ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 42
Offentligt

SAMLENOTAT

29. oktober 2021

Indhold

Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om et indre marked for Digitale Services (KOM (2020)

825) ............................................................................................................ 2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

2/37

Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om et indre marked for Digitale Services (KOM (2020) 825)

Revideret notat

Resumé

Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har Eu-

ropa-Kommissionen den 15. december 2020 fremsat forslag til forordning

om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825, herefter Digital

Services Act (DSA).

Retsakten er et af Kommissionens flagskibsinitiativer og er det første sæt

fælles regler om formidlingstjenesters forpligtelser. Forslaget har til for-

mål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og præci-

sere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adres-

sere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøko-

nomien, og dermed erstatte dele af det tyve år gamle e-handelsdirektivs

(2000/31/EF) bestemmelser om ansvarsfrihed for formidlingstjenester og

det generelle forbud mod at pålægge overvågningsforpligtelser. Disse dele

af e-handelsdirektivet bliver således ophævet og videreføres i moderniseret

form i DSA’en.

Med forslaget fastlægger Kommissionen således en række nye forpligtelser

for digitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter tjenesters type

og størrelse. Forpligtelserne gælder også for digitale tjenester, der er pla-

ceret i tredjelande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og bru-

gere. Med forslaget vil onlineplatforme og særligt meget store onlineplat-

forme blive pålagt en række krav, herunder en forpligtelse om mekanismer

til anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, begrundelser til brugere om

årsag til fjernelse, klageadgang, rapporteringskrav om, hvor meget ind-

hold, der er blevet fjernet og redigeret, sikre sælgeres sporbarhed på han-

delsplatforme samt samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De største

platforme skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger om systemiske

trusler mod samfundet samt dele data med myndigheder og forskere.

Derudover foreslås et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes hånd-

hævende myndigheder, bl.a. ved forslag om oprettelsen af nationale uaf-

hængige koordinatorer for digitale tjenester, der skal koordinere nationalt

og med tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissi-

onen. Koordinatoren for digitale tjenester skal have en række håndhævel-

sesbeføjelser over for onlineplatforme, herunder kompetencen til at på-

lægge bøder på op til 6 pct. af formidlingstjenestens årlige omsætning eller

indkomst, såfremt formidlingstjenesten ikke efterlever reglerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

3/37

Derudover foreslås det, at Kommissionen over for de største onlineplat-

forme tillægges en række håndhævelsesbeføjelser, herunder at Kommissi-

onen kan anmode platformene om oplysninger, indhente udtalelser, fore-

tage kontrolbesøg på stedet og pålægge bøder. De samme beføjelser gives

efter forslaget til nationale koordinatorer for digitale tjenester.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at skabe en mere

ansvarlig platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange mulig-

heder for både forbrugere og virksomheder. Det er dog helt centralt for

regeringen, at den digitale omstilling sker på ansvarlig vis, og derfor er

der behov for skærpede krav over for digitale platforme. Der skal ikke være

ulovligt indhold, der får lov at florere på internettet, fordi digitale plat-

forme ikke fjerner denne type indhold.

Regeringen er derfor i udgangspunktet positiv over for en række af de for-

pligtelser, som Kommissionen har foreslået, herunder krav om procedurer

for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, transparensrapportering og

kontrol af sælgere på platformene. Regeringen lægger dog vægt på, at der

i forordningen også bliver stillet klare tidsfrister for nedtagning af ulovligt

indhold, at der bliver stillet krav om, at særligt de største platforme skal sikre,

at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget, og

at de største platforme mere proaktivt skal bidrage til at fjerne ulovligt ind-

hold, dog uden at der stilles krav om en generel overvågningsforpligtelse

for platformene.

Regeringen lægger også vægt på, at online markedspladser, der har til for-

mål at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbe-

skyttende regler, herunder produktsikkerhed, hvis det ikke fremgår tydeligt,

at der ikke handles med platformen selv. Samtidig vil regeringen lægge

vægt på at styrke nedtagningen af ulovlige produkter på de meget store

online markedspladser.

Derudover lægger regeringen stor vægt på, at der altid bør være en aktør

at stille til ansvar for overholdelsen af EU-lovgivningen. Der er en særlig

udfordring, når onlinemarkedspladser formidler produkter mellem en sæl-

ger i et 3. land og en forbruger i EU. I de situationer skal onlinemarkeds-

pladsen derfor dels pålægges forudgående forpligtelser svarende til de

pligter en importør har, når importøren bringer produkter fra 3. lande i

omsætning i EU og dels et ansvar svarende til det ansvar en importør har

efter gældende lovgivning.

En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbrugere

skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler online el-

ler offline, køber produkter på en online platform fra en dansk sælger eller

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

4/37

en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen vægt på, at handelsplat-

forme skal have kendskab til identiteten af sælgerne på deres platforme, og at

formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste

mod EU, også omfattes af forslaget, samt at der fastsættes krav om en reel

juridisk repræsentant i EU, som der kan rejses krav overfor.

Derudover lægger regeringen vægt på mere gennemsigtighed i forhold til

online reklamer, så brugeren hjælpes til at identificere reklame, og at der

stilles krav til særligt sociale mediers tydeliggørelse af reklame, og arbej-

der for at der stilles yderligere krav i forbindelse med reklame rettet mod

børn og unge .

En ansvarlig platformsøkonomi vil også kræve effektiv håndhævelse af reg-

lerne. Regeringen lægger derfor vægt på et styrket håndhævelsessamar-

bejde på tværs af medlemslandene, der skal sikre effektiv og konsistent

håndhævelse af de nye regler i forordningen. Regeringen lægger i denne

forbindelse også vægt på et effektivt og afskrækkende bødeniveau for over-

trædelse af forordningen. Da de største digitale platforme er grænseover-

skridende i deres natur, lægger regeringen vægt på, at Kommissionen bør

få en aktiv rolle i efterforskningen af de største digitale platformes lovover-

trædelser.

Forslaget forventes at medføre lovgivningsmæssige og økonomiske konse-

kvenser.

Baggrund

Siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elek-

tronisk handel, i det indre marked (herefter e-handelsdirektivet) blev ved-

taget, er nye og innovative informationssamfundstjenester opstået. Disse

tjenester har bidraget til den økonomiske, sociale og digitale omstilling i

vores samfund og har ændret den måde, vi kommunikerer på, vores for-

brugsmønstre og de måder, der drives forretning på. Dette har givet mange

fordele, men samtidig også medført nye risici og udfordringer.

Kommissionen har de senere år haft fokus på at sikre et reelt digitalt indre

marked, der er fair og åbent. I den forrige mandatperiode blev der fremsat

en række forslag, herunder ændring af direktivet om audiovisuelle medie-

tjenester (2018/1808/EU), hvorefter bl.a. videodelingsplatforme skal fore-

tage foranstaltninger til at imødegå ulovligt og skadeligt indhold på deres

tjenester og pålægges krav om identifikation af audiovisuel kommerciel

kommunikation, direktivet om ophavsret på det digitale indre marked

(2019/790), også kaldet copyright-direktivet, som bl.a. indebærer, at store

indholdsplatforme skal betale indholdsproducenter. Derudover trådte P2B-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

5/37

forordningen (2019/1150/EU) i kraft i sommeren 2020. Forordningen skal

sikre bedre rammevilkår for de virksomheder, der sælger deres varer på

online platforme. Endelig fremsatte Kommissionen i 2018 en henstilling

om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

EU 2018/334, hvor det bl.a. henstilles til medlemsstaterne at udpege påli-

delige meddelere (trusted flaggers), der på frivillig basis kan påtage sig et

ansvar i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt indhold.

Den nuværende Kommission prioriterer den digitale dagsorden højt og

fremsatte i februar 2020 meddelelsen om ”Europas Digitale Fremtid i Stø-

beskeen” (KOM (2020) 67), der med tre søjler vil igangsætte en række ini-

tiativer om 1) teknologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig

digital økonomi; 3) et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. Som

del heraf blev der i december 2020 fremsat Den Europæiske Handlingsplan

for Demokrati (KOM 2020/790), der indeholder tiltag til at fremme mod-

standsdygtige demokratier, bl.a. i den digitale sfære. Endelig er forordning

om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret online indhold (KOM

(2018) 640) netop blevet vedtaget, hvor online platforme skal fjerne terror-

relateret indhold inden for 1 time.

Derudover har Kommissionen i den Nye Forbrugerdagsorden (KOM

(2020) 696) bl.a. tilkendegivet, at det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv

2001/95/EF skal revideres, således der tages højde for nye teknologier.

Kommissionen har den 15. december 2020 fremsat forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale services og

ændring af direktiv 2000/31/EF (KOM (2020) 825), herefter Digital Ser-

vices Act (DSA). Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere

sikkert og åbent digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og

konkurrencedygtighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om for-

ordning for anfægtelige og fair markeder i den digitale sektor (Digital Mar-

kets Act/DMA) KOM (2020) 842, der har til formål at regulere de største

platforme, de såkaldte ”gatekeeper platforme”, bl.a. gennem en række for-

pligtelser.

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion; miljø-

garantien og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked ved

at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

6/37

ulovligt indhold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i

medfør af platformsøkonomien. Retsakten skal desuden opdatere ansvars-

fritagelsesreglerne i det tyve år gamle e-handelsdirektiv (2000/31/EF). E-

handelsdirektivet sikrer den frie bevægelighed for informationssamfunds-

tjenester mellem medlemsstaterne.

Kap. 1: Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser, herunder om forord-

ningens genstandsfelt og anvendelsesområde.

Forslaget præciserer i artikel 2 de kategorier af formidlingstjenester, der fal-

der ind under anvendelsesområdet for bestemmelserne i forslaget. Der er tale

om kategorier af formidlingstjenester, som allerede anvendes i e-handelslo-

ven i dag, herunder:

”Ren videreformidling” (”mere conduit”) er levering af en formid-

lingstjeneste i form af transmission på et kommunikationsnet af infor-

mationer, der leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang

til et kommunikationsnet (eksempelvis levering af ledninger og kab-

ler til internetforbindelse);

“Caching”

er levering af en formidlingstjeneste, der består i transmis-

sion på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tje-

nestemodtager, og hvor der foretages automatisk, mellemliggende og

midlertidig oplagring af denne information. Formålet er, at gøre se-

nere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter

disses anmodning mere effektiv (eksempelvis lagring af websites på

sin lokale server);

”Hostingtjenester” er en tjeneste,

der består af lagring af oplysninger

leveret af, og efter anmodning fra en modtager af tjenesten (eksem-

pelvis webhoteller).

Derudover oprettes der med forslaget en ny underkategori af "hostingtjene-

ster", nemlig "online platform". Dette er en tjenesteyder af en hostingtjeneste,

der efter anmodning fra en tjenestemodtager gemmer og 'formidler' informa-

tion til offentligheden.

Endelig defineres “meget store onlineplatforme” som

onlineplatforme med

mere end 45 millioner aktive månedlige brugere i EU, jf. den følgende be-

skrivelse af forordningens kapitel 3, del 4.

