ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 366
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - Bilag 366

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til for-

brugere og lov om markedsføring

(Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indfø-

relse af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder samt mulig-

hed for fængselsstraf)

§1

I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, jf. lov nr. 800 af

9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergaslo-

ven)«.

§ 1

affattes således:

»§

Loven finder anvendelse på markedsføring af lattergas til forbru-

gere.«

§ 2

indsættes som

nr. 3-5:

»3) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergaspatroner, så gas-

sen kan udtømmes.

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

4) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted,

dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres, sælges

eller formidles salg af lattergas.

5) Kommunikationsplatform: Online platform som med henblik på op-

nåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udfor-

ske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af

platformen mulighed for at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsenta-

tioner med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.«

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Markedsføring af lattergas til forbrugere«

§ 3

affattes således:

»§

Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram lattergas pr. dag

til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til forbrugere eller per-

soner, der fremstår som forbrugere, under 18 år.

Stk. 3.

Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesformål uanset

mængde.«

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgængelige steder, ud-

dannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det

sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt for-

mål.«

§ 5

affattes således:

»Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra udsalgssteder,

hvor der markedsføres alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, ur-

tebaserede rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbe-

holdere med og uden nikotin.«

Efter § 5 indsættes:

»§

5 a.

Ved handel med lattergas over mængdebegrænsningen i § 3, stk.

1, skal forhandleren forud for betalingstransaktionen kontrollere, at køberen

er en erhvervsdrivende med gyldigt CVR-nummer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Stk. 2.

Forhandleren skal have en relevant procedure for kontrollen i stk.

1. Kontrollen skal dokumenteres, og dokumentation for den udførte kontrol

skal opbevares i 2 år.«

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbrugeren er fyldt 18

år, inden salget gennemføres.

Stk. 2.

Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere af lattergas

drive et alderskontrolsystem, som effektivt sikrer, at forbrugeren er fyldt 18

år.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskon-

trollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de nærmere krav til selve kontrollen,

om et alderskontrolsystem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyn-

digheden oplysninger om systemets indhold og anvendelse.«

10.

§ 7

udgår »salg og«.

11.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan kontrolmyndig-

heden kræve udgiften refunderet fra forhandleren. Refusionen omfatter en-

hver omkostning forbundet med køb af lattergassen.«

12.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform

eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere bruger-

profiler, der anvendes til at anprise eller markedsføre lattergas til forbru-

gere.«

13.

Efter § 11 indsættes før kapitel 4:

»Kapitel 3 a

Digital kommunikation

§ 11 a.

Skriftlig kommunikation til Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 1, når særlige

hensyn taler herfor.

Kapitel 3 b

Klage

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

§ 11 b.

Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrø-

rende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i medfør af §

11, stk. 1 og 2.«

14.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»§

12.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5,

2) besidder lattergas på de i § 4 a angivne steder, hvis besiddelsen

ikke sker som led i erhvervsudøvelse,

3) ikke opfylder betingelserne i § 5 a eller § 6, stk. 2,

4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6, stk. 1,

5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, som kontrol-

myndigheden efter § 9 kan kræve udleveret, eller afgiver urigtige

oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen,

6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæssige

lokaliteter eller transportmidler i strid med § 10, stk. 1, eller

7) overtræder eller undlader af efterkomme et påbud fra kontrolmyn-

digheden meddelt i henhold til § 10 a.

15.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«.

16.

§ 12, stk. 2, nr. 5,

ændres »den erhvervsdrivende« til: »den, der mar-

kedsfører,«.

17.

§ 13, stk. 2,

ophæves.

§2

I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, som ændret bl.a. ved § 20 i

lov nr. 309 af 25. april 2018, lov nr. 1309 af 6. december 2019, § 2 i lov nr.

801 af 9. juni 2020, og senest ved lov nr. 2192 af 30. november 2021 om

markedsføring foretages følgende ændringer:

Efter § 11 b indsættes før overskriften før § 12:

»Mærkning af retoucherede reklamebilleder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

§ 11 c.

En erhvervsdrivende, der i sin handelspraksis anvender retoucherede

reklamebilleder, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret, skal

mærke billederne, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan reklame-

billeder skal mærkes, herunder eventuelle undtagelser til mærkningsplig-

ten.«

§ 37, stk. 3,

indsættes efter »§ 11 b, stk. 1,«: »§ 11 c, stk. 1,«.

§ 37

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Ved overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen under

skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 4 måneder medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning. Det

anses som skærpende omstændigheder, når

1) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har be-

gået en lignende overtrædelse,

2) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne

med økonomisk vinding for øje eller

3) overtrædelsen er begået ved aggressiv handelspraksis, jf. § 7.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.

§3

Stk. 1.

§ 1 træder i kraft den 15. november 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 3.

§ 2 træder i kraft den 1. juli 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. CVR-kontrol

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Salg til beruselsesformål

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Sociale medier

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Sanktioner over for forbrugere

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Krav om mærkning af retoucherede reklamebilleder

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Forhøjet strafferamme

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og

Alternativet indgik den 21. januar 2020 den første politiske aftale om ind-

greb mod misbrug af lattergas. Aftaleparterne bag aftalen indgik den 20.

januar 2022 en ny aftale, hvor der iværksættes yderligere tiltag for at sætte

ind over for de udfordringer, som brugen af lattergas til beruselsesformål

fortsat medfører i samfundet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Lovforslaget skal således følge op på denne nye aftale, som er indgået på

baggrund af erfaringerne med den gældende lov nr. 800 af 9. juni 2020 om

salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven). Den første

aftale om lattergas af 21. januar 2020 blev indgået med henblik på at dæmme

op for misbrug af lattergas til beruselse, da misbrug er farligt og i værste

fald kan medføre kvælning. Salget af lattergas til beruselsesformål skulle

stoppes, og derfor blev en række tiltag iværksat med lattergasloven, herun-

der et forbud mod at sælge lattergas til unge under 18 år, fastsættelse af en

mængdebegrænsning, så der ikke må sælges mere end to små lattergaspa-

troner til en forbruger pr. dag, samt en begrænsning af udsalgssteder, så lat-

tergas ikke må sælges til forbrugere, hvis der samtidig forhandles alkohol,

tobak eller e-cigaretter m.v.

Siden lattergasloven trådte i kraft den 10. juni 2020 har lattergasmarkedet

dog ændret sig markant. De primære salgskanaler har flyttet sig fra fysiske

butikker og webshops til nu at foregå på sociale medier og fra forbruger til

forbruger. Det er derfor nødvendigt at tilpasse reglerne i overensstemmelse

hermed.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af markedsførings-

loven. Dels foreslås indført en obligatorisk mærkningspligt for erhvervsdri-

vende, der anvender retoucherede reklamebilleder i deres handelspraksis,

der ændrer kroppens facon, størrelse eller hud, dels foreslås indført mulig-

hed for at sanktionere gentagne og systematiske overtrædelser af markeds-

føringslovens vildledningsforbud med fængselsstraf. Det følger af markeds-

føringslovens §§ 5 og 6, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må

indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på

anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbru-

geren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. Det følger videre, at

erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller

skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en

uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

2. Lovforslagets baggrund

På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn siden lattergaslovens ikrafttræ-

den den 10. juni 2020 er det Erhvervsministeriets overordnede vurdering, at

det åbenlyse salg af lattergas, som kunne observeres i fysiske butikker før

lattergaslovens ikrafttræden, i overvejende grad er stoppet. Den samme ten-

dens gør sig gældende for så vidt angår online salg af lattergas, hvor Sikker-

hedsstyrelsen i dag konstaterer ulovligt salg af lattergas på ganske få danske

hjemmesider. Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at den

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

umiddelbare tilgængelighed for både unge og voksne af lattergas er blevet

væsentligt mindre. Alt andet lige er det sværere for den enkelte forbruger at

anskaffe sig lattergaspatroner til beruselsesformål gennem de salgskanaler,

som var fremherskende på tidspunktet for den gældende lovs vedtagelse.

På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn er det dog samtidig Erhvervsmi-

nisteriets opfattelse, at en del af salget af lattergaspatroner til beruselsesfor-

mål nu foregår via andre kanaler, herunder sociale medier (som Snapchat)

og udenlandske hjemmesider m.v., og at der derfor må forventes at være et

vist illegalt marked for salg af lattergaspatroner til private forbrugere i Dan-

mark.

Det fremgår af den første politiske aftale af 21. januar 2020 om indgreb mod

misbrug af lattergas, at effekten af reglerne og den igangsatte forbyggende

indsats skal evalueres senest et år efter lovens ikrafttrædelse med henblik på

en vurdering af, om der skal foretages yderligere restriktioner for salget af

lattergas til forbrugere. Sikkerhedsstyrelsen har derfor foretaget en evalue-

ring af lattergasloven i 2021. Evalueringen afdækker særligt udfordringerne,

der redegøres nærmere for herunder.

For det første vurderes det at være meget vanskeligt med det nuværende

lovgrundlag at fælde dom i sager, hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i sty-

relsens kontrol har handlet under skjult identitet, da der alene er tale om

putative forsøg i disse situationer.

For det andet identificerer evalueringen, at private forbrugere kan anskaffe

sig lattergas til beruselse ved at snyde med CVR-numre. Derfor bør kontrol-

len på området styrkes ved at stille krav til lattergassælgende virksomheder

om, at virksomhederne skal kontrollere CVR-numre på de kunder, der køber

lattergas. I den forbindelse er det dog afgørende at sikre, at det erhvervsret-

tede og legale salg af lattergaspatroner fortsat påvirkes i det mindste mulige

omfang.

For det tredje afdækker evalueringen en problematik omkring såkaldte gi-

gantpatroner, der typisk indeholder op til 1300 gram lattergas. Disse patro-

ner er som følge af deres store indhold af lattergas forbudt at sælge til for-

brugere, eftersom der alene må sælges 17 gram lattergas til hver enkelt for-

bruger pr. dag, hvilket svarer til to små lattergaspatroner indeholdende ca.

7-8,5 gram lattergas. Alligevel kan gigantpatronerne observeres henkastet i

det fri, og i enkelte tilfælde er der af Sikkerhedsstyrelsen konstateret salg til

forbrugere, hvilket indikerer, at også gigantpatroner misbruges til beruselse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

På baggrund af Erhvervsministeriets evaluering af den gældende lattergas-

lov har aftaleparterne bag den første politiske aftale om lattergas indgået en

ny aftale den 22. januar 2022, hvor der iværksættes konkrete tiltag vedrø-

rende de iagttagede udfordringer med henholdsvis øget salg af lattergas på

sociale medier, manglende mulighed for at idømme straf efter anonym myn-

dighedskontrol, snyd med brug af CVR-numre og besiddelse og salg af lat-

tergas til beruselsesformål. Det er således disse tiltag, som lovforslaget føl-

ger op på.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet

3.1.1. Gældende ret

Lattergaslovens § 8, stk. 1, fastsætter, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol

med, at regler i lattergasloven og regler fastsat i medfør af lattergasloven,

overholdes. Det fremgår af lovens § 8, stk. 2, at kontrollen skal udøves på

en sådan måde, at der gribes ind med de midler og den hurtighed, som risi-

koens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult identitet. Loven giver

således Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at foretage køb under skjult identi-

tet. Denne hjemmel er nødvendig for, at der kan gennemføres en effektiv

kontrol af salg af lattergas til forbrugere både i fysiske butikker og online.

Statsadvokaten i Viborg (herefter Statsadvokaten) afgjorde i en konkret sag,

hvor Sikkerhedsstyrelsen under skjult identitet købte et antal lattergaspatro-

ner over den tilladte mængde på en webshop og efterfølgende politianmeldte

forhandleren, at denne type sager ikke kan føres til dom.

Baggrunden for Statsadvokaten afgørelse er, at der ikke er foretaget et salg

til en forbruger. Det skyldes, at en forbruger efter lovens § 2, nr. 2, er defi-

neret som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt handler uden for

sit erhverv. Da Sikkerhedsstyrelsens køb under skjult identitet blev foretaget

på vegne af en kontrolmyndighed, er der således ikke tale om en forbruger,

der har handlet uden for sit erhverv. Det betyder, at der i retlig forstand ikke

er tale om en fuldbyrdet forbrydelse, men om et såkaldt putativt forsøg på

salg til en person, som forhandleren troede var forbruger. Rigsadvokaten

nåede frem til samme konklusion i den efterfølgende klagesag.

