ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

10. november 2021

Samlenotat forud for Rådsmøde (konkurrenceevne)

Den 25. november 2021

Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) - ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF,

direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014, (KOM (2021)

189) ............................................................................................................ 2

Forslag til Forordning om maskinprodukter, KOM (2021) 202 .............. 26

Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om et indre marked for Digitale Services (KOM (2020)

825) .......................................................................................................... 55

Digital Markets Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor

(KOM (2020) 842) ................................................................................... 91

Implementering

af EU’s Genopretningsplan

......................................... 118

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

2/121

Sager til forhandlingsoplæg

Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) - ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, di-

rektiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014, (KOM (2021)

189)

Opdateret notat

–

ændringer ift. Grund- og Nærhedsnotatet oversendt til

FEU den 2. juli 2021 er markeret med streg i venstre margen.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 21. april 2021 et forslag om virksomheders

bæredygtighedsrapportering (CSRD) via ændring af direktiv 2013/34/EU

(regnskabsdirektivet), direktiv 2004/109/EF (transparensdirektivet), direk-

tiv 2006/43/EF (revisordirektivet) og forordning (EU) nr. 537/2014 (revi-

sorforordningen). Forslaget indeholder krav om, at alle store virksomhe-

der og børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikro-

virksomheder) skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter kom-

mende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Bæredyg-

tighedsrapporteringen, som skal placeres i ledelsesberetningen i årsrap-

porten, skal indeholde en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt,

maskinlæsbart format.

Formålet med forslaget er, at bæredygtighedsrapporteringen i europæiske

virksomheder bedre kan bidrage til opnåelse af målene i den grønne euro-

pæiske pagt og FN’s Verdensmål. Forslaget skal understøtte EU’s

arbejde

med bæredygtig finansiering ved at sikre, at investorer, långivere og finan-

sielle virksomheder mv. kan få adgang til relevante, sammenlignelige og

troværdige oplysninger om bæredygtighed.

Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der er

et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig øko-

nomi. Regeringen støtter bæredygtighedsstandarder og digital tilgængelig-

hed af oplysningerne. Disse tiltag vil sikre transparens og sammenlignelig-

hed, så investorer, forbrugere og andre interessenter aktivt kan understøtte

den bæredygtige omstilling igennem markedet.

Forslaget vil medføre, at alle store virksomheder samt børsnoterede virk-

somheder (undtagen mikrovirksomheder) vil blive omfattet og fsva. SMVer

er der lagt op til, at børsnoterede SMVer først skal rapportere i 2027 efter

en særlig SMV-standard. Der stilles ikke krav om rapportering for øvrige

SMVer, der kan rapportere frivilligt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

3/121

Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og ad-

ministrative byrder, og det er derfor vigtigt, at det bliver så let som muligt

for virksomhederne at efterleve reglerne, og at administrative byrder står

mål med formålet.

Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes med inspiration fra

de internationale standarder samt regler på området for finansiel bære-

dygtighed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de omfattede

virksomheder. Derfor er det vigtigt, at standardiseringsarbejdet er effektivt

og inddrager alle relevante interessenter med henblik på at sikre foran-

kring og opbakning.

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 21. april 2021 sit forslag til et direktiv om

virksomheders bæredygtighedsrapportering. Dansk sprogversion blev

modtaget den 16. juni 2021.

Forslaget bygger på samt reviderer kravene om rapportering om bæredygtig-

hed fra Direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger

(NFRD) (2014/95/EU), der er en del af EU’s regnskabsdirektiv

(2013/34/EU), og som pålægger de største virksomheder at offentliggøre en

redegørelse for samfundsansvar i deres årsrapporter.

Inden for rammerne af Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæ-

redygtig vækst har EU vedtaget en række foranstaltninger for at understøtte,

at den private finansielle sektor spiller en vigtig rolle i at realisere den grønne

europæiske pagts målsætninger. Bedre data og transparens fra virksomheder

om de bæredygtighedsrisici, som de er eksponeret for, og om virksomheder-

nes egen påvirkning af mennesker og miljø, er afgørende forudsætninger for

at kunne realisere en markedsdrevet omstilling til en bæredygtig økonomi.

Forslaget skal gøre virksomheder mere ansvarlige for og åbne omkring deres

indvirkning på mennesker og miljø. Forslaget skal endelig skabe nye mulig-

heder for virksomheder, investorer, civilsamfundet og andre interessenter ved

afgørende at forbedre den måde, bæredygtighedsoplysninger rapporteres og

anvendes på gennem digitale teknologier.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 om etableringsfrihed og

114 om harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den almin-

delige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre en standardiseret bæredygtighedsrapporte-

ring for de omfattede virksomheder samt sikre, at kravene hertil hænger sam-

men med de bredere juridiske rammer for bæredygtig finansiering, herunder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

4/121

forordning (2019/2088/EU) om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek-

toren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) og forordning

2020/852/EU om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige inve-

steringer (taksonomiforordningen), samt målene i den europæiske grønne

pagt.

Direktivforslaget reviderer kravene til bæredygtighedsrapportering, som er

fastlagt i NFRD, og ændrer i tre direktiver, herunder regnskabsdirektivet

(2013/34/EU), transparensdirektivet (2004/109/EF) og revisordirektivet

(2006/43/EF), samt i revisorforordningen (537/2014/EU).

Forslag om ændring af regnskabsdirektivet

Det foreslås, at betegnelsen ”ikke-finansiel information” erstattes med

”bæredygtighedsinformation”. Dette skyldes, at mange interessenter anser

betegnelsen ”ikke-finansiel” for upræcis og antydende, at oplysningerne

ikke har finansiel relevans.

Anvendelsesområde

Der lægges i forslaget op til en udvidelse af anvendelsesområdet, så langt

flere virksomheder, herunder alle store virksomheder samt små- og mel-

lemstore børsnoterede virksomheder (SMV'er) omfattes.

I dag omfatter

NFRD alene store virksomheder af interesse for offentligheden med mere

end 500 ansatte.

Virksomheder af interesse for offentligheden omfatter:

•

virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et

EU/EØS-land (børsnoterede virksomheder);

•

visse finansielle virksomheder (kreditinstitutter og forsikringssel-

skaber), som er defineret i direktivet

•

herudover har medlemsstaterne mulighed for at udpege virksomhe-

der til kategorien ”virksomheder af interesse for offentligheden”. I

Danmark er det alene statslige aktieselskaber, som er tilføjet til

denne kategori.

Små- og mellemstore børsnoterede virksomheder skal dog først rapportere

om bæredygtighed i 2027 for regnskabsåret 2026, og dette kan ske efter en

særlig SMV-standard.

Kreditinstitutter som defineret i art. 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575

af 26. juni 2013 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, og som ikke er

omhandlet i art. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 36/2013 af 26. juni 2013 om adgang til

at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og investeringsselskaber samt forsikringsselska-

ber, som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsik-

ringsselskabers årsregnskaber.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

5/121

Store virksomheder

, som alle foreslås omfattet, er efter Regnskabsdirekti-

vet defineret som virksomheder, der overstiger to af tre kriterier i forhold

til omsætning, balancesum og antal ansatte.

I denne forbindelse er det vig-

tigt at have for øje, at Danmark har valgt et udvidet anvendelsesområde i

forhold til NFRD, hvilket betyder, at alle store virksomheder og alle børs-

noterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven i Danmark allerede

er omfattet af rapporteringsforpligtelserne. For finansielle virksomheder er

det alle børsnoterede selskaber, forsikringsselskaber, kreditinstitutter og inve-

steringsforeninger. De finansielle virksomheder (forsikringsselskaber, kredit-

institutter og investeringsforeninger) er desuden omfattet, hvis de på balance-

tidspunkt havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 ansatte

eller derover.

I forbindelse med anvendelsesområdet bemærkes det, at anvendelsesområ-

det for NFRD/CSRD er direkte relateret til anvendelsesområdet for virk-

somheders rapporteringskrav under taksonomiforordningens art. 8. Ifølge

taksonomiforordningens artikel 8 skal virksomheder omfattet af

NFRD/CSRD fremover i ledelsesberetningen skulle medtage en beskri-

velse og en opgørelse af, i hvilken grad deres aktiviteter er forbundet med

økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige ak-

tiviteter i henhold til taksonomiforordningen. Ikke-finansielle virksomhe-

der skal rapportere om 1) omsætning, 2) kapitaludgifter og 3) driftsudgifter,

mens finansielle virksomheder skal rapportere om specifikke nøgleindika-

torer relevante for deres virksomhed. Oplysningskravene i taksonomifor-

ordningens artikel 8 sikrer, at finansielle virksomheder kan få de oplysnin-

ger, som er nødvendige for, at de kan rapportere om finansiel bæredygtig-

hed i forbindelse med deres investeringsvirksomhed.

Finansielle virksomheder

På det finansielle område lægger Kommissionen op til, at alle typer kredit-

institutter (inkl. realkreditinstitutter) og forsikringsselskaber (som omfatter

livs- og skadesforsikringsselskaber samt tværgående pensionskasser) om-

fattes af direktivet uanset virksomhedsform

Kommissionen synes at lægge op til, at de i regnskabsdirektivets gældende

tærskler for store virksomheder vil være gældende i forhold til at fastsætte

anvendelsesområdet også for finansielle virksomheder. Set i sammenhæng

med resten af teksten af regnskabsdirektivet er denne grundlæggende for-

udsætning i forslaget dog ikke helt tydelig.

For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, er dette store virksomheder i regnskabsklasse C.

Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende

regnskabsår, overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser:

en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr., et gennemsnitligt antal heltids-

beskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

I dag omfattes alene finansielle virksomheder med en selskabsstruktur med begrænset ansvar som

aktieselskab, anpartsselskab, interessentselskab eller kommanditselskab. Dette udvides til at inklu-

dere fx andelskasser, foreninger eller gensidige forsikringssikringsselskaber.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

6/121

Derudover er anvendelsen af de tre størrelseskriterier i regnskabsdirektivet

angivet uden at tage højde for forretningsmodeller i finansielle virksomhe-

der. Det vil betyde, at selv mindre finansielle virksomheder ville skulle rap-

portere på samme måde som de store ikke-finansielle virksomheder. Det

sker, dels fordi balancen i finansielle virksomheder omfatter aktiver, som

virksomhederne administrerer på vegne af andre (som indlån, pensionsop-

sparinger eller opsparingsdele i forsikringer, mv.) og dermed typisk er re-

lativ stor i forhold til ikke-finansielle virksomheder. Dels er omsætningen

i finansielle virksomheder sammensat af væsentlige andre elementer end

hos de ikke-finansielle virksomheder, eksempelvis for kreditinstitutters va-

lutahandel, gebyrer, mv.

Slutteligt foreslår Kommissionen en option for medlemslandene til at

kunne undtage visse særlige enheder under tilsyn

Koncernrapportering (undtagelser for dattervirksomheder)

Forslaget undtager dattervirksomheder fra at rapportere om bæredygtighed,

hvis den pågældende virksomhed og dens eventuelle dattervirksomheder er

indeholdt i en konsolideret ledelsesberetning for en modervirksomhed, som

er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering i forslaget.

Dette gælder også dattervirksomheder, hvor modervirksomheden er etab-

leret i et tredjeland uden for EU, hvis virksomheden og dens eventuelle

dattervirksomheder er indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede le-

delsesberetning, og denne er udarbejdet på en måde, der svarer til de krav,

der stilles efter de bæredygtighedsstandarder, som vil blive udarbejdet i

henhold til forslaget. Hvis dette ikke er tilfældet, vil dattervirksomheden

fortsat skulle offentliggøre sin egen bæredygtighedsrapportering i henhold

til forslaget.

Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering

Der stilles forslag om, at der udarbejdes obligatoriske europæiske bære-

dygtighedsstandarder med henblik på at sikre ensartethed på tværs af rap-

porteringerne. Standarderne skal udmønte oplysningskravene i CSRD og

sikre, at bæredygtighedsrapporterne er forståelige, relevante, repræsenta-

tive, verificerbare, sammenlignelige og er præsenteret på en troværdig

måde. Standarderne skal således præcisere og udfylde indholdskravene og

stille formatkrav til bæredygtighedsrapporteringen.

European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) skal levere den

tekniske rådgivning, forventeligt i form af udkast til standarder til Kom-

missionen. Dette skal ske med behørig involvering af interessenter, og

For Danmark vil dette omhandle ganske få virksomheder såsom Danmarks Skibskredit, Kommu-

neKredit og EKF Danmarks Eksportkredit.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

7/121

EFRAG forventes at tage udgangspunkt i eksisterende internationale stan-

darder på området. EFRAGs anbefalinger vil være grundlaget, når Kom-

missionen skal vedtage delegerede retsakter med standarderne. Der fore-

slås, at Kommissionen forud for vedtagelsen af standarderne foretager hø-

ring af EU-medlemslandene og Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA), ligesom en række andre aktører

tildeles hø-

ringsret i forløbet. Kommissionen skal desuden tage hensyn til bl.a. arbej-

det i EU såvel som globale standardiseringsinitiativer på området.

Det fremgår af forslaget, at standarderne skal præcisere de oplysninger,

som virksomhederne skal offentliggøre om miljøforhold, herunder klima-

forandringer, vandressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversi-

tet. Det fremgår endvidere, at standarderne også skal præcisere de oplys-

ningskrav, som bæredygtighedsrapporterne skal indeholde om sociale for-

hold, herunder lige muligheder for alle (blandt andet kønssammensætning

og lige løn for lige arbejde), arbejdsforhold, respekt for menneskerettighe-

der m.m.

Endelig skal standarderne også fastsætte, hvordan virksomhederne skal op-

lyse om god selskabsledelse, herunder ledelsens opgaver i forhold til virk-

somhedens bæredygtighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhe-

dens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.

For de børsnoterede SMV’er foreslås,

at der bliver udarbejdet simplere

standarder for bæredygtighedsrapportering i delegerede retsakter. De uno-

terede SMV’ere vil kunne benytte disse standarder på frivillig basis.

Ifølge forslaget skal udarbejdelsen af standarderne ske i to trin, hvor den

første del skal specificere alle bæredygtighedsforhold og rapporteringsfor-

holdene i art. 19a, herunder understøtte den information som kræves under

disclosureforordningen (EU) (2019/2088) om de finansielle virksomheders

bæredygtighedsrapportering. Den anden del skal indeholde supplerende in-

formation, som virksomhederne bør rapportere om, samt sektorspecifikke

krav.

Det følger af forslaget, at den første del af standarderne skal være vedtaget

den 31. oktober 2022. Den anden del af standarderne skal ifølge forslaget

være vedtaget den 31. oktober 2023. De særlige standarder

for SMV’er skal

vedtages senest den 31. oktober 2023.

Kommissionen skal herudover som minimum hvert tredje år, efter at stan-

darderne har fundet anvendelse, evaluere de vedtagne delegerede retsakter

efter høring af EFRAG.

Herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed - EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

–

EIOPA, Den Europæiske Centralbank - ECB

samt Platformen for bæredygtig finansiering, der er oprettet i henhold til taksonomiforordningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

8/121

Oplysningskrav

–

indholdet i bæredygtighedsrapporten

Kommissionen lægger op til, at de omfattede virksomheder skal offentlig-

gøre væsentligt udvidede oplysninger samt præcisere visse af de oplysnin-

ger, som virksomheder er underlagt i henhold til NFRD.

Kommissionen foreslår blandt andet, at det dobbelte væsentlighedsper-

spektiv præciseres, dvs. både hvordan virksomheden påvirker samfundet,

og hvordan samfundet påvirker virksomheden. Det indebærer, at de omfat-

tede virksomheder skal offentliggøre oplysninger, som er nødvendige for

forståelsen af virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold (fx

miljømæssige og sociale forhold), samt oplysninger, som er nødvendige for

at forstå, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens udvik-

ling, resultat og situation (fx hvordan klimaændringer påvirker virksomhe-

den).

Det fremgår også af forslaget, at de omfattede virksomheder skal give en

række yderligere oplysninger om bl.a. deres forretningsmodel og strategi,

herunder robustheden i forhold til bæredygtighedsrisici og planer i forhold

til at sikre overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Derudover lægges der i forslaget op til, at virksomhederne bl.a. skal be-

skrive deres mål, som relaterer sig til bæredygtighedsforhold samt oplys-

ninger om ”immaterielle forhold”, som fx vil være oplysninger om menne-

skelig og social kapital.

Kommissionen foreslår ligeledes, at virksomhederne skal beskrive deres

politikker i relation til bæredygtighedsforhold samt beskrive due diligence

processer, som har været gennemført med hensyn til bæredygtighedsfor-

holdene. Angående oplysninger om due diligence processer, bliver kravene

skærpet i forhold til hvilke specifikke oplysninger, der skal indgå. Forslaget

lægger op til, at virksomhederne skal give en beskrivelse af de væsentligste

faktiske eller potentielle negative indvirkninger forbundet med virksomhe-

dens værdikæde, herunder dens egne aktiviteter, dens produkter og tjene-

steydelser, dens forretningsforbindelser samt forsyningskæde, og en be-

skrivelse af, hvordan virksomheden håndterer risici, som relaterer sig til

bæredygtighedsforhold.

Kommissionen foreslår desuden en mindre omformulering af kravet om

mangfoldighedspolitik, så det tydeliggøres, at der særligt er fokus på mang-

foldighed med hensyn til køn.

Offentliggørelse og tilgængelighed af bæredygtighedsoplysninger

Bæredygtighedsoplysningerne vil skulle fremgå af ledelsesberetningen,

modsat i dag, hvor der er fleksibilitet for virksomhederne til at vælge pla-

ceringen, herunder eksempelvis i en selvstændig rapport, som offentliggø-

res på hjemmesiden, så længe der er henvist til denne i ledelsesberetningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

9/121

Forslaget indfører et krav om, at de omfattede virksomheder skal offentlig-

gøre deres regnskaber og ledelsesberetninger, inklusiv de konsoliderede

rapporter, i et digitalt maskinlæsbart format (XHTML

-format). Det vil

medføre, at der bliver krav om digital regnskabsindberetning - både for fi-

nansielle oplysninger, bæredygtighedsoplysninger og den resterende del af

ledelsesberetningen for alle de omfattede virksomheder. For bæredygtig-

hedsrapporteringen skal der foretages en opmærkning af de rapporterede

oplysninger, inklusive opmærkning af de oplysninger, som virksomhe-

derne skal oplyse om i henhold til art. 8 i taksonomiforordningen.

Forslaget adresserer den store efterspørgsel blandt brugere af bæredygtig-

hedsoplysninger og et ønske om et digitalt format. Til det formål foreslås

at udvide anvendelsen af et indberetningsformat, der er vedtaget for visse

børsnoterede virksomheder

–

European Single Electronic Format (ESEF

ESEF-reglerne vil første gang være gældende for årsrapporterne for 2021,

der offentliggøres i 2022. Formatet baserer sig på den internationalt aner-

kendte standard eXtensible Business Reporting Language (XBRL), som er

et format, der benyttes over hele verden til at udveksle finansielle oplys-

ninger i struktureret form. Det vil sige, at oplysningerne er indbyrdes sam-

menlignelige og maskinlæsbare til brug for fx analyser og kontrol.

Formatet benyttes ligeledes allerede i Danmark, hvor alle virksomheder,

som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, indberetter digitalt i

XBRL. Det er dog et fåtal af de omfattede finansielle virksomheder, der i

dag indberetter i digitalt læsbart format.

Kommissionen foreslår endvidere, at bæredygtighedsrapporteringen, der er

medtaget i virksomhedernes ledelsesberetning, straks efter offentliggørel-

sen bliver gjort tilgængelig via den relevante officielle udpegede meka-

nisme (OAM), der er en database, hvor børsnoterede virksomhederne i for-

vejen indsender en række oplysninger, herunder selskabsmeddelelser om

intern viden og årsrapporter.

Ovenstående er nødvendigt for at medtage bæredygtighedsoplysninger i et

kommende forslag om en fælles europæisk database, det såkaldte ”Euro-

pean Single Access Point” (ESAP). ESAP

er et initiativ om etablering af

en fælles europæisk indgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle

virksomhedsoplysninger, som Kommissionen sidst i 2021 forventes at

fremlægge et forslag til regulering om.

Extensible HyperText Markup Language

Ifølge den delegerede forordning (EU) 2019/815 om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præci-

sering af et fælles elektronisk rapporteringsformat, skal de børsnoterede virksomheder fremadrettet

udarbejde og offentliggøre årsrapporter i det nye format European Single Electronic Format (ESEF).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

10/121

Virkningstidspunkt

Kravene om bæredygtighedsrapportering skal have virkning for det regn-

skabsår, der begynder efter, at forslaget er implementeret i medlemslande-

nes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler træde i

kraft i national ret senest 1. december 2022, og medlemsstaterne skal fast-

sætte, at bestemmelserne skal gælde for regnskabsår, der begynder fra den

1. januar 2023 eller senere. Det betyder, at virksomhederne første gang vil

skulle udarbejde bæredygtighedsrapportering efter forslagets krav for regn-

skabsåret 2023. De første årsrapporter med bæredygtighedsrapportering ef-

ter CSRD vil således blive offentliggjort i 2024. Kommissionen har dog

foreslået, at der bliver en senere indfasning for

de børsnoterede SMV’er,

som først skal rapportere fra 2027 for regnskabsåret 2026 - altså tre år se-

nere end de øvrige virksomheder.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner foreslås

ændret. Det fremgår som hidtil, at medlemsstaterne generelt skal sikre, at

der fastsættes sanktioner for overtrædelse af direktivets regler, og træffe

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have en afskrækkende

virkning.

Som noget nyt foreslås det at skulle fremgå specifikt af direktivet, hvilke

administrative foranstaltninger og sanktioner medlemsstaterne som mini-

mum skal kunne anvende ved overtrædelser af reglerne om bæredygtig-

hedsrapportering. Disse sanktioner og foranstaltninger skal mindst omfatte

mulighed for offentliggørelse af overtrædelsen, mulighed for påbud om at

ophøre med en overtrædelse samt mulighed for at pålægge administrative

bøder.

Transparensdirektivet

Bæredygtighedsoplysninger

Der foreslås ændringer til transparensdirektivet, som sikrer, at alle børsno-

terede virksomheder (undtagen mikrovirksomheder) falder ind under kra-

vene til bæredygtighedsrapporteringen, herunder standarderne herfor og

kravet om en revisorerklæring, se nærmere under pkt. 3. Denne information

skal påses af den nationale kompetente myndighed.

Det foreslås også at udvide reglerne for ækvivalensvurderinger for tredje-

lande til at inkludere bæredygtighedsforhold omfattet af forslaget, idet

Kommissionen vil skulle udstede ækvivalensvurderinger af tredjelandes re-

gimer for bæredygtighedsrapportering samt vedtage regler til brug for vur-

dering af et tredjelands regler, når en udsteder har aktivitet i mere end ét

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

11/121

land. Denne vurdering skal også foretages, når det skal vurderes, om der

kan henvises til modervirksomheder uden for EU efter regnskabsdirektivet.

ESMA retningslinjer

Kommissionen foreslår, at ESMA skal udstede retningslinjer rettet mod de

nationale kompetente tilsynsmyndigheder (i Danmark er det Finanstilsy-

net) for at udfylde krav til tilsynet med bæredygtighedsrapporteringen un-

der behørig høring af Det Europæiske Miljøagentur og Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Ændringer til direktivet og forordningen om lovpligtig revision

Der foreslås følgende ændringer i Revisordirektivet (2006/43/EC) og Re-

visorforordningen (537/2014).

Revisors ansvar

Bæredygtighedsrapporteringen skal fremadrettet indeholde en erklæring

med begrænset grad af sikkerhed, dvs. hvor der efter de gældende regler

alene kræves et såkaldt konsistenstjek. Ved en erklæringsopgave med be-

grænset sikkerhed reducerer revisor opgaverisikoen til et acceptabelt ni-

veau, men hvor risikoen ved erklæringen er højere end ved en erklærings-

opgave med høj grad af sikkerhed, fx revision. Et konsistenstjek dækker

over, at revisor skal gennemlæse ledelsesberetning og baseret på den ud-

førte revision afgive en udtalelse herom. Udgangspunktet er, at denne er-

klæring skal udarbejdes af en godkendt revisor. I forslaget indgår en med-

lemsstatsoption, som gør det muligt at tillade, at andre end godkendte revi-

sorer kan udarbejde og underskrive erklæringen.

Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage standarder for bære-

dygtighedsrevision ved delegerede retsakter om de handlinger, revisor skal

udføre som grundlag for konklusionerne i revisors erklæring om virksom-

hedens bæredygtighedsrapportering.

Derudover stilles der krav om uddannelse og efteruddannelse af revisorer

inden for bæredygtighedsrapportering. Forslaget lægger op til, at revisor

skal være uddannet inden for rapportering om bæredygtighed, før revisor

kan afgive erklæringer med begrænset grad af sikkerhed. Disse krav berø-

rer ikke særskilte krav til revisorer i finansielle virksomheder.

Der foreslås endvidere en udvidelse af opgaverne for revisionsudvalget i

virksomheder af offentlig interesse, så overvågningsopgaverne udvides til

også af omfatte virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Desuden fo-

reslås tilsynet med revisorer udvidet til også at omfatte revisors erklæringer

om bæredygtighed, herunder bl.a. lovpligtig kvalitetskontrol, iværksættelse

af undersøgelser og pålæggelse af sanktioner.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

12/121

Evaluering

I forslaget lægges der op til, at Kommissionen senest tre år efter vedtagel-

sen skal udarbejde en evaluering, hvori det skal overvejes, om kravet om

en revisorerklæring med begrænset grad af sikkerhed skal ændres til en er-

klæring med høj grad af sikkerhed som ved revision, så revisor tilfører

samme troværdighed til bæredygtighedsrapporteringen som til rapporterin-

gen af de finansielle oplysninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i 2018 vedtaget en egeninitiativ-rapport om bæredyg-

tig finansiering, hvor de udtrykte støtte til at videreudvikle kravene i direktivet

for ikke-finansiel rapportering. Derudover er ikke-finansiel rapportering

nævnt i retsudvalgets (JURI) rapport om bæredygtig selskabsledelse (Durand

rapporten), som blev vedtaget i december 2020. Heri hilser Parlamentet Kom-

missionens plan om at revidere NFRD velkommen og opfordrer Kommissi-

onen til at udvide anvendelsesområdet, udarbejde EU-standarder for rappor-

tering og kræve revisorvalidering af de rapporterede oplysninger om bære-

dygtighed. Med hensyn til anvendelsesområdet anbefalede Europa-Parlamen-

tet at gå videre end det, Kommissionen nu har foreslået, idet de ønskede at

omfatte alle store virksomheder

samt SMV’er i højrisikosektorer.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for retslige anlig-

gender (JURI), og franske Pascal Durand fra RENEW-gruppen er udpeget

som ordfører i samarbejde med udvalget for Økonomi og Valuta (ECON) i

henhold til aftale om kompetencefordeling af forslaget

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at regler for virksomhedernes bæredygtighedsrappor-

teringer og gennemsigtighed af virksomhedernes rapportering ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes individuelt af EU-landene, hvis de handler uaf-

hængigt af hinanden. Fælles regler om bæredygtighedsrapportering er med til

at sikre konsistens og sammenlignelighed for virksomheder, der er etableret i

de forskellige medlemsstater samt sikre lige vilkår for virksomhederne på det

indre marked og bidrage til etableringen af en europæisk kapitalmarkeds-

union.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

D(2021)20354

–

CCC-CSRD ECOUN_JURI - Agreement

–

12 10 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

13/121

Ikke-finansielle virksomheder

Store virksomheder, omfattet af regnskabsklasse C, og alle virksomheder i

regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber

uanset disses størrelse) er omfattet af årsregnskabslovens krav om redegørelse

for samfundsansvar, som implementerer Direktivet for ikke-finansiel rappor-

tering (2014/95/EU).

For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal størrelses-

grænserne opgøres på koncernniveau, og redegørelsen skal tillige gives for

koncernen. Dattervirksomheder kan undlade at udarbejde en redegørelse for

samfundsansvar, hvis modervirksomheden udarbejder en redegørelse for

samfundsansvar for hele koncernen.

De omfattede virksomheder skal efter følg-eller-forklar princippet redegøre

for deres politikker for samfundsansvar for følgende forhold: Miljøforhold,

herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved

virksomhedens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold vedrø-

rende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og be-

stikkelse.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om de væsentligste risici for-

bundet med forholdene samt oplysninger om ikke-finansielle nøgleresultatin-

dikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. For hvert om-

råde, hvor virksomheden har en politik, skal der bl.a. gives oplysninger om

indholdet af politikken for samfundsansvar. Derudover skal der oplyses om

processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender

sådanne processer.

Redegørelsen skal som udgangspunkt gives i ledelsesberetningen, men virk-

somheden kan vælge i stedet at offentliggøre redegørelsen på virksomhedens

hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten. Virksomheder,

som udarbejder en redegørelse for samfundsansvar efter visse internationale

standarder og retningslinjer, kan henvise til denne redegørelse.

Virksomhedens revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberet-

ningen, herunder redegørelsen for samfundsansvar, er i overensstemmelse

med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab og udarbejdet i overens-

stemmelse med lovgivningens krav. Endvidere hvorvidt revisor har fundet

væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetningen og i givet fald oplyse

herom.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

14/121

Finansielle virksomheder

På det finansielle område er de gældende regler om rapportering af ikke-

finansiel information implementeret i dansk ret i § 135, stk. 4, i bekendtgø-

relse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

m.fl. nr. 281 af 26. marts 2014 med senere ændringer (KBKG) samt i §

134, stk. 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-

ber og tværgående pensionskasser af 7. juli 2015 med senere ændringer

(FBKG).

De gældende regler om, at revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt

oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregn-

skabet og et eventuelt koncernregnskab m.v. er reguleret for de finansielle

virksomheder i § 193, i lov om finansiel virksomhed, nr. 1447 af 11. sep-

tember 2020 med senere ændringer og bekendtgørelse om revisionens gen-

nemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

Særlige krav til revisorer for finansielle virksomheder findes i bekendtgø-

relse nr. 284 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certificering af statsauto-

riserede revisorer (certificeringsordning).

Transparensdirektivet er implementeret i dansk ret i bekendtgørelse af lov

om kapitalmarkeder, lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020.

Der er ikke nogen bestemmelser om, at de finansielle virksomheder skal

foretage digital indberetning af finansielle og ikke-finansielle oplysninger.

Dansk ret indeholder i dag ikke nogen bestemmelser om revisors uddan-

nelse inden for rapportering om bæredygtighed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning, herunder ændringer af årsregnskabsloven, revisorloven, og for så

vidt angår de finansielle virksomheder af de under pkt. 6 anførte love og

bekendtgørelser. Dog forventes certificeringsordningen ikke at blive be-

rørt. Forslaget vil muligvis medføre behov for ændringer i miljøbeskyttel-

sesloven for så vidt angår miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om udarbejdelse af grønne regnskaber mv.

Forslagets ændringer i Revisorforordningen vil være direkte gældende i

Danmark.

Økonomiske konsekvenser

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

15/121

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

den digitale regnskabsindberetningsløsning hos Erhvervsstyrelsen skal ud-

vides og forventeligt også omfatte en række finansielle virksomheder, som

ikke er omfattet af kravene om digital regnskabsindberetning i dag. Forsla-

get forventes også at medføre, at der skal foretages udvidelser og ændringer

af flere store IT-systemer, da langt flere oplysninger fremadrettet skal ind-

berettes i et digitalt læsbart format. Rapporteringskravene og -standarderne

implementeres i reguleringen af virksomhedernes årsrapporter og tilhø-

rende regler om tilsyn, revision mm. Denne opgave skønnes at medføre

udgifter til implementering, kontrol, vejledning, fortolkning og besvarelse

af henvendelser for alle de omfattede virksomheder. Det skønnes foreløbigt

og med væsentlig usikkerhed, at CSRD samlet medfører udgifter i omeg-

nen af 243 mio. kr. i perioden frem til 2030. Skønnet er foretaget på bag-

grund af nuværende direktivudkast.

Det bemærkes, at Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens kontrol af de børs-

noterede virksomheders regnskaber er gebyr/afgiftsfinansieret. For at

dække de forøgede udgifter til kontrol, vil der potentielt være behov for

fremadrettet forhøjelse af gebyrerne/afgifterne, udover hvad der kan inde-

holdes i den nuværende gebyrramme. Dette vil afhænge af omfanget af til-

synsarbejdet samt ændringer til eksisterende eller nye IT-systemer, som der

først er klarhed om ifm. udarbejdelse af kravene i de delegerede retsakter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at medføre væ-

sentlige administrative byrder for de omfattede virksomheder. Da forslaget

medfører, at de omfattede virksomheder skal udarbejde deres bæredygtig-

hedsrapportering efter kommende standarder, er det endelige omfang af

rapporteringsforpligtelsen ikke mulig at opgøre på nuværende tidspunkt.

Forslaget om en erklæring med begrænset grad af sikkerhed og rapporte-

ring efter kommende standarder er af Kommissionen estimeret til at ville

medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne. I år-

lige omkostninger er det estimeret, at dette vil svare til knap DKK 550.000

pr. virksomhed

. Det bemærkes, at dette tal er uden omkostningerne for-

bundet med rapportering efter Taksonomiforordningens art. 8.

Kommissionen estimerer, at omkostningerne til digital opmærkning af bæ-

redygtighedsrapporterne vil beløbe sig til ca. DKK 12.600 årligt, mens der

Kommissionen vurderer, at på EU-niveau vil 49.000 virksomheder vil blive omfattet, og de årlige

omkostninger er estimeret til ca. 3.600 mio. EUR for populationen. Anvendt kurs ved omregning til

DKK er 7,4.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

16/121

vil være engangsomkostninger det første år på ca. DKK 73.000

pr. virk-

somhed.

Det bemærkes, at alle de omfattede virksomheder også vil blive omfattet af

krav om at indberette den resterende del af årsrapporten digitalt. Hvorvidt

dette er lig de nuværende nationale krav er på nuværende tidspunkt uklart.

Omkostningen til denne del er ikke medtaget i ovenstående estimat.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser for ikke-finansielle virksomheder

På baggrund af forslaget vil ca. 2.150 store danske ikke-finansielle virk-

somheder blive omfattet. Heraf er ca. 850 virksomheder datterselskaber,

som vil kunne bruge undtagelsesbestemmelsen og henvise til den samlende

bæredygtighedsrapportering for koncernen som helhed. Da Danmark hidtil

har valgt et udvidet anvendelsesområde i forhold til NFRD, vil anvendel-

sesområdet for så vidt angår virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

ikke blive udvidet med CSRD. Det bemærkes dog, at børsnoterede virk-

somheder, som er mikrovirksomheder

, undtages efter CSRD-forslaget, li-

gesom små- og mellemstore børsnoterede virksomheder først fra 2027

(regnskabsåret 2026) vil være omfattet og har mulighed for at rapportere

efter en forenklet standard

for SMV’er. I dag er alle børsnoterede virksom-

heder uanset størrelse omfattet af kravene om redegørelse for samfundsan-

svar i årsregnskabslovens § 99 a i Danmark.

