ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 399
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven m.fl.

(del 2)

(Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for

markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi og om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU)

nr. 909/2014 og direktiv 2014/65/EU)

§1

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november 2021, som senest ændret ved

§ 2 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »finansielle instrumenter«: »følgende instrumenter, her-

under sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-tekno-

logi«.

§ 211, stk. 2,

indsættes som

nr. 12:

»12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pi-

lotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.«

Efter § 223 før kapitel 38 indsættes:

»§

223 a.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår

DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til handel i en DLT-markedsinfrastruktur

eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i henhold til artikel 3, stk. 6, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for mar-

kedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.«

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som senest ændret

ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 57,

indsættes efter »fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–akti-

viteter«: », herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed

ledger-teknologi«.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

§ 71

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godken-

delse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og

tjenesteydelser samt distribution af disse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 71, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1.«: »og 2.«.

344, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven« til »§ 32, stk.

4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 og § 2, nr. 1, træder i kraft 23. marts 2023.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de æn-

dringer, som de færøske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer som følge af DLT-forordningen

2.1.1.

2.1.2.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Indledning

Der er gennem de senere år sket en stigning i interessen for handel med kryptoaktiver.

Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et aktiv (f.eks. en aktie eller valuta) eller en rettighed

(f.eks. en forkøbsret til en vare eller en tjenesteydelse), der opbevares og handles digitalt ved brug af

såkaldt distribueret hovedbog-teknologi

(”distributed ledger technology”). Teknologien tillader, at

processerne for opbevaring og handel kan integreres. Det betyder, at transaktioner kan verificeres

decentralt mellem parter i stedet for f.eks. at være afhængig af en bank til at udføre transaktioner.

DLT-baserede markedsinfrastrukturer er derved anderledes end traditionelle markedsinfrastrukturer

for handel med værdipapirer. I DLT-baserede markedsinfrastrukturer er der mulighed for integration

af handel, opbevaring og afvikling. I traditionelle markedsinfrastrukturer for handel med værdipapirer

er handel adskilt fra opbevaring og afvikling.

Interessen har blandt andet medført at Kommissionen i september 2020 offentliggjorde en pakke på

området for digital finans, der har til formål at etablere en EU-ramme for handlen med kryptoaktiver.

En del af den pakke er Europa-Parlamentet og Rådets forordning om en pilotordning for markedsin-

frastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi

(”DLT-forordningen”).

Med DLT-forordningen bliver det muligt at udvikle kryptoaktiver, der betragtes som finansielle in-

strumenter, såsom distributed ledger-teknologi og samtidig bevare et højt niveau af investorbeskyt-

telse, markedsintegritet, finansiel stabilitet og gennemsigtighed. DLT-forordningen er en særlig re-

guleringsramme på EU-plan i form af en pilotordning. Tilladelser under pilotordningen gives midler-

tidigt i en periode på op til seks år og kun så længe pilotordningen varer. Pilotordningen evalueres tre

år efter dens anvendelsesdato og det overvejes herefter, om ordningen skal forlænges, gøres perma-

nent eller ophøre. Pilotordningen giver visse DLT-markedsinfrastrukturer mulighed for midlertidigt

at blive fritaget for nogle af de specifikke krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, som

ellers kunne forhindre operatører som f.eks. NASDAQ i at udvikle løsninger til handel med og afvik-

ling af transaktioner i kryptoaktiver. Samtidig giver pilotordningen nationale tilsynsmyndigheder er-

faring med tilsyn af finansielle DLT-aktiviteter.

Med lovforslaget foretages de nødvendige ændringer for, at Danmark kan efterleve forordningen til

gavn for investorbeskyttelsen og innovationen inden for dette område.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer som følge af DLT-forordningen

