EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 115
Offentligt

Den 30. november 2021

FVM 127

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesbestemmelser til reformen af den

fælles landbrugspolitik (delegeret retsakter og komitésager)

KOM-dokumenter foreligger ikke

Resumé

Rådets formelle vedtagelse af reformen af den fælles landbrugspolitik forventes at ske den 2. december

2021. Kommissionen forventes umiddelbart derefter at fremsætte forslag til gennemførelsesbestem-

melser til reformen af den fælles landbrugspolitik (delegeret retsakter/komitesager). Forslagene skal

sikre det retlige grundlag for, at medlemsstaterne kan indsende udkast til strategiske planer inden 1.

januar 2022. Forslagene forventes derfor behandlet i hasteprocedure. Der er tale om fem retsakter, to

delegerede retsakter og tre gennemførelsesretsakter. Forslagene fastsætter gennemførelsesbestem-

melser for den fælles landbrugspolitik herunder for betalingsorganer og andre organer, finansiel for-

valtning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen, regler om kontroller og åbenhed,

krav for visse interventionstyper, regler for præsentation af indholdet i af strategiske planer og det

elektroniske system til sikker udveksling af information samt beregningsmetoder for output- og resul-

tatindikatorer. En vedtagelse af forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU væsentligt. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til gennemførelsesbestemmelser,

idet man lægger vægt på, at gennemførelsesbestemmelserne respekterer den politiske aftale om refor-

men af den fælles landbrugspolitik fra juni 2021. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse

mod udstedelsen af de delegerede retsakter, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat

lægge dette til grund. Forslagene til gennemførelsesretsakter forventes drøftet i henholdsvis fondsko-

mitéen for landbrugsfondene og den nye komité for den fælles landbrugspolitik den 8. december 2021

efterfulgt af en afstemning i skriftlig procedure umiddelbart derefter. Regeringen agter på den bag-

grund at støtte forslagene.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag to forslag til delegerede retsakter og tre forslag til gen-

nemførelsesretsakter under den fælles landbrugspolitik. Forslagene fremsættes med hjemmel i forord-

ningerne til den fælles landbrugspolitik, der forventes vedtaget den 2. december 2021. Forslagene for-

ventes behandlet i hasteprocedure, så gennemførelsesbestemmelserne kan træde i kraft hurtigst muligt.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Delegerede retsakter

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til delegeret forordning (EU) nr. 2021/XXXX om supple-

rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) for så vidt angår betalingsorganer og

andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (delege-

ret retsakt). Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

XXXX/2021 om horisontale bestemmelser under den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen forventes at fremsætte forslaget til delegeret forordning om supplerende regler til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/2021 om strategiske planer om yderligere krav for

visse interventionstyper under denne forordning (delegeret retsakt). Forslaget forventes fremsat med

hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer.

De delegerede retsakter kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse

inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning

fra enten Europa-Parlament eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med ab-

solut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.

Forslagene til delegerede retsakter forventes vedtaget i begyndelsen af december 2021, efter vedtagelse

af landbrugsreformen.

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2021/XXXX om

betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller,

sikkerhedsstillelse og åbenhed. Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning XXXX/2021 om horisontale bestemmelser under den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2021/XXXX om

regler for præsentation af indholdet af strategiske planer og det elektroniske system til sikker udveksling

af information (SFC). Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning XXXX/2021 om regler for støtte til strategiske planer.

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2021/XXXX om

beregningsmetoder for output- og resultatindikatorer fastsat i bilag I til forordning om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (EU)

XXXX/2021. Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

XXXX/2021 om regler for støtte til strategiske planer.

Forslagene forventes behandlet i en undersøgelsesprocedure i den nye komité for den fælles landbrugs-

politik og komiteen for landbrugsfondene. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med et kvalificeret fler-

tal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal,

vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komi-

téen et ændret forslag, eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der

ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget inden for to måneder

og forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke

vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-

sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen

vedtage forslaget.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Forslagene til gennemførelsesretsakter forventes drøftet i henholdsvis fondskomitéen for landbrugsfon-

dene og den nye komité for den fælles landbrugspolitik den 8. december 2021 efterfulgt af en afstemning

i skriftlig procedure umiddelbart derefter.

