Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 407
Offentligt
2626854_0001.png
23. september 2022
Samlenotat vedrørende revision af kapitalkrav
1)
Revision af kapitalkrav
KOM (2021) 663 og 664
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0002.png
Side 2 af 31
Dagsordenspunkt 1:
Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD)
KOM (2021) 663 og 664
1. Resume
Kommissionens forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet
(CRD), som bl.a. gennemfører Basel-anbefalinger i EU, forhandles aktuelt i Rådet. Sagen er ikke
på dagsordenen for ECOFIN 4. oktober 2022, men formandskabet lægger op til enighed i ECO-
FIN 8. november 2022, hvorfor sagen forelægges nu. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles
med Europa-Parlamentet. Formålet med forslaget er at gennemføre de seneste Basel-anbefalinger i EU
og at tilpasse reguleringen til udviklingen
i EU, herunder klimarisici og UK’s udtræden af EU.
Kommissionen foreslår bl.a. at implementere Basel-anbefalinger
om et kapitalgulv (en ”bund” under
kapitalkrav) i EU, reviderede regler for kreditrisiko, herunder for boliglån og beholdninger af aktier,
og for markedsrisiko samt reviderede rammer for kreditinstitutters brug af egne risikomodeller til at
beregne kapitalkrav. Forslaget til gennemførelse af Basel-anbefalingerne har stor betydning for ram-
mevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter.
Forslaget vedr. kapitalgulvet indeholder overgangsordninger, som indebærer lavere kapitalkrav for
boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav risiko for tab. Ordningerne
er midlertidige og løber til og med 2032. Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og
realkreditinstitutter. Kommissionen skal inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigts-
mæssigt, fremsætte et nyt forslag efter en analyse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), dvs. der skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller forlænges efter 2032.
Derudover foreslår Kommissionen en række nye krav til at styrke tilsynsmyndigheders uafhængighed,
bl.a. ved obligatoriske karensperioder for tilsynsmedarbejdere, samt harmonisering på området for mil-
jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG) og egnethed- og hæderlighedsvurdering (fit & proper).
Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og lovgivningsmæssige konse-
kvenser i Danmark. Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Det daværende franske EU-formandskab fremlagde i juni 2022 et kompromisforslag. Kompromis-
forslaget fastholder på nogle områder Kommissionens forslag, mens der på andre områder laves æn-
dringer. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag vedr. kapitalgulvet om midlertidige over-
gangsordninger vedr. boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav risiko.
Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust og velfungerende
finansielt system og finder, at forslaget kan bidrage hertil. Regeringen vil tilslutte sig et kompromisfor-
slag, hvis det samlet set imødekommer centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, især prioriteter
vedr. kapitalgulvet og ordninger med lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter
vedr. kapitalkrav for kreditinstitutters aktier i fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier), krav
til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko og tilsynsmyndigheders uafhængighed.
Samlenotatet indeholder en prioriteret beskrivelse af sagen med fokus på danske prioriteter i sagen.
For en uddybende beskrivelse af Kommissionens forslag henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt
til Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022. Bilag 1 indeholder en oversigt over alle elementer i
forslaget.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0003.png
Side 3 af 31
2. Baggrund
EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og –direktiv, ”Capi-
tal Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital Requirements Directive” (CRD
V). CRR og CRD udgør centrale rammer for reguleringen af kreditinstitutter i EU
og gennemfører bl.a. internationale anbefalinger vedr. regulering og tilsyn med kre-
ditinstitutter, herunder fra Basel-komitéen.
1
Kommissionen præsenterede i oktober 2021 forslag til revision af CRR (CRR III)
og CRD (CRD VI). Forslaget gennemfører bl.a. en række anbefalinger til at færdig-
gøre Basel III, herunder et kapitalgulv, revision af en standardmetode for opgørelse
af kapitalkrav og revision af rammen for kreditinstitutters brug af egne metoder til
at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån mv.
2
Formålet med Basel-anbefalingerne er generelt at reducere udsving i kreditinstitut-
ters kapitalkrav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af forskelle i
reelle risici for tab på institutternes udlån mv. Formålet er i sammenhæng hermed
at styrke tilliden til institutternes kapitalforhold ved at forbedre konsistens og sam-
menlignelighed på tværs af institutterne.
Basel-komitéens frist for gennemførelse af anbefalingerne er 1. januar 2023. Denne
frist ventes ikke at kunne nås i EU, hvor der endnu udestår enighed i Rådet, fast-
læggelse af en holdning i Europa-Parlamentet og trilogforhandlinger mellem Rådet
og Europa-Parlamentet.
Siden forslagets fremsættelse i oktober 2021 og præsentation på ECOFIN i november
2021 er der pågået drøftelser på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. Det daværende
franske EU-formandskab fremlagde i juni 2022 et kompromisforslag. Drøftelserne
er fortsat under det nuværende tjekkiske formandskab i 2. halvår 2022, som ventes
at fremlægge et revideret kompromisforslag primo oktober 2022. Det er den umid-
delbare forventning, at det tjekkiske formandskab vil bibeholde størstedelen af det
franske kompromisforslag. Kompromisforslaget kan i det lys ændre sig ift. beskri-
velsen i nærværende notat. Der lægges foreløbigt op til enighed i Rådet (ECOFIN)
8. november 2022. Herefter skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet.
Retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRR er artikel 114 i Traktat om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for forslaget til ændring
af CRD er artikel 53(1) i TEUF. Det er samme retsgrundlag som for de eksisterende
retsakter. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning
med kvalificeret flertal.
Basel-komitéen er et internationalt standardsættende organ, der udarbejder anbefalinger om regulering af
bankvirksomhed med fokus på store og internationale banker. Det har deltagelse af centralbanker fra G20-
lande m.fl., herunder en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sve-
rige, Tyskland), USA og Storbritannien. Danmark er ikke medlem.
2
Basel III: Finalising post-crisis reforms:
https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm.
1
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0004.png
Side 4 af 31
3. Formål og indhold
Revisionen af CRR og CRD har overordnet til hensigt at styrke finansiel stabilitet og
sikre fortsat finansiering af den europæiske økonomi og konkret:
At styrke den risikobaserede ramme for kreditinstitutters kapitalbehov, uden
at det generelt fører til væsentlige stigninger i kapitalkrav.
At øge fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)
hos både institutter og tilsynsmyndigheder.
Yderligere at harmonisere tilsynsmyndighedernes beføjelser og værktøjer.
At mindske institutternes administrative omkostninger ifm. offentliggørelse af
data om deres virksomhed, samt øge adgangen til disse data.
Forslaget beskrives i et prioriteret uddrag med fokus på vigtigste danske prioriteter.
Særlige danske prioriteter i forslaget vedrører:
Kapitalgulv og ordninger med lempeligere kapitalkrav på lavrisiko boliglån
og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering
Standardmetode for kreditrisiko
beholdninger af aktier (sektoraktier) og
eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
Markedsrisiko
Tilsynsmyndigheders uafhængighed
Øvrige emner
Bilag 1 indeholder en oversigt med en beskrivelse af alle emner i forslaget. For en
detaljeret beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til
Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022.
Baggrund om kapitalkrav
Kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i pct. af risiko-
vægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer (udlån mv.) vægtet efter ri-
siko. De enkelte typer af udlån (i kroner) ganges med en risikovægt (pct.-sats), som
afspejler risikoen på lånet. De risikovægtede eksponeringer er summen af udlån
vægtet efter risiko. De risikovægtede eksponeringer ganges med et kapitalkrav (pct.-
sats) for at få et instituts kapitalkrav i kroner.
De risikovægtede eksponeringer er grundlaget for beregningen af delkrav til kapital og
dermed for fastsættelsen af det samlede kapitalkrav til institutterne (summen af del-
kravene). Delkravene til kapital er beskrevet i bilag 2.
Risikovægtede eksponeringer udgøres af tre forskellige typer risiko: kreditrisiko, mar-
kedsrisiko og operationel risiko. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres
misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier, obligationer
mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.
Risikobaserede kapitalkrav kan generelt beregnes ved interne modeller (”Internal Ra-
ting Based Approach” –
IRB-metoder), en standardmetode eller en kombination.
Brug af interne modeller betyder, at kreditinstitutter
inden for regulering og tilsyn
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0005.png
Side 5 af 31
bruger egne interne risikomodeller til at estimere de parametre og risikovægte, der ind-
går i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. Under standardmetoden er ri-
sikovægte regulerings- og tilsynsmæssigt fastsatte og er ens for alle institutter. Det er
typisk større institutter, der benytter interne modeller, mens mindre institutter benytter
standardmetoden.
Kapitalgulv og overgangsordninger (CRR og CRD)
Kommissionen foreslår at indføre et kapitalgulv for de kreditinstitutter, som bruger
interne modeller til at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån mv.
Formålet med kapitalgulvet er at sikre, at kapitalkravet i institutter, der benytter interne
modeller, ikke bliver uhensigtsmæssigt lavt sammenlignet med institutter, der benytter
en standardmetoden.
Kapitalgulvet sætter en nedre grænse (”bund”) for, hvor lavt udlån mv. vægtet efter
risiko (risikovægtede eksponeringer) og dermed kapitalkravet kan blive for institutter,
der bruger interne modeller. Denne nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af risikovæg-
tede eksponeringer under standardmetoden. Dvs., at et institut, der anvender interne
modeller, maksimalt kan opnå en ”rabat” på sit kapitalkrav på 27,5 pct. ift. kapitalkra-
vet under standardmetoden. Kapitalgulvet indfases gradvist 2025-30,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Kapitalgulv
indfasning 2025-30 (pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode)
År
Kapitalgulv
2025
50
2026
55
2027
60
2028
65
2029
70
2030-
72,5
Kilde: Kommissionens forslag, formandskabet og egen tilvirkning.
Kommissionen foreslår nogle bestemmelser, såkaldte overgangsordninger, for nogle
typer af udlån med lav risiko, som har til formål at reducere kapitalkravet og mindske
effekten af kapitalgulvet i en overgangsperiode til og med 2032 (sammenlignet med
hvad kapitalkravet ville have været, hvis den generelle standardmetode var benyttet).
Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Fra og
med 2033 vil risikovægtene under den generelle standardmetode skulle anvendes til
beregning af kapitalgulvet.
