Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 368
Offentligt
UDKAST
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - Bilag 368
Offentligt
Forslag
til
lov om ændring af selskabsloven m.fl.
(Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af
sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.)
§1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021, som
ændret ved § 16 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 568 af 10.
maj 2022 og § 1 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv
2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer
inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring
af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november
2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår
grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende
2019, nr. L 321, side 1.«
2.
§ 5, nr. 11,
affattes således:
»11) Grænseoverskridende omdannelse: En transaktion, hvorved et
kapitalselskab uden at blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder
det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet
EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2017/1132/EU, og som minimum flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land, samtidig
med at kapitalselskabet forbliver den samme juridiske person.«
3.
§ 5, nr. 12,
affattes således:
»12) Grænseoverskridende fusion: En fusion, hvori der indgår
kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-
landes lovgivning.«
4.
I
§ 5
indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:
»13) Grænseoverskridende spaltning: En spaltning, hvori der indgår
kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-
landes lovgivning.«
Nr. 13-33 bliver herefter nr. 14-34.
5.
I
§ 23 e,
ændres »nr. 13« til: »nr. 14«.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
6.
I
§ 271
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Et kapitalselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses
uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og
forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til
kapitalejerne i det ophørende kapitalselskab, dvs. uegentlig fusion. Det
samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt
kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.
Stk. 3.
Reglerne om grænseoverskridende fusion finder ikke anvendelse på
selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.«
7.
I
§ 272, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »og bestemmelser«, og i
stk. 1, nr. 10,
udgår
»de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, og«.
8.
I
§ 272, stk. 1,
indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) tilbuddet om indløsning, jf. § 286, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud
fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes
af kapitalselskabet,
14) beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, jf. §§ 277-278,«.
Nr. 13 og 14 bliver herefter nr. 15 og 16.
9.
I
§ 272, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 8,«.
10.
§ 273
affattes således:
Ȥ 273.
Det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber,
der deltager i fusionen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og
medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende fusions
følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde
den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, samt
forklare den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.
Stk. 2.
Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde
følgende, jf. dog stk. 5:
1) Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare:
a) Tilbuddet om indløsning, jf. § 286, og metoden, der er anvendt
til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,
2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
b) vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf,
hvor det er relevant,
c) den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere, og
d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere
i overensstemmelse med §§ 285-286.
2) Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare:
a) Den
grænseoverskridende
fusions
følger
for
ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver
foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller
i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
3) Oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i
henhold til § 275 skal udarbejdes.
Stk. 3.
Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én
redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Stk. 4.
Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne
informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget, senest 5
hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion.
Hvis selskabet ikke har medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. gives af medarbejderne selv.
Stk. 5.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et
afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Redegørelsens afsnit for
medarbejdere er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle
datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det
centrale ledelsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis
kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal
udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Stk. 6.
Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for
information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og
lov om europæiske samarbejdsudvalg.«
11.
§ 274
ophæves.
12.
I
§ 276, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »herunder«: »tilbuddet om
indløsning og« og ændres »jf. stk. 4.« til: »jf. stk. 4, medmindre selskabet
kun har én kapitalejer.«.
3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
13.
§ 276, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, at den
tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og vederlaget, er rimelige og
sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 272,
stk. 1, nr. 13, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel
markedspris for de fusionerende selskabers kapitalandele forud for
meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden
indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt
anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum:
1) Angive den eller de metoder, der er anvendt til at nå frem til den
tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13,
2) angive den eller de metoder, der er anvendt til at fastsætte det
foreslåede vederlag for kapitalandelene,
3) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til
beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den
værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse
om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved
fastsættelsen af den vedtagne værdi, og, hvis der er benyttet
forskellige metoder i de fusionerende selskaber, også anføre om
anvendelsen af forskellige metoder var berettiget, og
4) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er
opstået.«
14.
§ 278, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Er der mellem kapitalselskabet og kreditorer uenighed om, hvorvidt
der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af
fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på
kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.«
15.
I
§ 278
indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk.
6.
Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den
grænseoverskridende fusion får virkning, jf. § 289, stk. 7.
Stk. 7.
Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke
anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af
økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.«
16.
Overskriften
før § 279 affattes således:
»Indsendelse
og offentliggørelse af dokumenter«.
17.
§ 279
affattes således:
4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Ȥ 279.
Senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal følgende offentliggøres
af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at
Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Fusionsplanen, jf. § 272.
2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende selskabs
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en
fusion, jf. § 280, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
fusionsplanen.
Stk. 2.
Senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning
om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, stk. 1, 1. pkt.,
indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis muligheden
for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. §
277, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som
deltager i fusionen. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. §
278, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers
offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt
Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.«
18.
Efter § 279 indsættes:
»Medarbejderinformation og -høring
§ 279 a.
I forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal
kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og
høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en
kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen
træffer beslutning om at gennemføre fusionen. Tilsvarende gælder i det
omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af
fusionen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en
tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale,
samt hvis den grænseoverskridende fusion anses for at udgøre en
overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor skal det centrale
ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. § 288, stk. 1, nr. 7.«
5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
19.
§ 280
affattes således:
Ȥ 280.
Beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion,
herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes 4 uger efter, at
Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 279,
stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Hvis det ophørende kapitalselskab har afsluttet et regnskabsår inden
tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser
regnskabsmæssigt anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, og
generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne
regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for
denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om
gennemførelsen af fusionen.
Stk. 3.
Fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med
fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den
offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 4.
Inden generalforsamlingen træffes beslutning om gennemførelse af
en fusion, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med eventuelle
bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, og
1) senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273,
sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, jf. § 272,
hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne
og for medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende
kapitalselskaber eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er
medarbejderrepræsentanter, og
2) senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion, skal følgende dokumenter stilles til
rådighed for kapitalejerne, hvis de er udarbejdet:
a) vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder
tilbuddet om indløsning, jf. § 276,
b) vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 277, og
c) vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275.
Stk. 5.
Skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke
træffe beslutningen om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal
fusionsplanen, jf. § 272, og vurderingsmændenes udtalelser om
fusionsplanen, jf. § 276, stilles til rådighed senest 4 uger før datoen for
generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber.«
20.
I
§ 284
indsættes som
stk. 2:
6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
»Stk. 2.
Generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en
grænseoverskridende fusion kan ikke anfægtes alene med følgende
begrundelser:
1) Vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. §
272, stk. 1, nr. 3, er sat for lavt,
2) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, er
sat for lavt, eller
3) oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende
kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. nr. 2, opfylder ikke de retlige krav.«
21.
§ 286
affattes således:
Ȥ 286.
Ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejere i de ophørende
kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen,
endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det
beløb, som er tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13. Krav herom
skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens
afholdelse, jf. § 280, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk
adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. stk. 1.
Stk. 2.
Indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr.
13, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har
krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter
den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 7.
Stk. 3.
Indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr.
13, skal svare til kapitalandelenes værdi. Mener kapitalejere, som har krævet
sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, at det tilbudte indløsningsbeløb i
fusionsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest
4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt
af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne
til skønsmændene vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker
vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt
skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet
fastsatte beløb i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og enten helt eller
overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan
indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges
senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Stk. 4.
Den attest, der skal udstedes i henhold til § 289, kan først udstedes,
når der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om
sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for
retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed
for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
22.
§ 288, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
1) Fusionsplanen, jf. § 272.
2) Fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273,
og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de foreligger.
3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 279,
stk. 1, nr. 2.
4) Dokumentation
for
beslutningens
lovlige
vedtagelse
(protokoludskrift).
5) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. 277,
hvis den foreligger.
6) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede
procedure er påbegyndt, hvor det er relevant.
7) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation
og -høring, jf. § 279 a.
8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet
betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4.«
23.
I
§ 288, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 8,«.
24.
§ 288, stk. 3 og 4,
ophæves.
25.
§ 289
affattes således:
Ȥ 289.
Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en
grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle
de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. § 288,
stk. 1, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at fusionsplanen
indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante
ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysning
om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og
formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for det
eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret, til den udenlandske
registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en attest, jf. stk. 1, hvis:
1) Alle de handlinger eller formaliteter, der skal opfyldes forud for
fusionen, ikke er afsluttet. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet
om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
2) Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende fusion er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører
til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten
eller national ret, eller med kriminelle formål.
8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 3.
Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere
oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol, jf. stk. 2,
nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.
Stk. 4.
Hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er muligt for
Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 3, underretter
Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden
udløbet af disse frister.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med
kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den
grænseoverskridende fusion, herunder myndigheder i EU/EØS-landet for
det selskab, der er resultatet af fusionen, og fra disse myndigheder samt fra
selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at
kontrollere
lovligheden
af
den
grænseoverskridende
fusion.
Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med
henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende fusion.
Stk. 6.
Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det
fortsættende selskabs land om, at den grænseoverskridende fusion har fået
virkning, registreres det eller de ophørende kapitalselskaber, der hører under
dansk ret, omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret
som følge af en grænseoverskridende fusion.
Stk. 7.
Retsreglerne i det fortsættende selskabs land bestemmer den dato,
hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.«
26.
Efter § 289 indsættes før overskriften før § 290:
»Grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal
høre under dansk ret
§ 289 a.
Hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende
fusion skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af
fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske
kapitalselskabers kompetente myndigheder for hvert af de deltagende
kapitalselskaber samt den godkendte fusionsplan. Attesten skal være et
endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i
det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende
kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf.
stk. 2.
Stk. 2.
Efter modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der
deltager i fusionen, samt fusionsplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen,
om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet.
Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og
9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
underretter hurtigst muligt derefter de registre, hvor de øvrige deltagende
kapitalselskaber er registreret, om, at den grænseoverskridende fusion har
fået virkning.
Stk. 3.
En grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab
skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen
registrerer fusionen. Erhvervsstyrelsens registrering af fusionen er endelig.
Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende strafferet,
terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke.«
27.
Overskriften
før § 290 affattes således:
»Forenklede procedurer for visse grænseoverskridende fusioner«.
28.
§ 290
affattes således:
Ȥ 290.
Opløses et selskab uden likvidation ved overdragelse af
kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet
kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende
kapitalselskab, dvs. lodret grænseoverskridende fusion, kan beslutning om
fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan.
I øvrigt finder § 272, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 8-12 og 14-16, og stk. 2, §§ 273, 274
og 277-280, § 281, stk. 1, 2. og 3. pkt., §§ 282-284 og 287-289 tilsvarende
anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab opløses uden
likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser
som helhed til et andet kapitalselskab, der direkte eller indirekte er ejet af
samme kapitalejer som det ophørende selskab, dvs. vandret
grænseoverskridende fusion, og der ikke tildeles kapitalandele som
vederlag.
Stk. 3.
For grænseoverskridende fusioner som omhandlet i stk. 1 og 2 finder
§ 273 ikke anvendelse for det eller de ophørende selskaber.«
29.
§ 291, stk. 1, 2 og 3,
affattes således:
Ȥ 291.
Kapitalselskaber omfattet af denne lov kan deltage i
grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber er
kapitalselskaber, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2017/1132/EU, og som hører under et eller flere andre EU/EØS-
landes lovgivninger. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser
som helhed til flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens
gennemførelse, mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs
kapitalejere. Generalforsamlingen kan også træffe beslutning om en
spaltning, hvorved kapitalselskabet overdrager en del af sine aktiver og
forpligtelser til et eller flere nye kapitalselskaber, der dannes ved
10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
spaltningens gennemførelse. Den grænseoverskridende spaltning kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
En grænseoverskridende spaltning, hvor de modtagende
kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af
eksisterende og nye kapitalselskaber, er betinget af, at lovgivningen, som de
øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne
grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en
beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret
til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende
kapitalselskaber hører under efter spaltningen.
Stk. 3.
Reglerne om grænseoverskridende spaltning finder ikke anvendelse
på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
30.
I
§ 292, stk. 1,
udgår »og bestemmelser«, og i
nr. 3,
indsættes efter
»spaltningen,«: »herunder om behandling af aktiver og forpligtelser, der
ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke
er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen,«.
31.
I
§ 292, stk. 1, nr. 9,
indsættes efter »tidspunktet«: »eller tidspunkterne«.
32.
I
§ 292, stk. 1,
indsættes efter nr. 9 som nye numre:
»10) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306, stk. 1, herunder det
beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver
sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet,
11) beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, jf. §§ 297-298,«.
Nr. 10-15 bliver herefter nr. 12-17.
33.
I
§ 292, stk. 1, nr. 11,
der bliver nr. 13, udgår: »vurderingsmændene, der
skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, og«.
34.
I
§ 292, stk. 1, nr. 14,
der bliver nr. 16, udgår »og«.
35.
I
§ 292, stk. 1, nr. 15,
der bliver nr. 17, ændres »spaltning.« til:
»spaltning, og«.
11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
36.
I
§ 292, stk. 1,
indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som nyt nummer:
»18) den foreslåede vejledende tidsplan for spaltningen.«
37.
I
§ 292, stk. 2, 1. pkt.,
ændres », jf. stk. 1, nr. 7,« til: », jf. stk. 1, nr. 9,«.
38.
§ 292, stk. 3 og 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Såfremt et aktiv eller en forpligtelse henhørende under det
indskydende selskab ikke er udtrykkeligt fordelt i spaltningsplanen, jf. §
292, stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt
at afgøre fordelingen, fordeles aktivet, betalingen herfor eller forpligtelsen
mellem alle de modtagende selskaber eller, i tilfælde af en grenspaltning,
alle de modtagende selskaber og det indskydende selskab proportionalt til
den andel af nettoaktiverne, som de hver især er fordelt i spaltningsplanen.
Stk. 1 berører ikke § 291, stk. 3.«
39.
§ 293
affattes således:
Ȥ 293.
Det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber,
der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og
medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende
spaltnings følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og
begrunde den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske
aspekter, samt forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for
medarbejderne.
Stk. 2.
Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde
følgende, jf. dog stk. 5:
1) Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare:
a) Tilbuddet om indløsning, jf. § 306, og metoden, der er anvendt
til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,
b) vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf,
hvor det er relevant,
c) den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejere, og
d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere
i overensstemmelse med §§ 305-306.
2) Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare:
a) Den
grænseoverskridende
spaltnings
følger
for
ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver
foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold
eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3) Oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i
henhold til § 295 skal udarbejdes.
Stk. 3.
Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én
redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Stk. 4.
Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne
informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget, senest 5
hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning.
Hvis selskabet ikke har medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. gives af medarbejderne selv.
Stk. 5.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et
afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Redegørelsens afsnit for
medarbejderne er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle
datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det
centrale ledelsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis
kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal
udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Stk. 6.
Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for
information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og
lov om europæiske samarbejdsudvalg.«
40.
§ 294
ophæves.
41.
I
§ 296, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »herunder«: »tilbuddet om
indløsning og« og ændres »jf. stk. 4.« til: »jf. stk. 4, medmindre selskabet
kun har én kapitalejer.«.
42.
§ 296, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, at den
tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og vederlaget er rimelige og
sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 292,
stk. 1, nr. 10, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel
markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen
af forslaget om spaltning eller til selskabernes værdi uden indregning af
virkningen af den foreslåede spaltning i henhold til almindeligt anerkendte
værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum:
1) Angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den
tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10,
2) angive den eller de metoder, der er anvendt for at fastsætte det
foreslåede vederlag for kapitalandelene i det indskydende selskab,
13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til
beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den
værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse
om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved
fastsættelsen af den vedtagne værdi, og
4) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er
opstået.«
43.
§ 298, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Er der mellem kapitalselskabet og kreditorer uenighed om, hvorvidt
der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af
spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på
kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.«
44.
I
§ 298
indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6.
Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den
grænseoverskridende spaltning får virkning, jf. § 309, stk. 7.
Stk. 7.
Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke
anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af
økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.«
45.
Overskriften
før § 299 affattes således:
»Indsendelse
og offentliggørelse af dokumenter«.
46.
§ 299
affattes således:
Ȥ 299.
Senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om
gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal følgende
offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Spaltningsplanen, jf. § 292.
2) En meddelelse til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en
spaltning, jf. § 300, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
spaltningsplanen.
Stk. 2.
Senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning
om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, stk. 1, 1. pkt.,
indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen
14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis muligheden
for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. §
297, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som
deltager i spaltningen. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf.
§ 298, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers
offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter
samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.«
47.
Efter § 299 indsættes før overskriften før § 300:
»Medarbejderinformation
og -høring
§ 299 a.
I forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skal
kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og
høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en
kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen
træffer beslutning om at gennemføre spaltningen. Tilsvarende gælder i det
omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af
spaltningen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg eller en
tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale,
samt hvis den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en
overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor skal det centrale
ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. § 308, stk. 1, nr. 7.«
48.
§ 300
affattes således:
Ȥ 300.
Beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende
spaltning, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes 4 uger
efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige,
jf. § 299, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen
og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende
kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for
overgået til de modtagende kapitalselskaber, og generalforsamlingen endnu
ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal
generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode
senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.
Stk. 3.
Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med
spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den
offentliggjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.
15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 4.
Inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af
en spaltning, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med eventuelle
bemærkninger indgivet til planen, jf. § 299, stk. 1, nr. 2, og
1) senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en spaltning, skal spaltningsredegørelsen, jf. §
293, sammen med planen for den grænseoverskridende spaltning, jf.
§ 292, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for
kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede
kapitalselskab eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er
medarbejderrepræsentanter, og
2) senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en spaltning, skal følgende dokumenter stilles til
rådighed for kapitalejerne, hvis de er udarbejdet:
a) vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen,
herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 296,
b) vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 297, og
c) vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295.«
49.
Efter § 303 indsættes:
Ȥ 303 a.
Hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende
spaltning indebærer en forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser
over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af
den pågældende kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke er i stand til at
kræve indløsning efter § 306.«
50.
I
§ 304
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en
grænseoverskridende spaltning kan ikke anfægtes alene med følgende
begrundelser:
1) Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. §
292, stk. 1, nr. 4, er sat for lavt,
2) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, er
sat for lavt, eller
3) oplysningerne om vederlaget til kapitalejerne i det indskydende
kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. nr. 2, opfylder ikke de retlige krav.«
51.
§ 306
affattes således:
Ȥ 306.
Ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejere i det
indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig
spaltningen, endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres
16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk.
1, nr. 10. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse, jf. § 300, stk. 1. Kapitalselskabet skal
oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. stk.
1.
Stk. 2.
Indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1,
nr. 10, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har
krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter
den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 7.
Stk. 3.
Indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1,
nr. 10, skal svare til kapitalandelenes værdi. Mener kapitalejere, som har
krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, at det tilbudte
indløsningsbeløb i spaltningsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi,
kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve,
at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter
beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller
de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges
selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af
kapitalselskabet fastsatte beløb i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10,
og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og
kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag
herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af
skønsmændenes erklæring.
Stk. 4.
Den attest, der skal udstedes i henhold til § 309, kan først udstedes,
når der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om
sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for
retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed
for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
52.
§ 308, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
1) Spaltningsplanen, jf. § 292.
2) Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. §
293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 296, hvis de er udarbejdet.
3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 299,
stk. 1, nr. 2.
4) Dokumentation
for
beslutningens
lovlige
vedtagelse
(protokoludskrift).
5) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. 297,
hvis den er udarbejdet.
17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
6) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede
procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant.
7) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation
og -høring, jf. § 299 a.
8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet
betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 306, stk. 4.«
53.
I
§ 308, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 292, stk. 1, nr. 7« til: »§ 292, stk. 1, nr.
9«.
54.
§ 308, stk. 3
og
4,
ophæves.
55.
§ 309
affattes således:
Ȥ
309.
Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en
grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om
alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen,
jf. § 308, stk. 1, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at
spaltningsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til
hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges
fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er
alle handlinger og alle formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en
attest
herom
for
kapitalselskabet
til
den
udenlandske
registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en attest, jf. stk. 1, hvis:
1) Alle de handlinger eller formaliteter, der skal opfyldes forud for
spaltningen, ikke er afsluttet. Erhvervsstyrelsen underretter
selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
2) Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende spaltning er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører
til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten
eller national ret, eller med kriminelle formål.
Stk. 3.
Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere
oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol, jf. stk. 2,
nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.
Stk. 4.
Hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er muligt for
Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 3, underretter
Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden
udløbet af disse frister.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med
kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den
grænseoverskridende spaltning, herunder myndigheder i det EU/EØS-land,
18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
hvori de modtagende selskaber har hjemsted, og fra disse myndigheder samt
fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for
at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.
Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med
henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende
spaltning.
Stk. 6.
Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i
de modtagende selskabers lande om, at de modtagende selskaber er
registreret i disse lande, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af
spaltningen og underretter registrene i de modtagende selskabers lande om,
at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. I tilfælde af en
ophørsspaltning registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens
it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende
spaltning.
Stk. 7.
En grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab
hører under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen
registrerer spaltningen, jf. stk. 6. Erhvervsstyrelsens registrering af
spaltningen er endelig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og
sanktioner vedrørende strafferet, terrorisme, socialret, beskatning og
retshåndhævelse berøres ikke.«
56.
Efter
§ 309
indsættes:
»Grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende
kapitalselskaber skal høre under dansk ret
§ 309 a.
Hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en
grænseoverskridende spaltning skal høre under dansk ret, skal der med
henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til
Erhvervsstyrelsen fra det udenlandske indskydende kapitalselskabers
kompetente myndighed samt den af generalforsamlingen godkendte
spaltningsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger
og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for
spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil
registrere spaltningen i forhold til det indskydende kapitalselskaber efter
modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Efter modtagelsen af attest og spaltningsplan for det indskydende
kapitalselskab, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante
handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer
Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning
for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og
underretter hurtigst muligt derefter det register, hvor det indskydende
19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitalselskab er registreret, om, at de modtagende selskaber er blevet
registreret.
Stk. 3.
Retsreglerne i det indskydende selskabs land bestemmer den dato,
hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning.«
57.
§ 311, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder, der går
forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den grænseoverskridende
fusion, jf. § 279, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende
til fire femtedele af den gældende nationale tærskel.«
58.
Efter
§ 315
indsættes:
Ȥ 315 a.
Kapitalselskabet skal hurtigst muligt informere medarbejderne
eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om
medarbejdernes medbestemmelse.«
59.
Overskriften før
§ 317
affattes således:
»Efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser«.
60.
§ 317
affattes således:
Ȥ 317.
§§ 311-316 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner
finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en
grænseoverskridende fusion inden for de første 4 år efter, at fusionen har
fået virkning, deltager i en national eller grænseoverskridende fusion,
spaltning eller omdannelse.«
61.
I §
318,
indsættes efter »grænseoverskridende spaltning«: », jf. dog stk.
2-5«
62.
I
§ 318
indsættes som
stk. 2, 3, 4
og
5:
»Stk. 2.
Hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne
i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse,
udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder ikke anvendelse.
Stk. 4.
Hvis §§ 313-316 finder anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk.
1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover
bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, finder ikke anvendelse.«
63.
Kapitel 16 a
affattes således:
20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
»Kapitel 16 a.
Grænseoverskridende omdannelse
§ 318 a.
Et kapitalselskab omfattet af denne lov kan omdanne
kapitalselskabets retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller
EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er
opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU,
dvs. en grænseoverskridende omdannelse. Den grænseoverskridende
omdannelse kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Reglerne om grænseoverskridende omdannelse finder ikke
anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark
Omdannelsesplan
§ 318 b.
Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der skal omdannes,
opretter og underskriver en omdannelsesplan, der skal indeholde oplysning
om
1) kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted,
2) det omdannede kapitalselskabs foreslåede retlige form og navn og dets
påtænkte placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted efter omdannelsen,
3) udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter omdannelsen,
4) den foreslåede vejledende tidsplan for omdannelsen,
5) det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for omdannelsen,
6) omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen,
7) de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges
indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og indehavere af andre
værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til
fordel for disse personer,
8) de eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af
kapitalselskabets ledelse,
9) hvorvidt nogen incitamenter eller subsidier blev modtaget af selskabet i
de seneste fem år,
21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
10) hvor det er relevant, de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er
fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af
deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter
omdannelsen,
11) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 m, stk. 1, herunder
det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver
sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet, og
12) beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, jf. § 318 f.
Stk. 2.
Omdannelsesplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det
regnskabsår, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige
virkning, jf. stk. 1, nr. 5, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af
omdannelsesplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og
omdannelsen dermed ikke vedtages.
Omdannelsesredegørelse
§ 318 c.
Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, skal
udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen
skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for selskabets
fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den
grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt
forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne.
Stk. 2.
Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde
følgende, jf. dog stk. 5:
1) Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare:
a) Tilbuddet om indløsning, jf. § 318 m, og metoden, der er
anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,
b) den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne,
og
c) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere
i overensstemmelse med § 318 m.
2) Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare:
a) Den
grænseoverskridende
omdannelses
følger
for
ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver
foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold
eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Stk. 3.
Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én
redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 4.
Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne
informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget, senest 5
hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en
omdannelse. Hvis selskabet ikke har medarbejderrepræsentanter, kan
udtalelsen efter 1. pkt. gives af medarbejderne selv.
Stk. 5.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et
afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Redegørelsens afsnit for
medarbejdere er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle
datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det
centrale ledelsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis
kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal
udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Stk. 6.
Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for
information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og
lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen
§ 318 d.
I kapitalselskabet, der skal omdannes, udarbejder en uvildig,
sagkyndig vurderingsmand en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen,
herunder tilbuddet om indløsning, medmindre selskabet kun har én
kapitalejer. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en sådan udtalelse om omdannelsesplanen.
Stk. 2.
Vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.
Stk. 3.
§ 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmandens
forhold til det kapitalselskab, der skal omdannes.
Stk. 4.
Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, hvorvidt
den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er rimelig og sagligt
begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1,
nr. 11, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for
det omdannede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om
omdannelse eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af
den foreslåede omdannelse i henhold til almindeligt anerkendte
værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum:
1) Angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den
tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11,
2) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til
beregning af den tilbudte indløsning, angive den værdi, som sådanne
metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative
23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den
vedtagne værdi, og
3) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er
opstået.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
§ 318 e.
I kapitalselskabet, der skal omdannes, skal en eller flere uvildige,
sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt
kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede
efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation.
Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
sådan erklæring om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 f.
Mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav
§ 318 f.
Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes
stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer,
hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i
medfør af § 318 g, stk. 1, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres
fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan
dog ikke anmeldes.
Stk. 2.
Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for
anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende
sikkerhed.
Stk. 3.
Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke
fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold
til lov.
Stk. 4.
Er der mellem kapitalselskabet og kreditorer uenighed om, hvorvidt
der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af
omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på
selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5.
Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger
til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk.
2.
Stk. 6.
Kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af
omdannelsesplanen, kan uanset stk. 4 indgive søgsmål mod kapitalselskabet
på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra det
tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 7, uden at
24
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller i
en aftale.
Stk. 7.
Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den
grænseoverskridende omdannelse får virkning, jf. § 318 o, stk. 7.
Stk. 8.
Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke
anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af
økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter
§ 318 g.
Senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om
gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal følgende
offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en
omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
omdannelsesplanen.
Stk. 2.
Senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning
om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, stk. 1, 1.
pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis muligheden
for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. §
318 e, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af navn og cvr-nummer på det kapitalselskab, der skal omdannes.
Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 f, indeholder
offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers
offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter
samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Medarbejderinformation og -høring
§ 318 h.
I forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse skal
kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og
høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en
kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen
25
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen. Tilsvarende gælder i det
omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af
omdannelsen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller
en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller
aftale. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde
en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 318 n, stk. 1, nr.
7.
Beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse
§ 318 i.
Beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende
omdannelse, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes 4 uger
efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige,
jf. § 318 g, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Hvis selskabet, der påtænkes omdannet, har afsluttet et regnskabsår
inden tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, og
generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne
regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for
denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om
gennemførelsen af omdannelsen.
Stk. 3.
Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med
omdannelsesplanen. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med
den offentliggjorte omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 4.
Inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af
en omdannelse, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med eventuelle
bemærkninger indgivet til planen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 2, og
1) senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en omdannelse, skal omdannelsesredegørelsen, jf.
§ 318 c, sammen med planen for den grænseoverskridende
omdannelse, jf. § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed
elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets
medarbejderrepræsentanter eller for medarbejderne selv, hvis der
ikke er medarbejderrepræsentanter, og
2) senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en omdannelse, skal vurderingsmandens udtalelse
om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 318
d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. §
318 e, stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.
§ 318 j.
Beslutning om grænseoverskridende omdannelse træffes i
kapitalselskabet af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter §
106, og i overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne
26
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende omdannelse, jf.
dog stk. 2. Er kapitalselskabet under likvidation, kan omdannelsen kun
besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og
generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen.
§ 231 om genoptagelse finder herefter ikke anvendelse.
Stk. 2.
Hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende
omdannelse indebærer en forøgelse af en kapitalejers økonomiske
forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen
godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke er i
stand til at kræve indløsning efter § 318 m.
Stk. 3.
Generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en
grænseoverskridende omdannelse kan ikke anfægtes alene med følgende
begrundelser:
1) Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11,
er sat for lavt, eller
2) oplysningerne om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr.
1, opfylder ikke de retlige krav.
§ 318 k.
Det centrale ledelsesorgan skal på generalforsamlingen, hvor der
skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende
omdannelse, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder
væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden
mellem omdannelsesplanens underskrivelse og generalforsamlingen.
§ 318 l.
Generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en
grænseoverskridende omdannelse betinget af generalforsamlingens
udtrykkelige godkendelse af de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes
medbestemmelse, jf. § 318 q.
Mulighed for at kræve indløsning
§ 318 m.
Kapitalejerne i det kapitalselskab, der skal omdannes, som på
generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen, kan kræve, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i
omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11. Krav herom skal fremsættes
skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 318 i, stk.
1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav
fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Stk. 2.
Indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk.
1, nr. 11, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har
krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter
den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 7.
27
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 3.
Indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk.
1, nr. 11, skal svare til kapitalandelenes værdi. Mener kapitalejere, som har
krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, at det tilbudte
indløsningsbeløb i omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes
værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse
kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted
fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af
den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan
pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt
fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i omdannelsesplanen, jf. § 318 b,
stk. 1, nr. 11, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere
og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag
herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af
skønsmændenes erklæring.
Stk. 4.
Den attest, der skal udstedes i henhold til § 318 o, kan først udstedes,
når der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om
sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for
retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed
for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse
§ 318 n.
Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen
er besluttet, jf. dog stk. 2. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
følgende dokumenter:
1) Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
2) Omdannelsesredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf.
§ 318 c, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 318 d, hvis de
foreligger.
3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 318 g,
stk. 1, nr. 2.
4) Dokumentation
for
beslutningens
lovlige
vedtagelse
(protokoludskrift).
5) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318
e, hvis den foreligger.
6) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede
procedure, jf. § 318 q, er påbegyndt, hvor det er relevant.
7) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 318 h.
28
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet
betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 318 m, stk.
4.
Stk. 2.
Anmeldelse om den vedtagne omdannelse skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten
for den periode, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige
virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 5, indgår, dog senest 1 år efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af omdannelsesplanen i
henhold til § 318 g. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen
om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede
omdannelsesplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.
Attestudstedelse
§ 318 o.
Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en
grænseoverskridende omdannelse er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om
alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen,
jf. § 318 n, stk. 1, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at
omdannelsesplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til
hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges
fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er
alle handlinger og alle formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en
attest
herom
for
kapitalselskabet
til
den
udenlandske
registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en attest, jf. stk. 1, hvis:
1) Alle de handlinger eller formaliteter, der skal opfyldes forud for
omdannelsen, ikke er afsluttet. Erhvervsstyrelsen underretter
selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
2) Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende
omdannelse er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige
formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Stk. 3.
Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere
oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol, jf. stk. 2,
nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.
Stk. 4.
Hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er muligt for
Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 3, underretter
Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden
udløbet af disse frister.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med
kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den
29
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i det EU/EØS-
land, hvori kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, og fra
disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter,
der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den
grænseoverskridende omdannelse. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af
sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af
lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.
Stk. 6.
Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det
land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, om, at
den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, registreres
kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af
registret som følge af en grænseoverskridende omdannelse.
Stk. 7.
Retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal
have hjemsted, bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende
omdannelse har virkning.
Grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab
§ 318 p.
Et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan
omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk
kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen skal der
indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra den kompetente myndighed i
det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt den af
generalforsamlingen godkendte omdannelsesplan. Attesten skal være et
endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i
det pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den
udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter
modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Efter modtagelsen af attest og omdannelsesplan, jf. stk. 1, fastslår
Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt
og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende omdannelse og underretter hurtigst muligt derefter
registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at den
grænseoverskridende omdannelse har fået virkning.
Stk. 3.
En grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab har
virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen.
Erhvervsstyrelsens registrering af omdannelsen er endelig. Adgangen til at
indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende strafferet, terrorisme,
socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke.
Stk. 4.
Kapitel 3 om stiftelse finder ikke anvendelse, når et kapitalselskab
ved en grænseoverskridende omdannelse flytter sit hjemsted fra et andet
EU- eller EØS-land til Danmark.
30
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0031.png
UDKAST
Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse
§ 318 q.
§§ 311-317 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende
anvendelse på grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne
i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse,
udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder ikke anvendelse.
Stk. 4.
Hvis §§ 313-316 finder anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk.
1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover
bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og
§§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, finder ikke anvendelse.«
64.
I
§ 367, stk. 4,
ændres »§ 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5,« til:
»§ 279, stk. 3, § 299, stk. 3, § 318 g, stk. 3,«.
65.
§ 368, stk. 1,
affattes således:
»Overtrædelse af § 312, § 313, § 318 og § 318 q, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37,
§ 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber,
straffes med bøde. Overtrædelse af § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2, jf. § 44
i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.«
66.
I
§ 368, stk. 2,
ændres »§ 312 og § 318« til: »§ 312, § 318 og § 318 q«.
67.
I
§ 368, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilsvarende gælder ved grænseoverskridende omdannelse, jf. kapitel 16
a.«
§2
I lov om formidling af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af
24. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
nr. 2, ændres »ejendom« til: »ejendom, og«.
2.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom.«
31
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kapitel 5 gælder ikke for aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 3.«
4.
I
§ 1, stk. 4,
ændres »ejendom.« til: »ejendom, dog ikke advokater som
led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, samt finansielle
virksomheder for så vidt der er selvstændige regler som regulerer det
pågældende erhverv.«
5.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »hertil.« til: »hertil, og hvilke oplysninger fra
registeret, der offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister.«
6.
§ 8, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Deponerer en ejendomsmægler sin godkendelse, registreres
godkendelsen som deponeret i det offentlige register over godkendte
ejendomsmæglere.«
7.
§ 8, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
En person, der har deponeret sin godkendelse, kan efter anmodning
herom få registreret sin godkendelse som aktiv i det offentlige register over
godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7,
og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.«
8.
I
§ 10
ændres »100.000« til: »50.000«.
9.
I
§ 11, stk. 1,
ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3« og »slettes personen
af« til: »registreres ejendomsmæglerens godkendelse som bortfaldet,
frataget eller frakendt i«.
10.
§ 11, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller
udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen
efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen registreres som aktiv i det
offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i §
6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.«
11.
I
§ 15, 3. pkt.,
ændres »slettes advokaten af« til: »registreres advokatens
godkendelse som bortfaldet i«.
12.
I
§ 28, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Den ansvarlige ejendomsmægler kan maksimalt føre tilsyn med 5
personer.«
32
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
13.
I
§ 29
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Hvis der er indgået aftale om variabelt vederlag, skal aftalen
indeholde oplysning om, på hvilket grundlag vederlaget beregnes. En sådan
aftale skal indeholde oplysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt
kan komme til at betale, og et regneeksempel.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
14.
Overskriften
til kapitel 6 affattes således:
»Enhver erhvervsdrivende«.
15.
Overskriften
før § 48 affattes således:
»Erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom«.
16.
§§ 48 og 49
affattes således:
Ȥ 48.
En erhvervsdrivende, der yder rådgivning og bistand i forbindelse
med køb af fast ejendom, skal varetage køberens interesser, og eventuel
rådgivning skal være relevant, retvisende og fyldestgørende.
Stk. 2.
Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv omsorgsfuldt og udvise
en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik, herunder handle
redeligt og loyalt overfor køberen.
Stk. 3.
Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv grundigt,
samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til
køberens tarv tilsiger.
Stk. 4.
Den erhvervsdrivende skal behandle sagen med den fornødne
hurtighed, herunder holde køberen løbende orienteret om sagens forløb.
Stk. 5.
Ingen må være repræsentant for både sælger og køber i samme
handel. Det gælder for en ejer, en ansat eller en person med tilsvarende
tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden.
Stk. 6.
Har den erhvervsdrivende en væsentlig økonomisk eller personlig
interesse i, om en handel indgås, skal den erhvervsdrivende oplyse køber og
sælger herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt. til
køber i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skriftligt. Hvis
interessen først opstår på et senere tidspunkt, skal den erhvervsdrivende
oplyse køberen skriftligt herom umiddelbart efter det tidspunkt, hvor
interessen opstår. Tilsvarende gælder hvis den erhvervsdrivende, i
forbindelse med sit hverv som ejendomsmægler, tidligere har haft samme
ejendom til salg for sælgeren i forbindelse med det samme udbud.
Stk. 7.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om erhvervsmæssig
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.
33
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 49.
§ 27 finder tilsvarende anvendelse, når en erhvervsdrivende, der yder
rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom, værdiansætter en
ejendom på vegne af køber.«
17.
I
§ 51, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3,
ændres »Erhvervsstyrelsen« til:
»Nævnenes Hus«.
18.
I
§ 51, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »på« til: »op til«.
19.
I
§ 51, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.
20.
I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »denne lov.« til: »denne lov, herunder klager
over, at en ejendomsmægler, der yder rådgivning og bistand i forbindelse
med køb af fast ejendom, har tilsidesat de pligter, som følger af §§ 48, 49
og 50.«
21.
I
§ 52
affattes stk. 4-6 således:
»Stk.
4.
Er en klage indgivet for disciplinærnævnet, kan disciplinærnævnet
fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen.
Disciplinærnævnet kan ligeledes tage klagepunkter op af egen drift, hvis
nævnet finder grundlag herfor.
Stk.
5.
Betaler
en
ejendomsmægler
eller
en
ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen en bøde, jf. §
53, stk. 1 og 5, er der tale om overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, og
disciplinærnævnet kan af egen drift genoptage sagen.
Stk. 6.
Disciplinærnævnet oversender relevante sagsakter til
Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der bør indgives en
politianmeldelse, når disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de
indklagede i en given sag anvender betegnelsen ejendomsmægler, uden at
være godkendt ejendomsmægler.«
22.
I
§ 53, stk. 1,
indsættes efter »disciplinærnævnet«: »få udtalt kritik,«.
23.
I
§ 53
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Har en ejendomsmægler gjort sig skyldig i grov eller gentagne
forsømmelser ved udøvelsen af sin virksomhed som ejendomsmægler, kan
disciplinærnævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som
ejendomsmægler. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i
en prøvetid på mindst 1 år og højest 5 år regnet fra disciplinærnævnets
afgørelse ikke tilsidesætter god ejendomsmæglerskik under sådanne
omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal
frakendes godkendelsen. Indbringer ejendomsmægleren, senest 4 uger efter
34
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for
domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes
prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes
fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår ejendomsmægleren i prøvetiden et
nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter
disciplinærnævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere
påkendte forhold.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
24.
I
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 7, indsættes efter »afgørelser«: »og en liste
med
navne
på
de
ejendomsmæglere
eller
ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære
bøder udstedt af disciplinærnævnet, som ikke er betalt på forfaldsdagen«.
25.
Efter
§ 53
indsættes:
Ȥ 53 a.
En fysisk eller juridisk person må ikke udøve erhvervsmæssige
aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet
mod eller udføres for en forbruger, hvis den pågældende person eller
virksomhed har ubetalte disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet,
som ikke er betalt senest på forfaldsdagen.«
26.
I
§ 54, 1. pkt.,
ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3« og i
3. pkt.,
ændres
»§ 53, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 53, stk. 3, 2. pkt.«.
27.
I
§ 56,
ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævnenes Hus« to steder.
28.
I
§ 57, stk. 2,
ændres »§ 53, stk. 4« til: »§ 53, stk. 5«.
29.
I
§ 57, stk. 3,
ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævnenes Hus« og
»styrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«.
30.
I
§ 61, 1. pkt.,
ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævnenes Hus«.
31.
I
§ 62, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Erhvervsstyrelsen eller Disciplinærnævnet
for Ejendomsmæglere« til: »Erhvervsstyrelsen, Nævnenes Hus eller
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere«.
32.
§ 64, stk. 1,
affattes således:
»En afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 3, kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for retten. Anmodning om indbringelse af en afgørelse
efter § 10 skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen anlægger sag mod
35
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om
indbringelse af en afgørelse efter § 53, stk. 3, skal være modtaget i
Nævnenes Hus, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Nævnenes Hus anlægger sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.«
33.
I
§ 64, stk. 3,
ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.
34.
I
§ 65, stk. 1,
ændres »§ 48, stk. 1 eller 2« til: »§ 48, stk. 1-5«.
35.
I
§ 65, stk. 2,
ændres »§ 48, stk. 3« til: »§ 48, stk. 6«.
36.
I
§ 65
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Overtrædelse af § 53 a straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.«
§3
I lov om næring, jf. lov nr. 595 af 14. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2 ophæves.
2.
§ 3, stk. 2, ophæves.
3.
§ 5 ophæves.
4.
§§ 6 og 7 ophæves.
5.
I
§ 9, stk. 1,
udgår » § 2,« og » § 5, stk. 1,«.
6.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »§ 2, stk. 3, § 3, § 4 og § 5, stk. 1,« til: »§ 3 og § 4«.
§4
I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12, nr. 6,
udgår »og«.
2.
I
§ 12, nr. 7,
ændres »gives.« til: »gives, og«.
36
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3.
I
§ 12
indsættes som
nr. 8:
»8) om der foreligger afgørelser om forskelsbehandling i forbindelse med
udøvelse af restaurationsvirksomhed fra Ligebehandlingsnævnet, hvor
klager har fået medhold mod bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion
eller bestyrelse eller andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse på
virksomhedens drift, og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov
om etnisk ligebehandling.«
4.
I
§ 14, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »derover,«: »som stammer fra drift af
restaurationsvirksomhed,«.
§5
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-
Tidende 1989, nr. L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30.
november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under
arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv
90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre
risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr.
L 156, side 9, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering
af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på
arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold
eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19,
Rådets direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for
signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet
(niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),
EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19.
oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide,
som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1,
37
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-
Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994
om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side
12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i
forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til
direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side
11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december
1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og
sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare
hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side
57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september
2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for
biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(vibrationer) (sekstende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF, EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for
risici på grund af fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42, side
38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004
om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat
for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold
til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158,
side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse
af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’
Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF)
om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af
direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles
regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af
skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-
Tidende 2009, nr. L 131, side 47, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
38
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr.
L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23.
april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L
131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16.
september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-
Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod
farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L
330, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20.
november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse
af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.«
2.
I
§ 17, stk. 1 og 2,
udgår »§ 8«.
3.
I
§ 36
indsættes som
2. pkt.:
»§ 6, § 8, § 17, stk. 1, 2, og 4-9, § 18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1, 6 og 8-10,
kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.«
§6
I Lov om en fælles patentdomstol m.v., jf. lov nr. 551 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5a.
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019,
foretages følgende ændring:
1.
I §
77
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Hvis patenthavers anmodning om et europæisk patent med
ensartet retsvirkning bliver afslået af Den Europæiske Patentmyndighed,
regnes fristen, der er nævnt i stk. 1, samt fristen i § 81, stk. 2, 2. pkt., fra den
dag, hvor beslutning om afslag er endelig, forudsat at anmodningen blev
indgivet rettidigt til Den Europæiske Patentmyndighed.«
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1
og § 3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
39
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
§8
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan
endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
§ 5, nr. 2 og 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4.
§ 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
40
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændring af selskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende
transaktioner
3.1.1. Redegørelse fra det centrale ledelsesorgan om virkningerne af den
grænseoverskridende transaktion
3.1.2. Beskyttelse af kapitalejere
3.1.3. Beskyttelse af kreditorer
3.1.4. Information og høring af medarbejdere og medarbejderes
medbestemmelse
3.1.5. Kontrol før udstedelse af attest forud for transaktionen
3.2. Skærpelse af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere m.v.
3.2.1. Skærpelse af sanktionsmuligheder
3.2.2. Erhvervsmæssig rådgivning og bistand ved af køb af fast ejendom
3.2.3. Øvre grænse for antal personer en ansvarlig ejendomsmægler kan
føre tilsyn med
3.2.4. Modernisering af reglerne for disciplinærnævnet og Nævnenes
Hus
3.2.5. Afskaffelse af klagegebyret
3.2.6. Oplysninger i Ejendomsmæglerregistret
3.3. Afskaffelse af MobiltReg i næringsloven m.v.
3.4. Ændring af restaurationsloven for at forebygge forskelsbehandling i
nattelivet
3.5. Mulighed for afmærkning af farvande og navigationssystemer på
Færøerne
3.6. Safety net bestemmelse i patentloven
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
41
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets del om ændring af selskabsloven vedrører selskabers
grænseoverskridende
omdannelser,
fusioner
og
spaltninger
(grænseoverskridende transaktioner). I Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(selskabsdirektivet), er der fastsat regler om nationale fusioner og
spaltninger samt grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset
ansvar. Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2121 af 27. november 2019 om ændring af direktiv (EU)
2017/1132, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og
spaltninger (ændringsdirektivet).
Formålet med ændringsdirektivet er at skabe en harmoniseret retlig ramme
for grænseoverskridende transaktioner, hvilket skal bidrage til at fjerne
hindringerne for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende
beskyttelse af interessenter såsom kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.
Danmark har allerede regler om grænseoverskridende fusioner, spaltninger
og hjemstedsflytninger i selskabsloven. Mange af disse regler er inspireret
af reglerne for de nationale transaktioner og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner
af selskaber med begrænset ansvar.
Da reglerne om grænseoverskridende transaktioner nu harmoniseres i EU,
vil Erhvervsministeriet overveje, om selskabslovens gældende regler om
national fusion og spaltning generelt bør tilpasses herefter, således at der
gælder de samme regelsæt uafhængigt af, om en dansk virksomhed ønsker
at deltage i en national eller grænseoverskridende transaktion.
Med lovforslagets del om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v.
(LOFE) foreslås det at skærpe sanktionsmulighederne på
ejendomsmæglerområdet. Det er regeringens målsætning, at det skal være
let og enkelt at drive virksomhed i Danmark. Det er samtidig væsentligt, at
borgerne og de regelefterlevende virksomheder kan have tillid til, at
myndighederne kan slå ned på manglende overholdelse af reglerne.
Myndighederne skal have passende sanktionsmuligheder, som også har en
forebyggende effekt og øger incitamentet til at opføre sig ordentligt. Med
lovforslaget foreslås bl.a., 1) at indføre forbud mod at udøve
42
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast
ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold til LOFE,
hvis den erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere (disciplinærnævnet), hvor en
overtrædelse heraf vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, 2) at Disciplinærnævnet får mulighed for at udtale kritik i mindre
alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men
som er en mildere sanktion end en advarsel, og 3) at Disciplinærnævnet får
mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse.
Det foreslås endvidere, at LOFE skal finde anvendelse på erhvervsmæssig
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, og at der
indføres en øvre grænse for hvor mange personer en ansvarlig
ejendomsmægler kan føre tilsyn med.
Derudover foreslås det at modernisere reglerne for disciplinærnævnet,
herunder for udpegning af medlemmer til nævnet og disciplinærnævnets
mulighed for at fortsætte og genoptage sager af egen drift. Det foreslås, at
disciplinærnævnet på sin hjemmeside offentliggør en liste over
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne
ubetalte bøder udstedt af nævnet, samt hvis disse bøder ikke betales, så vil
det være en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik. Samtidig foreslås
det, at gebyret på 250 kr. for at indbringe en klage for disciplinærnævnet
afskaffes.
Med lovforslagets del om ændring af lov om næring (næringsloven) foreslås
det, at MobiltReg afskaffes, således der ikke længere gælder krav om, at
mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest 2
dage før påbegyndelsen skal registreres i MobiltReg, der er et offentligt
tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen.
Formålet med lovforslagets del om ændring af lov om
restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven) er at
forebygge forskelsbehandling i nattelivet. Det er regeringens ønske, at det
skal være trygt at færdes i nattelivet, herunder at man ikke skal opleve
forskelsbehandling. Regeringen fremlagde på denne baggrund f.eks. i
november 2021 udspillet ”Et tryggere Danmark”, der indeholder en række
initiativer mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet for at sikre et trygt
natteliv. Med lovforslaget tydeliggøres, at bevillingsmyndigheden ved
afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, navnlig kan lægge vægt
på afgørelser om forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af
restaurationsvirksomhed fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået
43
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
medhold mod bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller
bestyrelsen eller andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over
virksomhedens drift, og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov
om etnisk ligebehandling.
Formålet med lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs er at
tilvejebringe hjemmel til, at regler om afmærkning af farvande og
navigationssystemer i lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for
Færøerne, idet områderne ikke er hjemtaget.
Lovforslagets del om ændring af lov om en fælles patentdomstol m.v. har til
formål at tilvejebringe et grundlag, der sikrer, at et europæisk patent ikke
afskæres fra at opnå gyldighed i Danmark i de tilfælde, hvor Den
Europæiske Patentmyndighed (EPO) afslår en rettidigt indleveret
anmodning om ensartet retsvirkning af et europæisk patent på et tidspunkt,
hvor fristen for at gøre patentet gyldigt i Danmark er udløbet. Med
lovforslaget indsættes en bestemmelse i patentloven, der i disse særlige
tilfælde forlænger fristen for validering og betaling af første årsgebyr for
europæiske patenter og dermed agerer som sikkerhedsnet (safety
net)
for de
europæiske patenter, der efter gældende ret ellers vil være afskåret fra at
opnå gyldighed i Danmark.
2. Lovforslagets baggrund
Der har inden ændringsdirektivets ikrafttrædelse alene eksisteret
harmoniserede regler om grænseoverskridende fusioner ved Europa
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om
grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (10.
selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner), men ikke om
grænseoverskridende spaltninger og omdannelser. Med ændringsdirektivet
harmoniseres reglerne om kapitalselskabers grænseoverskridende
spaltninger og omdannelser.
Lovforslagets del om implementering af ændringsdirektivet indeholder fem
hovedpunkter om grænseoverskridende transaktioner:
1) Der stilles skærpede krav til indholdet af redegørelsen fra det centrale
ledelsesorgan om virkningerne af den grænseoverskridende transaktion,
og redegørelsen skal i højere grad varetage medarbejdernes interesser.
2) Der indføres højere grad af beskyttelse af kapitalejere, herunder krav
om, at planen skal indeholde oplysning om kapitalejernes ret til at kræve
sine kapitalandele indløst mod et kontant beløb, der svarer til
kapitalandelenes værdi.
44
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3) Medlemsstaterne skal sikre en passende beskyttelse af kreditorerne.
Som noget nyt kan kreditorer eller kapitalselskabet senest 3 måneder
efter offentliggørelse af planen indbringe sagen for skifteretten til
afgørelse af spørgsmålet, hvor der mellem kapitalselskabet og kreditorer
er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt
en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig. Derudover gælder som noget nyt
for omdannelser, at kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen
af planen, kan indgive søgsmål mod kapitalselskabet inden for 2 år fra
virkningstidspunktet.
4) Kapitalselskabet skal som noget nyt sikre, at medarbejderne via deres
repræsentanter har fået mulighed for at udtale sig og i så fald har
modtaget et begrundet svar fra ledelsen, inden generalforsamlingen
træffer beslutning om at gennemføre transaktionen. Tilsvarende gælder
for fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner, i det omfang
de er berørt af transaktionen, og for transaktioner, der anses for at udgøre
en overdragelse af en virksomhed.
5) Erhvervsstyrelsen skal gennem øget kontrol før udstedelse af attesten
forud for transaktionen sikre, at attesten ikke udstedes, hvis
transaktionen er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige
formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse
af national ret eller EU-ret, eller med kriminelle formål.
Ændringsdirektivet fastsætter alene regler om grænseoverskridende
spaltninger, hvor det modtagne selskab opstår i forbindelse med den
grænseoverskridende spaltning. Ændringsdirektivet indebærer ikke en
harmoniseret ramme for grænseoverskridende spaltninger, hvor et selskab
overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber.
Reglerne i selskabsloven finder i dag anvendelse på begge typer af
spaltninger, dvs. både spaltninger, hvor det modtagne selskab opstår i
forbindelse med den grænseoverskridende spaltning, og spaltninger, hvor et
selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber.
Det foreslås derfor, at ændringsdirektivets regler også skal finde anvendelse
på begge typer af spaltninger.
De harmoniserede regler for grænseoverskridende omdannelser finder ikke
anvendelse for kapitalselskaber, som er under konkurs, under rekonstruktion
eller under tvangsopløsning. Lignende gælder allerede efter de gældende
regler i selskabsloven for flytning af hjemsted og foreslås videreført, idet
ændringsdirektivet giver mulighed herfor. Ændringsdirektivet indfører en
tilsvarende mulighed for grænseoverskridende fusioner og spaltninger, men
det foreslås ligeledes at videreføre den gældende retsstilling for disse,
således kapitalselskaber under konkurs og under rekonstruktion kan deltage
45
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
i grænseoverskridende fusioner og spaltninger, som ophørende og
indskydende selskab, forudsat at kurator og rekonstruktøren samtykker i
transaktionen.
LOFE er en forbrugerbeskyttelseslov, der regulerer den professionelle
rådgivning og bistand, som ejendomsmæglere tilbyder forbrugere i
forbindelse med handel med fast ejendom. Herudover reguleres også visse
forbrugerbeskyttelseselementer i forbindelse med erhvervsmæssigt udbud
(uden brug af ejendomsmægler) og rådgivning i forbindelse med omsætning
af fast ejendom. LOFE finder alene anvendelse på erhvervsmæssige
aktiviteter, der er rettet mod eller udføres for forbrugere.
Ejendomsmæglere skal således ikke længere drage omsorg for eller rådgive
køber, men har alene pligt til at oplyse køber om relevante forhold ved
ejendommen. I stedet skal der i dag udpeges en ansvarlig ejendomsmægler
for hvert formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de opgaver, der udføres i
forbindelse med formidlingsopdraget.
Erhvervsministeren nedsatte i marts 2021 en arbejdsgruppe
(Arbejdsgruppen
om
eftersyn
af
sanktionsmuligheder
for
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, herefter Arbejdsgruppen), som
reaktion på en række sager i ejendomsbranchen, som havde til formål at
undersøge, om der er behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder
for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere for at forhindre omgåelse af
reglerne i ejendomsbranchen.
I Arbejdsgruppens rapport kom Arbejdsgruppen med en række anbefalinger
vedr.
afgrænsningen
af
disciplinærnævnets
kompetence,
disciplinærnævnets sanktionsmuligheder, herunder samspillet med
strafferetten og sanktioner ved ubetalte disciplinære bøder, herunder
fængselsstraf. Arbejdsgruppen afleverede sin rapport til erhvervsministeren
i juni 2021. I forbindelse med vurderingen af om de gældende regler er
tidssvarende, har Arbejdsgruppen bl.a. lagt vægt på, om gruppens forslag til
ændringer kan have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt og
herved øge incitamentet til at overholde reglerne. Arbejdsgruppen har
endvidere lagt vægt på, om de foreslåede ændringer kan formodes at have
en effekt på den type sager, hvor aktivitet i ejendomsbranchen er fortsat,
selvom der har været ubetalte forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet,
navnlig øge incitamentet til at betale de disciplinære bøder.
I 2011 blev næringsloven liberaliseret. Formålet var at fremme konkurrence
og innovation gennem øgede muligheder for nye mobile
46
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
forretningskoncepter. Med liberaliseringen blev bl.a. kravet om, at handel
kun måtte foregå fra et fast forretningssted, afskaffet. Det var en væsentlig
forudsætning, at man samtidig sikrede lige konkurrencevilkår mellem salg
fra fast forretningssted og mobile udsalgssteder gennem myndighedernes
tilsyn og kontrol, at man sikrede forbrugerne adgang til oplysning om
identiteten på den handlende, samt at man sikrede at alle mobile
udsalgssteder m.v. blev registreret. Med lovændringen i 2011 blev det
besluttet, at loven skulle evalueres med henblik på at undersøge om
lovændringen havde medført den ønskede liberalisering på området.
Erhvervsstyrelsens Evaluering af lov om næring fra september 2019
(Evaluering af næringsloven), viste bl.a. at der er udfordringer i forhold til
at sikre en effektiv registrering med klare og enkle regler for de handlendes
registrering. Kommuner, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen har egne
registre til brug for myndighedernes tilsyn og kontrol. Evalueringen af
næringsloven konkluderer, at der ikke længere er behov for MobiltReg som
offentligt tilgængeligt register.
Forskelsbehandling er generelt, herunder i nattelivet, stadig et problem.
Dette fremgår bl.a. af ”Medborgerskabsundersøgelsen blandt unge
københavnere 2021”, der er udarbejdet til Københavns Kommune.
Regeringen mener, at der skal gøres yderligere for at mindske
forskelsbehandling i nattelivet.
Lovforslaget indebærer desuden, at der skabes mulighed for, at regler om
afmærkning og navigationssystemer i lov om sikkerhed til søs kan sættes i
kraft for Færøerne. Lov om sikkerhed til søs gælder ikke for Færøerne, idet
Færøerne har hjemtaget de dele af lov om sikkerhed til søs, som på
hjemtagelsestidspunktet lå inden for Erhvervsministeriets område. Dette
omfatter imidlertid ikke området for afmærkning og navigationssystemer,
da det på daværende tidspunkt henhørte under Farvandsvæsenet, som i 2011
blev nedlagt, og området blev overtaget af Erhvervsministeriet.
Patenthavers mulighed for at anmode om ensartet retsvirkning på baggrund
af et europæisk patent, der udstedes af EPO, følger af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om
gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af
enhedspatentbeskyttelse samt Rådets forordning (EU) Nr. 1260/2012 af 17.
december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om
indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende
oversættelsesordninger
(herefter
samlet
forordningerne
om
enhedspatentbeskyttelse). Sammen med den mellemstatslige aftale om en
47
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
fælles patentdomstol udgør forordningerne om enhedspatentbeskyttelse det,
der populært kaldes den europæiske patentreform. Et europæisk patent med
ensartet retsvirkning kaldes populært et enhedspatent og har umiddelbar
gyldighed i alle lande, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændring af selskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende
transaktioner
3.1.1 Redegørelse om virkningerne af den grænseoverskridende transaktion
3.1.1.1. Gældende ret
Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal det centrale
ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i
fusionen eller spaltningen, udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken
planen for transaktionen forklares og begrundes. Det samme gør sig
gældende for det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab, der flytter
hjemsted fra Danmark til et andet EU- eller EØS-land.
Reglerne om redegørelsen i forbindelse med en grænseoverskridende
fusion, spaltning eller flytning af hjemsted er reguleret i selskabslovens §§
273, 293 og 318 c. For alle de tre typer af transaktioner gælder, at der skal
redegøres for følgerne af den grænseoverskridende transaktion for
selskabets kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.
I modsætning til fusions- og spaltningsplanen, jf. §§ 272 og 292, i
selskabsloven, som de centrale ledelsesorganer i de deltagende selskaber
udarbejder i fællesskab, udarbejdes redegørelsen særskilt af hvert enkelt
selskabs ledelse. Redegørelsen skal sikre, at det konkrete selskabs
kapitalejere træffer deres beslutning om transaktionens eventuelle
gennemførelse på et oplyst grundlag, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L
170 som fremsat, spalte 5554 og 5589 og Folketingstidende 2012-13, A, L
152 som fremsat, side 144.
Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger gælder desuden, at
redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget for
kapitalandelene i de ophørende kapitalselskaber i tilfælde af fusion og i det
indskydende kapitalselskab i tilfælde af spaltning, herunder særlige
vanskeligheder forbundet med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse
af vurderingsberetning, hvis denne skal udarbejdes.
Kapitalejerne kan ikke i enighed beslutte at fravælge redegørelsen ved
grænseoverskridende transaktioner.
48
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 86 e, artikel 124, og artikel 160
e, at administrations- eller ledelsesorganet for selskabet udarbejder en
rapport til selskabsdeltagere og medarbejderne, hvori den
grænseoverskridende transaktions juridiske og økonomiske aspekter
forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende omdannelses
følger for medarbejderne forklares. Det fremgår endvidere af
ændringsdirektivets artikel 86 e, stk. 7, at medarbejderne selv eller deres
repræsentanter skal have mulighed for at udtale sig om afsnittet i rapporten,
der redegør for den grænseoverskridende transaktions følger for dem.
Rapporten, som administrations- eller ledelsesorganet for selskabet skal
udarbejde i henhold til ændringsdirektivet, svarer til selskabslovens regler
om det centrale ledelsesorgans pligt til at udarbejde en redegørelse, jf.
selskabslovens §§ 273, 293, og 318 c.
Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 86 e, stk. 2, artikel 124, stk. 2, og
artikel 160 e, stk. 2, at redegørelsen skal indeholde et særskilt afsnit for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Ændringsdirektivet stiller tillige
en række krav om, hvilke oplysninger disse afsnit skal indeholde.
Det fremgår endvidere af artikel 86 e, stk. 4, 2. pkt., artikel 124, stk. 4, 2.
pkt., og artikel 160 e, stk. 4, 2. pkt., at medlemsstaterne kan udelukke
selskaber, der alene har én ejer, hvad enten denne er en juridisk person eller
en fysisk person, fra kravet om at udarbejde en redegørelse.
En udnyttelse af denne mulighed vil betyde, at kapitalselskaber, der kun har
én ejer, ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af en redegørelse og
således heller ikke skal udarbejde et afsnit for selskabets medarbejdere.
Erhvervsministeriet mener, at der i selskaber med kun én ejer også bør gælde
krav om udarbejdelse af en redegørelse, da der ellers ikke redegøres for bl.a.
transaktionens følger for ansættelsesforholdene og foranstaltninger til
beskyttelse af ansættelsesforholdene.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at muligheden i artikel 86 e, stk. 4, 2.
pkt., artikel 124, stk. 4, 2. pkt., og artikel 160 e, stk. 4, 2. pkt., ikke bør
udnyttes af hensyn til beskyttelse af medarbejderne.
49
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 86 e, stk. 7, artikel 124, stk. 7,
og artikel 160 e, stk. 7, at såfremt kapitalselskabets centrale ledelsesorgan,
rettidigt før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en
grænseoverskridende transaktion, har modtaget en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes repræsentanter,
fra medarbejderne selv, skal denne udtalelse vedhæftes redegørelsen, og
kapitalejerne skal informeres herom.
Erhvervsministeriet har i forhold hertil vurderet, at 5 hverdage inden
generalforsamlingen er rettidigt, fordi det også er 5 dage inden
generalforsamlingen, at kapitalejere m.v. kan komme med bemærkninger til
planen, jf. det foreslåede § 273, stk. 4, § 293, stk. 4, og § 318 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, 39 og 63.
Samtidig vurderer Erhvervsministeriet at kravet om, at der i redegørelsen
skal redegøres for følgerne af den grænseoverskridende transaktion for
selskabets kreditorer, jf. selskabslovens § 318 c, 2. pkt., § 273, 3. pkt., og §
293, 3. pkt., kan udgå. Beskyttelse af kreditorer reguleres nu særskilt i
selskabsdirektivets artikel 86 j, 126 b, og 160 j.
Det vurderes, at selskabsloven fortsat skal indeholde krav om en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Kapitalejerne kan dog
i enighed beslutte, at den ikke skal udarbejdes, jf. de gældende §§ 277 og
297 og den foreslåede § 318 e i lovforslagets § 1, nr. 61. Beskyttelsen af
kreditorerne består således primært i den 4-ugersperiode, som kreditorerne
har til at anmelde deres krav.
Erhvervsministeriet mener, at selskabslovens gældende regler, som forslås
videreført, om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling samt
mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres krav, er en passende
beskyttelse af kreditorerne.
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63 foreslås det, at redegørelsen ved en
grænseoverskridende
transaktion,
udover
at
forklare
den
grænseoverskridende transaktions følger for selskabets fremtidige
virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende
transaktions juridiske og økonomiske aspekter, som noget nyt også skal
indeholde et afsnit for kapitalejere og et afsnit for medarbejdere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, at redegørelsen kan
udarbejdes som én redegørelse til kapitalejere og medarbejdere, som skal
50
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
indeholde et afsnit for kapitalejerne (medmindre selskabet kun har én
kapitalejer) og et afsnit for medarbejderne, hvilke hver især skal forklare en
række konkrete forhold, eller som særskilte rapporter for henholdsvis
kapitalejere og medarbejdere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, at redegørelsens afsnit
for kapitalejere skal forklare
a) tilbuddet om indløsning og metoden, der er anvendt til fastsættelse
af kapitalandelenes værdi,
b) den grænseoverskridende transaktionens følger for kapitalejerne, og
c) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, at redegørelsens afsnit
for medarbejdere skal forklare
a) den
grænseoverskridende
transaktions
følger
for
ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver
foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i
placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, foreslås det, at såfremt
kapitalselskabets centrale ledelsesorgan, senest 5 hverdage før der skal
træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende
transaktion, har modtaget en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne
eller, såfremt der ikke findes repræsentanter, fra medarbejderne selv, skal
denne udtalelse vedhæftes redegørelsen og kapitalejerne skal informeres
herom.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, at
kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for
kapitalejerne i redegørelsen. For så vidt angår redegørelsens afsnit for
medarbejderne foreslås det ligeledes, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvor
et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre
medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
De foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, berører ikke de
gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om
information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske
samarbejdsudvalg.
