Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 365
Offentligt
2605153_0001.png
Henvendelse til Folketingets Erhvervsudvalg
4. juli 2022
SikkerhedsBranchen reagerer på baggrund af den henvendelse som DI og HORESTA har
sendt til Erhvervsudvalget 7. juni 2022, hvori det fremgår, at organisationerne ønsker en
yderligere lempelse af kontantreglen.
Vi vil gerne understrege, at en yderligere lempelse af kontantreglen vil være ganske
uansvarlig
og i særdeleshed nu, hvor der er krig i Europa. Det må være indlysende og
hævet over enhver tvivl, at samfundets robusthed vejer tungere end erhvervslivets
besvær med at håndtere kontanter. Hvis vi gør os afhængige af elektroniske
betalingsmidler, gør vi os selv utroligt sårbare i tilfælde af strømsvigt og hackerangreb
og sætter dermed samfundets robusthed over styr.
Bliver kontantreglen lempet yderligere, bliver det sværere at få fat i kontanter og ikke
mindst at bruge kontanter. Dermed vil kontantmængden falde og til sidst blive så lille,
at de værdihåndteringsvirksomheder vi blandt andre repræsenterer, ikke længere vil
have et grundlag for at drive virksomhed. Med andre ord vil den kritiske masse
forsvinde, og dermed forsvinder kontanterne.
SikkerhedsBranchen har i samarbejde med bevægelsen Bevar Kontanter udarbejdet en
hvidbog, der sætter fokus på, hvorfor vi skal bevare kontanter. Hvidbogen er vedlagt
denne henvendelse. Derudover vil jeg bede om at komme i foretræde for udvalget for at
præsentere vores hovedpointer.
Med venlig hilsen
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør, SikkerhedsBranchen