Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 401
Offentligt
2625137_0001.png
SAMLENOTAT FOR
KONKURRENCEEVNERÅDSMØDE D. 29.
SEPTEMBER 2022
15. september 2022
Indhold
Punkter på rådsmødedagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet d. 29.
september 2022
.......................................................................................... 2
Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for
krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse
af direktiv 2009/125/EF, KOM (2022) 142 final ...................................... 2
Europa-Kommissionens kommende forslag til Europa-Parlamentet og
Rådets forordning om et nødinstrument for det indre marked (”Single
Market Emergency Instrument”)
............................................................. 20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0002.png
Punkter på rådsmødedagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet d.
29. september 2022
Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for
krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om
ophævelse af direktiv 2009/125/EF, KOM (2022) 142 final
Revideret notat af grund- og nærhedsnotat af 25.maj 2022. Ændringer er
markeret med streg i venstre margin.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag til
forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for
bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF.
Kommissionen præsenterer ecodesignforordningen som hjørnestenen i en
pakke af indbyrdes forbundne initiativer vedrørende bæredygtige
produkter. Initiativerne skal sikre, at bæredygtige produkter på det indre
marked bliver normen, og at EU bliver en klimaneutral, ressourceeffektiv
og cirkulær økonomi.
Forslaget er sat på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet den 29.
september 2022 til politisk drøftelse.
Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende
ecodesigndirektiv, som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere
energiforbruget fra energirelaterede produkter. Med forslaget til
ecodesignforordning foreslås en udvidet ramme, der skal forbedre
produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed på det
indre marked ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle
produkter, som markedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på
produkters miljø- og klimaaftryk samt cirkulær økonomi.
Der foreslås i forordningen bl.a. tilføjet bestemmelser om digitalt
produktpas, som skal bidrage til digitalisering af produkt- og
produktionsdata på tværs af værdikæder. Dertil foreslås tilføjet
bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne offentlige
indkøb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden foreslås
mulighed for at indføre forbud mod destruktion af usolgte
forbrugerprodukter.
Forordningen forventes ikke at finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig
bæredygtighed allerede er fastsat på et niveau, som Kommissionen
vurderer er tilfredsstillende.
2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0003.png
Forordningen vurderes i sig selv ikke at have væsentlige statsfinansielle
eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men visse bestemmelser af
forslaget vurderes at øge de erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet væsentligt, samtidigt med at forslaget forventes at give
danske virksomheder en fordel på det europæiske indre marked.
Tilsvarende vil forordningen i sig selv ikke have konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark. Efterfølgende vedtagelse af delegerede
retsakter og gennemførselsretsakter kan have både væsentlige
statsfinansielle,
samfundsøkonomiske
og
erhvervsøkonomiske
konsekvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning
velkommen. Regeringen støtter en sammenhængende produktpolitik, der
styrker det indre marked, fremmer bæredygtigheden af produkter og
bidrager til danske og europæiske målsætninger om energi, klima og miljø.
Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere
undersøgelse af forslagets bestemmelser.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen
(”Kommissionen”) har den 30. marts 2022 fremsat
forslag til forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter
(”ecodesignforordningen”). Med forordningen ophæves det eksisterende
ecodesigndirektiv.
Forordningen skal bidrage til at realisere de ambitioner, der er fastlagt i en
række initiativer relateret til den Europæiske Grønne Pagt, inklusiv
Handlingsplanen for Cirkulær Økonomi, den Europæiske Industristrategi, Fit
for 55 og det 8. Miljø-handlingsprogram.
Forslaget udgør ifølge Kommissionen hjørnestenen i en pakke af initiativer,
som omfatter en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, revision
af bygge-vareforordningen og forslag til regulering, der skal styrke
forbrugerne i den grøn-ne omstilling. Initiativerne skal bidrage til en mere
ressourceeffektiv, klimaneutral og cirkulær økonomi med mindre
afhængighed af energi og ressourcer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om EU’s indre marked
og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den
27. april 2022.
Forslaget
forventes
at
blive
sat
på
dagsordenen
for
konkurrenceevnerådsmødet den 29. september 2022 til politisk drøftelse.
3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0004.png
3.
Formål og indhold
Hovedformålet med forslaget til ecodesignforordning er at øge produkters
bæredygtighed og forbedre det indre markeds funktion. Forordningen vil
derved bidrage til opnåelse af EU’s klima-,
miljø- og energimål.
Forordningen har til hensigt at sikre, at produkter bidrager til en
ressourceeffektiv, klimaneutral, forureningsfri cirkulær økonomi samt at
mindske EU’s energi-
og ressourceafhængighed.
Forslaget til ecodesignforordning bygger på erfaringer fra det gældende
ecodesigndirektiv, som fastsætter rammerne for EU-krav til miljøvenligt
design af energirelaterede produkter med det formål at øge
energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesniveauet. Ecodesigndirektivet er
ifølge Kommissionen et effektivt værktøj til regulering af energirelaterede
produkter og har leveret markante bidrag til EU’s energi-
og klimamål.
Kommissionen fremhæver i forslaget et endnu uudnyttet potentiale for at
sikre produkters cirkularitet samt et fortsat stort potentiale for
energieffektivisering af energirelaterede produkter.
Med forordningsforslaget reguleres, med få undtagelser, alle produkters
adgang til og frie bevægelighed på det indre marked, og dermed forebygges
et fragmenteret indre marked på grund af forskelligartede nationale tiltag
til at forbedre produkternes bæredygtighed.
Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget til ecodesignforordning
gengivet.
Udvidelse af anvendelsesområde og fastsættelse af ecodesignkrav
Med forslaget lægger Kommissionen op til at udvide ecodesignreglernes
anvendelsesområde til at omfatte alle produkter, som markedsføres i EU,
med undtagelse af fødevarer, foder, lægemidler, veterinærlægemidler,
levende planter, dyr, mikroorganismer, produkter af menneskelig
oprindelse og produkter fra planter og dyr til deres fremtidige
reproduktion. Hermed fastlægges en ramme for fastsættelse af design- og
informationskrav til produkter med henblik på at forbedre deres
cirkularitet, energiydeevne og andre bæredygtighedsaspekter. Herunder vil
det også være muligt at stille krav til indholdet af kemikalier, der hindrer
genbrug og genanvendelse. Forordningen vil ikke finde anvendelse, hvor
krav til miljømæssig bæredygtighed allerede er fastsat på et
tilfredsstillende niveau i anden lovgivning.
Det foreslås at bemyndige Kommissionen til at fastætte ecodesignkrav ved
delegerede retsakter, hvor Kommissionen skal tage hensyn til synspunkter
fra et ecodesignforum, bestående af bl.a. repræsentanter fra medlemsstater
og industri. Kommissionens forslag til ecodesignforordning har karakter af
4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
en rammelovgivning, og der vil derfor først opnås virkning for konkrete
produktkategorier, når der vedtages retsakter for disse.
