ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 64
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissionens forslag om afgørelse til etablering af 2030 program-

met for ”Vejen mod det digitale årti” (2021) 574

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september

2021 forslaget ”Etableringen

af 2030 politikprogrammet: vejen mod det di-

gitale årti” (KOM (2021) 574). Med forslaget fremsætter Kommissionen en

fælles europæisk vision for digital omstilling, herunder en række målsætnin-

ger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget indeholder

tre elementer: digitale målsætninger, forvaltningsstruktur og såkaldte fler-

landeprojekter (’Multi Country Projects’).

De digitale målsætninger defineres inden for fire hovedpunkter: 1) en digitalt

kvalificeret befolkning og højtuddannede fagfolk på det digitale område;

2) sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer; 3) digital

omstilling af erhvervslivet; og 4) digitalisering af offentlige tjenester. Mål-

sætninger kommer direkte fra Kommissionens meddelelse

”Det digitale kom-

pas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118)) fra 9. marts 2021.

Med forslaget etableres en ny forvaltningsstruktur for overvågning, rappor-

tering og opfølgning på de konkrete målsætninger. Strukturen består i en

årlig mekanisme for samarbejde mellem medlemslandene og EU-institutio-

nerne, der har til formål at sikre en fælles indsats og koordinering på såvel

EU som nationalt niveau. Ydermere præsenteres et nyt investeringsinstru-

ment i form af større digitale projekter med deltagelse af flere lande (flerlan-

deprojekter), der skal pulje EU-og nationale midler, og en dertilhørende gen-

nemførelsesmekanisme, et konsortium for en europæisk digital infrastruktur

(EDIC).

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strategisk

retning,

der kan understøtte EU’s digitale omstilling.

Regeringen støtter op

om fælles europæiske målsætninger, men mener at der bør tages hensyn til

medlemslandenes forskelligheder, således at der er fleksibilitet i indfriel-

sen af målsætningerne. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs digital dags-

orden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med di-

gital vækst, og hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes. Re-

geringen understreger, at de konkrete målsætninger skal være resultatbase-

rede, fremtidssikre og skabe reel værdi for borgere og virksomheder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september

2021 forslaget om etablering af 2030 politikprogrammet: Vejen mod det di-

gitale årti (KOM (2021) 574). Med forslaget fremsættes en fælles europæisk

vision for digital omstilling, herunder de målsætninger, som Kommissionen

ønsker at indfri inden 2030. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 15. oktober 2021.

Forslaget bygger videre på Kommissionens

meddelelse ”Det digitale kom-

pas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118)),

der blev offentlig-

gjort den 9. marts 2021. I meddelelsen præsenterede Kommissionen en plan

for EU’s fælles digitale omstilling, og fastsatte retningen, formålet og proces-

sen for kommende forslag vedrørende

EU’s fælles digitale vision, målsæt-

ninger samt forvaltning heraf i form af et digitalt kompas. Således stemmer

elementerne i forslaget om ”vejen til det digitale årti” overens med medde-

lelsens indhold.

Forslaget er desuden en opfølgning på det Europæiske Råds konklusioner fra

25. marts 2021, hvori den digitale omstillings centrale rolle for

EU’s sam-

fundsmæssige og økonomiske genopbygning, sikkerhed og konkurrenceevne

fremhævedes.

Forslaget skal ses i samspil med Kommissionens digitale dagsorden, som

indeholder politikforslag inden for blandt andet regulering af kunstig intel-

ligens, data, digitale tjenester og markeder samt elektronisk identifikation.

Med forslaget søger Kommissionen således at konsolidere samt sikre at

målsætningerne fra meddelelsen

”Europas digitale fremtid i støbeskeen”

(KOM (2020)) 67) implementeres. Endvidere er forslaget i overensstem-

melse med Kommissionens meddelelse ”Ajourføring af

industristrategien

fra 2020” (KOM (2021)

350), der identificerer områder for strategisk af-

hængighed,

og ligeledes med EU’s observatorium for kritiske teknologiers

målsætninger, der søger

at identificere EU’s

eksisterende og potentielle di-

gitale strategiske afhængigheder samt bidrage til styrkelsen af EU’s digi-

tale suverænitet.

Forslaget kan yderligere

ses i relation til EU’s genopretnings-

og resiliensfa-

cilitet, programmet for et digitalt Europa og Horisont Europa, som alle un-

derstøtter investeringer i digitale teknologier, infrastrukturer, færdigheder,

tjenester og konkurrenceevne.

Endeligt understøtter eksisterende EU-regulering målene for offentlige digi-

talisering. Dette gælder forordningen for elektroniske identitetsløsninger (eI-

DAS) (EU 910/2014) samt forordningen om en fælles digital portal (SDG)

(EU 2018/1724) og senest revideringen af eIDAS-forordningen (KOM

(2021) 281), som blev fremsat i juni 2021. Disse har alle til formål at sikre,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

at elektroniske identitetsløsninger og offentlige tjenester kan benyttes på

tværs af grænserne i EU.

3. Formål og indhold

Forslaget er bredspektret og horisontalt, og centrerer sig omkring tre elemen-

ter: målsætninger for den digitale omstilling frem mod 2030, en ny forvalt-

ningsstruktur samt flerlandeprojekter, der skal bistå målsætningernes ind-

frielse.

Kommissionen foreslår en konkret plan for de fælles digitale målsætninger

inden for færdigheder, infrastruktur, virksomheder og offentlige tjenester.

Programmet adresseres primært til medlemslandene og etablerer en samar-

bejdsmekanisme mellem disse og Kommissionen. Forslaget fremsætter i øv-

rigt, at medlemslande har pligt til at rapportere om eksisterende og plan-

lagte frekvenspolitikker. Kommissionen peger på, at der mangler investe-

ringer i EU for i alt 125 mia. euro om året for at indfri målene.

Forslaget følges af to supplerende dokumenter i form af et bilag og et ar-

bejdsdokument, der redegør for dets bagvedliggende rationale.

Retsgrundlag

Den valgte retsakt er en afgørelse. Den foreslåede forvaltningsstruktur i form

af en overvågnings-og samarbejdsmekanisme mellem medlemslande og

Kommissionen bliver derfor juridisk bindende, mens opfyldelsen af målene

skal finde sted på nationalt plan. Det skal bemærkes, at retsgrundlaget for

forslaget som afgørelse giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til, at

træffe afgørelse om særlige foranstaltninger til støtte for EU-industriens kon-

kurrenceevne. Kommissionen vurderer dette hensigtsmæssigt, da afgørelsen

skal støtte og styrke den digitale omstilling af EU’s industri, innovative virk-

somheder og SMV’er samt fremskynde investeringer i forskning og udvik-

ling og styrke EU’s digitale suverænitet.

