EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

29.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 15. april 2021

kl. 12.30

vær. 2-133

Jens Joel (S), Mogens Jensen (S), Christian Rabjerg Madsen (S),

Henrik Vinther (RV), Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V),

Kim Valentin (V), Troels Lund Poulsen (V), René Christensen (DF),

Orla Østerby (UFG), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Chri-

stensen (NB).

Finansminister Nicolai Wammen, transportminister Benny Engel-

brecht, erhvervsminister Simon Kollerup og udenrigsminister Jeppe

Kofod.

Desuden deltog:

Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Samråd med finansministeren vedr. indholdet af det danske

konvergensprogram 2021 og nationale reformprogram (enslydende samrådsspørgsmål

er stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål K)

KOM (2020) 0408 og KOM (2020) 0575

EUU alm. del (20)

–

samrådsspørgsmål O (samrådsspørgsmål O)

KOM (2020) 0408

–

bilag 7 (fortroligt foreløbigt udkast til den danske

genopretningsplan)

KOM (2020) 0408

–

bilag 8 (kopi af svar fra FIU vedr. skitsen til

genopretningsplanen)

Samrådsspørgsmål O:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V) på vegne af udvalget

”Vil

ministeren redegøre for indholdet af det danske konvergensprogram 2021 og nationale reform-

program, og herunder særligt den danske genopretningsplan i forbindelse med udmøntning af de

forventede 11,5 mia. kr. fra genopretningsfaciliteten, som sendes til Kommissionen inden udgan-

gen af april? Vil ministeren desuden orientere om den mulige kobling mellem det europæiske se-

mester og overvågningen af landenes opfyldelse af deres genopretningsplaner og de tilknyttede

udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten frem mod 2026? Enslydende samrådsspørgsmål

er stillet på FIU alm. del - samrådsspørgsmål K.”

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 839

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 2. Kommissionens forslag til ændringsbudget

nr. 2 til EU’s budget for 2021

−

Forventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2021) 0201 og KOM (2021) 0200

KOM (2021) 0201

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 441 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Forslaget til ændringsbudget 2 indebærer et øget forpligtelsesniveau på 261

mio. euro og et øget betalingsniveau på 253 mio. euro. Danmark finansierer godt

2 pct. af EU’s ud-

gifter. Derfor medfører forslaget isoleret set en stigning i det danske EU-bidrag i 2021 på ca. 43

mio. kr.

Langt størstedelen af merudgifterne i ændringsbudget 2 målrettes den fælleseuropæiske håndte-

ring af covid-19-pandemien. Konkret foreslår Kommissionen at afsætte 156 mio. euro

til EU’s nød-

hjælpsinstrument og 60 mio. euro til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med

Sygdomme. Midlerne skal blandt andet bruges på det forberedende arbejde til udviklingen af et di-

gitalt grønt certifikat, som har til formål at fremme den frie bevægelighed ved at sikre, at medlems-

landenes certifikater for vaccination, test og covid-19-smitte kan snakke sammen

–

altså et EU-co-

ronapas. Derudover skal sekventeringskapaciteten i medlemslandene styrkes med henblik på hur-

tigt at kunne påvise nye varianter af covid-19. Endelig udmøntes midler til specialiserede PCR-ana-

lyser, spildevandsmonitorering og til håndtering af eventuelle covid-relaterede behov, som måtte

opstå.

Kommissionen oplyser, at man har fundet 8 mio. euro i omprioriteringer fra eksisterende bevillin-

ger, som vil blive bragt i spil til finansieringen. Med ændringsbudgettet foreslår Kommissionen des-

uden at tilføre 48 mio. euro til Solidaritetsfonden med henblik på at kunne mobilisere i alt 484 mio.

euro fra fonden. Midlerne tildeles en række lande til håndtering af de sundhedsmæssige konse-

kvenser ved covid-19 samt en række naturkatastrofer i 2020 i Frankrig og Grækenland. Endelig in-

deholder ændringsbudgettet en række tekniske justeringer, der skal ses som led i implementerin-

gen af MFF-aftalen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til ændringsbudget 2. Covid-19 udgør en stor trussel for

EU-borgernes sundhed og for samfundsøkonomien.

Regeringen støtter derfor, at der fra EU’s

side

gøres en aktiv indsats på områder, hvor der er behov for fælleseuropæiske svar.

Det gælder eksempelvis forslaget om et grønt digitalt certifikat, som flugter med regeringens ambi-

tion om at bruge coronapas til en sundhedsmæssigt sikker og forsvarlig genstart af rejseaktiviteten.

Det gælder ligeledes midler til at styrke sekventeringskapaciteten i medlemslandene, så vi hurtigt

kan påvise nye varianter af covid-19. Regeringen finder det desuden rigtigt, at EU-budgettet anven-

des til at støtte medlemslande, som lider store tab som følge af naturkatastrofer, og til at hjælpe de

lande, der er mest berørt af covid-19.

Regeringen anerkender, at merudgifterne i ændringsbudget 2 delvist modgås ved omprioriteringer

inden for 2021-budgettets bevillinger. Vi ser dog gerne, at man går yderligere til værks med ompri-

Side 848

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

oriteringer. Regeringen lægger således vægt på, at merudgifterne i videst muligt omfang finansie-

res ved omprioriteringer frem for ved merbidrag fra medlemslandene. Dette skal blandt andet ses i

lyset af, at medlemslandenes finanspolitiske råderum er reduceret betydeligt som følge af covid-19.

Jan E. Jørgensen:

Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Efterfølgende meddelte Dansk Folkeparti, at de ikke støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Side 849

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 3.

Uformel videokonference for EU’s økonomi-

og finansministre den 16. april

2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 441 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

forelagde alle sagerne til orientering.

1. Status for kapitalmarkedsunionen: Opdatering om et fælles europæisk

adgangspunkt

−

Præsentation af Kommissionen

KOM (2020) 0590

Videokonference 16/4-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 375 (regeringens høringssvar vedr. etablering af ESAP)

Finansministeren:

Økofin

skal have en orientering om det løbende arbejde med EU’s kapitalmar-

kedsunion. Det vil sige de tiltag, der skal udvikle de finansielle markeder i alle EU-lande for at

fremme vækst og arbejdspladser. Kapitalmarkedsunionen har været drøftet løbende her i udvalget,

senest forud for Økofin i december, hvor jeg præsenterede rådskonklusioner om det videre arbejde

med kapitalmarkedsunionen.

På dette Økofin skal Kommissionen særligt orientere om arbejdet med et såkaldt fælleseuropæisk

adgangspunkt, ESAP (European Single Access Point). Det er en portal i stil med de danske myn-

digheders internetside

virk.dk.

ESAP skal således være en digital portal med offentlige finansielle

og ikke-finansielle oplysninger om virksomheder i EU, herunder om bæredygtighed. ESAP skal

fremme investeringer ved at gøre det let for investorer at sammenligne virksomheder på tværs af

EU.

Regeringen støtter arbejdet med ESAP og særligt, at bæredygtighedsrelaterede oplysninger om

virksomheder indarbejdes i portalen. Regeringen arbejder for, at ESAP så vidt muligt bygger på ek-

sisterende systemer, f.eks. vedrørende rapportering af regnskabsoplysninger, og dermed ikke øger

virksomhedernes byrder. Regeringen vil tage nærmere stilling til ESAP, når Kommissionen har

fremsat forslag om ESAP ultimo 2021.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 850

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

2. Økonomisk genopretning i EU:

a) Den økonomiske situation

–

Udveksling af synspunkter

Videokonference 16/4-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (19)

–

bilag 487 (finansministerens brev og erklæring vedr. vk for

EU’s finansministre 23/3-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 467 (erklæring fra eurogruppens møde 16/3-20 vedr.

covid-19 tiltag)

EUU alm. del (20)

–

bilag 247 (udvalgsmødereferat side

1099, landespecifikke anbefalinger senest behandlet i EUU 8/6-20)

KOM (2020) 0500

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse 19/6-20 af landespecifikke

anbefalinger)

Videokonference 16/4-20

–

Økofin

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af vk økofin

16/4-20)

Finansministeren:

Økofin skal igen drøfte den økonomiske genopretning i EU, herunder den øko-

nomiske situation, implementering af genopretningsfaciliteten og finansiering af genopretningsin-

strumentet.

Med hensyn til den økonomiske situation har covid-19-krisen ramt de europæiske økonomier hårdt,

og BNP er faldet betydeligt i 2020. De seneste prognoser fra IMF og ECB peger dog på, at tilbage-

slaget var mindre end tidligere ventet, både globalt og i EU. Lempelig finanspolitik og målrettede

hjælpepakker har været med til afbøde en del af tilbageslaget, men har samtidig øget underskud

og gæld betydeligt i mange lande.

Både IMF og ECB forventer en delvis genopretning med relativt høj vækst i 2021, som vil fortsætte

i 2022. Begge prognoser er behæftet med stor usikkerhed, da udviklingen i økonomien vil afhænge

af pandemiens videre forløb og udrulningen af vacciner samt effekterne af inddæmningstiltag, gen-

opretningspakker og gradvise genåbninger.