Statsadvokaten vurderer, at der ikke er tale om en fuldbyrdet forbrydelse,

idet Sikkerhedsstyrelsens kontrol med salg af lattergas over mængdebe-

grænsningen både online og i fysiske butikker føres under skjult identitet,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

og der er derfor alene tale om forsøg på overtrædelse af den eksisterende

bestemmelse om salg til forbrugere, idet ansatte i Sikkerhedsstyrelsen ikke

er omfattet af definitionen af forbrugere. Det følger af straffelovens § 21,

stk. 3, at forsøg kun straffes, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en

straf, der overstiger fængsel i 4 måneder, for så vidt ikke andet er bestemt.

Da strafferammen i medfør af lattergaslovens § 12, stk. 1, alene er bøde, kan

der ikke straffes for forsøg, herunder putativt forsøg. Sager om Sikkerheds-

styrelsens kontrol under skjult identitet med salg af lattergas over mængde-

begrænsningen til forbrugere er derfor blevet henlagt hos politiet og ankla-

gemyndigheden. På baggrund af henlæggelsen af sager hos politi og ankla-

gemyndigheder har Sikkerhedsstyrelsen ikke foretaget anmeldelser af yder-

ligere sager.

Retstilstanden er således, at kontrolkøb udført under Sikkerhedsstyrelsens

brug af skjult identitet i dag ikke kan føre til domfældelse.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

En klar forudsætning i de gældende regler og den politiske aftale fra 2020,

som de er baseret på, er, at reglerne skal håndhæves og føre til straf for dem,

som ikke overholder reglerne.

Det vil kræve en lovændring, hvis der skal kunne ske domfældelse i sager,

hvor der føres kontrol under brug af skjult identitet, og hvor der konstateres

forsøg på ulovligt salg af lattergas.

Erhvervsministeriet vurderer, at de nuværende regler i sig selv ikke vil

kunne give den ønskede adfærdsændring omkring markedsføring af latter-

gas, hvis der ikke er mulighed for at straffe forhandlere for at sælge lattergas

ud over den tilladte mængde. Derfor bør reglerne ændres, så der også kan

straffes i de tilfælde, hvor lattergas over mængdebegrænsningen markeds-

føres til personer, der fremstår som forbrugere. Derved kan der opnås dom-

fældelse i de situationer, hvor ansatte i Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse

med kontrol under brug af skjult identitet kan konstatere, at lattergas over

mængdebegrænsningen er tilgængeligt for dem, selvom de fremstår som

forbrugere. sælges.

Udfordringerne med Sikkerhedsstyrelens brug af skjult identitet ved udø-

velsen af kontrol efter de gældende regler vedrører to primære problemstil-

linger. Den ene er situationen omkring selve salget. Når Sikkerhedsstyrelsen

udfører kontrol og køber lattergas under skjult identitet, kan det, afhængigt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

af omstændighederne, være i strid med provokationsforbuddet, hvorefter der

ikke må opfordres til en forbrydelse. Det bemærkes, at lovændringen ikke

ændrer på, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet al-

drig må anspore til ulovlige handlinger i strid med provokationsforbuddet.

Den anden problemstilling omhandler det faktum, at Sikkerhedsstyrelsen

ikke er en forbruger, men en myndighed, og derfor kan gerningsindholdet i

bestemmelsen ikke fuldbyrdes.

Erhvervsministeriet lægger med lovforslaget op til en ændring af den gæl-

dende § 3 i lattergasloven om forbud mod salg af mere end 17 gram lattergas

til hver enkelt forbruger pr. dag. Det foreslås for det første at ændre formu-

leringen, således at bestemmelsen kriminaliserer markedsføring af lattergas-

sen til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere. Dermed er-

stattes ”sælge” med ”markedsføre”. Ved ”markedsføre” forstås alle hand-

linger, der gør lattergas tilgængeligt på markedet, herunder ved at sætte til

salg eller stille lattergas til rådighed for forbrugeren mod eller uden betaling.

Det bemærkes dog, at markedsføringsbegrebet ikke handler om annoncering

eller reklamer. Betydningen af ordet skal forstås i overensstemmelse med

lovgivningen om eksempelvis tobak og elektroniske cigaretter i betydningen

at bringe et produkt på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre

det tilgængeligt for forbrugerne. Hensigten med ændringen er, at flytte ger-

ningstidspunktet til det tidspunkt, hvor lattergassen markedsføres over for

forbrugerne i den forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemme-

side eller på anden måde bliver gjort tilgængelig for salg.

For det andet foreslås det at tilføje, at forbuddet også omfatter personer, der

fremstår som forbrugere. På den måde inkluderes den situation, hvor Sik-

kerhedsstyrelsens medarbejder handler under brug af skjult identitet i for-

bindelse med kontrollen og dermed fremstår som en forbruger, hvorved spe-

cifikke salg afdækket ved Sikkerhedsstyrelsens kontrolkøb foretaget under

skjult identitet, kan straffes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.2. CVR-kontrol

3.2.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke krav til, at forhandlere af lattergas skal kontrollere gyl-

digheden af CVR-numre, som købende virksomheder oplyser i forbindelse

med en betalingstransaktion, når der handles med lattergas.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det følger dog af lattergaslovens § 3, stk. 1, at det er forbudt at sælge mere

end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag. En forbruger define-

res i henhold til lovens § 2 som en fysisk eller juridisk person, der hovedsa-

geligt handler uden for sit erhverv.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, er dermed ikke til hinder for, at der kan sælges

mere end 17 gram lattergas, hvis der er tale om et salg til en virksomhed

eller en person, som handler på vegne af en virksomhed. Med andre ord

forhindrer lattergasloven ikke, at der kan handles lattergas mellem erhvervs-

drivende uden nogen form for mængdebegrænsning.

En måde at vurdere, om en kunde er en virksomhed, er ved at bede om et

CVR-nummer i forbindelse med et salg at lattergas. I praksis har bestem-

melsen derfor haft den virkning, at forhandlere af lattergas i stort omfang

har stillet krav om angivelse af et CVR-nummer, hvis en kunde ønsker at

købe mere end 17 gram lattergas.

Lattergasloven forpligter imidlertid ikke de sælgende virksomheder til at

kontrollere indtastede CVR-numre, eller om købere handler uden for deres

erhverv. Idet der dermed ikke stilles krav til, at forhandlere af lattergas skal

kontrollere gyldigheden af CVR-numre, har Sikkerhedsstyrelsen derfor ikke

efter de gældende regler mulighed for at kontrollere, om sælgende virksom-

heder kontrollerer CVR-numre med henblik på at sikre, at der alene sælges

lattergas til andre virksomheder.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

CVR er statens stamregister med oplysninger om alle danske virksomheder.

En købers angivelse af et gyldigt CVR-nummer kan derfor bekræfte identi-

teten af den virksomhed, som ønsker at købe lattergas, idet CVR-nummeret

entydigt identificerer den juridiske enhed, som er tildelt det pågældende

CVR-nummer. Et CVR-nummer kan dermed bruges af en virksomhed til at

dokumentere, at der rent faktisk er tale om en virksomhed og ikke en for-

bruger, og at virksomheden ikke er ophørt.

På baggrund af de gældende regler kan virksomheder frit sælge lattergas til

andre virksomheder uden nogen form for mængdebegrænsning. Lattergas er

anerkendt som et fødevaretilsætningsstof, der er inkluderet på EU-listen

over godkendte fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse med forord-

ning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Lattergas kan lige-

ledes anvendes som drivmiddel i industrielle processer. Erhvervsministeriet

finder det derfor afgørende, at handel med lattergas mellem virksomheder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

fortsat kan ske uden begrænsning, og at der i den forbindelse ikke pålægges

virksomhederne unødvendige byrder.

Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med kontrol efter lattergasloven ek-

sempler på, at forbrugere har indtastet fiktive CVR-numre med henblik på

at fremstå som virksomheder. Et fiktivt CVR-nummer kan i den forbindelse

være, hvor en forbruger f.eks. anvender CVR-nummeret, der tilhører en til-

fældig virksomhed, som ingen relation har til købet. Det kan også være, hvor

en forbruger indtaste otte vilkårlige cifre for at fremstå som en virksomhed,

der ikke nødvendigvis eksisterer. På den måde har det vist sig muligt for

nogle forbrugere at omgå de foranstaltninger, som mange virksomheder har

opstillet for at sikre, at der ikke sælges større mængder lattergas end tilladt

til forbrugere.

Erhvervsministeriet finder det af afgørende betydning, at der fortsat sættes

ind over for salget af lattergas til beruselsesformål, særligt over for unge.

Aftalekredsen bag den første aftale om indgreb mod misbrug af lattergas har

i den nye aftale af 20. januar 2022 om opfølgning på evalueringen af latter-

gasloven besluttet, at forhandlere af lattergas i forbindelse med betalings-

transaktioner forpligtes til at kontrollere, at der handles med virksomheder.

Kontrollen skal ske ved et eftersyn af, om der er opgivet et gyldigt CVR-

nummer i forbindelse med betalingstransaktionen.

I forlængelse heraf er det Erhvervsministeriets vurdering, at forhandlere af

lattergas skal forpligtes til at have en procedure for kontrollen af CVR-num-

mer. Proceduren kan være forskellig fra forhandler til forhandler, og det af-

gørende for proceduren vurderes at være, at kontrollen udføres korrekt af

den enkelte forhandler. Herved forstås, at den pågældende forhandler skal

kunne udføre kontrollen på en måde, hvor det er muligt at konstatere, at den

pågældende virksomhed, som er ønsker at købe lattergas, er identisk med

den virksomhed, hvis CVR-nummer oplyses. Det vil afhænge af de konkrete

omstændigheder for den enkelte forhandler, hvad der vurderes at være en

relevant procedure, og dermed vil der i vidt omfang være metodefrihed for

forhandlerne.

Det foreslås endvidere, at kontrollen skal dokumenteres, og at dokumenta-

tionen skal opbevares i 2 år. På den måde sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen

i forbindelse med kontrollen på området kan anmode forhandlere om doku-

mentation for, at kontrollen med CVR-numre er udført, når der sælges lat-

tergas til virksomheder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning vil sikre, at forhand-

lere af lattergas fortsat kan sælge lattergas til virksomheder uden begræns-

ning. Samtidig vil ordningen forhindre, at forbrugere kan angive fiktive

CVR-numre, og dermed udgive sig for at være virksomheder uden at være

det, med henblik på at købe større mængder lattergas end tilladt.

3.3. Salg til beruselsesformål og besiddelse

3.3.1. Gældende ret

Det følger af lattergaslovens § 3, at det er forbudt at sælge mere end 17 gram

lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag, og at lattergas ikke må sælges til

forbrugere under 18 år. Derudover følger det af lattergaslovens § 4, at for-

brugere ikke må indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr. dag, og

at forbrugere under 18 år ikke må indføre lattergas til Danmark, uanset

mængde. Det følger endvidere af lattergaslovens § 5, at det er forbudt at

sælge lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, to-

baksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

De nævnte bestemmelser i lattergasloven blev i 2020 fastsat for at sikre, at

lattergas ikke sælges til beruselsesformål. Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lattergasloven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179

som fremsat, side 51, var det Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det er van-

skeligt at bevise, hvornår salg af lattergaspatroner sker til beruselsesformål.

Det fremgår desuden, at regeringen på den baggrund ønsker at tage yderli-

gere skridt for at komme salg af lattergaspatroner til beruselsesformål til

livs. Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til lattergaslo-

vens §§ 9-11, Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat,

side 51-56, der efter en deling af lovforslaget er vedtaget som §§ 3-5.

Bestemmelserne i lattergaslovens §§ 3-5 blev således fastsat på baggrund af

et overordnet ønske om at erstatte den generelle bestemmelse om produkt-

sikkerhed i § 4, stk. 1, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

3 af 1. januar 2019, med bestemmelser, som alene vedrører salget og dermed

anvendelsen af lattergas. Lattergasloven indeholder imidlertid ikke nogen

specifik bestemmelse om, at salg af lattergas til beruselsesformål er forbudt.

Lattergasloven indeholder heller ikke bestemmelser om besiddelse af latter-

gas. Efter lattergasloven er der således ingen begrænsning for mængden af

lattergas, som en person må besidde, herunder på offentligt tilgængelige ste-

der. Der findes dog begrænsninger i andre regelsæt f.eks. reglerne om trans-

port af farligt gods, da lattergaspatroner betragtes som trykflasker.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med lattergasloven blev der fastsat en tilladt mængde på 17 gram, som lov-

ligt kan sælges til hver enkelt forbruger pr. dag. På trods heraf viser Sikker-

hedsstyrelsens kontrol på området, at der i flere tilfælde er solgt større

mængder fra f.eks. kiosker. Derudover har Sikkerhedsstyrelsen i forbin-

delse med kontrol og på baggrund af henvendelse fra borgere konstateret, at

små og store lattergas patroner ofte ligger henkastet på offentligt tilgænge-

lige steder og i naturen, hvilket indikerer salg til forbrugere.

