ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 76
Offentligt

25. november 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december

2021

1) Revision af pengeoverførselsforordningen

KOM(2021)422

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018)20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken (CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

KOM-dokument foreligger ikke endnu

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsentation af forslag

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Det europæiske semester 2022: Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst,

varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 2 af 44

Dagsordenspunkt 1:

Revision af pengeoverførselsforordningen

KOM(2021)422

1. Resume

Kommissionen har 20. juli 2021 fremsat forslag til ændring af

EU’s forordning om oplysninger,

der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver (pengeoverførsels-

forordningen).

Forslaget udvider det nuværende anvendelsesområde for pengeoverførselsforordningen til også at om-

fatte kryptoaktivtjenester ved overførsler af kryptoaktiver. Kryptoaktivtjenester udfører på vegne af

deres kunder bl.a. opbevaring, administration og overførsler af kryptoaktiver. Kunder kan eksem-

pelvis være privatkunder og virksomheder.

Forslaget skal sikre implementering i EU af en anbefaling fra Financial Action Task Force

(FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde om hvidvaskbekæmpelse.

Forslaget er en del af Kommissionens hvidvaskpakke, hvis formål overordnet er at styrke EU's

regler til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, øge reglernes klarhed samt

at sikre overensstemmelse med internationale standarder og anden EU-lovgivning. Pakken består

ud over pengeoverførselsforordningen af et forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsyns-

myndighed, forslag til ændring af hvidvaskdirektivet og forslag til en ny hvidvaskforordning.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag til ændring af pengeoverførselsforordningen og

sigter på snarlig enighed i Rådet, hvorefter forslaget skal forhandles med Europa-Parlamentet, når

det har fastlagt sin holdning. Formandskabet ønsker en hurtig proces for forslaget for at bringe

EU-lovgivningen i overensstemmelse med FATF-anbefalingen. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 7. december 2021. Der er ikke fremlagt kompromisforslag om de øvrige forslag i

hvidvaskpakken, som fortsat drøftes på teknisk niveau i Rådet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering, herunder ændring af pengeoverførselsforordningen. Regeringen lægger vægt på, at for-

slaget fuldt ud skal implementere FATF-anbefalingen på området, så kryptoaktivtjenester, som

gennemfører overførsler af kryptoaktiver på vegne af deres kunder, som minimum er omfattet af de

samme regler som udbydere af overførsler af midler, dvs. sedler, mønter, kontopenge eller elektroni-

ske penge, herunder at der er klare og gennemsigtige regler.

Regeringen finder, at kompromisforslaget om ændring af pengeoverførselsforordningen imødekom-

mer danske prioriteter og vil kunne støtte et kompromis svarende hertil eller tæt herpå.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotater om forslagene i hvidvaskpakken oversendt til

Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021.

2. Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

som en del af hvidvaskpakken med en række lovforslag til

at styrke EU’s regler om

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 3 af 44

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Pakken blev

fremsat 20. juli 2021. Pakken består ud over pengeoverførselsforordningen af et

forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring

af hvidvaskdirektivet og forslag til en ny hvidvaskforordning.

Pengeoverførselsforordningen

har været gældende siden maj 2017 og har til for-

mål at sikre, at pengeoverførsler kan spores fuldt ud, idet der sikres fremsendelse af

oplysninger gennem hele betalingskæden. Med forordningen blev der indført et sy-

stem, der forpligter betalingsformidlere, fx et kreditinstitut, til at medsende oplys-

ninger om overfører og modtager ved pengeoverførsler. Det gælder basale identi-

tetsoplysninger som navn, adresse og kontonummer.

Pengeoverførselsforordningens regler omfatter dog ikke overførsler af såkaldte

kryptoaktiver. Kryptoaktiver er et rent digitalt aktiv (fx valuta eller værdipapirer),

der alene udstedes, handles og opbevares digitalt. Det særegne ved kryptoaktiver er,

at ejerskab, handel og overførsler med dem registreres ved hjælp af et decentralt

netværk af databaser, hvilket står i modsætning til traditionelle overførsler mellem

fx banker, der benytter en central database (fx en centralbank).

I 2018 blev der vedtaget internationale standarder af Financial Action Task Force

(FATF) for deling af oplysninger ved overførsler af kryptoaktiver.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmelser vedrørende det in-

dre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

implementerer en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF).

Anbefalingen fastsætter krav om informationsdeling mellem kryptoaktivtjenester

ved overførsler af kryptoaktiver

på samme måde som ved ”almindelige”

pengeoverførsler,

jf. tabel 1.

Anbefalingen fastsætter krav om, hvilke informationer

der skal medsendes ved overførsler af kryptovaluta.

Formålet er at imødegå, at

kryptoaktiver og tilhørende tjenester anvendes til hvidvask.

Kommissionen foreslår på den baggrund således at udvide anvendelsesområdet for

pengeoverførselsforordningen til også at omfatte overførsler af kryptoaktiver

foretaget af kryptoaktivtjenester

(”Crypto Asset Service Providers” – CASPer”).

Kryptoaktivtjenester omfatter bl.a. opbevaring og administration af kryptoaktiver

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsen-

des ved pengeoverførsler.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvidvask.

Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande

medlemmer.

Anbefaling 15 (9) (b), der trådte i kraft i 2019.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 4 af 44

på vegne af en tredjepart (dvs. kryptoaktivtjenesters kunder), veksling mellem

kryptoaktiver og penge udstedt af en centralbank (fx kroner og euro) eller

formidlinger af overførsler med kryptoaktiver på vegne af en kunde. Kunder hos

kryptoaktivtjenester kan eksempelvis være privatkunder og virksomheder.

Kravene i forslaget til ændret forordning gælder kryptoaktivtjenester, hvor transak-

tioner involverer enten en traditionel pengeoverførsel eller en overførsel af krypto-

aktiver mellem en kryptoaktivtjeneste og en anden forpligtet enhed (fx mellem to

kryptoaktivtjenester, eller mellem en kryptoaktivtjeneste og et pengeinstitut). Kra-

vene foreslås at gælde for overførsler på mindst EUR 1.000. For transaktioner un-

der EUR 1.000 foreslås lempede krav til hvilken information, der skal medsendes

overførslen.

Alle transaktioner, der involverer overførsler af kryptoaktiver, skal behandles som

værende grænseoverskridende og dermed opfylde enslydende krav, uanset om over-

førslen sker inden for samme EU-land eller på tværs af EU-lande.

Tabel 1

Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

Beskrivelse

Betalingsformidlere (fx pengeinstitutter) skal ved

pengeoverførsler medsende oplysninger (navn,

adresse og kontonummer) om overfører og

modtager

Anvendelsesområdet for penge-

overførselsforordningen udvides til også at omfatte

overførsler af kryptoaktiver foretaget af en

kryptoaktivtjeneste til en anden kryptoaktivtjeneste

på vegne af deres kunder. Kravene gælder for

overførsler af kryptoaktiver på mindst EUR 1.000

Kommissionens forslag fastholdes generelt med

den ændring, at kravene gælder for alle

overførsler af kryptoaktiver til og fra

kryptoaktivtjenester, uanset aktivernes værdi, dvs.

at overførsler på under EUR 1.000 også omfattes.

Derudover udvides kravene i forordningen til også

at omfatte tilfælde, hvor en kunde gennem en

kryptoaktivtjeneste overfører et kryptoaktiv til en

modtager (person eller virksomhed), der ikke

benytter en kryptoaktivtjeneste.

Gældende regler

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromisforslag

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kommissionen foreslår, at den kryptoaktivtjeneste, som forestår en overførsel af

kryptoaktiver fra en kunde, fx en person eller virksomhed (overfører), skal sikre, at

Overførelser fra EU til tredjelande er omfattet af forslaget. Overførsler fra tredjelande til EU er ikke omfattet,

men overførslen bør blive afvist af kryptoaktivtjenesten i EU, såfremt en risikovurdering taler for dette. En

afvisning betyder i praksis, at overførslen skal tilbageføres til afsenderen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 5 af 44

overførslen ledsages af navnet på overfører, overførers kontonummer, hvor en så-

dan konto findes og bruges til at behandle transaktionen, samt overførers identi-

tetsoplysninger. Overførers kryptoaktivtjeneste skal desuden sikre, at overførslen

ledsages af navnet på den person eller virksomhed, som modtager overførslen af

kryptoaktiver, modtagers kontonummer, og hvor en sådan konto findes og bruges

til at behandle transaktionen.

Den kryptoaktivstjeneste, som på vegne af sine kunder modtager en overførsel af

kryptoaktiver, skal indføre effektive procedurer til at konstatere, om overførslen af

kryptoaktiver er ledsaget af de påkrævede oplysninger om overfører.

Kommissionens forslag fastholdes generelt i formandskabets kompromisforslag

med to undtagelser.

For det første lægger kompromisforslaget op til, at alle overførsler af kryptoaktiver

til og fra kryptoaktivtjenester, uanset aktivernes værdi, skal være omfattet af krav til

den medfølgende information, dvs. at også overførsler med en værdi på under EUR

1.000 omfattes kravene i forordningen.

For det andet udvides kravene i forordningen til også at omfatte de tilfælde, hvor

der overføres kryptoaktiver til/fra en kryptoaktivtjeneste fra/til en person eller virk-

somhed, der ikke benytter en kryptoaktivtjeneste.

Derved går kompromisforslaget længere end Kommissionens forslag og FATF-an-

befalingen, hvor denne type af overførsler ikke er omfattet. Der stilles i kompro-

misforslaget krav om, at kryptoaktivtjenestens kunde, som overfører eller modtager

et kryptoaktiv, skal afgive informationer om modtageren eller afsenderen af over-

førslen af et kryptoaktiv, så kryptoaktivtjenesten kan verificere informationen og

dermed overførslen af et kryptoaktiv.

Typerne af overførelser, der omfattes af pengeoverførelsesdirektivet i hhv. Kom-

missionens forslag og formandsskabets kompromisforslag, er illustreret i

figur 1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 6 af 44

Figur 1

Typer af overførsler der omfattes pengeoverførelsesforordningen

Anm.: Kommissionens forslag omfatter kun overførsler af midler eller kryptoaktiver, der overstiger EUR 1.000.

Kilde: Kommissionens forslag, formandsskabets kompromisforslag og egen tilvirkning

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 7 af 44

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at grænseoverskridende penge- og værdioverførsler mellem

EU-landene kun kan reguleres effektivt på EU-plan, hvorfor de er reguleret i pen-

geoverførselsforordningen. Overførsler af kryptoaktiver falder på nuværende tids-

punkt uden for anvendelsesområdet for EU-lovgivningen om finansielle tjeneste-

ydelser, hvilket eksponerer indehavere af kryptoaktiver for risici for hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme og eksponerer EU generelt for hvidvask og ter-

rorfinansiering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at grænseoverskridende penge- og værdi-

overførsler mellem EU-landene bedst reguleres på EU-plan, og at kryptoaktiver

skal være omfattet af disse regler. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Pengeoverførselsområdet er i EU reguleret direkte i form af en forordning uden

yderligere implementering i dansk ret.

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Der for-

ventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det er Finanstilsynet, som fører tilsyn med virksomheder omfattet af pengeover-

førselsforordningen og derfor vil skulle føre tilsyn med kryptoaktivtjenester. Det vil

kræve ekstra ressourcer til oplæring og den konkrete tilsynsopgave, ligesom Finans-

tilsynets vejledning skal opdateres. Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af

afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet

og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt.

