ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 364: Høring vedrørende forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 364
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-

gernes kollektive interesser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Loven finder anvendelse på gruppesøgsmål, der i medfør af denne

lov anlægges ved domstolene som følge af erhvervsdrivendes overtrædelser

af de EU-retlige bestemmelser, der er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til

anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-

resser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF, herunder sådanne bestem-

melser som er gennemført her i landet, og som skader eller vil kunne skade

forbrugernes kollektive interesser.

Stk. 2.

Hvor intet andet følger af denne lov behandles gruppesøgsmål om-

fattet af stk. 1 efter retsplejelovens almindelige regler om borgerlige sager.

Retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål finder ikke anvendelse.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at loven finder anven-

delse på erhvervsdrivendes overtrædelser af EU-retlige bestemmelser, her-

under sådanne bestemmelser som er gennemført her i landet, der efter denne

lovs ikrafttræden optages på det i stk. 1 nævnte bilag I, og som skader eller

vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

§ 2.

I loven forstås ved:

1) Forbruger: Enhver fysisk person, der ikke handler som led i den på-

gældende persons erhverv, forretning, håndværk eller profession.

2) Erhvervsdrivende: Enhver fysisk eller juridisk person, uanset om den

er privat eller offentligt ejet, der handler, herunder via en anden person, der

optræder i den pågældende persons navn eller på den pågældende persons

vegne, som led i den pågældende persons erhverv, forretning, håndværk el-

ler profession.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1828/EU af 25. novem-

ber 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes inte-

resser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF, EU-Tidende 2020, L 409, s. 1-27.

Side 1

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 364: Høring vedrørende forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser - lovudkast, fra erhvervsministeren

UDKAST

3) Forbrugernes kollektive interesser: Forbrugeres generelle interesser

og, navnlig med henblik på en afgørelse om genopretning, en gruppe af for-

brugeres interesser.

4) Godkendt myndighed: En offentlig myndighed, der repræsenterer for-

brugernes interesser, og som er godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter

kapitel 2.

5) Godkendt organisation: En organisation, der repræsenterer forbruger-

nes interesser, og som er godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter kapi-

tel 2.

6) Gruppesøgsmål: Sag med det formål at beskytte forbrugernes kollek-

tive interesser, der anlægges af en godkendt myndighed eller organisation

som skadelidt part på vegne af forbrugere med påstand om påbud eller gen-

opretning.

7) Nationalt gruppesøgsmål: Gruppesøgsmål, som er anlagt her i landet

af en godkendt myndighed eller organisation, og som er optaget på den liste,

som er omtalt i § 5, stk. 2.

8) Grænseoverskridende gruppesøgsmål: Gruppesøgsmål, som er anlagt

her i landet af en myndighed eller organisation, der er godkendt af en anden

medlemsstat, og som er optaget på Europa-Kommissionens offentliggjorte

liste, jf. artikel 5, stk.1, 2. led, i direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november

2020, jf. § 5, stk. 1, i denne lov.

9) Praksis: En erhvervsdrivendes handlinger eller undladelser.

10) Afgørelse om genopretning: En afgørelse, der forpligter den erhvervs-

drivende til at give berørte forbrugere adgang til retsmidler, såsom erstat-

ning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af kon-

trakt eller tilbagebetaling af den betalte pris alt efter omstændighederne og

i henhold til EU-retten eller national ret.

Kapitel 2

Godkendte myndigheder og organisationer

Godkendelse af myndigheder og organisationer

§ 3.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med de berørte ministre

godkende de myndigheder og organisationer, der har anmodet om at blive

godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål i andre med-

lemsstater og nationale gruppesøgsmål her i landet for overtrædelser efter §

Side 2

UDKAST

Stk. 2.

En organisation kan godkendes, hvis organisationen opfylder føl-

gende betingelser:

1) Organisationen er en juridisk person, som kan påvise 12 måneders fak-

tisk offentlig aktivitet inden for beskyttelse af forbrugernes interesser forud

for anmodningen om godkendelse.

2) Organisationens vedtægtsbestemte formål viser, at den har en legitim

interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de EU-retlige

bestemmelser omfattet af det i § 1 nævnte bilag I.

3) Organisationen arbejder ikke med fortjeneste for øje.

4) Organisationen er ikke genstand for insolvensbehandling og er ikke

erklæret konkurs.

5) Organisationen er uafhængig og påvirkes ikke af andre end forbrugere,

navnlig ikke af erhvervsdrivende, som har økonomisk interesse i at anlægge

et gruppesøgsmål, herunder i tilfælde af finansiering fra tredjeparter, og or-

ganisationen har med henblik herpå indført procedurer, der forhindrer en

sådan indflydelse samt forhindrer interessekonflikter mellem sig selv og or-

ganisationens finansieringsydere og forbrugernes interesser.

6) Organisationen offentliggør i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af

passende midler, navnlig på sin hjemmeside, oplysninger, der påviser, at

organisationen lever op til de betingelser, der er nævnt i nr. 1-5, og oplys-

ninger om organisationens finansieringskilder generelt set, organisatoriske

og ledelsesmæssige struktur og medlemsstruktur, vedtægtsbestemte formål

og aktiviteter.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheders og

organisationers anmodning om at blive godkendt til at anlægge gruppesøgs-

mål efter stk. 1 skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med de berørte ministre

fastsætte nærmere betingelser for udøvelsen af de i stk. 1 nævnte søgsmåls-

kompetencer.

Fortsat godkendelse af visse myndigheder m.v.

§ 4.

Myndigheder, der allerede er godkendt i henhold til lov nr. 1257 af

20. december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, kan

forblive godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål i an-

dre medlemsstater.

Stk. 2.

De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, vil derudover godkendes til

at anlægge nationale gruppesøgsmål ved domstolene efter denne lov.

Side 3

UDKAST

Lister over godkendte myndigheder og organisationer

§ 5.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler Europa-Kommissio-

nen en liste over myndigheder og organisationer, som erhvervsministeren

efter forhandling med de berørte ministre har godkendt til at anlægge græn-

seoverskridende gruppesøgsmål, herunder navn og formål for disse, med

henblik på optagelse på Europa-Kommissionens offentliggjorte liste. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør denne liste.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør en liste over

myndigheder og organisationer, herunder navn og formål for disse, som er-

hvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre har godkendt til

at anlægge nationale gruppesøgsmål.

Tilbagekaldelse af godkendelse

§ 6.

Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af en myndighed

eller organisation.

Stk. 2.

Godkendelsen af en organisation tilbagekaldes, såfremt organisa-

tionen ikke længere opfylder en eller flere af de betingelser, der er fastsat i

§ 3, stk. 2.

Stk. 3.

Hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen rejser tvivl om

godkendelsen af en myndighed eller organisation, skal erhvervsministeren

foretage en undersøgelse heraf.

Stk. 4.

Retten påser, at en godkendt organisation opfylder betingelserne i

§ 3, stk. 2, hvis den sagsøgte under et gruppesøgsmål om genopretning rejser

begrundet tvivl herom. Den sagsøgte bærer bevisbyrden for, at søgsmålet af

denne grund bør afvises.

Stk. 5.

Erhvervsministeren vurderer mindst hvert femte år, om de god-

kendte organisationer fortsat opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at undersøgelsen efter

stk. 3 og vurderingen efter stk. 5 skal ske ved, at godkendte organisationer

anvender bestemte it-systemer til at sende dokumentation for fortsat opfyl-

delse af betingelserne i § 3, stk. 2.

Stk. 7.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fungerer som nationalt kon-

taktpunkt i forhold til henvendelser fra andre medlemsstater eller Europa-

Kommissionen efter stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler

Europa-Kommissionen navn og kontaktoplysninger på det nationale kon-

taktpunkt.

Side 4

UDKAST

Oplysninger om gruppesøgsmål

§ 7.

En godkendt myndighed eller organisation skal på sin hjemmeside

give oplysninger om følgende:

1) De gruppesøgsmål, som myndigheden eller organisationen påtænker at

anlægge efter denne lov.

2) Status for de gruppesøgsmål, som myndigheden eller organisationen

har anlagt ved domstolene.

3) Resultatet af de gruppesøgsmål, der er nævnt i nr. 1 og 2, når disse er

afsluttet.

Kapitel 3

Søgsmålskompetence mv.

Grænseoverskridende gruppesøgsmål

§ 8.

Grænseoverskridende gruppesøgsmål kan her i landet anlægges af en

eller flere godkendte myndigheder og organisationer, som er godkendt i en

eller flere andre medlemsstater og optaget på Europa-Kommissionens of-

fentliggjorte liste, jf. § 5, stk. 1, 2. led, i direktiv (EU) 2020/1828 af 25.

november 2020, og kan anlægges, såfremt der er værneting for søgsmålet

her i landet.

Stk. 2.

Retten accepterer den liste, der udarbejdes af Europa-Kommissio-

nen i medfør af artikel 5, stk. 1, 3. pkt., i direktiv (EU) 2020/1828 af 25.

november 2020 som bevis for den godkendte myndigheds eller organisati-

ons kompetence til at anlægge et grænseoverskridende gruppesøgsmål, jf.

dog § 10 og § 6, stk. 4.

Nationale gruppesøgsmål

§ 9.

Nationale gruppesøgsmål efter denne lov kan anlægges af godkendte

myndigheder og organisationer, som er optaget på den i § 5, stk. 2 omtalte

liste, såfremt der er værneting for søgsmålet her i landet.

Søgsmålets tilknytning til myndighedens område eller organisationens

vedtægtsbestemte formål

§ 10.

Retten påser, at et gruppesøgsmål falder inden for den godkendte

myndigheds område eller den godkendte organisations vedtægtsbestemte

formål. Er dette ikke tilfældet, afviser retten sagen.

Side 5

UDKAST

Søgsmålets parter

§ 11.

Forbrugernes interesser varetages under gruppesøgsmålet af den

godkendte myndighed eller organisation, der har anlagt sagen.

Stk. 2.

Som parter i gruppesøgsmålet anses den godkendte myndighed el-

ler organisation og myndighedens eller organisationens modpart.

Kapitel 4

Anlæggelse af gruppesøgsmål efter denne lov

Indgivelse af stævning

§ 12.

Gruppesøgsmål efter denne lov anlægges ved indlevering af stæv-

ning til retten, jf. retsplejelovens § 348. Stævningen kan indleveres af god-

kendte myndigheder eller organisationer, jf. denne lovs kapitel 3. Ud over,

hvad der fremgår af retsplejelovens § 348, skal stævningen indeholde føl-

gende:

1) En angivelse af, at sagen anlægges efter reglerne i denne lov.

2) Oplysninger om de forbrugere, der er berørt af søgsmålet, herunder

a) en beskrivelse af gruppen og

b) oplysninger om, hvordan gruppemedlemmerne kan identificeres

og underrettes om sagen.

3) De oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for, at retten kan vurdere,

om den har kompetence til at behandle sagen, og foretage lovvalg.

Stk. 2.

Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 1, finder retsplejelovens §

349 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Gruppesøgsmål, der ud fra stævningen efter deres indhold er åben-

lyst ubegrundede, afvises af retten.

Mulige påstande

§ 13.

Gruppesøgsmål efter denne lov anlægges med påstand om

1) påbud, jf. kapitel 5

2) genopretning, jf. kapitel 6

Kapitel 5

Gruppesøgsmål om påbud

Side 6

UDKAST

§ 14.

I forbindelse med et gruppesøgsmål om påbud kan retten ved et

foreløbigt eller endeligt påbud bestemme følgende:

1) At en erhvervsdrivende skal bringe en praksis, der udgør en overtræ-

delse af bestemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, og som skader eller vil

kunne skade forbrugernes kollektive interesser, til ophør.

2) At en erhvervsdrivendes påtænkte praksis, der vil udgøre en overtræ-

delse af bestemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, og som indebærer en

risiko for alvorlig eller uoprettelig skade for forbrugernes kollektive

interesser, på forhånd forbydes.

Stk. 2.

Retten kan ved et endeligt påbud endvidere bestemme følgende:

1) At en erhvervsdrivende skal anerkende, at en praksis udgør en over-

trædelse som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2.

2) At en erhvervsdrivende skal offentliggøre hele eller dele af en afgø-

relse om påbud i den form, retten bestemmer.

Stk. 3.

Det er ikke en betingelse for en afgørelse om påbud, at berørte

individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet.

Stk. 4.

Det er ikke en betingelse for en afgørelse om påbud, at den god-

kendte myndighed eller organisation beviser

1) at de individuelle forbrugere, der er berørt af en overtrædelse af be-

stemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, har lidt tab eller skade, eller

2) den erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse.

§ 15.

Gruppesøgsmål om påbud behandles hurtigst muligt.

Stk. 2.

Ved behandlingen af gruppesøgsmål om midlertidige påbud finder

retsplejelovens §§ 413-429 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Gruppesøgsmål om genopretning

§ 16.

I forbindelse med afgørelsen af et gruppesøgsmål om genopretning

kan retten bestemme, at den erhvervsdrivende skal give berørte forbrugere

adgang til bestemte retsmidler, som efter omstændighederne bl.a. kan være

følgende:

1) Erstatning.

2) Afhjælpning.

3) Ombytning.

4) Forholdsmæssigt afslag.

5) Ophævelse af købet eller kontrakten.

Side 7

UDKAST

6) Tilbagebetaling af betalte beløb.

Stk. 2.

Hvor en afgørelse om genopretning ikke angiver de individuelle

forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de retsmidler, som afgørel-

sen stiller til rådighed, skal den i det mindste beskrive den gruppe af forbru-

gere, der er berettiget til at drage fordel af de pågældende retsmidler.

Stk. 3.

En afgørelse om genopretning skal angive en frist, inden for hvil-

ken den erhvervsdrivende skal give forbrugerne adgang til de retsmidler, der

er omfattet af afgørelsen.

Stk. 4.

Forbrugerne er ikke afskåret fra i et andet søgsmål at kræve yder-

ligere retsmidler, som ikke har været genstand for gruppesøgsmålet.

Tilmelding til gruppesøgsmål om genopretning

§ 17.

Et gruppesøgsmål om genopretning, jf. § 16, omfatter de individu-

elle forbrugere, der har tilmeldt sig søgsmålet.

Stk. 2.

Retten fastsætter en frist for ved skriftlig meddelelse at tilmelde

sig gruppesøgsmålet. Retten bestemmer, hvortil tilmelding skal ske. Retten

kan undtagelsesvis tillade, at tilmelding sker efter fristens udløb, hvis sær-

lige grunde taler for det.

Stk. 3.

Forbrugere, der er tilmeldt et gruppesøgsmål, kan ikke være repræ-

senteret i andre gruppesøgsmål vedrørende det samme spørgsmål mod den

samme erhvervsdrivende og kan ikke anlægge et individuelt søgsmål, der

vedrører det samme spørgsmål mod den samme erhvervsdrivende.

Stk. 4.

Forbrugere, der er tilmeldt et gruppesøgsmål, kan ikke modtage

erstatning mere end én gang vedrørende det samme spørgsmål mod den

samme erhvervsdrivende.

Stk. 5.

Godkendte organisationer kan kræve, at forbrugere, der vil til-

melde sig et konkret gruppesøgsmål om genopretning, betaler et gebyr ved

tilmelding til det pågældende gruppesøgsmål.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen på

det i stk. 1 nævnte gebyr. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nær-

mere regler for betalingen af det i stk. 1 nævnte gebyr.

Interessekonflikter ved finansiering af gruppesøgsmål om genopretning

§ 18.

Godkendte organisationer må ikke anlægge et gruppesøgsmål om

genopretning, som finansieres af en tredjepart, hvor en interessekonflikt er

opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan interes-

Side 8

UDKAST

sekonflikt vil opstå. Finansiering fra tredjeparter, der har økonomisk inte-

resse i at anlægge gruppesøgsmålet om genopretning eller resultatet heraf,

må ikke føre gruppesøgsmålet væk fra beskyttelse af forbrugernes kollek-

tive interesser.

Stk. 2.

Afgørelser truffet af godkendte organisationer i forbindelse med et

gruppesøgsmål, herunder afgørelser om forlig, må ikke påvirkes uretmæs-

sigt af en tredjepart på en måde, der vil være til skade for de kollektive in-

teresser for de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet.

Stk. 3.

Godkendte organisationer må ikke anlægge gruppesøgsmål mod

en modpart, som er en konkurrent til den, der finansierer sagen, eller mod

en modpart, som den, der finansierer sagen, er afhængig af.

Stk. 4.

Opstår der under sagen begrundet tvivl om, hvorvidt den god-

kendte organisation opfylder betingelserne i stk. 1-3, tager retten stilling

hertil. Retten kan til brug for vurderingen pålægge den godkendte organisa-

tion inden for en rimelig frist at udlevere en finansiel oversigt over finansie-

ringskilder, der anvendes til at støtte gruppesøgsmålet.

Stk. 5.

Retten kan kræve, at den godkendte organisation afslår eller fore-

tager ændringer med hensyn til den relevante finansiering.

Stk. 6.

Hvis betingelserne i stk. 1-3 ikke er opfyldt, herunder fordi et på-

læg efter stk. 4 eller et krav efter stk. 5 ikke efterkommes, afviser retten

sagen.

Stk. 7.

En afvisning i medfør af stk. 6 påvirker ikke rettighederne for de

forbrugere, der er berørt af det pågældende gruppesøgsmål.

Sagsomkostninger i gruppesøgsmål om genopretning

§ 19.

Individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål om gen-

opretning, kan ikke pålægges at betale sagsomkostninger, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Retten kan under ekstraordinære omstændigheder pålægge indivi-

duelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål om genopretning, at

betale sagsomkostninger, der er påløbet som følge af den pågældende indi-

viduelle forbrugers forsætlige eller uagtsomme adfærd.

Stk. 3.

Den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, der er for-

bundet med at opfylde den i § 21 nævnte oplysningspligt.

Side 9

UDKAST

Forlig om genopretning

§ 20.

Den godkendte myndighed eller organisation kan i fællesskab med

den erhvervsdrivende forelægge retten et forslag til forlig om genopretning

til fordel for de berørte forbrugere.

Stk. 2.

Retten kan på ethvert tidspunkt under sagen opfordre parterne til

at indgå forlig om genopretning. Retten fastsætter en rimelig frist for indgå-

elsen af forliget.

Stk. 3.

Et forlig skal godkendes af retten. Retten afviser forliget, hvis det

strider mod præceptive regler eller indeholder betingelser, som ikke kan

håndhæves, idet der tages hensyn til parternes og navnlig de berørte forbru-

geres rettigheder og interesser.

Stk. 4.

Godkender retten forliget, bliver det bindende for sagens parter og

de berørte individuelle forbrugere. § 16, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse

for retsmidler, der ikke er genstand for det pågældende forlig.

Oplysningspligt for gruppesøgsmål om genopretning

§ 21.

De forbrugere, der er berørt af et igangværende gruppesøgsmål om

genopretning, skal underrettes om gruppesøgsmålet i tide og på passende

måde, så disse forbrugere kan tilmelde sig det pågældende gruppesøgsmål,

jf. § 17, stk. 1. Underretningen gives på den måde, som retten bestemmer.

Retten kan bestemme, at underretningen helt eller delvis skal ske ved of-

fentlig bekendtgørelse. Retten kan pålægge den godkendte myndighed eller

organisation at foretage underretningen. Udgifterne ved underretningen be-

tales foreløbig af den godkendte myndighed eller organisation.

Stk. 2.

Retten kan i afgørelsen bestemme, at den erhvervsdrivende for den

erhvervsdrivendes regning og inden for en specifik tidsfrist underretter de

forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, om en afgørelse om genopret-

ning, jf. § 16, eller et forlig om genopretning, jf. § 20, ved hjælp af midler,

der står i et rimeligt forhold til sagens omstændigheder. Retten kan herunder

bestemme, at den erhvervsdrivende skal underrette alle berørte forbrugere

individuelt.

Stk. 3.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de godkendte myndigheder

eller organisationer i forbindelse med endelige afgørelser om afvisning af

gruppesøgsmål om genopretning.

Stk. 4.

Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis de berørte forbrugere un-

derrettes om den pågældende afgørelse eller det pågældende forlig på anden

vis.

Side 10

UDKAST

Kapitel 7

Sanktioner

§ 22.

Den, der forsætligt overtræder et foreløbigt påbud som nævnt i § 14,

stk. 1 og 2, kan idømmes straf efter retsplejelovens § 430.

Stk. 2.

Den, der forsætligt overtræder en dom, eller et godkendt forlig,

hvorved det er pålagt vedkommende at foretage eller undlade noget, kan

under en af rekvirenten anlagt sag idømmes straf efter retsplejelovens § 535.

Stk. 3.

En modpart, der uden lovlig grund undlader at efterkomme et på-

læg om edition efter retsplejelovens § 298, stk. 1, kan idømmes straf efter

retsplejelovens § 178. Retsplejelovens § 298, stk. 2, finder tilsvarende an-

vendelse.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af denne lov.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23.

Loven træder i kraft den 25. juni 2023.

Stk. 2.

Lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af

forbrugernes interesser ophæves.

§ 24.

Loven finder anvendelse for gruppesøgsmål, som anlægges den 25.

juni 2023 eller senere, uanset om den relevante nationale eller grænseover-

skridende overtrædelse ophørte, inden gruppesøgsmålet efter denne lov blev

anlagt eller afsluttet. For øvrige sager finder de hidtil gældende regler an-

vendelse.

Kapitel 9

Territorialbestemmelse

§ 25.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side 11

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde og definitioner

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Direktivet

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Godkendte myndigheder og organisationer

3.2.1. Godkendelse af myndigheder og organisationer og fortsat godken-

delse af visse myndigheder m.v.

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Direktivet

3.2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Lister over godkendte myndigheder og organisationer

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Direktivet

3.2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3. Tilbagekaldelse af godkendelse

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Direktivet

Side 12

UDKAST

3.2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Oplysninger om gruppesøgsmål

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Direktivet

3.2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Søgsmålskompetence mv. og søgsmålets parter

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Direktivet

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Anlæggelse af gruppesøgsmål efter denne lov

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Direktivet

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Gruppesøgsmål om påbud

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Direktivet

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Gruppesøgsmål om genopretning

3.6.1. Indholdet af en afgørelse af et gruppesøgsmål om genopretning

3.6.1.1. Direktivet

3.6.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.2. Tilmelding til gruppesøgsmål om genopretning

3.6.2.1. Gældende ret

Side 13

UDKAST

3.6.2.2. Direktivet

3.6.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.3. Interessekonflikter ved finansiering af gruppesøgsmål om genopret-

ning

3.6.3.1. Gældende ret

3.6.3.2. Direktivet

3.6.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.4. Sagsomkostninger i gruppesøgsmål om genopretning

3.6.4.1. Gældende ret

3.6.4.2. Direktivet

3.6.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.5. Forlig om genopretning

3.6.5.1. Gældende ret

3.6.5.2. Direktivet

3.6.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.6. Oplysningspligt for gruppesøgsmål om genopretning

3.6.6.1. Gældende ret

3.6.6.2. Direktivet

3.6.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Sanktioner

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Direktivet

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Side 14

UDKAST

3.8. Direktivets øvrige bestemmelser

3.8.1. Konsultationer

3.8.2. Elektroniske databaser

3.8.3. Bistand til godkendte myndigheder og organisationer

3.8.3.1. Gældende ret

3.8.3.2. Direktivet

3.8.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.8.4. Kontrol og evaluering

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Indledning

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2020/1828/EU af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-

søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophæ-

velse af direktiv 2009/22/EF (herefter benævnt direktivet). Direktivet er et

minimumdirektiv. Der er med lovforslaget ikke lagt op til at overimplemen-

tere direktivet.

Side 15

UDKAST

Med lovforslaget ønsker regeringen at bidrage til, at der på EU-plan og på

nationalt plan findes en effektiv og virkningsfuld processuel ordning for an-

læggelse af gruppesøgsmål om påbud og genopretning, der er tilgængelig

for forbrugere i alle medlemsstater.

Forbrugere har i dag efter de gældende regler mulighed for at forfølge et

krav mod en erhvervsdrivende ved at anlægge sag ved domstolene på for-

skellige måder. Er der tale om mindre krav, kan der eksempelvis anlægges

en sag efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om småsagsprocessen. Der-

udover er der efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a mulighed for, at

flere personer, som har ensartede krav, kan anlægge et gruppesøgsmål. God-

kendte myndigheder og organisationer kan endvidere efter reglerne i lov om

forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser anlægge søgsmål med på-

stand om, at bestemte handlinger, der er i strid med forbrugernes kollektive

interesser, forbydes.

Med lovforslaget lægges der op til at øge forbrugerbeskyttelsesniveauet

yderligere, ved at indføre mulighed for, at godkendte organisationer og

myndigheder, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan anlægge og

føre to nye typer af gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende om henholdsvis

påbud og genopretning.

Et »gruppesøgsmål« er kendetegnet ved, at søgsmålet berører en flerhed af

personer, og at en repræsentant for denne gruppe (og ikke de enkelte grup-

pemedlemmer) anses som part i søgsmålet.

Med lovforslaget vil det blive muligt at føre gruppesøgsmål om påbud eller

gruppesøgsmål om genopretning og derigennem opnå, at forbrugere f.eks.

får adgang til erstatning, hvis en erhvervsdrivende har overtrådt de regler,

som direktivet omfatter.

Det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med de berørte mini-

stre kan godkende de organer (myndigheder) og organisationer, som kan

anlægge gruppesøgsmål. Myndigheder og organisationer skal anmode om

at blive godkendt, og organisationer skal derudover opfylde en række betin-

gelser.

Det foreslås, at de godkendte myndigheder og organisationer kan anlægge

nationale gruppesøgsmål ved domstolene her i landet, og at myndigheder og

Side 16

UDKAST

organisationer, der er godkendt i andre medlemslande og optaget på Kom-

missionens liste, der udarbejdes i medfør af direktivet, på samme måde kan

anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål her i landet, såfremt der efter

reglerne om værneting er mulighed herfor.

Lovforslagets baggrund

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2020/1828/EU af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-

søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophæ-

velse af direktiv 2009/22/EF. Direktivet skal være gennemført i national

lovgivning senest den 25. december 2022, og reglerne skal træde i kraft se-

nest den 25. juni 2023.

Direktivet ophæver direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med

påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, som

er en kodificering af direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med

påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser. Disse

direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1257 af 20. december 2000

om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, der foreslås ophævet

ved nærværende lovforslag.

Baggrunden for direktiv 2020/1828/EU er, at den stigende globalisering og

digitalisering har øget risikoen for, at et større antal forbrugere lider skade

som følge af den samme ulovlige praksis. Det kan mindske forbrugernes

tillid til det indre marked, hvis der ikke eksisterer effektive midler til at

bringe en ulovlig praksis til ophør og til at opnå genopretning for forbru-

gerne. Manglen på effektive midler til at håndhæve EU-retten, som beskyt-

ter forbrugerne, kan resultere i en forvridning af den fair konkurrence mel-

lem erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, og erhvervsdrivende,

der overholder lovgivningen, og som opererer nationalt eller på tværs af

grænserne. Sådanne forvridninger kan hindre det indre marked i at fungere

gnidningsløst.

Formålet med direktiv 2020/1828/EU er at sikre, at der på EU-plan og på

nationalt plan findes mindst én effektiv og virkningsfuld processuel ordning

for anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genopretning, der er tilgæn-

gelig for forbrugere i alle medlemsstater. Det kan øge forbrugernes tillid og

sætte dem i stand til at udøve deres rettigheder, hvis der er én processuel

ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål. Det kan endvidere bidrage til en

Side 17

UDKAST

mere fair konkurrence og skabe lige vilkår for erhvervsdrivende, der opere-

rer på det indre marked.

Formålet med direktivet er endvidere at bidrage til det indre markeds funk-

tion og til opnåelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved at gøre det

muligt for godkendte myndigheder og organisationer, som repræsenterer

forbrugernes kollektive interesser, at anlægge gruppesøgsmål om påbud og

genopretning mod erhvervsdrivende, der overtræder visse EU-retlige be-

stemmelser. Formålet er således, at disse godkendte myndigheder og orga-

nisationer bør kunne anmode om at få bragt en sådan overtrædelse til ophør

eller få den forbudt og søge om genopretning, hvis det er relevant og muligt

i henhold til EU-retten og national ret, herunder f.eks. erstatning, afhjælp-

ning eller forholdsmæssigt afslag.

Direktiv 2020/1828/EU er et minimumsdirektiv, hvilket giver medlemssta-

terne mulighed for at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om

anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-

resser, der er mere vidtrækkende, end hvad direktivet foreskriver. Der skal

dog være mindst én national processuel ordning for gruppesøgsmål, som gør

det muligt for godkendte myndigheder og organisationer at anlægge grup-

pesøgsmål om påbud og genopretning.

Grundet ophævelsen af direktiv 2009/22/EF og for at sikre en hensigtsmæs-

sig implementering af direktiv 2020/1828/EU, idet anvendelsesområdet ud-

vides betragteligt i det nye direktiv, foreslås det, at implementeringen af di-

rektivet sker ved en ny hovedlov om adgang til anlæggelse af gruppesøgs-

mål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, og at lov om forbud

til beskyttelse af forbrugernes interesser ophæves.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde og definitioner

3.1.1. Gældende ret

Udpegede myndigheder og organisationer kan efter reglerne i den gældende

lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser anlægge søgsmål

med påstand om, at bestemte handlinger, der er i strid med forbrugernes

kollektive interesser, forbydes. Ifølge lovens § 1, stk. 1, finder loven anven-

delse på de nationale regler, der gennemfører de direktiver, som er optaget

på bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF om søgsmål

med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.

Side 18

UDKAST

Der var oprindeligt optaget 9 direktiver på bilaget til direktivet. Det er di-

rektiver, der blandt andet vedrører vildledende reklame, forbrugerkredit,

pakkerejser, reklame for humanmedicinske lægemidler mv. Efter direktivets

vedtagelse i 1998, er der tilføjet 5 direktiver til bilaget.

3.1.2. Direktivet

Det følger af artikel 2, stk. 1, i direktiv 2020/1828/EU at direktivet finder

anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af erhvervsdriven-

des overtrædelser af de EU-retlige bestemmelser, der er omhandlet i direk-

tivets bilag I, herunder sådanne bestemmelser som er gennemført i national

ret, og som skader eller ville kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

Direktivet berører ikke de EU-retlige bestemmelser, der er omhandlet i bilag

Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 13, at direktivets anven-

delsesområde bør afspejle den seneste udvikling på forbrugerbeskyttelses-

området. Da forbrugere i stigende grad handler på et bredere og stadig mere

digitaliseret marked, skal der for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau

være krav om, at områder som databeskyttelse, finansielle tjenesteydelser,

rejser og turisme, energi og telekommunikation omfattes af direktivet i til-

læg til den almindelige forbrugerbeskyttelsesret. Da der er øget efterspørg-

sel blandt forbrugerne efter finansielle tjenesteydelser og investeringstjene-

steydelser, er det navnlig vigtigt at forbedre håndhævelsen af forbrugerbe-

skyttelsesretten på disse områder. Forbrugermarkedet har også udviklet sig

på området for digitale tjenester, og der er et øget behov for mere effektiv

håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesretten, herunder vedrørende databe-

skyttelse.

Bilag I til direktivet indeholder 66 EU-retsakter og bestemmelser, som er

omfattet af direktivets anvendelsesområde. Anvendelsesområdet er bredt og

omfatter – ud over den almindelige forbrugerbeskyttelsesret - flere sektor-

specifikke områder, hvor forbrugernes kollektive interesser beskyttes.

Efter direktivets præambelbetragtning nr. 15, bør direktivet ikke berøre de

retsakter, der er opført i bilag I, og herunder ikke bør ændre eller udvide

definitionerne fastsat i disse retsakter eller erstatte eventuelle håndhævel-

sesmekanismer, som de pågældende retsakter måtte indeholde.

Side 19

UDKAST

Det følger endvidere af direktivets præambelbetragtning nr. 17, at for at

sikre en hensigtsmæssig reaktion på overtrædelser af EU-retten, hvis form

og omfang hurtigt forandrer sig, bør EU-lovgiver, hver gang der vedtages

en ny EU-retsakt, der er relevant for beskyttelse af forbrugernes kollektive

interesser, overveje, om bilag I til direktivet skal ændres for at sikre, at den

nye EU-retsakt omfattes af direktivets anvendelsesområde.

Direktivets definitioner fremgår af artikel 3.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Direktiv 2020/1828/EU er et minimumdirektiv. Erhvervsministeriet finder

det ikke nødvendigt at lade anvendelsesområdet være bredere, end hvad der

følger af direktivet. Lovforslagets anvendelsesområde svarer således til det

anvendelsesområde, som direktivet foreskriver.

Udvidelsen i forhold til de hidtil gældende regler af antallet af EU-retlige

bestemmelser, som omfattes af direktivet, medfører allerede en markant ud-

videlse af anvendelsesområdet i forhold til, hvad der gælder i dag. Der vil

derfor efter de foreslåede regler kunne føres gruppesøgsmål på baggrund af

væsentligt flere forbrugerbeskyttelsesregler end i dag. Hertil kommer, at

retsplejeloven indeholder en ordning om gruppesøgsmål, der gælder ved si-

den af lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser. På den bag-

grund vurderes det ikke nødvendigt at lade anvendelsesområdet for lov-

forslaget være bredere end det anvendelsesområde, som er påkrævet efter

direktivet.

Det lægges op til, at loven vil finde anvendelse på gruppesøgsmål, der an-

lægges som følge af en erhvervsdrivendes overtrædelse af de EU-retlige be-

stemmelser, der er nævnt i bilag I til direktiv 2020/1828/EU, herunder så-

danne bestemmelser som er gennemført i national ret, og som skader eller

vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

Erhvervsministeriet finder, at gruppesøgsmål om påbud og gruppesøgsmål

om genopretning, hvor intet andet følger af lovforslaget, bør behandles efter

retsplejens almindelige regler om borgerlige sager.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at påvirke den allerede gældende

gruppesøgsmålsordning efter retsplejelovens kapitel 23 a. Lovforslaget in-

Side 20

UDKAST

deholder på den baggrund en udtrykkelig bestemmelse om, at reglerne i rets-

plejelovens § 23 a om gruppesøgsmål ikke vil finde anvendelse på søgsmål

anlagt efter loven.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 17, foreslås det, at er-

hvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, at lovens anvendelsesom-

råde udvides i overensstemmelse med direktivet. Det vil svare det, hvad der

gælder i dag.

Erhvervsministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt med en direk-

tivnær implementering af direktivets definitioner. Der er alene foretaget

mindre sproglige ændringer i forhold til direktivets definitioner uden ind-

holdsmæssig betydning. Der henvises til lovforslagets specielle bemærknin-

ger til § 2.

3.2. Godkendte myndigheder og organisationer

3.2.1. Godkendelse af myndigheder og organisationer og fortsat

godkendelse af visse myndigheder m.v.

3.2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om forbud til beskyttelse

af forbrugernes interesser, kan erhvervsministeren efter forhandling med de

berørte ministre udpege de danske myndigheder og organisationer, der kan

anlægge søgsmål med påstand om forbud i andre medlemsstater for over-

trædelser af direktiverne optaget på det i § 1, stk. 1, nævnte bilag, således

som disse er gennemført i medlemsstaternes nationale ret.

Lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser gælder alene for

grænseoverskridende gruppesøgsmål og alene for gruppesøgsmål med på-

stand om forbud.

Erhvervsministeren har udpeget Forbrugerombudsmanden og Lægemiddel-

styrelsen, som fremgår af Europa-Kommissionens offentliggjorte liste ved-

rørende nationale myndigheder og organisationer, som er beføjet til at an-

lægge søgsmål i medfør af direktiv 2009/22/EF.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med de berørte ministre fastsætte

nærmere betingelser for udøvelsen af den i stk. 1 nævnte søgsmålskompe-

tence, jf. § 4, stk. 2, i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser.

Over for myndigheder vil der kunne fastsættes nærmere regler om hvilke

Side 21

UDKAST

direktiver og artikler, de forskellige myndigheder kan håndhæve. Der kan

endvidere fastsættes krav om koordinering mellem myndighederne, ligesom

der kan fastsættes andre begrænsninger i myndighedernes tilsynsbeføjelser,

jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 171.

Lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser indeholder ikke be-

tingelser for udpegning af de danske myndigheder og organisationer, der

kan anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at alle lovlige organisati-

oner, der har til formål at beskytte forbrugernes kollektive interesser, kan

godkendes, jf. direktiv 2009/22/EF artikel 3, jf. Folketingstidende 2000-01,

tillæg A, side 166.

Efter gældende ret kan nationale gruppesøgsmål anlægges efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 23 a. Udpegning som grupperepræsentant til anlæg-

gelse af nationale gruppesøgsmål kan alene ske ad hoc ved retten.

Den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 35 medfører, at For-

brugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppe-

søgsmål.

3.2.1.2. Direktivet

Det følger af direktivets artikel 4, stk. 3, at medlemsstaterne udpeger et or-

gan/en organisation som omhandlet i stk. 2, der har anmodet om at blive

udpeget som godkendt organ/organisation med henblik på anlæggelse af

grænseoverskridende gruppesøgsmål, hvis nævnte organ/ organisation op-

fylder alle kriterier i bestemmelsens litra a) – f).

Derudover følger det af direktivets artikel 4, stk. 4, at medlemsstaterne sik-

rer, at de kriterier, som de anvender til at udpege et organ/en organisation

som godkendt organ/ organisation med henblik på anlæggelse af nationale

gruppesøgsmål, er i overensstemmelse med dette direktivs mål for at sikre,

at sådanne gruppesøgsmål fungerer effektivt og virkningsfuldt.

Det fremgår af direktivets artikel 4, stk. 5, at medlemsstaterne kan beslutte,

at kriterierne i stk. 3 også anvendes til udpegelse af godkendte organer/or-

ganisationer med henblik på anlæggelse af nationale gruppesøgsmål.

Side 22

UDKAST

Medlemsstaterne kan ifølge direktivets artikel 4, stk. 7, udpege offentlige

organer som godkendte organer/organisationer med henblik på anlæggelse

af gruppesøgsmål uanset artikel 4, stk. 3 og 4. Medlemsstaterne kan fast-

sætte, at offentlige organer, der allerede er udpeget som godkendte orga-

ner/organisationer i henhold til artikel 3 i direktiv 2009/22/EF, skal forblive

udpeget som godkendte organer/organisationer med henblik på direktivet.

3.2.1.3.Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Direktivet indeholder krav om, at myndigheder og organisationer skal op-

fylde de samme betingelser for godkendelse til anlæggelse af grænseover-

skridende gruppesøgsmål, da dette bør være ens i alle medlemsstater, jf.

præambelbetragtning nr. 25 og artikel 4, stk. 3. Det betyder, at myndigheder

og organisationer skal anmode om godkendelse og opfylde de betingelser,

der er oplistet i direktivets artikel 4, stk. 3, litra a) - f), for at blive godkendt

til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål.

Efter præambelbetragtning nr. 26, bør medlemsstaterne dog frit kunne fast-

sætte betingelserne for godkendelse af myndigheder og organisationer til

anlæggelse af nationale gruppesøgsmål i overensstemmelse med national

ret.

Erhvervsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at der gælder samme

betingelser for godkendelse af myndigheder og organisationer til at anlægge

både grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål. Dette vil også være

i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 4 og 5, hvorefter med-

lemsstaterne kan beslutte, at betingelserne i stk. 3, også anvendes til at god-

kende myndigheder og organisationer til at anlægge nationale gruppesøgs-

mål.

Det foreslås derfor, at erhvervsministeren efter forhandling med de berørte

ministre vil kunne godkende de myndigheder og organisationer, der har an-

modet om at blive godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppe-

søgsmål i andre medlemsstater og nationale gruppesøgsmål her i landet for

overtrædelser efter § 1.

Myndigheder og organisationer skal således anmode om godkendelse til at

kunne anlægge nationale og grænseoverskridende gruppesøgsmål. Myndig-

Side 23

UDKAST

heder og organisationer skal kun anmode én gang, og såfremt de bliver god-

kendt, vil de være godkendt med henblik på fremtidige gruppesøgsmål, som

anlægges efter lovforslaget.

Myndigheder og organisationer kan løbende anmode om at blive godkendt

til at anlægge gruppesøgsmål efter lovforslaget.

Det vil ikke være muligt at blive godkendt på ad hoc-basis efter dette lov-

forslag, hvilket er i overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 28,

hvorefter direktivet ikke bør tilskynde medlemsstaterne til at indføre mulig-

heder for at godkendte myndigheder og organisationer på ad hoc-basis.

Dette vil fortsat være muligt efter reglerne om gruppesøgsmål i retsplejelo-

vens kapitel 23 a.

Efter direktivets artikel 4, stk. 7, kan medlemsstaterne godkende myndighe-

der til anlæggelse af grænseoverskridende gruppesøgsmål uanset stk. 3 og

4. Det vil sige, at myndigheder kan godkendes til at anlægge grænseover-

skridende gruppesøgsmål, selv om de ikke opfylder betingelserne i artikel

4, stk. 3. I overensstemmelse hermed finder Erhvervsministeriet, at det alene

er organisationer, der skal opfylde betingelserne for godkendelse til at an-

lægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, som følger af direktivets arti-

kel 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt med en direktivnær imple-

mentering af direktivets betingelser for godkendelse. Der er alene foretaget

mindre sproglige ændringer i forhold til direktivets betingelser for godken-

delse uden indholdsmæssig betydning. Der henvises til lovforslagets speci-

elle bemærkninger til § 3, stk. 2.