Afslutningsvist bemærkes det, at en afledt effekt som følge af et kommende

forslag fra Kommissionen om lovpligtig nødvendig omhu

forventeligt

også kan medføre øgede administrative omkostninger forbundet med for-

slaget. Dette skyldes, at et forslag om lovpligtig nødvendig omhu forventes

at pålægge virksomhederne at rapportere om deres processer på området

som følge afrapporteringsforpligtelsen efter CSRD.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser for finansielle virksomheder

Det vurderes, at der vil være erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fi-

nansielle virksomheder. Der er i Danmark 69 kreditinstitutter (inkl. real-

kreditinstitutter) og 85 forsikringsinstitutter, hvoraf 34 kreditinstitutter og

ni forsikringsselskaber (43 i alt) omfattet af de nuværende danske finan-

sielle regler for samfundsrapportering, hvoraf de 21 følger som led i

NFRD-forpligtelser. Det estimeres, at der er ganske få mikro forsikrings-

selskaber, og ingen i de andre finansielle virksomheder, hvorfor undtagel-

sen af disse ikke medfører lempelser for selskaberne. Det er dog behæftet

med usikkerhed, idet beregningsgrundlaget for en af de foreslåede tærskler

Kommissionen vurderer at digital opmærkning vil beløbe sig til EUR 1.700 årligt og EUR 9.800

i engangsomkostninger pr. virksomhed. Anvendt kurs er 7,4.

Virksomheder der på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende tre kriterier: balancesum

på 2,7 mio. kr., nettoomsætning på 5,4 mio. kr. og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af

regnskabsåret på 10.

Sustainable Corporate Governance og due diligence

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

17/121

(nettoomsætning) ikke er defineret for finansielle virksomheder og derfor

giver udfordringer i anvendelsen for identifikation af relevante finansielle

virksomheder.

Henset til de hidtidige danske regler for rapportering af børsnoterede virk-

somheder forventes den største byrde at være administrativ for at rappor-

tere på yderligere og nye typer af oplysninger og at gøre det digitalt, dvs. i

et maskinlæsbart format.

Idet forslaget benytter samme vurderingskriterier for identifikation af

”store virksomheder” som for ikke-finansielle

virksomheder, vil der ikke

være tale om en væsentlig udvidelse af antallet af finansielle virksomheder.

De eksisterende indberetninger skal udvides.

De omfattede virksomheder vil have en byrde i form af at overgå til digital

indberetning. Der vil være både engangsudgifter såvel som løbende udgif-

ter til omstillingen til digital indberetning. Dette skifte er størst for det fi-

nansielle område, hvor få benytter digital indberetning i læsbart format i

dag. Et generelt krav om digital indberetning via XHTML samt opmærk-

ning i XBRL vil medføre, at langt flere finansielle virksomheder skal im-

plementere denne indberetningsform, hvilket vil medføre ekstra omkost-

ninger for disse virksomheder.

Den udvidede brug af den officielt udpegede mekanisme (OAM) til offent-

lig tilgang til bæredygtighedsinformationerne fra virksomheder medfører

en ændret rolle for databasen fra en opbevaringsfunktion til mere løbende

håndtering. Herudover også evt. validering af den indberettede information

samt tidsmæssige krav til tilgang til informationer, der påvirker kravene til

det tekniske set-up og løbende vedligeholdelse og monitorering. Der kan

forventes at være både omstillingsudgifter hhv. løbende udgifter forbundet

hermed.

Hertil kommer justering af IT-systemer og indrapporteringskrav som følge

af løbende opdatering af standarder for bæredygtighedsrapporteringen.

Da Finanstilsynet er afgiftsfinansieret, må der forventes yderligere afgifter

for de rapporterende finansielle virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget er en del af Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæ-

redygtig vækst, som bl.a. har til formål at flytte mere kapital til området

med bæredygtige investeringer for derved at understøtte en bæredygtig ud-

vikling. Det sker bl.a. ved at få flere forbrugere og investorer i bred forstand

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

18/121

til at bidrage til finansieringen af virksomhedernes omstilling til bæredyg-

tighed. Investorer skal dog have et fyldestgørende informationsgrundlag til

at træffe investeringsbeslutninger på baggrund af, som dette forslag vil bi-

drage til at fremskaffe. Forslaget skønnes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, idet forslaget bidrager til bæredygtig udvikling ved at

øge gennemsigtigheden om virksomhedernes bæredygtighed.

Herudover forventes offentliggørelsespligterne at være til gavn for konkur-

rencen og dermed forbrugerne, eftersom bæredygtighedsoplysningerne

fremover kan blive et endnu større konkurrenceparameter blandt virksom-

hederne.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark negativt, idet der kan være en positiv effekt af den yderligere ind-

sigt i, hvad der investeres i pga. yderligere gennemsigtighed og målbarhed.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for

bemærkninger den 10. maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra 92-grup-

pen, Amnesty International Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans Danmark og Forsikring & Pension, Finansforbundet, Forbrugerrådet

Tænk og FSR

–

danske revisorer.

Amnesty International Danmark og Forbrugerrådet Tænk støtter 92-gruppens

høringssvar.

Derudover er der indkommet et fælles høringssvar fra Dansk Industri, Dansk

Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer,

Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer.

Generelle bemærkninger

Alle organisationer støtter overordnet set forslaget.

92-gruppen finder det positivt, at de primære områder og forhold som virk-

somheder skal rapportere om er blevet udspecificeret, samt at det dobbelte

væsentlighedsprincip er blevet klarlagt og ordentligt inddraget i forslaget.

Amnesty International Danmark finder det positivt, at forslaget har fokus på

anerkendte internationale standarder og principper for ansvarlig virksom-

hedsadfærd.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

19/121

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter over-

ordnet set forslaget, herunder at standardisere både indholdsmæssigt og i for-

hold til graden af ensartethed under hensyn til fleksibilitet, hvor det er rele-

vant.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer understreger,

at de i forslaget savner grundlag for at vurdere de administrative og økono-

miske konsekvenser enkeltvist, i forhold til udvidelse af anvendelsesområde,

krav om standarder og en erklæring fra en tredjepart. De opfordrer regerin-

gen til at tilvejebringe dette grundlag fra Kommissionen eller alternativt

tilvejebringe et nationalt grundlag for dette.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) havde gerne set, at forslaget i hø-

jere grad sikrede inddragelse af fagforeningsrepræsentanter, tværnationale og

nationale samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i

hele virksomhedens værdikæde.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer er uenige i, at

CSRD-forslaget hænger tæt sammen med Kommissionens påtænkte kom-

mende forslag om ”Sustainable Corporate Governance”(SCG), og understre-

ger at forslaget sagtens kan stå alene og uden sammenkobling med SCG-for-

slaget. Dertil understreges det, at der som følge af CSRD er et endnu mindre

behov for SCG-forslaget.

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde

92-gruppen finder det positivt, at forslaget lægger op til at inkludere alle store

virksomheder, samt at forslaget har fokus på kravet om, at der skal udvikles

lovpligtige europæiske rapporteringsstandarder på bæredygtighedsområdet.

92-gruppen finder det problematisk, at mange virksomheder er udeladt af for-

slaget. De anbefaler, at Danmark arbejder for, at alle SMV’er omfattes af de

gældende rapporteringskrav, samt at inklusionen af SMV’erne fremskyndes

så meget som muligt, så der ikke opstår parallelle systemer og SMV’er

ikke

stilles konkurrencemæssigt dårligere.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter udvi-

delsen af anvendelsesområdet ift. børsnoterede virksomheder (undtaget

mikro) og store virksomheder i regnskabsklasse C. De ønsker fleksibilitet i

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

20/121

forhold til, at rene finansielle holdingselskaber, der ikke er børsnoterede eller

har fremmedfinansiering, under visse betingelser kan undlade konsolidering.

FH mener, at

SMV’er i udgangspunktet også bør være omfattet, og henviser

til, at proportionale standarder kan bruges til at lempe kravene for SMV’er.

Finans Danmark og Forsikring & Pension er positivt indstillet over for ud-

videlsen af anvendelsesområdet til alle børsnoterede virksomheder (undta-

get mikro) og alle store virksomheder. De påpeger dog, at de eksisterende

vurderingsparametre for at identificere de ”store virksomheder” i regn-

skabsdirektivet vil skulle tilpasses, så de giver mening for dem og er rele-

vant for kreditinstitutter og forsikringsvirksomheder i lyset af deres forret-

ningsmodeller. Det gælder særligt parametrene balance og omsætning, idet

kun ”det gennemsnitlige antal ansatte på over 250” synes at være direkte

anvendeligt. Uden en sådan justering vil man ikke have ensartede forhold

imellem de finansielle og ikke-finansielle virksomheder.

Standarder

92-gruppen finder det positivt, at forslaget har fokus på anerkendte standarder

og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, men de mener at der mangler

en ordentlig klarlæggelse af relationen mellem de forskellige standarder og

principper.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer anerkender

behovet for at understøtte

EU’s Green Deal, men understreger samtidig be-

hovet for balance og fleksibilitet, så den enkelte virksomhed med udgangs-

punkt i egen forretningsmodel og egne væsentlighedsbetragtninger selv kan

vurdere, hvilke emner det måtte give værdi at medtage i rapporteringen, som

supplement til de generelle og sektorspecifikke krav.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer vurderer, at

konsistens mellem reguleringer og proportionalitet i forhold til administrative

byrder er centralt, og at dobbeltrapportering skal undgås, og at virksomheder

med ukomplicerede forretningsmodeller ikke skal imødese de samme byrder

som store virksomheder med komplekse forretningsmodeller.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer tilslutter sig,

at EU går forrest og sikrer, at udarbejdelse af standarderne på bæredygtig-

hedsområdet sker hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvaliteten af

standarderne. De finder det desuden vigtigt, at standarderne i videst muligt

omfang er internationale, og de gør desuden opmærksomme på, at anvendelse

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

21/121

af eksisterende, kendte standarder vil reducere virksomhedernes omkostnin-

ger til implementering af EU-standarderne. De opfordrer endvidere regerin-

gen til at sikre, at EU-Kommissionen arbejder for, at EU-bæredygtighedsrap-

porteringsstandarderne kan blive fundamentet for og er i overensstemmelse

med udviklingen af de globale bæredygtighedsrapporteringsstandarder i regi

af fx IFRS Foundation.

Finans Danmark og Forsikring & Pension kan tilslutte sig, at der anlægges

proportionalitetsbetragtninger over for små og mellemstore ikke-finan-

sielle virksomheder, så de ikke skal følge de fulde krav, men kan nøjes med

at følge proportionale standarder udarbejdet under hensyntagen til SMV-

virksomhedernes ressourcer og kompleksitet. Det er dog afgørende, at der

sikres konsistens til kravene til den finansielle sektor.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at standarder undergår en mere smidig og

mindre tidskrævende beslutningsgang end forslaget lægger op til, når de

først er udarbejdet og godkendt af EFRAG’s besluttende organer.

Tidsplan

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer finder at tids-

planen for CSRD er for stram og ikke realistisk, hertil understreges at der er

for kort tid, både for de omfattede virksomheder, deres rådgivere og myndig-

hedernes implementering af nye rapporteringskrav, som både vedrører bog-

føringsopgaver, kontroller og processer m.v.

Placering af bæredygtighedsoplysninger

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer tilkendegiver

et ønske om, at CSRD skal indeholde fleksibilitet i forhold til placering, hvor-

efter de ønsker, at redegørelsen kan placeres i en supplerende beretning i års-

rapporten, eller hvor dele af rapporten kan integreres med andre elementer i

årsrapporten.

Finans Danmark og Forsikring & Pension er enige i, at samtidig offentlig-

gørelse af bæredygtighedsrapport, årsregnskab og ledelsesberetning er vig-

tig, men virksomhederne bør have fleksibilitet med hensyn til, hvor bære-

dygtighedsrapporteringen kan offentliggøres.

FH finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at al information i af-

rapporteringen offentliggøres som del af virksomhedernes årlige ledelsesrap-

port.

Revisorerklæring

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

22/121

92-gruppen mener, at det er nødvendigt med endnu mere fokus på revisorers

uafhængighed, fx akkrediteringskrav ifm. uafhængighed og indsigt i speci-

fikke sektorer, revisorers lovmæssige forpligtelser i forbindelse med rappor-

teringer og mulighed for at klage over revisorer.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer henviser i for-

hold til kravene om en erklæring med en begrænset grad af sikkerhed til, at

20 pct. af de større danske virksomheder frivilligt i dag vælger en assurance-

erklæring efter den internationalt anerkendte revisionsstandard ISAE 3000,

og de henviser til, at internationale anerkendte standarder også fremadrettet

bør danne grundlag for afgivelse af assuranceerklæringer.

Finans Danmark og Forsikring & Pension er positivt indstillet over for kra-

vet om, at oplysningerne i henhold til CSRD og EFRAG-standarderne skal

gøres til genstand for assurance, da det er afgørende for, at der kan fæstnes

lid til oplysningerne.

FSR

–

danske revisorer

mener, at det er afgørende, at der etableres et ”level

playing field” mellem godkendte revisorer og evt. andre akkrediterede bære-

dygtighedsrevisorer. Det er derfor vigtigt, at disse mødes med samme høje

uddannelsesmæssige krav som godkendte revisorer samt generelle krav til

kompetencer, ansvar, etik, uafhængighed, kvalitetsstyringssystemer, offent-

ligt tilsyn mm.

Digitalisering

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter at bæ-

redygtighedsrapporteringen digitaliseres yderligere.

Finans Danmark og Forsikring & Pension finder det afgørende, at oplysnin-

gerne bliver digitaliserede, maskinlæsbare og nemt tilgængelige på en cen-

tral platform, så de kan anvendes i stor skala.

Oplysningskrav

FH efterlyser fokus på social bæredygtighed, herunder inddragelsen af fag-

foreninger og arbejdstagerrepræsentanter. FH havde gerne set, at forslaget i

højere grad sikrede inddragelse af fagforeningsrepræsentanter, tværnationale

og nationale samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

i hele virksomhedens værdikæde.

mener at forslaget bør indeholde en klarere reference til OECD’s retnings-

linjer for multinationale selskaber og FN’s ”Guiding Principles”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

23/121

Forhandlingssituationen

De fleste lande har udtrykt støtte til formålet med forslaget, og en række

ligesindende lande har været fortalere for en ambitiøs tilgang. Der er gene-

rel opbakning til standardisering for at sikre sammenlignelighed og til re-

visorerklæring for at sikre troværdighed. Der er derudover en forståelse for

at digitaliseringer er nødvendigt, selvom der er forskel på landendes ud-

gangspunkter på dette område og dermed tempoet og omfanget af denne

digitalisering. Nogle lande har haft bekymringer om digitaliseringen.

Flere lande har allerede nu udtrykt bekymring for de korte implemente-

ringsfrister og nogle lande understreger behovet for proportionalitet i for-

holdet mellem byrderne på virksomhederne og den positive effekt af for-

slaget, særligt for så vidt angår SMV’er, samt nødvendigheden af sammen-

hæng til anden lovgivning og OECDs retningslinjer.

Flere lande har udtrykt bekymring i forhold til behovet for at indføre nye

sanktionsmuligheder, særligt i forhold til at sanktionsmulighederne alene

bliver skærpet for bæredygtighedsoplysningerne og ikke de resterende op-

lysninger i årsrapporten, herunder de finansielle oplysninger. Flere med-

lemslande har tilkendegivet bekymring i forhold til administrative sanktio-

ner.

Derudover pågår der en drøftelse af hvor detaljerede kravene i selve lov-

teksten skal være, og dermed hvor meget diskretion der kan overlades til

standardudviklerne i EFRAG, samt hvordan medlemslandene bedst invol-

veres i hele processen, hvor en række lande har ytret en bekymring. Et en-

kelt land efterspørger klarere forpligtelser for virksomhederne i level 1 og

to lande bedre sammenhæng ml. artikel 19a og 19b.

Det forventes, at formandskabet vil fremsætte en fremskridtrapport på

denne sag til vedtagelse på Konkurrenceevnerådsmødet den 25. november.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der er

et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig øko-

nomi. Regeringen lægger stor vægt på, at bæredygtighedsrapporteringen

skal indrettes således, at den bliver en konkurrencefordel for de bæredyg-

tige virksomheder.

Regeringen lægger vægt på at fastholde den foreslåede udvidelse af anven-

delsesområdet til alle store virksomheder samt børsnoterede virksomheder

(undtagen mikrovirksomheder). Regeringen støtter krav om bæredygtigheds-

rapportering efter kommende detaljerede europæiske regnskabsstandarder,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

24/121

samt at oplysningerne bliver tilgængelige digitalt, rapporteres i ledelsesberet-

ningen i årsrapporten, og at der valideres med en revisorerklæring.

Regeringen støtter tiltag, der kan fremme erhvervslivets omstilling til en grøn

og bæredygtig økonomi og hjælpe med at opnå ambitionerne i den europæi-

ske grønne pagt. I den sammenhæng støtter regeringen formålet om, at der

skabes mest mulig gennemsigtighed om virksomheders arbejde med bære-

dygtighed og lægger stor vægt på, at der vedtages et ambitiøst forslag, der

fremmer den grønne omstilling, herunder igennem et lovkrav om Co2-rap-

portering.

Regeringen mener, at anvendelsesområdet skal være klart angivet og lægger

vægt på, at det foreslåede anvendelsesområdet fastholdes, og at tærsklerne

bør tilpasses, når der er tale om store finansielle virksomheder, som skal om-

fattes af kravene, så de er meningsfyldte ift. vurderingerne af deres forret-

ningsmodeller, og mindre finansielle virksomheder ikke utilsigtet omfattes af

reglerne for store virksomheder. Samtidig er det vigtigt, at nye standarder ud-

arbejdes med inspiration fra de internationale standarder samt regler på om-

rådet for finansiel bæredygtighed, så der opnås ensartede rapporteringsgrund-

lag for de omfattede virksomheder. Derfor arbejder regeringen for, at stan-

dardiseringsarbejdet er effektivt og inddrager alle relevante interessenter med

henblik på at sikre forankring og opbakning, herunder at den nødvendige in-

volvering af medlemsstaterne sikres. Regeringen arbejder for, at standar-

derne udarbejdes med udgangspunkt i den europæiske regulering

–

herun-

der taksonomiforordningens overordnede miljømål - inden for bæredygtig

finansiering, internationale standarder og inden for en realistisk tidsramme.

Regeringen finder det positivt, at bæredygtighedsrapporteringer fremadrettet

bliver lettere tilgængelige, da de efter forslaget skal indberettes i et digitalt

maskinlæsbart format. Regeringen støtter digitalisering både nationalt og eu-

ropæisk, men det er vigtigt, at det bliver så let som muligt for virksomhederne

at efterleve reglerne. Regeringen lægger derfor vægt på, at kravene står mål

med gevinsterne, og at virksomhederne og myndighederne ikke pålægges

unødigt store byrder. Det er vigtigt for regeringen, at forslaget ikke kommer

til at medføre, at den danske digitale indberetning kan risikere at blive sat

tilbage. Det er i den forbindelse blandt andet vigtigt, at der bliver størst mulig

sammenhæng i de mange forskellige former for bæredygtighedsrapportering,

som virksomhederne er underlagt, og at der ift. oplysningskravene er op-

mærksomhed på at mindske de administrative byrder og negative erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Direktivet omhandler rapportering på mange områder, ikke kun klima, og

dette bør reflekteres bedre, særligt med hensyn til det sociale aspekt samt de-

lene af grønne pagt, der ikke omhandler klimahensyn (herunder biodiversitet,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

25/121

forurening og cirkulær økonomi). Derudover bør der være yderligere henvis-

ning til OECD’s retningslinjer og andre internationale

aftaler i forslaget.

Forslaget indeholder et krav om, at medlemsstaterne indfører regler om ud-

stedelse af administrative bøder for overtrædelser af reglerne om bæredyg-

tighedsrapportering. Rækkevidden af bestemmelsen vil skulle afklares

nærmere, idet administrative bøder rejser forfatningsmæssige betænke-

ligheder i relation til grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den dømmende

magt er hos domstolene. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at

Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

2. juli 2021

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

26/121

Sager til forhandlingsoplæg

Forslag til Forordning om maskinprodukter, KOM (2021) 202

Opdateret notat, ændringer ift. grund- og nærhedsnotat af 14. juni 2021 er

markeret med streg i venstre margen.

Resumé

Europa-Kommissionen lancerede den 21. april 2021 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om maskinprodukter.

Forslaget blev lanceret som en del af lovpakken om kunstig intelligens, der

også omfatter et forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig

intelligens og ændring af visse retsakter (KOM (2021) 206).

Forslaget

erstatter direktiv 2006/42/EF (”Maskindirektivet”) af 17. maj

2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, som ophæves ved

forordningens anvendelsesdato.

Formålet med forslaget er primært at ensarte reguleringen af maskinpro-

dukter med anden EU-regulering af produkter via en tilpasning til NLF

(New Legislative Framework), herunder navnlig til afgørelse nr.

768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter.

Derudover har forslaget til formål at opdatere og modernisere regulerin-

gen af maskinprodukter, særligt med henblik på at adressere en række po-

tentielle sikkerhedsrisici relateret til udbredelsen af nye teknologier. Sam-

tidig skal flere centrale begreber og definitioner præciseres, ligesom an-

vendelsesområdet og afgrænsningen til andre retsakter skal tydeliggøres

for at fjerne juridiske uklarheder og fremme regelefterlevelse og fortsat in-

novation på markedet. Vedrørende anvendelsesområdet lægges der kon-

kret op til at udvide undtagelsen for transportmidler på vej ud over Unio-

nens typegodkendelseslovgivning. Vedrørende definitioner og forpligtelser

indebærer forslaget, at også maskiner der undergår en ”væsentlig æn-

dring” er omfattet af forordningens krav. Mens det gældende maskindirek-

tiv alene kræver, at den færdige maskine skal overholde sikkerheds- og

sundhedskravene, indebærer udvidelsen

til ”maskinprodukter”, at også

delmaskiner fremover skal leve op til disse krav og de fleste andre krav i

forordningen.

Det er desuden et formål at øge sikkerheden ved maskinprodukter med høj

risiko ved at indføre systematiske tredjepartsvurderinger af disse maski-

ners overensstemmelse med kravene. Samtidig opdateres listen over kate-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

27/121

gorier af maskinprodukter med høj risiko (Bilag I). Der lægges i den for-

bindelse op til at give Kommissionen beføjelser fremadrettet til at udstede

delegerede retsakter med henblik på løbende at justere Bilag I.

Forslaget skal endvidere forenkle dokumentationskravene og reducere byr-

derne for både virksomhederne og miljøet ved at tillade digitale brugsan-

visninger.

For at forhindre forskelle i fortolkninger på tværs

af EU’s indre marked

lægges der op til at erstatte det gældende direktiv med en forordning.

Regeringen hilser forslaget velkomment. Maskindirektivet er en helt central

retsakt for maskinindustrien og fremstillingsindustrien generelt, og er samti-

dig - som én af få retsakter på området - endnu ikke tilpasset NLF. Regeringen

lægger derfor vægt på, at maskindirektivet tilpasses til den øvrige EU pro-

duktlovgivning for at skabe konsistens og tydelighed i krav og vilkår.

Samtidig lægger regeringen vægt på at opdatere og præcisere centrale defi-

nitioner og afgrænsninger til andre områder på baggrund af både de hidti-

dige erfaringer med anvendelsen af direktivet og nye udviklinger for at sikre

de bedst mulige rammer for både sikkerheden og den fortsatte innovation på

området.

Regeringen lægger stor vægt på, at køretøjer, som ikke er omfattet af EU ty-

pegodkendelseskrav, skal forblive under maskinproduktreguleringen, indtil

der er gennemført særskilt regulering for disse køretøjer.

Regeringen støtter, at det fremover bliver muligt at levere brugsanvisningen

i digital form under visse forudsætninger, herunder at der tages tilstrækkeligt

højde for personer, som ikke har adgang til digitale medier.

Regeringen er også overordnet positiv over for en tilpasning af de væsent-

lige sikkerheds- og sundhedskrav med henblik på at tage højde for nye tek-

nologiers indvirkning på sikkerheden, herunder også risici, der kan opstå

i løbet af maskinens levetid. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at

nye teknologier ikke i sig selv er farlige, og at der skal stilles proportionale

krav til nye teknologier, herunder kunstig intelligens, ligesom at det er vig-

tigt at skabe sammenhængende regler, herunder i forhold til forordningen

om kunstig intelligens.

Regeringen støtter også som udgangspunkt indførelsen af krav om systemati-

ske tredjeparts-overensstemmelsesvurderinger for alle maskinprodukter med

høj risiko, hvilket er i overensstemmelse med øvrige NLF-områder og dermed

bidrager til både konsistensen på tværs af retsakter og til at øge sikkerheds-

niveauet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

28/121

Regeringen vurderer dog samtidig, at denne skærpelse, kombineret med ud-

videlsen af listen over maskinprodukter med høj risiko (Bilag I) med to nye

kategorier vedr. kunstig intelligens og software relateret til maskiners sikker-

hedsfunktioner kan komme til at påføre fabrikanter af maskiner væsentlige

byrder.

For kunstig intelligens lægger regeringen generelt vægt på, at lovgivnings-

rammen følger en risikobaseret og proportionel tilgang, hvor graden af for-

pligtelser følger graden af skadevirkning. Derfor finder regeringen det hen-

sigtsmæssigt, at der i forbindelse med maskiner stilles skærpede krav til den

anvendelse af kunstig intelligens, der kan medføre en høj risiko for individer

og samfundet. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at maskinprodukter

med høj risiko klart afgrænses til anvendelser, der reelt kan medføre betyde-

lig og svær genoprettelig skade.

Vedr. det forhold, at de fleste af forordningens krav vil komme til at gælde for

delmaskiner (maskiner uden en nærmere fastlagt anvendelse, som markeds-

føres med henblik på indbygning i en færdig maskine), vurderer regeringen,

at det på sigt vil have en positiv effekt for erhvervslivet, idet der ikke længere

vil være behov for at udarbejde civilretslige kontrakter om hvilke krav, del-

maskinerne skal opfylde. Regeringen vurderer, at mange fabrikater af delma-

skiner i praksis allerede lever op til de nye krav.

Regeringen lægger vægt på at sikre den rette proportionalitet mellem hensy-

net til brugernes sikkerhed og de økonomiske byrder forbundet med at over-

holde gældende krav, sådan at den kommende forordning ikke medfører ufor-

holdsmæssige økonomiske byrder for virksomheder og bliver en barriere for

innovation.

Forslaget vil medføre behov for en ændring af gældende regler på området.

Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Der er indtil videre afholdt 10 uformelle møder i Rådets arbejdsgruppe og

der er planlagt yderligere 5 møder under det Slovenske formandskab. Pla-

nerne fra det franske formandskab kendes endnu ikke. Den uformelle gen-

nemgang af forslaget er endnu ikke afsluttet og der foreligger endnu ikke no-

get ændringsforslag fra formandskabet.

Europa-Parlamentets endelige holdning foreligger endnu ikke. Den forelø-

bige rapport fra ordføreren er offentliggjort 27/28 oktober.

Baggrund

Maskindirektivet har siden 2006 spillet en central rolle i forhold til at garan-

tere et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for en lang række omfattede produkter

og samtidig sikre fair og ensartede konkurrencevilkår på markedet for maski-

ner. Direktivet har generelt vist sig at være en god og fleksibel ramme, som

også har bidraget til den fortsatte innovation på markedet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

29/121

Maskindirektivet er imidlertid, som én af efterhånden få harmoniserede pro-

duktreguleringer, endnu ikke tilpasset New Legislative Framework (NLF),

herunder afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring

af produkter. Dette skaber udfordringer især for fabrikanter og andre aktø-

rer, hvis produkter er reguleret i flere forskellige EU-reguleringer.

Samtidig har den digitale og teknologiske udvikling siden 2006 skabt funda-

mentet for en række nye teknologi-relaterede sikkerhedsrisici, som maskindi-

rektivet ikke tager højde for. Blandt disse er eksempelvis software-opdaterin-

ger, der - også på længere sigt - kan ændre maskiners adfærd, IoT-forbundne

maskiner, der kan påvirke maskinens funktionalitet og skabe sikkerhedsud-

fordringer på flere niveauer, brugen af store mængder data og algoritmer i

maskiner, fremvæksten af såkaldte ”kollaborative robotter” hvor

robotter og

mennesker arbejder sammen uden fysik afskærmning samt udviklingen af au-

tonome mobile maskiner.

Kommissionen vurderer samtidig, at udviklingen siden 2006 har skabt et be-

hov for at revidere den gældende liste over maskiner med høj risiko (Bilag IV

til det gældende direktiv).

For maskiner kategoriseret som høj risiko, gælder der i dag ikke et ultimativt

krav om involvering af en uafhængig tredjepartsinstans i vurderingen af ma-

skinens overensstemmelse. Denne vurdering kan altså, på linje med alle andre

kategorier af maskiner, foretages af fabrikanten selv, såfremt maskinen frem-

stilles i henhold til en harmoniseret standard. Kommissionen vurderer, at

denne procedure bør ændres i overensstemmelse med NLF principperne.

Derudover er der siden 2006 sket en betydelig digital udvikling, som udfor-

drer det gældende krav i maskindirektivet om, at brugsanvisninger mv. altid

skal gøres tilgængelig for brugerne i printet form.

Endelig har der vist sig et behov for at få præciseret en række centrale begre-

ber, som enten har givet anledning til tvivl og uensartede fortolkninger, eller

som er helt fraværende i maskindirektivet. Et eksempel på sidstnævnte ved-

rører maskiner, der efter placering på markedet undergår en ”væsentlig æn-

dring” og dermed ikke længere

nødvendigvis er i overensstemmelse med gæl-

dende sikkerhedskrav. Der er ligeledes behov for at få præciseret anvendel-

sesområdet og forholdet til andre områder og retsakter, herunder lavspæn-

dingsdirektivet (LVD) 2014/35/EU.

Kommissionen vurderer, at det gældende maskindirektiv i et vist omfang har

været fortolket og implementeret forskelligt på tværs af EU, hvilket har ud-

fordret sammenhængskraften på det indre marked og gjort det vanskeligt især

for virksomheder, der opererer i flere lande, at overholde reglerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

30/121

Kommissionen har den 21. april 2021 fremsendt et forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om maskinprodukter, KOM (2021) 202.

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. juni 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i det

indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er primært at ensarte reguleringen af maskinpro-

dukter med anden EU-regulering af produkter via en tilpasning af maskin-

direktivet, direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 til NLF (New Legislative

Framework), herunder navnlig til afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles

rammer for markedsføring af produkter.

NLF reglerne indeholder en række centrale definitioner og bestemmelser

om generelle forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. fabrikanten, fabri-

kantens bemyndigede repræsentant, importør og distributør), krav til pro-

duktets sporbarhed (identifikation af produktet/den erhvervsdrivende),

krav til indhold i fabrikantens overensstemmelseserklæring, der ledsager

produktet, krav til anbringelse af CE-mærkningen, detaljerede krav til be-

myndigede organer mv., samt beskrivelse af moduler for vurderingen af

overensstemmelsen mellem produktet og forordningens væsentlige sund-

heds- og sikkerhedskrav.

Foruden tilpasningen til NLF har forslaget overordnet til formål at opdatere

og modernisere reguleringen af maskinprodukter, særligt med henblik på

at adressere en række sikkerhedsrisici relateret til udbredelsen af nye tek-

nologier, eksempelvis software-opdateringer, anvendelse af store mængder

data og algoritmer i maskiner, kunstig intelligens, robotteknologi mv.

Som en del af moderniseringen og fremtidssikringen af reguleringen skal

anvendelsesområdet og afgrænsningen til andre retsakter tydeliggøres, med

henblik på at fjerne juridiske uklarheder og fremme regelefterlevelse og

fortsat innovation på markedet, ligesom en række centrale begreber og de-

finitioner præciseres,

herunder eksempelvis begreberne ”væsentlig æn-

dring”, som dækker over ændring/ombygning af en

maskine, som

tidligere

er gjort tilgængelig på markedet eller taget i brug første gang,

og ”delma-

skine”, som er en maskine uden en nærmere fastlagt anvendelse,

som mar-

kedsføres med henblik på indbygning i en færdig maskine.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

31/121

Forslaget skærper endvidere kravene til delmaskiner, idet disse fremover

skal leve op til de fleste krav i forordningen, herunder de væsentlige sik-

kerheds- og sundhedskrav. I maskindirektivet er der alene krav om, at den

færdige maskine skal overholde sikkerheds- og sundhedskravene. Formålet

er at fjerne usikkerheden om, hvilke krav der gælder for delmaskiner, og

overflødiggøre behovet for civilretslige kontrakter mellem fabrikanten af

delmaskinen og køberen af delmaskinen (dvs. fabrikanten af den færdige

maskine).

Det er desuden et formål med forslaget, at øge sikkerheden ved maskinpro-

dukter vurderet som højrisiko ved at indføre systematiske tredjepartsvur-

deringer af disse produkters overensstemmelse med gældende krav.

Samtidig lægges der op til at opdatere listen over kategorier af maskinpro-

dukter med høj risiko (Bilag I i forslaget). Der lægges i den forbindelse op

til, at give Kommissionen beføjelser til fremadrettet at udstede delegerede

retsakter med henblik på at revidere bilaget, så det løbende afspejler den

teknologiske udvikling.

Forslaget skal endvidere forenkle dokumentationskravene og reducere byr-

derne for både virksomhederne og miljøet ved at tillade digitale brugsan-

visninger. Det understreges dog, at der fortsat skal tages højde for brugere,

der af forskellige årsager ikke kan tilgå eller anvende digitale versioner.

For at forhindre forskelle i fortolkninger på tværs af EU’s indre marked

lægges der op til at erstatte det gældende direktiv med en forordning.

Den følgende gennemgang fokuserer på NLF tilpasningen af maskindirek-

tivet, samt de ændringer og præciseringer forslaget indebærer ift. det gæl-

dende maskindirektiv.

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Sprogbrugen i bestemmelserne i NLF er i stor udstrækning bibeholdt i for-

slaget, men visse steder er den blevet tilpasset for at muliggøre korrekt til-

pasning til det eksisterende maskindirektiv. Et eksempel herpå er definiti-

onen af fabrikant, hvor det er tilføjet, at fabrikant også omfatter fremstilling

af maskiner til egen brug, jf. gældende område for maskindirektivet. Lig-

nende tilpasning er tidligere vedtaget i anden produktlovgivning.

Forordningens anvendelsesområde

Anvendelsesområdet er i det væsentligste det samme som i maskindirekti-

vet, dog med tre ændringer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

32/121

For det første er området ændret fra at dække ”maskiner og delmaskiner”

til nu generelt at dække ”maskinprodukter” som både dækker over maski-

ner og delmaskiner. Det er ikke en direkte ændring i området for forordnin-

gen, men det betyder, at kravene til delmaskiner bliver væsentligt skær-

pede, idet de fremover skal leve op til næsten de samme krav som færdige

maskiner.

For det andet foreslås alle transportmidler til vejtransport undtaget, uanset

om de er omfattet af EU Typegodkendelsesregulering eller ej. I det gæl-

dende maskindirektiv er køretøjer, der er omfattet af EU typegodkendel-

seskrav, undtaget, mens transportmidler som fx el-cykler op til 250 W, seg-

boards, el-løbehjul o.l., der ikke er omfattet af særskilt EU regulering, er

omfattet af maskindirektivet. Arbejdsmaskiner som fx dumpere, gaffel-

trucks o.l. vil ikke falde ind under den nye undtagelse.

Forslaget indebærer, at alle køretøjer, som alene er beregnet til gods- eller

persontransport på vej, fremover udelukkende vil være omfattet af det ge-

nerelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) og eventuelle nationale regler.

