ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 382
Offentligt

FORBRUGEROMBUDSMANDENS

ÅRSBERETNING

2020 / 21

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

Forbrugerombudsmandens

årsberetning 2020/21

Juni 2022

Oplag 400 stk.

Tryk: Stibo Complete

ISBN: 978-87-7029-784-4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS Å R S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 2 -

Tilsyn med overholdelse af markedsføringslovens specialbestemmelser

. . . . .

Forbud mod vildledende markedsføring (§§ 5-8)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikel:

Skjulte abonnementer på internettet kan koste fængselsstraf

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende abonnementer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende markedsføring af besparelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende budskaber om garantiordning, autorisation, kontrol mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende budskaber om sikkerhed og sundhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende konkurrencer på nettet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende markedsføring med udsagn om produkters påvirkning af klimaet eller

miljøet

Markedsføring af bredbånd og streaming

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende markedsføring af strøm

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikel:

Nye særdeles grove salgsmetoder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre sager om vildledende telefonsalg

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod skjult reklame på de sociale medier, i magasiner mv. (§ 6, stk. 4)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod uanmodede henvendelser i form af spam og telefon- og dørsalg

(markedsføringslovens § 10 og forbrugeraftalelovens § 4)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod markedsføring af alkohol over for børn og unge (§ 11)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder

(§§ 11a og 11b)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pligt til at oplyse låneomkostningerne på en fremtrædende måde i reklamer for lån

(§§ 18 - 19)

102

Kapitel 3 -

Tilsyn med overholdelse af betalingsloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

106

Betalingsudbyderens oplysningspligt efter gennemførelse af

betalingstransaktioner (§ 77)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

107

Kapitel 1 -

Tilsyn med overholdelse af god skik

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikel:

Forbrugernes beskyttelse mod uansvarlig långivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn med overholdelse af god skik ved markedsføring af lån og inkasso

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn med pligten til at vurdere forbrugerens kreditværdighed inden bevilling af lån

. . . . . . . . .

Tilsyn med andre urimelige aftaler og aftalevilkår, der strider mod hæderlig

forretningsskik efter aftaleloven

Urimelige vilkår om, hvornår virksomheder må opkræve betaling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Virksomheders opkrævning af udeblivelsesgebyrer og urimelige gebyrer ved

returnering af varer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Virksomheders brug af urimelige vilkår om indsamling af data

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Brug af børn, nøgenhed og kendte i markedsføringen i strid med god skik

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre former for markedsføring, som er i strid med god markedsføringsskik

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

S ID E 3

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

Kapitel 4 -

Tilsyn med overholdelse af anden lovgivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

124

Forbud mod udstilling af og reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater,

urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

. . . . . . . . . . . .

125

Forbrugeraftaleloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

129

Lov om juridisk rådgivning

130

Kapitel 5 -

Det internationale samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

134

EU-samarbejdet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

135

ICPEN

138

Nordisk samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

139

Kapitel 6 -

Aktindsigtsanmodninger og høringer om lovforslag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

140

Kapitel 7 -

Forbrugerombudsmanden i tal

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

144

Regnskab og budget

146

Oprettede henvendelser 2016-2021

147

Afsluttede sager 2016-2021

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

148

Domstolsbehandling af civile sager 2016-2021

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

149

Domstolsbehandling af straffesager 2016-2021

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

149

Retten til at betale med kontanter (§ 81)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

108

Uautoriserede betalingstransaktioner (§ 82)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

111

Vilkår om adgang til at spærre betalingsinstrumenter (§ 92)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

115

Reservationer af beløb på betalerens konto i forbindelse med en betaling (§ 95)

. . . . . . . . . . . . . . .

116

Retten til at indløse elektroniske gavekort til penge (§ 96)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

118

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS Å R S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1

S ID E 5

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

ÅRSBERETNING 2020 / 21

FORORD

Lidt for hurtige lånetilbud, greenwashing, abonnementsfælder, ulovligt telefonsalg og aggressiv

markedsføring er blot noget af det, forbrugerne møder i deres hverdag. Det stiller krav til vores

håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler, og vi har meget at tage fat i.

Til trods for COVID-19 restriktionerne for detailhandel og rejseaktivitet har vi fået flere forbru-

gerhenvendelser end nogensinde. Over 8.500 i 2020 og 7.700 i 2021. Vi er nødt til at prioritere

vores ressourcer. Hvor gerne vi end vil, kan vi ikke behandle alle henvendelser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | FOR OR D

Vi har prioriteret at behandle henvendelser fra overgældsatte forbrugere. Vi behandlede

således 236 sager om uansvarlig långivning, hvor vi vurderede, at låneaftalerne var urimelige,

fordi kreditværdighedsvurderinger, inden lånene blev bevilget, utvivlsomt ville have vist, at

forbrugerne ikke havde de økonomiske forudsætninger for at tilbagebetale lånene. I 2021 ud-

arbejdede vi også en vejledning om kreditværdighedsvurdering sammen med Finanstilsynet

som en hjælp til de långivere, som ønsker at være sikre på at overholde loven. Vi har skrevet

om vores tilsyn med uansvarlig långivning på side 12.

Vildledende telefonsalg har også været et stigende problem i de senere år. Det skyldes navnlig

enkelte nyere elselskabers telefonsalg, som har ført til usædvanlig mange klager både fra for-

brugere og konkurrerende elselskaber. Sidstnævnte, fordi de mister kunder som følge af det

vildledende telefonsalg. Vi har politianmeldt elselskaberne for særdeles groft ulovligt telefon-

salg, men har desværre kunnet konstatere, at politianmeldelserne ikke har haft den tilsigtede

virkning på alle selskaber. Vi har skrevet om ulovligt telefonsalg på side 76.

Vi har siden 2016 politianmeldt abonnementsfælder på internettet som bedrageri og i no-

vember 2020 idømte Østre Landsret en direktør over to års fængsel herfor. At snyde forbruge-

re kan altså få alvorlige konsekvenser. Langt flere forbrugere klager dog over skjulte abonne-

menter efter at have købt produkter i netbutikker. Du kan læse mere om det på side 42.

I december 2021 har vi offentliggjort en kvikguide til virksomheder om markedsføring med

miljøudsagn. Formålet med kvikguiden er at hjælpe virksomheder til at undgå vildleden-

de klima- og miljøudsagn – også kaldet greenwashing – i deres markedsføring. Det er mit

indtryk, at kvikguiden er blevet godt modtaget af erhvervslivet. Det glæder mig naturligvis

på vegne af institutionen, men også fordi det viser, at erhvervslivet har vilje til at korrigere

markedsføringen, når der er behov for det.

Som forbrugere skal vi kunne stole på virksomhedernes oplysninger om deres produkters

påvirkning af miljøet. Hvis ikke, kan de virksomheder, som investerer i en grøn omstilling af

deres produktion, få vanskeligere ved at afsætte deres ofte dyrere produkter.

Netop det stigende antal sager med greenwashing er blandt årsagerne til, at vi har fået øget

vores bevilling. I perioden 2022-2025 har vi fået syv mio. kr. ekstra årligt til at styrke vores

tilsyn, og vi er i fuld gang. Nye medarbejdere er kommet til og flere sager taget op.

De mange sager, som er beskrevet i denne beretning, har vi behandlet i en periode, der – som

for så mange andre – var præget af hjemmearbejde og virtuelle møder som følge af COVID-19.

Takket være dygtige medarbejdere og et velfungerende it-system har vi kunnet varetage vores

arbejdsopgaver fra spiseborde, kælderrum og hvor der ellers kunne indrettes improviserede

hjemmearbejdspladser. Nu nyder vi godt af atter at kunne mødes fysisk og med et styrket

tilsyn.

Rigtig god læselyst!

Christina Toftegaard Nielsen

S ID E 7

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

Forbrugerombudsmandens

sekretariat består medio 2022 af

2 kontorchefer, 27 jurister,

1 ingeniør, 2 sekretærer og

11 studenter

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

Kapitel 1

Tilsyn med overholdelse af god skik

KAPITEL 1

TILSYN MED OVERHOLDELSE

AF GOD SKIK

SIDE 1 0

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Virksomheder skal overholde god skik. De skal med andre ord respektere de til enhver tid

almindeligt accepterede normer for ordentlighed i erhvervslivet eller inden for en branche.

Markedsføringsloven indeholder to bestemmelser om god skik.

Virksomheder skal

udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, virksomheder og

almene samfundsinteresser efter § 3. Efter § 4 skal virksomheder udvise god erhvervs-

skik.

§ 4 finder anvendelse på erhvervsaktiviteter, der påvirker forbrugernes økonomiske

interesser og dermed forhold, som falder inden for direktivet om urimelig handelspraksis’

anvendelsesområde, mens § 3 primært finder anvendelse på erhvervsaktiviteter, der

strider mod smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, der ikke

tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, samt på forhold der er regu-

leret af aftaleretten. Hvis en erhvervsaktivitet både påvirker forbrugernes økonomiske

interesser og samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes

økonomiske interesser – f.eks. smag og anstændighed – vil erhvervsaktiviteten på en og

samme tid kunne være i strid med både god markedsføringsskik og god erhvervsskik.

Markedsføringslovens bestemmelser om god skik medfører, at Forbrugerombudsmanden

også kan håndhæve anden forbrugerbeskyttende lovgivning end markedsføringsloven

over for virksomheder, som for eksempel aftaleloven, renteloven og kreditaftaleloven.

Markedsføringslovens bestemmelser om god skik gælder ikke for finansielle virksom-

heder, der er underlagt regler om redelig forretningsskik og god praksis i loven om

finansielle virksomheder mv. Det følger af markedsføringslovens § 1, stk. 2. Forbruger-

ombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forret-

ningsskik og god praksis.

Nedenfor er beskrevet nogle af de sager, som Forbrugerombudsmanden afsluttede

vedrørende god skik i 2020 og 2021. Enkelte andre sager om overtrædelse af god skik

er refereret i andre afsnit, da de også omhandler overtrædelser af strafbelagte bestem-

melser.

S ID E 11

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Forbrugernes beskyttelse mod

uansvarlig långivning

Af Jacob Linkis

Markedet for forbrugerkreditaftaler i Danmark har

ændret sig markant gennem de sidste 10-20 år. Det er

formentlig navnlig sket som følge af den teknologiske

udvikling. Mange forbrugerkreditaftaler bliver i dag

indgået via hjemmesider uden personlig kontakt mellem

kreditgiveren og forbrugeren. Det lave renteniveau har

også gjort det billigt for kreditgivere at skaffe kapital til

udlånsvirksomhed.

sager om kreditværdighedsvurdering ved både de danske og

udenlandske domstole og ved EU-domstolen.

Pligten til at vurdere låneansøgeres kreditværdighed er

ikke ny

Pligten til at foretage en kreditværdighedsvurdering af for-

brugere, der ansøger om et lån, har fulgt udtrykkeligt af § 7 c

i kreditaftaleloven siden 2010, hvor forbrugerkreditdirektivet

blev gennemført i kreditaftaleloven.

I 2019 blev forpligtelsen

til at kreditværdighedsvurdere udvidet til at omfatte flere

typer af låneaftaler

og den er senest blevet udvidet pr. 15.

oktober 2021 til også at omfatte forbrugeraftaler vedrørende

leasing af motorkøretøjer.

Pligten er pålagt långiverne for at undgå, at forbrugerne får

lån og kreditter, som de ikke har de økonomiske forudsæt-

ninger for at kunne tilbagebetale rettidigt. Vurderingen af

den enkelte forbrugers kreditværdighed skal med andre ord

beskytte forbrugere mod overgældsætning. En forbruger er

kreditværdig, når forbrugeren har råd til at betale ydelserne

på det nye lån til tiden. Hvis der er tale om en kassekredit

eller et stående lån, skal forbrugeren også have råd til både

at betale påløbne renter og gebyrer og kunne afdrage gælden

inden rimelig tid.

Kombinationen af automatiserede udlånsprocesser og et eks-

pansivt udbud af forbrugslån er imidlertid problematisk, hvis

det – hvilket Forbrugerombudsmanden har grund til at tro

– har ført til, at kreditgiverne har slækket på kreditværdig-

hedsvurderingen af forbrugerne

. Pligten til at vurdere låne-

ansøgeres kreditværdighed er formentlig den allervigtigste

forbrugerbeskyttende regel på forbrugerkreditområdet at

efterleve, da den tilsigter at forebygge problemet med over-

gældsatte forbrugere, der havner i ”luksus-fælden” og måske

aldrig slipper ud. Hvis man kan opnå en efterlevelse af denne

beskyttelsesregel, er der mange andre problemstillinger – for

slet ikke at nævne ulykkelige skæbner – der slet ikke opstår.

Derfor har Forbrugerombudsmanden gennem en længere

årrække haft fokus på håndhævelse af kreditværdigheds-

vurderingspligten, ligesom der har været et stigende antal

Forbrugerombudsmanden konstaterede i 2015, at visse kreditgivere

alene baserede deres ”kreditvurderinger” på statistiske oplysninger, jf.

Forbrugerombudsmandens rapport om undersøgelse af forbrugslånsselskabers

kreditvurdering og markedsføring fra marts 2019, som er offentliggjort på

Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Selvom pligten til at vurdere kreditværdigheden først blev

skrevet ind i kreditaftalen i 2010, har den eksisteret i dansk

ret længe før 2010, da den udspringer af grundlæggende

aftale- og obligationsretlige principper.

I retspraksis er der

eksempler på, at Højesteret og Øster Landsret igennem de

seneste i hvert fald 40 år har underkendt aftaler som væren-

de urimelige, fordi kautionisters eller låntageres økonomiske

Lov nr. 535 af 26. maj 2010, der implementerede forbrugerkreditdirektivet

2008/48.

Der kan henvises til Mads Bryde Andersen & Joseph Lookofsky, Lærebog i

Obligationsret, 4. udgave 2015, s. 63f.

Lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder.

Lov nr. 1126 af 19. november 2019 om ændring af registreringsafgiftsloven og

forskellige andre love.

SIDE 1 2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

situation ikke var undersøgt eller tillagt betydning inden

indgåelse af aftalerne, der medførte gældsforpligtelser, som

de ikke havde nogen muligheder for at opfylde.

At overgældsætning som følge af manglende kreditværdig-

hedsvurdering kan medføre en aftales urimelighed og

dermed ugyldighed, følger også af EU-domstolens praksis.

I sin dom af 10. juni 2021 i sagen C-303/20, Ultimo Portfolio,

fastslog domstolen, at overtrædelse af kreditværdigheds-

vurderingspligten kan medføre en aftales ugyldighed efter

direktivet om urimelige kontraktvilkår, der i Danmark er

implementeret i aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Sagen handlede

om et polsk ægtepar, som havde henholdsvis 23 og 24 lån,

da kvinden optog endnu et forbrugslån, uden at långiveren

vurderede hendes kreditværdighed. Den polske ret ønskede

EU-domstolens vurdering af, om den i polsk lovgivning fast-

sætte bødesanktion for overtrædelse af kreditværdighedsfor-

pligtelsen var effektiv, således som foreskrevet i forbruger-

kreditdirektivet. EU-domstolen henviste til, at den nationale

ret kunne anvende direktivet om urimelige kontraktvilkår

for eventuelt at nå til den konklusion, at de klausuler, der

angik urimelige gebyrer, ikke var bindende for forbrugeren.

Forbrugeren måtte ikke stilles ringere, end hvis långiveren

efter national lovgivning fortabte retten til at opkræve renter

af lånet.

På den baggrund er det Forbrugerombudsmandens opfattelse,

at en låneaftale er ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf.

§ 36, hvis en långiver undlader at opfylde sin kreditværdig-

hedsvurderingspligt, og en sådan vurdering ville have vist, at

forbrugeren ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet.

Låneaftalen vil være ugyldig som følge af forholdene ved afta-

lens indgåelse. Når en aftale er ugyldig, skal hver part levere

deres ydelser tilbage. Det betyder, at forbrugeren skal levere

lånebeløbet (hovedstolen) tilbage, og långiveren skal levere

renter, gebyrer og eventuelle betalte afdrag tilbage. I praksis

vil forbrugeren kunne modregne betalte afdrag og omkost-

ninger i lånebeløbet.

Sager om uansvarlig långivning

Efter at have behandlet den første sag om overtrædelse af

kreditaftalelovens § 7 c i 2019 har Forbrugerombudsmanden

løbende modtaget langt flere henvendelser fra overgældsatte

forbrugere og deres rådgivere, end Forbrugerombudsmanden

kan behandle.

Efter en indledende vurdering af alle henvendelser behand-

lede Forbrugerombudsmandenden 236 sager om uansvarlig

långivning i løbet af 2020/21. Eksempler på nogle af de sager

om manglende kreditværdighedsvurdering, som Forbruger-

ombudsmanden har behandlet, er gengivet på de følgende

sider.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at låneaftalerne var

urimelige og skulle tilsidesættes i deres helhed, fordi kredit-

værdighedsvurderinger forud for bevillingen af lånene ville

have vist, at forbrugerne ikke havde de økonomiske forud-

sætninger for at overholde låneaftalerne, og at forbrugerne

derfor ville blive overgældsat ved at få lånene bevilget.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var pligten til at

kreditværdighedsvurdere forbrugere inden indgåelse af en

låneaftale groft overtrådt.

EU-domstolen har også udtalt, at medlemsstaternes domstole

har pligt til ex officio at påse, om en långiver har iagttaget sin

kreditværdighedsvurderingspligt, og at en præklusionsfrist

på tre år for forbrugerens ugyldighedsindsigelser ikke var

forenelig med forbrugerkreditdirektivet.

Jf. U2010.1628 H, U1992.858 H og U1979.225 Ø. Se i øvrigt også U1980.340

H vedrørende åger og U 1995.799 Ø, hvor landsretten fastslog, at

aftaler, der er indgået under omstændigheder, der udgør overtrædelser

af den forbrugerbeskyttende og markedsføringsretlige lovgivning

(tilblivelsesmangler), kan medføre en aftales urimelighed og dermed

ugyldighed.

Jf. præmis 42 og 43.

Dom af 5. marts 2020 i sag C-679/18, OPR-Finance.

Da låneaftalerne var ugyldige, skulle forbrugerne kun tilbage-

betale selve lånebeløbet, men ikke renter og omkostninger

- herunder misligholdelsesomkostninger. De indbetalinger,

S ID E 13

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

som forbrugerne evt. allerede havde foretaget på lånene,

kunne modregnes i lånebeløbene. Långiverne havde derfor

ikke krav på betaling af renter og gebyrer, men kun på tilbage-

betaling af selve lånene. Hvis forbrugerne havde foretaget

indbetalinger på deres lån, kunne indbetalingerne modregnes

i lånebeløbene.

Långiverne havde ikke indhentet fyldestgørende oplysninger

om forbrugerens økonomiske situation i nogen af de behand-

lede sager. Ofte havde långiverne ikke indhentet dokumenta-

tion for forbrugernes udgifter og nogle gange heller ikke for

forbrugernes indtægter, for eksempel ved at hente lønsedler

i eSkatData. Nogle långivere antog, at forbrugernes faste og

variable udgifter var meget lavere, end de faktisk var. Flere

långivere oplyste desuden til Forbrugerombudsmanden, at

de ikke foretog en beregning af forbrugernes rådighedsbeløb.

have tilbage til at leve for, når husleje, skat, eksisterende gæld,

A-kasse, fagforeningskontingent og ydelsen på det nye lån var

betalt. Der var eksempler på, at forbrugere havde fået dyre

forbrugslån, selvom de i forvejen hverken havde penge til

husleje eller mad.

Flere af långiverne havde undladt at foretage en kreditvær-

dighedsvurdering af forbrugeren med henvisning til for

eksempel lånets og/eller ydelsens ringe størrelse. Forbruger-

ombudsmanden meddelte disse långivere, at der altid skal

foretages en kreditværdighedsvurdering, inden der ydes

forbrugerkredit, uanset størrelsen af kreditten og den må-

nedlige ydelse.

Lånene blev ydet af 23 forskellige banker og forbrugslåns-

virksomheder. Flere af långiverne var ikke enige i Forbruger-

ombudsmandens fortolkning af lovgivningen, men da de

valgte at eftergive renter og omkostninger eller hele gælden,

blev sagerne afsluttet uden at blive indbragt for domstolene.

Nogle långivere havde givet lån uden at tillægge det betyd-

ning, at forbrugerne var enlige forsørgere med børn, andre

långivere tog udgangspunkt i forbrugernes næsten et år gamle

årsopgørelse, selvom de kunne have set i eSkatData, at der

sidenhen var sket betydelige indtægtsfald. I flere tilfælde blev

der heller ikke taget hensyn til, at årsopgørelserne viste, at

forbrugerne havde renterestancer og måtte have betydelig

gæld til det offentlige.

Andre långivere indhentede oplysninger fra eSkatData, men

kunne - efter Forbrugerombudsmandens opfattelse - ikke have

anvendt oplysningerne, idet de netop viste, at forbrugerne ikke

var kreditværdige. Efter betaling af skat, renter og afdrag på

gæld, A-kasse og fagforeningskontingent ville forbrugerne

have væsentlig færre penge til rådighed, end det beløb en

person under gældssanering skal have for at opretholde en

beskeden levefod.

I nogle af lånesagerne viste oplysningerne om forbrugerens

økonomiske situation, at forbrugerne slet ingen penge ville

Fogedretterne har dog afsagt flere kendelser om, at låneaftaler

er ugyldige, fordi lånevirksomhederne ikke havde foretaget

den lovpligtige vurdering af forbrugerens kreditværdighed,

hvilket førte til en overgældsætning af forbrugeren. I sager,

der er kæret til landsretterne, har landsretterne bemærket,

at tilsidesættelse af pligten til at foretage kreditværdigheds-

vurdering af forbrugeren kan tillægges betydning ved en

afgørelse af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller

delvist i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Ifølge lands-

retterne var overtrædelserne i de kærede sager dog ikke af

en sådan karakter, at kreditaftalerne skulle tilsidesættes som

ugyldige af fogedretten, men præmisserne om sammenhæn-

gen mellem kreditværdighedsvurderingspligten og aftale-

lovens ugyldighedsregler understreger utvetydigt, at det

modsatte resultat kan og vil skulle nås i sager, hvor omstæn-

dighederne er så grelle, at aftalen må anses for urimelig.

Der kan bl.a. henvises til U 2021.3072 Ø og U 2022.54 Ø.

SIDE 1 4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Vejledning om kreditværdighedsvurdering

For at kunne foretage en vurdering af, om en forbruger kan

tilbagebetale et lån, må långiveren beregne, hvor mange penge

forbrugeren har til rådighed til betaling af den månedlige

ydelse. I princippet er dette et simpelt regnestykke – forbru-

gerens udgifter skal trækkes fra forbrugerens indtægter.

En forbrugers indtægter vil typisk bestå af løn, pension eller

udbetalinger fra det offentlige. En forbrugers udgifter kan

opdeles i faste og variable udgifter. De faste udgifter omfatter

navnlig boligudgifter, udgifter til allerede stiftet gæld, forsik-

ringer, fagforeningskontingent, A-kasse, telefon, internet osv.

De variable udgifter omfatter navnlig udgifter til mad, drikke,

øvrige dagligvarer, sko, tøj, frisør, evt. ferier osv. Det beløb,

som en forbruger har til rådighed til dækning af sine variable

udgifter kaldes forbrugerens ”rådighedsbeløb”.

En vurdering af, om en forbruger er kreditværdig til indgåelse

af en låneaftale, indebærer derfor, at långiveren vurderer, om

forbrugerens rådighedsbeløb er stort nok til at dække

forbrugerens variable udgifter samt ydelserne på det nye

lån. Det følger af ordlyden af kreditaftalelovens § 7 c, da det

ganske enkelt ikke er muligt at ”vurdere forbrugerens kredit-

værdighed” uden at foretage en beregning af forbrugerens

rådighedsbeløb.

EU-domstolen har endvidere udtalt, at långiveres pligt til at

indhente fyldestgørende oplysninger indebærer, at der skal

være tale om dokumenterede oplysninger, og at simple er-

klæringer afgivet af forbrugeren ikke vil udgøre fyldestgøren-

de oplysninger. Domstolen fastslog i samme dom, at bevis-

byrden for iagttagelse af kreditværdighedsvurderingspligten

påhviler långiver, og at medlemsstaternes domstole ikke må

lade denne bevisbyrde påhvile forbrugeren.

I april 2021 offentliggjorde Finanstilsynet og Forbrugerom-

budsmanden en ”Vejledning om kreditværdighedsvurdering”,

som afspejler Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens

Dom af 18. december 2014 i sag C-449/13, Consumer Finance.

fortolkning af gældende ret. Hensigten med vejledningen er

at hjælpe långivere med at efterleve forpligtelsen efter kre-

ditaftalelovens § 7 c og § 9 i lov om forbrugslånsvirksomhed,

således at uansvarlig långivning undgås. Vejledningen inde-

holder en detaljeret gennemgang af, hvordan forpligtelsen til

at kreditværdighedsvurdere forbrugere kan opfyldes, og en

række praktiske anvisninger. Vejledningen stiller ikke krav

om, at alle långivere skal anvende én bestemt metode til at

udføre kreditværdighedsvurderingen, og udelukker heller

ikke, at der ydes lån til forbrugere med et lavt rådighedsbeløb,

hvis långiveren har vurderet ud fra fyldestgørende oplysnin-

ger, at den pågældende forbruger på baggrund af sin økono-

miske situation vil være i stand til at betale ydelserne

inklusive afdrag på det nye lån. Da pligten til at vurdere

forbrugeres kreditværdighed også gælder, når lån ydes af en

ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen indgås eller formidles

af en erhvervsdrivende, er vejledningen også relevant i den

situation.

S ID E 15

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Tilsyn med overholdelse af god skik ved markeds-

føring af lån og inkasso

Målrettet markedsføring på socialt medie af lån til hasardspillere var i strid med god skik

En virksomhed, der drev en låneportal på internettet og dermed var kreditformidler, reklame-

rede på et socialt medie for lån, der kunne optages via låneportalen. Reklamerne var specifikt

målrettet mod de brugere, der havde følgende kendetegn baseret på det sociale medies data-

indsamling:

Location:

Denmark

Age:

28-45 år

Gender:

Men

Interests:

Online gambling, action games, browser games, first-person shooter games, online

games, online poker

Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen var i strid med markedsførings-

lovens § 3, stk. 1, idet kreditformidleren ved brug af målrettet markedsføring (targeted

advertising) på det sociale medie markedsførte kreditaftaler specifikt til forbrugere, som

spillede hasardspil. Dermed var markedsføringen i strid med almene samfundshensyn og

social ansvarlighed samt uetisk, ligesom det var påtrængende, udnyttende, generende eller

på anden måde krænkende at markedsføre lån til dette forbrugersegment.

Sagen gav Forbrugerombudsmanden anledning til generelt at bemærke, at det vil være i strid

med god skik at markedsføre lån til brug for finansiering af hasardspil, og at lån ydet til brug

for hasardspil ikke har gyldighed i dansk ret.

Det sociale medies salg af annonceplads til långivere, der ønskede annoncerne målrettet spil-

interesserede forbrugere, var ligeledes i strid med god markedsføringsskik, hvilket Forbruger-

ombudsmanden i en opfølgende sag meddelte det pågældende sociale medie.

Det sociale medies annoncesystem gav således långivere, kreditformidlere og andre, der låner

penge til forbrugere, mulighed for mod betaling at få målrettet annoncer for lån til forbrugere,

som havde vist interesse for ”online gambling”, ”action games”, ”browser games”, ”first-person

shooter games”, ”online games” eller ”online poker” ved for eksempel at have syntes godt om

spillesider på det sociale medie eller ved at have klikket på annoncer for spil (targeted

advertising).

Forbrugerombudsmanden vurderede, at annoncesystemet var i strid med god markeds-

føringsskik og anmodede det sociale medie om at fjerne muligheden for at målrette markeds-

føring af lån til forbrugere, som havde vist interesse for spil. Forbrugerombudsmanden

understregede, at det ikke ville være tilstrækkeligt at anmode annoncørerne om at erklære,

at de ville afstå fra denne form for markedsføring. Det sociale medie skulle slet ikke tilbyde

målrettet markedsføring af lån til spilinteresserede forbrugere.

SIDE 1 6

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

I sin vurdering lagde Forbrugerombudsmanden vægt på, at det fremgår af lovbemærkningerne

til markedsføringslovens § 3, at bestemmelsen forbyder handelspraksis, der strider mod

social ansvarlighed og almene samfundshensyn. Forbrugerombudsmanden bemærkede, at lu-

domani og overgældsætning af forbrugere, herunder optagelse af lån til hasardspil, udgør so-

ciale og samfundsmæssige problemer i Danmark, og at det er udnyttende og uetisk at bidrage

til disse problemer ved at medvirke til markedsføring af lån specifikt til forbrugersegmenter,

der må antages at have en overvægt af forbrugere med ringe økonomi og/eller et overforbrug

af hasardspil, herunder eventuelt folk, der lider af ludomani.

Det sociale medie bekræftede over for Forbrugerombudsmanden, at det ville fjerne mulighe-

den for, at annoncører kan målrette deres låneannoncer til forbrugere, der har vist interesse

for spil.

Markedsføring af lån til betaling af bøder var vildledende, i strid med kreditoplysnings-

reglerne

En virksomhed markedsførte lån til betaling af fartbøder, parkeringsbøder og kontrolafgifter

på sin hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen var i strid med markedsførings-

lovens § 3, stk. 1, da markedsføringen var uetisk og i strid med almene samfundshensyn og

social ansvarlighed.

I sin vurdering lagde Forbrugerombudsmanden vægt på, at virksomheden opfordrede til, at

borgere konverterede deres bødegæld til det offentlige til gæld til en privat långiver. Forbruger-

ombudsmanden vurderede, at en sådan markedsføring underminerede formålet med

samfundets pålæggelse af bødestraf, ligesom den bevirkede, at forbrugere kunne udsættes

for inddrivelse på grundlag af de privatretlige regler og ikke længere nød den beskyttelse,

der følger af reglerne om gæld til det offentlige. Forbrugerombudsmanden lagde desuden

vægt på, at der allerede findes muligheder for, at borgere med særlig lav indkomst kan søge

om eftergivelse, nedsættelse eller udsættelse af bøder, herunder for eksempel i form af en

afdragsordning.

Endelig blev de lovpligtige kreditoplysninger, herunder lånets ÅOP, ikke oplyst på hjemme-

siden, hvilket var en overtrædelse af kreditoplysningspligten i markedsføringslovens § 18.

Lånene blev derudover markedsført som rente- og gebyrfrie lån via hjemmesiden, hvilket var

en overtrædelse af forbuddet mod vildledende markedsføring, idet forbrugerne blev opkrævet

et håndteringsgebyr på 49 kr. for at optage et lån.

Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne over for virksomheden, der selv havde valgt

at lukke hjemmesiden.

S ID E 17

Sagsnr. 19/12941 og 20/00718

Sagsnr. 19/05986

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Tilsyn med pligten til at vurdere forbrugerens

kreditværdighed inden bevilling af lån

Efter kreditaftalelovens § 7 c skal långiveren inden låneaftalens indgåelse vurdere for-

brugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er

relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante

databaser.

Manglende kreditværdighedsvurdering inden bevilling af lån på 20.000 kr.

En forbrugslånsvirksomhed havde bevilget et lån på 20.000 kr. til en forbruger, som var under

uddannelse på tidspunktet for optagelse af lånet, modtog SU og havde et fritidsjob. Af op-

lysningerne i eSkatData kunne det udledes, at forbrugeren havde ca. 320 kr. pr. måned til

dækning af sine øvrige faste udgifter, når forbrugeren havde betalt skat, samt renter og afdrag

på eksisterende gæld.

Af de 320 kr. betalte forbrugeren et månedligt fitnessabonnement.

Forbrugeren skulle derudover kunne betale ydelserne på det nye lån. Minimumsbetalingen,

som alene bestod i betaling af den tilskrevne rente, udgjorde 2.148 kr. pr. måned. Hertil skulle

lægges betaling af afdrag på lånet.

Efter henholdsvis § 9 i lov om forbrugslånsvirksomhed og § 52 a i kreditaftaleloven

gælder forpligtelsen til at kreditværdighedsvurdere nu også inden indgåelse af låneaf-

taler i form af overtræk og inden indgåelse af låneaftaler, der skal betales tilbage inden

tre måneder og kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, samt inden forbrugere

indgår visse leasingaftaler.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse havde virksomheden overtrådt kreditaftalelovens

§ 7 c, stk. 1, og dermed handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens

§ 3, stk. 1, ved ikke at have vurderet forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldest-

gørende oplysninger inden bevillingen af lånet.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at en kreditværdighedsvurdering ville have

vist, at forbrugeren ikke ville have været i stand til at betale ydelserne og afvikle lånet inden

rimelig tid. Virksomheden havde foretaget uansvarlig långivning, og forbrugeren skulle derfor

ikke betale renter, gebyrer og omkostninger på lånet.

Forbrugslånsvirksomheden besvarede ikke Forbrugerombudsmandens høringsbrev, men

virksomheden meddelte Forbrugerombudsmanden, at de ville kontakte forbrugeren med hen-

blik på at indgå aftale om, at forbrugeren ikke skulle betale renter, gebyrer og misligholdelses-

omkostninger på lånet samt, at allerede modtagne indbetalinger ville blive modregnet i lånets

hovedstol.

Forbrugerombudsmanden afsluttede herefter sagen.

SIDE 1 8

Sagsnr. 20/12253

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Manglende kreditværdighedsvurdering inden bevilling af lån på 15.000 kr.

I 2018 havde forbrugeren optaget et lån på 15.000 kr. hos en forbrugslånsvirksomhed. Lånet

havde en fast debitorrente på 228 % og en ÅOP på 706 %.

Det fremgik af forbrugerens skatteoplysninger, at forbrugeren i forvejen havde en større gæld.

Det kunne udledes af oplysningerne i eSkatData, at forbrugeren havde ca. 2.100 kr. om måne-

den, når forbrugeren havde betalt skat, renteudgifter, afdrag på eksisterende gæld, a-kasse og

fagligt kontingent.

Af de 2.100 kr. skulle forbrugeren afholde sine øvrige faste månedlige udgifter til bolig, trans-

port, forsikringer mv. samt alle variable udgifter, herunder udgifter til mad, tøj og andre

daglige fornødenheder. Hertil kom betaling af ydelserne på det nye lån.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugslånsvirksomheden på grundlag af forbru-

gerens skatteoplysninger kunne have konkluderet, at forbrugeren ikke ville være i stand til at

afvikle det nye lån inden for rimelig tid, medmindre forbrugeren misligholdt anden gæld eller

optog yderligere gæld for at betale ydelserne på det nye lån. Forbrugslånsvirksomheden skulle

derfor have afstået fra at bevilge lånene, da det medførte en overgældsætning af forbrugeren.

Da forbrugslånsvirksomheden ikke havde vurderet forbrugerens kreditværdighed på grundlag

af fyldestgørende oplysninger inden bevilling af lånet, vurderede Forbrugerombudsmanden,

at forbrugslånsvirksomheden havde overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, og dermed havde

handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Henset til at låneaftalen kom i stand på baggrund af manglende overholdelse af kreditværdig-

hedsvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, var det Forbrugerombudsmandens

vurdering, at låneaftalen skulle tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, som følge af for-

holdene ved aftalens indgåelse, således at forbrugeren alene var pligtig at tilbagebetale de lånte

beløb uden tillæg af nogen form for renter eller omkostninger – herunder misligholdelses-

omkostninger – og efter fradrag af eventuelt allerede indbetalte beløb.

Forbrugslånsvirksomheden var ikke enig i Forbrugerombudsmandens vurdering, men

frafaldt alligevel krav på renter, gebyrer og omkostninger. Da forbrugeren havde betalt mere

end hovedstolen tilbage, tilbagebetalte forbrugslånsvirksomheden således det overskydende

beløb til forbrugeren.

Bevilling af lån uden kreditværdighedsvurdering medførte overgældsætning og

ugyldighed

Forbrugeren, som var forsørger til et barn på otte år, havde optaget to lån hos en forbrugslåns-

virksomhed.

Ifølge oplysningerne i eSkatData havde forbrugeren en gennemsnitlig nettoindkomst på ca.

11.300 kr. pr. måned. Heraf skulle forbrugeren betale sine faste udgifter til husleje, el, vand,

varme, transport, medicin, ydelser på eksisterende gæld og andre fornødenheder. Hertil kom

uforudsete udgifter og andre løbende udgifter til mad, tøj og samvær med barnet.

S ID E 19

Sagsnr. 20/09089

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Derudover skulle forbrugeren kunne betale ydelserne på de to nye lån, hvoraf de påløbne

renter alene udgjorde 3.294 kr. pr. måned.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugslånsvirksomheden havde overtrådt kredit-

aftalelovens § 7 c, stk. 1, og dermed havde handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. mar-

kedsføringslovens § 3, stk. 1, idet forbrugslånsvirksomheden ikke havde vurderet forbrugerens

kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden bevillingen af lånene.

Endvidere vurderede Forbrugerombudsmanden, at en kreditværdighedsvurdering efter § 7 c,

stk. 1, ville have vist, at forbrugeren ikke ville være i stand til afvikle de nye lån inden rimelig

tid. Forbrugslånsvirksomheden skulle således have afstået fra at bevilge lånene, da det med-

førte en overgældsætning af forbrugeren.

Henset til at låneaftalerne kom i stand på baggrund af manglende overholdelse af kreditvær-

dighedsvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, var det Forbrugerombudsmandens

vurdering, at låneaftalerne skulle tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, som følge af

forholdene ved aftalernes indgåelse, således at forbrugeren alene var pligtig at tilbagebetale

de lånte beløb uden tillæg af nogen form for renter eller omkostninger – herunder mislig

holdelsesomkostninger – og efter fradrag af eventuelt allerede indbetalte beløb.

Virksomheden var ikke enig i Forbrugerombudsmandens vurdering, men frafaldt krav på

renter, gebyrer og omkostninger.

Inkasso- og advokatselskaber skal undersøge om krav fra långivere er korrekte inden

inddrivelse

Forbrugerombudsmanden meddelte 12 inkassofirmaer og advokater, at det vil være i strid

med god inkassoskik hhv. god advokatskik og dermed også god markedsføringsskik, hvis de

inddriver krav vedrørende lån uden at undersøge, om kravet er berettiget, når forbrugerne

oplyser, at de er blevet overgældsat, fordi de ikke er blevet kreditværdighedsvurderet, inden

de fik det lån, som er sendt til inkasso.

Baggrunden for opfordringen til inkasso- og advokatfirmaerne var bl.a., at Forbruger-

ombudsmanden havde konstateret, at 19 långivere havde givet en række lån, selvom en vur-

dering af låntagernes økonomi ville have vist, at forbrugerne ikke havde råd til lånene.

Krav om kreditværdighedsvurdering inden indgåelse af aftaler om leasing af biler

Nogle af de største virksomheder på leasingmarkedet for biler anmodede Forbrugerombuds-

manden om at afgive udtalelse om sin fortolkning af begrebet ”fyldestgørende oplysninger”

i kreditaftalelovens § 52 a, stk. 1. Virksomhederne oplyste, at nogle af kunderne var endog

meget velhavende, og det kunne virke ude af proportioner at bede om adgang til deres ind-

komst- og formueforhold. Leasingselskaberne ønskede derfor svar på, hvilken dokumentation

der helt konkret vil skulle forevises, herunder eventuelle minimumskrav til dokumentationen.

SIDE 2 0

Sagsnr. 20/13394

Sagsnr. 20/13124

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Forbrugerombudsmanden henviste til, at kreditaftalelovens § 52 a, stk. 1, indfører en pligt

for udbydere af leasing af motorkøretøjer til at kreditværdighedsvurdere forbrugerne og til

lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at vurderingen af forbrugerens betalingsevne skal

svare til den vurdering, som långivere skal foretage af forbrugerens kreditværdighed forud for

indgåelsen af en kreditaftale efter § 7 c, stk. 1.

Det foreslås at indsætte en tilsvarende i § 52 a, stk. 1, for virksomheder, der udbyder leasing

af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgifts-

lovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, til inden indgåelse af leasingaftalen

at vurdere forbrugerens fremtidige evne til at betale leasingaftalens løbende ydelser på

grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren

og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

En leasingaftale er kendetegnet ved, at den ene part, leasinggiveren, påtager sig en forpligtel-

se til at forsyne den anden part, leasingtageren, med en midlertidig brugsret til en genstand,

mod at leasingtageren betaler en løbende pengeydelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at leasingvirksomheder forud for aftaleindgåelsen

skal tilvejebringe et tilstrækkeligt klart billede af forbrugerens økonomi. Heri ligger navnlig et

krav om, at leasinggiveren indhenter tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om forbru-

gerens økonomiske situation, herunder for eksempel dokumenterede oplysninger om den

pågældendes indkomstforhold, faste løbende udgifter, gæld til det offentlige, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, m.v.

Oplysningerne til brug for vurderingen kan indhentes hos forbrugeren eller ved søgning i

relevante databaser, for eksempel hos kreditoplysningsbureauer. Endvidere vil leasingvirk-

somheder kunne indhente de relevante oplysninger i eSkatData.

Vurderingen af forbrugerens betalingsevne svarer til den vurdering, som långivere skal fore-

tage af forbrugerens kreditværdighed forud for indgåelsen af en kreditaftale efter § 7 c, stk. 1.

Da virksomheder, som tilbyder leasing af motorkøretøjer, således skal foretage kreditværdig-

hedsvurderinger af forbrugerne svarende til den vurdering, som långivere skal foretage efter

lovens § 7 c, henviste Forbrugerombudsmanden til anvisningerne i Finanstilsynet og Forbru-

gerombudsmandens ”Vejledning om kreditværdighedsvurdering”.

Gå hjem-møde

Forbrugerombudsmanden holdt den 16. november 2021 et gå hjem-møde om forbrugslån og

inkasso. På mødet orienterede Forbrugerombudsmanden om problemstillinger vedrørende

kreditværdighedsvurderinger, uautoriserede betalinger og brug af betalingsdata, der har

særlig relevans for virksomheder inden for långivning og inkasso.

S ID E 21

Sagsnr. 21/10642

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Tilsyn med andre urimelige aftaler og aftale-

vilkår, der strider mod hæderlig forretningsskik

efter aftaleloven

Efter aftalelovens § 38 c kan aftaler med forbrugere tilsidesættes helt eller delvist, hvis

det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed

i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår

gældende.

Efter aftalelovens § 36, stk. 1, kan enhver aftale, der indeholder urimelige og dermed

ugyldige vilkår, tilsidesættes helt eller delvist.

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning

vil som udgangspunkt også være i strid markedsføringslovens §§ 3 og 4 om god skik.

Det er derfor i strid med god skik efter markedsføringsloven at indgå aftaler med urime-

lige aftalevilkår med forbrugere.

Tavshedsklausuler var urimelige og ugyldige

En bank havde betinget et forlig med en forbruger af, at han hverken privat eller offentligt

måtte udtale sig om forliget med banken. Desuden skulle han tilbagekalde sin klage til

Forbrugerombudsmanden.

Forbrugeren havde klaget til Forbrugerombudsmanden over utilstrækkelig kreditvurdering af

forbrugeren. Under Forbrugerombudsmandens behandling af sagen tilbød banken forbruge-

ren et forlig, hvis forbrugeren efterlevede de to klausuler.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de to klausuler var urimelige jf. aftalelovens § 38 c, jf.

§ 36, og i strid med hæderlig forretningsskik for finansielle virksomheder, jf. lov om finansiel

virksomhed § 43, fordi de fratog forbrugeren centrale rettigheder som ytringsfrihed og ad-

gangen til håndhævelsesmyndigheder og juridisk bistand. Virksomheder kan efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse ikke forpligte forbrugerne til at give afkald på disse rettigheder.

Det var alene de to klausuler i forliget, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, var

ugyldige. Selve forliget, der afsluttede den civilretlige tvist mellem forbrugeren og banken,

stod ved magt.

Banken meddelte Forbrugerombudsmanden, at den ikke ville håndhæve klausulerne.

Forbrugeres og gældsrådgiveres adgang til lånevilkår og basale låneoplysninger

Forbrugere har ret til at få udleveret lånevilkår og basale låneoplysninger. Det gælder også,

når forbrugeren henvender sig via en gældsrådgiver med fuldmagt, jf. forbrugeraftalelovens §

16, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1.

SIDE 2 2

Sagsnr. 20/01439

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

En bank havde afvist at udlevere lånevilkår og låneoplysninger til en forbruger, der henvendte

sig til banken via en gældsrådgiver. Forbrugeren havde givet en skriftlig fuldmagt til gælds-

rådgiveren, der bistod den overgældsatte forbruger.

Banken begrundede afvisningen med, at banken ikke tog imod fuldmagter, da bankens forret-

ningsmodel er app-baseret, og banken derfor ikke kunne behandle fuldmagter.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det er i strid med forbrugeraftaleloven og god skik

for finansielle virksomheder, hvis en bank afviser at udlevere lånevilkår og basale låneoplys-

ninger til en gældsrådgiver, der henvender sig med en gyldig fuldmagt. Forbrugerombuds-

manden fandt anledning til at bemærke, at nye teknologiske forretningsmodeller naturligvis

skal indrettes på en sådan måde, at de overholder den forbrugerbeskyttende lovgivning.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at anvendelse af fuldmagter er en almindelig og

indarbejdet del af dansk aftale- og procesret, og at repræsentation ved fuldmægtig er forudsat

og reguleret flere steder i lovgivningen, navnlig aftalelovens kap. II og retsplejelovens kap.

25. Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at en bank naturligvis er berettiget til

at sikre sig, at en fuldmagt er autentisk, men at den fuldmagt, som forbrugeren havde givet

til sin gældsrådgiver og som gældsrådgiveren vedhæftede i sin henvendelse til banken, ikke

gav banken grund til at betvivle fuldmagtens rigtighed, hvilket i øvrigt heller ikke var bankens

begrundelse for at afvise anmodningen. Bankens afvisning var derimod begrundet med, at

banken generelt ikke accepterede fuldmagter.

Forbrugerombudsmandens bemærkede, at der var tale om en grov overtrædelse, idet bankens

afvisning af gældsrådgiveren vanskeliggjorde dennes bestræbelser på at hjælpe forbrugeren,

der havde anmodet gældsrådgiveren om hjælp, idet hun var havnet i en uoverskuelig økono-

misk situation, hvilket gældsrådgiveren udtrykkeligt skrev i sin første henvendelse til banken.

Det måtte derfor have stået banken klart, at der var tale om en kunde med økonomiske

vanskeligheder, og at det var væsentligt for hendes forsøg på at håndtere sine økonomiske

problemer, at hendes gældsrådgiver kunne indhente de pågældende oplysninger.

I sin vurdering lagde Forbrugerombudsmanden desuden vægt på, at gældsrådgiveren efter-

spurgte meget basale oplysninger, som banken uden videre besvær kunne have udleveret.

Banken udleverede oplysningerne efter Forbrugerombudsmandens henvendelse.