2.1.1. Gældende ret

Den gældende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser er ikke i dag udformet med distributed

ledger-teknologi og kryptoaktiver i tankerne og indeholder bestemmelser, som potentielt udelukker

eller begrænser brugen af distributed ledger-teknologi i forbindelse med udstedelse af, handel med

og afvikling af kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret

på distributed ledger-teknologi

(”DLT-forordningen”)

skabes imidlertid en særlig pilotordning. Pi-

lotordningen gør det muligt at udvikle såvel kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter,

som distributed ledger-teknologi, og samtidig bevare et højt niveau af investorbeskyttelse, markeds-

integritet, finansiel stabilitet og gennemsigtighed. Pilotordningen giver også visse DLT-markedsin-

frastrukturer mulighed for midlertidigt at blive fritaget for nogle af de specifikke krav i EU-lovgiv-

ningen om finansielle tjenesteydelser, som ellers kunne forhindre operatører som f.eks. NASDAQ i

at udvikle løsninger til handel med og afvikling af transaktioner i kryptoaktiver, der betragtes som

finansielle instrumenter. Tilladelser under pilotordningen gives midlertidigt i en periode på op til seks

år og kun så længe pilotordningen varer. Pilotordningen evalueres tre år efter dens anvendelsesdato

og det overvejes herefter, om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller ophøre.

Forordningen finder anvendelse fra den 23. marts 2023 med undtagelse af forordningens artikel 8,

stk. 5, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 6, artikel 16 og artikel 17, som allerede finder anvendelse, men

ikke har skabt behov for ændringer i dansk regulering.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

DLT-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national lovgiv-

ning. Det er dog nødvendigt, at der med forordningen indføres regler i dansk lovgivning, som sikrer,

at der kan føres et effektivt tilsyn med overholdelsen af DLT-forordningen. Erhvervsministeriet fo-

reslår derfor, at Finanstilsynet fører dette tilsyn.

DLT-forordningen giver mulighed for, at de nationale kompetente myndigheder kan fastsætte nær-

mere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til

handel eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur. Formålet med muligheden for at sænke tærsk-

len er, at der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en DLT-markedsinfrastruktur, så enhver

risiko for den finansielle ustabilitet kan undgås. Det skal ses i lyset af, at DLT-markedsinfrastruktur

er en ny og uprøvet markedsinfrastruktur, der kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet, idet

der bl.a. kan opstå væsentlige risici for spillover-effekter fra, til og mellem indbyrdes afhængige og

kritiske markeder, da markederne hænger sammen som helhed. Opstår der eksempelvis problemer på

en DLT-baseret multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer, kan det potentielt

også kunne brede sig til en traditionel multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer.

Det kan således give problemer på markedet for huslån, der er afhængigt af et velfungerende marked

for realkreditobligationer. På den måde kan der opstå spillover-effekter fra, til og mellem et DLT-

marked og til andre markeder. Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at fastsætte

regler, der sænker de forordningsfastsatte tærskelværdier. Det vurderes dog hensigtsmæssigt og væ-

sentligt, at der i lov om kapitalmarkeder indføres en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte sådanne

regler, såfremt dette efterfølgende viser sig hensigtsmæssigt, og forordningens muligheder herfor øn-

skes anvendt. Erhvervsministeriet foreslår denne bemyndigelse indsat i lov om kapitalmarkeder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

DLT-forordningen medfører en ændring af definitionen af finansielle instrumenter i direktiv om mar-

keder for finansielle instrumenter (MIFID II). Definitionen er implementeret i lov om kapitalmarke-

der samt lov om finansiel virksomhed. For fortsat at have en direktivnær implementering foreslås det

derfor at ændre definitionsbestemmelsen af finansielle instrumenter i de to love.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre nye forpligtelser for Finanstilsynet, der udpeges kompetent myndighed til

at føre tilsyn med virksomheders efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-

teknologi. Tilsynet hermed afholdes inden for eksisterende ramme.

Lovforslaget vurderes at efterleve de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nye økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Erhvervsministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foretages fornødne ændringer i lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virk-

somhed som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om

en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi og om ændring af

forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 og direktiv 2014/65/EU) (DLT-forordningen).