Betingelserne er kumulative, hvorefter alle betingelser skal være opfyldt for,

at en organisation kan blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål.

Organisationerne vil ved anmodning til erhvervsministeren skulle indsende

dokumentation for opfyldelse af de ovenfor nævnte betingelser.

Myndigheder, der ønsker at blive godkendt til at kunne anlægge grænse-

overskridende og nationale gruppesøgsmål, vil dog skulle anmode herom,

ligesom organisationer. Myndigheder kan f.eks. være myndigheder, som fø-

rer tilsyn med de EU-retlige bestemmelser, der er omfattet af bilag I til di-

rektivet.

Side 24

UDKAST

Godkendelse af danske myndigheder til at anlægge gruppesøgsmål med på-

stand om påbud og genopretning efter de EU-retlige bestemmelser omfattet

af bilag I til direktivet, herunder som disse er gennemført ved national ret,

vil udvide myndighedernes kompetenceområde.

Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheders

og organisationers anmodning om at blive godkendt til at anlægge gruppe-

søgsmål skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer.

Herved kan erhvervsministeren ved bekendtgørelse fastsætte, at myndighe-

der og organisationer skal anmode om godkendelse til at anlægge gruppe-

søgsmål via Virk.dk, hvor organisationer ligeledes skal indsende dokumen-

tation for, at de opfylder betingelserne for godkendelse, jf. lovforslagets §

3, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren efter forhandling med de be-

rørte ministre kan fastsætte nærmere betingelser for udøvelsen af de god-

kendte myndigheders og organisationers søgsmålskompetence.

Der vil således kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke EU-retlige be-

stemmelser i direktivets bilag I, som de forskellige godkendte myndigheder

og organisationer kan anlægge gruppesøgsmål om.

Direktivets artikel 4, stk. 7, giver mulighed for, at myndigheder, der allerede

er godkendt i henhold til direktiv 2009/22/EF, skal forblive godkendte myn-

digheder i henhold til direktiv 2020/1828/EU. I overensstemmelse hermed

finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at myndigheder, der alle-

rede er godkendt i henhold til lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes

interesser, kan forblive godkendte til at anlægge grænseoverskridende grup-

pesøgsmål i andre medlemsstater.

Det foreslås derudover, at disse myndigheder derudover vil godkendes til at

kunne anlægge nationale gruppesøgsmål med domstolene her i landet.

Det vil medføre, at Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen, som

er i dag er godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, kan

fortsætte med at være godkendt, såfremt de ønsker dette.

Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen vil derudover også au-

tomatisk vil blive godkendte til at anlægge nationale gruppesøgsmål, hvis

Side 25

UDKAST

de ønsker at fortsætte med at være godkendt til at anlægge grænseoverskri-

dende gruppesøgsmål. Det findes hensigtsmæssigt, da det efter lovforslaget

vil være muligt at godkende myndigheder til at anlægge nationale gruppe-

søgsmål.

3.2.2. Lister over godkendte myndigheder og organisationer

3.2.2.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om forbud til beskyttelse af forbru-

gernes interesser medfører, at udenlandske myndigheder og organisationer,

som er optaget på den af Kommissionen offentliggjorte liste i De Europæi-

ske Fællesskabers Tidende i henhold til bestemmelserne i direktiv 98/27/EF,

kan anlægge søgsmål med påstand om forbud ved domstolene efter retsple-

jelovens bestemmelser, jf. lovens § 3.

Europa-Kommissionen har udstedt en meddelelse med oplysninger fra med-

lemsstaterne om artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser, der kodificerer direktiv 98/27/EF, vedrørende nati-

onale myndigheder og organisationer, som er godkendt til at anlægge søgs-

mål i medfør af artikel 2 i direktiv 2009/22/EF.

3.2.2.2. Direktivet

Det følger af artikel 5, stk. 1, at hver medlemsstat meddeler Kommissionen

en liste over godkendte organer/organisationer, som den på forhånd har ud-

peget til at kunne anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, herunder

disse godkendte organers/organisationers navn og vedtægtsbestemte formål,

senest den 26. december 2023. Hver medlemsstat orienterer Kommissionen,

når der er ændringer til denne liste. Medlemsstaterne gør listen offentligt

tilgængelig.

Det følger endvidere, at Kommissionen udarbejder en samlet liste over disse

godkendte organer/organisationer og gør den offentligt tilgængelig. Kom-

missionen ajourfører denne liste, når ændringer til medlemsstaternes lister

over godkendte organer/organisationer meddeles Kommissionen.

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 2, sikre, at oplysninger om god-

kendte organer/organisationer, der er udpeget på forhånd med henblik på at

kunne anlægge nationale gruppesøgsmål, gøres tilgængelige for offentlig-

heden.

Side 26

UDKAST

3.2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

For at opfylde direktivets krav om, at medlemsstaterne skal meddele Eu-

ropa-Kommissionen en liste over godkendte myndigheder og organisatio-

ner, foreslås det indført i lovforslagets, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen meddeler Europa-Kommissionen en liste over myndigheder og organi-

sationer, som erhvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre

har godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål med hen-

blik på optagelse på Europa-Kommissionens offentliggjorte liste.

Det foreslås derudover, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør

denne liste.

Det skyldes, at det alene er et krav efter direktivet, at medlemsstaterne skal

meddele Europa-Kommissionen en liste over godkendte myndigheder og

organisationer, der kan anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål.

Det foreslås derudover, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør

en liste over myndigheder og organisationer, som erhvervsministeren efter

forhandling med de berørte ministre har godkendt til at anlægge nationale

gruppesøgsmål.

På denne måde sikres, at oplysninger om myndigheder og organisationer,

der er godkendt til at anlægge nationale gruppesøgsmål, gøres tilgængelige

for offentligheden i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 2.

Listen over myndigheder og organisationer, der er godkendt til at anlægge

henholdsvis grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål vil i praksis

være den samme liste, da det med lovforslaget foreslås, at der skal gælde

samme betingelser for godkendelse af myndigheder og organisationer til an-

læggelse af grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål, jf. ovenfor

under afsnit 3.2.1.3.

3.2.3. Tilbagekaldelse af godkendelse

3.2.3.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, lov om forbud til beskyttelse af

forbrugernes interesser, medfører at erhvervsministeren efter forhandling

med de berørte ministre udpege de danske myndigheder og organisationer,

der kan anlægge søgsmål med påstand om forbud i andre medlemsstater for

Side 27

UDKAST

overtrædelser af direktiverne optaget på det i § 1, stk. 1, nævnte bilag, såle-

des som disse er gennemført i medlemsstaternes nationale ret.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2000-01, til-

læg A, side 171, at erhvervsministeren på samme måde kan tilbagekalde en

udpegning til at anlægge søgsmål i andre medlemsstater.

3.2.3.2. Direktivet

Det følger af artikel 5, stk. 3, at medlemsstaterne mindst hvert femte år vur-

derer, om de godkendte organer/organisationer fortsat opfylder kriterierne i

artikel 4, stk. 3. Medlemsstaterne sikrer, at et godkendt organ/en godkendt

organisation mister sin status, hvis det/den ikke længere opfylder et eller

flere af kriterierne.

Det følger endvidere af direktivets artikel 5, stk. 4, at hvis en medlemsstat

eller Kommissionen rejser tvivl om, hvorvidt et godkendt organ/en god-

kendt organisation opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, un-

dersøger den medlemsstat, som udpegede det/den pågældende organ/orga-

nisation, sagen. Om nødvendigt tilbagekalder medlemsstaten udpegelsen af

det godkendte organ/den godkendte organisation, hvis det/den ikke længere

opfylder et eller flere kriterierne. Modparten i form af den erhvervsdrivende

i et gruppesøgsmål skal have mulighed for at rejse begrundet tvivl over for

retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden om, hvorvidt et godkendt or-

gan/en godkendt organisation opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 3.

Medlemsstaterne udpeger efter artikel 5, stk. 5, nationale kontaktpunkter

med henblik på stk. 4 og meddeler Kommissionen navn på og kontaktoplys-

ninger for disse kontaktpunkter. Kommissionen udarbejder en liste over

disse kontaktpunkter og gør listen tilgængelig for medlemsstaterne.

3.2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af en

myndighed eller organisation.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det både er erhvervsmi-

nisteren, der godkender myndigheder og organisationer samt tilbagekalder

denne godkendelse.

Side 28

UDKAST

Det kan f.eks. være relevant at tilbagekalde en godkendelse af en myndig-

hed, hvis myndigheden ikke er eller ikke længere er rette tilsynsmyndighed

med de angivne EU-retsakter eller bestemmelser.

Det foreslås derudover, at godkendelsen af en organisation tilbagekaldes,

hvis organisationen ikke længere opfylder en eller flere af de betingelser,

der fastsat i lovforslagets § 3, stk. 2.

Det er således et krav for godkendte organisationer, at de opfylder de an-

givne betingelser på tidspunktet for anmodning om godkendelse til at an-

lægge gruppesøgsmål efter loven, men også at de fortsætter med at opfylde

betingelserne, jf. ovenfor under afsnit 3.2.1.3.

Hvis erhvervsministeren tilbagekalder godkendelsen af en myndighed eller

organisation, mister myndigheden eller organisationen sin status, jf. direkti-

vets artikel 5, stk. 3.

Hvis erhvervsministeren tilbagekalder godkendelsen af en myndighed eller

organisation i løbet af et igangværende gruppesøgsmål, kan myndigheden

eller organisationen ikke fortsætte gruppesøgsmålet ved domstolene, og ret-

ten må afvise sagen.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren foretager en undersøgelse,

hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen rejser tvivl om godkendel-

sen af en myndighed eller organisation.

Erhvervsministeren skal derved undersøge, om myndigheden eller organi-

sationen er godkendt korrekt. For myndigheders vedkommende skal er-

hvervsministeren derved undersøge, at myndigheden har anmodet korrekt

om godkendelse, og om myndigheden er rette tilsynsmyndighed med de an-

givne EU-retsakter og bestemmelser.

For organisationers vedkommende skal erhvervsministeren undersøge, om

organisationen har anmodet korrekt om godkendelse, og om organisationen

fortsat opfylder de betingelser, der fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås, at retten påser, at en godkendt organisation opfylder betingel-

serne i lovforslagets § 3, stk. 2, hvis den sagsøgte under et gruppesøgsmål

om genopretning rejser begrundet tvivl herom. Den sagsøgte bærer bevis-

byrden for, at søgsmålet af denne grund bør afvises.

Side 29

UDKAST

For at opfylde direktivets krav om, at medlemsstaterne mindst hvert femte

år vurderer, om de godkendte myndigheder og organisationer fortsat opfyl-

der betingelserne for godkendelse, foreslås det indført i lovforslaget, at er-

hvervsministeren mindst hvert femte år vurderer, om de godkendte organi-

sationer fortsat opfylder betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at un-

dersøgelsen og vurderingen af godkendte organisationers opfyldelse af be-

tingelserne i § 3, stk. 2, skal ske ved, at godkendte organisationer anvender

bestemte it-systemer til at sende dokumentation for fortsat opfyldelse af be-

tingelserne.

Herved kan erhvervsministeren ved bekendtgørelse fastsætte, at organisati-

oner via Virk. dk skal sende dokumentation for, at de fortsat opfylder betin-

gelserne for godkendelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Dette kan både være

til brug for erhvervsministerens vurdering af, om de godkendte organisatio-

ner fortsat opfylder betingelserne, og hvis erhvervsministeren skal under-

søge, om de godkendte organisationer fortsat opfylder betingelserne som

følge af, at en medlemsstat eller Europa-Kommissionen har rejst tvivl

herom.

3.2.4. Oplysninger om gruppesøgsmål

3.2.4.1. Gældende ret

Der er ingen regler om oplysningspligt for godkendte myndigheder, organi-

sationer eller den erhvervsdrivende i lov om forbud til beskyttelse af forbru-

gernes interesser.

3.2.4.2. Direktivet

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 13, stk. 1, fastlægge regler, der sikrer, at

godkendte organer/organisationer navnlig på deres websted giver oplysnin-

ger om: a) de gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en rets-

instans eller forvaltningsmyndighed b) status for gruppesøgsmål, som de har

anlagt for en retsinstans eller forvaltningsmyndighed, og c) resultatet af de

gruppesøgsmål, der er omhandlet i litra a) og b).

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 58, at for at et gruppesøgsmål kan

blive vellykket, er det afgørende at sikre, at forbrugerne underrettes om det.

Godkendte myndigheder og organisationer bør på deres websteder oplyse

Side 30

UDKAST

forbrugerne om de gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge for rets-

instansen eller forvaltningsmyndigheden, status for de gruppesøgsmål, som

de har anlagt, og resultaterne af sådanne gruppesøgsmål, så forbrugerne er i

stand til at træffe en kvalificeret afgørelse om, hvorvidt de ønsker at deltage

i et gruppesøgsmål, og rettidigt tage de nødvendige skridt. Oplysninger, som

de godkendte myndigheder og organisationer skal give forbrugerne, bør

navnlig, hvis det er relevant og hensigtsmæssigt, omfatte en forklaring på et

forståeligt sprog om sagens genstand og om de mulige eller faktiske rets-

virkninger af gruppesøgsmålet, den godkendte myndigheds eller organisati-

ons hensigt om at indbringe sagen, en beskrivelse af den gruppe af forbru-

gere, der er berørt af gruppesøgsmålet, og de nødvendige skridt, som de be-

rørte forbrugere skal tage, herunder sikring af den nødvendige dokumenta-

tion, for at kunne drage fordel af foranstaltningerne om påbud eller genop-

retning eller de godkendte forlig som omhandlet i dette direktiv. Sådanne

oplysninger bør være tilstrækkelige og stå i et rimeligt forhold til sagens

omstændigheder.

3.2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at godkendte myndigheder og organisationer på deres hjem-

meside skal give oplysninger om de gruppesøgsmål, som myndigheden eller

organisationer påtænker at anlægge, status for de gruppesøgsmål, som myn-

digheden eller organisationen har anlagt ved domstolene, og resultatet af de

nævnte gruppesøgsmål.

Oplysningerne skal gives i et forståeligt sprog for forbrugerne, og de god-

kendte myndigheder og organisationer skal give de oplysninger, der er rele-

vante og hensigtsmæssige for det konkrete gruppesøgsmål. Dette skal bi-

drage til, at forbrugerne bliver i stand til at træffe en beslutning om, hvorvidt

de ønsker at deltage i et gruppesøgsmål, og rettidigt foretage de nødvendige

skridt, jf. præambelbetragtning nr. 58.

3.3. Søgsmålskompetence mv. og søgsmålets parter

3.3.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om forbud til beskyttelse af forbru-

gernes interesser, medfører, at udenlandske myndigheder og organisationer,

som er optaget på den af Europa-Kommissionen offentliggjorte liste i De

Side 31

UDKAST

Europæiske Fællesskabers Tidende i henhold til direktiv 98/27/EF, kan an-

lægge søgsmål med påstand om forbud ved domstolene.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2000-01, til-

læg A, side 169, at søgsmålskompetencen alene gælder søgsmål med på-

stand om forbud og håndhævelse af forbuddene og alene sager, hvor danske

virksomheder har foretaget ulovlige handlinger i strid med de direktiver,

som er optaget på bilaget til forbudsdirektivet, som disse er gennemført ved

medlemsstaternes nationale ret. Europa-Kommissionen udarbejder en liste

over de godkendte organer tillige med en beskrivelse af disses formål. Listen

og ændringer af listen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Ti-

dende.

Det følger endvidere af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende

2000-01, tillæg A, side 170, at domstolene skal acceptere den liste, som Eu-

ropa-Kommissionen udarbejder, som bevis for, at de godkendte organer kan

varetage forbrugernes kollektive interesser. Domstolene har ret til at under-

søge, om de godkendte organer ud fra deres formål og virke har en retlig

interesse i at indbringe en sag i det konkrete tilfælde. Det vil således efter

en konkret vurdering være muligt for retten at afvise en sag. Retten kan så-

ledes f.eks. afvise en udenlandsk bilejerorganisation, der vil nedlægge for-

bud mod vildledende reklame for computere, uanset at organisationen er

optaget på Europa-Kommissionens offentliggjorte liste, og organisationen

formål er at beskytte medlemmernes interesser. Den handling, som det god-

kendte organ ønsker at få forbudt, skal have virkning i den medlemsstat,

som har udpeget organet.

Hvem der er sagens parter og hvilke beføjelser, sagens parter har, fremgår

af retsplejelovens kapitel 24 samt retsplejens almindelige regler om borger-

lige sager. Det er normalt sagsøger og sagsøgte, der er parter i sagen.

3.3.2. Direktivet

Det følger af direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at god-

kendte organer/organisationer, der på forhånd er udpeget i en anden med-

lemsstat med henblik på at kunne anlægge grænseoverskridende gruppe-

søgsmål, kan anlægge sådanne gruppesøgsmål ved deres retsinstanser eller

forvaltningsmyndigheder.

Side 32

UDKAST

Det fremgår endvidere af præambelbetragtning nr. 19, at da både retslige og

administrative procedurer effektivt og virkningsfuldt kan tjene til at beskytte

forbrugernes kollektive interesser, overlades det til medlemsstaterne at be-

slutte, om et gruppesøgsmål kan anlægges som retslig procedure, admini-

strativ procedure eller begge afhængigt af det relevante retsområde eller den

pågældende økonomiske sektor.

Medlemsstaterne sikrer efter direktivets artikel 6, stk. 2, at hvis en påstået

overtrædelse af EU-ret som omhandlet i artikel 2, stk. 1, berører eller sand-

synligvis vil berøre forbrugere i forskellige medlemsstater, kan gruppesøgs-

målet anlægges for en medlemsstats retsinstans eller forvaltningsmyndighed

af flere godkendte organer/organisationer fra forskellige medlemsstater med

henblik på beskyttelse af de kollektive interesser for forbrugere i forskellige

medlemsstater.

Efter direktivets artikel 6, stk. 3, skal retsinstanserne og forvaltningsmyn-

dighederne acceptere den liste, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, som bevis

for det godkendte organs/den godkendte organisations kompetence til at an-

lægge et grænseoverskridende gruppesøgsmål, uden at dette berører retten

for den retsinstans eller forvaltningsmyndighed, som sagen er indbragt for,

til at undersøge, om det ud fra det godkendte organs/den godkendte organi-

sations vedtægtsbestemte formål er berettiget, at det/den indbringer en sag i

et konkret tilfælde.

Det følger af præambelbetragtning nr. 32, at der bør sikres gensidig aner-

kendelse af den kompetence til at anlægge gruppesøgsmål, som godkendte

organer/ organisationer, der er udpeget med henblik på grænseoverskri-

dende gruppesøgsmål, er tillagt. Disse godkendte organers/organisationers

identitet bør meddeles til Kommissionen, og Kommissionen bør udarbejde

en liste over disse godkendte organer/organisationer. Optagelse på listen bør

tjene som bevis for, at det godkendte organ/den godkendte organisation, der

anlægger et gruppesøgsmål, har kompetence til at anlægge gruppesøgsmål.

Dette bør ikke berøre retsinstansernes og forvaltningsmyndighedernes ret til

at undersøge, om det ud fra det godkendte organs/den godkendte organisa-

tions vedtægtsbestemte formål er berettiget, at den/det anlægger sag i et kon-

kret tilfælde.

Side 33

UDKAST

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og d en foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt at videreføre gældende

ret fra lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, for så vidt

som at gruppesøgsmål anlægges ved domstolene. Erhvervsministeriet finder

ikke grundlag for at udvide muligheden for at anlægge gruppesøgsmål til

også at kunne ske ved forvaltningsmyndigheder.

Det foreslås derfor, at en eller flere godkendte myndigheder eller organisa-

tioner, som er godkendt af en anden medlemsstat og optaget på Europa-

Kommissionens offentliggjorte liste i henhold til artikel 5, stk. 1, 2. led, i

direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020, skal kunne anlægge græn-

seoverskridende gruppesøgsmål ved domstolene.

Såfremt et gruppesøgsmål anlægges af myndigheder eller organisationer fra

flere medlemsstater forudsættes det, at den påståede overtrædelse berører

eller sandsynligvis vil berøre forbrugere i forskellige medlemsstater.

Det foreslås videre, at retten som udgangspunkt skal acceptere den liste, der

udarbejdes af Europa-Kommissionen i medfør af art 5, stk. 1, 3. pkt., i di-

rektivet som bevis for den godkendte myndigheds eller organisations kom-

petence til at anlægge et grænseoverskridende gruppesøgsmål.

For at opfylde direktivets krav om, at retten skal kunne undersøge, om det

berettiget, at det godkendte organ eller den godkendte organisationen an-

lægger et søgsmål i det konkrete tilfælde, foreslås det indført i lovforslaget,

at retten påser, at et gruppesøgsmål falder inden for myndighedens område

eller den godkendte organisations vedtægtsbestemte formål.

Det foreslås endelig, at det er den godkendte myndighed eller organisation

og dennes modpart, der er parter i sagen. De enkelte forbrugere er dermed

ikke parter i sagen og har derfor heller ingen partsbeføjelser. Betegnelsen

gruppesøgsmål sigter således til, at den flerhed af personer, hvis individuelle

krav afgøres under retssagen, defineres som og repræsenteres som en

gruppe, over for hvilke dommen har bindende virkning (retskraft).

Det bemærkes, at lovforslaget indebærer, at retsplejelovens kapitel 23 a om

gruppesøgsmål ikke finder anvendelse ved behandling af gruppesøgsmål,

der anlægges efter de foreslåede regler.

Side 34

UDKAST

3.4. Anlæggelse af gruppesøgsmål efter denne lov

3.4.1. Gældende ret

De almindelige regler om anlæggelse af civile søgsmål findes i retsplejelo-

vens kapitel 33 om sagsforberedelse i 1. instans. Af reglerne fremgår det

bl.a., at em sag anlægges ved indlevering af stævning til retten, at stævnin-

gen skal indeholde en række oplysninger, samt hvad der er rettens reakti-

onsmuligheder, hvis stævningen ikke opfylder betingelserne.

Retten kan afvise sagen, hvis stævningen ikke opfylder de formelle krav,

som gælder for denne, jf. retsplejelovens § 349, stk. 2, nr. 1-4, men foretager

ikke på baggrund af stævningen nogen vurdering af, om søgsmålet efter sit

indhold er åbenlyst ubegrundet, og har ikke beføjelse til at afvise sagen af

den grund.

I stævningen nedlægger sagsøgeren de påstande, som vedkommende vil

gøre gældende. Alt efter påstandens karakter vil der være tale om et fuld-

byrdelsessøgsmål eller et anerkendelsessøgsmål. En fuldbyrdelsespåstand

går ud på, at sagsøgte efter sagsøgers opfattelse skal dømmes til at foretage

en bestemt handling, sædvanligvis betaling af et pengebeløb. En anerken-

delsespåstand går ud på, at retten efter sagsøgers opfattelse skal faststå et

bestemt retligt forhold mellem sagsøger og sagsøgte, f.eks. at sagsøgte skal

anerkende, at sagsøger har ret til at anvende et bestemt område på sagsøgtes

grund.

Det fremgår derudover særligt af lov om forbud til beskyttelse af forbruger-

nes interesser, at der i retssager inden for lovens område kan nedlægges på-

stand om forbud.

3.4.2. Direktivet

Efter direktivets artikel 7, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at godkendte or-

ganer/organisationer, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, kan

anlægge gruppesøgsmål som omhandlet i direktivet ved nationale retsin-

stanser eller forvaltningsmyndigheder.

Det følger videre af direktivets artikel 7, stk. 2, at ved anlæggelse af et grup-

pesøgsmål fremlægger det godkendte organ/den godkendte organisation til-

strækkelige oplysninger om de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet,

for retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden.

Side 35

UDKAST

Af artikel 7, stk. 3 følger det, at retsinstanserne eller forvaltningsmyndighe-

derne vurderer antageligheden af et konkret gruppesøgsmål i overensstem-

melse med dette direktiv og national ret.

Medlemsstaterne sikrer, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, at godkendte orga-

ner/organisationer er berettigede til at søge at opnå mindst følgende foran-

staltninger: a) foranstaltninger om påbud b) foranstaltninger om genopret-

ning.

Efter artikel 7, stk. 7, sikrer medlemsstaterne endvidere, at retsinstansen el-

ler forvaltningsmyndigheden kan træffe afgørelse om at afvise åbenlyst ube-

grundede sager tidligst muligt i sagen i overensstemmelse med national ret.

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som anført under afsnit 3.1.3. finder Erhvervsministeriet, at gruppesøgsmål,

hvor intet andet følger af lovforslaget, bør behandles efter retsplejens almin-

delige regler for borgerlige sager.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at foreslå sær-

lige regler om fremgangsmåden i forbindelse med anlæg af gruppesøgsmål,

medmindre dette følger af direktivet.

Således indebærer lovforslaget nogle krav til stævningen, som gælder i til-

læg til kravene i retsplejelovens § 348. For det første skal det i stævningen

angives, at sagen anlægges efter ordningen i lovforslaget. Derudover skal

stævningen indeholde en række oplysninger om de berørte forbrugere. En-

delig skal stævningen give de oplysninger, der gør det muligt for retten at

vurdere, om den har kompetence til at behandle sagen og foretage lovvalg.

Erhvervsministeriet foreslår, at myndigheder og organisationer, der efter

forhandling med de berørte ministre er godkendt af erhvervsministeren, jf.

lovforslagets § 3, stk. 1, kan anlægge nationale gruppesøgsmål ved domsto-

lene efter retsplejelovens bestemmelser, jf. lovforslagets § 1. Dette vil være

en udvidelse i forhold til gældende ret, da det efter gældende ret alene er

muligt at føre nationale gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapi-

tel 23 a.

Side 36

UDKAST

Erhvervsministeriet finder ikke grundlag for, at der skal kunne anlægges

gruppesøgsmål ved nationale forvaltningsmyndigheder ud over domstolene,

jf. afsnit 3.3.3. ovenfor.

Det foreslås, at godkendte myndigheder og organisationer er berettiget til at

anlægge gruppesøgsmål om påbud og genopretning. Forslaget indebærer en

udvidelse i forhold til gældende ret, da det fremover – i modsætning til tid-

ligere – vil være muligt at anlægge sager med påstand om påbud og genop-

retning. Efter de gældende regler i lov om forbud til beskyttelse af forbru-

gernes interesser er det alene muligt at anlægge sager med påstand om for-

bud, jf. lovens § 3.

Det foreslås, at der vil være to mulige påbud. Den ene er et foreløbig påbud,

der skal bringe en praksis til ophør eller om nødvendigt forbyde en praksis,

hvor det er konstateret, at denne praksis udgør en overtrædelse som omfattet

af § 1, stk. 1. Den anden er et endeligt påbud, der skal bringe en praksis til

ophør eller om nødvendigt forbyde en praksis, hvor det er konstateret, at

denne praksis udgør en overtrædelse omfattet af § 1, stk. 1.

Det foreslås, at berørte individuelle forbrugere ikke er forpligtet til at tilken-

degive deres ønske om at lade sig repræsentere af den godkendte myndighed

eller organisation, for at en godkendt myndighed eller organisation kan an-

lægge gruppesøgsmål om påbud.

Det foreslås, at en afgørelse om genopretning kræver, at den erhvervsdri-

vende giver berørte forbrugere adgang til retsmidler såsom erstatning, af-

hjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af kontrakten el-

ler tilbagebetaling af den betalte pris alt efter omstændighederne og i hen-

hold til EU-retten eller national ret.

Det foreslås, at forbrugere, der har tilkendegivet deres ønske om at lade sig

repræsentere i et gruppesøgsmål, ikke kan være repræsenteret i andre grup-

pesøgsmål vedrørende det samme spørgsmål og mod den samme erhvervs-

drivende og ikke kan indbringe en sag individuelt vedrørende det samme

spørgsmål og mod den samme erhvervsdrivende.

Forbrugere, der har tilkendegivet deres ønske om at lade sig repræsentere i

et gruppesøgsmål, vil ikke kunne modtage erstatning mere end én gang ved-

rørende det samme spørgsmål mod den samme erhvervsdrivende.

Side 37

UDKAST

Det foreslås endelig, at en afgørelse om genopretning giver forbrugeren ret

til at drage fordel af de retsmidler, som den pågældende afgørelse giver ad-

gang til, uden at forbrugeren er nødt til at anlægge en særskilt sag.

3.5. Gruppesøgsmål om påbud

3.5.1. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 40 indeholder regler om midlertidige afgørelser om

forbud og påbud i en borgerlig sag. Det følger bl.a. af disse regler, at retten

efter anmodning ved et forbud eller påbud kan bestemme, at private og re-

præsentanter for stat, region og kommune i disses egenskab af parter i pri-

vate retsforhold midlertidigt skal foretage, undlade eller tåle bestemte hand-

linger.

Det følger også af disse regler, at der som udgangspunkt i tilknytning til

sagen om en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud skal anlægges en

såkaldt hovedsag, hvor der tages endeligt stilling til den ret, der påstås at

være krænket. Hovedsagen anlægges – hvis den anlægges ved en dansk

domstol – som et almindeligt civilt søgsmål.

Det er ikke en forudsætning for at opnå et forbud eller et påbud, at der er

anmodet om en midlertidig meddelelse efter disse regler. En sagsøger vil

også kunne vælge at anlægge et fuldbyrdelsessøgsmål og derved opnå en-

delig dom for, at sagsøgte eksempelvis skal trække en vare tilbage fra sit

sortiment.

Derudover medfører den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om forbud

til beskyttelse af forbrugernes interesser, at handlinger i strid med direkti-

verne optaget på det i § 1, stk. 1, nævnte bilag, således som disse er gen-

nemført i medlemsstaternes nationale ret, kan forbydes ved dom, såfremt de

er i strid med forbrugernes kollektive interesser. I forbindelse hermed eller

senere kan der ved dom træffes bestemmelser om sådanne foranstaltninger,

som må anses for nødvendige for at sikre forbuddets overholdelse og gen-

oprettelse af den tilstand, som eksisterede forud for den ulovlige handling.

Såfremt det godtgøres eller sandsynliggøres, at den erhvervsdrivende vil

fortsætte den handling, der søges forbudt, og at formålet vil forspildes, hvis

den udenlandske myndighed eller organisation henvises til at gøre sin ret

gældende ved almindelig rettergang, kan fogedretten nedlægge forbud i hen-

hold til reglerne i retsplejelovens kapitel 57, jf. § 3, stk. 2.

Side 38

UDKAST

3.5.2. Direktivet

Det følger af direktivets artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at de i

artikel 7, stk. 4, litra a), omhandlede tilgængelige foranstaltninger om påbud

er: a) en foreløbig foranstaltning, der skal bringe en praksis til ophør eller

om nødvendigt forbyde en praksis, hvor det er konstateret, at denne praksis

udgør en overtrædelse som omhandlet artikel 2, stk. 1, og b) en endelig for-

anstaltning, der skal bringe en praksis til ophør eller om nødvendigt forbyde

en praksis, hvor det er konstateret, at denne praksis udgør en overtrædelse

som omhandlet i artikel 2, stk. 1.

Efter artikel 8, stk. 2, kan en foranstaltning som omhandlet i stk. 1, litra b),

hvis dette er fastsat national ret, omfatte: a) en foranstaltning, der fastslår,

at praksissen udgør en overtrædelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og b)

en forpligtelse til at offentliggøre afgørelsen om foranstaltningen helt eller

delvist i en form, som retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden finder

hensigtsmæssig, eller en forpligtelse til at offentliggøre en berigtigelse.

For at et godkendt organ/en godkendt organisation kan søge at opnå en for-

anstaltning om påbud, er berørte individuelle forbrugere ikke forpligtede til

at tilkendegive deres ønske om at lade sig repræsentere af det godkendte

organ/den godkendte organisation, jf. artikel 8, stk. 3. Det godkendte or-

gan/den godkendte organisation skal ikke bevise: a) faktisk tab eller skade

for de individuelle forbrugere, der er berørt af overtrædelsen som omhandlet

i artikel 2, stk. 1, eller b) den erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse.

Efter artikel 17, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at de gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om påbud, som er omhandlet i artikel 8, behand-

les hurtigst muligt.

Endvidere følger det af artikel 17, stk. 2, at gruppesøgsmål med henblik på

foranstaltninger om påbud som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), skal

behandles inden for rammerne af en summarisk procedure, hvis det er rele-

vant.

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som anført under afsnit 3.1.3. finder Erhvervsministeriet, at gruppesøgsmål

om påbud og gruppesøgsmål om genopretning, hvor intet andet følger af

Side 39

UDKAST

lovforslaget, bør behandles efter retsplejens almindelige regler for borger-

lige sager.

Det foreslås, at gruppesøgsmål om foreløbige påbud skal behandles efter en

summarisk procedure, som svarer til retsplejelovens gældende ordning for

midlertidige afgørelser om forbud eller påbud.

Dermed sikres det, at lovforslaget lever op til direktivets krav om, at søgs-

mål om midlertidige påbud skal behandles inden for rammerne af en sum-

marisk procedure, hvis dette er nødvendigt for at forhindre enhver eller

yderligere skade som følge af den retsstridige praksis.

Endvidere foreslås det, at det anføres klart, hvad en afgørelse om påbud kan

indeholde. Lovteksten gengiver på dette punkt de krav, der stilles i direkti-

vet.

Kapitlet i lovforslaget indeholder endelig – i overensstemmelse med direk-

tivet – en række processuelle regler om, at et søgsmål om påbud ikke forud-

sætter, at forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet, samt at det ikke er en betin-

gelse for en afgørelse om påbud, at den godkendte myndighed eller organi-

sation beviser, en erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse eller at for-

brugerne har lidt tab.

3.6. Gruppesøgsmål om genopretning

3.6.1. Indholdet af en afgørelse af et gruppesøgsmål om genopret-

ning

3.6.1.1. Direktivet

Det følger af direktivets artikel 9, stk. 1, at en foranstaltning om genopret-

ning kræver, at den erhvervsdrivende giver berørte forbrugere adgang til

retsmidler såsom erstatning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt af-

slag, ophævelse af kontrakten eller tilbagebetaling af den betalte pris alt ef-

ter omstændighederne og i henhold til EU-retten eller national ret.

Efter præambelbetragtning nr. 42 bør direktivet indeholde bestemmelser om

en processuel ordning, som ikke berører de regler, der fastlægger forbruger-

nes materielle ret til kontraktlige retsmidler og retsmidler uden for kontrakt,

i tilfælde hvor deres interesser er blevet skadet af en overtrædelse, såsom

retten til skadeserstatning, ophævelse af kontrakten, tilbagebetaling, ombyt-

ning, afhjælpning eller forholdsmæssige afslag, afhængigt af situationen og

Side 40

UDKAST

af EU-retten eller national ret. Det bør kun være muligt at anlægge et grup-

pesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning i medfør af di-

rektivet, hvis EU-retten eller national ret indeholder bestemmelser om så-

danne materielle rettigheder. Dette direktiv bør ikke gøre det muligt at på-

lægge en erhvervsdrivende, der har begået en overtrædelse, en erstatning

med karakter af straf i overensstemmelse med national ret.

Om kravene til en afgørelse om genopretning følger det af artikel 9, stk. 5,

at hvor foranstaltningen om genopretning ikke angiver de individuelle for-

brugere, der er berettiget til at drage fordel af de retsmidler, som foranstalt-

ningen om genopretning stiller til rådighed, skal den i det mindste beskrive

den gruppe af forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de pågæl-

dende retsmidler.

Efter artikel 9, stk. 2, fastlægger eller opretholder medlemsstaterne regler

om tidsfrister, så individuelle forbrugere kan drage fordel af foranstaltninger

om genopretning. Medlemsstaterne kan fastlægge regler om bestemmelses-

stedet for eventuelle udestående genopretningsmidler, som ikke er inddrevet

inden for de fastsatte tidsfrister.

I tråd hermed følger det af præambelbetragtning nr. 51, at medlemsstaterne

bør fastlægge eller opretholde regler om tidsfrister, som f.eks. forældelses-

frister eller andre tidsfrister, for individuelle forbrugeres udøvelse af deres

ret til at drage fordel af foranstaltningerne om genopretning. Medlemssta-

terne bør kunne fastlægge regler om bestemmelsesstedet for eventuelle ude-

stående genopretningsmidler, som ikke blev inddrevet inden for de fastsatte

tidsfrister.

3.6.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som anført finder Erhvervsministeriet, at gruppesøgsmål om påbud eller

genopretning, hvor intet andet følger af lovforslaget, bør behandles efter

retsplejens almindelige regler om borgerlige sager, jf. ovenfor under afsnit

3.1.3.

Hvad angår behandlingen af gruppesøgsmål om genopretning lægges der i

lovforslaget op til at fravige de almindelige civilprocesuelle regler på en

række områder, for at sikre at direktivet implementeres korrekt.

Side 41

UDKAST

Lovforslaget anvender først og fremmest den terminologi, at den erhvervs-

drivende skal give berørte forbrugere adgang til bestemte retsmidler. Denne

ordning indebærer, at en erhvervsdrivende, hvis retten bestemmer det, skal

skabe en mulighed for, at den gruppe af forbrugere, der er angivet i rettens

afgørelse, eksempelvis kan få udbetalt erstatning ved at henvende sig til den

erhvervsdrivende.

Som eksempel på den foreslåede ordning kan nævnes et tilfælde, hvor en

godkendt organisation har ført et gruppesøgsmål om genopretning mod en

virksomhed og opnår en dom for, at virksomheden skal give de forbrugere,

der f.eks. har købt et mangelfuldt produkt inden for en bestemt periode, ad-

gang til forholdsmæssigt afslag. I dette tilfælde bliver virksomheden for-

pligtet til at stille mangelsbeføjelsen forholdsmæssigt afslag til rådighed for

de pågældende forbrugere. Det kan virksomheden bl.a. gøre ved at skabe en

passende mulighed for, at de pågældende forbrugere kan henvende sig til

virksomheden og få udbetalt beløbet.

En afgørelse om genopretning kan således indebære mere end f.eks. en fuld-

byrdelsesdom om betaling af et pengebeløb til sagsøgerne. En afgørelse om

genopretning overlader en større rolle til virksomheden end blot pligten til

at betale et beløb. Virksomheden vil skulle yde den pågældende beføjelse

ved henvendelse fra de relevante forbrugere.

I overensstemmelse med direktivet forudsættes det, at lovforslaget ikke på-

virker de beføjelser, som der almindeligvis er adgang til i medfør af bl.a.

købelovens regler og den almindelige obligationsret, og som der også vil

være adgang til i medfør af en afgørelse om genopretning.

Ordningen skal ses i sammenhæng med den foreslåede regel om, at retten

ikke nødvendigvis i sin afgørelse skal angive præcis, hvilke forbrugere, der

skal have adgang til den pågældende beføjelse, men at det er tilstrækkeligt,

at retten beskriver den gruppe af forbrugere, der er berettiget til at drage

fordel af de pågældende retsmidler.

Ordningen skal derudover ses i sammenhæng med den foreslåede regel om,

at afgørelsen skal angive en frist for, hvornår den erhvervsdrivende skal give

forbrugerne adgang til de pågældende retsmilder, samt hvornår forbrugerne

ikke længere vil kunne udnytte deres ret til at drage fordel af den pågæl-

dende genoprettelsesbeføjelse.

Side 42

UDKAST

Som eksempel herpå kan nævnes en afgørelse, hvor det er angivet, at en

udtømmende angivelse af bestemte forbrugere inden en bestemt måned skal

være blevet givet adgang til afhjælpning af en mangel ved et bestemt pro-

dukt. Afgørelsen i eksemplet vil således også skulle indeholde en angivelse

af, hvornår forbrugerne ikke længere har ret til at udnytte beføjelsen.

Endelig foreslås det at tydeliggøre, at forbrugere ikke med en afgørelse om

genopretning er afskåret fra at kræve yderligere retsmidler, som ikke har

været genstand for det pågældende gruppesøgsmål. Derimod kan der ikke

anlægges en anden sag om de samme beføjelser, som var genstand for grup-

pesøgsmålet.

3.6.2. Tilmelding til gruppesøgsmål om genopretning

3.6.2.1. Gældende ret

Fraset de regler om gruppesøgsmål, der fremgår af retsplejelovens kapitel

23 a, og som ikke finder anvendelse på gruppesøgsmål anlagt efter denne

lov, indeholder retsplejeloven ikke regler om gruppesøgsmål. Der er således

ikke inden for rammerne af den almindelige borgerlige retspleje mulighed

for at tilmelde sig et søgsmål.