Ordning for boliglån (lån til beboelsesejendomme) med lav risiko,
jf. tabel 2:
Belåningsgrad 0-55 pct.:
En risikovægt på 10 pct. (i stedet for 20 pct. under den
generelle standardmetode) for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad
(”Loan-to-Value” –
LTV) under 55 pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapital-
krav under overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og
med 2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under den generelle
standardmetode skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet.
Belåningsgrad 55-80 pct.:
En risikovægt på 45 pct. for boliglån med lav risiko
med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. (i stedet for 75 pct. ved udlån til
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0006.png
Side 6 af 31
detailkunder), hvilket giver et 40 pct. lavere kapitalkrav. Institutter kan an-
vende risikovægten på 45 pct. til og med 2029, hvorefter den i perioden 2030-
32 gradvist forhøjes til risikovægten under den generelle standardmetode.
Disse to bestemmelser vedr. boliglån er nationale valgmuligheder, som EU-
landene hver især kan beslutte at anvende under en række betingelser. Bru-
gen af begge bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at de
har lave tab for boliglån (under 0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på
55 pct. de seneste seks år), og at de lovmæssigt har krav på kundens andre
aktiver og indkomst, hvis kunden misligholder sit boliglån. Den lavere risi-
kovægt kan benyttes til og med 2032.
Tabel 2
Kapitalgulv
overgangsordning til og med 2032, lån til beboelsesejendomme, risikovægte (pct.)
Lån til værdi (LTV)
Standardmetode, Kommissionens forslag og
kompromisforslaget
Kommissionens forslag: Overgangsordning ved
beregning af kapitalgulvet*
Kompromisforslag: Overgangsordning
beregning af kapitalgulvet*
ved
0-55 pct.
20
10 (til og med 2032)
-
-
-
-
-
-
-
-
55-80 pct.
75
45 (til og med 2029)
52,5 (2030)
60 (2031)
67,5 (2032)
45 (til og med 2029)
52,5 (2030)
60 (2031)
67,5 (2032)
80- pct.
75
75
10 (til og med 2032)
75
Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct. af lånet
op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år.
Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.
Ordning for lavrisiko lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,
jf. tabel 3.
En risikovægt på 65 pct. (i stedet for 100 pct. og dermed et 35 pct. lavere
kapitalkrav). Kriterierne for at anvende den lavere risikovægt er et estimat
for ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5
pct. Denne risikoparameter indgår i
institutternes interne modeller og dermed i opgørelsen af kapitalkrav. Fra og
med 2033 vil risikovægten på 100 pct. under den generelle standardmetode
skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet.
Tabel 3
Kapitalgulv
overgangsordning til og med 2032, lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,
risikovægte (pct.)
Standardmetode, Kommissionens forslag
Kommissionens forslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab*
Kompromisforslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab*
100
65 (til og med 2032)
65 (til og med 2032)
Anm.:
* Kriterierne for at anvende ordningen er en parameter ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5 pct.
Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.
Overgangsordningerne for både boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kre-
ditvurdering med lav risiko er således midlertidige og kan benyttes indtil udgangen
af 2032, hvorefter kapitalgulvet ift. den generelle standardmetode som udgangs-
punkt vil finde anvendelse. Kommissionens forslag indebærer, at EBA får til opgave
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0007.png
Side 7 af 31
at overvåge brugen af overgangsordningerne. EBA skal udarbejde en rapport til Kom-
missionen inden udgangen af 2028 med konklusionerne af overvågningen. Kommis-
sionen skal inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, frem-
lægge et nyt lovforslag. Dvs. der skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller
forlænges. Et evt. forslag vil skulle besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.
I Kommissionens forslag finder kapitalgulvet alene anvendelse på koncernniveau, dvs.
kapitalgulvet vil som udgangspunkt ikke gælde på institutniveau, herunder for datter-
selskaber (hvor et institut er en del af en finansiel koncern).
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder midler-
tidige overgangsordninger. Kapitalgulvet skal ifølge kompromisforslaget som ud-
gangspunkt gælde på både individuelt og konsolideret niveau, fremfor alene på kon-
solideret niveau som foreslået af Kommissionen. Dvs. kapitalgulvet vil gælde for
både penge- og realkreditinstitutter, hvor de er en del af en koncern. Kompromis-
forslaget indeholder dog en national valgmulighed for at afvige herfra og anvende
kapitalgulvet alene på konsolideret niveau inden for eget lands grænser.
Tilpasninger som følge af kapitalgulvet (CRD)
Det er muligt, at de risici, som kapitalgulvet tager højde for (risikoen for at institutter
som bruger interne modeller undervurderer deres risiko), allerede i dag i et vist omfang
er adresseret i de delkrav til kapital, som tilsynsmyndigheder mv. fastsætter i form af
institutternes individuelle solvenskrav (søjle II-krav) og kapitalkrav til at adressere sy-
stemisk risiko (den systemiske risikobuffer og ekstra krav til systemiske institutter
(SIFI-krav)). Kommissionen foreslår nogle ændringer for at undgå dette:
Søjle II-kravet i nominelle beløb (dvs. kravet i kroner) må ikke stige alene som
følge af kapitalgulvet. Det skal ses i lyset af, at kapitalgulvet kan forhøje de
risikovægtede eksponeringer og dermed et søjle II-krav i kroner (hvis søjle II-
kravet i pct. holdes uændret). Myndighederne skal fjerne evt. stigninger i søjle
II-kravet, som skyldes kapitalgulvet. Myndighederne må ikke tilføje yderligere
krav, der dækker risici allerede dækket af kapitalgulvet.
Den systemiske risikobuffer i nominelle beløb (dvs.
kravet i kroner) ”fastfry-
ses”, indtil myndighederne har revurderet bufferen for at sikre, at bufferen
ikke dækker risici, der også adresseres med kapitalgulvet, dvs. risici vedr. insti-
tutternes interne modeller.
Myndighederne skal revurdere et ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige insti-
tutter (SIFI-krav), hvis et SIFI-institut omfattes af kapitalgulvet.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
Standardmetode for kreditrisiko (CRR)
Der foreslås en række ændringer i standardmetoden for kreditrisiko, som overordnet
indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang (dvs. at kapitalkravet er højt, når
risikoen for tab er høj og omvendt) til beregning af kapitalkrav.
Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige typer af udlån fastlagt i
reguleringen, fx boliglån, lån til virksomheder og beholdninger af aktier. Kapitalkrav
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0008.png
Side 8 af 31
opgøres dermed ensartet for alle institutter. Det er typisk de mindre institutter, som
benytter standardmetoden. Standardmetoden for kreditrisiko for kreditinstitutter
og virksomheder er uddybet i bilag 3.
Beholdninger af aktier, herunder sektoraktier
Kommissionen foreslår at ændre kapitalkravet for kreditinstitutters beholdninger af
aktier (aktieeksponeringer). Der foreslås en øget risikovægt for beholdninger af alle
typer af aktier, der tidligere som hovedregel blev risikovægtet med 100 pct., men ifølge
forslaget skal risikovægtes med 250 pct. eller 400 pct.,
jf. tabel 4.
Forslaget indebærer
dermed et betydeligt højere kapitalkrav til beholdninger af aktier. Der er på den bag-
grund indsat en overgangsordning, hvor stigningerne i kapitalkravet indfases 2025-29.
Tabel 4
Standardmetode for kreditrisiko
aktiebeholdninger, herunder sektoraktier, risikovægte (pct.)
Regler i dag
Kommissionens forslag
Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)
Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)
Kompromisforslag
Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)
Hovedregel: 100
Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)
Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.
Forslaget vil forhøje kapitalkravet for bl.a. institutter med aktier i enheder i den finan-
sielle sektor (sektoraktier), fx fælles sektorejede virksomheder (strategiske partnerska-
ber). Mindre og regionale danske pengeinstitutter gør brug af sådanne strategiske
partnerskaber med fælles ejerskab i form af aktier, fx som led i drift af datacentraler.
3
Institutterne udøver betydelig indflydelse i forening i de fællesejede virksomheder
og aftager og formidler de services, som virksomhederne leverer. For helejede dat-
terselskaber, som indgår i samme konsoliderede tilsyn som pengeinstituttet, fasthol-
des med Kommissionens forslag en risikovægt på 100 pct.
Herudover vil institutter fremadrettet skulle fradrage, dvs. fratrække i opgørelsen af
deres kapitalgrundlag, en del af deres sektoraktier i såkaldt accessorisk servicevirksom-
hed, herunder datacentraler.
Forslaget kan derved påvirke konkurrencen i Danmark mellem mindre og store
kreditinstitutter, fordi de mindre institutter vil skulle efterleve et højere kapitalkrav
for beholdninger af aktier som led i strategiske partnerskaber sammenlignet med
store institutter, som har helejede datterselskaber, som indgår i samme konsolide-
rede tilsyn som instituttet selv.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
Eksempler på danske pengeinstitutters strategiske partnerskaber som led i drift af datacentraler er BEC, Bank-
data og SDC.
3
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0009.png
Side 9 af 31
Eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom
Kommissionens forslag indebærer, at reguleringen af udlån sikret ved pant i fast ejen-
dom (beboelses- og erhvervsejendomme) ændres mhp. bedre at afspejle risikoen ved
forskellige typer af lån sikret ved pant i fast ejendom.
Med forslaget præciseres en række generelle betingelser, der skal være overholdt for,
at et lån kan betragtes som værende sikret ved pant i fast ejendom, samt en række
kriterier for, hvornår en låntager ikke skal betragtes som værende afhængig af ind-
komst fra ejendommen.
Institutter kan i dag under standardmetoden enten benytte en tilgang, hvor lånet
betragtes under ét (”Whole loan”), eller en tilgang, hvor lånet opdeles (“Loan
splitting”). Når lån betragtes under ét (”Whole loan”), så tildeles hele lånet én
risikovægt afhængig af lånets
samlede belåningsgrad (LTV). Når lån opdeles (“Loan
splitting”), så tildeles lånet flere risikovægte afhængig af belåningsgrad,
hvor den del
af lånet, som har den laveste belåningsgrad, tildeles den laveste risikovægt, mens den
del af lånet, som har en højere belåningsgrad, tildeles en højere risikovægt og dermed
kapitalkrav. Det samlede kapitalkrav til et udlån vil her være summen af kapitalkrav på
tværs af belåningsgrader. Begge tilgange benyttes af danske kreditinstitutter.
