ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Samlenotat

Dato

17. november 2021

Rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021

Dagsorden

Forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelli-

gens og ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsak-

ter

Fremskridtsrapport

Forslag om afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen

mod det digitale årti”

Fremskridtsrapport

Digitale rettigheder og principper

Politisk drøftelse

Forslag om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af

medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på

markedet

Tidlig forelæggelse

Side

Side 1/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens og æn-

dring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter.

KOM (2021) 206

Notatet er en opdateret version af samlenotat af 7. oktober 2021. Ændringer er mar-

keret med streg i margen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 21. april 2021 fremsat et forslag til forordning om

harmoniserede regler for kunstig intelligens og ændring af visse af Unionens lovgiv-

ningsmæssige retsakter (KOM (2021) 206). Forordningen er den første af sin slags

til at fastlægge en juridisk ramme specifikt for kunstig intelligens.

Formålet er at sikre et velfungerende indre marked ved at etablere betingelser for

udvikling og anvendelse af lovlig, sikker og pålidelig kunstig intelligens i EU. Dette

skal ske gennem fælles regler, der skal sikre, at kunstig intelligens, der bringes i

omsætning og anvendes i EU, er sikker og respekterer eksisterende lovgivning,

grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier. Samtidig skal reglerne være med til

at sikre juridisk klarhed for at fremme investeringer og innovationsevnen.

Forordningen følger en risikobaseret tilgang, hvor graden af forpligtelser følger gra-

den af risici, der er forbundet med den pågældende anvendelse af et kunstig intelli-

gens-system. Forordningen opdeler kunstig intelligens i følgende risikokategorier: 1)

Uacceptabel risiko, hvor der er direkte forbud af visse anvendelser, 2) højrisiko, hvor

der er specifikke krav forbundet med visse anvendelser, og hvor der påkræves for-

udgående overensstemmelsesvurderinger samt efterfølgende markedsovervågning,

3) begrænset risiko, hvor der er gennemsigtighedsforpligtelser tilknyttet visse anven-

delser af teknologien, samt 4) lav eller minimal risiko, hvor der ikke er specifikke krav,

men i stedet er mulighed for at udarbejde frivillige adfærdskodeks til blandt andet at

fremme den frivillige efterlevelse af kravene under højrisikokategorien.

Forvaltningen og håndhævelsen af forordningen skal hovedsageligt ske i medlems-

landene. I forlængelse heraf skal medlemslandene indføre regler om sanktioner ved

overtrædelse af forordningen. Derudover nedsættes der et europæisk udvalg for kun-

stig intelligens, der blandt andet skal bidrage til et effektivt samarbejde på tværs af

grænser og ensartet implementering.

Herudover indeholder forordningen foranstaltninger til at fremme innovation. Blandt

andet fastsættes der en fælles ramme for implementering af reguleringsmæssige

sandkasser.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Regeringen er i gang med at undersøge omfanget af de statsfinansielle

konsekvenser.

Side 2/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at skabe et velfungerende indre mar-

ked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen anser kunstig intel-

ligens som en af de afgørende

teknologier til at understøtte EU’s konkurrenceevne,

velstand, grønne omstilling samt den offentlige forvaltning. Regeringen anerkender

imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i visse situationer kan indebære en

række alvorlige risici. Derfor støtter regeringen, at disse alvorlige risici adresseres i

en europæisk lovgivningsramme.

Overordnet finder regeringen det vigtigt, at den europæiske lovgivningsramme følger

en risikobaseret, teknologineutral og proportionel tilgang, hvor graden af forpligtelser

følger graden af mulig skadevirkning. På den baggrund er det nødvendigt med en

klar og operationel lovgivningsramme, der sikrer borgernes tillid og øger beskyttelsen

i samfundet, uden at dette unødigt hæmmer innovationsevnen eller forringer konkur-

renceevnen. Det er derfor centralt at finde den rette balance, hvor alvorlige risici

adresseres, samtidig med at teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for sam-

fundet samt understøtte fremtidens arbejdspladser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

(’Kommissionen’) har den 21. april 2021 fremlagt et forslag til

forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens og ændring af visse af

Unionens lovgivningsmæssige retsakter (KOM (2021) 206). Forslaget er oversendt

til Rådet i dansk sprogversion den 7. juni 2021. Forslaget er først og fremmest frem-

sat med hjemmel i artikel 114, TEUF. Hvor forslaget berører regler for beskyttelse af

individer i forbindelse med behandling af personoplysninger, er forslaget baseret på

artikel 16, TEUF. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i artikel 294, TEUF, og rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er en del af en kunstig intelligens pakke bestående af dette forslag til en

forordning, revision af den koordinerede plan for kunstig intelligens samt forslag af

revision af det eksisterende maskindirektiv.

Pakken kommer som opfølgning på Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens,

der blev præsenteret den 19. februar 2019.

Baggrunden for hvidbogen var Kommis-

sionsformand von der Leyens annoncering af, at der i løbet af de første 100 dage af

Kommissionens mandatperiode skulle fastlægges en europæisk tilgang til kunstig

intelligens, herunder dens konsekvenser for mennesker og etik.

Med hvidbogen udlagde Kommissionen en tostrenget europæisk tilgang til kunstig

intelligens. For det første skulle en investeringsorienteret indsats mobilisere ressour-

cer langs hele værdikæden for at opnå et ekspertisemiljø, særligt gennem udnyttelse

af kendte instrumenter som den koordinerede plan for kunstig intelligens. For det

Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens: ”En europæisk tilgang til ekspertise og til-

lid” (KOM (2020) 65) fra den 19. februar 2020

Side 3/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

andet skulle en europæisk risikobaseret lovgivningsramme skabe tillid i befolkningen

til teknologien ved at tackle de risici, der kan opstå i forbindelse med anvendelsen af

kunstig intelligens. Kommissionen lagde i den forbindelse op til, at anvendelse af

kunstig intelligens, der indebar en høj risiko for eksempelvis et individs rettigheder,

blev underlagt obligatoriske krav eksempelvis i forhold til datakvalitet og menneske-

ligt tilsyn. For al anden kunstig intelligens lagde Kommissionen op til en frivillig mærk-

ningsordning, der skulle signalere, at en given anvendelse af kunstig intelligens var

pålidelig.

Kommissionen foretog en offentlig konsultation af hvidbogen, der strakte sig fra fe-

bruar til juni 2020. I alt modtog Kommissionen 1215 høringssvar. Kommissionen

fandt blandt andet i deres analyse af høringssvarene, at der var en

generel enighed

om et behov for handling, da et stort flertal var enige om, at der fandtes mangler i

eksisterende lovgivning, eller at der var behov for ny lovgivning. Der blev imidlertid

advaret om at undgå duplikering, modstridende forpligtelser og overregulering. Der-

udover blev vigtigheden af en teknologineutral og proportionel lovgivningsmæssig

ramme fremhævet.

Som opfølgning på hvidbogen vedtog det Europæiske Råd konklusioner i oktober

2020, hvori der blev lagt vægt på, at EU bør være en global leder inden for udviklin-

gen af sikker, pålidelig og etisk kunstig intelligens. Samtidig opfordrede det Europæ-

iske Råd til, at Kommissionen fremlagde en klar, objektiv definition af højrisiko syste-

mer.

Forud for lanceringen af hvidbogen underskrev 24 medlemslande en ministererklæ-

ring vedrørende samarbejde om kunstig intelligens i forbindelse med Digital Day til-

bage i 2018

, hvorpå Kommissionen som opfølgning præsenterede en strategi for

kunstig intelligens den 25. april 2018

. Denne fokuserede både på socioøkonomiske

aspekter samt en forøgelse af investeringer i forskning, innovation og kapabiliteter

inden for kunstig intelligens. Som led i arbejdet

etablerede Kommissionen en højni-

veauekspertgruppe for kunstig intelligens, der i april 2019 præsenterede sine etiske

retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens. Disse omfattede menneskelige aktivite-

ter og tilsyn udført af mennesker; teknologisk robusthed og sikkerhed; privatlivets

fred og datastyring; gennemsigtighed, mangfoldighed, ikkediskrimination og retfær-

dighed; social og miljømæssig velfærd; samt ansvarlighed. I tillæg hertil offentlig-

gjorde Kommissionen

den 8. april 2019 meddelelsen ”Opbygning af tillid til menne-

skecentreret kunstig intelligens” (KOM (2019) 168), der havde til formål at iværksætte

en pilotfase med afprøvning af den praktiske anvendelse af højniveauekspertgrup-

pens etiske retningslinjer. Dette førte til en revision af retningslinjerne på baggrund

https://ec.europa.eu/jrc/communities/en/node/1286/document/eu-declaration-cooperation-

Kommissionens

meddelelse ”Kunstig intelligens for Europa” (KOM (2018) 237) fra den 25.

artificial-intelligence

april 2018

Side 4/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

af modtagen feedback samt udformningen af en konkret evalueringsliste for pålidelig

kunstig intelligens.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre marked ved at

etablere betingelserne for udvikling og anvendelse af lovlig, sikker og pålidelig kun-

stig intelligens i EU.

Dette skal ske gennem fælles regler, der skal sikre, at kunstig intelligens, der bringes

i omsætning og anvendes i EU, er sikker og respekterer eksisterende lovgivning,

grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier. Samtidig skal reglerne også være

med til at sikre juridisk klarhed for at fremme investeringer og innovationsevnen samt

muliggøre effektiv håndhævelse.

Afsnit I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-4)

Forordningen indfører harmoniserede regler for omsætning, ibrugtagning og anven-

delse af kunstig intelligens-systemer i EU.

Reglerne følger en risikobaseret tilgang, hvor graden af forpligtelser følger graden af de

risici, der er forbundet med den pågældende anvendelse af kunstig intelligens. Forord-

ningen opdeler kunstig intelligens i følgende risikokategorier: Uacceptabel risiko, højri-

siko, begrænset risiko samt lav eller minimal risiko.

På den baggrund fastsætter forordningen regler for:

Forbud mod anvendelser af kunstig intelligens, der udgør en uacceptabel ri-

siko.

Specifikke krav for anvendelser af kunstig intelligens, der udgør en høj risiko.

Gennemsigtighedsforpligtelser for anvendelsen af kunstig intelligens-systemer,

der udgør en begrænset risiko. Omfattede systemer af gennemsigtighedsreg-

lerne er beregnet til at interagere med personer, følelsesgenkendelsessyste-

mer og biometriske kategoriseringssystemer, samt systemer, der anvendes til

at generere eller manipulere billede-, lyd- eller videoindhold.

Regler om markedsovervågning

–

og tilsyn.

Forordningen definerer kunstig intelligens som software, der er udviklet ved hjælp af en

eller flere teknikker eller tilgange, eksempelvis maskinlæring eller statistiske metoder,

og der ud fra et sæt menneskeligt definerede mål kan genere output såsom indhold,

forudsigelser, anbefalinger eller beslutninger, der påvirker de miljøer, som de interage-

rer med.

For at fremtidssikre definitionen i forhold til fremtidig teknologisk og markedsmæssig

udvikling har Kommissionen specificeret de førnævnte teknikker og tilgange, der kan

anvendes til at udvikle kunstig intelligens, i et bilag til forordningen. Bilaget oplister en

række konkrete kunstig intelligens-teknikker, som forordningen omfatter. Det gælder

Side 5/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

maskinlæring, logiske og vidensbaserede tilgange samt statistiske metoder. Forslaget

giver derudover Kommissionen beføjelser til at ændre bilaget via delegerede retsakter.

De harmoniserede regler finder ikke anvendelse på kunstig intelligens, der er udviklet

eller udelukkende anvendes til militære formål, eller i forbindelse med offentlige myn-

digheder i tredjelande eller internationale organisationers brug af kunstig intelligens,

hvis denne brug sker inden for rammerne af en aftale om retshåndhævelse og retligt

samarbejde med EU eller med en eller flere medlemslande.

Afsnit II: Forbudt praksis med hensyn til kunstig intelligens (artikel 5)

Visse anvendelser af kunstig intelligens medfører uacceptable risici for samfundet og

individers rettigheder, da de anses for at være i strid med EU’s værdier, for eksempelvis

ved at krænke grundlæggende rettigheder.

Forordningen fastlægger, at følgende former for anvendelse af kunstig intelligens skal

være forbudt:

anvendelse af subliminale teknikker, dvs. teknikker der formidler et budskab

skjult, der rækker ud over den menneskelige bevidsthed og har til hensigt i en

væsentlig grad at ændre personens adfærd på en måde, der forårsager eller

sandsynligvis vil forårsage fysiske eller psykisk skade.

udnytte sårbarheder hos en specifik gruppe på baggrund af deres alder eller

handicap ved i en væsentlig grad at ændre adfærden hos en person tilhørende

denne gruppe på en måde, der forårsager eller sandsynligvis vil forårsage fysi-

ske eller psykisk skade.

offentlige myndigheders - eller på vegne af offentlige myndigheder - evaluering

eller klassificering af troværdigheden af personer baseret på deres sociale ad-

færd, personlige egenskaber eller personlighedstræk, hvor den sociale bedøm-

melse vil lede til en skadelig eller ugunstig behandling.

anvendelse af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid i det offentlige

rum med henblik på retshåndhævelse.

Sidstnævnte kan dog anvendes til visse strengt nødvendige formål såsom ved målrettet

eftersøgning af specifikke potentielle ofre for kriminalitet, herunder børn, samt forebyg-

gelse af terrorangreb. Forordningen fastlægger en udtømmende liste over de tilfælde,

hvor biometrisk fjernidentifikation i realtid kan anvendes i det offentlige rum. Anvendel-

sen kræver desuden en forudgående tilladelse udstedt af en judiciel myndighed eller en

uafhængighed administrativ myndighed på baggrund af indført national lovgivning. Det

står således medlemslandene frit for, om de vil give mulighed for denne anvendelse, og

om de vil tillade alle tilfælde på den udtømmende liste eller kun et udsnit heraf.

Grundet retsforbeholdet er Danmark ikke underlagt reglerne i artikel 5 vedrørende sy-

stemer til anvendelse for biometrisk fjernidentifikation i realtid.

Side 6/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Afsnittet III: Højrisiko kunstig intelligens-systemer (artikel 6-51)

Kapitel 1: Klassificering af højrisiko kunstig intelligens-systemer

Kapitel 1 klassificerer den anvendelse af kunstig intelligens, der anses for at udgøre en

høj risiko for samfundet og individers grundlæggende rettigheder. Forordningen identi-

ficerer to hovedkategorier for anvendelse af kunstig intelligens, der kan anses for at

være højrisiko kunstig intelligens.

Den ene kategori omfatter kunstig intelligens, der er beregnet til at blive anvendt som

en sikkerhedskomponent i et produkt eller i sig selv er et produkt omfattet af harmoni-

seret EU-lovgivning anført i bilag 2, og der er forpligtet til at gennemgå en tredjeparts-

overensstemmelsesvurdering. Bilaget omfatter retsakter baseret på den nye lovgiv-

ningsmæssige ramme, ”New Legislative Framework” (NLF), der blandt andet omfatter

maskiner, legetøj, elevatorer, radioudstyr samt medicinsk udstyr. Derudover omfatter

bilaget også retsakter, der ikke er baseret på NLF, men derimod den gamle metode,

såsom landbrugskøretøjer, skibsudstyr, jernbanesystemet, civil luftfart og biler. Disse

retsakter omfattes også af højrisiko kategorien, men underlægges dog ikke direkte kra-

vene for højrisiko. Dette skyldes, at de pågældende retsakter, der er baseret på den

gamle metode, ikke indeholder mulighed for, at eksisterende overensstemmelsespro-

cedurer deri kan omfatte yderligere krav. Det vil enten kræve, at de pågældende rets-

akter genforhandles og tilpasses NLF, eller at kravene indføres via fremtidige delege-

rede eller gennemførelsesretsakter under disse retsakter. Kommissionen lægger op til,

at tilpasningen i den kommende tid sker via sidstnævnte. Det er dog alene højrisiko

kravene, der bliver taget højde for. Andre elementer i disse retsakter, herunder eksem-

pelvis eksisterende forvaltning og håndhævelse, bliver ikke påvirket via fremtidige dele-

gerede eller gennemførelsesretsakter.

Den anden kategori er selvstændige systemer

–

uafhængige af et produkt

–

hvor Kom-

missionen vurderer, at systemers formål udgør en høj risiko for menneskers sundhed

og sikkerhed eller grundlæggende rettigheder. I vurderingen er der blandt andet taget

højde for alvorligheden af den mulige skade samt sandsynligheden for, at den mulige

skade vil udspille sig. Kommissionen har oplistet disse systemer i bilag 3, der omfatter

otte overordnede områder med dertilhørende specificerede anvendelser:

1. Biometrisk identifikation og kategorisering af fysiske personer

•

Systemer beregnet til biometrisk fjernidentifikation i realtid af perso-

ner.

2. Forvaltning og drift af kritisk infrastruktur

•

Systemer beregnet som sikkerhedskomponenter i forvaltning og drift

af blandt andet forsyning af vand, gas, varme og elektricitet.

3. Uddannelse og erhvervsuddannelse

•

Systemer beregnet til at fastslå personers adgang til eller fordeling

på uddannelsesinstitutioner, at evaluere studerende eller at vurdere

deltagere i test, der normalt kræves for at få adgang til uddannelses-

institutioner.

4. Beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og adgang til selvstændig be-

skæftigelse

Side 7/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Systemer beregnet til rekruttering eller udvælgelse af kandidater el-

ler beregnet til at træffe beslutninger om forfremmelse og afskedi-

gelse, opgavefordeling samt til overvågning og evaluering af perso-

ners præstation og adfærd i arbejdsrelaterede kontraktforhold.

Adgang til og benyttelse af væsentlige private tjenester og offentlige tjene-

ster og fordele

•

Systemer beregnet til at blive anvendt af eller på vegne af offentlige

myndigheder til at vurdere personers berettigelse til offentlige soci-

ale ydelser og tjenester samt at tildele, reducere, annullere eller til-

bagekalde sådanne ydelser og tjenester.

•

Systemer beregnet til at foretage kreditvurderinger af personer eller

at fastslå deres kreditværdighed, med undtagelse af systemer der

tages i brug af mindre udbydere til eget brug.

•

Systemer beregnet til at sende eller at prioritere i udsendelsen af

beredskabstjenester i nødsituationer, herunder brandslukning og

lægehjælp.

Retshåndhævelse

•

Systemer beregnet til at blive anvendt af retshåndhævende myndig-

heder med henblik på at foretage individuelle risikovurderinger af

personer for at vurdere risikoen for lovovertrædelser, at anvende

som polygrafer eller lignende værktøjer til at påvise en persons fø-

lelsesmæssige tilstand, at finde deep fakes, at vurdere pålidelighe-

den af bevismateriale, at forudsige strafbare handlinger baseret på

profilering, at profilere samt at anvende til kriminalitetsanalyse ved-

rørende personer.

Migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol

•

Systemer beregnet til at blive anvendt af kompetente offentlige myn-

digheder med henblik på at anvende som polygrafer eller lignende

værktøjer til at påvise en persons følelsesmæssige tilstand samt at

vurdere en risiko, herunder en sikkerhedsrisiko, en risiko for irregu-

lær indvandring eller en sundhedsrisiko som udgøres af en person,

der har til hensigt at komme ind eller er indrejst i et medlemsland.

•

Systemer beregnet til offentlige myndigheder til at kontrollere ægt-

heden af rejsedokumenter.

•

Systemer beregnet til at hjælpe offentlige myndigheder med be-

handlingen af ansøgninger om asyl, visum og opholdstilladelse og

tilhørende klager.

Retspleje og demokratiske processer

•

Systemer beregnet til at hjælpe retlige myndigheder med blandt an-

det at undersøge og fortolke fakta og lovgivning.

•

Forslaget giver Kommissionen beføjelser til at ændre bilag 3 via en delegeret retsakt,

hvor Kommissionen kan tilføje anvendelser af kunstig intelligens, der falder under et af

de otte områder, og der udgør en risiko for sundhed, sikkerhed eller de grundlæggende

rettigheder. I vurderingen heraf skal Kommissionen tage højde for en række kriterier,

herunder blandt andet det potentielle omfang af den mulige skade, hvorvidt mennesker

er afhængige af systemets resultat, samt hvor nemt det er at omgøre resultatet af sy-

stemet.

Selvom et system klassificeres som højrisiko i forordningen, betyder det ikke, at anven-

delsen af systemet er lovlig under andre EU-retsakter eller national lovgivning. De eksi-

sterende krav i den sammenhæng vil således stadig finde anvendelse.