Et vilkår, der gav virksomheden en næsten ubegrænset adgang til at ændre aftalen, var

et urimeligt aftalevilkår

En fitnessvirksomhed havde et vilkår i sine medlemsbetingelser, der tillod virksomheden

at ændre medlemsbetingelserne uden forbrugernes accept (negativ aftalebinding). Vilkåret

kunne for eksempel bruges til at forhøje prisen eller til at indføre nye gebyrer.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var vilkåret urimeligt, fordi det gav virksomheden

en næsten ubegrænset ændringsadgang, og fordi forbrugeren ikke på baggrund af klare og

forståelige kriterier kunne forudse vilkårets konsekvenser for aftaleforholdet. Med en så bred

og uigennemsigtig ændringsadgang ændrede det ikke ved urimeligheden, at virksomheden

skulle varsle ændringerne over for forbrugeren og give forbrugeren mulighed for at opsige

S ID E 23

Sagsnr. 20/01439

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

aftalen, inden ændringerne trådte i kraft. Fordi vilkåret var urimeligt, var det efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse også ugyldigt. Virksomheden måtte derfor lade det bortfalde i sin

helhed, dog med undtagelse af en enkelt del af vilkåret, der gav virksomheden ret til at ændre

prisen i henhold til forbrugerprisindekset.

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden besluttede virksomheden at fjerne vilkåret

fra sine medlemsbetingelser.

Virksomheder må ikke stille krav om en bestemt opsigelsesmetode – det er urimelige

vilkår

Flere forbrugere klagede over vilkårene for at opsige abonnementer med to fitnesscentre og

et teleselskab. Fitnesscentrene skrev begge i deres opsigelsesvilkår, at opsigelse af aftalen

skulle ske ved fysisk fremmøde. Det ene center skrev desuden, at opsigelse også kunne ske

ved at sende et fysisk brev. Teleselskabet gav kunderne det indtryk på sin hjemmeside, at afta-

len kun kunne opsiges ved at ringe eller bestille et telefonopkald, selvom selskabet oplyste til

Forbrugerombudsmanden, at man accepterede opsigelser, som man måtte modtage på mail.

Ifølge aftaleretten er en opsigelse af en aftale et påbud, som har virkning fra det tidspunkt,

hvor det er kommet frem til modtageren. Der er ikke formkrav til aftaler. Efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse er det derfor et urimeligt aftalevilkår, hvis en virksomhed stiller

krav om, at forbrugerens opsigelse skal ske i en bestemt form, medmindre virksomheden har

saglige grunde til at stille et sådant krav, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Endvidere er det i strid med god erhvervsskik, jf. markedsføringslovens § 4, hvis en virksom-

hed giver forbrugerne det indtryk, at de kun kan opsige på en bestemt måde, selvom dette

ikke måtte være tilfældet.

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden ændrede de tre selskaber deres praksis.

Urimeligt vilkår om, at forbrugere ikke får hele købesummen tilbage ved sælgers aflys-

ning af en koncert

En forbruger klagede over en koncertarrangør, som ikke havde tilbagebetalt hele købesummen

til forbrugeren i forbindelse med koncertarrangørens aflysning af en koncert på grund af

COVID-19. Koncertarrangøren havde ikke tilbagebetalt billetgebyret under henvisning til, at

gebyret dækkede administrative og tekniske udgifter i forbindelse med billetudstedelsen.

Forbrugerombudsmanden orienterede koncertarrangøren om, at en forbruger ifølge almin-

delige obligationsretlige regler er berettiget til at få hele købesummen tilbagebetalt, hvis et

køb ophæves som følge af misligholdelse fra aftalepartens side, og forbrugeren ikke har haft

nogen nytte af ydelsen. Endvidere orienterede Forbrugerombudsmanden om, at urimelige

aftalevilkår kan tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, og dermed kan være i strid med

god skik.

SIDE 2 4

Sagsnr. 19/02792

Sagsnr. 19/06260, 20/06181 og 20/06182

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden ændrede koncertarrangøren sine vilkår, så

billet-gebyret også tilbagebetales ved koncertarrangørens aflysning af et arrangement.

Forbrugere har krav på at få deres penge tilbage, uanset beløbets størrelse

En forbruger klagede over et teleselskab, der ikke ville udbetale tilgodehavender, når forbru-

gerens krav var mindre end 100 kr.

Selskabets kunder betalte deres teleabonnementer kvartalsvist forud. I forbindelse med op-

sigelser blev kundernes tilgodehavender kun udbetalt, hvis beløbet oversteg 100 kr., hvilket

også fremgik af selskabets handelsbetingelser. Det er i strid med forbrugeraftaleloven og

god markedsføringsskik, da forbrugerne har krav på at få deres penge retur, uanset beløbets

størrelse. Det følger således af forbrugeraftalelovens § 29, at et vederlag, som forbrugeren på

tidspunktet for opsigelsen af aftalen har betalt for en periode, som ligger efter tidspunktet for

aftalens ophør ifølge opsigelsen, straks skal tilbagebetales.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse ændrede teleselskabet praksis. Selskabet oply-

ste desuden, at de tidligere kunder, der måtte have penge til gode, kunne få dem udbetalt ved

henvendelse til selskabet.

Aftalevilkår om, at mindreårige kan forpligtes til at betale for løbende abonnementer,

er ugyldige.

En virksomhed, der solgte onlinespil via løbende abonnementsaftaler, havde et aftalevilkår i

sine handelsbetingelser, hvorefter virksomheden ikke kunne ”drages til ansvar for mindreårige”.

Virksomheden ønskede dermed at forpligte mindreårige til at betale for løbende abonnemen-

ter, hvis den mindreårige havde oplyst at være over 18 år.

Efter værgemålslovens § 42, stk. 2, 2. pkt., kan mindreårige ikke påtage sig gældsforpligtelser.

En mindreårig kan derfor ikke forpligte sig til at betale et beløb i fremtiden, herunder indgå

abonnementsaftaler. Hvis en sådan aftale indgås med en mindreårig, er aftalen ugyldig. Det

gælder også, selvom den mindreårige ikke giver korrekte oplysninger om sin alder.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at selskabets aftalevilkår var ugyldigt.

Virksomheden oplyste bl.a., at de havde fjernet vilkåret fra deres handelsbetingelser, og at de

fremadrettet ville frafalde alle krav mod mindreårige.

Sagsnr. 20/06578

S ID E 25

Sagsnr. 21/00703

Sagsnr. 19/02369

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Urimelige vilkår om opkrævning af betaling

Det fremgår af de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markeds-

føring på internettet fra 2015, at betaling normalt ikke skal ske, før varen er afsendt. Det

skal ses i lyset af købelovens samtidighedsgrundsætning, hvoraf det følger, at køberen

skal betale for en vare, når denne leveres.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for betalingsmodtageres håndtering af be-

talinger ved fjernsalg fra 2014 præciserer, hvad der er god markedsføringsskik og god

erhvervsskik.

Et standardvilkår om forudbetaling vil kunne være urimeligt efter aftalelovens § 38 c,

jf. § 36, og dermed i strid med markedsføringslovens regler om god skik, hvis der ikke

foreligger en saglig og rimelig grund til at kræve forudbetaling, jf. pkt. 4.2. i Forbruger-

ombudsmandens retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved

fjernsalg fra 2014.

Det fremgår af retningslinjerne, at en saglig og rimelig grund kan være, at der er tale om

levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et

tydeligt personligt præg, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3 (bestillingskøb), eller

hvor der er en fast sagligt begrundet branchekutyme for forudbetaling, som det for ek-

sempel er tilfældet ved løbende aftaler om levering af aviser, blade og tidsskrifter. Det er

ikke i sig selv sagligt at kræve forudbetaling, fordi virksomheden har et likviditetsbehov.

Spørgsmål om betalinger er også reguleret af betalingsloven. De sager, som Forbruger-

ombudsmanden har behandlet om disse spørgsmål, er omtalt i kapitel 3.

Urimeligt at trække beløb før varen er sendt eller udleveret

Forbrugerombudsmanden får løbende klager fra forbrugere, som får trukket betalingen for et

onlinekøb længe inden, varerne dukker op. Nogle gange modtager forbrugerne aldrig varerne,

fordi de for eksempel ikke har været på lager, hvorefter forbrugeren får beløbet tilbagebetalt.

Som udgangspunkt skal en vare være overleveret til et fragtfirma eller udleveret til kunden,

før en virksomheden må trække pengene fra kundens konto. På grundlag af de klager, som

Forbrugerombudsmanden modtog, kunne Forbrugerombudsmanden konstatere, at en række

virksomheder havde trukket pengene fra kundernes konti omgående eller meget kort tid

efter, at kunden havde købt en vare.

Forbrugerombudsmanden sendte derfor orienteringsbreve til 17 virksomheder om reglerne

for, hvornår de må trække betalingen for en vare på en kundes konto.

Forbrugerombudsmanden behandlede også flere sager og besvarede anmodninger om for-

håndsbeskeder om forudbetaling i 2020/21. Forbrugerombudsmanden vurderede bl.a.:

SIDE 2 6

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

• At en stor varehuskæde handlede i strid med markedsføringslovens § 3 om god markeds-

føringsskik ved at have et betalingssystem, der trak pengene før afsendelse eller afhent-

ning. Varehuskæden havde et betalingssystem, der var indrettet, så pengene automatisk

blev trukket på forbrugernes konto senest 24 timer efter et køb, hvis varen blev sendt

fra de enkelte varehuses egne lagre og ikke varehuskædens centrallager, eller hvis kun-

den havde valgt ”klik og hent”. Varehuskæden ændrede sit betalingssystem, så pengene

først trækkes, når varen bliver sendt eller udleveret til kunden selv ved ”klik-og-hent”.

• At en nordisk netbutik handlede i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, om god

markedsføringsskik ved at kræve forudbetaling, da kravet ikke var sagligt begrundet.

Netbutikken tilbød forbrugerne at købe igennem en såkaldt ”Buy from Boat”-proces,

hvor pengene blev trukket fra forbrugerens konto allerede på købstidspunktet. Net-

butikken oplyste, at der var flere fordele for forbrugerne ved køb igennem ”Buy from

”Boat”-processen, navnlig at det skulle sikre, at varerne ikke er udsolgt. Netbutikken

ændrede praksis, så danske forbrugere ikke længere kan købe igennem ”Buy from

Boat”-processen. Idet netbutikken har kunder i de øvrige nordiske lande, har Forbruger-

ombudsmanden orienteret forbrugermyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Island

om sagen.

• At en netbutik, der sælger blomsterhilsner ikke lovligt måtte kræve betaling allerede

ved bestilling af en blomsterhilsen, da der ikke foreligger en saglig og rimelig grund

for virksomheden til at kræve forudbetaling. Forbrugerombudsmanden vurderede, at

der ikke var grundlag for at anse blomsterhilsnerne for varer, der er fremstillet efter

forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, da virksomhedens

udvalg af forskellige buketter og blomsterhilsner baserer sig på standardvalg. Derud-

over udtalte Forbrugerombudsmanden, at der efter Forbrugerombudsmandens opfat-

telse ikke foreligger en fast og sagligt begrundet branchekutyme for forudbetaling ved

bestilling af blomster på internettet.

• At et standardvilkår om forudbetaling ved booking af hotelværelser vil være urimeligt

og i strid med markedsføringslovens regler om god skik. Efter Forbrugerombudsman-

dens opfattelse er ydelsen af hotelovernatninger af en sådan karakter, at hoteller som

udgangspunkt har mulighed for at afsætte ydelsen til anden side, hvis en forbruger

afbestiller sin booking af hotelovernatning, og der foreligger derfor ikke en saglig og

rimelig grund til at kræve forudbetaling allerede ved booking af hotelovernatninger. Da

hoteller først har mulighed for at iagttage deres tabsbegrænsningspligt, når forbrugeren

enten afbestiller eller udebliver, tilsiger den obligationsretlige grundsætning om tabs-

begrænsning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at pengene først kan trækkes,

når forbrugeren faktisk afbestiller eller udebliver. Hertil kommer, at forbrugeren ofte

har en afbestillingsret ifølge aftalen med hotellet, som giver forbrugeren ret til at afbe-

stille uden betaling op til for eksempel 24 timer før ankomst.

Sagsnr. 20/06596

Sagsnr. 21/02018

S ID E 27

Sagsnr. 20/05894

Sagsnr. 20/10372

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Urimeligt at trække et større beløb via betalingskortet end prisen for parkeringen

En forbruger klagede efter at have fået en parkeringsbøde. Det kostede 22 kr. pr. påbegyndt

time at parkere på parkeringspladsen. Da forbrugeren havde betalt 60 kr., troede forbrugeren,

at han havde ret til at holde parkeret i knap tre timer, men ifølge parkeringsselskabet havde

forbrugeren kun betalt for to timers parkering til i alt 44 kr., da timetaksten blev beregnet pr.

påbegyndt time.

Betalingsmetoden på parkeringspladsen, samt 15 andre parkeringspladser, var indrettet

sådan, at man kunne betale med betalingskort i automaterne efter at have valgt et beløb ved

at klikke på forskellige værdiknapper på skærmen, for eksempel 2 kr., 5 kr., 10 kr. eller 20 kr.

Parkering på pladsen kostede en timetakst på 22 kr. per påbegyndte time. Hvis det valgte be-

løb oversteg timetaksten for et helt antal timer, trak parkeringsselskabet hele det valgte beløb

fra betalingskortet, men gav kun forbrugerne ret til parkering i det hele antal timer. Valgte

forbrugerne for eksempel at betale 40 kr., ville forbrugerne kun opnå en times parkering, der

kostede 22 kr.

Det overskydende beløb, som blev betalt af forbrugerne, udløste altså ikke mere parkerings-

tid, og betalingsautomaterne fungerede således på samme måde som automater, der modtog

kontanter uden at kunne tilbagebetale, hvis forbrugerne ikke havde lige penge.

Det fremgik af skærmen på betalingsautomaten, at prisen for parkering var 22 kr. pr. påbe-

gyndte time, og under skærmen fremgik det af et hvidt skilt, at én time kostede 22 kr., og at to

timer kostede 44 kr. og så videre. Det fremgik ikke af bestillingsprocessen eller skiltningen, at

parkeringsselskabet ved indbetaling af beløb over 22 kr., som ikke var deleligt med tallet 22,

ville beholde det overskydende beløb uden at give nogen form for modydelse.

Forbrugerne kunne kun opdage, at den overskydende betaling ikke førte til mere parkerings-

tid ved at sammenholde klokkeslættet på købstidspunktet med udløbstidspunktet på skær-

men ved forskellige beløbsindtastninger, hvor beløb fra 22 kr. og op til 43 kr. alle blev modsva-

ret af én times parkering.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ville ingen forbrugere have indbetalt ekstra beløb

i betalingsautomaten, hvis de havde været opmærksomme på, at det ikke ville udløse nogen

modydelse fra parkeringsselskabet.

Da selskabet udelod oplysningen om dette væsentlige og byrdefulde vilkår for at anvende par-

keringspladsen, som var i strid med den grundlæggende obligationsretlige gensidighedstanke

om, at en ydelse modsvares af en ydelse, kunne vilkåret efter Forbrugerombudsmandens

vurdering ikke anses som værende aftalt mellem selskabet og forbrugerne. Forbrugerom-

budsmanden vurderede også, at denne handelspraksis udgjorde en overtrædelse af forbuddet

mod vildledende udeladelser i markedsføringslovens § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, idet udeladelsen

var egnet til at få forbrugeren til at indbetale for mange penge til automaten.

SIDE 2 8

Desuden var betalingsvilkåret efter Forbrugerombudsmandens opfattelse urimeligt og der-

med ugyldigt, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, fordi vilkåret var illoyalt og bevirkede en betyde-

lig skævhed i forholdet mellem parterne til skade for forbrugerne, og fordi anvendelse af beta-

lingskort som betalingsmiddel netop muliggør betalingstransaktioner til den præcise pris.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at forbrugere havde krav på at få de

overskydende beløb tilbagebetalt af parkeringsselskabet. Parkeringsselskabet bekræftede,

selskabet ikke længere bruger den omtalte betalingsmetode på deres parkeringspladser,

selskabet på anmodning fra forbrugere ville tilbagebetale for meget opkrævede beløb og

selskabet ville oplyse om dette på skilte på de pågældende parkeringspladser.

Virksomheders opkrævning af udeblivelses-

gebyrer og urimelige gebyrer ved returnering

af varer

Flere virksomheder, som for eksempel restauranter og skønhedsklinikker, opkræver et

såkaldt udeblivelsesgebyr, hvis forbrugeren enten afbestiller sin aftale for sent eller helt

udebliver.

Hvis en forbruger afbestiller en ydelse eller udebliver, følger det af de almindelige obli-

gationsretlige regler, at virksomheden kun har krav på erstatning for det tab, som virk-

somheden lider ved, at aftalen ikke bliver gennemført. Virksomheden skal begrænse sit

tab ved for eksempel at undlade at gå i gang med eller at standse sit forberedende arbejde

og/eller forsøge at afsætte ydelsen til anden side på det tidspunkt, hvor forbrugeren

afbestiller. Hvis forbrugeren afbestiller med et rimeligt varsel, således at virksomheden

kan afsætte ydelsen til anden side, vil virksomhedens tab typisk være meget begrænset.

Ifølge litra e i bilag 1 til Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler kan et vilkår, hvis formål eller virkning er at pålægge en forbruger, der

ikke opfylder sine forpligtelser, en uforholdsmæssig stor godtgørelse, være urimeligt.

Direktivet er bl.a. gennemført i aftalelovens § 38 c.

I 2020 orienterede Forbrugerombudsmanden brancheorganisationen for hotel-, restaurant-

og turisterhvervet (HORESTA) om, hvilke begrænsninger der gælder for restauranters

opkrævning af udeblivelsesgebyrer. Baggrunden for orienteringen var Forbrugerombudsman-

dens behandling af en sag om et bookingsystem til restauranter med et vilkår om opkrævning

af udeblivelsesgebyrer.

Som anført oven for, kan et vilkår være urimeligt og dermed i strid med aftalelovens § 38 c,

hvis vilkåret pålægger forbrugeren at betale en uforholdsmæssig stor godtgørelse for ikke

at opfylde sine forpligtelser. Det fremgår udtrykkeligt af direktiv 93/13/EØF om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler, bilag 1, litra e.

S ID E 29

Sagsnr. 18/10165

Vilkår om betaling af udeblivelsesgebyr skal fremgå tydeligt af aftalen med forbrugeren

for at være gyldigt aftalt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Ifølge Forbrugerombudsmanden må forbrugeren derfor være indrømmet en adgang til at

afbestille en aftalt ydelse med rimeligt varsel uden at skulle betale et udeblivelsesgebyr,

hvis virksomheden har mulighed for at afsætte ydelsen til anden side eller på anden måde

kan afværge sit tab ved afbestillingen. Vurderingen af, hvornår en frist for afbestilling af en

bordreservation er rimelig, afhænger af, med hvor kort frist restauranten kan afsætte bordet

til anden side.

Forbrugerombudsmandens udtalte, at en restaurants forventede tab bl.a. afhænger af, hvilken

aftale der indgås, herunder om forbrugeren og restauranten samtidig med bordreservationen

indgår en aftale om køb af en bestemt ydelse, for eksempel en bestemt menu, eller om for-

brugeren blot har foretaget en bordreservation. Hvis forbrugeren afbestiller med et rimeligt

varsel, således at virksomheden kan afsætte ydelsen til anden side, vil virksomhedens tab

typisk være meget begrænset.

I strid med god skik at opkræve betaling af et fast gebyr på 25 % ved returnering af

varer købt i fysisk butik

En forbruger klagede over, at en butik i den fysiske handel opkrævede et fast gebyr på 25 %,

når en kunde ønskede at benytte sig af den returret, som butikken reklamerede med at give

deres kunder.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at aftalevilkåret var i strid med markedsføringslovens

regler om god skik og aftalelovens § 38 c, da returneringen var betinget af betaling af et fast

gebyr på 25 %.

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden ændrede virksomheden vilkåret, så det

fremgår, at forbrugeren skal betale et beløb svarende til virksomhedens tab, dog højest 25 % af

varens pris ved udnyttelse af returretten.

Endvidere gjorde Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at vilkårene for at returnere et

varekøb foretaget i en fysisk butik skal oplyses tydeligt over for forbrugeren hver gang mulig-

heden for at returnere bliver nævnt, og inden købsaftalen bliver indgået.

SIDE 3 0

Sagsnr. 20/02316 og 18/05012

Sagsnr. 18/06526

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Virksomheders brug af urimelige vilkår om

indsamling af data

Producent af elektroniske produkter fjernede urimelige vilkår om dataindsamling

på 15 produkter

På 15 elektroniske produkter, som var solgt i Danmark, havde producenten brugervilkår,

som efter deres ordlyd gav producenten og unavngivne tredjemænd ubegrænset adgang

til at indsamle og overvåge data fra de computere og enheder, som forbrugerne koblede

til produktet. Forbrugerne fik først kendskab til vilkårene om indsamling og overvågning

af brugernes data efter at have købt produktet og kunne ikke tage produktet i brug, før

vilkårene var accepteret.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at producentens vilkår om indsamling og overvåg-

ning var i strid med aftalelovens § 38 b og c, jf. § 36, og at vilkårene kunne tilsidesættes,

da de var formuleret uklart og uforståeligt og medførte en betydelig skævhed i forholdet

mellem den erhvervsdrivende og forbrugerne.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse fjernede producenten vilkårene om ind-

samling og overvågning og informerede forbrugerne om ændringerne på sin hjemmesi-

de.

Virksomheder må ikke opkræve CPR-nummer som betingelse for salg af

enkeltstående varer

En virksomhed krævede, at forbrugere oplyste deres CPR-nummer, hvis forbrugerne ville

købe nogle varer på virksomhedens hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse.

Virksomheden oplyste til Forbrugerombudsmanden, at forbrugernes CPR-numre kun blev

opkrævet, fordi virksomhedens salgs- og rådgivningssystem, som hovedsageligt blev brugt

til at sælge abonnementsaftaler, var indrettet således, at salget ikke kunne gennemføres

uden et indtastet CPR-nummer. Virksomheden ville dog tilrette sit salgs- og rådgivnings-

system hurtigst muligt og i mellemtiden henvise forbrugerne til virksomhedens fysiske

butikker, hvis de ikke ønskede at oplyse CPR-nummer.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden overtrådte god markedsførings-

skik ved at opkræve forbrugernes CPR-nummer i forbindelse med salget, fordi virksomhe-

den ikke havde en saglig og relevant begrundelse for at gøre det.

Da virksomheden ville revidere sit salgs- og rådgivningssystem, afsluttede Forbrugerom-

budsmanden sagen.

S ID E 31

Sagsnr. 18/07868

Sagsnr. 20/04080

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Virksomheder må ikke opkræve CPR-nummer som betingelse for adgang til wellness-

afdeling

For at få adgang til en virksomheds wellness-afdeling skulle besøgende vise sundhedskort til

en ansat hos virksomheden. Den ansatte førte kortet gennem en læser for at se, om den be-

søgende stod på en ”sortliste”, hvorefter kortet blev tilbageleveret. Virksomheden gemte kun

oplysningerne i systemet, hvis den besøgende blev sat på sortlisten, og læseren registrerede

kun navn og adresse, ikke CPR-nr. Denne praksis blev indført, fordi virksomheden tidligere

havde haft store problemer med nogle enkelte besøgende.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomhedens fremgangsmåde svarede til,

ikke lagrede CPR-numrene i virksomhedens IT-system, fordi de besøgende skulle udlevere

sundhedskortet, hvoraf CPR-nummeret tydeligt fremgår, til en ansat.

Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed kan kræve CPR-nummer som betingelse for at indgå

en aftale, er reguleret af god skik-bestemmelsen i markedsføringslovens § 3. Det er Forbruger-

ombudsmandens praksis efter denne bestemmelse, at en virksomhed, der ikke efter loven er

forpligtet til at indhente forbrugerens CPR-nummer, skal have et sagligt og relevant formål

med at anmode om det. Forbrugerombudsmanden lægger bl.a. vægt på, om administrative og

praktiske forhold taler for, at virksomheden beder om CPR-nummeret, og om formålet relativt

nemt kan opnås på anden måde.

Selvom der var et relevant hensyn at tage til beskyttelsen af virksomhedens medarbejdere

og faciliteter, måtte dette hensyn i sagen vige for hensynet til beskyttelsen af forbrugernes

fortrolige oplysninger. Dette gælder særligt, når formålet (krydstjek af besøgende for at se,

om de fremgår af ”sortlisten”) kunne opnås på mindre indgribende vis end ved krav om

fremvisning af sundhedskort til en ansat, for eksempel ved krav om at fremvise id, der ikke

indeholder CPR-nummer. På denne baggrund var det Forbrugerombudsmandens vurdering,

at virksomheden havde handlet i strid med markedsføringslovens § 3.

Virksomheden ændrede herefter fremgangsmåden, så de besøgende fremadrettet selv skulle

indlæse sundhedskort i læsere, der udelukkende registrerede navn og adresse. På denne bag-

grund afsluttede Forbrugerombudsmanden sagen.

Virksomheder må ikke skaffe kontaktoplysninger ved brug af urigtige oplysninger

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en borger, der oplyste, at hun var ble-

vet ringet op af en virksomhed, som foretog analyser til statistiske formål, bl.a. ved telefoniske

rundspørger. Ifølge borgeren havde en ansat i virksomheden skaffet hendes kontaktoplysnin-

ger ved at ringe til hendes bror og udgive sig for at være hendes tidligere kollega uden på no-

get tidspunkt at tilkendegive, at vedkommende ringede på virksomhedens vegne med henblik

på at stille spørgsmål til brug for en analyse.

Virksomheden oplyste, at det ikke stemte overens med virksomhedens praksis, og at virksom-

heden ved løbende kvalitetsopfølgninger og stikprøvevise medhør på deres ansattes opkald

sikrede sig, at misforståelser som den, borgeren beskrev, ikke opstod. Virksomheden oplyste

desuden, at den ville slette borgerens kontaktoplysninger.

SIDE 3 2

Sagsnr. 21/01972

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det er i strid med kravet om god markedsføringsskik

i markedsføringslovens § 3, hvis en virksomhed skaffer adgang til borgeres kontaktoplysnin-

ger ved at afgive urigtige oplysninger, for eksempel vedrørende virksomhedens eller dens

ansattes identitet, uanset hvad kontaktoplysningerne skal bruges til. Den konkrete sag blev

dog afsluttet på det foreliggende grundlag.

I strid med god skik, at kunder skulle acceptere ikke-nødvendige cookies for at få

adgang til ”min side”

Et elselskab havde sat sin hjemmeside op således, at kunder kun kunne få adgang til ”min

side” på virksomhedens hjemmeside, hvis de accepterede virksomhedens cookiepolitik. På

siden kunne kunderne finde oplysninger om deres aftaleforhold, faktisk målt forbrug mv.

Ifølge virksomhedens cookiepolitik blev 12 ”nødvendige” cookies og 54 ”ikke-nødvendige”

cookies (for eksempel markedsføringscookies) gemt ved kundernes besøg på hjemmesiden.

Elhandelsvirksomheder var på det pågældende tidspunkt forpligtet til at give slutkunder let

adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug efter den dagældende elfakturerings-

bekendtgørelses § 6, som nu er videreført i § 6 i den gældende energioplysningsbekendtgørelse.

Forbrugerombudsmanden udtalte på den baggrund, at det efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse følger af god skik efter markedsføringslovens § 3, at virksomheder skal give forbru-

gere adgang til nødvendige oplysninger om forbrugernes aftaler, for eksempel oplysninger om

faktisk målt forbrug i aftaler om levering af el, uden at forbrugerne skal betale for det. Dette

gælder, uanset om betalingen sker i form af penge eller data. Derfor havde elhandelsvirksom-

heden tilsidesat markedsføringslovens § 3 ved at kræve, at kunder skulle acceptere ikke-nød-

vendige cookies på hjemmesiden for at få adgang til ”min side”.

Virksomheden ændrede cookiepolitikken efter korrespondancen med Forbrugerombudsman-

den, så kunder kun skulle acceptere ”nødvendige” cookies for at få adgang til hjemmesiden.

Brug af børn, nøgenhed og kendte i markeds-

føringen i strid med god skik

Ulovligt at bruge børns SoMe-profil til markedsføring

Forbrugerombudsmanden blev via pressen gjort opmærksom på, at ni virksomheder havde

sendt gratis skønhedsprodukter, makeup-produkter, smykker mv. til en 13-årig med henblik

på at få omtalt produkterne og/eller virksomheden på barnets profil på de sociale medier.

Barnets profil blev dermed anvendt som markedsføringskanal til andre børn i samme alders-

gruppe – også barnets skolekammerater og venner, som barnet havde en personlig relation til.

Efter markedsføringslovens § 3, stk. 1 og 2, skal virksomheder udvise god markedsførings-

skik, og retter en virksomheds markedsføring sig mod børn og unge, skal markedsføringen

tage særligt hensyn til børns naturlige godtroenhed og manglende kritiske sans, som gør børn

S ID E 33

Sagsnr. 20/07127

Sagsnr. 19/11191

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

lettere at påvirke og nemmere at præge. Markedsføringen bliver således underlagt en strengere

vurdering, og der skal mindre til at overtræde en bestemmelse i markedsføringsloven, når

markedsføringen retter sig mod børn og unge.

Efter forarbejderne til § 3, stk. 2, bør virksomheder endvidere være tilbageholdende med at

benytte børn i deres markedsføring.

Endelig fremgår det af Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og markedsfø-

ring fra 2014:

• At det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at erhvervsdrivende som udgangspunkt

ikke må benytte børn og unge i deres markedsførings- og salgsarbejde (afsnit 3.11).

• At virksomheder som udgangspunkt ikke må sende gaver i form af vareprøver mv. eller

stille varer til rådighed for børn og unge, hvis dette sker i håbet om, at barnet eller den

unge i videre omfang vil udbrede kendskabet til det modtagne på vegne af virksomheden

til en bredere kreds af andre børn og unge (afsnit 3.5.3).

• At det vil kunne være i strid med god markedsføringsskik, hvis en virksomhed, der ønsker

at indgå aftale med en mindreårig om, at den mindreårige skal markedsføre virksomhe-

den og/eller dennes produkter, ikke har indhentet forældrenes samtykke forinden (afsnit

3.5.1).

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var i strid med god markedsføringsskik, at de ni

virksomheder anvendte den 13-årigs profil på de sociale medier til markedsføring.

I 2021 vurderede Forbrugerombudsmanden også at en far havde overtrådt god markedsførings-

skik, da hans søn på 13 år havde reklameret for en virksomhed på en YouTube-kanal i sønnens

navn, som faren ejede, administrerede og overvågede. Kanalen havde over 50.000 følgere og

havde også mindreårige følgere.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at der var postet indhold på kanalen i erhvervsøjemed,

da faren eller sønnen havde fået fordel af at poste indholdet. Det pågældende indhold var

derfor omfattet af markedsføringsloven. Desuden fastslog Forbrugerombudsmanden, at det

var faren, som havde ansvaret for det kommercielle indhold på YouTube-kanalen.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at virksomheders brug af børn til markedsføring på bør-

nenes profiler på sociale medier var en pågående markedsføringsform, der udnyttede børns

naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, og at det derfor var i strid med

god markedsføringsskik, hvis virksomheder benyttede børn under 15 år til markedsføring på

børnenes profiler på sociale medier.

Forbrugerombudsmanden vurderede endvidere, at det også var i strid med god markedsfø-

ringsskik, hvis forældre til børn under 15 år indgik aftaler med virksomheder om markedsfø-

ring på deres børns sociale profiler, som børnene efterfølgende reklamerede for.

SIDE 3 4

Sagsnr. 19/01607

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Derudover indeholdt en af videoerne på YouTube-kanalen efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse direkte købsopfordringer til børn. Det var i strid med markedsføringslovens § 9

sammenholdt med pkt. 28 i bilag 1 til markedsføringsloven, hvorefter det er ulovligt, hvis en

reklame direkte opfordrer børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voks-

ne til at købe de produkter til dem, som reklamen vedrører.

Endelig vurderede Forbrugerombudsmanden, at videoen indeholdt reklame, uden at det

fremgik tydeligt, hvilket var i strid med forbuddet mod skjult reklame i markedsføringslovens

§ 6, stk. 4.

Den 25. november 2021 blev der vedtaget en skærpelse af markedsføringsloven.

Skærpelsen indebærer bl.a., at det fra den 1. januar 2022 vil være strafbelagt med bøde at

reklamere over for børn og unge under 18 år på profiler på sociale medier, som tilhører

børn eller som fremstår som tilhørende børn under 15 år. Det vil også kunne straffes

med bøde at anvende børn og unge under 15 år i reklamer på sociale medier rettet mod

børn og unge under 18 år, medmindre anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for

at illustrere eller vise et produkt.

Reklame for alkoholholdig drik var ikke kønsdiskriminerende

En forbruger klagede over en reklame for et alkoholholdigt produkt. Reklamen viste produktet

og en nøgen ryg, bagdel og lår på en kvinde.

Skærpelsen af markedsføringsloven betyder også, at det fra den 1. januar 2022 vil kun-

ne straffes med bøde, hvis markedsføring rettet mod børn og unge omtaler, henviser til

eller viser billeder af produkter, som er uegnede for børn og unge under 18 år. ”Uegnede

produkter” omfatter for eksempel kosmetiske behandlinger, solarier, slankeprodukter

og tatoveringer eller produkter af seksuel karakter mod betaling.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at den kommercielle ytringsfrihed giver et betydeligt

spillerum for kreativitet i reklamer. En reklame, hvor nøgne eller lettere påklædte personer

indgår, er som udgangspunkt ikke i strid med god skik, heller ikke selvom nøgenhed ikke har

en naturlig sammenhæng med den vare eller tjenesteydelse, der reklameres for. Ifølge Forbru-

gerombudsmandens retningslinjer om kønsrelateret reklame, skal en reklame som udgangs-

punkt utvivlsomt være egnet til at vække forargelse, for at den vil kunne blive anset for at

være uanstændig og dermed i strid med god markedsføringsskik.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at reklamen ikke utvivlsomt var egnet til at

vække forargelse, da den ikke var specielt opsigtsvækkende i forhold til det generelle medie-

og modebillede. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at den ikke var i strid med mar-

kedsføringslovens § 3, stk. 1, om god markedsføringsskik.

S ID E 35

Sagsnr. 19/16805

Sagsnr. 19/14642

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Smykkefirma misbrugte navn på og billede af afdødt medlem af Kongehuset

Et smykkefirma brugte uden forudgående tilladelse fra Kongehuset ”H.M. Kong Frederik IX”,

herunder den afdøde Majestæts navn og billede, samt billeder af et af de kongelige palæer

med splitflag, i sin markedsføring af smykker. Selve navnet på smykkefirmet havde ligeledes

en tydelig reference til den afdøde konge.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var i strid med god markedsføringsskik, jf. markeds-

føringslovens § 3, stk. 1, at anvende navnet og billedet mv. i markedsføringen, da der ikke var

indhentet tilladelse fra Kongehuset. Smykkefirmaet havde dog allerede fjernet billeder af og

andre referencer til Kong Frederik IX og Kongehuset i øvrigt fra sin hjemmeside, så Forbru-

gerombudsmanden forfulgte ikke spørgsmålet yderligere.

For så vidt angik selve navnet på smykkefirmaet var det gyldigt registreret som EU-vare-

mærke og dermed også gældende i Danmark. Spørgsmålet om anvendelse af firmanavnet var

derfor af varemærkeretlig karakter og hørte under Patent- og Varemærkestyrelsens ressort.

Andre former for markedsføring, som er i strid

med god markedsføringsskik

Abonnenter med forbrugsgrænse skal løbende kunne følge forbruget og varsles, når

forbrugsgrænsen er nået

En virksomhed havde indført en forbrugsgrænse på deres abonnementer på ladning af elbiler,

hvor der ved forbrug over grænsen blev takseret et beløb pr. kWh, uden at det var muligt for

kunderne at følge med i deres forbrug, og uden at kunderne blev orienteret, når forbrugs-

grænsen var nået. Forbruget fremgik først af en efterfølgende afregning, som kunderne

modtog fra virksomheden.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var i strid med god markedsføringsskik at tilbyde

abonnementer med en forbrugsgrænse, uden at kunderne kunne følge deres løbende forbrug,

og uden at kunderne blev varslet, når forbrugsgrænsen var nået. Forbrugerombudsmanden

lagde vægt på, at prisen for et produkt er afgørende for, om en forbruger køber produktet.

Forbrugeren skal derfor kunne få produktet til den pris, som produktet er oplyst til. Det gælder

også for et abonnement, som er oplyst til en fast månedlig pris op til en vis forbrugsgrænse,

hvor forbrug over grænsen takseres i tillæg til abonnementsprisen.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse oplyste virksomheden, at den ville udvikle en

it-løsning, som gør det muligt for kunderne at følge deres løbende forbrug, samtidig med at de

vil blive varslet, når deres forbrugsgrænse er nået.

SIDE 3 6

Sagsnr. 21/03150

Sagsnr. 19/11986

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

Omdeling af reklamer til husstande

Hvis en husstand er tilmeldt en af de to ”nej tak”-ordninger, henholdsvis ”Reklamer – Nej tak”

og ”Reklamer og ugeaviser – Nej tak”, må der ikke omdeles forsendelser med markedsføring

uden navn til husstanden. Det vil være en overtrædelse af markedsføringslovens § 3, stk. 1, om

god markedsføringsskik ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markeds-

føringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Alle virksomheder, distributører

og andre, der omdeler forsendelser med markedsføring uden påført navn, er forpligtede til at

overholde retningslinjerne.

I løbet af 2020 klagede flere forbrugere over en virksomheds omdeling af reklamer i strid med

retningslinjerne. Selvom Forbrugerombudsmanden tidligere havde orienteret virksomheden

om reglerne på området som følge af klager over virksomhedens omdeling, havde virksom-

heden på ny omdelt reklamer i form af et brev adresseret til ”husstanden” til adresser tilmeldt

en af de to ”Nej tak”-ordninger.

Forbrugerombudsmanden anmodede derfor virksomheden om at afgive et tilsagn over for

Forbrugerombudsmanden om, at virksomheden ville sikre, at den i fremtiden ikke omdelte

reklamer til adresser, som er tilmeldt en ”Nej tak”-ordning, og hvor et ”Nej tak”-klistermærke er

opsat på adressens brevindkast (brevsprække), brevkasse (postkasse) eller brevkasseanlæg.

Viksomheden underskrev tilsagnet.

Efter markedsføringslovens § 28 skal Forbrugerombudsmanden ved forhandling søge at

påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god

skik og til at overholde loven i øvrigt. Tilsidesætter en erhvervsdrivende et tilsagn, der er

afgivet over for Forbrugerombudsmanden efter forhandling, kan Forbrugerombudsman-

den meddele den erhvervsdrivende sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre

tilsagnets overholdelse. Tilsidesættelse af et påbud, som Forbrugerombudsmanden har

meddelt i anledning af en virksomheds overtrædelse af et afgivet tilsagn, straffes med bøde

eller fængsel i op til fire måneder.

Webhotel idømt bøde for medvirken til at overtræde et forbud nedlagt af Forbruger-

ombudsmanden

I 2020 afsagde Vestre Landsret dom i en privat straffesag anlagt af Forbrugerombudsmanden

for overtrædelse af retsplejelovens § 430, stk. 2, jf. stk. 1. Forbrugerombudsmanden nedlagde

i 2018 foreløbige forbud over for indehaveren af en hjemmeside for at forhindre fortsat salg af

besvarelser af eksamensopgaver og andre opgaver på de gymnasiale uddannelser via hjem-

mesiden og Facebook, som krænkede almene samfundshensyn. På hjemmesiden kunne elever

på de gymnasiale uddannelser købe besvarelser af opgaver, der efter bestilling blev skrevet

af skribenter, som var tilknyttet indehaveren bag hjemmesiden. Besvarelserne kunne både

bestilles til brug for den løbende undervisning og til eksamen til forskellige karakterer og

forskellig pris. En SRP-besvarelse til et 12-tal kostede for eksempel 7.950 kr. Forbuddene blev

godkendt af Sø- og Handelsretten, som fandt det godtgjort, at de udbudte tjenesteydelser var i

strid med væsentlige almene samfundsmæssige interesser.

Sagsnr. 20/15798

Sagen er nærmere beskrevet i Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2018 / 19, s. 10.

S ID E 37

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 1

Da indehaveren trods forbuddene fortsatte med at sælge opgavebesvarelser fra hjemmesiden

og fra indehaverens Facebookside, anmodede Forbrugerombudsmanden det webhotel, som

hostede hjemmesiden og Facebook om at lukke siderne. Facebook imødekom Forbrugerom-

budsmandens anmodning, men webhotellet afviste at lukke hjemmesiden med henvisning til,

at de foreløbige forbud ikke var rettet direkte mod webhotellet.

Ved at stille serverplads til rådighed for hjemmesiden, selv om Forbrugerombudsmanden

havde nedlagt forbud mod aktiviteterne på siden, gjorde webhotellet det muligt for inde-

haveren af hjemmesiden at fortsætte med at overtræde Forbrugerombudsmandens forbud.

Forbrugerombudsmanden anlagde derfor en privat straffesag mod webhotellet med påstand

om, at webhotellet skulle idømmes en bøde for forsætligt at medvirke til overtrædelse af de

foreløbige forbud, som var nedlagt af Forbrugerombudsmanden. Efter retsplejelovens § 430,

stk. 1, kan den, der forsætligt overtræder et forbud eller påbud, idømmes straf af bøde eller

fængsel indtil fire måneder. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse over

for den, der forsætligt yder den, som et forbud eller påbud retter sig imod, bistand til at over-

træde forbuddet eller påbuddet.

Webhotellet afviste dog fortsat at blokere for hjemmesiden og oplyste, at webhotellet kun var

indstillet på at lukke adgangen til hjemmesiden efter pålæg fra en domstol, eller hvis Forbruger-

ombudsmanden nedlagde et foreløbigt forbud direkte over for webhotellet. Forbrugerombuds-

manden så sig derfor nødsaget til at nedlægge et foreløbigt forbud over for webhotellet, som

derefter lukkede adgangen til hjemmesiden.

Byretten fandt i 2019, at webhotellet havde ydet forsætlig bistand til overtrædelse af forbud-

det nedlagt mod indehaveren af hjemmesiden og idømte leverandøren en bødestraf på 50.000

kr. for overtrædelse af retsplejelovens § 430, stk. 2, jf. stk. 1.

Leverandøren af hjemmesiden ankede sagen til Vestre Landsret, der stadfæstede byrettens

dom i 2020. Landsretten konstaterede, at webhotellet havde stillet serverplads til rådighed

for hjemmesiden, hvorfra der blev udbudt opgaver til salg i strid med forbuddet. Dette var

medvirkende til, at forbuddene kunne overtrædes. Landsretten konstaterede endvidere, at

webhotellet havde haft viden om, at indholdet af hjemmesiden var i strid med forbuddene, da

Forbrugerombudsmanden havde orienteret webhotellet om det foreløbige forbud mod hjem-

mesiden og det umiddelbart fremgik af hjemmesiden, at indholdet var i strid med forbuddet.

Ved først at spærre adgangen til hjemmesiden knap to måneder efter Forbrugerombudsman-

dens anmodning havde webhotellet medvirket forsætligt til, at indehaveren af hjemmesiden

kunne overtræde forbuddet og derfor overtrådt retsplejelovens § 430, stk. 2, jf. stk. 1, jf.

markedsføringslovens § 36, stk. 1, 3. pkt. Det forhold, at webhotellet skulle foretage en aktiv

handling for at undgå et medvirkensansvar kunne ikke føre til et andet resultat.

SIDE 3 8

Sagsnr. 18/16237

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 1

S ID E 39

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

KAPITEL 2

TILSYN MED OVERHOLDELSE

AF MARKEDSFØRINGSLOVENS

SPECIALBESTEMMELSER

SIDE 4 0

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Markedsføringsloven pålægger virksomheder at udvise god skik og overholde en række spe-

cialbestemmelser, der bl.a. forbyder vildledende markedsføring og stiller krav om oplysninger

mv. Forbrugerombudsmandens tilsyn med overholdelse af god skik er omtalt i kapitel 1, mens

de øvrige sager, der er afsluttet i 2020 og 2021, er omtalt i det følgende.

Forbud mod vildledende markedsføring (§§ 5-8)

En af grundstenene i markedsføringsloven er, at virksomheder ikke må bruge vildledende

eller urigtige oplysninger i markedsføringen eller udelade oplysninger, der er væsentlige

for forbrugeren. Oplysninger må heller ikke skjules eller præsenteres på en uhensigts-

mæssig måde i markedsføringen.

Virksomheder skal give korrekte prisoplysninger, fordi prisen er et væsentligt parameter,

når forbrugerne skal sammenligne produkter og for at sikre fair konkurrence mellem

virksomhederne. Virksomheder, der markedsfører sig over for forbrugere, skal derfor

også altid oplyse deres priser inklusive moms og gebyrer.

Forbrugerombudsmanden modtager ofte klager over vildledende markedsføring på en

hjemmeside, i reklamer eller i forbindelse med et telefonsalg.

I 2020/21 handlede hovedparten af klagerne ligesom de foregående år om, at forbrugerne

uberettiget var blevet opkrævet betaling for et abonnement.

S ID E 41

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Skjulte abonnementer

på

internettet kan koste fængselsstraf

Af Mette Saabye Maaløe og Tanja Højrup

I november 2020 idømte Østre Landsret en direktør to år

og tre måneders ubetinget fængsel for bedrageri og kon-

fiskerede fortjenesten på 3,5 mio. kr. Direktøren var også

blevet fundet skyldig ved byretten, men ankede dommen

til landsretten. Det er første gang, at en direktør er idømt

fængsel for en abonnementsfælde.

samtykker til at modtage markedsføring. Flere af affiliate

publishernes kampagner var falske og vildledende.

Efter at have modtaget klager over abonnementsfælden politi-

anmeldte Forbrugerombudsmanden både selskabet og dets

direktør i 2016 for overtrædelse af straffelovens bestemmelse

om bedrageri.

Direktøren lavede en ”Vind en iPhone”- kampagne i 2015 for

at tiltrække kunder til en abonnementshjemmeside. I kampag-

nen, der bl.a. kørte via Facebook og mails, blev forbrugerne

lovet, at de kunne vinde en iPhone mod at betale fem kr. i

levering. Når forbrugerne kom ind på kampagnesiden, fremgik

det med småt nederst på siden, at forbrugerne med betalingen

af de fem kr. også blev tilmeldt et abonnement til hjemmesi-

den. Forbrugerens betalingskortoplysninger blev efterfølgende

brugt til at trække 499 kr. hver måned for abonnementet.

For at skaffe kunder til abonnementshjemmesiden havde

direktøren også indgået aftaler om markedsføring med et antal

såkaldte affiliate netværker, der indgik aftaler med affiliate

publishere, som skulle skaffe kunder til iPhone-kampagnen på

hjemmesiden. Affiliate markedsføring indebærer, at virksom-

heder bruger andre virksomheder og disses samarbejdspart-

nere og netværk (affiliate-netværk) til at udbrede sin mar-

kedsføring, for eksempel til sende mails ud og til at indhente

Østre Landsret fastslog, at direktøren som annoncør og bestil-

ler af markedsføringen bar det overordnede ansvar også for

affiliate publishernes kampagner. Landsretten lagde også vægt

på, at direktøren ikke havde foretaget sig noget for at bringe

forbrugerne ud af deres vildfarelse for eksempel ved at afbryde

samarbejdet med affiliate netværkene, ved at lukke sin egen

kampagne ned eller ved at vejlede tydeligt på sin egen kampag-

neside. Retten fandt det på den baggrund bevist, at direktøren

retsstridigt havde fremkaldt, bestyrket og udnyttet den vildfa-

relse, som forbrugerne via de falske kampagner og selskabets

egen hjemmeside var blevet bragt i, hvorved i hvert fald 8.000

forbrugere blev påført et tab.

I sin strafudmåling lagde Østre Landsret bl.a. vægt på, at ca.