Udvidelsen af pengeoverførselsforordningen til også at omfatte overførsler af

kryptoaktiver ventes på den baggrund generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøko-

nomiske konsekvenser består i, at virksomheder under betegnelsen kryptoaktivtje-

nester (CASPer) fremover skal overholde pengeoverførselsforordningens krav og

dermed overholde regler for registrering af basale identitetsoplysninger som navn,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 8 af 44

adresse, kontornummer på parterne involveret i en overførsel. Bestemmelserne for-

ventes at omfatte relativt få danske virksomheder.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring EU-specialudvalg for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger den 17. august 2021. Der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om forslaget af 15. oktober 2021 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes bredt at støtte formandskabets kompromisforslag, idet der er

generel enighed om vigtigheden af at implementere FATF-anbefalingen i EU-lov-

givning og ved at sikre at overførsler af kryptoaktiver bliver omfattet af pengeover-

førselsforordningen.

En række lande har ønsket, at tærsklen for lempede krav for transaktioner under

EUR 1.000 fjernes for kryptoaktiver, men fastholdes på EUR 1.000 for midler dvs.

sedler, mønter, kontopenge og elektroniske penge. I den forbindelse har en række

lande understreget vigtigheden af teknologineutralitet, dvs. at ensartede aktiviteter

reguleres efter samme regler, og disse lande har efterspurgt data på, at kryptoaktiver

er mere udsat for hvidvask- og terrorfinansiering end fx sedler og kontopenge.

Der har været bred opbakning blandt EU-landene til en hurtig proces for ændringen

af pengeoverførselsforordningen for at bringe EU-lovgivningen i overensstem-

melse med FATF-anbefalingen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er

afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. En styrket

indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i lyset af den ofte grænse-

overskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Det ligger i forlængelse af de seneste års danske initiativer til

hvidvaskbekæmpelse. Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvid-

vaskområdet får den tiltænkte merværdi og styrker indsatsen på området.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af pengeoverførsels-

forordningen og mener, at det er vigtigt, at overførsler af kryptoaktiver som mini-

mum underlægges samme regler som overførsler af midler.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget til ændring af pengeoverførselsforordningen

fuldt ud skal implementere FATF-anbefalingen på området, så kryptoaktivtjenester,

som gennemfører overførsler af kryptoaktiver, som minimum er omfattet af de

samme regler som udbydere af overførsler af midler, dvs. sedler, mønter, konto-

penge eller elektroniske penge. Det støttes, at grænsen på EUR 1.000 for informa-

tionskrav ifm. overførsler af kryptoaktiver fjernes.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 9 af 44

Regeringen arbejder for et styrket værn mod hvidvask og terrorfinansiering, hvor

mest mulig aktivitet behandles via kryptoaktivtjenester, hvor der er bedst sporbar-

hed af overførsler. I den forbindelse havde man fra dansk side gerne set en løsning

på linje med Kommissionens forslag, hvor der ikke er krav om informationer om

overføreren eller modtageren i en overførsel af kryptoaktiver, hvis kun den ene part

gør brug af en kryptoaktivtjeneste, eller alternativt, at overførsler i disse tilfælde kun

skal verificeres af tjenesten, hvis en risikovurdering taler for det. Det skyldes, at det

vurderes at kunne være vanskeligt for kryptoaktivtjenesten at verificere oplysninger,

som kunden, som overfører eller modtager et kryptoaktiv, indgiver om sin modpart,

hvis modparten ikke bruger en kryptoaktivtjeneste. Regeringen kan dog ud fra en

samlet vurdering tilslutte sig kompromiset også på dette punkt i lyset af den brede

støtte blandt de andre EU-lande.

Regeringen støtter formandskabets tilgang i kompromisforslaget, hvor ændringen

af pengeoverførselsforordningen forhandles separat fra den resterende hvidvask-

pakke med henblik på at sikre, at EU-lovgivningen på dette område hurtigst muligt

bringes i overensstemmelse med FATF-anbefalingen.

Regeringen finder, at kompromisforslaget om ændring af pengeoverførselsforord-

ningen samlet set imødekommer danske prioriteter og vil styrke indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering og forventer at kunne støtte et kompromis svarende

hertil eller tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke af forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er forelagt

Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt skrift-

ligt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

Grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvaskpakken er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 15. oktober 2021. Det gælder dels et notat om forslag til etable-

ring af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed, samt notat om forslagene til ændring af

hvidvaskdirektivet, ny hvidvaskforordning og ændring af pengeoverførselsforord-

ningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 10 af 44

Dagsordenspunkt 4:

Fremskridtsrapport om styrkelse af

bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 7. december 2021 ventes forelagt en halvårlig fremskridtsrapport fra formandskabet

om styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde). Fremskridtsrapporten til ECOFIN

redegør for status for arbejdet med at styrke bankunionen. Fra dansk side forventer man at kunne

tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Aktuelt pågår et arbejde blandt EU-landene med at styrke bankunionen, dels på teknisk niveau

og dels i den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande). EU-

landene drøfter bl.a. mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikrings-

ordning (EDIS) for landene i bankunionen, styrkelse af EU-rammerne for håndtering af nødli-

dende kreditinstitutter samt tiltag til at styrke kreditinstitutters robusthed og mindske risikoen for

finansielle kriser i EU-landene.

Udvidet eurogruppe ventes ifm. ECOFIN 7. december 2021 at gøre status og drøfte det videre

arbejde med styrkelse af bankunionen. Drøftelserne ventes at fortsætte i 1. halvår 2022

Evt. konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen i opfølgning på drøftelserne vil skulle fremsættes

og drøftes i de sædvanlige EU-lovgivningsprocesser, og vil i den forbindelse skulle behandles i

ECOFIN på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til tidligere samlenotater om styrkelse af bankunionen oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 18. juni 2021.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism”

–

SSM) i

regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed

(”Single Resolution Mechanism/Board”

–

SRM/SRB), herunder en sektorfinansie-

ret afviklingsfond (”Single Resolution Fund”

–

SRF). Bankunionen (ECB/SSM og

SRM/SRB) er i funktion. Eurolandene deltager automatisk i bankunionen og ikke-

eurolande kan vælge at deltage. Siden juli 2020 har ikke-eurolandene Bulgarien og

Kroatien deltaget i bankunionen.

Kommissionen foreslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsord-

ning (”European Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) i bankunionen. ECOFIN

vedtog i juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket

tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion i kreditinstitutterne, dvs. tiltag til at

forbedre institutternes robusthed og reducere risikoen for kriser (risikoreduktions-

tiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktions-

tiltag o.l. er finansiel regulering, der vedrører det indre marked og som udgangs-

punkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i bankunionen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 11 af 44

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede EU-landene at nedsætte

en højniveauarbejdsgruppe

(”High Level Working Group” –

HLWG), som skal

skabe fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med andre tiltag til styrkelse

af bankunionen, herunder risikoreduktionstiltag. HLWG rapporterer løbende til

EU-landenes finansministre i udvidet eurogruppe.

Drøftelserne blandt EU-landene om at styrke bankunionen finder også sted i en

arbejdsgruppe i Rådet (”Ad

Hoc Working Party on the Strengthening of the Ban-

king Union”

– AHWP) samt i en arbejdsgruppe i Kommissionen (”Expert

Group

on Banking, Payments and Insurance”

–

EGBPI).

Rådets formandskab ventes i forbindelse med ECOFIN 7. december 2021 at frem-

lægge en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

EU-landenes drøftelser som led i styrkelsen af bankunionen handler bl.a. om krise-

håndtering af nødlidende kreditinstitutter i EU-landene, fælles indskyderforsik-

ringsordning (EDIS) for landene i bankunionen, tiltag til at styrke bankers grænse-

overskridende aktiviteter (”Cross Border Integration”) og EU-regulering

af institut-

ters beholdninger af statsobligationer (”Regulatory Treatment of Sovereign Expo-

sures” –

RTSE).

En højniveauarbejdsgruppe ventes at rapportere om drøftelserne i 2. halvår 2021 til

udvidet eurogruppe forud for ECOFIN 7. december 2021. Udvidet eurogruppe

ventes at drøfte den overordnede retning for det videre arbejde med at styrke bank-

unionen. Det skal ikke træffes beslutninger om konkrete tiltag. Drøftelserne om

styrkelse af bankunionen ventes at fortsætte i 1. halvår 2022.

Krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

EU-landene drøfter, hvordan de fælles europæiske rammer for at håndtere nødli-

dende kreditinstitutter kan styrkes.

Disse rammer består i EU’s krisehåndteringsdi-

rektiv (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) for alle EU-lande og

forordningen om afviklingsmekanismen for bankunionens deltagerlande (SRM-for-

ordningen, ”Regulation on Single Resolution Mechanism”). Rammerne for krise-

håndtering og eventuelle ændringer heri omfatter i udgangspunktet alle EU-lande.

Drøftelserne omfatter en række sammenhængende emner, herunder:

•

Styrkelse af de fælles EU-rammer for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD/SRM-forordningen):

Det afgørende kriterie for,

om krisehåndtering af nødlidende institutter sker inden for rammerne af de

fælles europæiske regler i BRRD/SRM-forordningen er, om afviklingsmyn-

digheden (SRB i bankunionen og nationale myndigheder i lande uden for

Det nuværende arbejde med bankunionen foregår på basis af en køreplan besluttet i ECOFIN i juni 2016:

Council Conclusions on a roadmap to complete the Banking Union - Consilium (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 12 af 44

•

bankunionen) vurderer, at det er i

offentlighedens interesse

at afvikle et institut

(”Public Interest Assessment” –

PIA).

BRRD/SRM-forordningen indebærer bl.a., at aktionærer og kreditorer i nød-

lidende institutter bærer tab (bail-in). En sektorfinansieret afviklingsfond kan

anvendes til at dække tab og rekapitalisere instituttet, når der er gennemført

bail-in svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver. Alternativt, såfremt

instituttet ikke håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen,

håndteres instituttet iht. nationale regler og procedurer for insolvens o.l. i det

land, hvor instituttet er hjemmehørende.

Drøftelserne handler om, hvorvidt (fortolkningen af) kriteriet (offentlighe-

dens interesse) for at krisehåndtere nødlidende institutter inden for ram-

merne af BRRD/SRM-forordningen skal ændres og evt. udvides, så flere

nødlidende institutter kan forventes håndteret inden for disse fælleseuropæi-

ske rammer, frem for nationale (insolvens)rammer.

Krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter,

som ikke

håndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen:

Drøftelserne handler om, hvorvidt der skal indføres et nyt fælleseuropæisk

regime for krisehåndtering af mindre og mellemstore kreditinstitutter, som

ikke krisehåndteres inden for rammerne af BRRD/SRM-forordningen, og

hvordan regimet i givet fald skal udformes, herunder ift. regler for at aktio-

nærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab (bail-in). Overordnet

skal det nye regime sikre, at nødlidende institutter likvideres og ophører (exit)

på ordentlig vis.

De videre drøftelser vil kunne omfatte en mulig yderligere harmonisering af

EU-landenes nationale regler for insolvensbehandling af nødlidende institut-

ter, herunder vedr. kreditorhierarki, dvs. rækkefølgen i hvilken kreditorer i

nødlidende institutter bærer tab.