Side 8/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Kapitel 2: Kravene for højrisikosystemer

Systemer, der er kategoriseret som et højrisikosystem, pålægges en række forpligtel-

ser. Det omfatter etableringen af et risikostyringssystem, der blandt andet skal identifi-

cere risici tilknyttet systemet samt indføre passende risikostyringsforanstaltninger til at

adressere de pågældende risici.

Ud over risikostyringssystemet skal højrisiko kunstig intelligens desuden efterleve krav

inden for:

data og datastyring:

Såfremt systemer involverer træning af modeller med data,

skal de pågældende datasæt efterleve en række kvalitetskriterier, herunder

blandt andet for passende datastyring- og dataforvaltningspraksis samt at da-

tasæt skal være relevante, repræsentative, fejlfri og fuldstændige.

teknisk dokumentation:

Der skal udarbejdes teknisk dokumentation, der skal

demonstrere efterlevelse af højrisiko kravene samt give nationale kompetente

myndigheder og bemyndigede organer den nødvendig information til at vurdere

overholdelsen af kravene. Bilag 4 indeholder de elementer, som den tekniske

dokumentation som minimum skal omfatte. Det omfatter blandt andet en detal-

jeret beskrivelse af systemets elementer og processen for udviklingen, oplys-

ninger om systemets funktion, overvågning og kontrol af systemet, en kopi af

EU-overensstemmelseserklæringen samt en detaljeret beskrivelse af procedu-

ren, der er på plads for at evaluere systemets ydeevne, efter det er kommet på

markedet. Kommissionen får beføjelser til at ændre bilag 4 gennem delegerede

retsakter.

registrering:

Systemer skal udformes og udvikles, således at der foretages au-

tomatisk registrering af systemets handlinger, dvs. logfunktioner, når det er i

drift. Dette skal blandt andet muliggøre overvågning af driften af systemet samt

sikre en passende grad af sporbarhed gennem hele systemets livscyklus.

gennemsigtighed og formidling af oplysninger til brugere:

Systemer skal udfor-

mes og udvikles, således at det sikres, at driften heraf er tilstrækkelig gennem-

sigtig til, at brugeren kan fortolke systemets output og anvende det korrekt.

Samtidig skal systemet ledsages af en brugsanvisning i et passende digitalt

formalt eller på anden vis, der blandt andet skal omfatte udbyderens kontakt-

oplysninger samt oplysninger om systemets egenskaber, kapaciteter, be-

grænsninger, foranstaltninger til menneskeligt tilsyn og forventede levetid.

menneskeligt tilsyn:

Systemer skal udformes og udvikles, således at de effek-

tivt kan overvåges af personer i den periode, hvor systemet anvendes. Dette

skal enten sikres ved, at menneskeligt tilsyn indbygges direkte i systemet eller

ved at menneskeligt tilsyn implementeres af brugeren. Det skal muliggøre, at

de personer, der har ansvar for det menneskelige tilsyn, blandt andet er i stand

til at forstå systemets kapaciteter og begrænsninger, at være opmærksom på

Side 9/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

den mulige tendens til automatisk at stole på systemet eller at gribe ind i driften

af systemet og afbryde, hvis nødvendigt.

nøjagtighed, robusthed og cybersikkerhed:

Systemer skal udformes og udvik-

les, således at de i lyset af deres tilsigtede formål opnår et passende niveau af

nøjagtighed, robusthed og cybersikkerhed. Nøjagtighedsniveauet skal fremgå

af den medfølgende brugsanvisning. Robustheden kan opnås gennem tekni-

ske løsninger såsom backupplaner. Cybersikkerhed skal sikre, at systemet er

modstandsdygtigt med hensyn til at afværge en uautoriseret tredjeparts forsøg

på at udnytte systemets sårbarheder. Dette kan omfatte tekniske løsninger, der

blandt andet omfatter tiltag til at forhindre eller kontrollere for angreb.

Det er tanken med de ovenstående principbaserede krav, at den konkrete tekniske løs-

ning enten kan leveres via harmoniserede standarder, fælles specifikationer eller udvik-

les på baggrund af udbydernes tekniske eller videnskabelig viden.

Kapitel 3: Forpligtelser for udbydere og brugere af højrisiko systemer og andre parter

Kapitlet fastlægger forpligtelser for de forskellige aktører afhængig af deres placering i

værdikæden:

udbydere

pålægges blandt andet at sikre overensstemmelse med højrisiko kra-

vene, at etablere et kvalitetsstyringssystem, at udarbejde den tekniske doku-

mentation, at samarbejde med den kompetente myndighed, at gennemgå den

relevante overensstemmelsesvurdering samt at CE-mærke systemet.

importører

distributører

pålægges blandt andet at sikre, at den relevante

overensstemmelsesvurdering er udført af udbyderen, at systemet er forsynet

med CE-mærkning samt ledsaget af påkrævet dokumentation og brugsanvis-

ning.

brugere

pålægges blandt andet at sikre, at anvendelsen af systemet sker i over-

ensstemmelse med den medfølgende brugsanvisning, at overvåge driften af

systemet med henblik på mulige risici samt at underrette udbydere eller distri-

butører om alvorlige hændelser eller funktionsfejl.

Såfremt en distributør, importør, bruger eller anden part under eget navn eller vare-

mærke bringer et højrisiko kunstig intelligens-system i omsætning eller tager det i brug,

eller såfremt de ændrer den påtænkte anvendelse eller foretager en væsentlig ændring

af systemet, får de status som en udbyder og deraf underlagt disse forpligtelser.

Kapitel 4-5: Proceduren for overensstemmelsesvurdering

Forordningen fastlægger, at efterlevelsen af højrisiko kravene skal kontrolleres via for-

udgående overensstemmelsesvurderinger. Dog formodes systemet at være i overens-

stemmelse med kravene, såfremt der er anvendt harmoniserede standarder eller fælles

Side 10/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

specifikationer, hvoraf sidstnævnt er vedtaget af Kommissionen via gennemførelses-

retsakter.

De pågældende procedurer for overensstemmelsesvurderinger er forskellige, afhængig

af hvorvidt der er tale om kunstig intelligens, der er selvstændige systemer (punkt 2-8 i

bilag 3), biometrisk identifikation og kategorisering af personer (punkt 1 i bilag 3) eller

indlejret i et produkt (bilag 2).

Ved de selvstændige systemer omfattet af punkt 2-8 i bilag 3 skal overensstemmelses-

vurderingen basere sig på intern kontrol, der ikke kræver inddragelsen af en tredjepart,

dvs. et bemyndiget organ. Proceduren herfor er fastlagt i bilag 6 og påkræver blandt

andet, at udbyderen kontrollerer, at det etablerede kvalitetssyringssystem er i overens-

stemmelse med kravene; at udbyderen undersøger oplysninger i den tekniske doku-

mentation for at vurdere, om systemet er i overensstemmelses med de relevante højri-

siko krav; samt at udbyderen kontrollerer, at systemet og dets overvågning efter om-

sætning er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation. Derudover skal ud-

bydere af selvstændige systemer også registrere systemet i en offentlig tilgængelig EU-

database, der etableres i forbindelse med forordningen samt varetages og vedligehol-

des af Kommissionen.

Ved biometrisk identifikation og kategorisering af personer omfattet af punkt 1 i bilag 3

kan udbyderne basere overensstemmelsesvurderingen på intern kontrol eller gå via

overensstemmelsesvurdering gennem tredjepartskontrol, der blandt andet skal kontrol-

lere kvalitetsstyringssystemet samt den tekniske dokumentation. Proceduren for tredje-

partsoverensstemmelsesvurdering er fastlagt i bilag 7. Intern kontrol er dog kun muligt,

såfremt udbyderen har anvendt harmoniserede standarder eller fælles specifikationer.

Forslaget giver Kommissionen beføjelser til at ændre bilag 6 og 7 via delegerede rets-

akter.

Ved de indlejrede systemer i produkter, der er omfattet af den harmoniserede EU-lov-

givning baseret på ”NLF” i bilag 2, skal den eksisterende overensstemmelsesvurdering

under den pågældende sektorretsakt gøre sig gældende, hvor der også tages højde for

højrisiko kravene samt den tekniske dokumentation herom. Såfremt sektorretsakternes

overensstemmelsesvurderinger giver mulighed for anvendelsen af harmoniserede

standarder eller fælles specifikationer, der dækker kravene, kan udbyderne fravælge en

tredjepartsoverensstemmelsesvurdering.

Såfremt der foretages en væsentlig ændring af systemet, kræver det, at systemet gen-

nemgår en ny overensstemmelsesvurdering. Væsentlige ændringer omfatter imidlertid

ikke ændringer, der er fastlagt på forhånd ved den indledende overensstemmelsesvur-

dering samt indgår i den tekniske dokumentation.

Side 11/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Udbyderne er pålagt at opbevare dokumentation, herunder den tekniske dokumenta-

tion, dokumenter i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen samt EU-overens-

stemmelseserklæringen i en periode på 10 år til rådighed for de nationale kompetente

myndigheder.

I tilfælde af ekstraordinære situationer i forhold til beskyttelse af offentlig sikkerhed, men-

neskers liv og sundhed, miljø eller centrale industrielle samt infrastrukturmæssige akti-

ver kan markedsovervågningsmyndighederne tillade, at specifikke højrisiko systemer

bringes i omsætning eller tages i brug uden en overensstemmelsesvurdering, såfremt

tilladelsen gælder for en begrænset periode, mens de nødvendige overensstemmel-

sesvurderinger gennemføres, og såfremt myndigheden konkluderer, at højrisiko kra-

vene overholdes. Dette skal underrettes til både Kommissionen og de øvrige medlems-

lande, der får mulighed for at gøre indsigelse.

Afsnit IV: Gennemsigtighedsforpligtelser for visse systemer (artikel 52)

For visse anvendelser af kunstig intelligens pålægges gennemsigtighedsforpligtelser:

Ved systemer, der er beregnet til at interagere med personer, skal personer

informeres om denne interaktion, medmindre dette er indlysende ud fra om-

stændighederne og anvendelsessammenhængen.

Ved systemer, der er beregnet til at genkende følelser eller biometrisk katego-

risering, skal personer informeres om deres eksponering for sådanne syste-

mer.

Ved systemer, der er beregnet til at genere eller manipulere billede-, lyd- eller

videoindhold, der i væsentlig grad ligner blandt andet faktiske personer eller

genstande, og der fejlagtigt vil fremstå ægte, eksempelvis deep fakes, skal der

informeres om, at indholdet er genereret på kunstig vis eller er manipuleret.

Kravene er dog undtaget i forbindelse med systemer, der er tilladt ved lov med henblik

på retshåndhævelse. Ved sidstnævnte anvendelse er kravet derudover heller ikke gæl-

dende, hvis anvendelsen er nødvendig for at udøve retten til ytringsfrihed eller retten til

kunst og videnskab, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder.

Afsnit V: Foranstaltninger til støtte for innovation (artikel 53-55)

Forordningen fastsætter fælles regler for oprettelsen af reguleringsmæssige sandkas-

ser inden for kunstig intelligens samt samarbejde mellem relevante myndigheder. Sand-

kasserne kan etableres af et eller flere medlemslandes kompetente myndigheder samt

den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Formålet er at fremme innovatio-

nen inden for kunstig intelligens ved at etablere et kontrollereret miljø blandt andet med

henblik på at lette udviklingen og validering af systemer i et begrænset tidsrum, inden

de bringes i omsætning eller tages i brug, accelerere markedsadgang samt at sikre

overholdelse af forordningen og anden relevant lovgivning, styrke juridisk klarhed.

Medlemslandene forpligtes desuden til at indføre foranstaltninger for mindre udbydere

og brugere, blandt andet skal medlemslandene prioritere disse aktører samt nystartede

Side 12/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

virksomheders adgang til de reguleringsmæssige sandkasser samt organisere informa-

tionsaktiviteter.

Afsnit VI, VII og VIII: Forvaltning og gennemførelse (artikel 56-68)

Medlemslande spiller en nøglerolle i forvaltningen og håndhævelsen af forordningen.

Hvert medlemsland skal i den forbindelse udpege en eller flere nationale kompetente

myndigheder, hvoraf en af myndighederne skal fungere som ansvarlig national tilsyns-

myndighed og dermed det officielle kontaktpunkt over for andre medlemslande og Kom-

missionen.

Et europæisk udvalg for kunstig intelligens skal desuden nedsættes for at assistere

Kommissionen i forvaltningen af forordningen. Formålet med udvalget er at bidrage til

et effektivt samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen, at

koordinere og bidrage til vejledning og analyse samt at assistere i sikringen af en ens-

artet anvendelse af forordningen. Udvalget skal bestå af repræsentanter fra de natio-

nale tilsynsmyndigheder samt den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Udbydere af højrisiko systemer er pålagt at etablere et overvågningssystem og -plan,

der efter omsætningen af højrisiko systemet på markedet blandt andet skal sørge for

en løbende evaluering af overholdelsen af højrisiko kravene. De nærmere detaljer her-

for vil blive fastlagt af Kommissionen via en gennemførelsesretsakt.

I tilfælde af alvorlige hændelser eller funktionsfejl såsom en persons død, alvorlig skade

eller afbrydelse af driften af kritisk infrastruktur eller overtrædelse af grundlæggende

rettigheder er udbyderne af højrisiko systemer pålagt at informere den relevante mar-

kedsovervågningsmyndighed.

Markedsovervågningen og kontrol af kunstig intelligens-systemer skal ske på baggrund

af markedsovervågningsforordningen, der skal finde anvendelse på kunstig intelligens-

forordningens udbydere, importører, distributører og brugere på tilsvarende måde, som

markedsovervågningen i dag finder anvendelse på økonomiske operatører af produk-

ter. Procedurerne i markedsovervågningsforordningen suppleres blandt andet med reg-

ler om adgang til data og dokumentation samt procedurer for meddelelse af og kontrol

med nationale indgreb over for kunstig intelligens-systemer. Herudover skal kompeten-

cedelingen imellem markedsovervågningsmyndighederne hovedsageligt følge den

kompetencedeling, der findes i dag.

Afsnit IX: Adfærdskodeks (artikel 69)

Forordningen fastlægger en ramme for udformningen af adfærdskodeks, der har til for-

mål at tilskynde udbydere uden for højrisikokategorien til frivilligt at anvende højrisiko

kravene. Sådanne adfærdskodeks kan også tilskynde den frivillige anvendelse af yder-

ligere krav, eksempelvis inden for bæredygtighed eller mangfoldighed i udviklingshol-

det.

Afsnit X, XI og XII: Afsluttende bestemmelser (artikel 70-85)

Side 13/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Afsnit X fastlægger forpligtelser vedrørende fortroligheden af information og data samt

fastlægger regler for udveksling af oplysninger, der er indhentet i forbindelse med gen-

nemførelsen af forordningen.

Samtidig indeholder afsnittet også foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemførelse

af forordningen gennem sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne, der er effek-

tive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Medlemslan-

dene pålægges, at indfører regler om sanktioner, herunder administrative bøder, hvor

der blandt andet skal tages højde for mindre udbydere og nystartede virksomheder.

Medlemslande skal meddele Kommissionen om disse regler. I stil med GDPR tages der

dog højde for medlemslandenes forskellige retssystemer, hvor det fastlægges, at admi-

nistrative bøder kan anvendes på en sådan måde, at bøderne pålægges af kompetente

nationale domstole.

I tilfælde af manglende overholdelse vedrørende forbud i artikel 5 eller ved manglende

overholdelse af højrisiko kravene vedrørende data og datastyring i artikel 10 kan der

pålægges bøder på op til 30 mio. euro eller op til 6 procent af den samlede globale

omsætning i det foregående regnskabsår. I tilfælde af manglende overholdelse af andre

bestemmelser i forordningen kan der pålægges bøder op til 20 mio. euro eller op til 4

procent af den samlede globale omsætning i det foregående regnskabsår. I tilfælde af

afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til nationale kompe-

tente myndigheder eller bemyndigede organer kan der pålægges bøder op til 10 mio.

euro eller op til 2 procent af den samlede globale omsætning i det foregående regn-

skabsår.

Afsnit XI indeholder regler for udøvelse og delegering af beføjelser til Kommissionen,

herunder for brugen af delegerede og gennemførelsesretsakter. Forslaget bemyndiger

Kommissionen til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre

ensartet anvendelse af forordningen eller delegerede retsakter til opdatering eller sup-

plering af bilag 1 til 7, herunder til definitionen af kunstig intelligens samt listen over

selvstændige højrisiko systemer.

Afsnit XII indeholder blandt andet en forpligtelse for Kommissionen om årligt at vurdere

behovet for en opdatering af bilag 3 og til regelmæssigt at udarbejde rapporter om eva-

lueringen og gennemgangen af forordningen.

Samtidig fastlægges det i afsnittet, at forordningen kun finder anvendelse på højrisiko-

systemer, der allerede er bragt i omsætning eller taget i brug, hvis disse systemer un-

dergår betydelige ændringer i forhold til deres design eller tilsigtede formål efter anven-

delsesdatoen.

Forordningen vil træde i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions

Tidende og finde anvendelse to år efter ikrafttrædelsesdatoen. Dog skal overensstem-

melsesvurderingerne, forvaltningen samt reglerne for sanktioner være operationelle in-

den forordningens anvendelse. Derfor lægges der op til en tidligere anvendelsesdato

Side 14/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

for de disse områder, henholdsvis tre måneder for overensstemmelsesvurderinger og

forvaltningsstrukturen samt 12 måneder for sanktionsreglerne efter forordningens ikraft-

trædelsesdato.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til det konkrete forslag og har heller

ikke fastlagt den endelig ansvarsfordeling. Oprindeligt havde Udvalget om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) fået tildelt rollen som det ansvarlige udvalg

for sagen, hvor Brando Benifei (S&D) var udpeget som ordfører. Siden da har andre

udvalg ønsket en større rolle i forbindelse med sagen. Det forventes, at den ansvars-

fordeling fastlægges i løbet af november.

Tidligere har Europa-Parlamentets Retsudvalg dog den 20. oktober 2020 vedtaget

en egeninitiativrapport vedrørende en lovgivningsramme for etiske aspekter af kun-

stig intelligens, robotter samt relaterede teknologier

. Rapporten indeholder blandt

andet et forslag til en forordning.

I Retsudvalgets forslag lægges der op til et anvendelsesområde, der både omfatter

kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier. Forslaget inddeler kun-

stig intelligens i to risikoniveauer: Højrisiko kunstig intelligens og al anden kunstig

intelligens. For de dele af teknologien, der anses for højrisiko, har Europa-Parlamen-

tet ladet sig inspirere sig af de etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens

udarbejdet af Kommissionens ekspertgruppe. Europa-Parlamentet lægger desuden

op til en mærkningsordning for højrisiko kunstig intelligens, som al anden kunstig

intelligens også kan opnå, såfremt de lever op til kravene for højrisiko. Herudover

lægger Europa-Parlamentet op til, at hvert medlemsland etablerer nye myndigheder

til eksempelvis kontrol af kunstig intelligens, samt at Kommissionen etablerer en ny

arbejdsgruppe for sikkerhed og forsvar, der skal se nærmere på policy og investe-

ringsspørgsmål relateret til den etiske brug af kunstig intelligens, robotter og relate-

rede teknologier inden for sikkerhed og forsvar.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at regulering på EU-niveau er nødvendig henset til karak-

teren af kunstig intelligens, der ofte er afhængig af store og varierede datasæt, og

der kan være integreret i ethvert produkt eller enhver tjeneste til fri cirkulation i det

indre marked.

Uden regulering på EU-niveau vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at med-

lemslande vedtager egne regler for kunstig intelligens, der potentielt kan divergere

eller være modstridende. Dette vil hæmme den frie bevægelighed af produkter og

tjenester med kunstig intelligens-systemer samt bremse markedsoptagelsen af kun-

stig intelligens i EU, herunder grundet juridiske usikkerhed og barrierer. Derudover

vurderer Kommissionen, at dette vil lede til ineffektiv beskyttelse af sikkerheden og

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0275_EN.html

Side 15/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

af de grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier i de forskellige medlemslande.

Af disse grunde ser Kommissionen derfor, at EU-regulering er nødvendig for at opnå

formålet om at fremme et indre marked for lovlige, sikre og pålidelige kunstig intelli-

gens-systemer.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af området bør ske på EU-

niveau, da ensartet regulering er nødvendig for realiseringen af det digitale indre

marked. Derfor vurderer regeringen på det foreliggende grundlag, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for kunstig intel-

ligens hverken på europæisk eller nationalt plan.

