ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 75
Offentligt

TURISMEPOLITISK REDEGØRELSE

2021

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning ....................................................................................................... 3

2. Status i dansk turisme i lyset af COVID-19 ........................................................... 4

2.1 Udvikling i dansk turisme ........................................................................................ 4

2.2 Initiativer målrettet turismeerhvervet i lyset af COVID-19 ....................................... 7

3. Turismens økonomiske betydning og konkurrenceevne .................................... 9

3.1 Turismens økonomiske betydning i Danmark ......................................................... 9

4. Trends, muligheder og udfordringer for dansk turisme .................................... 12

4.1 Bæredygtig turismeudvikling i Danmark ................................................................ 12

4.2 Kapacitet, planlægning og investeringer ............................................................... 13

4.3 Digitalisering og innovation ................................................................................... 14

4.4 Balance med samfundet ....................................................................................... 14

4.5 Konkurrenceevne .................................................................................................. 14

4.6 Arbejdskraft ........................................................................................................... 15

4.7 Konsolidering af den offentlige turismefremmeindsats .......................................... 15

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

1. SAMMENFATNING

Turismen er et internationalt væksterhverv med stor betydning for vækst og beskæftigelse

i mange dele af Danmark. Før COVID-19 var dansk turisme i kraftig vækst, og i 2019 satte

antallet af turistovernatninger rekord for 6. år i træk med 56,1 mio. overnatninger. Samme

år skabte turisternes forbrug en omsætning på ca. 139,1 mia. kr. og finansierede 171.400

fuldtidsarbejdspladser.

Udbruddet af COVID-19 i starten af 2020 betød dog en brat afslutning på fremgangen i

dansk turisme, og det er fortsat usikkert, hvordan pandemien vil påvirke turismeerhvervet

de kommende år. Selvom flere danske turister rejste rundt i landet, opvejede det langt fra

tabet af udenlandske turistovernatninger og -omsætning. Samlet set faldt antallet af

turistovernatningerne i Danmark med 20,5 pct. fra 2019 til 2020, og et estimat for

omsætningen peger på et tab på 40,6 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 29 pct. i forhold

til 2019.

Særligt storby- og erhvervsturismen oplevede store fald i antallet af overnatninger og

omsætning i 2020 og 2021, hvorimod kyst- og naturturismen er kommet bedre gennem

krisen, blandt andet takket være en god højsæson med flere danske besøgende.

Selvom dansk turisme igen er inde i en positiv udvikling, er den internationale konkurrence

om turisterne hård. Det peger på et fortsat behov for at udvikle turismeproduktet, herunder

at skabe stærke og attraktive destinationer og sikre en stærk international markedsføring.

Som led i håndteringen af COVID-19 har regeringen sammen med Folketingets partier og

arbejdsmarkedets parter etableret en række hjælpepakker, hvorunder der er udbetalt over

16 mia. kr. til turismeerhvervet. Endvidere har der været iværksat en lang række

stimulitiltag målrettet blandt andet turismeerhvervet.

Efter genåbningen er der kommet godt gang i turismen i store dele af Danmark. Især

hovedstadsområdet er dog fortsat ramt af langt færre internationale turister. Derfor er der

igangsat arbejde med en plan for genopretning og udvikling af hovedstadens turisme i

2022-2023. Planen udarbejdes i samarbejde med hovedstadens turismeaktører.

Herudover har regeringen igangsat arbejdet med en ny national strategi for bæredygtig

vækst i dansk turisme, som er godt i gang i regi af det Det Nationale Turismeforum.

Turismens økonomiske betydning opgøres i et turismesatellitregnskab, der følger turisternes forbrug i Danmark og kobler

forbruget til nationalregnskabet. Metoden følger internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. Således opgøres

omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden, dvs. køberne af produktet. Kilde: VisitDenmark.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

2. STATUS I DANSK TURISME I LYSET

AF COVID-19

I det følgende kapitel beskrives udviklingen i dansk turisme i perioden fra 2019 til og med

de senest tilgængelige data. Det bemærkes, at seneste fulde dataår er 2020, og at der

fortsat ikke foreligger endelige data for 2021. Derudover sammenholdes den danske

markedsandel af 2020’s internationale

turismeovernatninger med konkurrenterne i

Nordeuropa.