Som følge heraf har Sikkerhedsstyrelsen en formodning om, at dele af salget

af lattergas fortsat sker med henblik på beruselsesformål. Almindelige og

anerkendelsesværdige formål med lattergas for forbrugere vil således typisk

være, at lattergassen anvendes som drivmiddel til f.eks. flødeskumssifoner

eller som fødevaretilsætningsstof i mad- og drikkevarer.

Lattergasloven har ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt haft den positive

effekt, at det er blevet sværere for forbrugere at anskaffe lattergas til beru-

selsesformål. Erhvervsministeriet vurderer dog, at de gældende regler i lat-

tergasloven ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at bringe salget af lattergas til

beruselsesformål helt til ophør.

Regeringen ønsker dermed at præcisere lovgivningen om lattergas, så reg-

lerne er klare og specifikke omkring salget af lattergas til forbrugere. Der

bør endvidere fastsættes regler, som ikke skaber unødig tvivl om, hvorvidt

salg af lattergas til beruselsesformål er lovligt eller ej. Som led i de opføl-

gende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag lattergasaftalen, foreslås

det derfor, at salg af lattergas til beruselse forbydes uanset den solgte

mængde. Hvorvidt der er tale om salg til beruselsesformål vil afhænge af de

nærmere omstændigheder omkring salget, herunder hvor og hvordan latter-

gassen sælges. Indikatorerne for salg til beruselsesformål fremgår af de spe-

cielle bemærkninger til § 1, nr. 5.

For så vidt angår besiddelse af lattergas er der ikke i lattergasloven nogen

øvre grænse for mængden af lattergas, som personer lovligt må besidde. Det

gælder uanset, om der er tale om forbrugere eller personer, som udøver er-

hvervsmæssig virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med kon-

trollen i henhold til lattergasloven og på baggrund af oplysninger fra politiet

konstateret tilfælde af, at personer færdes på offentligt tilgængelige steder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

med større mængder lattergas, f.eks. i en bil eller i nattelivet. Ifølge Sikker-

hedsstyrelsen er dette et væsentligt problem, hvis salget af lattergas til beru-

selsesformål skal bringes til ophør. Der er således en formodning for, at per-

soner, som færdes på offentlige tilgængelige steder og med større mængder

lattergas, ønsker at anvende lattergas til beruselsesformål eller markedsføre

lattergassen til forbrugere, henset til de almindelige og anerkendelsesvær-

dige formål, lattergas kan anvendes til. Et anerkendelsesværdigt formål kan

f.eks. være at bruge lattergassen som drivmiddel i en sifon til fremstilling af

bl.a. flødeskum eller anden skum.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte

regler om besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder m.v. Som

et andet led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag lat-

tergasaftalen, foreslås det, at besiddelse af lattergas uden anerkendelsesvær-

digt formål forbydes. Forslaget indebærer, at det bliver forbudt for personer

at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder, medmindre besiddel-

sen sker som led i udøvelse af erhverv, eller at den pågældende person har

et andet anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen.

Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal forstås på samme

måde som i knivloven, jf. lov nr. 376 af 27. april 2016. Besiddelse skal der-

for forstås sådan, at den ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk, men at

besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj eller lignende, som be-

finder sig på et offentligt tilgængeligt sted.

Det er dermed hensigten, at der kan sættes ind over for besiddelsen af lat-

tergas i miljøer, hvor der en formodning for, at lattergassen i ikke ubetyde-

ligt omfang anvendes til beruselsesformål. Det gælder f.eks. på festivaler, i

nattelivet og på uddannelsessteder.

3.4. Sociale medier

3.4.1. Gældende ret

Lattergasloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer salget af latter-

gas på sociale medier.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Sikkerhedsstyrelsen har efter ikrafttrædelsen af lattergasloven konstateret,

at fysiske butikker i stort omfang efterlever kravene vedrørende salg af lat-

tergas, og at der i mindre grad end før sælges lattergas.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Sikkerhedsstyrelsen fører endvidere kontrol med salg af lattergas online, og

fra november 2020 har denne onlinekontrol også omfattet forskellige frem-

trædende sociale medier. Styrelsen har i den forbindelse konstateret, at sal-

get af lattergas i stigende grad sker via sociale medier, som særligt anvendes

af unge mennesker. En forhandler på de sociale medier er i udgangspunktet

ikke en almindelig virksomhed, men derimod ofte en privatperson med et

alias eller et brugernavn, der kan forbindes med lattergas. Derved bliver for-

handleren igennem en profil, der er oprettet med henblik på at sælge latter-

gas, søg- og kontaktbar for andre brugere af det pågældende sociale medie.

Opererer forhandlere på sociale medier, som nævnt ovenfor, er det forbun-

det med betydelige vanskeligheder for Sikkerhedsstyrelsen som kontrolan-

svarlig myndighed at håndhæve reglerne om salg af lattergas til forbrugere.

Derfor har styrelsen indledt samarbejder med flere udbydere af sociale me-

dier, f.eks. ved at indgå aftaler om, at aliasser og brugernavne, der associeres

med lattergas, eller hvor der formidles ulovligt salg af lattergas, bliver luk-

ket af tjenesteudbyderen bag det pågældende sociale medie.

Erhvervsministeriet vurderer dog, at det på trods af det igangværende og

fortsatte samarbejde med sociale medier er nødvendigt at kunne sætte yder-

ligere ind de steder, hvor der bliver solgt lattergas. Dette gælder særligt,

hvor der er tale om forhandlere, som ikke samarbejder med myndighederne.

Et tiltag på området vil ligeledes imødekomme, at udviklingen på området

sker hurtigt, hvorfor salget af lattergas kan rykke over på nye sociale medier

eller sociale medier, hvor myndighederne har udfordringer med at indgå af-

taler med f.eks. udenlandske tjenesteudbydere bag de sociale medier om

nedlukning af profiler.

Der vurderes at være behov for at kunne pålægge tjenesteudbyderne bag de

sociale medier en forpligtelse til at sikre, at sociale medier ikke bruges som

platform af forhandlere til at sælge lattergas til forbrugere i større mængder

end tilladt. En sådan forpligtelse vil harmonere med det overordnede ansvar,

som tjenesteudbyderne af sociale medier bør have for at hindre sundheds-

skadelig adfærd blandt brugerne, henset til den indflydelse og betydning,

som sociale medier har i samfundet.

Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag latter-

gasaftalen, foreslås det derfor, at tjenesteudbydere af sociale medier skal

kunne påbydes at lukke eller fjerne profiler, som forbindes med markedsfø-

ring af lattergas til forbrugere. Dermed vil tjenesteudbyderne blive forpligtet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

til at reagere. Det forslås ligeledes, at det skal være strafbart for den enkelte

tjenesteudbyder, hvis påbud ikke efterkommes.

3.5. Sanktioner over for forbrugere

3.5.1. Gældende ret

Sanktionsniveauet i den gældende lattergaslov følger samme niveau som lov

om produkter og markedsovervågning, idet forslagene til de to love blev

fremsat samlet og siden delt. Det betyder, at udgangspunktet for bødefast-

sættelsen starter på 50.000 kr. Strafudmålingen beror på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-

pitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedad-

gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder. Det er forudsat, at bødestørrelserne i øvrigt skal

følge den almindelige prisudvikling i samfundet.

Begge love tager udgangspunkt i, at det er en erhvervsdrivende, som over-

træder reglerne, hvorfor der ikke er taget specifikt stilling til forbrugere, som

overtræder reglerne ud over, at der er mulighed for at lempe på bødens stør-

relse alt efter de konkrete omstændigheder.

Der er endnu ikke domspraksis i sager, hvor der er sket overtrædelse af lat-

tergasloven, og der kan derfor ikke fastslås en bødepraksis. Praksis i kon-

trolmyndigheden er dog indtil videre, at i sager, hvor en forbruger indfører

lattergas til Danmark over den tilladte mængde, differentieres bødeindstil-

lingerne efter mængden, herunder om mængden indikerer, at indførslen sker

til eget forbrug eller med videresalg for øje. Bødeindstillingerne for salg af

de mindste mængder over den tilladte begrænsning ligger på 15.000 kr. Der

er vedtaget to bøder på denne størrelse. Bødestørrelsen skal ses i lyset af, at

det betragtes som alvorligt, når en forbruger bestiller store mængder latter-

gas til levering, særligt når der købes væsentligt større mængder, end en

forbruger umiddelbart ville kunne købe i Danmark, hvor der er mængdebe-

grænsning på 17 gram lattergas, svarende til to små patroner.

Når en forbruger sælger lattergas til en anden forbruger sidestilles dette med

erhvervsdrivendes salg, og bødestørrelsen er i udgangspunktet 50.000 kr.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås med dette lovforslag at gøre besiddelse af lattergas forbudt. Be-

stemmelsen ligger tæt op ad knivlovens forbud mod besiddelse. Det foreslås

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

derfor, at bødestørrelserne for besiddelse af lattergas ligger tæt op ad kniv-

lovens bødestørrelser, så besiddelse af lattergas i små mængder på op til 649

gram i udgangspunktet starter med en bødestørrelse på 3.000 kr., mens be-

siddelse af en middelstor mængde fra 650 til 1.349 gram bør tage udgangs-

punkt i 5.000 kr.

Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være bedst foreneligt med lovens

formål at bibeholde bødestørrelsen, der tager udgangspunkt i 50.000 kr. i de

sager, hvor eksempelvis den mængde lattergas, som forbrugeren besidder,

er så stor, at det må formodes, at vedkommende har videresalg for øje. På

den måde sidestilles situationen med erhvervsdrivende, som markedsfører

lattergas til forbrugere. En stor mængde vurderes at være 1.350 gram eller

derover, svarende til to gigantpatroner eller ca. 175 små patroner.

Det bør dog imidlertid ikke være mængden alene, som afgør, om der er tale

om besiddelse af lattergas med videresalg for øje. Andre indikatorer kan

også være, om der sammen med lattergassen findes f.eks. regnskaber, kun-

delister eller crackers og balloner.

De foreslåede bødestørrelser er udgangspunkter og det angivne strafniveau

vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Strafud-

målingen beror altid på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til-

fælde af samtlige omstændigheder i sagen.

3.6. Krav om mærkning af retoucherede reklamebilleder

3.6.1. Gældende ret

Der findes i lovgivningen ikke regler om, at reklamebilleder skal være mær-

ket, såfremt der er anvendt digital retouchering eller der på anden vis er fo-

retaget kropsændring på de afbildede personer.

Det følger af markedsføringsloven, at erhvervsdrivende skal udvise god skik

i deres markedsføring, jf. lovens § 3, stk. 1 og 4. Derudover følger det af

markedsføringslovens § 3, stk. 2, at markedsføring, der retter sig mod børn

og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende

markedsføring, skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og un-

ges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som be-

virker, at de er lettere at påvirke og præge.

Det følger videre af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en erhvervsdriven-

des handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vild-

lede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Det følger videre, at erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved

at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige

oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig

måde.

