ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 98
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Europa-Kommissionens meddelelse om en konkurrencepolitik klar til

nye udfordringer (KOM (2021) 713)

Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) lancerede den 18. novem-

ber 2021 meddelelsen:

”En konkurrencepolitik klar til nye udfordringer”

(KOM (2021) 713). Meddelelsen udstikker den overordnede retning for Kom-

missionens indsats på konkurrencepolitik, herunder hvordan den kan bidrage

til EU’s indsats for den grønne og digitale omstilling samt for skabelsen af et

modstandsdygtigt indre marked. Derudover indeholder meddelelsen en udvi-

delse af de midlertidige statsstøtterammer samt nye tiltag på andre statsstøt-

teområder.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og støtter at kon-

kurrencereglerne tilpasses for at adressere den teknologiske udvikling og

EU’s målsætninger.

Hertil lægger regeringen vægt på, at revision ikke fører

til generelle lempelser i reglerne.

Det er en prioritet for regeringen, at EU’s

konkurrenceregler håndhæves uafhængigt og baseret på økonomiske fakta

for at sikre at konkurrencebaserede markeder. Endvidere støtter regeringen

forlængelsen af den midlertidige statsstøtteramme, da der stadig er behov

for yde kompensation til den del af økonomien i EU, der er ramt af COVID-

19 restriktioner.

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 18. november 2021 meddelelsen

”En

konkurrencepolitik klar til nye udfordringer” (KOM

(2021) 713). Medde-

lelsen blev modtaget i dansk sprogversion den 7. december 2021. Meddelel-

sen kommer som opfølgning på Kommissionsformand Ursula von der Ley-

ens tale om Unionens tilstand i september 2021, hvor hun meddelte, at

Kommissionen vil opdatere konkurrencepolitikken.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at gøre status for det igangværende arbejde

med at tilpasse konkurrencepolitikkens bidrag til den grønne og digitale om-

stilling samt for skabelsen af et modstandsdygtigt indre marked. Endvidere

indeholder meddelelsen en udvidelse af de midlertidige rammebestemmelser

for stimulering af økonomien under COVID-udbruddet samt nye tiltag på an-

dre statsstøtteområder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

Konkurrencepolitikken

I meddelesen fremhæver Kommissionen en række igangværende og nye ini-

tiativer, der til sammen skal sikre, at konkurrencepolitikken bidrager til den

grønne og digitale omstilling samt det indre markeds robusthed.

Af igangværende initiativer nævnes forslag til forordning om Digital Markets

Act (KOM (20202) 842) samt forslag til forordning om udenlandske subsi-

dier, der fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223). Forslagene er et for-

søg på at det opdatere redskaberne i konkurrencepolitikken med henblik på

at håndtere udfordringerne med store dominante online platforme og den

konkurrencefordrejende virkning som en række udenlandske subsidier har

på det indre marked.

Af nye initiativer vil Kommissionen opdatere markedsafgrænsningsmedde-

lelsen. Markedsafgrænsningsmeddelelsen indeholder vejledning til, hvordan

konkurrencemyndigheder skal vurdere og afgrænse konkurrencen i et givent

marked fx i forbindelse med fusionssager. Meddelelsen er således et centralt

værktøj i håndhævelsen af EU's konkurrenceregler. Meddelelsen er ikke op-

dateret siden 1997, og tager således ikke højde for den teknologiske udvik-

ling. Formålet er således at få reflekteret de senere års retspraksis på konkur-

renceområdet særligt i lyset af fremkomsten af onlineplatforme og digital

handel.