3.6.2.2. Direktivet

Det følger af direktivets artikel 9, stk. 2, at medlemsstaterne fastsætter regler

for, hvordan og i hvilken fase af et gruppesøgsmål med henblik på foran-

staltninger om genopretning de individuelle forbrugere, der er berørt af

gruppesøgsmålet, udtrykkeligt eller stiltiende tilkendegiver deres ønske, in-

den for en relevant tidsfrist, efter at gruppesøgsmålet er blevet anlagt, om at

lade sig repræsentere eller ej af det godkendte organ/den godkendte organi-

sation i det pågældende gruppesøgsmål og til at blive bundet af resultatet af

gruppesøgsmålet eller ej.

Efter artikel 9, st. 3, sikrer medlemsstaterne uanset stk. 2, at individuelle

forbrugere, som ikke har deres sædvanlige opholdssted i den medlemsstat,

hvor den retsinstans eller forvaltningsmyndighed, som et gruppesøgsmål er

anlagt ved, er beliggende, udtrykkeligt skal tilkendegive deres ønske om at

lade sig repræsentere i det pågældende gruppesøgsmål for, at disse forbru-

gere bliver bundet af resultatet af det pågældende gruppesøgsmål.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser efter artikel 9, stk. 4, der sikrer,

at forbrugere, der udtrykkeligt eller stiltiende har tilkendegivet deres ønske

Side 43

UDKAST

om at lade sig repræsentere i et gruppesøgsmål, hverken kan være repræsen-

teret i andre gruppesøgsmål vedrørende det samme spørgsmål og mod den

samme erhvervsdrivende eller have mulighed for at indbringe en sag indi-

viduelt vedrørende det samme spørgsmål og mod den samme erhvervsdri-

vende. Medlemsstaterne fastsætter også regler for at sikre, at forbrugere ikke

modtager erstatning mere end én gang vedrørende det samme spørgsmål

mod den samme erhvervsdrivende

Efter artikel 20, stk. 3, kan medlemsstaterne fastsætte regler, der gør det

muligt for godkendte organer/organisationer at kræve, at de forbrugere, der

har tilkendegivet et ønske om at lade sig repræsentere af et godkendt or-

gan/en godkendt organisation i et bestemt gruppesøgsmål med henblik på

foranstaltninger om genopretning, betaler et beskedent beløb eller lignende

gebyr for at kunne deltage i det pågældende gruppesøgsmål.

3.6.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Direktivet opstiller som anført både mulighed for, at ordningen kan opbyg-

ges efter et princip om, at forbrugere, der ønsker at lade sig repræsentere af

sagsøgeren, tilkendegiver dette udtrykkeligt, og at det kan ske ved en stilti-

ende tilkendegivelse.

Det foreslås, at godkendte organisationer kan kræve, at forbrugere, der har

tilkendegivet et ønske om at lade sig repræsentere af den godkendte organi-

sation i et konkret gruppesøgsmål om genopretning, betaler et gebyr ved

tilmelding til det pågældende gruppesøgsmål.

Muligheden for at opkræve et gebyr fra forbrugerne gælder alene for god-

kendte organisationer og kun i gruppesøgsmål om genopretning. Dette skyl-

des, at det alene vil være i gruppesøgsmål om genopretning, at der vil være

en direkte økonomisk værdi for den enkelte forbruger, der deltager i grup-

pesøgsmålet.

Det er valgfrit for godkendte organisation, om denne vil gøre brug af mulig-

heden for at opkræve et gebyr fra forbrugerne i det konkrete gruppesøgsmål.

Den godkendte organisation bør endvidere overveje, om gebyrets størrelse

vil kunne afholde forbrugerne fra at deltage i gruppesøgsmålet. Gebyret må

ikke overstige sagens samlede omkostninger, og eventuelt overskydende be-

løb skal tilbagebetales til forbrugerne.

Side 44

UDKAST

3.6.3. Interessekonflikter ved finansiering af gruppesøgsmål om

genopretning

3.6.3.1. Gældende ret

Der er efter gældende ret ikke krav i forbindelse med en tredjeparts finan-

siering af gruppesøgsmål.

3.6.3.2. Direktivet

Efter direktivets artikel 10, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at interessekon-

flikter forhindres, hvis et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger

om genopretning finansieres af en tredjepart, for så vidt som det er tilladt i

henhold til national ret, og at finansiering fra tredjeparter, der har økonomisk

interesse i at anlæggegruppesøgsmålet med henblik på foranstaltninger om

genopretning eller resultatet heraf, ikke fører gruppesøgsmålet væk fra be-

skyttelse af forbrugernes kollektive interesser

Efter artikel 10, stk. 2, sikrer medlemsstaterne med henblik på stk. 1 navnlig,

at: a) afgørelser truffet af godkendte organer/organisationer i forbindelse

med et gruppesøgsmål, herunder afgørelser om forlig, ikke påvirkes uret-

mæssigt af en tredjepart på en måde, der ville være til skade for de kollektive

interesser for de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, b) et gruppe-

søgsmål ikke anlægges mod en modpart, som er en konkurrent til den, der

finansierer sagen, eller mod en modpart, som den, der finansierer sagen, er

afhængig af.

Det følger af artikel 10, stk. 3, at medlemsstaterne sikrer, at retsinstanser

eller forvaltningsmyndigheder i gruppesøgsmål med henblik på foranstalt-

ninger om genopretning har beføjelse til at vurdere overholdelse af stk. 1 og

2, hvis der opstår begrundet tvivl med hensyn til overholdelsen heraf. Med

henblik herpå videregiver godkendte organer/organisationer en finansiel

oversigt over finansieringskilder, der anvendes til at støtte gruppesøgsmålet,

til retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden.

Det følger videre af artikel 10, stk. 4, at medlemsstaterne med henblik på

stk. 1 og 2 sikrer, at retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder har befø-

jelse til at træffe passende foranstaltninger såsom at kræve, at godkendte

organer/organisationer afslår eller foretager ændringer med hensyn til den

relevante finansiering, og om nødvendigt at afvise et godkendt organs/en

godkendt organisations kompetence til at anlægge et specifikt gruppesøgs-

mål. Hvis det godkendte organs/den godkendte organisations kompetence

Side 45

UDKAST

til at anlægge et specifikt gruppesøgsmål afvises, påvirker en sådan afvis-

ning ikke rettighederne for de forbrugere, der er berørt af det pågældende

gruppesøgsmål.

Af præambelbetragtning nr. 52 fremgår det, at godkendte organer/organisa-

tioner bør være fuldstændig gennemsigtige over for retsinstanser eller for-

valtningsmyndigheder med hensyn til, hvorfra midlerne til finansiering af

deres aktiviteter generelt set og midlerne til støtte for et konkret gruppesøgs-

mål med henblik på foranstaltninger om genopretning hidrører. Dette er

nødvendigt for at retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder kan vurdere,

om finansieringen fra en tredjepart, for så vidt som den er tilladt i henhold

til national ret, opfylder betingelserne i dette direktiv, om der foreligger en

interessekonflikt mellem den tredjepart, der har ydet finansieringen, og det

godkendte organ/den godkendte organisation, der giver risiko for misbrug

af adgangen til at indbringe sager, og om finansieringen fra en tredjepart,

der har en økonomisk interesse i at anlægge gruppesøgsmålet med henblik

på foranstaltninger om genopretning eller resultatet heraf, vil føre gruppe-

søgsmålet væk fra beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser. De op-

lysninger, som det godkendte organ/den godkendte organisation fremlægger

for retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden, bør gøre det muligt for

retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden at vurdere, om tredjeparten

uretmæssigt kan påvirke det godkendte organs/den godkendte organisations

processuelle afgørelser i forbindelse med gruppesøgsmålet, herunder afgø-

relser om forlig, på en måde, der ville være til skade for de berørte forbru-

geres kollektive interesser, og at vurdere om tredjeparten finansierer grup-

pesøgsmålet med henblik på foranstaltninger om genopretning mod en mod-

part, som er en konkurrent til denne tredjepart, der finansierer sagen, eller

mod en modpart, som den, der finansierer sagen, er afhængig af. Hvis en

erhvervsdrivende, der opererer på samme marked som modparten, direkte

finansierer et konkret gruppesøgsmål, bør det anses for at udgøre en interes-

sekonflikt, eftersom konkurrenten kan have en økonomisk interesse i resul-

tatet af gruppesøgsmålet, som ikke vil være den samme som forbrugernes

interesser.

Side 46

UDKAST

3.6.3.3. Erhvervsministeriets overvejelse om den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet foreslår en forholdsvis direktivnær implementering af

reglerne om interessekonflikter ved finansiering af gruppesøgsmål om gen-

opretning, for at sikre, at lovforslaget er i overensstemmelse med direktivet.

Erhvervsministeriet finder, at der bør være mulighed for, at gruppesøgsmål

kan finansieres privat, da der er tale om private søgsmål. Det er afgørende,

at godkendte organisationer ikke forhindres i at anlægge gruppesøgsmål

som følge af sagens omkostninger.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at godkendte organisationer ikke må an-

lægge gruppesøgsmål om genopretning, som finansieres af en tredjepart,

hvis en interessekonflikt er opstået, eller hvis der foreligger nærliggende ri-

siko for, at en sådan interessekonflikt vil opstå. Finansiering fra en tredje-

part, der har økonomisk interesse i at anlægge gruppesøgsmålet om genop-

retning eller resultatet heraf, må ikke føre gruppesøgsmålet væk fra beskyt-

telse af forbrugernes kollektive interesser.

Gruppesøgsmål kan således finansieres af en tredjepart i forbindelse med

anlæggelse af et konkret gruppesøgsmål om genopretning. Det er dog en

forudsætning, at der ikke opstår en interessekonflikt. Den godkendte orga-

nisation må således ikke være under indflydelse af eller påvirket af den, der

finansierer gruppesøgsmålet.

Det foreslås endvidere, at afgørelser truffet af godkendte organisationer i

forbindelse med et gruppesøgsmål, herunder f.eks. afgørelser om forlig,

ikke må påvirkes uretmæssigt af en tredjepart på en måde, der vil være til

skade for de kollektive interesser for de forbrugere, der er berørt af gruppe-

søgsmålet.

En godkendt organisation må ikke indgå et forlig med modparten, den er-

hvervsdrivende, hvis forliget ikke er i forbrugernes bedste interesse. Dette

kan f.eks. være, hvis tredjeparten, der finansierer gruppesøgsmålet, påvirker

organisationen til at indgå forliget, fordi det er i tredjepartens interesse, og

denne herved opnår en fordel.

En godkendt organisation ikke må anlægge gruppesøgsmål mod en modpart,

som er en konkurrent til den, der finansierer sagen, eller mod en modpart,

som den, der finansierer sagen, er afhængig af.

Side 47

UDKAST

For at kunne vurdere, om disse regler for finansiering af gruppesøgsmålet

er overholdt foreslås det, at retten skal tage stilling til finansieringen, hvis

der opstår begrundet tvivl herom. For at kunne foretage denne vurdering kan

retten pålægge den godkendte organisation at udlevere en finansiel oversigt

over finansieringskilder, der anvendes til at støtte gruppesøgsmålet. Dette

skal ske inden for den frist, retten har givet.

Det forudsættes, at den finansielle oversigt skal være af en sådan opbygning

og detaljeringsgrad, at den gør det muligt for retten umiddelbart at vurdere,

om finansieringen overholder betingelserne. Er oversigten derimod uegnet

til at danne grundlag for rettens vurdering, lægges det til grund, at retten kan

pålægge parten en frist til at udbedre eventuelle mangler.

På baggrund af den vurdering, retten har foretaget, kan retten kræve, at den

godkendte organisation afslår finansiering, eller at den godkendte organisa-

tion foretager ændringer i finansieringen. Det lægges til grund, at retten kun

kan kræve ændringer i finansieringen, der vil bringe den samlede finansie-

ring i overensstemmelse med betingelserne i lovforslaget.

Det foreslås videre, at hvis finansieringen ikke overholder betingelserne, og

rettens pålæg eller krav til den godkendte organisation ikke efterkommes,

afviser retten sagen.

I overensstemmelse med direktivet foreslås det endelig, at det angives tyde-

ligt i loven, at rettens afvisning ikke påvirker forbrugernes rettigheder. For-

brugerne vil således kunne føre eller tilmelde sig et andet søgsmål om

samme sagsgenstand. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af gæl-

dende ret om retskraft og dommes bindende virkning.

3.6.4. Sagsomkostninger i gruppesøgsmål om genopretning

3.6.4.1. Gældende ret

Efter retsplejelovens § 312, stk. 1, skal den tabende part i en civil retssag

erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre

parterne har aftalt andet. Retten kan dog i medfør af stk. 3 bestemme, at den

tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter,

hvis særlige grunde taler for det.

Side 48

UDKAST

Når sagen i det hele afvises, betragtes den med hensyn til sagsomkostninger

som tabt af sagsøgeren, jf. retsplejelovens § 312, stk. 5.

3.6.4.2. Direktivet

Efter direktivets artikel 12, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at den tabende

part i et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning

forpligtes til at betale sagsomkostningerne for den vindende part i overens-

stemmelse med de betingelser og undtagelser, der er fastsat i de nationale

bestemmelser, der gælder for retssager i almindelighed.

Det følger af artikel 12, stk. 2, at individuelle forbrugere, der er berørt af et

gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning, betaler

ikke sagsomkostningerne.

Det følgere videre af artikel 12, stk. 3, at som undtagelse fra stk. 2 kan en

individuel forbruger, der er berørt af et gruppesøgsmål med henblik på for-

anstaltninger om genopretning, under ekstraordinære omstændigheder på-

lægges at betale sagsomkostninger, der er påløbet som følge af den pågæl-

dende individuelle forbrugers forsætlige eller uagtsomme adfærd.

Af artikel 13, stk. 5, fremgår det desuden, at medlemsstaterne sikrer, at den

vindende part kan inddrive de omkostninger, der er forbundet med at give

forbrugerne oplysninger i forbindelse med et gruppesøgsmål, i overensstem-

melse med artikel 12.

3.6.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at direktivets krav om, at den tabende

part i søgsmålet skal betale sagens omkostninger kan anses for at stemme

overens med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger, der

navnlig findes i retsplejelovens kapitel 30 (normharmoni). Lovforslaget in-

deholder derfor ingen generel regel om fordelingen af sagsomkostninger,

idet lovforslaget er opbygget således, at gruppesøgsmål efter den foreslåede

ordning følger retsplejens almindelige regler, hvis ikke andet fremgår af lov-

forslagets § 1, stk. 2.

Det forudsættes således, at retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger

også gælder for sager, der anlægges efter dette lovforslag.

Side 49

UDKAST

Som modifikation af dette udgangspunkt foreslås det, at loven angiver tre

specielle regler om sagsomkostninger, der følger af direktivet.

For det første foreslås det at angive tydeligt, at individuelle forbrugere, der

er berørt af et gruppesøgsmål om genopretning, ikke kan pålægges at betale

sagsomkostninger.

For det andet foreslås det, at retten under ekstraordinære omstændigheder

skal kunne pålægge individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgs-

mål om genopretning, at betale sagsomkostninger, der er påløbet som følge

af den pågældende individuelle forbrugers forsætlige eller uagtsomme ad-

færd.

Der kan tænkes en række tilfælde, hvor denne regel kan være relevant, ek-

sempelvis hvis en forbruger, der er tilmeldt søgsmålet, indgiver oplysninger

til retten under sagen, som vedkommende ved er forkerte, og derved foran-

lediger yderligere arbejde hos modparten. Det overlades til domstolene at

fastlægge bestemmelsens nærmere indhold gennem deres praksis.

For det tredje foreslås det, at angive tydeligt, at den tabende part skal erstatte

modparten de udgifter, der er forbundet med at opfylde en oplysningspligt,

jf. afsnit 3.6.6. nedenfor.

3.6.5. Forlig om genopretning

3.6.5.1. Gældende ret

Efter retsplejelovens § 268, stk. 1, mægler retten forlig i alle borgerlige

domssager i første instans. Forligsmægling kan efter stk. 2 dog undlades,

såfremt det på grund af sagens beskaffenhed, parternes forhold eller lig-

nende omstændigheder på forhånd må antages, at mægling vil være forgæ-

ves. Mægling kan også foretages, når sagen er indbragt for højere instans,

jf. stk. 3.

Det følger videre af retsplejelovens § 270, at indgåede retsforlig indføres i

retsbogen.

3.6.5.2. Direktivet

Det følger af direktivets artikel 11, stk. 1, at med henblik på godkendelse af

forlig sikrer medlemsstaterne i et gruppesøgsmål med henblik på foranstalt-

Side 50

UDKAST

ninger om genopretning, at: a) det godkendte organ/den godkendte organi-

sation og den erhvervsdrivende i fællesskab kan foreslå et forlig til retsin-

stansen eller forvaltningsmyndigheden vedrørende genopretning til fordel

for de berørte forbrugere, eller b) retsinstansen eller forvaltningsmyndighe-

den efter at have hørt det godkendte organ/den godkendte organisation og

den erhvervsdrivende kan opfordre det godkendte organ/den godkendte or-

ganisation og den erhvervsdrivende til at indgå forlig om genopretning in-

den for en rimelig tidsfrist.

Det følger videre af artikel 11, stk. 2, at de i stk. 1 omhandlede forlig efter-

prøves af retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden. Retsinstansen eller

forvaltningsmyndigheden vurderer, om den skal afvise at godkende et for-

lig, der strider mod præceptive bestemmelser i national ret eller indeholder

betingelser, som ikke kan håndhæves, idet der tages hensyn til alle parters

rettigheder og interesser, navnlig de berørte forbrugeres rettigheder og inte-

resser. Medlemsstaterne kan fastlægge regler, der giver retsinstansen eller

forvaltningsmyndigheden mulighed for at afvise at godkende et forlig, hvis

forliget er urimeligt.

Efter artikel 11, stk. 3, fortsætter behandlingen af det pågældende gruppe-

søgsmål, hvis retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden ikke godkender

forliget.

I tråd hermed følger det af præambelbetragtning nr. 55, at et forlig, der ind-

gås inden for rammerne af et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltnin-

ger om genopretning, bør godkendes af den relevante retsinstans eller for-

valtningsmyndighed, medmindre betingelserne for forliget ikke kan hånd-

hæves, eller forliget ville være i strid med præceptive bestemmelser i natio-

nal ret, der finder anvendelse på sagens genstand, og som ikke ved aftale

kan fraviges til skade for forbrugerne. Et forlig vil for eksempel kunne være

i strid med præceptive bestemmelser i national ret, hvis det udtrykkeligt be-

varer et aftalevilkår, som giver den erhvervsdrivende eksklusiv ret til at for-

tolke ethvert andet vilkår i nævnte kontrakt.

Efter artikel 11, stk. 4, er godkendte forlig bindende for det godkendte or-

gan/den godkendte organisation, den erhvervsdrivende og de berørte indivi-

duelle forbrugere. Medlemsstaterne kan fastlægge regler, der giver indivi-

duelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål eller af det efterfølgende

Side 51

UDKAST

forlig, mulighed for at acceptere eller afvise at være bundet af de i stk. 1

omhandlede forlig.

Det følger endelig af artikel 11, stk. 5, at foranstaltninger om genopretning,

der opnås i kraft af et godkendt forlig, jf. stk. 2, ikke berører eventuelle

yderligere retsmidler, som forbrugerne har adgang til i henhold til EU-retten

eller national ret, og som ikke er genstand for det pågældende forlig.

3.6.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet foreslår en forholdsvis direktivnær implementering af

reglerne om forlig, for at sikre, at lovforslaget er i overensstemmelse med

direktivet.

Erhvervsministeriet finder, at der bør være mulighed for at afslutte et grup-

pesøgsmål forligsmæssigt, uden at samtlige tilmeldte forbrugere særskilt

skal tiltræde forliget. Erhvervsministeriet finder dog på den anden side, at

den godkendte myndighed eller organisation ikke helt på egen hånd bør

kunne indgå forlig med bindende virkning for de tilmeldte forbrugere.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at et forlig får gyldighed, hvis det god-

kendes af retten. Rettens mulighed for at vurdere rimeligheden af et forlig,

som den godkendte myndighed eller organisation og modparten (den er-

hvervsdrivende) er enige om, kan dog være begrænset. Det foreslås derfor,

at retten godkender forliget, medmindre det strider mod præceptive regler

eller indeholder betingelser, som ikke kan håndhæves, idet der tages hensyn

til parternes og navnlig de berørte forbrugeres rettigheder og interesser.

Retten kan alene afvise forliget af hensyn til parternes interesser, hvis forli-

get er udtryk for usaglig forskelsbehandling mellem tilmeldte forbrugere el-

ler i øvrigt er åbenbart urimeligt. Usaglig forskelsbehandling kan bestå dels

i forskellig behandling af tilmeldte forbrugere, der på de relevante punkter

befinder sig i samme situation, dels i ens behandling af tilmeldte forbrugere,

der på relevante punkter ikke befinder sig i samme situation.

Det foreslås, at forlig kan forelægges for retten af den godkendte myndighed

eller organisation samt den erhvervsdrivende i fællesskab. Retten kan på et-

hvert tidspunkt under sagen opfordre parterne til at indgå et sådant forlig om

genopretning. En sådan opfordring indebærer ingen forpligtelse for parterne

til at indgå et forlig.

Side 52

UDKAST

Godkender retten forliget, bliver det bindende for sagens parter og de be-

rørte individuelle forbrugere.

Forbrugerne er ikke afskåret fra i et andet søgsmål at kræve yderligere rets-

midler, som ikke har været genstand for det pågældende forlig.

Det bemærkes, at de berørte individuelle forbrugere ikke ved at tilmelde sig

gruppesøgsmålet afgiver deres adgang til at disponere over sagens genstand.

Det enkelte gruppemedlem kan således til enhver tid, mens gruppesøgsmålet

behandles ved retten, disponere over deres mulige krav, herunder ved uden-

retsligt forlig.

3.6.6. Oplysningspligt for gruppesøgsmål om genopretning

3.6.6.1. Gældende ret

Der er ingen regler om oplysningspligt for godkendte myndigheder, organi-

sationer eller den erhvervsdrivende i lov om forbud til beskyttelse af forbru-

gernes interesser.

3.6.6.2. Direktivet

Efter direktivets artikel 13, stk. 2, fastlægger medlemsstaterne regler, der

sikrer, at de forbrugere, der er berørt af et igangværende gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning, gives oplysninger om gruppe-

søgsmålet i tide og på passende måde, således at disse forbrugere udtrykke-

ligt eller stiltiende kan tilkendegive deres ønske om at lade sig repræsentere

i det pågældende gruppesøgsmål, jf. artikel 9, stk. 2.

I tråd hermed fremgår det af præambelbetragtning nr. 59, at uden at det be-

rører forpligtelsen for de godkendte myndigheder og organisationer til at

give oplysninger, bør de berørte forbrugere oplyses om et igangværende

gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning, således at

de udtrykkeligt eller stiltiende kan tilgive deres ønske om at lade sig repræ-

sentere i et gruppesøgsmål. Medlemsstaterne bør muliggøre dette ved at

fastsætte passende regler for formidling af oplysninger om gruppesøgsmål

til forbrugerne. Det bør være medlemsstaterne, der afgør, hvem der skal

være ansvarlig for at formidle disse oplysninger.

Det følger videre af artikel 13, stk. 3, at uden at det berører de oplysninger,

der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, stiller retsinstansen eller for-

Side 53

UDKAST

valtningsmyndigheden krav om, at den erhvervsdrivende for den erhvervs-

drivendes regning underretter de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmå-

let, om de endelige afgørelser med fastsættelse af i de i artikel 7 omhandlede

foranstaltninger og de i artikel 11 omhandlede godkendte forlig ved hjælp

af midler, der står i et rimeligt forhold til sagens omstændigheder, og inden

for en specifik tidsfrist, herunder, hvis det er relevant, underrette alle berørte

forbrugere individuelt. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, hvis de

berørte forbrugere underrettes om den endelige afgørelse eller det god-

kendte forlig på anden vis. Medlemsstaterne kan fastlægge regler om, at den

erhvervsdrivende kun er forpligtet til at give sådanne oplysninger til forbru-

gere, hvis den anmodes herom af det godkendte organ/den godkendte orga-

nisation.

Efter artikel 13, stk. 4, finder de oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 3,

tilsvarende anvendelse på de godkendte organer/organisationer i forbindelse

med endelige afgørelser om afvisning af gruppesøgsmål med henblik på for-

anstaltninger om genopretning.

3.6.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet foreslår, at det reguleres, hvordan de berørte forbrugere

skal underrettes forud for et gruppesøgsmål om genopretning og efter søgs-

målets afslutning.

Efter direktivets bestemmelser kan lovforslaget udformes på den måde, at

kun personer, der udtrykkeligt har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det

pågældende gruppesøgsmål, bliver bundet af afgørelsen (tilmeldingsmodel-

len eller opt in-gruppesøgsmål). Reglerne kan imidlertid også udformes så-

ledes, at alle personer, hvis krav er omfattet af stævningen, og som ikke

udtrykkeligt har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage, bliver bundet af

afgørelsen (frameldingsmodellen eller opt out-gruppesøgsmål).

Erhvervsministeriet foreslår, at det alene skal være muligt at føre søgsmål

efter tilmeldingsmodellen, når der anlægges et gruppesøgsmål efter reglerne

i lovforslaget.

Erhvervsministeriet har i den forbindelse taget i betragtning, at det ikke kan

udelukkes, at et frameldingssøgsmål kan komme til at omfatte personer, der

ikke har været opmærksomme på underretningen om gruppesøgsmålet og

Side 54

UDKAST

muligheden for framelding. Derudover vil der under gruppesøgsmål efter

frameldingsmodellen ikke nødvendigvis være en præcis viden om, hvor stor

gruppen er, og hvilke personer der vil være bundet af dommen. Endelig ville

der skulle stilles yderligere krav til den godkendte organisation, hvis et grup-

pesøgsmål omfattede alle de forbrugere, der ikke har frameldt sig.

Det foreslås, at de forbrugere, der er berørt af et igangværende gruppesøgs-

mål om genopretning, skal underrettes om gruppesøgsmålet i tide og på pas-

sende måde, så disse forbrugere kan tilmelde sig det pågældende gruppe-

søgsmål.

Det foreslås videre, at retten bestemmer, hvordan underretningen skal gives.

Retten kan bestemme, at underretningen helt eller delvis skal ske ved of-

fentlig bekendtgørelse, og retten kan pålægge den godkendte myndighed el-

ler organisation at foretage underretningen. Udgifterne ved underretningen

betales foreløbig af den godkendte myndighed eller organisation.

Den foreslåede underretningsregel skal ses i sammenhæng med pligten be-

skrevet i afsnit 3.2.4.3. for myndigheden eller organisationen til at oplyse på

sin hjemmeside om de gruppesøgsmål, der påtænkes eller verserer eller er

afsluttede.

Det forudsættes således, at retten, når det ikke skønnes at oplysningerne gi-

vet på myndighedens eller organisationens hjemmeside er tilstrækkelige til,

at de berørte forbrugere underrettes om gruppesøgsmålet, bestemmer, hvor-

dan yderligere underretning skal gives.

Derudover foreslås det, at det kan bestemmes, at den erhvervsdrivende for

den erhvervsdrivendes regning og inden for en specifik tidsfrist underretter

de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, om en afgørelse om genop-

retning eller et forlig om genopretning ved hjælp af midler, der står i et ri-

meligt forhold til sagens omstændigheder. Retten kan herunder bestemme,

at den erhvervsdrivende skal underrette alle berørte forbrugere individuelt.

I overensstemmelse med direktivet foreslås det på samme måde, at retten

kan bestemmes, at den godkendte myndighed eller organisation for sin egen

regning og inden for en specifik tidsfrist skal underrette de forbrugere, der

er berørt af et gruppesøgsmål, der afvises af retten.

Side 55

UDKAST

3.7. Sanktioner

3.7.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes

interesser § 3, stk. 1, medfører, at handlinger i strid med direktiver optaget

på det bilag, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, således som disse er gennem-

ført i medlemsstaternes nationale ret, kan forbydes ved dom, såfremt de er i

strid med forbrugernes kollektive interesser. I forbindelse hermed eller se-

nere kan der ved dom træffes bestemmelser om sådanne foranstaltninger,

som må anses for nødvendige for at sikre forbuddets overholdelse og gen-

oprettelse af den tilstand, som eksisterede forud for den ulovlige handling.

Såfremt det godtgøres eller sandsynliggøres, at den erhvervsdrivende vil

fortsætte den handling, der søges forbudt, og at formålet vil forspildes, hvis

den udenlandske myndighed eller organisation henvises til at gøre sin ret

gældende ved almindelige rettergang, kan fogedretten nedlægge forbud i

henhold til reglerne i retsplejelovens kapitel 57, jf. § 3, stk. 2, i lov om for-

bud til beskyttelse af forbrugernes interesser.

3.7.2. Direktivet

Efter direktivets artikel 19, stk. 1, fastsætter medlemsstaterne bestemmel-

serne om sanktioner, der kan pålægges ved undladelse eller nægtelse af at

overholde; a) en foranstaltning om påbud, jf. artikel 8, stk. 1 eller artikel 8,

stk. 2, litra b), eller b) forpligtelserne omhandlet i artikel 13, stk. 3, eller

artikel 18. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at disse bestemmelser gennemføres. Sanktionerne skal være effektive,

proportionale og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne sikrer efter artikel 19, stk. 2, at sanktionerne bl.a. kan have

form af bødestraf.

I tråd hermed følger det af præambelbetragtning nr. 69, at medlemsstaterne

bør sikre, at sanktioner kan have form af bødestraf, f.eks. betingede bøder,

løbende betalinger eller tvangsbøder. Der bør også være sanktioner for und-

ladelse eller nægtelse af at efterkomme et pålæg om at fremlægge oplysnin-

ger til berørte forbrugere om endelige afgørelser eller forlig eller om undla-

delse eller nægtelse af at fremlægge bevismateriale. Der bør også kunne an-

vendes andre typer af sanktioner, f.eks. processuelle foranstaltninger, ved

nægtelse af at efterkomme et pålæg om at fremlægge bevismateriale.

Side 56

UDKAST

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås at indføre et særskilt kapitel om sanktioner i lovforslaget, som

fastlægger samspillet med de bestemmelser i retsplejeloven, som hjemler

straf for overtrædelse af relevante civilprocessuelle regler.

Det foreslås således, at den, der forsætligt overtræder et foreløbigt påbud

som nævnt i afsnit 3.5, kan idømmes straf efter retsplejelovens § 430. Det

fremgår af denne bestemmelse, at den, der forsætligt overtræder et forbud

eller påbud, kan idømmes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder og i

forbindelse hermed dømmes til at betale erstatning. Det fremgår videre, at

en sådan sag anlægges af den part, der har opnået forbuddet eller påbuddet.

Det foreslås samtidig, at forsætlige overtrædelser af en dom eller et god-

kendt forlig, hvorved det er pålagt en virksomhed at undlade en handling i

medfør af en afgørelse eller et forlig om genopretning, jf. pkt. 3.6.1.3. og

3.6.5.3., skal kunne straffes med bøde eller fængsel efter retsplejelovens §

535, stk. 1. Tilsidesættelse af en pligt til at undlade en handling kan således

straffes hver gang, der foreligger en særskilt tilsidesættelse af dommen.

Overtrædelser håndhæves ved privat påtale. Det er således den godkendte

myndighed eller organisation, der har fået forbudt en handling, der kan an-

lægge sag med påstand om straf, ligesom det påhviler den godkendte myn-

dighed eller organisation at bevise, at forbuddet er overtrådt.

Det foreslås videre at indføre en regel om, at en modpart, der uden lovlig

grund undlader at efterkomme et pålæg om edition efter retsplejelovens §

298, stk. 1, kan idømmes straf efter retsplejelovens § 178. Ved edition me-

nes, at retten efter begæring af en part pålægger modparten at fremlægge

dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe

sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om for-

hold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring

om som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-172.

Lovforslaget fraviger på dette område retsplejens almindelige regler, idet

det i borgerlige sager alene kan tillægges processuel skadevirkning, at mod-

parten uden lovlig grund undlader at efterkomme et sådant pålæg. Mulighe-

den for eksempelvis at idømme en bøde for ikke at efterkomme et editions-

pålæg til modparten, foreslås indført for at sikre, at lovforslaget er i over-

ensstemmelse med direktivets krav.

Side 57

UDKAST

Strafbestemmelsen fungerer i tilknytning og samtidig med den allerede gæl-

dende regel i retsplejeloven om, at modpartens manglende efterkommelse

af et editionspålæg kan tillægges processuel skadevirkning.

Det forudsættes derudover, at reglen i retsplejelovens § 299, der angår et

lignende editionspålæg til tredjemand, finder anvendelse på søgsmål anlagt

efter denne lov, herunder med hensyn til sanktioneringen af tredjemands

undladelse af at efterkomme et pålæg.

Endelig foreslås det, at der vil kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af

denne lov.

3.8. Direktivets øvrige bestemmelser

3.8.1. Konsultationer

Det følger af direktivets artikel 8, stk. 4, medlemsstaterne kan indføre be-

stemmelser i deres nationale ret eller opretholde bestemmelser i national ret,

hvorefter et godkendt organ/en godkendt organisation kun må søge at opnå

de i stk. 1, litra b), omhandlede foranstaltninger om påbud, efter at det/den

har indledt konsultationer med den berørte erhvervsdrivende med henblik

på at få den erhvervsdrivende til at ophøre med overtrædelsen, jf. artikel 2,

stk. 1. Hvis den erhvervsdrivende ikke bringer overtrædelsen til ophør inden

for to uger efter modtagelse af en anmodning om konsultation, kan det god-

kendte organ/den godkendte organisation straks anlægge et gruppesøgsmål

med henblik på en foranstaltning om påbud.

Erhvervsministeriet skønner, at der ikke er behov for at indføre regler om

en konsultationsordning.

Det antages, at en godkendt myndighed eller organisation indledningsvist

vil tage kontakt til den pågældende erhvervsdrivende med henblik på at få

denne til at ophøre med overtrædelsen, inden myndigheden eller organisati-

onen anlægger et gruppesøgsmål. Det kan eksempelvis være at bede den

erhvervsdrivende om at stoppe med en bestemt praksis eller indgå aftale om

genopretning, herunder f.eks. afhjælpning eller ombytning af en vare på

vegne af forbrugerne.

Side 58

UDKAST

Muligheden for at indføre regler om en konsultationsordning var ligeledes

en mulighed efter direktiv 2009/22/EF. Denne mulighed er ikke benyttet i

lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser.

3.8.2. Elektroniske databaser

Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, at medlemsstaterne kan oprette

nationale elektroniske databaser, der er offentligt tilgængelige via webste-

der, der giver oplysninger om de godkendte organer/organisationer, som på

forhånd er udpeget til at kunne anlægge nationale og grænseoverskridende

gruppesøgsmål, og generelle oplysninger om igangværende og afsluttede

gruppesøgsmål.

Erhvervsministeriet skønner, at der ikke er behov for at oprette en national

elektronisk database.

Det skyldes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil offentliggøre en liste

over godkendte myndigheder og organisationer, som kan anlægge nationale

og grænseoverskridende gruppesøgsmål. Det forventes, at listen vil blive

offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

I januar 2022 blev Domsdatabasen lanceret i Danmark. Det er en offentlig-

gjort database fra Danmarks Domstole, hvor udvalgte afgørelser fra dom-

stolene offentliggøres. Domsdatabasens indhold etableres gradvist i 2022,

og det forventes derfor, at det med tiden vil være muligt at finde flere afgø-

relser.

Det forventes, at Domsdatabasen med tiden vil indeholde generelle oplys-

ninger om afsluttede gruppesøgsmål, da gruppesøgsmål må anses for at have

interesse for offentligheden, da der typisk vil være tale om et søgsmål, som

berører et større antal forbrugere.

De oplysninger, som nævnes i direktivets artikel 14, stk. 1, vil således alle-

rede være offentligt tilgængelige via en hjemmeside, selvom dette ikke vil

ske i ét elektronisk system. Oplysninger om godkendte myndigheder og or-

ganisationer forventes offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens hjemmeside. Oplysninger om igangværende og afsluttede gruppesøgs-

mål vil blive offentliggjort på de godkendte organers og organisationers

hjemmesider, ligesom at afsluttede gruppesøgsmål forventes at blive offent-

liggjort i Domsdatabasen.

Side 59

UDKAST

3.8.3. Bistand til godkendte myndigheder og organisationer

3.8.3.1. Gældende ret

Der er efter gældende ret ikke særlige regler om bistand til godkendte orga-

ner og organisationer for så vidt angår gruppesøgsmål.

Offentlige organer, som fører tilsyn med overholdelse af de EU-retlige be-

stemmelser, der er omfattet af bilag I til direktivet, er finansieret af staten.

Fri proces er udtryk for, at staten yder økonomisk støtte til, at en part kan

føre sag ved domstolene. De gældende regler om fri proces findes i retsple-

jelovens kapitel 31.

Området for retsplejelovens regler om fri proces er retssager, der behandles

i den borgerlige retsplejes former. Der kan som udgangspunkt ikke gives fri

proces til personer, der har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring,

der dækker omkostningerne ved sagen. I disse tilfælde er det forsikringssel-

skabet, der tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag. Inden

der søges fri proces, skal det derfor afklares, om retshjælpsforsikringen dæk-

ker sagen. Såfremt retshjælpsforsikringen afslår at yde dækning til sagen,

kan der søges fri proces.

Det er her en betingelse for at meddele fri proces, at ansøgeren opfylder de

økonomiske betingelser for fri proces, jf. retsplejelovens § 325, og at ansø-

geren skønnes at have rimelig grund til at føre proces, jf. retsplejelovens §

328.

Endvidere kan der efter retsplejelovens § 329, når særlige grunde taler der-

for, gives fri proces, selvom de almindelige betingelser ikke er opfyldt. Det

gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig of-

fentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale

eller erhvervsmæssige situation.

I et gruppesøgsmål efter retsplejelovens kapitel 23 a kan medlemmerne ikke

selv søge om fri proces. Grupperepræsentanten kan søge om fri proces på

gruppens vegne. Gruppesøgsmål vil i sagens natur altid have betydning for

flere, hvilket kan indgå i vurderingen af, om omkostningerne ved sagen må

antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag, jf.

retsplejelovens § 325, stk. 2, men der skal ved denne vurdering af, om om-

Side 60

UDKAST

kostningerne kan deles mellem flere, kun tages hensyn til det bidrag til be-

talingen af sagsomkostninger, som tilmeldte gruppemedlemmer yder i de

tilfælde, hvor retten har betinget tilmeldingen af, at gruppemedlemmet stil-

ler en af retten fastsat sikkerhed.

Hvis der er fri proces i gruppesøgsmålet, kan det enkelte gruppemedlem

blive fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger, hvis gruppemed-

lemmet opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Hvad angår retsafgift betales efter de gældende regler i retsafgiftsloven

1.500 kr. ved anlæg af en borgerlig retssag. For sager, der ikke har økono-

misk værdi, eller som har en økonomisk værdi på højst 100.000 kr., betales

dog ved sagens anlæg 750 kr. Dette følger af lovens § 1.

I borgerlige retssager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr.,

betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i

stedet herfor. Afgiften udgør i denne kategori i visse nærmere bestemte sa-

ger 3.000 kr. I andre sager omfattet af kategorien fastsættes afgiften i forhold

til sagens værdi. Dette følger af lovens § 2.

3.8.3.2. Direktivet

Det fremgår af direktivets artikel 20, stk. 1, at medlemsstaterne skal træffe

foranstaltninger, der har som mål at sikre, at omkostningerne i forbindelse

med gruppesøgsmål ikke forhindrer godkendte organer og organisationer i

effektivt at udøve deres ret til at søge at opnå foranstaltninger om påbud og

genopretning.

Det følger derudover af artikel 20, stk. 2, at de foranstaltninger, der er om-

handlet i stk. 1, kan f.eks. have form af offentlig finansiering, herunder

strukturel støtte til godkendte organer og organisationer, begrænsning af

gældende retsafgifter eller administrative gebyrer, eller adgang til retshjælp.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 70, at da gruppesøgsmål fremmer

den offentlige interesse ved at beskytte forbrugernes kollektive interesser,

bør medlemsstaterne bevare eller træffe foranstaltninger for at sikre, at god-

kendte organer og organisationer ikke forhindres i at anlægge gruppesøgs-

mål i medfør af direktivet på grund af omkostningerne ved sagerne. Sådanne

foranstaltninger kan omfatte begrænsning af de gældende retsafgifter eller

administrative gebyrer, bevilling af adgang til retshjælp for godkendte or-

ganer og organisationer, hvor det er nødvendigt, eller tilrådighedsstillelse

Side 61

UDKAST

for godkendte organer og organisationer af offentlig finansiering til at an-

lægge gruppesøgsmål, herunder strukturel støtte eller andre former for

støtte. Medlemsstaterne bør dog ikke være forpligtet til at finansiere grup-

pesøgsmål.

3.8.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og de n foreslåede ord-

ning

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der for gruppesøgsmål efter de fo-

reslåede regler skal gælde den samme mulighed for grupperepræsentanten

for at ansøge om fri proces til sagens førelse, som der gælder for gruppe-

søgsmål efter retsplejelovens kapitel 23 a, jf. kapitel 31. Der henvises til

lovforslagets § 1, stk. 2, hvorefter retsplejelovens almindelige regler finder

anvendelse, hvor intet andet følger af loven.

