Europaudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
22. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 264 alm. del stillet af udvalget den 25. august
2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-
retten kan vedtage, at skibe under bekvemmelighedsflag
–
det være sig i
et EU-land eller et tredjelande
–
ikke skal have lov til at anløbe havne i
Danmark.
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt det i hen-
hold til søsikkerhedsreguleringen efter EU-retten vil være muligt at for-
hindre skibe under et eller flere bestemte flag at anløbe havne i Danmark.
Indledningsvist vil jeg gerne bemærke, at udtrykket
bekvemmelighedsflag
ikke har en egentlig juridisk definition, men udtrykket er historisk an-
vendt om flagstater, hvor skibe kan optages, uden at rederiet har en reel
tilknytning til de pågældende lande (såkaldte åbne registre), og hvor stan-
darderne for sikkerhed og social beskyttelse af de søfarende ikke er i or-
den.
Til brug for besvarelsen af det fremsendte spørgsmål har jeg indhentet
bidrag fra Søfartsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Danmark
er, ligesom de øvrige EU-lande, forpligtet af EU-direktivet om
havnestatskontrol. I direktivet fastsættes, at havnestater under nogle
nærmere angivne betingelser kan forbyde individuelle skibe i at anløbe en
havn.
I direktivet er der fastsat mekanismer, hvorefter flagstater kategoriseres i
henhold til deres skibes performance ved havnestatskontrol og oplistes på
de såkaldte Sort-Grå-Hvidlister. Den sorte liste omfatter de lande, hvis
skibe har flest tilbageholdelser, og grålisten de lande, der har lidt færre
tilbageholdelser, men hvor standarden fortsat ikke er i orden.
Skibe, der sejler under et sortlistet flag og har været tilbageholdt eller har
fået udstedt sejladsforbud mere end 2 gange inden for de seneste 36 må-
neder, får et decideret anløbsforbud på tværs af hele EU. Tilsvarende
gælder skibe på grålistede flag, idet der for disse dog skal være tale om
mere end 2 tilbageholdelser eller sejladsforbud inden for 24 måneder.
På nuværende tidspunkt består sortlisten af flagstaterne Cameroun, Togo,
Moldova, Albanien, Comorerne, Algeriet og Egypten.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk