UDKAST
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - Bilag 368
Offentligt
Forslag
til
lov om ændring af selskabsloven m.fl.
(Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af
sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.)
§1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021, som
ændret ved § 16 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 568 af 10.
maj 2022 og § 1 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv
2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer
inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring
af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november
2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår
grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende
2019, nr. L 321, side 1.«
2.
§ 5, nr. 11,
affattes således:
»11) Grænseoverskridende omdannelse: En transaktion, hvorved et
kapitalselskab uden at blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder
det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet
EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2017/1132/EU, og som minimum flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land, samtidig
med at kapitalselskabet forbliver den samme juridiske person.«
3.
§ 5, nr. 12,
affattes således:
»12) Grænseoverskridende fusion: En fusion, hvori der indgår
kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-
landes lovgivning.«
4.
I
§ 5
indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:
»13) Grænseoverskridende spaltning: En spaltning, hvori der indgår
kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-
landes lovgivning.«
Nr. 13-33 bliver herefter nr. 14-34.
5.
I
§ 23 e,
ændres »nr. 13« til: »nr. 14«.