Kommissionen ventes på mødet at kommentere på den økonomiske situation, hvor Kommissionen

også ventes at informere om status for implementeringen af EU’s midlertidigt tilpassede

statsstøt-

terammer, der blev indført sidste forår for at understøtte smidig gennemførelse af landenes hjælpe-

pakker.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 851

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

b) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

–

Status/udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408

Videokonference 16/4-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2020) 0408

–

bilag 8 (kopi af svar fra FIU vedr. skitsen til

genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

bilag 7 (fortroligt foreløbigt udkast til den danske

genopretningsplan)

KOM (2020) 0408

–

bilag 6 (kopi af svar i FIU om dansk genopretningsplan om

anvendelse af midler fra genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 5 (Kopi af svar i FIU om udbetaling af midler fra

genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 4 (kopi af svar i SAU om forhandlingerne om

genopretningsfonden u forhold til økonomisk støtte og EU’s sortliste)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 1 om genopretningsplanens påvirkning på

modtagerlandenes bruttogæld, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 2 om, hvordan udpeges de grønne og digitale

projekter fra dansk side, der forventes finansieret gennem genopretningsfonden

(Recovery and Resilience Facility), fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 3 (spm. om anvendelse af midler fra EU's

genopretningsfond)

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 4 (spm. om efterlevelse af kriterier i

art. 3 vedr. genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 5 (spm. om kommunikation om anvendelse af

midler)

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 6 (spm. om manglende kommunikation til EUU

om budgettering af midler)

EU-note (20)

–

E 16 (Løsning på budgetveto)

EUU alm. del (20)

–

bilag 401 (fortroligt udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Økofin skal endnu en gang drøfte status over arbejdet med at implementere

EU’s genopretningsfacilitet. Som

vi tidligere har talt om her i udvalget, arbejder EU-landene på at

færdiggøre deres genopretningsplaner, der skal afleveres til Kommissionen inden udgangen af

april. Genopretningsplanerne beskriver de tiltag, som faciliteten skal finansiere, og skal i de kom-

mende måneder godkendes af Økofin på basis af Kommissionens vurderinger.

I forbindelse med tidligere Økofin-drøftelser har flere lande præsenteret udkast til deres genopret-

ningsplaner. Denne gang er vi blevet bedt om at præsentere vores udkast til den danske genopret-

ningsplan. Det har vi takket ja til, hvilket jeg også redegjorde for i forbindelse med forelæggelsen af

semestersamrådet.

Drøftelsen ventes derudover at fokusere på planernes overordnede prioriteter, herunder bidrag til

den grønne og digitale omstilling samt tiltag til at bekæmpe mulig svig med genopretningsmidlerne.

Side 852

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Regeringen støtter EU-arbejdet med implementering af genopretningsfaciliteten og lægger vægt

på, at landenes genopretningsplaner bidrager til den grønne omstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

c) Finansiering af genopretningsinstrumentet

–

Præsentation af Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0441

Videokonference 16/4-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EU-note (20)

–

E 23 (EU-note af 23/2-21 om ordningen for

EU’s egne indtægter)

EU-note (20)

–

E 16 (EU-nyt: Løsning på budgetveto)

EUU alm. del (20)

–

bilag 401 (fortroligt udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Økofin skal endvidere gøre status over genopretningsinstrumentet, som tilveje-

bringer finansiering til genopretningsfaciliteten og andre EU-budgetprogrammer. Det foregår sådan,

at EU optager fælles lån ved at udstede obligationer for 750 mia. euro. Kommissionen vil på Økofin

orientere om sin plan for disse obligationsudstedelser, som blev offentliggjort den 14. april.

Planen indebærer, at en del af udstedelserne skal være grønne obligationer. Planen handler også

om timing, rente og løbetid på de obligationer, som skal udstedes de kommende år, samt om den

interne organisering af arbejdet i Kommissionen, risikostyring og involvering af private finansielle

aktører, så udstedelserne kan forløbe bedst muligt.

Genopretningsinstrumentet og dets obligationsudstedelser kræver, at alle EU-lande ratificerer den

nye ordning for EU-budgettets egne indtægter. På Økofin skal der gøres status over denne proces,

som er i gang i alle EU-lande.

Med Folketingets beslutning den 23. marts (B 135) har Danmark ratificeret den nye ordning for

egne indtægter.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 853

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

3. EU's udviklingsfinansielle arkitektur

−

Udveksling af synspunkter

Videokonference 16/4-21

–

Økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (19)

–

bilag 257 (udvalgsmødereferat side 319, senest behandlet i

EUU 29/11-19)

Finansministeren:

Økofin skal drøfte en rapport om europæisk udviklingsfinansiering. Det er en

uafhængig

rapport, der vurderer forskellige muligheder for at forbedre EU’s udviklingsfinansielle ar-

kitektur, dvs. rammer for finansiering af udviklingsaktiviteter. Formålet er mere effektivt at adressere

klima- og udviklingsmæssige udfordringer uden for EU, særligt i lavindkomstlande.

Rapporten er en opfølgning på anbefalingerne i rapporten fra højniveaugruppen, som jeg forelagde

for udvalget forud for Økofin i oktober 2019.

Den nye uafhængige rapport analyserer tre optioner:

Option A: Man opretter én Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling (ECSDB) i

regi af EBRD, dvs. den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Option B: En Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling oprettes som et dattersel-

skab i den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Option C: Man bygger videre på og forbedrer den eksisterende arkitektur

–

optionen kaldes

også Status Quo+.

Rapporten er generelt blevet positivt modtaget af EU-landene. EU-landene ventes generelt at fore-

trække Status Quo+, der vurderes at kunne sikre bedre koordination og brug af eksisterende EU-

programmer, og som anses for at være den mest omkostningseffektive og realistiske mulighed.

Rapporten ventes også drøftet på Rådet for udvikling (FAC-udvikling) i dette forår. Der ventes i

denne forbindelse vedtaget rådskonklusioner.

Regeringen kan støtte den ventede konsensus om Status Quo+, og løsninger, der effektivt kan le-

vere kvalitet, særligt i fattige og skrøbelige lande med fokus på Afrika syd for Sahara. EU skal le-

vere et mere slagkraftig bidrag i forbindelse med de store aktuelle udfordringer, herunder årsager til

migration, og hjælpe landene med en grøn omstilling og håndtering af klimaforandringer. Det er

bl.a. vigtigt at styrke samarbejdet mellem de nationale og europæiske aktører, Kommissionen, EIB,

og EBRD, så man undgår overlap og huller i indsatsen.

Henrik Vinther:

I regeringens holdning står der, at det på længere sigt kan føre til, at man opretter

en bank. Hvad skal der efter finansministerens vurdering til, før det skridt kan tages?

Finansministeren:

Det ville nok give bedst mening at få udviklingsministeren til at komme med sit

perspektiv på, hvornår en sådan situation måtte være realistisk. Den generelle vurdering

–

som re-

geringen deler

–

er, at StatusQuo+-modellen vil kunne sikre en bedre koordination og brug af eksi-

sterende EU-programmer og dermed være den mest omkostningseffektive måde at gøre det på.

Det er klart, at det i sig selv vil kræve tid og kræfter, hvis man skal til at etablere et helt nyt instru-

ment, og før man begiver sig ned ad den vej, skal man være rimelig overbevist om, at det vil give

merværdi i forhold til at anvende eksisterende strukturer. På den baggrund

–

og som tingene står i

Side 854

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

dag

–

mener vi i lighed med en række andre lande, at StatusQuo+-modellen er at foretrække. Med

hensyn til hvad der måtte kunne ske på et tidspunkt ude i fremtiden på det udviklingspolitiske om-

råde, vil jeg henvise til udviklingsministeren.

Side 855

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

4. Opfølgning på IMF- og G20-møderne 7.-11. april 2021

−

Information fra formandskabet og Kommissionen

Videokonference 16/4-21 - økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 16. april 2021, men ventes vedtaget i

skriftlig procedure

KOM (2021) 0164, KOM (2021) 0163, KOM (2021) 0165, KOM (2021) 0166, KOM (2021)

0167 og KOM (2021) 0168

Videokonference 16/4-21

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

KOM (2020) 0139

–

bilag 5 (opfølgning på skriftlig forelæggelse vedr. retsakter

om lån til 16 EU-lande)

KOM (2020) 0139

–

bilag 4 (samlenotat og skriftlig forelæggelse

17/9-20, retsakter vedr. lån til 16 EU-lande)

KOM (2020) 0651

–

bilag 3 (opfølgning på skriftlig forelæggelse vedr. retsakter

om midlertidig støtte til Ungarn)

KOM (2020) 0651

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse 22/10-20 vedr. retsakter om

midlertidig støtte til Ungarn)

KOM (2020) 0754

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse 23/11-20 vedr. nationale

lønkompensationsordninger i Irland)

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 4 om udbetalinger/udstedelser under SURE, fra

finansministeren

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 3 om, hvilke sundhedsrelaterede tiltag på

arbejdspladsen der kan finansieres via SURE, fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 2 om, hvorvidt der stadig vil være behov for de

nationale garantier for Kommissionens lånoptag til finansiering af SURE, hvis

EU’s budgetloft hæves som led i oprettelsen af en covid-19-genopretningsfond,

fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 1 om, hvilke vilkår der kommer til at gælde for

lånene i lønkompensationsordningen (SURE), fra finansministeren

EUU alm. del (19)

–

bilag 629 (udvalgsmødereferat side 809 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/4-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 951, behandlet i EUU

19/5-20)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 856

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 857

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 4. Forslag til Kommissionens gennemførelsesretsakt vedrørende tiltag i

forbindelse med RP3

–

Performance and Charging Scheme (komitésag)

EUU alm. del (20)

–

bilag 425 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 441 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Jeg vil i dag forelægge en

komitésag om fastlæggelse af EU’s

præstations-

mål for lufttrafikstyring for perioden 2020-24 som forhandlingsoplæg. Sagen omhandler, hvilke krav

der på europæisk niveau stilles til trafikstyring af den civile luftfart.

Lufttrafikstyring

Flyvninger i det danske luftrum bliver kontrolleret og styret af det statsejede selskab Naviair. Nor-

malt bliver de tjenester, som Naviair leverer, finansieret af afgifter, som bliver betalt både af fly, der

letter fra danske lufthavne, og af fly, der flyver igennem det danske luftrum uden at lande.

Det er ingen hemmelighed, at covid-19-krisen har medført et voldsomt fald i lufttrafikken. For Navi-

air og luftfartstjenester i andre lande har det betydet, at deres indtægtsgrundlag er forsvundet.

Samtidig har virksomhederne fortsat udgifter til deres medarbejdere, og trods det lave niveau af tra-

fik har de fortsat en forpligtelse til at levere luftfartstjenester døgnet rundt.

