ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 416
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2021-22

Fremsat den 28. september 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje

energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven har til formål at yde likviditetsstøtte i form

af lån til energivirksomheder på el-, gas- og fjernvarmeom-

rådet, med henblik på, at disse kan opfylde deres forpligtel-

ser, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse

og udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af

energiregningerne til husstande og virksomheder som følge

af forhøjede energipriser.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at yde likviditetslån

til energiintensive virksomheder.

Stk. 3.

Lovens formål er derudover at give tilskud til

boligforeningers mv. renteudgifter i forbindelse med inde-

frysningsordningen.

§ 2.

Loven finder ikke anvendelse på fuldt ud offentligt

ejede institutioner og virksomheder.

Kapitel 2

Statslige likviditetslån til energivirksomheder

§ 3.

Energivirksomheder, der er omfattet af lov om en

indefrysningsordning for høje energiregninger, har efter reg-

lerne i dette kapitel ret til statslige likviditetslån til dækning

af den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i med-

før af lov om en indefrysningsordning for høje energiregnin-

ger.

Stk. 2.

Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter

reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden måde

overdrage kravet til andre. Fordringen kan heller ikke gøres

til genstand for retsforfølgning.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne-

og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter

til administration og it hos de energivirksomheder, som kan

være særlig ramt af indefrysningsordningen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om lånene

og tilskuddenes størrelse.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler

om, hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for.

Overtagelse af indefrosne krav

§ 4.

Staten skal tilbyde at overtage det indefrosne krav,

der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje

energiregninger, hvis beløbet ikke bliver betalt til energi-

virksomheden. Overtagelsen sker ved, at staten køber for-

dringerne.

Stk. 2.

Overtagelsen forudsætter, at energivirksomheden

dokumenterer at have gennemført almindelig rykkerproced-

ure over for kunden. Der skal dog mindst have været sendt

to rykkerskrivelser.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

statens overtagelse af indefrosne beløb, herunder regler om,

hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Kapitel 3

Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder

§ 5.

Energiintensive virksomheder, jf. stk. 2, kan opnå

likviditetslån fra Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriteri-

er, en virksomhed skal opfylde, for at være en energiintensiv

virksomhed, samt hvilke virksomheder ordningen finder an-

vendelse for.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler

om likviditetslånenes størrelse.

§ 6.

Energiintensive virksomheder kan efter ansøgning

opnå et likviditetslån til dækning af en forholdsmæssig an-

del af virksomhedens merudgifter til el og gas. Der kan

ikke ydes lån til dækning af virksomhedens merudgifter til

fjernvarme.

Stk. 2.

Brug af låneordningen for energiintensive virk-

somheder, udelukker brug af den generelle indefrysnings-

ordning, som fremgår af lov om en indefrysningsordning

CQ002352

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2022-15039

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

for høje energiregninger, i de perioder som virksomheden

optager likviditetslån for.

Stk. Stk. 3.

Energiintensive virksomheder, der opnår li-

kviditetslån efter reglerne i denne lov, må ikke sælge eller

på anden måde overdrage kravet til andre. Fordringen kan

heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Kapitel 4

Tilskud til boligforeninger mv.

§ 7.

Boligforeninger mv., som ikke har som hovedformål

at have virksomheder som medlemmer, kan efter anmodning

opnå et tilskud til dækning af de højere renteudgifter de

afholder i perioden, hvor de tilbagebetaler indefrosne krav.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriteri-

er som en boligforening mv. skal opfylde, herunder hvilke

foreninger ordningen finder anvendelse for, samt tilskuddets

størrelse.

Kapitel 5

Administration af låne- og tilskudsordninger

§ 8.

Erhvervsstyrelsen administrerer overtagelses-, låne-

og tilskudsordningerne i kapitel 2-4.

Stk. 2.

Ansøgning om overtagelse, likviditetslån og til-

skud efter kapitel 2-4, indsendes til Erhvervsstyrelsen. An-

søgningen indsendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen

nærmere anvist it-system.

Stk. 3.

Likviditetslån og tilskud udbetales direkte til den

ansøgende energivirksomheds Nemkonto, når Erhvervssty-

relsen har godkendt, at der er indsendt det fornødne ansøg-

nings- og dokumentationsmateriale.

§ 9.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for

administration af låne- og tilskudsordningerne i kapitel 2-4,

herunder

1) de angivne perioder for ansøgning om, og udbetaling af

lån og tilskud efter kapitel 2-4,

2) krav til ansøgninger, herunder digital indberetning og

dokumentation,

3) ansøgningsfrister,

4) afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens op-

fyldelse af kriterierne for opnåelse af lån og tilskud,

5) rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår,

6) regnskaber, regnskabsaflæggelse samt revision,

7) om vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, her-

under i tilfælde hvor lånet er udbetalt i strid med de

EU-retlige regler om tildeling af statsstøtte, eller i til-

fælde af selskabet har opnået en nettogevinst ved brug

af ordningen,

8) regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, sam-

køring og videregivelse af data, og

9) om efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte,

herunder bl.a. regler om efterlevelse af Europa-Kom-

missionens eventuelle godkendelse af likviditetslåne-

ne til energivirksomhederne samt likviditetslånene til

energiintensive virksomheder, herunder regler om fra-

vigelse af loven.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

energivirksomheders og energiintensive virksomheders slut-

afregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved udløb af

en samlet indefrysningsperiode samt ved et energivirksom-

heds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbin-

delse fastsættes regler om, at visse energivirksomheder og

energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal

påtegnes af en godkendt revisor.

Kapitel 6

Inddrivelse af fordringer og forældelse

§ 10.

De i loven nævnte fordringer, der tilhører Erhvervs-

styrelsen, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. In-

defrosne krav, der efter § 4, stk. 1, er købt af Erhvervsstyrel-

sen, overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden

at Erhvervsstyrelsen har foretaget opkrævning og gennem-

ført rykkerprocedure.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af likvidi-

tetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv

virksomhed fastsætte regler om stiftelsestidspunkt, forfalds-

tid og eventuel sammenlægning af fordringer og om over-

dragelsen af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 11.

En fordring bestående af et indefrosset beløb foræl-

des ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu

ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2.

En fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet

til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed

forældes ikke, så længe den er under opkrævning hos Er-

hvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-

drivelsesmyndigheden.

§ 12.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med skat-

teministeren fastsætte nærmere regler om, hvilken dato der

skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer

bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages

hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det

kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som

stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der

modtages til inddrivelse.

Kapitel 7

Kontrolbestemmelser

§ 13.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol

og tilsyn med ansøgere af lån og tilskud efter denne lov.

§ 14.

Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol

og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til

energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-

pitel 2 og 3, eller tilskud til boligforeninger mv., kapitel 4.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente

oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-

teforvaltningen jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af

data.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,

samkøre, videregive og foretage anden behandling af data

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

fra Energinets datahub, jf. lov om elforsyning § 28, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,

samkøre, videregive og foretage anden behandling af data

fra Evida.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-

ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og

sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-

ditetslån set i forhold til energivirksomheden og den ener-

giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Erhvervs-

styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energi-

virksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-

foreninger mv. revisorbistand.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i med-

før af stk. 5, udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling,

at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til

brug for afgørelsen.

§ 15.

Erhvervsstyrelsen kan kræve et allerede udbetalt

likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks og træffe af-

gørelse om bortfald af ret til yderligere udbetalinger, hvis

energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller

boligforening mv. ikke overholder reglerne i denne lov eller

i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

eller i forskrifter udstedt i medfør heraf, eller hvis disse

straffes for overtrædelse med relation til denne ordning.

Kapitel 8

Klageadgang, domstolsprøvelse og straffebestemmelser

§ 16.

Erhvervsstyrelsens afgørelser efter reglerne i denne

lov samt regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for

Erhvervsankenævnet.

Stk. 2.

Klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt.

Stk. 3.

Erhvervsankenævnets formand kan efter nærmere

aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,

der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold

til loven.

Stk. 4.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Er-

hvervsankenævnet efter loven eller de regler, der udstedes

efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgø-

relsen er meddelt den pågældende.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgan-

gen til at klage over afgørelser, der efter loven eller nærmere

regler udstedt i henhold til loven træffes af Erhvervsstyrel-

sen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes

for Erhvervsankenævnet.

Straffebestemmelser

§ 17.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fast-

sættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-

skrifterne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 18.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af

loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Kapitel 10

Ændringer i anden lovgivning

§ 19.

I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret ved § 135 i lov

nr. 712 af 25. juni 2014 og § 15 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter »erhvervs- og vækstministeren«: »,

jf. dog stk. 2«.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I det omfang, det fastsættes ved lov eller i hen-

hold til lov, kan formanden træffe afgørelse på nævnets veg-

ne. Formanden kan bemyndige en næstformand til at handle

på sine vegne ved afgørelser efter 1. pkt.«

Kapitel 11

Territorialbestemmelse

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statslige likviditetslån til energivirksomheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Statslig overtagelse af lån

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4. Tilskud til boligforeninger mv.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

husstande og virksomheder. Lovforslaget skal ses i sammen-

hæng med den midlertidige indefrysningsordning på Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets område, jf. lov om en in-

defrysningsordning for høje energiregninger. Hensigten med

lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger er,

at der indføres en midlertidig og frivillig indefrysningsord-

ning for husstande og virksomheder, der kan få indefrosset

en del af deres udgifter til el, gas og fjernvarme over et loft.

Formålet med dette lovforslag er, at Erhvervsstyrelsen vil

kunne yde likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhe-

der, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse

og udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af

energiregningerne til husstande og virksomheder som følge

af forhøjede energipriser. Samtidig stiller staten likviditet til

rådighed for energivirksomheder i form af statslige lån, til at

dække den del af energiregningen, der bliver udskudt som

følge loftet over forbrugernes regninger.

Erhvervsstyrelsen kommer i samarbejde med energivirk-

somhederne til at stå for administrationen af ordningen. Er-

hvervsstyrelsens opgave bliver blandt andet at udbetale li-

kviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhederne samt

– i samarbejde med energivirksomhederne – at udarbejde

vejledningsmateriale, som skal gøre det nemmere for både

10.

11.