For udlån, hvor låntager ikke er afhængig af indkomst fra ejendommen, fastholder
forslaget den lånopdelte tilgang (”Loan splitting”), hvor der ændres på risikovægte og
grænser for belåningsgraden (LTV), således at risikovægte og kapitalkrav i en dansk
kontekst samlet set vil stige for lån sikret ved pant i fast ejendom. Forslaget vedrører
både lån til beboelsesejendomme og lån til erhvervsejendomme,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Standardmetode for kreditrisiko
– lån til beboelsesejendomme (”Loan splitting”), risikovægte (pct.)
Lån til beboelsesejendomme
Lån til værdi (LTV)
Regler i dag
Kommissionens forslag
Kompromisforslag
Lån til erhvervsejendomme
Lån til værdi (LTV)
Regler i dag
Kommissionens forslag
Kompromisforslag
0-50 pct.
50
60
60
50-55 pct.
100
60
60
55- pct.**
100
100
100
0-55 pct.
35
20
20
55-80 pct.
35
75*
75*
80- pct.
75*
75*
75*
Anm.: * Risikovægt bestemmes af modpartens kreditrisiko. I tabellen er vist, hvor modparten er en detaileksponering,
som tildeles en risikovægt på 75 pct. ** 100 pct. risikovægt tager udgangspunkt i, at låntager er et selskab
(erhvervseksponering). Belåningsgrænse på 50 pct. i den nuværende EU-tilgang tager udgangspunkt i mar-
kedsværdien af ejendommen.
Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0010.png
Side 10 af 31
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom (CRR)
Kommissionens forslag indebærer en ændring af reglerne om krav til sikkerhed i form
af fast ejendom, når sikkerhederne indgår i opgørelsen af et instituts risikovægtede
eksponeringer og kapitalkrav. Hensigten med ændringerne er at gøre sikkerhedsvær-
dier mere stabile over tid og konjunkturforløb.
I de nuværende regler kan institutterne under en række betingelser benytte den aktuelle
handelsværdi af en ejendom (markedsværdien) som sikkerhedsværdi, herunder at sik-
kerhedsværdien er revideret af en uafhængig vurderingskyndig, samt at værdien over-
våges hyppigt. Det giver institutterne mulighed for løbende at revurdere sikkerheds-
værdien af ejendommen afhængig af udviklingen. Sikkerhedsværdien er udgangspunk-
tet for at beregne, hvor stort et realkreditlån, der højest kan formidles.
Kommissionen foreslår bl.a. at sætte et loft over sikkerhedsværdien på ejendommen.
Loftet forslås at være den gennemsnitlige værdi, der er observeret på ejendommen,
eller en sammenlignelig ejendom, over de seneste tre år for erhvervsejendomme og de
seneste seks år for beboelsesejendomme.
Kravet begrænser institutternes mulighed for løbende at revurdere sikkerhedsværdier
op på baggrund af en højere observeret markedsværdi. Energieffektive investeringer i
ejendommen skal dog anses som utvivlsomt værdiforøgende. Kravet om, at sikker-
hedsværdien skal revideres af en uafhængig vurderingskyndig, bevares.
Forslaget indeholder en undtagelse, som giver den kompetente myndighed (i Danmark
Finanstilsynet) mulighed for at tillade, at institutterne fortsat kan anvende aktuel mar-
kedsværdi (frem for en gennemsnitsværdi) ved låneudmåling og beregning af behovet
for supplerende sikkerhed for så vidt angår lån, der er finansieret med særligt dækkede
obligationer (SDO) eller særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO).
4
Institutterne
skal anvende den nye gennemsnitlige sikkerhedsværdi i forbindelse med opgørelse af
kapitalkrav. Undtagelsen betyder, at Finanstilsynet kan tillade, at realkreditlån kan ydes
på baggrund af ejendommens aktuelle markedsværdi, som det også er tilfældet i dag.
Danske regler om lånegrænser og supplerende sikkerhed kan derfor videreføres.
5
Kompromisforslaget ændrer ift. Kommissionens forslag, så sikkerhedsværdien er den
gennemsnitlige observerede værdi de seneste seks år for både erhvervsejendomme og
beboelsesejendomme. Derudover fastholdes Kommissionens forslag generelt.
Almindelige danske realkreditobligationer sikrer en tæt sammenhæng mellem udstedte obligationer og for-
midlede lån. SDO/SDRO adskiller sig herfra på nogle områder. SDO/SDRO indebærer bl.a. skærpede krav til den
sikkerhed, der skal stilles. Et fald i markedsværdien af ejendomme betyder, at udsteder, fx et realkreditinstitut, skal
udstede nye SDO-/SDRO-obligationer for at sikre, at relevante belåningsgrænser løbende er overholdt (supplerende
sikkerhed). Ved almindelige realkreditobligationer er belåningsgrænser overholdt i udgangspunktet, men de er ikke
nødvendigvis overholdt efterfølgende, hvis markedsværdien af en ejendom falder, efter at lånet er formidlet. Prove-
nuet fra nye obligationer bruges til at købe supplerende sikkerhed, fx statsobligationer. Den supplerende sikkerhed
skal som minimum stilles i et omfang, så lånegrænser netop efterleves. Belåningsgrænser, løbetider og afdragsfrihed
er i vid udstrækning ens for traditionelle realkreditlån og SDO-/SDRO-lån. Lånegrænser er fx 80 pct. af markeds-
værdien for ejerboliger og 60 pct. af markedsværdien for fritidshuse.
5
Undtagelsen er nødvendig, da beregningen af lånegrænsen for lån finansieret med SDO eller SDRO er regu-
leret af CRR. Boliglån som ikke er finansieret med SDO eller SDRO er ikke omfattet af lånegrænser i CRR
fsva. belåning. Disse lån bliver derfor også kun berørt af ændringen i forbindelse med kapitaldækning.
4
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0011.png
Side 11 af 31
Markedsrisiko (CRR)
Markedsrisiko er institutternes risiko for tab på deres beholdninger af aktier, obli-
gationer mv., hvor et institut har handel til hensigt med disse værdipapirer (handels-
beholdningen). Alle eksponeringer, der ikke indgår i handelsbeholdningen, er placeret
uden for handelsbeholdningen (bankbogen).
6
Kommissionen foreslår nogle nye metoder til at opgøre kapitalkravet til markedsri-
siko. Med de nye metoder fastlægges kapitalkrav for markedsrisiko, der blev indført
som rapporteringskrav med den seneste revision af kapitalkravsforordningen (CRR
II). Dvs. at kravene endnu ikke var gældende som kapitalkrav, men institutterne
skulle rapportere til tilsynsmyndigheder, hvad deres kapitalkrav ville være, såfremt
kravene havde været gældende som kapitalkrav.
Kommissionen foreslår at indføre en ny intern metode, en ny standardmetode og
en simpel standardmetode til opgørelse af markedsrisiko:
Ny avanceret intern metode (IRB-metode) til opgørelse af markedsrisiko,
som er mere
risikofølsom og kompleks end den i dag gældende interne metode.
Ny standardmetode,
som er mere risikofølsom og kompleks end den i dag gæl-
dende standardmetode. Metoden er tiltænkt institutter med store handels-
beholdninger, eller institutter med en kortsigtet eller spekulativ adfærd.
Simpel standardmetode,
som svarer til den i dag gældende standardmetode. Me-
toden er mindre risikofølsom end den nye standardmetode. Metoden er til-
tænkt mindre og ikke-komplekse institutter.
Metoderne skal anvendes på institutternes handelsbeholdninger samt valutapositi-
oner uden for handelsbeholdningen.
I CRR II blev der i opgørelsen af markedsrisiko taget særskilt hensyn til Danmarks
fastkurspolitik over for euroen i form af hensyn til valutaer, der deltager i ERM II-
samarbejdet. Fastkurspolitikken inddæmmer risikoen for udsving i renter og valuta
mellem DKK og EUR, fx når et dansk kreditinstitut holder en aktie eller obligation
noteret i EUR, hvilket begrænser markedsrisikoen. Derudover fik dækkede obliga-
tioner (”covered bonds”), fx danske realkreditobligationer med en dokumenterbar
lav risiko for tab, en lavere risikovægt og kapitalkrav sammenlignet med Basel-an-
befalingen. Med Kommissionens forslag tages der højde for disse hensyn og kapi-
talkravet for markedsrisiko bliver lavere, end det ellers ville have været.
Der har på tværs af EU-landene været forskellig fortolkninger af, hvilke positioner,
der skulle være omfattet af handelsbeholdningen. Derfor foreslår Kommissionen
klarere bestemmelser herfor. Det omfatter en liste over positioner, som skal place-
res i enten handelsbeholdningen eller uden for i bankbogen, samt tydeligere doku-
mentationskrav, som skal opfyldes.
En position i værdipapirer, som er placeret uden for handelsbeholdningen i bankbogen, skal følge et objektivt
kriterie. Et objektivt kriterie kan fx være, at positionen holdes for at understøtte den grundlæggende bankdrift,
fx sektoraktier, og derved ikke holdes med handel til hensigt.
6
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0012.png
Side 12 af 31
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder et hen-
syn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen samt et hensyn til risikoen på dan-
ske realkreditobligationer ved opgørelse af markedsrisiko.
Tilsynsmyndigheders uafhængighed (CRD)
Kommissionen foreslår at skærpe reglerne om tilsynsmyndigheders uafhængighed:
Generel uafhængighed:
Kommissionen foreslår at præcisere, hvordan EU-lan-
dene forventes at sikre, at tilsynsmyndigheder, deres ansatte og deres besty-
relser kan agere uafhængigt og objektivt. Præciseringen skal fastslå, at myn-
digheden skal kunne agere uden at blive påvirket af virksomheder under
tilsyn, regeringen eller andre offentlige eller private organer.
Forbud mod handel med finansielle instrumenter:
For at forhindre interessekon-
flikter hos tilsynsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmer foreslår
Kommissionen, at det som minimum ikke skal være tilladt for ansatte, der
er direkte involveret i tilsyn, eller bestyrelsesmedlemmer at handle med fi-
nansielle instrumenter udstedt af virksomheder under tilsyn, eller som knyt-
ter sig til værdien af virksomheder under tilsyn, inkl. moder- og dattersel-
skaber og associerede selskaber.
Kompromisforslaget fastholder generelt bestemmelser om forbud mod
handel med finansielle instrumenter. Kompromisforslaget lægger dog op til,
at andre investeringer, hvor der ikke er fare for misbrug af fortrolig viden
ekskluderes fra forbuddet. Fx investeringer, der administreres fuldt ud af en
professionel tredjepart, der udelukker enhver mulighed for investoren i at
påvirke investeringen.