Formål og indhold

Forslag om delegeret retsakt (EU) nr. 2021/XXXX om supplerende regler til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning,

regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen

Forslaget forventes at fastsætte nærmere betingelser for, hvordan medlemsstaterne skal godkende deres

betalingsorganer. For at blive godkendt skal et betalingsorgan have en administrativ organisation og et

internt kontrolsystem, som opfylder en række godkendelseskriterier, der omfatter: a) interne forhold,

b) kontrolaktiviteter, c) information og kommunikation og d) overvågning.

Betalingsorganet skal som noget nyt sikre en struktur, der gør det muligt at afrapportere i forhold til de

mål og angivne resultater, der bliver fremsat i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Blandt andet skal der være et system, der kan dokumentere, at der til alle interventioner findes relevante

outputindikatorer, der kan godtgøre, at afholdte udgifter i forbindelse med den årlige præstationsaf-

stemning modsvares af et tilsvarende rapporteret output.

Endvidere skal betalingsorganerne, ligeledes som noget nyt, demonstrere en forpligtigelse over for inte-

gritet og etiske værdier, hvilket skal afspejle sig i adfærdsstandarder for de ansatte og være kendt på alle

niveauer af organisationen. Yderlige skal betalingsorganet gennemføre generelle risikovurderinger, her-

under vurdere potentielle uregelmæssigheder og svig. Der lægges også op til at indføre en anti-svigstra-

tegi. Denne skal modvirke enhver illegal aktivitet, der

kan påvirke EU’s

finansielle interesser.

Forslaget forventes at indeholde nærmere regler for, hvordan betalinger under Den Europæiske Garan-

tifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, der bliver

udbetalt af betalingsorganet efter de betalingsfrister, der er fastsat, kan nedsættes af Kommissionen i

tilfælde af for sen udbetaling fra udbetalingsorganet til støttemodtageren. Refusionen af udgiften til be-

talingsorganet bliver således nedsat efter en trappemodel, der gælder i forhold til både Den Europæiske

Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Forslaget forventes videre at indeholde nærmere bestemmelser om, hvordan Kommissionen kan su-

spendere betalinger til medlemsstaterne. Det vil sige, at den kan tilbageholde refusioner til medlems-

staterne. Suspension er for eksempel muligt i forbindelse med den årlige aflevering af regnskabet, hvis

medlemsstaterne inden for en vis grænse ikke lever op til de mål, de fastsætter i den strategiske plan for

at gennemføre den fælles landbrugspolitik.

Det forventes også, at forslaget vil fastsætte nærmere bestemmelser for, hvordan Kommissionen kan

reducere udbetalinger til medlemsstaterne. Det vil sige, at Kommissionen permanent tilbageholder re-

fusioner til medlemsstaten. Det kan ske i forhold til udgifter, der indgår i den årlige præstationsafstem-

ning. Medlemsstaten skal i denne forbindelse forklare alle afvigelser mellem anmeldte udgifter og rap-

porterede output.

Endvidere forventes det, at forslaget vil indeholde detaljerede regler for, hvordan Kommissionen kan

underkende betalingsorganernes udgifter i forbindelse med proceduren for efterprøvende regnskabsaf-

slutning under forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Forslaget forventes at fortsætte de nuværende regler for sikkerhedsstillelser og brugen af euro stort set

uændret.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Forslag om delegeret retsakt om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) XXXX/2021 om støtte til strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

Den delegerede retsakt forventes at fastsætte regler for en række specifikke støtteordninger vedrørende

typer af interventioner i bestemte sektorer (sektorinterventioner), bestemmelser vedrørende betingelser

for støtte til landdistriktsudvikling og bestemmelser om basiskravet for God Landbrugsmæssig og Mil-

jømæssig stand for permanent græs (GLM 1).

Med forslaget forventes det, at der indføres ensartede regler på tværs af alle sektorer for blandt andet

investeringer i tiltag for miljø og klima, men også uddannelse, typer af godkendte investeringer og ad-

ministrative og personaleudgifter m.m. Der vil med forslaget forventes yderligere krav til energi- og

vandbesparende investeringer under sektorinterventionerne. Endvidere fastlægges sektorspecifikke

regler for blandt andet frugt og grønt samt biavl. Der bliver fremover, som fastsat i forordningen for

strategiske planer, en ny mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Denne mulighed forventes ikke for indeværende benyttet i Danmark.

Det forventes, at de nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grønt-

sektoren videreføres i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø-

og bæredygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og -styring. Det forventes, at

de kommende regler vil være stort set uændrede i forhold til de nuværende regler om biavl. I forslaget

forventes indsat krav om ejerskab af investeringer i minimum fem år fra købsdato. Da investeringer i

frugt- og grønsektoren kan have en levetid, som er både kortere og længere end fem år, kan afbetalings-

perioden på en investering ligeledes benyttes som mål for krav om ejerskab. Forslaget indeholder regler

om støtte til producentorganisationernes administrative- og personaleudgifter.