1. Indledning og baggrund

På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen

og de meget høje prisstigninger på særligt energi er bå-

de husstandes og virksomheders økonomi presset. Derfor

indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne,

Alternativet og Moderaterne en politisk aftale om vinter-

hjælp den 23. september 2022. Initiativerne mindsker de

økonomiske konsekvenser ved prisstigningerne for borgere

og virksomheder på kort sigt og medvirker til omstilling

af energiforsyningen væk fra gas ved at fremrykke konver-

tering til grøn fjernvarme og varmepumper. Virkningen på

inflationen af aftalen skønnes samlet set at være tæt på nul.

Aftalen indeholder blandt andet et tiltag om en midlertidig

og frivillig indefrysningsordning, som giver mulighed for,

at danske husstande samt virksomheder midlertidigt kan få

indefrosset en del af deres energiregning, når prisen på el,

gas og fjernvarme kommer over et vist loft. Der foreslås

videre en ordning for energiintensive virksomheder, der kan

opnå et lån for en forholdsmæssig andel af virksomhedens

merudgifter til el og gas.

Med dette lovforslag gennemføres dele af den politiske

aftale, der vedrører tiltag om en indefrysningsordning for

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

husstande og virksomheder at benytte ordningen. Erhvervs-

styrelsen vil også få en rolle i forhold til kontrol.

Lovforslaget har endvidere til formål, at der kan ydes

likviditetslån til energiintensive virksomheder. Dette skal af-

bøde konsekvenserne af prisstigningerne for de energiinten-

sive virksomheder, som giver disse virksomheder mulighed

for at tilvejebringe den fornødne likviditet til at dække ener-

giomkostningerne.

Lovforslagets formål er derudover at yde tilskud til bo-

ligforeninger mv. til eventuelle øgede renteudgifter i forbin-

delse med afdrag som følge af indefrysningsordningen, da

de kan være CVR-registrerede og dermed utilsigtet indgå i

indefrysningsordningen for virksomhederne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statslige likviditetslån til energivirksomheder

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke gældende regler om ydelse af statslige likvidi-

tetslån til energivirksomheder.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

De stigende energipriser har vist et behov for, at energi-

virksomhederne kan tilbyde indefrysning af husstande og

virksomheders betaling, når prisstigningerne overstiger et

prisloft. For at understøtte energivirksomhedernes likviditet,

der vil blive påvirket negativt, fordi virksomhederne ikke

vil modtage betaling svarende til markedsprisen, vil staten

yde likviditetsstøtte til energivirksomhederne for den del af

kundernes regning, der ligger over maksimalprisen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at energivirksomheder har ret til statslige

likviditetslån til dækning af den betaling slutbrugere har fået

indefrosset hos virksomheden efter den midlertidige indefry-

sningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

område, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger.

Ansøgning om likviditetslån vil skulle ske til Erhvervssty-

relsen. For ansøgning om lån for el- og gasleverandører vil

perioden være en nærmere angivet periode fra og med den

1. november 2022. Fjernvarmeleverandører kan ansøge om

lån for en nærmere angivet periode fra og med den 1. januar

2023.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til, at er-

hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for længden

af perioderne for likviditetslån og likviditetsstøtteordningens

ophør. Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyn-

digelse til, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler

om tilrettelæggelse og administration af ordningen for likvi-

ditetslån. Endvidere kan ministeren fastsætte nærmere regler

om perioder for ansøgning om og størrelsen af samt udbeta-

ling af likviditetslån. Erhvervsministeren fastsætter nærmere

regler om vilkår for tilbagebetaling af lånet.

2.2. Statslig garantiordning ved overtagelse af indefrosne

krav

2.2.1. Gældende ret

Der er ikke gældende regler for en statslig garantiordning

ved overtagelse af indefrosne krav.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Energivirksomhedernes likviditet vil blive påvirket nega-

tivt, fordi virksomhederne ikke vil modtage betaling svaren-

de til markedsprisen. Staten skal yde likviditetslån til energi-

virksomhederne for den del af kundernes regning, der ligger

over maksimalprisen. I takt med, at kunderne betaler det

indefrosne beløb tilbage, skal energivirksomheden ligeledes

betale lånet fra staten tilbage. Der vil være situationer, hvor

energivirksomheder efter forgæves opkrævning, ikke mod-

tager den gældsbetaling, som de er berettiget til fra deres

kunder. Dette tab skal energivirksomhederne ikke bære, da

indefrysning er en lovpligtig ydelse, de skal tilbyde deres

kunder.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslaget, at staten garanterer for kunder-

nes indefrosne beløb hos energivirksomhederne, hvis kun-

derne ikke kan betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer,

at energivirksomhederne ikke får likviditetsproblemer som

følge af, at de skal indefryse en andel af kundernes energi-

regninger.

2.3. Statslige likviditetslån til energiintensive virksomhe-

der

2.3.1. Gældende ret

Visse virksomhedstyper (energiintensive virksomheder) er

kendetegnet ved at have et forholdsvis højt energiforbrug i

forbindelse med driften og produktionen. Der er ikke efter

gældende ret mulighed for at staten kan yde kredit til sådan-

ne virksomheder i anledning af prisstigninger.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Energipriserne er steget til historisk høje niveauer, hvilket

har øget omkostningerne for energiintensive virksomheder

til et kritisk niveau. For at afbøde konsekvenserne af pris-

stigningerne for særligt virksomheder vurderes det hensigts-

mæssigt at etablere en særlig låneordning for energiintensive

virksomheder, som giver disse virksomheder mulighed for

at tilvejebringe den fornødne likviditet til at dække energio-

mkostningerne.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres en særlig låneordning for

virksomheder, som har særligt høje energiomkostninger i

forhold til deres omsætning. Låneordningen skal give dis-

se virksomheder ret til at optage lån til dækning af en

forholdsmæssig andel af merudgifterne til henholdsvis el

og gas. Den foreslåede låneadgang indtræder, når priserne

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

på henholdsvis el og gas overstiger det dobbelte af den

gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den energiintensive

virksomheds merudgifter til el og gas, der kan ydes lån

til. Merudgifter til fjernvarme er ikke omfattet af låneadgan-

gen. I lyset af usikkerheden omkring prisstigningernes om-

fang og varighed foreslås det, at Erhvervsministeren bemyn-

diges til at fastsætte nærmere regler om de beløbsmæssige

grænser for låneadgangen i bekendtgørelsesform.

Den foreslåede låneordning for energiintensive virksom-

heder og den generelle indefrysningsordning, som fremgår

af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

er gensidigt udelukkende. En energiintensiv virksomhed vil

således ikke både have ret til delvis indefrysning af betalin-

gen til sine energileverandører efter den generelle indefry-

sningsordning for virksomheder og samtidig opnå ret til

lån til midlertidig dækning af sine merudgifter til el og

gas for den samme periode. Energiintensive virksomheder

er dog ikke afskåret fra at gøre brug af den generelle in-

defrysningsordning, herunder veksle mellem den generelle

indefrysningsordning og låneordningen for energiintensive

virksomheder i forskellige perioder, der ikke er tidsmæs-

sigt overlappende. Det forudsættes derfor, at energiintensive

virksomheder ved ansøgningen om statslige likviditetslån på

tro og love erklærer, at virksomheden ikke samtidig ansøger

om eller har opnået indefrysning for så vidt angår betalingen

af deres energiudgifter for den periode, der ansøges om lån

for.

Ordningen omfatter ikke moms og energiafgifter, hvorfor

energiintensive virksomheder, der vælger at benytte sig af

den foreslåede låneordning, fortsat vil skulle afregne moms

og energiafgifter af hele det anvendte energiforbrug, i hen-

hold til de almindelige regler herfor. Dette betyder samtidig,

at virksomhederne har ret til fradrag for købsmomsen og

kan få godtgjort energiafgifter efter de normale regler.

Det foreslås, at ordningen administreres af Erhvervsstyrel-

sen.

Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsens afgørelser

efter loven samt regler udstedt i medfør af loven skal kunne

indbringes for Erhvervsankenævnet. Klage over Erhvervs-

styrelsens afgørelser skal være indgivet inden 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt. Behandlingen af klager i Erhvervs-

ankenævnet, herunder betaling af gebyr ved indgivelse af

klage, reguleres som ved andre klager til Erhvervsankenæv-

net af lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 374 af 10. december 2013, samt i bekendtgørelse om

Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr. 1135 af 13. ok-

tober 2017.

Det vurderes, at ikke alle klagesager efter loven eller reg-

ler udstedt i medfør af loven i forhold til lovens formål

og sagernes karakter nødvendigvis kræver en stillingtagen

med deltagelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige med-

lemmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der indsæt-

tes hjemmel til, at formanden for Erhvervsankenævnet efter

aftale med de øvrige nævnsmedlemmer kan træffe afgørelse

i bestemte sager efter loven. Det foreslås endvidere i den

forbindelse, at der indsættes hjemmel i lov om Erhvervsan-

kenævnet til, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets

vegne i det omfang, det er fastsat ved lov eller i henhold til

lov.

2.4. Tilskud til boligforeninger mv.

2.4.1. Gældende ret

Der er ikke i dag regler for ydelse af tilskud til boligfor-

eninger mv.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er i ordningen om indefrysning den enkelte kunde ved

energivirksomheden, der får ret til at få adgang til ordnin-

gen. Det er op til den enkelte forening, hvordan ordningen

implementeres lokalt. I de tilfælde, hvor det eksempelvis

er en boligforening, andelsforening m.v., der er kunde hos

energivirksomheden, er det foreningen, der vil få adgang til

ordningen og ikke den enkelte lejer/ejer. Den enkelte lejer

eller ejer i foreningen vil derfor ikke kunne tilmelde sig

ordningen. Såfremt der eksempelvis er tale om en andelsbo-

ligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmo-

de om indefrysning, kan der være andelshavere, der ønsker

indefrysning, men som ikke kan få det.

Samtidig vil boligforeninger mv. typisk være registreret

som virksomheder hos energivirksomhederne, og derfor i

udgangspunktet vil blive placeret under virksomhedsordnin-

gen.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres en pulje, hvor boligforenin-

ger mv., der som udgangspunkt ikke har virksomheder som

medlemmer, kan søge tilskud til dækning af renteforskellen

mellem virksomhedsordningen og ordningen for husstande i

den periode, de afdrager på ordningen. Boligforeninger mv.

vil skulle ansøge Erhvervsstyrelsen herom digitalt.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om

behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c

og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling

og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig be-

handling, herunder for andre specifikke databehandlingssi-

tuationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel

85-91).

