ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 395
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

5. september 2022

2022

–

10877

Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender og sikkerhedspolitiks meddelelse: ”International havforvalt-

ning: En dagsorden for at sætte kursen mod en bæredygtig blå planet”

JOIN (2022) 28 final

Resumé

Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender og sikkerhedspolitik (herefter blot omtalt som Kommissionen) frem-

satte den 22. juni 2022 meddelelse om kursen mod en bæredygtig blå planet.

Meddelelsen fokuserer på de voksende virkninger af klimaændringer, mil-

jøforringelser samt maritime sikkerhedsudfordringer og samler en række

forslag, målsætninger og initiativer, der skal bidrage til indsatsen inden

for disse områder.

Med meddelelsen ønsker Kommissionen, at EU spiller en mere aktiv rolle

i international

havforvaltning, herunder i gennemførelsen af FN’s 2030-

dagsorden og verdensmål 14. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til

at bekræfte og øge deres engagement mht. at sikre rene, sunde, produktive

og modstandsdygtige have, der anvendes bæredygtigt under hensyntagen

til sikre og retfærdige arbejdsvilkår samt sikkerheden til søs.

Meddelelsen omhandler både

EU’s egne målsætninger, men også EU og

medlemsstaternes internationale rolle som foregangsregion med en ambi-

tion om at hæve de internationale standarder for havforvaltning.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen. Regeringen vil tage nærmere stil-

ling til de specifikke tiltag, når disse foreligger.

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle, er-

hvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser.

Baggrund

Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender og sikkerhedspolitik (herefter blot omtalt som Kommissionen) frem-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

satte den 22. juni

en fælles meddelelse under titlen ”International

havforvalt-

ning: En dagsorden for at sætte kursen mod en bæredygtig blå planet”.

Med-

delelsen er en opdatering af en tidligere fælles meddelelse, JOIN (2016) 49,

ligeledes vedr. den internationale havforvaltningsdagsorden.

Det forventes, at den blå økonomi vil vokse i de kommende år. I lyset heraf

vil Kommissionen søge at fremme økonomisk vækst på en måde, der samti-

dig sikrer en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og kystsamfundenes

velfærd. Meddelelsen gennemgår, hvordan unionen arbejder inden for en

række temaer knyttet hertil.

Kommissionen ønsker bl.a. at fremme global havforvaltning baseret på

UNCLOS (FN’s havretskonvention), som er den overordnede internatio-

nale retlige ramme for forvaltning af udnyttelsen af havene og deres res-

sourcer.

Meddelelsen skal også læses med baggrund i de ambitioner, som udtrykkes i

bl.a. den europæiske grønne pagt, den fælles meddelelse om multilateralisme,

EU’s strategiske kompas og EU’s politik for fredeligt, bæredygtigt og velstå-

ende Arktis og EU-strategien for samarbejde i Indo-Stillehavsområdet.

Meddelelsen er oversendt til Rådet den 6. juli 2022 i dansk sprogversion.

Formål og indhold

I meddelelsen skitseres en række initiativer, der skal bidrage til, at EU fort-

sætter og styrker sit engagement inden for international havforvaltning. Det

understreges, at havenes tilstand forværres hastigt, og at klimaændringer og

miljøforringelse fortsat er et problem.

Meddelelsen gør ligeledes opmærksom på, at havene er blevet til en arena,

hvor verdens vigtigste geopolitiske udfordringer og spændinger udspiller sig,

navnlig i det østlige Middelhavsområde, i Det Sydkinesiske Hav og i Sorte-

havsregionen, hvor Ruslands militære aggression mod Ukraine påvirker sta-

biliteten og sikkerheden.

Det noteres også, at havene har vundet politisk fodfæste på globalt plan,

blandt andet med internationale havkonferencer i 2022.

Meddelelsens målsætninger er at:

styrke den internationale havforvaltningsramme,

gøre havenes bæredygtighed til en realitet senest i 2030,

gøre havene til et sikkert og trygt område,

opbygge international viden om havene med henblik på en evidens-

baseret beslutningstagning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

På baggrund af disse målsætninger præsenterer meddelelsen en række initia-

tiver inden for følgende områder:

Biodiversitet

Kommissionen ser beskyttelse af havenes biodiversitet som en vigtig priori-

tet. Kommissionen bestræber sig derfor på at nå frem til det fremtidige inter-

nationale juridisk bindende instrument under UNCLOS om havets biodiver-

sitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ) samt en fremtidig global

biodiversitetsramme for perioden efter 2020, herunder det foreslåede beskyt-

telsesmål på 30 pct. inden 2030.

