Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 373
Offentligt
2610542_0001.png
NOTAT
20. juli 2022
tuobac
Orienteringsnotat til Folketingets Erhvervsudvalg vedr. dansk hø-
ringssvar til Kommissionens udkast til revision af de midlertidige kri-
serammebestemmelser for statsstøtte ifm. Ruslands invasion af Ukra-
ine
Den 23. marts 2022 vedtog Kommissionen de midlertidige kriserammebe-
stemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter
Ruslands angreb på Ukraine
(herefter ”kriserammebestemmelserne”).
1
Som redegjort for i orienteringsnotat til ERU af 14. marts 2022 (1. høring)
og 18. marts 2022 (2. høring) har kriserammebestemmelserne hjemmel i
TEUF artikel 107, stk. 3, litra c.
2
De daværende kriserammebestemmelser
gav overordnet mulighed for at yde følgende former for statsstøtte til virk-
somheder: Begrænsede støttebeløb (pkt. 2.1), likviditetsstøtte i form af ga-
rantier (pkt. 2.2), likviditetsstøtte i form af lån med rentetilskud (pkt. 2.3),
og støtte til ekstraomkostninger som følge af usædvanlige stigninger i na-
turgas- og elpriserne (pkt. 2.4).
Fredag den 8. juli 2022 sendte Kommissionen et udkast til en revision af
kriserammebestemmelserne i lynhøring blandt medlemsstaterne med en
høringsfrist på tre hverdage. Generelt begrunder Kommissionen revisio-
nen, herunder de specifikke ændringsforslag med, at Ruslands invasion af
Ukraine fortsætter, og at dette forværrer de direkte/indirekte virkninger på
EU’s
og medlemsstaternes økonomi. Ændringerne blev vedtaget af Kom-
missionen den 20. juli 2022.
Krisen med Rusland er anderledes end den seneste vi har været igennem
med COVID-19-udbruddet, hvor man
hjalp virksomheder ved at ”fast-
fryse” dem med kompensation i en periode, hvor der var indført midlerti-
dige restriktioner, med henblik på, at de igen kunne fortsætte driften på den
anden side af restriktionerne. Krisen med Rusland forventes derimod i hø-
jere grad at medføre et strukturelt skifte for danske virksomheder væk fra
samhandel med de russiske markeder.
1
2
EUR-Lex - 52022XC0324(10) - DA - EUR-Lex (europa.eu)
TEUF artikel 107, stk. 3, litra c, har følgende ordlyd:
”Som forenelige med det indre marked kan
betragtes: […] c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner,
når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider
mod den fælles interesse”.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Orienteringsnotat vedr. Kommissionens udkast til revision af TCF, fra erhvervsministeren
2610542_0002.png
2/3
Kommissionens ændringer af kriserammebestemmelserne indeholder for
det
første
en hævning af det generelle støtteloft i kriserammebestemmel-
sernes eksisterende pkt. 2.1 vedr. ”begrænsede støttebeløb” fra 400.000 til
500.000 EUR.
3
For det
andet
er følgende tilføjet fsva. støtte til ekstraomkostninger på
grund af usædvanligt høje el- og gaspriser (pkt. 2.4):
”Fra
1. september
2022 må mængden af naturgas og elektricitet, der anvendes til at beregne
de støtteberettigede omkostninger, ikke overstige 70 % af modtagerens for-
brug i samme periode i 2021”.
Kommissionen fastholder, at den samlede støtte i pkt. 2.4 pr. virksomhed
ikke på noget tidspunkt må overstige 30% af de støtteberettigede omkost-
ninger, dog højst 2 mio. EUR. De støtteberettigede omkostninger for de
energiintensive virksomheder er fortsat virksomhedens månedlige udgifter
til gas- og el i støtteperioden,
hvis
disse omkostninger overstiger virksom-
hedens gennemsnitlige omkostninger for gas og el i referenceperioden med
mere end 100 pct. (1. februar 2022 til 31. december 2022).