Det digitale produktpas og forbrugerrettet information
Ved at indføre et digitalt produktpas med obligatoriske informationer
tilknyttet et givet produkt, ønsker Kommissionen at fremme
tilgængeligheden af informationer om produkter, herunder information om
deres bæredygtighed. Kommissionen vurderer, at forbedret datadeling af
produktinformationer i værdikæder kan reducere produkters negative
miljøpåvirkning samt bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi.
Ifølge forslaget vil det blive fastsat igennem delegerede retsakter, hvilke
obligatoriske informationer, tekniske specifikationer, og hvilke aktører,
der løbende skal have adgang til at opdatere informationerne i det digitale
produktpas. Kommissionen foreslår, at aktører langs værdikæden, der via
de delegerede retsakter har fået adgangsrettigheder, skal have gratis
adgang til informationerne. Aktører som virksomheder, myndigheder og
forbrugere skal således efter forslaget have adgang til informationerne
(produktdata).
I Kommissionens forslag opstilles horisontale krav til det tekniske design,
funktion og anvendelighed af det digitale produktpas. Forslaget fastsætter,
at et digitalt produktpas skal være forbundet via en databærer til et unikt
produkt-ID, og at de tilgængelige informationer skal være baseret på åbne
standarder, der er udviklet i interoperabelt format samt være
maskinlæsbare, strukturerede og søgbare. Derudover skal produktpassenes
interoperabilitet etableres, således at dataoverførsel fra et produktpas til et
andet er muligt. Dette skal bl.a. muliggøre sporbarhed af farlige stoffer
langs produkters fulde livscyklus. Kommissionen foreslår desuden, at
produktpasset skal indeholde oplysninger om operatør-ID og facilitets-ID
for at sikre operatøransvaret for bl.a. deling af forbrugerrettet information
om produktet vedr. samling, installation, anvendelse, opbevaring,
reparation og bortskaffelse.
Forordningen indeholder et forslag om oprettelse og vedligehold af et
register for en række informationer i de digitale produktpas, som
Kommissionen vil have ansvaret for. Registeret skal indeholde
informationer om f.eks. en liste over databærere og unikke
produktidentifikatorer. Gennem delegerede retsakter vil Kommissionen
vurdere hvilke supplerende informationer, der skal være tilgængelige i
registeret. Kommissionen vurderer, at den supplerende information i
registeret skal kunne anvendes til, at markedsovervågningsmyndigheder
kan verificere autenticiteten af produktpassene, effektivisere
markedsovervågningsprocedurer
samt
automatisere
informationsudvekslinger mellem nationale toldvæsener, ved at forbinde
registeret til EU-kvikskranken til udveksling af certifikater på toldområdet
(EU CSW-CERTEX).
5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
Fremme af bæredygtigt forbrug
Kommissionen kan i forbindelse med vurdering af produkter opstille
niveauer (klasser) for, hvordan de enkelte produkter præsterer i forhold til
udvalgte parametre. Der kan efter forslaget i de delegerede retsakter
fastsættes krav om, at medlemslande skal bruge de to bedste klasser eller
EU’s miljømærke,
når de vil fremme brug af bæredygtige produkter. Hvis
der i delegerede retsakter ikke fastlægges præstationsniveauer, kan
Kommissionen i retsakterne specificere, hvilke parametre ved produkterne,
som medlemslande skal søge at fremme.
Kommissionen vil styrke efterspørgslen efter mere bæredygtige produkter
ved at fastsætte bindende kriterier og mål for grønne offentlige indkøb for
ordregivende myndigheder og enheder. Ifølge forslaget skal
Kommissionen i delegerede retsakter kunne vedtage tekniske
specifikationer,
udvælgelseskriterier,
tildelingskriterier,
kontraktydelsesklausuler eller mål til offentlige indkøb. Kravene skal
gælde for både det offentliges egne indkøb og anlægsarbejder samt de
kontrakter, som det offentlige indgår med andre. I vurderingen af, om der
skal fastlægges bindende krav, vil der for de enkelte produktgrupper skulle
tages højde for værdien og volumen af indkøbene, behovet for at styrke
efterspørgslen, samt hvorvidt omkostningerne forbundet hermed er
proportionale.
Destruktion af usolgte forbrugerprodukter
Kommissionen foreslår initiativer, som skal forebygge destruktion af
usolgte forbrugerprodukter, herunder produkter, der returneres i henhold
til forbrugerfortrydelsesretten. Det foreslås, at større virksomheder skal
offentliggøre oplysninger om antal usolgte, kasserede forbrugerprodukter
og grunden hertil. Det skal endvidere oplyses, hvordan produkterne er
håndteret i henhold til affaldshierarkiet. Kommissionen kan i delegerede
retsakter helt forbyde destruktion af visse produkter efter høring af
interessenter.
Kommissionen
skal
i
så
fald
beskrive
undtagelsesmulighederne begrundet i sundheds- og sikkerhedshensyn,
skader på produkterne forårsaget af forbrugeren, produktets tilstand samt
afvisning af donation, forberedelse med henblik på genbrug og
genfremstilling. Kommissionen kan i gennemførselsretsakter foreslå
konkrete rammer for præsentation af oplysningskravene.
Små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås undtaget reguleringen
om destruktion af usolgte produkter. Dog kan mellemstore virksomheder
blive inkluderet, hvis de står for en væsentlig del af destruktionen af
produkter inden for en produktgruppe. Små virksomheder vil kun blive
inkluderet, hvis de bliver brugt til at omgå et forbud mod destruktion af
usolgte forbrugerprodukter gennem delegerede retsakter.
6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
Markedsovervågning
Af forslaget fremgår, at medlemsstaterne skal udarbejde og indsende
toårige planer for fremtidig markedsovervågning. Hensigten er at sikre
passende kontrol med overholdelsen af forordningen og ecodesignkrav til
produkter fastsat i delegerede retsakter. Planerne skal således orientere sig
mod fremtidig markedsovervågning og skal indeholde en oversigt over
tiltag til at reducere manglende overensstemmelse, prioritering af indsatser
samt omfanget af planlagte kontroller i den givne periode.
Kommissionen tillægges i den forbindelse kompetence til at udstede
gennemførselsretsakter dels med krav til minimumskontrol udført af
medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder samt med anvisning
af
specifikke
produkttyper,
som
skal
prioriteres
af
markedsovervågningsmyndighederne.
Markedsovervågningsmyndighederne forpligtes desuden til at rapportere
typen og graden af alle straffe, der er pålagt som følge af
uoverensstemmelse efter forordningen.
Det foreslås samtidigt, at markedsovervågningsmyndighederne skal have
mulighed for at udfakturere udgifter til test og dokumentkontrol ved
kontrollerede produkters uoverensstemmelse. Derudover lægges der op til,
at
markedsovervågningsmyndighederne
skal
kunne
påbyde
erhvervsdrivende at tilbagekalde produkter fra forbrugerne. Efter
gældende regler kan produkter alene tilbagetrækkes fra markedet og ikke
fra forbrugerne.