EU arbejder også på, gennem diplomatisk indflydelse, at formidle en aftale

om udpegelse af nye beskyttede havområder i Det Antarktiske Ocean, som

er et vigtigt bidrag til beskyttelsesmålet på 30 pct. senest i 2030.

Beskyttelse af havbunden

Kommissionen vil fortsat slå til lyd for et forbud mod dybhavsminedrift, ind-

til videnskabelige mangler er løst, og det kan påvises, at der ikke opstår ska-

delige virkninger af minedrift, og at der som krævet i

FN’s havretskonven-

tion, UNCLOS, er indført de nødvendige bestemmelser i reglerne om udnyt-

telse med henblik på en effektiv beskyttelse af havmiljøet.

Bæredygtigt fiskeri og akvakultur

Kommissionen vil forfølge en nultolerancetilgang over for ulovligt, urappor-

teret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og vil også arbejde for, at lande uden

for EU overholder deres internationale forpligtelser.

Kommissionen fremhæver også, at det er afgørende med bevarelse og bære-

dygtig udnyttelse af arktiske marine levende ressourcer, og at EU som part i

aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i det centrale Nord-

lige Ishav er forpligtet til at gennemføre den fuldt ud.

Kommissionen understreger vigtigheden af partnerskabsaftaler om bæredyg-

tigt fiskeri med udvalgte partnerlande uden for EU, der bidrager til at styrke

hav-, søfarts- og fiskeripolitikker, herunder miljømæssige, sociale og han-

delsmæssige aspekter.

Bekæmpelse af klimaforandringer

På klimaområdet vil Kommissionen fortsat arbejde for klimaneutralitet se-

nest i 2050 gennem sin lovgivning i overensstemmelse med Parisaftalen samt

reducere drivhusgasemissioner fra maritime aktiviteter.

Meddelelsen henviser til, at der globalt er indført en lovramme for nye skibes

energieffektivitet, og i november 2022 træder nye energieffektiviseringsfor-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

anstaltninger for eksisterende skibe i kraft. I regi heraf arbejdes der på at ud-

arbejde sikkerhedsretningslinjer for skibe, der anvender alternative brænd-

stoffer.

Kommissionen henviser til, at EU over for

FN’s søfartsorganisation,

IMO,

har foreslået principper for en global CO2-prissætning og slår til lyd for, at

dette kombineres med en standard for drivhusgas på globalt plan.

Meddelelsen understreger, at offshore vind- og havenergi er en del af løsnin-

gen på at nå målet om at blive klimaneutral senest i 2050 i overensstemmelse

med EU-strategien for vedvarende offshore energi.

Kommissionen nævner også, at naturbaserede løsninger kan bidrage til mod-

virkning af og tilpasning til klimaændringer ved at øge udbredelsen og af kul-

stof

Bekæmpelse af havforurening

Kommissionen pointerer, at havforurening af enhver art skal standses herun-

der plastforurening.

Kommissionen vil aktivt engagere sig i de globale forhandlinger om en am-

bitiøs juridisk bindende global plastaftale senest i 2024, som aftalt på femte

samling i FN’s Miljøforsamling –

UNEA5. Hertil nævnes behovet for at re-

ducere forurening med næringsstoffer og kemiske pesticider, bl.a. fra land-

bruget, samt udpegningen af Middelhavet som et emissionskontrolområde

for svovloxider.

Kommissionen påpeger, at risikoen for forurening, som følge af dumpet am-

munition i havene skal imødegås i samarbejde med tredjelande og internati-

onale organisationer. Det forventes, at der i de næste 5-10 år vil ske en stig-

ning i udslip af giftige stoffer fra ammunition, der blev dumpet under 1. og 2.

verdenskrig, hvilket vil true havmiljøet og sikkerheden for fiskere og andre

søfolk.

