ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 401
Offentligt

NOTAT

19. september 2022

2022 - 12046

Orienteringsnotat til Folketingets Erhvervsudvalg (ERU) vedr. råds-

møde (konkurrenceevne) den 29. september 2022

Fredag den 23. november vil Erhvervsministeren orientere Folketingets

Europaudvalg om møde i konkurrenceevnerådet, der finder sted den 29.

september 2022. Udover at orientere om en dagsordenen for rådsmødet,

hvor der er to ikke-lovgivningssager til drøftelse, vil Erhvervsministeren

tage et forhandlingsoplag for 1) mikrochipsforordningen, 2) forordning om

beskyttelsen af EU og dens medlemsstater mod økonomisk tvang fra tred-

jelande, 3) Kommissionens forslag til styrkelse af forbrugernes rolle i den

grønne omstilling samt 4) forordningen om beskyttelse af geografiske be-

tegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Sager til forhandlingsoplæg

Mikrochipsforordningen

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning

for mikrochips (Chips Act), som skal styrke EU's økosystem for mikro-

chips. Bagtæppet er dels de omfattende forsyningsproblemer og dels ønsket

om at sikre EU’s geopolitiske position inden

for en af fremtidens afgørende

teknologier. Forordningen

består af tre "søjler", som 1) skal styrke EU’s

teknologiske og innovative kapacitet, 2) etablere en ramme for tiltrækning

af investeringer og øge produktionskapaciteten i EU og 3) skabe en fælles

overvågnings- og krisemekanisme.

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkomment og

støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Re-

geringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til euro-

pæiske og danske virksomheder og offentlige institutioners stabile adgang til

mikrochips. Forslaget bør finansieres via omprioritering, således der ikke

pålægges yderligere nationale omkostninger i form af øgede EU-bidrag.

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele øko-

systemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og konkurren-

cedygtige løsninger, hvor omkostningerne står mål med gevinsterne. Tilgan-

gen bør bygge på Europas styrker og tage højde for europæiske virksomhe-

ders behov, herunder adgang til et åbent og velfungerende globalt marked for

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

2/6

halvledere. I forlængelse heraf bør øget internationalt samarbejde og et mere

diversificeret globalt udbud stå centralt.

Forordning om beskyttelsen af EU og dens medlemsstater mod økonomisk

tvang fra tredjelande

Europa-Kommissionen fremsatte den 8. december 2021 et forslag til et

handelsinstrument, som skal afværge og modvirke tredjelandes økonomi-

ske tvangsforanstaltninger over for Den Europæiske Union (EU) og dens

medlemsstater

(”anti-coercion”-instrument).

Formålet med forslaget er at beskytte EU og medlemsstaternes interesser

ved at gøre EU i stand til at reagere på tredjelandes økonomiske tvang.

Økonomisk tvang henviser til en situation, hvor et tredjeland søger at presse

EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt politikvalg ved at anvende

eller true med at anvende foranstaltninger over for EU eller en medlemsstat,

der påvirker handel eller investeringer. Forslaget vil give EU mulighed for

at reagere på en sådan økonomisk tvang og har til formål at afskrække eller

få tredjelandet til at afholde sig fra at anvende økonomisk tvang.

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser

for virksomheder, der handler med de tredjelande, der eventuelt indføres

modforanstaltninger imod. Ideelt vil instrumentet ikke finde anvendelse,

idet formålet er at afskrække tredjelande fra at udøve økonomisk tvang.

Eventuelle EU-modforanstaltninger indføres alene som en sidste løsning,

hvis dialog og forhandling med tredjelandet ikke har virket. Derfor kan det

ikke konkretiseres nærmere, hvordan danske virksomheder vil kunne blive

påvirket af EU-modforanstaltninger. Det vurderes dog, at forslaget medfø-

rer administrative omkostninger for under 4 mio. kr. for danske virksom-

heder fx i form af, at Kommissionen kan pålægge medlemsstater at ind-

samle oplysninger fra danske virksomheder og erhvervsorganisationer om

bl.a. virkningen af modforanstaltninger mod tredjelande, både før og efter

deres indførelse. Det vil derfor være meget vigtigt at få tilstrækkeligt af-

grænset, hvad der udløser brugen af det foreslåede instrument.

