EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

27.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 6. april 2021

Mødet startede kl. 13.45

vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Henrik Vinther (RV),

Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V),

Ulla Tørnæs (V), Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og

Orla Østerby (UFG).

Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og

udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering af videokonference for medlemmer af Det Europæiske Råd den

25.-26. marts 2021

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 8 (erklæring fra DER 25-26/3-21)

Covid-19: nedlukninger, restriktioner og coronapas

Statsministeren:

Helt som forventet blev det covid-19, der kom til at fylde det meste af dagsorde-

nen på mødet. Europa står igen i en rigtig svær situation, og mange lande er enten på vej ind i eller

allerede hårdt ramt af tredje bølge med meget omfattende nedlukninger. I Paris må man højst be-

væge sig 10 km fra sin bopæl, og Rom er lukket helt ned. En række landes hospitalsvæsener har

svært ved at følge med. Så det er det, som fylder for de fleste lande

–

også på rådsmøderne.

Det såkaldt digitale grønne certifikat, herhjemme kaldet et coronapas, fyldte meget i diskussionen.

Kommissionen har fremlagt sine første ideer desangående. Der er stor optagethed af, at det digi-

tale grønne certifikat skal kunne bringes i anvendelse inden sommeren, så vi kan få gang i den eu-

ropæiske turisme igen og rejse sikkert over landegrænserne.

Alex Ahrendtsen:

Hvorfor vil regeringen kun lægge stor vægt på det europæiske coronapas i det

forhandlingsoplæg, der bliver forelagt senere i dag? I Dansk Folkeparti forstår vi ikke helt, hvorfor

man ikke vil lægge afgørende vægt på det.

Statsministeren:

Jeg noterer mig synspunktet. Spørgsmålet til den konkrete tekst skal dog nok

stilles til udenrigsministeren ved dennes forelæggelse.

Søren Søndergaard:

Er statsministeren ikke bekymret for, at coronapasset som fænomen vil vise

sig at blive permanent? Det hedder sig, at brugen af passet skal udløbe, når WHO erklærer pande-

mien for overstået. Men det sker nok først langt ude i fremtiden. Deltog statsministeren på topmø-

det i diskussioner om en solnedgangsklausul i nær fremtid af den slags, som vi fornuftigvis har sør-

get for i Danmark? Eller var det emne slet ikke oppe?

Side 803

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Statsministeren:

På rådsmødet diskuterede vi den tekniske udformning af det digitale grønne cer-

tifikat. Jeg vil tro, at en diskussion om udløbsdatoen kommer senere. På spørgsmålet om, hvorvidt

jeg er bekymret, er svaret entydigt nej. Der er mange ting, jeg er bekymret over, men coronapasset

er ikke en af dem. Jeg ser coronapasset som et frihedsbrev: Nu kan børnene komme i skole, og

man kan gå ud og tage del i samfundslivet og vide, at man ikke smitter andre og dermed passer på

andre. Man kan omvendt se det som en bureaukratisk foranstaltning eller med en bekymring for,

hvad andre regeringer mon kunne finde på at bruge coronapasset til. Det afhænger nok af øjnene,

der ser.

Jeg noterede mig i øvrigt i dag, at 16 pct. af danskerne ifølge en ny måling er imod at indføre co-

ronapas, mens 70 pct. er for, hvilket jeg selvfølgelig glæder mig over. Jeg oplever altså også i en

europæisk sammenhæng, at der i dag er meget bred opbakning til indførelsen af et coronapas,

ganske enkelt fordi det er et af de få værktøjer, vi har til at få åbnet grænserne med.

Trods min manglende bekymring for coronapasset siger det sig selv, at vi skal ikke skal have et co-

ronapas i Danmark længere tid end nødvendigt. Derfor har vi

–

bl.a. takket være Enhedslisten

–

sørget for at medtage en solnedgangsklausul. Jeg forventer heller ikke, at man i en europæisk

sammenhæng vil bevare coronapasset længere tid end nødvendigt. Hvornår det ikke længere vil

være nødvendigt, tør jeg dog ikke gisne om. De helt store jokere i den sammenhæng er mutatio-

nerne samt risikoen ved, at vi ikke får vaccineret hele verdens befolkning, og at pandemien dermed

kan flytte sig og udvikle sig negativt i de dele af verden, hvor der ikke er vaccineret nok mennesker.

Vi er endnu ikke blevet enige om, hvorvidt vi tror mest på licens- eller på patentmodellen. Men jeg

er faktisk helt enig i grundanalysen, nemlig at vi først er sikre den dag, alle er sikre, og at det er for

snævert kun at regne med vaccination på nationalt plan og på europæisk plan. En af årsagerne til,

at jeg selv er meget optaget af at få kapaciteten op, både i Danmark og i det øvrige Europa, er

netop, at vi også skal sikre muligheden for at tilvejebringe vacciner til lande uden for Europa. Jeg

mener, at vi her i Danmark har en mulighed for at gå foran med at få distribueret de vacciner, vi har

indkøbt, og forhåbentlig får vi på længere sigt mulighed for selv at producere dem.

Søren Søndergaard:

Jeg er også utrolig glad for, at 70 pct. af befolkningen ligesom Enhedslisten

bakker op om, at vi i den aktuelle situation skal have et coronapas. Hvis man derimod havde spurgt

folk, om vi skulle have et coronapas til evig tid, og om frisørerne fremover skulle tjekke folks co-

ronapas, hver gang man skal klippes, tror jeg, at målingens ja-procent havde været en anden. Der-

for er det jo så godt, at vi er blevet enige om at medtage en solnedgangsklausul i Danmark. Så me-

get desto mere ærgerligt er det, at den solnedgangsklausul, der er lagt op til i EU, lyder

”når WHO

erklærer pandemien for overstået”, hvilket

nok ligger temmelig langt ude i fremtiden. Men lad det

nu ligge. Coronapas er stadig national kompetence.

Covid-19: vacciner

Statsministeren:

En stor del af diskussionen handlede igen denne gang om vaccinespørgsmålet.

Jeg er meget glad for, at Kommissionen virkelig har kastet sig ind i at få løftet ambitionerne for ni-

veauet af vaccineproduktion i Europa. Egen vaccineproduktion er i mine øjne Europas eneste vej

ud af pandemien. Der skal ikke alene produceres nok til revaccination af vores egne befolkninger,

men også i et globalt perspektiv. Behovet i Europas nærområder, herunder Afrika, er lige så stort

Side 804

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

som herhjemme. Dette emne står lige nu meget centralt i diskussionerne i Det Europæiske Råd, og

som I ved, har ikke mindst Danmark skubbet på for at få emnet højere op på dagsordenen.

