Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 362
Offentligt
2603056_0001.png
UDKAST
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - Bilag 362
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og for-
skellige andre love
(Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering
for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reg-
lerne om egnethed og hæderlighed)
§1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts
2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december 2021, § 13 i lov nr.
2601 af 28. december 2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 1 i lov nr.
570 af 10. maj 2022 foretages følgende ændringer:
1.
2.
I
§ 1, stk. 2, 1.
og
4. pkt.,
ændres »§ 64, stk. 4« til: »64, stk. 7«.
I
§ 1, stk. 14,
udgår »§ 76«, og »§ 78, stk. 1,« ændres til: »§ 78, stk. 1,
nr. 1,«.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 77:
3.
»77) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
4.
I
§ 64
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør i en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at per-
sonen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen
i den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1,
nr. 2-6, skal varigheden fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at
en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i for-
hold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vur-
deres til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nær-
mere fastsatte betingelser.«
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0002.png
UDKAST
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
5.
I
§ 64, stk. 2,
der bliver stk. 5, indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til posten som formand for
bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab,
skal bestyrelsesmedlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhedens vurdering af en besty-
relsesformands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal fore-
ligge i skriftlig form.«
6.
7.
8.
I
§ 64, stk. 4,
der bliver til stk. 7, ændres »og stk. 2 og 3« til: »stk. 2-6«.
I
§ 64, stk. 5,
der bliver til stk. 8, ændres »Stk. 1-2« til: »Stk. 1-6«.
I
§ 64
indsættes som
stk. 9
og
10:
»Stk. 9.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence-
og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for medlemmer af direktionen i penge-
institutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Stk. 10.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence-
og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for medlemmer af direktionen i forsik-
ringsselskaber.«
9.
I
§ 64 c, stk. 1, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 64 c, stk. 7,
der bliver til stk.
10, indsættes efter »Et pengeinstitut«: »og et realkreditinstitut«.
10.
I
§ 64 c, stk. 4,
ændres »§ 64, stk. 1 og 2 « til: »§ 64, stk. 1 og 5«, og
efter »et pengeinstitut« indsættes: »og et realkreditinstitut«.
11.
I
§ 64 c, stk. 4, 5
og
7,
der bliver stk. 4, 8 og 10, indsættes efter »som
ikke er et pengeinstitut«: »eller et realkreditinstitut«.
12.
I
§ 64 c
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5.
For gruppe 1- og 2-pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et syste-
misk vigtigt finansielt institutter (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institutter (G-SIFI, som ikke er et penge- eller realkreditinstitut, finder
§ 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af stk. 1.
2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0003.png
UDKAST
Stk. 6.
For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anven-
delse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1,
jf. stk. 2, nr. 1-5.
Stk. 7.
For gruppe 4-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anven-
delse for den ansatte, der er identificeret som nøgleperson i medfør af stk.
1, jf. stk. 2, nr. 5.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.
13.
§ 64 c, stk. 6,
der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 9.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetence- og erfa-
ringskrav for nøglepersoner i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter (G-SIFI).«
14.
I
§ 64 d, stk. 3,
ændres »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 1-5«.
15.
I
§ 64 d,
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence-
og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for nøglepersoner i gruppe 1-forsikrings-
selskaber.«
16.
I
§ 70, stk. 1,
indsættes efter »en forsikringsholdingvirksomhed skal«:
»med henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende«.
17.
I
§ 70, stk. 1, nr. 4,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
18.
I
§ 70, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »for direktionen«: », herunder om
direktionen har fraveget disse, og om fravigelsen i givet fald har været
forsvarlig«.
19.
I
§ 70
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller acceptere en fravigelse
af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for
direktionen, skal dette indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen
med en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
20.
§ 76
ophæves.
3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0004.png
UDKAST
21.
I
§ 77 d, stk. 2,
indsættes efter »retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser«: »ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år«, og
som
2.
og
3. pkt.,
indsættes: »Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst
muligt efter godkendelsen offentliggøres på virksomhedens hjemme-
side. Lønpolitikken skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesi-
den, så længe den er gældende.«
22.
I
§ 77 d, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens
indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste
organ.«
23.
§ 77 d, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Virksomhedens øverste organ skal godkende aflønningen af virk-
somhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.«
24.
I
§ 77 d
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
Bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investerings-
forvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal årligt udarbejde
og offentliggøre en vederlagsrapport.
