Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 409
Offentligt
UDKAST
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - Bilag 409
Offentligt
Forslag
til
Lov om likviditetslån mv. til indefrysning af højere energiregninger
for husholdninger, virksomheder mv.
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Loven har til formål, at Erhvervsstyrelsen kan yde likviditetsstøtte i
form af lån til energivirksomheder på el-, gas- og fjernvarmeområdet,
således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse og udskyde
opkrævningen af en nærmere angivet del af energiregningerne til
slutkunderne som følge af forhøjede energipriser.
Stk. 2.
Loven har endvidere til formål at yde likviditetslån til
energiintensive virksomheder.
Stk. 3.
Lovens formål er derudover at yde delvist tilskud til
boligforeningers mv. renteudgifter i forbindelse med ydelse som følge af
indefrysningsordningen.
§ 2.
Loven finder anvendelse på de energivirksomheder, som er omfattet
af den midlertidige indefrysningsordning på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets område, jf. lov om en indefrysningsordning for
stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Stk. 2.
Loven omfatter endvidere energiintensive virksomheder, jf. kapitel
3 i denne lov, samt boligforeninger mv., jf. kapitel 4 i denne lov.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på fuldt ud offentligt ejede
institutioner og virksomheder.
Kapitel 2
Statslige likviditetslån til energivirksomheder
§ 3.
Energivirksomheder, der er omfattet af loven, jf. § 2, stk. 1, har efter
reglerne i dette kapitel ret til statslige likviditetslån til dækning af den
indefrysning, energivirksomheder har ydet til deres slutbrugere.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 2.
Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i denne
lov, må ikke sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre, jf. dog §
4.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for en ordning
for håndtering af omlægningsudgifter til administration og it hos de
energivirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysningsordningen,
som indføres med lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån.
Overtagelse af indefrosne krav
§ 4.
Staten overtager det indefrosne krav, hvis slutkunden ikke betaler
beløbet til energivirksomheden. Overtagelsen sker ved, at staten køber
fordringerne.
Stk. 2.
Overtagelsen forudsætter, at energivirksomheden skal kunne
dokumentere at have gennemført sin almindelige rykkerprocedure over for
kunden.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om statens
overtagelse af indefrosne beløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke
vilkår overtagelsen skal finde sted.
Kapitel 3
Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder
§ 5.
Energiintensive virksomheder defineres i denne lov som
virksomheder, hvis udgifter til energiforbrug i 2021 svarede til mindst 3
pct. af årets omsætning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om supplerende
kriterier, en virksomhed skal opfylde for at være en energiintensiv
virksomhed.
§ 6.
Energiintensive virksomheder kan efter anmodning opnå et
likviditetslån til dækning for en forholdsmæssig andel af virksomhedens
merudgifter til el og gas. Der kan ikke ydes lån til dækning af
virksomhedens merudgifter til fjernvarme.
Stk. 2.
Brug af låneordningen for energiintensive virksomheder,
udelukker brug af den generelle indefrysningsordning, som fremgår af lov
om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån, i de perioder som virksomheden optager likviditetslån for.
2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 3.
Energiintensive virksomheder, der opnår likviditetslån efter
reglerne i denne lov, må ikke sælge eller på anden måde overdrage kravet
til andre, jf. dog § 4.
Kapitel 4
Tilskud til boligforeninger mv.
§ 7.
Boligforeninger mv., som defineret i § 3, nr. 15, i lov om en
indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige
lån, og som ikke har virksomheder som medlemmer, kan efter anmodning
opnå et tilskud til dækning af de højere renteudgifter de afholder i perioden,
hvor de tilbagebetaler indefrosne krav.
Kapitel 5
Administration af låne- og tilskudsordninger
§ 8.
Erhvervsstyrelsen administrerer låne- og tilskudsordningerne i
kapitel 2-4.
Stk. 2.
Ansøgning om likviditetslån og tilskud, kapitel 2-4, indsendes til
Erhvervsstyrelsen sammen med den foreskrevne dokumentation.
Ansøgningen indsendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen nærmere anvist
it-system.
Stk. 3.
Likviditetslån og tilskud udbetales direkte til den ansøgende
energivirksomheds Nemkonto.
§ 9.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for administration
af låne- og tilskudsordningerne i kapitel 2-4, herunder
1) de angivne perioder for ansøgning om, og størrelsen af samt udbetaling
af lån og tilskud efter kapitel 2-4
2) hvilke virksomheder mv. ordningerne finder anvendelse for,
3) krav til ansøgninger, herunder digital indberetning og dokumentation,
4) ansøgningsfrister,
5) afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens opfyldelse af
kriterierne for opnåelse af lån og tilskud,
6) likviditetslånene og tilskuddet størrelse,
7) rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår,
8) regnskaber, regnskabsaflæggelse samt revision,
9) kontrol og tilsyn,
3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
10) om vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, herunder i tilfælde
hvor lånet er udbetalt i strid med de EU-retlige regler om tildeling af
statsstøtte.
11) straf, og
12) regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og
videregivelse af data.
13) om efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte, herunder bl.a.
regler om efterlevelse af Europa-Kommissionens eventuelle godkendelse af
likviditetslånene til energivirksomhederne samt likviditetslånene til
energiintensive virksomheder.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
energivirksomheder og energiintensive virksomheders slutafregning ved
likviditetslåneordningens ophør, ved udløb af en samlet henstandsperiode
samt ved et energivirksomheds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i
den forbindelse fastsættes regler om, at visse energivirksomheder og
energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en
godkendt revisor.
Kapitel 6
Inddrivelse af fordringer og forældelse
§ 10.
De i loven nævnte fordringer, der tilhører Erhvervsstyrelsen,
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren for
fordringer på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til et energihandelsskab
eller en energiintensiv virksomhed fastsætte nærmere regler om
stiftelsestidspunkt, forfaldstid og eventuel sammenlægning af fordringer
og om overdragelsen af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 11.
En fordring bestående af et indefrosset beløb kan ikke forældes, så
længe den er under opkrævning hos energiselskabet eller tilhører
Erhvervsstyrelsen
og
endnu
ikke
er
overdraget
til
restanceinddrivelsesmyndigheden. En fordring på tilbagebetaling af
likviditetslån ydet til et energiselskab eller en energiintensiv virksomhed
kan ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen.
Overdrager Erhvervsstyrelsen fordringer som anført i 1. og 2. pkt. til
restanceinddrivelsesmyndigheden, finder § 18 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige anvendelse.
§ 12.
Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte
nærmere regler om hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og
forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse
4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som stiftelsesdag
eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 13.
Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøve- og risikobaseret kontrol
med den udbetalte likviditetsstøtte til energivirksomheder og
energiintensive virksomheder, jf. bekendtgørelsens kapitel 2 og 3.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra
relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om
Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle, samkøre,
videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf.
lov om elforsyning § 28, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle, samkøre,
videregive og foretage anden behandling af data fra Evida.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøgninger om
likviditetslån af særlig karakter til udvidet kontrol og sagsbehandling,
herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til
energivirksomheden og den energiintensive virksomheds størrelse og
omsætning.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 5,
udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og
dokumentation til brug for afgørelsen.
§ 14.
Erhvervsstyrelsen kan kræve et allerede udbetalt likviditetslån eller
tilskud tilbagebetalt straks, hvis energivirksomheden, den energiintensive
virksomhed eller boligforening mv. ikke overholder reglerne i denne lov
eller i lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån, eller hvis disse straffes for overtrædelse med relation
til denne ordning.
Kapitel 7
Klageadgang og ikrafttræden
§ 15.
Erhvervsstyrelsens afgørelser efter reglerne i denne lov samt
regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet.
5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 2.
Klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt.
Stk. 3.
Erhvervsankenævnet formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne
lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 4.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Erhvervsankenævnet
efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6
måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes
af Erhvervsstyrelsen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne
indbringes for Erhvervsankenævnet.
§ 16.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Lovens
ikrafttræden
vil
afvente
EU-kommissions
statsstøttegodkendelse. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Kapitel 8
Ændringer i anden lovgivning
§ 17.