Forslaget forventes at indeholde betingelser for støtte til bevarelse, bæredygtig anvendelse og udvikling

af genetiske ressourcer i landbruget og skovbruget. Det forventes, at støtte til genetiske ressourcer i

landbruget og skovbruget kan ydes til: 1) Miljø- og klimavenlige forpligtelser med henblik på at bevare

truede husdyrracer og varianter af planter, der betragtes som værende truet af genetisk erosion, på be-

driften, eller b) Støtte til aktiviteter, der vedrører bevarelse, bæredygtig anvendelse og udvikling af ge-

netiske ressourcer i landbruget og skovbruget.

Der kan ydes støtte til lokale truede husdyrracer inden for følgende husdyrarter: Kvæg, får, geder, dyr

af hestefamilien, svin, fugle, kaniner og bier. Medlemsstaten skal betragte lokale husdyrracer som støt-

teberettigede, hvis antallet af avlshundyr på nationalt plan er angivet, og et behørigt anerkendt, relevant

organ varetager registrering og ajourfører racestambogen.

Det forventes, at forslaget også vil indeholde bestemmelser vedrørende støtte til dyrevelfærd under land-

distriktspolitikken herunder krav til, hvordan støtte til dyrevelfærd kan ydes til forpligtelser ved opgra-

dering af produktionsmetoderne på mindst ét af følgende områder:

a) Vand, foder og pleje af dyr afpasset efter husdyrenes naturlige behov,

b) Opstaldningsforhold, såsom øgede pladskrav, gulvets overflade, naturlig belysning, mikroklima-

kontrol, alternative metoder så som fri faring (søer), individuel opstaldning afhængig af naturlig

adfærd hos den pågældende dyreart,

c) Forhold, der giver mulighed for at udtrykke naturlig adfærd, så som berigelse af levemiljø eller sen

fravænning,

d) Adgang til udeareal og græsning,

e) Praksisser, der øger dyrets robusthed og levetid, inkl. langsomt voksende husdyrracer,

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Praksisser til at undgå lemlæstelse eller kastrering af dyr. I særlige tilfælde, hvor lemlæstelse eller

kastrering anses for at være nødvendig, skal der anvendes bedøvelsesmidler samt smertestillende

antiinflammatorisk medicin eller medicinsk kastration.

Med denne del af forslaget forventes det, at der fastlægges bestemmelser for medlemsstaternes forplig-

telse til at sikre opretholdelsen af permanente græsarealer under basiskravet 1 for God Landbrugsmæs-

sig og Miljømæssig stand (GLM 1).

Forslaget forventes at fastlægge, at medlemsstaterne i forbindelse med GLM-krav 1 forpligtes til at sikre,

at den andel, som arealer udlagt som permanente græsarealer udgør af det samlede landbrugsareal i

medlemsstaten/regionen, ikke mindskes med mere end 5 pct. i forhold til en referenceandel, der fast-

sættes af medlemsstaterne. Referenceandelen skal fastsættes ved at dividere arealer udlagt som perma-

nente græsarealer med det samlede landbrugsareal.

Forslag til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2021/XXXX om betalingsorganer og andre organer,

økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed.

Forslaget afløser den nuværende gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 om betalingsorganer

og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstil-

lelse og åbenhed

Der forventes ikke at være behov for at reakkreditere betalingsorganerne i forbindelse med overgangen

til den nye reformperiode. Det skyldes, at de nuværende betalingsorganer allerede er akkrediteret til at

håndtere udbetalinger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Betalingsorganet skal hver måned orientere Kommissio-

nen om de udbetalinger, som betalingsorganet har foretaget i forhold til støttemodtagerne. Kommissio-

nen refunderer herefter midlerne til betalingsorganet.

Der forventes ikke ændringer til fristerne for udgiftsanmeldelser, som medlemsstaterne sender til Kom-

missionen, efter at den har godkendt medlemsstaternes strategiske planer for interventioner under den

fælles landbrugspolitik.