Kapitel

1 -

Forslagets formål (artikel 2)

Forslaget har til overordnet formål at sikre, at EU-institutionerne og med-

lemslandene sammen arbejder for at fremme et sikkert, åbent og menneske-

centreret digitalt miljø, styrke medlemsstaternes kollektive modstandsdygtig-

hed samt etablere sikker og tilgængelig digital infrastruktur, der støtter udrul-

ning og brug af digitale kapaciteter. Endvidere søger forslaget at sikre, at alle,

herunder udsatte grupper, har adgang til det demokratiske liv og offentlige

tjenester. Endelig skal forslaget bidrage til bæredygtig og energi-og ressour-

ceeffektive digitale infrastrukturer, samt at alle eksisterende politikker, der

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

kan bidrage til målsætningernes indfrielse, inddrages på koordineret og sam-

menhængende vis.

Kapitel

2 -

Digitale

målsætninger

(artikel 4)

Kommissionen foreslår 11 fælleseuropæiske målsætninger inden for fire ho-

vedpunkter, der skal nås inden udgangen af 2030. Målsætningerne vil dog

tage udgangspunkt i, hvor medlemslandene er i dag, og ikke alle mål skal

være ens på nationalt niveau:

1. En befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede

fagfolk på det digitale område

Kommissionen fremhæver, at digitale færdigheder og kompetencer

er nøglen til at styrke EU’s fælles samfundsmæssige robusthed, og

foreslår at:

mindst 80 procent af befolkningen i alderen 17-74 skal som mi-

nimum have grundlæggende digitale færdigheder;

der inden 2030 skal være 20 millioner beskæftigede specialister

inden for informations-og kommunikationsteknologi (IKT) med

ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.

2. Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer

Kommissionen foreslår, at:

alle europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnet,

og alle befolkede områder har 5G-dækning

produktion af avancerede og bæredygtige halvledere i Unionen

udgør mindst 20 procent af den globale produktion i værdi;

der anvendes 10.000 meget sikre, klimaneutrale

”edge-knude-

punkter”

der sikrer adgang til datatjenester med lav latenstid uan-

set hvor virksomhederne befinder sig;

EU inden 2025 har sin første kvantecomputer, hvilket baner vejen

for, at EU kan være på forkant med kvantekapaciteten inden

2030.

3. Digital omstilling af erhvervslivet

Kommissionen foreslår, at:

mindst 75 procent af europæiske virksomheder har indført

cloudtjenester, big data og kunstig intelligens;

mere end 90 procent af SMV’er når

som minimum et grund-

læggende niveau af digital intensitet;

EU udvider sin pipeline af innovative vækstvirksomheder og

forbedrer deres adgang til finansiering, hvilket vil resultere i en

fordobling af antallet af

såkaldte ’enhjørningevirksomheder’.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

4. Digitalisering af offentlige tjenester

Kommissionens foreslår, at:

alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online

for Unionens borgere og virksomheder;

alle Unionens borgere har adgang til elektroniske patientjour-

naler (e-journaler);

mindst 80 procent af Unionens borgere bruger en digital ID-

løsning (identifikationsløsning).

Kommissionen skal inden udgangen af 2026 revidere, hvorvidt de ovenstå-

ende digitale målsætninger fortsat lever op til ambitionerne for digital omstil-

ling, og om nødvendigt opdatere disse eller introducere nye målsætninger.

Evalueringens fundresultater og et eventuelt lovforslag om tilpasning af mål-

sætningerne skal efterfølgende viderebringes til Europa-Parlamentet og Rå-

det.

Kapitel

–

Forvaltning: Overvågnings-og samarbejdsmekanismen (artikel 5-

Forslaget udstikker en ny forvaltningsstruktur i form af en årlig samarbejds-

mekanisme for overvågning, rapportering og opfølgning på medlemslande-

nes digitale fremskridt.

Overvågning af processen (artikel 5)

Med forslaget tildeles Kommissionen ansvar for overvågning

af EU’s frem-

skridt mod indfrielsen af målsætningerne. Den foreslåede overvågningsme-

kanisme baseres på det eksisterende indeks for den digitale økonomi og det

digitale samfundsindeks (DESI)

, som gør det muligt for Kommissionen af

måle medlemslandenes fremskridt i forhold til de enkelte 2030-mål, herunder

de centrale resultatindikatorer (KPI’er). Kommissionen får beføjelse til gen-

nem en gennemførelsesretsakt at fastlægge, hvilke KPI’er, der er nødvendige

for overvågning af de enkelte digitale målsætninger. De

eksisterende KPI’er

fremgår af arbejdsdokumentet, og dækker flere af de konkrete målsætninger.

Medlemslandene har pligt til at give Kommissionen adgang til relevante sta-

tistikker og data til brug for overvågning, herunder information vedrørende

frekvenstilgængelighed. Såfremt relevante data fra medlemslandene ikke er

tilgængelige, giver overvågnings- og samarbejdsmekanismen Kommissio-

nen beføjelse til at indsamle data på anden vis.

Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund er en årlig analyse foreta-

get af Kommission der måler medlemslandenes digitale indsats. Danmark har siden in-

deksets første rapport fra 2015 ligget blandt de 4 mest digitaliserede EU-lande.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Den nye forvaltningsstruktur indebærer at Kommissionen, i samarbejde med

medlemslandene fastlægger en plan for indfrielsen af de digitale målsætnin-

ger. Den danner grundlag for den efterfølgende overvågning samt for natio-

nale strategiske køreplaner for det digitale årti, jf. nedenfor.

Rapport om status over det digitale årti (artikel 6)

Som led i overvågnings-og rapporteringsarbejdet forpligtes Kommissionen

til at fremlægge en årlig rapport om status over det digitale årti for Europa-

Parlamentet og Rådet. Rapporten skal give status på EU’s digitale omstil-

ling samt indeholde en evaluering af fremskridt for indfrielse af 2030-mål-

sætningerne. Rapportens indhold skal baseres på en analyse af medlems-

landenes placering i DESI i forhold til EU-gennemsnittet, herunder de cen-

trale KPI’er, samt på medlemslandenes respektive strategiske køreplaner.

På baggrund af rapporten kan Kommission anbefale politikker, foranstalt-

ninger eller tiltag, som medlemslande skal træffe på, områder hvor resul-

taterne er utilstrækkelige til at opfylde 2030-målsætningerne. De anbefa-

lede tiltag kan vedrøre

−

medlemslandenes ambitionsniveau i forhold til indfrielsen af mål-

sætningerne,

−

eksisterende og planlagte politikker, foranstaltninger og tiltag på

nationalt plan,

−

eventuelle yderligere tiltag der vurderes nødvendige i tilpasningen

af nationale strategiske køreplaner

−

samspil og sammenhæng mellem eksisterende og planlagte tiltag.

Den årlige statusrapport bør indgå i det europæiske semester herunder

aspekter fra arbejdet med de nationale genopretningsplaner under genop-

retnings- og resiliensfaciliteten.