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er dog underlagt eksisterende lov-

givning, der ikke nødvendigvis indeholder specifikke krav til kunstig intelligens, men

alligevel fastsætter regler om eksempelvis beskyttelse af grundlæggende rettighe-

der, herunder blandt andet ligestilling, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse, samt

inden for områderne såsom asyl, migration, retligt samarbejde, finansielle tjenester

samt produktsikkerhed. Disse har direkte indvirkning på udviklingen og anvendelsen

af kunstig intelligens.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære lovgivningsmæssige konsekvenser. Blandt andet vil forslaget

supplere visse eksisterende sektorretsakter inden for produkt- samt finansområdet,

hvor disse retsakter skal tage højde for højrisikokravene i forbindelse med overens-

stemmelsesvurderinger eller risikostyringsprocedurer. Såfremt disse sektorretsakter

er implementeret i dansk lovgivning, kan det potentielt kræve lovændringer i Dan-

mark.

Samtidig vil forslaget kræve, at Danmark indfører regler for sanktioner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet udpegning

eller etablering af en national tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for implementerin-

gen af forordningen, vil kræve ressourcer. Tilsynsfunktionen kan bygge på eksiste-

rende strukturer, men vil kræve tilstrækkelig teknologisk ekspertise og ressourcer.

Kommissionen vurderer, at ressourcebehovet afhængig af den eksisterende struktur

i hvert medlemsland kan udgøre 1 til 25 fuldtidsansatte. Derudover vil det kræve

ressourcer i forhold til etableringen af det europæiske udvalg for kunstig intelligens,

hvor hvert medlemsland skal udpege en repræsentant. Der vil ligeledes opstå en

Side 16/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de myndigheder, der udpeges til kom-

petente myndigheder, idet forordningen medfører en øget sagsmængde eller en ud-

videt opgaveportefølje, herunder i forhold til den kontinuerlige evaluering af forord-

ningen, der er indbygget i forslaget.

Ligeledes forventes forslaget at medføre væsentlige administrative byrder for offent-

lige myndigheder til efterlevelse af de krav, der påkræves i forbindelse med højrisiko

kunstig intelligens, herunder proces- og dokumentationskrav samt krav om menne-

skeligt tilsyn. Samtidig kan kravene medføre statsfinansielle konsekvenser for den

højrisiko kunstig intelligens, der udvikles og anvendes af offentlige myndigheder i

forbindelse med kravet i den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksi-

sterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, så-

fremt de harmoniserede regler er med til at styrke tilliden samt skabe juridisk klarhed

i det indre marked for kunstig intelligens og deraf resultere i øget optag samt forbed-

rede skaleringsmuligheder. Det vurderes, at det potentielt kan have en positiv effekt

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for de omfattede

virksomheder, herunder særligt i forbindelse med efterlevelsen af de krav, der på-

kræves i forbindelse med højrisiko kunstig intelligens.

Da forslagets krav forventes at omfatte danske virksomheder, vurderes de samlede

administrative byrder at kunne have et betydeligt omfang. Konsekvenser for danske

virksomheder vil både omfatte udviklingen samt anvendelsen af de omfattede syste-

mer, herunder ligeledes proces- og dokumentationskrav. Eksempelvis kan kravet om

menneskeligt tilsyn medføre efterlevelseskonsekvenser i forbindelse med opkvalifi-

cering af medarbejdere samt årlige lønudgifter forbundet med tilsynet.

Herudover forventes forslagets gennemsigtighedsforpligtelser ved visse systemer

med begrænset risiko samt den frivillige vedtagelse af adfærdskodeks at medføre

administrative byrder. Forbud mod visse systemer kan derudover medføre øvrige

efterlevelseskonsekvenser, idet forbud udgør en produktionsbegrænsning for virk-

somheder. Det er dog uvist, hvorvidt der er danske virksomheder, der vil være om-

fattet af de konkrete forbud.

Side 17/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet for bor-

gere, forbrugere og samfundet som helhed som følge af, at forslaget har til hensigt

at skabe et mere ansvarligt indre marked for kunstig intelligens. Dette ved at stille

krav til udviklingen og anvendelsen af den del af teknologien, der kan have negativ

eller direkte skadelig indvirkning på sikkerhed, gældende lov samt grundlæggende

rettigheder.

8. Høring

Forslaget har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og for-

brugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 5. maj 2021. Der er indkommet

høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Finans Danmark,

Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Ingeniørforeningen

IDA, IT-Branchen og Kommunernes Landsforening.

Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI)

ser Kommissionens forslag som en mulighed for, at medlems-

landene skal være de bedste i verden til at bruge data og kunstig intelligens på en

ansvarlig måde. Der er behov for at regulere området, hvilket virksomhederne også

har efterspurgt, men det skal ske med den rette balance. På den ene side skal an-

vendelsen af kunstig intelligens fører til beslutninger, resultater og anbefalinger, som

man kan stole på. På den anden side skal man huske, at anvendelsen af kunstig

intelligens kan være en afgørende faktor i løsningen af samfundsudfordringer som

den grønne omstilling og skabe ny vækst, og at man ikke må stille urealistiske krav

og administrative byrder, der hæmmer innovationen og rammer bredere end tiltænkt.

Dansk Standard

fremhæver, at den kommende lovgivning kan få global effekt. Høje

standarder kan være en effektiv måde at opnå indflydelse globalt og kan fremme den

europæiske konkurrenceevne. Virksomheder, som vil sælge deres produkter på det

attraktive europæiske marked, må udvikle produkter som overholder europæisk lov-

givning. De høje europæiske standarder og produktkrav kan dermed migrere til an-

dre dele af verden.

Finans Danmark

hilser Kommissionens udspil velkomment. Finans Danmark ser

store muligheder i brugen af kunstig intelligens, da det giver mulighed for, at Europa

kan øge velstanden for borgerne og sætte skub i væksten for virksomhederne. Det

er vigtigt, at der etableres en sammenhængende og robust regulering af kunstig in-

telligens. Det vil på den ene side tilvejebringe gode rammer for at udvikle og udbrede

kunstig intelligens, og på den anden side sikre at borgere og forbrugere trygt kan

anvende de løsninger, der anvender kunstig intelligens.

Finansforbundet

er positivt indstillet over for regulering på området, hvor der bør

reguleres med udgangspunkt i europæiske værdier og beskyttelse af mennesker.

Virksomheder må redegøre for beslutninger som træffes algoritmisk og stå til ansvar

Side 18/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

for fejlagtige beslutninger. Teknologierne må og skal anvendes konstruktivt og ikke

til øget overvågning. Derfor skal regler og kodekser tilsige, hvad kunstig intelligens

må bruges til, og navnlig hvad den ikke må bruges til. Transparens i anvendelsen af

ethvert kunstig intelligens-værktøj er ligeledes af stor vigtighed.

Finansforbundet

mener, at virksomheder bør følge et forklaringsprincip og rede-

gøre for de beslutninger, der træffes af algoritmer. Ansvaret ligger entydigt hos le-

delsen, hvis der træffes fejlagtige beslutninger ud fra algoritmens beregninger. Virk-

somheden bør opstille klare retningslinjer og grænser for værktøjerne, ligesom virk-

somheder skal udvikle, implementere og følge et handlingsorienteret og praksisnært

dataetisk kodeks.

Forbrugerrådet Tænk

støtter Kommissionens forslag, idet det er nødvendigt med

regler, der sikrer en dataetisk tilgang til udvikling og brug af kunstig intelligens i hele

EU. Kunstig intelligens indgår allerede i kommercielle produkter og tjenester målret-

tet forbrugere, ligesom kunstig intelligens er taget i anvendelse i den offentlige sektor.

Udviklingen forventes at gå stærkt og derfor haster det med at få et regelsæt på

plads, så en dataetisk tilgang til at udvikle og anvende teknologien harmoniseres på

tværs af EU.

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

er positive over for EU’s tilgang til regulering af kun-

stig intelligens, når formålet blandt andet er at skabe en europæisk vej

–

et alternativ

til den amerikanske ”data for profit” og den kinesiske ”data for control”. Kunstig intel-

ligens er en ny og relativ umoden teknologi, der udvikler sig hurtigt. Der er flere steder

i verden sat store summer af til forskning og udvikling med forskellige formål, der ikke

nødvendigvis er i overensstemmelse med danske eller europæiske værdier. Det er

derfor vigtigt, at myndighederne er med til at sætte demokratisk fastsatte rammer for,

hvad man vil med denne teknologi, hvad den skal bruges til, og hvad man ikke øn-

sker, at den skal bruges til.

IDA

fremhæver, at kunstig intelligens og den enkelte borgers retssikkerhed skal gå

hånd i hånd. Datakvaliteten skal ligeledes være i orden. De fejl, der lægges ind i

kunstig intelligens, går igen i outputtet og i langt større skala, end man er vant til.

Derudover finder kunstig intelligens mønstre i eksisterende data og gentager disse.

Det vil sige, at hvis ikke man er opmærksom, kommer man til at forstærke de uhen-

sigtsmæssigheder og problemer, som man allerede har i dag. IDA mener, at formålet

med en regulering må være at understøtte tillid til brug af data, så flere data kan

komme ud at arbejde.

IT-Branchen

mener, at det er positivt, at EU går forrest og skaber en ramme for

regulering af kunstig intelligens som modspil til tilgangen fra USA og Kina. Helt over-

ordnet bliver det afgørende, at reguleringen ikke afskrækker brugen af kunstig intel-

ligens. For kunstig intelligens rummer store muligheder for at gøre samfundet endnu

Side 19/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

bedre. Danske virksomheder efterspørger klare og ensartede regler inden for kun-

stig intelligens, som gælder på tværs af landegrænser og som skaber lige konkur-

rencevilkår.

IT-Branchen

ser, at det bliver helt centralt, hvordan resten af verden tager imod re-

guleringen, så virksomhederne i EU ikke skal leve op til forskellige regler i forskellige

verdensdele. Det vil ikke kun svække virksomheders konkurrenceevne, men det vil

være en stopklods for innovation og udvikling til det globale marked. I værste fald

risikerer EU at blive valgt fra som et attraktivt sted for nye startups. En forsigtig og

præventiv tilgang til regulering kan have en stor effekt på innovationshøjden i EU.

Helt generelt mener IT-Branchen, at regulering som udgangspunkt bør være tekno-

logineutral, og at etisk problematiske anvendelser af datadrevne løsninger ikke kan

afgrænses til kunstig intelligens.

Kommunernes Landsforening (KL)

mener, at det er relevant med en EU-indsats

til regulering af anvendelse af kunstig intelligens, og at den skal sikre borgernes ret-

tigheder og tillid til den offentlige sektor. Reguleringen skal tage højde for medlems-

landenes forskelligheder samt det forhold, at diskussionerne om dataetik og kunstig

intelligens er forskellige steder på tværs af EU. KL mener, at der i den offentlige

sektor er behov for klare juridiske rammer og brugbare redskaber samt hjælp til at

forstå og fortolke, hvordan man må arbejde med kunstig intelligens. Det er afgø-

rende, at gennemsigtighed sikrer, at borgere kan have tillid til og kan gennemskue,

at myndigheder anvender kunstig intelligens ansvarligt.

finder, at kunstig intelligens skal anvendes, hvor det kan effektivisere og forbedre

den kommunale administration og sagsbehandling, men finder samtidig også, at det

er afgørende, at beslutninger, der regulerer væsentlige forhold for borgere, ikke

alene kan træffes på baggrund af behandlinger foretaget med kunstig intelligens. KL

fremhæver ligeledes arbejdet med signaturprojekter vedrørende anvendelse af kun-

stig intelligens på en række kommunale fagområder. En kommende forordning og

en efterfølgende dansk implementering bør blandt andet tage afsæt i de konkrete

kommunale erfaringer og behov fra signaturprojekterne.

Specifikke bemærkninger

Forslagets anvendelsesområde og definitioner

Dansk Erhverv (DE)

bemærker, at en stor del af de problemer, som forordningen er

sat i verden for at løse, allerede er eller burde være dækket under anden regulering.

Bedre håndhævelse af de eksisterende regler er en genvej til at mitigere nogle af de

risici, der søges at adressere. Heri ligger også, at der er nogle handlinger, hvor lov-

ligheden ikke bør afgøres af, om det er en maskine, der udfører dem, eller et men-

neske.

Side 20/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

mener, at forslaget bruger en uklar og uhensigtsmæssig definition på kunstig

intelligens, og der bør skelnes yderligere mellem, hvordan kunstig intelligens anven-

des. Bilag 1 inkluderer ganske almindelige statistiske værktøjer og metoder til sand-

synlighedsberegning. Med så bred en definition er der et stort antal databehandlings-

værktøjer, der risikerer at falde ind under lovgivningen, som ret beset intet har at

gøre med kunstig intelligens. Samtidig nævnes ”AI systems that continue to ’learn’

after being placed in the

market” som en særskilt kategori. Det understreger behovet

for en klarere forståelse af, hvad kunstig intelligens dækker over, da netop evnen til

at imitere menneskelig læring og optimering i forhold til opgaveløsning er en del ap-

pellen ved at bruge kunstig intelligens.

bemærker, at der i forslaget skelnes til formålet og konteksten for anvendelse af

kunstig intelligens, men at der med fordel også bør skelnes mellem algoritmer, der

er designet til at kunne træffe beslutninger, samt de mange andre måder som kunstig

intelligens anvendes på.

støtter desuden, at kunstig intelligens-systemer, der allerede er bragt til markedet

forud for forordningens ikrafttræden, ikke omfattes, såfremt der ikke sker væsentlige

ændringer i systemernes design eller formål.

bakker op om en risikobaseret tilgang til regulering af kunstig intelligens. DI frem-

hæver, at med forslagets definition af kunstig intelligens, der inkluderer brug af stati-

stiske metoder, samt med definitionen af højrisikoanvendelse i produkter vil forord-

ningen komme til at ramme mange allerede etablerede digitale løsninger, hvor krav

om involvering af tredje-partskontrol vil være urimelig dyr og unødvendig, når det

gælder produkter. DI bemærker i den forbindelse, at de eksisterende krav allerede

er omkostningskrævende, og de ekstra krav risikerer derved at bremse innovations-

lysten. En løsning kunne være at indskrænke definitionen ved at udelade de statisti-

ske metoder. Alternativt kan det undtages i maskinproduktforordningen og tilsva-

rende reguleringer.

Finans Danmark

anbefaler en risikobaseret tilgang med flere risikoniveauer. En ri-

sikobaseret tilgang med kun to niveauer vil sandsynligvis reducere anvendelsen af

kunstig intelligens. Finans Danmark ser, at der med fordel kan søges inspiration i,

hvorledes den finansielle regulering fungerer i forhold til fintech, hvor man arbejder

med en regulatorisk perimeter. Sådan en tilgang vil både sikre forbrugerbeskyttelsen

samt understøtte innovation og udvikling.

Finans Danmark

finder, at forslaget ikke sondrer tydeligt mellem kunstig intelligens,

der anvendes til at støtte menneskelige beslutninger, og den kunstige intelligens, der

fungerer autonomt. En risikobaseret tilgang bør afstedkomme lettere regulatoriske

krav til kunstige intelligens, der kun bruges til at hjælpe mennesker med at træffe

beslutninger, hvorimod autonome kunstige intelligenser skal reguleres mere indgå-

ende. Samtidig er det vigtigt at sikre lige vilkår for alle brancher og geografier.

Side 21/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Finansforbundet

mener, at den valgte tilgang med horisontal lovgivning og propor-

tional, risikobaseret tilgang til brugen af kunstig intelligens, herunder med angivelse

af ikke tilladt kunstig intelligens-benyttelse,

som går imod EU’s værdier, virker fornuf-

tig.

Forsikring & Pension

mener, at det er positivt, at Kommissionen lægger op til, at

reguleringen bliver risikobaseret og proportional, så der alene fokuseres på højrisiko

og forbudte applikationer, og at almindelige robot-automatiseringsprocesser ikke

rammes af unødvendige skrappe krav. Definitionen af kunstig intelligens og anven-

delsesområdet for reguleringen ser ud til at blive indskrænket. Det er positivt, fordi

en bred definition af begrebet kunstig intelligens vil ramme en lang række almindelige

automatiseringsprocesser, der ikke udgør nogen risiko for forbrugerne. Forsikring &

Pension fremhæver, at bilag 1 referer til en række teknikker, der karakteriseres som

kunstig intelligens. Der kan dog stadig være juridisk uklarhed om, hvorvidt et system

er omfattet eller ej, hvilket bør klarlægges.

mener, at en risikobaseret tilgang i sig selv er fornuftig, men at der er behov for

en udfoldning og dialog om, hvilke kriterier der skal lægges til grund for en bestemt

risikovurdering, og at der skal være mulighed for at kategorierne kan nuanceres af

de enkelte lande. Der vil i konkrete tilfælde være stor forskel på, hvilke formål som

løsningen skal bidrage til, og der er derfor behov for en nuanceret tilgang, der inde-

holder en relativt fintmasket risikovurdering til det enkelte projekt. Placeringen i risi-

kogruppen og dertilhørende forpligtelser skal tage højde for en given løsnings kom-

bination af formål, teknologi og output. KL mener, at det på nuværende tidspunkt er

vanskeligt at vurdere konsekvenserne af forordningen, og at der er derfor behov for

dybere præciseringen af konkrete reguleringstiltag.

Forbudt praksis med hensyn til kunstig intelligens

mener, at nogle af de problemer, som forslaget skal løse, allerede er klart ulov-

lige. Som eksempel på kunstig intelligens, der udnytter udsatte grupper, har Kom-

missionen præsenteret, at dette kan være en dukke, der med en integreret stemme-

assistent, opfordrer børn til at udføre farlige handlinger. Uanset om denne stemme-

assistent har en kunstig intelligens-komponent eller blot er en optagelse, der afspilles

ved faste intervaller, har DE en klar formodning om, at dette allerede er dækket af

eksisterende lovgivning

–

og at det ellers under alle omstændigheder burde være

det. Det er med til at understrege, at Kommissionen enten er i færd med at regulere

områder, som allerede er dækket under anden lovgivning, eller at Kommissionen er

uklar på, hvad formålet med forordningen er. Derfor mener DE, at der med fordel kan

arbejdes på at skabe større klarhed om forordningens intention og formål.

er til dels enige i, at der kan være brug af kunstig intelligens, som strider mod

vores europæiske værdier og rettigheder, men i artikel 5 forbydes anvendelse af

kunstig intelligens i for brede træk, således at det kan forhindre, at teknologiens po-

tentiale bruges til gode formål.

Side 22/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forbrugerrådet Tænk

mener, at selvom kunstig intelligens kan skabe en positiv for-

andring i samfundet, kan teknologien også gøre skade på det enkelte individ. Det

sker, hvis de algoritmer, der i fremtiden kommer til at træffe beslutninger og afgørel-

ser, diskriminerer og dermed ikke udvikles på betryggende vis, eller hvis den data,

der anvendes til analyserne, ikke er forsvarligt sikret. Forbrugerrådet Tænk støtter

derfor, at forslaget lægger op til at forbyde visse former for brug af kunstig intelligens,

ligesom forslaget henviser til, at charteret for menneskerettigheder og databeskyt-

telseslovgivningen/GDPR skal overholdes.

Højrisiko kunstig intelligens-systemer

bemærker, at en række produkter, hvor højrisiko kunstig intelligens indgår som

komponent, blandt andet køretøjer, kun er omfattet af forordningens artikel 84 ved-

rørende evaluering og gennemgang. Dette bør udvides til at gælde alle eksisterende

produktdirektiver mv., da den nuværende opdeling, hvor nogle produktkategorier

både reguleres af sektorspecifik regulering og denne forordning, giver anledning til

regulatorisk overlap, uigennemsigtighed og usikkerhed for virksomhederne.

bemærker, at datasæt til træning, validering og test af kunstig intelligens-syste-

mer pålægges krav om at være fri for fejl. DE støtter intentionen om høj datakvalitet,

som er fri for bias og er repræsentativ, men med de meget store datasæt, der kræves

for at kunne træne algoritmer, vil det være tidskrævende og ressourcetungt at skulle

sikre, at der ikke er en eneste fejl i datasættet. Dette vil medføre betydelige admini-

strative byrder for virksomheder og kan reducere innovation og afprøvning af nye

løsninger.

fremhæver, at der stilles krav om, at teknisk dokumentation bør være opdateret.