I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1374 af 10.
december 2013, som ændret ved § 135 i lov nr. 712 af 25. juni 2014 og § 15
i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter »erhvervs- og vækstministeren«: », jf. dog stk.
2«.
2.
I
§ 3
indsættes som
stk. 2:
»I det omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov, kan
formanden træffe afgørelse på nævnets vegne. Formanden kan bemyndige
en næstformand til at handle på sine vegne ved afgørelser efter 1. pkt.«
Kapitel 9
Territorialbestemmelse
§ 18.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Statslige likviditetslån til energivirksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Statslig overtagelse af lån
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4. Tilskud til boligforeninger mv.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje
prisstigninger på særligt energi er både husstandes og virksomheders
økonomi presset. Derfor indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Alternativet og Moderaterne en politisk aftale om vinterhjælp den 23.
september 2022. Initiativerne mindsker de økonomiske konsekvenser for
borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til omstilling væk fra gas
ved at fremrykke konvertering til grøn fjernvarme og varmepumper.
Virkningen på inflationen af aftalen skønnes samlet set at være tæt på nul.
Aftalen indeholder blandt andet et tiltag om en midlertidig og frivillig
indefrysningsordning, som giver mulighed for, at danske husholdninger
samt virksomheder midlertidigt kan indefryse en del af energiregningen, når
prisen på el og gas og fjernvarme kommer over et vist loft. Der foreslås
videre en ordning for energiintensive virksomheder, der kan opnå et lån for
en forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el og gas.
Med dette lovforslag gennemføres dele af den politiske aftale, der vedrører
tiltag om en indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den midlertidige
indefrysningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område,
jf. lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån. Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger
med
tilhørende
statslige
lån
omhandler
energivirksomheders forpligtelser til at yde henstand med en slutkundes
betaling, når energiregningen overstiger et prisloft.
Erhvervsstyrelsen kommer i samarbejde med energiselskaberne til at stå for
administrationen af ordningen. Erhvervsstyrelsens opgave bliver blandt
andet at udbetale likviditetsstøtte til energiselskaberne samt
–
i samarbejde
med energiselskaberne
–
at udarbejde vejledningsmateriale, som skal gøre
det nemmere for både husholdninger og virksomheder at benytte ordningen.
Erhvervsstyrelsen vil også få en rolle i forhold til kontrol.
Med lovforslaget vil Erhvervsstyrelsen kunne yde likviditetsstøtte i form af
lån til energivirksomheder, således at disse kan tilbyde midlertidigt at
indefryse og udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af
energiregningerne til slutkunderne som følge af forhøjede energipriser.
Samtidig stiller staten likviditet til rådighed for energivirksomheder i form
af statslige lån, der ydes som erstatning for den del af energiregningen, der
bliver udskudt som følge loftet over forbrugernes regninger. Lovforslaget
har endvidere til formål, at der kan ydes likviditetslån til energiintensive
virksomheder.
8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lovforslagets formål er derudover at yde tilskud til boligforeninger mv. til
deres eventuelle øgede renteudgifter i forbindelse med afdrag som følge af
indefrysningsordningen, da de kan være CVR-registrerede og dermed indgå
i indefrysningsordningen for virksomhederne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Statslige likviditetslån til energivirksomheder
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler om ydelse af statslige likviditetslån til
energivirksomheder.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
De stigende energipriser har vist et behov for, at energivirksomhederne kan
yde henstand med en slutkundes betaling, når prisstigningerne overstiger et
prisloft. For at understøtte energivirksomhedernes likviditet, der vil blive
påvirket negativt, fordi virksomhederne ikke vil modtage betaling svarende
til markedsprisen, vil staten yde likviditetsstøtte til energivirksomhederne
for den del af kundernes regning, der ligger over maksimalprisen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at energivirksomheder har ret til statslige likviditetslån til
dækning af den henstand, der er ydet til deres slutbrugere efter den
midlertidige
indefrysningsordning
på
Klima-,
Energi-
og
Forsyningsministeriets område, jf. lov om en indefrysningsordning for
stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Ansøgning om likviditetslån vil skulle ske til Erhvervsstyrelsen, og perioden
for ansøgning om lån for el- og gasleverandører vil være for en nærmere
angivet periode fra og med den 1. november 2022. Fjernvarmeleverandører
kan ansøge om lån for en nærmere angivet periode fra og med den 1. januar
2023.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for længden af perioderne for likviditetslån og
likviditetsstøtteordningens ophør. Det foreslås endvidere, at der indsættes
en bemyndigelse til, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
tilrettelæggelse og administration af ordningen for likviditetslån. Endvidere
kan ministeren fastsætte nærmere regler om nærmere angivne perioder for
ansøgning om og størrelsen af samt udbetaling af likviditetslån.
9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for tilbagebetaling
af lånet.
2.2. Statslig garantiordning ved overtagelse af indefrosne krav
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler for en statslig garantiordning ved overtagelse
af indefrosne krav.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Energivirksomhedernes likviditet vil blive påvirket negativt, fordi
virksomhederne ikke vil modtage betaling svarende til markedsprisen.
Staten skal yde likviditetslån til energivirksomhederne for den del af
kundernes regning, der ligger over maksimalprisen. I takt med, at kunderne
betaler det indefrosne beløb tilbage, skal energiselskabet ligeledes betale
lånet fra staten tilbage. Der vil være kunder, hvor energivirksomheder efter
forgæves opkrævning, ikke modtager den gældsbetaling, som de er
berettiget til. Dette tab skal energivirksomhederne ikke oppebære, da
henstandsordningen er blevet en lovpligtig ydelse de skal tilbyde deres
kunder.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslaget, at staten garanterer for kundernes indefrosne
beløb hos energiselskaberne, hvis kunderne ikke kan betale lånet tilbage.
Lån og garanti sikrer, at energiselskaberne ikke får likviditetsproblemer som
følge af, at de skal indefryse en andel af kundernes energiregninger.
2.3. Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder
2.3.1. Gældende ret
Visse virksomhedstyper er kendetegnet ved at have et forholdsvis højt
energiforbrug i forbindelse med driften og produktionen. Der er ikke efter
gældende ret mulighed for at staten kan yde kredit til sådanne virksomheder
i anledning af prisstigninger.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Energipriserne er steget til historisk høje niveauer, hvilket har øget
omkostningerne for energiintensive virksomheder til et kritisk niveau. For
at afbøde konsekvenserne af prisstigningerne for særligt virksomheder
vurderes det hensigtsmæssigt at etablere en særlig låneordning for
energiintensive virksomheder, som giver disse virksomheder mulighed for
at tilvejebringe den fornødne likviditet til at dække energiomkostningerne
10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres en særlig låneordning for virksomheder, som
har særligt høje energiomkostninger i forhold til deres omsætning. Det
foreslås at give disse virksomheder ret til at optage lån til dækning af en
forholdsmæssig andel af merudgifterne til henholdsvis el og gas. Den
foreslåede låneadgang indtræder, når priserne på henholdsvis el og gas
overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den
energiintensive virksomheds merudgifter til el og gas, der kan ydes lån til.
Merudgifter til fjernvarme er ikke omfattet af låneadgangen. I lyset af
usikkerheden omkring prisstigningernes omfang og varighed foreslås det, at
Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de
beløbsmæssige grænser for låneadgangen i bekendtgørelsesform.
Den foreslåede låneordning for energiintensive virksomheder og den
generelle indefrysningsordning, som fremgår af lov om en
indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige
lån er gensidigt udelukkende. En energiintensiv virksomhed kan således
ikke både opnå delvis henstand fra sin energileverandører efter den
generelle indefrysningsordning for virksomheder og lån til midlertidig
dækning af sine merudgifter til el og gas for den samme periode.
Energiintensive virksomheder er dog ikke afskåret fra at gøre brug af den
generelle indefrysningsordning, herunder veksle mellem den generelle
indefrysningsordning og låneordningen for energiintensive virksomheder i
forskellige perioder, der ikke er tidsmæssigt overlappende. Det forudsættes
derfor, at energiintensive virksomheder ved ansøgningen om statslige
likviditetslån på tro og love erklærer, at de ikke tillige ansøger om eller har
opnået henstand mht. betalingen af deres energiudgifter for den periode, der
ansøges om lån for.