Drøftelserne vedrører også rammerne for brug af indskydergarantifonde

(”Deposit Guarantee Schemes” –

DGS) til krisehåndtering, dvs. i hvilke situ-

ationer, der nærmere kan gøres brug af indskydergarantifonde til at under-

støtte krisehåndtering af et institut i problemer. Indskydergarantifonde kan

bruges til at udbetale penge til indskydere som led i indskydergarantien (ud-

betalingssituationer), men kan

–

på visse betingelser

–

også bruges til at for-

hindre, at der opstår behov herfor (forebyggende/alternative tiltag), hvis den

forebyggende/alternative anvendelse er billigere for indskydergarantifonden.

Rammerne for brug af offentlige midler til krisehåndtering.

EU’s stats-

støtteregler indeholder krav om byrdefordeling, dvs. at aktionærer og kredi-

torer bærer tab, før der kan gives statsstøtte ifm. krisehåndtering af kreditin-

stitutter, men indeholder ikke som BRRD/SRM-forordningen et konkret

•

Krisehåndtering iht. BRRD/SRM-forordningen er i offentlighedens interesse, hvis det er nødvendigt for at

opnå afviklingsmålene fastlagt i BRRD/SRM-forordningen, som er at

sikre videreførelsen af kritiske funk-

tioner,

undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet,

beskytte offentlige midler ved at mini-

mere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige,

beskytte indskydere omfattet af ind-

skydergaranti,

beskytte kundernes midler og aktiver.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 13 af 44

•

krav om bail-in på mindst 8 pct. af et nødlidende instituts passiver, førend

afviklingsfonden kan anvendes til at dække tab eller rekapitalisere instituttet.

Det drøftes bl.a., om Kommissionens meddelelse fra 2013 om EU-rammerne

for statsstøtte til kreditinstitutter (”Banking

Communication”) skal ændres og

i højere grad svare til reglerne i BRRD/SRM-forordningen, så reglerne for at

aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter bærer tab, skal være mere

ensartede, uanset om institutterne krisehåndteres inden for BRRD/SRM-for-

ordningen eller inden for nationale insolvensrammer og statsstøttereglerne.

Kommissionen ventes i løbet af 2022 at fremlægge forslag til revision af rammerne

for krisehåndtering (revision af BRRD/SRM-forordningen og direktiv om natio-

nale indskydergarantier (DGSD)). I sammenhæng med dette arbejde ventes Kom-

missionen at gennemføre en revision af rammerne for statsstøtte til kreditinstitutter

(revision af bankmeddelelsen).

Fælles indskyderforsikring, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskyderforsikringsordning i bank-

unionen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt

hvordan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Det bliver bl.a. drøftet hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en

endelig løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etab-

leres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Derudover drøftes, hvilke finan-

sielle institutter EDIS nærmere skal omfatte, i hvilke situationer EDIS vil kunne

anvendes samt sammenhæng mellem EDIS og de øvrige krisehåndteringsrammer.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes likviditetsstøtte og ikke tabsdeling, dvs. at et deltagende lands nationale ind-

skydergarantifond kan opnå lån fra de øvrige landes fonde, hvor lånene skal tilba-

gebetales. Et spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandenes institutter, hvor der

etableres en egentlig fælles indskyderforsikring, som både kan dække likviditet og

tab. Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktiviteter

EU-landene drøfter tiltag til at styrke kreditinstitutters grænseoverskridende aktivi-

teter på tværs af det indre marked.

Drøftelserne handler bl.a. om, hvorvidt balancen mellem kompetencer til tilsyns-

og afviklingsmyndigheder i EU-landene skal ændres i retning af flere kompetencer

til hjemlande (”home”

–

det land hvor et institut er hjemmehørende) og færre kom-

petencer til værtslande (”host”

–

det land hvor et institut har et datterselskab). Det

kaldes home-host-balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn og regu-

lering af kreditinstitutters kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til ned-

skrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (NEP).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 14 af 44

Det drøftes, om værtslandene så til gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer

(”safeguards”), som kan værne dem mod utilsigtede konsekvenser af en ændret

home-host-balance og sikre finansiel stabilitet i værtslandene.

Regulering af statseksponeringer (RTSE) og

etablering af et sikkert aktiv (”safe asset”)

Kreditinstitutters statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag

en særbehandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til institutterne om kapital til at modstå tab på statsekspone-

ringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være.

EU-landene drøfter, om den nuværende regulering af institutternes statsekspone-

ringer skal ændres, fx i retning af kapitalkrav afhængig af statseksponeringernes

størrelse (’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer

(’kreditrisiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer (RTSE-reform) vil

i udgangspunktet gælde for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som

institutterne kan investere i som

et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på

et tidligt stadie.

Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden

Der arbejdes derudover på nationalt at ratificere en aftalt reform af eurolandenes

lånefacilitet,

ESM (”European Stability Mechanism”), og en aftalt tidlig indførelse

af en fælles offentlig bagstopper (fra 2022 i stedet for fra 2024). Bagstopperen består

af en kreditlinje fra ESM og parallelle kreditlinjer fra hvert deltagende ikke-euro-

lande. Bagstopperen kan i sidste ende yde lån til bankunionens sektorfinansierede

afviklingsfond, SRF, efter at et nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer

har båret tab (bail-in) og midlerne i SRF er opbrugt. Lån skal altid tilbagebetales,

således at bagstopperen er finanspolitisk neutral på mellemlang sigt.

Reformen af ESM og en tidlig indførelse af bagstopperen for SRF blev besluttet i

udvidet eurogruppe ifm. ECOFIN 1. december 2020. Den tidlige indførelse af bag-

stopperen blev muliggjort af, at der vurderedes at være sket tilstrækkeligt fremskridt

med at styrke EU-landenes institutters robusthed (risikoreduktion).

Ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstop-

peren på ligeværdige vilkår med eurolande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

Kun eurolande er omfattet af og ratificerer ændringen af ESM-traktaten. Den tidligere indførelse af bagstop-

peren sker med en ændring af en mellemstatslig aftale om SRF (”Intergovernmental Agreement on SRF), som

alle EU-lande (undtagen Sverige) har underskrevet. Danmark ratificerer først ændringen af IGA, hvis Danmark

måtte vælge at deltage i bankunionen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 15 af 44

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv

konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag vedr. finansiel regulering for alle EU-lande, som drøftes

i sammenhæng med styrkelsen af bankunionen, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af de enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have så-

danne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning og støtte et videre

arbejde med muligheder for at styrke bankunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen.

Der arbejdes overordnet for at styrke bankunionen, det indre marked og EU-lan-

denes kreditinstitutters robusthed gennem passende og målrettede tiltag i den fi-

nansielle regulering omfattende alle EU-lande.

Det skal sikres, at ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen på ligeværdige

vilkår med eurolande, hvilket foreløbig generelt vurderes at været sikret.

De gældende rammer for krisehåndtering og indskudsgarantiordninger fungerer ge-

nerelt godt i Danmark. Regeringen er åben overfor målrettede justeringer af EU-

reglerne for at sikre øget ensartethed og effektivitet. Der skal dog fortsat sikres en

passende fleksibilitet, så det er muligt at bevare den danske tilgang til krisehåndte-

ring, hvor nødlidende institutter som udgangspunkt afvikles kontrolleret, og bank-

kunder dermed vil have uhindret adgang til deres konti og bankforretninger, samti-

dig med, at der undgås brug af skatteydernes penge ifm. bankkriser.

Det støttes, at statsstøttereglerne for finansielle institutter bringes i overensstem-

melse med BRRD, herunder i relation til tabsabsorbering, så det i endnu højere grad

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 16 af 44

end i dag sikres, at det er institutternes aktionærer og kreditorer, som betaler reg-

ningen for bankkriser

–

ikke skatteyderne.

En reform af reguleringen af statsobligationer mv. (RTSE-reform) støttes, således

at kapitalkrav afspejler risikoen for tab på disse obligationer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tidligere fremskridtrapporter om styrkelse af bankunionen har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 18. juni 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 17 af 44

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens pakke om kapitalmarkeds-

unionen

–

præsentation af forslag

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 7. december 2021 ventes Kommissionen at præsentere sin nye pakke af forslag, der

skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, den såkaldte kapital-

markedsunion. Pakken ventes offentliggjort 25. november 2021. På baggrund af præsentationen

ventes landene at have en indledende drøftelse af pakken.

Pakken ventes bl.a. at indeholde en meddelelse fra Kommissionen om arbejdet med kapitalmar-

kedsunionen. Arbejdet med kapitalmarkedsunionen har bl.a. været genstand for rådskonklusioner

vedtaget på ECOFIN 1. december 2020.

Derudover ventes pakken at indeholde forslag på i alt fire områder, herunder forslag til en ny

lovramme samt revision af tre eksisterende lovrammer.

Kommissionen ventes for det første at foreslå at etablere et såkaldt fælles europæisk adgangspunkt

(”European Single Access Point” –

ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-

finansielle oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om bæredygtighed, mhp. at bidrage

til transparens af investeringsrelevante oplysninger og fremme investeringer, særligt på tværs af

grænserne i EU.

Kommissionen ventes for det andet at foreslå at revidere direktiverne om forvaltere af alternative

investeringsfonde (”Alternative Investment Fund Managers” –

AIFM) og kollektive investerings-

institutter (”Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities” –

UCITS). Kom-

missionen ventes at foreslå målrettede justeringer til begge direktiver for bl.a. at fremme konkur-

rencen i EU og fonde som alternative finansieringskilder for virksomheder.

Kommissionen ventes for det tredje at foreslå at revidere forordningen om europæiske langsigtede

investeringsfonde (”European Long-Term Investment Funds”

- ELTIF). En ELTIF er en type

af fond, der har til formål at sikre økonomisk og grøn vækst i EU gennem flere investeringer i

langsigtede projekter, fx projekter inden for infrastruktur. Revisionen ventes at have til formål at

fremme brugen af ELTIF blandt såvel professionelle investorer som detailinvestorer og dermed

sikre flere langsigtede investeringer i økonomien.

Kommissionen ventes for det fjerede at foreslå at øge gennemsigtighed i handlen med finansielle

instrumenter i EU, fx aktier og obligationer, herunder ved at styrke incitamentet til at etablere

udbydere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation (”Consolidated Tape

Provider” –

CTP), der samler information om handel med værdipapirer på tværs af EU, fx priser. Konsoli-

deret løbende handelsinformation skal sikre at investorer har let adgang til informationer om han-

delspriser og -volumen. Forslaget ventes implementeret gennem en revision af lovrammen for handlen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 18 af 44

med finansielle instrumenter (”Markets in Financial Instruments Regulation/Directive” –

Mi-

FID II

/MiFIR

Regeringen støtter generelt arbejdet med ESAP, der vil kunne bidrage til øget transparens, særligt

ift. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU. ESAP er et vigtig skridt imod en velfungerende

kapitalmarkedsunion og en vigtig brik i at fremme private investeringer i den bæredygtige omstil-

ling. Regeringen lægger bl.a. vægt på, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksisterende

systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, opbygges trinvist og at ESAP indehol-

der informationsområder, der modsvarer egentlig efterspørgsel fra brugerne.

Regeringen støtter generelt målrettede justeringer af investeringsfondsområdet for AIFM og

UCITS, der kan bidrage til øget konkurrence, ensartede vilkår på tværs af nationale regelsæt og

god likviditets- og risikostyring. Regeringen lægger vægt på, at eksisterende velfungerende forret-

ningsmodeller bevares og at reglerne sikrer et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse samt har

fokus på risikohåndtering.

Regeringen støtter generelt målrettede justeringer af langsigtede investeringsfonde (ELTIF) for at

sikre, at rammen er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er tillid til produktet.