Kommissionens forslag til nye præstationsmål

Hvert 5. år fastlægges på europæisk niveau en plan for luftfartstjenesters tilladte omkostninger og

forventede indtjening. I forbindelse med fastlæggelse af denne plan fremsatte Kommissionen et

forslag til nye præstationsmål for sikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet i marts i år.

Forslaget har været behandlet i Komiteen for Det Fælles Europæiske Luftrum.

Sikkerhed i luftfarten vil naturligvis altid blive prioriteret højest, men høje krav til omkostningseffekti-

vitet kan betyde, at det er sværere at levere på kravene til miljø og kapacitet. Kommissionens ud-

spil lagde op til at præstationsmålet for sikkerhed skulle fastholdes, fordi det uanset trafikniveauet

er vigtigt med et højt sikkerhedsniveau.

Hvad angår præstationsmålet for miljø, lever Naviair allerede op til målet i dansk luftrum, i og med

at der arbejdes for altid at tildele flyene så direkte ruter som muligt.

For kapacitet var det europæiske luftrum forud for covid-19-krisen stærkt plaget af manglende ka-

pacitet i luftrummet. Kommissionen havde derfor i sit forslag til præstationsmål for kapacitet sat

ekstra høje krav.

Luftfartstjenester blev af Kommissionen i 2020 opfordret til at nedbringe deres omkostninger af

hensyn til den lavere trafik. I gennemsnit er det i EU kun lykkedes at reducere omkostningerne med

1 pct. i forhold til det faktiske omkostningsniveau i 2019. På grund af den lave reduktion har Kom-

missionen vurderet, at der er behov for yderligere omkostningsreduktioner i perioden. Derfor frem-

satte Kommissionen et forslag, hvor der blev lagt op til, at der hvert år fra 2020-24 skal være en be-

sparelse på minimum 10 pct. i forhold til luftfartstjenesternes faktiske omkostninger i 2019.

Udviklingen i trafikken har betydning for, hvor stor en omkostningsreduktion luftfartstjenesterne skal

levere. Det har det, fordi omkostningerne bliver opgjort som de enhedsomkostninger, der er forbun-

det ved at betjene ét fly. Da trafikken udvikler sig forskelligt i EU, vil der være regionale forskelle på,

Side 858

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

hvor meget omkostningsniveauet skal reduceres. I Danmark ventes trafikken at udvikle sig lang-

sommere end gennemsnittet i EU. Derfor skal Danmark forventeligt reducere mere i de samlede

omkostninger for at nå målet. Kommissionens forslag mødte dog betydelig modstand fra medlems-

landene.

Det er vores vurdering, at luftfartstjenesterne ikke kan levere en omkostningsreduktion af den på-

gældende størrelse, uden at det får negative konsekvenser for nødvendige investeringer og mulig-

hederne for at opfylde målene på miljø og kapacitet.

Kommissionens kompromisforslag

Kommissionen fremsatte derfor den 24. marts et kompromisforslag, hvor omkostningerne i stedet

skal reduceres til 93 pct. af 2019 niveauet i årene 2020 til 2022, herefter til 94 pct. i 2023 og endelig

til 95 pct. i 2024. Samtidig lagde Kommissionen vægt på, at der vil blive taget hensyn til lokale for-

hold, når de nationale præstationsplaner skal vurderes. Det betyder, at der sandsynligvis vil blive

taget et vist hensyn til, at Danmark forventes at have lavere trafikvækst end EU-gennemsnittet.

Kommissionens kompromisforslag mødte dog også modstand, og flere medlemslande ser gerne,

at sparekravet bliver reduceret endnu mere.

Konsekvenser for Naviair

Ligesom resten af luftfartsbranchen har Naviair haft et hårdt år. Naviairs kapitalreserver er brugt, og

det har været nødvendigt med et statsgaranteret lån, for at Naviair kunne overleve. Naviair har dog

oplyst, at de forventer at kunne håndtere de sparekrav, som Kommission har lagt op til i sit seneste

forslag. Det vil til gengæld medføre en længere tilbagebetaling af lånet, og Naviair vil ikke opbygge

sin kapitalreserver i perioden 2020-2024. Det er samtidig under forudsætning af, at der findes en

aftale med Kommissionen, som tager hensyn til den forventede lavere trafikudvikling i Danmark.

Kommissionen seneste forslag er med andre ord på kanten af, hvad Naviair kan klare. Som nogen

måske husker, var Naviair igennem en nedskæringsrunde i efteråret, som blev håndteret ved frivil-

lig afgang. Det er Naviairs vurdering, at de nye foreslåede besparelser kan håndteres uden yderli-

gere afskedigelser i virksomheden.

Vurdering af forslaget

Overordnet set er det positivt, at der med forslaget kommer klare krav til sikkerhed, miljø og kapaci-

tet. Det er også fornuftigt, at der stilles krav til omkostningseffektivitet, da flyselskaberne er i en

svær situation og derfor ikke skal betale unødigt høje afgifter.

Det er dog vigtigt, at kravene til omkostningseffektivitet ikke betyder, at der skal foretages for store

besparelser i Naviair, da Naviair allerede er presset økonomisk på grund af de manglende indtæg-

ter under covid-19-krisen. Det er også vigtigt, at besparelserne ikke går ud over muligheden for, at

de europæiske luftfartstjenester kan levere en god service til gavn for miljøet og kapaciteten i det

europæiske luftrum.

Der er planlagt en ny behandling af forslaget den 13. april 2021, men det er uvist, om Kommissio-

nen vil komme med et revideret forslag på mødet, eller om forhandlingerne vil tage udgangspunkt i

Kommissionens nuværende kompromisforslag.

Regeringens forhandlingsoplæg er på den baggrund, at man fra dansk side overordnet kan støtte

det foreliggende kompromisforslag, men

Side 859

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

lægger afgørende vægt på, at tabet for Naviair ikke bliver større, end virksomheden kan

overleve uden behov for tilførsel af egenkapital;

lægger vægt på, at de europæiske mål for safety, miljø og kapacitet ikke bliver lavere end

foreslået af Kommissionen, og om muligt styrkes; og

arbejder for, at der i arbejdet med de nationale præstationsplaner tages højde for forskelle

i den regionale trafikudvikling, når luftfartstjenesteudøvernes omkostningsniveau fastlæg-

ges.

Søren Søndergaard:

Jeg håber ikke, at vi har meddelt, at vi bakker op om forhandlingsoplægget.

Mig bekendt er det relateret til et forslag, som vi behandlede i august 2020. Da stemte vi imod, og

vores udgangspunkt er det samme. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der ville ske, hvis det

var op til luftfartsselskaberne selv at dække omkostningerne.

Transportministeren:

Kommissionen lægger op til, at luftfartsselskaberne selv betaler for de fakti-

ske omkostninger, hvilket grundlæggende er måden at finansiere lufttrafikstyring på. Naviairs øko-

nomi hviler dermed i sig selv. Spørgsmålet er i stedet, hvor lang en periode, at det kommer til at

ske over. Hvad end der er ét eller hundrede fly på himlen, er der ikke den store forskel på bered-

skabet. Derfor har den gennemsnitlige besparelse på trods af den kraftigt reducerede flytrafik ikke

været på mere end 1 pct. på tværs af Europa, og det demonstrerer meget godt de omkostninger,

der bliver lagt over på luftfartsselskaberne. Det vil ske med forsinkelse: Over tid vil man se det sam-

let i afregningen. Vi beder om det skærpede mandat med afgørende vægt på, at tabet for Naviair

ikke bliver større, end at virksomheden kan overleve uden behov for tilførsel af egenkapital.

Søren Søndergaard:

Set fra Enhedslistens synspunkt er covid-19-tiden måske en lidt barsk for-

smag på, hvad man kan forestille sig kommer til at ske for luftfarten. At der skal flyves mindre, er et

udgangspunkt for Enhedslisten, og det er bl.a. derfor, at vi arbejder for hurtigere togforbindelser i

Europa og i Danmark. Flytrafikken skal begrænses, og folk skal have gode, hurtige og billige alter-

nativer. Efter vores mening er det derfor et must, at man indstiller sig på mindre flytrafik, og flybran-

chen og luftfartsselskaberne må jo tilvænne sig den situation. Det samme gælder angående prisni-

veauet. Men det virker, som om jeg havde misforstået forhandlingsoplægget til at begynde med,

fordi nu lyder det på ministeren, som om de penge, der skal betales og hele tiden har skullet beta-

les, faktisk

vil

blive betalt af luftfartsselskaberne

–

bare med en vis forsinkelse. Hvis det er korrekt

forstået, kan vi alligevel støtte forhandlingsoplægget.

Transportministeren:

Det er helt korrekt forstået. Vi har brug for at få mandat til at lægge afgø-

rende vægt på, at Naviair i sidste ende ikke skal tvinges til at skære så hårdt i deres omkostninger,

at de har de nødvendige indtægter til at dække udgifterne i forbindelse med at yde den sikkerhed,

som jo er afgørende. Uanset om der er få eller mange fly på himlen, koster det at have en flysikker-

hed; folk skal sidde i døgndrift og holde øje, og der er grænser for, hvor mange timer, man kan

sidde ved skærmen, når man skal være fokuseret hele tiden. Der er nogle meget klare og præcise

retningslinjer for sikkerheden, og det er umuligt at gå kompromis med det. Det koster nu engang

penge, og som Søren Søndergaard siger, er det i sidste ende luftfartindustrien selv, der skal betale.

Derfor har vi brug for et mandat, der sikrer, at meromkostningen bliver dækket af de rater for 2023,

som selskaberne skal betale for.

Side 860

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Søren Søndergaard:

Nu lægger regeringen jo afgørende vægt på punkt. Hvad sker der, hvis den

afgørende vægt ikke bliver efterlevet? Hvad sker der formelt i beslutningsprocessen? Og hvad vil

der ske der med Naviair? Jeg går ikke ud fra, at vi kan havne i en situation, hvor Naviair bliver tvun-

get til at skære så meget i deres budgetter, at de ikke kan leve op til sikkerhedskravene, uanset

hvad der sker. Vil det i så fald betyde, at Naviair må komme til den danske stat, eller betyder det, at

der skal laves et nyt selskab? Selvfølgelig skal Naviair ikke nedskæres så meget, at det går ud

over sikkerheden, og jeg forstår, at det er, hvad regeringen forsøger at forhindre. Det har Enhedsli-

stens fulde opbakning til. Men hvad vil der konkret ske, hvis de bliver tvunget til det?

