ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 63: Materiale fra Bygherreforeningen til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 18. november 2021 vedr. revision af udbudsloven

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 63
Offentligt

København den 15. november 2021/JM/HLB

Stort behov for en ambitiøs revision af udbudsloven nu

–

det er nødvendigt med en mere effektiv og dynamisk lov

Bygherrerne efterspørger forbedringer af udbudsloven

Bygherreforeningen samler landets professionelle indkøbere af byggeri og anlæg. Både offentlige og

private bygherrer. Det er en gruppe aktører, som årligt investerer omkring 100 mia. kr. i byggeri og an-

læg. Byggeriet er landets fjerdestørste erhverv med en samlet beskæftigelse på omkring 190.000 per-

soner.

Udbudsloven er en af grundstenene for indkøb i branchen. Ifølge Byggefakta køber det offentlige samt

den almene sektor ind for over 50 mia. kr. årligt i bygge- og anlægsopgaver, hvor udbudsloven er i an-

vendelse.

Den danske udbudslov bruges ved offentlige indkøb af bygge- og anlægsopgaver med en værdi på

mere end 41 mio. kr. Den blev vedtaget i Folketinget i 2016 som en implementering af EU's udbudsdi-

rektiv samt en række danske særregler. Folketinget vedtog to yderligere danske særregler som tillæg

til udbudsloven i februar 2019.

Udfordringer med bureaukratisk og fordyrende lov

Landets indkøbere af byggeri og anlæg har en fælles opfattelse af, at udbudsloven i praksis fungerer

som et overbureaukratisk lovapparat. Loven fordyrer og besværliggør unødigt indkøb af bygge- og an-

lægsprojekter, og den er ikke befordrende for godt købmandskab.

Der bruges alt for mange kræfter på at dække sig juridisk ind og undgå fejl i udbudsprocesserne. De

almene og offentlige indkøbere vurderer i Bygherreforeningens undersøgelse fra 2020, at uhensigts-

mæssigheder i udbudsloven i gennemsnit gør byggeriet 5,9 pct. dyrere, end hvad det kunne have væ-

ret med en bedre fungerende lov. Dermed løber fordyrelsen af indkøbene op i flere milliarder kroner

årligt.

Oveni kommer den belastning bygherrerne påfører bygge- og anlægsbranchens aktører som fx arki-

tekter, rådgivende ingeniører og entreprenører i form af afledte transaktionsomkostninger på grund af

lovens udformning.

Udbudsloven har blandt andet følgende uhensigtsmæssigheder:

Mange udbud annulleres og må gå om

Selv mindre justeringer i et meget detaljeret udbudsmateriale betyder, at der er risiko for at hele ud-

budsprocessen må gå om. Annullationer skyldes ofte et behov for at ændre i udbudsmaterialet, efter

det er offentliggjort. Selv ved små ændringer bliver udbuddet ofte offentliggjort på ny i en delvist tilpas-

set form på grund af frygten for klager over udbuddet. Dette er til stor gene for både bygherrer og de

rådgivere eller entreprenører, som byder på opgaverne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer,

at hver fjerde EU-udbud bliver annulleret, og vi ser ingen tegn på, at tallet er lavere i byggeriet.

To udbudssystemer skaber forvirring

Udbudsloven gælder for udbud af bygge- og anlægsprojekter over 41 mio. kr. I Danmark har man dog

af historiske årsager også tilbudsloven for mindre bygge- og anlægsopgaver. En forældet lov som bl.a.

ikke er opdateret i forhold den digitale tidsalder, hvor tilbud kan afleveres sikkert digitalt. De to love bi-

drager til unødig forvirring i branchen.

Bygherrernes erfaringer med udbudsloven

(Bygherreforeningen, marts 2020)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 63: Materiale fra Bygherreforeningen til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 18. november 2021 vedr. revision af udbudsloven

Særregler i strid med EU-direktiv

I 2019 blev vedtaget to særregler, som har kompliceret udbudsloven yderligere. Vi mener at særreg-

lerne strider mod gældende EU-lov. Begge tilføjelser mindsker i realiteten ordregivers muligheder for

at designe tilbudsprocessen på en måde, så ordregiver kan anvende et samlet sæt af faglige kompe-

tencer til at foretage en helhedsvurdering af tilbuddene. Og dermed strider den mod grundlaget for det

EU-direktiv, den egentlig skulle udmønte, hvilket vi argumenterer for i særskilt bilag.

Det gælder følgende:

•

Offentliggørelse af bedømmelsesmodel

Ordregiver skal i forbindelse med udbudsprocessen fremlægge sin bedømmelsesmodel på

forhånd, således at de bydende parter på forhånd ved, hvordan de forskellige tilbud bliver be-

dømt.