Ændringerne indebærer, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med

virksomheders overholdelse af forordningen. Herudover bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte

nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i overens-

stemmelse med forordningens artikel 3, stk. 6. Endelig ændres definitionsbestemmelserne af finan-

sielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed, da DLT-forordningen

ændrer definitionen af finansielle instrumenter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Udkast til lovforslaget har i perioden [xx. xx 2022 til xx. xx. 2022] været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne,

Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law

CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Rela-

tions Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard,

Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Re-

derier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomheds-

ledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-net-

tet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

–

Foreningen af

Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internet-

handel. FinansDanmark. Finans og Leasing. Finansforbundet. Finanshuset i Fredensborg A/S, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, For-

eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer

v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX,

Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming

Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiveror-

ganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Inter-

trust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-

forening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns

Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater,

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,

Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark

A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Block-

chain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske af-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

deling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling

Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency Inter-

national Danmark, Ældre sagen, Ørsted, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministe-

riet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Finansministeriet,

Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsy-

ningsmisteriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for udviklingssamarbejde og ministeriet for nordisk samarbejde,

Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Transportmini-

steriet og ministeriet for ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrel-

sen, Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam), Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer), Erhvervsstyrelsen

(EU-høringer), Finansiel Stabilitet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes Hus,

Økonomistyrelsen, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands

Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre Negative konsekvenser/merud-

udgifter

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

nej, anfør »Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Lovforslaget medfører nye for-

pligtelser for Finanstilsynet, der

udpeges som kompetent myn-

dighed til at føre tilsyn med

virksomheders efterlevelse af

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/858 af 30.

maj 2022 om en pilotordning for

markedsinfrastruktur baseret på

distributed

ledger-teknologi.

Tilsynet hermed afholdes inden

for eksisterende ramme.

Lovforslaget vurderes ikke at

medføre nye økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at

medføre administrative konse-

kvenser for borgerne.

Lovforslaget vurderes ikke at

medføre miljømæssige konse-

kvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at

medføre miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

Med lovforslaget foretages for-

nødne ændringer i lov om kapi-

talmarkeder og lov om finansiel

virksomhed som følge af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/858 af 30.

maj 2022 om en pilotordning for

markedsinfrastruktur baseret på

distributed ledger-teknologi og

om ændring af forordning (EU)

nr. 600/2014 og (EU) nr.

909/2014

direktiv

2014/65/EU) (DLT-forordnin-

gen).

Miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 4, stk. 1, 1.pkt., i lov om kapitalmarkeder)

§ 4, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder definerer begrebet finansielle instrumenter og afgrænser herved,

hvilke finansielle instrumenter, der er omfattet af bestemmelserne i loven. Fælles for disse instrumen-

ter er, at de alle indgår på listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes en tilføjelse, så det fremgår, at der ved finansielle

instrumenter forstås følgende instrumenter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved an-

vendelse af distributed ledger-teknologi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Ændringen vil medføre, at definitionen af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder udvides,

så den fremover også omfatter de opregnede instrumenter når de er udstedt ved anvendelse af distri-

buted ledger-teknologi.

Ændringen foreslås som konsekvens af, at der med artikel 18, nr. 1, i DLT-forordningen foretages en

ændring af definitionen af finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15 i MiFID II, således at lov

om kapitalmarkeder fortsat implementerer definitionen af finansielle instrumenter direktivnært.

Til nr. 2 (§ 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)

I § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder oplistes en række forordninger, som Finanstilsynet påser

overholdelsen af.

Det foreslås i

§ 211, stk. 2,

i lov om kapitalmarkeder, at indsætte et nyt nr. 12, hvorefter

Finanstilsynet

endvidere påser overholdelsen af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30.

maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-

forordningen).

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn

med virksomheders overholdelse af forordningen. Det indebærer blandt andet, at Finanstilsynet vil

være kompetent til at træffe afgørelser i henhold til DLT-forordningen, herunder give tilladelse i

henhold til forordningen og fritage for specifikke krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydel-

ser, som ellers kunne forhindre operatører i at udvikle løsninger til handel med og afvikling af trans-

aktioner i kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter.

Et eksempel på tilladelse og fritagelse er at give allerede etablerede markedsdeltagere, f.eks. værdi-

papircentraler, der i forvejen har relevant tilladelse, mulighed for at teste brugen af DLT under regu-

lerede forhold, hvor de alt efter omstændighederne kan blive fritaget fra at overholde en række regler,

der ellers ville forhindre pilotregimet. En fritagelse kan f.eks. være kravet om, at DLT-værdipapirerne

skal bogføres i en værdipapircentral. Det er ikke nødvendigt, såfremt bogføringen i stedet sker direkte

på en distribueret hovedbog (distributed ledger).