2.1

UDVIKLING I DANSK TURISME

Turisme har stor betydning for vækst og beskæftigelse i mange dele af Danmark. Før

COVID-19 var dansk turisme i kraftig vækst, og i 2019 satte antallet af turistovernatninger

rekord for 6. år i træk med 56,1 mio. overnatninger. Samme år skabte turisternes forbrug

en omsætning på ca. 139,1 mia. kr. i 2019 og 171.400 fuldtidsarbejdspladser.

COVID-19-pandemien har i 2020 og 2021 imidlertid haft meget betydelige konsekvenser

for turismen både i Danmark og globalt. I Danmark faldt antallet af overnatninger således

med 11,5 mio. til 44,6 mio., svarende til et tab på 20,5 pct. i forhold til 2019. Først i 2023

forventes Danmark at nå niveauet for antallet af overnatninger i rekordåret 2019.

Udviklingen i overnatninger fordelt på forretningsområder

Figur 1 viser udviklingen i registrerede overnatninger på månedsbasis fra 2019-2021

fordelt på forretningsområder. Fra 2019 til 2020 faldt antallet af overnatninger inden for

alle tre forretningsområder. Tabet var mindst for kyst- og naturturisme, hvor antallet af

overnatninger faldt med 7 pct., mens både storbyturisme og erhvervs- og mødeturisme

tabte 54 pct. af overnatningerne i forhold til året før. Det skyldes blandt andet, at flere

danske turister valgte kyst- og naturferier, mens der var færre storbyturister og

erhvervsbesøgende grundet rejserestriktioner mv.

Målt på overnatninger er kyst- og naturturismen således fortsat det største

forretningsområde i dansk turisme. I 2020 blev i alt 83 pct., svarende til 37 mio. af alle

registrerede overnatninger, foretaget af turister på kyst- og naturferier. Dernæst fulgte

storbyturister med 4,1 mio. overnatninger og erhvervs- og mødeturister med 3,5 mio.,

svarende til henholdsvis 9 pct. og 8 pct. af alle registrerede overnatninger.

I en turismekontekst ser 2021 bedre ud end 2020, og særligt udviklingen i de seneste

måneder tegner et billede af en gradvis genopretning af turismen. I juli 2021 var der stort

set lige så mange overnatninger som i rekordåret 2019 (98 pct.), mens antallet af

overnatninger i både august og september måned var højere end i 2019 (111 pct. i august

og 121 pct. i september). Særligt de danske overnatninger driver udviklingen, men også

udenlandske overnatninger er steget kraftigt fra juli til august 2021. Antallet af

overnatninger indikerer således, at turisterne er på vej tilbage, idet det dog er vigtigt at

være opmærksom på, at tilstanden i dansk turisme også skal ses i sammenhæng med

ændringer i prisniveau mv., og at der er forskel på, hvor hurtigt genopretningen sker i hver

af de tre forretningsområder.

Kilde: Tourism Economics, foreløbig prognose.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Figur 1 Overnatninger fordelt på forretningsområder, 2019-2021

Kilde:

VisitDenmark.

Udviklingen i henholdsvis danske og udenlandske overnatninger

Gennem en årrække har væksten i dansk turisme især været drevet af vækst i de

udenlandske overnatninger. I 2014 var der en lille overvægt af danske overnatninger, men

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

i 2015 overgik antallet af udenlandske overnatninger antallet af danske og har haft højere

vækstrater frem til 2019, jf. figur 2.