Direktivet og dansk ret er endvidere ikke til hinder for, at en godkendt or-

ganisation kan søge om finansiering til anlæggelse af et gruppesøgsmål fra

f.eks. en tredjepart, hvis den godkendte organisation vurderer, at den ikke

selv har midler til at anlægge et gruppesøgsmål. Organisationen må dog ikke

være under indflydelse fra tredjepart, som finansierer gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning, jf. pkt. 3.5.3. ovenfor.

Der er ikke fundet anledning til at indføre særlige regler om retsafgift, og

der vil på den baggrund skulle svares retsafgift efter retsafgiftslovens almin-

delige regler i forbindelse med anlæg af et gruppesøgsmål efter de foreslå-

ede regler.

3.8.4. Kontrol og evaluering

Det følger af direktivets artikel 23, stk. 1, at Europa-Kommissionen senest

den 26. juni 2028 foretager en evaluering af direktivet og forelægger en rap-

port med de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Evalueringen foretages i over-

ensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for bedre regule-

ring. I rapporten vurderer Europa-Kommissionen navnlig direktivets anven-

delsesområde, jf. direktivets artikel 2 og bilag I, og direktivets funktion og

effektivitet i grænseoverskridende situationer, herunder med hensyn til rets-

sikkerhed.

Det følger endvidere af direktivets artikel 23, stk. 2, at medlemsstaterne før-

ste gang senest den 26. juni 2027 og efterfølgende hvert år skal forelægge

Side 62

UDKAST

Europa-Kommissionen oplysninger, som er nødvendige for udarbejdelsen

af den i stk. 1 omhandlede rapport. De nødvendige oplysninger omfatter an-

tallet og typen af gruppesøgsmål, der er afsluttet ved deres retsinstanser eller

forvaltningsmyndigheder, typen af overtrædelser, jf. artikel 2, stk. 1, og par-

ter i gruppesøgsmålene, og resultatet af disse gruppesøgsmål.

Senest den 26. juni 2028 foretager Europa-Kommissionen en evaluering af,

om grænseoverskridende gruppesøgsmål bedst kan behandles på EU-plan

ved at oprette en europæisk ombudsmand for gruppesøgsmål vedrørende

foranstaltninger om påbud og foranstaltninger om genopretning, og forelæg-

ger en rapport med de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, eventuelt ledsaget af et

lovgivningsforslag, jf. direktivets artikel 23, stk. 3.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler Europa-Kommissionen op-

lysninger, som er nødvendige for udarbejdelsen af den i artikel 23, stk. 1,

omhandlede rapport, herunder antallet og typen af gruppesøgsmål, der er

afsluttet ved domstolene, typen af overtrædelser, jf. artikel 2, stk. 1, og par-

ter i gruppesøgsmålene, og resultatet af disse gruppesøgsmål.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget kan medføre negative økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige i form af en øget sagstilgang ved domstolene.

Derudover vurderes lovforslaget at medføre mindre implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Myndigheder og organisationer, som ønsker at blive godkendt til at anlægge

gruppesøgsmål, skal anmode erhvervsministeren herom, og organisatio-

nerne skal opfylde en række betingelser. Erhvervsministeren skal mindst

hvert femte år vurdere, om de godkendte organisationer fortsat opfylder be-

tingelserne, og såfremt de godkendte organisationer ikke opfylder én eller

flere betingelser, kan erhvervsministeren tilbagekalde godkendelsen.

Endvidere skal medlemsstaterne senest fra den 26. juni 2027 og efterføl-

gende hvert år forelægge Europa-Kommissionen en række oplysninger, her-

under antal og type gruppesøgsmål, der er afsluttet ved domstolene, typen

af overtrædelser, parter i gruppesøgsmålene og resultatet af disse gruppe-

søgsmål.

Side 63

UDKAST

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, vur-

deres det overordnet, at lovforslaget efterlever alle principperne. Særligt

princip #1 om enkle og klare regler samt princip #2 om digital kommunika-

tion er relevante for dette lovforslag. I overensstemmelse med princip # 1

om enkle og klare regler vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmelse

hermed med henvisning til lovforslagets § 2, som indeholder en klar og en-

tydig definition af centrale begreber i lovforslaget. I overensstemmelse med

princip #2 om obligatorisk digital kommunikation, vurderes det, at lov-

forslaget efterkommer kravet om digital kommunikation, idet kommunika-

tionen mellem myndigheder og organisationer og Erhvervsministeriet i for-

bindelse med anmodning om godkendelse vil foregå via eksisterende offent-

lige it-løsninger, da myndigheder og organisationer skal anmode om god-

kendelse via Virk.dk. Dertil vil løbende undersøgelser af, om godkendte

myndigheder og organisationer opfylder betingelserne for godkendelse, jf.

lovforslagets § 6, også foregå via skema, som de godkendte myndigheder

og organisationer udfylder på Virk.dk.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for dette lovforslag.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Det forventes, at lovforslaget vil medføre en stærkere håndhævelse af EU-

retten, som beskytter forbrugerne, hvilket vil resultere i mere ensartede reg-

ler for erhvervsdrivende og dermed en mere fair konkurrence mellem er-

hvervsdrivende, hvilket kan give anledning til positive erhvervsøkonomiske

gevinster for danske erhvervsdrivende.

Principperne om agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være rele-

vante for lovforslaget.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at medføre både positive og negative administrative

konsekvenser for borgerne.

Side 64

UDKAST

Lovforslaget forventes at medføre en lettere adgang til domstolene på de

områder, som lovforslaget omhandler, og derved styrke forbrugernes ret-

tigheder og sikre bedre konkurrencevilkår på det danske og europæiske mar-

ked til gavn for forbrugerne. Forbrugerne vil have flere valgmuligheder i

form af at kunne lade sig repræsentere af en godkendt myndighed eller or-

ganisation for at opnå deres ret efter forbrugerretten eller søge fyldestgørelse

ved allerede afsluttede gruppesøgsmål. Civile søgsmål ved domstolene kan

være byrdefuldt for den enkelte forbruger, herunder økonomisk, og forbru-

gernes indgåelse i gruppesøgsmål vurderes at være mindre byrdefuldt for

den enkelte forbruger, da det i højere grad vil være de godkendte myndig-

heder og organisationer, som vil bære den administrative og økonomiske

byrde. Derved styrkes borgernes retssikkerhed.

Derudover vil forbrugerne også få bedre information om gruppesøgsmål

som følge af de oplysningskrav, der pålægges henholdsvis godkendte myn-

digheder og organisationer samt erhvervsdrivende.

Lovforslaget kan medføre negative administrative konsekvenser for bor-

gerne, idet der indføres mulighed for, at godkendte organisationer kan kræve

et gebyr fra forbrugere, der tilmelder sig et gruppesøgsmål om genopretning.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgs-

mål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om

søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes in-

teresser.

Direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud

på området beskyttelse af forbrugernes interesser er en kodificering af di-

rektiv 98/27/EF af 19. maj 1998 (EU-Tidende nr. L 409 af 04.12.2020, s. 3-

Side 65

UDKAST

29) om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbru-

gernes interesser, som er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1257 af 20.

december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser.

Direktiv 2020/1828/EU skal være implementeret i national ret senest den

25. december 2022 og skal træde i kraft senest fra og med den 25. juni 2023.

Ifølge direktivet skal gruppesøgsmål, der anlægges den 25. juni 2023 eller

senere, anlægges efter de love og administrative bestemmelser, der gennem-

fører direktiv 2020/1828/EU. Gruppesøgsmål, der anlægges før den 25. juni

2023, skal anlægges efter de love og administrative bestemmelser, der gen-

nemfører direktiv 2009/22/EF.

Det foreslås, at loven finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges

som følge af erhvervsdrivendes overtrædelser af de EU-retlige bestemmel-

ser, der er nævnt i bilag I til direktivet, herunder sådanne bestemmelser som

er gennemført her i landet, og som skader eller vil kunne skade forbrugernes

kollektive interesser. Det foreslås endvidere, at loven finder anvendelse på

nationale og grænseoverskridende overtrædelser.

Direktiv 2020/1828/EU er et minimumsdirektiv, hvilket giver medlemssta-

terne mulighed for at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om

anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-

resser, der er mere vidtrækkende, end hvad direktivet foreskriver. Der skal

dog være mindst én national processuel ordning for gruppesøgsmål, som gør

det muligt for godkendte myndigheder og organisationer at anlægge grup-

pesøgsmål om påbud og genopretning.

Grundet ophævelsen af direktiv 2009/22/EF og for at sikre en hensigtsmæs-

sig implementering af direktiv 2020/1828/EU, idet anvendelsesområdet ud-

vides betragteligt i direktiv 2020/1828/EU, foreslås det, at implementerin-

gen af direktivet sker ved en ny hovedlov om adgang til anlæggelse af grup-

pesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, og at lov om

forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser ophæves.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP – Arbejdsmarkedets

Side 66

UDKAST

Tillægs Pension, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Bilbranchen,

Bryggeriforeningen, Børnerådet, CBS – Copenhagen Business School,

CEPOS, Cevea, CO-Industri, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Na-

tionalbank, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Byggeri, Dansk e-Mobilitet, Dansk Erhverv, Dansk IT, Dansk Mar-

kedsføring, Dansk Mobilitet, Dansk Standard, Danske Medier, Danske Re-

gioner, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Danske Bil-

importører, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DI

Digital og Dansk Industri, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDM - Forenede

Danske Motorejere, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Danske

Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Fæ-

røernes Landsstyre, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Brancheforeningen, IT – Politisk Forening, ITU – IT-Universitetet i Køben-

havn, Journalistforbundet, Justitia, KL - Kommunernes Landsforening,

KOMBIT, Kreativitet og Kommunikation, Kriminalforsorgsforeningen,

Københavns Byret, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,

Landsstyret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Naalakkersuisut, Politi-

forbundet i Danmark, Prosa, Radio- og TV-nævnet, Retspolitisk forening,

Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning,

Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro,

Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F.,

Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Ret-

ten i Svendborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten

på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, RUC – Roskilde Universitet,

Rådet for digital sikkerhed, SDU – Syddansk Universitet, Selvstyret via

Rigsombudsmanden i Grønland, Sex og Samfund, SMV Danmark, Statsad-

vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Team effektiv

regulering, Teleindustrien, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Uni-

versitet, Aarhus BSS.

Side 67

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslaget kan medføre negative

økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige i form af en øget sagstilgang

ved domstolene.

Myndigheder og organisationer, som

ønsker at blive godkendt til at an-

lægge gruppesøgsmål, skal anmode

erhvervsministeren herom, og orga-

nisationerne skal opfylde en række

betingelser. Erhvervsministeren skal

mindst hvert femte år vurdere, om de

godkendte organisationer fortsat op-

fylder betingelserne, og såfremt de

godkendte organisationer ikke opfyl-

der én eller flere betingelser, kan er-

hvervsministeren tilbagekalde god-

kendelsen.

Ingen

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Lovforslaget forventes at medføre en Lovforslaget kan medføre negative

konsekvenser for lettere adgang til domstolene på de administrative konsekvenser for bor-

borgerne

områder, som lovforslaget omhandler, gerne, idet der indføres mulighed for,

og derved styrke forbrugernes ret- at godkendte organisationer kan

tigheder.

Side 68

UDKAST

kræve et gebyr fra forbrugere, der til-

melder sig et gruppesøgsmål om gen-

opretning.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

retten

2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgs-

mål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om

søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes in-

teresser (EU-Tidende nr. L 409 af 04.12.2020, s. 3-29). Direktivet er et mi-

nimumsdirektiv. Det er derfor muligt for medlemsstaterne at vedtage eller

opretholde nationale bestemmelser om anlæggelse af gruppesøgsmål til be-

skyttelse af forbrugernes kollektive interesser, der er mere vidtrækkende,

end direktivet foreskriver. Implementeringsfristen er den 25. december

2022, og reglerne skal træde i kraft senest den 25. juni 2023.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Side 69

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på gruppesøgsmål, der i

medfør af denne lov anlægges ved domstolene som følge af erhvervsdriv-

endes overtrædelser af de EU-retlige bestemmelser, der er nævnt i bilag I til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november

2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-

gernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF, her-

under sådanne bestemmelser som er gennemført her i landet, og som skader

eller vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil finde anvendelse på

både nationale og grænseoverskridende gruppesøgsmål, som anlægges efter

reglerne i denne lov ved domstolene. Ved nationale gruppesøgsmål forstås

gruppesøgsmål, som er anlagt her i landet af en godkendt myndighed eller

organisation, som er godkendt her i landet. Ved grænseoverskridende grup-

pesøgsmål forstås gruppesøgsmål, som er anlagt her i landet af en godkendt

myndighed eller organisation, der er godkendt af en anden medlemsstat.

Det følger af præambelbetragtning nr. 19, at da både retslige og administra-

tive procedurer effektivt og virkningsfuldt kan tjene til at beskytte forbru-

gernes kollektive interesser, overlades det til medlemsstaterne at beslutte,

om et gruppesøgsmål kan anlægges som retslig procedre, administrativ pro-

cedure eller begge dele. I overensstemmelse med direktivets præambelbe-

tragtning nr. 19, kan gruppesøgsmål efter dette lovforslag alene anlægges

ved domstolene her i landet.

Lovforslaget vil alene finde anvendelse på de EU-retlige bestemmelser, der

er nævnt i bilag I til direktivet, herunder sådanne bestemmelser som er gen-

nemført i dansk ret. Bilag I til direktivet indeholder 66 forbrugerrettede EU-

retsakter, der blandt andet vedrører vildledende reklame, forbrugerkredit,

Side 70

UDKAST

pakkerejser, reklame for humanmedicinske lægemidler, kosmetiske produk-

ter, fødevareinformation mv. Det vil således betyde, at lovforslaget vil finde

anvendelse på et bredt område inden for de forbrugerbeskyttende regler.

I overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 2, vil lovforslaget ikke

påvirke reglerne i henhold til EU-retten eller national ret om kontraktlige

retsmidler og retsmidler uden for kontrakt, som er til rådighed for forbru-

gerne i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1.

I overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 3, vil lovforslaget endvi-

dere ikke berøre EU-reglerne om international privatret, navnlig reglerne

om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-

vil- og handelsretlige område samt lovvalgsreglerne for kontraktlige forplig-

telser og forpligtelser uden for kontrakt.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 15, vil lov-

forslaget ikke berøre de EU-retsakter, der er nævnt i bilag I, og vil derfor

ikke erstatte eventuelle håndhævelsesmekanismer, som de pågældende EU-

retsakter måtte indeholde. Håndhævelsesmekanismer, som er fastsat i disse

EU-retsakter, kan således fortsat anvendes til at beskytte forbrugernes kol-

lektive interesser, hvor dette er relevant.

Bestemmelsen vil endelig medføre, at loven alene finder anvendelse på

gruppesøgsmål, der anlægges ved domstolene i medfør af loven. Lovens be-

stemmelser finder således ikke anvendelse på andre typer af søgsmål, her-

under gruppesøgsmål efter retsplejelovens kapitel 23 a. Hvorvidt et søgsmål

er anlagt efter denne lov, vil fremgå af stævningen, jf. pkt. 3.4.3 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at hvor intet andet følger af denne lov, behandles

gruppesøgsmål omfattet af stk. 1 efter retsplejelovens almindelige regler om

borgerlige sager.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsplejens almindelige regler

finder anvendelse, når intet andet følger af lov om adgang til anlæggelse af

gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.

Det forudsættes, at retsplejens almindelige regler i medfør af forpligtelsen

til EU-konform fortolkning vil finde anvendelse med de tilpasninger, som

Side 71

UDKAST

er nødvendiggjort af forholdets natur. Dette kan eksempelvis have betyd-

ning, hvis der i anvendelsen af den borgere retsplejes former i samspil med

de foreslåede regler opstår regelkonflikter, eller hvis anvendelsen af de al-

mindelige regler vil medføre et resultat, der er åbenbart i strid med formålet

med direktivet.

Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgs-

mål ikke finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at de almindelige regler for

borgerlige sager, der er handlet i bestemmelsens 1. pkt., ikke omfatter rets-

plejelovens regler om gruppesøgsmål. Der vil således ved vedtagelsen af

lovforslaget eksistere to adskilte og afgrænsede ordninger om gruppesøgs-

mål, der ikke påvirker hinanden.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at loven

finder anvendelse på erhvervsdrivendes overtrædelser af EU-retlige bestem-

melser, herunder sådanne bestemmelser som er gennemført her i landet, der

efter denne lovs ikrafttræden optages på det i stk. 1 nævnte bilag I, og som

skader eller vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren bemyndiges

til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte, at lovforslaget tillige finder an-

vendelse på nye EU-retlige bestemmelser, der efter lovforslagets ikrafttræ-

den optages på bilag I til direktivet.

Dette er i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 17,

hvorefter lovgiver, hver gang der vedtages en ny EU-retsakt, der er relevant

for beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, bør overveje, om bilag

I til direktivet skal ændres for at sikre, at den nye EU-retsakt omfattes af

direktivets anvendelsesområde. Dette sker for at sikre en hensigtsmæssig

reaktion på overtrædelser af EU-retten, hvis form og omfang hurtigt foran-

drer sig.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre, at loven til en-

hver tid vil finde anvendelse på EU-retsakter, som i fremtiden optages på

bilag I til direktivet, samt at loven bevarer et højt forbrugerbeskyttelsesni-

veau i takt med globaliseringen og digitaliseringen.

Side 72

UDKAST

Til § 2

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 3.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 15 vil defini-

tionerne i dette lovforslag ikke berøre definitionerne i de EU-retsakter, der

er nævnt i bilag I til direktivet. Begreberne som fastsat i de pågældende EU-

retsakter, herunder som er gennemført i national ret, hverken ændres eller

udvides således.

Det foreslås i

nr. 1

at definere ”forbruger” som enhver fysisk person, der

ikke handler som led i den pågældende persons erhverv, forretning, hånd-

værk eller profession.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugere skal forstås bredt. I

overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 14, kan forbru-

ger benævnes rejsende, bruger, kunde, detailinvestor, detailkunde, registre-

ret personer eller andet i den relevante lovgivning.

En forbruger kan ikke være en juridisk person. Det er alene fysiske personer,

der i henhold til dette lovforslag kan anses som en forbruger. Dette vil såle-

des ikke omfatte tilfælde, hvor en overtrædelse skader en fysisk person, der

betragtes som en erhvervsdrivende i henhold til lovforslagets § 2, nr. 2. Det

afgørende er, at den fysiske person ikke handler som led i den pågældende

persons erhverv, forretning, håndværk eller profession.

Det foreslås i

nr. 2

at definere ”erhvervsdrivende” som enhver fysisk eller

juridisk person, uanset om den er privat eller offentligt ejet, der handler,

herunder via en anden person, der optræder i den pågældende persons navn

eller på den pågældende persons vegne, som led i den pågældende persons

erhverv, forretning, håndværk eller profession.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en erhvervsdrivende både kan

være en fysisk person eller en juridisk person. Selskabsformen har ikke be-

tydning. Det afgørende er, at den fysiske eller juridiske person handler som

led i den pågældende persons erhverv, forretning, håndværk eller profes-

sion.

Side 73

UDKAST

Det foreslås i

nr. 3

at definere ”forbrugernes kollektive interesser” som for-

brugeres generelle interesser og, navnlig med henblik på en afgørelse om

genopretning, en gruppe af forbrugeres interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet forbrugernes kollek-

tive interesser skal forstås bredt. Begrebet omfatter tilfælde, som berører en

ukendt kreds af forbrugere. Kollektive interesser er således ikke en akku-

mulering af interesser hos enkeltpersoner, der har lidt skade ved en overtræ-

delse, men forbrugernes abstrakte interesse i, at et marked er fri for overtræ-

delse af regler, der er indført for at beskytte forbrugere generelt.

I tilfælde af et gruppesøgsmål om genopretning vil forbrugernes kollektive

interesser bestå af en gruppe forbrugeres interesser. I denne situation er det

således mere relevant at se på en gruppe af forbrugere, som er berørt af en

erhvervsdrivendes overtrædelse, og hvor der er anledning til at søge om gen-

opretning såsom forholdsmæssigt afslag, erstatning m.v.

Det foreslås i

nr. 4

at definere ”godkendt myndighed” som en offentlig myn-

dighed, der repræsenterer forbrugernes interesser, og som er godkendt til at

anlægge gruppesøgsmål efter lovforslagets kapitel 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt myndighed skal

forstås som en offentligt myndighed, der repræsenterer forbrugernes inte-

resser. Det kan således være en myndighed, der fører tilsyn med overholdel-

sen af de EU-retlige bestemmelser, der er omfattet af lovforslagets anven-

delsesområde, og som dermed kan spille en aktiv rolle med hensyn til at

sikre, at erhvervsdrivende overholder relevante EU-retlige bestemmelser.

Dette kan f.eks. være Forbrugerombudsmanden.

Derudover vil det være et krav, at myndigheden er godkendt til at anlægge

af gruppesøgsmål. En myndighed kan enten være godkendt her i landet af

erhvervsministeren i overensstemmelse med lovforslagets §§ 3 eller 4 i dette

lovforslag eller godkendt af en anden medlemsstat i overensstemmelse med

direktivet.

Det foreslås i

nr. 5

at definere ”godkendt organisation” som en organisation,

der repræsenterer forbrugernes interesser, og som er godkendt til at anlægge

gruppesøgsmål efter lovforslagets kapitel 2.

Side 74

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt organisation skal

forstås som en organisation, herunder f.eks. en privat forbrugerorganisation,

der repræsenterer forbrugernes interesser. Der kan også være tale om andre

organisationer. Det afgørende er, at organisationen repræsenterer forbruger-

nes interesser. Dette er også i overensstemmelse med direktivets præambel-

betragtning nr. 24, hvorefter navnlig forbrugerorganisationer bør spille en

aktiv rolle med hensyn til at sikre, at relevante EU-retlige bestemmelser

overholdes.

Derudover vil det være et krav, at organisationen er godkendt til at anlægge

gruppesøgsmål. En organisation kan enten være godkendt her i landet af

erhvervsministeren i overensstemmelse med § 3 i dette lovforslag eller god-

kendt af en anden medlemsstat i overensstemmelse med direktivet.

Det foreslås i

nr. 6

at definere ”gruppesøgsmål” som en sag med det formål

at beskytte forbrugernes kollektive interesser, der anlægges efter den fore-

slåede lov af en godkendt myndighed eller organisation som skadelidt part

på vegne af forbrugere med påstand om påbud eller genopretning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet gruppesøgsmål vil

omfatte tilfælde, hvor en godkendt myndighed eller organisation anlægger

en sag på vegne af en gruppe forbrugere, som lider eller har lidt skade som

følge af en erhvervsdrivendes overtrædelse af de EU-retlige bestemmelser,

som er nævnt i bilag I til direktiv 2020/1828/EU.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en defini-

tion af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”.

Gruppesøgsmål vil kunne anlægges med påstand om påbud, genopretning

eller begge dele, når dette ikke strider mod retsplejens almindelige regler

om borgerlige sager. Påstande om påbud omfatter foreløbige og endelige.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 11, for en definition

af ”afgørelse om genopretning”.

Det foreslås i

nr. 7

at definere ”nationalt gruppesøgsmål” som gruppesøgs-

mål, som er anlagt her i landet af en godkendt myndighed eller organisation,

og som er optaget på den liste, som er omtalt i lovforslagets § 5, stk. 2.

Side 75

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det afgørende for fastlæggelsen

af typen af gruppesøgsmål er den medlemsstat, hvori sagen anlægges, samt

den medlemsstat, hvor myndigheden eller organisationen er godkendt. Et

gruppesøgsmål vil således være nationalt, hvis søgsmålet anlægges af en

dansk myndighed eller en dansk organisation ved domstolene her i landet.

Dette vil gælde, uanset om forbrugere fra andre medlemsstater er omfattet

af søgsmålet.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 23, er der tale

om et nationalt gruppesøgsmål, uanset om gruppesøgsmålet anlægges mod

en erhvervsdrivende, der har hjemting i en anden medlemsstat, og uanset

om forbrugere fra flere medlemsstater er repræsenteret i det pågældende

gruppesøgsmål. Det er derfor ikke muligt for et nationalt gruppesøgsmål at

blive et grænseoverskridende gruppesøgsmål under sagens behandling eller

omvendt.

Det foreslås i

nr. 8

at definere ”grænseoverskridende gruppesøgsmål” som

gruppesøgsmål, som er anlagt her i landet af en myndighed eller organisa-

tion, der er godkendt af en anden medlemsstat, og som er optaget på Europa-

Kommissionens offentliggjorte liste, jf. artikel 5, stk. 1, 2. led, i direktiv

(EU) 2020/1828 af 25. november 2020, jf. § 5, stk. 1, i lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det afgørende for fastlæggelsen

af typen af gruppesøgsmål er den medlemsstat, hvori sagen anlægges. Et

gruppesøgsmål vil således være grænseoverskridende, hvis gruppesøgsmå-

let anlægges af her i landet af en myndighed eller organisation, der er god-

kendt af en anden medlemsstat.

Det er derfor ikke muligt for et nationalt gruppesøgsmål at blive et grænse-

overskridende gruppesøgsmål under sagens behandling eller omvendt, jf.

direktivets præambelbetragtning nr. 23.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 6, for en definition af

”gruppesøgsmål”, og til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en

definition af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”.

Det foreslås i

nr. 9

at definere ”praksis” som en erhvervsdrivendes handlin-

ger eller undladelser.

Side 76

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet skal forstås som en

erhvervsdrivendes aktive handling eller undladelse, herunder i relation til,

om den erhvervsdrivende overtræder de EU-retlige bestemmelser, der er

omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.

Det foreslås i

nr. 10

at definere ”afgørelse om genopretning” som en afgø-

relse, der forpligter den erhvervsdrivende til at give berørte forbrugere ad-

gang til retsmidler, såsom erstatning, afhjælpning, ombytning, forholds-

mæssigt afslag, ophævelse af kontrakt eller tilbagebetaling af den betalte

pris alt efter omstændighederne og i henhold til EU-retten eller national ret.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 36 bør en godkendt myn-

dighed eller organisation, der anlægger et gruppesøgsmål i henhold til dette

lovforslag, søge at opnå afgørelse om genopretning til gavn for og på vegne

af de forbrugere, der er berørt af overtrædelsen.

Godkendte myndigheder og organisationer vil kunne anlægge gruppesøgs-

mål med påstand om genopretning, uden at retten forinden har fastslået i en

særskilt sag, der er foreligger en overtrædelse.

Muligheden for at anlægge et gruppesøgsmål med påstand om genopretning

vil afhænge af omstændighederne i den konkrete sag, samt af om det er mu-

ligt i henhold til EU-retten eller national ret. EU-retten eller national ret vil

således skulle indeholde bestemmelser om sådanne materielle rettigheder.

Til § 3

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 4, stk. 1-3

og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren efter forhandling med de berørte

ministre kan godkende de myndigheder og organisationer, der har anmodet

om at blive godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål i

andre medlemsstater og nationale gruppesøgsmål her i landet for overtræ-

delser efter lovforslagets § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren gives kom-

petence til at godkende de myndigheder og organisationer, som kan anlægge

Side 77

UDKAST

grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål efter reglerne i dette lov-

forslag.

Godkendelse af en myndighed eller organisation vil kræve, at myndigheden

eller organisationen har anmodet om godkendelse til at anlægge gruppe-

søgsmål hos erhvervsministeren. Anmodningen fra organisationer vil skulle

indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om betingel-

serne i lovforslagets § 3, stk. 2, er opfyldt.

Det er hensigten, at anmodning skal sendes via Virk.dk, hvor myndigheder

og organisationer, som ønsker at blive godkendt til at anlægge gruppesøgs-

mål, skal udfylde en formular, jf. lovforslagets § 3, stk. 3. Organisationer

skal derudover give de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om

betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 2, er opfyldt.

Både myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes kol-

lektive interesser vil kunne anmode om godkendelse til at anlægge både

grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål. Det gælder således også

organisationer, herunder forbrugerorganisationer, som repræsenterer med-

lemmer fra mere end én medlemsstat.

Dette er i overensstemmelse med di-

rektivets præambelbetragtning nr. 24, hvorefter navnlig forbrugerorganisa-

tioner bør spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre, at relevante EU-retlige

bestemmelser overholdes.

Myndigheder skal ikke opfylde betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 2, for

at kunne blive godkendt til at anlægge grænseoverskridende og nationale

gruppesøgsmål. Myndigheder skal alene anmode om godkendelse.

Dette er i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 7, 1. pkt., hvor-

efter medlemsstater kan godkende offentlige myndigheder til at anlægge

gruppesøgsmål uanset artikel 4, stk. 3 og 4, som oplister betingelserne for

godkendelse.

Som udgangspunkt kan myndigheder, der håndhæver de EU-retlige bestem-

melser, der er omfattet af bilag I til direktivet, nationalt, blive godkendt til

at kunne anlægge nationale og grænseoverskridende gruppesøgsmål for er-

hvervsdrivendes overtrædelser af bestemmelser i disse EU-retsakter.

Side 78

UDKAST

Godkendelse af myndigheder og organisationer vil kræve forhandling med

de berørte ministre, når det er relevant. Det vil f.eks. være relevant at for-

handle med transportministeren, hvis en myndighed, der håndhæver Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar

2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspas-

sagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 nationalt, eller en organisa-

tion, der repræsenterer f.eks. luftfartspassagerers rettigheder, anmoder om

godkendelse. Det vil ikke altid være relevant at forhandle med andre mini-

stre. Det afgørende er, om der er andre ministre, der er berørte. Hvis en

myndighed inden for Erhvervsministeriets ressort anmoder om godkendelse

til at anlægge gruppesøgsmål, er det som udgangspunkt alene erhvervsmi-

nisteren, der vil være berørt og kan dermed godkende myndigheden uden

forhandling med andre ministre.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en defini-

tion af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”, og til de speci-

elle bemærkninger til § 2, nr. 7 og 8, for en definition af ”nationalt gruppe-

søgsmål” og ”grænseoverskridende gruppesøgsmål”.

Overtrædelser efter lovforslagets § 1 vedrører den forbrugerrettede lovgiv-

ning, der er omfattet af bilag I til direktiv 2020/1828/EU. Bilag I til direkti-

vet forventes løbende at blive udvidet med nye EU-retsakter. Der kan der-

udover løbende opstå nye myndigheder og organisationer, der har en legitim

interesse i at opnå søgsmålskompetence. Det er derfor fleksibelt, at er-

hvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre har mulighed

for løbende at godkende nye myndigheder og organisationer til at anlægge

gruppesøgsmål.

Gruppesøgsmål efter dette lovforslag kan alene føres som tilmeldingsgrup-

pesøgsmål (opt-in). Det vil medføre, at forbrugere aktivt skal tilmelde sig et

konkret gruppesøgsmål for at være omfattet heraf. Dette er i overensstem-

melse med direktivets præambelbetragtning nr. 43, hvorefter medlemssta-

terne kan indføre en tilvalgs- eller fravalgsordning eller en kombination af

de to ordninger for at imødekomme medlemsstaternes retstraditioner bedst

muligt.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at en organisation kan godkendes, hvis organisa-

tionen opfylder følgende betingelse: Organisationen er en juridisk person,

Side 79

UDKAST

som kan påvise 12 måneders faktisk offentlig aktivitet inden for beskyttelse

af forbrugernes interesser forud for anmodningen om godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at organisationen skal være en ju-

ridisk person, der er oprettet i henhold til dansk ret, for at kunne blive god-

kendt til anlæggelse af gruppesøgsmål efter dette lovforslag.

I overensstemmelse med straffelovens § 26, stk. 1, omfatter begrebet juri-

disk person aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,

boer, kommuner og statslige myndigheder. Begrebet juridisk person er yder-

ligere defineret i de særlige bemærkninger til straffelovens § 26, stk. 1, i lov

nr. 201 af 7. februar 1996, hvorefter en juridisk person omfatter alle organi-

sationsformer m.v., der kan optræde i retsforhold.

Det vurderes, at en organisation vil være oprettet i henhold til dansk ret, hvis

organisationen er stiftet i overensstemmelse med selskabslovens § 24, hvor-

efter stifteren af organisationen ikke må være under rekonstruktion eller

konkurs, og stifteren skal være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå for-

pligtelser og være part i retssager.

Konkurs og anden insolvensbehandling er reguleret i konkursloven, og med-

fører, at organisationen opløses og dens formue fordeles mellem kredito-

rerne. Efter konkurslovens kapitel 3, indtræder konkurs, når organisationen

er insolvent og tages under konkursbehandling efter begæring fra skifteret-

ten, organisationen selv eller dennes kreditorer. En organisation anses som

insolvent, hvis organisationen ikke kan opfylde sine gældsposter, efterhån-

den som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages at være

midlertidig.

Kravet om 12 måneders faktisk offentlig aktivitet vil indebære, at organisa-

tionen skal have en vis permanent karakter og niveau af offentlig aktivitet.

Den faktiske offentlige aktivitet skal være inden for beskyttelse af forbru-

gernes interesser.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 3, for en definition af

”forbrugernes kollektive interesser”.

Side 80

UDKAST

Organisationen skal kunne påvise kravet om 12 måneders faktisk offentlig

aktivitet ved tidspunktet for anmodning om godkendelse. Kravet vil med-

føre, at en organisation ikke kan oprettes med henblik på godkendelse for at

kunne anlægge et konkret gruppesøgsmål.

Det foreslås i stk. 2,

nr. 2,

at en organisation kan godkendes, hvis organisa-

tionen opfylder følgende betingelse: Organisationens vedtægtsbestemte for-

mål viser, at den har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser

som fastsat i de EU-retlige bestemmelser omfattet af det i § 1 nævnte bilag

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at organisationen skal have opret-

tet vedtægter, hvoraf organisationens formål fremgår. Det skal fremgå af

disse vedtægter, at organisationen har en legitim interesse i at beskytte for-

brugernes interesser som fastsat i de EU-retlige bestemmelser omfattet af

det bilag I, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1. Kravet vil medføre, at der

skal være sammenhæng mellem organisationens formål om beskyttelse af

forbrugernes interesser og en eller flere af de EU-retlige bestemmelser, der

er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Det er således ikke nødven-

digt, at organisationen har til formål at beskytte forbrugernes interesser in-

den for alle områder omfattet af lovforslaget, og denne kan således være

afgrænset til f.eks. beskyttelse af forbrugere inden for sundhed og kosmeti-

ske produkter.

Det foreslås i stk. 2,

nr. 3,

at en organisation kan godkendes, hvis organisa-

tionen opfylder følgende betingelse: Organisationen arbejder ikke med for-

tjeneste for øje.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en organisation skal være uaf-

hængig og ikke føre gruppesøgsmål for egen vindings skyld eller for en tred-

jeparts. Organisationen skal varetage forbrugernes interesser og føre grup-

pesøgsmål på forbrugernes vegne.

Det foreslås i stk. 2,

nr. 4,

at en organisation kan godkendes, hvis organisa-

tionen opfylder følgende betingelse: Organisationen er ikke genstand for in-

solvensbehandling og er ikke erklæret konkurs.

Side 81

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en organisation ikke må være

under insolvensbehandling eller være erklæret konkurs, såfremt organisa-

tion er godkendt eller anmoder om godkendelse til at anlægge gruppesøgs-

mål.

Konkurs og anden insolvensbehandling er reguleret i konkursloven, og med-

fører, at organisationen opløses og dens formue fordeles mellem kredito-

rerne.

Efter konkurslovens kapitel 3 indtræder konkurs, når organisationen er in-

solvent og tages under konkursbehandling efter begæring fra skifteretten,

organisationen selv eller dennes kreditorer. En organisation anses som in-

solvent, hvis organisationen ikke kan opfylde sine gældsposter, efterhånden

som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være

midlertidig.

Det foreslås i stk. 2,

nr. 5,

at en organisation kan godkendes, hvis organisa-

tionen opfylder følgende betingelse: Organisationen er uafhængig og påvir-

kes ikke af andre end forbrugere, navnlig ikke af erhvervsdrivende, som har

økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål, herunder i tilfælde af

finansiering fra tredjeparter, og organisationen har med henblik herpå ind-

ført procedurer, der forhindrer en sådan indflydelse samt forhindrer interes-

sekonflikter mellem sig selv og organisationens finansieringsydere og for-

brugernes interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet om uafhængighed vil

indebære, at organisationer ikke må være påvirket af andre end forbrugere.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 25, må en

godkendt organisation f.eks. ikke være påvirket af personer, erhvervsdri-

vende eller hedgefonde, som har økonomisk interesse i at anlægge et grup-

pesøgsmål, herunder i tilfælde af finansiering fra en tredjepart.

Såfremt en organisation finansieres af en tredjepart i forbindelse med et kon-

kret gruppesøgsmål, må tredjeparten ikke have økonomisk interesse i at

støtte gruppesøgsmålet, således at gruppesøgsmålet føres væk fra beskyttel-

sen af forbrugernes kollektive interesser.

Organisationen skal have indført procedurer, der forhindrer en indflydelse

fra andre end forbrugerne, herunder erhvervsdrivende, som har økonomisk

Side 82

UDKAST

interesse i at anlægge et gruppesøgsmål. I overensstemmelse med direkti-

vets præambelbetragtning nr. 52, bør godkendte organisationer være fuld-

stændig gennemsigtige over for domstolene med hensyn til, hvorfra mid-

lerne til finansiering af deres aktiviteter generelt set og midlerne til støtte for

et konkret gruppesøgsmål om genopretning hidrører.

Det foreslås i stk. 2,

nr. 6,

at en organisation kan godkendes, hvis organisa-

tionen opfylder følgende betingelse: Organisationen offentliggør i et klart

og forståeligt sprog ved hjælp af passende midler, navnlig på sin hjemme-

side, oplysninger, der påviser, at organisationen lever op til de betingelser,

der er nævnt i nr. 1-5, og oplysninger om organisationens finansieringskilder

generelt set, organisatoriske og ledelsesmæssige struktur og medlemsstruk-

tur, vedtægtsbestemte formål og aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det klart skal fremgå af organi-

sationens hjemmeside, at organisationen overholder de nævnte betingelser

for, at organisationen kan godkendes til at anlægge grænseoverskridende og

nationale gruppesøgsmål.

Organisationen skal således oplyse på sin hjemmeside, at organisationen er

en juridisk person, som kan påvise 12 måneders faktisk offentlig aktivitet

inden for beskyttelse af forbrugernes interesser. Organisationens vedtægts-

bestemte formål skal fremgå af hjemmesiden, hvoraf fremgår at organisati-

onen har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat

i de EU-retlige bestemmelser omfattet af bilag I til direktiv 2020/1828/EU.

Det skal endvidere fremgå af organisationens hjemmeside, at organisationen

ikke arbejder med fortjeneste for øje, og at organisationen ikke er under in-

solvensbehandling eller erklæret konkurs.

Det skal fremgå af organisationens hjemmeside, at organisationen er uaf-

hængig og ikke påvirkes af andre end forbrugere, og at organisationen har

indført procedurer for at forhindre en sådan indflydelse fra erhvervsdri-

vende.

Organisationen skal ligeledes oplyse om dennes finansieringskilder generelt

set, herunder hvordan organisationens virke er finansieret, herunder f.eks.

via medlemskontingent eller lignende. Endvidere skal organisationen oplyse

om den organisatoriske og ledelsesmæssige struktur og medlemsstruktur,

vedtægtsbestemte formål og aktiviteter.

Side 83

UDKAST

Oplysningerne skal gives på organisationens hjemmeside i et klart og for-

ståeligt sprog, som forbrugeren kan forstå, og oplysningerne skal være til-

gængelige for forbrugeren.

De ovenfor nævnte oplysninger, som skal gives via hjemmeside, gælder

alene for organisationer og ikke for myndigheder. Dette er i overensstem-

melse med direktivets artikel 4, stk. 7, 1. pkt., hvorefter medlemsstater kan

godkende offentlige myndigheder til anlæggelse af gruppesøgsmål uanset

artikel 4, stk. 3, som oplister betingelserne for godkendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at anmod-

ning om at blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter stk. 1, skal ske

ved anvendelse af bestemte it-systemer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om, at myndigheders og organisationers anmodning om at blive

godkendt efter lovforslagets § 3, stk. 1, skal foregå digitalt. Det er hensigten,

at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes i en bekendtgørelse, hvor er-

hvervsministeren vil fastsætte regler om, at myndigheders og organisatio-

ners anmodning om at blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål skal

afgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Virk.dk.

Det foreslås i

stk. 4,

at erhvervsministeren efter forhandling med de berørte

ministre kan fastsætte nærmere betingelser for udøvelsen af de i stk. 1

nævnte søgsmålskompetencer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren får mulig-

hed for at fastsætte nærmere betingelser for udøvelsen af søgsmålskompe-

tencen for godkendte myndigheder og organisationer vedrørende anlæg-

gelse af grænseoverskridende gruppesøgsmål i andre medlemsstater og na-

tionale gruppesøgsmål her i landet for overtrædelser efter dette lovsforslags

anvendelsesområde, jf. § 1.