Regeringen lægger stor vægt på, at en udvidelse af adgangen til investeringer i ELTIF for detailin-

vestorer ledsages af et højt niveau af investorbeskyttelse på linje med anden lovgivning samt hen-

sigtsmæssig investeringsrådgivning.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at sikre konkurrencedygtige og velfungerende finansielle

markeder i revisionen af MiFID II/MiFIR, herunder gennem styrket gennemsigtighed i priser og

likviditet for handler med finansielle instrumenter. Regeringen lægger vægt på at platforme for

konsolideret handelsinformation skal have en sund forretningsmodel.

Efter offentliggørelsen skal forslagene i pakken behandles i EU’s almindelige lovgivningsprocedure,

hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Kommissionens forslag, der ventes offentliggjort 25. november 2021, beskrives og vurderes nærmere

i særskilte grund- og nærhedsnotater til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion

(”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og

øvrige tiltag for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle mar-

keder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, OJ L 173, 12.6.2014.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, OJ L 173, 12.6.2014.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 19 af 44

pensionsselskaber) at opnå finansiering og at investere på tværs af EU-landene. Det

skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser,

bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en ny handlingsplan, der rum-

mer i alt 16 klynger af tiltag,

jf. bilag 1.

Tiltagene indebærer flere kommende lov-

forslag samt andre initiativer, der skal understøtte tre overordnede målsætninger:

fremme finansiering af virksomheder.

gøre det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet.

integrere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammen-

hængende indre marked for kapitalinvesteringer.

Rådet vedtog på ECOFIN 1. december 2020 konklusioner om det fremadrettede

arbejde med kapitalmarkedsunionen med udgangspunkt i Kommissionens hand-

lingsplan. Rådskonklusionerne støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen og prioriteterne i Kommissionens handlingsplan. Rådskonklusionerne under-

streger derudover den store betydning af velfungerende kapitalmarkeder i EU, her-

under ift. at sikre økonomisk vækst i EU og understøtte den bæredygtige omstilling.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 7. december 2021 ventes Kommissionen at præsentere sin nye pakke

af forslag, der skal bidrage til at udvikle kapitalmarkedsunionen. Pakken ventes of-

fentliggjort 25. november 2021. På baggrund af præsentationen ventes landene at

have en indledende drøftelse af pakken.

Pakken ventes bl.a. at indeholde en meddelelse fra Kommissionen, der redegør for

arbejdet med kapitalmarkedsunionen. Det nærmere indhold af meddelelsen kendes

ikke.

Derudover ventes pakken at indeholde forslag på i alt fire områder, herunder forslag

til en ny lovramme samt revision af tre eksisterende lovrammer.

Indholdet af forslagene, der ventes offentliggjort 25. november 2021, vil blive be-

skrevet nærmere i særskilte grund- og nærhedsnotater.

Forslag til etablering af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP)

Kommissionen ventes at foreslå en forordning, der etablerer et såkaldt fælles euro-

pæisk adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP). ESAP skal være

en offentlig digital fælleseuropæisk portal for finansielle og ikke-finansielle virksom-

hedsoplysninger, fx regnskabsoplysninger. ESAP har til formål at give investorer

og andre private aktører en central adgang til finansielle, ikke-finansielle og bære-

dygtighedsrelaterede informationer om virksomheder på tværs af EU, og dermed

gøre det lettere at sammenligne og analysere virksomheders finansielle og ikke-fi-

nansielle oplysninger. Portalen skal dermed gøre det lettere at investere i virksom-

heder, herunder på tværs af grænserne i EU.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 20 af 44

Det ventes foreslået, at virksomheder underlagt EU-krav om bæredygtighedsrap-

portering samt alle finansielle virksomheder skal indsende udvalgte oplysninger om

virksomheden til ESAP

. Små og mellemstore ikke-finansielle virksomheder

(SMV’er) ventes ikke at blive pålagt at indsende oplysninger, men at have mulighed

for frivilligt at gøre det.

ESAP ventes løbende at blive tilføjet forskellige typer af informationer, startende

med mere traditionel information for børsnoterede selskaber (fx prospekter og års-

rapporter) og informationer om bæredygtighed. Derefter ventes ESAP udvidet til

at omfatte oplysninger, som først skal yderligere standardiseres ved kommende re-

visioner af sektorretsakter.

Virksomheder ventes at skulle indberette oplysninger til ESAP gennem eksiste-

rende rapporteringsveje og registre, herunder de nationalt udpegede registre, samlet

benævnt ”indsamlende enheder” (fx Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i Dan-

mark, herunder den udpegede mekanisme for børsoplysninger ”OAM”

virk.dk).

Børsnoterede virksomheder skal allerede indberette visse oplysninger, fx årsrappor-

ter, til disse enheder i henhold til EU-lov (herunder transparensdirektivet og for-

ordningen om markedsmisbrug) og dansk lov (bl.a. årsregnskabsloven).

Formkrav og de tekniske specifikationer, som virksomheder skal følge, når de ind-

beretter informationer til de indsamlende enheder ventes bl.a. at angå navn samt

europæisk CVR-nummer, og vil blive nærmere fastlagt i standarder udviklet af den

europæiske kapitalmarkedstilsynsmyndighed (ESMA) i samarbejde med den euro-

pæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og den europæiske forsikrings- og pensions-

tilsynsmyndighed (EIOPA). ESAP ventes placeret hos og administreret af ESMA,

der også vil skulle sikre, at de informationer, der indsendes til ESAP, overholder

kravene i lovgivningen. Virksomheder, der indberetter data, ventes dog at have an-

svaret for rigtigheden af informationerne.

Oplysningerne i ESAP ventes i udgangspunktet at være frit tilgængelige for alle

myndigheder i EU samt private brugere, herunder virksomheder. ESMA ventes dog

i særlige tilfælde kunne opkræve gebyrer fra private brugere af platformen, fx bru-

gere med behov for meget store volumen af data eller hyppige opdateringer.

Forslag til revision af direktiverne om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM) og

kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at revidere direktiverne om forval-

tere af alternative investeringsfonde (”Alternative Investment Fund Managers” –

AIFM)

og kollektive investeringsinstitutter (”Undertakings for Collective Invest-

ment in Transferable Securities” –

UCITS). Direktiverne sætter de fælles EU-ram-

mer for en række forskellige typer af investeringsfonde, hvor alternative investe-

ringsfonde i dag primært er rettet mod professionelle investorer, og UCITS er rettet

Virksomheder, hvis værdipapirer handles på de finansielle markeder, fx NASDAQ København, skal allerede

i dag indsende bl.a. årsrapporter til et centralt register.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 21 af 44

imod detailinvestorer. Det ventes, at formålet med revisionen bl.a.er at fremme

konkurrencen blandt fonde i EU, herunder på tværs af grænser øge detailinvestor-

deltagelse, samt fremme fonde som alternative finansieringskilder for virksomhe-

der. Revisionen ventes at indeholde en række justeringer af direktiverne, herunder:

•

Fonde, der yder lån:

Der ventes indført en harmonisering af de forskelligar-

tede nationale regler for fonde, der udlåner midler til selskaber (såkaldte

loan-

originating

fonde

). Der ventes bl.a. fastsat regler for procedurer, processer og

politikker for fondenes långivning. Harmoniseringen skal understøtte det vok-

sende marked for denne type fonde, der kan fungere som en alternativ finansie-

ringskilde for særligt virksomheder, hvor der kan være begrænset adgang til lån

fra bl.a. banker og investorer gennem børser o.l.

•

Depositarydelser:

Det ventes at blive muligt at udbyde såkaldte depositarydel-

ser på tværs af grænserne i EU, dvs. at en tredjepart, fx en bank, kan udføre

visse ydelser på vegne af en forvalter af en fond, underlagt AIFM-direktivet.

Ydelserne er bl.a. at overvåge betalinger til fonden, samt at sikre at aktiverne, fx

bygninger, eksisterer. I dag kræves det, at en fond og dens depositar skal være i

samme EU-land. En sådan ændring ventes at skulle fremme udbud og konkur-

rence for depositarydelser, hvor det nuværende krav kan begrænse konkurren-

cen og dermed fondenes afkast.

•

Delegationsaftaler:

Det ventes præciseret, hvornår en fond kan siges at have

delegeret eller udliciteret en funktion, fx drift af it-systemer eller varetagelse af

en del af fondens portefølje. Kommissionen ventes at foreslå, at der kræves en

øget indberetning af information til og monitorering ved ESMA om delegering

til tredjeparter, herunder til tredjeparter uden for EU, når en stor del af aktivi-

teten foregår uden for EU, således det undgås, at enheden i EU blot er en tom

skal, såkaldte postkasseenheder.

•

Bedre likviditetsstyring:

Fondsforvaltere ventes bl.a. at skulle sikres bedre

muligheder for at håndtere likviditetsforhold i deres fonde under stressede mar-

kedsvilkår, hvor der er risiko for udbredt uro på de finansielle markeder. Her-

under ventes det at blive muligt at udskyde investorernes muligheder for at ind-

løse deres midler under disse vilkår, mhp. at modvirke at en forværring af mar-

kedsvilkårene bliver selvforstærkende.

•

Samme ydelse, samme krav:

Der ventes en justering i lovrammen for forval-

tere af alternative fonde (AIFM), der udbyder samme tjenesteydelser som inve-

steringsvirksomheder, der er underlagt MIFID II, fx porteføljeforvaltning og

investeringsrådgivning. Justeringen ventes at skulle sikre, at udbydere, der yder

de samme tjenesteydelser, skal være underlagt de samme krav, uanset om de

opererer under MIFID II eller AIFM-direktivet.

Forslag til revision af forordningen for europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

Kommissionen ventes at foreslå en revision af den eksisterende EU-ramme for al-

ternative investeringsfonde,

der foretager langsigtede investeringer (”European

Findes i meget begrænset omfang i Danmark.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 22 af 44

Long Term Investment Funds” –

ELTIF). En ELTIF er en specifik type investe-

ringsfond under AIFM-direktivet, hvor der er krav til de typer af aktiver og inve-

steringer, som må være i fonden, herunder at der er tale om langsigtede investerin-

ger, fx i transportinfrastruktur, socialt boligbyggeri samt små og mellemstore virk-

somheder. Der findes i dag ELTIF-fonde i Luxembourg, Frankrig, Italien og Spa-

nien.

Revisionen ventes at have til formål at udbrede brugen af ELTIF i EU til gavn for

den europæiske økonomi og investorer. Udbredelsen ventes at skulle gøre det let-

tere for EU-virksomheder at få adgang til mere stabile og alternative kilder til lang-

sigtet finansiering (fx som alternativ til bankfinansiering), hvilket kan bidrage til den

bæredygtige omstilling, der ofte kræver en lang investeringshorisont.

Revisionen ventes at indføre en klar opdeling mellem ELTIF’er målrettet hhv. pro-

fessionelle investorer og detailinvestorer. For ELTIF’er til professionelle

investorer

ventes indført mere lempeligere krav, hvorved fondstypen gøres mere attraktiv for

disse investorer. Opdelingen ventes derudover at skulle åbne for detailinvestorers

adgang til at investere i en ELTIF, bl.a. ved at fjerne en række krav, der kan be-

grænse detailinvestorernes adgang til ELTIF. Lempelserne ventes at reducere for-

valteres omkostninger ifm. driften, især for ELTIF målrettet professionelle investo-

rer, hvor den mere fleksible lovgivningsramme reducerer omkostninger ved at til-

passe fonden til den professionelle investors behov.

Lempelserne for detailinvestorerne ventes dog modsvaret af tiltag, der skal styrke

investorbeskyttelsen.