Denne udvikling blev brudt i 2020, hvor antallet af udenlandske overnatninger faldt fra 28,9

mio. i 2019 til 16,1 mio. i 2020. Omvendt gik det med de danske overnatninger, der slog

rekord i 2020 med 28,5 mio. sammenlignet med 27,2 mio. i 2019, fordi ekstraordinært

mange danskere holdt ferie i Danmark. Det er forventningen, at udviklingen gradvist vil

normaliseres i takt med epidemiudviklingen og den gradvise udfasning af rejserestriktioner

mv. globalt, og blandt andet hotel- og feriehusbookinger for resten af 2021 peger på en

gradvis normalisering. Antallet af udenlandske overnatninger forventes dog først at

overstige 2019-niveauet i 2024.

Figur 2 Danske og udenlandske overnatninger, 2015-2020

44,7

42,1

43,1

44,6

44,4

44,5

46,7

49,0

51,3

52,3

53,8

56,1

44,6

26,7

27,6

28,9

16,1

Udlandet

21,2

20,0

20,9

21,9

21,8

23,2

24,7

26,0

Danmark

23,5

22,2

22,7

22,5

22,7

23,5

24,3

25,2

25,6

26,3

27,2

28,5

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: VisitDenmark.

Udenlandske overnatninger i forhold til det nordeuropæiske konkurrencefelt

Tilbagegangen i turismen under COVID-19 er et globalt fænomen, men i international og

europæisk sammenhæng er Danmark blandt de lande, der har klaret sig bedst igennem

pandemien målt på antallet af overnatninger. Det skyldes blandt andet, at særligt turister

fra Tyskland fortsat har besøgt Danmark i betydeligt omfang, særligt i sommermånederne.

For eksempel havde Danmark i 2020 en tilbagegang i udenlandske overnatninger på -

44,3 pct. sammenlignet med et fald på -69,8 pct. i det nordeuropæiske konkurrentfelt, jf.

figur 3.

Tourism Economics’ prognose for turistankomster, august 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Figur 3 Udenlandske turistovernatninger i det nordeuropæiske konkurrentfelt,

Indeks 2019=100

120

110

100

Danmark 56

Nederlandene 41

Tyskland 36

Finland 32

Norge 31

Sverige 30

NE8 i alt 30

Storbritannien 26

Irland 22

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Tourism Economics (Nederlandene, Storbritannien og Irland), nationale statistikbanker (Danmark, Norge, Sverige,

Finland og Tyskland).

2.2 INITIATIVER MÅLRETTET

LYSET AF COVID-19

TURISMEERHVERVET

Som led i håndteringen af COVID-19 har regeringen sammen med Folketingets partier og

arbejdsmarkedets parter igangsat en række hjælpepakker, kompensationsordninger og

stimulitiltag målrettet turismeerhvervet og andre hårdt ramte erhverv. Følgende initiativer

kan fremhæves.

Kompensationsordninger

Siden 2020 er der i alt udbetalt 48,4 mia. kr. i kompensationsordninger til danske

virksomheder og arrangører. Heraf er 16,3 mia. kr. udbetalt til turismeerhverv (ekskl.

transport). Der er udbetalt 5,6 mia. kr. under lønkompensationsordningen, 7,7 mia. kr.

under ordningen for faste omkostninger og 2,9 mia. kr. under ordningen for selvstændige

til turismeerhvervene. Størst udbetaling er sket til restauranter (7,5 mia. kr.),

forlystelsesparker mv. (2,2 mia. kr.) og hoteller (2,0 mia. kr.).

Sommerpakke, juni 2020

Med Aftale om Sommerpakke, juni 2020

blev der afsat 700 mio. kr. til at styrke dansk

økonomi både i land og by, herunder blandt andet til gratis indenrigsfærger og rejsepas til

hele landet, styrkelse af cykelturismen, billigere kulturoplevelser, forhøjelse af

bundfradraget ved udlejning af sommerhus samt genstart af kyst- og naturturismen og

storbyturismen i hovedstaden.

Kilde: Erhvervsstyrelsen. Note: Opgørelsen dækker udbetalt kompensation for år 2020 og 2021 per 12. oktober 2021.