Over for godkendte myndigheder vil der kunne fastsættes nærmere regler

om hvilke direktiver og artikler de forskellige myndigheder kan håndhæve

og dermed anlægge sag om. Der kan endvidere fastsættes krav om koordi-

nering mellem myndigheder. Det kan f.eks. være, hvis flere myndigheder

fører tilsyn med samme EU-retsakt. Der kan ligeledes fastsættes begræns-

ninger i myndighedernes tilsynsbeføjelser, herunder f.eks. hvis tilsynet med

en EU-retskat skifter ressortområde eller tilsynsmyndighed.

Side 84

UDKAST

Erhvervsministeren vil ikke være forpligtet til at godkende enhver organi-

sation, der anmoder om at blive godkendt. Ligesom for godkendte myndig-

heder får erhvervsministeren også mulighed for at begrænse, hvilke EU-

retsakter eller bestemmelser, som organisationer kan anlægge sager om. Det

vil medføre, at en bilejerorganisation f.eks. ikke kan anlægge gruppesøgs-

mål vedrørende kosmetiske produkter, selvom organisationen har en legitim

interesse i at beskytte forbrugernes interesser. Organisationen skal have le-

gitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de EU-ret-

lige bestemmelser, der er nævnt i direktivets bilag I.

Til § 4

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 4, stk. 7,

2. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at myndigheder, der allerede er godkendt i henhold til

lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugernes

interesser, kan forblive godkendt til at anlægge grænseoverskridende grup-

pesøgsmål i andre medlemsstater.

Efter gældende ret er Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen

godkendte myndigheder, som kan anlægge gruppesøgsmål i andre med-

lemsstater i henhold til lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til

beskyttelse af forbrugernes interesser. Dette skyldes, at Lægemiddelstyrel-

sen fører tilsyn med den direktivbestemte lovgivning om humanmedicin, og

Forbrugerombudsmanden fører som led i sit generelle markedsføringstilsyn

tilsyn med de øvrige direktiver omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om

forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forbrugerombudsmanden og

Lægemiddelstyrelsen ikke på ny skal anmode erhvervsministeren om god-

kendelse til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål. Disse myn-

digheder kan således fortsætte med at være godkendt til at anlægge grænse-

overskridende gruppesøgsmål, såfremt de tilkendegiver et ønske herom.

Side 85

UDKAST

Såfremt Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen ønsker at for-

blive godkendt til anlæggelse af grænseoverskridende gruppesøgsmål, skal

de i praksis tilkendegive et ønsker herom til Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen. Når de tilkendegiver et ønske om at fortsætte med at være godkendt

til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, vil de også automatisk

opnå søgsmålskompetence til at anlægge nationale gruppesøgsmål efter

dette lovforslag, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, derudover vil

godkendes til at anlægge nationale gruppesøgsmål ved domstolene efter

denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de myndigheder, der allerede

er godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, også gives

kompetence til at kunne anlægge nationale gruppesøgsmål.

Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen, der allerede er god-

kendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, vil således ikke

skulle anmode om godkendelse for at opnå søgsmålskompetence til at an-

lægge nationale gruppesøgsmål, da de efter denne bestemmelse automatisk

også vil opnå søgsmålskompetence hertil, hvis de tilkendegiver et ønske om

at ville fortsætte med at være godkendt til at anlægge grænseoverskridende

gruppesøgsmål.

Bestemmelsen tilføjes, da direktivets anvendelsesområde udvides til både at

gælde for nationale og grænseoverskridende gruppesøgsmål, hvor direktiv

2009/22/EF alene vedrører grænseoverskridende gruppesøgsmål.

Da direktiv 2020/1828/EU medfører en mulighed for, at myndigheder, der

allerede er godkendt til anlæggelse af gruppesøgsmål i henhold til direktiv

2009/22/EF kan forblive godkendt, bør disse myndigheder ligeledes tildeles

kompetence til at kunne føre nationale gruppesøgsmål uden at skulle an-

mode herom.

Til § 5

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 5, stk. 1-

Side 86

UDKAST

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler

Europa-Kommissionen en liste over myndigheder og organisationer, som

erhvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre har godkendt

til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål, herunder navn og for-

mål for disse, med henblik på optagelse på Europa-Kommissionens offent-

liggjorte liste. Det foreslås i stk. 1,

2. pkt.,

at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen offentliggør denne liste.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen forpligtes til at meddele Europa-Kommissionen en liste over myndig-

heder og organisationer, som er godkendt her i landet til at anlægge græn-

seoverskridende gruppesøgsmål efter dette lovforslags anvendelsesområde.

Listen er til brug for Europa-Kommissionens samlede offentliggjorte liste

med en oversigt over alle medlemsstaternes myndigheder og organisationer,

som er godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål i over-

ensstemmelse med direktiv 2020/1828/EU. Dette skal bidrage til, at med-

lemsstaterne gensidigt kan acceptere myndigheders og organisationers søgs-

målskompetence, som er godkendt af andre medlemsstater.

Listen med oplysninger om godkendte myndigheder og organisationer for-

ventes at blive offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjem-

meside. Oplysningerne vil således blive lettilgængelige for offentligheden,

herunder forbrugere, erhvervsdrivende og de godkendte myndigheder og or-

ganisationer.

Oplysningen om en organisations formål vil blive hentet fra organisationens

vedtægtsbestemte formål, som en organisation vil sende ind til erhvervsmi-

nisteren ved anmodning om godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål, jf.

lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2.

En myndighed vil ikke nødvendigvis have vedtægter, hvoraf myndighedens

formål vil fremgå. En myndighed vil endvidere ikke skulle opfylde de be-

tingelser, som en organisation skal opfylde ved anmodning om godkendelse.

Oplysningen om en myndigheds formål vil derfor blive fastsat ud fra, hvilke

EU-retlige bestemmelser omfattet af bilag I til direktivet den pågældende

myndighed fører tilsyn med.

Side 87

UDKAST

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ajourføre listen når relevant, f.eks.

ved godkendelse af en ny myndighed eller organisation eller ved tilbagekal-

delse af en godkendelse af en myndighed eller organisation. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vil ligeledes orientere Europa-Kommissionen, når der

er ændringer til listen over myndigheder og organisationer, som erhvervs-

ministeren har godkendt til at kunne anlægge grænseoverskridende gruppe-

søgsmål, således at Europa-Kommissionen kan ajourføre deres samlede of-

fentliggjorte liste over godkendte myndigheder og organisationer.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en defini-

tion af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”, og til de speci-

elle bemærkninger til § 2, nr. 8, for en definition af ”grænseoverskridende

gruppesøgsmål”.

Det foreslås i

stk. 2,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør en

liste over myndigheder og organisationer, herunder navn og formål for

disse, som erhvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre har

godkendt til at anlægge nationale gruppesøgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen vil offentliggøre en liste over myndigheder og organisationer, som er

godkendt til at anlægge nationale gruppesøgsmål efter dette lovforslags an-

vendelsesområde.

Listen over godkendte myndigheder og organisationer, der kan anlægge na-

tionale gruppesøgsmål, skal ikke meddeles til Europa-Kommissionen. Det

skyldes, at der ikke er krav til, hvilke betingelser, som medlemsstaterne skal

anvende til at godkende en myndighed eller organisation til at anlægge na-

tionale gruppesøgsmål. Det er alene et krav, at de anvendte betingelser er i

overensstemmelse med direktivets mål for at sikre, at sådanne gruppesøgs-

mål fungerer effektivt og virkningsfuldt, jf. direktivets artikel 4, stk. 4.

Listen med oplysninger over godkendte myndigheder og organisationer for-

ventes at blive offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjem-

meside. Oplysningerne vil således blive lettilgængelige for offentligheden,

herunder forbrugere, erhvervsdrivende og de godkendte organer og organi-

sationer.

Side 88

UDKAST

Oplysning om en organisations formål vil blive hentet fra organisationens

vedtægtsbestemte formål, som en organisation vil sende ind til erhvervsmi-

nisteren ved anmodning om godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål, jf.

§ 3, stk. 2, nr. 2.

En myndighed vil ikke nødvendigvis have vedtægter, hvoraf myndighedens

formål vil fremgå. En myndighed vil endvidere ikke skulle opfylde de be-

tingelser, som en organisation skal opfylde. Oplysningen om en myndigheds

formål vil derfor blive fastsat ud fra, hvilke EU-retlige bestemmelser omfat-

tet af bilag I til direktivet den pågældende myndighed fører tilsyn med.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ajourføre listen når relevant, f.eks.

ved godkendelse af en ny myndighed eller organisation eller ved tilbagekal-

delse af en godkendelse af en myndighed eller organisation.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en defini-

tion af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”, og til de speci-

elle bemærkninger til § 2, nr. 7, for en definition af ”nationalt gruppesøgs-

mål”.

Til § 6

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 5, stk. 3-

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen

af en myndighed eller organisation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren gives kom-

petence til at tilbagekalde en godkendelse af en myndighed eller organisa-

tion. Det vil omfatte godkendelse af myndigheder og organisationer, der er

godkendt til at anlægge både nationale og grænseoverskridende gruppesøgs-

mål.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en defini-

tion af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”, og til de speci-

elle bemærkninger til § 2, nr. 7, for en definition af ”nationalt gruppesøgs-

mål”.

Side 89

UDKAST

En tilbagekaldelse af en godkendelse af en myndighed eller organisation

skal betragtes som en afgørelse, hvorfor forvaltningsrettens almindelige reg-

ler vil finde anvendelse. Det gælder bl.a. bestemmelserne om partshøring,

begrundelse m.v.

Det foreslås i

stk. 2,

at godkendelsen af en organisation tilbagekaldes, så-

fremt organisationen ikke længere opfylder en eller flere af de betingelser,

der er fastsat i lovforslagets § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt der opstår tvivl om,

hvorvidt en godkendt organisation opfylder betingelserne for godkendelse,

vil erhvervsministeren undersøge sagen og om nødvendigt tilbagekalde god-

kendelsen af organisationen.

Tvivl om godkendelse kan f.eks. opstå ved, at erhvervsministeren selv bliver

opmærksom på, at den godkendte organisation ikke længere opfylder en el-

ler flere betingelser. Tvivl om godkendelse kan også opstå ved, at erhvervs-

ministeren bliver gjort opmærksom herpå fra en tredjepart.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen rej-

ser tvivl om godkendelsen af en myndighed eller organisation, skal er-

hvervsministeren foretage en undersøgelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal under-

søge, om en godkendt myndighed eller organisation er korrekt godkendt,

hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen rejser tvivl herom.

Hvis der rejses tvivl om godkendelsen af en organisation, skal erhvervsmi-

nisteren undersøge, om organisationen opfylder betingelserne for godken-

delse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Erhvervsministeren undersøger således,

om organisationen fortsat er en juridisk person, der kan påvise 12 måneders

faktisk aktivitet inden for beskyttelse af forbrugernes interesser, at organi-

sationens vedtægtsbestemte formål viser, at den fortsat har en legitim inte-

resse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de EU-retlige be-

stemmelser omfattet af bilag I til direktiv 2020/1828/EU, og at organisatio-

nen fortsat ikke arbejder med fortjeneste for øje. Erhvervsministeren under-

søger endvidere, at organisationen fortsat ikke er under insolvensbehandling

og ikke er erklæret konkurs, samt at organisationen fortsat er uafhængig og

ikke påvirkes af andre end forbrugere, herunder f.eks. erhvervsdrivende,

som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål.

Side 90

UDKAST

Erhvervsministeren undersøger endvidere, om organisationen giver oplys-

ninger om dennes finansieringskilder generelt set, organisatoriske og ledel-

sesmæssige struktur og medlemsstruktur, vedtægtsbestemte formål og akti-

viteter f.eks. via sin hjemmeside.

Om nødvendigt kan erhvervsministeren tilbagekalde godkendelsen af en or-

ganisation, hvis organisationen ikke længere opfylder en eller flere af disse

betingelser.

Erhvervsministeren kan ligeledes tilbagekalde godkendelsen af en myndig-

hed. Der vil dog ikke være betingelser, som en godkendt myndighed ikke

længere opfylder og som kan medføre, at en godkendelse skal tilbagekaldes.

En tilbagekaldelse kan dog blive nødvendigt, hvis en myndighed f.eks. ikke

længere er rette tilsynsmyndighed med et direktiv eller en artikel, og myn-

digheden dermed ikke længere bør kunne anlægge sager herom.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at retten påser, at en godkendt organisation op-

fylder betingelserne i § 3, stk. 2, hvis den sagsøgte under et gruppesøgsmål

om genopretning rejser begrundet tvivl herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten påser, at en godkendt or-

ganisation opfylder betingelserne for godkendelse,

jf. lovforslagets § 3, stk.

2. Retten undersøger, om organisationen fortsat er en juridisk person, der

kan påvise 12 måneders faktisk aktivitet inden for beskyttelse af forbruger-

nes interesser, at organisationens vedtægtsbestemte formål viser, at den fort-

sat har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat

i de EU-retlige bestemmelser omfattet af bilag I til direktiv 2020/1828/EU,

og at organisationen fortsat ikke arbejder med fortjeneste for øje. Erhvervs-

ministeren undersøger endvidere, at organisationen fortsat ikke er under in-

solvensbehandling og ikke er erklæret konkurs, samt at organisationen fort-

sat er uafhængig og ikke påvirkes af andre end forbrugere, herunder f.eks.

erhvervsdrivende, som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgs-

mål.

Det vil være en forudsætning for rettens undersøgelse, at der er rejst begrun-

det tvivl om, hvorvidt organisationen opfylder betingelserne. Det vil således

ikke være tilstrækkeligt, at sagsøgeren blot anmoder retten om at foretage

en sådan vurdering. Sagsøgeren må således f.eks. påpege forhold i sagens

Side 91

UDKAST

dokumenter, der er egnede til at fremkalde tvivl om overholdelsen af betin-

gelserne for godkendelse.

Det foreslås i stk. 4,

2. pkt.,

at den sagsøgte bærer bevisbyrden for, at søgs-

målet af denne grund bør afvises.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt retten når frem til, at

betingelserne, der fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, ikke er opfyldt, vil

retten afvise sagen.

Hvis der således opstår tvivl om, hvorvidt en organisation opfylder betin-

gelserne, forudsættes det, at erhvervsministeren undersøger sagen og om

nødvendigt tilbagekalder godkendelsen af organisationen. Der henvises i

den forbindelse til de specielle bemærkninger til § 6, stk. 7.

Det foreslås i

stk. 5,

at erhvervsministeren mindst hvert femte år vurderer,

om de godkendte organisationer fortsat opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal følge

op på, at godkendte organisationer fortsat opfylder betingelserne for god-

kendelse i lovforslagets § 3, stk. 2. Erhvervsministeren skal derudover følge

op på, om de godkendte myndigheder fortsat skal være godkendt til at kunne

anlægge gruppesøgsmål. Dette skal ske mindst hvert femte år, men kan også

ske før.

Vurderingen skal ske for at sikre, at der ikke er godkendt nogle organisati-

oner, som ikke opfylder betingelserne for godkendelse i lovforslagets § 3,

stk. 2. Organisationerne skal således ikke blot opfylde betingelserne på tids-

punktet for anmodning om godkendelse, men skal fortsætte med at opfylde

disse betingelser. Hvis en godkendt organisation ikke længere opfylder en

eller flere af betingelserne for godkendelse, vil erhvervsministeren tilbage-

kalde godkendelsen.

Det foreslås i

stk. 6,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at under-

søgelsen efter stk. 3 og vurderingen efter stk. 5 skal ske ved, at godkendte

organisationer anvender bestemte it-systemer til at sende dokumentation for

fortsat opfyldelse af betingelserne i § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om, at organisationers dokumentation for, at de fortsat opfylder

Side 92

UDKAST

betingelserne for at være godkendte efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal fo-

regå digitalt.

Det er en bemyndigelsesbestemmelse, som kan udmøntes i en bekendtgø-

relse, hvor erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen løbende skal føre tilsyn med, at de godkendte organisa-

tioner fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, samt at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen kan anmode de godkendte organisationer om at ind-

sende oplysninger via en formular på Virk.dk for at dokumentere, at de fort-

sat opfylder betingelserne for godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål.

Det foreslås i

stk. 7,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fungerer som

nationalt kontaktpunkt i forhold til henvendelser fra andre medlemsstater

eller Europa-Kommissionen efter stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen meddeler Europa-Kommissionen navn og kontaktoplysninger på det na-

tionale kontaktpunkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andre medlemsstater eller Eu-

ropa-Kommissionen kan tage kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en dansk godkendt organisation opfylder

betingelserne for godkendelse.

På tilsvarende vis vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne tage kon-

takt til nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, hvis der er tvivl om,

hvorvidt en myndighed eller organisation, som er godkendt af en anden

medlemsstat, opfylder betingelserne for godkendelse.

Europa-Kommissionen vil udarbejde en liste over de kontaktpunkter, som

medlemsstaterne meddeler Europa-Kommissionen, og vil gøre listen tilgæn-

gelig for medlemsstaterne, jf. direktivets artikel 5, stk. 5, 2. pkt.

Til § 7

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 13, stk. 1.

Det foreslås i

nr. 1,

at en godkendt myndighed eller organisation på sin

hjemmeside skal give oplysninger om følgende: De gruppesøgsmål, som

myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendte myndigheder og or-

ganisationer forpligtes til at yde den nødvendige information til forbrugerne

Side 93

UDKAST

før et gruppesøgsmål, herunder oplysninger om de gruppesøgsmål, som

myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter denne lov.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 58, kan oplys-

ninger om de gruppesøgsmål, som myndigheden eller organisationen påtæn-

ker at anlægge bl.a. omfatte oplysninger om mulige og faktiske retsvirknin-

ger af det konkrete gruppesøgsmål, hensigten med at indbringe sagen og en

beskrivelse af den gruppe forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet m.v.

Det kan ligeledes være oplysninger om de nødvendige skridt, som de berørte

forbrugere skal tage for at kunne drage fordel af en afgørelse om påbud eller

genopretning eller godkendte forlig, herunder sikring af nødvendig doku-

mentation fra forbrugerne, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 58.

Oplysningerne, som de godkendte myndigheder og organisationer skal give

forbrugerne, vil skulle gives, når det er relevant og hensigtsmæssigt for det

konkrete gruppesøgsmål. Oplysningerne vil skulle gives i et forståeligt

sprog og fyldestgørende, så forbrugerne vil kunne forstå oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at forbrugerne vil blive

tilstrækkeligt oplyst om gruppesøgsmålet før retssagen, således at forbru-

gerne er i stand til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt de ønsker

at deltage i et gruppesøgsmål og rettidigt tage de nødvendige skridt hertil.

Det foreslås i

nr. 2,

at en godkendt myndighed eller organisation på sin

hjemmeside skal give oplysninger om følgende: Status for de gruppesøgs-

mål, som myndigheden eller organisationen har anlagt ved domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en forpligtelse for godkendte myn-

digheder og organisationer til at yde den nødvendige information til forbru-

gerne under gruppesøgsmålet.

Status for et gruppesøgsmål, som er anlagt ved domstolene, vil vedrøre det

stadie i forløbet ved domstolene, som gruppesøgsmålet er nået til. Det kan

f.eks. kunne være en oplysning om, at der er indleveret en stævning eller

oplysning om hovedforhandling.

Oplysningerne, som de godkendte myndigheder og organisationer skal give

forbrugerne, vil skulle gives, når det er relevant og hensigtsmæssigt for det

Side 94

UDKAST

konkrete gruppesøgsmål. Oplysningerne vil skulle gives i et forståeligt

sprog og fyldestgørende, så forbrugerne vil kunne forstå oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at forbrugerne vil blive

tilstrækkeligt oplyst om gruppesøgsmålet under retssagen.

Det foreslås i

nr. 3,

at en godkendt myndighed eller organisation på sin

hjemmeside skal give oplysninger om følgende: Resultatet af de gruppe-

søgsmål, der er nævnt i nr. 1 og 2, når disse er afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en forpligtelse for godkendte myn-

digheder og organisationer til at yde den nødvendige information til forbru-

gerne efter gruppesøgsmålets afslutning.

Resultatet af et gruppesøgsmål, som en godkendt myndighed eller organisa-

tion påtænker at anlægge ved domstolene, jf. nr. 1, vil f.eks. kunne være, at

et gruppesøgsmål blev anlagt ved domstolene, at der er indgået forlig eller

at gruppesøgsmålet er blevet afvist samt en begrundelse herfor.

Resultatet af et gruppesøgsmål anlagt ved domstolene vil f.eks. kunne være,

at der er indgået et forlig, som er godkendt af retten. Resultatet af et grup-

pesøgsmål anlagt ved domstolene vil også kunne være en afgørelse om på-

bud eller genopretning.

Oplysningerne, som de godkendte myndigheder og organisationer skal give

forbrugerne, vil skulle gives, når det er relevant og hensigtsmæssigt for det

konkrete gruppesøgsmål. Oplysningerne vil skulle gives i et forståeligt

sprog og fyldestgørende, så forbrugerne vil kunne forstå oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at forbrugerne vil blive

tilstrækkeligt oplyst om gruppesøgsmålet efter afslutning heraf.

Til § 8

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 6, stk. 1-

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at grænseoverskridende gruppesøgsmål kan anlægges

her i landet af en eller flere godkendte myndigheder og organisationer, som

Side 95

UDKAST

er godkendt i en eller flere andre medlemsstater og optaget på Europa-Kom-

missionens offentliggjorte liste, jf. § 5, stk. 1, 2. led, i direktiv (EU)

2020/1828 af 25. november 2020, og kan anlægges, såfremt der er værneting

for søgsmålet her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendte myndigheder og or-

ganisationer, der er godkendt af en anden medlemsstat, vil få søgsmålskom-

petence ved domstolene her i landet, såfremt de fremgår af Europa-Kom-

missionens offentliggjorte liste over myndigheder og organisationer, som er

godkendt af de forskellige medlemsstater til at anlægge gruppesøgsmål, jf.

lovforslagets § 5, stk. 1, og såfremt der er værneting her i landet.

Med bestemmelsen gives myndigheder og organisationer, der er godkendt

af en anden medlemsstat til at anlægge gruppesøgsmål, søgsmålskompe-

tence til at anlægge gruppesøgsmål ved domstolene her i landet. Der skal

således være et grænseoverskridende element. Der kan f.eks. anlægges sager

vedrørende danske erhvervsdrivendes overtrædelser af de EU-retlige be-

stemmelser, der er nævnt i bilag I.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at godkendte myndig-

heder og organisationer fra forskellige medlemsstater vil kunne gå sammen

i ét enkelt gruppesøgsmål for én enkelt domstol mod den samme erhvervs-

drivende på vegne af forbrugere i forskellige medlemsstater.

Det anlagte gruppesøgsmål skal berøre forbrugere i forskellige medlemssta-

ter, såfremt myndigheder og organisationer fra forskellige medlemsstater

skal kunne gå sammen i ét enkelt gruppesøgsmål.

I overensstemmelse direktivets præambelbetragtning nr. 31 berører lov-

forslaget ikke de gældende regler om værneting. Det er således en forudsæt-

ning for at anlægge et søgsmål ved domstole her i landet, at der er værneting.

Hvorvidt der er værneting for de pågældende krav i en konkret sag vil såle-

des afhænge af de almindelige værnetingsregler og sagens omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre rettens ret til at undersøge, om

gruppesøgsmålet er egnet til at blive behandlet som ét enkelt gruppesøgs-

mål.

Side 96

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse har til formål at beskytte de kollektive interes-

ser for forbrugere i forskellige medlemsstater, som er berørt eller sandsyn-

ligvis vil blive berørt af en påstået overtrædelse. Det kan f.eks. være sager

mod den samme erhvervsdrivende, hvor sagsgenstanden er ens eller tilsva-

rende, og som rammer flere forbrugere i forskellige medlemsstater.

Det foreslås i

stk. 2,

at retten skal acceptere den liste, der udarbejdes af Eu-

ropa-Kommissionen i medfør af artikel 5 stk. 1, 3. pkt., i direktiv (EU)

2020/1828 af 25. november 2020 som bevis for den godkendte myndigheds

eller organisations kompetence til at anlægge et grænseoverskridende grup-

pesøgsmål, jf. dog § 10 og § 6, stk. 4.

Europa-Kommissionen udarbejder en samlet liste over godkendte myndig-

heder og organisationer, som kan anlægge grænseoverskridende gruppe-

søgsmål, herunder navn og vedtægtsbestemte formål. Listen offentliggøres

og ajourføres, når Europa-Kommissionen får meddelelse herom fra med-

lemsstaterne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten vil skulle acceptere Eu-

ropa-Kommissionens liste over godkendte myndigheder og organisationer

som bevis for det myndighedens eller organisationens kompetence til at an-

lægge et grænseoverskridende gruppesøgsmål ved domstolene her i landet.

Domstolene påser imidlertid, om de godkendte myndigheder og organisati-

oner ud fra deres formål er berettigede til at anlægge et grænseoverskridende

gruppesøgsmål i et konkret tilfælde, samt – såfremt der rejses begrundet

tvivl herom – hvorvidt betingelserne for at blive en godkendt organisation

er opfyldt. Det vil således efter en konkret vurdering være muligt for retten

at afvise en sag. Retten kan således f.eks. afvise en udenlandsk bilejerorga-

nisation, der vil nedlægge forbud mod vildledende reklame for computere,

uanset at organisationen er optaget på Europa-Kommissionens offentlig-

gjorte liste, og organisationens formål er at beskytte medlemmernes interes-

ser. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 10 og 6,

stk. 4.

Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for

en definition af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”, og til

de specielle bemærkninger til § 2, nr. 8, for en definition af ”grænseover-

skridende gruppesøgsmål”.

Side 97

UDKAST

Til § 9

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 7, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at nationale gruppesøgsmål efter denne lov kan anlæg-

ges af godkendte myndigheder og organisationer, som er optaget på den i §

5, stk. 2 omtalte liste, såfremt der er værneting for søgsmålet her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendte myndigheder og or-

ganisationer kan anlægge gruppesøgsmål efter dette lovforslag, såfremt de

fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggjorte liste over

myndigheder og organisationer, som er godkendt af erhvervsministeren til

at anlægge gruppesøgsmål, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.

Med bestemmelsen gives myndigheder og organisationer, der er godkendt

af erhvervsministeren til at anlægge gruppesøgsmål, søgsmålskompetence

til at anlægge gruppesøgsmål ved domstolene her i landet. Der skal således

ikke være et grænseoverskridende element. Endvidere vil søgsmålskompe-

tencen vedrøre søgsmål med påstand om påbud eller genopretning, jf. lov-

forslagets § 1.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4 og 5, for en defini-

tion af ”godkendt myndighed” og ”godkendt organisation”, og til de speci-

elle bemærkninger til § 2, nr. 7, for en definition af ”nationale gruppesøgs-

mål”.

Til § 10

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 6, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at retten påser, at et gruppesøgsmål falder inden

for den godkendte myndigheds område eller den godkendte organisations

vedtægtsbestemte formål. Det foreslås i stk. 1,

2. pkt.,

at hvis dette ikke til-

fældet, afviser retten sagen.

Side 98

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten af egen drift eller efter

foranledning fra modparten ud fra de oplysninger, der er indgivet af sagens

parter, påser, hvorvidt gruppesøgsmålet falder inden for myndighedens om-

råde eller organisationens vedtægtsbestemte formål.

Med myndighedens område menes søgsmål, som falder inden for myndig-

hedens kompetence og tilsynsområde.

F.eks. fører Lægemiddelstyrelsen til-

syn med den direktivbestemte lovgivning om humanmedicin, og vil således

kunne anlægge søgsmål, hvis sagens genstand falder inden for dette område.

På samme vis vurderer retten, om søgsmålet falder inden for en organisati-

ons vedtægtsbestemte formål. F.eks. kan retten afvise et søgsmål anlagt af

en organisation, der ifølge vedtægterne varetager bilejeres interesser, hvis

organisationen vil nedlægge forbud mod vildledende reklame for compu-

tere, uanset at organisationen er optaget på Europa-Kommissionens offent-

liggjorte liste, og organisationens formål er at beskytte medlemmernes inte-

resser.

Til § 11

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 7, stk. 6.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at forbrugernes interesser under gruppesøgsmålet vare-

tages af den godkendte myndighed eller organisation, der har anlagt sagen.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre forudsætningen om, at de til-

meldte forbrugere ikke er parter i søgsmålet, men at deres interesser vareta-

ges af den godkendte myndighed eller organisation.

Det foreslås i

stk. 2,

at den godkendte myndighed eller organisation og myn-

dighedens eller organisationens modpart anses som parter i gruppesøgsmå-

let.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de tilmeldte forbrugere ikke er

parter.

Det vil være den godkendte myndighed eller organisation der vil

være part i sagen og have en parts processuelle rettigheder og forpligtelser.

Side 99

UDKAST

Individuelle forbrugere kan således ikke kunne gribe ind i de processuelle

afgørelser, der træffes af den godkendte myndighed eller organisation, indi-

viduelt anmode om dokumentation inden for sagens rammer, eller individu-

elt klage over de afgørelser, der træffes retten. Individuelle forbrugere vil

ikke have processuelle forpligtelser inden for rammerne af gruppesøgsmå-

let.

Til § 12

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 7, stk. 2-

3 og 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at gruppesøgsmål efter denne lov anlægges ved

indlevering af stævning til retten, jf. retsplejelovens § 348. Det foreslås i stk.

2. pkt.,

at stævningen kan indleveres af godkendte myndigheder eller or-

ganisationer, jf. denne lovs kapitel 3. Det foreslås i stk. 1,

3. pkt.,

at ud over,

hvad der fremgår af retsplejelovens § 348, skal stævningen indeholde

angivelse af, at sagen anlægges efter reglerne i denne lov, oplysninger om

de forbrugere, der er berørt af søgsmålet, herunder en beskrivelse af gruppen

og oplysninger om, hvordan gruppemedlemmerne kan identificeres og un-

derrettes om sagen, samt de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for, at

retten kan vurdere, om den har kompetence til at behandle sagen, og foretage

lovvalg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles en række yderligere

krav til stævningen, end hvad der følger af retsplejelovens § 348.

For det første vil stævningen skulle indeholde en angivelse af, at sagen an-

lægges efter lovforslagets regler. Formålet med denne regel er, at modparten

og retten tidligst muligt i sagen skal kunne gøre sig bekendt med, hvilken

procesform, sagsøgeren ønsker. Dette vil bl.a. gøre modparten og retten i

stand til at vurdere, om betingelserne for at føre et søgsmål efter denne ord-

ning er opfyldt.

For det andet skal stævningen indeholde oplysninger om de forbrugere, der

er berørt af søgsmålet, herunder en beskrivelse af gruppen og oplysninger

Side 100

UDKAST

om, hvordan gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sa-

gen. Disse oplysninger skal bl.a. gøre det muligt for retten at træffe eventuel

bestemmelse om tilmelding til søgsmålet, jf. lovforslagets § 17, stk. 2. Der-

udover skal oplysningerne muliggøre, at

den gruppe af forbrugere, der er

berettiget til at drage fordel af de pågældende retsmidler,

kan beskrives i

afgørelsen,

jf. lovforslagets

§ 16, stk. 2.

Endelig skal stævningen indeholde de oplysninger, som i øvrigt er nødven-

dige for, at retten kan vurdere, om den har kompetence til at behandle sagen,

og foretage lovvalg.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis stævningen ikke opfylder kravene i stk. 1, finder

retsplejelovens § 349 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt stævningen ikke opfyl-

der kravene, og den herefter er uegnet til at danne grundlag for sagens be-

handling, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles sagsøgeren. Det

samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 348, stk. 4,

eller hvis stævningen eller en anden anmodning til retten ikke indleveres til

retten i overensstemmelse med kravene i § 148 a, stk. 1. Efter sagsøgerens

anmodning træffes afgørelsen om afvisning ved kendelse. Retten kan dog

indrømme sagsøgeren en frist til at afhjælpe mangler.

Det foreslås i

stk. 3,

at søgsmål, der ud fra stævningen efter deres indhold er

åbenlyst ubegrundede, afvises af retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

retten kan beslutte at afvise

åbenlyst ubegrundede sager, så snart retsinstansen eller forvaltningsmyn-

digheden har modtaget de nødvendige oplysninger til at begrunde beslutnin-

gen herom.

Bestemmelsen har til formål at

undgå misbrug af adgangen til

at indbringe sager.

Til § 13

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 7, stk. 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at gruppesøgsmål efter denne lov kan anlægges

med påstand om: påbud, jf. kapitel 5.

Side 101

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at myndigheder og organisationer,

som er godkendt her i landet af erhvervsministeren eller af en anden med-

lemsstat, kan anlægge sag ved domstolene med påstand om påbud. I over-

ensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 33, har gruppesøgs-

mål om påbud til formål at beskytte forbrugernes kollektive interesser uaf-

hængigt af, om den individuelle forbruger faktisk har lidt tab eller skade.

En påstand om påbud kan omfatte foreløbige og endelige påbud. En påstand

om påbud kan være påbud eller forbud mod en erhvervsdrivendes praksis,

der udgør en overtrædelse af lovforslagets anvendelsesområde, jf. § 1. Et

påbud kan f.eks. være, at den erhvervsdrivende tilpligtes at foretage speci-

fikke handlinger som at give forbrugerne de oplysninger, som de tidligere

undlod at give, selvom det var i strid med en lovbestemt forpligtelse.

Et forbud kan f.eks. være, at den erhvervsdrivende tilpligtes at ophøre med

en specifik handling, som er i strid med en af de EU-retlige bestemmelser,

der er nævnt i bilag I til direktiv 2020/1828/EU, og som skader forbrugernes

kollektive interesser.

Det foreslås i stk. 1,

nr. 2,

at gruppesøgsmål efter denne lov anlægges med

påstand om: genopretning, jf. kapitel 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at myndigheder og organisationer,

som er godkendt her i landet af erhvervsministeren eller af en anden med-

lemsstat, kan anlægge sag ved domstolene med påstand om genopretning.

Et gruppesøgsmål om genopretning kan omfatte, at den erhvervsdrivende

giver berørte forbrugere adgang til retsmidler såsom

erstatning, afhjælpning,

ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af kontrakten eller tilbage-

betaling af den betalte pris alt efter omstændighederne og i henhold til EU-

retten eller national ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 11, for en definition

af ”afgørelse om genopretning”.

I overensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 5 og præambelbetragtning

nr. 35, kan godkendte myndigheder og organisationer efter omstændighe-

derne søge at opnå afgørelse om påbud og genopretning inden for rammerne

af et enkelt gruppesøgsmål. Disse foranstaltninger vil således omfattes af én

Side 102

UDKAST

afgørelse. Et gruppesøgsmål med påstand om foreløbigt påbud, der behand-

les efter en summarisk procedure, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, vil imidlertid

ikke kunne behandles sammen med gruppesøgsmål, der ikke behandles efter

denne procedure.

Til § 14

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 8, stk. 1-

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at i forbindelse med et gruppesøgsmål om påbud

kan retten ved et foreløbigt eller endeligt påbud bestemme følgende: At en

erhvervsdrivende skal bringe en praksis, der udgør en overtrædelse af be-

stemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, og som skader eller vil kunne skade

forbrugernes kollektive interesser til ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en påstand om påbud vil om-

fatte foreløbige eller endelige påbud.

I en afgørelse om påbud vil erhvervsdrivende kunne tilpligtes at undlade at

foretage specifikke handlinger. Erhvervsdrivende vil derudover kunne til-

pligtes at foretage specifikke handlinger såsom at give forbrugerne de op-

lysninger, som de tidligere undlod at give, selv om det var i strid med en

lovbestemt forpligtelse.

En afgørelse om påbud vil ikke afhænge af, om den pågældende praksis blev

fulgt forsætligt eller som resultat af uagtsomhed.

Det foreslås i stk. 1,

nr. 2,

at i forbindelse med et gruppesøgsmål om påbud

kan retten ved et foreløbigt eller endeligt påbud bestemme følgende: At en

erhvervsdrivendes påtænkte praksis, der vil udgøre en overtrædelse af be-

stemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, og som indebærer en risiko for alvorlig

eller uoprettelig skade for forbrugernes kollektive interesser, på forhånd for-

bydes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påstand om påbud vil omfatte

foreløbige og endelige forbud.

Side 103

UDKAST

Påstand om forbud kan omfatte afgørelser, der fastslår, at en erhvervsdriv-

endes praksis bør forbydes på forhånd, hvis retten vurderer, at den erhvervs-

drivendes praksis indebærer risiko for alvorlig eller uoprettelig skade for

forbrugernes kollektive interesser.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at retten ved endeligt påbud endvidere kan be-

stemme følgende: At en erhvervsdrivende kan anerkende, at en praksis ud-

gør en overtrædelse som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om på påbud kan

fastslå, at en erhvervsdrivendes praksis udgør en overtrædelse i tilfælde,

hvor denne praksis er ophørt, inden gruppesøgsmålene blev anlagt, men

hvor der stadig er behov for at fastslå, at denne praksis udgjorde en overtræ-

delse, f.eks. for at lette efterfølgende sager om genopretning.

Det foreslås i stk. 2,

nr. 2,

at retten ved endeligt påbud kan bestemme, at en

erhvervsdrivende skal offentliggøre hele eller dele af en afgørelse om påbud

i den form, retten bestemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om endeligt påbud

f.eks. vil kunne omfatte en forpligtelse for den erhvervsdrivende, der har

overtrådt lovgivningen, til at offentliggøre afgørelsen truffet ved domsto-

lene helt eller delvist, i en sådan form, der findes hensigtsmæssig, eller at

offentliggøre en berigtigelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud,

at berørte individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt myndighed eller

organisation kan anlægge gruppesøgsmål med påstand om påbud på vegne

af forbrugernes under iagttagelse af forbrugernes kollektive interesser,

selvom der ikke nødvendigvis er nogen forbrugere, der er tilmeldt søgsmå-

let.

Den godkendte myndighed eller organisation kan således anlægge sag med

påstand om påbud på forbrugernes vegne, selvom der er flere forbrugere,

der er berørt af den erhvervsdrivendes handling, men som ikke har tilsluttet

sig gruppesøgsmålet.

Side 104

UDKAST

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1,

at det ikke er en betingelse for en afgørelse om

påbud, at den godkendte myndighed eller organisationer beviser, at de indi-

viduelle forbrugere, der er berørt af en overtrædelse af bestemmelser som

nævnt i § 1, stk. 1, har lidt tab eller skade.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beviskravene for at opnå en af-

gørelse om påbud ikke omfatter krav om at bevise et tab.

Det foreslås i stk. 4,

nr. 2,

at det ikke er en betingelse for en afgørelse om

påbud, at den godkendte myndighed eller organisationer beviser den er-

hvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse.

Til § 15

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 17.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at gruppesøgsmål om påbud behandles hurtigst muligt.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre gruppesøgsmål om påbud bør

behandles hurtigt. Hvis der er tale om en igangværende overtrædelse, kan

behovet for en hurtig behandling være større.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved behandlingen af gruppesøgsmål om midlertidige

påbud finder retsplejelovens §§ 413-429 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse regler i retsplejelovens

kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag

finder anvendelse.

Forbud eller påbud kan således meddeles, hvis den part, der anmoder om

meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør eller sandsynliggør, at par-

ten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, at modpar-

tens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og at partens

mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente

tvistens retlige afgørelse.

Retten vil således også kunne bestemme, at parten som betingelse for med-

delelse af forbud eller påbud skal stille sikkerhed for den skade og ulempe,

Side 105

UDKAST

som kan påføres modparten ved forbuddet eller påbuddet. Retten kan desu-

den i det retsmøde, hvor sagen behandles, afskære en bevisførelse, som fin-

des uforenelig med hensynet til forretningens fremme.

Det vil endvidere bl.a. gælde, at hvis sag om den rettighed, der påstås kræn-

ket, ikke allerede er anlagt ved en dansk eller udenlandsk domstol eller ind-

ledt ved en voldgiftsret, skal den, der har anmodet om meddelelse af forbud

eller påbud, inden 2 uger efter at afgørelsen om at meddele forbud eller på-

bud er endelig, anlægge eller indlede en sådan sag.

Til § 16

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 9, stk. 1,

5 og 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.6.1.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at i forbindelse med afgørelsen af et gruppesøgsmål om

genopretning kan retten bestemme, at den erhvervsdrivende skal give be-

rørte forbrugere adgang til bestemte retsmidler, som efter omstændighe-

derne bl.a. kan være erstatning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt

afslag, ophævelse af købet eller kontrakten og tilbagebetaling af betalte be-

løb.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt myndighed eller

organisation kan anlægge sag med påstand om genopretning, som omfatter

retsmidler som erstatning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag,

ophævelse af kontrakten eller tilbagebetaling af den betalte pris.

De nævnte retsmidler skal forstås i overensstemmelse med købelovens § 78-

79 om køberens mangelsbeføjelser. Dette medfører bl.a., at såfremt en salgs-

genstand lider af en mangel, har køberen ret til afhjælpning, omlevering,

forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, jf. købelovens §

78.