Ordningen omfatter ikke moms og energiafgifter, hvorfor energiintensive
virksomheder, der vælger at benytte sig af den foreslåede låneordning,
fortsat vil skulle afregne moms og energiafgifter af hele det anvendte
energiforbrug, i henhold til de almindelige regler herfor, hvilket også
betyder, at virksomhederne har fradragsret for købsmomsen og kan få
godtgjort energiafgifter efter de normale regler.
Det foreslås, at ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter loven samt
regler udstedt i medfør af loven skal kunne indbringes for
11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsankenævnet. Klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser skal være
indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Behandlingen af klager
i Erhvervsankenævnet, herunder betaling af gebyr ved indgivelse af klage,
reguleres som ved andre klager til Erhvervsankenævnet af lov om
Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 10. december 2013,
samt i bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr. 1135
af 13. oktober 2017.
Det vurderes, at ikke alle klagesager efter loven eller regler udstedt i medfør
af loven i forhold til lovens formål og sagernes karakter nødvendigvis
kræver en stillingtagen med deltagelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige
medlemmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der indsættes hjemmel
til, at formanden for Erhvervsankenævnet efter aftale med de øvrige
nævnsmedlemmer kan træffe afgørelse i bestemte sager efter loven. Det
foreslås endvidere i den forbindelse, at der indsættes hjemmel i lov om
Erhvervsankenævnet til, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i det omfang, det er fastsat ved lov eller i henhold til lov.
2.4. Tilskud til boligforeninger mv.
2.4.1. Gældende ret
Der er ikke i dag regler for ydelse af tilskud til boligforeninger mv.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er i ordningen om indefrysning den enkelte kunde ved
energivirksomheden, der får ret til at få adgang til ordningen. De er op til
den enkelte forening, hvordan ordningen implementeres lokalt. I de tilfælde,
hvor det eksempelvis er en boligforening, andelsforening m.v., der er kunde
hos energivirksomheden, er det foreningen, der vil få adgang til ordningen
og ikke den enkelte lejer/ejer. Den enkelte lejer eller ejer i foreningen vil
derfor ikke kunne tilmelde sig ordningen, og såfremt der er en
andelsboligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmode om
indefrysning, kan være andelshavere, der ønsker indefrysning, men som
ikke kan få det.
Boligforeninger mv. vil samtidig typisk være registreret som en virksomhed
hos energiselskaberne, og vil derfor i udgangspunktet blive placeret under
virksomhedsordningen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der etableres en pulje, hvor boligforeninger mv., der som
udgangspunkt ikke har virksomheder som medlemmer, kan søge tilskud til
renteforskellen ned til ordningen for husholdninger i perioden, hvor de
afdrager på ordningen. Boligforeninger mv. vil skulle ansøge
Erhvervsstyrelsen digitalt.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller
indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af
stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og
andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for
andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens
kapital IX (artikel 85-91).
Det foreslås, at der indføres en særregel i lovforslagets § 13, stk. 2, hvorefter
Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indhente oplysninger fra relevante
offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om
Erhvervsstyrelsens behandling af data. Den foreslåede bestemmelse har til
formål at skabe en klar hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen til brug for kontrol
med den udbetalte likviditetsstøtte kan indhente oplysninger fra styrelsens
egne oplysninger, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
offentligt tilgængelige kilder. Der henvises i den foreslåede bestemmelse til
lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvor de nærmere regler for
Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger er fastsat i bekendtgørelsen
om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsens efter § 13, stk. 3, i kontroløjemed kan
indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra
Energinets datahub. Energinets datahub er defineret i lov om elforsyning §
5, stk. 1, nr. 6, hvor det følger, at datahub er en it-platform, der ejes og drives
af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige
transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
Der er endvidere i lovforslagets § 13, stk. 4 foreslået, at Erhvervsstyrelsen i
kontroløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden
behandling af data fra Evida, der er landsdækkende gasdistributør.
13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Forslaget vil ligeledes indebære, at energivirksomheder fremadrettet er
forpligtet til at indhente deres kunders cpr-nummer eller cvr-nummer. Dette
er i overensstemmelse med lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 4, at Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om tilrettelæggelse og administration af ordningen for
likviditetslån, herunder regler om afgivelse af oplysninger og indsamling,
samkøring og videregivelse af data.
I vurderingen af, om sådanne særregler kan indføres, har ”tjeklisten for
udarbejdelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger”,
som fremgår af Betænkning nr. 1565,
Databeskyttelsesforordningen
–
og de retlige rammer for dansk lovgivning,
Bind 1, side 166, været inddraget.
Indførelse af regler for lovlig behandling af personoplysninger skal være i
overensstemmelse med forordningens artikel 6, herunder artikel 6, stk. 1,
litra e samt databeskyttelseslovens § 11.
Det vil som udgangspunkt alene være almindelige personoplysninger, jf.
forordningens artikel 6, samt personnummer, jf. databeskyttelseslovens §
11, der behandles efter de foreslåede bestemmelser. Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling er
lovlig, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets
interesse
eller
som
henhører
under
offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Erhvervsstyrelsen vurderes derfor lovligt at kunne behandle almindelige
personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e og databeskyttelseslovens § 11, idet styrelsens behandling af
oplysningerne henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som styrelsen
har fået pålagt.
Det vurderes at være nødvendigt med en hjemmel til behandling, hvorved
der skabes klarhed over den indsamling af data bl.a. omfattet af
databeskyttelseslovens § 11 og almindelige personoplysninger omfattet af
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Behovet for en klar hjemmel til
dataindsamling og samkøring understøtter samtidig styrelsens afhængighed
i at kunne indsamle disse data, da Erhvervsstyrelsen i sin kontrol er
14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
afhængig af den modtagne data for at kunne foretage en risikobaseret
kontrol.
Erhvervsstyrelsen vil være dataansvarlig for de personoplysninger, der
behandles. Erhvervsstyrelsen vil, som selvstændig dataansvarlig, have
ansvaret for, at behandlingen lever op til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, herunder kravet om behandlingshjemmel. Det er
Erhvervsstyrelsens ansvar, at reglerne i databeskyttelsesforordningen- og
loven overholdes i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne.
Behandlingen sker inden for rammerne af forordningens artikel 5.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Erhvervsministeriet
Afdækning af statsfinansiel risiko
Indefrysningsordningerne indebærer en risiko for statsfinansielle tab som
følge af, at det forventes, at en del af husholdningerne og virksomheder ikke
vil være i stand til at betale afdragene på indefrysningsordningen. De
statsfinansielle risici ved ordningerne skal opgøres og afdækkes i henhold
til budgetvejledningens punkt
2.2.15.
Garantier, statsforskrivninger og udlån mv.
Ordningen for husholdninger, medfører som følge af ovenstående et statsligt
finansieringsbehov på [60] mio. kr. i 2022 og [350] mio. kr. årligt i 2023-
2028, der optages på hovedkontoen
§ 08.33.27. Risikopræmie vedr.
statsgarantier og kapitalindskud
fra 2022. De 350 mio. kr. er fastsat på
baggrund af det forventede maksimale indefrysningsbeløb for
husholdningerne i de 12 måneder, ordningen løber, svarende til ca. 45 mia.
kr. Udgifterne finansieres af de på
§ 35. Generelle reserver
opførte midler.
Ordningen for virksomheder medfører ikke et statsligt finansieringsbehov
til afdækning af statsfinansielle risici ved ordningen, idet virksomhederne
betaler en rente, der dækker både statens finansieringsomkostninger og
omkostninger til afdækning af statsfinansielle risici ved ordningen.
Der optages en indtægtsbevilling på [60,0] mio. kr. i 2022 og [350,0] mio.
kr. årligt i 2023-2028 på hovedkontoen
§ 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse
med lån og garantier
uden for udgiftsloftet. Indtægtsbevillingen modsvarer
15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
de kreditrisici, staten påtager sig ved at yde genudlån til husholdningerne og
stille statsgarantier til rådighed.
