EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

33.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 12. maj 2021

kl. 12.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Malte Larsen (S), Sø-

ren Søndergaard (EL), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Alex Ah-

rendtsen (DF) og Orla Østerby (UFG).

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen, udenrigsminister Jeppe Kofod

og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Præsentation og drøftelse af forskningsrapport om implementering af EU-

retsakter i dansk ret ved forskningsgruppe fra Aarhus Universitet forud for publicering

den 18. maj

EUU alm. del (20)

–

bilag 510 (præsentation af forskningsprojekt om

implementering af EU-retsakter)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 960

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3794 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Kultur- og kirkeministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og sports-

delens vedkommende fem punkter. Af disse er der to kulturpunkter, ét punkt om medier og to

punkter om idræt. Alle punkter er til orientering.

Med hensyn til kulturdelen er der

–

ligesom sidste år under kroatisk og tysk formandskab

–

stort fo-

kus på genopretning af kultur- og mediesektoren efter covid-19. Det portugisiske formandskab har

denne gang særligt ønsket at kigge lidt længere ud i fremtiden og har stillet spørgsmålet om, hvor-

dan vi kan ruste kultursektoren, så Europas mange kunst- og kulturaktører ikke i fremtiden rammes

så voldsomt som følge af kriser, som tilfældet har været med covid-19.

6. Rådskonklusioner om de kulturelle og kreative sektorers genopretning,

modstandsdygtighed og bæredygtighed

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Kultur- og kirkeministeren:

Her er ønsket at pege på indsatsområder, der kan være med til at

gøre kultursektoren mere robust for fremtiden. Mange af opfordringerne til medlemsstaterne og

Kommissionen i rådskonklusionsudkastet er indsatser, der kan ses som en slags styrket hjælp-til-

selvhjælp over for vores kunstnere, kulturaktører, kulturinstitutioner, medierne og øvrige dele af kul-

turlivet.

Der opfordres bl.a. til at målrette informationen om de midler og støttemuligheder, der er til rådig-

hed for kultursektoren. Og til at anspore til at udvikle og afprøve nye forretningsmodeller og nye

færdigheder

–

f.eks. digitale færdigheder. Der er ligeledes en opfordring til øget opmærksomhed

om, hvordan kunstnerne i højere grad skal kunne sikre deres indkomst og kende deres rettigheder

–

f.eks. ophavsrettigheder.

Jeg vil også fremhæve opfordringen til at opnå mere viden om kulturlivets forhold, så både sekto-

ren og samfundet som helhed kan sætte ind, hvor sektoren har vist sig sårbar. Jeg er ligeledes stor

tilhænger af opfordringen om at inddrage lokale fællesskaber og styrke båndet mellem kulturliv og

publikum, der jo er hinandens forudsætninger.

Regeringen finder det vigtigt, at man tager udgangspunkt i nationale forhold og betingelser i forbin-

delse med styrkelse af kultursektoren. Regeringen vil tilslutte sig konklusionsudkastet, som ligger i

god forlængelse af, hvad regeringen og Folketingets partier allerede har sat i gang i forbindelse

med udmøntningen af anbefalingerne fra Genstartsteamet for kultur- og idrætsliv, f.eks. anbefalin-

gerne om indsamling af data, støtte af nye digitale formater og kontaktskabene initiativer med hen-

blik på publikum.

Se diskussionen under punkt 8.

Side 968

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

7. Rådskonklusioner om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte

for genopretning og transformering

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0784

Rådsmøde 3794

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Kultur- og kirkeministeren:

Konklusionerne adresserer Kommissionens Mediehandlingsplan fra

den 3. december 2020. Handlingsplanen har til formål at bidrage til genopretning af nyhedsmedi-

erne og den audiovisuelle sektor efter covid-19-krisen. Desuden har den til formål at støtte sekto-

rens grønne og digitale omstilling.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer af ikke-lovgivningsmæssig karakter, som Kommis-

sionen fremlægger i løbet af 2021. Det drejer sig bl.a. om initiativer, der skal facilitere mediesekto-

rens adgang til EU-støtte og lånefinansiering. Kommissionen har bl.a. fokus på lokale nyhedsme-

dier. Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med Kommissionens Demokratihandlingsplan fra

december, som har til formål at styrke mediefrihed og pluralisme. I konklusionerne understreges

vigtigheden af de initiativer, der indgår i Mediehandlingsplanen. Medlemsstaterne opfordres til at

understøtte handlingsplanen. Det drejer sig bl.a. om tiltag, der kan øge videns- og erfaringsudveks-

ling og fremme samarbejder på området.

Regeringen kan tilslutte sig konklusionsudkastet. Det ligger i god forlængelse af de tiltag, som re-

geringen og Folketinget har taget på medieområdet som følge af covid-19-krisen. Det handler bl.a.

om hjælpeordningerne for kompensation for tabte annonceindtægter. Desuden flugter konklusions-

udkastet med regeringens prioriteter for en kommende medieaftale om at sikre mediepluralisme og

kulturel mangfoldighed samt stærke lokale og regionale medier.

Kim Valentin:

I regeringens holdning fremgår det, at man finder, at der løbende skal fokuseres på

sikring af pluralisme i en digital medievirkelighed. Kan ministeren uddybe det?

Kultur- og kirkeministeren:

Her drejer det sig jo om anbefalinger til at arbejde med det nationalt.

Helt konkret kommer vi jo til at arbejde med det i vores medieaftale. Regeringen har offentliggjort

tre hovedprioriteter. Den ene handler om at sikre, at dansk public service også er førende på nettet.

I de lande, hvor man ikke har public service-medier

længere, eller hvor de ikke længere ”favner

store dele af befolkningen”,

påvirker det tilliden

til medierne, inklusive de national medier, og der-

med muligheden for at have en fælles offentlig samtale på tværs af holdninger.

Med pluralisme gælder det i virkeligheden også om at sikre, at man rent faktisk har nogle nationale

medier. Der er så store kræfter på spil, at man kunne risikere et mediebillede, der i virkeligheden

blev styret ganske få steder og ikke i lige så høj grad har en lokal, regional eller national oprindelse.

Dette er regeringens anden prioritet

–

at styrke, at vi fortsat har et meget decentralt demokrati. Det

kræver decentrale medier, der kan holde det lokale menighedsråd, det lokale byråd, den lokale

virksomhed og borgerne i det hele taget opdateret informationsmæssigt, samt at kontrollere, hvad

det egentlig er, der foregår, og dermed give mulighed for en lokal og regional, demokratisk, offentlig

debat.

Side 969

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Sidst men ikke mindst er børnene en prioritet. Jeg opfatter det sådan, at børnene jo virkelig er digi-

talt indfødte og dermed også hele tiden prøver nye medieformer af. Det skal vi kunne se afspejlet i

det danske mediebillede. Det er også en måde at sikre pluralismen på at vænne børnene til at ori-

entere sig i det nationale, det lokale og det regionale samt at gribe deres entreprenørskab til at ud-

vikle mediebilledet sådan, som teknologien giver mulighed for det. Det er nogle af de ting, som vi

glæder os til at samarbejde og forhandle om, når vi når til medieaftalen.

