Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2486969_0001.png
Kort fortalt
Erhvervsministeriets forvaltning af
hjælpepakker under COVID-19
Konklusion
Erhvervsministeriet har sikret en delvist tilfredsstillende forvaltning af de 3 største kompensationsordnin-
ger. Ministeriet har på kort tid implementeret hjælpepakkerne og sikret hurtig udbetaling. Rigsrevisionen
konstaterer dog, at kontrollen med kompensationsordningerne i høj grad er baseret på en efterkontrol, der
er blevet udskudt ad flere omgange og endnu ikke er gennemført, og at ministeriet burde have afdækket be-
hovet for en tidligere efterkontrol af særligt risikable sager. Konsekvensen kan være en øget risiko for, at
virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt for staten at få
tilbagebetalt.
Statsrevisorerne udtaler
”Erhvervsministeriet har løst en kompleks opgave med imple-
mentering af hjælpepakker under COVID-19 og hurtig udbeta-
ling af kompensation til virksomhederne. Der er nu behov for,
at den udskudte efterkontrol bliver gennemført hurtigt og ef-
fektivt, så staten kan få tilbagebetaling fra de virksomheder,
der uberettiget skulle have modtaget kompensation”.
Ordningerne havde til formål at kompensere virksomheder
for tabt omsætning ved at dække lønudgifter, faste omkost-
ninger (husleje mv.) og tab af indtægt for selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Erhvervsministeriet har som ansvarlig for de fleste og stør-
ste hjælpepakker stået over for en kompleks opgave, hvor
administrationen og udbetalingen af hjælpepakker skulle
sættes hurtigt i gang, og hvor prioriteringen mellem kon-
trol og hurtig udbetaling har haft konsekvenser for både
stat og virksomheder.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervs-
ministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af de
3 største kompensationsordninger.
Figuren viser, at Erhvervsministeriets manuelle sagsbe-
handling for 86 % af ansøgningerne i tilstrækkelig grad af-
dækker, om ansøgningerne lever op til tildelingskriterierne
på kompensationsordningerne.
Afdækning af tildelingskriterier i den manuelle kontrol
(baseret på en stikprøve på 88 ansøgninger)
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Erhvervsministeriet har designet kontroller, der i over-
vejende grad sikrer, at kun berettigede virksomheder
får adgang til kompensation.
• Erhvervsministeriet har gennemført kontroller, der i no-
gen grad sikrer, at kun virksomheder, som lever op til
tildelingskriterierne, får udbetalt kompensation.
• Erhvervsministeriet har i forbindelse med de ansøgnin-
ger, der blev straksudbetalt i april og maj 2020, i over-
vejende grad taget nødvendige forholdsregler for at
sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder
tildelingskriterierne, har fået udbetalt kompensation.
• Erhvervsministeriet har sikret hurtig sagsbehandling af
ansøgninger om kompensation på tværs af de 3 kom-
pensationsordninger
Ja, sagen er afgjort i henhold
til tildelingskriterierne
Baggrund og formål med undersøgelsen
Folketinget afsatte i 2020 ca. 102 mia. kr. til midlertidige
kompensationsordninger på erhvervsområdet, heraf 96
mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensation, kom-
pensation til selvstændige og kompensation for faste om-
kostninger.
86 %
8%
5%
1%
Delvist, der er mangler i
Erhvervsministeriets retningslinjer
Nej, der er sket fejl i
sagsbehandlingen
Ikke muligt at verificere afdækning
af tildelingskriterierne
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.