Her vil det være hensigtsmæssigt at have klare rammer for, hvor ofte materialet skal

opdateres for at leve op til dette krav. Derudover vil det være hensigtsmæssigt med

flere templates og/eller eksempler. Det gælder både systemer til kvalitetstjek, men

kan også udvides til at omfatte eksempelvis teknisk dokumentation mv.

fremhæver, at det vil være vanskeligt for udviklere, leverandører og forhandlere

at sikre fuld forståelse for kapacitet og begrænsninger ved et givent kunstig intelli-

gens-system hos den person hos brugeren, der har ansvar for menneskeligt tilsyn.

En del af dette ansvar bør pålægges brugerne, ligesom det understreger behovet for

investeringer i uddannelse, kompetence- og vidensløft i befolkningen, efterhånden

som flere medarbejdsgrupper skal bruge forskellige former for kunstig intelligens.

anser det for fornuftigt, at der stilles krav til modstandsdygtigheden i højrisiko

kunstig intelligens-systemer, men der vil altid være en mulighed for, at der opstår fejl

eller lignende, når systemet interagerer med mennesker. Det er ikke muligt at lave

systemer, som er fuldstændigt sikrede mod fejl 40-hændelser, og derfor er investe-

ringer i uddannelse vigtig for at reducere denne type risiko.

Side 23/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

mener desuden, at der er uklarhed, i forhold til hvornår et højrisiko kunstig intel-

ligens-system skal revurderes.

mener, at der er behov for afklaring af definitionen af højrisikoanvendelse i pro-

dukter. Det er uklart, om det alene er kunstig intelligens designet til at indgå i sikker-

hedskomponenter, der er omfattet, eller om det også gælder andre anvendelser, der

kræver tredjepartskontrol. Ifølge NLF skal lovgiver vælge de moduler til overens-

stemmelsesvurdering, som er relevante i forhold til størrelsen af risikoen. Derfor sy-

nes det logisk at kræve tredjepartskontrol ved højrisikoanvendelse. DI finder dog, at

forslaget definerer risiko omvendt, hvor en anvendelse af kunstig intelligens bliver

betragtet som højrisiko, hvis sektorlovgivningen stiller krav om tredjepartskontrol. Det

kan gælde produktkategorier, men det kan også opstå ved manglende harmonise-

rede standarder. De nuværende problemer med at harmonisere europæiske stan-

darder kan få afgørende indflydelse på, hvilke anvendelser af kunstig intelligens der

karakteriseres som højrisikoanvendelse. Løses problemet ikke, vil det medføre unø-

digt store omkostninger.

fremhæver, at forslagets massive bødestørrelser stiller ekstra høje krav til, at det

skal være tale om tydelige kriterier, klarhed over hvorvidt virksomhederne indfrier

kravene, og at reguleringen ikke rammer bredere end tiltænkt. I forhold til selve kra-

vene ved højrisikoanvendelse af kunstig intelligens bør der være mere fokus på den

ønskede effekt end at stille specifikke krav til at opnå den ønskede effekt. DI finder

det afgørende for reguleringens succes og europæiske virksomhedernes konkurren-

ceevne, at der arbejdes videre med forslaget på disse områder for at skabe mere

klarhed. Det er vigtigt, at reguleringen ikke rammer skævt, for bredt eller bliver

uhåndterbar for virksomhederne, når den rammer virkeligheden.

Finans Danmark

mener, at der kan forventes et løbende behov for at revurdere,

hvilken kunstig intelligens der er højrisiko, da teknologien er under udvikling. Hvis

ikke der etableres løbende justeringer, vil regulering sandsynligvis over tid komme til

at ramme skævt i forhold til formålet om beskyttelse og innovation.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at definitionen af højrisiko kunstig intelligens ikke må

være for snæver. Hvis begrebet fortolkes snævert, vil en masse kunstig intelligens-

løsninger, som forbrugerne omgiver sig med hver eneste dag, falde uden for reg-

lerne, og forbrugerbeskyttelsen vil alene skulle sikres gennem frivillige retningslinjer.

Forbrugerrådet Tænk mener, at højrisiko kunstig intelligens også bør omfatte andre

mulige skader eller ulemper hos forbrugeren såsom økonomisk tab eller økonomisk

diskrimination samt købs- og fastholdelsesmanipulation. Forordningens krav om fy-

sisk og psykisk skadevirkning bør derfor udvides.

Forsikring & Pension

finder det positivt, at Kommissionen er gået bort fra at defi-

nere særlige sektorer som højrisikosektorer med høj regulering af al anvendelse af

kunstig intelligens inden for den pågældende sektor til følge. Det giver bedre mening

Side 24/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

at fokusere på en risikobaseret tilgang til den konkrete anvendelse af kunstig intelli-

gens og alene fokusere på at sætte rammer omkring højrisikoanvendelse for at sikre

borgernes rettigheder, hvor der er en reel risiko. Forsikring & Pension opfordrer til,

at man fra dansk side bakker op om dette fremadrettet.

IT-Branchen

byder opdelingen i risikokategorier velkommen, da det er med til at

skabe klarhed. Samtidig bliver det afgørende, at listen over høj-risiko kunstig intelli-

gens med tiden ikke vokser sig lang og uoverskuelig. Man skal være helt skarpe på,

at det kun er løsninger, hvor det er betydelig risiko for skade, ender med at falde i

kategorien højrisiko kunstig intelligens. IT-Branchen mener, at der skal foreligge et

klart mandat og kriterier, før listen kan udvides med nye områder - og først efter

dialog med eksperter og virksomheder med branchekendskab.

Overensstemmelsesvurdering af højrisiko kunstig intelligens, herunder udarbejdelse

af standarder og fælles specifikationer

bemærker, at der vil være behov for fælles standarder og specifikationer, der i

dag ikke eksisterer, for at udføre overensstemmelsesvurderinger. Forslaget giver

Kommissionen opgaven med at implementere disse. DE mener, det vil være bedre,

hvis denne opgave blev løst i de regulatoriske sandkasser, da det vil være en ny

tilgang til regulering af teknologi. Det vil samtidig give en mere permanent og velde-

fineret rolle til sandkasserne.

ser, at når det gælder de standarder, der skal gøre det muligt at opnå formodning

om overensstemmelse med forslagets krav, vil Kommissionen udvikle mandater til

brug for det europæiske standardiseringssystem. Samtidig vil forordningen finde an-

vendelse 30 måneder efter, at den er trådt i kraft. DI sætter spørgsmålstegn ved, om

det er realistisk, at de nødvendige standarder er tilgængelige på det tidspunkt, samt

om disse standarder også skal harmoniseres under sektorreguleringen eller alene

under forordning om kunstig intelligens. Forslaget lægger op til, at overensstemmel-

sen med kravene skal foretages i forbindelse med udarbejdelse af overensstemmel-

sesvurderingen i sektorlovgivningen. Der er derfor behov for en nærmere analyse af,

hvordan samspillet mellem denne forordning og den sektorspecifikke lovgivning skal

fungere i praksis.

DI og Dansk Standard

fremhæver, at der i forslaget lægges op til, at Kommissionen

selv kan udvikle tekniske specifikationer, hvis standarder til brug for publicering ikke

udvikles tilstrækkeligt hurtigt. Reelt betyder det, at Kommissionen får beføjelser til at

udvikle detailregulering, som det ellers med NLF er formålet at undgå. Beføjelsen

bør skrives ud af forslaget. Alternativt bør der stilles samme krav til udvikling af de

tekniske specifikationer som i standardiseringsforordningen.

Dansk Standard

finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at højrisiko kun-

stig intelligens håndteres med NLF-tilgangen og brug af CE-mærkning med hen-

holdsvis egne erklæringer og tredjepartserklæringer. Denne tilgang bør fastholdes.

Side 25/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Dansk Standard

finder det positivt, at harmoniserede standarder er tiltænkt en vigtig

rolle i forhold til at hjælpe virksomhederne med at overholde den nye lovgivning.

Samtidig er det vigtigt, at myndigheder, som senere skal varetage markedsovervåg-

ning på området, har forståelse for det tekniske indhold i standarderne. Ligeledes

kan det være en fordel, at de bemyndigede organer, som skal udføre tredjepartsvur-

deringer, får grundigt kendskab til de standarder, som de skal anvende.

IT-Branchen

mener, at det kommer til at kræve betydelige administrative omkost-

ninger for virksomhederne at skulle dokumentere og teste, at de lever op til reglerne

inden for højrisikoområderne. Det bliver derfor afgørende, at danske og europæiske

virksomheder kan forstå og agere ud fra lovgivningen, og at virksomhederne i videst

muligt omfang ikke skal indsende samme dokumentation til flere instanser. Det kræ-

ver, at EU får skabt en fleksibel lovgivningsramme uden unødigt bureaukrati. Der kan

med fordel fra national side oprettes støttefunktioner til at guide særligt de små og

mellemstore virksomheder (SMV’erne).

finder det væsentligt, at ny regulering ikke påfører myndigheder bureaukrati i for-

hold til at implementere de kommende regler. Særligt kan der være opmærksomhed

på at holde eventuelle dokumentationskrav på et minimum. Derudover fremhæver

KL, at det bør anerkendes, at reguleringen introduceres på et område, hvor der alle-

rede sker anvendelse af teknologien. Myndighederne, herunder kommunerne, bør

således sikres en tilstrækkelig frist og fleksibilitet til at forholde sig til reguleringen, så

man ikke sanktioneres for positive frontrunner indsatser. Samtidig er det centralt, at

kommunernes erfaringer med konkrete løsninger indarbejdes i standardiseringsar-

bejdet, således at de danske myndigheders erfaringer og den danske forvaltnings-

tradition bliver repræsenteret i arbejdet.

Eksisterende lovgivning og NLF

støtter, at kravene vedrørende højrisikoanvendelsen i produkter bygger på prin-

cipperne bag NLF. Visse steder bryder forslaget med NLF såsom Kommissionens

mulighed for at udarbejde tekniske specifikationer samt kravet om, at udbyder skal

monitorere regelefterlevelse af systemet gen-nem hele dets livscyklus. Sidstnævnte

åbner desuden en række spørgsmål om deling af data, der kan påvirke fortrolighed

og intellektuelle ejendomsrettigheder. DI opfordrer til, at man fra dansk side anmoder

Kommissionen om at redegøre for uoverensstemmelser med NLF-grundlaget. DI

mener, at man kun bør ændre på de grundlæggende principper bag NLF, hvis det er

absolut nødvendigt, og DI savner argumenter, der begrunder denne gennemgri-

bende ændring. Desuden vil Kommissionen som led i evaluering af NLF undersøge,

hvordan brug af nye teknologier påvirker NLF, hvorfor introduktion af ændringer i

dette forslag forekommer præmaturt.

fremhæver, at mange EU-initiativer påvirker produkter. Hvis regelefterlevelse skal

sikres på sigt, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan de forskellige lovgivninger

spiller sammen, så resultatet bliver en lovgivningsmæssig ramme, der fungerer for

virksomhederne.

Side 26/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Dansk Standard

fremhæver, at Kommissionens tilgang, der bygger på NLF og ud-

arbejdelsen af standarder, er en væsentlig lettere metode for virksomhederne at ef-

terleve samt vil være med til at skabe en agil regulering, da der løbende kan justeres

via tekniske standarder. Det kan i den forbindelse være vigtigt at fastholde krav om

rimelige overgangsordninger, således at virksomheder kan nå at omstille sig til nye

krav.

Dansk Standard

ser desuden positivt på, at for kunstig intelligens-komponenter, der

allerede er en del af regulerede produkter med tredje-partsvurdering, bygges der vi-

dere på NLF-modellen med CE-mærkning. Der vil dog være udgifter forbundet med

udvidelsen af tredjepartsvurderingerne. Samtidig bør det overvejes, hvad samspillet

mellem lovgivninger kommer til at indebære, også i relation harmoniserede standar-

der.

Krav om forbrugerrettigheder

Forbrugerrådet Tænk

savner, at der i regelsættet indgår forbrugerrettigheder, som

forbrugerne kan gøre brug af, når de agerer med virksomheder og myndigheder, der

anvender kunstig intelligens. Forslaget henvender sig nuværende udformning først

og fremmest til virksomhederne med rammer og krav, hvorimod forbrugerbeskyttelse

som et grundelement og de rettigheder, der medfølger i den forbindelse, helt er ude-

ladt. En forbruger bør eksempelvis kunne klage direkte til virksomheden, såfremt den

er uenig i en algoritmisk afgørelse, ligesom muligheden for et menneskeligt tilsyn/re-

vurdering bør sikres. Uanset at GDPR indeholder en bestemmelse om kunstig intel-

ligens, bør en tilsvarende regel adresseres direkte i dette forslag.

Gennemsigtighedsforpligtelser for visse systemer

Forbrugerrådet Tænk

mener, at der bør indgå et krav om, at kunstig intelligens-

systemer rettet mod forbrugere skal deklareres.

Forsikring & Pension

fremhæver, at der fastsættes krav om, at systemer, der skal

interagere med mennesker, er designet på en måde, så det er tydeligt for personen,

at det er et kunstig intelligens-system, der interageres med. I det omfang det måtte

omfatte chatbots, henstilles det, at kravet ikke bliver unødvendigt bebyrdende.

Foranstaltninger til støtte for innovation

støtter ideen om regulatoriske sandkasser for at give bedre vilkår for innovation.

DE mener dog, at dette bør følges af medfinansiering fra EU-budgettet og andre

incitamenter, så det sikres, at der på tværs af medlemsstaterne etableres et tilstræk-

keligt antal sandkasser. Derudover ser DE positivt på forslagene om at understøtte

SMV’erne. Dog bør der fastsættes en grænse, så de mindste virksomheder og iværk-

sættere fritages helt for at betale gebyrer og lignende i forbindelse med forordningens

krav.

Side 27/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forvaltning og gennemførelse

Dansk Standard

mener, at det er vigtigt, at der indføres rimelige overgangsperioder,

da der er lagt op til en ambitiøs lovgivning, der stiller store krav til virksomheder og

myndigheders kompetencer og viden på området.

Finans Danmark

støtter, at kommende tilsyn af den finansielle sektor vil skulle fore-

tages af de reguleringsmyndigheder, som i dag har tilsynsforpligtelsen for de finan-

sielle virksomheder. Hertil vil det være hensigtsmæssigt, hvis det for dette specifikke

sektortilsyn blev muligt at anvende en mere risikobasseret tilgang, og at de finansielle

tilsynsmyndigheder i højere grad kan fravige den firkantede højrisiko og lavrisiko til-

gang.

Finansforbundet

mener, at det i denne sammenhæng kan være på sin plads med

en forordning, så der sikres en helt ensartet tilgang i EU til dette vigtige og komplice-

rede område. Det må dog sikres, at medlemsstaterne ikke hindres i at udvikle natio-

nale tiltag for at understøtte forordningens regelsæt og intentioner. Finansforbundet

fremhæver desuden, at meget kunstig intelligens-software, som anvendes af virk-

somheder i Danmark og andre europæiske lande, er udviklet uden for EU. Det sætter

ekstra fokus på krav om overholdelse af danske og europæiske værdier i implemen-

teringen.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at foruden klageadgang, er tilsyn og håndhæ-

velse en afgørende forudsætning for reglernes effekt. Det er derfor vigtigt, at tilstræk-

kelige myndighedsressourcer og tidseffektiv behandling af forbrugerklager ikke

mindst over for globale teknologivirksomheder sikres bedre, end tilfældet er i dag

efter databeskyttelsesreglerne/GDPR.

IT-Branchen

noterer, at implementeringen af forslaget er henlagt til medlemslan-

dene. Det bliver afgørende, at der kommer ensartede nationale afgørelser i alle med-

lemslande, og at der ikke skabes smuthuller og gråzoner ud fra nationale hensyn. IT-

Branchen stiller spørgsmål ved, om medlemslandene er gearet til denne nye opgave,

og hvilke(n) instans(er) der skal varetage opgaven. Det kommer til at kræve stor ek-

spertise i medlemslandene at varetage denne opgave, blandt andet da anvendelses-

områderne udvikler sig over tid. Dette gør den administrative opgave med den fort-

løbende kontrol og regulering ekstremt tung. IT-Branchen er bekymret for, om alle

medlemslandene har de nødvendige kompetencer, og om den uklare nationale im-

plementering kan skabe øget usikkerhed for virksomheder på det europæiske mar-

ked.

mener, at en god og effektiv implementering kræver viden og støtte. Det er vigtigt,

at forordningen skaber klarhed over, hvilke regler og fortolkninger der gælder. Med

erfaring fra tidligere forordninger anbefales det, at der bliver krav om støtte til myn-

digheder i form af hurtig hjælp til afklaring af eventuelle spørgsmål, der følger af for-

ordningen. På samme måde er det centralt, at leverandører af løsninger forpligtes til

Side 28/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

at sikre overholdelse af reglerne i de løsninger, som de udbyder. Dermed vil de for-

mentlig have samme behov for grundig regelindføring og -afklaring.

mener, at der er brug for vejledning og konkrete værktøjer til at understøtte regu-

leringen, og at disse skal være på plads inden reglerne træder i kraft, så virksomhe-

der og myndigheder kan sikre overensstemmelse med lovgivningen uden overimple-

mentering eller unødig bureaukratisk dokumentation. Der bør afsættes finansiering

til arbejdet med disse aktiviteter.

Etablering af det europæiske udvalg for kunstig intelligens

mener, at relevante interessenter skal inddrages i møderne i det europæiske

udvalg for kunstig intelligens.

mener, at udvalget ikke alene skal følge implementeringen af den nye regulering

for at sikre en gnidningsfri implementering, men også tage ansvaret på sig for at

sikre, at implementeringen af reguleringen understøtter EU’s ambitioner om at tage

ny teknologi i brug til innovation, vækst og for at skabe et bedre samfund. At skabe

en god balance mellem at tage ny teknologi i brug og at beskytte samfundet mod en

uhensigtsmæssig udvikling bør være en formel og prioriteret opgave for det foreslå-

ede europæiske udvalg for kunstig intelligens.

Sanktioner

mener, at bødestørrelsen for brud på artikel 5 vedrørende forbudte anvendelser

virker unødvendigt højt. Det lægger to procentpoint oveni rammen fra GDPR og kan

være en medvirkende faktor til, at virksomheder helt fravælger at udvikle og levere

kunstig intelligens til skade for europæisk vækst og innovation.

Forsikring & Pension

noterer, at forslaget anvender et bøderegime, der kendes fra

konkurrenceretten og GDPR. Der stilles dog spørgsmålstegn ved proportionaliteten

i det foreslåede bødeniveau, der umiddelbart virker voldsomt højt.

mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvilke sanktioner der vil blive gennemført,

såfremt forpligtelserne ikke overholdes. Som ved GDPR er KL meget kritisk over for

eventuelle økonomiske sanktioner til offentlige myndigheder.

Adfærdskodeks

bakker generelt op om initiativer båret af frivillighed, der kan bruges til at promo-

vere en ansvarlig tilgang til digitalisering, herunder kunstig intelligens. Her bør Dan-

mark søge at integrere eksisterende indsatser, eksempelvis den danske mærknings-

ordning D-mærket, og eventuelt bruge forordningen som en løftestang for at udbrede

mærket til resten af EU.

fremhæver, at reguleringen ikke kommer til at finde anvendelse på en lang række

anvendelser af kunstig intelligens, men derfor skal virksomheder ikke lade være med

at tage ansvar. DI ser, at den danske mærkningsordning D-mærket vil være et godt

Side 29/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

eksempel på et adfærdskodeks for kunstig intelligens, der ikke er kategoriseret som

højrisiko. DI opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for, at D-mærket anerkendes

som et adfærdskodeks for anvendelse af kunstig intelligens, der ikke reguleres som

højrisiko.

Finans Danmark

mener, at den skarpe binære sondring mellem høj risiko og lav

risiko sammenholdt med adgangen til frivilligt at underlægge sig højrisikoregulering

sandsynligvis vil risikere ikke at have den ønskede virkning. Finans Danmarks vur-

derer, at en mere differentieret og risiko-baseret tilgang til reguleringen i højere grad

vil styrke virksomhedernes interesse for frivilligt at efterleve kravene i den nye regu-

lering.

Finansforbundet

støtter udvikling af adfærdskodekser som et vigtigt supplement til

forordningens regler og intentioner. Det er samtidig vigtigt, at tilsynsmyndigheder mv.

sættes i stand til at anvende disse kodekser proaktivt, uden at området udvikler sig i

omfang og kompleksitet på samme måde som eksempelvis GDPR. Det er vigtigt, at

tiltagene kan være effektivt retningssættende og eksempelvis facilitere transparente

rapporteringer.

