ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 414
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedr. forslag til lov om likviditetslån mv. i forbindelse

med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiinten-

sive virksomheder mv.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til, at Erhvervsstyrel-

sen kan yde lån til el-, gas- og fjernvarmeselskaber, således at disse har

likviditet til at udskyde en del af energiregningerne for husholdninger og

små- og mellemstore virksomheder.

Lovforslaget som gennemfører den politiske aftale om vinterhjælp af 23.

september, har været sendt i offentlig høring den 23. september med frist

for høringssvar den 26. september kl. 12 til i alt 316 organisationer, for-

eninger m.v. Der er modtaget 13 høringssvar, hvoraf otte indeholdt kon-

krete bemærkninger til forslaget. Et af forslagene indeholdt alene bemærk-

ninger til Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets lovforslag og derfor

videresendt til samme ministerium.

De generelle bemærkninger til forslaget gennemgås og kommenteres ne-

denfor i afsnit 2. De væsentligste konkrete bemærkninger til de enkelte em-

ner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Da disse ændringer ikke berø-

rer substansen i lovforslaget, omtales de ikke i dette notat.

Af hensyn til sagens hastende natur, blev høringsfristen fastsat til under 3

dage.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

2/8

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at størstedelen af de hørte interes-

senter anerkender de positive aspekter og det potentiale, der ligger i lov-

forslaget. Hovedparten af de fremkomne kommentarer omhandler speci-

fikke forhold til implementeringen af indefrysningsordningen. Det er hen-

sigten, at disse forhold afklares og præciseres i de kommende bekendtgø-

relser. Enkelte af præciseringerne afhænger af dialogen med Kommissio-

nen om statsstøttegodkendelse, hvorfor de ikke kan medtages i denne lov.

Erhvervsministeriet er endvidere i dialog med energiselskaberne mv., og

denne dialog skal medvirke til at afklare andre af de udestående forhold.

Kommentar

Der er gennem høringen kommet en række gode og konstruktive bemærk-

ninger, som Erhvervsministeriet vil tage i betragtning i udarbejdelsen af

bekendtgørelserne til lovforslaget. Erhvervsministeriet vil gå i dialog med

de relevante parter.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Lovforslagets generelle bestemmelser

3.1.1. Fleksibel lånesats

3.1.2. Faste definitioner for rente, dækning, energiintensive virksomheder

og lofter

3.1.3. Manglende hjemmel til datadeling

3.2. Lovforslagets bestemmelser om anvendelsesområdet

3.2.1. CVR-nr vs. p-nr.

3.2.2. Dansk Fjernvarme

3.2.3. Danmarks Almene Boliger

3.3. Lovforslagets bestemmelser om kontrol

3.3.1. Datatilsynet

3.4. Øvrige kommentarer

3.4.1. Administrative udgifter

3.4.2. Kreditaftaleloven

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

3/8

3.1 Lovforslagets generelle bestemmelser

3.1.1. Fleksible lånelofter

Dansk Gartneri foreslår et mere fleksibel låneloft, således at virksomheder

der måtte have brug for at låne 100 pct. af deres ekstraudgifter, kan det, og

de virksomheder der kun måtte have brug for at låne til 25 pct. af deres

ekstraudgifter kan det. Det svarer til en gaspris på over 8,37 kr. pr. m3 og

en elpris på over 1,42 kr. pr. kWh.

Dansk Gartneri foreslår en ordning med fire lånelofter på hhv. 25 pct, 50

pct. 75 pct. og 100 pct.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det er vigtigt at holde fast i de aftalte

lofter og støtteberegningsmetoder, da de

fremgår af EU’s krisebestemmel-

ser (TCF).

3.1.2 Faste definitioner for rente, dækning, energiintensive virksomhe-

der og lofter

DI anbefaler, at definitionen af energiintensive virksomheder fastsættes i

lovforslaget, således at definitionen ikke forringes fra de 3 pct. af årets om-

sætning, der lægges op til i den politiske aftale.

DI anbefaler, ligeledes at andelen at andelen af virksomhedens merudgifter

til el og gas, som energiintensive virksomheder kan opnå, bør fastsættes

ved lov.

DI og Green Power Denmark anbefaler, at de anvendte renter fastsættes i

lovforslaget, således virksomheder og borgere kan vurdere omkostningerne

ved at bruge ordningen.

Green Power Denmark anmoder om, at det præciseres, at Erhvervsstyrelsen

afkøber fordringer fra energiselskaberne, efter forgæves inkasso, til kurs

100.

DE bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, hvorvidt likvi-

ditetsstøtteordningen for energieffektive virksomheder er mere favorabel,

end likviditetsstøtteordningen for øvrige virksomheder. DE opfordrer i den

forbindelse til, at virksomheder behandles lige på tværs af de to ordninger.