Overholdelse af internationale regler og standarder

Kommissionen italesætter udfordringer med flagstater, der fungerer som

’åbne registre’.

Kommissionen mener, at nogle virksomheder vælger at ud-

nytte visse staters svage overholdelse af internationale forpligtelser eller kon-

trol med fartøjer, der er registreret under deres flag.

Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at fremme gennemsigtighed i ejer-

skab af selskabsstrukturer, hvor fartøjer er registreret i og uden for EU. Kom-

missionen påpeger også vigtigheden af, at skibsejere, der bevidst forurener,

skal kunne identificeres hurtigt og effektivt. Endelig nævner Kommissionen

udfordringer med flagskifte i forbindelse med ophugning af skibe.

Omstilling til en global bæredygtig blå økonomi

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

Kommissionen peger på, at som verdens største importmarked for fisk og

skaldyr bør EU bestræbe sig på at sikre, at det kun er produkter, der stam-

mer fra bæredygtige kilder og er produceret på en bæredygtig måde, der

kan komme ind på markedet. EU vil fortsat styrke sin politik bl.a. ved at

udvikle passende IT-værktøjer inden for denne ramme, herunder en digita-

liseret fangstattesteringsordning.

Kommissionen fremhæver, at EU vil arbejde for at forbedre balancen mel-

lem fremme af økonomisk vækst og

sikre en bæredygtig udnyttelse af havets

ressourcer og kystsamfundenes velfærd.

Maritim fysisk planlægning

Kommissionen påpeger, at med den stigende efterspørgsel på udnyttelse af

havene kræver en integreret planlægning af det maritime rum, som tager hen-

syn til alle maritime sektorers interesser og deres indvirkning på havmiljøet

og deres bidrag til klimaændringer og tab af biodiversitet.

Sikkerhed til søs

Kommissionen fremhæver, at maritim sikkerhed er en forudsætning for en

bæredygtig blå økonomi samt fred og stabilitet.

Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen af trusler mod den maritime

sikkerhed for at kunne reagere hurtigt herpå i samarbejde med sine partnere

såsom NATO. På baggrund af erfaringerne med bekæmpelse af grænseover-

skridende kriminelle aktiviteter til søs, såsom pirateri i det vestlige Indiske

Ocean og smugling og menneskehandel i Middelhavet, vil Kommissionen

fortsætte sit arbejde med at bekæmpe disse kriminelle aktiviteter for bedre at

sikre en åben og sikker adgang til det åbne hav.

Kommissionen påpeger, at fiskeri- og søfartssektoren har udfordrende, far-

lige og højrisikable arbejdsvilkår, som covid-19 pandemien har forværret.

EU vil fortsat fremme ratificeringen og den effektive gennemførelse af ILO’s

konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren og andre relevante

internationale standarder.

Meddelelsen fremhæver, at EU og dets medlemslande er i front med hensyn

til at forbedre lovgivningen om søfartssikkerhed og fremme kvalitetsstandar-

der på globalt plan i IMO samt på EU-plan herunder med udgangspunkt i

EU-lovgivningen om flagstatens ansvar, havnestatskontrol og undersø-

gelse af ulykker.

Opbygning af viden om havene

Kommissionen fremhæver, at en evidensbaseret indsats for at beskytte og

forvalte havene på en bæredygtig måde kræver havforskning, observation,

miljøovervågning og forudsigelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

Kommissionen nævner, at EU har en god praksis for udveksling af havdata

og havobservationer. EU-landenes forpligtelse til at dele havdata og samar-

bejde på EU-plan er veletableret i havstrategirammedirektivet og kan supple-

res med langsigtede havobservations- og overvågningssystemer.

Kommissionen nævner de europæiske investeringer i forskning og innova-

tion med henblik på at fremme viden om havene.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Administrative konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke at have administrative konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Kommissionens meddelelse med bilag har været sendt i høring i Skibsfarts-

politisk Specialudvalg den 6. juli 2022 med frist for bemærkninger den 8.

august 2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv og Tænke-

tanken Hav.

Dansk Erhverv

mener, at det er særdeles positivt, at EU-kommissionens

meddelelse har et stærkt fokus på de negative konsekvenser af klimaforan-

dringerne og på at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Det er ligeledes

positivt, at EU-kommissionen anerkender, at havvind er centralt, hvis

2050-målet skal nås og klimaforandringerne holdes i skak.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

Dansk Erhverv

påpeger, at havvind er nøglen til at nå klimamålene men

også til at styrke europæisk sikkerhed

og EU’s strategiske autonomi

og at

det er positivt, at en række medlemslande har sat ambitiøse mål for en hur-

tig og massiv udbygning af havvind. Det gælder eksempelvis Esbjerg-er-

klæringen fra maj 2022, der har som ambition at gøre Nordsøen til et grønt

kraftværk.

Dansk Erhverv

anerkender EU-kommissionens gode initiativer til

fremme af udbygning af havvind de seneste år, herunder RePowerEU, som

lægger op til hurtigere godkendelser og tilladelser. Hvis hurtigere godken-

delser og tilladelser skal blive en realitet, er det imidlertid afgørende, at

myndighedernes sagsbehandling tænkes sammen med havforvaltningen.

I EU-kommissionens meddelelse om international havforvaltning savner

Dansk Erhverv

fokus på og konkrete værktøjer til, hvordan myndigheder-

nes havforvaltning kan understøtte de nationale, europæiske og globale

klima- og vedvarende energi-mål.

Det pointeres, at det er vigtigt at tilstrækkeligt store havarealer til udbyg-

ning af havvind reserveres. Hertil er der behov for at fremme sameksistens

mellem havvind og andre interesser på havet, herunder naturbeskyttelse,

forsvar, internationale sejlruter og fiskeri. På naturbeskyttelsesområdet,

hvor lovgivningen i vid udstrækning er europæisk, er der et stort potentiale

for positiv sameksistens mellem havvind og biodiversitet.

Tænketanken Hav

mener, at Danmark bør støtte meddelelsen med føl-

gende yderligere pointer:

Rådet bør bede Kommissionen om at bidrage til at styrke gennem-

førelsen af en økosystembaseret tilgang til havforvaltning internt i

EU og internationalt, herunder også ifm. havplanlægning.

Tænke-

tanken Hav

finder, at brugen af en økosystembaseret tilgang til

havforvaltning er den bedste måde at sikre inddragelse af alle væ-

sentlige parametre i forvaltningen.

Tænketanken Hav

anerkender,

at økosystembaseret forvaltning stadig til dels er i sin vorden og

endnu ikke er fuldt udviklet som administrativ tilgang. Derfor kan

Kommissionens bidrag i denne sammenhæng bl.a. være at sikre ud-

arbejdelse af fælles konkrete, retningslinjer, samt at give støtte til

gennemførelse af storskalaprojekter til afprøvning af en økosy-

stembaseret forvaltningstilgang i konkrete marine områder.

I forlængelse af anbefalingen ovenfor om at styrke gennemførelse

af en økosystembaseret tilgang til havforvaltningen der bl.a. ind-

drager al tilgængelig viden, anbefaler

Tænketanken Hav,

at Kom-

missionen i højere grad skal arbejde for at styrke, harmonisere og

ii.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

koordinere EU-landenes indsamling og opbevaring af data på det

marine miljøområde. Tilsvarende bør tilgængeligheden af de ind-

samlede data forbedres for alle aktører på området. Det indgår heri,

at Kommission bør støtte såkaldt

”synteseforskning”

hvor data,

indsamlet som del af den rutinemæssige miljøovervågning i EU-

landene, anvendes analytisk på tværs af lande og geografiske om-

råder

–

også uden for EU - til at tilvejebringe større viden om øko-

logiske og miljømæssige sammenhænge i de marine økosystemer.

De regionale havkonventioner kan også spille en rolle heri.

iii.

Tænketanken Hav

noterer sig, at Kommissionen vil støtte udvik-

lingen af vedvarende offshore-energi ved at dele EU's ekspertise

med tredjelande og støtte forskning og udvikling af nye markeder.

Rådet bør bede Kommissionen om også at udbrede kendskabet til

løsninger om, hvordan vedvarende offshore energi etableres i re-

spekt for og i samspil med natur og miljø. Det påpeges at det er

vigtigt, at udbygningen af vedvarende energi på havet - både i EU

og internationalt - ikke accelererer den marine naturkrise.