Delegerede retsakter

bemærker, at forslaget i vid udstrækning åbner for brug af delegerede retsakter,

hvilket øger usikkerheden for de virksomheder, som lovgivningen rammer. DE er ge-

nerelt af den holdning, at delegerede retsakter bør anvendes mindst muligt.

bemærker, at forordningen lægger op til, at de nærmere krav til monitoreringen af

regelefterlevelsen skal ske i form af en delegeret retsakt. DI har brug for mere tid til

at tage stilling til, om dette er den mest hensigtsmæssige løsning, skulle kravet blive

fastholdt.

9. Forhandlingssituationen

I Rådet har man under det slovenske formandskab færdiggjort den første artikelgen-

nemgang af forslaget. De fleste lande har udtrykt en generel støtte til forslagets for-

mål og dets tilgang, men har samtidig fremhævet, at der er elementer, der er kom-

plekse og deraf kræver mere analyse. Det omfatter blandt andet definitionen af et

kunstig intelligens-system samt kravene til højrisiko kunstig intelligens-systemer.

Samtidig pågår konsolidering af holdninger stadigvæk i flere medlemslande grundet

den horisontale karakter af forslaget.

Det forventes, at det slovenske formandskab vil tage bestik af udviklingen under de-

res formandskab og fremsætte en fremskridtsrapport til vedtagelse på telekommuni-

kationsrådsmødet den 3. december. Indholdet af fremskridtsrapporten er endnu ikke

kendt.

Side 30/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digi-

talisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og

sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at

den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og

tryghed samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende

og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

På den baggrund støtter regeringen ambitionen om at skabe et velfungerende indre

marked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen anser kunstig

intelligens som en af de afgørende teknologier til at understøtte

EU’s konkurrence-

evne, velstand, grønne omstilling samt den offentlige forvaltning. Regeringen aner-

kender imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i visse situationer kan inde-

bære en række alvorlige risici, der kan underminere en etisk, ansvarlig og sikker

anvendelse af kunstig intelligens. Derfor støtter regeringen, at disse alvorlige risici

adresseres i en europæisk lovgivningsramme.

Regeringen finder det vigtigt, at den europæiske lovgivningsramme følger en risiko-

baseret, teknologineutral og proportionel tilgang, hvor graden af forpligtelser følger

graden af mulig skadevirkning. På den baggrund er det nødvendigt med en klar og

operationel lovgivningsramme, der sikrer borgernes tillid og øger beskyttelsen i sam-

fundet, uden at dette unødigt hæmmer innovationsevnen eller forringer konkurren-

ceevnen. Det er derfor centralt at finde den rette balance, hvor alvorlige risici adres-

seres, samtidig med at teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for vores sam-

fund samt understøtte fremtidens arbejdspladser. I den henseende finder regeringen

det vigtigt, at lovgivningsrammen skaber et indre marked med sammenhængende

regler, hvor der tages højde for eksisterende lovgivning, og hvor der ikke skabes

unødige administrative og økonomiske byrder for virksomheder og offentlige myn-

digheder. Fra regeringens side lægges der desuden vægt på, at forordningen ligger

inden for rammerne af eksisterende kompetencefordeling, herunder for så vidt angår

national sikkerhed.

Overordnet finder regeringen, at der behov for klarlægning og afgrænsning af cen-

trale begreber i forslaget. Regeringen lægger blandt andet vægt på, at definitionen

af kunstig intelligens afgrænses, da egenskaberne af kunstig intelligens som define-

ret på nuværende tidspunkt spænder for bredt.

I de helt særlige tilfælde, hvor anvendelsen af kunstig intelligens kan resultere i al-

vorlig, uoprettelig skade for individer eller samfundet eller er uforenelig med gæl-

dende lovgivning eller rettigheder, samt hvor dette ikke kan adresseres på anden vis,

støtter regeringen et forbud af en sådan specifik anvendelse af kunstig intelligens.

I forlængelse heraf mener regeringen, at anvendelsen af kunstig intelligens til bio-

metrisk fjernidentificering i visse, men strengt begrænsede situationer, kan retfær-

diggøres. Det må dog hverken resultere i generel overvågning eller undergravning

Side 31/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

af grundlæggende rettigheder såvel som eksisterende lovgivning. Regeringen læg-

ger desuden vægt på, at forordningen er i overensstemmelse med retsforbeholdet.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der stilles skærpede krav til den anven-

delse af kunstig intelligens, der kan medføre en høj risiko for individer og samfundet.

Regeringen lægger imidlertid vægt på, at kategorien for højrisiko kunstig intelligens

klart afgrænses til anvendelser, der reelt kan medføre betydelig og svært genopret-

telig skade, og at innovation ikke hæmmes, og at nye løsninger fortsat kan udvikles

på disse områder. Samtidig skal en potentiel, fremtidig udbygning af højrisikokate-

gorien altid ske på grundlag af en konkret risikovurdering samt klare og forudsigelige

kriterier.

I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at der stilles operationelle og pro-

portionale krav til højrisiko kunstig intelligens. Regeringen finder det positivt, at der

anlægges en principbaseret tilgang, der efterlader et vist manøvrerum til den speci-

fikke tekniske løsning i forhold til efterlevelse, samt at der blandt andet gives mulig-

hed for anvendelsen af harmoniserede standarder. Forudsætningen for den princip-

baserede tilgang er dog udarbejdelsen af vejledning i forhold til efterlevelsen og

håndhævelsen af kravene samt udarbejdelsen af standarder, inden forordningen fin-

der anvendelse. Desuden vil regeringen arbejde for, at højrisiko kravene tager højde

for princippet om automatisk sagsbehandling i aftalen om digitaliseringsklar lovgiv-

ning, samt at automatiserede systemer kan tildeles en digital identitet for at styrke

datasikkerhed og transparens.

Regeringen støtter forudgående overensstemmelsesvurderinger til at sikre efterle-

velse af højrisiko kravene. I den forbindelse ser regeringen positivt på Kommissio-

nens forslag, der blandt andet tager højde for eksisterende lovgivning og kombinerer

forskellige procedurer, herunder både intern og tredjepartskontrol. Regeringen finder

det imidlertid vigtigt, at efterlevelsesbyrderne, herunder de administrative byrder, be-

grænses mest muligt. Samtidig er det vigtigt, at der sikres effektive efterlevelsespro-

cedurer, herunder tilstrækkelig kapacitet samt kompetencer til at certificere den om-

fattede kunstig intelligens effektivt.

Regeringen støtter enkle gennemsigtighedsforpligtelser for visse anvendelser af

kunstig intelligens. Målet om gennemsigtighed skal dog give merværdi, og regerin-

gen finder det vigtigt, at de omfattede anvendelser af kunstig intelligens klarlægges,

og at gennemsigtighedsforpligtelserne er proportionelle og ikke skaber modsatret-

tede hensyn.

Da det overordnede mål er at styrke etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens,

støtter regeringen udformningen af frivillige adfærdskodeks, der kan blive et konkur-

renceparameter for danske og europæiske virksomheder. Regeringen finder det cen-

tralt, at der bør være forskel på højrisiko kravene og kravene i adfærdskodeks, da al

Side 32/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

kunstig intelligens ellers de facto vil være underlagt de skærpede højrisikokrav. Fri-

villige adfærdskodeks kan være et indledende skridt mod en europæisk frivillig

mærkningsordning for kunstig intelligens, som regeringen fortsat vil arbejde for.

Regeringen ser positivt på, at forvaltningen og håndhævelsen af forordningen bygger

på eksisterende, nationale strukturer. I den henseende finder regeringen det centralt,

at medlemslandene bevarer retten til at fastlægge den nationale organisering i for-

hold til forvaltning og håndhævelse. Regeringen finder det dog vigtigt, at forslaget

ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle omkostninger, og at gevin-

sterne ved forslaget står mål med de administrative byrder Samtidig bakker regerin-

gen op om etablering af et europæisk udvalg for kunstig intelligens, der skal sikre

effektiv og ensartet håndhævelse af de nye regler på tværs af grænserne.

Regeringen mener, at effektiv håndhævelse er vigtigt, hvis målet om at udvikle og

anvende etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens skal nås. Regeringen støtter

derfor indførelsen af effektive og passende sanktioner, herunder bøder. I samme

ombæring finder regeringen det vigtigt, at hensynet til medlemslandenes forskellige

juridiske systemer bevares.

Som udgangspunkt er regeringen skeptisk over for Kommissionens forslag om dele-

gerede retsakter. I den forbindelse arbejder regeringen for, at anvendelsesområdet

for potentielle, følgende retsakter med betydning for lovgivningsmæssige og økono-

miske konsekvenser klart afgrænses.

Regeringen støtter initiativer, der kan fremme innovationskraften inden for kunstig

intelligens, herunder etableringen af reguleringsmæssige sandkasser. Disse kan

blandt andet understøtte de små og mellemstore virksomheders efterlevelse af kra-

vene og deraf bidrage til at understøtte udviklingen af kunstig intelligens. Regeringen

vil arbejde for, at flest mulige sektorer omfattes af de reguleringsmæssige sandkas-

ser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. sep-

tember 2021 i forbindelse med forelæggelsen af konkurrenceevnerådsmødet samt

til skriftlig orientering den 7. oktober i forbindelse med den uformelle videokonfe-

rence for EU's teleministre. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 28.

juni 2021.

Side 33/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forslag om afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen mod det di-

gitale årti”

KOM (2021) 574

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september 2021

forslaget ”Etableringen af 2030 politikprogrammet: vejen mod det digitale årti”

(KOM (2021) 574). Med forslaget fremsætter Kommissionen en fælles europæ-

isk vision for digital omstilling, herunder en række målsætninger, som Kommis-

sionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget indeholder tre elementer: digitale

målsætninger, forvaltningsstruktur og såkaldte flerlandeprojekter (’Multi Coun-

try Projects’).

De digitale målsætninger defineres inden for fire hovedpunkter: 1) en digitalt kvalifi-

ceret befolkning og højtuddannede fagfolk på det digitale område ; 2) sikre, vel-

fungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer ; 3) digital omstilling af erhvervs-

livet; og 4) digitalisering af offentlige tjenester. Målsætninger kommer direkte fra Kom-

missionens meddelelse ”Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM

(2021)118)) fra 9. marts 2021. Med forslaget etableres en ny forvaltningsstruktur for

overvågning, rapportering og opfølgning på de konkrete målsætninger. Strukturen

består i en årlig mekanisme for samarbejde mellem medlemslandene og EU-institutio-

nerne, der har til formål at sikre en fælles indsats og koordinering på såvel EU

som nationalt niveau. Ydermere præsenteres et nyt investeringsinstrument i form af

større digitale projekter med deltagelse af flere lande (flerlandeprojekter), der skal pulje

EU-og nationale midler, og en dertilhørende gennemførelsesmekanisme, et konsortium

for en europæisk digital infrastruktur (EDIC).

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strategisk

retning, der kan understøtte EU’s digitale omstilling. Regeringen støtter op om

fælles europæiske målsætninger, men mener at der bør tages hensyn til med-

lemslandenes forskelligheder, således at der er fleksibilitet i indfrielsen af mål-

sætningerne. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs digital dagsorden, hvor

etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst, og

hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes. Regeringen understre-

ger, at de konkrete målsætninger skal være resultatbaserede, fremtidssikre og

vil skabe reel værdi for borgere og virksomheder.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september 2021 forsla-

get om etablering af 2030 politikprogrammet: Vejen mod det digitale årti (KOM (2021)

574). Med forslaget fremsættes en fælles europæisk vision for digital omstilling, herun-

der de målsætninger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget er

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 15. oktober 2021.

Side 34/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forslaget

bygger videre på Kommissionens meddelelse ”Det digitale kompas: Europas

kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118)),

der blev offentliggjort den 9. marts 2021. I

meddelelsen præsenterede Kommissionen en plan for EU’s

fælles

digitale omstilling,

fastsatte retningen, formålet og processen for kommende forslag vedrørende EU’s

fælles digitale vision, målsætninger samt forvaltning heraf i form af et digitalt kompas.

Således stemmer elementerne i forslaget om ”vejen til det digitale årti” overens med

meddelelsens indhold.

Forslaget er desuden en opfølgning på det Europæiske Råds konklusioner fra den 25.

marts 2021, hvori den digitale omstillings centrale rolle for EU’s

samfundsmæssige og

økonomiske genopbygning, sikkerhed og konkurrenceevne fremhævedes.

Forslaget skal ses i samspil med Kommissionens digitale dagsorden, som indeholder

politikforslag inden for blandt andet regulering af kunstig intelligens, data, digitale tjene-

ster og markeder samt elektronisk identifikation. Med forslaget søger Kommissionen

således at konsolidere samt sikre at målsætningerne fra meddelelsen

”Europas digitale

fremtid i støbeskeen” (KOM (2020)) 67)

implementeres. Endvidere er forslaget i over-

ensstemmelse med Kommissionens meddelelse ”Ajourføring af industristrategien fra

2020” (KOM (2021)

350), der identificerer områder for strategisk afhængighed, og lige-

ledes med EU’s observatorium for kritiske teknologiers målsætninger, der søger at iden-

tificere EU’s eksisterende og potentielle

digitale strategiske afhængigheder samt bi-

drage til styrkelsen af EU’s digitale suverænitet.

Forslaget skal ses i samspil med Kommissionens digitale dagsorden, som indeholder

politikforslag inden for blandt andet regulering af kunstig intelligens, data, digitale tjene-

ster og markeder samt elektronisk identifikation. Forslaget kan yderligere ses i relation

til EU’s genopretnings-

og resiliensfacilitet, programmet for et digitalt Europa og Horisont

Europa, som alle understøtter investeringer i digitale teknologier, infrastrukturer, færdig-

heder, tjenester og konkurrenceevne.

Slutteligt understøtter eksisterende EU-regulering målene for offentlige digitalisering.

Dette gælder forordningen for elektroniske identitetsløsnin-ger (eIDAS) (EU 910/2014)

samt forordningen om en fælles digital portal (SDG) (EU 2018/1724) og senest revide-

ringen af eIDAS-forordningen (KOM (2021) 281), som blev fremsat i juni 2021. Disse

har alle til formål at sikre, at elektroniske identitetsløsninger og offentlige tjenester kan

be-nyttes på tværs af grænserne i EU.

3. Formål og indhold

Forslaget er bredspektret og horisontalt, og centrerer sig omkring tre elementer: mål-

sætninger for den digitale omstilling frem mod 2030, en ny forvaltningsstruktur samt

flerlandeprojekter, der skal bistå målsætningernes indfrielse.

Kommissionen foreslår en konkret plan for de fælles digitale målsætninger inden for

færdigheder, infrastruktur, virksomheder og offentlige tjenester. Programmet adresse-

res primært til medlemslandene og etablerer en samarbejdsmekanisme mellem disse

Side 35/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

og Kommissionen. Forslaget fremsætter i øvrigt, at medlemslande har pligt til at rap-

portere om eksisterende og planlagte frekvenspolitikker. Kommissionen peger på, at

der mangler investeringer i EU for i alt 125 mia. euro om året for at indfri målene.

Forslaget følges af to supplerende dokumenter i form af et bilag og et arbejdsdoku-

ment, der redegør for dets bagvedliggende rationale.

Retsgrundlag

Den valgte retsakt er en afgørelse. Den foreslåede forvaltningsstruktur i form af en

overvågnings-og samarbejdsmekanisme mellem medlemslande og Kommissionen

bliver derfor juridisk bindende, mens opfyldelsen af må-lene skal finde sted på nati-

onalt plan. Det skal bemærkes, at retsgrundlaget for forslaget som afgørelse giver

Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til, at træffe afgørelse om særlige foranstalt-

ninger til støtte for EU-industriens konkurrenceevne. Kommissionen vurderer dette

hensigtsmæssigt, da afgørelsen skal

støtte og styrke den digitale omstilling af EU’s

industri, innovative virksomheder og SMV’er samt fremskynde investeringer i forsk-

ning og udvikling og styrke EU’s digitale suverænitet.

Kapitel 1 - Forslagets formål (artikel 2)

Forslaget har til overordnet formål at sikre, at EU-institutionerne og medlemslandene

sammen arbejder for at fremme et sikkert, åbent og menneske-centreret digitalt miljø,

styrke medlemsstaternes kollektive modstandsdygtighed samt etablere sikker og til-

gængelig digital infrastruktur, der støtter udrulning og brug af digitale kapaciteter. End-

videre søger forslaget at sikre, at alle, herunder udsatte grupper, har adgang til det de-

mokratiske liv og offentlige tjenester. Endelig skal forslaget bidrage til bæredygtig og

energi-og ressourceeffektive digitale infrastrukturer, samt at alle eksisterende politikker,

der kan bidrage til målsætningernes indfrielse, inddrages på koordineret og sammen-

hængende vis.

Kapitel 2 - Digitale målsætninger (artikel 4)

Kommissionen foreslår 11 fælleseuropæiske målsætninger inden for fire hovedpunkter,

der skal nås inden udgangen af 2030. Målsætningerne vil dog tage udgangspunkt i,

hvor medlemslandene er i dag, og ikke alle mål skal være ens på nationalt niveau:

1. En befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede fagfolk på

det digitale område

Kommissionen fremhæver, at digitale færdigheder og kompetencer er nøglen

til at styrke EU’s fælles samfundsmæssige robusthed, og foreslår at:

mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 17-74 skal som minimum have

grundlæggende digitale færdigheder;

der inden 2030 skal være 20 millioner beskæftigede specialister indenfor

informations-og kommunikationsteknologi (IKT) med ligelig fordeling mel-

lem kvinder og mænd.

2. Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer

Kommissionen foreslår, at:

Side 36/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

alle europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnet, og alle be-

folkede områder har 5G-dækning

produktion af avancerede og bæredygtige halvledere i Unionen udgør

mindst 20 pct. af den globale produktion i værdi;

der anvendes 10.000 meget sikre, klimaneutrale

”edge-knudepunkter”

der

sikrer adgang til datatjenester med lav latenstid uanset hvor virksomhe-

derne befinder sig;

EU inden 2025 har sin første kvantecomputer, hvilket baner vejen for, at

EU kan være på forkant med kvantekapaciteten inden 2030.

3. Digital omstilling af erhvervslivet

Kommissionen foreslår, at:

mindst 75 pct. af europæiske virksomheder har indført cloudtjenester,

big data og kunstig intelligens;

mere end 90 pct.

af SMV’er når som minimum et grundlæggende niveau

af digital intensitet;

EU udvider sin pipeline af innovative vækstvirksomheder og forbedrer

deres adgang til finansiering, hvilket vil resultere i en fordobling af antal-

let af

såkaldte ’enhjørningevirksomheder’.

4. Digitalisering af offentlige tjenester

Kommissionens foreslår, at:

alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online for Unio-

nens borgere og virksomheder;

alle Unionens borgere har adgang til elektroniske patientjournaler (e-

journaler);

mindst 80 pct. af Unionens borgere bruger en digital ID-løsning (identifi-

kationsløsning).

Kommissionen skal inden udgangen af 2026 revidere, hvorvidt de ovenstående digitale

målsætninger fortsat lever op til ambitionerne for digital omstilling, og om nødvendigt

opdatere disse eller introducere nye målsætninger. Evalueringens fundresultater og et

eventuelt lovforslag om tilpasning af målsætningerne skal efterfølgende viderebringes

til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kapitel 3

–

Forvaltning: Overvågnings-og samarbejdsmekanismen (artikel 5-

Forslaget udstikker en ny forvaltningsstruktur i form af en årlig samarbejdsmekanisme

for overvågning, rapportering og opfølgning på medlemslandenes digitale fremskridt.

Overvågning af processen (artikel 5)

Med forslaget tildeles Kommissionen ansvar for overvågning af EU’s fremskridt mod

indfrielsen af målsætningerne. Den foreslåede overvågningsmekanisme baseres på det

Side 37/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

eksisterende indeks for den digitale økonomi og det digitale samfundsindeks (DESI)

som gør det muligt for Kommissionen af måle medlemslandenes fremskridt i forhold til

de enkelte 2030-mål, herunder de centrale resultatindikatorer (KPI’er). Kommissionen

får beføjelse til gennem en gennemførelsesretsakt at fastlægge, hvilke KPI’er, der er

nødvendige for overvågning af de enkelte digitale målsætninger. De eksisterende

KPI’er fremgår af arbejdsdokumentet, og dækker flere af de konkrete målsætninger.

Medlemslandene har pligt til at give Kommissionen adgang til relevante statistikker og

data til brug for overvågning, herunder information vedrørende frekvenstilgængelighed.