Data er udtaget under Erhvervsstyrelsen kompensationsordninger og inkluderer ikke kulturministeriets område.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer, juni

2020

Med

Aftale om genopretning af dansk økonomi og udfasning af hjælpepakker, juni 2020

blev der afsat 50 mio. kr. til at styrke international turismemarkedsføring. I forlængelse

heraf nedsatte regeringen i august 2020 Forum for genstart af dansk eksport og otte

genstartsteams for udvalgte eksportsektorer med henblik på at understøtte vigtige danske

eksportmæssige styrkepositioners vej gennem krisen, herunder et genstartsteam for

turisme og oplevelsesøkonomi.

Aftale om Sommer i Naturen, juni 2020

Med

Aftale om Sommer i Naturen, juni 2020,

blev der afsat 19,2 mio. kr. til indsatser, der

skulle give danskerne gode oplevelser i naturen og sætte fokus på de oversete naturperler

for at sprede de besøgende ud på flere steder, blandt andet via en række

formidlingsindsatser, forbedret tilgængelighed og nye friluftsfaciliteter.

Aftale om genstart af dansk eksport, oktober 2020

Med

Aftale om genstart af dansk eksport, oktober 2020

blev der blandt andet afsat 67 mio.

kr. til at styrke turisme- og oplevelseserhvervet, herunder 10 mio. kr. til genstart af

hovedstadens turisme, 27 mio. kr. til at understøtte flyforbindelser til og fra nær- og

fjernmarkeder, 15 mio. kr. til COVID-19 relateret kompetenceudvikling til medarbejdere i

turisme- og oplevelseserhvervet og 15 mio. kr. til at fremme turismerelaterede

investeringsprojekter uden for de største byer.

Genopretningsplan for hovedstadens turisme: Comeback Copenhagen

I februar 2020 lancerede Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful

Copenhagen en fælles plan,

’Comeback

Copenhagen’,

med 12 initiativer til at genoprette

hovedstadens turisme, herunder blandt andet omstilling til en ny markedssituation og

bæredygtig turismeadfærd.

Sommer- og erhvervspakke mv., juni 2021

Med

Aftale om sommer- og erhvervspakke mv., juni 2021

blev der blandt andet afsat 295

mio. kr. til at sætte gang i turismen, 10 mio. kr. til en projektmodningsfond for

turismeinvesteringer, 45 mio. kr. til styrket markedsføring af turismen, 13 mio. kr. til

tiltrækning af internationale konferencer mv. til Danmark, 50 mio. kr. til genopretning af

hovedstadens turisme samt midler til kulturoplevelser, billigere transport mv.

Aftale om finansloven 2021, december 2020

Med

Aftale om Finansloven for 2021, december 2020

blev der afsat 750 mio. kr. til at

understøtte oplevelsesøkonomien, herunder blandt andet i form af skattefritagelse af

arbejdsgiverbetalte gavekort til turisme- og oplevelsesøkonomien.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

3. TURISMENS

ØKONOMISKE

BETYDNING

KONKURRENCEEVNE

Der er endnu ikke endelige nøgletal for turismens økonomiske betydning i 2020. I det

følgende kapitel tages der derfor udgangspunkt i 2019-tal, som dog giver et mere positivt

billede af turismens udvikling end tal for 2020 og frem til i dag, hvor turismen fortsat er

påvirket af COVID-19. Det markante fald i antallet af overnatninger er således foreløbigt

estimeret til at betyde et tab i turismeomsætningen på 40,6 mia. kr. i 2020 i forhold til 2019.

De nedenfor angivne værdier skal således tages som et billede på turismens økonomiske

betydning i det seneste fulde år uden COVID-19.

3.1

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING I DANMARK

Turismen er et vigtigt erhverv i Danmark, som i 2019 skabte en omsætning på ca. 139,1

mia. kr. og 171.400 fuldtidsarbejdspladser.

Dansk turisme består af tre overordnede forretningsområder: Kyst- og naturturisme,

storbyturisme og møde- og erhvervsturisme. I 2019 udgjorde kyst- og naturturismen 48

pct. af den samlede turismeomsætning, mens storbyturisme og erhvervs- og mødeturisme

hver især udgjorde 26 pct. Kyst- og naturturismen er dermed langt det største

forretningsområde.