Med forslaget vil Kommissionen få beføjelse til at træffe afgørelse om EU-

modforanstaltninger mod økonomisk tvang fra tredjelande gennem vedta-

gelse af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

Regeringen støtter generelt, at EU skal have effektive værktøjer til at rea-

gere på tredjelandes urimelige handelsmæssige foranstaltninger og aner-

kender, at der er behov for et instrument til bedre at kunne håndtere situa-

tioner, hvor tredjelande via tiltag knyttet til handel og investering forsøger

at tvinge EU og medlemsstaterne til bestemte politiske valg.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

3/6

Samtidig skal forslaget understøtte en regelbaseret international handelsor-

den og dialog med vores ligesindede på verdensscenen. Det anerkendes, at

det foreslåede instrument sigter mod at dække situationer, som ikke i til-

strækkeligt omfang kan håndteres inden for

rammerne af EU’s eksisterende

defensive handelsinstrumenter. Disse relaterer sig primært til indførelsen

af toldmæssige foranstaltninger i tilfælde, hvor tredjelande prisdumper pro-

dukter på det europæiske marked eller anvender ulovlige eksportfrem-

mende subsidier. Dog bør det sikres, at medlemsstaterne får væsentlig ind-

flydelse på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter under Anti-coersion in-

strumentet. Derudover skal det undgås, at instrumentet eskalerer konflikter

unødigt. Ud fra dette hensyn er det for regeringen vigtigt, at evt. indførte

modforanstaltninger fjernes hurtigst muligt efter, et tredjelands økonomi-

ske tvang ophører.

Forslag til ændring af to direktiver om styrkelse af forbrugernes rolle i den

grønne omstilling

Kommissionens forslag til styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne om-

stilling blev offentliggjort den 30. marts 2022.

Forslaget skal gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede be-

slutninger og miljøvenlige valg, når de køber deres produkter, og dermed

fremme et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget skal sikre bedre forbrugerop-

lysning om visse produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, inden der

indgås en aftale, og styrke forbrugerbeskyttelsen mod vildledende handels-

praksis i form af fx vildledende miljøanprisninger (greenwashing), der skader

den grønne omstilling og leder forbrugerne væk fra mere miljøvenlige for-

brugsvalg.

Med forslaget forpligtes de erhvervsdrivende til at informere forbrugerne

om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder samt oplyse nærmere

om handelsmæssige garantier. For det andet udvides den såkaldte sortliste

med en række forbud mod vildledende praksis i forbindelse med bl.a. mil-

jøanprisninger, varers holdbarhed, herunder egenskaber ved en vare, der er

indført for at begrænse varens holdbarhed, varers reparationsmuligheder,

og anvendelse af bæredygtighedsmærker.

Det er højt prioriteret for regeringen at fremskynde den grønne omstilling

og nå de klima- og miljømål, EU har sat sig. Regeringen finder det vigtigt,

at både forbrugere og erhvervsdrivende bidrager hertil. Derfor anser rege-

ringen det for at være vigtigt, at forbrugernes mulighed for at træffe mere

oplyste og miljøvenlige valg styrkes på EU-niveau, hvilket kan fremme et

mere bæredygtigt forbrug i hele EU.

Regeringen støtter derfor, at vildledende miljøanprisninger bekæmpes og

bæredygtigt forbrug fremmes gennem regulering på EU-niveau, herunder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

4/6

gennem krav om, at grønne mærker er offentlige eller omfattet af en uaf-

hængig tredjepartscertificeringsordning. Regeringen støtter ligeledes en

udvidelse af sortlisten over former for urimelig handelspraksis, som altid

anses for vildledende, og som derfor er forbudt.

Det er regeringens vurdering, at forslaget vil bidrage til at afhjælpe nogle af

de vanskeligheder, som de nationale myndigheder står over for i forbindelse

med håndhævelsen af de eksisterende principbaserede regler i direktivet om

urimelig handelspraksis på komplekse områder som fx vildledende miljøan-

prisninger. I dag forudsætter håndhævelsen ift. vildledende miljøanprisninger

en vurdering fra sag til sag, der i høj grad omfatter kompliceret dokumenta-

tion. Det påvirker sagsbehandlingstiden og antallet af sager, som de håndhæ-

vende myndigheder kan behandle. En præcisering af, hvornår og hvordan en

sådan praksis kan anses som urimelig, vil øge forbrugerbeskyttelsen i EU.