Kommissionen vil også præsentere nye reviderede regler for horisontale og

vertikale aftaler (også kaldet hhv. den horisontale og vertikale gruppefrita-

gelsesforordning) herunder de supplerede retningslinjer. Den horisontale

gruppefritagelsesforordning sætter rammerne for, hvornår konkurrerende

virksomheder må indgå aftale og dermed fritages fra forbuddet mod kon-

kurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen lægger op til, at de revide-

rede regler skal gøre det nemmere for virksomheder at kunne samarbejde

om forskning, bæredygtige produkter eller produktionsprocesser. De verti-

kale gruppefritagelsesforordning fastsætter rammen for, hvornår ikke kon-

kurrerende virksomheder - oftest en leverandør og en forhandler

–

må

indgå aftale og dermed fritages fra forbuddet mod konkurrencebegræn-

sende aftaler. Revisionen skal sikre, at reglerne i højere grad afspejler den

digitale udvikling herunder fremkomsten af online platforme og digital

handel. Kommissionen planlægger også evalueringer af sektorspecifikke

gruppefritagelsesforordninger herunder i motorkøretøj- og shippingbran-

chen.

Endvidere vil Kommissionen præsentere nye retningslinjer, der sikrer klar-

hed over, hvordan selvstændige erhvervsdrivende kan indgå kollektive

overenskomster med fx online platforme uden at bryde med konkurrence-

reglerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

I forhold til fusionsreglerne vil Kommissionen præsentere nye retningslinjer

for, hvordan administrative procedurer i forbindelse med fusionskontrol kan

forenkles. Formålet er at styrke kontrollen med potentielt problematiske

overtagelser. I den forbindelse opfordrer Kommissionen også medlemssta-

terne til at henvise potentielt problematiske fusioner til Kommissionen,

selv om disse ikke opfylder de nationale anmeldelsestærskler. Det vil give

Kommissionen mulighed for at undersøge overtagelser af innovative virk-

somheder, som har et større konkurrencepotentiale, end deres omsætning

umiddelbart tilsiger, især i den digitale sektor.

For så vidt angår konkurrencepolitikkens bidrag til den indre markeds ro-

busthed fremhæver Kommissionen, at konkurrencepolitikken allerede bidra-

ger til at forebygge afhængighed. Eksempelvis sikrer fusionskontrol, at ad-

gangen til væsentlige input eller vigtige afsætningsmuligheder ikke begræn-

ses til få udbydere.

De midlertidige rammebestemmelser under COVID-udbruddet

Meddelelsen behandler en række væsentlige statsstøtteemner. Der redegøres

for, hvordan de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte (State Aid

Temporary Framework) har understøttet tilbagevenden til en velfungerende

markedsøkonomi i EU og i medlemsstaterne, og hvordan der nu er behov for

at udfase rammebestemmelserne som særlige krisehåndteringsstatsstøttereg-

ler. Der lægges i øvrigt vægt på, at den netop vedtagne 6. reviderede udgave

af Temporary Framework indebærer udfasning fra og med den 30. juni 2022.

Derudover indebærer 6. udgave mulighed for investeringsstøtte indtil 31. de-

cember 2022 mhp. at dække investeringsbehov i sektorer eller virksomheder,

der har været særligt hårdt ramt af COVID-krisen. Investeringsstøtte kan for

eksempel omfatte opgradering af digital infrastruktur og udstyr, energieffek-

tivisering, efteruddannelse af arbejdskraft mv. Endeligt lanceres en solvens

støttemulighed, hvor medlemsstaterne kan bidrage til at fremme private fi-

nansieringsinstitutioners tilgængelighed for små- og mellemstore virksomhe-

der og iværksættere. Alle disse initiativer sigter på at gøre erhvervslivet ro-

bust oven på COVID-krisen.

Andre statsstøtteredskaber

Derudover redegør Kommissionen i meddelelsen for, hvilke nye statsstøtte-

redskaber der er nødvendige for at kickstarte og fremme private investeringer

til fremme af en hurtig genstart og udvikling af den grønne omstilling og den

digitale økonomi. Kommissionen vil bl.a. vedtage nye statsstøtterammebe-

stemmelser for klima, miljøbeskyttelse og energi inden udgangen af 2021,

der bl.a. bygger på ”forureneren betaler”-princippet

og skal understøtte re-

duktionsmålet på 55 % for 2030. Samtidig lægger Kommissionen vægt på

princippet om

”ikke

at gøre væsentlig skade” (også kaldet

“Do No Signifi-

cant Harm”-princippet)

