Aktstykke nr.
59
Folketinget 2021-22
59
Erhvervsministeriet.
København, den 15. november 2021.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Finanstilsynet i 2021 reducerer
sin udgiftsbevilling med 12,0 mio. kr., samt at Finanstilsynets indtægtsbevilling reduceres tilsvarende
som følge af, at Finanstilsynet forventer et mindreforbrug i 2021.
Finanstilsynet er fuldt finansieret af afgifter, der betales af de virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med,
jf. kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed §§ 360-370.
Afgiftsreduktionerne fordeles
på alle virksomheder under Finanstilsynets tilsyn efter den fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om
finansiel virksomhed.
Finanstilsynet forventer i 2021 et mindreforbrug på minimum 12,0 mio. kr. ift. bevillingen på
finansloven for 2021. Mindreforbruget skyldes en kombination af flere forhold:
– Finanstilsynet har haft færre renteudgifter end budgetteret, idet renten på den statslige likviditets-
ordning som følge af COVID-19 har været sat til 0 pct. i hele 2021. Da Finanstilsynets drift
lånefinansieres mod afgiftsindkrævning ultimo året, har 0 pct. renten medført en besparelse på 5,0
mio. kr.
– COVID-19 har betydet væsentligt lavere udgifter for Finanstilsynet til uddannelse, kurser, rejser
m.v., herunder budgetterede kursus- og uddannelsesforløb, budgetterede udgifter forbundet med
arbejde i EU-regi i Bruxelles m.v. Mindreudgifterne hertil udgør samlet 3,0 mio. kr.
– Personaleomsætningen har i 2021 været betragteligt højere end forventet ved udarbejdelsen af
grundbudget 2021, som også var præget af COVID-19 betinget forsigtighed. Den høje omsætning
har medført færre lønudgifter end forventet. De samlede mindreudgifter som følge heraf er
opgjort til 4,0 mio. kr.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 specificeres således:
§ 08.23.01. Finanstilsynet (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
Indtægt
13. Kontrolafgifter og gebyrer
Udgift
18. Lønninger / personaleomkostninger
22. Andre ordinære driftsomkostninger
b.
-12,0 mio. kr.
-4,0 mio. kr.
-8,0 mio. kr.
CQ001960