Såfremt relevante data fra medlemslandene ikke er tilgængelige, giver overvågnings-

og samarbejdsmekanismen Kommissionen beføjelse til at indsamle data på anden vis.

Den nye forvaltningsstruktur indebærer at Kommissionen, i samarbejde med medlems-

landene fastlægger en plan for indfrielsen af de digitale målsætninger. Den danner

grundlag for den efterfølgende overvågning samt for nationale strategiske køreplaner

for det digitale årti, jf. nedenfor.

Rapport om status over det digitale årti (artikel 6)

Som led i overvågnings-og rapporteringsarbejdet forpligtes Kommissionen til at frem-

lægge en årlig rapport om status over det digitale årti for Europa-Parlamentet og Rå-

det. Rapporten skal give status på EU’s digitale omstilling samt indeholde en evalu-

ering af fremskridt for indfrielse af 2030-målsætningerne. Rapportens indhold skal

baseres på en analyse af medlemslandenes placering i DESI i forhold til EU-gen-

nemsnittet, herunder de centrale KPI’er, samt på medlemslandenes respektive stra-

tegiske køreplaner.

På baggrund af rapporten kan Kommission anbefale politikker, foranstaltninger eller

tiltag, som medlemslande skal træffe på, områder hvor resultaterne er utilstrækkelige

til at opfylde 2030-målsætningerne. De anbefalede tiltag kan vedrøre

−

medlemslandenes ambitionsniveau i forhold til indfrielsen af målsætnin-

gerne,

eksisterende og planlagte politikker, foranstaltninger og tiltag på nationalt

plan,

eventuelle yderligere tiltag der vurderes nødvendige i tilpasningen af natio-

nale strategiske køreplaner

samspil og sammenhæng mellem eksisterende og planlagte tiltag

Den årlige statusrapport bør indgå i det europæiske semester herunder aspekter fra

arbejdet med de nationale genopretningsplaner under genopretnings- og resiliensfa-

ciliteten.

Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund er en årlig analyse foretaget af

Kommission der måler medlemslandenes digitale indsats. Danmark har siden indekset første

rapport fra 2015 ligget blandt de 4 mest digitaliserede EU-lande.

Side 38/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Nationale strategiske køreplaner for det digitale årti (artikel 7)

Inden for seks måneder efter afgørelsen træder i kraft skal medlemslandene udar-

bejde og indsende såkaldte nationale strategiske køreplaner for det digitale årti.

Disse skal løbe til 2030 og forventes at spille en vigtig rolle i koordineringen af med-

lemslandene digitale politikker. Køreplanerne skal indeholde følgende elementer:

en redegørelse for medlemslandenes gennemførte, vedtagne og planlagte

politikker, foranstaltninger og aktioner der bidrager til indfrielsen af 2030 mål-

sætningerne

nationale planlagte forløb, der bidrager til relevante digitale mål, og som kan

måles på nationalt niveau;

den forventede effekt af medlemslandenes konkrete politiske tiltag og initia-

tiver på for indfrielsen af de enkelte målsætninger; og

en tidslinje over forventet tidspunkt for implementering af ovenstående poli-

tikker, foranstaltninger og aktioner samt for hvornår disse forventes at have

konkret indvirkning på indfrielsen af de enkelte digitale målsætninger;

Ved indsendelse af de nationale strategiske køreplaner skal et eller flere af følgende

kriterier for medlemslandenes politiske tiltag og initiativer være opfyldt:

direkte gældende EU eller national lovgivning er trådt i kraft;

medlemslandene har påtaget sig at implementere en eller flere af de frem-

satte politiske tiltag eller initiativer;

finansielle og/eller menneskelige ressourcer er blevet tildelt;

frekvensressourcer er blevet tildelt eller forventes at tildeles af de relevante

nationale myndigheder; og

medlemslandenes politiske tiltag og initiativer udgør væsentlige katalysato-

rer for indfrielsen af 2030 målsætningerne.

Såfremt ressourcer er sat til rådighed, skal medlemslandene fremkomme med en

vurdering af relevante investeringskilder. Endelig kan de nationale strategiske køre-

planer for det digitale årti indeholde forslag til flerlandeprojekter.

Årligt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne (artikel 8)

Med forslaget etableres en mekanisme, der muliggør tæt samarbejde og koordinering

mellem Kommissionen og medlemslandene. Denne skal bidrage til indfrielsen af mål-

sætningerne ved at kombinere EU-initiativer med relevante nationale tiltag under hen-

syntagen til den digitale omstillings grænseoverskridende karakter, særligt hvad angår

det indre markeds udvikling. Den etablerede samarbejdsramme har til formål at bistå

Kommissionen og medlemslandene i identificeringen af løsningstiltag ved manglende

fremskridt, og åbner op for dialog angående såvel kollektiv som individuel implemente-

ring af relevante politiske tiltag fra forrige års fremskridtsrapport.

Side 39/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Den årlige samarbejdsmekanisme dækker over medlemslandenes nationale strategi-

ske køreplaner og Kommissionens årlige afrapportering, og gør det muligt for Kommis-

sionen og et eller flere medlemslande at påtage sig fælles forpligtelser i forhold til mål-

sætningerne, herunder ved at etablere flerlandeprojekter.

Henstillinger (artikel 9)

Med forslaget forpligter medlemslandene sig til at justere deres nationale køreplaner,

såfremt Kommissionen på baggrund af den årlige rapport med status over det digitale

årti anbefaler dette. Kommissionen kan vejlede medlemslandene i køreplanernes

forberedelsesfase,

herunder om hvordan EU’s fælles digitale kurs tilpasses nationale

forhold.

I tilfælde af at et medlemsland ikke gennemfører de passende tilpasninger af den

nationale strategiske køreplan, og desuden ikke fremkommer med en tilstrækkelig

forklaring herfor, har Kommissionen beføjelse til at vedtage særskilte henstillinger,

som videresendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Det pågældende medlemsland

har pligt til at tage eventuelle henstillinger yderst alvorligt og fremkomme med en

plan for, hvordan implementering skal finde sted inden for tre måneder. Såfremt det

pågældende medlemsland mener, at en tilpasning af den nationale strategiske kø-

replan for det digitale årti ifølge henstillingen ikke er nødvendig, har denne pligt til at

give Kommissionen en skriftlig begrundelse herfor samt offentliggøre begrundelsen

inden for tre måneder.

Kommissionens særskilte henstillinger skal komplementere de seneste landespeci-

fikke anbefalinger fra det europæiske semester.

Samarbejde (artikel 10)

Forslaget fremsætter, at Kommissionen og medlemslandene skal indgå i tæt samar-

bejde med henblik på implementering af forpligtelserne deri. Således får medlems-

landene beføjelse til på et hvilket som helst tidspunkt at indgå i dialog med Kommis-

sionen og andre medlemslande på områder med relevans for målsætningernes ind-

frielse. I dette henseende skal Kommissionen yde al fornøden teknisk assistance og

ekspertise samt sørge for en struktureret udveksling af information og bedste praksis.

Høring af interessenter (artikel 11)

Som led i indsamling af data og formulering af anbefalinger, skal Kommissionen

indgå i tæt samarbejde med såvel private som offentlige interessenter og arbejds-

markedets parter. Ligeledes skal medlemslandene samarbejde med ovenstående

interessenter med henblik på vedtagelse og justering af de nationale køreplaner.

Dette samarbejde skal være i overensstemmelse med medlemslandenes nationale

lovgivning.

Side 40/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Kapitel 4

–

Ramme for flerlandeprojekter (artikel 12-14)

Forslagets fremlagte forvaltningsstruktur giver Kommissionen mulighed for i samar-

bejde med medlemslandene at iværksætte flerlandeprojekter, der har til formål at bi-

drage til EU’s digitale omstilling og øge konkurrenceevnen på kritiske områder.

Så-

danne projekter skal involvere mindst tre medlemslande og er underlagt gældende EU-

og national lovgivning.

Der lægges op til, at Kommissionen påtager sig rollen som accelerator for projekterne.

Kommissionen har således beføjelse til at vedtage anbefalinger om at medlemslande

iværksætter sådanne projekter, invitere medlemslande til at indgå i dem eller til enten

selv at iværksætte eller deltage i et flerlandeprojekt som en fælles forpligtelse.

Med henblik på udvælgelse og implementering af flerlandeprojekter, skal det i bilaget

til den årlige rapport om status over det digitale årti fremgå hvilke strategiske principper

og prioriteter, der er forbundet med implementeringen af flerlandeprojekter. Selve im-

plementeringen kan ske gennem en række forskellige mekanismer, herunder fælles

forpligtelser, EU-agenturer, et konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC),

selvstændigt af de pågældende medlemslande eller i form af vigtige projekter af fælles-

europæisk interesse (IPCEI).

Bilaget til Kommissionens årlige rapport skal ligeledes indeholde en fremskridtsrapport

på de projekter, der allerede er valgt til implementering. I princippet kan alle typer af EU-

programmer og investeringsordninger bistå gennemførelsen af et flerlandeprojekt. An-

dre enheder, såvel offentlige som private, kan ligeledes bistå i dette henseende.

Kapitel 5

–

Konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC) (artikel

15-23)

Kommissionen forudser, at ikke alle flerlandeprojekter vil kunne implementeres ved

brug af eksisterende gennemførelsesmekanismer. Med forslaget gives der derfor mu-

lighed for oprettelse af såkaldte europæiske konsortier for digital infrastruktur (Euro-

pean Digital Infrastructure Consortium (EDIC)), som primært skal finde anvendelse

ved projekter, der ikke kan implementeres ved brug af eksisterende værktøjer.

EDIC etableres efter anmodning fra et eller flere medlemslande, hvoraf de der yder fi-

nansielle eller ikke-finansielle bidrag bliver medlemmer med stemmeret, mens andre

lande kan være observatører. Et EDIC kan være åbent for deltagelse for andre enheder

end medlemsstater, herunder internationale organisationer og private enheder. Et EDIC

har status som juridisk person og skal derfor skal betragtes som selvstændig ansøger

ved ansøgning til EU-bevillinger. Ligeledes skal et EDIC have et vedtægtsmæssigt

hjemsted, som skal være registreret på et EU-lands territorie.

Såfremt et eller flere medlemslande ønsker at oprette et EDIC, skal dette ske gennem

en skriftlig ansøgning til Kommissionen, der udover selve anmodning om oprettelse skal

specificere de relevante vedtægter. Disse skal give et overblik over medlemmer, obser-

vatører samt over proceduren for ændring og udvidelse af medlemskab, og ligeledes

Side 41/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

over medlemmernes rettigheder og forpligtelser, herunder pligten til budgetmæssigt bi-

drag. Ydermere skal ansøgningen indeholde en teknisk beskrivelse af det pågældende

projekt samt en erklæring fra værtslandet, hvori EDIC anerkendes som et internationalt

organ.

Et EDIC skal bestå i en deltagerforsamling udgjort af medlemslandene og Kommissio-

nen, hvor Kommissionen har fuldt ansvar for beslutnings-og budgetvedtagelse. Delta-

gerforsamlingen skal ydermere udpege en direktør, som er den retslige repræsentant

for det pågældende EDIC. Da et EDIC har status som juridisk person, har det pligt til at

hæfte for egen gæld. Deltagernes finansielle ansvar er begrænset til deres respektive

bidrag til det pågældende EDIC.

Det fremsættes i øvrigt, at forvaltning af et EDIC skal baseres på EU-lovgivning, og i

særdeleshed denne afgørelse, samt på de pågældende vedtægter. Såfremt der er tale

om spørgsmål der ikke eller kun delvist dækkes af EU-lovgivning, kan forvaltning base-

res på national lovgivning i det medlemsland, hvor det pågældende EDIC har sit ved-

tægtsmæssige hjemsted. Dertil bemærkes det, at afviklingen af et EDIC bestemmes at

dets vedtægter. Ved afvikling kan et EDICs tidligere aktiviteter overføres til andre rets-

lige enheder.

Afslutningsvis fremsættes det, at et EDIC årligt skal frembringe en teknisk beskrivelse

af dets aktiviteter samt en finansiel rapport. Denne skal godkendes af deltagerforsam-

lingen og viderebringes til Kommissionen, hvorefter sidstnævnte har beføjelse til at

fremsætte relevante henstillinger

Kapitel 6

–

Afsluttende bestemmelser (artikel 24-26)

Afslutningsvis fremsætter forslaget, at medlemslandene har pligt til på Kommissionens

befaling at fremkomme med al fornøden information, der muliggør at sidstnævnte kan

udføre sine opgaver i henhold til denne afgørelse. I dette henseende assisteres Kom-

missionen af en kommunikationskomité. Afgørelsen træder i kraft på den tyvende dag

for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører et område med delt kompetence og vurderes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen understreger, at den digitale omstilling relaterer sig til alle politiske

områder og derfor kræver en fælles og tværgående indsats, herunder inddragelsen

af medlemslandene på tværs af grænser. Kommissionen påpeger, at udfordrin-

gerne forbundet med indfrielsen af 2030-målsætningerne vil kræve hurtig og koor-

dineret handling på EU-niveau. Dette skal bidrage til, at Kommissionen og med-

lemslandene i fællesskab når forslagets fremsatte mål for derved at begrænse eller

Side 42/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

helt undgå suboptimale nationale tiltag og fragmentering af indsatser medlemslan-

dene iblandt.

6. Gældende dansk ret

Da medlemslandene som udgangspunkt selv er ansvarlige for formulering og imple-

mentering af politikker og tiltag, der har til formål at indfri målsætninger i overens-

stemmelse med relevant national lovgivning, vurderes det ikke, at forslagets indhold

har indvirkning på eksisterende dansk ret. Dette er dog under endelig afdækning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kommer i form af en afgørelse, med hjemmel i artikel 173 (3) i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), om EU-industriens konkurren-

ceevne. Det skal ikke indarbejdes i national lovgivning og forventes derfor ikke at få

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den foreslåede forvaltningsstruktur vil medføre visse statsfinansielle omkostninger i

form af administrative udgifter til udarbejdelsen af nationale køreplaner, hvori der

redegøres for, hvordan medlemslandene vil indfri de digitale målsætninger, samt den

efterfølgende årlige afrapportering til Kommissionen og herunder besvarelse af

eventuelle anbefalinger og henstillinger.

Indfrielsen af målsætningerne vil være forbundet med statsfinansielle omkostninger,

særligt hvad angår målene for konnektivitet og offentlig digitalisering. Dette afhænger

dog af, hvilke konkrete KPI’er der vælges, og hvordan Danmark placerer sig på disse.

Overordnet klarer Danmark sig typisk godt internationalt når det gælder konnektivitet.

En ambitiøs bredbåndsmålsætning om gigabit til alle vurderes at kunne have bety-

delige statsfinansielle konsekvenser, hvis ikke målene alene kan opfyldes via mar-

kedsbaseret udrulning i Danmark. Det samme gælder for offentlig digitalisering, her

klarer Danmark sig også godt på nationalt plan, men såvel eksisterende som kom-

mende EU-regulering stiller krav om etablering af grænseoverskridende offentlige

digitale tjenester, hvis efterlevelse har betydelige statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Kommissionens mulige anbefalinger med henblik på iværksættelsen af

specifikke tiltag samt eventuel dansk deltagelse i flerlandeprojekter vil ligeledes

kunne resultere i statsfinansielle konsekvenser. Det er i sidste ende op til regeringen

at beslutte deltagelse heri.

Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere, idet ud-

gangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

Side 43/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

gens bestemmelser herom. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde ud-

gifterne inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afkla-

res særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De afledte effekter af Kommissionen og medlemslandenes indfrielse af 2030-mål-

sætningerne vurderes grundlæggende positive i form af en bedre uddannet arbejds-

styrke, en veludbygget digital infrastruktur samt øget digitalisering af erhvervsliv og

den offentlige sektor. Dette vil skabe værdi for såvel danske virksomheder som bor-

gere, der er vant til at benytte digitale tjenester.

Dertil kan den nye forvaltningsstruktur skabe bedre grundlag for koordineret handling

mellem EU og medlemslandene, hvilket vil mindske samfundsøkonomiske omkost-

ninger, og dermed understøtte det digitale indre marked, forbedre rammevilkår og

give muligheder for stordriftsfordele til gavn for europæiske virksomheder.

En forudsætning herfor er dog, at målene er de rette, og giver værdi for borgere såvel

som virksomheder, samt at der sikres en effektiv implementering. Samtidig er det en

forudsætning, at der i EU foretages investeringer for at nå målene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget i sig selv har ikke nogen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. For-

slaget

–

herunder flerlandeprojekter

–

kan resultere i større investeringer i digital tek-

nologi på tværs af EU, hvilket kan øge konkurrenceevnen. Det bemærkes, at mål-

sætningernes indfrielse kan føre til både byrder og lettelser for danske virksomheder.

Eksempelvis kan målsætningerne vedrørende virksomheders digitale parathed med-

føre omstillingsomkostninger i takt med at disse øger digitaliseringsgraden.

Derimod forventes det, at målsætningerne vedrørende digitalisering af offentlige tje-

nester vil kunne føre til lettelser for danske virksomheder, idet en bedre og mere

digitaliseret offentlig forvaltning vil mindste virksomheders byrder i efterlevelsen af

regulering. Samtidig vil iværksættelsen af flerlandeprojekter, herunder oprettelse af

EDIC, resultere i større investeringer i digital teknologi samt øget konkurrence.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at resultere i et øget digitalt beskyttelsesniveau for borgere og

virksomheder. Dette skyldes et øget fokus på brugervenlige og individualiserede of-

fentlige tjenester med høje standarder for sikkerhed og databeskyttelse. Derudover

vil en digitalt kvalificeret arbejdsstyrke styrke samfundets kollektive modstandsdyg-

tighed, ikke mindst på det cybersikkerhedsmæssige område.

Endvidere kan en øget indsats for at identificere områder for strategisk afhængighed

afhjælpe

EU’s

sårbarheder som forsyningsknaphed og cybersikkerhedsrisici. Ende-

lig forventes en investering i sikre digitale infrastrukturer at bistå den grønne omstil-

ling til en bæredygtig og klimaneutral økonomi og samfund.

Side 44/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 25. oktober 2021.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Forsikring & Pension (F&P), Dansk

Energi, Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, og KL.

Generelle bemærkninger

Dansk Metal

forholder sig generelt meget positivt til Kommissionens intention med

forslaget, og mener, at digitalisering og ny teknologi er afgørende på flere områder

for både virksomheder og medarbejdere. Dansk Metal er derfor enige med Kommis-

sionen i de fordele, som skitseres i politikpapiret og mener, at ambitionen frem for alt

bør være, at europæiske virksomheder ikke skal konkurrere med resten af verden

på at have de laveste lønninger, men i stedet på at have den bedste teknologi. Her

spiller digitalisering og robotisering ifølge Dansk Metal en afgørende rolle.

Forsikring & Pension (F&P)

bakker op om en mere fokuseret EU-indsats, der bi-

drager til at øge det digitale niveau i Europa. Det bemærkes, at det overordnede

politikprogram synes at fokusere på at løfte de enkelte lande fra det digitale stadie,

hvor de på tidspunktet befinder sig, hvilket F&P finder positivt. Dog synes fokus at

være på at løfte de mindst digitale lande, hvorfor man hos F&P savner svar på, hvad

en sådan tilgang betyder for Danmark og andre lande, der allerede er meget langt

på digitalisering.

F&P

bemærker, at flere af de digitale mål ikke er relevante for Danmark, da vi reelt

set allerede er i mål. F&P savner derfor fokus på, hvordan man løfter de mindst digi-

tale lande, samtidig med at man hæver niveauet yderligere for de mest digitale lande.

Dertil mener F&P, at der bør være fokus på at sikre, at det efterfølgende EU-arbejde

tager højde for Danmarks nuværende digitale løsninger og infrastruktur. Dette for at

undgå en situation, hvor de vedtagne brede politikker, foranstaltninger og tiltag fra

EU tvinger Danmark til at nedgradere, så Danmark bliver sat tilbage i den digitale

udvikling.

Dansk Energi

mener, at Danmark bør bakke op om Kommissionens overordnede

ambitionsniveau for

EU’s digitale omstilling frem imod 2030, som de ser som afgø-

rende for en klimaneutral, cirkulær og modstandsdygtig økonomi. Det gælder ikke

mindst de digitale mål i artikel 4, herunder at alle europæiske husstande er forbundet

til et gigabitnetværk. Dansk Energi mener dog, at man bør tilskynde, at medlemslan-

dene lancerer egne, potentielt mere ambitiøse målsætninger for 2030, hvor Kommis-

sionens målsætninger må anses for et fælleseuropæisk kompromis.