Dertil er der med forslaget sket en strømlining af forordningen med
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008
om fælles rammer for markedsføring af produkter. Kontrollen med
overholdelsen
af
ecodesignforordningen
omfattes
af
markedsovervågningsforordningen.
Harmoniserede standarder
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at kunne vedtage såkaldte
“fælles specifikationer” som alternativ til harmoniserede standarder. Der
er tale om en nødløsning i tilfælde, hvor udviklingen af harmoniserede
standarder er blokeret, eller der er opstået unødig forsinkelse. De fælles
specifikationer skal ligesom harmoniserede standarder give fabrikanten
formodning om overensstemmelse med lovkravene om miljøvenligt
design.
Forhold til øvrig produktregulering
Det foreslås, at Kommissionen i medfør af ecodesignforordningen som
udgangspunkt alene fastsætter krav til ikke-regulerede produktgrupper
eller supplerer eksisterende produktspecifik EU-regulering, hvor denne
ikke i tilstrækkelig grad sikrer miljømæssig bæredygtighed. For produkter,
7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0008.png
hvor der i EU-reguleringen ikke er fastsat bindende krav, som sikrer
miljømæssigt bæredygtighed, vil ecodesignforordningen være den retlige
ramme for at fastsætte sådanne krav. Eksempler herpå er produktgrupper
som tekstiler og fodtøj.
For andre produkter, som er omfattet af forordningen, og som er reguleret
efter en anden produktspecifik regulering, vil udgangspunktet være, at
forordningen alene finder anvendelse, når disse produkters miljømæssige
bæredygtighed ikke håndteres tilstrækkeligt af andre instrumenter. For så
vidt angår byggevarer foreslår Kommissionen, at krav om deklarering om
miljømæssig
bæredygtighed
bliver
stillet
i
medfør
af
byggevareforordningen. For så vidt angår energirelaterede byggevarer vil
bæredygtighedsaspekter imidlertid primært blive håndteret i
ecodesignforordningen, da flere af disse byggevarer allerede er reguleret i
det eksisterende ecodesigndirektiv. Den reviderede byggevareforordning
kan dog finde komplementær anvendelse, hvor det er nødvendigt, navnlig
i forhold til sikkerhedsaspekter.
Det følger videre af forslaget, at der efter ecodesignforordningen vil kunne
træffes foranstaltninger for at begrænse tilstedeværelsen af kemikalier i
produkter, når det vurderes at være nødvendigt for at forbedre produkternes
bæredygtighedsmæssige egenskaber set i et livscyklusperspektiv.
Regulering af kemikalier af hensyn til sundhed, miljø og
fødevaresikkerhed vil fortsat ske i medfør af gældende direktiver og
forordninger. Dermed vil ecodesignforordningen kunne supplere
eksisterende lovgivning om kemikalier.
Kommissionen foreslår yderligere, at der i delegerede retsakter stilles krav
om information vedrørende stoffer, der har negativ effekt på
bæredygtigheden af produkter, herunder krav om, at information om
stoffernes tilstedeværelse i produkter skal videreføres gennem
værdikæden. Efter forslaget vil der i de delegerede retsakter dog ikke stilles
krav om videregivelse af information om negative miljø- og
sundhedseffekter. Dette vil fortsat være reguleret efter gældende
lovgivning.
Derudover foreslås indførelse af forpligtelser for online markedspladser og
online
søgemaskiner,
især
til
at
samarbejde
med
markedsovervågningsmyndigheder, til at efterkomme myndigheders
påbud om at fjerne ulovligt indhold og til at designe onlinemarkedspladsen
på en sådan måde, at det muliggør oplysning om en række forhold.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger for nuværende ingen udtalelser
fra Europa-Parlamentet.
8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0009.png
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet.
Kommissionen bemærker, at det er vigtigt at fastsætte et harmoniseret
regelsæt for at opnå et velfungerende indre marked for bæredygtige
produkter på tværs af alle medlemsstater med lige vilkår for virksomheder,
der opererer på det indre marked. Kommissionen bemærker hertil, at tiltag
med udspring fra de enkelte medlemsstater vil føre til en høj risiko for
fragmentering af markedet, forskellige niveauer af bevidsthed og
information om produkters miljøpåvirkning på tværs af EU og ekstra
omkostninger for virksomheder.
Kommissionen bemærker yderligere, at der kun på EU-niveau vil kunne
opstilles
harmoniserede
produkt-
og
informationskrav
om
bæredygtighedsaspekter gældende i hele EU, hvor der sikres fri
bevægelighed for varer, lige vilkår for virksomheder, som opererer på det
indre marked, og relevant og pålidelig information om bæredygtighed og
cirkulære egenskaber, uanset i hvilken medlemsstat, produkter købes.
Herudover bemærker Kommissionen, at en fælles tilgang på EU-niveau vil
skabe et større og mere effektivt marked og dermed et styrket incitament
for industrien til fortsat udvikling med fokus på bæredygtighed, hvor
markedets størrelse også gør det muligt at fremme produkters
bæredygtighed og påvirke produktdesign og værdikædeledelse på
verdensplan.
Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået forslaget og er
enig i Kommissionens vurdering af, at ændringerne er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for ecodesignkrav til produkter
fra direktiv til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for
konsekvensændring af danske regler, herunder bl.a.:
•
•
•
7.
Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021 (ecodesignloven)
Bekendtgørelse nr. 1321 af 9. juni 2021 om miljøvenligt design af
energirelaterede produkter (ecodesignbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019
bygningsreglement 2018 (BR18) med senere ændringer
Konsekvenser
9
om
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0010.png
Med forslaget foreslås det eksisterende ecodesigndirektiv erstattet med en
ny rammeforordning med et udvidet anvendelsesområde og en række nye
bestemmelser. Den nye forordning vil fastlægge de overordnede rammer
og formål, mens en væsentlig del af de konkrete krav, herunder
produktkrav, vil fastsættes ved Kommissionens vedtagelse af delegerede
retsakter eller gennemførelsesretsakter hjemlet i forordningen. Derved vil
forslagets direkte konsekvenser være forholdsvist begrænsede. Der vil ved
Kommissionens fremsættelse af forslag til delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter foretages konsekvensvurderinger af disse. Visse
bestemmelser i forslaget vil dog have virkning fra forordningens
ikrafttrædelse, bl.a. bestemmelser om usolgte forbrugerprodukter og
markedsovervågning.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre behov for at ændre i love og
bekendtgørelser, jf. ovenfor under punkt 6. Da forslaget ændrer
reguleringens retsaktsform fra direktiv til forordning, vil forslagets
vedtagelse medføre, at national implementering skal justeres, da
forordningens bestemmelser vil finde direkte anvendelse.
Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forordningen vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Forordningen medfører evt.
væsentlige statsfinansielle udgifter, hvilket analyseres nærmere.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,
jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Vedtagelse
af
produktspecifikke
delegerede
retsakter
og
gennemførselsretsakter vurderes at kunne føre til væsentlige
samfundsøkonomiske og statsøkonomiske konsekvenser afhængigt af
retsakternes indhold og antal. Dette vil skulle vurderes for hver enkelt
retsakt.
Dertil vurderes forslaget til forordning at kunne føre til væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse informationskrav om
destruktion af ikke-solgte forbrugerprodukter, herunder særligt i
forbindelse med indhentning og tilgængeliggørelse af data. Dertil vurderes
der at være væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for de berørte
virksomheder i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter og
10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0011.png
gennemførselsretsakter for specifikke produktgrupper, som vil skulle
vurderes for hver enkelt retsakt.
Danske producenter vurderes generelt at have et højt fokus på
bæredygtigheden af deres produkter samt en høj digitaliseringsparathed ift.
digitale produktpas. Hermed vurderes forslaget og dets efterfølgende
retsakter umiddelbart også at have positive erhvervsøkonomisk effekter, da
de bindende minimumskrav ventes at øge efterspørgslen efter danske
bæredygtige produkter på det europæiske marked.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget til ecodesignforordning vurderes at sikre mere lige
konkurrencevilkår for virksomheder på det indre marked, fremme
cirkulære
forretningsmodeller
samt
øge
beskæftigelsen
i
reparationssektoren. Bestemmelser i forslaget, samt i de efterfølgende
delegerede retsakter, vurderes ligeledes at mindske den danske og
europæiske energi- og ressourceafhængighed, højne værdien af
genbrugsmaterialer
og
forebygge
destruktion
af
brugbare
forbrugerprodukter.
Retsakter, som udstedes i medfør af forslaget, forventes at udgøre et
positivt bidrag til den bæredygtige udvikling i Danmark, inkl.
energieffektivt forbrug og produktion. Forbrugere vurderes derudover at
skulle spille en mere aktiv rolle i den grønne omstilling. Det skal f.eks. ske
ved at lette bæredygtige valg for forbrugere, bl.a. ved at fjerne de mindst
bæredygtige produkter fra markedet. Retsakter med hjemmel i
ecodesignforordningen vurderes at bidrage omkostningseffektivt til
energi- og klimamålsætninger samt højne forsyningssikkerheden ved
fortsat fastlæggelse af energi-, klima- og miljøkrav til produkter.
8.
Høring
Forslaget har været i høring med frist den 13. april 2022 i specialudvalgene
for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, Miljø og Erhvervspolitik. Der er
indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI),
Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic
Change, Dansk Standard (DS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Forbrugerrådet Tænk, IDA, Landbrug og Fødevarer (L&F) samt Velux.
Dansk Erhverv byder Kommissionens forslag velkomment og deler
Kommissionens vision for cirkulær økonomi. DE fremhæver vigtigheden
af udvikling af harmoniserede løsninger til det indre marked og
erhvervslivets inddrages i udviklingen af produktspecifikke krav. Hertil
bemærker DE, at konkrete produktkrav i de kommende retsakter bør
prioriteres for produkter med påviseligt højt ressourcetræk og/eller
miljøpåvirkning, hvor det giver mening privat- og samfundsøkonomisk.
11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0012.png
Desuden understreger DE, at det er afgørende, at der lukkes for smuthuller
i reguleringen, der tillader salg af produkter på tredjelandes online
salgsplatforme, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen i EU.
Dertil støtter DE den øgede digitalisering af data ved produktpasset, men
fremhæver at nogen information fortsat bør være til stede fysisk på
produktet, bl.a. særligt sikkerhedsmærkning. Sekundær information kan
gøres tilgængelig i det digitale produktpas, hvortil indberetningspligten bør
placeres så tidligt i værdikæden som muligt.
DE deler Kommissionens opfattelse af, at produkter skal levetidsforlænges
for at imødekomme ressourceknaphed og omstilling til en cirkulær
økonomi. Hertil mener DE, at Ecodesigndirektivet er det rigtige sted at
regulere produkters holdbarhed og mulighed for reparation og genbrug. DE
mener dog, at krav til markedsføring af produkter, der holder længere, skal
stilles på producentniveau. Desuden fremhæves offentlige indkøb som en
stærk drivkraft i den grønne omstilling og at grønne krav bør indgå som en
konkurrenceparamenter i alle offentlige udbud, bl.a. skal 50 pct. af udbud
ske ved totalomkostninger og totalkrav for at signalere, at produktion af
bæredygtige produkter er værd at investere i.
DE understreger, at SMV’er ikke destruerer produkter, der ellers kunne
være afsat og at de derfor som hovedregel bør undtages krav om
indberetning af destruktion af usolgte forbrugerprodukter.
Dansk Industri støtter op om Kommissionens forslag til
ecodesignforordning, herunder at der er fokus på at styrke det indre
marked. DI fremhæver, at lige konkurrencevilkår og et styrket indre
marked er en styrke i det eksisterende ecodesigndirektiv, og anser det som
positivt, at dette fastholdes i forslaget til ecodesignforordning.
Dertil påpeger DI, at markedsovervågning og standardisering er vigtige
elementer og byder velkomment, at Kommissionen ønsker at styrke bl.a.
tilsynet af produkter. Dog støtter DI ikke op om forslagets brug af
tredjepartsverificeringer. Ligeledes ser DI bekymrende til, at forslaget
indeholder beføjelser til Kommissionen til udvikling af tekniske
specifikationer uden for det etablerede standardiseringssystem og
efterspørger, at dette trækkes tilbage, eller at brugen af denne bestemmelse
i videst mulige omfang begrænses og strømlines med øvrig lovgivning.
DI støtter forordningens tilgang om proportionalitet og fastsættelse af
produktkrav på et videnskabeligt grundlag og fremhæver, at produktkrav
alene bør indføres, hvis deres bidrag til at gøre produkter mere cirkulære
står på mål med kravenes omkostninger. Hertil mener DI, at industrien bør
være tæt involveret i det lovudviklende arbejde med viden om de konkrete
produkter og hvad der praktisk kan lade sig gøre. DI er dog skeptisk over
12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0013.png
for inklusionen af kemikalier i ecodesignforordningen, og opfordrer
regeringen til at undersøge, hvilke kemiske stoffer som reelt er til hinder
for genanvendelse og derved bør reguleres i ecodesignforordningen.
Ligeledes ser DI det som positivt, at grønne offentlige indkøb er inkluderet
i Kommissionens forslag til forordning.
DI fremhæver det digitale produktpas som et element med et potentiale
som redskab til adgang til data på tværs af værdikæden og til at understøtte
udviklingen af nye forretningsmodeller. Der er dog bekymring for de
administrative omkostninger ved det digitale produktpas, særligt ift. data
som i forvejen indberettet andetsteds. Hertil efterspørger DI, at
Kommissionen prioriterer brugervenligheden og at den starter ud med få
produktgrupper og et begrænset antal informationskrav. Dertil fremhæver
DI et spørgsmål om sikkerhed ift., hvem der har adgang til hvilke data, og
anbefaler en adgang til data på en ”need-to-know”-tankegang.
Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic
Change byder Kommissionens forslag velkomment, og ser særligt positivt
på udvidelsen af anvendelsesområdet og det digitale produktpas. Ligeledes
støttes der op om at udvide markedsovervågningen og ses positivt til, at
der pålægges obligatoriske krav til offentlige indkøb.
Det kritiseres dog, at der med ecodesignforordningen ikke præsenteres
klare tidsfrister for implementeringen eller midler til at imødekomme den
lave hastighed for beslutningsprocesserne på området. Dette gælder bl.a.
også forbud mod destruktion af usolgte varer, som fastsættes på
produktniveau i det efterfølgende retsakter, frem for et direkte forbud i
forordningsforslaget.
Der fremhæves et potentielt smuthul i lovgivning ifm. krav til onlinesalg
og tredjepartslogistikvirksomheder, som har begrænset ansvar ift. fysiske
butikker og importører. Dertil finder Dansk Naturfredningsforening, Rådet
for Grøn Omstilling og Plastic Change finder det kritisabelt, at
selvregulerende tiltag fortsat er inkluderet i forslaget, da de eksisterende
tiltag ikke har formået at levere resultater til sammenligning med
regulerede produktgrupper.
Dansk Standard hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment og
finder det positivt, at Kommissionen fortsat vil arbejde med CE-mærkning
baseret på harmoniserede standarder. DS finder det hensigtsmæssigt, hvis
der tilføjes i forordningsteksten, at harmoniserede standarder skal
udarbejdes efter proceduren i Standardiseringsforordningen, også når det
gælder godkendelse af standarder med henblik på godkendelse til
offentliggørelse i EU’s Lovtidende, således at spillereglerne er de samme
på tværs af lovgivninger.
13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0014.png
Ligeledes understreger DS, at bestemmelsen om Kommissionens
bemyndigelse til at udvikle tekniske specifikationer bør begrænses til at
være undtagelsesvis, og fremhæver at den forslåede praksis er i modstrid
med Ny Metode. DS foreslår, at denne tilgang kun må bruges i særlige
tilfælde, hvor Kommissionen f.eks. forgæves har fremsat en
standardiseringsanmodning. Hertil fremhæver DS regeringens tilsvarende
holdning i Grund- og Nærhedsnotat til Standardiseringsstrategien.
DS anbefaler desuden, at offentlige myndigheders bestilte type 1-
miljømærker kan antages som efterlevelse af produktkrav på lige fod med
EU-miljømærket.
DTU
fremhæver en misvisende brug af ordet ”bæredygtighed” i
forordningsudkastet, med henvisning til den vestlige verdens belastning af
klodens bæreevne langt over det sikre råderum, bl.a. med reference til
danskernes årlige CO
2
-udlening på 17 tons CO
2
e, hvor bæreevnen vurderes
af IPCC til 2-4 tons pr. verdensborger.
På den baggrund foreslår DTU at forslagets titel ændres med henblik på at
fremme en bæredygtig udvikling og strømline forslaget til at fremhæve, at
produkter ikke i sig selv er bæredygtige, når der stilles produktkrav til dem,
men at de kan blive mere bæredygtige.
Forbrugerrådet Tænk ser forslaget som et vigtigt skridt i den grønne
omstilling af produktion og forbrug, som kan understøtte forbrugerens
rolle samt nedsætte ressource- og klimabelastningen ved at fremme
holdbare produkter. Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at det er en
forudsætning for, at forbrugere kan bidrage til den grønne omstilling, at de
mest bæredygtige valg bliver de letteste for forbrugeren, og roser forslaget
for netop at handle om dette.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til som minimum at bibeholde forslagets
ambitionsniveau og ser gerne yderligere stramninger. Hertil fremhæves, at
regler så vidt muligt skal være af bindende karakter frem for frivillige
aftaler, at der stilles krav til produktdesignet og ikke blot informationskrav,
at informationskravene udmøntes i obligatoriske mærkningskrav for hele
EU og at forordningen stiller mere præcise krav vedrørende begrænsningen
af problematisk kemi.
I forhold til mærkning af produkter fremhæver Forbrugerrådet Tænk
særligt afvejning mellem, at information skal være tilgængelig for
forbrugere i en købssituation, men at denne information ikke skal forvirre
forbrugeren eller udvande de eksisterende mærkningsordninger. Her
henvises til brugen af det digitale produktpas som en mulig løsning for
visning af forbrugerrettet mærkning i visse tilfælde.
14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0015.png
Forbrugerrådet Tænk bemærker desuden, at forslagets meget ambitiøse
karakter betyder, at det kun for alvor kan få effekt, hvis der afsættes
betydelige ressourcer og effektiv styring med omfattende inddragelse af
interesser ved udarbejdelse af de enkelte produktspecifikke retsakter.
IDA hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment med støtte til det
udvidede anvendelsesområde, inklusionen af flere aspekter, herunder
muligheden for lang levetid og senere genanvendelse samt overgangen fra
direktiv til forordning.
IDA fremhæver vigtigheden af en hurtig udvikling af krav inden for
forskellige produktområder, da det ellers forsinker den klima- og
miljømæssige virkning, og efterspørger, at der fra dansk side lægges
afgørende vægt på hastigheden af vedtagelse af produktkrav, med
henvisning til den langsommelige proces for Product Environmental
Footprint (PEF). Ligeledes påpeger IDA, at inddragelse af offentlighed og
en bred aktørinvolvering er centralt, samt at arbejdet i forbindelse med
ecodesignforordningen sker parallelt med det videre arbejde med EU’s
miljømærke.
Landbrug og Fødevarer støtter generelt, at der anvendes ensartede metoder
i EU til beregning af produkters miljømæssige aftryk, som PEF, da det er
med til at sikre reelle muligheder for at sammenligne produkter og bidrager
til mere lige konkurrence i EU.
Velux hilser forslaget til ecodesignforordning velkommen og bakker op
om udvidelsen til et fokus på ressourceeffektivitet i et livscyklusperspektiv
og fremhæver, at det at gøre bæredygtige produkter normen og at styrke
det indre marked er afgørende for at nå EU’s målsætninger for
klimaneutralitet og cirkulær økonomi.
Velux støtter op om indsatsen for at sikre fair og lige vilkår for produkter
på det indre marked og en styrkelse af markedsovervågningen af produkter
på tværs af det indre marked. Samtidig fremhæver Velux, at
omkostningerne som følge af produktkrav skal være proportionale med de
reducerede miljø- og klimapåvirkninger, samt at krav ikke må
kompromittere produkters funktionalitet og sikkerhed.