Kommentar

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

4/8

Erhvervsministeriet anerkender nødvendigheden af klare definitioner af de

ovenfornævnte emner, der vil øge virksomhedernes muligheder for at vur-

dere om man er omfattet af ordningen for de energiintensive virksomheder,

samt omkostningerne og de konkrete forhold ved at anvende ordningen. Da

statsstøttegodkendelsen i midlertidigt ikke er færdigbehandlet samtidig

med lovbehandlingen, er det ikke muligt at inkludere disse i nærværende

lovforslag, da det afhænger af forhandlingerne med kommissionen. Er-

hvervsstyrelsen vil foretage de nødvendige præciseringer hurtigst muligt

gennem de kommende bekendtgørelser.

3.1.3 Manglende hjemmel til datadeling

Energinet vurderer, at der ikke med den gældende regulering er hjemmel

til, at Energinet til brug for en anden myndigheds kontrol med låne-/til-

skudsordninger kan foretage sammenstilling af data herunder udarbejdelse

af nødvendige datasæt til den relevante myndighed. Energinet vurderer at

den foreslåede bestemmelse i lovens § 13, stk. 3, ikke udgør en tilstrække-

lig ”sektorspecifik” regulering,

som konkret kan hjemle opgaven. Yder-

mere anfører Energinet at den konkrete it-løsning ikke muliggør det øn-

skede formål.

Kommentar

Erhvervsstyrelsen vurderer, at den foreslåede bestemmelse giver den for-

nødne hjemmel til, at Energinet kan sammenstille og videregive oplysnin-

ger til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har videresendt høringssvaret

til Energistyrelsen for så vidt angår spørgsmålet om sektorspecifik lovgiv-

ning.

3.2 Lovforslagets bestemmelser om anvendelsesområdet

3.2.1. CVR-nr vs. p-nr.

DE opfordrer til, at erhvervsministeren sikrer, at det ikke er virksomheder-

nes organisering i hhv. CVR- eller P-numre, der afgør, hvorvidt en virk-

somhed kan få adgang til ordningen, da det vil skævvride konkurrencen på

baggrund af en tilfældig organisationsmodel. Alle afdelinger/butikker i en

given virksomhed bør kunne få adgang til ordningen. Derfor kunne opgø-

relsen finde sted per aftagenummer eller gasmåler.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

5/8

Kommentar

De foreslåede lofter er fastsat med afsæt i begrænsningerne i EU’s

krise-

bestemmelser (TCF), så den mulige indefrysning for el og gas maksimalt

vil kunne udgøre 15 mio. kr. pr. virksomhed, mens indefrysning for fjern-

varme maksimalt vil kunne udgøre 3,75 mio. kr. pr. virksomhed.

Virksomhedsbegrebet følger Europa-Kommissionens definition. Det vil

sige, at lofterne på henholdsvis 15 mio. kr. og 3,75 mio. kr. gælder for den

samlede koncern, uanset om dette er organiseret som CVR-numre eller p-

enheder. Det betyder også, at det ikke har betydning, om virksomheden har

flere fysiske enheder organiseret under et CVR-nummer eller p-enheder.

Hvis en virksomhed (koncern) overskrider et af de pågældende lofter, vil

det være virksomhedens eget ansvar selv at melde det til de respektive ener-

giselskaber. Derudover vil Erhvervsstyrelsen kontrollere dette gennem

stikprøver.

Selvom loftet fastsættes pr. virksomhed (koncern), er det hensigten med den

foreslåede løsning, at det er slutbrugeren - fx købmanden, bageren, butik-

ken osv.

–

som får indefrosset en del af deres energiregning. Det vurderes,

at det med de foreslåede lofter, vil det være muligt at indefryse en tilstræk-

kelig del af energiregningen for de enkelte virksomheder, der er målgrup-

pen for ordningen.

3.2.2. Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme bemærker, at særligt mindre fjernvarmeværker vil

mangle ressourcer og kompetencer til at varetage administration og regn-

skab. Derfor bør lovforslaget give mulighed for, at den manglende likvidi-

tet og samtlige omkostninger forbundet med indefrysningsordningen hen-

føres og betales af de kunder, der vælger ordningen, alternativt at staten

dækker omkostningerne.

Kommentar

Erhvervsministeriet noterer sig, at ordningens økonomiske forhold fremgår

af den politiske aftale. Ordningen for fjernvarmeselskaber træder forventet

først i kraft d. 1. januar 2023. Det er derfor Erhvervsministeriets forvent-

ning, at der kan udbetales likviditet samme tidspunkt som opkrævningen

forfalder hos forbrugeren. Herunder at fjernvarmeselskaber kan søge på

baggrund af en begrundet forventning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

6/8

Det fremgår endvidere af aftalen, at

“Der

afsættes en ramme til admini-

stration på 50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023 og 100 mio. kr. årligt i

2024-2028, herunder administrativ bistand til små fjernvarmeselskaber.”

Udmøntningen af puljen vil ske i den kommende bekendtgørelse.

Dansk Fjernvarme nævner, at der vil være flere udfordringer med at nå en

rettidig implementering. Erhvervsministeriet vil medvirke til at løse de re-

spektive udfordringer, bl.a. gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe med

fokus på implementeringen i fjernvarmesektoren.