51
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Med lovforslagets § 1, nr. 10, 39, og 63, foreslås det, at redegørelsen ikke
længere skal indeholde en redegørelse for følgerne af den
grænseoverskridende transaktion for selskabets kreditorer. Beskyttelse af
kreditorer reguleres særskilt i § 277, § 278, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og
15, § 297, § 298, jf. lovforslagets § 1, nr. 43 og 44, og §§ 318 e og 318 f, jf.
lovforslagets § 1, nr. 63.
3.1.2. Beskyttelse af kapitalejere
3.1.2.1. Gældende ret
Kapitalejernes
interesser
varetages
i
forbindelse
med
en
grænseoverskridende transaktion primært ved, at kapitalejerne i de
kapitalselskaber, der ophører som led i en fusion eller spaltning, modtager
et vederlag for deres kapitalandele. Dette vederlag kan enten bestå af
kapitalandele i det fortsættende eller modtagende kapitalselskab, kontanter,
eller en blanding heraf. Kapitalejerne har endvidere mulighed for at kræve
godtgørelse, hvis de finder, at vederlaget ikke stemmer overens med
kapitalandelenes værdi, og mulighed for at få indløst deres kapitalandele
under visse betingelser.
Ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning kan kapitalejere efter de
gældende regler i selskabslovens § 285 og § 305 kræve godtgørelse af
kapitalselskabet, hvis vederlaget for kapitalandelene i det eller de ophørende
kapitalselskaber ikke er rimelig og sagligt begrundet. Kapitalejerne skal
have taget forbehold herom på den generalforsamling, hvor der træffes
beslutning om den grænseoverskridende fusion eller spaltning. Det betyder
ikke, at kapitalejerne skal have stemt imod beslutningen om at gennemføre
grænseoverskridende fusion eller spaltning, og kapitalejere, der ikke er
berettigede til at stemme på generalforsamlingen, kan også kræve
godtgørelse.
For grænseoverskridende omdannelse er der ikke regler om godtgørelse, da
omdannelse adskiller sig fra grænseoverskridende fusion og spaltning ved,
at der ikke er krav om et vederlag fordi kapitalejerne som udgangspunkt
forbliver kapitalejere i det kapitalselskab, der flytter hjemstedet.
For grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse gælder det, at
kapitalejere i henhold til selskabslovens §§ 286, 306 og 318 k, kan kræve,
at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Kapitalejere, der ønsker
deres kapitalandele indløst, skal sørge for at fremsætte skriftligt krav herom
senest 4 uger efter afholdelsen af den generalforsamling hvor der træffes
beslutning om gennemførelse af transaktionen.
52
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Reglerne i selskabslovens § 110 om indløsning finder anvendelse for både
grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse hvor kapitalejerne
kræver deres kapitalandele indløst. Selskabslovens § 110 indeholder
bestemmelser om den generelle indløsningsret som kapitalejere, der har
modsat sig visse vedtægtsændringer, kan gøre brug af. Kapitalselskabet skal
købe kapitalandelene til en pris, der svarer til kapitalandelenes værdi. Er der
uenighed om kapitalandelenes værdi, skal kapitalandelenes værdi fastsættes
af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted.
Senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en
grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, skal 1) planen, 2)
kapitalselskabets eller kapitalselskabernes godkendte årsrapporter for de
sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have
bestået, 3) redegørelsen og 4) vurderingsmændenes erklæring om
kreditorernes stilling, stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse
i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. selskabslovens §§
245, stk. 7, 263, stk. 7, og 318 g, stk. 5.
For grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal vurderingsberetning
om apportindskud og vurderingsmændenes udtalelser om planen, herunder
vederlaget, ligeledes stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i
enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen. Kapitalejere, der
anmoder herom, skal dog vederlagsfrit have adgang til disse dokumenter, jf.
selskabslovens §§ 245, stk. 8, og 263, stk. 8.
3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 17, at den
manglende harmonisering af beskyttelsesforanstaltninger for kapitalejere er
blevet identificeret som en hindring for grænseoverskridende transaktioner,
da kapitalejere står over for mange forskellige former for beskyttelse,
afhængig af hvilke medlemsstater, der er involverede i transaktionen.
Kapitalejere bør derfor tilbydes den samme minimumsgrad af beskyttelse,
uanset hvilken medlemsstat selskabet er beliggende i. Medlemsstaterne bør
derfor kunne opretholde eller indføre yderligere regler om beskyttelse af
kapitalejere, medmindre sådanne regler er i strid med dem, der er fastsat i
henhold til ændringsdirektivet eller med etableringsfriheden. Kapitalejernes
individuelle ret til information bør ikke berøres.
Ændringsdirektivet stiller i artikel 86 i, stk. 1, artikel 126 a, stk. 1, og artikel
160 i, stk. 1, krav om, at som minimum de kapitalejere, der har stemt imod
53
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
godkendelsen af planen for en grænseoverskridende omdannelse, fusion
eller spaltning, har ret til at afhænde deres kapitalandele mod en passende
kontant kompensation.
Ændringsdirektivet giver mulighed for, at medlemsstaterne ved lov
fastsætter, at også andre kapitalejere skal have den ret. Denne mulighed er
ikke udnyttet af hensyn til selskaberne, der skal have mulighed for at agere
ud fra en fastlagt proces og da det ikke er byrdefuldt for kapitalejerne, at der
som minimum stilles krav om, at de skal påberåbe sig muligheden på
generalforsamlingen.
Ændringsdirektivet stiller i artikel 86 i, stk. 2, artikel 126 a, stk. 2, og artikel
160 i, stk. 2, endvidere krav om, at den periode, inden for hvilken
kapitalejerne skal meddele kapitalselskabet deres beslutning om at udøve
retten til at afhænde deres kapitalandele, ikke må strække sig over mere end
en måned efter den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om
gennemførelse af transaktionen. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at
selskabet stiller en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne
meddelelse.
Derudover stiller ændringsdirektivet i artikel 86 i, stk. 3, artikel 126 a, stk.
3, og artikel 160 i, stk. 3, krav om, at perioden, inden for hvilken den
kontante kompensation, der er angivet i planen for den grænseoverskridende
fusion, spaltning eller omdannelse, skal betales, ikke må slutte senere end 2
måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende transaktion får
retsvirkning i henhold til national ret.
Ændringsdirektivet giver derudover medlemsstaterne mulighed for ved lov
at fastsætte, at den endelige afgørelse om at yde yderligere kontant
kompensation gælder for alle de selskabsdeltagere, der har meddelt deres
beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, dvs. også
selskabsdeltagere, der ikke har meddelt selskabet, at de ønsker at udøve
retten til at afhænde deres kapitalandele. Denne mulighed er ikke udnyttet,
da Erhvervsministeriet vurderer, at det kan stille selskabet i en meget
byrdefuld situation hvor det skal betale store beløb i rede penge, som
kapitalselskabet ikke nødvendigvis har til rådighed.
Det følger af artikel 86 h, stk. 1, og artikel 126, stk. 1, som affattet ved
ændringsdirektivet samt artikel 160 h, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at efter at have gjort sig bekendt med;
54
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
a) de omhandlede rapporter i artikel 86 e, om rapport fra administrations-
og ledelsesorganet til selskabsdeltagere og medarbejdere, og 86 f, om
uafhængig ekspertrapport om planen for den grænseoverskridende
omdannelse,
b) hvor det er relevant, medarbejderudtalelser indgivet i
overensstemmelse med artikel 86 e og
c) bemærkninger indgivet i overensstemmelse med artikel 86 g,
hvorefter selskabsdeltagere, kreditorer og medarbejdere, senest 5
arbejdsdage før generalforsamlingen kan indgive bemærkninger til
selskabet vedrørende planen for den grænseoverskridende
omdannelse,
afgør selskabets generalforsamling i form af en beslutning, hvorvidt planen
for den grænseoverskridende omdannelse skal godkendes, og hvorvidt
stiftelsesdokumentet samt vedtægterne, såfremt disse er indeholdt i et
særskilt dokument, skal tilpasses.
Ændringsdirektivet giver ikke mulighed for, at kapitalejere i enighed kan
beslutte, at ovenstående dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejere
forud for generalforsamlingen.
Erhvervsministeriet vurderer på denne baggrund, at det ikke er nødvendigt
for kapitalejerne at have mulighed for at anmode om ovenstående
dokumenter, som i alle tilfælde skal stilles til rådighed for kapitalejerne.
Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at det ikke er nødvendigt, at
kapitalselskabets eller kapitalselskabernes godkendte årsrapporter for de
sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have
eksisteret, skal stilles til rådighed for kapitalejerne, idet godkendte
årsrapporter er gratis tilgængelige for offentligheden i Det Centrale
Virksomhedsregister.
3.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, 32 og 63, at der i selskabsloven
indføres krav om, at planerne for en grænseoverskridende fusion, spaltning
og omdannelse skal indeholde oplysning om kapitalejernes ret til at kræve
sine kapitalandele indløst mod et kontant beløb, der svarer til
kapitalandelenes værdi.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 21, 51 og 63, at der i
selskabsloven indføres mulighed for, at kapitalejere, som har krævet sig
indløst, men som finder, at det indløsningsbeløb, som kapitalselskabet har
55
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
tilbudt i fusions-, spaltnings- eller omdannelsesplanen ikke svarer til
kapitalandelenes værdi, har mulighed for at kræve, at skønsmænd udmeldt
af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 19, 48 og 63, at inden
generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion,
spaltning eller omdannelse, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med
eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, § 299,
stk. 1, nr. 2, og § 318 g, stk. 1, nr. 2, og
1) senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion, spaltning eller omdannelse, skal
redegørelsen, jf. § 273, § 293 og § 318 c, sammen med planen for
den grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, jf. §
272, § 292 og § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed
elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets
medarbejderrepræsentanter
eller,
hvis
der
ikke
er
medarbejderrepræsentanter i kapitalselskabet, for medarbejderne
selv, og
2) senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion, spaltning eller omdannelse, skal
vurderingsmandens udtalelse om planen, herunder tilbuddet om
indløsning, jf. § 276, § 296 og § 318 d, og vurderingsmændenes
erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, § 297 og § 318 e, stilles
til rådighed for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet. Ved
gennemførelse af en fusion eller spaltning, skal vurderingsberetning
om apportindskud ligeledes stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis
den er udarbejdet.
3.1.3. Beskyttelse af kreditorer
3.1.3.1. Gældende ret
I hvert af kapitalselskaberne, der deltager i en grænseoverskridende
transaktion, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd
udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må
antages at være tilstrækkeligt sikrede efter transaktionen i forhold til
selskabets nuværende situation, jf. selskabslovens § 277, § 297 og § 318 d.
Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.
Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder,
at kreditorernes i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter
flytningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en
vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er
56
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens
modtagelse af planen for den grænseoverskridende transaktion og
oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer.
Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke
anmeldes, jf. § 278, stk. 1, § 298, stk. 1, og § 318 e, stk. 1.
Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for
anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende
sikkerhed. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse ikke
fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold
til lov. Er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om,
hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,
indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af
spørgsmålet.
Kreditorer kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til
grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed for anmeldte
fordringer, jf. selskabslovens § 278, stk. 5, § 298, stk. 5, og § 318 e, stk. 5.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen.
Er
muligheden
for
at
fravælge
vurderingsmandserklæringen udnyttet, skal dette meddeles til
Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og cvr-nummer på det eller de
kapitalselskaber, der skal deltage i en grænseoverskridende transaktion.
Erhvervsstyrelsens modtagelse af vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf.
selskabslovens § 279, stk. 2, § 299, stk. 2 og § 318 f, stk. 2. Har kreditorerne
ret til at anmelde deres krav, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse
oplysning herom.
3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 22, at efter en
grænseoverskridende transaktion kunne de tidligere kreditorers krav på det
eller de selskaber, der foretager transaktionen, blive berørt, hvor det selskab,
der hæfter for gælden, efter transaktionen underlægges en anden
medlemsstats retsregler. Det fremgår videre, at reglerne for
kreditorbeskyttelse i dag varierer medlemsstaterne imellem, hvilket øger
kompleksiteten af proceduren for grænseoverskridende transaktioner
væsentligt og skaber usikkerhed for både de involverede selskaber og deres
kreditorer i forbindelse med inddrivelse eller fyldestgørelse af deres krav.
57
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Selskabsdirektivets artikel 86 j, 126 b og 160 j, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, fastsætter regler om beskyttelse af kreditorer, hvorefter
medlemsstaterne skal indføre en passende ordning til beskyttelse af
interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra før offentliggørelsen af
planen for den grænseoverskridende transaktion og ikke er forfaldet på
tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Erhvervsministeriet vurderer, at selskabslovens gældende regler om
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling og kreditorernes
mulighed for at anmelde deres krav udgør en sådan passende ordning.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 23, at for at
sikre, at kreditorerne har passende beskyttelse i tilfælde, hvor de ikke er
tilfreds med den beskyttelse, der tilbydes af selskabet i planen, og hvor de
muligvis ikke har fundet en tilfredsstillende løsning sammen med selskabet,
bør kreditorer, der på forhånd har underrettet selskabet, kunne anmode den
relevante myndighed om beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af
sådanne beskyttelsesforanstaltninger bør den relevante myndighed tage
hensyn til, om en kreditors krav over for selskabet eller en tredjemand er af
mindst en tilsvarende værdi og af en tilsvarende kreditkvalitet, som det var
før den grænseoverskridende transaktion, og om kravet kan indbringes i
samme jurisdiktion.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 2. afsnit, artikel 126 b,
stk. 1, 2. afsnit, og artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at kreditorerne kan
anmode om disse beskyttelsesforanstaltninger indenfor 3 måneder efter
offentliggørelse af planen for den grænseoverskridende transaktion.
Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler om, at kapitalselskabet
eller kreditorer skal indbringe en sag om tilstrækkelig sikkerhedsstillelse for
skifteretten senest 2 uger efter fordringens anmeldelse, skal udvides til 3
måneder efter offentliggørelse af planen for den grænseoverskridende
transaktion.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 3. afsnit, artikel 126 b,
stk. 1, 3. afsnit, og artikel 160 j, stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet,
at
medlemsstaterne
skal
sikre,
at
beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende
transaktion får virkning i overensstemmelse med direktivets bestemmelser
om den grænseoverskridende transaktions virkningstidspunkt.
58
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeriet vurderer, at der bør tilføjes en bestemmelse i
selskabsloven, der fastsætter, at kreditorernes mulighed for at anmelde deres
krav er betinget af, at den grænseoverskridende transaktion får virkning.
Det fremgår endvidere af ændringsdirektivets artikel 86 j, stk. 4, at
medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før
offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse, kan
indgive søgsmål mod selskabet også i oprindelsesmedlemsstaten inden for
to år fra det tidspunkt, hvor omdannelse har fået virkning, uden at dette
berører de værnetingsregler, der er fastsat i EU-retten eller i national ret eller
i en kontraktmæssig aftale. Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal
være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder
anvendelse i henhold til EU-retten.
Erhvervsministeriet vurderer, at der i selskabsloven bør fastsættes nye regler
for grænseoverskridende omdannelser, som giver kreditorer, hvis krav er
opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, mulighed for at indgive
søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før
omdannelsen inden for to år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået
virkning uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national
ret, EU-ret eller i en aftale. Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal
være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder
anvendelse i henhold til EU-retten.
Selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 2, artikel 126 b, stk. 2, og artikel 160 j,
stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, giver medlemsstaterne mulighed
for at kræve, at selskabets administrations- eller ledelsesorgan afgiver en
erklæring, der korrekt afspejler dets aktuelle finansielle stilling på en dato,
som ikke er tidligere end en måned før offentliggørelsen af denne erklæring.
Det skal angives i erklæringen, at på grundlag af de oplysninger, som
selskabets administrations- eller ledelsesorgan havde til rådighed på datoen
for denne erklæring, og efter at have foretaget rimelige forespørgsler, har
det pågældende administrations- eller ledelsesorgan ikke kendskab til
forhold, der gør, at selskabet, når omdannelsen får virkning, ikke ville kunne
opfylde sine forpligtelser, når de forfalder.
Erhvervsministeriet vurderer, at denne mulighed ikke bør udnyttes af
hensyn til princippet om minimumsimplementering.
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
59
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, 43 og 63, at hvor der mellem
kapitalselskabet og kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles
sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge
parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af planen for den
grænseoverskridende transaktion indbringe sagen for skifteretten på
selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 63, at der indføres en ny
bestemmelse i selskabsloven for omdannelser, hvorefter kreditorer, hvis
krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan indgive
søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før
omdannelsen inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået
virkning, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national
ret, EU-ret eller i en aftale. Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal
være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder
anvendelse i henhold til EU-retten.
Det foreslås endelig med lovforslagets § 1, nr. 15, 44 og 63, at der indføres
en ny bestemmelse i selskabsloven for både omdannelse, fusion og
spaltning, hvorefter kreditorernes rettigheder, i henhold reglerne om
mulighed for kreditorerne for at anmeldes deres krav, er betinget af, at den
grænseoverskridende transaktion får virkning.
3.1.4. Information og høring af medarbejdere og medarbejderes
medbestemmelse
3.1.4.1. Gældende ret
En virksomheds medarbejdere har ret til at blive informeret og hørt efter lov
om information og høring af lønmodtagere. Lovens formål er at sikre, at der
findes en procedure, så lønmodtagerne informeres ved på et passende
tidspunkt at blive oplyst fyldestgørende om spørgsmål af væsentlig
betydning for deres ansættelse, og at lønmodtagerne høres ved på baggrund
af den modtagne information at få lejlighed til på et passende tidspunkt at
fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende sådanne spørgsmål over for
ledelsen i den virksomhed, hvor de er beskæftigede, jf. § 1 i lov om
information og høring af lønmodtagere. Loven finder anvendelse på
virksomheder med mindst 35 ansatte, jf. § 2 i lov om information og høring
af lønmodtagere.
Medarbejdernes ret til medbestemmelse ved grænseoverskridende
transaktioner varetages i medfør af reglerne om medarbejderes
medbestemmelse, jf. selskabslovens §§ 311-318 og § 318 o. Reglerne om
medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner
60
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
implementerer
reglerne
herom
i
10.
selskabsdirektiv
grænseoverskridende fusioner (nu kodificeret i selskabsdirektivet).
om
Der er to forskellige regelsæt vedrørende medbestemmelse, der kan finde
anvendelse i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion –
henholdsvis de almindelige regler i selskabslovens kapitel 8 og SE-reglerne
om medbestemmelse.
Reglerne i selskabslovens kapitel 8 om medarbejdernes medbestemmelse
går i hovedtræk ud på, at medarbejderne kan beslutte, at de ønsker
medarbejderrepræsentanter i selskabets øverste ledelsesorgan, hvis
selskabet har beskæftiget mindst 35 medarbejdere i gennemsnit i de sidste 3
år. Hvis medarbejderne beslutter sig for, at de ønsker
medarbejderrepræsentanter, har medarbejderne ret til at vælge et antal
medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan og suppleanter for disse
svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer.
SE-reglerne om medbestemmelse er et særligt regelsæt, der er baseret på
reglerne om medbestemmelse i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber, som normalt ikke gælder for kapitalselskaber, der hører under
dansk lovgivning. Reglerne kan dog finde anvendelse i forbindelse med en
grænseoverskridende transaktion. Reglerne betegnes SE-reglerne om
medbestemmelse, fordi det er de regler om medbestemmelse, som også
anvendes ved stiftelse af et SE-selskab. Reglerne er dog suppleret med nogle
enkelte særregler, der kun gælder ved grænseoverskridende transaktioner.
Ved anvendelsen af SE-reglerne, jf. SEL §§ 312-316, skal der som
udgangspunkt nedsættes et særligt forhandlingsorgan med henblik på
forhandling med selskabets ledelse om medbestemmelse. Det særlige
forhandlingsorgan kan dog ensidigt beslutte ikke at indlede eller at afbryde
forhandlingerne og anvende de almindelige regler i selskabslovens kapitel
8 om medbestemmelse, jf. SEL § 315. Ledelsen har ikke en tilsvarende
mulighed for ensidigt at vælge de almindelige regler i selskabslovens kapitel
8. Ledelsen har derimod ret til ensidigt at vælge referencebestemmelserne
om medbestemmelse, jf. SE-reglerne, jf. § 313, stk. 1, nr. 3. Denne mulighed
har ledelsen dog kun indtil det tidspunkt, hvor det særlige forhandlingsorgan
nedsættes. I det øjeblik, hvor der tages initiativ til nedsættelse af et særligt
forhandlingsorgan med henblik på forhandling, er det ikke længere muligt
for ledelsen at undlade forhandling ved ensidigt at anvende
referencebestemmelserne om medbestemmelse.
De to regelsæt kan ikke finde anvendelse samtidigt, jf. SEL § 311, stk. 2.
61
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Selskabsdirektivets artikel 86 k, 126 c og 160 k, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, fastsætter regler om medarbejderinformation og -
høring, hvorefter medarbejdernes ret til information og høring skal
respekteres i forbindelse med den grænseoverskridende transaktion, inden
der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende transaktion
eller om redegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde at
medarbejderne modtager et begrundet svar på deres udtalelser, inden der
træffes beslutning om at gennemføre den grænseoverskridende transaktion.
Det fremgår endvidere, at information og høring i forbindelse med
grænseoverskridende transaktioner skal ske i overensstemmelse med de
retlige rammer, der er foreskrevet i direktiv 2002/14/EF om indførelse af en
generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det
Europæiske Fællesskab. Dette direktiv er implementeret i dansk ret ved lov
nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere. I det
omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt, skal
information og høring endvidere ske i overensstemmelse med direktiv
2009/38/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en
procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik
på at informere og høre arbejdstagerne, som er implementeret i dansk ret
ved lovbekendtgørelse nr. 1143 af 14. september 2018 om europæiske
samarbejdsudvalg. Hvis den grænseoverskridende transaktion anses for at
udgøre en overførsel af virksomhed i den anvendte betydning i direktiv
2001/23/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse
af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder
eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, skal information
og høring desuden ske i overensstemmelse med dette direktiv, som er
implementeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002
om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
I lyset heraf er det Erhvervsministeriets vurdering, at det er kapitalselskabet,
der skal sikre, at medarbejderne via deres repræsentanter har fået mulighed
for at udtale sig og i givet fald modtaget et begrundet svar fra ledelsen,
inden
generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre transaktionen.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 2. pkt., artikel 126 c,
stk. 1, 2. pkt., og artikel 160 k, stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan fastsætte ved lov, at
medarbejdernes ret til information og høring finder anvendelse med hensyn
til medarbejdere i andre selskaber end dem, der er omhandlet i artikel 3, stk.
1, i direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information
62
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, som er
implementeret i lov om information og høring af lønmodtagere § 2,
hvorefter loven finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte.
Det fremgår af disse lovbemærkninger, at en lovmæssig tærskel på 35
ansatte er indført for at skabe så ensartede vilkår som muligt særligt på det
private arbejdsmarked.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der fortsat skal være så ensartede
vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked, hvorfor denne
mulighed ikke udnyttes.
3.1.4.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1, nr. 18, 47 og 63, foreslås det, at der i selskabsloven
indføres en ny pligt for kapitalselskabet til at sikre, at § 4, stk. 3, nr. 3, i lov
om information og høring af lønmodtagere er opfyldt, inden
generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre transaktionen.
Tilsvarende gælder i det omfang fællesskabsvirksomheder eller
fællesskabskoncerner er berørt af transaktionen, jf. § 21, stk. 3, i lov om
europæiske samarbejdsudvalg, samt hvis den grænseoverskridende
transaktion anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i
lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til
dokumentation herfor foreslås, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde
en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 57, at tærsklen i
selskabslovens § 311, stk. 1, nr. 3, for, hvornår de almindelige regler om
medarbejdernes medbestemmelse i selskabslovens kapitel 8 finder
anvendelse, ændres fra 500 til fire femtedele af den gældende nationale
tærskel.
Derudover foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 60, at den periode, hvor
reglerne om medarbejderes medbestemmelse ved efterfølgende
transaktioner i selskabslovens § 317 skal iagttages, ændres fra 3 til 4 år efter
transaktionen har fået virkning. Det foreslås samtidig, at reglerne om
medarbejdernes medbestemmelse ved efterfølgende transaktioner ikke blot
skal iagttages ved efterfølgende nationale fusioner og spaltninger, men også
ved efterfølgende omdannelser, ligesom det foreslås, at reglerne også skal
iagttages ved efterfølgende grænseoverskridende transaktioner.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 58, at der indføres en ny
pligt for kapitalselskabet til hurtigst muligt at informere medarbejderne eller
63
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om
medarbejdernes medbestemmelse.
Desuden foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 61-63, at der indføres nye
beskyttelsesforanstaltninger for medarbejdernes medbestemmelse i
forbindelse med grænseoverskridende spaltninger og omdannelser, da
ændringsdirektivet alene fastsætter sådanne ekstra foranstaltninger for disse
typer transaktioner. Det foreslås derfor,
- at en aftale om medbestemmelse skal fastsætte mindst samme niveau
for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det
pågældende selskab inden transaktionen,
- at der skal finde en ny forhandling om medbestemmelse sted, hvis
der inden 2 år efter registreringen af transaktionen foretages
ændringer i selskabet, som medfører, at bestemmelserne om
medarbejdernes medbestemmelse ville have ført til et andet resultat,
hvis ændringerne var gennemført inden transaktionen, og
- at hvis reglerne om medarbejderes medbestemmelse fandt
anvendelse inden registreringen af den grænseoverskridende
transaktion, finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat
anvendelse.
3.1.5. Kontrol før udstedelse af attest forud for transaktionen
3.1.5.1. Gældende ret
Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en anmeldelse om en
grænseoverskridende transaktion, skal Erhvervsstyrelsen påse, om alle de
handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for transaktionen, er
opfyldt. Erhvervsstyrelsen udsteder hurtigst muligt en attest herom til det
eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret, når betingelserne
herom i selskabsloven er opfyldt.
Betingelserne for en grænseoverskridende fusion er,
1) at den grænseoverskridende fusion er besluttet i alle de bestående
selskaber, som hører under dansk ret,
2) at kreditorernes anmeldte krav efter selskabslovens § 278 er afgjort,
3) at kapitalejernes krav om godtgørelse efter selskabslovens § 285
og/eller indløsning efter § 286 er afgjort,
4) at betingelserne i selskabslovens § 287, stk. 3, om valg af
medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt,
5) at § 316 om medarbejderes medbestemmelse er opfyldt, og
6) at der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt
kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have en
64
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse
eller et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1.
Betingelserne for en grænseoverskridende spaltning er,
1) at den grænseoverskridende spaltning er besluttet i alle de bestående
selskaber, som hører under dansk ret,
2) at kreditorernes anmeldte krav efter selskabslovens § 298 er afgjort,
3) at kapitalejernes krav om godtgørelse efter selskabslovens § 298
og/eller indløsning efter § 306 er afgjort,
4) at betingelserne i selskabslovens § 307, stk. 3, om valg af
medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt,
5) at § 316 om medarbejderes medbestemmelse er opfyldt, og
6) at der er ansat en direktion, hvis der som led i spaltningen opstår et
nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have
en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en
bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1.
Betingelserne for en grænseoverskridende omdannelse er,
1) at den grænseoverskridende omdannelse er besluttet i det danske
selskab,
2) at kreditorernes anmeldte krav efter selskabslovens § 318 e er
afgjort, og
3) at kapitalejernes krav om indløsning efter selskabslovens § 318 k er
afgjort.
Erhvervsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af selskabsloven og
regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og
selskabsdokumenter, der kræves i henhold til selskabsloven, jf.
selskabslovens § 23 a.
Det følger af selskabslovens § 23 b, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de
oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om
selskabsloven, regler fastsat i medfør heraf og et kapitalselskabs vedtægter
er overholdt. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at et
kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat
eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, og at de
økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller
anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en sådan erklæring, skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.
Det følger videre af selskabslovens § 23 c, at hvis Erhvervsstyrelsen bliver
bekendt med, at der er tvivl om lovligheden af et forhold, der er anmeldt
eller registreret, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at
65
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
registreringer efter selskabslovens § 9, stk. 1, ikke kan finde sted, før der er
skabt klarhed om forholdet. Selskabslovens § 9, stk. 1, bestemmer, at
registreringspligtige oplysninger efter selskabsloven skal være optaget i
Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldelse skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet.
Der er i gældende ret ikke regler om, at Erhvervsstyrelsen kan nægte at
udstede attesten forud for en grænseoverskridende transaktion, hvor
Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende transaktion er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller
tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret,
eller med kriminelle formål.
Der er ligeledes i gældende ret ikke regler om, at Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med vurderingen heraf kan høre andre relevante myndigheder,
herunder myndigheder i EU/EØS-landet for det eller de selskaber, der er
resultatet af den grænseoverskridende transaktion.
3.1.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 34, at den
kompetente myndighed bør vurdere overholdelsen af alle relevante
betingelser og den behørige afslutning af alle procedurer og formaliteter i
den pågældende medlemsstat. Den kompetente myndighed skal herefter
træffe afgørelse om udstedelse af den forudgående attest senest tre måneder
efter selskabets anmeldelse af beslutningen om at gennemføre den
grænseoverskridende transaktion, medmindre den kompetente myndighed
nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende transaktion
er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller
tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret,
eller med kriminelle formål, og vurderingen kræver overvejelse af
yderligere
oplysninger
eller
udførelse
af
yderligere
efterforskningsaktiviteter.
Det fremgår endvidere af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 35,
at under visse omstændigheder kan selskabers ret til at foretage en
grænseoverskridende transaktion misbruges eller anvendes til svigagtige
formål, såsom omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser
eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Hertil fremgår
det, at det navnlig er vigtigt at modvirke ”postkasse-” eller
”skuffeselskaber”, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller
overtræde EU-retten eller national ret.
66
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af artikel 86 m, stk. 8, i ændringsdirektivet, at medlemsstaterne
skal sikre, at attesten ikke udstedes, hvor det vurderes, at den
grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Erhvervsministeriet vurderer på denne baggrund, at Erhvervsstyrelsen skal
have mulighed for at inddrage relevante myndigheder, herunder
myndigheder i EU/EØS-landet for det eller de selskaber, der er resultatet af
den grænseoverskridende transaktion eller gøre brug af sagkyndig bistand
til brug for vurderingen af, om transaktionen er etableret med henblik på
misbrug, svigagtige eller kriminelle formål, samt mulighed for at nægte
udstedelse af attesten i tilfælde heraf.
3.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 25, 55 og 63, at Erhvervsstyrelsen
kan nægte at udstede en attest om, at alle de handlinger og formaliter, der
skal opfyldes forud for en grænseoverskridende transaktion, er afsluttet,
hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende transaktion er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller
tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret,
eller med kriminelle formål.
Med lovforslagets § 1, nr. 25, 55 og 63, foreslås det videre, at
Erhvervsstyrelsen får mulighed for at høre relevante nationale myndigheder
og myndigheder i det eller de EU/EØS-land(e) for det eller de selskaber, der
er resultatet af den grænseoverskridende transaktion, samt gør brug af
sagkyndig bistand, jf. selskabslovens § 23 b, stk. 2.
Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 25, 55 og 63, at fristen på 3
måneder for udstedelse af attesten kan forlænges med op til 3 måneder, og i
tilfælde hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er muligt for
Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne, skal Erhvervsstyrelsen underrette
anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af fristerne.
3.2. Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for
Ejendomsmægler m.v.
3.2.1. Skærpelse af sanktionsmuligheder
3.2.1.1. Gældende ret
Disciplinærnævnet er en uafhængig administrativ klageinstans, der
behandler klager fra forbrugere over godkendte ejendomsmæglere.
Disciplinærnævnet er ikke kun et klagenævn, men skal også medvirke til at
67
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
opretholde en god disciplin og forretningsmoral blandt ejendomsmæglere
samt ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne for god
ejendomsmæglerskik.
Efter § 53, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v.
(herefter LOFE), har Disciplinærnævnet mulighed for at sanktionere
ejendomsmæglere med en advarsel, en bøde på maksimalt 300.000 kr., og
efter stk. 2, kan Disciplinærnævnet begrænse adgangen til at udøve
ejendomsformidling og frakendelse af godkendelsen i en periode fra 6
måneder til 5 år eller indtil videre.
Efter § 53, stk. 4 i LOFE har disciplinærnævnet mulighed for at sanktionere
ejendomsformidlingsvirksomheder med en advarsel eller en bøde på
maksimalt 750.000 kr.
Disciplinærnævnet har i dag ikke mulighed for at udtale kritik eller
sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse.
Disciplinærnævnet offentliggør sine afgørelser på nævnets hjemmeside, jf.
§ 53, stk. 6, i LOFE. Ved offentliggørelsen skal klager, hvis denne er
forbruger, anonymiseres. I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller
hvor nævnet har afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymiseres ved
offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes skyldig i de indbragte
forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra kendelsens
offentliggørelse, jf. § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1258 af 27.
november 2014 om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Disciplinærnævnet offentliggør afgørelser på disciplinærnævnets
hjemmeside, www.naevneneshus.dk. På hjemmesiden er der en
søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge eventuelle afgørelser for en
given ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed.
I dag er der ikke et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i
forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller
udføres for en forbruger i henhold til lov om formidling af fast ejendom
m.v., hvis den erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af
disciplinærnævnet.
I dag kan en erhvervsdrivende således fortsætte med erhvervsmæssige
aktiviteter inden for ejendomsformidling, selvom den erhvervsdrivende har
forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet.
68
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Straffeloven indeholder dog bestemmelser, der under visse omstændigheder
kan anvendes til at udelukke personer, der er dømt eller dømmes for et
strafbart forhold, fra at udøve bestemte former for virksomhed, og til at
straffe personer, der uberettiget udøver sådan virksomhed. Bestemmelserne
kan således, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, anvendes i relation til
ejendomsformidlingsvirksomhed.
Det fremgår videre af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for
strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en
særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan domstolene i forbindelse med en
straffesag frakende tiltalte retten til fortsat at udøve virksomhed omfattet af
straffelovens § 78, stk. 2. Det samme gælder efter straffelovens § 79, stk. 2,
1. pkt., for udøvelsen af anden virksomhed – altså virksomhed, der ikke
kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse.
Straffelovens § 131 bestemmer, at den, som offentligt eller i retsstridig
hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig
bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse
udøver en virksomhed, til hvilken sådan kræves, eller vedblivende udøver
en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Straffelovens § 131 vil efter omstændighederne
kunne finde anvendelse i forhold til ejendomsmæglere, erhvervsmæglere
eller formidler i ejendomsbranchen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
LOFE omfatter ikke ejendomsformidling i forhold til erhvervsdrivende,
hvilket betyder, at enhver kan optræde som formidler i sådanne forhold. På
baggrund af dette kan en person således virke som erhvervsmægler uden
særlig godkendelse, når aktiviteten ikke er rettet mod eller udføres for
forbrugere. Det er dog den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at
aktiviteten ikke er omfattet af LOFE.
Endelig bestemmer LOFE § 10, at Erhvervsstyrelsen kan fratage en
ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden gæld
til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Er gælden ikke forfalden eller
bliver gælden nedbragt tilstrækkeligt, kan godkendelsen på ny sættes i kraft
efter anmodning, jf. LOFE § 11, stk. 2.
Hvis en godkendelse er bortfaldet, frataget eller frakendt, kan personen igen
blive optaget i Ejendomsmæglerregisteret, såfremt betingelserne i LOFE §
69
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt, og hvis vedkommende ikke har forfalden
gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. LOFE § 11, stk. 2.
3.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at
indføre et forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse
med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for
en forbruger i henhold til LOFE, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte
forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet.
Et forbud vil bl.a. indebære, at en ejendomsmægler, som har modtaget en
disciplinærbøde, men ikke har betalt denne på trods af at den er forfalden,
ikke ville kunne være medhjælper i en ejendomsformidlingsvirksomhed
med f.eks. titlen salg og vurdering, salg, salgskoordinator m.v. Det vil
således gælde for både godkendte ejendomsmæglere og for personer, som
ikke længere er godkendte ejendomsmæglere. Et forbud vil også indebære,
at en virksomhed ikke ville kunne fortsætte med f.eks. formidling af salg af
fast ejendom til forbrugere.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at et forbud mod at udøve
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast
ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold til LOFE,
vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt - for både
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder - og herved skabe
incitament til at betale bøder udstedt af disciplinærnævnet.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at mulighed for straf med bøde eller
fængsel ved ubetalte disciplinære bøder kræver indførelse af et forbud mod
at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg
af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold til
LOFE, hvis den erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af
disciplinærnævnet. En overtrædelse af et sådant forbud, vil kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Erhvervsministeriet er enig i, at mulighed for straf med bøde eller fængsel
ved ubetalte disciplinære bøder kræver indførelse af et forbud mod at udøve
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast
ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold til LOFE.
Erhvervsministeriet vurderer, at et forbud vil have en forebyggende og
adfærdsregulerende effekt og herved skabe incitament til at betale bøder
udstedt af disciplinærnævnet.
70
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter de gældende regler kan udfaldet af en sag ved disciplinærnævnet blive,
at en ejendomsmægler har handlet kritisabelt, men hvor god
ejendomsmæglerskik ikke kan siges at være tilsidesat. Et sådant forhold vil
ikke medføre en sanktion og ejendomsmægleren frifindes, fordi
overtrædelsen ikke er alvorlig nok til en advarsel.
Arbejdsgruppen anbefaler, at disciplinærnævnet får mulighed for at udtale
kritik i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en
frifindelse, men som er en mildere sanktion end en advarsel.
Arbejdsgruppen anbefaler, at den pågældende ejendomsmæglers navn i
disse tilfælde ikke offentliggøres på disciplinærnævnets hjemmeside.
Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden for, at disciplinærnævnet kan
udtale kritik i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, vil have
en forebyggende og adfærdsregulerende effekt samt skabe incitament til at
overholde reglerne. Erhvervsministeriet vurderer ligeledes, at det ikke vil
være proportionelt at offentliggøre navnet på de ejendomsmæglere, der får
udtalt kritik.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der også på ejendomsmæglerområdet
vil kunne opstå situationer, hvor der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag
for at frakende en ejendomsmægler godkendelsen, men hvor forholdet dog
er så groft, at det synes nødvendigt at kunne gøre ejendomsmægleren
tydeligt opmærksom på, ved en mærkbar sanktion, at den udviste adfærd er
uønsket og kan lede til en frakendelse af godkendelsen som
ejendomsmægler, hvis den fortsættes. Det er derfor arbejdsgruppens
opfattelse, at Disciplinærnævnet bør have mulighed for at sanktionere
ejendomsmæglere med en betinget frakendelse af den pågældende
ejendomsmæglers godkendelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget frakendelse
offentliggøres i ikke anonymiseret form, og det bør være op til en konkret
vurdering, hvorvidt en overtrædelse af LOFE i prøveperioden skal udløse
fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Arbejdsgruppen anbefaler
endvidere, at prøvetiden ved en betinget frakendelse bør være på mindst 1
år og højest 5 år, og en hovedregel om en prøvetid på 2 år synes at være
passende. Det er endvidere Arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan tydelig
formaning vil have en gavnlig effekt, idet en betinget frakendelse giver et
større incitament til at få den pågældende til at ophøre med den uønskede
adfærd med lovovertrædelser, end det incitament, som den pågældende har
med de sanktioner, som nævnet har til rådighed i dag.
71
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget frakendelse
offentliggøres i ikke anonymiseret form.
Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden for, at disciplinærnævnet kan
sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse i de sager, der
har en vis grovhed, men ikke er så grove, at en ubetinget frakendelse kan
komme på tale, ligeledes vil have en forebyggende og adfærdsregulerende
effekt samt skabe incitament til at overholde reglerne.
En betinget frakendelse vil ikke i sig selv påvirke ejendomsmægleren
mulighed for udøvelsen af sit erhverv eller muligheden for at være anført
som ansvarlig ejendomsmægler på formidlingsopdrag.
Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være proportionelt, at afgørelser om
en betinget frakendelse offentliggøres i ikke anonymiseret form i 2 år fra
afgørelsens offentliggørelse.
Bøder udstedt af Disciplinærnævnet er gæld til det offentlige.
Disciplinærnævnet oplyser, at der sjældent udstedes bøder på over 100.000
kr. og at der er få personer, der indbringes flere gange.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er behov for en udvidet
mulighed for Erhvervsstyrelsens adgang til fratagelse af en
ejendomsmæglers godkendelse ved forfaldne ubetalte bøder udstedt af
disciplinærnævnet, så længe beløbsgrænsen i den gældende § 10 i LOFE
harmonerer med praksis for bødestørrelser i disciplinærnævnet, dvs.
indeholder en beløbsgrænse der gør bestemmelsen anvendeligt i praksis.
Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det
offentlige er ens både ved godkendelse som ejendomsmægler og
genoptagelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen i LOFE § 6, stk.
2, nr. 2, og § 10 og § 11, stk. 2, harmonerer med praksis for bødestørrelser i
disciplinærnævnet.
Erhvervsministeriet er enig i, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det
offentlige bør være ens både ved godkendelse som ejendomsmægler og
fratagelse og genoptagelse og bør harmonere med praksis for bødestørrelser
i disciplinærnævnet.
3.2.1.3. Den foreslåede ordning
På denne baggrund foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 25, at indføre forbud
mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af
72
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger i
henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v., hvis den
erhvervsdrivende har ubetalte forfaldne bøder udstedt af disciplinærnævnet.
En overtrædelse af et sådant forbud vil kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 25.
Derudover forslås det i lovforslagets § 2, nr. 22, at disciplinærnævnet får
mulighed for at udtale kritik i mindre alvorlige sager, som en formel
irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en mildere sanktion end
en advarsel. Tanken er, at et fastsættes ved bekendtgørelse, at den
pågældende ejendomsmæglers navn skal i disse tilfælde ikke offentliggøres
på disciplinærnævnets hjemmeside. Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 22.
Derudover foreslås det også i lovforslagets § 2, nr. 23, at disciplinærnævnet
får mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere med en betinget
frakendelse. Afgørelser om betinget frakendelse offentliggøres i ikke-
anonymiseret form i 2 år fra afgørelsens offentliggørelse på
disciplinærnævnets hjemmeside, og det bør være op til en konkret
vurdering, hvorvidt en overtrædelse af LOFE i prøveperioden skal udløse
fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Prøvetiden ved en betinget
frakendelse bør være på mindst 1 år og højest 5 år, og en hovedregel om en
prøvetid på 2 år vurderes, at være passende. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 23.
Endelig foreslås det. i lovforslagets § 2, nr. 8 og 10, at beløbsgrænsen for
forfalden gæld til det offentlige ved godkendelse som ejendomsmægler og
fratagelse og genoptagelse ensrettes, således at beløbsgrænsen for fratagelse
og genoptagelse nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr., som gælder ved
godkendelse som ejendomsmægler. Erhvervsministeriet vurderer, at
grænsen herefter også harmonerer med praksis for bødestørrelser i
disciplinærnævnet. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 2, nr. 8 og 10.
3.2.2. Erhvervsmæssig rådgivning og bistand ved af køb af fast ejendom
3.2.2.1. Gældende ret
Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig rådgivning og
bistand ved køb af fast ejendom.
Muligheden for at indbringe ejendomsmæglere der formidler køb af fast
ejendom for disciplinærnævnet, blev afskaffet ved ikrafttrædelsen af den
73
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
gældende LOFE i 2015, som ophævede den gamle lov på området.
Baggrunden herfor var et ønske om at klargøre ejendomsmæglerens rolle
over for forbrugeren og således særligt tydeliggøre, at ejendomsmægleren
er sælgers repræsentant.
Udover LOFE §§ 48, 49 og 50 gælder der ikke særlige regler for
køberformidling/-køberrådgivning.
Ifølge de gældende regler, behandler disciplinærnævnet klager over
godkendte ejendomsmæglere, der har tilsidesat deres pligter i henhold til
LOFE, jf. § 52, stk. 1, 1. pkt., i LOFE.
Det betyder, at personer, som agerer køberrådgiver, køberformidler,
købermægler osv. og som har til opgave at varetage købers interesse i
forbindelse med ejendomshandlen ikke kan indbringes for
disciplinærnævnet, uanset om personen er uddannet og godkendt som
ejendomsmægler.
3.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres konkrete opgaver og pligter,
samt en god skik-regel for rådgivning/formidling af køb af fast ejendom,
som også bør gælde for godkendte ejendomsmæglere. Godkendte
ejendomsmæglere, der agerer som køberformidlere/-rådgivere, bør ligeledes
kunne indbringes for disciplinærnævnet for overtrædelse af disse pligter og
god skik.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det kan synes problematisk, at det kun
er den ene side af rådgivningen (sælgers ejendomsmægler) og ikke den
anden side (i form af køberformidlere/-rådgivere), der kan indbringes for
disciplinærnævnet.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at en forbruger, som køber fast ejendom,
og benytter sig af en køberformidler/-rådgiver, der er godkendt
ejendomsmægler, bør kunne forvente, at køberformidlingen/-rådgivningen
udøves efter de samme faglige standarder og på samme niveau, som den
rådgivning sælger modtager fra ejendomsmægleren.
Erhvervsministeriet vurderer, at der bør fastsættes konkrete opgaver og
pligter for erhvervsdrivende, der yder erhvervsmæssig rådgivning og
bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Køber i en ejendomshandel
er også en forbruger, som der bør tages hensyn til i lige så høj grad som
sælger af en ejendom.
74
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeriet vurderer ligeledes, at godkendte ejendomsmæglere, der
yder erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom, bør kunne indbringes for disciplinærnævnet, for overtrædelse af
reglerne herom.
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1-3, at LOFE skal finde anvendelse på
erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 16, at nyaffatte LOFE §§ 48 og 49 om
rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom, således at
bestemmelserne omhandler erhvervsmæssig rådgivning og bistand i
forbindelse med køb af fast ejendom. Det foreslås, at bestemmelsen i LOFE
§ 48 skal fastsætte konkrete opgaver og pligter, samt god skik for
erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom. Det foreslås herved, at der ved erhvervsmæssig rådgivning og
bistand ved køb af fast ejendom, skal opfyldes konkrete opgaver og pligter,
som vil blive nærmere fastsat i en ny bekendtgørelse, samt god skik for
rådgivning og bistand ved af køb af fast ejendom, som bør gælde for alle
erhvervsdrivende, herunder godkendte ejendomsmæglere.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 16, at der indsættes en hjemmel til, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om erhvervsmæssig
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Det foreslås,
at hjemlen udnyttes til at udstede en bekendtgørelse om erhvervsmæssig
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, som skal gælde
for alle erhvervsdrivende – ikke kun godkendte ejendomsmæglere.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 20, at godkendte ejendomsmæglere, der
yder rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal
kunne indbringes for disciplinærnævnet, for overtrædelse af reglerne herom.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr.
1-3, 16 og 20.
3.2.3. Øvre grænse for antal personer en ansvarlig ejendomsmægler kan
føre tilsyn med
3.2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i LOFE § 28, skal der udpeges en ansvarlig
ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de
75
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
opgaver, der udføres i forbindelse med formidlingsopdraget. Såfremt den
ansvarlige ejendomsmægler har valgt at lade visse opgaver i forbindelse
med formidlingsopdraget udføre af andre personer, er den ansvarlige
ejendomsmægler som udgangspunkt fortsat ansvarlig for disse personers
handlinger og for, at formidlingsopdraget udføres i henhold til LOFE,
herunder god ejendomsmæglerskik. Disse personer er som medhjælpere
således underlagt den ansvarlige ejendomsmæglers tilsyn, men kan ikke
ifalde et disciplinært ansvar.
Der er i dag ingen fast øvre grænse for hvor mange personer, som en
ansvarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med. Det er således primært den
ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig mere, end den
pågældende kan håndtere. I særlige tilfælde kan der også ses på
virksomhedens ansvar for, om fordelingen af ressourcerne mellem
ansvarlige ejendomsmæglere og andre personer i sig selv medfører, at
arbejdsbyrden for den ansvarlige ejendomsmægler bliver urimelig stor.
3.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at der med de gældende regler kan være
et incitament til at deponere sin godkendelse som ejendomsmægler eller
fravælge at gennemgå uddannelsen som ejendomsmægler for at undgå at
blive indbragt for Disciplinærnævnet. En sådan adfærd kan føre til forøget
risiko for overtrædelse af reglerne i LOFE, som ikke kan sanktioneres, og
kan dermed motivere til ikke at uddanne og registrere sig som
ejendomsmægler.
Arbejdsgruppen mener, at der kan være situationer, hvor medhjælperens
overtrædelse vil kunne være vanskelig for den ansvarlige ejendomsmægler
at opdage i tide. Samtidig er der i de gældende regler ikke fastsat nogen fast
øvre grænse for, hvor mange sager eller medhjælpere en ansvarlig
ejendomsmægler kan have ansvaret for. et er således den ansvarlige
ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig mere end den pågældende
kan håndtere og den ansvarlige mæglers opgave, kun at uddelegere opgaver
til medhjælpere, som er kvalificerede til at udføre disse. Noget tyder på, at
det kan være svært for den pågældende ansvarlige ejendomsmægler, der
typisk er ansat at sætte en sådan grænse overfor sin arbejdsgiver.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det bør undersøges, om der i branchen
eksisterer en hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne mellem ansvarlige
ejendomsmæglere og medhjælpere med henblik på at afdække, om der er
behov for en lovbestemt grænse for, hvor mange medhjælpere en ansvarlig
ejendomsmægler kan føre tilsyn med.
76
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Dansk Ejendomsmæglerforenings medlemmer udgør ca. 92 % af
ejendomsmæglerbranchen. Dansk Ejendomsmæglerforening oplyser, at der
i marts 2022 var ca. 7.000 personer beskæftiget i ejendomsmæglerbranchen,
hvoraf ca. 3.500 var godkendte ejendomsmæglere og ca. 3.500 var personer,
som ikke er godkendte ejendomsmæglere (som er underlagt obligatorisk
efteruddannelse), og som er underlagt den ansvarlige ejendomsmæglers
tilsyn, men ikke selv kan ifalde et disciplinært ansvar. Cirka halvdelen af de
beskæftigede er ikke uddannede ejendomsmæglere. Dertil oplyser Dansk
Ejendomsmæglerforening, at der blandt foreningens medlemmer i stigende
grad bruges eksterne konsulenter, og at der er stor variation i, hvor mange
medhjælpere der er ansat i de enkelte ejendomsformidlingsvirksomheder.
Nogle ejendomsformidlings-virksomheder ansætter primært uddannede
ejendomsmæglere, hvor andre ejendomsformidlingsvirksomheder i større
grad gør brug af muligheden for at ansætte medhjælpere.
I Erhvervsstyrelsens Analyse af dele af ejendomsmæglerområdet fra 2013
blev det påpeget, at risikoen ved udviklingen med mange medhjælpere, der
ikke er godkendte ejendomsmæglere er, at registreringsordningen og
titelbeskyttelsen langsomt mister sin betydning. Det anføres i analysen, at
der herudover kan være en risiko for, at de mange uregistrerede
medhjælpere i branchen kan betyde, at kvaliteten af de ydelser, der gives til
forbrugerne, forringes.
Cirka
halvdelen
af
den
personkreds,
ejendomsformidlingsopgaver til eller for forbrugere,
ejendomsmæglere, og vil derfor ikke kunne
Disciplinærnævnet, og der bruges i stigende grad
konsulenter.
der
varetager
ikke godkendte
indbringes for
bruges eksterne
Erhvervsministeriet mener, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der med de
gældende regler gives et incitament til at deponere sin godkendelse som
ejendomsmægler eller fravælge at gennemgå uddannelsen som
ejendomsmægler for at undgå at blive indbragt for Disciplinærnævnet.
Erhvervsministeriet vurderer at ikke muligt at gøre et personligt disciplinært
ansvar gældende over for uregistrerede medhjælpere for ikke at overholde
de pligter, som følger af LOFE, og god ejendomsmæglerskik.
Erhvervsministeriet er enig i, at der kan være situationer, hvor
medhjælperens overtrædelse vil kunne være vanskelig for den ansvarlige
ejendomsmægler at opdage i tide, herunder på grund af
77
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ressourcefordelingen mellem den ansvarlige ejendomsmæglere og
medhjælpere.
Selvom ejendomsformidlingsvirksomhedens ledelse kan holdes ansvarlig,
hvis fordelingen af ressourcerne mellem ansvarlige ejendomsmæglere og
medhjælpere i sig selv medfører, at arbejdsbyrden for en ansvarlig
ejendomsmægler bliver urimelig stor, jf. LOFE § 52, stk. 2, og § 53, stk. 4,
fritager dette ikke den ansvarlige ejendomsmægler for ansvar i de konkrete
sager. Erhvervsministeriet anerkender, at det kan være svært for den
pågældende ansvarlige ejendomsmægler at sætte en sådan grænse overfor
sin arbejdsgiver.
En lovbestemt grænse, for hvor mange medhjælpere en ansvarlig
ejendomsmægler kan føre tilsyn med, kan være med til at motivere til at
uddanne og registrere sig som ejendomsmægler og kan dermed øge
kvaliteten af de ydelser, der gives til forbrugerne.
En lovbestemt grænse, for hvor mange medhjælpere en ansvarlig
ejendomsmægler kan føre tilsyn med, risikerer dog samtidig at øge behovet
for at ansætte ansvarlige ejendomsmæglere og derved øge det samlede
omkostningsniveau i en ejendomsmæglervirksomhed. Alternativt vil en
ejendomsmæglervirksomhed kunne blive tvunget til at skære ned på antallet
af opgaver, som tages ind i virksomheden, hvilket risikerer at reducere
konkurrencepresset på andre mæglere i det lokale område.
Erhvervsministeriet vurderer samlet, at en lovbestemt grænse for, hvor
mange medhjælpere en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med, er
nødvendig for at modvirke et uhensigtsmæssigt incitament i de gældende
regler og øge forbrugerbeskyttelsen.
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 12, at der indføres en øvre grænse for,
hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med.
Det foreslås, at en ansvarlig ejendomsmægler maksimalt kan føre tilsyn med
5 personer. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 2, nr. 12.
3.2.4. Modernisering af reglerne for disciplinærnævnet og Nævnenes Hus
3.2.4.1. Gældende ret
LOFE § 51 indeholder regler om disciplinærnævnets sammensætning mv.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at disciplinærnævnet består af 1
78
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
formand, som skal være landsdommer. Foruden formanden skal der være
mindst 6 medlemmer, hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal
repræsentere forbrugerne, og 2 skal være sagkyndige inden for
ejendomshandel. Erhvervsstyrelsen (i dag Nævnenes Hus) udpeger
formand, eventuelt formandskab og medlemmer. Formandskab og
medlemmer udpeges for en periode på 4 år.
Det fremgår af lovbemærkningerne til LOFE, at disciplinærnævnet ikke kun
er et klagenævn, men også skal medvirke til at opretholde en god disciplin
og
forretningsmoral
blandt
ejendomsmæglere
samt
ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne for god
ejendomsmæglerskik. Disciplinærnævnet skal derfor også varetage andre
end klagerens interesser, herunder offentlighedens interesse i, at
konstaterede lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Det fremgår
ligeledes af lovbemærkningerne til § 52 i LOFE, at såfremt klageren taber
interessen for sagen undervejs eller trækker sin klage tilbage, betyder det
ikke, at sagen automatisk bortfalder. Er en sag rejst, og klagen viser sig
berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse disciplinærnævnets
sagsbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering fra disciplinærnævnet.
Det fremgår ikke af lovens bestemmelser, at disciplinærnævnet kan tage
klagepunkter op af egen drift. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 52 i
LOFE at disciplinærnævnet - under iagttagelse af almindelige
forvaltningsretlige regler - skal have en vis frihed til at udvide sagen efter
de oplysninger og undersøgelser, der er fremkommet under
sagsbehandlingen.
Disciplinærnævnet har allerede i dag adgang til at indgive en
politianmeldelse, men ikke en pligt hertil. Hidtil har disciplinærnævnet ikke
indgivet politianmeldelser.
Disciplinærnævnet offentliggør i dag ikke en liste med navne på
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af
alle sanktioner, grove sanktioner og/eller ubetalte bøder.
Derudover anses det i dag ikke som en overtrædelse af god
ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke betaler en bøde udstedt
af disciplinærnævnet.
Efter de gældende regler stiller Erhvervsstyrelsen sekretariatsbistand til
rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter en forretningsorden for
nævnet. I forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i 2016 som en
79
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet blev disciplinærnævnet og
dettes sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Som
følge heraf er det nu Nævnenes Hus, der anlægger de sager, hvor det er
disciplinærnævnets afgørelser, der skal indbringes for domstolene.
3.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I lovgivningen, der regulerer udpegninger af formandskab og medlemmer
til uafhængige administrative klageinstanser, opereres der med flere måder
at angive udpegningsperioden på, f.eks. ”Et medlem udpeges for en periode
på op til XX år” og ”Et medlem udpeges for en periode på XX år”.
For størstedelen af de uafhængige administrative klageinstanser anvendes
udpegningsperioder på op til XX år, eller det fremgår udtrykkeligt, at
udpegning af nye medlemmer i løbet af en udpegningsperiode sker for den
resterende del af perioden.
Når et medlem udpeges for en periode på op til XX år, kan et nyt medlem,
der udpeges, fordi et andet medlem udtræder inden periodens udløb,
udpeges for den resterende del af perioden, således at udpegningsperioden
udløber samtidig med de øvrige medlemmer af nævnet.
Når et medlem udpeges for en periode på XX år, kan et nyt medlem, der
udpeges, fordi et andet medlem udtræder inden periodens udløb, kun
udpeges for en ny periode af samme længde og ikke for den resterende del
af perioden, som løber for de øvrige medlemmer i nævnet. Det har den
betydning, at perioden for de forskellige medlemmers udpegning vil udløbe
på forskellige tidspunkter.
Erhvervsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at tilpasse
udpegningsperioden for formand, formandskab og medlemmer bl.a. af
disciplinærnævnet, så disse udpeges for en periode på op til 4 år i stedet for
en periode på 4 år, således at udpegninger, der foretages i løbet af en
udpegningsperiode, følger udpegningsperioden for nævnets øvrige
medlemmer.
Dette vil betyde, at processen med indhentelse af indstillinger fra de
indstillingsberettigede organisationer mv. kan ske samlet for hver ordinær
periode, således at kun udpegninger, der sker efter udtræden i løbet af en
udpegningsperiode, foretages uden for de ordinære udpegningsperioder.
Forslaget vil dermed lette den administrative proces forbundet med
udpegninger af nævnsmedlemmer for både Nævnenes Hus og for de
indstillingsberettigede organisationer.
80
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Arbejdsgruppens mener, at hvis det fremgår direkte af lovens bestemmelser,
at disciplinærnævnet kan fortsætte sager og tage klagepunkter op af egen
drift, vil det tydeliggøre, at disciplinærnævnet også varetager andre end
klagerens interesser, herunder offentlighedens interesse i, at konstaterede
lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Det er endvidere Arbejdsgruppens
opfattelse, at en tydeliggørelse heraf vil have en forebyggende og
adfærdsregulerende
effekt
for
ejendomsmæglere
og
ejendomsformidlingsvirksomheder.
Erhvervsministeriet mener ligeledes, at en tydeliggørelse af
disciplinærnævnets mulighed for at fortsætte sager og tage klagepunkter op
af egen drift vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt.
Arbejdsgruppen påpeger, at disciplinærnævnet behandler sager om, at
godkendte ejendomsmæglere har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE,
forskrifter udstedt i medfør heraf og god ejendomsmæglerskik. Da reglerne
om misbrug af titel alene angår personer, der ikke er godkendte
ejendomsmæglere, vil det i udgangspunktet ikke være en naturlig opgave
for et disciplinærnævn. Det er på den baggrund Arbejdsgruppens opfattelse,
at en egentlig pligt for disciplinærnævnet til at foretage politianmeldelse
ikke vil være hensigtsmæssig. Såfremt disciplinærnævnet konstaterer, at en
eller flere af de indklagede i en given sag anvender betegnelsen
ejendomsmægler, uden at være godkendt ejendomsmægler, bør
disciplinærnævnet efter Arbejdsgruppens opfattelse oversende de relevante
sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der skal
indgives en politianmeldelse. Det er endvidere Arbejdsgruppens opfattelse,
at en sådan praksis vil sikre, at der foretages en konkret vurdering i forhold
til hver enkelt sag, og at der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der
findes grundlag herfor.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den af Arbejdsgruppen foreslåede
praksis vil sikre at der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der findes
grundlag herfor.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt disciplinærnævnet bør offentliggøre
en
liste
med
navne
på
ejendomsmæglere
og
ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af alle sanktioner, grove
sanktioner og/eller ubetalte bøder. Arbejdsgruppen har ligeledes overvejet,
om sanktioner om betingede frakendelser bør fremgå af listen.
81
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke vil være proportionalt at
offentliggøre en liste med navne på ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af alle sanktioner, og at der
bør være en forudsigelighed af, hvornår en person eller virksomhed kommer
på listen.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være proportionelt, og at det
kan have en forebyggende effekt, hvis disciplinærnævnet offentliggør en
liste
med
navne
over
de
ejendomsmæglere
og
ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler bøder udstedt af
disciplinærnævnet, efter udløbet af betalingsfristen og efter de sædvanlige
rykkerprocedurer som har medført, at bøden er blevet oversendt til
Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.
Efter de gældende regler skal afgørelser, hvor en ejendomsmægler er fundet
skyldig, anonymiseres efter 2 år. Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at en
øget mulighed for offentliggørelse ikke bør gå ud over en tidsmæssig
begrænsning på 2 år, som er fundet proportionelt i forhold til forholdets
karakter, privatlivets fred, forvaltningens tavshedspligt og de
samfundsmæssige hensyn.
En øget mulighed for offentliggørelse af ejendomsmæglere, der ikke har
betalt bøder udstedt af disciplinærnævnet, er efter Arbejdsgruppens
opfattelse endnu mere indgribende end den nuværende mulighed for
offentliggørelse, idet det omhandler fysiske personers økonomiske forhold.
Derfor bør der i høre grad tages hensyn til privatlivets fred og sikre
proportionalitet. Derfor er det Arbejdsgruppens opfattelse, at den
tidsmæssige periode, hvor en ejendomsmægler kan stå på en sådan liste, bør
forkortes.
På den baggrund er det Arbejdsgruppens opfattelse, at en ejendomsmægler
eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke bør fremgå af listen i mere end
1 år. Ejendomsmægleren eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør have
mulighed for at kunne henvende sig til disciplinærnævnet med
dokumentation for betaling af bøden inkl. eventuelle renter mv. (f.eks. ved
fremvisning af en gældsattest udstedt af Gældsstyrelsen) for derved at blive
slettet fra listen tidligere end efter 1 år.
Erhvervsministeriet er enig i Arbejdsgruppens overvejelser om
offentliggørelse af en liste med navne over ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder. Erhvervsministeriet er ligeledes enig i
Arbejdsgruppens opfattelse om offentliggørelse af en liste med navne over
82
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler
bøder udstedt af disciplinærnævnet.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvorvidt det bør anses for at være
i strid med god ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke betaler
en bøde, som er udstedt af disciplinærnævnet. Hertil har Arbejdsgruppen
overvejet, hvorvidt disciplinærnævnet bør have mulighed for at genåbne
sager af egen drift, hvor forfaldne bøder ikke er betalt.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at det bør være en overtrædelse af god
ejendomsmæglerskik, hvis en forfalden bøde til disciplinærnævnet ikke
betales, og at det kan anses som en færdigbehandling af den pågældende
sag, hvis disciplinærnævnet får mulighed for at genåbne sådanne sager af
egen drift. Det er endvidere Arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan praksis
vil have en adfærdsregulerende effekt, og at det vil skabe større incitament
til at betale bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet.
Erhvervsministeriet vurderer, at det bør være en overtrædelse af god
ejendomsmæglerskik, hvis en forfalden bøde til disciplinærnævnet ikke
betales, da det vil have en adfærdsregulerende effekt, og at det vil skabe
større incitament til at betale bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet.
Endelig finder Erhvervsministeriet, at det vil være en naturlig konsekvens
af overførelsen af disciplinærnævnet og dettes sekretariat fra
Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus, at loven tilrettes så
sekretariatsfunktionen for disciplinærnævnet hører under Nævnes Hus.
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 2, nr. 18, at ændre § 51, stk.
1, nr. 4, i LOFE, således at formandskab og medlemmer udpeges for en
periode på op til 4 år i stedet for en periode på 4 år. Med forslaget kan
udpegninger, der foretages i løbet af en udpegningsperiode, følge
udpegningsperioden for nævnets øvrige medlemmer. Der er med forslaget
ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsers anvendelsesområde.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 2, nr. 21, at det tydeliggøres i LOFE,
at i tilfælde af at en klage er indgivet for disciplinærnævnet, kan
disciplinærnævnet fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder
klagen, og at disciplinærnævnet ligeledes kan tage klagepunkter op af egen
drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.
83
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Endelig foreslås i lovforslagets § 2, nr. 21, at disciplinærnævnet skal
oversende relevante sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en
vurdering af, om der bør indgives en politianmeldelse, når
disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given
sag anvender betegnelsen ejendomsmægler, uden at være godkendt
ejendomsmægler.
Derudover foreslås i lovforslagets § 2, nr. 24, at disciplinærnævnet
offentliggør en liste med navne over de ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte bøder udstedt
af disciplinærnævnet.
Endvidere foreslås i lovforslagets § 2, nr. 21, at det skal fremgå af loven, at
det anses som en overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis en
ejendomsmægler ikke betaler en bøde udstedt af disciplinærnævnet.
Endelig foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 32, at bestemmelserne i lovens
kapitel 7 om disciplinærnævnet, kapitel 8 om udveksling af oplysninger og
kapitel 10 om klageadgang, præciseres, så det fremgår, at hvor det er
Erhvervsstyrelsens afgørelser, der skal indbringes for domstolene, er det
fremover Erhvervsstyrelsen, der anlægger sag ved domstolene, mens det er
Nævnenes Hus, der anlægger sag vedrørende prøvelse af
disciplinærnævnets afgørelser i de omhandlede tilfælde.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr.
18, 21, 24, 32.
3.2.5. Afskaffelse af klagegebyret
3.2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 52 i LOFE, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere
regler om, at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få
behandlet en klage. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr.