Stk. 6.
Vederlagsrapporten skal indeholde:
1) Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen
og direktionen som led i dette hverv har optjent fra virksomheden og andre
virksomheder inden for samme koncern i de seneste tre år, herunder
oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesordningers væsentligste
indhold.
2) En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og
virksomhedens strategi og relevante mål herfor.
Stk. 7.
Hurtigst muligt efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres
vederlagsrapporten på virksomhedens hjemmeside. Vederlagsrapporten
skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en periode på 10 år.
Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode end 10 år,
forudsat at den ikke længere indeholder personoplysninger.«
25.
Efter
§ 77 i
indsættes:
Ȥ 77 j.
Indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en
forsikringsholdingvirksomhed en aftale om en fratrædelsesordning med et
medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb sva-
rende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår in-
klusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede
4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0005.png
UDKAST
vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrun-
delse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske
hurtigst muligt og senest tre hverdage efter, at aftalen er indgået. Oplysnin-
gerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgæn-
gelig, så længe aftalen er gældende.
§ 77 k.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et for-
sikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
virksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal
udbetaltes månedsvis over fritstillingsperioden.
§ 77 l.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikrings-
selskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen
og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende
til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusiv pension i
det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter
en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direk-
tøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansæt-
telse i virksomheden.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med en
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 77 m.
§§ 77 j-77 l kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab et forsikringsselskab, en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der ind-
gås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reg-
lerne.«
26.
§ 78, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0006.png
UDKAST
Ȥ
78.
En finansiel virksomhed må ikke uden bestyrelsens godkendelse og
indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol
1) bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrel-
sesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller virksomhe-
der, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed
er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmed-
lem eller direktør, eller
2) indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i
forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori
direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finan-
sielle virksomheds.
Stk. 2.
Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som den finansielle virk-
somhed lider som følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler om-
fattet af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godt-
gør, at tabet ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu,
som ledelsen af den finansielle virksomhed tilsiger.
Stk. 3.
En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse bevilger eksponerin-
ger, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, in-
destår for det tab, som den finansielle virksomhed derved måtte blive påført,
medmindre direktøren hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Stk. 4.
Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, uden
bestyrelsens godkendelse indgået med et bestyrelsesmedlem i den finan-
sielle virksomhed eller en virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte
eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem eller di-
rektør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som den finansielle virk-
somhed derved måtte blive påført, medmindre bestyrelsesmedlemmet hæf-
ter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
27.
I
§ 78, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »De i stk. 1 nævnte
eksponeringer skal bevilges« til: »Eksponeringer og aftaler efter stk. 1
skal bevilges eller indgås«, og efter »markedsbaserede vilkår« indsæt-
tes: », medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.
28.
I
§ 78, stk. 3,
der bliver stk. 6, ændres »de i stk. 1 nævnte eksponeringer«
til: »eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.
29.
I
§ 78, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«, efter
»eksponeringer mod« indsættes: »og aftaler med«, og efter »er direktø-
rer« indsættes: »eller ejer en kvalificeret andel i«.
6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0007.png
UDKAST
30.
I
§ 351, stk. 4,
og
stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »et pengeinstitut,«: »et
realkreditinstitut,«.
31.
I
§ 351, stk. 4,
ændres »et
pengeinstitut,«
til: »gruppe
1- og 2-pengein-
stitut, et realkreditinstitut,«,
og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Finanstilsynet
kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr.
1-5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter §
64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan
påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c,
stk. 4, ikke kan bestride stillingen.«
32.
I
§ 351, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »direktør
eller en ansat«:
»i
et
gruppe 1- eller 2-pengeinstitut eller et realkreditinstitut,«,
og efter
»nøglepersonen
i et pengeinstitut,«
indsættes: »i
et realkreditinstitut,«,
og efter 1. pkt. som to nye punktummer:
»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en ansat, der
er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstilsynet
kan påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, når der er rejst
tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kra-
vene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4.«
33.
I
§ 351, stk. 6,
ændres »stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6«
til: »stk. 1, 2 eller 4 på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2-6«.
34.
I
§ 351, stk. 9,
indsættes efter »pengeinstituttet,«: »realkreditinstitut-
tet,«.
35.
I
§ 351
indsættes som
stk. 10:
7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0008.png
UDKAST
»Stk. 10.