8.000 forbrugere var blevet påført et tab, efter at de var blevet

lokket i abonnementsfælden, at der blev bedraget for 3,7 mio.

kr., at kriminaliteten foregik over en periode på syv måneder

og at kriminaliteten havde et organiseret og professionelt

præg. Østre Landsret tog påstanden om konfiskation til følge

med 3,5 mio. kr.

Forbrugerombudsmanden modtager desværre fortsat henven-

delser om denne type overtrædelser, som Forbrugerombuds-

Sagsnr. 18/04769

SIDE 4 2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

manden videresender til politiet eller udenlandske myndig-

heder efter at have orienteret klageren om muligheden for at

få tilbageført de uretmæssigt hævede beløb af banken efter

betalingslovens bestemmelser.

Krydsfeltet mellem vildledende markedsføring og

bedrageri

Langt flere forbrugere klager dog til Forbrugerombudsman-

den over skjulte abonnementer efter at have købt produkter

i netbutikker.

krea-kasser og månedlige beauty bokse med kosmetik. Det er

dog ikke sædvanligt, at man ved køb af en vare i en netbutik

automatisk bliver tilmeldt et betalingsabonnement, som kun

giver adgang til at handle i den pågældende netbutik. Kun-

derne forventer derfor heller ikke, at der automatisk følger et

abonnement med, når de køber for eksempel en creme eller

mascara i en (net)butik.

I 2020 klagede 721 forbrugere til Forbrugerombudsmanden

over netbutikkers skjulte abonnementer. Det er det hidtil hø-

jeste antal klager over netbutikker, der ikke gør forbrugerne

tydeligt opmærksomme på, at der følger et abonnement med

ved køb af en vare. I 2021 modtog vi 630 klager.

Fælles for disse klager er, at en netbutik har hævet et måned-

ligt beløb via kunders betalingskort for betaling af et abon-

nement, som netbutikken ikke har oplyst tydeligt om på sin

hjemmeside, og som forbrugeren derfor ikke var klar over, at

denne skulle have tegnet. Det kan være et abonnement på en

varer, som forbrugeren får tilsendt hver måned. Men de fleste

klager til Forbrugerombudsmanden over skjulte abonnemen-

ter vedrører abonnementer, som giver adgang til at handle

i en netbutik. Man skal med andre ord betale et månedligt

abonnement for at kunne købe de varer, som netbutikken

sælger. Netbutikkerne trækker betaling for abonnementet via

de betalingskortoplysninger, som forbrugerne har indtastet

ved køb af netbutikkens varer.

Mange af netbutikkerne har markedsført sig med iøjnefal-

dende tilbud på sociale medier, google shopping eller på ban-

nerreklamer, uden at det fremgik, at man også skulle betale

et abonnement for at købe varerne til de oplyste priser.

Danskerne er vant til abonnementer på for eksempel stream-

ing, træning og magasiner, og abonnerer i stigende grad også

på produkter og services som for eksempel måltidskasser,

De forbrugere, som klager til Forbrugerombudsmanden, og

mange andre forbrugere, som anmelder netbutikkerne på

Trustpilot, bliver først klar over, at de betaler for et abonne-

ment, når de ser de månedlige træk på deres kontoudtog.

Forbrugerne har ikke set oplysninger om abonnementet på

netbutikkernes hjemmeside, da de købte varer i netbutikkerne.

Siden 2018 har Forbrugerombudsmanden politianmeldt

en lang række netbutikker for vildledende markedsføring

af abonnementer. Men efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse kan det også være bedrageri at trække beløb via

betalingskort som betaling for skjulte abonnementer. Efter

straffelovens § 279 er det bedrageri, hvis man forsætligt og

retsstridigt fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarel-

se, der medfører et økonomisk tab, som man selv opnår et

uberettiget udbytte af.

Ved klager over skjulte abonnementer vurderer Forbruger-

ombudsmanden derfor, om forbrugerne har handlet letsin-

S ID E 43

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

digt ved ikke at læse de oplysninger, der fremgår om abonne-

mentet på netbutikkens hjemmeside, eller om oplysningerne

om abonnementet bevidst er placeret på en sådan måde, at i

hvert fald nogle forbrugere vil overse oplysningerne?

Hvis oplysningerne om, at man skal betale et månedligt

abonnement for at købe varer i en netbutik, bevidst er placeret

på en sådan måde i netbutikkens bestillingsforløb, at mange

forbrugere vil overse oplysningerne, fremkalder netbutikken

forsætligt en vildfarelse hos disse forbrugere om, at de kan

købe varer til den oplyste pris. Det kan for eksempel være, at

oplysningen om abonnementet kun fremgår ved en ”mouse

over”, og abonnementet heller ikke fremgår som et produkt

med en pris i indkøbskurven.

Netbutikkens sprogbrug har også betydning. Ofte omtales

abonnementet for eksempel alene som ”medlemspris” og

”medlemskab”, der ikke i sig selv fortæller forbrugeren, at der

er tale om et løbende betalingsabonnement. Medlemskaber af

bogklubber og loyalitetsprogrammer mv. er jo ofte gratis.

Forbrugerombudsmanden kan desværre også konstatere, at

nogle netbutikker anvender forskellige virkemidler – såkaldte

”dark patterns” – således at forbrugerne ikke ser oplysningerne

om, at køb af varer i netbutikken er betinget af betaling af et

abonnement. Oplysningerne står for eksempel med meget lille

skrift som indikerer, at oplysningerne er uvæsentlige at læse.

Sådanne urigtige oplysninger må antages i sig selv at mindske

forbrugernes interesse for at undersøge ”medlemsskabet”

nærmere, og indikerer derfor også, at der er tale om et bevidst

forretningskoncept, hvor kunderne skal overse abonnementet.

Hvis det ikke fremgår tydeligt af ordrebekræftelsen, at forbru-

geren er blevet tilmeldt et abonnement, holdes abonnementet

ofte også skjult efter købet af en vare. Forbrugerombudsman-

den har set formuleringer som ”Vi håber snart at se dig som

kunde igen”, hvilket er egnet til at bekræfte forbrugerens vild-

farelse om, at der er tale om et enkeltstående, afsluttet køb.

Forbrugerombudsmanden har behandlet flere sager, hvor

kunderne ikke modtager et medlemslogin, en velkomstmail

eller lignende i forbindelse med oprettelsen af det løbende

betalingsabonnement. Det indikerer også, at abonnementet

holdes skjult for forbrugeren. Ofte kan de månedlige abonne-

mentsbetalinger kun findes ved at logge ind på “Min side” på

netbutikken. I så fald har forbrugerne kun mulighed for at blive

opmærksom på de løbende trækninger via deres kontoudtog.

Forbrugere, der har klaget til Forbrugerombudsmanden, har

ofte først opdaget abonnementet, da de så, at der var hævet

månedlige beløb på deres konti – oftest over længere tid.

Der kan også være urigtige oplysninger om abonnementet i be-

stillingsforløbet. Der kan for eksempel stå, at der er tale om et

gratis medlemskabet, selv om kunderne er forpligtet til at beta-

le for den første måned eller medlemskabet efter en indledende

gratis periode fortsætter som et løbende betalingsabonnement.

Hvis netbutikken på trods af adskillige henvendelser fra kunder

og evt. også Forbrugerombudsmanden ikke tydeliggør på net-

butikkens hjemmeside, i indkøbskurven og på betalingssiden,

at man ved køb af en vare bliver tilmeldt et betalingsabonne-

ment, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at netbu-

tikken bevidst vildleder forbrugerne om sit forretningskoncept.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at i hvert fald

abonnementsbetalinger, som sammen med prisen for den

eller de købte varer i netbutikken overstiger varernes mar-

kedsværdi, udgør et konkret økonomisk tab for forbrugerne.

SIDE 4 4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Dette bestyrkes yderligere af, at i hvert fald adskillige af

netbutikkernes kunder slet ikke er klar over, at de indgår en

abonnementsaftale, og derfor reelt er afskåret fra at udnytte

abonnementet, altså den adgang til at handle på hjemmesi-

den, som abonnementet skulle være betaling for.

I 2020 og 2021 har Forbrugerombudsmanden politianmeldt

15 netbutikker til politiet for vildledning, og bedt politiet om

at efterforske yderligere 20 netbutikker for bedrageri. Nogle

af sagerne er beskrevet på de følgende sider.

Tilbagebetaling af abonnementsbetalinger til

forbrugerne

Man kan naturligvis ikke indgå en bindende aftale om køb af

et abonnement, uden at være klar over det. Det er et grund-

læggende aftaleretligt princip og følger også af forbruger-

aftalelovens § 12.

betalingerne fra forbrugernes konti. Det har forbrugeren

ikke ved at oplyse sine betalingskortoplysninger til brug for

betaling af en vare. Hvilke betalingstransaktioner, forbrugerne

giver samtykke til, afhænger af de oplysninger, som forbru-

gerne får, når de giver deres betalingskortoplysninger.

En af de virksomheder, som Forbrugerombudsmanden politi-

anmeldte for vildledende markedsføring af abonnementer i

2020, oplyste på den baggrund til Forbrugerombudsmanden,

at den ville tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som den

uretmæssigt havde hævet fra forbrugernes betalingskonti.

Tre andre netbutikker var uenige i Forbrugerombudsman-

dens vurdering, og Forbrugerombudsmanden har derfor

stævnet virksomhederne bag de tre netbutikker ved Sø- og

Handelsretten med krav om, at netbutikkerne skal tilbage-

betale alle abonnementsbetalinger til de forbrugere, der

inden for de seneste tre år har betalt for et abonnement efter

køb af en vare i en af netbutikkerne.

Ifølge forbrugeraftalelovens § 12 skal oplysningerne om, at

man skal betale et abonnement for at købe varer i netbutik-

ken, stå tydeligt og i fremhævet form, der hvor forbrugeren

bestiller produktet. Gør de ikke det, er forbrugerne ikke

bundet af abonnementet, uanset om de har set oplysningerne

eller ej. Det følger af stk. 3 i samme bestemmelse.

Forbrugerombudsmanden har også vurderet, at betalingerne

ikke er autoriseret jf. betalingslovens § 82, og at forbrugerne

derfor har ret til at få pengene tilbagebetalt fra deres bank.

Når en forbruger køber en vare og samtidig tilmelder sig

et abonnement, må netbutikken kun trække de fremtidige

betalinger for abonnementet via betalingskortet, hvis forbru-

geren har givet et samtykke til, at netbutikkerne selv trækker

Det er første gang, at Forbrugerombudsmanden stævner net-

butikker med krav om, at alle abonnementsbetalinger skal

betales tilbage til forbrugerne.

Sagsnr. 19/11723, 20/01691 og 20/01693

S ID E 45

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Vildledende abonnementer

Netbutik frifundet for vildledende markedsføring af et abonnement

Forbrugerombudsmanden havde på baggrund af et stort antal klager politianmeldt en netbu-

tik for vildledende markedsføring af et abonnement. Klagerne havde oplyst, at de ikke havde

været opmærksomme på, at de ved bestilling af produkter via netbutikken samtidig blev

tilmeldt et abonnement på 139 kr./md. Beløbet blev trukket via de betalingskortoplysninger,

som forbrugerne oplyste til brug for køb af en vare, og klagerne opdagede derfor typisk først

abonnementet, da de så, at der var hævet månedlige beløb på deres konti – oftest over længe-

re tid og i flere tilfælde mere end et år.

Byretten vurderede, at det måtte stå en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunder-

rettet forbruger, som præsenteres for oplysningerne i netbutikken, klart, at køb af produkter

til den særlig fordelagtige pris krævede medlemsskab, og at køb indebar tilmelding til et

løbende abonnement på 139 kr. om måneden. Retten frifandt derfor netbutikken, da der efter

rettens vurdering ikke skete en væsentlig forvridning af gennemsnitsforbrugerens økonomi-

ske adfærd efter markedsføringslovens § 8.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse afviger den afsagte dom fra den fortolkning af

markedsføringslovens vildledningsforbud, som er udtrykt i lovforarbejderne til markedsfø-

ringsloven og dermed også fra Forbrugerombudsmandens hidtidige praksis. Forbrugerom-

budsmanden har derfor søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen indbragt for

landsretten, hvilket Procesbevillingsnævnet har imødekommet.

Vestre Landsret idømte en datingside en bøde på 50.000 kr.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2018 et datingselskab for i strid med markeds-

føringslovens §§ 5 og 6 at have vildledt forbrugerne i sin markedsføring af et tilbud på en

datingsprofil til kun én krone.

På bannere, der lå på datingsiden i marts og april 2016, stod der eksempelvis ”Der

er forår i

luften… Og har du fået forårskuller? Så find kærligheden på […] for kun 1 kr.”

Det fremgik

derimod ikke af bannerne, at forbrugerne blev tilmeldt et løbende betalingsabonnement, hvis

de benyttede tilbuddet på en krone. Bannerne ledte forbrugerne hen på en betalingsside, hvor

det alene fremgik med småt, at bindingsperioden på abonnementet var på tre måneder, og at

den samlede mindstepris var 299 kr.

Vestre Landsret var enig med byretten i, at både bannerne og betalingssiden var vildledende

og i strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6. Vestre Landsret præciserede herudover, at:

”Det

kan ikke føre til et andet resultat, at brugeren i forbindelse med udfyldelse af oplysninger om

betalingskort samtidig skulle afkrydse, at vedkommende accepterer betingelser om et løbende

abonnement.”

SIDE 4 6

Sagsnr. 18/07856

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

I byretten var datingselskabet blevet idømt en bøde på 100.000 kr. Vestre Landsret nedsatte

dog bøden til 50.000 kr. på grund af sagsbehandlingstiden. Vestre Landsret lagde vægt på,

at der var gået et år og syv måneder fra anklageskrift var udarbejdet til sagen blev sendt til

byretten.

Gratis prøvepakke førte til uønsket abonnement

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager fra forbrugere, som via en hjemmeside

var blevet tilbudt en gratis prøve på en creme mod betaling af fragtomkostninger. Ved at takke

ja til tilbuddet var klagerne blevet bundet til et løbende abonnement.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte for bedrageri efter straffelovens § 279. Anklage-

myndigheden besluttede ikke at efterforske sagen, idet der var tale om udenlandske hjemme-

sider med udenlandske gerningsmænd.

Prøvepakker på medicin

Forbrugerombudsmanden modtog klager fra en række forbrugere, som var blevet bundet til

et abonnement på medicin efter at have bestilt en prøvepakke på en hjemmeside, der blev

drevet af en virksomhed i Singapore. Forbrugerombudsmanden modtog også klager over, at

virksomheden fortsatte med at sende varer sammen med et indbetalingskort og rykke for

betaling, efter forbrugerne havde opsagt deres abonnement.

Anklagemyndigheden vurderede på Forbrugerombudsmandens anmodning, at der ikke var

tale om bedrageri efter straffelovens § 279, idet forbrugerne modtog en vare og idet abonne-

mentsopkrævningerne blev fremsendt via indbetalingskort. Endvidere lagde politiet vægt på,

at personen bag hjemmesiderne var udrejst af Danmark, og at udlevering næppe ville være

mulig.

Markedsføring af varer som havende en særlig kvalitet

Et dansk selskab solgte i en række netbutikker fodtøj som ”ortopædisk”, selvom der i virkelig-

heden var tale om fodtøj af meget ringe kvalitet. Selskabet markedsførte fodtøjet ved brug af

særligt iøjnefaldende tilbud, bl.a. på Facebook, med oplysninger og ordvalg som for eksempel

”Ortopædiske

sandaler, som yder fodstøtte og genopretter forkert fodstilling” og ”Disse sandaler

blev designet af vores team af podiatere og ortopædere

[…]”.

Billederne, som blev brugt til at markedsføre fodtøjet på Facebook og i netbutikkerne, var

identiske med billeder af fodtøj, der blev solgt på wish.com for meget få penge. På wish.com

fremgik der ikke noget om, at fodtøjet var ortopædisk, ydede særlig støtte eller lign. Det var

på den baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at der var tale om almindeligt fodtøj

købt til meget få penge på platformen wish.com.

Forbrugere der klagede til selskabet over skoene fik at vide, at de skulle sende produkterne

retur til en adresse i Kina. Returnering til Kina var dyrere end det fodtøj, som forbrugerne

havde købt.

Sagsnr. 18/04846

S ID E 47

Sagsnr. 18/08126

Sagsnr. 20/09177

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

På Forbrugerombudsmandens anmodning har anklagemyndigheden vurderet, at der ikke var

tale om en overtrædelse af straffelovens § 279, fordi kunderne havde fået leveret en vare, der

lignede den markedsførte vare og der blot var tale om, at fodtøjet ikke ”indfriede kundernes

forventninger til ortopædisk fodtøj”. Efter Forbrugerombudsmandens vurdering er der ikke

desto mindre tale om et forretningskoncept, som er bevidst og særdeles grov vildledning, og

hvor forbrugerne aldrig ville have haft købt skoene, hvis de havde set dem i virkeligheden.

Forbrugerombudsmanden har ikke påklaget anklagemyndighedens afgørelse, men orienteret

anklagemyndigheden om, at der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør foretages

yderligere efterforskning i sådanne sager.

Uønsket abonnement på løbende levering af skønhedsprodukt

Forbrugerombudsmanden modtog et stort antal klager fra forbrugere, som i forbindelse med

bestilling af et særligt tilbud på et skønhedsprodukt til 35 kr., samtidig var blevet tilmeldt et

abonnement på løbende levering af skønhedsproduktet. Det abonnement, som kunderne blev

tilmeldt mod deres vidende, havde en bindingsperiode på to måneder og kostede 225 kr. om

måneden plus fragt.

På Forbrugerombudsmandens anmodning indledte politiet efterforskning af virksomheden og

sigtede ejeren for bedrageri efter straffelovens § 279, idet kunderne ikke var blevet tilstræk-

keligt informeret om abonnementet før købet. Anklagemyndigheden havde tidligere vurderet,

i en anden sag vedrørende et tilsvarende uønsket abonnement på et tilsvarende produkt, at

der ikke var tale om en overtrædelse af straffelovens § 279, fordi der kun var få anmeldel-

ser og det var uvist, hvorvidt forbrugerne havde lidt et formuetab, da de modtog produktet.

Forbrugerombudsmanden havde meddelt politiet, at Forbrugerombudsombudsmanden var

uenig i denne vurdering og opfordret til efterforskning af fremtidige anmeldelser.

Abonnement på fysiske varer kunne lovligt markedsføres med ”ingen binding”

En virksomhed, der sælger et abonnement på en månedlig overraskelsesboks med fysiske varer,

ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, om de lovligt kunne markedsføre deres må-

nedlige bokse med udsagnet ”ingen binding”. Virksomheden oplyste, at kunden forpligtet til at

betale for boksen, men ikke for yderligere bokse, hvis kunden opsiger sit abonnement efter, at

de har sendt månedens boks.

Forbrugeombudsmanden udtalte, at et abonnement skal være uden binding og kunne opsiges

når som helst, dvs. fra dag til dag, hvis en virksomhed ønsker at benytte et udsagn som ”ingen

binding” eller lignende. Kan abonnementet ikke det, vil det være vildledende efter markeds-

føringslovens §§ 5 og 6 at bruge udsagn som ”ingen binding” og lignende.

Når der er tale om en månedlig boks med fysiske varer, som sendes med posten, vil det dog

som udgangspunkt ikke være vildledende at bruge udsagnet ”ingen binding”, hvis kunderne

alene er forpligtede til at betale for en boks, der allerede er sendt.

Det skal oplyses samme sted og mindst lige så tydeligt, at forbrugeren tegner et abonnement

på fremtidige bokse. Forbrugeren skal således være klar over, at forbrugeren bliver forpligtet

til at betale for månedlige bokse, hvis forbrugeren ikke opsiger sit abonnement inden afsen-

SIDE 4 8

Sagsnr. 19/11790

Sagsnr. 18/04884 og 20/10302

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

delsen af boksen. Markedsføringen med udsagnet ”ingen binding” må med andre ord ikke

fremstå, som om forbrugeren køber én boks, når forbrugeren faktisk tegner et abonnement.

Det er også en betingelse, at boksen ikke er unødigt længe under vejs, og at kunderne er blevet

oplyst om, hvornår boksen sendes, for eksempel ”sidste hverdag i måneden”. Oplysningen skal

som minimum fremgå tydeligt af abonnementsbetingelserne.

Vildledende markedsføring af besparelser

Prisstigning under en tilbudskampagne var ikke vildledende, fordi prisstigningen

skyldtes producentens prisforhøjelse

Forbrugerombudsmanden politianmeldte en elektronikforhandler for overtrædelse af vild-

ledningsforbuddet ved i en landsdækkende fysisk tilbudsavis at markedsføre en smartphone

til en pris, som allerede inden tilbudsugen blev sat 700 kr. op. Forbrugere, der mødte op i

elektronikforhandlerens butikker for at benytte sig af tilbuddet, skulle derfor betale 700 kr.

mere for telefonerne end den pris, som fremgik af tilbudsavisen for den pågældende uge.

Prisstigningen skyldtes, at producenten af telefonerne havde hævet prisen, efter tilbudsavisen

var sendt i trykken og ikke længere kunne tilbagekaldes.

Byretten frifandt elektronikforhandleren, da der på tidspunktet for tilbudsavisens udform-

ning ikke var noget, som kunne indikere for elektronikforhandleren, at forudsætningerne for

tilbudsprisen på den pågældende telefon ville ændre sig. Forhandleren kunne ikke nå at ændre

eller tilbagekalde annoncen i tilbudsavisen. Byretten bemærkede også, at det ikke kunne

bebrejdes elektronikforhandleren, at vedkommende valgte at sætte prisen op på den annon-

cerede smartphone som følge af producentens prisstigning, selvom elektronikforhandleren

havde annonceret med en lavere pris på telefonen i sin tilbudsavis.

Bøde på tre mio. kr. for vildledende besparelsesudsagn i kombinationstilbud

En supermarkedskæde havde i knapt et år vedvarende markedsført grill i en bestemt serie

med tilbud på omkring 50 %.

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring skal en vare have

været udbudt til salg i en længere periode til en normalpris (som på daværende tidspunkt var

mindst seks uger), før man kan bruge denne normalpris som sammenligningsgrundlag ved et

tilbud, og tilbuddet må kun markedsføres i en kort periode (som på daværende tidspunkt var

højst to uger).

Supermarkedskæden gjorde imidlertid gældende, at der var tale om kombinationstilbud

(”bundles”), idet grillene blev solgt sammen med varierende grilltilbehør, og både grillene og

tilbehøret blev samtidig solgt enkeltvis til den højere ”normalpris”.

Ifølge punkt 8 i retningslinjerne for prismarkedsføring afbryder et kombinationstilbud ikke

den længere periode, som normalprisen skal have været gældende i, hvilket betyder, at den

erhvervsdrivende godt kan markedsføre en vare som et tilbud, selvom varen inden for de

sidste seks uger har været markedsført som en del af et kombinationstilbud.

S ID E 49

Sagsnr. 20/05543

Sagsnr. 18/04508

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Det var dog Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der ikke var tale om reelle kombinations-

tilbud. Det kunne slet ikke betale sig at købe grillen alene uden tilbehør, idet priserne var sat

således, at det bedre kunne betale sig at tage tilbehørsdelene ”med i købet” og eventuelt

kassere dem, hvis man ikke havde brug for dem, end at købe grillen alene. Eksempelvis kunne

man købe en grill som et ”kombinationstilbud” med et overtræk og rotisserie til 6.999 kr.,

mens den kostede 16.999 kr., hvis man købte den alene uden tilbehør. Da en gennemsnits-

forbruger aldrig ville betale 16.999 kr. for en grill, når man samtidig kunne købe den til 6.999 kr.

inklusive tilbehør, var prisen på 16.999 kr. ikke en reel normalpris for grillen, som kunne

benyttes som grundlag for et besparelsesudsagn.

Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at markedsføringen af grillene var vildledende i strid

med markedsføringslovens § 5, sammenholdt med § 8.

Supermarkedskæden havde endvidere markedsført besparelser på cykler og støvsuger. Disse

havde været på tilbud så ofte (bl.a. som såkaldte tre dages-tilbud), at der ikke var et stabilt

grundlag at basere et besparelsesudsagn på, og markedsføringen var derfor vildledende i

strid med markedsføringslovens § 5, sammenholdt med § 8.

Supermarkedskæden vedtog en bøde på tre mio. kr.

Bøde på 50.000 kr. for vildledende besparelsesudsagn under Black Friday

En hvidevareforhandler havde markedsført et vinkøleskab til 10.999 kr. mod en normalpris

på 18.025 kr. på sin netbutik under Black Friday i perioden 21.–23. november 2018.

I reklamen for køleskabet skrev hvidevareforhandleren, at man kunne spare 39 %. eller 7.026

kr. i forhold til førprisen.

Fra den 18. oktober til den 20. november 2018 havde hvidevareforhandleren dog markeds-

ført vinkøleskabet til seks forskellige priser, der alle var lavere end de 18.025 kr. Hvidevare-

forhandleren havde sat prisen op til 18.025 kr. tre gange i perioden fra 1. til 14. november

2018, senest seks dage før Black Friday.

Prisen på 18.025 kr. havde således ikke været gældende i en længere sammenhængende pe-

riode umiddelbart forud for Black Friday, og prisen kunne derfor ikke danne grundlag for en

prissammenligning og et besparelsesudsagn. Tilbuddet fremstod mere fordelagtigt, end det

reelt var, og markedsføringen i netbutikken gav forbrugerne indtryk af, at der var tale om et

særlig godt tilbud med en stor besparelse, hvilket ikke var retvisende.

Derfor vurderede Forbrugerombudsmanden, at besparelsen på 7.026 kr. og den oplyste

førpris på 18.025 kr. var vildledende i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, og politi-

anmeldte hvidevareforhandleren.

Hvidevareforhandleren vedtog en bøde på 50.000 kr. Ved fastsættelsen af bødens størrelse

lagde Forbrugerombudsmanden særligt vægt på, at hvidevareforhandlerens markedsføring af

vinkøleskabet havde resulteret i en minimal fortjeneste.

SIDE 5 0

Sagsnr. 19/02443

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Bøder for vildledende markedsføring af besparelser på fyrværkeri

Fire virksomheder betalte bøder for vildledende besparelsesudsagn om fyrværkeri. Virksom-

hederne markedsførte bl.a. følgende:

• Et ”powerblock-batteri” til 359 kr. med en besparelse på 240 kr. i forhold til en normalpris

på 599 kr.

• Et ”kombinationsbatteri” til ”introduktionspris 399 kr.”, selv om batteriet ikke efter-

følgende blev solgt til en anden, højere pris.

• Et ”Japansk kombinationsbatteri” til 999 kr. Normalprisen var oplyst til 1.998 kr., og

annoncen indeholdt udsagnet ”HALV PRIS”.

• En ”mega festfontæne” med angivelse af ”Vejl. pris 199,-. Tilbud 99,- spar 50%”, selv om

produktet ikke blev solgt af andre på markedet.

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring skal varer have været

solgt til en normalpris i en længere periode, før de kan markedsføres med en tilbudspris. For

sæsonvarer er en længere periode minimum fire uger. Det er dog ikke muligt for fyrværkeri, da

det kun må sælges i perioden 15. – 31. december. Det er derfor vildledende i strid med markeds-

føringslovens § 5, sammenholdt med § 8, at markedsføre fyrværkeri som tilbud, hvor før- og

nu-priser indgår.

For så vidt angår udtrykket ”introduktionspris” giver dette forbrugeren indtryk af, at der er

tale om en særlig lav pris, der gælder i en begrænset periode, hvorefter prisen bliver sat op, og

at forbrugeren således skal ”slå til” hurtigt for at få produktet til denne særlig fordelagtige pris.

Virksomheden argumenterede med, at produktet ville blive solgt til en højere pris i næste års

fyrværkerisæson. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne det dog ikke berettige til

anvendelse af udtrykket ”introduktionspris”, at produktet ville blive solgt til en højere pris et

helt år efter.

For så vidt angik sammenligningen med en vejledende pris gælder det ifølge Forbrugerombuds-

mandens retningslinjer for prismarkedsføring, at virksomheder kun må anvende besparelses-

udsagn i forhold til denne, hvis den vejledende pris er markedsprisen for produktet. I modsat

fald sparer forbrugeren ikke noget.

Virksomheden gjorde gældende, at det ikke var vildledende at sammenligne med den vejleden-

de pris, fordi virksomheden havde fundet nogle fyrværkeriprodukter til salg hos konkurrenter,

som efter virksomhedens opfattelse var præcis de samme med hensyn til bl.a. krudtmængde

og varenummer, men som blev solgt under et andet brand. Hertil anførte Forbrugerombuds-

manden, at et produkt er andet end blot dets fysiske indhold – det er for eksempel også brandet.

Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at prissammenligningen var vildledende.

De fire virksomheder vedtog bøde på henholdsvis 15.000 kr., 20.000 kr., 35.000 kr. og 75.000

kr.

S ID E 51

Sagsnr. 18/06954, 18/06984, 18/08013 og 18/16508

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Politianmeldt for anvendelse af fiktive mængderabatter

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i maj 2021 en møbelforhandler for vildledende

markedsføring efter markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, idet virksomhe-

den havde anvendt fiktive mængderabatter på sin hjemmeside.

Virksomheden oplyste eksempelvis ved markedsføringen af en stol, at prisen for én stol var

199 kr., at prisen for fire stole var 499 kr. og, at forbrugeren ved køb af fire stole ville spare

297 kr. Det kunne vildlede forbrugeren til at tro, at denne ville kunne opnå en besparelse ved

køb af fire stole. Det var dog ikke korrekt, da det fremgik med småt under ”Læg i kurv-knap-

pen”, at man slet ikke kunne købe færre stole end fire stole. Forbrugeren måtte derfor få det

indtryk, at købet var mere fordelagtig, end det reelt var. Det var egnet til væsentlig at forvride

den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for i alt fem forhold, som alle vedrørte

fiktive mængderabatter.

Bøde for vildledende markedsføring af rabat på brilleglas, fordi betingelsen for at få

rabatten kunne overses

En optikerkæde havde sendt reklamebreve ud til en række forbrugere, hvori optikerkæden

reklamerede for, at der var 50 %s rabat på brilleglas. Selve tilbuddet blev vist i en rød boks

med stor hvid skrift. Lodret langs højre side af den røde boks stod med væsentlig mindre

skrift, at tilbuddet gjaldt ”alle glas ved køb af stel”.

Forbrugerombudsmanden behandlede sagen efter en klage fra en forbruger. Forbrugeren

havde henvendt sig i en af optikerkædens butikker med reklamebrevet i hånden. Først da for-

brugeren stod i butikken, forstod hun, at rabatten på brilleglassene forudsatte, at hun købte

et brillestel til fuld pris. Forbrugerombudsmanden vurderede, at de forbrugere, der modtog

reklamebrevet, nemt havde kunnet overse vilkåret om køb af et brillestel til fuld pris for at

opnå rabatten.

Forbrugerombudsmanden anmeldte optikerkæden til politiet for overtrædelse af markeds-

føringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8. Sagen blev afsluttet ved, at

optikerkæden betalte et bøde på 300.000 kr.

Teleselskab betalte bøde på 100.000 kr. for manglende oplysning om abonnement

Et teleselskab markedsførte en rabat på 500 kr. på tablets og mobiltelefoner på sin hjemmeside

og på Facebook. Det fremgik dog ikke af markedsføringen, at det var en betingelse, at man i

forbindelse med købet tegnede et abonnement hos teleselskabet. Dette fremgik først til sidst i

bestillingsforløbet.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var betingelsen om abonnementet en væsentlig

oplysning, som skulle være fremgået af markedsføringen, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Teleselskabet vedtog en bøde på 100.000 kr.

Sagsnr. 20/07617

SIDE 5 2

Sagsnr. 18/06411

Sagsnr. 20/04966

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Bøde til bilimportør for vildledende markedsføring af fra-priser

En bilimportør havde bragt en helsidesannonce for en elbil i to bilmagasiner. I annoncen var

vist et stort billede af en bil, og oven på billedet var der en boks, hvor der stod ”Rækkevidde

op til 449 km – Fra kr. 274.995,-”.

Imidlertid gjaldt fra-prisen på de 274.995 kr. for den billigste variant af elbilen, som kun havde

en rækkevidde på op til 289 km på en opladning. Varianten, der havde en rækkevidde på op til

449 km, som var oplyst i annoncen, kostede mindst 309.995 kr.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at annoncen var vildledende i strid med markedsfø-

ringslovens § 5 – også selvom den oplyste pris var en fra-pris. Det skyldtes, at annoncen efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse gav forbrugerne indtryk af, at man kunne købe en bil

med en rækkevidde på op til 449 km til en pris fra 274.995 kr., hvilket man ikke kunne.

Bilimportøren vedtog et bøde på 150.000 kr.

Byggemarked idømt bøde på 150.000 kr. for at oplyse priser uden fragt, der var

obligatorisk at betale

I december 2021 blev et byggemarked idømt en bøde på 150.000 kr. for at have vildledt om

priser på sin hjemmeside og i tilbudsaviser. Byggemarkedet havde bl.a. oplyst priser uden

fragt på en række produkter, selvom forbrugerne ikke kunne købe produkterne uden at betale

omkostninger til fragt.

Sagen drejede sig om markedsføringen af en reol og fire forskellige trailere. Reolen og trailerne

blev markedsført på selskabets hjemmeside og i dets tilbudsaviser i forskellige perioder i

2017 og 2018.

For så vidt angår reolen fremgik den af produktoversigten på hjemmesiden med en pris på

398 kr. Det blev ikke samtidig oplyst, at der tilkom obligatoriske omkostninger til fragt på 299

kr. Dette blev først oplyst, når man klikkede sig videre fra produktoversigten til produktsiden.

De endelige fragtomkostninger ved køb af varer på hjemmesiden afhang af, hvad og hvor meget

man købte.

Hvis fragtomkostningerne ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, følger det af

markedsføringslovens § 6, stk. 3, at det skal oplyses, at disse omkostninger kan forekomme.

Oplysningerne skal ifølge forarbejderne gives i umiddelbar tilknytning til prisen, hvilket ved

internethandel for eksempel kan ske ved, at der lige under oplysningen om prisen skrives

”Plus leveringsomkostninger” og oplyses et link til en side, hvor det fremgår, hvordan leve-

ringsomkostningerne beregnes.

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 6 og nr. 7, skal erhvervsdrivende ved købsopfor-

dringer oplyse den samlede pris inklusive moms og afgifter samt eventuelle fragtomkostninger.

Ifølge retten var det vildledende, at det ikke fremgik af produktoversigten, at der kunne blive

tillagt fragt til prisen. Det forhold, at der nederst på produktsiden var mulighed for at klikke på

S ID E 53

Sagsnr. 19/02266

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

”Fragtpris og leveringsomkostninger” havde ingen betydning. Retten fandt heller ikke, at det

forhold, at der på produktoversigt var begrænset plads til rådighed, konkret skulle medføre en

anden vurdering.

For så vidt angår trailerne var prisen eksklusive omkostninger til indregistrering, ekspeditions-

gebyr og fragt oplyst med stor, rød skrift, mens der med mindre, sort skrift var oplyst den

samlede pris for traileren inklusive disse omkostninger. Man kunne dog ikke købe trailerne

uden at betale den samlede pris. Retten fandt derfor, at markedsføringen var vildledende.

Retten fandt derimod ikke, at det var vildledende, at byggemarkedet i en periode havde oplyst

prisen uden omkostninger til indregistrering, ekspeditionsgebyr og fragt med stor, rød skrift

og ved siden af havde oplyst den samlede pris med stor, sort, skrift.

Dealsite betalte bøde for ikke at indregne uundgåelige pristillæg i prisen og for ikke at

have oplyst tydeligt om varierende pristillæg

Dealsitet markedsførte en række hotel- og kroophold med oplysning om prisen for opholdene,

men undlod at inkludere obligatoriske pristillæg i prisen eller oplyse tydeligt om ikke-obliga-

toriske pristillæg.

I markedsføringen af nogle kro- og hotelophold var obligatoriske pristillæg, som for eksempel

såkaldte ”miljøtillæg”, ikke indregnet i den oplyste pris, men blot oplyst med lille skrift. Ifølge

markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 6, skal prisen for et produkt oplyses som den samlede pris

inklusive alle afgifter og tillæg, som forbrugeren uundgåeligt skal betale.

I markedsføringen af andre kro- og hotelophold varierede pristillæggene på opholdene alt

efter, hvornår på ugen og året forbrugeren bestilte opholdet til. Eksempelvis skulle der betales

tillæg for ophold i weekenden (weekendtillæg) eller tillæg for ophold i bestemte måneder

(sæsontillæg). Det følger af markedsføringslovens § 6, stk. 3, at den erhvervsdrivende skal

oplyse, hvordan prisen beregnes – i stedet for den samlede pris – hvis produktets art medfører,

at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd. Det skal derfor oplyses i markedsfør-

ingen, at pristillæg kan forekomme, hvis pristillæggene ikke kan indregnes i prisen, fordi

tillæggene varierer, afhængigt af bestillingen. En sådan oplysning skal fremgå tydeligt, jf. § 6,

stk. 1.

Oplysningen på dealsitet om pristillæggene (weekend- og sæsontillæg) fremgik dog kun med

lille skrift – som ikke stod i tilknytning til prisen – sammen med en række andre oplysninger.

Markedsføringen var derfor vildledende.

Der var også et eksempel på, at dealsitet oplyste en pris ”fra 998 kr.”, selvom det kun var muligt

at få opholdet til denne ”fra-pris” én ud af ugens syv dage. Prisoplysningen gav derfor ikke et

retvisende indtryk af prisen for opholdet, men var vildledende – også selvom der var tale om

en fra-pris.

Desuden var dealsitets anvendelse af ordene ”miljøafgift” og ”miljøtillæg” vildledende i strid

med markedsføringslovens § 5. Det kunne vildlede forbrugerne til at tro, at der var tale om et

offentligretligt gebyr, som hotellerne og kroerne skulle opkræve i henhold til offentligretlig

SIDE 5 4

Sagsnr. 18/08721

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

lovgivning, og ikke blot et arbitrært gebyr/ekstraudgift, som var fastsat af hotellerne og kroerne

selv. At kalde en del af prisen for miljøafgift eller miljøtillæg kunne også vildlede forbrugerne

til at tro, at tillæggene var begrundet i særlige miljømæssige hensyn, hvilket de ikke var.

Dealsitet vedtog en bøde på 65.000 kr.

Bøde til forsikringsselskab for vildledende markedsføring om fast pris på

bilforsikringer – dommen er anket

I en reklamevideo for bilforsikringer, som blev sendt på en lang række tv-kanaler samt på

forsikringsselskabets egen YouTube-kanal, markedsførte et forsikringsselskab sig med et

udsagn om at selskabet ikke satte prisen på forsikringen op, hvis man fik en skade på sin bil.

Udsagnet i reklamevideoen lød således:

”Hos

[forsikringsselskabet] synes vi, at forsikring skal være enkelt. Det gælder også vores bilfor-

sikring. Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op. Til gengæld stiller vi en lånebil til rådighed,

så du hurtigt er videre. Det synes vi, er det mest enkle. Få et pristjek på [telefonnummer]”

Den markedsførte forsikringsaftales betingelser indeholdt imidlertid dels bestemmelser, der

tillod forsikringsselskabet at hæve prisen på forsikringen i tilfælde af en skade, dels bestem-

melser om, at en skade medførte udsættelse af en årlig præmienedsættelse og forhøjelse af

forsikringens selvrisiko, hvilket hverken fremgik af eller i tilknytning til reklamevideoen.

Byretten fandt forsikringsselskabet skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens vildled-

ningsforbud og idømte selskabet en bøde på 16,9 mio. kr.

I sin bedømmelse af skyldsspørgsmålet lagde retten vægt på, at det fremgår af forsikringsvil-

kårene, at forsikringsselskabet ikke er afskåret fra at sætte prisen op i den løbende forsikrings-

periode, hvis der opstår en skade, og at det afgørende ikke er, om og evt. i hvilket omfang

forsikringsselskabet har gjort brug af denne kontraktlige mulighed, men derimod en vurdering

af reklamefilmen sammenholdt med det produkt, som forsikringstageren køber, dvs. forsik-

ringsvilkårene.

Med hensyn til strafudmålingen anførte retten, at Højesteret i sin dom af 9. januar 2019 har

fastslået, at bøden skal fastsættes under hensyntagen til de afholdte markedsføringsudgifter,

hvis der ikke er ført bevis for, hvilken fortjeneste der er opnået eller tilsigtet ved markedsfø-

ringen, og at bøden i et sådant tilfælde bør fastsættes til det dobbelte af de afholdte markeds-

føringsudgifter. Retten henviste i den forbindelse til, at forsikringsselskabet havde afholdt

markedsføringsudgifter på 8,45 mio. kr., og at der ikke var oplyst i omstændigheder, som

kunne medføre et andet resultat end udgangspunktet om en bødeudmåling svarende til det

dobbelte af de afholdte markedsføringsudgifter.

S ID E 55

Sagsnr. 19/06898

Sagsnr. 18/06058

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Global billetportal politianmeldt for vildledende markedsføring ved at undlade at

indregne uundgåelige omkostninger i prisen, som moms og gebyrer

I februar 2020 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en global billetportal for vildledende

prisoplysninger på portalens danske hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden havde modtaget mange klager fra forbrugere over billetportalen,

som klagede over, at billetportalens priser var vildledende, fordi moms og gebyrer ikke var

indregnet i de viste billetpriser, når forbrugerne påbegyndte bestilling. Forbrugerombuds-

manden undersøgte prisudviklingen ved bestilling af forskellige billetter på billetportalens

danske hjemmeside og konstaterede, at billetpriser først blev tillagt moms, gebyrer og leve-

ringsomkostninger i løbet af bestillingen.

Virksomheder skal indregne alle uundgåelige omkostninger i en pris. Det gælder også ved

salg af billetter. Ifølge markedsføringslovens vildledningsforbud i § 6, stk. 1, må en erhvervs-

drivendes handelspraksis ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger

eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigts-

mæssig måde. Ifølge § 6, stk. 2, nr. 6 og 7, er prisen inklusive moms og afgifter og yderligere

omkostninger om fragt, levering eller porto, i det omfang sådanne omkostninger pålægges,

væsentlige oplysning.

Det skal også oplyses tydeligt i umiddelbar tilknytning til billetternes pris, hvis der kan være

ekstra omkostninger forbundet med køb af billetterne, som ikke kan beregnes på forhånd.

Det fremgår af § 6, stk. 3, at den erhvervsdrivende skal oplyse, hvordan en pris beregnes, hvis

prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd. Ekstra omkostninger kan for eksempel

være leveringsomkostninger, som ikke kan beregnes på forhånd, og som derfor ikke kan ind-

regnes i hver enkelt billetpris. Når omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto ikke

med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal det derfor oplyses, at disse omkostninger kan

forekomme.

Politianmeldt for ikke at oplyse den samlede pris første gang prisen blev vist for

forbrugerne

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en biludlejningsplatform for overtrædelse af

markedsføringslovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 6, sammenholdt med § 8, fordi platformen ikke

indregnede det obligatoriske tillæg for forsikring og service i prisen, første gang en forbruger

fik præsenteret prisen.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at det var uden betydning, at forbrugeren kunne

se den samlede pris ved at klikke sig videre på bilen på selskabets hjemmeside. Det skyldtes, at

forbrugeren allerede ved at klikke sig videre til næste side for at få yderligere informationer om

bilen, foretog en transaktionsbeslutning, jf. markedsføringslovens § 8, jf. § 2, nr. 5 og 6. Ved ikke

at oplyse den samlede lejepris for bilerne, første gang disse blev præsenteret på hjemmesiden,

fremstod disse billigere end de reelt var, og da prisen på et produkt som udgangspunkt altid er

af stor betydning for forbrugernes vurdering af et tilbud, var platformens markedsføring efter

SIDE 5 6

Sagsnr. 18/10176

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Forbrugerombudsmandens opfattelse egnet til at påvirke forbrugerne til at træffe en transak-

tionsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet. Platformen rettede deres markedsføring

efter henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden.

International parkeringsapp politianmeldt for vildledende udeladelse af oplysning om

prisen for at anvende appen

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i august 2021 virksomheden bag en international

parkeringsapp for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har virksomheden bl.a. skjult, at der skulle betales

et gebyr på 15 % oven i parkeringsprisen, når brugerne anvendte parkeringsappen. Herud-

over blev virksomheden politianmeldt for ikke at have oplyst brugerne tydeligt

om, at lokalitetsfunktionen i appen afhang af telefonens GPS-funktionalitet, som kunne være

upræcis, og at det var brugernes eget ansvar at sikre, at deres bil var placeret i det korrekte

parkeringsområde. Oplysningerne herom stod først på side seks og 11 i appens vilkår og

betingelser samt under hjælpefunktionerne i appen og på virksomhedens hjemmeside flere

klik væk fra hovedsiderne.

Virksomheden tilbød også en fastprisparkering-service, hvorefter der kunne betales et på for-

hånd fastsat beløb for parkering i et bestemt antal timer. Her blev brugerne præsenteret for

parkeringsprisen, uden at gebyret på 15 % var blevet tillagt den samlede pris. Virksomheden

hævede herefter betalingen for parkeringsprisen tillagt gebyret på 15 %, selvom brugerne

alene havde accepteret at betale parkeringsprisen. Forbrugerombudsmanden vurderede, at

virksomheden både havde overtrådt markedsføringslovens vildledningsforbud og forbruger-

aftaleloven ved ikke at oplyse om gebyret til de brugere, som havde brugt appen til fastpris-

parkering. Desuden måtte virksomheden ikke trække betaling for gebyret på 15 % uden

brugernes samtykke. Det var bl.a. i strid med betalingsloven.

Virksomheden bekræftede over for Forbrugerombudsmanden, at virksomheden ville tilbage-

betale gebyret på 15 % til de privatkunder, som havde benyttet fastprisparkering de seneste

tre år uden at have fået oplyst prisen inklusive gebyret, og som var mulige at identificeres i

virksomhedens systemer.

Biintervention til støtte forbruger i en sag om parkeringsbøde for Højesteret vedrørende

samme virksomhed

I november 2021 indtrådte Forbrugerombudsmanden som biintervient til støtte for en forbru-

ger i en sag om opkrævning af en kontrolafgift for parkering. Sagen vedrørte efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse et principielt spørgsmål om placering af ansvar ved uoplyste

risici for fejl i en elektronisk købs- og betalingsfunktion.

Sagens hovedspørgsmål var, om et parkeringskontrolselskab var berettiget til at udstede en

kontrolafgift til en forbruger, der havde anvendt en betalingsapp anbefalet af parkeringskon-

trolselskabet til køb af parkering. Forbrugeren kom på grund af betalingsappens indretning

og oplysninger til at betale for en anden parkeringsplads end der, hvor bilen holdt parkeret.

Begge parkeringspladser blev administreret af det parkeringskontrolselskab, som udstedte

S ID E 57

Sagsnr. 20/06184

Sagsnr. 18/15210

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

kontrolafgiften til forbrugeren. Forbrugerombudsmanden gjorde gældende, at parkerings-

kontrolselskabet måtte identificeres med deres underleverandør og samarbejdspartner,

app-udbyderen, og dermed være ansvarlig for de fejl og mangler, der var ved app-udbyderens

betalingsapp, og at kontrolafgiften dermed var opkrævet med urette. Højesteret optog sagen

til dom.

Indskærpelse for manglende oplysning om tilbudsbetingelser

En optikerkæde havde markedsført en tilbudskampagne med 70 % rabat på alle brillestel.

Det var imidlertid en betingelse for, at man kunne benytte sig af tilbuddet, at man købte en

komplet brille inklusive glas.

På en butiksplakat og i en forenings medlemsblad fremgik denne betingelse ved en fejl ikke.