Begrænsninger i efterfølgende ansættelser:
Kommissionen foreslår at begrænse til-
synsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmers mulighed for at søge
efterfølgende ansættelse i den finansielle sektor. Kommissionen foreslår, at
det i en periode på to år ikke skal være tilladt at tage ansættelse i en virk-
somhed, som den ansatte eller bestyrelsesmedlemmet har ført tilsyn med
(karensperiode). Kommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre, at de
personer, der er omfattet af forbuddet, får rimelig kompensation for be-
grænsningerne i ansættelsesmuligheder.
Kompromisforslaget ændrer reglerne for begrænsninger i efterfølgende an-
sættelser ift. Kommissionens forslag. Der vil gælde en kortere karensperi-
ode på seks måneder for tilsynsmyndigheders ansatte, der er direkte invol-
veret i tilsyn, og 12 måneder for bestyrelsesmedlemmer. I kompromisfor-
slaget kan landene vælge en endnu kortere karensperiode, hvis nationale
forhold tilsiger det, fx hvis en karensperiode vanskeliggør tilsynsmyndighe-
ders rekruttering.
Øvrige emner (CRR og CRD)
Kreditrisiko
kreditinstitutters interne risikomodeller (IRB-metoder) (CRR)
Kommissionen foreslår ændringer til rammerne for kreditinstitutters brug af egne in-
terne modeller til at opgøre kreditrisiko og kapitalkrav. Interne modeller indebærer, at
et institut under tilsyn selv må beregne en række risikoparametre til at opgøre kapital-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0013.png
Side 13 af 31
kravet på sine udlån. Formålet med forslaget er bl.a. at reducere kompleksiteten i in-
terne modeller samt at reducere de nuværende forskelle i kapitalgrundlag mellem in-
stitutter, der benytter interne modeller, som ikke skyldes forskelle i risiko.
De gældende regler for interne modeller skelner mellem den avancerende metode og
den grundlæggende metode. Under den avancerede metode må institutter beregne alle
risikoparametre selv, mens de under den grundlæggende metode alene må beregne
nogle få parametre selv. En række store danske kreditinstitutter anvender enten den
avancerede eller den grundlæggende metode.
Kommissionen foreslår følgende væsentlige ændringer:
Indskrænket brug af interne modeller til opgørelse af kreditrisiko på udlån mv.:
Brugen af
den avancerede metode fjernes for udlån til store erhvervskunder (med årlig
omsætning større end ca. 3,7 mia. kr. (500 mio. euro), finansielle institutter mv.
Muligheden for den grundlæggende metode fastholdes. Derudover fjernes
muligheden for at bruge både den avancerede og den grundlæggende metode
for beholdninger af aktier. Forslaget begrænser for udvalgte lånetyper, hvilke
risikoparametre institutter selv må beregne med den avancerede metode.
Inputgulve:
Minimumsniveauer for risikoparametre (inputgulve), så kapitalkra-
vet ikke falder til uhensigtsmæssigt lave niveauer
7
. I det nuværende regelsæt er
der kun
inputgulve for ét af risikoparametrene (parameteren ’sandsynlighed
for misligholdelse’), men med forslaget indføres inputgulve for alle parametre.
Inputgulvene gælder ikke for udlån mod stater.
Skaleringsfaktor fjernes:
Det nuværende regelsæt indeholder en skaleringsfaktor,
som hæver kapitalkravet for udlån under interne modeller med 6 pct. Denne
skaleringsfaktor fjernes, hvilket alt andet lige reducerer kapitalkravet.
Udrulning:
I det nuværende regelsæt er der krav om, at hvis et institut får tilla-
delse til at bruge en intern model, skal den som udgangspunkt udrulles på alle
instituttets udlån. Dette krav fjernes, og institutter kan dermed vælge at bruge
modellen på udvalgte udlånstyper, fx kun på erhvervskunder eller privatkun-
der, og bruge standardmetoden på den resterende udlånsportefølje.
Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag på væsentlige
områder. Kompromisforslaget indeholder også en række ændringer på mindre væsent-
lige og tekniske områder.
Standardmetode for kreditrisiko
udlån med valuta-mismatch (CRR)
Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse, hvor detailudlån og lån sikret
ved fast ejendom til fysiske personer i beregningen af kapitalkrav forhøjes med 50
pct., hvis lånet er optaget i en anden valuta end låntagers indkomst uden samtidig
sikring mod valutarisiko.
En risikoparameter er en paramenter, som indgår i kreditinstitutters interne modeller og er bestemmende for risi-
kovægte
og dermed for det kapitalkrav, som er resultatet af interne modeller. Risikoparametre er ’sandsynlighed for
misligholdelse’ (”Probability of Default” (PD), ’tab givet misligholdelse’ (”Loss Given Default” – LGD) og ’kredit-
konverteringsfaktor’ (”Credit Conversion Factors” –
CCF). Inputgulve er minimumsniveauer for disse parametre. I
dag gælder kun et inputgulv for PD, som med forslaget forhøjes fra 0,03 pct. til 0,05 pct. Med forslaget fastsættes
inputgulve for de øvrige risikoparametre LGD og CCF.
7
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0014.png
Side 14 af 31
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder
dog en ændring, så forhøjelsen på 50 pct. ikke skal gælde for lån i euro i lande med
fastkurspolitik over for euroen. Kompromisforslaget tager derved hensyn til Dan-
marks fastkurspolitik.
Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) (CRR og CRD)
Kommissionen vil også styrke kreditinstitutters og tilsynsmyndigheders fokus på mil-
jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (såkaldte ESG-risici) samt styrke institut-
ternes forpligtigelser til at indberette og offentliggøre på området.
Forslaget indfører harmoniserede definitioner af ESG-risici. Forslaget pålægger kre-
ditinstitutter at indberette deres ESG-risici til den kompetente tilsynsmyndighed.
I seneste revision af kapitalkravforordningen (CRR II) fik EBA til opgave at udarbejde
en rapport, der skal vurdere, hvorvidt der er belæg for at tilpasse kapitalkravene til
kreditinstitutter baseret på deres aktivers ESG-risici og komme med forslag til, hvor-
dan kapitalkravene bedre kan indfange disse risici. Kommissionen foreslår at frem-
skynde deadline for rapporten fra juni 2025 til juni 2023.
Kommissionen foreslår også nye krav til kreditinstitutterne med det formål at styrke
institutternes integrering af ESG-risici i deres risikostyring. Tilsynsmyndighederne får
til opgave at føre tilsyn hermed.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
Administrative sanktioner (CRD)
Kommissionen foreslår at indføre mere detaljerede regler om brug af administrative
bøder og tvangsbøder. EU-landene kan fortsat benytte bøder, der pålægges af dom-
stolene gennem det strafferetlige system, i stedet for administrative bøder, såfremt bø-
derne pålagt i det strafferetlige system er effektive og har en effekt svarende til de
administrative bøder fastsat i direktivet.
Der foreslås også mere detaljerede regler om, hvilke kriterier der skal lægges vægt
på ved udmåling af administrative sanktioner.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet der gives større
mulighed for, at landene selv kan fastsætte størrelsen på bøder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu
ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
Ordføreren i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) offentlig-
gjorde i maj 2022 et udkast til rapport med ændringsforslag til Kommissionens for-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0015.png
Side 15 af 31
slag.
8
Ordføreren foreslår en række ændringer til Kommissionens forslag. I rapport-
udkastet slettes bl.a. muligheden for, at overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet
forlænges efter 2032 med et forslag fra Kommissionen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede eksisterende EU-lov-
givning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger på EU-niveau frem for gen-
nem nationale lovgivningsinitiativer. Samtidig anfører Kommissionen, at initiativer
som fx gennemførelse af internationale standarder i EU, som Basel-anbefalingerne og
tiltag til at adressere ESG-risici, grundlæggende er internationale, som derfor mest ef-
fektivt adresseres på EU-niveau frem for på nationalt niveau.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Kapitalkravsdirektivet er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med
tilhørende bekendtgørelser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
CRR er som forordning direkte gældende i dansk ret.
CRD vil som direktiv skulle gennemføres i dansk ret. Vedtagelse af Kommissionens
forslag til ændring af CRD forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virk-
somhed og tilhørende bekendtgørelser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-
anbefalinger, indeholder en række nye beføjelser til Finanstilsynet samt andre be-
stemmelser, der kan medføre behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Det
bemærkes i den forbindelse, at Finansstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksom-
hederne under tilsyn.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden
for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende
bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.
8
Link til udkastet til rapport fra ordføreren i ECON-udvalget, maj 2022:
https://www.europarl.eu-
ropa.eu/doceo/document/ECON-PR-731818_EN.pdf
og
https://www.europarl.europa.eu/doceo/docu-
ment/ECON-PR-731819_EN.pdf.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0016.png
Side 16 af 31
Forslaget kan have positive afledte statsfinansielle konsekvenser, i det omfang for-
slaget bidrager til en mere robust kreditsektor, som mindsker risikoen for finansielle
kriser med statsfinansielle omkostninger til følge.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske effekter ved at
adressere risici i kreditinstitutter, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være hånd-
teret i den eksisterende regulering, idet det kan styrke finansiel stabilitet og under-
støtte finansieringen til husholdninger og virksomheder igennem et konjunkturfor-
løb og dermed styrke økonomisk aktivitet. Omvendt kan højere kapitalkrav og fi-
nansieringsomkostninger potentielt dæmpe virksomheders investeringer og økono-
misk aktivitet.
Kapitalgulvet kan generelt bidrage til, at institutter og myndigheder ikke undervur-
derer institutternes risiko, som det skete under den finansielle krise 2008-10, og
derved reducere risikoen for kriser med samfundsøkonomiske omkostninger. På
den anden side kan særligt kapitalgulvet svække kapitalkravenes risikofølsomhed
(dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på instituttets udlån mv.) og
indebære en stigning i kapitalkravet, der ikke er begrundet i en højere risiko. Derved
svækkes kapitalkravenes evne til at skelne mellem udlån med høj og lav risiko. Det
kan tilskynde disse kreditinstitutter til at tage mere risikable udlån på deres bøger,
da kapitalkravet ikke i samme omfang ændres med højere risiko. Sådanne konse-
kvenser af kapitalgulvet for institutters risikotagning kan gøre sig gældende for fx
danske realkreditinstitutter, som har relativt lav risiko. Kapitalgulvet ventes dog un-
der alle omstændigheder ikke at betyde en systemisk svækkelse af den finansielle
stabilitet i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har generelt stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og re-
alkreditinstitutter. Forslaget, herunder kapitalgulvet, kan betyde en væsentlig stig-
ning i de danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav. Det skønnes, at effek-
ten af Kommissionens forslag vil være en stigning i de største danske kreditinstitut-
ternes samlede kapitalkrav på højst 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på højst
15 pct. af kapitalkravet. Der er betydelig usikkerhed om skønnet, der er baseret på
en række antagelser.