Afgørelser meddelt i henhold til § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 5-7, og
§ 64 d, stk. 3, kan af den finansielle virksomhed og af den person, som af-
gørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørel-
sen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens be-
handling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt
om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.«
36.
I
§ 354 a, stk. 4,
indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i §
64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk.
1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.«
37.
I
§ 354 a, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »1. pkt.« til: »2. pkt.«.
38.
I
§ 354 e, stk. 2,
ændres »§§ 61 b og 61 c, § 64, stk. 1, § 64 a,« til: »§§
61 b og 61 c,«.
39.
I
§ 354 e
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Finanstilsynet skal offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets
praksis efter § 64, stk. 1, nr. 1. Redegørelsen skal offentliggøres minimum
én gang årligt.«
40.
I
§ 373, stk. 1,
ændres »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 64, stk.
5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«, »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 64 c, stk. 4,
jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 5, jf. stk.
1, nr. 3 og 4«, og »§§ 76, 78 og 101« til: »§ 78, stk. 1 og 5-8, § 101«.
41.
I
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 64, stk. 3« til: »§ 64, stk. 6« »§ 70, stk.
1-4« til: »§ 70, stk. 1-5«, »§ 77 d, stk. 1-4« ændres til: » § 77 d« og efter
»§ 77 g, stk. 2,« indsættes: »§ 77 j,«.
42.
§ 373, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
Gør et medlem af et pengeinstituts, et realkreditinstituts, et investe-
ringsforvaltningsselskabs eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse
eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske le-
delse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører
8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0009.png
UDKAST
tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligationsejerne el-
ler andre investorer eller kunder i den finansielle virksomhed, straffes ved-
kommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det
samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at
den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminali-
tet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et administrati-
onsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7.
Personer, der er knyttet til et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et investeringsforvaltningsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, som gør sig
skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligations-
ejerne eller andre investorer eller kunder i den finansielle virksomhed, straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder for ansatte med an-
svar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfø-
rer væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for personer, der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem af
bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse,
eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 8.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselska-
ber og personer, der er knyttet til virksomheden, og som giver urigtige eller
vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige
myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere,
eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Til-
svarende gælder sparevirksomheder og personer knyttet til en sparevirksom-
hed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.«
43.
I
§ 373, stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«, og i
stk.
9,
der bliver stk. 10, ændres »§§ 75 og 76« til: »§ 75«, og »§ 78, stk. 1-
4,« ændres til: »§ 78, stk. 1 og 5-7,«.
44.
I
§ 373, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., og
stk. 12,
der bliver
stk. 13, ændres »stk. 1-7 og 10« til: »stk. 1-8 og 11«.
45.
Efter § 373 a indsættes:
9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0010.png
UDKAST
Ȥ 373 b.
Gør et medlem af et forsikringsselskabs, eller en forsikringshol-
dingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige
er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, de for-
sikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes vedkommende med
bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt ef-
ter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme
gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at forsik-
ringsselskabet udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Stk. 2.
Personer, der er knyttet til et forsikringsselskab uden at være medlem
af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske le-
delse, som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skø-
desløshed, der medfører tab eller risiko for tab for forsikringsselskabet, de
forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion,
hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for,
at forsikringsselskabet udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Stk. 3.
Forsikringsselskaber og personer, der er knyttet til forsikringsselska-
ber, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrø-
rende forsikringsselskabet til offentlige myndigheder, til offentligheden, til
noget selskabsorgan eller til de forsikrede eller investorer i forsikringssel-
skabet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgiv-
ning.«
46.
I
§ 374, stk. 3,
ændres »stk. 5, 1. pkt., « til: »stk. 5, 1-3. pkt.,«.
§2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 696 af 24. maj 2022, foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 290 b, stk. 1,
ændres »stk. 6 eller 7« til: »stk. 6 eller 8«.
§3
I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021,
§ 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10
indsættes som
nr. 63:
10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0011.png
UDKAST
»63) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2.
I
§ 67, stk. 1,
indsættes efter »en fondsmæglerholdingvirksomhed skal«:
»med henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende«.
I
§ 67, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »for direktionen«: », herunder om
direktionen har fraveget disse, og om fravigelsen i givet fald har været
forsvarlig«.
I
§ 67
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
3.
4.
»Stk. 5.
Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller acceptere en fravigelse
af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for
direktionen, skal dette indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen
med en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5.
6.
§ 82
ophæves.
§ 88, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 88.
Et fondsmæglerselskab må ikke uden bestyrelsens godkendelse og
indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol
1) bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksom-
heder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet er
direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør eller
2) indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i
forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori
direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fonds-
mæglerselskabets.
Stk. 2.
Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som fondsmæglerselska-
bet lider som følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet
af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at
tabet ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som
ledelsen af fondsmæglerselskabet tilsiger.
11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0012.png
UDKAST
Stk. 3.
En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse bevilger eksponerin-
ger, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, in-
destår for det tab, som fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.
Stk. 4.
Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, uden
bestyrelsens godkendelse indgået med en virksomhed, hvori bestyrelses-
medlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er besty-
relsesmedlem eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som
fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
7.
I
§ 88, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »Eksponeringer
omfattet af stk. 1 skal bevilges« til: »Eksponeringer og aftaler efter stk.
1 skal bevilges eller indgås«, og efter »markedsbaserede vilkår« ind-
sættes: », medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejder-
valgt bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.
I
§ 88, stk. 3,
der bliver stk. 6, ændres »eksponeringerne« til: »ekspone-
ringer og aftaler efter stk. 1«.
I
§ 88, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«, efter
»eksponeringer mod« indsættes: »og aftaler med«, og efter »er direktø-
rer« indsættes: »eller ejer en kvalificeret andel i«.
8.
9.
10.
I
§ 107, stk. 2,
indsættes efter »virksomhedens lønpolitik «: »ved enhver
væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år«, og som
2.
og
3. pkt.,
ind-
sættes: »Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst muligt efter godkendel-
sen offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. Lønpolitikken skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gæl-
dende.«
11.
I
§ 107, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens ind-
hold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ.«
12.
§ 107, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Virksomhedens øverste organ skal godkende aflønningen af virk-
somhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.«
13.
I
§ 107
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholding-
virksomhed skal årligt udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.
Stk. 6.
Vederlagsrapporten skal indeholde:
12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0013.png
UDKAST
1) Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen
og direktionen som led i dette hverv har optjent fra virksomheden og andre
virksomheder inden for samme koncern i de seneste tre år, herunder oplys-
ninger om fastholdelses- og fratrædelsesordningers væsentligste indhold.
2) En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virk-
somhedens strategi og relevante mål herfor.
Stk. 7.
Efter afholdelse af generalforsamlingen offentliggøres vederlagsrap-
porten hurtigst muligt på virksomhedens hjemmeside. Vederlagsrapporten
skal forblive offentligt tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i en peri-
ode på 10 år. Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode
end 10 år, forudsat at den ikke længere indeholder personoplysninger.«
14.
Efter § 109 indsættes før overskriften før § 110:
Ȥ 109 a.
Indgår et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk-
somhed en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen,
og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal virk-
somheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder stør-
relsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes
størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske
hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at aftalen er indgået. Oplysnin-
gerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgæn-
gelige, så længe aftalen er gældende.
§ 109 b.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke
modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetaltes månedsvis
over fritstillingsperioden.
§ 109 c.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal afspejle de re-
sultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen og må ikke belønne for-
seelser eller manglende resultater.
Stk. 2.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende
til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i
det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter
en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0014.png
UDKAST
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direk-
tøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansæt-
telse i virksomheden.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 109 d.
§§ 109 a-109 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksom-
hed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
15.
I
§ 266, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 109, stk. 1-6,«: »§ 109 a,«.
16.
I
§ 266, stk. 2, nr. 1,
ændres »§§ 76, 82 og 88« til: »§ 76, § 88, stk. 1 og
5-8«.
17.
§ 268
affattes således:
Ȥ 268.
Gør et medlem af et fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige
er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller
dets aktionærer eller andre investorer eller kunder, straffes vedkommende
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter anden lovgivning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet.
Stk. 2.
Personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, som gør sig skyldig i grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller
risiko for tab for virksomheden eller dens aktionærer eller andre investorer
eller kunder, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder for ansatte
med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden
medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller an-
vendes som led i kriminalitet.«
§4
14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0015.png
UDKAST
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 2. april 2020,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 10 i lov nr. 2382
af 14. december 2021 og § 12 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes som
nr. 27:
»27) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2.
Efter § 43 indsættes:
Ȥ 43 a.