356 af 18. april 2016 om gebyr vedrørende klager til og driften af
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
F
or behandling af en klage ved disciplinærnævnet opkræves i dag et gebyr
på 250 kr. Gebyret opkræves alene hos forbrugere, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i lov
om formidling af fast ejendom m.v. Gebyret tilbagebetales til forbrugeren,
hvis denne får helt eller delvist medhold i klagen.
3.2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
84
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Klagegebyret for indbringelse af en klage til disciplinærnævnet blev indført
i 2015. Baggrunden for indførelsen af klagegebyret var, at klagegebyret
skulle medvirke til, at forbrugerne nøje overvejer, hvorvidt der er grundlag
for at indlevere en klage til disciplinærnævnet for at sikre, at antallet af
åbenbart grundløse klager mindskes.
Disciplinærnævnet oplyser, at modtagelse/afvisning af åbenbart grundløse
klager sker meget sjældent, og at nævnet ikke efter 1. januar 2017 har haft
grundlag for at afvise en klage som værende åbenbart grundløs.
I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer til
disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38 klager. I den forbindelse blev der
returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23 klager. Dette indebærer, at
klagegebyret i 2020 bidrog til finansieringen af disciplinærnævnet med
3.750 kr. Det vil sige, at klagegebyret i 2020 udgjorde 0,19 % ud af
disciplinærnævnets samlede indtægter. Derudover er det relevant at
bemærke, at der er administrativt arbejde - og dermed udgifter - forbundet
med både opkrævning af klagegebyret og eventuel tilbagebetaling af
klagegebyret, i de sager, hvor klageren får medhold. Klagegebyret har
således en meget begrænset finansiel betydning for driften af
disciplinærnævnet i dag og formodes nærmere at være en udgift for
disciplinærnævnet, henset til det administrative arbejde, der er forbundet
med tilbagebetaling af klagegebyrer.
Advokatnævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Klagegebyret blev
indført i 2020, og formålet med ændringen var bl.a. at søge at mindske
antallet af åbenbart grundløse klager med henblik på at sikre, at
Advokatnævnet kan bruge sine ressourcer bedst muligt. I forbindelse med
indførelsen af gebyret, blev der hentet inspiration fra Revisornævnet, hvor
der ligeledes er et klagegebyr på 500 kr. Disciplinær- og klagenævnet for
beskikkede bygningssagkyndige behandler klager over tilstandsrapporter,
der er udarbejdet under huseftersynsordningen (klagesager). Disciplinær- og
klagenævnet kan af egen drift indlede en disciplinærsag mod en
bygningssagkyndig og klagegebyret for klagesager er 275 kr.
Ved sammenligningen af klagegebyret, er det dog relevant at være
opmærksom på, at der er etableret et offentligt tilsyn med både advokater
og revisorer, men at der ikke er et offentligt tilsyn med ejendomsmæglere.
Det er også relevant at være opmærksom på, at det typisk er forbrugere, der
klager i sager om ejendomshandel, hvorimod det typisk er Erhvervsstyrelsen
i forbindelse med tilsyn eller private erhvervsdrivende der klager over
revisorer. Derudover er det en relevant forskel, at disciplinærnævnet har
85
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
mulighed for at fortsætte og i visse tilfælde udvide en sag uafhængigt af
forbrugerens klage – det kan Advokatnævnet f.eks. ikke.
Der er ikke etableret et offentligt tilsyn med ejendomsmæglere, og
forbrugere er ikke altid klar over, om ejendomsmæglere handler i
overensstemmelse med deres pligter iht. LOFE og god
ejendomsmæglerskik. Det er derfor Arbejdsgruppens opfattelse, at det er
vigtigt, at når en forbruger fatter mistanke om en overtrædelse, at
forbrugeren ikke på grund af et klagegebyr afholder sig fra at klage til
disciplinærnævnet.
Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at flere forbrugere formentlig vil klage
hvis klagegebyret afskaffes, og at det vil have en forebyggende og
adfærdsregulerende
effekt
for
både
ejendomsmæglere
og
ejendomsformidlingsvirksomheder samt skabe incitament til at overholde
reglerne.
Derudover har klagegebyret en meget begrænset finansiel betydning for
driften af disciplinærnævnet i dag og formodes nærmere at være en udgift
for disciplinærnævnet, henset til det administrative arbejde, der er forbundet
med inddrivelse og tilbagebetaling af klagegebyrer.
Det er på den baggrund Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være
hensigtsmæssigt at afskaffe klagegebyret.
3.2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 21, at afskaffe klagegebyret for at få
behandlet en sag af disciplinærnævnet. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 21.
3.2.6. Oplysninger i Ejendomsmæglerregistret
3.2.6.1. Gældende ret
Erhvervsstyrelsen fører som registreringsmyndighed på erhvervsområdet en
række
offentligt
tilgængelige
registre,
herunder
CVR
og
Ejendomsmæglerregistret.
Erhvervsstyrelsen kan i medfør af § 5, stk. 3, i LOFE fastsætte nærmere
regler om Ejendomsmæglerregistrets førelse. Denne bemyndigelse er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016 om godkendelse og
registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret.
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om kravene for at blive optaget
86
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
i Ejendomsmæglerregistret, men ikke om hvilke oplysninger der
offentliggøres i registeret.
Erhvervsstyrelsens Ejendomsmæglerregister er et offentligt register og
fremgår af CVR.
Det fremgår af § 8, stk. 2, i LOFE, at en ejendomsmægler, der har deponeret
sin
godkendelse
fra
Ejendomsmæglerregistret,
slettes
fra
Ejendomsmæglerregisteret. Det samme gør sig gældende når en
ejendomsmæglers godkendelse bortfalder, fratages eller frakendes, jf. § 11,
stk. 1, i LOFE. I praksis slettes en ejendomsmægler, der deponerer sin
godkende, ikke fra Ejendomsmæglerregisteret. I praksis ændrer
ejendomsmægleren
status
fra
aktiv
til
deponeret
i
Ejendomsmæglerregisteret. Det samme gør sig gældende når en
ejendomsmæglers godkendelse bortfalder, fratages eller frakendes.
3.2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet vurderer, at lovteksten bør bringes i overensstemmelse
med funktionaliteten i Ejendomsmæglerregistret, således det fremgår at en
deponering af en godkendelse registreres som deponering. Det samme gør
sig gældende for bortfald, fratagelse og frakendelse af godkendelse.
3.2.6.3. Den foreslåede ordning
Det forslås i lovforslagets § 2, nr. 6, 7 og 9-11, at lovteksten bringes i
overensstemmelse med funktionaliteten i Ejendomsmæglerregistret, således
at en deponering af en godkendelse fremgår som deponering. Det samme
gør sig gældende for bortfald, fratagelse og frakendelse af godkendelse.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets §
2, nr. 6,7 og 9-11.
3.3. Afskaffelse af MobiltReg i næringsloven m.v.
3.3.1. Gældende ret
Mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer skal
senest 2 dage før påbegyndelsen registreres i et offentligt tilgængeligt
register hos Erhvervsstyrelsen (MobiltReg), jf. § 5, stk. 1, i næringsloven.
Dokumentation for registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den
næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af
mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og
messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i
næringslovens § 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen kan, jf. § 5, stk. 2, i næringsloven, fastsætte regler om det
87
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning hertil. Det kan fastsættes,
at registrering skal ske som selvregistrering, og at registrering skal ske
elektronisk.
Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven straffes bl.a. overtrædelse af
§ 5, stk. 1, med bøde. Under skærpende omstændigheder eller i
gentagelsestilfælde kan straffen for overtrædelse af bl.a. næringslovens § 5,
stk. 1, stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. § 9, stk. 2, i næringsloven.
Næringsdrivende med detailsalg af varer skal i henhold til § 2, stk. 1, i
næringsloven, have et opslag med virksomhedens cvr-nummer og
indehaverens navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne.
Hvis ikke en næringsdrivende har et cvr-nummer, skal alene indehaverens
navn og adresse fremgå af opslaget. Det fremgår af § 2, stk. 2, i
næringsloven at den næringsdrivende på forlangende skal udlevere de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden. Ved salg af
udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg på
markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog
udleveres til kunden. Det fremgår af § 2, stk. 3, i næringsloven at ved salg
på markeder, udstillinger og masser skal arrangøren senest ved starten af
markedet, udstillingen eller messen have udarbejdet en liste med navne,
adresser og cvr-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet,
udstillingen eller messen og udleveres på forlangende fra myndigheder eller
rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et cvr-nummer, skal alene
deltagerens navn og adresse fremgå af listen.
Efter den gældende § 3, stk. 2, i næringsloven, må detailsalg af
håndkøbslægemidler uden for apotek kun sælges fra udsalgssteder, hvorfra
der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på
mindst 4 måneder.
Skattestyrelsen fører efter § 6 i næringsloven, tilsyn med overholdelse af §
3, stk. 1, i næringsloven om afgiftsbelagte varer, og har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra der foregår
detailsalg af varer. Det fremgår af bestemmelsens næringslovens § 6, stk. 2,
at indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, skal yde
myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn
efter stk. 1. Skattestyrelsen har herved mulighed for at føre tilsyn med alle
næringsdrivende med detailsalg af varer omtalt i næringslovens § 3. Efter
den gældende § 7 i næringsloven, kan Skattestyrelsen under iagttagelse af
88
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse
med tilsyn efter næringslovens § 6.
Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven, straffes bl.a. overtrædelse af
§ 2 og § 3 med bøde. Efter § 9, stk. 2 i næringsloven, kan under skærpende
omstændigheder eller i gentagelsestilfælde straffen for overtrædelse af bl.a.
§ 2, stk. 3, og § 3 stige til fængsel indtil 4 måneder.
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Udover registreringen i MobiltReg, skal der efter anden lovgivning
ydermere ske registrering hos andre myndigheder, jf. § 5, stk. 1, i
næringsloven. Dette gælder navnlig kommunerne, som efter lov om
offentlige veje m.v. skal give tilladelse til brug af offentlige veje,
Fødevarestyrelsen, som registrerer mobile fødevarevirksomheder og
Skattestyrelsen, som registrerer alle virksomheder med en momspligtig
omsætning over 50.000 kr.
Erhvervsstyrelsens Evaluering af næringsloven viste bl.a., at der ikke
længere er behov for MobiltReg som offentligt tilgængeligt register, da
kommunerne, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen har egne registre til
brug for deres tilsyn og kontrol.
Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at den gældende § 5 i
næringsloven, kan ophæves.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst Erhvervsstyrelsen, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at de forhold, der er reguleret
i § 2 i næringsloven, er reguleret i hhv. markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr.
2, forbrugeraftalelovens § 8, stk.1, nr. 2, og forbrugeraftalelovens § 17, stk.
1, nr. 2.
Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at den gældende § 2 i
næringsloven, kan ophæves.
Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen har endvidere overfor
Erhvervsstyrelsen tilkendegivet, at hensynet bag bestemmelsen i § 3, stk. 2,
i næringsloven allerede opfyldes af lægemiddelstyrelsens fastsatte regler om
forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek. Overtrædelse straffes
med bøde i overensstemmelse med § 23 i bekendtgørelse nr. 1274 af 27.
november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.
Det er Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet vurdering, at
bestemmelsen i § 3, stk. 2, i næringsloven ikke længere er relevant, da
89
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
hensynet varetages i bekendtgørelse bekendtgørelse nr. 1274 af 27.
november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.
Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at § 3, stk. 2, i næringsloven,
kan ophæves.
Det fremgår af Evaluering af næringsloven, at Skattestyrelsens kontrol
bygger på krav i skatte- og afgiftslovgivningen. Det fremgår endvidere, at
Skattestyrelsen ikke har en særskilt indsats målrettet mobile udsalgssteder,
men kontrollen af disse foretages som led i Skattestyrelsens øvrige
kontrolaktivitet, som prioriteres efter risiko og væsentlighed.
Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at § 6 og § 7 i næringsloven,
kan ophæves.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 3, at afskaffe MobiltReg, således, at der
ikke længere vil gælde krav om, at mobile udsalgssteder, lagersalg,
markeder, udstillinger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal
registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås ligeledes i lovforslagets § 3, nr. 1, at § 2 i næringsloven, der
regulerer skiltning af den næringsdrivendes cvr-nummer og indehaverens
navn og adresse, ophæves.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2, at § 3, stk. 2, i næringsloven, der
regulerer detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek, ophæves.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 3, nr. 4, at §§ 6 og 7 i næringsloven,
der regulerer Skattestyrelsen tilsyn med overholdelse af § 3, stk. 1, i
næringsloven om afgiftsbelagte varer og mulighed for beslaglæggelse i
forbindelse med tilsyn, ophæves.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, at bestemmelsen om straf i den
gældende § 9 i næringsloven konsekvensrettes, således at de bestemmelser,
der foreslås ophævet, udgår.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr.
1-6.
90
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
3.4. Ændring af restaurationsloven for at forebygge forskelsbehandling
i nattelivet
3.4.1. Gældende ret
Tildeling af alkoholbevillinger, herunder tidsrum og vilkår for bevillingen,
er fastsat i restaurationsloven. Ansøgning om alkoholbevilling eller
fornyelse af denne indgives til politiet, jf. restaurationslovens § 10, stk. 1.
Politiet fremsender herefter politiets indstilling til bevillingsmyndigheden
(kommunalbestyrelsen eller bevillingsnævnet), der træffer afgørelse om
tildeling eller fornyelse af alkoholbevilling. Alle ansøgninger om
alkoholbevilling
behandles
konkret
og
individuelt
af
bevillingsmyndigheden.
Alkoholbevillinger er tidsbegrænsede tilladelser. Udgangspunktet for
bevillingsperiodens længde er 8 år, men kan, hvis omstændigheder taler
herfor, gives for en mere begrænset periode på enten 4 år eller 2 år. Uanset
periodens længde kan bevillingen i øvrigt begrænses og betinges af vilkår,
jf. restaurationslovens § 10, stk. 2, 3. pkt.
Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil
kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige,
ordensmæssige
og
dermed
sammenhængende
hensyn,
jf.
restaurationslovens § 12.
Bestemmelsen oplister endvidere en række kriterier, som
bevillingsmyndigheden navnlig kan lægge vægt på i forbindelse med
afgørelsen af, om en alkoholbevilling vil kunne gives, jf. restaurationslovens
§ 12, nr. 1-7.
Der kan bl.a. herved navnlig lægges vægt på om der af bevillingsansøgeren,
medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan øve en
bestemmende indflydelse over virksomhedens drift, er udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet
på forsvarlig måde, jf. restaurationslovens § 12, nr. 1.
Det er op til de enkelte bevillingsmyndigheder, hvordan de forskellige
hensyn vægtes i forhold til hinanden.
Der er mulighed for enten at frakende en alkoholbevilling, hvis
bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven, eller
tilbagekalde en alkoholbevilling, hvis der er særlig grund til at antage, at
91
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
bevillingshaveren ikke vil eller kan drive restaurationsvirksomheden på
forsvarlig måde, jf. restaurationslovens § 19, stk. 1.
Afgørelse i sager om frakendelse af en alkoholbevilling træffes af
domstolene, mens sager om tilbagekaldelse af en alkoholbevilling kan
træffes af bevillingsmyndigheden efter høring af eller forslag fra politiet og
afgørelsen kan af bevillingshaveren kræves indbragt for domstolene, jf.
restaurationslovens § 19, stk. 2. En alkoholbevilling kan desuden fratages af
kommunalbestyrelsen, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige
på mindst 100.000 kr., der stammer fra restaurationsdrift, jf.
restaurationslovens § 19 a.
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Danmark har tradition for en god og bred restaurationsbranche, som
appellerer til et stort og bredt publikum. Det er derfor vigtigt, at det er trygt
at færdes i nattelivet i Danmark for alle.
Erhvervsministeriet finder, at det vil være et effektivt tiltag for at forebygge
forskelsbehandling i nattelivet, at afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet
vedrørende forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af
restaurationsvirksomhed og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i
lov om etnisk ligebehandling, kan indgå i de hensyn som
bevillingsmyndigheden skal iagttage ved afgørelsen af, om alkoholbevilling
vil kunne gives, hvis afgørelsen er afsagt mod bevillingsansøgeren,
medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan øve en
bestemmende indflydelse over virksomheden. Det kan med fordel
tydeliggøres i lovteksten.
Det vil således fortsat være de kommunale bevillingsmyndigheder, der afgør
hvordan de forskellige hensyn vægtes i forhold til hinanden, og på baggrund
heraf vurderer, om der skal gives en bevilling eller ej.
Erhvervsministiet vurderer, at en oplysning fra bevillingsansøgeren om
sådanne afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med ansøgning
om en alkoholbevilling, vil kunne understøtte en smidig proces omkring
ansøgning om tildeling eller fornyelse af alkoholbevilling.
Erhvervsstyrelsen tager stilling til den nærmere proces herfor i samarbejde
med politiet.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at det fremgår som et nyt kriterie i
restaurationslovens § 12, at bevillingsmyndigheden ved afgørelsen af, om
92
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
alkoholbevilling vil kunne gives, navnlig kan lægge vægt på afgørelser om
forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af restaurationsvirksomhed
fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået medhold mod
bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller
andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over virksomhedens drift,
og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov om etnisk
ligebehandling.
Dermed fremgår det tydeligt af lovteksten, at sådanne afgørelser fra
Ligebehandlingsnævnet kan indgå i bevillingsmyndighedens samlede
vurdering, på lige fod med øvrige kriterier.
Tanken er at bevillingsansøgere i forbindelse med ansøgning om
alkoholbevilling fremadrettet skal oplyse om der foreligger afgørelser om
forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af restaurationsvirksomhed
fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået medhold mod
bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller
andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over virksomhedens drift,
og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov om etnisk
ligebehandling. Erhvervsstyrelsen tager stilling til den nærmere proces
herfor i samarbejde med politiet.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr.
3.
3.5. Mulighed for afmærkning af farvande og navigationssystemer på
Færøerne
3.5.1. Gældende ret
Lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022,
kan ikke sættes i kraft for Færøerne, jf. lovens § 36. Territorialbestemmelsen
i loven blev ændret ved § 1, nr. 30, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring
af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab, med henblik på, at loven
ikke kan sættes i kraft for Færøerne, fordi området søsikkerhed er et færøsk
anliggende, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 100 som fremsat, side 44.
Færøerne hjemtog med lagtingslov nr. 166 af 21. december 2001 om
overtagelse af sagsområdet sikkerhed til søs, hjemtaget alt vedrørende
sikkerhed til søs, som på daværende tidspunkt lå inden for
Erhvervsministeriets
område.
Færøernes
hjemtagelse
af
søsikkerhedsområdet omfatter imidlertid ikke områderne vedrørende
afmærkning af farvande og navigationssystemer, idet områderne på
93
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
tidspunktet for Færøernes hjemtagelse, ikke henhørte under
Erhvervsministeriet, men Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet.
Områderne blev overdraget til Erhvervsministeriet ved kongelig resolution
af 3. oktober 2011 i forbindelse med nedlæggelsen af Farvandsvæsenet. Der
er enighed med Færøernes landsstyre om, at områderne ikke er hjemtaget.
Administration, herunder håndhævelse, af regler om afmærkning og
navigationssystemer i Færøerne foretages på nuværende tidspunkt på
baggrund af lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587
af 29. september 1988. Lov om skibsfartens betryggelse er sat i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning nr. 57 af 27. februar 1952 om ikrafttræden
af lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse. Lovens titel er
efterfølgende ændret til ”Lov om skibsfartens betryggelse”, jf. lov nr. 185
af 26. maj 1965. Ved kongelig anordning nr. 583 af 30. juni 1994 om
ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af skibsregistreringsloven m.fl.
love fastsættes i § 3, at forskrifter udstedt i medfør af bl.a. lov om
skibsfartens betryggelse også gælder for Færøerne.
Efter § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse kan industriministeren
efter samråd med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser til
overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske farvande, herunder
forskrifter om, hvad der skal iagttages for at der ikke lægges den frie sejlads
hindringer i vejen. Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse
nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde,
der indeholder regler om afmærkning og andre indretninger, herunder
navigationssystemer, til vejledning for sejladsen.
Lov om skibsfartens betryggelse er ophævet ved lov nr. 900 af 16. december
1998 om sikkerhed til søs, idet loven er sammenskrevet med lov om skibes
sikkerhed m.v. Sammenskrivningen af de to love er foretaget som led i
arbejdet med forenkling af Erhvervsministeriets regelgrundlag. Regler
udstedt i medfør af lov om skibsfartens betryggelse er forblevet i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om sikkerhed til
søs, jf. § 34, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs. Der er udstedt en ny
afmærkningsbekendtgørelse for så vidt angår dansk og grønlandsk
afmærkningsområde, jf. bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021 om
farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v.
(Afmærkningsbekendtgørelsen), mens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april
1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde fortsat er gældende
for Færøerne, jf. § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021.
94
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
For Færøerne blev lov om skibsfartens betryggelse ophævet ved lagtingslov
nr. 165 af 21. december 2001 om sikkerhed til søs med en tilsvarende
bestemmelse om, at regler udstedt i medfør af lov om skibsfartens
betryggelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt
i medfør af lagtingslov om sikkerhed til søs.
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I forbindelse med udarbejdelse af en ny bekendtgørelse om afmærkning, der
omfatter Færøerne, er det konstateret, at lov om sikkerhed til søs ikke tager
tilstrækkelig højde for ikrafttrædelsesspørgsmålet. Regler om afmærkning
af hensyn til sejladssikkerheden skal løbende kunne justeres med baggrund
i, at afmærkningen til enhver tid skal være pålidelig, effektiv og til gavn for
de søfarende samt for havmiljøet. Når der tales om afmærkning i forbindelse
med sejladssikkerhed, drejer det sig normalt om flydende afmærkning i
form af lystønder og vagere samt stationær afmærkning i form af fyrtårne,
båker og dagmærker. Navigationssystemer dækker andre tiltag og systemer,
der tjener til vejledning for sejladsen, herunder radionavigationssystemer
såsom DGPS, der udsender differentielle korrektioner til GPS-systemet og
er i stand til at advare brugerne i tilfælde af fejl på GPS-systemet.
3.5.3. Den foreslåede ordning
For at kunne udstede nye og opdaterede regler om afmærkning og
navigationssystemer ved Færøerne, foreslås det, at det i § 36 i lov om
sikkerhed til søs præciseres, at de dele af loven, som omhandler afmærkning
og navigationssystemer, og de dele af loven, som skal sikre en effektiv
administration, kontrol og håndhævelse af reglerne herom, ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der for Færøerne, når
forholdene gør det påkrævet, efter erhvervsministerens nærmere
bestemmelse kan etableres opdaterede navigationssystemer og afmærkning
til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde.
Bestemmelser om administration såsom, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om klageadgang, herunder om at Søfartsstyrelsens og andre offentlige
myndigheders afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, vil også kunne sættes i kraft.
Samtidig vil håndhævelsesbeføjelserne efter lov om sikkerhed til søs også
kunne anvendes. Det kan bl.a. være beføjelsen for Søfartsstyrelsen til at
påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i
95
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat
frist, og endelig vil straffebestemmelserne også kunne sættes i kraft.
3.6. Safety net bestemmelse i patentloven
3.6.1. Gældende ret
Et europæisk patent meddeles centralt af Den Europæiske Patentmyndighed
(EPO). Patentet skal herefter valideres i hvert af de EPO-medlemslande, der
ønskes beskyttelse i, ligesom patentet skal vedligeholdes ved betaling af
årsgebyrer i hvert af disse lande.
Patentlovens § 77 regulerer, hvordan et europæisk patent valideres og
dermed opnår gyldighed i Danmark. I henhold til patentlovens § 77 opnår
et europæisk patent gyldighed i Danmark ved indlevering af en oversættelse
af patentkrav og eventuelt øvrigt indhold til Patent- og Varemærkestyrelsen
samt betaling af et gebyr. Ovennævnte betingelser skal opfyldes inden tre
måneder fra den dag, hvor EPO har bekendtgjort patentmeddelelse eller
afgørelse om at opretholde patentet i ændret affattelse.
Patentlovens § 81 regulerer årsgebyrbetalingen for europæiske patenter, der
er valideret i Danmark. Årsgebyrer for et europæisk patent betales til EPO
til og med det år, hvor EPO meddeler patentet. Først efter udstedelse af et
europæisk patent forfalder årsgebyrerne til betaling ved de nationale
myndigheder. Ifølge patentlovens § 81, stk. 2, 2. pkt., forfalder første
årsgebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen tre måneder fra den dag, patentet
er meddelt hos EPO, således at rettidig betaling af det første årsgebyr kan
ske inden for samme periode, som gælder for validering i patentlovens § 77.
Med indførelsen af den europæiske patentreform bliver det muligt at
anmode om ensartet retsvirkning af et europæisk patent – et såkaldt
enhedspatent. Som enhedspatent har det europæiske patent umiddelbar og
ensartet retsvirkning i alle de deltagende EU-lande, og patentet skal således
ikke valideres i de enkelte lande for at opnå beskyttelse.
Indehaveren af et europæisk patent vil kunne anmode om ensartet
retsvirkning i de EU-medlemslande, der har tilsluttet sig det forstærkede
samarbejde, og som har ratificeret Aftale om en fælles patentdomstol
(2013/C 175/01).
For at opnå ensartet retsvirkning, skal indehaveren af et europæisk patent
indgive sin anmodning herom til EPO, jf. forordning (EU) nr. 1257/2012 af
17. december 2012, artikel 9, stk. 1, litra a. Anmodningen skal indgives
senest en måned efter bekendtgørelsen om meddelelsen af det europæiske
96
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
patent er offentliggjort i Det Europæiske Tidende, jf. forordningens artikel
9, stk. 1, litra g.
Ifølge forordningens artikel 4, stk. 2, skal de deltagende EU-medlemslande
sørge for, at det med et europæisk patent ikke bliver muligt på samme tid at
opnå både ensartet retsvirkning og retsvirkning som et nationalt patent
gennem validering. Indehaveren af et europæisk patent kan derfor ikke
anmode om ensartet retsvirkning og samtidigt validere sit patent i Danmark,
idet det ene udelukker det andet.
Vælger indehaver af et europæisk patent at indgive en anmodning om
ensartet retsvirkning, og gør han dette rettidigt, dvs. inden for fristen på én
måned, kan anmodningen imidlertid blive afslået af EPO, efter partshøring
og eventuelt yderligere frist, hvis anmodningen ikke opfylder en række
materielle og/eller formelle krav, se SC/D 1/15 Regel 7, stk. 2. Patenthaver
kan anmode den fælles patentdomstol om at omstøde EPOs afgørelse, jf.
Aftale om en fælles patentdomstol artikel 32, stk. 1, litra i, jf. artikel 66, stk.
1, og skal herefter afvente patentdomstolens og eventuelt appeldomstolens
dom i sagen.
Denne proces kan bevirke, at patenthaver ikke kan nå i stedet at validere det
europæiske patent i Danmark inden for fristen på tre måneder, jf.
patentlovens § 77.
Patenthaver kan dermed risikere helt at miste muligheden for at gøre sit
europæiske patent gældende i Danmark.
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med den europæiske patentreform, herunder enhedspatentet, indføres et nyt
alternativ,
der
komplementerer
de
eksisterende
patentbeskyttelsesmuligheder. Muligheden for at sætte et europæisk patent
i kraft i de enkelte EPO-medlemslande gennem en national
valideringsprocedure vil derfor fortsat eksistere, efter at den europæiske
patentreform er trådt i kraft.
Anmodningen om ensartet retsvirkning for et europæisk patent indleveres
til EPO og skal opfylde visse formelle krav. Manglende opfyldelse af de
formelle krav kan i sidste ende føre til, at anmodningen om ensartet
retsvirkning afslås. På tidspunktet for afslaget kan den nationale
valideringsfrist for europæiske patenter være udløbet.
97
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Patenthaver kan derfor potentielt ende i en situation, hvor han har fået
meddelt et europæisk patent, men hvor patentet ikke kan gøres gældende,
hverken gennem anmodning om ensartet retsvirkning eller gennem en
national validering af det europæiske patent, medmindre der i de enkelte
deltagende medlemslandes lovgivning er taget højde for en sådan situation.
Med den nuværende danske regulering vil et afslag på en anmodning om
ensartet retsvirkning i værste fald kunne medføre, at patenthaver helt mister
muligheden for at opnå beskyttelse i Danmark for et patent, der er meddelt
af EPO og som dermed er vurderet til at opfylde patenterbarhedskriterierne.
Forslaget søger dermed at tage højde for de situationer, hvor patenthaver får
afslag på en anmodning om ensartet retsvirkning, efter valideringsfristen i
henhold til patentlovens § 77 er udløbet. Det bemærkes, at en række andre
deltagende medlemslande også har til hensigt at indføre eller har indført
bestemmelser i lighed med nærværende forslag, herunder bl.a. Sverige og
Holland.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i patentloven indføres en bestemmelse, der skal forlænge
fristen for at validere et europæisk patent i Danmark i de tilfælde, hvor der
gives afslag på en rettidigt indgivet anmodning om ensartet retsvirkning på
et tidspunkt, hvor valideringsfristen i patentlovens § 77 er udløbet.
Bestemmelsen skal udgøre et sikkerhedsnet for patenthaver i disse særlige
tilfælde, idet patenthaver ellers vil være afskåret fra at gøre sit europæiske
patent gældende i Danmark.
Fristen for at betale det europæiske patents første årsgebyr til Patent- og
Varemærkestyrelsen, jf. patentlovens § 81, stk. 2, 2. pkt. foreslås tilsvarende
forlænget, sådan at patenthaver kan betale første årsgebyr inden for en frist
på tre måneder fra den dag, hvor EPOs beslutning om afslag er endelig. På
denne måde løber fristen for betaling af første årsgebyr fortsat parallelt med
valideringsfristen i patentlovens § 77, stk. 1.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Erhvervsministeriet har foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige
konsekvenser af lovforslagets del om ændring af restaurationsloven.
Formålet med denne del af lovforslaget er at forebygge forskelsbehandling
i nattelivet. Dette skal bl.a. opnås ved at ansøgere i forbindelse med
ansøgning om tildeling eller fornyelse af alkoholbevilling skal oplyse
bevillingsmyndigheden om der foreligger afgørelser om forskelsbehandling
i forbindelse med udøvelse af restaurationsvirksomhed fra
98
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået medhold mod
bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller
andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over virksomhedens drift,
og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov om etnisk
ligebehandling.
Det tydeliggøres hermed, at bevillingsmyndigheden
ved afgørelsen af, om
alkoholbevilling vil kunne gives,
navnlig kan lægge vægt på om der foreligger
sådanne afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget vil medføre
ligestillingsmæssige konsekvenser af positiv karakter, da den tilsigtede
effekt af lovforslaget netop er at mindske forskelsbehandling i nattelivet.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have ligestillingsmæssige
konsekvenser.
5. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Lovforslagets del om ændring af restaurationsloven vurderes at have
positive konsekvenser for verdensmål nr. 16 om fred, retfærdighed og
stærke institutioner, idet formålet med lovforslaget er at forebygge
forskelsbehandling i nattelivet.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have nogen konsekvenser for
verdensmålene.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Ændringsdirektivet stiller nye krav til dokumenter og oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre og udveksle med myndigheder i andre
EU/EØS-lande igennem BRIS (Business Registers Interconnection
System). Kravet om udveksling af dokumenter og nye oplysninger mellem
Erhvervsstyrelsen og myndigheder i andre EU/EØS-lande nødvendiggør
ændringer til BRIS. Der er tale om videreudvikling af BRIS, herunder
ændringer til allerede eksisterende funktioner. En videreudvikling af BRIS
vil medføre positive konsekvenser for det offentlige, da det vil lette
sagsbehandlingen. Der må påregnes udgifter til løbende drift af systemet
samt kontrol af de informationer, der registreres. Denne del af lovforslaget
vurderes ikke at medføre et øget ressourceforbrug i Erhvervsstyrelsen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at ændringerne til BRIS vil beløbe
sig til 7,9 mio. kr. i perioden 2022-2026, herunder 2 mio. kr. til lønsum. Der
99
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
vil derudover være omkostninger på i alt 2,2 mio. kr. i perioden 2027-2029,
heraf 0,6 mio. kr. i lønsum til drift og vedligehold og afskrivninger og renter.
Beløbene dækker over Erhvervsstyrelsens omkostninger forbundet med
tekniske ændringer i medfør af nærværende lovforslag og
Erhvervsstyrelsens support til de berørte selskaber. Erhvervsstyrelsen
forventer ikke at have ressourcerne til at påbegynde udviklingen i 2022,
hvorfor udviklingen først forventes påbegyndt i 2023. Udgifterne til
udvikling forventes at være de samme, men skal først afholdes fra 2023.
Lovforslaget del om en ændring af LOFE vil indebære statsfinansielle
konsekvenser, idet gebyret på 250 kr. for at indbringe en klage til
disciplinærnævnet foreslås fjernet.
I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer til
disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38 klager. I den forbindelse blev der
returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23 klager. Dette indebærer, at
klagegebyret i 2020 bidrog til finansieringen af disciplinærnævnet med
3.750 kr. Det vil sige, at klagegebyret i 2020 udgjorde 0,19 % ud af
disciplinærnævnets samlede indtægter. Derudover er det relevant at
bemærke, at der er et administrativt arbejde - og dermed udgifter - forbundet
med både opkrævning af klagegebyret og eventuel tilbagebetaling af
klagegebyret, i de sager, hvor klageren får medhold. Lovforslaget del om en
ændring af LOFE vurderes således at medføre positive
implementeringskonsekvenser på grund af et mindre ressourceforbrug i
Nævnenes Hus som følge af fjernelsen af klagegebyret.
Lovforslagets del om en afskaffelse af MobiltReg vil være forbundet med
økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af systemtilpasninger
hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeriet vurderer, at afskaffelsen af
MobiltReg medfører et ressourcebehov på 0,8 mio. kr. i 2022 til it-udvikling
og opdatering af systemer, herunder 0,2 mio. kr. til lønsum.
Ressourcebehovet omfatter alene Erhvervsstyrelsens behov.
Lovforslagets del om ændring af restaurationsloven kan betyde en ændring
af politiets ansøgningsskema til brug for ansøgning eller fornyelse af
alkoholbevilling.
Lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om en
fælles patentdomstol m.v. har ikke økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
100
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslagets dele om ændring af
selskabsloven, LOFE og restaurationsloven efterlever principperne om
digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og
klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.
Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med
princip 2, idet de foreslåede ændringer vedrørende grænseoverskridende
transaktioner vil kunne anmeldes digitalt. Derudover ændrer lovforslaget
ikke på, at kommunikation med ejendomsmæglere foregår digitalt.
Lovforslaget opfylder princip 3 om mere automatisk sagsbehandling, idet
dokumenter og oplysninger i forbindelse med grænseoverskridende
transaktioner i højere grad udveksles digitalt mellem de danske
myndigheder og europæiske selskabsregistre gennem BRIS. Derudover
foregår sagsbehandling vedrørende optagelse i Ejendomsmæglerregistret
eller indgivelse af en klage til disciplinærnævnet digitalt. Endelig medfører
den foreslåede ordning i restaurationsloven om, at bevillingsansøgere i
forbindelse med ansøgning om tildeling eller fornyelse af, alkoholbevilling
skal oplyse bevillingsmyndigheden om der foreligger afgørelser om
forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af restaurationsvirksomhed
fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået medhold mod
bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller
andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over virksomhedens drift,
og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov om etnisk
ligebehandling, ikke ændringer i ansøgningsprocessen, da ansøgning om
alkoholbevilling fortsat vil skulle ske via politiets digitale
ansøgningsskema.
Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede
begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget
udgangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af
selskabslovgivningen. Lovforslagets del om ændring af LOFE anvender
ligeledes de begreber, der allerede følger af lovgivningen.
Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af
myndighederne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget hensyn til princip 6 om
anvendelse af offentlig infrastruktur, da ændringerne i selskabsloven ikke
101
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
vil påvirke den måde, hvorpå virksomhederne i dag indsender anmeldelse
om gennemførelse af grænseoverskridende transaktioner. Samtidig vil
udveksling af oplysninger og dokumenter imellem myndigheder på tværs af
EU-lande fortsat foregå gennem BRIS, som skal videreudvikles.
Ændringerne til LOFE vil ligeledes ikke påvirke den måde, hvorpå personer
i dag indsender ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret eller
indsender en klage til disciplinærnævnet.
Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn til princip 7
om forebyggelse af snyd og fejl, da der indsættes en mulighed for at
indhente nødvendige oplysninger og dokumenter fra andre myndigheder i
forbindelse med kontrol af den forudgående attest ved grænseoverskridende
transaktioner. Samtidig ændres der ikke i de gældende regler, hvorefter
Erhvervsstyrelsen kontrollerer og godkender alle ansøgninger om
godkendelse
som
ejendomsmægler
og
optagelse
i
Ejendomsmæglerregisteret.
De 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for den
del af lovforslaget der vedrører afskaffelse af MobiltReg, afmærkning og
navigationssystemer for Færøerne og patentloven.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Med de nye regler i selskabsloven for grænseoverskridende transaktioner
foreslås ikke nye registreringskrav, men nye krav til oplysningerne der skal
fremgå af redegørelsen og planen for en grænseoverskridende transaktion,
som er dokumenter, virksomheder skal udarbejde og indsende til
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelse af en grænseoverskridende
transaktion. De nye krav forventes at gælde for ca. 25 grænseoverskridende
transaktioner om året.
Ændringsdirektivet stiller nye krav til dokumenter og oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre og udveksle med myndigheder i andre
EU/EØS-lande igennem BRIS. Der er tale om videreudvikling af BRIS,
herunder ændringer til allerede eksisterende funktioner. En videreudvikling
af BRIS vil medføre en mindre administrativ lettelse for erhvervslivet, da
selskaber ikke længere skal dele oplysninger om lovgivning i andre lande,
fordi det nu bliver delt automatisk mellem myndighederne i de forskellige
medlemsstater.
Lovforslagets del om grænseoverskridende transaktioner kan have en
positiv virkning, idet harmoniserede regler kan gøre det lettere for selskaber
102
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
at flytte og omstrukturere sig inden for det indre marked. Dette kan skabe
incitamentet til at foretage flere grænseoverskridende transaktioner.
Lovforslagets del om, at godkendte ejendomsmæglere, der agerer som
køberformidlere/-rådgivere ligeledes skal kunne indbringes for
disciplinærnævnet, kan medføre en stigning i antallet af sager, der
indbringes for nævnet. Det vurderes, at det ikke vil få betydning for
disciplinærnævnets sammensætning, men idet disciplinærnævnets
kompetence alene udvides til sager der vedrører personer, der allerede er
godkendte ejendomsmæglere, vil udvidelsen af nævnets kompetence ikke i
sig selv føre til en øget indtægt til nævnet i form af det gebyr, som
ejendomsmæglerne betaler til driften af nævnet. Og idet de foreslåede
ændringer kan medføre en stigning i antallet af sager til nævnet, kan
ændringerne også betyde højere økonomiske omkostninger til at drive
nævnet, hvilket vil kunne betyde en forhøjelse af gebyropkrævningen fra
ejendomsmæglerne.
Lovforslaget del om MobiltReg forventes at medføre administrative lettelser
for de handlende, der i dag skal registreres i MobiltReg, da dette
registreringskrav bortfalder med lovforslaget. I 2021 var der 146
handelsvirksomheder registreret i MobiltReg. Registreringen af mobile
udsalgssteder gælder for et givent kalenderår. Lettelsen består i, at mobile
udsalgssteder ikke længere skal registrere sig.
Lovforslagets del om ændring af restaurationsloven vurderes at medføre
begrænsede administrative omkostninger for erhvervslivet, idet
bevillingsansøgere i forbindelse med ansøgning om tildeling eller fornyelse
af alkoholbevilling skal oplyse bevillingsmyndigheden om, der foreligger
afgørelser om forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af
restaurationsvirksomhed fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået
medhold mod bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller
bestyrelsen eller andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over
virksomhedens drift, og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov
om etnisk ligebehandling.
Lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs præciserer, at
regler om afmærkning og navigationssystemer ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne. Erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger foretages alene for danske virksomheder.
Lovforslagets del om ændring af lov om en fælles patentdomstol m.v.
forventes ikke at medføre administrative konsekvenser, da forslaget alene
103
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
giver mulighed for, at fristen i patentlovens § 77, stk. 1, kan forlænges i
særlige tilfælde.
På baggrund af ovenstående vurderer Erhvervsstyrelsens Område For Bedre
Regulering (OBR), at det samlede lovforslag medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
For så vidt angår Principper for agil erhvervsrettet regulering bemærkes, at
lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på virksomheders og
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier
og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende
teknologier.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
11.
Forholdet
til
databeskyttelsesforordningen
og
databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller
indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af
stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og
andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for
andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens
kapital IX (artikel 85-91).
Lovforslagets del om grænseoverskridende transaktioner medfører ikke nye
registreringskrav, men nye krav til oplysningerne om den pågældende
transaktion, der skal fremgå af redegørelsen og planen for en
grænseoverskridende transaktion. De dokumenter og oplysninger, der deles
og offentliggøres i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion,
vedrører alene oplysninger om de deltagende selskaber. Der deles og
104
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
offentliggøres personoplysninger i forbindelse med grænseoverskridende
transaktioner, som f.eks. navne på ledelsesmedlemmer, men ingen
følsomme personoplysninger.
Lovforslagets del om ændring af LOFE medfører ikke nye registreringskrav
for ejendomsmæglere. Erhvervsstyrelsen indsamler og offentliggør ifølge
den gældende lovgivning oplysning om navn og adresse på personer der er
godkendt ejendomsmægler i henhold til reglerne herom i LOFE. Med
lovforslaget foreslås det, at disciplinærnævnet offentliggør en liste med
navne over de ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der
har forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets del om ændring af selskabsloven gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019 om
ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår grænseoverskridende
omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 321, side 1.
Direktivet fastsætter harmoniserede regler om grænseoverskridende
omdannelser, fusioner og spaltninger, som skal bidrage til at fjerne
hindringerne for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende
beskyttelse af interessenter såsom medarbejdere, kreditorer og
selskabsdeltagere.
Fristen for national gennemførelse af direktivet er 31. januar 2023.
Lovforslagets del om ændring af lov om en fælles patentdomstol m.v. er
ikke udtryk for implementering af EU-regulering, men en national særregel,
der skal afhjælpe en konsekvens af, at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af
et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse træder i
kraft og vil gælde umiddelbart i de deltagende medlemslande, herunder i
Danmark.
13. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
14. Sammenfattende skema
105
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0106.png
UDKAST
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets del om
grænseoverskridende
transaktioner vil
nødvendiggøre en
videreudvikling samt ændring
af eksisterende funktioner i
BRIS mhp. etablering af
mulighed for at udveksle
dokumenter og nye
informationen blandt
myndigheder i EU/EØS-lande.
Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at ændringerne til
BRIS vil beløbe sig til 7,9 mio.
kr. i perioden 2022-2026,
herunder 2 mio. kr. til lønsum.
Der vil derudover være
omkostninger på i alt 2,2 mio.
kr. i perioden 2027-2029, heraf
0,6 mio. kr. i lønsum til drift og
vedligehold og afskrivninger
og renter. Beløbene dækker
over
Erhvervsstyrelsens
omkostninger forbundet med
tekniske ændringer i medfør af
nærværende lovforslag og
Erhvervsstyrelsens support til
de berørte selskaber.
Lovforslagets del om ændring
af LOFE vil indebære
statsfinansielle konsekvenser,
idet gebyret på 250 kr. for at
indbringe
en
klage
til
disciplinærnævnet
foreslås
fjernet.
106
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0107.png
UDKAST
I 2020 blev der indbetalt 9.500
kr. i form af klagegebyrer til
disciplinærnævnet,
hvilket
svarer til 38 klager. I den
forbindelse blev der returneret
5.700 kr., hvilket svarer til 23
klager. Dette indebærer, at
klagegebyret i 2020 bidrog til
finansieringen
af
disciplinærnævnet med 3.750
kr. Dette udgjorde 0,19 % ud af
disciplinærnævnets samlede
indtægter. Derudover er det
relevant at bemærke, at der er
administrativt arbejde - og
dermed udgifter - forbundet
med både opkrævning af
klagegebyret og eventuel
tilbagebetaling
af
klagegebyret, i de sager, hvor
klageren får medhold.
Lovforslaget
del
om
afskaffelse af MobiltReg vil
ligeledes
indebære
statsfinansielle konsekvenser,
idet afskaffelsen vil medføre
tilpasninger
af
Erhvervsstyrelsens
registreringsløsning som følge
af afskaffelsen af MobiltReg.
Afskaffelse af MobiltReg
påvirker ikke kommunernes
eller regionernes økonomi.
Erhvervsministeriet vurderer,
at afskaffelsen af MobiltReg
medfører et ressourcebehov på
0,8 mio. kr. i 2022 til it-
udvikling og opdatering af
systemer, herunder 0,2 mio. kr.
til lønsum. Ressourcebehovet
107
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0108.png
UDKAST
omfatter
alene
Erhvervsstyrelsens behov.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Der må påregnes udgifter til
løbende drift af BRIS samt
kontrol af de informationer,
der registreres.
Lovforslagets del om ændring
af restaurationsloven kan
medføre en ændring af
politiets ansøgningsskema til
brug for ansøgning eller
fornyelse af alkoholbevilling.
Afskaffelse af MobiltReg har
ikke
implementeringskonsekvenser
for kommuner eller regioner.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Lovforslagets del om, at
godkendte ejendomsmæglere,
der
agerer
som
køberformidlere/-rådgivere
ligeledes skal kunne indbringes
for disciplinærnævnet, kan
medføre en stigning i antallet af
sager, der indbringes for
nævnet. Det vurderes, at det
ikke vil få betydning for
disciplinærnævnets
sammensætning, men idet
disciplinærnævnets
kompetence alene udvides til
sager der vedrører personer,
der allerede er godkendte
ejendomsmæglere,
vil
udvidelsen
af
nævnets
kompetence ikke i sig selv føre
til en øget indtægt til nævnet i
form af det gebyr, som
108
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0109.png
UDKAST
ejendomsmæglerne betaler til
driften af nævnet. Og idet de
foreslåede ændringer kan
medføre en stigning i antallet af
sager
til
nævnet,
kan
ændringerne også betyde
højere
økonomiske
omkostninger til at drive
nævnet, hvilket vil kunne
betyde en forhøjelse af
gebyropkrævningen
fra
ejendomsmæglerne.
Administrative konsekvenser Lovforslagets
del
om Lovforslagets
del
om
for erhvervslivet
grænseoverskridende
grænseoverskridende
transaktioner kan have en transaktioner indeholder ikke
positiv
virkning,
idet nye registreringskrav, men nye
harmoniserede regler kan gøre krav til oplysningerne der skal
det lettere for selskaber at fremgå af redegørelsen og
flytte og omstrukturere sig planen
for
en
uden
unødige
juridiske grænseoverskridende
komplikationer inden for det transaktion, og i visse selskaber
indre marked.
skal medarbejderne skal have
ret til at blive informeret og
Lovforslagets
del
om hørt i overensstemmelse med
afskaffelse af MobiltReg vil lov om information og høring,
medføre
administrative men forventes ikke at medføre
lettelser for de handlende, der væsentlige
administrative
i dag registrerer sig i konsekvenser for erhvervslivet.
MobiltReg,
da
dette
registreringskrav bortfalder. I Det
vurderes,
at
de
2021 havde MobiltReg 146 administrative konsekvenser
registrerede
for
erhvervslivet
ikke
handelsvirksomheder.
overstiger 4 mio. kr. årligt,
Registreringen af mobile hvorfor de ikke kvantificeres
udsalgssteder gælder for et yderligere.
givent
kalenderår.
De
administrative lettelser vil Erhvervsstyrelsens Område for
være under bagatelgrænsen på Bedre Regulering (OBR) har
4 mio. kr. pr. år på vurderet, at lovforslagets del
samfundsplan.
vedrørende
ændring
af
restaurationsloven medfører
109
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0110.png
UDKAST
administrative konsekvenser
for
erhvervslivet.
Disse
konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr. årligt, hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslagets del om ændring af selskabsloven gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2121 af
27. november 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132,
for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner
og spaltninger.
Lovforslagets del om ændring af lov om en fælles
patentdomstol m.v. er ikke udtryk for implementering af EU-
regulering, men en national særregel, der skal afhjælpe en
konsekvens af, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse
af et forstærket samarbejde om indførelse af
enhedspatentbeskyttelse træder i kraft og vil gælde
umiddelbart i de deltagende medlemslande, herunder i
Danmark.
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovforslaget implementerer ændringsdirektivet i selskabsloven, hvorved
der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-
direktiver, som loven helt eller delvist gennemfører.
110
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i selskabslovens EU-note tilføjes en henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november
2019, EU-Tidende 2019, nr. L321, side 1, om ændring af direktiv
2017/1132/EU, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser,
fusioner og spaltninger, som implementeres i dansk ret med lovforslaget.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 5, nr. 11, i selskabsloven, at
grænseoverskridende flytning af hjemsted, defineres som et kapitalselskabs
flytning af et kapitalselskabs registrerede hjemsted fra et EU- eller EØS-
land til et andet EU- eller EØS-land.
Selskabsdirektivets artikel 86 b, nr. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
definerer en grænseoverskridende omdannelse, som en transaktion, hvorved
et selskab uden at blive afviklet, opløst eller likvideret omdanner den retlige
form, hvorunder det er registreret i oprindelsesmedlemsstaten, til en af de
retlige former i bestemmelsesmedlemsstaten, der er opført i bilag II, og som
minimum
flytter
sit
vedtægtsmæssige
hjemsted
til
bestemmelsesmedlemsstaten, samtidig med at det bevarer sin status som
juridisk person.
Selskabsdirektivets artikel 86 r, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår
i litra a-c, hvilke virkninger en grænseoverskridende omdannelse har, og at
virkningerne indtræder fra den i artikel 86 q omhandlede dato. Artikel 86 q
definerer en grænseoverskridende omdannelses virkningstidspunkt som den
dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning i henhold til
bestemmelsesmedlemsstatens retsregler, og fastsætter, at denne dato skal
ligge efter foretagelsen af den kontrol, der er omhandlet i artikel 86 m og 86
o.
I medfør af litra a vil alle selskabets aktiver og passiver, herunder alle
kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, på virkningstidspunktet
blive det omdannede selskabs aktiver og passiver. I medfør af litra b, vil
deltagerne i selskabet på virkningstidspunktet fortsætte som
selskabsdeltagere i det omdannede selskab, medmindre de har afhændet
deres kapitalandele som omhandlet i artikel 86 i, stk. 1. I medfør af litra c,
vil selskabets rettigheder og forpligtelser, som bygger på
ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det tidspunkt,
hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning, være det
omdannede selskabs rettigheder og forpligtelser.
111
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at definitionen i
§ 5, nr. 11,
i selskabsloven, ændres således, at
grænseoverskridende omdannelse defineres som en transaktion, hvorved et
kapitalselskab uden at blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder
det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet
EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2017/1132/EU (selskabsdirektivet), og som minimum flytter
sit vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land,
samtidig med at kapitalselskabet forbliver den samme juridiske person.
Den foreslåede ændring betyder, at den gældende definition af
grænseoverskridende
flytning
af
hjemsted
defineres
som
grænseoverskridende
omdannelse
i
overensstemmelse
med
selskabsdirektivet. Det tydeliggøres, at kapitalselskabet før og efter den
grænseoverskridende omdannelse vil være den samme juridiske person.
En grænseoverskridende omdannelse har følgende virkninger:
- Alle selskabets aktiver og passiver, herunder alle kontrakter,
kreditter, rettigheder og forpligtelser, bliver det omdannede
selskabs.
- Kapitalejerne fortsætter som kapitalejere i det omdannede selskab,
medmindre de har afhændet deres kapitalandele i medfør af det
foreslåede § 318 m, stk. 1.
- Selskabets rettigheder og forpligtelser, som bygger på
ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det
tidspunkt, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning,
er det omdannede selskabs.
Virkningerne af en grænseoverskridende omdannelse indtræder den dag,
hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen, jf. det foreslåede § 318 p,
stk. 3, hvis et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land
end Danmark omdanner dets retlige form, hvorunder selskabet er registreret,
til et dansk kapitalselskab. Hvis et dansk kapitalselskab omdanner dets
retlige form til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land,
bestemmes den grænseoverskridende omdannelses virkningstidspunkt af
retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvor omdannelsen får virkning.
Den foreslåede ændring medfører ingen materielle ændringer.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 b, nr. 2, og
artikel 86 r, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 3
112
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter den gældende § 5, nr. 12, i selskabsloven, defineres en
grænseoverskridende fusion og spaltning som en fusion eller spaltning,
hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU-
eller EØS-lande.
Selskabsdirektivets artikel 118 definerer grænseoverskridende fusioner. Det
fremgår af bestemmelsen, at selskabsdirektivets kapitel II finder anvendelse
på fusioner af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet i
overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis
vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er
beliggende i Unionen, hvis mindst to af dem henhører under forskellige
medlemsstaters lovgivning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1, at en fusion
gennemført i overensstemmelse med artikel 119, nr. 2), litra a) og c), om
uegentlige og lodrette fusioner, har med fra den i selskabsdirektivets artikel
129 nævnte dato følgende virkninger:
a) alle det overtagne selskabs aktiver og passiver overgår til det
overtagende selskab.
b) selskabsdeltagerne i det overtagne selskab bliver selskabsdeltagere i
det overtagne selskab.
c) det overtagne selskab ophører med at eksistere.
Selskabsdirektivets artikel 129 omhandler den grænseoverskridende fusions
virkningstidspunkt.
Med ændringsdirektivet nyaffattes selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1,
hvorefter en fusion gennemført som fastsat i artikel 119, nr. 2, litra a, c og
d, fra retsvirkningstidspunktet, jf. artikel 129, har de virkninger, som oplistet
i artikel 131, stk. 1, litra a-c. Dermed får en vandret fusion samme
retsvirkninger, som en uegentlig fusion, og en lodret fusion.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 131, stk. 2, litra a og b, at alle de
fusionerende selskabers aktiver og passiver overgår til det nye selskab, og
at selskabsdeltagerne i de fusionerende selskaber bliver selskabsdeltagere i
det
overtagne
selskab.
Med
ændringsdirektivet
nyaffattes
selskabsdirektivets artikel 131, stk. 2, litra a og b. Det følger af det
nyaffattede litra a, at alle de fusionerende selskabers aktiver og passiver,
herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages
til det nye selskab. Ændringen medfører en præcisering af, hvilke aktiver og
passiver, der overdrages til det nye selskab. Det følger videre af det
nyaffattede litra b, at deltagerne i de fusionerende selskaber, bliver
113
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
selskabsdeltagere i det nye selskab, medmindre de har afhændet deres
kapitalandele som omhandlet i artikel 126 a, stk. 1.
Ændringerne medfører, at kapitalejere ikke bliver kapitalejere i det nye
selskab, hvis de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i
selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1, som indsat ved ændringsdirektivet.
Det følger af artikel 126 a, stk. 1, at de deltagere, som stemte imod
godkendelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, har ret
til at afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant kompensation
på de betingelser, der er fastsat i artikel 126 a, stk. 2-6, forudsat at de som
følge af fusionen ville erhverve kapitalandele i det selskab, der er resultatet
af fusionen, og som reguleres af reglerne i en anden medlemsstat end deres
respektive fusionerende selskabs medlemsstat.
Det foreslås, at grænseoverskridende fusioner og spaltninger defineres i to
separate numre, hhv. i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 1, nr. 4.
Det foreslås, at
§ 5, nr. 12,
definerer en grænseoverskridende fusion som en
fusion, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to
forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.
For definitioner af egentlig og uegentlig grænseoverskridende fusion
henvises til de specielle bemærkninger til § 271, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6.
For definitioner af lodret og vandret grænseoverskridende fusion henvises
til de specielle bemærkninger til § 290, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
28.
En uegentlig, lodret eller vandret grænseoverskridende fusion har følgende
virkninger:
a) alle det overtagne selskabs aktiver og passiver, herunder alle
kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til det
overtagende selskab,
b) kapitalejerne i det overtagne selskab bliver kapitalejere i det
overtagende selskab, medmindre de har afhændet deres
kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 286, og
c) det overtagne selskab ophører med at eksistere.
En egentlig grænseoverskridende fusion har følgende virkninger:
114
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
a) alle de fusionerende selskabers aktiver og passiver, herunder alle
kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til det
nye selskab,
b) kapitalejerne i de fusionerende selskaber bliver kapitalejere i det nye
selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som
omhandlet i det foreslåede § 286.
c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere.
Virkningerne af en grænseoverskridende fusion indtræder den dag
Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen, jf. det foreslåede § 289 a, stk. 3, hvis
det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret. Hvis det
fortsættende kapitalselskab skal høre under lovgivningen i et andet EU- eller
EØS-land, bestemmes den grænseoverskridende fusions virkningstidspunkt
af reglerne i det EU- eller EØS-land, hvor det fortsættende selskab har
hjemsted.
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af en grænseoverskridende
fusion medfører ingen materielle ændringer.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 118 og
selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1 og stk. 2, litra a og b, som affattet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 4
Den gældende § 5, nr. 12, i selskabsloven definerer en grænseoverskridende
fusion og spaltning som en fusion eller spaltning, hvori der indgår
kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-
lande.
Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
definerer grænseoverskridende spaltninger. Det fremgår af bestemmelsen,
at selskabsdirektivets kapitel IV finder anvendelse på grænseoverskridende
spaltninger af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet i
overensstemmelse med en medlemsstats retsregler, og hvis
vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er
beliggende i Unionen, forudsat mindst to af de selskaber med begrænset
ansvar, der deltager i spaltningen, henhører under forskellige
medlemsstaters retsregler.
Selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 1-3, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, fastslår virkningerne af en grænseoverskridende
spaltning.
115
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes et nyt
nr. 13,
der definerer en
grænseoverskridende spaltning som en spaltning, hvori der indgår
kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-
landes lovgivning.
En grænseoverskridende ophørsspaltning har følgende virkninger:
a) alle det spaltede selskabs aktiver og passiver, herunder alle
kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til de
modtagende selskaber i overensstemmelse med den fordeling, der er
fastsat i spaltningsplanen,
b) det spaltede selskabs kapitalejere bliver kapitalejere i de modtagende
selskaber i overensstemmelse med den fordeling af kapitalandele,
der er fastsat i spaltningsplanen, medmindre de har afhændet deres
kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 306,
c) de af det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser, som bygger
på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det
tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning,
overdrages til de modtagende selskaber, og
d) det spaltede selskab ophører med at eksistere.
En grænseoverskridende grenspaltning har følgende virkninger:
a) en del af det spaltede selskabs aktiver og passiver, herunder
kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til det
modtagende selskab, mens den resterende del forbliver det spaltede
selskabs i overensstemmelse med den fordeling, der er fastsat i
spaltningsplanen,
b) i hvert fald nogle af det spaltede selskabs kapitalejere bliver
kapitalejere i det eller de modtagende selskaber, og i hvert fald nogle
af kapitalejere forbliver i det spaltede selskab eller bliver
kapitalejere i begge selskaber i overensstemmelse med den fordeling
af kapitalandele, der er fastsat i spaltningsplanen, medmindre de har
afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 306,
og
c) de af det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser, som bygger
på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det
tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning, og
som tildeles det eller de modtagende selskaber i henhold til
spaltningsplanen, overdrages til det eller de pågældende modtagende
selskaber.
116
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Virkningerne af en grænseoverskridende spaltning indtræder den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. det foreslåede § 309, stk. 8,
hvis det spaltede kapitalselskab har hjemsted i Danmark. Hvis det
indskydende kapitalselskab har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land,
bestemmes den grænseoverskridende spaltnings virkningstidspunkt af
retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvor det indskydende kapitalselskab
har hjemsted.
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af en grænseoverskridende
spaltning medfører ikke materielle ændringer.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1 og
artikel 160 r, stk. 1-3, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 23 e i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen
kan foretage udgående kontrol af, om et kapitalselskab kan kontaktes på sit
registrerede hjemsted, jf. § 5, nr. 13.
Det foreslås i
§ 23 e,
at henvisningen til nr. 13 ændres til nr. 14.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der efter § 5, nr. 12,
foreslås indsat et nyt nummer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 271 i selskabsloven, at kapitalselskaber
omfattet af selskabsloven kan deltage i grænseoverskridende fusioner, hvor
de øvrige deltagende selskaber er tilsvarende kapitalselskaber, der hører
under EU/EØS-landes lovgivning. Den grænseoverskridende fusion kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Selskabslovens § 271, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 118
om anvendelsesområdet for direktivets regler i Afsnit II, kapitel II om
grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.
Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som sondrer mellem forskellige
typer af grænseoverskridende fusioner. Endvidere er der i gældende ret ikke
en bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer,
-beføjelser, -ordninger, som fastsat i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, eller som undtager selskaber som er omfattet
af anvendelsen af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende
bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner.
117
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af selskabsdirektivets artikel 119, nr. 2, litra a, at der ved en fusion
forstås en operation, hvorved et eller flere selskaber i forbindelse med deres
opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et
andet, eksisterende selskab (det overtagende selskab), ved at de tildeler
deres selskabsdeltagere kapitalandele til et andet, eksisterende selskab og
eventuelt et kontant udligningsbeløb på højst 10 % af disse kapitalandeles
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af deres
bogførte værdi. Dette svarer til en uegentlig fusion som defineret i
selskabsloven.
Hertil følger det af selskabsdirektivets artikel 119, nr. 2), litra b), at der ved
en fusion også kan forstås en operation, hvorved to eller flere selskaber i
forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede
aktiver og passiver til et selskab, som de opretter (det nye selskab), ved at
de tildeler deres selskabsdeltagere kapitalandele i det nye selskab og
eventuelt et kontant udligningsbeløb på højst 10 procent af disse
kapitalandeles pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende
værdi, af deres bogførte værdi. Dette svarer til en egentlig fusion som
defineret i selskabsloven.
Selskabsdirektivets artikel 120 fastslår, at uanset artikel 119, nr. 2, finder
kapitlet om grænseoverskridende fusioner også anvendelse, når
lovgivningen i mindst en af de berørte medlemsstater tillader, at det kontante
udligningsbeløb som omhandlet i artikel 119, nr. 2, litra a og b, overskrider
10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende
værdi, af den bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er
resultatet af den grænseoverskridende fusion.
Ved fusion, der gennemføres i henhold til selskabsloven, tillades det, at
vederlaget alene ydes i kontanter, og således overskrider 10 % af den
pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den
bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den
grænseoverskridende fusion.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 120, stk. 4, litra b, som blev
nyaffattet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at direktivets
kapitel om grænseoverskridende fusioner ikke finder anvendelse på
selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -
ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
(krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).
118
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og omhandler
de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet
kan anvende som led i gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen
af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og - aktiviteter
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle
stabilitet bevares og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 120, stk. 5, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets kapitel
om grænseoverskridende fusioner ikke skal finde anvendelse på selskaber
omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk.
1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).
Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad
der skal forstås ved begrebet kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger
af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at
kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at
pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden
i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå
eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller
artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i
henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator
i henhold til artikel 29 i direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til
nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.
De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er
implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en
række foranstaltninger, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan
anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.
Det foreslås i et nyt
stk. 2,
at et kapitalselskab efter bestemmelserne i
selskabslovens kapitel 16 kan opløses uden likvidation ved overdragelse af
kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet
119
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende kapitalselskab,
dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber
sammensmeltes til et nyt kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.
Med det foreslåede stk. 2 fremgår de to typer af fusion direkte af lovteksten
i overensstemmelse med selskabslovens § 236 om nationale fusioner. Det
foreslåede stk. 2 medfører ikke materielle ændringer.
Det foreslås i et nyt
stk. 3,
at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke
finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at reglerne om grænseoverskridende fusion
ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og –
aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter,
når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved
omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som Finansiel
Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der
kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig
nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner
videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle
stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud
minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder
afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med
virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere
eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række
værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering
af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver
levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre.
120
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder, at ovenstående selskaber ikke kan anvende reglerne om
grænseoverskridende fusion, når Finansiel Stabilitet anvender de
afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som følger af lov om
restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder, til at restrukturere
eller afvikle virksomheden.
Det betyder også, at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder
anvendelse
på
selskaber,
som
er
omfattet
af
de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i artikel 120, stk. 5, litra
c, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet, ved at undtage
selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne
om grænseoverskridende fusion. Således sikres det, at Finanstilsynet og
Finansiel
Stabilitet
kan
anvende
de
relevante
kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at
genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre videreførelsen af
virksomheden.
Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i
krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er implementeret i § 71 c, stk. 2, §
243 a, § 243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel
virksomhed, samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende
til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen til at pålægge fjernelse
af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne
afviklingshindringer, foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en
midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra a
og b, artikel 120, stk. 4, litra b, og stk. 5, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 7
Efter den gældende § 272, stk. 1, i selskabsloven opretter og underskriver
de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
121
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
fusionen, i forening en fusionsplan, der skal indeholde en række oplysninger
og bestemmelser, jf. § 272, stk. 1, nr. 1-14.
Det fremgår af den gældende § 272, stk. 1, nr. 10, i selskabsloven, at
fusionsplanen ved grænseoverskridende fusioner skal indeholde oplysning
og bestemmelser om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd,
der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, og medlemmerne af
kapitalselskabernes ledelse.
Selskabslovens § 272 implementerer selskabsdirektivets artikel 122 om, at
de fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejder
en fælles plan for den grænseoverskridende fusion. Selskabsdirektivets
artikel 122 oplister i litra a-l de oplysninger, som planen skal indeholde.
Det foreslås i
stk. 1,
at præcisere, at fusionsplanen skal indeholde oplysning
om de forhold, som er oplistet i nr. 1-16.
Dette medfører, at det udgår af bestemmelsen, at fusionsplanen skal
indeholde bestemmelser om de i stk. 1, nr. 1-16, oplistede forhold.
Ændringen foreslås for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med
ordlyden i selskabsdirektivets artikel 122. Den foreslåede ændring medfører
ikke materielle ændringer.