3.2.3. Danmarks Almene Boliger

Danmarks Almene Boliger bemærker, at der udestår en række forhold om-

kring det konkrete forhold mellem boligorganisation og energiselskab,

samt boligselskab og husstand. Herunder hvorvidt en boligorganisation øn-

sker at nedbringe energiregningen via egenkapitalen, samt hvorvidt fraflyt-

tere hæfter for henstandsbeløbet.

Kommentar

Danmarks Almene Boliger fremkommer med en række opmærksomheds-

punkter, som skal afklares, for at ordningen kan få de rette vilkår for slut-

brugerne.

Erhvervsministeriet noterer sig, at det fremgår af den politiske aftale, at

det er op til den enkelte forening, hvordan ordningen implementeres lokalt,

men bemærker, at det er sigtet, at muligheden for indefrysning skal videre-

gives til husstande.

3.3 Lovforslagets bestemmelser om kontrol

3.3.1 Datatilsynet

Datatilsynet finder efter en gennemgang af det tilsendte materiale

–

og hen-

set til den korte svarfrist

–

anledning til at fremkomme med følgende over-

ordnede bemærkninger til lovforslaget.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af kontrol-bestemmelsen, at der som

led i styrelsens kontrol vil blive behandlet almindelige oplysninger samt

oplysninger om cpr- og cvr-nr., og at det sker med hjemmel i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 11.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

7/8

Ved samkøring af personoplysninger er det således afgørende, at de gene-

relle principper for databeskyttelse i databeskyttelsesforordningens artikel

5 iagttages.

Det betyder bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overens-

stemmelse med kravet om ”dataminimering”, hvorefter

behandling af per-

sonoplysninger skal begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde for-

målet med behandlingen, samt kravet om ”formålsbegrænsning”, som in-

debærer, at behandling af personoplysninger ikke må være uforenelig med

de(t) oprindelige formål for indsamlingen af personoplysningerne.

Kommentar

Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at persondata, der behandles som led

i styrelsens kontrol med ordningen, skal behandles i overensstemmelse med

de persondataretlige krav og generelle principper. Styrelsen vil også have

fokus på dette ved udviklingen af de it-systemer, der skal understøtte sty-

relsens sagsbehandling og kontrol.

3.4. Øvrige kommentarer

3.4.1 Administrative udgifter

DE anmoder om, at det belyses, hvor store de samlede administrative om-

kostninger (for både staten og energiselskaberne) er ved at oprette en helt

ny ordning frem for at have benyttet en af likviditetsordningerne fra co-

rona-håndteringen (udskydelse af moms, skatter og afgifter).

Kommentar

Da fyringssæsonen nærmer sig, er det vigtigt, at der findes en løsning, som

kan implementeres hurtigt. Derfor implementeres indefrysningsordningen

ved at bygge videre på, at energiselskaberne i forvejen har en relation til

de husholdninger og virksomheder, der er deres kunder.

Erhvervsstyrelsen er bekendt med, at det er en stor opgave, og at ordningen

stiller krav til administrationen i de enkelte selskaber, herunder kræve til-

pasninger af energiselskabernes it-systemer. Derfor er Erhvervsstyrelsen i

tæt dialog med energisektoren, så indefrysningsordningen kan implemen-

teres hurtigt og på en måde, som ikke er unødigt ressourcekrævende.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 414: Høringsnotat om lovforslag om likviditetslån mv. ifm. indefrysningsordning, fra erhvervsministeren

8/8

Der er generelt tale om en helt anden situation end Corona, hvor den øko-

nomiske hjælp i høj grad administrativt var rettet alene mod virksomhe-

derne. De stigende energipriser rammer også de enkelte husholdninger,

hvorfor de tidligere ordninger ikke kan genbruges,

3.4.2 Ikrafttrædelsesdato

Green Power Denmark bemærker at lovforslaget lægger op til, indefrysnin-

gen kan påbegyndes 1. november 2022, men at der tages forbehold for, at

ordningen for statslig garanti ikke kan sættes i kræft, førend der forelægges

en statsstøttegodkendelse. Green Power Denmark udtrykker bekymring for

at en statsstøttegodkendelse først skulle komme efter ikrafttræden eller slet

ikke skulle komme. Green Power Denmark anbefaler at staten enten sikrer

energivirksomhederne mod tab uanset, eller udskyder ikrafttræden af hele

ordningen indtil en statsstøttegodkendelse forelægger.

Kommentar

Erhvervsministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om statsstøttegod-

kendelsen. Det er vurderingen, at ordningen vil skulle godkendes på grund-

lag af EU-traktatens artikel 107, stk. 3, litra B og det forventes at endelig

godkendelse vil kunne opnås medio oktober 2022.

3.4.2 Kreditaftaleloven

Green Power Denmark ønsker svar på hvorvidt energiselskaberne, der

modtager likviditetsstøtte skal leve op til kravene forbundet med Kreditaf-

taleloven. Green Power Denmark gør i den forbindelse opmærksom på, at

dette vil fordyrende og forsinkende.

Kommentar

Efter drøftelse med Justitsministeriet er det fundet, at kreditaftaleloven ikke

finder anvendelse.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Se bilag vedr. høringsliste og høringssvar.