Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Spørgsmål 295
Offentligt
2569874_0001.png
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
5. maj 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 295
I artiklen: ”Minister går i rette med ”såkaldte topøkonomer”: Kritik er helt forbi skiven”,
Berlingske.dk, den 5. maj 2022, hvor ministeren kritiserer både den nuværende og den
tidligere overvismand, udtaler ministeren: ”Målrettede indsatser vil afbøde de negative
inflationseffekter, uden at inflationen presses op i noget nævneværdigt omfang.” Vil
ministeren redegøre for, hvordan det vurderes, at f.eks. 1 mia. kr. i målrettet indsats
til pensionister, der modtager ældrecheck, i mindre grad vil påvirke den økonomiske
aktivitet end andre indsatser på samme udgiftsniveau? Ministeren udtaler endvidere: ”Det
her handler om at hjælpe mennesker, der har svært ved at komme igennem de høje
prisstigninger, som i høj grad stammer fra krigen i Ukraine”. Under samrådet i udvalget
den 21. april 2021 om ERU alm. del – samrådsspørgsmål Æ-Å (om stigende energipriser)
udtalte ministeren: ”Priserne på el og gas var jo allerede høje inden Putins invasion.
Det var på grund af sammenfald af en lang række faktorer. Det var blandt andet en lav
vandbeholdning i de norske vandreservoirer, en mere vindstille periode end normalt og
en stigende efterspørgsel efter gas i industrien og transportsektoren efter, at vi trådte ud
af COVID-19.” Vil ministeren redegøre for, om prisstigningerne "i høj grad stammer fra
krigen i Ukraine" eller "priserne allerede var høje inden Putins invasion", herunder med
baggrund i de relative prisstigninger på f.eks. el og gas siden medio 2020?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 19. maj 2022.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1