Kommissionen har dog fået udarbejdet en undersøgelse, som konkluderer,

at der er behov for at udarbejde ny EU regulering på området. Dette er li-

geledes afspejlet i Kommissionens arbejdsprogram for 2022, hvor der

fremgår et udkast til eventuel ny EU regulering for ”Personal Mobility De-

vices”. Baggrunden for forslaget i forordningen

er, at regulering om ma-

skinprodukter ikke regulerer risici forbundet med færdsel på vej, hvilket er

den væsentligste fare forbundet med disse køretøjer.

For det tredje er undtagelsen vedrørende en række produkter omfattet af

lavspændingsdirektivet justeret til også at gælde de samme produkter, hvis

de er omfattet af radioudstyrsdirektivet i stedet for lavspændingsdirektivet.

I praksis vil de samme produkter være undtaget fra forordningen om ma-

skinprodukter som fra maskindirektivet.

Forordningens definitioner

I forslaget indføres en række definitioner i overensstemmelse med NLF,

for at skabe en ensartet forståelse af de centrale begreber.

Konkret er der med forslaget indsat eller tilpasset en række definitioner fra

NLF i forordningen, herunder om hvornår et produkt er gjort tilgængeligt

på markedet, hvornår produktet er bragt i omsætning, definitioner på de

forskellige økonomiske aktører i omsætningskæden, definitioner vedrø-

rende akkreditering, overensstemmelse, CE mærkning mv.

Der er tilføjet en ny definition af ”brugsanvisning”, som svarer til brugsan-

visningsbegrebet i det gældende maskindirektiv.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

33/121

Derudover er der følgende nye eller ændrede definitioner:

Definitionen af en ”maskine” er ændret, idet det er tilføjet, at maskiner, der

alene mangler upload af software, også anses som maskiner (og dermed

skal de opfylde forordningens krav).

Definitionen af ”sikkerhedskomponent” foreslås

ændret, således at denne

også kan være rent digital, som fx software. I dag anses sikkerhedskompo-

nenter kun som værende fysiske komponenter.

Definitionen af ”delmaskine” er tydeliggjort. En delmaskine er en maskine

som ikke kan fungere i sig selv med en nærmere bestemt anvendelse, og

som kun markedsføres med henblik på indbygning i en færdig maskine.

Den gældende definition har givet anledning til uklarhed om, hvad en del-

maskine er, og ordlyden er derfor justeret lidt for at gøre det tydeligere.

Indholdsmæssigt er der ikke ændret noget.

Definitionerne af ”kæder, tove og seler” er tydeliggjort, idet definitionen er

blevet splittet op på de tre delelementer, som nu hver især er blevet define-

ret som dele til løftemaskiner eller løftetilbehør. Endvidere er der indsat en

ny definition af ”stropper” (engelsk ”slings”), der definerer stropper som

dele til løftemaskiner eller løftetilbehør. Definitionen af stropper synes at

være i konflikt med den gældende, og uændrede definition, af løftetilbehør,

idet den bl.a. definerer tovstropper som løftetilbehør (og dermed kan strop-

per/slings ikke samtidig være

dele

til løftetilbehør).

Der er tilføjet en definition af ”væsentlig ændring” med henblik på at sikre,

at maskiner, som

tidligere

er gjort tilgængelige på markeder eller taget i

brug første gang, fortsat overholder de væsentlige sundheds- og sikker-

hedskrav, jf. bilag III, hvis de undergår en ændring som har indflydelse på

overholdelsen af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav som maskinen

er fremstillet i overensstemmelse med.

Der er tilføjet en definition af ”AI-system” (kunstig intelligens system),

hvor der henvises til forordningen om harmoniserede regler for kunstig in-

telligens og ændring af visse retsakter (KOM (2021) 206) (horisontal for-

ordning om kunstig intelligens).

Klassificering af maskinprodukter med høj risiko med høj risiko

Forslaget opstiller klassificeringsregler for maskinprodukter med høj ri-

siko, der giver Kommissionen beføjelser til, på baggrund af klassificerings-

reglerne, løbende at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse

listen over maskinprodukter med høj risiko i Bilag I.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

34/121

Maskinprodukter med høj risiko er produkter som udgør en potentielt høj

risiko for personer. I vurderingen indgår bl.a. følgende klassifikationskri-

terier: Skadeskonsekvenser (alvorlighed), sandsynligheden for at der sker

skader, ulykkesstatistik og antallet af udsatte personer.

Listen foreslås tilpasset til den teknologiske udvikling og nye typer af ma-

skinprodukter, som udgør en høj risiko. Konkret er der i forslaget tilføjet to

nye kategorier til Bilag I:

- Software, der opfylder en sikkerhedsfunktion, herunder AI-syste-

mer

- Maskiner, der omfatter AI-systemer, som opfylder en sikkerheds-

funktion.

Sikkerhedskomponenter

Forslaget giver Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på at tilpasse den vejledende liste over sikkerhedskomponen-

ter i bilag II til den tekniske udvikling. Sikkerhedskomponenter er fx nød-

stopanordninger og beskyttelsesudstyr til detektering af personer.

Forholdet til forordningen om kunstig intelligens

Artiklen beskriver forholdet til den horisontale forordning om kunstig in-

telligens. Når maskinprodukter indeholder et AI-system, som kravene i den

horisontale forordning om kunstig intelligens finder anvendelse på, vil ma-

skinproduktforordningen i forhold til dette AI-system kun finde anvendelse

med hensyn til sikker integration i den samlede maskine, med henblik på

ikke at bringe sikkerheden af maskinproduktet som helhed i fare.

Kapitel II: Forpligtelser for økonomiske operatører

Forslaget indebærer, at der i overensstemmelse med NLF introduceres for-

pligtelser for de økonomiske operatører (dvs. fabrikant, fabrikantens be-

myndigede repræsentant, importør og distributør). Forslaget introducerer

desuden forpligtelser for tredjeparts overensstemmelsesvurderingsorganer

involveret i maskiners værdikæde. Rationalet bag forpligtelserne er, at alle

led i distributionskæden bør have visse pligter for at sikre, at der kun mar-

kedsføres maskinprodukter, som overholder reglerne. Endvidere er det et

formål at fremme et effektivt sporbarhedssystem, der gør det nemmere for

markedsovervågningsmyndigheder at identificere økonomiske operatører,

der har gjort ulovlige eller farlige produkter tilgængelige på markedet.

Fabrikantens forpligtelser

Fabrikanter forpligtes til at levere den påkrævede tekniske dokumentation

til at sikre produktets overensstemmelse med de væsentlige krav i forord-

ningen samt at opbevare overensstemmelseserklæringen ti år efter, produk-

tet er gjort tilgængeligt på markedet. Fabrikanten skal desuden sikre, at pro-

duktet kan spores, og at fabrikanten kan identificeres gennem et varemærke

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

35/121

eller navn samt adresse. Derudover skal fabrikanten levere en forståelig

brugsanvisning på et letforståeligt sprog som bestemt af medlemsstaten.

Når det er nødvendigt som følge af risikoen ved produktet, skal fabrikanten

desuden foretage stikprøvekontrol af produktet, efter at det er markedsført.

Bemyndigede repræsentanter

Fabrikanten kan udpege en bemyndiget repræsentant etableret i EU, hvilket

er mest relevant for fabrikanter etableret i tredjelande. Repræsentanten skal

i givet fald kunne levere den dokumentation og information, som er nød-

vendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen.

Det er dog fortsat fabrikantens opgave at sikre, at produkterne overholder

de væsentlige krav.

Importørens forpligtelser

EU importøren skal sikre sig, at fabrikanten i et tredjeland har gennemført

overensstemmelsesvurderingen og har udarbejdet den nødvendige doku-

mentation. I det tilfælde, at maskinproduktet udgør en risiko, skal importø-

ren underrette fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne.

Derudover skal importøren sikre, at kontaktoplysninger fremgår af produk-

tet, og at der udføres stikprøvekontrol af produktet, når det er nødvendigt.

Importøren skal være i besiddelse af en kopi af overensstemmelseserklæ-

ringen med henblik på udlevering til markedsovervågningshederne i 10 år

efter, at produktet er bragt på markedet.

Hvis importøren bringer produktet i omsætning under sit eget navn, tilfal-

der der importøren de samme forpligtelser som fabrikanten.

Distributørens forpligtelser

Distributøren er ikke direkte ansvarlig for maskinproduktets overensstem-

melse med lovgivningen. Distributøren skal dog kontrollere, at produktet

er ledsaget af den krævede dokumentation og sikkerhedsinformation. Så-

fremt distributøren forårsager en ændring af produktet, er det distributørens

ansvar at sikre, at produktet er i overensstemmelse med kravene. Distribu-

tøren har tillige en forpligtelse til at foretage de nødvendige foranstaltnin-

ger, hvis risici ved produktet opdages, og til at samarbejde med de relevante

myndigheder.

Andre tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser gælder

En fysisk eller juridisk person, der ikke er fabrikanten, importøren eller

distributøren, og som foretager væsentlige ændringer af maskinproduktet,

anses som fabrikant i henhold til forordningen og er underlagt fabrikantens

forpligtelser, jf. artikel 10, for den del af maskinproduktet, der påvirkes af

ændringen, eller for hele maskinproduktet, hvis den væsentlige ændring har

indflydelse på hele maskinproduktets sikkerhed.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

36/121

Identifikation af erhvervsdrivende

Forslaget forpligter erhvervsdrivende til, efter forespørgsel, at kunne iden-

tificere a) enhver erhvervsdrivende, som har leveret dem et maskinprodukt,

og b) enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et maskinprodukt til.

Erhvervsdrivende skal kunne præsentere disse oplysninger i ti år efter, at

de har fået leveret maskinen eller har leveret maskinen til andre.

Kapitel III: Maskiners overensstemmelse

Forslaget indfører en overensstemmelsesformodning, der refererer til de re-

levante harmoniserede standarder. Et maskinprodukt som er i overensstem-

melse med de standarder, der er udviklet med afsæt i de væsentligste sund-

heds- og sikkerhedskrav i Bilag III og offentliggjort i EU-tidende, formo-

des således at være i overensstemmelse med disse krav.

I de tilfælde, hvor der ikke findes harmoniserede standarder, får Kommis-

sionen bemyndigelse til at vedtage tekniske specifikationer via gennemfør-

selsretsakter. Denne mulighed kan alene anvendes i de tilfælde, hvor stan-

dardiseringsorganerne ikke er i stand til at tilvejebringe standarder, eller

hvor disse organer tilvejebringer standarder, som ikke besvarer Kommissi-

onens standardiseringsanmodning og de væsentlige sundheds- og sikker-

hedskrav, jf. Bilag III.

Forslaget henviser til artikel 30 i forordningen om akkreditering og mar-

kedsovervågning (765/2008/EF) vedr. krav til CE mærkning.

Kapitel IV: Overensstemmelsesvurdering

Procedure for overensstemmelsesvurdering for maskinprodukter med und-

tagelse af delmaskiner

Forslaget fastsætter kravene til overensstemmelsesvurdering for henholds-

vis maskinprodukter, der udgør en høj risiko (jf. Bilag I), og øvrige ma-

skinprodukter.

For maskinprodukter, der ikke er nævnt i Bilag I, skal fabrikanten eller

dennes bemyndigede repræsentant anvende den interne produktionskon-

trolprocedure (modul A) som beskrevet i Bilag VI.

For maskinprodukter, der er nævnt i Bilag I, skal fabrikanten eller dennes

bemyndigede repræsentant anvende enten:

•

EU-Typeafprøvning (modul B) som beskrevet i Bilag VII kombineret

med Typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol

(modul C) som beskrevet i Bilag VIII,

eller

•

Overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring (modul H), som

beskrevet i Bilag IX.

Modulerne er yderligere beskrevet senere i notatet under bilag VI-IX.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

37/121

I forhold til det gældende maskindirektiv er det en skærpelse af kravene, at

fabrikanten ikke længere kan anvende intern produktionskontrol til Bilag I

maskinprodukter, som er fremstillet i henhold til en harmoniseret standard.

Endvidere er bestemmelsen om typeoverensstemmelse på grundlag af in-

tern produktionskontrol ny i forhold til maskindirektivet. Det er en følge af

NLF tilpasningen, hvor der er krav om produktionskontrol af produkterne,

når disse samtidig er omfattet af krav om EU-typeafprøvning, dvs. kon-

struktionskontrol af et tredjeparts organ.

Procedure for overensstemmelsesvurdering delmaskiner

Forslaget viderefører den gældende procedure.

En delmaskines fabrikant eller dennes repræsentant skal sikre, at der udar-

bejdes relevant teknisk dokumentation, monteringsvejledning og en EU-

inkorporeringserklæring. Monteringsvejledningen og EU-inkorporerings-

erklæringen skal ledsage delmaskinen.

Som tidligere nævnt følger det dog af krav i andre bestemmelser, at kravene

til delmaskiner skærpes.

Kapitel V: Notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer

Forordningens bestemmelser om bemyndigede organer, også kaldt over-

ensstemmelsesvurderingsorganer, præciseres i overensstemmelse med

NLF, herunder præciseres det, hvem der kan udpege dem, og hvilke krite-

rier de skal leve op til.

Medlemsstaterne forpligtes til at udpege en myndighed, som vil være an-

svarlig for vurdering, notifikation og senere overvågning af de bemyndi-

gede organer. Bemyndigelsen af disse organer skal desuden meddeles

Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Der må ikke være interesse-

konflikter mellem den bemyndigende myndighed og de bemyndigede or-

ganer.

De bemyndigede organer skal være et tredjepartsorgan og uafhængigt af

den organisation eller det produkt, det vurderer. Organets medarbejdere må

bl.a. ikke udøve et erhverv eller andre aktiviteter, der har relation til de

produkter, som vurderes. Hvis et bemyndiget organ benytter sig af under-

entreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre sig, at den på-

gældende virksomhed lever op til de samme krav, som stilles til det bemyn-

digede organ. Organet er fortsat ansvarligt for alle de opgaver, der udføres.

Der fastsættes desuden en række kriterier for ansøgnings- og notifikations-

procedurer. Ansøgning om notifikation afhænger overordnet af, om et

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

38/121

overensstemmelsesvurderingsorgan er akkrediteret eller ej. Hvis der fore-

ligger akkreditering, skal ansøgningen om notifikation ledsages af denne.

Hvis organet ikke er akkrediteret, vil det være nødvendigt at levere anden

dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, om kravene til organet

er opfyldt. Hvis notifikationen er baseret på et akkrediteringscertifikat, kan

det pågældende organ udføre aktiviteter som bemyndiget organ efter to

uger, såfremt der ikke gøres indsigelser. Tidsperioden er derimod to måne-

der, hvis notifikationen ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat.

Forslaget fastlægger regler om ændringer af notifikationer, som sker på

baggrund af, at et bemyndiget organ ikke opfylder sine forpligtelser. Det er

den bemyndigende myndighed, som foretager vurderingen og underretter

Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis der sker ændringer. Kom-

missionen forpligtes desuden til at undersøge alle sager, hvor et bemyndi-

get organs kompetence betvivles, og om nødvendigt anmode den bemyn-

digende myndighed om at træffe de fornødne foranstaltninger.

De bemyndigede organer forpligtes til at underrette den bemyndigende

myndighed om bl.a. tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet,

eller hvor der er sket ændringer i notifikationen og forhold, der har indfly-

delse på omfanget af og betingelserne for notifikationen.

Kapitel VI: Overvågning af EU-markedet og kontrol af maskinprodukter,

der indføres på EU-markedet, og EU-beskyttelsesprocedure

Forslaget indebærer, at EU Forordning (2019/1020) om markedsovervåg-

ning og produktoverensstemmelse (markedsovervågningsforordningen)

gælder for alle maskinprodukter omfattet af forslagets anvendelsesområde.

Forslaget indfører krav til markedsovervågningsmyndigheder om at evalu-

ere alle relevante krav til et maskinprodukt, når der er tilstrækkelig grund

til at tro, at produktet er ulovligt markedsført. De rette foranstaltninger træf-

fes herefter i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvis mar-

kedsovervågningsmyndigheder konstaterer manglende overensstemmelse,

kan de forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produktet samt

trække eller kalde produktet tilbage fra markedet. Hvis produktets mang-

lende overensstemmelse omfatter andre medlemsstater, skal Kommissio-

nen og de øvrige medlemsstater underrettes om evalueringen og de trufne

foranstaltninger. Der kan herefter gøres indsigelse imod berettigelsen af

den trufne foranstaltning.

Forslaget medfører, at beskyttelsesproceduren i henhold til NLF finder an-

vendelse på maskinprodukter. Proceduren træder i kraft, hvis Kommissio-

nen eller en medlemsstat er uenig i en anden medlemsstats nationale foran-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

39/121

staltning. I disse tilfælde skal Kommissionen evaluere den pågældende for-

anstaltning og på baggrund af resultatet vedtage en implementeringsretsakt,

der afgør, hvorvidt foranstaltningen er berettiget.

Hvis Kommissionen anser foranstaltningen for berettiget, pålægges det alle

medlemsstater at indføre de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at pro-

duktet trækkes tilbage fra markedet. Omvendt, hvis Kommissionen anser

foranstaltningen for uberettiget, må medlemsstaten, der indførte foranstalt-

ningen, trække den tilbage.

Hvis den manglende overensstemmelse skyldes mangler ved de harmoni-

serede standarder, skal Kommissionen underrette de relevante standardise-

ringsorganer.

Forslaget indfører desuden en procedure for de maskinprodukter, som op-

fylder kravene, men som stadig udgør en risiko for menneskers sundhed og

sikkerhed. Forslaget indebærer, at en medlemsstat kan pålægge den er-

hvervsdrivende at træffe de nødvendige foranstaltninger for alle maskin-

produkter, som er gjort tilgængelig på markedet. Kommissionen og de øv-

rige medlemsstater skal ligeledes underrettes under denne procedure.

Kommissionen skal evaluere de nationale foranstaltninger og på baggrund

af resultaterne vedtage en gennemførselsretsakt, der afgør, hvorvidt foran-

staltningen er berettiget, og om nødvendigt foreslå passende alternative for-

anstaltninger.

Kapitel VII: Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Udøvelse af delegerede beføjelser

Forslaget regulerer Kommissionens beføjelser til at udstede delegerede

retsakter, som omtalt under kapitel I.

Beføjelsen til at udstede delegerede retsakter tildeles Kommissionen for en

femårig periode, hvorefter den forlænges i en tilsvarende periode, med min-

dre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelser senest tre måneder før

periodens udløb.

Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, skal den notificere Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet herom. Retsakten vedtages, hvis hverken Eu-

ropa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelser inden for to måneder.

Fristen for indsigelser kan forlænges med yderligere to måneder på initiativ

fra Europa-Parlamentet eller Rådet.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om et udvalg, som skal assi-

stere Kommissionen i henhold til reglerne i forordning EU 1025/2012 eller

anden EU-lovgivning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

40/121

Kapitel VIII: Fortrolighed og sanktioner

Forslaget slår fast, at alle involverede parter skal respektere gældende reg-

ler og krav om fortrolighed i forhold til information og data, der indsamles

i forbindelse med udførelsen af opgaver i overensstemmelse med forord-

ningen.

Forslaget lægger op til at videreføre medlemsstaternes ret og forpligtelse

til at fastsætte effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for at

overtræde forordningens bestemmelser, og at notificere Kommissionen om

disse senest 24 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.

Kapitel IX: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Den foreslåede forordning vil finde anvendelse 30 måneder efter ikrafttræ-

delse med henblik på at give fabrikanter, bemyndigede organer og med-

lemsstater tid til at tilpasse sig nye krav. Samtidig ophæves 2006/42/EF.

Endvidere ophæves direktivet om certificering og mærkning af ståltove,

lænkekæder og kroge (73/361/EØF). Kravene er indeholdt i maskindirek-

tivet, og det gamle direktiv burde have været ophævet for længe siden. Op-

hævelsen har ingen praktisk betydning.

Derudover foreslås det, at bestemmelserne vedr. markedsovervågning og

den nye beskyttelsesprocedure skal finde anvendelse på det gældende ma-

skindirektiv straks efter forordningens ikrafttrædelse.

Der indføres generelle overgangsbestemmelser, der fastslår, at maskiner,

som er bragt i omsætning inden 3,5 år efter forordningens ikrafttræden, og

som er i overensstemmelse med maskindirektivets krav, fortsat skal anses

for lovlige. Endvidere foreslås det, at EF-typeafprøvningsattester, der er

udstedt i henhold til de tidligere krav, fortsat skal anses for gyldige indtil

3,5 år efter ikrafttrædelsesdatoen for forordningen, medmindre de udløber

inden denne dato.

Bilag I: Maskinprodukter med høj risiko

Listen over maskinprodukter, som udgør en høj risiko, og hvor der med

forslaget indføres krav om ekstern overensstemmelsesvurdering, er revide-

ret. Følgende kategorier er tilføjet listen:

- Software, der opfylder en sikkerhedsfunktion, herunder AI-syste-

mer.

- Maskiner, der omfatter AI-systemer, som opfylder en sikkerheds-

funktion.

Bilag II: Vejledende liste over sikkerhedskomponenter

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

41/121

Følgende sikkerhedskomponenter foreslås tilføjet til den vejledende liste i

bilag V:

- Software, der opfylder en sikkerhedsfunktion, herunder AI-syste-

mer.

- Filtreringssystemer beregnet til at indgå i maskinkabiner for at be-

skytte operatører eller andre personer mod farlige materialer og

stoffer, herunder pesticider, og filtre til sådanne filtreringssystemer.

Bilag III: Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav

Sikkerheds- og sundhedskravene fra maskindirektivet er generelt blevet vi-

dereført i forslaget. Forslaget indeholder dog følgende væsentlige ændrin-

ger vedr. henholdsvis traditionelle maskinprodukter og maskinprodukter

med nye teknologier.

Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav relateret til ny teknologi

Den teknologiske udvikling har medført behov for at indarbejde nye krav i

bilag III vedrørende forskellige nye teknologier.

Maskinprodukter med kunstig intelligens vinder frem, og Kommissionen

vurderer der derfor nødvendigt at indføre krav forbundet med det. Der ind-

føres krav om, at fabrikanten skal foretage en risikovurdering af farer for-

bundet med kunstig intelligens i hele maskinproduktets levetid, og styresy-

stemet skal konstrueres således, at produktet kan anvendes sikkert i hele

dens levetid. Endvidere indføres der krav om data logning, og at data skal

løbende kunne stilles til rådighed for myndigheden i op til ét år.

Maskinprodukter tilkobles i stigende omfang internettet (’IoT’) hvilket

medfører behov for at indføre nye krav vedr.

cybersikkerhed.

Ligeledes medfører tilslutningen til internettet også et behov for at indføre

krav vedr.

software opdatering.

Software vil blive omfattet af definitionen

af en sikkerhedskomponent, og skal dermed opfylde relevante krav i ma-

skinproduktforordningen.

Indførelsen af

kollaborative robotter

medfører en risiko forbundet med

samspillet mellem robot og menneske. Der indføres derfor krav om, at både

fysiske og psykiske skader forbundet med kontakten med bevægelige dele

skal tages i betragtning og forebygges.

Endelig medfører udbredelsen af

autonome mobile maskiner

behov for

nye krav relateret til disse. Autonome mobile maskiner skal forsynes med

sikkerhedsanordninger, så de kan anvendes sikkert, og de skal kunne over-

våges direkte eller indirekte af en person under brugen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

42/121

Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav relateret til traditionelle maskin-

produkter

Forslaget indeholder en række justeringer af kravene i bilag III for at øge

den juridiske klarhed. Følgende punkter i bilag III ændres i tillæg til oven-

nævnte krav vedr. ny teknologi:

Krav om risikovurdering af sammenbygninger af maskiner og delmaskiner,

krav om at brugerne skal kunne teste sikkerhedsfunktionerne, og krav om

at personer skal kunne reddes ud fra en maskine.

Brugsanvisninger tillades leveret i digital form. Køberen kan på købstids-

punktet kræve at få brugsanvisningen leveret i papirform. Der er endvidere

tilføjet krav om oplysning om internetadressen, hvor EU Overensstemmel-

seserklæringen kan hentes, og oplysningspligten vedr. emission af skade-

lige stoffer er skærpet.

Oplysningspligten vedr. vibrationsniveauet fra bærbare hhv. mobile maski-

ner er skærpet og der er tilføjet krav om udformning af bærbare maskiner,

så der kan tilsluttes udsugning, hvis relevant.

Følgende krav til mobile maskiner er justeret: Krav om alarm på sikker-

hedssele e.l. på førerpladsen, krav vedrørende automatisk opladning, krav

om at selvkørende sprøjter med fører skal forsynes med førerkabine med

filteranlæg samt krav om forebyggelse af mobile maskiners kontakt med

strømførende luftledninger.

Sluttelig er kravene til betjeningsanordninger på personløftere lempet såle-

des, at der ikke altid kræves holdekontakt (’dødmandskontakt’).

Bilag IV: Teknisk dokumentation

Tilføjelse af krav om dokumentation af software samt dokumentation af

sikkerhed ved fjernbetjente eller autonome maskinprodukter.

Bilag V EU-Overensstemmelseserklæring

Indholdet af EU-Overensstemmelseserklæringen for maskinprodukter med

undtagelse af delmaskiner er NLF tilpasset, dog med den tilføjelse, at op-

stillingsadressen på fast installerede løftetemaskiner også skal fremgå af

erklæringen.

Krav til EU-Inkorporeringserklæring for delmaskine er videreført fra ma-

skindirektivet.

Bilag VI

–

IX overensstemmelsesvurderingsmoduler:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

43/121

Forslaget indfører en række NLF tilpasninger af de gældende overensstem-

melsesvurderingsmoduler.

Bilag VI omhandler Intern produktionskontrol, hvor det alene er fabrikan-

tens ansvar, at sikre overholdelse med forordningens krav.

Bilag VII omhandler EU-typeafprøvning, hvor et bemyndiget organ skal

undersøge den tekniske konstruktion af maskinproduktet og sikre og er-

klære, at maskinen opfylder kravene i forordningen.

Bilag VIII omhandler Typeoverensstemmelse på grundlag af intern pro-

duktionskontrol. Bilag VIII er ny i forhold til det gældende maskindirektiv.

Bilag VIII anvendes sammen med bilag VII EU-typeafprøvning. Fabrikan-

ten skal sikre sig og erklære, at de pågældende maskinprodukter er i over-

ensstemmelse med typen, som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten.

Bilag IX omhandler overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring.

Bilaget er en NLF tilpasning af bilag X i det gældende maskindirektiv. Fa-

brikanten skal sikre sig og erklære, at fabrikantens maskinprodukter er i

overensstemmelse med forordningen, på baggrund af et godkendt kvalitets-

sikringssystem.

Bilag X Monteringsvejledning for delmaskiner

Videreførelse af gældende krav.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Forslaget behandles i

Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyt-

telse (IMCO). Ivan Štefanec (EPP) er udpeget

som ordfører. Europa-Parla-

mentet forventes at vedtage deres holdning i marts 2022.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en teknisk tilpasning til allerede gældende fællesskabsregule-

ring og den foreslåede tilpasning gennemføres på EU-niveau. Regeringen

vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Maskindirektivet er implementeret i dansk ret ved

•

lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning,

•

lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter,

•

bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af maskiner.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

44/121

Bekendtgørelsen om indretning m.v. af maskiner, der gengiver maskindi-

rektivet i bilagsform, er oprindeligt udstedt i medfør af lov om indretning

m.v. af visse produkter.

Lov om indretning m.v. af visse produkter er ved lov om produkter og mar-

kedsovervågning delvist ophævet, således at bekendtgørelse om indretning

m.v. af maskiner nu har ophæng i lov om produkter og markedsovervåg-

ning.

Det fremgår eksplicit af lov om produkter og markedsovervågning, at den

finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af det nugældende ma-

skindirektiv. Loven danner blandt andet den overordnede ramme for den

erhvervsdrivendes pligter, fastlægger kontrolmyndighedens afgørelses-

kompetence m.v.

Lov om indretning m.v. af visse produkter regulerer efter den delvise op-

hævelse i udgangspunktet alene de konkrete forpligtelser for den erhvervs-

drivende afhængig af dennes rolle af afsætningen af maskinen.

Bekendtgørelsen om indretning m.v. af maskiner fastlægger blandt andet

de konkrete forpligtelser for fabrikanten og tekniske krav til maskinen.

Det bemærkes, at bekendtgørelse om indretning m.v. af maskiner forven-

teligt erstattes af en ny bekendtgørelse herom pr. 1. juli 2021.

Det forventes ydermere, at lov om indretning m.v. af visse produkter op-

hæves i sin helhed i sommeren 2022.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En ny forordning om maskinprodukter vil være direkte gældende i dansk

ret.

En vedtagelse af forslaget vil dog samtidig medføre behov for ændring af

lov. nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, samt

udstedelse af en ny bekendtgørelse om indretning m.v. af maskiner inde-

holdende kravene fra den nye forordning om maskinprodukter med fast-

sættelse af sprogkrav og strafbestemmelser.

En vedtagelse af forslaget vil endvidere medføre behov for ændring af be-

kendtgørelse nr. 40 af 14. januar 2019 om forsøgsordning for motoriseret

løbehjul, bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 2019 om forsøgsordning for

selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard og bekendtgørelse nr.

941 af 19. maj 2021 om forsøg med selvkørende enheder.

Økonomiske konsekvenser

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

45/121

Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Tilpasningen af forordningen til NLF vurderes overordnet at ville medføre

positive samfundsøkonomiske konsekvenser. En ensretning af terminolo-

gien i lovgivningen og forpligtelserne for de økonomiske operatører vil for-

enkle reglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder og økono-

miske operatører.

For de erhvervsdrivende forventes tilpasningen til NLF at medføre meget

begrænsede byrder på kort sigt som følge af omstillingen til de nye forplig-

telser, idet de erhvervsdrivende allerede er bekendt med NLF og arbejder

inden for denne ramme.

På lidt længere sigt er det forventningen, at forslaget vil medvirke til admi-

nistrative lettelser for erhvervslivet, idet tilpasningen til anden nyere indre

markedsregulering vil sikre en ensretning af bl.a. definitioner og forpligtel-

ser. Dette vil gøre det lettere for virksomhederne at følge reglerne, navnlig

hvis deres produkter også skal opfylde andre krav, end de krav som følger

direkte af forordningen. Myndighedernes håndhævelse af reglerne vil blive

mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.

Forslaget om at omlægge retsakten fra et direktiv til en forordning forven-

tes også at medføre lettelser, idet fabrikanter og importører ikke længere

har behov for at undersøge de nationale implementeringer af reglerne.

Derudover vil forslaget om digitale brugsanvisninger medføre betydelige

administrative lettelser for erhvervslivet.

Tilpasningen af bilag III vedr. væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav,

herunder særligt tilføjelserne vedr. maskiner med nye teknologier, forven-

tes at medføre begrænsede økonomiske omkostninger for fabrikanter.

Vedr. det forhold, at forordningen regulerer ’maskinprodukter’, og at de

fleste af forordningens krav derfor - som noget nyt - vil komme til at gælde

for delmaskiner og ikke kun færdige maskiner, vurderes det, at mange fa-

brikanter af delmaskiner i praksis allerede lever op til de nye krav, og at

forslaget dermed kun vil have begrænsede eller ingen omkostninger. Der

vil dog være fabrikanter, som vil få en engangsomkostning. På sigt vil dette

forslag have en positiv økonomisk effekt for erhvervslivet, idet der ikke

længere vil være behov for at udarbejde civilretslige kontrakter om hvilke

krav, delmaskinerne skal opfylde. Dermed undgås også tvister.

Ændringen af overensstemmelsesvurderingsproceduren for højrisiko ma-

skiner vil medføre betydelige engangsomkostninger for de fabrikanter, som

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

46/121

i dag alene benytter sig af den interne overensstemmelsesprocedure med

afsæt i gældende standarder, idet der vil være ekstraomkostninger forbun-

det med kravet om ekstern vurdering af bilag I maskiner. Selvom Kommis-

sionens evaluering af maskindirektivet konkluderede, at de fleste fabrikan-

ter i forvejen frivilligt benytter sig af overensstemmelseserklæringer ved

tredjepart og dermed allerede lever op til de nye krav, vurderes der fortsat

at være en række mindre og mellemstore virksomheder i Danmark, som

ikke gør det. Endvidere vil forslaget medføre, at også væsentlige ændringer

af højrisikomaskiner vil være underlagt krav om tredjeparts kontrol, hvilket

vil være en betydelig meromkostning i forhold til i dag.

Tilpasningen af listen over høj-risiko maskiner i bilag I med tilføjelse af to

nye kategorier vedrørende kunstig intelligens forventes tilsammen at med-

føre betydelige økonomiske omkostninger for fabrikanter af høj-risiko ma-

skiner med kunstig intelligens, der varetager sikkerhedsfunktioner.

De samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af forslaget vurde-

res at være positive navnlig fordi der opnås administrative lettelser som

følge af NLF tilpasningen samt fordi muligheden for at levere digitale

brugsanvisninger medfører betydelige besparelser for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for brugere af maskinprodukter som følge af tilpasningerne i særligt bilag I

og bilag III samt kravet om obligatorisk involvering af bemyndiget organ ifm.

højrisiko-maskiner (Bilag I).

Forslaget vil endvidere fortsat sikre et velfungerende indre marked, herunder

et digitalt marked. Forslaget vil sikre, at EU’s maskinsektor vil være konkur-

rencedygtig i EU og på det digitale globale marked, idet muligheden for at

CE mærke software med sikkerhedsfunktioner, herunder kunstig intelligens,

kan have en positiv virkning på konkurrenceevnen, vurderer Kommissionen.

Forslaget om digitale brugsanvisninger vil samtidig have positive konsekven-

ser for klima og miljø, ligesom det bidrager til at fremme den digitale dags-

orden.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. maj 2021. Der er modtaget

svar fra: Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.

Dansk Industri støtter overordnet revisionen af maskindirektivet i form af

en ny forordning, som tager afsæt i en tilpasning til henholdsvis NLF og

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

47/121

den foreslåede forordning om kunstig intelligens. Dansk Industri har sam-

tidig en overordnet bekymring for, at forslaget i så stort omfang omfatter

kunstig intelligens i maskinprodukter, og for det generelle krav om over-

ensstemmelsesvurdering via tredjepart for højrisikomaskiner. Dansk Indu-

stri vurderer, at det kan påvirke innovationen og anvendelsen af nye tekno-

logier negativt og påføre virksomhederne unødvendige omkostninger.

Vedr. NLF tilpasningen

vurderer Dansk Industri, at formuleringer og defi-

nitioner ikke bør afvige fra afgørelse 768/2008/EF og forordning 765/2008,

med mindre dette kan begrundes. Dansk Industri fremfører i den forbin-

delse en række konkrete opmærksomhedspunkter, hvor de opfordrer til ju-

steringer af forslaget. Det vedrører for det første forslagets meget speci-

fikke krav til teknisk dokumentation, som Dansk Industri mener i stedet

bør placeres i den fremtidige revision af den blå vejledning (Blue Guide),

ligesom flere krav bør gøres teknologineutrale.

For det andet vurderer Dansk Industri, at forslaget om at give Kommissio-

nen beføjelser til at udvikle tekniske specifikation i de tilfælde, hvor stan-

darder ikke er tilgængelige, bør udgå, eller at kravene hertil bør ændres, da

forslaget ellers kan underminere NLF og det etablerede standardiserings-

system.

For det tredje ønsker Dansk Industri en præcisering af, hvordan kravene til

overensstemmelsesvurdering skal udmøntes i praksis, særligt i lyset af de

krav, der parallelt stilles til dette i forordningen om kunstig intelligens.

