Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 372
Offentligt
2609723_0001.png
NOTAT
8. august 2022
2022 - 4706
otfruh
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedrørende
European Financial Reporting Advisory Groups høring over udkast til
første del af bæredygtighedsstandarder efter forslag til direktiv om
virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Det kommende direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
(CSRD) vil stille krav om, at omfattede virksomheder skal rapportere om
deres bæredygtighed i deres årsrapport efter obligatoriske bæredygtigheds-
standarder inden for emnerne miljø (Environment), sociale faktorer/sam-
fund (Social) og ledelse (Governance).
Som en del af CSRD vil European Financial Reporting Advisory Group
(EFRAG) udarbejde et udkast til tekniske europæiske bæredygtighedsstan-
darder. EFRAG er en privat organisation, som gennem en årrække har råd-
givet Kommissionen i forhold til godkendelse af de internationale regn-
skabsstandarder til brug i EU. Udkastene til bæredygtighedsstandarderne
fra EFRAG udgør teknisk rådgivning. De endelige bæredygtighedsstandar-
der skal vedtages gennem en eller flere delegerede retsakter.
Den første del af de obligatoriske bæredygtighedsstandarder foreligger nu
i første udkast, og EFRAG har den 29. april 2022 igangsat en offentlig hø-
ring med høringsfrist den 8. august 2022.
Formålet med den offentlige høring er at sikre, at
EFRAG’s arbejde
sker
under behørig involvering af interessenter. EFRAG skal således foretage
en offentlig høring af udkast til standarderne, inden de oversendes til Kom-
missionen.
De udkast til standarder, som EFRAG har sendt i høring, er standarder, der
skal gælde for de store virksomheder, som bliver omfattet af CSRD’s krav
om bæredygtighedsrapportering. I udkastet lægges op til 13 standarder med
i alt 137 overordnede oplysningskrav, med yderligere underliggende oplys-
ningskrav.
Det skal bemærkes, at EFRAG også skal udarbejde udkast til sektorspeci-
fikke standarder, som vil stille yderlige rapporteringskrav til omfattede
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 372: Orientering om høringssvar vedr. virksomheders bæredygtighedsrapportering, fra erhvervsministeren
2/3
virksomheder inden for bestemte sektorer. Derudover skal EFRAG udar-
bejde standarder tilpasset små- og mellemstore virksomheder.
Det forventes, at EFRAG afleverer sine endelige udkast til de bæredygtig-
hedsstandarder, som pt. er i høring, til Kommissionen ultimo 2022, hvilket
vil sige, de overordnede krav, som gælder for alle omfattede virksomheder.
De sektor-specifikke standarder er fortsat under udarbejdelse i EFRAG.
Regeringens holdning
I høringssvaret støtter regeringen den ambitiøse tilgang til værdiskabende
rapporteringer, der understøtter omstillingen til en bæredygtig økonomi.
Det fremhæves i høringssvaret, at det derfor er vigtigt at sikre, at der skabes
gennemsigtighed og sammenlignelighed om bæredygtighed og laves reg-
ler, der er egnede til sikre formålet med reglerne og tilfører værdi for bru-
gerne af oplysningerne. De europæiske standarder for bæredygtighedsrap-
portering vil ikke kun have en stor indvirkning på bæredygtighedsrappor-
tering og tilgængeligheden af bæredygtighedsinformation, men ideelt set
også lette en markedsdrevet overgang til en bæredygtig økonomi og derved
have en positiv indvirkning på europæiske virksomheders forretningsmo-
deller og strategier frem mod en mere bæredygtig fremtid.
Regeringen vil derfor etablere et bredt sammensat partnerskab med de dan-
ske interessenter på området, som skal understøtte dels de europæiske for-
handlinger og den kommende nationale implementering af bæredygtig-
hedsrapporteringen.
Regeringen støtter EFRAG i arbejdet med at etablere et relevant sæt stan-
dardiserede ESG-indikatorer. ESG-indikatorerne skal være forenelige med
behovet for information fra de finansielle markedsdeltagere som krævet i
disclosureforordningen og taksonomiforordningen, for derved at give virk-
somheder, investorer og andre interessenter strukturerede data til at træffe
informerede valg om bæredygtighedsudfordringer.
Regeringen er enig i, at både investorer og andre interessenter har behov
for mere relevante, pålidelige og sammenlignelige oplysninger. Rapporte-
ring om relevante ESG KPI'er er afgørende for en fair, afbalanceret og for-
ståelig rapport, som vil bidrage positivt til gennemsigtighed. Det skal sik-
res, at standarderne skaber værdi for både brugerne af bæredygtighedsin-
formation og virksomhederne, der rapporterer. Det er vigtigt at sikre det
rette niveau af oplysningskrav for at nå det overordnede mål. Det vil give
de rapporterende virksomheder og myndigheder mulighed for en hurtig og
effektiv implementering samt forhindre at investorer, forbrugere og andre
interessenter drukner i for mange bæredygtighedsdata.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 372: Orientering om høringssvar vedr. virksomheders bæredygtighedsrapportering, fra erhvervsministeren
3/3
CSRD vil ændre årsrapporterne radikalt, da bæredygtighedsinformation vil
blive en mere væsentlig del af årsrapporten. Det skal sikres, at formålet
med transformationen af bæredygtighedsrapportering er operationel for de
mange brugere af dataene. At være bæredygtig skal blive en konkurrence-
fordel for vores europæiske virksomheder og en topprioritet for alle virk-
somheder.
Det er således centralt at sikre, at standarderne giver rapportering af rele-
vante og brugbare bæredygtighedsoplysninger, og bidrager til den grønne
og bæredygtige omstilling. Hertil kan en trinvis implementering overvejes.
Ved at starte med en eksekverbar mængde af nøgleoplysningskrav sikrer
vi, at kvaliteten af rapporteringen er et godt udgangspunkt for en videreud-
vikling af bæredygtighedsrapporteringen. Dette vil øge effekten af rappor-
teringen og give hele værdikæden tid til at tilpasse sig den grønne og bæ-
redygtige omstilling. Over tid kan bæredygtighedsrapporteringen udvides.
Endvidere fremhæves, at det er nødvendigt at sikre den rette balance mel-
lem de standarder, der gælder alle de store virksomheder, der bliver omfat-
tet af CSRD’s krav om bæredygtighedsrapportering,
og de sektorspecifikke
rapporteringskrav.
Det fremgår af høringssvaret, at det er vigtigt at finde den rette balance
mellem at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed i forhold til virk-
somhedernes bæredygtighed samtidig med, at det ikke bliver unødigt svært
for virksomhederne at rapportere efter standarderne. Det skal være en kon-
kurrencefordel at være en bæredygtig virksomhed.
Regeringen betoner i høringssvaret, at det er vigtigt at vurdere, hvorvidt
alle oplysningskravene er relevante for interessenter og for alle de omfat-
tede virksomheder. Regeringen peger også på, at det skal holdes for øje, at
alle virksomheder ikke har samme omfang af ressourcer til rådighed.