Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2478254_0001.png
NOTAT
1. november 2021
2021-14806
topich
Orienteringsnotat til ERU vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.
november 2021
Sager til forhandlingsoplæg:
Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
(CSRD)
Kommissionen fremsatte den 21. april 2021 et forslag om virksomheders
bæredygtighedsrapportering (CSRD), som indfører ændringer i en række
eksisterende direktiver og forordninger. Forslaget indeholder krav om, at
alle store virksomheder og børsnoterede virksomheder (med undtagelse af
børsnoterede mikrovirksomheder) skal rapportere om bæredygtighedsop-
lysninger efter kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrap-
portering. Bæredygtighedsrapporteringen, som skal placeres i ledelsesbe-
retningen i årsrapporten, skal indeholde en revisorerklæring og offentlig-
gøres i et digitalt, maskinlæsbart format.
Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der
er et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig
økonomi. Regeringen støtter bæredygtighedsstandarder og digital tilgæn-
gelighed af oplysningerne. Disse tiltag vil sikre transparens og sammenlig-
nelighed, så investorer, forbrugere og andre interessenter aktivt kan under-
støtte den bæredygtige omstilling igennem markedet, og sikre at bæredyg-
tighed bliver et konkurrenceparameter.
Forslaget vil medføre, at alle store virksomheder samt børsnoterede virk-
somheder (undtagen mikrovirksomheder) vil blive omfattet og fsva.
SMV’er er der lagt op til, at børsnoterede SMV’er først skal rapportere i
2027 efter en særlig SMV-standard. Der stilles ikke krav om rapportering
for øvrige SMV’er, der dog kan rapportere frivilligt.
Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og ad-
ministrative byrder, og det er derfor vigtigt, at det bliver så let som muligt
for virksomhederne at efterleve reglerne, og at administrative byrder står
mål med formålet.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat forud for rådsmøde (TTE - transport) 09.12.21, fra erhvervsministeren
2/4
Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes med inspiration fra de
internationale standarder samt regler på området for finansiel bæredygtig-
hed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de omfattede virk-
somheder. Med henblik på at sikre forankring og opbakning er der behov
for, at standardiseringsarbejdet er effektivt og inddrager alle relevante in-
teressenter.
Forslaget indeholder et krav om, at medlemsstaterne indfører regler om ud-
stedelse af administrative bøder for overtrædelser af reglerne om bæredyg-
tighedsrapportering. Dette rejser forfatningsmæssige betænkeligheder,
hvorfor regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke forpligtes
til at indføre administrative bøder, så der ikke stemmes for et forslag, der
indeholder elementer i strid med grundloven.
Sagen forelægges for Folketinget Europaudvalg til forhandlingsoplæg og
er samtidig på dagsordenen under eventuelt for konkurrenceevnerådsmødet
den 25. november med henblik på at vedtage en fremskridtsrapport.
Forslag til forordning om maskinprodukter
Europa-Kommissionen lancerede den 21. april 2021 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om maskinprodukter. Forslaget blev
lanceret som en del af lovpakken om kunstig intelligens, der også omfatter
et forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens og
ændring af visse retsakter (KOM (2021) 206). Forslaget erstatter direktiv
2006/42/EF (”Maskindirektivet”) af 17. maj 2006 om maskiner og om æn-
dring af direktiv 95/16/EF, som ophæves ved forordningens anvendelses-
dato.
Formålet med forslaget er primært at ensarte reguleringen af maskinpro-
dukter med anden EU-regulering af produkter via en tilpasning til NLF
(New Legislative Framework), herunder navnlig til afgørelse nr.
768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter. Derudover
har forslaget til formål at opdatere og modernisere reguleringen af maskin-
produkter, særligt med henblik på at adressere en række potentielle sikker-
hedsrisici relateret til udbredelsen af nye teknologier.
Regeringen hilser forslaget velkomment. Maskindirektivet er en helt cen-
tral retsakt for maskinindustrien og fremstillingsindustrien generelt, og er
samtidig - som én af få retsakter på området - endnu ikke tilpasset NLF.
For regeringen er det derfor centralt, at maskindirektivet tilpasses til den
øvrige EU produktlovgivning for at skabe konsistens og tydelighed i krav
og vilkår.
Regeringen er også overordnet positiv over for en tilpasning af de væsent-
lige sikkerheds- og sundhedskrav med henblik på at tage højde for nye tek-
nologiers indvirkning på sikkerheden, herunder også risici, der kan opstå i
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat forud for rådsmøde (TTE - transport) 09.12.21, fra erhvervsministeren
3/4
løbet af maskinens levetid. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at nye
teknologier ikke i sig selv er farlige, og at der skal stilles proportionale krav
til nye teknologier, herunder kunstig intelligens, ligesom at det er vigtigt at
skabe sammenhængende regler, herunder i forhold til forordningen om
kunstig intelligens.