Der var endvidere opmærksomhed om eksport og import. Begge dele skal foregå på en fair måde.

Det har nogle steder været beskrevet som et eksportforbud, men det er der selvfølgelig ikke tale

om; det er en stramning af kriterierne for at få en udførselstilladelse, i øvrigt kun for vacciner, som

EU har indgået kontrakter om allerede. Det handler om gennemsigtigheden ved eksport af EU-pro-

ducerede vacciner til tredjelande og om at sikre den nødvendige forsyning af vacciner i overens-

stemmelse med de aftaler, EU har indgået. Fra dansk side har vi overordnet støttet stramningerne,

men sammen med en række andre lande er vi derudover meget optagede af, at det nye instrument

bliver brugt med omtanke og forsigtighed

–

og kun så længe, at det er absolut nødvendigt. Det blev

bekræftet fra Kommissionens side. For Danmark er life science-industrien vigtig, så vi må sikre, at

de relevante forsyningskæder behandles ordentligt. Det hensyn er skrevet ind i konklusionsteksten,

og det synes jeg er fint.

Endelig blev der ført en større diskussion om vaccinefordeling. Man aftalte oprindelig et såkaldt pro

rata-system for europæisk opkøb af vacciner, hvor hvert land kan købe, hvad der svarer til landets

befolkning. Der har været flere runder med udbud af vacciner i EU, både fordi der er flere forskel-

lige vacciner, og fordi der er en bestemt tidsramme. Vi har som bekendt købt mange vacciner til

Danmark. Det mener jeg har været rigtigt at gøre. På det tidspunkt, vi købte dem, vidste vi ikke,

hvilke vacciner der ville ende med at blive godkendt, og vi ville gerne være sikre på, at der var vac-

ciner nok. Andre lande har købt færre, end deres befolkningstal berettiger til. Det er der forskellige

forklaringer på, og fra nogle lande bliver der nu rejst kritik af selve modellen. Jeg deler ikke deres

opfattelse. Det er vigtigt at holde fast i, at det skal være gennemsigtigt og gennemskueligt, hvordan

vaccinerne fordeles internt i EU. Det ændrer ikke på, at en gruppe lande sakker agterud, fordi de

ikke har købt tilstrækkeligt med vacciner. Oprindelig var der et ønske om at omfordele til de lande.

Forstå mig ret

–

men fra dansk side har vi sammen med en række andre lande stået fast på, at det

ikke skal gå ud over vores befolkninger, at vi har udvist rettidig omhu. Derfor holder vi fast i pro

rata-modellen, men vi selvfølgelig altid gerne være med til at se på, om vi kan lave en eller anden

målrettet hjælp til lande, der befinder sig i en særlig svær situation. Der er så kommet det element

til, at det er lykkedes at fremrykke en levering af 10 mio. Pfizer-vacciner fra 4. kvartal i år til det 2.

kvartal, vi befinder os i nu. Der var et ønske om at omfordele dem alle. Det er vi dog blevet enige

om ikke at gøre, men knap 3 mio. af dem går nu til de lande, der sakker mest agterud med udrul-

ningen. Det gælder bl.a. Bulgarien, Kroatien, Estland, Letland og Slovakiet. De øvrige vacciner kø-

rer stadig efter det helt almindelige system. Der har været en del diskussion i en række lande om

det.

Søren Søndergaard:

Egentlig kunne jeg godt have tænkt mig at kritisere statsministeren for, at

hun ikke tog spørgsmålet om patenter op på topmødet, men ved DER-forelæggelsen var vi alle

vidner til, at statsministeren fortalte, at det ikke var hendes hensigt. Og der viste sig ikke noget fler-

tal, som ville pålægge statsministeren at gøre det, så jeg kan jo ikke med nogen god grund kriti-

sere, at det ikke er sket. Jeg finder det nu stadig ærgerligt, for det går ufatteligt langsomt med at få

udrullet vaccinerne, især til den tredje verden og i hvert fald fra den vestlige verdens side. Når den

vestlige verden ikke sørger for det, gør andre det. Den konsekvens må man så leve med.

Side 805

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Jan E. Jørgensen:

Jeg vil spørge til en artikel bragt i Berlingske, som primært handler om vaccine-

strategien, og som bærer overskriften ”Hun bliver kaldt danmarkshistoriens første EU-skeptiske

statsminister”. Jeg citerer: ”I dag placerer eksperter, EU-embedsmænd

og politiske med- og mod-

spillere uden tøven Mette Frederiksen som danmarkshistoriens mest EU-kritiske statsminister og

beskylder hende samtidig for at gøre sig skyldig i hykleri, selvmodsigelser og politisk kynisme i en

grad, så det renommé og den respekt, Danmark som aktivt engageret og vellidt EU-medlem har

vundet gennem årtier, er ved at blive sat over styr”. Derefter udtaler EU-historikeren

Uffe Øster-

gaard: ”Jeg er bange for, at vi er ved at placere os som et Visegrádland.

Officielt kan vi ikke lide

dem, men vi har altså samme EU-politik”.

Hvad siger statsministeren til den kritik?

Ulla Tørnæs:

Jeg er lidt nysgerrig efter at høre, om der i kølvandet på diskussionen om fordelings-

mekanismen fandt en drøftelse sted af AstraZeneca-vaccinerne og det faktum, at Danmark vel fo-

reløbig er det eneste land, der har trykket på pauseknappen. Jeg forstår udmærket, at statsministe-

ren ikke bare uden videre giver køb på fordelingsmekanismen, for vaccinerne er jo virkelig en kost-

bar ressource at råde over. Men vi får vel fortsat de leverancer af AstraZeneca-vacciner, vi var

skrevet op til? Hvad sker der med dem? Og hvis der fandt en drøftelse sted om det på DER-mødet,

øvede andre lande så et pres på regeringen for at lægge de vacciner, vi ikke vil bruge her og nu, i

puljen? På den måde ville de lande, der bruger AstraZeneca, få mulighed for at blive vaccineret

hurtigere.

