ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-407/21, UFC - Que choisir og CLCV, fra justitsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 59
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. november 2021

Formueretskontoret

Terese Trangbæk Døssing

2021-72-0352

2161767

Notat til Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget om afgi-

velse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-407/21, UFC - Que choisir og

CLCV

Indledning og baggrund

Conséil d’État (Frankrigs øverste domstol i forvaltningsretlige sager) har i

en sag om den franske regerings håndtering af pakkerejsebranchens udfor-

dringer under COVID-19 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgs-

mål om fortolkningen af artikel 12 i pakkerejsedirektivet.

Artikel 12 regu-

lerer forbrugerens rettigheder ved opsigelse af en aftale om en pakkerejse

inden pakkerejsens begyndelse.

Sagen omhandler en fransk bekendtgørelse (2020-315 af 25. marts 2020)

om de økonomiske vilkår for opsigelse af visse aftaler om turistrejser og

ophold i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder eller

force majeure. Bekendtgørelsen tillader refusion i form af et tilgodeha-

vende, der svarer til beløbet af de foretagne betalinger (dvs. en voucher).

Herudover fastsætter bekendtgørelsen en minimumsperiode på 18 måneder,

hvor tilbuddet om et tilgodehavende gælder. Det er således først efter udlø-

bet af denne periode, at forbrugeren kan få refunderet de foretagne betalin-

ger i form af et pengebeløb. Sagsøgerne, UFC – Que choisir og CLCV, som

er franske forbrugersammenslutninger, har for forvaltningsdomstolen gjort

gældende, at bestemmelserne i bekendtgørelsen strider mod artikel 12 i pak-

kerejsedirektivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pak-

kerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr.

2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af

Rådets direktiv 90/314/EØF

Side 1/3

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-407/21, UFC - Que choisir og CLCV, fra justitsministeren

Den forelæggende ret har på den baggrund bedt Domstolen tage stilling til,

om pakkerejsedirektivets artikel 12 skal fortolkes sådan, at den i tilfælde af

opsigelse af aftalen pålægger arrangøren af pakkerejsen at yde refusion i

form af et

pengebeløb,

eller sådan at den tillader en tilsvarende refusion,

navnlig i form af et

tilgodehavende,

der svarer til beløbet af de foretagne

betalinger (spørgsmål 1). Såfremt refusion skal forstås som tilbagebetaling

af et pengebeløb, har den forelæggende ret spurgt, om, og i givet fald under

hvilke betingelser og med hvilke begrænsninger, sundhedskrisen forbundet

med COVID-19-epidemien kan begrunde en

midlertidig undtagelse

fra

forpligtelsen for arrangøren til at yde den rejsende fuld refusion inden for

fristen på 14 dage, som er fastsat i pakkerejsedirektivets artikel 12, stk. 4

(spørgsmål 2). Slutteligt beder den forelæggende ret EU-Domstolen om at

tage stilling til mulighederne for tilpasning af de tidsmæssige virkninger af

en dom, som fastslår, at bekendtgørelsen er i strid med pakkerejsedirektivet

(spørgsmål 3).

Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Det er regeringens opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i sagen, da

den kan medføre konsekvenser for niveauet af forbrugerbeskyttelse efter

pakkerejsedirektivet.

Det er regeringens opfattelse, at artikel 12 skal fortolkes sådan, at det er

valgfrit for forbrugeren, om vedkommende ønsker at tage imod en voucher

frem for et pengebeløb. I modsat fald vil det stille forbrugerne ringere, fordi

forbrugerne kan blive påtvunget en voucher mod deres vilje. Det er ligele-

des regeringens opfattelse, at fristen for tilbagebetaling på 14 dage ikke bør

kunne udskydes på grund af en krise som COVID-19, da det også vil være

på bekostning af det høje forbrugerbeskyttelsesniveau, som er et af formå-

lene med pakkerejsedirektivet, jf. artikel 1. Regeringen er desuden af den

opfattelse, at formålet med artikel 12 er, at forbrugerne skal nyde en særligt

høj beskyttelse i tilfælde af ekstraordinære og uundgåelige omstændigheder,

som f.eks. en sundhedskrise som COVID-19.

Håndteringen af pakkerejsebranchens udfordringer under COVID-19 i Dan-

mark har vist, at det er muligt at hjælpe pakkerejsebranchen uden at gå på

kompromis med forbrugerbeskyttelsen.

Under COVID-19 har rejsebureauerne været forpligtede til at overholde

gældende regler i pakkerejseloven og pakkerejsedirektivet, og dermed re-

Side 2/3

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-407/21, UFC - Que choisir og CLCV, fra justitsministeren

fundere kunderne for en aflyst eller afbestilt rejse indenfor 14 dage. Kun-

derne har krav på tilbagebetaling i form af et pengebeløb, men kan også

frivilligt vælge at tage imod et tilgodehavende inden for 14 dage i stedet for.

For at understøtte branchen etablerede regeringen en låneordning i Rejsega-

rantifonden, således at rejseudbydere med behov for ekstra likviditet havde

mulighed for at tage lån for at sikre tilbagebetalingen af kunderne inden for

14 dage. Det har været medvirkende til, at pakkerejseudbyderne kunne over-

holde forpligtelserne i pakkerejsedirektivet og dermed opretholde et højt ni-

veau af forbrugerbeskyttelse.

Denne linje er desuden i tråd med EU-Kommissionens holdning. Ved brev

af 27. marts 2020 til alle medlemsstater har Kommissionen gjort opmærk-

som på, at det inden for rammerne af pakkerejsedirektivet er muligt for rej-

seudbyderne at udstede vouchers i stedet for tilbagebetaling i form af et pen-

gebeløb. Kommissionen understregede dog også, at forbrugerne skal have

ret til at vælge ikke at tage imod en voucher og kræve pengene retur, da de

har ret hertil efter direktivet. Samtidigt bemærkede Kommissionen, at så-

fremt der udstedes vouchers, og den udstedende rejseudbyder går konkurs,

skal forbrugerne have mulighed for at få kompensation fra det pågældende

lands pakkerejsegarantiordning. Ovenstående er efterfølgende kommet til

udtryk i Kommissionens anbefalinger af 13. maj 2020 ((EU) 2020/648).

Det er regeringens opfattelse, at der bør argumenteres for, at artikel 12 i

pakkerejsedirektivet ikke kan fortolkes sådan, at det bliver valgfrit for den

erhvervsdrivende, om forbrugeren skal modtage refusion i form af et pen-

gebeløb eller et tilgodehavende. Dette valg tilkommer forbrugeren. Samti-

dig er det regeringens opfattelse, at der bør argumenteres for, at en krise som

COVID-19 ikke skal kunne begrunde undtagelser fra fristen på 14 dage, da

en høj forbrugerbeskyttelse anses som særligt vigtig netop i krisetider.

På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse

med det ovenfor anførte.

Side 3/3