Kap. 2: Formidleransvar for tjenesteydere

Kapitel 2 indeholder bestemmelser om fritagelse for ansvar for formidlings-

tjenester inden for de tre kategorier af formidlingstjenester; ren videreformid-

ling, caching og hostingtjenester.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

7/37

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”ren videreformid-

ling”, er tjenesteyderen ikke ansvarlig for de fremsendte oplysninger, forudsat

at tjenesteyderen:

a. ikke iværksætter transmissionen

b. ikke udvælger modtageren til transmissionen og

c. ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”caching” er tjene-

steyderen ikke ansvarlig for oplysningerne, forudsat at tjenesteyderen:

a. ikke ændrer informationen

b. overholder betingelserne for adgang til informationen

c. overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en

måde, der er almindeligt anerkendt og anvendt af branchen

d. ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er

almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe

sig data om anvendelsen af informationen og

e. straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har

oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får

konkret kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet

eller adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en

administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller

adgangen til den hindret.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”hostingtjenester”,

er tjenesteyderen ikke ansvarlig, forudsat at tjenesteyderen:

a. ikke har faktisk kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige

indhold og, i forhold til erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold

eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige

indhold fremgår, eller

b. fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen opnår et sådant kendskab, straks

tager skridt til at fjerne eller deaktivere adgangen til det ulovlige ind-

hold.

Der er imidlertid to tilfælde vedrørende formidlingstjenester, der hører under

”hosting”-kategorien,

hvor ansvarsfritagelsen

ikke

gælder:

a. For det første, hvis modtageren af tjenesten handler under myndighed

eller kontrol fra tjenesteyderen.

b. For det andet finder ansvarsfritagelsen ikke anvendelse for onlineplat-

forme for så vidt angår ansvar efter forbrugerbeskyttelsesreglerne,

hvis onlineplatformen præsenterer sig på sådan en måde, at en rimelig

velinformeret gennemsnitsforbruger foranlediges til at tro, at varen

eller ydelsen leveres enten af onlineplatformen selv eller en, der hand-

ler under onlineplatformens myndighed eller kontrol.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

8/37

Bestemmelserne om ansvarsfritagelse for formidlingstjenester berører ikke

en domstols eller en administrativ myndigheds mulighed for i overensstem-

melse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer

en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

Ansvarsfritagelsen bortfalder ikke, hvis tjenesteydere af formidlingstjenester

udfører frivillige undersøgelser på eget initiativ. Eller hvis formidlingstjene-

sten udfører andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og

fjerne eller deaktivere adgang til ulovligt indhold.

Derudover foreslås det, at udbydere

af formidlingstjenester ikke må pålægges

en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller op-

lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på

ulovlig virksomhed.

Der lægges op til, at

udbydere af formidlingstjenester ved modtagelsen af et

påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de

relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten uden

unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbuddet, om

dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tids-

punktet herfor.

Der lægges tilsvarende op til, at

udbydere af formidlingstjenester ved

modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere

specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante

nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten uden

unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbuddet,

om dets modtagelse og virkninger.

Kap. 3: Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt og sikkert online-

miljø

Forslagets kapitel 3 pålægger forpligtelser om rettidig omhu (due

dilligence)

for at opnå et gennemsigtigt og sikkert online miljø. Kapitlet er delt op i fem

dele, hvor antallet af omfattede virksomheder reduceres for hver del og trin-

vist pålægges yderligere forpligtelser efter type og størrelse. Dermed stilles

der kumulativt flere krav til virksomhederne, jo større betydning de har. Den

sidste del i kapitlet vedrører Kommissionens opgaver med at sikre at virk-

somhederne lever op til reglerne.

Del 1

(art. 10

–

art. 13) vedrører forslag til bestemmelser for

alle udbydere af

formidlingstjenester;

dvs. alle omfattet af forordningen, dvs. tjenesteydere,

der leverer internetadgang, domæneregistratorer, herunder blandt andet ho-

stingtjenester og onlineplatforme.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

9/37

Der stilles krav til alle formidlingstjenester omfattet af forordningen om at

etablere et

kontaktpunkt

til kommunikation med nationale myndigheder,

Kommissionen og det foreslåede råd for digitale tjenester. Rådet for digitale

tjenester foreslås at bestå af koordinatorerne for digitale tjenester i hvert med-

lemsland og skal rådgive koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissi-

onen (se mere under forslagets kap. 4).

Hvis der er tale om en virksomhed uden for EU, der målretter sin virksomhed

ind i EU, er der krav om, at virksomheden har en

retlig repræsentant i EU

krav om tydeliggørelse i vilkår og betingelser om

eventuelle begrænsninger,

der har betydning for indholdsmoderation.

Derudover fastsættes der

rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsig-

tighed

én gang årligt. Der skal redegøres for enhver indholdsmoderation, der

måtte være forekommet i løbet af perioden. Det skal ske på baggrund af på-

bud, anmeldelser og klager modtaget udefra samt indholdsmoderation af eget

initiativ. Virksomheder, der er defineret som mikrovirksomheder og små

virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, er

fritaget fra krav om transparensrapporter.

Del 2

(art. 14

–

art. 15) vedrører supplerende bestemmelser til

udbydere af

hostingtjenester, herunder onlineplatforme.

Her stilles der krav om

anmeldelses- og fjernelsesmekanismer.

Det skal være

let og brugervenligt at indgive en anmeldelse til hostingtjenesten over ulovligt

indhold, og der stilles en række krav til, hvilke informationer hostingtjenester

via deres klagesystem skal bede anmelderen om at oplyse i forbindelse med

indgivelse af anmeldelsen. Ved indgivelsen af en anmeldelse skal anmelderen

begrunde, hvorfor indholdet anses for at være ulovligt. Der skal samtidig være

en klar angivelse af den elektroniske adresse for den pågældende information,

navnlig den eller de nøjagtige URL’er, og om nødvendigt yderligere oplys-

ninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige indhold. Hostingtjene-

sten skal herefter behandle anmeldelsen med rettidig omhu. Hvis der bruges

automatiserede metoder til behandlingen af anmeldelsen, skal anmelderen

oplyses om dette.

Derudover stilles der krav om, at hostingtjenesten giver en begrundelse til den

bruger, hvis indhold er blevet nedtaget, uanset hvordan indholdet er opdaget,

identificeret, fjernet eller blokeret. Heri skal der blandt andet forklares, hvad

der er fjernet, hvorfor, eventuel hjemmel hertil, og om mulige klageadgange.

Alle hostingtjenester skal offentliggøre deres afgørelser og begrundelser via

en database, som EU-Kommissionen skal forvalte. Heri må ikke fremgå per-

sonoplysninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

10/37

Del 3

(art. 16

–

art. 24) vedrører forslag til supplerende bestemmelser til

on-

lineplatforme

med undtagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder.

Onlineplatforme er platforme, der samler og forbinder sælgere og forbrugere

såsom onlinemarkedspladser, app-butikker (app-stores), platforme i deleøko-

nomien og sociale medieplatforme.

Her stilles der krav om effektive og brugervenlige

interne klagebehandlings-

systemer

hos onlineplatforme, hvor der kan klages over platformenes afgørel-

ser om nedtagning af indhold, afgørelser om at fjerne adgangen til indhold,

afgørelser om at blokere adgangen til tjenesten helt eller delvist for brugerne

og beslutninger om at suspendere eller lukke modtagerens konto. Onlineplat-

formene skal behandle klagerne rettidigt, omhyggeligt og objektivt og vur-

dere, om der er tale om ulovligt indhold eller indhold i strid med egne vilkår

og betingelser. Hvis onlineplatformen herefter vurderer, at indholdet ikke

burde være taget ned, skal onlineplatformen uden ugrundet ophold ændre sin

afgørelse. Beslutningsprocessen i klagebehandlingssystemet må ikke udeluk-

kende være truffet på basis af automatiserede metoder.

Brugere har ret til at klage over platformens afgørelse til et

klagenævn

(uden-

retsligt tvistbilæggelsesorgan). Det foreslås i den forbindelse at etablere nye

klagenævn

–

eller nye beføjelser til eksisterende klagenævn

–

til at håndtere

spørgsmål om nedtagning af indhold fra platformen. Platformen er bundet af

afgørelser fra klagenævnet. Det er den nationale koordinator for digitale tje-

nester (jf. nærmere om koordinatorer for digitale tjenester i forslagets kap. 4),

der udpeger og certificerer klagenævnet i hjemlandet. Klagenævnet skal have

ekspertise inden for et eller flere områder vedrørende ulovligt indhold samt

håndhævelse af vilkår og betingelser for en eller flere typer onlineplatforme.

Bestemmelserne om klagenævn berører ikke direktiv 2013/11/EU om alter-

nativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet.

Der stilles også krav til online platforme om samarbejde med

pålidelige ind-

berettere

(”trusted flaggers”). Notifikationer fra pålidelige indberettere skal

behandles af onlineplatformen uden unødig forsinkelse. For at opnå status

som pålidelig indberetter skal denne udnævnes af koordinatoren for digitale

tjenester i det land, den pågældende er etableret i. Kravene til at blive udpeget

som pålidelig indberetter omfatter særlig ekspertise og kompetence til at op-

dage, identificere og notificere ulovligt indhold, repræsentere kollektive inte-

resser og uafhængighed af alle onlineplatforme. Derudover skal de pålidelige

indberettere udføre deres aktiviteter om at indberette på rettidig, omhyggelig

og objektiv vis. Onlineplatforme kan klage over pålidelige indberettere til ko-

ordinatoren for digitale tjenester i det medlemsland, hvor onlineplatformen er

etableret, der kan trække udnævnelsen tilbage. Kommissionen kan, efter at

have konsulteret rådet for digitale tjenester, jf. nærmere om rådet for digitale

tjenester nedenfor under forslagets kapitel 4, afdeling 2, give vejledning til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

11/37

onlineplatforme og koordinatorer for digitale tjenester om klager over pålide-

lige indberettere. Koordinatorer for digitale tjenester skal notificere Kommis-

sionen om godkendte klagenævn og pålidelige indberettere.

Der stilles også krav til online platforme om at have

foranstaltninger og be-

skyttelse mod misbrug.

Heri ligger der, at online platforme i en rimelig peri-

ode skal suspendere adgangen for brugere, der hyppigt lægger åbenlyst ulov-

ligt indhold op, efter forudgående advarsel. Onlineplatforme skal også su-

spendere behandlingen af anmeldelser og klager fra personer eller enheder,

der ofte indgiver klager eller anmeldelser, der er åbenbart grundløse.

Derudover stilles der krav til onlineplatforme om straks at

notificere de rets-

håndhævende eller retslige myndigheder

i den eller de berørte medlemsstater,

hvis onlineplatformen får kendskab til oplysninger, der giver mistanke om en

alvorlig strafbar handling, der indebærer

trussel mod menneskers liv eller sik-

kerhed.

I forhold til online

handelsplatforme

lægges der op til et krav om at

sikre er-

hvervsdrivendes sporbarhed,

hvilket også kendes som ”know-your-business-

partner”-princippet.