Statsministeren:

Først til Jan E. Jørgensen: Kritikken i Berlingske er aldeles ubegrundet. Jeg har

ikke på noget tidspunkt i mit politiske liv været skeptisk over for EU og er det heller ikke nu. Ganske

vist er jeg ikke enig i alle beslutninger truffet i EU gennem tiden, og jeg mener da også, at jeg f.eks.

på vegne af danske lønmodtagere skal kæmpe for, at fri bevægelighed af arbejdskraft ikke medfø-

rer social dumping og underminering af en dansk arbejdsmarkedsmodel. Det gør mig dog ikke til

EU-skeptiker. Jeg kæmper selvfølgelig for lønmodtagernes rettigheder i det europæiske samar-

bejde. Det er først nu, at der er et rigtig stærkt klimafokus i EU, bl.a. takket være mandatet her fra

Folketinget om højnelsen af klimaambitionerne. Det gør ikke mig til en EU-skeptisk statsminister, at

jeg ikke mener, at Europa har leveret nok på miljø og klima, og at det er godt, at vi har fået sat bar-

ren højere. Vi indgår i et vaccinesamarbejde med en række lande. Vi er med til at sætte dagsorde-

nen på bl.a. digitaliseringsområdet osv. Sådan kunne jeg blive ved. Selvfølgelig skal man som

dansk statsminister på samme tid indgå i det europæiske samarbejde og kæmpe for de synspunk-

ter, som Folketinget og danskerne lægger særlig vægt på.

Sammenligningen med Visegrádlandene forstår jeg faktisk ikke. Jeg har et udmærket samarbejde

med mine fire kolleger fra Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvilket er en del af min opgave. Jeg

taler med alle kolleger i Det Europæiske Råd. Polen har vi valgt at have et særligt samarbejde med

om covid-19-spørgsmålet, og det synes jeg er positivt. Det har vi eksempelvis også med Spanien.

Og det er kun godt, at vi sammen med bl.a. Holland kan kæmpe for nogle af de samme prioriteter i

EU-budgettet. Om retsstatsprincipper har vi haft et meget tæt samarbejde med Tyskland og Frank-

rig. Hvad angår klimaspørgsmålet, skal vi passe på med, at vi ikke bare buldrer derudad som et af

de lande, der er selv er længst, uden at vi samtidig formår at indgå i et samarbejde med østeuro-

pæiske lande, som har sværere vilkår i den grønne omstilling, og som risikerer stor arbejdsløshed.

Det kan aldrig være formålet med det europæiske samarbejde, at vi underminerer det, der har gjort

Side 806

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Europa stærkt, som arbejdstagerrettigheder, social balance og at der skal være orden i tingene. Så

nej, med al respekt: Den analyse er for letkøbt.

Dernæst til Ulla Tørnæs om AstraZeneca-vaccinerne: Selve ideen om, at et land kan låne vacciner

ud, hvis de af den ene eller anden årsag ikke er i brug, finder jeg rigtig. Vi har selv anmodet om det,

og på DER-mødet luftede jeg desuden den tanke, at ubrugte vacciner skulle kunne udrulles i andre

lande, der ikke selv er så hurtige til det, frem for at vaccinerne skal ligge og vente. Det må jo også

gøre sig gældende den anden vej. Nu har sundhedsmyndighederne valgt at sætte brugen af Astra-

Zeneca-vaccinen på pause foreløbig indtil midten af april. Min anbefaling vil være, at vi afventer,

hvad myndighederne da vurderer, før vi tager stilling til spørgsmålet.

Jan E. Jørgensen:

Jeg er glad for, at statsministeren ikke vil erklære sig for EU-skeptisk, men det

er jo alvorligt, hvis der rundt om i Europa er ved at tegne sig et billede af, at Danmark er på linje

med Visegrádlandene. Det kan tage lang til at genopbygge et godt ry, så jeg vil håbe, at statsmini-

steren vil gøre noget for at få manet det billede i jorden.

Artiklen henviser bl.a. til den rejse til Israel, som statsministeren foretog sammen med Østrigs

kansler Sebastian Kurz. Det er endnu ikke rigtig lykkedes at finde ud af, hvad der egentlig kom ud

af rejsen. Jeg har ikke selv været rundt og tale med embedsmænd i Tyskland osv., men ifølge ar-

tiklen har det skabt stor forundring i Tyskland, at vi valgte at tage af sted på den rejse midt i den is-

raelske valgkamp. Det fremgår desuden, at der internt i Udenrigsministeriet har været forundring

over den rejse. Og statsministeren har jo ikke ønsket at medvirke i artiklen. Det er fair nok; man

kan ikke stille op til alt, som aviserne beder om, men jeg kunne godt tænke mig at få klarlagt, at re-

geringen bakker op om EU-indsatsen på vaccineområdet, og måske også få løftet sløret for, hvad

der egentlig kom ud af den rejse til Israel.

Statsministeren:

Angående den konkrete rejse havde vi en længere diskussion på sidste møde i

udvalget. Jeg mener fortsat, at det på vaccineområdet først og fremmest er vigtigt med et fælleseu-

ropæisk samarbejde; det har vi bakket op om hele vejen, og vi er meget aktive inden for udviklin-

gen af samarbejde. Sideløbende er det naturligvis vigtigt at samarbejde med andre lande. Den helt

store samarbejdspartner for EU på vaccineområdet bør i mine øjne være USA. Vi har en stor geo-

politisk interesse i, at den vestlige verden producerer så mange vacciner, som det overhovedet kan

lade sig gøre. Vi har også behov for et stærkt samarbejde med Storbritannien. I mine øjne er også

Israel en af Danmarks tætte samarbejdspartnere, hvorfor vi bør have et integreret samarbejde med

israelerne på vaccineområdet.

Endelig er Indien en stor spiller, apropos Søren Søndergaards kommentar om patenter og licenser.

Et samarbejde med Indien på vaccineområdet åbner for nogle andre geopolitiske muligheder, så

det har vi en stor interesse i. Ingen af delene udgør et modsætningsforhold. Vi er som bekendt et af

de lande, der har været i front med håndteringen af covid-19, og et af de lande, som på europæisk

plan har gjort allermest i indsatsen for at sikre vacciner og udvikle en produktionskapacitet. Man

bør i øvrigt notere sig, at kommissær Thierry Breton ved sit nylige besøg i Danmark

–

vel at mærke

efter rejsen til Israel

–

roste vores samarbejde med Kommissionen.

Jeg har ikke på noget tidspunkt været kritisk over for den europæiske vaccinestrategi. Jeg har sagt,

at jeg synes, at vi vaccinerer for få mennesker i Europa. Det er simpelthen en objektiv betragtning.