I dette tilfælde skal ombytning og omlevering forstås som værende det

samme.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 42, vil den

processuelle ordning i dette lovforslag ikke berøre de regler, der fastlægger

Side 106

UDKAST

forbrugernes materielle ret til kontraktlige retsmidler og retsmidler uden for

kontrakt, i tilfælde hvor deres interesser er blevet skadet af en overtrædelse,

såsom retten til skadeserstatning, ophævelse af kontrakten, tilbagebetaling,

ombytning, afhjælpning eller forholdsmæssige afslag, afhængigt af situati-

onen og af EU-retten eller national ret.

Det vil således kun være muligt at anlægge et gruppesøgsmål med påstand

om genopretning i medfør af lovforslaget, hvis EU-retten eller national ret

indeholder bestemmelser om sådanne materielle rettigheder. Lovforslaget

vil ikke gøre det muligt at pålægge en erhvervsdrivende, der har begået en

overtrædelse, en erstatning med karakter af straf i overensstemmelse med

national ret.

I overensstemmelse med direktivets artikel 9, stk. 6, vil en påstand om gen-

opretning give forbrugeren ret til at drage fordel af de retsmidler, som den

pågældende afgørelse om genopretning giver adgang til, uden at forbrugeren

er nødt til at anlægge en særskilt sag.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvor en afgørelse om genopretning ikke angiver de

individuelle forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de retsmidler,

som afgørelsen stiller til rådighed, skal den i det mindste beskrive den

gruppe af forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de pågældende

retsmidler

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelsen skal angive de indi-

viduelle forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de retsmidler, som

afgørelsen stiller til rådighed. Det vil som udgangspunkt være de forbrugere,

der er tilmeldt søgsmålet. Afgørelsen skal som minimum beskrive gruppen

af forbrugere, der kan drage fordel af de pågældende retsmidler.

Det foreslås i

stk. 3,

at en afgørelse om genopretning skal angive en frist,

inden for hvilken den erhvervsdrivende skal give forbrugerne adgang til de

retsmidler, der er omfattet af afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelsen skal indeholde en

frist for, hvornår de forbrugerne, der er nævnt i dommen i medfør af lov-

forslagets § 16, stk. 2, skal have fået adgang til de pågældende retsmidler.

Det forudsættes, at retten fastsætter en rimelig frist, der samtidig ikke er i

strid med hensynet bag direktivet.

Side 107

UDKAST

Det foreslås i

stk. 4,

at forbrugerne ikke er afskåret fra i et andet søgsmål at

kræve yderligere retsmidler, som ikke har været genstand for gruppesøgs-

målet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne kan anlægge andre

søgsmål, herunder andre typer af søgsmål, medmindre et sådant søgsmål vil

stride mod de almindelige regler om dommes bindende virkning.

Til § 17

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 9, stk. 2-4

og artikel 20, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.6.2.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

et gruppesøgsmål om genopretning, jf. § 16, omfatter

de individuelle forbrugere, der har tilmeldt sig søgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der alene kan føres såkaldte

”opt-in”-søgsmål. Et søgsmål vil således ikke kunne omfatte forbrugere, der

ikke aktivt har tilmeldt sig.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at retten fastsæter en frist for ved skriftlige med-

delelse at tilmelde sig gruppesøgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rettens får kompetence til at

træffe bestemmelse om tilmelding til et gruppesøgsmål.

Fristen bør i almindelighed fastsættes til en bestemt dato og altså ikke til et

vist tidsrum efter en nærmere angiven begivenhed, f.eks. underretning om

sagen. Ved fastsættelsen af fristen må retten derfor have overvejet, hvordan

gruppemedlemmerne bør underrettes om sagen, således at der kan afsættes

et rimeligt tidsrum for gruppemedlemmerne til hver især at overveje, om de

vil tilmelde sig gruppesøgsmålet.

I almindelighed vil fristen kunne sættes til 4-8 uger efter det tidspunkt, hvor

gruppemedlemmerne skønnes at ville have modtaget underretning om sa-

gen, hvis underretningen sker ved individuel meddelelse til det enkelte grup-

pemedlem. I andre tilfælde vil fristen i almindelighed kunne sættes til 2-3

måneder efter det tidspunkt, hvor gruppemedlemmerne skønnes at ville have

Side 108

UDKAST

modtaget underretning om sagen. Om fristen bør sættes i den lave ende eller

den høje ende af de nævnte intervaller, vil bl.a. afhænge af sagens karakter.

Fristen bør således være længere, hvis kravene i sagen er komplicerede eller

har vidererækkende betydning for det enkelte gruppemedlem, end hvis kra-

vene i sagen er enkle og har mindre betydning for det enkelte gruppemed-

lem.

Hvis der er større usikkerhed om, hvornår gruppemedlemmerne kan antages

at ville have modtaget underretning om sagen, kan retten eventuelt vente

med at fastsætte tilmeldingsfristen, indtil der foreligger en nærmere afkla-

ring heraf. Blot må tilmeldingsfristen være fastsat, før underretningen

iværksættes, da tilmeldingsfristen skal fremgå af underretningen.

Under hensyn til de retsvirkninger, der er forbundet med en tilmelding til et

gruppesøgsmål, foreslås det, at tilmeldingen skal ske ved skriftlig medde-

lelse. Samtidig bør det dog være enkelt at tilmelde sig et gruppesøgsmål, og

hvis underretningsformen giver mulighed for det, bør underretningen derfor

vedlægges en tilmeldingsblanket, som blot skal udfyldes med personlige

data, underskrives og indsendes. Endvidere forudsættes det, at tilmeldingen

kan ske ved digital kommunikation, jf. herved for domstolenes vedkom-

mende retsplejelovens § 148 a (der dog endnu ikke er sat i kraft).

Rettens afgørelse om fristen for tilmelding kan kæres af grupperepræsentan-

ten og modparten efter retsplejelovens almindelige regler. Derimod kan

gruppemedlemmerne ikke kære afgørelsen.

Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at retten bestemmer, hvortil tilmelding skal ske.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten bestemmer, hvortil til-

melding skal ske. I almindelighed vil det være naturligt, at tilmelding sker

enten til retten eller til grupperepræsentanten.

Det foreslås i stk. 2,

3. pkt.,

at retten undtagelsesvis kan tillade, at tilmelding

sker efter fristens udløb, hvis særlige grunde taler for det.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten undtagelsesvis kan til-

lade, at tilmelding sker efter fristens udløb, hvis særlige grunde taler for det.

Denne dispensationsmulighed bør anvendes restriktivt. Formelt set giver be-

stemmelsen mulighed for at tillade tilmelding helt frem til sagens optagelse

til dom, men hovedanvendelsesområdet vil være mindre fristoverskridelser,

Side 109

UDKAST

hvor det er undskyldeligt, at tilmeldingen ikke er kommet frem inden fri-

stens udløb, og relativt mindre fristoverskridelser, hvor et gruppemedlem

ikke i tide har været opmærksom på gruppesøgsmålet og tilmeldingsfristen,

eventuelt fordi underretning af gruppemedlemmerne helt eller delvis er sket

ved offentlig bekendtgørelse. Hensynet til den, der har tilmeldt sig for sent,

må dog afvejes over for hensynet til modparten og til andre gruppemedlem-

mer. I grænsetilfælde kan det således også tillægges betydning, om gruppe-

repræsentanten og modparten er indforstået med den sene tilmelding.

En særlig situation foreligger dog, hvis der fra før tilmeldingsfristens udløb

har verseret individuelt søgsmål om det pågældende krav, idet der i så fald

allerede er foretaget fristafbrydende rettergangsskridt vedrørende kravet.

Hvis den, kravet tilkommer, ønsker at hæve det individuelle søgsmål og i

stedet tilmelde sig gruppesøgsmålet, bør retten normalt tillade tilmeldingen,

medmindre den sene tilmelding vil medføre væsentlig ulempe for behand-

lingen af gruppesøgsmålet.

Det bemærkes, at formålet med adgangen til at dispensere fra den alminde-

lige frist for tilmelding til gruppesøgsmålet ikke er at give mulighed for at

gennemføre krav, efter at en forældelsesfrist eller anden frist for sagsanlæg

er udløbet. Er en forældelsesfrist eller anden frist for sagsanlæg udløbet på

det tidspunkt, hvor retten modtager anmodningen om at dispensere fra den

almindelige frist for at tilmelde sig gruppesøgsmålet, kan der således ikke

dispenseres fra den almindelige frist for tilmelding til gruppesøgsmålet, idet

en imødekommelse af anmodningen vil bringe kravet ind under gruppesøgs-

målets fristafbrydende virkning, der regnes fra sagens anlæg.

Rettens afgørelse om at tillade eller ikke tillade tilmelding efter udløbet af

den frist, som er fastsat i medfør af 1. pkt., kan kæres af grupperepræsentan-

ten, modparten og det gruppemedlem, der anmoder om tilladelse til at til-

melde sig efter fristens udløb.

Det foreslås i

stk. 3,

at forbrugere, der er tilmeldt et gruppesøgsmål, ikke

kan være repræsenteret i andre gruppesøgsmål vedrørende det samme

spørgsmål mod den samme erhvervsdrivende og kan ikke anlægge et indi-

viduelt søgsmål, der vedrører det samme spørgsmål mod den samme er-

hvervsdrivende.

Side 110

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan føres flere søgsmål

med samme sagsgenstand.

Det foreslås i

stk. 4,

at forbrugere, der er tilmeldt et gruppesøgsmål, ikke

kan modtage erstatning mere end én gang vedrørende det samme spørgsmål

mod den samme erhvervsdrivende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugere ikke kan opnå højere

erstatning, end hvad der er berettiget ud fra de konkrete forhold, der har

berettiget erstatningskravet.

Det foreslås i

stk. 5,

at godkendte organisationer kan kræve, at forbrugere,

der vil tilmelde sig et konkret gruppesøgsmål om genopretning, betaler et

gebyr ved tilmelding til det pågældende gruppesøgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendte organisationer kan

kræve, at forbrugere skal betale et gebyr ved tilmelding til et gruppesøgsmål

om genopretning.

Det vil dermed være valgfrit for den godkendte organisation, om denne øn-

sker at opkræve et gebyr, eller om det skal være gratis for forbrugerne at

deltage i gruppesøgsmålet.

I overensstemmelse med direktivets artikel 20, stk. 3, kan de godkendte or-

ganisationer alene opkræve et beskedent beløb fra forbrugerne ved tilmel-

ding til det konkrete gruppesøgsmål.

Godkendte organisationer vil alene kunne kræve et gebyr fra forbrugere ved

tilmelding til gruppesøgsmål med påstand om genopretning. Det skyldes, at

det alene er ved gruppesøgsmål med påstand om genopretning, at der vil

være en direkte økonomisk gevinst for den enkelte forbruger, der deltager i

gruppesøgsmålet. I gruppesøgsmål med påstand om påbud er det f.eks. en

erhvervsdrivendes handling, som søges stoppet, da handlingen skader eller

vil kunne skade forbrugerne.

Individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål om genopretning,

kan ikke pålægges at betale sagsomkostninger, jf. lovforslagets § 19, stk. 1.

Såfremt den godkendte organisation taber sagen, må det oprindelige gebyr

dog gerne dække sagsomkostningerne, men organisationen kan ikke efter-

opkræve beløb hos de berørte forbrugere til at dække sagens omkostninger.

Side 111

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at bidrage til godkendte organi-

sationers finansiering i forbindelse med anlæggelsen af gruppesøgsmål. I

overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 70, skal op-

krævning af et beskedent beløb fra forbrugerne bidrage til at sikre, at god-

kendte organisationer ikke forhindres i at anlægge gruppesøgsmål grundet

omkostningerne forbundet med søgsmål, da gruppesøgsmål fremmer den

offentlige interesse ved at beskytte forbrugernes interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil alene udgøre én af mulighederne, hvorpå

godkendte organisationer vil kunne finansiere anlæggelsen af gruppesøgs-

mål. Det vil derfor tillige være muligt for godkendte organisationer at opnå

finansiering af gruppesøgsmål via f.eks. tredjepartsfinansiering. Reglerne

for finansiering fra en tredjepart efter dette lovforslag er nærmere reguleret

i lovforslagets § 18.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om størrelsen på det i stk. 1 nævnte gebyr. Det foreslås i stk. 6,

2. pkt.,

at erhvervsministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler for betalingen

af det i stk. 1 nævnte gebyr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren gives hjem-

mel til at fastsætte nærmere regler for størrelsen på gebyret samt nærmere

regler for betaling af gebyret. Det er hensigten, at bemyndigelsesbestem-

melsen udmøntes i en bekendtgørelse, hvor erhvervsministeren vil kunne

fastsætte gebyrets størrelse. Gebyrets størrelse vil skulle svare til et beske-

dent beløb, da gebyrets størrelse ikke må afholde forbrugerne fra at deltage

i gruppesøgsmålet og gøre brug af deres rettigheder.

Det er endvidere hensigten, at bekendtgørelsen vil regulere, at

de samlede

indtægter fra gebyrerne ikke må overstige de samlede omkostninger, som

den godkendte organisation bruger til at føre det konkrete gruppesøgsmål.

Den godkendte organisation kan således ikke opnå overskud som følge af

forbrugernes betaling af gebyr til et konkret gruppesøgsmål. Det er hensig-

ten, at det vil fremgå af bekendtgørelsen, at såfremt de af forbrugerne betalte

gebyrer dækker mere end sagens omkostninger, herunder f.eks. den god-

kendte organisations udgift til advokat, skal overskydende beløb betales til-

bage til forbrugerne.

Side 112

UDKAST

Til § 18

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 10, stk. 1

og 2.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at godkendte organisationer ikke må anlægge et

gruppesøgsmål med påstand om genopretning, som finansieres af en tredje-

part, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærlig-

gende risiko for, at en sådan interessekonflikt vil opstå. Det foreslås i stk. 1,

2. pkt.,

at finansiering fra tredjeparter, der har økonomisk interesse i at an-

lægge gruppesøgsmålet med påstand om genopretning eller resultatet heraf,

ikke må føre gruppesøgsmålet væk fra beskyttelse af forbrugernes kollek-

tive interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt organisation ikke

må anlægge et gruppesøgsmål med påstand om genopretning, som finansie-

res af en tredjepart, hvis der opstår en interessekonflikt, eller hvis tredjepar-

tens økonomiske interesse i at anlægge gruppesøgsmålet fører gruppesøgs-

målet væk fra beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse for godkendte orga-

nisationer. Godkendte myndigheder vil således ikke for at søge om finan-

siering fra tredjepart.

I overensstemmelse med direktivets ordlyd vil det alene være muligt at søge

finansiering af gruppesøgsmål om genopretning. Godkendte organisationer

kan således kun således kun få finansieret gruppesøgsmål af en tredjepart,

hvis der anlægges gruppesøgsmål om genopretning.

Dette har sammenhæng med en af betingelserne for godkendelse af organi-

sationer, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 5, hvorefter organisationen skal være

uafhængig og ikke påvirkes af andre end forbrugere, navnlig ikke erhvervs-

drivende, som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål, her-

under i tilfælde af finansiering fra tredjeparter, og organisationen har med

henblik herpå indført procedurer, der forhindrer en sådan indflydelse samt

forhindrer interessekonflikt mellem sig selv og organisationens finansie-

ringsydere og forbrugernes interesser.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 52, bør god-

kendte organisationer være fuldstændig gennemsigtige over for retten med

Side 113

UDKAST

hensyn til, hvorfra midlerne til finansiering af deres aktiviteter generelt set

kommer og midlerne til støtte for et konkret gruppesøgsmål om genopret-

ning hidrører. Dette har også sammenhæng med en af betingelserne for god-

kendelse af organisationer, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 6, hvorefter orga-

nisationen skal give oplysninger om dennes finansieringskilder generelt set

f.eks. via sin hjemmeside.

Det er nødvendigt med gennemsigtighed vedrørende finansieringskilder, så

retten kan vurdere, om der foreligger en interessekonflikt mellem den tred-

jepart, der har ydet finansieringen, og den godkendte organisation, der giver

risiko for misbrug af adgangen til at indbringe sager, og om finansieringen

fra en tredjepart, der har økonomisk interesse i at anlægge gruppesøgsmål

med påstand om genopretning eller resultatet heraf, vil føre gruppesøgsmå-

let væk fra beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser, jf. direktivets

præambelbetragtning nr. 52.

Det foreslås i

stk. 2,

at afgørelser truffet af godkendte organisationer i for-

bindelse med et gruppesøgsmål, herunder afgørelser om forlig, ikke må på-

virkes uretmæssigt af en tredjepart på en måde, der vil være til skade de

kollektive interesser for de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser truffet af en godkendt

organisation ikke må påvirkes af en tredjepart på en måde, der vil skade

forbrugernes kollektive interesser.

Afgørelser truffet af godkendte organisationer i forbindelse med et gruppe-

søgsmål skal forstås som de valg, organisationerne træffer i forbindelse med

et søgsmål. Det vil f.eks. kunne være en afgørelse om at indgå et forlig med

den erhvervsdrivende.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 52, skal en

godkendt organisation, såfremt retten beder om det, fremlægge de nødven-

dige oplysninger, som gør det muligt for retten at vurdere, om tredjeparten

uretmæssigt kan påvirke den godkendte organisations processuelle afgørel-

ser i forbindelse med gruppesøgsmålet, herunder afgørelser om forlig, på en

måde, der vil kunne være til skade for de berørte forbrugeres kollektive in-

teresser, og at vurdere om tredjeparten finansierer gruppesøgsmålet om gen-

opretning mod en modpart, som er en konkurrent til denne tredjepart, der

Side 114

UDKAST

finansierer sagen, eller mod en modpart, som den, der finansierer sagen, er

afhængig af.

Det foreslås i

stk. 3,

at godkendte organisationer ikke må anlægge gruppe-

søgsmål mod en modpart, som er en konkurrent til den, der finansierer sa-

gen, eller mod en modpart, som den, der finansierer sagen, er afhængig af.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendte organisationer ikke

må anlægge gruppesøgsmål mod en modpart, som er konkurrent til den, som

gruppesøgsmålet finansieres af, eller en modpart, som den, der finansierer

gruppesøgsmålet, er afhængig af.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 52, bør det an-

ses for at udgøre en interessekonflikt, hvis en erhvervsdrivende, der opererer

på samme marked som modparten, direkte finansierer et konkret gruppe-

søgsmål, eftersom konkurrenten kan have en økonomisk interesse i resulta-

tet af gruppesøgsmålet, som ikke vil være den samme som forbrugernes in-

teresser.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis der under sagen opstår begrundet tvivl om, hvor-

vidt den godkendte organisation opfylder betingelserne i stk. 1-3, tager ret-

ten stilling hertil. Retten kan til brug for vurderingen pålægge den godkendte

organisation at udlevere en finansiel oversig over finansieringskilder, der

anvendes til at støtte gruppesøgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten af egen drift eller på op-

fordring fra en af sagens parter tager stilling til, om finansieringsbetingel-

serne er opfyldt. Til brug for vurderingen kan retten pålægge den godkendte

organisation at udlevere en oversigt over finansieringskilder, der anvendes

til at dække udgifterne ved søgsmålet.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 52, er indi-

rekte finansiering af et gruppesøgsmål fra organisationer, som finansieres

gennem ligelige bidrag fra deres medlemmer eller gennem donationer, her-

under erhvervsdrivendes donationer inden for rammerne af initiativer ved-

rørende virksomheders sociale ansvar eller crowdfunding, berettiget som fi-

nansiering fra en tredjepart, forudsat at finansieringen fra tredjeparten op-

fylder kravene om gennemsigtighed, uafhængighed og fraværet af interes-

sekonflikter

Side 115

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås i

stk. 5,

at retten kan kræve, at den godkendte organisation afslår

eller foretager ændringer med hensyn til den relevante finansiering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten kan kræve, at den god-

kendte organisation foretager ændringer med hensyn til finansieringen af

søgsmålet. Bestemmelsen vil finde anvendelse, når retten finder, at en del

eller hele finansieringen af et søgsmål er i strid med betingelserne i stk. 1-3.

Rettens beslutning herom kan kæres af den godkendte organisation eller den

erhvervsdrivende, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås i

stk. 6,

at hvis betingelserne i stk. 1-3 ikke er opfyldt, herunder

fordi et pålæg efter stk. 4 eller et krav efter stk. 5 ikke efterkommes, afviser

retten sagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sagen afvises, hvis finansierin-

gen ikke opfylder betingelserne, hvis organisationen ikke efterkommer ret-

tens pålæg om at indlevere en finansiel oversigt eller hvis organisationen

ikke efterkommer de krav til finansieringen, som retten har bestemt.

Det foreslås i

stk. 7,

at en afvisning i medfør af stk. 6 ikke påvirker rettighe-

derne for de brugere, der er berørt af det pågældende gruppesøgsmål.

Til § 19

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.6.4.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppe-

søgsmål om genopretning, ikke kan pålægges af betale sagsomkostninger,

jf. stk. 2.

Side 116

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at forbrugere, der ikke er parter

i søgsmålet, jf. lovforslagets § 11, som udgangspunkt ikke kan pålægges at

betale sagens omkostninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at retten under ekstraordinære omstændigheder kan på-

lægge individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål om genop-

retning, at betale sagsomkostninger, der er påløbet som følge af den pågæl-

dende individuelle forbrugers forsætlige eller uagtsomme adfærd.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en undtagelse til

reglen om, at forbrugere ikke kan pålægges at betale sagsomkostninger. Ret-

ten vil i et vist omfang ikke pålægge den tabende part at betale omkostnin-

gerne, for så vidt de er påløbet unødvendigt.

En tilmeldt forbruger vil således i undtagelsestilfælde kunne pålægges at

betale sagsomkostninger, som er påløbet som følge af den pågældende indi-

viduelle forbrugers forsætlige eller uagtsomme adfærd, for eksempel ved at

forlænge sagen ved ulovlig adfærd.

Det foreslås i

stk. 3,

at den tabende part skal erstatte modparten de udgifter,

der er forbundet med at opfylde den i § 21 nævnte oplysningspligt.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at de udgifter, som en part

måtte have haft til at opfylde den eller de pligter, der kan pålægges i medfør

af lovforslagets § 21, skal betales af den tabende part.

Til § 20

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 11.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.6.5.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1,

den godkendte myndighed eller organisation i fælles-

skab med den erhvervsdrivende kan foreligge retten et forslag til forlig om

genopretning til fordel for de berørte forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kollektive forlig, der har til for-

mål at opnå genopretning for forbrugere, der har lidt skade, fremmes inden

for rammerne af et gruppesøgsmål om genopretning.

Side 117

UDKAST

Forliget vil kunne forlægges retten på den måde, der er mest hensigtsmæs-

sig. Det forudsættes, at retten kan kræve, at forslaget til forlig forelægges i

skriftlig form.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at retten på ethvert tidspunkt under sagen kan

opfordre parterne til at indgå forlig om genopretning. Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at retten fastsætter en rimelig frist for indgåelsen af forliget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, retten kan opfordre den erhvervs-

drivende og den godkendte myndighed eller organisation, som anlagde

gruppesøgsmålet om genopretning, til at indlede forhandlinger med henblik

på at indgå forlig om genopretning, der skal ydes til de forbrugere, der er

berørt af gruppesøgsmålet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.5.3. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at et forlig skal godkendes af retten. Det foreslås

i stk. 3,

2. pkt.,

at retten afviser forliget, hvis det strider mod præceptive

regler eller indeholder betingelser, som ikke kan håndhæves, idet der tages

hensyn til parternes navnlig de berørte forbrugeres rettigheder og interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et forlig, der indgås inden for

rammerne af et gruppesøgsmål om genopretning, bør godkendes af den re-

levante retsinstans eller forvaltningsmyndighed, medmindre betingelserne

for forliget ikke kan håndhæves, eller forliget ville være i strid med præcep-

tive regler, der finder anvendelse på sagens genstand, og som ikke ved aftale

kan fraviges til skade for forbrugerne. Et forlig vil for eksempel kunne være

i strid med præceptive bestemmelser i national ret, hvis det udtrykkeligt be-

varer et aftalevilkår, som giver den erhvervsdrivende eksklusiv ret til at for-

tolke ethvert andet vilkår i nævnte kontrakt.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at godkender retten forliget, bliver det bindende

for sagens parter og de berørte individuelle forbrugere. Det foreslås i stk. 4,

2. pkt.,

at § 16, stk. 4, tilsvarende finder anvendelse for retsmidler, der ikke

er genstand for det pågældende forlig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendte forlig bliver bin-

dende for den godkendte myndighed eller organisation, den erhvervsdri-

vende og de berørte individuelle forbrugere, der er tilmeldt søgsmålet.

Side 118

UDKAST

Til § 21

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 13, stk. 1-

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.6.6.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at de forbrugere, der er berørt af et igangvæ-

rende gruppesøgsmål om genopretning, skal underrettes om gruppesøgsmå-

let i tide og på passende måde, så disse forbrugere kan tilmelde sig det på-

gældende gruppesøgsmål, jf. lovforslagets § 17, stk. 1. Det foreslås i stk. 1,

2. pkt.,

at underretningen gives på den måde, som retten bestemmer. Det

foreslås i stk. 1,

3. pkt.,

at retten kan bestemme, at underretningen helt eller

delvis skal ske ved offentlig bekendtgørelse. Det foreslås i stk. 1,

4. pkt.,

retten kan pålægge den godkendte myndighed eller organisation at foretage

underretningen. Det foreslås i

stk. 1, 5. pkt.,

at udgifterne ved underretnin-

gen betales foreløbig af den godkendte myndighed eller organisation.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 61 vil oplysninger om

igangværende gruppesøgsmål og afsluttede gruppesøgsmål skulle være til-

strækkelige og stå i et rimeligt forhold til sagernes omstændigheder. Så-

danne oplysninger kan for eksempel gives på den godkendte myndigheds

eller organisations eller erhvervsdrivendes websted, i nationale elektroniske

databaser, på sociale medier, på onlinemarkedspladser eller i almindeligt

læste aviser, herunder aviser, der udelukkende udgives elektronisk. Forbru-

gerne bør om muligt, og hvis det er relevant, underrettes individuelt ved brev

sendt elektronisk eller i papirform. Sådanne oplysninger bør på anmodning

gives i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at retten i afgørelsen kan bestemmelse, at den

erhvervsdrivende for den erhvervsdrivendes regning og inden for en speci-

fik tidsfrist underretter de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, om

en afgørelse om genopretning, jf. § 16, eller et forlig om genopretning, jf. §

20, ved hjælp af midler, der står i et rimeligt forhold til sagens omstændig-

heder. Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at retten herunder kan bestemme, at den

erhvervsdrivende skal underrette alle berørte forbrugere individuelt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne underrettes om en-

delige afgørelser om påbud, genopretning eller godkendte forlig, om deres

Side 119

UDKAST

rettigheder, efter at der er konstateret en overtrædelse, og om de eventuelle

efterfølgende skridt, som de forbrugere, der tilmeldt gruppesøgsmålet, skal

tage, navnlig med henblik på at opnå genopretning. De omdømmemæssige

risici forbundet med formidling af oplysninger om overtrædelsen er også

vigtige med henblik på at afskrække erhvervsdrivende fra at tilsidesætte for-

brugernes rettigheder

Det vil således være op til en erhvervsdrivende, der overtræder lovgivnin-

gen, for den erhvervsdrivendes regning at underrette alle berørte forbrugere

om afgørelser om påbud og genopretning. Den erhvervsdrivende vil også

skulle også underrette forbrugerne om ethvert forlig, der er godkendt af en

retsinstans eller forvaltningsmyndighed.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 2 tilsvarende finder anvendelse på de godkendte

myndigheder eller organisationer i forbindelse med endelige afgørelser om

afvisning af gruppesøgsmål om genopretning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være op til den god-

kendte myndighed eller organisation at oplyse de berørte forbrugere om af-

visning af et gruppesøgsmål om genopretning.

Det foreslås i

stk. 4,

at stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse, hvis de berørte

forbrugere underrettes om den pågældende afgørelse eller det pågældende

forlig på anden vis.

Til § 22

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 19.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.7.1. for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsætlig overtrædelse af et

forbud kan medføre straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder og i forbin-

delse dermed blive dømt til at betale erstatning. En sådan sag anlægges af

den part, der har opnået påbuddet, dvs. den godkendte myndighed eller or-

ganisation.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 69 vil erhvervsdrivende,

der overtræder lovgivningen eller undlader eksempelvis at efterkomme på-

læg om at oplyse forbrugerne om en afgørelse, således kunne pålægges

Side 120

UDKAST

sanktioner, som er effektive, afskrækkende og proportionale, for undladelse

eller nægtelse af at efterkomme et påbud.

Det foreslås i

stk. 2,

at en modpart, der uden lovlig grund undlader at efter-

komme et pålæg om edition efter retsplejelovens § 298, stk. 1, kan idømmes

straf efter retsplejelovens § 178.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt modparten ikke efter-

kommer et editionspålæg, vil der – i tillæg til muligheden for at tillægge

dette forhold processuel skadevirkning efter retsplejelovens § 344, stk. 2 –

eksempelvis kunne pålægges modparten straf i form af bøde.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 69 vil der således være

sanktioner for undladelse eller nægtelse af at fremlægge bevismateriale. Der

vil også kunne pålægges andre typer af sanktioner, for eksempel processuel

skadevirkning, ved nægtelse af at efterkomme et pålæg om at fremlægge

bevismateriale.

Det foreslås endelig i

stk. 3,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtræ-

delse af denne lov.

Til § 23

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 21 og 24,

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 25. juni 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven træder i kraft den 25. juni

2023. Ikrafttrædelsesdatoen skyldes, at direktivets artikel 24, stk. 1, 3. pkt.,

fastsætter, at de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, skal

anvendes fra den 25. juni 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til

beskyttelse af forbrugernes interesser ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lov om forbud til beskyttelse af

forbrugernes interesser ophæves, når dette lovforslag træder i kraft.

Side 121

UDKAST

Lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser gennemfører direk-

tiv 2009/22/EF. Med direktiv 2020/1828/EU ophæves direktiv 2009/22/EF,

og da det er fundet hensigtsmæssigt at gennemføre det nye direktiv i en ny

hovedlov, foreslås det at ophæve lov om forbud til beskyttelse af forbruger-

nes interesser.

Lovforslaget vil således erstatte den gældende lov om forbud til beskyttelse

af forbrugernes interesser, hvorfor denne lov ophæves den 25. juni 2023,

hvor lovforslaget vil træde i kraft.

Til § 24

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 22, stk. 1

og 2.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at loven finder anvendelse for gruppesøgsmål,

som anlægges den 25. juni 2023 eller senere, uanset om den relevante nati-

onale eller grænseoverskridende overtrædelse ophørte, inden gruppesøgs-

målet efter denne lov blev anlagt eller afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den 25. juni 2023 vil blive skæ-

ringsdatoen for, hvilket regelsæt der vil finde anvendelse på gruppesøgsmål

omfattet af dette lovforslag. Det afgørende vil således være, hvornår et grup-

pesøgsmål er anlagt. Dette lovforslag vil finde anvendelse på alle gruppe-

søgsmål, som anlægges den 25. juni 2023 eller senere.

Dette lovforslags ikrafttræden vil ikke påvirke gruppesøgsmål, som er an-

lagt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at for øvrige sager finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Reglerne i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser vil finde

anvendelse på alle søgsmål, som er anlagt før den 25. juni 2023, uanset hvor-

når disse søgsmål færdigbehandles.

Til § 25

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og

Side 122

UDKAST

Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Side 123

UDKAST

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU)

2020/1828

af 25. november 2020

om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-

gernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale

parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter den almindelige lovgivningsprocedure

og ud fra følgende betragtninger:

(1) Globaliseringen og digitaliseringen har øget risikoen for, at et større

antal forbrugere lider skade som følge af den samme ulovlige praksis.

EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.

EUT C 461 af 21.12.2018, s. 232.

Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets

førstebehandlingsholdning af 4.11.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parla-

mentets holdning af 24.11.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

Side 124

UDKAST

Overtrædelser af EU-retten kan være til skade for forbrugerne. Uden effek-

tive midler til at bringe en ulovlig praksis til ophør og til at opnå genopret-

ning for forbrugerne mindskes forbrugernes tillid til det indre marked.

(2) Manglen på effektive midler til at håndhæve EU-retten, som beskytter

forbrugerne, kan også resultere i en forvridning af den fair konkurrence

mellem erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, og erhvervsdri-

vende, der overholder lovgivningen, og som opererer nationalt eller på

tværs af grænserne. Sådanne forvridninger kan hindre det indre marked i at

fungere gnidningsløst.

(3) I henhold til artikel 26, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF) skal det indre marked indebære et område uden in-

dre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Det indre

marked bør give forbrugerne en merværdi i form af bedre kvalitet, større

udvalg, rimelige priser og høje sikkerhedsstandarder med hensyn til varer

og tjenesteydelser, hvorved et højt forbrugerbeskyttelsesniveau fremmes.

(4) Artikel 169, stk. 1, og artikel 169, stk. 2, litra a), i TEUF fastsætter, at

Unionen skal bidrage til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved

hjælp af foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 114 i TEUF. I

henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (»chartret«) skal der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i

Unionens politikker.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF

gjorde det muligt

for godkendte organer/organisationer at anlægge gruppesøgsmål, der pri-

mært har til formål at bringe overtrædelser af EU-retten, som skader for-

brugernes kollektive interesser, til ophør eller at forbyde disse. I dette di-

rektiv blev der imidlertid ikke i tilstrækkelig grad taget fat på at løfte ud-

fordringerne i forbindelse med håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesretten.

For i højere grad at afskrække fra ulovlig praksis og mindske skaderne for

forbrugerne på et stadigt mere globaliseret og digitaliseret marked er det

nødvendigt at styrke processuelle ordninger til beskyttelsen af forbruger-

nes kollektive interesser, så de omfatter både foranstaltninger om påbud og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med

påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110 af

1.5.2009, s. 30).

Side 125

UDKAST

foranstaltninger om genopretning. I lyset af det store antal påkrævede æn-

dringer er det hensigtsmæssigt at ophæve direktiv 2009/22/EF og erstatte

det med nærværende direktiv.

(6) Processuelle ordninger for anlæggelse af gruppesøgsmål, både for så

vidt angår foranstaltninger om påbud og foranstaltninger om genopretning,

varierer i hele Unionen og giver forskellige forbrugerbeskyttelsesniveauer.

Desuden er der også medlemsstater, som på nuværende tidspunkt ikke har

indført nogen processuelle ordninger for kollektive søgsmål om foranstalt-

ninger om genopretning. Denne situation mindsker forbrugernes og virk-

somhedernes tillid til det indre marked og deres evne til at drive forretning

på det indre marked. Den forvrider konkurrencen og hindrer en effektiv

håndhævelse af EU-retten på forbrugerbeskyttelsesområdet.

(7) Dette direktiv har derfor til formål at sikre, at der på EU-plan og på na-

tionalt plan findes mindst én effektiv og virkningsfuld processuel ordning

for anlæggelse af gruppesøgsmål og med henblik på foranstaltninger om

påbud og genopretning, der er tilgængelig for forbrugere i alle medlems-

stater. At have én sådan processuel ordning for anlæggelse af gruppesøgs-

mål tilgængelig vil øge forbrugernes tillid, sætte dem i stand til at udøve

deres rettigheder, bidrage til en mere fair konkurrence og skabe lige vilkår

for erhvervsdrivende, der opererer på det indre marked.

(8) Dette direktiv har til formål at bidrage til det indre markeds funktion og

til opnåelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved at gøre det muligt

for godkendte organer/organisationer, som repræsenterer forbrugernes kol-

lektive interesser, at anlægge gruppesøgsmål med henblik på foranstaltnin-

ger om både påbud og genopretning mod erhvervsdrivende, der overtræder

EU-retlige bestemmelser. Disse godkendte organer/organisationer bør

kunne anmode om at få bragt sådan overtrædelse til ophør eller få den for-

budt og søge foranstaltninger om genopretning, hvis det er relevant og mu-

ligt i henhold til EU-retten og national ret, såsom erstatning, afhjælpning

eller forholdsmæssigt afslag.

(9) Gruppesøgsmål bør være en effektiv og virkningsfuld måde, hvorpå

forbrugernes kollektive interesser kan beskyttes. Det bør gøre det muligt

for godkendte organer/organisationer at tage initiativer med henblik på at

sikre, at de erhvervsdrivende overholder de relevante EU-retlige bestem-

Side 126

UDKAST

melser, og at overvinde de hindringer, forbrugere står over for i individu-

elle sager såsom sådanne, der relaterer sig til usikkerhed om deres rettighe-

der og om hvilke processuelle ordninger, der er tilgængelige, de psykologi-

ske barrierer for at indbringe sager og det negative forhold mellem de for-

ventede udgifter sammenholdt med fordelene ved at indlede en individuel

sag.

(10) Det er vigtigt at sikre den nødvendige balance mellem at forbedre for-

brugernes adgang til klage og domstolsprøvelse og at yde de nødvendige

garantier til de erhvervsdrivende for at undgå misbrug af adgangen til at

anlægge sager, som med urette hindrer virksomhedernes mulighed for at

drive forretning på det indre marked. For at forhindre misbrug af adgangen

til at anlægge gruppesøgsmål bør tildeling af erstatning med karakter af

bod undgås, og der bør fastsættes regler for visse processuelle aspekter så-

som udpegelse og finansiering af godkendte organer/organisationer.

(11) Dette direktiv bør ikke erstatte eksisterende nationale processuelle

ordninger til beskyttelse af forbrugernes kollektive eller individuelle inte-

resser. Under hensyntagen til medlemsstaternes retstraditioner overlades

det til dem at beslutte, om de vil udforme den processuelle ordning for an-

læggelse af gruppesøgsmål, der er påkrævet i dette direktiv, som del af en

eksisterende eller som del af en ny processuel ordning for kollektive foran-

staltninger om påbud eller genopretning eller som en særskilt ordning, for

så vidt som mindst én national processuel ordning for anlæggelse af grup-

pesøgsmål er i overensstemmelse med dette direktiv. Dette direktiv bør

f.eks. ikke forhindre medlemsstaterne i at vedtage lovgivning om anerken-

delsessøgsmål ved en domstol eller en forvaltningsmyndighed, selv om det

ikke fastsætter regler for sådanne sager. Hvis der er indført processuelle

ordninger på nationalt plan ud over den processuelle ordning, der er på-

krævet i dette direktiv, bør det godkendte organ/den godkendte organisa-

tion kunne vælge, hvilken processuel ordning der skal anvendes.

(12) I overensstemmelse med princippet om processuel autonomi bør dette

direktiv ikke indeholde bestemmelser om ethvert aspekt i gruppesøgsmål.

Det er derfor op til medlemsstaterne at fastsætte regler, f.eks. vedrørende

antagelighed, beviser eller retsmidler, som finder anvendelse på gruppe-

søgsmål. Det bør f.eks. være op til medlemsstaterne at træffe afgørelse om,

hvilken grad af lighed der kræves mellem individuelle krav, eller det mind-

ste antal berørte forbrugere, der skal være omfattet af et gruppesøgsmål

Side 127

UDKAST

med henblik på foranstaltninger om genopretning, for at en sag kan be-

handles som et gruppesøgsmål. Sådanne nationale regler bør ikke hindre,

at den processuelle ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål, der er på-

krævet i dette direktiv, fungerer effektivt. I overensstemmelse med prin-

cippet om ikkeforskelsbehandling bør de betingelser for antagelse til be-

handling, der gælder for specifikke grænseoverskridende gruppesøgsmål,

ikke være forskellige fra dem, der gælder for specifikke nationale gruppe-

søgsmål. En afgørelse om, at et gruppesøgsmål er uantageligt, bør ikke på-

virke de af søgsmålet berørte forbrugeres rettigheder.

(13) Dette direktivs anvendelsesområde bør afspejle den seneste udvikling

på forbrugerbeskyttelsesområdet. Da forbrugere nu handler på et bredere

og stadigt mere digitaliseret marked, skal der for at opnå et højt forbruger-

beskyttelsesniveau være krav om, at områder som databeskyttelse, finan-

sielle tjenesteydelser, rejser og turisme, energi og telekommunikation om-

fattes af direktivet i tillæg til den almindelige forbrugerbeskyttelsesret.

Navnlig da der er øget efterspørgsel blandt forbrugerne efter finansielle

tjenesteydelser og investeringstjenesteydelser, er det vigtigt at forbedre

håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesretten på disse områder. Forbruger-

markedet har også udviklet sig på området for digitale tjenester, og der er

et øget behov for mere effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesret-

ten, herunder vedrørende databeskyttelse.

(14) Dette direktiv bør omfatte overtrædelser af de EU-retlige bestemmel-

ser, der er omhandlet i bilag I, i det omfang disse bestemmelser beskytter

forbrugernes interesser, uanset om disse forbrugere benævnes forbrugere,

rejsende, brugere, kunder, detailinvestorer, detailkunder, registrerede per-

soner eller andet. Dette direktiv bør dog kun varetage interesserne hos fysi-

ske personer, som har lidt skade eller som ville kunne lide skade som følge

af de pågældende overtrædelser, hvis de fysiske personer er forbrugere i

henhold til dette direktiv. Overtrædelser, der skader fysiske personer, som

betragtes som erhvervsdrivende i henhold til dette direktiv, bør ikke være

omfattet.