Forslaget forventes at indeholde regler om, at medlemsstaterne skal udarbejde handlingsplaner, hvis

Kommissionen konstaterer, at medlemsstaten i forbindelse med den flerårige præstationsovervågning

ikke har opfyldt sine målsætninger. Der skal også fremlægges en handlingsplan, hvis Kommissionen

konstaterer, at der er alvorlige mangler i forvaltningssystemerne. Der er ikke fastsat en fast kadence for,

hvor ofte medlemsstaterne skal afrapportere om fremdriften for gennemførelsen af handlingsplanen.

Kommissionen kan pålægge betalingsorganerne suspensioner, hvis handlingsplanerne ikke anses for at

være tilstrækkelige. Suspensionerne vil blive hævet, og betalingsorganets udbetalinger vil blive refunde-

ret, når Kommissionen konstaterer, at der er opnået tilfredsstillende fremskridt inden for 12 måneder

efter suspensionen. Suspensionen gælder i forhold til de interventioner (støtteordninger), som er om-

fattet af handlingsplanen.

Medlemsstaterne forventes hvert år at skulle udarbejde et årsregnskab for de afholdte udgifter, der er

finansieret under Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne. Reglerne for at rapportere til Kommissionen om medlemsstatens debi-

torer vil administrativt blive lettere for betalingsorganerne i den nye programperiode.

Det forventes, at forslaget vil indeholde krav om, at medlemsstaterne forelægger Kommissionen en årlig

præstationsrapport om gennemførelsen af den strategiske plan, som medlemsstaterne har udarbejdet.

Rapporten skal indeholde de vigtigste kvalitative og kvantitative oplysninger om gennemførelsen af den

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

strategiske plan på grundlag af finansielle data, output og resultatindikatorer. Fremover har Kommissi-

onen i forbindelse med den årlige præstationsafstemning mulighed for at underkende medlemsstatens

udgifter, såfremt der ikke er fuld overensstemmelse mellem de anmeldte udgifter og tilhørende output,

og betalingsorganet ikke kan forklare sådanne afvigelser.

Betalingsorganer offentliggør hvert år, hvem der har fået udbetalt støtte. Det forventes, at ansøger frem-

over i forbindelse med sin ansøgning skal oplyse betalingsorganet om, hvorvidt vedkommende er med-

lem af en koncern og/eller har et tilhørende datterselskab. Medlemsstaterne kan selv bestemme datoen

for, hvornår opgørelsen, af hvem der er med i en koncern, skal finde sted.

Kommissionen forventes at ville stille et elektronisk dataværktøj til rådighed for medlemsstaterne, når

de skal kontrollere for, om støttemodtagere forsøger at omgå eksisterende regler. Dette værktøj kaldes

ARACHNE. Det vil være frivilligt for medlemsstaterne at benytte værktøjet, hvorefter værktøjet evalue-

res i 2025.

Forslag til gennemførelsesretsakt (EU) nr. 2021/XXXX om regler for præsentation af indholdet af

strategiske planer og det elektroniske system til sikker udveksling af information

Forslaget forventes at være todelt. Den første del forventes at udspecificere de krav til indholdet af den

strategiske plan, som fremgår af artikel 104-115 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler

for støtte til strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Disse kapitler skal udfyldes og beskri-

ves af medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelse og fremsendelse af den strategiske plan til Kom-

missionens godkendelse.

Kapitel 1 skal indeholde en strategisk udtalelse, som giver et overblik over den strategiske plan med

fokus på de primære resultater og støtteordninger, sammenhæng til behovsanalysen og tildeling af mid-

ler til forskellige indsatser.

Kapitel 2 skal indeholde oplysninger om SWOT-analyse og behovsanalyse, interventionsstrategi, samt

en oversigt over fastsatte mål for planperioden (2023-29). Derudover skal dette kapitel adressere den

strategiske plans bidrag til Kommissionens mål i jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien

(Den Grønne Pagt).

Kapitel 3 skal indeholde oplysninger om strategiens sammenhængskraft, herunder synergi, komple-

mentaritet, grøn arkitektur og hvordan de forskellige basiskrav for God Landbrugsmæssig og Miljømæs-

sig stand (GLM) påtænkes implementeret. Derudover skal der fremgå en beskrivelse af flere andre ele-

menter. Herunder skitsering af støtte og krav til unge landbrugere, fordeling og målretning af støtte,

risikostyring, regionale elementer, indsatser målrettet dyrevelfærd og reduktion af antimikrobiel resi-

stens, samt forenkling og reduktion af administrative byrder.