Dansk Industri vurderer, at forslagene om overensstemmelsesvurdering for

hele produktets levetid bryder markant med NLF og rejser en række ube-

svarede spørgsmål, som bør besvares og begrundes.

For det fjerde bakker Dansk Industri op om de elementer i forslaget, der

udgør forbedringer i forhold til NLF, herunder muligheden for at anvende

elektroniske overensstemmelseserklæringer og levere brugsanvisningen i

digital form. Vedr. sidstnævnte foreslås samtidig præciseringer af kravene

til adgangen til brugsanvisningen og opbevaring af denne i tilfælde af at

fabrikanten ikke længere findes.

For det femte vurderer Dansk Industri, at kravet til visse erhvervsdrivende

om oplysning af e-mail adresse er positivt fra et digitaliseringsperspektiv,

men at andre typer oplysninger måske vil være hensigtsmæssige i lyset af

produkternes levetid.

Vedr. kunstig intelligens

mener DI, at der er uoverensstemmelse mellem de

foreslåede tilføjelser til bilag I vedr. højrisiko-maskinprodukter og tilsva-

rende definitioner af højrisiko-anvendelse i produkter i forordningen om

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

48/121

kunstig intelligens. Der er derfor behov for en afklaring af, hvilke anven-

delser af kunstig intelligens i maskinprodukter, der er omfattet af henholds-

vis den ene og den anden forordning, og om der er overensstemmelse.

Dansk Industri mener, at kravene alene bør omfatte de anvendelser af kun-

stig intelligens, der påvirker brugernes sikkerhed.

Vedr. kravene til cybersikkerhed

henviser Dansk Industri til, at Kommissi-

onen parallelt arbejder på delegerede retsakter vedr. cybersikkerhed i ra-

dioprodukter, hvilket vil betyde, at virksomhedernes skal forholde sig til

flere retsakter i forhold til cybersikkerheden i det samme produkt. Dansk

Industri opfordrer Danmark til at arbejde for en horisontal tilgang til cyber-

sikkerhed baseret på NLF-principperne. Dansk Industri anser det for pro-

blematisk, at der med forslaget lægges op til, at certificeringsordninger un-

der ENISA fremover kan anvendes til at opnå formodning om overensstem-

melse med cybersikkerhedskravene under maskinproduktforordningen, da

certificering på den måde indirekte kan blive obligatorisk, hvilket ikke har

været intentionen.

Vedr. kravet om tredjepartsgodkendelse for højrisikomaskiner

finder

Dansk Industri det uheldigt, at muligheden for selvkontrol dermed forsvin-

der i forhold til højrisikomaskiner. Dansk Industri vurderer, at det vil med-

føre betydelige omkostninger for små og mellemstore virksomheder. Sam-

tidig foreslår Dansk Industri, at der bør arbejdes for at få undtaget maskin-

produkter, der ombygges eller forbedres, fra kravet, idet det ellers vil be-

tyde, at maskinprodukter ikke i tilstrækkeligt omfang vil blive optimeret.

Vedr. væsentlige ændringer

finder Dansk Industri generelt Kommissionens

forslag positivt med henvisning til, at det nu bliver afklaret, hvad der udgør

en væsentlig ændring, samt at den, der foretager den væsentlige ændring,

overtager ansvaret for maskinen og for at få gennemført en ny overens-

stemmelsesvurdering. Dansk Industri efterspørger i den forbindelse dog en

præcisering af ansvarsfordelingen mellem ombyggeren og den oprindelige

fabrikant, ligesom det bør undersøges, om fabrikanten kan beskyttes yder-

ligere mod eventuelle skader i forbindelse med ombygningen, med henblik

på at understøtte udvikling af bæredygtige løsninger.

Vedr. overgangsperioden

sætter Dansk Industri spørgsmålstegn ved, om

denne er realistisk set i lyset af behovet for udvikling af nye standarder.

Dansk Industri anfører endelig til, at Danmark arbejder for at sikre en tæt

koordination af de mange forskellige produkt-relaterede EU-initiativer, der

aktuelt er i gang, så resultatet bliver en samlet lovgivningsmæssig ramme,

der fungerer for virksomhederne og understøtter det indre marked.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

49/121

Landbrug & Fødevarer deler ambitionen om en lovramme, der i tilstrække-

lig grad dækker risici forbundet med nye teknologier.

Landbrug & Fødevarer er samtidig positiv over for mulighederne for digital

dokumentation. Landbrug & Fødevarer bakker dog ikke op om Kommissi-

onens forslag til overordnet model, der indebærer at ændre det gældende

maskindirektiv til en forordning, idet organisationen vurderer, at dette vil

kunne forringe relevante rammevilkår for fødevareklyngen.

Forhandlingssituationen

Der er indtil videre afholdt 10 uformelle møder i Rådets arbejdsgruppe, og

der er planlagt yderligere 5 møder under det slovenske formandskab i 2021.

Planerne fra det franske formandskab kendes endnu ikke. Den uformelle

gennemgang af forslaget er endnu ikke afsluttet, og der foreligger endnu

ikke noget ændringsforslag fra formandskabet.

Regeringen forventer, at alle medlemsstater tilslutter sig forslaget til for-

ordningen efter forskellige forventede justeringer af teksten. En del lande

har fremsendt forslag til tekstmæssige ændringer. Navnlig følgende punk-

ter har givet anledning til bemærkninger:

Overensstemmelsesvurdering af ’maskinprodukter med høj risiko’: Der synes

at være generel støtte til Kommissionens forslag om, at maskinprodukter med

høj risiko skal kontrolleres af et bemyndiget organ. Enkelte central- og nord-

europæiske lande ønsker omfanget af listen over maskinprodukter med høj

risiko reduceret inden vedtagelse af forslaget. Et enkelt land ønsker at beholde

proceduren fra maskindirektivet, hvor der kun er krav om brug af bemyndiget

organ hvis ikke fabrikanten følger en harmoniseret standard. Kommissionen

er enig i, at listen kan reduceres, men Kommissionen ønsker først at ændre i

listen efter at forslaget er vedtaget. Det er uvist, hvilket kompromisforslag

formandskabet vil foreslå.

Kunstig intelligens: Der synes at være generel støtte til Kommissionens for-

slag om introduktion af specifikke krav vedr. kunstig intelligens, herunder

også forslaget om, at maskinprodukter med AI systemer der varetager sikker-

hedsfunktioner skal betragtes som højrisiko maskinprodukter. Et større med-

lemsland har fremsat ændringsforslag om begrænsning af omfanget af højri-

siko maskinprodukter, så det begrænses til selve AI systemet, der varetager

sikkerhedsfunktioner, og ikke hele maskinen og al software. Et andet større

medlemsland ønsker, at der kun skal være krav om brug af bemyndiget organ

hvis ikke fabrikanten følger en harmoniseret standard. Der synes umiddelbart

ikke at være opbakning til Danmarks ønske om, at AI systemer skal slettes

fra listen over højrisiko maskinprodukter, indtil der er klarhed over indholdet

i AI reguleringen og konsekvenserne for maskinprodukter. Flere lande har

dog tilkendegivet, at de mener, at sammenhængen til AI reguleringen er uklar.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

50/121

Udfordringen ligger i, at definitionen af AI systemer i maskinproduktforord-

ningen henviser til definitionen i forslaget om kunstig intelligens. Definitio-

nen i forslaget er meget bred og den forventes først færdigforhandlet senere

end maskinproduktforordningen. Kommissionen ønsker at fastholde, at ma-

skiner og software med kunstig intelligens skal anses som højrisiko maskin-

produkter, for ellers vil de ikke blive omfattet af forslaget om kunstig intelli-

gens.

Væsentlig ændring af maskiner: Flere lande ønsker definitionen ændret, så

den i højere grad kommer til at afspejle gældende praksis, hvorved bekym-

ringerne om væsentlige nye omkostninger også imødegås. Derudover synes

der at være opbakning til forslaget om, at det fremover skal være muligt kun

at påtage sig ansvaret for overensstemmelsen af de dele af maskinen der rent

faktisk ændres. Enkelte lande tager dog indtil videre forbehold overfor sidst-

nævnte, da de mener, at der er visse uklarheder forbundet med forslaget.

Digitale brugsanvisninger: Der er generelt opbakning til, at brugsanvisningen

kan leveres digitalt under visse forudsætninger. Flere lande ønsker dog juste-

ring af forslaget således, at der altid skal medleveres brugsanvisninger eller

sikkerhedsinformation i papirform ved salg af forbrugerprodukter. Det er

uvist hvilket kompromisforslag formandskabet og Kommissionen vil foreslå.

Transportmidler til vej: Der synes generelt at være opbakning til Kommissi-

onens forslag om, at undtage alle transportmidler til brug på vej fra maskin-

produktforordningen. Kun enkelte lande, herunder Danmark, har udtrykt øn-

ske om at bevare transportmidler, der ikke er omfattet af EU regulering, under

maskinproduktforordningen. Enkelte lande har taget et undersøgelsesforbe-

hold.

Tekniske specifikationer: Flere lande er kritiske over for, at Kommissionen

skal have delegationsbeføjelser til at vedtage tekniske specifikationer. Kom-

missionen understreger, at de ikke har noget ønske om at omgå standardise-

ringsprocessen. Tekniske specifikationer er kun en nødløsning såfremt det

ikke er muligt for standardiseringsorganerne at imødekomme en mandatan-

modning. Det er uvist. hvilket kompromisforslag formandskabet og Kom-

missionen vil foreslå.

Det bemærkes, at markedsovervågningsbestemmelserne, overgangsbestem-

melserne og de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forslaget endnu

ikke er gennemgået. På sidstnævnte to områder forventes det, at der kommer

forslag til justering af teksterne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

51/121

Regeringen er positivt indstillet over for initiativer, der kan styrke det indre

markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgørende betydning

for vækst og velfærd i EU. Maskindirektivet er en helt central retsakt for

maskinindustrien og fremstillingsindustrien generelt, og er samtidig - som

én af få retsakter på området - endnu ikke tilpasset NLF, hvilket vil sige, at

der ikke gælder de samme administrative regler for markedsføringen af ma-

skiner som for en række andre produkter som den erhvervsdrivende måtte

markedsføre. Regeringen lægger derfor også vægt på at få NLF bestem-

melserne om pligter for de erhvervsdrivende, overensstemmelsesvurde-

ring, CE mærkning m.v. implementeret i lovgivningen på maskinområdet.

En konsistent og sammenhængende lovgivning er ikke kun i overensstem-

melse med EU’s strategi for bedre regulering, men vil også gøre det lettere

for virksomhederne at forholde sig til lovgivningen

–

navnlig i de tilfælde,

hvor deres produkter skal overholde bestemmelserne i mere end én retsakt.

Forpligtelserne for de økonomiske operatører og for produktoverensstem-

melsen vil også skabe et mere sikkert indre marked for forbrugere, arbejds-

tagere og miljøet. Forslaget indeholder visse bestemmelser som ikke er

NLF tilpasset. Regeringen lægger derfor vægt på, at forordningen bringes

helt i overensstemmelse med NLF-principperne, så kravene til markedsfø-

ringen af maskinprodukter bliver de samme som til en række andre produk-

ter omfattet af indre markedsreglerne, med mindre der er særlige grunde til

at afvige vedrørende maskinprodukter.

Regeringen støtter også, at markedsovervågningsforordningen skal finde

anvendelse på alle maskinprodukter omfattet af forordningen om maskin-

produkter. Markedsovervågningsforordningen gælder allerede for maski-

ner omfattet af maskindirektivet, og forslaget vil dermed være en viderefø-

relse af gældende praksis.

Samtidig lægger Regeringen vægt på at opdatere og præcisere centrale de-

finitioner og afgrænsninger til andre områder på baggrund af både de hid-

tidige erfaringer med anvendelsen af maskindirektivet og en række nye ud-

viklinger, med henblik på at fjerne juridiske uklarheder og sikre de bedst

mulige rammer for både sikkerheden og den fortsatte innovation på områ-

det.

Regeringen lægger stor vægt på vedr. anvendelsesområdet, at køretøjer,

som ikke er omfattet af EU typegodkendelseskrav, skal forblive under ma-

skinproduktforordningen, indtil der er gennemført særskilt regulering for

disse køretøjer. Selvom Kommissionen har meddelt, at de planlægger en

særskilt regulering af de små motorisererede køretøjer, er den fremtidige

regulering af disse fortsat usikker. Med undtagelsen fra maskinproduktfor-

ordningen vil disse produkter derfor, indtil der eventuelt vedtages anden

regulering, alene være omfattet af det generelle produktsikkerhedsdirektiv

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

52/121

(GPSD), hvor der ikke er krav om CE-mærkning og deraf følgende over-

ensstemmelseserklæring.

Dette kan risikere at sænke det overordnede sikkerhedsniveau for køretø-

jerne, ligesom det er regeringens vurdering, at det er en fordel i forbindelse

med politiets kontrol med køretøjerne, at de kan se om køretøjerne er CE

mærkede, og dermed formodes at være i overensstemmelse med reglerne

for køretøjernes anvendelse på færdselslovens område.

Regeringen støtter, at det fremover bliver muligt at levere brugsanvisnin-

gen i digital form under visse forudsætninger, herunder at der tages til-

strækkeligt højde for personer som ikke har adgang til digitale medier.

Regeringen er også overordnet positiv over for en tilpasning af de væsent-

lige sikkerheds- og sundhedskrav med henblik på at tage højde for nye tek-

nologiers indvirkning på sikkerheden, herunder også risici, der kan opstå i

løbet af maskinens levetid. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at nye

teknologier ikke i sig selv er farlige, og at der skal stilles proportionale krav

til nye teknologier, herunder kunstig intelligens, ligesom at det er vigtigt at

skabe sammenhængende regler, herunder i forhold til den horisontale for-

ordning om kunstig intelligens samt cybersikkerhedsforordningen.

Regeringen støtter også som udgangspunkt indførelsen af krav om systema-

tiske tredjeparts-overensstemmelsesvurderinger for alle højrisiko-maskiner,

så der kommer en kontrol af om sikkerheden ved maskinerne er i orden, hvil-

ket er i overensstemmelse med kravene på de øvrige produktområder som er

NLF tilpasset. Ændringen bidrager dermed til både konsistensen på tværs af

retsakter og til at øge sikkerhedsniveauet. Regeringen lægger imidlertid vægt

på, at højrisiko maskiner klart afgrænses til anvendelser, der reelt kan med-

føre betydelig og svær genoprettelig skade. Regeringen finder, at omfanget af

Kommissionens forslag er unødvendigt omfattende, og regeringen lægger

derfor vægt på, at omfanget begrænses.

Regeringen vurderer dog samtidig, at den foreslåede udvidelse af listen over

maskiner med høj risiko (Bilag I) med to nye kategorier vedr. kunstig intelli-

gens og software relateret til maskiners sikkerhedsfunktioner kan komme til

at påføre fabrikanter af maskiner væsentlige byrder.

For kunstig intelligens

lægger regeringen generelt vægt

på, at lovgivnings-

rammen følger en risikobaseret og proportionel tilgang, hvor graden af for-

pligtelser følger graden af skadevirkning. Derfor finder Regeringen det hen-

sigtsmæssigt, at der i forbindelse med maskiner stilles skærpede krav til den

anvendelse af kunstig intelligens, der kan medføre en høj risiko for individer

og samfundet. Regeringen støtter i den forbindelse, at der indføres krav om,

at fabrikanten, i forbindelse med konstruktionen af maskinen, skal foretage

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

53/121

en risikovurdering af farer forbundet med maskinlæring i hele maskinproduk-

tets levetid, og at styresystemet skal konstrueres således, at produktet kan an-

vendes sikkert i hele maskinens levetid. Regeringen lægger imidlertid vægt

på, at højrisiko maskinprodukter med kunstig intelligens klart afgrænses til

anvendelser, der reelt kan medføre betydelig og svær genoprettelig skade. Re-

geringen arbejder for, at maskinprodukter med kunstig intelligens fjernes fra

listen over højrisiko maskinprodukter, indtil omfanget af forslaget til regule-

ring af kunstig intelligens er færdigforhandlet, og konsekvenserne for ma-

skinprodukter dermed bedre kan vurderes. Herefter vil kunstig intelligens sy-

stemer til maskiner kunne tilføjes til listen, om nødvendigt, via en delegeret

retsakt.

Vedrørende tilføjelsen af begrebet ”væsentlig ændring” vurderer regeringen,

at det er relevant at adressere de situationer, hvor en maskine undergår en

væsentlig ændring, der kan påvirke overholdelsen af gældende sikkerheds-

krav. Regeringen finder, at harmonisering af reglerne om væsentlig ændring

maskiner kan understøtte levetidsforlængelse og handel med brugte ombyg-

gede maskiner til fordel for den cirkulære økonomi. Regeringen finder det

dog væsentligt, at det sikres, at definitionen og kravene udformes således, at

erhvervslivet ikke pålægges nye væsentlige omkostninger, hvilket vil modar-

bejde den cirkulære økonomi.

Vedrørende det forhold, at de fleste af forordningens krav, som noget nyt, vil

komme til at gælde for delmaskiner, vurderer regeringen, at det på sigt vil

have en positiv effekt for erhvervslivet, idet der ikke længere vil være behov

for at udarbejde civilretslige kontrakter om hvilke krav, delmaskinerne skal

opfylde. Regeringen støtter dermed forslaget.

Endvidere støtter Regeringen justeringen i forhold til lavspændingsdirektivet.

Regeringen støtter, at Kommissionen får mulighed for at udarbejde tekniske

specifikationer som kan give fabrikanterne formodningsret, i situationer hvor

det ikke har været muligt at udarbejde harmoniserede standarder. Der er en-

kelte eksempler på, at Kommissionen har givet de europæiske standardise-

ringsorganer mandat til at udarbejde harmoniserede standarder for bestemte

maskintyper, men hvor dette ikke er sket af forskellige årsager. I disse, og

kun disse, tilfælde foreslås det, at Kommissionen via gennemførelsesretsakter

får mulighed for, at udarbejde tekniske specifikationer for produkterne. En

fabrikant har herefter muligheden for, hvis det ønskes, at fremstille maskin-

produkt iht. den tekniske specifikation, hvorefter maskinproduktet formodes

at være i overensstemmelse med maskinproduktforordningens krav, i forhold

til det område den tekniske specifikation omhandler.

Regeringen lægger overordnet vægt på, at der sikres den rette proportionalitet

mellem hensynet til brugernes sikkerhed og de økonomiske byrder forbundet

med at overholde gældende krav, sådan at den kommende forordning ikke

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

54/121

medfører uforholdsmæssige økonomiske byrder for virksomheder og bliver

en barriere for innovation og udnyttelse af den cirkulære økonomis potentia-

ler, men tager hånd om væsentlige risici.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvalget er senest orienteret om sagen på møde d. 23. september 2021.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

16. juni 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

55/121

Sager på rådsmødedagsordenen

Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om et indre marked for Digitale Services (KOM (2020) 825)

Revideret notat

Resumé

Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har Eu-

ropa-Kommissionen den 15. december 2020 fremsat forslag til forordning

om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825, herefter Digital

Services Act (DSA).

Retsakten er et af Kommissionens flagskibsinitiativer og er det første sæt

fælles regler om formidlingstjenesters forpligtelser. Forslaget har til for-

mål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og præci-

sere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adres-

sere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøko-

nomien, og dermed erstatte dele af det tyve år gamle e-handelsdirektivs

(2000/31/EF) bestemmelser om ansvarsfrihed for formidlingstjenester og

det generelle forbud mod at pålægge overvågningsforpligtelser. Disse dele

af e-handelsdirektivet bliver således ophævet og videreføres i moderniseret

form i DSA’en.

Med forslaget fastlægger Kommissionen således en række nye forpligtelser

for digitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter tjenesters type

og størrelse. Forpligtelserne gælder også for digitale tjenester, der er pla-

ceret i tredjelande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og bru-

gere. Med forslaget vil onlineplatforme og særligt meget store onlineplat-

forme blive pålagt en række krav, herunder en forpligtelse om mekanismer

til anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, begrundelser til brugere om

årsag til fjernelse, klageadgang, rapporteringskrav om, hvor meget ind-

hold, der er blevet fjernet og redigeret, sikre sælgeres sporbarhed på han-

delsplatforme samt samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De største

platforme skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger om systemiske

trusler mod samfundet samt dele data med myndigheder og forskere.

Derudover foreslås et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes hånd-

hævende myndigheder, bl.a. ved forslag om oprettelsen af nationale uaf-

hængige koordinatorer for digitale tjenester, der skal koordinere nationalt

og med tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissi-

onen. Koordinatoren for digitale tjenester skal have en række håndhævel-

sesbeføjelser over for onlineplatforme, herunder kompetencen til at på-

lægge bøder på op til 6 pct. af formidlingstjenestens årlige omsætning eller

indkomst, såfremt formidlingstjenesten ikke efterlever reglerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

56/121

Derudover foreslås det, at Kommissionen over for de største onlineplat-

forme tillægges en række håndhævelsesbeføjelser, herunder at Kommissi-

onen kan anmode platformene om oplysninger, indhente udtalelser, fore-

tage kontrolbesøg på stedet og pålægge bøder. De samme beføjelser gives

efter forslaget til nationale koordinatorer for digitale tjenester.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at skabe en mere

ansvarlig platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange mulig-

heder for både forbrugere og virksomheder. Det er dog helt centralt for

regeringen, at den digitale omstilling sker på ansvarlig vis, og derfor er

der behov for skærpede krav over for digitale platforme. Der skal ikke være

ulovligt indhold, der får lov at florere på internettet, fordi digitale plat-

forme ikke fjerner denne type indhold.

Regeringen er derfor i udgangspunktet positiv over for en række af de for-

pligtelser, som Kommissionen har foreslået, herunder krav om procedurer

for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, transparensrapportering og

kontrol af sælgere på platformene. Regeringen lægger dog vægt på, at der

i forordningen også bliver stillet klare tidsfrister for nedtagning af ulovligt

indhold, at der bliver stillet krav om, at særligt de største platforme skal sikre,

at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget, og

at de største platforme mere proaktivt skal bidrage til at fjerne ulovligt ind-

hold, dog uden at der stilles krav om en generel overvågningsforpligtelse

for platformene.

Regeringen lægger også vægt på, at online markedspladser, der har til for-

mål at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbe-

skyttende regler, herunder produktsikkerhed, hvis det ikke fremgår tydeligt,

at der ikke handles med platformen selv. Samtidig vil regeringen lægge

vægt på at styrke nedtagningen af ulovlige produkter på de meget store

online markedspladser.

Derudover lægger regeringen stor vægt på, at der altid bør være en aktør

at stille til ansvar for overholdelsen af EU-lovgivningen. Der er en særlig

udfordring, når onlinemarkedspladser formidler produkter mellem en sæl-

ger i et 3. land og en forbruger i EU. I de situationer skal onlinemarkeds-

pladsen derfor dels pålægges forudgående forpligtelser svarende til de

pligter en importør har, når importøren bringer produkter fra 3. lande i

omsætning i EU og dels et ansvar svarende til det ansvar en importør har

efter gældende lovgivning.

En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbrugere

skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler online el-

ler offline, køber produkter på en online platform fra en dansk sælger eller

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

57/121

en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen vægt på, at handelsplat-

forme skal have kendskab til identiteten af sælgerne på deres platforme, og at

formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste

mod EU, også omfattes af forslaget, samt at der fastsættes krav om en reel

juridisk repræsentant i EU, som der kan rejses krav overfor.

Derudover lægger regeringen vægt på mere gennemsigtighed i forhold til

online reklamer, så brugeren hjælpes til at identificere reklame, og at der

stilles krav til særligt sociale mediers tydeliggørelse af reklame, og arbej-

der for at der stilles yderligere krav i forbindelse med reklame rettet mod

børn og unge .

En ansvarlig platformsøkonomi vil også kræve effektiv håndhævelse af reg-

lerne. Regeringen lægger derfor vægt på et styrket håndhævelsessamar-

bejde på tværs af medlemslandene, der skal sikre effektiv og konsistent

håndhævelse af de nye regler i forordningen. Regeringen lægger i denne

forbindelse også vægt på et effektivt og afskrækkende bødeniveau for over-

trædelse af forordningen. Da de største digitale platforme er grænseover-

skridende i deres natur, lægger regeringen vægt på, at Kommissionen bør

få en aktiv rolle i efterforskningen af de største digitale platformes lovover-

trædelser.

Forslaget forventes at medføre lovgivningsmæssige og økonomiske konse-

kvenser.

Baggrund

Siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elek-

tronisk handel, i det indre marked (herefter e-handelsdirektivet) blev ved-

taget, er nye og innovative informationssamfundstjenester opstået. Disse

tjenester har bidraget til den økonomiske, sociale og digitale omstilling i

vores samfund og har ændret den måde, vi kommunikerer på, vores for-

brugsmønstre og de måder, der drives forretning på. Dette har givet mange

fordele, men samtidig også medført nye risici og udfordringer.

Kommissionen har de senere år haft fokus på at sikre et reelt digitalt indre

marked, der er fair og åbent. I den forrige mandatperiode blev der fremsat

en række forslag, herunder ændring af direktivet om audiovisuelle medie-

tjenester (2018/1808/EU), hvorefter bl.a. videodelingsplatforme skal fore-

tage foranstaltninger til at imødegå ulovligt og skadeligt indhold på deres

tjenester og pålægges krav om identifikation af audiovisuel kommerciel

kommunikation, direktivet om ophavsret på det digitale indre marked

(2019/790), også kaldet copyright-direktivet, som bl.a. indebærer, at store

indholdsplatforme skal betale indholdsproducenter. Derudover trådte P2B-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

58/121

forordningen (2019/1150/EU) i kraft i sommeren 2020. Forordningen skal

sikre bedre rammevilkår for de virksomheder, der sælger deres varer på

online platforme. Endelig fremsatte Kommissionen i 2018 en henstilling

om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

EU 2018/334, hvor det bl.a. henstilles til medlemsstaterne at udpege påli-

delige meddelere (trusted flaggers), der på frivillig basis kan påtage sig et

ansvar i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt indhold.

Den nuværende Kommission prioriterer den digitale dagsorden højt og

fremsatte i februar 2020 meddelelsen om ”Europas Digitale Fremtid i Stø-

beskeen” (KOM

(2020) 67), der med tre søjler vil igangsætte en række ini-

tiativer om 1) teknologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig

digital økonomi; 3) et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. Som

del heraf blev der i december 2020 fremsat Den Europæiske Handlingsplan

for Demokrati (KOM 2020/790), der indeholder tiltag til at fremme mod-

standsdygtige demokratier, bl.a. i den digitale sfære. Endelig er forordning

om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret online indhold (KOM

(2018) 640) netop blevet vedtaget, hvor online platforme skal fjerne terror-

relateret indhold inden for 1 time.

Derudover har Kommissionen i den Nye Forbrugerdagsorden (KOM

(2020) 696) bl.a. tilkendegivet, at det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv

2001/95/EF skal revideres, således der tages højde for nye teknologier.

Kommissionen har den 15. december 2020 fremsat forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale services og

ændring af direktiv 2000/31/EF (KOM (2020) 825), herefter Digital Ser-

vices Act (DSA). Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere

sikkert og åbent digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og

konkurrencedygtighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om for-

ordning for anfægtelige og fair markeder i den digitale sektor (Digital Mar-

kets Act/DMA) KOM (2020) 842, der har til formål at regulere de største

platforme, de såkaldte ”gatekeeper platforme”, bl.a. gennem en række for-

pligtelser.

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion; miljø-

garantien og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked ved

at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

59/121

ulovligt indhold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i

medfør af platformsøkonomien. Retsakten skal desuden opdatere ansvars-

fritagelsesreglerne i det tyve år gamle e-handelsdirektiv (2000/31/EF). E-

handelsdirektivet sikrer den frie bevægelighed for informationssamfunds-

tjenester mellem medlemsstaterne.

Kap. 1: Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser, herunder om forord-

ningens genstandsfelt og anvendelsesområde.

Forslaget præciserer i artikel 2 de kategorier af formidlingstjenester, der fal-

der ind under anvendelsesområdet for bestemmelserne i forslaget. Der er tale

om kategorier af formidlingstjenester, som allerede anvendes i e-handelslo-

ven i dag, herunder:

”Ren videreformidling” (”mere conduit”) er levering af en formid-

lingstjeneste i form af transmission på et kommunikationsnet af infor-

mationer, der leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang

til et kommunikationsnet (eksempelvis levering af ledninger og kab-

ler til internetforbindelse);

“Caching”

er levering af en formidlingstjeneste, der består i transmis-

sion på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tje-

nestemodtager, og hvor der foretages automatisk, mellemliggende og

midlertidig oplagring af denne information. Formålet er, at gøre se-

nere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter

disses anmodning mere effektiv (eksempelvis lagring af websites på

sin lokale server);

”Hostingtjenester” er en tjeneste, der består af lagring

af oplysninger

leveret af, og efter anmodning fra en modtager af tjenesten (eksem-

pelvis webhoteller).

Derudover oprettes der med forslaget en ny underkategori af "hostingtjene-

ster", nemlig "online platform". Dette er en tjenesteyder af en hostingtjeneste,

der efter anmodning fra en tjenestemodtager gemmer og 'formidler' informa-

tion til offentligheden.

Endelig defineres “meget store onlineplatforme” som onlineplatforme med

mere end 45 millioner aktive månedlige brugere i EU, jf. den følgende be-

skrivelse af forordningens kapitel 3, del 4.

Kap. 2: Formidleransvar for tjenesteydere

Kapitel 2 indeholder bestemmelser om fritagelse for ansvar for formidlings-

tjenester inden for de tre kategorier af formidlingstjenester; ren videreformid-

ling, caching og hostingtjenester.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

60/121

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”ren videreformid-

ling”, er tjenesteyderen ikke ansvarlig for de fremsendte oplysninger, forudsat

at tjenesteyderen:

a. ikke iværksætter transmissionen

b. ikke udvælger modtageren til transmissionen og

c. ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”caching” er tjene-

steyderen ikke ansvarlig for oplysningerne, forudsat at tjenesteyderen:

a. ikke ændrer informationen

b. overholder betingelserne for adgang til informationen

c. overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en

måde, der er almindeligt anerkendt og anvendt af branchen

d. ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er

almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe

sig data om anvendelsen af informationen og

e. straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har

oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får

konkret kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet

eller adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en

administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller

adgangen til den hindret.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”hostingtjenester”,

er tjenesteyderen ikke ansvarlig, forudsat at tjenesteyderen:

a. ikke har faktisk kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige

indhold og, i forhold til erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold

eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige

indhold fremgår, eller

b. fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen opnår et sådant kendskab, straks

tager skridt til at fjerne eller deaktivere adgangen til det ulovlige ind-

hold.

Der er imidlertid to tilfælde vedrørende formidlingstjenester, der hører under

”hosting”-kategorien,

hvor ansvarsfritagelsen

ikke

gælder:

a. For det første, hvis modtageren af tjenesten handler under myndighed

eller kontrol fra tjenesteyderen.

b. For det andet finder ansvarsfritagelsen ikke anvendelse for onlineplat-

forme for så vidt angår ansvar efter forbrugerbeskyttelsesreglerne,

hvis onlineplatformen præsenterer sig på sådan en måde, at en rimelig

velinformeret gennemsnitsforbruger foranlediges til at tro, at varen

eller ydelsen leveres enten af onlineplatformen selv eller en, der hand-

ler under onlineplatformens myndighed eller kontrol.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

61/121

Bestemmelserne om ansvarsfritagelse for formidlingstjenester berører ikke

en domstols eller en administrativ myndigheds mulighed for i overensstem-

melse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer

en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

Ansvarsfritagelsen bortfalder ikke, hvis tjenesteydere af formidlingstjenester

udfører frivillige undersøgelser på eget initiativ. Eller hvis formidlingstjene-

sten udfører andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og

fjerne eller deaktivere adgang til ulovligt indhold.

Derudover foreslås det, at udbydere

af formidlingstjenester ikke må pålægges

en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller op-

lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på

ulovlig virksomhed.

Der lægges op til, at

udbydere af formidlingstjenester ved modtagelsen af et

påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de

relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten uden

unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbuddet, om

dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tids-

punktet herfor.

Der lægges tilsvarende op til, at

udbydere af formidlingstjenester ved

modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere

specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante

nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten uden

unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbuddet,

om dets modtagelse og virkninger.

Kap. 3: Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt og sikkert online-

miljø

Forslagets kapitel 3 pålægger forpligtelser om rettidig omhu (due

dilligence)

for at opnå et gennemsigtigt og sikkert online miljø. Kapitlet er delt op i fem

dele, hvor antallet af omfattede virksomheder reduceres for hver del og trin-

vist pålægges yderligere forpligtelser efter type og størrelse. Dermed stilles

der kumulativt flere krav til virksomhederne, jo større betydning de har. Den

sidste del i kapitlet vedrører Kommissionens opgaver med at sikre at virk-

somhederne lever op til reglerne.

Del 1

(art. 10

–

art. 13) vedrører forslag til bestemmelser for

alle udbydere af

formidlingstjenester;

dvs. alle omfattet af forordningen, dvs. tjenesteydere,

der leverer internetadgang, domæneregistratorer, herunder blandt andet ho-

stingtjenester og onlineplatforme.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

62/121

Der stilles krav til alle formidlingstjenester omfattet af forordningen om at

etablere et

kontaktpunkt

til kommunikation med nationale myndigheder,

Kommissionen og det foreslåede råd for digitale tjenester. Rådet for digitale

tjenester foreslås at bestå af koordinatorerne for digitale tjenester i hvert med-

lemsland og skal rådgive koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissi-

onen (se mere under forslagets kap. 4).

Hvis der er tale om en virksomhed uden for EU, der målretter sin virksomhed

ind i EU, er der krav om, at virksomheden har en

retlig repræsentant i EU

krav om tydeliggørelse i vilkår og betingelser om

eventuelle begrænsninger,

der har betydning for indholdsmoderation.

Derudover fastsættes der

rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsig-

tighed

én gang årligt. Der skal redegøres for enhver indholdsmoderation, der

måtte være forekommet i løbet af perioden. Det skal ske på baggrund af på-

bud, anmeldelser og klager modtaget udefra samt indholdsmoderation af eget

initiativ. Virksomheder, der er defineret som mikrovirksomheder og små

virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, er

fritaget fra krav om transparensrapporter.

Del 2

(art. 14

–

art. 15) vedrører supplerende bestemmelser til

udbydere af

hostingtjenester, herunder onlineplatforme.

Her stilles der krav om

anmeldelses- og fjernelsesmekanismer.

Det skal være

let og brugervenligt at indgive en anmeldelse til hostingtjenesten over ulovligt

indhold, og der stilles en række krav til, hvilke informationer hostingtjenester

via deres klagesystem skal bede anmelderen om at oplyse i forbindelse med

indgivelse af anmeldelsen. Ved indgivelsen af en anmeldelse skal anmelderen

begrunde, hvorfor indholdet anses for at være ulovligt. Der skal samtidig være

en klar angivelse af den elektroniske adresse for den pågældende information,

navnlig den eller de nøjagtige URL’er, og om nødvendigt yderligere oplys-

ninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige indhold. Hostingtjene-

sten skal herefter behandle anmeldelsen med rettidig omhu. Hvis der bruges

automatiserede metoder til behandlingen af anmeldelsen, skal anmelderen

oplyses om dette.

Derudover stilles der krav om, at hostingtjenesten giver en begrundelse til den

bruger, hvis indhold er blevet nedtaget, uanset hvordan indholdet er opdaget,

identificeret, fjernet eller blokeret. Heri skal der blandt andet forklares, hvad

der er fjernet, hvorfor, eventuel hjemmel hertil, og om mulige klageadgange.