Transportministeren:

Det er et relevant spørgsmål. Først og fremmest er det ikke kun Danmark,

som har fokus på denne problematik. Flere af de store lande er også imod for høje besparelses-

krav. Hvis man alligevel skulle havne i en situation, hvor der bliver stemt for et forslag af et flertal,

som medfører, at omkostningerne bliver for høje for Naviair, må vi tage stilling til situationen da. I

min opfattelse vil det ikke være realistisk. Vi vurderer Kommissionens forslag som inden for det ri-

melige set fra et økonomisk perspektiv, men skulle de positive vinde vende, må vi jo tage stilling til

det der. Som udgangspunkt er Naviair et statsejet selskab, som selv har ansvar for at træffe de

nødvendige konklusioner, men i sidste ende kan det få statsfinansielle omkostninger. Den situation

vil vi selvfølgelig helst undgå, hvilket er årsagen til at bede om det klare mandat. På den måde kan

Danmark klart udtrykke sin position.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen partier har ytret sig imod det.

Side 861

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 5. Gennemførelsesretsakt om det tekniske system til understøttelse af

grænseoverskridende automatisk udveksling af dokumentation og anvendelsen af

engangsprincippet

−

Vedtagelse

EUU alm. del (20)

–

bilag 412 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 441 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (171)

–

bilag 187 (udvalgsmødereferat side 255 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 17/11-17)

Erhvervsministeren:

Gennemførelsesretsakten er fremsat for, at medlemslandene kan implemen-

tere bestemmelser fra forordningen om en fælles digital portal, der blev vedtaget i 2018 med bred

støtte fra EU-landene. Denne gennemførelsesretsakt skal vedtages inden den 12. juni 2021.

Der har siden vedtagelsen af forordningen været arbejdet med at implementere portalen, og i de-

cember sidste år fandt første del af forordningen anvendelse. Det blev dermed muligt at tilgå infor-

mation om rettigheder og pligter for EU-borgere og -virksomheder inden for en række områder. De

kan finde information om, hvilke online- og offline-procedurer, f.eks. ansøgninger, indberetninger og

anmeldelser, myndighederne kræver. Det kan være oplysninger om ens rettigheder som arbejdsta-

ger, hvordan man flytter sin virksomhed til et andet EU-land, eller hvordan man søger ind på en vi-

deregående uddannelse i et andet EU-land.

I december 2023 skal det så være muligt at gennemføre nogle af disse procedurer helt online på

tværs af EU. For at brugerne skal kunne gennemføre disse procedurer, skal der oprettes et teknisk

system, så brugerne

–

når de ansøger om f.eks. anerkendelse af deres uddannelse som læge eller

stilladsarbejder

–

kan bede om, at der automatisk udveksles dokumentation, som en myndighed i

et EU-land allerede har udstedt. På den måde slipper brugerne for selv at grave det frem og uplo-

ade det i ansøgningsprocessen. Dette kaldes også engangsprincippet, hvor borgerne og virksom-

hederne ikke skal indgive de samme data til offentlige myndigheder mere end én gang.

Siden vi oversendte sagen, er der kommet et endeligt udkast til gennemførelsesretsakten fra Kom-

missionen, som er næsten identisk med de foreløbige udkast, vi har modtaget tidligere. Vi har dog

også modtaget et ledsagende dokument med Kommissionens konsekvensvurdering af behandlin-

gen af personoplysninger i det tekniske system for engangsprincippet. Her konkluderer Kommissio-

nen, at forslaget til det tekniske systems udformning er i overensstemmelse med databeskyttelses-

forordningen.

Selve udkastet er stadig af ret overordnet karakter, og de tekniske specifikationer, er ikke nævnt i

udkastet. Samtidig lægger Kommissionen op til, at medlemsstaterne skal involveres i det overord-

nede rammesættende arbejde med systemet, men ikke når det handler om at træffe afgørelse om

udviklingen af systemet.

Kommissionen har fået foretaget et meget foreløbigt skøn over de samlede omkostninger ved im-

plementering af engangsprincippet. Det er vigtigt at fremhæve i denne sammenhæng, da vurderin-

gen indikerer, at de danske myndigheders samlede etableringsudgifter kan blive på mere end 1

mia. kr. og de årlige driftsudgifter på op til anslået 0,4 mia. kr. Der er er altså meget store tal på spil.

Side 862

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Forhandlingsoplæg

Regeringen støtter den fælles digital portals overordnede formål om, at det skal være lettere for

EU-borgere og -virksomheder at søge information og betjene sig selv digitalt på det indre marked

også på tværs af grænserne. Danmark er i front i EU med at anvende digitale løsninger. Digitalise-

ring er et stærkt redskab til at effektivisere og modernisere administrationen, øge produktiviteten og

skabe mere sammenhæng i borgernes og virksomhedernes oplevelse af den offentlige service, og

vi har gradvist forbedret og udviklet den offentlige digitalisering over de sidste mange år.

Vi er dog meget forbeholdne over for indholdet af gennemførelsesretsakten. Det er vi både af øko-

nomiske og sikkerhedsmæssige årsager og i forbindelse med persondatabeskyttelsen.

Det har hele tiden været klart, at vedtagelsen af den fælles digitale portal ville være forbundet med

økonomiske konsekvenser

–

også da den blev vedtaget i 2018. Men som det ser ud nu, risikerer

kravene forbundet med systemet til engangsprincippet at blive meget dyre at implementere for de

danske myndigheder. Det skyldes et stykke hen ad vejen, at udkastet til gennemførelsesretsakten

ikke er tilstrækkeligt uddybet. Der udestår bl.a. mange af de tekniske specifikationer. Derfor kan

medlemsstaterne ikke påbegynde implementeringen af systemet allerede i år, og det kan give for-

sinkelser og gøre det dyrere. Derudover er rammerne for, hvordan landene inddrages, ikke specielt

klare. Det kan også medføre uforholdsmæssigt store økonomiske byrder, hvis Kommissionen ikke

inddrager medlemsstaterne ved væsentlige ændringer af systemet.

Vi er altså både meget bekymrede over, hvad det vil koste, og hvordan implementeringen kan for-

løbe. Vi ønsker at sikre en omkostningseffektiv, teknisk mulig og brugervenlig implementering af

forordningen. Det er ikke tilfældet i øjeblikket. Det er desuden afgørende, når man udvikler et sy-

stem til udveksling af dokumentation mellem tusindvis af myndigheder og millioner af brugere, at

risikoen for brud på persondatasikkerhed, fejl såvel som misbrug af systemet ikke øges.

Forhandlingssituationen

For at præge arbejdet i den rigtige retning har regeringen det sidste halve år i samarbejde med om-

kring 17 medlemsstater arbejdet for at påvirke indholdet af gennemførelsesretsakten. Flere med-

lemsstater deler nemlig bekymringen om, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt har uddybet det tek-

niske system i forhold til, hvor langt vi burde være i processen. Det er på den baggrund lykkedes at

få Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af databeskyttelsen i det tekniske system

med hjemmel i persondataforordningen.

Tidligere forhandlingsoplæg

Den forhenværende regering indhentede forhandlingsmandat på forordningen om en fælles digital

portal i Folketingets Europaudvalg den 17. november 2017. Heri støttede Danmark formålet med

forslaget, men lagde vægt på en række forhold, herunder at portalen skulle have fokus på slutbru-

gernes behov, og at det ikke blev unødigt bureaukratisk og ressourcekrævende for de involverede

myndigheder. Derudover blev der arbejdet for, at introduktionen af portalen skulle være faseinddelt.

Overordnet følger vi altså linjen fra forhandlingsoplægget til selve forordningen, men understreger

og skærper for denne gennemførelsesretsakt, hvor vigtigt det er, at medlemsstaterne kan imple-

mentere det tekniske system uden unødigt store økonomiske byrder. Desuden er sikkerheden og

Side 863

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

efterlevelse af persondatabeskyttelsesreglerne i systemet helt afgørende. Indholdet i forhandlings-

oplægget er altså:

Regeringen arbejder for, at Kommissionen introducerer en trinvis implementering, så kravet om au-

tomatisk udveksling af dokumentation indledningsvist kun vil gælde få af de udvalgte områder.

Samtidig lægger regeringen afgørende vægt på, at medlemslandenes byrder ved implementering

af forordningen ikke skal være unødigt store. Det skal sikres ved, at gennemførelsesretsakten inde-

holder klare bestemmelser for governance af drift, vedligehold og videreudvikling af det tekniske

system.

Derudover bør Europa-Kommissionen inden vedtagelsen af gennemførelsesretsakten fremlægge

uddybede tekniske og operationelle specifikationer for det tekniske system. Her er det altafgø-

rende, at specifikationerne beskriver et system, som garanterer en omkostningseffektiv, teknisk

mulig og brugervenlig implementering af forordningen.

Derudover lægger regeringen afgørende vægt på, at gennemførelsesretsakten sikrer beskyttelsen

af brugernes persondata og dataintegritet. Myndigheder bør kun pålægges at udveksle dokumen-

tation, hvor der er gennemført en tilstrækkelig sikker identifikation af brugeren, der ønsker doku-

mentationen udvekslet.

Regeringen vil i den forbindelse tage højde for, at rammerne for den automatiske udveksling af do-

kumentation vurderes i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen via en konsekvens-

vurdering af datasikkerheden.

Derudover arbejder regeringen for, at der opnås tilstrækkelig sikker identifikation af den myndig-

hed, der skal modtage dokumentationen, samt at brugeren er informeret om udvekslingen af doku-

mentation.

Endeligt arbejder regeringen for, at Kommissionen stiller open source-komponenter til rådighed for

medlemsstaternes implementering.