Figur 4 Turismeomsætning fordelt på forretningsområder, 2019

Erhvervs- og

mødeturisme -

udenlandske

turister

10,9 mia. kr.

(8 %)

Erhvervs- og

mødeturisme -

danske turister

24,7 mia. kr.

(18 %)

Udenlandske turister i alt:

78,9 mia. kr. (57 pct.)

Danske turister i alt:

60,2 mia. kr. (43 pct.)

Kyst- og

naturturisme -

danske turister

39,3 mia. kr.

(28 %)

Storbyturisme -

udenlandske

turister

21,1 mia. kr.

(15 %)

Storbyturisme - danske

turister

14,9 mia. kr.

(11 %)

Kyst- og

naturturisme -

udenlandske

turister

28,2 mia. kr.

(20 %)

Kilde: VisitDenmark og Center for Regional- og Turismeforskning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Udenlandske turister spiller en væsentlig rolle for turismens værdiskabelse, da de skaber

et merforbrug i Danmark ved at bruge deres penge i Danmark frem for i hjemlandet eller

på en anden udenlandsk feriedestination. Det samme er tilfældet for danskere, som holder

ferie i Danmark frem for i udlandet, men for en væsentlig andel af disse er der tale om et

forbrug, som flyttes fra ét sted i Danmark til et andet, og som derfor ikke øger det samlede

forbrug. De danske turisters forbrug spiller dog stadig en væsentlig rolle lokalt og regionalt.

Turismeomsætning fordelt på destinationer

I 2019 havde Wonderful Copenhagen det højeste absolutte turismeforbrug blandt de 19

danske destinationer og tegnede sig for over en tredjedel af den samlede

turismeomsætning i Danmark. Herefter fulgte Aarhusregionen og Destination

NordVestkysten med henholdsvis 8,9 pct. og 6,4 pct.

Tabel 1 Turismeforbrug fordelt på destinationer og forretningsområder, 2019

Turismeomsætning, mia. kr.

Kystferie

Wonderful Copenhagen

2,6

Aarhusregionen

5,1

Destination NordVestkysten

8,3

Destination Fyn

4,4

Destination Vesterhavet

7,8

Destination Nord

3,1

Destination Trekantområdet

3,9

Destination Sønderjylland

5,4

VisitNordsjælland

3,4

Destination Bornholm

2,9

VisitFjordlandet

2,3

Destination Sjælland

2,1

VisitLolland-Falster

2,6

Destination SydkystDanmark

2,2

Destination Vadehavskysten

1,7

Destination Kystlandet

1,6

VisitHerning

1,1

Destination Himmerland

1,7

Destination Limfjorden

1,3

Uden for destination

4,0

Hele landet

67,5

36,0

1,2

35,6

5,3

139,1

3,8%

100%

1,5

2,3

0,2

1,5

1,1%

2,1

0,1

1,8

1,3%

2,4

0,9

2,0

1,4%

1,3

0,7

2,3

1,6%

1,6

0,7

2,4

1,8%

2,2

0,4

2,6

1,9%

2,5

0,3

2,8

2,0%

4,1

0,8

2,9

2,1%

1,5

0,6

2,9

2,1%

2,6

0,2

3,1

2,2%

9,9

0,5

3,9

2,8%

3,1

0,7

6,1

4,4%

2,9

2,4

6,3

4,6%

2,3

2,5

1,9

7,4

5,3%

2,7

0,4

8,2

5,9%

5,7

1,3

2,6

8,3

6,0%

2,2

0,5

8,9

6,4%

4,3

3,2

4,0

12,3

8,9%

1,6

29,0

16,6

48,1

34,6%

2,1

Storbyferie

Erhverv

I alt

Pct.

Turismeandel

Pct. af samlet økonomi

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Hvad angår turismens relative betydning lokalt, er Destination Bornholm den destination,

hvor turismen udgør den største andel af destinationens samlede økonomi (9,9 pct.)

efterfulgt af Destination Vesterhavet (5,7 pct.). Turismen udgør den laveste andel af den

samlede omsætning i VisitHerning (1,3 pct.) og Destination Sjælland (1,5 pct.).