Nationale strategiske køreplaner for det digitale årti (artikel 7)

Inden for seks måneder efter afgørelsen træder i kraft, skal medlemslan-

dene udarbejde og indsende såkaldte nationale strategiske køreplaner for

det digitale årti til brug for Kommissionens samlede rapport. Disse skal

løbe til 2030 og forventes at spille en vigtig rolle i koordineringen af med-

lemslandene digitale politikker. Køreplanerne skal indeholde følgende ele-

menter:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

en redegørelse for medlemslandenes gennemførte, vedtagne og

planlagte politikker, foranstaltninger og aktioner der bidrager til

indfrielsen af 2030 målsætningerne

nationale planlagte forløb, der bidrager til relevante digitale mål,

og som kan måles på nationalt niveau;

den forventede effekt af medlemslandenes konkrete politiske tiltag

og initiativer på for indfrielsen af de enkelte målsætninger; og

en tidslinje over forventet tidspunkt for implementering af ovenstå-

ende politikker, foranstaltninger og aktioner samt for hvornår disse

forventes at have konkret indvirkning på indfrielsen af de enkelte

digitale målsætninger;

Ved indsendelse af de nationale strategiske køreplaner skal et eller flere af

følgende kriterier for medlemslandenes politiske tiltag og initiativer være

opfyldt:

direkte gældende EU eller national lovgivning er trådt i kraft;

medlemslandene har påtaget sig at implementere en eller flere af de

fremsatte politiske tiltag eller initiativer;

finansielle og/eller menneskelige ressourcer er blevet tildelt;

frekvensressourcer er blevet tildelt eller forventes at tildeles af de

relevante nationale myndigheder; og

medlemslandenes politiske tiltag og initiativer udgør væsentlige

katalysatorer for indfrielsen af 2030 målsætningerne.

Såfremt ressourcer er sat til rådighed, skal medlemslandene fremkomme

med en vurdering af relevante investeringskilder. Endelig kan de nationale

strategiske køreplaner for det digitale årti indeholde forslag til flerlande-

projekter.

Årligt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne (artikel 8)

Med forslaget etableres en mekanisme, der muliggør tæt samarbejde og ko-

ordinering mellem Kommissionen og medlemslandene. Denne skal bidrage

til indfrielsen af målsætningerne ved at kombinere EU-initiativer med rele-

vante nationale tiltag under hensyntagen til den digitale omstillings grænse-

overskridende karakter, særligt hvad angår det indre markeds udvikling. Den

etablerede samarbejdsramme har til formål at bistå Kommissionen og med-

lemslandene i identificeringen af løsningstiltag ved manglende fremskridt, og

åbner op for dialog angående såvel kollektiv som individuel implementering

af relevante politiske tiltag fra forrige års fremskridtsrapport.

Den årlige samarbejdsmekanisme dækker over medlemslandenes nationale

strategiske køreplaner og Kommissionens årlige afrapportering, og gør det

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

muligt for Kommissionen og et eller flere medlemslande at påtage sig fælles

forpligtelser i forhold til målsætningerne, herunder ved at etablere flerlande-

projekter.

Henstillinger (artikel 9)

Med forslaget forpligter medlemslandene sig til at justere deres nationale

køreplaner, såfremt Kommissionen på baggrund af den årlige rapport med

status over det digitale årti anbefaler dette. Kommissionen kan vejlede

medlemslandene i køreplanernes forberedelsesfase, herunder om hvordan

EU’s fælles digitale kurs tilpasses nationale forhold.

I tilfælde af at et medlemsland ikke gennemfører de passende tilpasninger

af den nationale strategiske køreplan, og desuden ikke fremkommer med

en tilstrækkelig forklaring herfor, har Kommissionen beføjelse til at ved-

tage særskilte henstillinger, som videresendes til Europa-Parlamentet og

Rådet. Det pågældende medlemsland har pligt til at tage eventuelle hen-

stillinger yderst alvorligt og fremkomme med en plan for, hvordan imple-

mentering skal finde sted inden for tre måneder. Såfremt det pågældende

medlemsland mener, at en tilpasning af den nationale strategiske køreplan

for det digitale årti ifølge henstillingen ikke er nødvendig, har denne pligt

til at give Kommissionen en skriftlig begrundelse herfor samt offentliggøre

begrundelsen inden for tre måneder.

Kommissionens særskilte henstillinger skal komplementere de seneste lan-

despecifikke anbefalinger fra det europæiske semester.

Samarbejde (artikel 10)

Forslaget fremsætter, at Kommissionen og medlemslandene skal indgå i

tæt samarbejde med henblik på implementering af forpligtelserne deri. Så-

ledes får medlemslandene beføjelse til på et hvilket som helst tidspunkt at

indgå i dialog med Kommissionen og andre medlemslande på områder

med relevans for målsætningernes indfrielse. I dette henseende skal Kom-

missionen yde al fornøden teknisk assistance og ekspertise samt sørge for

en struktureret udveksling af information og bedste praksis.

Høring af interessenter (artikel 11)

Som led i indsamling af data og formulering af anbefalinger, skal Kom-

missionen indgå i tæt samarbejde med såvel private som offentlige interes-

senter og arbejdsmarkedets parter. Ligeledes skal medlemslandene samar-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

bejde med ovenstående interessenter med henblik på vedtagelse og juste-

ring af de nationale køreplaner. Dette samarbejde skal være i overensstem-

melse med medlemslandenes nationale lovgivning.

Kapitel 4

–

Ramme for flerlandeprojekter (artikel 12-14)

Forslagets fremlagte forvaltningsstruktur giver Kommissionen mulighed for

i samarbejde med medlemslandene at iværksætte flerlandeprojekter, der har

til formål at bidrage til EU’s digitale omstilling og øge konkurrenceevnen på

kritiske områder. Sådanne projekter skal involvere mindst tre medlemslande

og er underlagt gældende EU-og national lovgivning.

Der lægges op til, at Kommissionen påtager sig rollen som accelerator for

projekterne. Kommissionen har således beføjelse til at vedtage anbefalinger

om at medlemslande iværksætter sådanne projekter, invitere medlemslande

til at indgå i dem eller til enten selv at iværksætte eller deltage i et flerlande-

projekt som en fælles forpligtelse.

Med henblik på udvælgelse og implementering af flerlandeprojekter, skal

det i bilaget til den årlige rapport om status over det digitale årti fremgå hvilke

strategiske principper og prioriteter, der er forbundet med implementeringen

af flerlandeprojekter. Selve implementeringen kan ske gennem en række for-

skellige mekanismer, herunder fælles forpligtelser, EU-agenturer, et konsor-

tium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC), selvstændigt af de pågæl-

dende medlemslande eller i form af vigtige projekter af fælleseuropæisk in-

teresse (IPCEI).

Bilaget til Kommissionens årlige rapport skal ligeledes indeholde en frem-

skridtsrapport på de projekter, der allerede er valgt til implementering. I prin-

cippet kan alle typer af EU-programmer og investeringsordninger bistå gen-

nemførelsen af et flerlandeprojekt. Andre enheder, såvel offentlige som pri-

vate, kan ligeledes bistå i dette henseende.