Heri ligger, at før en sælger kan få lov til at fremme bud-

skaber om eller sælge tjenester og produkter til forbrugere via platformen,

skal platformen kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifika-

tionsdokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have

kontaktoplysninger på bemyndiget repræsentant i EU, jf. markedsovervåg-

ningsforordningen (2019/1020/EU), have oplysninger om registrering i han-

delsregister eller lignende offentligt register samt have oplysninger om even-

tuelle selvcertificeringer om kun at udbyde produkter eller services, der er i

overensstemmelser med EU-retten. Informationerne om kontakt, evt. bemyn-

diget repræsentant, registrering i handelsregister og selvcertificering skal

ligge let tilgængeligt for brugerne af platformen. Øvrige informationer skal

udleveres til myndighederne på forespørgsel. Platformene skal slette infor-

mationen om sælgeren, når kontrakten med sælgeren ophører.

Onlineplatforme stilles supplerende krav til

rapporteringsforpligtelser vedrø-

rende gennemsigtighed

(i tillæg til gennemsigtighedsrapporterne i afdeling

1). Rapporterne skal indeholde informationer om antal sager, som onlineplat-

formen har haft ved medlemslandenes klagenævn, udfaldet af disse sager og

sagsbehandlingstiden samt antal suspensioner af brugere. Derudover skal de

indeholde informationer om, hvorvidt suspensionerne er sket på baggrund af

åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser eller

indgivelse af åbenbart grundløse klager. Der skal også gives informationer

om enhver brug af automatiske metoder til indholdsmoderation, inklusiv in-

formation om de præcise formål, indikatorer for nøjagtigheden og eventuelle

sikkerhedsmekanismer i den forbindelse. Desuden skal onlineplatforme hver

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

12/37

sjette måned offentliggøre oplysninger om gennemsnitlige månedlige antal

aktive brugere over de seneste seks måneder.

Endelig skal onlineplatforme, der viser

reklamer

på deres onlineplatform

sikre, at brugerne kan identificere, at der er tale om reklame, hvem afsenderen

er, og offentliggøre relevante oplysninger om, hvilke parametre der er brugt

på at målrette reklamen til denne bruger.

Del 4

(art. 25

–

art. 33) vedrører forslag til supplerende forpligtelser for

meget

store onlineplatforme

vedrørende styring af systemiske risici. Meget store on-

lineplatforme er defineret som onlineplatforme med mere end 45 millioner

aktive månedlige modtagere af tjenesten i EU. Antal modtagere kan justeres

i takt med ændring i EU’s befolkningstal, så det løbende svarer

til 10 pct.

Mindst en gang årligt skal meget store onlineplatforme identificere, analysere

og vurdere eventuelle væsentlige

systemiske risici

forbundet med brugen af

deres platform. Det drejer sig om udbredelse af ulovligt indhold gennem deres

tjeneste og negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder

til respekt for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed samt for-

buddet mod forskelsbehandling og børns rettigheder (under henvisning til ar-

tiklerne 7, 11, 21 og 24 i den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende

Rettigheder), bevidst manipulation af deres tjeneste, inklusiv automatiseret

udnyttelse af tjenesten, der har reel eller forventet negativ indvirkning på be-

skyttelsen af folkesundheden, mindreårige, den offentlige debat, eller reelle

eller forventede virkninger relateret til valgprocesser og den offentlige sikker-

hed. I risikovurderingen skal de meget store onlineplatforme have for øje, om

deres indholdsmoderationssystem, anbefalelsessystem og udvælgelsessystem

for visning af reklamer kan udgøre en systemisk risiko i forhold til hurtig

spredning ulovligt indhold eller indhold i strid med egne vilkår og betingelser.

De meget store onlineplatforme skal herefter

begrænse risikoen

ved at iværk-

sætte rimelige, proportionelle og effektive afbødende foranstaltninger, der er

skræddersyet til de identificerede systemiske risici. Rådet for digitale tjene-

ster offentliggør hvert år i samarbejde med Kommissionen rapporter om on-

lineplatformenes arbejde med bekæmpelse af systemiske risici.

Meget store onlineplatforme skal mindst en gang årligt underlægges

uaf-

hængig revision,

der undersøger, om de lever op til reglerne i kap. 3 af for-

ordningen, adfærdskodekser og om platformen har en kriseprotokol.

Meget store onlineplatforme skal tilbyde brugerne adgang til at se og ændre

hvordan indhold på onlineplatformen anbefales

til dem.

Meget store onlineplatforme skal i et år efter visning

gemme information om

reklamer,

der vises på deres online brugergrænseflade på platformen. Denne

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

13/37

information skal gøres tilgængelig gennem et applikationsprogram og må

ikke indeholde personoplysninger om modtagerne af reklamerne.

Meget store onlineplatforme skal give den nationale koordinator for digitale

tjenester eller Kommissionen

adgang til de oplysninger,

der er nødvendige

for at føre tilsyn og vurdere overholdelsen af forordningen. Derudover skal

der gives

adgang til data for forskere

under en række oplistede betingelser,

herunder fortrolighed og uafhængighed, og på forespørgsel fra den nationale

koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen. Dertil kan meget store

onlineplatforme anmode om at ændre anmodningen om adgang, hvis de ikke

har adgang til oplysningerne, eller hvis det vil medføre væsentlige sårbarhe-

der for sikkerheden eller for beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Meget store onlineplatforme skal udpege en eller flere

overvågningsansvar-

lige

(compliance officers), som er ansvarlige for på uafhængig vis at tilse, om

platformen overholder forordningen.

Endelig skal meget store onlineplatforme

offentliggøre rapporter vedrørende

gennemsigtighed,

herunder risikovurdering om systemiske risici, risikobe-

grænsende foranstaltninger og revisionsrapport. Fortrolig information eller

information, der kan skade den offentlige sikkerhed kan undtages fra rappor-

ten.

Del 5

(art. 34

–

art. 37) indeholder forslag til

andre bestemmelser om due

diligence-forpligtelser

og er primært målrettet krav til Kommissionens under-

støttelse af platformenes efterlevelse af visse af reglerne i forslaget til forord-

ningen. Her stilles krav til Kommissionen om fremme og udvikle

brugen af

standarder

til opfyldelse af en række af kravene i forslaget til forordningen,

herunder blandt andet systemer til indgivelse af anmeldelser og til pålidelige

indberettere og revision. Derudover skal Kommissionen understøtte udvik-

lingen af

adfærdskodekser

på platformene, og af

adfærdskodekser for online

reklamer,

der vises på platformen. Endelig er der regler om Kommissionens

understøttelse af at udvikle og teste platformenes

kriseprotokol

for at håndtere

ekstraordinære situationer, der har betydning for den offentlige sikkerhed el-

ler folkesundheden.

Kap. 4: Implementering, samarbejde, sanktioner og håndhævelse

Kapitlet indeholder regler vedrørende implementering og håndhævelse.

Del 1

(art. 38

–

art. 46) vedrører kompetente myndigheder og nationale koor-

dinatorer for digitale tjenester.

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er

ansvarlige for anvendelsen og håndhævelsen af reglerne i forordningen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

14/37

(”kompetente myndigheder”).

Medlemsstaterne skal udpege en af de kompe-

tente myndigheder som

koordinator for digitale tjenester.

Koordinatoren for

digitale tjenester er den primære nationale myndighed, som er ansvarlig for

alle spørgsmål relateret til anvendelsen og håndhævelsen af forordningen i

medlemsstaten, og som skal samarbejde med andre koordinatorer for digitale

tjenester, nationale myndigheder, rådet for digitale tjenester og Kommissio-

nen. Det er et krav, at koordinatoren for digitale tjenester er uafhængig og

udfører sit arbejde uafhængigt, transparent og rettidigt.

Udbyderen af en formidlingstjeneste er underlagt lovgivningen i den med-

lemsstat, hvor den har sit hovedforretningssted. Udbydere af formidlingstje-

nester, der ikke er etableret i EU, men udbyder tjenester i EU, er underlagt

lovgivningen i det land, hvor dens juridiske repræsentant er bosiddende eller

er etableret.

Koordinatoren for digitale tjenester har beføjelser til at:

a) kræve fremlæggelse af oplysninger,

b) foretage kontrolbesøg på stedet med henblik på at undersøge,

beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger om en formodet

overtrædelse og

c) anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet

hos disse tjenesteydere eller personer om at redegøre for eventuelle

oplysninger om en formodet overtrædelse.

Herudover skal koordinatoren som minimum have beføjelse til at:

a) acceptere de tilsagn, udbydere af formidlingstjenester har afgivet

om at overholde denne forordning, og til at gøre disse tilsagn

bindende,

b) kræve overtrædelser bragt til ophør og til at pålægge proportionale

sanktioner,

c) pålægge eller anmode en retslig myndighed i medlemsstaten om at

pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 42 i tilfælde af

manglende overholdelse af denne forordning, herunder ethvert

påbud udstedt i medfør af art. 41(1),

d) pålægge eller anmode en retslig myndighed i medlemsstaten om at

pålægge tvangsbøder i overensstemmelse med artikel 42 for at

sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med

et påbud udstedt i henhold til nærværende stykkes litra b), eller i

tilfælde af manglende overholdelse af ethvert påbud udstedt i

henhold til art. 41(1), og

e) træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen

for alvorlig skade.

Hvis disse beføjelser er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder

alvorlig skade, har koordinatorer for digitale tjenester i forhold til udbydere

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

15/37

af formidlingstjenester under deres medlemsstaters jurisdiktion, beføjelse

til at:

a) kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist

undersøger situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan

med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til

ophør,

b) anmode den kompetente retslige myndighed i den pågældende

medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen

for tjenestemodtagere, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis

dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens

onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted, hvis

koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har

opfyldt kravene under nr. 1) i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen

fortsætter og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen er en

alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers

liv eller sikkerhed.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om

sanktioner

for overtrædelser af

forordningen begået af udbydere af formidlingstjenester. Medlemsstaterne

skal give Kommissionen meddelelse om disse regler. Sanktionerne må mak-

simalt udgøre 6 pct. af den pågældende formidlers årlige indkomst eller om-

sætning. Sanktioner for afgivelse af urigtige,

ufuldstændig eller vildledende

oplysninger, manglende svar eller berigtigelse urigtige, ufuldstændige eller

vildledende oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbe-

søg på stedet må ikke overstige 1 pct.

af den pågældende formidlers årlige

indkomst eller omsætning. Daglige tvangsbøder må maksimalt udgøre 5 pct.

af formidlerens gennemsnitlige daglige omsætning i det forgående regn-

skabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.

Tjenestemodtagere skal have ret til at indgive en klage over en udbyder af en

formidlingstjenestes overtrædelse af bestemmelserne i forordningen til koor-

dinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren bor eller

er etableret. Hvis klagen er velbegrundet, kan koordinatoren videresende kla-

gen til koordinatoren i etableringslandet.