Side 970

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

8. Diversifikation af finansieringskilder og -mekanismer til bevaring og beskyttelse af

Europas kulturarv

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Kultur- og kirkeministeren:

Formandskabet har ønsket en åben drøftelse af muligheder for sam-

arbejde med henblik på at finde alternative kilder til finansiering af beskyttelse og bevaring af kultur-

arven. Formandskabet efterlyser for det første bud på, hvad der kan gøres på europæisk niveau for

at finde alternative finansieringsmuligheder, som kan supplere den offentlige finansiering af kultur-

arv. For det andet stiller formandskabet spørgsmålet, om det vil være nyttigt at tage skridt mod

etableringen af et Europæisk Kulturarvsagentur for at styrke samarbejdet om kulturarv.

Jeg vil starte med at understrege, at vi fra regeringens side bakker op om beskyttelse af kulturar-

ven. Det er afgørende med finansieringskilder, der kan supplere de offentlige midler. I Danmark har

vi også en stærk tradition for, at fonde understøtter kulturarven. Der er heller ingen tvivl om, at ud-

veksling af viden og erfaring på kulturområdet mellem de europæiske lande

–

særligt på instituti-

onsniveau

–

er en stor styrke.

Samtidig finder regeringen det vigtig at fastholde, at beskyttelse af kulturarven er et nationalt anlig-

gende. Landene har meget forskellige udfordringer

–

og meget forskelligartede tilgange. Det vil

ikke være hensigtsmæssigt at søge at skabe ensartethed på tværs

–

f.eks. gennem et nyt agentur.

Såfremt der er ønske om at fremme koordinering i forbindelse med kulturarv, finder regeringen, at

man snarere bør undersøge, om eksisterende strukturer

–

f.eks. arbejdsgrupper og komitéer for

kultur

–

hvor man allerede mødes på tværs af EU-landene, kan opfylde det ønskede formål. Øn-

sket om at støtte kulturarven med EU-midler bør også gennemføres inden for eksisterende ordnin-

ger.

Kim Valentin:

Jeg deltog i mødet i Kulturudvalget tidligere i dag og har ved den lejlighed stillet

nogle spørgsmål til området, som jeg vil undlade at stille igen, f.eks. til punktet om kulturarv.

Venstre er meget enige med regeringen i de store linjer i det, der er blevet fremlagt. Dog er der en-

kelte punkter, som jeg vil fremhæve. Desuden har jeg uddybende spørgsmål til de forskellige om-

råder.

Jeg vil begynde med en gennemgående problemstilling om genopretningsfaciliteten. Regeringen

sendte genopretningsplanen til Kommissionen i slutningen af april, og hvis man læser den igen-

nem, kan man faktisk ikke finde noget, der omhandler kulturområdet. Derfor vil jeg høre ministeren,

om det er en fejl. Det er jo nævnt adskillige steder i samlenotatet, at man godt kunne bruge nogle

af genopretningsfacilitetens adskillige milliarder kroner til kulturen. Men hvorfor har regeringen så

ikke nævnt kulturområdet i genopretningsplanen?

Kultur- og kirkeministeren:

Regeringen har sammen med Folketingets partier afsat 4,5 mia. kr. til

genopretning

af kultursektoren. Selv om andre lande har valgt at bruge EU’s genopretningsmidler

til kulturen, har vi i Danmark valgt at understøtte kulturen gennem nationale midler

–

både med ge-

nerelle hjælpepakker og tiltag målrettet kultursektoren. EU’s genopretningsmidler

skal bruges på

en grøn og digital genstart af økonomien, som sikrer vækst og arbejdspladser, og jeg kan tilføje, at

Side 971

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

genopretningsplanen bygger på finansloven for 2021 og delaftalerne om en grøn genstart af dansk

økonomi. Efter de politiske aftaler er blevet vedtaget, er initiativerne blevet kategoriseret i en dansk

genopretningsplan, som består af syv dele:

1. Et styrket sundhedsvæsen

2. Landbrug og miljø

3. Opfølgning på anbefalinger for klimapartnerskaberne

4. Grøn skattereform

5. Grøn transport

6. Digitalisering og bredbåndspuljen

7. Grøn forskning og udvikling

Kim Valentin:

På eksempelvis det grønne område ville det da være meget oplagt at tænke kultur

og idræt ind. Det gør de danske foreninger jo selv; de bruger masser af tid på at tænke det ind, og

derfor kunne det også være meget oplagt netop at oprette en genopretningsfacilitetsaktivitet på kul-

turområdet og idrætsområdet. Jeg tror i hvert fald, at nogle derude vil være skuffede over, at mini-

steren ikke tænker det ind. Jeg ved godt, at det er noget, vi gør nationalt, men det gør vi jo også

med så meget andet, og her kunne vi jo yde en ekstra indsats for lige præcis det område. Kunne

ministeren ikke tale det op undervejs? Måske kunne vi finde nye måder at få midler ud til vores kul-

tur og idræt på.

Kultur- og kirkeministeren:

Genopretningsplanen bygger som sagt på finansloven for 2021 og de

delaftaler, der er indgået i den forbindelse om en grøn genstart af dansk økonomi. Når det så hand-

ler om, hvorvidt vi kunne gøre en ekstra indsats, om vi kunne bruge mere, vil jeg bare gerne opfor-

dre ordføreren til at læse den rapport, der for nylig blev offentliggjort af Nordisk Råd. Den viser, at

Danmark i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med i Norden, bestemt har prioriteret at

sikre, at kultur- idræts- og foreningslivet kom godt igennem krisen og havde mulighed for at blive

genstartet.

Kim Valentin:

Jeg siger ikke, at vi ikke skal rose os selv for det, vi har gjort på kulturområdet; det

synes jeg bestemt, vi skal gøre, for vi har været meget fokuserede på det. Jeg taler bare om, at der

her faktisk er nogle muligheder, vi ikke har udnyttet, og dette skal bare opfattes som en åben sam-

tale om det. Og det tiltrak sig bare min opmærksomhed, at det decideret var nævnt adskillige ste-

der i samlenotatet, mens kulturen slet ikke var med i den regeringens genopretningsplan. Så kunne

det jo være, at ministeren fik nye tanker om emnet. Jeg skal undlade at drøfte det yderligere

–

der

er jo ikke et mandat eller noget

–

men bare gøre opmærksom på, at det var noget, jeg faldt over i

det tilsendte.

Kultur- og kirkeministeren:

Mig bekendt er Venstre også en del af delaftalerne, så på samme

måde som jeg selvfølgelig som repræsentant for regeringen er loyal over for de aftaler, der er ind-

gået, regner jeg med, at det fremover vil blive taget op under aftaleforhandlingerne, hvis Venstre

ønsker, at genopretningsmidlerne skal fordeles anderledes i ansøgningen.