I den øvrige markedsføring, herunder aviser, sociale medier og virksomhedens hjemmeside,

fremgik betingelsen, men med væsentlig mindre skrift end hovedbudskabet om rabatten.

Optikerkæden havde selv sendt denne markedsføring til Forbrugerombudsmanden som ek-

sempler på, at betingelsen om køb af en komplet brille fremgik af det øvrige markedsførings-

materiale, uden at Forbrugerombudsmanden havde efterspurgt det pågældende materiale.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen var vildledende i strid med

markedsføringslovens §§ 5 og 6, sammenholdt med § 8, fordi oplysningen om, at tilbuddet var

betinget af, at man købte en komplet brille inklusive glas, ikke fremgik tydeligt af markedsførin-

gen. Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne over for optikerkæden.

Indskærpelse til to online supermarkeder for vildledende markedsføring, da det

ikke fremgik tydeligt på deres hjemmesider, at der ville tilkomme leverings- og pakke-

omkostninger ved køb af varer

Som led i Forbrugerombudsmandens deltagelse i det europæiske forbrugerbeskyttelsessam-

arbejde (CPC) undersøgte Forbrugerombudsmanden en række forskellige e-handelsplatforme,

der udbød varer eller tjenesteydelser. Formålet var at konstatere, om platformene opfyldte

markedsføringslovens krav til prisgennemsigtighed, herunder særligt i forhold til såkaldt

”drip pricing”, hvor prisen stiger løbende igennem et bestillingsforløb, og om platformene gav

de oplysninger, de har pligt til efter forbrugeraftaleloven og e-handelsloven.

Efter undersøgelsen af to online-supermarkeder vurderede Forbrugerombudsmanden, at det

ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt af supermarkedernes hjemmesider, at der skulle lægges

leverings- og pakkegebyrer oven i den oplyste pris for varerne.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at oplysninger om leveringsomkostninger skal stå i

umiddelbar tilknytning til oplysningen om prisen for produktet. I de to sager vurderede

Forbrugerombudsmanden dog, at oplysningskravet ville kunne opfyldes ved, at supermarke-

derne havde et varevognsikon tydeligt øverst på hjemmesiden, som fulgte bestillingsflowet,

når forbrugeren klikkede sig videre. Af varevognsikonet skulle det fremgå klart og tydeligt, at

der ville tilkomme leveringsomkostninger. Baggrunden for Forbrugerombudsmandens vurde-

Sagsnr. 19/01509

Sagsnr. 19/11263

SIDE 5 8

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

ring var, at forbrugerne i forhold til disse specifikke forretningskoncepter om køb af madvarer

på nettet har en vis forventning om at skulle betale for leveringsomkostninger, da forretnings-

koncepter om køb af madvarer på nettet netop bygger på, at man som forbruger får leveret

varerne, så man undgår at skulle ned i en fysisk butik.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagerne med en indskærpelse af reglerne i markeds-

føringslovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 6, og stk. 3, sammenholdt med § 8, over for online-super-

markederne.

Indskærpelse til netbutik på grund af manglende oplysning om særskilt gebyr ved køb

af tunge varer

En forbruger klagede til Forbrugerombudsmanden over, at denne i forbindelse med varekøb

for 63,85 kr. i en netbutik var blevet opkrævet 49 kr. i fragt og 39 kr. i gebyr for ”tung vare” på

trods af, at netbutikken reklamerede med ”gratis fragt - uanset beløb”.

Forbrugerombudsmandens konstaterede, at der øverst på netbutikkens hjemmeside stod

”Husk

vi sender alle dage - gratis fragt uanset beløb”

og midt på siden ”Gratis

fragt på alle

ordrer uanset beløb”.

Oplysningen om ”gratis fragt” var i sig selv korrekt, da det var muligt at få varerne sendt uden

beregning, men midt på netbutikkens hjemmeside var oplyst, at der var ”gratis

fragt på ALLE

ordrer. På en meget lille del af vores varer har vi været nødsaget til, at implementere et tung

vare gebyr”.

Ved klik på et link, fremgik bl.a. følgende:

”Gratis

fragt på stort set ALLE ordrer - uanset beløb. Vi opkræver et tung vare gebyr for håndte-

ringen af meget tunge eller følsomme varer”

Det fremgik således, at der kunne opkræves et særskilt gebyr for tunge mv. varer, som af

gennemsnitsforbrugeren måtte forventes at blive opfattet som en del af fragtomkostningerne.

Oplysningen fremgik imidlertid ikke af menu-siden for en fremsøgt vare, og det var først, når

den vare, der udløste gebyr, var lagt i indkøbskurven, at det fremgik af bestillingssiden, at der

blev lagt et gebyr for ”tung vare” på 39 kr. i tillæg til den oplyste pris på 23,95 kr.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at priser skal oplyses inkl. moms og afgifter ifølge

markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 6, dvs. inkl. enhver form for gebyr, tillæg, og lign., der

uundgåeligt skal betales. Totalprisen skal oplyses første gang prisen vises og må som ud-

gangspunkt ikke stige under et bestillingsforløb. Hvis den samlede pris imidlertid ikke kan

oplyses på grund af en række ukendte faktorer – for eksempel fordi et gebyr for en tung vare

opkræves pr. ordre og ikke for den enkelte vare – skal det, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 3,

oplyses, at der i tillæg til den oplyste pris kan komme et tillæg, og hvordan og i hvilke tilfælde

dette beregnes, således at forbrugerens opmærksomhed med det samme henledes herpå.

S ID E 59

Sagsnr. 19/07512 og 19/07511

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Oplysninger efter § 6, stk. 3, skal i deres sammenhæng være tydelige. Tydelighedskravet anses

efter fast praksis ikke for opfyldt, hvis oplysningerne alene fremgår af handelsbetingelserne,

og ej heller hvis oplysningerne først fremkommer i skærmbilleder, der kommer efter, at pro-

duktets pris er oplyst første gang, og varen er lagt i indkøbskurven.

På denne baggrund var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at netbutikkens oplysninger

om ”tung vare”-gebyr var i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 3. Da omkostninger ved

varekøb, der tillægges selve prisen på varen, må antages at udgøre et centralt beslutnings-

parameter i en forbrugers købsbeslutning – i særlig grad, når der reklameres med ”gratis

fragt” og selv små ordrer, som for eksempel et varekøb for 63,85 kr., blev pålagt gebyr – måtte

utydelige oplysninger herom forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos

gennemsnitsforbrugeren.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor markedsføringslovens § 6, stk. 3, over for virk-

somheden og anmodede virksomheden om at ændre sin markedsføring af prisoplysninger i

overensstemmelse hermed, hvilket virksomheden gjorde.

Vildledende budskaber om garantiordning, autorisation,

kontrol mv.

Bøde på 20.000 kr. for vildledende brug af et håndværkslaugs logo

En forbruger klagede over en virksomhed, som havde anvendt et håndværkslaugs logo,

selvom virksomheden ikke var eller havde været medlem af lauget. Virksomheden var derfor

heller ikke omfattet af den dertil hørende Byg Garantiordning. Byg Garantiordningen er en

ordning, der fungerer som et sikkerhedsnet for private forbrugere i forbindelse med hånd-

værksarbejde og dækker kundens tab som følge af fejl og mangler ved håndværksarbejdet.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at virksomhedens brug af håndværkslaugets

logoet var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, og stk. 2. Ifølge lovbe-

mærkningerne til markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 4, kan der for eksempel være tale om

vildledende brug af mærker, hvis den erhvervsdrivende benytter et mærke fra en mærknings-

ordning uden at være tilsluttet mærkningsordningen. Det fremgår derudover af lovbemærk-

ninger til markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 7, at bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en

erhvervsdrivende annoncerer med at være tilknyttet en garantiordning, som forpligter

den erhvervsdrivende til at efterleve en klagenævnsafgørelse, selvom det ikke er tilfældet.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte indehaveren af virksomheden for uberettiget at

have anvendt logoet i en periode på ca. otte måneder, og indehaveren vedtog indenretligt en

bøde på 20.000 kr.

SIDE 6 0

Sagsnr. 21/02403

Sagsnr. 19/01243

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Indskærpelse for vildledende udsagn om myndighedskontrol, selvom udsagnet var

faktuelt korrekt

En tatovørforretning markedsførte sig med, at Sikkerhedsstyrelsen kontrollerede tatovørfor-

retningens klinikker.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse gav tatovørforretningen derved forbrugerne det

indtryk, at det var særegent for denne at tatovørforretnings klinikker, at de blev kontrolleret

af Sikkerhedsstyrelsen. Det kunne få nogle forbrugere til at vælge denne tatovørforretning

frem for andre tatovørforretninger. Da alle registrerede tatoveringssteder imidlertid kontrol-

leres af Sikkerhedsstyrelsen, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at udsagnet var

vildledende, uanset at det var faktuelt korrekt. Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor

reglerne om vildledning over for tatovørforretningen, jf. markedsføringslovens § 5.

Indskærpelse for vildledende oplysninger om Datatilsynets tilsyn

En sikkerhedsvirksomhed, der solgte antivirus-produkter til andre erhvervsdrivende, havde i

en mail med en sikkerhedsrapport bl.a. oplyst, at Datatilsynet fører tilsyn hos samtlige små-

og mellemstore virksomheder i Danmark halvårligt. Det fremgik også, at virksomheden var

bekendt med de specifikke spørgsmål, som Datatilsynet stiller virksomheder og myndigheder

ved tilsynsbesøg.

Da oplysningerne i mailen var urigtige og var egnede til at påvirke andre erhvervsdrivendes

økonomiske adfærd, vurderede Forbrugerombudsmanden, at sikkerhedsvirksomheden havde

overtrådt forbuddet mod at vildlede andre erhvervsrivende, jf. markedsføringslovens § 20.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe reglerne over for sikkerheds-

virksomheden.

Indskærpelse for brug af begrebet ”autoriseret arbejdsmiljørådgivning”

Forbrugerombudsmanden havde modtaget en klage fra Arbejdstilsynet over virksomhedens

brug af begrebet ”autoriseret arbejdsmiljørådgivning” på sin hjemmeside, selvom virksomhe-

den ikke længere var autoriseret som arbejdsmiljørådgiver.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at virksomheden havde overtrådt markeds-

føringslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4, ved at have oplyst på sin hjemmeside, at virksom-

heden var autoriseret som arbejdsmiljørådgiver, selvom dette ikke var korrekt. Forbruger-

ombudsmanden indskærpede over for virksomheden, at virksomheden ikke måtte

markedsføre sig som autoriseret arbejdsmiljørådgiver nogen steder, herunder ved brug

af logoet ”Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver” på sin hjemmeside.

Indskærpelse for at have anvendt urigtige oplysninger om et universitets anbefalinger

Et universitet klagede over en boligportal, som anførte på hjemmesiden, at universitetet

anbefalede boligportalen i forbindelse med formidling af lejemål til studerende. Universitetet

oplyste til Forbrugerombudsmanden, at de ikke anbefalede nogen formidlere af lejemål til

studerende frem for andre.

Sagsnr. 20/09493

S ID E 61

Sagsnr. 19/12897

Sagsnr. 19/04483

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Boligportalen oplyste, at oplysningerne, der fremgik fremhævet og øverst på hjemmesiden,

stammede fra en udtalelse fra en studerende på det pågældende universitet.

Det fremgår af lovbemærkningerne til markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 4, at der for ek-

sempel kan være tale om vildledning, hvis en erhvervsdrivende gør brug af erklæringer

eller symboler, som direkte eller indirekte indikerer støtte eller godkendelse af den erhvervs-

drivendes produkter eller af den erhvervsdrivende selv.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at boligportalen overtrådte markedsføringslovens § 5,

stk. 2, nr. 4, sammenholdt med markedsføringslovens § 8, stk. 1, idet udtalelsen fra den stu-

derende på hjemmesiden efterlod indtryk af, at universitetet særligt anbefalede den pågæl-

dende boligportal i forbindelse med formidling af lejemål til studerende, selvom det ikke var

korrekt. Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor reglerne over for boligportalen. Da

boligportalen var under tvangsopløsning, blev hjemmesiden herefter lukket.

Vildledende budskaber om sikkerhed og sundhed

To danske netbutikker markedsførte elektronisk legetøj og smartwatches til børn med

alvorlige sikkerhedsmangler

To danske netbutikker markedsførte elektronisk legetøj og smartwatches til børn, som ifølge

to udenlandske rapporter potentielt kunne hackes eller styres af uvedkommende, uden at

netbutikkerne oplyste forbrugerne om sikkerhedsproblemerne.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugere skal oplyses tydeligt om det inden

købet, hvis et elektronisk produkt medfører risiko for, at uvedkommende kan tage kontrol over

produktet og tilgå forbrugerens data. Hvis sikkerhedsmanglerne er så alvorlige, at produktet

ikke er lovligt at forhandle, skal forhandleren stoppe salget af produktet.

Når virksomheder markedsfører elektroniske produkter, som kræver, at forbrugeren down-

loader en app for at få produktet til at virke, skal forbrugeren informeres om det inden købet.

Det kan have stor betydning for, om forbrugeren overhovedet ønsker at købe produktet.

Den ene af netbutikkerne markedsførte en minidrone på deres hjemmeside. Minidronen

kunne optage videoer og tage billeder og betjenes med en smartphone gennem en app, som

forbrugeren skulle downloade. Ifølge en spansk rapport kunne uvedkommende personer med

adgang til en computer få adgang til og tage kontrol over samtlige minidroner på verdensplan

og bl.a. tage billeder og optage videoer og få adgang til gemte billeder og videoer. Netbutikken

oplyste ikke på hjemmesiden, at der kunne være sikkerhedsproblemer forbundet med brugen

af minidronen. Netbutikken oplyste heller ikke, at man skulle downloade en app for at bruge

produktet og give appen tilladelse til at få adgang til forskellige oplysninger og funktioner på

forbrugerens telefon.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden havde udeladt væsentlige oplysninger

i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringsloven § 6. Efter Forbrugerombudsman-

dens henvendelse ophørte netbutikken med at markedsføre produktet. Forbrugerombuds-

SIDE 6 2

Sagsnr. 21/01159

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

manden forfulgte ikke sagen strafferetligt, da netbutikken efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse ikke havde tilregnelse til overtrædelsen.

Den anden netbutik markedsførte to forskellige smartwatches til børn på netbutikkens hjem-

meside. Ifølge en norsk rapport kunne uvedkommende personer bl.a. få adgang til smartwat-

ches til børn, som brugte appen, kommunikere med barnet og ændre barnets GPS-placering.

Herudover var der funktioner i urene, som ikke altid virkede, eksempelvis en SOS-knap, som

barnet kunne bruge i nødsituationer og en advarsel til forældrene, hvis uret blev fjernet fra

barnet. På netbutikkens hjemmeside blev urene bl.a. markedsført som ”et sikkert valg”, der

kan give ”både barn og forældre en tryggere hverdag”.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen var vildledende. Efter Forbruger-

ombudsmandens henvendelse stoppede netbutikken salget af smartwatches til børn på

hjemmesiden og destruerede sin lagerbeholdning af produkterne. Forbrugerombudsmanden

besluttede ikke at forfølge sagen strafferetligt, da netbutikken efter Forbrugerombudsman-

dens opfattelse ikke havde tilregnelse til overtrædelsen.

Virksomhed gav urigtige oplysninger om bestyrelses involvering i opsætning af alarm-

system

En virksomhed havde oplyst på en husstandsomdelt flyer, at hustandenes ejerforenings besty-

relse havde besluttet at sætte alarmsystemer fra virksomheden op. På flyeren havde virksom-

heden skrevet følgende:

”[Produktnavn] giver TRYGHED i hverdagen. Kære beboer. Vi i bestyrelsen har valgt at øge

sikkerheden ved at få sat kamera og alarmer op. Vi kan alle være med på lignende sikkerheds-

løsning fra blot 199 kr. om måneden. Vi tænker, du også har haft en ubehagelig oplevelse?

Skriv SMS med ”JA” til [telefonnummer] for mere info. Vi håber på, at du har lyst til at støtte op

omkring dette, så alle kan føle sig trygge.”

To beboere rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden og oplyste, at det ikke var kor-

rekt, at ejerforeningens bestyrelse havde været involveret i opsætning af alarmsystemer fra

virksomheden. Den ene af beboerne sad selv i bestyrelsen.

Da virksomheden var under konkurs, besluttede Forbrugerombudsmanden af ressource-

mæssige årsager ikke at forfølge sagen strafferetligt. Forbrugerombudsmanden meddelte dog

virksomheden, at markedsføringen var vildledende i strid med markedsføringslovens § 5,

sammenholdt med § 8, da formuleringen af teksten på flyeren gav det klare indtryk, at besty-

relsen havde besluttet at sætte virksomhedens alarmsystemer op, hvilket ikke var korrekt.

Indskærpelse for vildledende markedsføring af ”slankeplastre”

En netbutik, der solgte skønhedsprodukter, markedsførte ”slankeplaster” med påstanden

”øg dit stofskifte 30 dage”. Netbutikken kunne ikke dokumenteret påstanden om, at plastret

kunne øge stofskiftet på 30 dage, og tog derfor produktet af markedet, da Forbrugerombuds-

manden anmodede om dokumentation for påstanden.

Sagsnr. 20/06788 og 20/06789

Sagsnr. 18/16956

S ID E 63

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Det kan være vildledende at markedsføre sig med sundhedstiltag, som er lovpligtige

En virksomhed anmodede i april 2021 Forbrugerombudsmanden om at vurdere lovligheden

af et påtænkt klistermærke på en række pantautomater, hvor det bl.a. fremgik, at ”Hos

[…] har

vi ambitioner for sundheden. Derfor har vi bl.a. skjult cigaretterne og […]”.

Forbrugerombudsmanden indskærpede over for netbutikken, at det er vildledende, hvis man

anvender faktiske oplysninger i sin markedsføring uden at kunne dokumentere rigtigheden

heraf. Forbrugerombudsmanden bemærkede desuden, at erhvervsdrivende, som markedsfører

sine produkter via for eksempel influenter, har et selvstændigt ansvar for at sikre, at indholdet af

influentens markedsføring, herunder faktiske oplysninger, er i overensstemmelse med loven.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden ikke lovligt kunne anvende

udsagnet ”Derfor har vi bl.a. skjult cigaretterne”, da udsagnet ville være vildledende. Det

skyldtes, at udsagnet gav indtryk af, at det var virksomhedens egen beslutning at skjule cigaret-

terne for at bidrage til folkesundheden. Den 1. april 2021 blev det imidlertid forbudt ved lov

at udstille tobaksvarer, herunder cigaretter. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfat-

telse, at udsagnet ville være i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 5.

Virksomhed politianmeldt for markedsføring af solarie

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en virksomhed for overtrædelse af reglerne om

vildledning, da virksomheden på deres hjemmeside og i reklamefilm markedsførte solarie

med udsagnene ”sund kulør” og ”skånsom bruning”.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene ”sund kulør” og ”skånsom bruning” gav

forbrugerne det indtryk, at det ikke var sundhedsskadeligt – eller potentielt sundhedsskade-

ligt – at gå i et af virksomhedens solarier, og at udsagnene var vildledende, fordi Sundheds-

styrelsen fraråder brug af solarie, og fordi brugen af solarie øger risikoen for hudkræft samt

modermærkekræft og kan forårsage permanente skader på øjne og hud.

Politianmeldelsen omfattede også en reklamefilm fra virksomheden med tre unge kvinder,

der lavede forskellige aktiviteter, som må forbindes med sundhed.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at reklamefilmen gav forbrugerne det indtryk, at det er

sundt at gå i solarie. Reklamefilmen sagde det ikke med ord, men anvendte andre virkemidler.

Reklamefilmen viste de unge kvinder udføre en række aktiviteter i forlængelse af hinanden,

som forbindes med velvære og en sund livsstil. For eksempel smurte en af kvinderne creme

i ansigtet efter et bad, og en kvinde, der lavede en smoothie, tog et billede af den med sin

telefon. Forbrugerombudsmanden vurderede, at reklamefilmen appellerede til unge, og at den

opbyggede et univers, som gav målgruppen det indtryk, at solarie er sundt, og at produktet

kan indgå som et element i førelsen af en sund livsstil.

SIDE 6 4

Sagsnr. 20/04279

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Indskærpelse til anmeldelsesplatform for tildeling af ”standard-anmeldelse” på tre

”hjerter”

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over en virksomhed bag en anmeldelsesplatform

af behandlere, der ifølge klagen tildelte en ”standard-anmeldelse” på tre ”hjerter” – i stedet

for eksempelvis at skrive ”ingen anmeldelser” – om virksomheder, der endnu ikke havde

modtaget nogle anmeldelser. Ifølge klagen fremgik ”standard-anmeldelsen” bl.a. på Google

Business, selvom virksomhederne på andre platforme for eksempel havde ”fem ud af fem

stjerner”.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var i strid med vildledningsforbuddet i markeds-

føringslovens § 5 at tildele en ”standard-anmeldelse” om virksomheder, der ikke havde

modtaget nogen anmeldelser. En ”standard-anmeldelse” kunne give et forkert indtryk af virk-

somheden, hvilket kunne påvirke de forbrugere, som så ”standard-anmeldelsen”, samt skade

konkurrencen på markedet. Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor forbuddet mod

vildledning over for virksomheden bag anmeldelsesplatformen.

Vildledende konkurrencer på nettet

Flere leadvirksomheder vildledte om præmier i konkurrencer på nettet

Der er virksomheder, som bruger konkurrencer på nettet til at indhente forbrugernes samtykke

til at blive kontaktet af virksomheder i markedsføringsøjemed. Disse virksomheder kaldes

leadvirksomheder. Ofte videresælges forbrugernes samtykke herefter til de virksomheder, der

vil markedsføre deres produkter via for eksempel telefonsalg.

Forbrugerombudsmanden undersøgte brugen af konkurrencer til at indhente forbrugeres

samtykke til at modtage markedsføring hos seks leadvirksomheder. Forbrugerombudsmanden

bad leadvirksomhederne om at dokumentere de konkurrencer, som de havde afholdt i 2019, og

at de havde udtrukket vindere.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i konkurrencer fra seks leadvirksomheder, der havde solgt

forbrugernes samtykke (leads) til andre virksomheder i en række sager, som Forbrugerom-

budsmanden havde behandlet efter at have fået klager fra forbrugere over uønskede telefon-

opkald. De virksomheder, som ringede forbrugerne op, oplyste til Forbrugerombudsmanden,

at forbrugerne havde givet samtykke i konkurrencer på nettet, som skulle være afholdt af

leadvirksomhederne. De undersøgte konkurrencer lå på nettet i 2019 og var rettet mod danske

forbrugere. Konkurrencerne havde en løbetid på op til et år.

S ID E 65

Sagsnr. 20/07150

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Undersøgelsen viste:

• At to leadvirksomheder ikke sendte dokumentation til Forbrugerombudsmanden for, at de

havde udtrukket vindere af deres konkurrencer. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse

har leadvirksomhederne slet ikke afholdt konkurrencerne, men de har solgt ”falske

samtykker” til andre virksomheder med påstand om, at forbrugere har deltaget i konkur-

rencerne og givet samtykke til markedsføring fra de pågældende virksomheder. Forbruger-

ombudsmanden politianmeldte i 2020 leadvirksomhederne for medvirken til ulovligt

telefonsalg. Se også et senere afsnit om ”forbrugeraftalelovens forbud mod telefonsalg”, og

undersøgelsens resultat vil indgå i disse politianmeldelser.

•

At fire leadvirksomheder udtrak færre vindere end lovet i konkurrencerne. Den ene lead-

virksomhed kunne kun dokumentere at have udtrukket to vindere, selvom den havde

afholdt 16 konkurrencer med 24 lovede præmier. Sagen vedrørende denne leadvirksom-

hed behandles af de tyske myndigheder, da virksomheden er tysk. De tre andre leadvirk-

somheder gav efter Forbrugerombudsmandens opfattelse forbrugerne det indtryk, at de

afholdt konkurrencer med forskellige præmier i hver konkurrence, men de trak kun én

samlet vinder blandt deltagerne i konkurrencerne. De afbildede præmier i konkurrencerne

var ifølge leadvirksomhederne blot eksempler på, hvad et gavekort kunne anvendes til,

som en vinder ville modtage. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fremgik det ikke

klart af konkurrencerne. Den ene leadvirksomhed blev politianmeldt, mens Forbrugerom-

budsmanden indskærpede vildledningsforbuddet over for de to andre leadvirkomheder, da

forholdene for disse virksomheder i det væsentligste var forældede efter straffeloven.

Hvis der ikke udtrækkes en vinder af en konkurrence, eller der ikke udtrækkes det lovede

antal vindere, vil konkurrencen efter Forbrugerombudsmandens vurdering være vildledende.

Det vil også være vildledende, hvis én konkurrence markedsføres i flere forskellige udgaver,

hvor hver udgave af konkurrencen fremstår som en selvstændig konkurrence, for eksempel

ved at love en bestemt præmie i hver udgave, hvis der kun udtrækkes én vinder blandt delta-

gerne i alle udgaverne af konkurrencen.

Forbrugernes samtykke til at modtage markedsføring er ugyldige, hvis samtykket er givet i en

konkurrence, hvor der ikke udtrækkes en vinder eller det lovede antal vindere. Det skyldes, at

forbrugerne i så fald gav samtykket under falske forudsætninger. Det vil derfor være strafbart

at bruge samtykket til for eksempel at ringe forbrugere op. Virksomheder, der bruger et

samtykke til at blive kontaktet, som de har købt, har ansvaret for at sikre sig, at samtykket er

gyldigt.

Vildledende konkurrencer på nettet krænkede kendte varemærker

Forbrugerombudsmanden konstaterede, at en leadvirksomhed brugte fire kendte danske

virksomheders varemærker i markedsføringen af leadvirksomhedens konkurrencer på

Facebook og Snapchat uden de danske virksomheders tilladelse.

SIDE 6 6

Sagsnr. 20/05192

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Formålet med konkurrencerne var at indhente forbrugeres personlige data og samtykke til

at modtage markedsføring pr. telefon, sms og mail. Efterfølgende anvendte og videresolgte

leadvirksomheden forbrugernes data og samtykke til et stort antal virksomheder i Danmark

og i udlandet.

Forbrugerombudsmanden orienterede leadvirksomheden og de virksomheder, som havde købt

forbrugernes samtykke, om, at forbrugernes samtykke til at modtage markedsføring ikke

kunne anvendes til at kontakte forbrugere lovligt med markedsføring. Forbrugernes deltagelse

i konkurrencerne var nemlig ikke udtryk for, at de havde accepteret at blive kontaktet. Derfor

ville det være en overtrædelse af forbuddene mod uanmodet henvendelse, hvis deltagere i

konkurrencerne blev kontaktet med markedsføring, alene fordi de havde deltaget i konkurren-

cerne.

Forbrugerombudsmanden anmodede endvidere de tyske myndigheder om at gribe ind over for

lead-virksomhedens konkurrencer, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var vild-

ledende og i strid med det EU-retlige forbud mod urimelig handelspraksis. Konkurrencerne

gav bl.a. forbrugerne det urigtige indtryk, at konkurrencerne blev udbudt af de kendte virk-

somheder, at konkurrencerne kun løb nogle få dage og at forbrugeren derfor skulle skynde sig

for at deltage, ligeså der blev vist billeder af og navne på personer, som tidligere skulle have

vundet i konkurrence, selvom disse personer var ”falske profiler”.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte den tyske leadvirksomhed for at have krænket de

fire danske virksomheders varemærker i konkurrencer, som var rettet mod danske forbrugere.

Ifølge e-handelslovens § 4 er den tyske virksomhed undtaget fra at skulle overholde bl.a. den

danske markedsføringslov, hvilket var årsagen til, at Forbrugerombudsmanden ikke også

politianmeldte virksomheden for vildledning.

Vildledende markedsføring med udsagn om produkters

påvirkning af klimaet eller miljøet

Kvikguide om brug af miljømæssige udsagn i markedsføring

Forbrugerombudsmanden offentliggjorde i december 2021 en kvikguide til virksomheder om

miljømarkedsføring. Den er i vidt omfang en forkortet udgave af Forbrugerombudsmandens

vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv.

Kvikguiden skal hjælpe virksomheder til at efterleve markedsføringsloven, når de ønsker at

markedsføre sig med brug af klima- eller miljøanprisninger. Den indeholder en lettilgængelig

gennemgang af de relevante lovregler, og de krav til bl.a. dokumentation, som Forbruger-

ombudsmanden stiller, når virksomheder bruger udsagn som ”miljøvenlig” eller ”bæredygtig”

i markedsføringen af deres produkter.

S ID E 67

Sagsnr. 20/04646

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Et udkast til kvikguiden var i høring hos brancheorganisationer, forbrugerorganisationer og

andre interessenter. Høringen gav anledning til en række præciseringer af kvikguiden inden

offentliggørelsen.

Miljømæssige udsagn skal kunne dokumenteres

En forhandler af batterier markedsførte batterier med disse udsagn:

• ”producerer de mest bæredygtige batterier på markedet” og ”det mest bæredygtige på

markedet”

• ”de grønneste batterier i verden” og ”Verdens grønneste batteri”

• ”er lavet af 85% genbrugsmaterialer”

• ”skabt til at værne omkring vores miljø”

• ”maksimal beskyttelse af miljøet”

• ”Der er ingen elementer i batteriet, som kan skade miljøet, hvis det skulle bearbejdes med

almindeligt affald”

Efter markedsføringslovens § 13 skal rigtigheden af angivelser om faktiske forhold kunne

dokumenteres. Denne dokumentation skal være fyldestgørende, hvilket normalt indebærer, at

påstandene skal kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige instanser

med anerkendt faglig kompetence.

Da forhandleren af batterierne ikke kunne dokumentere de miljømæssige udsagn, anså

Forbrugerombudsmanden udsagnene for at være vildledende og i strid med markedsførings-

lovens § 5. Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne over for forhandleren.

Forhandler af børneudstyr politianmeldt for vildledende miljøudsagn i

markedsføringen

I 2021 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en virksomhed, som producerer og forhand-

ler børneudstyr for vildledende anvendelse af miljømæssige udsagn i markedsføringen af

baderinge til børn.

Baderingene blev markedsført på virksomhedens hjemmeside og på Instagram og Facebook

med udsagnene ”made from BPA free eco-friendly PVC” og ”#ecofriendly”.

På baggrund af oplysninger i en rapport fra Miljøstyrelsen er det imidlertid Forbrugerombuds-

mandens opfattelse, at PVC ikke kan betegnes som miljøvenligt. Forbrugerombudsmanden

politianmeldte derfor virksomheden for overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1,

sammenholdt med § 8, om vildledning.

Markedsføring af solcreme med miljøudsagn var vildledende

På baggrund af en klage fra Forbrugerrådet TÆNK kunne Forbrugerombudsmanden konsta-

tere, at en netbutik markedsførte en solcreme med udsagnet ”miljøvenlig”. Klikkede man på

produktet, stod der ”miljøvenlig” og ”Pas

på havet og dig selv med biologisk nedbrydelig sol-

creme”.

Længere nede i teksten stod, at solcremen ikke skadede koralrevet. Det fremgik ikke,

at solcremen indeholdt solfiltrene BP3 og OMC.

SIDE 6 8

Sagsnr. 18/12043

Sagsnr. 20/05442

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Miljøstyrelsen oplyste, at af alle solfiltre, man kunne vælge, var BP-3 det med bedst doku-

menterede skadelige effekter – særligt på koraller. BP-3 og OMC var blevet forbudt adskillige

steder ud fra et forsigtighedsprincip, for eksempel på Hawaii, Bonaire og Palau.

Ifølge netbutikken havde netbutikken fjernet solcremen fra sit sortiment, da Forbrugerrådet

TÆNK oprindeligt kontaktede netbutikken. Netbutikken satte dog solcremen til salg igen,

da den fik tilsendt en rapport fra solcremeproducenten, der viste, at der ikke havde været

visuelle tegn på stress, blegning eller dødelighed hos/på nogle koraller, der var blevet udsat

for solcremen i en test.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de omhandlede udsagn var egnede til at give forbru-

gerne det indtryk, at solcremen ikke skadede miljøet, herunder koralrevene. Allerede fordi

solcremen indeholdt stoffet BP-3, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at markeds-

føringen var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1.

Da Forbrugerombudsmanden lagde til grund, at Forbrugerrådet TÆNK i 2019 henledte netbu-

tikkens opmærksomhed på BP-3’s skadelige effekter på koralrevene og på oplysningen om, at

solcremer med BP-3 var blevet forbudt flere steder i USA, og at rapporten, som netbutikken

henviste til, var blevet udarbejdet på solcremeproducentens eget initiativ og således ikke

var en af producenten uafhængig rapport, indskærpede Forbrugerombudsmanden markeds-

føringslovens § 5, stk. 1, over for netbutikken.

Forbrugerombudsmanden besluttede ikke at forfølge sagen strafferetligt, da Forbrugerom-

budsmanden vurderede, at netbutikken kun havde handlet uagtsomt på grund af den rapport,

som virksomheden havde modtaget fra producenten om påvirkningen af koraller. Hertil kom,

at netbutikken var ophørt med markedsføringen.

Markedsføring af brændstof med miljøudsagn var vildledende

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at et benzinselskab markedsførte et benzin-

produkt iblandet 10% bioethanol (E10) på selskabets tankstationer og hjemmeside med be-

tegnelsen ”Tank

grønnere”

og med en mindre skriftstørrelse nedenunder ”Ny

95 med mindre

CO2 udledning”

på en grøn baggrund suppleret af et billede af grønne blade.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen var egnet til at give forbru-

gerne det indtryk, at selskabets benzinprodukt var mindre skadeligt for miljøet end konkur-

renternes benzinprodukter.

Da Drivkraft Danmark skrev på deres hjemmeside, at branchen fra 1. januar 2020 gik fra E5

(benzin iblandet 5% bioethanol) til E10 som standard i benzinen, og at en række af benzinsel-

skabets konkurrenter omtalte E10 som deres nye benzinprodukt, kunne Forbrugerombuds-

manden konstatere, at benzinproduktet E10 ikke kun blev udbudt af benzinselskabet. Det var

derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen var vildledende i strid med

markedsføringslovens § 5, stk. 1.

S ID E 69

Sagsnr. 20/08497

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden indskærpede markedsføringslovens § 5, stk. 1, over for benzinsel-

skabet, da benzinselskabet havde oplyst, at de var ophørt med markedsføringen.

Sager om markedsføring af tekstiler med udsagnet ”bæredygtig”

Forbrugerombudsmanden har oversendt to sager til andre håndhævende myndigheder i EU.

Begge sager handlede om markedsføring af tøj med udsagnet ”bæredygtig”. De er nærmere

omtalt i kapitel 5 om internationalt samarbejde.

Markedsføring af bredbånd og streaming

I 2020/21 behandlede Forbrugerombudsmanden klager over tre teleselskaber, som havde

markedsført abonnementer med ”fri data” samtidig med en fair use-grænse på 1000 GB data

for at undgå misbrug.

Det fremgår af markedsføringslovens § 5, stk. 1, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

må vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren i kraft af sin fremstil-

lingsform eller på anden måde. Ifølge § 5, stk. 2, nr. 2, kan vildledning efter stk. 1 for eksempel

relatere sig til de væsentligste egenskaber ved produktet. Det fremgår desuden af lovbemærk-

ningerne til § 5, stk. 2, nr. 2, at der ved produktets væsentligste egenskaber bl.a. forstås det

omfang, produktet er tilgængeligt i, og produktets fordele. Hvis et abonnement markedsføres

med ”fri data”, skal data derfor kunne bruges frit og uden nogen begrænsninger, såsom en

øvre forbrugsgrænse. Får forbrugeren ikke adgang til ubegrænset data, er markedsføringen

vildledende, medmindre abonnementet bliver misbrugt, for eksempel ved erhvervsmæssigt

brug af abonnementet.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de tre teleselskaber ikke havde vildledt forbrugerne,

da teleselskaberne oplyste:

• At fair use-grænsen på 1000 GB ikke skulle forstås som en max forbrugsgrænse af data,

hvorfor det ikke i sig selv havde konsekvenser at ramme 1000 GB eller i sig selv blev be-

tragtet som et misbrug at ramme 1000 GB, og

• at der ikke var andre begrænsninger forbundet med abonnementer, der blev markedsført

med ”fri data”.

Forbrugerombudsmanden lagde også til grund, at 1000 GB data væsentligt oversteg det nor-

male forbrug af data og forudsatte et unormalt højt forbrug af data.

Forbrugerombudsmanden orienterede dog de tre teleselskaber om, at de kun måtte bruge

udsagnet ”fri data” i deres markedsføring, hvis de gav kunden adgang til et ubegrænset data-

forbrug, men at de gerne måtte forhindre misbrug.

Sagsnr. 20/09287

SIDE 7 0

Sagsnr. 20/13485 og 20/13486

Sagsnr. 19/10503, 20/11953 og 21/01186

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Indskærpelse for udeladelse af væsentlig oplysning om, at ej muligt at streame

fodboldkampe med dansk IP-adresse

En virksomhed markedsførte muligheden for at streame fodboldkampe med danske hold live

gennem en spiludbyder på betingelse af, at forbrugerne oprettede en konto og indsatte et be-

løb hos spiludbyderen. Det var dog ikke muligt for forbrugerne at se kampene, hvis de havde

en dansk IP-adresse.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at oplysningen om, at det ikke var muligt at

streame fodboldkampene med danske hold live, hvis forbrugeren havde en dansk IP-adresse,

var en væsentlig oplysning for danske forbrugere, og at oplysningen ikke fremgik tilstrækkelig

klart af markedsføringen, der var rettet mod danske forbrugere. Markedsføringen var derfor

vildledende i strid med markedsføringslovens § 5 og 6. Forbrugerombudsmanden indskærpe-

de reglerne om vildledning over for virksomheden.

Vildledende markedsføring af strøm

I 2012 klagede 30 forbrugere eller andre til Forbrugerombudsmanden over elselskabers mar-

kedsføring. Det tal er i de senere år steget markant. I 2020 modtog Forbrugerombudsmanden

således 730 klager, der er det hidtil højeste antal klager over elselskabers

markedsføring, og i 2021 har Forbrugerombudsmanden modtaget 696 klager. Forbruger-

ombudsmanden prioriterer at behandle alle klager over elselskabers markedsføring.

I 2016 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en vejledning om markedsføring på ener-

giområdet, der beskriver de regler, som elselskaber skal overholde, når de retter henvendelse

til forbrugere for at sælge el.

Bøde for uanmodede mails og vildledende markedsføring om el

Forbrugerombudsmanden modtog 11 klager fra seks forbrugere over uanmodede mails fra

et elselskab. Klagerne var sendt til Forbrugerombudsmandens spampostkasse. Elselskabet

markedsførte i mailene, at forbrugerne kunne få ”gratis strøm hele sommeren”. Forbrugerne

skulle dog stadig betale for afgifter og transport af den strøm, de brugte i perioden. Afgifter og

transport udgør ca. 80% af den typiske elregning.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen var vildledende i strid med

markedsføringslovens § 9, sammenholdt med pkt. 21 i bilaget til markedsføringsloven, da for-

brugerne ville skulle betale mere end de uundgåelige udgifter, der ville være forbundet med

at reagere på tilbuddet, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Mailene var sendt ud via en samarbejdspartner. Elselskabet kunne ikke dokumentere, at

samarbejdspartneren havde et gyldigt samtykke fra modtagerne til at sende markedsføring

om elselskabet. Mailene var derfor sendt i strid med markedsføringslovens § 10, stk. 1, også

kaldet spamforbuddet.

Sagsnr. 18/14601

S ID E 71

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Virksomheden vedtog en bøde på 40.000 kr. for at overtræde vildledningsforbuddet og spam-

forbuddet.

Bøde for vildledende prisoplysninger på hjemmesiden

Forbrugerombudsmanden modtog to klager fra forbrugere over et elselskabs markedsføring

af priser for elprodukter på elselskabets hjemmeside. Forbrugerne klagede navnlig over, at

kWh-priserne på hjemmesiden ikke stemte overens med de kWh-priser, som fremgik af den

efterfølgende faktura, som forbrugerne modtog, og at kWh-priserne på hjemmesiden var

oplyst ekskl. skatter og afgifter.

Forbrugerombudsmanden undersøgte elselskabets hjemmeside og konstaterede flere over-

trædelser af markedsføringsloven, som gav forbrugeren et fejlagtigt indtryk af prisen:

• Elselskabet markedsførte et af sine elprodukter med en pris, som efter det oplyste var

beregnet ud fra en gennemsnitspris med gratis strøm om natten, selvom gratis strøm om

natten ikke var inkluderet i prisen for elproduktet.

• Elselskabet markedsførte et af sine elprodukter med en kWh-pris på 0 kr., uden at det

fremgik i tilknytning til oplysningen om, at kWh-prisen var 0 kr., at forbrugeren skulle

betale transportomkostninger og afgifter.

• Elselskabet markedsførte et af deres elprodukter med oplysning om, at forbrugerne købte

el til indkøbspris (såkaldt spotpris), uden at oplyse om måden, hvorpå indkøbsprisen var

beregnet, og uden klart at oplyse, at forbrugerne også skulle betale en abonnementspris pr.

måned, elafgift, netbetaling og PSO.

• Elselskabet markedsførte et af deres elprodukter med en pris på 12,50 øre pr. kWh for sel-

ve strømmen samt et lavt abonnement, uden i tilknytning hertil at oplyse, at forbrugeren

også skulle betale elafgift, netbetaling og PSO.

•

Elselskabet markedsførte flere af deres elprodukter uden at oplyse, at forbrugerne efter en

periode på hhv. fire og seks måneder overgik til et andet elprodukt, og prisen samt vilkåre-

ne for det produkt, forbrugerne overgik til, fremgik ikke klart på kundeoprettelsessiderne.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var væsentlige oplysninger, som for eksempel at

priserne var variable og i hvilken periode priserne var gældende, gemt væk eller fremstillet

på en uhensigtsmæssig måde på hjemmesiden. Forbrugerne kunne derfor få det indtryk, at

priserne var faste. Derudover havde elselskabet tydeligt markedsført prisen for selve strøm-

men pr. kWh, mens oplysningerne om, at der ville blive tillagt elafgift, netbetaling, PSO og et

administrationsgebyr til strømpriserne, alene fremgik længere nede på siden med en lille

skrifttype, selvom disse poster udgør størstedelen af forbrugerens elregning. Forbrugerom-

budsmanden politianmeldte derfor elselskabet for at have vildledende prisoplysninger på sin

hjemmeside. Elselskabet vedtog et bøde på 675.000 kr., som også indeholdt en række forhold

for overtrædelse af forbuddet mod uanmodede telefoniske henvendelser i forbrugeraftalelo-

vens § 4.

SIDE 7 2

Sagsnr. 20/07022

Sagsnr. 19/01837

Elselskabet oplyste over for Forbrugerombudsmanden, at de oplyste kWh-priser på hjemme-

siden var vejledende. Derudover oplyste elselskabet, at kWh-priserne tog udgangspunkt i en

gennemsnitspris, som tidligere var faktureret, og at priserne var inkluderet skatter og afgifter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Elselskab politianmeldt for at stå bag vildledende brugeranmeldelser

Forbrugerombudsmanden politianmeldte et elselskab for at have vildledt forbrugerne i fem

brugeranmeldelser på Trustpilot.

•

De fem brugeranmeldelser fremstod, som om de var skrevet af uvildige forbrugere uden til-

knytning til eller personlige interesse i elselskabet. Forbrugerombudsmandens undersøgelser

af de fem brugeranmeldelser viste dog:

For de ni personer, der ifølge opslag på navnene i CPR-registret kunne stå bag to af anmel-

delserne, var elselskabet blandt de absolut dyreste på markedet ifølge Forsyningstilsynets

prissammenligningsside elpris.dk (typisk blandt de fem dyreste el-produkter ud af 147).

De påståede besparelser i anmeldelserne kunne derfor ikke være korrekte.

At der ikke fandtes en person i Danmark med det navn, som skulle stå bag én af bruger-

anmeldelserne. Billedet på profilen tilhørte desuden en person i USA.

At to af personerne, som havde indgivet en positiv anmeldelse, var ansat i elselskabet eller

hos en samarbejdspartner til elselskabet på det tidspunkt, hvor de skrev anmeldelserne.

At de besparelser, der blev oplyst i flere af anmeldelserne, var usandsynlige, da elselska-

bets produkter var blandt de dyreste på det danske elmarked. I en af anmeldelserne stod

der for eksempel, at forbrugeren havde sparet 100 kr. den første måned, selvom der skul-

le betales et oprettelsesgebyr på 199 kr. En så høj besparelse på en måned er desuden

næppe mulig at opnå, uanset hvilket elselskab forbrugeren skifter fra/til.

Tre af de fem brugeranmeldelser blev desuden offentliggjort på Trustpilot samme dag, lige-

som der var andre sammenfald mellem de tre anmeldelser. Forbrugerombudsmanden fandt

det usandsynligt, at tre forbrugere, der ikke havde en tilknytning eller personlig interesse

i elselskabet, alle samme dag og uafhængig af hinanden skulle have skrevet meget positive

anmeldelser af elselskabet om besparelser, som de ikke kan have opnået.

De fem brugeranmeldelser gav alle elselskabet fem stjerner, som er det højst mulige antal

stjerner, der kan gives på Trustpilot. Hermed skilte de sig ud fra en stor del af de andre anmel-

delser af elselskabet på Trustpilot, hvor selskabet kun havde fået én stjerne.

Forbrugerombudsmanden gjorde elselskabet opmærksom på de fem anmeldelser, men elsel-

skabet sikrede ikke, at anmeldelserne efterfølgende blev blevet fjernet fra Trustpilot.

Sagen er under efterforskning ved politiet.

S ID E 73

Sagsnr. 21/15546

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Vildledende markedsføring af elaftaler i en detailvirksomhed

En detailvirksomhed tilbød forbrugerne en rabat på et produkt, hvis de samtidig med købet af

produktet i detailvirksomheden indgik en elaftale med et bestemt elselskab.

Flere forbrugere klagede over detailvirksomhedens sælgeres markedsføring af elaftalen. Iføl-

ge forbrugerne havde sælgerne ikke gjort det klart, at forbrugerne indgik en ny elaftale ved at

acceptere rabatten på produktet. Sælgerne havde bl.a. oplyst:

• at forbrugeren blot ville binde sig i seks måneder til sin nuværende elaftale uden at oplyse,

at forbrugerens nye aftale havde en væsentligt højere elpris,

• at elselskabet ville fusionere med forbrugerens nuværende elselskab, og i den forbindelse

kunne hun få en rabat, og

• at der var tale om en energikampagne, hvor forbrugerne ville få en rabat, hvis regningen

blev sendt til elselskabet.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at detailvirksomheden og elselskabet havde

markedsført elaftalen på en vildledende måde. Forbrugerombudsmanden indskærpede der-

for markedsføringslovens § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1, over for detailvirksomheden og elselskabet.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at sælgerne ikke på en klar og for-

ståelig måde havde opfyldt deres oplysningspligt, jf. forbrugeraftalelovens §§ 8 og 11, og ikke

havde gjort det klart, at forbrugerne indgik en aftale med en betalingsforpligtelse, jf. forbruger-

aftalelovens §12, stk. 1, 1. pkt.

Forbrugerombudsmanden bemærkede over for elselskabet, at det kan være svært at sikre,

at forbrugerne får de nødvendige oplysninger for at vurdere, om det vil være i forbrugerens

interesse at indgå en elaftale, når elaftalen indgås i forbindelse med køb af et andet produkt,

og hvor der tilbydes en rabat på dette andet produkt. Dertil kommer, at forbrugerne kan være

under et vist pres til at tage en hurtig beslutning, hvis der er andre forbrugere, der står i kø

for at betale for produkter.