Kommissionen har for det
tredje
tilføjet følgende nye støttekategorier for
at realisere REPowerEU-planen:
-
-
2.5) Støtte til at fremskynde udrulningen af vedvarende energi og
varme samt lagring, der er relevant for REPowerEU (driftsstøtte),
og
2.6) Støtte til dekarbonisering af industrielle produktionsprocesser
gennem elektrificering og/eller brug af vedvarende brint og til ener-
gieffektivitetsforanstaltninger (investeringsstøtte).
Støtte, som ydes under henvisning til pkt. 2.5 og 2.6, skal ydes under for-
udsætning af, at en række betingelser er opfyldt. Nogle af disse betingelser
kendes allerede fra Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima,
miljøbeskyttelse og energi 2022
4
og REPowerEU-planen.
5
Betingelserne
er bl.a., at støtten skal være teknologineutral, og at den først må ydes efter
gennemførelsen af åbne, transparente og ikke-diskriminerende udbud.
3
For virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter foreslås loftet
hævet fra 35.000 til 62.000 EUR. For virksomheder, der er aktive inden for fiskeri og akvakultur-
sektorerne foreslås loftet hævet fra 35.000 til 75.000 EUR.
4
Meddelelse fra Kommissionen
Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022 (2022/C 80/1).
5
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedr. REPowerEU-planen (SWD(2022)
230 final).
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Orienteringsnotat vedr. Kommissionens udkast til revision af TCF, fra erhvervsministeren
2610542_0003.png
3/3
Ud over støttemulighederne pkt. 2.1.-2.6 anerkender Kommissionen fort-
sat, at medlemslandene også kan yde støtte med hjemmel i krisebestem-
melsen i TEUF (art. 107, stk. 2, litra b)
6
,
hvis
støtten har til formål at kom-
pensere for skader, der er
direkte forårsaget
af Ruslands invasion af Ukra-
ine, og kun hvis støtten kan dække visse direkte virkninger af de pålagte
økonomiske sanktioner eller af modforanstaltningerne, der påvirker støtte-
modtageren negativt.
I udkastet anerkender Kommissionen ligeledes, at hvis medlemslandene
gennemfører foranstaltninger, som har til formål at, i) tilskynde virksom-
heder til frivillige reduktioner i gasefterspørgslen, og ii) tilskynde virksom-
heder til påfyldning af gaslagerfaciliteter i det omfang markedet ikke giver
incitamenter til at gøre det til vinter, vil Kommissionen efter omstændighe-
derne kunne godkende sådanne foranstaltninger direkte under TEUF artikel
107, stk. 3, litra b.
7
I høringssvaret, som blev afsendt til Kommissionen den 13. juli og inden
vedtagelsen af ændringerne, blev der overordnet lagt op til, at de danske
myndigheder (udtrykt på en neutral måde) kan gå med til Kommissionens
ændringer, selvom man er bekymret for forhøjelsen af støttelofterne i pkt.
2.1, idet støtte bør ydes til de virksomheder, som er mest berørt af Ruslands
invasion af Ukraine og sanktionerne/modsanktionerne.
De danske myndigheder accepterer Kommissionens udkast til et bredere
anvendelsesområde for udkastets nye pkt. 2.5 og 2.6, men samtidig anføres
det i høringssvaret, at de danske myndigheder er imod muligheden for at
støtte andre former for fossilfri hydrogen (RES), jf. besvarelsen af Kom-
missionens spørgsmål 1-3 i høringssvaret.
Såfremt man fra national side ønsker at gøre brug af kriserammebestem-
melserne, når de findes i endelig form, vil støtteordninger med afsæt heri
som tidligere skulle anmeldes til (notificeres) og godkendes af Kommissi-
onen.
6
TEUF artikel 107, stk. 2, litra b, har følgende ordlyd:
”Forenelige med det indre marked er: […]
støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre
usædvanlige begivenheder”.
7
TEUF artikel 107, stk. 3, litra b, har følgende ordlyd:
”Som forenelige med det indre marked kan
betragtes: […] b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk
interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi”.