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at

en behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at der indføres en særregel i lovforslagets §

14, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan

indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, her-

under Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens be-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

handling af data. Den foreslåede bestemmelse har til formål

at skabe en klar hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen til brug

for kontrol med den udbetalte likviditetsstøtte kan indhen-

te oplysninger fra styrelsens egne oplysninger, oplysninger

fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige

kilder. Der henvises i den foreslåede bestemmelse til lov

om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvor de nærmere

regler for Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger er

fastsat i bekendtgørelsen om Erhvervsstyrelsens behandling

af data.

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsens efter § 14, stk. 3, i kon-

troløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage

anden behandling af data fra Energinets datahub. Energinets

datahub er defineret i lov om elforsyning § 5, stk. 1, nr. 6,

hvoraf det følger, at datahub er en it-platform, der ejes og

drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata,

nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmar-

kedets aktører i Danmark. Det er endvidere i lovforslagets §

14, stk. 4 foreslået, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan

indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling

af data fra Evida, der er landsdækkende gasdistributør.

Det foreslås i lovforslagets § 9, nr. 8, at Erhvervsministe-

ren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og admini-

stration af ordningen for likviditetslån, herunder regler om

afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og vide-

regivelse af data.

I vurderingen af, om sådanne særregler kan indføres,

har ”tjeklisten for udarbejdelse af nye nationale særregler

for behandling af ikke-følsomme personoplysninger”, som

fremgår af Betænkning nr. 1565, Databeskyttelsesforordnin-

gen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, Bind 1,

side 166, været inddraget.

Indførelse af regler for lovlig behandling af personoplys-

ninger skal være i overensstemmelse med forordningens

artikel 6, herunder artikel 6, stk. 1, litra e samt databeskyt-

telseslovens § 11.

Det vil som udgangspunkt alene være almindelige person-

oplysninger, jf. forordningens artikel 6, samt personnummer,

jf. databeskyttelseslovens § 11, der behandles efter de fore-

slåede bestemmelser. Det følger af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling er lovlig, hvis

det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de foreslåede sær-

regler kan fastsættes inden for dette nationale råderum i

databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra e, jf. art. 6,

stk. 2 og 3.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

4.1. Afdækning af statsfinansiel risiko

Indefrysningsordningerne indebærer en risiko for statsfi-

nansielle tab som følge af, at det forventes, at en del af

husholdningerne og virksomheder ikke vil være i stand til

at betale afdragene på deres gæld. De statsfinansielle risici

ved ordningerne skal opgøres og afdækkes i henhold til

budgetvejledningens punkt

2.2.15.

Ordningen for husholdninger medfører som følge af oven-

stående et statsligt finansieringsbehov på 60 mio. kr. i 2022

og 350 mio. kr. årligt i 2023-2028, der optages på hoved-

kontoen

§ 08.33.27. Risikopræmie vedr. statsgarantier og

kapitalindskud fra 2022.

Der optages samtidig en tilsvaren-

de teknisk modpostering som indtægtsbevilling på 60,0 mio.

kr. i 2022 og 350,0 mio. kr. årligt i 2023-2028 på hoved-

kontoen

§ 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse med lån og

garantier.

Udgifterne finansieres af de på

§ 35. Generelle

reserver

opførte midler.

Ordningen for virksomheder medfører ikke et statsligt fi-

nansieringsbehov til afdækning af statsfinansielle risici ved

ordningen, idet virksomhederne betaler et særskilt rentetil-

læg, der dækker statens omkostninger til afdækning af stats-

finansielle risici ved ordningen.

Både den ydede statsgaranti og de statslige lån ifm. in-

defrysningsordningen fraviger kravet i

budgetvejledningens

pkt. 2.2.15

om, at der skal fastsættes en øvre garantiramme

(et maksimalt lånebeløb under garantien/lånet). Samme fra-

vigelse har dog tidligere været anvendt ved andre ordninger,

hvor de samlede rammer er vanskelige at estimere. Fravigel-

sen skal ses i lyset af, at der ikke er sikkerhed om det øvre

loft for udviklingen i energipriserne, hvorfor en øvre ramme

på ordningerne ikke vil være forenelig med hensigten om at

skabe sikkerhed om husholdninger og virksomheders ener-

giregninger.

Med lovforslaget lægges der samtidig op til at etablere en

særskilt låneordning, hvor staten gennem Erhvervsstyrelsen

giver energiselskaberne lån inden for en ramme på op til

215 mio. kr. til at understøtte likviditetsudfordringer, der kan

opstå som følge af energiselskabernes IT-tilpasning i forbin-

delse med etableringen af indefrysningsordningen. Lånene

vil kunne ydes i 2022 og 2023. Låneordning indebærer deraf

også en risiko for statsfinansielle tab. På linje med indefry-

sningsordningen for virksomheder indebærer låneordningen

ikke et statsligt finansieringsbehov til afdækning af statsfi-

nansielle risici ved ordningen, idet energiselskaberne betaler

et særskilt rentetillæg for lån under låneordning, der dækker

statens omkostninger til afdækning af statsfinansielle risici.

4.2. Udbetaling af lån

Udbetalingen af det statslige udlån medfører merudgifter

i 2022 på forventeligt 8.000 mio. kr. på hovedkontoen

08.21.22. Indefrysningsordning på energiområdet,

der pla-

ceres uden for det statslige delloft for driftsudgifter. Udlånet

skal dog løbende tilbagebetales, hvorfor der i de kommen-

de år forventes statslige indtægter, herunder renteindtæg-

ter. Skønnet er behæftet med usikkerhed, og det reelle træk

vil afhænge af, hvor mange virksomheder og borgere, der

benytter ordningen. Afvigelser fra det forventede udlån vil

blive optaget direkte på statsregnskabet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

4.3. Udgifter i 2022

Indefrysningsordninger medfører udgifter til administra-

tion af indefrysningsordningerne i Erhvervsstyrelsen på 32,9

mio. kr. i 2022, heraf 15,5 mio. kr. i lønsum på hovedkon-

toen

§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.

Eventuelle mindrefor-

brug tilfalder statskassen og nedskrives på lov om tillægsbe-

villing for 2022.

Herudover vil være udgifter på 10,0 mio. kr. til tilskud

til varmeselskaber til udvikling af it-systemer. Bevillingen

optages på

§ 08.32.30. Tilskud til energivirksomheder.

bevillingen kan ydes tilsagn om tilskud,

jf. Budgetvejlednin-

gens pkt. 2.2.11.

Eventuelle mindreforbrug tilfalder statskas-

sen og nedskrives på lov om tillægsbevilling for 2022.

Ovenstående udgifter i 2022 finansieres af de på

§ 35. Ge-

nerelle reserver

opførte midler.

4.4. Udgiftsskøn i efterfølgende år

Lovforslaget medfører udgifter i senere år til administra-

tion, gældsinddrivelse mv. Nedenfor er angivet skøn for

udgifterne hertil, som er er behæftet med betydelig usikker-

hed. Udgifterne håndteres på kommende bevillingslove i

henhold til den angivne samlede finansiering i den politi-

ske aftale i 2023-2028. Udgifterne konsolideres som led i

udmøntningen og kan afvige fra det nedenfor angivne. Der

tages særskilt stilling til håndtering af de administrative ud-

gifter efter 2028.

4.4.1. Erhvervsministeriet

Der skønnes at være udgifter til administration i Erhvervs-

styrelsen på 97,8 mio. kr. 2023, 65,4 mio. kr. i 2024, 72,0

mio. kr. i 2025, 16,3 mio. kr. årligt i 2026-2028 og 13,5 mio.

kr. i 2029.

Derudover kan der være udgifter til håndtering af klagesa-

ger i Erhvervsankenævnet under Nævnenes Hus i 2023 og

frem.

Endvidere etableres der en pulje, hvor boligforeninger mv.

kan søge tilskud til højere renteudgifter i perioden, hvor

de afdrager på ordningen. Der afsættes som udgangspunkt

50 mio. kr. årligt til puljen i perioden 2025-2028. Puljens

størrelse revideres efter 2023, når omfanget af ansøgnin-

ger fra boligforeninger mv. til indefrysningsordningen er

kendt. Puljen administreres af Erhvervsstyrelsen.

4.4.2. Skatteministeriet

Der skønnes herudover at være udgifter til gældsinddrivel-

se i Gældsstyrelsen på 5,0 mio. kr. årligt i 2023-2024, 15,0

mio. kr. i 2025, 25,0 mio. kr. i 2026, 30,0 mio. kr. årligt i

2027-2028, 35,0 mio. kr. årligt i 2029-2030, 30,0 mio. kr. i

2031, 15,0 mio. kr. i 2032 og 5,0 mio. kr. årligt i 2033 og

frem.

Gældsstyrelsens administrative omkostninger indeholder

i opstartsfasen oprettelse af nye fordringstyper, herunder di-

alog med energiselskaberne og Erhvervsstyrelsen om stam-

datakrav, som skal understøtte, at fordringerne opfylder kra-

vene til at kunne inddrives lovligt. Herudover har Gælds-

styrelsen løbende omkostninger til administrationen af nye

skyldnere samt generel inddrivelsesmæssig håndtering af

misligholdt gæld for både personer og virksomheder.

Der vil være udgifter i Udviklings- og Forenklingsstyrel-

sen til systemmæssigt at understøtte inddrivelsen på 2,0

mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024, 8,0 mio. kr. årligt i

2025-2031 og 4,0 mio. kr. i 2032 og 2,0 mio. kr. årligt

fra 2033 og frem. Udgifterne hertil finansieres inden for

rammen af en kommende flerårsaftale for skattevæsenet i

perioden 2023-2027.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udgifter indeholder

overordnet set understøttelse af oprettelse af nye fordrings-

typer, udvidelse af erhvervssagsområdet, dvs. virksomheds-

inddrivelse i det nye inddrivelsessystem, PSRM, samt lø-

bende drift.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række

store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem

mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltnin-

gens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen af inddrivel-

sen af indefrysningslånene skal derfor prioriteres sammen

med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skattefor-

valtningen.

4.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Der skønnes at være udgifter hos Energistyrelsen på 4,0

mio. kr. årligt i 2023-2024 og 2,0 mio. kr. i 2025.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

har afgivet følgende præhøringssvar vedrørende de admini-

strative konsekvenser:

”OBR vurderer, at lovforslaget og de medfølgende be-

kendtgørelser potentielt medfører væsentlige administrative

omkostninger for erhvervslivet.