Ser man isoleret på turismeforbruget inden for kyst- og naturturismen, er Destination

NordVestkysten og Destination Vesterhavet langt de største destinationer. I alt bliver 69

pct. af forbruget inden for kyst- og naturturismen lagt vest for Storebælt.

I forhold til erhvervsturismen så bliver i alt 47 pct. af turismeforbruget på 35,6 mia. kr. inden

for erhvervs- og mødeturismen brugt i Wonderful Copenhagen efterfulgt af

Aarhusregionen (11 pct.) og Destination Fyn (7 pct.).

I forhold til storbyturismen dominerer København by og omegn. Fire femtedele af det totale

storbyturismeforbrug på 36,0 mia. kr. kan henføres til turister i hovedstaden.

Kilde: VisitDenmark

Turismeskabte arbejdspladser fordelt på forretningsområder

I 2019 skabte turisternes forbrug 171.000 fuldtidsarbejdspladser, svarende til 5,7 pct. af

den totale fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. Af de turismeskabte arbejdspladser stod kyst-

og naturturismen for 37 pct., mens storbyturismen og møde- og erhvervsturismen stod for

henholdsvis 20 og 43 pct., jf. figur 5.

Figur 5 Turismeskabt beskæftigelse fordelt på forretningsområder, 2019

Erhverv

73.570

43%

Kystferie

63.837

37%

Storbyferie

33.948

20%

Kilde: VisitDenmark og Center for Regional- og Turismeforskning.

For en mere detaljeret gennemgang af turismens betydning i Danmark og dansk turismes

konkurrenceevne henvises til Det Nationale Turismeforums

Statusanalyse af turismens

udvikling og konkurrenceevne,

som blev offentliggjort februar 2021, og kan findes på

Erhvervsministeriets hjemmeside em.dk.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

4. TRENDS,

MULIGHEDER

UDFORDRINGER FOR DANSK

TURISME

Efter COVID-19 står dansk turisme over for en række udfordringer, men også nye

muligheder, i en fremtid, der forventes at være præget af øget international konkurrence,

ændrede forbrugsvaner og nye præferencer. At kunne imødekomme både de langsigtede

trends og de udfordringer, der opleves på kort sigt, kræver fokus på omstilling af

turismeerhvervet, herunder særligt med henblik på at understøtte en turismeudvikling, der

både er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig.

I det følgende gennemgås en række centrale udviklingstrends, som har betydning for

vækstmuligheder og udfordringer for det danske turismeerhverv. Med henblik på at

adressere blandt andet disse har regeringen igangsat arbejdet med en ny national strategi

for bæredygtig vækst i dansk turisme. Strategien udarbejdes af Det Nationale

Turismeforum og skal blandt andet understøtte en bæredygtig turismeudvikling, øget

digitalisering og innovation, øget kapacitet og investeringer og en turisme i balance med

det omgivende samfund.

4.1

BÆREDYGTIG TURISMEUDVIKLING I DANMARK

Inden for de seneste år er bæredygtighed i stigende grad blevet et udslagsgivende

rejsemotiv for både danske turister og turister fra Danmarks store markeder. En større

gruppe turister forventer således, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn vil have

betydning for deres fremtidige ferievalg. VisitDenmark følger løbende turisternes

præferencer i forhold til bæredygtighed i udvalgte lande. I 2020 var andelen af befolkninger

i disse lande, der vil prioritere bæredygtighed ved deres næste rejse, højest i Tyskland (44

pct.) efterfulgt af Nederlandene (35 pct.), Sverige (34 pct.), Danmark (24 pct.) og Norge

(24 pct.), jf. figur 6. Udviklingen af miljømæssige og bæredygtige overnatningssteder,

oplevelser, infrastruktur, rejse- og transportformer mv. er derfor en central del af at styrke

dansk turismes konkurrenceevne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Figur 6 Diagram over dansk turismes konkurrenceevne, 2019-2021

Andel af befolkningen, der vil prioritere bæredygtighed ved valg af næste ferierejse

2019

2020

2021

44%

38%

40%

35%

37%

36%

34% 33%

24% 23%

15%

24%

18%

22%

21%

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Norge

Danmark

Kilde: VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme. Image- og Potentialeanalysen i Danmark og på nærmarkederne,

2019, 2020 og 2021.