Kapitel 4 skal indeholde en beskrivelse af grundlæggende forudsætninger for særlig basisindkomststøt-

ten og andre støtteordninger, samt afhængigheder mellem de forskellige fonde. Der skal være en nær-

mere beskrivelse af forhold vedrørende teknisk bistand, netværk, koordination, demarkation og andre

sammenhænge mellem landdistriktsfonden og andre EU-fonde, som finansierer aktiviteter i landdi-

strikter.

Derudover skal der fastsættes definitioner og minimumskrav for landbrugsaktivitet, landbrugsareal,

støtteberettiget hektar, aktiv landbruger, ung landbruger, ny landbruger, minimumskrav for at modtage

direkte betalinger og andre definitioner. I relation til bruttoarealmodellen fremgår det, at der for små-

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

biotoper/landskabselementer skal fastsættes en maksimumsstørrelse. Derudover skal der indgå en be-

skrivelse af fælles elementer for støtteordninger til landdistriktsudvikling, herunder en oversigt over

ikke-støtteberettigede investeringer og en definition af landdistrikter.

Kapitel 5 skal indeholde en beskrivelse af de støtteordninger, der indgår i den strategiske plan, det vil

sige både støtteordninger for direkte betalinger, markedsordninger og støtteordninger til landdistrikts-

udvikling. Der skal i denne sammenhæng være en beskrivelse af støttemodtagere, støttebetingelser,

overholdelse af WTO-krav, og hvordan støtteordningen bidrager til interventionsstrategien, jf. kapitel

2. Desuden kan der indgå særlige oplysninger relateret til specifikke støtteordninger. Det kan for eksem-

pel være beskrivelse af de relevante GLM-krav for eco-schemes og andre relevante ordninger.

Kapitel 6 skal indeholde en oversigt over den planlagte finansiering af støtteordninger i den strategiske

plan og overholdelse af øremærkningskrav. Herunder i forhold til grøn øremærkning, unge landbrugere

og midler til lokaludvikling. Der skal det fremgå, hvor meget medlemsstaterne ønsker at overføre mel-

lem den direkte støtte og landdistriktsstøtten i perioden 2023-27.

Kapitel 7 skal indeholde beskrivelse af medlemsstatens forvaltnings- og koordineringssystemer. Herun-

der med henblik på overvågning, rapportering, kontrol og sanktioner mm.

Kapitel 8 skal indeholde en beskrivelse af organiseringen af bedriftsrådgivning, landbrugsfagligt viden-

og innovationsnetværk (AKIS) samt netværk og digitaliseringsstrategi.

Kapitel 9 skal indeholde relevante bilag til den strategiske plan. Herunder den strategiske miljøvurde-

ring og ex-ante evaluering.

Den anden del af forslaget forventes at indeholde en beskrivelse af ansvarsfordelingen imellem med-

lemsstaterne og Kommissionen i forhold til brug af det fremtidige elektroniske system til sikker udveks-

ling af information (SFC2021). Informationssystemet skal benyttes til officiel udveksling af informatio-

ner imellem medlemsstaterne og Kommissionen. Herunder i forbindelse med afrapportering af årsregn-

skab og den fremtidige performancerapport. Systemet anvendes også i indeværende periode (2014-22).

Forslaget indeholder særskilte beskrivelser af ansvarsfordelingen imellem medlemsstaten og Kommis-

sionen. Herunder i forhold til specifikke krav til systemets karakteristika og funktioner, samt procedure

og krav til adgangsbeføjelser og beskyttelse af persondata og IT-sikkerhed.

Forslag til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2021/XXXX om beregningsmetoder for output- og re-

sultatindikatorer fastsat i bilag I til forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbej-

des af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (EU) XXXX/2021

Forslaget forventes at fastlægge de grundlæggende metodiske krav, som medlemsstaterne skal efterleve,

når de planlægger og afrapporterer på de indsatser, som gennemføres under den strategiske plan. Denne

planlægning overvåges løbende af Kommissionen, hvorfor medlemsstaterne på årlig basis skal foretage

en afrapportering, som skal vise fremdriften i implementeringen. Afrapporteringen forventes også at

skulle rumme en eventuel potentiel uoverensstemmelse imellem, hvad der blev planlagt i den strategiske

plan og efterfølgende realiseret. Forslaget forventes at opstille de grundlæggende rammer og krav til

denne planlægning og rapportering, som følger af den kommende reform

af EU’s fælles landbrugspoli-

tiks nye fokus på opnåelse af resultater (den nye leverancemodel) i henhold til de ni specifikke politiske

målsætninger i den fælles landbrugspolitik, samt medlemsstaternes gennemførelse heraf.

