Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2484045_0001.png
NOTAT
18. november 2021
2021-14806
johamb
Orienteringsnotat til ERU vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 3.
december 2021
Sager på dagsordenen til rådsmødet for telekommunikation den 3. de-
cember
Forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens og
ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter
Forslagets formål er at sikre et velfungerende indre marked ved at etablere
betingelser for udvikling og anvendelse af lovlig, sikker og pålidelig kun-
stig intelligens i EU. Dette skal ske gennem fælles regler, der skal sikre, at
kunstig intelligens, der bringes i omsætning og anvendes i EU, er sikker og
respekterer eksisterende lovgivning, grundlæggende rettigheder samt EU’s
værdier. Samtidig skal reglerne være med til at sikre juridisk klarhed for at
fremme investeringer og innovationsevnen.
Forordningen følger en risikobaseret tilgang, hvor graden af forpligtelser
følger graden af risici, der er forbundet med den pågældende anvendelse af
et kunstig intelligens-system. Forordningen opdeler kunstig intelligens i
følgende risikokategorier: 1) Uacceptabel risiko, hvor der er direkte forbud
af visse anvendelser, 2) højrisiko, hvor der er specifikke krav forbundet
med visse anvendelser, og hvor der påkræves forudgående overensstem-
melsesvurderinger samt efterfølgende markedsovervågning, 3) begrænset
risiko, hvor der er gennemsigtighedsforpligtelser tilknyttet visse anvendel-
ser af teknologien, samt 4) lav eller minimal risiko, hvor der ikke er speci-
fikke krav, men i stedet er mulighed for at udarbejde frivillige adfærdsko-
deks til blandt andet at fremme den frivillige efterlevelse af kravene under
højrisikokategorien.
Regeringen støtter overordnet ambitionen om at skabe et velfungerende in-
dre marked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen
anser kunstig intelligens som en af de afgørende teknologier til at under-
støtte EU’s konkurrenceevne,
velstand, grønne omstilling samt den offent-
lige forvaltning. Regeringen anerkender imidlertid, at anvendelsen af kun-
stig intelligens i visse situationer kan indebære en række alvorlige risici.
Derfor støtter regeringen, at disse alvorlige risici adresseres i en europæisk
lovgivningsramme.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren
2/3
Forslag om afgørelse til etablering
af 2030 programmet for ”Vejen mod
det digitale årti” (det digitale politikprogram)
Med forslaget fremsætter Kommissionen en fælles europæisk vision for di-
gital omstilling, herunder en række målsætninger, som Kommissionen øn-
sker at indfri inden 2030. Forslaget indeholder tre elementer: digitale mål-
sætninger, forvaltningsstruktur og såkaldte flerlandeprojekter (’Multi
Country Projects’).
De digitale målsætninger defineres inden for fire hovedpunkter: 1) en digi-
talt kvalificeret befolkning og højtuddannede fagfolk på det digitale om-
råde; 2) sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer; 3) di-
gital omstilling af erhvervslivet; og 4) digitalisering af offentlige tjenester.
Målsætninger kommer direkte fra Kommissionens meddelelse ”Det digi-
tale
kompas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118)) fra 9.
marts 2021. Med forslaget etableres en ny forvaltningsstruktur for overvåg-
ning, rapportering og opfølgning på de konkrete målsætninger. Strukturen
består i en årlig mekanisme for samarbejde mellem medlemslandene og
EU-institutionerne, der har til formål at sikre en fælles indsats og koordi-
nering på såvel EU som nationalt niveau. Ydermere præsenteres et nyt in-
vesteringsinstrument i form af større digitale projekter med deltagelse af
flere lande (flerlandeprojekter), der skal pulje EU-og nationale midler, og
en dertilhørende gennemførelsesmekanisme, et konsortium for en europæ-
isk digital infrastruktur (EDIC).
Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strate-
gisk retning,
der kan understøtte EU’s digitale omstilling. Regeringen støt-
ter op om fælles europæiske målsætninger, men mener at der bør tages hen-
syn til medlemslandenes forskelligheder, således at der er fleksibilitet i ind-
frielsen af målsætningerne. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs digital
dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd
med digital vækst, og understøtte en klimaneutral og cirkulær økonomi.
Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi og det digitale samfund i
Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt
en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og tek-
nologineutrale rammevilkår uden unødige byrder og barrierer.
Politisk drøftelse af europæiske digitale rettigheder og principper
På det kommende telekommunikationsrådsmøde den 3. december planlæg-
ger det slovenske formandskab en politisk drøftelse af europæiske digitale
rettigheder og principper. Det er forventningen, at omdrejningspunktet for
drøftelsen vil være det kommende forslag fra Europa-Kommissionen, hvori
der lægges op at præsentere europæiske digitale rettigheder og principper,
der skal udmøntes gennem en erklæ-ring mellem Europa-Kommissionen,
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Samlenotat og orienteringsnotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2021, fra erhvervsministeren
3/3
Europa-Parlamentet samt Rådet. Erklæringen er endnu ikke præsenteret og
der er ikke blevet oversendt et egentligt diskussionsgrundlag for drøftelsen.
Forslaget blev beskrevet i Europa-Kommissionens meddelelse om det di-
gitale kompas (KOM (2021) 118) fra den 9. marts 2021, hvori Europa-
Kommissionen lagde op til, at der udarbejdes et sæt digitale principper, der
sætter alle europæere i stand til at udnytte de digitale muligheder og tekno-
logier samt til at sikre efterlevelsen af EU’s gældende retlige rammer, ret-
tigheder og værdier i det digitale rum.
Regeringen byder den politisk drøftelse velkommen og ser positivt på ud-
arbejdelsen af digitale rettigheder og principper. Disse bør dog ikke i sig
selv resultere i nye rettigheder eller udstikke konkrete lovgivningsmæssige
tiltag, men i stedet sikre efterlevelsen af gældende retlige rammer, rettighe-
der og værdier i det digitale rum.