Retoucherede reklamer kan således efter omstændighederne være i strid

med markedsføringslovens krav om god skik og lovens forbud om vildled-

ning. Det er i så fald Forbrugerombudsmanden, der afgør, om retoucheret

markedsføring er i strid med markedsføringslovens regler.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

I juni 2020 udsendte Børns Vilkår en rapport i samarbejde med TrygFonden

(»Krop, køn og digital adfærd«, Børns Vilkår og TrygFonden, juni 2020),

hvor det bl.a. fremgår, at 38 pct. af alle piger i 9. klasse redigerer deres bil-

leder, inden de lægger dem på de sociale medier. Det fremgår endvidere af

rapporten, at næsten 1.900 samtaler på BørneTelefonen i 2019 blev registre-

ret under emnet krop og/ eller udseende. I interviewundersøgelsen beskriver

piger et pres for at skulle se perfekte ud. Det er et pres, som flere af dem

mener, kommer fra de mange photoshoppede og retoucherede billeder, der

florerer på sociale medier. Dette kan påvirke trivslen for unge.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at når især børn og unge udsættes for

normskabende og urealistiske fremstillinger af kroppen, der ikke har noget

med virkeligheden at gøre, kan det fremkalde mindreværdsfølelse og dårligt

selvværd, hvilket kan påvirke deres livskvalitet. Det er derfor Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede

reklamebilleder kan være med til at skabe gennemsigtighed omkring brugen

af retoucheret reklame, og bidrage til at bevidstgøre forbrugerne om, at

fremstillingen af personerne i reklamen afviger fra, hvordan personerne ser

ud i virkeligheden.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der indføres en obligatorisk mærk-

ningsordning for retoucherede reklamebilleder, hvor kroppens facon, stør-

relse eller hud er ændret ved manipulering af billedet. Mærkningspligten vil

påhvile den erhvervsdrivende, der anvender sådanne retoucherede reklame-

billeder i sin handelspraksis.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en sådan ordning må formodes at

bidrage til at reducere det pres i forbindelse med urealistiske kropsidealer,

som ikke mindst børn og unge udsættes for. Det pres, som fremstilling af

urealistiske kropsidealer medvirker til, er imidlertid ikke begrænset til børn

og unge. Derudover er det pres, som fremstilling af urealistiske kropsidealer

medvirker til, ikke begrænset til at forekomme på kanaler og platforme, som

er rettet mod børn og unge. Erhvervsministeriet foreslår derfor, at mærk-

ningsordningen skal gælde for retoucherede reklamebilleder i forbindelse

med markedsføring generelt og ikke blot begrænses til markedsføring rettet

mod børn og unge.

Det er derudover Erhvervsministeriets vurdering, at for at mærkningskravet

skal være effektivt, skal det omfatte både reklamebilleder og reklamefilm,

uanset hvor reklamen optræder. Mærkningspligten vil således omfatte re-

klamebilleder på alle medier og platforme og alle reklameflader. Influencere

vil dermed også være omfattet, såfremt de modtager direkte eller indirekte

betaling for at reklamere for et produkt, og i den forbindelse lægger et re-

toucheret billede op af sig selv.

Det vil være Forbrugerombudsmanden, der foretager vurderingen af, om et

reklamebillede eller en reklamefilm er retoucheret og omfattet af kravet om

mærkning. Til brug for vurderingen vil Forbrugerombudsmanden kunne

kræve at få indsendt originalbilledet eller filmen, der har været anvendt i

reklamen, til sammenligning. Det vil evt. kunne være nødvendigt at ind-

hente sagkyndig bistand eller anvende et dataprogram til brug for vurderin-

gen. Hvis der alene er tale om mindre ændringer i et reklamebillede- eller

film, må det antages, at Forbrugerombudsmanden ikke vil prioritere at tage

sådanne sager op til behandling, jf. Forbrugerombudsmandens prioriterings-

adgang. Grænsedragningen vil blive fastlagt ved Forbrugerombudsmandens

praksis og i sidste instans ved domstolene.

Det foreslås, at mærkningen vil skulle ske ved anvendelse af et fælles stats-

ligt mærke, der let kan hentes af de erhvervsdrivende. Det foreslås endvi-

dere, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, hvordan mærkning skal

ske og eventuelle undtagelser til mærkningspligten.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

3.7. Forhøjet strafferamme

3.7.1. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Markedsføringslovens § 37, stk. 3, giver ikke mulighed for, at der kan idøm-

mes fængselsstraf for overtrædelser af markedsføringslovens strafbelagte

bestemmelser, medmindre der er tale om tilsidesættelse af et forbud eller

påbud nedlagt af retten, eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har

meddelt i henhold til markedsføringslovens § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller §

38. I disse tilfælde kan der straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder,

jf. markedsføringslovens § 37, stk. 1. Overtrædelse af andre strafbelagte be-

stemmelser, herunder vildledningsbestemmelserne i markedsføringslovens

§§ 5 og 6, straffes alene med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 279 eller anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3. Efter de

gældende regler forudsætter anvendelse af fængselsstraf for grov og syste-

matisk vildledning af forbrugerne således, at overtrædelserne også udgør en

overtrædelse af anden lovgivning, herunder straffelovens § 279 om bedra-

geri. Det betyder, at selv særdeles grove og systematiske overtrædelser af

markedsføringsloven alene kan straffes med bøde.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forbrugerombudsmanden har gennem de senere år behandlet flere sager om

grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildlednings-

bestemmelser. Især på elmarkedet har Forbrugerombudsmanden oplevet et

betydeligt antal klager over enkelte selskabers aggressive og vildledende te-

lefonsalg. Forbrugerombudsmanden modtog således i 2020 i alt 1.030 kla-

ger over uanmodede telefoniske henvendelser. En række sager vedrørte kun-

der, som følte sig vildledt i forbindelse med leverandørskifte hos elselska-

ber. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de involverede selskaber for

bl.a. at overtræde markedsføringsloven, men modtog også efter politianmel-

delserne klager over selskabernes vildledende telefonsalg. Konkurrerende

elselskaber, der ikke anvender tilsvarende vildledende metoder, har klaget

til Forbrugerombudsmanden over, at de mister markedsandele som følge af

de fortsatte ulovlige forretningsmodeller.

Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgruppen for bødeniveau for

overtrædelser af markedsføringsloven. Arbejdsgruppen havde til opgave at

komme med anbefalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres,

såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af Arbejdsgruppens

anbefalinger blev der ved den seneste ændring af markedsføringsloven ind-

ført en omsætningsbestemt bødemodel for overtrædelser af markedsførings-

loven, der sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser

af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der er mærkbare, jf. lov

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

nr. 2192 af 30. november 2021 om ændring af lov om markedsføring. Ar-

bejdsgruppen fandt imidlertid, at det med fordel kunne undersøges, om der

burde indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systematiske over-

trædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. På den bag-

grund iværksatte Erhvervsministeriet sammen med Justitsministeriet en af-

dækning af, om muligheden for at indføre fængselsstraf for grove og syste-

matiske overtrædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viste, at der

ikke var noget juridisk til hinder for at indføre en sådan fængselsstraf.

Beskyttelseshensynene bag de bestemmelser, der nævnes i markedsførings-

lovens § 37, stk. 3, er overordnet at beskytte forbrugernes økonomiske inte-

resser mod virksomheders urimelige handelspraksis. Derved er hensynet

også indirekte at beskytte lovlydige virksomheder mod deres konkurrenter,

der ikke følger reglerne i markedsføringsloven, og derved sikre fair konkur-

rence.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det ikke må kunne betale sig at

bryde reglerne. Det er ligeledes Erhvervsministeriets vurdering, at det i til-

læg til den forventede effekt af den nye bødemodel vil have en yderligere

præventiv effekt for de særligt grove tilfælde af overtrædelser af markeds-

føringslovens vildledningsbestemmelser, hvis de ansvarlige kan blive idømt

fængselsstraf.

Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der vil være tale

om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf vil kunne komme på tale. I de få

og særdeles grove sager vil det efter regeringens opfattelse sende et væsent-

ligt præventivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængselsstraf, li-

gesom sanktionen dermed bliver mere sammenlignelig med sanktionsbe-

stemmelserne i sager om bedrageri af lignende karakter.

Regeringen foreslår derfor, at domstolene ved overtrædelser af markedsfø-

ringslovens vildledningsbestemmelser, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, under

skærpende omstændigheder kan udmåle fængselsstraf i indtil 4 måneder.

Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladelsen er begået med

forsæt eller grov uagtsomhed. Fastsættelsen af straffen vil bero på domsto-

lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe-

der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedad-

gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at bidrage positivt til at understøtte FN’s verdensmål

3.5. Det følger af verdensmålet i 3.5, at forebyggelse og behandling af rus-

middelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol,

skal styrkes.

Med lovforslaget stilles der yderligere krav til markedsføringen af lattergas

til forbrugere i Danmark, og det gøres forbudt for forbrugere at besidde lat-

tergas uden anerkendelsesværdigt formål. Det overordnede hensyn bag til-

tagene i lovforslaget er, at lattergas ikke anvendes til beruselsesformål, idet

der er betydelige sundhedsmæssige risici forbundet med indtagelsen af lat-

tergas i beruselsesøjemed. På den baggrund er der med lovforslaget tale om

en forbyggende indsats mod det misbrug af lattergas, der har vist sig at ek-

sistere i Danmark, særligt blandt unge.

FN´s verdensmål vurderes ikke at være relevante for lovforslagets ændring

af markedsføringsloven.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser

for det offentlige fsva. markedsføring af lattergas.

Det vurderes, at den foreslåede ændring af markedsføringsloven vil medføre

begrænsede merudgifter, som forventes afholdt inden for Erhvervsministe-

riets økonomiske ramme.

Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med mærkningsordningen efter

reglerne i markedsføringsloven og bekendtgørelsen om Forbrugerombuds-

mandens virksomhed. Det indebærer, at Forbrugerombudsmanden har mu-

lighed for at prioritere blandt de sager, som forelægges Forbrugerombuds-

manden. På baggrund af prioriteringsadgangen vurderes det, at lovforslaget

ikke vil medføre øgede udgifter for institutionen.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører implementeringskonsekvenser for

regioner og kommuner, og at forslaget endvidere ingen selvstyremæssige

konsekvenser har for kommunerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Lovforslagets konsekvenser for Justitsministeriets område er under afkla-

ring.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for digitaliseringsklar lov-

givning, i det omfang principperne er relevante. Dette indebærer bl.a., at

reglerne så vidt muligt er udformet på en klar og konsistent måde, jf. princip

I lovforslagets nye kapitel 3 a, foreslås, at der fastsættes bestemmelser i re-

lation til kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen. I den forbindelse vil

digital kommunikation være obligatorisk, medmindre særlige hensyn taler

for at fravige dette udgangspunkt. I vid udstrækning vil der blive anvendt

digital post, så meddelelser sendes sikkert både til og fra Sikkerhedsstyrel-

sen. Forslaget følger dermed princip 2 om digital kommunikation og princip

6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur.

Forslaget understøtter princip 3 om automatisk sagsbehandling til en vis

grad, idet der foreslås, at forhandlere fremadrettet skal foretage kontrol af,

om der handles med et CVR-nummer. Denne kontrol skal foretages i tillæg

til den nuværende alderskontrol og medfører, at kontrolmyndighedens kon-

trol bliver forenklet og således ikke længere beror på et skøn.

Lovforslaget anvender i høj grad allerede kendte begreber fra anden lovgiv-

ning, jf. princip 4.

Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver vil medføre, at der behandles relevant

produkt-, og virksomhedsinformation. Styrelsen vil have et lovligt behand-

lingsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, idet der vil være tale om offentlig myndighedsudøvelse.

Lovforslagets ændring af markedsføringsloven vurderes ligeledes at leve op

til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne

er relevante. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er udformet på

en klar og konsistent måde, jf. princip 1.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre mindre økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Henset til at markedsføring af lattergas til forbrugere til legitime formål vur-

deres at være begrænset, forventes der således at være mindre administrative

konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med kravet om et alderskon-

trolsystem og dokumentation af kontrol med CVR-numre ved markedsfø-

ring af lattergas.

Endelig forventes mindre administrative konsekvenser for kommunikati-

onsplatforme og onlinegrænseflader, der ved påbud kan pålægges at blokere

eller fjerne indhold fra deres brugergrænseflader.

Det vurderes, at lovforslagets ændring af markedsføringsloven vil medføre

mindre løbende økonomiske omkostninger og omstillingsomkostninger for

erhvervslivet i forbindelse med mærkningspligten for retoucherede rekla-

mebilleder. De løbende omkostninger vil udgøre en del af de omkostninger,

der allerede vil være forbundet med opsætning og redigering af reklamebil-

ledet, og omkostningerne for den enkelte virksomhed må derfor antages at

være meget begrænsede. Omkostningerne tjener direkte til efterlevelse af en

informationsforpligtelse, idet formålet med mærkningspligten er at bidrage

til gennemsigtighed omkring anvendelsen af reklamebilleder. Mærket vil

blive udviklet af staten og stillet til rådighed, så det let kan downloades til

alle formater og kanaler.

Samlet set forventes lovforslaget at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne vil derfor ikke

blive kvantificeret yderligere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for

agil erhvervsrettet regulering.

Der stilles ikke krav om specifikke teknologier eller løsninger i lovforslaget

som forudsætning for at overholde lovens formål. Der er derimod metode-

frihed til at vælge den løsning, som passer bedst til den enkelte forhandler,

så længe formålet opfyldes. Forslaget understøtter dermed princip 2 og 3.

Princip 1 og 4 vurderes ikke at være relevante for forslaget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- eller naturmæssige konsekvenser,

dog kan lovforslaget forhåbentlig være med til at mindske antallet af henka-

stede lattergaspatroner i naturen, som følge af mindre salg til beruselse.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering.