Kapitel 5

–

Konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC)

(artikel

15-23)

Kommissionen forudser, at ikke alle flerlandeprojekter vil kunne implemen-

teres ved brug af eksisterende gennemførelsesmekanismer. Med forslaget gi-

ves der derfor mulighed for oprettelse af såkaldte europæiske konsortier for

digital infrastruktur (European Digital Infrastructure Consortium (EDIC)),

som primært skal finde anvendelse ved projekter, der ikke kan implementeres

ved brug af eksisterende værktøjer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

EDIC etableres efter anmodning fra et eller flere medlemslande, hvoraf de

der yder finansielle eller ikke-finansielle bidrag bliver medlemmer med stem-

meret, mens andre lande kan være observatører. Et EDIC kan være åbent for

deltagelse for andre enheder end medlemsstater, herunder internationale or-

ganisationer og private enheder. Et EDIC har status som juridisk person og

skal derfor skal betragtes som selvstændig ansøger ved ansøgning til EU-be-

villinger. Ligeledes skal et EDIC have et vedtægtsmæssigt hjemsted, som

skal være registreret på et EU-lands territorie.

Såfremt et eller flere medlemslande ønsker at oprette et EDIC, skal dette ske

gennem en skriftlig ansøgning til Kommissionen, der udover selve anmod-

ning om oprettelse skal specificere de relevante vedtægter. Disse skal give et

overblik over medlemmer, observatører samt over proceduren for ændring og

udvidelse af medlemskab, og ligeledes over medlemmernes rettigheder og

forpligtelser, herunder pligten til budgetmæssigt bidrag. Ydermere skal an-

søgningen indeholde en teknisk beskrivelse af det pågældende projekt samt

en erklæring fra værtslandet, hvori EDIC anerkendes som et internationalt

organ.

Et EDIC skal bestå i en deltagerforsamling udgjort af medlemslandene og

Kommissionen, hvor Kommissionen har fuldt ansvar for beslutnings-og bud-

getvedtagelse. Deltagerforsamlingen skal ydermere udpege en direktør, som

er den retslige repræsentant for det pågældende EDIC. Da et EDIC har status

som juridisk person, har det pligt til at hæfte for egen gæld. Deltagernes fi-

nansielle ansvar er begrænset til deres respektive bidrag til det pågældende

EDIC.

Det fremsættes i øvrigt, at forvaltning af et EDIC skal baseres på EU-lovgiv-

ning, og i særdeleshed denne afgørelse, samt på de pågældende vedtægter.

Såfremt der er tale om spørgsmål der ikke eller kun delvist dækkes af EU-

lovgivning, kan forvaltning baseres på national lovgivning i det medlems-

land, hvor det pågældende EDIC har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Dertil

bemærkes det, at afviklingen af et EDIC bestemmes at dets vedtægter. Ved

afvikling kan et EDICs tidligere aktiviteter overføres til andre retslige enhe-

der.

Afslutningsvis fremsættes det, at et EDIC årligt skal frembringe en teknisk

beskrivelse af dets aktiviteter samt en finansiel rapport. Denne skal godken-

des af deltagerforsamlingen og viderebringes til Kommissionen, hvorefter

sidstnævnte har beføjelse til at fremsætte relevante henstillinger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Kapitel 6

–

Afsluttende bestemmelser

(artikel

24-26)

Afslutningsvis fremsætter forslaget, at medlemslandene har pligt til på Kom-

missionens befaling at fremkomme med al fornøden information, der mulig-

gør at sidstnævnte kan udføre sine opgaver i henhold til denne afgørelse. I

dette henseende assisteres Kommissionen af en kommunikationskomité.

Afgørelsen træder i kraft på den tyvende dag for offentliggørelse i Den

Europæiske Unions Tidende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører et område med delt kompetence og vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen understreger, at den digitale omstilling relaterer sig til alle

politiske områder og derfor kræver en fælles og tværgående indsats, herun-

der inddragelsen af medlemslandene på tværs af grænser. Kommissionen

påpeger, at udfordringerne forbundet med indfrielsen af 2030-målsætnin-

gerne vil kræve hurtig og koordineret handling på EU-niveau. Dette skal

bidrage til, at Kommissionen og medlemslandene i fællesskab når forsla-

gets fremsatte mål for derved at begrænse eller helt undgå suboptimale na-

tionale tiltag og fragmentering af indsatser medlemslandene iblandt.

Gældende dansk ret

Da medlemslandene som udgangspunkt selv er ansvarlige for formulering

og implementering af politikker og tiltag, der har til formål at indfri målsæt-

ninger i overensstemmelse med relevant national lovgivning, vurderes det

ikke, at forslagets indhold har indvirkning på eksisterende dansk ret. Dette

er dog under endelig afdækning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kommer i form af en afgørelse, med hjemmel i artikel 173 (3) i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), om EU-

industriens konkurrenceevne. Det skal ikke indarbejdes i national lovgiv-

ning og forventes derfor ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den foreslåede forvaltningsstruktur vil medføre visse statsfinansielle om-

kostninger i form af administrative udgifter til udarbejdelsen af nationale

køreplaner, hvori der redegøres for, hvordan medlemslandene vil indfri de

digitale målsætninger, samt den efterfølgende årlige afrapportering til

Kommissionen og herunder besvarelse af eventuelle anbefalinger og hen-

stillinger.

Indfrielsen af målsætningerne vil være forbundet med statsfinansielle om-

kostninger, særligt hvad angår målene for konnektivitet og offentlig digi-

talisering. Dette afhænger dog af, hvilke konkrete

KPI’er

der vælges, og

hvordan Danmark placerer sig på disse. Overordnet klarer Danmark sig

typisk godt internationalt når det gælder konnektivitet. En ambitiøs bred-

båndsmålsætning om gigabit til alle vurderes at kunne have betydelige

statsfinansielle konsekvenser, hvis ikke målene alene kan opfyldes via

markedsbaseret udrulning i Danmark. Det samme gælder for offentlig di-

gitalisering, her klarer Danmark sig også godt på nationalt plan, men såvel

eksisterende som kommende EU-regulering stiller krav om etablering af

grænseoverskridende offentlige digitale tjenester, hvis efterlevelse har be-

tydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Kommissionens mu-

lige anbefalinger med henblik på iværksættelsen af specifikke tiltag samt

eventuel dansk deltagelse i flerlandeprojekter vil ligeledes kunne resultere

i statsfinansielle konsekvenser. Det er i sidste ende op til regeringen at be-

slutte deltagelse heri.

Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,

idet udgangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt det viser

sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevil-

linger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De afledte effekter af Kommissionen og medlemslandenes indfrielse af

2030-målsætningerne vurderes grundlæggende positive i form af en bedre

uddannet arbejdsstyrke, en veludbygget digital infrastruktur samt øget di-

gitalisering af erhvervsliv og den offentlige sektor. Dette vil skabe værdi

for såvel danske virksomheder som borgere, der er vant til at benytte digi-

tale tjenester.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Dertil kan den nye forvaltningsstruktur skabe bedre grundlag for koordi-

neret handling mellem EU og medlemslandene, hvilket vil mindske sam-

fundsøkonomiske omkostninger, og dermed understøtte det digitale indre

marked, forbedre rammevilkår og give muligheder for stordriftsfordele til

gavn for europæiske virksomheder.