Det forventes, at der i forslaget sondres imellem outputindikatorer og resultatindikatorer. Outputindi-

katorer benyttes til den finansielle planlægning af støtteordninger i den strategiske plan. Resultatindi-

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

katorer benyttes til resultatmål for de ordninger og interventioner, der skal udmønte de politiske mål-

sætninger for den fælles landbrugspolitik og som medlemsstaterne skal fastsætte i deres strategiske plan

for perioden 2023-27.

Forslaget fastlægger detaljerede krav til, hvordan medlemsstaterne skal foretage deres planlægning af

de forskellige typer af indikatorer, samt både hvordan og hvornår information og data efterfølgende skal

opgøres i den årlige afrapportering til Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt de delegerede retsakter. Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig

om forslagene til gennemførelsesretsakter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en vedtaget retsakt. Det er regeringens vurdering, at det

følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke behov for national lovgivning på området, da retsakterne vil være direkte gældende.

Konsekvenser

Kommissionens forslag om typer af interventioner i bestemte sektorer kan medføre stats- og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, da der med forslaget kan blive et større behov for ansøgers dokumentation

af administrative- og personaleudgifter, som vil skulle kontrolleres. Der vil desuden skulle udarbejdes

nye bekendtgørelser med fastlæggelse af nationale regler på flere områder, hvorfor der må påregnes

mindre konsekvenser for dansk lovgivning. Der er dog fortsat tale om en overordnet videreførelse af

eksisterende regler.

Kommissionens forslag om gennemførelsesretsakt om regler for præsentation af indholdet af strategiske

planer og det elektroniske system til sikker udveksling af information kan medføre administrative kon-

sekvenser, når der skal fastsættes en maksimal størrelse af småbiotoper/landskabselementer.

En vedtagelse af forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU væsentligt.

Høring

Forslagene har været i høring på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer bemærker til den delegerede forordning om betalingsorganer, at der i artikel 1

fremgår de kriterier, som betalingsorganerne skal opfylde for at blive akkrediteret som betalingsorganer.

Landbrug & Fødevarer mener, at der skal tilføjes et akkrediteringskriterie, der sikrer, at betalingsorka-

nerne stiller et stabilt og velfungerende IT-ansøgningssystem til rådighed for ansøgerne. Det fremgår af

artikel 5, hvorledes konsekvenserne vil være for betalingsorganerne, hvis de forordningsfastsatte beta-

lingsfrister for støttemodtagerne, ikke overholdes. Landbrug & Fødevarer er meget optaget af, at beta-

lingsorganerne overholder fristerne, da hurtig sagsbehandling og udbetaling af landbrugsstøtte er afgø-

rende for landmændenes økonomi og likviditet. Ofte vil støttemodtageren være nødt til at finansiere den

manglende udbetaling ved at have et ekstra træk på kassekreditten. Derfor mener Landbrug & Fødeva-

rer, at reglerne for manglende overholdelse af betalingsfristerne skal suppleres af regler for, hvilke kon-

sekvenser det får for støttemodtagerne, hvis betalingsfristerne ikke overholdes. I den forbindelse skal

betalingsorganerne forpligtes til, som minimum, at udbetale renter af det udestående beløb.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Landbrug & Fødevarer bemærker til den delegerede retsakt om sektorprogrammer og GLM 1, at det i

artikel 48 er beskrevet, hvordan medlemsstaterne skal beregne den nationale andel af permanent græs

til brug for den nationale implementering af GLM krav nr. 1, herunder at det nye referenceår bliver 2018.

I de gældende regler for EU’s landbrugspolitik er certificerede økologer ”grønne per definition”. Derfor

skal de ikke opfylde de grønne krav, og derfor indgår de økologisk drevne permanente græsarealer ikke

i beregningen af den nationale andel af permanent græs. Dette betyder også, at de økologiske landmænd

har dyrket deres marker ud fra en opfattelse af, at de har været undtaget fra disse regler. Derfor risikerer

økologer i dag ikke noget ved at lade græsarealer vokse ind i permanent græs status i fald den nationale

andel af permanent græs skulle ende med at falde mere end 5 pct.

Mange konventionelle landbrug, der ikke er undtaget fra de grønne krav, har en dyrkningspraksis, hvor

de dyrker en anden afgrøde end græs mindst hvert 5. år. De gør dette for at undgå permanent græs status

på deres arealer, så de sikrer sig at undgå sanktioner og restriktioner, hvis den nationale andel af per-

manent græs falder. Denne adfærd har de økologiske bedrifter ikke haft.