Og vi arbejder for at højne brugervenligheden i de digitale løsninger.

Jan E. Jørgensen:

Når regeringen lægger afgørende vægt på noget, betyder det jo i sidste ende,

at regeringen kan stemme imod, hvis man ikke får det, som man vil have det. Hvad betyder det så,

når regeringen vil lægge afgørende vægt på at udgifterne ikke bliver unødigt store? Man kan vel

altid argumentere for, at udgifterne ikke er unødigt store.

Søren Søndergaard:

Mandatet omhandler en gennemførelsesretsakt til en forordning og ikke

selve forordningen, som vi behandlede i udvalget den 17. november 2017. Da var vi flere partier,

der stemte imod, bl.a. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Enhedslistens holdning var, at det

ikke var rimeligt, at vi i Danmark skulle tilpasse alle vores mange digitale platforme til at oplyse om

det indre markeds rettigheder for EU-borgere og -virksomheder. Vi finder ikke, at det er Danmarks

opgave at oplyse om disse, ligesom vi finder, at de væsentlige statsfinansielle omkostninger, som

er forbundet med forslaget, ikke er proportionelle med de eventuelt positive effekter af forslaget.

Jeg vil ikke kalde det profetisk, men vi kan jo konstatere, at de advarslerne, vi kom med dengang,

nu med al tydelighed viser sig at have haft deres berettigelse. Det er blevet meget omkostnings-

fuldt.

Side 864

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Nu er det imidlertid ikke forordningen, vi behandler; den er vedtaget

–

det løb er kørt, desværre,

med et flertal i Folketinget. Nu behandler vi gennemførelsesretsakten; forordningen skal jo gen-

nemføres, og vi vil selvfølgelig arbejde for, at den bliver gennemført på den bedst mulige måde.

Det viser sig så heldigvis, at Enhedslistens prioriteter faktisk stemmer overens med regeringens

prioriteter, og det er vi jo glade for

–

altså borgernes retssikkerhed, datasikkerhed og at det ikke bli-

ver unødigt dyrt og besværligt. Her er jeg enig med Jan E. Jørgensen i, at dette

”unødigt”

nok kan

præciseres, for som det er lagt op til, bliver omkostningerne stadig for store.

Vi er desuden overordentlig glade for, ikke bare at regeringens og vores prioriteter er de samme,

men at regeringen tilmed lægger afgørende vægt på dem. Vi har jo ofte talt om, at der skulle læg-

ges afgørende vægt på forskellige forhandlingspunkter, og derfor ville vi jo være nogle skarn, hvis

vi ikke kunne støtte dette forhandlingsoplæg, hvor der virkelig bliver lagt afgørende vægt på noget,

som stemmer overens med vores prioriteter. Jeg vil derfor tage spændingen ud af det hele og

meddele, at vi bakker op om forhandlingsoplægget.

Når det så er sagt, kan jeg alligevel ikke lade være at rejse en mere generel diskussion. Gennem-

årene har der været adskillige situationer

–

både under den siddende regering, under den tidligere

regering og under Thorning-regeringen

–

hvor Enhedslisten har sagt, at noget er så vigtigt, at der

bør lægges afgørende vægt på det. Og så har vi fra skiftende regeringer inklusive den siddende

fået at vide, at man meldte sig ud af forhandlingerne, hvis man lagde afgørende vægt. At gøre det

ville angiveligt være det samme som at sige:

”I

skal ikke regne med os”. Så var man efter sigende

ude af det gode selskab; man sad i et hjørne for sig selv og havde absolut ingen indflydelse på no-

get som helst. Derfor ligger det jo lidt på den flade hånd at spørge: Har regeringen med denne til-

kendegivelse meldt sig totalt ud af forhandlingerne, sat sig hen i et hjørne og isoleret sig selv uden

nogen som helst mulighed for at få indflydelse på det endelige resultat?

Erhvervsministeren:

Jan E. Jørgensens spørgsmål er godt, men svært at give et præcist svar på.

Egentlig bliver der spurgt om, hvornår byrderne er tilstrækkelig lave til, at man finder det rimeligt.

Det er svært at sætte en præcis grænse, da der på nuværende tidspunkt er så store usikkerheder

om systemets endelige udformning, og det er også grunden til, at jeg var lidt firkantet i talen om

gennemførselsretsakten. Det bedste, vi har at holde os til, er de givne estimater om, at det for Dan-

marks vedkommende vil beløbe sig til 1 mia. kr. i omstilling og 0,4 mia. kr. i løbende årlige udgifter.

Man kan selvfølgelig have forskellige holdninger til, hvorvidt omkostningerne står mål med den

værdi, som systemet vil kunne skabe for vores samfund. Regeringens holdning er, at omkostnin-

gerne er alt for høje, som de ligger nu; de skal væsentligt ned, før tingene i vores optik står mål

med hinanden. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der

–

hvis man gennemfører dette

–

vil være mulighe-

der i det; det er et spændende system, men tingene skal stå mål med hinanden. Da estimaterne er

så usikre, som de er, har jeg svært ved at skulle nævne et beløb, hvormed man ville være klar til at

hugge til. Der er dog ingen tvivl om, at det skal være en markant lavere udgift. Det er desværre så

præcist et svar, jeg kan give.

Søren Søndergaards profetier om udgifterne har ikke ramt helt ved siden af. Det er jo bl.a. derfor, vi

forelægger dette forhandlingsoplæg. Jeg er glad for tilkendegivelsen om, at vores prioriteter stem-

mer overens, nu hvor vi skal få tingene til at blive bedre. Jeg er også glad for

–

og det ligger lidt i

forlængelse af det andet spørgsmål om det her med indflydelse på situationen

–

at vi sammen med

Side 865

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

17 andre lande har underskrevet et brev, der påpeger manglerne i udkastet og efterspørger forbed-

ringer fra Kommissionens side.

Sætter man sig selv uden for forhandlingerne, når man lægger afgørende vægt? Det vil der selvføl-

gelig altid være en risiko for. Det er derfor, vi ofte nævner denne mulighed, når vi drøfter vægte.

Men her er der tale om en gennemførelsesretsakt; der er kort tid at arbejde i, og landenes indfly-

delse er begrænset, så her er der virkelig behov for, at vi sætter foden ned

–

forhåbentligt er der

mange, der gør det

–

og får givet en timeout til dette system, så det kan blive ordentligt. I denne si-

tuation er jeg derfor ikke bange for at blive sat uden for døren, men det ændrer ikke ved, at jeg godt

kan se andre forhandlingssituationer, hvor afgørende vægt kan

–

havde jeg nær sagt

– ”vægte”

ind

på en anden måde. Her er jeg under alle omstændigheder ret sikker på, at det er det, der skal til for

at opnå de prioriterer, som jeg er glad for, at vi er enige om.

Jan E. Jørgensen:

Det er fair nok, at regeringen skal have et vist forhandlingsrum.

Søren Søndergaard:

Ministeren skal overhovedet ikke prøve at undskylde eller bortforklare noget.

Vi er jo kun glade for, at man sætter hælene ned, når forslag helt åbenlyst går i en forkert retning

og er uhensigtsmæssige. Vi støtter, at man har lagt de her afgørende vægte, og jeg vil bare ønske

ministeren al mulig held og lykke i forhandlingerne, for det, vi står med, er ikke særlig godt, og det

er vigtigt, at det ikke ender på den måde, som der er lagt op til.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 866

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 6. Siden sidst: Orientering om kommende forhandlingsoplæg på Digital Markets

Act og Digital Services Act

KOM (2020) 0825 og KOM (2020) 0842

KOM (2020) 0842

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om forslaget om digitale

markeder)

KOM (2020) 0825

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om forslaget om indre

marked for digitale tjenester)

KOM (2020) 0825

–

bilag 2 (Erhvervsudvalgets udtalelse vedr. forslaget om indre

marked for digitale tjenester)

EUU alm. del (20)

–

bilag 162 (henvendelse af 12/12-20 fra Berlingske, Jysk

Fynske Medier og JP/Politikens Hus vedr. forslaget om indre marked for digitale

tjenester)

EU-note (20)

–

E 20 (EU-note af 9/2-21 om forslaget om indre marked for digitale

tjenester)

Erhvervsministeren:

Digitale platforme har stor og voksende betydning i den digitale økonomi og

giver mange muligheder for både virksomheder og forbrugere. Men den digitale udvikling medfører

også nye udfordringer bl.a. for forbrugerne og for konkurrencen, men også bredere i forhold til

f.eks. at udbrede ulovligt indhold.

Kommissionen fremsatte kort inden jul forslag til to nye forordninger, der begge har fokus på digi-

tale platforme og techgiganter, herunder deres ansvar og forpligtelser: Digital Services Act og Digi-

tal Markets Act.

Digital Services Act

Digital Services Act ophæver dele af det 20 år gamle e-handelsdirektivs bestemmelser om platfor-

mes ansvarsfrihed i forhold til formidlet information og direktivets generelle forbud mod overvåg-

ningsforpligtelser.

Digital Services Act lægger op til en række nye forpligtelser for digitale tjenester. Det er helt centralt

for regeringen, at den digitale omstilling sker på ansvarlig vis. Derfor er der behov for skærpede

krav over for de digitale platforme i forhold til, hvordan informationer spredes. Der skal ikke være

ulovligt indhold, der får lov til at florere på internettet.

Regeringen er derfor positiv over for en række af de skærpede forpligtelser, som Kommissionen

lægger op til, herunder krav om procedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, transpa-

rensrapportering og kontrol af sælgere på platformene. Regeringen ser dog gerne, at der i forord-

ningen også bliver stillet krav til, at i hvert fald de største platforme mere proaktivt skal bidrage til at

fjerne ulovligt indhold og sørge for, at det forbliver nedtaget.

Digital Markets Act

Nu vil jeg vende mig mod den anden forordning

–

Digital Markets Act. Her er fokus på de allerstør-

ste digitale platforme og påvirkningen på konkurrencen.