En forudsætning herfor er dog, at målene er de rette, og giver værdi for

borgere såvel som virksomheder, samt at der sikres en effektiv implemen-

tering. Samtidig er det en forudsætning, at der i EU foretages investeringer

for at nå målene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget i sig selv har ikke nogen direkte erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Forslaget

–

herunder flerlandeprojekter

–

kan resultere i større investe-

ringer i digital teknologi på tværs af EU, hvilket kan øge konkurrenceev-

nen. Det bemærkes, at målsætningernes indfrielse kan føre til både byrder

og lettelser for danske virksomheder. Eksempelvis kan målsætningerne

vedrørende virksomheders digitale parathed medføre omstillingsomkost-

ninger i takt med at disse øger digitaliseringsgraden.

Derimod forventes det, at målsætningerne vedrørende digitalisering af of-

fentlige tjenester vil kunne føre til lettelser for danske virksomheder, idet

en bedre og mere digitaliseret offentlig forvaltning vil mindste virksomhe-

ders byrder i efterlevelsen af regulering. Samtidig vil iværksættelsen af

flerlandeprojekter, herunder oprettelse af EDIC, resultere i større investe-

ringer i digital teknologi samt øget konkurrence.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at resultere i et øget digitalt beskyttelsesniveau for bor-

gere og virksomheder. Dette skyldes et øget fokus på brugervenlige og in-

dividualiserede offentlige tjenester med høje standarder for sikkerhed og

databeskyttelse. Derudover vil en digitalt kvalificeret arbejdsstyrke styrke

samfundets kollektive modstandsdygtighed, ikke mindst på det cybersik-

kerhedsmæssige område.

Endvidere kan en øget indsats for at identificere områder for strategisk af-

hængighed afhjælpe

EU’s

sårbarheder som forsyningsknaphed og cyber-

sikkerhedsrisici. Endelig forventes en investering i sikre digitale infra-

strukturer at bistå den grønne omstilling til en bæredygtig og klimaneutral

økonomi og samfund.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 25.

oktober 2021.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Forsikring & Pension

(F&P), Dansk Energi, Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, og KL.

Generelle bemærkninger

Dansk Metal

forholder sig generelt meget positivt til Kommissionens in-

tention med forslaget, og mener, at digitalisering og ny teknologi er afgø-

rende på flere områder for både virksomheder og medarbejdere. Dansk

Metal er derfor enige med Kommissionen i de fordele, som skitseres i po-

litikpapiret og mener, at ambitionen frem for alt bør være, at europæiske

virksomheder ikke skal konkurrere med resten af verden på at have de la-

veste lønninger, men i stedet på at have den bedste teknologi. Her spiller

digitalisering og robotisering ifølge Dansk Metal en afgørende rolle.

Forsikring & Pension (F&P)

bakker op om en mere fokuseret EU-ind-

sats, der bidrager til at øge det digitale niveau i Europa. Det bemærkes, at

det overordnede politikprogram synes at fokusere på at løfte de enkelte

lande fra det digitale stadie, hvor de på tidspunktet befinder sig, hvilket

F&P finder positivt. Dog synes fokus at være på at løfte de mindst digitale

lande, hvorfor man hos F&P savner svar på, hvad en sådan tilgang betyder

for Danmark og andre lande, der allerede er meget langt på digitalisering.

F&P

bemærker, at flere af de digitale mål ikke er relevante for Danmark,

da vi reelt set allerede er i mål. F&P savner derfor fokus på, hvordan man

løfter de mindst digitale lande, samtidig med at man hæver niveauet yder-

ligere for de mest digitale lande. Dertil mener F&P, at der bør være fokus

på at sikre, at det efterfølgende EU-arbejde tager højde for Danmarks nu-

værende digitale løsninger og infrastruktur. Dette for at undgå en situation,

hvor de vedtagne brede politikker, foranstaltninger og tiltag fra EU tvinger

Danmark til at nedgradere, så Danmark bliver sat tilbage i den digitale ud-

vikling.

Dansk Energi

mener, at Danmark bør bakke op om Kommissionens over-

ordnede ambitionsniveau for EU’s digitale omstilling frem imod 2030,

som de ser som afgørende for en klimaneutral, cirkulær og modstandsdyg-

tig økonomi. Det gælder ikke mindst de digitale mål i artikel 4, herunder

at alle europæiske husstande er forbundet til et gigabitnetværk. Dansk

Energi mener dog, at man bør tilskynde, at medlemslandene lancerer egne,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

potentielt mere ambitiøse målsætninger for 2030, hvor Kommissionens

målsætninger må anses for et fælleseuropæisk kompromis.

Dansk Industri (DI)

støtter tankegangen om at sætte relevante mål, som

styrer retningen for den digitale udvikling i EU, og at der skabes en for-

pligtende ramme, hvor Kommissionen sammen med medlemsstaterne føl-

ger op på opfyldelsen af målene. DI er yderligere enige i, at EU bør basere

sin tilgang til et digitalt samfund på tydelige europæiske værdier. DI er

enige i visionen om, at ingen virksomhed eller indbygger skal efterlades i

det digitale samfund

–

det er vigtigt for at sikre en bred anerkendelse og

optag af teknologi at ingen områder eller grupper efterlades.

Dansk Erhverv

genkender og støtter fremstillingen af den store betydning

for fortsat at holde momentum på den digitale omstilling. Digitaliseringen

skal sikre vækst, udvikling, og er nøglen til at læse store samfundsudfor-

dringer, herunder klimaforandringer, velfærd under pres og en ny verdens-

orden. Dansk Erhverv har efterlyst større politisk ejerskab af den digitale

dagsorden på Christiansborg, og finder det derfor positivt med et fornyet

EU fokus på det digitale område, som også skubber til medlemslandene.

Dansk Erhverv

bemærker, at forslaget fokuserer på fire nøgleområder, der

i store træk afspejler deres prioriteter på det digitale område. Dansk Er-

hverv bemærker dog også, at Kommissionens forslag i vid udstrækning

sætter mål på en række udprægede tekniske løsninger samt borgeres mu-

ligheder, men at både detailhandlen og engroshandlen kun berøres ganske

perifert trods deres store betydning. Således har Dansk Erhverv tidligere

gjort gældende, at tekniske mål bør suppleres med en indsats over for er-

hvervslivets digitale rejse mere generelt, herunder handelserhvervets digi-

talisering.

bemærker, at forslaget fastsætter konkrete mål for gennemførelsen af

EU’s

visioner og målsætninger for en digital transformation af Europa,

som den er beskrevet i

”Europas digitale årti: målene for 2030” kaldet det

digitale kompas. Fokus er fortsat på EU’s ambition om at styrke det digitale

lederskab og fremme inkluderende og bæredygtige digitale politikker med

mennesker i centrum.

er enige i udspillets fokus på kompetencer, inklusion, sikkerhed, tek-

nologisk udvikling og innovation mv. og en høj grad af digitalisering af det

offentliges borgervendte tjenester samt bæredygtighed.

var i forbindelse med offentliggørelsen af meddelelsen om det digitale

kompas usikre på konsekvenserne ved at forfølge denne ambitiøse vision.