Forslag til revision af forordning og direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MIFIR og

MIFID II)

Kommissionen ventes at foreslå en revision af lovrammen for handlen med finan-

sielle instrumenter (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” –

Mi-

FID II /MiFIR). Revisionen ventes at bestå af to centrale elementer, der skal

fremme handelsgennemsigtighed i EU, øge konkurrencedygtigheden for handels-

platforme, såsom børser, og opnå bedre tilgængelighed af handelsinformationer, fx

oplysninger om børshandler med aktier og obligationer, herunder deres handelspri-

ser. Ændringer i hhv. forordning og direktiv ventes at angå de samme temaer og er

beskrevet under ét i det følgende.

Kommissionens forslag ventes for det første at justere de eksisterende regler for

etablering af en eller flere udbydere af såkaldt konsolideret løbende handelsinfor-

mation, dvs. oplysninger om handler med værdipapirer på tværs af børser i EU,

herunder deres handelspriser og -volumen. Der findes aktuelt ingen udbydere af

denne type information på konsolideret niveau for hele EU. Den konsoliderede

handelsinformation ventes at være til særlig gavn for private investorer, mindre in-

vesteringsrådgivere og banker.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 23 af 44

Forslaget ventes at indeholde en finansieringsmodel, som skal skabe økonomisk

incitament til at blive udbyder af løbende konsoliderede handelsinformation. Hvis

ingen private aktører vil lade sig registrere som udbydere af konsolideret løbende

handelsinformation, ventes ESMA at få kompetence til at udpege én udbyder igen-

nem en udbudsrunde.

Kommissionens forslag ventes for det andet ud at skulle forbedre handelsgennem-

sigtigheden i EU ved at mindske muligheder for at fravige reglerne om at investe-

ringsselskaber skal offentligøre handler i finansielle instrumenter til markedet, dvs.

der justeres på brugen af undtagelser

(”waivers”)

og reglerne omkring den maksi-

male mængde af aktier, der kan handles under en sådan undtagelse.

For andre instrumenter end aktier, herunder obligationer (bl.a. realkreditobligatio-

ner i Danmark), ventes handelsgennemsigtigheden øget ved at fjerne den eksiste-

rende undtagelsesmulighed, der specifikt gælder for såkaldte likviditetsudbydere, fx

større banker, der løbende tilbyder deres kunder købs- og salgspriser for forskellige

finansielle instrumenter, herunder obligationer. Ændringen ventes at indebære, at

alle informationer om en stor transaktion ikke længere kan udskydes, herunder pris

og handelsstørrelse.

Ud over de to hovedelementer, ventes der også forslag til en række ændringer, der

bl.a. skal opretholde konkurrencedygtigheden og robusthed i de europæiske finan-

sielle infrastruktur og sikre konsistens med anden finansiel lovgivning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen af pakken ifm. ECO-

FIN 7. december 2021.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport

om den videre udvikling af

kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og udtrykt støtte

til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens pakke af forslag.

Europa-Parlamentet er medlovgiver på Kommissionens pakke af forslag.

5. Nærhedsprincippet

Der tages stilling til nærhedsprincippet i grund- og nærhedsnotater om forslagene,

der ventes offentliggjort 25. november 2021.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene, der ventes offentliggjort 25. november 2021, kan have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Dette vil blive vurderet nærmere i grund- og nærhedsnotater om

Kommissionens forslag.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af 16. september 2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0155_EN.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 24 af 44

ESAP ventes etableret igennem en ny forordning, og vil derfor ikke umiddelbart

kræve ændringer i dansk ret. Dog kan der være afledte effekter som fx datahåndte-

ring eller forholdet til ESMA, der skal justeres i national ret. For at identificere den

relevante information, der skal sendes til ESAP, ventes en række forordninger og

direktiver også ændret, så man præcist identificerer information, rapporter mv. og

indsætter forpligtelsen til at sende disse til ESAP i henhold iht en række krav.

MIFIR vil have direkte virkning uden behov for implementering. MiFID II er im-

plementeret i lov om kapitalmarkeder og lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter.

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD) er implementeret

i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Direktiv om

kollektive investeringsinstitutter (UCITS) er implementeret i dansk ret ved lov om

investeringsforeninger m.v., og lov om finansiel virksomhed.

ELTIF har som forordning direkte virkning og vil ikke i sig selv kræve implemen-

tering i dansk ret. Det skal dog bemærkes, at reglerne fsva. ELTIF som et bestemt

fondsprodukt hænger sammen med reglerne for forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (AIFMD), idet en ELTIF er en særlig type af denne fond. Det er muligt,

at ændringerne til ELTIF-forordningen vil kræve ændringer i de nationale regler,

der implementerer AIFMD.

Forslagenes konkrete konsekvenser for dansk lovgivning vil blive vurderet i sær-

skilte grund- og nærhedsnotater.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget om etablering af ESAP ventes at have at have statsfinansielle konsekven-

ser. Det ventes, at ESAP skal finansieres gennem EU-budgettet og ESMA. I begge

tilfælde udgør det danske bidrag ca. 2 pct.

Det ventes derudover, at der for hver af de nationale indsamlende enheder vil være

omkostninger bl.a. ift. at koble deres systemer til ESAP samt øgede driftsudgifter.

Der vil blive foretaget en nærmere skøn for omkostningerne, der ventes at skulle

afholdes af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når forslaget er fremsat.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Der vurderes ikke umiddelbart at være nævneværdige statsfinansielle konsekvenser

ved de ventede forslag til revision af hhv. forordningen og direktivet om marke-

derne for finansielle instrumenter (MiFID II og MiFIR), forordningen om europæ-

iske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) samt direktiverne om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde (AIFM) og kollektive investeringsfonde (UCITS).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 25 af 44

Forslagene ventes fremsat 25. november 2021. De statsfinansielle konsekvenser vil

blive nærmere beskrevet og vurderet i særskilte grund- og nærhedsnotater om de

enkelte forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet de ventes at kunne sikre virksomheder, herunder små og mellemstore virksom-

heder, lettere adgang til finansiering på tværs af EU. Forslagene om etablering af

ESAP samt platformen for konsolideret handelsinformation vurderes at bidrage

hertil ved at sikre investorer bedre adgang til informationer om hhv. virksomheder

i EU samt handlen med værdipapirer, hvilket kan styrke det indre marked for finan-

sielle tjenesteydelser og gennemsigtighed på de finansielle markeder.

Derudover ventes ESAP at kunne bidrage til flere private investeringer i den grønne

omstilling af økonomien, idet investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, får

lettere adgang til bæredygtighedsrelaterede oplysninger om virksomheder.

Forslagene ventes fremsat 25. november 2021. De samfundsøkonomiske konse-

kvenser vil blive nærmere beskrevet og vurderet i særskilte grund- og nærhedsnota-

ter om de enkelte forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af ESAP ventes at have erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Det ventes blandt andet, at ESMA kan pålægge gebyrer for brugeres adgang til

data i visse tilfælde. Dernæst ventes alle virksomheder, der underlægges tvungen

indberetning af virksomhedsoplysninger, at opleve byrder ift. at justere formaterne

for informationer, som skal indberettes efter maskinlæsbare formater og standarder.

Formaterne ventes at følge dem, som allerede i dag skal anvendes af børsnoterede

selskaber. Slutteligt ventes en lang række virksomheder at skulle indberette til myn-

dighederne frem for offentliggørelse på fx egne hjemmesider.

Forslaget om etablering af konsolideret handelsinformation ventes at have er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil blive etableret af private aktører, un-

derlagt registrering og dermed registreringsgebyr hos ESMA, ligesom brugen vil

være gebyrfinansieret med betaling fra professionelle brugere. Det kan samtidigt

påvirke forretningsmodellen for eksisterende udbydere af handelsdata, fx

NASDAQ, der i dag bl.a. sælger markedsdata.

Krav om fysisk etablering af enheder og deres aktiviteter ifm. delegationsaftaler vil

kunne medføre øgede udgifter ifm. driften af investeringsfonde.

Forslagene ventes fremsat 25. november 2021. De mulige erhvervsøkonomiske

konsekvenser vil derfor blive nærmere beskrevet og vurderet i særskilte grund- og

nærhedsnotater om de enkelte forslag.

8. Høring

Sagen har endnu ikke været i ekstern høring. Pakken vil blive sendt i høring i Spe-

cialudvalget for den finansielle sektor, og høringssvarene vil blive nærmere beskre-

vet i grund- og nærhedsnotater om forslagene.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 26 af 44

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene støtter generelt arbejdet med styrke kapitalmarkedsunionen, hvilket også

var afspejlet i Rådets konklusioner om arbejdet vedtaget ifm. ECOFIN 1. december

2020. Herunder udtrykte landene bl.a. støtte til arbejdet med forslagene i Kommis-

sionens pakke. Rådet påpegede vigtigheden af adgang til bæredygtig information og

udnyttelse af den teknologiske udvikling til at understøtte kapitalmarkedsunionen

samt øget inddragelse af detailinvestorer. I det forberedende arbejde for ESAP-for-

slaget, advarerede Rådet mod at lave disproportionale rapporteringsbyrder, herun-

der systemet skulle begynde med bæredygtighedsoplysninger og bygge på eksiste-

rende nationale systemer og blive udvidet over tid.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter derud-

over et stærkt fokus på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tje-

nesteydelser.

Regeringen kan tage Kommissionens meddelelse til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet med ESAP, idet portalen vil kunne bidrage til

transparens for virksomhedsoplysninger på tværs af EU, herunder ift. bæredygtig-

hedsoplysninger. ESAP er derfor et vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmar-

kedsunion og kan medvirke til at fremme flere private investeringer i den grønne

omstilling. For at opnå disse fordele og samtidigt begrænse byrder og omkostninger

for de rapporterende virksomheder og de nationale systemer, lægger regeringen

vægt på, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksisterende systemer, fx

vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, således at virksomheder ikke skal

indrapportere den samme oplysning flere gange. Regeringen arbejder derudover

for, at ESAP udbygges trinvist, hvor først oplysninger om bæredygtighed og års-

regnskaber indarbejdes i portalen. Herefter vil andre virksomhedsoplysninger lø-

bende kunne blive tilføjet til portalen i det omfang at oplysningerne efterspørges og

indholdet er tilstrækkeligt standardiseret.

Regeringen støtter generelt målrettede justeringer af direktiverne for forvaltere af

alternative investeringsfonde (AIFM) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS),

som kan styrke et velfungerende kapitalmarked i EU. Regeringen støtter justeringer,

der kan fremme konkurrence mellem fonde i EU og giver fleksibilitet til håndtering

af vanskelige markedsforhold. For at opnå disse fordele lægger regeringen vægt på

et højt niveau af investorbeskyttelse. I lyset af de ventede ændringer til reglerne for

delegation, lægger regeringen vægt på, at det er muligt for fondene at opretholde

velfungerende forretningsmodeller, bl.a. under hensyn til hensigtsmæssig risiko-

håndtering.

Regeringen støtter generelt revisionen af forordningen for europæiske langsigtede

investeringsfonde (ELTIF) for at sikre, at rammen er anvendelig og relevant for

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 27 af 44

investorer samtidig med der er tillid til produktet. Regeringen vurderer dog, at det

ikke er hensigtsmæssigt at udbrede denne type komplekse produkter blandt detail-

investorer uden samtidigt at opretholde et højt niveau af investorbeskyttelse, hvilket

der lægges stor vægt på i forhandlingerne. Høj investorbeskyttelse udgør grundlaget

for, at detailinvestorer kan have tillid til produktet og dermed efterspørger det. Re-

geringen støtter justeringer i fondsstrukturen og investeringsgrundlag og arbejder

samtidig for, at en ELTIF forsat vil være et produkt målrettet langsigtede investe-

ringer på udvalgte områder.