Regeringen er opmærksom på at sikre overensstemmelse mellem eksiste-

rende og kommende EU-regulering på området. Regeringen finder det end-

videre vigtigt, at forslaget ikke utilsigtet medfører en svækkelse af de eksi-

sterende krav til markedsføring herunder særligt ved brug af generiske an-

prisninger som f.eks. ved brug af miljøanprisninger og begrebet bæredyg-

tig, så de kommende regler på EU-niveau lægger sig så tæt op ad eksiste-

rende dansk retstilstand, som beskrevet i Forbrugerombudsmandens ”Vej-

ledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v.”, som muligt.

Regeringen finder det samtidig vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke bi-

drager til såkaldt

information overload

ved, at forbrugeren præsenteres for

langt mere information, end forbrugeren er i stand til at tage stilling til.

Regeringen er desuden bekymret for kompleksiteten i de foreslåede nye

oplysningspligter, og vil derfor i de kommende forhandlinger arbejde på at

sikre klare og gennemskuelige oplysningspligter til gavn for både forbru-

gere og erhvervsdrivende.

Forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for hånd-

værks- og industriprodukter

Med forslaget fremsat af Kommissionen d. 13. april 2022, vil der etableres

et beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for håndværks- og industri-

produkter på EU-niveau. Forslaget omfatter den administrative organisering

af beskyttelsessystemet, herunder regler for omfang af beskyttelse, registre-

ring, undtagelsesbestemmelser samt kontrol og håndhævelse.

Regeringen finder, at beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-

og industriprodukter medfører ikke beskyttelse eller fordele, som ikke alle-

rede kan blive håndteret i eksisterende IP-beskyttelsesordninger, fx varemær-

keloven eller i lov om forbrugerbeskyttelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

5/6

Regeringen finder derfor, at der med forslaget er lagt op til et omfattende ad-

ministrativt system, som ikke står mål med de økonomiske gevinster. For-

slaget pålægger medlemslandene en række forpligtelser ift. kontrol og

håndhævelse, inkl. krav om stikprøvekontrol og markedsovervågning. Re-

geringen vil derfor arbejde for, at der etableres et lettere administrativt sy-

stem med færre forpligtelser for medlemslandene.

Sager til drøftelse på dagsordenen for rådsmødet

Ecodesign-forordningen

Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 et forslag til ecodesign-for-

ordningen omhandlende fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt

design for bæredygtige produkter og om ophævelse af det eksisterende

ecodesign-direktiv.

Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesign-

direktiv, som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energifor-

bruget fra energirelaterede produkter.

Med forslaget foreslås en udvidet ramme, der skal forbedre produkters mil-

jømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked

ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle produkter, som

markedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters miljø-

og klimaaftryk samt cirkulær økonomi. Der foreslås i forordningen bl.a.

tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som skal bidrage til digitali-

sering af produkt- og produktionsdata på tværs af værdikæder. Dertil fore-

slås tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne

offentlige indkøb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden fore-

slås mulighed for at indføre forbud mod destruktion af usolgte forbruger-

produkter.

Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesign-forordning vel-

kommen. Regeringen støtter en sammenhængende produktpolitik, der styr-

ker det indre marked, fremmer bæredygtigheden af produkter og bidrager

til danske og europæiske målsætninger om energi, klima og miljø. Rege-

ringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere under-

søgelse af forslagets bestemmelser.

Forordningsforslag for et nødinstrument for det indre marked (Single

Market Emergency Instrument)

På rådsmødet forventes at være en drøftelse af det kommende nødinstrument

for det indre marked. Forslaget forventes fremsat i anden halvdel af septem-

ber 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

6/6

Formålet med forslaget er at etablere et nødinstrument, der kan opretholde

den fri bevægelighed på det indre marked i forbindelse med kommende kri-

ser.

Regeringen vil undersøge omfanget af de lovmæssige og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser når det endelige forslag er forlagt.

Regeringen støtter overordnet forslaget, men vil på rådsmødet fremhæve vig-

tigheden af, at instrumentet alene fokuserer på at opretholde den fri bevæge-

lighed, og ikke anvendes til at realisere industripolitiske målsætninger som fx

at gøre EU selvforsynende.