Disse administrative omkostninger følger af lovforslagets

§ 12 om kontrolbestemmelser og består bl.a. i, at virksomhe-

der, der enten søger eller modtager likviditetsstøtte kan blive

udsat for udvidet kontrol eller blive bedt om at udlevere

yderligere oplysninger ifm. hermed. Samtidig består de ad-

ministrative omkostninger bl.a. også i, at Energinet og Evi-

da, som begge er omfattet af kravet om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger, skal give Erhvervsstyrelsen adgang

til dets datahub.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-

relser, som indebærer administrative omkostninger for er-

hvervslivet, jf. lovforslagets § 4, stk. 4, § 5, § 6, stk.

3 og § 9, stk. 2. De administrative omkostninger består

bl.a. i, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om bl.a. likviditetsstøttens ansøgningsproces, virke og slut-

afregning. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser kan

ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt, men forventes

at medføre væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Erhvervsministeriet har oplyst, at lovforslaget og de med-

følgende bekendtgørelser har en særligt hastende karakter,

hvorfor det ikke vil være muligt at gennemføre en kvanti-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

ficering af de medfølgende bekendtgørelser forud for den

offentlige høring. Jf. afsnit 4.6 i Vejledning om erhvervsøko-

nomiske konsekvensvurderinger bør kvantificeringen udar-

bejdes efterfølgende.

OBR vil derfor tage kontakt til Erhvervsministeriet med

henblik på kvantificering af de administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Kvantificeringen bør gennemføres ved

førstkommende lejlighed, hvor det er muligt at vurdere de

administrative konsekvenserne for lovforslaget og bekendt-

gørelserne i sammenhæng. ”

Erhvervsministeriet er enig med OBR i, at det grundet

lovforslagets hastende karakter ikke er muligt at foretage

en grundig konsekvensvurdering inden lovforslagets frem-

sættelse og forventede vedtagelse. Ministeriet vil derfor som

anført i samarbejde med OBR iværksætte en nærmere kvan-

tificering, når den foreslåede ordning er udmøntet. Resulta-

tet heraf vil blive forelagt for Folketingets Erhvervsudvalg.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser

for borgerne.

Erhvervsstyrelsen kommer dog til at overtage energivirk-

somheders indefrosne krav mod slutbrugere, som ikke over-

holder betaler eller overholder afdragsordningen som af-

talt. Kravene mod disse borgere vil herefter blive sendt til

inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige eller natur-

mæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det foreslås med loven at indføre en ordning, hvor der

kan ydes likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhe-

der på el-, gas- og fjernvarmeområdet, med henblik på, at

disse kan opfylde deres forpligtelser, således at disse kan

tilbyde midlertidigt at indefryse og udskyde opkrævningen

af en nærmere angivet del af energiregningerne til husstande

og virksomheder som følge af forhøjede energipriser. Det

foreslås endvidere at etablere en ordning for energiintensive

virksomheder.

Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og

ordningen vedrørende likviditetslån til energiintensive virk-

somheder vil indebære statsstøtte i TEUF´s artikel 107, stk.

1’s forstand, og derfor skal notificeres og godkendes af Eu-

ropa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtte-

regler, forinden ordningen kan træde i kraft.

En godkendelse kan være betinget af særlige krav til for

visse sektorer, f.eks. fiskeri- og landbrugssektoren, da disse

erhverv oftest vil være omfattet af særlige EU-retlige stats-

støtteregler.

For at tage højde for en statsstøttegodkendelse, kan er-

hvervsministeren træffe beslutning om lovens ikrafttræden.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. septem-

ber 2022 til den 26. september 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Aka-

demisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aar-

hus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet,

Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindu-

strien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better

Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Bio-

fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Branche-

foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-

tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-

ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-

ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-

ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Dan-

mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,

Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture

Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy, Fredericia, Cen-

ter for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cer-

ius Cevea, Clean Energy Invest ApS, Center for Elec-

tric Power and Energy (DTU), CTR, CO-industri, Conci-

to, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenha-

gen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),

DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-

krediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES

APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boli-

ger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-

campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-

forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-

deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølle-

forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske

Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-

cilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk

Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center

(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-

ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,

Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-

ening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk

Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører

og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere

(DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Me-

diedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske

Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral

Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik,

DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstil-

ling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft

Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndig-

hedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S,

EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-

giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-

sammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S

(EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene-

sten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN

CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida,

Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fæl-

les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-

enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører

af elektriske belysningsarmaturer, (FABA), Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappa-

rater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvar-

meværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark

(FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slut-

brugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spil-

devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-

mune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAF-

SAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Ad-

visor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Den-

mark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikom-

missionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikom-

missionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat,

HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,

HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Ener-

gy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen

i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-

telligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-

Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kom-

munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i, Danmark), Kraka,

Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomifor-

valtningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Univer-

sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt

11. Sammenfattende skema

Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA

Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lo-

kale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende

ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegrup-

pen, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mineralolie Branche-

foreningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –

MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S,

NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature

Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Kli-

ma, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk

Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables

A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie

Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for

Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-

partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-

net A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-

mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-

jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-

tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens

Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-

en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants

ApS , Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF

Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd

Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-

de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-

ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,

VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind

systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-

nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-

te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-

den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-

sitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.

Den korte høringsperiode er begrundet i hensynet til at

opfylde den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at aftalepar-

tierne har noteret sig, at der vil være behov hastelovgivning

for at initiativerne kan virke i tråd med hensigten i den poli-

tiske aftale. Det fremgår videre, at aftalepartierne derfor er

enige om, at lovbehandlingen skal ske ved hastebehandling

før Folketingets åbning. For at opnå dette er det nødvendigt,

at lovforslaget fremsættes og vedtages så tidligt som muligt.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Indefrysningsordningerne indebærer en ri-

siko for statsfinansielle tab som følge af,

at det forventes, at en del af husholdnin-

gerne og virksomheder ikke vil være i

stand til at betale afdragene på deres gæld.

Med lovforslaget lægges der samtidig op

til at etablere en særskilt låneordning,

hvor staten gennem Erhvervsstyrelsen gi-

ver energiselskaberne lån inden for en

ramme på op til 215 mio. kr. til at under-

støtte likviditetsudfordringer, der kan op-

stå som følge af energiselskabernes IT-til-

pasning i forbindelse med etableringen af

indefrysningsordningen.

Udbetalingen af det statslige udlån med-

fører merudgifter i 2022 på forvente-

ligt 8.000 mio. kr. på hovedkontoen

08.21.22. Indefrysningsordning på ener-

giområdet,

der placeres uden for det stats-

lige delloft for driftsudgifter. Udlånet skal

dog løbende tilbagebetales, hvorfor der i

de kommende år forventes statslige ind-

tægter, herunder renteindtægter. Skønnet

er behæftet med usikkerhed, og det reel-

le træk vil afhænge af, hvor mange virk-

somheder og borgere, der benytter ordnin-

gen. Afvigelser fra det forventede udlån

vil blive optaget direkte på statsregnska-

bet.

Herudover vil være udgifter på 10,0 mio.

kr. til tilskud til varmeselskaber til udvik-

ling af it-systemer. Eventuelle mindrefor-

brug tilfalder statskassen og nedskrives på

lov om tillægsbevilling for 2022.

Lovforslaget medfører udgifter i senere år

til administration, gældsinddrivelse mv. i

Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og

Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et. Udgifterne håndteres på kommende be-

villingslove i henhold til den angivne sam-

lede finansiering i den politiske aftale i

2023-2028. Der tages særskilt stilling til

håndtering af de administrative udgifter

efter 2028.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Kvantificeres på et senere tidspunkt.

Ingen direkte konsekvenser for borgerne

Kvantificeres på et senere tidspunkt.

Ingen direkte konsekvenser for borgerne

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes ikke gældende regler på området.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at lovforslagets formål er at

yde likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomheder på

el-, gas- og fjernvarmeområdet, med henblik på, at disse

kan opfylde deres forpligtelser, således at disse kan tilbyde

midlertidigt at indefryse og udskyde opkrævningen af en

nærmere angivet del af energiregningerne til husstande og

virksomheder som følge af forhøjede energipriser.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven endvidere har til formål at

yde likviditetslån til energiintensive virksomheder.

Det foreslås i

stk. 3,

at loven videre har til formål at yde

tilskud til boligforeninger mv. til deres renteudgifter i for-

bindelse med afdrag som følge af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at

sætte rammen for udmøntningen af tiltagene i den politiske

aftale, der er indgået den 23. september 2022, vedrørende

en indefrysningsordning for husstande og virksomheder. In-

defrysningsordningen og administrationen heraf skal sikre,

at den enkelte husstand og virksomhed skal kunne bede sin

energivirksomhed om at få indefrosset den del af betalingen,

som ligger over et fastsat loft.

Lovforslaget og dets formål skal ses i sammenhæng med

lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger,

der indfører en midlertidig indefrysningsordning for hus-

stande og virksomheder.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven ikke skal finde anvendelse på

fuldt ud offentligt ejede institutioner og virksomheder.

Selvejende institutioner mv. vil derimod have adgang til at

deltage i ordningen.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at energivirksomheder, der er

omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger, har ret til statslige likviditetslån til dækning af

den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i medfør

af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen indebærer, at den enkelte energivirksom-

hed har mulighed for at henvende sig til staten for at låne

det beløb, som husstande og virksomheder i energivirksom-

heden samlet har fået indefrosset. Retten til statslige likvi-

ditetslån ses i sammenhæng med den midlertidige indefry-

sningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

område, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger. I lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger har husstande og virksomheder efter anmodning

ret til indefrysning for en del af deres regning, der overstiger

et prisloft.

Loven finder anvendelse på de energivirksomheder, som

er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning. I lov

om en indefrysningsordning for høje energiregninger er

energivirksomheder defineret som elhandelsvirksomheder,

gasleverandører samt varmedistributionsvirksomheder, jf.

lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger §

3, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

at energivirksomheder,

der opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må

sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at energivirksom-

hederne afskæres fra at overdrage deres fordring til an-

dre. Ved at afskære adgangen forenkles administrationen

af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger re-

duceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre

indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis

husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energi-

virksomheden.