Regeringen støtter arbejdet med at øge gennemsigtighed for handler med finansielle

instrumenter, fx aktier og obligationer, herunder gennem mere ensartede regler for

at indgå handler (MiFID II/MiFIR). Derudover støtter regeringen, at det skal være

lettere at tilgå markedsdata om disse handler, herunder at der sikres fair prisdannelse

for salg af markedsdata samt at forudsætningerne sikres for, at der i EU kommer

udbydere af konsoliderede handelsinformation. I den forbindelse lægger regeringen

vægt på, at der kommer klarhed om regler for prissætningen af markedsdata, at

velfungerende nationale forretningsmodeller kan fortsætte, at markedsdata er af høj

kvalitet, samt at der ikke bliver for store byrder ifm. at etablere sig som udbyder af

konsolideret handelsinformation.

Der tages nærmere stilling til Kommissionens forslag, som ventes fremsat 25. no-

vember 2021, herunder pba. de økonomiske konsekvenser, i kommende særskilte

grund- og nærhedsnotater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, senest ifm. rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 1. december 2020 og en

status på arbejdet med kapitalmarkedsunionen præsenteret på ECOFIN 16. april

2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 28 af 44

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Nr.

Tiltag

Finansiering af virksomheder

Beskrivelse

Foreslået tidsplan

Øget synlighed af virksom-

heder for investorer på

tværs af grænser

Forslag til en digital fællesadgang for offentlige

virksomhedsoplysninger (”European Single Ac-

cess Point” –

ESAP), der skal give investorer ad-

gang til finansielle- og bæredygtigheds-relaterede

informationer på tværs af EU.

Styrket adgang til børsmar-

Vurdering af hvorvidt reglerne for børsnotering un-

kederne for små og mellem-

derstøtter adgangen til markedsbaseret finansie-

store virksomheder

ring for SMV’er (fx aktiekapital).

Særligt mhp. at

(SMV’er)

reducere omkostninger ved børsnotering.

Styrkelse af investerings-

Revision af forordningen om europæiske langsig-

fonde rettet mod langsig-

tede investeringsfonde

(”European Long-term

In-

tede investeringer

vestment Funds” –

ELTIF) med henblik på at øge

langsigtet finansiering til SMV’er

Tilskyndelse til langsigtede

A) Målrettet gennemgang af forsikringsdirektivet

investeringer og investerin-

(Solvens II) mhp. at tilpasse lovrammen for at un-

ger i egenkapital

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage

flere langsigtede investeringer.

B) Målrettet gennemgang af kapitalkravsforordnin-

gen (”Capital Requirements Regulation” –

CRR)

mhp. at øge bankers investeringer i egenkapital til

SMV’er gennem justerede kapitalkrav.

Henvisning af SMV’er til al-

Analyse og vurdering af, om det vil sikre øget fi-

ternative finansieringskilder

nansiering

til SMV’er, hvis banker skal henvise

SMV’er til alternative finansieringskilder, såfremt

banken har afvist deres låneforespørgsel.

Understøttelse af bankers

Omfattende revision af EU-rammerne for securiti-

udlån til virksomheder og

sering (dvs. bankernes udstedelser af værdipapi-

husholdninger (realøkono-

rer med sikkerhed i deres udlån, fx virksomheds-

mien)

udlån). Formålet er at øge brugen af securitisering

og derved sikre bankerne flere måder at finansiere

udlån til virksomheder, under hensyn til den finan-

sielle stabilitet.

Øgede opsparinger og langsigtede investeringer

Styrkelse af borgernes

finansielle forståelse

A) Egnethedsvurdering af en EU-ramme for

finansielle kompetencer til brug for

læringsmateriale eller nye nationale lovtilag, der

skal styrke borgernes finansielle forståelse.

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

Vurdering fra Kommissi-

onen ultimo 2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

A) Gennemgang ultimo

2021

B) Gennemgang primo

2021

Egnethedsvurdering fra

Kommissionen ultimo

2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Vurderinger fra Kom-

missionen hhv. A) me-

dio 2021 og B) primo

2022

B) Vurdering af et forslag, hvorved EU-landene

skal fremme foranstaltninger, der styrker

forbrugernes viden om finansielle beslutninger.

Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast

ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvesto-

A) Vurdering af gældende regler for hvilke oplys-

A) Vurderinger fra Kom-

rernes tillid til kapitalmarke-

ninger en detailinvestor skal modtage ifm. finansiel missionen primo 2022

derne

rådgivning, herunder om investorer skal informe-

res om alternative produkter fra tredjepart.

B) Forslag fra Kommis-

sionen ultimo 2021/

B) Forslag til ændring af direktivet for finansielle

primo 2022

instrumenter (”Markets in Financial Instruments Di-

rective” –

MiFID II) mhp. at reducere de admini-

C) Effektvurdering ul-

strative byrder for en gruppe af investorer.

timo 2021, forslag primo

2023 og vurdering

C) Forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som

rådgivere for detailinvestorer. Derudover en vurde-

ring af, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 29 af 44

Udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner

A) Kommissionen vil identificere hvilke typer data

A) Rapport fra Kommis-

og metoder, EU-landene kan benytte til at vurdere sionen ultimo 2021

om givne arbejdsmarkedspensioner sikrer tilstræk-

kelig økonomisk understøttelse.

Best practice-anbefa-

linger fra Kommissionen

B) Udvikling af

best practice-anbefalinger

for op-

ultimo 2021

sætning af et nationalt system, der gør det muligt

for borgere at følge værdien af deres pensionsop- C) Studie iværksættes

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark).

ultimo 2020

C) Studie af landenes praksis for automatisk op-

sparing i arbejdsmarkedspensioner. Formålet er at

udvikle

best practice-anbefalinger

for implemente-

ring af arbejdsmarkedspensioner.

Integration af de nationale kapitalmarkeder

10.

Færre byrder ved korrekt

kildebeskatning af investe-

ringer

Forslag til lovgivning, der skal harmonisere skatte-

definitioner, -processer, og -blanketter vedr. kilde-

skat på tværs af EU-landene (afkast af investerin-

ger mv.). Forslaget skal modvirke skatteunddra-

gelse og gøre lettere for investorer at opnå den

rette skattesats ved kilden.

A) Forslag til en minimumsharmonisering samt

øget konvergens fsva. insolvensbehandling af virk-

somheder, der ikke er banker.

B) Analyse af rapporteringskravene for insolvens-

behandling af lån, Mhp. et lovforslag, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insol-

vensbehandling på tværs af EU-landene.

Vurdering af om det er muligt at indføre en EU-

harmoniseret definition af begrebet

aktionær

samt

harmonisere interaktionen mellem investorer og fi-

nansielle formidlere mhp. at en investor bedre kan

udnytte sine stemmerrettigheder som aktionær.

Gennemgang af forordningen om værdipapircen-

traler (”Central Securities Depository” –

CSD) på

en række områder fsva. handelsafvikling, herun-

der adgangen til at udbyde handelsafvikling på

tværs af grænser (passporting) samt under hvilke

forhold værdipapircentraler kan autoriseres til at

udbyde bank-lignende tertiære ydelser.

Forslag der skal etablere en effektiv platform for

konsolideret handelsinformation, dvs. en rapporte-

ring af indgåede handler fra forskellige handels-

platforme (fx børser) på tværs af EU mhp. at give

øget prisgennemsigtighed.

Forslag der skal sikre i) konsistente regler for be-

skyttelse af investeringer inden for EU; ii) bedre

håndhævelse af reglerne for investeringsbeskyt-

telse; og iii) tiltag der skal understøtte flere inve-

steringer ved at samle informationer om investo-

rers rettigheder.

Gennemgang (review) af behovet for yderligere

harmonisering af EU-lovgivning fsva. tilsyn samt

behov for styrket koordination af tilsynet med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere di-

rekte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU

(ESA’erne).

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2022

11.

Mere forudsigelige udfald

ved insolvensbehandling af

investeringer på tværs af

grænser

A) Forslag fra

Kommissionen medio

2022

B) Analyse primo 2021

og muligt forslag fra

Kommissionen ultimo

2022

Vurderinger fra Kom-

missionen i hhv. ultimo

2023 og ultimo 2021

12.

Styrket engagement blandt

aktionærer

13.

Udvikling af tjenester til

handelsafvikling på tværs

af grænser

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

14.

Konsolideret handelsinfor-

mation på tværs af EU

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

15.

Styrket beskyttelse og un-

derstøttelse af investerin-

ger i EU

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

16.

Fælles tilsyn af finansielle

virksomheder

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Kilde: Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, 24. september 2020:

“A

Capital Markets Union for

People and Businesses

–

New Action Plan”

(KOM(2020) 590).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 30 af 44

Dagsordenspunkt 6:

Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

1. Resume

Kommissionen fremsatte 20. juli 2021 forslag om nye EU-tiltag til styrkelse af bekæmpelsen af

hvidvask og terrorfinansiering. Pakken består af et forslag til etablering af en fælles EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af hvidvaskdirektivet, forslag til ny hvidvaskforordning,

samt forslag til ændring af en forordning om pengeoverførsler, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Forslagene følger op på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj 2020 samt ECOFIN-kon-

klusioner fra december 2019 og november 2020.

Siden forslagenes fremsættelse har man startet drøftelser på teknisk niveau i Rådet. På ECOFIN

7. december 2021 ventes formandskabet at fremlægge en fremskridtsrapport, som gør status for de

hidtidige drøftelser. Drøftelserne om forslagene ventes at fortsætte under det franske formandskab

i 1. halvår 2022. Forslagene behandles i EU’s lovgivningsprocedure, hvor Rådet og Europa-

Parlamentet sammen træffer beslutning.

Regeringen støtter Kommissionens hvidvaskpakke, som kan bidrage betydeligt til en styrket ind-

sats på området. Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er

afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. Regeringen støtter generelt

Kommissionens forslag om etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af mere

harmoniserede EU-hvidvaskregler.

For uddybning af forslagene i hvidvaskpakken henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021. Det gælder dels et notat om forslag til etablering

af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed, og dels et notat om forslagene til ændring af hvidvaskdirek-

tivet, ny hvidvaskforordning og ændring af pengeoverførselsforordningen.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 20. juli 2021 en hvidvaskpakke med en række lov-

forslag til

at styrke EU’s regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af ter-

rorisme

(”Anti-Money Laundering and Countering Financing of Terrorism” –

AML/CFT,

herefter ’hvidvask’).

Hvidvaskpakken bygger videre på arbejdet de se-

nere år med generelt at styrke EU’s indsats mod hvidvask.

Det bemærkes, at hvid-

vasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for EU-landene.

De nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme skal ses i

lyset af en række hvidvaskssager de senere år, der involverede kreditinstitutter i EU-

landene. Kommissionen offentliggjorde i juli 2019 en analyse af en række af disse

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and countering the fi-

nancing of terrorism legislative package | European Commission (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 31 af 44

sager

(såkaldt ”post-mortem” analyse

). Ifølge Kommissionen skønner Europol, at

omkring 1 pct. af EU’s årlige økonomiske aktivitet (BNP) er involveret i mistænke-

lige finansielle aktiviteter.