Lovforslagets tiltag på lattergas kan udgøre handelsrestriktioner i strid med

TEUF artikel 34. Det er dog Erhvervsministeriets vurdering, at tiltagene kan

retfærdiggøres efter TEUF artikel 36, idet der er tale om regulering, som er

begrundet i hensynet til beskyttelsen af menneskers sundhed. Det skyldes,

at indtagelsen af lattergas kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekven-

ser.

De foreslåede tiltag vurderes at være egnede til at opnå det ønskede mål om

at bringe brugen af lattergas til beruselsesformål til ophør. Det vurderes, at

mindre restriktiv regulering ikke vil være tilstrækkeligt til at opnå det øn-

skede mål. Tiltagene sender samtidig et kraftigt signal om, at indtagelsen af

lattergas er yderst farligt.

Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede regulering

vil være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og således ikke

er i strid med EU-retten.

Lovforslagets ændring af markedsføringsloven implementerer ikke EU-re-

gulering.

Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) er implementeret ved

markedsføringsloven. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, men om-

fatter alene forhold vedrørende beskyttelse af forbrugernes økonomiske in-

teresser. Direktivet omfatter ikke nationale bestemmelser, der har til formål

at beskytte interesser, som ikke er af økonomisk karakter. Medlemsstaterne

kan derfor fastsætte regler for handelspraksis ud fra hensyn til f.eks. forbru-

gernes sundhed, som den foreslåede mærkningsordning for retoucherede re-

klamebilleder er begrundet i.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralor-

ganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Banedan-

mark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byggesocie-

tetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Clean

Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Danmarks 29 Aktive Forbrugere,

Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Foto-

handler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skohandler Forening,

Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annon-

cørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk

Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi

Gas, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,

Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-

Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring,

Dansk Retursystem, Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening,

Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklædning, Danske Advokater, Danske

Andelsselskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Dan-

ske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymna-

sier, Danske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske Malermestre,

Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame og Relationsbureauers

Brancheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportø-

rer, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DSK - De Samvir-

kende Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL – Danske Vognmænd,

Ecolabel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM -

Forenede Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter og Im-

portører af Elektriske Husholdningsapparater, Feriehusudlejernes Branche-

forening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbruger-

ombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Ad-

vokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - For-

eningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pen-

sion, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, HORESTA, Huset Markedsføring,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Håndværksrådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Inve-

steringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet,

Kreativitet og Kommunikation, Kommunernes Landsforening, Kulturmini-

steriet, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs

Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik,

Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes

Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radio- og tv-næv-

net, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og

Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sundhedsstyrelsen,

Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægeforeningen, Teleindu-

strien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre Landsret, Vin og Spiritus

Organisationen I Danmark (V. S. O. D.), Ørsted og Østre Landsret.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige kon- Ubetydelige

sekvenser

Forholdet til EU-retten

1.1 mio. kr.

Ingen

Begrænsede merudgifter

Nej

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-

retten.

Lovforslaget implementerer ikke EU-retsakter

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

[Er i strid med de fem princip- Ja

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering]

/[Går videre end minimums-

krav i EU-regulering] (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lovs titel er lov om salg og markedsføring af lattergas (her-

efter benævnt lattergasloven).

Det foreslås, at lovens

titel

fremover skal være ”Lov om markedsføring af

lattergas til forbrugere (lattergasloven)”.

Ændringen i titlen foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3

omformuleres, så salg udgår af lovteksten.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1 i lov om salg og markedsføring af lattergas (lattergaslo-

ven), at loven finder anvendelse på lattergas.

Det foreslås, at anvendelsesområdet i

§ 1

omformuleres så det klart fremgår,

at loven finder anvendelse på markedsføring af lattergas til forbrugere.

Til nr. 3

I den gældende lattergaslov fremgår der definitioner på lattergas og forbru-

ger. Det foreslås, at indsætte yderligere 3 definitioner i

§ 2,

som nr. 3-5.

nr. 3

foreslås cracker defineret som et aggregat, som anvendes til at åbne

lattergaspatroner, således at gassen kan udtømmes. Crackers bruges til at

”åbne” en lattergaspatron, så indholdet kan udtømmes i eksempelvis en

ballon og indtages via denne. Crackers har ikke andre formål end at ”åbne”

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

lattergaspatroner og kan så vidt vides ikke anvendes til andet. Flødeskums-

sifoner er ikke omfattet af definitionen af ”crackers”, selv om disse også

”åbner” lattergaspatronen, idet sifoner har et legitimt formål.

Det foreslås i

nr. 4,

at en onlinegrænseflade defineres som enhver form for

software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor

der markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas.

Det er ikke muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegrænseflade er, da der

hele tiden sker udvikling inden for området. En onlinegrænseflade er enhver

form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applika-

tion, der giver brugere adgang til produkter eller indhold. I øjeblikket er det

særligt hjemmesider og applikationer til mobiltelefoner, tablets og compu-

tere, der bliver brugt for at tilgå eksempelvis en webshop. Dette formodes

dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet. I

skrivende stund omfatter begrebet bl.a. onlinemarkedspladser, som formid-

ler salget mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

I relation til dette lovforslag er det særligt onlinegrænseflader, som anven-

des til at markedsføre, sælge eller formidle salg af lattergas. Kommunikati-

onsplatforme, som ligeledes omfattes af dette lovforslag, er at betragte som

en underkategori til onlinegrænseflader. Disse er særligt relevante, hvor

kommunikationsplatformen anvendes til at formidle kontakten og deraf føl-

gende salg af lattergas.

nr. 5

foreslås det at definere kommunikationsplatform som en online plat-

form som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at

oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består

i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig, dele meddelel-

ser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller

video. Definitionen på kommunikationsplatform svarer til definitionen i lov

om regulering af sociale medier.

At platformen er online indebærer, at interaktion på platformen sker via in-

ternettet. Online platforme varierer i format og antal funktioner, som er de-

signet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås

via et websted fra både stationære og bærbare computere og via en app på

mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som

ydes ved hjælp af f.eks. telefax eller telex, er ikke omfattet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudby-

der med henblik på opnåelse af fortjeneste, skal forstås således, at kommu-

nikationsplatformen har et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktivite-

ter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke

nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform

godt kan have et kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudby-

derens virksomhed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kom-

munikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning. Det kan

f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod beta-

ling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine

ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne betaling kan

også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste

ved at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annonce-

ring og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortje-

neste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommunikationsplat-

formen uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber

for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.

Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre

profiler. Brugeren kan således efter registrering på platformen få adgang til

at skabe sociale relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også

har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre bru-

gere følger brugerprofilen. “Venne”- eller ”følger”-netværket på platformen

er typisk synligt for andre brugere, og den primære sociale interaktion på

platformen består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuerlig

strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det bemærkes

hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af

kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig med andre brugere.

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en

kommunikationsplatform er, at en primær funktion af platformen skal bestå

i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsen-

tationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. Dette

skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske

på skrift, men kan ske ved at trykke på en ”like”-knap på en anden brugers

indhold på platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgængeligt

for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal

foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende in-

formation.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af

en given kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjene-

steudbyder i tilknytning til sin kommunikationsplatform også tilbyder en

separat tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med varer

eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke om-

fattet af loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget

brugertrafik, også tilbyder en interaktiv kommunikationsmulighed, som til-

lader registrerede brugere at interagere og dele indhold på deres websted

gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal

omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør

en mindre og rent accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært

tilbyder f.eks. journalistisk- eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsek-

tionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funktion, i for-

hold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under ud-

giverens redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder virksomheder f.eks.

salg af produkter på sit websted som den primære funktion, men virksom-

heden giver også brugerne adgang til at kommunikere og meningsudveksle

om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulig-

hed. Den del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kom-

munikationsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet, som

ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.

Til nr. 4

Kapitlets overskrift er salg og markedsføring af lattergas til forbrugere.

Det foreslås, at kapitlets

overskrift

fremover skal være ”Markedsføring af

lattergas til forbrugere”.

Ændringen i overskriften foreslås som følge af, at det primære forbud i lo-

vens § 3 omformuleres, så salg udgår.

Til nr. 5

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om salg og markedsføring af lattergas til

forbrugere, at det er forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til hver

enkelt forbruger pr. dag.

Mængdebegrænsningen blev indført den 10. juni 2020 og har til formål at

dæmme op for de situationer, hvor lattergas bliver solgt i mængder, der

overstiger de forventelige legitime formål. Mængdebegrænsningen svarer

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

til, at der lovligt kan sælges højst 2 små lattergaspatroner med 7-8,5 gram i

hver. Det er uden betydning, om de i alt tilladte 17 gram lattergas sælges i

en eller flere beholdere. Lattergas findes på markedet i andre beholdere, som

indeholder mere eller mindre lattergas end små lattergaspatroner. Fælles er

dog, at det er tilladt, at sælge op til 17 gram, mens det er ulovligt at sælge

over mængdebegrænsningen.

Mængdebegrænsningen er fastsat på baggrund af en afvejning af, at forbrug

til beruselse af blot en enkelt lattergaspatron efter Sundhedsstyrelsens vur-

dering er sundhedsskadelig, men at det ligeledes skal være muligt for for-

brugere at købe lattergas til legitime formål, herunder som drivmiddel i si-

foner til at lave skum af f.eks. fløde.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at det forbydes at markedsføre mere end 17 gram

lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbru-

ger, jf. dog stk. 2 og 3.

Ændringen af bestemmelsens ordlyd foretages primært for at præcisere at

forbuddet også gælder over for personer, der fremstår som forbrugere.

Denne præcisering forventes primært at være relevant for personer, som ar-

bejder for kontrolmyndigheden for at kontrollere, at reglerne bliver over-

holdt.

Ændringen foretages også for at fremrykke fuldbyrdelsen af den ulovlige

gerning, så denne sker allerede ved markedsføringen af mere end 17 gram

lattergas til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere. Den

ulovlige gerning er derfor ikke længere er betinget af, at et egentlig salg til

en forbruger har fundet sted. Det betyder at myndigheden ikke længere kan

anspore til en forbrydelse, da overtrædelse af forbuddet sker i det øjeblik,

hvor f.eks. en webshop lægger lattergas op på shoppen og dermed markeds-

fører til forbrugerne.

Ved ”markedsføre” forstås alle handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på

markedet, herunder ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed for

forbrugeren mod eller uden betaling. Opbevares lattergas ”under disken”, i

lagerlokalet, eller i bagagerummet på en bil, så det kun sælges ved direkte

forespørgsel fra en kunde, omfattes dette som en tilgængeliggørelse, som

omfattes af begrebet ”markedsføre”. De situationer, hvor lattergas markeds-

føres via internettet, på sociale medier eller via andre digitale kanaler, er

ligeledes omfattet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det bemærkes, at markedsføringsbegrebet ikke handler om annoncering el-

ler reklamer. Betydningen af ordet skal forstås i tråd med lovgivningen om

eksempelvis tobak og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et pro-

dukt på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt

for forbrugerne.

Det understreges, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult iden-

titet aldrig må anspore til ulovlige handlinger (provokationsforbuddet).

Dette er særligt aktuelt i de situationer, hvor lattergas opbevares ”under di-

sken”, i lagerlokalet, eller i bagagerummet på en bil, så det kun sælges ved

direkte forespørgsel fra en kunde. I disse situationer må der søges bevis for

markedsføringen ved eksempelvis klip fra videoovervågning, vidneudsagn

fra kunder eller den tilsynsførendes observationer.

Forbuddet mod at markedsføre mere end 17 gram lattergas til hver enkelt

forbruger pr. dag gælder for erhvervsdrivende såvel som forbrugere, som

markedsfører lattergas til andre forbrugere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om salg og markedsføring af lattergas til

forbrugere, at lattergas ikke må sælges eller markedsføres i Danmark til for-

brugere under 18 år.

Bestemmelsen forbyder salg og markedsføring af lattergaspatroner til for-

brugere under 18 år. Bestemmelsen tjener som en beskyttelse mod risikoen

for et potentielt misbrug, som nogle unge under 18 år kan udvikle ved an-

vendelse af lattergas til beruselsesformål.

Det foreslås i

stk. 2,

at lattergas ikke må markedsføres i Danmark til forbru-

gere, eller personer som fremstår som forbrugere, under 18 år.

Den sproglige formulering i bestemmelsen tilpasses dermed ændringen af §

3, stk. 1. Bestemmelsen indebærer fortsat, at enhver tilgængeliggørelse af

lattergas til forbrugere under 18 år er ulovlig.