Koordinatoren for digitale tjenester er forpligtet til at publicere en årlig rap-

port, hvor der som minimum redegøres for

antallet af og genstanden for påbud

om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger

udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af en national retslig eller ad-

ministrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tje-

nester er beliggende

samt virkningerne af disse påbud.

Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en

udbyder af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

16/37

medlemsstats jurisdiktion, har overtrådt forordningen, anmoder den pågæl-

dende koordinator koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om

at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesfor-

anstaltninger.

Koordinatorer for digitale tjenester kan

–

med støtte fra Rådet for digitale tje-

nester

–

deltage i fælles efterforskning vedrørende overtrædelse af retsaktens

bestemmelser.

Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en

meget stor online platform har overtrådt forordningens regler, kan den bede

Kommissionen om at tage nødvendige skridt til at efterforske og håndhæve

disse regler.

Del 2

(art. 47

–

49) vedrører etablering af

Det Europæiske Råd for Digitale

Tjenester

(i det efterfølgende Rådet for digitale tjenester). Det uafhængige råd

skal bestå af en gruppe koordinatorer for digitale tjenester og eventuelle andre

nationale myndigheder, som i henhold til national lovgivning er ansvarlig for

anvendelse og håndhævelse af forordningen. Rådet for digitale tjenester skal

rådgive de øvrige koordinatorer for digitale tjenester og Kommissionen og

skal bl.a. bidrage til ensartet anvendelse af reglerne i forordningen og et ef-

fektivt samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester og Kommissi-

onen. Hver medlemsstat har en stemme. Kommissionen har formandsskabet

for Rådet for digitale tjenester, men er ikke stemmeberettiget.

Del 3

(art. 50

–

66) vedrører

tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvåg-

ning i forbindelse med meget store platforme.

I tilfælde af at en meget stor

online platform overtræder de særlige regler for meget store platforme i kap.

3, afdeling 4, underlægges platformen skærpet tilsyn. Hvis overtrædelserne

varer ved, kan Kommissionen intervenere. I den forbindelse kan Kommissi-

onen:

•

efterforske sagen, inklusiv anmode om oplysninger, indhente udtalel-

ser, foretage kontrolbesøg,

vedtage midlertidige forholdsregler,

vedtage at et tilsagn er bindende,

monitorere de omhandlende meget store platformes overholdelse af

reglerne i forordningen.

I tilfælde af:

•

manglende overholdelse af forordningens bestemmelser,

•

manglende overholdelse af foreløbige forholdsregler

•

manglende overholdelse af bindende tilsagn, eller

•

afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller misvisende oplysninger i

forbindelse med efterforskningen,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

17/37

kan Kommissionen vedtage:

•

beslutninger vedrørende manglende efterlevelse inklusiv pålæg om at

træffe nødvendige foranstaltninger for at imødegå den manglende ef-

terlevelse,

bøder på op til 6 % af den samlede omsætning i foregående regnskabsår

daglige tvangsbøder

Forældelsesfristen for pålæggelse af sanktioner er fem år. Herudover er Kom-

missionen underlagt processuelle krav, såsom partshøring, aktindsigt og of-

fentliggørelse af beslutninger.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de praktiske

ordninger for Kommissionens intervention i forbindelse med kontrolbesøg,

overvågning, høringer og aktindsigt.

Del 4

(art. 67-68) vedrører

håndhævelse.

Kommissionen skal etablere et in-

formationssystem, der skal sikre sikker og pålidelig kommunikation mellem

koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og Rådet for digitale

tjenester.

Modtagerne af en formidlingstjeneste kan udpege en organisation eller for-

ening til at repræsentere deres interesser i forbindelse med reglerne i artikel

17 og 18 (intern klagehåndtering og udenretslig tvistløsning).

Del 5

(art. 69-70) vedrører

delegerede retsakter

i forhold til bestemmelserne

i artikel 23 (transparensrapportering for udbydere af online platforme), artikel

25 (justering af definitionen af meget store online platforme) og artikel 31

(adgang til data). Bemyndigelsen til at vedtage delegerede retsakter overdra-

ges til Kommissionen under nærmere fastsatte betingelser.

Kap. 5: Afsluttende bestemmelser

Det følger af kapitel 5, at artikel 12-15 i direktiv 2000/21/EU (e-handelsdi-

rektivet) ophæves. Dette medfører, at henvisninger i e-handelsdirektivet til

artikel 12-15 skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, 4, 5 og 7 i for-

ordningen.

Derudover føjes forordningen til bilag 1 til det endnu ikke endeligt vedtagne

direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-

gernes kollektive interesser (KOM(2018)184). Direktivet finder anvendelse

på gruppesøgsmål anlagt mod overtrædelser fra de erhvervsdrivendes side af

de bestemmelser i EU-retten, der er omhandlet i bilag I.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

18/37

Kapitel 5 indeholder desuden en evalueringsbestemmelse, der fastsætter, at

senest fem år efter forordningens ikrafttræden og hvert femte år derefter, skal

Kommissionen evaluere forordningen og rapportere til Europa-Parlamentet,

Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne

og rådet for digitale tjenester skal på anmodning fra Kommissionen sende

oplysninger til brug for evalueringen.

Senest tre år efter datoen for forordningens anvendelse skal Kommissionen,

efter høring af rådet for digitale tjenester, foretage en vurdering af rådet for

digitale tjenesters funktion og rapportere herom til Europa-Parlamentet, Rå-

det og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På baggrund af re-

sultaterne skal rapporten, hvor det er relevant, være ledsaget af et forslag til

ændring af forordningen med hensyn til rådet for digitale tjenesters struktur.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og

forbrugere (IMCO) med bidrag fra udvalgene ITRE, JURI, ECON, TRAN,

CULT, LIBE og FEMM. Christel Schaldemose (S&D) er udpeget som ord-

fører.

Den 28. maj 2021 blev ordførerens

udkast til rapport til DSA’en offentlig-

gjort. Kommissionens forslag hilses velkommen. Ordføreren har bl.a. den

holdning, at der skal fastsættes strengere krav til online markedspladser for

at sikre lige vilkår for virksomhederne, sikre forbrugerbeskyttelse og sikre

princippet ”hvad der er ulovligt offline, skal også være ulovligt online”.

Ordføreren foreslår således en ny artikel, der fastsætter strengere betingel-

ser for ansvarsfritagelse, der specifikt er rettet mod online markedspladser.

Disse betingelser omfatter blandt andet krav til overholdelse af visse due

diligence-forpligtelser og betingelser, der sikrer, at hvis en erhvervsdri-

vende fra et tredjeland ikke har en økonomisk operatør ansvarlig for pro-

duktsikkerhed, vil en online markedsplads ikke være omfattet af ansvars-

fritagelsen. Dette gøres for at sikre ansvar for ethvert produkt, der sælges

til europæiske forbrugere, herunder fra e-handel. Endelig foreslår ordføre-

ren at styrke forpligtelsen til erhvervsdrivendes sporbarhed.

Ordføreren bakker derudover op om Kommissionens formål om at øge

transparensen for online markedsføring og anbefalingssystemer, men fin-

der at Kommissionens forslag mangler konkrete krav for at sikre ansvarlig-

hed og for at forhindre udvidelsen af ulovligt indhold.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

19/37

Endelig erklærer ordføreren sig enig i øget fokus på gennemførelse og til-

syn, idet ordføreren mener, at det er nødvendigt at styrke nogle af bestem-

melserne for at sikre, at ingen medlemsstat bliver en ”sikker havn” for on-

line platforme.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter

nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på

EU-niveau udgør vejen til at sikre, at fælles, passende og effektive regler gæl-

der for leverandører af de omfattede tjenester og brugerne af de pågældende

tjenester.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet digitale tjenester, som

onlineplatforme, i sin natur er grænseoverskridende. Regeringen baserer des-

uden sin vurdering på, at der er tale om revidering og opdatering af et eksi-

sterende direktiv, e-handelsdirektivet. Regeringen vurderer således samlet

set, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

De nuværende krav til informationssamfundstjenester og elektronisk han-

del er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.

juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet).

E-handelsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april

2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (e-handelsloven).

E-handelsloven gælder for alle

informationssamfundstjenester,

hvilket defi-

neres som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online

på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette inkluderer derfor

blandt andet alle digitale platforme (både handelsplatforme og sociale me-

dier), al e-handel, al reklame og telenetværket.

E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, eksempelvis lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, der bl.a. gennem-

fører Rådets Direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed, og markedsførings-

loven (lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, der bl.a. gennemfører

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

20/37

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders uri-

melige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet

om urimelig handelspraksis)).

Det følger af forordningens artikel 71, stk. 1, at artikel 12-15 i e-handelsdi-

rektivet ophæves. Bestemmelserne erstattes af artikel 3, 4, 5 og 7 i forordnin-

gen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder æn-

dringer af e-handelsloven.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

etablering af nationale Digitale Service Koordinatorer vil kræve ressourcer

til oprettelse og drift.

Der kan ligeledes

opstå en forøgelse af ressourceforbruget hos

den eller de

myndigheder, der udpeges til håndhævelsesmyndigheder,

idet der i medfør

af forordningen alt andet lige må forventes en øget sagsmængde eller en udvi-

det opgaveportefølje.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for de om-

fattede virksomheder, herunder særligt de største platforme, der skal leve

op til en række administrative krav samt krav om transparens. Det forventes

også, at danske virksomheder vil være omfattet af reglerne og dermed på-

lægges nye administrative byrder.

Kravene for danske virksomheder vil forventeligt omfatte, at danske online

platforme vil skulle have kendskab til sælgerne på platformen, nye nedtag-

ningsprocedurer, rapporteringsforpligtelser, klagehåndtering, mv. Derud-

over ventes danske formidlingstjenester, der tilbyder netinfrastruktur, fx

udbydere af internetadgang eller domæneregistratorer at blive stillet krav

om at etablere et kontaktpunkt til kommunikation med nationale myndig-

heder og årligt at skulle udarbejde transparensrapporter om deres indholds-

moderation.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for forbrugere og brugere. Forslaget har til hensigt at skabe et mere ansvarligt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

21/37

indre marked for digitale tjenester ved at modernisere og præcisere digitale

platformes ansvar for ulovligt indhold.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. januar 2021. Der er modtaget

høringssvar fra Akademikerne, Danske Medier, Dansk Erhverv (DE),

Dansk Industri (DI), Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, IDA og Kre-

ativitet & Kommunikation.

Akademikerne bakker op om, at der stilles skærpede krav til de store digi-

tale platforme, herunder kontrol med hvem, som sælger eller anvender de-

res produkter/services, fjernelse af ulovlige varer/tjenester, transparens om-

kring onlinereklamer og algoritmer der benyttes ift. at anbefale indhold til

deres brugere.

Akademikerne bakker ligeledes op om myndighedernes mulighed for at

kontrollere og spore ulovligheder på digitale platforme, herunder kontrol-

lere, hvordan platformene fungerer, til at give forskere lettere adgang til de

vigtigste platformes data, og til at spore brugere på onlinemarkedspladser

med det formål at spore forhandlere af ulovlige varer eller tjenester.