Side 807

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Storbritannien er langt foran os, amerikanerne er foran os, israelerne er foran os alle. Derfor har jeg

i forskellige sammenhænge udtrykt det synspunkt, at vi skal gøre, hvad vi kan, for både at købe og

producere flere vacciner. Hvis det kan forveksles med EU-skepsis, når man vil skubbe på for at få

forhøjet kapaciteten, er diskussionen simpelthen blevet for banal. I en situation, hvor vi ikke endnu

har vaccineret vores egen befolkning, selv om der er mange vacciner på globalt plan, så er det da

en dansk statsministers opgave at påpege, at vi bør gøre mere fra europæisk side. Det vil jeg blive

ved med at gøre.

Jan E. Jørgensen:

Det bliver jeg lige nødt til at replicere på. Ved en konference hos Tænketanken

Europa tilbage i februar sagde statsministeren, at det skyldtes større investeringer, villighed til at

betale og det, at de betragter vaccinationer som sikkerhedspolitik, når lande uden for Europa var

nået længere med at vaccinere deres egne befolkninger. Det må man da betegne som kritik af den

europæiske strategi. Når regeringen så oveni lagde stor vægt på, at der i EU-budgettet ikke måtte

bruges flere penge, virker den kritik hul.

Statsministeren:

Det er vigtigt at huske på, at vacciner betales af medlemslandene selv, ikke in-

den for EU-budgettet. Jeg ved ikke, hvordan Jan E. Jørgensen ville formulere sig om det, men man

kan jo ikke påstå, at EU er foran USA lige nu. Det ville være fake news. Biden-administrationen er i

gang med af vaccinere folk i milliontal, og det er rigtig godt for USA. Jeg ville da ønske, at vi var lige

så langt i Europa. Så kan man kalde de udtalelser, hvad man vil. I mine øjne er det en nøgtern kon-

statering af, at andre klarer opgaven bedre, end vi gør i Europa. Så vi må forbedre os.

Tyrkiet

Statsministeren:

Desuden fyldte Tyrkiet topmødet, og der var bred enighed om konklusionstek-

sten, der blev forhandlet på plads helt frem til topmødet. Da vi sidst mødtes her i udvalget, udtrykte

medlemmerne ønske om, at kritikken af udviklingen i Tyrkiet skulle stå klarere i konklusionerne.

Der er nu blevet tilføjet et nyt afsnit 16. Elementerne i det var udeladt i det første udkast, udvalget

modtog inden rådsmødet. Nu slås det klart fast, at Det Europæiske Råd finder, at den seneste ud-

vikling i Tyrkiet udgør et klart tilbageskridt for menneskerettighederne og er uforenelig med Tyrkiets

forpligtelser til at respektere demokratiske retsstatsprincipper og kvinderettigheder. Det slås også

fast, at dialog om disse forhold forbliver en integreret del af forholdet mellem EU og Tyrkiet.

Søren Søndergaard:

Folk har jo siddet ude i stuerne

–

ved fjernsynet, eller hvor de nu har siddet

–

og set med interesse på den diskussion, vi havde på sidste møde, om den totale mangel på kritik

af Tyrkiets grove menneskerettighedskrænkelser. Statsministeren kaldte på mødet Tyrkiets ageren

for uacceptabel, og siden er der kommet en kritik. Det er i sig selv godt, men man må sige, at for-

muleringerne går på listesko. Hvad er grunden til den manglende opbakning til en kritik af Tyrkiets

opførsel på en lang række andre områder end den, der foregår i Middelhavet? Jeg tænker her på

bombardementerne i Syrien og truslen mod Sinjar i Irak foruden transporten af islamister til Na-

gorno-Karabakh, en relativt heftig sag. Hvem er det egentlig, der sætter sig imod, at EU kritiserer

alt det? Hvem forsvarer, at Tyrkiet opfører sig på den måde?

Statsministeren:

Ingen forsvarer den måde, Tyrkiet opfører sig på. Tyrkiets ageren andre steder

end i Middelhavet er nævnt i konklusionsteksten. Afsnit 17 handler om Tyrkiets rolle bl.a. i Libyen

og Syrien, så det er adresseret.

Side 808

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Jan E. Jørgensen:

Det er positivt, at kritikken af Tyrkiet blev strammet, for det første udkast var

godt nok en tynd kop te.

Søren Søndergaard:

Jeg har læst artikel 17, og der står da ikke et eneste et eneste kritisk ord om

Tyrkiets opførsel. Tværtimod tager artikel 17 udgangspunkt i en konstatering af, at EU og Tyrkiet

har fælles interesse i fred og stabilitet i de nævnte områderne, og man forudsætter, at Tyrkiet vil

spille en rolle, som positivt bidrager til en løsning af de regionale kriser i Libyen, Syrien og Sydkau-

kasus. Det skriver man vel at mærke få dage efter, at Tyrkiet for første gang i lang tid har gennem-

ført flyangreb i Syrien

–

og få uger efter, at Tyrkiet er blevet taget i at transportere islamister til Na-

gorno-Karabakh. Kunne man ikke i det mindste have bedt Tyrkiet om at udvise en interesse for den

fred og stabilitet i stedet for at modvirke den? Fra mit udgangspunkt er dette en meget svag kritik.

Da jeg først tog ordet, anerkendte jeg, at kritikken var blevet strammet, men det er ikke godt nok. Vi

må drøfte, hvordan vi kan gøre det bedre. Med tanke på vores vedtagelse i Folketinget om Tyrkiet

er jeg sikker på, at det ikke er statsministeren, der sætter sig imod på DER-mødet. Der må jo så

være nogle andre, der gør det. Måske skal det ikke nævnes her, hvem det er, men det må vi så

tage i en anden sammenhæng.

Statsministeren:

Man kan selvfølgelig skrive teksten på en anden og lidt mere direkte måde. Men

den måde, der skrives på i Det Europæiske Råd, er ikke helt den samme måde, et politisk parti på

egne vegne ville formulere sig på. Vi sidder jo ikke og stemmer om de enkelte formuleringer.

Somme tider giver nogle formuleringer anledning til større diskussion end andre, men vi efterstræ-

ber i kompromisets navn en tekst, som alle 27 til sidst kan godkende. Derfor vil man gennem kon-

klusionerne møde formuleringer, som ikke helt har det bid, man kan ønske sig, når man ellers fin-

der en sag vigtig. Men teksten er nu altså strammet i forhold til det forslag, der forelå forud for råds-

mødet, hvilket afspejler vedtagelsen i Folketinget om Danmarks holdning til Tyrkiet.