(15) Dette direktiv bør ikke berøre de retsakter, der er opført i bilag I, og

bør derfor ikke ændre eller udvide definitionerne fastsat i disse retsakter

eller erstatte eventuelle håndhævelsesmekanismer, som de pågældende

retsakter måtte indeholde. For eksempel kan de håndhævelsesmekanismer,

der er fastsat i eller baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Side 128

UDKAST

(EU) 2016/679

, fortsat anvendes til beskyttelse af forbrugernes kollektive

interesser, hvor det er relevant.

(16) For at undgå tvivl bør dette direktivs anvendelsesområde fastsættes så

præcist som muligt i bilag I. Hvis de retsakter, der er opført i bilag I, inde-

holder bestemmelser, som ikke vedrører forbrugerbeskyttelse, bør der i bi-

lag I henvises til de specifikke bestemmelser, som beskytter forbrugernes

interesser. Sådanne henvisninger er dog ikke altid praktisk gennemførlige

på grund af visse retsakters struktur, navnlig på området for finansielle tje-

nesteydelser, herunder området for investeringstjenesteydelser.

(17) For at sikre en hensigtsmæssig reaktion på overtrædelser af EU-retten,

hvis form og omfang hurtigt forandrer sig, bør lovgiver, hver gang der

vedtages en ny EU-retsakt, der er relevant for beskyttelse af forbrugernes

kollektive interesser, overveje, om bilag I til dette direktiv skal ændres for

at sikre, at den nye EU-retsakt omfattes af dette direktivs anvendelsesom-

råde.

(18) Medlemsstaterne bør fortsat have kompetence til at anvende bestem-

melserne i dette direktiv på områder i tillæg til dem, der er omfattet af dets

anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør for eksempel kunne opretholde

eller indføre national lovgivning, der svarer til bestemmelserne i dette di-

rektiv, for så vidt angår tvister, der falder uden for anvendelsesområdet for

bilag I.

(19) Da både retslige og administrative procedurer effektivt og virknings-

fuldt kan tjene til at beskytte forbrugernes kollektive interesser, overlades

det til medlemsstaterne at beslutte, om et gruppesøgsmål kan anlægges

som retslig procedure, administrativ procedure eller begge afhængigt af det

relevante retsområde eller den pågældende økonomiske sektor. Dette bør

ikke berøre retten til adgang til effektive retsmidler som fastsat i artikel 47

i chartret, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal sikre, at forbrugere

og erhvervsdrivende har ret til adgang til effektive retsmidler for en dom-

stol i forbindelse med en hvilken som helst administrativ afgørelse, der er

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning

om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Side 129

UDKAST

truffet i henhold til nationale bestemmelser, der gennemfører dette direk-

tiv. Dette bør omfatte muligheden for, at en part i et søgsmål kan opnå en

afgørelse om suspension af fuldbyrdelsen af den omtvistede afgørelse i

overensstemmelse med national ret.

(20) Dette direktiv, der bygger på direktiv 2009/22/EF, bør både omfatte

nationale og grænseoverskridende overtrædelser, navnlig når de forbru-

gere, der er berørt af en overtrædelse, bor i en anden medlemsstat end den,

hvor den erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, er etableret. Det

bør også omfatte overtrædelser, der er ophørt, før et gruppesøgsmål er an-

lagt eller afsluttet, da det stadig kan være nødvendigt at forhindre en genta-

gelse af praksis ved at forbyde den, at fastslå, at en given praksis udgjorde

en overtrædelse, eller at lette forbrugernes adgang til genopretning.

(21) Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af regler om international

privatret vedrørende retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser eller om lovvalg, og det bør heller ikke fastsætte regler

herom. Eksisterende EU-retlige instrumenter bør finde anvendelse på den

processuelle ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål, der er krævet i

dette direktiv. Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

864/2007

, forordning (EF) nr. 593/2008

og forordning (EU) nr.

1215/2012

bør finde anvendelse på den processuelle ordning for anlæg-

gelse af gruppesøgsmål, der er påkrævet i dette direktiv.

(22) Det bør bemærkes, at forordning (EU) nr. 1215/2012 ikke omfatter

forvaltningsmyndigheders kompetence eller anerkendelse eller fuldbyr-

delse af afgørelser truffet af sådanne myndigheder. Sådanne spørgsmål bør

overlades til national ret.

(23) Hvor det er relevant, kunne det være muligt for et godkendt organ/en

godkendt organisation i overensstemmelse med regler om international pri-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lov-

valgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (EUT L 199 af

31.7.2007, s. 40).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lov-

valgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

Side 130

UDKAST

vatret at anlægge et gruppesøgsmål i den medlemsstat, hvor organet/orga-

nisationen er udpeget, samt i en anden medlemsstat. Dette direktiv, der

bygger på direktiv 2009/22/EF, bør foretage en sondring mellem disse to

typer af gruppesøgsmål. Når et godkendt organ/en godkendt organisation

anlægger et gruppesøgsmål i en anden medlemsstat end den, hvor orga-

net/organisationen er udpeget, bør dette gruppesøgsmål anses for at være

et grænseoverskridende gruppesøgsmål. Når et godkendt organ/en god-

kendt organisation anlægger et gruppesøgsmål i den medlemsstat, hvor or-

ganet/organisationen er udpeget, bør dette gruppesøgsmål anses for at være

et nationalt gruppesøgsmål, selv hvis dette gruppesøgsmål anlægges mod

en erhvervsdrivende, der har hjemting i en anden medlemsstat, og selv

hvis forbrugere fra flere medlemsstater er repræsenteret i det pågældende

gruppesøgsmål. Det afgørende for fastlæggelsen af typen af gruppesøgs-

mål bør være den medlemsstat, hvori sagen anlægges. Derfor bør det ikke

være muligt for et nationalt gruppesøgsmål at blive et grænseoverskri-

dende gruppesøgsmål under sagens behandling eller omvendt.

(24) Navnlig forbrugerorganisationer bør spille en aktiv rolle med hensyn

til at sikre, at relevante EU-retlige bestemmelser overholdes. De bør alle

anses for at have gode forudsætninger for at ansøge om status som god-

kendt organ/ organisation i overensstemmelse med national ret. Afhængig

af nationale retstraditioner kan offentlige organer også spille en aktiv rolle

med hensyn til at sikre, at relevante EU-retlige bestemmelser overholdes,

ved at anlægge gruppesøgsmål som omhandlet i dette direktiv.

(25) Med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål bør godkendte

organer/organisationer opfylde de samme kriterier for udpegelse i hele

Unionen. De bør navnlig være juridiske personer, der er forskriftsmæssigt

oprettet i henhold til den udpegede medlemsstats lovgivning, have en vis

permanent karakter og niveau af offentlig aktivitet, ikke arbejde med for-

tjeneste for øje og i lyset af deres vedtægtsbestemte formål have legitim in-

teresse i at varetage forbrugernes interesser som fastsat i EU-retten. God-

kendte organer/organisationer bør ikke være under insolvensbehandling el-

ler være erklæret konkurs. De bør være uafhængige og ud over forbrugere

ikke være påvirket af personer, som har økonomisk interesse i at anlægge

et gruppesøgsmål, navnlig erhvervsdrivende eller hedgefonde, herunder i

tilfælde af finansiering fra en tredjepart. Godkendte organer/organisationer

Side 131

UDKAST

bør have indført procedurer, der forhindrer en sådan indflydelse samt inte-

ressekonflikter mellem dem selv, deres finansieringsydere og forbrugernes

interesser. De bør i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af passende mid-

ler, navnlig på deres websted, offentliggøre oplysninger, der påviser, at de

opfylder kriterierne for udpegelse til godkendt organ/organisation, og ge-

nerelle oplysninger om deres finansieringskilder generelt set samt om de-

res organisatoriske og ledelsesmæssige struktur samt medlemsstruktur, de-

res vedtægtsbestemte formål og deres aktiviteter.

(26) Medlemsstaterne bør frit kunne fastsætte kriterierne for udpegelse af

godkendte organer/organisationer i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne bør dog også kunne anvende de kriterier for udpegelse,

der er fastsat i dette direktiv for udpegelse af godkendte organer/organisa-

tioner med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål, for så vidt an-

går godkendte organer/organisationer, der kun udpeges med henblik på na-

tionale gruppesøgsmål.

(27) De kriterier, der anvendes for udpegelsen af godkendte organer/orga-

nisationer i forbindelse med nationale eller grænseoverskridende gruppe-

søgsmål, bør ikke være til hinder for, at gruppesøgsmål, som omhandlet i

dette direktiv, fungerer effektivt.

(28) Medlemsstaterne bør kunne udpege godkendte organer/organisationer

på forhånd med det formål at anlægge gruppesøgsmål. Dette direktiv bør

ikke tilskynde medlemsstaterne til at indføre mulighed for at udpege god-

kendte organer/organisationer på ad hoc-basis. Med henblik på nationale

gruppesøgsmål bør medlemsstaterne dog også eller alternativt kunne ud-

pege godkendte organer/organisationer på ad hoc-basis i et specifikt natio-

nalt gruppesøgsmål. En sådan udpegelse bør kunne foretages af den retsin-

stans eller forvaltningsmyndighed, for hvilken sagen er indbragt, herunder

ved godkendelse, hvis det er relevant. Med henblik på grænseoverskri-

dende gruppesøgsmål er det dog nødvendigt med fælles garantier. God-

kendte organer/organisationer, der er blevet udpeget på ad hoc-basis, bør

derfor ikke have mulighed for at anlægge grænseoverskridende gruppe-

søgsmål.

(29) Det bør være op til den udpegende medlemsstat at sikre, at et organ/en

organisation opfylder kriterierne for udpegelse af godkendte organer/orga-

Side 132

UDKAST

nisationer med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål, at vur-

dere, om det godkendte organ/den godkendte organisation fortsat opfylder

kriterierne for udpegelse, og om nødvendigt at tilbagekalde udpegelsen af

det godkendte organ/den godkendte organisation. Medlemsstaterne bør

mindst hvert femte år vurdere, om godkendte organer/organisationer fort-

sat opfylder kriterierne for udpegelse.

(30) Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et godkendt organ/en godkendt or-

ganisation opfylder kriterierne for udpegelse, bør den medlemsstat, som

udpegede organet/organisationen, undersøge sagen og om nødvendigt til-

bagekalde udpegelsen af det godkendte organ/den godkendte organisation.

Medlemsstaterne bør udpege nationale kontaktpunkter med henblik på at

sende og modtage anmodninger om undersøgelser.

(31) Medlemsstaterne bør sikre, at godkendte organer/organisationer, der

er udpeget med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål i en anden

medlemsstat, kan anlægge sådanne gruppesøgsmål ved deres retsinstanser

eller forvaltningsmyndigheder. Derudover bør godkendte organer/organi-

sationer fra forskellige medlemsstater kunne gå sammen i ét enkelt gruppe-

søgsmål for én enkelt domstol under overholdelse af de relevante værne-

tingsregler. Dette bør ikke berøre retten for den retsinstans eller forvalt-

ningsmyndighed, for hvilken sagen er indbragt, til at undersøge, om grup-

pesøgsmålet er egnet til at blive behandlet som ét enkelt gruppesøgsmål.

(32) Der bør sikres gensidig anerkendelse af den kompetence til at an-

lægge gruppesøgsmål, som godkendte organer/ organisationer, der er ud-

peget med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål, er tillagt.

Disse godkendte organers/organisationers identitet bør meddeles til Kom-

missionen, og Kommissionen bør udarbejde en liste over disse godkendte

organer/organisationer. Optagelse på listen bør tjene som bevis for, at det

godkendte organ/den godkendte organisation, der anlægger et gruppesøgs-

mål, har kompetence til at anlægge gruppesøgsmål. Dette bør ikke berøre

retsinstansernes og forvaltningsmyndighedernes ret til at undersøge, om

det ud fra det godkendte organs/den godkendte organisations vedtægtsbe-

stemte formål er berettiget, at den/det anlægger sag i et konkret tilfælde.

(33) Foranstaltninger om påbud har til formål at beskytte forbrugernes kol-

lektive interesser uafhængigt af, om den individuelle forbruger faktisk har

lidt tab eller skade. Ved foranstaltninger om påbud kan erhvervsdrivende

Side 133

UDKAST

tilpligtes at foretage specifikke handlinger såsom at give forbrugerne de

oplysninger, som de tidligere undlod at give dem, selv om det var i strid

med en lovbestemt forpligtelse. En afgørelse om en foranstaltning om på-

bud bør ikke afhænge af, om den pågældende praksis blev fulgt forsætligt

eller som resultat af uagtsomhed.

(34) Når et gruppesøgsmål anlægges, bør det godkendte organ/den god-

kendte organisation fremlægge tilstrækkelige oplysninger om de berørte

forbrugere til retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden. Disse oplysnin-

ger bør gøre det muligt for retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden at

fastlægge, hvorvidt den har kompetence, og foretage lovvalg. I en sag om

erstatning uden for kontrakt kræver dette, at retsinstansen eller forvalt-

ningsmyndigheden underrettes om det sted, hvor den skadevoldende begi-

venhed, der påvirker forbrugerne, er foregået eller ville kunne foregå. De-

taljeringsgraden af de krævede oplysninger kan variere afhængigt af, hvil-

ken foranstaltning det godkendte organ/den godkendte organisation søger

at opnå, og om der anvendes en tilvalgs- eller fravalgsordning. Når et

gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om påbud anlægges, kræ-

ver en eventuel suspension eller afbrydelse af forældelsesfrister for efter-

følgende krav om genopretning, at det godkendte organ/den godkendte or-

ganisation fremlægger tilstrækkelige oplysninger om den gruppe af forbru-

gere, der er berørt af gruppesøgsmålet.

(35) Medlemsstaterne bør sikre, at godkendte organer/organisationer er i

stand til at søge at opnå foranstaltninger om påbud og foranstaltninger om

genopretning. For at sikre den processuelle effektivitet af gruppesøgsmål

bør medlemsstaterne kunne beslutte, at godkendte organer/organisationer

har mulighed for at søge at opnå foranstaltninger om påbud og genopret-

ning inden for rammerne af ét enkelt gruppesøgsmål eller inden for sær-

skilte gruppesøgsmål. Hvis godkendte organer/organisationer søger at

opnå dette inden for rammerne af ét enkelt gruppesøgsmål, bør de kunne

søge at opnå alle relevante foranstaltninger på det tidspunkt, hvor gruppe-

søgsmålet anlægges, eller først søge at opnå relevante foranstaltninger om

påbud og derefter foranstaltninger om genopretning, hvis det er relevant.

Side 134

UDKAST

(36) Et godkendt organ/en godkendt organisation, der anlægger et gruppe-

søgsmål i henhold til dette direktiv, bør søge at opnå de relevante foran-

staltninger, herunder foranstaltninger om genopretning, til gavn for og på

vegne af de forbrugere, der er berørt af overtrædelsen. Det godkendte or-

gan/den godkendte organisation bør have sagens skadelidte parts processu-

elle rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne bør frit kunne give de in-

dividuelle forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, visse rettigheder

inden for rammerne af gruppesøgsmålet, men disse individuelle forbrugere

bør ikke være sagens skadelidte part. Individuelle forbrugere bør under

alle omstændigheder ikke kunne gribe ind i de processuelle afgørelser, der

træffes af de godkendte organer/organisationer, individuelt anmode om do-

kumentation inden for sagens rammer eller individuelt klage over de pro-

cessuelle afgørelser, der træffes af den retsinstans eller forvaltningsmyn-

dighed, som gruppesøgsmålet er indbragt for. Individuelle forbrugere bør

desuden ikke have processuelle forpligtelser inden for rammerne af grup-

pesøgsmålet og bør ikke bære sagsomkostningerne, bortset fra i undtagel-

sestilfælde.

(37) De forbrugere, der er berørte af et gruppesøgsmål, bør dog have ret til

at drage fordel af det pågældende gruppesøgsmål. I gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning bør fordelene antage form af

f. eks. erstatning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophæ-

velse af kontrakten eller tilbagebetaling af den betalte pris. I gruppesøgs-

mål med henblik på foranstaltninger om påbud vil fordelen for de berørte

forbrugere være ophør af eller forbud mod en praksis, der udgør en over-

trædelse.

(38) I forbindelse med gruppesøgsmål med henblik på genopretningsforan-

staltninger bør den tabende part betale afholdte sagsomkostninger for den

vindende part i overensstemmelse med de betingelser og undtagelser, der

er fastsat i national ret. Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden bør

dog ikke pålægge den tabende part at betale omkostningerne, for så vidt de

er påløbet unødvendigt. Individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppe-

søgsmål, bør ikke betale sagsomkostningerne. En individuel forbruger, der

er berørt af et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genop-

retning, kan imidlertid i undtagelsestilfælde pålægges at betale sagsom-

kostninger, som er påløbet som følge af den pågældende individuelle for-

brugers forsætlige eller uagtsomme adfærd, for eksempel ved at forlænge

Side 135

UDKAST

sagen ved ulovlig adfærd. Sagsomkostningerne bør for eksempel omfatte

omkostninger som følge af, at begge parter har været repræsenteret ved en

advokat eller en anden retlig aktør, eller omkostninger i forbindelse med

forkyndelse eller oversættelse af dokumenter.

(39) For at undgå misbrug af adgangen til at indbringe sager bør medlems-

staterne fastsætte nye regler eller anvende eksisterende regler i national ret,

således at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden kan beslutte at af-

vise åbenlyst ubegrundede sager, så snart retsinstansen eller forvaltnings-

myndigheden har modtaget de nødvendige oplysninger til at begrunde af-

gørelsen. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at indføre særlige

regler for gruppesøgsmål og bør kunne anvende generelle processuelle

regler for sager, når disse regler opfylder målet om at undgå misbrug af ad-

gangen til at indbringe sager.

(40) Foranstaltninger om påbud bør omfatte endelige og foreløbige foran-

staltninger. Foreløbige foranstaltninger kunne dække midlertidige foran-

staltninger, retsbevarende og forebyggende foranstaltninger med henblik

på at bringe en igangværende praksis til ophør eller forbyde en påtænkt

praksis, hvis denne endnu ikke er blevet fulgt, men hvor der er risiko for,

at den vil føre til alvorlig eller uoprettelig skade for forbrugerne. Foran-

staltninger om påbud kunne også omfatte foranstaltninger, der fastslår, at

en given praksis udgør en overtrædelse i tilfælde, hvor denne praksis er

ophørt, inden gruppesøgsmålene blev anlagt, men hvor der stadig er behov

for at fastslå, at denne praksis udgjorde en overtrædelse, f.eks. for at lette

efterfølgende sager med henblik på foranstaltninger om genopretning. For-

anstaltninger om påbud kan desuden antage form af en forpligtelse for den

erhvervsdrivende, der har overtrådt lovgivningen, til at offentliggøre afgø-

relsen truffet af retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden om foranstalt-

ningen helt eller delvist, i en sådan form, der findes hensigtsmæssig, eller

at offentliggøre en berigtigelse.

(41) Medlemsstaterne bør byggende på direktiv 2009/22/EF kunne kræve,

at det godkendte organ/den godkendte organisation, der har til hensigt at

anlægge et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om påbud, fo-

retager en forudgående konsultation herom, således at den berørte er-

hvervsdrivende får mulighed for selv at bringe den praksis, der ville være

genstand for gruppesøgsmålet, til ophør. Medlemsstaterne bør kunne

Side 136

UDKAST

kræve, at denne forudgående konsultation foretages sammen med en uaf-

hængig offentlig instans, der udpeges af dem. Når medlemsstaterne har

fastslået, at der skal være forudgående konsultation, bør der fastsættes en

frist på to uger fra modtagelsen af anmodningen om konsultation, hvoref-

ter ansøgeren, såfremt overtrædelsen ikke er bragt til ophør, straks bør

kunne anlægge et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om på-

bud ved den kompetente retsinstans eller forvaltningsmyndighed. Sådanne

krav kunne i overensstemmelse med national ret også anvendes på gruppe-

søgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning.

(42) Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om en processuel ordning,

som ikke berører de regler, der fastlægger forbrugernes materielle ret til

kontraktlige retsmidler og retsmidler uden for kontrakt, i tilfælde hvor de-

res interesser er blevet skadet af en overtrædelse, såsom retten til skadeser-

statning, ophævelse af kontrakten, tilbagebetaling, ombytning, afhjælpning

eller forholdsmæssige afslag, afhængigt af situationen og af EU-retten eller

national ret. Det bør kun være muligt at anlægge et gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning i medfør af dette direktiv,

hvis EU-retten eller national ret indeholder bestemmelser om sådanne ma-

terielle rettigheder. Dette direktiv bør ikke gøre det muligt at pålægge en

erhvervsdrivende, der har begået en overtrædelse, en erstatning med karak-

ter af straf i overensstemmelse med national ret.

(43) Forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål med henblik på foran-

staltninger om genopretning, bør efter anlæggelse af gruppesøgsmålet have

passende muligheder for at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at lade sig re-

præsentere af det godkendte organ/den godkendte organisation i forbin-

delse med det specifikke gruppesøgsmål eller ej, og hvorvidt de ønsker at

drage fordel af de relevante resultater af dette gruppesøgsmål eller ej. For

at imødekomme medlemsstaternes retstraditioner bedst muligt bør de ind-

føre en tilvalgs- eller fravalgsordning eller en kombination af de to ordnin-

ger. I en tilvalgsordning bør det kræves, at forbrugere udtrykkeligt tilken-

degiver deres ønske om at lade sig repræsentere af det godkendte or-

gan/den godkendte organisation i forbindelse med gruppesøgsmålet med

henblik på foranstaltninger om genopretning. I en fravalgsordning bør det

kræves, at forbrugere udtrykkeligt tilkendegiver, at de ikke ønsker at lade

sig repræsentere af det godkendte organ/den godkendte organisation i for-

Side 137

UDKAST

bindelse med et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om gen-

opretning. Medlemsstaterne bør kunne beslutte, i hvilken fase af sagen de

individuelle forbrugere kan udøve deres ret til at vælge at deltage eller ikke

at deltage i et gruppesøgsmål.

(44) De medlemsstater, der indfører en tilvalgsordning, bør kunne kræve,

at visse forbrugere vælger at deltage i et gruppesøgsmål med henblik på

foranstaltninger om genopretning, inden gruppesøgsmålet er anlagt, forud-

sat at andre forbrugere også har mulighed for at deltage, efter at gruppe-

søgsmålet er anlagt.

(45) For at sikre en god retspleje og undgå uforenelige retsafgørelser bør

en tilvalgsordning dog være påkrævet i forbindelse med gruppesøgsmål

med henblik på foranstaltninger om genopretning, når de forbrugere, der er

berørt af overtrædelsen, ikke har sædvanligt opholdssted i den medlems-

stat, hvor retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden, som gruppesøgs-

målet er anlagt for, er beliggende. I sådanne situationer bør forbrugerne

udtrykkeligt skulle tilkendegive deres ønske om at lade sig repræsentere i

det pågældende gruppesøgsmål for at være bundet af resultatet af gruppe-

søgsmålet.

(46) Når forbrugere udtrykkeligt eller stiltiende tilkendegiver deres ønske

om at lade sig repræsentere af et godkendt organ/en godkendt organisation

i forbindelse med et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om

genopretning, uanset om gruppesøgsmålet anlægges inden for rammerne af

en tilvalgs- eller fravalgsordning, bør de ikke længere kunne repræsenteres

i andre gruppesøgsmål vedrørende det samme spørgsmål mod den samme

erhvervsdrivende eller indbringe individuelle sager vedrørende det samme

spørgsmål mod den samme erhvervsdrivende. Dette bør dog ikke gælde,

hvis en forbruger, der udtrykkeligt eller stiltiende har tilkendegivet sit øn-

ske om at lade sig repræsentere i forbindelse med et gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning, senere vælger ikke at deltage

i det pågældende gruppesøgsmål i overensstemmelse med national ret, f.

eks. hvis en forbruger på et senere tidspunkt nægter at være bundet af et

forlig.

(47) Af praktiske hensyn og af hensyn til effektiviteten bør medlemssta-

terne i overensstemmelse med deres nationale ret også have mulighed for

Side 138

UDKAST

at give forbrugerne mulighed for direkte at drage fordel af en foranstalt-

ning om genopretning, efter at den er truffet, uden at blive underlagt krav

om forudgående deltagelse i gruppesøgsmålet.

(48) Medlemsstaterne bør fastlægge regler for koordinering af gruppesøgs-

mål, individuelle sager, der er indbragt af forbrugere, og eventuelle andre

sager til beskyttelse af forbrugernes individuelle og kollektive interesser

som fastsat i EU-retten og i national ret. Foranstaltninger om pålæg, der

træffes i henhold til dette direktiv, bør ikke berøre individuelle sager med

henblik på foranstaltninger om genopretning, der indbringes af forbrugere,

som har lidt skade som følge af den praksis, der er genstand for foranstalt-

ningerne om påbud.

(49) Medlemsstaterne bør kræve, at godkendte organer/organisationer

fremlægger tilstrækkelige oplysninger til at understøtte et gruppesøgsmål

med henblik på foranstaltninger om genopretning, herunder en beskrivelse

af den gruppe af forbrugere, der er berørt af overtrædelsen, og spørgsmå-

lene om de faktiske og retlige omstændigheder, der skal behandles inden

for rammerne af gruppesøgsmålet. Det bør ikke kræves, at det godkendte

organ/den godkendte organisation udpeger samtlige forbrugere, der er be-

rørt af gruppesøgsmålet, individuelt for at kunne indlede gruppesøgsmålet.

I forbindelse med anlæggelse af gruppesøgsmål med henblik på foranstalt-

ninger om genopretning bør retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden

tidligst muligt i sagen skulle kontrollere, om sagen er egnet til at blive be-

handlet som et gruppesøgsmål i lyset af overtrædelsens art og karakteren

af den skade, som de berørte forbrugere har lidt.

(50) Foranstaltninger om genopretning bør identificere de individuelle for-

brugere eller som minimum beskrive den gruppe af forbrugere, der er be-

rettiget til de retsmidler, som disse foranstaltninger om genopretning stiller

til rådighed, og, hvis det er relevant, angive metoden til fastlæggelse af

skadens omfang og de relevante skridt, som forbrugere og erhvervsdri-

vende skal tage med henblik på gennemførelse af retsmidlerne. Forbru-

gere, der er berettiget til retsmidler, bør kunne drage fordel af disse rets-

midler uden at skulle indbringe særskilte sager. For eksempel indebærer et

krav om indbringelse af en særskilt sag, at forbrugeren er forpligtet til at

indbringe en individuel sag for en retsinstans eller en forvaltningsmyndig-

hed med henblik på at fastslå skadens omfang. Omvendt bør det kunne

kræves efter dette direktiv, at en forbruger tager visse skridt for at opnå

Side 139

UDKAST

sine retsmidler, som f.eks. at gøre den enhed, der har ansvaret for at hånd-

hæve foranstaltningen med henblik på genopretning, bekendt med dem.

(51) Medlemsstaterne bør fastlægge eller opretholde regler om tidsfrister,

som f.eks. forældelsesfrister eller andre tidsfrister, for individuelle forbru-

geres udøvelse af deres ret til at drage fordel af foranstaltningerne om gen-

opretning. Medlemsstaterne bør kunne fastlægge regler om bestemmelses-

stedet for eventuelle udestående genopretningsmidler, som ikke blev ind-

drevet inden for de fastsatte tidsfrister.

(52) Godkendte organer/organisationer bør være fuldstændig gennemsig-

tige over for retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder med hensyn til,

hvorfra midlerne til finansiering af deres aktiviteter generelt set og mid-

lerne til støtte for et konkret gruppesøgsmål med henblik på foranstaltnin-

ger om genopretning hidrører. Dette er nødvendigt for at retsinstanser eller

forvaltningsmyndigheder kan vurdere, om finansieringen fra en tredjepart,

for så vidt som den er tilladt i henhold til national ret, opfylder betingel-

serne i dette direktiv, om der foreligger en interessekonflikt mellem den

tredjepart, der har ydet finansieringen, og det godkendte organ/den god-

kendte organisation, der giver risiko for misbrug af adgangen til at ind-

bringe sager, og om finansieringen fra en tredjepart, der har en økonomisk

interesse i at anlægge gruppesøgsmålet med henblik på foranstaltninger

om genopretning eller resultatet heraf, vil føre gruppesøgsmålet væk fra

beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser. De oplysninger, som det

godkendte organ/den godkendte organisation fremlægger for retsinstansen

eller forvaltningsmyndigheden, bør gøre det muligt for retsinstansen eller

forvaltningsmyndigheden at vurdere, om tredjeparten uretmæssigt kan på-

virke det godkendte organs/den godkendte organisations processuelle af-

gørelser i forbindelse med gruppesøgsmålet, herunder afgørelser om forlig,

på en måde, der ville være til skade for de berørte forbrugeres kollektive

interesser, og at vurdere om tredjeparten finansierer gruppesøgsmålet med

henblik på foranstaltninger om genopretning mod en modpart, som er en

konkurrent til denne tredjepart, der finansierer sagen, eller mod en mod-

part, som den, der finansierer sagen, er afhængig af. Hvis en erhvervsdri-

vende, der opererer på samme marked som modparten, direkte finansierer

et konkret gruppesøgsmål, bør det anses for at udgøre en interessekonflikt,

eftersom konkurrenten kan have en økonomisk interesse i resultatet af

Side 140

UDKAST

gruppesøgsmålet, som ikke vil være den samme som forbrugernes interes-

ser. Indirekte finansiering af et gruppesøgsmål fra organisationer, som fi-

nansieres gennem ligelige bidrag fra deres medlemmer eller gennem dona-

tioner, herunder erhvervsdrivendes donationer inden for rammerne af initi-

ativer vedrørende virksomheders sociale ansvar eller crowdfunding, bør

være berettiget som finansiering fra en tredjepart, forudsat at finansierin-

gen fra tredjeparten opfylder kravene om gennemsigtighed, uafhængighed

og fraværet af interessekonflikter. Hvis det bekræftes, at der er interesse-

konflikt, bør retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden have beføjelse til

at træffe passende foranstaltninger, såsom at kræve at det pågældende god-

kendte organ/den pågældende godkendte organisation afslår eller ændrer

den relevante finansiering, og om nødvendigt at afvise det godkendte or-

gans/den godkendte organisations kompetence til at indbringe sager eller

at erklære, at et specifikt gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger

om genopretning ikke kan antages til realitetsbehandling. En sådan erklæ-

ring bør ikke påvirke rettighederne for de forbrugere, der er berørt af grup-

pesøgsmålet.

(53) Kollektive forlig, der har til formål at opnå genopretning for forbru-

gere, der har lidt skade, bør fremmes inden for rammerne af et gruppesøgs-

mål med henblik på foranstaltninger om genopretning.

(54) Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden bør kunne opfordre den

erhvervsdrivende og det godkendte organ/den godkendte organisation, som

anlagde gruppesøgsmålet med henblik på foranstaltninger om genopret-

ning, til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå forlig om genop-

retning, der skal ydes til de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet.

(55) Et forlig, der indgås inden for rammerne af et gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning, bør godkendes af den rele-

vante retsinstans eller forvaltningsmyndighed, medmindre betingelserne

for forliget ikke kan håndhæves, eller forliget ville være i strid med præ-

ceptive bestemmelser i national ret, der finder anvendelse på sagens gen-

stand, og som ikke ved aftale kan fraviges til skade for forbrugerne. Et for-

lig vil for eksempel kunne være i strid med præceptive bestemmelser i na-

tional ret, hvis det udtrykkeligt bevarer et aftalevilkår, som giver den er-

hvervsdrivende eksklusiv ret til at fortolke ethvert andet vilkår i nævnte

kontrakt.

Side 141

UDKAST

(56) Medlemsstaterne bør kunne fastlægge regler, der giver en retsinstans

eller forvaltningsmyndighed mulighed for også at afvise at godkende et

forlig, når retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden finder, at forliget er

urimeligt.

(57) Godkendte forlig bør være bindende for det godkendte organ/den god-

kendte organisation, den erhvervsdrivende og de berørte individuelle for-

brugere. Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte regler om, at de berørte

individuelle forbrugere gives mulighed for at acceptere et forlig eller af-

vise at være bundet af det.

(58) For at et gruppesøgsmål kan blive vellykket, er det afgørende at sikre,

at forbrugerne underrettes om det. Godkendte organer/organisationer bør

på deres websteder oplyse forbrugerne om de gruppesøgsmål, som de har

besluttet at anlægge for retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden, status

for de gruppesøgsmål, som de har anlagt, og resultaterne af sådanne grup-

pesøgsmål, så forbrugerne er i stand til at træffe en kvalificeret afgørelse

om, hvorvidt de ønsker at deltage i et gruppesøgsmål, og rettidigt tage de

nødvendige skridt. Oplysningerne, som de godkendte organer/organisatio-

ner skal give forbrugerne, bør navnlig, hvis det er relevant og hensigts-

mæssigt, omfatte en forklaring på et forståeligt sprog om sagens genstand

og om de mulige eller faktiske retsvirkninger af gruppesøgsmålet, det god-

kendte organs/den godkendte organisations hensigt om at indbringe sagen,

en beskrivelse af den gruppe af forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmå-

let, og de nødvendige skridt, som de berørte forbrugere skal tage, herunder

sikring af den nødvendige dokumentation, for at kunne drage fordel af for-

anstaltningerne om påbud eller genopretning eller de godkendte forlig som

omhandlet i dette direktiv. Sådanne oplysninger bør være tilstrækkelige og

stå i et rimeligt forhold til sagens omstændigheder.

(59) Uden at det berører forpligtelsen for de godkendte organer/organisati-

oner til at give oplysninger, bør de berørte forbrugere oplyses om et igang-

værende gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning,

således at de udtrykkeligt eller stiltiende kan tilgive deres ønske om at lade

sig repræsentere i et gruppesøgsmål. Medlemsstaterne bør muliggøre dette

ved at fastsætte passende regler for formidling af oplysninger om gruppe-

søgsmål til forbrugerne. Det bør være medlemsstaterne, der afgør, hvem

der skal være ansvarlig for at formidle disse oplysninger.

Side 142

UDKAST

(60) Forbrugerne bør ligeledes underrettes om endelige afgørelser vedrø-

rende foranstaltninger om påbud, foranstaltninger om genopretning eller

godkendte forlig, om deres rettigheder, efter at der er konstateret en over-

trædelse, og om de eventuelle efterfølgende skridt, som de forbrugere, der

er berørt af et gruppesøgsmål, skal tage, navnlig med henblik på at opnå

genopretning. De omdømmemæssige risici forbundet med formidling af

oplysninger om overtrædelsen er også vigtige med henblik på at afskrække

erhvervsdrivende fra at tilsidesætte forbrugernes rettigheder.

(61) For at oplysninger om igangværende gruppesøgsmål og afsluttede

gruppesøgsmål kan have virkning, bør de være tilstrækkelige og stå i et ri-

meligt forhold til sagernes omstændigheder. Sådanne oplysninger kunne

for eksempel gives på det godkendte organs/den godkendte organisations

eller den erhvervsdrivendes websted, i nationale elektroniske databaser, på

sociale medier, på onlinemarkedspladser eller i almindeligt læste aviser,

herunder aviser, der udelukkende udgives elektronisk. Forbrugerne bør om

muligt, og hvis det er relevant, underrettes individuelt ved brev sendt elek-

tronisk eller i papirform. Sådanne oplysninger bør på anmodning gives i et

format, der er tilgængeligt for personer med handicap.

(62) Det bør være op til en erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen,

for den erhvervsdrivendes regning at underrette alle berørte forbrugere om

endelige foranstaltninger om påbud og genopretning. Den erhvervsdri-

vende bør også underrette forbrugerne om ethvert forlig, der er godkendt

af en retsinstans eller forvaltningsmyndighed. Medlemsstaterne bør kunne

fastsætte regler om, at en sådan forpligtelse afhænger af en anmodning fra

det godkendte organ/den godkendte organisation. Hvis det godkendte or-

gan/den godkendte organisation eller retsinstansen eller forvaltningsmyn-

digheden i henhold til national ret skal give de forbrugere, der er berørt af

gruppesøgsmålet, oplysninger om endelige afgørelser og godkendte forlig,

bør den erhvervsdrivende ikke behøve at give oplysningerne endnu en

gang. Det bør være op til det godkendte organ/den godkendte organisation

at oplyse de berørte forbrugere om endelige afgørelser vedrørende afvis-

ning af et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopret-

ning.

Side 143

UDKAST

(63) Medlemsstaterne bør kunne oprette nationale elektronisk databaser,

der er offentligt tilgængelige via websteder, og som giver oplysninger om

godkendte organer/organisationer, som på forhånd er udpeget til at kunne

anlægge nationale gruppesøgsmål og grænseoverskridende gruppesøgsmål,

og generelle oplysninger om igangværende og afsluttede gruppesøgsmål.

(64) Medlemsstaterne bør sikre, at den endelige afgørelse fra en retsinstans

eller forvaltningsmyndighed i en medlemsstat om, hvorvidt der foreligger

en overtrædelse, som skader forbrugernes kollektive interesser, kan anven-

des af alle parter som bevis i forbindelse med andre sager ved deres retsin-

stanser eller forvaltningsmyndigheder, hvori der søges at opnå foranstalt-

ninger til genopretning mod den samme erhvervsdrivende for den samme

praksis. I overensstemmelse med retsvæsenets uafhængighed og den frie

bevisbedømmelse bør dette ikke berøre national ret om bevisbedømmelse.

4.12.2020 DA Den Europæiske Unions Tidende L 409/9

(65) Forældelsesfrister suspenderes normalt, når en sag indbringes. Sager

med henblik på foranstaltninger om påbud har imidlertid ikke nødvendig-

vis suspenderende virkning i forhold til efterfølgende foranstaltninger om

genopretning, der kan opstå som følge af den samme overtrædelse. Med-

lemsstaterne bør derfor sikre, at et verserende gruppesøgsmål med henblik

på en foranstaltning om påbud bevirker, at de gældende forældelsesfrister

suspenderes eller afbrydes for de forbrugere, der er berørt af det pågæl-

dende gruppesøgsmål, således at disse forbrugere uagtet om de agerer indi-

viduelt eller repræsenteres af et godkendt organ/en godkendt organisation

ikke forhindres i efterfølgende at indbringe en sag om genopretning vedrø-

rende den påståede overtrædelse, fordi forældelsesfristerne er udløbet un-

der det pågældende gruppesøgsmål vedrørende foranstaltninger om påbud.

Når det godkendte organ/den godkendte organisation indbringer et gruppe-

søgsmål med henblik på påbud, bør det/den i tilstrækkelig grad definere

den gruppe af forbrugere, hvis interesser er berørt af den påståede overtræ-

delse, som muligvis kunne have et krav som følge af denne overtrædelse,

og som kunne blive berørt af udløbet af forældelsesfrister under gruppe-

søgsmålet. For at undgå tvivl bør det præciseres, at også et verserende

gruppesøgsmål med henblik på en foranstaltning om genopretning bør be-

virke, at de gældende forældelsesfrister suspenderes eller afbrydes for de

forbrugere, der er berørt af det pågældende gruppesøgsmål.

Side 144

UDKAST

(66) For at garantere retssikkerhed bør suspension eller afbrydelse af for-

ældelsesfrister, der er indført i overensstemmelse med dette direktiv, kun

finde anvendelse på krav om genopretning, der er baseret på overtrædelser,

som fandt sted på eller efter den 25. juni 2023. Dette bør ikke være til hin-

der for anvendelse af nationale bestemmelser om suspension eller afbry-

delse af forældelsesfrister, der var gældende inden den 25. juni 2023, på

krav om genopretning, der er baseret på overtrædelser, som fandt sted før

denne dato.

(67) Gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om påbud bør be-

handles hurtigt. Hvis der er tale om en igangværende overtrædelse, kan be-

hovet for en hurtig behandling være større. Gruppesøgsmål med henblik på

foranstaltninger om påbud, der har foreløbig virkning, bør efter omstæn-

dighederne behandles inden for rammerne af en summarisk procedure for

at forhindre enhver eller yderligere skade på grund af overtrædelsen.

(68) Bevismaterialet er afgørende for at fastslå, om et gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om påbud eller genopretning er velbegrundet.

Forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere er imidlertid ofte karak-

teriseret ved informationsasymmetri, og en erhvervsdrivende kan være den

eneste, der har det nødvendige bevismateriale, hvilket gør det utilgængelig

for det godkendte organ/den godkendte organisation. Godkendte organer/

organisationer bør derfor have ret til at anmode retsinstansen eller forvalt-

ningsmyndigheden om at pålægge den erhvervsdrivende at videregive be-

vismateriale, der er relevant for deres krav. Omvendt bør erhvervsdrivende

under hensyntagen til princippet om processuel ligestilling have tilsva-

rende ret til at anmode om bevismateriale, som det godkendte organ/den

godkendte organisation er i besiddelse af. Behovet for og omfanget og for-

holdsmæssigheden af pålæg om videregivelse af bevismateriale bør i over-

ensstemmelse med national procesret omhyggeligt vurderes af den retsin-

stans eller forvaltningsmyndighed, der behandler gruppesøgsmålet, under

hensyntagen til beskyttelse af tredjeparters legitime interesser og under

overholdelse af gældende EU-regler og nationale regler om fortrolighed.