9
Beregningerne tager bl.a. ikke højde for overgangsordninger
vedr. lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering, som
alt andet lige indebærer en lavere effekt af kapitalgulvet, så længe ordningerne er
gældende.
Effekten af Kommissionens forslag, herunder kapitalgulvet, vil være størst for de
store danske kreditinstitutter, der anvender interne modeller (SIFI-institutterne).
De danske penge- og realkreditinstitutter, herunder SIFI-institutter, er i dag generelt
velkapitaliserede med stor overdækning ift. nuværende kapitalkrav og vil være i
Skønnet ligger væsentligt under tidligere skøn for stigningen i kapitalkravet for de største danske penge- og
realkreditinstitutter på ca. 35 pct. ved en én-til-én-gennemførelse af Basel-anbefalingerne. foretaget af en dansk
ekspertgruppe, februar 2018. Det skyldes bl.a. andre tiltag, der har påvirket de eksisterende kapitalkrav, særligt
nye retningslinjer fra EBA vedr. interne modeller, som er trådt i kraft 1. januar 2022, og som forhøjer kapitalkrav
for institutter, som benytter interne modeller. De nye retningslinjer reducerer alt andet lige effekten af forslaget,
herunder kapitalgulvet.
9
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0017.png
Side 17 af 31
stand til at leve op til kapitalkravsstigningen med forslaget,
jf. bilag 4.
Der er dog
forskelle på tværs af institutterne. Institutternes kapitaloverdækning ift. kapitalkra-
vene og dermed deres udlånskapacitet vil alt andet lige falde som følge af forslaget.
Der vil være en del år til at fremskaffe evt. yderligere kapital pga. overgangsordnin-
gerne, som udløber i 2032, og en lang indfasning af kapitalgulvet 2025-30.
Ændringer til standardmetoden vedr. beholdninger af aktier vil indebære et øget
kapitalkrav for de mindre og regionale danske pengeinstitutters beholdninger af
sektoraktier som led i strategiske partnerskaber. Det kan gøre det mindre attraktivt
for disse institutter at indgå i strategiske partnerskaber, som traditionelt har givet stor-
driftsfordele og styrket deres markedsposition ift., hvis institutterne enkeltvis skal
agere på markedsvilkår. Forslaget kan derved bidrage til at skævvride konkurrencen
i Danmark mellem mindre og store kreditinstitutter.
Højere kapitalkrav kan potentielt have betydning for kreditinstitutters finansierings-
omkostninger og dermed for institutternes beslutninger om fastsættelse af boligeje-
res og virksomheders låneomkostninger, fx bidragssatser på realkreditlån og låne-
renter. Det afhænger bl.a. af omkostningerne ved forskellige typer af kapital og for-
skellige modsatrettede effekter. Det bemærkes, at det er omdiskuteret, i hvilket om-
fang der vil være en påvirkning af de samlede låneomkostninger (bidragssatser, ren-
ter mv.). Det skal ses i lyset af, at højere kapitalkrav og kapitalgrundlag kan forventes
at betyde, at investorernes risiko for tab på realkreditobligationer i et vist omfang
vil falde, hvilket kan betyde lavere lånerenter.
Ud over mulige kapitalkravsstigninger kan forslaget medføre øgede administrative
omkostninger for kreditinstitutterne, fx i relation til ESG-risici og markedsrisiko.
8. Høringer
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor
med frist for bemærkninger 15. november 2021. Finans Danmark (FIDA), Lokale
Pengeinstitutter (LOPI) og Nationalbanken har afgivet høringssvar. Der henvises
til grund- og nærhedsnotat for høringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt formålet med forslagene, særligt implementeringen af Ba-
sel-anbefalingerne. EU-landene ventes generelt at kunne tilslutte sig kompromisfor-
slaget og ønske ikke grundlæggende at ændre balancen heri, fx på gennemførelsen
af Basel-anbefalinger.
Mange lande lægger generelt vægt på, at EU ikke afviger fra Basel-anbefalingerne.
Nogle lande lægger omvendt generelt vægt på, at der tages højde for særlige euro-
pæiske forhold, når internationale standarder gennemføres i EU.
Flere lande er imod overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet, som indebærer lem-
peligere kapitalkrav på bl.a. lavrisiko boliglån, mens andre lande kan tilslutte sig
ordninger, hvis de er midlertidige. Ingen lande, ud over Danmark, arbejder aktivt
for permanente ordninger. Der er et udbredt ønske om at holde sig tæt til Basel-
anbefalingerne vedr. kapitalgulvet. Der er generelt en bekymring for, at kapitalkrav
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0018.png
Side 18 af 31
med ordningerne bliver for lave, og at kreditinstitutter dermed bliver sårbare over
for uro på fx boligmarkeder og betydelige fald i boligpriser.
Der er bred opbakning til formålet om at styrke tilsynsmyndighedernes uafhængighed
og beføjelser, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne konkret skal ud-
formes, så formålet opnås. Der ventes generel støtte til kompromisforslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust
og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan opfylde sin rolle i samfunds-
økonomien og formidle lån til virksomheder og husholdninger.
Regeringen finder, at Kommissionens forslag indeholder mange gode elementer, der
samlet set vil kunne bidrage til at styrke reguleringen af kreditinstitutter i EU. Forslaget
til gennemførelsen af Basel-anbefalingerne i EU vil på lange stræk kunne sikre en mere
robust regulering af kreditinstitutter i EU.
Forslaget indeholder også udfordringer, særligt kapitalgulvet, der for nogle institutter i
et vist omfang vil bryde med et sundt princip om, at risiko og kapitalkrav følges ad, og
føre til stigninger i kapitalkravet, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende
forretningsmodeller med udlån med lav risiko, fx dansk realkredit.
Regeringen støtter generelt kapitalkrav, som afspejler den faktiske risiko på udlån (ri-
sikofølsomhed), samt støtter at danske penge- og realkreditinstitutter kan rummes i
fælles og harmoniserede EU-regler.
Det er vigtigt, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hensyn til særlige
europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder særlige forret-
ningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.
Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, hvis det samlet set imødekommer
centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, især prioriteter vedr. kapitalgulvet og
ordninger med lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter vedr.
kapitalkrav til kreditinstitutters aktier i fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier),
krav til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko og tilsynsmyndigheders uaf-
hængighed. Disse og andre prioriteter uddybes i det følgende.
Kapitalgulv og overgangsordninger
Regeringen støtter formålet med kapitalgulvet om at sikre, at kapitalkravet for institut-
ter, der bruger interne modeller, ikke bliver uforholdsmæssigt lavt. Regeringen har al-
lerede længe inden fremsættelsen af Kommissionens forslag arbejdet for en mindre
restriktiv tilgang til kapitalgulvet, som tager bedre hensyn til danske forhold, hvilket
der dog ikke er støtte til. Regeringen arbejder i lyset heraf for, at kapitalgulvet gennem-
føres på en måde, så risikofølsomheden under interne modeller bedst muligt bibehol-
des i kapitalkravet for de danske institutter.
Regeringen arbejder således for ordninger for kapitalgulvet med lempeligere kapital-
krav, hvor det er berettiget. Det gælder lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0019.png
Side 19 af 31
ekstern kreditvurdering. Disse bestemmelser bør være permanente i stedet for midler-
tidige, hvilket vil bidrage til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kapitalgulvet.
Kompromisforslaget, der fastholder Kommissionens forslag om midlertidige ordnin-
ger, vurderes delvist at imødekomme prioriteten om lempeligere kapitalkrav, mens
ønsket om permanente ordninger ikke imødekommes.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at det er nødvendigt at revurdere de
nuværende kapitalkrav i søjle II, den systemiske risikobuffer og SIFI-krav, når kapital-
gulvet påvirker institutter, der bruger interne modeller, så institutter ikke kapitalbela-
stes for samme risici flere steder. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad re-
geringens prioriteter.
Standardmetode for kreditrisiko
beholdninger af aktier, herunder sektoraktier
Regeringen arbejder for, at kapitalkravet for beholdninger af sektoraktier som led i
strategiske partnerskaber ikke medfører en skævvridning af konkurrencen mellem
mindre og store kreditinstitutter og indeholder proportionalitetshensyn, der ikke mod-
virker, at mindre pengeinstitutter kan indgå i ejerkredsen bag fælles sektorejede virk-
somheder. Der arbejdes generelt for løsninger, som indebærer, at kapitalkravet til
aktier i strategiske partnerskaber fastholdes på det nuværende niveau. Spørgsmålet
har været drøftet i rådsarbejdsgruppen efter fremsættelsen af det franske kompro-
misforslag i juni 2022. Det er uklart, i hvilken udstrækning et kommende kompro-
misforslag vil imødekomme regeringens prioriteter.
Standardmetode for kreditrisiko
eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
Regeringen støtter, at Kommissionens forslag om, at lånopdeling ved opgørelse af ka-
pitalkrav (”Loan-splitting”-tilgangen),
så der kan fastsættes forskellige kapitalkrav for
forskellige belåningsgrader, fortsættes. Kompromisforslaget imødekommer i høj
grad regeringens prioritet.
Regeringen finder, at overgangsordning vedr. kapitalgulvet for lavrisiko boliglån skal
være en del af den generelle standardmetode frem for en undtagelse hertil for institut-
ter, som benytter interne modeller til at opgøre risiko kapitalkrav. På denne måde vil
både mindre og større institutter kunne benytte et lempeligere kapitalkrav, hvor det er
berettiget. Regeringen mener, at dette bedre vil afspejle den reelle risiko forbundet
med sådanne udlån, og fortsat vil kunne udgøre en forsigtig tilgang. Kompromisfor-
slaget imødekommer ikke regeringens prioritet.
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
Regeringen støtter Kommissionens forslag, så markedsværdien af en ejendom fortsat
kan bruges til låneudmåling og beregning af behovet for supplerende sikkerhed for lån
finansieret med særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditob-
ligationer (SDRO). Forslaget betyder, at danske regler på området kan videreføres.
Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.
Markedsrisiko
Regeringen støtter en mere risikofølsom tilgang til opgørelsen af markedsrisiko, og
at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad afspejler historisk observerede ri-
sikoniveauer. Forslaget anerkender den danske fastkurspolitik og risikoen på danske
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0020.png
Side 20 af 31
realkreditobligationer, der blev vedtaget som rapporteringskrav med CRR II. Rege-
ringen støtter også målet om en mere klar grænsedragning mellem positioner, der
placeres hhv. i og uden for handelsbeholdningen. Kompromisforslaget vurderes i
høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.
Tilsynsmyndigheders uafhængighed
Regeringen finder det vigtigt, at tilsynsmyndighederne agerer uafhængigt i tilsyns-
aktiviteter. Regeringen finder imidlertid, at udformningen af Kommissionens for-
slag på nogle områder er uhensigtsmæssig. Forslaget vurderes at ville gøre det ufor-
holdsmæssigt vanskeligt for tilsynsmyndigheder i mindre lande at rekruttere dygtige
og specialiserede medarbejdere, som er nødvendig for at sikre et kvalificeret tilsyn
med markedsaktørerne. Det vurderes, at forslaget vil begrænse tilsynsmedarbejde-
res og bestyrelsesmedlemmers efterfølgende ansættelsesmuligheder på en måde,
som er særligt vidtgående i mindre lande som fx Danmark. Regeringen støtter, at
udformningen af forslaget justeres, så bekymringerne adresseres. Kompromisfor-
slaget vurderes delvist at imødekomme regeringens prioriteter.
Kreditrisiko
kreditinstitutters interne modeller
Regeringen støtter en skærpelse af rammerne for brugen af interne modeller for at
styrke tilliden til institutters brug af interne modeller til kapitaldækning, styrke sam-
menlignelighed og mindske usikkerhed om kapitalkravets størrelse. Kompromisfor-
slaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.
Standardmetode for kreditrisiko
udlån med valuta-mismatch
Regeringen støtter et hensyn til en forøget risiko ved udlån, hvor lånet ikke er optaget
i samme valuta som låntagers indkomst. Regeringen arbejder for at sikre, at kapitalkra-
vet tager højde for fastkurspolitikken, når der er tale om lån optaget i euro. Kompro-
misforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.
ESG-risici
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at styrke kreditinstitutternes
fokus på ESG-risici samt øge institutternes indberetnings- og offentliggørelsesforplig-
tigelser på ESG-området. Regeringen støtter også generelt forslaget om at styrke kre-
ditinstitutters integrering af ESG-risici i risikostyringen og tilsynsmyndighedernes be-
myndigelse til at føre tilsyn hermed. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imø-
dekomme regeringens prioriteter.
Administrative sanktioner
Regeringer finder det centralt, at EU-landene fortsat ikke forpligtes til at indføre
administrative bøder. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme rege-
ringens prioriteter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 5. november 2021 i forbindelse
med forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet 9. november 2021, hvor Kommissionen
præsenterede forslagene til revision af EU’s kapitalkrav.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0021.png
Side 21 af 31
Samlenotater vedr. EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger
om kapitalkrav til kre-
ditinstitutter er forelagt forud for fremsættelsen af forslagene for Folketingets Eu-
ropaudvalg. Dels forud for ECOFIN 8. marts 2016 og forud for ECOFIN 12. juli
2016. Samlenotaterne redegjorde for status på Basel-komitéens arbejde med færdig-
gørelse og rådskonklusioner om sagen.
10
Regeringen forestod 19. januar 2022 teknisk briefing af Folketingets Europaudvalg
og Erhvervsudvalg om forslaget og gennemførelse af Basel-anbefalinger.
Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg
31. januar 2022.
Link til rådskonklusioner om EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger,
12. juli 2016:
Council conclusions
on finalizing the post crisis Basel reforms - Consilium (europa.eu).
10
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0022.png
Side 22 af 31
Bilag 1: Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
oversigt
Tabel 6
Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
Revision af kapitalkravsfor-
ordningen (CRR)
Kreditrisiko
standardmetoden
Kommissionens forslag
- En mere detaljeret og risikofølsom
standardmetode.
- Ændringer vedrører bl.a.
standardmetoden for eksponeringer
mod kreditinstitutter og selskaber,
eksponeringer sikret ved pant i fast
ejendom, aktieeksponeringer og
eksponeringer med valutamismatch.
- Tilpasning af risikovægte for
eksponeringer mod kreditinstitutter
og (ikke-finansielle) selskaber, både
eksponeringer med og uden ekstern
kreditvurdering.
- Tilpasninger indebærer, at
risikovægte bliver mere detaljerede
og specifikke.
- For eksponeringer mod institutter
uden ekstern kreditvurdering
indføres en ny skala, som
differentierer risikovægte afhængig
af eksponeringers kreditkvalitet og
løbetid.
- For selskaber uden ekstern
kreditvurdering gælder altid en
risikovægt på 100 pct.
- Tilpasning af risikovægte for bedre at
afspejle risikoen ved forskellige typer
lån sikret ved pant i fast ejendom.
- Fastholder tilgang med lånopdeling
(”Loan splitting”) for beboelses-
og
erhvervsejendomme, idet
risikovægte justeres. Loan splitting
indebærer forskellige risikovægte,
afhængig af belåningsgrad (”Loan-to-
Value”). Tilgang forudsætter, at
låntager ikke er afhængig af
indkomst fra ejendommen.
- Ny tilgang for ejendomme, hvor
låntager er afhængig af indkomst fra
ejendommen. Tilgang (”Whole loan”)
indebærer, at hele lånet tildeles
samme risikovægt afhængig af
belåningsgrad.
- Overgangsordning vedr.
kapitalgulvet for lavrisiko boliglån og
lån til virksomheder uden ekstern
kreditvurdering er en undtagelse til
den generelle standardmetode.
- Mindre ændring af behandlingen af
misligholdte eksponeringer for at
undgå unødige hindringer for køb og
salg af sådanne eksponeringer.
- Der indføres en særskilt type af
eksponeringer: ”eksponeringer mod
efterstillet gæld”.
- Disse eksponeringer indebærer en
forhøjet risiko, da de tilbagebetales
efter fx krav fra simple kreditorer
(indlån mv.)
- Tilpasning af risikovægte, bl.a. for at
differentiere mellem egenkapital og
gæld, hvor egenkapital alt andet lige
indebærer en større risiko.
- Der differentieres også mellem korte
og lange aktieinvesteringer.
- Risikovægt for aktieeksponeringer,
herunder fælles sektorejede
virksomheder (sektoraktier), forhøjes
fra 100 til 250 eller 400 pct.
Rådets kompromisforslag
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Eksponeringer mod
kreditinstitutter og selskaber
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Risikovægten for eksponeringer
med kort løbetid mod institutter
uden ekstern kreditvurdering, som
anses for at være af lavest
kreditkvalitet forhøjes (fra 75 til 150
pct.), svarende til risikovægten for
eksponeringer med lang løbetid.
- Eksponeringer sikret ved pant i
fast ejendom
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Misligholdte eksponeringer
- Kommissionens forslag fastholder
generelt.
- Eksponeringer mod efterstillet
gæld
- Kommissionens forslag fastholder
generelt.
- Aktieeksponeringer
(sektoraktier)
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Risikovægten for
aktieeksponeringer mod
centralbanker ændres fra 100 til 0
pct.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0023.png
Side 23 af 31
Tabel 6
Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
Indfasning 2025-29 af højere
risikovægt.
Institutter vil skulle fradrage, dvs.
fratrække i opgørelsen af deres
kapitalgrundlag, en del af deres
sektoraktier i såkaldt accessorisk
servicevirksomhed, herunder
datacentraler.
Risikovægte for detaileksponeringer
og eksponeringer sikret ved pant i
fast ejendom forhøjes med en faktor
1,5 (med loft på risikovægt på 150
pct.), hvis lån er optaget i anden
valuta end låntagers indkomst,
herunder lån i euro, hvor låntagers
indkomst er i DKK.
Det bemærkes, at kun en lille del af
lån i DK er optaget i andre valutaer
end DKK.
Indskrænket brug af interne
modeller, fx for lån til store
erhvervskunder samt
aktieeksponeringer.
Minimumsniveauer for
risikoparametre (inputgulve).
Skaleringsfaktor, som forhøjer
kapitalkrav under interne modeller
med en faktor 1,06, fjernes.
Krav om udrulning af interne
modeller på alle typer udlån, hvis de
benyttes på nogle typer udlån,
fjernes.
Kapitalgulv på 72,5 pct. af
risikovægtede eksponeringer under
standardmetode. Indfases 2025-30.
Midlertidige overgangsordninger for
lavrisiko boliglån og lån til
virksomheder uden ekstern
kreditvurdering. Ordninger indebærer
lavere risikovægte end under
standardmetoden og løber til og med
2032, hvorefter de som
udgangspunkt ophører.
Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) skal
evaluere ordningerne.
Kommissionen skal fremsætte nyt
forslag, hvis passende.
Kapitalgulvet skal alene gælde på
konsolideret niveau.
Tilpasning af en række definitioner
mv.
Accessorisk virksomhed (virksomhed
i tilknytning til kernevirksomheden):
Det præciseres, at virksomheder
knyttet til bankvirksomhed er
omfattet af begrebet accessorisk
virksomhed.
Finansiel holdingvirksomhed:
Definitionen af en finansiel
holdingvirksomhed ændres.
Mindre ændringer i den måde,
hvorpå institutter skal opgøre deres
kapitalgrundlag, herunder
grænseværdier for hvornår
besiddelser i andre institutter skal
fradrages i kapitalgrundlaget, regler
vedr. minoritetsinteresser i institutter
i tredjelande og indirekte
besiddelser.
Et loft over sikkerhedsværdien af fast
ejendom, når sikkerheder indgår i
opgørelsen af et instituts
risikovægtede eksponeringer og
kapitalkrav.
Loftet vil for erhvervsejendomme
være den gennemsnitlige værdi af
-
- Eksponeringer med valutarisiko
(valuta-mismatch)
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Når der er tale om valuta-
mismatch mellem euro og valuta i
EU-land, som deltager i
fastkurssamarbejdet ERM II, så
gælder faktoren på 1,5 ikke.
-
Kreditrisiko
interne modeller
(IRB-metoder)
-
-
-
-
- Kommissionens forslag fastholdes
i stort omfang. Kompromisforslaget
indeholder også en række
ændringer på mindre væsentlige
og tekniske områder.