Det foreslås tilsvarende i

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

at fordringen

heller ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller

ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det

betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne indgå

i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirksomheden

måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen

af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf. konkurslo-

vens § 36.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at Erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering

af omlægningsudgifter til administration og it hos de ener-

givirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysnings-

ordningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give mini-

steren bemyndigelse til at fastlægge regler om en ordning,

hvor visse energivirksomhederne vil kunne få håndteret ud-

valgte omlægningsudgifter i forbindelse med indefrysnings-

ordningen. Erhvervsministeren vil således kunne fastsætte

hvilke energivirksomheder, herunder ved en eventuel diffe-

rentiering, der kan få støtte, hvilke udgifter, såsom it-udgif-

ter og administrationsomkostninger, de kan modtage støtte

til, samt hvorvidt støtten kan ydes i form af lån eller tilskud.

Det foreslås i

§ 3, stk. 4,

at ministeren kan fastsætte regler

om lånene og tilskuddenes størrelse.

Det foreslås i

§ 3, stk. 5,

at ministeren kan fastsætte

regler for hvilke virksomheder ordningerne finder anvendel-

se for. Ministeren kan således præcisere ordningernes an-

vendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt, at ord-

ningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer samt

enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Centra-

le Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kunne

fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstids-

punktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan

ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil

der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold

og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncer-

nforbundne virksomheder mv.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at staten overtager det indefrosne

krav, hvis husstanden eller virksomheden ikke betaler belø-

bet til energivirksomheden. Overtagelsen sker ved, at staten

køber fordringen.

I bestemmelsens

stk. 2,

foreslås det, at overtagelsen for-

udsætter, at energivirksomheden kan dokumentere at have

gennemført sin almindelige rykkerprocedure over for kun-

den. Dokumentationen kan eksempelvis være en kopi af de

rykkerbreve, der er sendt til husstanden eller virksomheden.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren fastsætter nær-

mere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb, her-

under regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen

skal finde sted.

Det forventes bl.a. fastsat, at energivirksomheden under-

retter kunden om overdragelsen, jf. herved gældsbrevslo-

vens § 29, så betaling med frigørende virkning alene kan

ske til Erhvervsstyrelsen, ligesom underretningen, herunder

tidspunktet for den, skal kunne dokumenteres, da den er

sikringsakt efter § 31, stk. 1. Erhvervsstyrelsen skal således

på anfordring kunne rekvirere oplysningen, der skal kunne

dokumenteres i tilfælde af en retstvist med f.eks. energivirk-

somhedens konkursbo.

Endvidere vil det være en forudsætning for Erhvervssty-

relsens overtagelse af indefrosne krav, at energivirksomhe-

den leverer en række stamdata, der skal bruges i forbindelse

med Gældsstyrelsens inddrivelse. Det forventes bl.a. at være

følgende oplysninger:

– Identifikation af skyldner (hæfter) CPR, CVR eller

evt. oplysninger til brug for tildeling af AKR

– Referencenummer fx sagsnummer eller fakturanummer

– Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og

rente

– Stiftelsesdato

– Forfaldsdato

– Periode (hvilken periode dækker et krav over – periode

start og periode slut)

– Sidste rettidige betalingsdato

– Yderligere beskrivelse af fordringen

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at energiintensive virksomheder kan

opnå likviditetslån, som administreres og udbetales af Er-

hvervsstyrelsen.

Med bestemmelsen i

stk. 2,

bemyndiges ministeren til

at fastsætte regler om de kriterier, der afgrænser begrebet

energiintensiv virksomhed, samt hvilke virksomheder ord-

ningen finder anvendelse for. Ministeren kan desuden fast-

sætte regler for hvilke virksomheder ordningerne finder

anvendelse for. Ministeren kan således præcisere ordninger-

nes anvendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt,

at ordningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer

samt enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Cen-

trale Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kun-

ne fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstids-

punktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan

ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil

der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold

og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncer-

nforbundne virksomheder mv.

Den foreslåede ordning for energiintensive virksomheder

vil skulle etableres med afsæt i EU-kommissionens kri-

serammebestemmelser. Der pågår aktuelt dialog med EU-

Kommissionen, og derfor foreslås det at bemyndige ministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af,

hvilke virksomheder, der må anses for energiintensive, når

forhandlingerne er tilendebragt.

Det vil f.eks. kunne fastsættes ved bekendtgørelse, at en

virksomheds udgifter til forbrug af visse typer energi set i

forhold til f.eks. virksomhedens omsætning vil kunne være

definerende for, om en virksomhed må anses for at være

energiintensiv efter reglerne i denne lov. Konkret vil det så-

ledes kunne eksempelvis kunne fastsættes, at virksomheder,

hvis udgifter til el og gas i 2021 udgjorde mindst en nærme-

re fastsat procentsats af virksomhedens omsætning i 2021,

anses den som energiintensiv. Det vil således eksempelvis

kunne fastsættes, at retten til likviditetslån for energiintensi-

ve virksomheder således er betinget af virksomhedens sam-

lede udgifter til el og gas i 2021. Udgifter til fjernvarme er

ikke omfattet af ordningen.

Der vil endvidere i bekendtgørelse kunne fastsættes ram-

merne for, hvilke virksomheder som ordningen kan finde

anvendelse for.

Det foreslås i

stk. 3,

at Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om likviditetslånenes størrelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren fast-

sætter nærmere regler om størrelsen af de lån og tilskud,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

virksomhederne kan opnå, herunder om muligheden for at

yde lån, som giver energivirksomhederne den fornødne li-

kviditet til at håndtere indefrysningsordningen i opstartsfa-

sen.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at energiintensive virksomheder

efter ansøgning kan opnå et likviditetslån til dækning af en

forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el

og gas. Der kan ikke ydes lån til dækning af virksomhedens

merudgifter til fjernvarme.

Bestemmelsen giver energiintensive virksomheder en sær-

lig adgang til at optage statslige likviditetslån til dækning af

en forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el

og gas.

Med forslagets

stk. 2,

vil låneordningen for energiintensi-

ve virksomheder, udelukke brugen af den generelle indefry-

sningsordning, som fremgår af lov om en indefrysningsord-

ning for høje energiregninger, i de perioder som virksomhe-

den optager likviditetslån for.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en

energiintensiv virksomhed ikke vil have ret til delvis in-

defrysning af betalingen til sin energileverandører efter

den generelle indefrysningsordning for virksomheder og

samtidig have ret til lån til midlertidig dækning af sine mer-

udgifter til el og gas for den samme periode. Energiintensive

virksomheder er dog ikke afskåret fra at gøre brug af den

generelle indefrysningsordning, herunder veksle mellem den

generelle indefrysningsordning og låneordningen for ener-

giintensive virksomheder i forskellige perioder, forudsat at

disse perioder ikke er tidsmæssigt overlappende.

Det forudsættes, at energiintensive virksomheder ved an-

søgningen om statslige likviditetslån på tro og love erklærer,

at de ikke tillige ansøger om eller har fået indefrosset beta-

lingen af deres energiudgifter for den periode, der ansøges

om lån for.

Brug af låneordningen for energiintensive virksomheder

ændrer ikke ved, at der skal afregnes moms og afgifter af

hele det anvendte energiforbrug efter de normale regler.

Det foreslås i

stk. 3,

at energiintensive virksomheder, der

opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må sælge

eller på anden måde overdrage kravet til andre end staten.

Ved at afskære adgangen til overdragelse af fordringen

forenkles administrationen af låneordningen og risikoen for

fejlagtige udbetalinger reduceres.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at fordringen heller ikke skal

kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller

ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det

betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne ind-

gå i den energiintensive virksomheds konkursbo, hvis virk-

somheden måtte blive taget under konkursbehandling efter

bevillingen af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf.

konkurslovens § 36.

Til § 7

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at boligforeninger mv., der ikke

har som hovedformål at have virksomheder som medlem-

mer, efter anmodning kan opnå et tilskud til dækning af de

høje renteudgifter de afholder i perioden, hvor de afdrager

på indefrosne krav. Med bestemmelsens formulering tænkes

der på, at en boligforening, der har som hovedformål at ha-

ve virksomheder som medlemmer og dermed kun i ganske

begrænset omfang har privatpersoner som medlemmer, ikke

omfattes af retten til at opnå tilskud. Omvendt vil boligfor-

eninger der i væsentligt omfang har private medlemmer,

men også i mindre omfang har virksomheder som medlem-

mer, ikke være afskåret fra retten til at opnå tilskud.

Når boligforeninger mv. er kunde hos en energivirksom-

hed, er det foreningen, der efter anmodning kan få adgang

til ordningen, og derved ikke den enkelte lejer/ejer. Bolig-

foreninger mv. vil endvidere typisk være registreret som

virksomhed med et CVR-nummer hos energivirksomheder-

ne og vil derfor blive omfattet af indefrysningsordninger

for virksomheder med et loft og højere renteudgifter. Bolig-

foreninger vil efter den foreslåede bestemmelse kunne søge

om tilskud til de højere renteudgifter i den periode, hvor de

afdrager på ordningen.

Boligforeninger mv., der har som hovedformål at have

virksomheder som medlemmer eller lignende, vil derimod

ikke kunne søge tilskud til renteforskellen ned til ordningen

for husstande i perioden, hvor de afdrager på ordningen.

Med forslaget

stk. 2,

kan Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om kriterier som en boligforening mv. skal opfylde,

herunder hvilke foreninger ordningen finder anvendelse for,

samt tilskuddets størrelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren fast-

sætter nærmere regler om hvilke boligforeninger mv. der er

omfattet af ordningen samt størrelsen af de tilskud, boligfor-

eninger mv. kan opnå.

Til § 8

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at administrationen

af overtagelses-, låne- og tilskudsordningerne i henhold til

kapitel 2-4 henlægges til Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede

bestemmelse indebærer, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde

med energivirksomhederne vil stå for administrationen af

ordningerne. Erhvervsstyrelsen vil derfor bl.a. udbetale li-

kviditetslån til energivirksomhederne og føre kontrol med

overholdelsen af reglerne. Erhvervsstyrelsen vil ligeledes

skulle administrere ordningen for de energiintensive virk-

somheder, jf. lovforslagets § 6.

Det foreslås derfor i

stk. 2,

at ansøgning om likviditets-

lån og tilskud samt overtagelse af indefrosne krav, jf. ka-

pitel 2-4, indsendes til Erhvervsstyrelsen. Ansøgningen ind-

sendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen nærmere anvist

it-system. Efter den foreslåede § 9, nr. 2 bemyndiges er-

hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om krav

til ansøgningen, herunder om digital indberetning og doku-

mentation. Der vil derfor blive fastsat nærmere regler på

området.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Det foreslås, at ansøgningsprocessen foregår via et elek-

tronisk system etableret af Erhvervsstyrelsen til formålet.

Med forslagets

stk. 3,

vil likviditetslån og tilskud skul-

le udbetales direkte til den ansøgende energivirksomheds

Nemkonto, når Erhvervsstyrelsen har godkendt, at der er

indsendt det fornødne ansøgnings- og dokumentationsmate-

riale. Det er således en forudsætning, at ansøgeren i fornø-

den grad har udfyldt den digitale ansøgningsblanket, og at

den dokumentation, der er foreskrevet, er fyldestgørende

og valid. Erhvervsstyrelsen er således ikke forpligtet til at

foretage udbetaling, så længe der pågår undersøgelser af

det fremsendte ansøgningsmateriale. Erhvervsstyrelsen kan

i den forbindelse stille krav om fremsendelse af yderligere

dokumentation. Hvis det fremsendte ansøgningsmateriale,

inklusiv dokumentation, ikke kan godkendes, fordi det for

eksempel ikke fremstår troværdigt, kan Erhvervsstyrelsen

afvise ansøgningen.

Med bestemmelsens krav om, at der skal udbetales til

Nemkonto, sikres det endvidere, at en berettiget modta-

ger ikke kan anvise en anden betalingsmåde eller en an-

den bankkonto, endsige en bankkonto tilhørende en tredje-

mand. Hvis en virksomhed ikke har en Nemkonto, er virk-

somheden henvist til at gå i dialog med sit pengeinstitut om

etablering af en sådan. Kan en virksomhed ikke anvise en

Nemkonto inden for en af Erhvervsstyrelsen nærmere fastsat

frist, kan Erhvervsstyrelsen afvise ret til udbetaling af lån

efter denne lov.

Til § 9

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsmi-

nisteren til at fastsætte nærmere regler for administrationen

af låne- og tilskudsordningerne. Det således at der er klarere

definitioner af fx rente og energiintensive virksomheder.

Det foreslås med

nr. 1,

at ministeren kan fastsætte regler

for de angivne perioder for ansøgning om, og udbetaling af

lån og tilskud efter lovens kapitel 2-4.

Ansøgning til Erhvervsstyrelsen om deltagelse i likvidi-

tetslåneordningen vil også kunne indgives på vegne af ener-

givirksomheden, f.eks. af en rådgiver i overensstemmelse

med forvaltningslovens bestemmelser om repræsentation, jf.

forvaltningslovens § 8.

Elhandelsvirksomheder og gasleverandører kan ansøge

om lånene i stk. 1 og 2, for en nærmere angivet periode fra

og med den 1. november 2022. Varmedistributionsvirksom-

heder kan ansøge om lån efter stk. 1, for en nærmere angivet

periode fra og med den 1. januar 2023. Datoerne for åbning

af ordningerne, herunder for modtagelse af ansøgninger, er

afstemt i forhold til tidspunktet for, hvornår husstande og

virksomheder kan gøre brug af indefrysningsordningen iføl-

ge lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Det foreslås med

nr. 2,

at ministeren kan fastsætte regler

om krav til ansøgninger, herunder om digital indberetning

og dokumentation. Ministeren kan efter bestemmelsen fast-

sætte nærmere krav til den dokumentation, virksomhederne

skal indsende i forbindelse med ansøgningen om henholds-

vis lån og tilskud. Der kan endvidere fastsættes regler, som

tydeliggør Erhvervsstyrelsens mulighed for at stille krav om

supplerende dokumentation i forbindelse med behandlingen

af ansøgningen.

Det foreslås med

nr. 3,

at ministeren kan fastsætte regler

om ansøgningsfrister, da EU-Kommissionens kriseramme-

bestemmelser forudsætter, at visse frister overholdes.

Det foreslås med

nr. 4,

at ministeren kan fastsætte regler

for afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens opfyl-

delse af kriterierne for opnåelse af lån og tilskud. Bestem-

melsen gør det muligt at stille krav om, at virksomheden

på tro og love skal erklære, at de afgivne oplysninger er

korrekte.

Det følger af straffelovens § 161, at med bøde eller fæng-

sel indtil 2 år straffes den, som uden for det i § 158 nævnte

tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk

erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde,

hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. Det følger af straffe-

lovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der

vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart

medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som

den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

Det vurderes nødvendigt i visse tilfælde at kunne kræve

højere straf ved afgivelse af urigtige erklæring eller lignende

for at sikre en høj efterlevelse af regler og vilkår i ordnin-

gen, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 17.

Det foreslås med

nr. 5,

at ministeren kan fastsætte regler

for rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår. Forrentnin-

gen og afdragsvilkårene vil i medfør af bestemmelsen blive

fastsat i bekendtgørelsesform.

Det foreslås med

nr. 6,

at ministeren kan fastsætte regler

for regnskaber, regnskabsaflæggelse samt revision i forbin-

delse med lån og tilskud ydet i medfør af loven.

Det foreslås med

nr. 7,

at ministeren kan fastsætte regler

for om vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, herun-

der særligt mhp. fastsættelse af regler om tilbagesøgning af

støtte, som tildeles i strid med Kommissionens godkendelse

af ordningen samt de generelle EU-retlige regler om stats-

støtte, eller i tilfælde af selskabet har opnået en nettogevinst

ved brug af ordningen.

Det foreslås med

nr. 8,

at ministeren kan fastsætte regler

for regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, sam-

køring og videregivelse af data.

Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for

Erhvervsstyrelsens indsamling og anvendelse af oplysninger

i kontroløjemed. Erhvervsstyrelsen vil have behov for eks-

terne data til dels af validere oplysningerne i de ansøgninger,

der kommer ind i forbindelse med en virksomheds ansøg-

ning, dels vil Erhvervsstyrelsen have behov for oplysninger

i forbindelse med kontrol i forbindelse med stikprøver og

risikobaseret kontrol, såvel som styrelsen har brug for en

række data som en nødvendig forudsætning at kunne afkøbe

de krav, som de ansøgende virksomheder ikke har kunnet få

betalt, og som derfor skal overgå til inddrivelse ved Gælds-

styrelsen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Det foreslås med

nr. 9,

at ministeren kan fastsætte nær-

mere regler om efterlevelse af de EU-retlige regler om

statsstøtte, herunder bl.a. regler om efterlevelse af Europa-

Kommissionens eventuelle godkendelse af likviditetslånene

til energivirksomhederne samt likviditetslånene til energiin-

tensive virksomheder. Dette inkluderer ligeledes fastsættel-

se af regler om forbud mod tildeling af statsstøtte i form

af likviditetslån til virksomheder, som på tildelingstidspunk-

tet har udestående krav om tilbagebetaling af ulovlig stats-

støtte. Den foreslåede bestemmelse hjemler endvidere mini-

steren en udtrykkelig adgang til at udstede administrative

forskrifter som fraviger lovens bestemmelser, hvor dette er

påkrævet af hensyn til overholdelsen af EU-retlige regler om

statsstøtte.

Det foreslås med

stk. 2,

at Erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler om energivirksomheder og energiintensive

virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens

ophør, ved udløb af en samlet indefrysningsperiode samt

ved virksomhedens eventuelle ophør eller opløsning. Der

kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse virksom-

hedernes slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en god-

kendt revisor.

Til § 10

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ifølge

lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., bl.a. anvendelse på opkrævning

og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer

og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det

offentlige. Alle statslige fordringshavere vil derfor skulle

benytte restanceinddrivelsesmyndigheden ved inddrivelsen

af deres fordringer.

Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og

opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v.

af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringsha-

veren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder ifølge 2.

pkt. behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§

17 og 18. Undtagelsen vedrørende § 17 vedrører indsigel-

ser om restanceinddrivelsesmyndighedens administration af

fordringen, f.eks. at fordringen er forældet, mens den var

under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og

en sådan indsigelse indbringes for Landsskatteretten. § 18

omhandler visse kontrolafgifter efter bl.a. færdselsloven, og

indsigelser mod sådanne krav behandles af fogedretten, når

de er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. I § 2,

stk. 2, 3. pkt., er bestemt, at restanceinddrivelsesmyndighe-

den kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og stør-

relse tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet

formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ik-

ke eksisterer. Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens

indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret in-

den rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilba-

gesende kravet til fordringshaveren, jf. 4. pkt.

Efter lovens § 2, stk. 3, 1. pkt., overdrages fordringer

til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er

overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen-

nemført. Bestemmelsen er udtryk for, at fordringer først

sendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,

når opkrævningsmulighederne er blevet udtømt. I lovens §

2, stk. 4, bestemmes, at fordringshaveren eller den, der på

vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt

underretter skyldneren om overdragelsen, inden overdragel-

se af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden, medmindre det ikke er muligt at foretage under-

retning eller underretning må antages at medføre en væsent-

lig forringelse af muligheden for at opnå dækning. Underret-

ning efter 1. pkt. er ikke en forudsætning for, at fordringer

kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse i re-

stanceinddrivelsesmyndigheden overtager restanceinddrivel-

sesmyndigheden kreditorbeføjelserne, jf. lovens § 3, stk.

1. Ejerskabet til fordringen forbliver dog hos fordringshave-

ren.

Et krav på tilbagebetaling af et lån stiftes i princippet

ved låneaftalens indgåelse, men bliver først ubetinget ved

udbetalingen, og tilbagebetalingskravet forfalder til betaling

på det tidspunkt, der er fastsat mellem långiver og lånta-

ger. Dette tidspunkt kan hvile på en aftale eller være regule-

ret ved lov, hvis der er tale om en låneordning forankret i

lov.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 1.pkt.,

at de i loven nævnte

fordringer, der tilhører Erhvervsstyrelsen, skal inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der er dels tale om fordringer på indefrosne beløb, som

Erhvervsstyrelsen har afkøbt hos energivirksomheden, dels

fordringer på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til energi-

virksomheden og til energiintensive virksomheder.

Som følge af det statslige ejerskab til disse fordringer

vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle forestå inddri-

velsen.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

at indefrosne krav, der

efter § 4, stk. 1, er købt af Erhvervsstyrelsen, overdrages

til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at Erhvervssty-

relsen har foretaget opkrævning og gennemført rykkerpro-

cedure.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervs-

styrelsen ikke skal udtømme opkrævningsmulighederne før

oversendelsen af disse fordringer til inddrivelse hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. I stedet forudsættes fordringer-

ne oversendt til inddrivelse, uden at Erhvervsstyrelsen skal i

kontakt med skyldnerne.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

at erhvervsministeren efter afta-

le med skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af

likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiin-

tensiv virksomhed skal kunne fastsætte nærmere regler om

stiftelsestidspunkt, forfaldstid og eventuel sammenlægning

af fordringer.

Når Erhvervsstyrelsen har udbetalt et likviditetslån til en

energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed, vil

Erhvervsstyrelsen have kendskab til udbetalingstidspunktet

og dermed det tidspunkt, hvor der vil kunne kræves tilba-

gebetaling. Der kan dog vise sig et behov for at fastsætte

et andet tidspunkt, og bemyndigelsen skal derfor gøre det

muligt at fastsætte stiftelsestidspunktet i en bekendtgørelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Et lån forfalder som udgangspunkt til betaling ved lånepe-

riodens udløb, men der kan være behov for at fastlægge

et andet tidspunkt end dagen efter låneperioden. Bemyndi-

gelsen skal gøre det muligt at fastsætte denne dag eller en

senere dag som forfaldsdag for tilbagebetalingskravet.

Hvis der er ydet flere likviditetslån til samme energivirk-

somhed eller samme energiintensive virksomhed, kan der

af administrative hensyn være behov for at kunne sammen-

lægge fordringerne til brug for overdragelsen til restanceind-

drivelsesmyndigheden til inddrivelse. En sådan sammenlæg-

ning skal der med den foreslåede bemyndigelse også kunne

fastsættes regler om. Det skal dog sikres, at de oplysninger,

der vedrører det enkelte likviditetslån, skal være tilgængeli-

ge i tilfælde af en indsigelse fra energivirksomheden eller

den energiintensive virksomhed. Dermed varetages restan-

ceinddrivelsesmyndighedens behov for efter reglerne i § 2,

stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige at kunne

håndtere en indsigelse.

Erhvervsstyrelsen forudsættes at oversende fordringer på

indefrosne beløb, som er afkøbt af energivirksomhederne,

til restanceinddrivelsesmyndigheden efter afkøbet og uden

at skulle opkræve beløbet hos skyldnerne og rykke ved

manglende betaling, jf. forslaget til § 10, stk. 1, 2. pkt. Den

foreslåede bemyndigelse skal gøre det muligt at fastsætte

nærmere regler om håndteringen af overdragelsen af fordrin-

ger til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til § 11

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældel-

sesfristerne efter loven regnes fra det tidligste tidspunkt,

til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen

opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Overdrager Erhvervsstyrelsen fordringer til restanceind-

drivelsesmyndigheden, finder § 18 a i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige anvendelse.

I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige er bestemt, at for fordringer inklusive renter, gebyrer

og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller se-

nere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november

2021.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er foræl-

delsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en

længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordrin-

gen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslo-

vens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.

Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige følger, at for fordringer, der modtages hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, indtræder foræl-

delse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en

foreløbig afbrydelse af forældelsen ved fordringens modta-

gelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelses-

myndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. §

4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af

9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om

henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle

inddrivelsessystem DMI.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at en fordring bestående af et

indefrosset beløb ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrel-

sen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyn-

digheden.

Som anført ovenfor løber forældelsesfristerne efter foræl-

delsesloven fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver

kan kræve fordringen betalt.

Er der ydet henstand, som tilfældet vil være, når en slut-

bruger har tilvalgt sig indefrysningsordningen og dernæst

får en periode på 12 måneder med afdragsfrihed, vil foræl-

delsesfristen for fordringen på det indefrosne beløb først

kunne løbe, når denne henstand er ophørt. Hvis slutbruge-

ren ikke ønsker en afdragsordning, vil energivirksomheden

typisk sende en opkrævning til slutbrugeren med oplysning

om sidste rettidige betalingsdag, som vil være starttidspunk-

tet for forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Har slutbrugeren derimod valgt at få en afdragsordning,

vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal

betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige beta-

lingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag vil

forældelsesfristen derfor, hvis ikke andet er fastsat, løbe fra

den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. Mis-

ligholdes afdragsordningen, vil restgælden som følge af den

i indefrysningsloven fastsatte ordning forfalde til betaling,

og forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra udlø-

bet af den sidste rettidige betalingsdag for det afdrag, der

blev misligholdt.

Selv om det forudsættes, at energivirksomheden efter en

sådan misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne

beløb til Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 4, kan det

ikke udelukkes, at der begås fejl, så denne konsekvens af

misligholdelsen ikke bliver draget. Tilsvarende kan det ikke

udelukkes, at fordringen efter Erhvervsstyrelsens køb af for-

dringen ikke som forudsat overdrages til restanceinddrivel-

sesmyndigheden med henblik på inddrivelse, eller at dette

først sker med en sådan forsinkelse, at forældelsesfristen vil

være udløbet.

Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at foræl-

delse ikke kan indtræde, så længe fordringen på det inde-

frosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og pe-

rioden på 12 måneder med afdragsfrihed omfattes af energi-

virksomheders opkrævning over for slutbrugeren. Tilsvaren-

de skal det sikres, at forældelse ikke kan indtræde, så længe

fordringen efter et afkøb tilhører Erhvervsstyrelsen, men

endnu ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-

den.

Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i prak-

sis, idet det må forventes, at energivirksomhederne sørger

for at lade Erhvervsstyrelsen afkøbe fordringerne ved ind-

trådt misligholdelse, ligesom det forventes, at Erhvervssty-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

relsen efter et afkøb sørger for ufortøvet at overdrage for-

dringerne til restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 11, stk. 2,

foreslås, at en fordring på tilbagebetaling

af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en ener-

giintensiv virksomhed ikke forældes, så længe den er under

opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modta-

get af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der er tale om likviditetslån efter lovforslagets §§ 3 og

8. Sådanne lån skal efter låneperioden tilbagebetales, og de

befinder sig således under opkrævning, indtil de måtte blive

overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden som følge

af manglende tilbagebetaling, jf. ovenfor om § 2, stk. 3, 1.

pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Den foreslåede bestemmelse skal i lighed med den fore-

slåede bestemmelse i 1. pkt. sikre, at forældelse ikke indtræ-

der som følge af eventuelle fejl i Erhvervsstyrelsens håndte-

ring af opkrævningen og overdragelsen til restanceinddrivel-

sesmyndigheden i tilfælde af manglende betaling. Bestem-

melsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, da

forventningen er, at Erhvervsstyrelsen sørger for at opkræve

og eventuelt overdrage fordringer til inddrivelse via restan-

ceinddrivelsesmyndigheden.

Når Erhvervsstyrelsen overdrager fordringer som anført i

stk. 1 og 2 til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil § 18 a i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendel-

se fra modtagelsen af disse fordringer.

Bestemmelsen fastslår, hvad der allerede følger af gæl-

dende ret, når fordringer overdrages til restanceinddrivelses-

myndigheden, og indebærer bl.a., at forældelse tidligst vil

kunne indtræde, når der er gået 3 år fra modtagelsen, jf. § 18

a, stk. 7.

Til § 12

Med forslagets

§ 12

kan Erhvervsministeren efter aftale

med skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilken

dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for

fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordrin-

ger modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til ind-

drivelse. Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal

anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige for-

dringer, der modtages til inddrivelse.

Til § 13

Med forslagets § 13 foreslås det, at Erhvervsministeren

kan fastsætte regler for kontrol og tilsyn. Energivirksomhe-

derne skal som udgangspunkt på månedsbasis i dialog med

Erhvervsstyrelsen med henblik på at få udbetalt og afstemt

likviditetsstøtte.

Også de energiintensive virksomheder skal løbende doku-

mentere deres omkostninger til energi, herunder både for-

brug og gennemsnitspris pr. energienhed, så Erhvervsstyrel-

sen kan kontrollere og udregne den likviditetsstøtte, den

energiintensive virksomhed skal modtage.

Erhvervsstyrelsens kontrol med ordningen understøttes

endvidere af data fra forskellige kilder, herunder Energi-

net og Evida, som med lovforslaget bliver berettiget og

forpligtet til at sammenstille og videregive oplysninger til

Erhvervsstyrelsen med henblik i kontroløjemed.

Til § 14

Med forslagets

§ 14

foreslås der en række bestemmelser,

der har til formål at sikre, at Erhvervsstyrelsen sættes i stand

til at føre kontrol med administrationen af ordningerne, jf.

lovens kapitel 2-4. Som et led heri foreslås det, at der

kan indhentes og samkøres oplysninger, herunder oplysnin-

ger, der har karakter af personoplysninger, fra forskellige

kilder. Erhvervsstyrelsen er i den forbindelse opmærksom på

overholdelse af de generelle principper for databeskyttelse i

databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det betyder bl.a., at

behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmel-

se med kravet om ”dataminimering”, hvorefter behandling

af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødven-

digt for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet

om ”formålsbegrænsning”, som indebærer, at behandling af

personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t) oprin-

delige formål for indsamlingen af personoplysningerne.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen løbende

kan føre stikprøve- og risikobaseret kontrol med den udbe-

talte likviditetsstøtte til energivirksomheder og energiinten-

sive virksomheder, eller tilskud til boligforeninger mv.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Erhvervsstyrel-

sen kan kontrollere og sandsynliggøre de anmodede beløb,

da likviditetslånet udbetales på baggrund af ansøgning med

et skøn fra energivirksomheden på den forventede indefrys-

ning. Bestemmelsen udgør endvidere et værn mod eventuel-

le forsøg på omgåelse eller misbrug af ordningen og skal

dermed understøtte, at kun virksomheder, der er berettigede

til hjælp efter denne lov, får det.

Det foreslås i

stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed

kan indhente oplysninger fra relevante offentlige registre,

herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens

behandling af data.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Erhvervs-

styrelsen har en klar lovhjemmel til at indhente oplysninger,

der er relevante til brug for kontrol. Det er nødvendigt at

indsamle og sammenstille data fra andre myndigheder for at

kunne føre en effektiv og risikobaseret kontrol. Der henvises

i den foreslåede bestemmelse til lov om Erhvervsstyrelsens

behandling af data, hvis formål er at skabe den nødvendige

lovhjemmel til at etablere de retlige rammer for Erhvervs-

styrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens

anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen.