Forud for hvidvaskpakken offentliggjorde Kommissionen 7. maj 2020 en hand-

lingsplan for nye EU-tiltag til at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask

og finansiering af terrorisme,

jf. bilag 1.

Derefter vedtog EU-landene på ECOFIN

5. november 2020 rådskonklusioner om EU´s strategiske prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet

. EU-landene anmodede bl.a. Kommissionen om at prioritere

og fremsætte forslag til at harmonisere EU-reglerne

på hvidvaskområdet (”EU

single rule book”), at etablere en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

og at styrke samar-

bejde og informationsudveksling mellem nationale finansielle efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” – FIU’er).

Retsgrundlaget for forslagene i hvidvaskpakken er artikel 114 i Traktat om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmel-

ser vedrørende det indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rå-

det træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at formålet med hvidvaskpakken overordnet set er at adres-

sere tre problemstillinger:

1) Mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herunder som

følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne;

2) Uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig koordination

mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseoverskridende sager;

3) Utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem nationale

finansielle efterretningsenheder

(FIU’er) og mellem FIU’erne og de natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder, bl.a. som følge af en manglende central

FIU-koordinationsmyndighed på EU-niveau.

Hvidvaskpakken indeholder følgende forslag:

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alle-

ged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Link til handlingsplan, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publications/200507-anti-money-laundering-

terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, november

2020:

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-

12608-2020-INIT/en/pdf

Den danske FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretariatet, der hører under

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og som blev oprettet i 1993. FIU’er

modtager og analyserer underretninger vedrørende mistænkelige finansielle transaktioner fra forpligtede enhe-

der. I det nuværende hvidvaskdirektiv er der også krav om, at FIU’er skal samarbejde og udveksle information

på tværs af landegrænser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 32 af 44

•

Forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv (”Anti-Money

Launde-

ring Directive” –

AMLD):

Forslaget skal opdatere regler og sikre sam-

menhæng med Kommissionens andre forslag i hvidvaskpakken, herunder

en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og en ny hvidvaskforordning.

Forslaget til et ændret direktiv indeholder væsentlige nye krav vedr. overna-

tionale (supranationale) og nationale risikovurderinger, indberetning af data

til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden, egnetheds- og hæderlighedskrav til le-

delsesmedlemmer og reelle ejere, tilpasninger af krav til registre over reelle

ejere, bankkonti og ejendomme, tilpasninger af krav til nationale finansielle

efterretningsenheder (FIU’er), nationalt hvidvasktilsyn,

samt krav vedr.

hvidvaskmyndigheders samarbejde.

Forslag til hvidvaskforordning

(”Anti-Money

Laundering Regula-

tion” –

AMLR):

Med forslaget overføres dele af hvidvaskdirektivet til en

hvidvaskforordning, som vil være direkte gældende i EU-landene. Det skal

sikre høje og mere harmoniserede standarder for hvidvaskbekæmpelse på

tværs af EU. Hvidvaskdirektivet (AMLD) og hvidvaskforordningen

(AMLR) skal tilsammen

udgøre et fælles regelsæt (”EU single rule book”).

Forslaget indeholder bl.a. en udvidelse af listen over forpligtede enheder

(dvs. de virksomheder, fx kreditinstitutter, som skal efterleve hvidvaskreg-

lerne), øget detaljeringsgrad i kravene til de forpligtede enheders hvidvask-

politikker, forretningsgange og kontroller, yderligere krav til kundekend-

skab, yderligere krav til gennemsigtighed i reelle ejere af virksomheder,

fonde mv., yderligere krav til underretning af mistænkelige transaktioner,

loft for modtagelse og betaling af kontanter på EUR 10.000 og politikker

vedr. tredjelande, dvs. lande uden for EU.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Mo-

ney Laundering Authority”

–

AMLA):

Forslaget indebærer etablering af

en EU-hvidvasktilsynsmyndighed for alle EU-lande, som skal fungere på

basis af det fælles og harmoniserede regelsæt samt i samarbejde med natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder,

jf. bilag 2 og 3.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a. føre direkte tilsyn med udvalgte

af EU’s største

og grænseoverskridende kreditinstitutter og andre finansielle

institutter, hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Udvælgelsen af kre-

ditinstitutter og andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn sker på

grundlag af fastlagte rammebetingelser,

jf. bilag 4.

Myndigheden skal derud-

over føre tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og derigen-

nem indirekte tilsyn med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til

direkte tilsyn. Yderligere etableres med myndigheden en mekanisme for at

styrke samarbejde og informationsudveksling mellem nationale

FIU’er.

En-

delig skal myndigheden have en række beføjelser vedr. udarbejdelse af tek-

niske standarder og retningslinjer samt anbefalinger til, hvordan de natio-

nale hvidvasktilsynsmyndigheder fører hvidvasktilsyn.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 33 af 44

•

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Forslaget indebærer, at

den information, som skal opgives ifm. pengeoverførsler, udbredes til også

at dække kryptoaktiver foretaget af kryptoaktivtjenester.

Forslaget imple-

menterer en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF).

Forhandlinger i Rådet om hvidvaskpakken

–

fremskridtsrapport

Forslagene i hvidvaskpakken er indtil videre blevet drøftet på ekstraordinært ECO-

FIN 26. juli 2021, hvor Kommissionen præsenterede forslagene, samt på teknisk

niveau i Rådet på møder i juli, september, oktober og november 2021.

På ECOFIN 7. december 2021 ventes formandskabet at fremlægge en fremskridts-

rapport, som gør status for de hidtidige drøftelser i rådsarbejdsgruppen. Følgende

kan fremhæves (et prioriteret og overordnet uddrag):

•

Forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og forslag til ny hvid-

vaskforordning:

Landene støtter generelt mere harmoniserede og styrkede

EU-regler på hvidvaskområdet, hvor der findes en balance, så landene hver

især fortsat har mulighed for at opretholde mere stringente nationale hvid-

vaskregler.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed:

Landene støt-

ter generelt etablering af et integreret hvidvasktilsyn bestående af en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed og nationale hvidvaskmyndigheder.

Nogle lande har understreget behovet for en klar arbejdsdeling mellem EU-

hvidvasktilsynsmyndigheden og nationale hvidvaskmyndigheder i tilsynssi-

tuationer og i det lys ønsket præciseringer af Kommissionens forslag.

Landene støtter generelt klare kompetencer til EU-hvidvasktilsynsmyndig-

heden med ubegrænset informationsudveksling med nationale hvidvask-

myndigheder og hvilende på et sikkert juridisk grundlag.

Landene støtter generelt, at EU-hvidvasktilsynsmyndighedens direkte tilsyn

fokuseres på

finansielle

forpligtede enheder. Nogle lande har ønsket at udvide

antallet af enheder under direkte tilsyn til også at omfatte udbydere af kryp-

toaktivtjenester og

ikke-finansielle

forpligtede enheder.

De fleste lande støtter, at udvælgelsen til direkte tilsyn skal være baseret på

forpligtede enheders kompleksitet og grænseoverskridende hvidvaskrisiko.

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Formandskabet sigter på

rådsenighed om forslaget inden udgangen af december 2021. Der er gene-

relt støtte fra landene til denne tilgang.

•

Der er endnu ikke fremlagt kompromisforslag og drøftelserne om forslagene ventes

at fortsætte under det franske formandskab i 1. halvår 2022 (dog med undtagelse af

Regler på området for information ifm. pengeoverførsler er i dag fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvid-

vask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-

lande medlemmer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 34 af 44

forslaget om ændring af pengeoverførselsforordningen, hvor der er fremlagt et

kompromisforslag og sigtes på enighed i løbet af december 2021)

Forslagene i hvidvaskpakken

behandles i EU’s lovgivningsprocedure, hvor Rådet

og Europa-Parlamentet sammen træffer beslutning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets fremskridtsrap-

port om forslagene til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslagene i hvidvask-

pakken. Europa-Parlamentet ventes generelt at støtte forslagene. Europa-Parla-

mentet vedtog den 10. juli 2020 en beslutning om en samlet EU-politik for fore-

byggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslagene ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene alene gennem det nuværende hvidvaskdirektiv, som fast-

lægger minimumsstandarder, da kriminelle grundet hvidvask og terrorfinansierings

grænseoverskridende natur kan udnytte forskellene i EU-landenes implementering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask og terrorfinansiering er græn-

seoverskridende kriminalitet, og at der kan være en risiko for, at de kriminelle vælger

at udøve de kriminelle aktiviteter i de EU-lande, hvor reglerne er mest lempelige.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret på hvidvaskområdet udgøres af lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Dertil kom-

mer en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af hvidvaskloven. Pligten

til at indhente, opbevare og registrere reelle ejere er fastlagt i selskabsloven, lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde mv.

Forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er en forordning, som vil være direkte

gældende. Forordningen og direktivet går på nogle områder videre end hvidvasklo-

ven, og der vil derfor være behov for ændringer af nogle bestemmelser. Forordnin-

gen vil være direkte gældende i Danmark. Direktivet skal gennemføres i dansk ret.

Ligeledes er der områder, hvor hvidvaskloven går videre end forslaget til hvidvask-

forordning. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde

danske regler på området, idet det dog skal analyseres nærmere i forhold til enkelte

tiltag (fx det danske forbud mod 500-eurosedlen).

Link til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020:

Vedtagne tekster - En samlet EU-politik for fore-

byggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

–

Kommissionens handlingsplan og den seneste

udvikling - Fredag den 10. juli 2020 (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 35 af 44

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har statsfinansielle konsekvenser, som aktuelt analyseres nærmere.

EU-hvidvasktilsynsmyndighedens samlede årlige udgifter ventes af Kommissionen

at udgøre ca. DKK 340 mio., når myndigheden er fuldt operationel i 2026. Udgif-

terne finansieres dels af gebyrer opkrævet fra de udvalgte og visse ikke-udvalgte

forpligtede enheder (ca. ¾), dels af EU-budgettet (ca. ¼). I perioden 2023-27 ventes

de samlede udgifter vedrørende myndigheden til afholdelse af EU-budgettet at ud-

gøre ca. DKK 570 mio.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget

har dermed statsfinansielle konsekvenser for Danmark gennem EU’s budget.

Nye krav og processer ift. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder kan indebære

et behov for yderligere ressourcer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, fx

Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spilmyndigheden. Det gælder både ressourcer

i forbindelse med deltagelse i EU-hvidvasktilsynsmyndighedens direkte tilsyn med

udvalgte forpligtede enheder og som følge af myndighedens tilsyn med de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheders arbejde. Det gælder også ressourcer til nye og udvi-

dede forpligtelser for de nationale tilsynsmyndigheder, herunder i forbindelse med

indsamling af statistik og øgede ressourcer til samarbejde på tværs af myndigheder.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under

tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinansielle konsekvenser. Advokatrådet finansie-

res af årlige bidrag fra advokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinan-

sielle konsekvenser. Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden finansieres på bag-

grund af en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressourcebe-

hov kan have statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes også, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for

eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og

styrke tilliden til og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede regler på hvidvaskom-

rådet ventes på den baggrund generelt at kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 36 af 44

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed kan medføre administra-

tive konsekvenser for danske forpligtede enheder. De administrative konsekvenser

består i, at de forpligtede enheder vil opleve et intensiveret tilsyn som følge af etable-

ringen af myndigheden. Da den endelige udformning af myndigheden endnu ikke er

kendt, vides det heller ikke, i hvor høj grad danske hvidvasktilsynsmyndigheders eksi-

sterende tilsyn kan bidrage til opfyldelsen af den nye myndigheds forpligtelser samt

levere data, som allerede indberettes, hertil.