Forbrugerombudsmanden var derfor mest tilbøjelig til at mene, at det ville være i strid med

god markedsføringsskik og god erhvervsskik at sælge el på en måde, hvor forbrugeren bliver

tilbudt en rabat på et produkt mod straks at indgå en elaftale under omstændigheder, hvor

forbrugeren næppe har mulighed for at undersøge, hvorvidt aftalen vil være i forbrugerens

interesse.

Oplysninger om strømprisen og den samlede pris for elprodukt på hjemmeside var

vildledende

En forbruger klagede over et elselskabs oplysninger om prisen på elselskabets hjemmeside,

da elselskabet markedsførte deres variable elprodukter med, at prisen for strømmen var ”ba-

seret på vores indkøbspris time for time” og ”elprisen følger markedsprisen på den nordiske

elbørs”. Forbrugeren kunne dog se på sine elregninger, at elselskabet lagde ca. ti øre pr. kWh

til indkøbsprisen som fortjeneste (kaldet et spottillæg).

Sagsnr. 19/04357

SIDE 7 4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Derudover konstaterede Forbrugerombudsmanden, at elselskabet ikke indregnede skatter og

afgifter i prisen for strømmen på hjemmesiden, og at oplysningen om, at disse udgifter samt

transport ville blive tillagt i den samlede pris, først fremgik nederst på siden og med mindre

skrift.

Elselskabet oplyste over for Forbrugerombudsmanden, at formuleringerne efter deres opfat-

telse alene gav forbrugeren det indtryk, at prisen for strømmen var variabel og fulgte sving-

ningerne på elbørsen. Derudover mente elselskabet, at de klart oplyste forbrugeren om, at

forbrugeren ville blive opkrævet for skatter, afgifter og transport i tillæg til prisen for strøm.

Elselskabet ændrede dog formuleringerne på hjemmesiden kort tid efter Forbrugerombuds-

mandens henvendelse, således at det nu fremgik, at elprisen på de variable elprodukter blev

fastsat ud fra markedsprisen på elbørsen. Derudover havde elselskabet tilføjet oplysning om

en estimeret samlet elpris på deres elprodukter inkl. transport og afgifter samme sted som

oplysningen om prisen for strømmen.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor over for elselskabet, at elselskabets markeds-

føring inden de foretagne ændringer på hjemmesiden havde været vildledende i strid med

markedsføringslovens §§ 5 og 6.

For så vidt angik de ændrede formuleringer på hjemmesiden havde Forbrugerombudsman-

den ikke yderligere bemærkninger i lyset af Forbrugerombudsmandens kommende forhand-

ling af retningslinjer på energiområdet.

S ID E 75

Sagsnr. 21/04679

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Nye særdeles

grove salgsmetoder

Af Karen Søndergaard

Vildledende telefonsalg har desværre været et stigende

problem i de senere år. Det skyldes navnlig enkelte nyere el-

selskabers telefonsalg, som har ført til mange forbrugerklager

og til henvendelser fra konkurrerende elselskaber, der mister

kunder som følge af det vildledende telefonsalg.

ringede dog fra dette elselskab for at sælge et el-abonnement,

og var derfor ikke uvildig. De påståede besparelsesudsagn

viste sig desuden ikke at være korrekte.

Forbrugerne har især klaget over enkelte og typisk nyere

elselskabers telefonsalg.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i løbet af 2020 og

2021 seks elselskaber for ulovligt telefonsalg ved at have

ringet op til forbrugere uden samtykke og for at have vildledt

en del af forbrugerne under telefonsamtalerne. I en del af

anmeldelserne indgår klager fra flere hundrede forbrugere.

I flere af politianmeldelserne har Forbrugerombudsmanden

også inddraget de call centre, der har foretaget opkaldene på

vegne af elselskaberne, og de leadvirksomheder, der har solgt

urigtige oplysninger til elselskaberne om, at forbrugerne havde

givet samtykke til at blive ringet op af elselskaberne.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en sådan

bevidst og systematisk salgsmetode, der har til formål at skabe

en vildfarelse hos forbrugerne for at lokke forbrugerne til

at oplyse CPR-nr. og kontooplysninger, som telefonsælgerne

anvender til at tilmelde forbrugerne en elaftale, kan udgøre

bedrageri efter straffeloven, hvis forbrugeren lider et tab eller

risikere at lide et tab ved at skifte elselskab og telefonsælgeren

er klar over dette.

Elselskab nr. 1:

Elselskabet blev politianmeldt i 2020 for at

have rettet uanmodet telefonisk henvendelse til 128 forbru-

gere og for at have vildledt 91 af forbrugerne. Det var anden

gang, Forbrugerombudsmanden politianmeldte elselskabet

for ulovligt telefonsalg. Den første anmeldelse var fra 2019 og

vedrørte uanmodet telefonisk henvendelse til 41 forbrugere.

Også flere call-centre og en leadvirksomhed blev politianmeldt

i sagen.

Sagsnr. 19/10299

Forbrugerne beskriver typisk i deres klage til Forbrugerom-

budsmanden, at de er blevet ringet op af en person, der præ-

senterede sig med fornavn og ville tale om forbrugerens elreg-

ning. Personen havde bl.a. oplysninger om, hvor forbrugeren

boede og i hvilket selskab forbrugeren var el-kunde. Forbruge-

ren fik derfor det indtryk, at det var forbrugerens nuværende

elselskab eller en samarbejdspartner til elselskabet, der ringe-

de. Personen ville for eksempel tilbyde forbrugeren et billigere

og grønnere el-abonnement, og ofte fik forbrugeren tilmed at

vide, at forbrugeren skulle have penge tilbage for strøm grundet

en fjernet afgift, et abonnement el.lign., hvis blot forbrugeren

opgav CPR-nr. og kontooplysninger. Opgav forbrugeren disse

oplysninger, blev forbrugeren tilmeldt et andet elselskab uden

forbrugerens viden. Først når forbrugeren modtog en ordre-

bekræftelse fra det nye elselskab, eller når forbrugeren fik en

slutopgørelse fra forbrugeren hidtidige elselskab, eller hvis

forbrugeren opdagede en ny og ukendt betalingspost på sin

betalingsoversigt, blev forbrugeren klar over, at han eller hun

var blevet snydt til at skifte elselskab.

I andre klager beskriver forbrugere, at telefonsælgeren udgav

sig for at komme fra en uvildig instans eller et analyseinstitut,

som havde fundet ud af, at forbrugeren kunne spare penge på

elregningen ved at skifte til bestemt elselskab. Telefonsælgeren

SIDE 7 6

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Elselskab nr. 2:

Elselskabet blev politianmeldt i både 2020

og 2021 for at have rettet uanmodet telefonisk henvendelse

til i alt 383 forbrugere og for at have vildledt 215 af forbru-

gerne. Flere call- centre og en leadvirksomhed blev også

politianmeldt i sagen.

Elselskab nr. 3:

Elselskabet blev politianmeldt to gange i

2021 for at have rettet uanmodet telefonisk henvendelse til i

alt 120 forbrugere og for at have vildledt 95 af forbrugerne.

Elselskab nr. 6:

Elselskabet blev politianmeldt i 2021 for at

have rettet uanmodet telefonisk henvendelse til 29 forbru-

gere og for at have vildledt 37 forbrugere under telefonsam-

taler. Elselskabet var tidligere politianmeldt for uanmodede

telefoniske henvendelser til forbrugere. Elselskabet har

accepteret at betale et bøde på 400.000 kr.

Elselskab nr. 4:

Elselskabet blev politianmeldt i 2021 for at

have rettet uanmodet telefonisk henvendelse til 12 forbru-

gere, for at have vildledt tre af forbrugerne og for at have

anvendt en aggressiv handelspraksis over for to af forbruger-

ne. Sagen blev afsluttet med, at elselskabet vedtog et bøde på

110.000 kr.

Elselskab nr. 5:

Elselskabet blev politianmeldt i 2021 for at

have rettet uanmodet telefonisk henvendelse til 12 forbruge-

re og for at have vildledt otte af forbrugerne under telefons-

samtalerne.

Sagsnr. 20/08178 og 20/15475

Sagsnr. 21/07446 og 21/10577

Sagsnr. 20/08379

Sagsnr. 20/02035

Som det fremgår, har Forbrugerombudsmanden desværre

måttet konstatere, at politianmeldelse ikke har haft den

tilsigtede virkning på alle elselskaberne. Nogle selskaber

fortsatte tilsyneladende uanfægtet med det særdeles grove

telefonsalg. Forbrugerombudsmanden og Energinet har der-

for etableret et samarbejde, hvor Forbrugerombudsmanden

orienterer Energinet om de klager over elselskabers telefon-

salg, som Forbrugerombudsmanden modtager. Energinet ejer

og driver det danske eltransmissionsnet. Klagerne kan indgå

i Energinets undersøgelse af, om elselskabet uberettiget har

anmeldt skifte af elselskab.

Forbrugerne er ikke er bundet af en el-aftale, hvis de ikke har

givet samtykke til opkaldet fra telefonsælgeren. Det følger af

forbrugeraftalelovens § 5. De er naturligvis heller ikke bundet

til en el-aftale, hvis de er blevet vildledt til at indgå den.

Sagsnr. 21/01337

S ID E 77

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Andre sager om vildledende telefonsalg

Forbrugerombudsmanden får løbende mange klager over sælgeres telefonopringninger til

forbrugerne. Forbrugerne klager både over indholdet af samtalen, for eksempel at sælgeren

gav urigtige oplysninger, og over at de telefoniske henvendelser var uanmodede. Forbruger-

ombudsmandens indsats over for elselskabers vildledende telefonsalg, der udgør størstede-

len af klagerne over ulovligt telefonsalg, er beskrevet oven for i dette kapitel. I et senere afsnit

i dette kapitel er Forbrugerombudsmandens indsats over for uanmodede telefoniske henven-

delser beskrevet.

Bøde for vildledende oplysninger via telefonsalg af abonnement på magasiner

En række forbrugere klagede over en virksomhed, der solgte abonnement på magasiner over

telefonen. Forbrugerne klagede over at være blevet ringet op, selvom de var på Robinsonlisten

eller havde frabedt sig opkald fra virksomheden, og fire af forbrugerne klagede også over, at

telefonsælgerne havde oplyst dem om, at de havde en gave til gode eller havde vundet en

præmie. Senere i telefonsamtalen viste det sig imidlertid, at forbrugerne kun kunne få gaven/

præmien, hvis de indgik et løbende abonnement og betalte et beløb samt porto. Forbruger-

ombudsmanden politianmeldte virksomheden for ulovligt telefonsalg, og virksomheden

accepterede at betale en udenretlig bøde på 165.000 kr. for overtrædelserne.

100

Call center politianmeldt for ulovligt telefonsalg af bredbåndsabonnementer

11 forbrugere klagede over uønskede telefoniske henvendelser fra en virksomhed, som

solgte bredbånd over telefonen via et call center. Fire af forbrugerne klagede også over, at

telefonsælgerne havde oplyst dem om eller givet indtryk af, at de ringede på vegne af forbru-

gernes nuværende internetudbyder, selvom de ringede på vegne af en anden udbyder for at få

forbrugerne til at indgå en aftale om levering af internet. Virksomheden oplyste til Forbruger-

ombudsmanden, at de fleste af forbrugerne var blevet ringet op, da call centeret tilsyneladende

havde ringet tilfældige forbrugere op på en bestemt vej i Holbæk, hvilket var i strid med sam-

arbejdsaftalen. Forbrugerombudsmanden indskærpede forbuddet mod uanmodet telefonisk

henvendelse og vildledning over for virksomheden, mens Forbrugerombudsmanden politian-

meldte call centeret, der også fungerede som leadmægler i sagen. Forbrugerombudsmanden

har politianmeldt det pågældende call center i tre forskellige sager om ulovligt telefonsalg i

2020.

101

Politianmeldelse af virksomhed og telemarketingsbureau for vildledende telefonsalg

af magasiner

En virksomhed, der solgte sine produkter over telefonen via et telemarketingsbureau, havde

fået en indskærpelse af reglerne om vildledende markedsføring, men Forbrugerombudsman-

den modtog fortsat klager over, at telefonsælgere ikke oplyste, at forbrugerne ved at takke ja

til et tilbud på enkelte magasiner ville blive bundet til et løbende abonnement på magasiner

fra virksomheden.

SIDE 7 8

100

Sagsnr. 19/12249

101

Sagsnr. 20/05353

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Forbrugerombudsmanden politianmelde derfor virksomheden, telemarketingsbureauet og

direktøren for telemarketingsbureauet for at have udeladt væsentlige oplysninger fra markeds-

føringen i strid med markedsføringslovens§ 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

Virksomhederne og direktøren blev også politianmeldt for at have udeladt oplysninger om

fortrydelsesret samt betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gælden-

de, jf. forbrugeraftalelovens § 20, samt oplysning om den standardfortrydelsesformular, der er

angivet i bilag 3 til loven. Dette var i strid med forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9.

Endelig blev virksomheden politianmeldt for at lade en faktura give en forbruger det forkerte

indtryk, at forbrugeren havde bestilt det produkt, som fakturaen vedrørte, selvom det ikke var

tilfældet. Fremsendelsen af fakturaen var derfor i strid med § 9, jf. pkt. 21 i bilaget til markeds-

føringsloven.

Virksomheden betalte en udenretlig bøde på 30.000 kr. for overtrædelserne.

102

Alarmselskab politianmeldt for ulovligt telefonsalg og vildledning

Forbrugerombudsmanden politianmeldte et alarmselskab for ulovlige opkald til 57 forbruge-

re og til to enkeltmandsvirksomheder, der stod på Robinsonlisten. En leadvirksomhed og en

leadmægler blev også politianmeldt for medvirken til 13 af de ulovlige opkald til forbrugere.

De efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ulovlige opkald til forbrugerne blev foretaget

i perioden fra maj 2019 til marts 2021. Alarmselskabet oplyste til Forbrugerombudsman-

den, at forbrugernes samtykke til telefonsalg bl.a. var hentet via konkurrencer på nettet,

fordi forbrugerne havde deltaget i en alarmtest fra alarmselskabet eller som led i et ”venne-

hvervningsprogram”, hvor en kunde kunne få en gratis abonnementsperiode ved at henvise en

ny kunde til alarmselskabet.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne alarmselskabet ikke dokumentere, at sel-

skabet havde indhentet et gyldigt samtykke til at kontakte de 57 forbrugere. En del af forbru-

gerne havde desuden oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de flere gange havde frabedt sig

opkald fra alarmselskabet, uden at det er blevet respekteret.

Alarmselskab blev også politianmeldt for at have vildledt forbrugere i telefonsamtaler, an-

noncer på sociale medier samt på sin hjemmeside. Forbrugerombudsmanden vurderede, at

alarmselskabet havde vildledt forbrugerne ved:

• Under tre telefonopkald at oplyse eller give forbrugerne indtryk af, at der havde været

mange indbrud i forbrugernes område eller lign., selvom det ikke var korrekt,

• under fem telefonopkald at oplyse, at forbrugerne havde vundet en præmie, selvom for-

brugerne ikke var blevet udtrukket som vindere af en konkurrence, og selvom forbrugerne

skulle indgå en løbende abonnementsaftale med alarmselskabet for at få ”præmien”,

• i en annonce på sociale medier for alarmer fra alarmselskabet at have oplyst, at ”En

ind-

brudsbølge ramte i slutningen af november en vej i Slagelse. Inden for et halvt døgn blev syv

huse udsat på for indbrud på Agersøvej”

med link til en nyhedsartikel på sn.dk fra 2018,

S ID E 79

102

Sagsnr. 19/13454

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

hvilket gav det urigtige indtryk, at det var i november 2019, der havde været indbrud på

Agersøvej, selvom det var i november 2018, at indbruddene havde fundet sted,

• på sin hjemmeside at have markedsført en alarmtest som ”gratis” indtil 24. august 2020,

selvom det var en betingelse for at få svar på alarmtesten, at forbrugerne gav samtykke til

at blive kontaktet af alarmselskabet via telefonopkald og sms. Oplysningen om, at forbru-

gerne gav samtykke til markedsføring, blev desuden præsenteret på en skjult, uklar eller

uhensigtsmæssig måde både på hjemmesiden og i opslag på sociale medier, der ledte hen

til alarmtesten.

Alarmselskabet har tidligere accepteret en bøde på 350.000 kr. for ulovligt telefonsalg, en

bøde på 10.000 kr. for spam, samt en bøde på 60.000 kr. for vildledning og uanmodede hen-

vendelser, som er omtalt i årsberetningen 2018/19.

Det var henholdsvis femte og fjerde gang, at Forbrugerombudsmanden politianmeldte lead-

virksomheden og leadmægleren for medvirken til ulovligt telefonsalg.

103

Forbud mod skjult reklame på de sociale medier,

i magasiner mv. (§ 6, stk. 4)

Vi skal kunne have tillid til, at reklamer fremstår som reklamer. Derfor er skjult reklame

forbudt. Forbuddet gælder i alle medier og på alle platforme, for eksempel magasiner,

aviser, sociale medier, podcasts, mv.

Bestemmelsen om skjult reklame står i markedsføringslovens § 6, stk. 4, hvorefter den

kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, klart

skal oplyses. Det betyder, at man skal oplyse det klart, hvis der er kommercielle interes-

ser bag en omtale, så det er tydeligt for modtagerne. Det gælder, uanset om budskabet

kommer direkte fra virksomheden selv eller bliver formidlet gennem for eksempel en

influent.

Virksomheder udvikler løbende nye måder at formidle kommercielle budskaber på.

For eksempel gør virksomheders brug af influenter det nemmere at målrette markeds-

føringen til en bestemt målgruppe og gør reklamebudskaber mere troværdige, da

budskaberne kommer fra personer, som modtagerne kan have som forbillede og føle

en personlig relation til. Denne form for markedsføring gør det dog også sværere for

modtagerne at identificere, hvornår der er kommercielle interesser bag en omtale, fordi

influentens omtale fremstår som personlige anbefalinger. Hvis influenterne reklamerer

for et produkt eller en virksomhed, så skal modtageren vide, at det ikke nødvendigvis er

en personlig anbefaling, men et budskab, som influenten i en eller anden form er blevet

betalt for. Det er ikke nok at sætte et hashtag eller et tag med produktets eller virksom-

hedens navn på opslagene.

103

Sagsnr. 20/04758

SIDE 8 0

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Hvis de kommercielle interesser med en omtale ikke fremgår tydeligt af omtalen, risike-

rer modtageren derfor at blive vildledt til at tro, at omtalen udelukkende er personlige

anprisninger. Modtageren vil i så fald være lettere at påvirke i den retning, som virksom-

heden ønsker, fordi modtageren ikke er kritisk på samme måde, som hvis denne var klar

over de kommercielle interesser bag omtalen. Derfor har influenter et stort ansvar over

for deres følgere.

Der vil altid være en kommerciel hensigt, hvis der er en aftale om promovering mellem

den virksomhed, der bliver promoveret, og den, der promoverer. Selvom der ikke er en

egentlig aftale med en virksomhed om omtale, kan der alligevel godt være en kommerciel

hensigt med omtalen.

Hvis en virksomhed for eksempel giver en influent et produkt i gave, er der en formodning

for, at virksomheden ønsker, at influenten omtaler produktet. Den kommercielle hensigt

skal derfor tydeligt fremgå af omtalen af produktet. Det gælder, selvom influenten for

eksempel får at vide, at denne skal ”teste produktet” eller ”sige sin ærlige mening”.

Hvis man får tilsendt et produkt, og altså selv må bestemme, om man anvender det eller

destruerer det, vil man have fået produktet til eje. Udgangspunktet er derfor, at der er

en kommerciel hensigt, som skal fremgå tydeligt. Det samme gælder for eksempel, hvis

en virksomhed giver en rejse i gave til en journalist, som herefter omtaler rejsen og den

virksomhed, der har givet rejsen. Også her skal det være tydeligt af omtalen, at virksom-

heden har betalt rejsen.

Det er ikke afgørende, om man har fået betaling for omtalen, eller om omtalen vedrører

et specifikt produkt. Det afgørende er, om der er en kommerciel hensigt med omtalen.

Branding kan også være omfattet. Det skal også være tydelig, hvem man reklamerer for,

hvis en virksomhed markedsfører sig på internettet. Det står i e-handelslovens § 9, stk. 1.

Det er som udgangspunkt den virksomhed, der bliver reklameret for, som har ansvaret

for, at den kommercielle hensigt fremgår tydeligt. Andre, der medvirker til at overtræde

forbuddet mod skjult reklame, kan også blive ansvarlige, for eksempel influenter og

medier.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at influenter, der reklamerer for virk-

somheder/produkter, som udgangspunkt er erhvervsdrivende i markedsføringslovens

forstand og derfor er selvstændigt ansvarlige for at overholde markedsføringslovens

forbud mod skjult reklame.

Overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame kan straffes med bøde.

S ID E 81

Bøde på 500.000, fordi fiktivt politisk parti var skjult reklame

I december 2021 idømte en byret et selskab en bøde på 500.000 kr. for at have vildledt for-

brugerne ved ikke klart at oplyse, at der var tale om reklame, da selskabet i sommeren 2017

lancerede en kampagne for et fiktivt politisk parti. Partiet opfordrede til forbrug af det dømte

selskabs kerneprodukt. Kampagnen var karikeret og i en humoristisk tone.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet tilbage i 2019 for at have vildledt forbru-

gerne på en hjemmeside, Facebook, YouTube videoer og på plakater.

Selskabet blev dømt for to ud af fem forhold. Uanset kampagnen fremstod karikeret og i en

humoristisk tone fandt retten, at den kommercielle hensigt med kampagnen ikke fremgik

klart af hjemmesiden og plakaterne i de perioder, hvor virksomhedens navn slet ikke stod

på hjemmesiden og plakaterne. Det blev heller ikke oplyst på anden måde, at ”partiet” var en

reklamekampagne.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse lagde byretten bl.a. vægt på, at der var tale om massiv

eksponering i flere medier.

104

Selskabet blev frifundet i de forhold, hvor selskabet havde tilføjet en fast bjælke med sine

virksomhedsoplysninger sammen med en oplysning om, at ”partiet” var støttet af virksomhe-

den, på hjemmesiden.

Influent betalte bøde på 60.000 kr.

I 2020 betalte en influent med mange følgere en bøde på 60.000 kr. for i perioden fra

marts 2017 til december 2018 at have postet 17 kommercielle opslag om bl.a. skønheds-

behandlinger, restaurantbesøg og tøj på sin blog og Instagram-profil, der ikke var tilstrækkeligt

markeret som reklame.

På influentens blog stod markeringen i nogle opslag i slutningen af opslaget og i ét opslag var

det slet ikke oplyst, at opslaget var en reklame. På Instagram havde influenten eksempelvis

markeret kommercielle opslag med ”#Ad”, ”#spons” eller ”#GAW”. Ifølge Forbrugerombuds-

manden var det ikke tilstrækkeligt til at sikre, at opslaget ville blive opfattet som en reklame

af den, som læste opslaget og dermed overtrædelser af markedsføringslovens forbud mod

skjult reklame.

Influenten var blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden i 2019 efter en større

undersøgelse af 37 udvalgte influenters opslag på sociale medier. Undersøgelsen er omtalt i

Forbrugerombudsmandens årsberetning fra 2018/19.

105

Bøde på 10.000 kr. for skjult reklame er anket til landsretten

I oktober 2021 idømte en byret en influent en bøde på kr. 10.000 for ikke klart at have oplyst, at

en række opslag på influentens blog og Instagram profil om bl.a. tøj, tasker og botox behandlin-

ger var reklame. Forbrugerombudsmanden politianmeldte influenten i august 2019 som følge

af en omfattende sweep rettet mod influenter. Forbrugerombudsmanden har fået tilladelse fra

Procesbevillingsnævnet til at anke sagen til skærpelse af bødestraffen.

106

Politianmeldelser for skjult reklame

I 2020 politianmeldte Forbrugerombudsmanden to influenter med mange følgere for at have

reklameret for virksomheder og produkter i opslag på deres Instagram-profiler uden tydeligt

at oplyse, at opslagene var reklame.

104

Sagsnr. 18/05940

SIDE 8 2

105

Sagsnr. 18/17942

106

Sagsnr. 18/18787

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Forbrugerombudsmanden vurderede, at den ene influent i perioden fra november 2018 til

december 2019 havde postet mindst 21 opslag og ”stories” på Instagram med reklamer for

virksomheder og produkter uden tydeligt at have anført, at der var tale om en reklame. Op-

slagene, der bl.a. markedsførte tandlægeklinikker, tøj-, sko- og cykelmærker, et modemagasin,

interiør og en forlystelsespark, indeholdt ”tags” med virksomhedernes navne. Det er efter

Forbrugerombudsmandens vurdering ikke tilstrækkeligt som reklamemarkering.

Den anden influent havde reklameret for virksomheder i 22 opslag på influentens Instagram-

profil i perioden fra november 2019 til september 2020. Influenten havde blandt andet

reklameret for tøj, tasker, smykker, skønhedsbehandlinger og tandbehandlinger, uden at det

klart fremgik af opslagene, at de var kommercielle. Influenten havde som markering ”tagget”

virksomheders navne i opslagene og i nogle tilfælde henvist til virksomhederne ved brug

af ”hashtags”. I nogle opslag stod desuden markeringen ”reklame”. Ordet indgik dog blandt

andre hashtags og tags eller var placeret til sidst i opslaget.

107

I 2021 politianmeldte Forbrugerombudsmanden indehaveren af en virksomhed for skjult

reklame på Facebook. Forbrugerombudsmanden vurderede, at indehaveren i en periode på

mindst halvandet år havde reklameret for fire virksomheder i 19 opslag på Facebook, uden at

det fremgik klart af opslagene, at de var reklame for virksomhederne. I nogle opslag var der

ingen oplysninger, der indikerede, at opslagene var reklame. I andre opslag stod ”sponseret og

i samarbejde med” og ”i samarbejde med” i bunden af opslagene.

108

Indskærpelser til to influenter for skjult reklame

I september 2020 indskærpede Forbrugerombudsmanden forbuddet mod skjult reklame over

for en influent, der havde haft opslag på sin Instagram-profil og sin blog med reklame, uden

at opslagene klart fremstod som reklame. I opslagene var for eksempel markeringer, der stod

med grå skrift på en grå baggrund eller var placeret således, at de let blev overset.

Forbrugerombudsmanden vurderede dog, at det kun var få opslag, der ikke klart fremstod

som reklame. Øvrige reklameopslag fremstod klart som reklame, for eksempel med ordet

”Reklame”, der stod med en tydelig, mørkegrå tekst på hvid baggrund øverst til højre, og hvor

markeringen ikke blev kamufleret i anden tekst eller illustrationer.

109

I april 2021 indskærpede Forbrugerombudsmanden forbuddet mod skjult reklame over

for en anden influent, der havde delt en række billeder af sig selv på de sociale medier, hvor

hun havde tagget et tøjmærke. Influnten oplyste til Forbrugerombudsmanden, at billederne

stammede fra et modeljob, at hun ikke havde fået tøjet eller var blevet betalt for opslagene og

at det derfor ikke havde været hendes hensigt at lave reklame for firmaet. Efter Forbrugerom-

budsmandens vurdering var der en kommerciel hensigt, når influenten delte billeder fra sine

modeljobs, selvom hun ikke havde en aftale med virksomheden om at dele billederne. Det

skyldtes, at influenten havde en kommerciel relation til virksomheden gennem sit modelarbejde.

107

Sagsnr. 18/18846 og 20/04776

S ID E 83

108

Sagsnr. 20/04545

109

Sagsnr. 20/03799

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at influenten skulle have oplyst, at billederne

stammede fra hendes arbejde som model, for eksempel ved tydeligt at skrive som det første i

opslaget, at ”Billedet stammer fra mit arbejde som model”.

110

Indskærpelse for branding via reklamefigur på Facebookside uden klart at oplyse det

var reklame

En virksomhed havde oprettet en Facebookside, hvor en kendt skuespiller optrådte som

reklamefigur i flere videoer. Der var ikke oplysninger om, at det var en reklame, men virksom-

hedens navn fremgik af afsnittet ”Om” på Facebooksiden. Kort tid efter oprettelsen af Face-

booksiden optrådte reklamefiguren i landsdækkende tv-reklamer for virksomheden og dens

produkter.

Virksomheden oplyste til Forbrugerombudsmanden, at Facebooksiden med reklamefiguren

var en teaser i markedsføringslovens forstand og derfor ikke i strid med forbuddet mod skjult

reklame. Ifølge lovbemærkningerne til markedsføringsloven er en teaser ”en reklameform,

hvor det ikke umiddelbart afsløres, at et billede eller et objekt i det offentlige rum er et led i

en reklamekampagne”.

Da en teaser er en reklameform, som er undtaget fra hovedreglen i markedsføringslovens §

6, stk. 4, hvorefter skjult reklame er forbudt, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at

begrebet teaser skal fortolkes indskrænkende.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at reklamefiguren var et gennemgående element i

en længerevarende og landsdækkende reklamekampagne på Facebook, YouTube, netaviser

og tv. Da der var tale om et egentligt markedsføringstiltag som led i en omfattende reklame-

kampagne, vurderede Forbrugerombudsmanden, at der ikke var tale om en såkaldt ”teaser”.

Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne i markedsføringslovens § 6, stk. 4, da det

ikke kunne udelukkes, at strafansvaret var forældet på tidspunktet for sagens afslutning.

111

Forbud mod uanmodede henvendelser i form af

spam og telefon- og dørsalg (markedsførings-

lovens § 10 og forbrugeraftalelovens § 4)

Forbuddet mod spam

Det er forbudt at sende elektronisk post, for eksempel mails og sms’er, med markeds-

føring til nogen, som ikke har givet deres samtykke til det. Det følger af markedsførings-

lovens § 10, stk. 1, der også kaldes spamforbuddet. Formålet med forbuddet er at

beskytte privatlivets fred.

SIDE 8 4

110

Sagsnr. 20/13352

111

Sagsnr. 19/10653

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort en vejledning om forbuddet mod spam og

en vejledning om indhentelse af forbrugernes samtykke til at modtage markedsføring i

konkurrencer mv.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Forbrugerombudsmanden har revideret sin vejledning om konkurrencer på nettet til

at indhente forbrugernes samtykke til markedsføring

I 2021 reviderede Forbrugerombudsmanden sin vejledning ”Brug af konkurrencer og lignen-

de ved indhentelse af forbrugernes samtykke til markedsføring”. Forbrugerombudsmanden

havde bl.a. konstateret, at en del forbrugere ikke opdager, at de giver samtykke til for eksem-

pel telefonsalg for at deltage i en konkurrence eller en spørgeskemaundersøgelse på nettet.

Samtykket vil i så fald som udgangspunkt være ugyldigt.

Blandt præciseringer i vejledningen er:

• At det skal fremgå af samtykketeksten eller i nær tilknytning til samtykketeksten, hvem

forbrugeren anmoder om at blive kontaktet af med markedsføring. Hvis forbrugeren skal

kigge i et link eller i en mouse-over tekst, skal virksomhederne bruge en teknisk løsning,

der sikrer, at forbrugeren tilgår oplysningerne i linket.

•

At forbrugeren kan trække sit samtykke tilbage over for den virksomhed, der har afholdt

konkurrencen. Virksomheden skal orientere alle andre virksomheder, som den måtte have

solgt samtykket til, om forbrugerens tilbagekaldelse af sit samtykke. Virksomheden skal

derfor sikre, at forbrugeren modtager dens kontaktoplysninger for eksempel i en mail eller

lignede meddelelse efter konkurrencedeltagelsen, så forbrugeren nemt kan trække sit

samtykke tilbage.

• At virksomheden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal dokumentere hele det

konkurrenceflow, som forbrugeren skal igennem, når forbrugeren giver samtykket til at

modtage markedsføring i en konkurrence el.lign.

Herudover har Forbrugerombudsmanden opdateret vejledningen med flere eksempler på

vildledning i konkurrencer. Det er for eksempel vildledende markedsføring efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse, hvis der ikke udtrækkes vindere, eller der udtrækkes færre

vindere, end konkurrencen gav indtryk af. Se også et tidligere afsnit i dette kapitel om vildle-

dende konkurrencer.

Vejledningen har været i høring hos brancheorganisationer og andre interessenter.

Udfordringer med spam, når virksomheder bruger affiliate-netværk

Spam er markedsføring, der sendes via mail, sms og anden elektronisk post til modtagere,

der ikke har anmodet om det eller accepteret det ved at give et udtrykkeligt samtykke til at

modtage markedsføring fra den pågældende virksomhed. Også henvendelser via de sociale

medier kan være spam, for eksempel privatbeskeder og notifikationer. Det er vigtigt at over-

holde forbuddet mod spam, hvis virksomheder vil sende markedsføring til sine kunder eller

til potentielle kunder.

S ID E 85

Forbrugerombudsmanden modtager fortsat mange klager over spam. Klagerne viser, at

der især er udfordringer, når virksomheder bruger affiliate-netværk til at udbrede virksom-

hedens markedsføring. Affiliate mailmarkedsføring er derfor blevet et fokusområde for

Forbrugerombudsmanden. Affiliate markedsføring indebærer, at virksomheder bruger andre

virksomheder og disses samarbejdspartnere og netværk (affiliate-netværk) til at udbrede sin

markedsføring, for eksempel til sende mails ud og til at indhente samtykker til at modtage

markedsføring. Affiliate netværk er nærmere beskrevet i Forbrugerombudsmandens årsbe-

retning 2018/19, side 56.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden afsluttede i 2020/21 fire sager, hvor virksomheder sendte spam-

mails ud via affiliate-netværk. Sagerne blev afsluttet ved at virksomhederne vedtog en

administrativ bøde. Bøderne var i størrelsesordenen 10.000 kr. til 10.600 kr. Bødestørrelsen

blev beregnet ud fra den dagældende bødeberegningsmodel, der fremgår af forarbejderne til

markedsføringsloven. Op til 100 spammails udløser en minimumsbøde på 10.000 kr. For over

100 spammails stiger bøden med 100 kr. for hver mail.

Overtrædelse af forbuddet mod spam er klart det lovbrud, som Forbrugerombudsmanden

får flest klager over. Man kan klage over spam ved at videresende spamhenvendelsen til

Forbrugerombudsmandens spampostkasser. Alle, der sender en klage, bliver bedt om at

udfylde en klageformular. Forbrugerombudsmanden modtog i 2020 14.691 og i 2021 9.118

udfyldte klageformularer.

Forbrugerombudsmanden har ikke ressourcer til at behandle alle spamklager, men gennemgår

spampostkasserne løbende med henblik på at vurdere, om virksomheder bør politianmeldes

for overtrædelse af spamforbuddet, eller om der er grundlag for andre tiltag. Fra 2020 har

Forbrugerombudsmanden anvendt et nyt spamklagesystem. Det nye system giver Forbruger-

ombudsmanden flere muligheder for at føre statistik over de klager, som Forbrugerombuds-

manden modtager, og hjælper med at danne et overblik over de mange klager.

112

Spamforbuddet gælder også for henvendelser sendt via ikke-erhvervsdrivende

En virksomhed havde i forbindelse med udrulning af fibernet samarbejdet med tre kommuner

om at sende markedsføring til 9.646 borgeres e-boks. Brevene indeholdt en opfordring til at

bestille fibernet og et link til virksomhedens hjemmeside, hvorfra borgerne skulle bestille

fibernet.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at brevene var sendt på vegne af en erhvervsdrivende,

da kommunerne sendte brevet på virksomhedens opfordring og i samarbejde med fibernet-

virksomheden.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at virksomheden bl.a. havde:

• Initieret kontakten til kommunerne, der førte til, at breve blev sendt,

• sendt forslag til indholdet af brevet til kommunerne, samt yderligere tekstforslag efterføl-

gende,

• bedt om at se brevene igennem inden afsendelsen, og

• leveret adresselister med modtagere af brevene til kommunerne.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte fibernet-virksomheden, og sagen blev afsluttet

med, at virksomheden betalte en udenretlig bøde på 964.600 kr. for de ulovlige henvendelser.

Udsendelsen af brevene fra kommunerne kunne ikke sidestilles med udøvelse af privat virk-

somhed, da kommunerne alene handlede ud fra et samfundsmæssigt hensyn ved at ville sikre

højhastighedsinternet i kommunerne. Kommunerne kunne derfor ikke straffes for overtræ-

delse af spamforbuddet, jf. straffelovens § 27.

SIDE 8 6

112

Sagsnr. 19/07955, 19/04384, 20/04801 og 19/03930

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Spørgsmålet om, hvorvidt brevene blev sendt i strid med kommunalfuldmagten, hørte under

Ankestyrelsens kompetence. Ankestyrelsen vurderede, at kommunerne ikke havde hjemmel

til at sende brevene på vegne af virksomhederne, og at kommunerne derfor havde ydet støtte

til private virksomheder i strid med kommunalfuldmagten.

113

Det skal være nemt at tilbagekalde et samtykke til markedsføring

Hvis en virksomhed sender markedsføring via elektronisk post til en forbruger eller anden

modtager med markedsføring, skal det være muligt at tilbagekalde samtykket på samme

medie, som markedsføringen bliver sendt fra.

13 forbrugere havde klaget til Forbrugerombudsmanden over uanmodede sms’er med mar-

kedsføring fra forbrugernes tidligere fitnesscenter. Flere af forbrugerne klagede også over, at

det ikke var muligt at afmelde sig sms’erne.

Da fitnesscenteret ikke kunne dokumentere, at forbrugerne skulle have givet samtykke til

sms’er med markedsføring, politianmeldte Forbrugerombudsmanden fitnesscenteret for at

have overtrådt spamforbuddet.

114

Det fremgik af fitnesscenterets hjemmeside, at det alene var muligt at afmelde sig nyhedsbre-

vet i fitnesscenteret inden for fitnesscenterets åbningstid. Det fremgik også af hjemmesiden,

at medlemmer automatisk blev tilmeldt fitnesscenterets nyhedsservice.

Politianmeldt for krav om at tagge andre i SoMe-konkurrencer

Konkurrencer på Facebook, Instagram og andre sociale medier er populære, men virksom-

heder, der benytter dem i deres markedsføring, skal huske at overholde spamforbuddet i

markedsføringsloven. Det må ikke være en betingelse for at deltage i konkurrencerne, at del-

tagerne tagger andre. Et tag udløser nemlig en notifikation, som henviser den taggede bruger

til virksomhedens konkurrence. Når virksomheden kræver, at konkurrencedeltagere tagger

andre, vil notifikationerne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være sendt på vegne af

virksomheden. Har den taggede person ikke givet samtykke til at modtage notifikationen, vil

det være en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod spam.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte en virksomhed for at have afholdt konkurrencer

på Facebook, hvor der blev stillet krav om tags for at deltage. I en af konkurrencerne skrev

virksomheden for eksempel:

” (…) for at deltage skal du:

•

Like opslaget

Tagge hvem du vil dele præmien med

Like vores Facebookside

Følg vores Instagram (…)”

S ID E 87

113

Sagsnr. 18/18991. Ankestyrelsens journalnummer 2017-22634

114

Sagsnr. 20/03523

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden havde tidligere orienteret virksomheden om, at markedsførings-

lovens forbud mod spam også gælder for virksomhedens konkurrencer på sociale medier.

Alligevel afholdt virksomheden efterfølgende nye konkurrencer i strid med spamforbuddet.

115

Indskærpelse af forbuddet mod spam til en virksomhed, som havde sendt indsigts-

anmodninger med markedsføring

Forbrugerombudsmanden modtog i 2018 og 2019 klager over en virksomhed, som på vegne

af sine brugere havde sendt anmodninger om indsigt efter databeskyttelsesforordningen til

danske virksomheder. Klagerne oplyste, at indsigtsanmodningen indeholdt markedsføring af

den pågældende virksomhed.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden havde overtrådt spamforbuddet i

markedsføringslovens § 10, da virksomheden ikke kunne dokumentere, at de virksomheder,

som havde modtaget indsigtsanmodninger, havde givet samtykke til at modtage markedsføring

fra virksomheden.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse rejste sagen også spørgsmål om overtrædelse af god

markedsføringsskik, da det ikke tydeligt fremgik af virksomhedens hjemmeside, at virksom-

heden havde et kommercielt formål. Herudover fremgik det på hjemmesiden, at forbrugerne

havde krav på at modtage svar på indsigtsanmodningerne inden for 30 dage, uden at det

fremgik, at dette alene gjorde sig gældende, hvis virksomheden, som modtog anmodningen om

indsigt, havde de nødvendige oplysninger om forbrugeren til at besvare indsigtsanmodningen.

Virksomheden valgte på baggrund af Forbrugerombudsmandens henvendelse at ændre

ordlyden af indsigtsanmodningen og tilrette sin markedsføring på hjemmesiden. Forbruger-

ombudsmanden indskærpede reglerne om uanmodede henvendelser i markedsføringsloven

over for virksomheden.

116

Forhåndsbeskeder om spamforbuddet

Forbrugerombudsmanden modtager fortsat mange anmodninger fra virksomheder om god-

kendelse af et fremtidigt markedsføringstiltag, der vedrører spamforbuddet.

Spamforbuddet gælder for alle erhvervsdrivende. Almennyttige foreninger, politiske organisa-

tioner og lignende er som udgangspunkt ikke omfattet af spamforbuddet. Endvidere omfatter

spamforbuddet kun henvendelser sendt med henblik på markedsføring. Servicemeddelelser i

løbende kundeforhold er for eksempel ikke omfattet af spamforbuddet. I løbet af 2020 og 2021

har Forbrugerombudsmanden bl.a. vurderet:

SIDE 8 8

115

Sagsnr. 20/07296

116

Sagsnr. 18/19255

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

• At oplysninger om allerede inkluderede tjenester i et abonnement ikke var omfattet af

spamforbuddet, da henvendelsen ikke ville blive sendt med henblik på at få kunderne til at

købe tillægsydelser.

117

• At henvendelser med henblik på at hverve medlemmer til en støtteforening for en historisk

jernbane ikke var en erhvervsmæssig aktivitet og derfor ikke omfattet af spamforbuddet.

118

• At en orientering fra et elselskab om, at kunderne kunne følge deres elforbrug på en

hjemmeside, ikke var sendt med henblik på markedsføring. Hverken orienteringen eller

siden, der blev linket til i orienteringen, indeholdt markedsføring af tillægsydelser eller af

elselskabet.

119

• At et slogan i en virksomheds mailsignatur ikke var markedsføring i sig selv. Det ville derfor

ikke være markedsføring omfattet af spamforbuddet, hvis virksomheden sendte service-

mails uden markedsføring med sloganet i mailsignaturen.

120

• At en orientering om en konkurrence, hvor brugere af en tjeneste kunne deltage ved at

bruge tjenesten, ville være omfattet af spamforbuddet, da konkurrencen blev afholdt med

henblik på markedsføring.

121

For så vidt angår spørgsmålet om indhentelse af personers samtykke til at modtage markeds-

føring har Forbrugerombudsmanden bl.a. vurderet:

• At et samtykke til at modtage markedsføring som udgangspunkt ikke vil være frivilligt og

derfor heller ikke gyldigt, hvis samtykket er en betingelse for at få et produkt, der har en

økonomisk værdi. Det gælder, uanset om forbrugeren faktisk skal betale for produktet.

122

• At et samtykke til markedsføring, som indhentes i forbindelse med et onlinekøb, først er

givet, når den, der giver sit samtykke, foretager en afsluttende handling, for eksempel ved

at trykke på en knap med teksten ”Tilmeld” eller ”Godkend og betal”.

123

I 2020/21 fik Forbrugerombudsmanden flere henvendelser om fortolkningen af begrebet

elektronisk post. Spamforbuddet omfatter kun henvendelser, der er sendt via elektronisk post.

I markedsføringslovens § 2, nr. 15, er elektronisk post defineret som enhver meddelelse i form

af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet,

og som kan lagres på nettet eller på modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af

modtageren.

117

Sagsnr. 20/08381

118

Sagsnr. 20/12944

119

Sagsnr. 21/01897

120

Sagsnr. 21/05690

121

Sagsnr. 19/11607

S ID E 89

122

Sagsnr. 18/17698

123

Sagsnr. 21/07858

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden har vurderet:

•

At en notifikationsmarkør i en app ikke i sig selv var elektronisk post. Markøren ville vise,

hvor der var sket ændringer i appen, men ville ikke i sig selv være en besked. Notifikations-

markøren var derfor ikke omfattet af spamforbuddet, heller ikke hvis den henviser til en

side, hvor der var elektronisk post omfattet af spamforbuddet.

124

• At markedsføring sendt via såkaldte ”Conversation Ads” på LinkedIn var elektronisk post

og derfor omfattet af spamforbuddet.

125

I 2021 fik EU-Domstolen lejlighed til at tage stilling til begrebet elektronisk post. Domstolen

blev anmodet om at vurdere, om reklamer vist i et annoncefelt i en indbakke til elektronisk

post også var elektronisk post. Reklamerne adskilte sig fra typisk elektronisk post, da det var

tilfældigt, hvilken reklame modtageren blev vist, da det ikke var muligt at besvare meddelelsen

og da reklamerne blev opbevaret på en anden server end beskeder til brugeren. Domstolen

vurderede, at reklamerne var elektronisk post.

126

Forbrugeraftalelovens og markedsføringslovens forbud mod telefonsalg

Virksomheder må ikke uden forudgående anmodning rette telefonisk henvendelse til en

forbruger på forbrugerens bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almin-

delig adgang, med henblik på at sælge produkter. Som udgangspunkt er telefonsalg altså

forbudt. Det følger af forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1.

Enkelte produkter må virksomheder dog gerne markedsføre ved at ringe uanmodet til

forbrugere. Det gælder bøger, abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter, forsikrings-

aftaler og abonnement om redningstjeneste eller sygetransport. Det følger af § 4, stk. 2.

Det er dog også ulovligt at ringe op til forbrugere om disse produkter, hvis forbrugeren

er på Robinsonlisten eller har frabedt sig direkte markedsføring fra virksomheden. Det

følger af markedsføringslovens § 10, stk. 4. Bestemmelsen i § 10, stk. 4, beskytter under

samme betingelser også erhvervsdrivende personer, for eksempel enkeltmandsvirksom-

heder, mod uønskede opkald.

Overtrædelser af kan straffes med bøde. Løfter afgivet af forbrugeren ved en virksomheds

henvendelse i strid med forbrugeraftalelovens § 4 er ikke bindende for forbrugeren, jf. § 5.

Formålet med forbuddet er at beskytte privatlivets fred og beskytte forbrugerne mod at

blive presset af virksomheder til at indgå aftaler, som forbrugerne ikke har en egentlig

interesse i.

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort en vejledning om indhentelse af forbru-

gernes samtykke til at modtage markedsføring i konkurrencer mv. og en oversigt over

reglerne for telefonsalg.

124

Sagsnr. 19/11607

SIDE 9 0

125

Sagsnr. 20/06277

126

Sag C-102/20, StWL Städtische Werke Lauf a.d. Pegnitz.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Sager om ulovligt telefonsalg

Forbrugerombudsmanden har de senere år modtaget mange klager over ulovligt telefonsalg,

hvor virksomheder har ringet til klagerne for at sælge produkter, uden at klagerne har anmo-

det om at blive kontaktet ved at give et samtykke. Denne tendens fortsatte i 2020 og 2021. I

2020 modtog Forbrugerombudsmanden 1.030 klager, som er det hidtil højeste antal klager

over uanmodet telefonisk henvendelse, og i 2021 711 klager. I 2019 klagede 920, mens 440

klagede i 2018.