Der henvises i den foreslåede bestemmelse til lov om

Erhvervsstyrelsens behandling af data. Loven tilvejebringer

de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data

til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent

kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven ud-

stedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af

data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens

indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, her-

under om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan ind-

samles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan vide-

regive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Det foreslås i

stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed

kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden be-

handling af data fra Energinets datahub, jf. lov om elforsy-

ning § 28, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Erhvervsstyrelsen

kan behandle data fra Energinets datahub. Der skabes der-

med en klar lovhjemmel til behandlingen. Med den foreslåe-

de bestemmelse etableres der således samtidig udtrykkelig

lovhjemmel til, at det er foreneligt med Energinets formål

at stille data til rådighed, at Energinet dermed er både er

berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed som fore-

slået. Energinets datahub er defineret i lov om elforsyning

§ 5, nr. 6, hvoraf det fremgår, at datahub er en it-platform,

der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata,

stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mel-

lem elmarkedets aktører i Danmark.

Det foreslås ligeledes i

stk. 4,

at Erhvervsstyrelsen i kon-

troløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage

anden behandling af data fra Evida A/S, der er landsdæk-

kende gasdistributør. Den foreslåede bestemmelse giver li-

gesom i stk. 3 en klar lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen

kan indsamle oplysninger med henblik på kontrol, og tilsva-

rende til at Evida er berettiget og forpligtet til at stille data

til rådighed som foreslået.

Der henvises i både stk. 3 og stk. 4 til, at Erhvervsstyrel-

sen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden

behandling af data. Der henvises i den forbindelse til databe-

skyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2, hvor det fremgår,

at en behandling er enhver aktivitet eller række af aktivite-

ter — med eller uden brug af automatisk behandling —

som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-

ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering,

organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller

ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans-

mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,

sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller

tilintetgørelse.

De oplysninger, der forventes at blive samlet i medfør af

de foreslåede bestemmelser vil både være personoplysninger

samt aggregerede data og virksomhedsoplysninger.

Det foreslås i

stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen af egen drift kan

udtage ansøgninger om likviditetslån til udvidet kontrol og

sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-

ditetslån set i forhold til energivirksomheden og den ener-

giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Ansøgnin-

ger af særlig karakter kan ligeledes være ansøgninger, hvor

der er indikationer på misbrug af ordningen.

Endvidere foreslås det, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse

med kontrollen kan pålægge energivirksomheden, den ener-

giintensive virksomhed eller boligforeninger mv. revisorbi-

stand.

Det foreslås endeligt i

stk. 6,

at Erhvervsstyrelsen kan

pålægge enhver, der i medfør af stk. 5, udtages til udvidet

kontrol og sagsbehandling, at udlevere supplerende oplys-

ninger og dokumentation til brug for afgørelsen. Manglende

efterkommelse af Erhvervsstyrelsens anmodning om sådan-

ne oplysninger og dokumentation kan tillægges processuel

skadevirkning, herunder føre til afslag på ansøgningen eller

krav om tilbagebetaling.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15,

at Erhvervsstyrelsen kan kræve et alle-

rede udbetalt likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks,

og træffe afgørelse om bortfald af ret til yderligere udbe-

talinger, hvis energivirksomheden, den energiintensive virk-

somhed eller boligforening mv. ikke overholder reglerne i

denne lov, lov om en indefrysningsordning for høje energi-

regninger, eller i forskrifter udstedt i medfør af disse, hvis

energivirksomheden straffes for overtrædelse med relation

til denne ordning.

Konstaterer Erhvervsstyrelsen således for eksempel, at en

energivirksomhed, der har opnået likviditetslån efter denne

lov, ikke opfylder betingelserne, eller ikke efterlever fastsat-

te vilkår, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe afgørelse om

hel eller delvis tilbagebetaling. Tilsvarende gør sig gælden-

de, hvis en virksomhed ikke opfylder betingelser eller vilkår

fastsat i eller i medfør af lov om en indefrysningsordning

for høje energiregninger på klima-, energi-, og forsynings-

ministerens område. Efter omstændighederne vil styrelsen

endvidere kunne fastsætte, at den pågældende virksomhed

mister ret til yderligere udbetalinger efter ordningen. Be-

stemmelsen udgør således et værn mod at virksomhederne

kan beholde eller fortsat modtage udbetalinger, der er opnået

med urette.

Til § 16

Erhvervsankenævnet er klageinstans for afgørelser i det

omfang, det er fastsat i lovgivningen. Erhvervsankenævnets

kompetence, sammensætning, sagsbehandling mv. er regu-

leret i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 374 af 10. december 2013, samt i bekendtgørelse om

Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr. 1135 af 13. ok-

tober 2017.

Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i loven, at Erhvervsanke-

nævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det

omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov. An-

kenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

Efter lovens § 3 deltager formanden eller næstformand

og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der

udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og

vækstministeren, ved afgørelsen af den enkelte sag.

Det foreslås i

stk. 1,

at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter

reglerne i denne lov samt regler udstedt i medfør heraf kan

indbringes for Erhvervsankenævnet.

Forslaget indebærer, at energivirksomheder og energiin-

tensive virksomheder omfattet af loven kan påklage et afslag

fra Erhvervsstyrelsen på et likviditetslån eller tilskud til Er-

hvervsankenævnet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Det foreslås i

stk. 2,

at klage skal være indgivet senest 4

uger efter, at en afgørelse er meddelt eller offentliggjort.

Det foreslås i

stk. 3,

Erhvervsankenævnets formand efter

nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets

vegne i sager, der behandles efter den foreslåede lov eller

regler udstedt i henhold til loven.

Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at for-

manden for Erhvervsankenævnet efter aftale med de øvrige

nævnsmedlemmer kan træffe afgørelse i bestemte sager efter

loven, hvor klagesager på baggrund af lovens formål eller

sagernes karakter ikke kræver en stillingtagen med delta-

gelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige medlemmer. Det

forudsættes, at langt størstedelen af de klager, der indbringes

efter lovforslaget, vil kunne afgøres af Erhvervsankenæv-

nets formand på vegne af nævnet.

Det foreslås i

stk. 4,

at søgsmål til prøvelse af afgørelser

truffet af Erhvervsankenævnet efter loven eller de regler, der

udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås i

stk. 5,

at Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter

loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af Er-

hvervsstyrelsen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne

indbringes for Erhvervsankenævnet.

Til § 17

Med forslagets § 17 foreslås det, at Erhvervsministeren

kan fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler ud-

stedt i medfør af denne lov. Ved fastsættelsen af straf for

overtrædelse af reglerne skal der tages hensyn til, at den

udmålte straf skal have en individuel og almenpræventiv

effekt, og der skal derfor tages hensyn til størrelsen på

og omsætningen i virksomheden, der har forbrudt sig mod

reglerne. Det bør endvidere tillægges skærpende betydning,

at ydelser efter denne lov er fastsat for at yde hurtig og

vital økonomisk hjælp ikke mindst til de mest økonomisk

trængende, og at svindel med reglerne derfor bør straffes

hårdt og mærkbart. Samtidig bør der tages hensyn til, at mil-

dere tilfælde af misforståelser og utilsigtede unøjagtigheder

i forbindelse med ansøgningen bør møde en vis forståelse,

herunder ikke mindst i lyset af den meget korte tid, virksom-

hederne og deres rådgivere har haft til at sætte sig ind i

ordningen.

Til § 18

Det foreslås i

stk. 1,

at Erhvervsministeren fastsætter tids-

punktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder

fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-

punkter.

Lovens ikrafttræden efter den foreslåede stk. 1 vil afvente

EU-kommissions statsstøttegodkendelse af de omfattede in-

defrysningsordninger.

Det bemærkes endvidere, at det af Beretning afgivet af

Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021 om

hastebehandling af regeringens lovforslag fremgår, at rege-

ringens lovforslag, som ønskes hastebehandlet, bør forsynes

med en solnedgangsbestemmelse, og at dette kun bør fra-

viges, hvor lovforslaget efter sit indhold naturligt har en

midlertidig karakter, f.eks. ved overenskomstindgreb, eller

i øvrigt, hvor særligt tungtvejende hensyn tilsiger det. Und-

ladelsen bør i sidstnævnte tilfælde tydeligt og skriftligt be-

grundes.

Lovforslaget har til formål at etablere en ret til likviditets-

lån i 12 måneder, hvilket umiddelbart kunne forekomme

at være et naturligt tidspunkt at lade en eventuel solned-

gangsbestemmelse finde anvendelse på. Lovforslaget hjem-

ler imidlertid også en efterfølgende afbetalingsperiode, så-

vel som der hjemles mulighed for at statens under visse

omstændigheder kan kræve udbetalte lån, der viser sig at

være udbetalt eller opretholdt med urette, eller hvor afdrags-

betingelserne ikke overholdes, tilbagebetalt. Det er derfor

nødvendigt, at lovgrundlaget er gældende, så længe der er

verserende økonomiske mellemværender mellem de omfat-

tede virksomheder og staten. Af disse grunde er der ikke

indsat en solnedgangsbestemmelse i lovforslaget.

Til § 19

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 3 i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 374 af 10. december 2013, at ved afgørel-

sen af den enkelte sag deltager formanden eller næstformand

og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der

udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og

vækstministeren. Der findes ikke i dag bestemmelser om

delegation til nævnets formand.

Efter den foreslåede § 16, stk. 3, skal Erhvervsankenæv-

nets formand efter nærmere aftale med nævnet kunne træffe

afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter den

foreslåede lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny

§ 3,

stk. 2,

i lov om Erhvervsankenævnet, hvorefter formanden

kan træffe afgørelse på nævnets vegne i det omfang, det er

fastsat ved lov eller i henhold til lov.

Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at der

kan ske delegation af kompetence til formanden i det om-

fang, det fastsættes i de love, der indeholder klageadgang til

Erhvervsankenævnet.

Det foreslås som en konsekvens heraf, at der indsættes en

henvisning til den foreslåede § 3, stk. 2, i bestemmelsens

stk. 1.

Til § 20

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Lovudkast - Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. (EM Id nr.: 547904)

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 19

I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret

ved § 135 i lov nr. 712 af 25. juni 2014 og § 15

i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 3.

Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager

formanden eller næstformand og 2 eller i særlige

tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges

af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og

vækstministeren.

§ 3

indsættes efter »erhvervs- og vækstmini-

steren«: », jf. dog stk. 2«.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

I det omfang, det fastsættes ved lov eller

i henhold til lov, kan formanden træffe afgørelse

på nævnets vegne. Formanden kan bemyndige en

næstformand til at handle på sine vegne ved afgø-

relser efter 1. pkt.«