Kravet i det gældende § 272, stk. 1, om at fusionsplanen skal underskrives,
betyder, at Erhvervsstyrelsen i dag i praksis kræver, at den fusionsplan, der
indsendes til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, skal være
underskrevet af det samlede centrale ledelsesorgan. Erhvervsstyrelsen vil
dog fremover ikke kræve, at den underskrevne version indsendes til
Erhvervsstyrelsen, men det er fortsat et krav, at fusionsplanen underskrives
af det samlede centrale ledelsesorgan.
Selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 10 implementerer selskabsdirektivets
artikel 122, litra h, om, at oplysning om eventuelle særlige fordele, der
indrømmes de eksperter, som undersøger planen for den
grænseoverskridende fusion, samt medlemmerne af de fusionerende
selskabers administrations-, ledelses-, tilsyns- og kontrolorganer, skal
indeholdes i den fælles plan.
Med ændringsdirektivet nyaffattes artikel 122, litra h, hvorefter oplysning
om eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af de
fusionerende selskabers administrations-, ledelses-, tilsyns- og
kontrolorganer, skal indeholdes i den fælles plan. Ændringen medfører, at
122
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
der i litra h, ikke længere er krav om, at den fælles plan skal indeholde
oplysning om eventuelle særlige fordele, der indrømmes de eksperter, som
undersøger planen for den grænseoverskridende fusion.
Det foreslås på denne baggrund i
stk. 1, nr. 10,
at kravet om oplysning om
de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om
fusionsplanen, jf. § 276, udgår.
Ændringen af nr. 10 betyder, at fusionsplanen ikke længere skal indeholde
oplysning om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der
udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276. Kravet om, at planen skal indeholde
oplysning om de særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af
kapitalselskabernes ledelse, videreføres.
Ændringen medfører ikke ændringer i praksis, idet vurderingsmænd skal
være uafhængige og derfor ikke må have en personlig økonomisk interesse
i transaktionens gennemførelse, hvorfor vurderingsmænd ikke må tillægges
sådanne særlige fordele.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 122, 1. pkt. og litra
h, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 8
Der er i den gældende § 272, stk. 1, om fusionsplan ikke krav om, at en
fusionsplan skal indeholde oplysning om tilbud om indløsning til
kapitalejerne og beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer.
Efter selskabsdirektivets artikel 122 skal de fusionerende selskabers
ledelses- eller administrationsorgan udarbejde en fælles plan for den
grænseoverskridende fusion. Artikel 122 oplister i litra a-l, hvilke
oplysninger fusionsplanen som minimum skal indeholde.
Med ændringsdirektivet tilføjes i artikel 122 et nyt litra m, hvorefter
fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, og et nyt litra n, hvorefter fusionsplanen skal indeholde
oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer.
Det foreslås på denne baggrund, at der i stk. 1 indsættes et nyt
nr. 13
om, at
fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning, jf. §
286, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som
kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.
123
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at tilbuddet om indløsning til kapitalejere i henhold
til § 286 skal fremgå af fusionsplanen. Dette betyder endvidere, at det
centrale ledelsesorgan i fusionsplanen skal angive et tilbud om indløsning
af kapitalandele til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter
sig fusionen og indsender skriftligt krav herom senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse.
Med ændringsdirektivet tilføjes i artikel 122 endvidere et nyt litra n,
hvorefter
fusionsplanen
skal
indeholde
oplysning
om
beskyttelsesforanstaltninger, der er tilbudt til kreditorer.
Det foreslås på denne baggrund endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt
nr.
14
om,
at
fusionsplanen
skal
indeholde
oplysning om
beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, jf. §§ 277-278.
Bestemmelsen medfører, at de centrale ledelsesorganer i de bestående
kapitalselskaber, der deltager i fusionen, i fusionsplanen skal oplyse hvilke
beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes eventuelle kreditorer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 277, hvorefter en vurderingsmand skal
afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må
antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til selskabets
nuværende situation. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling, jf. § 277, 2. pkt.
Kommer vurderingsmændene i deres erklæring frem til, at kreditorerne ikke
er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelse, eller hvis der ikke er udarbejdet
en erklæring, kan kreditorerne anmelde deres fordringer.
Med bestemmelserne implementeres selskabsdirektivets artikel 122, litra m
og n, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 272, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven, at
fusionsplanen for hvert af de bestående kapitalselskaber skal være
underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for
fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 6, indgår.
124
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 272, stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 6, ændres til
stk. 1, nr. 8.
Den foreslåede ændring er en fejlrettelse, da det var hensigten, at der skulle
henvises til stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen om tidspunktet for fusionens
regnskabsmæssige virkning findes i § 272, stk. 1, nr. 8.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 273 i selskabsloven, at det centrale
ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i
fusionen, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen
forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde oplysning om
fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende
kapitalselskaber, herunder særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis
denne i henhold til § 275 skal udarbejdes. Redegørelsen skal tillige
indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion
for kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.
Bestemmelsen implementer selskabsdirektivets artikel 124, som nyaffattes
ved ændringsdirektivet, hvorefter administrations- eller ledelsesorganet i
hvert af de fusionerende selskaber, skal udarbejde en rapport til
selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende
fusions juridiske og økonomiske aspekter skal forklares og begrundes,
ligesom den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne, skal
forklares. Selskabsdirektivets artikel 124, stk. 2-10, som affattet ved
ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til udarbejdelsen og indholdet
af rapporten.
På denne baggrund foreslås det, at § 273 affattes på ny.
Det foreslås i
stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående
kapitalselskaber, der deltager i fusionen, skal udarbejde en redegørelse til
kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den
grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige virksomhed,
herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende fusions juridiske
og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende fusions
følger for medarbejderne.
Fusionsredegørelsen skal forklare fusionen, som den er beskrevet i
fusionsplanen. Formålet med fusionsredegørelsen er at sikre, at
kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende fusions
125
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere
medarbejderne.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2,
hvorefter redegørelsen skal indeholde
et afsnit for kapitalejerne og et afsnit for medarbejderne, og kravene til de
enkelte afsnit fremgår af stk. 2, nr. 1 og 2, jf. dog det foreslåede stk. 5.
Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til rådighed, herunder
deres mulighed for at kræve sig indløst af selskabet.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra a,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal
forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 286, og metoden, der er anvendt til
fastsættelse af kapitalandelenes værdi.
Fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. det foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr.
8. Det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a betyder, at afsnittet for kapitalejere skal
forklare den tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på
generalforsamlingen modsætter sig fusionen, og som ønsker, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen betyder
endvidere, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er
anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne
i stand til at anfægte den anvendte metode.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra b,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare
vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er
relevant.
I henhold til selskabslovens § 285, stk. 1, kan kapitalejerne i det eller de
ophørende kapitalselskaber kræve godtgørelse af selskabet, hvis vederlaget
for kapitalandelene i det eller de ophørende kapitalselskaber ikke er rimeligt
og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på
generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om fusionens
gennemførelse. Det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra b betyder, at afsnittet for
kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til
fastsættelsen af vederlaget. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at
anfægte den anvendte metode.
Er fusionen lodret, og ydes der derfor ikke et vederlag, er der ikke krav om,
at redegørelsen indeholder et sådant punkt.
126
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra c,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare
den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere.
Nyaffattelsen af § 273 medfører ikke materielle ændringer for så vidt angår
kravet om, at den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere, skal
forklares.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra d,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare
de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i
overensstemmelse med §§ 285-286.
Bestemmelsen betyder, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare
kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning, jf. § 285, herunder de krav
og procedurer, der følger af den foreslåede § 286.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kapitalejerne er bekendte med deres
rettigheder, og hvilke frister de f.eks. skal være opmærksomme på for at
kunne gøre dem gældende.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for
medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets
medarbejdere
om
fusionens
følger
for
beskæftigelsessituationen.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2, litra a,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere
skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for
ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til
beskyttelse af disse ansættelsesforhold.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2, litra b,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere
skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold
eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.
De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b betyder, at afsnittet for medarbejderne
navnlig skal forklare,
a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår, der er
fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i tværnationale
virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes
forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt
b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale,
udstyr, lokaler og aktiver før og efter den grænseoverskridende
fusion samt
127
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og
lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og de
forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse
stillinger, samt
d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald
medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2, litra c,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere
skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Bestemmelsen betyder, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, hvis den
gældende overskridende fusions følger for ansættelsesforholdene, samt
væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen
af kapitalselskabets forretningssteder berører kapitalselskabets eventuelle
datterselskaber.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at fusionsredegørelsen skal indeholde oplysning
om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal
udarbejdes.
Bestemmelsen betyder, at det skal omtales i fusionsredegørelsen, hvis der
som led i fusionen udarbejdes en vurderingsberetning.
Det foreslås i
stk. 3,
at redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan
udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte
redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Det centrale ledelsesorgan kan således vælge, om redegørelsen skal
udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to særskilte redegørelser for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller
redegørelsernes afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere skal
være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse
eller to særskilte redegørelser.
Det foreslås i
stk. 4,
at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne
informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget, senest 5
hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion.
Hvis selskabet ikke har medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. gives af medarbejderne selv.
128
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Dermed får medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, såfremt
der ikke findes sådanne repræsentanter, mulighed for at udtale sig om
redegørelsen for den grænseoverskridende fusions følger for selskabets
fremtidige virksomhed, den grænseoverskridende fusions juridiske og
økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende fusions følger for
medarbejderne.
Selskabsdirektivets artikel 124, som affattet ved ændringsdirektivet,
fastsætter, at udtalelsen skal være modtaget rettidigt. Den foreslåede frist på
5 hverdage er fastsat med udgangspunkt i fristen i det foreslåede § 279, stk.
1, nr. 2, der fastsætter, hvornår der senest skal være indgivet bemærkninger
til fusionsplanen.
Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 124, stk. 4, 8 og 9, som affattet ved
ændringsdirektivet, nogle undtagelser til udgangspunktet om, at der skal
udarbejdes en fusionsredegørelse.
Det foreslås på denne baggrund i
stk. 5, 1. pkt.,
at kapitalejerne i enighed
kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i
redegørelsen.
I
stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejdere ikke er
påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har
andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
Endelig foreslås det i
stk. 5, 3. pkt.,
at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er
påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for
kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er
påkrævet.
Det foreslås i
stk. 6,
at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og
procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af
lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 124, stk. 1-3, stk.
4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 274, stk. 1, i selskabsloven, at hvis
fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det
regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for
129
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en
mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.
Efter det gældende stk. 2, må mellembalancen, der skal udarbejdes i
overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder
årsrapport efter, ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder
forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen skal være
revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Det fremgår af det gældende stk. 3, at kapitalejerne i enighed kan beslutte,
at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en fusionsplan er
underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som
selskabets seneste årsrapport vedrører.
Efter det gældende stk. 4, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse for
kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har
offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis
halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet og
halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.
Ændringsdirektivet indeholder ikke krav om udarbejdelse af en
mellembalance for grænseoverskridende fusioner.
Det foreslås på den baggrund, at
§ 274
ophæves.
Ændringen betyder, at der ikke længere er krav om udarbejdelse af en
mellembalance i de tilfælde, hvor fusionsplanen er underskrevet mere end 6
måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste
årsrapport vedrører.
Til nr. 12
Det følger af den gældende § 276, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert
af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen, udarbejder en eller flere
uvildige sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om
fusionsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, om, at
der skal udarbejdes en uafhængig ekspertrapport for hvert af de
fusionerende selskaber.
130
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet
om indløsning til kapitalejerne.
Det foreslås på denne baggrund i
§ 276, stk. 1, 1. pkt.,
at vurderingsmandens
eller vurderingsmændenes udtalelse om fusionsplanen udover vederlaget
også skal omfatte tilbuddet om indløsning til kapitalejerne.
Den foreslående ændring er en konsekvens af det foreslåede § 272, stk. 1,
nr. 13, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser
om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, der implementerer selskabsdirektivets artikel 122,
litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
De indholdsmæssige krav til vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen
fremgår af det foreslåede § 276, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, der
implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, litra a-d, som affattet
ved ændringsdirektivet.
Vurderingsmandsudtalelsen skal fortsat være skriftlig eller på anden vis
dokumenterbar.
Selskabsdirektivets artikel 125, stk. 4, 2. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, giver mulighed for at undtage selskaber, der kun har én
kapitalejer, fra krav om vurderingsmandens eller vurderingsmændenes
udtalelse om fusionsplanen.
På denne baggrund foreslås, at der i
stk. 1, 1. pkt.,
indsættes en undtagelse
for kapitalselskaber, der kun har én kapitalejer.
Det betyder, at kapitalselskaber, der kun har én kapitalejer, ikke er omfattet
af kravet om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse efter
selskabslovens § 276.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 4, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 276, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert
af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen, udarbejder en eller flere
131
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en
fusionsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.
skriftlig
udtalelse
om
Det fremgår af den gældende § 276, stk. 4, at udtalelsen skal indeholde
erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i et ophørende
kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den
eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget,
samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere
angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den
betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med
værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
Bestemmelsen i § 276, stk. 1, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets
artikel 125, stk. 1, om, at der skal udarbejdes en uafhængig ekspertrapport
for hvert af de fusionerende selskaber.
Bestemmelsen i § 276, stk. 4, implementerer selskabsdirektivets artikel 125,
stk. 3, 1. pkt., om, at ekspertrapporten mindst skal indeholde de oplysninger,
som er nævnt i artikel 96, stk. 2.
Selskabsdirektivets artikel 96 omhandler undersøgelse af fusionsplanen af
sagkyndige. Det følger af selskabsdirektivets artikel 96, stk. 2, at de
sagkyndige under alle omstændigheder skal erklære, hvorvidt
ombytningsforholdet er rimeligt og sagligt begrundet. Denne erklæring skal
mindst a) angive den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af
det foreslåede ombytningsforhold, b) anføre om denne eller disse metoder
er hensigtsmæssige i det foreliggende tilfælde, samt angive de værdier, som
hver enkelt metode resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative
betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af værdien. Såfremt
der har været særlige vanskeligheder forbundet med vurderingen, skal disse
også omtales i beretningen.
Selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, nyaffattes ved ændringsdirektivet,
hvorefter den i stk. 1, omhandlede rapport i alle tilfælde skal indeholde
ekspertens vurdering af tilstrækkeligheden af den kontante kompensation og
kapitalandelenes ombytningsforhold. Ved vurderingen af den kontante
kompensation skal eksperten tage hensyn til en eventuel markedspris for de
fusionerende kapitalselskabers kapitalandele forud for meddelelsen af
forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden indregning af
virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte
værdiansættelsesmetoder. Rapporten skal som minimum indeholde de
132
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
oplysninger, som oplistes i litra a-d. Eksperten skal have ret til at modtage
alle de oplysninger fra de fusionerende selskaber, der er nødvendige for
udførelsen af ekspertens hverv.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, litra a-d, som affattet ved
ændringsdirektivet, at rapporten som minimum skal
a) angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den
foreslåede kontante kompensation,
b) angive den eller de metoder, der er anvendt for at fastsætte
kapitalandelenes foreslående ombytningsforhold,
c) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til
beregning af den kontante kompensation og kapitalandelenes
ombytningsforhold, angive den værdi, som sådanne metoder
resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der
tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og
i fald der er benyttet forskellige metoder i de fusionerende selskaber,
og anføre, om anvendelsen af forskellige metoder var berettiget, og
d) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er
opstået.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at fusionsplanen skal indeholde nærmere oplysning om
tilbuddet om kontant kompensation i overensstemmelse med artikel 126 a
om beskyttelse af selskabsdeltagere.
Selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
er foreslået implementeret som nyt § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, som fastslår, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet
om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, herunder det beløb, fastsat ud fra
kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af
kapitalselskabet.
På baggrund af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, som affattet ved
ændringsdirektivet, foreslås det at nyaffatte § 276, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at udtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en
erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og
vederlaget er rimelige og sagligt begrundet.
Bestemmelsen betyder, at en vurderingsmand, der udtaler sig om
fusionsplanen, udover at erklære sig om vederlaget, skal erklære sig om
133
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
tilstrækkeligheden af den indløsning af kapitalandele, som kapitalejerne
tilbydes i fusionsplanen.
Det er ikke fusionsplanen eller fusionsredegørelsen, som vurderingsmanden
eller vurderingsmændene skal udtale sig om. Vurderingsmanden eller
vurderingsmændene skal derimod foretage en selvstændig værdiansættelse
på deres eget grundlag, og det er dette grundlag, der skal redegøres for.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer i relation til
vurderingsmandens erklæring om vederlaget, idet vurderingsmanden efter
gældende ret skal erklære sig om vederlaget for kapitalandelene i de
ophørende kapitalselskaber.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at ved erklæringen om den tilbudte indløsning,
jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel
markedspris for de fusionerende selskabers kapitalandele forud for
meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden
indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt
anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Som det fremgår af den foreslåede stk. 4, skal vurderingsmanden eller
vurderingsmændene ved erklæringen om den tilbudte indløsning i henhold
til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder tage hensyn til enten:
a) en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele
forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller
b) selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede
spaltning.
Vurderingsmandsudtalelsen skal ikke alene udarbejdes i forhold til
kapitalejerne i det ophørende selskab, men også i forhold til kapitalejerne i
det fortsættende selskab. Hvis kapitalejerne i et ophørende selskab som led
i en fusion modtager et urimeligt lavt vederlag eller en urimeligt lav
indløsning, vil der være tale om et vederlag eller indløsning, som ikke er
rimelig og saglig begrundet. Det er dog udelukkende kapitalejerne i de
eventuelle ophørende danske selskaber, som efter selskabslovens §§ 285 og
286 har ret til at kræve henholdsvis godtgørelse og indløsning. I forhold til
kapitalejerne i det fortsættende selskab vil kapitalejerne således alene kunne
anvende informationen om vederlagets og indløsningens rimelighed og
saglige begrundelse i forhold til deres stillingtagen til, hvorvidt de skal
stemme for eller imod den grænseoverskridende fusions gennemførelse.
134
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således
klart erklære, hvorvidt vederlaget og indløsningen er rimelige og sagligt
begrundet.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af
selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som er
nødvendige for udførelsen af hvervet.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at udtalelsen som minimum skal indeholde
oplysningerne oplistet i nr. 1-4.
Da der er tale om mindstekrav, kan vurderingsmændene medtage yderligere
oplysninger i udtalelsen, hvis det ikke er tilstrækkeligt blot at opfylde
mindstekravene.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der
er anvendt til at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at den tilbudte
indløsning til kapitalejerne foreslås at skulle fremgå af fusionsplanen, jf. den
foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der
er anvendt til at fastsætte det foreslåede vederlag for kapitalandelene.
Bestemmelsen svarer i det væsentligste til den gældende § 276, stk. 4, 2.
pkt., 1. og 2. led, i selskabsloven.
Bestemmelsen betyder, at vurderingsmanden skal angive den eller de
metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, hvis kapitalejerne
vederlægges med kapitalandele i de modtagende selskaber, eller af prisen,
hvis kapitalejerne vederlægges kontant, f.eks. om vederlæggelsen er baseret
på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi, hvori selskabets mulighed
for at uddele udbytte indgår.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 3,
at udtalelsen skal anføre, om den eller de anvendte
metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og
vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og
indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse
metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og, hvis der er benyttet
forskellige metoder i de fusionerende selskaber, også anføre om
anvendelsen af forskellige metoder var berettiget.
135
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 4, nr. 3 svarer i det væsentligste til det gældende § 276,
stk. 4, 2. pkt., 3. led og 3. pkt., men det foreslås at reglerne også skal omfatte
den tilbudte indløsning.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal i medfør af det foreslåede
nr. 3, i udtalelsen anføre, om den eller de anvendte metoder er
hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget,
angive værdien af indløsningen og vederlaget, som metoderne resulterer i,
og indeholde en udtalelse om den betydning, der tillægges de anvendte
metoder i forhold til hinanden ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 4,
at udtalelsen skal beskrive eventuelle særlige
værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Det foreslåede stk. 4, nr. 4, svarer i det væsentligste til det gældende § 276,
stk. 4, 4. pkt.
Den foreslåede stk. 4, nr. 4, medfører ikke materielle ændringer, idet
vurderingsmanden efter gældende ret i sin erklæring skal omtale de
eventuelle særlige vanskeligheder, der har været i forbindelse med
værdiansættelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 276, stk. 4, medfører, at vurderingsmandens
udtalelse fremover også skal indeholde en vurdering af den tilbudte
indløsning til kapitalejerne.
Det foreslåede § 276, stk. 4, implementerer selskabsdirektivets artikel 125,
stk. 3, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende § 278, stk. 4, i selskabsloven, at såfremt der
mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt
der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,
indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse
af spørgsmålet.
Bestemmelsen implementerer artikel 121, stk. 1, litra b og stk. 2, 1. pkt., i
selskabsdirektivet, hvorefter de nationale regler om kreditorbeskyttelse i
forbindelse med nationale fusioner også finder anvendelse i forbindelse med
grænseoverskridende fusioner. Bestemmelsen i den gældende § 278, stk. 4,
136
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
i selskabsloven, er derfor identisk med den tilsvarende bestemmelse om
kreditorernes rettigheder ved nationale fusioner i § 243, stk. 4, i
selskabsloven.
Selskabsdirektivets artikel 126 b tilføjes ved ændringsdirektivet. Efter
selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, skal medlemsstaterne sikre, at kreditorer, der er
utilfredse med de beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes i den fælles plan
for den grænseoverskridende fusion, som det fremgår af artikel 122, litra n,
inden for tre måneder efter offentliggørelsen af den fælles plan for den
grænseoverskridende fusion, der er omhandlet i artikel 123, kan anmode den
relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige
beskyttelsesforanstaltninger. Det er en forudsætning for, at kreditorerne kan
anmode om dette, at de på troværdig vis kan godtgøre, at fyldestgørelsen af
deres krav på grund af den grænseoverskridende fusion er i fare, og at de
fusionerende
selskaber
ikke
har
iværksat
hensigtsmæssige
beskyttelsesforanstaltninger over for dem.
På denne baggrund foreslås det at nyaffatte § 278.
Det foreslås således i
stk. 4,
at er der mellem kapitalselskabet og kreditorer
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en
tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter
offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, indbringe sagen for
skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Med den foreslåede affattelse gælder retten til at indbringe sagen ved
skifteretten ikke kun for anmeldte kreditorer, men derimod for alle
kreditorer. Den foreslåede affattelse betyder endvidere, at kapitalselskabet
og kreditorer har 3 måneder fra det tidspunkt, hvor fusionsplanen
offentliggøres, jf. § 279, stk. 1, til at indbringe sagen for skifteretten på
kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller spørgsmålet om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 2.
afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 15
Den gældende § 278 i selskabsloven om kreditorernes mulighed for at
anmelde krav indeholder ikke en bestemmelse om, at kreditorernes
137
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
rettigheder i henhold til bestemmelsen er betinget af, at den
grænseoverskridende fusion får virkning.
Den gældende § 278 i selskabsloven indeholder heller ikke en bestemmelse
om, at kreditorernes rettigheder ikke berører anvendelsen af danske
retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller
ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet
ved
ændringsdirektivet,
at
medlemsstaterne
sikrer,
at
beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende
fusion får virkning i overensstemmelse med artikel 129. Efter artikel 129
fastsættes det i den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet
af den grænseoverskridende fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den
grænseoverskridende fusion får virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 3, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at artiklens stk. 1 og 2 ikke berører anvendelsen af
retsreglerne i de fusionerende selskabers medlemsstater vedrørende
fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske
forpligtelser over for offentlige organer.
I § 278 foreslås det, at der efter stk. 5 indsættes et
stk. 6,
der fastslår, at
kreditorernes rettigheder i henhold til det gældende stk. 1-4 er betinget af,
at den grænseoverskridende fusion får virkning, jf. det foreslåede § 289, stk.
7, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et
stk. 7,
der fastslår, at kreditorernes
rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske
retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller
ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Bestemmelserne implementerer selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 3.
afsnit, og stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 16
Overskriften før selskabslovens § 279 beskriver indholdet af § 279.
Bestemmelsen vedrører indsendelse af oplysninger om den påtænkte
grænseoverskridende fusion, herunder fusionsplan og eventuel
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
138
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 279 til »Indsendelse
og offentliggørelse af dokumenter«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 15, hvor
det foreslås, at § 279 affattes på ny. Den foreslåede overskrift før § 279,
beskriver således indholdet af den foreslåede § 279, som vedrører
indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Til nr. 17
Det følger af den gældende § 279, stk. 1, i selskabsloven, at
Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en fusionsplans underskrivelse skal
have modtaget en kopi af fusionsplanen.
Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen,
jf. dog § 279, stk. 3.
Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., er
udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og
eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i fusionen.
Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af
fusionsplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-
system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 278,
indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og
eventuelt medfølgende dokumenter.
Erhvervsministeriet har ikke udnyttet hjemlen i det gældende stk. 5, om
fastsættelse af nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelser om, at der skal
offentliggøres en meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende
selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv om, at de kan indgive bemærkninger til
selskabet vedrørende fusionsplanen.
139
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Selskabsdirektivets artikel 123, som affattet ved ændringsdirektivet,
omhandler offentliggørelse, og det beskrives, hvilke dokumenter der skal
offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i
oprindelsesmedlemsstatens
register
mindst
en
måned
før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion.
På denne baggrund foreslås det at nyaffatte § 279.
Det foreslås i
stk. 1,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer
beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal følgende
offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Fusionsplanen, jf. § 272.
2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende selskabs
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en
fusion, jf. § 280, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
fusionsplanen.
Bestemmelsen betyder, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning
om gennemførelse af en fusion før tidligst 4 uger efter, at de oplistede
dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet, og Erhvervsstyrelsen har
gjort disse offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det er kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til
Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis dokumenterne
gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4
uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe beslutning om
gennemførelse af en fusion, skal kapitalselskabet afholde
generalforsamlingen på et senere tidspunkt, så den tidligst afholdes 4 uger
efter dokumenterne er offentliggjort og er offentligt tilgængelige.
Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af
kapitalselskabet og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den
seneste dato.
140
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt,
når dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk,
f.eks. via. e-mail.
Det er ikke formålet med det foreslåede stk. 1, nr. 2, at det skal være muligt
at ændre i fusionsplanen baseret på eventuelt indgivne bemærkninger fra
kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere.
Bestemmelsen betyder imidlertid, at eventuelle bemærkninger kan blive
drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan
kapitalejerne på generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte
grænseoverskridende fusion.
Bestemmelsen betyder, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og
medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplanen samt
eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til det fusionerende selskabs
kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke
findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås
offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger indgivet til selskabet.
Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Det foreslås i
stk. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der
træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, stk. 1, 1. pkt.,
indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis muligheden
for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. §
277, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som
deltager i fusionen. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. §
278, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.
Bestemmelsen betyder, at selskabet, der skal fusionere, udover
fusionsplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes skal indsende
141
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet
må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til
selskabets nuværende situation.
Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling skal indsendes
senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion. Det er ikke et krav, at den indsendes sammen
med
fusionsplanen
og
meddelelsen.
Indsendes
vurderingsmandserklæringen senere end fusionsplanen betyder det dog, at
beregningen af fristen i § 280, stk. 1, foretages fra den dato, hvor
vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det betyder
endvidere, at beslutningen om gennemførelse af fusionen tidligst må træffes
4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af
vurderingsmandserklæringen.
Det bemærkes, at fusionsplanen og meddelelsen godt kan indsendes
særskilt, og Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre modtagelsen heraf særskilt,
hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og
Erhvervsstyrelsen
offentliggør
modtagelsen
heraf.
Vurderingsmandserklæringen kan dog ikke indsendes forud for
indsendelsen af fusionsplanen.
Det er alene modtagelsen af fusionsplanen og eventuelt også
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system, og ikke indholdet af dokumenterne. Det er
således ikke muligt af den offentliggjorte tekst at se indholdet af
dokumenterne, men man kan rekvirere dokumenterne på CVR.
Bestemmelsen betyder endvidere, at udover modtagelsen af
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, offentliggør
Erhvervsstyrelsen ligeledes oplysning om, hvis kreditorerne har ret til at
anmelde deres krav.
Modtager
Erhvervsstyrelsen
en
vurderingsmandserklæring
om
kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er
tilstrækkeligt sikret, eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse
om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke skal udarbejdes en
vurderingsmandserklæring, redegør Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse
for kreditorernes rettigheder, herunder at kreditorerne har ret til at anmelde
deres krav i henhold til § 278.
142
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Endelig betyder bestemmelsen, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet,
at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne
meddelelse skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer
beslutning om gennemførelse af en fusion. Hvis meddelelsen indsendes til
Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen og
meddelelsen og offentliggørelsen heraf, kan der dog tidligst træffes
beslutning om gennemførelse af fusion 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har
modtaget meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen
kan tidligst indsendes samtidig med fusionsplanen og meddelelsen.
Fusionsplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis
tilgængelige via BRIS.
Det foreslås i
stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende
dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 279, stk. 5, med den ændring, at
det foreslås at der også kan fastsættes regler om Erhvervsstyrelsens
tilgængeliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens
tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har tilsvarende hjemler
vedrørende grænseoverskridende spaltninger og grænseoverskridende
omdannelser.
Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet er
indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et selskab fra kravet
om offentliggørelse i henhold til § 279, stk. 1, hvor det pågældende selskab
i en sammenhængende periode, der begynder mindst en måned før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion
i henhold til § 280, og slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning,
gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for
offentligheden på sin hjemmeside.
I dette tilfælde skal selskabet, senest 4 uger før generalforsamlingen, indgive
en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen
udnyttes, vil det være muligt for selskabet at offentliggøre fusionsplanen,
143
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets egen
hjemmeside eller eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en
ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af planer for
grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1.
afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og stk. 6, som affattet ved
ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, som tilføjet
ved ændringsdirektivet.
Til nr. 18
Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -
høring.
Selskabsdirektivets artikel 126 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og -høring stiller krav om,
at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse
med den grænseoverskridende fusion, og i det mindste inden der træffes
afgørelse om planen for den grænseoverskridende fusion eller om
fusionsredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at
medarbejderne modtager et begrundet svar inden generalforsamlingen
godkender fusionen.
På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en ny
§ 279 a,
om
information og høring af medarbejderne i forbindelse med en
grænseoverskridende fusion.
Det fremgår af § 4, stk. 1, at virksomheden har pligt til via
lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte fyldestgørende oplysninger
om forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden. Pligten
til at informere omfatter som minimum
1) information om den seneste udvikling og den forventede udvikling i
virksomhedens aktiviteter, virksomhedens økonomiske situation og
fremtidsudsigter, herunder om ordre- og markedssituationen samt
produktionsforhold,
2) information om virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis
beskæftigelsen på virksomheden er truet, og planer om større ændringer og
foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen, og
3) information om virksomhedens beslutninger, som kan medføre
betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.
144
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere,
at virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at høre de
ansatte ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere
en dialog med virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne
oplysninger i henhold til stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på
baggrund af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, have mulighed for
1) at fremsætte en udtalelse, 2) at forberede sig på og holde møde med
ledelsen og 3) at få et begrundet svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.
Derudover fremgår det af § 3 i lov om information og høring af
lønmodtagere, at loven ikke finder anvendelse, hvis en pligt for
arbejdsgiveren til at informere og høre arbejdstagerne følger af en kollektiv
overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum
svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr.
2002/14/EF.
Det foreslås i
1. pkt.,
at kapitalselskabet i forbindelse med en
grænseoverskridende fusion skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om
information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der
følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden
generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen.
Det foreslås i
2. pkt.,
at tilsvarende gælder i det omfang
fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af fusionen,
jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende
forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt hvis
den grænseoverskridende fusion anses for at udgøre en overdragelse af en
virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en
bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at
informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller
aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til
bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse
findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg. Kapitalselskabet skal
derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages,
uanset om pligten følger af loven eller af en kollektiv overenskomst eller
aftale.
En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske
samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000
145
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af
disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst
to af disse lande.
En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske
samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i
mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der beskæftiger
150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der
beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af disse lande.
Det foreslås i
3. pkt.,
at det centrale ledelsesorgan til dokumentation skal
udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 288,
stk. 1. nr. 7.
Medarbejderne skal således informeres og høres i så god tid, at de kan
modtage et begrundet svar fra det centrale ledelsesorgan, inden der træffes
beslutning om at gennemføre fusionen. Kapitalejerne træffer beslutning om
både fusionsplanen og fusionsredegørelsen på den generalforsamling, hvor
det besluttes, om fusionen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest
på dette tidspunkt skal sikre, at pligten til information og høring af
medarbejderne er iagttaget.
Med den foreslåede § 279 a implementeres selskabsdirektivets artikel 126
c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende § 280, stk. 1, i selskabsloven, at beslutning om
gennemførelse af en fusion tidligst må træffes 4 uger efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 279, stk. 4, af modtagelsen af
fusionsplanen og af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Hvis offentliggørelsen vedrørende § 279, stk. 1, og vedrørende § 279, stk. 2
eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste
offentliggørelsestidspunkt.
Det følger af det gældende stk. 2, at hvis det ophørende kapitalselskab har
afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende
kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for
overgået til det fortsættende selskab, og generalforsamlingen endnu ikke har
godkendt
årsrapporten
for
denne
regnskabsperiode,
skal
generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode
senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.
146
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af det gældende stk. 3, at kreditorer, der anmoder derom, skal
have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om fusionens eventuelle
gennemførelse.
Det følger af det gældende stk. 4, at fusionens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i
overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som
bortfaldet.
Efter det gældende stk. 5 skal følgende dokumenter, hvis de er udarbejdet,
senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion,
stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller
hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende
dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på
generalforsamlingen, jf. dog stk. 6:
1) Fusionsplanen.
2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte
årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid,
kapitalselskabet måtte have bestået.
3) Fusionsredegørelse.
4) Mellembalance.
5) Vurderingsberetning om apportindskud.
6) Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder
vederlaget.
7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom,
vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.
Det følger af det gældende stk. 7, at fusionsredegørelse, jf. § 273, skal ved
en grænseoverskridende fusion ligeledes senest 4 uger før en beslutning om
gennemførelse af fusionen fremlægges på kapitalselskabets kontor til
eftersyn for medarbejderrepræsentanterne, eller hvis der ikke er
medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne
selv.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, som affattet ved
ændringsdirektivet, at den fælles plan for den grænseoverskridende fusion
og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt
tilgængelig i hvert af de fusionerende selskabers medlemsstats register
147
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at
gennemføre fusionen.
Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 124, stk. 6, som affattet ved
ændringsdirektivet, at rapporten eller rapporterne fra administrations- eller
ledelsesorganet til selskabsdeltagerne og medarbejderne i alle tilfælde skal
stilles til rådighed elektronisk sammen med planen for den
grænseoverskridende fusion, hvis den foreligger, for selskabsdeltagerne og
for medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende selskaber eller,
såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, for medarbejderne selv,
senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der træffer beslutning
om at gennemføre fusionen.
Selskabsdirektivets artikel 126, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivet,
fastslår hvilke rapporter og dokumenter, som generalforsamlingen skal have
gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om,
hvorvidt fusionsplanen skal godkendes, herunder hvorvidt vedtægterne skal
tilpasses.
Det foreslås i
§ 280, stk. 1,
at beslutningen om gennemførelse af en
grænseoverskridende fusion, herunder om ændring af vedtægterne, må
tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne
offentligt tilgængelige, jf. § 279, stk. 1 og 2.
Det betyder, at beslutningen om gennemførelse af en fusion tidligst må
træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort fusionsplanen,
meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne
repræsentanter,
og
eventuelt
modtagelsen
af
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. 277, offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Har en vurderingsmand afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og
modtagelsen af denne er offentliggjort senere end planen og meddelelsen,
regnes fristen på 4 uger for beslutningen om fusionens gennemførelse fra
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af
kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der
skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en
eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende fusion.
Er der er tale om en fusion, hvor der alene udarbejdes en fusionsplan, idet
vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt, og
148
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at
anmelde deres krav, regnes perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af
offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af fusionsplanen
og offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis det ophørende kapitalselskab har afsluttet et
regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs
rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til det
fortsættende kapitalselskab, og generalforsamlingen endnu ikke har
godkendt
årsrapporten
for
denne
regnskabsperiode,
skal
generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode
senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.
Bestemmelsen betyder, at der ved grænseoverskridende fusion er krav om,
at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden fusionens
virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen
om at gennemføre fusionen.
Dette indebærer, at hvis der er tale om en fusion, hvor et ophørende dansk
selskab har kalenderåret som regnskabsår, og fusionens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt er 1. januar 2022, så er det sidste årsregnskab, der skal
udarbejdes for dette ophørende selskab, årsregnskabet for 2021. Denne
årsrapport skal godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med
beslutningen om at gennemføre fusionen. Dette gælder også, selvom
beslutningen om gennemførelsen af fusionen først træffes i foråret 2023. I
det nævnte tilfælde vil det ophørende selskabs regnskabsmæssige resultater
i 2022 således skulle indregnes i det fortsættende selskabs årsrapport for
2022.
Hvis der er tale om en fusion, hvor et ophørende dansk selskab har
kalenderåret som regnskabsår, og fusionens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt er 1. december 2022, er det sidste årsregnskab, der skal
udarbejdes for dette ophørende selskab, årsregnskabet for 2021, og denne
årsrapport skal godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med
beslutningen om at gennemføre fusionen.
Det foreslås i
stk. 3,
at fusionens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i
overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som
bortfaldet.
149
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med
indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke, anses den påtænkte
fusion for bortfaldet.
Reglen tilsigter at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets
kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte
plan.
Da udkastet til vedtægter er en del af planen, indebærer bestemmelsen, at
der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således at de endelige vedtægter
afviger fra det udkast, der var indeholdt i fusionsplanen.
Ønskes den grænseoverskridende fusion gennemført på et andet grundlag
end den offentliggjorte fusionsplan, må fusionsprocessen starte forfra. Det
centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
fusionen, må således udarbejde en ny plan om den påtænkte
grænseoverskridende fusion, som skal offentliggøres.
Det foreslås i
stk. 4,
at inden generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en fusion, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med
eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, og de i
nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres
beslutning om en eventuel gennemførelse af fusionen på et oplyst grundlag.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer
beslutning om gennemførelse af en fusion, skal fusionsredegørelsen, jf. §
273, sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, jf. § 272,
hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for
medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende kapitalselskaber
eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter.
Der er ikke krav om, hvordan fusionsredegørelsen og planen, hvis den
foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det kan således være f.eks.
på e-mail eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen betyder endvidere, at der alene er krav om, at fusionsplanen
skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før generalforsamlingen, hvis
planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Fusionsplanen skal uanset gøres
offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før
generalforsamlingen, jf. § 279, hvor kapitalejere og kapitalselskabets
150
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
medarbejderrepræsentanter
eller,
hvis
der
ikke
er
medarbejderrepræsentanter i det fusionerende kapitalselskab, for
medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af
fusionsplanen inden generalforsamlingen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer
beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsmændenes
udtalelser om fusionsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 276,
vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, og
vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275, stilles til rådighed for
kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse
om fusionsplanen, jf. § 276, stk. 1, 2. pkt., hvorfor denne kun skal stilles til
rådighed for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Tilsvarende gælder for vurderingsmandserklæringen. Kapitalejerne kan i
enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, jf. § 277, 2. pkt., hvorfor vurderingsmandserklæringen kun skal
stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Det følger af § 275, stk. 2, at vurderingsberetning om apportindskud kan
undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om
fusionsplanen, jf. § 276, eller en vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 277.
Det vil derfor alene være det eller de dokument(er), der er udarbejdet, som
skal stilles til rådighed for kapitalejerne.
Det foreslås i
stk. 5,
at skal generalforsamlingen i det fortsættende
kapitalselskab ikke træffe beslutningen om at gennemføre fusionen, jf. §
282, skal fusionsplanen, jf. § 272, og vurderingsmændenes udtalelser om
fusionsplanen, jf. § 276, stilles til rådighed senest 4 uger før datoen for
generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber.
Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor det er det centrale
ledelsesorgan, der træffer beslutning om fusionen i det fortsættende
kapitalselskab, jf. § 282.
Den foreslåede § 280 implementerer selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1,
artikel 124, stk. 6, artikel 125, stk. 1, artikel 126, stk. 1, og artikel 126 b, stk.
1, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
151
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 20
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelse om anfægtelse af
generalforsamlingens
beslutning
om
gennemførelse
af
en
grænseoverskridende fusion.
Selskabsdirektivets artikel 126, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende
fusion ikke kan anfægtes med de begrundelser, som er oplistet i
bestemmelsens litra a-c.
Det foreslås i § 284 at indsætte et nyt
stk. 2,
der fastslår, at
generalforsamlingens
beslutning
om
gennemførelse
af
en
grænseoverskridende fusion ikke kan anfægtes alene med de i nr. 1-3
oplistede begrundelser.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anfægtes alene
med begrundelse om, at vederlaget for kapitalandelene i det ophørende
kapitalselskab, jf. § 272, stk. 1, nr. 3, er sat for lavt.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anfægtes alene
med begrundelse om, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272,
stk. 1, nr. 13, er sat for lavt.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anfægtes alene
med begrundelse om, at oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i
det ophørende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.
Bestemmelsen medfører, at generalforsamlingens beslutning om, at
gennemføre en grænseoverskridende fusion, ikke kan anfægtes alene med
begrundelserne i nr. 1-3. Beslutningen kan således ikke anfægtes alene med
den begrundelse at vederlaget for kapitalandelene i det ophørende selskab,
eller at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne er sat for lavt, eller at
oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende
kapitalselskab eller tilbuddet om indløsning til kapitalejerne ikke opfylder
de retlige krav.
152
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 126, stk. 4, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 21
Det følger af den gældende § 286, stk. 1, i selskabsloven, at ved en
grænseoverskridende fusion kan kapitalejerne i de ophørende
kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen,
endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav
herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens
afholdelse. § 110 om indløsningsret finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af den gældende § 286, stk. 2, at den attest, der skal udstedes i
henhold til § 289, først kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed
for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på
kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende
virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten,
medmindre retten bestemmer andet.
Selskabslovens gældende regler om indløsning stiller ikke krav til, hvordan
kapitalejernes krav om indløsning skal fremsættes, udover at dette skal ske
skriftligt.
Hverken selskabslovens § 110 eller § 286 fastsætter heller regler om,
hvornår kapitalselskabet senest skal betale indløsningen til de kapitalejere,
der har fremsat krav herom i medfør af § 306, stk. 1.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet
ved ændringsdirektivet, at i det mindste de deltagere i de fusionerende
selskaber, som stemte imod godkendelsen af den fælles plan for den
grænseoverskridende fusion, har ret til at afhænde deres kapitalandele mod
en passende kontant kompensation på de betingelser, der er fastsat i stk. 2-
6, forudsat at de som følge af fusionen ville erhverve kapitalandele i det
selskab, der er resultatet af fusionen, og som reguleres af retsreglerne i en
anden medlemsstat end deres respektive fusionerende selskabs medlemsstat.
Efter selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, skal der fastsættes den periode, inden for hvilken de
selskabsdeltagere, der er omhandlet i stk. 1, skal meddele det pågældende
fusionerende selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde
deres kapitalandele. Denne periode må ikke strække sig over mere end en
måned efter den i artikel 126 omhandlede generalforsamling.
153
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Medlemsstaterne sikrer, at de fusionerende selskaber stiller en elektronisk
adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet
ved ændringsdirektivet, at der skal fastsættes den periode, inden for hvilken
den kontante kompensation, der er angivet i den fælles plan for den
grænseoverskridende fusion, skal betales. Efter 2. pkt., må perioden ikke
slutte senere end to måneder efter det tidspunkt, hvor den
grænseoverskridende fusion får virkning i overensstemmelse med artikel
129.
Efter selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, skal alle selskabsdeltagere, der har meddelt deres
beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, men finder,
at den kontante kompensation, som det pågældende fusionerende selskab
tilbyder, er for lavt sat, have ret til at kræve yderligere kontant kompensation
ved den kompetente myndighed eller det kompetente organ, der er
bemyndiget i henhold til national ret. Medlemsstaterne fastsætter en frist for
at rejse krav om yderligere kontant kompensation.
Direktivets terminologi om kontant kompensation i forbindelse med
kapitalejernes ret til at afhænde kapitalandele svarer til selskabslovens
regler om muligheden for indløsning i § 306.
Det foreslås i
§ 286, stk. 1, 1. pkt.,
at ved en grænseoverskridende fusion
kan kapitalejere i de ophørende kapitalselskaber, der på
generalforsamlingen har modsat sig fusionen, endvidere kræve, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i
fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13.
Bestemmelsen betyder, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de
stemmer imod den grænseoverskridende fusion. Hensynet bag retten til at
kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive
kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4
uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 280, stk. 1.
Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., der viderefører
selskabslovens § 286, stk. 1, 1. pkt., er der ikke tiltænkt materielle
ændringer.
154
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt
3. pkt.,
hvorefter
kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra
kapitalejerne, jf. stk. 1.
Bestemmelsen betyder, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for
kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af kapitalandele
elektronisk til kapitalselskabet. Det er op til det enkelte kapitalselskab, om
de vil stille en elektronisk adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive
krav via. selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være
noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på
anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2,
der fastslår, at indløsningsbeløbet,
som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal betales af
kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i
overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den
grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 7.
Det betyder, at hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion, hvor det
fortsættende kapitalselskab ikke skal høre under dansk ret, skal
kapitalselskabet betale indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2
måneder efter fusionen har fået virkning i henhold til lovgivningen i det
land, hvor det fortsættende kapitalselskab har hjemsted efter fusionen.
Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende
kapitalselskab skal høre under dansk ret, skal kapitalselskabet betale
indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter, at
Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen, jf. det foreslåede § 289 a, stk. 3.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter indløsningsbeløbet, som
tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal svare til kapitalandelenes
værdi. Mener kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse
med stk. 1, at det tilbudte indløsningsbeløb i fusionsplanen ikke svarer til
kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på
kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til
skønsmændene vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker
vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt
skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet
fastsatte beløb i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og enten helt eller
overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan
155
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges
senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Efter den gældende § 286, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende
anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer til § 110, stk. 3. Det præciseres
dermed, at det er § 110, stk. 3, der finder tilsvarende anvendelse, og
henvisningen til § 110 udgår derfor fra bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at den attest, der skal udstedes i henhold til §
289, først kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi.
Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve
indløsning efter stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ikke udstede attest om, at alle
handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for fusionen, er
opfyldt, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den
pågældende kapitalejers kapitalandele.
Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal
beskyttelse.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at skønsmænd udmeldt af retten på
kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Bestemmelsen betyder, at hvis der er uenighed om værdien af
kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden også
tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at indbringes skønsmændenes afgørelse for
retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed
for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne
tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet
skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.
Bestemmelsen i stk. 4 betyder endvidere, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med den kontrol, der udføres før attesten kan udstedes, skal kunne
konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er
der krav om, at en erklæring herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med
anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 288, stk. 1, nr. 8.
156
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 286,
stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Den foreslåede § 286 implementerer selskabsdirektivets artikel 126 a, stk.
1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, og stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 22
Den gældende § 288 i selskabsloven omhandler anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende fusion. Det følger af den
gældende § 288, stk. 1, 3. pkt., i selskabsloven, at registreringen eller
anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 288, stk. 5, nr.
3-7, hvis de er udarbejdet.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivet,
fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest skal være ledsaget af.
Det foreslås i
§ 288, stk. 1, 3. pkt.,
at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges dokumenterne, der er oplistet i nr. 1-8.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at fusionsplanen, jf. § 272, skal vedlægges
registreringen eller anmeldelsen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet
udtalelse, jf. § 273, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de
foreligger, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Kravet om, at fusionsredegørelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal
ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne
i enighed har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal
udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. det
foreslåede § 273, stk. 5.
Ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, forstås, at hvis selskabets
centrale
ledelsesorgan
har
modtaget
en
udtalelse
fra
medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 273, stk. 1 og stk. 2, nr. 2,
omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning
om gennemførelse af en fusion, skal udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf.
det foreslåede § 273, stk. 4.
157
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Kravet om, at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den
foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan
beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om
omdannelsesplanen, jf. det foreslåede § 276, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at eventuelle bemærkninger indgivet i
overensstemmelse med § 279, stk. 1, nr. 2, skal vedlægges registreringen
eller anmeldelsen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at kapitalselskabets meddelelse
til
kapitalejere,
kreditorer
og
det
spaltede
selskabs
medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. §
280, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende fusionsplanen, skal
offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system, senest 4 uger før, der træffes beslutning om
gennemførelse af en fusion, jf. det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2. Har
kapitalselskabet modtaget bemærkninger i medfør af det foreslåede § 279,
stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at dokumentation for beslutningens lovlige
vedtagelse (protokoludskrift) skal vedlægges registreringen eller
anmeldelsen.
Selskabet skal indsende en protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf
beslutning om den grænseoverskridende fusion fremgår. Protokollen, som
skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde
generalforsamlingens beslutning vedrørende fusionen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at vurderingsmændenes erklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 277, skal vedlægges registreringen eller
anmeldelsen, hvis den foreligger.
Angivelsen af, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling
skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at
kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
erklæring, jf. § 277, 2. pkt., jf. § 278.
158
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure er
påbegyndt, hvor det er relevant.
Det betyder, at hvis selskabet har indledt forhandlinger efter § 312 eller har
aftalt at anvende bestemmelserne i §§ 313-316, skal selskabet indsende en
angivelse herom.
Angivelsen skal alene indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i
sammenhæng med, at de almindelige regler om medarbejderrepræsentation
i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte
betingelser, og at §§ 312-316 ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf.
selskabslovens § 311, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 7,
at en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om
medarbejderinformation og -høring, jf. § 279 a, skal vedlægges
registreringen eller anmeldelsen.
Det betyder, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for
Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den grænseoverskridende
fusion har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring
af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning
om at gennemføre fusionen. Hvis fællesskabsvirksomheder eller
fællesskabskoncerner er berørt af fusionen, skal det centrale ledelsesorgan
endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21, stk. 3, i lov om
europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer
beslutning om at gennemføre fusionen.
Endelig foreslås det i
stk. 1, nr. 8,
at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet
betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4.
Bestemmelserne implementerer selskabsdirektivets artikel 126 c, stk. 1 og
2, 127, stk. 2 og 6, litra b, som affattet ved ændringsdirektivet.
Registreringen eller anmeldelsen skal ske i overensstemmelse med kravene
i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle dokumenterne omfattet
af § 288, stk. 1, nr. 1-7, kan indgives online, uden at der er krav om at
ansøgeren møder personligt frem for Erhvervsstyrelsen. Hermed
implementeres selskabsdirektivets artikel 127, stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
159
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 23
Det følger af den gældende § 288, stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse af den
vedtagne fusion skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet
af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for
fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 272, stk. 1, nr. 6, indgår, dog
senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af
fusionsplanen i henhold til § 279.
Det foreslås i
§ 288, stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 6, ændres til
stk. 1, nr. 8.
Den foreslåede ændring er en fejlrettelse, da det var hensigten, at der skulle
henvises til stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen om tidspunktet for fusionens
regnskabsmæssige virkning findes i § 272, stk. 1, nr. 8.
Til nr. 24
Det følger af den gældende § 288, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et
kapitalselskab, der opstår som led i en fusion, indgår en aftale, inden
kapitalselskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at
kapitalselskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet
er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget
i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, eller hvis
registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet
ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke
er registreret. § 41, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende § 288, stk. 4, i selskabsloven, finder §§ 42-44
tilsvarende anvendelse, hvis et aktieselskab, der opstår som led i en fusion,
erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, i tiden
indtil 24 måneder efter at selskabet er registreret.
Ændringsdirektivet indeholder ikke bestemmelser svarende til § 288, stk. 3
og 4.
Det foreslås på den baggrund, at
§ 288, stk. 3 og 4,
ophæves.
Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne om efterfølgende
erhvervelser i §§ 42-44 ikke længere skal iagttages, hvis der som led i en
grænseoverskridende fusion eller spaltning opstår et nyt dansk aktieselskab,
og dette selskab de første 2 år efter registreringen af fusionen eller
spaltningen erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet
bekendt.
160
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeriet vil overveje, om samme ændring skal foretages i § 251,
stk. 3 og 4 og § 269, stk. 3 og 4, i selskabsloven, for henholdsvis nationale
fusioner og spaltninger.
Til nr. 25
Det følger af den gældende § 289, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at når
anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er
modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter,
der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.
Den gældende § 289, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at Erhvervsstyrelsen hurtigst
muligt udsteder en attest herom til det eller de deltagende kapitalselskaber,
som hører under dansk ret, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk.
2:
1) Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der
deltager i fusionen, og som hører under dansk ret.
2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort.
3) Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 285 er afgjort, eller der
er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i
vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og
sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret,
at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
4) Kapitalejernes krav om indløsning efter § 286 er afgjort.
5) Betingelserne i § 287, stk. 3, om valg af medlemmer til det øverste
ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
6) § 316 om medbestemmelse er opfyldt.
7) Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt
kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have en
ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse
eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.
Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis tidspunktet, hvor det ophørende
kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for
overgået til det fortsættende kapitalselskab, er efter tidspunktet for
beslutningerne om at gennemføre fusionen, kan attesten dog først udstedes
på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt., kan
tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være
senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke
161
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
senere end tidspunktet for fusionens anmeldelse, jf. § 288, stk. 1. Det
gældende stk. 2, 3. pkt., fastslår, at det regnskabsmæssige
virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre
fusionen endvidere skal være i samme regnskabsår for de deltagende
kapitalselskaber.
Det gældende stk. 3 og 4, vedrører grænseoverskridende fusioner, hvor det
fortsættende selskab skal høre under dansk ret.
Det gældende stk. 5, fastslår, at hvis det fortsættende kapitalselskab i en
grænseoverskridende fusion ikke skal høre under dansk ret, registrerer
Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for
de ophørende kapitalselskaber, der hører under dansk ret, når
Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 3
nævnte fra den kompetente registreringsmyndighed for det fortsættende
kapitalselskab.
Selskabsloven indeholder i dag ingen kontrolbestemmelse vedrørende
grænseoverskridende transaktioner, som giver Erhvervsstyrelsen mulighed
at vurdere, om en grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik
på f.eks. misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til
unddragelse eller omgåelse af EU-retten.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 127, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet
ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne udpeger den domstol eller notar
eller den eller de andre myndigheder, der har kompetence til at kontrollere
grænseoverskridende fusioners lovlighed for de dele af proceduren, som
reguleres af retsreglerne i det fusionerende selskabs medlemsstat, og til at
udstede en attest forud for fusionen, der bekræfter, at alle relevante
betingelser er opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i det
fusionerende selskabs medlemsstat er behørigt afsluttet (»den kompetente
myndighed«).
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 127, stk. 5, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at for så vidt angår overholdelsen af reglerne for
medarbejdernes medbestemmelse som fastsat i artikel 133, kontrollerer den
kompetente myndighed i det fusionerende selskabs medlemsstat, at den
fælles plan for den grænseoverskridende fusion indeholder oplysninger om
procedurerne i henhold til hvilke de relevante ordninger lægges fast og om
de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
162
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 127, stk. 6, litra a, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at som led i den kontrol, der er omhandlet i stk. 1,
undersøger den kompetente myndighed alle de dokumenter og oplysninger,
der fremlægges for den kompetente myndighed i overensstemmelse med
stk. 2 og 3.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede kontrol
foretages senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne
og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende
fusion på det fusionerende selskabs generalforsamling. Denne kontrol har ét
af følgende udfald:
a) hvor det fastslås, at den grænseoverskridende fusion opfylder alle de
relevante betingelser, og at alle fornødne procedurer og formaliteter
er afsluttet, udsteder den kompetente myndighed attesten forud for
fusionen
b) hvor det fastslås, at den grænseoverskridende fusion ikke opfylder
alle de relevante betingelser, eller at ikke alle nødvendige procedurer
og formaliteter er afsluttet, udsteder den kompetente myndighed
ikke attesten forud for fusionen og underretter selskabet om
begrundelsen for sin afgørelse; i så fald kan den kompetente
myndighed give selskabet muligheden for at opfylde de relevante
betingelser eller afslutte procedurerne og formaliteterne inden for en
rimelig frist.
Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 8, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed
ikke udsteder attesten forud for fusionen, hvor det i overensstemmelse med
national ret fastlægges, at en grænseoverskridende fusion er etableret med
henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre
til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med
kriminelle formål.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 127, stk. 9, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor den kompetente myndighed under den i stk. 1
omhandlede kontrol nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den
grænseoverskridende fusion er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, tager
den relevante forhold og omstændigheder i betragtning såsom, hvor det er
163
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
relevant og ikke betragtet isoleret, indicier, som den kompetente myndighed
har fået kendskab til i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol,
herunder gennem høring af relevante myndigheder. Vurderingen med
foretages fra sag til sag gennem en procedure, der er reguleret ved national
ret.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 127, stk. 10, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor det med henblik på vurderingen i henhold til stk.
8 og 9 er nødvendigt at inddrage yderligere oplysninger eller at foretage
yderligere efterforskningsaktiviteter, forlænges den i stk. 7 foreskrevne
periode på tre måneder med op til tre måneder.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 11, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at hvor det på grund af kompleksiteten af den grænseoverskridende
procedure ikke er muligt at foretage vurderingen inden for de frister, der er
foreskrevet i stk. 7 og 10, sikrer medlemsstaterne, at ansøgeren underrettes
om årsagerne til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.
I henhold til selskabsdirektivets artikel 127, stk. 12, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed
kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de
forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende fusion,
herunder myndigheder i medlemsstaten for det selskab, der er resultatet af
fusionen, og fra disse myndigheder og fra det fusionerende selskab rekvirere
de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere
lovligheden af den grænseoverskridende fusion, inden for de
proceduremæssige rammer, der er fastsat i national ret. Med henblik på
vurderingen kan den kompetente myndighed gøre brug af en uafhængig
ekspert.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 127 a, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at attesten forud for fusionen deles med de
myndigheder, der skal godkende den grænseoverskridende fusion, via
BRIS.
Attesten
er
forud
for
fusionen
tilgængelig
via
registersammenkoblingssystemet. Adgangen til attesten forud for fusionen
er gratis for de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere den
grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der
vedrører fusionens gennemførelse, og for registrene.
På baggrund af ovenstående foreslås det, at § 289 nyaffattes.
164
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 289, stk. 1, 1. pkt.,
at senest 3 måneder efter anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser
Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes
forud for fusionen, jf. § 288, stk. 1, er afsluttet.
Ved en grænseoverskridende fusion skal myndighederne i flere lande
involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere landes
selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det
nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af
den grænseoverskridende fusion.
I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at
kontrollere grænseoverskridende fusioners lovlighed for de dele af
proceduren, som omfatter danske kapitalselskaber, og til at udstede en attest
forud for fusionen, der bekræfter, at alle de relevante betingelser er opfyldt,
og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet, når et
dansk kapitalselskab deltager som ophørende selskab i fusionen.
En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse
eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for
offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav,
herunder sikring af betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende
sager.
Anmeldelsen skal være modtaget senest 2 uger efter, at beslutningen er
truffet, jf. § 288, stk. 1, der henviser til den gældende § 9, i selskabsloven.
Bestemmelsen er en ordensforskrift, og tilsidesættelse medfører således
ikke ugyldighed.
Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de
til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at
indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til
grænseoverskridende fusioner, herunder at tidsfrister er overholdt. Den
manuelle kontrol udføres for alle grænseoverskridende transaktioner, der
anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af
kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de rettigheder, som
denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne
undergår en særlig kontrol før der kan ske registrering.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at
fusionsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke
165
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og
oplysning om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 272, stk. 1, nr. 12, om, at
fusionsplanen, skal indeholde oplysning om, de procedurer, hvorefter der i
henhold til §§ 311-317 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes
inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til
medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab, hvis det er
hensigtsmæssigt.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at hvis alle handlinger og formaliteter er afsluttet,
udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for det eller de deltagende
selskaber, som hører under dansk ret, til den udenlandske
registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2.
Attesten deles via BRIS med myndighederne i det fortsættende selskabs
land, som har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende
fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører fusionens
gennemførelse. Adgang til attesten forud for fusionen er gratis tilgængelig
for myndighederne i det fortsættende selskabs land og for registrene.
Hvis tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og
forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende
kapitalselskab, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre
fusionen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige
virkningstidspunkt. Tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om
at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens
anmeldelse, jf. § 288, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og
tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal endvidere
være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.
Bestemmelsen betyder, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse
af en grænseoverskridende fusion, som først skal have regnskabsmæssig
virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme
regnskabsår, som fusionen skal have regnskabsmæssig virkning.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en attest, jf.
stk. 1, i de i nr. 1 og 2 angivne tilfælde.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en
attest, jf. stk. 1, hvis alle handlinger eller formaliteter, der skal opfyldes
166
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
forud for fusionen, ikke er afsluttet. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet
om begrundelsen. § 23, stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 23 g, stk. 2 og 3, i selskabsloven betyder, at når
Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den anmeldte fusion
kan afhjælpes, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for forholdets
berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den fastsatte frist,
kan registrering ikke finde sted.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en
attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den
grænseoverskridende fusion er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel 35, at selskabers ret til at
foretage en grænseoverskridende transaktion under visse omstændigheder
kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af
medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige
forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål
at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det
formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.
Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den
grænseoverskridende fusion er omfattet af det foreslåede stk. 2, nr. 2, tager
Erhvervsstyrelsen relevante forhold og omstændigheder, som
Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med kontrollen, jf. stk.
1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.
Det betyder, at Erhvervsstyrelsen f.eks. kan inddrage Skatteforvaltningen i
vurderingen af, om fusionen er omfattet af det foreslåede stk. 2, nr. 2.
Erhvervsstyrelsen foretager en konkret vurdering fra sag til sag om hvorvidt
Skatteforvaltningen bør inddrages.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at
inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage
yderligere kontrol, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen
forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er
muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i det foreslåede stk. 1 og
167
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
stk. 3, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver
forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante
myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er
berørt af den grænseoverskridende fusion, herunder myndigheder i
EU/EØS-landet for det selskab, der er resultatet af fusionen, og fra disse
myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter,
der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den
grænseoverskridende fusion.
Det er ikke en forudsætning, at Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der
indikerer, at fusionen er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige
formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det foreslås i
stk. 5, 2 pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig
bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den
grænseoverskridende fusion.
Bestemmelsen betyder, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab
indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden
sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets
kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse
med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver
en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af
kapitalselskabet.
Det foreslås i
stk. 6,
at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning
fra registret i det fortsættende selskabs land om, at den grænseoverskridende
fusion har fået virkning, registreres det eller de ophørende kapitalselskaber,
der hører under dansk ret, omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som
slettet af registret som følge af en grænseoverskridende fusion.
Erhvervsstyrelsen kan således først foretage den endelige registrering af et
selskabs grænseoverskridende fusion, når Erhvervsstyrelsen har modtaget
en underretning fra registret, om, at fusionen har fået virkning.
Det foreslås i
stk. 7,
at retsreglerne i det fortsættende selskabs land
bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.
168
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelserne implementerer selskabsdirektivets artikel 127, stk. 1, 1.
afsnit, stk. 5, stk. 6, litra a og stk. 7-12, artikel 127 a og artikel 130, stk. 3,
som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det gældende § 289, stk. 3 og 4, foreslås videreført i ny § 289 a om
grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende kapitalselskab skal
høre under dansk ret. Der henvises derfor til det foreslåede § 289 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 26
Det følger af det gældende § 289, stk. 3, i selskabsloven, at hvis det
fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion skal høre under
dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en
attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers
registreringsmyndigheder for hvert af de deltagende kapitalselskaber.
Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter,
der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og
at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold
til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra
Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest
6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed. Efter
modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der deltager i
fusionen, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og
underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende
kapitalselskaber er registreret.
Det følger af det gældende § 289, stk. 4, at en grænseoverskridende fusion,
hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning
fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen.
Selskabsdirektivets artikel 128, som ændret ved ændringsdirektivet,
fastsætter regler om kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende
fusion.
Selskabsdirektivets artikel 128, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hver
medlemsstat skal udpege den domstol, notar eller myndighed, der har
kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende fusions lovlighed for
den del af proceduren, der vedrører den grænseoverskridende fusions
gennemførelse og evt. oprettelsen af et nyt selskab som resultat af den
grænseoverskridende fusion, hvis det nye selskab, der er resultatet af den
grænseoverskridende fusion, er underlagt dens nationale lovgivning.
169
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af selskabsdirektivets artikel 128, stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den i stk. 1 omhandlede myndighed skal godkende
den grænseoverskridende fusion, så snart den har fastslået, at alle relevante
betingelser er opfyldt. Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 128,
stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at attesten forud for fusionen skal
anerkendes af den i stk. 1 omhandlede myndighed som endegyldig
bekræftelse af, at alle de gældende procedurer og formaliteter, der er i dens
respektive medlemsstat skal opfyldes forud for fusionen, er behørigt
afsluttet, uden hvilken den grænseoverskridende fusion ikke kan godkendes.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 129, at det fastsættes i den nationale
lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende
fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion
får virkning. Denne dato skal ligge senere end gennemførelsen af den i
artikel 128 nævnte kontrol, om kontrol af lovligheden af den
grænseoverskridende fusion.
Det foreslås at indsætte en ny § 289 a om grænseoverskridende fusion, hvor
det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis det fortsættende kapitalselskab i en
grænseoverskridende fusion skal høre under dansk ret, skal der med henblik
på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de
udenlandske kapitalselskabers kompetente myndigheder for hvert af de
deltagende kapitalselskaber samt den godkendte fusionsplan. Attesten skal
være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal
opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den
udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det
ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra
Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Den attest, som Erhvervsstyrelsen modtager fra de udenlandske
kapitalselskabers registreringsmyndigheder, deles via BRIS forud for
fusionen. Attesten er det endelige bevis for, at alle de handler handlinger og
formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er
afsluttet. Attesten er endvidere det endelige bevis for, at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende
kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen.
Der er ikke længere krav om, at attesten skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten
170
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
sin gyldighed. Dette krav fremgik af selskabsdirektivets artikel 128, stk. 2,
som nyaffattes ved ændringsdirektivet. I selskabsdirektivets artikel 128, stk.