Andre emner: digitalisering, eurotopmødet og forholdet mellem EU og USA

Statsministeren:

Digitalisering blev kun kort berørt på topmødet, men konklusionsteksten afspejler

efter min mening behovet for, at Europa bliver en stærkere og mere selvstændig aktør det digitale

område.

Også eurotopmødet var forholdsvis kortvarigt og bød ikke på nogen overraskelser.

Det var til gengæld overraskende, at den amerikanske præsident Joe Biden deltog virtuelt på mø-

det. Det synes jeg er et vigtigt signal om, at den nye præsident, som jo ofte siger ”We are back,

and America is back”,

bekræfter det vigtige i et meget tæt forhold mellem USA og hele Europa. Det

blev også bekræftet, at vores fælles indsats på klimaområdet i sig selv skal udgøre en vigtig del af

dette tætte forhold.

Katarina Ammitzbøll:

Konklusionerne er gode, men kan statsministeren ikke uddybe lidt? Var der

nogle knaster

–

hvordan endte konklusionerne med at se ud, som de gør? Nogle lande er bekym-

rede for cybersikkerheden ved etablering af fælles databaser. Og så er der forordningen om digi-

tale tjenester, som har givet anledning til bekymrede høringssvar herhjemme. Det er rettet mod de

store techgiganter, men nogle af høringssvarene udtrykker frygt for, at det kan ramme mange libe-

rale erhvervs-onlineplatforme, som faktisk efterlever krav om produktsikkerhed, produktansvar

m.m.

Side 809

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Statsministeren:

Der var kun et kort runde om emnet, som meget godt afspejlede det brev, som

Danmark, Tyskland og andre havde sendt før mødet. Cybersikkerhed fylder i stigende grad diskus-

sionen om vores behov for at stå stærkere på den digitale scene. Jeg ved, at udvalget i høj grad

deler bekymringen over trusler mod cybersikkerheden og også deler det synspunkt, at vi i et eller

andet omfang har været for naive gennem mange år på feltet og ladet meget stærke kræfter slippe

løs.

Side 810

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Punkt 2. Orientering om den verserende retssag ved EU-domstolen (Ryanair mod

Europa-Kommissionen)

−

Godkendelse af statsgaranti til SAS

EUU alm. del (19)

–

bilag 922 (notat af 31/8-20 om afgivelse af indlæg i sagen)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 811

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Punkt 3. Kommissionens forslag til forordninger om digitalt grønt certifikat samt

anvendelse for tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på

medlemsstaternes område

EUU alm. del (20)

–

bilag 423 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger i dag Kommissionens forslag om et europæisk coronapas

–

det såkaldte

”digitale

grønne certifikat”

–

som forhandlingsoplæg. Derudover vil jeg orientere udval-

get om et parallelt forslag, der udstrækker reglerne til at gælde for tredjelandsborgere, som lovligt

bor eller opholder sig i EU. Rent lovteknisk er der behov for to forslag, men reelt udgør de en sam-

let pakke.

Selv om forslagene ikke er mere end et par uger gamle, er forhandlingerne allerede skudt i gang.

Ambitionen er, at vi skal være klar inden sommerferien.

Jeg lægger vægt på at inddrage Europaudvalget tidligt i forhandlingerne, så vi står stærkest muligt i

Bruxelles. I det lys har jeg valgt at forelægge forslaget til forhandlingsoplæg allerede nu, da for-

handlingerne kan udvikle sig hurtigt over de næste uger.

Inden jeg gennemgår de to forslag, vil jeg komme med et par overordnede bemærkninger: Pande-

mien har desværre i vidt omfang ødelagt mulighederne for at rejse i Europa. Med vaccinernes an-

komst er der imidlertid håb forude, og vi skal derfor gøre, hvad vi kan for at få rejseaktiviteten i

gang, når det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er vigtigt for danskerne og for dansk økonomi.

Derfor er det helt centralt, at vi får en fælles EU-tilgang til coronapas på plads hurtigst muligt. I før-

ste omgang er fokus på rejser internt i EU- og Schengenområdet. Men det er klart, at den løsning,

der arbejdes på nu, også har relevans for rejser til tredjelande, når den tid kommer. Det samarbej-

der vi med WHO om.

Vi er fra dansk side langt med udviklingen af det danske coronapas, og vi har presset på for at få

indledt drøftelserne om en fælles EU-løsning. Vi er derfor rigtig tilfredse med, at Kommissionen har

lyttet og handlet.

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for

vaccination, test og restitution med henblik på at fremme den frie bevægelighed

under COVID-19-pandemien (digitalt grønt certifikat) (EØS-relevant tekst)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0130

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EU-note (20)

–

E 29 (EU-nyt af 17/3-21)

Udenrigsministeren:

Det første forslag, jeg vil forelægge, er den forordning, der skal fastlægge

rammerne for det europæiske coronapas. Målet er, at medlemslandenes egne coronapas-syste-

mer, der skal udstede beviser i form af certifikater for vaccination, test og restitution efter covid-19-

smitte, skal kunne arbejde sammen. Sagt i klartekst: Det hjælper ikke meget på muligheden for at

Side 814

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

rejse, at vi har et velfungerende dansk coronapas, hvis ikke det kan tale sammen med de andre

landes systemer. Det er den bro, det europæiske forslag skal bygge.

Forslaget indeholder en tredelt model, ligesom vi kender det fra det danske coronapas. Et såkaldt

“digitalt grønt certifikat” skal indeholde følgende elementer:

et vaccinecertifikat, der bekræfter, at indehaveren har modtaget en covid-19-vaccine;

et testcertifikat, der angiver resultatet af og datoen for en covid-19-test; og

et restitutionscertifikat, der bekræfter, at indehaveren er kommet sig over covid-19 og er

immun efter tidligere at have været testet positiv.

Det er helt centralt, at alle tre dele er indeholdt i forslaget, så vi sikrer, at vacciner ikke bliver en for-

udsætning for rejser. Både fordi en række personer, bl.a. børn og gravide, ikke kan vaccineres, og

fordi mange, der gerne vil vaccineres, ikke er blevet det endnu.