Alle hostingtjenester skal offentliggøre deres afgørelser og begrundelser via

en database, som EU-Kommissionen skal forvalte. Heri må ikke fremgå per-

sonoplysninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

63/121

Del 3

(art. 16

–

art. 24) vedrører forslag til supplerende bestemmelser til

on-

lineplatforme

med undtagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder.

Onlineplatforme er platforme, der samler og forbinder sælgere og forbrugere

såsom onlinemarkedspladser, app-butikker (app-stores), platforme i deleøko-

nomien og sociale medieplatforme.

Her stilles der krav om effektive og brugervenlige

interne klagebehandlings-

systemer

hos onlineplatforme, hvor der kan klages over platformenes afgørel-

ser om nedtagning af indhold, afgørelser om at fjerne adgangen til indhold,

afgørelser om at blokere adgangen til tjenesten helt eller delvist for brugerne

og beslutninger om at suspendere eller lukke modtagerens konto. Onlineplat-

formene skal behandle klagerne rettidigt, omhyggeligt og objektivt og vur-

dere, om der er tale om ulovligt indhold eller indhold i strid med egne vilkår

og betingelser. Hvis onlineplatformen herefter vurderer, at indholdet ikke

burde være taget ned, skal onlineplatformen uden ugrundet ophold ændre sin

afgørelse. Beslutningsprocessen i klagebehandlingssystemet må ikke udeluk-

kende være truffet på basis af automatiserede metoder.

Brugere har ret til at klage over platformens afgørelse til et

klagenævn

(uden-

retsligt tvistbilæggelsesorgan). Det foreslås i den forbindelse at etablere nye

klagenævn

–

eller nye beføjelser til eksisterende klagenævn

–

til at håndtere

spørgsmål om nedtagning af indhold fra platformen. Platformen er bundet af

afgørelser fra klagenævnet. Det er den nationale koordinator for digitale tje-

nester (jf. nærmere om koordinatorer for digitale tjenester i forslagets kap. 4),

der udpeger og certificerer klagenævnet i hjemlandet. Klagenævnet skal have

ekspertise inden for et eller flere områder vedrørende ulovligt indhold samt

håndhævelse af vilkår og betingelser for en eller flere typer onlineplatforme.

Bestemmelserne om klagenævn berører ikke direktiv 2013/11/EU om alter-

nativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet.

Der stilles også krav til online platforme om samarbejde med

pålidelige ind-

berettere

(”trusted flaggers”). Notifikationer fra pålidelige indberettere skal

behandles af onlineplatformen uden unødig forsinkelse. For at opnå status

som pålidelig indberetter skal denne udnævnes af koordinatoren for digitale

tjenester i det land, den pågældende er etableret i. Kravene til at blive udpeget

som pålidelig indberetter omfatter særlig ekspertise og kompetence til at op-

dage, identificere og notificere ulovligt indhold, repræsentere kollektive inte-

resser og uafhængighed af alle onlineplatforme. Derudover skal de pålidelige

indberettere udføre deres aktiviteter om at indberette på rettidig, omhyggelig

og objektiv vis. Onlineplatforme kan klage over pålidelige indberettere til ko-

ordinatoren for digitale tjenester i det medlemsland, hvor onlineplatformen er

etableret, der kan trække udnævnelsen tilbage. Kommissionen kan, efter at

have konsulteret rådet for digitale tjenester, jf. nærmere om rådet for digitale

tjenester nedenfor under forslagets kapitel 4, afdeling 2, give vejledning til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

64/121

onlineplatforme og koordinatorer for digitale tjenester om klager over pålide-

lige indberettere. Koordinatorer for digitale tjenester skal notificere Kommis-

sionen om godkendte klagenævn og pålidelige indberettere.

Der stilles også krav til online platforme om at have

foranstaltninger og be-

skyttelse mod misbrug.

Heri ligger der, at online platforme i en rimelig peri-

ode skal suspendere adgangen for brugere, der hyppigt lægger åbenlyst ulov-

ligt indhold op, efter forudgående advarsel. Onlineplatforme skal også su-

spendere behandlingen af anmeldelser og klager fra personer eller enheder,

der ofte indgiver klager eller anmeldelser, der er åbenbart grundløse.

Derudover stilles der krav til onlineplatforme om straks at

notificere de rets-

håndhævende eller retslige myndigheder

i den eller de berørte medlemsstater,

hvis onlineplatformen får kendskab til oplysninger, der giver mistanke om en

alvorlig strafbar handling, der indebærer

trussel mod menneskers liv eller sik-

kerhed.

I forhold til online

handelsplatforme

lægges der op til et krav om at

sikre er-

hvervsdrivendes sporbarhed,

hvilket også kendes som ”know-your-business-

partner”-princippet.

Heri ligger, at før en sælger kan få lov til at fremme bud-

skaber om eller sælge tjenester og produkter til forbrugere via platformen,

skal platformen kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifika-

tionsdokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have

kontaktoplysninger på bemyndiget repræsentant i EU, jf. markedsovervåg-

ningsforordningen (2019/1020/EU), have oplysninger om registrering i han-

delsregister eller lignende offentligt register samt have oplysninger om even-

tuelle selvcertificeringer om kun at udbyde produkter eller services, der er i

overensstemmelser med EU-retten. Informationerne om kontakt, evt. bemyn-

diget repræsentant, registrering i handelsregister og selvcertificering skal

ligge let tilgængeligt for brugerne af platformen. Øvrige informationer skal

udleveres til myndighederne på forespørgsel. Platformene skal slette infor-

mationen om sælgeren, når kontrakten med sælgeren ophører.

Onlineplatforme stilles supplerende krav til

rapporteringsforpligtelser vedrø-

rende gennemsigtighed

(i tillæg til gennemsigtighedsrapporterne i afdeling

1). Rapporterne skal indeholde informationer om antal sager, som onlineplat-

formen har haft ved medlemslandenes klagenævn, udfaldet af disse sager og

sagsbehandlingstiden samt antal suspensioner af brugere. Derudover skal de

indeholde informationer om, hvorvidt suspensionerne er sket på baggrund af

åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser eller

indgivelse af åbenbart grundløse klager. Der skal også gives informationer

om enhver brug af automatiske metoder til indholdsmoderation, inklusiv in-

formation om de præcise formål, indikatorer for nøjagtigheden og eventuelle

sikkerhedsmekanismer i den forbindelse. Desuden skal onlineplatforme hver

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

65/121

sjette måned offentliggøre oplysninger om gennemsnitlige månedlige antal

aktive brugere over de seneste seks måneder.

Endelig skal onlineplatforme, der viser

reklamer

på deres onlineplatform

sikre, at brugerne kan identificere, at der er tale om reklame, hvem afsenderen

er, og offentliggøre relevante oplysninger om, hvilke parametre der er brugt

på at målrette reklamen til denne bruger.

Del 4

(art. 25

–

art. 33) vedrører forslag til supplerende forpligtelser for

meget

store onlineplatforme

vedrørende styring af systemiske risici. Meget store on-

lineplatforme er defineret som onlineplatforme med mere end 45 millioner

aktive månedlige modtagere af tjenesten i EU. Antal modtagere kan justeres

i takt med ændring i EU’s befolkningstal, så det løbende

svarer til 10 pct.

Mindst en gang årligt skal meget store onlineplatforme identificere, analysere

og vurdere eventuelle væsentlige

systemiske risici

forbundet med brugen af

deres platform. Det drejer sig om udbredelse af ulovligt indhold gennem deres

tjeneste og negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder

til respekt for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed samt for-

buddet mod forskelsbehandling og børns rettigheder (under henvisning til ar-

tiklerne 7, 11, 21 og 24 i den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende

Rettigheder), bevidst manipulation af deres tjeneste, inklusiv automatiseret

udnyttelse af tjenesten, der har reel eller forventet negativ indvirkning på be-

skyttelsen af folkesundheden, mindreårige, den offentlige debat, eller reelle

eller forventede virkninger relateret til valgprocesser og den offentlige sikker-

hed. I risikovurderingen skal de meget store onlineplatforme have for øje, om

deres indholdsmoderationssystem, anbefalelsessystem og udvælgelsessystem

for visning af reklamer kan udgøre en systemisk risiko i forhold til hurtig

spredning ulovligt indhold eller indhold i strid med egne vilkår og betingelser.

De meget store onlineplatforme skal herefter

begrænse risikoen

ved at iværk-

sætte rimelige, proportionelle og effektive afbødende foranstaltninger, der er

skræddersyet til de identificerede systemiske risici. Rådet for digitale tjene-

ster offentliggør hvert år i samarbejde med Kommissionen rapporter om on-

lineplatformenes arbejde med bekæmpelse af systemiske risici.

Meget store onlineplatforme skal mindst en gang årligt underlægges

uaf-

hængig revision,

der undersøger, om de lever op til reglerne i kap. 3 af for-

ordningen, adfærdskodekser og om platformen har en kriseprotokol.

Meget store onlineplatforme skal tilbyde brugerne adgang til at se og ændre

hvordan indhold på onlineplatformen anbefales

til dem.

Meget store onlineplatforme skal i et år efter visning

gemme information om

reklamer,

der vises på deres online brugergrænseflade på platformen. Denne

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

66/121

information skal gøres tilgængelig gennem et applikationsprogram og må

ikke indeholde personoplysninger om modtagerne af reklamerne.

Meget store onlineplatforme skal give den nationale koordinator for digitale

tjenester eller Kommissionen

adgang til de oplysninger,

der er nødvendige

for at føre tilsyn og vurdere overholdelsen af forordningen. Derudover skal

der gives

adgang til data for forskere

under en række oplistede betingelser,

herunder fortrolighed og uafhængighed, og på forespørgsel fra den nationale

koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen. Dertil kan meget store

onlineplatforme anmode om at ændre anmodningen om adgang, hvis de ikke

har adgang til oplysningerne, eller hvis det vil medføre væsentlige sårbarhe-

der for sikkerheden eller for beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Meget store onlineplatforme skal udpege en eller flere

overvågningsansvar-

lige

(compliance officers), som er ansvarlige for på uafhængig vis at tilse, om

platformen overholder forordningen.

Endelig skal meget store onlineplatforme

offentliggøre rapporter vedrørende

gennemsigtighed,

herunder risikovurdering om systemiske risici, risikobe-

grænsende foranstaltninger og revisionsrapport. Fortrolig information eller

information, der kan skade den offentlige sikkerhed kan undtages fra rappor-

ten.

Del 5

(art. 34

–

art. 37) indeholder forslag til

andre bestemmelser om due

diligence-forpligtelser

og er primært målrettet krav til Kommissionens under-

støttelse af platformenes efterlevelse af visse af reglerne i forslaget til forord-

ningen. Her stilles krav til Kommissionen om fremme og udvikle

brugen af

standarder

til opfyldelse af en række af kravene i forslaget til forordningen,

herunder blandt andet systemer til indgivelse af anmeldelser og til pålidelige

indberettere og revision. Derudover skal Kommissionen understøtte udvik-

lingen af

adfærdskodekser

på platformene, og af

adfærdskodekser for online

reklamer,

der vises på platformen. Endelig er der regler om Kommissionens

understøttelse af at udvikle og teste platformenes

kriseprotokol

for at håndtere

ekstraordinære situationer, der har betydning for den offentlige sikkerhed el-

ler folkesundheden.

Kap. 4: Implementering, samarbejde, sanktioner og håndhævelse

Kapitlet indeholder regler vedrørende implementering og håndhævelse.

Del 1

(art. 38

–

art. 46) vedrører kompetente myndigheder og nationale koor-

dinatorer for digitale tjenester.

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er

ansvarlige for anvendelsen og håndhævelsen af reglerne i forordningen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

67/121

(”kompetente myndigheder”).

Medlemsstaterne skal udpege en af de kompe-

tente myndigheder som

koordinator for digitale tjenester.

Koordinatoren for

digitale tjenester er den primære nationale myndighed, som er ansvarlig for

alle spørgsmål relateret til anvendelsen og håndhævelsen af forordningen i

medlemsstaten, og som skal samarbejde med andre koordinatorer for digitale

tjenester, nationale myndigheder, rådet for digitale tjenester og Kommissio-

nen. Det er et krav, at koordinatoren for digitale tjenester er uafhængig og

udfører sit arbejde uafhængigt, transparent og rettidigt.

Udbyderen af en formidlingstjeneste er underlagt lovgivningen i den med-

lemsstat, hvor den har sit hovedforretningssted. Udbydere af formidlingstje-

nester, der ikke er etableret i EU, men udbyder tjenester i EU, er underlagt

lovgivningen i det land, hvor dens juridiske repræsentant er bosiddende eller

er etableret.

Koordinatoren for digitale tjenester har beføjelser til at:

a) kræve fremlæggelse af oplysninger,

b) foretage kontrolbesøg på stedet med henblik på at undersøge,

beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger om en formodet

overtrædelse og

c) anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet

hos disse tjenesteydere eller personer om at redegøre for eventuelle

oplysninger om en formodet overtrædelse.

Herudover skal koordinatoren som minimum have beføjelse til at:

a) acceptere de tilsagn, udbydere af formidlingstjenester har afgivet

om at overholde denne forordning, og til at gøre disse tilsagn

bindende,

b) kræve overtrædelser bragt til ophør og til at pålægge proportionale

sanktioner,

c) pålægge eller anmode en retslig myndighed i medlemsstaten om at

pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 42 i tilfælde af

manglende overholdelse af denne forordning, herunder ethvert

påbud udstedt i medfør af art. 41(1),

d) pålægge eller anmode en retslig myndighed i medlemsstaten om at

pålægge tvangsbøder i overensstemmelse med artikel 42 for at

sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med

et påbud udstedt i henhold til nærværende stykkes litra b), eller i

tilfælde af manglende overholdelse af ethvert påbud udstedt i

henhold til art. 41(1), og

e) træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen

for alvorlig skade.

Hvis disse beføjelser er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder

alvorlig skade, har koordinatorer for digitale tjenester i forhold til udbydere

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

68/121

af formidlingstjenester under deres medlemsstaters jurisdiktion, beføjelse

til at:

a) kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist

undersøger situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan

med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til

ophør,

b) anmode den kompetente retslige myndighed i den pågældende

medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen

for tjenestemodtagere, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis

dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens

onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted, hvis

koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har

opfyldt kravene under nr. 1) i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen

fortsætter og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen er en

alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers

liv eller sikkerhed.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om

sanktioner

for overtrædelser af

forordningen begået af udbydere af formidlingstjenester. Medlemsstaterne

skal give Kommissionen meddelelse om disse regler. Sanktionerne må mak-

simalt udgøre 6 pct. af den pågældende formidlers årlige indkomst eller om-

sætning. Sanktioner for afgivelse af urigtige,

ufuldstændig eller vildledende

oplysninger, manglende svar eller berigtigelse urigtige, ufuldstændige eller

vildledende oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbe-

søg på stedet må ikke overstige 1 pct.

af den pågældende formidlers årlige

indkomst eller omsætning. Daglige tvangsbøder må maksimalt udgøre 5 pct.

af formidlerens gennemsnitlige daglige omsætning i det forgående regn-

skabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.

Tjenestemodtagere skal have ret til at indgive en klage over en udbyder af en

formidlingstjenestes overtrædelse af bestemmelserne i forordningen til koor-

dinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren bor eller

er etableret. Hvis klagen er velbegrundet, kan koordinatoren videresende kla-

gen til koordinatoren i etableringslandet.

Koordinatoren for digitale tjenester er forpligtet til at publicere en årlig rap-

port, hvor der som minimum redegøres for

antallet af og genstanden for påbud

om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger

udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af en national retslig eller ad-

ministrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tje-

nester er beliggende

samt virkningerne af disse påbud.

Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en

udbyder af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

69/121

medlemsstats jurisdiktion, har overtrådt forordningen, anmoder den pågæl-

dende koordinator koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om

at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesfor-

anstaltninger.

Koordinatorer for digitale tjenester kan

–

med støtte fra Rådet for digitale tje-

nester

–

deltage i fælles efterforskning vedrørende overtrædelse af retsaktens

bestemmelser.

Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en

meget stor online platform har overtrådt forordningens regler, kan den bede

Kommissionen om at tage nødvendige skridt til at efterforske og håndhæve

disse regler.

Del 2

(art. 47

–

49) vedrører etablering af

Det Europæiske Råd for Digitale

Tjenester

(i det efterfølgende Rådet for digitale tjenester). Det uafhængige råd

skal bestå af en gruppe koordinatorer for digitale tjenester og eventuelle andre

nationale myndigheder, som i henhold til national lovgivning er ansvarlig for

anvendelse og håndhævelse af forordningen. Rådet for digitale tjenester skal

rådgive de øvrige koordinatorer for digitale tjenester og Kommissionen og

skal bl.a. bidrage til ensartet anvendelse af reglerne i forordningen og et ef-

fektivt samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester og Kommissi-

onen. Hver medlemsstat har en stemme. Kommissionen har formandsskabet

for Rådet for digitale tjenester, men er ikke stemmeberettiget.

Del 3

(art. 50

–

66) vedrører

tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvåg-

ning i forbindelse med meget store platforme.

I tilfælde af at en meget stor

online platform overtræder de særlige regler for meget store platforme i kap.

3, afdeling 4, underlægges platformen skærpet tilsyn. Hvis overtrædelserne

varer ved, kan Kommissionen intervenere. I den forbindelse kan Kommissi-

onen:

•

efterforske sagen, inklusiv anmode om oplysninger, indhente udtalel-

ser, foretage kontrolbesøg,

vedtage midlertidige forholdsregler,

vedtage at et tilsagn er bindende,

monitorere de omhandlende meget store platformes overholdelse af

reglerne i forordningen.

I tilfælde af:

•

manglende overholdelse af forordningens bestemmelser,

•

manglende overholdelse af foreløbige forholdsregler

•

manglende overholdelse af bindende tilsagn, eller

•

afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller misvisende oplysninger i

forbindelse med efterforskningen,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

70/121

kan Kommissionen vedtage:

•

beslutninger vedrørende manglende efterlevelse inklusiv pålæg om at

træffe nødvendige foranstaltninger for at imødegå den manglende ef-

terlevelse,

bøder på op til 6 % af den samlede omsætning i foregående regnskabsår

daglige tvangsbøder

Forældelsesfristen for pålæggelse af sanktioner er fem år. Herudover er Kom-

missionen underlagt processuelle krav, såsom partshøring, aktindsigt og of-

fentliggørelse af beslutninger.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de praktiske

ordninger for Kommissionens intervention i forbindelse med kontrolbesøg,

overvågning, høringer og aktindsigt.

Del 4

(art. 67-68) vedrører

håndhævelse.

Kommissionen skal etablere et in-

formationssystem, der skal sikre sikker og pålidelig kommunikation mellem

koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og Rådet for digitale

tjenester.

Modtagerne af en formidlingstjeneste kan udpege en organisation eller for-

ening til at repræsentere deres interesser i forbindelse med reglerne i artikel

17 og 18 (intern klagehåndtering og udenretslig tvistløsning).

Del 5

(art. 69-70) vedrører

delegerede retsakter

i forhold til bestemmelserne

i artikel 23 (transparensrapportering for udbydere af online platforme), artikel

25 (justering af definitionen af meget store online platforme) og artikel 31

(adgang til data). Bemyndigelsen til at vedtage delegerede retsakter overdra-

ges til Kommissionen under nærmere fastsatte betingelser.

Kap. 5: Afsluttende bestemmelser

Det følger af kapitel 5, at artikel 12-15 i direktiv 2000/21/EU (e-handelsdi-

rektivet) ophæves. Dette medfører, at henvisninger i e-handelsdirektivet til

artikel 12-15 skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, 4, 5 og 7 i for-

ordningen.

Derudover føjes forordningen til bilag 1 til det endnu ikke endeligt vedtagne

direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-

gernes kollektive interesser (KOM(2018)184). Direktivet finder anvendelse

på gruppesøgsmål anlagt mod overtrædelser fra de erhvervsdrivendes side af

de bestemmelser i EU-retten, der er omhandlet i bilag I.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

71/121

Kapitel 5 indeholder desuden en evalueringsbestemmelse, der fastsætter, at

senest fem år efter forordningens ikrafttræden og hvert femte år derefter, skal

Kommissionen evaluere forordningen og rapportere til Europa-Parlamentet,

Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne

og rådet for digitale tjenester skal på anmodning fra Kommissionen sende

oplysninger til brug for evalueringen.

Senest tre år efter datoen for forordningens anvendelse skal Kommissionen,

efter høring af rådet for digitale tjenester, foretage en vurdering af rådet for

digitale tjenesters funktion og rapportere herom til Europa-Parlamentet, Rå-

det og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På baggrund af re-

sultaterne skal rapporten, hvor det er relevant, være ledsaget af et forslag til

ændring af forordningen med hensyn til rådet for digitale tjenesters struktur.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og

forbrugere (IMCO) med bidrag fra udvalgene ITRE, JURI, ECON, TRAN,

CULT, LIBE og FEMM. Christel Schaldemose (S&D) er udpeget som ord-

fører.

Den 28. maj 2021 blev ordførerens udkast til rapport til DSA’en offentlig-

gjort. Kommissionens forslag hilses velkommen. Ordføreren har bl.a. den

holdning, at der skal fastsættes strengere krav til online markedspladser for

at sikre lige vilkår for virksomhederne, sikre forbrugerbeskyttelse og sikre

princippet ”hvad der er ulovligt offline, skal også være ulovligt online”.

Ordføreren foreslår således en ny artikel, der fastsætter strengere betingel-

ser for ansvarsfritagelse, der specifikt er rettet mod online markedspladser.

Disse betingelser omfatter blandt andet krav til overholdelse af visse due

diligence-forpligtelser og betingelser, der sikrer, at hvis en erhvervsdri-

vende fra et tredjeland ikke har en økonomisk operatør ansvarlig for pro-

duktsikkerhed, vil en online markedsplads ikke være omfattet af ansvars-

fritagelsen. Dette gøres for at sikre ansvar for ethvert produkt, der sælges

til europæiske forbrugere, herunder fra e-handel. Endelig foreslår ordføre-

ren at styrke forpligtelsen til erhvervsdrivendes sporbarhed.

Ordføreren bakker derudover op om Kommissionens formål om at øge

transparensen for online markedsføring og anbefalingssystemer, men fin-

der at Kommissionens forslag mangler konkrete krav for at sikre ansvarlig-

hed og for at forhindre udvidelsen af ulovligt indhold.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

72/121

Endelig erklærer ordføreren sig enig i øget fokus på gennemførelse og til-

syn, idet ordføreren mener, at det er nødvendigt at styrke nogle af bestem-

melserne for at sikre, at ingen medlemsstat bliver en ”sikker havn” for on-

line platforme.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter

nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på

EU-niveau udgør vejen til at sikre, at fælles, passende og effektive regler gæl-

der for leverandører af de omfattede tjenester og brugerne af de pågældende

tjenester.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet digitale tjenester, som

onlineplatforme, i sin natur er grænseoverskridende. Regeringen baserer des-

uden sin vurdering på, at der er tale om revidering og opdatering af et eksi-

sterende direktiv, e-handelsdirektivet. Regeringen vurderer således samlet

set, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

De nuværende krav til informationssamfundstjenester og elektronisk han-

del er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.

juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet).

E-handelsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april

2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (e-handelsloven).

E-handelsloven gælder for alle

informationssamfundstjenester,

hvilket defi-

neres som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online

på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette inkluderer derfor

blandt andet alle digitale platforme (både handelsplatforme og sociale me-

dier), al e-handel, al reklame og telenetværket.

E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, eksempelvis lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, der bl.a. gennem-

fører Rådets Direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed, og markedsførings-

loven (lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, der bl.a. gennemfører

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

73/121

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders uri-

melige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet

om urimelig handelspraksis)).

Det følger af forordningens artikel 71, stk. 1, at artikel 12-15 i e-handelsdi-

rektivet ophæves. Bestemmelserne erstattes af artikel 3, 4, 5 og 7 i forordnin-

gen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder æn-

dringer af e-handelsloven.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

etablering af nationale Digitale Service Koordinatorer vil kræve ressourcer

til oprettelse og drift.

Der kan ligeledes

opstå en forøgelse af ressourceforbruget hos

den eller de

myndigheder, der udpeges til håndhævelsesmyndigheder,

idet der i medfør

af forordningen alt andet lige må forventes en øget sagsmængde eller en udvi-

det opgaveportefølje.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for de om-

fattede virksomheder, herunder særligt de største platforme, der skal leve

op til en række administrative krav samt krav om transparens. Det forventes

også, at danske virksomheder vil være omfattet af reglerne og dermed på-

lægges nye administrative byrder.

Kravene for danske virksomheder vil forventeligt omfatte, at danske online

platforme vil skulle have kendskab til sælgerne på platformen, nye nedtag-

ningsprocedurer, rapporteringsforpligtelser, klagehåndtering, mv. Derud-

over ventes danske formidlingstjenester, der tilbyder netinfrastruktur, fx

udbydere af internetadgang eller domæneregistratorer at blive stillet krav

om at etablere et kontaktpunkt til kommunikation med nationale myndig-

heder og årligt at skulle udarbejde transparensrapporter om deres indholds-

moderation.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for forbrugere og brugere. Forslaget har til hensigt at skabe et mere ansvarligt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

74/121

indre marked for digitale tjenester ved at modernisere og præcisere digitale

platformes ansvar for ulovligt indhold.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. januar 2021. Der er modtaget

høringssvar fra Akademikerne, Danske Medier, Dansk Erhverv (DE),

Dansk Industri (DI), Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, IDA og Kre-

ativitet & Kommunikation.

Akademikerne bakker op om, at der stilles skærpede krav til de store digi-

tale platforme, herunder kontrol med hvem, som sælger eller anvender de-

res produkter/services, fjernelse af ulovlige varer/tjenester, transparens om-

kring onlinereklamer og algoritmer der benyttes ift. at anbefale indhold til

deres brugere.

Akademikerne bakker ligeledes op om myndighedernes mulighed for at

kontrollere og spore ulovligheder på digitale platforme, herunder kontrol-

lere, hvordan platformene fungerer, til at give forskere lettere adgang til de

vigtigste platformes data, og til at spore brugere på onlinemarkedspladser

med det formål at spore forhandlere af ulovlige varer eller tjenester.

En level playing field er ifølge Akademikerne afgørende for udviklingen af

et indre marked for varer og tjenester i EU, og et opgør med de store digitale

platforme, som fungerer som gatekeepere, er derfor nødvendig.

Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at der indføres propor-

tionale krav afhængig af karakteren og størrelsen af de digitale platforme.

Akademikerne finder, at det er rimeligt, at digitale platforme får til tid at

fjerne ulovligt indhold, men at der i særlige tilfælde, hvor det handler om

indhold, som udgør en direkte trussel mod samfundet eller mod den en-

kelte, bør være en kortere tidsfrist. Akademikerne støtter derfor forslaget

om, at Kommissionen kan stille krav til de store digitale platforme om ad-

gang til information/data, som er nødvendig for at håndhæve forordningen,

tillige med forslaget om en særlig ”krise-protokol”, der træder i kraft i til-

fælde af trussel mod sikkerhed og sundhed.

Danske Medier bakker grundlæggende op om intentionerne bag Kommis-

sionens forslag og finder, at en ny regulering af digitale tjenester bør af-

spejle et tidssvarende og samlet hensyn til presse- og ytringsfrihed, retten

til at drive kommerciel virksomhed, beskyttelse befolkningernes interesser

samt fremme af europæisk digital innovation, økonomisk vækst og beskæf-

tigelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

75/121

Spredning af ulovligt indhold og disinformation bør ifølge Danske Mediers

begrænses ved at indføre krav til transparens og en udvidet forpligtelse til

at fjerne ulovligt indhold. Dette aspekt er delvist opfyldt i forslaget, men

for så vidt angår meget store onlineplatformes ansvar bør disse også pålæg-

ges aktivt at afsøge egne tjenester og at fjerne åbenlyst ulovligt indhold.

Platformene bør således pålægges krav om at modvirke spredning af ulov-

ligt indhold og disinformation, dog uden at begrænse hverken private bor-

geres ytringsfrihed eller journalistiske mediers pressefrihed. I sagens natur

kan og bør onlineplatforme ikke pålægges at faktatjekke og kontrollere alt

indhold, der uploades af deres brugere. Det betyder imidlertid ikke, at store

onlineplatforme skal fritages for ethvert ansvar og kunne vende det blinde

øje til bevidst kriminelle handlinger eller åbenlys politisk motiveret disin-

formation. Det skal således ikke være acceptabelt, hvis man nemt kan finde

frem til ulovligt indhold blot ved at anvende indbyggede søgefunktioner på

en platform.

Danske Medier finder, at der i stedet bør indsættes en forpligtelse for meget

store onlineplatforme til at yde en passende indsats for løbende at opspore

og fjerne ulovlig aktivitet på egne tjenester samt at afrapportere herom. En

”passende indsats” kunne fx være, at hvis

en platform er blevet pålagt at

fjerne en bestemt fil, der indeholder en ulovlig kopi af en film, så bør tje-

nesten samtidig undersøge, om der ligger andre ulovlige kopier af samme

film andre steder på deres platform, eller om samme bruger har uploadet

ulovlige kopier af andre film. I disse tilfælde har platformen et udvidet an-

svar til at undersøge eksistensen af lignende overtrædelser.

Danske Medier finder det urimeligt og stærkt konkurrenceforvridende, at

meget store onlineplatforme kan vælge deres nationale tilhørsforhold inden

for EU alt efter, hvor de tilbydes den mest lempelige tolkning og håndhæ-

velse af regler. Samtidig udgør tilsynet med meget store onlineplatforme et

urimeligt stort pres på en enkelt myndigheds ofte begrænsede ressourcer

som følge af sagernes kompleksitet og omfang. Begge dele kan afhjælpes

ved, at de meget store onlineplatforme alene er underlægges Kommissio-

nens tilsyn i stedet for nationale myndigheder.

Danske Medier bakker op om, at forslaget lægger op til, at der skal infor-

meres om, hvilke parametre der anvendes til at afgøre modtagere af en spe-

cifik målrettet annoncering. I praksis er digitale medieudgivere imidlertid

ikke altid i besiddelse af denne information, da kriterierne og de bagved-

liggende data ofte kun kendes af de aktører, der anvender kriterierne til at

købe annonceplads på online medier. Så kravet bør følges af bestemmelser

om, at denne information skal gives til medieudgivere på en standardiseret

måde, som nemt kan videreformidles til brugerne, og at ansvaret for, at

informationen er retvisende og fyldestgørende, kun påhviler de aktører, der

anvender kriterierne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

76/121

Danske Medier mener, at publicistiske mediers indhold, der er underlagt et

redaktionelt ansvar og kontrol, skal undtages fra forordningens bestemmel-

ser og platforme skal ikke kunne pålægges at fjerne sådanne mediers ind-

hold. Publicistiske medier har bl.a. til opgave at beskrive samfundsforhold,

der kan omfatte indhold, som strider mod platformes generelle retningslin-

jer. Det kan fx være, at en platform ikke tillader racistiske tilkendegivelser,

men det skal ikke desto mindre stadig være muligt for et redaktionelt medie

at dokumentere en sag herom, når denne har offentlig interesse.

Regeringen bør ifølge Danske Medier tilsigte, at forslagets: 1) krav til spor-

barhed af handlende, 2) særligt fokus på meget store onlineplatforme og 3)

at der ikke introduceres yderligere databeskyttelsesregler fastholdes i de

videre forhandlinger.

Dansk Erhverv (DE) hilser overordnet set forslaget velkomment og er po-

sitive overfor, at der indføres krav til digitale tjenester og platforme på EU-

niveau.

DE ser særligt en udfordring i skævvridende konkurrence fra tredjelands-

sælgere på de store online markedspladser, som sælger varer, der ikke lever

op til EU’s regler for produktsikkerhed

og forbrugerbeskyttelse, og at dette

er muligt, fordi online markedspladserne anser sig som ansvarsfri ift. mar-

kedsføring og for de produkter, der sælges eller formidles på deres hjem-

mesider.

DE har betænkeligheder ved, at der laves særlige regler for specifikke for-

retningsmodeller. DE mener derimod, at de samme regler skal gælde for

alle virksomheder, som beskæftiger sig med de samme aktiviteter. Dette er

for at sikre fair og lige konkurrencevilkår og undgå, at den høje forbruger-

sikkerhed i det indre marked undergraves. DE har ydermere betænkelighe-

der ved, at alle platforme behandles ens, idet der er stor forskel på at sælge

varer og formidle ytringer på sociale medier. Det er helt afgørende for DE,

at det præciseres, at DSA’en ikke forhindrer

de relevante fag-direktorater i

atstille yderligere krav til f.eks. online markedspladser, hvis dette vurderes

nødvendigt for at opretholde en effektiv lovgivning og håndhævelse af for-

målet med lovgivningen på de pågældende fag-direktoraters område.

DE er

positivt stemte over for, at DSA’en præciserer, at en platforms ansvar

må afhænge af en konkret vurdering af dens aktiviteter. DE er ligeledes

positive over for, at online platforme ikke er omfattet af ansvarsfriheden,

hvis de for forbrugerne fremstår som værende involveret i informationen,

ligesom DE finder det positivt, at retspraksis fra EU-domstolen er skrevet

ind i forslaget. DE støtter også det forhold, at en platform frivilligt tager

initiativer for at sikre, at dens hjemmeside lever op til reglerne, ikke auto-

matisk gør den til ansvar for indholdet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

77/121

mener dog, at sammenstilling af Internet Service Providers (ISP’ere)

og andre platforme, som har en mere aktiv rolle, kan virke uhensigtsmæs-

sig.

DE ønsker, at produktsikkerhedslovgivningen og produktansvarslovgiv-

ningen tages med og revideres enten i DSA’en eller i den øvrige eksiste-

rende lovgivning, idet online markedspladser, ifølge DSA-forslaget, kan

fortsætte med at sælge farlige og ulovlige varer fra sælgere i tredjelande til

forbrugere i EU, uden at nogen har ansvar for de farlige varer. I den forbin-

delse mener DE ikke, at tiltag som krav om at kende forretningspartnere vil

løse problemet med farlige og ulovlige produkter, da det ikke er en løsning,

at forbrugerne skal forfølge en sælger i eksempelvis Kina for at udøve sine

rettigheder. I den forbindelse forholder DE sig også tvivlende over for, at

myndigheder kan håndhæve europæiske regler i eksempelvis Kina. DE øn-

sker, at DSA’en ikke står i vejen for at regulere europæiske online mar-

kedspladser som importører, når det drejer sig om formidling af produkter

fra tredjelande, der ikke allerede er importeret til EU. Dertil foreslår DE, at

onlinemarkedspladserne har produktansvaret for skader som følge af de-

fekte varer, der er solgt af sælgere fra tredjelande hen over deres online

markedsplads.

I forhold til samspillet med produktsikkerhedslovgivningen, ønsker DE, at

ansvarsmæssigt ligestille en fysisk importør med en digital importør, for at

der reelt kan være tale om ligestilling mellem online og offline handel. Der-

for mener DE,

at det er afgørende, at DSA’en kobles sammen med produkt-

sikkerhedsreguleringen, således at onlinemarkedspladserne får den rolle og

ansvar, som deres aktiviteter forpligter dem til. DE anfører, at det skaber

en ulige konkurrencesituation, fordi de traditionelle importører og efterføl-

gende led skal have compliancefunktioner, der sikrer, at produkterne er i

overensstemmelse med EU-lovgivningen, før de bringes på markedet og er

bekymret for, at det vil være muligt at ændre sin nuværende onlinebutik en

smule og på den måde blive omfattet af DSA’en, og det er ikke en ønskelig

situation for forbrugerne, de indre marked eller den europæiske økonomi.