Forhandleren er ansvarlig for at sikre, at en forbruger, som køber lattergas,

er over 18 år. Forhandleren kan kræve fremvisning af gyldig billedlegitima-

tion, hvis forhandler er i tvivl om, at forbrugeren er fyldt 18 år.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Forbuddet mod at markedsføre lattergas over for forbrugere under 18 år gæl-

der alle typer forhandlere, uanset om de er erhvervsdrivende eller forbru-

gere, som markedsfører lattergas til andre forbrugere.

Der findes i dag ikke et egentlig forbud mod salg og markedsføring af lat-

tergas til beruselsesformål.

Det foreslås i

stk. 3,

at lattergas ikke må markedsføres til beruselsesformål

uanset mængde. Med bestemmelsen forbydes enhver tilgængeliggørelse af

lattergas til beruselsesformål. Forbuddet indføres for at beskytte forbru-

gerne, idet lattergas er sundhedsskadeligt at indtage selv i små mængder.

Der sendes samtidig et klart signal til brugerne om, at anvendelse af lattergas

til beruselse selv i små mængder er sundhedsskadeligt og ikke accepteres af

samfundet.

Lattergas fra patroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres fra gaspa-

tronerne via en flødeskumssifon eller fra en ballon, som fyldes med gassen

fra patronerne. En indikator for at lattergassen sælges til beruselsesformål

kan være de omstændigheder, lattergassen markedsføres under. Sælges der

f.eks. balloner og crackers fra samme udsalgssted, vil dette klart indikere, at

lattergassen sælges til beruselsesformål.

En anden indikator kan være, hvilken type udsalgssted lattergassen sælges

fra. Markedsføring på diskoteker, festivaler, ungdomsklubber eller lignende

steder, hvor lattergas ikke umiddelbart har et legitimt formål, vil ligeledes

indikere, at salget sker med beruselse for øje, lige som markedsføring fra en

bil, der indeholder et større lager af patroner, også indikerer, at formålet er

beruselse.

Markedsføring fra bagagerummet eller ud af sideruden på en bil, via profiler

på sociale medier eller lignende, hvor sælgeren enten kun forhandler latter-

gas eller lattergas sammen med andre rusmidler, vil ligeledes indikere, at

salget sker til beruselsesformål.

Måden, markedsføringen af lattergassen sker på, kan ligeledes indikere, at

det sker til beruselsesformål. For eksempel vil mere eller mindre skjulte hen-

visninger til anvendelse af lattergas til beruselse i en annonce eller anden

reklame kunne indikere, at forhandleren henvender sig særligt til forbrugere,

som ønsker at anvende lattergas til beruselsesformål.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Forbuddet mod at markedsføre lattergas til beruselsesformål gælder uanset,

om der er tale om erhvervsdrivende eller forbrugere, som markedsfører lat-

tergassen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere in-

deholder ingen regler om besiddelse af lattergas.

Det foreslås i

§ 4 a,

at lattergas ikke må besiddes på offentligt tilgængelige

steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., med-

mindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelses-

værdigt formål.

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende be-

stemmelse i knivlovens § 1 og ordensbekendtgørelsens § 2. Bestemmelsen

omfatter således også besiddelse af lattergas i nattelivet, på festivaler og på

markedspladser. Forbuddet skal ses i lyset af, at beruselse ved brug af lat-

tergas kan være særdeles farligt, når dette kombineres med andre rusmidler

eller alkohol. Forslaget skal medvirke til at holde lattergas væk fra lokalite-

ter, hvor særligt mange unge færdes, for på den måde at begrænse mulighe-

den for at de bliver introduceret til lattergas som rusmiddel.

Med anerkendelsesværdigt formål menes formål, hvor lattergas anvendes på

legitim vis f.eks. som drivmiddel i en sifon, der kan lave skum. Det er dog

ikke afgørende hvilket redskab, der anvendes, men om måden hvorpå latter-

gassen anvendes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere in-

deholder i § 5 et forbud mod at sælge lattergas til forbrugere fra udsalgsste-

der, hvor der sælges alkohol eller produkter relateret til tobak eller elektro-

niske cigaretter.

Det foreslås i

§ 5,

at det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra

udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers, tobaksvarer, to-

bakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Den foreslåede ændring indebærer, at markedsføring erstatter salg. Ændrin-

gen foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres,

således at salg udgår og erstattes af markedsføring, hvorved fuldbyrdelses-

momentet fremrykkes.

Det foreslås endvidere med § 5, at crackers indsættes i bestemmelsen, så det

bliver forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor

der sælges alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede

rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med

og uden nikotin.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lattergas anvendes til legitime

formål. Lattergas er ikke beregnet til direkte menneskelig indtagelse, men

alene som et fødevaretilsætningsstof og Sundhedsstyrelsen advarer om, at

der er en forøget risiko for iltmangel og i værste fald kvælning, hvis lattergas

indtages samtidig med f.eks. alkohol, da alkohol påvirker hjernens evne til

at reagere på iltmangel.

Det foreslås derfor, at lattergas ikke må sælges på steder, hvor der sælges

rusmidler som alkohol i form af f.eks. øl, vin eller spiritus, eller hvor der

sælges crackers, som kan anvendes til at ”åbne” lattergaspatronen, så gassen

kan udtømmes i f.eks. en ballon og herefter indtages. Lattergas må heller

ikke sælges samme sted som tobaksvarer (produkter, som helt eller delvist

består af tobak, uanset om den er generisk modificeret samt varer, der for-

trinsvist benyttes i forbindelse med tobaksrygning), tobakssurrogater (pro-

dukter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov

om tobaksvarer m.v. Ligesom der er forbud mod at markedsføre lattergas

samme sted som elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske

cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse

efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fælles-

skabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt ud-

styr, der er beregnet til at anvende sammen med disse produkter). Ydermere

er det heller ikke tilladt at markedsføre lattergas samme sted som urtebase-

rede rygeprodukter (produkter baseret på planter, urter eller frugter, som

ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces).

I forlængelse heraf foreslås det, at lattergas heller ikke må markedsføres,

hvor der sælges elektroniske cigaretter (et produkt, der kan anvendes til for-

brug af nikotinholdig eller ikke-nikotinholdig damp gennem et mundstykke,

eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og

en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyld-

ningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genlades med engangspatro-

ner).

Salg af lattergas på steder, hvor ovennævnte produkter markedsføres, kan

give forbrugere et uhensigtsmæssigt indtryk af, at lattergas kan anvendes til

beruselsesformål. Forslaget indebærer på den baggrund, at lattergas alene

må sælges på steder, hvor lattergassen kan indgå som en naturlig del af pro-

duktporteføljen, hvilket eksempelvis er isenkrambutikker eller specialfor-

retninger, som primært sælger lattergas.

Markedsføring af lattergas i strid med den foreslåede § 5 sanktioneres efter

lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 8

Den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere in-

deholder ikke krav til forhandleren af lattergas om at kontrollere, at køber

handler på vegne af en virksomhed, når der sælges lattergas i mængder, som

overstiger mængdebegrænsningen. Da det imidlertid er forbudt at sælge

mere end 17 gram til forbrugere, stilles der dermed et indirekte krav til for-

handleren.

Det foreslås i

§ 5 a,

at der gives forhandleren en klar forpligtelse til at kon-

trollere, at denne ikke handler med en forbruger. Det foreslås derfor i

stk. 1,

at ved handel med lattergas over mængdebegrænsningen i § 3, stk. 1, skal

forhandleren forud for betalingstransaktionen kontrollere, at køberen er en

erhvervsdrivende med gyldigt CVR-nummer.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ved handel med lattergas over

mængdebegrænsningen pålægges forhandlere et ansvar for at kontrollere,

om den danske køber reelt er erhvervsdrivende. Derved afskæres forbrugere

muligheden for at omgå mængdebegrænsningen, ved f.eks. at foretage køb

over de tilladte 17 gram pr. dag under anvendelse af falske oplysninger, her-

under brug af fiktive CVR-numre.

Der indføres derfor et krav til forhandleren af lattergas om, at denne, forud

for at salget gennemføres, skal kontrollere CVR-nummeret på deres kunde.

Kontrollen omfatter ikke, at sælgeren får pligt til at kontrollere, om køberen

har et anerkendelsesværdigt formål med købet inden for rammerne af sit

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

erhverv. Kontrollen går alene på, om det CVR-nummer, som køber oplyser,

er gyldigt eller ej.

At sælgere forud for betalingstransaktionen skal kontrollere, at der handles

med en erhvervsdrivende med gyldigt CVR-nummer, betyder, at når der

handles i en fysisk butik, kan denne kontrol bl.a. foretages ved at konstatere,

om købet foretages på et kreditkort udstedt til en erhvervsdrivende eller efter

rekvisition fra en erhvervsdrivende.

Ved internethandel kan kontrollen foretages ved, at der indsættes et felt i

forbindelse med ordreafgivelsen, hvor køberen skal indtaste sit CVR-num-

mer. Forhandleren skal derefter foretage et krydstjek af, om det oplyste

CVR-nummer er gyldigt. Dette kan f.eks. ske ved opslag via det Centrale

Virksomhedsregister.

Transaktionen skal afvises, hvis køber oplyser et CVR-nummer, som ikke

er gyldigt.

Det foreslås i

stk. 2,

at forhandleren skal have en relevant procedure for kon-

trollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres, og dokumentation for den

udførte kontrol skal opbevares i 2 år.

Bestemmelsen skal sikre, at forhandlerne indfører relevante kontrolproce-

durer, og at de efterfølgende kan dokumentere, at kontrollen har fundet sted.

Der vil være metodefrihed til, hvordan disse procedurer udformes, så længe

forhandleren kan redegøre for relevante procedurer, og at disse er effektive

til at sikre, at CVR-kontrollen gennemføres. Proceduren kan eksempelvis

bestå af en tjekliste med punkter, som ekspedienten skal udføre i forbindelse

med salg af lattergas.

Dokumentation og relevante procedurer hos forhandleren vil efter lovens

ikrafttræden indgå i Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning. Forhandle-

ren skal kunne dokumentere over for kontrolmyndigheden, at CVR-kontrol-

len er gennemført for hvert enkelt salg af lattergas over mængdebegræns-

ningen. Forhandleren vælger selv formatet af dokumentationen, så længe

det kan dokumenteres, at kontrollen er foretaget. Det kan f.eks. være ved

hjælp af skærmbilleder fra det Centrale Virksomhedsregister eller med en

udfyldt tjekliste.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Når forhandleren handler med faste kunder, vil det være tilstrækkeligt, at

der foretages periodisk kontrol, som foretages ud fra en konkret vurdering.

Som eksempel kan der efter kontrollen ved første salg kontrolleres hver 6

måned eller for hvert 10. salg til samme virksomhed for at sikre, at CVR-

nummeret fortsat er gyldigt. Dette dokumenteres og opbevares ligeledes.

Dokumentationen opbevares i 2 år efter hvert salg af lattergas. Knyttes do-

kumentationen op på en procedure, f.eks. ved henvisning til konkrete punk-

ter i en tjekliste, omfatter opbevaringskravet tillige den procedure, som var

gældende på tidspunktet for salget.

Det toårige opbevaringskrav knytter sig til den strafferetlige forældelse for

de almindelige overtrædelser af lattergasloven, jf. straffelovens § 93, stk. 1,

nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 6 i lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere,

at forhandlere

af lattergas skal drive et effektivt alderskontrolsystem ved

forbrugerrettet internethandel.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at forhandlere af lattergas skal kontrollere, at for-

brugeren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et krav om, at forhandlere af

lattergas skal kontrollere alderen på forbrugere eller personer, der fremstår

som en forbruger, som ønsker at købe lattergas. Bestemmelsen skal dermed

bidrage til at sikre, at forhandleren overholder forbuddet mod at sælge lat-

tergas til forbrugere eller personer, der fremstår som en forbruger, som ikke

er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.

Alderskontrollen i fysiske butikker sker ved kontrol af køberens billedlegi-

timation, eksempelvis ved, at forhandleren kræver fremvisning af gyldig le-

gitimation. Det er væsentligt at der er tale om billedlegitimation eller anden

form for legitimation, hvor forhandleren kan verificere, at personen, som

fremviser legitimationen, er den person, som forsøger at købe lattergas. Der-

for vil et sygesikringsbevis ikke i sig selv være tilstrækkelig legitimation.

Foregår handlen online er alderskontrollen reguleret i bestemmelsens stk. 2.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere af

lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sikrer, at forbrugeren

er fyldt 18 år.