i forbindelse med den individuelle vurdering af po-

sitive og negative virkninger for andre sociale og bærdygtighedsmålsætnin-

ger. Formålet er at skabe rammebestemmelser, der omfatter statsstøtte til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

klima, miljøbeskyttelse og energi, som på en fremtidssikker og fleksibel

måde sætter medlemsstaterne i stand til at bidrage til grøn omstilling. Dette

inkluderer statsstøtte til CO

-reduktion samt fremme af cirkulær økonomi og

biodiversitet uafhængigt af teknologi og støtteinstrument. Derudover lance-

res nye støttemuligheder for fremme af innovation og nye ”renere” produkter

til forbrugerne til udvikling af renere fossilfri transport.

Endvidere forelægger Kommissionen en række overvejelser om, hvordan

medlemsstaterne kan bidrage til at geare private investeringer i små- og mel-

lemstore virksomheder, start ups og mid caps.

I lyset af de ekstraordinære forsyningsproblemerne med halvledere samt

det langsigtede behov for øget europæisk adgang til halvledere som følge

af EU’s grønne og særligt digitale ambitioner,

vil Kommissionen overveje

at godkende støtte til dækning af finansieringsgab inden for halvlederøko-

systemer, især med henblik på etablering af faciliteter, der ikke findes i

Europa i dag. En sådan støtte vil være underlagt strenge foranstaltninger

for at sikre, at støtte er nødvendig og forholdsmæssig, at unødige konkur-

renceforvridninger minimeres, og at fordelene deles bredt og uden for-

skelsbehandling i hele den europæiske økonomi.

Endelig redegør Kommissionen for igangværende initiativer med henblik på

at revidere og tilpasse eksisterende statsstøtteregler, herunder fx vigtige pro-

jekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI-statsstøtteinstrumentet), regional-

støttereglerne og bredbåndsreglerne. Kommissionen bemærker, at man støt-

ter medlemsstaters bestræbelser på at udforme IPCEI-projekter på strate-

giske vigtige områder herunder navnlig brint, cloud, sundhed og mikro-

elektronik.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da det ikke er relevant i denne

sammenhæng.

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det

forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, kan få lov-

givningsmæssige konsekvenser på sigt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter,

der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herun-

der administrative konsekvenser for danske virksomheder. Dansk delta-

gelse i IPCEI kan have betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser, dog må de forventede

retsakter, der fremgår af meddelelsen, forventes at øge forbrugerbeskyttelsen.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 1. december 2021. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv

fremhæver, at Kommissionen og medlemsstaterne (herun-

der Danmark) har gjort et stort stykke arbejde for at sikre en passende hånd-

tering af pandemien ift. mulighederne for statsstøtte i denne konkrete krise-

situation. Oprettelsen, forlængelserne

og revisionerne af ”State Aid Tempo-

rary Framework”

fra Kommissionens side har muliggjort denne afgørende

kompensation til virksomhederne. Selvom denne særlige adgang til støtte na-

turligvis må og skal udfases koordineret på tværs af EU over tid, så er det

korrekt og nyttigt at udfasningen udsættes til pandemien reelt er ovre. Med

den nuværende situation for smittede i Danmark og andre steder i Europa så

støtter Dansk Erhverv

at ”Temporary Framework” forlænges indtil 30. juni

2022

–

således at ingen virksomheder oplever at blive nægtet kompensation

i situationer, hvor der reelt stadigt er behov for den.

Dansk Erhverv fremhæver endvidere, at europæiske virksomheder bliver

konkurrencedygtige ved at sikre et velfungerende indre marked og ved at

bruge de almindelige handelsdefensive instrumenter, FDI-screening og det

nye forslag om forvridende statsstøtte fra tredjelande, til at beskytte os mod

dumping og anden konkurrenceforvridning udefra. Hvis europæiske virk-

somheder skal blive succesfulde, og også gerne store, så skal der være et stort

barrierefrit hjemmemarked

med fri konkurrence og mulighed for at ”scale

up” –

EU skal ikke efterligne visse tredjelande og forsøge at statsstøtte sig til

succes eller tillade enorme industrimonopoler

–

bedre rammevilkår og kon-

kurrence er nøglen.