Det er derfor sandsynligt, at økologiske bedrifter vil ændre adfærd, når de bliver omfattet af de nye reg-

ler. Det vil give en risiko for, at den nationale andel af permanent græs falder

–

og det vil i sidste ende

give udfordringer for alle landmænd. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer kraftigt til, at det gøres

muligt at tage hensyn til denne problematik, når den nationale andel af permanent græs fastlægges. I

den sammenhæng skal det sikres, at et skift af referenceår, samt inkludering af det økologiske areal i

referenceåret, ikke alene betyder, at et medlemsland vil være nødt til at indføre restriktioner i forhold til

det permanente græsareal allerede i 2023. Det vil sige det første år med de nye regler for EU’s land-

brugspolitik.

Om den implementerende retsakt omkring betalingsorganer bemærker Landbrug & Fødevarer, at der i

artikel 44 fastlægges mere detaljerede retningslinjer for det nye krav om oplysning af ansøgerens til-

knytning til andre selskaber, der fremgår af artikel 57 i den horisontale forordning. Landbrug & Føde-

varer mener, at kravet pålægger ansøgeren en ekstra unødig administrativ byrde. Derudover ønsker

Landbrug & Fødevarer en afklaring af, om denne nye oplysningspligt vil få konsekvenser for, hvilke for-

mer for støtte, det vil være muligt for en ansøger at søge, hvis ansøgeren er med i en koncern. Landbrug

& Fødevarer mener i den forbindelse, at det er vigtigt, at det sikres, at der blot er tale om en oplysnings-

pligt, som ikke i realiteten betyder ændringer af, hvad der betragtes som støtteberettigede bedrif-

ter/virksomheder. Derudover er det vigtigt, at oplysningspligten begrænses mest muligt, så den admi-

nistrative byrde ikke øges mere end nødvendigt i forhold til, hvad der er vedtaget i den horisontale for-

ordning. Blandt andet bør der ikke stilles krav om at indrapportere oplysninger om tilknyttede virksom-

heder, der ikke udøver landbrugsaktivitet.

Der beskrives i artikel 51 regler for anvendelse af force majeure i forbindelse med sikkerhedsstillelse.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er vigtigt, at der defineres regler for anvendelse af force majeure

og usædvanlige omstændigheder på alle områder. Dette gælder også for den landbrugsstøtte, der udbe-

tales direkte til landmanden under søjle 1 og 2 i EU’s landbrugspolitik. Det vil i den forbindelse være

hensigtsmæssigt, at der i alle henseender er en frist på 30 dage for at anmelde force majeure til myndig-

hederne. I dag er der en frist på 15 arbejdsdage for den direkte arealstøtte.

Forslaget til forordning indeholder også regler om medlemsstaternes udarbejdelse af handlingsplaner,

hvis medlemsstaterne ikke har opfyldt deres målsætninger. Det er meget vigtigt, at gennemførslen af

disse handlingsplaner ikke får direkte konsekvenser for landmændene, for eksempel i form af tilbage-

betalingskrav for landbrugsstøtten. Det er også vigtigt, at der sikres kontinuitet og forudsigelighed i for-

hold til hvilke støtteordninger, der kan søges i den kommende periode, så ansøgerne har mulighed for

at planlægge udviklingen af deres bedrifter over en længere tidshorisont.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

Vedrørende gennemførelsesretsakt om indholdet af de strategiske planer bemærker Landbrug & Føde-

varer, at forslagets bilag generelt indeholder meget detaljeret information om, hvad den enkelte med-

lemsstat kræves at fastlægge i strategiske planer. Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at det sik-

res, at Kommissionen ikke stiller krav ud over de minimumskrav, der er lagt op til i forordningen for de

strategiske planer.

Et eksempel er, at der under punkt 4.1 (c)(v) stilles krav om, at arealer, der indgår i det vi i Danmark

kalder for bruttoarealmodellen, nu også stilles krav om, at deres maksimale størrelse skal defineres.

Landbrug & Fødevarer mener, at dette krav skal slettes fra gennemførelsesretsakten. Det er langt mere

vidtgående end det, der er lagt op til i forordningen for de strategiske planer. Her fremgår det blot, at

elementer, der indgår i bruttoarealmodellen, ikke må være dominerende, og at de ikke må væsentligt

hæmme landbrugsaktiviteten på arealerne. Landbrug & Fødevarer mener, derfor det er rigeligt i forhold

til grundforordningens krav, at der stilles krav om, at elementerne kun må fylde en maksimal andel af

bedriftens og/eller markens areal.