Det er efter KLs vurdering fortsat uklart, hvilke konsekvenser målsætnin-

gerne vil have for den gennemdigitaliserede danske offentlige sektor og

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

vurderer, at der kan være betydelige omkostninger forbundet ved eventuelt

at skulle ændre digitale praksisser.

9. Specifikke bemærkninger

Generelle målsætninger

F&P

noterer generelt, at Danmark allerede er meget langt i forhold til

mange af de konkrete mål.

Dansk Erhverv

støtter overordnet de generelle målsætninger, men mener,

at det er vigtigt at digital suverænitet, som nævnes i stk. c, sikres på en

måde, der ikke gør det vanskeligere for europæiske virksomheder at sam-

arbejde med leverandører og kunder i tredjelande. Herunder bør det frem-

over sikres, at dataoverførsler mellem EU og tredjelande kan foretages

uden unødvendige restriktioner og barrierer, og at it-virksomheder fra tred-

jelande kan levere komponenter til den europæiske infrastruktur på linje

med virksomheder, som har hovedsæde i et EU-land.

bemærker, at det af udspillet fremgår at forslaget ikke indeholder kon-

krete indholdsmæssige politiske valg. Den øvelse er foretaget i det digitale

kompas, hvor de fire dimensioner og tilhørende mål er formuleret. Fra ind-

til nu at have været ambitiøse målsætninger for en ønsket udvikling, bliver

målsætningerne dog nu bindende.

noterer sig, at der i 2026 planlægges en revurdering af målsætningerne.

Her finder KL det vigtigt, at der kan tages hensyn til erfaringer, der gøres

undervejs i perioden.

Målsætninger om digitale færdigheder

Dansk Erhverv

er enige i vigtigheden af digitale færdigheder, og mener,

at der bør sættes et højere ambitionsniveau

–

eksempelvis ved også at sætte

et mål for, hvor mange digitale integratorer, dvs. fagspecialister med god

teknologisk forståelse, vi skal have i Unionen.

Målsætninger om digitale infrastrukturer

Dansk Energi

mener, at man bør præcisere, at målsætningen om at alle

europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnetværk også om-

fatter alle europæiske virksomheder, idet dette vil være en afgørende kata-

lysator for at nå målene i den grønne omstilling samt understøtte EU's kon-

kurrencedygtighed over for omverdenen. Dertil nævnes det, at Danmark

bør have sin egen, nationale bredbåndsmålsætning om gigabitnetværk til

alle før 2030.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

mener, at det bør være et centralt fokus i den europæiske kvanteambi-

tion, at der sker en tæt inddragelse af den brede industri, hvor der allerede

nu er fokus på teknologien, eksempelvis inden for life science, kemi mv.

Målsætninger om digital omstilling af erhvervslivet

Dansk Metal

deler ambitionen om at øge digitalisering i europæiske virk-

somheder, både blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt er

mindst digitaliserede, men også blandt dem, der er mest digitaliserede.

Dansk Metal finder det derfor positivt, at Kommissionen lægger op til kon-

krete mål for omstilling af erhvervslivet, herunder at mindst 75 procent af

europæiske virksomheder har indført bestemte typer af digitale løsninger,

samt at 90 procent af SMV’er

som minimum opnår et grundlæggende ni-

veau af digital intensitet. Dog foreslår Dansk Metal, at der også sættes mål

for, hvor stor en andel af de europæiske virksomheder, der skal op på et

højt niveau af digital intensitet.

Dansk Metal

deler Kommissionens vision om, at et større fokus på digi-

talisering vil blive en gevinst for europæiske virksomheder. For Dansk Me-

tal er det dog afgørende, at digitalisering ikke kun bliver et indsatsområde

for virksomheder inden for it-brancherne, men også for europæiske indu-

strivirksomheder. Man ser derfor gerne, at Kommissionens ambitiøse digi-

tale linje afspejles i endnu højere ambitioner for at få flere robotter integre-

ret i europæisk industri.

Dansk Metals

årlige undersøgelse blandt deres tillidsrepræsentanter viser,

at virksomheder, der har installeret robotter, også har en forventning om

stigning i ordrer og antal ansatte. Derfor kan forslaget med fordel udbredes

til også at indeholde målsætninger om brugen af robotter i Europa. Dansk

Metal foreslår, at politikprogrammet sætter mål for, hvor mange robotter,

der inden 2030 skal stå i europæiske virksomheder.

F&P

synes, at målsætningen om at mindst 75 procent af europæiske virk-

somheder inden 2030 anvender cloud computing-tjenester, big data og

kunstig intelligens kan få et for snævert fokus på en smal vifte af teknolo-

gier. For mindre virksomheder især er der ikke nødvendigvis en givet for-

del ved at anvende disse teknologier. Særligt big data og AI har typisk først

positive effekter, når virksomhederne når en vis størrelse og digital mo-

denhed, mens andre mindre komplekse digitale løsninger kan have en langt

større effekt for mindre virksomheder, eksempelvis systemer til digital ad-

ministration, økonomistyring, lagerstyring og softwarerobotter (RPA-pro-

cesser), som kan effektivisere konkrete processer i virksomhederne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

F&P

mener, at et fokus på en smal vifte af teknologier vil blive et forsøg

på at ”pick the winner”, og givet forslagets langsigtede fokus, er det en

svær opgave grundet den hastige markedsudvikling. Eksempelvis er et be-

greb som ’big data’ reelt allerede ved at

blive et underelement i kunstig

intelligens, men med er mere særskilt fokus.

F&P

lægger derfor op til at man bør overveje også at inkludere et bredere

digitalt mål, som har til formål at understøtte digitalisering af virksomhe-

derne, uden at pege på bestemte teknologier. Det centrale er ifølge F&P at

skabe frihed til og mulighed for, at virksomhederne vælger de teknologier,

som gør en positiv forskel for dem i digitaliseringen. Det bør derfor undgås

at fokusere udelukkende på specifikke mål for virksomheders brug af kon-

krete teknologier.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der sættes en barre for, at ni ud af ti

virksomheder skal opnå et grundlæggende niveau af digital intensitet. Dette

bør dog suppleres med mål for, hvor mange virksomheder, der bliver middel-

og/eller højt digitaliserede. Derudover mener Dansk Erhverv, at der er behov

for en klar definition for, hvornår virksomheder kan siges at befinde sig i det

ene eller andet segment. Det kan overvejes at sætte særlige mål for brancher

eller erhverv, som er langt bagud på digitalisering.