Ligeledes
gør
Velux
opmærksom
på
snitfladerne
til
byggevareforordningen og opfordrer til, at krav til byggevarer fortsat
stilles via den reviderede Byggevareforordningen, da der er særlige hensyn
i forhold til byggevarers miljømæssige og strukturelle performance, inkl.
sundhed og sikkerhed. Velux understreger vigtigheden af, at metoder til
vurdering og verifikation af overensstemmelse er baseret på europæiske
standarder og regulering.
15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0016.png
9.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Forslaget til ecodesignforordning blev offentliggjort den 30. marts 2022,
som en del af en større pakke om bæredygtige produkter. Forslaget
behandles i arbejdsgruppen for det indre marked under
konkurrenceevneområdet, hvor der har været afholdt tre
arbejdsgruppemøder. Møderne har indeholdt en præsentation af
henholdsvis forslaget og dele af konsekvensanalysen med mulighed for at
stille Europa-Kommissionen spørgsmål til disse.
Generelt tages forslaget positivt imod blandt alle medlemsstater og
Kommissionen roses for et højt ambitionsniveau for en grøn omstilling af
det indre marked. Der gives dog blandt nogle medlemsstater udtryk for
bekymring ift. overlap til øvrig produktregulering, manglende
produktkriterier samt de brede beføjelser tildelt Kommissionen og
medlemsstaternes mindskede indflydelse på udviklingen af
produktspecifikke krav i forhold til det eksisterende ecodesigndirektiv.
Forslaget behandles første gang på rådsmøde d. 29. september 2022.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning
velkommen som en del af Kommissionens initiativ for bæredygtige
produkter. Initiativet spiller en vigtig rolle i forhold til at bidrage til en
klimaneutral, ressourceeffektiv og forureningsfri cirkulær økonomi, hvor
økonomisk vækst afkobles fra brug af naturressourcer.
Det gældende ecodesigndirektiv udgør en effektiv ramme til at stille krav
til energirelaterede produkter om bl.a. energieffektivitet, og regeringen
arbejder for, at ecodesignforordningen skal styrkes med henblik på at
levere på energi- og klimamål. Regeringen arbejder for en ambitiøs og
omkostningseffektiv klima- og miljøindsats i EU, der bl.a. kan bidrage til
at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. CO2-reduktion
i
forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele
EU mod klimaneutralitet i senest 2050. Det er fortsat vigtigt for regeringen,
at ecodesignforordningen bidrager til ecodesigndirektivets nuværende
anvendelsesområde for energirelaterede produkter og leverer på
energieffektivitet. Ecodesignforordningen må ikke minimere eller forsinke
energieffektiviseringsindsatsen
for
energirelaterede
produkter
unødvendigt, men skal fortsat levere ind til det fælleseuropæiske
energieffektiviseringsmål under energieffektivitetsdirektivet, hvor det
leverede halvdelen af 2020-målet for energieffektivitet. Regeringen
arbejder for, at det fælleseuropæiske energieffektiviseringsmål hæves til
[mindst 40 pct.], hvorfor ecodesignforordningen skal styrkes tilsvarende til
at levere på energieffektivitet.
16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
Regeringen støtter Kommissionens forslag om ecodesignforordningen som
juridisk ramme, hvormed der efterfølgende kan fastsættes konkrete
produktkrav, der fremmer bæredygtigt forbrug og produktion. Regeringen
finder det endvidere vigtigt, at der med ecodesignforordningen skabes en
sammenhængende juridisk ramme for bæredygtige produkter, der omfatter
både eksisterende og kommende produktregulering i EU. Regeringen
arbejder således for, at miljøkravene som udgangspunkt fastsættes i den
særskilte regulering af specifikke produktgrupper, men at man i regi af
ecodesignforordningen kan komplementere med yderligere miljøkrav.
Regeringen bakker op om den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet
til den videst mulige række af produkter, samt at der stilles krav til
produkterne ud fra flere parametre om miljømæssig bæredygtighed,
således at det kan bidrage yderligere til omstillingen til en cirkulær
økonomi. Regeringen undersøger afklaring på anvendelsesområdet i
forhold til anden EU-regulering. I forbindelse med udarbejdelsen af de
specifikke produktkrav ønsker regeringen, at der gives prioritet til
produktgrupper i de værdikæder, der fremhæves i Kommissionens
Handlingsplan for Cirkulær Økonomi. Regeringen finder det vigtigt, at
ecodesignforordningen sikrer, at designkrav til produkter med militære
formål skal tage hensyn til den operative effektivitet og militære sikkerhed
i opgaveløsningen. Det gælder for anvendelse af kemikalier, det digitale
produktpas samt obligatoriske kriterier for offentlige indkøb.
Regeringen ser en løbende skærpelse af krav i ecodesignforordningen som
vigtigt for at leve op EU’s klima-
og miljømål, herunder i forhold til
energibesparelser samt mål om at reducere materialefodaftrykket og det
forbrugsbaserede klima- og miljøaftryk for snarest muligt at bringe
fodaftrykket inden for de planetære grænser. Regeringen finder det vigtigt,
at både eksisterende og kommende rammer for at fastsætte ecodesignkrav
til produkter bliver anvendt fuldt ud i den efterfølgende implementering
for at sikre den maksimale effekt for miljø og klima.
Regeringen bemærker, at forordningen indeholder et forslag om, at
Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for de
konkrete produktgrupper, som efter de gældende bestemmelser vedtages
som gennemførselsforanstaltninger. Regeringen vil undersøge, hvad dette
har af betydning for Danmarks indflydelse på udarbejdelse af retsakterne.
Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget
strømliner reglerne på ecodesign-området med forslaget til revision af
bygningsdirektivet, så det gøres klart, at der er mulighed for nationalt at
fastsætte krav til drivhusgasemissioner eller brændselsform i
opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens ønske om at
udfase fossile brændsler i den individuelle opvarmning.
17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
Regeringen vil arbejde for, at ecodesignforordningen sigter mod at gøre
bæredygtigt forbrug og produktion nemt, mere transparent og pålideligt for
forbrugere såvel som producenter.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen til brug for fastsættelsen
af produktkrav vil udvikle og forbedre videnskabeligt baserede
vurderingsværktøjer, med henblik på at styrke aspekter, der fremmer
cirkulær økonomi. Regeringen ønsker en horisontal tilgang til tekniske
eller fælles specifikationer inden for standardisering, så Kommissionens
beføjelser til at fastsætte standarder uden om de etablerede
standardiseringsorganer er ensartede på tværs af lovgivninger. Regeringen
finder, at Kommissionens beføjelser til at omgå standardiseringssystemet
skal formuleres, så de kun kan anvendes i helt særlige nødstilfælde og ikke
bliver en mulighed for at omgå New Legislative Framework-systemet.
Regeringen ønsker, at forslaget skal understøtte et velfungerende indre
marked med effektiv og ensartet implementering og håndhævelse af
produktkrav og vil arbejde for, at kravene står på mål med gevinsten, samt
at virksomheder og myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssige store
omkostninger. Regeringen vil arbejde for, at der sikres en stærk og effektiv
markedsovervågning af de skærpede produktkrav, der bl.a. tager højde for
den stigende handel online for både at beskytte forbrugerne og sikre lige
konkurrencevilkår for virksomhederne samt forslag om at sikre
myndighedernes mulighed for at kunne kræve ulovligt indhold fjernet.