•

To-konvolutsystemet

Indkøber skal på store byggeprojekter på over 350 mio. kr. vurdere et byggeprojekts indhold

separat fra pris. Målet var formentligt at sikre, at hensynet til prisen ikke kom til at veje for

tungt i en samlet bedømmelsesproces overfor indhold og kvalitet (denne regel omfatter kun

byggeri og anlæg).

Vanskeligt at indkøbe specifikke komponenter

Vores medlemmer er belastet af regler i udbudsloven om, at man ikke må efterspørge specifikke fabri-

kater eller mærker til sit byggeri. Det kan fx være installationer som ventilationsanlæg eller en elevator

fra en bestemt leverandør, der spiller sammen med de eksisterende systemer. I stedet skal der bruges

ekstra tid på detaljeret at beskrive behovet i forsøget på at få det, man har behov for. Det giver ekstra

omkostninger i udbudsprocessen samt en risiko for at indkøbe komponenter, der ikke passer sammen

med de andre komponenter i en bygning. Det kan blive dyrt på sigt, når en organisation skal drifte og

vedligeholde to systemer, som måske slet ikke er kompatible.

Brodne kar kan uhindret byde og vinde opgaver

Byggeriet udfordres ind imellem af virksomheder, der har svært ved at overholde regler, lovgivning og

kontrakter. Bl.a. i forhold til at sikre ordentlige overenskomster og arbejdsforhold for fx deres uden-

landske medarbejdere. Udbudsloven giver i dag almene og offentlige bygherrer ringe mulighed for at

udelukke disse virksomheder fra at afgive tilbud til trods for at nogle af virksomhederne har en læn-

gere ”track record” af dårlige sager. Bygherrerne bruger i dag mange ressourcer på at afdække leve-

randørers tidligere misligholdte kontrakter og risikerer ekstra udgifter og dårlig omtale på kontrakter

med problematiske leverandører. Der er brug for løsninger, der giver bygherrer overblik over andres

erfaringer.

Notat udarbejdet ifm. foretræde for Erhvervsudvalget den 18. november 2021

Kommissionen skriver i meddelelse (2021/C 91/01) om bekæmpelse af samordning af tilbudsgivning

om en central database for udelukkede tilbudsgivere:

Uanset hvilken form et sådant samarbejde antager, opfordrer Kommissionen kraftigt de centrale ud-

buds- og konkurrencemyndigheder i medlemsstaterne til at gå sammen om at bekæmpe ulovlig sam-

ordning i forbindelse med offentlige udbud. Dette vil sætte medlemsstaterne og deres centrale myn-

digheder i stand til at udforme og gennemføre mere effektive foranstaltninger til støtte for de ordregi-

vende myndigheder, herunder:

- Gøre det obligatorisk for ordregivende myndigheder at oplyse deres centrale udbuds- og konkurren-

cemyndigheder om tilfælde, hvor de har udelukket en økonomisk aktør på grund af mistanke om ulov-

lig samordning (se også afsnit 5.8). Dette ville sætte de centrale myndigheder i stand til at spore og

overvåge brugen af den udelukkelsesgrund, der er omhandlet i direktiverne, på nationalt plan og fore-

tage den nødvendige opfølgning af sådanne sager (f.eks. når de undersøger sagerne i henhold til kon-

kurrencereglerne eller overvejer at udelukke aktøren fra procedurerne i en periode).

- Oprettelse af en national database over sager, hvor økonomiske aktører blev udelukket på grund af

ulovlig samordning, under behørig hensyntagen til national lovgivning samt EU's og de nationale data-

beskyttelseskrav. En sådan database vil give de ordregivende myndigheder lettilgængelige oplysnin-

ger om økonomiske aktører, der tidligere har været involveret i ulovlig samordning, og det vil gøre det

lettere at vurdere integritet og pålidelighed. Det vil også hjælpe de centrale nationale myndigheder

med at overvåge dels den måde, hvorpå forskellige ordregivende myndigheder håndterer lignende

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 63: Materiale fra Bygherreforeningen til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 18. november 2021 vedr. revision af udbudsloven

Forslag til forbedringer af udbudsloven

Vi mener at Folketingets drøftelse af udbudsloven er en kærkommen lejlighed til at rydde ud i de

uhensigtsmæssigheder, som loven indeholder. Fokus må være på at fremme godt købmandskab.