2, som affattet ved ændringsdirektivet, fremgår ikke en frist for, hvornår
attesten skal indsendes.
I henhold til den foreslåede bestemmelse skal den godkendte fusionsplan
også indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Ansøgningen
skal
ske
anmeldelsesbekendtgørelsen.
i
overensstemmelse
med
Det foreslås i
stk. 2,
at efter modtagelsen af attester for samtlige de
kapitalselskaber, der deltager i fusionen, samt fusionsplan, jf. stk. 1, fastslår
Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt
og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og
underretter hurtigst muligt derefter de registre, hvor de øvrige deltagende
kapitalselskaber er registreret om, at den grænseoverskridende fusion har
fået virkning.
Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og
formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere regler for
medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med
det foreslåede § 318.
Det foreslås i
stk. 3,
at en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende
kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen. Erhvervsstyrelsens registrering af
fusionen er endelig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner
vedrørende strafferet, terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse
berøres ikke.
Indtræden af fusionens retsvirkninger markerer det tidspunkt, hvor fusionen
anses for gennemført, og de ophørende selskaber anses for opløst, og de
ophørende selskabers rettigheder og forpligtelser anses for overgået som
helhed til det fortsættende kapitalselskab, og fra hvilket tidspunkt de
kapitalejere i et ophørende kapitalselskab, der vederlægges med
kapitalandele, bliver kapitalejere i det fortsættende kapitalselskab.
En grænseoverskridende fusion til Danmark, hvor det fortsættende selskab
er et dansk selskab, har virkning fra registreringstidspunktet.
171
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion ud af Danmark, hvor det
fortsættende selskab er et udenlandsk selskab, er det den udenlandske
selskabslovgivning for det fortsættende selskab, der afgør, hvornår den
grænseoverskridende fusions retsvirkninger indtræder.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 implementerer selskabsdirektivets artikel 128,
stk. 4 og 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 27
Overskriften før selskabslovens § 290 beskriver indholdet i selskabslovens
§ 290. Bestemmelsen vedrører lodret grænseoverskridende fusion mellem
et moderselskab og dets helejede datterselskab.
Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 290 til »Forenklede
procedurer for visse grænseoverskridende fusioner«.
Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af selskabslovens § 290, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Til nr. 28
Den gældende § 290 i selskabsloven indeholder bestemmelser om lodrette
grænseoverskridende fusioner mellem et moderselskab og dets helejede
datterselskab.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 132, stk. 1, om
lodrette, grænseoverskridende fusioner.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra c, at der ved en
fusion kan forstås, en operation, hvorved et selskab i forbindelse med sin
opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det
selskab, der besidder samtlige kapitalandele i aktiekapitalen i selskabet. Der
er hermed tale om en lodret fusion.
Med ændringsdirektivet tilføjes i artikel 119, stk. 2, et nyt litra d), hvorefter
et eller flere selskaber i forbindelse med deres opløsning uden likvidation
overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab
(det overtagende selskab) uden det overtagende selskabs udstedelse af nye
kapitalandele, forudsat at en person direkte eller indirekte besidder alle
kapitalandelene i de fusionerende selskaber, eller deltagerne i de
fusionerende selskaber, eller at deltagerne i de fusionerende selskaber
besidder deres værdipapirer og kapitalandele i det samme forhold i alle de
fusionerende selskaber. Dermed tilføjes en definition på en vandret fusion.
172
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Med ændringsdirektivet nyaffattes artikel 132, stk. 1, hvorefter en
grænseoverskridende fusion, der gennemføres af en kapitalejer, der direkte
eller indirekte besidder alle kapitalandelene i det fortsættende selskab og i
det eller de ophørende selskaber, dvs. en vandret fusion, omfattes af reglerne
for lodrette, grænseoverskridende fusioner, hvis det fortsættende selskab
ikke tildeler nogen kapitalandele i forbindelse med fusionen.
Med nyaffattelsen af artikel 132, stk. 1, undtages den nye bestemmelse i
artikel 122, litra m, om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning og
bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1,
endvidere fra at finde anvendelse på grænseoverskridende fusioner, der er
omfattet af § 290. Artikel 122, litra m, implementeres i selskabslovens §
272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, der dermed ikke finder
anvendelse på fusioner omfattet af § 290.
Det betyder, at fusionsplanen ikke skal indeholde oplysning om tilbuddet
om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1.
Med ændringsdirektivets nyaffattelse af selskabsdirektivets artikel 132, stk.
1, undtages artikel 124 om fusionsredegørelsen endvidere fra at finde
anvendelse på det eller de ophørende selskaber.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte § 290.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis et selskab opløses uden likvidation ved
overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et
andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende
kapitalselskab, dvs. lodret grænseoverskridende fusion, kan beslutning om
fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan.
I øvrigt finder § 272, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 8-12 og 14-16, og stk. 2, §§ 273, 274
og 277-280, § 281, stk. 1, 2. og 3. pkt., §§ 282-284 og 287-289 tilsvarende
anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner, jf. dog stk. 3.
Der er tale om en lodret fusion, hvis der er tale om en fusion mellem et
moderselskab og et eller flere helejede datterselskaber med moderselskabet
som det fortsættende selskab.
Hvis der er tale om en lodret fusion, kan beslutningen om fusionens
gennemførelse træffes af det ophørende selskabs bestyrelse i stedet for det
sædvanlige krav om, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutningen
i det ophørende selskab.
173
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Lodrette fusioner er efter den gældende bestemmelse endvidere undtaget fra
en række af de sædvanlige dokumentkrav. Dette skyldes, at der pr. definition
ikke kan ydes vederlag for kapitalandele i det ophørende selskab, når disse
er ejet af det fortsættende selskab, jf. § 287, stk. 1. Alle oplysningerne om
fusionsvederlaget i fusionsdokumenterne, som vedrører vederlæggelsen til
kapitalejerne i det eller de ophørende selskaber som led i fusionen, er derfor
ikke relevante i lodrette fusioner. Det er ligeledes overflødigt at stille krav
om udarbejdelse af en vurderingsmandserklæring om vederlaget for
kapitalandelene i et ophørende selskab, hvorfor der ikke stilles krav om en
vederlagserklæring.
Som følge af den foreslåede ændring af selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 14,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at ændre henvisningen til § 272, stk.
1, så også det nye nr. 14 finder anvendelse på lodrette grænseoverskridende
fusioner. Det betyder, at den nye bestemmelse om, at fusionsplanen skal
indeholde oplysning og bestemmelser om de beskyttelsesforanstaltninger,
der er tilbudt til kreditorerne, jf. §§ 277-278, finder tilsvarende anvendelse
på lodrette grænseoverskridende fusioner.
Bestemmelserne i den gældende § 272, stk. 1, nr. 13 og 14, der bliver til nr.
15 og 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, finder fortsat anvendelse på lodrette
grænseoverskridende fusioner.
Det foreslås i
stk. 2,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab
opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og
forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der direkte eller indirekte
er ejet af samme kapitalejer som det ophørende selskab, dvs. vandret
grænseoverskridende fusion, og der ikke tildeles kapitalandele som
vederlag.
Bestemmelsen medfører, at i vandrette, grænseoverskridende fusioner, hvor
der ikke tildeles kapitalandele som vederlag, kan beslutningen om fusionens
gennemførelse træffes af det ophørende selskabs bestyrelse i stedet for det
sædvanlige krav om, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutningen
i det ophørende selskab.
Vandrette, grænseoverskridende fusioner, hvor der ikke tildeles
kapitalandele som vederlag, undtages endvidere fra en række af de
sædvanlige dokumentkrav. Da både det ophørende og det fortsættende
selskab ejes af den samme kapitalejer, og der ikke tildeles kapitalandele som
vederlag i forbindelse med den grænseoverskridende fusion, er
174
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
oplysningerne om vederlaget i fusionsdokumenterne ikke nødvendige. Det
er ligeledes overflødigt at stille krav om udarbejdelse af en
vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, i en
grænseoverskridende fusion, hvor både det ophørende og det fortsættende
selskab ejes af den samme kapitalejer, når der ikke tildeles kapitalandele
som vederlag.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at for grænseoverskridende fusioner som
omhandlet i stk. 1 og 2 finder § 273 ikke anvendelse for det eller de
ophørende selskaber.
Bestemmelsen medfører, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse
efter det foreslåede § 273 for det eller de ophørende selskaber.
Den foreslåede § 290 implementerer selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2,
litra c, og selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra d og artikel 132, stk. 1,
som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 29
Det fremgår af den gældende § 291, stk. 1, i selskabsloven, at
kapitalselskaber
omfattet
af
selskabsloven
kan
deltage
i
grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber er
tilsvarende kapitalselskaber, der hører under et eller flere andre EU/EØS-
landes lovgivninger. Det fremgår endvidere, at den grænseoverskridende
spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Det fremgår endvidere af den gældende § 291, stk. 2, at en
grænseoverskridende spaltning er betinget af, at lovgivningen, som de
øvrige
deltagende
kapitalselskaber
hører
under,
tillader
grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en
beskyttelse af et dansk indskydende kapitalselskabs medarbejderes
eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de
modtagende kapitalselskaber hører under, efter spaltningen. Hvis
betingelserne i stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke er opfyldt, kan et dansk
kapitalselskab ikke deltage i en grænseoverskridende spaltning.
Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som undtager selskaber omfattet
af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som er fastsat i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller
selskaber
som
er
omfattet
af
anvendelsen
af
kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om
grænseoverskridende spaltning.
175
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Med ændringsdirektivet harmoniseres reglerne om kapitalselskabers
deltagelse i grænseoverskridende spaltninger. Det betyder, at et dansk
kapitalselskabs deltagelse i en grænseoverskridende spaltning, efter
ændringsdirektivet ikke længere vil afhænge af, om den udenlandske
lovgivning tillader grænseoverskridende spaltninger.
Det følger af ændringsdirektivets præambelbetragtning 8, at direktivet
fastsætter regler om grænseoverskridende spaltninger, både partielle og
fuldstændige spaltninger. De harmoniserede regler finder dog i henhold til
ændringsdirektivet kun anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, der
involverer oprettelse af nye selskaber. Ændringsdirektivet indebærer ikke
en harmoniseret ramme for grænseoverskridende spaltninger, hvor et
selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber,
men lader det derimod være op til medlemsstaterne at bestemme, om
direktivets regler skal finde anvendelse på sådanne spaltninger.
Artikel 160 a, stk. 1, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, fastslår, at direktivets kapitel IV finder anvendelse på
grænseoverskridende spaltninger af selskaber med begrænset ansvar, der er
oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats retsregler, og hvis
vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er
beliggende i Unionen, forudsat mindst to af de selskaber med begrænset
ansvar, der deltager i spaltningen, henhører under forskellige
medlemsstaters retsregler.
Selskabsdirektivet definerer i artikel 160 b, nr. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, en grænseoverskridende spaltning, som en transaktion,
hvorved:
a) et spaltet selskab, som ved opløsning uden likvidation overfører sine
samlede aktiver og passiver til to eller flere modtagende selskaber
mod vederlag i form af værdipapirer eller kapitalandele i de
modtagende selskaber til deltagerne i det spaltede selskab og
eventuelt et kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige 10 % af
den pålydende værdi eller, hvor de ikke har nogen pålydende værdi,
et kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige 10 % af de
pågældende værdipapirers eller kapitalandeles bogførte pariværdi
(fuldstændig spaltning).
b) et spaltet selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et
eller flere modtagende selskaber mod vederlag i form af
værdipapirer eller kapitalandele i de modtagende selskaber, i det
spaltede selskab eller i både de modtagende selskaber og det spaltede
176
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
selskab og eventuelt et kontant udligningsbeløb, der ikke kan
overstige 10 % af den pålydende værdi eller, hvor de ikke har nogen
pålydende værdi, et kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige
10 % af de pågældende værdipapirers eller kapitalandeles bogførte
pariværdi (partiel spaltning).
c) et spaltet selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et
eller flere modtagende selskaber mod udstedelse til det spaltede
selskab af værdipapirer eller kapitalandele i de modtagende
selskaber (spaltning ved adskillelse).
Fuldstændige spaltninger bygger på forudsætningen om, at det spaltede
selskab ophører, mens partielle spaltninger og spaltninger ved adskillelse
bygger på forudsætningen om, at det spaltede selskab overfører en del af
sine aktiver og passiver til et eller flere modtagende selskaber og dermed
ikke ophører.
Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at uanset artikel 160 b, nr. 4, finder selskabsdirektivets kapitel IV
ligeledes anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor retsreglerne
i mindst en af de berørte medlemsstater tillader, at det kontante
udligningsbeløb omhandlet i artikel 160 b, nr. 4, litra a og b, overskrider 10
% af den pålydende værdi, eller, i mangel af pålydende værdi, 10 % af den
bogførte pariværdi af værdipapirerne eller kapitalandelene i de modtagende
selskaber.
Ved spaltning, der gennemføres i henhold til selskabsloven, tillades det, at
vederlaget alene ydes i kontanter, og således overskrider 10 % af den
pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den
bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den
grænseoverskridende spaltning.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 4, litra b, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at direktivets kapitel om
grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, der er
omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i
afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet
(BRRD)).
Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og omhandler
de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet
177
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
kan anvende som led i gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen
af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og - aktiviteter
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle
stabilitet bevares og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 5, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets kapitel
om grænseoverskridende spaltning ikke skal finde anvendelse på selskaber
omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk.
1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).
Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad
der skal forstås ved begrebet kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger
af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at
kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at
pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden
i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå
eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller
artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i
henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator
i henhold til artikel 29 i direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til
nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.
De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er
implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en
række foranstaltninger som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan
anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.
Det foreslås i
stk. 1. 1. pkt.,
at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan
deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende
selskaber er kapitalselskaber, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet,
og som hører under et eller flere andre EU/EØS-landes lovgivninger.
Bestemmelsen betyder, at et aktieselskab kan deltage i en
grænseoverskridende spaltning med udenlandske selskaber, der svarer til
178
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
danske aktie- og anpartsselskaber, og et anpartsselskab kan på tilsvarende
vis deltage i en spaltning med udenlandske selskaber svarende til danske
aktie- og anpartsselskaber. De selskaber, der svarer til danske aktie- og
anpartsselskaber, er oplistet i bilag 2 til selskabsdirektivet.
I overensstemmelse med EU-retten regulerer de danske retsregler de dele af
procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes for at opnå attesten, jf.
det foreslåede § 309, forud for den grænseoverskridende spaltning, når det
spaltede selskab er et dansk kapitalselskab. Retsreglerne i det EU- eller
EØS-land, hvori det eller de modtagende selskaber er etableret, regulerer de
dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes efter
modtagelsen af attesten forud for spaltningen.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 1. pkt., der viderefører det gældende
stk. 1, 1. pkt., medfører ikke materielle ændringer.
På baggrund af direktivets sondring mellem typer af spaltninger foreslås det,
at stk. 1 udvides med to nye punktummer med definitioner af de forskellige
typer af spaltninger svarende til reglerne om nationale spaltninger.
I lighed med reglerne for nationale spaltninger foreslås det endvidere i
reglerne for grænseoverskridende spaltninger at videreføre den gældende
retsstilling, som nu også følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 2,
som tilføjet ved ændringsdirektivet, til at tillade, at det kontante
udligningsbeløb overstiger 10 %. Adgangen udnyttes i dag ved, at der i
praksis kan ydes et vederlag, som f.eks. alene udgør kontanter.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt
stk. 1, 2. pkt.,
der fastslår, at der ved
spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere nye
kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag
til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere.
Det forslåede stk. 1, 2. pkt. svarer i det væsentligste til selskabslovens § 254,
stk. 1, 2. pkt., om nationale spaltninger af kapitalselskaber, hvor det
indskydende selskab ophører som led i spaltningen (ophørsspaltninger).
Det foreslås, at stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse på grænseoverskridende
ophørsspaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er flere nye
selskaber, der opstår som led i spaltningen.
Der er ikke tale om en grænseoverskridende ophørsspaltning, hvis der i
spaltningen kun er et modtagende selskab.
179
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab kan ydes helt i aktier
eller anparter i de modtagende selskaber, helt i kontanter eller i en
kombination af disse to vederlagsformer.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt
stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter
generalforsamlingen også kan træffe beslutning om en spaltning, hvorved
kapitalselskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller
flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse.
Det forslåede stk. 1, 3. pkt. svarer i det væsentligste til selskabslovens § 254,
stk. 1, 3. pkt., om nationale delvise spaltninger af kapitalselskaber, hvor en
del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller
flere modtagende selskaber (grenspaltninger).
Det foreslås, at stk. 1, 3. pkt., finder anvendelse på grænseoverskridende
grenspaltninger, hvor det eller de modtagende selskaber er nye selskaber,
der opstår som led i spaltningen.
Ved en grænseoverskridende grenspaltning er det således i modsætning til
ophørsspaltningen tilstrækkeligt, at der kun er et modtagende nyt
kapitalselskab, der opstår som led i spaltningen.
Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab kan ydes alene i
kapitalandele i de modtagende selskaber, alene i kontanter eller i en
kombination af disse to vederlagsformer, eller der kan ske udstedelse til det
indskydende selskab af værdipapirer og kapitalandele i de modtagende
selskaber.
Reglerne for grænseoverskridende spaltning, jf. det foreslåede stk. 1, 2. og
3. pkt., omfatter således flere forskelligartede typer af grænseoverskridende
spaltninger:
a) Grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab
ophører som led i spaltningen, eller grænseoverskridende delvis
spaltning, der indebærer, at en del af det indskydende selskabs
aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere modtagende
selskaber,
b) Grænseoverskridende spaltning, hvor vederlaget til kapitalejerne i
det indskydende selskab ydes i kapitalandele i de modtagende
selskaber, i kontanter eller i en kombination af disse to,
180
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
c) Grænseoverskridende spaltning, hvor der sker udstedelse til det
indskydende selskab af værdipapirer eller kapitalandele i de
modtagende selskaber, og
d) Grænseoverskridende spaltning, hvor det eller de modtagende
selskaber er nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.
Et nyt selskab, der opstår som led i en spaltning, stiftes ikke, og der er f.eks.
ikke krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument.
Det foreslås i
stk. 1, 4. pkt.,
at den grænseoverskridende spaltning kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Bestemmelsen betyder, at der ved en grænseoverskridende spaltning gælder
universalsuccession, således som det også er tilfældet ved nationale
spaltninger.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 4. pkt., der viderefører det gældende
stk. 1, 2. pkt., medfører ikke materielle ændringer.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at en grænseoverskridende spaltning, hvor de
modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en
kombination af eksisterende og nye kapitalselskaber, er betinget af, at
lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under,
tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt. viderefører indholdet af den
gældende stk. 2, 1. pkt., men det foreslås tydeliggjort, at bestemmelsen
finder anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende
kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af
eksisterende og nye selskaber.
Ændringen foreslås i lyset af, at ændringsdirektivet ikke finder anvendelse
på spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og forpligtelser til ét eller
flere eksisterende selskaber.
Det vil således stadig vil være muligt for danske kapitalselskaber at deltage
i grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er
eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye
kapitalselskaber, under forudsætning af at lovgivningen, som de øvrige
deltagende
kapitalselskaber
hører
under,
tillader
sådanne
grænseoverskridende spaltninger.
181
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at denne mulighed bevares af hensyn til at sikre et ensartet
regelsæt for danske kapitalselskaber, der ønsker at deltage i en
grænseoverskridende spaltning, uanset om de modtagende kapitalselskaber
er eksisterende kapitalselskaber, eller der både deltager eksisterende og nye
kapitalselskaber.
Bestemmelsen gælder både for ophørsspaltninger, hvor de modtagende
kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af
eksisterende og nye selskaber, og grenspaltninger, hvor det modtagende
selskab er et eksisterende selskab, eller hvor der er flere modtagende
selskaber, som er en kombination af bestående og nye selskaber.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at det endvidere er et krav, at der er en
beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret
til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende
kapitalselskaber hører under efter spaltningen.
Det anses for afgørende, at der ligesom ved spaltninger, der involverer
oprettelse af nye selskaber, tages tilstrækkeligt hensyn til danske
medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger,
hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller
en kombination af eksisterende og nye selskaber.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, 2. pkt., der viderefører det gældende
stk. 2, 2. pkt., medfører ikke materielle ændringer.
Det foreslås i
stk. 3,
at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke
finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det betyder, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder
anvendelse
på
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter
og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og –
aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter,
når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved
182
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som Finansiel
Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der
kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig
nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner
videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle
stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud
minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder
afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med
virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere
eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række
værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering
af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver
levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre.
Ovenstående selskaber kan ikke anvende reglerne om grænseoverskridende
spaltning, når Finansiel Stabilitets anvender de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og –ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling
af finansielle virksomheder, til at restrukturere eller afvikle virksomheden.
Det betyder også, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder
anvendelse
på
selskaber,
som
er
omfattet
af
de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i artikel 160, stk. 5, litra
c, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet, ved at undtage
selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne
om grænseoverskridende spaltninger. Således sikres det, at Finanstilsynet
og
Finansiel
Stabilitet
kan
anvende
de
relevante
kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at
genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre videreførelsen af
virksomheden.
Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i
krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er implementeret i § 71 c, stk. 2, §
243 a, § 243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel
183
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
virksomhed, samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende
til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen til at pålægge fjernelse
af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne
afviklingshindringer, foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en
midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, stk.
4, litra b, og stk. 5, litra c, artikel 160 b, nr. 4, litra a-c og artikel 160 c, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 30
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, opretter og
underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og
bestemmelser om det i nr. 1-15 oplistede.
Kravene til indholdet af spaltningsplanen svarer til kravene ved
grænseoverskridende fusioner, men selskabslovens § 292, stk. 1, nr. 3, stiller
herudover et supplerende krav til indholdet af spaltningsplanen.
Det fremgår af § 292, stk. 1, nr. 3, at spaltningsplanen skal indeholde en
nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som
skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i
spaltningen.
Formålet med den nøjagtige beskrivelse af aktiver og forpligtelser ved en
grænseoverskridende spaltning er, at der ikke efterfølgende skal være tvivl
om, hvilke aktiver og forpligtelser der skal henføres til de enkelte selskaber,
der deltager i spaltningen.
Selskabslovens § 292, stk. 1, stiller i dag ikke krav om, at spaltningsplanen
skal indeholde oplysning om behandling af aktiver og forpligtelser, der ikke
udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er
kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen.
Selskabslovens § 292, stk. 3 og 4, regulerer imidlertid, hvordan aktiver og
forpligtelser skal fordeles, såfremt en del af aktiverne og forpligtelserne ikke
184
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke
gør det muligt at afgøre fordelingen.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
skal det spaltede selskabs administrations- eller ledelsesorgan udarbejde en
plan for den grænseoverskridende spaltning. Artikel 160 d oplister i litra a-
q, hvilke oplysninger spaltningsplanen som minimum skal indeholde.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra l, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af det
spaltede selskabs aktiver og passiver og en redegørelse for, hvordan disse
aktiver og passiver skal fordeles mellem de modtagende selskaber eller
forblive i det spaltede selskab i tilfælde af en partiel spaltning eller en
spaltning ved adskillelse, herunder bestemmelser om behandling af aktiver
eller passiver, der ikke er udtrykkeligt fordelt i planen for den
grænseoverskridende spaltning, såsom aktiver eller passiver, der ikke er
kendskab til på datoen for udarbejdelse af planen for den
grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås i
stk. 1,
at kravet, om at spaltningsplanen skal indeholde
bestemmelser om det i nr. 1-18 oplistede, udgår.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at spaltningsplanen skal
indeholde oplysning om det i bestemmelsen oplistede i nr. 1-18. Med den
foreslåede ændring bringes bestemmelsen i øvrigt i overensstemmelse med
ordlyden i selskabsdirektivets artikel 160 d, som tilføjet ved
ændringsdirektivet. Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Det foreslås endvidere, at der i
stk. 1, nr. 3,
stilles krav om, at
spaltningsplanen endvidere skal indeholde oplysning om behandling af
aktiver og forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom
aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen
af planen.
Bestemmelsen betyder, at selskabet ved udarbejdelse af spaltningsplanen
som noget nyt skal tage stilling til, hvordan aktiver og forpligtelser, som det
ikke er muligt for selskabet udtrykkeligt at fordele i spaltningsplanen, skal
behandles.
Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det
indskydende selskab efter den grænseoverskridende spaltnings vedtagelse.
185
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Et andet eksempel herpå kan være, hvis det indskydende selskab også
eksisterer efter den grænseoverskridende spaltning. I sådan et tilfælde skal
det indskydende selskab også inddrages i fordelingen.
Det gældende stk. 3 og 4, som ved lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås
nyaffattet, vil dermed have virkning som supplerende bestemmelse i
tilfælde, hvor et aktiv eller en forpligtelse ikke er udtrykkeligt tildelt i
spaltningsplanen, og fortolkningen af planen ikke gør det muligt at afgøre
tildelingen, såsom aktiver, der ikke er kendskab til på datoen for
udarbejdelsen af planen, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, implementerer
selskabsdirektivets artikel 160 d, litra l, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 31
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, opretter og
underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde en række
oplysninger og bestemmelser.
Det fremgår af selskabslovens § 292, stk. 1, nr. 9, at planen ved en
grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser
om tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og
forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået.
Efter gældende ret kan en grænseoverskridende spaltning have ét
regnskabsmæssigt virkningstidspunkt, ligesom det er tilfældet for nationale
spaltninger.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra g, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om den eller de
datoer, fra hvilke det spaltede selskabs transaktioner regnskabsmæssigt
anses som de modtagende selskabers transaktioner.
Der kan således i henhold til direktivet være flere tidspunkter, fra hvilke det
indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses
for overgået, idet reglerne om regnskabsmæssige virkningstidspunkter ikke
er harmoniserede, og de modtagende selskaber kan derfor have forskellige
regnskabsmæssige virkningstidspunkter.
Det foreslås derfor i
stk. 1, nr. 9,
at tilpasse ordlyden ved at tilføje ordet
tidspunkterne.
186
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forskellige regnskabsmæssige
virkningstidspunkter i en grænseoverskridende spaltning er mulige. I en
grænseoverskridende spaltning, hvor et dansk kapitalselskab deltager som
indskydende selskab, og to udenlandske kapitalselskaber deltager som
modtagende selskaber, kan det i spaltningsplanen f.eks. bestemmes, at fra
den 1. januar 2022 skal de aktiver og forpligtelser som overføres til det
første modtagende selskab regnskabsmæssigt anses for overgået, og at fra
den 1. maj 2022 skal de aktiver og forpligtelser som overføres til det andet
modtagende selskab, som har hjemsted i et andet land, regnskabsmæssigt
anses for overgået.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med kravet om, at planen skal
indeholde den nøjagtige fordeling af aktiver og forpligtelser til de
modtagende selskaber, dvs. hvilke aktiver og hvilke forpligtelser der
overgår til de enkelte selskaber.
Henvisninger til det regnskabsmæssige virkningstidspunkt i selskabslovens
regler for grænseoverskridende spaltninger skal forstås som det
regnskabsmæssige virkningstidspunkt for det eller de danske selskab(er),
der deltager i spaltningen.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 d, litra g, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 32
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og
underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og
bestemmelser.
Efter gældende ret er der ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde
oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne og
beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra p, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde nærmere oplysning om tilbuddet
om den kontante kompensation til selskabsdeltagerne i overensstemmelse
med artikel 160 i, som er implementeret ved selskabslovens § 306, stk. 1,
om muligheden for at kræve indløsning.
187
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra q, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
stiller krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om
beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, såsom garantier eller
tilsagn.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 1, nr. 10,
hvorefter spaltningsplanen skal
indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306,
stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som
kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt
stk. 1, nr. 11,
hvorefter
spaltningsplanen
skal
indeholde
oplysning
om,
hvilke
beskyttelsesforanstaltninger der er tilbudt til kreditorer i overensstemmelse
med §§ 297-298.
Det foreslåede stk. 1, nr. 10 og 11, implementerer selskabsdirektivets artikel
160 d, litra p og q, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 33
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og
underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og
bestemmelser.
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 1, nr. 11, at spaltningsplanen ved
en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og
bestemmelser om de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene,
der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, og medlemmerne af
selskabernes ledelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 11, som ved lovforslagets § 1, nr. 32, bliver til
nr.
13,
at kravet om oplysning om de særlige fordele, der indrømmes
vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296,
udgår.
Kravet om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om de særlige
fordele, der indrømmes medlemmerne af selskabernes ledelse, videreføres.
Den foreslåede ændring medfører, at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer
til selskabslovens § 255, stk. 3, nr. 11, om nationale spaltninger af
kapitalselskaber.
188
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 d, litra h, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 34
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og
underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og
bestemmelser, herunder i stk. 1, nr. 14, at spaltningsplanen ved en
grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser
om vurderingen af de aktiver og forpligtelser, der er overført til de
modtagende kapitalselskaber.
Det foreslås, at ordet »og« udgår af ordlyden.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås
at der indsættes et nyt nr. 18, i § 292, stk. 1.
Til nr. 35
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og
underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og
bestemmelser, herunder i stk. 1, nr. 15, at spaltningsplanen ved en
grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser
om datoerne for deltagende kapitalselskabers regnskaber, som har været
anvendt som grundlag for betingelserne for den grænseoverskridende
spaltning.
Det foreslås, at der indsættes ordet », og« i ordlyden.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås
at der indsættes et nyt nr. 18 i § 292, stk. 1.
Til nr. 36
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de
bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og
underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og
bestemmelser.
Efter gældende ret er der ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde
den foreslåede vejledende tidsplan for en grænseoverskridende spaltning.
189
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra d, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende
tidsplan for den grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 1, nr. 18,
hvormed der indføres krav
om, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan
for den grænseoverskridende spaltning.
Det betyder, at spaltningsplanen skal indeholde en vejledende tidsplan for
gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning, herunder f.eks. det
tidspunkt, hvor det forventes, at der træffes beslutning om gennemførelsen.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 d, litra d, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 37
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 2, 1. pkt., at spaltningsplanen for
hvert af de bestående kapitalselskaber skal være underskrevet senest ved
udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningsplanens
regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 7, indgår.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 7, ændres til stk. 1,
nr. 9.
Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejlhenvisning, da det var
hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 9.
Til nr. 38
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 3, at såfremt en del af aktiverne
ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 2, og fortolkningen af
denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller
værdien deraf mellem hvert af de deltagende kapitalselskaber proportionalt
med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte kapitalselskab
efter spaltningen.
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 4, at såfremt en del af
forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 2, og
fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af
de deltagende kapitalselskaber solidarisk ansvarlige, dog højst med et beløb
svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte
kapitalselskab. I det indbyrdes forhold mellem de deltagende
kapitalselskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de
190
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte kapitalselskaber efter
spaltningsplanen.
Det foreslås at affatte det gældende stk. 3 og 4 i én bestemmelse.
Det foreslås således at indsætte et nyt
stk. 3,
som fastslår, at såfremt et aktiv
eller en forpligtelse henhørende under det indskydende selskab ikke er
udtrykkeligt fordelt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 3, og
fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen,
fordeles aktivet, betalingen herfor eller forpligtelsen mellem alle de
modtagende selskaber eller, i tilfælde af en grenspaltning, alle de
modtagende selskaber og det indskydende selskab proportionalt til den
andel af nettoaktiverne, som de hver især er fordelt i spaltningsplanen. Stk.
1 berører ikke § 291, stk. 3.
Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det
indskydende selskab efter spaltningens vedtagelse.
Hvis det indskydende selskab også eksisterer efter den grænseoverskridende
spaltning, skal det indskydende selskab også inddrages i fordelingen.
Udgangspunktet er, at kapitalselskabet ved udarbejdelse af spaltningsplanen
skal tage stilling til, hvordan aktiver og forpligtelser, som det ikke er muligt
for selskabet udtrykkeligt at fordele i spaltningsplanen, skal behandles.
Det foreslåede stk. 3 vil dermed have virkning som en supplerende
bestemmelse i de tilfælde, hvor fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør
det muligt at afgøre behandlingen af aktiver og forpligtelser, der ikke er
udtrykkeligt fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er
kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen, jf. det foreslåede stk. 1,
nr. 3.
Det foreslåede stk. 3 implementerer selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 4,
som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 39
Det fremgår af den gældende § 293 i selskabsloven, at det centrale
ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken
spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde
oplysning om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det
indskydende kapitalselskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet
191
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning,
hvis denne i henhold til § 295 skal udarbejdes. Redegørelsen skal tillige
indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende spaltning
for kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.
Det foreslås at nyaffatte § 293 for, at der kan stilles en række krav til
indholdet af spaltningsredegørelsen i overensstemmelse med
selskabsdirektivets artikel 160 e om redegørelsen fra administrations- eller
ledelsesorganet til selskabsdeltagere og medarbejdere.
Det foreslås i
stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående
kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse
til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den
grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige
virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende
spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den
grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne.
Formålet med det foreslåede stk. 1 er at sikre, at kapitalejerne træffer deres
beslutning om den grænseoverskridende spaltnings eventuelle
gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere medarbejderne.
I henhold til selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, er det kun administrations- og ledelsesorganet for det
spaltede selskab, som skal udarbejde redegørelsen, idet direktivet bygger på
den forudsætning, at der ved spaltningen oprettes nye selskaber.
I lyset af at det med nærværende lovforslag foreslås, at de harmoniserede
regler om grænseoverskridende spaltninger også finder anvendelse på
grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende selskaber er
eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye
selskaber, hvis lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber
hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger, jf. den
foreslåede § 291, stk. 2, foreslås det at videreføre kravet om, at det centrale
ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, skal udarbejde en redegørelse.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2,
hvorefter redegørelsen til kapitalejere
og medarbejdere skal indeholde et afsnit for kapitalejere og et afsnit for
medarbejdere, jf. dog det foreslåede stk. 5. Kravene til de enkelte afsnit
fremgår af stk. 2, nr. 1 og 2.
192
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til rådighed, herunder
deres mulighed for at trække sig ud af selskabet.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra a,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal
forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 306, og metoden, der er anvendt til at
fastsætte kapitalandelenes værdi.
Spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. det foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr.
32. Det foreslåede nr. 1, litra a, betyder, at afsnittet for kapitalejere skal
forklare den tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på
generalforsamlingen modsætter sig spaltningen, og som ønsker, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen betyder
endvidere, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er
anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne
i stand til at anfægte den anvendte metode.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra b,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare
vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er
relevant.
I henhold til selskabslovens § 305, stk. 1, kan kapitalejerne i det
indskydende kapitalselskab kræve godtgørelse af selskabet, hvis vederlaget
for kapitalandelene i det indskydende kapitalselskab ikke er rimeligt og
sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på
generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om spaltningens
gennemførelse. Det foreslåede nr. 1, litra b, betyder, at afsnittet for
kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til
fastsættelsen af vederlaget. Dette skal sikre, at kapitalejerne på et oplyst
grundlag kan vurdere, om de vil gøre brug af muligheden for at kræve
godtgørelse.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra c,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal
forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejere.
Endelig foreslås det i
stk. 2, nr. 1, litra d,
at redegørelsens afsnit for
kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed
for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 305-306.
Bestemmelsen betyder, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare
kapitalejernes muligheder for at kræve godtgørelse, jf. § 305, og indløsning,
193
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
jf. § 306, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 51, herunder de krav og
procedurer, der følger af §§ 305-306.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for
medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets
medarbejdere
om
spaltningens
følger
for
beskæftigelsessituationen.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2, litra a,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere
skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for
ansættelsesforholdene, samt hvor det er relevant, enhver foranstaltning til
beskyttelse af disse ansættelsesforhold.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2, litra b,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere
skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold
eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.
De foreslåede nr. 2, litra a og b, betyder, at afsnittet for medarbejderne
navnlig skal forklare, hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de
arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i
tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes
forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt informere om
ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver
før og efter den grænseoverskridende spaltning samt de forventede
ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske
placering af bestemte stillinger og de forventede konsekvenser for de
medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt den sociale dialog på
virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det
øverste ledelsesorgan.
Endelig foreslås det som
stk. 2, nr. 2, litra c,
at redegørelsens afsnit for
medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b,
berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Litra a omhandler den grænseoverskridende spaltnings følger for
ansættelsesforholdene i det spaltede selskab, og litra b omhandler eventuelle
væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold i det spaltede
selskab eller væsentlige ændringer i placeringen af kapitalselskabets
forretningssteder.
Det skal således forklares, om disse følger for det spaltede selskab, berører
dets eventuelle datterselskaber.
194
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om det
berører
kapitalselskabets
eventuelle
datterselskab,
at
den
grænseoverskridende spaltning har følger for det deltagende selskabs
ansættelsesforhold,
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at spaltningsredegørelsen skal indeholde
oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til
§ 295 skal udarbejdes.
Bestemmelsen betyder, at det skal omtales i spaltningsredegørelsen, hvis der
som led i spaltningen udarbejdes en vurderingsberetning.
Det foreslås i
stk. 3,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere og medarbejdere
kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som
særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Det centrale ledelsesorgan kan således vælge, om redegørelsen skal
udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to særskilte redegørelser for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller
redegørelsernes afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere skal
være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse
eller to særskilte redegørelser.
Det foreslås i
stk. 4,
at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne
informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget, senest 5
hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning.
Hvis selskabet ikke har medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. gives af medarbejderne selv.
Dermed får medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, hvis der
ikke findes sådanne repræsentanter, mulighed for at udtale sig om
redegørelsen for den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets
fremtidige virksomhed, den grænseoverskridende spaltnings juridiske og
økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende spaltnings følger for
medarbejderne.
Selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at hvis udtalelsen er modtaget rettidigt, vedhæftes denne
redegørelsen. Den foreslåede frist på 5 hverdage er fastsat med
195
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
udgangspunkt i fristen i det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 46, der fastsætter, hvornår der senest skal være indgivet bemærkninger
til spaltningsplanen.
Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 160 e, stk. 4, 8 og 9, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, nogle undtagelser til udgangspunktet om, at der skal
udarbejdes en spaltningsredegørelse, som foreslås implementeret i stk. 5.
Det foreslås således i
stk. 5, 1. pkt.,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte,
at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.
I
stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejderne ikke
er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke
har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
Endelig foreslås det i
stk. 5, 3. pkt.,
at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er
påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at afsnittet for
kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er
påkrævet.
Det foreslås i
stk. 6,
at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og
procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af
lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 1-3, stk.
4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 40
Det følger af den gældende § 294, stk. 1, i selskabsloven, at hvis
spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det
regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for
det pågældende kapitalselskab, der deltager i spaltningen, udarbejdes en
mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.
Efter det gældende stk. 2, må mellembalancen, der skal udarbejdes i
overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder
årsrapport efter, ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder
forud for underskrivelsen af spaltningsplanen. Mellembalancen skal være
revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
196
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af det gældende stk. 3, at kapitalejerne i enighed kan beslutte,
at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en spaltningsplan er
underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som
selskabets seneste årsrapport vedrører.
Efter det gældende stk. 4, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse for
kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har
offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis
halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet og
halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.
Ændringsdirektivet indeholder ikke krav om udarbejdelse af en
mellembalance for grænseoverskridende spaltninger.
Det foreslås på den baggrund, at
§ 294
ophæves.
Ændringen betyder, at der ikke længere er krav om udarbejdelse af en
mellembalance i de tilfælde, hvor spaltningsplanen er underskrevet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets
seneste årsrapport vedrører.
Til nr. 41
Det fremgår af den gældende § 296, stk. 1, i selskabsloven, at i hvert af
kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere
uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om
spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Det fremgår dog endvidere,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen.
Selskabslovens § 296 svarer i det væsentligste til selskabsdirektivets artikel
160 f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om den uafhængige
ekspertrapport, som ligeledes stiller krav om, at en uafhængig ekspert
undersøger planen for den grænseoverskridende spaltning og udarbejder en
rapport til selskabsdeltagerne.
Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, 1. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, fastslår endvidere, at der ikke kræves nogen uafhængig
eksperts undersøgelse af planen for den grænseoverskridende spaltning og
heller ikke nogen uafhængig ekspertrapport, hvis alle deltagerne i det
spaltede selskab er enige herom. Artikel 160 f, stk. 3, 2. afsnit, som tilføjet
197
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ved ændringsdirektivet, giver mulighed for at undtage selskaber fra kravet
der kun har én ejer.
Det fremgår allerede af den gældende § 296, stk. 1, 2. pkt., at kapitalejerne
i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse fra en
vurderingsmand om spaltningsplanen.
Det foreslås på denne baggrund i
stk. 1, 1. pkt.,
at vurderingsmandens eller
vurderingsmændenes udtalelse om spaltningsplanen også skal omfatte
tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, og at selskaber, der kun har én
kapitalejer, er undtaget fra kravet.
Dermed foreslås det, at der indføres krav om at vurderingsmændenes
udtalelse om spaltningsplanen også skal omfatte tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne. Dette nye krav er en konsekvens af det foreslåede § 292, stk.
1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, der fastslår, at spaltningsplanen også
skal indeholde oplysning og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. § 306.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 43,
om minimumskrav til indholdet af vurderingsmændenes udtalelse.
Vurderingsmandsudtalelsen skal fortsat være skriftlig eller på anden vis
dokumenterbar.
I henhold til selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, er det kun én uafhængig ekspert, der skal undersøge
spaltningsplanen og udarbejde en rapport. Dette må efter
Erhvervsministeriets opfattelse bero på, at direktivet bygger på den
forudsætning, at der ved spaltningen oprettes nye selskaber.
I lyset af at det med nærværende lovforslag foreslås, at de harmoniserede
regler om grænseoverskridende spaltninger også finder anvendelse på
grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende selskaber er
eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye
selskaber, hvis lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber
hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger, jf. den
foreslåede § 291, stk. 2, foreslås det at videreføre, at i hvert af de deltagende
kapitalselskaber skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd
udarbejde en udtalelse om spaltningen.
198
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Muligheden i selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet
ved ændringsdirektivet, er allerede i den gældende bestemmelse udnyttet i
dansk ret, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt., som fastslår, at kapitalejerne i enighed
kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand
om spaltningsplanen. Samme mulighed gør sig gældende ved nationale
spaltninger, jf. § 259, stk. 1, 3. pkt. Selskabslovens § 296, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås videreført uændret.
Med den foreslåede ændring af stk. 1, implementeres selskabsdirektivets
artikel 160 f, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 42
Det fremgår af den gældende § 296, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert
af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere
uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om
spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.
Selskabslovens § 296, stk. 4, indeholder minimumskravene
vurderingsmandsudtalelsen, jf. stk. 1, om spaltningsplanen, jf. § 292.
til
Det fremgår af den gældende § 296, stk. 4, at udtalelsen skal indeholde
erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i det indskydende
kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den
eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget,
samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere
angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den
betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med
værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at den uafhængige ekspertrapport i alle tilfælde skal indeholde
ekspertens vurdering af tilstrækkeligheden af den kontante kompensation og
kapitalandelenes ombytningsforhold. Ved vurderingen af den kontante
kompensation skal eksperten tage hensyn til en eventuel markedspris for det
spaltede selskabs kapitalandele, forud for meddelelsen af forslaget om
spaltning eller til selskabets værdi, uden indregning af virkningen af den
foreslåede
spaltning
i
henhold
til
almindeligt
anerkendte
værdiansættelsesmetoder. Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, litra a-d,
som tilføjet ved ændringsdirektivet, oplister derudover flere minimumskrav
til indholdet af den uafhængige ekspertrapport bl.a. på baggrund af det
foreslåede nye § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter der
199
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
fremover stilles krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om
tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306, stk. 1.
På baggrund af selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, foreslås det at nyaffatte selskabslovens § 296, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 4,
at vurderingsmandsudtalelsen i alle tilfælde skal
indeholde en erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. det foreslåede §
292, stk. 1, nr. 10, og vederlaget, er rimelige og sagligt begrundet. Ved
erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. den foreslåede § 292, stk. 1, nr.
10, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det
spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om
spaltning eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den
foreslåede
spaltning
i
henhold
til
almindeligt
anerkendte
værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum indeholde
oplysningerne oplistet i det foreslåede stk. 4, nr. 1-4.
Den foreslåede affattelse indebærer, at vurderingsmanden eller
vurderingsmændene i udtalelsen om spaltningsplanen skal tage stilling til,
om både den tilbudte indløsning og vederlaget er tilstrækkeligt. Med den
foreslåede affattelse skal udtalelsen således som noget nyt også omfatte den
tilbudte indløsning til kapitalejerne.
Som det fremgår af den foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal vurderingsmanden
eller vurderingsmændene ved erklæringen om den tilbudte indløsning i
henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder tage hensyn til
enten:
c) en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele
forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller
d) selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede
spaltning.
Ved tidspunktet for meddelelsen af forslaget om spaltning skal forstås det
tidspunkt, hvor spaltningsplanen offentliggøres.
Det er ikke spaltningsplanen eller spaltningsredegørelsen, som
vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal udtale sig om.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal derimod foretage en
selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er dette
grundlag, der skal redegøres for.
200
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Vurderingsmandsudtalelsen skal ikke alene udarbejdes i forhold til
kapitalejerne i det indskydende selskab, men også i forhold til kapitalejerne
i de modtagende selskaber. Hvis kapitalejerne i det indskydende selskab
som led i en spaltning modtager et urimeligt lavt vederlag eller en urimeligt
lav indløsning, vil der være tale om et vederlag eller indløsning, som ikke
er tilstrækkeligt. Det er dog udelukkende kapitalejerne i det eventuelle
indskydende danske selskab, som efter selskabslovens §§ 305 og 306 har ret
til at kræve henholdsvis godtgørelse og indløsning. I forhold til kapitalejerne
i de modtagende selskaber vil kapitalejerne således alene kunne anvende
informationen om vederlagets og indløsningens tilstrækkelighed i forhold
til deres stillingtagen til, hvorvidt de skal stemme for eller imod den
grænseoverskridende spaltnings gennemførelse.
Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således
klart erklære, hvorvidt vederlaget og indløsningen er rimeligt og sagligt
begrundet.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af
selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som er
nødvendige for udførelsen af hvervet.
Det foreslås, at der i
stk. 4, nr. 1-4,
anføres minimumskravene til udtalelsens
indhold.
Da der er tale om mindstekrav, kan vurderingsmændene medtage yderligere
oplysninger i udtalelsen, hvis det ikke er tilstrækkeligt blot at opfylde
minimumskravene.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der
er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at den tilbudte
indløsning til kapitalejerne foreslås at skulle fremgå af spaltningsplanen, jf.
§ 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at udtalelsen endvidere skal angive den eller de
metoder, der er anvendt for at fastsætte det foreslåede vederlag for
kapitalandelene i det indskydende selskab.
Bestemmelsen svarer i det væsentligste til det gældende § 296, stk. 4, 2. pkt.,
1. og 2. led.
201
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at vurderingsmanden skal angive den eller de
metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af ombytningsforholdet, hvis
kapitalejerne vederlægges med kapitalandele i de modtagende selskaber,
eller af prisen, hvis kapitalejerne vederlægges kontant, f.eks. om
vederlæggelsen er baseret på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi,
hvori selskabets mulighed for at uddele udbytte indgår.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 4, nr. 3,
at det i udtalelsen skal anføres,
om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den
tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder
resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der
tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.
Det foreslåede stk. 4, nr. 3, svarer i det væsentligste til det gældende § 296,
stk. 4, 2. pkt., 3. led og 3. pkt., men bestemmelsen udvides til også at omfatte
den tilbudte indløsning.
Endelig foreslås det i
stk. 4, nr. 4,
at vurderingsmandsudtalelsen skal
beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Det foreslåede stk. 4, nr. 4, svarer i det væsentligste til det gældende § 296,
stk. 4, 4. pkt.
Den foreslåede affattelse af selskabslovens § 296, stk. 4, implementerer
selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 43
Det fremgår af selskabslovens § 298, stk. 4, at hvis der mellem
kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan
begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen
for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, fastslår, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, der er
utilfredse med de beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes i planen for den
grænseoverskridende spaltning, som det fremgår af artikel 160 d, litra q,
inden for tre måneder efter offentliggørelsen af planen for den
grænseoverskridende spaltning, der er omhandlet i artikel 160 g, kan
anmode den relevante administrative eller retslige myndighed om
hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at sådanne
kreditorer på troværdig vis kan godtgøre, at fyldestgørelsen af deres krav på
202
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
grund af den grænseoverskridende spaltning er i fare, og at selskabet ikke
har iværksat hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger over for dem.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning 24, at kreditorer,
der skal beskyttes, kan omfatte nuværende og tidligere medarbejdere med
erhvervstilknyttede pensionsrettigheder og personer, der modtager
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser.
Det foreslås af nyaffatte § 298, stk. 4.
Det foreslås således i
stk. 4,
at er der mellem kapitalselskabet og kreditorer
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en
tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter
offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, indbringe sagen for
skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Bestemmelsen betyder, at muligheden for at indbringe sagen ved
skifteretten ikke kun vedrører anmeldte kreditorer, men derimod alle
kreditorer. Den foreslåede bestemmelse medfører, at fristen for at indbringe
en sag forlænges fra 2 uger til 3 måneder, samt at fristen vil løbe fra
tidspunktet for offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. det foreslåede § 299,
stk. 1, frem for efter, at fordringen er anmeldt.
Med bestemmelsen implementeres selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1,
2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 44
Den gældende § 298 i selskabsloven om kreditorernes mulighed for at
anmelde krav indeholder ikke en bestemmelse om, at kreditorernes
rettigheder i henhold til bestemmelsen er betinget af, at den
grænseoverskridende spaltning får virkning.
Den gældende § 298 i selskabsloven indeholder heller ikke en bestemmelse
om, at kreditorernes rettigheder ikke berører anvendelsen af danske
retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller
ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet
ved
ændringsdirektivet,
at
medlemsstaterne
sikrer,
at
beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende
spaltning får virkning i overensstemmelse med artikel 160 q. Efter artikel
203
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
160 q bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat den dato,
hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at artiklens stk. 1, 2 og 3 ikke berører anvendelsen af
retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat vedrørende fyldestgørelse
eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for
offentlige organer.
I § 298 foreslås det, at der efter stk. 5 indsættes et
stk. 6,
der fastslår, at
kreditorernes rettigheder i henhold til det gældende stk. 1-4 er betinget af,
at den grænseoverskridende spaltning får virkning, jf. det foreslåede § 309,
stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 55.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et
stk. 7,
der fastslår, at kreditorernes
rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske
retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller
ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Bestemmelserne implementerer selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 3.
afsnit, og stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 45
Overskriften før selskabslovens § 299 beskriver indholdet af § 299.
Bestemmelsen vedrører indsendelse af oplysninger om den påtænkte
grænseoverskridende spaltning, herunder spaltningsplan og eventuel
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 299 til »Indsendelse
og offentliggørelse af dokumenter«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 44, hvor
det foreslås, at § 299 affattes på ny. Den foreslåede overskrift før § 299,
beskriver således indholdet af den foreslåede § 299, som vedrører
indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Til nr. 46
Det følger af den gældende § 299, stk. 1, i selskabsloven, at
Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en spaltningsplans underskrivelse skal
have modtaget en kopi af spaltningsplanen.
204
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen,
jf. dog stk. 3.
Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., er
udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og
eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen.
Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af
spaltningsplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring
om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-
system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 298,
indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og
eventuelt medfølgende dokumenter.
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelser om, at der skal
offentliggøres en meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede
selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv om, at de kan indgive bemærkninger til
selskabet vedrørende spaltningsplanen.
Selskabsdirektivets artikel 160 g, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
omhandler offentliggørelse. Det beskrives, hvilke dokumenter der skal
offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i
oprindelsesmedlemsstatens
register
mindst
en
måned
før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en
spaltning.
Det foreslås i
§ 299, stk. 1,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, der
træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal
følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til
Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Spaltningsplanen, jf. § 292.
2) En meddelelse til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en
205
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
spaltning, jf. § 300, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
spaltningsplanen.
Bestemmelsen betyder, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning
om gennemførelse af en spaltning før tidligst 4 uger efter, at de oplistede
dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet, og Erhvervsstyrelsen har
gjort disse offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er
kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen
med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis dokumenterne gøres
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før
den planlagte generalforsamling, der skal træffe beslutning om
gennemførelse af en spaltning, skal kapitalselskabet flytte datoen for
generalforsamlingen, så den tidligst afholdes 4 uger efter.
Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af
kapitalselskabet og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den
seneste dato.
Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt,
når dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk,
f.eks. via. e-mail.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, tilsigtes ikke, at det skal være muligt at
ændre i spaltningsplanen baseret på eventuelt indgivne bemærkninger fra
kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere.
Bestemmelsen betyder imidlertid, at eventuelle bemærkninger kan blive
drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan
kapitalejerne på generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte
grænseoverskridende spaltning.
Bestemmelsen betyder, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
meddelelsen til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og
medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen
samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
206
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til det spaltede selskabs
kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke
findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås
offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger indgivet til selskabet.
Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Det foreslås i
stk. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der
træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, stk. 1, 1. pkt.,
indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis muligheden
for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. §
297, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som
deltager i spaltningen. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf.
§ 298, indeholder offentliggørelse, jf. stk. 1, oplysning herom.
Bestemmelsen betyder, at selskabet, der skal spaltes, udover
spaltningsplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes skal indsende
vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet
må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen i forhold til
selskabets nuværende situation. Vurderingsmandserklæringen om
kreditorernes stilling skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen,
der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning. Det er ikke et krav,
at den indsendes sammen med spaltningsplanen og meddelelsen. Hvis
vurderingsmandserklæringen indsendes senere end spaltningsplanen
betyder det dog, at beregningen af fristen i § 300, stk. 1, foretages fra den
dato, hvor vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det
betyder endvidere, at beslutningen om gennemførelse af spaltningen tidligst
må træffes 4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen offentliggør
modtagelsen af vurderingsmandserklæringen. Det bemærkes, at
spaltningsplanen og meddelelsen også kan indsendes særskilt, og
Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre modtagelsen heraf særskilt, hvorefter
vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og
Erhvervsstyrelsen
offentliggør
modtagelsen
heraf.
Vurderingsmandserklæringen kan dog ikke indsendes forud for
indsendelsen af spaltningsplanen.
Det er alene modtagelsen af spaltningsplanen og eventuelt også
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der offentliggøres i
207
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsstyrelsens it-system, og ikke indholdet af dokumenterne. Man kan
af den offentliggjorte tekst således ikke se indholdet af dokumenterne, men
man kan rekvirere dokumenterne på CVR.
Bestemmelsen
betyder
videre,
at
udover
modtagelsen
af
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, offentliggør
Erhvervsstyrelsen ligeledes oplysning om, hvis kreditorerne har ret til at
anmelde deres krav. Hvis Erhvervsstyrelsen modtager en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er,
at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikret, eller hvis Erhvervsstyrelsen
modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke
skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, redegør Erhvervsstyrelsen i
sin offentliggørelse for kreditorernes rettigheder, herunder at kreditorerne
har ret til at anmelde deres krav i henhold til § 298.
Endelig betyder bestemmelsen, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet,
at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne
meddelelse skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer
beslutning om gennemførelse af en spaltning. Hvis meddelelsen indsendes
til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af
spaltningsplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf, kan der dog
tidligst træffes beslutning om gennemførelse af spaltning 4 uger efter, at
Erhvervsstyrelsen har modtaget meddelelsen om fravalget og
offentliggørelsen heraf. Meddelelsen kan tidligst indsendes samtidig med
spaltningsplanen og meddelelsen.
Spaltningsplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis
tilgængelige via BRIS.
Det foreslås i
stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt
medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af
disse.
Bestemmelsen viderefører og udvider hjemlen i den gældende § 299, stk. 5.
Erhvervsministeriet har ikke udnyttet hjemlen i det gældende stk. 5, om
fastsættelse af nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt
208
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af
disse. Erhvervsstyrelsen har samme hjemmel for så vidt angår
grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende omdannelser.
Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet er
indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et selskab fra kravet
om offentliggørelse i henhold til § 299, stk. 1, hvor det pågældende selskab
i en sammenhængende periode, der begynder mindst en måned før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en
spaltning i henhold til § 300, og slutter tidligst ved generalforsamlingens
afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for
offentligheden på sin hjemmeside. I dette tilfælde skal selskabet, senest 4
uger før generalforsamlingen, indgive en række oplysninger til
Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for
selskabet at offentliggøre spaltningsplanen, meddelelsen og eventuelt
medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt
anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i
dag, hvor alle offentliggørelser af planer for grænseoverskridende
transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 g, stk. 1, 1.
afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og stk. 6, som tilføjet ved
ændringsdirektivet. Med den foreslåede § 299, stk. 2, implementeres
selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
om en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer.
Til nr. 47
Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -
høring.
Selskabsdirektivets artikel 160 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og -høring stiller krav om,
at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse
med den grænseoverskridende spaltning, i det mindste inden der træffes
afgørelse om planen for den grænseoverskridende spaltning eller om
spaltningsredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde,
at medarbejderne modtager et begrundet svar, inden generalforsamlingen
godkender spaltningen.
På denne baggrund foreslås det, at der efter § 299 og før overskriften før §
300 indsættes en ny overskrift om medarbejderinformation og -høring.
209
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der indføres en ny
§ 299 a
om medarbejderinformation og -
høring i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås i
§ 299 a, 1. pkt.,
at kapitalselskabet i forbindelse med en
grænseoverskridende spaltning skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov
om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse,
der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden
generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.
Det foreslås i
2. pkt.,
at tilsvarende gælder i det omfang
fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt at
spaltningen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en
tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale,
samt hvis den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en
overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse.
Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en
bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at
informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller
aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til
bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse
findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg. Kapitalselskabet skal
derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages,
uanset om pligten følger af loven eller af en kollektiv overenskomst eller
aftale.
En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske
samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af
disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst
to af disse lande.
En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske
samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i
mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der beskæftiger
150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der
beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af disse lande.
210
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
3. pkt.,
at det centrale ledelsesorgan til dokumentation herfor
skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. §
308, stk. 1, nr. 7.
Medarbejderne skal således informeres og høres i så god tid, at de kan
modtage et begrundet svar, inden der træffes beslutning om at gennemføre
spaltningen. Kapitalejerne træffer beslutning om både spaltningsplanen og
spaltningsredegørelsen på den generalforsamling, hvor det besluttes, om
spaltningen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette
tidspunkt skal sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er
iagttaget.
Med den foreslåede § 299 a implementeres selskabsdirektivets artikel 160
k, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 48
Det følger af den gældende § 300, stk. 1, i selskabsloven, at beslutning om
gennemførelse af en spaltning må tidligst træffes 4 uger efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 299, stk. 4, af modtagelsen af
spaltningsplanen og af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Hvis offentliggørelsen vedrørende § 299, stk. 1, og vedrørende § 299, stk. 2
eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste
offentliggørelsestidspunkt.
Det følger af det gældende stk. 2, at hvis det indskydende kapitalselskab
ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden
tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og
forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende
selskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for
denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten
senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.
Det følger af det gældende stk. 3, at kreditorer, der anmoder derom, skal
have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens
eventuelle gennemførelse.
Det følger af det gældende stk. 4, at spaltningens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i
overensstemmelse med spaltningsplanen, anses forslaget som bortfaldet.
Det gældende stk. 5 oplister i nr. 1- 7 følgende dokumenter, der skal, hvis
de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om
211
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
gennemførelse af en spaltning, stilles til rådighed for kapitalejerne på
selskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter,
at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud
for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7:
1) Spaltningsplanen.
2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte
årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid,
kapitalselskabet måtte have bestået.
3) Spaltningsredegørelse.
4) Mellembalance.
5) Vurderingsberetning om apportindskud.
6) Vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen, herunder
vederlaget.
7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom,
vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.
Det følger af det gældende stk. 7, at spaltningsredegørelsen, jf. § 293, skal
ved en grænseoverskridende spaltning ligeledes senest 4 uger før en
beslutning om gennemførelse af spaltningen fremlægges på
kapitalselskabets kontor til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne eller,
hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab,
for medarbejderne selv.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 6, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at rapporten eller rapporterne fra administrations- eller
ledelsesorganet til selskabsdeltagerne og medarbejderne i alle tilfælde skal
stilles til rådighed elektronisk sammen med planen for den
grænseoverskridende spaltning, hvis den foreligger, for selskabsdeltagerne
og for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede selskab eller, såfremt der
ikke findes sådanne repræsentanter, for medarbejderne selv, senest seks
uger før datoen for generalforsamlingen, der træffer beslutning om at
gennemføre spaltningen.
Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 160 g, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den fælles plan for den grænseoverskridende
spaltning og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt
tilgængelig i registret i det spaltede selskabs medlemsstat mindst en måned
før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre
spaltningen.
212
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår hvilke rapporter og dokumenter, som generalforsamlingen skal have
gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om,
hvorvidt spaltningsplanen skal godkendes, herunder hvorvidt vedtægterne
skal tilpasses.
Det foreslås i
stk. 1,
at beslutningen om gennemførelse af en
grænseoverskridende spaltning, herunder om ændring af vedtægterne, må
tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne
offentligt tilgængelige, jf. § 299, stk. 1 og 2.
Det betyder, at beslutningen om gennemførelse af en spaltning tidligst må
træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort spaltningsplanen,
meddelelsen det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og
medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv, og eventuelt modtagelsen af
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. 297, offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis en vurderingsmand har afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og
modtagelsen af denne er offentliggjort senere end planen og meddelelsen,
regnes fristen på 4 uger for beslutningen om spaltningens gennemførelse fra
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af
kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der
skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en
eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende spaltning.
Hvis der er tale om en spaltning, hvor der alene udarbejdes en
spaltningsplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at
kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, regnes perioden på 4 uger
ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af
modtagelsen af spaltningsplanen og offentliggørelsen af kreditorernes
anmeldelsesret er sket hver for sig.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led
i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det
indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt
anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, og
generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne
regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for
213
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
denne regnskabsperiode senest
gennemførelsen af spaltningen.
samtidig
med
beslutningen
om
Bestemmelsen betyder, at der ved grænseoverskridende spaltning er krav
om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden
spaltningens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med
beslutningen om at gennemføre spaltningen.
Dette indebærer, at hvis der er tale om en spaltning, hvor det indskydende
selskab ophører som led i spaltningens gennemførelse, og dette selskab har
kalenderåret som regnskabsår, og spaltningens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt er 1. januar 2022, så er det sidste årsregnskab, der skal
udarbejdes for det indskydende selskab, årsregnskab for 2021, og denne
årsrapport skal godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med
beslutningen om at gennemføre spaltningen. Dette gælder også, selvom
beslutningen om gennemførelsen af spaltningen først træffes i foråret 2023.
I det nævnte tilfælde vil det ophørende selskabs regnskabsmæssige
resultater i 2022 således skulle indregnes i det fortsættende selskabs
årsrapport for 2022.
Hvis der er tale om en ophørsspaltning, hvor det indskydende selskab, der
ophører som led i spaltningen, har kalenderåret som regnskabsår, og
spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. december 2022, så
er det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for dette selskab,
årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport skal godkendes af
generalforsamlingen senest samtidig med, at generalforsamlingen træffer
beslutning om at gennemføre spaltningen.
Det foreslås i
stk. 3,
at spaltningens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i
overensstemmelse med den offentliggjorte spaltningsplan, anses forslaget
som bortfaldet.
Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med
indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke, anses den foreslåede
spaltning for bortfaldet.
Formålet er at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets
kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte
plan.
214
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Da udkastet til vedtægter er en del af planen, indebærer bestemmelsen, at
der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således at de endelige vedtægter
afviger fra det udkast, der var indeholdt i spaltningsplanen.
Ønskes den grænseoverskridende spaltning gennemført på et andet grundlag
end den offentliggjorte spaltningsplan, må spaltningsprocessen starte forfra.
Det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, må således udarbejde en ny plan om den påtænkte
grænseoverskridende spaltning, som skal offentliggøres.
Da der i spaltningsplanen alene skal angives en vejledende tidsplan for
spaltningen, vil der ikke være tale om en uoverensstemmelse, der medfører,
at den påtænkte spaltning anses for bortfaldet, hvis gennemførelsen ikke
sker på det foreslåede tidspunkt.
Det foreslås i
stk. 4,
at inden generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en spaltning, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med
eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 299, stk. 1, nr. 2, og de i
nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres
beslutning om en eventuel gennemførelse af spaltningen på et oplyst
grundlag.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer
beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal spaltningsredegørelsen,
jf. § 293, sammen med planen for den grænseoverskridende spaltning, jf. §
292, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og
for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede kapitalselskab eller for
medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter.
Der er ikke krav om, hvordan spaltningsredegørelsen og planen, hvis den
foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det kan således være f.eks.
på mail eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen betyder endvidere, at der alene er krav om, at
spaltningsplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før
generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt.
Spaltningsplanen skal uanset gøres offentligt tilgængelig i
Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. §
299, hvor kapitalejere og kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller,
hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det spaltede kapitalselskabet,
215
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
for medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet
af spaltningsplanen inden generalforsamlingen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer
beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsmændenes
udtalelser om spaltningsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 296,
vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, og
vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, stilles til rådighed for
kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse
om omdannelsesplanen, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt., hvorfor denne kun skal
stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Tilsvarende gælder for vurderingsmandserklæringen. Kapitalejerne kan i
enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, jf. § 297, 2. pkt., hvorfor vurderingsmandserklæringen kun skal
stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Det følger af § 295, stk. 2, at vurderingsberetning om apportindskud kan
undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om
spaltningsplanen, jf. § 296, eller en vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 297.