Regeringen lægger stor vægt på, at køretøjer, som ikke er omfattet af EU
typegodkendelseskrav, skal forblive under maskinproduktreguleringen,
indtil der er gennemført særskilt regulering for disse køretøjer.
Regeringen støtter også som udgangspunkt indførelsen af krav om syste-
matiske tredjeparts-overensstemmelsesvurderinger for alle maskinproduk-
ter med høj risiko, hvilket er i overensstemmelse med øvrige NLF-områder
og dermed bidrager til både konsistensen på tværs af retsakter og til at øge
sikkerhedsniveauet.
Regeringen vurderer dog samtidig, at denne skærpelse, kombineret med
udvidelsen af listen over maskinprodukter med høj risiko (Bilag I) med to
nye kategorier vedr. kunstig intelligens og software relateret til maskiners
sikkerhedsfunktioner kan komme til at påføre fabrikanter af maskiner væ-
sentlige byrder.
Regeringen lægger imidlertid vægt på, at maskinprodukter med høj risiko
klart afgrænses til anvendelser, der reelt kan medføre betydelig og svær
genoprettelig skade.
Regeringen lægger vægt på at sikre den rette proportionalitet mellem hen-
synet til brugernes sikkerhed og de økonomiske byrder forbundet med at
overholde gældende krav, sådan at den kommende forordning ikke medfø-
rer uforholdsmæssige økonomiske byrder for virksomheder og bliver en
barriere for innovation.
Forslaget vil medføre behov for en ændring af gældende regler på området.
Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige statsfinansielle konsekven-
ser.
Sager på rådsmødedagsordenen
Digital Markets Act og Digital Services Act
Derudover vil udvalget blive orienteret om to forslag, nemlig Digital Mar-
kets Act og Digital Services Act, som begge er på til generel indstilling på
rådsmødet med henblik på at indlede forhandlinger med Europa-Parlamen-
tet. Ministeren forelagde forslagene til forhandlingsoplæg den 20. maj
2021. Fra Regeringens side agter man at støtte formandskabets kompro-
misforslag på DMA’en, eftersom danske prioriteter er afspejlet i teksten.
Der blev indhentet revideret
forhandlingsmandat på DSA’en den 4. novem-
ber.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat forud for rådsmøde (TTE - transport) 09.12.21, fra erhvervsministeren
4/4
Implementering af EU’s Genopretningsplan
Drøftelsen på rådsmødet forventes at omhandle, hvordan nationale indsat-
ser under den samlede genopretningsplan for Europa kan bidrage til at
fremme EU’s konkurrenceevne
gennem grøn og digital omstilling samt en
styrkelse af den europæiske industri. I den forbindelse er det muligt, at drøf-
telsen vil komme ind på snitflader mellem EU-landenes genopretningspla-
ner og EU’s opdaterede industristrategi fra maj 2021, som blandt andet fo-
kuserer på accelerering af grøn omstilling, håndtering af Europas afhængig-
heder af tredjelande og lægger op til øget anvendelse af en række værktøjer,
herunder IPCEI-statsstøtteinstrumentet, til at fremme bl.a. digitale flag-
skibsprojekter.
Regeringen hilser dagsordenspunktet velkomment, da en drøftelse om
snitflader mellem de nationale genopretningsplaner og den opdaterede
industristrategi kan bidrage til øget fokus på,
hvordan EU’s
konkurrenceevne kan styrkes gennem grøn og digital omstilling.
Sag på dagsordenen til rådsmødet for transport den 9. december
Forslag til forordning om krav til brug af alternative brændstoffer i søfar-
ten (FuelEU Maritime)
Udvalget vil derudover blive forelagt dagsordenspunktet om forordnings-
forslaget FuelEU Maritime, som er på til rådsmødet for transport den 9.
december, og hvor fremskridtrapporten for forslaget vil blive drøftet. Det
forventes, at der vil forekomme vanskelige forhandlinger i Rådet om for-
slaget, særligt i forhold til ambitionsniveauet for de krav som søfartssekto-
ren pålægges.
Regeringen hilser dagsordenspunktet velkomment, og forventer at forsla-
get har potentiale til at fremme en klimaneutral søfartssektor og bidrage
væsentligt til målsætningerne om at reducere søfartens drivhusgasudled-
ninger.