Målsætninger om digitalisering af offentlige tjenester

F&P

bemærker, at det for Danmark er vigtigt, at de store offentlige løsnin-

ger kan videreudvikles, så de fortsat kan leve videre

–

også i et europæisk

perspektiv. Derfor er det vigtigt, at de mange digitale initiativer i Danmark

synkroniseres med det, der fremadrettet etableres i EU-regi, således at Dan-

marks digitale forspring ikke ender som en barriere. Tværtimod bør de dan-

ske løsninger og modeller være en løftestang og forbillede for lande, der er

mindre digitale.

fremhæver, at erfaringer viser, at det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst

for tilslutningen til målene, at det bliver mål i sig selv at digitalisere. DI

mener, at det kan overvejes at tilføje kvalitetsparametre til de enkelte mål-

sætninger, eksempelvis at alle centrale offentlige tjenester skal være til-

gængelige og brugervenlige online for Unionens borgere og virksomheder

mener yderligere, at det i forhold til målsætningen om digital identifi-

kation kan overvejes at medtage et mål om interoperabilitet, både mellem

medlemslandene og mellem den offentlige og private sektor. Et eksempel

herpå kunne være at mindst 80 procent af Unionens borgere bruger en di-

gital ID-løsning (identifikationsløsning), som kan benyttes på tværs af

grænser samt på tværs af den offentlige og private sektor.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

vil have særligt fokus på målsætningen om at alle centrale offentlige

tjenester skal være tilgængelige online for Unionens borgere og virksom-

heder, hvor der er brug for analyse og præcisering af, hvilke centrale of-

fentlige tjenester, der reelt er relevante at gøre tilgængelige på tværs af

medlemslandene.

Rapport om status over det digitale årti

Dansk Erhverv

noterer, at Kommissionen vil aflægge en årlig statusrap-

port til Parlamentet og Rådet om status over det digitale årti. Dansk Er-

hverv støtter initiativet, herunder at medlemslandene forpligtes til at fore-

lægge Kommissionen nationale strategiske køreplaner for det digitale årti.

En sådan forpligtelse understøtter Dansk Erhvervs ønske om et større po-

litisk ejerskab af den digitale dagsorden i Danmark.

I den forbindelse foreslår Dansk Erhverv blandt andet, at der sættes massivt

ind på uddannelse, så alle

–

fra de store tech-virksomheder til de lokale

SMV’er –

får adgang til de rette digitale kompetencer, samt at man foreta-

ger en pensionsreform for aldrende offentlige it-systemer, der har fokus på

hvordan den offentlige sektor hurtigt muligt får udskiftet gamle legacy-

systemer. Dertil foreslår Dansk Erhverv, at den offentlige sektor i samar-

bejde med erhvervslivet går forrest ved at indføre klimavenlige løsninger,

der ved hjælp af dataanalyse, IoT og kunstig intelligens kan nedbringe res-

sourceforbruget og bidrage til at skabe grønne smarte byer og samfund som

helhed.

Med henhold til Kommissionens vurdering af fremskridtene i Unionens

digitale omstilling anbefaler Dansk Erhverv, at Kommissionen ligeledes

forpligtes til løbende at vurdere, om de fastsatte målsætninger fortsat er

hensigtsmæssige. Der kan være en række scenarier, hvor det giver mening

at revidere målsætninger, og dette bør indgå i den løbende evaluering.

Ramme for flerlandeprojekter

F&P

mener, at Danmark i forhold til det fremadrettede arbejde med fler-

landeprojekter med fordel kan have fokus på projekter målrettet cybersik-

kerhed og datadeling.

støtter konstruktionen af flerlandeprojekter, og opfordrer den danske

regering til på relevante områder at afsøge mulighederne for at udnytte

konstruktionen og hermed gå foran og drive den europæiske digitalisering.

Det kunne være inden for offentlig digitalisering, hvor Danmark historisk

har haft en konkurrencefordel og har et stort eksportpotentiale.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

finder det positivt, at Kommissionen lægger sig i selen for

at kunne gennemføre flerlandeprojekter for store digitale infrastrukturer

og/eller tjenester på tværs af medlemslandene. Eksempelvis ses store po-

tentialer i at borgere og virksomheder kan identificere sig selv digitalt på

tværs af EU's medlemslande.

Dansk Erhverv finder det dog afgørende, at Kommissionen iagttager lan-

des forskellige digitale modenhedsgrader, og drager nytte af de lande der

allerede er godt på vej med tekniske løsninger og praksisser. Danmark er

eksempelvis langt fremme med NemID/MitID som nyder stor udbredelse

og spiller sammen på tværs af den private og offentlige sektor. Det skal et

kommende EUid drage nytte af ved at lægge vægt på, at nationale løsninger

taler sammen og anerkendes gensidigt. Dette vil ifølge Dansk Erhverv un-

derstøtte 2030-målene.

Cybersikkerhed

F&P

vurderer, at cybersikkerhed er en udfordring på tværs af landegræn-

ser, og at tværgående samarbejde kan bidrage til at skabe større opmærk-

somhed og cyberrobusthed. For at styrke den danske position og det danske

vidensniveau kan der med fordel arbejdes på tværs af landegrænser på dette

område.

Dansk Erhverv

bemærker, at Kommissionens initiativ flere steder nævner

betydningen af cybersikkerhed, herunder udfordringen med mangel på fær-

digheder i EU’s arbejdsstyrke. Dansk Erhverv

ser gerne en skærpelse af

betydningen af cybersikkerhed som fundament for udvikling mod 2030.

Dansk Erhverv

mener, at der er behov for en ny sikkerhedskultur

–

i Dan-

mark såvel som EU. Vi skal derhen, hvor en hver borger tænker it-sikker-

hed med samme selvfølgelig som bade- og trafiksikkerhed, og hvor det

indgår i virksomhedernes arbejde på lige fod med brandsikkerhed og tiltag

til at undgå tyveri og indbrud i den fysiske verden. Det er et enormt arbejde,

men ikke desto mindre forudsætningen for fortsat digital udvikling. Dansk

Erhverv mener, at Kommissionen

–

blandt andet med sin årlige rapport og

opfølgende initiativer

–

med fordel kan følge arbejdet med D-mærket og

lignende initiativer, der sigter mod at hæve sikkerheden bredt, som et vig-

tigt bidrag til dette.

Datadeling

F&P

vurderer, at der i forhold til datadeling muligvis kan trækkes på erfa-

ringer fra det fælles nordiske ”Nordic Smart Government”, der kører i regi

af Erhvervsstyrelsen. Der kunne eksempelvis fokuseres på at skabe frivil-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

lige rammer for sømløs digital (B2B)-handel på tværs af landegrænser, ek-

sempelvis via digital faktura eller andre muligheder for at skabe digital

sammenhæng i handelsprocesser.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet forventes en opbakning til Kommissionens forslag om en fæl-

les vision og retning for EU’s digitale omstilling

med udgangspunkt i kon-

krete målsætninger, der kan bistå den nationale digitale udvikling. Dette

skal ses i lyset af rådskonklusionerne fra marts 2021.