Tænketanken Hav

støtter EU Kommissionens oplistede initiativer

vedr. havenes kulstoffunktion i relation til klimaændringer og op-

fordrer den danske regering til også at sætte fokus på dette

–

bl.a.

gennem at støtte forskning i havenes naturlige blå kulstoffunktion

(blue carbon) og ved at beskytte og genoprette marine økosystemer,

der har en betydning for klimaet.

Rådet bør bede Kommissionen om at intensivere sin internationale

dialog om dybhavsminedrift yderligere, så det sikres, at evt. mine-

drift i dybhavet sker på baggrund af omfattende miljøvurderinger

og ambitiøse internationale miljøregler, hvilket ikke findes i dag.

Tænketanken Hav

opfordrer også Danmark til at tage en aktiv part

i sagen og afklare, hvilket ministerium der har ansvaret for dyb-

havsminedrift og de miljømæssige konsekvenser heraf. Der er ud-

bredt bekymring for, hvilken indvirkning dybhavsminedrift vil

have på dybhavets økosystemer, arter og levesteder. Samtidig stil-

les der spørgsmål om, hvorvidt dybhavsminedrift er nødvendigt og

ønskeligt, og om det er økonomisk rentabelt.

Rådet bør bede Kommissionen om at fastholde en ambitiøs tilgang

til de internationale forhandlinger om en tillægsaftale til havrets-

konventionen om beskyttelse af biodiversitet uden for nationale ju-

risdiktion (BBNJ).

Tænketanken Hav

opfordrer også Danmark og

det samlede Rigsfællesskab til ikke at stå i vejen for et ambitiøst

resultat.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

iv.

vi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdning.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for den fælles meddelel-

ses ambition om at styrke tiltag, der fremmer global havforvaltning. Regerin-

gen støtter derfor generelt op om strategien. Regeringen vil tage nærmere

stilling til de specifikke tiltag, når de fremlægges.

På

klimaområdet

støtter regeringen Kommissionens forslag til søfartsrelate-

rede tiltag som led i ”Fit-for-55” pakken, der har til formål at nedbringe sek-

torens drivhusgasudledninger i overensstemmelse med EU’s klimalov og Pa-

risaftalens temperaturmålsætninger. Regeringen ønsker dog et højere ambiti-

onsniveau for forslaget om en

ny standard for drivhusgasintensiteten af den

energi, der anvendes om bord på skibe (FuelEU Maritime).

I forhold til

beskyttelse af havmiljøet

er regeringen enig med Kommissionen

i, at en god miljøtilstand i havet, herunder på havbunden, er forudsætnin-

gen for livet i havet, og for at havet fortsat kan levere forskellige økosy-

stembaserede tjenester. Regeringen påpeger, at det er vigtigt, at Kommis-

sionen arbejder for, at nye naturmål under Biodiversitetskonventionen om-

fatter et globalt mål om 30 pct. beskyttelse af havet, og at disse mål samt

den kommende aftale om havets biodiversitet i områder uden for national

jurisdiktion (BBNJ) reelt fører til forbedring af beskyttelse af havet. Rege-

ringen understreger, at implementeringen af disse spor er vigtig.

Regeringen støtter beskyttelse af biodiversiteten i Det Nordlige Ishav, her-

under gennem redskaber, der adresserer presset i det Arktiske Ocean. Re-

geringen gør opmærksom på, at i relation til konventionen om beskyttelse

af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR)

–

ligesom i andre in-

ternationale sammenhænge

–

forhandles under fælles mandat i Rigsfælles-

skabet.

I forbindelse med indsatser for beskyttelse af biodiversiteten bør der tages

hensyn til oprindelige folk og oprindelige folks viden. Regeringen påpeger

at det ligeledes skal sikres, at forvaltningstiltag opretholder oprindelige

folks ret til bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Regeringen bemærker, at den globale aftale om plastforurening vil omfatte

plastforurening på land og til vands, samt hele plastlivscyklussen fra design

og produktion til affaldshåndtering og (evt.) oprydning, og at formålet er

at ”stoppe” plastforurening.