I forhold til frivillige aftaler mener DE, at de i nogle tilfælde kan fungere

godt, men på væsentlige områder, hvor der er behov for lovgivning, kan

området ikke overlades til frivillige aftaler, som det fx er sket ift., ”Product

Safety Pledge”-aftalen

indgået med blandt andre Amazon, AliExpress,

eBay, Rakuten France og Wish.

I forhold til kravet om en juridisk repræsentant i EU, ser DE positivt på

dette krav. Dog bemærker DE, at det er væsentligt, hvilket ansvar og for-

pligtelser, denne har, og anfører, at en sådan repræsentant aldrig kan er-

statte et lovgivningsmæssigt ansvar.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

78/121

I forhold til annoncering og profilering mener DE, at det er uheldigt, at

ulovlig annoncering og markedsføring skæres over én kam med det lovlige,

da annoncering og markedsføring er et helt afgørende, naturligt og legitimt

instrument for producenter og tjenesteydere til at afsætte deres lovlige varer

og i mange tilfælde gør livet lettere for forbrugere. Hvad angår gennemsig-

tighedskrav mener DE, at det er ligeså vigtigt, at forbrugerne får nem og

tydelig viden om, hvem de er ved at indgå aftale med, som, at myndighe-

derne får adgang til de data. Dertil bør der være et krav om, at forbrugerne

notificeres, hvis fx en online markedsplads tilbagekalder et farligt produkt.

DE mener, at regler skal laves så enkle og lidt byrdefulde som muligt, og

at de skal gælde små som store virksomheder. Der kan være tilfælde, hvor

meget store virksomheder får pålagt særlige forpligtelser, men det skal

være en undtagelse. DSA’en undtager mikroplatforme og mindre platforme

for mange af forslagets forpligtelser. Det skal undgås, at dette fører til

skævvridning af markedet.

I forhold til forslaget om, at en hosting service forpligtes til at informere

brugeren om beslutningen, når servicen fjerner indhold fra sin platform, så

mener DE, at det er unødigt byrdefuldt, idet det besværliggør fjernelse af

indhold, som er i strid med regler og betingelser og modvirker målet om et

mere sikkert online miljø.

DE er betænkelige ved, at myndigheder og forskere får adgang til forret-

ningshemmeligheder. DE finder det problematisk, der skal foreligge fuldt

offentligt tilgængelige oplysninger om annoncer, og foreslår dertil, at det

præciseres, om det skal være offentligt for myndighederne eller den almene

offentlighed.

er positivt stemte overfor DSA’ens fokus på håndhævelse af reglerne

og påpeger, at der skal afsættes flere ressourcer og etableres mere samar-

bejde mellem myndigheder på tværs af EU, hvis det skal få en effekt. DE

påpeger, at det er væsentligt, at der ikke opbygges nye myndigheder og

strukturer, der undergraver eksisterende myndigheder og skaber uklarhed.

DE mener, at det foreslåede bødeniveau på 6 pct. af omsætningen er ude af

proportioner. Det bør også lægges til grund, om overtrædelserne er bevidste

eller skyldes en utilsigtet og menneskelig fejl, ligesom alvoren af overtræ-

delsen, konsekvenserne for de berørte og hvor mange berørte, bør indgå i

vurderingen, og at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det ikke

fremgår af forslagets bestemmelse.

DE mener, at Kommissionen skal være forpligtet til at gribe ind ved over-

trædelser af forordningen, hvis medlemslandene pålægger Kommissionen

dette, og ikke at Kommissionen skal være fri til at bestemme, hvornår den

vil intervenere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

79/121

Dansk Industri (DI) vurderer, at forslaget til Digital Services Act generelt

sætter fornuftige hjørnesten for den fremadrettede regulering af digitale tje-

nester, herunder forsøger at håndtere flere af de udfordringer, som plat-

formsøkonomien indeholder ift. salg af ulovlige produkter og/eller formid-

ling af ulovligt indhold på platforme, samtidig med at ytringsfriheden re-

spekteres.

DI bakker op om at bevare afsenderlandsprincippet, som gør det muligt at

følge reglerne i etableringslandet. Det er rigtig godt for hele det digitale

økosystem, at afsenderlandsprincippet fastholdes, idet det er omkostnings-

fuldt for virksomhederne at skulle overholde divergerende regler i de for-

skellige medlemsstater. DI finder dog, at det er nødvendigt at udvikle og

styrke samarbejdet på tværs af myndighederne i medlemslandene og Kom-

missionens organer. Desuden er det væsentligt, at få klarlagt rækkevidden

af afsenderlandsprincippet.

DI er som udgangspunkt enige i Kommissionens forslag om at bevare prin-

cipperne i e-handelsdirektivet, hvorefter platforme ikke bærer et ansvar for

de produkter eller det indhold, som formidles via platformen. DI bakker op

om Kommissionens forslag om at indføre en række forpligtelser for plat-

formene med henblik på at bekæmpe problemet med salg af ulovlige pro-

dukter og ulovligt indhold, herunder afrapporteringsforpligtelsen, forplig-

telsen til at samarbejde med myndighederne, etableringen af et internt kla-

gebehandlingssystem mm. DI støtter endvidere Kommissionens forslag om

at differentiere platformenes forpligtelser afhængig af platformens størrelse

og konstruktion. DI efterlyser dog samtidig, at der i de kommende forhand-

linger i EU drøftes nærmere, om de platforme der er dybt involveret i trans-

aktionen mellem sælger og køber, også bør pålægges et egentligt ansvar for

de produkter, der sælges via platformen, og i så fald hvordan et sådan an-

svar kan skrues sammen og håndhæves i praksis uden at bremse innovation

og udvikling i platformsøkonomien. Dette gælder udelukkende for de plat-

forme der formidler/sælger varer.

DI finder det helt afgørende for platformsøkonomien og danske virksom-

heders konkurrenceevne både inden for og uden for EU, at reguleringen

skrues sammen på en måde, så særligt de mindre platforme ikke pålægges

unødige administrative byrder. Ud fra samme betragtning er det også væ-

sentligt for DI, at ansvarsfritagelsen for telekommunikation fastholdes. Her

er der tale om at lede trafik igennem, som teleselskaberne ikke har nogen

indsigt i og derfor heller ikke skal have noget ansvar for.

DI finder, at det vil være gavnligt med yderligere beskrivelser og eksempler

under de forskellige definitioner af platforme, så det er klart for virksom-

hederne, hvilke forpligtelser, de er underlagt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

80/121

DI er positive over for Kommissionens forslag om, at alle platforme, der er

etableret i et tredjeland, fremover skal udpege en bemyndiget repræsentant

inden for EU. DI er dog skeptiske overfor om denne forpligtelse, som ken-

des fra markedsovervågningsforordningen, er tilstrækkelig effektiv til at

løse de særlige udfordringer med online-platforme, der er etableret uden

for EU’s salg af ulovlige produkter direkte til forbrugere i EU. Der er såle-

des stadig behov for en WTO/OECD-løsning på dette område. DI finder

det desuden væsentligt, at det bliver præciseret i hvilket omfang ansvaret

for den bemyndiget repræsentant i EU adskiller sig/er sammenfaldende

med den ansvarlige persons ansvar i markedsovervågningsforordningen.

DI er positive overfor, at der etableres "trusted flaggers" med henblik på at

have udvalgte samarbejdspartnere til at gøre opmærksom på ulovligt eller

uønsket indhold. DI er dog bekymret for, at der kan blive udpeget "trusted

flaggers", som tilsidesætter almindelige retsstatsprincipper eller minoritets-

gruppers rettigheder. I den sammenhæng kan "trusted flaggers" udøve cen-

sur, begrænse ytringsfriheden og legitimere spredningen af anti-demokra-

tiske værdier. DI opfordrer derfor til, at der i forordningen præciseres,

hvem der har kompetencen til at udpege "trusted flaggers" i medlemssta-

terne, samt fastlægger nogle mere klare kriterier for, hvem der kan agere

som "trusted flaggers".

DI støtter op om, at der skal gennemføres afrapportering med henblik på at

få et samlet overblik over, hvilken type af indhold der fjernes, hvorfor det

fjernes og hvor lang tid virksomhederne har brugt på at fjerne det. Afrap-

portering stiller dog store krav til, at virksomhederne har it-systemer, som

kan håndtere denne rapportering. Det er

DI’s

bekymring, at det vil skabe

relativt større administrative og økonomiske byrder for særligt SMV’er.

Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem behov for

afrapportering og de byrder det medfører. DI ser gerne, at der gøres en eks-

tra indsats for at værne SMV’erne for nye administrative og økonomiske

byrder.

DI er enige i Kommissionens forslag om, at platformene skal sikre effek-

tive systemer til nedtagning af ulovligt indhold og varer, og at disse syste-

mer både skal være let tilgængelige, brugervenlige, og elektroniske. DI ser

dog gerne, at der angives en tidsramme for, hvornår produktet skal være

fjernet fra platformen, når der er tale om kopiprodukter eller ulovlige pro-

dukter. Hvis platformen ikke er forpligtet til at reagere inden for en bestemt

tidsramme, kan skadevirkningen blive uforholdsmæssig stor for både for-

brugere og virksomheder.

hilser det velkommen, at der introduceres et ”organ” i medlemsstaterne,

som skal håndtere de sager, hvor der uenighed mellem en online platform

og brugeren. Det er særligt vigtigt, at dette organ kan skabe præcedens på

sager, så virksomheder ikke gentagne gange skal forholde sig til klager om

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

81/121

nedtagning af ens eller ensartet information fx anti-5G grupper, anti-covid-

19 og andre misinformationer.

efterlyser en skarp definition på begrebet ”aktive brugere”. Det fremgår

blot af Kommissionens ordliste, at en ”user” er en fysisk eller juridisk per-

son, som benytter en service, f. eks går ind og kigger på produkter på en

side og det kunne med fordel præciseres, hvad der skal forstås ved ”be-

nytte” en service, herunder om det kræver at brugeren foretager sig noget

aktivt på en tjeneste.

DI støtter op om, at der er et stort behov for at verificere forhandlerne på

onlineplatformene bedre, hvilket kan bidrage til at sikre fair konkurrence

og beskytte forbrugere og virksomheder mod ulovlige produkter og indhold

på online platforme. DI er dog bekymret for, at platformene ikke indsamler

tilstrækkelige informationer om sælgeren til at sikre en effektiv kontrol af

disse. Det er bekymringen, at der kan indsættes stråmænd, hvorved reglerne

let kan blive omgået. DI opfordrer derfor til, at platformene skal indhente

dokumentation om selskabet fra et officielt register f. eks. CVR., samt

paskopier på selskabets reelle ejere. Hvis der ikke er tale om et selskab,

men en selvstændig forretningsdrivende, skal der som minimum indhentes

en paskopi på ejeren. Ved både at stille krav om indhentelse af dokumen-

tation for selskabet og de reelle ejere, er der større sandsynlighed for at

opdage eventuelt svindel eller andre kriminelle aktiviteter. Derudover letter

det myndigheders muligheder for at identificere bagmændene, hvis der fo-

regår ulovlige aktiviteter.

Finans Danmark støtter Kommissionens ambition om at styrke markedet

for digitale tjenester i EU, og er enige i, at der er behov for klarhed om

onlineplatformes rolle og ansvar for at gøre internettet sikkert. Dette vil

bidrage til at øge de europæiske borgeres tillid til digitale tjenester.

Ifølge Finans Danmark kunne det være relevant at se på forordningens ord-

lyd omkring ”traceability of traders” for at sikre at kravene i tilstrækkeligt

omfang understøtter den finansielle sektors indsats mod finansiel krimina-

litet og terrorfinansiering fx kravene til identifikation af virksomheden.

Finans Danmark

finder, at yderligere krav om driftsstabilitet ”operational

resilience” kunne være relevante at introducere i tillæg til ”crisis protocols”

–

især givet de meget store platformes stigende samfundsøkonomiske be-

tydning.

Forbrugerrådet Tænk støtter Kommissionens forslag, som man finder er et

vigtigt skridt i retning af at skabe større tryghed og sikkerhed for forbru-

gere, som handler på digitale markedspladser, søger information og kom-

munikerer på søgemaskiner og sociale platforme. Forbrugerrådet Tænk har

længe fundet det udbredte salg af ulovlige produkter på onlineplatforme

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

82/121

problematisk. Disse kan udgøre en fare for forbrugere, ligesom tilbageven-

dende falske annoncer/scam kan medføre økonomiske tab og databrud og

falske anmeldelser vildlede forbrugerne. Det er positivt, at der nu iværk-

sættes et system, som øger sikkerheden gennem notice og action, øget in-

formation, håndhævelse og klageadgang. Forbrugerrådet Tænk mener, det

bør overvejes om reglerne i visse tilfælde skal være endnu mere ambitiøse

i forhold til pålægge platforme-indehavere et større ansvar.

Forbrugerrådet Tænk har efterfølgende sendt et opdateret høringssvar, der

understreger et behov for, at forbrugerbeskyttelse defineres som et eksplicit

mål i DSA’en.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at forordningen også er gæl-

dende for platforme etableret uden for EU. Ligesom de finder det positivt,

at der udpeges en juridisk repræsentant, som kan drages til ansvar. Forbru-

gerrådet Tænk understreger i denne forbindelse, at reglerne bør kunne

håndhæves over for udenlandske platforme og ikke-EU-erhvervsdrivende,

der anvender platformen. Derudover mener Forbrugerrådet Tænk, at der

skal fastlægges et erstatningsansvar for skader, kontraktopfyldelse og ga-

ranti for online markedspladser fx ved undladelse af at skaffe troværdige

beviser for ulovlig aktivitet, manglende oplysninger om leverandøren af

varen eller vildledende oplysninger, garantier eller erklæringer. Samtidig

skal et positivt erstatningsansvar i det generelle produktsikkerhedsdirektiv,

produktansvarsdirektivet og nationale regler ikke udelukkes. Derudover

ønsker Forbrugerrådet Tænk, at due diligence forpligtelserne om internt

klagesystem, udenretligt tvistbilæggelsesorgan, mv. også skal omfatte små

platforme, ligesom Forbrugerrådet Tænk mener, at definitionen af meget

store platforme bør genovervejes, da tærsklen vurderes høj. Endelig mener

Forbrugerrådet Tænk, at kravet om erhvervsdrivendes sporbarhed er et

skridt i den rigtige retning samt at der er behov for strengere regler om

målrettet reklame.

IDA bakker op om forslaget. IDA har i regi af foreningens nedsatte kom-

mission, Siri-Kommissionen, arbejdet i krydsfeltet mellem kunstig intelli-

gens, demokrati og medier. Siri-Kommissionen kommer med en række an-

befalinger til, hvordan der sikres demokratisk legitimitet, når sociale me-

dier fjerner indhold fra de digitale platforme. For at kunne sikre balancen

mellem et fravær af eksponering af skadeligt/hadefuldt indehold på den ene

side og ytringsfriheden på den anden side, så er transparens i platformenes

algoritmer altafgørende for at sikre de demokratiske principper i fremtiden.

IDA mener, at det er vigtigt at øget transparens vægtes højt i forslaget. Det

skal være nemmere for forbrugere at gennemskue, hvorfor de eksponeres

for specifikke varer og produkter, og det skal være nemmere at vurdere,

hvorfor man møder én type af nyheder frem for andre typer af nyheder.

Forslaget stiller ikke krav til, at de algoritmer der benyttes, skal fremlæg-

ges, men at de skal forklares/redegøres for. Området er reguleret i Databe-

skyttelsesforordningen, men IDA mener, at det bør gøres endnu lettere for

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

83/121

brugerne at få viden om, hvilke oplysninger platformen behandler om en,

og hvordan oplysningerne bruges.

IDA mener desuden, at platformstjenesteyderne bør pålægges at teste algo-

ritmerne for utilsigtede konsekvenser og resultater, der strider imod det op-

rindelige formål, herunder konsekvenser af hård favorisering af følelsesla-

dede ytringer. Det er uhensigtsmæssigt, at stærke følelsesbetonede udmel-

dinger favoriseres, frem for argumenter af mere faglig og teknisk karakter.

Denne type af udmeldinger er hverken ulovlige eller skadelige, og indgår

derfor ikke i Kommissionens nuværende forslag. IDA mener, at der i for-

slaget derfor sættes krav til øget neutralitet i algoritmerne.

For Kreativitet & Kommunikation handler den grundlæggende baggrund

for flere af de for dem relevante artikler i forordningen om transparens.

Kreativitet & Kommunikation stiller sig derfor positiv over for, at man med

forordningen foreslår at indføre nogle overordnede krav til de tjenester og

platforme, som mange virksomheder er afhængige af i en digital virke-

lighed, men som i mange sammenhænge også har frie tøjler.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det er afgørende, at forslaget fo-

kuserer på den ulovlige og utilsigtede markedsføring/annoncering og dem

der står bag denne. Kreativitet og Kommunikation påpeger, at forordningen

omtaler annoncering/markedsføring ofte i samme kontekst som den ulov-

lige annoncering/markedsføring. Kreativitet og Kommunikation finder det

positivt, at den ulovlige markedsføring kommes til livs, men er kritiske

overfor, at forordningen skære alt over en kam og dermed pålægges den

lovlig markedsføring nogle ikke proportionelle restriktioner og utilsigtede

byrder på ellers lovlige aktiviteter.

Kreativitet & Kommunikation finder det også problematisk både ift. et pro-

portionalitetsprincip og formålet med forordningen, at forordningen giver

offentlig adgang til data og markedsføring, der har været vist på de omfat-

tede digitale tjenester og stiller spørgsmålstegn ved hvorfor det er nødven-

digt, at der er tale om en offentlig adgang. Det afgørende må være, at man

som kompetent myndighed kan få adgang til det, og at brugerne sidelø-

bende kan få adgang til informationen om, hvorfor man bliver eksponeret

for en konkret annoncering. Hvis der med forordningen ikke er ment en

direkte offentlig adgang, mener Kreativitet & Kommunikation man bør

indskærpe dette i ordlyden.

Det er Kreativitet & Kommunikations bekymring, at den praktiske udfol-

delse af forordningens regler kan være svær at forudse og derfor svær at

tage højde for og ikke mindst give en skævvridning. Der er ingen tvivl om,

at de store aktører, der er omfattet af forordningen, vil sende hele eller dele

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

84/121

af byrden videre til de erhvervsdrivende der udnytter deres værktøjer, tje-

nester, etc. Og med den store magt aktørerne har, så tillader de sig ofte at

gå langt i den sammenhæng.

Kreativitet & Kommunikation ser som udgangspunkt positivt på, at der

både er omtalt adfærdskodekser og udarbejdelse af standarder, så der ska-

bes en ensartethed og en tilgængelighed for både små og store virksomhe-

der hos tjenesteyderne af de digitale tjenester.

Kreativitet & Kommunikation henviser herudover til Dansk Erhvervs hø-

ringssvar.

Digitalt Ansvar har efter høringsfristen sendt høringssvar, hvor de understre-

ger, at forslaget ikke adresserer den stigende udfordring med kriminalitet

og ulovligt indhold på digitale tjenester, som sociale medier. Digitalt An-

svar efterspørger krav om at blokere allerede identificeret ulovligt indhold.

Derudover finder Digitalt Ansvar, at der er en ubalance mellem ytringsfri-

hed og retten til privatlivets fred, da Digitalt Ansvar fremhæver, at forslaget

fokuserer på stærke garantier for at undgå at lovligt indhold fjernes fejlag-

tigt, men ikke på en konsistent måde adresserer retten til at få fjernet ulov-

ligt, privatlivskrænkende indhold.

Derudover fremhæver Digitalt Ansvar, at det ikke er nemt at klage over

ulovligt indhold, da der stilles krav om, at underretteren skal anvende den

nøjagtige URL, der både kan være svært for den håndhævende myndighed

at udarbejde en fuldstændig kortlægning, ligesom ulovligt indhold kan fin-

des på flere forskellige URL’er og den berørte ikke altid vil have adgang

til URL’en.

Digitalt Ansvar ønsker, at sociale medier skal fjerne åbenlyst

ulovligt indhold inden for 24 timer og andet strafbart inden for 7 dage. Der-

udover mener Digitalt Ansvar, at det skal overvejes om digitale tjenester

skal kategoriseres som digital infrastruktur og underlægges forsyningspligt

og forbud mod redigering, ligesom det skal overvejes om sociale medier

skal pålægges et redaktøransvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har indtil nu været afholdt 36 møder i Rådets arbejdsgruppe for vækst og

konkurrenceevne. Fra starten har der overordnet set været støtte til Kommis-

sionens forslag om at modernisere reglerne for formidlingstjenester.

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til harmoniserede krav om ned-

tagning af indhold og rapporteringskrav, mens en række lande har efterspurgt

klart definerede tidsfrister for nedtagning af ulovligt indhold. Det gælder bl.a.

DK og de lande, der allerede har indført national regulering af sociale medier,

som fx Tyskland. Kompromisforslaget indeholder aktuelt ikke tidsfrister,

dog har Kommissionen bemærket, at der er fleksibilitet ift. at indsætte frister

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

85/121

i de påbud, en kompetent myndighed kan udstede afhængig af karakteren af

det ulovlige indhold og deraf ønsket til frister for nedtagning.

Forhandlingerne i rådsregi har i særdeleshed omhandlet online markedsplad-

ser. På den baggrund er der tilføjet en række yderligere krav til online mar-

kedspladser, bl.a. vedrørende de informationer en online markedsplads skal

have om erhvervsdrivende, der anvender platformen, udformningen af online

markedspladsens design, således at designet muliggør, at sælgere kan over-

holde deres forpligtelser vedrørende bl.a. informationer om produktsikker-

hed. Endelig skal udbyderen af en online markedsplads, når denne bliver op-

mærksom på et ulovligt produkt eller en service, informere de tjenestemodta-

gere, der inden for de sidste seks måneder har erhvervet sig et sådan ulovligt

produkt eller en service, om ulovligheden, sælgerens identitet samt enhver

afhjælpning. DK har derudover arbejdet for, at der indføres yderligere krav

for udbyderne af online markedspladser.

Endvidere har påbudsbestemmelserne været genstand for indgående drøftel-

ser. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt artikel 8 og 9 er en fravigelse

af afsenderlandsprincippet, som er fastlagt i e-handelsdirektivet. Formand-

skabets kompromisforslag indeholder en lang række præciseringer og afkla-

ringer, og det står således klart, at afsenderlandsprincippet ikke berøres.

Ydermere ønsker enkelte medlemslande, at forordningens anvendelsesom-

råde ikke kun omfatter ulovligt indhold, men også skadeligt indhold. For-

mandskabets seneste kompromisforslag omfatter i overensstemmelse med

Kommissionens forslag i det væsentligste alene ulovligt indhold. Endelig

støtter størstedelen af medlemslandene et styrket håndhævelsessamarbejde

mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder, mens nogle lande er

positive overfor, at både nationale myndigheder og Kommissionen får yder-

ligere beføjelser. Ift. sidstnævnte er der uenighed om at give Kommissionen

yderligere beføjelser til at iværksætte undersøgelser af meget store online-

platforme og meget store online søgemaskiner

–

også uden om etablerings-

landets koordinator for digitale tjenester.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,

at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens

etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.

Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-

tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed samt en stærk digital konkur-

renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-

vilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter derfor op om Kommissionens intention om at modernisere

reglerne for formidlingstjenester og lægger vægt på, at forslaget vil sikre en

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

86/121

meget mere ansvarlig og tryg platformsøkonomi. Det skal bl.a. ske gennem

fælles regler for nedtagning af ulovligt indhold, lettilgængelige og bruger-

venlige anmeldelsesmekanismer for brugere, der har fået fjernet indhold

samt styrket håndhævelse af reglerne. Digitaliseringen har medført mange

muligheder for både forbrugere og virksomheder, men giver også udfordrin-

ger. Det er helt centralt for regeringen, at den digitale omstilling sker på an-

svarlig vis, og derfor er der behov for skærpede krav

–

særligt for de digitale

platforme, så ulovligt indhold ikke kan florere frit på nettet. Samtidig skal vi

værne om danskernes digitale ytringsfrihed. Derfor arbejder regeringen også

for, at forordningen rammer den rette balance mellem fjernelse af ulovligt

indhold på den ene side, og muligheden for at udøve grundlæggende ret-

tigheder såsom ytringsfriheden på den anden side.

I denne henseende

lægger regeringen vægt på,

at DSA'en fastsætter regler om

nedtagning af ulovligt indhold og ikke skadeligt indhold, da de to kategorier

kræver forskellige løsninger. Ved ulovligt indhold forstås alle oplysninger

eller produkter, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten (terrorrela-

teret indhold, børnepornografi, ulovlige hadefulde ytringer, handelsmæssig

svindel og svig eller krænkelse af IPR) eller en medlemsstats nationale lov-

givning. Når det kommer til skadeligt indhold, er der tale om indhold, der

ikke er ulovligt, men i stedet kan virke krænkende på andre personers vær-

dier eller følelser fx indhold, der giver udtryk for politiske meninger eller

religiøs overbevisning. Opfattelsen af skadeligt indhold er således i høj

grad afhængig af kulturelle forskelle. Det er vigtigt for regeringen, at der

ikke skabes incitament til at fjerne lovligt indhold, hvilket

–

især i forhold til

de sociale medieplatforme

–

kan give anledning til udfordringer i forhold til

ytringsfriheden.

Regeringen

lægger dog vægt på,

at forordningen kan behandle skadeligt

indhold i helt særlige tilfælde, eksempelvis transparenskrav for desinfor-

mation i forlængelse af arbejdet med Den Europæiske Demokratihand-

lingsplan (EDAP). Regeringen ser derfor også positivt på Kommissionens

krav til de største platforme, der skal foretage risikovurderinger ved syste-

miske trusler, der er forårsaget af brugen af deres tjenester.

Regeringen

lægger vægt på

at undtage publicistiske mediers indhold, der

er underlagt et redaktionelt ansvar og at platforme skal ikke kunne pålæg-

ges at fjerne disse mediers indhold.

Regeringen lægger vægt på, at der i forordningsforslaget fastsættes klart

definerede tidsrammer for nedtagning af ulovligt indhold. I denne hen-

seende ser regeringen gerne, at der indføres en differentieret tidsfrist således,

at der stilles krav om, at ulovligt visse typer ulovligt indhold nedtages hurti-

gere end andet ulovligt indhold. Det gælder indhold med stor skadevirkning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

87/121

så som terrorrelateret eller børnepornografisk indhold som bør nedtages hur-

tigst muligt, og ulovlige produkter som bør nedtages inden for en ambitiøs

tidsfrist. Regeringen lægger derudover vægt på, at særligt de største plat-

forme pålægges krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt indhold,

bl.a. ved at platformen skal screene for produkter opført i RAPEX, som de

største platforme med rimelighed må forventes at kunne finde, dog uden at

der indføres en generel overvågningsforpligtelse for platformene. Det kan

eksempelvis gælde information om produkter, som ikke overholder de gæl-

dende regler for produktsikkerhed.

Regeringen

lægger stor vægt på,

at online markedspladser, der har til for-

mål at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbe-

skyttende regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, pro-

duktansvar samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en

samlet vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger,

at denne ikke handler med platformen selv. Dette bør tydeliggøres fx i en

præambel. En online markedsplads, der for den gennemsnitlige forbruger

fremstår som en online webshop ved fx at involvere sig i logistik, afsæt-

ning, markedsføring m.v. i forhold til de solgte produkter, skal derfor have

et større ansvar end den platform, der alene og tydeligt formidler kontakt

mellem en køber og en sælger.

Derudover lægger regeringen stor vægt på, at der altid bør være en aktør at

stille til ansvar for overholdelsen af EU-lovgivningen. Der er en særlig ud-

fordring, når onlinemarkedspladser formidler produkter mellem en sælger

i et 3. land og en forbruger i EU. I de situationer skal onlinemarkedspladsen

derfor dels pålægges forudgående forpligtelser, svarende til de pligter en

importør har, når importøren bringer produkter fra 3. lande i omsætning i

EU og dels et ansvar svarende til det ansvar en importør har efter gældende

lovgivning.

Regeringen

lægger vægt på

at styrke nedtagningen af ulovlige produkter

på de meget store online markedspladser. Når en stor platform er blevet

gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der pålægges krav om at ned-

tage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farlige produkt fra hele platfor-

men. I denne forbindelse

lægger regeringen vægt på,

at særligt de største

platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget indhold, der allerede er vur-

deret ulovligt, forbliver nedtaget. Med henblik på at sørge for, at når et far-

ligt produkt er fjernet én gang fra platformen, skal det sikres, at det ikke

senere bliver sat til salg igen.

En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbrugere

skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler online eller

offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger eller en sælger

uden for EU. Derfor

lægger regeringen stor vægt på,

at formidlingstjenester,

der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

88/121

af forslaget, samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten af

sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at handels-

platforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentation for

de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der kun sælges

sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden og for at sikre

lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder reglerne.

Rege-

ringen lægger også vægt på,

at der fastsættes krav om en reel juridisk repræ-

sentant, hvis en platform ikke er etableret i EU, og arbejder samtidig for, at

der stilles kvalitative krav til, hvem der kan registreres som juridisk repræ-

sentant i EU for at imødegå, at den juridiske repræsentant ikke er repræsente-

ret ved et indholdsløst juridisk selskab, men derimod har en faktisk funktion

samt en adresse, hvor det reelt er muligt at træffe og komme i kontakt med

vedkommende. Det er helt centralt for regeringen, at der med indførelsen af

kravet om juridisk repræsentant faktisk betyder, at der kan gøres et ansvar

gældende mod den juridiske repræsentant ved lovovertrædelser.

Derudover

lægger regeringen vægt på

mere gennemsigtighed i forhold til

online reklamer, så brugeren hjælpes til at identificere reklame og forstå,

hvorfor denne reklame er udvalgt særligt til denne bruger.

Regeringen læg-

ger i denne forbindelse vægt på,

at der stilles yderligere krav til digitale

platforme, herunder særligt sociale mediers tydeliggørelse af reklame, og

arbejder for at der stilles yderligere krav i forbindelse med reklame rettet

mod børn og unge, da denne gruppe har særligt svært ved at identificere

reklame på sociale medier, især når det sker gennem influencere.

Regeringen

lægger vægt på

at fastholde afsenderlandsprincippet for så vidt

angår due-diligence forpligtelser og håndhævelse. Afsenderlandsprincippet

er et af de bærende elementer for et velfungerende indre marked. Afsen-

derlandsprincippet giver danske virksomheder bedre muligheder for at ska-

lere op til andre EU-markeder, idet de kun skal forholde sig til den danske

lovgivning

–

og ikke lovgivningen i alle de øvrige EU-lande.

Hvis platformsøkonomien i realiteten skal udvikle sig ansvarligt, er det

nødvendigt med effektiv håndhævelse af reglerne. Regeringen

lægger der-

for vægt på

et styrket håndhævelsessamarbejde på tværs af medlemslan-

dene, der skal sikre effektiv og konsistent håndhævelse af de nye regler i

forordningen. Regeringen

lægger i denne forbindelse også vægt

på en ef-

fektiv sanktionering af forordningens krav til formidlingstjenester, herunder

et effektivt og afskrækkende bødeniveau for overtrædelse af forordningens

bestemmelser på maksimalt 6 pct. Regeringen

lægger dog vægt

på, at det

skal være op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvilke instanser, der kan

udmåle bøderne. Da de største digitale platforme er grænseoverskridende i

deres natur,

lægger regeringen vægt på,

at Kommissionen bør få en aktiv

rolle i efterforskningen af de største digitale platformes lovovertrædelser,

da det i dag er udfordrende for de nationale håndhævelsesmyndigheder at

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

89/121

sikre en effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler overfor

særligt de største online platforme.

For at sikre den bedst mulige håndhævelse

arbejder regeringen for,

at sær-

ligt de største digitale platforme påtager sig et langt større ansvar i form af

styrket samarbejde med myndighederne og en forpligtelse til at foretage

risikovurderinger ved systemiske trusler og udarbejde transparensrappor-

ter. Regeringen

lægger derudover vægt på,

at de håndhævende myndighe-

der skal have adgang til de største platformes algoritmer. Med henblik på

at sikre gennemsigtighed og en bedre forståelse af, hvordan indhold spredes

på platforme, arbejder regeringen for, at der gives bedre rammer for adgang

til data for både forskere, men også for myndigheder udpeget af medlems-

staterne. Det skal dog ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolig

information, hvormed der f.eks. ikke må stilles krav om offentliggørelse af

forretningshemmeligheder eller offentliggørelse af oplysninger, herunder

algoritmer, der kan kompromittere tjenesternes sikkerhed.

Desuden er det centralt for regeringen, at forordningen sikrer et indre marked

med sammenhængende regler, hvor der er juridisk klarhed over samspillet

mellem forordningsforslaget og øvrig relevant EU-regulering. Regeringen

lægger vægt på,

at forordningens anvendelsesområde og definitioner er

klare, således formidlingstjenesterne ved, hvilke kriterier der lægges vægt

på, når det afgøres, hvilke af forordningens bestemmelser den omfattes af.

Derudover er det vigtigt for regeringen, at rammevilkårene for små og mel-

lemstore virksomheder skal understøttes, hvorfor

regeringen arbejder for,

at mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodeller ikke

svækkes, og at der ikke indføres unødvendige administrative byrder med

forslaget. Samtidigt er det vigtigt, at ulovligt indhold ikke ender op på de

små platforme, og derfor vil

regeringen arbejde for

at de små og mellem-

store virksomheder omfattes af visse af forordningens krav, fx samarbejde

med pålidelige indberettere og anmeldelse af kriminelle handlinger.

Endelig

arbejder regeringen for,

at antallet af delegerede og gennemfør-

selsretsakter reduceres og kun omhandler rent tekniske ændringer, samtidig

med at medlemsstaterne tildeles en rolle i udformningen af disse retsakter.

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på revide-

ret forhandlingsoplæg.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 16.

april til orientering og den 20. maj 2021 til tidligt forhandlingsoplæg.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

90/121

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

26. februar 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

91/121

Sager på rådsmødedagsordenen

Digital Markets Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (KOM

(2020) 842)

Revideret udgave af samlenotat af 12. maj 2021. Ændringer markeret med

streg i venstre margen.

Resumé

Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har

Europa-

Kommissionen (herefter Kommissionen) den 15. december 2020 fremsat for-

slag til forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor

(KOM (2020) 842), herefter ”Forordningen”. Forordningen indfører harmo-

niserede regler, der skal sikre åbne og retfærdige digitale markeder på tværs

af EU i de tilfælde, hvor digitale platforme fungerer som såkaldte gatekee-

pere. Med gatekeepere forstås platforme, som i høj grad påvirker rammer og

regler for både forbrugervalg og konkurrencen på de dele af markedet,

hvor platformene er kontrollerende.

Forordningen omfatter store platformsudbydere, der kan blive klassificeret

som værende gatekeepere på baggrund af de kriterier, der er fastsat i forsla-

get. Det drejer sig om platformsudbydere, der spiller en særlig vigtig rolle på

grund af deres størrelse og betydning for, at erhvervsbrugere kan nå ud til

deres kunder. Disse platforme udbyder mindst én central platformstjeneste

og har en varig, stor brugerbase i mindst tre medlemsstater i EU.