En level playing field er ifølge Akademikerne afgørende for udviklingen af

et indre marked for varer og tjenester i EU, og et opgør med de store digitale

platforme, som fungerer som gatekeepere, er derfor nødvendig.

Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at der indføres propor-

tionale krav afhængig af karakteren og størrelsen af de digitale platforme.

Akademikerne finder, at det er rimeligt, at digitale platforme får til tid at

fjerne ulovligt indhold, men at der i særlige tilfælde, hvor det handler om

indhold, som udgør en direkte trussel mod samfundet eller mod den en-

kelte, bør være en kortere tidsfrist. Akademikerne støtter derfor forslaget

om, at Kommissionen kan stille krav til de store digitale platforme om ad-

gang til information/data, som er nødvendig for at håndhæve forordningen,

tillige med forslaget om

en særlig ”krise-protokol”, der træder i kraft i til-

fælde af trussel mod sikkerhed og sundhed.

Danske Medier bakker grundlæggende op om intentionerne bag Kommis-

sionens forslag og finder, at en ny regulering af digitale tjenester bør af-

spejle et tidssvarende og samlet hensyn til presse- og ytringsfrihed, retten

til at drive kommerciel virksomhed, beskyttelse befolkningernes interesser

samt fremme af europæisk digital innovation, økonomisk vækst og beskæf-

tigelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

22/37

Spredning af ulovligt indhold og disinformation bør ifølge Danske Mediers

begrænses ved at indføre krav til transparens og en udvidet forpligtelse til

at fjerne ulovligt indhold. Dette aspekt er delvist opfyldt i forslaget, men

for så vidt angår meget store onlineplatformes ansvar bør disse også pålæg-

ges aktivt at afsøge egne tjenester og at fjerne åbenlyst ulovligt indhold.

Platformene bør således pålægges krav om at modvirke spredning af ulov-

ligt indhold og disinformation, dog uden at begrænse hverken private bor-

geres ytringsfrihed eller journalistiske mediers pressefrihed. I sagens natur

kan og bør onlineplatforme ikke pålægges at faktatjekke og kontrollere alt

indhold, der uploades af deres brugere. Det betyder imidlertid ikke, at store

onlineplatforme skal fritages for ethvert ansvar og kunne vende det blinde

øje til bevidst kriminelle handlinger eller åbenlys politisk motiveret disin-

formation. Det skal således ikke være acceptabelt, hvis man nemt kan finde

frem til ulovligt indhold blot ved at anvende indbyggede søgefunktioner på

en platform.

Danske Medier finder, at der i stedet bør indsættes en forpligtelse for meget

store onlineplatforme til at yde en passende indsats for løbende at opspore

og fjerne ulovlig aktivitet på egne tjenester samt at afrapportere herom. En

”passende indsats” kunne fx være, at hvis en platform er blevet pålagt at

fjerne en bestemt fil, der indeholder en ulovlig kopi af en film, så bør tje-

nesten samtidig undersøge, om der ligger andre ulovlige kopier af samme

film andre steder på deres platform, eller om samme bruger har uploadet

ulovlige kopier af andre film. I disse tilfælde har platformen et udvidet an-

svar til at undersøge eksistensen af lignende overtrædelser.

Danske Medier finder det urimeligt og stærkt konkurrenceforvridende, at

meget store onlineplatforme kan vælge deres nationale tilhørsforhold inden

for EU alt efter, hvor de tilbydes den mest lempelige tolkning og håndhæ-

velse af regler. Samtidig udgør tilsynet med meget store onlineplatforme et

urimeligt stort pres på en enkelt myndigheds ofte begrænsede ressourcer

som følge af sagernes kompleksitet og omfang. Begge dele kan afhjælpes

ved, at de meget store onlineplatforme alene er underlægges Kommissio-

nens tilsyn i stedet for nationale myndigheder.

Danske Medier bakker op om, at forslaget lægger op til, at der skal infor-

meres om, hvilke parametre der anvendes til at afgøre modtagere af en spe-

cifik målrettet annoncering. I praksis er digitale medieudgivere imidlertid

ikke altid i besiddelse af denne information, da kriterierne og de bagved-

liggende data ofte kun kendes af de aktører, der anvender kriterierne til at

købe annonceplads på online medier. Så kravet bør følges af bestemmelser

om, at denne information skal gives til medieudgivere på en standardiseret

måde, som nemt kan videreformidles til brugerne, og at ansvaret for, at

informationen er retvisende og fyldestgørende, kun påhviler de aktører, der

anvender kriterierne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

23/37

Danske Medier mener, at publicistiske mediers indhold, der er underlagt et

redaktionelt ansvar og kontrol, skal undtages fra forordningens bestemmel-

ser og platforme skal ikke kunne pålægges at fjerne sådanne mediers ind-

hold. Publicistiske medier har bl.a. til opgave at beskrive samfundsforhold,

der kan omfatte indhold, som strider mod platformes generelle retningslin-

jer. Det kan fx være, at en platform ikke tillader racistiske tilkendegivelser,

men det skal ikke desto mindre stadig være muligt for et redaktionelt medie

at dokumentere en sag herom, når denne har offentlig interesse.

Regeringen bør ifølge Danske Medier tilsigte, at forslagets: 1) krav til spor-

barhed af handlende, 2) særligt fokus på meget store onlineplatforme og 3)

at der ikke introduceres yderligere databeskyttelsesregler fastholdes i de

videre forhandlinger.

Dansk Erhverv (DE) hilser overordnet set forslaget velkomment og er po-

sitive overfor, at der indføres krav til digitale tjenester og platforme på EU-

niveau.

DE ser særligt en udfordring i skævvridende konkurrence fra tredjelands-

sælgere på de store online markedspladser, som sælger varer, der ikke lever

op til EU’s regler for produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, og at dette

er muligt, fordi online markedspladserne anser sig som ansvarsfri ift. mar-

kedsføring og for de produkter, der sælges eller formidles på deres hjem-

mesider.

DE har betænkeligheder ved, at der laves særlige regler for specifikke for-

retningsmodeller. DE mener derimod, at de samme regler skal gælde for

alle virksomheder, som beskæftiger sig med de samme aktiviteter. Dette er

for at sikre fair og lige konkurrencevilkår og undgå, at den høje forbruger-

sikkerhed i det indre marked undergraves. DE har ydermere betænkelighe-

der ved, at alle platforme behandles ens, idet der er stor forskel på at sælge

varer og formidle ytringer på sociale medier. Det er helt afgørende for DE,

at det præciseres,

at DSA’en ikke forhindrer de relevante fag-direktorater

atstille yderligere krav til f.eks. online markedspladser, hvis dette vurderes

nødvendigt for at opretholde en effektiv lovgivning og håndhævelse af for-

målet med lovgivningen på de pågældende fag-direktoraters område.

er positivt stemte over for, at DSA’en præciserer, at en platforms ansvar

må afhænge af en konkret vurdering af dens aktiviteter. DE er ligeledes

positive over for, at online platforme ikke er omfattet af ansvarsfriheden,

hvis de for forbrugerne fremstår som værende involveret i informationen,

ligesom DE finder det positivt, at retspraksis fra EU-domstolen er skrevet

ind i forslaget. DE støtter også det forhold, at en platform frivilligt tager

initiativer for at sikre, at dens hjemmeside lever op til reglerne, ikke auto-

matisk gør den til ansvar for indholdet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

24/37

mener dog, at sammenstilling af Internet Service Providers (ISP’ere)

og andre platforme, som har en mere aktiv rolle, kan virke uhensigtsmæs-

sig.

DE ønsker, at produktsikkerhedslovgivningen og produktansvarslovgiv-

ningen tages med og revideres enten i DSA’en eller i den øvrige eksiste-

rende lovgivning, idet online markedspladser, ifølge DSA-forslaget, kan

fortsætte med at sælge farlige og ulovlige varer fra sælgere i tredjelande til

forbrugere i EU, uden at nogen har ansvar for de farlige varer. I den forbin-

delse mener DE ikke, at tiltag som krav om at kende forretningspartnere vil

løse problemet med farlige og ulovlige produkter, da det ikke er en løsning,

at forbrugerne skal forfølge en sælger i eksempelvis Kina for at udøve sine

rettigheder. I den forbindelse forholder DE sig også tvivlende over for, at

myndigheder kan håndhæve europæiske regler i eksempelvis Kina. DE øn-

sker, at DSA’en ikke

står i vejen for at regulere europæiske online mar-

kedspladser som importører, når det drejer sig om formidling af produkter

fra tredjelande, der ikke allerede er importeret til EU. Dertil foreslår DE, at

onlinemarkedspladserne har produktansvaret for skader som følge af de-

fekte varer, der er solgt af sælgere fra tredjelande hen over deres online

markedsplads.

I forhold til samspillet med produktsikkerhedslovgivningen, ønsker DE, at

ansvarsmæssigt ligestille en fysisk importør med en digital importør, for at

der reelt kan være tale om ligestilling mellem online og offline handel. Der-

for mener DE,

at det er afgørende, at DSA’en kobles sammen med produkt-

sikkerhedsreguleringen, således at onlinemarkedspladserne får den rolle og

ansvar, som deres aktiviteter forpligter dem til. DE anfører, at det skaber

en ulige konkurrencesituation, fordi de traditionelle importører og efterføl-

gende led skal have compliancefunktioner, der sikrer, at produkterne er i

overensstemmelse med EU-lovgivningen, før de bringes på markedet og er

bekymret for, at det vil være muligt at ændre sin nuværende onlinebutik en

smule og på den måde blive omfattet af DSA’en, og det er ikke en ønskelig

situation for forbrugerne, de indre marked eller den europæiske økonomi.

I forhold til frivillige aftaler mener DE, at de i nogle tilfælde kan fungere

godt, men på væsentlige områder, hvor der er behov for lovgivning, kan

området ikke overlades til frivillige aftaler, som

det fx er sket ift., ”Product

Safety Pledge”-aftalen

indgået med blandt andre Amazon, AliExpress,

eBay, Rakuten France og Wish.

I forhold til kravet om en juridisk repræsentant i EU, ser DE positivt på

dette krav. Dog bemærker DE, at det er væsentligt, hvilket ansvar og for-

pligtelser, denne har, og anfører, at en sådan repræsentant aldrig kan er-

statte et lovgivningsmæssigt ansvar.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

25/37

I forhold til annoncering og profilering mener DE, at det er uheldigt, at

ulovlig annoncering og markedsføring skæres over én kam med det lovlige,

da annoncering og markedsføring er et helt afgørende, naturligt og legitimt

instrument for producenter og tjenesteydere til at afsætte deres lovlige varer

og i mange tilfælde gør livet lettere for forbrugere. Hvad angår gennemsig-

tighedskrav mener DE, at det er ligeså vigtigt, at forbrugerne får nem og

tydelig viden om, hvem de er ved at indgå aftale med, som, at myndighe-

derne får adgang til de data. Dertil bør der være et krav om, at forbrugerne

notificeres, hvis fx en online markedsplads tilbagekalder et farligt produkt.