Der er allerede stort fokus på den grønne dagsorden i turismeerhvervet, herunder blandt

andet på at bidrage til den nationale målsætning om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledninger i 2030. Det kommer blandt andet til udtryk ved udbredelsen af

miljømærkninger. I 2020 var 24,2 pct. af de danske overnatningssteder miljøcertificerede,

heraf 39,1 pct. i storbyerne og 17,8 pct. i kyst- og naturturismen.

Regeringen har igangsat en række initiativer for at sikre grøn omstilling i turismeerhvervet,

naturvenlig turisme og rekreativ infrastruktur, herunder de 14 klimapartnerskaber med

dansk erhvervsliv og aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(2020), der blandt andet vil medføre øget sortering af husholdningsaffald og lignende på

for eksempel campingpladser og i sommerhuse. I de kommende år skal der fortsat

arbejdes for, at destinationer og turismeprodukter lever op til turisternes grønne

forventninger, og at turister inspireres til bæredygtig adfærd og forbrug under deres

ferieophold.

4.2 KAPACITET, PLANLÆGNING OG INVESTERINGER

Indfrielse af turismens vækstpotentiale kræver en tiltrækkelig kapacitet af den rette kvalitet

på de rette lokationer til at matche turisternes efterspørgsel. Dansk turisme har imidlertid

været udfordret af et investeringsefterslæb med et stigende antal overnatninger over for

en faldende værdi af kapitalapparatet i en årrække. Det medfører en nedslidning af

turismeproduktet og tab af markedsandele til for eksempel Sverige, Holland og Tyskland,

hvor der investeres markant i overnatningskapacitet. Investeringerne i turismeerhvervet er

samtidig skævt fordelt mellem land og by, hvor der de seneste år for eksempel er foretaget

omfattende investeringer i hovedstaden, mens der særligt på de mest populære

destinationer i kystområderne er mangel på overnatningskapacitet i højsæsonen.

Kilde: Danmarks Statistik med data for Green Key. Data er for 2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Regeringen har på den baggrund igangsat flere initiativer, der skal sikre et stærkere

investeringsmiljø i dansk turisme baseret på langsigtet planlægning af turismerelateret

infrastruktur. Der er blandt andet afsat 25 mio. kr. til en projektmodningsfond, som skal

bidrage til konkrete investeringsprojekter, der kan styrke udvikling og modning af

overnatningskapaciteten i kyst- og naturturismen. Vækstfonden arbejder desuden på at

etablere investeringsfonden Dansk Turismekapital, der skal investere i turismerelateret

overnatningskapacitet på markedsvilkår inden for de rammer, der er besluttet med

Genstartsfonden.

4.3 DIGITALISERING OG INNOVATION

Innovativ og digital udvikling er vigtigt for at sikre et attraktivt turismeprodukt og en effektiv

drift i turismeerhvervet, der kan understøtte et rimeligt prisniveau i dansk turisme. Selvom

Danmark er den tredje mest digitale økonomi i EU (DESI, Europa-Kommissionen, 2020),

halter turismeerhvervet efter andre brancher i forhold til teknologianvendelse og

tilstrækkelig specialiseret viden om udviklingsmuligheder.

Globalt er startups en væsentlig innovationsdriver, og også i Danmark skal der være gode

muligheder for, at startups kan bidrage til en innovation i turismeerhvervet. Det kræver

understøttelse af en vækstorienteret virksomhedskultur, så turismestartups kan udvikle

nye tilbud og oplevelser.