Konkret er der tre kvantitative kriterier, der som udgangspunkt skal være op-

fyldt for, at en platformsudbyder vil blive defineret som en gatekeeper og

Kommissionen kan, via en markedsundersøgelse, udpege gatekeepere, der

ikke lever op til de kvantitative kriterier eller undtage platformsudbydere på

trods af deres størrelse. I markedsundersøgelsen vil der bliver lagt vægt på

en række yderligere kriterier, herunder kvalitative.

Alle udpegede gatekeepere skal leve op til de samme forpligtelser fx vedr.

adgang til data, krav om interoperabilitet, forbud mod at stille egne produkter

eller tjenester bedre i konkurrencen og krav om mere gennemsigtighed i di-

gital reklame.

Forslaget giver stort set Kommissionen de samme efterforsknings-, håndhæ-

velses- og monitoreringsværktøjer som i de eksisterende konkurrenceregler.

Hvis Kommissionen finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forplig-

telser, kan Kommissionen udstede bøder på op til 10 pct. af gatekeeperens

samlede årlige omsætning i det foregående år samt pålægge strukturelle på-

bud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

92/121

Det slovenske formandskab har fremsat et kompromisforslag, som har til hen-

sigt at imødegå de bemærkninger som medlemsstaterne har haft til det oprin-

delige forslag. Regeringen er overordnet tilfreds med kompromisforslaget.

Kompromisteksten er på dagsordenen til generel indstilling på Konkurrence-

evnerådsmødet den 25. november 2021. Der forventes opbakning til formand-

skabets kompromisforslag.

Baggrund

Digitale tjenester har medført betydelige fordele for virksomheder og for-

brugere og har bidraget til det indre marked ved at åbne nye forretnings-

muligheder og lette grænseoverskridende handel. Men et mindre antal di-

gitale platforme har, på grund af netværkseffekter og deres adgang til at

indsamle data, vokset sig meget store og indflydelsesrige. Disse platforme

påvirker i høj grad rammer og regler for innovation, forbrugervalg og kon-

kurrencen på de dele af markedet, hvor platformene er kontrollerende og

fungerer

således i dag som såkaldte ’gatekeepere’.

Konkurrencemyndighederne kan gribe ind overfor både de små og de helt

store digitale platforme, der overtræder konkurrencereglerne. Kommissio-

nen har igennem en årrække ført konkurrencesager mod de største digitale

platforme, hvoraf særligt følgende kan fremhæves:

•

I 2017 pålagde Kommissionen Google en bøde på 2,42 mia. euro for

misbrug af dominerende stilling på markedet for søgemaskiner.

•

I 2018 pålagde Kommissionen Google en bøde på 4,34 mia. euro for

misbrug af styresystemets Androids markedsposition på smartphone-

markedet, der har sikret, at forbrugere helt overvejende har brugt

Google Search.

•

I 2017 afgav Amazon tilsagn til Kommissionen med det formål at

stoppe deres restriktive distributionsaftaler på e-bogs-markedet.

•

I 2013 gav Kommissionen en bøde til Microsoft på 561 mio. euro for

ikke at tillade Windows brugere at anvende andre browsere.

•

Senest har Kommissionen i 2020 blandt andet igangsat to undersøgelser

af Amazons adfærd, herunder Amazons brug af ikke-offentlige forret-

ningsdata fra tredjepartssælgere, der anvender Amazon. Kommissionen

undersøger samtidig både Facebooks brug af data og Apples vilkår for

adgang til deres

”App

Store”.

Konkurrencesager er dog ofte omfattende og langvarige, da sagerne kan

omhandle komplicerede og teknisk vanskelige problemstillinger. De digi-

tale markeder udvikler sig samtidig ofte hurtigt, og konkurrencebegræns-

ninger, herunder som følge af virksomhedernes adfærd, kan derfor have

alvorlige eller ligefrem ødelæggende virkninger for konkurrencen og kon-

kurrencen kan efterfølgende være svær, hvis ikke umulig, at genoprette.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

93/121

Platformes urimelige adfærd, som konkurrencesagerne er udtryk for, og

manglende konkurrence fører til højere priser, lavere kvalitet samt færre

valgmuligheder og mindre innovation i den digitale sektor til skade for eu-

ropæiske forbrugere. Disse problemer mener Kommissionen ikke bliver

løst effektivt af den eksisterende EU-lovgivning eller nationale love i med-

lemsstaterne.

Som led i Kommissionens strategi fra 2015 for et digitalt indre marked

(KOM 2015/192) fremsatte Kommissionen tidligere forslag til Platform-

to-Business forordningen (P2B-forordningen) (2019/1150/EU), der trådte

i kraft i sommeren 2020 og som skal sikre bedre rammevilkår for de virk-

somheder, der udbyder deres varer på online platforme.

Kommission prioriterer fortsat den digitale dagsorden meget højt og frem-

satte i februar 2020 meddelelsen om ”Europas Digitale Fremtid i

Støbe-

skeen”

, der med tre søjler vil igangsætte en række initiativer om 1) tek-

nologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig digital økonomi; 3)

et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. I den forbindelse annonce-

rede Kommissionen, at man ville undersøge muligheden for at indføre ex

ante-regler (forpligtelser der gælder på forhånd) med det formål at sikre, at

markeder, hvor der er store digitale platforme, der fungerer som gatekee-

pere, forbliver åbne og fair.

Kommissionen har ved KOM (2020) 842 af 15. december 2020 fremsat

forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfær-

dige digitale markeder (”Digital

Markets Act”)

(herefter ”Forordningen”).

Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere sikkert og åbent

digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og konkurrencedyg-

tighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om forordning om et indre

marked for Digitale Services (”Digital

Services Act”

(DSA)), der har til

formål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og præci-

sere digitale platformes ansvar for ulovligt indhold og adressere nye pro-

blemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien.

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Det slovenske formandskab har sat forordningen på dagsordenen til generel

indstilling på Konkurrenceevnerådsmødet den 25. november 2021. Det er

KOM (2020) 67

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

94/121

vurderingen, at formandskabets kompromisforslag ikke afviger væsentligt fra

Kommissionens oprindelige forslag. De vigtigste ændringer ift. Kommissi-

onens forslag er gengivet i de enkelte afsnit nedenfor.

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre mar-

ked ved at fremme effektiv konkurrence på digitale markeder, herunder

særligt et retfærdigt og åbent onlineplatformsmiljø, så slutbrugere og er-

hvervsbrugere kan høste de fulde gevinster af platformsøkonomien.

Retsgrundlaget for forordningen er artikel 114 i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens begrundelse herfor

er, at medlemsstater anvender eller overvejer at anvende forskellige natio-

nale regler for at løse problemerne i forbindelse med erhvervsbrugernes

afhængighed af store digitale platforme og de deraf følgende problemer

med deres urimelige adfærd over for deres erhvervsbrugere. Dette kan lede

til lovgivningsmæssig fragmentering, idet de ikke harmoniserede regler vil

variere for så vidt angår forudsætningerne for at gribe ind samt omfanget

af en indgriben, hvilket vil øge udgifterne til overholdelse for virksomhe-

der, der opererer på tværs af det indre marked.

Uden tiltag på EU-plan vil der ifølge Kommissionen ske en yderligere for-

værring, når nye igangværende initiativer vedtages i flere medlemsstater,

hvorimod der i andre medlemsstater fortsat ikke gribes ind over for urime-

lighed og reduceret konkurrence for centrale platformstjenester, der leveres

af gatekeepere.

Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningen indfører harmoniserede regler, der skal sikre åbne og retfær-

dige markeder i den digitale sektor på tværs af EU i de tilfælde, hvor der

eksisterer en eller flere gatekeepere.

Forordningen gælder for gatekeeperes centrale, som leveres eller tilbydes til

virksomheder, der er etableret i EU, eller til slutbrugere, der er etableret eller

befinder sig i EU.

Forordningen gælder altså uanset gatekeepernes etableringssted eller bopæl

og uanset hvilken lov, der ellers finder anvendelse på leveringen af tjene-

sterne.

Medlemsstaterne må ikke pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser med

samme formål som forordningen. Medlemsstater kan dog indføre regler eller

pålægge forpligtelser, der forfølger andre legitime samfundsinteresser, hvis

(i) forpligtelserne ikke er knyttet til de relevante virksomheders status som

gatekeeper omhandlet i forordningen og (ii) formålet er at beskytte forbru-

gerne eller bekæmpe uretfærdig konkurrence.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

95/121

Forordningen gælder med forbehold for en eventuel anvendelse af de euro-

pæiske konkurrenceregler (artikel 101 og 102 i TEUF). Den gælder ligeledes

med forbehold for andre regler, herunder nationale konkurrenceregler om

konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, samt

nationale konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig adfærd,

såfremt reglerne bliver anvendt på andre virksomheder end gatekeepere eller

indebærer, at gatekeepere bliver pålagt yderligere forpligtelser.

Forordningen fastsætter, at nationale myndigheder ikke må træffe afgørelser,

der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til forord-

ningen. Kommissionen og medlemsstaterne skal ifølge forordningen arbejde

tæt sammen om og koordinere deres håndhævelsesforanstaltninger.

Forordningen definerer en gatekeeper som en udbyder af en eller flere cen-

trale platformstjenester, der er udpeget på baggrund af kravene i artikel 3.

Centrale platformstjenester

defineres som en af følgende:

a. Onlineformidlingstjenester

b. Onlinesøgemaskiner

c. Sociale onlinenetværkstjenester

d. Videodelingsplatformstjenester

e. Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

f. Styresystemer

g. Cloud computing-tjenester

h. Reklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre

former for reklameformidlingstjenester, der leveres af en udbyder af

en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra (a) til (g);

Forordningen definerer

erhvervsbrugere

som enhver fysisk eller juridisk per-

son, der optræder i egenskab af handlende eller erhvervsdrivende, og som an-

vender de centrale platformstjenester med det formål eller som en del af at

udbyde varer og tjenester til slutbrugere.

Slutbrugere

definerer forordningen

som enhver fysisk eller juridisk person, der bruger de centrale platformstje-

nester og som ikke er en erhvervsbruger.

Kapitel II: Gatekeepere (artikel 3-4)

Forordningen omfatter kun store platformsudbydere, der kan blive klassifice-

ret som værende gatekeepere på baggrund af de kriterier, der er fastsat i for-

slaget. Det drejer sig om platformsudbydere, der spiller en særligt vigtig rolle

på det indre marked på grund af deres størrelse og deres betydning for, at

erhvervsbrugere kan nå ud til deres kunder. Disse platformsudbydere udbyder

mindst én central platformstjeneste, og har en varig, stor brugerbase i flere

lande i EU.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

96/121

Konkret er der tre

kvantitative

kriterier, der som udgangspunkt skal være op-

fyldt alle sammen for, at en platformsudbyder vil blive udpeget som en gate-

keeper:

a. At platformen har betydelig indvirkning på det indre marked.

Dette antages at være tilfældet, hvis platformen hører under en virk-

somhed, der har haft en årsomsætning inden for Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde (EØS) på mindst 6,5 mia. euro i de tre

seneste regnskabsår, eller hvis dens gennemsnitlige markedsværdi var

mindst 65 mia. euro i det seneste regnskabsår, og virksomheden ud-

byder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater.

b. At platformen leverer en central platformstjeneste, der fungerer som

en vigtig adgang for erhvervsbrugere til slutbrugerne.

Dette antages at være tilfældet, hvis den centrale platformstjeneste har

mere end 45 mio. månedlige aktive slutbrugere, der er etableret eller

beliggende i EU, og mere end 10.000 årlige, aktive erhvervsbrugere,

der er etableret i EU, i det seneste regnskabsår. Formandskabets kom-

promisforslag indeholder modsat det oprindelige forslag et bilag, der

beskriver metodologien til optælling af aktive slutbrugere og er-

hvervsbrugere. Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter til at opdatere bilaget.

c. At platformen har en (forventet) forankret og varig position.

Dette antages at være tilfældet, hvis virksomheden har opfyldt krite-

riet i punkt (b) i hvert af de seneste tre regnskabsår.

I forslaget lægges der op til at indføre en beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter for at specificere metoden til at bestemme, om de kvantitative tærsk-

ler overholdes, og til regelmæssigt at tilpasse dem til den teknologiske udvik-

ling og markedsudviklingen. Dette kan eksempelvis være ift. tærsklen for

markedsværdi, som ifølge Kommissionen mener bør indekseres med pas-

sende intervaller. I formandskabets kompromistekst er der dog i praksis lagt

op til at beføjelsen til at vedtage delgerede retsakter indskrænkes, idet det er

præciseret i hvilke specifikke situationer dette kan ske.

Platformsudbydere skal selv kontrollere, om de opfylder de kvantitative kri-

terier. Hvis de gør lægger formandskabets kompromistekst op til, at platfor-

mene skal de underrette Kommissionen senest to måneder efter, at kriterierne

er opfyldt. Hvis en udbyder undlader at underrette Kommissionen, forhindrer

det ikke Kommissionen i til enhver tid at udpege disse som gatekeepere.

Formandskabet ligger op til, at Kommissionen senest 45 dage efter, de har

modtaget den nødvendige dokumentation skal udpege platformsudbyderen

som gatekeeper, medmindre udbyderen fremlægger tilstrækkeligt underbyg-

gede argumenter, der påviser det modsatte. Kommissionen havde oprindeligt

lagt op til 60 dage. Det vil sige argumenter, der viser, at platformen ikke har

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

97/121

en betydelig indvirkning på det indre marked, at den ikke fungerer som en

vigtig adgang for erhvervsbrugere til slutbrugerne og/eller at platformen ikke

har en (forventet) forankret og varig position i markedet.

Hvis de kvantitative kriterier ikke er opfyldt eller platformsudbyderen frem-

lægger argumenter, der viser, at de ikke bør udpeges som gatekeeper, kan

Kommissionen vælge at igangsætte en markedsundersøgelse med det formål

at afklare, om platformsudbyderen alligevel skal udpeges som gatekeeper, jf.

også afsnittet om forordningens kapitel IV.

I forbindelse med en markedsundersøgelse vil Kommissionen tage en række

andre kriterier i betragtning, herunder

kvalitative kriterier

blandt andet;

•

platformens størrelse

•

hvor mange erhvervsbrugere der er afhængige af platformen for at nå

deres kunder

•

adgangsbarrierer skabt på grund af netværkseffekter eller data

•

stordriftsfordele

•

lock-in effekter, dvs. fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere

•

virksomhedsstruktur hos platformen der fx muliggør kombination af

data fra andre virksomhedsenheder

•

andre strukturelle markedskarakteristika.

Senest seks måneder efter en virksomhed er blevet udpeget som gatekeeper,

skal gatekeeperen leve op til de nye forpligtelser, se nedenfor om artikel 5 og

Kommissionen kan når som helst genoverveje, ændre eller ophæve en beslut-

ning om at udpege en gatekeeper, hvis der enten er sket væsentlige ændringer

af omstændighederne eller hvis det viser sig, at beslutningen blev taget på

baggrund af forkerte oplysninger. Herudover lægger formandskabets kom-

promistekst op til, at Kommissionen regelmæssigt og mindst hvert fjerde år

- og ikke hvert andet år

–

skal revurdere, om de udpegede gatekeepere fortsat

opfylder kriterierne, eller om der skal udpeges nye gatekeepere. Dette er vur-

deret hensigtsmæssigt, fordi gatekeeper som oftest har en så stærk position i

markedet, at der ikke vil være ændringer at spore over en toårig periode.

Kapitel III: Gatekeeperes konkurrenceskadelige eller urimelige adfærd (arti-

kel 5-13)

Forordningen indeholder to typer forpligtelser: (i) forpligtelser der ikke kræ-

ver nærmere specifikation (artikel 5) og (ii) forpligtelser der kan blive speci-

ficeret yderligere (artikel 6). Forpligtelserne gælder bredt dvs. for alle typer

af centrale platformstjenester fx onlinesøgemaskiner, onlineformidlingstjene-

ster og sociale netværkstjenester. Dog vil kravene for den enkelte virksomhed

kun gælde for de centrale platformstjenester, hvor Kommissionen har udpeget

virksomheden som gatekeeper - og ikke for alle selskabets aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

98/121

Forpligtelser der ikke kræver nærmere specifikation (artikel 5)

For hver om-

fattet central platformstjeneste, skal gatekeepere:

a) afholde sig fra at kombinere personoplysninger fra disse centrale plat-

formstjenester med personoplysninger fra andre tjenester, der tilbydes

af gatekeeperen eller med personoplysninger fra tredjepartstjenester.

Desuden afholde sig fra at tilmelde slutbrugere til andre tjenester fra

gatekeeperen for at kombinere personoplysninger, medmindre slut-

brugeren er blevet præsenteret for det specifikke valg og har givet

samtykke i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen;

b) tillade erhvervsbrugere at udbyde de samme produkter eller tjenester

til slutbrugere gennem tredjepartsonlineformidlingstjenester til priser

eller betingelser, der adskiller sig fra dem, der tilbydes via gatekeepe-

rens onlineformidlingstjenester (dvs. forbud mod brede prisklausu-

ler);

c) tillade erhvervsbrugere at promovere og kommunikere deres produk-

ter til slutbrugere, der er erhvervet via den centrale platformstjeneste

(fx en app store), og at indgå kontrakter med disse slutbrugere, uanset

om de til dette formål bruger gatekeeperens centrale platformstjene-

ster eller ej. Derudover give slutbrugere adgang til og mulighed for at

bruge indhold, abonnementer, funktioner eller andre ting, når de bru-

ger erhvervsbrugerens softwareapplikation (app), når disse er erhver-

vet af slutbrugerne fra den relevante erhvervsbruger uden brug af ga-

tekeeperens centrale platformstjenester (en erhvervsbruger skal fx

have mulighed for at informere om, at et abonnement kan købes bil-

ligere på erhvervsbrugerens egen hjemmeside og dette abonnement

skal efterfølges kunne anvendes);

d) afholde sig fra at forhindre eller begrænse erhvervsbrugere og slut-

brugere i at tage spørgsmål op over for en hvilken som helst relevant

offentlig myndighed vedrørende enhver praksis hos gatekeepere (fx

unfair behandling som diskrimination);

e) afholde sig fra at kræve, at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller

interagerer med gatekeeperens identifikations- eller betalingstjeneste,

når de tilbyder deres produkter eller tjenesteydelser til slutbrugerne;

f) afholde sig fra at kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonne-

rer på eller registrerer sig hos andre centrale platformstjenester som

en betingelse for at få adgang til en anden (dvs. forbud mod at sam-

menkæde centrale platformstjenester);

g) give annoncører og udgivere, der anmoder om det, oplysninger om

den pris, der betales af annoncøren og udgiveren, samt det beløb eller

vederlag, der betales til udgiveren, for udgivelse af en bestemt an-

nonce og for hver af de relevante reklametjenester, der leveres af ga-

tekeeperen.

Forpligtelser der kan blive specificeret yderligere (artikel 6)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

99/121

For hver identificeret central platformstjeneste, skal gatekeepere:

a) afstå fra at bruge enhver data, der ikke er offentligt tilgængelige, og

som erhvervsbrugerne eller dennes kunder genererer gennem deres

aktiviteter, i konkurrence med erhvervsbrugerne;

b) tillade slutbrugerne at afinstallere alle præinstallerede softwareappli-

kationer, der ikke er væsentlige for styresystemets eller udstyrets

funktion, og som tredjeparter teknisk ikke kan tilbyde individuelt;

c) gøre det muligt at installere og anvende tredjepartssoftwareapplikati-

oner eller softwareapplikationsbutikker. En gatekeeper har dog ret til

at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikati-

onsbutikker ikke bringer integriteten af hardware eller det styresy-

stem, der leveres af gatekeeperen, i fare. Formandskabets kompromis-

tekst lægger endvidere op til, at en gatekeeper kan indføre foranstalt-

ninger, der gør det muligt for forbrugeren at fravælge tredjepartssoft-

wareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ud fra sikker-

hedsmæssige hensyn;

d) afstå fra at give gatekeeperens egne produkter en mere favorabel pla-

cering i rangordningen sammenlignet med produkter fra tredjeparter,

og anvende retfærdige og ikke-diskriminerende betingelser i rangord-

ningen;

e) afstå fra teknisk at begrænse slutbrugernes mulighed for at skifte mel-

lem og abonnere på forskellige softwareapplikationer og -tjenester,

herunder hvad angår valg af slutbrugerens internetudbyder;

f) give erhvervsbrugere og virksomheder af tilknyttede tjenester (fx

identifikations- eller betalingstjenester) adgang til og interoperabilitet

med de samme styresystemer og de hardware- eller softwarefunktio-

ner, der bliver brugt af gatekeeperen ved levering af eventuelle til-

knyttede tjenester;

g) give annoncører og udgivere, der anmoder om det, gratis adgang til

gatekeeperens værktøjer, der måler reklamers effektivitet, og adgang

til den information, der skal til for, at annoncører og udgivere kan ud-

føre deres egen uafhængige kontrol;

h) sikre effektiv portabilitet af data genereret af erhvervsbrugere eller

slutburgere og stille værktøjer til rådighed for slutbrugere for at lette

udøvelsen af dataportabilitet i overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningen, herunder ved at give løbende adgang i realtid;

i) give erhvervsbrugerne eller tredjeparter, der er godkendt af en er-

hvervsbruger, gratis adgang til effektive og kontinuerlige realtidsdata

af høj kvalitet, som erhvervsbrugerne har til rådighed eller genererer

gennem deres aktiviteter, herunder data genereret af erhvervsbruger-

nes kunder. Hvis der er tale om persondata gælder lidt andre krav,

herunder at slutbrugeren skal give tilladelse til at data deles med er-

hvervsbrugeren;

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

100/121

j) give tredjepartsudbydere af onlinesøgemaskiner, der anmoder om det,

adgang til rangeringsdata, søgedata, samt klik- og visningsdata gene-

reret af slutbrugere af onlinesøgemaskiner på fair, rimelige og ikke-

diskriminerende vilkår. Hvis der er tale om persondata, skal data ano-

nymiseres.

k) anvende retfærdige og ikke-diskriminerende generelle betingelser for

erhvervsbrugeres adgang til deres softwareapplikationsbutik, der er

udpeget som en central platformstjenester i henhold til artikel 3 i for-

ordningen.

Endvidere lægger formandskabets kompromisforslag op til en yderligere for-

pligtelse, som er, at en gatekeeper ikke må have udtrædelses vilkår, der gør

det besværligt for erhvervs- og slutbrugere at afmelde sig fra en platformstje-

neste.

Gatekeepere skal sikre, at deres overholdelse af forpligtelserne i artikel 5 og

6 er effektive med hensyn til at nå målet med den relevante forpligtelse. Hvis

Kommissionen finder, at de foranstaltninger, som gatekeeperen har til hensigt

at gennemføre eller har gennemført, ikke sikrer en effektiv overholde af for-

pligtelserne i artikel 6, kan den ved afgørelse specificere de foranstaltninger,

som den pågældende gatekeeper skal gennemføre.

Gatekeepere har også selv mulighed for at bede Kommissionen om at vur-

dere, om deres planlagte foranstaltninger er tilstrækkelige til at opnå de mål,

der ligger bag forpligtelserne i artikel 6. Formandskabets kompromistekst har

dog styrket dialogen mellem Kommissionen og gatekeeper yderligere med

henblik på at sikre, at der tages højde for forskellige forretningsmodeller.

Virksomheder skal herudover sikre, at overholdelsen af forpligtelserne ikke

bliver undermineret af nogen anden adfærd fra den virksomhed, inklusiv evt.

andre dele af koncernen eller modervirksomheden, som gatekeeperen tilhø-

rer. Samtidig må gatekeepere ikke forringe betingelserne for eller kvaliteten

af de centrale platformstjenester eller gøre udøvelsen af brugernes rettigheder

eller valgmuligheder urimeligt vanskelig.

Kommissionen har mulighed for at

suspendere forpligtelserne

helt eller del-

vist, hvis gatekeeperen kan vise, at overholdelsen af en specifik forpligtelse,

af grunde gatekeeperen ikke selv kan kontrollere, vil bringe den økonomiske

levedygtighed af gatekeeperens forretning i EU i fare. Herudover kan Kom-

missionen

fritage

en gatekeeper helt eller delvist fra forpligtelserne med be-

grundelse i hensynet til enten den offentlige moral, folkesundheden eller den

offentlige sikkerhed.

Formandskabets kompromistekst giver fortsat Kommissionen mulighed for -

ved en delegeret retsakt - at ajourføre forpligtelserne i artikel 5 og 6, hvis

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

101/121

Kommissionen, via en markedsundersøgelse, finder nye former for adfærd,

der er konkurrencebegrænsende eller unfair på samme måde som den adfærd,

der er omfattet af forpligtelserne i artikel 5 og 6, se også afsnittet om kapitel

IV.

Gatekeepere er ud over forpligtelserne i artikel 5 og 6

forpligtede til at infor-

mere Kommissionen om ethvert planlagt opkøb

af en anden udbyder af enhver

tjeneste i den digitale sektor, uanset om tærskelværdierne for fusionskontrol-

len i konkurrencereglerne er opfyldt. Herudover er gatekeepere

forpligtede til

at få udarbejdet en uafhængigt revideret beskrivelse af enhver teknik til pro-

filering af forbrugere,

som gatekeeperen anvender på dens centrale plat-

formstjenester. Beskrivelsen skal være udarbejdet senest seks måneder efter,

at gatekeeperen er blevet udpeget af Kommissionen og skal opdateres mindst

én gang om året.

Kapitel IV: Markedsundersøgelser (artikel 14-17)

Kommissionen har mulighed for at gennemføre markedsundersøgelser for at

sikre, at de relevante platformsudbydere er omfattet af forordningen, og sikre

at forpligtelserne er effektive og opdaterede.

Markedsundersøgelserne kan have tre formål:

At identificere og udpege gatekeepere,

der enten ikke er omfattet af

forordningen på baggrund af de kvantitative kriterier eller som opfyl-

der de kvantitative kriterier, men som har fremlagt argumenter der

viser, at de ikke bør udpeges som gatekeeper. I den forbindelse er det

muligt for Kommissionen at pålægge platformsudbydere, der endnu

ikke har en stærk og varig position, men hvor det kan forventes, at

den vil opnå en sådan i nær fremtid, visse forpligtelser.

At pålægge en gatekeeper adfærdsmæssige eller strukturelle påbud,

hvis gatekeeperen systematisk har undladt at overholde forpligtel-

serne og styrket eller udvidet sin gatekeeperposition. En gatekeeper

anses for systematisk at have undladt at overholde forpligtelserne,

hvis Kommissionen har udstedt mindst tre afgørelser om manglende

overholdelse eller bødeafgørelser inden for en periode på fem år. På-

buddene skal være proportionale og nødvendige for at sikre, at gate-

keeperen lever op til forpligtelserne.

At identificere nye tjenester

i den digitale sektor, der bør føjes til listen

over centrale platformstjenester,

eller ny adfærd,

der kan begrænse

den frie markedsadgang eller være urimelige, og som ikke effektivt er

omfattet af forordningen. En sådan markedsundersøgelse vil blive

ledsaget af enten et forslag om ændring af forordningen med henblik

på at udvide listen af centrale platformstjenester eller en delegeret

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

102/121

retsakt om ændring af forpligtelserne i artikel 5 og 6. Hvis der bliver

tilføjet nye forpligtelser, vil disse gælde for alle gatekeepere.

Kapitel V: Undersøgelse, håndhævelse og overvågning (artikel 18

–

33)

Forslaget giver Kommissionen en række undersøgelses-, håndhævelses- og

overvågningsværktøjer. Værktøjerne skal sikre en effektiv implementering

og håndhævelse af forpligtelserne i forordningen og svarer overordnet til de

værktøjer, der er til rådighed efter eksisterende konkurrencereglerne.

Det foreslås, at Kommissionen kan:

•

i form af en anmodning eller ved beslutning pålægge virksomheder

og virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysnin-

ger til rådighed,

•

begære at medlemsstaternes regeringer og myndigheder forelægger

alle oplysninger, der er nødvendige for at den kan løse sine opgaver i

henhold til forordningen,

•

gennemføre interview med alle fysiske eller juridiske personer, der

indvilliger heri med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende

genstanden for en undersøgelse, samt

•

foretage kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomheds-

sammenslutninger.

I hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for er-

hvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere, kan Kommissionen træffe be-

slutning om foreløbige foranstaltninger, hvis der umiddelbart foreligger en

overtrædelse af reglerne i forordningen.

Hvis Kommissionen agter at kræve en overtrædelse bragt til ophør, og de del-

tagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer Kommis-

sionens betænkeligheder, kan Kommissionen gøre disse tilsagn bindende for

virksomhederne.

Hvis Kommissionen finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forplig-

telser, kan Kommissionen udstede

bøder på op til 10% af gatekeeperens sam-

lede årlige omsætning i det foregående regnskabsår.

Ved fastsættelsen af bø-

dens størrelse skal der tages hensyn til grovheden, varigheden og evt. genta-

gelse. Herudover kan Kommissionen udstede tvangsbøder på op til 5% af den

gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår med det for-

mål at tvinge virksomheder til fx at efterleve et påbud eller udlevere materiale.

Inden Kommissionen træffer en beslutning, har gatekeeperen, selskabet eller

sammenslutningen af selskaber, ret til at blive hørt og komme med deres be-

mærkninger. Der er også ret til aktindsigt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

103/121

Modsat Kommissionens forslag ligger formandskabets kompromistekst op

til, at de nationale myndigheder i højere grad skal bistå Kommissionen i dens

arbejde ved at fx at dele information mv. Samarbejdet skal ske i regi af

European Competition Network

–

også kaldet ECN. Endvidere lægges der

op til, at medlemsstater, såfremt de har kompetence i henhold til national

lovgivning, kan foretage egne undersøgelser vedrørende manglende over-

holdelse af forordningen. Bestemmelsen ændrer ikke Kommissionens rolle

som den eneste håndhæver af forordningen. Endeligt beskriver formand-

skabets kompromistekst også forholdet mellem nationale domstole og

Kommissionen. Nationale domstole kan bl.a. anmode Kommissionen om

oplysninger ligesom afgørelser truffet af nationale domstole skal viderefor-

midles til Kommissionen.

Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en

markedsundersøgelse med det formål at undersøge, om en platformsudbyder

bør udpeges som gatekeeper. Herefter har Kommissionen fire måneder til at

afgøre, om der er rimelig grund til at indlede en sådan undersøgelse. Med-

lemsstaterne skal fremlægge dokumentation, der støtter deres anmodning.

Kapitel VI: Afsluttende bemærkninger (artikel 34

–

39)

Kommissionen er forpligtet til at offentliggøre ikke-fortrolige udgaver af de

afgørelser, som træffes efter forordningen.

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvor-

ved Kommissionen fastsætter en bøde eller en tvangsbøde. Den kan ophæve,

nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og

derefter hvert tredje år. Evalueringen skal fokusere på, om det er nødvendigt

at indføre yderligere regler for at sikre, at digitale markeder i EU forbliver

åbne og fair.

Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i

EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets ud-

valg for det indre marked og forbrugere (IMCO) med bidrag fra udvalgene

ITRE, ECON og JURI. Andreas Schwab (EPP, DE) er udpeget som ordfører.

Det forventes, at Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbru-

gerbeskyttelse (IMCO) forventes at behandle forslaget den 8. november

2021, hvorefter forslaget forventes at være på plenarforsamlingen i decem-

ber 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

104/121

IMCO vedtog den 7. oktober 2020 en egeninitiativrapport vedrørende Di-

gital Services Act, hvor et ønske om et indføre ex ante-regulering af gate-

keepere bliver omtalt.

Europa-Parlamentet bemærker i rapporten, at nogle markeder er kendetegnet

ved store platforme med betydelige netværkseffekter, der er i stand til at fun-

gere som de facto "online gatekeepere" for den digitale økonomi. Ifølge rap-

porten har indførelsen af et ex ante-værktøj potentialet til at åbne markeder

for nye spillere, fremme forbrugernes valgmuligheder og øge innovation ud

over det, der kan opnås ved håndhævelse af konkurrencereglerne alene.

Et sådant værktøj bør ifølge Europa-Parlamentet være baseret på Artikel 114

TEUF og pålægge gatekeepere ex ante-forpligtelser; suppleret med en effek-

tiv håndhævelsesmekanisme. Ex ante-reguleringen bør forhindre (snarere end

blot afhjælpe) markedsfejl; uden der først findes en overtrædelse af konkur-

rencereglerne.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at definere gatekeepere på

baggrund af klare kriterier. Sådanne kriterier kan være både kvalitative og

kvantitative kriterier.

Ex ante-reguleringen bør ifølge Europa-Parlamentet bygge på P2B-forord-

ningen og sikre rimelige handelsbetingelser for alle operatører, herunder

eventuelt indføre yderligere krav og en lukket liste med god og dårlig adfærd,

som sådanne gatekeepere skal overholde og/eller afholde sig fra. Europa-Par-

lamentet mener dog, at gatekeepere skal have mulighed for retfærdiggøre de-

res adfærd, hvis den afviger fra listen.

Parlamentet henviser særligt til, at øget gennemsigtighed og datadeling såvel

som interoperabilitet er afgørende for at muliggøre konkurrenceprægede mar-

keder.

Den 1. juni 2021 fremlagde ordfører Andreas Schwab sin ”Draft Report”.

Heraf foreslås det,

EU's regler om gatekeepere kun skal rette sig mod de

største virksomheder,

Kommissionen skal kunne anmode medlemsstaterne

om støtte til at udføre markedsundersøgelser, og

der oprettes en gruppe på

højt niveau af digitale regulatorer ”High Level Group of Digital Regulators”

for at lette samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og medlems-

staterne i deres håndhævelsesbeslutninger. ECON -udvalget offentliggjorde

sin ”Draft Opinion” i juli 2021. ITRE

-udvalget

har offentliggjort sit ”Draft

Opinion” i september 2021.

Nærhedsprincippet

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0181_EN.html

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

105/121

Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter

nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på

EU-niveau udgør den eneste farbare vej til at sikre fælles, passende og effek-

tive regler for digitale platforme, der fungerer

som ”gatekeepere”. Uden re-

gulering på EU-plan vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at de enkelte

medlemsstater vedtager nye regler, der kan medføre fragmentering af det in-

dre marked og øge omkostninger og friktioner for de erhvervsbrugere af plat-

forme, som ønsker at drive forretning på tværs af grænser.

Kommissionen vurderer, at Kommissionen er bedst placeret til at fungere

som tilsynsorgan for anvendelse og håndhævelse af reglerne, understøttet af

et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende

område, bør ske på EU-niveau, da ensartet regulering er nødvendig for reali-

seringen af det digitale indre marked. Da digitale platforme er grænseover-

skridende i sin natur, støtter regeringen en europæisk regulator til at hånd-

hæve reguleringen med henblik på at understøtte en ensartet og effektiv

håndhævelse på tværs af EU.

Gældende dansk ret

Forordningen supplerer de gældende fælleseuropæiske og nationale konkur-

renceregler.

Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud mod misbrug af dominerende

stilling. Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og

2. virksomheden misbruger denne stilling.

Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet.

Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere intenst for

at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En dominerende virksomhed har

imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence.

Derfor må en dominerende virksomhed ikke agere på en sådan måde, at det

lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet konkurrence.

Forordningen skal minimere de skadelige virkninger af gatekeepernes evt.

urimelige adfærd

på forhånd,

uden at begrænse muligheden for efterfølgende

at gribe ind gennem håndhævelse af eksisterende konkurrenceregler.