De digitale platforme, der fungerer som såkaldte ”gatekeepere” for den digitale økonomi,

er så

store, at de reelt kan bestemme regler og rammer

–

både for andre virksomheder og forbrugerne.

Side 867

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen kan gribe hurtigere ind, så vi undgår, at markeder

udvikler sig til monopoler.

Regeringen støtter forslaget og Kommissionens intention om at skabe en mere åben og fair plat-

formsøkonomi. Regeringen ser behov for skærpede krav over for de største digitale platforme. Her

er det centralt, at der indføres en liste med forpligtelser, som gatekeepere skal leve op til, og hertil

lægger regeringen vægt på, at kravene derudover kan skræddersyes til den enkelte gatekeeper

–

så vi kan ramme den skadelige adfærd.

Derfor skal platformene også kunne pålægges betydelige bøder, hvis de ikke lever op til kravene i

forordningen.

Videre proces

Der er tale om to store og meget vigtige

–

men også komplekse

–

sager. Jeg vil derfor gerne til-

byde udvalget en teknisk gennemgang af de to forslag. Jeg forventer at forelægge begge sager til

tidlige forhandlingsoplæg i maj.

Digital Governance Act

Til maj forventer jeg også

–

udover DSA'en og DMA'en

–

at forelægge forordningen for europæisk

datastyring som forhandlingsoplæg. Denne orienterede jeg jer om, da jeg var forbi i februar.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 868

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 7.

Uformel videokonference for EU’s

udenrigsministre den 19. april 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 441 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Videokonferencen var oprindeligt planlagt som et formelt udenrigsrådsmøde

i Luxembourg, men er nu ændret til et uformelt videomøde. Grundet det virtuelle format er det be-

sluttet at udsætte drøftelsen af Vestbalkan, hvormed Ukraine og Etiopien er eneste formelle diskus-

sionspunkter på dagsordenen. Jeg forelægger alle punkter til orientering.

Udg.

1. Vestbalkan

−

Politisk drøftelse

Videokonference 19/4-21 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 71, senest behandlet i

EUU 9/10-20)

Punktet var udgået.

Side 869

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

2. Ukraine

−

Politisk drøftelse

Videokonference 19/4-21 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

På videokonferencen ventes en drøftelse af Ukraine, som er sat på dagsor-

denen på bl.a. dansk opfordring. Det ser jeg et behov for, ikke mindst i lyset af den bekymrende

udvikling i det østlige Ukraine, på Krim-halvøen og langs grænsen til Rusland.

Situationen er eskaleret siden slutningen af marts. Antallet af våbenhvileovertrædelser langs kon-

taktlinjen i Donbass-regionen er markant forøget. Efter en forholdsvis stabil periode efter våbenhvi-

len indgået i sommeren 2020, mister flere ukrainske soldater nu livet hver uge. Forhandlingerne i

OSCE’s trilaterale kontaktgruppe er fastlåste, og der er ikke udsigt til fremskridt om en politisk løs-

ning i Normandiet-formatet, med fransk og tysk deltagelse.

På samme tid ses usædvanlig russisk militær aktivitet på Krim og langs Ukraines nordøstlige

grænse mod Rusland. Der er tilført et betydeligt antal styrker til området fra andre dele af Rusland.

Situationen udvikler sig løbende og det eksakte omfang kan være vanskeligt at fastslå. Det anslås

dog allerede nu at være den største styrkeopbygning siden konfliktens højdepunkt i 2014.

Situationen er åbenlyst bekymrende, og jeg følger den nøje sammen med allierede og partnere.

Jeg talte den 9. april med min ukrainske kollega Dmytro Kuleba, der tegnede et alvorligt billede. Ef-

ter videokonferencen på mandag vil der være et uformelt videomøde mellem EU’s udenrigsmini-

stre og Kuleba, ligesom han deltog ved et møde i NATO-Ukraine-kommissionen i tirsdags, hvor der

var lejlighed til at drøfte situationen samt mulige reaktioner fra NATO’s side.

På videokonferencen vil jeg bekræfte Danmarks utvetydige støtte til Ukraines suverænitet og terri-

toriale integritet og opfordre til, at EU sender lignende tydelige budskaber. Ukraine skal vide, at de

ikke står alene. Det påhviler nu Rusland at deeskalere situationen. Rusland skal forstå, at vi ikke vil

finde os i militær intimidering på denne måde i Europa.

Samtidigt er det vigtigt, at Ukraine fortsætter sine reformbestræbelser og ikke lader sig provokere.

Det vil kun blive misbrugt fra russisk side.

De fortsatte reformer er afgørende for at styrke Ukraines stabilitet, demokrati og europæiske tilnær-

melse. Det er også derfor, at Danmark har så stort et engagement i Ukraine og at vi har påtaget os

lederskabet

for EU’s anti-korruptionsprogram.

Reformerne er et langt sejt træk, men de er nødven-

dige for at styrke Ukraine på lang sigt, også mod russisk påvirkning.

Katarina Ammitzbøll:

Det er godt med et skærpet fokus på Ukraine og Rusland. Ud fra hvad man

kan læse sig til i øjeblikket, er situationen er yderst kritisk. Hvad forestiller udenrigsministeren sig, at

man kan gøre med hensyn til Rusland, både i forbindelse med Ukraine og styrkeopbygning, men

selvfølgelig også i forbindelse med Aleksej Navalnyj, der nu er blevet overflyttet til et fængsel, hvil-

ket lader til at være meget hårdt for hans fysiske og psykiske helbred. Kan ministeren sige lidt mere

om, at Ukraine ikke skal føle, at de står alene? Ligger der handling bag ordene?

Side 870

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Desuden blev der talt om reformproces. Er der i denne forbindelse noget, vi gør eller kan gøre,

f.eks. gennem vores naboskabsprogram? Er der elementer, som man kan sætte noget mere fokus

på? Så vidt jeg ved, har vi en repræsentant derovre. Kunne udenrigsministeren uddybe dette?

Udenrigsministeren:

Ruslands troppeopbygning på Krim og på grænsen til Ukraine er stærkt be-

kymrende og udgør de største troppeopbygninger og -omflytninger siden 2014, hvor konflikten var

meget høj. Det har altid været en mærkesag for skiftende regeringer i Danmark, inklusive for denne

regering, at få sat Ukraine på dagsordenen. Derfor er jeg glad for, at vi får den drøftelse blandt

EU’s udenrigsministre

om, hvordan vi kan støtte Ukraine. Vi er partnere med Ukraine i EU, og jeg

ved, at både det danske forsøg på at få EU med og den danske bilaterale støtte betyder rigtig me-

get i øjeblikket. Ukraine beder netop om offentlige støtteerklæringer, hvilket jeg gav efter min sam-

tale med Kuleba den 9. april.

Ukraines evne til selvforsvar er væsentlig højere i dag, end den var i 2014. Dette har Danmark bi-

draget til, også gennem langsigtet støtte. Vi har bl.a. bidraget med personel til den internationale,

canadisk ledede militære træningsmission, til

EU’s civile træningsmission samt

monitoreringskapa-

citeter til OSCE’s SMM-mission

langs kontaktlinjen, men situationen i Ukraine er anspændt. På nu-

værende tidspunkt handler det først og fremmest om at sende de rette signaler, da Ukraine ikke

har anmodet om yderligere militære bidrag.

Mere generelt vil jeg sige, at den bedste sikring med henblik på Ukraines fremtid og styrke er at

fortsætte reformprocesserne i landet. Her spiller Danmark en særlig rolle i bekæmpelse af korrup-

tion. Ukraine er et naboskabsprogramland for Danmark, hvilket betyder, at vi desuden har aktivite-

ter f.eks. for unge i Ukraine, som jo udgør den fremtidige demokratiske rygrad i landet. Så det er et

vigtigt fokuspunkt for os, men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi er bekymrede over Ruslands mili-

tære ageren. I mange andre sammenhænge har vi set Rusland foretage sig ting, som er bekym-

rende for sikkerheden i vesten.

Side 871

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

3. Etiopien

−

Politisk drøftelse

Videokonference 19/4-21 - udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Herudover ventes en drøftelse af situationen i Etiopien, særligt den meget

bekymrende udvikling i Tigray-regionen. Den finske udenrigsminister Pekka Haavisto forventes her

at afrapportere fra sit besøg i Etiopien i sidste uge, som han har foretaget på vegne af EU’s uden-

rigsrepræsentant Josep Borrell.

Konflikten i Tigray har haft enorme konsekvenser for regionens befolkning, hvor 4,5 millioner

–

af en befolkning på omkring 6 millioner

–

nu vurderes at have behov for humanitær nødhjælp,

mens over en million er blevet fordrevet. Konflikten har desuden medvirket til omfattende ødelæg-

gelser af bl.a. medicinske faciliteter og flygtningelejre.

Humanitær adgang har været en kæmpe udfordring. Heldigvis er der efter massivt internationalt

pres sket forbedringer med hensyn til bureaukratiske begrænsninger, men adgangen er fortsat

stærkt udfordret af sikkerhedssituationen på jorden.

Den etiopiske menneskerettighedskommission og andre aktører som Human Rights Watch og Am-

nesty International har i flere rapporter peget på alvorlige menneskerettighedskrænkelser, henret-

telser og drab på civile samt systematiske seksuelle krænkelser og overgreb i Tigray. Beskyldnin-

ger rettes mod alle militære aktører involveret i konflikten. Det gælder også Eritreas bekymrende

involvering.

Den etiopiske regering og premierminister, Abiy Ahmed, har offentligt anerkendt, at der har fundet

alvorlige menneskerettighedskrænkelser sted i Tigray. Ligeledes har Abiy og regeringen understre-

get, at enhver soldat skal holdes ansvarlig for ethvert brud på menneskerettighederne. Regeringen

har også åbnet for, at menneskerettighedskrænkelser nu kan undersøges

–

også af FN.

Jeg talte derfor i torsdags med den etiopiske vicepremier- og udenrigsminister Demeke Mekonnen.