Både den ydede statsgaranti og låneordningerne fraviger kravet i
budgetvejledningen pkt. 2.2.15
om, at der skal fastsættes en øvre
garantiramme (et maksimalt lånebeløb under garantien/lånet). Samme
fravigelse har dog tidligere været anvendt ved andre ordninger, hvor de
samlede rammer er vanskelige at estimere. Fravigelsen skal ses i lyset af, at
der ikke er sikkerhed om det øvre loft for udviklingen i energipriserne,
hvorfor en øvre ramme på ordningerne ikke vil være forenelig med
hensigten om at skabe sikkerhed om husholdninger og virksomheders
energiregninger.
Udbetaling af lån
Udbetalingen af det statslige udlån medfører merudgifter i 2022 på
forventeligt [x,x] mio. kr. på hovedkontoen
§ 08.21.22.
Indefrysningsordning på energiområdet.
Udlånet skal dog løbende
tilbagebetales, hvorfor der i de kommende år forventes statslige indtægter,
herunder renteindtægter. Udgifter til det statslige udlån og indtægter fra
tilbagebetaling af lånet placeres uden for udgiftsloftet. Afvigelser fra det
forventede udlån vil blive optaget direkte på statsregnskabet.
Administrationsomkostninger
Indefrysningsordninger medfører udgifter til administration af
indefrysningsordningerne i Erhvervsstyrelsen på [32,9] mio. kr. i 2022,
heraf [15,5] mio. kr. i lønsum på hovedkontoen
§ 08.21.20.
Erhvervsstyrelsen.
Herudover vil være udgifter på [10,0] mio. kr. til tilskud til varmeselskaber
til udvikling af it-systemer. Bevillingen optages på
§ 08.32.30. Tilskud til
energivirksomheder.
Af bevillingen kan ydes tilsagn om tilskud,
jf.
Budgetvejledningens pkt. 2.2.11.
Eventuelle mindreforbrug tilfalder
statskassen og nedskrives på tillægsbevillingsloven for 2022.
Ovenstående udgifter i 2022 finansieres af de på
§ 35. Generelle reserver
opførte midler.
Fra 2023-2028 forventes der ligeledes at være udgifter til administration af
indefrysningsordningerne i Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet. Der afsættes en reserve på
§ 35. Generelle
reserver,
som vil blive udmøntet på kommende bevillingslove. Endvidere
16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
vil der være udgifter til en tilskudsordning til boligforeninger på 50,0 mio.
kr. årligt fra 2025-2028. [Udgifterne hertil vil være finansieret af en reserve
på
§ 35. Generelle reserver.]
Derudover vil der være udgifter til håndtering
af klagesager i Erhvervsankenævnet under § 08.21.10. Nævnenes Hus i
2023 og frem. [Udgifterne hertil vil være finansieret af en reserve på
§ 35.
Generelle reserver.]
Ovenstående bevillinger for 2022 vil blive optaget direkte på forslag til lov
om tillægsbevilling for 2022 med hjemmel i finanslovens
§ 45.
Bevillingsparagraffen.
Bevillingerne vedrørende 2023 og de efterfølgende
år vil blive indarbejdet på de årlige bevillingslove.
Skatteministeriet
Der vil være udgifter til gældsinddrivelse i Gældsstyrelsen på 5 mio. kr.
årligt i 2023-2024, 15 mio. kr. i 2025, 25 mio. kr. i 2026, 30 mio. kr. årligt
i 2027-2028, 35 mio. kr. årligt i 2029-2030, 30 mio. kr. i 2031, 15 mio. kr.
mio. kr. i 2032 og 5 mio. kr. årligt i 2033 og frem på hovedkontoen §
09.31.02. Gældsstyrelsen. Der vil være udgifter i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen til systemmæssigt at understøtte inddrivelsen på 3 mio.
kr. i 2023, 6 mio. kr. i 2024, 14 mio. kr. 2025, 13 mio. kr. årligt i 2026-2031,
6 mio. kr. i 2032 og 5 mio. kr. årligt fra 2032 og frem på hovedkontoen §
09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Gældsstyrelsens administrative omkostninger indeholder i opstartsfasen
oprettelse af nye fordringstyper, herunder dialog med energiselskaberne og
Erhvervsstyrelsen om stamdatakrav, som skal understøtte, at fordringerne
opfylder kravene til lovlig inddrivelse. Herudover har Gældsstyrelsen
løbende omkostninger til administrationen af nye skyldnere samt generel
inddrivelsesmæssig håndtering af misligholdt gæld for både personer og
virksomheder.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udgifter indeholder overordnet set
understøttelse af bortfaldsbestemmelsen, oprettelse af nye fordringstyper,
udvidelse af erhvervssagsområdet, dvs. virksomhedsinddrivelse i det nye
inddrivelsessystem, PSRM, samt løbende drift.
Skøn for administrative omkostninger i Skatteforvaltningen er forbundet
med usikkerhed og skal konsolideres. Skatteforvaltningen gennemfører i
øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt
frem mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-
17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
udviklingskapacitet.
It-understøttelsen
af
inddrivelsen
af
indefrysningslånene skal derfor prioriteres sammen med andre højt
prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen.
Det forudsættes, at administrative omkostninger i Skatteforvaltningen
finansieres uden for rammerne af en kommende flerårsaftale for
skattevæsnet, mens omkostninger til it-udvikling i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen finansieres inden for rammen af en kommende
flerårsaftale i periode 2023-2027.
Det bemærkes, at skøn for udgifterne for Skatteforvaltningen ved
henholdsvis Forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) og
Forslag til Lov om administration af likviditetslån til visse
energivirksomheders indefrysning af høje energiregninger omfatter skøn for
Skatteforvaltningens
samlede
administrative
udgifter
ved
indefrysningsordningen for husstande og virksomheder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har afgivet
følgende præhøringssvar vedrørende de administrative konsekvenser:
”OBR vurderer, at lovforslaget og de medfølgende bekendtgørelser
potentielt medfører væsentlige administrative omkostninger for
erhvervslivet.
Disse administrative omkostninger følger af lovforslagets § 12 om
kontrolbestemmelser og består bl.a. i, at virksomheder, der enten søger eller
modtager likviditetsstøtte kan blive udsat for udvidet kontrol eller blive bedt
om at udlevere yderligere oplysninger ifm. hermed. Samtidig består de
administrative omkostninger bl.a. også i, at Energinet og Evida, som begge
er omfattet af kravet om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, skal
give Erhvervsstyrelsen adgang til dets datahub.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som
indebærer administrative omkostninger for erhvervslivet, jf. lovforslagets §
4, stk. 4, § 5, § 6, stk. 3 og § 9, stk. 2. De administrative omkostninger består
bl.a. i, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a.
likviditetsstøttens ansøgningsproces, virke og slutafregning. Lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser kan ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt, men forventes at medføre væsentlige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeriet har oplyst, at lovforslaget og de medfølgende
bekendtgørelser har en særligt hastende karakter, hvorfor det ikke vil være
muligt at gennemføre en kvantificering af de medfølgende bekendtgørelser
forud for den offentlige høring. Jf. afsnit 4.6 i Vejledning om
erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger
bør
kvantificeringen
udarbejdes efterfølgende.
OBR vil derfor tage kontakt til Erhvervsministeriet med henblik på
kvantificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Kvantificeringen bør gennemføres ved førstkommende lejlighed, hvor det
er muligt at vurdere de administrative konsekvenserne for lovforslaget og
bekendtgørelserne i sammenhæng.”
Erhvervsministeriet er enig med OBR i, at det grundet lovforslagets
hastende karakter ikke er muligt at foretage en grundig
konsekvensvurdering inden lovforslagets fremsættelse og forventede
vedtagelse. Ministeriet vil derfor som anført i samarbejde med OBR
iværksætte en nærmere kvantificering, når den foreslåede ordning er
udmøntet.