Til nr. 3 (§ 223 a, i lov om kapitalmarkeder)

Artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022

om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-forordnin-

gen), fastsætter begrænsninger på de finansielle instrumenter, der må optages til handel eller registre-

res i en DLT-markedsinfrastruktur.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Artikel 3, stk. 1, i DLT-forordningen, fastsætter tærskler på aktier, obligationer, andre former for

securiseret gæld, herunder depotbeviser for sådanne værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter,

og andele i institutter for kollektiv investering.

Artikel 3, stk. 2, i DLT-forordningen, fastsætter en tærskel for den aggregerede markedsværdi af alle

de DLT-baserede finansielle instrumenter, der optages til handel eller registreres i en DLT-markeds-

infrastruktur. Tærsklen for den aggregerede markedsværdi af alle de DLT-baserede finansielle instru-

menter er 6 mia. EUR på tidspunktet for optagelsen til handel eller den første registrering af et nyt

DLT-baseret finansielt instrument.

Artikel 3, stk. 6, i DLT-forordningen, giver muligheden for, at en kompetent myndighed kan fastsætte

regler om lavere værdier end de værdier, der er fastsat i stk. 1 og 2. Formålet er, at der kan sættes en

begrænsning for aktiviteten i en DLT-markedsinfrastruktur, så enhver risiko for den finansielle sta-

bilitet kan undgås. Det skal ses i lyset af, at DLT-markedsinfrastruktur er en ny og uprøvet markeds-

infrastruktur, der kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet, idet der bl.a. kan opstå væsentlige

risici for spillover-effekter fra, til og mellem indbyrdes afhængige og kritiske markeder, da marke-

derne hænger sammen som helhed. Opstår der eksempelvis problemer på en DLT-baseret multilateral

handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer, kan det potentielt også kunne brede sig til en tra-

ditionel multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer. Det kan således give proble-

mer på markedet for huslån, der er afhængigt af et velfungerende marked for realkreditobligationer.

På den måde kan der opstå spillover-effekter fra, til og mellem et DLT-marked og til andre markeder.

Ved fastsættelse af en national tærskelværdi skal der tages hensyn til markedsstørrelsen og den gen-

nemsnitlige kapitalisering af DLT-baserede finansielle instrumenter optaget på handelsplatforme,

hvor tjenesterne og aktiviteterne vil blive udført, samt til de risici, der vedrører udstederne, den an-

vendte type DLT og DLT-markedsinfrastrukturernes tjenester og aktiviteter.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 223 a

i lov om kapitalmarkeder, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages

til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i henhold

til artikel 3, stk. 6, i DLT-forordningen.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan udstede en bekendtgørelse med lavere tærskler end

dem, der er angivet i DLT-forordningen, hvorved der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en

DLT-markedsinfrastruktur.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

§ 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed definerer begrebet finansielt instrument og afgrænser

herved, hvilke finansielle instrumenter, der er omfattet af bestemmelserne i loven. Fælles for instru-

menterne er, at de alle indgår på listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-

ter (MiFID II).

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 1, nr. 57,

indsættes en tilføjelse, så det fremgår, at der ved et finansielt

instrument forstås instrumenter som nævnt i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og

–aktiviteter,

herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed

ledger-teknologi.

Bestemmelsen vil indebære, at definitionen af finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed

udvides, så den fremover også omfatter de opregnede instrumenter når der er udstedt ved anvendelse

af distributed ledger-teknologi.

Ændringen foreslås som konsekvens af, at der med artikel 18, nr. 1, i DLT-forordningen foretages en

ændring til definitionen af finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15 i MiFID II, så lov om

finansiel virksomhed fortsat implementerer definitionen af finansielle instrumenter direktivnært.

Til nr. 2 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed, en finansiel

holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomheds-

styring, herunder for en række specifikke emner og forretningsområder.

Det følger herudover bl.a. af § 71, stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran-

staltninger, som en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholding-

virksomhed skal træffe, for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 71, stk. 2,

i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det følger, at

pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produk-

ter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distri-

bution af disse.

