Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2459732_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. oktober 2021
Sagsnummer: 2021-840
MIM 83-21
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering om Kommissionens forslag til en gennemførelsesretsakt om at
forlænge godkendelsen for DEET i produkttype 19 (afskræknings- og tiltrækningsmidler), i henhold til
forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Forslaget blev drøftet på et videomøde i den stående komité for biocidholdige produkter den 30. september
2021 med efterfølgende skriftlig afstemning med forventet afstemningsfrist tidligst den 15. oktober 2021. Det
vurderes, at det på grund af forhold, der ikke kan tilskrives ansøger, er nødvendigt at udskyde godkendelsens
udløbsdatoer for DEET i produkttype 19, i en periode, der er tilstrækkelig til at give mulighed for at vurdere
ansøgningen om en eventuel fornyelse.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stoffet er godkendt i EU i dag.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om forlængelse af udløbsdatoen for
godkendelsen af aktivstoffet i produkttype 19.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsen for aktivstoffet DEET i produkttypen afskræknings- og tiltrækningsmidler (produkttype 19)
2459732_0002.png
6. oktober 2021
MIM 83-21
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til en gennemførelsesretsakt om at forlænge
godkendelsen for DEET i produkttype 19 (afskræknings- og tiltrækningsmidler),
i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår en udskydelse af udløbsdatoen for godkendelsen af aktivstoffet DEET (N,N-
diethyl-m-toluamid) i afskræknings- og tiltrækningsmidler (produkttype 19) i henhold til forordning
528/2012 om biocidholdige produkter (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet fortsat må indgå som aktivstof i biocidholdige produkter i den angivne produkttype. Der er
ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og staten. Der er
heller ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er på nuværende tidspunkt godkendt
afskrækningsmidler med DEET i Danmark. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet
neutralt, da stoffet er godkendt i EU i dag. Forslaget blev drøftet på et videomøde i den stående
komité for biocidholdige produkter den 30. september 2021 med efterfølgende skriftlig afstemning
med forventet afstemningsfrist tidligst den 15. oktober 2021. Det vurderes, at det på grund af
forhold, der ikke kan tilskrives ansøger, er nødvendigt at udskyde godkendelsens udløbsdatoer for
DEET i produkttype 19, i en periode, der er tilstrækkelig til at give mulighed for at vurdere
ansøgningen om en eventuel fornyelse. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens
forslag om forlængelse af udløbsdatoen for godkendelsen af aktivstoffet i produkttype 19.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til beslutning om at udskyde godkendelsens udløbsdato
for DEET i afskræknings- og tiltrækningsmidler (produkttype 19) i en periode på 2,5 år, hvilket er
tilstrækkeligt til at kunne vurdere ansøgningen om fornyet godkendelse. En sådan udskydelse vil
medføre, at udløbsdatoen for godkendelsen udskydes til 31. januar 2025.
Forslaget har hjemmel i artikel 82 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Forslaget behandles i en rådgivningsprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Når
rådgivningsproceduren finder anvendelse, afgiver komitéen udtalelse, om nødvendigt ved afstemning.
Hvis komitéen stemmer, afgives udtalelsen med simpelt flertal blandt komitéens medlemmer.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsen for aktivstoffet DEET i produkttypen afskræknings- og tiltrækningsmidler (produkttype 19)
2459732_0003.png
Kommissionen træffer afgørelse om det udkast til retsakt, der skal vedtages under størst mulig
hensynstagen til konklusionerne af komitéens drøftelser og komitéens udtalelse.
Forslaget blev drøftet på et videomøde i den stående komité for biocidholdige produkter den 30.
september 2021 med efterfølgende skriftlig afstemning med forventet afstemningsfrist tidligst den 15.
oktober 2021.
Formål og indhold
Forslaget drejer sig om beslutning om at forlænge godkendelsen i en periode, der er tilstrækkelig til at
give mulighed for at vurdere ansøgningen om fornyet godkendelse for følgende aktivstof:
DEET (N,N- diethyl-m-toluamid) (CAS nr. 134-62-3).
Aktivstoffet er på nuværende tidspunkt
ikke omfattet af udelukkelseskriterierne
1
i henhold til artikel 5, stk. 1, og det er heller ikke identificeret
som kandidat til substitution
2
i henhold til artikel 10 i forordning 528/2012. Aktivstoffet er optaget
som godkendt aktivstof i produkttypen
”afskræknings-
og tiltrækningsmidler”
(produkttype
19), og der
foreligger en ansøgning om fornyet godkendelse. Ansøgningen om fornyet godkendelse er indsendt til
Frankrig, men da Frankrig har meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig, kan
evalueringen om fornyelsen ikke nås før den nuværende udløbsdato for godkendelserne (31. juli 2022).
Udløbet af godkendelsesperioden foreslås udskudt til den 31. januar 2025.
Fristen for, hvornår godkendelsesindehavere skal indsende ansøgning om fornyet godkendelse, er i
biocidforordningen sat så kort, at en fuld evaluering om fornyelse ikke kan nås, inden udløbsdatoen
for godkendelsen. Som en konsekvens af, at den medlemsstat, der skal forestå vurderingen, vurderer,
at der er behov for en fuld evaluering, foreslår Kommissionen derfor at udskyde udløbsdatoen for
godkendelsen af ovennævnte stof i den respektive produkttype for at give mulighed for fuld evaluering
af ansøgningen om fornyet godkendelse, som det tidligere har været tilfældet med fornyelsen af andre
aktivstoffer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget retsakt, hvorfor regeringen
vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er tale om vedtagelse af en ny gennemførelsesafgørelse, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelsen blive ændret. Det vil betyde, at DEET
i afskræknings- og tiltrækningsmidler (produkttype 19) forbliver på EU-listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Udelukkelseskriterierne er de kriterier, som gør at et aktivstof som udgangspunkt ikke kan godkendes, hvis det
for eksempel er kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B.
2
Aktivstoffer, der er kandidater til substitution, vil ved fornyelse og produktvurdering få foretaget en
sammenlignende vurdering med andre kemiske og fysiske alternativer og godkendes i kortere perioder end andre
biocidaktivstoffer og
–produkter.
1
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsen for aktivstoffet DEET i produkttypen afskræknings- og tiltrækningsmidler (produkttype 19)
2459732_0004.png
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljøstyrelsen har til brug i Danmark for øjeblikket godkendt ni flåt- og myggemidler med DEET.
Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke midler
med det pågældende aktivstof, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget. Rådet for Grøn Omstilling støtter, at der
gennemføres en fuld evaluering inden for den afsatte tidsramme på 2�½ år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Ved behandlingen i EU er det vurderet, at det er nødvendigt at udskyde udløbsdatoen for
godkendelsen af DEET i afskræknings- og tiltrækningsmidler i 2,5 år for at kunne nå at lave en
fuldstændig vurdering af stoffet i forbindelse med en eventuel fornyelse af godkendelsen.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3