[Resultatet heraf vil blive forelagt for Folketingets Erhvervsudvalg]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser for borgerne.
Erhvervsstyrelsen kommer dog til at overtage energiselskabers indefrosne
krav mod slutbrugere, som ikke overholder betaler eller overholder
afdragsordningen som aftalt. Kravene mod disse borgere vil herefter blive
sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører inden miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Det foreslås med loven at indføre en ordning, som giver mulighed for, at
energivirksomheder efter anmodning kan yde indefrysning til en husstand,
boligforening eller en virksomhed med betaling for den del af
energiregningen, der overstiger et prisloft.
19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og ordningen vedr.
likviditetslån til energiintensive virksomheder vil indebære statsstøtte i
TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, og
derfor skal notificeres og
godkendes af Europa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s
statsstøtteregler, forinden ordningen kan træde i kraft.
En godkendelse kan være betinget af særlige krav til for visse sektorer, f.eks.
fiskeri- og landbrugssektoren, da disse erhverv oftest vil være omfattet af
særlige EU-retlige statsstøtteregler.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 26.
september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet
–
Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk
Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark,
Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og
ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better
Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-
Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller,
Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og
Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige &
Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4
–
Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy, Fredericia, Center for Electric
Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius
Cevea, Clean Energy Invest ApS, Center for Electric Power and Energy
(DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure
Partners, Copenhagen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),
DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører,
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet
20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
(DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk
Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk
Industri,
Dansk
Landbrugsrådgivning,
Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Miljøteknologi,
Dansk
Ornitologisk
Forening,
Dansk
Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk
Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL),
Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og
Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske
Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne,
Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske
Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, De frie
Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, DKCPC,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
–
Institut for
Vindenergi, DTU
–
Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E.ON
Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn,
Energiforum
Danmark,
Energiklagenævnet,
Energinet,
Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS),
Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig - nu Norlys,
Enyday, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA),
EUROPEAN GREEN CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S,
Evida, Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles
Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og
Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske belysningsarmaturer, (FABA), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark
(FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,
Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,
GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor,
Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark , GTS (Godkendt
Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og
Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal,
HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,
HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Energy Esbjerg ,
Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering
Danmark, IT-Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S,
Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i, Danmark), Kraka, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns
Kommune
–
Økonomiforvaltningen, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,
Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne
Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby
Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke,
Metalemballagegruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mineralolie
Brancheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center
–
MEC,
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø
og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til
bare Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning
ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes
landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS,
Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner
Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet
A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi
Oplysning
(REO),
Regstrup
Natur
og
miljøforening,
Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE,
SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og
Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning
Consultants ApS , Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF
Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE),
Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total
S.A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK
–
VVS- og
El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
2627459_0023.png
UDKAST
VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S,
Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,
Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Neptune Energy Denmark ApS, Wind
Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF
Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted,
Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, 92-Gruppen.
Den korte høringsperiode er begrundet i hensynet til at opfylde den
politiske aftale, hvor det fremgår at aftalepartierne har noteret sig, at der
vil være behov hastelovgivning for at initiativerne kan virke i tråd med
hensigten i den politiske aftale. Det fremgår videre, at aftalepartierne
derfor er enige om, at lovbehandlingen skal ske ved hastebehandling før
Folketingets åbning. For at opnå dette er det nødvendigt, at lovforslaget
fremsættes og vedtages så tidligt som muligt.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Ja
Nej
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
2627459_0024.png
UDKAST
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes ikke gældende regler på området.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at lovforslagets formål er, at Erhvervsstyrelsen kan
yde likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomheder på el-, gas- og
fjernvarmeområdet, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse og
udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af energiregningerne til
slutkunderne som følge af forhøjede energipriser.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven endvidere har til formål at yde likviditetslån til
små og mellemstore energiintensive virksomheder.
Det foreslås i
stk. 3,
at loven videre har til formål at yde tilskud til
boligforeninger mv. til deres renteudgifter i forbindelse med afdrag som
følge af indefrysningsordningen.
Til § 2
Der findes ikke gældende regler om, at energivirksomheder kan modtage
likviditetsstøtte i form af lån til visse energivirksomheder på el-, gas- og
fjernvarmeområdet, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse og
udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af energiregningerne til
slutkunderne som følge af forhøjede energipriser.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven finder anvendelse på de
energivirksomheder, som
er omfattet
af den midlertidige
indefrysningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område,
jf. lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven endvidere finder anvendelse på energiintensive
virksomheder. Efter lovforslagets kapitel 3 foreslås der regler for ydelse af
24
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder. Energiintensive
virksomheder defineres nærmere i lovforslagets § 5, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 3,
at loven ikke skal finde anvendelse på fuldt ud offentligt
ejede institutioner og virksomheder.
Til § 3
Det fremgår af
§ 3, stk. 1,
at energivirksomheder, der er omfattet af loven,
jf. § 2, har efter reglerne i dette kapitel ret til statslige likviditetslån til
dækning af den indefrysning, energivirksomheder har ydet til deres
slutbrugere.
Det foreslås i
§ 3, stk. 2,
at energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter
reglerne i denne lov, må ikke sælge eller på anden måde overdrage kravet
til andre.
Ved at afskære adgangen til overdragelse af fordringen forenkles
administrationen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger
reduceres.
Det foreslås i
§ 3, stk. 3,
at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for en ordning for håndtering af omlægningsudgifter til administration og it
hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt af
indefrysningsordningen, som indføres med lov om en indefrysningsordning
for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Til § 4 [Overtagelse af indefrosne krav]
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at staten overtager det indefrosne krav, hvis
slutkunden ikke betaler beløbet til energivirksomheden. Overtagelsen
indebærer, at staten køber fordringerne.
I bestemmelsens
stk. 2,
foreslås det, at overtagelsen forudsætter, at
energivirksomheden skal kunne dokumentere at have gennemført sin
almindelige rykkerprocedure over for kunden.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
statens overtagelse af indefrosne beløb, herunder regler om, hvornår og på
hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.
25
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det forventes bl.a. fastsat, at energivirksomheden underretter kunden om
overdragelsen, jf. herved gældsbrevslovens § 29, så betaling med frigørende
virkning alene kan ske til Erhvervsstyrelsen, ligesom underretningen skal
kunne dokumenteres, da den er sikringsakt efter § 31, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen skal således på anfordring kunne rekvirere oplysningen,
der skal kunne dokumenteres i tilfælde af en retstvist med fx
energivirksomhedens konkursbo. Dato og klokkeslæt for underretningen er
også vigtige, da fx retsvirkningerne af en konkurs regnes fra klokkeslættet
for dekretets afsigelse.
Endvidere vil det være en forudsætning for Erhvervsstyrelsens overtagelse
af indefrosne krav, at energiselskabet leverer en række stamdata, der skal
bruges i forbindelse med Gældsstyrelsens inddrivelse. Det forventes bl.a. at
være følgende oplysninger:
•
Identifikation af skyldner (hæfter) CPR, CVR eller evt. AKR
•
Referencenummer fx sagsnummer eller fakturanummer
•
Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente
•
Stiftelsesdato
•
Forældelsesdato
•
Periode (hvilken periode dækker et krav over - periode start og
periode slut)
•
Sidste rettidige betalingsdato
•
Yderligere beskrivelse af fordringen
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
energiintensive virksomheder defineres som
virksomheder, hvis udgifter til el og gas i 2021 udgjorde mindst 3 pct. af
virksomhedens omsætning i 2021. Retten til likviditetslån for
energiintensive virksomheder er således betinget af virksomhedens samlede
udgifter til el og gas i 2021. Udgifter til fjernvarme er ikke omfattet af af
ordningen.
Det foreslås efter
stk. 2,
at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om hvilke kriterier en virksomhed skal opfylde for at være en energiintensiv
virksomhed.
Til § 6
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at energiintensive virksomheder efter anmodning
kan opnå et likviditetslån til dækning for en forholdsmæssig andel af
26
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
virksomhedens merudgifter til el og gas. Der kan ikke ydes lån til dækning
af virksomhedens merudgifter til fjernvarme.