Den fælles EU-ramme forpligter medlemslandene til at udstede sådanne grønne certifikater. Ram-

men muliggør grænseoverskridende kontrol og godkendelse af certifikaterne.

Kommissionen foreslår, at medlemslandene forpligtes til at acceptere de grønne certifikater i forbin-

delse med rejser

–

men kun i det omfang det i øvrigt er relevant i et givent land. Det betyder, at det

skal gælde på samme vilkår for alle indehavere af et grønt certifikat, hvis vi i Danmark beslutter at

ophæve isolationskrav for personer, der er vaccinerede. Et europæisk coronapas er altså ikke en

garanti for isolationsfri rejser, men et værktøj til at sikre, at vi igen kan komme ud at rejse i Europa.

Vi forpligtes heller ikke til at acceptere andet end EMA-godkendte vacciner.

Det er helt centralt for regeringen

–

og i øvrigt også for de andre medlemslande

–

at de sundheds-

mæssige beslutninger, herunder om rejserestriktioner, fortsat er overladt til medlemslandene.

At vi overhovedet laver et europæisk coronapas, skal selvfølgelig ses i lyset af pandemien. Når

sundhedskrisen er overstået, skal vi tilbage til at kunne rejse normalt igen. Det er derfor også vig-

tigt, at der er en udløbsdato. Der har Kommissionen lagt op til, at forslaget ophæves, når WHO har

erklæret, at sundhedskrisen er ovre. Jeg kan dog allerede nu sige, at der ikke er megen opbakning

i Rådet til at lade WHO afgøre dette. Det er derfor min klare forventning, at forslaget får en klar ud-

løbsdato i form af en solnedgangsklausul.

Til slut vil jeg gerne fremhæve, at vi selvfølgelig er fuldt opmærksomme på, at sundhedsdata er

personfølsomme oplysninger. Derfor er det også centralt, at behandlingen af data begrænses, så

der kun er adgang til, hvad der er strengt nødvendigt. Samtidig vil jeg gerne understrege, at det

netop er vigtigt at have europæiske rammer på det område, da alternativet ellers hurtigt kan blive,

at det er tredjelande eller store IT-virksomheder, der kommer til at sætte rammerne for os.

Og nu til regeringens forhandlingsoplæg vedrørende det digitale grønne certifikat.

Regeringen er positiv over for forslaget og arbejder for hurtig vedtagelse, så udrulningen kan effek-

tueres inden sommerferien. Det kan blive et vigtigt redskab til at få gang i rejseaktiviteten igen.

Side 815

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Fra regeringens side lægger vi stor vægt på at fastholde, at det henhører under medlemslandenes

kompetence at træffe de nødvendige sundhedsmæssige beslutninger, herunder om indførelse og

ophævelse af rejserestriktioner.

Dette skal bl.a. ses i lyset af de nye mere bekymrende varianter, og at der stadig mangler viden og

evidens om vaccinernes smitteforebyggende effekt.

Fra regeringens side er vi desuden optagede af datasikkerhed og arbejder for, at der i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningen sikres et højt niveau af databeskyttelse, og at opbe-

varing af data begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet.

Endelig arbejder vi for, at forslaget tilføres en klar udløbsdato, og at Kommissionen ikke tildeles

kompetence til at genetablere reglerne i eventuelt kommende sundhedskriser.

Som forhandlingerne bevæger sig, ser det rigtig godt ud for regeringens prioriteter. Siden oversen-

delse af samlenotatet har vi modtaget et nyt kompromisforslag fra det portugisiske formandskab

den 29. marts 2021.

Forslaget imødekommer mange af de danske synspunkter. Det kan bl.a. fremhæves, at der er ind-

sat en solnedgangsklausul på 12 måneder, og at Kommissionens kompetence til at genaktivere

regelsættet i potentielle kommende sundhedskriser er udgået.

Derudover er der generelt indsat styrket tekst om national kompetence til at fastsætte rejserestrikti-

oner, ligesom der er indsat en direkte henvisning til databeskyttelsesforordningen.

Der er stadig enkelte knaster for en række medlemslande. Det er dog mit indtryk, at der er fælles

vilje i Rådet til, vi inden for de kommende uger kan give mandat til at indlede forhandlingerne med

Europa-Parlamentet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Se dialogen under punkt b).

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for

vaccination, test og restitution for så vidt angår tredjelandsborgere, der lovligt

bor eller opholder sig på medlemsstaternes område, under covid-19-pandemien

(digitalt grønt certifikat)

–

Orientering

KOM (2021) 0140

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren:

Et andet forslag

–

fremsat parallelt med hovedforslaget, som jeg netop har

redegjort for

–

har reelt kun én bestemmelse. Den har til formål at sikre, at bestemmelserne om det

europæiske coronapas også gør sig gældende for tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller op-

holder sig i EU. Forslaget regulerer således ikke, hvilke borgere fra tredjelande der kan rejse ind i

Schengenområdet. Den del er fastlagt i anden sammenhæng. Forslaget skal alene muliggøre, at

Side 816

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

tredjelandsborgere, der er kommet lovligt ind i Schengenområdet, kan bevæge sig rundt inden for

det.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengen-reglerne.

Danmark skal derfor inden 6 måneder efter en eventuel vedtagelse beslutte, om retsakten skal

gennemføres i dansk ret og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Søren Søndergaard:

Jo mere ministeren talte, jo mere positiv blev jeg, så måske skulle ministeren

bare fortsætte. Det er rigtig godt med de 12 måneder. Jeg forstår det på den måde, at der efter 12

måneder træder en solnedgangsklausul i kraft, hvorefter man selvfølgelig kan forlænge, og at

Kommissionen ikke automatisk kan sætte et certifikat i gang i forbindelse med andre sundhedskri-

ser, men at det også kræver en politisk beslutning. Hvis det er udgangspunktet, kan vi godt støtte

forhandlingsoplægget.

Jeg har i øvrigt to spørgsmål. Det ene handler om det udgangspunkt, at forslaget ikke har indvirk-

ning på nationale muligheder for at lave rejserestriktioner, og at det heller ikke får indflydelse på,

om man kan komme til koncert, på café osv. De ting bestemmer nationalstaterne selv. Men så si-

ger ministeren, at regeringen lægger

stor vægt

på dette. Når man ikke i stedet lægger

afgørende

vægt

på det, er det så på grund af en reel risiko for, at nogen vil kunne pille ved det her? I givet fald

er det jo lidt alvorligt. Hvis ikke der er nogen risiko, er det fint nok

–

så kører det jo bare.