Forslaget indebærer, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der udvikler og distribuerer nye finan-

sielle produkter og tjenesteydelser med henblik på salg til kunder, eller som foretager så væsentlige

ændringer i eksisterende produkter, at der reelt vil være tale om et nyt produkt, skal opstille procedu-

rer for produktgodkendelse og distribution af disse. I praksis indebærer det et krav om, at virksomhe-

den skal have interne retningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne effektive procedurer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Reglen gælder i de tilfælde hvor det pågældende produkt eller den pågældende tjenesteydelse ikke er

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID II). De tilfælde, der er omfattet af MiFID II, er reguleret i § 96 i lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter, hvorefter udstederen skal have ef-

fektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksi-

sterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.

Den foreslåede regel blev fejlagtigt ophævet ved § 297, nr. 83, i lov nr. 1155 om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservices og -aktiviteter af 8. juni 2020. Reglen regulerede både situationer, der var

og ikke var omfattet af MiFID II. Reglen blev imidlertid fejlagtigt kun videreført i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter for så vidt angår de situationer, der er omfattet af

MiFID II. Med den foreslåede genindførelse udbedres fejlen.

Ændringen implementerer artikel 74, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af

26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter.

Til nr. 3 (§ 71, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., i lov om

finansiel virksomhed)

Det følger af § 71, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., jf. dette

lovforslags § 2, nr. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en

virksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

Det forslås i

§ 71, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., jf. dette

lovforslags § 2, nr. 2, at der efter bestemmelsens henvisning til stk. 1 også indsættes en henvisning til

stk. 2.

Forslaget vil indebære, at Finanstilsynet ud over at fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger,

som en virksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1. også

kan fastætte nærmere regler om, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive proce-

durer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende pro-

dukter og tjenesteydelser samt distribution af disse, jf. det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede mulighed for at fastsætte regler, om at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal

have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer

i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse, blev ved en fejl ophævet ved §

297, nr. 84, i lov nr. 1155 om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter af 8. juni

2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Reglen vil bl.a. blive brugt til at udstede bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for de-

tailbankprodukter.

Til nr. 4 (§ 344, stk. 1, 4. pkt.)

Det følger af § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet er ansvarligt for

tilsynet efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, for så vidt angår virksomheder underlagt

tilsyn af Finanstilsynet.

Denne henvisning er ikke retvisende, da § 32, stk. 6, i revisorloven ikke henviser til stk. 3, nr. 1, og

da hverken § 32, stk. 3 eller stk. 6, i revisorloven vedrører Finanstilsynet. Henvisningen er derfor ikke

i overensstemmelse med § 32 i revisorloven.

Det foreslås i §

344, stk. 1, 4. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, at henvisningen til § 32, stk. 3, nr.

1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven ændres til § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven.

Det følger således af § 32, stk. 7, i revisorloven, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted ved

udførelsen af tilsyn efter stk. 4, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for offentligheden, der

er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn udøve de beføjelser,

der er angivet i stk. 5.

Forslaget er en konsekvensændring af § 1, nr. 13, i lov nr. 1733 af 1. december 2020 om ændring af

revisorloven. Med den nævnte ændring blev der indsat et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det hidtidige stk.

3 bliver stk. 4 og stk. 6, bliver stk. 7. I forbindelse med ændringen af revisorloven blev der fejlagtigt

ikke foretaget en konsekvensrettelse af lov om finansiel virksomhed.

Henvisningen i § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed bliver med ændringen bragt i

overensstemmelse med § 32 i revisorloven.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at lovens § 1 og § 2, nr. 1, træder i kraft den 23. marts 2023.

Det forskudte ikrafttrædelsestidspunktet i medfør af bestemmelsens stk. 2, vil indebære, at de

ændringer, der foreslås som følge af DLT-forordningen, vil følge forordningens anvendelsestidspunkt

som fastsat i artikel 19, stk. 2.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 399: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl. (del 2) (gennemførelse af DLT-forordningen), fra erhvervsministeren

Til § 4

Lovforslagets § 4 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde.

Det følger af lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed, som ændres ved lovforslagets

§§ 1 og 2, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig

anordning.

Det foreslås derfor i

§ 4, stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.