Bestemmelsen giver energiintensive virksomheder en særlig adgang til at
optage statslige likviditetslån til dækning for en forholdsmæssig andel af
virksomhedens merudgifter til el og gas.
Med forslagets stk. 2, vil låneordningen for energiintensive virksomheder,
udelukke brugen af den generelle indefrysningsordning, som fremgår af lov
om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån, i de perioder som virksomheden optager likviditetslån for.
Brug af låneordningen ændrer ikke ved, at der skal afregnes moms og
afgifter af hele det anvendte energiforbrug efter de normale regler.
Efter bestemmelsens stk. 2, er virksomheden afskåret fra at gøre brug af den
generelle indefrysningsordning for stigende energiregninger, som fremgår
af lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån, i de perioder som virksomheden optager
likviditetslån for.
Det foreslås i
stk. 3,
at energiintensive virksomheder, der opnår
likviditetslån efter reglerne i denne lov, må ikke sælge eller på anden måde
overdrage kravet til andre.
Ved at afskære adgangen til overdragelse af fordringen forenkles
administrationen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger
reduceres.
Til § 7 [boligforeninger mv.]
Det foreslås i § 7,
stk. 1,
at boligforeninger mv., der som udgangspunkt ikke
har virksomheder som medlemmer, kan efter anmodning opnå et tilskud til
dækning af de højere renteudgifter de afholder i perioden, hvor de afdrager
på indefrosne krav.
Boligforeninger er i lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån defineret som en ejer-, andels-
eller lejeboligforening, som er:
a) en elkunde, som defineret i § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, der aftager
elektricitet på vegne af husstande, der ikke råder over et aftagenummer, eller
b) en gaskunde som defineret i § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning, der aftager
gas på vegne af husstande, der ikke råder over et aftagenummer eller
27
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
c) en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand til egen
slutanvendelse, og som varmedistributionsvirksomheden har indgået et
direkte kundeforhold med, jf. § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning.
Boligforeninger mv. kan søge om tilskud til rentedifferencen (mellem
husholdningsordningen og virksomhedsordningen).
Boligforeninger mv., der ikke som udgangspunkt har virksomheder som
medlemmer eller lignende undtages derfor for lofterne, ligesom der
etableres en pulje, hvor boligforeninger mv. kan søge tilskud til
renteforskellen ned til ordningen for husholdninger i perioden, hvor de
afdrager på ordningen.
Til § 8
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at administrationen af låne- og
tilskudsordningerne i henhold til kapitel 2-4 henlægges til
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, ansøgning om likviditetslån og tilskud, kapitel 2-4,
indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med den foreskrevne
dokumentation. Ansøgningen indsendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen
nærmere anvist it-system.
Det foreslås, at ansøgningsprocessen foregår via et elektronisk system
etableret af Erhvervsstyrelsen til formålet.
Med forslaget
stk. 3,
vil likviditetslån og tilskud udbetales direkte til den
ansøgende energivirksomheds Nemkonto.
Til § 9 [Bemyndigelsesbestemmelse]
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at
fastsætte nærmere regler for administrationen af låne- og
tilskudsordningerne.
Det foreslås med
nr. 1,
at ministeren kan fastsætte regler for de angivne
perioder for ansøgning om, og størrelsen af samt udbetaling af lån og tilskud
efter lovens kapitel 2-4.
Ansøgning til Erhvervsstyrelsen om deltagelse i likviditetslåneordningen vil
også kunne indgives på vegne af energivirksomheden, f.eks. af en rådgiver.
28
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Elhandelsvirksomheder og gasleverandører kan ansøge om lånene i stk. 1
og 2, for en nærmere angivet periode fra og med den 1. november 2022.
Varmedistributionsvirksomheder kan ansøge om lån efter stk. 1, for en
nærmere angivet periode fra og med den 1. januar 2023. Datoerne for åbning
af ordningerne, herunder for modtagelse af ansøgninger, er afstemt i forhold
til tidspunktet for, hvornår husholdninger og virksomheder kan modtage
henstand ifølge lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån.
Det foreslås med
nr. 2,
at ministeren kan fastsætte [supplerende] regler for
hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for. Ministeren kan
således nærmere præciser ordningernes anvendelsesområde nærmere. Det
forudsættes generelt, at ordningerne forbeholdes privatretlige juridisk
personer samt enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR).
Det foreslås med
nr. 3,
at ministeren kan fastsætte regler for krav til
ansøgninger, herunder om digital indberetning og dokumentation.
Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte nærmere krav til den
dokumentation, virksomhederne skal indsende i forbindelse med
ansøgningen om henholdsvis lån og tilskud. Der kan endvidere fastsættes
regler, som tydeliggør Erhvervsstyrelsens mulighed for at stille krav om
supplerende dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
Det foreslås med
nr. 4,
at ministeren kan fastsætte regler om
ansøgningsfrister, da EU-Kommissionens kriserammebestemmelser
forudsætter, at visse frister overholdes.
Det foreslås med
nr. 5,
at ministeren kan fastsætte regler for afgivelse af
erklæring vedrørende virksomhedens opfyldelse af kriterierne for opnåelse
af lån og tilskud. Bestemmelsen gør det muligt at stille krav om, at
virksomheden på tro og love under strafansvar erklærer, at de afgivne
oplysninger er korrekte. Afgivelse af urigtige oplysninger er således særskilt
strafbelagt efter straffelovens § 161.
Det foreslås med
nr. 6,
at ministeren kan fastsætte regler for
likviditetslånene og tilskuddet størrelse. Den foreslåede bestemmelse i § 3,
stk. 1, fastsætter en låneramme uden øvre grænse til at yde statslige
likviditetslån til energivirksomheder. Formålet med bestemmelserne er at
fastsætte rammerne for, hvilke aktiviteter de statslige likviditetslån kan
dække i energivirksomhederne. Det forudsættes, at ministeren fastsætter
nærmere regler om størrelsen af de lån og tilskud, virksomhederne kan opnå,
herunder om muligheden for at yde lån, som giver energivirksomhederne
29
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
den fornødne likviditet til at håndtere indefrysningsordningen i
opstartsfasen.
Det foreslås med
nr. 7,
at ministeren kan fastsætte regler for
rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår. Forrentningen og
afdragsvilkårene vil i medfør af bestemmelsen blive fastsat i
bekendtgørelsesform.
Det foreslås med
nr. 8,
at ministeren kan fastsætte regler for regnskaber,
regnskabsaflæggelse samt revision i forbindelse med lån og tilskud ydet i
medfør af loven.
Det foreslås med
nr. 9,
at ministeren kan fastsætte regler for kontrol og
tilsyn. Energiselskaberne skal som udgangspunkt på månedsbasis i dialog
med Erhvervsstyrelsen med henblik på at få udbetalt og afstemt
likviditetsstøtte.
Også de energiintensive virksomheder skal løbende dokumentere deres
omkostninger til energi, herunder både forbrug og gennemsnitspris pr.
energienhed, så Erhvervsstyrelsen kan kontrollere og udregne den
likviditetsstøtte, den energiintensive virksomhed skal modtage.
Det foreslås med nr. 10, at ministeren kan fastsætte regler for om vilkår for
tilbagebetaling af lån eller tilskud, herunder særligt mhp. fastsættelse af
regler om tilbagesøgning af støtte, som tildeles i strid med Kommissionens
godkendelse af ordningen samt de generelle EU-retlige regler om statsstøtte.
Det foreslås med
nr. 11,
at ministeren kan fastsætte regler om straf for
overtrædelse af regler udstedt i medfør af denne lov.
Det foreslås med
nr. 12,
at ministeren kan fastsætte regler for regler om
afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og videregivelse af data.
Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for Erhvervsstyrelsens
indsamling og anvendelse af oplysninger i kontroløjemed.
Det foreslås med
nr. 13,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte, herunder bl.a. regler om
efterlevelse af Europa-Kommissionens eventuelle godkendelse af
likviditetslånene til energivirksomhederne samt likviditetslånene til
energiintensive virksomheder. Dette inkluderer ligeledes fastsættelse af
regler om forbud mod tildeling af statsstøtte i form af likviditetslån til
virksomheder, som på tildelingstidspunktet har udestående krav om
tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte.
30
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås med
stk. 2,
at Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
energivirksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens ophør,
ved udløb af en samlet henstandsperiode samt ved et energivirksomheds
eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes regler
om, at visse energivirksomhedernes slutafregningsopgørelser skal påtegnes
af en godkendt revisor.
Til § 10 [Inddrivelse af fordringer]
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ifølge lovens § 1, stk. 1,
1. pkt., bl.a. anvendelse på opkrævning og inddrivelse af fordringer med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller
inddrives af det offentlige. Alle statslige fordringshavere vil derfor skulle
benytte restanceinddrivelsesmyndigheden ved inddrivelsen af deres
fordringer.
Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og opgørelse af fordringer
og udsendelse af opkrævninger m.v. af fordringshaveren eller den, der på
vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder ifølge
2. pkt. behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18.
Undtagelsen
vedrørende
§
17
vedrører
indsigelser
om
restanceinddrivelsesmyndighedens administration af fordringen, f.eks. at
fordringen er forældet, mens den var under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, og en sådan indsigelse indbringes for
Landsskatteretten. § 18 omhandler visse kontrolafgifter efter bl.a.
færdselsloven, og indsigelser mod sådanne krav behandles af fogedretten,
når de er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. I § 2, stk. 2, 3.
pkt., er bestemt, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at
indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning,
hvis der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt
eller ikke eksisterer. Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens
indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesende kravet til fordringshaveren,
jf. 4. pkt.
Efter lovens § 2, stk. 3, 1. pkt., overdrages fordringer til
restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og
sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. I lovens § 2, stk. 4,
bestemmes, at inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden underretter fordringshaveren eller den,
der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt skyldneren
om overdragelsen, medmindre det ikke er muligt at foretage underretning
31
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
eller underretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af
muligheden for at opnå dækning. Underretning efter 1. pkt. er ikke en
forudsætning
for,
at
fordringer
kan
overdrages
til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Ved
overdragelse
af
fordringer
m.v.
til
inddrivelse
i
restanceinddrivelsesmyndigheden
overtager
restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne, jf. lovens § 3, stk.
1. Ejerskabet til fordringen forbliver dog hos fordringshaveren.
Et krav på tilbagebetaling af et lån stiftes efter de almindelige formueretlige
regler straks ved udbetalingen af lånet, og tilbagebetalingskravet forfalder
til tilbagebetaling på det tidspunkt, der er fastsat mellem långiver og
låntager. Dette tidspunkt kan hvile på en aftale eller være reguleret ved lov,
hvis der er tale om en låneordning forankret i en lov.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at de i loven nævnte fordringer, der tilhører
Erhvervsstyrelsen, skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Der er tale om dels fordringer på indefrosne beløb, som Erhvervsstyrelsen
har afkøbt hos energihandelsselskabet, dels fordringer på tilbagebetaling af
likviditetslån ydet til energihandelsskaber og til energiintensive
virksomheder.
Som følge af det statslige ejerskab til disse fordringer
restanceinddrivelsesmyndigheden skulle forestå inddrivelsen.
vil
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at erhvervsministeren efter aftale med
skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til et
energihandelsskab eller en energiintensiv virksomhed skal kunne fastsætte
nærmere regler om stiftelsestidspunkt, forfaldstid og eventuel
sammenlægning af fordringer.
Når Erhvervsstyrelsen har udbetalt et likviditetslån til et
energihandelsselskab eller en energiintensiv virksomhed, vil
Erhvervsstyrelsen have kendskab til udbetalingstidspunktet og dermed det
tidspunkt, der efter formueretlige regler vil skulle anses som
stiftelsestidspunkt. Der kan dog eventuelt vise sig et behov for at fastsætte
et andet tidspunkt, og bemyndigelsen skal derfor gøre det muligt at fastsætte
stiftelsestidspunktet i en bekendtgørelse.
32
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Et lån forfalder som udgangspunkt til tilbagebetaling ved låneperiodens
udløb, men der kan eventuelt være behov for at fastlægge et andet tidspunkt
end dagen efter låneperioden. Bemyndigelsen skal gøre det muligt at
fastsætte denne dag eller en senere dag som forfaldsdag for
tilbagebetalingskravet.
Hvis der er ydet flere likviditetslån til samme energihandelsselskab eller
samme energiintensive virksomhed, kan der eventuelt af administrative
hensyn være behov for at kunne sammenlægge fordringerne til brug for
overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. En sådan
sammenlægning skal der med den foreslåede bemyndigelse også kunne
fastsættes regler om. Det skal dog sikres, at de oplysninger, der vedrører det
enkelte likviditetslån, skal være tilgængelige i tilfælde af en indsigelse fra
energihandelsskabet eller den energiintensive virksomhed. Dermed
varetages restanceinddrivelsesmyndighedens behov for efter reglerne i § 2,
stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige at kunne håndtere en
indsigelse.
Erhvervsstyrelsen forudsættes at oversende fordringer på indefrosne beløb,
som
er
afkøbt
af
energivirksomhederne,
til
restanceinddrivelsesmyndigheden efter afkøbet og uden at skulle opkræve
beløbet hos skyldnerne og rykke ved manglende betaling. Den foreslåede
bemyndigelse skal gøre det muligt at fastsætte nærmere regler om
håndteringen
af
overdragelsen
af
fordringer
til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til § 11 [Forældelse]
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at den almindelige
forældelsesfrist på 3 år, jf. lovens § 3, stk. 1, regnes fra det tidligste
tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt,
medmindre andet følger af andre bestemmelser.
I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at
for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015
eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021.
I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen 3 år, selv om
hovedkravet,
inden
det
kom
under
inddrivelse
hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller
33
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i
forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.
Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige følger, at for
fordringer, der modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til
inddrivelse, indtræder forældelse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en
foreløbig afbrydelse af forældelsen ved fordringens modtagelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved
registreringen i modtagelsessystemet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det
offentlige om henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle
inddrivelsessystem DMI.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
at en fordring bestående af et indefrosset
beløb ikke skal kunne forældes, så længe den er under opkrævning hos
energihandelsselskabet eller tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Som anført ovenfor løber den 3-årige forældelsesfrist fra fordringens sidste
rettidige betalingsdag. Er der ydet henstand, som tilfældet vil være, når en
slutbruger har tilvalgt sig indefrysningsordningen og dernæst får en periode
på 12 måneder med afdragsfrihed, vil forældelsesfristen for fordringen på
det indefrosne beløb først kunne løbe, når denne henstand er ophørt. Hvis
slutbrugeren ikke ønsker en afdragsordning, vil energihandelsskabet typisk
sende en opkrævning til slutbrugeren med oplysning om sidste rettidige
betalingsdag, som vil være starttidspunktet for forældelsesfristen, jf.
forældelseslovens § 2, stk. 1. Har slutbrugeren derimod valgt at få en
afdragsordning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal
betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det
enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag vil forældelsesfristen derfor, hvis
ikke andet er fastsat, løbe fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte
afdrag. Misligholdes afdragsordningen, vil restgælden som følge af den i
[indefrysningsloven] foreslåede ordning straks forfalde til betaling, og
forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra udløbet af den sidste
rettidige betalingsdag for det afdrag, der blev misligholdt.
Selv om det forudsættes, at energihandelsskabet efter en sådan
misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne beløb til
34
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § [6], kan det ikke udelukkes, at der
begås fejl, så denne konsekvens af misligholdelsen ikke bliver draget.
Tilsvarende kan det ikke udelukkes, at fordringen efter Erhvervsstyrelsens
køb
af
fordringen
ikke
som
forudsat
overdrages
til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, eller at dette
først sker med en sådan forsinkelse, at forældelsesfristen vil være udløbet.
Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at forældelse ikke kan
indtræde, så længe fordringen på det indefrosne beløb efter udløbet af
indefrysningsperioden og perioden på 12 måneder med afdragsfrihed
omfattes af energihandelsskabets opkrævning over for slutbrugeren.