Jeg fremhævede min store bekymring over den humanitære situation og den manglende beskyt-

telse af civile. Jeg anerkendte den forbedrede adgang til regionen, men understregede, at vi fortsat

ser store udfordringer.

Jeg fremhævede det store behov for at tilvejebringe bedre fakta om de begåede forbrydelser i Tig-

ray, så ansvaret kan placeres, og gerningspersoner retsforfølges, ligesom jeg gav udtryk for min

store bekymring over den rolle, som eritreiske styrker og regionale militser har spillet. Ministeren

understregede over for mig, at den etiopiske regering var forpligtet til at undersøge menneskeret-

tighedskrænkelser. Det er som sagt et løfte, som jeg vil holde min etiopiske kollega op på.

Søren Søndergaard:

Situationen er ekstremt alvorlig i Tigray, men det afspejler måske de store

forhåbninger, mange af os havde til Abiy Ahmed, og som jo bl.a. gav sig udtryk ved, at han fik No-

bels fredspris i 2019. Nogle af de forhåbninger er måske blegnet lidt på den demokratiske front.

Derfor ville jeg høre, om ministeren kunne udvide billedet en vurdering af den demokratiske situa-

tion i Etiopien. I Eritrea er den helt forfærdelig

–

det ved vi; men hvordan står det til med de forhåb-

Side 872

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

ninger, der er i Etiopien? Når jeg spørger, er det, fordi Danmark mig bekendt skal afholde en konfe-

rence i FN-regi i samarbejde med Etiopien, og derfor kunne det være relevant at supplere med det

perspektiv.

Udenrigsministeren:

Jeg deler absolut den bekymring, som Søren Søndergaard beskriver, også

med henblik på centralregeringen i Etiopien, Abiy og de forventninger og forhåbninger, der var, til et

stabilt og demokratisk Etiopien. Der er valg i Etiopien den 5. juni 2021, og det er afgørende, at det

bliver gennemført frit, retfærdigt, stabilt og demokratisk. Dette nævnte jeg desuden i min samtale

med udenrigsministeren, at vi lagde vægt på det og ville give støtte til det, fordi det er helt afgø-

rende. Det er ikke kun Danmark og EU, men en række andre lande, der har lagt massivt pres på

den etiopiske regering om at leve op til sine forpligtelser, bl.a. med hensyn til konflikten, øget huma-

nitær adgang, adgang for international presse og internationale undersøgelser af de pågående

menneskerettighedskrænkelser. G7-landene udsendte den 2. april 2021 en fælleserklæring, der

udtrykte de stærke bekymringer for situationen i Tigray. USA har under den nye Biden-administra-

tion især lagt et massivt pres på Etiopien. En række europæiske ledere har desuden drøftet situati-

onen med premierminister Abiy, og det er vigtigt, at vi fastholder presset. Det er det budskab, jeg vil

tage med til mine udenrigsministerkolleger på mandag. Her skal vi spille en særlig rolle. En kerne-

gruppe af donorer, der ud over Danmark tæller Sverige, Irland, Schweiz, Storbritannien, Tyskland,

EU og USA, indgår i aktiv dialog med den etiopiske regering, bl.a. for at øge presset for humanitær

adgang, både med hensyn til valget og til situationen i Tigray. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at

forfølge det.

Side 873

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

4. Eventuelt

Rådskonklusioner om Sahel og den indo-pacifiske region

Endelig vil jeg nævne, at vi også i forbindelse med videokonferencen forventer at vedtage nye

rådskonklusioner om Sahel, der samtidig vil udgøre EU’s reviderede Sahelstrategi. Fra dansk side

har vi været tæt engageret i forhandlingerne og arbejdet for en sammentænkt indsats, hvor udvik-

lingsaspektet står centralt sammen med sikkerhedsindsatsen. Det skal gå hånd i hånd. Særligt mili-

tærkuppet i Mali har understreget behovet for at stille endnu klarere krav til Sahellandene inden for

god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne inklusiv kvinders rettigheder og bekæm-

pelse af korruption. Det er vi lykkedes med at få afspejlet i rådskonklusionerne. Jeg er derfor sam-

let tilfreds med resultatet, der flugter med danske prioriteter og understreger behovet for et stærkt

regionalt perspektiv.

Der ventes også vedtaget rådskonklusioner om den indo-pacfiske region, dvs. landene omkring det

Indiske Ocean og Stillehavet. Rådskonklusionerne medfører, at der udvikles og lanceres en stra-

tegi for EU's engagement med landene i regionen. Formålet er, at EU styrker sine relationer, part-

nerskaber og sit engagement med ligesindede lande

–

også i lyset af Kinas stigende betydning og

indflydelse. Danmark har i forhandlingerne lagt særlig vægt på et bredspektret EU engagement,

herunder for klima og maritime aspekter såsom retten til fri sejlads.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 874

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Punkt 8.

Uformel videokonference for EU’s europaministre

den 20. april 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 441 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Covid-19-situationen gør, at der som udgangspunkt fortsat ikke afholdes fy-

siske rådsmøder. Alle punkter forelægges til orientering. Der er tale om en længere dagsorden. Vi

skal drøfte den landespecifikke retsstatsdialog, som denne gang har fokus på Tyskland, Irland,

Grækenland, Spanien og Frankrig. Der vil også blive gjort status over koordinationen af indsatsen

mod covid-19 samt forholdet mellem EU og Storbritannien. Desuden vil formandskabet informere

om status for EU-udvidelse og Konferencen om Europas Fremtid.

1. Forholdet mellem EU og Storbritannien

−

Status

KOM (2020) 0856 og KOM (2020) 0855

Videokonference 20/4-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 207 (notat af 29/12-20 vedr. aftalen mellem EU og

Storbritannien)

EUU alm. del (19)

–

bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/2-20)

Udenrigsministeren:

Brexit-aftalen har været midlertidigt i kraft siden årsskiftet, men afventer fort-

sat Europa-Parlamentets endelige godkendelse, som ventes på plenarforsamlingen i slutningen af

april. Der har navnlig på britisk side været betydelige udfordringer i forbindelse med de nye admini-

strative og kontrolmæssige aspekter i samhandlen, som er en uundgåelig konsekvens af Brexit.

Storbritannien har endnu engang måtte udsætte kontrol med import og eksport af varer på de fle-

ste områder indtil udgangen af 2021.

Forholdet mellem EU og Storbritannien under de nye rammevilkår har indtil videre været præget af

en række konflikter. Den væsentligste Brexit-relaterede konflikt vedrører udmøntningen af Nordir-

landsprotokollen under Udtrædelsesaftalen, der er central for den nordirske fredsaftale såvel som

sikringen af

EU’s

indre marked, som Nordirland fortsat er knyttet til.

Den 3. marts forlængede Storbritannien egenhændigt og uden forudgående dialog med EU en

række overgangsperioder for bl.a. kontrol med handel af landbrugsvarer mellem Storbritannien og

Nordirland, der stod til udløb med udgangen marts. Kommissionen indledte som reaktion den 15.

marts en traktatkrænkelsessag mod Storbritannien.

Selv om Kommissionen er i dialog med Storbritannien om at finde konstruktive løsninger, er det

ikke en særlig positiv start på det nye forhold. Det er dog lykkedes at blive enige med Storbritan-

nien om et forum for samarbejde om finansielle tjenesteydelser. Det omhandler informationsud-

veksling og berører ikke EU’s beslutningsautonomi på området. Fra

dansk side støtter vi aftalen

om etablering af dette forum.

Side 875

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

På videokonferencen forventer jeg en status over samarbejdet mellem EU og Storbritannien efter

Brexit og herunder udeståender i forbindelse med Nordirlandsprotokollen. Jeg håber, at Storbritan-

nien snart vil vise sig mere rimelig og konstruktiv i de forskellige udeståender, så vi kan få forholdet

og samarbejdet mellem EU og Storbritannien ind i en mere positiv gænge.

Søren Søndergaard:

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at aftaler skal overholdes, men ser mini-

steren nogen sammenhæng mellem det, at Storbritannien har udskudt deres aftale med Nordir-

land, og de uroligheder, der foregår i Nordirland? Der er jo ingen tvivl om, at den de facto forening

af Irland, som er sket, ikke tiltaler unionisterne i Nordirland.

Udenrigsministeren:

Den sammenhæng kan man godt spekulere over, men jeg ved det sådan

set ikke. Det rejser samtidig det spørgsmål, hvorfor EU ikke kan være mere fleksibel. Storbritan-

nien ønsker jo ikke at forlænge overgangsordningen i udtrædelsesaftalen, selv om EU faktisk tilbød

det. Alligevel har EU udvist ekstra fleksibilitet og er gået med til, at en række af elementerne i Nord-

irlandsprotokollen kunne udskydes yderligere. Vi vil endda nok ikke afvise en yderligere udsky-

delse, og Kommissionen forsøger nu igen at engagere briterne i konstruktive løsninger. Men det

skal i givet fald aftales mellem parterne, og når det indebærer risici for det indre marked, er det ikke

noget, som Storbritannien bare selv kan beslutte, Vi har brug for en sikkerhed for, at Storbritannien

ikke forsøger at løbe fra aftaler, men rent faktisk gennemfører Nordirlandsprotokollen. Boris John-

son fravalgte selv den model for mere smidig grænsehåndtering, som EU ellers havde forhandlet

på plads med Theresa May, altså hvor Storbritannien blev tilknyttet

EU’s toldunion. Det

kunne have

været en anden model.

Side 876

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

2. Konferencen om Europas fremtid

−

Orientering fra formandskabet

KOM (2020) 0027

Videokonference 20/4-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Jeg venter ikke en egentlig drøftelse, blot en kort status over forberedelses-

arbejdet. Siden sidst har den bestyrelse, som har fået ansvaret for den daglige tilrettelæggelse af

konferencen, mødtes et par gange.

Går det efter planen, vil konferencen officielt blive indledt den 9. maj i Strasbourg. Det er dog stadig

uvist, om det bliver som en digital begivenhed, et egentligt fysisk møde eller en blanding. Det af-

hænger af covid-19-situationen. Samtidig er det planen, at Kommissionens digitale platform for bor-

gerdialogerne vil blive lanceret den 19. april.

