GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Meddelelse fra Kommissionen om kriterier for analysen af, hvorvidt
statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælles-
europæisk interesse er forenelig med det indre marked (KOM (2021)
8481)
1.
Resumé
Kommissionen har den 25. november 2021 offentliggjort en revideret med-
delelse om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælles europæisk interesse
fra 2014. Meddelelsen fastsætter, hvilke kriterier der skal ligge til grund for
Kommissionens vurdering af EU-medlemsstaternes støtte til grænseoverskri-
dende vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEIs).
Den reviderede IPCEI-meddelelse indeholder en række målrettede tilpasnin-
ger i forhold til de nuværende regler, heriblandt at IPCEIs gøres mere fæl-
leseuropæiske og åbne for deltagelse fra alle EU-medlemsstater, at adgan-
gen for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) lettes, at mål og kriterier
tilpasses EU's nuværende prioriteter samt at de specifikke kriterier, som pro-
jekterne skal leve op til, præciseres og tilpasses.
Regeringen hilser den reviderede IPCEI-meddelelse velkommen og støtter
generelt indholdet, herunder især Kommissionens fokus på at gøre IPCEIs
mere åbne for EU-medlemsstater og lettere at indgå i for små og mellemstore
virksomheder. Regeringen ser positivt på, at der alene er tale om en række
relevante målrettede tilpasninger og ikke en grundlæggende ændring af reg-
lerne, herunder at princippet om markedsmæssige eller systemiske fejl som
grundlag for tildeling af støtte fastholdes.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 25. november 2021 vedtaget en revideret meddelelse
om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælles europæisk interesse
”Kri-
terier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af
vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre mar-
ked” (KOM (2021) 8481).
Den tidligere meddelelse er fra 2014. Meddelelsen
blev modtaget i dansk sprogversion den 25. november 2021.
I meddelelsen fastlægges det, hvilke kriterier der skal ligge til grund for Kom-
missionens vurdering af EU-medlemsstaternes støtte til grænseoverskridende
vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEIs). IPCEI er et statsstøt-
teinstrument, der giver mulighed for, at EU-medlemsstater kan gå sammen
og bruge statsstøtte for at afhjælpe markedsfejl eller samfundsmæssige ud-
fordringer, der ellers ikke kan afhjælpes. Kommissionen har vedtaget den
reviderede IPCEI-meddelelse efter en evaluering af de nuværende regler, der