Dansk Industri (DI)

støtter tankegangen om at sætte relevante mål, som styrer ret-

ningen for den digitale udvikling i EU, og at der skabes en forpligtende ramme, hvor

Side 45/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Kommissionen sammen med Medlemsstaterne følger op på opfyldelsen af målene.

DI er yderligere enige i, at EU bør basere sin tilgang til et digitalt samfund på tydelige

europæiske værdier. DI er enige i visionen om, at ingen virksomhed eller indbygger

skal efterlades i det digitale samfund

–

det er vigtigt for at sikre en bred anerkendelse

og optag af teknologi at ingen områder eller grupper efterlades.

Dansk Erhverv

genkender og støtter fremstillingen af den store betydning for fortsat

at holde momentum på den digitale omstilling. Digitaliseringen skal sikre vækst, ud-

vikling, og er nøglen til at læse store samfundsudfordringer, herunder klimaforandrin-

ger, velfærd under pres og en ny verdensorden. Dansk Erhverv har efterlyst større

politisk ejerskab af den digitale dagsorden på Christiansborg, og finder det derfor

positivt med et fornyet EU fokus på det digitale område, som også skubber til med-

lemslandene.

Dansk Erhverv

bemærker, at forslaget fokuserer på fire nøgleområder, der i store

træk afspejler deres prioriteter på det digitale område. Dansk Erhverv bemærker dog

også, at Kommissionens forslag i vid udstrækning sætter mål på en række udpræ-

gede tekniske løsninger samt borgeres muligheder, men at både detailhandlen og

engroshandlen kun berøres ganske perifert trods deres store betydning. Således har

Dansk Erhverv tidligere gjort gældende, at tekniske mål bør suppleres med en ind-

sats over for erhvervslivets digitale rejse mere generelt, herunder handelserhvervets

digitalisering.

bemærker, at forslaget fastsætter konkrete mål for gennemførelsen af EU’s visi-

oner og målsætninger for en digital transformation af Europa, som den er beskrevet

”Europas digitale årti: målene for 2030” kaldet det digitale kompas. Fokus er fortsat

på EU’s ambition om at styrke det digitale lederskab og fremme inkluderende og

bæredygtige digitale politikker med mennesker i centrum.

er enige i udspillets fokus på kompetencer, inklusion, sikkerhed, teknologisk ud-

vikling og innovation mv. og en høj grad af digitalisering af det offentliges borger-

vendte tjenester samt bæredygtighed.

var i forbindelse med offentliggørelsen af meddelelsen om det digitale kompas

usikre på konsekvenserne ved at forfølge denne ambitiøse vision. Det er efter KLs

vurdering fortsat uklart, hvilke konsekvenser målsætningerne vil have for den gen-

nemdigitaliserede danske offentlige sektor og vurderer, at der kan være betydelige

omkostninger forbundet ved eventuelt at skulle ændre digitale praksisser.

Specifikke bemærkninger

Generelle målsætninger

F&P

noterer generelt, at Danmark allerede er meget langt i forhold til mange af de

konkrete mål.

Side 46/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

støtter overordnet de generelle målsætninger, men mener, at det er

vigtigt at digital suverænitet, som nævnes i stk. c, sikres på en måde, der ikke gør

det vanskeligere for europæiske virksomheder at samarbejde med leverandører og

kunder i tredjelande. Herunder bør det fremover sikres, at dataoverførsler mellem

EU og tredjelande kan foretages uden unødvendige restriktioner og barrierer, og at

it-virksomheder fra tredjelande kan levere komponenter til den europæiske infra-

struktur på linje med virksomheder, som har hovedsæde i et EU-land.

bemærker, at det af udspillet fremgår at forslaget ikke indeholder konkrete ind-

holdsmæssige politiske valg. Den øvelse er foretaget i det digitale kompas, hvor de

fire dimensioner og tilhørende mål er formuleret. Fra indtil nu at have været ambitiøse

målsætninger for en ønsket udvikling, bliver målsætningerne dog nu bindende.

noterer sig, at der i 2026 planlægges en revurdering af målsætningerne. Her fin-

der KL det vigtigt, at der kan tages hensyn til erfaringer, der gøres undervejs i perio-

den.

Målsætninger om digitale færdigheder

Dansk Erhverv

er enige i vigtigheden af digitale færdigheder, og mener, at der bør

sættes et højere ambitionsniveau

–

eksempelvis ved også at sætte et mål for, hvor

mange digitale integratorer, dvs. fagspecialister med god teknologisk forståelse, vi

skal have i Unionen.

Målsætninger om digitale infrastrukturer

Dansk Energi

mener, at man bør præcisere, at målsætningen om at alle europæiske

husstande skal være forbundet til et gigabitnetværk også omfatter alle europæiske

virksomheder, idet dette vil være en afgørende katalysator for at nå målene i den

grønne omstilling samt understøtte EU's konkurrencedygtighed overfor omverdenen.

Dertil nævnes det, at Danmark bør have sin egen, nationale bredbåndsmålsætning

om gigabitnetværk til alle før 2030.

mener, at det bør være et centralt fokus i den europæiske kvanteambition, at der

sker en tæt inddragelse af den brede industri, hvor der allerede nu er fokus på tek-

nologien, eksempelvis indenfor life science, kemi mv.

Målsætninger om digital omstilling af erhvervslivet

Dansk Metal

deler ambitionen om at øge digitalisering i europæiske virksomheder,

både blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt er mindst digitaliserede,

men også blandt dem, der er mest digitaliserede. Dansk Metal finder det derfor po-

sitivt, at Kommissionen lægger op til konkrete mål for omstilling af erhvervslivet, her-

under at mindst 75 pct. af europæiske virksomheder har indført bestemte typer af

digitale løsninger, samt at 90 pct. af SMV’er som minimum opnår et grundlæggende

niveau af digital intensitet. Dog foreslår Dansk Metal, at der også sættes mål for, hvor

stor en andel af de europæiske virksomheder, der skal op på et højt niveau af digital

intensitet.

Side 47/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Dansk Metal

deler Kommissionens vision om, at et større fokus på digitalisering vil

blive en gevinst for europæiske virksomheder. For Dansk Metal er det dog afgø-

rende, at digitalisering ikke kun bliver et indsatsområde for virksomheder inden for it-

brancherne, men også for europæiske industrivirksomheder. Man ser derfor gerne,

at Kommissionens ambitiøse digitale linje afspejles i endnu højere ambitioner for at

få flere robotter integreret i europæisk industri.

Dansk Metals

årlige undersøgelse blandt deres tillidsrepræsentanter viser, at virk-

somheder, der har installeret robotter, også har en forventning om stigning i ordrer

og antal ansatte. Derfor kan forslaget med fordel udbredes til også at indeholde mål-

sætninger om brugen af robotter i Europa. Dansk Metal foreslår, at politikprogrammet

sætter mål for, hvor mange robotter, der inden 2030 skal stå i europæiske virksom-

heder.

F&P

synes, at målsætningen om at mindst 75 pct. af europæiske virksomheder inden

2030 anvender cloud computing-tjenester, big data og kunstig intelligens kan få et

for snævert fokus på en smal vifte af teknologier. For mindre virksomheder især er

der ikke nødvendigvis en givet fordel ved at anvende disse teknologier. Særligt big

data og AI har typisk først positive effekter, når virksomhederne når en vis størrelse

og digital modenhed, mens andre mindre komplekse digitale løsninger kan have en

langt større effekt for mindre virksomheder, eksempelvis systemer til digital admini-

stration, økonomistyring, lagerstyring og softwarerobotter (RPA-processer), som kan

effektivisere konkrete processer i virksomhederne.

F&P

mener, at et fokus på en smal vifte af teknologier vil blive et forsøg på at ”pick

the winner”, og givet forslagets langsigtede fokus, er det en

svær opgave grundet

den hastige markedsudvikling. Eksempelvis er et begreb som ’big data’ reelt allerede

ved at blive et underelement i kunstig intelligens, men med er mere særskilt fokus.

F&P

lægger derfor op til at man bør overveje også at inkludere et bredere digitalt

mål, som har til formål at understøtte digitalisering af virksomhederne, uden at pege

på bestemte teknologier. Det centrale er ifølge F&P at skabe frihed til og mulighed

for, at virksomhederne vælger de teknologier, som gør en positiv forskel for dem i

digitaliseringen. Det bør derfor undgås at fokusere udelukkende på specifikke mål

for virksomheders brug af konkrete teknologier.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der sættes en barre for, at ni ud af ti virksomheder

skal opnå et grundlæggende niveau af digital intensitet. Dette bør dog suppleres med

mål for, hvor mange virksomheder, der bliver middel-og/eller højt digitaliserede. Derud-

over mener Dansk Erhverv, at der er behov for en klar definition for, hvornår virksom-

heder kan siges at befinde sig i det ene eller andet segment. Det kan overvejes at sætte

særlige mål for brancher eller erhverv, som er langt bagud på digitalisering.

Målsætninger om digitalisering af offentlige tjenester

Side 48/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

F&P

bemærker, at det for Danmark er vigtigt, at de store offentlige løsninger kan

videreudvikles, så de fortsat kan leve videre

–

også i et europæisk perspektiv. Derfor

er det vigtigt, at de mange digitale initiativer i Danmark synkroniseres med det, der

fremadrettet etableres i EU-regi, således at Danmarks digitale forspring ikke ender

som en barriere. Tværtimod bør de danske løsninger og modeller være en løftestang

og forbillede for lande, der er mindre digitale.

fremhæver, at erfaringer viser, at det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst for tilslut-

ningen til målene, at det bliver mål i sig selv at digitalisere. DI mener, at det kan

overvejes at tilføje kvalitetsparametre til de enkelte målsætninger, eksempelvis at

alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige og brugervenlige online for

Unionens borgere og virksomheder

mener yderligere, at det i forhold til målsætningen om digital identifikation kan

overvejes at medtage et mål om interoperabilitet, både mellem medlemslandene og

mellem den offentlige og private sektor. Et eksempel herpå kunne være at mindst 80

pct. af Unionens borgere bruger en digital ID-løsning (identifikationsløsning), som

kan benyttes på tværs af grænser samt på tværs af den offentlige og private sektor.

vil have særligt fokus på målsætningen om at alle centrale offentlige tjenester

skal være tilgængelige online for Unionens borgere og virksomheder, hvor der er

brug for analyse og præcisering af, hvilke centrale offentlige tjenester, der reelt er

relevante at gøre tilgængelige på tværs af medlemslandene.

Rapport om status over det digitale årti

Dansk Erhverv

noterer, at Kommissionen vil aflægge en årlig statusrapport til Par-

lamentet og Rådet om status over det digitale årti. Dansk Erhverv støtter initiativet,

herunder at medlemslandene forpligtes til at forelægge Kommissionen nationale

strategiske køreplaner for det digitale årti. En sådan forpligtelse understøtter Dansk

Erhvervs ønske om et større politisk ejerskab af den digitale dagsorden i Danmark.

I den forbindelse foreslår Dansk Erhverv blandt andet, at der sættes massivt ind på

uddannelse, så alle

–

fra de store tech-virksomheder

til de lokale SMV’er –

får ad-

gang til de rette digitale kompetencer, samt at man foretager en pensionsreform for

aldrende offentlige it-systemer, der har fokus på hvordan den offentlige sektor hurtigt

muligt får udskiftet gamle legacy-systemer. Dertil foreslår Dansk Erhverv, at den of-

fentlige sektor i samarbejde med erhvervslivet går forrest ved at indføre klimavenlige

løsninger, der ved hjælp af dataanalyse, IoT og kunstig intelligens kan nedbringe

ressourceforbruget og bidrage til at skabe grønne smarte byer og samfund som hel-

hed.

Med henhold til Kommissionens vurdering af fremskridtene i Unionens digitale om-

stilling anbefaler Dansk Erhverv, at Kommissionen ligeledes forpligtes til løbende at

vurdere, om de fastsatte målsætninger fortsat er hensigtsmæssige. Der kan være en

Side 49/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

række scenarier, hvor det giver mening at revidere målsætninger, og dette bør indgå

i den løbende evaluering.

Ramme for flerlandeprojekter

F&P

mener, at Danmark i forhold til det fremadrettede arbejde med flerlandeprojekter

med fordel kan have fokus på projekter målrettet cybersikkerhed og datadeling.

støtter konstruktionen af flerlandeprojekter, og opfordrer den danske

regering til på relevante områder at afsøge mulighederne for at udnytte konstruktio-

nen og hermed gå foran og drive den europæiske digitalisering. Det kunne være

inden for offentlig digitalisering, hvor Danmark historisk har haft en konkurrencefordel

og har et stort eksportpotentiale.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at Kommissionen lægger sig i selen for at kunne

gennemføre flerlandeprojekter for store digitale infrastrukturer og/eller tjenester på

tværs af medlemslandene. Eksempelvis ses store potentialer i at borgere og virk-

somheder kan identificere sig selv digitalt på tværs af EU's medlemslande.

Dansk Erhverv finder det dog afgørende, at Kommissionen iagttager landes forskel-

lige digitale modenhedsgrader, og drager nytte af de lande der allerede er godt på

vej med tekniske løsninger og praksisser. Danmark er eksempelvis langt fremme

med NemID/MitID som nyder stor udbredelse og spiller sammen på tværs af den

private og offentlige sektor. Det skal et kommende EUid drage nytte af ved at lægge

vægt på, at nationale løsninger taler sammen og anerkendes gensidigt. Dette vil

ifølge Dansk Erhverv understøtte 2030-målene.

Cybersikkerhed

F&P

vurderer, at cybersikkerhed er en udfordring på tværs af landegrænser, og at

tværgående samarbejde kan bidrage til at skabe større opmærksomhed og cyberro-

busthed. For at styrke den danske position og det danske vidensniveau kan der med

fordel arbejdes på tværs af landegrænser på dette område.

Dansk Erhverv

bemærker, at Kommissionens initiativ flere steder nævner betydnin-

gen af cybersikkerhed, herunder udfordringen

med mangel på færdigheder i EU’s

arbejdsstyrke. Dansk Erhverv ser gerne en skærpelse af betydningen af cybersik-

kerhed som fundament for udvikling mod 2030.

Dansk Erhverv

mener, at der er behov for en ny sikkerhedskultur

–

i Danmark såvel

som EU. Vi skal derhen, hvor en hver borger tænker it-sikkerhed med samme selv-

følgelig som bade- og trafiksikkerhed, og hvor det indgår i virksomhedernes arbejde

på lige fod med brandsikkerhed og tiltag til at undgå tyveri og indbrud i den fysiske

verden. Det er et enormt arbejde, men ikke desto mindre forudsætningen for fortsat

digital udvikling. Dansk Erhverv mener, at Kommissionen

–

blandt andet med sin

Side 50/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

årlige rapport og opfølgende initiativer

–

med fordel kan følge arbejdet med D-mær-

ket og lignende initiativer, der sigter mod at hæve sikkerheden bredt, som et vigtigt

bidrag til dette.

Datadeling

F&P

vurderer, at der i forhold til datadeling muligvis kan trækkes på erfaringer fra det

fælles nordiske ”Nordic Smart Government”, der kører i regi af Erhvervsstyrelsen.

Der kunne eksempelvis fokuseres på at skabe frivillige rammer for sømløs digital

(B2B)-handel på tværs af landegrænser, eksempelvis via digital faktura eller andre

muligheder for at skabe digital sammenhæng i handelsprocesser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet forventes en opbakning til Kommissionens forslag om en fælles vision

og retning for EU’s digitale omstilling med udgangspunkt i

konkrete målsætninger,

der kan bistå den nationale digitale udvikling. Dette skal ses i lyset af rådskonklusio-

nerne fra marts 2021.

Dog ventes det, at mange medlemslande vil mene, at der bør der tages højde for

medlemslandenes forskellige udgangspunkter, samt at politikprogrammet ikke inde-

bærer økonomisk støtte til de enkelte landes indfrielse af 2030-målsætningerne. Der-

for er der sandsynlighed for en vis skepsis over for de mere ambitiøse og omkost-

ningstunge målsætninger, særligt fra lande hvor geografiske og/eller økonomiske

faktorer besværliggør indfrielse.

Det er muligt, at nogle lande vil arbejde for et øget fokus på cybersikkerhed end hvad

der på nuværende tidspunkt fremgår af forslaget. Ligeledes har en række medlems-

stater udtrykt opbakning til et større fokus på, at de digitale målsætninger i højere

grad skal understøtte den grønne omstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser og bidrage til at

adressere dets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digitalisering skal gå hånd

i hånd med digital vækst, og understøtte en klimaneutral og cirkulær økonomi. Regerin-

gen arbejder for, at den digitale økonomi og samfund i Europa generelt kendetegnes

ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på

innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige byrder og bar-

rierer.

Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er selvbestem-

mende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suverænitet ikke handler om

unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen, men om at styrke vores egen

kapacitet til at udvikle teknologi og digitale løsninger samt sikre, at vores sikkerhed

og værdier er fundamentet for den digitale fremtid.

Side 51/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Regeringen byder på den baggrund Kommissionens forslag velkomment, og støtter

en fælles vision og strategisk retning, der kan understøtte og accelerere EU’s digitale

omstilling. Regeringen lægger vægt på, at de konkrete målsætninger er resultatba-

serede, fremtidssikre og skaber reel værdi for borgere og virksomheder. Dette bør

understøttes gennem en bredspektret og teknologineutral indsats, der styrker bor-

gernes digitale kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne.

Yderligere lægger Regeringen vægt på, at der bør være et nationalt politisk råderum

samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse af målsætningerne, herunder at

der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige digitale udgangspunkter, mulighe-

der for at specialisere sig samt muligheder for at fastsætte mere ambitiøse nationale

målsætninger. Endvidere er økonomisk-, samfundsmæssig- og miljømæssig bære-

dygtighed en central prioritet for regeringen, som derfor vil arbejde for at cybersik-

kerhed, tillid og etik samt den grønne omstilling afspejles i de fælles målsætninger.

I forhold til den digitale infrastruktur, er Regeringen overordnet enig i, at der er behov

for udbredelse af højhastighedsbredbånd og 5G. Regeringen er umiddelbart skeptisk

over for nytten af at fastsætte bredbåndsmålsætninger i det digitale politikprogram.

Mere konkret ønskes fra dansk side ikke, at der fastsættes krav, som væsentligt

overgår, hvad der forventes efterspørgsel efter på markedet. Regeringen deler be-

tragtningerne om, at rettidig adgang til radiofrekvenser er vigtigt for at nå konnektivi-

tetsmålsætningerne. Dette finder efter regeringens opfattelse allerede sted inden for

forslagets rammer. I efteråret 2021 drøfter Regeringen de fremtidige målsætninger

for udrulning af højhastighedsforbindelser i Danmark med teleforligskredsen.

Regeringen hilser de europæiske målsætninger vedrørende halvledere, cloudinfra-

strukturer og kvantecomputere velkomne. Disse teknologier vil spille en central rolle

for danske virksomheder inden for en lang række sektorer. Regeringen finder det

vigtigt, at såvel danske som europæiske virksomheder har en stabil forsyning af de

mest avancerede og bæredygtige komponenter, at de kan tilgå sikre infrastrukturer

og være med til at udvikle de nyeste teknologier med klare forsknings-, sikkerheds-,

og industriperspektiver. Samtidig lægger regeringen dog vægt på fleksibilitet i ud-

møntningen og opfølgningen af disse mål, så alle medlemslande f.eks. ikke skal

etablere produktion af halvledere.

Regeringen finder en pålidelig og robust offentlig digital forvaltning vigtig, og støtter

målsætningen om at løfte niveauet for dette i medlemslandene. Regeringen lægger

vægt på, at man bør fastlægge et passende niveau for, hvilke centrale offentlige tje-

nester der skal stilles til online rådighed på tværs af grænserne, og at der igangsæt-

tes en analyse af, hvilke centrale offentlige tjenester, der er relevante at gøre tilgæn-

gelige på tværs af medlemslandene. Regeringen mener tillige, at der skal tages

højde for de store statsfinansielle omkostninger, som digitalt udviklede medlems-

lande kan møde, når eksisterende digitale infrastrukturer og løsninger skal tilpasses

og omstilles til EU-krav om grænseoverskridende adgang og etablering af nye syste-

Side 52/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

mer til det formål. Regeringen støtter derfor forslagets mål om at sikre, at alle politik-

ker og programmer, der er relevante for opfyldelsen af de digitale mål, tages i be-

tragtning på en koordineret og sammenhængende måde for at sikre en omkostnings-

effektiv og nationalt tilpasset implementering som led i de nationale strategiske kø-

replaner frem mod 2030. Ydermere støtter regeringen målsætningen om en større

udbredelse af digitale identiteter, i hvilken forbindelse det påpeges, at en europæisk

løsning bør fungere som supplement til nationale løsninger og implementeres uden

væsentlige udgifter eller administrative byrder.