Selv om der gøres fremskridt, er der desværre stadig en række praktiske spørgsmål, som vi mang-

ler at få svar på. Det gælder bl.a. spørgsmålet om afviklingen af plenarmøderne og den nøjagtige

sammensætning af deltagerne i konferencen. Jeg forventer, at bestyrelsen inden for de næste uger

vil gøre os klogere på de spørgsmål.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det politiske arbejde på Konferencen og med de-

batten med borgerne. Som I formentligt har bemærket, har jeg sat mig i spidsen for at samle en

bred gruppe af ligesindede medlemslande om et fælles indspil til Konferencen. Målet er at præge

dagsordenen og forventningerne til Konferencen fra starten. Derfor er jeg er glad for, at det er lyk-

kedes at samle en gruppe af tolv ligesindede lande, som dækker alle fire hjørner af EU.

Det fælles hovedbudskab er, at Konferencen bør fokusere på, hvordan EU leverer reelle politiske

resultater til gavn for borgerne på de områder, som betyder mest for dem. Vi ønsker også, at Kon-

ferencen skal fokusere på øget åbenhed og en styrket rolle for de nationale parlamenter.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 877

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

3. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0580 og SWD (2020) 0300-0326

Videokonference 20/4-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren:

På den uformelle videokonference i november havde vi den første landespe-

cifikke drøftelse af de første fem landekapitler i Kommissionens retsstatsrapport. På den kom-

mende uformelle videokonference er der planlagt drøftelser af de næste fem landekapitler: Tysk-

land, Irland, Grækenland, Spanien og Frankrig.

Som I ved, er det er afgørende for regeringen, at alle

medlemsstater lever op til EU’s grundlæg-

gende værdier. Ikke mindst retsstatsprincippet. Kommissionens retsstatsrapport og dialogen i Rå-

det er vigtige redskaber til tidligere at opdage og forebygge negative tendenser, før de for alvor ud-

vikler sig til problemer, som det er svært at rette op på. Derfor er jeg stolt af, at Danmark kunne bi-

drage til at få initiativet godt fra start ved at være blandt de første fem lande, der blev drøftet i no-

vember.

Jeg forventer, at vi får en konstruktiv erfaringsudveksling ligesom sidste gang. Og jeg vil engagere

mig aktivt i drøftelserne og støtte op om formatet, så det bliver videreført under fremtidige formand-

skaber. På den måde kan medlemslandene fortsætte med løbende at se hinanden i kortene og

være med til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 878

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

−

Status

KOM (2020) 0057, SWD (2020) 0046 og SWD (2020) 0047

Videokonference 20/4-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (20)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 142, senest behandlet i

EUU 5/11-20)

Udenrigsministeren:

Der kan især forventes fokus på to sager. For det første spørgsmålet om for-

handlingsrammer for optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien. Den anden

sag vedrører Montenegro og Serbien.

Albanien og Nordmakedonien

Som bekendt besluttede Rådet i marts sidste år at give grønt lys for, at der kan indledes optagel-

sesforhandlinger med de to lande. I november sidste år fremlagde Kommissionen sine udkast til

forhandlingsrammer for Albanien og Nordmakedonien. Jeg forelagde sagen for udvalget samme

måned.

Som jeg sagde i min forelæggelse, er forhandlingsrammerne blevet udarbejdet med udgangspunkt

i den ny metode for udvidelsen, der blev indført i marts sidste år. Det er vi tilfredse med, og Dan-

mark støtter op om forslagene til forhandlingsrammer, som de nu foreligger.

Imidlertid har et medlemsland blokeret for forhandlingsrammen for Nordmakedonien på grund af en

bilateral strid. Vetoet vedrører ikke forhandlingsrammen for Albanien, men en række medlems-

lande ønsker ikke at opsplitte vedtagelsen af forhandlingsrammerne for de to lande. Så vedtagel-

sen af begge forhandlingsrammer er foreløbigt sat på hold. På videokonferencen får vi forhåbentlig

en tilkendegivelse om, hvorvidt der er udsigt til, at det blokerende medlemsland har til hensigt at

hæve sit veto.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra dansk side har opstillet kriterier for, at landene skal kunne

blive inviteret til optagelsesforhandlinger. Det gør vi stadig. Både Albanien og Nordmakedonien

skal levere på de kriterier, der blev opstillet i marts sidste år.

Montenegro og Serbien

Både Montenegro og Serbien forhandler som bekendt allerede om optagelse i EU. Begge lande

har erklæret, at de ønsker at forhandle videre under den nye metode for udvidelsen. Det er meget

glædeligt. Den nye metode er bedre end den gamle, da den dels indeholder skrappere krav til re-

spekt for demokrati og retsstatsprincipper, dels rummer bedre muligheder for at skrue udvidelses-

processen tilbage, hvis udviklingen går den forkerte vej. Og så er det nu engang enklest, hvis alle

lande fremover forhandler efter den samme metode.

Nu arbejdes der på at finde en model for, hvordan de to landes eksisterende forhandlingsrammer

kan tilpasses den ny metode. En række medlemslande håber, at der kan komme en afklaring på

dette inden for de kommende måneder, så der kan afholdes regeringskonferencer med de to lande

til juni. Disse regeringskonferencer skal markere overgangen til den nye metode og fremlægge en

køreplan for de videre forhandlinger. Fra regeringens side støtter vi, at der bliver afholdt sådanne

regeringskonferencer.

Side 879

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

Det er ikke min forventning, at der bliver truffet beslutninger vedrørende udvidelsen på videokonfe-

rencen. Der vil primært være tale om, at formandskabet gør status over de to sager, jeg netop har

omtalt.

Katarina Ammitzbøll:

Ministeren lød ret positiv over for den nye metode, men tidligere har stats-

ministeren været ret kritisk over for overhovedet tale om optagelse. Er der sket et skifte i regerin-

gens politik? Hvad er det ved den nye metode, der gør, at man er mere positiv?

Udenrigsministeren:

Hvis man skal lave en analogi for Kommissionens nye metodologi, som vi

har presset på for at få, så er det en rulletrappemodel. Tidligere var det, som om rulletrappen kun

kunne køre én vej

–

hen mod optagelse. Den nye metode giver imidlertid mulighed for at køre rulle-

trappen tilbage, hvis der er tilbageskridt, hvilket er vigtigt set fra regeringens perspektiv. Det drejer

sig bl.a. om områder som demokrati, retsstat, korruption i ansøgerlandet, når man forhandler. Der-

for er det vigtigt med den nye metode, og derfor har vi været optagede af at få den på plads. Det er

positivt, at alle landene på Vestbalkan nu bliver omfattet af den nye metode, så der er en fælles

metode. Når vi taler om udvidelsesprocessen, har det jo hele tiden været regeringens linje, at det

skal være en strengt meritbaseret tilgang. Det er vigtigt, at man gennemfører og håndhæver refor-

merne, særligt inden for områder som demokrati og retsstatsprincipper. Hvis noget så går tilbage,

skal det også reflekteres ved, at man så kommer længere væk fra et eventuelt medlemskab.

Side 880

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

5. Covid-19 EU-koordination

−

Status

Videokonference 20/4-21– almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Udenrigsministeren:

Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til en egentlig drøftelse. Det er

forventningen, at Kommissionen vil give en status på den seneste udvikling. Den forventes at om-

handle tre forhold.

For det første den generelle sundhedssituation og status for vaccineudrulningen. Vi står fortsat i en

kritisk situation i mange lande. Generelt har der været stigende smittetal i Europa de sidste mange

uger. Flere lande har måtte indføre nye restriktioner eller udsætte planlagte genåbninger. Særligt

spredningen af de nye virusvarianter og mutationer udgør en trussel, som vi skal tage os i agt for.

Det er også derfor, at det er så afgørende, at vi fortsætter arbejdet med at få accelereret vaccine-

udrulningen. Kommissionen, Danmark og flere andre medlemslande arbejder på højtryk for at øge

tempoet. Der bliver lagt stort pres på vaccineproducenterne, og muligheder for at opskalere pro-

duktionen undersøges.

For det andet forventer jeg, at Kommissionen vil give en status for udviklingen af det europæiske

coronapas

–

det såkaldte digitale grønne certifikat

–

der sikrer, at medlemslandenes egne corona-

pas kan arbejde sammen og vil gøre det lettere at rejse i EU. Jeg var allerede i sidste uge her i ud-

valget for at sikre mig opbakning til regeringens linje i sagen. Som der også var opbakning til her i

udvalget, lægger vi stor vægt på at fastholde, at det er medlemslandene, der beslutter at skærpe

og lempe deres rejserestriktioner. Forhandlingerne går stærkt, og i går gav vi i Rådet formandska-

bet mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet. Vi håber, at forhandlingerne går

hurtigt, så vi kan tage det europæiske coronapas i brug i slutningen af juni.

Herudover kan spørgsmålet om EU’s fælles

vaccinedelingsmekanisme komme op. Arbejdet med

at etablere mekanismen er i gang. Men vi skal have sat yderligere fart på processen, så vi er klar til

at dele vacciner, så snart det er muligt. Her er det centralt, at vaccinedelingsmekanismen komple-

menterer COVAX-faciliteten. Donation af vacciner er ikke kun et spørgsmål om solidaritet. Det er

også spørgsmål om vores fælles sundhed. At få vaccinationsprogrammer rullet ud i EU’s nærområ-

der vil være med til at sikre vores egne befolkninger imod nye mutationer og smittekæder. Men do-

nation og adgang til vacciner er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Kina og Rusland bruger do-

nation og salg af vacciner som et redskab til at øge deres indflydelse i EU’s nærområde. Det sker

på bekostning af EU. Det skal vi modarbejde. EU skal ind i kampen, og det presser vi på for fra

dansk side.

Udvalget havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 881

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-21

29. europaudvalgsmøde 15/4 2021

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.52.

Side 882