Det bemærkes også, at den strategiske plan skal indeholde en forklaring af det nationale bidrag til 2030

målene i EU’s

jord til bord

strategi og EU’s biodiversitetsstrategi. Det skal her bemærkes, at det er vigtigt

at være opmærksom på, at EU’s landbrugspolitik kun kan

bidrage til at nå en eller flere af disse målsæt-

ninger. EU’s landbrugspolitik kan ikke alene finansiere opnåelsen af disse målsætninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Det vurderes, at de øvrige medlemsstater har forholdt sig positivt til forslagene.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til gennemførelsesbestemmelser, idet man lægger

vægt på, at gennemførelsesbestemmelserne respekterer den politiske aftale om reformen af den fælles

landbrugspolitik fra juni 2021.

For så vidt angår den delegeret retsakt om betalingsorganger m.m. finder regeringen det positivt, at der

fastsættes krav til akkreditering af betalingsorganer i relation til etik, antisvig og adfærdsstandarder for

de ansatte. Regeringen vil arbejde for at sikre ensartede regler herfor på tværs af medlemsstaterne for

at understøtte en så korrekt udbetaling af landbrugsstøtte som muligt. Regeringen finder det vigtigt, at

medlemsstaterne sikres fleksibilitet til at fastsætte ambitiøse politiske målsætninger for gennemførslen

af den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for at sikre, at medlemsstaterne ikke kan pålægges

restriktive suspensionskrav i tilfælde af, at det er vanskeligt for medlemsstaterne at gennemføre de fast-

satte målsætninger. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delege-

rede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

For så vidt angår den delegeret retsakt om yderligere krav for visse interventionstyper under forordning

for strategiske planer finder regeringen det positivt, at Kommissionen med forslaget til gennemførslen

af sektorinterventionerne styrker fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Derudover er der for så vidt

angår landdistriktsudvikling og GLM 1 tale om bestemmelser, der sikrer en fælles ramme for implemen-

teringen i medlemsstaterne. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den

delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

For så vidt angår gennemførelsesretsakt om betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning

m.m. finder regeringen det positivt, at der med det forventede forslag fra Kommissionen fastsættes de-

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Delegeret retsakter og komitésager vedr. reformen af den fælles landbrugspolitik

taljerede regler for så vidt angår akkreditering af betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvalt-

ning og regnskabsafslutning, regler om kontrol, sikkerhedsstillelser og åbenhed. Regeringen arbejder

for at sikre en så korrekt udbetalingsadministration som muligt. Regeringen agter på den baggrund at

støtte forslaget.

For så vidt angår gennemførelsesretsakt om regler for præsentation af indholdet af strategiske planer og

det elektroniske system til sikker udveksling af information finder regeringen, at det er udfordrende, at

Kommissionen fremsender detaljerede regler meget sent i processen, samtidigt er det dog væsentligt, at

der sikres et rettidigt retligt grundlag for fremsendelse af strategiske planer til Kommissionen inden

udgangen af 2021. Regeringen lægger vægt på, at forslaget tilpasses, så det er i overensstemmelse med

krav der følger af vedtagen EU-lovgivning. Regeringen lægger desuden vægt på, at den strategiske plan

kun er ét ud af flere instrumenter, som skal indgå i gennemførelsen af jord til bord strategien og biodi-

versitetsstrategien.

Regeringen arbejder endvidere for, at forslaget tilpasses, så der ikke stilles krav om maksimumstørrelse

af de enkelte småbiotoper/landskabselementer. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissi-

onens forslag.

For så vidt angår forslaget til gennemførelsesretsakt om beregningsmetoder for output- og resultatindi-

katorer finder regeringen at fastlæggelsen af planlægningen og afrapporteringen af resultatindikato-

rerne er vigtigt for at sikre klarhed over medlemsstaternes gennemførelse af målsætningerne i den fælles

landbrugspolitik. Det er væsentligt for regeringen at fastlæggelsen af de detaljerede regler for output- og

resultatindikatorer i gennemførelsesbestemmelserne ikke medfører yderligere administrative udgifter

til it-opsætning mv., end som følger af basisretsakterne. Regeringen finder desuden, at forslaget er i

overensstemmelse med de grundlæggende principper, som ligger til grund for den nye leverancemodel

i den kommende reform. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.