Regeringen støtter etableringen af en forvaltningsstruktur, der har til formål at moni-

torere udviklingen af den fælles europæiske retning. Regeringen ser positivt på, at

nationale strategiske køreplaner skal understøtte målsætningernes indfrielse. Dette

kan bidrage til et bedre, samlet overblik over de enkelte medlemslandes tiltag på

området. Regeringen mener ligeledes, at en ny forvaltningsstruktur i videst muligt

omfang bør bygge på eksisterende rammer og processer, herunder det europæiske

semester og det digitale økonomi- og samfunds indeks (DESI).

Regeringen støtter initiativer, der kan maksimere synergier på tværs af medlemslan-

dene. I regeringens optik kan et nyt finansieringsinstrument i form af flerlandeprojek-

ter samt oprettelsen af europæiske digitale infrastrukturkonsortier (EDIC) skabe

strukturerede, transparente og åbne rammer for fælleseuropæiske digitale projekter,

der har potentiale til at skalere de samlede investeringer. Regeringen lægger her

vægt på, at flerlandeprojekter og EDIC er i overensstemmelse med konkurrence-og

statstøttereglerne og eksisterende finansieringsinstrumenter.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget bygger videre på Kommissionens medde-

lelse om det digitale kompas, samt at dets initiativer er i overensstemmelse med

eksisterende EU-lovgivning og ikke foregriber igangværende forhandlinger eller på-

virker implementeringen af færdigforhandlede retsakter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 53/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Politisk drøftelse af europæiske digitale rettigheder og principper

1. Resumé

På det kommende telekommunikationsrådsmøde den 3. december planlægger det

slovenske formandskab en politisk drøftelse af europæiske digitale rettigheder og

principper. Det er forventningen, at omdrejningspunktet for drøftelsen vil være det

kommende forslag fra Europa-Kommissionen, hvori der lægges op at præsentere

europæiske digitale rettigheder og principper, der skal udmøntes gennem en erklæ-

ring mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet samt Rådet. Erklæringen

er endnu ikke præsenteret.

Forslaget blev beskrevet i Europa-Kommissionens meddelelse om det digitale kom-

pas (KOM (2021) 118) fra den 9. marts 2021, hvori Europa-Kommissionen lagde op

til, at der udarbejdes et sæt digitale principper, der sætter alle europæere i stand til

at udnytte de digitale

muligheder og teknologier samt til at sikre efterlevelsen af EU’s

gældende retlige rammer, rettigheder og værdier i det digitale rum.

Regeringen byder den politisk drøftelse velkommen og ser positivt på udarbejdelsen

af digitale rettigheder og principper. Disse bør dog ikke i sig selv resultere i nye ret-

tigheder eller udstikke konkrete lovgivningsmæssige tiltag, men i stedet sikre efter-

levelsen af gældende retlige rammer, rettigheder og værdier i det digitale rum.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse af

EU’s digitale rettigheder og principper

skal ses i lyset af

Europa-Kommissionens (Kommissionen)

meddelelse ”Det digitale kompas: Europas

kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118), der blev offentliggjort den 9. marts 2021. I

meddelelsen præsenterede Kommissionen

en plan for EU’s fælles

digitale omstilling,

og fastsatte retningen, formålet og processen for kommende forslag vedrørende

EU’s fælles digitale vision, målsætninger samt forvaltning heraf i form af et digitalt

kompas. I Kommissionen kunne dette dog ikke stå alene, hvor der samtidig skulle

udarbejdes et sæt digitale rettigheder og digitale principper. De digitale principper

blev ikke fastlagt direkte i meddelelsen, men Kommissionen lagde derimod op til, at

disse efterfølgende skulle fastlægges gennem en fælles erklæring mellem Kommis-

sionen, Europa-Parlamentet (Parlamentet) og Rådet for den Europæiske Union (Rå-

det).

Den første del af meddelelsen om det digitale kompas er allerede blevet udmøntet

gennem Kommissionens forslag om ”Etableringen af 2030 politikprogrammet:

vejen

mod det digitale årti” (KOM (2021) 574) (’det digitale politikprogram’). Forslaget frem-

lægger Kommissionens fælles europæiske vision for digital omstilling, herunder en

række målsætninger, som Kommissionen ønsker skal indfris inden 2030. Forslaget

indeholder tre elementer: digitale målsætninger, forvaltningsstruktur og såkaldte fler-

landeprojekter (’Multi Country Projects’). Grund-

og nærhedsnotat herom blev over-

sendt til Folketinget d. 12. november 2021.

Side 54/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Videre ventes erklæringen at bygge videre på tidligere erklæringer som har været

drevet af medlemsstaterne, herunder Tallinn-erklæringen om digital forvaltning fra

2017

, Berlin-erklæringen om det digitale samfund og værdistyret digital forvaltning

fra december 2020

samt senest Lissabon-erklæringen fra juli 2021

om digitalt de-

mokrati, internationalt samarbejde samt at grønne og digitale teknologi er drivkræfter

for en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Danmark har under-

skrevet alle tre erklæringer. Dog støttede Danmark sammen med 9 andre medlems-

lande ikke bilaget til Lissabon-erklæringen omkring et rammeværk for fundamentale

digitale rettigheder. Det skyldes, at rammeværket bl.a. begyndte at foregribe eksiste-

rende forhandlinger af andre EU-retsakter samt, ud fra vurderingen at rammeværket

duplikerede rettigheder, som burde gælde både offline og online.

3. Formål og indhold

Forventningerne til den politiske drøftelse er, at denne indledningsvist vil tage bestik

af Kommissionens forslag til erklæring vedrørende digitale principper til at fremme

efterlevelsen af EU’s rettigheder, regler og værdier i det digitale rum.

Dette afhænger

dog ligeledes af, hvornår Kommissionens forslag bliver præsenteret.

Af Kommissionens meddelelse

”Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti”

(KOM (2021)118) fremgik det, at de digitale principper vil være rodfæstet i EU-retten,

herunder blandt andet traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder samt rets-

praksis fra EU-domstolen.

Kommissionen opridsede i meddelelsen, at disse principper eksempelvis kunne be-

røre:

•

digitale rettigheder

blandt andet i form af ytringsfrihed, herunder via adgang

til mange forskellige troværdige og gennemsigtige informationer, frihed til at

oprette og drive en online virksomhed, beskyttelse af personoplysninger og

privatlivets fred samt beskyttelse af fysiske personers intellektuelle ejendom

på nettet.

digitale principper

blandt andet i form af et sikkert og pålideligt onlinemiljø,

digital uddannelse og færdigheder for alle mennesker til at tage aktiv del i

samfundet og i demokratiske processer, adgang til digitale systemer og en-

heder, der respekterer miljøet; lettilgængelige og menneskecentrerede digi-

tale offentlige tjenester og administration, etiske principper for menneske-

centrerede algoritmer, beskyttelse af børn på nettet og opkvalificering af dem

i onlineadfærd samt adgang til digitale sundhedstjenester.

•

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/ministerial-declaration-egovernment-tallinn-

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/berlin-declaration-digital-society-and-value-

https://www.lisbondeclaration.eu/

declaration

based-digital-government

Side 55/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Kommissionen foreslog i meddelelsen, at de digitale principper indgår i en interinstituti-

onel erklæring, der skal godkendes af både Kommissionen, Parlamentet samt Rådet.

Erklæringen baseres på et forslag fra Kommissionen, der skal bygge videre på erfarin-

gerne med udarbejdelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Herudover foreslog Kommissionen, at der årligt foretages en Eurobarometerundersø-

gelse, der ser på europæernes opfattelse af overholdelsen af deres rettigheder og vær-

dier online, samt i hvilket omfang europæerne føler, at digitaliseringen tjener dem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Forhandlingssituationen

Ikke relevant.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på den politiske drøftelse af europæiske digitale rettigheder

og principper. Samtidig ser regeringen positivt på udarbejdelsen af digitale princip-

per. Disse bør dog ikke i sig selv resultere i nye rettigheder eller udstikke konkrete

lovgivningsmæssige tiltag, men derimod sikre efterlevelsen af gældende retlige ram-

mer, rettigheder og værdier i det digitale rum.

Regeringen vil tage konkret stilling til Kommissionens forslag til digitale rettigheder

og principper, når disse fremsættes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 56/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forslag om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af med-

lemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet

(”radioudstyrsdirektivet”)

KOM (2021)547

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen .

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 23. september 2021 fremsat forslag om en ændring

af radioudstyrsdirektivet for at harmonisere opladning af mobiltelefoner og lignende

radioudstyr. Formålet med forslaget er at gøre det lettere for forbrugerne at vælge

den rette oplader, at begrænse behovet for råvarer til opladere og at reducere mæng-

den af elektronikaffald. Ud over mobiltelefoner omfatter forslaget også opladning af

andre typer radioudstyr, herunder digitalkameraer, håndholdte videospilkonsoller,

hovedtelefoner og bærbare højttalere.

Med forslaget indføres krav om, at udstyret anvender det samme stik (USB-C), og at

enheder, der understøtter hurtig opladning, mindst indeholder den samme kommu-

nikationsprotokol for opladning. Forbrugerne skal have mulighed for at købe udstyret

uden medfølgende oplader, og forbrugerne skal modtage de nødvendige oplysninger

om opladningsegenskaberne og den oplader, der kan anvendes, når de køber en

mobiltelefon eller lignende radioudstyr.

Forslaget forventes at medføre behov for ændring af dansk ret. Forslaget kan med-

føre statsfinansielle konsekvenser som følge af øget tilsyn med opladere fra tredje-

partsproducenter. Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i form af besparelser for frobrugerne på ca. 40 mio. kr. årligt. Forslaget skøn-

nes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter Kommissionens ønske om at begrænse miljøbelastningen fra

mobilopladere, herunder ved at reducere materialeforbrug og elektronikaffald, og at

gøre det lettere og billigere for forbrugerne at vælge den rette oplader til deres udstyr.

Regeringen er omvendt også opmærksom på forslagets indbyggede risiko for at

hænge fast i forældede teknologier. Regeringen lægger derfor vægt på, at forslaget

udformes på en sådan måde, at det ikke hæmmer fremtidig innovation på området.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 23. september 2021 fremsat forslag til direktiv om

ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om til-

gængeliggørelse af radioudstyr på markedet. Forslaget er fremsat i henhold til TEUF

artikel 114 og skal vedtages efter

den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget

blev oversendt i dansk sprogversion til Rådet den 23. september 2021.

Kommissionen blev i 2009 enig med flere store fabrikanter af mobiltelefoner om et

Side 57/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

aftalememorandum om harmonisering af opladere til mobiltelefoner. Aftalememoran-

dummet reducerede fragmenteringen af markedet og førte til en effektiv reduktion af

antallet af opladningsløsninger for mobiltelefoner fra 30 til kun tre. Aftalememoran-

dummet gav imidlertid også mulighed for at anvende producentspecifikke opladere.

En sådan løsning bliver fortsat brugt af en stor mobiltelefonfabrikant, hvilket forhin-

drer fuld interoperabilitet. Manglende interoperabilitet på dette område betyder kon-

kret, at forbrugeren ikke kan overgå fra et mobiltelefonmærke til et andet og samtidigt

beholde den gamle oplader. Aftalememorandummet udløb i 2014.

I januar 2020 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der opfordrede til hurtig ved-

tagelse af en standard for universalopladere til mobiltelefoner for at undgå yderligere

fragmentering af det indre marked. I beslutningen blev Kommissionen særligt opfor-

dret til om nødvendigt at vedtage en lovgivningsmæssig foranstaltning med henblik

på at indføre regler om en universaloplader.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre forbrugervenligheden for så vidt angår oplad-

ning af udstyr, herunder digitalkameraer, håndholdte videospilkonsoller, hovedtele-

foner og bærbare højtalere. Formålet er endvidere at reducere elektronikaffald, CO

udledning og råvareforbrug.

De centrale elementer for at opnå disse formål er:

•

Harmonisering af grænsefladen

(”stikket”) for opladning af opladere til mo-

biltelefoner og lignende typer af radioudstyr (tablets, digitalkameraer, hoved-

telefoner med eller uden mikrofon, håndholdte videospillekonsoller og bær-

bare højttalere), der oplades via kabel, så de kan oplades vha. et fælles la-

destik (USB-C),

•

Såfremt disse typer af udstyr understøtter hurtig opladning, skal det mindst

indeholder den samme kommunikationsprotokol for opladning,

•

Det skal være muligt i fremtiden også at harmonisere grænseflader til trådløs

opladning,

•

Indførsel af krav, således at slutbrugerne ikke er forpligtet til at købe en ny

oplader, når de køber en ny mobiltelefon eller lignende radioudstyr via ad-

skillelse af udstyr og oplader (dvs. levering af radioudstyr uden oplader til

slutbrugeren), og

•

Indførsel af krav, således at slutbrugerne modtager de nødvendige oplysnin-

ger om opladningsegenskaberne og den oplader, der kan anvendes, når de

køber en mobiltelefon eller lignende radioudstyr.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der opdaterer

reglerne, således at der tages højde for den teknologiske udvikling. Den teknologiske

udvikling kan fx være en ny teknologi, som ikke er USB-C. Derudover kan Kommis-

sionen via delegerede retsakter sikre, at yderligere radioudstyrstyper bliver omfattet

af reglerne.

Side 58/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

Forhold vedrørende interoperabilitet og energieffektivitet mellem det elektroniske ud-

styr og den eksterne strømforsyning vil blive behandlet ved revisionen af Kommissi-

onens forordning om miljøvenligt design af eksterne strømforsyninger (EU)

2019/1782 og er derfor ikke en del af dette forslag. Revisionen forventes endvidere

at formulere interoperabilitets- og energieffektivitetskrav til trådløs opladning.

Reglerne forventes at træde i kraft 24 måneder efter vedtagelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbru-

gerbeskyttelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Om nærhedsprincippet

skriver Kommissionen:

”En af målsætningerne i direktiv 2014/53/EU [radioudstyrsdirektivet] er at sikre et

velfungerende indre marked. Artikel 3, stk. 3, litra a), i direktivet, som finder anven-

delse, hvis Europa-Kommissionen vedtager en relevant delegeret retsakt, henviser

til universalopladere.

Af betragtning 12 i direktivet fremgår det, at interoperabilitet mellem radioudstyr og

tilbehør såsom opladere forenkler anvendelsen af radioudstyr og mindsker omfanget

af unødvendigt affald samt unødige omkostninger.

En manglende harmonisering på dette område vil føre til væsentlige forskelle mellem

medlemsstaternes love, forordninger, administrative bestemmelser eller praksis om

interoperabilitet for mobiltelefoner og lignende kategorier eller klasser af radioudstyr

med fælles opladningsenhed og om adskillelse.

Foranstaltninger på nationalt plan for at afhjælpe problemerne kan hindre den frie

bevægelighed for varer. Desuden er foranstaltninger på nationalt plan begrænset til

den eller de pågældende medlemsstaters område. I lyset af den voksende internati-

onalisering af samhandelen er antallet af grænseoverskridende sager konstant sti-

gende. En koordineret indsats på EU-plan vil opnå de aftalte mål langt mere effektivt

og vil navnlig gøre markedsovervågningen mere effektiv. Det er således hensigts-

mæssigt at træffe foranstaltninger på EU-plan.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og vurderer således, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

Side 59/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

6. Gældende dansk ret

Radioudstyrsdirektivet er i Danmark implementeret i lov om radioudstyr og elektro-

magnetiske forhold, lov nr. 260 af 16. marts 2016, som ændret ved lov nr. 1176 af 8.

juni 2021.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De nye regler vil i en vis udstrækning kunne gennemføres via hjemler fastsat i lov

om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, § 17, stk. 2. Adskillelse af oplader og

radioudstyr ved salg vil kræve en ændring af lov om radioudstyr og elektromagneti-

ske forhold.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser som følge af øget tilsyn med

opladere fra tredjepartsproducenter eller som ikke er autentiske. Det bemærkes, at

de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det vi-

ser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil

håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forlaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissi-

onen vurderer, at forslaget på EU-plan vil medføre besparelser for forbrugerne på

ca. 250 mio. € årligt (1,859 mia. kroner). Danmarks økonomi udgør ca. 2% af EU’s

samlede økonomi. Hvis det antages, at besparelserne fordeles mellem medlemslan-

dene svarende til deres andel af EU’s samlede økonomi, vil dette betyde, at danske

forbrugere vil spare ca. 40 mio. kr. årligt som følge af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der vil være omkostninger til omstilling til de nye regler om opladere for virksomhe-

der, der producerer radioudstyr omfattet af reglerne. Der er ikke oplysninger om dan-

ske producenter af mobiltelefoner, og erhvervslivets konsekvenser er for så vidt an-

går mobiltelefoner derfor stærkt begrænsede. Forslaget vurderes heller ikke at have

væsentlige konsekvenser i forhold til andet radioudstyr, som omfattes af reglerne.

Endelig vurderes forslaget ikke at medføre administrative konsekvenser for danske

virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Kommissionen forventer, at forslaget på europæisk plan vil skabe miljømæssige for-

dele ved at reducere drivhusgasemissioner med omkring 180 kt CO

-ækvivalenter

om året, materialeanvendelse med omkring 2.600 ton om året og elektronikaffald

med 980 ton om året.

Side 60/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik fredag den 24. september 2021 med frist fredag den 1. oktober 2021. Der er mod-

taget to høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk

støtter forslaget til ændring af radioudstyrsdirektivet om at

indføre en obligatorisk fælles EU-standard for opladere til mobiltelefoner og andet

lignende radioudstyr, som man har efterspurgt i mange år. Det nuværende billede af

forskellige opladere både inden for samme brands og mellem brands repræsenterer

en unødig omkostning for forbrugerne og en unødig belastning af miljøet både i pro-

duktions- og affaldsfasen. Desuden vil en standardiseret løsning være en stor hjælp

for personer med visse handicap og ældre, der kan have besvær med at finde den

rigtige oplader til det rigtige udstyr.

Forbrugerrådet Tænk

støtter endvidere, at Kommissionen får mandat til at opdatere

lovbestemmelserne for at kunne tage højde for fremtidig teknisk innovation. Man ser

frem til, at forbrugerne snart selv kan vælge, om de vil købe en oplader sammen med

nyt udstyr, og at de modtager den nødvendige information, når de køber et nyt pro-

dukt, så de eventuelt kan bruge en oplader, de allerede har derhjemme.

Forbrugerrådet Tænk

er tilfreds med, at forslaget til lovgivning også dækker hurtig-

opladning og opfordrer til, at også trådløs opladning medtages.

Dansk Industri

noterer sig, at de negative konsekvenser, der er ved at omstille fa-

brikationen, vil blive mere end opvejet af den følgende stigning i omsætning. Dansk

Industri hilser forslaget velkommen ud fra en bæredygtighedsvinkel, og fordi det vil

forenkle produkterne. Dansk Industri understreger, at det samtidig er vigtigt, at for-

slaget også sikrer plads til innovation.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forsaget behandles i Rådets arbejdsgruppe for teknisk harmonisering. Der er over-

vejende positive meldinger fra de medlemsstater, der har udtalt sig om forslaget, idet

flere medlemsstater dog har udtrykt bekymring over, om forslaget hindrer innovatio-

nen. Flere medlemsstater har endvidere understreget vigtigheden af tilstrækkelig in-

formation til forbrugerne, herunder om der ved køb af radioudstyr følger oplader med

eller ej.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ønske om at begrænse miljøbelastningen fra

mobilopladere, herunder ved at reducere materialeforbrug og elektronikaffald, og at

gøre det lettere og billigere for forbrugerne at vælge den rette oplader til deres udstyr.

Regeringen er omvendt også opmærksom på forslagets indbyggede risiko for at

hænge fast i forældede teknologier. Med forslaget lægges det fast, at opladning frem-

Side 61/62

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren

over skal ske via USB-C-teknologien. Der er en risiko for, at der ikke vil være incita-

ment til at udvikle nye og bedre standarder, når det kræver en regelændring at intro-

ducere disse på markedet i EU. Forældede teknologier kan både have negative for-

brugermæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Regeringen lægger

derfor vægt på, at forslaget udformes på en sådan måde, at det ikke hæmmer frem-

tidig innovation på området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 62/62