Det vil derfor alene være det eller de dokument(er), der er udarbejdet, som
skal stilles til rådighed for kapitalejerne.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 6,
artikel 160 f, stk. 1, 2. pkt., artikel 160 h, stk. 1, artikel 160 g, stk. 1, og
artikel 160 j, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 49
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelse om, at en bestemmelse i
planen, som indebærer forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser
overfor kapitalselskabet eller tredjemand, skal godkendes af den
pågældende kapitalejer.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor en bestemmelse i planen for den
grænseoverskridende spaltning eller en ændring af det spaltede selskabs
stiftelsesdokument indebærer en forøgelse af en selskabsdeltagers
økonomiske forpligtelser over for selskabet eller tredjemand, kan
216
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
medlemsstaterne under sådanne bestemte omstændigheder kræve, at en
sådan bestemmelse eller ændringen af det spaltede selskab
stiftelsesdokument skal godkendes af den pågældende selskabsdeltager,
forudsat at en sådan selskabsdeltager ikke er i stand til at udøve de
rettigheder, der er fastsat i artikel 160i.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 303 a,
der fastslår, at hvor en bestemmelse
i planen for den grænseoverskridende spaltning indebærer en forøgelse af
en kapitalejers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller
tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer,
forudsat at kapitalejeren ikke er i stand til at kræve indløsning efter § 306.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 4, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 50
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelse om anfægtelse af
generalforsamlingens
beslutning
om
gennemførelse
af
en
grænseoverskridende spaltning.
Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende
spaltning ikke kan anfægtes med de begrundelser, som er oplistet i
bestemmelsens litra a-c.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2
i selskabslovens § 304 om, at
generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende spaltning
ikke kan anfægtes med de begrundelser, som er oplistet i nr. 1-3.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anfægtes alene
med begrundelse om, at vederlaget til kapitalejerne i det indskydende
kapitalselskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4, er sat for lavt.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anfægtes alene
med begrundelse om, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 292,
stk. 1, nr. 10, er sat for lavt.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anfægtes alene
med begrundelse om, at oplysningerne om vederlaget til kapitalejerne i det
217
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
indskydende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.
Bestemmelsen medfører, at generalforsamlingens beslutning om, at
gennemføre en grænseoverskridende spaltning, ikke kan anfægtes alene
med begrundelserne i nr. 1-3. Beslutningen kan således ikke anfægtes alene
med den begrundelse at vederlaget for kapitalandelene i det ophørende
selskab, eller at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne er sat for lavt, eller
at oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende
kapitalselskab eller tilbuddet om indløsning til kapitalejerne ikke opfylder
de retlige krav.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 5, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 51
Det fremgår af den gældende § 306, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at ved
en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejerne i det indskydende
kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig spaltningen,
endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis
kravet herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens
afholdelse. Det gældende 2. pkt., fastslår, at § 110 om indløsningsret i øvrigt
finder tilsvarende anvendelse.
Selskabslovens gældende regler om indløsning stiller ikke krav til, hvordan
kapitalejernes krav om indløsning skal fremsættes, udover at dette skal ske
skriftligt.
Hverken selskabslovens § 110 eller § 306 fastsætter regler om, hvornår
kapitalselskabet senest skal betale indløsningen til de kapitalejere, der har
fremsat krav herom i medfør af § 306, stk. 1.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet
ved ændringsdirektivet, at i det mindste de deltagere i et spaltet selskab, som
stemte imod godkendelsen af planen for den grænseoverskridende
spaltning, har ret til at afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant
kompensation på de betingelser, der er fastsat i stk. 2-6, forudsat at de som
følge af den grænseoverskridende spaltning ville erhverve kapitalandele i de
modtagende selskaber, som er underlagt retsreglerne i en anden medlemsstat
end det spaltede selskabs medlemsstat.
218
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne fastsætter den periode, inden for
hvilken de selskabsdeltagere, der er omhandlet i stk. 1, skal meddele det
spaltede selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres
kapitalandele. Denne periode må ikke strække sig over mere end en måned
efter den i artikel 160 h omhandlede generalforsamling. Medlemsstaterne
sikrer, at det spaltede selskab stiller en elektronisk adresse til rådighed for
modtagelse af denne meddelelse.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 3, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne fastsætter den periode, inden for
hvilken den kontante kompensation, der er angivet i planen for den
grænseoverskridende spaltning, skal betales. Denne periode må ikke slutte
senere end to måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende
spaltning får virkning i overensstemmelse med artikel 160 q. Efter artikel
160 q bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs land den dato, hvor den
grænseoverskridende spaltning får virkning.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, har alle selskabsdeltagere, der har meddelt deres
beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, men finder,
at den kontante kompensation, som det spaltede selskab tilbyder, er for lavt
sat, ret til at kræve yderligere kontant kompensation ved den kompetente
myndighed eller det kompetente organ, der er bemyndiget i henhold til
national ret. Medlemsstaterne fastsætter en frist for at rejse krav om
yderligere kontant kompensation.
Direktivets terminologi om kontant kompensation i forbindelse med
kapitalejernes ret til at afhænde kapitalandele svarer til selskabslovens
regler om muligheden for indløsning i § 306.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at ved en grænseoverskridende spaltning kan
kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen
har modsat sig spaltningen, endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser
deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292,
stk. 1, nr. 10.
Bestemmelsen betyder, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de
stemmer imod den grænseoverskridende spaltning. Hensynet bag retten til
at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive
kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.
219
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4
uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 300, stk. 1.
Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., der viderefører
selskabslovens § 306, stk. 1, 1. pkt., er der ikke tiltænkt materielle
ændringer.
Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt
3. pkt.,
hvorefter
kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra
kapitalejerne, jf. stk. 1.
Bestemmelsen betyder, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for
kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af kapitalandele
elektronisk til kapitalselskabet. Det er op til det enkelte kapitalselskab, om
de vil stille en elektronisk adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive
krav via. selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være
noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på
anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2,
der fastslår, at indløsningsbeløbet,
som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal betales af
kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i
overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den
grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 7.
Bestemmelsen om indløsning gør sig gældende ved grænseoverskridende
spaltninger, hvor det indskydende kapitalselskab hører under dansk ret.
Kapitalselskabet skal derfor betale kapitalejernes krav om indløsning senest
2 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. det
foreslåede § 309, stk. 7.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 3,
der fastsætter, at
indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10,
skal svare til kapitalandelenes værdi. Mener kapitalejere, som har krævet sig
indløst i overensstemmelse med stk. 1, at det tilbudte indløsningsbeløb i
spaltningsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere
senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd
udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet.
Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de
kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges
selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af
kapitalselskabet fastsatte beløb i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10,
220
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og
kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag
herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af
skønsmændenes erklæring.
Efter den gældende § 306, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende
anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer til § 110, stk. 3. Det præciseres
dermed, at det er § 110, stk. 3, der finder tilsvarende anvendelse, og
henvisningen til § 110 udgår derfor fra bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at den attest, der skal udstedes i henhold til §
309, først kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi.
Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden til at kræve
indløsning efter stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ikke udstede attest om, at alle
handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for spaltningen, er
opfyldt, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den
pågældende kapitalejers kapitalandele.
Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal
beskyttelse.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at skønsmænd udmeldt af retten på
kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Bestemmelsen betyder, at hvis der er uenighed om værdien af
kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden også
tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at indbringes skønsmændenes afgørelse for
retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed
for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne
tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet
skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.
Bestemmelsen i stk. 4 betyder endvidere, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med den kontrol, der udføres før attesten kan udstedes, skal kunne
konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er
221
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
der krav om, at en erklæring herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med
anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 308, stk. 1, nr. 8.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 306,
stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Den foreslåede § 306 implementerer selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1,
1. afsnit, stk. 2 og 3, og stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 52
Den gældende § 308 i selskabsloven omhandler anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning. Det følger af den
gældende § 308, stk. 1, 3. pkt., i selskabsloven, at registreringen eller
anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 300, stk. 5, nr.
3-7, hvis de er udarbejdet.
Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 2, fastslår, hvilke dokumenter en
ansøgning om attest skal være ledsaget af.
Det foreslås, at
stk. 1, 3. pkt.,
nyaffattes, således registreringen eller
anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
1) Spaltningsplanen, jf. § 292.
2) Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. §
293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 296, hvis de er udarbejdet.
3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 299,
stk. 1, nr. 2.
4) Dokumentation
for
beslutningens
lovlige
vedtagelse
(protokoludskrift).
5) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. 297,
hvis den er udarbejdet.
6) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede
procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant.
7) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation
og -høring, jf. § 299 a.
8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet
betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 306, stk. 4.
I
stk. 1, nr. 2,
forstås ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, at hvis
selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 293, stk. 1 og stk. 2, nr. 2,
omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning
222
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
om gennemførelse af en spaltning, skal udtalelsen vedhæftes redegørelsen,
jf. det foreslåede § 293, stk. 4. Angivelsen af, at spaltningsredegørelsen skal
vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at
redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at
redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for
medarbejderne ikke er påkrævet, jf. det foreslåede § 293, stk. 5. Kravet om
at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal
ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke
skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen, jf.
§ 296, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 3,
skal ses i sammenhæng med, at senest 4 uger
før, der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal
kapitalselskabets meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede
selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning,
jf. § 300, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
spaltningsplanen, offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til
Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåede §
299, stk. 1, nr. 2. Har kapitalselskabet modtaget bemærkninger i medfør af
det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen
vedlægges disse bemærkninger.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 4,
om at dokumentation for beslutningens lovlige
vedtagelse (protokoludskrift) skal vedlægges registreringen eller
anmeldelsen, betyder, at selskabet skal indsende protokoludskrift fra
generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende
spaltning fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i
selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens beslutning vedrørende
spaltningen.
Kravet i
stk. 1, nr. 5,
om at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne
stilling skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
erklæring, jf. § 297, 2. pkt.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 6,
betyder, at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede
procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant. Det betyder, at hvis
223
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
selskabet har indledt forhandlinger efter § 312 eller har aftalt at anvende
bestemmelserne i §§ 313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.
Angivelsen skal alene indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i
sammenhæng med, at de almindelige regler om medarbejderrepræsentation
i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte
betingelser, og at §§ 312-316 ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf.
selskabslovens § 311, stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 7,
betyder, at en erklæring fra det centrale
ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. det foreslåede §
299 a, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Det betyder, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for
Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den grænseoverskridende
spaltning har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og
høring af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer
beslutning om at gennemføre spaltningen. Hvis fællesskabsvirksomheder
eller fællesskabskoncerner er berørt af spaltningen, skal det centrale
ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21,
stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden
generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 8,
betyder, at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 306, stk. 4. Det
betyder, at det centrale ledelsesorgan skal indsende en erklæring om, at der
er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Den foreslåede bestemmelse implementerer selskabsdirektivets artikel 160
m, stk. 2 og 6, litra c (burde rettelig være litra b), og artikel 160 k, stk. 1 og
2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Registreringen eller anmeldelsen skal ske i overensstemmelse med kravene
i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle dokumenterne omfattet
af det foreslåede § 308, stk. 1, nr. 1-8, kan indgives online, uden at der er
krav om at ansøgeren møder personligt frem for Erhvervsstyrelsen.
Med bestemmelsen implementeres selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 4,
som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 53
224
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 308, stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse af den
vedtagne spaltning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved
udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori
tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 292, stk. 1, nr.
7, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse af
modtagelse af spaltningsplanen i henhold til § 299.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 7, ændres til stk. 1,
nr. 9.
Den foreslåede ændring er en fejlrettelse. Bestemmelsen om tidspunktet
eller tidspunkterne for spaltningens regnskabsmæssige virkning findes i den
gældende § 292, stk. 1, nr. 9, og foreslås videreført med den i lovforslagets
§ 1, nr. 31, foreslåede ændring.
Til nr. 54
Det følger af den gældende § 308, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et
kapitalselskab, der opstår som led i en spaltning, træffer en aftale, inden
kapitalselskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at
kapitalselskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet
er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget
i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, eller hvis
registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet
ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke
er registreret. § 41, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved
spaltning.
Efter den gældende § 288, stk. 4, i selskabsloven, finder §§ 42-44
tilsvarende anvendelse, hvis et kapitalselskab, der opstår som led i en
spaltning, erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet
bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at selskabet er registreret.
Ændringsdirektivet indeholder ikke bestemmelser svarende til § 308, stk. 3
og 4.
Det foreslås på den baggrund, at
§ 308, stk. 3 og 4,
ophæves.
Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne om efterfølgende
erhvervelser i §§ 42-44 ikke længere skal iagttages, hvis der som led i en
grænseoverskridende fusion eller spaltning opstår et nyt dansk aktieselskab,
og dette selskab de første 2 år efter registreringen af fusionen eller
225
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
spaltningen erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet
bekendt.
Til nr. 55
Det fremgår af den gældende § 309, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at når
anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er
modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter,
der skal opfyldes forud for spaltningen, er afsluttet.
Den gældende § 309, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven fastslår, at
Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til
kapitalselskabet, når de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, jf. dog stk.
2.
Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis tidspunktet, hvor det
indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt
skal anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, er efter
tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre spaltningen, kan attesten
dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det
gældende 2. pkt., kan tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at
gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens
anmeldelse, jf. § 308, stk. 1. Det gældende 3. pkt., fastslår, at det
regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at
gennemføre spaltningen endvidere skal være i samme regnskabsår for de
deltagende kapitalselskaber.
Det fremgår at det gældende stk. 3, at hvis et eller flere af de modtagende
kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning skal høre under dansk
ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest
til
Erhvervsstyrelsen
fra
de
udenlandske
kapitalselskabers
registreringsmyndigheder for hvert af de øvrige deltagende kapitalselskaber.
Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter,
der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet,
og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i
forhold til de øvrige deltagende kapitalselskaber efter modtagelsen af
underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten
sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige af de øvrige
kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, registrerer Erhvervsstyrelsen
gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for de modtagende
226
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst
muligt de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret.
Det fremgår af det gældende stk. 4, at en grænseoverskridende spaltning,
hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk
ret, har i relation til disse kapitalselskaber virkning fra den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen.
Det gældende stk. 5, fastslår, at hvis de modtagende kapitalselskaber i en
grænseoverskridende spaltning ikke skal høre under dansk ret, registrerer
Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning
for det indskydende kapitalselskab, hvis dette hører under dansk ret, når
Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 3
nævnte fra de kompetente registreringsmyndigheder for de modtagende
kapitalselskaber.
Selskabsloven indeholder i dag ingen særskilt kontrolbestemmelse
vedrørende
grænseoverskridende
transaktioner,
som
giver
Erhvervsstyrelsen mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende
transaktion er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller svigagtige
formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet
ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne udpeger den domstol eller notar
eller den eller de andre myndigheder, der har kompetence til at kontrollere
grænseoverskridende spaltningers lovlighed for de dele af proceduren, som
reguleres af retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat, og til at
udstede en attest forud for spaltningen, der bekræfter, at alle de relevante
betingelser er opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i den pågældende
medlemsstat er behørigt afsluttet (»den kompetente myndighed«).
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 5, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at for så vidt angår overholdelsen af de nærmere regler
for medarbejdernes medbestemmelse som fastsat i artikel 160 l, kontrollerer
den kompetente myndighed i det spaltede selskabs medlemsstat, at planen
for den grænseoverskridende spaltning indeholder oplysninger om
procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger lægges fast, og om
de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 6, litra a, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, undersøger den kompetente myndighed alle de
227
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed
i overensstemmelse med stk. 2.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 7, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den i stk. 1 omhandlede kontrol foretages senest tre
måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne
vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende spaltning på det
spaltede selskabs generalforsamling. Denne kontrol har et af følgende
udfald:
a) hvor det fastslås, at den grænseoverskridende spaltning opfylder alle
de relevante betingelser, og at alle fornødne procedurer og
formaliteter er afsluttet, udsteder den kompetente myndighed
attesten forud for spaltningen
b) hvor det fastslås, at den grænseoverskridende spaltning ikke
opfylder alle de relevante betingelser, eller at ikke alle nødvendige
procedurer og formaliteter er afsluttet, udsteder den kompetente
myndighed ikke attesten forud for spaltningen og underretter
selskabet om begrundelsen for sin afgørelse; i så fald kan den
kompetente myndighed give selskabet muligheden for at opfylde de
relevante betingelser eller afslutte procedurerne og formaliteterne
inden for en rimelig frist.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 8, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den kompetente myndighed ikke udsteder attesten
forud for spaltningen, hvor det i overensstemmelse med national ret
fastlægges, at en grænseoverskridende spaltning er etableret med henblik på
misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til
unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med
kriminelle formål.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 9, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor den kompetente myndighed under den i stk. 1
omhandlede kontrol nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den
grænseoverskridende spaltning er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, tager
den relevante forhold og omstændigheder i betragtning såsom, hvor det er
relevant og ikke betragtet isoleret, indicier, som den kompetente myndighed
har fået kendskab til i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol,
herunder gennem høring af de relevante myndigheder. Vurderingen med
henblik på dette stykke foretages fra sag til sag gennem en procedure, der er
reguleret ved national ret.
228
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 10, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor det med henblik på vurderingen i henhold til stk.
8 og 9 er nødvendigt at inddrage yderligere oplysninger eller at foretage
yderligere efterforskningsaktiviteter, forlænges den i stk. 7 foreskrevne
periode på tre måneder med op til tre måneder.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 11, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor det på grund af kompleksiteten af den
grænseoverskridende procedure ikke er muligt at foretage vurderingen
inden for de frister, der er fastsat i foreskrevet i stk. 7 og 10, sikrer
medlemsstaterne, at ansøgeren underrettes om årsagerne til enhver
forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 12, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den kompetente myndighed kan høre andre relevante
myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er
berørt af den grænseoverskridende spaltning, herunder myndigheder i de
modtagende selskabers medlemsstat, og fra disse myndigheder og fra det
spaltede selskab rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige
for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende spaltning, inden
for de proceduremæssige rammer, der er fastsat i national ret. Med henblik
på vurderingen kan den kompetente myndighed gøre brug af en uafhængig
ekspert.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 n, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at attesten forud for spaltningen deles med de
myndigheder, der er omhandlet i artikel 160 o, stk. 1, via
registersammenkoblingssystemet. Medlemsstaterne sikrer også, at attesten
forud for spaltningen er tilgængelig via registersammenkoblingssystemet.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 n, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at adgang til attesten forud for spaltningen er gratis for
de myndigheder, der er omhandlet i artikel 160o, stk. 1, og for registrene.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 3, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at registrene i de modtagende selskabers medlemsstater
underretter registret i det spaltede selskabs medlemsstat via
registersammenkoblingssystemet om, at de modtagende selskaber er blevet
registreret. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at registreringen af det
spaltede selskab i tilfælde af en fuldstændig spaltning slettes eller fjernes fra
registret omgående ved modtagelse af alle disse underretninger.
229
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 o, stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at registret i det spaltede selskabs medlemsstat via
registersammenkoblingssystemet underretter registrene i de modtagende
selskabers medlemsstater om, at den grænseoverskridende spaltning har fået
virkning.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat den dato, hvor
den grænseoverskridende spaltning får virkning. Denne dato skal ligge efter
foretagelsen af den kontrol, der er omhandlet i artikel 160 m og 160 o, og
efter registrene har modtaget alle de underretninger, der er omhandlet i
artikel 160 p, stk. 3.
Det foreslås, at
§ 309
nyaffattes.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at senest 3 måneder efter anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser
Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes
forud for spaltningen, jf. § 308, stk. 1, er afsluttet.
Ved en grænseoverskridende spaltning skal myndighederne i flere lande
involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere landes
selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det
nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af
den grænseoverskridende spaltning.
I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at
kontrollere grænseoverskridende spaltningers lovlighed for de dele af
proceduren, som omfatter danske kapitalselskaber, og til at udstede attest
forud for spaltningen, der bekræfter, at alle de relevante betingelser er
opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet,
når et dansk kapitalselskab deltager som indskydende selskab i spaltningen.
En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse
eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for
offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav,
herunder sikring af betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende
sager.
Anmeldelsen skal være modtaget senest 2 uger efter, beslutningen er truffet,
jf. § 308, stk. 1, der henviser til den gældende § 9, i selskabsloven.
230
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er en ordensforskrift, og tilsidesættelse medfører således
ikke ugyldighed.
Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de
til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at
indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til
grænseoverskridende spaltning, herunder at tidsfrister er overholdt. Den
manuelle kontrol udføres for alle grænseoverskridende transaktioner, der
anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af
kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de rettigheder, som
denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne
undergår en særlig kontrol før der kan ske registrering.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at
spaltningsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til
hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges
fast, og om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 292, stk. 1, nr. 13, som bliver
nr. 15, om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om de procedurer,
hvorefter der i henhold til § 318 er fastsat nærmere regler om
medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn
til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at hvis alle handlinger og alle formaliteter er
afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til
den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2.
Attesten deles via BRIS med myndighederne i de modtagende selskabers
land. Adgang til attesten forud for spaltningen er gratis tilgængelig for
myndighederne i de modtagende selskabers land og for registrene.
Hvis tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og
forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende
kapitalselskaber, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre
spaltningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige
virkningstidspunkt. Tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om
at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens
anmeldelse, jf. § 308, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og
tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen skal endvidere
være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.
231
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse
af en grænseoverskridende spaltning, som først skal have regnskabsmæssig
virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme
regnskabsår, som spaltningen skal have regnskabsmæssig virkning.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en attest, jf.
stk. 1, i de i nr. 1 og 2 angivne tilfælde.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en
attest, jf. stk. 1, hvis alle handlinger eller formaliteter, der skal opfyldes
forud for spaltningen, ikke er afsluttet. Erhvervsstyrelsen underretter
selskabet om begrundelsen. § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 23, stk. 2 og 3, betyder, at når Erhvervsstyrelsen finder,
at en fejl eller mangel ved den anmeldte spaltning kan afhjælpes, kan
Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges
forholdet ikke inden udløbet af den fastsatte frist, kan registrering ikke finde
sted.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en
attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den
grænseoverskridende spaltning er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel 35, at selskabers ret til at
foretage en grænseoverskridende transaktion under visse omstændigheder
kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af
medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige
forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål
at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det
formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.
Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den
grænseoverskridende spaltning er omfattet af det foreslåede stk. 2, nr. 2,
tager Erhvervsstyrelsen relevante forhold og omstændigheder, som
Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med kontrollen, jf. stk.
1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.
Vurderingen foretages fra sag til sag, og Erhvervsstyrelsen kan, hvis
Erhvervsstyrelsen finder det relevant, inddrage andre myndigheder, f.eks.
232
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Skatteforvaltningen, i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden af
transaktionen.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at
inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage
yderligere kontrol, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen
forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er
muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i det foreslåede stk. 1 og
stk. 3, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver
forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante
myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er
berørt af den grænseoverskridende spaltning, herunder myndigheder i det
EU/EØS-land, hvori de modtagende selskaber har hjemsted, og fra disse
myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter,
der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den
grænseoverskridende spaltning.
Det er ikke en forudsætning, at Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der
indikerer, at spaltningen er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige
formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det foreslås i
stk. 5, 2 pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig
bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den
grænseoverskridende spaltning.
Bestemmelsen betyder, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab
indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden
sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets
kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse
med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver
en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af
kapitalselskabet.
Det foreslås i
stk. 6,
at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning
fra registrene i de modtagende selskabers lande om, at de modtagende
selskaber er registreret i disse lande, registrerer Erhvervsstyrelsen
gennemførelsen af spaltningen og underretter registrene i de modtagende
233
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
selskabers lande om, at den grænseoverskridende spaltning har fået
virkning. I tilfælde af en ophørsspaltning registreres kapitalselskabet
omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge
af en grænseoverskridende spaltning.
Erhvervsstyrelsen kan således først foretage den endelige registrering af et
selskabs grænseoverskridende spaltning, når Erhvervsstyrelsen har
modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande,
om, at de modtagende selskaber er registreret i disse lande.
Underretningen sker via BRIS.
Det foreslås i
stk. 7,
at en grænseoverskridende spaltning, hvor det
indskydende selskab hører under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. stk. 6. Erhvervsstyrelsens
registrering af spaltningen er endelig. Adgangen til at indføre
foranstaltninger og sanktioner vedrørende strafferet, terrorisme, socialret,
beskatning og retshåndhævelse berøres ikke.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 1, 1.
afsnit, stk. 5, stk. 6, litra a, og stk. 7-12, artikel 160 n, artikel 160 p, stk. 3,
og 4, og artikel 160 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det gældende § 309, stk. 3 og 4, foreslås videreført i ny § 309 a om
grænseoverskridende spaltninger, hvor et eller flere af de modtagende
kapitalselskaber skal høre under dansk ret. Der henvises derfor til det
foreslåede § 309 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.
Til nr. 56
Det følger af den gældende § 309, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et eller
flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning
skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen
indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske
kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de øvrige
deltagende kapitalselskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle
de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud
for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed
vil registrere spaltningen i forhold til de øvrige deltagende kapitalselskaber
efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal
være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers
mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige de
øvrige kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, registrerer
234
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning
for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og
underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende
kapitalselskaber er registreret.
Det følger af den gældende § 309, stk. 4, at en grænseoverskridende
spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre
under dansk ret, har i relation til disse kapitalselskaber virkning fra den dag,
hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen.
Selskabsdirektivets artikel 160 o, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastsætter regler om kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende
spaltning.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 q, 1. pkt., som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat
bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 309 a
om grænseoverskridende spaltning,
hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk
ret.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber
i en grænseoverskridende spaltning skal høre under dansk ret, skal der med
henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til
Erhvervsstyrelsen fra det udenlandske indskydende kapitalselskabs
kompetente myndighed samt den af generalforsamlingen godkendte
spaltningsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger
og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for
spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil
registrere spaltningen i forhold til det indskydende kapitalselskab efter
modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Attesten indsendes elektronisk til Erhvervsstyrelsen, f.eks. på e-mail.
Efter den foreslåede bestemmelse skal spaltningsplanen, som i henhold til
det foreslåede § 300 er godkendt af generalforsamlingen, endvidere
indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at efter modtagelsen af attest og spaltningsplan for det
indskydende kapitalselskab, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de
relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter
235
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende
spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret,
og underretter hurtigst muligt derefter det register, hvor det indskydende
kapitalselskab er registreret, om, at de modtagende selskaber er blevet
registreret.
Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og
formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere regler for
medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med
det foreslåede § 318.
Underretningen til det register, hvor det indskydende kapitalselskab er
registreret, sker via BRIS.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 309, stk. 3, 4. pkt. Der er således
ingen materielle ændringer.
Med det foreslåede § 309 a, videreføres den gældende § 309, stk. 3, 3. pkt.,
om at attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter
udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed, ikke. Dette skyldes, at
attesten forud for spaltningen deles med de myndigheder, der har
kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende spaltnings lovlighed
for den del af proceduren, som vedrører afslutningen af den
grænseoverskridende spaltning, og som reguleres af retsreglerne i de
modtagende selskabers medlemsstater, og til at godkende den
grænseoverskridende spaltning, samt at attesten forud for spaltningen er
tilgængelig via BRIS, i overensstemmelse med selskabsdirektivets artikel
160 n, stk. 1, og artikel 160 o, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 3,
at retsreglerne i det indskydende selskabs land
bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning.
Det er således retsreglerne i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab
har hjemsted, der bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende
spaltning får virkning for det eller de modtagende kapitalselskaber, som skal
høre under dansk ret.
Bestemmelsen i stk. 1 implementerer selskabsdirektivets artikel 160 o.
Bestemmelsen i stk. 2 implementerer selskabsdirektivets artikel 160 p, stk.
3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet. Bestemmelsen i stk. 3,
implementerer selskabsdirektivets artikel 160 q, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
236
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 57
Den gældende § 311, stk. 1, nr. 3, i selskabsloven fastslår, at ved en
grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre
under dansk ret, finder § 140 om medarbejderrepræsentation anvendelse,
medmindre mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder,
der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende
fusion har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet
af en medbestemmelsesordning.
§ 311, stk. 1, nr. 3, implementerer indledningen i selskabsdirektivets artikel
133, stk. 2.
Med ændringsdirektivet nyaffattes indledningen i artikel 133, stk. 2, om
medbestemmelse, hvorefter de regler om medarbejderes medbestemmelse,
der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det selskab, der er
resultatet af den grænseoverskridende fusion, har sit vedtægtsmæssige
hjemsted, ikke finder anvendelse, hvis mindst et af de fusionerende
selskaber i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles
plan for den grænseoverskridende fusion, har et gennemsnitligt antal
medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende tærskel, som
fastsat i retsreglerne i den medlemsstat, hvis jurisdiktion selskabet er
underlagt, der udløser medarbejdernes medbestemmelse.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte
§ 311, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås, at hvis mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6
måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den
grænseoverskridende fusion, jf. § 279, stk. 1, har et gennemsnitligt antal
medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende nationale tærskel,
finder § 140 ikke anvendelse.
Det betyder, at § 140 ikke finder anvendelse i forbindelse med en
grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre
under dansk ret, hvis der deltager blot ét selskab i fusionen, der i de 6
måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den
grænseoverskridende fusion, har et gennemsnitligt antal medarbejdere
svarende til fire femtedele af den gældende nationale tærskel.
Med den foreslåede § 311, stk. 1, nr. 3, implementeres indledningen i
selskabsdirektivets artikel 133, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivet.
237
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 58
Selskabsloven indeholder ikke regler om, at et kapitalselskab i forbindelse
med en grænseoverskridende fusion skal informere medarbejderne eller
deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om
medarbejdernes medbestemmelse.
Selskabsdirektivets artikel 133, stk. 8, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastsætter, at selskabet skal informere dets medarbejdere eller deres
repræsentanter
om,
hvorvidt
det
vælger
at
anvende
referencebestemmelserne for medbestemmelse eller om det indleder
forhandlinger i det særlige forhandlingsorgan. I sidstnævnte tilfælde skal
selskabet informere dets medarbejdere eller deres repræsentanter om
resultatet af forhandlingerne uden unødig forsinkelse.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny
§ 315 a
om
informering af medarbejderne.
Det foreslås i
§ 315 a,
at kapitalselskabet hurtigst muligt skal informere
medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle
forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.
Bestemmelsen medfører, at medarbejderne eller deres repræsentanter
hurtigst muligt skal informeres om resultatet af forhandlingerne, hvis der
har været forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.
Udtrykket ”hurtigst muligt” er afstemt med ordvalget i selskabsloven. Ved
hurtigst muligt forstås, at medarbejderne eller deres repræsentanter skal
informeres uden ugrundet ophold.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse i forbindelse med
grænseoverskridende spaltninger, jf. selskabslovens § 318, som ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 61 og 62, og i forbindelse med grænseoverskridende
omdannelser, jf. den foreslåede § 318 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 63.
Den foreslåede § 315 a implementerer selskabsdirektivets artikel 133, stk.
8, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 59
Overskriften før selskabslovens § 317 beskriver indholdet i § 317.
Bestemmelsen vedrører efterfølgende nationale fusioner og spaltninger.
238
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 317 til
»Efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser«.
Den foreslåede ændring af overskriften indføres på grund af
sammenhængen med den foreslåede ændring af selskabslovens § 317, jf.
lovforslagets § 1, nr. 60, hvorefter reglerne om medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner skal finde tilsvarende anvendelse, hvis det
fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de
første 4 år efter, at fusionen har fået virkning, deltager i en national eller
grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.
Overskriften afspejler herefter indholdet af den nyaffattede § 317, jf.
lovforslagets § 1, nr. 60.
Til nr. 60
Den gældende § 317 i selskabsloven medfører, at §§ 311-316 om
medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende
anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende
fusion inden for de første 3 år efter fusionen deltager i en national fusion
eller spaltning.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 133, stk. 7, om
efterfølgende nationale fusioner og spaltninger.
Med ændringsdirektivet nyaffattes artikel 133, stk. 7, hvorefter det selskab,
der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er det forpligtet til at
træffe foranstaltninger, der sikrer, at medarbejderes medbestemmelsesret er
beskyttet i tilfælde af efterfølgende omdannelser, fusioner eller spaltninger,
uanset om de er grænseoverskridende eller indenlandske, i de første fire år
efter, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning, hvis selskabet er
omfattet af en ordning for medarbejderes medbestemmelse.
Det betyder, at det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende
fusion fremover er forpligtet til, i de første fire år efter fusionen har fået
virkning, at sikre, at medarbejdernes ret til medbestemmelse er beskyttet i
tilfælde af både efterfølgende fusion, spaltning og omdannelse, uanset om
transaktionen er national eller grænseoverskridende.
På denne baggrund foreslås det at nyaffatte
§ 317.
Det forslås i
§ 317,
at §§ 311-316 om medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse, hvis det
239
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de
første 4 år efter, at fusionen har fået virkning, deltager i en national eller
grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.
Baggrunden for bestemmelsen i § 317 er, at medarbejderne i et selskab, der
deltager i en grænseoverskridende fusion, ikke skal fortabe deres ret til
medbestemmelse som led i en grænseoverskridende fusion. Dette gælder
også ved efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser, der
gennemføres i en relativ kort periode efter den grænseoverskridende fusion.
Den foreslåede § 317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133, stk. 7,
som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 61
Efter den gældende § 318 i selskabsloven finder §§ 311-317 om
medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige
tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning.
Ved lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås det at indsætte nye stykker i
§ 318
som stk. 2-5.
Som følge heraf foreslås det i § 318, stk. 1, at indsætte
»jf.
dog stk. 2-5.«
Forslaget indebærer, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning med de
ændringer, der fremgår af de foreslåede stk. 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 62.
Til nr. 62
Selskabslovens § 318 om medarbejdernes medbestemmelse ved
grænseoverskridende spaltning fastslår, at §§ 311-317 om medbestemmelse
ved
grænseoverskridende
fusioner
finder
anvendelse
på
grænseoverskridende spaltning med de nødvendige tilpasninger.
Bestemmelserne i §§ 311-317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133
om
medbestemmelse
ved
grænseoverskridende
fusioner.
Selskabsdirektivets artikel 160 l, som affattet ved ændringsdirektivet, om
medarbejderes
medbestemmelse
fastsætter
bestemmelser
om
medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger, som ikke er
identisk med selskabsdirektivets artikel 133.
På denne baggrund foreslås det at tilføje nye stykker til
§ 318.
240
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, finder
bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Det betyder, at § 18 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, at
aftaler om medarbejderindflydelse skal fastsætte mindst samme niveau for
alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der
skal omdannes, finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger,
hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. En aftale om
medarbejderindflydelse skal dermed sikre medarbejderindflydelse på
mindst samme niveau som i det selskab, der indskydes, idet spaltningen i
sig selv ikke må bevirke, at medarbejderindflydelsen mindskes.
Det betyder endvidere, at § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber finder anvendelse, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311.
Det følger heraf, at hvis der inden 2 år efter registreringen af spaltningen
finder ændringer sted i kapitalselskabet, og ændringerne ville have betydet,
at anvendelsen af bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse
havde ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden
omdannelsen, skal der finde en ny forhandling om medarbejderindflydelse
sted.
Forhandlingen skal følge principperne i selskabslovens § 312, stk. 1. Hvis
det kan godtgøres af selskabet, at forringelsen af medarbejdernes adgang til
indflydelse alene skyldes forhold, der ikke kunne tages i betragtning forud
for spaltningen, og at der i øvrigt ikke har været intentioner om at begrænse
medarbejderindflydelsen uretmæssigt i forbindelse med spaltningen, er
selskabets tilsyns- og administrationsorgan ikke forpligtet til at indlede nye
forhandlinger om medarbejderindflydelse.
Et eksempel på, at hensigten med spaltningen fortrinsvis har været at
begrænse medarbejdernes indflydelse kan være en spaltning, hvor det
modtagende selskab får hjemsted i et land, der har udnyttet adgangen i
artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF til ikke lade
referencebestemmelsernes del 3 finde anvendelse. Hvis valget af et sådant
vedtægtsmæssigt hjemsted for det modtagende selskab alene er begrundet i
ønsket om at undgå, at medarbejderne har adgang til medbestemmelse, er
der tale om en situation omfattet af § 44. Hvis det derimod må antages, at
valget af vedtægtsmæssigt hjemsted for det modtagende selskab i et sådant
land har en saglig, forretningsmæssig begrundelse, skal der ikke finde en ny
forhandling sted.
241
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at bestemmelserne § 312, stk.
1, og §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder
anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse.
§ 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3,
stk. 2, litra a, nr. ii), i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved
grænseoverskridende spaltninger, idet alene artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i) og
litra b), fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra a, som tilføjet
ved ændringsdirektivet.
§ 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber implementerer artikel 3, stk. 4, 3. og 4. pkt., i direktiv 2001/86/EF,
som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet alene
artikel 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l,
stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det betyder, at hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, anvendes § 312-
316, dog således, at § 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om
et yderligere antal pladser til medarbejderne i det særlige forhandlingsorgan
og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber om afstemning i det særlige forhandlingsorgan hvis
forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, ikke
finder anvendelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis §§ 313-316 finder anvendelse, finder
bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
anvendelse, udover bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og
36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.
Det betyder, at hvis reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes
medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen, finder alle dele af
medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse, jf. § 33, stk. 1, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at bestemmelserne i § 33, stk.
1 og 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 5.
242
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5,
at § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ikke finder anvendelse.
Selskabslovens § 313, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 133, stk. 4, litra a,
i selskabsdirektivet. En til § 133, stk. 4, litra a, svarende bestemmelse er
ikke nævnt og skal således ikke finde anvendelse ved grænseoverskridende
spaltninger, jf. den tilsvarende artikel 160 l, stk. 4, i selskabsdirektivet, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Selskabslovens § 313, stk. 2, implementerer artikel 7, stk. 2, litra b, andet
afsnit i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved
grænseoverskridende spaltninger, idet artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit,
ikke fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra e, som tilføjet
ved ændringsdirektivet.
Det betyder, at hvis §§ 313-316 samt § 31, stk. 1, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder
bestemmelserne anvendelse med undtagelse af § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
om betingelserne for anvendelse af referencebestemmelserne i § 15, stk. 4
og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 160 l, som affattet
ved ændringsdirektivet.
Til nr. 63
Det foreslås, at der sker en nyaffattelse af kapitel 16 a i selskabsloven om
grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det foreslås at ændre overskriften til: Grænseoverskridende omdannelse.
Den foreslåede overskrift stemmer dermed overens med overskriften til
kapitel -1 om grænseoverskridende omdannelser i selskabsdirektivet, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det følger af den gældende § 318 a, stk. 1, i selskabsloven, at et
kapitalselskab omfattet af denne lov ved en grænseoverskridende flytning
af hjemsted kan flytte dets registrerede hjemsted til et andet EU/EØS-land,
og tilsvarende kan et kapitalselskab med registreret hjemsted i et andet EU/
EØS-land flytte dets hjemsted til Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Den
grænseoverskridende flytning kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
243
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af den gældende § 318 a, stk. 2, i selskabsloven, at en
grænseoverskridende flytning kun kan besluttes, hvis lovgivningen i det
land, som kapitalselskabet ønsker at flytte fra eller flytte til, tillader
grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det følger af den gældende § 318 a, stk. 3, i selskabsloven, at et dansk
kapitalselskab kun kan flytte hjemsted til et andet EU/EØS-land, hvis der er
en beskyttelse af det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse
i den lovgivning, som kapitalselskabet kommer til at høre under efter
flytningen.
Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som undtager selskaber omfattet
af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som er fastsat i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller
selskaber
som
er
omfattet
af
anvendelsen
af
kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om
grænseoverskridende omdannelse.
Selskabsdirektivets artikel 86 a, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
omhandler anvendelsesområdet for direktivets kapitel -1 om
grænseoverskridende omdannelser.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at kapitlet finder anvendelse på omdannelser af
selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet i overensstemmelse med en
medlemsstats retsregler, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor
eller hovedvirksomhed er beliggende i Unionen, til selskaber med begrænset
ansvar, der henhører under en anden medlemsstats retsregler.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra b, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at direktivets kapitel om
grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, der
er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er
fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og
afvikling
af
kreditinstitutter
og
investeringsselskaber
(krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).
Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og omhandler
de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet
kan anvende som led i gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen
af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne
244
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og - aktiviteter
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle
stabilitet bevares og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 4, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets kapitel
om grænseoverskridende omdannelse ikke skal finde anvendelse på
selskaber omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i
artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).
Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad
der skal forstås ved begrebet kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger
af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at
kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at
pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden
i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå
eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller
artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i
henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator
i henhold til artikel 29 i direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til
nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.
De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er
implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en
række foranstaltninger som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan
anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.
Det foreslås at affatte en ny
§ 318 a,
der fastsætter hvornår en
grænseoverskridende omdannelse er mulig.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at et kapitalselskab omfattet af selskabsloven
kan omdanne kapitalselskabets retlige form, hvorunder det er registreret i et
EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land,
der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/1132/EU (selskabsdirektivet), dvs. en grænseoverskridende
omdannelse.
245
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger heraf, at kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsloven kan
omdannes således, at kapitalselskabets retlige form omdannes til en af de
retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til
selskabsdirektivet, uden at selskabet opløses.
I overensstemmelse med EU-retten regulerer de danske retsregler de dele af
procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes for at opnå attesten, jf.
det foreslåede § 318 o, jf. lovforslagets § 1, nr. 63, forud for omdannelsen,
når et dansk kapitalselskab ønsker at omdanne dets retlige form til en af de
andre retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til
selskabsdirektivet. Retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvori et dansk
kapitalselskab efter den grænseoverskridende omdannelse har sit
vedtægtsmæssige hjemsted, regulerer de dele af procedurerne og
formaliteterne, der skal overholdes efter modtagelsen af attesten forud for
omdannelsen.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at den grænseoverskridende omdannelse kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Ved
en
grænseoverskridende
omdannelse
gælder
dermed
universalsuccession. Ved universalsuccession forstås, at et kapitalselskab
indtræder i et andet kapitalselskabs formueretlige stilling og således
overtager såvel rettigheder som forpligtelser uden kreditorernes samtykke.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen for en
grænseoverskridende omdannelse, som foreslås affattet ved lovforslagets §
1, nr. 2. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
2.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke
finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det betyder, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder
anvendelse
på
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter
og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
246
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og –
aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter,
når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved
omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som Finansiel
Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der
kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig
nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner
videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle
stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud
minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder
afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med
virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere
eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række
værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering
af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver
levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre.
Ovenstående selskaber kan ikke anvende reglerne om grænseoverskridende
omdannelse, når Finansiel Stabilitets anvender de afviklingsværktøjer, -
beføjelser og –ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling
af finansielle virksomheder, til at restrukturere eller afvikle virksomheden.
Det betyder også, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke
finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, §
243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed,
samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i artikel 86 a, stk. 4, litra
c, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet, ved at undtage
selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne
om grænseoverskridende omdannelser. Således sikres det, at Finanstilsynet
og
Finansiel
Stabilitet
kan
anvende
de
relevante
kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at
genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre videreførelsen af
virksomheden.
247
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i
krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er implementeret i § 71 c, stk. 2, §
243 a, § 243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel
virksomhed, samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende
til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen til at pålægge fjernelse
af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne
afviklingshindringer, foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en
midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.
Det foreslåede nye § 318 a implementerer selskabsdirektivets artikel 86 a,
stk. 1, stk. 3, litra b, og stk. 4, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 b i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens §§ 318 b-318 m. Bestemmelserne vedrører flytning af et
kapitalselskabs hjemsted fra Danmark.
Det foreslås at ændre overskriften til: Grænseoverskridende omdannelse ud
af Danmark. Den foreslåede overskrift beskriver indholdet i selskabslovens
§§ 318 b-318 o og stemmer overens med ændringsdirektivets begreber, der
foreslås anvendt i selskabsloven.
Overskriften før den gældende § 318 b i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens § 318 b, som vedrører flytteplanen i forbindelse med et
kapitalselskabs flytning af hjemsted.
Det foreslås at ændre overskriften til: Omdannelsesplan. Den foreslåede
overskrift beskriver indholdet i selskabslovens § 318 b og stemmer overens
med ændringsdirektivets begreb, der foreslås anvendt i selskabsloven.
Det følger af den gældende § 318 b, stk. 1, i selskabsloven, at det centrale
ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted, opretter og
underskriver en flytteplan, der skal indeholde de i nr. 1-7 anførte
oplysninger og bestemmelser.
Det følger af den gældende § 318 b, stk. 2, at flytteplanen skal være
underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for
flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 3, indgår. Overskrides
248
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
fristen, kan modtagelsen af flytteplanen i Erhvervsstyrelsen ikke
offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.
Det foreslås at nyaffatte
§ 318 b,
der beskriver form og indhold for en
omdannelsesplan.
Det foreslås i
stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der skal
omdannes, opretter og underskriver en omdannelsesplan, der skal indeholde
oplysning om de i nr. 1-12 oplistede forhold.
Bestemmelsen betyder, at det centrale ledelsesorgan opretter og
underskriver omdannelsesplanen. Omdannelsesplanen skal underskrives af
samtlige medlemmer af det centrale ledelsesorgan. Det er ikke
tilstrækkeligt, at planen underskrives i henhold til selskabets tegningsregel.
Omdannelsesplanen er et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når
og hvis omdannelsen vedtages af generalforsamlingen.
Det er ikke et krav, at omdannelsesplanen indsendes til Erhvervsstyrelsen i
underskrevet form, jf. det foreslåede § 318 g, men derimod blot opbevares
hos selskabet.
I stk. 1 oplistes i nr. 1-12 minimumskravene til indholdet af
omdannelsesplanen. Der er ikke noget til hinder for, at der medtages
yderligere oplysninger i omdannelsesplanen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted.
Både selskabets hovednavn og eventuelle binavne skal angives. Selskabets
hjemsted er den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om det omdannede kapitalselskabs foreslåede retlige form og navn og dets
påtænkte placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted efter omdannelsen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at omdannelsesplanen skal indeholde udkast til
nye vedtægter for kapitalselskabet efter omdannelsen.
Det er ikke et krav, at udkastet til de nye vedtægter skal være i
overensstemmelse med kravene i selskabslovens §§ 28 og 29 herom, da de
nye vedtægter skal opfylde kravene til vedtægter i det land, hvor selskabet
skal have sit hjemsted efter omdannelsen.
249
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Udkastet til de nye vedtægter er en del af omdannelsesplanen. Afviger de
endelige vedtægter fra det udkast, der blev indsendt til Erhvervsstyrelsen
sammen med planen, betyder det, at omdannelsen ikke kan gennemføres i
overensstemmelse med den offentliggjorte omdannelsesplan. Der henvises
til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 i, stk. 3, om at
omdannelsen skal gennemføres i overensstemmelse med planen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 63.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at omdannelsesplanen skal indeholde den
foreslåede vejledende tidsplan for omdannelsen.
Det betyder, at omdannelsesplanen skal indeholde en vejledende tidsplan
for gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse, herunder
f.eks. det tidspunkt, hvor det forventes, at der træffes beslutning om
gennemførelsen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for omdannelsen.
Ændringsdirektivet stiller ikke krav om, at den regnskabsmæssige virkning
af omdannelsen skal fremgå af omdannelsesplanen. Kravet, der er indeholdt
i den gældende § 318 b, stk. 1, nr. 3, foreslås imidlertid videreført i stk. 1,
nr. 5, da denne oplysning er afgørende for en vurdering af, hvornår
selskabets regnskab skal aflægges efter de forskellige landes lovgivning, og
hvilken årsrapport som er den sidste, der skal indberettes til det land, hvor
kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen.
Ved udarbejdelsen af denne del af planen, der omhandler omdannelsens
sandsynlige følger for beskæftigelsen, må der tages udgangspunkt i den
viden, som det centrale ledelsesorgan har på udarbejdelsestidspunktet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 7,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges
indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og indehavere af andre
værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til
fordel for disse personer.
250
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Hvis der ikke er udstedt kapitalandele eller gældsbreve med særlige
rettigheder, er der ingen oplysningspligt i henhold til bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 8,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om de eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af
kapitalselskabets ledelse.
Hvis der som led i omdannelsen ikke gives særlige fordele til
ledelsesmedlemmer, er der ingen pligt til at medtage oplysning herom i
omdannelsesplanen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 9,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om, hvorvidt nogen incitamenter eller subsidier blev modtaget af selskabet
i den medlemsstat, hvor selskabet havde hjemsted før omdannelsen, i de
seneste fem år.
Bestemmelsen betyder, at det skal oplyses i omdannelsesplanen, om
selskabet har modtaget incitamenter eller statslige tilskud i de seneste fem
år.
Der skal oplyses om dette i omdannelsesplanen, uanset om selskabet har
modtaget det eller ej.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 10,
at omdannelsesplanen, hvor det er relevant, skal
indeholde oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q
er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af
deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter
omdannelsen.
Der skal ikke medtages oplysning herom, hvis der ikke er medarbejdere i
selskabet, der påtænkes omdannet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 11,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 m, stk. 1, herunder
det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver
sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.
Det centrale ledelsesorgan skal således i omdannelsesplanen give et konkret
tilbud om indløsning af kapitalandele til de kapitalejere, der på
generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen og indsender skriftligt
krav herom senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Der
251
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 m, jf.
lovforslagets § 1, nr. 63, om kapitalejeres mulighed for at kræve indløsning.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 12,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning
om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, jf. § 318 f.
Det foreslåede stk. 1, nr. 12, skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 318 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 63, hvorefter en
vurderingsmand skal afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det
enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter
omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan
i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en
vurderingsmand om kreditorernes stilling.
Kommer vurderingsmændene i deres erklæring frem til, at kreditorerne ikke
er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelse, eller hvis der ikke er udarbejdet
en erklæring, kan kreditorerne anmelde deres fordringer. Der henvises til de
specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 f, jf. lovforslagets § 1, nr.
63.
Det foreslås i
stk. 2,
at omdannelsesplanen skal være underskrevet senest
ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for omdannelsens
regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 5, indgår. Overskrides fristen, kan
modtagelsen af omdannelsesplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres,
og omdannelsen dermed ikke vedtages.
Ønsker et dansk selskab således at omdanne dets retlige form til en af de
retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til
selskabsdirektivet, og har selskabet kalenderåret som regnskabsår, og
tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning er 1. maj, skal
omdannelsesplanen være underskrevet af det danske selskabs ledelse senest
den 31. december samme år, da dette er udløbet af regnskabsåret for det
danske selskabs regnskabsår.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 d, som tilføjet
ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 c i selskabsloven beskriver indholdet i
selskabslovens § 318 c. Bestemmelsen vedrører flytteredegørelsen.
252
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at overskriften før den foreslåede § 318 c beskriver indholdet
af den foreslåede § 318 c. Bestemmelsen vedrører reglerne for en
omdannelsesredegørelse.
Det følger af den gældende § 318 c, i selskabsloven at det centrale
ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et andet EU/EØS-
land, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken flytteplanen forklares
og begrundes. Redegørelsen skal indeholde en redegørelse for følgerne af
den grænseoverskridende flytning for selskabets kapitalejere, kreditorer og
medarbejdere.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 318 c,
der beskriver form og indhold
for redegørelsen.
Det foreslås i
stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der
omdannes, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere.
Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger
for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den
grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt
forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne.
Formålet med den foreslåede affattelse af stk. 1 er at sikre, at kapitalejerne
træffer deres beslutning om den grænseoverskridende omdannelses
eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere
medarbejderne.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2,
hvorefter redegørelsen skal indeholde
et afsnit for kapitalejerne og et afsnit for medarbejderne, og kravene til de
enkelte afsnit fremgår af stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. dog det foreslåede stk. 5.
Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til rådighed, herunder
deres mulighed for at trække sig ud af selskabet.
Det foreslås i
nr. 1, litra a,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal
forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 318 m, og metoden, der er anvendt til
fastsættelse af kapitalandelenes værdi.
Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning
til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 318 b, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets §
1, nr. 63. Det foreslåede nr. 1, litra a, betyder, at afsnittet for kapitalejere
skal forklare den tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på
253
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen, og som ønsker, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen betyder
endvidere, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er
anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne
i stand til at anfægte den anvendte metode.
Det foreslås i,
nr. 1, litra b,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal
forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne.
Det foreslås i
nr. 1, litra c,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal
forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i
overensstemmelse med § 318 m.
Bestemmelsen betyder, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare
kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning, jf. den foreslåede § 318 m,
herunder de krav og procedurer, der følger af den foreslåede § 318 m.
Det foreslåede
stk. 2, nr. 2,
oplister kravene til redegørelsens afsnit for
medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets
medarbejdere
om
omdannelses
følger
for
beskæftigelsessituationen.
Det foreslås i
nr. 2, litra a,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal
forklare
den
grænseoverskridende
omdannelses
følger
for
ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til
beskyttelse af disse ansættelsesforhold.
Det foreslås i
nr. 2, litra b,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal
forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i
placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.
De foreslåede litra a og b i nr. 2 betyder, at afsnittet for medarbejderne
navnlig skal forklare, hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de
arbejdsvilkår der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i
tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes
forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt informere om
ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver
før og efter den grænseoverskridende omdannelse samt de forventede
ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske
placering af bestemte stillinger og de forventede konsekvenser for de
medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt den sociale dialog på
254
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det
øverste ledelsesorgan.
Det foreslås i
nr. 2, litra c,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal
forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Bestemmelsen betyder, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om den
grænseoverskridende omdannelses følger for ansættelsesforholdene, samt
væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen
af kapitalselskabets forretningssteder, berører kapitalselskabets eventuelle
datterselskaber.
Det foreslås i
stk. 3,
at redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan
udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte
redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Det centrale ledelsesorgan kan således vælge, om redegørelsen skal
udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to særskilte redegørelser for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller
redegørelsernes afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere skal
være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse
eller to særskilte redegørelser.
Det foreslås i
stk. 4,
at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne
informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget, senest 5
hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en
omdannelse. Hvis selskabet ikke har medarbejderrepræsentanter, kan
udtalelsen efter 1. pkt. gives af medarbejderne selv.
Dermed får medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv, mulighed for at udtale sig om
redegørelsen for den grænseoverskridende omdannelses følger for
selskabets fremtidige virksomhed, den grænseoverskridende omdannelses
juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende
omdannelses følger for medarbejderne.
Selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
fastsætter, at udtalelsen skal være modtaget rettidigt. Den foreslåede frist på
5 hverdage er fastsat med udgangspunkt i fristen i det foreslåede § 318 g,
255
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
stk. 1, nr. 2, der fastslår, hvornår der senest skal være indgivet bemærkninger
til omdannelsesplanen.
Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 86 e, stk. 4, 8 og 9, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, nogle undtagelser til udgangspunktet om, at der skal
udarbejdes en omdannelsesredegørelse.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der
ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.
I
stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejdere ikke er
påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har
andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
Endelig foreslås det i
stk. 5, 3. pkt.,
at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er
påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for
kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er
påkrævet.
Det foreslås i
stk. 6,
at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og
procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af
lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 1-3, stk.
4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 7-10, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det foreslås, at der før § 318 d indsættes en overskrift, som beskriver
indholdet i den foreslåede § 318 d. Bestemmelsen vedrører reglerne for en
vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.
Der er i gældende ret ingen regler om, at en vurderingsmand skal udtale sig
om omdannelsesplanen.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 f, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at en uafhængig ekspert skal undersøge planen for den
grænseoverskridende omdannelse og udarbejde en rapport til kapitalejerne.
Det følger ligeledes hvad indholdet for en sådan rapport skal være. Denne
rapport skal stilles til rådighed for kapitalejerne senest én måned før
generalforsamlingens beslutning om at gennemføre omdannelsen.
Eksperten kan afhængigt af medlemsstatens retsregler være en fysisk eller
juridisk person og have ret til at modtage alle de oplysninger fra selskabet,
256
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
der er nødvendige for udførelsen af ekspertens hverv. Kapitalejerne kan i
enighed fravælge både undersøgelsen og rapporten.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 318 d
om reglerne for en
vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.
Det foreslås i
stk. 1,
at i kapitalselskabet, der skal omdannes, udarbejder en
uvildig, sagkyndig vurderingsmand en skriftlig udtalelse om
omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, medmindre
selskabet kun har én kapitalejer. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at
der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse om omdannelsesplanen.
Der er ikke krav om, at der skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om
omdannelsesplanen, hvis selskabet kun har én kapitalejer. Er der flere
kapitalejere, kan kapitalejerne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes
en vurderingsmandsudtalelse.
Vurderingsmandsudtalelsen skal være skriftlig.
Det foreslås i
stk. 2,
at vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.
Det betyder at, kapitalejerne alene kan udpege vurderingsmænd, der
opfylder kravene til at være godkendt revisor i revisorlovens forstand. Det
vil sige, at vurderingsmanden skal være en fysisk person. Skifteretten på det
sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege
vurderingsmænd. Skifteretten er ikke bundet til at udpege nogen bestemt,
men er alene bundet af de krav, loven stiller til vurderingsmænd.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmandens forhold til det kapitalselskab, der skal omdannes.
Bestemmelsen betyder, at selskabslovens § 133 om angivelse af oplysninger
m.v. til revisor, selskabslovens § 144 om revision og revisorlovens § 24 om
revisors uafhængighed, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmanden,
der skal udtale sig om omdannelsesplanen.
Bestemmelsen betyder endvidere, at vurderingsmanden skal have adgang til
at foretage de undersøgelser, som den pågældende finder nødvendig, og kan
fra kapitalselskabet forlange de oplysninger og den bistand, som den
pågældende anser for nødvendig for udførelsen af hvervet.
257
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at udtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en
erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er
rimelig og sagligt begrundet.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at ved erklæringen om den tilbudte indløsning,
jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel
markedspris for det omdannede selskabs kapitalandele forud for
meddelelsen af forslaget om omdannelse eller til selskabernes værdi uden
indregning af virkningen af den foreslåede omdannelse i henhold til
almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således
klart erklære, hvorvidt den tilbudte indløsning er rimeligt og sagligt
begrundet.
Det er ikke omdannelsesplanen eller omdannelsesredegørelsen, som
vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal udtale sig om.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal derimod foretage en
selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er dette
grundlag, der skal redegøres for.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af
selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som er
nødvendige for udførelsen af hvervet.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at udtalelsen som minimum skal indeholde de
oplysninger som er oplistet i nr. 1-3. Vurderingsmanden kan medtage
yderligere oplysninger i udtalelsen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at udtalelsen som minimum skal angive den eller
de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. §
318 b, stk. 1, nr. 11.
Det foreslåede nr. 1 skal gøre de kapitalejere, der ønsker at afhænde deres
kapitalandele, i stand til at anfægte den anvendte metode til beregningen af
den tilbudte indløsning.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at udtalelsen som minimum skal anføre, om den
eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte
indløsning, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og
indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse
metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.
258
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4, nr. 3,
at udtalelsen som minimum skal beskrive
eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Den foreslåede § 318 d implementerer selskabsdirektivets artikel 86 f, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 d i selskabsloven beskriver indholdet
i
selskabslovens
§
318
d.
Bestemmelsen
vedrører
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling.
Den gældende § 318 d svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 e. Overskriften før den gældende § 318 d videreføres til før den
foreslåede § 318 e om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det følger af den gældende § 318 d, stk. 1, at i kapitalselskabet, der flytter
hjemsted til et andet EU/EØS-land, skal en eller flere uvildige, sagkyndige
vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i
kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter flytningen i
forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed
beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en
vurderingsmand om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 e.
Det følger af den gældende § 318 d, stk. 2, at § 37 om vurderingsmænd
finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende flytning af
hjemsted.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 j, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at der skal indføres en passende ordning til beskyttelse
af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før
offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse og
ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 318 e,
der fastslår, at i kapitalselskabet, der
skal omdannes, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd
udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må
antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til
selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at
der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring om kreditorernes stilling, jf. dog
det foreslåede § 318 f.
259
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Fravælger kapitalejerne erklæringen, har kreditorerne dog ret til at anmelde
deres krav. Det betyder, at hvis kapitalejerne fravælger erklæringen, får
kreditorerne samme rettigheder, som de ville have haft, hvis
vurderingsmanden var kommet frem til, at kreditorerne ikke ville være
tilstrækkeligt sikret efter transaktionen. Der henvises til § 318 f i
lovforslagets § 1, nr. 63, samt de specielle bemærkninger hertil.
Med de foreslåede §§ 318 e og 318 f implementeres selskabsdirektivets
artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 e i selskabsloven beskriver indholdet i
selskabslovens § 318 e. Bestemmelsen vedrører mulighed for kreditorerne
for at anmelde deres krav.
Den gældende § 318 e svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318
f. Overskriften før den gældende § 318 e videreføres til før den foreslåede §
318 f om mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav.
Det følger af den gældende § 318 e, stk. 1, at hvis vurderingsmændene i
deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, finder, at kreditorerne
i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter flytningen, eller hvis
der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse i medfør af § 318 f, stk. 4, senest 4 uger efter
offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er
stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Det følger af det gældende stk. 2, at anmeldte fordringer, der er forfaldne,
kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan
forlanges betryggende sikkerhed.
Det følger af det gældende stk. 3, at medmindre andet godtgøres, er
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne
er sikret ved en ordning i henhold til lov.
Det følger af det gældende stk. 4, at hvis der mellem kapitalselskabet og
anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller
om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest
2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på
selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
260
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af det gældende stk. 5, at en kreditor ikke med bindende virkning
ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at
forlange sikkerhed efter stk. 2.
Af selskabsdirektivets artikel 86 j, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
følger, at der skal indføres en passende ordning til beskyttelse af interesserne
for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af planen
for den grænseoverskridende omdannelse og ikke er forfaldet på tidspunktet
for en sådan offentliggørelse. Der opstilles endvidere en række krav til en
sådan ordning.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 318 f,
der fastsætter reglerne for
kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet
ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er
udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling,
kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse i medfør af § 318 g, stk. 1, senest 4 uger efter
offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er
stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Kreditorerne fortaber ikke deres krav, hvis de ikke anmelder kravet indenfor
den fastsatte frist.
Det foreslås i
stk. 2,
at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges
indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges
betryggende sikkerhed.
Bestemmelsen betyder, at retten til at anmelde fordringer både gælder for
forfaldne og uforfaldne fordringer. Bestemmelsen om, at der for anmeldte
forfaldne fordringer, kan kræves fyldestgørelse, tydeliggør, at fordringer,
hvorom retssag om f.eks. forfaldstidspunktet verserer, og som derfor ikke
kan indfries, kan anmeldes på samme måde som uforfaldne fordringer.
Det foreslås i
stk. 3,
at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse
efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en
ordning i henhold til lov.
261
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at hvis sikkerhedsstillelse eller anden sikring af
kreditorerne er hjemlet ved en særlig lov, herunder f.eks. lov om finansiel
virksomhed, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke nødvendig.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis der mellem kapitalselskabet og kreditorer er
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en
tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter
offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, indbringe sagen
for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Bestemmelsen betyder, at kreditorer får mulighed for at få prøvet spørgsmål
om sikkerhed ved skifteretten. Det gælder både i tilfælde hvor kreditorerne
kan anmelde deres fordringer efter stk. 1, og i tilfælde hvor selskabet gør
gældende, at fordringen er tilstrækkeligt sikret i medfør af stk. 1 eller stk. 3.
Det foreslås i
stk. 5,
at kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale,
der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange
sikkerhed efter stk. 2.
Der er derimod intet til hinder for, at det aftales ved kontraktindgåelsen eller
senere, at den grænseoverskridende omdannelse gøres til forfaldsgrund,
således kreditorerne gives en beskyttelse, der er mere videregående end
lovens.
Det foreslås i
stk. 6,
at kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen
af omdannelsesplanen, uanset stk. 4 kan indgive søgsmål mod
kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2
år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 7,
uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-
ret eller i en aftale.
Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal være et supplement til
andre regler om valg af værneting, der finder anvendelse i henhold til EU-
retten.
Bestemmelsen betyder, at selvom kreditorer ikke har indbragt en sag for
skifteretten indenfor fristen på 3 måneder efter offentliggørelsen af
omdannelsesplanen, kan kreditorer indgive søgsmål mod kapitalselskabet
inden 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning.
262
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 7,
at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er
betinget af, at den grænseoverskridende omdannelse får virkning, jf. § 318
o, stk. 7.
Endelig foreslås det i
stk. 8,
at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-
4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse
eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for
offentlige organer.
Med den foreslåede § 318 f implementeres selskabsdirektivets artikel 86 j,
stk. 1, og stk. 3 og 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 f i selskabsloven beskriver indholdet i
selskabslovens § 318 f. Bestemmelsen vedrører indsendelse af flytteplan og
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Den gældende § 318 g svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 f. Det foreslås at overskriften før den foreslåede § 318 f affattes som:
Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Det følger af den gældende § 318 f, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger
efter flytteplanens underskrivelse skal have modtaget en kopi af
flytteplanen. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytteplanen ikke
offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.
Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 318 d, stk. 1, 1. pkt., skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.
Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge
vurderingsmandserklæring efter § 318 d, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette
meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og cvr-nummer på det
kapitalselskab, der skal flytte dets hjemsted.
Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af
flytteplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-
system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 e,
indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
263
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af flytteplan og
eventuelt medfølgende dokumenter.
Selskabsdirektivet artikel 86 g, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
omhandler offentliggørelse og det beskrives hvilke dokumenter der skal
offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i
oprindelsesmedlemsstatens
register
mindst
en
måned
før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en
omdannelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 318 g
om indsendelse og
offentliggørelse af dokumenter.
Det foreslås i
stk. 1,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer
beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal
følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til
Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs
medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes
sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en
omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
omdannelsesplanen.
Bestemmelsen betyder, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning
om gennemførelse af en omdannelse før tidligst 4 uger efter, at de oplistede
dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet og Erhvervsstyrelsen har
gjort disse offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er
kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen
med henblik på, at styrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system. Gøres dokumenterne offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte
generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelse af en
omdannelse, skal kapitalselskabet flytte datoen for generalforsamlingen, så
den tidligst afholdes 4 uger efter offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af
kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt
264
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den
seneste dato.
Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt
når dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk,
f.eks. via. e-mail.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, tilsigtes ikke, at det skal være muligt at
ændre i omdannelsesplanen baseret på eventuelt indgivne bemærkninger fra
kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere.
Bestemmelsen betyder imidlertid, at eventuelle bemærkninger kan blive
drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan
kapitalejerne på generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte
grænseoverskridende omdannelse.