Det andet spørgsmål er dette: Hvis vi nu forestiller os en Sputnik 6-vaccine, som ikke er officielt

godkendt i EU, men som enkelte EU-lande bruger. Kan de lande så lade denne vaccine gælde i

deres coronapas, eller skulle det, ministeren sagde, forstås sådan, at vaccinen skal være godkendt

af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), før det overhovedet kan bruges i noget lands co-

ronapas inden for den ramme, vi har her?

Lige en bemærkning: Rigtig mange mennesker kan ikke modtage vacciner. Ministeren nævnte gra-

vide og børn; hertil kan føjes personer med forskellige sygdomme og behandlingsformer, der ikke

kan kombineres med vaccinerne, så det er en halvstor gruppe alt i alt.

Alex Ahrendtsen:

Vi kommer ikke til at støtte forhandlingsoplægget. Jeg kan forstå på ministeren,

at man stadig kun vil lægge

stor

og ikke

afgørende

vægt. Vil ministeren forklare hvorfor? For Dansk

Folkeparti er det vigtigt, at der bliver lagt afgørende vægt.

Jan E. Jørgensen:

Venstre finder det indlysende rigtigt, at vi skal have et europæisk coronapas,

og det er fint, at vi er gået foran og allerede nu har et, der virker. Jeg er spændt på svaret på Søren

Søndergaards spørgsmål om, hvorvidt der er en reel frygt for, at det vil blive centralt fastsat, hvor

man kan få adgang. Det kan være, at der vil blive truffet beslutninger, som vi i Danmark kan se en

mening med på europæisk plan, men som vi ikke ville have truffet alene på dansk plan. Så princi-

pielt finder vi det rigtigt, at beslutninger om, hvorvidt man f.eks. kan komme til fodboldkamp, foregår

nationalt. Det er i øvrigt positivt, at det ikke indgår som kriterium, hvornår WHO anser pandemien

for overstået, for hvornår er noget

”overstået”?

Hvis covid-19 holder stand i en eller anden lomme i

Sydamerika, skal det så betyde, at vi stadig skal have coronapas på dansk jord? I det lys er en fast

udløbsdato klart at foretrække, så støtte til forhandlingsoplægget fra Venstres side.

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti mener også, at vi skal have et coronapas. Nu

bruger vi jo millioner og millioner af euro på vacciner, så det ville være tudetosset ikke også at

Side 817

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

bruge dem til at have et vaccinepas, så vi kan åbne for turisme, for vores økonomier, vores erhverv

og bevægeligheden. Spørgsmålet er så, hvilke kriterier man skal opfylde for at få coronapas. I flere

lande, f.eks. Bulgarien, er det svært at få adgang til at en test, og ikke alle test er af ordentlig kvali-

tet, ligesom der er udbredt skepsis mod vacciner. Drøfter man, hvad der kan gøres for at hjælpe de

lande? Herhjemme er vi også udfordret af, at kviktest ikke er så pålidelige som pcr-test. Mange

lande har simpelthen ikke kapaciteten til at løfte opgaven inden for den tidsramme, der lægges op

til. Det er vigtigt at få certifikatet indført inden sommerferien af hensyn til alle dem, der efterhånden

gerne vil uden for matriklen. Hvad kan vi gøre for at sørge for, at det bliver mere lige og fair, så det

ikke kun er visse lande, der får et coronapas, bare fordi de nu har kapaciteten til det?

Det Konservative Folkeparti finder det i øvrigt vigtigt at medtage en solnedgangsklausul og en dato

for, hvor tingene skal revurderes.

Ulla Tørnæs:

Jeg tilslutter mig Jan E. Jørgensens bemærkninger. Vi synes, at det er en brand-

hamrende god idé at få et coronapas, så vi igen kan bevæge os på kryds og tværs af grænserne.

Men jeg har et spørgsmål til det, ministeren nævnte om tredjelandsborgere. Som jeg forstod på mi-

nisteren, er det omfattet af det danske retsforbehold, hvorfor vi inden for 6 måneder skal tage stil-

ling til, hvorvidt vi vil indføre selvstændig lovgivning. Hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad

vil gældende regler så være for briter og amerikanere, der rejser gennem Europa? Med andre ord:

Får det reelt en betydning? Og hvor hurtigt vil man i givet fald kunne tilvejebringe dansk lovgivning,

så vi får samme regler som i det øvrige EU?

Udenrigsministeren:

Når vi lægger

stor

og ikke

afgørende

vægt på spørgsmålet, er det, fordi man

i forslaget har medtaget mange af vores oprindelige ønsker. Det er dog vigtigt at fastholde sund-

hedsområdet som national kompetence som fastsat i traktaten. Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er

nogen frygt for, at den nationale kompetence bliver kompromitteret. Dette er en teknisk overbyg-

ning på det nationale coronapas

–

en sikring af, at det bliver anvendeligt i andre lande. Det mener

jeg er udtryk for sund fornuft i denne situation. Solnedgangsklausulen er fastsat til efter 12 måne-

der.

Hvad man kan bruge coronapasset til i de enkelte lande er også en national afgørelse. Det er ikke

noget, forordningen forholder sig til. Men det er jo smart, hvis man f.eks. kommer til Spanien, og

man har et anerkendt grønt certifikat, som man i Spanien har besluttet gælder som valid dokumen-

tation for at kunne gå til en fodboldkamp.

Søren Søndergaard spørger til de ikke-EMA-godkendte vacciner i det grønne certifikat. Det vil

være de enkelte medlemslandene, der afgør, om de vacciner gælder. Hvad angår EMA-godkendte

vacciner, handler det om dokumentation for kvalitet og effekt.

Til Katarina Ammitzbøll: Det er rigtigt, at testcertifikatet i et europæisk coronapas rummer både op-

lysninger om PCR-test og hurtigtest. Vi arbejder sammen om i EU at sikre anerkendelse af hinan-

dens test, og at der kun anvendes test af høj kvalitet. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke

forpligtes til at acceptere bestemte typer test ved indrejse, så længe vi stiller samme krav til dan-

skere som til andre EU-borgere. Der skal altså være et ligebehandlingsprincip.

Katarina Ammitzbøll spørger også til, hvad man gør i lande med udbredt vaccineskepsis. Når co-

ronapasset kan bruges til at rejse med, animerer det til at blive vaccineret. Jeg er helt opmærksom

Side 818

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

på det, Søren Søndergaard nævnte med, at der også er andre grupper end børn og gravide, som

ikke kan blive vaccineret. Derfor er det vigtigt, at alle dele er indeholdt i coronapasset.

