GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Europa-Kommissionens meddelelse om en konkurrencepolitik klar til
nye udfordringer (KOM (2021) 713)
1.
Resumé
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) lancerede den 18. novem-
ber 2021 meddelelsen:
”En konkurrencepolitik klar til nye udfordringer”
(KOM (2021) 713). Meddelelsen udstikker den overordnede retning for Kom-
missionens indsats på konkurrencepolitik, herunder hvordan den kan bidrage
til EU’s indsats for den grønne og digitale omstilling samt for skabelsen af et
modstandsdygtigt indre marked. Derudover indeholder meddelelsen en udvi-
delse af de midlertidige statsstøtterammer samt nye tiltag på andre statsstøt-
teområder.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og støtter at kon-
kurrencereglerne tilpasses for at adressere den teknologiske udvikling og
EU’s målsætninger.
Hertil lægger regeringen vægt på, at revision ikke fører
til generelle lempelser i reglerne.
Det er en prioritet for regeringen, at EU’s
konkurrenceregler håndhæves uafhængigt og baseret på økonomiske fakta
for at sikre at konkurrencebaserede markeder. Endvidere støtter regeringen
forlængelsen af den midlertidige statsstøtteramme, da der stadig er behov
for yde kompensation til den del af økonomien i EU, der er ramt af COVID-
19 restriktioner.
2.
Baggrund
Kommissionen præsenterede den 18. november 2021 meddelelsen
”En
konkurrencepolitik klar til nye udfordringer” (KOM
(2021) 713). Medde-
lelsen blev modtaget i dansk sprogversion den 7. december 2021. Meddelel-
sen kommer som opfølgning på Kommissionsformand Ursula von der Ley-
ens tale om Unionens tilstand i september 2021, hvor hun meddelte, at
Kommissionen vil opdatere konkurrencepolitikken.
3.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at gøre status for det igangværende arbejde
med at tilpasse konkurrencepolitikkens bidrag til den grønne og digitale om-
stilling samt for skabelsen af et modstandsdygtigt indre marked. Endvidere
indeholder meddelelsen en udvidelse af de midlertidige rammebestemmelser
for stimulering af økonomien under COVID-udbruddet samt nye tiltag på an-
dre statsstøtteområder.