Forordningen supplerer herudover P2B-forordningen, der regulerer forholdet

mellem digitale platforme og deres erhvervsbrugere og sikrer mere fair ram-

mevilkår for de virksomheder, der sælger deres varer gennem digitale plat-

forme. Forordningen har til formål at bidrage til et velfungerende indre mar-

ked, ved at fastsætte en række forpligtelser, der medfører at erhvervsbrugere

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

106/121

af digitale platforme gives passende gennemsigtighed, retfærdighed og effek-

tive klagemuligheder. P2B-forordningen gælder alle platforme uanset stør-

relse. I Danmark håndhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen P2B-for-

ordningen.

Endelig supplerer

forordningen EU’s e-handelsdirektiv

, der er implemente-

ret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informations-

samfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven). E-

handelsloven har til formål at sikre den frie bevægelighed i det indre marked

for onlinetjenester og at fremme udviklingen af elektronisk handel, og dermed

medvirke til at skabe en øget konkurrence og handel i det indre marked.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat. Det forventes ikke, at forordningens gennemførelse

kræver lovændringer i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at indebære væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at indebære væsentlige negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser. Forslaget forventes at forbedre konkurrence til gavn for

danske virksomheder og forbrugere, ved at åbne de digitale markeder op og

dermed give forbrugerne og virksomhederne bedre adgang til platformsøko-

nomien og særligt de positive effekter i form af at kunne nå ud til flere

kunder og møde et større udvalg af produkter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for store

platformsudbydere, som omfattes af forordningen. De administrative byr-

der består i, at forslaget opstiller en række forpligtelser for gatekeepere.

Da det ikke forventes, at der vil være danske virksomheder, der bliver om-

fattet af forordningen, vurderes de samlede administrative byrder ikke at

have et betydeligt omfang i Danmark.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

107/121

Forslaget ventes at gavne danske virksomheder og forbrugere, der anven-

der store digitale platforme, da forslaget vil begrænse platformenes mulig-

hed for at misbruge deres stærke markedsposition og forventes at styrke

konkurrencen mellem platforme til fordel for bl.a. danske virksomheder og

forbrugere.

Forslaget kan dog medføre, at nogle platforme vil holde sig fra at operere

på det europæiske marked, eller at de omfattede platforme vil overvælte de

øgede omkostninger på brugerne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for virksomheder og forbrugere som følge af øgede forpligtelser for gatekee-

pere.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 7. januar 2021.

Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv, Danske Medier, Finans

Danmark, Ingeniørforeningen IDA, Kreativitet og Kommunikation, Akade-

mikerne og Forbrugerrådet TÆNK.

Høringssvar fra Dansk Industri (DI)

DI er samlet set positive over for den foreslåede regulering, men bemærker,

at det er vigtigt, at reguleringen kun omfatter de største gatekeepere og ikke

finder anvendelse på iværksættere og SMV’er, herunder nye platformsvirk-

somheder, da dette vil svække innovationen og muligheden for at skabe nye

platformsvirksomheder.

DI bemærker herudover, at Kommissionens værktøjer til at udvide listen af

gatekeepere forekommer at give en meget bred hjemmel for Kommissionen,

og med tilsvarende lille retssikkerhedsmæssig garanti for virksomhederne

om, hvorvidt de kan risikere at blive omfattet. DI foreslår, at hjemlen præci-

seres. Tilsvarende mener DI, at kriterierne for hvornår man ikke længere be-

tragtes som gatekeeper, bør præciseres.

I forhold til forpligtelser for gatekeepere, bemærker DI, at mens klare forplig-

telser giver klare rammer for gatekeepernes indbyrdes konkurrence og hvilke

rettigheder slutbrugerne (forbrugere og virksomheder) har på platformene, så

giver det mindre fleksibilitet og nuancer i reguleringen. DI mener på den bag-

grund, at Danmark bør arbejde for mere fleksible forpligtelser, fx ved at virk-

somhederne inddrages i forhold til at specificere de nævnte praksisser. DI ser

herudover et behov for at etablere dialog med gatekeepere, der giver dem mu-

lighed for at forklare og forsvare sig på et tidligt tidspunkt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

108/121

DI tilkendegiver, at de ikke har nået at forholde sig til de enkelte forpligtelser,

men nævner at det vigtigt, at data er tilgængeligt i internationalt anerkendte

formater for at sikre, at data kan transporteres let og simpelt. DI forventer at

vende tilbage med flere bemærkninger til forpligtelserne.

DI støtter, at reglerne bliver revideret løbende. DI understreger dog behovet

for at sikre, at interessenter bliver inddraget i fremtidige høringsprocesser, og

at der oprettes ekspertgrupper, hvor interessenter løbende kan deltage, da nye

forpligtelser kan indføres via delegerede retsakter.

DI er positive overfor, at Kommissionen ønsker at påtage sig ansvaret med at

håndhæve lovgivningen.

Høringssvar fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv deler opfattelsen af, at flere af de helt store platforme har fået

så stor en betydning på markedet, at de i nogle tilfælde er, eller er ved at blive,

selve markedet. Det kan ifølge Dansk Erhverv give et meget ulige magtfor-

hold og tale for, at der er behov for at formulere særlige krav til disse, for at

sikre fair konkurrenceforhold. Dansk Erhverv anerkender dog også den vig-

tige rolle særligt de store platforme spiller, og har spillet, i at give små- og

mellemstore virksomheder adgang til et internationalt marked.

Dansk Erhverv er tilbageholdende over for ethvert tiltag, der regulerer aftale-

friheden mellem to erhvervsdrivende parter. Aftalefriheden er efter Dansk Er-

hvervs opfattelse et helt grundlæggende princip, som kun i helt særlige og

yderst kritiske tilfælde, bør være genstand for regulering.

Dansk Erhverv ser med bekymring på, at forordningen risikerer at undergrave

det gældende konkurrenceretlige system. Dansk Erhverv mener, at de hensyn

som Kommissionen ønsker at imødekomme med forslaget, burde imødekom-

mes ved en tilpasning af de eksisterende konkurrenceregler. Dansk Erhverv

er samtidig betænkelige ved, hvordan de eksisterende konkurrenceregler,

særligt art. 102 TFEU, skal finde anvendelse sideløbende med forslagets for-

budsreglerne.

Dansk Erhverv mener, at regler der alene regulerer på baggrund af forret-

ningsmodel, teknologi, eller størrelse, hurtigt bliver utidssvarende. Regler,

der alene er målrettet platforme

–

og i dette tilfælde de store platforme

–

risi-

kerer ifølge Dansk Erhverv herudover at skabe ulighed mellem forretnings-

modeller og fragmentere det indre marked, til skade for både innovation og

udvikling. Det afgørende bør derfor efter Dansk Erhvervs opfattelse være,

hvilken aktivitet og opførsel platformen udviser, og ikke hvilken størrelse

platformen har. Derudover mener Dansk Erhverv generelt, at regulering bør

være teknologineutral.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

109/121

Dansk Erhverv er grundlæggende skeptisk over for anvendelsen af forbuds-

og påbudslister, da Dansk Erhverv er bekymret for, om de er tilstrækkeligt

fremtidssikrede eller fleksible, til at adressere hensynene på et marked, der

udvikler sig hurtigt. Dansk Erhverv mener samtidig, at forbuds- og påbudsli-

ster har den indbyggede udfordring, at alt der ikke står på listen, har en tilbø-

jelighed til at blive betragtet som lovligt.

Anvendes der lister over forpligtelser, bør sådanne lister efter Dansk Erhvervs

opfattelse, alene have karakter af et ”katalog” fra hvilke Kommissionen kan

vælge forpligtelser der skal findes anvendelse på den enkelte gatekeeper. De

udvalgte påbud- og forbud kan meddeles platformen samtidig med Kommis-

sionens afgørelse om at betragte platformen som en gatekeeper.

Dansk Erhverv mener samtidig, at det bør være muligt at tilpasse forpligtel-

serne til de enkelte gatekeepere, da de kan være meget forskellige både i for-

mål, opbygning og ageren. En ”one-size fits all” model er ifølge Dansk Er-

hverv ikke den rigtige model.

Dansk Erhverv støtter muligheden for, at Kommissionen på baggrund af en

markedsundersøgelse, kan træffe afgørelse om at betragte en platform som

gatekeeper, uanset at platformen på tidspunktet for afgørelsen ikke har en

”forankret og varig position på markedet”. Dansk

Erhverv er dog ikke nød-

vendigvis enige i listen af forpligtelser, som disse gatekeepere skal leve op til,

da de relevante forpligtelser kan være forskellige afhængig af platformens

formål, ydelser og handlinger.

Dansk Erhverv er betænkelig ved forslagets konsekvenser for det internatio-

nale samarbejde, særligt på det digitale område, idet der er en formodning for,

at gatekeeper definitionen primært

–

hvis ikke udelukkende

–

vil omfatte

amerikanske, og måske et enkelt kinesisk selskab.

Dansk Erhverv stiller samtidig spørgsmålstegn ved muligheden for at hånd-

hæve reglerne overfor ikke-europæiske selskaber, da det ikke fremgår af for-

slaget, hvordan Kommissionen f.eks. vil gennemføre virksomhedsinspektion,

udlevering af materiale og i sidste ende håndhæve krav om opsplitning af

virksomheder, hvis virksomheden er hjemhørende uden for EU.

Dansk Erhverv påpeger herudover, at der er risiko for, at medlemsstaterne

reelt bliver begrænset i deres handlemuligheder over for platforme, der alene

er til stede i to medlemsstater, men som i de to medlemsstater udøver en virk-

ning tilsvarende den af en gatekeeper.

Dansk Erhverv er overrasket og betænkelig ved de bødestørrelserne, der er

lagt op til i forslaget, og mener ikke, at bødeniveauet nødvendigvis virker

proportionalt i forhold til forseelserne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

110/121

Dansk Erhverv er uforstående overfor, hvorfor den foreslåede forordning

–

med undtagelse af de 5-årige forældelsesregler der gælder for hhv. afgørelser

om sanktioner og fuldbyrdelse af sanktioner

–

ikke indeholder nogle tidsfri-

ster for hvornår Kommissionen skal træffe afgørelser, herunder afgørelser om

non-compliance og bøder.

Dansk Erhverv er meget kritisk over for tiltag, der giver offentlige myndig-

heder

–

i dette tilfælde EU-Kommissionen

–

muligheden for bl.a. at træffe

adfærdsregulerende, og om nødvendigt strukturelle, foranstaltninger overfor

private virksomheder. Dansk Erhverv mener ikke, at beskyttelseshensynene i

forslaget er tilstrækkelige, konsekvenserne taget i betragtning.

Endelig er Dansk Erhverv bekymrede for forslagets sammenhæng med øvrig

EU-lovgivning fx GDPR.

Til forpligtelserne i artikel 5 og 6 har Dansk Erhverv følgende bemærkninger:

•

Dansk Erhverv er umiddelbart bekymrede ved Art. 5(a). Af hensyn til

innovation og virksomhedernes mulighed for at bidrage til udvikling

af nye services, der både giver værdi for privat og erhvervskunder, er

det afgørende vigtigt, at virksomheder ikke generelt forhindres i at

bruge, og kombinere, platformsgenreret data. Dansk Erhverv mener

derudover ikke, at det er klart, hvilken former for data Kommissionen

har tænkt på

–

om det kun er personhenførbare data, eller om det er

alle former for data. Det er ligeledes uklart, om det vil være tilladt at

bruge metadata fra platformen til udvikling af nye tjenester eller pro-

dukter.

Dansk Erhverv støtter Art. 5(b). Dansk Erhverv mener dog ikke, at

kravet går langt nok, da der ikke også er krav om, at gatekeeperen skal

tillade, at fx et hotel tilbyder billigere priser på sin egen hjemmeside

(snævre prisparitetsklausuler).

Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 5(d).

Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 5(e).

Dansk Erhverv har umiddelbart betænkeligheder ved Art. 5(f). Kravet

kan reducere gatekeeperens incitament til at udvikle komplementære

produkter eller tjenester, til gavn for både privat og erhvervskunder,

hvis bliver vanskeligt eller umuligt at koble brugen af disse.

Dansk Erhverv støtter Art. 6(a). Forpligtelsen bør dog efter Dansk Er-

hvervs opfattelse begrænses til rene hybride situationer, hvor gatekee-

peren ikke har ejerskab over de solgte produkter, men hvor gatekee-

perens brug af den ikke-offentlige data, derfor har til formål at undgå

de normale risici ved detailkonkurrence.

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

111/121

•

Dansk Erhverv er umiddelbart betænkelige ved Art. 6(d). Dansk Er-

hverv er umiddelbart betænkelige ved helt at forbyde muligheden for

at fremhæve egne eller tilknyttedes tilbud, hvilket også går længere

end flere nye regelsæt. Der er for nogle platforme der tilbyder gratis

ydelser, en forudsætning for at kunne give sådanne gratis ydelser, at

de kan lave aftaler med 3. parter som betaler for at fremhæves deres

tilbud. Dansk Erhverv støtter dog et krav om at gøre en eventuel frem-

hævning gennemsigtig og tydelig. Dette er også forudsat i de gæl-

dende

–

og meget nye

–

P2B-regler.

Dansk Erhverv støtter Art. 6(f).

Dansk Erhverv støtter umiddelbart Art. 6(g). Dansk Erhverv bemær-

ker dog, at det ikke klart, hvem der skal vurdere, hvilke data der er

”nødvendige” og derfor omfattet af forpligtelsen. Dansk Erhverv

me-

ner generelt ikke, at virksomheder skal forpligtes til at give informa-

tion væk gratis, uanset hvor stor virksomheden måtte være. Såfremt

gatekeeperen har omkostninger forbundet med at give denne adgang,

eller i andre situationer modtager betaling herfor, bør gatekeeperen

have mulighed for at opkræve en tilsvarende rimelig betaling.

Dansk Erhverv er umiddelbart betænkelige ved udstrækningen af Art.

6(h). Det fremkommer hverken rimeligt eller i overensstemmelse

med hidtidige konkurrenceregler, hvis man pålægger en virksomhed

–

uanset hvor stor denne måtte være

–

at hjælpe dets konkurrenter.

Det er ydermere ikke helt klart hvordan bestemmelsen skal finde an-

vendelse på de situationer, hvor en kontinuerlig og realtidsadgang for-

udsætter, at brugeren efter overgangen til en ny service, opretholder

adgang til den gamle service.

Dansk Erhverv har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger Art.

6(i), men mener som ovenfor generelt ikke, at virksomheder skal for-

pligtes til at give information væk gratis, uanset hvor stor virksomhe-

den måtte være.

Høringssvar fra Danske Medier

Danske Medier udtrykker en stor opbakning til intentionerne bag Kommissi-

onens forslag. Danske Medier kan tilslutte sig Kommissionens beskrivelse af

problemstillinger i det digitale marked og den foreslåede tilgang til at udbedre

situationen ved at fokusere på gatekeepere og centrale platformstjenester.

Danske Medier mener, at det i den forbindelse er afgørende, at alle forpligtel-

ser jf. artikel 5 og 6 opretholdes i de videre forhandlinger. Der er ligeledes

meget vigtigt, at det er Kommissionen, der skal føre tilsyn med overholdelse

af forordningen i stedet for de enkelte medlemslande.

Danske Medier mener imidlertid ikke, at forordningen bør begrænse med-

lemslande fra at indføre yderligere restriktioner, såfremt det vurderes nødven-

digt og ikke kan afvente en EU-løsning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

112/121

Endelig mener Danske Medier, at der bør tilføjes bestemmelser, der sikrer

grupper af aktører (herunder publicistiske medier) ret til kollektivt at for-

handle vilkår med gatekeepere for brug af indhold og afledte data.

Høringssvar fra Finans Danmark

Finans Danmark støtter fuldt ud et stærkere og mere konkurrencedygtigt di-

gitalt indre marked til gavn for de europæiske forbrugere og virksomheder,

og betragter forslaget til forordningen om digitale markeder som en vigtig

opdatering af internetreguleringen i Europa.

Finans Danmark lægger vægt på, at der sikres lige konkurrence mellem mar-

kedsaktørerne.

I den videre behandling bør der ifølge Finans Danmark være fokus på adgang

til kundegeneret data fra de store platforme, samt på at sikre en forpligtelse

for store platforme til at give brugerne, både enkeltpersoner og virksomheder,

en effektiv mekanisme til dataportabilitet.

Herudover bør der ifølge Finans Danmark være fokus på at sikre, at andre

virksomheder kan udbyde tjenester på lige fod med de store platforme, fx via

adgang til de store platformes tekniske funktionaliteter som NFC, og ydelser

relateret hertil.

Høringssvar fra Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA mener, at forslaget er længe ventet, og at forordnin-

gen vil skabe nye vækstmuligheder for danske tech start-ups, ligesom forsla-

get sikrer mere retfærdig konkurrence på det digitale marked generelt.

Ingeniørforeningen, IDA mener, at forordningen vil sikre, at flere danske

platforme og løsninger kan slå igennem globalt, da de med forordningen ikke

vil møde samme barrierer som blandt andet manglende interoperabilitet og

beskatning for at befinde sig på gatekeepernes platforme.

Da forordningen sætter begrænsninger for, at nationalstaterne kan implemen-

tere yderligere vidtgående regler for de såkaldte ’gatekeepere’ i medlemssta-

terne mener Ingeniørforeningen, IDA, at det er vigtigt, at forordningen jævn-

ligt lægger op til evaluering/revidering, så lovgivningen også om mange år

kan leve op til danske standarder på området, og så lovgivningen passer til de

nye typer af gatekeepere, der stærkt forventeligt vil se dagens lys.

Høringssvar fra Kreativitet & Kommunikation

Kreativitet & Kommunikation tilslutter sig Kommissionens opfattelse af de

senere års udvikling, der har givet gatekeepere en væsentlig position og magt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

113/121

i markedet, som indskrænker virksomhedernes valgmuligheder, når de vil nå

ud til forbrugerne.

Kreativitet & Kommunikation understreger dog samtidig, at gatekeepere også

spiller en stor rolle og i visse tilfælde også giver mulighed for, at især mindre

virksomheder kan nå langt ud med deres budskaber og produkter.

Kreativitet & Kommunikation er derfor som udgangspunkt positive over for,

at man med forordningen forsøger at skabe en balance mellem de fordele og

ulemper der er ved den nuværende situation, så man sikrer at det digitale mar-

ked kan udvikle sig.

Kreativitet & Kommunikation finder det positivt, at man i dele af forordnin-

gen pålægger forordningens gatekeepere at være transparente, dele data, give

indsigt og generelt gøre det lettere for de erhvervsdrivende at verificere det

køb/den brug der foretages.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det som udgangspunkt er positivt, at

forordningens forpligtigelse og håndhævelsen heraf bliver placeret på EU-

niveau. Dog forholder Kreativitet & Kommunikation sig på nuværende tids-

punkt tvivlende overfor, at der ikke er mulighed for supplerende national lov-

givning på området.

Høringssvar fra Akademikerne

Akademikerne mener, at det skal være muligt for nye mindre spillere at

komme på markedet uden krav om at anvende programmer/software fra store

digitale platforme.

Akademikerne deler herudover Kommissionens bekymring for, at domine-

rende digitale platforme i praksis kan komme til at bestemme vilkår for yt-

ringsfrihed og informationsspredning på deres platforme, og støtter klarere

EU-rammer og regulering for dette online marked.

Høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk/BEUC

Forbrugerrådet TÆNK har fremsendt pressemeddelelsen fra tværeuropæiske

forbrugerorganisation BEUC, som dækker Forbrugerrådet TÆNKs holdning.

Forbrugerrådet TÆNK/BEUC mener, at forslaget er nødvendigt for at tackle

gatekeeperes uretfærdige adfærd, der begrænser forbrugernes valgmulighe-

der og tilgængeligheden af innovative nye tjenester.

Forbrugerrådet TÆNK/BEUC understeger herudover, at forslaget bør inde-

holde sanktioner for overtrædelse af reglerne, der er afskrækkende, og stærke

håndhævelsesmekanismer, som beskytter forbrugerne i hele det indre mar-

ked.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

114/121

Forbrugerrådet TÆNK har på eget initiativ den 8. april 2021 fremsendt yder-

ligere bemærkninger. I bemærkningerne understreger Forbrugerrådet

TÆNK, at det under DMA er meget vigtigt, at forpligtelserne og forbuddene

i artikel

5 og 6 til at håndtere skadelig adfærd fra gatekeepers er ”self-exe-

cuting”.

Hvis forslaget medfører at hver enkelt sag skal analyseres individuelt, herun-

der individuelle undersøgelser af potentielle effektivitetsgevinster, vil forsla-

get ifølge Forbrugerrådet TÆNK miste en af de vigtigste fordele ved DMA i

forhold til konkurrenceloven. Det er ifølge Forbrugerrådet TÆNK afgørende,

at tingene ikke trækker i langdrag.

Nogle af forpligtelserne i artikel 5 og 6 kan efter Forbrugerrådet TÆNKs op-

fattelse ikke afvejes ift. konkurrencefremmende effektivitetsgevinster, fx de

forpligtelser, der specificerer forbrugernes rettigheder. I disse forpligtelser får

forbrugerne ret til at beslutte, hvad der er i deres egen interesse, at beslutte,

om de ønsker at tillade, at deres data kombineres, selvom det betyder, at de

får en mindre skræddersyet service. At adfærden uden tvivl kan være "effek-

tiv" er ifølge Forbrugerrådet TÆNK ikke relevant.

Forhandlingssituationen

Der har overordnet været bred støtte til formandskabets kompromistekst.

Mange medlemsstater anser det for at være nødvendigt og rettidigt ift. at

fremme konkurrence på de digitale markeder. Flere medlemsstater har så-

ledes også opfordret til at fremskynde forhandlingerne og/eller fremskynde

reglernes ikrafttrædelse. På Konkurrenceevnerådsmødet den 25. november

2021 forventes forslaget at blive vedtaget til generel indstilling.

Under forhandlingerne har langt størstedelen af landene været positivt ind-

stillet over for de foreslåede forpligtelser for gatekeeperplatforme ligesom,

der har været bred opbakning til, at Kommissionen skal håndhæve reglerne.

Få medlemsstater har ønsket, at nationale konkurrencemyndigheder i hø-

jere grad skulle inddrages i håndhævelsen af forordningen. Der har bl.a.

været forslag om

tilpassede påbud (”tailor-made remedies”) samt en klarere

og mere fleksibel tekst om forholdet til national lovgivning. En stor gruppe

af lande støttede ikke forslagene pga. bekymringen for fragmentering af

reglerne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen mener, at digitalise-

ringen bidrager positivt til samfundsudviklingen, herunder til at understøtte

innovation, produktivitet, udviklingen af nye tjenester, der giver mere ef-

fektiv produktion, højere forbrugervelfærd mv. Regeringen er ligeledes af

den opfattelse, at etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

115/121

med digital vækst. Regeringen arbejder således for, at den digitale økonomi

i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed. End-

videre arbejder regeringen for en stærk digital konkurrenceevne baseret på

innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige

byrder og barrierer.

Regeringen støtter derfor op om Kommissionens ambitiøse plan om at

skabe en mere åben og fair platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført

mange positive muligheder, men giver også en række udfordringer, særligt

når nogle af de digitale platforme både vokser sig så store, at de ikke er til

at komme udenom, og samtidig udnytter denne markedsposition på unfair

vis. Regeringen lægger derfor vægt på, at der bliver stillet skærpede krav

over for de største digitale platforme og at de platforme, der fungerer som

gatekeepere, bliver omfattet af reguleringen.

Regeringen lægger vægt på, at definitionen af hvad en gatekeeper er, bliver

baseret på både kvalitative og kvantitative kriterier. Kvantitative kriterier

sikrer, at de største platforme hurtigt kan blive udpeget som gatekeepere og

at mindre platforme, som ikke har tilstrækkelig markedsmagt til at de bør

omfattes, bliver sorteret fra. Kvalitative kriterier kan bidrage til at omfatte

platforme, som ikke nødvendigvis er meget store, men som alligevel har en

gatekeeperrolle på et afgrænset marked. Regeringen arbejder herudover

for, at virksomheder forholdsvis nemt skal kunne identificere, om de er

omfattet af reguleringen (dvs. falder inden for definitionen af en ’gatekee-

per’), dels af hensyn til at skabe juridisk klarhed for virksomhederne og

myndighederne, og dels for at lette de administrative og erhvervsøkonomi-

ske byrder.

Regeringen er positiv over for forslaget om at indføre en liste med forplig-

telser, som de store tech platforme, der defineres som ”gatekeepere” skal

leve op til.

Regeringen lægger stor vægt på, at det skal være muligt at stoppe gatekee-

pernes skadelige adfærd hurtigere end det er muligt i dag. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at forpligtelserne er formuleret på en præcis og målrettet

måde. Regeringen arbejder i den forbindelse for, at betydningen af de be-

greber og definitioner, der bruges i forordningen, er klare.

Regeringen lægger vægt på, at forpligtelserne omfatter al adfærd, der er

skadelig for konkurrencen og/eller for forbrugerne, og lægger vægt på, at

det bliver muligt at præcisere forpligtelserne i artikel 6 i de tilfælde, hvor

det er nødvendigt for at tage højde for de forskellige platformes adfærd og

forretningsmodeller.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

116/121

Regeringen lægger også vægt på, at forpligtelserne rammer rigtigt, målret-

tet og konsekvent. Samtidig sikrer det, at virksomheder ikke bliver pålagt

forpligtelser, der i sig selv skader konkurrencen eller forbrugerne.

Regeringen arbejder herudover for, at der bliver tilføjet yderligere forplig-

telser, hvis det er nødvendigt for at forhindre skadelig adfærd eller hvis

ikke al skadelig adfærd er omfattet af de etablerede forpligtelser. Det kan

fx være forpligtelser, der sikrer at forskellige kommunikationsplatforme

fungerer sammen (interoperabilitet) eller forpligtelser, der letter håndhæ-

velsen af reglerne, i stil med gatekeepernes udnævnelse af en compliance

officer som foreslået i Digital Services Act.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen bliver pålagt samme forplig-

telse til at give gatekeeperne uformel vejledning som efter de gældende

konkurrenceregler. Det skal sikre, at platformsudbydere har mulighed for

at indgå i dialog med Kommissionen om de tiltag, som de planlægger at

indføre.

Regeringen arbejder for, at gatekeepere skal kunne fritages for helt eller

delvist at overholde en forpligtelse, hvis gatekeeperen kan bevise, at over-

holdelsen vil føre til tydelige og markante ulemper for medlemsstaterne fx

i form af langvarige skader for en betydelig del borgerne. Dette kan eksem-

pelvis være, at en betydelig del af forbrugerne vil lide permanente økono-

miske tab, brud på cybersikkerheden eller brud på privatlivets fred.

For regeringen er det centralt, at forordningen sikrer et indre marked med

sammenhængende regler, hvor der er juridisk klarhed over samspillet mellem

forordningsforslaget og øvrig relevant EU-regulering samt nationale tiltag i

forlængelse af disse.

Da de store digitale platforme er grænseoverskridende af natur, støtter re-

geringen, at Kommissionen skal fungere som håndhæver med henblik på

at understøtte en ens og mere effektiv håndhævelse på tværs af EU. Det er

helt centralt, at Kommissionen som uafhængig håndhæver er udstyret med

de nødvendige ressourcer og værktøjer til at håndhæve reguleringen effek-

tivt.

Regeringen lægger stor vægt på, at Kommissionen kan pålægge platfor-

mene passende sanktioner, herunder betydelige bøder, hvis de ikke lever

op til kravene i forordningen.

Herudover støtter regeringen, at Kommissionen har mulighed for at gribe

ind, hvis gatekeepere konsekvent ikke lever op til forpligtelserne i forord-

ningen. Strukturelle påbud er dog et meget vidtgående instrument, hvorfor

regeringen lægger vægt på at sikre, at det kun bliver brugt, når der er tungt-

vejende grunde og det er proportionalt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

117/121

I udgangspunktet er regeringen skeptisk over for Kommissionens forslag

om delegerede retsakter, da både fastsættelsen af de kvantitative tærskel-

værdier og forpligtelserne er centrale dele af forordningen. Regeringen ar-

bejder derfor for, at de delegerede retsakter begrænses til rent tekniske dele

af forordningen, så de løbende kan opdateres i en delegeret retsakt med

henblik på at kunne følge med et digitalt marked, hvor services og adfærd

udvikler sig hurtigt.

Regeringen stiller sig generelt positivt over for det slovenske formandskabs

kompromistekst, som skønnes at ligge inden for forhandlingsoplægget af

20. maj 2021.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg på mødet den 20. maj 2021.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg til

orientering den 26. februar 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

118/121

Sager på rådsmødedagsordenen

Implementering af EU’s Genopretningsplan

Nyt notat

Resumé

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-

lande har offentliggjort deres genopretningsplaner efter en grundig dialog

med Kommissionen om planerne. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimple-

menterende beslutninger for 22 lande. Kommissionen har ligeledes gennem-

ført udbetaling af forudbetalinger til landene. Konkurrenceevnerådet ventes

d. 25. november at drøfte, hvordan implementeringen af den samlede genop-

retningsplan for Europa og nationale indsatser herunder kan bidrage til at

fremme EU’s konkurrenceevne gennem indfrielse af målsætningerne om den

grønne og digital omstilling samt en styrkelse af den europæiske industri.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfa-

ciliteten og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genop-

retningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlings-

oplæg i Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021og se-

nest forelæggelsen forud for ECOFIN 9. november 2021.

Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstru-

ment (”Next Generation EU”), der tilvejebringer finansiering i form af

fæl-

les EU-lånoptagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række

EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery and Resili-

ence Facility”) på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til

312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til

360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for genopretningsfaciliteten er

fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at

modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især ud-

arbejde nationale genopretningsplaner (”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag (reformer og investeringer), som den fi-

nansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal

finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbe-

falinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske seme-

ster),

grøn og digital omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdsplad-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

119/121

ser, økonomisk robusthed og til økonomisk, social og territorial samhørig-

hed. De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt

afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen.

Kommissionen lancerede den 5. maj 2021 en opdateret industristrategi i

form af meddelelsen ”Updating the 2020 New Industrial Strategy: Building

a stronger Single Market for Europe’s recovery” (KOM(2021)350).

Med-

delelsen kom som opfølgning på, at Kommissionsformand Ursula von der

Leyen i sin tale om Unionens tilstand i september 2020 meddelte, at Kom-

missionen ville opdatere sin industristrategi i løbet af det første halvår af

2021 som følge af COVID-19.

Meddelelsen bygger videre på ”En ny indu-

stristrategi for Europa” (KOM (2020) 102), der blev offentliggjort

den 10.

marts 2020. Grund- og nærhedsnotat om meddelelsen blev oversendt til

Folketinget den 7. juni 2021.

Formål og indhold

Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan implementeringen af den sam-

lede genopretningsplan for Europa kan bidrage til

at fremme EU’s konkur-

renceevne gennem indfrielse af målsætningerne om den grønne og digitale

omstilling samt en styrkelse af den europæiske industri.

Drøftelsen ventes særligt at dreje sig om, hvordan Europas kapaciteter kan

blive styrket på en række områder gennem udmøntningen af midler via EU-

landenes genopretningsplaner. Dette skal ses i lyset af den opdaterede in-

dustristrategi, der bl.a. fokuserer på håndteringen af Europas afhængighe-

der af tredjelande samt accelereringen af den grønne omstilling. Til at sikre

dette lægger Kommissionen i strategien op til øget anvendelse af en række

værktøjer, herunder IPCEI-statsstøtteinstrumentet, der giver medlemslande

mulighed for at udmønte betydelige støttebeløb til storskalaprojekter af

fælleseuropæisk interesse.

I forbindelse med udformningen af de nationale genopretnigsplaner har

Kommissionen opfordret EU-landene til at prioritere såkaldte tværnatio-

nale projekter (”multi-country projects”) inden for

en række digitale

flagskibsområder. Det er på den baggrund forventningen, at drøftelsen

særligt vil omhandle hvordan og i hvilket omfang, at den samlede

genopretningsplan for EU vil medvirke til realiseringen af

storskalaprojekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) og de såkaldte

tværnationale projekter. Ift. SMV-relevante midler tegner der sig et billede

af, at langt flere midler i de nationale planer er afsat til SMV-relaterede

investeringer i digital omstilling end i grøn omstilling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

120/121

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant, da drøftelsen på rådsmødet alene vedrører status på implemen-

tering og derfor ikke vil medføre nye økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse af implementeringen af

genopretningsplanen for Europa til efterretning.

Der ventes generel opbakning til et fokus på at styrke EU’s konkurrence-

evne oven på COVID-19-pandemien med et fremtidssikret indre marked

og en tidssvarende industripolitik som centrale elementer. Der ventes dog

modsatrettede holdninger til, hvordan dette understøttes bedst muligt. På

den ene side står de klassiske industritunge medlemsstater, der ventes at

lægge vægt på sektorspecifikke tiltag, lempelse af konkurrencereglerne og

øget anvendelse af statsstøtte, herunder muligheder og udfordringer for-

bundet med at anvende genopretningsmidler til deltagelse i IPCEIs. På den

anden side vil særligt mindre medlemsstater argumentere for fremme af de

generelle erhvervsvilkår og betone vigtigheden af ikke at opgive grundprin-

cipperne i det indre marked, herunder effektiv konkurrence og kontrol med

statsstøtte.

I forlængelse af ovenstående ventes en række medlemsstater at betone be-

hovet for at tage en række industripolitiske værktøjer i brug for at adressere

unfair konkurrence fra tredjelande og EU’s afhængighed af

tredjelande,

herunder navnlig i forhold til strategisk vigtige teknologier. Heroverfor

ventes en række medlemsstater at opfordre til, at sådanne indsatser ikke må

lede til protektionisme, og at principperne for en åben økonomi skal fast-

holdes.

10.

Regeringens generelle holdning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) 25.11.21, fra erhvervsministeren

121/121

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af

genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Euro-

pæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstru-

ment (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfacilite-

ten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfa-

ciliteten og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genop-

retningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsop-

læg i Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen hilser det velkommen, at landenes genopretningsplaner bidra-

ger til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne, herunder bidrager

til at

indfri målsætningen om den grønne og digitale omstilling.

Regeringen mener, at erhvervs- og industripolitikken skal bygges op om-

kring en flerhed af instrumenter, hvor der både satses strategisk på udvalgte

områder og fortsat sikres et fair og konkurrencepræget indre marked, der

tilskynder til innovation og konkurrencedygtige virksomheder, idet rege-

ringen finder, at et effektivt indre marked i Europa er det primære redskab

til at sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne.

Regeringen er enig i, at der kan være behov for målrettede indsatser, der

fremmer udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sektorer i Europa,

navnlig i forhold til at håndtere kritiske afhængigheder af tredjelande og

bane vejen for den grønne og digitale omstilling og forbedret europæisk

konkurrencedygtighed globalt. Regeringen lægger generelt vægt på, at

målrettede indsatser fokuserer på at sikre tidssvarende og attraktive ram-

mevilkår inden for det pågældende område. I den forbindelse lægger rege-

ringen stor vægt på, at statsstøtte kun er ét blandt flere instrumenter, idet

regeringen finder, at brugen af statsstøtte fortsat bør begrænses til at af-

hjælpe markedsfejl eller store samfundsmæssige udfordringer, der ikke el-

lers kan afhjælpes, såsom den grønne omstilling. Således lægger regeringen

vægt på, at indsatserne ikke fører til en statsstøttedrevet konkurrencepolitik

til skade for konkurrencedygtige industrier og ikke mindst den fair og lige

konkurrence i det indre marked.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg