ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 72
Offentligt

November 2021

— 6/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Erhvervsministeriets

forvaltning af hjælpe-

pakker under COVID-19

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

6/2021

Beretning om

Erhvervsministeriets

forvaltning af hjælpe-

pakker under COVID-19

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Erhvervsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til [ministerens/ministrenes] [redegørelse/redegørelser] .

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-732-3

ISBN online 978-87-7434-733-0

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning

af hjælpepakker under COVID-19

I foråret 2020 lukkede store dele af aktiviteten i Danmark for at inddæm-

me smitteudbruddet af COVID-19. Som følge heraf afsatte Folketinget ca.

102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordninger til erhvervslivet, her-

af 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensation, kompensation

til selvstændige og kompensation for faste omkostninger.

Denne beretning omhandler Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 stør-

ste kompensationsordninger i den første fase fra marts til august 2020.

Ministeriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om kompensation til de

3 ordninger i første fase. I den første fase er der i alt udbetalt ca. 26 mia.

kr., hvilket udgør ca. 98 % af den samlede udbetalte kompensation til er-

hvervsområdet i perioden, mens der i alle 4 faser frem til oktober 2021 er

udbetalt ca. 48 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet på

kort tid og under vanskelige forhold har implementeret hjælpepakker-

ne og har levet op til Folketingets målsætning om hurtig udbetaling til

erhvervslivet.

Statsrevisorerne finder dog, at Erhvervsministeriets indsats for at mi-

nimere risikoen for fejludbetalinger og svig med de 3 største kompen-

sationsordninger ikke har været helt tilfredsstillende. Kontrollen med

ordningerne er i høj grad baseret på en efterkontrol, som endnu ikke

er gennemført, og som er udskudt flere gange. Efterkontrollen er i

nogle tilfælde planlagt for ufuldstændigt, og der er ikke i tilstrækkelig

grad fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet.

Statsrevisorerne konstaterer, at udskydelsen af efterkontrollen – ikke

mindst efterkontrollen af de særligt risikable sager – indebærer risiko

for, at nogle virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensa-

tion, som det ikke vil være muligt at få tilbagebetalt.

24. november 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra under-

søgelsen:

•

Erhvervsministeriet har generelt designet et robust og sammenhæn-

gende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-

risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, og mere risikable ansøg-

ninger udtages til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af henven-

delser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kon-

troller ikke kan fange.

Erhvervsministeriet har for 86 % af de manuelt behandlede ansøgnin-

ger i førkontrollen afdækket, om virksomhederne lever op til tilde-

lingskriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sagsbe-

handlingen, og for 8 % af ansøgningerne er det kun delvist afdækket,

om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.

Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af ansøgninger med

ca. 11 måneder, som dermed ligger op til 1�½ år efter udbetalingen af

kompensation, og ministeriet har ikke afdækket behovet for en tidli-

gere efterkontrol af særligt risikable sager.

Selv om 76 % af henvendelserne fra Hvidvaskesekretariatet anses for

relevante, er opfølgning på henvendelserne udskudt uden klar begrun-

delse.

Erhvervsministeriet har kun i få tilfælde straksudbetalt ansøgninger,

som var undtaget fra straksudbetaling. Dog har Erhvervsstyrelsen ik-

ke etableret et fuldt overblik over målgruppen for straksudbetaling.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkom-

pensation, kompensation til selvstændige og straksudbetalinger har

samlet set været tilfredsstillende. Det er dog ikke er helt tilfredsstillen-

de, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste

omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse.

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 ...................... 13

2�½1. Erhvervsministeriets design af kontroller ............................................................................ 13

2�½2. Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller .......................................................... 27

2�½3. Erhvervsministeriets straksudbetaling ................................................................................. 37

2�½4. Erhvervsministeriets sagsbehandlingstid ........................................................................... 43

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 50

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 69

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 8. Erhvervsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Simon Kollerup: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Erhvervsministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

COVID-19

1. Denne beretning handler om Erhvervsministeriets forvaltning af statens 3 største

kompensationsordninger til virksomheder, der i 2020 blev økonomisk ramt af CO-

VID-19-pandemien. Erhvervsministeriet har som ansvarlig for de fleste og største hjæl-

pepakker stået over for en kompleks opgave, hvor administrationen og udbetalingen

af hjælpepakker skulle sættes hurtigt i gang, og hvor prioriteringen mellem kontrol og

hurtig udbetaling har haft konsekvenser for både stat og virksomheder. Ministeriet har

på kort tid bl.a. ansat ca. 250 vikarer, udarbejdet nye sagsbehandlingsprocesser og

videreudviklet eksisterende it-systemer for at kunne håndtere opgaven med at sags-

behandle et stort antal ansøgninger og udbetale kompensation.

2. Regeringen besluttede at lukke for store dele af aktiviteten i Danmark i foråret 2020

for at inddæmme smitteudbruddet af COVID-19, herunder uddannelsesinstitutioner

og forretninger. Nedlukningen havde store økonomiske konsekvenser for mange virk-

somheder, der var i risiko for at miste deres indtægtsgrundlag. Folketinget afsatte der-

for mere end 400 mia. kr. til hjælpepakker i 2020, heraf mere end 100 mia. kr. til mid-

lertidige kompensationsordninger til erhvervslivet. Rigsrevisionen undersøger i denne

beretning Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 største kompensationsordninger i

den første fase fra marts til august 2020, hvor der samlet blev udbetalt ca. 26 mia. kr.

Der er tale om

lønkompensation, kompensation til selvstændige

kompensation for

faste omkostninger.

3. Erhvervsministeriet har på kort tid udviklet og implementeret de midlertidige kom-

pensationsordninger og flere låne- og garantiordninger for at sikre virksomhedernes

adgang til likviditet. Det fremgår af aktstykker fra Folketingets Finansudvalg, at der til-

stræbes den hurtigst mulige udbetaling af kompensation, men at det samtidig tilstræ-

bes, at risikoen for misbrug og svig reduceres gennem brug af revisorer og en risiko-

baseret efterkontrol. Erhvervsministeriet skulle således sikre en hurtig udbetaling, så

pengene kunne hjælpe virksomhederne og holde gang i økonomien, men samtidig mi-

nimere risikoen for, at der kunne ske fejludbetalinger og svig med kompensationsord-

ningerne. Rigsrevisionen undersøger i denne beretning Erhvervsministeriets forvalt-

ning af kompensationsordningerne ud fra de tildelingskriterier og dokumentations-

krav, som fremgår af Finansudvalgets aktstykker og ministeriets tilhørende bekendt-

gørelser om ordningerne.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2020.

COVID-19 er navnet på den

sygdom, man kan få, hvis

man bliver smittet med ny

coronavirus (det officielle

navn er SARS-CoV-2).

COVID-19 er en forkortelse

for coronavirus disease 2019.

Finansudvalgets

aktstykker

Finansudvalget kan lovgive

på vegne af Folketinget ved

at godkende aktstykker (be-

villingsansøgninger). En mini-

ster skal følge et godkendt

aktstykke, som hvis der var

vedtaget en lov. Aktstykker

vil ofte bemyndige ministeren

til at fastsætte nærmere reg-

ler via bekendtgørelser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Førkontrol og efter-

kontrol

Erhvervsministeriets kontrol-

setup er todelt og baseret på

en kontrol før og efter udbeta-

ling af kompensation. Hvor før-

kontrollen er baseret på virk-

somhedernes oplysninger om

forventede omsætningstab,

hjemsendelser mv., er efter-

kontrollen baseret på oplys-

ninger om faktiske omsæt-

ningstab, hjemsendelser mv.

Erhvervsministeriet har sikret en delvist tilfredsstillende forvaltning af de

3 største kompensationsordninger. Ministeriet har på kort tid implemente-

ret hjælpepakkerne og sikret hurtig udbetaling. Rigsrevisionen konstaterer

dog, at kontrollen med kompensationsordningerne i høj grad er baseret på

en efterkontrol, der er blevet udskudt ad flere omgange og endnu ikke er

gennemført, og at ministeriet burde have afdækket behovet for en tidligere

efterkontrol af særligt risikable sager. Konsekvensen kan være en øget risi-

ko for, at virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som

det ikke vil være muligt for staten at få tilbagebetalt.

Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i overvejende grad sikrer, at kun

berettigede virksomheder får adgang til kompensation

Erhvervsministeriet har udviklet et sammenhængende kontrolsetup, hvor automatiske

kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt. Samtidig bli-

ver mere risikable ansøgninger udtaget til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af

henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kontroller ik-

ke kan fange. Ministeriet foretager senere en efterkontrol af forhold, som det ikke er

muligt at afdække forud for udbetalingen. Dette kontrolsetup tilgodeser behovet for

en hurtig og effektiv kontrol. Kontrolsetuppet er dog kun effektivt, hvis ministeriet

gennemfører en tilstrækkelig og relevant efterkontrol.

Rigsrevisionens undersøgelse af designet af førkontrollen af de enkelte tildelingskrite-

rier på de 3 kompensationsordninger viser, at næsten alle kriterier på ordningen om

kompensation for faste omkostninger er tilstrækkeligt afdækket, men at flere af krite-

rierne på lønkompensationsordningen og ordningen om kompensation til selvstændi-

ge kun er delvist tilstrækkeligt afdækket. Det skyldes bl.a., at der har været et krav om

en revisorerklæring og en manuel kontrol af alle ansøgninger om kompensation for fa-

ste omkostninger, mens mange ansøgninger om lønkompensation og kompensation til

selvstændige er afgjort direkte efter de automatiske kontroller. Samtidig er der blevet

stillet lavere krav til dokumentation i den manuelle kontrol på disse 2 ordninger. Nogle

af de tildelingskriterier, som kun er delvist tilstrækkeligt afdækket i førkontrollen, vil

ikke blive afdækket yderligere i efterkontrollen.

Undersøgelsen viser, at ministeriet for 86 % af de manuelt behandlede ansøgninger i

førkontrollen i tilstrækkelig grad afdækker, om virksomhederne lever op til tildelings-

kriterierne. Ministeriet har begået fejl i sagsbehandlingen i 5 % af ansøgningerne. For

8 % af ansøgningerne, som ministeriet har behandlet i henhold til sine interne retnings-

linjer, er det kun delvist tilstrækkeligt afdækket, om virksomhederne lever op til tilde-

lingskriterierne. Det har ikke været muligt at undersøge, om ministeriets automatiske

kontroller har fungeret efter hensigten, da ministeriet i perioden for undersøgelsen ik-

ke har haft resurser til at stille data til rådighed.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

Undersøgelsen viser også, at Erhvervsministeriet endnu ikke har gennemført efterkon-

trollen, som er blevet udskudt med ca. 11 måneder og dermed ligger op til 1�½ år efter

udbetalingen af kompensation. Ministeriet har oplyst, at 2. bølge af COVID-19 i efteråret

2020 betød, at den planlagte efterkontrol ikke meningsfuldt kunne igangsættes, bl.a. af

hensyn til de virksomheder, som kompensationsordningerne skulle hjælpe, og af hen-

syn til ministeriets resurser. Udskydelsen øger risikoen for, at virksomheder, der ikke

lever op til visse tildelingskriterier, har fået udbetalt kompensation, som det kan blive

vanskeligt at opkræve senere.

Endelig viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriet har foretaget en screening af hen-

vendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne.

4 % af henvendelserne er politianmeldt. 76 % af henvendelserne er vurderet relevante

for ordningerne, men opfølgningen på disse henvendelser foretages først i efterkontrol-

len. Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte efterkon-

trol – burde have afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af disse særligt risika-

ble sager.

Erhvervsministeriet har i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbe-

talt i april og maj 2020, i overvejende grad taget nødvendige forholdsregler for at

sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder tildelingskriterierne, har

fået udbetalt kompensation

Folketingets Finansudvalg vedtog straksudbetalingen af ansøgninger, der afventede

manuel kontrol, for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Undersøgelsen viser, at Er-

hvervsministeriet kun i få tilfælde har foretaget en udbetaling af ansøgninger, som var

undtaget fra straksudbetaling, jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020. Undersøgelsen vi-

ser, at Erhvervsministeriet kun i begrænset omfang har gennemført analyser, som esti-

merer risikoen forbundet med at udskyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgnin-

ger. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at der er risiko for, at ca. 16 % af ansøgninger-

ne i målgruppen for straksudbetaling er blevet udbetalt, men ville være blevet afvist,

hvis de havde gennemgået en manuel kontrol. Ministeriet vil i overensstemmelse med

aktstykket først følge op på de straksudbetalte ansøgninger i efterkontrollen. Dette øger

risikoen for, at staten ikke kan tilbagekræve uberettiget kompensation for de straksud-

betalte ansøgninger. Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den ud-

skudte efterkontrol – burde have afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af disse

særligt risikable sager, der ikke har gennemgået en manuel kontrol.

Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af ansøgninger om kompen-

sation på tværs af de 3 kompensationsordninger

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet har afgjort ca. 90 % af ansøgningerne om

lønkompensation og kompensation til selvstændige inden for 30 dage. Det tilsvarende

tal for ansøgningerne om kompensation for faste omkostninger er 68 %, hvormed sags-

behandlingstiden for en tredjedel af ansøgningerne er over 30 dage. Samlet finder Rigs-

revisionen sagsbehandlingstiden tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det dog ikke

helt tilfredsstillende, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste

omkostninger, har måttet vente i mere end 60 dage på at få deres ansøgning afgjort. Un-

dersøgelsen viser også, at langt størstedelen af ansøgningerne i målgruppen for straks-

udbetaling er blevet afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

5. Folketinget afsatte i 2020 ca. 102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordnin-

ger på erhvervsområdet, heraf 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensa-

tion, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. Ord-

ningerne havde til formål at kompensere virksomheder for tabt omsætning ved at

dække lønudgifter, faste omkostninger (husleje mv.) og tab af indtægt for selvstæn-

digt erhvervsdrivende. Tabel 1 viser omfanget af ansøgninger og udbetalt kompen-

sation på de 3 ordninger i den første fase fra 9. marts til 31. august 2020, som denne

undersøgelse vedrører.

Tabel 1

Udbetalt kompensation og antal ansøgninger på de 3 kompensationsordninger

Antal

ansøgninger om

kompensation

Lønkompensation

66�½631

(85

godkendt)

114�½870

(90

godkendt)

32�½826

(92

godkendt)

214�½327

Antal

virksomheder,

der har søgt om

kompensation

34�½042

Udbetalt kompensation

i den første fase

(marts-august 2020)

12�½7 mia. kr.

(i gennemsnit 394�½500 kr.

pr. godkendt virksomhed)

5�½9 mia. kr.

(i gennemsnit 82�½200 kr.

pr. godkendt virksomhed)

7�½3 mia. kr.

(i gennemsnit 270�½000 kr.

pr. godkendt virksomhed)

26�½0 mia. kr.

Udbetalt kompensation

i alle 4 faser

(marts 2020 - oktober 2021)

19�½4 mia. kr.

Kompensation til

selvstændige

Kompensation for

faste omkostninger

I alt

73�½753

11�½0 mia. kr.

27�½761

17�½4 mia. kr.

93�½794

47�½9 mia. kr.

Note: Data om antal ansøgninger og udbetalt kompensation for den første fase (marts-august 2020) er udtrukket ultimo januar 2021 fra Erhvervssty-

relsens kompensationsmodul, mens udbetalt kompensation for alle 4 faser (marts 2020 - august 2021) er udtrukket i november 2021 fra styrel-

sens hjemmeside. Den første fase begyndte den 9. marts 2020 for alle 3 kompensationsordninger. Ordningen om kompensation for faste om-

kostninger blev afsluttet den 8. juli 2020, lønkompensationsordningen den 29. august 2020 og ordningen for kompensation til selvstændige den

31. august 2020.

Den udbetalte kompensation på hver ordning summerer ikke op til den samlede udbetalte kompensation på grund af afrundinger. Antallet af

virksomheder, der har søgt om kompensation, summerer ikke op til det samlede antal virksomheder, da mange virksomheder har søgt om kom-

pensation fra flere ordninger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af relevante aktstykker og bekendtgørelser, registerdata og Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Det fremgår af tabel 1, at Erhvervsministeriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om

kompensation til de 3 ordninger i første fase. Alle virksomheder kunne søge om kom-

pensation i den første fase, hvis de var økonomisk ramt af COVID-19 og restriktioner-

ne forbundet hermed, og hvis de levede op til visse tildelingskriterier. Ministeriet udbe-

talte i alt 26 mia. kr. i kompensation for den første fase, hvilket udgør ca. 98 % af den

samlede udbetalte kompensation til erhvervsområdet i perioden. Der er på tidspunk-

tet for afgivelsen af beretningen samlet set udbetalt ca. 48 mia. kr. fra de 3 ordninger,

siden ordningerne åbnede i marts 2020. Udgifterne til den første fase fra marts til au-

gust 2020, som denne undersøgelse vedrører, udgør dermed ca. 54

af de samlede

udgifter til ordningerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

Kompensationsordningerne blev forlænget i en anden fase for efteråret 2020, hvor

tildelingskriterierne blev ændret, så ordningerne nu var målrettet virksomheder, som

var direkte ramt af restriktioner. Senere blev ordningerne i en tredje fase fra decem-

ber 2020 til juni 2021 genåbnet for alle virksomheder, som var økonomisk ramt. Ord-

ningerne blev igen udfaset pr. 31. oktober 2021 efter en fjerde fase, hvor kompensatio-

nen igen var målrettet virksomheder, som var ramt af restriktioner. Erhvervsministe-

riet behandlede fortsat ansøgninger for den fjerde fase på tidspunktet for afgivelse af

Rigsrevisionens beretning.

6. Formålene med de 3 kompensationsordninger er fastsat i en række aktstykker,

som Finansudvalget vedtog i foråret 2020. Figur 1 viser de ordningsspecifikke formål.

Figur 1

Formålene med de 3 største kompensationsordninger

LØNKOMPENSATION

KOMPENSATION TIL

SELVSTÆNDIGE

KOMPENSATION FOR

FASTE OMKOSTNINGER

Virksomheder kan få delvis kompensa-

tion for lønudgifter til fyringstruede

medarbejdere som følge af COVID-19.

Virksomheder kan modtage kompensa-

tion, hvis de står over for at skulle varsle

afskedigelser for min. 30 % af medarbej-

derstaben eller mere end 50 ansatte

som følge af COVID-19-krisen.

Selvstændige, freelancere mv., der

oplever en nedgang i omsætning eller

B-indkomst på mindst 30 % sammen-

lignet med 2019 som konsekvens af

COVID-19-krisen, kan blive kompen-

seret.

Kompensationen er 90 % af omsæt -

ningsnedgangen, dog maks. 23.000 kr.

pr. måned.

Aktstykke nr. 122 af 27. marts 2020

og nr. 157 af 30. april 2020

Der ydes kompensation til dækning af

dokumenterbare faste udgifter, herunder

udgifter til husleje, renteudgifter og

uopsigelige kontraktbundne udgifter i

perioden.

Kompensationen ydes til virksomheder,

der oplever mindst 35 % omsætnings-

nedgang sammenholdt med 2019 eller

har forbud mod at holde åbent.

Aktstykke nr. 124 af 27. marts 2020

og nr. 152 af 24. april 2020

Aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Finansudvalgets centrale aktstykker om kompensationsordningerne.

7. Erhvervsministeriet har udviklet og implementeret kompensationsordningerne un-

der et stort tidspres. Samtidig er der tale om ordninger, som ministeriet ikke tidligere

havde erfaringer med. Ministeriet har oplyst, at ministeriet derfor ikke havde et færdig-

etableret styringsgrundlag fra ordningernes start, men udviklede dette løbende i den

indledende periode af sagsbehandlingen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Introduktion og konklusion

8. Figur 2 viser et overblik over forløbet for de 3 kompensationsordninger, herunder

vedtagelse af de politiske aftaler om kompensation, tiltrædelse af de relevante akt-

stykker, og hvornår Erhvervsministeriet åbnede for ansøgninger til ordningerne.

Figur 2

Forløbet for etablering af kompensationsordningerne i den første fase i 2020

Aktstykke

Ordning åbner

Trepartsaftale

Straks-

udbetaling

Lønkompensation

Aktstykke

Politisk aftale

Straks-

udbetaling

Kompensation til

selvstændige

Ordning

åbner

Politisk aftale

Aktstykke

Ordning

åbner

Kompensation for

faste omkostninger

2020

11/3

14/3

17/3 19/3

25/3 27/3 1/4

8/4

29/4

Nedlukning af Danmark

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af relevante politiske aftaler og aktstykker.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 2, at de 3 kompensationsordninger blev åbnet relativt kort tid ef-

ter hinanden. Trepartsaftalen om lønkompensationsordningen blev indgået den

14. marts 2020, og Erhvervsministeriet åbnede for ansøgninger til ordningen 11 dage

senere den 25. marts 2020. Den politiske aftale om kompensation til selvstændige og

kompensation for faste omkostninger blev indgået den 19. marts 2020, og Erhvervs-

ministeriet åbnede for ansøgninger til ordningerne henholdsvis den 1. april og 8. april

2020, dvs. 13 og 20 dage efter den politiske aftale. Ministeriet etablerede dermed et

administrationsgrundlag for ordningerne på ca. 2 uger efter indgåelsen af hver poli-

tisk aftale. Ministeriet har oplyst, at denne proces normalt tager flere måneder.

Risikomærkat

Erhvervsministeriet har til brug for sagsbehandlingen af ansøgninger i forbindelse med

førkontrollen anvendt en kombination af allerede eksisterende sagsbehandlingssyste-

mer og tilføjet nye komponenter, herunder et stort antal datadrevne automatiske kon-

troller, som er udviklet i samarbejde med Skatteministeriet, for at sikre en hurtig sags-

behandling. De automatiske kontroller påfører ansøgningerne et såkaldt risikomærkat,

hvis der ikke er overensstemmelse mellem de oplysninger, som virksomheden angiver

i ansøgningen, og relevante oplysninger i forskellige registre, som Erhvervsstyrelsen

benytter, fx CVR-registret og eIndkomst. Hvis der er ét eller flere risikomærkater på

en ansøgning, udtages den til manuel kontrol. Her kontrollerer sagsbehandleren for de

forhold, hvor den automatiske kontrol har identificeret en risiko. Designet af førkon-

trollen muliggør, at en række ansøgninger kan udbetales direkte som følge af de auto-

matiske kontroller, mens de ansøgninger, der er udtaget til manuel kontrol, tager læn-

gere tid.

9. En måned efter at Erhvervsministeriet åbnede for ansøgninger til kompensations-

ordningerne, var der sket en ophobning af ansøgninger, der som følge af risikomærka-

ter ventede på en manuel sagsbehandling. I slutningen af april 2020 bad erhvervsmi-

nisteren derfor Finansudvalget om tilslutning til, at Erhvervsministeriet midlertidigt

kunne foretage straksudbetaling af ansøgninger om lønkompensation og kompensa-

tion til selvstændige uden forudgående sagsbehandling. Det skyldtes, at flere virksom-

heder ifølge ministeren havde behov for, at der blev foretaget en hurtigere udbetaling,

jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020. Med aktstykket blev Erhvervsministeriet bemyn-

diget til at udbetale alle ansøgninger modtaget til og med den 28. april 2020, som end-

nu afventede en manuel sagsbehandling. I praksis betød det, at ansøgningerne blev

udbetalt uden manuel sagsbehandling, selv om én eller flere af de automatiske kon-

troller indikerede behov for en manuel opfølgning for at afgøre virksomhedernes ret

til kompensation. I aktstykket fremgår det, at efterkontrollen vil omfatte en fuld sags-

behandling af alle straksudbetalte ansøgninger. På daværende tidspunkt fremgik det

af bekendtgørelserne om ordningerne, at Erhvervsstyrelsen ville gennemføre efter-

kontrollen senest 6 måneder efter kompensationsperiodens udløb.

Erhvervsministeriets automa-

tiske kontroller afdækker via

offentlige registerdata, om der

er uoverensstemmelser mel-

lem de oplysninger, som virk-

somheden har angivet i ansøg-

ningen, og data i offentlige re-

gistre, fx CVR-registret. Hvis

der er uoverensstemmelser,

sættes der ét eller flere risiko-

mærkater på ansøgningen. Et

risikomærkat kan fx indikere,

at der er problemer med med-

arbejderes ansættelsesperio-

de (lønkompensation) eller

selvstændiges omsætning i

2019.

CVR-registret

Det Centrale Virksomhedsre-

gister (CVR) er statens stam-

alle danske virksomheder. Re-

gistret er baseret på indberet-

ninger fra virksomhederne om

fx ejerforhold og antal ansatte.

eIndkomst

eIndkomst er et fællesoffent-

ligt indkomstregister, som bli-

ver administreret af Skattemi-

nisteriet. Alle indkomstoplys-

ninger om alle danske borgere

bliver registreret heri. Det gæl-

der både løn og offentlige ydel-

ser, fx SU og arbejdsløsheds-

dagpenge.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier og metode

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en

tilfredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger

lønkompensation,

kompensation til selvstændige

kompensation for faste omkostninger.

For at besva-

re formålet har vi gennemført 4 delanalyser, som hver især afdækker forskellige dele

af forvaltningen. Figur 3 viser undersøgelsens 4 delanalyser og de revisionshandlinger,

vi har gennemført i analyserne.

Figur 3

Undersøgelsens 4 delanalyser

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Design af

kontrolsetup

Kontrol af

ansøgninger

Forvaltning af

straksudbetaling

Sagsbehandlings-

tid

Dokumentgennemgang

Sagsgennemgang

Dokumentgennemgang

Dataanalyse

Dokumentgennemgang

Dataanalyse

Kilde:

Rigsrevisionen.

Design af kontrolsetup

11. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet har designet et kontrol-

setup, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun berettigede virksomheder får adgang til

kompensation. Det gør vi ved at undersøge 2 forhold.

For det første undersøger vi, om Erhvervsministeriet har designet et sammenhængen-

de kontrolsetup, der tilgodeser behovet for en hurtig og effektiv kontrol. Det fremgår

af Finansudvalgets aktstykker, at der tilstræbes den hurtigst mulige udbetaling af kom-

pensation, men at det samtidig tilstræbes, at risikoen for misbrug og svig reduceres

gennem brug af revisorer og en risikobaseret efterkontrol. Vi undersøger derfor, om

ministeriet har designet et sammenhængende kontrolsetup, der kan sikre, at ikke-ri-

sikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, samtidig med at ansøgninger med risiko

for fejl eller forsøg på svig gennemgår en mere grundig kontrol.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

For det andet undersøger vi, om Erhvervsministeriet har designet førkontroller, der i

tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne på de 3 kompensationsordninger

er opfyldt. Vi har gennemgået kriterierne på de 3 ordninger og sammenholdt dem med,

om ministeriets kontrolsetup adresserer relevante risici og giver sikkerhed for, at virk-

somhederne lever op til kriterierne. Vi ser på ministeriets beskrivelser af, hvad der ud-

løser de enkelte risikomærkater i den automatiske kontrol, og på ministeriets interne

sagsbehandlingsvejledninger om manuel kontrol. Vi lægger til grund, at kriterierne

fremgår af de vedtagne aktstykker og Erhvervsministeriets heraf følgende bekendt-

gørelser om ordningerne. Her står det beskrevet, hvilke minimumskrav virksomheder-

ne skal opfylde for at opnå kompensation. Det kan fx være krav til antallet af/andelen

af hjemsendte medarbejdere for at kunne modtage lønkompensation, krav til omsæt-

ningstab for at kunne modtage kompensation til selvstændige og for faste omkostnin-

ger samt dokumentationskrav til virksomhedernes oplysninger.

Kontrol af ansøgninger

12. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet har gennemført kontrol-

ler, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskrite-

rierne, har fået udbetalt kompensation. Det gør vi, fordi ministeriets praktiske imple-

mentering af kontrolsetuppet er afgørende for, om kontrollerne virker efter hensigten.

For det første undersøger vi, om Erhvervsministeriet har gennemført manuelle førkon-

troller, der i tilstrækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfylder tildelingskriteri-

erne. Det har vi gjort ved at gennemgå en repræsentativ stikprøve på 88 sager ud af

de i alt ca. 86.000 manuelt behandlede ansøgninger på tværs af de 3 kompensations-

ordninger i undersøgelsesperioden. Vi har gennemgået 26 sager om lønkompensation,

32 sager om kompensation til selvstændige og 30 sager om kompensation for faste

omkostninger. Det svarer til fordelingen af manuelt behandlede ansøgninger mellem

de 3 ordninger. Udtagelsen af stikprøven er uddybet i bilag 1. Stikprøven supplerer

analysen af ministeriets design af førkontroller ved at estimere omfanget af manuelt

sagsbehandlede ansøgninger, der er behandlet i henhold til tildelingskriterierne. Vi

har kun været i stand til at foretage denne del af analysen for den manuelle kontrol,

da Erhvervsstyrelsen ikke opbevarer den bagvedliggende dokumentation for de auto-

matiske kontroller, som til dels er baseret på offentlige registre uden for styrelsen.

Vi har derfor ikke kunnet efterprøve, om de automatiske kontroller sikrer, at de rigtige

ansøgninger udtages til manuel kontrol, selv om dette udgør en væsentlig del af grund-

laget for, at der udbetales kompensation til de rigtige virksomheder fra lønkompensa-

tionsordningen og ordningen om kompensation til selvstændige. Vi undersøger 3 for-

hold i analysen af Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller.

For det andet undersøger vi, om Erhvervsministeriet i 2020 har gennemført en efter-

kontrol af ansøgninger, hvor der blev udbetalt kompensation for den undersøgte pe-

riode, som det var forudsat i ministeriets kontrolsetup. Efterkontrollen udgør en cen-

tral forudsætning for at vurdere, om virksomhedernes faktiske omsætning, faste om-

kostninger og behov for hjemsendelser modsvarer de forventninger, som kompensa-

tionen blev udbetalt på baggrund af. Der er med andre ord tale om centrale oplysnin-

ger, som det ikke var muligt at kontrollere for på ansøgningstidspunktet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Introduktion og konklusion

SØIK

SØIK varetager behandlingen

af sager om særlig økonomisk

kriminalitet, herunder organi-

seret kriminalitet, hvidvask og

finansiering af terrorisme.

For det tredje undersøger vi, om Erhvervsministeriet har fulgt rettidigt op på henven-

delser fra Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet (SØIK) om mulig svig med kompensationsordningerne. Hvid-

vasksekretariatet fungerer som Danmarks finansielle efterretningsenhed og modta-

ger underretninger fra bl.a. finanssektoren, som Hvidvasksekretariatet analyserer og

vurderer i forhold til, om der er grundlag for, at oplysningerne skal videregives til an-

dre myndigheder. Hvidvasksekretariatet har også modtaget underretninger om mulig

svig med kompensationsordningerne. En henvendelse fra Hvidvasksekretariatet er

ikke en anmeldelse i strafferetlig forstand, men har karakter af en efterretning. Mod-

tagerne er således ikke juridisk forpligtede til at igangsætte undersøgelser eller efter-

forskninger på baggrund af en videregivelse. Vi lægger imidlertid til grund, at ministe-

riet skal følge op, når ministeriet får relevant viden om mulig svig, som ikke er opdaget

i ministeriets øvrige kontroller, for at sikre, at statens penge ikke går tabt.

Forvaltning af straksudbetaling

13. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet i forbindelse med straks-

udbetaling af ansøgninger i april og maj 2020 har taget nødvendige forholdsregler for

at sikre, at færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har

fået udbetalt kompensation. Det gør vi, fordi beslutningen om at indføre straksudbeta-

ling – og derved mindske sagsbehandlingstiden – betød en større risiko for at udbetale

kompensation til virksomheder, som ikke lever op til tildelingskriterierne. Risikoen blev

forsøgt mindsket ved, at der i aktstykket optræder undtagelser for, hvilke ansøgninger

der er omfattet af straksudbetalingen.

Vi undersøger Erhvervsministeriets straksudbetaling af ansøgninger om lønkompen-

sation og kompensation til selvstændige ved dokumentgennemgang og dataanalyse.

Der er ikke sket straksudbetalinger af ansøgninger om kompensation for faste om-

kostninger. Vi undersøger 2 forhold i denne analyse.

For det første undersøger vi, om Erhvervsministeriet har sikret, at der ikke er sket

straksudbetaling af de ansøgninger, som var undtaget fra straksudbetaling, jf. aktstyk-

ke nr. 155 af 29. april 2020.

For det andet undersøger vi, om Erhvervsministeriet i forbindelse med udskydelse af

efterkontrollen har gennemført analyser, som estimerer risikoen forbundet med at ud-

skyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger. For at vurdere omfanget af po-

tentielle fejludbetalinger har vi sammenholdt afvisningsprocenten blandt manuelt be-

handlede ansøgninger og ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling, som også

var udtaget til manuel kontrol som følge af risikomærkater fra de automatiske kontrol-

ler. På denne måde har vi estimeret omfanget af straksudbetalte ansøgninger, som

ved en manuel sagsbehandling kunne forventes at være blevet afvist og potentielt er

blevet udbetalt, uden at virksomhederne opfyldte tildelingskriterierne. Vi lægger til

grund for denne del af undersøgelsen, at ministeriet har haft kendskab til fordelingen

af risikomærkater fra de automatiske kontroller på de straksudbetalte ansøgninger og

dermed ved udskydelsen af efterkontrollen har været bekendt med risikoen for, at en

del af de straksudbetalte ansøgninger var blevet udbetalt til virksomheder, der ikke

levede op til tildelingskriterierne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

Sagsbehandlingstid

14. Vi undersøger i denne delanalyse, om Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbe-

handling af ansøgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.

Det gør vi, fordi intentionen bag ordningerne var, at kompensationen skulle udbetales

hurtigt for at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Vi har undersøgt

2 forhold om ministeriets sagsbehandlingstider på tværs af de 3 ordninger.

For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret en afgørelse af alle

ansøgninger inden for 30 dage. Det har vi gjort ved at beregne en samlet gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid på de enkelte ordninger. Vi har herunder opgjort spredningen

i sagsbehandlingstiden mellem ordningerne og inden for de enkelte ordninger på bag-

grund af den sagsbehandlingsproces, som de enkelte ansøgninger har gennemgået,

dvs. om ansøgningerne er afgjort efter automatisk kontrol, manuel sagsbehandling,

udvidet kontrol eller straksudbetaling. Vi har taget udgangspunkt i Erhvervsministe-

riets målsætning om, at alle ansøgninger skal være afgjort inden for 30 dage. Ministe-

riet opstillede målsætningen for ordningerne umiddelbart efter vores undersøgelses-

periode på baggrund af viden og erfaringer fra den første fase fra marts til august

2020. Vi finder denne målsætning rimelig, da 30 dage er den typiske afstand mellem

virksomhedernes betaling af lønudgifter, faste omkostninger mv. Sagsbehandlingsti-

den er den tid, der går, fra virksomheden indsender en ansøgning, til sagen bliver af-

gjort. En sag afgøres, når Erhvervsstyrelsen sender den til udbetaling eller afviser sa-

gen. Hertil skal tillægges yderligere 1-2 bankdage, før virksomhederne modtager kom-

pensationen.

For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,

der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, er

blevet afgjort inden for den fastsatte målsætning om hurtig udbetaling i aktstykket.

Særlige præmisser for undersøgelsen

15. Det har været en særlig præmis for undersøgelsen, at vi har gennemført undersø-

gelsen hos et ministerium, der var været underlagt et ekstraordinært stort arbejds-

pres. Vi har derfor taget hensyn til det resursetræk, som vi har pålagt den reviderede.

Det har været væsentligt for Rigsrevisionen, at vores undersøgelsesaktivitet ikke har

haft en negativ påvirkning på Erhvervsministeriets mulighed for at forvalte hjælpepak-

kerne i undersøgelsesperioden. Dette har medført, at vi som hovedregel har brugt de

data, som ministeriet selv benytter i sin sagsstyring og havde til rådighed på undersø-

gelsestidspunktet. Rigsrevisionen ville gerne have undersøgt de automatiske kontrol-

ler via dataanalyse, men det har af resursemæssige årsager ikke været muligt for Er-

hvervsministeriet at stille data til rådighed, da data bl.a. stammer fra flere forskellige

offentlige registre hos andre myndigheder. Samtidig har det kun været muligt at un-

dersøge, om ministeriet har undtaget de rigtige ansøgninger fra straksudbetaling, jf.

aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, men ikke om alle de relevante ansøgninger rent

faktisk er blevet straksudbetalt. Endelig har vi givet ministeriet en længere tidsfrist i

forbindelse med levering af materiale i starten af undersøgelsen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

16. Undersøgelsen er afgrænset til de 3 største kompensationsordninger placeret un-

der Erhvervsministeriets ressort. Vi ser dermed ikke på ministeriets låne- og garanti-

ordninger, øvrige kompensationsordninger og ordninger på andre ministerområder.

Vi har samtidig valgt at afgrænse os til at undersøge den første fase af kompensations-

ordningerne, hvor alle virksomheder i udgangspunktet kunne søge, hvis de var økono-

misk ramt af COVID-19. Der er sidenhen kommet nye og mere målrettede ordninger til

virksomheder, der var ramt af restriktioner. Den første fase strakte sig fra den 9. marts

til den 31. august 2020 for ordningen om kompensation til selvstændige. For lønkom-

pensationsordningen sluttede ordningens første fase den 29. august, og for ordningen

om kompensation for faste omkostninger sluttede fasen allerede den 8. juli 2020.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

2. Erhvervsministeriets

forvaltning af hjælpe-

pakker under COVID-19

19. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning

af de 3 midlertidige kompensationsordninger lønkompensation, kompensation til selv-

stændige og kompensation for faste omkostninger i perioden marts-august 2020.

Vi har undersøgt:

om Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer, at

kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation

•

om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer,

at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-

pensation

•

om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt

i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mu-

lige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-

pensation

•

om Erhvervsministeriet har sikret en hurtig sagsbehandling af ansøgninger om

kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.

•

2.1. Erhvervsministeriets design af kontroller

20. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i tilstrække-

lig grad sikrer, at kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation. Det har

vi gjort ved at undersøge 2 forhold.

For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet overordnet set har designet

et sammenhængende kontrolsetup, der tilgodeser behovet for en hurtig og effektiv

kontrol.

For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet førkontroller, der

i tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne på de 3 kompensationsordnin-

ger er opfyldt.

Design af

kontrolsetup

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Design af kontrolsetup

21. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet et sammenhængende kon-

trolsetup, der både tilgodeser en hurtig sagsbehandling og tilstrækkelig kontrol af me-

re risikable ansøgninger. Det har vi gjort ved at gennemgå de enkelte trin i ministeriets

kontrolsetup og vurdere, om ministeriet har etableret automatiske kontroller, der kan

sikre, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, samtidig med at ansøgnin-

ger med risiko for fejl eller forsøg på svig gennemgår en yderligere kontrol, så omfan-

get af fejludbetalinger nedbringes.

Slutafregning

Virksomhederne skal efter

kompensationsperiodens af-

slutning bl.a. indberette deres

realiserede økonomiske resul-

tater og det faktiske antal

hjemsendte medarbejdere til

Erhvervsstyrelsen. Disse op-

lysninger sammenholdes med

de forventede resultater, der

lå til grund for udbetalingen af

kompensation. På den bag-

grund foretages en slutafreg-

ning, hvor virksomhederne får

udbetalt tilgodehavender eller

skal tilbagebetale overskyden-

de kompensation. Erhvervs-

styrelsen foretager også en

egentlig efterkontrol af nogle

virksomheder baseret på en

risiko- og væsentlighedstil-

gang.

22. Erhvervsstyrelsen har stået for den praktiske implementering og drift af kompen-

sationsordningerne. Styrelsen har designet et kontrolsetup bestående af en førkontrol

i forbindelse med ansøgningsprocessen og en efterkontrol, når kompensationsperio-

den er overstået. Førkontrollen er i et vist omfang baseret på virksomhedernes forvent-

ninger til fx omsætningstab, hjemsendelser af medarbejdere og faste omkostninger.

Hvor det er muligt, kontrollerer styrelsen dog virksomhedernes oplysninger op imod

tilgængelige oplysninger i offentlige registre om fx omsætning i referenceperioden i

2019 og nuværende antal ansatte mv. i offentlige registre. Det kan fx være CVR-regi-

stret, momsregistret og eIndkomst. Styrelsen gennemfører senere en efterkontrol på

baggrund af en slutafregning, hvor virksomhederne bl.a. skal indberette deres reali-

serede økonomiske resultater og det faktiske antal hjemsendte medarbejdere, efter

kompensationsperioden er overstået.

Erhvervsministeriet har oplyst, at det samlede kontrolsetup blev tilrettelagt ud fra en

forventning om, at ministeriet skulle have kapacitet til at håndtere et stort antal ansøg-

ninger fra en større andel af danske virksomheder, og at der i vidt omfang skulle udbe-

tales kompensation på baggrund af virksomhedernes forventninger og andre forhold,

som virksomhederne ikke kunne dokumentere på nogen nem eller entydig måde. Mini-

steriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsen derfor valgte en model, der så vidt muligt skulle

være datadrevet, bygge på offentlige registre og være baseret på principper om væ-

sentlighed og risiko, frem for at stille krav om alternative former for dokumentation.

23. Figur 4 viser de trin, som en ansøgning gennemgår i Erhvervsministeriets kontrol-

setup.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Figur 4

Erhvervsministeriets kontrolsetup for de 3 kompensationsordninger

FØRKONTROL

EFTERKONTROL

Whistle-

blower-

ordningen

Udvidet kontrol

Afvist

Ansøgning

oprettet

Automatiske

kontroller og

ML-kontrol

Manuel kontrol

Godkendt

Automatisk visitation

(lønkompensation og

kompensation til selvstændige)

Revisorerklæring

(kompensation for

faste omkostninger)

Hvidvask-

sekretariatet

Note: ML-kontrol står for machine learning-kontrol. ML-kontroller screener de ansøgende virksomheder for at finde eventuelle svigmønstre på bag-

grund af en lang række baggrundsdata om den enkelte virksomhed. Det kan fx være oplysninger om seneste regnskab, momsangivelser, tid-

ligere konkurser i ejerkredsen, brancheskifte, adressehistorik, revisor mv.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Erhvervsministeriet.

Det fremgår af figur 4, at Erhvervsstyrelsen i førkontrollen gennemfører en række for-

skellige kontrolforanstaltninger, inden der træffes afgørelse om at afvise eller udbeta-

le kompensation. En undtagelse er de ansøgninger, der blev straksudbetalt i april og

maj 2020, uden at der blev gennemført en manuel kontrol.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Automatisk visitation

Ansøgninger bliver automa-

tisk visiteret, dvs. sendt til ud-

betaling uden at gennemgå en

manuel kontrol, hvis de auto-

matiske kontroller og ML-kon-

trollen ikke påfører ansøgnin-

gen nogen risikomærkater el-

ler en høj ML-risikoscore.

Automatiske kontroller

24. Fundamentet i Erhvervsstyrelsens kontrolsetup består af en række automatiske

kontroller, som afgør, om ansøgninger kan sendes direkte til udbetaling via automa-

tisk visitation eller skal gennemgå en manuel kontrol. Der foretages op til 45 automa-

tiske kontroller på hver af kompensationsordningerne. Kontrollerne er udarbejdet i

tæt samarbejde med flere offentlige myndigheder, herunder særligt Skatteministe-

riet. I de automatiske kontroller tjekkes virksomhedens oplysninger op imod offent-

lige myndigheders dataregistre. Dette bidrager fx til at afdække, om virksomhedens

angivne referenceomsætning i 2019 stemmer overens med oplysninger i momsregi-

stret, eller om virksomheden har angivet uventet mange ansatte eller en uventet høj

løn sammenlignet med tilgængelige oplysninger i eIndkomst. Hvis en automatisk kon-

trol indikerer usikkerhed om virksomhedens oplysninger, påføres ansøgningen et så-

kaldt risikomærkat. Hvis ansøgningen har ét eller flere risikomærkater, udtages den

til manuel kontrol. 40-50

af ansøgningerne om lønkompensation og kompensation

til selvstændige blev i vores undersøgelsesperiode udtaget til manuel kontrol. De au-

tomatiske kontroller udgør kernen i Erhvervsstyrelsens kontrolsetup for lønkompen-

sation og kompensation til selvstændige, idet den første grovsortering af alle ansøg-

ninger foregår her. Grovsorteringen afgør, hvilke ansøgninger der kan udbetales di-

rekte, og hvilke ansøgninger der skal til manuel kontrol på grund af risiko for fejl eller

forsøg på svig. På ordningen om kompensation for faste omkostninger udfører Er-

hvervsstyrelsen en manuel sagsbehandling af alle ansøgninger, hvormed de automa-

tiske kontroller her spiller en mindre central rolle.

De automatiske kontroller skal ifølge Erhvervsministeriet på den ene side medvirke

til at forebygge svig og undgå fejl og på den anden side sikre, at nogle ansøgninger

kan ”stryge direkte igennem” til udbetaling med en kort sagsbehandlingstid. Arbejdet

med at kvalificere de automatiske kontroller har dermed en stor betydning for hensy-

nene til hurtig udbetaling og effektiv kontrol. Samtidig er resultaterne af de automati-

ske kontroller afgørende for, hvilke ansøgninger der bliver udtaget til manuel kontrol,

og hvilke forhold i ansøgningen der bliver undersøgt.

ML-kontrol

25. Erhvervsstyrelsen foretager også en såkaldt machine learning-kontrol (ML-kon-

trol) som et supplement til de automatiske kontroller. Mens de automatiske kontrol-

ler har til formål at afdække, om virksomhederne opfylder tildelingskriterierne på de

enkelte ordninger, er ML-kontrollen en risikobaseret svigmodel. ML-kontrollen scree-

ner de ansøgende virksomheder for at finde eventuelle svigmønstre på baggrund af

en lang række baggrundsdata om den enkelte virksomhed. Det kan fx være oplysnin-

ger om det seneste regnskab, momsangivelser, tidligere konkurser i ejerkredsen, bran-

cheskifte, adressehistorik og revisor. ML-kontrollen resulterer i en risikoscore og ind-

placerer ansøgningen i en lav, mellem eller høj risikogruppe. Hvis ML-risikoscoren er

høj, skal ansøgningen behandles i den udvidede kontrol, inden den går videre til den

normale manuelle sagsbehandling. Hvis risikoscoren er mellem, skal sagen behand-

les mere udførligt i efterkontrollen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Manuel kontrol

26. Ansøgninger udtages til manuel kontrol, hvis de får påført ét eller flere risikomær-

kater i de automatiske kontroller eller i ML-kontrollen. Den manuelle kontrol har til for-

mål at afdække, om en ansøgning skal godkendes eller afvises, ved at undersøge virk-

somhedens indrapporterede oplysninger og eventuelt indhente supplerende doku-

mentation, der kan sandsynliggøre virksomhedens oplysninger. For at sikre en så ef-

fektiv, ensartet og korrekt manuel sagsbehandling som muligt skal sagsbehandlerne

behandle ansøgningerne efter en sagsbehandlingsvejledning og udfylde en tjekliste,

hvor de forholder sig til de relevante risikomærkater for den enkelte ansøgning. Sags-

behandleren skal kun forholde sig til risikomærkaterne fra de automatiske kontroller

og ikke andre forhold på sagen. Finder sagsbehandleren, at den supplerende doku-

mentation er tilstrækkelig, kan ansøgningen herefter godkendes. Hvis den suppleren-

de dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at sandsynliggøre virksomhedens op-

lysninger, kan sagsbehandleren afvise ansøgningen eller sende den videre til udvidet

kontrol, hvis der er mistanke om strafbare forhold.

På ordningen om kompensation for faste omkostninger skal alle ansøgninger manu-

elt behandles, idet der ikke findes data fra offentlige registre over virksomheders fa-

ste omkostninger, som Erhvervsministeriet kan foretage grundige automatiske kon-

troller på baggrund af. Samtidig var det et krav i aktstykke nr. 124 af 27. marts 2020

ved etablering af ordningen, at der skal indhentes en revisorerklæring fra alle virksom-

heder, hvor revisoren bl.a. verificerer virksomhedens referenceomsætning i 2019 og

virksomhedens oplysninger om faste omkostninger. Sagsbehandlingen begynder

først, når revisorerklæringen er modtaget.

På ordningen om kompensation for faste omkostninger gælder desuden, at der er

2 sagsbehandlere (en visitator og en specialist) inde over alle ansøgninger. Visitato-

ren foretager den normale sagsbehandling og indstiller i sin visitatortjekliste, om an-

søgningen skal godkendes eller afvises, og om der skal foretages rettelser i det an-

søgte kompensationsbeløb, fx hvis der mangler dokumentation for enkelte udgifter.

Efterfølgende skal specialisten vurdere, om visitatoren har forholdt sig til de relevan-

te dele af ansøgningen, og om der er tydelig sammenhæng mellem tjeklistens krydser

og indstillingen til godkendelse, delvis godkendelse eller afvisning. Specialisten skal

således ikke foretage en selvstændig sagsbehandling af ansøgningen. Endelig skal

alle ansøgninger om mere end 2,5 mio. kr. i kompensation for faste omkostninger le-

delsesgodkendes.

Udvidet kontrol

27. Hvis en ansøgning til en af de 3 kompensationsordninger får en høj ML-risikoscore,

eller hvis sagsbehandleren i forbindelse med den manuelle kontrol får mistanke om

forsøg på svig, sendes ansøgningen til udvidet kontrol i Erhvervsstyrelsens COVID-

kontrolteam. Den udvidede kontrol har til formål nærmere at afdække ansøgninger,

hvor styrelsen på baggrund af ML-kontrollen eller den manuelle kontrol har mistanke

om, at virksomheden bevidst har afgivet forkerte oplysninger for at få kompensation.

Tjekliste med risiko-

mærkater

Tjeklisten er Erhvervsstyrel-

sens primære dokumentation

for, at sagsbehandleren har

forholdt sig til de relevante ri-

sikomærkater på en ansøg-

ning. Tjeklisten fungerer som

dokumentation for sagsbe-

handlerens indstilling til afgø-

relse i sagen.

COVID-kontrolteam

Erhvervsministeriet har et så-

kaldt COVID-kontrolteam,

som behandler ansøgninger i

den udvidede kontrol. Kon-

trolteamet består af et hold af

forskellige eksperter, fx revi-

sorer og eksperter inden for

økonomisk kriminalitet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Når en ansøgning sendes til udvidet kontrol, foretages først en screening af ansøgnin-

gen, hvor det vurderes, om den skal udtages til en egentlig udvidet kontrol. Ved den

udvidede kontrol kan COVID-kontrolteamet indhente yderligere oplysninger i andre

offentlige registre eller bede virksomheden om at fremsende supplerende oplysnin-

ger. Hvis Erhvervsstyrelsen på baggrund af den udvidede kontrol får en konkret mis-

tanke om strafbare forhold, fx forsøg på at begå svig med kompensationsordninger-

ne, kan styrelsen politianmelde virksomheden. Det gør styrelsen via en orientering til

SØIK, som er styrelsens indgang til politianmeldelser.

Godkendelse af ansøgninger og udbetaling

28. Når en ansøgning er godkendt – enten direkte efter de automatiske kontroller el-

ler efter en manuel sagsbehandling – sendes den videre til godkendelse i det tilskuds-

administrative system (TAS), som også håndteres af medarbejdere i Erhvervsstyrel-

sen. Efterfølgende overføres sagen til økonomistyringsprogrammet Navision, som

håndteres af regnskabsafdelingen i Erhvervsstyrelsen. Endelig anmodes Statens Ad-

ministration om at foretage udbetalingen til virksomhedens NemKonto.

På lønkompensationsordningen sender Erhvervsstyrelsen et brev til de medarbejde-

re, der udbetales kompensation for, når ansøgningen godkendes endeligt. Dette er et

tiltag, der skal bidrage til at opdage eventuelle forsøg på at opnå kompensation for tid-

ligere medarbejdere eller medarbejdere, som ikke er hjemsendte.

Henvendelser fra Hvidvasksekretariatet og en whistleblowerordning

29. Ud over Erhvervsstyrelsens interne kontroller får styrelsen henvendelser fra Hvid-

vasksekretariatet under SØIK, som typisk beror på mistænkelige transaktioner til el-

ler fra en persons eller virksomheds bankkonto. Disse henvendelser kommer typisk,

efter Erhvervsstyrelsen har gennemført sin førkontrol og udbetalt kompensation.

Hvidvasksekretariatet modtager og visiterer underretninger fra særligt pengeinstitut-

ter og Skatteforvaltningen og i mindre omfang fra revisorer. Hvis Hvidvasksekretaria-

tet efter visitationen vurderer, at underretningen vedrører mulig svig med kompensa-

tionsordningerne, videresendes en finansiel efterretning til Erhvervsstyrelsens COVID-

kontrolteam. Erhvervsministeriet har oplyst, at processen for modtagelse og håndte-

ring af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet er tæt koordineret med SØIK, Hvid-

vasksekretariatet og Skattestyrelsen. Herunder koordinerer Erhvervsstyrelsen udar-

bejdelse af vejledninger til pengeinstitutter med Hvidvasksekretariatet og bankernes

interesseorganisation Finans Danmark.

30. Når Erhvervsstyrelsen modtager en henvendelse fra Hvidvasksekretariatet, fore-

tager styrelsens COVID-kontrolteam en screening for at vurdere, om henvendelsen

er relevant for kompensationsordningerne. Hvis henvendelsen vurderes som relevant,

bliver den enten politianmeldt, hvis der er tilstrækkeligt bevisgrundlag, eller udtaget til

yderligere kontrol i efterkontrollen. Erhvervsministeriet har oplyst, at relevante ansøg-

ninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige, der ikke politianmel-

des, vil blive pålagt krav om revisorbistand i virksomhedernes slutafregning. Henven-

delserne fra Hvidvasksekretariatet skal ifølge Erhvervsministeriet ses som et supple-

ment til den øvrige kontrol af ansøgningerne, der bidrager med indsigt om mulig svig,

som ministeriet ellers ikke var blevet bekendt med.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

En af de største risici i forvaltningen af kompensationsordningerne er overordnet set,

at Erhvervsstyrelsen i vidt omfang – på foranledning af Folketingets beslutninger – har

udbetalt kompensation på baggrund af virksomhedernes forventninger om omsæt-

ningstab og hjemsendelse af medarbejdere. Disse oplysninger vil Erhvervsstyrelsen

først kunne kontrollere i forbindelse med efterkontrollen. Samtidig er der oplysninger,

som styrelsen ikke selv kan kontrollere, fx hvis virksomheder forsøger at skjule omsæt-

ning fra myndighederne. I tilfælde, hvor virksomheder er gået konkurs i mellemtiden,

eller hvor virksomheder har begået svig, kan det være vanskeligt for staten at indkræ-

ve kompensationen senere.

Ud over henvendelser fra Hvidvasksekretariatet får Erhvervsstyrelsen også henven-

delser via en whistleblowerordning, hvor fx tidligere medarbejdere kan henvende sig,

hvis de ikke længere er ansat i virksomheden, men er blevet bekendt med, at der er

søgt om lønkompensation for dem. Vi har kun undersøgt Erhvervsministeriets opfølg-

ning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, idet Hvidvasksekretariatet, der har

ekspertise i finansiel svig, på forhånd har vurderet disse henvendelser som relevante,

inden ministeriet har modtaget dem.

Efterkontrol

31. Udbetaling af kompensation fra de 3 kompensationsordninger er i vidt omfang ba-

seret på forventede antal hjemsendte medarbejdere (lønkompensation) og forventet

omsætningstab (kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkost-

ninger). Erhvervsministeriets kontrolsetup forudsætter derfor en efterkontrol, hvor

formålet er at foretage en endelig vurdering af, om virksomheder har været berettige-

de til kompensation, og af størrelsen af kompensationsbeløbet. I efterkontrollen fore-

tages ligesom i førkontrollen en række forskellige kontrolforanstaltninger, herunder

automatiske og manuelle kontroller, hvortil der sker en risikobaseret anvendelse af

revisorer på lønkompensation og kompensation til selvstændige. Ministeriet har op-

lyst, at det samlede kontrolsetup i efterkontrollen er fastlagt ud fra en risiko- og væ-

sentlighedstilgang, som bl.a. er anbefalet af en nedsat ekspertgruppe, der er kommet

med konkrete input til efterkontrollen af de 3 undersøgte kompensationsordninger.

Vi har ikke kunnet undersøge efterkontrollen, da det endelige indhold heraf ikke var

fastlagt på tidspunktet for gennemførelsen af vores undersøgelse.

Erhvervsministeriet havde oprindeligt planlagt, at virksomhederne skulle indberette

deres faktiske antal hjemsendte medarbejdere, omsætning mv. i en slutafregning til

Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter afslutning af kompensationsperioden, dvs.

senest den 8. december 2020. Styrelsen skulle herefter påbegynde efterkontrollen,

hvor der ikke var fastsat en dato for forventet afslutning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Design af førkontroller

32. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har designet førkontroller af ansøgnin-

ger om kompensation, der i tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne på

de 3 kompensationsordninger er opfyldt, eller om der er huller, som kan føre til fejl og

eventuel svig. Vi har fokus på de automatiske og manuelle kontroller, da disse 2 sag-

strin tilsammen udgør hovedvejen i førkontrollerne, hvor det for 90-95

af ansøg-

ningerne afgøres, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.

Vi har for det første identificeret tildelingskriterierne for hver kompensationsordning,

som er defineret i aktstykker og tilhørende bekendtgørelser. Vi har for det andet un-

dersøgt for hvert tildelingskriterie, om henholdsvis de automatiske kontroller og manu-

elle kontroller i tilstrækkelig grad afdækker, om kriterierne er opfyldt. Vi har lagt vægt

på, at de automatiske kontroller skal give sikkerhed for, at en ansøgning bliver udtaget

til manuel kontrol, hvis der er en risiko for, at kriteriet ikke er opfyldt. Vi har dertil lagt

vægt på, at de manuelle kontroller – på baggrund af eksisterende og tilgængelige op-

lysninger – skal give sikkerhed for at tildelingskriterierne er opfyldt. Vi har på den bag-

grund foretaget en samlet vurdering af, om førkontrollerne i tilstrækkelig grad afdæk-

ker, om de enkelte tildelingskriterier er opfyldt. På ordningen om kompensation for fa-

ste omkostninger har vi kun fokuseret på de manuelle kontroller, idet alle ansøgninger

gennemgår en manuel kontrol på denne ordning. De automatiske kontroller spiller

derfor en mindre væsentlig rolle. Vi har ikke haft mulighed for at analysere efterkon-

trollen, da den ikke var færdigudviklet, mens vi udarbejdede undersøgelsen.

Vi lægger til grund for analysen, at det er væsentligt for opfyldelsen af formålet med

kompensationsordningerne og udbetaling til berettigede virksomheder, at Erhvervs-

ministeriets førkontroller i tilstrækkelig grad afdækker tildelingskriterierne. Ministeriet

har oplyst, at princippet om at foretage en korrekt udbetaling knytter sig sekundært

til udbetalingstidspunktet, men primært er relevant ved virksomhedernes slutafreg-

ning og den følgende efterkontrol. Rigsrevisionen anerkender, at Erhvervsministeriet

har skullet finde en vanskelig balance mellem hurtig og korrekt udbetaling. Rigsrevisio-

nen vurderer samtidig, at ministeriets relativt omfattende førkontroller medfører en

længere sagsbehandlingstid, og det derfor er afgørende, at kontrollerne giver en stør-

re sikkerhed for, at der ikke udbetales kompensation til virksomheder, som ikke lever

op til tildelingskriterierne. Ministeriet har for en stor del af tildelingskriterierne haft mu-

lighed for at foretage automatiske kontroller baseret på offentlige dataregistre og ma-

nuelle kontroller baseret på dokumentation fra virksomhederne.

33. Figur 5 viser, om Erhvervsministeriets førkontroller i tilstrækkelig grad afdækker,

om tildelingskriterierne på de 3 kompensationsordninger er opfyldt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Figur 5

Afdækning af tildelingskriterier i Erhvervsministeriets førkontroller

LØNKOMPENSATION

Tildelingskriterier

KOMPENSATI0N TIL

SELVSTÆNDIGE

Tildelingskriterier

KOMPENSATION FOR

FASTE OMKOSTNINGER

Tildelingskriterier

1) Omsætningstab på min. 35 % i forhold

til samme periode i 2019.

2) De faste omkostninger udgør mindst

12.500 kr. i en 3-måneders periode.

3) Underskudsvirksomheder kan ikke

modtage kompensation, der stiller

dem bedre end før COVID-19.

4) Ophørte virksomheder kan ikke mod-

tage kompensation.

5) Virksomheden skal være registreret i

CVR-registret.

6) Der kan ikke ydes kompensation for

faste omkostninger, som virksomheden

med rimelighed kunne have afværget.

7) Maks. 110 mio. kr. i kompensation pr.

virksomhed i perioden.

8) Ansøgningen skal indeholde en revisor-

påtegnet opgørelse over virksom-

hedens faste omkostninger.

9) Virksomheden skal indsende begrun-

delse for ændret referenceperiode i

2019.

10) Virksomheden må ikke have base i

skattely i henhold til EU’s retningslinjer.

1) Hjemsendelse af min. 30 % af de

ansatte eller flere end 50 ansatte.

2) Lønmodtagere skal have en fast, kon-

traktuel tilknytning til virksomheden,

være ansat før den 9. marts 2020 med

fast arbejdssted i Danmark og ikke

være medejer af virksomheden.

3) Lønkompensationen udgør maks.

30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat,

herunder 75 % af funktionærers løn og

90 % af ikke-funktionærers og elever/

lærlinges løn.

4) Virksomheden skal være registreret i

CVR-registret.

5) Virksomheden kan ikke få dækket de

samme omkostninger fra øvrige

COVID-19-støtteordninger eller få

godtgjort lønudgiften på anden vis.

6) Virksomheden skal betale fuld løn i

kompensationsperioden.

7) Virksomheden må ikke have base i

skattely i henhold til EU’s retningslinjer.

1) Omsætningstab på min. 30 % i forhold

til samme periode i 2019.

2) Den selvstændige har min. 25 % ejer-

skab før den 9. marts 2020.

3) Omsætning på mindst 10.000 kr. i gen-

nemsnit pr. måned i 2019.

4) Den selvstændige har maks. 25 fuldtids-

ansatte den 1. marts 2020.

5) Virksomheden skal være registreret i

CVR-registret.

6) Virksomheden må ikke tidligere have

modtaget kompensation for samme

periode.

7) Ophørte virksomheder kan ikke modtage

kompensation.

8) Virksomheden skal indsende begrundel-

se for ændret referenceperiode i 2019.

9) Den selvstændiges indkomst for 2020

må ikke overstige 800.000 kr.

10) Virksomheden må ikke have base i

skattely i henhold til EU’s retningslinjer.

Tilstrækkeligt afdækket

Delvist tilstrækkeligt afdækket

Ikke afdækket

Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen

Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, hvor mange ansatte virksomheden har. Derimod kan det først kontrolleres i

efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af antal hjemsendte medarbejdere endte med at være retvisende for det faktiske antal hjemsendte

medarbejdere.

Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, om virksomhedens angivelse af omsætning i referenceperioden i 2019 stem-

mer overens med oplysningerne i momsregistret. Derimod kan det først kontrolleres i efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af forventet

omsætning i kompensationsperioden i 2020 endte med at være retvisende for den faktiske omsætning.

Kilde:

Rigsrevisionens afdækning af tildelingskriterier på de 3 kompensationsordninger, som fremgår af aktstykker og bekendtgørelser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Tildelingskriterierne i figur 5 er specificeret i relevante aktstykker og dertilhørende

bekendtgørelser. Felternes farver viser Rigsrevisionens vurdering af de enkelte krite-

rier. Der er ingen røde felter, da der ikke er tilfælde, hvor der ikke er opstillet kontrol-

ler, som afdækker et kriterie. Grå felter og felter markeret med en note viser kriterier,

som ministeriet først helt eller delvist afdækker i efterkontrollen. Det kan skyldes, at

det er specificeret i relevante aktstykker, at der først skal følges op i efterkontrollen,

fx kontrol af skattely, eller at oplysninger først er mulige at kontrollere i efterkontrol-

len, fx det faktiske antal hjemsendte medarbejdere på lønkompensation. Vores gen-

nemgang af alle tildelingskriterier er uddybet i bilag 1.

For det første viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriets førkontroller på lønkom-

pensationsordningen i tilstrækkelig grad afdækker, om 2 ud af 7 tildelingskriterier er

opfyldt. Derudover kan ministeriet først kontrollere yderligere 2 af kriterierne i efter-

kontrollen. Endelig afdækker ministeriets førkontroller kun delvist tilstrækkeligt, om

3 ud af 7 tildelingskriterier er opfyldt.

For det andet viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriets førkontroller på ordningen

om kompensation til selvstændige i tilstrækkelig grad afdækker, om 5 ud af 10 tilde-

lingskriterier er opfyldt. Dertil kan ministeriet først kontrollere yderligere 2 af kriterier-

ne i efterkontrollen. Endelig afdækker ministeriets førkontroller kun delvist tilstrække-

ligt, om 3 ud af 10 kriterier er opfyldt.

For det tredje viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriets førkontroller på ordningen

om kompensation for faste omkostninger i tilstrækkelig grad afdækker, om 8 ud af 10

tildelingskriterier er opfyldt. Ministeriet kan først afdække ét af kriterierne i efterkon-

trollen. Førkontrollerne afdækker delvist tilstrækkeligt, om det ene resterende kriterie

er opfyldt.

Boks 1 viser eksempler på 3 tildelingskriterier, som kun er delvist tilstrækkeligt afdæk-

ket i Erhvervsministeriets førkontroller.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Boks 1

Eksempler på tildelingskriterier, som kun er delvist tilstrække-

ligt afdækket i Erhvervsministeriets førkontroller

Lønkompensation

Tildelingskriterie nr. 1: Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50 ansatte

De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis virksomheden an-

giver et andet antal ansatte pr. 9. marts 2020 end det antal, der fremgår af CVR-registret.

Det har dog været muligt for virksomheder at efterregistrere ansættelsesforhold med til-

bagevirkende kraft, umiddelbart inden de har indsendt deres ansøgning, uden at de auto-

matiske kontroller har opdaget det. For de virksomheder, der udtages til manuel kontrol,

beder Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt ikke om dokumentation for det angivne an-

tal ansatte pr. 9. marts 2020, men tager virksomhedens oplysninger for pålydende. Virk-

somhedens faktiske antal hjemsendte medarbejdere bliver først kontrolleret i efterkon-

trollen.

Kompensation til selvstændige

Tildelingskriterie nr 1: Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i 2019

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhedens an-

givne omsætning i referenceperioden i 2019 afviger fra oplysninger i momsregistret. Virk-

somheden bliver herefter bedt om at dokumentere den angivne omsætning i forbindelse

med den manuelle kontrol. Erhvervsstyrelsen godtager imidlertid dokumentation af lav

detaljeringsgrad for virksomhedens angivne omsætning. Det kan fx være internt udarbej-

dede regneark og pdf-udtræk med få oplysninger fra virksomhedens regnskabssystem.

De automatiske kontroller på ordningen om kompensation for faste omkostninger har i

tilstrækkelig grad afdækket det tilsvarende kriterie om et omsætningstab på min. 35 %.

Det skyldes, at referenceomsætningen på ordningen om kompensation for faste omkost-

ninger bliver gennemgået af en revisor. Den faktiske omsætning i kompensationsperio-

den i 2020 kan for begge ordninger først kontrolleres i efterkontrollen.

Tildelingskriterie nr. 2: Den selvstændige har min. 25 % ejerskab før den 9. marts 2020

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis der ifølge CVR-re-

gistret er efterregistreret ejere med tilbagevirkende kraft til før den 9. marts 2020, eller

hvis den selvstændige ifølge CVR-registret har under 25 % ejerskab. Herefter bliver den

selvstændige bedt om at fremsende dokumentation for ejerforhold i forbindelse med den

manuelle kontrol. Erhvervsstyrelsen godtager imidlertid dokumentation af lav kvalitet for

ændrede ejerforhold, herunder den selvstændiges egen forklaring pr. mail og internt ud-

arbejdede ejerbøger i pdf-format. Styrelsen har oplyst, at ejerforhold vil blive undersøgt

yderligere i efterkontrollen.

Erhvervsministeriet har i forbindelse med høring af beretningen haft kommentarer

til Rigsrevisionens vurdering af flere tildelingskriterier. Ministeriets kommentarer til

2 centrale tildelingskriterier fremgår nedenfor.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Lønkompensation

Tildelingskriterie nr. 1: Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50 an-

satte

34. Erhvervsministeriet har oplyst, at formålet med førkontrollen af tildelingskriteriet

er at sikre, at virksomhederne er opmærksomme på, at de skal hjemsende nok med-

arbejdere, og at kontrollen er mindre vigtig ud fra en risikobetragtning. Ministeriet vur-

derer, at virksomheder, der ønsker at svindle med kompensation, har anvendt andre

metoder. Ministeriet har også oplyst, at det er vanskeligt at kontrollere antallet af an-

satte, da der ikke findes samlede registre, men at virksomhedernes faglige repræsen-

tant i slutafregningen skal bekræfte, at medarbejderne har været hjemsendt uden ar-

bejde. Erhvervsstyrelsen vil herefter udtage virksomheder til manuel kontrol i efter-

kontrollen ud fra en risikobaseret tilgang, herunder ved udbetalt kompensation over

1 mio. kr., og efter en konkret risikovurdering. Ministeriet vurderer derfor, at førkontrol-

len af dette kriterie har været tilstrækkelig. Ministeriet har desuden oplyst, at Erhvervs-

styrelsen bruger virksomhedernes efterregistrering af medarbejderoplysninger med

tilbagevirkende kraft i forbindelse med den udvidede kontrol og politianmeldelser.

Rigsrevisionen konstaterer, at det har været muligt for virksomheder at omgå de au-

tomatiske kontroller ved at efterregistrere medarbejdere i eIndkomst med tilbagevir-

kende kraft, hvilket kontrollen ikke har fanget. Samtidig har Erhvervsstyrelsen i den

manuelle kontrol ikke bedt virksomhederne om at dokumentere antallet af ansatte,

selv om virksomhederne er udtaget til manuel kontrol efter at have oplyst et andet

antal ansatte end det, der fremgår af eIndkomst.

Kompensation til selvstændige

Tildelingskriterie nr. 1: Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i 2019

35. Erhvervsministeriet har oplyst, at det ud fra gældende regnskabs- og bogførings-

regler ikke kan forventes, at virksomhederne løbende bogfører deres registreringer og

dermed præcist dokumenterer deres omsætning i et bestemt tidsinterval. Ministeriet

har også oplyst, at Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet udvikle nye standarder for doku-

mentation, men har udstukket så tydelige rammer som muligt for virksomhederne, selv

om det er kompliceret at gøre ensartet på tværs af virksomhedstyper. Dette er ifølge

ministeriet foregået på baggrund af en tæt dialog med erhvervsorganisationer og Fol-

ketingets partier, hvor aftalepartierne lagde vægt på, at dokumentationskravene ikke

blev for vanskelige for virksomhederne at opfylde.

Rigsrevisionen er enig i, at Erhvervsministeriet har skullet løfte en svær opgave med at

balancere hensynet til hurtig udbetaling med hensynet til at sikre en tilstrækkelig kon-

trol. Rigsrevisionen lægger til grund for sin vurdering af, at kriteriet kun er delvist til-

strækkeligt afdækket, at den fremsendte dokumentation skal give et bedre grundlag

for at træffe en afgørelse, end hvis Erhvervsstyrelsen kun havde baseret afgørelsen

på de oplysninger, der fremgår af selve ansøgningen fra virksomheden. Den manuelle

kontrol vil ellers kun blive en forsinkende proces, der ikke tilfører værdi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Tildelingskriterier, der først afdækkes i efterkontrollen

36. Erhvervsstyrelsen gennemfører en efterkontrol af de tildelingskriterier, der er mar-

keret med grå i figur 5, herunder om virksomhederne har udbetalt løn til deres hjem-

sendte medarbejdere på lønkompensation, og at virksomhederne ikke er i skattely, jf.

EU’s retningslinjer. Derudover vil styrelsen gennemføre en delvis efterkontrol af krite-

rie nr. 1 på lønkompensationsordningen vedrørende virksomhedernes faktiske antal

hjemsendte medarbejdere og en delvis efterkontrol af kriterie nr. 1 på ordningen om

kompensation til selvstændige og på ordningen om kompensation for faste omkost-

ninger vedrørende virksomhedernes faktiske omsætning i kompensationsperioden i

2020. Disse 3 kriterier er centrale for at afgøre, om virksomhederne har været beret-

tigede til kompensation, jf. formålet med ordningerne i figur 1.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt ikke vil udfø-

re efterkontrol af de kriterier, som allerede er afdækket i førkontrollen. Der vil fx ud fra

en risiko- og væsentlighedsbetragtning ikke blive udført en efterkontrol af virksomhe-

dernes referenceomsætning i 2019 på ordningen om kompensation til selvstændige,

selv om kravene til virksomhedernes dokumentation i førkontrollen har været relativt

lave. Ministeriet har dog oplyst, at der er undtagelser. Fx vil der blive udført en efter-

kontrol af kriterie nr. 2 på ordningen om kompensation til selvstændige vedrørende

ejerforhold, hvis der er sket ejerændringer i kompensationsperioden, eller hvis virk-

somheden har foretaget efterregistrering af ejere med tilbagevirkende kraft.

37. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvor høj grad førkontrollerne på de 3

kompensationsordninger afdækker, om tildelingskriterierne er opfyldt. Mens førkon-

trollerne på ordningen om kompensation for faste omkostninger afdækker opfyldel-

sen af størstedelen af kriterierne i tilstrækkelig grad, er opfyldelsen af flere af kriteri-

erne på lønkompensationsordningen og på ordningen om kompensation til selvstæn-

dige kun delvist tilstrækkeligt afdækket.

Erhvervsministeriet har oplyst, at der på tværs af kompensationsordningerne bevidst

er lagt en væsentlighedsbetragtning i forhold til dokumentationskrav. Det fremgår bl.a.

af aktstykket om ordningen om kompensation for faste omkostninger, at der skal ind-

hentes revisorerklæringer, hvilket ikke er et krav for de 2 øvrige ordninger. Det skyldes

kombinationen af, at udbetalingsbeløbene vedrørende faste omkostninger er relativt

høje (se de gennemsnitlige udbetalte kompensationsbeløb i tabel 1), og at der ikke er

gode muligheder for at efterprøve virksomhedernes angivne faste omkostninger ud

fra offentligt tilgængelige data. Dokumentationskravene for virksomhedernes angiv-

ne oplysninger om faste omkostninger er dermed højere end på de øvrige ordninger.

Ministeriet har oplyst, at det – på baggrund af Folketingets beslutning om kun at ud-

føre revision på ordningen om kompensation for faste omkostninger – ville gå imod

de politiske intentioner at pålægge virksomhederne revision eller anden form for tun-

ge dokumentationskrav på de 2 andre ordninger. Det kunne være i forhold til virksom-

hedernes oplyste referenceomsætning i 2019 på ordningen om kompensation til selv-

stændige, hvor de udbetalte kompensationsbeløb er betydeligt lavere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Resultater

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i overvejende

grad kan sikre, at kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation.

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet overordnet set har designet et robust og

sammenhængende kontrolsetup, hvor de automatiske kontroller og ML-kontrollen

muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt. Samtidig medfører ét el-

ler flere risikomærkater, at ansøgninger udtages til manuel kontrol og eventuelt udvi-

det kontrol, hvis der er mistanke om forsøg på svig med kompensationsordningerne.

Dette suppleres af henvendelser fra en whistleblowerordning og fra Hvidvasksekreta-

riatet, der modtager finansielle efterretninger om mulig svig med kompensationsord-

ningerne fra banker og pengeinstitutter, som ikke kan fanges af ministeriets interne

kontroller. Dertil skal virksomhederne indberette deres realiserede økonomiske resul-

tater til en slutafregning. Ministeriet gennemfører på den baggrund en risikobaseret ef-

terkontrol, som kan kontrollere forhold, der ikke var mulige at afdække forud for udbe-

taling. Kontrolsetuppets samlede effektivitet er betinget af, at ministeriet senere gen-

nemfører en tilstrækkelig og relevant efterkontrol. Erhvervsministeriet besluttede at

påbegynde efterkontrollen inden for 6 måneder efter kompensationsperiodens afslut-

ning.

Undersøgelsen af indholdet i førkontrollen viser, at Erhvervsministeriet har designet

førkontroller, der i delvist tilstrækkelig grad afdækker, om tildelingskriterierne fra akt-

stykker og tilhørende bekendtgørelser er opfyldt. Hvor størstedelen af kriterierne på

ordningen om kompensation for faste omkostninger er tilstrækkeligt afdækket, er fle-

re af kriterierne på lønkompensationsordningen og på ordningen om kompensation til

selvstændige kun delvist tilstrækkeligt afdækket. Det skyldes bl.a., at der på ordnin-

gen om kompensation for faste omkostninger har været et krav om en revisorerklæ-

ring og en manuel kontrol af alle ansøgninger, mens mange ansøgninger om lønkom-

pensation og kompensation til selvstændige er afgjort direkte efter de automatiske

kontroller. Det skyldes også, at der er blevet stillet lavere dokumentationskrav i den

manuelle kontrol på disse 2 ordninger.

Efterkontrollen skal bl.a. afdække virksomhedernes faktiske antal hjemsendte med-

arbejdere på lønkompensation og virksomhedernes faktiske omsætningstab i kom-

pensationsperioden på ordningen om kompensation til selvstændige og på ordningen

om kompensation for faste omkostninger. Ministeriet vil som udgangspunkt ikke gen-

besøge alle kriterier i efterkontrollen. Herunder vil der ikke blive udført en efterkontrol

af virksomhedernes omsætning i referenceperioden i 2019 på ordningen om kompen-

sation til selvstændige, selv om kriteriet kun er delvist tilstrækkeligt afdækket i førkon-

trollen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at virksomheder, der handler i ond tro, i nogle

tilfælde vil have mulighed for at omgå tildelingskriterierne. Ministeriet har i forbindel-

se med Rigsrevisionens undersøgelse oplyst, at Erhvervsstyrelsen vil kunne tilpasse

og justere sagsbehandlingen, i takt med at styrelsen oparbejder erfaringer med efter-

kontrollen. Rigsrevisionen er ikke bekendt med det endelige indhold af efterkontrollen,

da dette ikke var fastlagt på tidspunktet for udarbejdelsen af undersøgelsen. Rigsre-

visionen kan derfor ikke vurdere, om efterkontrollen i tilstrækkelig grad sikrer, at kun

virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået adgang til kompensation.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

2.2. Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller

38. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstræk-

kelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået ud-

betalt kompensation – med undtagelse af de ansøgninger, som blev straksudbetalt i

april og maj 2020, jf. afsnit 2.3. Det har vi gjort ved at undersøge 3 forhold.

For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har gennemført automatiske

og manuelle førkontroller, der i tilstrækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfyl-

der tildelingskriterierne.

For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet i 2020 har gennemført en ef-

terkontrol af ansøgninger, hvor der er udbetalt kompensation for den undersøgte pe-

riode (marts-august 2020).

For det tredje har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har fulgt rettidigt op på hen-

vendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne.

Manglende datagrundlag for undersøgelse af automatiske kontroller

Kontrol af

ansøgninger

39. De automatiske kontroller udgør sammen med den manuelle kontrol kernen i Er-

hvervsministeriets førkontroller, idet ministeriet her foretager den første grovsorte-

ring af, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne på lønkompensationsord-

ningen og på ordningen om kompensation til selvstændige. Vi ville derfor via en data-

analyse have undersøgt, om ministeriets automatiske kontroller i tilstrækkelig grad

sikrer, at virksomheder, der muligvis ikke lever op til kriterierne, udtages til manuel

kontrol. Det har ikke været muligt at foretage en sådan dataanalyse, idet Erhvervssty-

relsen af resursemæssige årsager ikke har kunnet stille data til rådighed. Det er bl.a.

data, der stammer fra flere forskellige offentlige registre hos andre myndigheder. Sty-

relsen har bl.a. ikke kunnet dokumentere, hvilke data der er indgået i de enkelte auto-

matiske kontroller, herunder data om medarbejderes løn, antal ansatte og virksomhe-

dernes omsætning. De data, som styrelsen har kunnet levere, har kun i meget begræn-

set omfang muliggjort en efterprøvning af de automatiske kontroller.

Erhvervsministeriet har oplyst, at de omtalte data eksisterer, men at data kun findes

i et format, der vil kræve omfattende bearbejdning for at kunne benytte dem til intern

brug eller i vores undersøgelse. Vi har ikke anmodet Erhvervsstyrelsen om at gøre da-

ta brugbare for vores undersøgelse af hensyn til styrelsens store arbejdsbyrde med at

sagsbehandle ansøgninger om kompensation. Det betyder, at det kun har været mu-

ligt at afdække indholdet af de automatiske kontroller ved at læse styrelsens egne be-

skrivelser og stille opfølgende spørgsmål hertil (som det var tilfældet i afsnittet om de-

sign af førkontroller). Derimod har vi ikke haft mulighed for at undersøge via en data-

analyse, om styrelsens automatiske kontroller systematisk sikrer, at ansøgninger bli-

ver påført risikomærkater og udtaget til manuel kontrol, hvis der er tvivl om, hvorvidt

virksomheder lever op til tildelingskriterierne på ordningerne. Det har heller ikke væ-

ret muligt at lave en følsomhedsanalyse af, hvilken betydning fastsættelsen af græn-

seværdier i de automatiske kontroller har haft for, hvor mange ansøgninger der udbe-

tales direkte efter de automatisk kontroller eller skal gennem en manuel kontrol. En

grænseværdi kan fx være den procentuelle afvigelse mellem virksomhedens oplyste

referenceomsætning i 2019 i ansøgningen og oplysninger i momsregistret.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Manuel kontrol

40. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriets manuelle kontroller i førkontrollen i til-

strækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfylder tildelingskriterierne på kom-

pensationsordningerne.

Det har vi gjort ved at gennemgå en repræsentativ stikprøve på 88 manuelt behandle-

de ansøgninger. Vi har undersøgt, om Erhvervsstyrelsen har forholdt sig til alle risiko-

mærkater på ansøgningerne på en måde, der i tilstrækkelig grad afdækker, om de re-

levante tildelingskriterier er opfyldt. Det har vi gjort for at vurdere, i hvor stor en andel

af de manuelt behandlede ansøgninger det er blevet tilstrækkeligt afdækket, om kri-

terierne er opfyldt.

Vi lægger til grund, at Erhvervsstyrelsens manuelle kontrol udgør den sidste og mest

dybdegående kontrol inden godkendelse eller afvisning for næsten halvdelen af an-

søgningerne på de 3 kompensationsordninger, herunder for alle ansøgninger om kom-

pensation for faste omkostninger. For de 2 andre ordninger er der tale om de ansøg-

ninger, hvor den automatiske kontrol har udpeget en risiko i form af ét eller flere risiko-

mærkater, som skal behandles manuelt. Det er centralt, at styrelsens indhentning af

dokumentation fra virksomhederne og brug af tilgængelige registre i forbindelse med

den manuelle kontrol skal give en større grad af sikkerhed for oplysningernes rigtighed,

end hvis styrelsen kun anvender de oplysninger, der fremgår af virksomhedernes an-

søgninger.

41. Figur 6 viser Erhvervsministeriets afdækning af tildelingskriterierne i den manuelle

kontrol.

Figur 6

Afdækning af tildelingskriterier i den manuelle kontrol

Lønkompensation

Kompensation til

Selvstændige

selvstændige

Kompensation for

aste omkostninger

faste omkostninger

86 %

Ja, sagen er afgjort i henhold til tildelingskriterierne

Delvist, der er mangler i Erhvervsministeriets retningslinjer

Nej, der er sket fejl i sagsbehandlingen

Ikke muligt at verificere afdækning af tildelingskriterierne

Note: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 88 ansøgninger.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Det fremgår af figur 6, at vores gennemgang af en repræsentativ stikprøve på 88 an-

søgninger viser, at den manuelle sagsbehandling for 86 % af ansøgningerne i tilstræk-

kelig grad afdækker, om ansøgningerne lever op til tildelingskriterierne på kompensa-

tionsordningerne. Sagsbehandleren har dermed forholdt sig tilstrækkeligt til alle risi-

komærkater på ansøgningen og dokumenteret, om tildelingskriterierne er opfyldt.

For 5 % af ansøgningerne (som alle er godkendt) er der sket fejl i sagsbehandlingen,

der medfører, at det ikke er tilstrækkeligt afdækket, om virksomhederne lever op til

tildelingskriterierne. Det skyldes enten, at der ikke er den relevante dokumentation

på sagen, eller at der ikke er overensstemmelse mellem virksomhedens angivne og

dokumenterede referenceomsætning i 2019. Sidstnævnte er afgørende for, om virk-

somheden lever op til kriteriet om en omsætningsnedgang på min. 30 %. Fejl i sags-

behandlingen af ét eller flere risikomærkater betyder ikke nødvendigvis, at de pågæl-

dende ansøgninger skulle have været afvist, men kan betyde, at ansøgningen skulle

have været belyst yderligere før afgørelsen.

Det har for en enkelt ansøgning (1 %), der havde en høj ML-risikoscore, ikke været mu-

ligt at verificere, om tildelingskriterierne er tilstrækkeligt afdækket. Det skyldes, at Er-

hvervsstyrelsens COVID-kontrolteam kun dokumenterer sin screening via afkryds-

ning af en tjekliste, uden at der foreligger dokumentation for, hvad vurderingen er ba-

seret på.

For 8 % af ansøgningerne (som alle er godkendt) var det delvist tilstrækkeligt afdæk-

ket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne. Erhvervsstyrelsen har i disse

sager overholdt sine egne interne retningslinjer og vejledninger for, hvordan de kon-

krete risikomærkater skal håndteres. Det betyder, at styrelsens retningslinjer eller

sagsbehandlingspraksis stiller for lave minimumskrav til dokumentation fra virksom-

hederne til, at det tilstrækkeligt kan afdækkes, om tildelingskriterierne er opfyldt.

42. Boks 2 viser Erhvervsstyrelsens eksempler på tilstrækkelig dokumentation for re-

ferenceomsætning i 2019 fra styrelsens sagsbehandlingsvejledning om kompensation

til selvstændige. En virksomheds omsætningstab udregnes som den procentuelle for-

skel mellem den angivne referenceomsætning i 2019 og virksomhedens forventede

omsætning inden for kompensationsperioden marts-august 2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Boks 2

Erhvervsstyrelsens eksempler på tilstrækkelig dokumentation

for referenceomsætning i 2019

Dokumentation for omsætning kan se forskellig ud. Vurdér i første omgang, om du har

tillid til dokumentet.

•

Ser dokumentet officielt ud?

•

Er det revisorpåtegnet?

•

Har det en stor detaljeringsgrad (fx opgørelse over indtægter, udgifter, moms, fradrag

•

Angiver dokumentet en tidsperiode?

m.m.)?

Eksempler på god dokumentation er:

•

årsrapport

årsopgørelse

momsindberetning

udtræk fra regnskabsprogrammer

detaljerede Excelark.

Kilde:

Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsvejledning.

43. Vi har i vores sagsgennemgang fundet 5 eksempler på godkendte ansøgninger om

kompensation til selvstændige, svarende til 6 % af alle ansøgninger, hvor tildelingskri-

teriet om min. 30 % omsætningsnedgang kun er delvist tilstrækkeligt afdækket i den

manuelle førkontrol. I alle tilfælde er ansøgningerne godkendt på baggrund af virksom-

hedernes fremsendelse af udtræk fra deres regnskabssystem med lav detaljerings-

grad (fx ét aggregeret tal for omsætning i perioden) eller på baggrund af internt udar-

bejdede regneark. Erhvervsstyrelsen har selv identificeret ”fabrikeret dokumentation

til understøttelse af fiktiv omsætning” som en særlig risiko på ordningen om kompen-

sation til selvstændige. Erhvervsministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at internt

udarbejdede regneark ikke udgør god dokumentation, men vurderer, at udtræk fra

regnskabssystemer er god dokumentation. Vi lægger til grund for vores vurdering, at

den fremsendte dokumentation skal give et bedre grundlag for at træffe en afgørelse,

end hvis Erhvervsstyrelsen kun havde baseret afgørelsen på de oplysninger, der frem-

går af selve ansøgningen fra virksomheden. Det bør i den sammenhæng være muligt

for virksomheder at fremsende et mere detaljeret udtræk fra deres regnskabssystem

end ét aggregeret tal for hele referenceperioden, uden at det udgør en stor dokumen-

tationsbyrde.

Vi har også fundet et eksempel på en ansøgning om lønkompensation, hvor tildelings-

kriteriet om hjemsendelse af min. 30 % ansatte eller flere end 50 ansatte kun er del-

vist tilstrækkeligt afdækket i den manuelle kontrol. Virksomheden har søgt om lønkom-

pensation for 2 ansatte og har ved samme lejlighed ændret antallet af ansatte fra 18

til 3 med tilbagevirkende kraft til 9. marts 2020, så virksomheden lever op til tildelings-

kriteriet. Ansøgningen er blevet udtaget til manuel kontrol, men Erhvervsstyrelsen har

godkendt virksomhedens ændrede antal ansatte uden yderligere indhentning af do-

kumentation. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen som udgangspunkt godtager

virksomhedernes oplysninger om antallet af ansatte. Rigsrevisionen finder, at den ma-

nuelle kontrol ikke har nogen egentlig funktion i dette tilfælde og derfor kun bliver en

forsinkende proces, der ikke tilfører værdi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Igangsættelse af efterkontrol

44. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i 2020 har gennemført en efterkontrol

af ansøgninger, hvor der blev udbetalt kompensation i den undersøgte periode.

Erhvervsministeriets gennemførte førkontroller forudsætter, at der skal foretages en

efterkontrol af bl.a. de oplysninger om det forventede antal hjemsendte medarbejde-

re på lønkompensation og om omsætningstab for kompensation til selvstændige og

kompensation for faste omkostninger, som er blevet godkendt på baggrund af en del-

vis førkontrol. Det fremgår af bekendtgørelser om de 3 kompensationsordninger, at

virksomhederne skulle indberette disse oplysninger til en slutafregning senest den

8. december 2020, dvs. 6 måneder efter ordningernes oprindeligt planlagte udløb den

8. juni 2020. Erhvervsstyrelsen skulle derefter påbegynde en efterkontrol. Det frem-

går ligeledes af Erhvervsstyrelsens resultatkontrakt for 2020, at efterkontrollen skul-

le være påbegyndt på alle ordningerne inden årets afslutning.

Slutafregningen og påbegyndelsen af efterkontrollen for den første fase af kompen-

sationsordningerne (9. marts - 31. august 2020) er blevet udskudt ad flere omgange.

Virksomhederne fik kort før afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse en endelig

tidsfrist den 30. oktober 2021 til at indberette deres faktiske omsætningstab, faktiske

antal hjemsendte medarbejdere mv. til slutafregningen med mulighed for dispensation

til at indberette indtil den 29. november 2021. Erhvervsstyrelsen igangsætter sin efter-

kontrol på baggrund af virksomhedernes slutafregning. Dette sker ca. 11 måneder efter

den oprindelige tidsfrist og op til 1�½ år efter udbetaling af kompensation.

45. Erhvervsstyrelsen bad den 9. november 2020 erhvervsministeren om at tage stil-

ling til en udskydelse af virksomhedernes indberetning til slutafregningen med en fæl-

les frist den 31. maj 2021 for alle 3 kompensationsordninger. Dispensationen blev bl.a.

begrundet med, at det ville give Erhvervsstyrelsen mulighed for at prioritere implemen-

teringen af de seneste politiske aftaler om forlængelse og udvidelse af kompensations-

ordningerne og at træffe nødvendige valg i forhold til tilrettelæggelsen af efterkontrol-

len. Det skyldtes bl.a., at det var de samme medarbejdere, der arbejdede med it-ud-

vikling og sagsbehandling af ansøgninger, som skulle gennemføre efterkontrollen.

Det fremgår samtidig af anmodningen, at der kunne være en risiko forbundet med at

udskyde fristerne, da

”virksomheder, som uretmæssigt eller svigagtigt har fået kom-

pensation, kan have brugt kompensationsbeløbet i mellemtiden, og det derfor vil væ-

re vanskeligere at inddrive, jo længere tid der går”.

Erhvervsministeriet har oplyst, at

FSR – danske revisorer og en række erhvervsorganisationer udtrykte ønske om få ud-

meldt én fælles frist for indberetning til slutafregningen, som skulle falde sammen med

fristen for afgivelse af årsregnskabet. Dertil har ministeriet oplyst, at ministeriet løben-

de har orienteret aftalepartierne om udskydelsen af efterkontrollen, og at der har væ-

ret bred politisk opbakning hertil. Tidsfristen for virksomhedernes indberetning til ef-

terkontrollen er senere blevet udskudt yderligere 3 gange til den 30. oktober 2021.

Aftalepartier bag

COVID-19-hjælpepakker

Virksomhedernes ind-

beretning til slutafreg-

ningen

Det fremgår af bekendtgørel-

se nr. 267 af 25. marts 2020

om lønkompensation, at virk-

somhederne senest 6 måne-

der efter kompensationsperio-

den skal indberette til slutaf-

regningen. Det samme frem-

går af bekendtgørelse nr. 332

af 1. april 2020 om kompensa-

tionsordningen for selvstæn-

dige og af bekendtgørelse nr.

350 af 2. april 2020 om kom-

pensation for faste omkostnin-

ger. Erhvervsstyrelsen skal ef-

terfølgende påbegynde en ef-

terkontrol.

Erhvervsministeriet har i for-

bindelse med udskydelse af

efterkontrollen orienteret af-

talepartierne, som omfatter

Socialdemokratiet, Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konserva-

tive Folkeparti og Alternativet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Rigsrevisionen konstaterer, at Erhvervsministeriet som følge af smitteudviklingen i

COVID-19 i efteråret 2020 har skullet foretage vanskelige prioriteringer mellem at

sagsbehandle ansøgninger på eksisterende kompensationsordninger og åbne for nye

ordninger, samtidig med at ministeriet skulle håndtere den planlagte efterkontrol. Rigs-

revisionen konstaterer samtidig, at Erhvervsministeriet har været bekendt med væ-

sentlige risici ved at udskyde efterkontrollen, og at ministeriet først orienterede aftale-

partierne om udskydelse af efterkontrollen den 22. februar 2021, dvs. mere end 2 må-

neder efter at efterkontrollen skulle være igangsat.

46. Erhvervsministeriet har ikke kunnet oplyse Rigsrevisionen om de præcise sagsbe-

handlingsprocesser i efterkontrollen, mens undersøgelsen blev udarbejdet, og der fo-

religger endnu ikke en endelig frist for, hvornår virksomhederne senest vil få behand-

let deres slutafregning i ministeriets efterkontrol. Ministeriet har oplyst, at flere oplys-

ninger, der er kontrolleret i førkontrollen, ikke vil blive kontrolleret igen i forbindelse

med efterkontrollen, selv om der på dette tidspunkt på nogle områder vil være bedre

tilgængelige data, fx om virksomhedernes referenceomsætning i 2019 på ordningen

om kompensation til selvstændige og på ordningen om kompensation for faste om-

kostninger. Ministeriet har oplyst, at efterkontrollen– ligesom førkontrollen – vil være

baseret på en konkret afvejning af væsentlighed og risici, og at sagsbehandlingen kan

blive tilpasset løbende, efterhånden som Erhvervsstyrelsen oparbejder erfaringer.

Opfølgning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet

47. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har fulgt rettidigt op på henvendelser fra

Hvidvasksekretariatet under SØIK om mulig svig med kompensationsordningerne.

Vi lægger til grund, at en hurtig opfølgning på mistænkelige henvendelser er central for

at kunne handle rettidigt og sikre, at statens penge og bevismateriale ikke går tabt.

48. Erhvervsministeriets automatiske og manuelle kontroller er i vidt omfang baseret

på virksomhedernes oplysninger om omsætningstab og antallet af hjemsendte med-

arbejdere, som det først er muligt for Erhvervsstyrelsen at kontrollere i forbindelse

med efterkontrollen. Der er ligeledes forhold, som det generelt ikke vil være muligt for

styrelsen af fange i hverken førkontrollen eller efterkontrollen, fx hvis virksomheder

skjuler omsætning for myndighederne eller ikke udbetaler løn til medarbejdere på løn-

kompensation. Henvendelserne fra Hvidvasksekretariatet skal derfor ses som et sup-

plement til Erhvervsstyrelsens egne kontroller og bidrage med finansielle efterretnin-

ger, som styrelsen ellers ikke bliver bekendt med. Vi har ved gennemgang af 15 politi-

anmeldte sager bl.a. konstateret, at der i 10 af sagerne var sket en henvendelse fra

Hvidvasksekretariatet, som enten gav direkte anledning til eller indgik i politianmeldel-

sen.

49. Erhvervsstyrelsen modtager løbende henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om

virksomheder, der mistænkes for ikke at leve op til tildelingskriterierne eller for aktivt

at forsøge at begå svig med kompensationsordningerne. Henvendelserne håndteres

af styrelsens COVID-kontrolteam, som har til opgave at hindre svig med kompensa-

tionsordningerne. Kontrolteamet foretager en screening af henvendelserne og vurde-

rer deres relevans, som falder i 3 kategorier.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

For det første kan screeningen resultere i en politianmeldelse, hvis der er indikationer

på og tilstrækkeligt bevismateriale for, at virksomheden med vilje har givet forkerte op-

lysninger for at modtage kompensation.

For det andet kan Erhvervsstyrelsen vurdere henvendelser som relevante for kom-

pensationsordningerne, hvorefter der ikke umiddelbart foretages yderligere kontrol-

handlinger, men følges op på henvendelsen i efterkontrollen. Det kan fx være, hvis der

er indikationer på, at der ikke har været omsætningsnedgang eller nedgang i aktivitet,

hvilket falder inden for formålet med den planlagte slutafregning og efterkontrol. Men

det kan også være, hvis der er indikationer på, at omsætningen flyttes mellem en er-

hvervskonto og en privatkonto, at kompensationen udbetales som kontanter eller

overføres til udlandet eller lignende forhold, der kan indikere svig.

For det tredje kan Erhvervsstyrelsen vurdere, at henvendelserne ikke er relevante.

Det kan fx være, fordi styrelsen vurderer, at henvendelsen ikke drejer sig om kompen-

sationsordningerne. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Hvidvasksekretariatet også sen-

der henvendelserne til andre relevante myndigheder, og at henvendelserne i nogle til-

fælde er mere relevante for fx skattemyndighederne. COVID-kontrolteamet bestem-

mer relevansen ud fra en overordnet vurdering af henvendelsen sammenholdt med

øvrige tilgængelige oplysninger. Erhvervsministeriet har oplyst, at hvis der findes indi-

kationer på svig i screeningen af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, drøftes det

mellem teamet for udvidet kontrol og teamet, der håndterer politianmeldelser, om der

skal ske en politianmeldelse. Ministeriet vurderer på den baggrund, at Erhvervsstyrel-

sen kan vente til efterkontrollen med at følge op på de resterende henvendelser, der

er relevante i forhold til kompensationsordningerne.

50. Erhvervsstyrelsen har modtaget 3.628 henvendelser fra Hvidvasksekretariatet

vedrørende den undersøgte periode om virksomheder, som har fået udbetalt kom-

pensation fra de 3 kompensationsordninger. Figur 7 viser udfaldet af styrelsens scree-

ning af henvendelserne.

Figur 7

Erhvervsstyrelsens screening af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet

Politianmeldt

Ikke relevant for ordningerne

(ingen yderligere opfølgning)

20 %

Relevant for ordningerne

(opfølgning i efterkontrol)

76 %

Note: Opgørelsen er baseret på 3.628 henvendelser fra Hvidvasksekretariatet.

Kilde:

Rigsrevisionens analyse af Erhvervsministeriets data om henvendelser fra Hvidvasksekretariatet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Det fremgår af figur 7, at Erhvervsstyrelsen for 4 % (163) af henvendelserne fra Hvid-

vasksekretariatet har foretaget en politianmeldelse af den pågældende virksomhed.

Det kan både skyldes selve henvendelsen, men kan også være på baggrund af andre

oplysninger. Styrelsen har for 20 % (718) af henvendelserne vurderet, at det ikke er re-

levant at følge yderligere op på henvendelsen. Endelig har styrelsen vurderet, at 76 %

(2.747) af henvendelserne er relevante for kompensationsordningerne, men at der

først skal følges op på henvendelserne i efterkontrollen. Efterkontrollen er blevet ud-

skudt med 11 måneder, hvormed der for nogle af henvendelserne først bliver fulgt op

på henvendelsen 1-1�½ år efter modtagelsen af henvendelsen.

51. Vi har ønsket at undersøge, om Erhvervsstyrelsen har fulgt rettidigt op på henven-

delser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne. Her-

under ville vi have undersøgt, om styrelsen har udført en særlig kontrol eller har afdæk-

ket behovet for en tidligere efterkontrol af henvendelser, hvor henvendelsen gav an-

ledning til mistanke om svig med kompensationsordningerne, men hvor der ikke fore-

lå et tilstrækkeligt bevisgrundlag for at politianmelde virksomheden på det tidspunkt,

hvor styrelsen modtog henvendelsen. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er

nogen form for dokumenteret begrundelse for den vurdering, som Erhvervsstyrelsen

har foretaget i sin screening. Det har dermed ikke været muligt at undersøge, om sty-

relsen har fulgt rettidigt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mistanke

om svig med kompensationsordningerne ud over de 4 % af sagerne, som styrelsen har

politianmeldt.

Vi forholder os ikke til, om flere sager skulle have været politianmeldt. Vi kan dog kon-

statere, at Hvidvasksekretariatet for en betydelig andel af de 76 % relevante henven-

delser har indikeret en konkret mistanke om svig med kompensationsordningerne. Er-

hvervsstyrelsen har i sin screening vurderet, at henvendelserne har relevans for ord-

ningerne, men at der først skal følges op på disse henvendelser i efterkontrollen. Sty-

relsen har imidlertid ikke dokumenteret, hvad denne vurdering er baseret på. Styrel-

sen har oplyst, at der ikke vil blive foretaget nogen særlig kontrol af henvendelser in-

den efterkontrollen, hvis der ikke er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Rigs-

revisionen finder det uhensigtsmæssigt – set i lyset af den udskudte efterkontrol – at

Erhvervsministeriet ikke opererer med en mulighed for at udføre en særlig kontrol el-

ler en tidligere efterkontrol af henvendelser om mistanke om svig, hvor der ikke er til-

strækkeligt grundlag for at foretage en politianmeldelse.

Vi har ligeledes ikke kunnet undersøge baggrunden for Erhvervsstyrelsens vurdering

af, at 20 % af henvendelserne ikke er relevante for kompensationsordningerne, idet

der heller ikke foreligger en dokumenteret begrundelse for denne vurdering. Der vil ik-

ke blive fulgt yderligere op på de ikke-relevante henvendelser.

Boks 3 viser eksempler på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, hvor Erhvervssty-

relsen har vurderet henvendelserne som relevante for kompensationsordningerne,

men har udskudt den yderligere opfølgning til efterkontrollen. Eksemplerne er base-

ret på sagsbehandlernes gengivelse af indholdet fra henvendelserne fra et kommen-

tarfelt i COVID-kontrolteamets sagsstyringsark til screening.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Boks 3

Eksempler på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, som der

først bliver fulgt op på i efterkontrollen

Eksempel 1: Tømning af konkursramt selskab – lønkompensation

Hvidvasksekretariatet har mistanke om, at et selskab, som har modtaget lønkompensa-

tion, har erklæret sig konkurs uden at udbetale løn til medarbejdere og er i gang med at

tømme selskabet for værdier.

Eksempel 2: Misbrug af erhvervskonto – kompensation til selvstændige

Hvidvasksekretariatet har begrundet mistanke om snyd med kompensation, hvor en

selvstændig opretter en erhvervskonto for at modtage kompensation. Den selvstændige

lukker kontoen igen umiddelbart efter modtagelse af kompensationen, som overføres til

en privat pensionskonto.

Eksempel 3: Skjult omsætning – kompensation til selvstændige og kompensation

for faste omkostninger

Hvidvasksekretariatet har konkret mistanke om, at en virksomhedsejer, der har modta-

get kompensation fra ordningen om kompensation til selvstændige og fra ordningen om

kompensation for faste omkostninger, har haft kontant omsætning, som er blevet indsat

på ejerens søns private konto.

52. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er uenig i Rigsrevisionens vurdering af,

hvad der udgør god dokumentation for screeningen af henvendelser fra Hvidvaskse-

kretariatet. Styrelsen har oplyst, at styrelsen gennemgår alle henvendelser efter en

helt fast screeningsprocedure, som er beskrevet i styrelsens sagsbehandlingsvejled-

ninger. Her udgør de konkrete henvendelser, som typisk er korte i omfang, og styrel-

sens sagsstyringsark ifølge styrelsen dokumentation for udfaldet af screeningen.

COVID-kontrolteamet markerer med et kryds ud for de 3 kompensationsordninger

i sagsstyringsarket, hvis det er relevant at følge op på en henvendelse for én eller fle-

re ordninger i efterkontrollen. Styrelsen vurderer på den baggrund, at der foreligger

tilstrækkelig dokumentation for udfaldet af screeningen, og at det ikke vil være me-

ningsfuldt at begrunde for alle henvendelser, hvorfor de fx ikke er relevante for kom-

pensationsordningerne, eller hvorfor det giver mening først at følge op på nogle hen-

vendelser i efterkontrollen.

Rigsrevisionen er ikke enig i, at Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsvejledning eller

henvendelserne fra Hvidvasksekretariatet i sig selv udgør dokumentation for den kon-

krete vurdering, som styrelsen har foretaget i sin screening. Styrelsens sagsstyrings-

ark dokumenterer kun selve udfaldet af screeningen med krydser, men ikke hvad sty-

relsen har baseret sin vurdering på.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i delvist

tilstrækkelig grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne,

har fået udbetalt kompensation.

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet for 86 % af de manuelt behandlede an-

søgninger i førkontrollen i tilstrækkelig grad afdækker, om virksomhederne lever op

til tildelingskriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sagsbehandlingen.

For 8 % af ansøgningerne, som ministeriet har sagsbehandlet i henhold til sine interne

retningslinjer, er det kun delvist tilstrækkeligt afdækket, om virksomhederne lever op

til tildelingskriterierne. Størstedelen af ansøgningerne, hvor opfyldelsen af tildelings-

kriterierne ikke er tilstrækkeligt afdækket, er ansøgninger om kompensation til selv-

stændige. Den primære årsag til den ikke-tilstrækkelige afdækning er, at ministeriet i

den manuelle kontrol accepterer dokumentation for virksomhedernes referenceom-

sætning i 2019 af lav detaljeringsgrad, herunder udtræk fra virksomhedernes regn-

skabssystem eller internt udarbejdede regneark. I disse tilfælde afdækkes det kun i

delvist tilstrækkelig grad, om virksomhederne lever op til tildelingskriteriet om en om-

sætningsnedgang på min. 30 %.

Det har ikke været muligt at foretage en tilsvarende analyse af de automatiske kon-

troller, som sammen med den manuelle kontrol udgør kernen i Erhvervsministeriets

førkontroller. Det skyldes, at ministeriet ikke gemmer de data, der indgår i kontroller-

ne på en måde, så dataene kunne trækkes ud til brug for Rigsrevisionens undersøgel-

se. Dermed har Rigsrevisionen ikke kunnet undersøge, om virksomheder, som mulig-

vis ikke lever op til tildelingskriterierne, bliver udtaget til manuel kontrol.

Undersøgelsen viser også, at Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af an-

søgninger med ca. 11 måneder for at prioritere den fortsatte udbetaling af kompensa-

tion og udvikling af nye kompensationsordninger. Samtidig vil ministeriet ikke udføre

en efterkontrol af flere af de tildelingskriterier, som allerede er afdækket i førkontrol-

len, selv om der for flere kriterier er et bedre datagrundlag for at vurdere opfyldelsen

af kriterierne på dette tidspunkt. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på grund af smit-

teudviklingen i samfundet har skullet foretage vanskelige prioriteringer mellem fortsat

at udbetale kompensation til økonomisk pressede virksomheder og igangsætte efter-

kontrollen. Rigsrevisionen finder, at udskydelse af efterkontrollen medfører øgede ri-

sici for, at staten ikke kan indkræve kompensation, der er udbetalt til virksomheder,

som ikke lever op til tildelingskriterierne.

Endelig viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriet har foretaget en screening af hen-

vendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne

for at afgøre, om der skal foretages en politianmeldelse eller følges op på henvendel-

serne i efterkontrollen. Det har ikke været muligt at foretage en analyse af, om mini-

steriet har fulgt rettidigt op på henvendelserne ud over de 4 % af sagerne, der er poli-

tianmeldt. Det skyldes, at ministeriet ikke har dokumenteret begrundelsen for sine

vurderinger i screeningen.

Resultater

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet har vurderet, at 76 % af henvendelserne

er relevante for kompensationsordningerne. Hvidvasksekretariatet har for en større

andel af disse relevante henvendelser indikeret en konkret mistanke om svig, men

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der ikke var grundlag for en politianmeldelse, og

har ikke foretaget nogen særlig kontrol af henvendelserne inden efterkontrollen.

Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte efterkontrol

– burde have afdækket behovet for at udføre en tidligere efterkontrol af henvendel-

ser om mistanke om svig, hvor ministeriet vurderede, at underretningen var relevant i

forhold til kompensationsordningerne, men hvor der ikke var et tilstrækkeligt grund-

lag eller bevismateriale for at foretage en politianmeldelse på det tidspunkt, hvor Er-

hvervsstyrelsen modtog henvendelsen fra Hvidvasksekretariatet.

2.3. Erhvervsministeriets straksudbetaling

53. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der

blev straksudbetalt i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sik-

re, at færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået ud-

betalt kompensation. Vi har i den forbindelse undersøgt 2 forhold.

For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,

som ifølge aktstykket er undtaget fra straksudbetaling, ikke er blevet straksudbetalt.

For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte

efterkontrol – har gennemført analyser, der afdækker risikoen forbundet med at ud-

skyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger, som alle oprindeligt var udtaget

til manuel kontrol på grund af risikomærkater fra de automatiske kontroller. Vi har i

den forbindelse estimeret omfanget af straksudbetalte ansøgninger, som forventeligt

ville være blevet afvist, hvis de havde gennemgået en manuel kontrol.

54. Erhvervsministeriets indstilling om at gennemføre straksudbetaling af ansøgninger

om lønkompensation og kompensation til selvstændige blev tiltrådt af Folketingets Fi-

nansudvalg med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020. Beslutningen om straksudbetaling

blev vedtaget ud fra et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiden, da der allerede

tidligt i ansøgningsperioden var sket en betydelig ophobning af ansøgninger. Med akt-

stykket blev Erhvervsministeriet bemyndiget til at udbetale alle ansøgninger modta-

get frem til og med den 28. april 2020, som havde fået risikomærkater i de automati-

ske kontroller og endnu afventede en manuel sagsbehandling. I praksis betød det, at

ansøgningerne blev udbetalt uden manuel sagsbehandling. Erhvervsstyrelsen har på

den baggrund straksudbetalt i alt ca. 2,1 mia. kr. i lønkompensation og ca. 1,9 mia. kr. i

kompensation til selvstændige.

55. Det fremgår af aktstykket om straksudbetaling, at ansøgningerne ikke måtte

straksudbetales, hvis de automatiske kontroller gav anledning til ét af 3 risikomær-

kater, jf. boks 4.

Forvaltning af

straksudbetaling

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Boks 4

Ansøgninger med risikomærkater, som er undtaget fra straks-

udbetaling

•

Ansøgninger fra virksomheder med høj risikovurdering – lønkompensation og

kompensation til selvstændige

Ansøgninger fra virksomheder, som på baggrund af Erhvervsstyrelsens ML-risiko-

score vurderes at være særligt risikable og derfor er udtaget til screening i den ud-

videde kontrol.

•

Ansøgninger for medarbejdere med ugyldig CPR-status – lønkompensation

Ansøgninger, hvor der indgår medarbejdere, som har en ugyldig CPR-status. Det kan

betyde, at medarbejderne er fiktive eller ikke har lovligt ophold i Danmark.

sation

Ansøgninger, hvor virksomheden har lavet fejl i de medsendte CSV-filer med medar-

bejderoplysninger, som betyder, at der ikke kan beregnes et kompensationsbeløb i

Erhvervsstyrelsens systemer og derfor ikke kan udbetales kompensation.

•

Ansøgninger med fejl i medsendt fil med medarbejderopgørelse – lønkompen-

De 3 undtagelser omhandler mistænkelige forhold i relation til selve virksomheden

(høj ML-risikoscore) eller fejl i grundoplysninger, der skal være tilgængelige, før Er-

hvervsstyrelsen kan foretage en udbetaling (ugyldig CPR-status og fejl i medarbejder-

opgørelse). Styrelsen har i forbindelse med den interne implementering af straksud-

betaling tilføjet enkelte yderligere risikomærkater, som har medført, at ansøgninger-

ne ikke skulle straksudbetales. Det gælder fx virksomheder, som har angivet uventet

mange ansatte sammenholdt med oplysningerne i CVR-registret. Vi har i analysen

kun taget udgangspunkt i de 3 risikomærkater, som fremgår af aktstykket.

Gennemførelse af kontroller i forbindelse med straksudbetaling

56. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at ansøgninger, der ifølge akt-

stykke nr. 155 er undtaget fra straksudbetaling, ikke er blevet straksudbetalt. Aktstyk-

ket definerer, hvilke ansøgninger der er omfattet af straksudbetaling. På lønkompen-

sationsordningen er der 8.607 ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling, og på

ordningen om kompensation til selvstændige er der 29.630 ansøgninger i målgruppen.

Erhvervsstyrelsen har ikke fra start sikret en konsistent opmærkning af, hvilke ansøg-

ninger der er i målgruppen, og hvilke ansøgninger der er blevet straksudbetalt. Rigsre-

visionen har derfor i forbindelse med undersøgelsen været i dialog med Erhvervssty-

relsen om, hvordan målgruppen for straksudbetaling skal afgrænses i data, og hvordan

faktisk straksudbetalte ansøgninger er opmærket i data. Det har ikke været muligt at

skabe et retvisende overblik over, hvilke ansøgninger der faktisk er blevet straksudbe-

talt. Vi har derfor valgt ikke at gennemføre en fuld analyse af, om styrelsen har straks-

udbetalt alle de ansøgninger, der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. aktstykket,

dvs. ansøgninger modtaget senest den 28. april 2020, som endnu afventede manuel

sagsbehandling, og som ikke havde nogen af de risikomærkater fra de automatiske

kontroller, som fremgår af boks 4. Vi har derimod valgt kun at fokusere på, om styrel-

sen har undladt at straksudbetale ansøgninger, der er undtaget fra straksudbetaling

som følge af de 3 risikomærkater.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

57. Tabel 2 viser omfanget af ansøgninger, som er straksudbetalt, selv om de automa-

tiske kontroller har resulteret i ét af de 3 risikomærkater, som er undtaget fra straks-

udbetaling.

Tabel 2

Ansøgninger, som er straksudbetalt uden at være i målgruppen for

straksudbetaling

Lønkompensation

Risikomærkat:

Høj ML-risikoscore

Risikomærkat:

Ugyldig CPR-status

Risikomærkat:

Fejl i medarbejder-

opgørelse

Kompensation til

selvstændige

Risikomærkat:

Høj ML-risikoscore

Note: Det fremgår af aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, at ansøgninger med disse risikomærkater ikke må

straksudbetales.

Kilde:

Rigsrevisionens dataanlyse.

Det fremgår af tabel 2, at der på tværs af de 2 kompensationsordninger er sket en

straksudbetaling af i alt 88 ansøgninger, som i henhold til aktstykket ikke burde være

udbetalt. Det drejer sig om 80 ansøgninger om lønkompensation og 8 ansøgninger om

kompensation til selvstændige. Det hyppigste risikomærkat er ugyldig CPR-status,

hvor der er sket straksudbetaling af 73 ansøgninger. Der er for 11 ansøgninger på tværs

af de 2 ordninger sket straksudbetaling til virksomheder, som havde fået en høj ML-ri-

sikoscore, og hvor der ikke var sket en forudgående screening i COVID-kontrolteamet.

De 88 fejludbetalinger er sket ud af den samlede målgruppe på ca. 38.000 ansøgnin-

ger på de 2 ordninger, hvor ansøgningerne ifølge aktstykket skulle straksudbetales.

Risikovurdering i forbindelse med udskydelse af efterkontrollen

58. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i forbindelse med udskydelse af efter-

kontrollen har gennemført analyser, der afdækker risikoen forbundet med at udsky-

de kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger. Risikoen for fejludbetalinger står be-

skrevet i aktstykket om straksudbetaling, hvor det fremgår, at beslutningen om at ind-

føre straksudbetaling

”indebærer en risiko for, at der sker fejlagtig udbetaling af be-

løb, der ikke efterfølgende vil kunne efterreguleres og indkræves i forbindelse med ef-

terkontrollen”.

Det fremgår af et skriftligt svar fra Erhvervsministeriet på et folketings-

spørgsmål fra Enhedslisten af 29. april 2020, at det ikke var muligt for ministeriet på

forhånd at estimere omfanget af fejludbetalinger og mulig svig som konsekvens af

straksudbetalingen. Folketinget har dermed været bevidst om, at der med indførel-

sen af straksudbetaling blev foretaget en prioritering af hurtig udbetaling frem for ef-

fektiv kontrol, og at Erhvervsministeriet dermed ville komme til at udbetale kompen-

sation til virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

I aktstykket fremgår det, at alle straksudbetalte ansøgninger i stedet ville blive omfat-

tet af en fuld sagsbehandling i forbindelse med efterkontrollen, som på daværende

tidspunkt senest skulle være påbegyndt 6 måneder efter kompensationsperiodens

udløb, dvs. senest den 8. december 2020. Erhvervsstyrelsen anerkender i sin anmod-

ning til erhvervsministeren om udskydelse af efterkontrollen, at der kan være en risiko

forbundet med udskydelse af fristerne, da

”virksomheder, som uretmæssigt eller svig-

agtigt har fået kompensation, kan have brugt kompensationsbeløbet i mellemtiden,

og det derfor vil være vanskeligere at inddrive, jo længere tid der går”.

Den udskudte

efterkontrol og Erhvervsstyrelsens bevidsthed om den øgede risiko gør det derfor re-

levant at undersøge, om styrelsen har gennemført en analyse af risikoen forbundet

med først at gennemføre en efterkontrol af de straksudbetalte ansøgninger langt se-

nere end først planlagt.

59. Erhvervsstyrelsen har forud for aktstykkets vedtagelse foretaget en relativt kort-

fattet risikovurdering til internt brug, som kun omfatter lønkompensation, og som be-

står i at kortlægge fordelingen af risikomærkater på tværs af de ansøgninger, som var

i målgruppen for straksudbetaling. Erhvervsstyrelsen har ikke i forbindelse med ud-

skydelsen af efterkontrollen forsøgt at afdække omfanget af potentielle fejludbetalin-

ger på tværs af kompensationsordningerne, selv om styrelsen har været bekendt med

fordelingen af risikomærkater på alle ansøgninger, som blev omfattet af straksudbeta-

lingen.

Vi har for at tegne et samlet risikobillede undersøgt, hvor stor en andel af de straksud-

betalte ansøgninger der formentlig ville være blevet afvist, hvis de havde gennemgået

en manuel kontrol. Alle ansøgninger, der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. akt-

stykket, var blevet udtaget til manuel kontrol som følge af risikomærkater, der var ble-

vet påført i de automatiske kontroller. Der er således ikke grund til at tro, at der er sy-

stematiske forskelle på ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling, som blev

undtaget fra manuel sagsbehandling, og øvrige ansøgninger, som er blevet manuelt

sagsbehandlet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at det er sandsynligt, at forskellen mel-

lem afvisningsprocenten for manuelt behandlede ansøgninger og ansøgninger i mål-

gruppen for straksudbetaling svarer til, hvor stor en andel af de straksudbetalte an-

søgninger der er blevet udbetalt, men formentlig ville være blevet afvist, hvis de hav-

de gennemgået en manuel kontrol.

Vi har undersøgt risikobilledet ved at opgøre afvisningsprocenten på manuelt behand-

lede ansøgninger og sammenholde denne med afvisningsprocenten for ansøgninger,

der indgik i målgruppen for straksudbetaling. Afvisningerne blandt ansøgningerne i

målgruppen for straksudbetaling kan skyldes legitime årsager, fx hvis der er tale om

dubletansøgninger, hvis virksomheden ikke har haft en erhvervskonto, eller hvis virk-

somheden har indgivet ønske om at få sin ansøgning annulleret.

60. Figur 8 viser den samlede afvisningsprocent blandt manuelt behandlede ansøg-

ninger og ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling for henholdsvis lønkompen-

sation og kompensation til selvstændige.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Figur 8

Afvisningsprocent blandt manuelt behandlede ansøgninger og

ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling

Manuel sagsbehandling

Lønkompensation

Straksudbetaling

16 %

30 %

25.650

ansøgninger

8.607

ansøgninger

70 %

84 %

Kompensation til

selvstændige

24 %

31.167

ansøgninger

29.630

ansøgninger

76 %

Godkendt

Afvist

92 %

Kilde:

Rigsrevisionens dataanalyse.

Det fremgår af figur 8, at 30 % af alle manuelt behandlede ansøgninger om lønkom-

pensation er blevet afvist, mens dette gør sig gældende for 16 % af ansøgningerne i

målgruppen for straksudbetaling. For ansøgninger om kompensation til selvstændige

ligger afvisningsprocenten blandt manuelt behandlede ansøgninger på 24 %, mens

8 % af ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling er blevet afvist.

På tværs af lønkompensation og kompensation til selvstændige gælder, at 26 % af

manuelt behandlede ansøgninger er blevet afvist, mens dette kun gør sig gældende

for 10 % af ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling. Forskellen mellem af-

visningsprocenterne for de 2 målgrupper (16 procentpoint) indikerer dermed, at 16 %

af ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling er blevet udbetalt, men at disse for-

venteligt ville være blevet afvist, hvis ansøgningerne havde gennemgået en manuel

sagsbehandling. Der er i denne analyse tale om et estimat, som er forbundet med en

vis grad af usikkerhed.

61. Vi har bedt Erhvervsstyrelsen om at redegøre for, om styrelsen har fulgt op på de

straksudbetalte ansøgninger for at sikre en hurtigere eventuel tilbagebetaling af kom-

pensation, som er blevet udbetalt, selv om virksomheden muligvis ikke har levet op til

tildelingskriterierne. Styrelsen har oplyst, at styrelsen for de straksudbetalte ansøg-

ninger om lønkompensation har vurderet, om der var risikomærkater, hvor en opfølg-

ning før efterkontrollen kunne være relevant. Styrelsen gennemførte derfor en opfølg-

ning på ansøgninger, hvor der ifølge risikomærkatet potentielt var for få hjemsendte

medarbejdere på lønkompensation (dvs. under 30 %) med henblik på at rette henven-

delse til virksomheder, som var på grænsen til ikke at opfylde tildelingskriteriet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsstyrelsen havde planer om en tilsvarende opfølgning for virksomheder, som

havde indrapporteret højere lønudgifter end angivet i eIndkomst, men afbrød opfølg-

ningen, da styrelsen fik travlt med sagsbehandling på andre ordninger. Styrelsen har

dog oplyst, at virksomhedernes angivne lønudgifter ikke er et selvstændigt tildelings-

kriterie. Opfølgningen har med andre ord været afgrænset til et enkelt tildelingskrite-

rie på lønkompensationsordningen og er ifølge Erhvervsstyrelsen foretaget ud fra et

ønske om at beskytte virksomhederne mod uforudsete tilbagebetalinger og dermed

ikke med henblik på at opdage fejludbetalinger eller forsøg på svig. Kontrollen med til-

delingskriterierne for de straksudbetalte ansøgninger afventer derfor fortsat at blive

efterprøvet i forbindelse med efterkontrollen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der

blev straksudbetalt i april og maj 2020, i overvejende grad har taget nødvendige for-

holdsregler for at sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder tildelings-

kriterierne, har fået udbetalt kompensation.

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet kun i få tilfælde har straksudbetalt ansøg-

ninger, som var undtaget fra straksudbetaling. Rigsrevisionen finder det dog uhensigts-

mæssigt, at styrelsen på nuværende tidspunkt ikke har etableret et fuldt overblik over

målgruppen for straksudbetaling, hvilket er afgørende for, at der bliver fulgt særskilt

op på denne målgruppe i forbindelse med efterkontrollen. Den ikke-konsistente op-

mærkning af de straksudbetalte ansøgninger har betydet, at det ikke har været muligt

at gennemføre en fuld analyse af, om straksudbetalingen er sket i henhold til de opstil-

lede kriterier i aktstykket om straksudbetaling.

Undersøgelsen viser også, at Erhvervsministeriet kun i begrænset omfang har gen-

nemført analyser, som estimerer risikoen forbundet med at udskyde kontrollen af

de straksudbetalte ansøgninger. Rigsrevisionen har i undersøgelsen sandsynliggjort

omfanget af fejludbetalte ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling. Rigsrevisio-

nen estimerer, at 16 % af ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling er blevet

udbetalt, men kunne forventes at være blevet afvist, hvis de havde gennemgået en

manuel kontrol. Det fremgår af aktstykket, at Erhvervsministeriet først vil følge op på

de straksudbetalte ansøgninger i efterkontrollen. Rigsrevisionen finder, at dette øger

risikoen for, at staten ikke kan tilbagekræve uberettiget kompensation for de straks-

udbetalte ansøgninger, som er forbundet med en særlig risiko på grund af den mang-

lende kontrol. Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskud-

te efterkontrol og viden om risikomærkaterne på de straksudbetalte ansøgninger –

burde have gennemført analyser af potentielle fejludbetalinger og have afdækket be-

hovet for en tidligere efterkontrol.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

2.4. Erhvervsministeriets sagsbehandlingstid

62. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af an-

søgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger. Det har vi

gjort ved at undersøge 2 forhold.

For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at alle ansøgninger

afgøres inden for 30 dage.

For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,

der var i målgruppen for straksudbetaling, jf. aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, er ble-

vet afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket.

Vi lægger til grund, at formålet med kompensationsordningerne var hurtigst muligt at

hjælpe virksomheder, som havde oplevet et betydeligt omsætningstab som følge af

COVID-19-pandemien og regeringens nedlukning af samfundet. En hurtig sagsbehand-

ling er derfor central i forsøget på at undgå fyringer og beskytte virksomheder mod

konkurs.

Hurtig sagsbehandlingstid

Sagsbehandlings-

tid

63. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at alle ansøgninger afgøres

inden for 30 dage. Ministeriet har ikke fra starten opstillet klare succeskriterier for

sagsbehandlingstiden og har derfor ikke haft konkrete mål at styre sagsbehandlings-

tiden efter i den kompensationsperiode, som undersøgelsen omfatter. Ministeriet har

dog fra den 1. september 2020 formuleret en målsætning om, at alle ansøgninger en-

ten skal være afgjort, eller at virksomhederne er blevet bedt om at sende yderligere

oplysninger inden for 30 dage fra modtagelsen af ansøgningen. Vi finder målsætnin-

gen om en sagsbehandlingstid på maks. 30 dage rimelig, da 30 dage er den typiske af-

stand mellem virksomhedernes betaling af lønudgifter, faste omkostninger mv.

64. Vi har opgjort sagsbehandlingstiden fra virksomhedens perspektiv. Sagsbehand-

lingstiden dækker således over den fulde tid, fra virksomheden indsender sin ansøg-

ning, til sagen afgøres. En sag afgøres, når ansøgningen er automatisk visiteret eller

godkendt af sagsbehandleren og efterfølgende er godkendt i det tilskudsadministra-

tive system (TAS), eller hvis sagen afvises i den manuelle kontrol. Vi har således med-

regnet ventetiden, inden ansøgningerne gennemgår de automatiske kontroller og ML-

kontrollen og indlæses i Erhvervsstyrelsens sagspulje. Vi har også for manuelt be-

handlede sager medregnet tiden mellem den primære sagsbehandlers afgørelse og

den endelige godkendelse i TAS, hvorefter ansøgningen sendes til udbetaling.

Denne opgørelsesmetode afviger fra Erhvervsstyrelsens egne opgørelser, hvor sags-

behandlingstiden måles, fra ansøgningen indlæses i sagspuljen, til den primære sags-

behandler har afgjort sagen. Styrelsen medregner således ikke ventetiden, mens an-

søgningen venter på at blive indlæst i sagspuljen, eller ventetiden, mens ansøgningen

afventer endelig godkendelse i TAS.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Vi har ligeledes medregnet eventuel liggetid, mens styrelsen indhenter yderligere do-

kumentation fra virksomheden Erhvervsstyrelsen har oplyst, at liggetiden til dels er

uden for styrelsens kontrol, idet virksomhederne i nogle tilfælde er lang tid om at ind-

sende supplerende dokumentation. Styrelsen har også oplyst, at det ikke er muligt at

fraregne liggetiden, idet styrelsen ikke registrerer denne oplysning. Liggetiden indgår

således også i styrelsens egne opgørelser. Ventetid forbundet med udbetaling hos

Statens Administration og bankdage er ikke inkluderet i opgørelserne, da det ikke

har været muligt at opgøre denne ventetid. Derfor skal der tillægges yderligere 1-2

bankdages ventetid for virksomhederne i forhold til opgørelserne i beretningen.

65. Figur 9 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på de 3 kompensa-

tionsordninger.

Figur 9

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fordelt på kompensationsordninger

24,8 dage

15,0 dage

16,8 dage

Lønkompensation

Kompensation til

Kompensation til selvstændige

selvstændige

Kompensation

faste

Kompensation for

for

faste omkostninger

omkostninger

Note: Opgørelsen er baseret på 63.909 ansøgninger om lønkompensation, 91.804 ansøgninger om kompen-

sation til selvstændige og 29.355 ansøgninger om kompensation for faste omkostninger.

Kilde:

Rigsrevisionens dataanalyse.

Det fremgår af figur 9, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle 3 kompen-

sationsordninger har været under 30 dage. For ansøgninger om lønkompensation og

kompensation til selvstændige har sagsbehandlingstiden ligget på henholdsvis 15 og

17 dage, svarende til lidt over 2 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for an-

søgninger om kompensation for faste omkostninger er 25 dage og dermed 8-10 dage

længere. Denne forskel skyldes til dels, at mellem en tredjedel og halvdelen af ansøg-

ningerne om lønkompensation og kompensation til selvstændige er blevet godkendt

direkte efter automatisk visitation. Omvendt er der for alle ansøgninger om kompen-

sation for faste omkostninger indhentet revisorerklæringer, som i gennemsnit har for-

længet sagsbehandlingsprocessen med 2 dage. Desuden er alle ansøgninger om kom-

pensation for faste omkostninger blevet manuelt sagsbehandlet af både en visitator,

som foretager den primære sagsbehandling, og en specialist, som har til opgave at

kontrollere den første sagsbehandlers indstilling til afgørelse af sagen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

66. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en relativt stor spredning

inden for hver af de 3 kompensationsordninger. Figur 10 viser andelen af ansøgnin-

ger, som er blevet behandlet inden for bestemte tidsintervaller.

Figur 10

Spredning i sagsbehandlingstid fordelt på kompensationsordninger

Lønkompensation

41 %

20 %

28 %

10 %

Kompensation til

Selvstændige

selvstændige

Kompensation for

aste omkostninger

faste omkostninger

25 %

20 %

46 %

26 %

17 %

25 %

26 %

Op til 1 uge

Op til 2 uger

Op til 30 dage

Op til 60 dage

Over 60 dage

Note: Opgørelsen er baseret på 63.909 ansøgninger om lønkompensation, 91.804 ansøgninger om kompensation til selvstændige og 29.355 ansøg-

ninger om kompensation for faste omkostninger. Tallene for de enkelte kompensationsordninger summerer ikke til 100 % på grund af afrun-

ding.

Kilde:

Rigsrevisionens dataanalyse.

Det fremgår af figur 10, at 41 % af ansøgningerne om lønkompensation færdigbehand-

les inden for 1 uge, og at tallet stiger til 61 % efter 2 uger. Ca. 25 % af ansøgningerne

om kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger færdig-

behandles inden for 1 uge, og tallet stiger til henholdsvis 45 % og 43 % efter 2 uger.

Målsætningen om en sagsbehandlingstid på maks. 30 dage opfyldes for 88 % af an-

søgningerne om lønkompensation, for 91 % af ansøgningerne om kompensation til

selvstændige og for 68 % af ansøgningerne om kompensation for faste omkostnin-

ger. Det betyder omvendt, at en tredjedel af ansøgningerne om kompensation for fa-

ste omkostninger ikke lever op til målsætningen om en sagsbehandlingstid på maks.

30 dage. For 7 % af ansøgningerne på denne ordning må virksomhederne vente mere

end 60 dage på at få deres ansøgning færdigbehandlet.

67. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med ansøgningsfristen for

kompensation for faste omkostninger den 30. september 2020 modtog et stort antal

ansøgninger, der forlængede sagsbehandlingstiden. Styrelsen meddelte på sin hjem-

meside ca. 1 måned senere, at der kunne forventes længere sagsbehandlingstider på

grund af et stort antal ansøgninger, og sendte i samme forbindelse et brev til de virk-

somheder, der allerede havde ventet mere end 30 dage på at få deres ansøgning be-

handlet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

68. Tabel 3 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på de 3 kompensations-

ordninger fordelt på de forskellige sagsbehandlingsprocesser, som ansøgningerne

har gennemgået. Det er anført i parentes, hvor stor en andel af ansøgningerne der

har gennemgået de enkelte sagsbehandlingsprocesser.

Tabel 3

Sagsbehandlingstid fordelt på sagsbehandlingsprocesser

Automatisk

visitation

Lønkompensation

Kompensation til

selvstændige

Kompensation for

faste omkostninger

8�½5 dage

(47 %)

9�½7 dage

(34 %)

Manuel

sagsbehandling

20�½4 dage

(40 %)

16�½8 dage

(34 %)

24�½8 dage

(100 %)

Straksudbetaling

(inkl. liggetid)

21�½6 dage

(13 %)

24�½4 dage

(32 %)

Screening

69�½8 dage

(3�½6 %)

60�½8 dage

(2�½8 %)

73�½5 dage

(3�½7 %)

Udvidet kontrol

82�½2 dage

(1�½4 %)

104�½8 dage

(0�½5 %)

106�½5 dage

(0�½3 %)

Note: Opgørelsen er baseret på 29.355 ansøgninger om kompensation for faste omkostninger, 63.909 ansøgninger om lønkompensation og 91.804

ansøgninger om kompensation til selvstændige. Automatisk visitation, manuel sagsbehandling og straksudbetaling udgør tilsammen 100 % af

ansøgningerne. Ansøgninger, der har været i screening eller udvidet kontrol, har i alle tilfælde også gennemgået en manuel kontrol (flertallet),

automatisk visitation eller er straksudbetalt.

Kilde:

Rigsrevisionens dataanlyse.

Det fremgår af tabel 3, at godkendelse via automatisk visitation, dvs. direkte efter de

automatiske kontroller, gennemsnitligt tager 9-10 dage, hvilket væsentligt forkorter

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkompensation og kom-

pensation til selvstændige. Alle ansøgninger om kompensation for faste omkostninger

gennemgår manuel sagsbehandling. Sagsbehandlingstiden for de automatisk visitere-

de ansøgninger skyldes, at der er ventetid forbundet med den maskinelle indlæsning i

sagspuljen til de automatiske kontroller og ML-kontrollen og med den eventuelle god-

kendelse i det tilskudsadministrative system (TAS). Sagsbehandlingstiden for den ma-

nuelle behandling af ansøgninger om lønkompensation er i gennemsnit 4 dage længe-

re end behandlingen af ansøgninger om kompensation til selvstændige. Der er for an-

søgninger om lønkompensation ikke nævneværdig forskel på sagsbehandlingstiden

for ansøgninger, som er blevet manuelt behandlet eller straksudbetalt. Det skyldes, at

straksudbetalingen i april og maj 2020 skete som en reaktion på en større ophobning

af ansøgninger, hvormed mange af disse ansøgninger allerede havde ventet i lang tid,

før de blev straksudbetalt. De straksudbetalte ansøgninger om kompensation til selv-

stændige har i gennemsnit haft 3 dages længere sagsbehandlingstid end ansøgnin-

ger om lønkompensation, fordi Erhvervsstyrelsen i henhold til aktstykket prioriterede

straksudbetaling af ansøgninger om lønkompensation først.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Det har særlig stor betydning for sagsbehandlingstiden, hvis en virksomhed udtages

til screening eller udvidet kontrol. På alle 3 kompensationsordninger forlænges sags-

behandlingstiden for ansøgninger omfattet af screening til over 1 måned, hvilket gør

sig gældende for ca. 3 % af ansøgningerne. Det tager endnu længere tid, hvis ansøg-

ningen videresendes fra screening til en egentlig udvidet kontrol, hvor sagsbehand-

lingstiden har været mellem 2�½ måned og 3 måneder for alle 3 ordninger. Det er en

lille andel af ansøgningerne, som gennemgår udvidet kontrol, og heraf en lille andel,

som i sidste ende får udbetalt kompensation. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at virk-

somhederne af hensyn til kontrollen ikke orienteres, når deres ansøgning udtages til

screening eller udvidet kontrol. Virksomhederne får dermed ikke besked om, at de

kan forvente en længere sagsbehandlingstid.

Erhvervsministeriet har oplyst, at sagsbehandlingstiden forbundet med manuel sags-

behandling, screening og udvidet kontrol i nogle tilfælde vil være forlænget af hensyn

til at kunne indhente supplerende dokumentation hos virksomhederne, som ikke altid

er hurtige til at svare og derfor selv er med til at forlænge sagsbehandlingstiden. Det

har ikke været muligt i denne undersøgelse at identificere, hvilke ansøgninger og hvor-

når i sagsbehandlingsforløbet der har været indhentet supplerende dokumentation,

idet Erhvervsstyrelsen ikke registrerer dette.

Sagsbehandlingstid ved straksudbetaling

69. Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger, som er i

målgruppen for straksudbetaling, er blevet afgjort inden for målsætningen i aktstyk-

ket om hurtig udbetaling. Beslutningen om at indføre straksudbetaling blev truffet

med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020 med det formål at sikre en hurtig udbetaling

af ansøgninger modtaget senest den 28. april 2020, som endnu ikke var blevet af-

gjort. Der var ansøgninger, som var undtaget fra straksudbetaling på grund af særli-

ge risikomærkater, jf. boks 4. Beslutningen om straksudbetaling blev truffet, fordi der

ultimo april – ca. 1 måned efter åbning for de første ansøgninger – var sket en større

ophobning af ansøgninger, som ventede på manuel sagsbehandling, og som kunne

se frem til en lang sagsbehandlingstid.

Straksudbetaling af ansøgninger om lønkompensation blev prioriteret først med en

målsætning om, at alle ansøgninger i målgruppen skulle være udbetalt senest den 30.

april 2020, dvs. inden for 2 dage fra tiltrædelse af aktstykket. Herefter fulgte straksud-

betaling af ansøgninger om kompensation til selvstændige med en målsætning om, at

alle ansøgninger i målgruppen skulle være udbetalt inden udgangen af den efterføl-

gende uge, dvs. den 10. maj 2020. Ansøgninger i målgruppen kan i nogle tilfælde være

blevet afvist, hvis der har været tale om dubletansøgninger, hvis virksomhederne ikke

har haft en erhvervskonto eller efter ønske fra virksomhederne.

Erhvervsministeriet har oplyst, at ministeriet opfatter en sag som afgjort inden for mål-

sætningen i aktstykket, når ansøgningen er godkendt af den primære sagsbehandler

og efterfølgende er godkendt i det tilskudsadministrative system (TAS) og sendt til

udbetaling. eller når ansøgningen er blevet afvist. Ministeriet har også oplyst, at Er-

hvervsstyrelsen ikke medregner de 1-2 bankdage, der går, fra en ansøgning godken-

des i TAS, til pengene er disponible for virksomheden, da dette ligger uden for styrel-

sens kontrol. Vi har benyttet samme opgørelsesmetode som ministeriet denne ana-

lyse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

70. Figur 11 viser, hvor stor en andel af ansøgningerne i målgruppen for straksudbeta-

ling der blev afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket.

Figur 11

Ansøgninger, som opfylder målsætningen om sagsbehandlingstid

i forbindelse med straksudbetaling

Lønkompensation

Kompensation til

selvstændige

11 %

8.607

ansøgninger

29.630

ansøgninger

87 %

Inden for målsætningen

Kilde:

Rigsrevisionens dataanalyse.

97 %

1 uge efter målsætningen

Uden for målsætningen

Det fremgår af figur 11, at 87 % af ansøgningerne om lønkompensation blev sendt til

udbetaling i TAS eller afvist efter aftale med virksomheden senest den 30. april 2020,

hvilket var målsætningen i aktstykket. 1 uge senere var 98 % af ansøgningerne afgjort.

2 % af ansøgningerne blev afgjort mere end 1 uge efter målsætningen.

97 % af ansøgningerne om kompensation til selvstændige blev sendt til udbetaling i

TAS eller afvist inden den 10. maj 2020, hvilket var målsætningen i aktstykket. 1 uge

senere var 100 % af ansøgningerne afgjort.

Sagsbehandlingstiden for ansøgningerne i målgruppen for straksudbetaling har såle-

des for langt størstedelen af ansøgningerne overholdt målsætningen i aktstykket om

hurtigt at udbetale kompensation. I praksis har ventetiden for nogle virksomheder dog

været en anelse længere end målsætningen om udbetaling henholdsvis den 30. april

og 10. maj 2020, når de 1-2 bankdage medregnes.

Erhvervsministeriet har oplyst, at alle ansøgninger, der var inden for den definerede

målgruppe for straksudbetaling i aktstykket, er blevet afgjort inden for den fastsatte

målsætning om hurtig udbetaling henholdsvis den 30. april og 10. maj 2020. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at Erhvervsministeriets egne data ikke understøtter, at alle ansøg-

ninger er afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling, men at en mindre an-

del af ansøgningerne er afgjort kort tid herefter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet overordnet set har sikret hurtig sagsbe-

handling af ansøgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkompensation og

kompensation til selvstændige har ligget på lidt over 2 uger, mens den for ansøgninger

om kompensation for faste omkostninger har ligget på 25 dage. Sagsbehandlingstiden

for ansøgninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige opfylder for

ca. 90 % af ansøgningerne målsætningen om, at ansøgningerne skal være afgjort se-

nest 30 dage efter ansøgningstidspunktet. For ansøgninger om kompensation for fa-

ste omkostninger er ca. 68 % af ansøgningerne afgjort inden for målsætningen, mens

den resterende tredjedel af ansøgningerne har haft en længere sagsbehandlingstid.

Rigsrevisionen finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at 7 % af virksomhederne, der

har søgt om kompensation for faste omkostninger, har måttet vente i mere end 60 da-

ge på at få deres sag afgjort.

Sagsbehandlingstiden afhænger i høj grad af den sagsbehandlingsproces, som den

enkelte ansøgning har gennemgået. Ca. halvdelen af ansøgningerne om lønkompen-

sation og en tredjedel af ansøgningerne om kompensation til selvstændige er automa-

tisk visiterede, hvilket forkorter virksomhedernes ventetid væsentligt. De virksomhe-

der, som oplever den absolut længste ventetid, er de virksomheder, hvis ansøgning er

blevet udtaget til screening og eventuelt videresendt til en udvidet kontrol.

Særligt i starten af ansøgningsperioden skete der en betydelig ophobning af ansøg-

ninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige, som blev nedbragt

med indførelsen af straksudbetaling. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af sa-

gerne i målgruppen for straksudbetaling er blevet afgjort inden for de tidsfrister, som

blev opstillet som målsætninger om hurtig udbetaling i aktstykket.

Rigsrevisionen, den 17. november 2021

Lone Strøm

/Michala Krakauer

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriet har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordninger: lønkompensation,

kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger. For at vur-

dere dette har vi foretaget 4 delanalyser. Vi har undersøgt:

om Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer, at

kun berettigede virksomheder får adgang til kompensation

•

om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig grad sikrer,

at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-

pensation

•

om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt

i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mu-

lige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kom-

pensation

•

om Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af ansøgninger om kom-

pensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.

•

I undersøgelsen er det kun Erhvervsministeriet, som revideres.

Afgrænsning

Undersøgelsen er afgrænset til kompensationsperioden 9. marts – 31. august 2021,

som omfatter den første fase for de 3 generelle kompensationsordninger på Erhvervs-

ministeriets område. Afgrænsningen er foretaget ud fra et ønske om at undersøge for-

valtningen af de 3 største kompensationsordninger og samtidig sikre, at vi er i stand til

at beskrive et afsluttet forløb for kompensationsordningernes førkontroller, som dan-

ner udgangspunkt for den senere efterkontrol.

Indledningsvist beskriver vi vores tilgang til kvalitetssikring og løbende samarbejde

med Erhvervsministeriet, som tilsammen er med til at styrke validiteten i undersøgel-

sen, der løb fra september 2020 til november 2021. Efterfølgende beskriver vi vores

datagrundlag og metode fordelt på de enkelte afsnit i beretningen.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Møder

Vi har løbende holdt møder med Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen om desig-

net af kompensationsordningerne, kontrolsetuppet, datagrundlaget for undersøgel-

sen mv.

Derudover har vi i forundersøgelsen holdt møder med en række interessenter på om-

rådet, herunder brancheforeningerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMV Danmark,

FSR – danske revisorer og medlem af regeringens økonomiske ekspertudvalg, pro-

fessor Michael Svarer. Vi har også holdt møde med erhvervsvidensportalen Lasso X.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

Datagrundlag og metode

Vores analyse af Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakkerne tager udgangs-

punkt i flere forskellige datakilder. I dette afsnit beskriver vi datagrundlaget for under-

søgelsen og begrunder metodiske til- og fravalg i tilrettelæggelsen af undersøgelses-

designet.

Figur A giver et overblik over de enkelte datakilder og deres relation til afsnittene i

beretningen.

Figur A

Datagrundlag i beretningens afsnit

CENTRALE

DOKUMENTER

STIKPRØVE

INTERNE LISTER

OG OPGØRELSER

REGISTERDATA

INDEKSDATA

• Interne beskrivelser af

kontrolsetup, tildelingskri-

terier, risikomærkater mv.

• Vejledninger

• Intern kommunikation i

Erhvervsministeriet

• Redegørelser

• Kompensationsansøg-

ninger

• Tjeklister

• Afgørelsesbegrundelser

• Kommunikation med

virksomheder

• Øvrige bilag

• Screening og udvidet kontrol

• Politianmeldelser

• Henvendelser fra Hvidvask-

sekretariatet

• Ansøgningsdata

• Baggrundsdata om

virksomhederne

• Risikomærkater og

ML-kontrol

• Ansøgningstidspunkt,

indlæsningstidspunkt,

lukningstidspunkt mv.

• Tjeklister

Afsnit 2.1

Erhvervsministeriets

design af kontroller

Afsnit 2.2

Erhvervsministeriets

gennemførelse af kontroller

Afsnit 2.3

Erhvervsministeriets

straksudbetaling

Afsnit 2.4

Erhvervsministeriets

sagsbehandlingstid

Kilde:

Rigsrevisionen.

I det følgende gennemgår vi de forskellige datakilder i figur A og de metodiske overve-

jelser, som ligger til grund for vores valg af datagrundlag. Vi tager her udgangspunkt i

de enkelte afsnit i beretningen, som inddrager og kombinerer datakilderne på forskel-

lig vis.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

Afsnit 2.1. Erhvervsministeriets design af kontroller

Design af førkontroller

Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriets har designet førkontroller, der i tilstrække-

lig grad afdækker, om tildelingskriterierne for de 3 kompensationsordninger er opfyldt,

eller om der er huller, som kan føre til fejl og eventuel svig. Det har vi gjort ved at kort-

lægge de tildelingskriterier for de 3 ordninger, som virksomhederne skal opfylde for at

være berettigede til kompensation. Tildelingskriterierne fremgår af centrale aktstyk-

ker og bekendtgørelser for de 3 ordninger. Vi har efterfølgende for hvert tildelingskri-

terie vurderet, om Erhvervsministeriets kontroller i tilstrækkelig grad afdækker, om

virksomhederne opfylder kriteriet. Vi har undersøgt dette for både de automatiske

kontroller og de manuelle kontroller.

Vi har for de automatiske kontroller undersøgt, om kontrollerne giver sikkerhed for,

at ansøgninger, der muligvis ikke lever op til ét eller flere tildelingskriterier, får påført

relevante risikomærkater og dermed udtages til manuel kontrol. Vi har her taget ud-

gangspunkt i Erhvervsstyrelsens beskrivelse af, hvilke automatiske kontroller styrel-

sen har gennemført, og hvordan kontrollerne er designet. Vi har desuden været i dia-

log med styrelsen om, hvilke datakilder styrelsen benytter i sine kontroller, og hvad

der skal til, for at der kommer et risikomærkat, fx hvor stor procentuel forskel der skal

være mellem virksomhedens oplyste omsætning i 2019 og styrelsens oplysninger i

CVR-registret.

Vi har i alle tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsens nedskrevne dokumentation ikke har væ-

ret fyldestgørende, spurgt ind til den tekniske afgrænsning og definition af de enkelte

automatiske kontroller. Som vi også har beskrevet i afsnit 2.2 i beretningen, har vi ikke

haft tilgængelige data om de automatiske kontroller til at undersøge, om kontrollerne

i praksis har resulteret i risikomærkater, hvor de skulle. Vi har dog inddraget viden om

huller i enkelte automatiske kontroller på lønkompensationsordningen fra vores gen-

nemgang af 15 politianmeldte sager. Gennemgangen af politisagerne viste bl.a., at det

har været muligt for virksomheder at efterregistrere oplysninger om løn- og ansættel-

sesforhold med tilbagevirkende kraft, umiddelbart inden de har sendt deres ansøg-

ning, hvilket de automatiske kontroller ikke har afdækket. Vi har kun afdækket de au-

tomatiske kontroller for lønkompensationsordningen og ordningen om kompensation

til selvstændige, hvor de automatiske kontroller er centrale for den første grovsorte-

ring af ansøgninger. Vi har udelukkende fokuseret på de manuelle kontroller på ordnin-

gen om kompensation for faste omkostninger, idet alle ansøgninger skal gennemgå en

manuel kontrol. De automatiske kontroller fungerer her nærmere som en indholdsfor-

tegnelse over, hvilke dele af en ansøgning sagsbehandleren skal forholde sig til. Vi har

som supplement til dokumentanalysen brugt registerdata, hvor det har været muligt,

til at kvalificere vores vurdering af de automatiske kontrollers afdækning af tildelings-

kriterier.

Vi har for de manuelle kontroller undersøgt, om kontrollerne giver sikkerhed for, at

ansøgninger, der er udtaget til manuel kontrol som følge af risikomærkater, kun god-

kendes, hvis virksomheden lever op til tildelingskriterierne. Vi har taget udgangspunkt

i Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsvejledning til manuel sagsbehandling på de 3

kompensationsordninger. Det er heri beskrevet for hvert risikomærkat, hvilke oplys-

ninger sagsbehandleren skal undersøge og eventuelt indhente fra virksomheden for

at afdække, om virksomheden lever op til det tildelingskriterie, som risikomærkatet

knytter sig til.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

Vi har som supplement inddraget viden om Erhvervsstyrelsens håndtering af de en-

kelte risikomærkater fra den stikprøve, som vi har gennemgået i beretningens afsnit

om manuel kontrol.

Vi har på baggrund af vurderingen af de automatiske og manuelle kontroller foretaget

en samlet vurdering af, om Erhvervsstyrelsens førkontrol i tilstrækkelig grad afdæk-

ker, om virksomhederne opfylder tildelingskriterierne. Det er denne samlede vurde-

ring, som er præsenteret i beretningens afsnit om design af førkontroller. Vi har vurde-

ret, at førkontrollen i tilstrækkelig grad afdækker et tildelingskriterie, når både de au-

tomatiske kontroller og de manuelle kontroller i tilstrækkelig grad afdækker, om krite-

riet er opfyldt. Vi har vurderet, at førkontrollen delvist tilstrækkeligt afdækker et tilde-

lingskriterie, når enten de automatiske kontroller eller de manuelle kontroller i tilstræk-

kelig grad afdækker, om kriteriet er opfyldt, eller når begge kontroller delvist tilstræk-

keligt afdækker dette. I de følgende afsnit gennemgår vi vores vurdering af de automa-

tiske og manuelle førkontroller for alle tildelingskriterier på de 3 kompensationsord-

ninger.

Lønkompensation

Tabel A viser vores vurdering af de enkelte tildelingskriterier på lønkompensations-

ordningen.

Tabel A

Lønkompensation: tildelingskriterier og førkontroller

Tildelingskriterie/dokumentationskrav

1. Afdækker de

automatiske

kontroller, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

2. Afdækker de

manuelle

kontroller, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

3. Samlet vurdering:

Afdækker

førkontrollen, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

1. Hjemsendelse af min. 30

af de ansatte eller flere end 50 ansatte.

2. Lønmodtagere skal have en fast, kontraktuel tilknytning til virk-

somheden, være ansat før den 9. marts 2020 med fast arbejds-

sted i Danmark og ikke være medejer af virksomheden.

3. Lønkompensationen udgør maks. 30�½000 kr. pr. måned pr. fuld-

tidsansat, herunder 75

af funktionærers løn og 90

af ikke-

funktionærers og elever/lærlinges løn.

4. Virksomheden skal være registreret i CVR-registret.

5. Virksomheden kan ikke få dækket de samme omkostninger fra

øvrige COVID-19-støtteordninger eller få godtgjort lønudgiften

på anden vis.

6. Virksomheden skal betale fuld løn i kompensationsperioden.

7. Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til EU’s

retningslinjer.



Tilstrækkeligt afdækket



Delvist tilstrækkeligt afdækket



Ikke afdækket



Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen

Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, hvor mange ansatte virksomheden har. Derimod kan det først kontrolleres i

efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af antal hjemsendte medarbejdere endte med at være retvisende for det faktiske antal hjemsendte

medarbejdere.

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af tildelingskriterier og Erhvervsministeriets førkontroller. Tildelingskriterierne fremgår af følgende aktstykker og

bekendtgørelser fra 2020: aktstykke nr. 117 af 25. marts, aktstykke nr. 127 af 31. marts, aktstykke nr. 155 af 29. april, aktstykke nr. 162 af 11. maj,

aktstykke nr. 243 af 25. juni, bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts, bekendtgørelse nr. 329 af 31. marts, bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj,

bekendtgørelse nr. 1116 af 2. juli og bekendtgørelse nr. 1488 af 14. oktober.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

•

Tildelingskriterie nr. 1: Hjemsendelse af min. 30 % af de ansatte eller flere end 50

ansatte

(delvist tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis virksomhe-

den angiver et andet antal ansatte pr. 9. marts 2020 end det antal, der fremgår af

CVR-registret. Erhvervsstyrelsen beder i den manuelle kontrol som udgangspunkt

ikke virksomheden om at dokumentere det angivne antal ansatte pr. 9. marts 2020,

men tager virksomhedens oplysninger i ansøgningen for pålydende. Herefter gen-

beregner styrelsen, om virksomheden ud fra de pågældende oplysninger lever op

til kravet om min. 30 % hjemsendelser.

Erhvervsministeriet har oplyst, at formålet med førkontrollen af tildelingskriteriet

er at sikre, at virksomhederne er opmærksomme på, at de skal opfylde kravet, og

at kontrollen er mindre vigtig ud fra en risikobetragtning, idet virksomheder, der øn-

sker at svindle med kompensation, vurderes at have anvendt andre metoder. Mini-

steriet har også oplyst, at det er vanskeligt at kontrollere antallet af ansatte, da der

ikke findes samlede registre, men at virksomhedernes faglige repræsentanter i

slutafregningen skal bekræfte, at medarbejderne har været hjemsendt uden arbej-

de. Dertil vil Erhvervsstyrelsen udtage virksomheder til manuel kontrol i efterkon-

trollen ud fra en risikobaseret tilgang, herunder ved udbetalt kompensation over

1 mio. kr. og efter en konkret risikovurdering. Styrelsen vurderer derfor, at førkon-

trollen af dette kriterie har været tilstrækkelig.

Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsstyrelsen i dette tilfælde har haft mulighed for

at udføre en kontrol af, om virksomhedernes oplyste antal medarbejdere stemmer,

før der er sket en udbetaling. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at det har været

muligt for virksomheder at omgå de automatiske kontroller ved at efterregistrere

medarbejdere i eIndkomst med tilbagevirkende kraft, hvilket førkontrollen ikke har

fanget. Samtidig har Erhvervsstyrelsen i den manuelle kontrol ikke bedt virksom-

hederne om at dokumentere antallet af ansatte, selv om virksomhederne er udta-

get til manuel kontrol efter at have oplyst et andet antal ansatte end det, der frem-

går af eIndkomst.

•

Tildelingskriterie nr. 2: Lønmodtagere skal have en fast, kontraktuel tilknytning til

virksomheden, være ansat før den 9. marts 2020 med fast arbejdssted i Danmark

og ikke være medejer af virksomheden

(delvist tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis lønmodtage-

re ifølge eIndkomst er ansat efter den 9. marts 2020 eller ikke har en fast, kon-

traktuel tilknytning. Herefter vil virksomheden blive bedt om at fremsende lønsed-

ler eller ansættelseskontrakter til manuel kontrol. Det har imidlertid været muligt

for virksomheder at efterregistrere løn- og ansættelsesforhold for ansatte i eInd-

komst, umiddelbart inden de har sendt ansøgningen, hvilket de automatiske kon-

troller ikke har taget højde for. Sådanne ansøgninger vil dermed ikke blive udtaget

til manuel kontrol. De automatiske kontroller har desuden ikke afdækket, om løn-

modtagere har arbejdssted i Danmark i den undersøgte periode.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

•

Tildelingskriterie nr. 3: Lønkompensationen udgør maks. 30.000 kr. pr. måned

pr. fuldtidsansat, herunder 75 % af funktionærers løn og 90 % af ikke-funktionæ-

rers og elever/lærlinges løn

(delvist tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis medarbej-

dernes løn ikke stemmer med oplysningerne i eIndkomst. Herefter vil virksomhe-

den blive bedt om at fremsende lønsedler eller ansættelseskontrakter til manuel

kontrol.

Der udføres ikke en førkontrol af, om ansatte er funktionærer eller ikke-funktionæ-

rer. Erhvervsministeriet har oplyst, at Erhvervsstyrelsen først kontrollerer dette i

efterkontrollen, da der kan ske nye registreringer af ansættelsesforhold i hjemsen-

delsesperioden, og diskrepansen på 15 % kan korrigeres i efterkontrollen frem for

at udføre en dokumentationstung forvaltning på udbetalingstidspunktet. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at Erhvervsstyrelsen har fravalgt at foretage kontrol af dette

forhold i førkontrollen, selv om data var tilgængelige. Rigsrevisionen vurderer der-

for samlet set, at der er sket en delvist tilstrækkelig førkontrol af størrelsen på den

udbetalte kompensation.

•

Tildelingskriterie nr. 4: Virksomheden skal være registreret i CVR-registret

(til-

strækkeligt afdækket).

Ansøgningsskemaet er lavet således, at virksomheder kun kan indsende en ansøg-

ning, hvis de har et gyldigt CVR-nummer.

•

Tildelingskriterie nr. 5: Virksomhederne kan ikke få dækket de samme omkost-

ninger fra øvrige COVID-19-støtteordninger eller få godtgjort lønudgiften på anden

vis

(tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgninger et risikomærkat, hvis virksomhe-

den tidligere har indsendt ansøgninger om lønkompensation eller kompensation

til selvstændige. Herefter kontrollerer sagsbehandleren i den manuelle kontrol, at

personerne i den pågældende ansøgning ikke fremgår af andre ansøgninger for

samme periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan ansøgningen godkendes. Hvis der

tidligere er udbetalt kompensation for en person i ansøgningen, kontrollerer sags-

behandleren, om den tidligere udbetalte kompensation er fraregnet korrekt. Hvis

det ikke er tilfældet, bliver ansøgningen afvist.

•

Tildelingskriterie nr. 6: Virksomheden skal betale fuld løn i kompensationsperio-

den

(afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).

Erhvervsstyrelsen sender i forbindelse med udbetaling af lønkompensation et brev

til alle medarbejdere, hvori de oplyses om, at virksomheden modtager lønkompen-

sation for dem i dele af perioden 9. marts - 29. august 2020, og at virksomheden

skal udbetale fuld løn i perioden. Styrelsen beder medarbejderne om at informere

styrelsen, hvis virksomhedens angivne oplysninger ikke er korrekte.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i efterkontrollen vil kontrollere, om der

faktisk er udbetalt løn til hjemsendte medarbejdere på lønkompensation, idet det-

te ikke kan kontrolleres i førkontrollen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

•

Tildelingskriterie nr. 7: Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til

EU’s retningslinjer

(afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).

Det fremgår af aktstykke nr. 162 af 11. maj 2020, at virksomheder med base i skat-

tely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang,

det er muligt at afskære dem i henhold til EU-retten.

Virksomhederne er ved ansøgninger efter den 11. maj 2020 blevet bedt om at af-

give en tro og love-erklæring om, at de betaler den skat, som de er forpligtede til.

Dertil fremgår det, at der vil blive udført risikobaseret stikprøvekontrol af dette i

efterkontrollen. Erhvervsstyrelsen udfører derfor ikke nogen kontrol heraf i før-

kontrollen.

Kompensation til selvstændige

Tabel B viser vores vurdering af de enkelte tildelingskriterier på ordningen om kom-

pensation til selvstændige.

Tabel B

Kompensation til selvstændige: tildelingskriterier og førkontroller

Tildelingskriterie/dokumentationskrav

1. Afdækker de

automatiske

kontroller, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

2. Afdækker de

manuelle

kontroller, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

3. Samlet vurdering:

Afdækker

førkontrollen, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

1. Omsætningstab på min. 30

i forhold til samme periode i 2019.

2. Den selvstændige har min. 25 % ejerskab før den 9. marts 2020.

3. Omsætning på mindst 10�½000 kr. i gennemsnit pr. måned i 2019.

4. Den selvstændige har maks. 25 fuldtidsansatte den 1. marts 2020.

5. Virksomheden skal være registreret i CVR-registret.

6. Virksomheden må ikke tidligere have modtaget kompensation for

samme periode.

7. Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation.

8. Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret reference-

periode i 2019.

9. Den selvstændiges indkomst for 2020 må ikke overstige

800�½000 kr.

10. Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til EU’s

retningslinjer.



Tilstrækkeligt afdækket



Delvist tilstrækkeligt afdækket



Ikke afdækket



Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen

Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, om virksomhedens angivelse af omsætning i referenceperioden i 2019 stem-

mer overens med oplysningerne i CVR-registret. Derimod kan det først kontrolleres i efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af forventet

omsætning i kompensationsperioden i 2020 endte med at være retvisende for den faktiske omsætning.

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af tildelingskriterier og Erhvervsministeriets førkontroller. Tildelingskriterierne fremgår af følgende aktstykker og

bekendtgørelser fra 2020: aktstykke nr. 122 af 27. marts, aktstykke nr. 150 af 24. april, aktstykke nr. 155 af 29. april, aktstykke nr. 157 af 30. april,

aktstykke nr. 242 af 25. juni, aktstykke nr. 302 af 17. september, bekendtgørelse nr. 332 af 1. april, bekendtgørelse nr. 556 af 30. april, bekendt-

gørelse nr. 621 af 14. maj, bekendtgøerlse nr. 797 af 8. juni, bekendtgørelse nr. 1169 af 14. juli og bekendtgørelse nr. 1430 af 24. september.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

•

Tildelingskriterie nr. 1: Omsætningstab på min. 30 % i forhold til samme periode i

2019

(delvist tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-

dens angivne omsætning i 2019 (referenceperioden) afviger fra oplysningerne i

momsregistret. Virksomheden bliver herefter bedt om at dokumentere den an-

givne omsætning til den manuelle kontrol. Erhvervsstyrelsen godtager imidlertid

dokumentation af lav detaljeringsgrad for virksomhedens angivne omsætning, her-

under internt udarbejdede regneark og pdf-udtræk med et enkelt aggregeret tal

for omsætning i referenceperioden fra virksomhedens regnskabssystem.

Erhvervsministeriet har oplyst, at det ud fra gældende regnskabs- og bogførings-

regler ikke kan forventes, at virksomhederne løbende bogfører deres registrerin-

ger og dermed præcist dokumenterer deres omsætning i et bestemt tidsinterval.

Ministeriet har også oplyst, at Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet udvikle nye stan-

darder for dokumentation, men har udstukket så tydelige rammer som muligt for

virksomhederne. Dette er ifølge ministeriet foregået på baggrund af en tæt dialog

med erhvervsorganisationer og Folketingets partier, hvor aftalepartierne lagde

vægt på, at dokumentationskravene ikke blev for vanskelige for virksomhederne

at opfylde.

Rigsrevisionen anerkender, at Erhvervsministeriet har skullet løfte en svær opga-

ve med at balancere hensynet til hurtig udbetaling med hensynet til at sikre en til-

strækkelig kontrol. Rigsrevisionen lægger til grund for sin vurdering, at det er cen-

tralt, at den fremsendte dokumentation skal give et bedre grundlag for at træffe

en afgørelse, end hvis Erhvervsstyrelsen kun havde baseret afgørelsen på de op-

lysninger, der fremgår af selve ansøgningen fra virksomheden. Den manuelle kon-

trol vil ellers kun blive en forsinkende proces, der ikke tilfører værdi.

Dertil vil Erhvervsstyrelsen gennemføre en efterkontrol af virksomhedernes fakti-

ske omsætning i kompensationsperioden i 2020. Denne efterkontrol er central for

at afgøre, om virksomhederne har været berettigede til at modtage kompensation,

jf. formålet med ordningen. Styrelsen har oplyst, at styrelsen ud fra en risiko- og

væsentlighedsbetragtning ikke vil genbesøge virksomhedernes referenceomsæt-

ning i 2019 i efterkontrollen.

•

Tildelingskriterie nr. 2: Den selvstændige har min. 25 % ejerskab før den 9. marts

2020

(delvist tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis der ifølge

momsregistret er efterregistreret ejere med tilbagevirkende kraft til før 9. marts

2020, eller hvis den selvstændige ifølge CVR-registret har under 25 % ejerskab.

Herefter bliver den selvstændige bedt om at fremsende dokumentation for ejer-

forhold til manuel kontrol, fx ejerbøger, stiftelsesdokumenter, referater fra besty-

relsesmøder og årsrapporter, hvor ejerskabsfordelingen fremgår. Rigsrevisionen

vurderer imidlertid, at Erhvervsstyrelsen også godtager dokumentation af lav

kvalitet for ændrede ejerforhold, herunder den selvstændiges egen forklaring pr.

mail og internt udarbejdede ejerbøger i pdf-format. Styrelsen har oplyst, at styrel-

sen i efterkontrollen vil kontrollere for eventuelle ejerændringer i kompensations-

perioden og genbesøge ansøgninger, hvor virksomheder har foretaget efterregi-

strering af ejerforhold med tilbagevirkende kraft.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

•

Tildelingskriterie nr. 3: Omsætning på mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned

i 2019.

(delvist tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-

den ifølge CVR-registret har haft en for lav omsætning. Erhvervsstyrelsen godta-

ger imidlertid i den manuelle kontrol dokumentation af lav detaljeringsgrad for virk-

somhedens omsætning, herunder internt udarbejdede regneark eller udtræk med

aggregerede oplysninger fra virksomhedens regnskabssystem. For yderligere ud-

dybning af vurderingen henvises til tildelingskriterie nr. 1 på ordningen om kompen-

sation til selvstændige.

•

Tildelingskriterie nr. 4: Den selvstændige har maks. 25 fuldtidsansatte den 1.

marts 2020

(tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-

den ifølge CVR-registret har haft mere end 25 fuldtidsansatte pr. 1. marts 2020,

men har anført et lavere antal i ansøgningen. Herefter kontrollerer sagsbehandle-

ren i den manuelle kontrol, om oplysningerne stemmer med eventuelle ansøgnin-

ger om lønkompensation. Der indhentes desuden en udtalelse og yderligere do-

kumentation fra virksomheden, fx oversigter over lønudbetalinger, lønsedler mv.

•

Tildelingskriterie nr. 5: Virksomheden skal være registreret i CVR-registret

(til-

strækkeligt afdækket).

Ansøgningsskemaet er lavet således, at virksomheder kun kan indsende en an-

søgning, hvis de har et gyldigt CVR-nummer.

•

Tildelingskriterie nr. 6: Virksomheden må ikke tidligere have modtaget kompen-

sation for samme periode

(tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-

den tidligere har indsendt ansøgninger om lønkompensation eller kompensation

til selvstændige. Herefter kontrollerer sagsbehandleren i den manuelle kontrol, at

personerne i den pågældende ansøgning ikke fremgår af andre ansøgninger for

samme periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan ansøgningen godkendes. Hvis en

person i ansøgningen allerede har fået udbetalt kompensation fra ordningen om

kompensation til selvstændige, kontrollerer sagsbehandleren, om den tidligere ud-

betalte kompensation er fraregnet korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, bliver ansøg-

ningen afvist.

•

Tildelingskriterie nr. 7: Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation

(tilstrækkeligt afdækket).

Erhvervsstyrelsens automatiske og manuelle kontroller afdækker, om virksomhe-

der var gået konkurs på tidspunktet for sagsbehandling. I tilfælde heraf udbetales

der ikke kompensation.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

•

Tildelingskriterie nr. 8: Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret re-

ferenceperiode i 2019.

(tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-

den har angivet en anden referenceperiode for omsætning end standardperioden,

som er 1. april - 30. juni 2019, som bruges til at beregne omsætningstab i 2020.

Herefter bliver den selvstændige bedt om at begrunde og dokumentere behovet

for den alternative referenceperiode, fx i form af en lægeerklæring i forbindelse

med sygdom eller barsel.

•

Tildelingskriterie nr. 9: Den selvstændiges indkomst for 2020 må ikke overstige

800.000 kr.

(afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).

Det fremgår af aktstykke nr. 122 af 27. marts 2020, at kompensation skal tilbage-

betales, hvis den selvstændiges A- eller B-indkomst for 2020 overstiger 800.000

kr.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at dette kontrolleres for alle virksomheder i efterkon-

trollen, da der ikke var tal til rådighed for indkomsten i hele 2020 på ansøgnings-

tidspunktet.

•

Tildelingskriterie nr. 10: Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til

EU’s retningslinjer

(afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).

Det fremgår af aktstykke nr. 157 af 30. april 2020, at virksomheder med base i skat-

tely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang,

det er muligt at afskære virksomhederne i henhold til EU-retten.

Virksomhederne bliver ved ansøgninger efter denne dato bedt om at afgive en tro

og love-erklæring om, at de betaler den skat, som de er forpligtede til. Dertil frem-

går det, at der vil blive udført risikobaseret stikprøvekontrol af dette i efterkontrol-

len. Erhvervsstyrelsen udfører derfor ikke nogen kontrol heraf i førkontrollen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

Kompensation for faste omkostninger

Tabel C viser vores vurdering af de enkelte tildelingskriterier på ordningen om kom-

pensation for faste omkostninger.

Tabel C

Kompensation for faste omkostninger: tildelingskriterier og førkontroller

Tildelingskriterie/dokumentationskrav

1. Afdækker de

automatiske

kontroller, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

Ikke relevant

2. Afdækker de

manuelle

kontroller, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

3. Samlet vurdering:

Afdækker

førkontrollen, om

tildelingskriteriet

er opfyldt?

1. Omsætningstab på min. 35

i forhold til samme periode i 2019.

2. De faste omkostninger udgør mindst 12�½500 kr. i en 3-måneders

periode.

3. Underskudsvirksomheder kan ikke modtage kompensation, der

stiller dem bedre end før COVID-19.

4. Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation.

5. Virksomheden skal være registreret i CVR-registret.

6. Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger, som

virksomheden med rimelighed kunne have afværget.

7. Maks. 110 mio. kr. i kompensation pr. virksomhed i perioden.

8. Ansøgningen skal indeholde en revisorpåtegnet opgørelse over

virksomhedens faste omkostninger.

9. Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret reference-

periode i 2019.

10. Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til EU’s

retningslinjer.



Tilstrækkeligt afdækket



Delvist tilstrækkeligt afdækket



Ikke afdækket



Afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen

Det gælder for dette kriterie, at det bliver kontrolleret i førkontrollen, om virksomhedens angivelse af omsætning i referenceperioden i 2019 stem-

mer overens med oplysningerne i CVR-registret. Derimod kan det først kontrolleres i efterkontrollen, om virksomhedens angivelse af forventet

omsætning i kompensationsperioden i 2020 endte med at være retvisende for den faktiske omsætning.

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af tildelingskriterier og Erhvervsministeriets førkontroller. Tildelingskriterierne fremgår af følgende aktstykker

og bekendtgørelser fra 2020: aktstykke nr. 124 af 27. marts, aktstykke nr. 152 af 24. april, aktstykke nr. 249 af 25. juni, bekendtgørelse nr. 350 af

2. april, bekendtgørelse nr. 398 af 8. april, bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj, bekendtgørelse nr. 834 af 10. juni, bekendtgørelse nr. 837 af 10. juni

og bekendtgørelse nr. 1181 af 30. juli.

•

Tildelingskriterie nr. 1: Omsætningstab på min. 35 % i forhold til samme periode

i 2019

(tilstrækkeligt afdækket).

Revisor skal i forbindelse med førkontrollen erklære sig om, at omsætningen for

den relevante referenceperiode i 2019 stemmer med virksomhedens bogføring.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at virksomhedernes omsætning i kompensations-

perioden vil blive kontrolleret i efterkontrollen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

•

Tildelingskriterie nr. 2: De faste omkostninger udgør mindst 12.500 kr. i en 3-må-

neders periode

(tilstrækkeligt afdækket).

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt for virksomheden at indsende

sin ansøgning, hvis der ikke angives flere faste omkostninger end 12.500 kr. for de

3 måneder, som der søges kompensation for. Hvis problemet opstår i forbindelse

med sagsbehandlingen, fx hvis der fjernes udgiftsposter på grund af manglende

dokumentation, som gør, at omkostninger ikke længere overstiger 12.500, vil an-

søgningen blive afvist. Sagsbehandlerne foretager ikke selv disse beregninger. Det

gør systemet for dem.

•

Tildelingskriterie nr. 3: Underskudsvirksomheder kan ikke modtage kompensa-

tion, der stiller dem bedre end før COVID-19

(tilstrækkeligt afdækket).

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens revisorvejledning, at virksomheden i forbindelse

med ansøgningen skal indsende en opgørelse over det seneste realiserede resul-

tat for en periode på 12 måneder, hvis virksomhedens seneste resultat er negativt.

Revisor skal kontrollere, at resultatopgørelsen for 2019 med eventuelle periodise-

ringsposter og andre afstemningsposter stemmer overens med virksomhedens

bogføring. Virksomheder, der har haft underskud i det seneste regnskabsår, vil

blive modregnet i deres kompensation, så de ikke stilles bedre end før COVID-19.

•

Tildelingskriterie nr. 4: Ophørte virksomheder kan ikke modtage kompensation

(tilstrækkeligt afdækket).

Erhvervsstyrelsens automatiske og manuelle kontroller afdækker, om virksomhe-

der var gået konkurs på ansøgningstidspunktet eller tidspunktet for sagsbehand-

lingen. Hvis det er tilfældet, kan der ikke udbetales kompensation.

•

Tildelingskriterie nr. 5: Virksomheden skal være registreret i CVR-registret

(til-

strækkeligt afdækket).

Ansøgningsskemaet er lavet således, at virksomheder kun kan indsende en ansøg-

ning, hvis de har et gyldigt CVR-nummer.

•

Tildelingskriterie nr. 6: Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger,

som virksomheden med rimelighed kunne have afværget

(delvist tilstrækkeligt af-

dækket).

Erhvervsstyrelsen kontrollerer for omkostninger, hvor der har været en stigning

på mindst 10 % sammenlignet med de realiserede omkostninger. Kontrollen om-

fatter bl.a., om der er tale om omkostninger, som kunne være afværget. Dette kon-

trolleres dog ikke for omkostninger, der ikke er steget i forhold til de realiserede

omkostninger, og revisor skal ikke foretage en vurdering heraf.

Erhvervsministeriet har oplyst, at faste omkostninger er kendetegnet ved, at virk-

somheden ikke forventes at kunne afværge eller opsige aftaler med kort tidsfrist,

og at Erhvervsstyrelsen derfor kun kontrollerer virksomhedens dokumentation for

nye eller forhøjede faste omkostninger. Rigsrevisionen vurderer, at der godt kan

være tilfælde af faste omkostninger, som virksomheden med rimelighed kunne ha-

ve undgået, selv om omkostningerne ikke er forhøjede sammenlignet med referen-

ceperioden. Dermed afdækker kontrollen kun delvist tilstrækkeligt, om virksomhe-

den opfylder kriteriet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

•

Tildelingskriterie nr. 7: Maks. 110 mio. kr. i kompensation pr. virksomhed i perio-

den

(tilstrækkeligt afdækket).

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det er indbygget i den regnemotor, som udarbej-

der kompensationsopgørelsen, at der aldrig kan udbetales mere end det specifik-

ke loft. Det er derfor ikke en kontrol, som sagsbehandlerne udfører. Systemet la-

ver selv loftsberegningen og reducerer beløbet til udbetaling, hvis kompensations-

beløbet overstiger loftet. Dette gælder alle loftsberegninger.

•

Tildelingskriterie nr. 8: Ansøgningen skal indeholde en revisorpåtegnet opgørel-

se over virksomhedens faste omkostninger

(tilstrækkeligt afdækket).

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at kompensationsmodulet først sender ansøgninger

til manuel kontrol, når styrelsen både har modtaget en ansøgning og en revisorpå-

tegning. Det er dermed ikke muligt for en virksomhed at få behandlet sin ansøgning,

før der er indsendt en revisorpåtegning.

•

Tildelingskriterie nr. 9: Virksomheden skal indsende begrundelse for ændret re-

ferenceperiode i 2019.

(tilstrækkeligt afdækket).

De automatiske kontroller påfører ansøgningen et risikomærkat, hvis virksomhe-

den har angivet en anden referenceperiode for omsætning end standardperioden,

som er 1. april - 30. juni 2019, som bruges til at beregne omsætningstab i 2020.

Herefter bliver virksomheden bedt om at begrunde og dokumentere behovet for

den alternative referenceperiode.

•

Tildelingskriterie nr. 10: Virksomheden må ikke have base i skattely i henhold til

EU’s retningslinjer

(afdækkes først i forbindelse med efterkontrollen).

Det fremgår af aktstykke nr. 152 af 24. april 2020, at virksomheder med base i skat-

tely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang,

det er muligt at afskære dem i henhold til EU-retten.

Virksomhederne bliver ved ansøgninger efter denne dato bedt om at afgive en tro

og love-erklæring om, at de betaler den skat, som de er forpligtede til. Dertil frem-

går det, at der vil blive udført risikobaseret stikprøvekontrol af dette i efterkontrol-

len. Erhvervsstyrelsen udfører derfor ikke nogen kontrol heraf i førkontrollen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

Afsnit 2.2. Erhvervsministeriets gennemførelse af kontroller

Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig

grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til tildelingskriterierne, har fået udbe-

talt kompensation.

Automatiske kontroller

Vi har kun været i stand til at foretage denne del af analysen for den manuelle sagsbe-

handling, da Erhvervsstyrelsen ikke opbevarer den bagvedliggende dokumentation

for de automatiske kontroller, som til dels er baseret på offentlige registre uden for

styrelsen. Vi har derfor ikke kunnet efterprøve, om de automatiske kontroller sikrer,

at de rigtige ansøgninger udtages til manuel kontrol, selv om dette udgør en væsentlig

del af grundlaget for, at der udbetales kompensation til de rigtige virksomheder på

lønkompensationsordningen og på ordningen om kompensation til selvstændige.

Manuel kontrol

Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriets manuelle kontroller i førkontrollen i til-

strækkelig grad afdækker, om ansøgningerne opfylder tildelingskriterierne på kom-

pensationsordningerne.

Vi har udtaget en repræsentativ stikprøve på 88 ansøgninger ud af den samlede mål-

gruppe på 86.172 manuelt behandlede hovedansøgninger. Vi har udtrukket fordelin-

gen på baggrund af hovedansøgninger og har dermed ikke talt supplerende ansøgnin-

ger, genansøgninger eller forlængelsesansøgninger mv. med i populationen Fordelin-

gen foretages dermed efter, hvor mange virksomheder der har fået deres ansøgning

manuelt behandlet på hver ordning. Vi har stratificeret stikprøven på tværs af de 3

kompensationsordninger, så hver ordning udgør den samme andel af stikprøven som

af den samlede population af manuelt behandlede ansøgninger. Vi har på den bag-

grund lavet en simpel, tilfældig udvælgelse af ansøgninger inden for hver af de 3 ord-

ninger. Stikprøven er repræsentativ for den samlede målgruppe og har et konfidens-

niveau på 95 % og et konfidensinterval (eller fejlmargen) på 10,5 procentpoint.

Tabel D viser sammensætningen af den samlede målgruppe af manuelt behandlede

ansøgninger og sammensætningen af ansøgningerne i vores stikprøve.

Tabel D

Population af manuelt behandlede ansøgninger og sammensætning af

stikprøven

Population

Lønkompensation

Kompensation til

selvstændige

Kompensation for

faste omkostninger

I alt

25�½650

31�½167

29�½355

86�½172

Andel af

populationen

30 %

36 %

34 %

100 %

Stikprøve

Andel af

stikprøven

30 %

36 %

34 %

100 %

Kilde:

Rigsrevisionens dataanalyse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

Vi har i gennemgangen af alle ansøgningerne vurderet, om Erhvervsstyrelsen i sin

sagsbehandling har sikret, at det er afdækket for alle risikomærkater på ansøgnin-

gerne, om virksomhederne lever op til de pågældende tildelingskriterier. Vi har lagt

vægt på, om sagsbehandlerne har sikret, at der er den nødvendige dokumentation

for at afdække de enkelte tildelingskriterier. Alle ansøgninger er gennemgået af 2

medarbejdere i Rigsrevisionen, der står bag gennemførelse af undersøgelsen, hvor-

efter vi har drøftet ansøgningerne og er blevet enige om kodningen for at sikre inter-

koderreliabilitet.

Opfølgning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet

Vi har undersøgt, om Erhvervsstyrelsen har fulgt rettidigt op på henvendelser fra Hvid-

vasksekretariatet om mulig svig med de 3 kompensationsordninger.

Vi har som udgangspunkt for analysen afgrænset målgruppen af henvendelser fra

Hvidvasksekretariatet, som er relevante for denne undersøgelse. Vi har filtreret hen-

vendelserne på baggrund af Erhvervsstyrelsens interne sagsstyringsark til screening

med i alt ca. 4.500 henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, så kun virksomheder, som

har fået udbetalt kompensation fra mindst én af de 3 undersøgte kompensationsord-

ninger i den undersøgte periode, indgår i analysen. Vi har desuden frasorteret henven-

delser, hvor henvendelserne drejer sig om en anden periode end den undersøgte. Det

har resulteret i en målgruppe på 3.628 henvendelser.

Vi har på baggrund af denne målgruppe opgjort, i hvor stor en andel af henvendelser-

ne Erhvervsstyrelsen har foretaget en politianmeldelse (uanset om politianmeldelsen

skyldtes en henvendelse fra Hvidvasksekretariatet eller andre forhold), har vurderet

henvendelsen som relevant for ordningen, hvormed der skal ske yderligere opfølgning

i efterkontrollen, eller har vurderet henvendelsen som irrelevant for kompensations-

ordningerne, hvormed der ikke sker yderligere opfølgning.

Vi ville have undersøgt, om Erhvervsstyrelsen har fulgt rettidigt op på henvendelser

fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig med kompensationsordningerne, herunder

om styrelsen har udført en særlig kontrol eller afdækket behovet for en tidligere ef-

terkontrol af henvendelser, hvor henvendelsen gav anledning til mistanke om svig

med kompensationsordningerne, men hvor der ikke forelå et tilstrækkeligt bevis-

grundlag for at politianmelde virksomheden på det tidspunkt, hvor styrelsen modtog

henvendelsen. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er nogen form for doku-

menteret begrundelse for den vurdering, som styrelsen har foretaget i sin screening.

Det har dermed ikke været muligt at undersøge, om styrelsen har fulgt rettidigt op på

henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mistanke om svig med kompensations-

ordningerne ud over de 4 % af sagerne, som styrelsen har politianmeldt. Den eneste

dokumentation består i styrelsens sagsstyringsark, hvor COVID-kontrolteamet har

markeret med krydser ud for de enkelte kompensationsordninger, om henvendelsen

er relevant for ordningen, og om der dermed skal følges op i efterkontrollen.

Sagsbehandlerne i Erhvervsstyrelsens COVID-kontrolteam har for nogle af henven-

delserne gengivet dele af indholdet i henvendelsen fra Hvidvasksekretariatet i et kom-

mentarfelt i sagsstyringsarket. Styrelsen har oplyst, at dette ikke kan opfattes som

dokumentation for styrelsens vurdering i screeningen, da styrelsen også inddrager

andre kilder i screeningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

Afsnit 2.3. Erhvervsministeriets straksudbetaling

Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet i forbindelse med de ansøgninger, der blev

straksudbetalt i april og maj 2020, har taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at

færrest mulige virksomheder, som ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbe-

talt kompensation.

Med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020 blev Erhvervsministeriet bemyndiget til at ud-

betale alle ansøgninger modtaget frem til og med den 28. april 2020, som havde fået

risikomærkater i de automatiske kontroller og endnu afventede en manuel sagsbe-

handling. Det fremgik også, at ansøgninger ikke måtte straksudbetales, hvis de auto-

matiske kontroller havde givet anledning til risikomærkater på grund af en høj ML-ri-

sikoscore, fejl i den medsendte medarbejderopgørelse eller ugyldig CPR-status for

medarbejdere. Målgruppen for straksudbetaling var således defineret ud fra modta-

gelsestidspunktet og fravær af bestemte risikomærkater.

Vi har for det første undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,

som ifølge aktstykket er undtaget fra straksudbetaling, ikke er blevet udbetalt. Vi har

foretaget analysen på baggrund af et dataudtræk fra Erhvervsstyrelsens sagssystem

SAG, som bl.a. indeholder information om ansøgningernes risikomærkater, modtagel-

ses- og godkendelsestidspunkter.

Vi har dermed fundet, at i alt 88 ansøgninger om lønkompensation og kompensation

til selvstændige er blevet straksudbetalt, selv om ét eller flere risikomærkater indike-

rer, at de burde være undtaget. Ansøgningerne er sendt til Erhvervsstyrelsen, som har

verificeret, at der er sket en straksudbetaling af ansøgningerne. For de ansøgningerne,

som har haft en høj ML-risikoscore, har vi ligeledes undersøgt, om Erhvervsstyrelsen

har gennemført en screening i den udvidede kontrol og udfyldt en screeningstjekliste

forud for straksudbetalingen. Hvis der er gennemført en screening forud for udbeta-

lingen, vurderer vi, at ansøgningerne med rette kan straksudbetales. Disse ansøgnin-

ger fremgår derfor ikke af opgørelsen.

Vi ville ligeledes have undersøgt, om der er ansøgninger, som Erhvervsstyrelsen ikke

har straksudbetalt, selv om de i aktstykket var omfattet af målgruppen. Vi bad i den

forbindelse styrelsen om at gennemgå ca. 2.000 sager, der ligger inden for målgrup-

pen, men hvor det i data var uklart, om ansøgningerne faktisk var straksudbetalt. Det

var ikke muligt endegyldigt at afgøre, om ansøgningerne er blevet straksudbetalt eller

har gennemgået en manuel sagsbehandling.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

Vi har for det andet undersøgt, om Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte

efterkontrol – har gennemført analyser, der afdækker risikoen forbundet med at ud-

skyde kontrollen af de straksudbetalte ansøgninger, som alle oprindeligt var udtaget

til manuel kontrol på grund af risikomærkater fra de automatiske kontroller. Vi har i

den forbindelse estimeret, hvor stor en andel af ansøgningerne i målgruppen for

straksudbetaling der er blevet udbetalt, men forventes at ville være blevet afvist, hvis

ansøgningerne havde gennemgået en manuel sagsbehandling. Vi har i denne analyse

taget udgangspunkt i målgruppen for straksudbetaling og dermed ikke de faktisk

straksudbetalte ansøgninger for at gøre målgrupperne af manuelt sagsbehandlede

og straksudbetalte ansøgninger mest muligt sammenlignelige. Det betyder, at både

de manuelt behandlede ansøgninger og ansøgningerne i målgruppen for straksudbe-

taling vil indeholde ansøgninger, som er afvist. Ansøgninger i målgruppen for straks-

udbetaling kan være blevet afvist, hvis der er tale om dubletansøgninger, hvis virk-

somheden ikke har en erhvervskonto, eller hvis virksomheden har anmodet om at få

ansøgningen afvist. Da ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de er modtaget i,

vurderer vi ikke, at der er systematiske forskelle på risici for ansøgningerne i mål-

gruppen for straksudbetaling og de manuelt sagsbehandlede ansøgninger. Vi har for

de manuelt behandlede ansøgninger kun medtaget hovedansøgninger og har der-

med ikke medtaget supplerende ansøgninger og forlængelsesansøgninger. Vi vurde-

rer, at dette gør gruppen af manuelt behandlede sager mest muligt sammenlignelig

med målgruppen for straksudbetalte sager, der også udgøres af hovedansøgninger,

da der ikke var sket forlængelser af ordningerne på tidspunktet for vedtagelse af

straksudbetaling. Vi benytter derfor forskellen i afvisningsprocenten for de manuelt

behandlede sager og sagerne i målgruppen for straksudbetaling til at estimere, hvor

stor en andel af de straksudbetalte ansøgninger der er blevet udbetalt, men forven-

tes at ville være blevet afvist ved en manuel sagsbehandling, hvilket indikerer den

ekstra risiko ved at straksudbetale ansøgningerne.

Afsnit 2.4. Erhvervsministeriets sagsbehandlingstid

Vi har undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret en hurtig sagsbehandling af an-

søgninger om kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger.

For det første har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at alle ansøgninger

er afgjort inden for 30 dage. Vi benytter denne definition af hurtig sagsbehandling af

2 årsager. For det første, fordi Erhvervsstyrelsen selv har benyttet denne tidsfrist

som målsætning fra den 1. september 2020. For det andet, fordi 30 dage er den typi-

ske afstand mellem, at virksomhederne skal betale løn og faste omkostninger.

Vi har til denne analyse valgt kun at inkludere hovedansøgninger, som er virksomhe-

dens første ansøgning, hvor der altid vil blive foretaget en fuld sagsbehandling af risi-

komærkater i den manuelle kontrol. Det vil typisk være virksomhedens primære an-

søgning med det største kompensationsbeløb. I vores undersøgelse af Erhvervsmini-

steriets sagsbehandlingstid på de 3 kompensationsordninger benytter vi såkaldte in-

deksdata, som består af metadata om faseskift i sagsbehandlingen og sagens doku-

menter med præcise tidsstempler. Indeksdata giver os ikke det fulde overblik over

sagsprocessen, da vi heri kun er i stand til at aflæse, hvornår et sagstrin er gennem-

ført, og ikke hvornår det enkelte sagstrin er påbegyndt. Vi er dermed ikke i stand til at

differentiere mellem effektiv sagsbehandlingstid, hvor ansøgningen behandles, og lig-

getid, hvor ansøgninger afventer behandling.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Metodisk tilgang |

Figur B viser, hvordan vi har opgjort den samlede sagsbehandlingstid.

Figur B

Opgørelse af sagsbehandlingstid

Sagen afgøres af

sagsbehandleren

(sendes til TAS/

afvises)

Sagen afgøres

endeligt og lukkes

(godkendes i TAS

og sendes til udbetaling)

Ansøgningsskema

oprettes

Ansøgningen

indlæses i sagspuljen

Sagsbehandlerens perspektiv

Virksomhedens perspektiv

Kilde:

Rigsrevisionen.

Som det fremgår af figur B, kan sagsbehandlingstiden både opgøres ud fra sagsbe-

handlerens og virksomhedens perspektiv. Da den centrale målsætning med kompen-

sationsordningerne var at afbøde økonomiske konsekvenser af COVID-19 for virk-

somhederne og dermed undgå unødvendige konkurser og afskedigelser, har vi målt

sagsbehandlingstiden fra virksomhedens perspektiv. Vi måler derfor den fulde ven-

tetid, fra virksomheden indsender sin ansøgning (ansøgningsskemaet oprettes i Er-

hvervsstyrelsens system), til sagen afgøres endeligt og lukkes. En sag afgøres ende-

ligt, når ansøgningen er automatisk visiteret eller godkendt af sagsbehandleren og ef-

terfølgende er godkendt i det tilskudsadministrative system (TAS) og sendt til udbe-

taling, eller hvis sagen afvises af sagsbehandleren i den manuelle kontrol. Dette afvi-

ger fra Erhvervsstyrelsens egen opgørelsesmetode, hvor sagsbehandlingstiden måles

ud fra sagsbehandlerens perspektiv, dvs. fra ansøgningen indlæses i sagspuljen (ef-

ter ML-risikoscoren og de automatiske kontroller), til sagsbehandleren har afgjort sa-

gen, som derefter videresendes til TAS. Styrelsen medregner dermed ikke den tid, der

går, inden ansøgningen indlæses i sagspuljen, eller den tid, der går, fra sagsbehandle-

ren godkender sagen, til sagen afgøres endeligt i TAS og sendes til udbetaling.

For det andet har vi undersøgt, om Erhvervsministeriet har sikret, at de ansøgninger,

der var i målgruppen for at blive straksudbetalt, jf. i aktstykke nr. 155 af 29. april 2020,

er blevet afgjort inden for målsætningen om hurtig udbetaling i aktstykket. I aktstyk-

ket var der en målsætning om, at alle ansøgninger om lønkompensation skulle være

udbetalt senest den 30. april 2020, mens ansøgninger om kompensation til selvstæn-

dige skulle være udbetalt senest den 10. maj 2020. Vi har i dialog med Erhvervsmini-

steriet fået præciseret, at ministeriet opfatter en ansøgning som afgjort inden for mål-

sætningen i aktstykket, når ansøgningen er godkendt af den primære sagsbehandler

og efterfølgende er godkendt i det tilskudsadministrative system (TAS) og sendt til

udbetaling, eller når sagen er afvist. Ministeriet har også oplyst, at Erhvervsstyrelsen

ikke medregner de 1-2 bankdage, der går, fra en ansøgning godkendes i TAS, til pen-

gene er disponible for virksomheden, da dette ligger uden for styrelsens kontrol. Vi

har i vores analyse benyttet samme opgørelsesmetode.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Metodisk tilgang

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

1. og 2. bølge af COVID-19

1. bølge af COVID-19 dækker over den indledende smittespredning i foråret 2020, som medførte

den første nedlukning af Danmark. 2. bølge af COVID-19 opstod i efteråret 2020, hvor smittetallene

igen begyndte at stige, og en ny nedlukning blev indført.

De partier, som har indgået aftaler om at vedtage de midlertidige kompensationsordninger. Aftale-

partierne består foruden regeringen (Socialdemokratiet) af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Aktstykker vedtages i Finansudvalget og består hovedsageligt af bevillings- og disponeringsansøg-

ninger, som gør det muligt for ministeren at bruge midler, som ikke allerede er afsat på finansloven.

Aktstykker vil ofte bemyndige ministeren til at fastsætte nærmere regler via bekendtgørelser. Akt-

stykkerne vedtages ved lov efter finansårets udløb gennem tillægsbevillingsloven.

Ansøgninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige visiteres automatisk til udbeta-

ling, hvis de automatiske kontroller og ML-kontrollen ikke giver anledning til risikomærkater. Alle an-

søgninger om kompensation for faste omkostninger gennemgår en manuel sagsbehandling.

Databaserede kontroller, som via de offentlige registre afdækker, om der er uoverensstemmelser

mellem de oplysninger, som virksomheden har angivet i ansøgningen, og oplysninger fra offentlige

datakilder, fx CVR-registret, eIndkomst og momsregistret.

En bekendtgørelse fastsætter regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov. Bekendtgørelser

udstedes administrativt af et ministerium og har samme virkning over for borgerne som en lov, selv

om den ikke er vedtaget af Folketinget.

Erhvervsministeriet har et såkaldt COVID-kontrolteam, som behandler ansøgninger i den udvidede

kontrol. COVID-kontrolteamets formål er at forebygge misbrug af kompensationsmidler. Kontrol-

teamet består af et hold af forskellige eksperter, fx revisorer og eksperter inden for økonomisk krimi-

nalitet.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er statens stamregister med oplysninger om alle danske

virksomheder. Registret er baseret på indberetninger fra virksomhederne om fx ejerforhold og antal

ansatte.

Erhvervsministeriets kontrolsetup er todelt og baseret på en kontrol før og efter udbetaling af kom-

pensation. Efterkontrollen er baseret på virksomhedernes slutafregning med oplysninger om deres

faktiske omsætningstab, hjemsendelser mv. Rigsrevisionen kender ved beretningens afgivelse ikke

efterkontrollens endelige indhold.

eIndkomst er et fællesoffentligt indkomstregister, som bliver administreret af Skatteministeriet. Alle

indkomstoplysninger om alle danske borgere bliver registreret heri. Det gælder både løn og offentlige

ydelser, fx SU og arbejdsløshedsdagpenge.

Et af de ældste af de stående udvalg i Folketinget. Finansudvalget kan lovgive på vegne af Folketinget

ved at godkende aktstykker (bevillings- og disponeringsansøgninger). En minister skal følge et god-

kendt aktstykke, som hvis det var vedtaget ved lov.

FSR – danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Erhvervsministeriets kontrolsetup er todelt og baseret på en kontrol før og efter udbetaling af kom-

pensation. Førkontrollen består af en indledende afdækning af, om virksomhederne opfylder tilde-

lingskriterierne og er i et vist omfang baseret på virksomhedernes oplysninger om forventede om-

sætningstab, hjemsendelser mv.

Aftalepartierne

Aktstykker

Automatisk visitation

Automatiske kontroller

Bekendtgørelse

COVID-kontrolteam

CVR-registret

Efterkontrol

eIndkomst

Folketingets Finansudvalg

FSR – danske revisorer

Førkontrol

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Ordliste

Generelle kompensations-

ordninger

Ordninger, som er bredt tilgængelige for virksomheder uanset branche eller restriktioner. Lønkom-

pensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger udgør de 3 stør-

ste generelle kompensationsordninger.

Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for økonomisk ramte virksomheder at hjemsende

medarbejdere og få udbetalt kompensation for 75-90 % af medarbejdernes løn. En central betingel-

se var, at medarbejderne ikke måtte udføre arbejde under hjemsendelsen. Virksomhederne havde

derfor også ret til at genindkalde medarbejdere, hvis der alligevel ville blive brug for arbejdskraften.

Hvidvasksekretariatet hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-

tet (SØIK) og fungerer som Danmarks finansielle efterretningsenhed. Hvidvasksekretariatet modta-

ger underretninger fra bl.a. finanssektoren, som de analyserer og vurderer i forhold til, om der er

grundlag for, at oplysningerne skal videregives til andre myndigheder. Hvidvasksekretariatet har og-

så modtaget underretninger om mulig svig med kompensationsordningerne, som har givet anledning

til henvendelser til Erhvervsstyrelsen. En henvendelse fra Hvidvasksekretariatet er ikke en anmeldel-

se i strafferetlig forstand, men har karakter af en efterretning.

Kompensation for faste omkostninger ydes til dækning af dokumenterbare faste udgifter, herunder

udgifter til husleje, renteudgifter og uopsigelige kontraktbundne udgifter i perioden.

Kompensation til selvstændige ydes til selvstændigt erhvervsdrivende, der oplever nedgang i omsæt-

ning eller B-indkomst.

Lønkompensation ydes til virksomheder med det formål delvist at dække lønudgifter til medarbej-

dere, der er fyringstruede som følge af COVID-19.

Ansøgninger udtages til manuel kontrol, hvis de får påført ét eller flere risikomærkater i de automati-

ske kontroller eller i ML-kontrollen. Den manuelle kontrol har derefter til formål endeligt at afdække,

om ansøgningerne skal godkendes eller afvises, ved at undersøge virksomhedens indrapporterede

oplysninger og eventuelt indhente supplerende dokumentation, der kan sandsynliggøre virksomhe-

dens oplysninger.

Machine learning-kontroller (ML-kontroller) udgør et supplement til de automatiske kontroller.

Mens de automatiske kontroller har til formål at afdække, om virksomhederne opfylder de enkelte

tildelingskriterier på de ordningerne, er ML-kontrollen en risikobaseret svigmodel. ML-kontrollen

screener de ansøgende virksomheder for at finde eventuelle svigmønstre på baggrund af en lang ræk-

ke baggrundsdata om den enkelte virksomhed. Det kan fx være oplysninger om det seneste regn-

skab, momsangivelser, tidligere konkurser i ejerkredsen, brancheskifte, adressehistorik, revisor mv.

ML-kontrollen resulterer i en risikoscore, som indplacerer ansøgningen i en henholdsvis lav, mellem

eller høj risikogruppe. Hvis ML-risikoscoren er høj, skal ansøgningen behandles i den udvidede kon-

trol, inden den går videre til den normale manuelle sagsbehandling. Hvis risikoscoren er mellem, skal

sagen behandles mere udførligt i efterkontrollen.

Moms er en generel afgift på en vare eller tjeneste, der er beregnet som en fast procentsats af varens

eller tjenestens værdi. Virksomhedernes momsindberetninger benyttes i førkontrollen til at sandsyn-

liggøre virksomhedens referenceomsætning i 2019 og i efterkontrollen til at sandsynliggøre virksom-

hedens faktiske omsætningstab.

Virksomhedernes omsætningstab som følge af COVID-19 er en central del af tildelingskriterierne på

ordningen om kompensation til selvstændige og på ordningen om kompensation for faste omkost-

ninger. Det forventede omsætningstab udregnes ud fra virksomhedens oplyste referenceomsæt-

ning i 2019 og virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden i 2020.

Departementet i et ministerium indgår resultatkontrakter med ministeriets underliggende institutio-

ner og styrelser. Heri fastlægges bl.a. mål, strategi og resultatkrav. Resultatkontrakterne indgås ty-

pisk på årsbasis.

Hjemsendelse

Hvidvasksekretariatet

Kompensation for

faste omkostninger

Kompensation til

selvstændige

Lønkompensation

Manuel kontrol

ML-kontrol

ML-risikoscore

Momsindberetning

Omsætningstab

Resultatkontrakt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Ordliste |

Revisorerklæring

En revisorerklæring består i denne kontekst af revisors erklæring om, at virksomhedens indsendte

oplysninger om omsætning og faste omkostninger i referenceperioden er korrekte. Revisorerklærin-

ger benyttes kun på ordningen om for kompensation for faste omkostninger, men vil ifølge Erhvervs-

ministeriet også blive anvendt på de øvrige ordninger i efterkontrollen ud fra en risikobaseret tilgang.

Risikomærkaterne er et resultat af Erhvervsministeriets automatiske kontroller, som undersøger, om

der er uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som virksomheden har angivet i ansøgningen, og

data i offentlige registre, fx CVR-registret. Hvis der er uoverensstemmelser mellem oplysningerne,

tilføjes der automatisk ét eller flere risikomærkater på ansøgningen. Et risikomærkat kan fx indikere,

at der er problemer med medarbejderes ansættelsesperiode (lønkompensation) eller referenceom-

sætningen i 2019 (kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger). Hvis en

ansøgning har fået tilføjet et risikomærkat, udtrækkes den til manuel sagsbehandling, hvor sagsbe-

handleren efterprøver, om virksomheden opfylder tildelingskriterierne.

Den manuelle sagsbehandling beror på en række sagsbehandlingsvejledninger, som definerer Er-

hvervsstyrelsens interne retningslinjer og dokumentationskrav med det formål at sikre ensartet sags-

behandling. Vejledningerne er løbende er blevet opdateret, i takt med at styrelsen har opbygget er-

faringer med ordningerne.

Erhvervsstyrelsen modtager løbende henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om virksomheder, der

potentielt ikke opfylder tildelingskriterierne eller har begået svig med kompensationsordningerne.

Henvendelserne håndteres af styrelsens COVID-kontrolteam, som foretager en indledningsvis scree-

ning. Her vurderer kontrolteamet henvendelsernes relevans i forhold til kompensationsordningerne

og beslutter, om der grundlag for politianmeldelse, eller om der skal foretages en opfølgning i forbin-

delse med efterkontrollen.

Alle ansøgninger med en høj risikoscore i ML-kontrollen sendes automatisk til screening i Erhvervs-

styrelsens COVID-kontrolteam. Kontrolteamet foretager en vurdering af, om ansøgningen skal sen-

des til en udvidet kontrol eller kan behandles manuelt på lige fod med de øvrige ansøgninger. Ansøg-

ninger kan også sendes til screening i forbindelse med den manuelle kontrol, hvis sagsbehandleren

vurderer, at der er indikationer på svig, selv om ansøgningen ikke har fået en høj ML-risikoscore.

Virksomhederne indberetter i en slutafregning bl.a. deres realiserede økonomiske resultater og det

faktisk antal hjemsendte medarbejdere, som sammenholdes med de forventede resultater, der lå til

grund for udbetalingen af kompensation på tværs af de 3 kompensationsordninger. På denne bag-

grund foretages en slutafregning, hvor virksomhederne får udbetalt tilgodehavender eller skal tilba-

gebetale overskydende kompensation.

Specialisten er den ene af 2 sagsbehandlerroller på ordningen om kompensation for faste omkost-

ninger. Specialistens opgave er at vurdere, om visitatoren har forholdt sig til de relevante dele af an-

søgningen, og om der er tydelig sammenhæng mellem tjeklistens krydser og indstillingen til godken-

delse, delvis godkendelse eller afvisning.

Straksudbetalingen skete som reaktion på en betydelig ophobning af ansøgninger om lønkompensa-

tion og kompensation til selvstændige og betød, at alle ansøgninger modtaget frem til og med den

28. april 2020, som afventede manuel sagsbehandling, blev udbetalt uden forudgående kontrol,

selv om ansøgningerne havde risikomærkater.

Det tilskudsadministrative system (TAS) er et it-system, hvor Erhvervsstyrelsen foretager den en-

delige godkendelse af ansøgningen om kompensation. Herefter sendes ansøgningen til udbetaling

hos Statens Administration.

De kriterier på de enkelte ordninger, som skal være opfyldt, for at virksomhederne er berettigede til

kompensation. Tildelingskriterierne er defineret i aktstykker og bekendtgørelser og er yderligere

operationaliseret i Erhvervsstyrelsens interne retningslinjer og sagsbehandlingsvejledninger.

Risikomærkater

Sagsbehandlingsvejledning

Screening af henvendelser

fra Hvidvasksekretariatet

Screening i forbindelse med

udvidet kontrol

Slutafregning

Specialist (sagsbehandler)

Straksudbetaling

TAS

Tildelingskriterier

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

| Ordliste

Tjekliste med

risikomærkater

Erhvervsstyrelsens primære dokumentation for, at sagsbehandleren har forholdt sig til de relevante

risikomærkater på en ansøgning. Tjeklisten fungerer som dokumentation for sagsbehandlerens ind-

stilling til afgørelse i sagen.

Hvis COVID-kontrolteamet i forbindelse med screeningen vurderer, at der potentielt er tale om svig,

sendes ansøgningen videre til en udvidet kontrol. I den udvidede kontrol kan kontrolteamet indhente

yderligere oplysninger i andre offentlige registre eller bede virksomheden om at fremsende supple-

rende oplysninger.

Visitatoren er den ene af 2 sagsbehandlerroller på ordningen om kompensation for faste omkostnin-

ger. Visitatoren foretager den normale sagsbehandling og indstiller i sin visitatortjekliste, om ansøg-

ningen skal godkendes, delvist godkendes eller afvises. Herefter sendes sagen videre til specialisten,

som skal vurdere, om visitatoren har forholdt sig til alle relevante dele af sagen.

Udvidet kontrol

Visitator (sagsbehandler)