Bestemmelsen betyder, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs
medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplanen
samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det
omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke
findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås
offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger indgivet til selskabet.
Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Det foreslås i
stk. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der
træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318
i, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, stk.
1, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at
Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om
kreditorernes stilling, jf. § 318 e, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette
meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og cvr-nummer på det
kapitalselskab, der skal omdannes. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde
265
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
deres krav, jf. § 318 f, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning
herom.
Bestemmelsen betyder, at selskabet, der skal omdannes, udover
omdannelsesplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes skal
indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i
kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen
i forhold til selskabets nuværende situation. Vurderingsmandserklæringen
om kreditorernes stilling skal indsendes senest 4 uger før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en
omdannelse. Det er ikke et krav, at den indsendes sammen med
omdannelsesplanen og meddelelsen. Hvis vurderingsmandserklæringen
indsendes senere end omdannelsesplanen betyder det dog, at beregningen af
fristen i § 318 i, stk. 1, dvs. fra hvornår generalforsamlingen kan træffe
beslutning om at gennemføre omdannelsen, foretages fra den dato, hvor
vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det betyder
endvidere, at beslutningen om gennemførelse af omdannelsen tidligst må
træffes 4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af
vurderingsmandserklæringen.
Det bemærkes, at omdannelsesplanen og meddelelsen godt kan indsendes
særskilt, og Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre modtagelsen heraf særskilt,
hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og
Erhvervsstyrelsen
offentliggør
modtagelsen
heraf.
Vurderingsmandserklæringen kan dog ikke indsendes forud for
indsendelsen af omdannelsesplanen.
Bestemmelsen betyder videre, at det alene er modtagelsen af
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, som Erhvervsstyrelsen
offentliggør og eventuelt oplysning om, at kreditorerne har ret til at anmelde
deres krav. Hvis Erhvervsstyrelsen modtager en vurderingsmandserklæring
om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er
tilstrækkeligt sikret eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse
om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke skal udarbejdes en
vurderingsmandserklæring, redegør Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse
for kreditorernes rettigheder, herunder at kreditorerne har ret til at anmelde
deres krav i henhold til den foreslåede § 318 f.
Endelig betyder bestemmelsen, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet,
at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne
meddelelse skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer
266
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
beslutning om gennemførelse af en omdannelse. Hvis meddelelsen
indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af
omdannelsesplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf, kan der dog
tidligst træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen 4 uger efter,
at Erhvervsstyrelsen har modtaget meddelelsen om fravalget og
offentliggørelsen heraf. Meddelelsen kan tidligst indsendes samtidig med
omdannelsesplanen og meddelelsen.
Omdannelsesplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis
tilgængelige via BRIS.
Det foreslås i
stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt
medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af
disse.
Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og
eventuelt
medfølgende
dokumenter,
samt
Erhvervsstyrelsens
tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har en tilsvarende hjemmel
for så vidt angår grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende
spaltninger.
Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet er
indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et selskab fra kravet
om offentliggørelse i henhold til det foreslåede stk. 1, hvor det omdannende
selskab i en sammenhængende periode, der begynder mindst 4 uger før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en
omdannelse i henhold til § 318 i, og slutter tidligst ved generalforsamlingens
afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for
offentligheden på sin hjemmeside. I dette tilfælde skal selskabet, senest 4
uger før generalforsamlingen, indgive en række oplysninger til
Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for
selskabet at offentliggøre omdannelsesplanen, meddelelsen og eventuelt
medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt
anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i
dag, hvor alle offentliggørelser af planer for grænseoverskridende
transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.
Med den foreslåede § 318 g implementeres selskabsdirektivets artikel 86 g,
stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og stk. 6, som tilføjet
267
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ved ændringsdirektivets. Med det foreslåede stk. 2, implementeres
selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet,
om en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer.
Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -
høring.
Selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og -høring stiller krav om,
at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse
med den grænseoverskridende omdannelse, i det mindste inden der træffes
afgørelse om planen for den grænseoverskridende omdannelse eller om
omdannelsesredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan
måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar inden
generalforsamlingen godkender omdannelsen.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny
§ 318 h
om information
og -høring af medarbejderne i forbindelse med den grænseoverskridende
omdannelse.
Det foreslås i
1. pkt.,
at kapitalselskabet i forbindelse med en
grænseoverskridende omdannelse skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i
lov om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende
forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt,
inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre
omdannelsen.
Det foreslås i
2. pkt.,
at tilsvarende gælder i det omfang
fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af
omdannelsen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller
en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller
aftale.
Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en
bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at
informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller
aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til
bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse
findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg. Kapitalselskabet skal
derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages,
uanset om pligten følger af loven eller af en kollektiv overenskomst eller
aftale.
268
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske
samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af
disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst
to af disse lande.
En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske
samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i
mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der beskæftiger
150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der
beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af disse lande.
Det foreslås i
3. pkt.,
at det centrale ledelsesorgan til dokumentation skal
udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 318 n,
stk. 1, nr. 7.
Medarbejderne skal således informeres og høres i så god tid, at de kan
modtage et begrundet svar, inden der træffes beslutning om at gennemføre
omdannelsen. Kapitalejerne træffer beslutning om både omdannelsesplanen
og omdannelsesredegørelsen på den generalforsamling, hvor det besluttes,
om omdannelsen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette
tidspunkt skal sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er
iagttaget.
Med den foreslåede § 318 h implementeres selskabsdirektivets artikel 86 k,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 g i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens § 318 g. Bestemmelsen vedrører beslutning om at
gennemføre flytningen.
Den gældende § 318 g svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 i. Det foreslås at overskriften før den foreslåede § 318 i affattes som:
Generalforsamlingens beslutning om at gennemføre omdannelsen.
Det følger af den gældende § 318 g, stk. 1, 1. pkt., at beslutningen om
gennemførelse af en flytning af kapitalselskabets hjemsted til et andet
EU/EØS-land tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse, jf. § 318 f, stk. 4, af modtagelsen af flytteplanen og
eventuelt af vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling. Det
269
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
gældende stk. 1, 2. pkt., fastslår, at hvis offentliggørelsen vedrørende § 318
f, stk. 1, og vedrørende § 318 f, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig,
regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.
Det fremgår af det gældende stk. 2, at hvis selskabet, der påtænkes flyttet,
har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for flytningens
regnskabsmæssige virkningstidspunkt og generalforsamlingen endnu ikke
har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal
generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode
senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af flytningen.
Det gældende stk. 3 fastslår, at kreditorer, der anmoder derom, skal have
oplysning om, hvornår der træffes beslutning om flytningens eventuelle
gennemførelse.
Det følger af det gældende stk. 4, 1. pkt., at flytningens gennemførelse skal
være i overensstemmelse med flytteplanen. Det gældende stk. 4, 2. pkt.,
fastslår, at vedtages flytningen ikke i overensstemmelse med den
offentliggjorte flytteplan, anses forslaget som bortfaldet.
Det gældende stk. 5 oplister en række dokumenter, der skal, hvis de er
udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse
af en flytning, stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i
enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 6.
Det gældende stk. 5, nr. 1 angiver flytteplanen. Det gældende stk. 5, nr. 2
vedrører kapitalselskabets godkendte årsrapporter for de sidste 3
regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået. Det
gældende stk. 5, nr. 3 angiver flytteredegørelsen. Det gældende stk. 5, nr. 4
omhandler vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Det fremgår af det det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom,
vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.
Det følger af det gældende stk. 7, at flytteredegørelse, jf. § 318 c, ved et
kapitalselskabs flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land ligeledes
senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af flytningen skal
fremlægges
på
kapitalselskabets
kontor
til
eftersyn
for
medarbejderrepræsentanterne
eller,
hvis
der
ikke
er
medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne
selv.
270
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte en ny
§ 318 i
om beslutning om at gennemføre en
grænseoverskridende omdannelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at beslutningen om gennemførelse af en
grænseoverskridende omdannelse, herunder om ændring af vedtægterne,
tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne
offentligt tilgængelige, jf. § 318 g, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen betyder, at beslutningen om gennemførelse af en omdannelse
tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort
omdannelsesplanen, meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det
omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke
findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, og eventuelt
modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. §
318 g, stk. 2, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis en vurderingsmand har afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og
modtagelsen af denne er offentliggjort senere end planen og meddelelsen,
regnes fristen på 4 uger for beslutningen om omdannelsens gennemførelse
fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af
kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der
skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en
eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende omdannelse.
Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der alene udarbejdes en
omdannelsesplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at
kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, regnes perioden på 4 uger
ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af
modtagelsen af omdannelsesplanen og offentliggørelsen af kreditorernes
anmeldelsesret er sket hver for sig.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis selskabet, der påtænkes omdannet, har afsluttet
et regnskabsår inden tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige
virkning, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for
denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten
for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om
gennemførelsen af omdannelsen.
Bestemmelsen betyder, at der ved grænseoverskridende omdannelse er krav
om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden
271
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
omdannelsens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med
beslutningen om at gennemføre omdannelsen.
Hvis en omdannelse skal have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2022,
og det danske selskab, der skal omdannes, har kalenderåret som
regnskabsåret, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2021, og årsrapporten
for 2021 skal være godkendt af generalforsamlingen senest samtidigt med,
at der træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen. Det
omdannede selskab skal derimod ikke aflægge årsrapport for 2022, og dette
gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen af den
grænseoverskridende omdannelse f.eks. først træffes den 1. april 2023.
Det foreslås i
stk. 3,
at omdannelsens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med omdannelsesplanen. Vedtages omdannelsen ikke i
overensstemmelse med den offentliggjorte omdannelsesplan, anses
forslaget som bortfaldet.
Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med
indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke, anses den påtænkte
omdannelse for bortfaldet.
Reglen tilsigter at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets
kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte
plan.
Da udkastet til vedtægter er en del af planen, indebærer bestemmelsen, at
der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således at de endelige vedtægter
afviger fra det udkast, der var indeholdt i omdannelsesplanen.
Ønskes den grænseoverskridende omdannelse gennemført på et andet
grundlag
end
den
offentliggjorte
omdannelsesplan,
må
omdannelsesprocessen starte forfra. Selskabets centrale ledelsesorganer må
således udarbejde en ny plan om den påtænkte grænseoverskridende
omdannelse, som skal offentliggøres.
Da der i omdannelsesplanen alene skal angives en vejledende tidsplan for
omdannelsen, vil der ikke være tale om en uoverensstemmelse, der
medfører, at den påtænkte omdannelse anses for bortfaldet, hvis
gennemførelsen ikke sker på det foreslåede tidspunkt.
Det foreslås i
stk. 4,
at inden generalforsamlingen træffer beslutning om
gennemførelse af en omdannelse, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt
272
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 2,
og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres
beslutning om en eventuel gennemførelse af omdannelsen på et oplyst
grundlag.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer
beslutning
om
gennemførelse
af
en
omdannelse,
skal
omdannelsesredegørelsen, jf. § 318 c, sammen med planen for den
grænseoverskridende omdannelse, jf. § 318 b, hvis den foreligger, stilles til
rådighed elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets
medarbejderrepræsentanter eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er
medarbejderrepræsentanter.
Der er ikke krav om hvordan omdannelsesredegørelsen og planen, hvis den
foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det kan således være f.eks.
på mail eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen betyder endvidere, at der alene er krav om, at
omdannelsesplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før
generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt.
Omdannelsesplanen skal uanset gøres offentligt tilgængelig i
Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. §
318 g, hvor kapitalejere og kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter
eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i kapitalselskabet, for
medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af
omdannelsesplanen inden generalforsamlingen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer
beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal vurderingsmandens
udtalelse om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. §
318 d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318
e, stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse
om omdannelsesplanen, jf. den foreslåede § 318 d, stk. 1, 2. pkt., hvorfor
denne kun skal stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Tilsvarende gælder for vurderingsmandserklæringen. Kapitalejerne kan i
enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, jf. den foreslåede § 318 e, 2. pkt., hvorfor
273
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
vurderingsmandserklæringen kun skal stilles til rådighed for kapitalejerne,
hvis denne er udarbejdet.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 86
g, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Bestemmelsen i stk. 4,
implementerer selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, implementerer
selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, om, at vurderingsmandens udtalelse stilles til
rådighed for kapitalejerne, implementerer selskabsdirektivets artikel 86 f,
stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det følger af den gældende § 318 h, 1. pkt., at beslutning om flytning til et
andet EU/EØS-land træffes i det flyttende kapitalselskab af
generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106, og i
overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte
indeholde om opløsning eller grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det fremgår af det gældende 2. pkt., at hvis kapitalselskabet er under
likvidation, kan flytningen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne
endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer
beslutning om at hæve likvidationen. Efter det gældende 3. pkt., finder §
231 om genoptagelse herefter ikke anvendelse.
Det følger af den gældende § 106, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at
beslutning om ændring af vedtægterne kun er gyldig, hvis den tiltrædes af
mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af
selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. dog stk.
2.
Det følger videre af § 106, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at beslutning om
ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, som
vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i § 107.
Selskabslovens § 107 fastsætter, hvornår en beslutning
vedtægtsændring, hvorved kapitalejernes forpligtelser over
kapitalselskabet forøges, er gyldig.
om
for
Det foreslås i
§ 318 j, stk. 1, 1. pkt.,
at beslutning om grænseoverskridende
omdannelse træffes i kapitalselskabet af generalforsamlingen med det
flertal, der kræves efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere
274
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller
grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen betyder, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutning
om omdannelsens gennemførelse. Det betyder også, at det ikke er muligt at
foreskrive, f.eks. i selskabets vedtægter, at beslutningen skal træffes af det
centrale ledelsesorgan eller af et særligt udvalg eller lignende.
Bestemmelsen betyder endvidere, at beslutningen skal træffes med samme
majoritet, som ved vedtægtsændringer i henhold til selskabslovens § 106.
Der kræves således tilslutning fra mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer
som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede
selskabskapital, og beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere
forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i
selskabslovens § 107.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at hvis kapitalselskabet er under likvidation, kan
omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er
påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve
likvidationen.
Bestemmelsen betyder, at hvis en udlodning er påbegyndt i et kapitalselskab
under likvidation, kan selskabet ikke omdannes. Udlodning til kapitalejerne
omfatter både udlodning af likvidationsprovenu og udbetaling af såvel
ordinært som ekstraordinært udbytte. Udlodning af udbytte, herunder
ekstraordinært udbytte, fra et selskab under likvidation vil således forhindre
gennemførelsen af en omdannelse. Et selskab under likvidation kan
ligeledes ikke omdannes, medmindre det senest samtidig med beslutningen
om at gennemføre omdannelsen træffer beslutning om at ophæve
likvidationen.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at § 231 om genoptagelse herefter ikke finder
anvendelse.
Bestemmelsen betyder, at betingelserne for genoptagelse ikke kræves
iagttaget, da der er en række andre omdannelsesdokumenter m.v., der
varetager hensynet til kapitalejere og kreditorer.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvor en bestemmelse i planen for den
grænseoverskridende omdannelse indebærer en forøgelse af en kapitalejers
økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal
bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at
kapitalejeren ikke er i stand til at kræve indløsning efter § 318 m.
275
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at generalforsamlingens beslutning om gennemførelse
af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan anfægtes alene med de i
nr. 1 og 2 nævnte begrundelser.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan anfægtes
alene med begrundelsen, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. §
318 b, stk. 1, nr. 11, er sat for lavt.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
at generalforsamlingens beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan anfægtes
alene med begrundelsen, at oplysningerne om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. nr. 1, ikke opfylder de retlige krav.
Bestemmelsen medfører, at generalforsamlingens beslutning om, at
gennemføre en grænseoverskridende omdannelse, ikke kan anfægtes alene
med begrundelserne i nr. 1 og 2. Beslutningen kan således ikke anfægtes
alene med den begrundelse at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne er sat
for lavt, eller at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne ikke opfylder de
retlige krav.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 86
h, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,
implementerer selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra a, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Bestemmelsen
i
stk.
2
implementerer
selskabsdirektivets 86 h, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Bestemmelsen i stk. 3 implementerer selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 5,
som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Efter det gældende § 318 i, skal det centrale ledelsesorgan på
generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af
en grænseoverskridende flytning, oplyse om begivenheder af væsentlig
betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er
indtruffet
i
tiden
mellem
flytteplanens
underskrivelse
og
generalforsamlingen.
Den gældende § 318 i selskabsloven foreslås flyttet til § 318 k. Forslaget
medfører ikke materielle ændringer.
Det foreslås i
§ 318 k,
at det centrale ledelsesorgan på generalforsamlingen,
hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en
276
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
grænseoverskridende omdannelse, skal oplyse om begivenheder af
væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og
forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem omdannelsesplanens
underskrivelse og generalforsamlingen.
For at kapitalejerne kan træffe beslutningen om omdannelsen til et andet
EU/EØS-land på et så oplyst grundlag som muligt, foreslås det i § 318 k, at
det centrale ledelsesorgan skal underrette generalforsamlingen ved en
grænseoverskridende omdannelse.
Underretningen skal indeholde alle væsentlige ændringer i aktiver og
forpligtelser, der er indtrådt mellem dagen for udarbejdelsen af
omdannelsesplanen og dagen for den generalforsamling, der skal træffe
beslutning om gennemførelsen af omdannelsen.
Det fremgår af det gældende § 318 j, at generalforsamlingen kan gøre
vedtagelsen af en grænseoverskridende flytning betinget af, at
generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for
medarbejdernes medbestemmelse.
Medarbejdernes medbestemmelse er reguleret i den gældende § 318 o, der
fastsætter, at §§ 311-317 med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende
anvendelse på grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at selskabets generalforsamling kan forbeholde sig ret
til at gøre den grænseoverskridende omdannelses gennemførelse betinget af
generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de ordninger, der er
omhandlet i artikel 86 l, der omhandler medarbejderes medbestemmelse.
Det foreslås i
§ 318 l,
at generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en
grænseoverskridende omdannelse betinget af generalforsamlingens
udtrykkelige godkendelse af de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes
medbestemmelse, jf. § 318 q.
Bestemmelsen medfører, at proceduren i disse tilfælde vil være, at
generalforsamlingen først træffer beslutning om gennemførelse af
omdannelsen. Denne generalforsamlingsbeslutning gøres imidlertid
betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte
retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse i det selskab, der er
resultatet af den grænseoverskridende omdannelse. Når disse retningslinjer
for medarbejdernes medbestemmelse er på plads, skal der efterfølgende i
277
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
givet fald afholdes en ny generalforsamling, hvor der tages endelig stilling
til, om omdannelsen skal gennemføres.
Bestemmelsen medfører endvidere, at hvis generalforsamlingen har gjort
vedtagelsen betinget af en efterfølgende godkendelse af retningslinjerne for
medarbejdernes medbestemmelse, kan attesten, som Erhvervsstyrelsen skal
udstede i henhold til den foreslåede § 318 o, ikke udstedes før
generalforsamlingens efterfølgende godkendelse af de fastlagte
retningslinjer. Attesten er det endelige bevis på, at alle handlinger og
formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet. Hvis
Erhvervsstyrelsen modtager en anmeldelse om gennemførelse af en
grænseoverskridende omdannelse, inden generalforsamlingen har godkendt
de fastlagte retningslinjer for medbestemmelsen, hvor generalforsamlingen
har betinget sig dette, vil Erhvervsstyrelsen lægge sagen i bero, indtil denne
godkendelse har fundet sted. Det er derfor også afgørende, at det fremgår
klart af materialet, der sendes til Erhvervsstyrelsen, at det er tilfældet. Det
centrale ledelsesorgan vil således ved gennemførelse af en
grænseoverskridende omdannelse skulle erklære, at generalforsamlingen
endeligt har godkendt omdannelsen, herunder retningslinjerne for
medarbejdernes medbestemmelse, hvis omdannelsen har været gjort
betinget heraf, inden Erhvervsstyrelsen vil kunne udstede den krævede attest
i medfør af den foreslåede § 318 o for selskabet.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 2, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 k i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens § 318 k. Bestemmelsen vedrører kapitalejernes mulighed
for at kræve indløsning.
Den gældende § 318 k svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 m. Overskriften før den gældende § 318 k videreføres til før den
foreslåede § 318 m om kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.
Det følger af den gældende § 318 k, stk. 1, 1. pkt., at kapitalejerne i det
kapitalselskab, der flytter til et andet EU/EØS-land, og som på
generalforsamlingen har modsat sig flytningen, kan kræve, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes
skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Det gældende
stk. 1, 2. pkt., fastslår, at § 110 i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.
278
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter det gældende stk. 2, stk. 1, 1. pkt., kan den attest, der skal udstedes i
henhold til § 318 m, først udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed
for kapitalandelenes værdi. Det følger af det gældende stk. 2, 2. pkt., at
skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om
sikkerheden er betryggende. Det gældende stk. 2, 3. pkt., fastslår, at
indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende
virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten,
medmindre retten bestemmer andet.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at i det mindste de
selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af planen for den
grænseoverskridende omdannelse, har ret til at afhænde deres kapitalandele
mod en passende kontant kompensation på en række betingelser, der er
fastsat i direktivets artikel 86 i, stk. 2-5.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 318 m
om kapitalejernes mulighed for at
kræve indløsning.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at kapitalejerne i det kapitalselskab, der skal
omdannes, som på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen, kan
kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er
tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11.
Bestemmelsen betyder, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de
stemmer imod den grænseoverskridende omdannelse. Hensynet bag retten
til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin vilje skal blive
kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4
uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 318 i, stk. 1.
Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., der viderefører
selskabslovens § 318 k, stk. 1, 1. pkt., er der ikke tiltænkt materielle
ændringer.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt
stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter
kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra
kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Bestemmelsen betyder, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for
kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af kapitalandele
279
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
elektronisk til kapitalselskabet. Det er op til det enkelte kapitalselskab, om
de vil stille en elektronisk adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive
krav via selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være
noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på
anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2,
der fastslår, at indløsningsbeløbet,
som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal betales af
kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i
overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den
grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 7.
Det er retsreglerne i det land, som selskabet flytter til, der bestemmer
virkningstidspunktet for omdannelsen, og dermed hvornår fristen på 2
måneder løber fra.
Det betyder, at hvis der er tale om en grænseoverskridende omdannelse ud
af Danmark, skal kapitalselskabet betale indløsningsbeløbene til
kapitalejerne senest 2 måneder efter omdannelsen har fået virkning i
henhold til lovgivningen i det land, kapitalselskabet flytter til.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 3,
der fastsætter, at
indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr.
11, skal svare til kapitalandelenes værdi. Mener kapitalejere, som har krævet
sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, at det tilbudte indløsningsbeløb i
omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere
senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd
udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet.
Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de
kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges
selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af
kapitalselskabet fastsatte beløb i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr.
11, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og
kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag
herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af
skønsmændenes erklæring.
Efter den gældende § 318 k, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende
anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer til § 110, stk. 3. Det præciseres
dermed, at det er § 110, stk. 3, der finder tilsvarende anvendelse, og
henvisningen til § 110 udgår derfor fra bestemmelsen.
280
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at den attest, der skal udstedes i henhold til §
318 o, først kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi.
Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden til at kræve
indløsning efter stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ikke udstede attest om, at alle
handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for omdannelsen, er
opfyldt, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den
pågældende kapitalejers kapitalandele.
Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal
beskyttelse.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at skønsmænd udmeldt af retten på
kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Bestemmelsen betyder, at hvis der er uenighed om værdien af
kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden også
tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at indbringes skønsmændenes afgørelse for
retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed
for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne
tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet
skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.
Bestemmelsen i stk. 4 betyder endvidere, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med den kontrol, der udføres før attesten kan udstedes, skal kunne
konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er
der krav om, at en erklæring herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med
anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 318 n, stk. 1, nr. 8.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 318
k, stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, 1.
afsnit, stk. 2 og 3, og stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
281
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Overskriften før den gældende § 318 l i selskabsloven beskriver indholdet i
selskabslovens § 318 l. Bestemmelsen vedrører anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Den gældende § 318 l svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318
n. Det foreslås at overskriften før den foreslåede § 318 n affattes som
»Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse«.
Det følger af den gældende § 318 l, stk. 1, 1. pkt., at den vedtagne flytning
skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen,
senest 2 uger efter at flytningen er besluttet, jf. dog stk. 2. Det gældende stk.
1, 2. pkt., fastslår, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
dokumenterne, som er nævnt i § 318 g, stk. 5, nr. 3 og 4, hvis de er
udarbejdet.
Efter det gældende stk. 2, 1. pkt., skal anmeldelse om den vedtagne flytning
være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen
for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for flytningens
regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 3, indgår, dog senest 1 år
efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af flytteplanen i
henhold til § 318 f. Det følger af det gældende stk. 2, 2. pkt., at overskrides
en af disse to frister, mister beslutningen om flytningens gennemførelse sin
gyldighed, og den udarbejdede flytteplan i henhold til § 318 b anses for
bortfaldet.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at den vedtagne omdannelse skal registreres eller
anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at
omdannelsen er besluttet, jf. dog stk. 2.
Udgangspunktet er, at den vedtagne omdannelse skal registreres eller
anmeldes til registrering, senest 2 uger efter omdannelsen er besluttet.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges de i nr. 1-5 oplistede dokumenter.
Det foreslås i
nr. 1,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
Det foreslås i
nr. 2,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
omdannelsesredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c,
og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 318 d, hvis de foreligger.
282
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, stk. 4, forstås, at hvis
selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 318 c, stk. 1 og stk. 2, nr.
2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning
om gennemførelse af en omdannelse, skal udtalelsen vedhæftes
redegørelsen, jf. § 318 c, stk. 4. Kravet om, at omdannelsesredegørelsen skal
vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen
ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at redegørelsens
afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne
ikke er påkrævet, jf. § 318 c, stk. 5. Kravet om, at
vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i
sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om omdannelsesplanen, jf. §
318 d, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i
nr. 3,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 318 g, stk. 1,
nr. 2.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at kapitalselskabets meddelelse
til
kapitalejere,
kreditorer
og
det
omdannede
selskabs
medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før
generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en
omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende
omdannelsesplanen, skal senest 4 uger før, der træffes beslutning om
gennemførelse af en omdannelse, offentliggøres af kapitalselskabet og
indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør
meddelelsen offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det
foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2. Hvis kapitalselskabet har modtaget
bemærkninger i medfør af det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2, skal
registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.
Det foreslås i
nr. 4,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse.
Bestemmelsen betyder, at selskabet skal indsende protokoludskrift fra
generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende
omdannelse fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3,
i selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens beslutning vedrørende
omdannelsen.
283
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 5,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges
vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling, jf. § 318 e, hvis den
foreligger.
Angivelsen af, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling
skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at
kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
erklæring, jf. det foreslåede § 318 e, 2. pkt., jf. dog det foreslåede § 318 f.
Det foreslås i
nr. 6,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en
angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. §
318 q, er påbegyndt, hvor det er relevant.
Bestemmelsen betyder, at hvis selskabet har indledt forhandlinger efter §
312 eller har aftalt at anvende bestemmelserne i §§ 313-316, skal selskabet
indsende en angivelse herom.
Angivelsen skal alene indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i
sammenhæng med, at de almindelige regler om medarbejderrepræsentation
i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte
betingelser, og at §§ 312-316 ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf.
selskabslovens § 311, stk. 2.
Det foreslås i
nr. 7,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en
erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 318 h.
Det betyder, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for
Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den grænseoverskridende
omdannelse har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og
høring af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer
beslutning om at gennemføre omdannelsen. Hvis fællesskabsvirksomheder
eller fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, skal det centrale
ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21,
stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden
generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.
Endelig foreslås det i
nr. 8,
at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet
betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 318 m, stk. 4.
284
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at anmeldelse om den vedtagne omdannelse skal
være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen
for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for omdannelsens
regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 5, indgår, dog senest 1 år
efter
Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse
af
modtagelse
af
omdannelsesplanen i henhold til § 318 g.
Bestemmelsen skal sikre, at planen på beslutningstidspunktet fortsat har
aktualitets- og informationsværdi.
Et selskab, der påtænker at gennemføre en grænseoverskridende
omdannelse, skal aflevere årsrapport ligesom alle andre selskaber. Det er
som følge heraf ikke muligt at få en udsættelse af indsendelsesfristen under
henvisning til en påtænkt omdannelse af selskabet.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at overskrides en af de to frister i 1. pkt., mister
beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og den
udarbejdede omdannelsesplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.
Det betyder, at omdannelsen ikke gyldigt kan gennemføres, hvis ikke begge
frister overholdes.
Det foreslåede § 318 n, stk. 1, nr. 1-8, implementerer selskabsdirektivets
artikel 86 m, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det foreslåede § 318 n, stk. 1, nr. 6, implementerer selskabsdirektivets
artikel 86 m, stk. 6, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Registreringen eller anmeldelsen skal ske i overensstemmelse med kravene
i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle dokumenterne omfattet
af § 318 n, stk. 1, nr. 1-8, kan indgives online, uden at der er krav om at
ansøgeren møder personligt frem for Erhvervsstyrelsen. Hermed
implementeres selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 m i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens § 318 m. Bestemmelsen vedrører attestudstedelse.
Den gældende § 318 m svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 o. Det foreslås at overskriften før den gældende § 318 o videreføres til
før den foreslåede § 318 o.
285
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af den gældende § 318 m, stk. 1, 1. pkt., at når Erhvervsstyrelsen
modtager anmeldelsen om gennemførelse af en flytning af hjemsted til et
andet EU/EØS-land, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og
formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. Det følger
af 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til
kapitalselskabet, når de i nr. 1-3 angivne betingelser er opfyldt, jf. dog stk.
2.
Den første betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 1, at flytningen er
besluttet i det danske kapitalselskab. Den anden betingelse er efter det
gældende stk. 1, nr. 2, at kreditorernes krav anmeldt efter § 318 e er afgjort.
Den tredje betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 3, at kapitalejernes
krav om indløsning efter § 318 k er afgjort.
Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis det regnskabsmæssige
virkningstidspunkt af flytningen er efter tidspunktet for beslutningen om at
gennemføre flytningen, kan attesten dog først udstedes på det
regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt., kan
tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være
senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre flytningen, dog ikke
senere end tidspunktet for flytningens anmeldelse, jf. § 318 l, stk. 1. Det
gældende 3. pkt., fastslår, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og
tidspunktet for beslutningen om at gennemføre flytningen endvidere skal
være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.
Efter det gældende stk. 3, foretager Erhvervsstyrelsen den endelige
registrering af selskabets flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land, når
Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra den kompetente
myndighed i det land, hvor kapitalselskabet efter flytningen skal have
hjemsted, om, at flytningen af kapitalselskabets hjemsted nu er endeligt
registreret i dette land.
Selskabsloven indeholder i dag ikke nogen særskilt kontrolbestemmelse
vedrørende om grænseoverskridende transaktioner, som giver
Erhvervsstyrelsen mulighed at vurdere, om en grænseoverskridende
transaktion er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller svigagtige
formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet
ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne udpeger den domstol eller notar
eller den eller de andre myndigheder, der har kompetence til at kontrollere
286
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
grænseoverskridende omdannelsers lovlighed for de dele af proceduren,
som reguleres af oprindelsesmedlemsstatens retsregler, og til at udstede en
attest forud for omdannelsen, der bekræfter, at alle relevante betingelser er
opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i oprindelsesmedlemsstaten er
behørigt afsluttet (»den kompetente myndighed«).
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 5, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at for så vidt angår overholdelsen af reglerne for
medarbejdernes medbestemmelse som fastsat i artikel 86 l kontrollerer den
kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, at planen for den
grænseoverskridende omdannelse indeholder oplysninger om procedurerne,
i henhold til hvilke de relevante ordninger lægges fast, og om de forskellige
muligheder for sådanne ordninger.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 6, litra a, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, undersøger den kompetente myndighed alle de
dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed
i overensstemmelse med stk. 2.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 7, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den i stk. 1 omhandlede kontrol foretages senest tre
måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne
vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende omdannelse på
selskabets generalforsamling. Denne kontrol har et af følgende udfald:
a) hvor det fastslås, at den grænseoverskridende omdannelse opfylder
alle de relevante betingelser, og at alle fornødne procedurer og
formaliteter er afsluttet, udsteder den kompetente myndighed
attesten forud for omdannelsen
b) hvor det fastslås, at den grænseoverskridende omdannelse ikke
opfylder alle de relevante betingelser, eller at ikke alle nødvendige
procedurer og formaliteter er afsluttet, udsteder den kompetente
myndighed ikke attesten forud for omdannelsen og underretter
selskabet om begrundelsen for sin afgørelse; i så fald kan den
kompetente myndighed give selskabet muligheden for at opfylde de
relevante betingelser eller afslutte procedurerne og formaliteterne
inden for en rimelig frist.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 8, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den kompetente myndighed ikke udsteder attesten
forud for omdannelsen, hvor det i overensstemmelse med national ret
fastlægges, at en grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik
på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til
287
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med
kriminelle formål.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 9, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor den kompetente myndighed under den i stk. 1
omhandlede kontrol nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den
grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, tager
den relevante forhold og omstændigheder i betragtning såsom, hvor det er
relevant og ikke betragtet isoleret, indicier, som den kompetente myndighed
har fået kendskab til i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol,
herunder gennem høring af relevante myndigheder. Vurderingen med
henblik på dette stykke foretages fra sag til sag gennem en procedure, der er
reguleret ved national ret.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 10, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor det med henblik på vurderingen i henhold til stk.
8 og 9 er nødvendigt at inddrage yderligere oplysninger eller at foretage
yderligere efterforskningsaktiviteter, forlænges den i stk. 7 foreskrevne
periode på tre måneder med op til tre måneder.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 11, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at hvor det på grund af kompleksiteten af den
grænseoverskridende procedure ikke er muligt at foretage vurderingen
inden for de frister, der er foreskrevet i stk. 7 og 10, sikrer medlemsstaterne,
at ansøgeren underrettes om årsagerne til enhver forsinkelse inden udløbet
af disse frister.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 12, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at den kompetente myndighed kan høre andre relevante
myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er
berørt af den grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i
bestemmelsesmedlemsstaten, og fra disse myndigheder og fra selskabet
rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at
kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse, inden for
de proceduremæssige rammer, der er fastsat i national ret. Med henblik på
vurderingen kan den kompetente myndighed gøre brug af en uafhængig
ekspert.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 n, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, deles attesten forud for omdannelsen med de
288
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
myndigheder, der er omhandlet i artikel 86 o, stk. 1, via
registersammenkoblingssystemet. Medlemsstaterne sikrer også, at attesten
forud for omdannelsen er tilgængelig via registersammenkoblingssystemet.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 n, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, at adgang til attesten forud for omdannelsen er gratis for
de myndigheder, der er omhandlet i artikel 86 o, stk. 1, og for registrene.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 318 o
om attestudstedelse.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at senest 3 måneder efter anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, påser
Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes
forud for omdannelsen, jf. § 318 n, stk. 1, er afsluttet.
Ved en grænseoverskridende omdannelse skal myndighederne i flere lande
involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere landes
selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det
nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af
den grænseoverskridende omdannelse.
I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at
kontrollere grænseoverskridende omdannelsers lovlighed for de dele af
proceduren, som regulerer, når et dansk kapitalselskab omdannes, og til at
udstede en attest forud for omdannelsen, der bekræfter, at alle de relevante
betingelser er opfyldt og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er
behørigt afsluttet.
En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse
eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for
offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav,
herunder sikring af betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende
sager.
Anmeldelsen skal være modtaget senest 2 uger efter, beslutningen er truffet,
jf. § 318 n, stk. 1, der henviser til den gældende § 9, i selskabsloven.
Bestemmelsen er en ordensforskrift, og tilsidesættelse medfører således
ikke ugyldighed.
Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de
til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at
indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til
289
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
grænseoverskridende omdannelse, herunder at tidsfrister er overholdt. Den
manuelle kontrol udføres for alle grænseoverskridende transaktioner, der
anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af
kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de rettigheder, som
denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne
undergår en særlig kontrol før der kan ske registrering.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at
omdannelsesplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til
hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges
fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 318 b, stk. 1,
nr. 10, om, at omdannelsesplanen, hvor det er relevant, skal indeholde
oplysning om, de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er fastsat
nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres
rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter
omdannelsen.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at hvis alle handlinger og alle formaliteter er
afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til
den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog det foreslåede stk. 2.
Attesten deles via BRIS med myndighederne i det land, som
kapitalselskabet flytter til. Adgang til attesten forud for omdannelsen er
gratis tilgængelig for myndighederne i det land, som kapitalselskabet flytter
til, og for registrene.
Hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af omdannelsen er efter
tidspunktet for beslutningen om at gennemføre omdannelsen, kan attesten
dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt.
Tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan
ikke være senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre
omdannelsen, dog ikke senere end tidspunktet for omdannelsens
anmeldelse, jf. § 318 n, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og
tidspunktet for beslutningen om at gennemføre omdannelsen skal endvidere
være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.
Dette fremgår af den gældende § 318 l, stk. 2.
Bestemmelsen betyder, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse
af en grænseoverskridende omdannelse, som først skal have
290
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal
træffes i samme regnskabsår, som omdannelsen skal have regnskabsmæssig
virkning.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en attest, jf.
stk. 1, i de i nr. 1 og 2 angivne tilfælde.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en
attest, jf. stk. 1, hvis alle de handlinger eller formaliteter, der skal opfyldes
forud for omdannelsen, ikke er afsluttet. Erhvervsstyrelsen underretter
selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 23 g, stk. 2 og 3, i selskabsloven betyder, at når
Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den anmeldte
omdannelse kan afhjælpes, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for
forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den
fastsatte frist, kan registrering ikke finde sted.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede en
attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den
grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel 35, at selskabers ret til at
foretage en grænseoverskridende transaktion under visse omstændigheder
kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af
medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige
forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål
at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det
formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.
Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den
grænseoverskridende omdannelse er omfattet af det foreslåede stk. 2, nr. 2,
tager Erhvervsstyrelsen relevante forhold og omstændigheder, som
Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med kontrollen, jf. stk.
1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.
Erhvervsstyrelsen kan således f.eks. kontakte Skatteforvaltningen med
henblik på at vurdere, om den grænseoverskridende omdannelse er omfattet
af stk. 2, nr. 2. Vurderingen foretages konkret fra sag til sag af
Erhvervsstyrelsen.
291
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at
inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage
yderligere kontrol, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 2, kan Erhvervsstyrelsen
forlænge fristen i det foreslåede stk. 1, med op til 3 måneder.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvor det på grund af sagens kompleksitet ikke er
muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i det foreslåede stk. 1 og
stk. 3, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver
forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante
myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er
berørt af den grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i det
EU/EØS-land, hvori kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted,
og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og
dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den
grænseoverskridende omdannelse.
Det er ikke en forudsætning, at Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der
indikerer, at omdannelsen er etableret med henblik på misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller
omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det foreslås i
stk. 5, 2 pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig
bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den
grænseoverskridende omdannelse.
Bestemmelsen betyder, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab
indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden
sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets
kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse
med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver
en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af
kapitalselskabet.
Det foreslås i
stk. 6,
at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning
fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have
hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning,
registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som
slettet af registret som følge af en grænseoverskridende omdannelse.
292
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsstyrelsen kan således først foretage den endelige registrering af et
selskabs grænseoverskridende omdannelse, når Erhvervsstyrelsen har
modtaget en underretning fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter
omdannelsen skal have hjemsted, om, at omdannelsen har fået virkning.
Det foreslås i
stk. 7,
at retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter
omdannelsen skal have hjemsted, bestemmer den dato, hvor den
grænseoverskridende omdannelse har virkning.
Bestemmelsens stk. 1-5 implementerer selskabsdirektivets artikel 86 m, stk.
1, 1. afsnit, stk. 5, stk. 6, litra a og stk. 7-12 og artikel 86 n, som tilføjet ved
ændringsdirektivet. Bestemmelsens stk. 6 implementer selskabsdirektivets
artikel 86 p, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 n i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens § 318 n. Bestemmelsen vedrører flytning af et
kapitalselskabs hjemsted til Danmark.
Den gældende § 318 n svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 p. Det foreslås at overskriften før den foreslåede § 318 p affattes som:
Grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab.
Det følger af den gældende § 318 n, stk. 1, at et kapitalselskab med hjemsted
i et andet EU/EØS-land kan flytte hjemsted til Danmark, når den
kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft
hjemsted, har udstedt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der
skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere flytningen af hjemsted.
Det gældende stk. 2, fastslår, at efter modtagelsen af attesten, jf. stk. 1,
registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende
flytning af hjemsted til Danmark og underretter hurtigst muligt derefter den
kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft
hjemsted, om, at flytningen nu er registreret. Registreringen kan først finde
sted, når selskabet opfylder denne lovs krav til den pågældende
selskabsform.
Efter det gældende stk. 3, har en grænseoverskridende flytning af hjemsted
til Danmark virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer
flytningen.
293
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af det gældende stk. 4, at kapitel 3 om stiftelse ikke finder
anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende flytning af
hjemsted flytter sit hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark.
Selskabsdirektivets artikel 86 c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om
procedurer og formaliteter fastslår, at i overensstemmelse med EU-retten
regulerer oprindelsesmedlemsstatens retsregler de dele af procedurerne og
formaliteterne, der skal overholdes i forbindelse med den
grænseoverskridende omdannelse for at opnå attesten forud for
omdannelsen, og bestemmelsesmedlemsstatens retsregler regulerer de dele
af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes efter modtagelsen af
attesten forud for omdannelsen.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 318 p
om grænseoverskridende omdannelse
til et dansk kapitalselskab.
Det foreslås i
stk. 1,
at et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller
EØS-land kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret,
til et dansk kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen
skal der indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra den kompetente
myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt
den af generalforsamlingen godkendte omdannelsesplan. Attesten skal være
et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes
i det pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den
udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter
modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede stk.
2.
Bestemmelsen betyder, at et kapitalselskab, som har hjemsted i et andet EU-
eller EØS-land, kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er
registreret, til et dansk kapitalselskab. Betingelsen herfor er, at den
kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft
hjemsted, har udstedt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der
skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen.
Det betyder, at Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente myndighed i
Danmark, ved en grænseoverskridende omdannelse til et dansk
kapitalselskab skal modtage en attest fra den kompetente myndighed i det
land, hvor selskabet hidtil har haft hjemsted, om, at alle de handlinger og
formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den
udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen. Dette
294
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
skyldes, at de procedurer og formaliteter, der skal overholdes i forbindelse
med den grænseoverskridende omdannelse, reguleres af lovgivningen i det
land, hvor selskabet forud for omdannelsen har haft sit vedtægtsmæssige
hjemsted.
Efter den foreslåede bestemmelse skal omdannelsesplanen, som i henhold
til det foreslåede § 318 i er godkendt af generalforsamlingen, endvidere
indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at efter modtagelsen af attest og omdannelsesplan, jf.
stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og
formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen
gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse og underretter
hurtigst muligt derefter registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har
haft hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået
virkning.
Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og
formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere regler for
medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med
det foreslåede § 318 q.
Omdannelsen kan først registreres, når selskabet opfylder selskabslovens
krav til den pågældende type selskab, herunder med hensyn til
selskabskapital og vedtægtsforhold i øvrigt. Dette vil f.eks. kunne betyde, at
et selskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, der omdannes til et
dansk kapitalselskab, som led i omdannelsen vil blive nødt til at foretage en
kapitalforhøjelse, hvis der er tale om et aktieselskab, som ikke opfylder
minimumskravet til selskabskapitalen i et aktieselskab. Der kan også blive
tale om en ændring af selskabets vedtægter som led i omdannelsen, f.eks.
hvis vedtægternes bestemmelser om valg af ledelsesmedlemmer ikke er i
overensstemmelse med de danske regler herom.
Underretningen til registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft
hjemsted, sker gennem BRIS.
Det foreslås i
stk. 3,
at en grænseoverskridende omdannelse til et dansk
kapitalselskab har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer
omdannelsen. Erhvervsstyrelsens registrering af omdannelsen er endelig.
Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende strafferet,
terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke.
295
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder, at en grænseoverskridende omdannelse først har virkning, når
Erhvervsstyrelsen har registreret omdannelsen. En grænseoverskridende
omdannelse kan ikke få virkning, før attesten fra den udenlandske
registreringsmyndighed efter stk. 1 er modtaget, og Erhvervsstyrelsen har
påset, at den grænseoverskridende omdannelse er vedtaget i
overensstemmelse med selskabsloven. Virkningstidspunktet er dermed
bestemt af, at det først den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer
omdannelsen, kan konstateres, at betingelserne for, at den
grænseoverskridende omdannelse kan få virkning, er opfyldt.
Det foreslås i
stk. 4,
at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse ikke finder
anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende omdannelse
flytter sit hjemsted fra et andet EU- eller EØS-land til Danmark.
Ved en grænseoverskridende omdannelse er der tale om, at et eksisterende
selskab omdanner den retlige form, hvorunder det er registreret i et andet
EU- eller EØS-land, til et dansk kapitalselskab. Det er således det samme
selskab, der eksisterer både før og efter omdannelsen. Da der ikke er tale om
en stiftelse, finder kapitel 3 om stiftelse ikke anvendelse.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 c, artikel 86 p,
stk. 3, 1. pkt., og artikel 86 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Overskriften før den gældende § 318 o i selskabsloven beskriver indholdet
i selskabslovens § 318 o. Bestemmelsen vedrører medarbejdernes
medbestemmelse ved et kapitalselskabs grænseoverskridende flytning af
hjemsted.
Den gældende § 318 o svarer med enkelte ændringer til den foreslåede §
318 q. Det foreslås at overskriften før den foreslåede § 318 q affattes som:
Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse.
Det følger af den gældende § 318 o om medarbejdernes medbestemmelse
ved grænseoverskridende flytning af hjemsted, at §§ 311-317 om
medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige
tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende flytning
af hjemsted.
Bestemmelserne i §§ 311-317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133
om
medbestemmelse
ved
grænseoverskridende
fusioner.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, som affattet ved ændringsdirektivet, om
medarbejderes
medbestemmelse
fastsætter
bestemmelser
om
296
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelser, som ikke er
identisk med selskabsdirektivets artikel 133.
Det foreslås i
stk. 1,
at §§ 311-317 med de nødvendige tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2-
5.
Forslaget indebærer, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de
ændringer, der fremgår af de foreslåede stk. 2-5.
Bestemmelserne, der henvises til i det foreslåede stk. 1, vil finde anvendelse,
når selskabet efter omdannelsen skal have hjemsted i Danmark.
Med begrebet »de fornødne tilpasninger« sigtes der særligt til, at der ved en
omdannelse kun er et enkelt deltagende selskab, og at der er tale om den
samme juridiske person før og efter omdannelsen. Dette betyder, at f.eks.
selskabslovens § 315, der indeholder krav om, at medarbejderne fra mindst
to lande i visse tilfælde skal stemme for, ikke kan anvendes efter ordlyden,
når der er tale om en omdannelse, og som følge heraf må tilpasses.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, finder
bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Det betyder, at § 18 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, at
aftaler om medarbejderindflydelse skal fastsætte mindst samme niveau for
alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der
skal omdannes, finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser,
hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. En aftale om
medarbejderindflydelse skal dermed sikre medarbejderindflydelse på
mindst samme niveau som i det omdannede selskab, idet omdannelsen i sig
selv ikke må bevirke, at medarbejderindflydelsen mindskes.
Det betyder endvidere, at § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber finder anvendelse, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311.
Det følger heraf, at hvis der inden 2 år efter registreringen af omdannelsen
finder ændringer sted i kapitalselskabet, og ændringerne ville have betydet,
at anvendelsen af bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse
havde ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden
297
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
omdannelsen, skal der finde en ny forhandling om medarbejderindflydelse
sted.
Forhandlingen skal følge principperne i selskabslovens § 312, stk. 1. Hvis
det kan godtgøres af selskabet, at forringelsen af medarbejdernes adgang til
indflydelse alene skyldes forhold, der ikke kunne tages i betragtning forud
for omdannelsen, og at der i øvrigt ikke har været intentioner om at
begrænse medarbejderindflydelsen uretmæssigt i forbindelse med
omdannelsen, er selskabets tilsyns- og administrationsorgan ikke forpligtet
til at indlede nye forhandlinger om medarbejderindflydelse.
Et eksempel på, at hensigten med omdannelsen fortrinsvis har været at
begrænse medarbejdernes indflydelse kan være en omdannelse, hvor det
omdannede selskab får hjemsted i et land, der har udnyttet adgangen i artikel
7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF til ikke lade referencebestemmelsernes del 3
finde anvendelse. Hvis valget af et sådant vedtægtsmæssigt hjemsted for det
omdannede selskab alene er begrundet i ønsket om at undgå, at
medarbejderne har adgang til medbestemmelse, er der tale om en situation
omfattet af § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Hvis det
derimod må antages, at valget af vedtægtsmæssigt hjemsted for det
omdannede selskab i et sådant land har en saglig, forretningsmæssig
begrundelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at bestemmelserne i § 312,
stk. 1, og §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder
anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse.
§ 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3,
stk. 2, litra a), nr. ii), i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved
grænseoverskridende omdannelser, idet alene artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i),
og litra b), fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra a, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
§ 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber implementerer artikel 3, stk. 4, 3. og 4. pkt., i direktiv 2001/86/EF,
som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet
alene artikel 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., fremgår af selskabsdirektivets artikel 86
l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
298
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder, at hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, anvendes § 312-
316, dog således, at § 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om
et yderligere antal pladser til medarbejderne i det særlige forhandlingsorgan
og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber om afstemning i det særlige forhandlingsorgan hvis
forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, ikke
finder anvendelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis §§ 313-316 finder anvendelse, finder
bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
anvendelse, udover bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov
om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.
Det betyder, at hvis reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes
medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen, finder alle dele af
medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse, jf. § 33, stk. 1, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at bestemmelserne i § 33, stk.
1, § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-
selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede
stk. 5.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i
SE-selskaber og §§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ikke finder anvendelse.
§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
implementerer artikel 7, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/86/EF, som ikke
finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet artikel 7, stk.
2, andet afsnit, ikke fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra e,
som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Selskabslovens § 313, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 133, stk. 4, litra a,
i selskabsdirektivet. En til § 133, stk. 4, litra a, svarende bestemmelse er
ikke nævnt og skal således ikke finde anvendelse ved grænseoverskridende
omdannelser, jf. den tilsvarende artikel 86 l, stk. 4, i selskabsdirektivet, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Selskabslovens § 313, stk. 2, implementerer artikel 7, stk. 2, litra b, andet
afsnit i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved
grænseoverskridende omdannelser, idet artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit,
299
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ikke fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra e, som tilføjet
ved ændringsdirektivet.
Det betyder, at hvis §§ 313-316 og § 31, stk. 1, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder
bestemmelserne anvendelse med undtagelse af § 15, stk. 4 og 5, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber og § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om,
hvilken form for medbestemmelse der skal indføres, hvis der er flere
forskellige former for medbestemmelse i de deltagende selskaber, finder
dermed ikke anvendelse, ligesom § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, om
betingelserne for anvendelse af referencebestemmelserne i § 33, stk. 2, §§
34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber heller ikke
finder anvendelse.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 86 l, som affattet
ved ændringsdirektivet.
Til nr. 64
Det fremgår af den gældende § 367, stk. 4, i selskabsloven, at i forskrifter,
der udstedes i medfør af § 4, stk. 3, § 12, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, § 56, stk.
2, § 57, § 57 a, stk. 6, § 58 a, stk. 9, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6,
§ 262, stk. 6, § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5, § 333, stk. 6, og §
372, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Det foreslås, at henvisningerne til § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, og § 318 f, stk.
5, ændres til § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, og § 318 g, stk. 3.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 17, 46 og
63, foreslås, at der sker nyaffattelse af § 279, § 299 og § 318 g med den
virkning, at det gældende § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, og § 318 f, stk. 5, findes
i § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, og § 318 g, stk. 3.
Efter de foreslåede bestemmelser kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere
regler om kapitalselskabers offentliggørelse af planen og eventuelt
medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af
disse.
Til nr. 65
300
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Den gældende § 368, stk. 1, i selskabsloven fastslår, at overtrædelse af §
312, § 313 og § 318, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.
Bestemmelsen finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, jf. §§
312 og 313, og ved grænseoverskridende spaltning, jf. § 318.
Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk.
3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende
fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så
vidt angår medarbejderindflydelse.
Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre,
at direktivet overholdes, og en del af artikel 12 er implementeret i § 46, stk.
1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved
ændringsdirektivet,
om
medarbejderes
medbestemmelse
ved
grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til
artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes medbestemmelse, der
eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har
sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, fastsætter
medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det
omdannede selskab, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse
rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er
fastlagt i artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte selskabslovens
§ 368, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at overtrædelse af § 312, § 313, § 318 og § 318
q, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.
I bestemmelsen indsættes dermed en henvisning til den nye § 318 q, jf.
lovforslagets § 1, nr. 63, således overtrædelse af den forslåede nye
bestemmelse kan straffes med bøde. Den nye § 318 q fastsætter, at §§ 311-
317 om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion
301
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de
nødvendige tilpasninger, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.
Det betyder, at der i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion
kan pålægges bødestraf for overtrædelse af § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2.
pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. §§ 312 og
313.
Det foreslås endvidere i
stk. 1, 2. pkt.,
at overtrædelse af § 318, stk. 2, og §
318 q, stk. 2, jf. § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber,
straffes med bøde.
Det betyder, at der i forbindelse med grænseoverskridende spaltning og
omdannelse kan pålægges bødestraf for overtrædelse af § 44 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2.
Til nr. 66
Den gældende § 368, stk. 2, i selskabsloven fastslår, at den, der videregiver
oplysninger, der i medfør af § 312 og § 318, jf. § 41, stk. 1, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, er givet som fortrolige, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Bestemmelsen finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, jf. § 312,
og ved grænseoverskridende spaltning, jf. § 318.
Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk.
3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende
fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så
vidt angår medarbejderindflydelse.
Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre,
at direktivet overholdes. En del af artikel 12 er implementeret i § 45 i lov
om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved
ændringsdirektivet,
om
medarbejderes
medbestemmelse
ved
grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til
artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes medbestemmelse, der
eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har
302
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, fastsætter
medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det
omdannede selskab, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse
rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er
fastlagt i artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Det foreslås på denne baggrund i selskabslovens
§ 368, stk. 2,
at
henvisningen til § 312 og § 318 ændres til § 312, § 318 og § 318 q. Der
indsættes dermed en henvisning til den nye § 318 q, jf. lovforslagets § 1, nr.
63, således overtrædelse af den forslåede nye bestemmelse kan straffes med
bøde.
Den nye § 318 q fastsætter, at §§ 311-317 om medarbejdernes
medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion finder tilsvarende
anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de nødvendige
tilpasninger, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.
Det betyder, at der i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse
kan pålægges bødestraf for brud på tavshedspligten, jf. § 41, stk. 1, i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 312.
Til nr. 67
Den gældende § 368, stk. 3, i selskabsloven fastslår, at den, der forud for
eller efter en grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. kapitel 16, med
forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter
urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i
det fortsættende selskab, straffes med bøde.
Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk.
3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende
fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så
vidt angår medarbejderindflydelse.
Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre,
at direktivet overholdes. En del af artikel 12, er implementeret i § 46, stk. 2,
i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
303
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved
ændringsdirektivet,
om
medarbejderes
medbestemmelse
ved
grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til
artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes medbestemmelse, der
eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har
sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, fastsætter
medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det
omdannede selskab, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse
rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er
fastlagt i artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Det foreslås på denne baggrund, at der i selskabslovens
§ 368, stk. 3,
indsættes, at tilsvarende gælder ved grænseoverskridende omdannelse, jf.
selskabslovens kapitel 16 a.
Det betyder, at der i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse
kan pålægges bødestraf til den, der forud for eller efter en
grænseoverskridende omdannelse, med forsæt eller groft uagtsomt giver
medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af
væsentlig betydning for medbestemmelsen i det omdannede selskab.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 1, stk. 1, nr. 2, at loven finder anvendelse ved
erhvervsmæssigt udbud og salg af fast ejendom.
Det foreslås at, ordlyden ændres fra »ejendom« til »ejendom, og«.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås
at der indsættes et nyt nr. 3, i § 1, stk. 1.
Til nr. 2
Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig rådgivning og
bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 1, stk. 1, nr. 3,
hvorefter loven finder
anvendelse på erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb
af fast ejendom.
304
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Ændringen medfører, at lovens anvendelsesområde udvides til også at
omfatte erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom.
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i LOFE, at med undtagelse af reglerne
i § 19, stk. 3, §§ 21, 27 og 36, § 37, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, og §§
39, 40, 41, 42 og 46 gælder kapitel 4 og 5 ikke for aktiviteter omfattet af stk.
1, nr. 2.
Det foreslås at indsætte et
nyt 2. pkt.,
hvorefter at kapitel 5 ikke gælder for
aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen betyder, at bestemmelserne i kapitel 5 om
ejendomsformidling ikke finder anvendelse ved erhvervsmæssig rådgivning
og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. De øvrige bestemmelser i
loven finder således tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssig rådgivning
og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.
Til nr. 4
Det følger af den gældende § 1, stk. 4, i LOFE, at §§ 48 og 49 gælder for
enhver erhvervsdrivende, der yder rådgivning og bistand i forbindelse med
omsætning af fast ejendom.
Det foreslås i
§ 1, stk. 4,
at §§ 48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende,
der yder rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, dog
ikke advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, samt
finansielle virksomheder for så vidt der er selvstændige regler som regulerer
det pågældende erhverv.
Ændringen medfører, at §§ 48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende,
der yder rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.
Bestemmelserne gælder således ikke kun for godkendte ejendomsmæglere,
der yder rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. §§ 48
og 49 foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 2, nr. 16, hvorefter
bestemmelserne fastsætter regler om erhvervsmæssig rådgivning og bistand
i forbindelse med køb af fast ejendom.
Ændringen medfører endvidere, at bestemmelserne dog ikke gælder for
advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, samt
finansielle virksomheder for så vidt der er selvstændige regler som regulerer
det pågældende erhverv.
305
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 5, stk. 3, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter regler om registerets førelse, herunder om indberetning hertil.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016
om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i
Ejendomsmæglerregistret.
Det foreslås, at at
stk. 3,
ændres, således at Erhvervsstyrelsens hjemmel til
at fastsætte regler om registrets førelse, herunder om indberetning hertil,
udvides til at omfatte regler om hvilke oplysninger fra registeret, der
offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister.
Dermed tydeliggøres, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
offentliggørelse af oplysninger i Ejendomsmæglerregistret i CVR.
Til nr. 6
Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i LOFE, at en ejendomsmægler, der
har deponeret sin godkendelse, slettes af det offentlige register over
godkendte ejendomsmæglere.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at ordlyden ændres til, at ejendomsmæglerens
godkendelse registreres som deponeret.
Bestemmelsen medfører, at hvis en ejendomsmægler har deponeret sin
godkendelse, bliver denne registreret som deponeret, således at
ejendomsmægleren ikke slettes af registret.
Til nr. 7
Det følger af den gældende § 8, stk. 4, i LOFE, at en person, der har
deponeret sin godkendelse, efter anmodning herom kan blive godkendt igen,
hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt og hvis vedkommende
ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Den gældende § 6, stk. 1, oplister betingelserne for, at Erhvervsstyrelsen
godkender en person som ejendomsmægler.
Det følger af den gældende 6, stk. 2, nr. 1, at godkendelse kan nægtes under
de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
306
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den der er dømt for strafbart
forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Det følger videre af den gældende § 6, stk. 2, nr. 1, at godkendelse kan
nægtes, hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover.
Det foreslås at nyaffatte
§ 8, stk. 4,
således at en person, der har deponeret
sin godkendelse, efter anmodning herom kan få registreret sin godkendelse
som aktiv i det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, hvis
betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Bestemmelsen medfører, at en person der har deponeret sin godkendelse,
kan anmode om at få registreret sin godkendelse som aktiv i det offentlige
register over godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1,
nr. 1-4 og 7, og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er, at vedkommende skal have bopæl
her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, være myndig
og ikke er under værgemål, ikke er under rekonstruktionsbehandling, ikke
er under konkurs og er dækket af behørig sikkerhed for opfyldelsen af
ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få mod vedkommende i
anledning af dennes udførelse af opgaver efter denne lov.
§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2, angiver de forhold, hvorefter godkendelse kan nægtes.
Bestemmelsen medfører således, at Erhvervsstyrelsen kan nægte en person
at blive genoptaget i det offentlige register over godkendte
ejendomsmæglere, under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens §
78, stk. 2, på samme måde som ved ansøgning om godkendelse som
ejendomsmægler i henhold til § 6, stk. 1. Denne bestemmelse giver
Erhvervsstyrelsen mulighed for at nægte genoptagelse for strafbare forhold,
såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet som ejendomsmægler. Bestemmelsen medfører
ligeledes, at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det offentlige er på 50.000
kr. og dermed er ens ved henholdsvis godkendelse som ejendomsmægler og
genoptagelse.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 10, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan fratage
en ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden
307
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. dog § 11, stk. 2. En
afgørelse efter 1. pkt. skal indeholde oplysning om adgang til prøvelse ved
retten efter § 64 og om fristen herfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
i § 10, at beløbet på 100.000 kr. ændres til 50.000 kr.
Bestemmelsen medfører, at Erhvervsstyrelsen kan fratage en
ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover Ændringen skal ses i
sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 1, nr. 5, hvor beløbsgrænsen
for hvornår Erhvervsstyrelsen kan nægte en person at blive genoptaget i det
offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, ligeledes ændres fra
100.000 kr. til 50.000 kr.
Med bestemmelsen bliver beløbsgrænsen for forfalden gæld til det
offentlige ved henholdsvis godkendelse som ejendomsmægler,
genoptagelse som ejendomsmægler og fratagelse af godkendelse, ensrettet.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 1, i LOFE, at såfremt en godkendelse
som ejendomsmægler er bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt
efter § 53, stk. 2, eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige
register over godkendte ejendomsmæglere.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at er en godkendelse som ejendomsmægler
bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt efter § 53, stk. 3, eller
straffelovens § 79 registreres ejendomsmæglerens godkendelse som
bortfaldet, frataget eller frakendt i det offentlige register over godkendte
ejendomsmæglere.
Derved tilpasses henvisningen til § 53, stk. 2, til § 53, stk. 3, og ordlyden
ændres så ejendomsmæglerens godkendelse registreres som bortfaldet,
frataget eller frakendt.
Ændringen af henvisningen til § 53, stk. 2, til § 53, stk. 3, er en
konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 20, hvor der i § 53 indsættes et
nyt stk. 2 om betinget frakendelse af en ejendomsmæglers godkendelse, og
det gældende stk. 2 bliver til stk. 3. Ændringen medfører ingen materielle
ændringer.
Bestemmelsen tydeliggør endvidere, at såfremt en godkendelse som
ejendomsmægler er bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt
308
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
efter § 53, stk. 3, eller straffelovens § 79, registreres ejendomsmæglerens
godkendelse
som
bortfaldet,
frataget
eller
frakendt
i
Ejendomsmægleregistret, dvs. at personen ikke slettes. Dermed tilpasses
loven i overensstemmelsen med eksisterende praksis, som i øvrigt svarer til
praksis på revisorområdet.
Til nr. 10
Det følger af den gældende § 11, stk. 2, i LOFE, at ophører årsagen til en
godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves
frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny
sættes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register over
godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7,
er opfyldt, og hvis vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige
på 100.000 kr. eller derover.
Den gældende § 6, stk. 1, oplister betingelserne for, at Erhvervsstyrelsen
godkender en person som ejendomsmægler.
Der henvises ikke til den gældende § 6, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at
godkendelse kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i
straffelovens § 78, stk. 2. Det følger af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der
er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som
kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste
forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Det følger videre af den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, at godkendelse kan
nægtes hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover.
Det foreslås at nyaffatte
§ 11, stk. 2,
således det fremgår, at ophører årsagen
til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves
frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny
sættes i kraft, og personen registreres som aktiv i det offentlige register over
godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7,
og stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Bestemmelsen medfører, at det tydeliggøres, at hvis årsagen til, at en
persons godkendelse har været bortfaldet eller frataget, eller hvis en
frakendelse udløber eller ophæves, skal personen anmode om at få
godkendelsen sat i kraft igen, så personens godkendelse registreres som
aktiv i det offentlige register over godkendelse ejendomsmæglere.
309
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Som følge af den forslåede henvisning til § 6, stk. 2, nr. 1, medfører
bestemmelsen endvidere, at Erhvervsstyrelsen som noget nyt kan nægte at
sætte en godkendelse i kraft, under de omstændigheder, der er nævnt i
straffelovens § 78, stk. 2, dvs. at Erhvervsstyrelsen kan nægte at sætte en
godkendelse i kraft, hvis personen er dømt for et strafbart forhold, såfremt
det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen
eller hvervet som ejendomsmægler.
Som følge af den forslåede henvisning til § 6, stk. 2, nr. 2, medfører
bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen kan ligeledes nægte at sætte en
godkendelse i kraft, hvis den pågældende har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover. Dette er en skærpelse i forhold til den
gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, hvor beløbet er på 100.000 kr. eller
derover. Herved ensrettes beløbsgrænserne for forfalden gæld til det
offentlige i overensstemmelse med Arbejdsgruppens anbefaling om, at
beløbsgrænsen for forfalden gæld til det offentlige er ens både ved
godkendelse som ejendomsmægler og genoptagelse.
Formålet med ændringen er, at beløbsgrænsen skal harmonere med praksis
for bødestørrelser i disciplinærnævnet, dvs., at beløbsgrænsen skal gøre
bestemmelsen anvendelig i praksis.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 15, i LOFE, at en advokat efter anmodning fra
Erhvervsstyrelsen skal godtgøre at være dækket af behørig sikkerhed efter
§ 14. Dokumentationen herfor skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen
senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen
ikke senest ved fristens udløb, slettes advokaten fra det offentlige register.
Det foreslås i
§ 15, 3. pkt.,
at ordlyden ændres til, at advokatens godkendelse
registreres som bortfaldet.