Endelig til Ulla Tørnæs: Vi kan tilslutte os hurtigt, hvis vi følger den normale procedure for tilslutning

til Schengen-retsakter. Den kræver vel Folketingets inddragelse.

Ulla Tørnæs:

Min pointe var denne: Hvis nu f.eks. en brite, som har lov til at opholde sig i Frankrig,

tager til Danmark, er det vel danske regler, og ikke EU-regler, der afgør, om vedkommende kan

komme til Danmark eller hvad? Hvis ikke det er danske regler, giver forbeholdet jo ikke nogen me-

ning. Giver det mening, at vi har et forbehold her? Hvad kommer det til at betyde i praksis?

Udenrigsministeren:

Hvis man har et lovligt ophold i et EU-Schengenland, kan man selvfølgelig

rejse ind i Danmark efter de regler, der gælder. Hvad angår sundhedsdelen, kan der dog være na-

tionale begrænsninger. Hvis man som tredjelandsborger skal ind i Danmark, skal man dokumen-

tere, at man har en EMA-godkendt vaccine

–

ikke nødvendigvis et europæisk coronapas. I den for-

bindelse vil jeg bare sige, at ambitionen dels går ud på at indføre et grønt certifikat for Europa, dels

at inspirere andre lande til noget lignende. Vi samarbejder med WHO for at udbrede idéen, for det

vil være godt at kunne udbrede anerkendte coronapas globalt. For os vil EMA-godkendelse være

afgørende for, om vi kan anerkende en vaccine som valid.

Ulla Tørnæs:

Bare for at slå det helt fast: Jeg er en varm tilhænger af, at vi vender så hurtigt til-

bage til normalitet som overhovedet muligt, og for mig betyder normalitet, at man kan rejse på

kryds og tværs af grænser, fra USA til Europa, fra Storbritannien til det kontinentale Europa. Når

jeg spørger, er det bare for at forstå, hvad dette kommer til at betyde for tredjelandsborgere, for mi-

nisteren nævnte det selv i fremlæggelsen, og jeg har bare svært ved at se, hvilken konsekvens cer-

tifikatet får for tredjelandsborgere. Det skulle nødig blive sådan, at en amerikaner, der kan komme

til Italien, ikke også kan rejse ind i Danmark. Så skør en situation bør vi ikke bringe Danmark i. Men

amerikanere er vel vaccineret med Pfizer eller Moderna og briterne med AstraZeneca

–

alle tre

EMA-godkendte vacciner. Sputnik er jo ikke EMA-godkendt, så den tager hvert enkelt land stilling

til.

Udenrigsministeren:

Det er fuldstændig korrekt. Forslaget omfatter EMA-godkendte vacciner. Så

er det klart, at hvis man har et lovligt ophold som tredjelandsborger i EU

–

f.eks. som studerende

eller på en arbejdsopgave

–

og man har fået en EMA-godkendt vacciner, så vil den tjene som do-

kumentation for at kunne rejse ind i landet. Hvis vedkommende har fået en vaccine, der ikke er

EMA-godkendt, vil det enkelte land afgøre, om den pågældende må rejse ind. Det gælder også for

EU- og Schengen-borgere, der rejser ind i f.eks. Danmark.

Formanden:

Kan ministeren uddybe, hvilke konsekvenser det får for intern indrejse, hvis nogle

lande har godkendt nogle vacciner og andre ikke har?

Udenrigsministeren:

Lad os tage et eksempel. Nogle EU-lande har taget imod Sputnik-vacciner

og vaccineret nogle af deres borgere med dem. Hvis en borger med denne vaccine rejser til Dan-

mark eller vil ind i Danmark, er det Danmark, som afgør, om den kan anerkendes. Det vil ikke

svare til et coronapas, som man kan rejse rundt i EU med, for det omfatter kun EMA-godkendte

vacciner. Man skal i øvrigt huske på, at flere vacciner kan nå at blive godkendt af EMA, inden for-

slaget om et europæisk grønt certifikat er blevet vedtaget.

Side 819

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-21

27. europaudvalgsmøde 6/4 2021

Søren Søndergaard:

Lægges der i virkeligheden ikke op til, at tredjelandes statsborgere skal be-

handles på lige fod med EU-borgere i denne sammenhæng? Det er vel blot sådan, at vi skal ved-

tage det efter nogle særlige regler i Danmark, fordi vi har retsforbeholdet

–

er det ikke det, det

handler om? Under alle omstændigheder kan vi sige nej til en ungarer, der har fået en ikke-god-

kendt vaccine, og vi kan sige nej til en amerikaner, der ikke har en EU-godkendt vaccine. Proble-

met er bare, at vi skal gøre det efter to forskellige regelsæt, fordi det ene er Schengen-relateret og

det andet er EU-relateret. Er det ikke korrekt forstået?

Jeg lægger ministerens udtalelser om, at det grønne certifikat ikke får indflydelse på den nationale

kompetence til at indføre rejserestriktioner og brug af coronapas i det enkelte land, til grund for En-

hedslistens tilslutning. Det er bare for at sige, at det ikke er med vores accept, hvis det ender med

ikke at blive sådan, og ministeren pludselig kommer hjem med noget andet. Nu har jeg sagt det, så

det vil fremgå af referatet.

Udenrigsministeren:

Det er korrekt, at det handler om ligebehandling mellem EU-borgere og

dem, der har lovligt ophold i EU. Hvis man er ungarer, som Søren Søndergaard nævner, og har en

vaccine, der ikke er godkendt, kan vi også sige nej, selv om vedkommende er EU-borger.

Til Søren Søndergaards anden kommentar: De regler, jeg nævnte før, er

–

sagt på lægmands-

sprog

–

en teknisk overbygning til vores nationale coronapas. Formålet er at gøre det muligt at få

anerkendt det og andre EU-landes tilsvarende pas. Nu foreligger der en europæisk model, så vi

igen kan begynde at rejse på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde med dokumentation for vacci-

nation, test eller immunitet. På mange måder er det vejen til en forsigtig og ansvarlig genåbning af

rejser i Europa. Ambitionen er at udbrede ideen til resten af verden, for der står man jo med de

samme udfordringer.

Formanden:

Jeg konkluderer, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl.15.10.

Side 820