Side 972

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Kim Valentin:

Det er jo ikke en aftale indgået i Folketinget

–

bare så ingen bliver forvirret over det.

Det er regeringen, der laver en beskrivelse af, hvad vi vil bruge pengene til i Danmark. Venstre og

regeringen indgår ikke i en aftale om det, og det er derfor, jeg påpeger, at der ikke står noget om

kulturen i dent skrivelse, man har sendt til EU. Det er det, der efter min og Venstres mening er ær-

gerligt

–

det skal ikke være nogen hemmelighed. Det er ikke et angreb; jeg vil bare gøre opmærk-

som på, at der er nogle muligheder, som regeringen måske ikke havde lagt mærke til, og måske

kunne ministeren tage det med.

Kultur- og kirkeministeren:

Når regeringen skal udfærdige en ansøgning, skal vi være loyale over

for de aftaler, vi har indgået med Folketinget. Jeg skal nok tage ad notam, at Venstre for første

gang

–

i hvert fald i min verden

–

rejser et ønske om, at kulturen også skulle være med i denne an-

søgning. Så må vi jo så se, hvordan det spiller sammen med mulighederne for at søge om støtte i

EU. I mellemtiden hører jeg dog Kim Valentin glæde sig over, at Danmark faktisk i den grad har

været førende i at få afsat mange midler til at få kulturen og idrætten og foreningslivet tilbage på

benene

–

også sammenlignet med det øvrige Norden ifølge Nordisk Råds rapport.

Side 973

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

9. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanter for medlemsstaternes regeringer

forsamlet i Rådet om innovation inden for sport

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Kultur- og kirkeministeren:

På sportsdelen er der fremlagt udkast til konklusioner med ønsket at

fremme innovation på idrætsområdet og fysisk aktivitet

–

gennem tværsektorielt samarbejde. Dette

med henblik på at få flere borgere til at være fysisk aktive og for at kunne forbedre den socioøkono-

miske udvikling. Innovation bidrager til at udvikle sport og fysisk aktivitet og kan spille en vigtig rolle,

når det kommer til at beskytte sportens integritet gennem udvikling af nye digitale og teknologiske

løsninger, f.eks. ved at udvikle nye løsninger til bekæmpelse af grænseoverskridende udfordringer

som matchfixing og doping.

Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sættes alt for stramme rammer op på europæisk niveau.

Det er ligeledes vigtigt, at de enkelte lande selv kan definere, hvad idrætten skal bruge innovation

til.

Der er ikke desto mindre i konklusionsudkastet fundet en hensigtsmæssig balance, og regeringen

støtter derfor udkastet. Samlet set er det regeringens holdning, at konklusionsudkastet kan skabe

merværdi på europæisk plan særligt med hensyn til erfaringsudveksling i brugen af en tværsekto-

riel tilgang til innovation. Regeringen finder desuden, at konklusionerne indeholder et passende ni-

veau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen.

Udvalget havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 974

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

10. Sportsdiplomati som virkemiddel til promovering af europæiske interesser og

værdier

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Kultur- og kirkeministeren:

Udgangspunktet er, at sport bliver hyppigere brugt som diplomatisk

værktøj i EU’s eksterne forbindelser.

Formålet er at drøfte sportsdiplomati som virkemiddel til at

fremme af europæiske interesser og værdier, og om der blandt medlemsstaterne er opbakning til

at formulere en fælles EU-sportsdiplomatisk strategi. Emnet er meget relevant på nuværende tids-

punkt, hvor deltagelse i internationale mesterskaber bringes op politisk, som det ses i forbindelse

med VM i fodbold i Qatar eller EM i banecykling i Hviderusland

–

og senest hvor der var reaktioner

mod den nye Super League i fodbold.

Derfor vil jeg gerne understrege, at jeg anser det for et emne, vi bør drøfte mere blandt sportsmini-

strene. Jeg vil gerne i forlængelse af rådsmødet indlede en dialog med mine kollegaer i det nordi-

ske og europæiske fællesskab om, hvordan vi bedst både støtter vores foreningsliv og idræt

–

samtidig udtrykker vores dybe frustration over de unødvendige lidelser, arbejdstagere er blevet på-

ført under optakten til VM.

Kim Valentin:

Regeringen skriver, at man finder det relevant at udveksle erfaringer om sportsdiplo-

mati, men ser ikke behov for en decideret EU-strategi. Kunne det ikke være klogt at tale med de

andre EU-lande om deres tilgang? Jeg forestiller mig, at det nok vil blive svært for Danmark alene

at skulle flytte en linje i UEFA eller FIFA, eller hvad det nu skal være. Men hvis EU får lavet en

samlet linje for det, kunne det jo være, at det var nemmere at få gjort noget ved problemstillingerne,

som vi f.eks. ser i Qatar.

Kultur- og kirkeministeren:

Jeg glæder jeg mig over, at emnet bliver taget op, og vi dermed får en

mulighed for at drøfte, hvor vi er henne. Men det er jo stadigvæk sådan, at vi har at gøre med selv-

stændige organisationer, så hvordan bakker vi op om dem, og hvordan er vi med til at presse på

for, at man får gennemsigtighed i beslutningerne?

F.eks. ved at bakke mest muligt op om DBU’s

linje også i de internationale organisationer i forbindelse med VM i Qatar.

Det er noget nyt, at vi prøver at gå mere strategisk ind i det. Andre gange har der været enkelte ud-

talelser i forbindelse med enkelte begivenheder, men i Danmark har vi jo erfaring med at gå mere

systematisk til det. Og det kommer jeg bestemt også til at drøfte mere med mine kolleger, både i

Nordisk Råd-regi og i EU-regi. Om det på et tidspunkt bliver til noget mere konkret formuleret, kan

jeg ikke spå om på nuværende tidspunkt. Lige her og nu tror jeg, det handler om at se, hvor langt vi

kan komme, og hvor høj en grad af enighed, vi kan opnå. Jeg er helt med på, at det også er noget,

som Venstre er meget optaget af.

Side 975

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 976

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3795 (udenrigsanliggender - handel) den 20. maj 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Der er tre formelle punkter på rådsmødets dagsorden: 1) Rådskonklusioner

om EU’s ny handelspolitiske strategi,

2) situationen i WTO og 3) de handelspolitiske relationer til

USA. De forelægges alle til orientering. Der er også tre punkter under ”eventuelt”, som jeg kort vil

nævne til sidst.

Rådsmødet finder sted på et tidspunkt, hvor der er anledning til en vis forsigtig optimisme om, at

handelspolitikken er ved at vende tilbage til et mere normalt leje. Hvor der igen er grøde i WTO, og

hvor vi igen kan tale med amerikanerne. Og hvor EU står med en spritny handelspolitisk strategi.