Regeringen er positiv over for forslaget om indførelsen af et digitalt
produktpas og arbejder således for, at der med forslaget indføres en
forpligtelse hertil. Produktpasset er et vigtigt værktøj til at accelerere
omstillingen til en cirkulær økonomi, og det kan bidrage til at spore
produkter og sikre øget tilgængelighed af produktinformation langs
værdikæden.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen strømliner udviklingen af
digitale produktpas på tværs af produkter, og at interoperabilitet
understøttes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af
produktinformationer. Regeringen vil arbejde for, at det digitale
produktpas skal udvikles med henblik på at gøre det nemt for virksomheder
at dele informationer langs værdikæden og ved at bygge infrastrukturen for
datadeling på eksisterende åbne principper. Regeringen ønsker, at
Kommissionens forslag til etablering af et centralt register for
informationer i de digitale produktpas bliver begrænset for bl.a. at reducere
virksomheders administrative omkostninger. Regeringen vil arbejde for, at
der findes den rette balance mellem beskyttelse af virksomheders
forretningsfølsomme data og øget adgang til produktdata for aktører langs
18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0019.png
værdikæden. Regeringen ønsker, at tiltag for at støtte små og mellemstore
virksomheder i at leve op til krav foregår på nationalt plan.
Regeringen ser offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær
økonomi og stiller sig positiv for Kommissionens forslag om at gøre det
muligt inden for de enkelte produktgrupper at fastlægge bindende krav til
grønne indkøb i den offentlige sektor. Dette vil understøtte regeringens
målsætning om, at alle offentlige indkøb skal være miljømærkede i 2030.
Regeringen vil arbejde for, at kommende krav om grønne indkøb så vidt
muligt tager udgangspunkt i kriterierne for EU-miljømærket, Svanemærket
eller andre type 1-miljømærker, hvor kriterier fastlægges på et tilsvarende
niveau.
Regeringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen understøtter
målene i EU’s kemikaliestrategi,
herunder målet om at sikre ikke-giftige
materialekredsløb. Regeringen ønsker bl.a., at der stilles krav til alle
produkter om at minimere indholdet af skadelige kemikalier, at
informationer om alle skadelige kemikalier i produkter, i hele deres
livscyklus, skal videregives, og at det digitale produktpas som
udgangspunkt anvendes hertil. Regeringen finder videre, at de mest
skadelige kemikalier i produkter skal omfattes af et generelt forbud.
Regeringen vil arbejde for, at det med Kommissionens forslag gøres muligt
inden for de enkelte produktgrupper at forbyde destruktion af usolgte
forbrugerprodukter, idet det forebygger spild af naturressourcer og styrker
virksomhedernes incitament til kun at producere, hvad de forventer at
kunne sælge. Samtidigt finder regeringen det positiv, at større
virksomheder skal redegøre for mængden af destruerede
forbrugerprodukter
Endelig vil regeringen arbejde for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige
ressourcer til at håndtere det udvidede anvendelsesområde, som bliver
foreslået af Kommissionen, samt til at håndtere arbejdsplanen for det
gældende ecodesigndirektiv parallelt.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotatet er oversendt den 25. maj 2022.
19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0020.png
Europa-Kommissionens kommende forslag til Europa-Parlamentet og
Rådets forordning om et nødinstrument for det indre marked (”Single
Market Emergency Instrument”)
Nyt notat.
1.
Resumé
Kommissionen forventes i sidste halvdel af september at fremsætte et
forordningsforslag for et nødinstrument for det indre marked. Forslaget
forventes at vil være genstand for politisk drøftelse ved
konkurrencerådsmødet den 29. september 2022.
Forslaget formål er at sikre et velfungerende indre marked ved at etablere et
sikkerhedsnet og automatiserede tiltag under en kriseperiode.
Det forventes, at forslaget vil følge en gradvis eskalering i tiltag på baggrund
af den givne krisesituation: normaltilstand, forberedelsestilstand og
krisetilstand. Med forbehold for den pågældende krises kritiske natur, kan
Kommissionen opnå ekstraordinære beføjelser, såfremt tidligere værktøj ikke
har haft den ønskede effekt og dæmpet krisen.
Regeringen støtter overordnet ambitionen om et nødinstrument for det indre
marked.
Regeringen finder, at instrumentets ramme udelukkende bør forholde sig til
det indre marked, hvor industripolitiske og sektorspecifikke kriser vil blive
bearbejdet gennem respektive instrumenter. Regeringen ønsker derfor, at
centrale begreber i forslaget afklares og afgrænses, herunder definitionen af
en krise. Regeringen vil endvidere understrege at aktiveringskriterier for
instrumenter ligeledes er klarlagt og proportionelt fremsat. Regeringen vil
prioritere, at forslaget ikke resulterer i unødige tiltag der ikke står på mål
med forslagets gevinster. Derudover finder regeringen at forslaget bør
komplimentere allerede eksisterende sektorspecifikke tiltag, heriblandt
notifikationer og standarder.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen
(”Kommissionen”)
forventes i anden halvdel af
september at fremsætte forslag til forordning om et nødinstrument for det
indre marked (”Single Market Emergency Instrument”).
Det forventes at
forslaget vil blive fremsat efter kommissionsformandens tale om den
Europæiske Unions tilstand, og at forslaget vil være på dagsordenen for
konkurrenceevnerådsmødet den 29. september 2022 til politisk drøftelse.
20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0021.png
Det Europæiske Råd opfordrede, i deres konklusioner fra oktober 2020,
Kommissionen til, at man i kølvandet af covid-19 krisen undersøgte
potentielle svagheder i det indre marked samt fremlagde en række lærings-
og forbedringspunkter
1
. I maj 2021 annoncerede Kommissionen i deres
opdaterede Industristrategi
2
, at man ville udarbejde et nødinstrument for det
europæiske indre marked, som skulle sikre den fortsatte frie bevægelse for
personer, varer og tjenesteydelser samt sikre bedre transparens og
koordination i kriseperioder. Forslaget er del i Kommissionens arbejdsplan
for 2022.
Forslaget kommer i forlængelse af en længere række sektorspecifikke
nødinstrumenter
–
heriblandt Chips Act, Myndigheden for Kriseberedskab
og -indsats
på Sundhedsområdet (”HERA”) og den integrerede ordning for
politisk kriserespons (”IPCR”).
Kommissionen har i forbindelse med en
interessentworkshop
udtalt, at forslaget har til hensigt at udlægge en ’paraply’
for de andre nødinstrumenter og dermed være kompatibel hertil.
Kommissionen lavede i april 2022 en offentlig høring, hvor det blandt andet
fremgik at man forventede at forslaget ville indeholde to søjler af hhv.
forberedende og aktive tiltag.