Tilsvarende skal det sikres, at forældelse ikke kan indtræde, så længe
fordringen efter et afkøb tilhører Erhvervsstyrelsen, men endnu ikke er
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, idet det må
forventes, at energivirksomhederne sørger for at lade Erhvervsstyrelsen
afkøbe fordringerne ved indtrådt misligholdelse, ligesom det forventes, at
Erhvervsstyrelsen efter et afkøb sørger for ufortøvet at overdrage
fordringerne til restanceinddrivelsesmyndigheden.
I
§ 11, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås, at en fordring på tilbagebetaling af
likviditetslån ydet til et energihandelsskab eller en energiintensiv
virksomhed ikke skal kunne forældes, så længe den er under opkrævning
hos Erhvervsstyrelsen.
Der er tale om likviditetslån efter lovforslagets §§ [3 og 8]. Sådanne lån skal
efter låneperioden tilbagebetales, og de befinder sig således under
opkrævning,
indtil
de
måtte
blive
overdraget
til
restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af manglende tilbagebetaling,
jf. ovenfor om § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Den foreslåede bestemmelse skal i lighed med den foreslåede bestemmelse
i 1. pkt. sikre, at forældelse ikke indtræder som følge af eventuelle fejl i
Erhvervsstyrelsens håndtering af opkrævningen og overdragelsen til
restanceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde af manglende betaling.
Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, da forventningen
er, at Erhvervsstyrelsen sørger for at opkræve og eventuelt overdrage
fordringer til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden.
35
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
I
§ 11, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås, at hvis Erhvervsstyrelsen overdrager
fordringer som anført i 1. og 2. pkt. til restanceinddrivelsesmyndigheden,
skal § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse.
Bestemmelsen fastslår, hvad der allerede følger af gældende ret, når
fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, og indebærer
bl.a., at forældelse tidligst vil kunne indtræde, når der er gået 3 år fra
modtagelsen, jf. § 18 a, stk. 7.
Til § 12
Med forslagets
§ 12
kan Erhvervsministeren [efter aftale med
skatteministeren] fastsætte nærmere regler om hvilken dato der skal anses
som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne
beløb, når disse fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden
til inddrivelse. Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som
stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til
inddrivelse.
Til § 13 [Kontrolbestemmelser]
Det foreslås i
§ 18, stk. 1,
at Erhvervsstyrelsen løbende kan føre stikprøve-
og risikobaseret kontrol med den udbetalte likviditetsstøtte til
energivirksomheder og energiintensive virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Erhvervsstyrelsen kan kontrollere
og sandsynliggøre de anmodede beløb, da likviditetslånet udbetales på
baggrund af ansøgning med et skøn fra energivirksomheden på den
forventede indefrysning.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indhente
oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen,
jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Erhvervsstyrelsen har en
klar lovhjemmel til at indhente oplysninger, der er relevante til brug for
kontrol. Det er nødvendigt at indsamle og sammenstille data fra andre
myndigheder for at kunne føre en effektiv og risikobaseret kontrol. Der
henvises i den foreslåede bestemmelse til lov om Erhvervsstyrelsens
36
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
2627459_0037.png
UDKAST
behandling af data, hvis formål er at skabe den nødvendige lovhjemmel til
at etablere de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til
brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i
registreringsfasen.
Det foreslås i
stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets
datahub, jf. lov om elforsyning § 28, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan behandle
data fra Energinets datahub. Der skabes dermed en klar lovhjemmel til
behandlingen. Energinets datahub er defineret i lov om elforsyning § 5, nr.
6, hvor der fremgår, at datahub er en it-platform, der ejes og drives af
Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner
og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
Det foreslås i
stk. 4,
at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida A/S,
der er landsdækkende gasdistributør.
Det foreslås i
stk. 5,
at Erhvervsstyrelsen af egen drift kan udtage
ansøgninger om likviditetslån af særlig karakter til udvidet kontrol og
sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i
forhold til energivirksomheden og den energiintensive virksomheds
størrelse og omsætning. Ansøgninger af særlig karakter kan ligeledes være
ansøgninger, hvor der er indikationer på misbrug af ordningen.
Det foreslås endeligt i
stk. 6,
at Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der
i medfør af stk. 5, udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere
supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.
Til § 14 [Tilbagebetaling]
Det foreslås i
§ 13,
at Erhvervsstyrelsen kan kræve et allerede udbetalt
likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks, hvis energivirksomheden, den
energiintensive virksomhed eller boligforening mv. ikke overholder
reglerne i denne lov eller i lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån, eller hvis energivirksomheden
straffes for overtrædelse med relation til denne ordning.
Til § 15 [Klageadgang]
37
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsankenævnet er klageinstans for afgørelser i det omfang, det er
fastsat
i
lovgivningen.
Erhvervsankenævnets
kompetence,
sammensætning, sagsbehandling mv. er reguleret i lov om
Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 10. december 2013,
samt i bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr.
1135 af 13. oktober 2017.
Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i loven, at Erhvervsankenævnet er
klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved
lov eller i henhold til lov. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Efter lovens § 3 deltager formanden eller næstformand og 2 eller i særlige
tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler
fastsat af erhvervs- og vækstministeren, ved afgørelsen af den enkelte sag.
Det foreslås i
stk. 1,
at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter reglerne i denne
lov samt regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for
Erhvervsankenævnet.
Forslaget indebærer, at energivirksomheder og energiintensive
virksomheder omfattet af loven kan påklage et afslag fra Erhvervsstyrelsen
på et likviditetslån til Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i
stk. 2,
at klage skal være indgivet senest 4 uger efter, at en
afgørelse er meddelt eller offentliggjort.
Det foreslås i
stk. 3,
Erhvervsankenævnets formand efter nærmere aftale
med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles
efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at formanden for
Erhvervsankenævnet efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer kan
træffe afgørelse i bestemte sager efter loven, hvor klagesager på baggrund
af lovens formål eller sagernes karakter ikke kræver en stillingtagen med
deltagelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige medlemmer. Det
forudsættes, at langt størstedelen af de klager, der indbringes efter
lovforslaget, vil kunne afgøres af Erhvervsankenævnets formand på vegne
af nævnet. Det foreslås i
stk. 4,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet
af Erhvervsankenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven,
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
38
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5,
at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til
loven træffes af Erhvervsstyrelsen, herunder at visse afgørelser ikke skal
kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Lovens ikrafttræden vil afvente EU-kommissions
statsstøttegodkendelse. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Ifølge
grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives
folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets
vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Som følge af
lovforslagets formål med at skabe hjemmel for [likviditetsstøtte i form af
lån til visse energivirksomheder på el-, gas- og fjernvarmeområdet, således
at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse og udskyde opkrævningen af
en nærmere angivet del af energiregningerne til slutkunderne som følge af
forhøjede energipriser], findes det hensigtsmæssigt, at loven kan stadfæstes
straks efter vedtagelsen, således at loven kan få virkning hurtigst muligt.
Lovens ikrafttræden vil afvente EU-kommissions statsstøttegodkendelse af
de omfattede indefrysningsordninger.
Til § 17 [Ændringer i anden lov]
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 3 i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr.
374 af 10. december 2013, at ved afgørelsen af den enkelte sag deltager
formanden eller næstformand og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige
medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og
vækstministeren. Der findes ikke i dag bestemmelser om delegation til
nævnets formand.
Efter den foreslåede § 15, stk. 3, skal Erhvervsankenævnets formand efter
nærmere aftale med nævnet kunne træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
39
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 409: Lovudkast - Høring for lovforslag om indefrysningsordning, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny
§ 3, stk. 2,
i lov om
Erhvervsankenævnet, hvorefter formanden kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i det omfang, det er fastsat ved lov eller i henhold til lov.
Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at der kan ske delegation
af kompetence til formanden i det omfang, det fastsættes i de love, der
indeholder klageadgang til Erhvervsankenævnet.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at der indsættes en henvisning til den
foreslåede § 3, stk. 2, i bestemmelsens stk. 1.
Til § 18
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
40