DE mener, at regler skal laves så enkle og lidt byrdefulde som muligt, og

at de skal gælde små som store virksomheder. Der kan være tilfælde, hvor

meget store virksomheder får pålagt særlige forpligtelser, men det skal

være en undtagelse. DSA’en undtager mikroplatforme og mindre platforme

for mange af forslagets forpligtelser. Det skal undgås, at dette fører til

skævvridning af markedet.

I forhold til forslaget om, at en hosting service forpligtes til at informere

brugeren om beslutningen, når servicen fjerner indhold fra sin platform, så

mener DE, at det er unødigt byrdefuldt, idet det besværliggør fjernelse af

indhold, som er i strid med regler og betingelser og modvirker målet om et

mere sikkert online miljø.

DE er betænkelige ved, at myndigheder og forskere får adgang til forret-

ningshemmeligheder. DE finder det problematisk, der skal foreligge fuldt

offentligt tilgængelige oplysninger om annoncer, og foreslår dertil, at det

præciseres, om det skal være offentligt for myndighederne eller den almene

offentlighed.

er positivt stemte overfor DSA’ens fokus på håndhævelse af reglerne

og påpeger, at der skal afsættes flere ressourcer og etableres mere samar-

bejde mellem myndigheder på tværs af EU, hvis det skal få en effekt. DE

påpeger, at det er væsentligt, at der ikke opbygges nye myndigheder og

strukturer, der undergraver eksisterende myndigheder og skaber uklarhed.

DE mener, at det foreslåede bødeniveau på 6 pct. af omsætningen er ude af

proportioner. Det bør også lægges til grund, om overtrædelserne er bevidste

eller skyldes en utilsigtet og menneskelig fejl, ligesom alvoren af overtræ-

delsen, konsekvenserne for de berørte og hvor mange berørte, bør indgå i

vurderingen, og at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det ikke

fremgår af forslagets bestemmelse.

DE mener, at Kommissionen skal være forpligtet til at gribe ind ved over-

trædelser af forordningen, hvis medlemslandene pålægger Kommissionen

dette, og ikke at Kommissionen skal være fri til at bestemme, hvornår den

vil intervenere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

26/37

Dansk Industri (DI) vurderer, at forslaget til Digital Services Act generelt

sætter fornuftige hjørnesten for den fremadrettede regulering af digitale tje-

nester, herunder forsøger at håndtere flere af de udfordringer, som plat-

formsøkonomien indeholder ift. salg af ulovlige produkter og/eller formid-

ling af ulovligt indhold på platforme, samtidig med at ytringsfriheden re-

spekteres.

DI bakker op om at bevare afsenderlandsprincippet, som gør det muligt at

følge reglerne i etableringslandet. Det er rigtig godt for hele det digitale

økosystem, at afsenderlandsprincippet fastholdes, idet det er omkostnings-

fuldt for virksomhederne at skulle overholde divergerende regler i de for-

skellige medlemsstater. DI finder dog, at det er nødvendigt at udvikle og

styrke samarbejdet på tværs af myndighederne i medlemslandene og Kom-

missionens organer. Desuden er det væsentligt, at få klarlagt rækkevidden

af afsenderlandsprincippet.

DI er som udgangspunkt enige i Kommissionens forslag om at bevare prin-

cipperne i e-handelsdirektivet, hvorefter platforme ikke bærer et ansvar for

de produkter eller det indhold, som formidles via platformen. DI bakker op

om Kommissionens forslag om at indføre en række forpligtelser for plat-

formene med henblik på at bekæmpe problemet med salg af ulovlige pro-

dukter og ulovligt indhold, herunder afrapporteringsforpligtelsen, forplig-

telsen til at samarbejde med myndighederne, etableringen af et internt kla-

gebehandlingssystem mm. DI støtter endvidere Kommissionens forslag om

at differentiere platformenes forpligtelser afhængig af platformens størrelse

og konstruktion. DI efterlyser dog samtidig, at der i de kommende forhand-

linger i EU drøftes nærmere, om de platforme der er dybt involveret i trans-

aktionen mellem sælger og køber, også bør pålægges et egentligt ansvar for

de produkter, der sælges via platformen, og i så fald hvordan et sådan an-

svar kan skrues sammen og håndhæves i praksis uden at bremse innovation

og udvikling i platformsøkonomien. Dette gælder udelukkende for de plat-

forme der formidler/sælger varer.

DI finder det helt afgørende for platformsøkonomien og danske virksom-

heders konkurrenceevne både inden for og uden for EU, at reguleringen

skrues sammen på en måde, så særligt de mindre platforme ikke pålægges

unødige administrative byrder. Ud fra samme betragtning er det også væ-

sentligt for DI, at ansvarsfritagelsen for telekommunikation fastholdes. Her

er der tale om at lede trafik igennem, som teleselskaberne ikke har nogen

indsigt i og derfor heller ikke skal have noget ansvar for.

DI finder, at det vil være gavnligt med yderligere beskrivelser og eksempler

under de forskellige definitioner af platforme, så det er klart for virksom-

hederne, hvilke forpligtelser, de er underlagt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

27/37

DI er positive over for Kommissionens forslag om, at alle platforme, der er

etableret i et tredjeland, fremover skal udpege en bemyndiget repræsentant

inden for EU. DI er dog skeptiske overfor om denne forpligtelse, som ken-

des fra markedsovervågningsforordningen, er tilstrækkelig effektiv til at

løse de særlige udfordringer med online-platforme, der er etableret uden

for EU’s salg af ulovlige produkter direkte til forbrugere i EU. Der er såle-

des stadig behov for en WTO/OECD-løsning på dette område. DI finder

det desuden væsentligt, at det bliver præciseret i hvilket omfang ansvaret

for den bemyndiget repræsentant i EU adskiller sig/er sammenfaldende

med den ansvarlige persons ansvar i markedsovervågningsforordningen.

DI er positive overfor, at der etableres "trusted flaggers" med henblik på at

have udvalgte samarbejdspartnere til at gøre opmærksom på ulovligt eller

uønsket indhold. DI er dog bekymret for, at der kan blive udpeget "trusted

flaggers", som tilsidesætter almindelige retsstatsprincipper eller minoritets-

gruppers rettigheder. I den sammenhæng kan "trusted flaggers" udøve cen-

sur, begrænse ytringsfriheden og legitimere spredningen af anti-demokra-

tiske værdier. DI opfordrer derfor til, at der i forordningen præciseres,

hvem der har kompetencen til at udpege "trusted flaggers" i medlemssta-

terne, samt fastlægger nogle mere klare kriterier for, hvem der kan agere

som "trusted flaggers".

DI støtter op om, at der skal gennemføres afrapportering med henblik på at

få et samlet overblik over, hvilken type af indhold der fjernes, hvorfor det

fjernes og hvor lang tid virksomhederne har brugt på at fjerne det. Afrap-

portering stiller dog store krav til, at virksomhederne har it-systemer, som

kan håndtere denne rapportering. Det er

DI’s

bekymring, at det vil skabe

relativt større administrative og økonomiske byrder for særligt SMV’er.

Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem behov for

afrapportering og de byrder det medfører. DI ser gerne, at der gøres en eks-

tra indsats for at værne SMV’erne for nye administrative og økonomiske

byrder.

DI er enige i Kommissionens forslag om, at platformene skal sikre effek-

tive systemer til nedtagning af ulovligt indhold og varer, og at disse syste-

mer både skal være let tilgængelige, brugervenlige, og elektroniske. DI ser

dog gerne, at der angives en tidsramme for, hvornår produktet skal være

fjernet fra platformen, når der er tale om kopiprodukter eller ulovlige pro-

dukter. Hvis platformen ikke er forpligtet til at reagere inden for en bestemt

tidsramme, kan skadevirkningen blive uforholdsmæssig stor for både for-

brugere og virksomheder.

hilser det velkommen, at der introduceres et ”organ” i medlemsstaterne,

som skal håndtere de sager, hvor der uenighed mellem en online platform

og brugeren. Det er særligt vigtigt, at dette organ kan skabe præcedens på

sager, så virksomheder ikke gentagne gange skal forholde sig til klager om

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

28/37

nedtagning af ens eller ensartet information fx anti-5G grupper, anti-covid-

19 og andre misinformationer.

efterlyser en skarp definition på begrebet ”aktive brugere”. Det fremgår

blot af Kommissionens ordliste, at en ”user” er en fysisk eller juridisk per-

son, som benytter en service, f. eks går ind og kigger på produkter på en

side og det kunne med fordel præciseres, hvad der skal forstås ved ”be-

nytte” en service, herunder om det kræver at brugeren foretager sig noget

aktivt på en tjeneste.

DI støtter op om, at der er et stort behov for at verificere forhandlerne på

onlineplatformene bedre, hvilket kan bidrage til at sikre fair konkurrence

og beskytte forbrugere og virksomheder mod ulovlige produkter og indhold

på online platforme. DI er dog bekymret for, at platformene ikke indsamler

tilstrækkelige informationer om sælgeren til at sikre en effektiv kontrol af

disse. Det er bekymringen, at der kan indsættes stråmænd, hvorved reglerne

let kan blive omgået. DI opfordrer derfor til, at platformene skal indhente

dokumentation om selskabet fra et officielt register f. eks. CVR., samt

paskopier på selskabets reelle ejere. Hvis der ikke er tale om et selskab,

men en selvstændig forretningsdrivende, skal der som minimum indhentes

en paskopi på ejeren. Ved både at stille krav om indhentelse af dokumen-

tation for selskabet og de reelle ejere, er der større sandsynlighed for at

opdage eventuelt svindel eller andre kriminelle aktiviteter. Derudover letter

det myndigheders muligheder for at identificere bagmændene, hvis der fo-

regår ulovlige aktiviteter.

Finans Danmark støtter Kommissionens ambition om at styrke markedet

for digitale tjenester i EU, og er enige i, at der er behov for klarhed om

onlineplatformes rolle og ansvar for at gøre internettet sikkert. Dette vil

bidrage til at øge de europæiske borgeres tillid til digitale tjenester.

Ifølge Finans Danmark kunne det være relevant at se på forordningens ord-

lyd omkring ”traceability of traders” for at sikre at kravene i tilstrækkeligt

omfang understøtter den finansielle sektors indsats mod finansiel krimina-

litet og terrorfinansiering fx kravene til identifikation af virksomheden.

Finans Danmark finder, at

yderligere krav om driftsstabilitet ”operational

resilience”

kunne være relevante at introducere i

tillæg til ”crisis protocols”

–

især givet de meget store platformes stigende samfundsøkonomiske be-

tydning.

Forbrugerrådet Tænk støtter Kommissionens forslag, som man finder er et

vigtigt skridt i retning af at skabe større tryghed og sikkerhed for forbru-

gere, som handler på digitale markedspladser, søger information og kom-

munikerer på søgemaskiner og sociale platforme. Forbrugerrådet Tænk har

længe fundet det udbredte salg af ulovlige produkter på onlineplatforme

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

29/37

problematisk. Disse kan udgøre en fare for forbrugere, ligesom tilbageven-

dende falske annoncer/scam kan medføre økonomiske tab og databrud og

falske anmeldelser vildlede forbrugerne. Det er positivt, at der nu iværk-

sættes et system, som øger sikkerheden gennem notice og action, øget in-

formation, håndhævelse og klageadgang. Forbrugerrådet Tænk mener, det

bør overvejes om reglerne i visse tilfælde skal være endnu mere ambitiøse

i forhold til pålægge platforme-indehavere et større ansvar.

