EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Notat vedr. status for situationen ved den polske grænse til Belarus

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 183
Offentligt

NOTAT til Folketingets Europaudvalg

Status for situationen ved den polske grænse til Belarus

Lukasjenko annoncerede i maj 2021, at Belarus ville åbne grænserne for irregulære

migranter mod EU som modsvar på økonomiske sanktioner. Strømmen af migranter

er tydeligt orkestreret af Belarus regimet, der har udvidet mulighederne for at få vi-

sumfri adgang til landet og faciliteret en markant forøgelse af flyforbindelser fra især

Mellemøsten til Belarus. Det vurderes, at Belarus bruger migranterne som en form

for hybridt våben mod Polen og EU som modsvar på EU’s sanktioner.

Den belarusiske instrumentalisering af migranter skabte i første omgang et øget mi-

grationspres på Litauen. Presset blev gradvist flyttet til grænsen til Polen og eskale-

rede fra begyndelsen af november, hvor Belarus ændrede sin tilgang ved at transpor-

tere markant større grupper af irregulære migranter til grænsen. Det drejer sig om

især irakere og afghanere, men også personer fra bl.a. Cameroun og Republikken

Congo. De polske myndigheder har i 2021 registreret mere end 37.700 illegale forsøg

på at krydse grænsen. Dette tal skal sammenlignes med 120 forsøg i 2020. Af disse

var 3.500 forsøg i august, 7.700 forsøg i september, 17.300 forsøg i oktober og 8600 i

november. Derudover har Tyskland siden maj oplevet en stigning i antallet af irregu-

lære ankomster med forbindelse til Belarus. I alt har ca. 11.000 irregulære migranter

krydset den tysk-polske grænse.

Situationen ved den polsk-belarusiske grænse vurderes imidlertid for nuværende at

være stabiliseret, idet der registreres markant færre forsøg på at krydse grænsen end i

oktober og november.

Det skal bl.a. ses i lyset af EU’s

diplomatiske ageren i forhold

til tredjelande og indførelse af sanktioner overfor Belarus. Derudover er 3.500 irakere

blevet returneret i samarbejde med Irak. Situationen vurderes dog fortsat som alvor-

lig af de polske myndigheder, idet der i polsk optik er tale om en belarusisk hybrid

kampagne mod Polen og resten af EU med støtte fra Rusland.

Store dele af den polske grænse blev den 3. september 2021 underlagt undtagelsestil-

stand i en tre kilometers zone langs grænsen mod Belarus. Den blev indført med

henvisning til strømmen af irregulære migranter, samt den fælles russisk-belarusiske

militærøvelse Zapad-2021. Ved undtagelsestilstandens udløb den 2. december trådte

en ny polsk lov om grænsen i kraft. Loven viderefører elementer fra undtagelsestil-

standen og giver indenrigsministeren mulighed for at indføre midlertidig adgangsfor-

bud til grænsen til Belarus, Rusland og Ukraine. Med adgangsforbuddet er det reelt

set kun dem, der bor og arbejder i området, beredskabstjenester, politiet, soldater

samt personer, der beskæftiger sig med officielle anliggender eller deltager i religiøse

handlinger, som har adgang til området. Således forbydes uvedkommende fortsat ad-

gang til zonen i Polen. Det gælder bl.a. medlemmer af civilsamfundet, men også

medlemmer af det polske parlament nægtes adgang. Journalister kan i begrænset om-

Dato:

20.12.2021

Sagsnummer:

2021-768

Bilag:

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Notat vedr. status for situationen ved den polske grænse til Belarus

fang og med officiel tilladelse få adgang til grænsen. Det er alene den polske ombuds-

mandsinstitution, der har fast adgang til grænsezonen, men deres rapporter er ikke

offentligt tilgængelige.

Siden august 2021 har Polen arbejdet på at sikre grænsen fysisk med pigtrådshegn og

barrierer. Nogle grænseovergange er lukket, mens andre fortsat er åbne for transport.

I tillæg hertil har man udkommanderet 15.000 soldater og 2.000 betjente til at bistå

grænseværnet i bevogtningen af grænsen. Det polske forsvar har endvidere hævet be-

redskabet for styrkerne i

Territorial Defence Force

(det polske hjemmeværn), og alle sol-

dater i grænseregionerne op til Rusland og Belarus skal kunne mobiliseres inden for

seks timer. To bataljoner af hjemmeværnet er blevet indkaldt. Polen har endvidere

vedtaget en lov om at bygge en mur på grænsen til Belarus.