Kapitalgulv og
overgangsordninger
-
-
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt, herunder midlertidige
overgangsordninger.
- Kapitalgulvet skal som
udgangspunkt gælde på både
individuelt og konsolideret niveau.
- Kompromisforslaget indeholder
dog en national valgmulighed for at
afvige herfra og anvende
kapitalgulvet alene på konsolideret
niveau inden for eget lands
grænser.
-
Konsolideringsregler
-
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
-
Kapitalgrundlag
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Krav til sikkerhed i fast ejendom
-
-
- Kompromisforslaget ændrer ift.
Kommissionens forslag, så
sikkerhedsværdien er den
gennemsnitlige observerede værdi
de seneste seks år for både
erhvervsejendomme og
beboelsesejendomme.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0024.png
Side 24 af 31
Tabel 6
Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
ejendommen de seneste tre år, for
beboelsesejendomme den
gennemsnitlige værdi de seneste
seks år. Energiforbedringer kan
medregnes fuldt som
værdistigninger. Forslaget
begrænser institutternes mulighed
for at revurdere sikkerhedsværdier
op med stigende markedsværdier.
En undtagelse herfra, så der fortsat
kan benyttes markedsværdier ved
låneudmåling og supplerende
sikkerhed for lån finansieret med
særlige dækkede obligationer.
Undtagelsen gælder ikke
kapitaldækning.
Præciseringer så garantier kan indgå
som ’ufinansieret
kreditrisikoafdækning’, dvs. en
metode til at reducere risikoen på en
eksponering og opnå en
kapitallempelse.
Det foreslås bl.a. at præcisere, at svin-
del begået af en låntager ikke kan an-
gives som en årsag til at annullere en
garanti stillet af en tredjepart over for et
långivende institut.
Muligheden fjernes for, at institutter
kan gøre brug af egne estimater til at
justere opgørelsen af værdien af
sikkerheder, der bruges til at
afdække kreditrisiko. Institutterne
skal i stedet anvende justeringer
fastsat af tilsynsmyndigheder.
Ny avanceret intern model (IRB-
metode) for markedsrisiko, som er
mere risikofølsom og kompleks end
metoden i dag.
Ny standardmetode, som er mere
risikofølsom og kompleks end
metoden i dag.
Simpel standardmetode svarende til
metoden i dag.
Der tages generelt højde for
fastkurspolitikken i relation til
valutarisiko. Valutapar bestående af
euroen og valutaen i EU-lande, som
deltager i ERM II, inkluderes blandt
de mest likvide valutapar, dvs.
DKK/EUR.
Risikovægte tager højde for risiko på
danske realkreditobligationer.
Disse hensyn er i den form, der blev
vedtaget med CRR II (maj 2019).
Med CRR II blev krav til
markedsrisiko indført som
rapportering og indføres nu som
kapitalkrav.
Klarere grænser for positioner i eller
uden for handelsbeholdningen.
Nye metoder til opgørelse af
kapitalkrav til kreditværdijusteringer
(CVA): Standardmetode, en basal
metode og en simpel metode. CVA
er justering af regnskabsværdien af
afledte finansielle instrumenter
(derivater) for at tage højde for
modpartsrisiko.
Liste over likvide valutaer med et
lavere kapitalkrav for CVA. Der tages
ikke hensyn til fastkurspolitikken.
DKK/EUR anerkendes ikke som et
likvidt valutapar.
Ny standardmetode for opgørelse af
kapitalkrav for operationel risiko.
Metoden erstatter tre eksisterende
metoder.
- EBA får beføjelse til at udarbejde
regulatoriske tekniske standarder,
som Kommissionen senere kan
vedtage, der yderligere skal
specificere begrebet ”sammenlig-
nelig ejendom”.
Derudover
fastholdes Kommissionens forslag
generelt.
-
Fælles krav til garantier og
kreditderivater
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
-
Afdækning af kreditrisiko
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Markedsrisiko
-
-
-
-
-
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Hensyn til fastkurspolitkken
udvides til generelt også at gælde
renterisiko (og ikke alene
valutarisiko).
- Specifikke inputgulve for interne
modeller for parameteren
’sandsynlighed for misligholdelse’
på 0,01 pct. (for eksponeringer
med 0 pct. risikovægt iht.
standardmetoden) og 0,02 pct. (for
dækkede obligationer med en
risikovægt på 10 pct.). Inputgulve
træder i stedet for de 0,03 pct.,
som gælder generelt.
- Et institut skal
ved brug af en
uafhængig part
evaluere
placeringen af positioner i og uden
for handelsbeholdningen.
-
Kreditværdijusteringer (CVA)
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Der tages hensyn til
fastkurspolitikken. DKK/EUR
anerkendes som et likvidt
valutapar, svarende til reglerne om
markedsrisiko.
-
Operationel risiko
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0025.png
Side 25 af 31
Tabel 6
Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
- Historiske tab udelades fra
opgørelsen af operationel risiko.
- Krav om at styring af operationelle
risici og kapitalkrav offentliggøres.
- Institutter med stort
forretningsomfang skal offentliggøre
tabsdata.
- Visse derivater kan udelades fra
opgørelsen af eksponeringsmålet i
gearingsgraden (gearingsgraden er
kapitalgrundalget i pct. af
eksponeringer ikke vægtet efter
risiko).
- Harmoniserede definitioner af ESG-
risici.
- Indberetning af eksponeringer mod
ESG-risici til tilsynsmyndigheder.
- Mindre institutter omfattes af krav til
at offentliggøre ESG-risici. Kravene
gælder allerede for store institutter.
- EBA skal lave rapport om, hvorvidt
kapitalkrav skal tilpasses ESG-risici.
Det kan munde ud i en ”grøn”
støttefaktor eller ”brun” straffaktor.
Rapporten fremrykkes fra juni 2025
til juni 2023.
Gearingsgrad
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici (ESG-
risici)
Offentliggørelse
Prudentiel behandling af
kryptoaktiver
- EBA udpeges som central platform
for institutterne for at offentliggøre
oplysninger, som følger af CRR.
- Ændringer af reglerne for, hvad der
skal offentliggøres på områder, hvor
kapitalkrav ændres (markedsrisiko,
operationel risiko og
kapitalgrundlag).
- Det skal undersøges nærmere, om
kryptoaktiver skal omfattes af
kapitalkrav. Kommissionen skal
senest i 2025 udarbejde en rapport
og evt. lovforslag herom på
baggrund af internatinal udvikling.
Kommissionens forslag
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Det præciseres, at ESG-risici i
kontekst af CRR driver
eksisterende risikokategorier som
kreditrisiko, operationel risiko og
markedsrisiko.
11
- EBA skal, i samarbejde med Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for
Værdipapirer og Markeder
(ESMA), inden udgangen af 2024
vurdere, om en særlig regulering af
CO2-kvoter er hensigtsmæssig.
Kommissionen kan fremsætte
forslag.
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt, dog med mulige
yderligere krav til rapportering og
offentliggørelse for små og ikke-
komplekse institutter.
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Revision af
kapitalkravsdirektivet (CRD)
Tilsynsmyndigheders
uafhængighed
Rådets kompromisforslag
Tilsynsbeføjelser
- EU-landene skal sikre, at
- Karensperiode på seks måneder
tilsynsmyndigheder, deres ansatte
for tilsynsmyndigheders ansatte og
og deres bestyrelser kan agere
12 måneder for
uafhængigt og objektivt.
bestyrelsesmedlemmer.
- Tilsynsmyndigheders ansatte, der er - Landene kan vælge en kortere
direkte involveret i tilsyn, og
karensperiode, hvis nationale
bestyrelsesmedlemmer kan i en
forhold tilsiger det, fx hvis
periode på to år (karensperiode) ikke
tilsynsmyndigheders rekruttering
være ansat i en virksomhed, som
bliver vanskelig.
den ansatte har ført tilsyn med.
- Bestemmelser om forbud mod
- Ansatte, der er direkte involveret i
handel med finansielle
tilsyn, og bestyrelsesmedlemmer kan
instrumenter fastholdes generelt.
ikke handle med finansielle
Kompromisforslaget lægger dog
instrumenter udstedt af virksomheder
op til, at andre investeringer, hvor
under tilsyn.
der ikke er fare for misbrug af
fortrolig viden ekskluderes fra
forbuddet. Fx investeringer, der
administreres fuldt ud af en
professonel tredjepart, der
udelukker enhver mulighed for
investoren i at påvirke
investeringen.
- Nye kompetencer til tilsynsmyndig-
- Kommissionens forslag fastholdes
heders godkendelse af tilsynspligtige
generelt.
finansielle virksomheders erhver-
velse og afhændelse af kvalificerede
andele i andre virksomheder, erhver-
velse og afhændelse af væsentlige
Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen
for tab på aktier, obligationer mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.
11
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0026.png
Side 26 af 31
Tabel 6
Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
aktiver og passiver samt spaltning og
fusion.
Regler om tilsynsmyndighedernes
samarbejde, hvor de pågældende
transaktioner er grænseoverskri-
dende.
Regler om tilsynsmyndigheders
tidsramme for behandling af en fit
and proper-sag.
Tilsynsmyndigheder gives nye
værktøjer til brug for vurderingen,
herunder et ansvarskort og
ansvarsbeskrivelse, som beskriver
ansvarsområder for hhv. ledelse og
individuelt.
Vurderinger forud for tiltrædelse er
hovedreglen, som kan fraviges i
særlige tilfælde, fx ved udskiftning af
ledelse i et nødlidende institut.
Tilsynsmyndigheders adgang til at ind-
drage et instituts tilladelse udvides. Det
indebærer, at et instituts tilladelse kan
inddrages, hvor tilsynsmyndigheden
vurderer, at instituttet er nødlidende,
men hvor afviklingsmyndigheden ikke
anser det i offentlighedens interesse at
afvikle instituttet.
Bestemmelsen skal sikre, at tilsyns-
myndigheden kan afvikle et institut ved
likvidation (nationale insolvensproce-
durer) ved at inddrage instituttets tilla-
delse.
Institutter skal integrere ESG-risici i
deres risikostyring og ledelse. Der
skal føres tilsyn hermed, herunder
som led i løbende risikovurderinger
(SREP).
Institutter skal udarbejde specifikke
planer og mål for at overvåge og
adressere bæredygtighedsrisici.
Institutter skal gennemføre
stresstests på ESG-området.