(69) For at sikre, at gruppesøgsmål er effektive, bør erhvervsdrivende, der

overtræder lovgivningen, kunne pålægges sanktioner, som er effektive, af-

skrækkende og proportionale, for undladelse eller nægtelse af at efter-

komme en foranstaltning om påbud. Medlemsstaterne bør sikre, at disse

Side 145

UDKAST

sanktioner kan have form af bødestraf, f.eks. betingede bøder, løbende be-

talinger eller tvangsbøder. Der bør også være sanktioner for undladelse el-

ler nægtelse af at efterkomme et pålæg om at fremlægge oplysninger til be-

rørte forbrugere om endelige afgørelser eller forlig eller om undladelse el-

ler nægtelse af at fremlægge bevismateriale. Der bør også kunne anvendes

andre typer af sanktioner, f. eks. processuelle foranstaltninger, ved næg-

telse af at efterkomme et pålæg om at fremlægge bevismateriale.

(70) Da gruppesøgsmål fremmer den offentlige interesse ved at beskytte

forbrugernes kollektive interesser, bør medlemsstaterne bevare eller træffe

foranstaltninger for at sikre, at godkendte organer/organisationer ikke for-

hindres i at anlægge gruppesøgsmål i medfør af dette direktiv på grund af

omkostningerne ved sagerne. Sådanne foranstaltninger kan omfatte be-

grænsning af de gældende retsafgifter eller administrative gebyrer, bevil-

ling af adgang til retshjælp for godkendte organer/organisationer, hvor det

er nødvendigt, eller tilrådighedsstillelse for godkendte organer/organisatio-

ner af offentlig finansiering til at anlægge gruppesøgsmål, herunder struk-

turel støtte eller andre former for støtte. Medlemsstaterne bør dog ikke

være forpligtet til at finansiere gruppesøgsmål.

(71) Samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem godkendte orga-

ner/organisationer fra forskellige medlemsstater har vist sig at være nyttig,

navnlig når der er tale om grænseoverskridende overtrædelser. Der er be-

hov for at fortsætte kapacitetsopbygnings- og samarbejdsforanstaltninger

og til at udvide dem til at omfatte et større antal godkendte organer/organi-

sationer på tværs af Unionen for at øge brugen af gruppesøgsmål med

grænseoverskridende virkninger.

(72) Med henblik på evalueringen af dette direktiv bør medlemsstaterne

give Kommissionen oplysninger om gruppesøgsmål, der anlægges i med-

før af dette direktiv. Medlemsstaterne bør give oplysninger om antallet og

typen af gruppesøgsmål, som er afsluttet ved deres retsinstanser eller for-

valtningsmyndigheder. Der bør ligeledes gives oplysninger om resultatet

af sager til varetagelse af forbrugerinteresser, herunder om sagerne blev

antaget, om der blev givet medhold i dem, eller om der blev indgået et

godkendt forlig. For at lette medlemsstaternes administrative byrde i for-

bindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser bør det være tilstrækkeligt

at give Kommissionen generelle oplysninger om typen af overtrædelser og

Side 146

UDKAST

parterne, navnlig med hensyn til foranstaltninger om påbud. For så vidt an-

går parterne bør det f.eks. være tilstrækkeligt at underrette Kommissionen

om, hvorvidt det godkendte organ/den godkendte organisation var en for-

brugerorganisation eller et offentligt organ, og om den erhvervsdrivendes

forretningsområde, f.eks. finansielle tjenesteydelser. Alternativt bør med-

lemsstaterne kunne forelægge Kommissionen kopier af relevante afgørel-

ser eller forlig. Der bør ikke gives oplysninger om identiteten af de forbru-

gere, der er berørt af gruppesøgsmål.

(73) Kommissionen bør udarbejde en rapport, eventuelt ledsaget af et lov-

givningsforslag, hvori det vurderes, om grænseoverskridende gruppesøgs-

mål bedst kan behandles på EU-plan ved at indføre en europæisk ombuds-

mand for gruppesøgsmål vedrørende foranstaltninger om påbud og foran-

staltninger om genopretning.

(74) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de princip-

per, som navnlig anerkendes i chartret. Dette direktiv bør derfor fortolkes

og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, her-

under dem, der vedrører retten til adgang til effektive retsmidler og til en

upartisk domstol samt retten til et forsvar.

(75) Med hensyn til miljøret tages der i dette direktiv hensyn til De For-

enede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention af 25.

juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro-

cesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»År-

huskonventionen«).

(76) Målene for dette direktiv, nemlig at sikre, at der i alle medlemsstater

findes en ordning for gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollek-

tive interesser for derved at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bi-

drage til et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad op-

fyldes ved hjælp af foranstaltninger, der udelukkende træffes af medlems-

staterne, men kan på grund af de grænseoverskridende virkninger af over-

trædelser bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-

ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om

Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincip-

pet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nød-

vendigt for at nå disse mål.

Side 147

UDKAST

(77) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra

medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter

har

medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade

meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere do-

kumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de til-

svarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse

med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter

er berettiget.

(78) Det er hensigtsmæssigt at fastsætte regler for den tidsmæssige anven-

delse af dette direktiv.

(79) Direktiv 2009/22/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL 1

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og formål

1. I dette direktiv fastsættes regler, der sikrer, at der i alle medlemsstater

findes en ordning for gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollek-

tive interesser, samtidig med at der fastsættes passende garantier for at

undgå misbrug af adgangen til at indbringe sager. Formålet med dette di-

rektiv er gennem opnåelse af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau at bidrage

til et velfungerende indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af visse

aspekter af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser

om gruppesøgsmål. Med henblik herpå har direktivet også til formål at for-

bedre forbrugernes adgang til klage og domstolsprøvelse.

2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager eller

opretholder processuelle midler med henblik på at beskytte forbrugernes

kollektive interesser på nationalt plan. Medlemsstaterne skal dog sikre, at

mindst én processuel ordning for gruppesøgsmål, som gør det muligt for

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

Side 148

UDKAST

godkendte organer/organisationer at anlægge gruppesøgsmål med henblik

på foranstaltninger om både påbud og genopretning, overholder dette di-

rektiv. Gennemførelsen af dette direktiv må ikke udgøre en grund til at for-

ringe forbrugerbeskyttelsen på de områder, som er omfattet af anvendel-

sesområdet for de EU-retsakter, der er opført i bilag I.

3. Godkendte organer/organisationer kan frit vælge et hvilket som helst af

de processuelle midler, som står til rådighed for dem i henhold til EU-ret-

ten eller national ret til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges som

følge af erhvervsdrivendes overtrædelser af de EU-retlige bestemmelser,

der er omhandlet i bilag I, herunder sådanne bestemmelser som gennem-

ført i national ret, og som skader eller ville kunne skade forbrugernes kol-

lektive interesser. Dette direktiv berører ikke de EU-retlige bestemmelser,

der er omhandlet i bilag I. Det finder anvendelse på nationale og grænse-

overskridende overtrædelser, herunder overtrædelser, der ophørte, inden et

gruppesøgsmål blev anlagt, eller overtrædelser, der ophørte, inden gruppe-

søgsmålet blev afsluttet.

2. Dette direktiv påvirker ikke reglerne i henhold til EU-retten eller natio-

nal ret om kontraktlige retsmidler og restmidler uden for kontrakt, som er

til rådighed for forbrugerne i forbindelse med de overtrædelser, der er om-

handlet i stk. 1.

3. Dette direktiv berører ikke EU-reglerne om international privatret, navn-

lig reglerne om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser på det civil- og handelsretlige område samt lovvalgsreglerne for

kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

Side 149

UDKAST

1) »forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i den på-

gældende persons erhverv, forretning, håndværk eller profession

2) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk person eller enhver juridisk person,

uanset om den er privat eller offentligt ejet, der handler, herunder via en

anden person, der optræder i den pågældende persons navn eller på den på-

gældende persons vegne, som led i den pågældende persons erhverv, for-

retning, håndværk eller profession

3) »forbrugernes kollektive interesser«: forbrugeres generelle interesser

og, navnlig med henblik på foranstaltninger om genopretning, en gruppe af

forbrugeres interesser

4) »godkendt organ/godkendt organisation«: en organisation eller et of-

fentligt organ, der repræsenterer forbrugernes interesser, og som en med-

lemsstat har udpeget som godkendt til anlæggelse af gruppesøgsmål i over-

ensstemmelse med dette direktiv

5) »gruppesøgsmål«: sag med det formål at beskytte forbrugernes kollek-

tive interesser, der anlægges af et godkendt organ/en godkendt organisa-

tion som skadelidt part på vegne af forbrugere med henblik på at opnå en

foranstaltning om påbud, en foranstaltning om genopretning eller begge

dele

6) »nationalt gruppesøgsmål«: gruppesøgsmål, som er anlagt af et god-

kendt organ/en godkendt organisation i den medlemsstat, hvor det god-

kendte organ/den godkendte organisation var udpeget

7) »grænseoverskridende gruppesøgsmål«: gruppesøgsmål, som er anlagt

af et godkendt organ/en godkendt organisation i en anden medlemsstat end

den, hvor det godkendte organ/den godkendte organisation var udpeget

8) »praksis«: en erhvervsdrivendes handlinger eller undladelser

9) »endelig afgørelse«: en afgørelse, der er truffet af en medlemsstats rets-

instans eller administrative myndighed, og som ikke kan eller ikke længere

kan efterprøves med almindelige retsmidler

10) »foranstaltning om genopretning«: en foranstaltning, der forpligter den

erhvervsdrivende til at give berørte forbrugere adgang til retsmidler såsom

erstatning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af

Side 150

UDKAST

kontrakt eller tilbagebetaling af den betalte pris alt efter omstændighederne

og i henhold til EU-retten eller national ret.

KAPITEL 2

GRUPPESØGSMÅL

Artikel 4

Godkendte organer/organisationer

1. Medlemsstaterne sikrer, at gruppesøgsmål som omhandlet i dette direk-

tiv kan anlægges af godkendte organer/ organisationer, som medlemssta-

terne har udpeget til dette formål.

2. Medlemsstaterne sikrer, at organer/organisationer, navnlig forbrugeror-

ganisationer, herunder forbrugerorganisationer, som repræsenterer med-

lemmer fra mere end én medlemsstat, kan komme i betragtning til at blive

udpeget som godkendte organer/organisationer med henblik på anlæggelse

af nationale gruppesøgsmål eller grænseoverskridende gruppesøgsmål eller

begge dele.

3. Medlemsstaterne udpeger et organ/en organisation som omhandlet i stk.

2, der har anmodet om at blive udpeget som godkendt organ/organisation

med henblik på anlæggelse af grænseoverskridende gruppesøgsmål, hvis

nævnte organ/ organisation opfylder alle følgende kriterier:

a) Det/den er en juridisk person, der er forskriftsmæssigt oprettet i over-

ensstemmelse med den udpegende medlemsstats ret, og som kan påvise 12

måneders faktisk offentlig aktivitet inden for beskyttelse af forbrugernes

interesser forud for anmodningen om udpegelse.

b) Dets/dens vedtægtsbestemte formål viser, at det/den har en legitim inte-

resse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de EU-retlige be-

stemmelser, der er omhandlet i bilag I.

c) Det/den arbejder ikke med fortjeneste for øje.

d) Det/den er ikke genstand for insolvensbehandling og er ikke erklæret

konkurs.

Side 151

UDKAST

e) Det/den er uafhængigt/uafhængig og påvirkes ikke af andre personer

end forbrugere, navnlig ikke af erhvervsdrivende, som har økonomisk inte-

resse i at anlægge et gruppesøgsmål, herunder i tilfælde af finansiering fra

tredjeparter, og det/den har med henblik herpå indført procedurer, der for-

hindrer en sådan indflydelse samt forhindrer interessekonflikter mellem sig

selv, dets/dens finansieringsydere og forbrugernes interesser.

f) Det/den offentliggør i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af passende

midler, navnlig på sit websted, oplysninger, der påviser, at organet/organi-

sationen lever op til de i litra a)-e) omhandlede kriterier, og oplysninger

om dets/dens finansieringskilder generelt set samt om dets/dens organisa-

toriske og ledelsesmæssige struktur og medlemsstruktur, dets/dens ved-

tægtsbestemte formål og dets/dens aktiviteter.

4. Medlemsstaterne sikrer, at de kriterier, som de anvender til at udpege et

organ/en organisation som godkendt organ/ organisation med henblik på

anlæggelse af nationale gruppesøgsmål, er i overensstemmelse med dette

direktivs mål for at sikre, at sådanne gruppesøgsmål fungerer effektivt og

virkningsfuldt.

5. Medlemsstaterne kan beslutte, at kriterierne i stk. 3 også anvendes til

udpegelse af godkendte organer/organisationer med henblik på anlæggelse

af nationale gruppesøgsmål.

6. Medlemsstaterne kan udpege et organ/en organisation som godkendt or-

gan/organisation på ad hoc-basis på dettes/ dennes egen anmodning med

henblik på anlæggelse af et bestemt nationalt gruppesøgsmål, hvis det/den

opfylder kriterierne for udpegelse af et godkendt organ/en godkendt orga-

nisation i national ret.

7. Uanset stk. 3 og 4 kan medlemsstaterne udpege offentlige organer som

godkendte organer/organisationer med henblik på anlæggelse af gruppe-

søgsmål. Medlemsstaterne kan fastsætte, at offentlige organer, der allerede

er udpeget som godkendte organer/organisationer i henhold til artikel 3 i

direktiv 2009/22/EF, skal forblive udpeget som godkendte organer/organi-

sationer med henblik på nærværende direktiv.

Artikel 5

Oplysninger om og tilsyn med godkendte organer/organisationer

Side 152

UDKAST

1. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen en liste over godkendte or-

ganer/organisationer, som den på forhånd har udpeget til at kunne anlægge

grænseoverskridende gruppesøgsmål, herunder disse godkendte orga-

ners/organisationers navn og vedtægtsbestemte formål, senest den 26. de-

cember 2023. Hver medlemsstat orienterer Kommissionen, når der er æn-

dringer til denne liste. Medlemsstaterne gør listen offentligt tilgængelig.

Kommissionen udarbejder en samlet liste over disse godkendte organer/or-

ganisationer og gør den offentligt tilgængelig. Kommissionen ajourfører

denne liste, når ændringer til medlemsstaternes lister over godkendte orga-

ner/organisationer meddeles Kommissionen.

2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om godkendte organer/organisa-

tioner, der er udpeget på forhånd med henblik på at kunne anlægge natio-

nale gruppesøgsmål, gøres tilgængelige for offentligheden.

3. Medlemsstaterne vurderer mindst hvert femte år, om de godkendte orga-

ner/organisationer fortsat opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 3. Medlems-

staterne sikrer, at et godkendt organ/en godkendt organisation mister sin

status, hvis det/den ikke længere opfylder et eller flere af kriterierne.

4. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen rejser tvivl om, hvorvidt et

godkendt organ/en godkendt organisation opfylder de kriterier, der er fast-

sat i artikel 4, stk. 3, undersøger den medlemsstat, som udpegede det/den

pågældende organ/organisation, sagen. Om nødvendigt tilbagekalder med-

lemsstaten udpegelsen af det godkendte organ/den godkendte organisation,

hvis det/den ikke længere opfylder et eller flere kriterierne. Modparten i

form af den erhvervsdrivende i et gruppesøgsmål skal have mulighed for at

rejse begrundet tvivl over for retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden

om, hvorvidt et godkendt organ/en godkendt organisation opfylder kriteri-

erne i artikel 4, stk. 3.

5. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter med henblik på stk.

4 og meddeler Kommissionen navn på og kontaktoplysninger for disse

kontaktpunkter. Kommissionen udarbejder en liste over disse kontaktpunk-

ter og gør listen tilgængelig for medlemsstaterne.

Artikel 6

Anlæggelse af grænseoverskridende gruppesøgsmål

Side 153

UDKAST

1. Medlemsstaterne sikrer, at godkendte organer/organisationer, der på for-

hånd er udpeget i en anden medlemsstat med henblik på at kunne anlægge

grænseoverskridende gruppesøgsmål, kan anlægge sådanne gruppesøgsmål

ved deres retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder.

2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en påstået overtrædelse af EU-ret som

omhandlet i artikel 2, stk. 1, berører eller sandsynligvis vil berøre forbru-

gere i forskellige medlemsstater, kan gruppesøgsmålet anlægges for en

medlemsstats retsinstans eller forvaltningsmyndighed af flere godkendte

organer/organisationer fra forskellige medlemsstater med henblik på be-

skyttelse af de kollektive interesser for forbrugere i forskellige medlems-

stater.

3. Retsinstanserne og forvaltningsmyndighederne skal acceptere den liste,

der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, som bevis for det godkendte organs/den

godkendte organisations kompetence til at anlægge et grænseoverskri-

dende gruppesøgsmål, uden at dette berører retten for den retsinstans eller

forvaltningsmyndighed, som sagen er indbragt for, til at undersøge, om det

ud fra det godkendte organs/den godkendte organisations vedtægtsbe-

stemte formål er berettiget, at det/den indbringer en sag i et konkret til-

fælde.

Artikel 7

Gruppesøgsmål

1. Medlemsstaterne sikrer, at godkendte organer/organisationer, der er ud-

peget i overensstemmelse med artikel 4, kan anlægge gruppesøgsmål som

omhandlet i dette direktiv ved nationale retsinstanser eller forvaltnings-

myndigheder.

2. Ved anlæggelse af et gruppesøgsmål fremlægger det godkendte or-

gan/den godkendte organisation tilstrækkelige oplysninger om de forbru-

gere, der er berørt af gruppesøgsmålet, for retsinstansen eller forvaltnings-

myndigheden.

Side 154

UDKAST

3. Retsinstanserne eller forvaltningsmyndighederne vurderer antagelighe-

den af et konkret gruppesøgsmål i overensstemmelse med dette direktiv og

national ret.

4. Medlemsstaterne sikrer, at godkendte organer/organisationer er beretti-

gede til at søge at opnå mindst følgende foranstaltninger:

a) foranstaltninger om påbud

b) foranstaltninger om genopretning.

5. Medlemsstaterne kan give godkendte organer/organisationer mulighed

for efter omstændighederne at søge at opnå de i stk. 4 omhandlede foran-

staltninger inden for rammerne af et enkelt gruppesøgsmål. Medlemssta-

terne kan fastsætte, at disse foranstaltninger skal omfattes af én enkelt af-

gørelse.

6. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugernes interesser i gruppesøgsmål re-

præsenteres af godkendte organer/ organisationer, og at disse godkendte

organer/organisationer har rettigheder og pligter som en skadelidt part i sa-

gerne. De forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål, har ret til at drage

fordel af de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger.

7. Medlemsstaterne sikrer, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden

kan træffe afgørelse om at afvise åbenlyst ubegrundede sager tidligst mu-

ligt i sagen i overensstemmelse med national ret.

Artikel 8

Foranstaltninger om påbud

1. Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 7, stk. 4, litra a), omhandlede til-

gængelige foranstaltninger om påbud er:

a) en foreløbig foranstaltning, der skal bringe en praksis til ophør eller om

nødvendigt forbyde en praksis, hvor det er konstateret, at denne praksis

udgør en overtrædelse som omhandlet artikel 2, stk. 1

b) en endelig foranstaltning, der skal bringe en praksis til ophør eller om

nødvendigt forbyde en praksis, hvor det er konstateret, at denne praksis

udgør en overtrædelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1.

Side 155

UDKAST

2. En foranstaltning som omhandlet i stk. 1, litra b), kan, hvis dette er fast-

sat national ret, omfatte:

a) en foranstaltning, der fastslår, at praksissen udgør en overtrædelse som

omhandlet i artikel 2, stk. 1, og

b) en forpligtelse til at offentliggøre afgørelsen om foranstaltningen helt el-

ler delvist i en form, som retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden fin-

der hensigtsmæssig, eller en forpligtelse til at offentliggøre en berigtigelse.

3. For at et godkendt organ/en godkendt organisation kan søge at opnå en

foranstaltning om påbud, er berørte individuelle forbrugere ikke forplig-

tede til at tilkendegive deres ønske om at lade sig repræsentere af det god-

kendte organ/den godkendte organisation. Det godkendte organ/den god-

kendte organisation skal ikke bevise: a) faktisk tab eller skade for de indi-

viduelle forbrugere, der er berørt af overtrædelsen som omhandlet i artikel

2, stk. 1, eller b) den erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse.

4. Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser i deres nationale ret eller

opretholde bestemmelser i national ret, hvorefter et godkendt organ/en

godkendt organisation kun må søge at opnå de i stk. 1, litra b), omhandlede

foranstaltninger om påbud, efter at det/den har indledt konsultationer med

den berørte erhvervsdrivende med henblik på at få den erhvervsdrivende til

at ophøre med overtrædelsen, jf. artikel 2, stk. 1. Hvis den erhvervsdri-

vende ikke bringer overtrædelsen til ophør inden for to uger efter modta-

gelse af en anmodning om konsultation, kan det godkendte organ/den god-

kendte organisation straks anlægge et gruppesøgsmål med henblik på en

foranstaltning om påbud. Medlemsstaterne giver Kommissionen medde-

lelse om sådanne bestemmelser i national ret. Kommissionen sikrer, at

disse oplysninger er offentligt tilgængelige.

Artikel 9

Foranstaltninger om genopretning

1. En foranstaltning om genopretning kræver, at den erhvervsdrivende gi-

ver berørte forbrugere adgang til retsmidler såsom erstatning, afhjælpning,

ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af kontrakten eller tilbage-

betaling af den betalte pris alt efter omstændighederne og i henhold til EU-

retten eller national ret.

Side 156

UDKAST

2. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvordan og i hvilken fase af et

gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning de indi-

viduelle forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, udtrykkeligt eller

stiltiende tilkendegiver deres ønske, inden for en relevant tidsfrist, efter at

gruppesøgsmålet er blevet anlagt, om at lade sig repræsentere eller ej af

det godkendte organ/den godkendte organisation i det pågældende gruppe-

søgsmål og til at blive bundet af resultatet af gruppesøgsmålet eller ej.

3. Uanset stk. 2 sikrer medlemsstaterne, at individuelle forbrugere, som

ikke har deres sædvanlige opholdssted i den medlemsstat, hvor den retsin-

stans eller forvaltningsmyndighed, som et gruppesøgsmål er anlagt ved, er

beliggende, udtrykkeligt skal tilkendegive deres ønske om at lade sig re-

præsentere i det pågældende gruppesøgsmål for, at disse forbrugere bliver

bundet af resultatet af det pågældende gruppesøgsmål.

4. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser, der sikrer, at forbrugere, der

udtrykkeligt eller stiltiende har tilkendegivet deres ønske om at lade sig re-

præsentere i et gruppesøgsmål, hverken kan være repræsenteret i andre

gruppesøgsmål vedrørende det samme spørgsmål og mod den samme er-

hvervsdrivende eller have mulighed for at indbringe en sag individuelt

vedrørende det samme spørgsmål og mod den samme erhvervsdrivende.

Medlemsstaterne fastsætter også regler for at sikre, at forbrugere ikke

modtager erstatning mere end én gang vedrørende det samme spørgsmål

mod den samme erhvervsdrivende.

5. Hvor foranstaltningen om genopretning ikke angiver de individuelle for-

brugere, der er berettiget til at drage fordel af de retsmidler, som foranstalt-

ningen om genopretning stiller til rådighed, skal den i det mindste beskrive

den gruppe af forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de pågæl-

dende retsmidler.

6. Medlemsstaterne sikrer, at en foranstaltning om genopretning giver for-

brugere ret til at drage fordel af de retsmidler, som den pågældende foran-

staltning om genopretning giver adgang til, uden at være nødt til at an-

lægge en særskilt sag.

7. Medlemsstaterne fastlægger eller opretholder regler om tidsfrister, så in-

dividuelle forbrugere kan drage fordel af foranstaltninger om genopret-

ning. Medlemsstaterne kan fastlægge regler om bestemmelsesstedet for

Side 157

UDKAST

eventuelle udestående genopretningsmidler, som ikke er inddrevet inden

for de fastsatte tidsfrister.

8. Medlemsstaterne sikrer, at godkendte organer/organisationer kan an-

lægge gruppesøgsmål med henblik på en foranstaltning om genopretning,

uden at det er nødvendigt, at en retsinstans eller forvaltningsmyndighed

forinden i en særskilt sag har fastslået, at der foreligger en overtrædelse

som omhandlet i artikel 2, stk. 1.

9. De retsmidler, som foranstaltninger om genopretning stiller til rådighed

i forbindelse med et gruppesøgsmål, berører ikke eventuelle yderligere

retsmidler, som forbrugerne har adgang til i henhold til EU-retten eller na-

tional ret, og som ikke var genstanden for det pågældende gruppesøgsmål.

Artikel 10

Finansiering af gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om

genopretning

1. Medlemsstaterne sikrer, at interessekonflikter forhindres, hvis et grup-

pesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning finansieres af

en tredjepart, for så vidt som det er tilladt i henhold til national ret, og at fi-

nansiering fra tredjeparter, der har økonomisk interesse i at anlæggegrup-

pesøgsmålet med henblik på foranstaltninger om genopretning eller resul-

tatet heraf, ikke fører gruppesøgsmålet væk fra beskyttelse af forbrugernes

kollektive interesser.

2. Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne navnlig, at:

a) afgørelser truffet af godkendte organer/organisationer i forbindelse med

et gruppesøgsmål, herunder afgørelser om forlig, ikke påvirkes uretmæs-

sigt af en tredjepart på en måde, der ville være til skade for de kollektive

interesser for de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet

b) et gruppesøgsmål ikke anlægges mod en modpart, som er en konkurrent

til den, der finansierer sagen, eller mod en modpart, som den, der finansie-

rer sagen, er afhængig af.

3. Medlemsstaterne sikrer, at retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder i

gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning har befø-

jelse til at vurdere overholdelse af stk. 1 og 2, hvis der opstår begrundet

Side 158

UDKAST

tvivl med hensyn til overholdelsen heraf. Med henblik herpå videregiver

godkendte organer/organisationer en finansiel oversigt over finansierings-

kilder, der anvendes til at støtte gruppesøgsmålet, til retsinstansen eller for-

valtningsmyndigheden. 4. Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1 og

2, at retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder har beføjelse til at træffe

passende foranstaltninger såsom at kræve, at godkendte organer/organisati-

oner afslår eller foretager ændringer med hensyn til den relevante finansie-

ring, og om nødvendigt at afvise et godkendt organs/en godkendt organisa-

tions kompetence til at anlægge et specifikt gruppesøgsmål. Hvis det god-

kendte organs/den godkendte organisations kompetence til at anlægge et

specifikt gruppesøgsmål afvises, påvirker en sådan afvisning ikke rettighe-

derne for de forbrugere, der er berørt af det pågældende gruppesøgsmål.

Artikel 11

Forlig om genopretning

1. Med henblik på godkendelse af forlig sikrer medlemsstaterne i et grup-

pesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning, at:

a) det godkendte organ/den godkendte organisation og den erhvervsdri-

vende i fællesskab kan foreslå et forlig til retsinstansen eller forvaltnings-

myndigheden vedrørende genopretning til fordel for de berørte forbrugere,

eller

b) retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden efter at have hørt det god-

kendte organ/den godkendte organisation og den erhvervsdrivende kan op-

fordre det godkendte organ/den godkendte organisation og den erhvervs-

drivende til at indgå forlig om genopretning inden for en rimelig tidsfrist.

2. De i stk. 1 omhandlede forlig efterprøves af retsinstansen eller forvalt-

ningsmyndigheden. Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden vurderer,

om den skal afvise at godkende et forlig, der strider mod præceptive be-

stemmelser i national ret eller indeholder betingelser, som ikke kan hånd-

hæves, idet der tages hensyn til alle parters rettigheder og interesser, navn-

lig de berørte forbrugeres rettigheder og interesser. Medlemsstaterne kan

fastlægge regler, der giver retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden

mulighed for at afvise at godkende et forlig, hvis forliget er urimeligt.

Side 159

UDKAST

3. Hvis retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden ikke godkender forli-

get, fortsætter behandlingen af det pågældende gruppesøgsmål.

4. Godkendte forlig er bindende for det godkendte organ/den godkendte

organisation, den erhvervsdrivende og de berørte individuelle forbrugere.

Medlemsstaterne kan fastlægge regler, der giver individuelle forbrugere,

der er berørt af et gruppesøgsmål eller af det efterfølgende forlig, mulighed

for at acceptere eller afvise at være bundet af de i stk. 1 omhandlede forlig.

5. Foranstaltninger om genopretning, der opnås i kraft af et godkendt for-

lig, jf. stk. 2, berører ikke eventuelle yderligere retsmidler, som forbru-

gerne har adgang til i henhold til EU-retten eller national ret, og som ikke

er genstand for det pågældende forlig.

Artikel 12

Fordeling af omkostninger i forbindelse med et gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning

1. Medlemsstaterne sikrer, at den tabende part i et gruppesøgsmål med

henblik på foranstaltninger om genopretning forpligtes til at betale sags-

omkostningerne for den vindende part i overensstemmelse med de betin-

gelser og undtagelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, der gæl-

der for retssager i almindelighed.

2. Individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål med henblik

på foranstaltninger om genopretning, betaler ikke sagsomkostningerne.

3. Som undtagelse fra stk. 2 kan en individuel forbruger, der er berørt af et

gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning, under

ekstraordinære omstændigheder pålægges at betale sagsomkostninger, der

er påløbet som følge af den pågældende individuelle forbrugers forsætlige

eller uagtsomme adfærd.

Artikel 13

Oplysninger om gruppesøgsmål

1. Medlemsstaterne fastlægger regler, der sikrer, at godkendte organer/or-

ganisationer navnlig på deres websted giver oplysninger om:

Side 160

UDKAST

a) de gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en retsinstans el-

ler forvaltningsmyndighed

b) status for gruppesøgsmål, som de har anlagt for en retsinstans eller for-

valtningsmyndighed, og

c) resultatet af de gruppesøgsmål, der er omhandlet i litra a) og b).

2. Medlemsstaterne fastlægger regler, der sikrer, at de forbrugere, der er

berørt af et igangværende gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger

om genopretning, gives oplysninger om gruppesøgsmålet i tide og på pas-

sende måde, således at disse forbrugere udtrykkeligt eller stiltiende kan til-

kendegive deres ønske om at lade sig repræsentere i det pågældende grup-

pesøgsmål, jf. artikel 9, stk. 2.

3. Uden at det berører de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels

stk. 1 og 2, stiller retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden krav om, at

den erhvervsdrivende for den erhvervsdrivendes regning underretter de

forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, om de endelige afgørelser

med fastsættelse af i de i artikel 7 omhandlede foranstaltninger og de i arti-

kel 11 omhandlede godkendte forlig ved hjælp af midler, der står i et rime-

ligt forhold til sagens omstændigheder, og inden for en specifik tidsfrist,

herunder, hvis det er relevant, underrette alle berørte forbrugere individu-

elt. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, hvis de berørte forbrugere

underrettes om den endelige afgørelse eller det godkendte forlig på anden

vis. Medlemsstaterne kan fastlægge regler om, at den erhvervsdrivende

kun er forpligtet til at give sådanne oplysninger til forbrugere, hvis den an-

modes herom af det godkendte organ/den godkendte organisation.

4. De oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 3, finder tilsvarende anven-

delse på de godkendte organer/organisationer i forbindelse med endelige

afgørelser om afvisning af gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger

om genopretning.

5. Medlemsstaterne sikrer, at den vindende part kan inddrive de omkost-

ninger, der er forbundet med at give forbrugerne oplysninger i forbindelse

med et gruppesøgsmål, i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1.

Artikel 14

Side 161

UDKAST

Elektroniske databaser

1. Medlemsstaterne kan oprette nationale elektroniske databaser, der er of-

fentligt tilgængelige via websteder, der giver oplysninger om de godkendte

organer/organisationer, som på forhånd er udpeget til at kunne anlægge na-

tionale og grænseoverskridende gruppesøgsmål, og generelle oplysninger

om igangværende og afsluttede gruppesøgsmål.

2. Hvis en medlemsstat opretter en elektronisk database som omhandlet i

stk. 1, giver den Kommissionen meddelelse om den internetadresse, der gi-

ver adgang til databasen.

3. Kommissionen opretter og vedligeholder en elektronisk database med

henblik på: a) al kommunikation mellem medlemsstaterne og Kommissio-

nen, jf. artikel 5, stk. 1, 4 og 5, og artikel 23, stk. 2, og b) samarbejde mel-

lem de godkendte organer/organisationer, jf. artikel 20, stk. 4.

4. Den elektroniske database, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal

i relevant omfang være direkte tilgængelig for henholdsvis:

a) de nationale kontaktpunkter, jf. artikel 5, stk. 5

b) retsinstanser og forvaltningsmyndigheder, hvis det er nødvendigt i hen-

hold til national ret,

c) de godkendte organer/organisationer, som medlemsstaterne har udpeget

med henblik på at anlægge nationale gruppesøgsmål og grænseoverskri-

dende gruppesøgsmål, og

d) Kommissionen.

Oplysninger, som medlemsstaterne deler i den elektroniske database, der

er omhandlet i denne artikels stk. 3, vedrørende godkendte organer/organi-

sationer, som er udpeget med henblik på at anlægge grænseoverskridende

gruppesøgsmål, jf. artikel 5, stk. 1, skal være offentligt tilgængelige.

Artikel 15

Virkninger af endelige afgørelser

Medlemsstaterne sikrer, at den endelige afgørelse fra en retsinstans eller

forvaltningsmyndighed i en medlemsstat, der fastslår, at der foreligger en

Side 162

UDKAST

overtrædelse, som skader forbrugernes kollektive interesser, kan anvendes

af alle parter som bevismateriale i forbindelse med enhver anden sag ved

medlemsstatens nationale domstole eller forvaltningsmyndigheder, hvor

der søges opnået foranstaltninger om genopretning mod den samme er-

hvervsdrivende og for den samme praksis, i overensstemmelse med natio-

nal bevisvurderingsret.

Artikel 16

Forældelsesfrister

1. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at et verse-

rende gruppesøgsmål med henblik på en foranstaltning om påbud som om-

handlet i artikel 8 bevirker, at de gældende forældelsesfrister suspenderes

eller afbrydes for de forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, således

at disse forbrugere ikke forhindres i efterfølgende at indbringe en sag med

henblik på foranstaltninger om genopretning vedrørende den påståede

overtrædelse, jf. artikel 2, stk. 1, fordi de gældende forældelsesfrister ud-

løb under gruppesøgsmålet med henblik på nævnte foranstaltninger om på-

bud.

2. Medlemsstaterne sikrer også, at et verserende gruppesøgsmål med hen-

blik på en foranstaltning om genopretning som omhandlet i artikel 9, stk.

1, bevirker, at de gældende forældelsesfrister suspenderes eller afbrydes

for de forbrugere, der er berørt af det pågældende gruppesøgsmål.

Artikel 17

Fremme af sagsbehandlingen

1. Medlemsstaterne sikrer, at de gruppesøgsmål med henblik på foranstalt-

ninger om påbud, som er omhandlet i artikel 8, behandles hurtigst muligt.

2. Gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om påbud som om-

handlet i artikel 8, stk. 1, litra a), skal, hvis det er relevant, behandles inden

for rammerne af en summarisk procedure.

Artikel 18

Videregivelse af bevismateriale

Side 163

UDKAST

Medlemsstaterne sikrer, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden på

anmodning af et godkendt organ/en godkendt organisation, i tilfælde hvor

det godkendte organ/den godkendte organisation har fremlagt rimeligt til-

gængelig bevismateriale, som er tilstrækkelig til at anlægge et gruppesøgs-

mål, og har henvist til, at yderligere bevismateriale er under modpartens

eller en tredjeparts kontrol, kan pålægge modparten eller tredjeparten at vi-

deregive sådant bevismateriale i overensstemmelse med national procesret,

med forbehold af gældende EU-regler og nationale regler om fortrolighed

og proportionalitet. Medlemsstaterne sikrer, at retsinstansen eller forvalt-

ningsmyndigheden, hvis modparten anmoder herom, på samme måde kan

pålægge det godkendte organ/den godkendte organisation eller en tredje-

part at videregive relevant bevismateriale i overensstemmelse med national

procesret.

Artikel 19

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelserne om sanktioner, der kan på-

lægges ved undladelse eller nægtelse af at overholde;

a) en foranstaltning om påbud, jf. artikel 8, stk. 1 eller artikel 8, stk. 2, litra

b), eller

b) forpligtelserne omhandlet i artikel 13, stk. 3, eller artikel 18.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

disse bestemmelser gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, pro-

portionale og have afskrækkende virkning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at sanktionerne bl.a. kan have form af bødes-

traf.

Artikel 20

Bistand til godkendte organer/organisationer

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der har som mål at sikre, at

omkostningerne i forbindelse med gruppesøgsmål ikke forhindrer god-

kendte organer/organisationer i effektivt at udøve deres ret til at søge at

opnå de i artikel 7 omhandlede foranstaltninger.

Side 164

UDKAST

2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, kan for eksempel have

form af offentlig finansiering, herunder strukturel støtte til godkendte orga-

ner/organisationer, begrænsning af gældende retsafgifter eller administra-

tive gebyrer, eller adgang til retshjælp.

3. Medlemsstaterne kan fastsætte regler, der gør det muligt for godkendte

organer/organisationer at kræve, at de forbrugere, der har tilkendegivet et

ønske om at lade sig repræsentere af et godkendt organ/en godkendt orga-

nisation i et bestemt gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om

genopretning, betaler et beskedent beløb eller lignende gebyr for at kunne

deltage i det pågældende gruppesøgsmål.

4. Medlemsstaterne og Kommissionen støtter og letter samarbejdet mellem

godkendte organer/organisationer og udvekslingen og formidlingen af de-

res bedste praksis og erfaringer, hvad angår håndteringen af nationale

overtrædelser og grænseoverskridende overtrædelser, jf. artikel 2, stk. 1.

KAPITEL 3 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Ophævelse

Direktiv 2009/22/EF ophæves med virkning fra den 25. juni 2023, uden at

dette berører nærværende direktivs artikel 22, stk. 2.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nær-

værende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 22

Overgangsbestemmelser

1. Medlemsstaterne anvender de love og administrative bestemmelser, der

gennemfører dette direktiv på gruppesøgsmål, som anlægges på eller efter

den 25. juni 2023.

2. Medlemsstaterne anvender de love og administrative bestemmelser, der

gennemfører direktiv 2009/22/EF på gruppesøgsmål, som anlægges før

den 25. juni 2023.

Side 165

UDKAST

3. Medlemsstaterne sikrer, at love og administrative bestemmelser om su-

spension eller afbrydelse af forældelsesfrister med henblik på gennemfø-

relse af artikel 16 kun finder anvendelse på krav om genopretning, der er

baseret på overtrædelser som omhandlet i artikel 2, stk. 1, der fandt sted på

eller efter den 25. juni 2023. Dette er ikke til hinder for anvendelse af nati-

onale bestemmelser om suspension eller afbrydelse af forældelsesfrister,

der var gældende før den 25. juni 2023, på krav om genopretning, der er

baseret på overtrædelser som omhandlet i artikel 2, stk. 1, som fandt sted

før denne dato.

Artikel 23

Kontrol og evaluering

1. Senest den 26. juni 2028 foretager Kommissionen en evaluering af dette

direktiv og forelægge en rapport med de vigtigste resultater for Europa-

Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Evalueringen foretages i overensstemmelse med Kommissionens retnings-

linjer for bedre regulering. I rapporten vurderer Kommissionen navnlig di-

rektivets anvendelsesområde, jf. artikel 2 og bilag I, og direktivets funk-

tion og effektivitet i grænseoverskridende situationer, herunder med hen-

syn til retssikkerhed.

2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen første gang senest den 26.

juni 2027 og efterfølgende hvert år følgende oplysninger, som er nødven-

dige for udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport:

a) antallet og typen af gruppesøgsmål, der er afsluttet ved deres retsinstan-

ser eller forvaltningsmyndigheder

b) typen af overtrædelser, jf. artikel 2, stk. 1, og parter i gruppesøgsmålene

c) resultatet af disse gruppesøgsmål.

3. Senest den 26. juni 2028 foretager Kommissionen en evaluering af, om

grænseoverskridende gruppesøgsmål bedst kan behandles på EU-plan ved

at oprette en europæisk ombudsmand for gruppesøgsmål vedrørende foran-

staltninger om påbud og foranstaltninger om genopretning, og forelægger

en rapport med de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og

Side 166

UDKAST

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, eventuelt ledsaget af et

lovgivningsforslag.

Artikel 24

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 25. december 2022

de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efter-

komme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse foranstaltninger fra den 25. juni 2023.

Når medlemsstaterne vedtager disse foranstaltninger skal de indeholde en

henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en så-

dan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-

lemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de foranstaltninger

i nationale love, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette di-

rektiv.

Artikel 25

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den

Europæiske Unions Tidende.

Artikel 26

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

Side 167

UDKAST

D.M. SASSOLI

M. ROTH

Side 168