Indgår en firmapensionskasse en aftale om en fratrædelsesordning
med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb
svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal firmapensionskassen offentliggøre størrelsen af det
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på firmapensionskassens hjem-
meside på samme sted, som firmapensionskassens lønpolitik er offentlig-
gjort, og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at aftalen er
indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning
skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 43 b.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforplig-
telse, skal udbetaltes månedsvis over fritstillingsperioden.
§ 43 c.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en firma-
pensionskasse skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende
til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i
det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter
en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0016.png
UDKAST
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis firmapensionskassen sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet
for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes an-
sættelse i firmapensionskassen.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 43 d.
§§ 43 a-43 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse,
der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af
reglerne.«
3.
I
§ 117, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
4,«: »§ 43 a,«.
§5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 11.
marts 2022, som ændret ved § 7 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 3 i lov
nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som
nr. 27:
»27) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
investorklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2.
Efter § 48 d indsættes før overskriften før § 49:
Ȥ 48 e.
Indgår en investeringsforening en aftale om en fratrædelsesordning
med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb
svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal investeringsforeningen offentliggøre størrelsen af
det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt
en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på investeringsforeningens
hjemmeside på samme sted, som investeringsforeningens lønpolitik er of-
fentliggjort, og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at aftalen
16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0017.png
UDKAST
er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesord-
ning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 48 f.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i en
investeringsforening, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforplig-
telse, skal udbetaltes månedsvis over fritstillingsperioden.
§ 48 g.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en investe-
ringsforening skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende
til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i
det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter
en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan tilreg-
nes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er
sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse i investeringsforeningen.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 48 h.
§§ 48 e-48 g kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en investeringsforening,
der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af
reglerne.«
3.
I
§ 190, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 48 b, § 48 c,« til: »§§ 48 b, 48 c og 48
e,«.
§6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2382 af 14.
december 2021, § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og § 9 i lov nr.
568 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 55:
17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0018.png
UDKAST
»55) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Indgår en forvalter af alternative investeringsfonde en aftale om en
fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af
ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de se-
neste to regnskabsår inklusive pension, skal forvalteren offentliggøre stør-
relsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlags-
dele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på forvalterens hjemmeside på
samme sted, som forvalterens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hur-
tigst muligt og senest 3 hverdage efter, at aftalen er indgået. Oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige,
så længe aftalen er gældende.
§ 20 b.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i en
forvalter af alternative investeringsfonde, der ikke modsvares af en sædvan-
lig arbejdsforpligtelse, skal udbetaltes månedsvis over fritstillingsperioden.
§ 20 c.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en forvalter
af alternative investeringsfonde skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af stillingen og må ikke belønne forseelser eller manglende re-
sultater.
Stk. 2.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende
til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i
det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter
en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis forvalteren sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktø-
ren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansæt-
telse i forvalteren.
18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0019.png
UDKAST
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 20 d.
§§ 20 a-20 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative
investeringsfonde, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som
ikke er omfattet af reglerne.«
3.
I
§ 190, stk. 1,
indsættes efter »§ 19,«: »§ 20 a,«.
§7
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110
af 10. oktober 2014, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 2382 af 14. de-
cember 2021, foretages følgende ændringer:
1.
2.
§ 24 f
ophæves.
Efter § 24 i indsættes:
Ȥ 24 j.
Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
§ 24 k.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger
om aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions løn-
politik, vederlagsrapport og aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen,
direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.
19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0020.png
UDKAST
§ 24 l.
Indgår Arbejdsmarkedets Tillægspension en aftale om en fratrædel-
sesordning med direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse og
overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes sam-
lede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal Arbejds-
markedets Tillægspension offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag,
herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for ve-
derlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hver-
dage efter, at aftalen er indgået. Oplysningerne om direktøren eller et med-
lem af den finansielle ledelses fratrædelsesordning skal være tilgængelige,
så længe aftalen er gældende.
§ 24 m.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til direktøren eller et medlem af
den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetaltes månedsvis over
fritstillingsperioden.
§ 24 n.
En fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et medlem af den fi-
nansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afspejle de resul-
tater, der er opnået ved varetagelse af stillingen og må ikke belønne forseel-
ser eller manglende resultater.
Stk. 2.
En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i månedsvise rater sva-
rende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusiv pen-
sion i det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse kan tidligst begynde, ef-
ter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud, og når løn er
udbetalt i fritstillingsperioden.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvor-
ligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fra-
trædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der
kan tilregnes direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren eller et medlem af den finan-
sielle ledelse er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 24 o.
§§ 24 k - 24 p kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0021.png
UDKAST
i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås med en anden virksomhed i
koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
3.
§ 32 a, stk. 1,
affattes således:
»Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-
10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1
og stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24 l, § 25 a,
stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1.
pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5 og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7.
pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der
er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.«
4.
Overalt i loven ændres »Erhvervs- og vækstministeren« til: »Erhvervs-
ministeren«.
§8
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9.
oktober 2014, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 2382 af 14. december
2021, foretages følgende ændringer:
1.
2.
3.
4.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »direktør« til: »direktion«.
Overalt i loven ændres »direktøren« til: »direktionen«.
I
§ 4 b, stk. 2, nr. 3,
udgår »som led i sin stilling«.
I
§ 5 b, stk. 1,
ændres »bestyrelsesmedlemmer, direktøren« til: »med-
lemmer af bestyrelsen eller direktionen«.
I
§ 5 b, stk. 5,
indsættes efter »til«: »medlemmer af«.
5 e
ophæves.
Efter § 5 h indsættes før Kapitel 4:
21
5.
6.
7.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0022.png
UDKAST
Ȥ 5 i.
Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med
sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
§ 5 j.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministe-
ren fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger
om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om fondens lønpolitik, vederlagsrapport og
aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil.
§ 5 k.
Indgår Lønmodtagernes Dyrtidsfond en aftale om en fratrædelsesord-
ning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et
beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to regn-
skabsår inklusive pension, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre
størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte veder-
lagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds hjemmeside på samme sted, som fondens lønpolitik er offentliggjort,
og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at aftalen er indgået.
Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 5 l.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsfor-
pligtelse, skal udbetaltes månedsvis over fritstillingsperioden.
§ 5 m.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse
af stillingen og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2.
En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i månedsvise rater sva-
rende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0023.png
UDKAST
Stk. 3.
Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse kan tidligst begynde, ef-
ter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud, og når løn er
udbetalt i fritstillingsperioden.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at et medlem af direktionen har udvist
en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis fonden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes et medlem af di-
rektionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at et medlem af direk-
tionen er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med ved-
kommendes ansættelse i fonden.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§ 5 n.
§§ 5 k – 5 m kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfat-
tet af reglerne.«
8.
9.
I
§ 8 n, stk. 2,
ændres »direktør« til: »direktion«.
I
§ 10, stk. 1,
ændres »§§ 5 f og h« til: »§§ 5 f, h og j«.
10.
I
§ 10, stk. 4,
indsættes efter »afsætte«: »et medlem af«.
11.
I
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »afsætte«: »et medlem af«.
12.
I
§ 10, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »og af«: »et medlem af«, og i
3.
pkt.,
indsættes efter »at«: »et medlem af«.
13.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter »bestyrelsen,«: »medlem af«.
14.
I
§ 14 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 5 h, stk. 1,«: »§ 5 k«.
§9
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 2710 af 8. december 2021, som
ændret ved § 6 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 5 i lov nr. 570 af 10. maj
2022, foretages følgende ændringer:
23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0024.png
UDKAST
1.
I
§ 30
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetence- og erfa-
ringskrav for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens §
7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for com-
pliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitut-
ter.«
2.
§ 30 a
ophæves.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager en stil-
ling i et realkreditinstitut, som indebærer, at den ansatte skal identificeres
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, eller en ansat, der på tidspunktet for
lovens ikrafttræden varetager en stilling i et realkreditinstitut, der er et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal identificeres
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5 og 6, skal ikke
meddele Finanstilsynet oplysninger om dennes egnethed og hæderlighed i
medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, 10 og 11, i forbindelse med, at realkredit-
instituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikraft-
træden. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lovens ikraft-
træden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10
og nr. 11, er opfyldt.
Stk. 3.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikrings-
selskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed og et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
delse, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i henhold til § 77 j
i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, senest
6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 77 k, § 77 l, stk. 2-5, og § 77 m i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på aftaler om fratræ-
delsesordninger til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, som endnu
ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
24
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0025.png
UDKAST
Stk. 5.
§ 77 l stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til
et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investe-
ringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed og et medlem af di-
rektionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside i henhold til § 109 a i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, som affattet ved denne lovs §
3, nr. 14, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 7.