Det er Polens klare opfattelse, at man er udsat for et hybridt angreb iværksat af det

belarusiske regime med støtte fra Rusland. Angrebet skal i den optik ses i en større

regional sikkerhedspolitisk sammenhæng. Opfattelsen af at Polen og EU er udsat for

et hybridt angreb deles endvidere i NATO og i EU. Der er i polsk optik således tale

om en ekstraordinær situation, idet man anser landet for de facto under angreb. Po-

len har bl.a. i NATO-regi oplyst, at det belarusiske militær assisterer migranterne, og

at der er tæt koordinering mellem Belarus og Rusland. Det er tilsvarende oplyst, at

der har været episoder, hvor bevæbnet belarusisk personel har truet med at beskyde

polske grænsevagter. Polen fastholder, at man har situationen under kontrol og har

derfor ikke anmodet om bistand, hverken bilateralt eller fra Frontex. Polen har imid-

lertid accepteret bistand fra hhv. UK og Estland, som hver især bidrager med om-

kring 150 soldater, der reparerer grænsehegn og holder vejnettet ved lige på grænsen

til Belarus.

En del af Polens svar på hybridangrebet har været at ændre

”Loven om udlændinge”

så de polske grænsemyndigheder og forsvar har fået tildelt ekstraordinære beføjelser.

I oktober vedtog man ændringer, der bl.a. lovliggør

de såkaldte ”push

backs” af irre-

gulære migranter. Ifølge lovændringerne kan udlændinge, der bliver tilbageholdt efter

irregulært

at have krydset EU’s

ydre grænsen ind i Polen, sendes tilbage over græn-

sen. Migranterne kan desuden få forbud mod indrejse i Schengenområdet i en peri-

ode på mellem 6 måneder og 3 år. Loven fulgte en forordning fra 20. august, der gav

de polske grænsevagter tilladelse til at returnere enhver udlænding til grænsen.

Eftersom adgangen for bl.a. medier og civilsamfundsorganisationer til grænsen er

stærkt indskrænket, er det svært at vurdere, hvordan de irregulære migranter, som det

lykkedes at krydse grænsen, reelt håndteres af de polske myndigheder. Polen har,

henset til et ønske om at undgå eskalation af konflikten, i et vist omfang sendt signa-

ler om at anvende mindst muligt magt. Samtidigt observeres der anvendelse af magt-

midler (vandkanoner og tåregas) på selve grænsen. Ifølge de polske myndigheder an-

vendes disse magtmidler kun som svar på direkte angreb fra migranterne.

Den polske regering er opmærksom på kritikken af manglende åbenhed om forhol-

dene på grænsen, og man har gjort tiltag for at signalere større åbenhed. Der er lance-

ret en informations-hjemmeside om forholdene på grænsen, et mediecenter, og medi-

erne har med den nye

”Lov

om grænsen” fået begrænset adgang.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Notat vedr. status for situationen ved den polske grænse til Belarus

Der er i det polske samfund (politisk, i medier og hos NGO’er) stor bevågenhed om-

kring grænseproblematikken og de svære vilkår, som de irregulære migranter befinder

sig i. Den polske

ombudsmand, Marcin Wiącek,

har bl.a. efter et besøg ved grænsen

betegnet situationen som en humanitær krise, og har krævet at menneskerettigheder

og internationale konventioner respekteres og opfordret til at repræsentanter for me-

dierne får adgang til grænseområdet. UNHCR har opfordret både Polen og Belarus

til, som parter til Flygtningekonventionen fra 1951, at ophøre med

”push

backs”, at

leve op til deres internationale forpligtelser og give de, der måtte ønske det, adgang til

at søge asyl.

Om den nye grænselov har Europarådets Kommissær for menneskerettigheder,

Dunja Mijatović,

bl.a. udtalt, at den i praksis viderefører kritiske dele fra undtagelses-

tilstanden, som har en negativ effekt på bl.a. retten til fri bevægelse, retten til fri for-

samling og retten til ytringsfrihed. Det er eksempelvis kritisk, at humanitære aktører

under den nye lov ikke har en eksplicit ret til at besøge grænseområder, ligesom hun

finder adgangen for journalister mangelfuld. For indeværende kender den polske om-

budsmandsinstitution til 12 dødsfald blandt migranterne.

Polsk Røde Kors har indgået aftale med det polske grænsevæsen om at yde humani-

tær bistand nær grænsen. For distribution ind i grænsezonen er Polsk Røde Kors

imidlertid afhængig af samarbejdsvillige grænsevagter og lokalbefolkningen. Med af-

talen åbnes endvidere op for, at Polsk Røde Kors kan yde medicinsk bistand til mi-

granter. Indtil videre har sådanne besøg ifølge Polsk Røde Kors udelukkende været

mulige med den polske ombudsmands hjælp.

Udenrigsministeriet