3.
Formål og indhold
Forordningens overordnede formål vil være at skabe et sikkerhedsnet for det
indre marked i kriseperioder, hvor man sikrer den fortsatte frie bevægelighed
og beskyttelse af det indre markeds fire friheder, samt sikre fortsat levering
af visse kritiske varer.
Det forventes, at dette skal sikres gennem en række fastlagte og
automatiserede tiltag, der vil aktiveres afhængig af situationens grad af
kritiske niveau, som indebærer følgende:
Normaltilstanden forventes at være en permanent ramme for krisekontrol,
hvor en krise hverken er undervejs eller verserende. Det primære fokus vil
være på løbende EU-risikovurdering og overvågning mhp. at forudse
eventuelle kommende kriser.
Forberedelsestilstanden forventes at dække over situationer, hvor en krise
muligvis er undervejs og at der derfor er et øget behov for at intensivere og
målrette overvågningsindsatsen samt forberede sig mere konkret frem mod
den mulig krise ved at åbne op for en fælles ”værktøjskasse”.
1
2
https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:52021DC0350
21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0022.png
Krisetilstand forventes aktiveret, hvor en egentlig krise med store
økonomiske konsekvenser for det indre marked er indtruffet, hvor den fælles
”værktøjskasse”
udvides, og hvis tiltag i højere grad er obligatoriske.
Med forbehold for den pågældende krises kritiske natur, forventes
Kommissionen at kunne opnå ekstraordinære beføjelser, såfremt tidligere
værktøj ikke har haft den ønskede effekt og dæmpet krisen
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtrykte den 17. februar 2022 (2021/2043(INI)) støtte
til oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked. Man udtrykte, at
forslaget skal skabe lovmæssige bindende strukturelle værktøjer, der vil
beskytte og sikre den fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser
ved fremtidige kriser
3
.
Europa-Parlamentets endelige udtalelse foreligger ikke.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Ikke relevant.
8.
Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens konsekvensanalyse er et
tidligere udkast af Kommissionens forslag har været sendt i foreløbig høring
i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål
med frist for bemærkninger den 2. maj 2022. Der er indkommet høringssvar
fra Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Generelle bemærkninger
Dansk Industri (DI)
støtter Kommissionens ambition om at styrke det indre
markeds resiliens og dets fire friheder mod fremtidige kriser. Man støtter
introduktionen af krisemitigerende tiltag, der kan automatiseres og anvendes
omgående i signifikante kriseperioder. Man opfordrer til, at Kommissionens
3
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0043_EN.html
22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0023.png
forslag udelukkende forholder sig til kortsigtede og direkte kritiske
konsekvenser, der rammer det europæiske indre marked, hvor man
understreger at sektorspecifikke problemstillinger skal finde løsning i
sektorspecifik lovgivning.
Dansk Erhverv (DE)
hilser Kommissionens forslaget velkomment og støtter
indsatsen for at styrke det indre marked og dets fire friheder. Det vurderes at
være afgørende, at beskyttelse af det indre marked indeholder tiltag, der kan
fortsætte udviklingen af markedet i kriseperioder samt implementeringen og
håndhævelsen af de gældende regler. DE understreger yderligere, at
forslagets indholds skal fravige fra at adressere strukturelle og
længerevarende ”kriser” og problemstillinger, men udelukkende undersøge
og behandle midlertidige og udefrakommende kriser der direkte påvirker det
indre marked negativt.
Specifikke bemærkninger
Forslagets anvendelsesområde og definition
DI
understreger, at forslaget skal bestå af en eksplicit og klar definition af en
indre markedskrise, hvor man opfordrer til at definitionen ikke indeholder
beføjelser og adressering af mere strukturelle og længerevarende
problemstillinger. Her nævnes handelsrestriktioner under Finanskrisen i
2008, hvor midlertidige krisetiltag endte med at være de facto.
DI
mener, at instrumentets anvendelsesområde bør forholde sig eksplicit til
det indre marked og afvige fra at behandle industri-, handels- eller
sundhedspolitiske kriser, idét sådan sektorspecifikke kriser bør adresseres i
sektorspecifikke nødinstrumenter.
DE
bakker op om en snæver beføjelsesflade af instrumentet og finder det
afgørende, at instrumentet fokuserer på at løse midlertidige kriser, der
medfører problemer der for indre markeds integritet. Her understreger man
at instrumentet ikke bør være bredt, generelt eller adressere længerevarende
problemstillinger eller industripolitiske forhold.
Obligatorisk
informationsdeling
erhvervsdrivende
og
oplysningsforpligtelse
af
DI
bemærker, at forslagets indhold om informationsdeling af
erhvervsdrivende ikke skal pålægge unødige byrder ved introduktionen og
krav om overdrevne og ikke-proportionelle oplysningsforpligtelser. Særligt
SME’er fremhæves som værende
byrdetynget af en sådan forpligtelse.
DE
mener, at det er afgørende at information som måtte ønskes fra
erhvervsdrivende før, under eller efter en krise udleveres på frivillig basis.
Her understreger man at der ikke bør implementeres en generel obligatorisk
23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren
2625137_0024.png
informationsforpligtelse for en række sektorer, idét sådan kan skabe
betragtelige administrative byrder. Endvidere vurderes et obligatorisk krav
som unødvendigt idét virksomhederne selv vurderer deres værdikæders
sårbarhed og forsyningssikkerheden som del af den almindelige
risikovurdering i enhver forretningsdrift.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande generelt vil tage positivt imod
forslagets overordnede hensigt. Samtidig forventes det dog, at en række
ligesindede medlemslande vil kræve klarer definitioner for forslagets omfang
samt tiltag.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens ambition om et nødinstrument for det
indre marked velkommen og understreger, at læringspunkter fra COVID-19-
krisen har vist at opretholdelsen af et robust og forberedt indre marked skal
sikres ved at skabe de nødvendige værktøjer og bedre koordination.
Regeringen finder i udgangspunktet, at instrumentet bør forholde sig til det
indre marked, og at industripolitiske og andre sektorspecifikke kriser bør
adresseres af sektorspecifikke nødinstrumenter.
Regeringen ønsker derfor, at centrale begreber i forslaget klarlægges og
afgrænses, herunder definitionen af en krise. Det anses som vigtigt, at
definitionen er klar og kun omfatter forhold og behov for det indre marked.
Regeringen vil prioritere, at instrumentets beføjelser og tiltag ikke pålægger
unødige omkostninger, og at forslagets tiltag står på mål med forslagets
gevinster. Hertil vil Regeringen understrege at obligatorisk
informationsdeling og oplysningsforpligtelse potentielt kan medføre unødige
omkostninger, og at et tiltag om informationsdeling som minimum skal
fremsættes som frivilligt.
Slutligt ønsker regeringen, at forslaget indeholder og benytter de allerede
eksisterende indre markeds værktøjer og fortsætter med at forbedre disse
frem for at introducere nye.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24