Alderskontrolsystemet vil derfor skulle benyttes ved handel over internettet.

Bestemmelsen indebærer et krav til forhandlerne om at sikre et system, der

effektivt verificerer køberens alder. Det er således ikke tilstrækkeligt med

f.eks. et pop-up vindue, der anmoder køberen om at bekræfte, at vedkom-

mende er fyldt 18 år, som det ses på nogle hjemmesider i dag. Der skal så-

ledes ske en verificering af en købers alder således at det sikres, at personer

under 18 år ikke kan købe lattergas.

Det foreslåede alderskontrolsystem er udtryk for, at myndighederne skal

have de bedste muligheder for at håndhæve aldersgrænsen for salg af latter-

gas.

Samtidig skal det sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskon-

trolsystem kan implementeres hos forhandlere af lattergas. I den henseende

er det ikke hensigten, at der vil blive udviklet en central løsning, som sæl-

gere kan benytte til alderskontrol ved salg af lattergas.

Det vil således være den enkelte forhandlers ansvar at have et alderskontrol-

system, der effektivt kan anvendes til at verificere køberes alder i forbin-

delse med et salg til en forbruger. Som eksempel på et effektivt alderskon-

trolsystem kan forhandleren ved forbrugerrettet internethandel kræve en

form for brugeroprettelse, hvor brugerens alder skal verificeres, før et køb

at lattergas kan gennemføres.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de nærmere krav til selve

kontrollen, om et alderskontrolsystem, og om forhandleres pligt til at give

kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold og anvendelse

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte krav til, hvordan systemet

på sikker vis kan kontrollere, at købere er over 18 år. Bemyndigelsen kan

imidlertid alene anvendes til at fastsætte regler i det omfang, der er nødven-

digt for at sikre, at lattergas ikke sælges til forbrugere under 18 år.

Det forudsættes, at reglerne, som vil kunne fastsættes i medfør af stk. 3, kan

blive strafbelagt i medfør af lovforslagets § 12, stk. 6. Efter § 12, stk. 6, kan

det i regler fastsat i medfør af den lov fastsættes, at overtrædelse af reglerne

straffes med bøde.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Til nr. 10

Det foreslås i

§ 7,

at formuleringen ”salg og” udgår, hvorefter Erhvervsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med markedsføring af lat-

tergas til forbrugere, herunder om udstedelse af forbud og påbud.

Ændringen i § 7 foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3

omformuleres, så salg og udgår.

Til nr. 11

I den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere fin-

des ingen bestemmelse om refusion af kontrolmyndighedens udlæg i forbin-

delse med kontrollen.

Det foreslås i

§ 8, stk. 3,

at har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan

kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhandleren. Refusio-

nen omfatter såvel omkostningen til lattergassen som fragt heraf.

At kontrollen har nødvendiggjort en betaling vil særligt være aktuelt ved

kontroller under brug af skjult identitet, da en sådan kontrol af natur vil be-

tyde, at myndigheden ikke kan anvende betalingskort knyttet til myndighe-

den. I praksis vil det betyde, at kontrolmyndigheden foretager købet uden at

give sig til kende og først i den efterfølgende sagsbehandling afslører, at der

er tale om et salg til en person, der fremstår som forbruger. Forhandleren vil

herefter blive mødt af et refusionskrav til dækning af myndighedens om-

kostninger til køb af lattergassen plus eventuel fragt.

Bestemmelsen skal tage højde for webbutikker, onlinemarkedspladser og

sociale medier, som udgør en voksende del af den samlede handel med lat-

tergas, og som ikke har et offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor kontrol-

myndigheden kan foretage kontrollen. Bestemmelsen vil også blive bragt i

anvendelse, når der foretages kontrol af webbutikker, selv om virksomheden

også har en fysisk butik, da det oftest ikke er muligt at anvende samme løs-

ning på f.eks. CVR-kontrollen i fysiske og webbaserede butikker.

Bestemmelsen skal finde anvendelse over for både internetbaseret markeds-

føring og markedsføring ved fysiske salgssteder, og sidestiller således vil-

kårene for kontrol. Bestemmelsen skal desuden finde anvendelse på såvel

etablerede virksomheder og private, som markedsfører lattergas til forbru-

gere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Til nr. 12

Der findes i den gældende lattergaslov ikke bestemmelser om kommunika-

tionsplatforme eller onlinegrænseflader.

Det foreslås, at der indsættes en

§ 10 a,

som giver kontrolmyndigheden mu-

lighed for at påbyde en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at

ændre eller fjerne indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at

anprise eller markedsføre lattergas til forbrugere.

Forslaget skal ses i lyset af, at salg af lattergas til beruselsesformål har flyttet

sig markant fra primært at foregå i kiosker og på webshops til nu primært at

ske via de sociale medier, hvor forbrugere sælger til andre forbrugere. For i

højere grad at kunne sætte ind over for denne type salg skal bestemmelsen

sikre, at kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader, som ikke ad fri-

villig vej vil bidrage til at fjerne brugerprofiler, salgsopslag eller andet ind-

hold på deres brugergrænseflader, kan påbydes ændre at fjerne indholdet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen

finder eller modtager en underretning om salgsopslag eller brugerprofiler

m.v., hvorfra der sælges lattergas til beruselsesformål. Bestemmelsen giver

mulighed for at påbyde ændring eller fjernelse af alle typer af lattergasrela-

teret indhold, der måtte findes på kommunikationsplatformen eller online-

grænsefladen. Terminologien, som den enkelte kommunikationsplatform

eller onlinegrænseflade anvender, er således ikke afgørende for anvendelsen

af bestemmelsen.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at påbyde kommunikationsplatforme

eller onlinegrænseflader at foretage løbende screening af indholdet på den

pågældende kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade. Bestemmel-

sen kan udelukkende anvendes i konkrete tilfælde, hvor der er konstateret

ulovligt indhold.

Til nr. 13

Der findes ikke bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i den

gældende lattergaslov. Den gældende lov afskærer heller ikke klageadgang,

da der ikke tidligere er truffet afgørelser på området.

Det foreslås at indsætte to nye kapitler og to nye bestemmelser efter § 11.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det foreslåede

kapitel 3 a

indeholder forslag til

§ 11 a, stk. 1,

som foreslår

at skriftlig kommunikation til Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt. Be-

stemmelsen indfører obligatorisk digital kommunikation ved al skriftlig

kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra kravet

i stk. 1, når særlige hensyn taler herfor. Dispensation kan være aktuel i situ-

ationer, hvor parten er undtaget fra digital post eller på grund af andre om-

stændigheder ikke kan anvende digital kommunikation.

Lattergasloven indeholder ikke regler om klage, da den heller ikke indehol-

der afgørelseshjemler.

Det foreslås at indsætte

§ 11 b,

hvorefter kontrolmyndighedens afgørelser

truffet efter lattergasloven eller regler fastsat i medfør heraf ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang fra kontrolmyndig-

heden til Erhvervsministeriets departement og andre administrative myndig-

heder. Behovet for en administrativ prøvelse vurderes at være yderst be-

grænset, idet der som udgangspunkt alene er tale forvaltningsretlige afgø-

relser, hvor der er konstateret overtrædelser i relation til f.eks. mængde- eller

aldersbegrænsningerne ved salg af lattergas, og hvor der ikke udstedes hver-

ken forbud eller påbud. Den gældende lattergaslov indeholder dog en be-

myndigelsesbestemmelse i § 7 til bl.a. at fastsætte nærmere regler om påbud

i relation til kontrol på området. Da det ikke på nuværende tidspunkt har vist

sig at være relevant at anvende bemyndigelsesbestemmelses til at fastsætte

nærmere regler om muligheden for at udstede påbud administrativt, er det

således udelukkende den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10 a, der

fremover kan anvendes til at udstede påbud.

Afgørelser om påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10

a kan træffes over for kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader.

Der vil derfor være tale om en tredjepart, som alene formidler det ulovlige

salg ved at stille en platform eller onlinegrænseflade til rådighed. På nuvæ-

rende tidspunkt løses sagerne, hvor der konstateres ulovligt salg af lattergas

eller formidling af kontakt mellem køber og sælger, som udgangspunkt gen-

nem et samarbejde mellem kontrolmyndigheden og en tredjepart i form af

en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade. Det er samtidig for-

ventningen, at der kun vil blive udstede påbud i få meget sager hvert år.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Endelig vil afgørelserne kunne indbringes for domstolene efter de civilret-

lige regler herom.

Afskæringen af den administrative klageadgang findes på baggrund af oven-

stående og ud fra en samlet vurdering at være i overensstemmelse med al-

mindelige forvaltningsretlige principper, og vurderes ikke at have retssik-

kerhedsmæssige konsekvenser.

Bestemmelsen medfører ikke en ændring af kontrolmyndighedens forplig-

telser efter officialprincippet. Kontrolmyndigheden er uanset afskæringen af

den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag, hvis par-

ten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sagen

og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sagen til-

strækkeligt inden afgørelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås i

stk. 2,

at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klagead-

gang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i

medfør af § 11, stk. 1 og 2.

Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes en særlig klageadgang,

der afviger fra stk. 1 om, at kontrolmyndighedens afgørelser, truffet efter

denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer, at det vil være muligt for erhvervsministeren at

fastsætte en særlig klageadgang for forbrugere, hvis produkter tilbageholdes

af told- og skatteforvaltningen, og kontrolmyndigheden efterfølgende træf-

fer afgørelse om, at produkterne ikke må frigives til forbrugeren.

Udmøntningen af bemyndigelsen afhænger af, hvilke nærmere regler, der

fastsættes efter lattergaslovens § 11, stk. 1 og 2, og ikke mindst hvornår de

pågældende regler fastsættes. Dette vil som anført ovenfor være betinget af,

at der tilføres finansiering til told- og skatteforvaltningens bistand til kon-

trolmyndigheden.

Til nr. 14

I § 12 i den gældende lattergaslov findes hjemmel til at straffe visse over-

trædelser af loven med bøde.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at medmindre strengere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder nr. 1-6.

Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet bøde,

medmindre der foreligger skærpende omstændigheder, jf. § 12, stk. 2, eller

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, eksempelvis straffelovens §

252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse, hvor strafferammen er op til 8 års

fængsel. Straffelovens § 252, stk. 1, kan f.eks. anvendes i sammenstød med

lattergaslovens bestemmelser i de situationer, hvor gerningsmanden har ført

et køretøj på en særlig hensynsløs måde under påvirkning af lattergas og

samtidig er i besiddelse af lattergas.

Det foreslås i § 12, nr. 1, at den, der markedsfører eller indfører lattergas i

strid med §§ 3-5, kan straffes med bøde. Bestemmelsen medfører, at det

fortsat skal være strafbart at markedsføre mere end 17 gram lattergas til hver

enkelt forbruger pr. dag. Det gøres med lovforslaget endvidere strafbart at

markedsføre mere end 17 gram lattergas til personer, der fremstår som for-

brugere. Dette skal sikre, at sager, hvor kontrolmyndigheden handler under

brug af skjult identitet, kan strafforfølges. Der henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 5.

Overtrædelse af den foreslåede § 3, stk. 1, kan ske i fire forskellige situati-

oner. For det første i de situationer hvor en erhvervsdrivende markedsfører

lattergas ud over mængdebegrænsningen til en forbruger. Det bemærkes, at

det ikke er et krav, at et egentligt salg er gennemført, før den ulovlige hand-

ling er fuldbyrdet. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5,

om det fremrykkede fuldbyrdelsesmoment.

Den anden situation, som kan udgøre en overtrædelse af den foreslåede § 3,

stk. 1, er

hvor en forbruger markedsfører lattergas over mængdebegræns-

ningen til andre forbrugere. Dette kan f.eks. ske via profiler på sociale me-

dier, via bagagerumssalg eller salg i nattelivet. Det er ikke et krav, at mar-

kedsføringen sker som led i en økonomisk transaktion mellem køber og sæl-

ger. Gerningen vil også være fuldbyrdet, hvis en forbruger vederlagsfrit stil-

ler lattergas til rådighed for en gruppe af venner i forbindelse med en fest

eller lignende. Oftest vil denne type overtrædelse ske samtidig med, at den

foreslåede § 3, stk. 3, også overtrædes.