Ændringen medfører, at det tydeliggøres, at advokatens godkendelse
registreres som bortfaldet i det offentlige register, hvis en advokat ikke
indsender dokumentation til Erhvervsstyrelsen, som kan godtgøre, at
advokaten er dækket af behørig sikkerhed efter § 14, stk. 2, senest 4 uger
efter at anmodningen er meddelt, dvs. at advokaten ikke slettes.
Til nr. 12
Det følger af den gældende § 28, stk. 1, i LOFE, at der for hvert
formidlingsopdrag skal udpeges en ansvarlig ejendomsmægler, som er
310
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
ansvarlig for de
formidlingsopdraget.
opgaver,
der
udføres
i
forbindelse
med
Det følger af den gældende stk. 2, at stk. 1 ikke er til hinder for, at andre
personer
i
ejendomsformidlingsvirksomheden
kan
udføre
formidlingsopgaver i forbindelse med opdraget under tilsyn af den
ansvarlige ejendomsmægler.
Efter de gældende regler, er der ikke fastsat nogen fast øvre grænse for, hvor
mange sager eller medhjælpere en ansvarlig ejendomsmægler kan have
ansvaret for. Det er således den ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar
ikke at påtage sig mere end den pågældende kan håndtere. Virksomhedens
ledelse kan dog også holdes ansvarlig, hvis fordelingen af ressourcerne
mellem ansvarlige ejendomsmæglere og medhjælpere i sig selv medfører,
at arbejdsbyrden for en ansvarlig ejendomsmægler bliver urimelig stor, jf.
§§ 52, stk. 2, og 53, stk. 4, i LOFE.
Det foreslås at der indsættes et nyt
2. pkt. i stk. 2,
om at den ansvarlige
ejendomsmægler maksimalt kan føre tilsyn med 5 personer.
Dermed indsættes en øvre lovbestemt grænse for, hvor mange personer en
ejendomsmægler kan føre tilsyn med. Ejendomsmæglere må således ikke
føre tilsyn med flere end 5 personer, der udfører formidlingsopgaver i
forbindelse med de formidlingsopdrag, hvor den pågældende
ejendomsmægler er den ansvarlige ejendomsmægler.
Den personalegruppe, der kan bistå den ansvarlige ejendomsmægler som
medhjælper, kan både være en af virksomhedens ejere eller ledelse, ansatte,
eller andre personer med tilknytning til virksomheden. Der skal ikke
nødvendigvis
være
et
ansættelsesretligt
forhold
mellem
ejendomsformidlingsvirksomheden og medhjælperen.
Den ansvarlige ejendomsmæglers tilsynspligt gælder også hvis den
ansvarlige ejendomsmægler får bistand fra en anden godkendt
ejendomsmægler til at udføre formidlingsopgaver i forbindelse med de
formidlingsopdrag, hvor den pågældende ejendomsmægler er den
ansvarlige ejendomsmægler.
Grænsen på 5 personer, som en ansvarlig ejendomsmægler maksimalt kan
føre tilsyn med, beregnes på grundlag af fuldtidsækvivalenter. Den
fuldtidsækvivalente (FTE) er en måleenhed svarende til fuldtidsansattes
arbejdsbyrde. Den repræsenterer det samlede antal fuldtidsansatte i et
311
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
selskab, og beregnes ved at lægge det samlede antal arbejdstimer (fuld og
deltid) sammen, og dividere resultatet med antallet af arbejdstimer årligt for
en fuldtidsansat. På denne måde bruges FTE til at bestemme antallet af
fuldtidsansatte uanset antallet af faktiske medarbejdere og variationerne i
antallet af arbejdstimer i en periode.
Den ansvarlige ejendomsmægler er ansvarlig for et formidlingsopdrag indtil
berigtigelsen er afsluttet og købesummen er frigivet.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 29, stk. 2, i LOFE, at såfremt der er aftalt
resultatafhængigt vederlag og der skal betales vederlag ved opsigelse, jf. §
33, stk. 2, skal aftalen også indeholde oplysning om aftaleperiodens
varighed, jf. § 31.
Den gældende § 31, bestemmer, at hvis der er aftalt resultatafhængigt
vederlag og der skal betales vederlag ved opsigelse, jf. § 33, stk. 2, kan
aftaleperioden højst være 6 måneder. Aftaleperioden kan herefter forlænges
med op til 3 måneder ad gangen.
Der er i gældende ret ikke fastsat nærmere regler om hvilke oplysninger en
aftale om resultatafhængigt vederlag i øvrigt skal indeholde.
Det foreslås at der i § 29 indsættes et nyt
stk. 2,
der fastsætter, at hvis der er
indgået aftale om variabelt vederlag, skal aftalen indeholde oplysning om,
på hvilket grundlag vederlaget beregnes. En sådan aftale skal indeholde
oplysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt kan komme til at betale,
og et regneeksempel.
Oplysningerne i en aftale om variabelt vederlag skal være detaljerede og
fyldestgørende, således at det er tydeligt for forbrugeren, hvad forbrugeren
kan komme til at skulle betale i vederlag.
Til nr. 14
Den gældende overskrift til kapitel 6 er »Andre erhvervsdrivende«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 ændres fra: Andre erhvervsdrivende
til Enhver erhvervsdrivende.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 2, nr.
16, hvoraf fremgår, at det foreslås at nyaffatte §§ 48 og 49. De foreslåede
bestemmelser i §§ 48 og 49 omfatter alle erhvervsdrivende, der yder
312
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom – også
godkendte ejendomsmæglere. Som følge heraf foreslås overskriften til
kapitel 6 ændret, så den er i overensstemmelse hermed.
Til nr. 15
Den gældende overskrift før § 48 er »Rådgivning i forbindelse med
omsætning af fast ejendom«.
Det foreslås, at overskriften før § 48 ændres fra »Rådgivning i forbindelse
med omsætning af fast ejendom« til »Erhvervsmæssig rådgivning og
bistand i forbindelse med køb af fast ejendom«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 2, nr.
16, hvoraf fremgår, at det foreslås at nyaffatte §§ 48 og 49. De foreslåede
bestemmelser i §§ 48 og 49 omfatter alle erhvervsdrivende, der yder
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom – også
godkendte ejendomsmæglere. Som følge heraf foreslås overskriften før § 48
ændret, så den er i overensstemmelse hermed.
Til nr. 16
Det fremgår af overskriften før de gældende §§ 48 og 49 i LOFE, at
bestemmelserne omhandler rådgivning i forbindelse med omsætning af fast
ejendom.
Det følger af den gældende § 48, stk. 1, at en erhvervsdrivende, der yder
rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom, skal oplyse
forbrugeren herom, hvis den erhvervsdrivende har en væsentlig økonomisk
eller personlig interesse i forbrugerens valg af finansiering, forsikring eller
andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom.
Det følger af det gældende stk. 2, at modtager den erhvervsdrivende
provision, rabat eller andet vederlag som følge af formidling, henvisning
eller fremskaffelse af finansiering, forsikring, annoncering eller andre
ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom, skal den
erhvervsdrivende oplyse forbrugeren, hvorfra dette vederlag stammer. Den
erhvervsdrivende skal endvidere gøre forbrugeren bekendt med adgangen
til at få oplyst størrelsen af provision, rabat eller andet vederlag og på
forlangende oplyse herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne
skriftligt, og samtidig med at forbrugeren forelægges de vilkår eller forhold,
som den erhvervsdrivende har en væsentlig interesse i, jf. stk. 1.
313
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af det gældende stk. 3, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
opfyldelse af oplysningspligten i stk. 1 og 2.
Det følger videre af den gældende § 49, at § 27 i LOFE finder tilsvarende
anvendelse, når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning i forbindelse med
omsætning af fast ejendom, værdiansætter en ejendom med henblik på køb
eller salg.
Det foreslås, at overskriften før § 48 affattes så den beskriver indholdet i de
foreslåede §§ 48 og 49. Bestemmelserne vedrører erhvervsmæssig
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.
Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig rådgivning og
bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.
Det foreslås, at § 48 nyaffattes.
Det foreslås i
§ 48, stk. 1,
at en erhvervsdrivende, der yder rådgivning og
bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal varetage køberens
interesser, og eventuel rådgivning skal være relevant, retvisende og
fyldestgørende.
Bestemmelsen medfører, at der indføres regler om erhvervsmæssig
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom i LOFE.
Bestemmelsen finder anvendelse for alle erhvervsdrivende der yder
erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom, uanset om den erhvervsdrivende er godkendt ejendomsmægler
eller ikke.
Rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom kan bl.a. være rådgivning
om handlens vilkår. Bistand i forbindelse med køb af fast ejendom kan f.eks.
være berigtigelse af handelen.
Det foreslås i
stk. 2,
at den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv
omsorgsfuldt og udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik,
herunder handle redeligt og loyalt overfor køberen.
Bestemmelsen indfører regler om god skik for rådgivning og bistand ved
køb af fast ejendom.
314
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv grundigt,
samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til
køberens tarv tilsiger.
Den erhvervsdrivende skal således udføre sit hverv i overensstemmelse
med, hvad der er bedst for køberen.
Det foreslås i
stk. 4,
at den erhvervsdrivende skal behandle sagen med den
fornødne hurtighed, herunder holde køberen løbende orienteret om sagens
forløb.
Det foreslås i
stk. 5,
at ingen må være repræsentant for både sælger og køber
i samme handel. Det gælder for en ejer, en ansat eller en person med
tilsvarende tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden.
Bestemmelsen betyder, at en erhvervsdrivende, der yder rådgivning om
bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, ikke må være repræsentant
for både sælger og køber i samme handlen. Det forslåede stk. 5, 1. pkt.,
svarer til den gældende § 26, stk. 1, i LOFE om god skik for
ejendomsmæglere.
Bestemmelsen gælder for en ejer, en ansat eller en person med tilsvarende
tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden. Det vil sige, at en
erhvervsdrivende, der yder rådgivning om bistand i forbindelse med køb af
fast ejendom, ikke må være ejer, en ansat eller en person med tilsvarende
tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden, der er repræsentant for
sælger af samme ejendom. Det forslåede stk. 5, 2. pkt., svarer til den
gældende § 26, stk. 2, i LOFE om god skik for ejendomsmæglere.
Det foreslås i
stk. 6,
at har den erhvervsdrivende en væsentlig økonomisk
eller personlig interesse i, om en handel indgås, skal den erhvervsdrivende
oplyse køber herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt.
til køber i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skriftligt. Hvis
interessen først opstår på et senere tidspunkt, skal den erhvervsdrivende
oplyse køberen skriftligt herom umiddelbart efter det tidspunkt, hvor
interessen opstår. Tilsvarende gælder hvis den erhvervsdrivende, i
forbindelse med sit hverv som ejendomsmægler, tidligere har haft samme
ejendom til salg for sælgeren i forbindelse med det samme udbud.
Det foreslåede stk. 6, svarer til den gældende § 35, stk. 1, i LOFE om
økonomisk eller personlig interesse.
315
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at den erhvervsdrivende ikke skal oplyse om enhver
økonomisk eller personlig interesse i, at handelen indgås, men alene hvis
interessen er væsentlig. Det findes at være af væsentlig betydning for
køberen, om det er den erhvervsdrivendes egen ejendom der sælges, således
at den erhvervsdrivende har et økonomisk incitament udover vederlaget.
Der er intet til hinder for, at den erhvervsdrivende sælger sin egen ejendom,
men køber skal være oplyst herom. Den erhvervsdrivendes ejerinteresser i
den ejendom der skal indgås handel om, enten ved direkte ejerskab eller
indirekte gennem flere selskaber. Den erhvervsdrivendes ejerskab eller
medejerskab af en ejendom kan blive så indirekte eller ubetydelig, at det
knapt vil være muligt og ikke kan forventes, at den erhvervsdrivende har et
opdateret kendskab hertil. Det gælder eksempelvis medejerskab via større
investeringsforeninger eller pensionsopsparing gennem en pensionskasse.
En sådan interesse vil ikke være omfattet af oplysningspligten.
Som eksempel på, at den erhvervsdrivende kan have en personlig interesse,
er, hvis den erhvervsdrivendes ægtefælle eller samlever har en væsentlig
personlig eller økonomisk interesse i ejendommen, herunder ejerinteresser.
Såfremt den erhvervsdrivende bliver beriget ved indgåelse af handelen,
udover vederlaget fra køberen, har den erhvervsdrivende tillige en
økonomisk interesse i handelen. Det samme gælder hvis virksomhedens
ejer, en ansat i virksomheden eller en person med tilsvarende tilknytning til
virksomheden har en væsentlig personlig eller økonomisk interesse i
ejendommen, og den erhvervsdrivende er bekendt hermed. Hvis der er tale
om ejerinteresser fra nogen i sidstnævnte persongruppe, må det antages, at
den erhvervsdrivende som udgangspunkt er bekendt hermed. Dette kan dog
næppe antages, hvis ejerskabet er minimalt eller indirekte, f.eks. hvor en
kollega er medlem af en investeringsforening, som frasælger delen af en
ejendomsportefølje. Det er således særligt disse persongruppers væsentlige
interesser, der er væsentlige i forhold til den erhvervsdrivende, som kan
have en personlig interesse i om en handel indgås, hvilket den
erhvervsdrivende i så fald skal oplyse køberen om.
Hvis den pågældende ejendom, der skal indgås en handel om, tilhører den
erhvervsdrivendes ven, bekendte, forretningsforbindelse eller lignende, vil
som udgangspunkt falde ind under oplysningspligten. Det kan som
udgangspunkt have en betydning for køberen, at den erhvervsdrivende
kender sælgeren personligt, da den erhvervsdrivende kan have en personlig
eller økonomisk interesse i at handelen indgås. Det vil dog være op til en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
316
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
I de tilfælde, hvor oplysningspligten udvides til at gælde for den resterende
del af virksomheden, vil det, som den erhvervsdrivende kan oplyse, afhænge
af, hvad den erhvervsdrivende vidste eller burde vide om interessen. Særligt
hvis der er tale om stor geografisk spredning på virksomhedens
forretningssteder, som den erhvervsdrivende måske ikke har nogen løbende
kontakt med, kan det være mindre sandsynligt, at den erhvervsdrivende eller
den person, som har interessen, er vidende om sammenfaldet. Dette kan man
særligt forestille sig i situationer, hvor sælger er ven med en anden ansat i
virksomheden, som ikke er en del af det forretningssted, hvor den
erhvervsdrivende har tilknytning til. Den interesse, som en anden person i
en anden del af virksomheden har, vil således heller ikke i praksis kunne
påvirke den erhvervsdrivende, hvis den erhvervsdrivende ikke er vidende
herom.
Som eksempel på væsentlige personlige eller økonomiske interesser, som
skal oplyses til køber, er bl.a. det forhold, at den erhvervsdrivende kender
sælger personligt. Som udgangspunkt vil det være en væsentlig personlig
interesse, som den erhvervsdrivende derfor skal oplyse køber skriftligt om.
Den erhvervsdrivende skal altid vurdere, om dennes forhold til sælger
medfører, at den erhvervsdrivende må frasige sig aftalen om rådgivning
og/eller bistand i forbindelse med køb af den pågældende ejendom, bl.a.
fordi den erhvervsdrivende ikke må repræsentere begge parter i samme
handel og skal varetage køberens interesser. Oplysningsforpligtelsen gælder
de fleste personlige relationer, som ligger udover et bekendtskab, men det
vil være en konkret vurdering af den enkelte situation.
Som eksempel på relationer til sælger, som altid bør oplyses, er, hvis sælger
er en god ven eller en anden person, som den erhvervsdrivende har en
tættere privat eller professionel relation til. Oplysningsforpligtelsen vil være
opfyldt ved at oplyse køber, hvis sælger selv er vidende om sin relation til
den erhvervsdrivende. Hvis tilknytningen er meget nær, kan den
erhvervsdrivende komme i konflikt med god skik i den foreslåede § 48, stk.
1-3, og stk. 5.
Oplysningspligten gælder endvidere hvis den erhvervsdrivende, i
forbindelse med sit hverv som ejendomsmægler, tidligere har haft samme
ejendom til salg for sælgeren i forbindelse med det samme udbud.
Det foreslås i
stk. 7,
at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom.
317
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Bemyndigelsen udnyttes til at udstede en ny bekendtgørelse, der bl.a.
fastsætter konkrete opgaver og pligter for erhvervsdrivende, der yder
erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom, herunder om oplysningspligten i overensstemmelse med den
foreslåede § 48.
Det foreslås, at § 49 nyaffattes.
Det foreslås at det skal fremgå af
§ 49,
at LOFE § 27 finder tilsvarende
anvendelse, når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning i forbindelse med
køb af fast ejendom, værdiansætter en ejendom på vegne af køber.
Hermed tydeliggøres, at LOFE § 27 om værdiansættelse finder anvendelse,
når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning i forbindelse med køb af fast
ejendom, værdiansætter en ejendom på vegne af køber.
Bestemmelsen finder anvendelse for alle erhvervsdrivende der yder
erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom, uanset om den erhvervsdrivende er godkendt ejendomsmægler
eller ikke.
Til nr. 17
Det følger af den gældende § 51, stk. 1, 3. pkt., i LOFE, at nævnets formand
og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en
eller flere dommere som næstformænd.
Det følger af den gældende § 51, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter en
forretningsorden for nævnet.
Det foreslås i
§ 51, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3,
at kompetencen
til at
stille
sekretariatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætte en
forretningsorden for nævnet ændres fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes
Hus.
Ændringen skal ses i lyset af, at da Nævnenes Hus blev etableret i 2016 som
en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet
samt dettes sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.
Bestemmelsen medfører således, at det fremgår klart af loven, at det er
Nævnenes Hus, der har kompetencen til at udpege nævnets formand og
medlemmer, og at det er Nævnenes Hus, der har kompetencen til at stille
318
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
sekretariatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter en
forretningsorden for nævnet.
Bestemmelsen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 18
Det følger af § 51, stk. 1, 4. pkt., i LOFE, at formandskab og medlemmer af
disciplinærnævnet udpeges for en periode på 4 år.
Det foreslås at ændre
stk. 1, 4. pkt.,
således, at formandskab og medlemmer
fremover udpeges for en periode op til 4 år.
Forslaget indebærer, at nævnets formand, formandskab og medlemmer
udpeges for en periode op til 4 år i stedet for en periode på 4 år. Med
forslaget kan et nyt medlem mv., der udpeges, fordi et andet medlem
udtræder inden periodens udløb, udpeges for den resterende del af perioden,
således at beskikkelsesperioden udløber samtidig med de øvrige
medlemmer af nævnet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens
anvendelsesområde.
Til nr. 19
Det følger af den gældende § 51, stk. 2, 3. pkt., i LOFE, at i sager, hvor
rettighedsfrakendelse kan komme på tale, skal der dog foruden formanden
altid medvirke mindst 2 ejendomsmæglere, mindst 2 repræsentanter for
forbrugerne og mindst 2 sagkyndige personer, jf. § 53, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at henvisningen til 53, stk. 2 ændres til § 53, stk.
3.
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 2, nr. 23, hvor det
foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 53, hvorefter det gældende stk. 2 bliver
til stk. 3.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 20
Det følger af den gældende § 52, stk. 1, 1. pkt., i LOFE, at disciplinærnævnet
behandler klager over, at en ejendomsmægler, som er godkendt i henhold til
§ 6 i LOFE, har tilsidesat de pligter, som følger af LOFE.
319
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter de gældende regler behandler disciplinærnævnet ikke klager over, at
en ejendomsmægler, som er godkendt i henhold til § 6, og som yder
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, tilsidesætter
de pligter, som følger af §§ 48 og 49 i LOFE, som gælder for enhver
erhvervsdrivende, som yder rådgivning og bistand i forbindelse med
omsætning af fast ejendom, eller af § 50 i LOFE, som gælder for enhver
erhvervsdrivende.
Det foreslås, at
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, således at klager over, at en
ejendomsmægler, der yder rådgivning og bistand i forbindelse med køb af
fast ejendom, har tilsidesat de pligter, som følger af §§ 48, 49 og 50.
Bestemmelsen betyder, at disciplinærnævnet får kompetence til at behandle
klager over, at en ejendomsmægler, der yder rådgivning og bistand i
forbindelse med bl.a. køb af fast ejendom, har tilsidesat sine pligter. Det
betyder, at ejendomsmæglere, der bl.a. yder erhvervsmæssig rådgivning i
forbindelse med køb af fast ejendom, kan blive indbragt for
disciplinærnævnet, for ikke at overholde reglerne i LOFE, herunder god
skik.
Henset til at formålet med disciplinærnævnet er at være adfærdsregulerende
for ejendomsmæglerbranchen bør godkendte ejendomsmæglere kunne
indbringes for disciplinærnævnet, uanset om ejendomsmægleren rådgiver
sælger eller køber i forbindelse med omsætning af fast ejendom.
Til nr. 21
Det følger af den gældende § 52, stk. 4, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for
at få behandlet en klage.
Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 356 af 18. april 2016
om gebyr vedrørende klager til og driften af Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere.
Klageren betaler således i dag et klagegebyr på 250 kr. for at indsende en
klage til disciplinærnævnet. Klagegebyret tilbagebetales hvis klageren får
helt eller delvist medhold i sin klage.
Der er ingen gældende regler i LOFE om, at disciplinærnævnet kan fortsætte
sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen. Der er ligeledes
ingen gældende regler om, at disciplinærnævnet af egen drift kan genåbne
320
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
sager, hvis en ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke
senest på forfaldsdagen betaler en bøde udstedt af disciplinærnævnet.
Det fremgår således af lovbemærkningerne til § 52 i LOFE, at såfremt
klageren taber interessen for sagen undervejs eller trækker sin klage tilbage,
betyder det ikke, at sagen automatisk bortfalder. Er en sag rejst, og klagen
viser sig berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse
disciplinærnævnets sagsbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering fra
disciplinærnævnet.
Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne til § 52 i LOFE at
disciplinærnævnet - under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige
regler - skal have en vis frihed til at udvide sagen efter de oplysninger og
undersøgelser, der er fremkommet under sagsbehandlingen.
Der er videre i gældende ret ingen regler om, at disciplinærnævnet skal
indgive en politianmeldelse.
Disciplinærnævnet har i dag adgang til at indgive en politianmeldelse, men
ikke en pligt hertil. Hidtil har Disciplinærnævnet ikke indgivet
politianmeldelser.
Disciplinærnævnet behandler sager om, at godkendte ejendomsmæglere har
tilsidesat de pligter, som følger af LOFE, forskrifter udstedt i medfør heraf
og god ejendomsmæglerskik. Reglerne om misbrug af titel angår alene
personer, der ikke er godkendte ejendomsmæglere.
Praksis vedrørende andre nævn inden for Erhvervsministeriets område, er,
at det er styrelserne/tilsynet, der foretager politianmeldelser på de
lovansvarlige områder.
På denne baggrund foreslås det i § 52 at affatte stk. 4-6.
Det foreslås, at det gældende
stk. 4
udgår.
Dette medfører, at Erhvervsstyrelsen ikke længere kan fastsætte regler om,
at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få behandlet en
klage.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en sag er rejst, kan disciplinærnævnet efter en
konkret vurdering fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder
321
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
klagen. Disciplinærnævnet kan ligeledes rejse sager af egen drift, hvis
nævnet finder grundlag herfor.
Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., tydeliggør gældende praksis, hvorefter
disciplinærnævnet efter en konkret vurdering kan fortsætte
sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen. Bestemmelsen
medfører ingen materielle ændringer.
Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., giver disciplinærnævnet mulighed for at tage
klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.
Bestemmelsen betyder, at disciplinærnævnet får mulighed for at tage
klagepunkter op af egen drift uden, at klagepunktet er en del af den klage,
der er indgivet, hvis nævnet bliver opmærksom på et forhold, som kan være
en lovovertrædelse, herunder i strid med god skik.
Det foreslås
i
stk. 5,
at hvis en ejendomsmægler eller en
ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen betaler en
bøde, jf. § 53, stk. 1 og 5, er der tale om overtrædelse af god
ejendomsmæglerskik, og disciplinærnævnet kan af egen drift genoptage
sagen.
Dermed fremgår det af bestemmelsen, at der er tale om overtrædelse af god
ejendomsmæglerskik,
hvis
en
ejendomsmægler
eller
en
ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen betaler
bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet, og giver disciplinærnævnet
kompetence til at genoptage sager af egen drift.
Det foreslås i
stk. 6,
at disciplinærnævnet oversender relevante sagsakter til
Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om der bør indgives en
politianmeldelse, når disciplinærnævnet konstaterer, at en eller flere af de
indklagede i en given sag anvender betegnelsen ejendomsmægler, uden at
være godkendt ejendomsmægler.
En sådan praksis vil sikre, at der foretages en konkret vurdering i forhold til
hver enkelt sag, og at der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der
findes grundlag herfor.
Til nr. 22
Det følger af den gældende § 53, stk. 1, i LOFE, at en ejendomsmægler, som
tilsidesætter sine pligter efter denne lov, kan af disciplinærnævnet tildeles
en advarsel eller pålægges en bøde på maksimalt 300.000 kr. Bøden tilfalder
statskassen.
322
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter de gældende regler er den mildeste sanktion en advarsel, som er en
tilkendegivelse af, at ejendomsmægleren har tilsidesat sine pligter efter
LOFE og regler udstedt i medfør heraf, herunder god ejendomsmæglerskik.
Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser, jf. § 53, stk. 6, i
LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere.
I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor Disciplinærnævnet har
afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymiseres ved
offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes skyldig i de indbragte
forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra afgørelsens
offentliggørelse.
Det foreslås at
stk. 1,
ændres således, at en ejendomsmægler kan få udtalt
kritik.
Bestemmelsen medfører, at disciplinærnævnet får en ny sanktionsmulighed
i forlængelse af de øvrige, hvorefter nævnet har mulighed for at udtale kritik
i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en
frifindelse, men som er en mildere sanktion end en advarsel.
Tanken er at reglerne i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere for offentliggørelse ændres, således at ejendomsmæglers
navn ved en udtalelse af kritik ikke blive offentliggjort på
disciplinærnævnets hjemmeside.
Til nr. 23
Efter de gældende regler i LOFE, er der ikke mulighed for, at en
ejendomsmægler betinget kan frakendes sin godkendelse.
Revisornævnet har i dag mulighed for at sanktionere en revisor med en
betinget frakendelse af den pågældende revisors godkendelse. Det er
Arbejdsgruppens opfattelse, at der også på ejendomsmæglerområdet vil
kunne opstå situationer, hvor der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for
at frakende en ejendomsmægler godkendelsen, men hvor forholdet dog er
så groft, at det synes nødvendigt at kunne gøre ejendomsmægleren tydeligt
opmærksom på, ved en mærkbar sanktion, at den udviste adfærd er uønsket
og kan lede til en frakendelse af godkendelsen som ejendomsmægler, hvis
den fortsættes. Det er derfor Arbejdsgruppens opfattelse, at
disciplinærnævnet bør have mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere
323
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
med en betinget frakendelse af den pågældende ejendomsmæglers
godkendelse.
Det foreslås i
§ 53, stk. 2,
at hvis en ejendomsmægler har gjort sig skyldig i
grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed
som ejendomsmægler, kan disciplinærnævnet betinget frakende
vedkommende godkendelsen som ejendomsmægler. Betinget frakendelse
sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på mindst 1 år og højest 5
år regnet fra disciplinærnævnets afgørelse ikke tilsidesætter god
ejendomsmæglerskik under sådanne omstændigheder, at vedkommende
efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringes en
ejendomsmægler senest 4 uger efter, at disciplinærnævnets afgørelse er
meddelt den pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten
afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved
den betingede frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden.
Begår ejendomsmægler i prøvetiden et nyt forhold, der medfører
frakendelse af godkendelsen, fastsætter disciplinærnævnet en fælles
frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.
Bestemmelsen betyder, at disciplinærnævnet får en ny sanktionsmulighed,
hvorefter nævnet har mulighed for at sanktionere en ejendomsmægler med
en betinget frakendelse, i de sager, der har en vis grovhed, men dog ikke er
så grove, at en ubetinget frakendelse, jf. § 53, stk. 3, kan komme på tale.
Virkningen af en betinget frakendelse vil være, at den pågældende
ejendomsmægler får en særlig påtale (et gult kort) om, at kvaliteten af de
udførte opgaver i forbindelse med et formidlingsopdrag ikke lever op til
gældende standarder og god ejendomsmæglerskik, og at en fortsættelse af
den udviste adfærd er uønsket og kan lede til en frakendelse af godkendelsen
som ejendomsmægler. En betinget frakendelse vil ikke i sig selv påvirke
ejendomsmægleren mulighed for udøvelsen af sit erhverv eller muligheden
for at være anført som ansvarlig ejendomsmægler på formidlingsopdrag.
I forbindelse med en betinget frakendelse fastsætter disciplinærnævnet en
prøvetid på mindst 1 år og højest 5 år. Når prøvetiden ikke bør være under
1 år, skyldes det, at en kortere prøvetid har ringe forebyggende effekt, da
det er for kort tid til, at det vil have en effekt, idet et formidlingsopdrag ofte
kan strække sig over flere måneder, alt efter situationen på
ejendomsmarkedet på det pågældende tidspunkt. En hovedregel om en
prøvetid på 2 år synes at være passende. Fastsættelsen af den konkrete
prøvetid bør ske ud fra en konkret vurdering af overtrædelsens karakter, og
overvejelser om den forventede forebyggende effekt. Prøvetiden skal være
324
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
så lang, at den bliver følelig, modsat må den ikke være så lang, at den strider
mod proportionalitetsprincippet.
En ejendomsmægler, der har fået en betinget frakendelse, kan senest 4 uger
efter, at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt den pågældende, indbringe
afgørelsen for domstolene. Hvis retten stadfæster afgørelsen om betinget
frakendelse, regnes prøvetiden fra den dato, hvor der er endelig dom.
Såfremt en ejendomsmægler i prøvetiden tilsidesætter de pligter, som
stillingen medfører, skal disciplinærnævnet tage stilling til, om frakendelsen
skal fuldbyrdes. Ved vurderingen af, om frakendelsen skal fuldbyrdes, eller
om afgørelsen om betinget frakendelse skal forblive, indgår, om den
tilsidesættelse af ejendomsmæglers pligter, som ejendomsmægleren nu
findes skyldig i, er af så alvorlig karakter, at vedkommende efter en samlet
vurdering bør frakendes godkendelsen.
Det er ikke enhver forseelse, som en ejendomsmægler begår i prøvetiden,
der bør medføre en fuldbyrdelse af frakendelsen. En forseelse, som alene
medfører en advarsel eller mindre bøde, bør således ikke medføre
fuldbyrdelse af frakendelsen.
En kendelse om en betinget frakendelse vil blive offentliggjort i ikke
anonymiseret form i 2 år fra kendelsens offentliggørelse, jf. § 53, stk. 6, i
LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere.
Til nr. 24
Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser, jf. § 53, stk. 6, i
LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for
Ejendomsmæglere. I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor
Disciplinærnævnet har afvist at behandle sagen, skal indklagede
anonymiseres ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes
skyldig i de indbragte forhold, skal indklagede ikke anonymiseres i 2 år fra
afgørelsens offentliggørelse. Disciplinærnævnet offentliggør afgørelser på
Disciplinærnævnets hjemmeside, www.naevneneshus.dk. På hjemmesiden
er der en søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge eventuelle afgørelser
for en given ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være proportionelt og at det kan
have en forebyggende effekt, hvis Disciplinærnævnet offentliggør en liste
med navne på de ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder,
der ikke betaler bøder udstedt af Disciplinærnævnet, efter udløbet af
325
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
betalingsfristen og ved efterfølgende sædvanlige rykkerprocedure og bøden
derfor oversendes til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.
Det foreslås, at der i § 53,
stk. 6,
der bliver stk. 7, indsættes at
disciplinærnævnet offentliggør en liste med navne på de ejendomsmæglere
eller ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte
disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet, som ikke er betalt på
forfaldsdagen.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en øget mulighed for offentliggørelse
ikke bør gå ud over en tidsmæssig begrænsning på 2 år, som er fundet
proportionelt i forhold til forholdets karakter, privatlivets fred,
forvaltningens tavshedspligt og de samfundsmæssige hensyn.
En øget mulighed for offentliggørelse af ejendomsmæglere, der ikke har
betalt bøder udstedt af disciplinærnævnet, er efter arbejdsgruppens
opfattelse endnu mere indgribende end den nuværende mulighed for
offentliggørelse, idet det omhandler fysiske personers økonomiske forhold.
Derfor bør der tages endnu mere hensyn til privatlivets fred og sikre
proportionalitet. Derfor er det arbejdsgruppens opfattelse, at den
tidsmæssige periode, hvor en ejendomsmægler kan stå på en sådan liste, bør
forkortes.
Til sammenligning ses det både i Klagenævnet og Disciplinær- og
klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, at fysiske personer med
navns nævnelse kun kan stå på lignende lister i op til 1 år, jf. § 24, stk. 6, i
bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt
Forbrugerklagenævnet og § 18, stk. 3, i bekendtgørelse om disciplinær- og
klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.
På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at en ejendomsmægler
eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke bør fremgå af listen i mere end
1 år. Ejendomsmægleren eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør have
mulighed for at kunne henvende sig til Disciplinærnævnet med
dokumentation for betaling af bøden inkl. eventuelle renter mv. (f.eks. ved
fremvisning af en gældsattest udstedt af Gældsstyrelsen) for derved at blive
slettet fra listen tidligere end efter 1 år.
Det er tanken, at der fastsættes nærmere regler om offentliggørelse af en
liste
med
navne
på
de
ejendomsmæglere
eller
ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære
326
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
bøder udstedt af disciplinærnævnet, som ikke er betalt på forfaldsdagen, i
bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Til nr. 25
Der er ingen gældende regler i LOFE om, at der ikke må udøves
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast
ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den
pågældende person eller virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære
bøder udstedt af disciplinærnævnet.
Det foreslås at indsætte en ny § 53 a.
Det foreslås i
§ 53 a,
at en fysisk eller juridisk personikke må udøve
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast
ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den
pågældende person eller virksomhed har ubetalte disciplinære bøder udstedt
af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, som ikke er betalt senest på
forfaldsdagen.
Bestemmelsen betyder, at der indføres et forbud mod at udøve
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast
ejendom, der er rettet mod eller udføres for forbrugere, hvis en fysisk eller
juridisk person har forfaldne ubetalte bøder udstedt af Disciplinærnævnet
for Ejendomsmæglere.
Et sådan forbud vil indebære, at en ejendomsmægler, der har modtaget en
disciplinærbøde, men ikke har betalt denne, ikke vil kunne arbejde som
ejendomsmægler, der formidlinger salg af fast ejendom til eller for
forbrugere, så længe ejendomsmægleren har forfaldne ubetalte bøder
udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Forbuddet vil ligeledes
indebære, at en person, der som ejendomsmægler har modtaget en
disciplinærbøde, men ikke har betalt denne, ikke vil kunne være medhjælper
i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Forbuddet vil således gælde for både
godkendte ejendomsmæglere og for personer, som ikke længere er
godkendte ejendomsmæglere. Et forbud vil også indebære, at en
virksomhed ikke ville kunne fortsætte med formidling af salg af fast
ejendom til eller for forbrugere.
Forbuddet vil gælde i perioden, fra betalingsfristen for disciplinærbøden er
udløbet, og indtil bøden betales, eller der er indgået en frivillig
afdragsordning med Gældsstyrelsen. Betaling af bøden eller indgåelse af en
327
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
frivillig afdragsordning med Gældsstyrelsen vil medføre, at forbuddet
ophører, medmindre afdragsordningen misligholdes.
Til nr. 26
Det følger af den gældende § 54, i LOFE, at disciplinærnævnet kan til
enhver tid efter ansøgning ophæve en frakendelse efter § 53, stk. 2. Er
frakendelsen sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse
af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved
domstolene, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år efter
at generhvervelse af godkendelsen senest er nægtet ved dom. § 53, stk. 2, 2.
pkt., og § 64, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse i forhold til
nævnets afgørelse om ophævelse af frakendelse.
Det foreslås i
§ 54, 1. pkt.,
at henvisningen til § 53, stk. 2, ændres til § 53,
stk. 3.
Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 2, nr. 23, hvor det
foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 2,
bliver til § 53, stk. 3. Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Det foreslås i
§ 54, 3. pkt.,
at henvisningen til § 53, stk. 2, 2. pkt., ændres til
§ 53, stk. 3, 2. pkt.
Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 2, nr. 23, hvor det
foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 2,
bliver til § 53, stk. 3.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 27
Det følger af den gældende § 56, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte,
at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos
alle godkendte ejendomsmæglere, jf. § 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om gebyrets størrelse.
Det foreslås i
§ 56,
at Erhvervsstyrelsens kompetence til at fastsætte, at
finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle
godkendte ejendomsmæglere, jf. § 6, og til at fastsætte nærmere regler om
gebyrets størrelse, ændres til Nævnenes Hus.
Ændringen betyder, at det tydeliggøres, at kompetencen er overflyttet fra
Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i lyset af, at i
328
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i 2016, som en selvstændig
styrelse under Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes
sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 28
Det følger af den gældende § 57, stk. 2, i LOFE, at bortset fra § 53, stk. 4,
finder §§ 51-55 og 64 tilsvarende anvendelse for personer, som er etableret
i et tilsvarende erhverv som ejendomsmæglererhvervet i et andet EU-land, i
et EØS-land eller i Schweiz, og som midlertidigt og lejlighedsvis leverer
ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk. 1.
Det foreslås i
§ 57, stk. 2,
at henvisningen til § 53, stk. 4 ændres til § 53, stk.
5.
Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 2, nr. 20, hvor det
foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk. 4,
bliver til § 53, stk. 5.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 29
Det følger af den gældende § 57, stk. 3, i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at personer, der har anmeldt til styrelsen, at de
midlertidigt og lejlighedsvis vil levere ejendomsmæglerydelser her i landet,
jf. § 13, stk. 1, skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Det foreslås i
§ 57, stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen ændres til Nævnenes Hus og
at styrelsen ændres til Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelsen betyder, at det tydeliggøres kompetencen er overflyttet fra
Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i lyset af, at i
forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i 2016, som en selvstændig
styrelse under Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes
sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.
Bestemmelsen tydeliggør endvidere, at det er til Erhvervsstyrelsen, at
personer skal anmelde, at de midlertidigt og lejlighedsvis vil levere
ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk. 1.
329
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 30
Det følger af den gældende § 61, 1. pkt., i LOFE, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra disciplinærnævnet
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Det foreslås i
§ 61, stk. 1. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen ændres til Nævnenes
Hus.
Ændringen betyder, at det tydeliggøres, at kompetencen er overflyttet fra
Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i lyset af, at i
forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i 2016, som en selvstændig
styrelse under Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes
sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 31
Det følger af den gældende § 62, stk. 1, 1. pkt., i LOFE, at hvor det efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et
dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, skal være underskrevet, kan dette
krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation
af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at
stk. 1, 1. pkt.,
ændres, således, at der efter Erhvervsstyrelsen
indsættes Nævnenes Hus.
Bestemmelsen betyder, at hvor det efter LOFE eller regler udstedt i medfør
af LOFE er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end
Erhvervsstyrelsen, Nævnenes Hus eller disciplinærnævnet, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Ændringen skal ses i lyset af, at i forbindelse med etableringen af Nævnenes
Hus i 2016, som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet, blev
disciplinærnævnet samt dettes sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen
til Nævnenes Hus.
Til nr. 32
330
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af den gældende § 64, stk. 1, i LOFE, at en afgørelse efter § 10
og § 53, stk. 2, kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
retten. Begæring herom skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4
uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen
anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslås i
stk. 1,
at en afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 3, kan af den,
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Anmodning om
indbringelse af en afgørelse efter § 10 skal være modtaget i
Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Erhvervsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af en afgørelse
efter § 53, stk. 3, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger sag mod
den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Bestemmelsen betyder, at en afgørelse efter § 10 om, at Erhvervsstyrelsen
kan fratage en ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, kan af den
ejendomsmægler, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten.
Sager indbringes som udgangspunkt for byretten. Efter stk. 1, 2. pkt. skal
begæring om indbringelse for retten, af en afgørelse efter § 10, være
modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at en afgørelse om
rettighedsfrakendelse er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen
efter, at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme ugedag som
den dag, hvor afgørelsen er meddelt, blot 4 uger senere.
Bestemmelsen betyder endvidere, at en afgørelse efter § 53, stk. 3, om, at
disciplinærnævnet kan begrænse den pågældendes adgang til at udøve
ejendomsformidling eller frakende ejendomsmægleren godkendelsen på tid
fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, kan af den ejendomsmægler, som
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten.
Sager indbringes som udgangspunkt for byretten. Efter stk. 1, 4. pkt. skal
begæring om indbringelse for retten, af en afgørelse efter § 53, stk. 3, være
modtaget i Nævnenes Hus senest 4 uger efter, at en afgørelse om
rettighedsfrakendelse er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen
efter, at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme ugedag som
den dag, hvor afgørelsen er meddelt, blot 4 uger senere. Hvis retten finder,
at nævnets afgørelse om frakendelse har været lovlig, kan retten træffe
bestemmelse om, at anken ikke har opsættende virkning.
331
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 33
Det følger af den gældende § 64, stk. 3, 1. pkt., at anmodning om sagsanlæg
vedrørende en afgørelse efter § 53, stk. 2, har opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens
behandling ikke må foretage opgaver som ejendomsmægler.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at henvisningen til § 53, stk. 2 ændres til § 53,
stk. 3.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvor
det foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2, hvorefter det gældende § 53, stk.
2, bliver til § 53, stk. 3.
Ændringen er således en konsekvensrettelse og medfører ingen materielle
ændringer.
Til nr. 34
Det følger af den gældende § 65, stk. 1, at overtrædelse af § 7, § 8, stk. 3, §
11, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, § 14, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk.
1, § 21, stk. 1-3, § 22, § 23, § 26, § 28, stk. 1, § 30, § 31, § 35, stk. 1 eller 2,
§ 36, stk. 1 eller 2, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 41, stk. 1 eller
2, § 42, § 43, stk. 1, § 44, § 45, § 48, stk. 1 eller 2, eller § 50, stk. 1, straffes
med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i
stk. 1,
at henvisningen til § 48, stk. 1 eller 2 ændres til § 48,
stk. 1-5
Bestemmelsen betyder, at overtrædelse af den foreslåede § 48, stk. 1-5, jf.
lovforslaget § 1, nr. 15, straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Til nr. 35
Det følger af den gældende § 65, stk. 2, at i regler fastsat i medfør af § 1,
stk. 6, § 3, stk. 3, § 13, stk. 5, § 14, stk. 4, § 19, stk. 3, § 20, stk. 2, § 21, stk.
4, § 29, stk. 4, § 35, stk. 3, § 36, stk. 3, § 37, stk. 2 og 3, § 38, stk. 4, § 39,
stk. 2, § 40, stk. 2, § 41, stk. 3, § 43, stk. 3, § 46, stk. 4, og § 48, stk. 3, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Det foreslås i
stk. 2,
at henvisningen til § 48, stk. 3, ændres til § 48, stk. 6.
Ændringen betyder, at i regler fastsat i medfør af § 48, stk. 6, hvorefter
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om erhvervsmæssig
332
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Til nr. 36
Der er ingen gældende regler i LOFE om straf for overtrædelse af § 53 a
om, at en fysisk eller juridisk person ikke må udøve erhvervsmæssige
aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet
mod eller udføres for en forbruger, hvis den pågældende person eller
virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, som ikke betales senest på
forfaldsdagen.
Det foreslås i
§ 65, stk. 4,
at overtrædelse af § 53 a straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelsen betyder, at hvis en fysisk eller juridisk person hverken betaler
en bøde udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere senest på
forfaldsdagen eller indgår en frivillig afdragsordning med Gældsstyrelsen
og samtidig fortsætter med at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i
forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller
udføres for en forbruger i henhold til LOFE, kan den erhvervsdrivende
politianmeldes for overtrædelse af forbuddet. Herefter vil den
erhvervsdrivende kunne idømmes straf ved domstolene, i form af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Til § 3
Til nr. 1
Den gældende § 2 i næringsloven indeholder regler om oplysning af
virksomhedens cvr-nummer og indehaverens navn og adresse til kunder.
Det fremgår af
stk. 1,
at næringsdrivende med detailsalg af varer skal have
et opslag med virksomhedens cvr-nummer og indehaverens navn og adresse
på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Hvis en næringsdrivende ikke
har et cvr-nummer, skal alene indehaverens navn og adresse fremgå af
333
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
opslaget. Det fremgår af
stk. 2,
at den næringsdrivende på forlangende skal
udlevere de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden.
Ved salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg
på markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog
udleveres til kunden. Det fremgår af
stk. 3,
at ved salg på markeder,
udstillinger og messer skal arrangøren senest ved starten af markedet,
udstillingen eller messen have udarbejdet en liste med navne, adresser og
cvr-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet, udstillingen
eller messen og udleveres på forlangende fra myndigheder eller
rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et cvr-nummer, skal alene
deltagerens navn og adresse fremgå af listen.
Det foreslås, at
§ 2
ophæves.
Oplysning af virksomhedens cvr-nummer og indehaverens navn og adresse,
skal herefter ske efter markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 2,
forbrugeraftalelovens § 8, stk.1, nr. 2, og forbrugeraftalelovens § 17, stk. 1,
nr. 2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 3,
stk. 2,
i næringsloven må detailsalg af
håndkøbslægemidler uden for apotek kun afsættes fra udsalgssteder, hvorfra
der foregår salg mindst en gang om ugen i en samlet periode på mindst 4
måneder.
Det foreslås, at
§ 3, stk. 2,
ophæves.
Detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek, er herefter reguleret i
lov om lægemidler og bekendtgørelse om forhandling af
håndkøbslægemidler uden for apotek.
Til nr. 3
Den gældende § 5 i næringsloven indeholder regler om registrering i
MobiltReg.
Det fremgår af
stk. 1,
at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder,
udstillinger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal registreres i et
offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen. Dokumentation for
registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende
forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile
udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer
skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i § 2, stk. 3, nævnte
334
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
liste til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår af
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning
hertil. Det kan herunder fastsættes, at registrering skal ske som
selvregistrering, og at registrering skal ske elektronisk.
Det foreslås, at
§ 5
om registreringspligten i MobiltReg ophæves.
Herefter foretages registrering, tilsyn og kontrol med mobile udsalgssteder,
lagersalg, markeder, udstillinger og messer på baggrund af kommunernes,
Fødevarestyrelsens og Skattestyrelsens egne registre.
Til nr. 4
De gældende §§ 6 og 7 i næringsloven regulerer Skattestyrelsens
kontrolmuligheder i form af tilsyn og beslaglæggelse af varer.
Efter den gældende § 6,
stk. 1,
fører Skattestyrelsen tilsyn med overholdelse
af § 3, stk. 1, i næringsloven om afgiftsbelagte varer, og har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til at udøve tilsyn i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra
der foregår detailsalg af varer. Efter den gældende § 6,
stk. 2,
skal
indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, yde
myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn
efter stk. 1.
Efter den gældende § 7 kan Skattestyrelsen under iagttagelse af reglerne i
retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn
efter § 6.
Det foreslås, at
§§ 6 og 7
ophæves.
Herefter fører Skattestyrelsen tilsyn med de omhandlede afgiftsbelagte varer
efter skatte- og afgiftslovgivningen.
Til nr. 5
Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven, straffes overtrædelse af § 2,
§ 3, § 4, § 5, stk. 1, og § 8, med bøde.
Det foreslås, at der i
stk. 1,
udgår henvisninger til § 2 og til § 5, stk. 1.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af at det foreslås, at § 2 og § 5
ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 3.
335
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Derudover vil henvisningen til § 3 i den foreslåede § 9, stk. 1, fremover
alene henvise til det gældende § 3, stk. 1, idet det foreslås, at § 3, stk. 2,
ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Herefter er det overtrædelse af § 3, som affattet jf. lovforslagets § 3, nr. 2,
og § 4 og § 8, der kan straffes med bøde.
Til nr. 6
Efter den gældende § 9, stk. 2, i næringsloven, kan straffen for overtrædelse
af § 2, stk. 3, § 3, § 4 og § 5, stk. 1, under skærpede omstændigheder eller i
gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås i
stk. 2,
at ændre henvisningen til § 3 og § 4.
Den foreslåede ændring medfører, at henvisningerne til § 2, stk. 3, og til §
5, stk. 1, udgår.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås, at § 2 og § 5
ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 3. Derudover vil henvisningen til § 3
i den foreslåede § 9, stk. 2, fremover alene henvise til det gældende § 3, stk.
1, idet det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2, at § 3, stk. 2, ophæves.
Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan dermed
straffen for overtrædelse af § 3, som affattet jf. lovforslagets § 3, nr. 2, og §
4 stige til fængsel indtil 4 måneder.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 12, nr. 1-7, i restaurationsloven, hvilke
kriterier bevillingsmyndigheden navnlig kan lægge vægt på
ved afgørelsen
af, om alkoholbevilling vil kunne gives.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af forslaget om indsættelse
af et nyt nr. 8 i § 12, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 12, nr. 1-7, i restaurationsloven, hvilke
kriterier bevillingsmyndigheden navnlig kan lægge vægt på
ved afgørelsen
af, om alkoholbevilling vil kunne gives.
336
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er konsekvensrettelse af forslaget om indsættelse af
et nyt nr. 8 i § 12, jf. lovforslaget § 4, nr. 3.
Til nr. 3
Efter restaurationslovens § 12, 1. pkt., skal bevillingsmyndigheden skal ved
afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage
samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed
sammenhængende hensyn.
Det følger af den gældende § 12, nr. 1-7, i restaurationsloven, hvilke
kriterier bevillingsmyndigheden navnlig kan lægge vægt på
ved afgørelsen
af, om alkoholbevilling vil kunne gives.
Det foreslås, at der i § 12 indsættes et nyt
nr. 8
om, at
bevillingsmyndigheden navnlig kan lægge vægt på om der foreligger
afgørelser om forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af
restaurationsvirksomhed fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået
medhold mod bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller
bestyrelsen eller andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse over
virksomhedens drift, og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov
om etnisk ligebehandling.
Dermed fremgår det tydeligt af lovteksten, at sådanne afgørelser fra
Ligebehandlingsnævnet kan indgå i bevillingsmyndighedens samlede
vurdering, på lige fod med øvrige kriterier.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1, kan alkoholbevilling
kun meddeles selskaber m.v., hvis selskabet ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Det foreslås, at der i indsættes i
nr. 1,
at gælden skal stamme fra drift af
restaurationsvirksomhed.
Hermed tydeliggøres, at gælden skal stamme fra drift af
restaurationsvirksomhed. Den foreslåede ændring medfører ingen
materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
Til § 5
Til nr. 1
337
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at det i fodnoten til lovens titel angives, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr.
L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om
minimums-forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-
Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj
1990 om minimumsfor-skrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og
lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr. L 156, side 9, Rådets
direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne
til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for
arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et
vikaransættelsesfor-hold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, Rådets
direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for
signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet
(niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),
EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19.
oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide,
som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1,
Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-
Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994
om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side
12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i
forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til
direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side
11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december
1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og
sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare
hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side
57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september
2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for
biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel
338
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(vibrationer) (sekstende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF, EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for
risici på grund af fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42, side
38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004
om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat
for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold
til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158,
side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse
af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’
Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF)
om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af
direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles
regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af
skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-
Tidende 2009, nr. L 131, side 47, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr.
L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23.
april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L
131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16.
september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-
Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod
farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L
330, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20.
november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse
af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.
Fodnoten til lovens titel
ændringsdirektiver udgår
Til nr. 2
ændres,
således
at
mellemliggende
339
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter § 17, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af
11. februar 2022, er erhvervsministeren øverste administrative myndighed i
spørgsmål vedrørende loven, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og § 21, stk. 3.
Samtidig fremgår det af lovens § 17, stk. 2, at Søfartsstyrelsen varetager
administrationen af loven, jf. dog § 7, stk. 2, § 8 og § 20 a.
I henhold til de specielle bemærkninger til § 17, stk. 1, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 154, fremgår det, at det er fundet rigtigst at henvise
til § 7, stk. 2, § 8 og § 16, stk. 2, og § 17, stk. 3 som undtagelser fra reglen
om, at erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål
vedrørende loven, da disse bestemmelser indeholder bemyndigelser til
henholdsvis
trafikministeren,
forsvarsministeren
og
Tilbageholdelsesnævnet.
§ 8 i lov om sikkerhed til søs omhandler etablering af navigationssystemer
og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk
afmærkningsområde efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse, når
forholdene gør det påkrævet, jf. stk. 1. Efter stk. 2 udføres etablering og
vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for
pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til
sikker ankerplads for statens regning ved Søfartsstyrelsens foranstaltning.
Øvrige navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet heraf,
udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v.,
der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed, jf. stk. 3. Spørgsmål om
afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af erhvervsministeren, jf. stk. 4.
Området for afmærkning af farvande og navigation blev overdraget fra
Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet til Søfartsstyrelsen under
Erhvervsministeriet i 2011. Det vurderes på baggrund heraf ikke længere
relevant at undtage § 8 i hverken § 17, stk. 1 eller stk. 2.
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 8 udgår i
§ 17, stk. 1 og 2.
Det
indebærer, at erhvervsministeren også er øverste administrative myndighed
i spørgsmål vedrørende § 8, og at Søfartsstyrelsen tillige varetager
administrationen af § 8.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, idet der er tale om en
konsekvensrettelse som følge af, at området i § 8 er overdraget fra
Forsvarsministeriet til Erhvervsministeriet.
Til nr. 3
340
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter § 36 i lov om sikkerhed til søs kan loven ikke sættes i kraft for
Færøerne. Det skyldes, at Færøerne med lagtingslov nr. 166 af 21. december
2001 om overtagelse af sagsområdet sikkerhed til søs har hjemtaget de dele
af lov om sikkerhed til søs, som på hjemtagelsestidspunktet lå inden for
Erhvervsministeriets område. Hjemtagelsen omfatter imidlertid ikke
området for afmærkning af farvande og navigationssystemer, da områderne
på daværende tidspunkt henhørte under Farvandsvæsenet under
Forsvarsministeriet. Områderne blev overtaget af Erhvervsministeriet i
2011 ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 i forbindelse med, at
Farvandsvæsenet blev nedlagt.
Administration af afmærkning og navigationssystemer i færøske farvande
foretages på nuværende tidspunkt på baggrund af bekendtgørelse nr. 229 af
4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde, der
fastsætter regler om afmærkning af hensyn til sejladssikkerheden.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 5 og § 6, stk. 3, i lov om
skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september
1988. Efter § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse kan
industriministeren efter samråd med forsvarsministeren fastsætte
bestemmelser til overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske
farvande, herunder forskrifter om, hvad der skal iagttages for at der ikke
lægges den frie sejlads hindringer i vejen. Derudover foretages efter § 5 a,
stk. 1, i loven, når forholdene gør det påkrævet, efter forsvarsministerens
nærmere bestemmelse, afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde.
Forsvarsministeren fører kontrol med afmærkningen m.v., jf. § 5 a, stk. 5.
Lov om skibsfartens betryggelse er ophævet ved lov nr. 900 af 16. december
1998 om sikkerhed til søs, idet loven er sammenskrevet med lov om skibes
sikkerhed m.v. Det fremgår af § 34, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, at
regler udstedt i medfør af bl.a. lov om skibsfartens betryggelse forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af den nye
lov om sikkerhed til søs. Bekendtgørelse nr. 299 af 4. april 1989 om
afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde er derfor fortsat gældende for
Færøerne.
For Færøerne er lov om skibsfartens betryggelse ophævet ved lagtingslov
nr. 165 af 21. december 2001 om sikkerhed til søs med en tilsvarende
bestemmelse om, at regler udstedt i medfør af lov om skibsfartens
betryggelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt
i medfør af lagtingslov om sikkerhed til søs.
341
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 5 i lov om skibsfartens betryggelse udgør i dag en del af § 6 i lov om
sikkerhed til søs. Erhvervsministeren kan herefter fastsætte regler, træffe
foranstaltninger og meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til
sikring af sejladsen, overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til
forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen, herunder
om en række forhold, der er oplistet i § 6. En forebyggende foranstaltning
kan f.eks. være etablering af afmærkning i forbindelse med etablering af
anlæg til søs (havne, opdrætsanlæg, havmølleparker m.v.).
§ 5 a i lov om skibsfartens betryggelse udgør i dag en del af § 8 i lov om
sikkerhed til søs. Efter § 8, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, når forholdene
gør det påkrævet, etableres der efter erhvervsministerens nærmere
bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for
pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde. Det fremgår af
de specielle bemærkninger til § 8, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A,
side 152, bl.a. at ved navigationssystemer forstås indretninger eller
systemer, som ikke befinder sig om bord på et skib, men som er til hjælp for
skibenes navigation. Som eksempel nævnes radionavigationssystemer og
udsendelse af sikkerhedsmeddelelser til skibsfarten.
Navigationssystemer er indretninger og systemer til vejledning for sejladsen
og kan bl.a. være udgivelse af Efterretninger for Søfarende, der indeholder
forhold vedrørende sejladsen, der er længerevarende, samt forhold, der
afstedkommer en søkortrettelse, så søkort og nautiske publikationer så vidt
muligt kan holdes opdaterede.
Efter § 8, stk. 2-4, i loven udføres etablering og vedligeholdelse af
navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og
sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads for
statens regning ved Søfartsstyrelsens foranstaltning. Navigationssystemer
og afmærkning, der ikke er omfattet af dette, udføres og vedligeholdes af
vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder
udgifterne i forbindelse hermed. Det er erhvervsministeren, der afgør
spørgsmål om afgrænsning.
Efter § 17, stk. 7, kan erhvervsministeren bl.a. bestemme, at internationale
vedtagelser inden for lovens område skal være gældende, uanset at de ikke
foreligger på dansk. Ved internationale vedtagelser forstås bl.a. de af FN's
internationale søfartsorganisation, IMO, vedtagne internationale
resolutioner og kodekser. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
1119 af 24. oktober 2008 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om
sikkerhed til søs.
342
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at
Søfartsstyrelsens og andre offentlige myndigheders afgørelser truffet i
medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf.
§ 17, stk. 9, i loven. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr.
261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen
og om klageadgang m.v. Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen kan afgørelser
truffet af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om sikkerhed til søs som
hovedregel ikke indbringes for højere administrativ myndighed. § 7, stk. 2,
oplister undtagelser hertil, der dog ikke omfatter afgørelser om afmærkning
og navigationssystemer. Klageadgangen for afgørelser, der er truffet af
Søfartsstyrelsen, og som omhandler tilladelse til afmærkning og
navigationssystemer er således afskåret.
Erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål
vedrørende lov om sikkerhed til søs og fører kontrol med
navigationssystemer og afmærkning, jf. § 17, stk. 1 og 4, i loven.
Erhvervsministeren kan efter § 17, stk. 5, fastsætte nærmere regler om disse
systemer m.v. og kontrol.
Erhvervsministeren kan efter lovens § 17, stk. 6, bemyndige
Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt
erhvervsministeren. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261
af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og
om klageadgang m.v., at beføjelser, som efter lov om sikkerhed til søs er
tillagt erhvervsministeren, udøves af Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen varetager administrationen af lov om sikkerhed til søs og
har bl.a. til opgave at påse, at regler om afmærkning i loven og de i medfør
heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes, jf. § 17, stk. 2.
Lov om sikkerhed til søs indeholder en række beføjelser, som kan anvendes
i forbindelse med administrationen og kontrollen af reglerne om
afmærkning og navigationssystemer, f.eks. kan Søfartsstyrelsen påbyde, at
forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven,
skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat frist, jf. § 18 i lov
om sikkerhed til søs.
Søfartsstyrelsen kan således påbyde, at forhold, der strider mod regler om
afmærkning og navigationssystemer, der fremgår af lov om sikkerhed til søs
eller af regler eller afgørelser i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal
bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat frist.
343
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter den gældende bestemmelse i § 28, nr. 2 og 3, i lov om sikkerhed til
søs, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år den, der tilsidesætter vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller
ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller
i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis overtrædelsen har medført
en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, jf. § 31, stk. 1,
2. pkt., og 2, i loven.
Ved straffens udmåling skal det endvidere efter § 32, stk. 1, betragtes som
en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen, herunder i
forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt
sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
uden at forholdet er omfattet af § 31, stk. 2, tidligere er afgivet forbud eller
påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller ved overtrædelsen er opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Det
skal endvidere anses som en skærpende omstændighed, såfremt der tidligere
er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal derudover betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der
for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor, jf. § 32, stk. 6. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået
ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde,
desuden tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel, jf. stk. 8. Efter § 32, stk. 9, 1. og 3. pkt., kan der i
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde eller
fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som nævnt i stk. 1.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 32, stk. 10.
Reglerne i lov om sikkerhed til søs skal således bl.a. sikre en effektiv kontrol
og håndhævelse af regler om afmærkning og navigationssystemer.
Der er behov for nye og opdaterede regler om afmærkning og
navigationssystemer for Færøerne. Det aktuelle regelgrundlag for
afmærkning og navigationssystemer på Færøerne udgøres af bekendtgørelse
nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde,
der vurderes at trænge til en opdatering. Afmærkning og
344
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
navigationssystemer er væsentlig for Færøerne bl.a. primært i forbindelse
med etablering af anlæg, fiskeopdrætsanlæg, udvidelse af havne, fyr m.v.
Der er allerede fastsat opdaterede regler for Grønland og Danmark ved
bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021 om farvandsafmærkning i dansk
og grønlandsk afmærkningsområde m.v. (Afmærkningsbekendtgørelsen).
Det foreslås derfor, at der i
§ 36
i lov om sikkerhed til søs indsættes et 2.
pkt., således at det præciseres, at lovens § 6, § 8, § 17, stk. 1, 2, og 4-9, §
18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1, 6, 8-10, ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger, således at der kan udstedes en ny og opdateret
bekendtgørelse for Færøerne om afmærkning.
Det er alene bemyndigelser og beføjelser, der skal sikre en effektiv kontrol
og håndhævelse af området for afmærkning og navigationssystemer ved
Færøerne, som foreslås at kunne sættes i kraft for Færøerne. De dele af de
enkelte bemyndigelser og beføjelser, som ikke er relevante i forhold til
disse, er ikke omfattet af forslaget.
Forslaget vil sikre, at der kan udstedes en ny og opdateret bekendtgørelse
efter lov om sikkerhed til søs, der indeholder regler om afmærkning og andre
indretninger til vejledning for sejladsen, herunder navigationssystemer af
hensyn til sejladssikkerheden.
Til § 6
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse indføres en såkaldt
safety net-bestemmelse
i patentloven, der skal sikre, at et europæisk patent, der får afslag på en
rettidigt indleveret anmodning om ensartet retsvirkning, på et tidspunkt hvor
valideringsfristen i henhold til patentlovens § 77 er udløbet, fortsat kan
gøres gældende (valideres) i Danmark gennem en forlængelse af
valideringsfristen. Fristen for at betale første årsgebyr til Patent- og
Varemærkestyrelsen forlænges tilsvarende, sådan at patenthaver fortsat kan
betale første årsgebyr inden for frist, der løber parallelt med fristen i
patentlovens § 77.
Bestemmelsen skal fungere som sikkerhedsnet for indehaver af et europæisk
patent i de forventede få tilfælde, hvor anmoder får afslag på en anmodning
om ensartet retsvirkning, populært kaldet ”enhedspatent”, men hvor fristen
for i stedet at validere det europæiske patent i Danmark efter patentlovens §
77 er udløbet.
345
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
Med bestemmelsen forlænges fristen for at validere det europæiske patent i
Danmark, sådan at valideringsfristen, i disse særlige tilfælde, regnes fra den
dag, hvor beslutning om afslag er endelig.
EPOs beslutning om at afslå en anmodning om ensartet retsvirkning af et
europæisk patent er endelig, når den bekendtgøres. EPOs beslutning kan dog
indbringes for to instanser, herunder den fælles patentdomstol og
appeldomstolen. Indbringes EPOs beslutning for en eller begge instanser, er
beslutning om afslag først endelig, når der er afsagt dom, som fastholder
EPOs beslutning. Fristen for at validere og betale det første årsgebyr, som
skal betales til Patent- og Varemærkestyrelsen, løber i disse tilfælde fra
tidspunktet, hvor der er afsagt endelig dom. Det bemærkes, at det første
årsgebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen dækker perioden mellem EPOs
bekendtgørelse af patentmeddelelsen af det europæiske patent og
valideringsfristen i patentlovens § 77. Perioden kan løbe over flere gebyrår.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.
Efter det foreslåede stk. 1 er det lovens § 2 og §§ 4-6, der træder i kraft den
1. januar 2023.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1 og § 3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Lovforslagets § 1 indeholder bestemmelser om tilgængeliggørelse og
udveksling af dokumenter i BRIS, som vil nødvendiggøre en ændring af
Erhvervsstyrelsens it-systemer.
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelser, der afskaffer MobiltReg, som
vil nødvendiggøre en ændring af Erhvervsstyrelsens it-systemer.
Til § 8
Den foreslåede § 8 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2-4. Visse dele af loven kan således ved kongelig anordning helt eller
346
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
UDKAST
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes
i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Efter det foreslåede 2. pkt. kan loven endvidere sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
Bestemmelsen medfører, at lovforslagets del om ændring af selskabsloven
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har overtaget
lovgivningskompetencen på det selskabsretlige område.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 5, nr. 2 og 3, ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger. Efter det foreslåede 2. pkt. kan loven endvidere sættes i kraft
på forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen medfører, at § 5, nr. 2 og 3, i lovforslagets del om ændring
af lov om sikkerhed til søs ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen medfører, at lovforslagets del om ændring af lov om en
fælles patentdomstol m.v. ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
347
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0348.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret ved lov nr.
… af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§2
I lov om formidling af fast ejendom
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 510
af 24. februar 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
…
§ 1.
Stk. 1. ---
1)
---
2) erhvervsmæssigt udbud og salg
af fast ejendom.
§3
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret bl.a. ved
lov nr. … af … og senest ved lov
nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
…
348
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 368: Lovudkast - Forslag om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.), fra erhvervsministeren
2607992_0349.png
UDKAST
349