Når Forbrugerombudsmanden hører de virksomheder, der ringer op, om de har indhentet et

samtykke fra forbrugerne, oplyser virksomhederne oftest, at forbrugeren har givet samtykke

til at blive ringet op ved at deltage i en konkurrence på internettet. Konkurrencerne udbydes

af såkaldte leadvirksomheder.

I 2020 og 2021 behandlede Forbrugerombudsmanden en række sager om især elselskabers

ulovlige telefonsalg. Sagerne vedrørte mellem 11 og 224 klager fra forbrugere over samme

virksomhed. Fælles for sagerne var, at stort set alle forbrugerne blev ringet op, fordi de – ifølge

virksomhederne – skulle have givet et samtykke til at blive kontaktet i konkurrencer på

internettet. Konkurrencerne var udbudt af leadvirksomheder. Det kunne langt de fleste for-

brugerne dog ikke nikke genkendende til. Forbrugerombudsmanden inddrog de leadvirksom-

heder, der havde udbudt konkurrencerne, og andre virksomheder, der havde medvirket til de

telefoniske henvendelser. Det var for eksempel call centre, som havde ringet op til forbrugerne

på vegne af en virksomhed, eller leadmæglere, der havde solgt urigtige oplysninger fra en

leadvirksomhed om, at forbrugere havde givet gyldigt samtykke til telefoniske henvendelser.

33 virksomheder blev politianmeldt i 2020/21 for ulovligt telefonsalg. Flere af disse virksom-

heder blev politianmeldt mere end én gang. I flere af sagerne havde virksomhederne også

vildledt forbrugerne under telefonsamtalerne, se afsnittet om ”forbud mod vildledende mar-

kedsføring af abonnementer, besparelser mv. (§§ 5-8)”. 14 af virksomhederne vedtog bøder

for i alt ca. 3,7 mio. kr. i 2020/21.

I en anden sag blev et call center, der også fungerede som leadmægler, idømt en bøde på

60.000 kr. for medvirken til et teleselskabs ulovlige telefonsalg. Dommen var en udeblivelses-

dom. I den samme sag blev en indehaver af en enkeltmandsvirksomhed frifundet for at have

medvirket til teleselskabets ulovlige telefonsalg. Retten lagde vægt på, at teleselskabet ikke

med sikkerhed kunne sige under retssagen, hvem de havde modtaget de urigtige oplysninger

fra, da de brugte flere leadmæglere og call centre, og at det var en anden samarbejdspartner,

som senere blev idømt en bøde på 60.000 kr., der havde oplyst til teleselskabet, at virksomhe-

den havde leveret de pågældende samtykker.

128

Domme om ulovligt telefonsalg

I 2020 blev en virksomhed idømt en bøde ved domstolene på 40.000 kr. for ulovligt telefonsalg

over for fire erhvervsdrivende personer på Robinsonlisten. Dommen var en udeblivelsesdom.

127

S ID E 91

127

Sagsnr. 20/05336

128

Sagsnr. 18/05299

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Retten afviste anmodning om forbud mod Forbrugerombudsmandens offentliggørelse

af en pressemeddelelse

En leadmægler og en leadvirksomhed anmodede en byret om et forbud over for Forbruger-

ombudsmanden mod at offentliggøre en pressemeddelelse om, at de to virksomheder var

politianmeldt for medvirken til ulovligt telefonsalg.

I forbudssagen argumenterede virksomhederne for, at de ikke havde anerkendt at have over-

trådt loven – i modsætning til nogle af de øvrige virksomheder, som fremgik af den samme

pressemeddelelse, og som havde vedtaget bøder for overtrædelserne. Det var også virksom-

hedernes opfattelse, at Forbrugerombudsmanden ikke havde et tilstrækkeligt fyldestgørende

grundlag til at politianmelde de to virksomheder, og det dermed var til væsentlig skade for

virksomhederne og uproportionalt at nævne de to virksomheder i Forbrugerombudsmandens

pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden anførte, at det er et led i Forbrugerombudsmandens myndigheds-

udøvelse at offentliggøre pressemeddelelser om de sager, som Forbrugerombudsmanden har

behandlet. Forbrugerombudsmanden henviste til, at der i henhold til retsplejelovens forbuds-

regler, herunder bestemmelsen i retsplejelovens § 411, stk. 1, alene kan nedlægges forbud mod

repræsentanter for stat, region og kommune i deres egenskab af parter i private retsforhold,

og virksomhederne i denne sag ikke kunne nedlægge forbud mod offentliggørelse af presse-

meddelelsen. Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at der var foretaget en grundig

vurdering af sagens oplysninger forud for beslutningen om at politianmelde virksomhederne

for medvirken til ulovligt telefonsalg.

Anmodningen om forbud mod offentliggørelse af pressemeddelelsen blev afvist af byretten,

som henviste til, at Forbrugerombudsmandens udformning og offentliggørelse af en presse-

meddelelse må anses som offentlig myndighedsudøvelse og ikke som en handling udført som

part i et privat retsforhold. Derfor kunne der ikke nedlægges forbud mod hverken indholdet

af pressemeddelelsen eller offentliggørelsen af pressemeddelelsen, jf. retsplejelovens § 411.

129

Forbud mod markedsføring af alkohol over for

børn og unge (§ 11)

Enhver form for omtale af alkohol er forbudt, hvis en reklame retter sig mod unge under

18 år.

Forbuddet står i markedsføringslovens § 11, stk. 2, hvorefter handelspraksis rettet mod

børn og unge under 18 år ikke direkte eller indirekte må indeholde omtale af, billeder af

eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol. Det er ikke kun i strid med forbuddet,

hvis en virksomhed retter sin markedsføring af alkohol som produkt mod børn og unge,

men også hvor alkohol anvendes som virkemiddel og dermed indgår i markedsføringen

af andre produkter rettet mod børn og unge.

129

Sagsnr. 20/03591

Forbrugerombudsmanden prioriterer at behandle alle klager over markedsføring af

alkohol over for børn og unge.

SIDE 9 2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Politianmeldelser og bøder til diskoteker for markedsføring af alkohol over for unge

Efter at have behandlet en række klager fra navnlig foreningen Alkohol & Samfund politi-

anmeldte Forbrugerombudsmanden diskoteker/eventbureauer rundt om i landet.

Flere af diskotekerne og eventbureauerne har vedtaget en bøde for at have lagt opslag op på

Facebook om diskotekernes og eventbureauernes arrangementer med billeder og omtale af

alkohol. I opslagene stod der ”16+” eller at aldersgrænsen var 16 år eller anden tekst, der efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse signalerede, at målgruppen for arrangementerne også

var 16-17-årige. Flere af diskotekerne/eventbureauerne skrev, at der også var adgang for

efterskoleelever og/eller elever i 9. klasse (14-15-årige).

130

Et af diskotekerne skrev:

”Vær

nu ik alt for ærlig for så er der måske ikke en sød fyr der giver jer piger drinks! Og jo drenge

det kan i sagtens give, for vi kører med den obligatoriske FRI BAR ALL NIGHT!”

”Hos

os får i altid fri bar hele natten, garderobe og entre til kun 150!”

Et andet diskotek skrev:

”Aldersgrænse:

16 år”

”Den

Store Pakkeleg

▸

16+ - Fredag 20. december”

”ADGANGSKRAV:

9/10.klasser, gymnasielle uddannelser og efterskoler ELLER minimum 15 år.

HUSK GYLDIGT BILLEDE ID!”

131

”Gevinster

som vodka, Champagne, Mokai, Breezer, øl, drinks, shots og en masse andre gode ting

og sager!”

Selv om diskotekerne/eventbureauerne ikke udskænkede alkohol til mindreårige, er det

Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de har overtrådt forbuddet mod markedsføring af

alkohol over for unge, da det er selve markedsføringen af alkohol over for personer under 18

år, der er ulovlig.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte også et diskotek for at have målrettet fire billeder

med alkohol på Facebook mod gymnasieelever. På billederne stod der bl.a.: ”HHX Puttefest”.

En ”putte” kan bl.a. være en elev i 1.g i gymnasiet. Ifølge Danmarks Statistik er ca. halvdelen af

eleverne på et gymnasium under 18 år. Det er derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at

opslagene også rettede sig mod unge under 18 år.

I 2020 vedtog seks af de politianmeldte diskoteker, samt en direktør, bøder på henholdsvis

130.000 kr., 60.000 kr., 50.000 kr., 30.000 kr., 10.000 kr., 10.000 kr. og 12.000 kr. for over-

trædelse af forbuddet i markedsføringslovens § 11, stk. 2.

132

I 2021 vedtog tre virksomheder

bøder på henholdsvis 20.000 kr., 30.000 kr. og 60.000 kr.

133

130

Sagsnr. 18/18493, 18/08566 og 18/18605

131

Sagsnr. 18/18605

S ID E 93

133

Sagsnr. 20/06158, 19/02342 og 19/01500

132

Sagsnr. 18/13577, 18/08487, 18/06582, 18/06584, 18/11427, 18/06558 og 18/06060

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Endelig blev et diskotek idømt en bøde på 10.000 kr. for ét opslag

134

og et andet diskotek blev

idømt en bøde på 2.500 kr. for at have inviteret ”alle

med studiekort”

med til fest med ”Halv

pris på alle Øl, drinks & shots!”.

Diskoteket skrev også, at de glædede sig til at se ”alle

nye elever

fra [byens] uddannelsessteder”.

Derfor vurderede Forbrugerombudsmanden, at markedsførin-

gen også rettede sig mod 16- og 17-årige.

135

Frifindelse af landsretten som følge af anvendelse af aldersfilter på Facebook

Forbrugerombudsmanden politianmeldte et diskotek for at omtale alkohol i 21 Facebook-op-

slag, der henvendte sig til unge under 18 år med invitationer til diskoteksaftener. Det skete

bl.a. ved, at der stod ”16+” i opslagene. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at opsla-

gene også var målrettet de 16-17-årige. I byretten var virksomheden blevet idømt en bøde på

75.000.

I landsretten forklarede ejeren af diskoteket, at der var adgang for 16-17-årige til arrange-

menterne, men at de ikke kunne se opslagene med invitationerne på Facebook, da diskoteket

havde valgt en aldersbegrænsning på 18 år på sin Facebookside. Ifølge ejeren var markeringen

”16+” i annoncerne ment som en oplysning til gæster over 18 år om, at der også kunne være

gæster på 16-17 år til stede ved arrangementerne.

Landsretten lagde direktørens forklaring i landsretten til grund og frifandt derfor selskabet.

Landsretten henviste til lovforarbejderne til markedsføringsloven, hvor der står:

”Hvis

brugerne skal oplyse deres alder ved oprettelsen af en profil på det sociale medie, og det

sociale medie på denne baggrund giver de erhvervsdrivende adgang til at vælge en aldersbe-

grænsning, når de opretter en side, må den erhvervsdrivende som udgangspunkt kunne gå ud

fra, at brugerne giver korrekt information om deres alder.”

136

Forbrugerombudsmanden har i 2021 på ny politianmeldt diskoteket for at rette markedsføring

med alkohol mod unge i et opslag på Facebook, da Forbrugerombudsmanden ikke har kunnet

konstatere, at diskoteket havde et aldersfilter tilknyttet deres Facebookside.

134

Sagsnr. 18/06583

SIDE 9 4

136

Sagsnr. 18/06585

135

Sagsnr. 20/07042

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Forbud mod markedsføring af visse kredit-

aftaler og forbrugslånsvirksomheder

(§§ 11a og 11b)

De nye bestemmelser i markedsføringslovens §§ 11 a og 11 b begrænser forbrugslåns-

virksomheders adgang til at markedsføre kreditaftaler til forbrugere.

137

Bestemmelserne trådte i kraft den 1. juli 2020 og blev indført som led i regeringens og

et flertal i folketingets opgør med kviklån, som skulle styrke forbrugerbeskyttelsen og

mindske den intensive markedsføring af forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger,

som fandt sted.

Forbuddet i § 11 b skulle desuden understøtte, at færre forbrugere blev eksponeret for

og optog forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger til brug for spil med risiko for

at blive fanget i en gældsspiral. Særligt i forbindelse med sportsprogrammer var der ofte

markedsføring af forbrugerkreditaftaler eller forbrugslånsvirksomheder i forbindelse

med markedsføring af spil og spiludbydere.

§ 11 a forbyder som udgangspunkt markedsføring af forbrugerkreditaftaler fra forbrugs-

lånsvirksomheder, som udbyder forbrugerkreditter med en ÅOP på 25 % eller derover.

Boligkreditter og visse kreditkøb er dog undtaget fra markedsføringsforbuddet i § 11 a,

og forbuddet gælder heller ikke, hvis markedsføringen for eksempel sker på forbrugs-

lånsvirksomhedens forretningssted eller hjemmeside.

§ 11 b forbyder enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til

forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Markedsføring af

boligkreditter og finansieret køb af varer og tjenesteydelser er ikke omfattet af forbud-

det, ligesom det fortsat er tilladt for forbrugslånsvirksomheder at brande sig i sådanne

reklamer, jf. markedsføringslovens § 11 b, stk. 2 og 3.

Da realkreditinstitutter alene udbyder lån med sikkerhed i fast ejendom og ikke udbyder

andre former for forbrugslån, er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at realkredit-

institutter lovligt kan foretage markedsføring af både virksomheden og boligkredit-

aftaler, jf. markedsføringslovens § 11 b, stk. 2.

Forbuddets anvendelsesområde blev ændret ved en efterfølgende lovændring.

138

Med

virkning fra 28. april 2021 blev det tilladt at markedsføre forbrugslånsvirksomheder og

kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere,

hvis markedsføring sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idræt og

almennyttige foreninger og fonde og forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med

årlige omkostninger på 25 % eller derover. Undtagelsen gælder dog kun ved skriftlige

sponsoraftaler.

137

Lov nr. 801 af 9 juni 2020

138

Lov nr. 720 af 27. april 2021

S ID E 95

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden har prioriteret at bruge sine ressourcer på at besvare de mange

henvendelser fra virksomheder, som har ønsket at få afklaret, hvordan Forbrugerombuds-

manden fortolker § 11 b ved forskellige markedsføringstiltag. Forbrugerombudsmanden

har endnu ikke behandlet sager om overtrædelser af de to bestemmelser.

Forbrugerombudsmandens fortolkning af ordene ”i forbindelse med” i forhånds-

beskeder om markedsføringslovens § 11 b

Forbrugerombudsmanden har besvaret 13 anmodninger om forhåndsbeskeder om fortolk-

ning af markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.

Ved fortolkning af ordene ”i forbindelse med” i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, lægger

Forbrugerombudsmanden vægt på, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at

forbuddet vil omfatte markedsføring i reklameblokke, som programsponsorat eller som

produktplacering, og at flere programmer med indbyrdes sammenhæng i den forbindelse skal

ses som en helhed. Det vil derfor ikke være tilladt at placere reklamer for forbrugslånsvirk-

somheder/forbrugerkreditaftaler i et optaktsprogram til et program, der er sponsoreret af

eller indeholder reklameblokke med markedsføring af spil/spiludbydere.

Forbuddet vil ifølge lovforarbejderne også omfatte markedsføring i samme artikel i en avis

eller i et blad, ligesom at der ikke må ske markedsføring på samme side eller to sider, der kan

ses samtidig af læseren. Derimod sker der ikke overtrædelse af forbuddet, hvis markedsførin-

gen af forbrugslånsvirksomheder/forbrugerkreditaftaler og spil/spiludbydere vises på hhv.

for eksempel side 2 og side 8 i samme avis, så længe der ikke linkes eller lignende mellem de

to annoncer.

Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet i flere forhåndsbeskeder, at Forbrugerombuds-

manden lægger vægt på følgende ved vurderingen af, om § 11 b, stk. 1, er overtrådt:

1. Om markedsføringen af forbrugslånsvirksomheder/forbrugerkreditaftaler vises samtidig

med markedsføring af spiludbydere/spil,

2. om markedsføringen af forbrugslånsvirksomheden/forbrugerkreditaftaler vises med et

kortere tidsinterval forud for eller efter visningen af markedsføring af spiludbydere/spil, og

3. om markedsføringen af forbrugslånsvirksomheden/forbrugerkreditaftalen i øvrigt vises på

en sådan måde, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at forbrugerne bevidst eller ubevidst

kan forbinde markedsføringen med markedsføringen af spiludbydere/spil.

Forbrugerombudsmanden har således vurderet, at det ville være i strid med § 11, b, stk. 1,

hvis markedsføringen vises samtidigt synligt på tøj, på en væg eller i et rum.

Det samme gælder, hvis markedsføringen vises på samme reklamestander med et kortere

tidsinterval, eller på sider, der kommer umiddelbart efter hinanden i et blad eller en avis, eller

når der scrolles ned i en artikel på en hjemmeside.

SIDE 9 6

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Sponsorkreditering med visning af for eksempel forbrugslånsvirksomhedens navn i et vejr-

program efterfulgt af en reklameblok, hvori der er markedsføring af spil/spiludbydere, vil

ligeledes være i strid med forbuddet.

På baggrund af reglerne om sponsering af programmer i lov om radio- og fjernsynsvirksom-

hed, hvoraf bl.a. kan udledes, at en reklameblok maksimalt kan vare i op til 12 minutter pr.

time, har Forbrugerombudsmanden vurderet, at det næppe vil være i strid med markedsfø-

ringslovens § 11 b, hvis en forbrugslånsvirksomhed sponsorkrediteres i en programtrailer,

som vises 20 minutter efter en reklameblok med markedsføring af spil/spiludbydere. Derud-

over vil det næppe være i strid med forbuddet, hvis markedsføring af spil/ spiludbydere vises

på tv mere end 12 minutter senere, medmindre markedsføringen af henholdsvis forbrugs-

lånsvirksomheder/forbrugerkreditter og spil/spiludbydere sker i eller mellem programmer

med indbyrdes sammenhæng.

Derimod vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse udgøre en overtrædelse af for-

buddet i § 11 b, hvis forbrugslånsvirksomheden sponsorkrediteres i programtraileren eller i

indledningen til et program hhv. ca. 4 og 2,5 minutter før markedsføringen af spil/spiludby-

dere vises i en reklameblok.

For så vidt angår streamingtjenester har Forbrugerombudsmanden vurderet, at markedsfø-

ring af en forbrugslånsvirksomhed/forbrugerkredit lovligt kan ske forud for forbrugerens

streaming af en film, selv om der vises en spilreklame efter filmen. Ser forbrugeren derefter

en anden film, kan forbrugslånsvirksomheden igen lovligt vise sin annonce efter filmens

afslutning. Det forudsætter dog, at filmen varer længere end 12 minutter, og at der ikke er

indbyrdes sammenhæng mellem filmene, hvilket der kunne være ved for eksempel trilogier.

Det vil således kunne udgøre en overtrædelse af forbuddet, hvis forbrugslånsvirksomheden og

spiludbyderen skiftevis viser deres reklamer efter forskellige episoder i samme reality-serie.

Lignende betragtninger vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne gøre sig gæl-

dende for radioprogrammer, hvor der er en tæt indbyrdes sammenhæng, der gør, at forbru-

geren vil høre programmerne fra start til slut, og dermed bliver eksponeret for markedsfø-

ringen af hhv. kredit og spil i løbet af udsendelserne. Forbrugerombudsmanden har således

vurderet, at det ville være i strid med forbuddet, hvis en virksomhed lavede to podcast serier

– én med fodboldprogrammer og én med programmer om betting på fodbold og anden sport,

og hvor fodboldpodcasten har en forbrugslånsvirksomhed som annoncør, og sportsbetting-

podcasten har et spil eller en spiludbyder som annoncør.

For så vidt angår markedsføring af forbrugslånsvirksomheder/kreditaftaler på Facebook

og Instagram har Forbrugerombudsmanden afvist at forhåndsgodkende, at ekskludering af

brugere, der har vist interesse for spil eller spiludbydere, vil være tilstrækkeligt til at sikre, at

markedsføringen ikke ville kunne blive omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b.

S ID E 97

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Forbrugerombudsmanden fandt ikke at kunne forhåndsgodkende markedsføringen, når

Facebook ikke havde kvantificeret eller konkretiseret risikoen for markedsføring af forbrugs-

lånsvirksomheden i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere på anden måde

end at oplyse, at risikoen må forventes at være ”meget begrænset”. Forbrugerombudsmanden

har dog samtidig tilkendegivet, at Forbrugerombudsmanden næppe vil anse en sag herom for

at have så alvorlig en karakter, at vi ville behandle den på eget initiativ.

Forbrugerombudsmanden har også tilkendegivet, at en forbrugslånsvirksomhed vil kunne

ifalde et ansvar, hvis forbrugslånsvirksomheden indgår en annonceaftale med et socialt/digi-

talt medie, selvom forbrugslånsvirksomheden er bekendt med, at det sociale/digitale medies

annonceringsalgoritme med en vis sandsynlighed vil vise forbrugslånsvirksomhedens annon-

ce i forbindelse med markedsføring af spil/spiludbydere til den af forbrugslånsvirksomheden

udvalgte målgruppe eller en del af denne.

For så vidt angår spørgsmålet om tilregnelse har Forbrugerombudsmanden desuden tilken-

degivet, at en virksomhed/annoncør ikke ifalder et strafansvar for overtrædelse af § 11 b, hvis

markedsføringen af forbrugslånsvirksomheden/forbrugerkreditaftalen vises i forbindelse

med markedsføring af spil/spiludbydere på grund af omstændigheder, som virksomheden/

annoncøren ikke ved almindelig agtpågivenhed kunne have undgået eller forudset.

I de enkelte sager har Forbrugerombudsmanden således bl.a. vurderet:

• At sponsorkreditering i trailere til programmer på en tv-kanal ville være markedsføring

omfattet af markedsføringslovens § 11 b. Det var uden betydning, om visningen af den

sponsorerende forbrugslånsvirksomheds kendetegn mv. i programmet eller programtraile-

ren var lovpåbudt, da gerningsindholdet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, ikke er selve

visningen af forbrugslånsvirksomhedens kendetegn mv., men at visningen sker i forbindel-

se med markedsføring af spil eller spiludbydere. Det vil derfor kunne udgøre en over-

trædelse af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, hvis sponsorkreditering med

angivelse af for eksempel forbrugslånsvirksomhedens navn, logo eller andre kendetegn i

programtrailere, sker med et vist tidsinterval forud for eller efter visningen af markedsfø-

ring af spil eller spiludbydere.

139

• At en bank vil kunne ifalde stafansvar, hvis banken indgår en annonceaftale med et socialt/

digitalt medie, selvom banken er bekendt med, at det sociale/digitale medies annoncering-

salgoritme med en vis sandsynlighed vil vise bankens annonce i forbindelse med markeds-

føring af spil/spiludbydere til den af banken udvalgte målgruppe eller en del af denne. Det

skyldes, at en eventuel overtrædelse af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b vil kunne

tilregnes forbrugslånsvirksomheden som uagtsom, hvis virksomheden vælger at indgå

annonceaftalen til trods for sin viden om sandsynligheden/risikoen for, at forbuddet i mar-

kedsføringslovens § 11 b vil blive overtrådt. Hvis markedsføringen af forbrugslånsvirksom-

heden/forbrugerkreditaftalen vises i forbindelse med markedsføring af spil/spiludbydere

på grund af omstændigheder, som virksomheden/annoncøren derimod ikke ved alminde-

lig agtpågivenhed kunne have undgået eller forudset, ifalder virksomheden/annoncøren

ikke et strafansvar for overtrædelse af § 11 b.

140

SIDE 9 8

139

Sagsnr. 20/09829

140

Sagsnr. 20/13643 og 21/07598

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

•

At en bank lovligt vil kunne vise sin reklame forud for forbrugerens streaming af en film,

selvom der efter filmen bliver vist en spilreklame. Ser forbrugeren derefter en anden

film, kunne banken igen lovligt vise sin annonce efter filmens afslutning. Det forudsætter

dog, at filmen varer længere end 12 minutter og for eksempel ikke er en del af en trilogi.

Ved vurderingen af, om banken og en spiludbyder skiftevis ville kunne vise sine reklamer

mellem forskellige episoder i samme reality-serie, lagde Forbrugerombudsmanden vægt

på, at det fremgår af lovforarbejderne, at flere programmer med indbyrdes sammenhæng

skal ses som en helhed, og at det således for eksempel ikke vil være tilladt at placere

reklamer for forbrugslånsvirksomheder/forbrugerkreditaftaler i et optaktsprogram til et

program, der er sponsoreret af eller indeholder reklameblokke med markedsføring af spil/

spiludbydere. På den baggrund ville det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne

udgøre en overtrædelse af § 11 b, hvis bankens reklame blev efterfulgt af en spilreklame,

når forbrugeren ser flere afsnit i en serie, der må anses for programmer med indbyrdes

sammenhæng.

141

• At annoncer med forskellige tekster om boligkøb eller forbedringer af boligen lovligt kunne

vises i forbindelse med reklamer for spil/spiludbydere, hvis annoncerne kunne anses for

markedsføring af boligkreditaftaler og derfor var undtaget fra forbuddet i markedsførings-

lovens § 11 b, stk. 1, efter stk. 2.

142

• At det ville udgøre en overtrædelse af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, hvis

der skete sponsorkreditering med visning af for eksempel forbrugslånsvirksomhedens

navn, logo eller andre kendetegn i en lokal tv-stations vejrprogrammer efterfulgt af en

reklameblok hos den landsdækkende tv-station, hvori der var markedsføring af spil eller

spiludbydere. Det ville ligeledes kunne udgøre en overtrædelse af § 11 b, hvis der blev

vist reklamer for spil eller spiludbydere i en reklameblok på den landsdækkende kanal

umiddelbart forud for et vejrprogram, hvor den lokale tv-station sponsorkrediterer en for-

brugslånsvirksomhed. Det var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse uden betydning,

at den lokale tv-stations programflade fremstod adskilt fra den landsdækkende tv-stations

øvrige sendeflade, da den lokale tv-station ville være bekendt med, at den landsdækkende

tv-station sendte reklameblokke forud for og efter den lokale tv-stations nyheder og vejr-

program, hvorved der ville være risiko for, at sponsorkrediteringen af forbrugslånsvirk-

somheden kom til at ske i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse ville det næppe være i strid med markedsførings-

lovens § 11 b, hvis en lokal tv-station sponsorkrediterer en bank i en programtrailer, som

blev vist 20 minutter efter en reklameblok med markedsføring af spil/spiludbydere. Det

ville derimod udgøre en overtrædelse af forbuddet i § 11 b, hvis sponsorkrediteringen af

banken i programtraileren eller i indledningen til den lokale tv-stations magasinprogram

blev vist hhv. ca. 4 og 2,5 minutter før markedsføringen af spil/spiludbydere blev vist i den

landsdækkende tv-stations reklameblok. Det var efter Forbrugerombudsmandens opfat-

telse uden betydning, at den lokale tv-stations magasinprogram kort efter sluttede på den

landsdækkende tv-stations signal og fortsatte på et særskilt signal, da forbrugerne ville

få vist reklameblokken på den landsdækkende kanal, medmindre de skiftede ”kanal” for

fortsat at se den lokale tv-stations magasinprogram. Efter Forbrugerombudsmandens op-

fattelse ville markedsføring af forbrugslånsvirksomheder/forbrugerkreditter på tv næppe

S ID E 99

141

Sagsnr. 20/13643

142

Sagsnr. 20/13643

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

• At et fodboldprogram og et program for betting på fodbold og anden sport i en podcast

måtte anses for at være programmer med en sådan indbyrdes sammenhæng, at det ville

være i strid med forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, hvis fodboldprogrammet havde

en forbrugslånsvirksomhed som annoncør og sportsbettingprogrammet havde et spil eller

en spiludbyder som annoncør. Har visningen af logo, navn eller andre forretningskende-

tegn for forbrugslånsvirksomheder på podcastens hjemmeside karakter af markedsføring,

måtte logo/navn/kendetegn ikke vises på samme side på hjemmesiden eller på sider, der

vises umiddelbart efter hinanden. Der måtte heller ikke linkes eller på anden måde ske

henvisninger mellem reklamerne for henholdsvis forbrugslånsvirksomheden/forbruger-

kreditten og spiludbyderen/spillet. Ved vurderingen af om forbuddet var overtrådt, ville

Forbrugerombudsmanden bl.a. lægge vægt på, om markedsføringen på hjemmesiden var

tilrettelagt på en sådan måde, at forbrugeren bevidst eller ubevidst kunne komme til at

forbinde markedsføringen af de to typer virksomheder/produkter med hinanden.

144

Følgende sager handlede navnlig om Forbrugerombudsmandens fortolkning af

undtagelserne i § 11 b, stk. ,3 vedrørende kreditkøb:

være i strid med forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, hvis markedsføring af spil/ spil-

udbydere vises mere end 12 minutter senere, medmindre markedsføringen af henholdsvis

forbrugslånsvirksomheder/forbrugerkreditter og spil/spiludbydere sker i eller mellem

programmer med indbyrdes sammenhæng.

143

• At forbuddet mod markedsføring af visse forbrugslånsvirksomheder og forbrugerkreditter

i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere ikke gælder, når en bilforhand-

ler markedsfører kreditter til brug for finansieret køb af biler, hvis kreditten ydes til for-

brugeren af et finansieringsselskab på grundlag af en aftale herom mellem bilforhandleren

og finansieringsselskabet. Efter § 11 b, stk. 3, kan der således lovligt ske markedsføring af

forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af

spil eller spiludbydere, når kreditten udbydes med henblik på køb af en vare eller tjeneste-

ydelse, hvorefter køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af

købesummen eller en del af denne, eller købesummen helt eller delvist dækkes ved lån

indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og

sælgeren. Efter bestemmelsens ordlyd ”hvis kredit udbydes med henblik på køb af en vare

eller tjenesteydelse” er der ikke krav om, at markedsføringen skal gælde finansiering af en

”specifik” vare eller tjenesteydelse, således som i markedsføringslovens § 11 a, stk. 3, nr. 3.

Den tredjemand, som på grundlag af en aftale med sælger, kan give forbrugeren kredit til

brug for hel eller delvis dækning af købesummen, kan nævnes i markedsføringen af kredit-

ten – for eksempel med navn og/eller logo – uanset om tredjemanden/finansieringsselska-

bet udbyder fritstående lån i andre sammenhænge eller ej.

145

143

Sagsnr. 20/10607

144

Sagsnr. 20/09433

SIDE 1 00

145

Sagsnr. 21/06631. Forbrugerombudsmanden havde tidligere tilkendegivet overfor samme brancheforening, at

undtagelsen i § 11 b, stk. 3, alene omfatter kredit, der udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse,

men ændrede sin vurdering.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

• Hvis en leasingaftale er kreditkøb, kan navnet eller logoet for den forbrugslånsvirksomhed,

som udbyder leasingaftalen, vises i markedsføringen af leasingaftalen, selvom virksomhe-

den i andre sammenhænge udbyder andre forbrugerkreditaftaler end kreditkøb, herunder

fritstående lån. Det følger af undtagelsen i markedsføringslovens § 11 b, stk. 3. Hvis lea-

singaftalen ikke er kreditkøb, bliver markedsføringen af leasingaftalen efter Forbrugerom-

budsmandens opfattelse derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, hvis den viser for

eksempel navnet eller logoet på den forbrugslånsvirksomhed, som udbyder leasingaftalen

og som i andre sammenhænge udbyder andre forbrugerkreditaftaler end kreditkøb.

• At en forbrugslånsvirksomhed, der kun udbyder kreditkøb, lovligt kan brande sig i mar-

kedsføring med for eksempel virksomhedens navn, logo eller andre kendetegn, selvom

virksomheden helt eller delvist deler forretningskendetegn med for eksempel en udbyder

af fritstående forbrugslån, da branding af forbrugslånsvirksomheder, der kun udbyder

kreditkøb er undtaget fra forbuddet i § 11 b, stk. 1, efter stk. 3. Hvis markedsføringen

medfører markedsføring af sidstnævnte forbrugslånsvirksomhed, der udbyder fritstående

forbrugslån (og ikke af kreditkøbsvirksomheden), vil markedsføringen dog kunne udgøre

en overtrædelse af forbuddet i § 11 b, stk. 1, som vil være strafbar for virksomhederne, i

det omfang overtrædelsen kan tilregnes virksomhederne, herunder som medvirken.

146

• At markedsføring af forbrugslånsvirksomheder, der udover leasingaftaler også udbyder

forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifik vare eller tjenesteydelse, derimod

er omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre for eksempel visningen eller omtalen

af virksomhedens navn, logo eller andre kendetegn sker i markedsføring af en leasingaf-

tale/forbrugerkreditaftale, der opfylder betingelserne for at være undtaget efter stk. 3.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at det fremgår af lovforarbejderne til § 11 b, stk.

1, at enhver handling foretaget i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen

af forbrugerkreditaftaler eller forbrugslånsvirksomhedens forretning i øvrigt, er omfattet

af forbuddet, og at stk. 3 ifølge forarbejderne begrænser forbuddet i stk. 1 til at omfatte

markedsføring af forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling og virksomheder, der

udbyder forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling.

S ID E 101

146

Sagsnr. 20/13610

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

Pligt til at oplyse låneomkostningerne på en

fremtrædende måde i reklamer for lån (§§ 18 - 19)

Markedsføringsloven § 18 oplister en række oplysninger, som forbrugeren skal have om

låneaftalen allerede i den indledende markedsføring, således at forbrugeren kan forstå

låneproduktet – det er bl.a. oplysninger om prisen på lånet og oplysninger om, hvornår

lånet skal tilbagebetales.

Bestemmelsen stiller også krav til, hvordan disse oplysninger skal præsenteres for

forbrugeren. Oplysningerne skal formuleres klart og kort, så forbrugeren sprogligt kan

forstå oplysningerne. De skal visuelt være fremtrædende og skille sig ud, så forbrugeren

ikke kan undgå at se oplysningerne.

Reglen har til formål at skabe prisgennemsigtighed på lånemarkedet og gøre forbruger-

ne i stand til at træffe beslutning om lån på et oplyst grundlag.

•

Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge

Øvrige omkostninger ved lånet

Det samlede kreditbeløb

De årlige omkostninger i % (ÅOP)

Lånets løbetid

Kontantpris og forudbetaling (ved kreditkøb)

Det samlede tilbagebetalingsbeløb

Ydelsernes størrelse

Eventuelle obligatoriske tilkøb (for eksempel en forsikring)

Enhver markedsføring af et forbrugslån, som indeholder oplysninger om lånets omkost-

ninger, skal indeholde disse standardoplysninger:

Hvis der er tale om en kassekredit, skal långivere dog ikke oplyse låneaftalens løbetid,

det samlede tilbagebetalingsbeløb og ydelsernes størrelse.

Efter markedsføringslovens § 19 gælder lignende oplysningskrav for boliglån.

Overtrædelse af markedsføringslovens § 18 straffes med bøde, jf. markedsføringslovens

§ 37, stk. 3.

Politianmeldelse for markedsføring af finansierede køb uden at vise låneomkostnin-

gerne klart og på en fremtrædende måde

I februar 2020 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en forhandler af pc’ere og andet

it-udstyr, som havde markedsført ydelsen ved finansiering af køb af pc’ere uden at vise de

øvrige låneomkostninger klart og på en fremtrædende måde.

SIDE 1 02

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Forhandleren reklamerede i fire avisannoncer for den månedlige ydelse ved køb af en pc finan-

sieret via en långiver, men de øvrige låneomkostninger var kun vist med meget små typer

nederst i annoncen. Desuden var låneomkostningerne sammenblandet med andre vilkår for

tilbuddet.

Efter markedsføringslovens § 18 har virksomheder, der reklamerer med den månedlige ydelse

for finansieret køb af en vare, pligt til at vise alle låneomkostningerne på en klar, kort og frem-

trædende måde i annoncen. Låneomkostningerne er for eksempel de årlige omkostninger

i % og det samlede beløb, der skal betales tilbage.

Da forhandleren ikke viste låneomkostningerne klart og på en fremtrædende måde i sine fire

annoncer, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at forhandleren havde overtrådt

markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor forhandleren.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det koster penge at låne penge, og det skal stå helt klart

for forbrugerne, straks de ser en annonce for et attraktivt produkt med et finansieringstilbud.

Der må ikke være risiko for, at forbrugere, som læser annoncerne, helt overser udgifterne ved

at finansiere købet af en vare.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte ikke långiveren, som henviste til samarbejdsaftalen

med forhandleren. Ifølge samarbejdsaftalen skulle alt markedsføringsmateriale vedrørende

finansiering af køb hos forhandleren godkendes af långiveren, inden trykning. Forhandleren

havde ikke overholdt den aftalte godkendelsesprocedure.

147

1 mio. kr. i bøder til forbrugslånsvirksomheder (kviklån) for vildledende markeds-

føring og overtrædelse af kreditoplysningspligten

En forbrugslånsvirksomhed, der markedsførte forbrugslån via en række hjemmesider, blev

dømt for vildledende markedsføring og for overtrædelse af kreditoplysningspligten af byretten.

Dommen er anket.

Den vildledende markedsføring omfattede:

• Udsagn om, at lånet ville blive indfriet over 12 måneder med en månedlig minimumsbeta-

ling, der ikke var tilstrækkelig til at indfri lånet og de påløbne kreditomkostninger,

• et priseksempel baseret på indfrielse efter 12 måneder med en angivelse af en ydelse, der

imidlertid ikke i løbet af 12 måneder ville føre til indfrielse af lånets hovedstol inkl. påløbne

kreditomkostninger, men alene til indfrielse af en del af kreditomkostningerne,

• udsagn på hjemmesidens forside om ”[d]er

er ikke nogen fast løbetid på kreditten”,

uanset

at kreditaftalens vilkår indeholdt følgende bestemmelse vedrørende løbetiden: ”Kredit-

aftalens løbetid […] 12 måneder fra udbetalingsdagen og frem til datoen for betaling af sidste

ydelse den 10-04-2020, forudsat at kreditaftalen afvikles som aftalt. Kreditaftalen løber indtil

videre, dvs. fra udbetalingsdagen og frem til datoen for udløb eller indtil den opsiges af en af

parterne eller på anden måde ophører. Kreditten stilles til rådighed i en periode på 12 måne-

der, hvorefter den forlænges for et år ad gangen, såfremt kreditaftalen ikke er opsagt eller på

anden måde ophørt inden udløb af den forgange 12 måneders periode. Indgår Kredittager

ikke en ny aftale skal Kredittager indfri restgælden senest på udløbsdagen.”

S ID E 103

147

Sagsnr. 19/12905

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 2

• markedsføring af kreditaftaler med et priseksempel, der ikke indeholdt en oplysning om

løbetiden, og som oplyste en månedlig ydelse, der ikke ville være tilstrækkelig til at indfri

lånets hovedstol inkl. påløbne kreditomkostninger inden for 12 måneder, som var den

løbetid, priseksemplet var og i henhold til kreditaftalelovens bilag 1, nr. 4, pkt. 5, litra a,

skulle være baseret på. For eksempel blev der ved et lån med en hovedstol på 10.000 kr. og

et samlet tilbagebetalingsbeløb på 19.002,51 kr. oplyst en månedlig ydelse på 1.479,38 kr.,

hvilket efter 12 måneder alene ville føre til betaling af 17.752,56 kr., hvorefter forbrugeren

fortsat ville skylde 1.249,95 kr.

Byretten dømte virksomheden for at overtræde pligten til at oplyse låneomkostningerne på

en fremtrædende måde ved at have markedsført lån:

• Uden at give samtlige lovpligtige standardoplysninger, idet det ikke blev oplyst, hvad den

månedlige ydelse på kreditaftalen var, og idet de samlede kreditomkostninger, ÅOP, det

samlede tilbagebetalingsbeløb og den månedlige ydelse var angivet eksklusiv oprettelses-

gebyr på 495 kr.,

• uden at give samtlige lovpligtige standardoplysninger, idet løbetiden ikke blev oplyst i

priseksemplet på hjemmesidens forside,

• uden at give samtlige lovpligtige standardoplysninger, idet [låneudbyderen] markedsførte

lån med oplysning om et kreditbeløb på 3.000-25.000 kr., en debitorrente på 90 % og et

oprettelsesgebyr på 1.000-3.125 kr. uden at oplyse de samlede kreditomkostninger, ÅOP,

det samlede tilbagebetalingsbeløb og den månedlige ydelse korrekt,

• uden at give samtlige lovpligtige standardoplysninger, idet [låneudbyderen] markedsførte

lån med oplysning om et kreditbeløb på 3.000-15.000 kr., en debitorrente på 150 % og et

oprettelsesgebyr på 495 kr. uden at oplyse de samlede kreditomkostninger, ÅOP, det samlede

tilbagebetalingsbeløb og den månedlige ydelse korrekt.

Retten udmålte straffen til en bøde på en mio. kr. Virksomheden blev frifundet for otte ud

af 17 forhold: virksomheden blev bl.a. frifundet for at have vildledt ved at betegne sit låne-

produkt som en kassekredit. Da dette spørgsmål har betydning for en lang række andre lov-

bestemmelser, hvor begrebet ”kassekredit” indgår, søgte anklagemyndigheden på Forbruger-

ombudsmandens foranledning Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen,

hvilket Procesbevillingsnævnet imødekom. Dommen er blevet kontraanket af virksomheden

og afventer berammelse i landsretten.

148

En anden forbrugslånsvirksomhed markedsførte kreditaftaler på sin hjemmeside med en

oplysning om en månedlig betaling, der ikke var tilstrækkelig til at indfri lånet og de påløbne

kreditomkostninger. Derudover havde virksomheden oplyst lånets ydelse på en side, der ikke

indeholdt oplysninger om debitorrenten. Endelig havde virksomheden kun oplyst det lovplig-

tige repræsentative eksempel på en efterfølgende side, der ikke indeholdt oplysning om den

månedlige ydelse på kreditaftalen.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for overtrædelse af markedsførings-

lovens vildledningsforbud og kreditoplysningspligten.

148

Sagsnr. 18/15465

SIDE 1 04

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 2

Ved en udeblivelsesdom idømte byretten virksomheden en straf på en mio. kr. I sin strafudmå-

ling lagde retten vægt på forarbejderne til markedsføringsloven, hvoraf det fremgår, at der

skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst.

Retten henviste til oplysningerne i virksomhedens årsrapport sammenholdt med forholdets

karakter - herunder lånenes karakter, målgruppen for de pågældende lån, og længden af den

periode, som forholdene har strakt sig over. Retten lagde desuden vægt på, at virksomheden

tidligere havde vedtaget en bøde for overtrædelse af markedsføringsloven. Sagen afventer

kendelse om, hvorvidt virksomhedens anke tillades.

149

S ID E 105

149

Sagsnr. 18/15467

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

Kapitel 1

Tilsyn med overholdelse af god skik

KAPITEL 3

TILSYN MED OVERHOLDELSE

AF BETALINGSLOVEN

SIDE 1 06

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Udviklingen af elektroniske betalingsmåder har gjort det nemmere og hurtigere for for-

brugerne at betale, men den nemmere og hurtigere adgang må ikke være på bekostning af

forbrugernes kontrol med betalinger fra deres konto.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af de forbrugerbeskyttende regler i

betalingsloven, som bl.a. skal sikre, at vilkårene og procedurerne for vores elektroniske beta-

linger er betryggende og sikre.

• Retten efter § 72 til at modtage visse oplysninger på et varigt medium, når vi indgår en

rammeaftale om en betalingstjeneste – se under afsnittet om § 96

• Retten efter § 77 til at modtage betalingsadviseringer

• Retten efter § 81 til at betale med kontanter

• Uautoriserede betalinger af abonnementer i strid med § 82

• Uberettiget spærring af betalingsinstrumenter i strid med § 92

• Uautoriserede reservationer af beløb på forbrugernes konto i strid med bl.a. § 95

• Retten efter § 96 til at indløse elektroniske tjenester til penge

Forbrugerombudsmanden har i 2020/21 behandlet sager om disse bestemmelser i betalings-

loven:

Forbrugerombudsmanden har også behandlet flere sager om virksomheders betalingsvilkår,

herunder bl.a. hvornår og hvordan en virksomhed må forlange betaling. Da disse spørgsmål

ikke er reguleret i betalingsloven, er sagerne refereret oven for i afsnittet om god skik efter

markedsføringsloven.

Betalingsudbyderens oplysningspligt efter

gennemførelse af betalingstransaktioner (§ 77)

Betalingslovens § 77 pålægger betalingstjenesteudbydere – for eksempel betalerens

bank eller teleselskab – at meddele betaleren en række oplysninger snarest muligt, efter

en betalingstransaktion er blevet debiteret betalerens konto eller efter modtagelse af en

betalingsordre, hvis betaleren ikke anvender en betalingskonto.

Udbyderen skal meddele betaleren de i § 77, stk. 1, nr. 1-5, nævnte oplysninger, herun-

der bl.a. beløbets størrelse, oplysninger om betalingsmodtageren, en udspecificering af

de samlede gebyrer og vekselkursen.

Betaleren skal have oplysningerne på papir eller et andet varigt medium, og de skal

være klart formulerede og letforståelige på dansk eller et andet aftalt sprog.

Udbyderen og betaleren kan aftale, at oplysningerne meddeles eller stilles til rådighed

for betaleren mindst en gang om måneden. Det følger af § 77, stk. 2.

S ID E 107

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

Ophør af betalingsadviseringer ikke lovligt i alle tilfælde

En televirksomhed, der sendte betalingsadviseringer til sine abonnementskunder otte dage

inden, pengene blev trukket på kundernes betalingsinstrumenter, ønskede at ophøre med at

sende sådanne betalingsadviseringer og anmodede Forbrugerombudsmanden om en vurde-

ring af lovligheden heraf.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at televirksomheden alene kunne undlade at sende

betalingsadviseringer til forbrugerne, når televirksomheden selv var betalingsmodtageren, og

opkrævningen bestod af et fast aftalt beløb på et forud fastsat tidspunkt.

Dette følger af Forbrugerombudsmandens retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering

af betalinger ved fjernsalg, afsnit 5.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at kravet om varsling kan und-

lades, hvis betalingsmodtageren kun trækker et fast aftalt beløb på et forud fastsat tidspunkt,

for eksempel sidste hverdag i måneden. Det var dog en forudsætning, at betalingen ikke blev

foretaget med penge eller værdier registreret på forbrugerens sim-kort som nærmere beskre-

vet nedenfor.

Opkrævede televirksomheden ligeledes lejlighedsvise tillægsopkrævninger via de tilbageven-

dende faste betalinger, ville disse specifikke faste betalinger inkl. tillægsopkrævningen kræve

en betalingsadvisering på et varigt medium, idet der ikke længere ville være tale om faste

tilbagevendende betalinger.

Opkrævede televirksomheden beløb på vegne af andre virksomheder i sin egenskab af udby-

der af betalingstransaktioner via telekommunikationsudstyr, skulle forbrugeren altid advi-

seres snarest muligt efter modtagelsen af betalingsordren på et varigt medium. Det følger af

betalingslovens § 1, stk. 5, jf. § 77, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det samme gjorde sig gældende, hvis betalingen blev foretaget med penge eller værdier regi-

streret på forbrugerens sim-kort, idet der i så fald ville være tale om betaling med en ikke-veder-

lagsfri elektronisk tjeneste, der ligeledes altid krævede advisering snarest muligt på et varigt

medium. Det følger også af betalingslovens § 1, stk. 5, jf. § 77, stk. 1, nr. 1 og 2.

Idet ovennævnte adviseringer skulle ske/meddeles på et varigt medium, ville det efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke være tilstrækkeligt, hvis adviseringen alene blev

sendt til forbrugeren via en indbakke på virksomhedens egen hjemmeside.