Det betyder forhåbentlig, at vi

–

efter et par år med nærmest stilstand i handelspolitikken

–

kan gå i

gang med at løse nogle af de handelspolitiske udfordringer, vi står overfor. Det kræver tæt samar-

bejde og dialog med EU’s

handelspartnere. Derfor er jeg glad for, at formandskabet har fulgt min

opfordring på det seneste rådsmøde og inviteret

WTO’s nye

generaldirektør Dr. Ngozi Okonjo-

Iweala til en uformel udveksling med ministrene i marginen af rådsmødet. Også den nye amerikan-

ske handelsrepræsentant (”USTR”) Katherine Tai

deltager.

1. WTO-reformer og forberedelse af den næste ministerkonference

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3795

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 129, senest behandlet i

EUU 5/11-20)

Udenrigsministeren:

Rådsmødets andet dagsordenspunkt handler om WTO, hvor der er grund til

forsigtig optimisme. USA viser fornyet engagement, og den nye generaldirektør Dr. Ngozi Okonjo-

Iweala har demonstreret både vilje og idéer til at nå resultater. Det vil hun få lejlighed til at uddybe i

en uformel frokostdrøftelse i forbindelse med rådsmødet.

I første omgang er det vigtigt, at

WTO’s næste ministerkonference MC12 i Genève

til december

leverer på især to områder: for det første i forhandlingerne om forbud mod miljøfjendtlige fiskerisub-

sidier og dernæst i forhandlingerne om handel og sundhed. Hvad angår fiskerisubsidierne, er en

multilateral aftale i WTO helt afgørende for at sikre bæredygtigt fiskeri på globalt niveau og er der-

for medtaget i FN’s verdensmål.

Det

skal

lykkes at levere på MC12.

Dagsordenen om handel og sundhed drejer sig især om, hvordan WTO kan bidrage til en mere ret-

færdig global adgang til covid-19 vacciner og -lægemidler.

I forhold til det aktuelle spørgsmål om den såkaldte TRIPS-afkaldserklæring vil jeg gerne under-

strege, at regeringen er rede til at se på alle forslag, der kan lede til den bedst mulige globale ad-

gang til sikre og effektive covid-19 vacciner. Det gælder også det amerikanske forslag om en mid-

lertidig suspension af de intellektuelle ejendomsrettigheder til vaccinerne. Vi kender endnu ikke de-

taljerne for forslaget, men som flere af mine europæiske kolleger har understreget ligger problemet

på globalt plan ikke primært i patentrettigheder. Vores vurdering er fortsat, at det ligger i produkti-

onskapacitet, knowhow, manglende råmaterialer, eksportrestriktioner og svage sundhedssystemer.

Side 977

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Dr. Ngozi har taget initiativ til en såkaldt ”tredje vej” mellem en TRIPS-afkaldserklæring

på den ene

side og status quo på den anden. Kernen i Dr. Ngozis forslag er at styrke samarbejdet mellem vac-

cineproducenterne og industrien for at skabe flere frivillige licensaftaler. Også dette indgår i for-

handlingerne i WTO. Vi deltager aktivt fra EU’s

side.

De langsigtede reformer af WTO når vi derimod ikke inden MC12. Den efterfølgende ministerkon-

ference i 2023 er en mere realistisk tidshorisont. Her trænger en

reform af WTO’s appelorgan

sig

allermest på. Vi skal også

have sat skub i reform af WTO’s regler

om subsidier og statsejede virk-

somheder, så de bedre kan imødegå negative konsekvenser af den kinesiske statskapitalisme. Et

tredje vigtigt område er miljø, klima og arbejdstagerettigheder, hvor vi fra dansk side bl.a. vil presse

på for genoptagelse af forhandlinger i WTO om liberalisering af handel med grønne varer og tjene-

steydelser.

Kim Valentin:

I regeringens holdning i samlenotatet nævnes et begreb

”social forstand”. Hvad me-

nes der med det? Hvilke reformer støtter social forstand?

Udenrigsministeren:

Når vi taler om

”social

forstand”, mener vi miljø, klima og sociale forhold i

handelspolitikken, altså f.eks. forpligtelser til klimaaftaler, miljø og biodiversitet og på det sociale

område, særligt ILO-konventionerne, dvs. grundlæggende arbejdstagerrettighedskonventioner,

altså om retten til at organisere sig i en fagforening og forhandle kollektive overenskomster. Disse

forpligtelser, som vi jo tager for givet og anser som noget naturligt i Danmark og i Europa, skal vo-

res handelspartnere også leve op til. Forbud mod tvangsarbejde er et andet vigtigt område, da vi i

nogle lande ser, at der ikke er den samme opmærksomhed omkring det.

Det er vigtigt at have som del af handelspolitikken, fordi det danner grundlag for en ligeværdig og

fair konkurrence. Når man fjerner toldsatser samt import- og eksportrestriktioner, sikrer man, at der

er fair konkurrence. Via vores handelsaftaler og handelspolitik kan vi være med til at fremme de

værdier i de lande, vi samhandler med. Jo flere klimaforpligtelser man kan få vores samhandels-

partnere, herunder Kina eller Brasilien, til at tage på sig, desto stærkere står vi i klimakampen. Hvis

vi sikrer, at arbejdstagerrettigheder respekteres, sikrer vi samtidig, at det, der kommer ud af hande-

len, nemlig den økonomisk vækst og velstand, også kommer de grupper til gode, som er ansat i

virksomheder osv. De ting går hånd i hånd.

Kim Valentin:

Når jeg spørger til det, er det, fordi der i regeringens holdning står, at man lægger

vægt på et ambitiøst reformspor, og at det knytter sig sammen med

”social

forstand”. Så er det, jeg

spørger: Hvilke reformer støtter social forstand?

Udenrigsministeren:

Reformsporet handler bl.a. om at få integreret disse hensyn, ILO-konventio-

ner, klima, miljø i vores globale handelspolitik samt

i WTO’s regelsæt. Det er den ene side af det.

Den anden side af reformerne i WTO handler f.eks. om at adressere den kinesiske statskapita-

lisme. Her konkurrerer man igen på unfair vilkår

–

der er måske store statslige ejerskaber eller indi-

rekte subsidier i det, som ikke er adresseret i WTO-regler. At

få WTO’s appelorgan til at fungere

igen er meget vigtigt for at opretholde en international, regelbaseret handel, således at der findes et

organ, der kan afgøre tvister, når de opstår.

Side 978

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Så med social forstand menes altså grundlæggende arbejdstagerrettigheder og ILO-konventioner,

elementer som efter regeringens mening bør være en fællesnævner for den handelspolitik, ikke

mindst EU fører globalt.

Ulla Tørnæs:

Hvad er ministerens forventning til drøftelserne om TRIPS-aftalen, altså den midlerti-

dige suspension af patentrettighederne? Det er jo et vidtgående skridt at tage. Har ministeren ind-

sigt i, hvor de andre lande står? Både på spørgsmålet om suspensionen af patentrettighederne,

men også om, hvorvidt eventuelt frivillige licensaftaler er en vej frem?

