Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2485291_0001.png
Tilbud fra Folketingets netværk for verdensmålene om
at præsentere, hvordan verdensmålene kan integreres i
det daglige parlamentariske arbejde, med
udgangspunkt i regeringens handlingsplan.
Kære udvalgsformand
Danmark når ikke i mål med verdensmålene, hvis ikke Folketinget tager må-
lene alvorligt. Vi har udfordringer og områder, hvor vi halter bagefter.
1
På 11
delmål er der negativ udvikling. Der er 8 år til 2030, så det er nu, at vi skal
tage fat – helt konkret i den lovgivning vi vedtager.
I juni blev regeringens nye handlingsplan for verdensmålene
2
lanceret. Det er
regeringens plan for, hvordan verdensmålene skal implementeres i Dan-
mark. 2030-netværket har været med i processen og har fået indflydelse på
den endelige version. Det var vigtigt for os, at der skulle være fokus på udfor-
dringer og forslag til handlinger.
Den nye handlingsplan forpligter Folketinget på to måder især:
1) Alle nye lovforslag skal screenes i forhold til en konsekvensvurdering af
verdensmålene. Vurderes et lovforslag at have relevante og væsentlige
konsekvenser for opfyldelsen af verdensmålene og de 169 delmål, indar-
bejdes et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
om verdensmålene
3
.
2) Redegørelsesdebat. Regeringen gør status for opfyldelsen af målene og
sætter politiske målsætninger for det fremadrettede arbejde.
Udfordringer for Danmark på særlige områder
Det er de områder, hvor Danmark
langt fra
opfylder målene, som vi ønsker at
sætte særligt fokus på og derfor sender vi vedlagte idekatalog til formændene
19. november 2021
J.nr.: 20-000041-11
Folketingets Tværpolitiske
Netværk for FN's
verdensmål (2030-
netværket)
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
1
The Sustainable Development Report 2021 (sdgindex.org)
Handlingsplan for FN's Verdensmål (fm.dk)
Vejledning om konsekvensvurdering af lovforslag i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig
udvikling (retsinformation.dk)
2
3
Side 1 | 2
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 71: Idékatalog fra Folketingets 2030-netværk
2485291_0002.png
for netop de udvalg, som arbejder med områder, hvor vi finder de største ud-
fordringer for Danmark - eller som har en mere koordinerende opgave med
indsatsen for at nå målene.
Handlingsplanen udpeger især
verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og
produktion
og
mål 13 om klimaindsatsen
som områder med udfordringer. I
de nye konsekvensvurderinger, tages der dog ikke umiddelbart særligt hen-
syn til, om et lovforslag falder indenfor et område, hvor vi halter bagefter
4
.
Det er derfor vigtigt, at vi bringer de nye verdensmålsscreeninger i spil i det
parlamentariske arbejde og har fokus på om regeringen foreslår politik, der
bringer os i mål på de områder, hvor vi har udfordringer og vurderingerne er
dækkende.
Hvad kan 2030-netværket tilbyde?
Vi vil i 2030-netværket gerne præsentere idéer til, hvordan udvalget konkret
kan integrere verdensmålene i det daglige parlamentariske arbejde sammen
med en eller flere eksperter fra 2030-panelet, jf. vedlagte idékatalog.
Panelet er et rådgivende organ af eksterne aktører, der er knyttet op på
2030-netværket og de har bl.a. til formål at understøtte den parlamentariske
forankring af verdensmålene. Panelet står derfor også til rådighed ift. teknisk
bistand, såfremt man i udvalget ønsker at rejse et spørgsmål.
Såfremt I ønsker at takke ja til tilbuddet i jeres udvalg, kan I kontakte sekreta-
riatet til 2030-netværket via [email protected]
Med venlig hilsen
Katarina Ammitzbøll
Formand for Folketingets 2030-netværk
4
Regeringen vurderer opfyldelsen af delmålene i regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål
ved hjælp af en trafiklysmodel (rød betyder eksempelvis ikke opfyldt). Af svar på FIU Alm.del –
spm. 441 (2020-21) fremgår det, at den farve, som delmålet vurderes at have i regeringens
handlingsplan for FN's Verdensmål, ikke spiller nogen rolle for de nye verdensmålsvurderinger.
Side 2 | 2