Den tredje og fjerde situation, der kan udgøre en overtrædelse af den fore-

slåede bestemmelse i § 3, stk. 1, er

hvor markedsføringen sker, som ovenfor

beskrevet, men hvor køber ikke er en forbruger men en person, der fremstår

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

som en forbruger. Situationen vil f.eks. opstå, når kontrolmyndigheden som

led i markedsovervågningen udgiver sig for at være forbruger ved at føre

kontrol ved brug af skjult identitet, jf. § 10, stk. 2.

Herudover videreføres det at det er strafbart at markedsføre lattergas til en

forbruger under 18 år uanset mængde. På samme måde kriminaliseres det at

markedsføre lattergas til en person, der fremstår som en forbruger under 18

år uanset mængde.

Forbuddet mod at markedsføre lattergas over mængdebegrænsningen til for-

brugere eller personer, som fremstår som forbrugere, under 18 år, samt for-

buddet markedsføring til beruselsesformål gælder for både erhvervsdri-

vende og forbrugere. Det er ikke et krav, at markedsføringen er sket som led

i en økonomisk transaktion, idet også vederlagsfri tilgængeliggørelse af lat-

tergas til personer under 18 år, eller til beruselsesformål, vil være omfattet

af bestemmelserne.

Det gøres ligeledes strafbart at overtræde den gældende bestemmelse i § 4,

hvorefter det er strafbart for forbrugere at indføre mere end 17 gram latter-

gas til Danmark pr. dag, mens det videreføres uændret, at det er strafbart for

forbrugere under at 18 år at indføre lattergas uanset mængde til Danmark.

Endelig foreslås det at videreføre den gældende § 5, hvorefter det er strafbart

at markedsføre lattergas fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaks-

varer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske ciga-

retter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Som konsekvens

af ændringen i § 1, nr. 7, gøres det ligeledes strafbart at markedsføre latter-

gas sammen med crackers.

Overtrædelse af § 4, stk. 1, kan ske enten ved, at lattergassen indføres ved

den fysiske landegrænse, via lufthavne, eller ved at erhververen får latter-

gassen tilsendt som pakke ind i Danmark. Uanset omstændighederne er det

den, der indfører lattergassen, og ikke sælgeren, som er strafsubjektet for

overtrædelse af denne bestemmelse. Overtrædelse af stk. 2, kan ske under

samme omstændigheder som stk. 1, men hvis erhververen er under 18 år,

foreligger der et forbud, som svarer til markedsføringsforbuddet i den fore-

slåede § 3, stk. 2.

Overtrædelse af den foreslåede § 5, vil være fuldbyrdet allerede i det øjeblik,

hvor lattergassen markedsføres fra samme sted, hvor der forhandles alkohol,

crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det er således ikke et krav, at et egentlig salg af lattergassen og f.eks. alko-

holen har fundet sted til samme kunde. Fuldbyrdelsen af overtrædelsen er

sket allerede ved markedsføringen fra samme udsalgssted, uanset om pro-

dukterne reelt har været solgt til en kunde eller ej. Dette betyder også, at

forhandleren ikke kan omgå reglen ved at indføre systemer, som sikrer, at

samme kunde ikke kan købe lattergas og f.eks. alkohol samtidigt.

Overtrædelse af bestemmelsen vil som oftest føre til, at også den foreslåede

§ 3, stk. 3, om markedsføring til beruselsesformål overtrædes. Har overtræ-

delse af begge bestemmelser fundet sted straffes i sammenstød.

Det foreslås i

nr. 2,

at besiddelse af lattergas på de i § 4 a nævnte lokationer

gøres strafbart, hvis besiddelsen ikke sker som led i erhvervsudøvelse.

Overtrædelse af § 4 a vil f.eks. være fuldbyrdet i de situationer, hvor forbru-

gere besidder lattergas på uddannelsessteder (gymnasier, folkeskoler, vide-

regående uddannelser, erhvervsskoler eller praktikpladser m.v.), ungdoms-

klubber (både private og offentlige), fritidsordninger, lignende steder eller

på alle offentligt tilgængelige steder, herunder også i nattelivet (på barer,

diskoteker, klubber eller lignende), på festivalpladser, til koncerter, mar-

kedspladser m.v. Forbuddet vil også være overtrådt, hvis f.eks. markedsbo-

der eller lignende på de overnævnte steder besidder lattergas med henblik

på markedsføring, undtagen hvor lattergassen besiddes som led i erhvervs-

udøvelsen eller til en andet anerkendelsesværdigt formål, f.eks. hvis en bar

benytter skum til fremstilling af drinks og derfor har en sifon med tilhørende

lattergaspatroner liggende.

Det foreslås i

nr. 3,

at det gøres strafbart ikke at leve op til kravene til kontrol

i §§ 5 a eller 6, stk. 2.

Overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, fuldbyrdes hvis en forhandler

af lattergas, forhandler lattergas ud over mængdebegrænsningen på 17

gram, og ikke forud for betalingstransaktionen foretager det lovpligtige

CVR-kontrol med henblik på at sikre sig, at køberen reelt er en anden er-

hvervsdrivende. Overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 2, sker, hvis for-

handleren ikke har lavet de relevante procedurer, som skal sikre at kontrol-

len udføres – også af forhandlerens ansatte. Der ifaldes ligeledes strafansvar,

hvis kontrollen ikke er udført eller forhandleren forsømmer at opbevare do-

kumentationen for den udførte kontrol.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Med bestemmelsen bliver det strafbart for forhandleren af lattergas ved in-

ternethandel ikke at have et effektivt alderskontrolsystem. Det vil sige, at

forhandleren kan ifalde straf ved ikke at have et alderskontrolsystem og ved

at et alderskontrolsystem ikke er effektivt.

Det foreslås i

nr. 4,

at den der ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18

år, jf. § 6, stk. 1, kan straffes.

Dette medfører at en forhandler af lattergas, som ikke kontrollerer forbru-

gerens gyldige billedlegitimation eller på anden måde sikrer sig, at forbru-

geren er fyldt 18 år, kan straffes. Der henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås i

nr. 5,

at den, der undlader at give kontrolmyndigheden oplys-

ninger, som kontrolmyndigheden efter § 9 kan kræve udleveret eller afgiver

urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen, kan straffes med

bøde.

Dermed videreføres den gældende bestemmelse i § 12, nr. 2, hvorefter det

er strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som kon-

trolmyndigheden har skønnet nødvendige for kontrolmyndighedens virk-

somhed. Herudover er det også strafbart, hvis den pågældende afgiver urig-

tige oplysninger i forbindelse med den sagsbehandling, som kontrolmyndig-

heden foretager.

Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i henhold til lovens § 9,

er oplysningerne af betydning for, at myndigheden kan udøve sine kontrol-

aktiviteter. Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger,

kan det hindre myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er derfor nød-

vendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde. Lige-

ledes er det væsentligt at kunne straffe for afgivelse af urigtige oplysninger.

Oplysninger som afgives mundtligt, f.eks. under kontrolbesøg eller telefo-

nisk, er ligeledes omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at bestemmelsen

går videre, end hvad der er indeholdt i straffelovens § 163 om afgivelse af

urigtige skriftlige oplysninger til det offentlige. Derudover gælder det, at

den foreslåede bestemmelse i § 12, nr. 4 om forbud mod afgivelse af urigtige

oplysninger, i modsætning til straffelovens § 163, fuldbyrdes allerede ved

uagtsomhed.

Hvis der opstår en konkret mistanke om, at den fra hvem myndighederne

kræver oplysningerne, har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

kan tilsynsmyndigheden ikke længere kræve oplysningerne udleveret, jf.

retssikkerhedslovens § 10. Sagen må i stedet overgives til politiet til nær-

mere efterforskning under retsplejelovens regler.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det foreslås i

nr. 6,

at videreføre, at det er strafbart at undlade at give kon-

trolmyndigheden adgang til erhvervsmæssige lokaliteter eller transportmid-

ler i strid med § 10, stk. 1.

Det er således strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden adgang til

alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes lat-

tergas, som er omfattet af lattergaslovs anvendelsesområde.

Strafbestemmelsen finder anvendelse uanset, at kontrolmyndigheden efter-

følgende rekvirerer politiets bistand, jf. § 10, stk. 5, og på den måde skaffer

sig adgang. I situationer, hvor der er konkret mistanke om at der er begået

en strafbar handling, kan denne straffebestemmelse dog ikke bringes i an-

vendelse, jf. §§ 9 og 10 i retssikkerhedsloven.

Det foreslås i

nr. 7,

at det gøres strafbart at overtræde eller undlade at efter-

komme et påbud fra kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.

Der vil typisk være tale om påbud om fjernelse eller ændring af dele af ind-

holdet på de pågældende kommunikationsplatforme eller onlinegrænsefal-

der, eller om blokering af brugere som benytter platformene eller grænse-

fladerne.

Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens påbud skal være med

til at sikre en høj efterlevelse på de afgørelser som kontrolmyndigheden ud-

steder til de aktører, som ikke selv markedsfører lattergas, men som via de-

res øvrige virke som kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflade,

stiller onlineplads til rådighed for brugerne. På den måde skal muligheden

for at pålægge straf være med til at sikre, at kontrollen med markedsføring

af lattergas via kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader, også får

den ønskede effekt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 15

Det foreslås at ændre i

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

så det præciseres at alene nr. 1-3,

skal kunne medføre fængselsstraf.

Bestemmelsen tilpasses, så ikke alle numre i § 12 stk. 1, skal kunne medføre

fængselsstraf, men alene de groveste overtrædelser.

Til nr. 16

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Det foreslås at ændre ”den erhvervsdrivende” i

§ 12, stk. 2, nr. 5,

til ”den,

der markedsfører lattergas,”.

Ændringen skal ses i lyset af, at en del af den handel der i dag foregår med

lattergas til beruselsesformål, sker fra en forbruger til en anden forbruger.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at omformulere bestemmelsen, så det

ikke kun er erhvervsdrivende, der kan omfattes af strafforhøjelsen under

skærpede omstændigheder.

Til nr. 17

Det foreslås, at

§ 13, stk. 2,

ophæves.

Erhvervsministerens bemyndigelse til at sætte § 6, stk. 1, i kraft overflødig-

gøres, da dette lovforslag sætter bestemmelsen i kraft.

Til § 2

Til nr. 1

Der findes i lovgivningen i dag ikke regler om, at reklamebilleder skal være

mærkede, såfremt der er anvendt digital retouchering eller der på anden vis

er foretaget kropsændringer på de afbildede personer. Retoucherede rekla-

mebilleder kan dog efter omstændighederne være i strid med markedsfø-

ringslovens krav om god skik, jf. lovens § 3, og lovens forbud mod vildled-

ning, jf. lovens §§ 5 og 6.

Det foreslås at indsætte

§ 11 c

i markedsføringsloven.

Det foreslåede

stk. 1

indebærer, at en erhvervsdrivende, der i sin handels-

praksis anvender retoucherede reklamebilleder, hvor fremstillingen af krop-

pens facon, størrelse eller hud er ændret i forhold til det naturlige udgangs-

punkt, skal mærke billederne. Bestemmelsen er ny og har til formål at skabe

gennemsigtighed i forbindelse med retoucherede reklamebilleder og dermed

modvirke den eventuelle negative påvirkning, som især børn og unge kan

udsættes for gennem reklamer med urealistiske kropsfremstillinger. Mærk-

ningspligten er imidlertid ikke begrænset til reklamer rettet mod børn og

unge, men gælder reklamer generelt.

Mærkningspligten omfatter både reklamebilleder og reklamefilm, uanset

hvor og på hvilket medie reklamen optræder. Mærkningspligten vil således

også gælde for influencere, såfremt de modtager direkte eller indirekte be-

taling for at reklamere for et produkt, og i den forbindelse lægger et retou-

cheret/manipuleret billede op af sig selv eller andre.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven) og lov om markedsføring, fra erhvervsministeriet

UDKAST

Pligten til mærkning indtræder, hvis fremstillingen af kroppens facon, stør-

relse eller hud er ændret ved retouchering eller anden manipulering. Det kan

f.eks. også være ved anvendelse af apps eller filtre, som ændrer kroppen

fremtoning. Med ”krop” forstås også hoved og ansigt. Fjernelse af eksem-

pelvis røde øjne og ændring af øjen- eller hårfarve falder uden for mærk-

ningskravet. Som eksempler på retouchering kan nævnes billeder, hvor

muskler er gjort større, taljen er gjort smallere, halsen eller ben er gjort læn-

gere, ansigtet eller næsen er gjort smallere eller bredere, og øjne eller læber,

der er gjort større eller mindre. Også hudændringer er omfattet af mærk-

ningskravet. Det kan f.eks. være strækmærker, akne, cellulitis eller ar, der

er fjernet.