150

Retten til at betale med kontanter (§ 81)

Efter betalingslovens § 81 skal forretninger og andre betalingsmodtagere tage imod

kontanter i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 22. Det gælder dog ikke i ”ubemandede selvbetje-

ningsmiljøer” og ved fjernsalg – herunder nethandel mv. Tidsrummet kan begrænses

til kl. 20 i områder, hvor der ifølge Erhvervsministeriet kan være en forhøjet risiko for

røveri forbundet med modtagelse af kontanter.

SIDE 1 08

150

Sagsnr. 20/07675

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

I 2020 og 2021 har flere butikker ikke taget imod betaling med kontanter på grund af

COVID-19. I løbet af 2020 har Forbrugerombudsmanden modtaget ca. 140 klager over mang-

lende efterlevelse af kontantreglen, hvilket er mere end en tredobling i forhold til antallet af

klager i 2019. I 2021 har Forbrugerombudsmanden modtaget ca. 130 klager over kontantreg-

len.

Forbrugerombudsmanden har også modtaget flere forespørgsler fra forbrugere og virksom-

heder om, hvorvidt kontantreglen fortsat gælder trods COVID-19. I maj 2020 offentliggjorde

Forbrugerombudsmanden derfor en pressemeddelelse om, at kontantreglen i betalingslovens

§ 81 ikke var suspenderet på grund af COVID-19, og at virksomheder derfor fortsat var for-

pligtet til at tage imod betaling med kontanter.

Forbrugerombudsmanden har orienteret en række virksomheder om retten til at betale med

kontanter efter at have modtaget klager over virksomhederne. Forbrugerombudsmanden

har også taget flere sager op til behandling mod virksomheder, der tidligere har modtaget en

orientering om reglerne. En række af disse sager er afsluttet og omtales nedenfor, mens andre

sager fortsat er under behandling.

Forbrugerombudsmanden ser en tendens til, at flere virksomheder indfører forskellige selv-

betjeningsløsninger og hybrider mellem fysisk salg og fjernsalg. I flere sager har virksomhe-

derne været i tvivl om, hvorvidt de var omfattet af undtagelserne til kontantreglen i betalings-

lovens § 81, stk. 2.

Konkrete sager om kontantreglen er refereret på de efterfølgende sider.

Restauranter og caféer må ikke afvise at tage imod kontanter med henvisning til

COVID-19

I 2021 har Forbrugerombudsmanden politianmeldt tre virksomheder inden for restaurations-

branchen for overtrædelse af kontantreglen. Den ene virksomhed var en burgerkæde, der

efterfølgende blev taget under konkursbehandling, og derfor blev straffesagen ikke forfulgt

yderligere. Derudover har Forbrugerombudsmanden politianmeldt en isbutik og en cafékæde

i københavnsområdet for overtrædelser af kontantreglen, som der blev klaget allerede inden

COVID-19.

151

Forbrugerombudsmanden har desuden indskærpet kontantreglen over for 13 virksomheder,

alle inden for restaurationsbranchen, der begrundede deres afvisning af kontanter med hygi-

ejne- og sundhedsmæssige forholdsregler på grund af COVID-19.

152

Ved behandlingen af sagerne har Forbrugerombudsmanden bl.a. lagt vægt på, at kontantreglen

ikke blev suspenderet på grund af pandemien. Virksomhederne har alle oplyst, at de nu tager

imod betaling med kontanter i overensstemmelse med reglerne i betalingslovens § 81.

S ID E 109

151

Sagsnr. 19/06488, 20/09860 og 20/16195

152

Sagsnr. 20/08711, 20/08781, 20/10853, 20/13359, 20/14546, 21/02489, 21/04025, 21/11621, 21/11623, 21/11625,

21/11626, 21/11628 og 21/11629

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

Kun trafikselskaber med selvbetjening i busserne kan afvise kontanter

I 2020 modtog Forbrugerombudsmanden en række klager fra forbrugere over fem af landets

regionale trafikselskaber. Passagererne klagede, fordi de var blevet afvist ved busserne, da

trafikselskaberne – på grund af risikoen for smitte med COVID-19 – midlertidigt havde indstil-

let kontantsalget i busserne og i flextrafikken.

Trafikselskaberne er som udgangspunkt forpligtet til at tage imod kontant betaling mellem

kl. 06.00 og 22.00, når trafikselskaberne også tager imod andre former for betaling som for

eksempel betalingskort eller rejsekort. Det følger af kontantreglen i betalingslovens § 81, stk.

1. Det gælder dog ikke, hvis salget af billetter foregår i et ubemandet selvbetjeningsmiljø eller

ved fjernsalg, jf. betalingslovens § 81, stk. 2.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at trafikselskaberne ikke måtte afvise kunder med kon-

tanter, medmindre de havde indført selvbetjening i busserne. Kun to af trafikselskaberne

havde i foråret 2020 indført selvbetjening i deres busser, og Forbrugerombudsmanden under-

stregede derfor over for de øvrige trafikselskaber, at det var i strid med kontantreglen i

betalingslovens § 81, stk. 1, at indstille kontantsalget af billetter i busserne, medmindre der

samtidig blev indført et ubemandet selvbetjeningsmiljø i busserne eller billetsalget blev

begrænset til fjernsalg.

Efter Forbrugerombudsmanden opfattelse vil der være tale om et ubemandet selvbetjenings-

miljø, hvis en chauffør kun er ansat til at føre bussen og hverken sælger billetter til passagererne

eller kontrollerer, om passagererne på anden måde har betalt for rejsen med for eksempel

rejsekort.

Forbrugerombudsmanden orienterede trafikselskaberne om, at hvis de ville indføre selvbetje-

ning i busserne, skulle de samtidig sikre, at passagererne modtog klar og tydelig information

om overgangen til selvbetjening, så de havde mulighed for at sikre sig en billet, inden de steg

på bussen.

Flere af trafikselskaberne havde allerede genoptaget kontantsalget af billetter, men da

regeringen i januar 2021 skærpede restriktionerne for at mindske risikoen for smitte med

COVID-19, indførte samtlige trafikselskaber selvbetjening i busserne. Kontantsalget blev gen-

indført i løbet af foråret/sommeren 2021.

153

Et flertal af åbne kasser skal tage imod kontanter

Forbrugerombudsmanden modtog en forespørgsel fra en brancheorganisation om, hvorvidt

en butik er forpligtet til at tage imod kontanter ved alle åbne kasser.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke vil

være i strid med betalingslovens § 81 eller markedsføringslovens regler om god skik, hvis en

butik har enkelte kasser, der ikke tager imod kontanter, og det er muligt at betale med kon-

tanter ved et flertal af de åbne kasser. Det forudsætter dog, at forbrugerne bliver informeret

herom ved klar og tydelig skiltning.

154

153

Sagsnr. 20/06166, 20/06199, 20/06289 og 20/06640

154

Sagsnr. 20/15183

SIDE 1 10

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Restaurant med bestilling via app var ikke et ubemandet selvbetjeningsmiljø

Forbrugerombudsmanden behandlede i 2021 en sag vedrørende en restaurant, hvis koncept

i høj grad var baseret på bestilling via en app. I restauranten tog tjenerne ikke imod bestillin-

ger, idet man i stedet skulle benytte appen til bestilling af sin mad, som herefter blev leveret

til bordet.

Restauranter er som udgangspunkt forpligtet til at tage imod kontant betaling mellem kl.

06.00 og 22.00, når de også tager imod andre former for betaling som for eksempel betalings-

kort eller app-betaling. Det følger af kontantreglen i betalingslovens § 81, stk. 1. Det gælder

dog ikke, hvis salget foregår i et ubemandet selvbetjeningsmiljø eller ved fjernsalg, jf. beta-

lingslovens § 81, stk. 2.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at restauranten ikke udgjorde et ubemandet selvbe-

tjeningsmiljø, fordi forbrugerne kunne vælge at betale med betalingskort via en betalingster-

minal, hvis forbrugeren ikke ønskede at betale via appen. Der var således personale til stede,

som var ansat til at modtage betaling.

155

Uautoriserede betalingstransaktioner (§ 82)

Efter § 82 i betalingsloven er en betaling kun autoriseret, hvis betaleren har givet sit

samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen. Betaleren kan autorisere betalingen

før eller efter gennemførelsen af betalingen, hvis det er aftalt mellem betaleren og ban-

ken. Hvis betaleren ikke har givet sit samtykke, er betalingstransaktionen uautoriseret.

Som udgangspunkt hæfter banken for tab som følge af uautoriserede betalingstrans-

aktioner. Hæftelsesreglerne ved uautoriserede betalinger er fastsat i § 97 ff.

Overdragelse af forbrugeres betalingsaftaler

Betalingslovens § 82 har til formål at beskytte adgangen til betalers konto. Uden krav om

samtykke har betaler ikke kontrol med, hvilke virksomheder der kan iværksætte betalinger

fra kontoen. Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at en virksomhed ikke kan

overdrage en betalingsaftale til en anden, uden at betaleren giver samtykke til det i en ny

betalingsaftale.

I 2020 og 2021 modtog Forbrugerombudsmanden flere forespørgsler og anmodninger om

forhåndsbeskeder fra foreninger og virksomheder om reglerne for overdragelse af kundernes

betalingsaftaler i forbindelse med interne omstruktureringer. Forbrugerombudsmanden

vurderede bl.a.:

• At en forening ikke kunne overdrage medlemmernes betalingsaftaler fra foreningens re-

spektive lokalafdelinger med egne CVR-numre til foreningens hovedafdeling uden medlem-

mernes samtykke. Forbrugerombudsmanden udtalte, at der formelt var tale om forskellige

juridiske enheder, da foreningens lokalafdelinger og hovedafdelingen havde hver deres

155

Sagsnr. 20/10853

S ID E 111

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

CVR-numre. Der ville således ske et kreditorskifte ved overdragelse af betalingsaftalerne til

hovedafdelingen, selv om foreningen ifølge advokatfirmaet de facto var at betragte som én

juridisk enhed.

156

• At en apoteker ikke kunne overdrage kundernes betalingsaftaler til en anden apoteker, der

overtog apoteksbevillingen, hvis der ved en sådan overtagelse skete et kreditorskifte.

157

• At en lotteriudbyder kunne overdrage forbrugernes betalingsaftaler til et nystiftet helejet

datterselskab uden at indhente samtykke fra forbrugerne. Uanset at der ville ske en æn-

dring af CVR-nummeret, vurderede Forbrugerombudsmanden, at der ved overdragelse af

betalingsaftalerne til datterselskabet ikke ville ske et kreditorskifte, der nødvendiggjorde

indhentelse af fornyet samtykke fra forbrugerne, før deres betalingsaftaler kunne overdra-

ges til datterselskabet. Forbrugerombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at lotteriudbyderens

omorganisering var betinget af Justitsministeriets tilladelse hertil, og at der ikke ville ske

en ændring af den reelle betalingsmodtager, som forbrugerne havde indgået betalingsafta-

lerne med.

158

• At en teleudbyder kunne overdrage kundernes betalingsaftaler fra én faktureringsservice

til en anden uden kundernes samtykke, da der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse

ikke ville ske en overdragelse af den underliggende aftale mellem forbrugeren og teleudby-

deren og dermed heller ikke en ændring af den reelle betalingsmodtager.

159

Udbyder af parkeringsapp kunne ikke trække penge på kunders konti uden et aktivt

samtykke

En udbyder af en parkeringsapp indførte i sommeren 2020 et nyt forudbetalingssystem,

der betød, at kunderne fik trukket 300 kr. fra deres bankkonti uden at give samtykke til det.

Pengene kunne herefter bruges til at betale for parkering via appen. Tidligere skulle kunderne

først overføre penge til selskabet, når der skulle betales for en parkering.

Selskabet havde tidligere udsendt flere varsler om, at selskabet ville indføre et nyt forudbeta-

lingssystem, men efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne selskabet ikke gennemføre

en sådan ændring uden kundernes samtykke.

Da selskabet havde hævet beløb på kundernes konti uden samtykke fra kunderne, var betalin-

gerne uautoriserede, og efter forhandling med Forbrugerombudsmanden besluttede selskabet

at tilbagebetale beløbene til de kunder, der ikke allerede havde fået tilbagebetaling.

160

Betalingens størrelse skal oplyses på det sted, hvor forbrugeren giver samtykke til

betalingen

En virksomhed tilbød en tjeneste, hvor bilejere, der var tilmeldt tjenesten, kunne modtage

SMS-beskeder fra andre. Afsenderen behøvede derimod ikke at være tilmeldt tjenesten for at

sende SMS’en til bilejeren gennem tjenesten.

Virksomheden ønskede en forhåndsbesked med Forbrugerombudsmandens vurdering af,

hvorvidt virksomheden kunne trække en kr. + almindelig SMS-takst via afsenderens mobil-

156

Sagsnr. 20/07496

157

Sagsnr. 20/01322

158

Sagsnr. 21/04794

SIDE 1 12

159

Sagsnr. 21/09970

160

Sagsnr. 20/08011

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

regning, når afsenderen anvendte tjenesten til at skrive SMS-beskeder uden at være tilmeldt

tjenesten.

Betalingslovens § 1, stk. 5, medfører, at for eksempel betalinger med en mobiltelefon via til-

lægstakseret SMS er omfattet af lovens forbrugerbeskyttende regler, herunder bl.a. betalings-

lovens § 82 om autorisation af betalinger.

Spørgsmålet om, hvilke betalingstransaktioner en forbruger giver samtykke til ved brug af sin

mobiltelefon, og som dermed lovligt må trækkes via forbrugerens mobilregning, afhænger af

omstændighederne ved forbrugerens afgivelse af sit samtykke, herunder bl.a. hvilke oplysnin-

ger forbrugeren får i forbindelse med autorisationen. Det følger af betalingslovens § 82.

Et samtykke til en betalingstransaktion skal gives i den form, der er aftalt mellem forbrugeren

og dennes udbyder (her teleselskabet), jf. betalingslovens § 82, stk. 2. Forbrugerombudsman-

den vurderede, at betalingen blev initieret ved, at forbrugeren sendte en SMS til tjenesten

med angivelse af et firecifret SMS-nummer.

Da forbrugeren ikke fik oplyst prisen for SMS-tjenesten på det sted, hvor forbrugeren initiere-

de betalingen, vurderede Forbrugerombudsmanden, at forbrugeren ikke havde givet sam-

tykke til betalingen efter betalingslovens § 82. Det ville således være en uautoriseret betaling

i strid med betalingsloven, hvis virksomheden debiterede forbrugerens telefonregning ved

brug af tjenesten.

161

Øvrige sager om uautoriseret betaling for indholdstakserede tjenester via mobilregning

I foråret 2020 modtog Forbrugerombudsmanden flere klager og oversendelser fra politiet om

uautoriserede betalinger for indholdstakserede tjenester, der var opkrævet via forbrugernes

mobilregning.

Forbrugerombudsmanden tilbagesendte anmeldelserne til politiet til efterforskning, da der

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var en formodning om, at forbrugerne havde væ-

ret udsat for kriminalitet/misbrug. Forbrugerombudsmanden vejledte også forbrugerne om

deres mulighed for at få tilbagebetalt det omtvistede beløb og henviste forbrugerne til at gøre

indsigelse hos deres teleselskab.

Sagerne gav Forbrugerombudsmanden anledning til at orientere teleselskaberne om Forbru-

gerombudsmandens vurdering af en række generelle problemstillinger vedrørende behand-

ling af forbrugernes indsigelser mod uautoriserede betalinger:

Flere teleselskaber afviste at tilbagebetale pengene til forbrugerne, og Forbrugerombudsman-

den besluttede derfor at behandle sager om spørgsmålet om tilbagebetaling.

S ID E 113

161

Sagsnr. 20/13547

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

Forbrugerombudsmanden oplyste til teleselskaberne, at automatiske opkrævninger af abon-

nementsbetalinger – ud over en abonnementsaftale – også forudsætter, at forbrugeren har

indgået en betalingsaftale med betalingsmodtageren, der autoriserer de fremtidige abonne-

mentsbetalinger.

Abonnementsaftalen og betalingsaftalen

Ved betaling for indholdstakserede tjenester fandt Forbrugerombudsmanden, at forbrugerne

autoriserer betalingerne enten i en SMS-besked, som forbrugeren skal besvare med ”JA”, eller

på en hjemmeside, hvor forbrugeren skal indtaste en kode. Spørgsmålet om, hvilke beta-

lingstransaktioner forbrugeren har givet samtykke til og som dermed lovligt må trækkes via

forbrugerens mobilregning (betalingsaftalen), afhænger af, hvilke oplysninger forbrugeren

får på det sted, autorisationen sker, og hvordan oplysningerne fremgår.

Forbrugerombudsmanden meddelte derfor teleselskaberne, at forbrugeren ikke kan anses for

at have givet samtykke til abonnementsbetalingerne efter betalingslovens § 82, hvis oplysnin-

ger om abonnementsbetalingerne, herunder størrelsen af beløbet og intervallet for betalin-

gerne, ikke fremgår på det sted hvor autorisationen sker, og at teleselskabet hæfter for tabet.

Forbrugerombudsmanden meddelte teleselskaberne, at der ikke er tale om anvendelse af en

personaliseret sikkerhedsforanstaltning i betalingslovens forstand til brug for godkendelse af

betaling for for eksempel en indholdstakseret tjeneste, når en forbruger anvender en personlig

kode, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. for at låse sin mobiltelefon op.

Hæftelse ved andres uberettigede anvendelse af mobiltelefon

På samme vis udgør pinkoden til mobiltelefonens simkort heller ikke en personlig sikkerheds-

foranstaltning ved betaling for indholdstakserede tjenester.

En engangskode, sendt til forbrugeren via SMS, efter forbrugeren indtastede sit mobilnummer

på en hjemmeside, udgør heller ikke en personlig sikkerhedsforanstaltning i betalingslovens

forstand, når en sådan engangskode er tilgængelig på selve betalingsmidlet (mobiltelefonen).

Ved tyveri eller lign. af mobiltelefonen har gerningspersonen således adgang til sikkerheds-

foranstaltningen, og engangskoden sikrer derfor ikke en sikker brug af mobiltelefonen som

betalingsmiddel.

Forbrugerombudsmanden vurderede således, at selvrisikoreglerne i betalingslovens § 100,

stk. 3-5, ikke finder anvendelse, når forbrugere ikke anvender en personlig sikkerhedsforan-

staltning ved betaling for indholdstakserede tjenester. Teleselskaberne hæfte derfor for hele

tabet som følge af andres uberettigede anvendelse af forbrugerens mobiltelefon.

Teleselskabernes brancheforening Teleindustrien er på vegne af teleselskaberne og branchen

gået ind i sagerne og har allerede iværksat en række tiltag for at gøre systemet for betaling

for indholdstakserede tjenester mere betryggende og forsvarlig. Forbrugerombudsmandens

behandling af sagerne forsætter dog i 2022.

162

SIDE 1 14

162

Sagsnr. 20/02715, 20/02970, 20/03303, 20/11145 og 21/03113

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Vilkår om adgang til at spærre betalings-

instrumenter (§ 92)

En udbyder af betalingstjenester, som for eksempel en bank, kan have vilkår om adgang

til at spærre et betalingskort eller adgangen til netbank eller andre betalingsinstrumenter

i aftalen med forbrugeren.

Vilkåret skal ifølge betalingslovens § 92, stk. 1, være begrundet i forhold til betalings-

instrumentets sikkerhed eller mistanke om uberettiget brug. Hvis der er tale om et

betalingsinstrument med en kreditfacilitet, kan instrumentet spærres, hvis der er en

væsentlig forhøjet risiko for, at forbrugeren ikke kan opfylde sin betalingsforpligtelse.

Udbyderen skal som udgangspunkt underrette forbrugeren om spærringen af betalings-

instrumentet og årsagerne hertil inden spærringen, medmindre det vil skade hensynet

til sikkerheden. Det følger af betalingslovens § 92, stk. 2.

Sparekasse måtte ikke fratage ældre kunder muligheden for at overføre penge i netbank

En sparekasse deaktiverede uden varsel enkelte overførselsfunktioner for sine kunder over

70 år, således at de ikke længere selv kunne overføre penge via netbanken til personer, der

ikke var kunder i sparekassen.

Sparekassen oplyste, at deaktiveringen skete af sikkerhedsmæssige årsager, da der var en for-

højet risiko for misbrug af netbank ved for eksempel phising eller whishing hos sparekassens

kunder over 70 år. Sparekassen genaktiverede funktionerne kort tid efter deaktiveringen.

Sparekassens aftale for netbank indeholdt bl.a. vilkår om

• sparekassens adgang til at spærre en kundes netbank, hvis kunden misligholdt sin aftale/

sit engagement med sparekassen eller ved mistanke om misbrug,

• sparekassens adgang til at spærre for adgangen til netbank uden yderligere varsel, og

• sparekassens adgang til at ændre vilkårene i aftalen for netbank uden varsel, hvis ændrin-

gerne var begrundet i sikkerhedsmæssige årssager.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse opfyldte sparekassens spærring af overførsels-

funktionerne for samtlige kunder over 70 år ikke kravene i betalingslovens § 92, stk. 1, idet

der ikke var konkret mistanke om misbrug.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at de eksempler på berettigede årsager til spærring,

der er nævnt i lovforarbejderne, vedrører en konkret mistanke om eller kendskab til misbrug

af en bestemt betalers betalingsinstrument for eksempel på grund af en mistænkelig brug af

betalingsinstrumentet. Sparekassens begrundelse for at spærre for overførselsfunktionerne

var derimod en forhøjet risiko for misbrug af netbank hos sparekassens kunder over 70 år.

Da betalingslovens § 92, stk. 1, er præceptiv, kunne sparekassen ikke aftale, at de kunne

spærre adgangen til at overførselsmulighederne med andre begrundelser end dem, som er

opregnet i § 92, stk. 1. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at sparekassens vilkår om

S ID E 115

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

adgang til at spærre en kundes netbank, hvis kunden har misligholdt sin aftale med sparekas-

sen, var i strid med præceptiv lovgivning og dermed ugyldigt.

Forbrugerombudsmanden fandt også, at sparekassens vilkår om adgang til at spærre for en

kundes netbank uden yderligere varsel var ugyldigt, da udbydere efter betalingslovens § 92,

stk. 2, som udgangspunkt skal underrette kunden om spærringen af et betalingsinstrument

og årsagerne hertil inden spærringen.

Sparekassen oplyste til Forbrugerombudsmanden, at vilkårene i aftalen for netbank blev

tilrettet i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens vurdering.

163

Reservationer af beløb på betalerens konto i

forbindelse med en betaling (§ 95)

Når en kortbaseret betalingstransaktion bliver iværksat af eller via en betalingsmodtager,

og når det endelige beløb ikke er kendt på det tidspunkt, hvor betaleren giver samtykke

til at gennemføre betalingstransaktionen, kan betalerens udbyder kun reservere midlerne

på betalerens betalingskonto, hvis betaleren har givet samtykke til det præcise beløb,

der skal reserveres, jf. § 95, stk. 1, i betalingsloven.

Betalerens udbyder skal frigive det reserverede beløb på betalerens konto, snarest efter

modtagelse af oplysninger om det endelige beløb og senest umiddelbart efter modtagelse

af betalingsordren, jf. § 95, stk. 2.

Bestemmelsen stiller således et krav om, at betaleren skal give samtykke til det præcise

beløb, der må reserveres på kortet og at reservationen skal ophøre umiddelbart efter

betalingen er gennemført. Derimod er det ikke reguleret i betalingsloven, hvornår beta-

lingsmodtageren berettiget kan kræve at få et beløb reserveret på betalerens konto.

Dette spørgsmål vurderer Forbrugerombudsmanden efter reglerne om god markedsfø-

ringsskik. Ved en beløbsreservation mister forbrugeren rådigheden over de reserverede

midler i den tid, som reservationen er opretholdt. Betalingsmodtageren initierer således

en formueretlig disposition over forbrugerens penge, hvilket må forudsætte, at der er

indgået en aftale om dispositionen mellem forbrugeren og betalingsmodtageren.

Efter Forbrugerombudsmandes opfattelse skal betalingsmodtageren have en saglig og

rimelig grund til at foretage en beløbsreservation, og aftalen om beløbsreservationen

må heller ikke i øvrigt være urimelig.

I 2020 og 2021 har Forbrugerombudsmanden behandlet fem sager om reservation af beløb

på forbrugernes konti, hvor betalingsloven og markedsføringsloven er blevet overtrådt. De

fire sager, som refereres i de følgende sider, er afsluttet med, at Forbrugerombudsmanden har

bedt virksomhederne om at ændre praksis. Den sidste sag vedrører beløbsreservationer på

tankstationer og er fortsat under behandling.

SIDE 1 16

163

Sagsnr. 20/05183

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Hotelkæde

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over et hotel. Klageren oplyste, at hotellet den 12.

september 2018 reserverede 21.909,38 kr. på klagers betalingskort svarende til den samlede

pris for alle fem gæster, samtidig med at hotellet reserverede et beløb på de andre fire gæ-

sters betalingskort svarende til prisen pr. person. Klageren oplyste, at udstederen af hendes

betalingskort spærrede kortet på grund af denne beløbsreservation.

Reservationen blev først frigivet den 11. december 2018 – tre måneder efter klageren tjekke-

de ud og betalte for hotelopholdet.

Forbrugerombudsmanden fandt, at beløbsreservationen på 21.909,38 kr. var ulovligt iværk-

sat, da hotellet ikke havde en saglig grund til at reservere et beløb svarende til den samlede

pris, når hotellet samtidig reserverede beløb på de øvrige gæsters betalingskort svarende til

prisen pr. person.

Forbrugerombudsmanden fandt også, at beløbsreservationen på 21.909,38 kr. og en anden

reservation på 4.380,88 kr. på en af de andre gæsters betalingskort ikke blev frigivet rettidigt.

Hotelkæden erkendte, at det var en klar fejl og misforståelse fra hotellets side, at oven for

nævnte beløb blev reserveret på gæsternes betalingskort samtidig. Forbrugerombudsmanden

afsluttede sagen på baggrund af kædens oplysning om, at de var enige i, at deres hoteller ikke

havde en saglig grund til at reservere beløb på gæsternes kort, hvis hotellet er bekendt med,

at beløbsreservationerne bliver opretholdt, også efter at beløbet for opholdet er trukket fra

gæsternes konti. Da hverken hotelkæden eller de involverede banker kunne oplyse årsagen til,

at de reserverede midler ikke blev frigivet rettidigt, kunne Forbrugerombudsmanden ikke vur-

dere, om bankerne havde overtrådt betalingslovens § 95, stk. 2, ved ikke at frigive beløbene.

164

Bybilsudlejning

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over en dele-/bybilsvirksomhed. Klageren oplyste,

at virksomheden reserverede et beløb på 250 kr. hver gang han lejede en bybil, og at beløbet

burde blive frigivet 2-3 dage, efter at turen er afsluttet, hvor regnskabet var gjort op.

Men det viste sig at beløbene på 250 kr. blev reserveret i en måned på kortet, og klageren var

derfor bekymret for, om han var nødt til at optage et lån for at få råd til at betale sine øvrige

udgifter resten af måneden.

Forbrugerombudsmanden fandt, at betalingslovens § 95 og markedsføringslovens regler om

god skik var overtrådt, da virksomheden reserverede beløb på brugernes konti uden sam-

tykke, og da virksomheden ikke havde en saglig grund til at reservere beløbet allerede på det

tidspunkt, hvor brugerne reserverede en bybil. Virksomheden tilrettede sin handelspraksis i

overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens vurdering.

165

S ID E 117

164

Sagsnr. 18/17108

165

Sagsnr. 18/04667

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

Parkeringselskaber

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra en forbruger, som oplyste, at hun uden at

vide det havde fået reserveret et beløb via sit betalingskort, da hun foretog indtjekning på et

parkeringsselskabs parkeringsplads.

Selskabet oplyste til Forbrugerombudsmanden, at de reserverede 12 kr. på forbrugernes beta-

lingskort. Forbrugerombudsmanden fandt, at parkeringsselskabet havde overtrådt betalings-

lovens § 95, da beløbsreservationen skete uden forbrugernes samtykke.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen, da parkeringsselskabet oplyste, at forbrugernes

samtykke ville blive indhentet fremover.

Forbrugerombudsmanden har også behandlet en sag mod et andet parkeringsselskab. Selska-

bet reserverede et beløb på forbrugernes konti, der svarede til prisen for den parkeringstid,

forbrugeren havde valgt. Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at parkeringsselskabet over-

trådte betalingsloven eller markedsføringsloven.

166

Retten til at indløse elektroniske gavekort til

penge (§ 96)

Efter betalingslovens § 96, stk. 2, kan indehavere af elektroniske penge anmode om at få

værdien udbetalt i gyldighedsperioden og i op til et år efter udløb.

Efter bestemmelsens stk. 4 må der kun opkræves et gebyr for udbetalingen, hvis det

fremgår af aftalen, og hvis indehaveren kræver værdien udbetalt i de elektroniske penges

gyldighedsperiode. Gebyret skal svare til de faktiske omkostninger, som udstederen har

i forbindelse med udbetalingen, medmindre omkostningerne er uforholdsmæssigt høje,

jf. stk. 5.

Udbetalingsreglen i § 96 gælder også for såkaldte ikke-vederlagsfrie elektroniske tjene-

ster, hvilket følger af betalingslovens § 1, stk. 5. Sondringen mellem elektroniske penge

og ikke-vederlagsfri elektroniske tjenester kan give anledning til tvivl. Elektroniske

penge er navnlig kendetegnet ved, at man kan benytte dem hos flere virksomheder end

blot den, der har udstedet dem.

Et elektronisk gavekort, som kan anvendes hos flere butikker i for eksempel et butiks-

center, er således elektroniske penge. Andre eksempler på elektroniske penge er lagrede

pengeværdier, for eksempel i en chip til passage af broer, eller en værdi til brug for køb

på internettet såsom PayPal.

Ikke-vederlagsfri elektroniske tjenester omfatter eksempelvis elektroniske gavekort,

som kan anvendes i den butik gavekortet er købt i, simkort til mobiltelefon, cashpoints

til flyrejser og elektroniske klippekort.

SIDE 1 18

166

Sagsnr. 18/04774 og 18/05254

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Forbrugerombudsmanden afsluttede i 2020 sin undersøgelse af 29 virksomheders overhol-

delse af betalingslovens regler om udbetaling af værdien på elektroniske gavekort.

14 virksomheder udbetalte værdien af deres elektroniske gavekort uden at tage et gebyr. I

strid med betalingsloven havde to virksomheder vilkår om, at forbrugerne ikke kunne kræve

værdien af oplevelsesgavekort udbetalt. De resterende 13 virksomheder opkrævede et gebyr

for at udbetale gavekortets værdi. Størrelsen af gebyrerne ses nedenfor:

•

Seks virksomheder opkrævede et gebyr på 100 kr.

En virksomhed opkrævede et gebyr på 75 kr.

Fire virksomheder opkrævede et gebyr på 50 kr.

En virksomhed opkrævede et gebyr på 15 % af gavekortets værdi, dog max. 100 kr.

En virksomhed opkrævede et gebyr på 25 kr.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse må det ikke være uforholdsmæssigt vanskeligt i

praksis at få udbetalt værdien på elektroniske gavekort.

Hvis en virksomhed tager et gebyr for udbetaling af gavekortets værdi, skal gebyret svare til

de faktiske omkostninger, der er forbundet med selve udbetalingstransaktionen. Det fremgår

udtrykkeligt af § 96, stk. 5. Ifølge lovforarbejderne til bestemmelsen må omkostningerne

antages at være meget små, da der er tale om en simpel transaktion.

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at et gebyr på 25 kr. næppe vil være i strid med

betalingsloven, hvis virksomheden ikke har lavere omkostninger ved at foretage udbetalin-

gen. Forbrugerombudsmanden orienterede de virksomheder, som opkrævede mere end 25

kr. i gebyr om lovgivningen og anmodede dem om at tilrette deres praksis, så de efterlever

betalingslovens regler for udbetaling.

Enkelte af Forbrugerombudsmandens vurderinger i undersøgelsen er refereret nedenfor.

Forbrugerombudsmanden har derudover behandlet andre klager og svaret på forhånds-

beskeder om indløsning af elektroniske gavekort og lignende værdier i 2020 og 2021. Nogle

af disse sager er ligeledes omtalt på de følgende sider.

Hvornår er en tjeneste elektronisk og ikke-vederlagsfri?

Ud over almindelige beløbsgavekort er andre ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester også

omfattet af udbetalingsreglen i betalingslovens § 96, jf. lovens § 1, stk. 5. Forbrugerombuds-

manden har vurderet, om en række forskellige tjenester udgjorde en ikke-vederlagsfri elek-

troniske tjenester.

To af virksomhederne i gavekortsundersøgelsen solgte såkaldte oplevelsesgavekort, hvor

indehaveren kunne vælge en oplevelse inden for gavekortets kategori. Oplevelsen blev leveret

af en tredjemand – for eksempel en restaurant eller et hotel (oplevelsesleverandøren).

S ID E 119

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det afgørende for, om sådanne oplevelsesgavekort er

omfattet af § 1, stk. 5, er, om gavekortet er ikke-vederlagsfrit og elektronisk, og om det kan

benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser. Tjenesten behøver ikke at kunne anvendes

til køb og/eller betaling.

Da virksomhedernes oplevelsesgavekort indeholdt en fordring på den oplevelse inden for

gavekortets kategori, som indehaveren måtte vælge, og da indehaveren enten skulle booke

den konkrete oplevelse og/eller aktivere sit gavekort på virksomhedens hjemmeside for at

modtage en bekræftelsesmail, som skulle vises til oplevelsesleverandøren, var det Forbru-

gerombudsmandens vurdering, at virksomhedernes oplevelsesgavekort blev anvendt til at

erhverve den valgte oplevelse inden for oplevelsesgavekortets kategori. Dermed var oplevel-

sesgavekortet en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, der var omfattet af indløsningsregler-

ne i betalingslovens § 96.

167

I en tredje sag ønskede en virksomhed Forbrugerombudsmandens vurdering af, om virk-

somhedens regler for begrænset refundering af værdien af den påtænkte tjeneste ville være i

overensstemmelse med betalingslovens regler. Tjenesten ville indeholde fordringer på 20 ens

ydelser på samme måde som for eksempel et klippekort, og værdien kunne ikke - eller kun i

begrænset omfang - refunderes i gyldighedsperioden eller efter udløb.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at tjenesten var ikke-vederlagsfri og elektronisk,

da indehaveren skulle betale for tjenesten og aktivere sine 20 enkelte ydelser via den app,

som tjenesten var købt igennem. Da indehaveren skulle foretage en aktiv handling gennem

appen for at aktivere og anvende de enkelte ydelser, vurderede Forbrugerombudsmanden, at

tjenesten vil kunne benyttes til at erhverve ydelser med. Den påtænkte tjeneste ville således

udgøre en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste omfattet af § 1, stk. 5, og indehaverne kunne

derfor kræve værdien udbetalt til pålydende værdi efter betalingslovens § 96, stk. 2.

Udstedere må ikke kræve fremvisning af kvittering

To virksomheder krævede fremvisning af kvittering for køb af gavekortet, før indehaveren

kunne kræve værdien på gavekortet udbetalt.

Forbrugerombudsmanden meddelte således, at virksomhedens regler om begrænset refunde-

ring af den påtænkte tjenestes værdi ville være i strid med betalingslovens indløsningsregler.

168

Forbrugerombudsmanden meddelte virksomhederne, at de ikke generelt kunne kræve

fremvisning af kvittering for at udbetale værdien. Det skyldes, at gavekort er udstedt for den

fordring, som indehaveren har mod udstederen og således repræsenterer kravet på fordrin-

gen. Besiddelse af gavekortet giver dermed i sig selv adgang til at opkræve fordringen eller få

værdien udbetalt.

Virksomhederne kunne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse alene kræve fremvisning

af en købskvittering i de situationer, hvor virksomheden har en konkret og saglig begrundelse

herfor – for eksempel ved mistanke om kriminalitet.

169

167

Sagsnr. 18/06344, 19/06175 og 20/11919

SIDE 1 20

168

Sagsnr. 20/13024

169

Sagsnr. 19/06046 og 19/05924

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Gavekort skal udbetales til ’pålydende værdi’

En af virksomhederne fratrak en eventuel rabat givet ved køb af gavekortet, når indehaveren

anmodede om at få værdien udbetalt.

Forbrugerombudsmanden meddelte virksomheden, at udbetalingen skulle ske til ’pålyden-

de værdi’, jf. § 96, stk. 2, og at ’pålydende værdi’ efter Forbrugerombudsmandens opfattelse

skulle forstås som den værdi, der er oplyst på det pågældende gavekort, også selv om der var

betalt et mindre beløb for gavekortet.

170

Gebyret kan ikke udgøre en procentdel af gavekortets værdi

En virksomhed opkrævede et gebyr på 15 % af gavekortets værdi for at udbetale værdien.

Forbrugerombudsmanden meddelte virksomheden, at et gebyr for at udbetale værdien ikke

kan udgøre en procentdel af gavekortets værdi, da de faktiske omkostninger ved udbetaling

ikke varierer afhængigt af gavekortets værdi.

171

Opgørelsen af faktiske omkostninger forbundet med udbetalingstransaktionen

13 virksomheder tog alt mellem 25 kr. og 100 kr. i gebyr for at udbetale værdien på gavekort.

På anmodning fra Forbrugerombudsmanden, sendte virksomhederne dokumentation for de-

res omkostninger, herunder bl.a. omkostninger forbundet med kundekontakt, administration,

bogføring, IT-systemer og fysiske gavekort/omslag. Størstedelen af virksomhederne fastsatte

gebyret på baggrund af den tid, det tog én eller flere medarbejdere at udføre arbejdsopgaver-

ne og den gennemsnitlige timeløn for medarbejderne.

Forbrugerombudsmanden meddelte virksomhederne, at gebyret for udbetaling højst må

svare til de omkostninger, der er forbundet med selve udbetalingstransaktionen, jf. betalings-

lovens § 96, stk. 5. Virksomhederne kunne derfor ikke medregne udgifter forbundet med for

eksempel indkøb af fysiske gavekort og omslag, driften af IT-system og intern revision, når

virksomhederne opgjorde de faktiske omkostninger, der var forbundet med udbetalingstrans-

aktionen. Sådanne omkostninger er forbundet med virksomhedens udbud og drift af gavekort

generelt.

Ifølge betalingslovens § 96, stk. 5, måtte omkostningerne heller ikke være uforholdsmæssigt

høje.

På den baggrund meddelte Forbrugerombudsmanden virksomhederne, at et gebyr på 25

kr. for udbetaling af værdien på et elektronisk gavekort, efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse, næppe vil være i strid med § 96, stk. 5, forudsat at virksomheden ikke har lavere

faktiske omkostninger.

172

Festivalarrangør kunne ikke kræve gebyr ved udbetaling af værdikort

En virksomhed afholdt en festival, hvor det var muligt for festivalgæster at ombytte kontanter

til værdikort, som kunne benyttes til at betale i alle boder på festivalen. Ved ombytning til et

værdikort opkrævede virksomheden et depositum på 100 kr. Indehaveren af værdikortet ville

170

Sagsnr. 19/05923

S ID E 121

171

Sagsnr. 19/06176

172

Sagsnr. 19/06176, 19/06046, 19/05923, 19/05893, 19/05831, 19/05929, 19/05930, 19/06045, 19/06044, 18/19530,

18/19527, 18/04644 og 18/19531

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 3

få udbetalt depositummet sammen med restværdien på kortet, hvis indehaveren krævede

restværdien indløst, inden festivalen var slut. Hvis indehaveren derimod krævede indløsning

efter festivalens afslutning, tog virksomheden et administrationsgebyr på 100 kr., hvilket

virksomheden modregnede i depositummet.

Udstederen af elektroniske penge må kun kræve et gebyr for indløsning af elektroniske penges

restværdi i bestemte tilfælde. For eksempel kan udstederen opkræve et gebyr, hvis indehaveren

kræver restværdien indløst, inden de elektroniske penge udløber, eller hvis indehaveren

kræver restværdien indløst mere end et år efter udløbet, i begge tilfælde forudsat at gebyret

fremgår af aftalen mellem udsteder og indehaver. Det fremgår af betalingslovens § 96, stk. 4.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering udgjorde værdikortene elektroniske penge

omfattet af betalingsloven. Indehaveren af et værdikort ville derfor kunne kræve restværdien

indløst efter reglen i betalingslovens § 96. Værdikortene udløb ved festivalens afslutning, fordi

de ikke kunne bruges andre steder end på festivalen og ikke kunne medbringes til brug på

festivalen for eksempel året efter. Virksomheden kunne således ikke lovligt opkræve et gebyr,

når forbrugeren ønskede at indløse værdien på kortet i perioden fra festivallens afslutning og

et år frem, idet betingelserne i betalingslovens § 96, stk. 4, nr. 1-3, ikke var opfyldt.

På baggrund af Forbrugerombudsmandens vurdering bekræftede virksomheden, at de ophørte

med at kræve administrationsgebyr for indløsning af værdikort.

173

Udsteder af oplevelsesgavekort kunne ikke kræve gebyr eller kvittering ved indløsning

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager fra forbrugere vedrørende en virksomhed,

som udstedte elektroniske oplevelsesgavekort, for eksempel til restaurantbesøg og hotel-

ophold. Virksomheden krævede et gebyr på 125 kr., hvis en forbruger ønskede den indevæ-

rende værdi på gavekortene udbetalt inden udløb. Desuden ville virksomheden kun udbetale

værdien, hvis forbrugeren kunne fremvise en kvittering for køb af gavekortet.

Forbrugerombudsmanden fandt, at gavekortene udgjorde ikke-vederlagsfrie elektroniske

tjenester, som kan kræves udbetalt efter reglerne i betalingslovens § 96, jf. § 1, stk. 5.

Gebyret på 125 kr. fremgik ikke af virksomhedens vilkår eller aftaler med de enkelte forbru-

gere. Udstedere af ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester kan kun opkræve et gebyr ved

udbetalingen af værdien, hvis det fremgår af aftalen mellem udstederen og indehaveren, jf.

betalingslovens § 96, stk. 4 og 6. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at virksomhe-

den ikke kunne kræve et gebyr for udbetalingen.

Desuden må gebyret for udbetalingen højst svare til udstederens faktiske og nødvendige om-

kostninger forbundet med udbetalingen, så længe omkostningerne ikke er uforholdsmæssigt

høje. Forbrugerombudsmandens vurderede, at et gebyr på 125 kr. ville være uforholdsmæs-

sigt højt. Derimod ville et gebyr på 25 kr. for udbetaling af værdien næppe være i strid med

betalingslovens § 96, stk. 5, forudsat at udstederen ikke havde lavere omkostninger forbundet

med udbetalingstransaktionen.

SIDE 1 22

173

Sagsnr. 19/09668

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 3

Endelig vurderede Forbrugerombudsmanden, at det udgjorde et urimeligt aftalevilkår, når virk-

somheden krævede fremvisning af kvittering for køb af et gavekort, når en forbruger ønskede

værdien udbetalt. Derfor var det pågældende vilkår i strid med god markedsføringsskik.

Forbrugerombudsmanden anmodede virksomheden om at tilbagebetale eventuelle gebyrer

opkrævet i strid med betalingslovens § 96, stk. 4 og 6, at nedsætte gebyrets størrelse, så det

var i overensstemmelse med kravet i betalingslovens § 96, stk. 5, og at ophøre med at kræve

fremvisning af kvittering ved udbetaling af gavekortet værdi, hvilket virksomheden gjorde.

Virksomheden efterkom Forbrugerombudsmandens anmodninger.

174

Værdibeviser, som er købt på et dealsite, er ikke-vederlagsfrie økonomiske tjenester,

som er omfattet af retten til udbetaling af restværdien til pålydende værdi

Et dealsite overvejede at udbyde en deal, hvor forbrugerne til en fordelagtig pris kunne købe

et værdibevis, der gav adgang til at købe mad for et bestemt beløb hos en madleveringstjene-

ste. Beløbet på værdibeviset oversteg således det beløb, som forbrugerne gav for værdibeviset

på dealsitet. Dealsitet ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, om værdibeviserne

var omfattet af betalingslovens regler for elektroniske gavekort, herunder retten til indløsning

til den pålydende værdi, jf. § 96.

Efter betalingslovens § 1, stk. 5, er såkaldte ikke-vederlagsfri elektroniske tjenester også

omfattet af betalingslovens § 96. Det afgørende for, om en tjeneste er omfattet af betalings-

lovens § 1, stk. 5, er således, om tjenesten er ikke-vederlagsfri og elektronisk, og om den kan

benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de pågældende værdibeviser udgjorde ikke-veder-

lagsfri elektroniske tjenester, idet forbrugeren skulle betale for værdibeviserne, som skulle

modtages og indløses elektronisk. Derudover indeholdt værdibeviserne en fordring på

erhvervelse af mad og drikkevarer for et vist beløb. De kunne dermed benyttes til at erhverve

varer eller tjenesteydelser ligesom et traditionelt gavekort.

175

S ID E 123

174

Sagsnr. 20/11795

175

Sagsnr. 21/03804

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

KAPITEL 4

TILSYN MED OVERHOLDELSE

AF ANDEN LOVGIVNING

SIDE 1 24

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 4

Forbrugerombudsmanden fører ikke bare tilsyn med virksomheders overholdelse af mar-

kedsføringsloven, men også med overholdelsen af anden forbrugerbeskyttende lovgivning,

som er beskrevet i dette kapitel.

Forbud mod udstilling af og reklame for

tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede

rygeprodukter, elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere

Det er forbudt at reklamere for tobaksvarer og e-cigaretter. Det har været ulovligt at

reklamere for tobaksvarer siden 2002 og i 2016 blev det også ulovligt at reklamere for

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere. Reklameforbuddene gælder alle

steder, for eksempel på internettet, på digitale skærme og i trykte medier, samt på skilte

og på gaden.

Den 15. december 2020 vedtog Folketinget et forslag til lov om ændring af bl.a. tobaks-

reklameloven og lov om elektroniske cigaretter m.v. som led i den nationale handleplan

mod børns og unges rygning. Formålet med handleplanen er, at færre unge begynder at

ryge eller bliver afhængige af andre nikotinprodukter.

Som noget nyt er tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter blevet omfattet af

reklameforbuddet. ”Tobakssurrogater” er andre nikotinprodukter end tobaksvarer, for

eksempel de såkaldte ”nikotinposer”, der forbruges på samme måde som snus. Det er

dog ulovligt at sælge snus i Danmark.

Med lovændringerne er det gældende reklameforbud for tobaksvarer bl.a. blevet skær-

pet, så ”reklame” både omfatter handlinger i erhvervsøjemed, der har til formål at sælge

tobaksvarer, og handlinger, som har den direkte eller indirekte virkning.

Det blev også forbudt synligt at anbringe og fremvise tobaksvarer, tobakssurrogater,

urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere – det

såkaldte udstillingsforbud.

Der er dog undtagelser for fysiske butikker, som har specialiseret sig i henholdsvis salg

af cigarer, piber og pibetobak, samt salg af elektroniske cigaretter. Fysiske butikker, der

er specialiseret i at sælge cigarer, piber og pibetobak, må fortsat reklamere for disse

produkter inde i specialbutikken, i butiksvinduer og på butiksfacaden.

