NOTAT
16. december 2021
2021 - 18385
Danmarks tiltrædelse af Protokol til Patentdomstolsaftalen om mid-
lertidig anvendelse og fortolkning af artikel 3 heri i overensstemmelse
med hensigten i artikel 89 i Aftalen om en Fælles Patentdomstol
Den europæiske patentreform omfatter en mellemstatslig aftale om en fæl-
les patentdomstol (Pantdomstolsaftalen), der blev undertegnet i 2013, samt
to forordninger om henholdsvis enhedspatentbeskyttelse og oversættelses-
ordninger.
Danmarks tilslutning til Patentdomstolsaftalen ville indebære overladelse
af beføjelser som omtalt i grundlovens § 20. Derfor blev lov nr. 551 af 2.
juni 2014 om en fælles patentdomstol mv. vedtaget ved folkeafstemning i
maj 2014 i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 20, stk. 2.
Danmark ratificerede efterfølgende Patentdomstolsaftalen den 20. juni
2014.
Danmarks tiltrædelse af Protokol til Patentdomstolsaftalen om midlerti-
dig anvendelse
Til Patentdomstolsaftalen er knyttet en protokol om midlertidig anvendelse
af Patentdomstolsaftalen. Protokollen muliggøre, at visse dele af Patent-
domstolsaftalen finder anvendelse forud for selve aftalens ikrafttrædelse,
for på den måde at sikre, at der skabes et tidsrum til de nødvendige, prakti-
ske forberedelser af Patentdomstolen, inden den træder i kraft. Det omfatter
blandt andet rekruttering af dommere, budgetter m.v. Danmark underskrev
protokollen den 1. oktober 2015.
Protokollen må opfattes som en underliggende aftale til Patentdomsaftalen,
hvis eneste formål er at sætte visse nærmere bestemte bestemmelser i Pa-
tentdomstolsaftalen i kraft tidligere end selve Patentdomstolsaftalen. Pro-
tokollen har dermed ikke et selvstændigt materielt indhold, der går udover,
hvad der er indeholdt i Patentdomstolsaftalen.
Regeringen vil på den baggrund sende en notifikation til Generalsekretari-
atet for Rådet for EU, om at Danmark er bundet af Protokol for midlertidig
anvendelse af patentdomstolen, så denne kan træde i kraft hurtigt muligt.