Minimumsharmonisering af regler for
filialer i EU af kreditinstitutter
etableret i tredjelande
(tredjelandsfilialer).
Institutter fra tredjelande kan ikke
udøve direkte grænseoverskridende
virksomhed ind i et EU-land.
Tilsynsmyndigheder kan stille krav
om etablering som datterselskab,
hvis en tredjelandsfilial anses som
systemisk.
Krav til tredjelandsfilialers kapital,
likviditet, ledelse og rapportering.
Regler om samarbejde om tilsyn
med tredjelandsfilialer.
Mere detaljerede regler om brug af ad-
ministrative bøder og tvangsbøder. Bø-
der kan gives for overtrædelse af for-
skellige dele af direktivet.
Administrative bøder:
Bøder kan
fastsætttes til højest 10 pct. af årlig
omsætning for juridiske personer og
højest 5 mio. euro for fysiske
personer.
Bøder kan derudover fastsættes til to
gange vinding eller to gange det
undgåede tab, hvis en af disse kan
udmåles.
Tvangsbøder:
Bøder til juridiske
personer på dagligt op til 5 pct. af
den gennemsnitlige daglige
omsætning i op til seks måneder.
Bøder til fysiske personer på op til
500.000 euro om dagen i seks
måneder.
-
Egnethed og hæderlighed (”Fit
and proper”)
-
-
- Hovedparten af bestemmelserne i
Kommissionens forslag til
yderligere harmonisering af fit and
proper-området udgår og erstattes
med mere overordnede
bestemmelser for nøglepersoner.
-
Inddragelse af tilladelser
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
-
ESG-risici
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
-
-
Udøvelse af virksomhed fra
tredjelande
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
-
-
-
-
Administrative sanktioner
-
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt, idet landene gives større
mulighed for selv at kunne
fastsætte størrelsen på bøder.
-
-
-
-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0027.png
Side 27 af 31
Tabel 6
Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)
- EU-landene kan fortsat benytte straffe-
retlige sanktioner i stedet for admini-
strative, hvis de er lige så effektive.
- Ændringer til rammerne for
myndigheder for at fastsætte
institutternes individuelle
solvensbehov (søjle II-krav) og
systemisk risikobuffer / SIFI-buffer
som følge af kapitalgulvet. Skal
undgå at risici adresseres ”dobbelt”.
- Søjle II-krav må ikke stige nominelt
med kapitalgulvet.
- Den systemiske risikobuffer
fastfryses nominelt, indtil
myndigheder har revurderet
bufferen.
- Myndighederne skal revurdere SIFI-
bufferen, hvis et SIFI-institut påvirkes
af kapitalgulvet.
- Det præciseres, at systemiske buffer-
satser fastsat i EU-landene, og som
anerkendes af andre EU-lande, ikke i
tærskelværdier for den systemiske buf-
fer. Disse værdier er 0-3 pct. (af risiko-
vægtede eksponeringer), hvor Kom-
missionen ikke involveres, 3-5 pct.,
som kræver en udtalelse fra Kommis-
sionen, og over 5 pct., som kræver
godkendelse af Kommissionen.
- Den systemiske risikobuffer kan fast-
sættes for hele eller dele af den finan-
sielle sektor og for forskellige typer af
eksponeringer.
- Tilsynsmyndigheder kan stille krav til
institutter om at offentliggøre
hyppigere og andet sted end på
EBA’s hjemmeside.
- Nye krav om at myndigheder i en
årlig benchmarking af interne
modeller og standardmetoder skal
bechmarke flere modeller til
opgørelse af kapitalkrav. Det gælder
interne modeller (kreditrisiko)
standardmetode (markedsrisiko).
Tilpasninger som følge af
kapitalgulvet
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Tilpasning af systemisk
risikobuffer
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Offentliggørelse
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
Benchmarking af kapitalkrav
- Kommissionens forslag fastholdes
generelt.
- Benchmarking af markedsrisiko
ved standardmetoden vil alene
skulle ske for institutter med
forretningsomfang på
markedsrisikoområdet på over 500
mio. euro.
Anm.: Centrale danske prioriteter er fremhævet. Tabellen indeholder et prioriteret uddrag af ændringerne med
Kommissionens forslag og kompromiforslaget, herunder relateret til danske prioriteter.
Kilde: Grund- og nærhedsnotat, Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0028.png
Side 28 af 31
Bilag 2: Kapitalkrav
Delkravene til kapital er minimumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapitalkra-
vet til individuelle institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter (SIFI-
krav) og de forskellige såkaldte kapitalbuffere,
jf. figur 1.
Minimumskapitalkrav (individuelt solvensbehov):
Minimumskravet
skal efterleves af alle kreditinstitutter. Kravet er 8 pct. af risikovægtede ek-
sponeringer, som udgøres af krav til minimum egentlig kernekapital (4,5
pct.-point), krav til minimum hybrid kernekapital (1,5 pct.-point) og krav til
minimum supplerende kapital (2 pct.-point).
Søjle II-krav (individuelt solvensbehov):
Søjle II-krav er individuelt for
et institut. Det skal dække et instituts risici, som ikke er dækket af mini-
mumskravene (søjle I-krav), fx koncentrationsrisici eller risiko ved interne
modeller.
Kapitalbevaringsbuffer (kapitalbuffer):
Kapitalbevaringsbufferen skal
sikre, at instituttet er yderligere modstandsdygtigt i en situation med ekstra-
ordinære tab, der ikke er knyttet til konjunkturudviklingen. Kapitalbeva-
ringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer
SIFI-buffer (kapitalbuffer):
Kravet er individuelt og afhænger af et insti-
tuts individuelle systemiske betydning. Dette krav afspejler, at nogle insti-
tutter er vurderet som så betydelige, at en ukontrolleret krisehåndtering vil
få store konsekvenser for den finansielle stabilitet.
Systemisk risikobuffer (kapitalbuffer):
Kravet skal adressere systemiske
risici i det finansielle system og økonomien.
Kontracyklisk buffer (kapitalbuffer):
Den kontracykliske buffer kan i
udgangspunktet variere fra 0-2,5 pct. afhængig af den finansielle cyklus
(udlånsvækst mv.).
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0029.png
Side 29 af 31
Figur 1
Risikobaserede kapitalkrav (pct. af risikovægtede eksponeringer)
Anm.: Figuren viser et stiliseret eksempel på kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav angivet i pct. af risikovægtede
eksponeringer. Minimumskapitalkravet (søjle I-kravet) består af 4,5 pct. egentlig kernekapital (CET1), 1,5 pct.
hybrid kernekapital (AT1) og 2 pct. supplerende kapital (T2). Det individuelle solvenskrav (søjle II-kravet)
dækker et instituts risici, der ikke er dækket af minimumskapitalkravet og afgøres individuelt. Kapital-
bevaringsbufferen er 2,5 pct., SIFI-bufferen er 0-3 pct., den systemiske risikobuffer er 0-3 pct. og den
kontracykliske kapitalbuffer er 0-2,5 pct. Bufferne kan i særlige tilfælde være højere, men dette forudsætter
særlige procedurer.
Kilde: Finanstilsynet.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0030.png
Side 30 af 31
Bilag 3: Standardmetode for kreditrisiko for kreditinstitutter og virksomheder
Tabel 7
Standardmetode for kreditrisiko
eksponeringer mod kreditinstitutter og virksomheder med ekstern
kreditvurdering (kreditkvalitetstrin), risikovægte (pct.)
Kreditinstitutter
Regler i dag
Kommissionens
forslag
Kompromisforslag
Virksomheder
Regler i dag
Kommissionens
forslag
Kompromisforslag
1
(højeste)
20
20
20
1
(højeste)
20
20
20
2
50
30
30
2
50
50
50
3
50
50
50
3
100
75
75
4
100
100
100
4
100
100
100
5
100
100
100
5
150
150
150
6 (laveste)
150
150
150
6 (laveste)
150
150
150
Ingen ekstern
kreditvurdering
100
100
100
(se tabel 8)
Ingen ekstern
kreditvurdering
Anm.: * Gælder for eksponeringer mod kreditinstitutter med mere 3 måneders løbetid. Risikovægtningen af ekspone-
ringer mod kreditinstitutter med mindre end 3 måneders løbetid foreslås ikke ændret.
Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.
Tabel 8
Standardmetode for kreditrisiko
lån til kreditinstitutter uden en ekstern kreditvurdering, risikovægte
(pct.)
Eksponeringer med kort løbetid
Kommissionens forslag
Kompromisforslag
Ikke-kortfristede eksponeringer
Kommissionens forslag
Kompromisforslag
Grade A (højeste)
20
20
Grade A (højeste)
40
40
Grade B
50
50
Grade B
75
75
Grade C (laveste)
75
150
Grade C (laveste)
150
150
Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren
2626854_0031.png
Side 31 af 31
Bilag 4: De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering
Figur 2
De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering
Pct. af risikovægtede eksponeringer
25
Pct. af risikovægtede eksponeringer
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
2019
2020
2021
2022K1
Forventet krav med
KOM-forslag
0
Samlet regulatorisk kapitalbehov
Overdækning
Anm.: Kapitalopgørelser på koncernniveau for Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. Ultimo året 2019-
2021 og ultimo 1. kvartal 2022. Det skønnes, at effekten af Kommissionens forslag vil være en stigning i
institutternes samlede kapitalkrav på maksimalt 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på ca. 15 pct. af
kapitalkravet, jf. grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg. Det forventede kapitalkrav er beregnet
med udgangspunkt i en stigning på 15 pct. Effektberegningerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger i
forhold til effekten af EBA’s retningslinjer (der har virkning fra 1. januar 2022), så der er en vis usikkerhed bag
estimatet. Kommissionens forslag vil forøge institutternes risikovægtede eksponeringer, hvilket både vil forøge
deres kapitalkrav og reducere deres kapitalprocent og dermed deres overdækning. Stigningen i risikovægtede
eksponeringer er forsimplet indregnet som en stigning i kapitalkravet på 15 pct., og kapitalkrav, solvensprocent
og overdækning er herefter alle målt i procent af risikovægtede eksponeringer pr. ultimo 1. kvartal 2022. Det
samlede regulatoriske solvensbehov består af 8 pct. søjle I-krav samt et institutspecifikt søjle II-krav,
kapitalbehov der vedrører kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske buffer og SIFI-bufferen. Alle tal er i
pct. af de risikovægtede eksponeringer.
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet og Finanstilsynets egne beregninger.