Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
20. maj 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 317
I ERU alm. del – spørgsmål 295, omhandlende ministerens uberettigede kritik af den
nuværende og den tidligere økonomiske overvismand, spørges der ind til energiprisud
viklingen siden 2020. I ministerens svar til udvalget undlader ministeren at oplyse om
den konkrete prisudvikling. Vil ministeren – for at tilvejebringe et mere oplyst grundlag
– redegøre for den månedlige eller kvartalsvise prisudvikling på energi m.v. siden 2020,
eller alternativt uddybe, hvorfor det ikke måtte være muligt at sætte tal på. For så vidt
angår afgrænsning af ”energipriser” bedes lagt samme udgangspunkt til grund som måtte
være grundlaget for så vidt angår meldingen om ”Midlertidig fravigelse fra budgetlovens
underskudsgrænse pga. exceptionelle omstændigheder”, hvor der bl.a. fremgår ”prisstig
ninger på energi m.v.”. Der udbedes endvidere oplysninger for så vidt angår elektricitet og
naturgas, uagtet om det måtte være indeholdt i nævnte definition.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 30. maj 2022.
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1