Udenrigsministeren:

Generaldirektør Ngozis tredje vej har i min optik meget for sig. Vi venter p.t.

på et nyt udspil fra Sydafrika og Indien og fra USA. Det vigtige er at fremme global vaccineproduk-

tion, udrulning samt at sikre samarbejdet omkring alt det, der skal til, knowhow, ingredienser, at der

ikke må være eksportrestriktioner, som forhindrer, at produktion kan lade sig gøre, og at vaccinen

kan komme frem. Alt dette støtter regeringen; vi støtter en tredje vej, hvor man kommer til at få et

reelt resultat ud af det.

Side 979

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

2. Rådskonklusioner om handelspolitisk strategirevision

−

Rådskonklusioner

KOM (2021) 0066

Rådsmøde 3795

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (20)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 129, behandlet i EUU

5/11-20)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om EU’s ny handelspoliti-

ske strategi, ”En åben, bæredygtig og determineret handelspolitik”. Jeg orienterede udvalget

strategien forud for handelsministrenes uformelle videokonference i marts, så jeg vil gøre det kort i

dag.

Fra dansk side har vi arbejdet aktivt for at sikre et mærkbart dansk aftryk, først på strategien og nu

på konklusionerne. Det er lykkedes et langt stykke ad vejen, og ud fra en samlet vurdering vil rege-

ringen derfor stemme for konklusionerne. Jeg vil især fremhæve ambitiøst sprog om bæredygtig-

hed, som flugter godt med regeringens høje ambitioner. Kursen udstikkes tydeligt: Handelspolitik-

ken skal yde et vigtigt bidrag til både den grønne omstilling og de sociale dimensioner, dvs. fremme

af arbejdstagerrettigheder og ILO-konventioner på linje med europæiske standarder og værdier.

Derudover er det godt, at konklusionerne

–

trods modstand fra visse medlemslande

–

hilser den

nye strategis grundlæggende

tilgang om ”åben strategisk autonomi” velkommen.

Covid-19 har vist,

at vi i Danmark og EU skal styrke vores modstandsdygtighed. Men åben international handel er

meget væsentlig for det danske velfærdssamfund. Så vi skal finde den rette balance; handelspoli-

tikken skal fortsat baseres på åbenhed og regelstyret samhandel med vore handelspartnere.

Kim Valentin:

Jeg vil spørge ind til begrebet ”åben strategisk autonomi”, som er defineret af Kom-

missionen i den nye handelspolitiske strategi. Kan ministeren uddybe, hvordan Danmark passer

ind i den?

Udenrigsministeren:

Vi har jo set vores sårbarhed, ikke mindst i forbindelse med covid-19-pande-

mien, når det kommer til værnemidler, medicin, vacciner

–

alt det, som skal til for at håndtere en

sundhedskrise af denne art. Her skal vi sikre større modstandsdygtighed, og vi skal sikre nogle or-

dentlige værdikæder samt adgang til de nødvendige værnemidler, vaccineproduktion osv. Vi skal

desuden sikre en diversificering af vores økonomi og samhandel med resten af verden.

”Åben strategisk autonomi” er et begreb, som folk kan lægge forskellige

betydninger i, men fra min

og regeringens side handler det om, at vi skal se på, hvordan vi øger vores modstandsdygtighed

og vores evne til at håndtere udfordringer for vores samfund, som f.eks. pandemier er. Samtidig

skal vi fastholde den regelbaserede handelsorden globalt, altså den, som er forankret bl.a. i WTO,

men også i alle de handelsaftaler, som EU indgår. Det er det, der er med til at sikre

–

når man ta-

ger det indre marked og vores eksterne handel i betragtning

–

de 800.000 danske arbejdspladser,

som er afhængige af eksporten.

Side 980

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

EU’s handelsrelationer til USA

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3795

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (20)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 133, senest behandlet i

EUU 5/11-20)

Udenrigsministeren:

Der synes at være nyt momentum og mulighed for et tættere transatlantisk

samarbejde, både i WTO og bilateralt. Jeg forventer, at kommissionsviceformand Valdis Dombrov-

skis vil orientere om kontakten til den nye handelsrepræsentant, Katherine Tai. Hende vil delta-

gerne som nævnt også selv få lejlighed til at danne sig et indtryk af i forbindelse med en uformel

drøftelse i marginen af rådsmødet.

Indtil videre har vi ikke set så mange konkrete amerikanske udspil. Det er ikke så mærkeligt

–

det

tager tid for en ny administration at komme på plads, og Biden har prioriteret en række indenrigs-

politiske udfordringer. Aftalen om gensidigt at suspendere kompensationstolden i de to Airbus/Boe-

ing-sager frem til 11. juli 2021 er imidlertid et konkret og positivt resultat, som lover godt for fremti-

den.

På kort sigt er der dog andre bilaterale udfordringer, som trænger sig på. Det gælder især den

amerikanske told på stål og aluminium samt

EU’s

svar i form af kompenserende modforanstaltnin-

ger. Hvis ikke USA’s

told fjernes inden

1. juni, øges EU’s modtold automatisk. Forhåbentlig er der

politisk vilje på begge sider af Atlanten til at finde løsning inden da. Ellers risikerer vi igen at slå det

transatlantiske forhold tilbage.

Dét er hverken i USA’s eller EU’s

interesse.

Vi har begge brug for et tæt bilateralt samarbejde for effektivt at adressere de handelspolitiske ud-

fordringer, herunder dels den tiltrængte reform af WTO bl.a. for at imødegå unfair handelspraksis

ikke mindst fra Kina, som jeg allerede har nævnt, dels genopretningen af global økonomi efter co-

vid-19 og bedre integration af miljø- og klimahensyn samt fair og ordentlige løn- og arbejdsvilkår i

den globale samhandel.

Handelspolitik er ikke for de utålmodige

–

vi taler ofte om lange, seje træk. Det gælder også for det

transatlantiske samarbejde. Men jeg har klar forventning om, at handelspolitikken vil vise sig at

være vigtig for Bidens samlede politiske program, når administrationen for alvor kommer i gang.

Kim Valentin:

Der er opstået en enighed mellem EU og USA, som jeg synes er svær at forstå, og

specielt Danmarks interesse i den, fordi man bliver enig om, at tidspunktet ikke er det rette til at

genoptage bilaterale forhandlinger. Det synes slet ikke ligger i Danmarks interesse at tage stilling til

det på det niveau. Er regeringen enig i det?