For fysiske butikker, der er specialiseret i at sælge elektroniske cigaretter, er retten til

at reklamere i butikken, i butiksvinduer og på facaden ophævet. Udstillingsforbuddet

gælder dog ikke for elektroniske cigaretter inde i disse butikker. Elektroniske cigaretter

S ID E 125

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 4

må derfor placeres på en neutral måde i specialbutikken, for eksempel på hylder, i bokse

eller i kasser, som ikke må have en reklameeffekt. Butikken må neutralt oplyse om de

elektroniske cigaretter, for eksempel om tankens størrelse og batteritype. Derimod må

der ikke bruges særlig belysning, farver eller andre effekter, som kan give en reklame-

effekt. Disse undtagelser gælder kun for fysiske butikker.

Udstillingsforbuddet gælder også på internettet. Det er derfor slet ikke tilladt at vise

billeder af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske

cigaretter på internettet, bortset fra billeder af piber.

Det er ikke tilladt at skilte med salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og elektroniske

cigaretter, og priser kun må oplyses på neutrale lister.

Ændringerne trådte i kraft den 1. april 2021.

Politianmeldelser og bøder for at reklamere for elektroniske cigaretter

I marts 2020 politianmeldte Forbrugerombudsmanden indehaveren af en virksomhed for at

have reklameret for elektroniske cigaretter på fire forskellige hjemmesider og tre Facebook-

sider, samt for at sende nyhedsbreve om elektroniske cigaretter fra to hjemmesider og tilbud

fra en Facebookside.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at indehaveren bl.a. havde reklameret for elektroniske

cigaretter ved at have salgsfremmende billeder og udsagn med positivt ladede vendinger og

anprisninger på hjemmesiderne, bl.a. ved besparelsesudsagn som ”20%”, samt undersider

kaldet ”tilbud”, ”nyheder” og ”mængderabat”. Overtrædelserne på tre af hjemmesiderne, på

to af Facebooksiderne, samt udsendelsen af nyhedsbreve fra to hjemmesider og tilbud fra en

Facebookside havde i hvert fald stået på i perioden fra april til september 2019. Overtrædel-

serne på den sidste hjemmeside og Facebookside havde desuden stået på i perioden fra juni

2016 til september 2019.

Indehaveren betalte i november 2021 en bøde på 180.000 kr. for de ulovlige reklamer, samt

for at have overtrådt en række markedsføringsforbud udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.

176

I september 2020 politianmeldte Forbrugerombudsmanden desuden en virksomhed for at

have reklameret for elektroniske cigaretter på sin hjemmeside. Virksomheden havde bl.a.

haft en tilbudskategori på hjemmesidens forside, en underkategori med ”ugens tilbud” og et

blogindlæg med overskriften ”Bedste E-væsker”. Desuden var der på hjemmesiden billeder og

salgsudsagn som ”nyheder”, ”fremragende”, ”populære” og ”bedste”.

177

I juli 2021 betalte en enkeltmandsvirksomhed, der solgte elektroniske cigaretter, en bøde på

50.000 kr. for at overtræde forbuddet mod at reklamere for elektroniske cigaretter.

Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt virksomheden i december 2019 for at

176

Sagsnr. 19/05935

177

Sagsnr. 18/16182

SIDE 1 26

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 4

reklamere for elektroniske cigaretter og tilhørende produkter som genopfyldningsbeholdere

og væsker på sin hjemmeside og på Facebook, Instagram og Pinterest, samt i et radiospot.

Virksomheden havde bl.a. reklameret for elektroniske cigaretter ved:

• At have salgsfremmende billeder af elektroniske cigaretter og udsagn som for eksempel

”Kølende lækkert” på forsiden af virksomhedens hjemmeside,

• at have en underside på hjemmesiden med titlen ”Tilbud”,

• at have en kategori af produkter på hjemmesiden under overskriften ”Vi anbefaler” med

teksterne ”Nyhed” og ”populær” henover billederne,

•

at have en Facebookside og en Instagram- og Pinterest-profil, der var reklame for elektro-

niske cigaretter og genopfyldningsbeholder, og

• at have en reklame for virksomheden i et radiospot.

178

Politianmeldelse for at reklamere for røgfrit tobaksprodukt

I juli 2021 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en stor tobaksproducent for at have

reklameret for sit røgfrie tobaksprodukt siden juni 2020, bl.a. på to hjemmesider, gennem ny-

hedsbreve og på og i cigaretpakker. Virksomheden havde reklameret med, at tobaksproduktet

var mindre skadeligt end cigaretter. Derudover havde virksomheden benyttet udsagn som:

”SIDSTE

CHANCE FOR AT SPARE 200 KR. NOGENSINDE”

”Del

kærligheden […] [produktnavn] har beholdt nydelsen af tobak, men vi har befriet os fra

lugten af cigaretrøg.”

179

I oktober 2021 blev en virksomhed idømt en bøde på 50.000 kr. for at have reklameret for

tyggetobak på sin hjemmeside, Facebookside- og Instagram-profil. På virksomhedens hjem-

meside var der for eksempel salgsfremmende billeder og udsagn som ”SUPER

BILLIGT, KØB 10

DÅSER KUN 200,-”,

”INTROTILBUD.

1 DÅSE 30,- KØB 10 DÅSER KUN 200,-”, ”optimal nydelse og

fantastisk smag”.

180

Bøde for tobaksreklame

Landsretten idømte en lokal dagligvareforretning 5.000 kr. i bøde for at have reklameret for

cigaretter i en avisannonce i en ugeavis i 2016. Avisannoncen viste et billede af en ekspedient,

der holdt cigaretpakker i hænderne. På billedet var en taleboble med ordlyden: ”Jeg har styr

på alle cigaretmærker, og jeg har bestilt rigeligt.” Dagligvareforretningen erkendte forholdet,

men var uenig i Forbrugerombudsmandens bødepåstand. Sagen blev derfor indbragt for retten.

Dagligvareforretningen blev frifundet i byretten i januar 2020, som fandt, at sagen var

forældet på grund af den lange sagsbehandlingstid hos politiet. Forbrugerombudsmanden

havde politianmeldt dagligvareforretningen i 2016. Dagligvareforretningen var blevet sigtet

i november 2017 og tiltalt i juni 2019. Byrettens dom blev anket til landsretten af anklage-

myndigheden.

Landsretten var ikke enig med byretten i, at sagen var forældet og idømte dagligvareforret-

ningen en bøde på 5.000 kr. Ved fastlæggelsen af bøden på 5.000 kr. tog landsretten højde for

178

Sagsnr. 18/12959

S ID E 127

179

Sagsnr. 20/06033

180

Sagsnr. 19/15216

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 4

den samlede varighed af sagsbehandlingstiden. Landsretten lagde også vægt på, at:

- Overtrædelsen kun stod på i kortere tid,

- at annoncen kun nåede ud til et begrænset antal potentielle kunder, og

- at annoncen kun havde medført en begrænset øget avance på 1.629 kr.

181

Indskærpelse til færgeselskaber for uddeling af tobakskuponer

I foråret 2021 indskærpede Forbrugerombudsmanden forbuddet mod tobaksreklame over

for tre færgeselskaber, som havde uddelt tobakskuponer til passagerer på færgerne mellem

Danmark og Sverige og Danmark og Tyskland.

Kuponerne blev oprindeligt indført for, at færgeselskaberne kunne kontrollere, at der kun

blev solgt én pakke toldfrie cigaretter pr. passager over 18 år. I en sag fra 2012 vurderede

Forbrugerombudsmanden derfor, at uddeling af tobakskuponer ikke i sig selv var i strid med

tobaksreklameforbuddet.

I 2019 var der en del presseomtale af færgeselskabernes tobakskuponer til bilister, fordi det

samlede antal passagerer i bilen blev anført på tobakskuponen, uanset om passagererne var

over eller under 18 år.

Når antallet af passagerer på tobakskuponen altid viste bilens samlede antal passagerer,

uanset passagerernes alder, så sikrede kuponen ikke, at bilens voksne passagerer kun købte

den tilladte ene pakke til eget forbrug på overfarten. Tobakskuponerne fungerede ikke som en

effektiv kontrolforanstaltning, der sikrede, at der kun blev solgt én pakke toldfrie cigaretter

pr. passager over 18 år. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at tobakskuponerne var

reklame i strid med den gældende tobaksreklamelov.

Forbrugerombudsmanden orienterede desuden færgeselskaberne om, at uddeling af tobak-

skuponer på dansk territorium ville blive helt forbudt fra den 1. april 2021, hvor forbuddet

mod tobaksreklame blevet skærpet.

182

Ifølge den ændrede tobaksreklamelovens § 2, stk. 1, har ”reklame” fra den 1. april 2021 ikke

kun omfattet enhver handling i erhvervsøjemed, der har til ”formål” at fremme afsætningen af

tobaksvarer, men også handlinger, der har dette som en ”direkte eller indirekte virkning”. Det

fremgår af lovbemærkningerne til den nye § 2, stk. 1, at det med ændringen af bestemmelsen

bl.a. tydeliggøres, at ”uddeling af tobakskuponer ikke er tilladt”.

Det er ikke tilladt at vise billeder af tobakssurrogater på internettet

En virksomhed, som solgte tobakssurrogater på en hjemmeside, ønskede Forbrugerombuds-

mandens vurdering af, om den nye tobaksreklamelov gav virksomheden mulighed for 1) at

tilsløre billeder af de produkter, som blev solgt på hjemmesiden, som gjorde det muligt at se

farverne på produkterne, men ikke tekst eller illustrationer, alternativt 2) at vise ensartede

klistermærker ved hvert produkt og derefter vise billede af produktet ved kundens klik på

produktet.

181

18/04973

182

Sagsnr. 19/10242, 19/10292 og 19/10296

SIDE 1 28

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 4

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det vidtgående reklame- og udstillingsforbud hver-

ken gav virksomheden mulighed for 1) at vise farver på tilslørede produkterne eller 2) at vise

ensartede klistermærker ved hvert produkt og derefter vise billede af produktet ved kundens

klik på produktet.

183

Forbrugeraftaleloven

Forbrugerombudsmanden behandlede også i 2020/21 henvendelser om reglerne i forbruger-

aftaleloven, for eksempel spørgsmål om virksomheders informationspligt til forbrugere om

klageadgang og fortrydelsesret. Forbrugerombudsmanden kontaktede virksomhederne og

vejledte om Forbrugerombudsmandens fortolkning af reglerne. Samtidig bad Forbrugerom-

budsmanden virksomhederne om at rette indholdet på deres hjemmesider.

Forbrugerombudsmanden afsluttede endvidere flere sager som opfølgning på en fælles

EU-undersøgelse i slutningen af 2019 af information til forbrugerne om priser og rettigheder,

hvor det bl.a. blev undersøgt, om virksomhederne gav korrekte oplysninger vedrørende leve-

rings- eller forsendelsesomkostninger, fortrydelsesret, reklamationsfrist og klagemuligheder.

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden tilrettede virksomhederne deres markeds-

føring/hjemmeside i overensstemmelse med reglerne.

Forbrugeraftaleloven indeholder en række forbrugerbeskyttende regler, der gælder, når

en forbruger indgår en aftale med en virksomhed, for eksempel uden for virksomhedens

forretningssted, ved køb på nettet eller over telefonen.

Et stigende antal klager over virksomheders telefonopkald i strid med forbuddet mod uanmo-

dede telefonopkald i forbrugeraftalelovens § 4 førte derimod til politianmeldelser af en række

virksomheder i 2019. Sager om overtrædelser af § 4 er omtalt i afsnittet om uanmodede

henvendelser i kapitel 2.

Forbrugerombudsmanden fik også mange klager over netbutikker, der ikke oplyste klart og

tydeligt om, at køb af produkter på hjemmesiden er betinget af, at forbrugeren forpligter sig

til at betale for et løbende abonnement. Det er en overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 12.

Ifølge § 12 skal det være oplyst klart og tydeligt på det sted, hvor en bestilling afgives, hvis

en aftale, som er indgået over nettet, pålægger forbrugeren en betalingsforpligtelse. Det er

omtalt i afsnittet om vildledende markedsføring i kapitel 2.

Onlineauktionshus pålagt at ændre sine handelsvilkår i overensstemmelse med den

lovpligtige fortrydelsesret

Ved en gennemgang af et onlineaktionshus’ handelsvilkår kunne Forbrugerombudsmanden

konstatere, at forbrugeraftalelovens regler ikke blev overholdt, idet forbrugere havde 14 dages

fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor første bud blev givet på hjemmesiden. Herudover frem-

gik det, at forbrugere ikke fik tilbagebetalt købersalæret, når man benyttede sin fortrydelsesret.

S ID E 129

183

Sagsnr. 21/04468

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 4

Efter forbrugeraftalelovens §§ 18 og 19 har forbrugere 14 dages fortrydelsesret ved køb af

varer via internettet. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor forbrugeren får varen i fysisk

besiddelse. Efter § 22 skal den erhvervsdrivende tilbagebetale alle beløb modtaget fra en

forbruger, når forbrugeren udøver sin lovbestemte fortrydelsesret. Reglerne kan ikke fraviges

til skade for forbrugeren, jf. § 33. Virksomheder kan derfor ikke aftale med forbrugere, at der

ikke er fortrydelsesret, eller at fortrydelsesretten er kortere end 14 dage fra det tidspunkt,

hvor forbrugeren får varen i fysisk besiddelse.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse til onlineauktionshuset blev handelsvilkårene

ændret på deres hjemmeside.

184

Lov om juridisk rådgivning

Lov om juridisk rådgivning fastsætter regler for de rådgivningsaftaler, som en juridisk

rådgiver indgår med en forbruger.

Lov om juridisk rådgivning sætter en overordnet norm for, hvad der er god skik for ju-

ridisk rådgivning, og bemyndiger justitsministeren til, efter forhandling med erhvervs-

ministeren, at fastsætte nærmere regler for god skik for juridisk rådgivning. Denne

bemyndigelse er udmøntet i en bekendtgørelse.

Loven gælder ikke for advokater og heller ikke for finansielle virksomheder, i det om-

fang erhvervsministeren har udstedt regler om god skik for de finansielle virksomheder.

Undtagelsen fra lovens anvendelsesområde betyder, at loven gælder ret bredt, og derfor

kan alle andre rådgivningsvirksomheder være omfattet af loven (og bekendtgørelsen),

hvis virksomhedens hovedydelse består i at yde juridisk rådgivning.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven og bekendtgørelsen.

Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Overtrædelse af reglerne i lov om juridisk rådgivning og bekendtgørelse om god skik for

juridisk rådgivning straffes med bøde.

Forbrugerombudsmanden modtog også i 2020 og 2021 en række henvendelser vedrørende

juridiske rådgivere. Henvendelserne vedrørte primært spørgsmål om overtrædelse af § 3, stk.

4, i bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning, som fastsætter, at en rådgiver ikke må

indgå en rådgivningsaftale, hvor salæret for rådgivningen udgør en andel af det udbytte, som

forbrugeren måtte opnå ved at gennemføre sagen. Enkelte henvendelser vedrørte andre mulige

overtrædelser af regler om god skik for juridisk rådgivning, herunder bl.a. overtrædelse af

visse oplysningsforpligtelser for juridiske rådgivere.

SIDE 1 30

184

Sagsnr. 21/03869

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 4

Derudover har Forbrugerombudsmanden fortsat en række sager vedrørende juridiske rådgi-

vere under behandling, som forventes afsluttet i den nærmeste fremtid.

I december 2021 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en virksomhed, som yder bistand

til flypassagerer i henhold til EU-forordning 261/2004 om flypassageres rettigheder. På bag-

grund af en henvendelse til Forbrugerombudsmanden fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om

lovligheden af denne og andre lignende virksomheders metode for beregning af salær under-

søgte Forbrugerombudsmanden virksomhedens markedsføring nærmere. I et høringssvar til

Forbrugerombudsmanden har virksomheden beskrevet sine aktiviteter og henvist til, at denne

driver virksomhed i overensstemmelse med reglerne i inkassolovgivningen og har autorisation

til dette.

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomhedens aktiviteter hovedsageligt

består i at yde juridisk rådgivning, idet hovedydelsen, er at få fastslået, hvorvidt en forbru-

ger har et krav mod flyselskabet, for eksempel vedrørende udbetaling af kompensation eller

refusion af udgifter. Virksomheder kan ikke foretage inddrivelse efter inkassolovens regler,

medmindre flyselskabet forinden har anerkendt kravet eller forinden er blevet dømt til at

betale kompensation til forbrugeren og betalingen efterfølgende udebliver.

Ved sin vurdering af karakteren af virksomhedens aktiviteter har Forbrugerombudsmanden

navnlig lagt vægt på, at det fremgik af virksomhedens aftaler med forbrugere, at virksomheden

fik fuldmagt til på kundens vegne at foretage al korrespondance og forhandling med flysel-

skabet, med relevante myndigheder og instanser, herunder til at indgå forlig på kundens vegne

og/eller foretage nødvendige retslige skridt såfremt flyselskabet gjorde indsigelse eller i øvrigt

undlod at udbetale kompensation til kunden. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er

bistand med vurdering af eksistensen og omfanget af forbrugerens eventuelle pengekrav mod

for eksempel et flyselskab ikke inkassovirksomhed, som er omfattet af inkassoloven. Disse

ydelser udgør, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, kernen i juridisk rådgivning.

185

E-handelsloven forpligter virksomheder til at oplyse en mailadresse på deres

hjemmeside

Ifølge e-handelslovens § 7, stk. 1, nr. 3, skal en virksomheds hjemmeside oplyse om virksom-

hedens mailadresse. E-mailadressen skal være let tilgængelig, jf. § 7, stk. 3, hvilket for eksem-

pel betyder, at det ikke må kræve en større gennemgang af hjemmesiden, herunder diverse

underliggende sider, at få adgang til mailadressen.

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at et parkeringsselskabs hjemmeside ikke

indeholdt oplysning om selskabets mailadresse.

Forbrugerombudsmanden oplyste desuden til parkeringsselskabet, at det ikke var tilstrække-

ligt til at opfylde kravet om en mailadresse, at deres hjemmeside indeholdt en kontaktformular.

S ID E 131

185

Sagsnr. 19/05229

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 4

Sagen blev afsluttet ved, at parkeringsselskabet tilføjede sin mailadresse til hjemmesiden ét

klik væk fra forsiden ved klik på ”Henvendelse”.

186

Undersøgelse af leasingmarkedet efter nye regler om registreringsafgift

En ændring af registreringsafgiftsloven medførte, at der for visse biler skulle foretages en ny

beregning af den afgiftspligtige værdi for bilen, efter at bilen første gang var blevet indregi-

streret. I forarbejderne til ændringsloven havde flertallet i Skatteudvalget udtrykt bekymring

for, at dette ville kunne føre til prisforhøjelser over for nogle forbrugere, som havde leaset bil.

På denne baggrund indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse af, om de nye afgifts-

regler har haft negative konsekvenser for forbrugerne i form af øgede leasingydelser. Under-

søgelsen viste, at ingen af de 18 adspurgte leasingvirksomheder havde forhøjet leasingydelsen

over for forbrugere efter genberegning af registreringsafgiften.

Forbrugerombudsmanden har fortsat fokus på markedsføring af leasingaftaler, herunder om

vilkårene i leasingaftalerne indeholder urimelige vilkår.

SIDE 1 32

186

Sagsnr. 18/16718

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 4

S ID E 133

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

KAPITEL 5

DET INTERNATIONALE

SAMARBEJDE

SIDE 1 34

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 5

Grænseoverskridende e-handel og markedsføring gør, at nationale håndhævelsesmyndigheder

skal samarbejde med andre landes håndhævelsesmyndigheder for at imødegå de udfordringer,

der skader forbrugernes økonomiske interesser. Samarbejde med andre nationale håndhævel-

sesmyndigheder er derfor en vigtig del af Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed.

EU-samarbejdet

Ny håndhævelsesforordning og nyt fælles EU-sagsbehandlingssystem

Forbrugerombudsmanden deltager i et EU-samarbejde mellem nationale myndigheder med

ansvar for håndhævelsen af europæisk forbrugerbeskyttelseslovgivning, som blev sat i værk

gennem Forordningen for Forbrugerbeskyttelse 2006/2004 (CPC-forordningen), som trådte

i kraft i 2005. Dette samarbejde kaldes CPC-samarbejdet (Consumer Protection Cooperation).

En ny CPC-forordning trådte i kraft i december 2019 og har fundet anvendelse siden den

17. januar 2020.

187

Med den nye CPC-forordning har håndhævelsesmyndighederne nu også

mulighed for at gribe ind og sanktionere ophørte overtrædelser i grænseoverskridende sager i

modsætning til tidligere, hvor det alene var igangværende overtrædelser, som kunne forfølges.

I forbindelse med anvendelsen af den nye forordning tog håndhævelsesmyndighederne også

en ny fælles elektronisk database i brug, der kaldes IMI.

188

Den nye database benyttes af

håndhævelsesmyndighederne til sikker udveksling af oplysninger i varslinger om anmodninger

om håndhævelse på tværs af landene i EU. I løbet af de første to år har Forbrugerombuds-

manden håndteret i alt 135 henvendelser i IMI. Af de 135 henvendelser udgør 15 anmodninger

om håndhævelsesskridt på tværs af grænserne, mens myndighederne i 77 tilfælde varslede

hinanden om potentielle overtrædelser af den forbrugerbeskyttende lovgivning omfattet af

forordningen. Håndhævelsesmyndighederne i forbrugerbeskyttelsessamarbejdet modtog

i samme periode 18 henvendelser fra eksterne enheder, der kan varsle myndighederne om

potentielle overtrædelse efter forordningens artikel 27.

Som national koordinator har Forbrugerombudsmanden introduceret IMI for de øvrige dan-

ske CPC-myndigheder og for de eksterne organisationer, sammenslutninger m.fl., som med

den nye forordning fik beføjelse til at udsende varslinger til håndhævelsesmyndighederne.

Håndhævelsesmyndighedernes mulighed for at gennemføre en fælles og koordineret indsats

med bistand af Kommissionen over for en virksomhed, der overtræder forbrugerlovgivningen

i hele – eller store dele af – EU, blev formaliseret med den nye CPC-forordning. Den fælles

elektroniske database understøtter således også de procedurer, der skal iværksættes, når ud-

bredelsen af en overtrædelse skal undersøges og det skal besluttes, om et tiltag skal koordine-

res mellem håndhævelsesmyndighederne i flere lande eller i alle EU-landene.

Håndhævelsesmyndighederne har taget de nye procedurer i brug i forbindelse med initiering

af fælles tiltag over for en række store globale virksomheder.

188

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af

25. oktober 2012 (IMI-forordningen)

S ID E 135

187

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale

myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr.

2006/2004

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 5

COVID-19

COVID-19 fik også indflydelse på CPC-samarbejdet. CPC-netværkets afholdelse af net-

værksmøder og komitémøder på tværs af landene foregår i dag som digitale møder og

pandemien har naturligvis haft betydning for, hvilke sager CPC-myndighederne prioriterede

at behandle.

De mange rejsebegrænsninger under COVID-19 førte til masseaflysninger af flyafgange. For at

sikre forbruger- og passagerrettighederne har Forbrugerombudsmanden bidraget til en koor-

dineret undersøgelse af flyselskabernes aflysningspraksis i samarbejde med Trafikstyrelsen,

de øvrige medlemslande og Kommissionen.

Formålet med undersøgelsen var at indsamle oplysninger fra flyselskaberne om, hvordan de

informerede forbrugerne om deres rettigheder og hvordan de behandlede forbrugernes

anmodninger om refusion for aflyste flyafgange, herunder om der var gjort eventulle tiltag for

at sikre refusion i rette tid. Lovgivningen på området er klar. Efter dialog med Kommissionen

og medlemslandene har flyselskaberne lovet at efterleve reglerne på området ved at refundere

pengene i rette tid for aflyste flyafgange, tilbagebetale penge for påtvungne vouchers og give

bedre information om passagerernes rettigheder.

I foråret 2020 foretog CPC-myndighederne en ekstra mini-sweep af, i hvilket omfang erhvervs-

drivende, herunder online platforme, udnyttede COVID-19-krisen til urimelig og vildledende

markedsføring over for forbrugerne, for eksempel i form af udokumenterede påstande om

produkters evne til at forebygge COVID-19 eller vildledende besparelsesudsagn på ansigts-

værn, håndsprit og lign. I en sweep undersøger myndighederne i medlemsstaterne nettet for

hjemmesider i den samme periode for at tjekke, om hjemmesiderne overholder forbrugerlov-

givningen.

Forbrugerombudsmanden sweepede fem danske hjemmesider, samt én international salgs-

platform. I tre af tilfældene var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at der ikke var

tale om vildledende markedsføring. To sager er fortsat under behandling, og resultaterne fra

undersøgelsen af den internationale salgsplatform blev indberettet til Kommissionen, som

kontaktede de største globale aktører på området. Kommissionens henvendelse resulterede i

et markant fald i antallet af annoncer med vildledende og/eller udokumenteret indhold.

Fælles EU-undersøgelse af miljømarkedsføring

Som led i CPC-arbejdet har Forbrugerombudsmanden sammen med de øvrige håndhævelses-

myndigheder i EU deltaget i en årlig såkaldt ”sweep”. I en sweep undersøger myndighederne i

medlemsstaterne nettet for hjemmesider i den samme periode for at tjekke, om hjemmesider-

ne overholder forbrugerlovgivningen.

I 2020 omhandlede både CPC-sweepen og ICPEN-sweepen virksomheders vildledende brug

af miljømæssige påstande i deres markedsføring. Forbrugerombudsmanden indberettede fem

tilfælde af potentiel vildledende brug af miljømæssige påstande i markedsføringen, såsom

”bæredygtig” og ”miljøvenlig”. Markedsføringen angik tøj, en drikkeflaske og en bil. Tre af

sagerne er under behandling hos Forbrugerombudsmanden.

SIDE 1 36

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 5

De øvrige to sager vedrørte virksomheder etableret i andre EU-lande. Da Forbrugerombuds-

manden ikke har kompetence til at håndhæve dansk lovgivning over for virksomheder, der er

etableret i andre EU-lande og som markedsfører sig online, i medfør af e-handelslovens § 4,

blev sagerne oversendt til de kompetente myndigheder i virksomhedernes etableringslande

med anmodning om håndhævelse dér efter den ovenfor nævnte håndhævelsesforordning.

Begge sager handlede om markedsføring af tøj ved brug af virksomhedernes eget miljømærke,

der enten indeholdt teksten ”bæredygtighed” eller ”sustainability”. For eksempel blev tøj, der

var (delvist) økologisk, markedsført med miljømærkerne. Det forhold, at tøjet var økologisk,

berettigede dog ikke til brugen af ordet ”bæredygtig”. Forbrugerombudsmanden vurderede,

at markedsføringen var vildledende og i strid med artikel 6 i direktivet om urimelig handels-

praksis med henvisning til definitionen af ”bæredygtig udvikling”, som fremgår af Brundtland-

kommissionens rapport

189

om miljø og udvikling fra 1987.

Myndigheden fra det ene land svarede Forbrugerombudsmanden, at virksomheden havde

fjernet alle udsagn om bæredygtighed, og at myndigheden derfor ikke fandt anledning til at

tage en sag op mod virksomheden. Den anden sag behandles af CPC-myndighederne efter

proceduren for fælles tiltag i håndhævelsesforordningen og er endnu ikke afsluttet.

190

Fælles EU-undersøgelse af online brugeranmeldelser

Forbrugere vægter generelt brugeranmeldelser højt, når de skal foretage et køb. Det er derfor

afgørende, at brugeranmeldelserne stammer fra reelle forbrugere, og at falske anmeldelser

forhindres eller slettes.

Den 20. januar 2022 offentliggjorde Europa Kommissionen en pressemeddelelse om

sweepens resultater

191

. Det fremgår af pressemeddelelsen, at på 144 ud af de 223 undersøg-

te hjemmesider kunne myndighederne ikke bekræfte, at dem, der stod bag hjemmesiderne,

havde tilstrækkelige foranstaltninger der sikrede, at brugeranmeldelserne var ”ægte”, dvs.

indgivet af forbrugere, som faktisk havde anvendt det produkt/den service, der blev anmeldt.

CPC-myndighederne foretog i slutningen af 2021 en undersøgelse (”sweep”) af online bruger-

anmeldelser. Formålet med sweepen var at undersøge vildledende markedsføring i forbindel-

se med indsamling og præsentation af brugeranmeldelser.

189

Læs rapporten her:

https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/5987our-common-future.pdf

S ID E 137

190

Sagsnr. 20/13485 og 20/13486

191

Pressemeddelelsen kan læses her:

Protecting consumers from misleading reviews (europa.eu)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 5

Opfølgning på den fælles EU-undersøgelse vedrørende leveringsproblemer

I forlængelse af ”sweep” fra 2019 har Forbrugerombudsmanden afsluttet behandlingen af de

sager, hvor det blev konstateret, at virksomhedernes hjemmesider ikke var i overensstemmelse

med forbrugerlovgivningen. Sagerne er omtalt i kapitel 4 i afsnittet om forbrugeraftaleloven.

Præsentation af Forbrugerombudsmandens

tilsyn med kreditværdighedsvurderinger til de øvrige CPC-myndigheder

Forbrugerombudsmanden havde i foråret 2021 lejlighed til at præsentere den nye vejledning

om kreditværdighedsvurdering, som Forbrugerombudsmanden offentliggjorde i samarbejde

med Finanstilsynet, for de europæiske kolleger og Kommissionen ved to møder i CPC-net-

værket.

192

Ved begge lejligheder orienterede Forbrugerombudsmanden om det forberedende

arbejde, samt et udpluk af de mange sager, som Forbrugerombudsmanden har behandlet på

området.

Forbrugerombudsmanden har endvidere fået oversat vejledningen om kreditværdigheds-

vurdering til engelsk. Da långivning i flere tilfælde sker på tværs af grænserne inden for de

nordiske lande, men også på tværs af grænserne i EU, vurderede Forbrugerombudsmanden,

at det ville være nyttigt at offentliggøre vejledningen på engelsk, som også skal tjene som

pejlemærke for långivere, som retter deres markedsføring mod danske forbrugere.

Workshop om markedsføring med miljøudsagn

Forbrugerombudsmanden deltog i november 2021 i en CPC workshop om ”green claims”.

Første halvdel bestod af præsentationer fra nogle af medlemslandene. Her holdt Forbruger-

ombudsmanden en præsentation om brug af udsagn om bæredygtighed og brug af klimakom-

pensationsordninger i markedsføringen. I anden halvdel af workshoppen blev en række cases

om miljømarkedsføring diskuteret mellem medlemslandene.

Frivilligt samarbejde mellem europæiske

forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og databeskyttelsesmyndigheder

Forbrugerombudsmanden deltager i et løbende samarbejde mellem de øvrige CPC-myndig-

heder og de europæiske databeskyttelsesmyndigheder. Samarbejdet udgør et netværk for

vidensdeling og skaber muligheden for fælles indsatser inden for de særlige områder, hvor

både forbrugerbeskyttelses- og databeskyttelseslovgivningen finder anvendelse, for eksempel

vedrørende målrettet markedsføring online.

SIDE 1 38

192

Vejledningen er omtalt i kapitel 1

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 5

ICPEN

ICPEN er et internationalt forbrugerbeskyttelsesnetværk, som består af forbruger-

myndigheder fra mere end 65 lande, og som i Danmark er repræsenteret af Forbrugerom-

budsmanden.

Forbrugerombudsmanden har sammen med 26 andre lande fra det internationale netværk

ICPEN (the International Consumer Protection and Enforcement Network) rettet henvendel-

se til to internationale teknologivirksomheder og opfordret virksomhederne til at foretage

tilpasninger i deres online app-butikker vedrørende oplysninger om app-leverandørernes

indsamling af data om forbrugerne.

Henvendelserne er sket med udgangspunkt i markedsføringslovens § 6, jf. § 8, hvorefter en

virksomheds handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplys-

ninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller

uhensigtsmæssig måde.

Den ene af virksomhederne har tilpasset sin online app-butik, så forbrugere informeres

om, hvilke oplysninger leverandørerne bag app’en indsamler om dem. På de enkelte apps

produktsider har virksomheden indsat enkle og overskuelige oplysninger om, hvordan den

enkelte app anvender forbrugerens data, bl.a. om forbrugerens data spores, og om dataen er

tilknyttet forbrugeren. Dermed får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne de enkel-

te apps, så forbrugerne kan downloade og anvende apps på et oplyst grundlag.

Den anden virksomhed vil tilpasse sin online app-butik, så forbrugerne kan blive informeret

om, hvilke oplysninger leverandørerne bag en app indsamler om dem, og hvordan deres data

bruges. Virksomheden vil foretage ændringerne løbende og vil fra 2022 gøre det obligatorisk

for alle apps at informere om indsamlingen og brugen af data i butikken.

193

Nordisk samarbejde

Selvom COVID-19 forhindrede gennemførelsen af det årlige møde for de nordiske forbruger-

ombudsmænd, afholdt medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden i 2020 sagsbehandler-

møder og workshops for de øvrige nordiske forbrugermyndigheder på dataområdet som led

i Nordic task force on data protection. Taskforcen blev nedsat, da Forbrugerombudsmanden

var vært for det nordiske møde i 2019.

Forbrugerombudsmanden deltog ved to lejligheder i 2021 i nordiske sagsbehandlermøder

om miljømarkedsføring, hvor de nordiske forbrugermyndigheder udveksler erfaringer fra

deres arbejde med området.

S ID E 139

193

Sagsnr. 19/02157

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

KAPITEL 6

AKTINDSIGTSANMODNINGER

OG HØRINGER OM LOVFORSLAG

SIDE 1 40

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 6

Behandling af anmodninger om aktindsigt

Efter offentlighedsloven kan enhver søge aktindsigt i en offentlig myndigheds sager. Forbruger-

ombudsmanden modtager hvert år anmodninger fra for eksempel journalister, rådgivere,

virksomheder og studerende.

I 2020 og 2021 har Forbrugerombudsmanden behandlet henholdsvis 189 og 268 anmodninger

om aktindsigt.

Ca. halvdelen af den tid, der anvendes på behandlingen af aktindsigt, relaterer sig til an-

modninger fra advokater, der for eksempel skal bruge informationerne i deres rådgivning af

klienter, og fra studerende i forbindelse med universitetsopgaver el. lign. Navnlig de senere år

har Forbrugerombudsmanden brugt mange timer på behandlingen af disse anmodninger om

aktindsigt. Kun ca. 25-30 % af den tid, Forbrugerombudsmanden bruger på behandlingen af

aktindsigtsanmodninger, vedrører anmodninger fra journalister og forskere.

Til illustration brugte Forbrugerombudsmanden i 2021 over 800 timer på behandlingen af

sager om aktindsigt. Af disse blev ca. halvdelen (lidt over 400 timer) brugt på behandlingen

af aktindsigtsanmodninger fra advokater og studerende, mens der blev brugt ca. 220 timer på

aktindsigtsanmodninger fra journalister og forskere og ca. 178 timer på aktindsigtsanmod-

ninger fra andre, herunder privatpersoner o.lign.

Høringer om lovforslag

Forbrugerombudsmanden behandlede i alt 118 høringer om forslag til nye love eller regel-

ændringer i 2020 og 98 i 2021. Lidt under halvdelen af høringerne vedrørte regulering på det

finansielle område, nemlig i alt 84 høringer.

Den 21. februar 2020 afgav Forbrugerombudsmanden høringssvar vedrørende et udkast til

lovforslag om ”opgør med kviklån”. Forbrugerombudsmanden bemærkede, at den foreslåe-

de regulering af omkostningerne på forbrugerkredit (ÅOP-loftet) ville styrke forbrugerbe-

skyttelsen, men problematiserede dog, at retsvirkningen af overtrædelse af ÅOP-loftet ville

være, at omkostningerne blot skulle nedsættes til de lovlige 35 %. Forbrugerombudsmanden

gjorde bl.a. opmærksom på, at dette reelt ville stille forbrugerne ringere, end hvis lovforslaget

lod retsvirkningen være ureguleret, idet den almindelige aftaleretlige lovgivning, herunder

navnlig aftalelovens § 38 c, ellers ville kunne føre til en tilsidesættelse af aftalen. Forbruger-

ombudsmanden gjorde også opmærksom på, at overtrædelse af ÅOP-loftet ville være van-

skeligt at håndhæve i praksis, da der ville skulle føre bevis for, at overtrædelserne var grove

eller gentagne. Bødeudmålingsskemaet i bemærkningerne til lovforslaget – som anvender

virksomhedens omsætning som strafudmålingsparameter – er mindre velegnet i sager mod

långivere, der ikke er banker, da disse typisk har væsentligt lavere omsætning end finansielle

virksomheder. Endelig påpegede Forbrugerombudsmanden, at det kunne være uhensigts-

mæssigt, at tredjemandsfinansierede kreditkøb ikke var omfattet af lovforslagets markedsfø-

ringsforbud.

S ID E 141

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 6

Den 26. februar 2021 afgav Forbrugerombudsmanden høringssvar vedrørende et udkast til

lovforslag om lempelse af forbuddet mod markedsføring af kredit i forbindelse med markeds-

føring af spil. I sit høringssvar gjorde Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at de

nytilførte tilsynsopgaver ikke var ledsaget af flere ressourcer, hvorfor de nødvendigvis ville

medføre nedprioritering af andre tilsynsopgaver. Derudover opfordrede Forbrugerombuds-

manden til præcisering af lovforslaget, så det blev tydeligere, hvordan begreberne sponsor-

aftale og digitale medier skulle forstås, samt om sponsorering af e-Sport er omfattet af den

foreslåede undtagelse.

Forbrugerombudsmanden offentliggør en del af høringssvarene på Forbrugerombudsmandens

hjemmeside.

SIDE 1 42

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 6

S ID E 143

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 0 / 2 1

KAPITEL 7

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

I TAL

SIDE 1 44

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 7

Medarbejderne hos Forbrugerombudsmanden er ansat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

og aflønnes af Forbrugerombudsmandens underkonto 08.21.01.12 på finansloven. Af under-

kontoen afholdes også omkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administrative

og kommunikationsmæssige bistand til Forbrugerombudsmanden, samt driftsomkostninger.

Forbrugerombudsmanden er organiseret i to kontorer.

Forbrugerombudsmand

Christina Toftegaard Nielsen

Sekretariat

Markedsføringskontoret

Markedsføringskontoret behandler navnlig sager om

abonnementsaftaler, prismarkedsføring, skjult reklame,

nej tak-ordningerne, forbud mod udstilling af og

reklamer for tobak og elektroniske cigaretter, etik,

miljømæssige udsagn, omtale af alkohol og andre

uegnede produkter i markedsføring rettet mod børn

og unge, forbrugeraftaleloven og markedsføring af spil.

Medarbejdere pr. 1. juni 2022:

Kontorchef

Andreas Weidemann

Chefkonsulent

Danielle Brisson Berggren

Chefkonsulent

Eva Vindsebæk Sjøgren

Chefkonsulent

Luise Kromann Jespersen

Chefkonsulent

Susanne Bager

Chefkonsulent

Tanja Højrup

Konsulent

Carsten Strøjer

Specialkonsulent

Christian Poll

Specialkonsulent

Marie Asmussen

Specialkonsulent

Mette Saabye Maaløe

Fuldmægtig

Anna Olesen

Fuldmægtig

Kat Kaarsbøl

Fuldmægtig

Louise Bruun Møller

Fuldmægtig

Mie Engmann

Fuldmægtig

Sabrina Amtrup Jørgensen

Fuldmægtig

Saira Tasnim

Studenter

Finans- og datakontoret

Finans- og datakontoret behandler navnlig sager om over-

trædelse af betalingsloven, kreditaftaleloven, aftaleloven,

lovgivningen om finansielle virksomheder, renteloven,

inkassoloven, loven om juridisk rådgivning, uanmodede

henvendelser og indsamling og anvendelse af data.

Medarbejdere pr. 1. juni 2022:

Konstitueret kontorchef

Mai Robrahn Hansen

Chefkonsulent

Jacob Linkis

Chefkonsulent

Karen Søndergaard

Specialkonsulent

Camilla Schaumann Nederveen (orlov)

Specialkonsulent

Jeppe Due Hunsdahl

Specialkonsulent

Anette Jin Kristensen

Fuldmægtig

Anja Harild Friis

Fuldmægtig

Ditte Lysemose

Fuldmægtig

Frederik Lars von Bülow

Fuldmægtig

Laurine Støve Larsen

Fuldmægtig

Lene Paikjær Jensen

Fuldmægtig

Marc Tramoni

Fuldmægtig

Mikkel Bjødstrup Jensen

Fuldmægtig

Sofie Kyllesbech Andersen

Fuldmægtig

Tej Vinberg

Overassistent

Anna-Louise Lydom

Overassistent

Anna Maria Gunilla Svendsen

Studenter

S ID E 145

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 7

Tabel 1

Regnskab og budget

Forbrugerombudsmandens underkonto på finansloven, 08.21.01.12

Under kontoen afholdes omkostninger til Forbrugerombudsmanden og sekretariatet. Der kan afholdes omkostninger til advokat-

bistand til førelse af retssager samt anden sagkyndig bistand i henhold til betalingsloven. Forbrugerombudsmandens indtægts-

bevilling til tilsyn efter betalingsloven indgår i underkontoen med 2,1 mio. kr.

Bevilling

Underkonti

Regnskab 2020

Regnskab 2021

Budget 2022

Løn

(aflønning af forbrugerombudsmanden og medarbejdere i

Forbrugerombudsmandens sekretariat)

Drift

(tjenesterejser, efteruddannelse, informationsvirksomhed,

repræsentation, litteratur mv.)

15,5

0,6

7,5

23,6

15,8

0,7

7,8

24,3

21,1

0,8

7,7

29,6

Fællesomkostninger

(bistand til administration, HR, pressehåndtering, husleje, IT,

inventar, kantine mv.)

I alt

Antal årsværk i 1. kvartal i Forbrugerombudsmandens sekretariat,

inkl. 2 sekretærer, ekskl. et varierende antal studenter

SIDE 1 46

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 7

Tabel 2

Oprettede henvendelser 2016-2021

Privatpersoner

Advokater og andre rådgivere

Offentlige myndigheder

Øvrige henvendelser

Total

Forbrugergrupper og -organisationer

Andre interesseorganisationer

Erhvervsdrivende og organisationer

4.233

2016

399

202

107

5.105

4.367

2017

331

225

134

5.175

3.900

2018

342

192

194

4.784

5.874

2019

507

218

204

6.994

7.175

2020

693

352

182

8.571

6.536

2021

103

597

364

101

7.784

Forbrugerombudsmandens eget initiativ

Under kategorien ”advokater og andre rådgivere” er henvendelser fra advokater vedrørende

aktindsigt ikke konsekvent medtalt efter overgangen til et nyt it-system i august 2020.

Henvendelser fra erhvervsdrivende vedrører primært anmodninger om forhåndsbesked og

andre forespørgsler om markedsføring, samt konkurrentklager.

Kategorien ”øvrige henvendelser” omfatter sager vedrørende administration og almindelig

drift, forhandling om retningslinjer og vejledninger, udvalgsarbejde, undervisning mv.

Forbrugerombudsmanden har taget knap 300 sager under behandling på eget initiativ i

de sidste to år. Det er for eksempel sager, hvor institutionen ved egne undersøgelser eller

gennem pressen bliver opmærksom på en markedsføring, som der er grundlag for at kigge

nærmere på.

Kategorien ”offentlige myndigheder” omfatter både henvendelser fra nationale og europæiske

myndigheder.

S ID E 147

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 7

Tabel 3

Afsluttede sager 2016-2021

Markedsføringssager

Forhåndsbesked

Finansielle sager

Sager der ikke er taget op

Lov om betalinger

3.388

2016

147

401

1.032

3.332

2017

102

494

5.241

1.108

3.063

2018

108

968

496

4.694

4.205

2019

107

847

6.930

1.700

5.076

2020

8.027

1.857

869

5.129

2021

1.880

812

139

8.106

Oversendte og henviste sager

Tobaksreklameloven og Lov om elektroniske

cigaretter m.v.

Lov om juridisk rådgivning

Total

5.129

Markedsføringssager

Kategorien ”Markedsføringssager” omfatter sager, hvor Forbrugerombudsmanden foretager

høring af virksomheder, der er klaget over med henblik på at vurdere, om lovgivningen er

overtrådt. Markedsføringssager omfatter også sager, hvor Forbrugerombudsmanden besvarer

en forespørgsel eller orienterer en virksomhed om lovgivningen på området uden at undersøge,

om der er sket en lovovertrædelse. Afsluttede retssager og projekter, herunder udarbejdelse

af retningslinjer, vejledninger og høringssvar, indgår også i denne kategori. Sager om Lov om

betalinger, tobaksreklameloven og Lov om juridisk rådgivning er ikke omfattet.

Sager, der ikke er taget op

Knap 2000 henvendelser blev ikke taget op til behandling. Sagerne er blevet afvist med

henvisning til Forbrugerombudsmandens begrænsede ressourcer og prioriteringsadgang. Det

udgør ca. 25 % af de afsluttede sager.

Oversendte og henviste sager

Denne kategori omfatter de sager, som Forbrugerombudsmanden efter forvaltningsloven skal

oversende til en anden myndighed, samt de sager hvor Forbrugerombudsmanden henviser

klageren til at klage til et ankenævn.

Finansielle sager

SIDE 1 48

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E RO M B UDS M A NDE N S ÅR S B E R E T NI N G 2 0 20 / 2 1 | KAPI T EL 7

Forbrugerombudsmanden er ophørt med at registrere sager i medfør af Forbrugerombuds-

mandens særlige kompetence efter § 348 i lov om finansiel virksomhed i 2021, da der ikke

længere er en særlig bevilling til behandlingen af sager inden for denne kategori, som begrun-

dede en særskilt registrering.

Loven om betalinger

Denne kategori omfatter de sager, som vedrører overtrædelse af betalingsloven. I de seneste

år er antallet af klager over overtrædelser af kontantreglen steget. Disse henvendelser giver

ofte Forbrugerombudsmanden anledning til at orientere den erhvervsdrivende om kontant-

reglen. Sådanne orienteringer er ikke registreret som afsluttede sager i statistikken.

I en række sager indgår spørgsmål om, hvorvidt forbrugeres betalinger har været autorise-

rede efter betalingsloven. Disse sager registreres heller ikke som sager, der behandles efter

betalingsloven, i Forbrugerombudsmandens statistik.

Forbrugerombudsmanden besvarede mere end 800 klager med bl.a. vejledning om betalings-

lovens regler om retten til indsigelse og tilbagebetaling ved uautoriserede betalinger.

Forhåndsbesked

En forhåndsbesked er en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden om, hvorvidt en påtænkt

markedsføringsforanstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er lovlig. Der kan

være tale om al form for markedsføring, når blot den vedrører en konkret markedsførings-

aktivitet, som virksomheden ønsker at sætte i værk.

S ID E 149

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T E L 7

Tabel 4

Domstolsbehandling af civile sager 2016-2021

Domme og forlig

Stævninger og interventioner

Tabel 5

Domstolsbehandling af straffesager 2016-2021

Domfældelse inkl. bødevedtagelse

Administrativ bødevedtagelse

Frifindelse

Politianmeldelser

Verserende ved årsskiftet

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Andet, herunder tilbagekaldt/opgivet, forældelse mv.

Verserende straffesager ved årsskiftet

* Tallene omfatter bl.a. sager, hvor der er sket tiltalefrafald pga. konkurs, forældelse inden sigtelse og sager om overtrædelser af straffeloven, hvor anklage-

myndigheden ikke har været enig i Forbrugerombudsmandens vurdering heraf.

** Tallene omfatter tre og otte anmeldelser i hhv. i 2020 og 2021, der udelukkende vedrørte straffeloven. Disse sager medtælles ikke som ”verserende

straffesager ved årsskiftet”

74**

107

54**

113

SIDE 1 50

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 382: Publikation: Forbrugerombudsmandens Årsberetning-2020-2021