Erhvervshusene arbejder allerede med at løfte de digitale kompetencer i turismeerhvervet,

der er kendetegnet ved mange små virksomheder, som arbejder sæsonpræget, og derfor

er afhængige af særligt tilrettelagte forløb og rekruttering. Derudover har Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse med erhvervshusene som operatører lanceret et nyt

virksomhedsprogram i 2021 med fokus på genstart af danske SMV’er,

blandt andet

gennem digital og grøn omstilling. Siden 2020 er der desuden afsat midler til

Omstillingspuljen, der giver tilskud til, at corona-ramte virksomheder kan omstille

forretningen til den nye virkelighed, herunder især virksomheder i turisme- og

oplevelseserhverv.

4.4 BALANCE MED SAMFUNDET

Turismen har stor betydning for borgere og lokalsamfund både i form af jobskabelse, og

fordi turisternes efterspørgsel er med til at skabe grundlag for detailhandel, restauranter,

udvikling af infrastruktur og rekreative områder mv., som gør det attraktivt at bo og leve i

hele Danmark. Turisme kan dog også opleves negativt, hvis det for eksempel medfører

øget trængsel, forurening, støj og trafik.

Lokal opbakning er en væsentlig forudsætning for en turisme, der bidrager til vækst,

beskæftigelse og udvikling i mange lokalsamfund. Det kræver blandt andet, at der er gode

rammevilkår for turismevirksomheder, som driver ansvarlig virksomhed, at der er

tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i turismeerhvervet, og at det er nemt at rejse til og

rundt omkring i Danmark. De kommende år vil derfor være kendetegnet ved et stadig

større fokus på at sikre en bæredygtig turisme, der skaber værdi for borgere og

lokalsamfund.

4.5

KONKURRENCEEVNE

Selvom Danmark har klaret sig bedre igennem 2020, end de lande vi normalt

sammenligner os med, er der fortsat behov for at styrke dansk turismes konkurrenceevne.

I Norge, Danmark og Storbritannien er prisniveauet generelt højere end i de øvrige

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

nordeuropæiske lande, hvorfor der fortsat er behov for at udvikle turismeprodukter og -

oplevelser af høj kvalitet, så Danmark fortsat kan stå stærkt i konkurrencen internationalt.

4.6 ARBEJDSKRAFT

Turismeerhvervet har i de seneste år oplevet stigende udfordringer med mangel på

arbejdskraft som en begrænsning for produktionen og samme tendens ses fra maj til

september 2021, jf. figur 7. Derudover er der fortsat behov for at styrke produktiviteten i

turismesektoren, hvor produktiviteten gennem en årrække stort set har stagneret. På kort

sigt er det således en central udfordring for erhvervet at sikre tilstrækkelig kvalificeret

arbejdskraft, hvis Danmark skal fastholde sin markedsposition.

Figur 7 Mangel på arbejdskraft i turismeerhvervet, 2019-2021

Kilde: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Danmarks Statistik.

4.7

KONSOLIDERING

TURISMEFREMMEINDSATS

DEN

OFFENTLIGE

Med vedtagelsen af lov om dansk turisme, der trådte i kraft den 1. januar 2015 og de

efterfølgende ændringer med aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet i 2018 og

Økonomiaftalen for 2019 mellem staten og KL, fornyede man organiseringen af den

offentlige turismefremmeindsats. Den nye organisering og konsolideringen i 19

destinationsselskaber er gennemført med henblik på at skabe stærkere destinationer og

bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen, så dansk turisme står stærkere i den

internationale konkurrence og bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i

Danmark.

Ændringerne har medvirket til, at den offentlige turismefremmeindsats med udgangen af

2021 fremstår med en stærkere organisering på både nationalt og decentralt niveau, og

det er disse aktører, der samlet skal gennemføre den kommende nationale strategi for

bæredygtig vækst i dansk turisme i fællesskab med erhvervslivet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Turismepolitisk

2021

redegørelse

Publikationen kan hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

ISBN elektronisk udgave: 87-[xxxxxxx]

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]

www.em.dk

10-12

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Turismepolitisk redegørelse 2021, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]