Forbrugerrådet Tænk har efterfølgende sendt et opdateret høringssvar, der

understreger et behov for, at forbrugerbeskyttelse defineres som et eksplicit

mål i DSA’en.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at forordningen også er gæl-

dende for platforme etableret uden for EU. Ligesom de finder det positivt,

at der udpeges en juridisk repræsentant, som kan drages til ansvar. Forbru-

gerrådet Tænk understreger i denne forbindelse, at reglerne bør kunne

håndhæves over for udenlandske platforme og ikke-EU-erhvervsdrivende,

der anvender platformen. Derudover mener Forbrugerrådet Tænk, at der

skal fastlægges et erstatningsansvar for skader, kontraktopfyldelse og ga-

ranti for online markedspladser fx ved undladelse af at skaffe troværdige

beviser for ulovlig aktivitet, manglende oplysninger om leverandøren af

varen eller vildledende oplysninger, garantier eller erklæringer. Samtidig

skal et positivt erstatningsansvar i det generelle produktsikkerhedsdirektiv,

produktansvarsdirektivet og nationale regler ikke udelukkes. Derudover

ønsker Forbrugerrådet Tænk, at due diligence forpligtelserne om internt

klagesystem, udenretligt tvistbilæggelsesorgan, mv. også skal omfatte små

platforme, ligesom Forbrugerrådet Tænk mener, at definitionen af meget

store platforme bør genovervejes, da tærsklen vurderes høj. Endelig mener

Forbrugerrådet Tænk, at kravet om erhvervsdrivendes sporbarhed er et

skridt i den rigtige retning samt at der er behov for strengere regler om

målrettet reklame.

IDA bakker op om forslaget. IDA har i regi af foreningens nedsatte kom-

mission, Siri-Kommissionen, arbejdet i krydsfeltet mellem kunstig intelli-

gens, demokrati og medier. Siri-Kommissionen kommer med en række an-

befalinger til, hvordan der sikres demokratisk legitimitet, når sociale me-

dier fjerner indhold fra de digitale platforme. For at kunne sikre balancen

mellem et fravær af eksponering af skadeligt/hadefuldt indehold på den ene

side og ytringsfriheden på den anden side, så er transparens i platformenes

algoritmer altafgørende for at sikre de demokratiske principper i fremtiden.

IDA mener, at det er vigtigt at øget transparens vægtes højt i forslaget. Det

skal være nemmere for forbrugere at gennemskue, hvorfor de eksponeres

for specifikke varer og produkter, og det skal være nemmere at vurdere,

hvorfor man møder én type af nyheder frem for andre typer af nyheder.

Forslaget stiller ikke krav til, at de algoritmer der benyttes, skal fremlæg-

ges, men at de skal forklares/redegøres for. Området er reguleret i Databe-

skyttelsesforordningen, men IDA mener, at det bør gøres endnu lettere for

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

30/37

brugerne at få viden om, hvilke oplysninger platformen behandler om en,

og hvordan oplysningerne bruges.

IDA mener desuden, at platformstjenesteyderne bør pålægges at teste algo-

ritmerne for utilsigtede konsekvenser og resultater, der strider imod det op-

rindelige formål, herunder konsekvenser af hård favorisering af følelsesla-

dede ytringer. Det er uhensigtsmæssigt, at stærke følelsesbetonede udmel-

dinger favoriseres, frem for argumenter af mere faglig og teknisk karakter.

Denne type af udmeldinger er hverken ulovlige eller skadelige, og indgår

derfor ikke i Kommissionens nuværende forslag. IDA mener, at der i for-

slaget derfor sættes krav til øget neutralitet i algoritmerne.

For Kreativitet & Kommunikation handler den grundlæggende baggrund

for flere af de for dem relevante artikler i forordningen om transparens.

Kreativitet & Kommunikation stiller sig derfor positiv over for, at man med

forordningen foreslår at indføre nogle overordnede krav til de tjenester og

platforme, som mange virksomheder er afhængige af i en digital virke-

lighed, men som i mange sammenhænge også har frie tøjler.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det er afgørende, at forslaget fo-

kuserer på den ulovlige og utilsigtede markedsføring/annoncering og dem

der står bag denne. Kreativitet og Kommunikation påpeger, at forordningen

omtaler annoncering/markedsføring ofte i samme kontekst som den ulov-

lige annoncering/markedsføring. Kreativitet og Kommunikation finder det

positivt, at den ulovlige markedsføring kommes til livs, men er kritiske

overfor, at forordningen skære alt over en kam og dermed pålægges den

lovlig markedsføring nogle ikke proportionelle restriktioner og utilsigtede

byrder på ellers lovlige aktiviteter.

Kreativitet & Kommunikation finder det også problematisk både ift. et pro-

portionalitetsprincip og formålet med forordningen, at forordningen giver

offentlig adgang til data og markedsføring, der har været vist på de omfat-

tede digitale tjenester og stiller spørgsmålstegn ved hvorfor det er nødven-

digt, at der er tale om en offentlig adgang. Det afgørende må være, at man

som kompetent myndighed kan få adgang til det, og at brugerne sidelø-

bende kan få adgang til informationen om, hvorfor man bliver eksponeret

for en konkret annoncering. Hvis der med forordningen ikke er ment en

direkte offentlig adgang, mener Kreativitet & Kommunikation man bør

indskærpe dette i ordlyden.

Det er Kreativitet & Kommunikations bekymring, at den praktiske udfol-

delse af forordningens regler kan være svær at forudse og derfor svær at

tage højde for og ikke mindst give en skævvridning. Der er ingen tvivl om,

at de store aktører, der er omfattet af forordningen, vil sende hele eller dele

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

31/37

af byrden videre til de erhvervsdrivende der udnytter deres værktøjer, tje-

nester, etc. Og med den store magt aktørerne har, så tillader de sig ofte at

gå langt i den sammenhæng.

Kreativitet & Kommunikation ser som udgangspunkt positivt på, at der

både er omtalt adfærdskodekser og udarbejdelse af standarder, så der ska-

bes en ensartethed og en tilgængelighed for både små og store virksomhe-

der hos tjenesteyderne af de digitale tjenester.

Kreativitet & Kommunikation henviser herudover til Dansk Erhvervs hø-

ringssvar.

Digitalt Ansvar har efter høringsfristen sendt høringssvar, hvor de understre-

ger, at forslaget ikke adresserer den stigende udfordring med kriminalitet

og ulovligt indhold på digitale tjenester, som sociale medier. Digitalt An-

svar efterspørger krav om at blokere allerede identificeret ulovligt indhold.

Derudover finder Digitalt Ansvar, at der er en ubalance mellem ytringsfri-

hed og retten til privatlivets fred, da Digitalt Ansvar fremhæver, at forslaget

fokuserer på stærke garantier for at undgå at lovligt indhold fjernes fejlag-

tigt, men ikke på en konsistent måde adresserer retten til at få fjernet ulov-

ligt, privatlivskrænkende indhold.

Derudover fremhæver Digitalt Ansvar, at det ikke er nemt at klage over

ulovligt indhold, da der stilles krav om, at underretteren skal anvende den

nøjagtige URL, der både kan være svært for den håndhævende myndighed

at udarbejde en fuldstændig kortlægning, ligesom ulovligt indhold kan fin-

des på flere forskellige URL’er og

den berørte ikke altid vil have adgang

til URL’en.

Digitalt Ansvar ønsker, at sociale medier skal fjerne åbenlyst

ulovligt indhold inden for 24 timer og andet strafbart inden for 7 dage. Der-

udover mener Digitalt Ansvar, at det skal overvejes om digitale tjenester

skal kategoriseres som digital infrastruktur og underlægges forsyningspligt

og forbud mod redigering, ligesom det skal overvejes om sociale medier

skal pålægges et redaktøransvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har indtil nu været afholdt 36 møder i Rådets arbejdsgruppe for vækst og

konkurrenceevne. Fra starten har der overordnet set været støtte til Kommis-

sionens forslag om at modernisere reglerne for formidlingstjenester.

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til harmoniserede krav om ned-

tagning af indhold og rapporteringskrav, mens en række lande har efterspurgt

klart definerede tidsfrister for nedtagning af ulovligt indhold. Det gælder bl.a.

DK og de lande, der allerede har indført national regulering af sociale medier,

som fx Tyskland. Kompromisforslaget indeholder aktuelt ikke tidsfrister,

dog har Kommissionen bemærket, at der er fleksibilitet ift. at indsætte frister

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

32/37

i de påbud, en kompetent myndighed kan udstede afhængig af karakteren af

det ulovlige indhold og deraf ønsket til frister for nedtagning.

Forhandlingerne i rådsregi har i særdeleshed omhandlet online markedsplad-

ser. På den baggrund er der tilføjet en række yderligere krav til online mar-

kedspladser, bl.a. vedrørende de informationer en online markedsplads skal

have om erhvervsdrivende, der anvender platformen, udformningen af online

markedspladsens design, således at designet muliggør, at sælgere kan over-

holde deres forpligtelser vedrørende bl.a. informationer om produktsikker-

hed. Endelig skal udbyderen af en online markedsplads, når denne bliver op-

mærksom på et ulovligt produkt eller en service, informere de tjenestemodta-

gere, der inden for de sidste seks måneder har erhvervet sig et sådan ulovligt

produkt eller en service, om ulovligheden, sælgerens identitet samt enhver

afhjælpning. DK har derudover arbejdet for, at der indføres yderligere krav

for udbyderne af online markedspladser.

Endvidere har påbudsbestemmelserne været genstand for indgående drøftel-

ser. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt artikel 8 og 9 er en fravigelse

af afsenderlandsprincippet, som er fastlagt i e-handelsdirektivet. Formand-

skabets kompromisforslag indeholder en lang række præciseringer og afkla-

ringer, og det står således klart, at afsenderlandsprincippet ikke berøres.

Ydermere ønsker enkelte medlemslande, at forordningens anvendelsesom-

råde ikke kun omfatter ulovligt indhold, men også skadeligt indhold. For-

mandskabets seneste kompromisforslag omfatter i overensstemmelse med

Kommissionens forslag i det væsentligste alene ulovligt indhold. Endelig

støtter størstedelen af medlemslandene et styrket håndhævelsessamarbejde

mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder, mens nogle lande er

positive overfor, at både nationale myndigheder og Kommissionen får yder-

ligere beføjelser. Ift. sidstnævnte er der uenighed om at give Kommissionen

yderligere beføjelser til at iværksætte undersøgelser af meget store online-

platforme og meget store online søgemaskiner

–

også uden om etablerings-

landets koordinator for digitale tjenester.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,

at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens

etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.

Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-

tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed samt en stærk digital konkur-

renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-

vilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter derfor op om Kommissionens intention om at modernisere

reglerne for formidlingstjenester og lægger vægt på, at forslaget vil sikre en

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

33/37

meget mere ansvarlig og tryg platformsøkonomi. Det skal bl.a. ske gennem

fælles regler for nedtagning af ulovligt indhold, lettilgængelige og bruger-

venlige anmeldelsesmekanismer for brugere, der har fået fjernet indhold

samt styrket håndhævelse af reglerne. Digitaliseringen har medført mange

muligheder for både forbrugere og virksomheder, men giver også udfordrin-

ger. Det er helt centralt for regeringen, at den digitale omstilling sker på an-

svarlig vis, og derfor er der behov for skærpede krav

–

særligt for de digitale

platforme, så ulovligt indhold ikke kan florere frit på nettet. Samtidig skal vi

værne om danskernes digitale ytringsfrihed. Derfor arbejder regeringen også

for, at forordningen rammer den rette balance mellem fjernelse af ulovligt

indhold på den ene side, og muligheden for at udøve grundlæggende ret-

tigheder såsom ytringsfriheden på den anden side.

I denne henseende

lægger regeringen vægt på,

at DSA'en fastsætter regler om

nedtagning af ulovligt indhold og ikke skadeligt indhold, da de to kategorier

kræver forskellige løsninger. Ved ulovligt indhold forstås alle oplysninger

eller produkter, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten (terrorrela-

teret indhold, børnepornografi, ulovlige hadefulde ytringer, handelsmæssig

svindel og svig eller krænkelse af IPR) eller en medlemsstats nationale lov-

givning. Når det kommer til skadeligt indhold, er der tale om indhold, der

ikke er ulovligt, men i stedet kan virke krænkende på andre personers vær-

dier eller følelser fx indhold, der giver udtryk for politiske meninger eller

religiøs overbevisning. Opfattelsen af skadeligt indhold er således i høj

grad afhængig af kulturelle forskelle. Det er vigtigt for regeringen, at der

ikke skabes incitament til at fjerne lovligt indhold, hvilket

–

især i forhold til

de sociale medieplatforme

–

kan give anledning til udfordringer i forhold til

ytringsfriheden.

Regeringen

lægger dog vægt på,

at forordningen kan behandle skadeligt

indhold i helt særlige tilfælde, eksempelvis transparenskrav for desinfor-

mation i forlængelse af arbejdet med Den Europæiske Demokratihand-

lingsplan (EDAP). Regeringen ser derfor også positivt på Kommissionens

krav til de største platforme, der skal foretage risikovurderinger ved syste-

miske trusler, der er forårsaget af brugen af deres tjenester.

Regeringen

lægger vægt på

at undtage publicistiske mediers indhold, der

er underlagt et redaktionelt ansvar og at platforme skal ikke kunne pålæg-

ges at fjerne disse mediers indhold.

Regeringen lægger vægt på, at der i forordningsforslaget fastsættes klart

definerede tidsrammer for nedtagning af ulovligt indhold. I denne hen-

seende ser regeringen gerne, at der indføres en differentieret tidsfrist således,

at der stilles krav om, at ulovligt visse typer ulovligt indhold nedtages hurti-

gere end andet ulovligt indhold. Det gælder indhold med stor skadevirkning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

34/37

så som terrorrelateret eller børnepornografisk indhold som bør nedtages hur-

tigst muligt, og ulovlige produkter som bør nedtages inden for en ambitiøs

tidsfrist. Regeringen lægger derudover vægt på, at særligt de største plat-

forme pålægges krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt indhold,

bl.a. ved at platformen skal screene for produkter opført i RAPEX, som de

største platforme med rimelighed må forventes at kunne finde, dog uden at

der indføres en generel overvågningsforpligtelse for platformene. Det kan

eksempelvis gælde information om produkter, som ikke overholder de gæl-

dende regler for produktsikkerhed.

Regeringen

lægger stor vægt på,

at online markedspladser, der har til for-

mål at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbe-

skyttende regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, pro-

duktansvar samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en

samlet vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger,

at denne ikke handler med platformen selv. Dette bør tydeliggøres fx i en

præambel. En online markedsplads, der for den gennemsnitlige forbruger

fremstår som en online webshop ved fx at involvere sig i logistik, afsæt-

ning, markedsføring m.v. i forhold til de solgte produkter, skal derfor have

et større ansvar end den platform, der alene og tydeligt formidler kontakt

mellem en køber og en sælger.

Derudover lægger regeringen stor vægt på, at der altid bør være en aktør at

stille til ansvar for overholdelsen af EU-lovgivningen. Der er en særlig ud-

fordring, når onlinemarkedspladser formidler produkter mellem en sælger

i et 3. land og en forbruger i EU. I de situationer skal onlinemarkedspladsen

derfor dels pålægges forudgående forpligtelser, svarende til de pligter en

importør har, når importøren bringer produkter fra 3. lande i omsætning i

EU og dels et ansvar svarende til det ansvar en importør har efter gældende

lovgivning.

Regeringen

lægger vægt på

at styrke nedtagningen af ulovlige produkter

på de meget store online markedspladser. Når en stor platform er blevet

gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der pålægges krav om at ned-

tage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farlige produkt fra hele platfor-

men. I denne forbindelse

lægger regeringen vægt på,

at særligt de største

platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget indhold, der allerede er vur-

deret ulovligt, forbliver nedtaget. Med henblik på at sørge for, at når et far-

ligt produkt er fjernet én gang fra platformen, skal det sikres, at det ikke

senere bliver sat til salg igen.

En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbrugere

skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler online eller

offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger eller en sælger

uden for EU. Derfor

lægger regeringen stor vægt på,

at formidlingstjenester,

der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

35/37

af forslaget, samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten af

sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at handels-

platforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentation for

de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der kun sælges

sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden og for at sikre

lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder reglerne.

Rege-

ringen lægger også vægt på,

at der fastsættes krav om en reel juridisk repræ-

sentant, hvis en platform ikke er etableret i EU, og arbejder samtidig for, at

der stilles kvalitative krav til, hvem der kan registreres som juridisk repræ-

sentant i EU for at imødegå, at den juridiske repræsentant ikke er repræsente-

ret ved et indholdsløst juridisk selskab, men derimod har en faktisk funktion

samt en adresse, hvor det reelt er muligt at træffe og komme i kontakt med

vedkommende. Det er helt centralt for regeringen, at der med indførelsen af

kravet om juridisk repræsentant faktisk betyder, at der kan gøres et ansvar

gældende mod den juridiske repræsentant ved lovovertrædelser.

Derudover

lægger regeringen vægt på

mere gennemsigtighed i forhold til

online reklamer, så brugeren hjælpes til at identificere reklame og forstå,

hvorfor denne reklame er udvalgt særligt til denne bruger.

Regeringen læg-

ger i denne forbindelse vægt på,

at der stilles yderligere krav til digitale

platforme, herunder særligt sociale mediers tydeliggørelse af reklame, og

arbejder for at der stilles yderligere krav i forbindelse med reklame rettet

mod børn og unge, da denne gruppe har særligt svært ved at identificere

reklame på sociale medier, især når det sker gennem influencere.

Regeringen

lægger vægt på

at fastholde afsenderlandsprincippet for så vidt

angår due-diligence forpligtelser og håndhævelse. Afsenderlandsprincippet

er et af de bærende elementer for et velfungerende indre marked. Afsen-

derlandsprincippet giver danske virksomheder bedre muligheder for at ska-

lere op til andre EU-markeder, idet de kun skal forholde sig til den danske

lovgivning

–

og ikke lovgivningen i alle de øvrige EU-lande.

Hvis platformsøkonomien i realiteten skal udvikle sig ansvarligt, er det

nødvendigt med effektiv håndhævelse af reglerne. Regeringen

lægger der-

for vægt på

et styrket håndhævelsessamarbejde på tværs af medlemslan-

dene, der skal sikre effektiv og konsistent håndhævelse af de nye regler i

forordningen. Regeringen

lægger i denne forbindelse også vægt

på en ef-

fektiv sanktionering af forordningens krav til formidlingstjenester, herunder

et effektivt og afskrækkende bødeniveau for overtrædelse af forordningens

bestemmelser på maksimalt 6 pct. Regeringen

lægger dog vægt

på, at det

skal være op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvilke instanser, der kan

udmåle bøderne. Da de største digitale platforme er grænseoverskridende i

deres natur,

lægger regeringen vægt på,

at Kommissionen bør få en aktiv

rolle i efterforskningen af de største digitale platformes lovovertrædelser,

da det i dag er udfordrende for de nationale håndhævelsesmyndigheder at

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

36/37

sikre en effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler overfor

særligt de største online platforme.

For at sikre den bedst mulige håndhævelse

arbejder regeringen for,

at sær-

ligt de største digitale platforme påtager sig et langt større ansvar i form af

styrket samarbejde med myndighederne og en forpligtelse til at foretage

risikovurderinger ved systemiske trusler og udarbejde transparensrappor-

ter. Regeringen

lægger derudover vægt på,

at de håndhævende myndighe-

der skal have adgang til de største platformes algoritmer. Med henblik på

at sikre gennemsigtighed og en bedre forståelse af, hvordan indhold spredes

på platforme, arbejder regeringen for, at der gives bedre rammer for adgang

til data for både forskere, men også for myndigheder udpeget af medlems-

staterne. Det skal dog ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolig

information, hvormed der f.eks. ikke må stilles krav om offentliggørelse af

forretningshemmeligheder eller offentliggørelse af oplysninger, herunder

algoritmer, der kan kompromittere tjenesternes sikkerhed.

Desuden er det centralt for regeringen, at forordningen sikrer et indre marked

med sammenhængende regler, hvor der er juridisk klarhed over samspillet

mellem forordningsforslaget og øvrig relevant EU-regulering. Regeringen

lægger vægt på,

at forordningens anvendelsesområde og definitioner er

klare, således formidlingstjenesterne ved, hvilke kriterier der lægges vægt

på, når det afgøres, hvilke af forordningens bestemmelser den omfattes af.

Derudover er det vigtigt for regeringen, at rammevilkårene for små og mel-

lemstore virksomheder skal understøttes, hvorfor

regeringen arbejder for,

at mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodeller ikke

svækkes, og at der ikke indføres unødvendige administrative byrder med

forslaget. Samtidigt er det vigtigt, at ulovligt indhold ikke ender op på de

små platforme, og derfor vil

regeringen arbejde for

at de små og mellem-

store virksomheder omfattes af visse af forordningens krav, fx samarbejde

med pålidelige indberettere og anmeldelse af kriminelle handlinger.

Endelig

arbejder regeringen for,

at antallet af delegerede og gennemfør-

selsretsakter reduceres og kun omhandler rent tekniske ændringer, samtidig

med at medlemsstaterne tildeles en rolle i udformningen af disse retsakter.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på revideret for-

handlingsoplæg.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 16.

april til orientering og den 20. maj 2021 til tidligt forhandlingsoplæg.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. DSA'en, KOM (2020) 0825, fra erhvervsministeriet

37/37

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

26. februar 2021.