For potentielle danske forpligtede enheder, der udvælges til EU-hvidvasktilsynsmyn-

dighedens direkte tilsyn, og visse ikke-udvalgte forpligtede enheder, vil der være lø-

bende økonomiske konsekvenser i form af gebyrer til myndigheden. Niveauet afhæn-

ger af udformningen af metoden for udregningen af gebyrer og metoden til udpegning

af finansielle virksomheder under direkte tilsyn.

De øvrige forslag i hvidvaskpakken vil kunne medføre både økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Det gælder fx øgede krav til interne poli-

tikker, forretningsgange og kontroller for forpligtede enheder.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger d. 16. august 2021.

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvask-

pakken oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en ny

EU-hvidvasktilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

Nogle lande lægger særlig vægt på et tæt samarbejde og klar arbejdsdeling mellem

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Nogle

lande lægger særlig vægt på, hvordan myndigheden nærmere organiseres og det nær-

mere governance-setup. EU-landene støtter generelt en risikobaseret tilgang til at

udvælge finansielle forpligtede enheder til direkte tilsyn, hvor nogle lande gør op-

mærksom på, at hvidvaskrisici ikke alene handler om størrelsen af et institut, idet

hvidvaskrisici også kan være betydelige for mindre institutter.

Landene støtter generelt mere harmoniserede regler gennem en hvidvaskforord-

ning. Nogle lande betoner særligt vigtigheden af brug af teknologi og digitale værk-

tøjer til at styrke bekæmpelsen af hvidvask. Nogle lande finder det særligt vigtigt, at

kryptoaktiver inkluderes i regelsættet. Nogle lande støtter forslaget om et loft for

kontantbetalinger på EUR 10.000, mens andre lande ønsker en højere, lavere eller

slet ingen tærskel.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 37 af 44

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er

afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. En styrket

indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i lyset af den ofte grænse-

overskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering, herunder oprettelsen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Initi-

ativerne ligger i forlængelse af de seneste års danske initiativer til hvidvaskbekæm-

pelse.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en klar ansvarsfor-

deling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres bedst mulig brug af deres

kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter, at forslagene omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området vedrører alle EU-lande og det indre marked og

er nødvendig for at opnå en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for at bekæmpe den underliggende (ofte

alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfinansiering udgør desuden en trussel

mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten i det finansielle system på tværs af

hele EU.

Regeringen støtter etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. En sådan EU-hvidvasktilsynsmyndighed

kan skabe betydelig merværdi i forhold til det eksisterende samarbejde og allerede

vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og ko-

ordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

Kommissionens forslag til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er generelt godt og ba-

lanceret.

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn bliver stærkt og effektivt, herunder indebærer

et stærkt samarbejde med nationale myndigheder, hvor en række finansielle forplig-

tede enheder på tværs af det indre marked kan komme under myndighedens direkte

tilsyn, afstemt med de ressourcer, som myndigheden har til rådighed. Udvælgelsen

af forpligtede enheder til myndighedens direkte tilsyn skal baseres på en vurdering

af, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er størst (risikobaseret tilgang),

samt gennemsigtige kriterier, så der skabes gennemsigtighed for myndigheder, for-

pligtede enheder mv. Kommissionens forslag til rammebetingelser for udvælgelsen

af forpligtede enheder til direkte tilsyn støttes generelt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 38 af 44

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn organiseres på en måde, så det er i stand til at

træffe beslutninger, som er hurtige og effektive i indsatsen mod hvidvask og terror-

finansiering. En organisering af det fælles tilsyn med et almindeligt råd, som træffer

generelle beslutninger, og hvor alle EU-landes nationale myndigheder er repræsen-

teret, og en bestyrelse, som træffer individuelle afgørelser, og hvor myndighedens

formand og faste medlemmer er repræsenteret, støttes generelt. Det er samtidig

vigtigt, at myndighedens direkte og indirekte tilsyn og samarbejde med de nationale

tilsynsmyndigheder og FIU’er organiseres på en måde, der

sikrer inddragelse af de

nationale myndigheders viden og erfaring, herunder i individuelle afgørelser, hvilket

vil styrke hvidvaskbekæmpelsen givet disse myndigheders kendskab til lokale for-

hold. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til organisering af myn-

digheden.

Regeringen støtter en mere ensartet og detaljeret regulering på hvidvaskområdet

ved at omdanne dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet det generelt ikke

må medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområdet. Regeringen finder det

generelt vigtigt, at der skabes størst mulig klarhed om reglerne i de primære retsak-

ter. Kommissionens forslag imødekommer en mere harmoniseret regulering, bl.a.

ved at omdanne dele af det eksisterende hvidvaskdirektiv til en forordning, og støt-

tes generelt. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde

de ambitiøse danske regler på området, som går videre end det eksisterende direktiv,

idet det dog skal analyseres nærmere i forhold til enkelte tiltag (fx det danske forbud

mod 500-eurosedlen).

Regeringen vil arbejde for, at forslagene understøtter de finansielle virksomheders

og andre forpligtede enheders mulighed for i højere grad at anvende teknologi. En

effektiv og bred anvendelse af teknologi som led i overholdelsen af hvidvaskfor-

pligtigelserne kan indebære, at relevant viden og data deles mellem forpligtede en-

heder, men også mellem myndigheder og forpligtede enheder, hvilket bl.a. kan bi-

drage til at forbedre de forpligtede enheders risikoklassificeringer af kundeforhold.

Kommissionens forslag vurderes at kunne styrkes på dette område.

Regeringen vil desuden arbejde for, at reglerne generelt skal være proportionale og

udformes på en måde, som tager hensyn til forpligtede enheder og kunders størrelse

og risiko for hvidvask og potentielle byrder forbundet med at efterleve reglerne; det

gælder f.eks. frivillige foreninger. Ligeledes skal reglerne udformes, så de begrænser

administrative byrder målt op mod formålet med reglerne. Kommissionens forslag

vurderes at kunne styrkes med proportionalitetsbetragtninger.

Regeringen støtter indførelse af EU-loft for modtagelse og betaling af kontanter.

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at det bliver lavere end Kommissionens

forslag på ca. 74.600 DKK (EUR 10.000) og i videst muligt omfang tilnærmer sig

de nuværende danske regler indeholdende et loft på 20.000 DKK. Regeringen støt-

ter Kommissionens forslag om, at EU-landene får mulighed for nationalt at indføre

en lavere tærskel end det i forordningen fastsatte.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 39 af 44

For regeringens uddybede holdning til forslagene i hvidvaskpakken henvises til

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og nærhedsnotat

om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Kommissionens kommende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er fore-

lagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt skriftligt

forelagt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

Grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvaskpakken er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 15. oktober 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 40 af 44

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 1

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr.

implementering af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv

implementering af

eksisterende EU-lovgivning på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for

reelle ejere af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask

som led i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

- Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning

(og udgøre reglerne sammen med et

revideret direktiv)

- Opstille nye områder der skal reguleres

på EU-niveau

- Identificere områder med behov for

ændring i lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk

håndtering af samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center

for kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private

partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

2. kvartal 2020 (EFECC)

om strafferetlige sanktioner og

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

informationsudveksling

lovgivning og implementering af strafferetlige Juli 2021 (lovforslag)

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende

informationsudveksling mellem kompetente

myndigheder

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr.

hvidvask

Delegerede retsakter

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-

regler (”EU single rule book”)

på hvidvaskområdet

Juli 2021

3. Etablere en fælles EU-

tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

4. Etablere en støtte- og

samarbejdsmekanisme for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Juli 2021

Juli 2021 (lovforslag)

Overførslen er gennemført.

6. Styrke den internationale

dimension af EU’s rammer for

hvidvaskbekæmpelse

Metode vedr. tredjelande er trådt

i kraft i maj 2020

Tilhørende delegerede retsakter

er vedtaget

Kilde: Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 41 af 44

Bilag 2: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens opgaver

Kilde: Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 42 af 44

Bilag 3: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens organisering

Kilde: Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 43 af 44

Bilag 4: Udvælgelsen af virksomheder til direkte tilsyn

Udvælgelsen af kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn

sker på grundlag af fastlagte rammebetingelser. Disse rammer indebærer, at myn-

digheden hvert tredje år foretager en vurdering af de forpligtede enheder ud fra

følgende krav:

a) Kreditinstitutter som er etableret i mindst syv EU-lande, herunder via filialer

eller datterselskaber,

b) Andre finansielle virksomheder, fx udbydere af betalingstjenester, pensions- og

forsikringsselskaber, investeringsselskaber og valutavekslingsvirksomheder,

som er etableret eller opererer via datterselskaber eller filialer i mindst to EU-

lande og samtidig opererer i mindst ti EU-lande i alt, herunder via filialer, dat-

terselskaber, via agenter eller ved direkte levering af tjenesteydelser.

Finansielle virksomheder, der opfylder et af ovenstående krav, skal herefter risiko-

klassificeres ud fra virksomhedens iboende risici, som enten lav, mellem, mellemhøj

eller høj risiko for hvert EU-land, de opererer i. Iboende risici er risici, der naturligt

følger af virksomhedens forretningsmodel, og den vurderes bl.a. på baggrund af

virksomhedens produkttyper, kundetyper og markeder/geografiske områder. Myn-

digheden skal udarbejde en metode til klassificeringen af den iboende risiko.

På baggrund af omfanget og geografisk placering af kreditinstitutterne og andre

finansielle virksomheders aktiviteter og ud fra risikoklassificeringen udvælger myn-

digheden forpligtede enheder til direkte tilsyn ud fra følgende kriterier:

Kreditinstitut:

Ethvert kreditinstitut, der er risikoklassificeret som havende en høj

iboende risikoprofil i mindst fire EU-lande (af de mindst syv lande, hvor den er

etableret), og som har været under tilsyn eller anden offentlig efterforskning for

væsentlige overtrædelser af den europæiske hvidvasklovgivning i mindst ét af disse

EU-lande inden for de seneste tre år, betragtes som en udvalgt forpligtet enhed.

Andre finansielle virksomheder:

Enhver finansiel virksomhed, der opfylder begge de to

følgende kriterier, betragtes som en udvalgt forpligtet enhed hvis: Virksomheden er

risikoklassificeret som havende en høj iboende risiko i mindst ét EU-land, hvor den

er etableret, eller hvor det opererer via datterselskaber eller filialer (af de mindst ti

EU-lande, hvor den er etableret/opererer i). Derudover er den risikoklassificeret

som havende en høj iboende risiko i mindst fem andre EU-lande, hvor den opererer

via direkte levering af tjenesteydelser eller via et netværk af agenter (af de mindst ti

EU-lande, hvor den er etableret/opererer).

Derudover kan myndigheden i særlige tilfælde anmode Kommissionen om at træffe

afgørelse om at udvælge andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn, uanset

ovennævnte kriterier ikke er opfyldt. Det vil kræve, at myndigheden vurderer, at der

er en risiko for, at den pågældende forpligtede enhed systematisk er ude af stand til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 44 af 44

at efterleve krav, og hvor det nationale hvidvasktilsyn ikke er i stand til at træffe

hurtige og effektive imødegående tiltag.

Idet forslaget endnu ikke er vedtaget, og idet det udestår, at myndigheden udarbej-

der en metode til klassificeringen af den iboende risiko, vides det endnu ikke ende-

ligt, hvilke kreditinstitutter og andre finansielle forpligtede enheder, herunder dan-

ske finansielle virksomheder, der vil blive underlagt myndighedens direkte tilsyn.