Dette ønske skal særligt ses i lyset af, at byggeriet og særligt de almene og offentlige bygherrer står

overfor en række samfundsmæssige udfordringer. Bygherrerne skal medvirke til at dække behovet for

boliger, institutioner og infrastruktur til borgerne – og samtidig sikre en bæredygtig omstilling af et er-

hverv, der bl.a. står for en tredjedel af al CO2-udledning, omkring 30 pct. af alt affald og et stort res-

sourcetræk på klodens ressourcer i forhold til råstoffer. Desuden står branchen overfor en digital om-

stilling, som i stigende grad vil påvirke branchens udbuds- og samarbejdsformer.

Ønsker til forbedringer:

Mindre ændringer i udbudsmaterialet bør ikke medføre nyt udbud:

Bygherrer bør have mulighed

for at justere udbudsmaterialet efter udbud. Ved at åbne for ændringer og præciseringer, der ikke reelt

ændrer konkurrencesituationen, kan man undgå mange spildte omkostninger som følge af annullatio-

ner

Tilbudsloven og udbudsloven bør samtænkes:

Tilbudsloven er utidssvarende og bør udfases, så

der ikke er to forskellige regelsæt for byggeprojekter. Dette kan gøres ved at udvide udbudslovens af-

snit IV og V til også at omfatte bygge- og anlægsprojekter under tærskelværdien. Ved denne ændring

vil bygherrerne opnå større fleksibilitet og overskuelighed, da det blot vil være nogle bærende princip-

per, der træder i kraft for de mindre byggeprojekter frem for endnu et detaljeret regelsæt at forholde

sig til.

Reducer krav til evalueringsmodeller:

Krav til at udarbejde forskellige evalueringsmodeller til

samme udbud bør reduceres. Dette kan gøres ved at indføre et ”følg eller forklar-princip” på området,

hvor bygherrerne kun, hvis evalueringsmodellen viser sig uegnet, skal lave en ny egnet model. Dette

vil kunne spare bygherrerne for omkostninger, der ellers typisk er spildte, fordi de alternative evalue-

ringsmodeller aldrig kommer i spil, ligesom det ikke bidrager til større reel gennemsigtighed for tilbuds-

giverne. Følg eller forklar-princippet på dette område, vil efter vores vurdering sikre at reglen ikke er

EU-stridig.

Større frihed til at vælge fabrikater:

Bygherrer bør i særlige tilfælde have mulighed for at kunne specificere fabrikater for udvalgte kompo-

nenter. Dette kan gøres simpelt ved at indføre direktivets tekst på området i udbudsloven. Potentielt

set kan dette spare bygherrerne for omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af udbud og i særlig

grad i den efterfølgende drift, fordi der kan sikres overensstemmelse mellem fx de systemer, der skal

driftes i det pågældende byggeri.

Platform til at håndtere frivillige udelukkelsesgrunde:

Der bør indføres en platform for erfaringsud-

veksling, hvor ordregivere kan etablere kontakt og dele erfaringer om leverandører, som har overtrådt

kontraktforpligtelser eller lignende. Dette kan spare bygherrerne for de mange ressourcer, der er for-

bundet med at skulle afdække potentielle leverandørers eventuelle mislighold af kontrakter. Dermed

reduceres risikoen for at indgå kontrakter med problematiske leverandører

Opsamling: Det gode købmandskab skal være rettesnor

Helt overordnet foreslår vi, at politikerne i stigende grad lader godt købmandskab være en rettesnor i

den reviderede udbudslov. Det bør være så fleksibelt for indkøberne som muligt inden for direktivet at

indkøbe byggeri og anlæg frem for at søge at detailstyre branchen med danske særregler og overim-

plementering.

sager, og dels den måde, hvorpå beslutninger om at udelukke økonomiske aktører fra tildelingsproce-

durer gennemføres i praksis.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 63: Materiale fra Bygherreforeningen til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 18. november 2021 vedr. revision af udbudsloven

Vi har en professionel bygherrestand i Danmark, der er trænet i at foretage kvalitative vurderinger af

byggeri. Lad os bruge deres faglighed og gøre deres arbejde ift. at købe fornuftigt ind.

Alternativt gør vi det mere besværligt at bygge, hvilket betyder at vi skal betale ekstra for de grundlæg-

gende investeringer, som har betydning for hele vores fælles samfundsøkonomi – og som spænder

ben for at imødekomme de udfordringer, vi som samfund står over for. Herunder bl.a. en essentiel bæ-

redygtig og digital omstilling af bygge- og anlægsbranchen.

Ingen kan være tjent med, at vi grundlæggende køber dyrere ind end nødvendigt for skattekronerne,

mangler fleksibiliteten til at udvikle branchen eller ender med dårligere løsninger, som vores fremtidige

generationer skal leve med.