Dog ventes det, at mange medlemslande vil mene, at der bør der tages

højde for medlemslandenes forskellige udgangspunkter, samt at politikpro-

grammet ikke indebærer økonomisk støtte til de enkelte landes indfrielse

af 2030-målsætningerne. Derfor er der sandsynlighed for en vis skepsis

over for de mere ambitiøse og omkostningstunge målsætninger, særligt fra

lande hvor geografiske og/eller økonomiske faktorer besværliggør indfri-

else.

Det er muligt, at nogle lande vil arbejde for et øget fokus på cybersikkerhed

end hvad der på nuværende tidspunkt fremgår af forslaget. Ligeledes har

en række medlemsstater udtrykt opbakning til et større fokus på, at de di-

gitale målsætninger i højere grad skal understøtte den grønne omstilling.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser og bi-

drage til at adressere dets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digi-

talisering skal gå hånd i hånd med digital vækst, og understøtte en klimaneu-

tral og cirkulær økonomi. Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi

og det digitale samfund i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af

tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovati-

onsfremmende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige byrder og

barrierer.

Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er selv-

bestemmende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suverænitet

ikke handler om unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen,

men om at styrke vores egen kapacitet til at udvikle teknologi og digitale

løsninger samt sikre, at vores sikkerhed og værdier er fundamentet for den

digitale fremtid.

Regeringen byder på den baggrund Kommissionens forslag velkomment,

og støtter en fælles vision og strategisk retning, der kan understøtte og ac-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

celerere EU’s digitale omstilling.

Regeringen lægger vægt på, at de kon-

krete målsætninger er resultatbaserede, fremtidssikre og skaber reel værdi

for borgere og virksomheder. Dette bør understøttes gennem en bredspek-

tret og teknologineutral indsats, der styrker borgernes digitale kompetencer

og virksomhedernes konkurrenceevne.

Yderligere lægger regeringen vægt på, at der bør være et nationalt politisk

råderum samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse af målsæt-

ningerne, herunder at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige di-

gitale udgangspunkter, muligheder for at specialisere sig samt muligheder

for at fastsætte mere ambitiøse nationale målsætninger, eksempelvis i for-

hold til offentlig digitalisering eller virksomheders anvendelser af robot-

teknologi. Endvidere er økonomisk-, samfundsmæssig- og miljømæssig

bæredygtighed en central prioritet for regeringen, som derfor vil arbejde

for at cybersikkerhed, tillid og etik samt den grønne omstilling afspejles i

de fælles målsætninger.

I forhold til den digitale infrastruktur, er regeringen overordnet enig i, at

der er behov for udbredelse af højhastighedsbredbånd og 5G. Regeringen

er umiddelbart skeptisk over for nytten af at fastsætte bredbåndsmålsæt-

ninger i det digitale politikprogram. Mere konkret ønskes fra dansk side

ikke, at der fastsættes krav, som væsentligt overgår, hvad der forventes ef-

terspørgsel efter på markedet. Regeringen deler betragtningerne om, at ret-

tidig adgang til radiofrekvenser er vigtigt for at nå konnektivitetsmålsæt-

ningerne. Dette finder efter regeringens opfattelse allerede sted inden for

forslagets rammer. I efteråret 2021 drøfter regeringen de fremtidige mål-

sætninger for udrulning af højhastighedsforbindelser i Danmark med tele-

forligskredsen.

Regeringen hilser de europæiske målsætninger vedrørende halvledere,

cloudinfrastrukturer og kvantecomputere velkomne. Disse teknologier vil

spille en central rolle for danske virksomheder inden for en lang række

sektorer. Regeringen finder det vigtigt, at såvel danske som europæiske

virksomheder har en stabil forsyning af de mest avancerede og bæredyg-

tige komponenter, at de kan tilgå sikre infrastrukturer og være med til at

udvikle de nyeste teknologier med klare forsknings-, sikkerheds-, og indu-

striperspektiver. Samtidig lægger regeringen dog vægt på fleksibilitet i ud-

møntningen og opfølgningen af disse mål, så alle medlemslande f.eks. ikke

skal etablere produktion af halvledere.

Regeringen finder en pålidelig og robust offentlig digital forvaltning vig-

tig, og støtter målsætningen om at løfte niveauet for dette i medlemslan-

dene. Regeringen lægger vægt på, at man bør fastlægge et passende niveau

for, hvilke centrale offentlige tjenester, der skal stilles til online rådighed

på tværs af grænserne, og at der igangsættes en analyse af, hvilke centrale

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Grund- og nærhedsnotat vedr. etablering af 2030 programmet for 'Vejen mod det digitale årti', KOM (2021) 0574, fra erhvervsministeren

offentlige tjenester, der er relevante at gøre tilgængelige på tværs af med-

lemslandene. Regeringen mener tillige, at der skal tages højde for de store

statsfinansielle omkostninger, som digitalt udviklede medlemslande kan

møde, når eksisterende digitale infrastrukturer og løsninger skal tilpasses

og omstilles til EU-krav om grænseoverskridende adgang og etablering af

nye systemer til det formål. Regeringen støtter derfor forslagets mål om at

sikre, at alle politikker og programmer, der er relevante for opfyldelsen af

de digitale mål, tages i betragtning på en koordineret og sammenhængende

måde for at sikre en omkostningseffektiv og nationalt tilpasset implemen-

tering som led i de nationale strategiske køreplaner frem mod 2030. Yder-

mere støtter regeringen målsætningen om en større udbredelse af digitale

identiteter, i hvilken forbindelse det påpeges, at en europæisk løsning bør

fungere som supplement til nationale løsninger og implementeres uden væ-

sentlige udgifter eller administrative byrder.

Regeringen støtter etableringen af en forvaltningsstruktur, der har til for-

mål at monitorere udviklingen af den fælles europæiske retning. Regerin-

gen ser positivt på, at nationale strategiske køreplaner skal understøtte mål-

sætningernes indfrielse. Dette kan bidrage til et bedre, samlet overblik over

de enkelte medlemslandes tiltag på området. Regeringen mener ligeledes,

at en ny forvaltningsstruktur i videst muligt omfang bør bygge på eksiste-

rende rammer og processer, herunder det europæiske semester og det digi-

tale økonomi- og samfunds indeks (DESI).

Regeringen støtter initiativer, der kan maksimere synergier på tværs af

medlemslandene. I regeringens optik kan et nyt finansieringsinstrument i

form af flerlandeprojekter samt oprettelsen af europæiske digitale infra-

strukturkonsortier (EDIC) skabe strukturerede, transparente og åbne ram-

mer for fælleseuropæiske digitale projekter, der har potentiale til at skalere

de samlede investeringer. Regeringen lægger her vægt på, at flerlandepro-

jekter og EDIC er i overensstemmelse med konkurrence-og statsstøttereg-

lerne og eksisterende finansieringsinstrumenter.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget bygger videre på Kommissionens

meddelelse om det digitale kompas, samt at dets initiativer er i overens-

stemmelse med eksisterende EU-lovgivning og ikke foregriber igangvæ-

rende forhandlinger eller påvirker implementeringen af færdigforhandlede

retsakter.