Udenrigsministeren:

Min egen holdning er, at jeg ønsker et stærkt transatlantisk handels- og inve-

steringsfællesskab

–

også fremover. For nogle år siden forhandlede vi TTIP (Transatlantic Trade

and Investment Partnership), men forhandlingerne gik i stå. Derudover har der været en handels-

tvist over Atlanten, bl.a. om stål og aluminium. Så der er ingen tvivl om, at det på længere sigt ville

være rigtig godt at få handelssamarbejdet i gang igen. I Boeing/Airbus-striden er der taget nogle

positive skridt i forbindelse med nogle af modforanstaltningerne og foranstaltningerne, som jeg hå-

ber vil gøre, at vi kan bane vej for mere konstruktive forhold. Men som jeg ser det, er læsningen, at

Side 981

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

det ikke er lige nu, at man skal tage fat på dette. Desuden har vi endnu til gode at se, hvad den nye

amerikanske administration og den nye amerikanske handelsrepræsentant, Katherine Tai, kommer

til bordet med.

Fra denne regering er der stor støtte til ethvert skridt, der kan øge samhandlen og investeringerne

over Atlanten. Der er mange aspekter af det, hvis man for alvor skal gøre noget. Ét er toldsatser og

tariffer, men man skal også øge det regulatoriske samarbejde, dvs. afbureaukratisere

–

det er det,

der for alvor skaber en øget samhandel. Politisk er vi enige; vi

skal

styrke alliancen mellem USA og

Europa, og i første omgang tror jeg det er bedst at gøre det forud WTO, fordi organisationen jo lig-

ger relativt underdrejet i forbindelse med at få en regelbaseret, global handel op at køre igen, få ap-

pelorganet til at køre igen

–

det er helt afgørende for Danmark, at det sker. Så jeg tilslutter mig den

undren og ønsket om at gøre noget for det transatlantiske.

Side 982

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

En positiv nyhed: På EU-Indien topmødet den 8. maj 2021 var der enighed

om at genoptage forhandlingerne om en bilateral handelsaftale, som har ligget stille siden 2013.

Det har vi støttet fra dansk side, da en handelsaftale med Indien vil være af stor strategisk, politisk

og økonomisk betydning. Udvalget vil blive holdt orienteret om forhandlingerne.

Som bekendt er der ikke praksis for egentlig forelæggelse af eventuelt-punkter.

To af punkterne hører under erhvervsministerens ressort. Dels vil formandskabet orientere om sta-

tus over forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau om IPI-forslaget (International Procurement In-

strument)

om at begrænse adgangen til EU’s marked for offentlige indkøb for virksomheder fra

tredjelande, der ikke giver EU-virksomheder samme adgang.

Dels vil Kommissionen orientere om mulig forlængelse af en beskyttelsesforanstaltning på stålom-

rådet, der blev indført i 2018 for at undgå, at EU blev oversvømmet af billigt stål fra bl.a. Kina, efter

at USA indførte den ståltold, jeg nævnte før. I begge tilfælde ventes alene en orientering uden poli-

tisk drøftelse.

Det tredje og sidste eventuelt-punkt er en orientering fra Kommissionen og formandskabet om sta-

tus over handelsaftalen med Mercosur, herunder forhandlingerne om en mulig supplerende erklæ-

ring. Heller ikke under dette punkt venter jeg en drøftelse. Vi har her i udvalget allerede talt en hel

del om den aftale, hvor det tekniske arbejde med juridisk gennemgang og oversættelse af teksten

fortsat pågår. Det er min vurdering, at vi først ser aftalen i dens endelige form i foråret 2022 under

fransk EU-formandskab. Så der er stadig tid.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 983

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3794 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren:

På rådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj

2021 er der fem punkter på dagsordenen i alt

–

tre på uddannelsesdelen og to på ungdomsdelen.

Alle punkter er til orientering.

1. Rådskonklusioner om lighed og inklusion i uddannelse med henblik på at fremme

uddannelsesmæssig succes for alle

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Børne- og undervisningsministeren:

Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vig-

tigheden af lighed og inklusion, så vi opnår størst mulig uddannelsesmæssig succes for alle. Det

slås fast i konklusionerne, at socioøkonomisk baggrund stadig er den væsentligste faktor inden for

uddannelsesmæssige resultater i EU. Det forhindrer mange unge mennesker i at opnå nødvendige

færdigheder og kompetencer og social mobilitet.

Lighed, inklusion og adgang for alle til uddannelse er grundlæggende principper, men det er stadig

–

i varierende grad

–

en udfordring for medlemslandene at opnå dem. Uddannelse spiller samtidig

også en væsentlig rolle for at formindske uligheder, og som der står i rådskonklusionerne, er der

evidens for, at de bedst fungerende uddannelsessystemer er dem, der har fokus på lighed og in-

klusion i fællesskabet.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne bl.a. til at iværksætte en række forskellige uddan-

nelsespolitiske tiltag, herunder om nødvendigt at gennemføre reformer for at styrke lige muligheder

og inklusion i fællesskabet. Kommissionen opfordres bl.a. til at arbejde videre med en række nye

eller allerede annoncerede initiativer, udvikling af policy-vejledning til medlemsstaterne og nedsæt-

telse af diverse ekspertgrupper med henblik på at fremme lighed og inklusion inden for uddan-

nelse.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, da lige muligheder for alle inden for uddan-

nelse er afgørende for at opnå et mere lige og retfærdigt samfund med plads til alle.

Kim Valentin:

Det er jo nogle ret interessante rådskonklusioner. Jeg vil spørge, om ministeren gør

sig overvejelser om, hvorvidt vi skal til gøre noget anderledes i Danmark på basis af konklusio-

nerne?

Børne- og undervisningsministeren:

Nej. For at sige det ligeud. Det var det korte svar. Men om-

vendt kan man også sige ja, for som oftest får vi noget inspiration med fra disse møder, selv om

der ikke er noget i dette, der har opsættende virkning, og hvor Danmark så

skal

gøre tingene an-

derledes.

Kim Valentin:

Ministeren svarede meget klart nej, men så gik der lige et par sekunder, og så blev

der svaret ja. Og så er det jo spændende, hvad ministeren egentlig mener, men det fik jeg jo en

Side 984

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

forklaring på. Jeg vil godt vende det om og i stedet spørge, om der er nogle dele i rådskonklusio-

nerne, som vi ikke skal foretage os noget på baggrund af. Jeg vil godt have ministeren på banen

med rådskonklusionerne, så der bliver fortalt lidt mere om sagen, og hvor vi er i forhold til den. Jeg

ved godt, at det er en orienteringssag, men det er ikke desto mindre et vigtigt område for ministe-

ren.

Børne- og undervisningsministeren:

Jo, men det er også et område, som de skandinaviske

lande efter min opfattelse har stort fokus på. Det er ikke for at skulle fremhæve Danmark. Det er jo

ikke sådan, at det er gået vores næse forbi, at der er en tæt sammenhæng mellem fokus på lighed

i uddannelsessystemet og så evnen til at bryde social arv. Jeg opfatter det sådan som rart at få

genbekræftet standpunkter, der har været i den danske uddannelsespolitik i i hvert fald de sidste

50 år

–

for nogle deles vedkommende de sidste 200 år. Man kan aldrig afvise, at der kommer nye

bud ind på, hvad vi kunne gøre bedre eller anderledes, og det vil man i så fald selvfølgelig tage

med.