Regeringen

er enige i EU’s vurdering af, at klimakrisen og biodiversitets-

krisen hænger uløseligt sammen. Det er vigtigt at sikre, at implementering

af klimatiltag tilgodeser biodiversiteten. Her er det også vigtigt med fokus

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

på de kumulative effekter af etablering af havvind og andre marine aktivi-

teter, både regionalt og globalt. Fælles værktøjer samt internationale ret-

ningslinjer for økosystembaseret forvaltning kan være væsentlige virke-

midler i denne henseende. Regeringen så gerne, at EU i højere grad priori-

terede naturbaserede løsninger, herunder at sikre havets naturlige evne til

CO2-optag.

Tilstrækkelig data er afgørende for tilrettelæggelsen af indsatser i forhold

til biodiversitetskrisen. Indsamling af data er dyrt. Regeringen er enig med

Kommissionen i, at det er vigtigt at udvikle metoder til omkostningseffek-

tiv dataindsamling og efterfølgende dele den indsamlede data med andre.

Oprettelsen af et mellemstatsligt panel for bæredygtige have (IPOS), som

Kommissionen foreslår, vil muligvis kunne befordre den proces. Regerin-

gen påpeger, at

FN’s 10 år for havforskning også

vil kunne anvendes til at

sætte fokus herpå.

Regeringen støtter op om, at EU vil spille en endnu mere aktiv rolle i gen-

nemførelsen af FN's 2030-dagsorden og dens mål 14. Udvikling af indika-

torer for SDG 14 er afgørende for vurderingen af, om SDG målet er opnået.

Regeringen finder det ønskeligt, at meddelelsen også forholdt sig til udvik-

lingen af indikatorer.

Regeringen ser frem til at høre nærmere om, hvorledes samarbejdet med

tredjelande og internationale organisationer om risiko for forurening som

følge af dumpet ammunition i havene skal foregå. Der er en række videns-

huller, som skal afdækkes for at kunne vurdere miljørisikoen fra ammuni-

tion, der lækker. Regeringen vurderer, at der på det foreliggende grundlag

ikke kan tages stilling til generelle forslag om fjernelse. Dette vil forud-

sætte, at der foreligger en afdækning af problemets omfang, en grundig

miljørisikovurdering samt mulig plan for, hvorledes ammunitionen skal

håndteres, hvis den fjernes, herunder bringes på land.

På

søfartsområdet

støtter regeringen, at der arbejdes for en effektiv global

håndhævelse af international søfartslovgivning. Regeringen mener dog, at

udfordringer med manglende håndhævelse af international søfartslovgivning

skal adresseres helt generelt og ikke alene kan tilskrives såkaldt åbne registre.

Regeringen støtter op om Kommissionens fortsatte arbejde for at fremme ra-

tificeringen og den effektive gennemførelse af ILO’s konvention nr. 188 om

arbejdsforhold i fiskerisektoren og andre relevante internationale standarder.

Regeringen ser gerne, at de søfarendes arbejds- og levevilkår i ILO-regi

opdateres og justeres, så de håndterer de udfordringer, som pandemien og

Ruslands militære aggression har forårsaget for søfarendes arbejdsvilkår

og rettigheder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning JOIN (2022) 28 final

I forhold til

maritim fysisk planlægning

tilslutter regeringen sig Kommissi-

onens fremhævelse af vigtigheden med fysisk maritim planlægning, som ind-

drager alle havets sektorers interesser. Hertil støtter og implementerer rege-

ringen EU's direktiv om maritim fysisk planlægning.

I forhold til

opbygning af viden om havene

hilser regeringen meddelelsen

velkomment. Regeringen kunne ønske sig et endnu større fokus på opbyg-

ning af viden om havene i et øget tværfagligt samarbejde om dataindsamling

på havet. Hertil at EU Kommissionens initiativer koordineres med arbejdet

omkring datafangst, standardisering og udveksling marine data i regi af In-

ternational Hydrographic Organization (IHO). Dette ville også kunne under-

støtte arbejdet med vedvarende offshore energi.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærværende meddelelse har ikke tidligere været forelagt.

Grund- og nærhedsnotat for den forudgående fælles meddelelse om inter-

national havforvaltning, JOIN (2016) 49, blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg d. 8. december 2016.