Dansk Erhverv er bekymrede for, at statsstøtte og ændringer af konkurrence-

reglerne vil ende i protektionisme og et uhensigtsmæssigt statsstøtteræs både

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

internt i EU og ift. tredjelande

–

samtidigt med, at større industrivirksomhe-

der reelt vil blive beskyttet mod konkurrence på det europæiske marked. Det

vil ikke være i Danmarks interesse, da det vil ramme både forbrugerne og

virksomheder uhensigtsmæssigt, i øvrigt vil det sandsynligvis ende i et rin-

gere incitament til at innovere.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsætninger og ind-

satsområder.

Der forventes dog overordnet opbakning blandt medlemslandene til medde-

lelsen og dens indhold. Samtidig er det forventningen, at der vil være mod-

satrettede holdninger til, hvorvidt Kommissionen bør justere fusionsreglerne

med henblik på at styrke EU’s strategiske

autonomi. På den ene side står de

klassisk industritunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på behovet

for lempeligere fusionsregler, der tager hensyn til europæiske virksomheder,

og statsstøtteregler, herunder navnlig IPCEI-statsstøtteinstrumentet. Her-

overfor ventes særligt mindre medlemsstater at argumentere for fastholde

grundprincipperne om objektive og faktabaseret håndhævelse af konkurren-

cereglerne.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og støtter, at

konkurrencereglerne tilpasses for at adressere den teknologiske udvikling og

EU’s målsætninger.

Hertil lægger regeringen vægt på, at revisionen ikke

fører til generelle lempelser i konkurrencepolitikken.

Om end regeringen anerkender behovet for nye indsatser i EU, der kan

adressere strategiske udfordringer, er det en prioritet for regeringen, at

EU’s konkurrenceregler håndhæves

uafhængigt og baseret på økonomiske

fakta.

Regeringen støtter en opdatering af markedsafgrænsningsmeddelelsen, hvor

den nyeste teknologiske udvikling og digitale markeder reflekteres. Regerin-

gen støtter også opdateringen af de horisontale og vertikale gruppefritagel-

sesforordninger herunder supplerende retningslinjer. Regeringen lægger

vægt på, at retningslinjerne forholder sig til vigtige emner som den digitale

tidsalder, klima og bæredygtighed med henblik på at fremme nye forret-

ningsmodeller og understøtte bæredygtige løsninger. Manglende vejled-

ning og praktiske eksempler giver uklarhed ift. hvordan virksomheder kan

samarbejde om fx grønne løsninger. Det kan i værste fald betyde, at virk-

somheder afholder sig fra at samarbejde pga. frygten for at overtræde kon-

kurrencereglerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Grund- og nærhedsnotat om konkurrencemeddelelsen, fra erhvervsministeren

Regeringen støtter forlængelsen af den midlertidige statsstøtteramme, da

der stadig er behov for yde kompensation til den del af økonomien i EU, der

er ramt af COVID-restriktioner. Regeringen støtter generelt EU kommissio-

nens tilgang til statsstøttekontrollen med fokus på at fremme velfungerende

markeder i EU, og bakker op om Kommissionens aktuelle bestræbelser på at

modernisere statsstøttereglerne for klima-, miljø, vedvarende energi og digi-

talisering.

Regeringen ser som udgangspunkt positivt på Kommissionens kommende

retningslinjer om kollektive overenskomster for selvstændige erhvervsdri-

vende. Dog arbejder regeringen for at sikre, at retningslinjerne giver den for-

nødne fleksibilitet i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejds-

markedets parters rolle.

Regeringen ser som udgangspunkt positivt på muligheden for at give stats-

støtte inden for halvlederøkosystemet og lægger vægt på, at eventuel støtte

vil være underlagt strenge foranstaltninger, og skal især fokusere på etab-

lering af faciliteter, der ikke findes i Europa i dag, samt komme alle virk-

somheder til gode.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.