Hvad angår rådskonklusionerne, er der ikke noget, der får mig til at

tænke ”Gud! Det

skulle vi da

have tænkt over; det var da en rigtig god idé at involvere ungdommen i udfordringer, der vedrører

ungdommen!”

I aften kommer det ungdomspanel, som jeg selv har nedsat i forbindelse med

op-

følgning på covid-19-tiden, med deres rapport, som jeg glæder mig til at være med til at præsen-

tere. Med andre ord er der jo er en del af tingene, der er snublende nærliggende for os, og ting vi

gør i forvejen, hvor man kan selvfølgelig altid gøre mere, f.eks. lytte til, om de andre har gode idéer

til hvordan og hvorledes.

Men jeg forestiller mig ikke, at vi skal til at revolutionere vores tilgang. Det ville have en ret negativ

effekt, hvis vi holdt op med at gøre de ting, vi gjorde. Jeg tænker i stedet, at vi fortsætter det gode

arbejde med selvfølgelig at inddrage børn og unge alle de steder, hvor det er relevant

–

det er vi

heldigvis ret gode til i Danmark

–

også at gøre systematisk. F.eks. er det lovpligtigt at have et elev-

råd. Det er ikke alle skoler, der har ét. Men når det står i loven, kan vi også være med til at presse

på herindefra. Det er rigtig vigtigt, at man strukturelt og løbende har en inddragelse af unge, selvføl-

gelig også oven på en covid-19-tid, hvor der har været særlige udfordringer for eleverne.

Side 985

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

2. Rådskonklusioner om initiativet om Europæiske Universiteter

–

forbindende

videregående uddannelser, forskning, innovation og samfund: banende vejen for en

ny dimension i europæisk videregående uddannelse

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

Børne- og undervisningsministeren:

Punktet hører under uddannelses- og forskningsministe-

rens ressort. Baggrunden for rådskonklusionerne er initiativet om Europæiske Universiteter, der

blev igangsat i 2019, og som nu er overgået fra at være et pilotprojekt til at indgå som en fast del af

det nye Erasmus+ program for 2021-2027.

Seks af de otte danske universiteter indgår i et af de i alt 41 Europæiske Universitetsnetværk, som

blev etableret i pilotfasen.

Med rådskonklusionerne skal der skabes et fælles ambitionsniveau og angives en retning for initia-

tivet om Europæiske Universiteter på både EU- og medlemsstatsniveau. Rådskonklusionerne inde-

holder en række opfordringer til, hvordan Kommissionen og medlemsstaterne kan understøtte den

videre udvikling af initiativet bl.a. ved at identificere og fjerne barrierer for implementering af initiati-

vet.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at Europæi-

ske Universiteter-initiativet anvendes til at styrke koblingen mellem uddannelse, forskning og inno-

vation på europæisk plan samt til at styrke kvaliteten af uddannelse og forskning i et internationalt

perspektiv. Regeringen lægger desuden vægt på, at initiativet udvikles med respekt for den natio-

nale kompetence samt institutionernes autonomi.

Ulla Tørnæs:

Når børne- og undervisningsministeren fremlægger sager vedrørende videregående

uddannelser, betyder det så, at uddannelses- og forskningsministeren ikke deltager i rådsmødet?

Det synes jeg faktisk er temmelig kritisabelt. Det er jo vigtige sager omkring europæiske universite-

ters muligheder for et bedre samarbejde på tværs af grænser.

Af samlenotatet fremgår det, at danske universiteter understreger, at forudsætningen for at have et

sådant europæisk samarbejde på tværs af medlemslandene er engelsksprogede udbud på danske

universiteter. Det skal forstås i lyset af de drøftelser og diskussioner, der er i både offentligheden

og Folketinget omkring SU til vandrende arbejdstagere samt uddannelses- og forskningsministeren

udmelding om, at efterlevelsen af SU-aftalen fra 2013 forudsætter yderligere reducering af antallet

af engelsksprogede udbud. Det er lidt pudsigt at stille spørgsmål til børne- og undervisningsmini-

steren, men det er jo nævnt i samlenotatet, at danske universiteter ser det som en udfordring. Hvad

siger ministeren til det?

Børne- og undervisningsministeren:

Det bliver ambassadøren, som deltager i mødet. Indtil nu

har møderne i covid-19-tiden foregået online, og det har betydet, at det har været muligt

–

selv om

der har været travlt

–

at deltage i de fleste af møderne, hvilket i øvrigt har været til stor inspiration.

Men nu, hvor man igen holder fysiske møder

–

det har vi i øvrigt udfordret

–

har vi vurderet, at am-

bassadøren skal deltage denne gang. Jeg er selv temmelig ærgerlig over, at vi ikke kan holde fast i

de virtuelle møder lidt endnu; det er både et spørgsmål om rejseaktiviteten frem og tilbage, men

Side 986

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

også om, at det ikke kun er Danmark, der er relativt presset med at skulle håndtere en covid-19-

krise.

Det er ganske rigtigt min kollegas ressort. Regeringen finder, at et tættere og mere strategisk sam-

arbejde mellem de europæiske videregående uddannelser og forskning kan medvirke til at styrke

kvaliteten af dansk uddannelse og forskning.

Hvad angår begrænsningerne på udbud af hele uddannelser på engelsk som følge af de stigende

udgifter til SU og vandrende arbejdstagere, kan jeg sige, at det er en bunden opgave at bringe SU-

udgifter til vandrende arbejdstagere ned til det udgiftsloft, som blev aftalt i SU-forligskredsen. På

kort sigt er det vores eneste reelle redskab at skrue på udbuddet af engelsksprogede uddannelser.

Regeringen er opmærksom på, at reduktioner vil kunne få konsekvenser for institutionerne, og af

hensyn til det internationale uddannelsessamarbejde vil de videregående uddannelsesinstitutioner

fortsat kunne udbyde kurser på engelsk som en del af dansksprogede uddannelser. Det vil gøre

det muligt fortsat at gennemføre udvekslingsmobilitet og indgå i det internationale uddannelses-

samarbejde. Den mobilitet, som foregår gennem Erasmus+-programmet og Europæiske Universi-

tet er udvekslingsmobilitet og ikke optag af udenlandske studerende på hele uddannelser.

Ulla Tørnæs:

Jeg synes, det er en mærkelig opgavefordeling, der er internt i regeringen. Dette er

jo helt og aldeles uddannelses- og forskningsministerens ressort, og nu sidder i stedet en kollega

og fremlægger det. Og ikke nok med fremlæggelsen i Europaudvalget er det sådan set også

børne- og undervisningsministeren, der

–

som jeg forstår det

–

har ansvaret for selve rådsmødet,

dog uden at deltage.

Skal jeg forstå ministerens svar sådan, at regeringen ikke er enig i den bekymring, som danske

universiteter giver udtryk for i høringssvaret?

Børne- og undervisningsministeren:

Vi er opmærksomme på de udfordringer, der nævnes i hø-

ringssvarene, men vi mener alligevel, at der er en mulighed for at indgå i samarbejdet, også på

trods af, at man går ind og indfører en begrænsning i det. Uddannelses- og forskningsministeren er

i dialog med de danske universiteter om de begrænsninger, der måtte være, og de vanskeligheder,

der kan opstå. Selvfølgelig er det noget, vi har noteret os og kigger på.

Med hensyn til det, at det skulle være en underlig arbejdsdeling, vil jeg sige, at de to ministerier jo

arbejder meget tæt sammen om mange forskellige dagsordener. Jeg kan ikke sige, hvordan det

har været i Ulla Tørnæs’ tid –

som jeg husker det, var Ulla Tørnæs eller måske ministeren før

hende den sidste, der var minister for både skoler, ungdomsuddannelser og universiteter

–

men

det er jo områder, hvor der er et meget tæt samarbejde og en sammenhæng mellem tingene. Der-

for har vi løbende en arbejdsdeling mellem ministerier og et rigtig godt samarbejde. Det synes jeg

også, vi skal have.

Side 987

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

3. Udviklende scenarier for transformeringen af EU videregående uddannelser

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Børne- og undervisningsministeren:

Dette hører også under uddannelses- og forskningsministe-

rens ressort. Den tidligere europæiske dagsorden for videregående uddannelser løb til udgangen

af 2020. Kommissionen forventes senere på året at lancere en afløser, der kan angive retningen

for samarbejdet om videregående uddannelser i EU frem mod 2030.

Det portugisiske formandskab ønsker derfor en drøftelse af scenarier og fremtidige udfordringer for

de videregående uddannelser i de kommende år. Formandskabet har i deres debatoplæg særligt

betonet den nøglerolle, som Europæiske Universiteter-initiativet forventes at få som

”testcentre” for

et tættere samarbejde mellem europæiske videregående uddannelsesinstitutioner inden for både

uddannelse, innovation og forskning.

Regeringen støtter ambitionen om en ny fælles dagsorden for videregående uddannelser i Europa,

der er opdateret med fokus på de muligheder og udfordringer, vi står over for i dag. Regeringen vil i

den forbindelse særligt fremhæve behovet for at udvikle et mere fleksibelt uddannelsessystem,

nødvendigheden af at adressere de studerendes trivsel, fokus på bæredygtighed og digitale kom-

petencer i uddannelserne samt den fortsatte udvikling af synergi mellem det europæiske uddannel-

ses- og forskningssamarbejde som væsentlige tematikker i en ny fælleseuropæisk dagsorden.

Regeringen vil desuden udtrykke tilslutning til Europæiske Universiteter-initiativet som havende en

nøglerolle for det fremtidige europæiske samarbejde på det videregående uddannelsesområde.

Samtidig vil vi dog betone, at en fremtidig dagsorden ikke kun skal fokusere på dette initiativ, men

også adressere generelle tematikker relevante for alle videregående uddannelsesinstitutioner, ef-

tersom det kun er 5 pct. af samtlige europæiske videregående uddannelsesinstitutioner, der indgår

i initiativet.

Endelig vil regeringen fremhæve, at et tættere europæisk samarbejde omkring videregående ud-

dannelser fortsat bør ske med respekt for den nationale kompetence.

Kim Valentin:

Kommissionen regner med senere på året at fremlægge en ny dagsorden for de vi-

deregående uddannelser. Hvad er regeringens tilgang til det? Hvordan går man ind i det, der nu

måtte komme? Er der nogen forventninger til, hvad der må komme?

NOT

Børne- og undervisningsministeren:

Det vil jeg tillade mig at overlade til uddannelses- og forsk-

ningsministeren at svare på skriftligt.

Side 988

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

4. Rådskonklusioner om styrkelse af forvaltningen på flere niveauer, når unges

deltagelse i beslutningsprocesser skal fremmes

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

Børne- og undervisningsministeren:

Rådskonklusionerne sætter fokus på skabelse af strukturer

og tiltag på alle niveauer, når unges deltagelse i beslutningsprocesser skal fremmes, med et sær-

ligt blik for unge der i forvejen har færre muligheder end voksne. Det slås fast i konklusionerne, at

unge stadig har færre muligheder for at deltage, er underrepræsenteret i beslutningsprocesser og

står samtidig over for flere udfordringer, selv om der er gjort betydelige fremskridt. Unges delta-

gelse handler om at have muligheder og adgang for at deltage og påvirke beslutninger, men også

om udvikling af nødvendige kompetencer for at kunne deltage.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne bl.a. til at udvikle bæredygtige strukturer, der til-

skynder til brug af ikke-formelle deltagelsesformer. Kommissionen opfordres til at organisere en

peer-learning-aktivitet inden for ungdomsområdet med det formål at udveksle viden og erfaring om,

hvordan man kan fremme de unges effektive deltagelse i beslutningsprocesser.

Regeringen finder det vigtigt, at unge inddrages i beslutningsprocesser, og finder, at der i mange

sammenhænge i Danmark er strukturer for dette, både på lokalt og nationalt plan, og ikke mindst

gennem de unges deltagelse i foreningsarbejde. Som minister mødes jeg ofte med børn og unge

for at tale med dem om deres forhold.

Strukturerne er ikke lige så udbredte alle steder i Europa. Her er arbejdet med at skabe strukturer

for unges deltagelse en vigtig vej til at fremme unges deltagelse i beslutningsprocesser. Regerin-

gen støtter derfor, at vi på europæisk plan samarbejder inden for ungdomsområdet om at skabe

muligheder for unges adgang til at deltage i beslutningsprocesser. Regeringen støtter således ved-

tagelsen af rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 989

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-21

33. europaudvalgsmøde 12/5 2021

5. En rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitik: Drivkraften for engagement i

fremtiden

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3794

–

bilag 2 (samlenotat side 18)

Børne- og undervisningsministeren:

Covid-19 har medført en række særlige udfordringer for de

unge. Udfordringer, som er komplekse og ofte individuelle. Derfor må løsninger findes i samarbejde

på tværs af sektorer og tæt på de unge.

Regeringen anerkender de unges særlige udfordringer og har bl.a. iværksat en række tiltag

–

i et

bredt samarbejde på tværs af Folketinget

–

der giver mulighed for at sætte ind lokalt på skolerne.

Men også på EU-plan er der brug for at diskutere, hvordan tværsektorielle ungdomsrelaterede poli-

tikker baseret på rettigheder kan udvikles yderligere. På rådsmødet lægges op til, at medlemslan-

dene deler deres erfaringer med rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitik. Jeg håber, at vi får en

spændende debat og kan inspirere hinanden.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.35.

Side 990