§ 109 b, § 109 c, stk. 2-5, og § 109 d i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og –aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
14, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom-
hed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf.
stk. 1.
Stk. 8.
§ 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 9.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem en firma-
pensionskasse og et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikraft-
trædelse, skal offentliggøres på firmapensionskassens hjemmeside i henhold
til § 43 a i lov om firmapensionskasser, som affattet ved denne lovs § 4, nr.
2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 10.
§ 43 b, § 43 c, stk. 2-5, og § 43 d i lov om firmapensionskasser, som
affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædel-
sesordninger til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, som
endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Stk. 11.
§ 43 c, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, som affattet ved denne
lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til
et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der indgås, forlænges el-
ler fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 12.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem en investe-
ringsforening og et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikraft-
trædelse, skal offentliggøres på investeringsforeningens hjemmeside i hen-
hold til det foreslåede § 48 e i lov om investeringsforeninger m.v., som af-
fattet ved denne lovs § 5, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 13.
§ 48 f, § 48 g, stk. 2-5, og § 48 h i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
25
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0026.png
UDKAST
fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en investeringsforening,
som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Stk. 14.
§ 48 g, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser til et medlem af direktionen i en investeringsforening, der indgås, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 15.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem en forvalter
af alternative investeringsfonde og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside
i henhold til § 20 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikraft-
træden.
Stk. 16.
§ 20 b, § 20 c, stk. 2-5, og § 20 d i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, finder anven-
delse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
forvalter af alternative investeringsfonde, som endnu ikke er aktualiseret på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Stk. 17.
§ 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en forvalter af alter-
native investeringsfonde, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 18.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem Arbejds-
markedets Tillægspension og direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension på tidspunktet for lovens ikraft-
trædelse, og som i henhold til § 24 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, skal offentliggøres på Arbejds-
markedets Tillægspensions hjemmeside, senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 19.
§ 24 m, § 24 n, stk. 2-5, og § 24 o i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren eller et medlem af den finan-
sielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som endnu ikke er aktua-
liseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Stk. 20.
§ 24 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som af-
fattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædel-
sesgodtgørelser til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, der indgås, forlænges eller fornyes efter lo-
vens ikrafttræden.
Stk. 21.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået mellem Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse, skal offentliggøres på fondens hjemmeside i henhold til § 5
k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 8,
nr. 7, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
26
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0027.png
UDKAST
Stk. 22.
§ 5 l, § 5 m, stk. 2-5, og § 5 n i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
som affattet ved denne lovs § 8, nr. 7, finder anvendelse på aftaler om fra-
trædelsesordninger til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf.
stk. 1.
Stk. 23.
§ 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet
ved denne lovs § 8, nr. 7, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der
indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 24.
Regler fastsat i medfør af § 5 e, i lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9.
oktober 2014 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 j, som affattet ved
denne lovs § 8, nr. 7.
§ 11
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§§ 1, 3, 5, 6 og 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1, 3-6 og 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
27
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0028.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning.......................................................................................... 31
Lovforslagets baggrund ..................................................................... 33
Lovforslagets hovedpunkter .............................................................. 35
3.1.
Det strafferetlige ansvarsgrundlag m.v. .................................... 35
Gældende ret ....................................................................... 35
Strafbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed ... 35
Medvirken til finansiel kriminalitet, herunder hvidvask
36
3.1.1.
3.1.1.1.
3.1.1.2.
3.1.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser ............................................ 36
3.1.2.1. Udvalgets overvejelser om årsager til at kun få
straffesager har været prøvet ved domstolene ............................... 36
3.1.2.2.
3.1.2.3.
3.1.2.4.
Ny bestemmelse om grove ledelsessvigt ..................... 38
Groft ledelsessvigt samt forsømmelse og skødesløshed
41
Tilregnelseskravet ........................................................ 42
3.1.2.5. Ansvar for at virksomheden udsættes for eller anvendes
til kriminalitet ................................................................................ 43
3.1.3.
3.1.4.
3.2.
Erhvervsministeriet overvejelser ......................................... 46
Den foreslåede ordning ....................................................... 50
Det erstatningsretlige ansvarsgrundlag m.v. ............................. 52
Betydningen af tilsidesættelse af interne retningslinjer m.v.
52
Gældende ret ................................................................ 52
Ansvarsudvalgets overvejelser..................................... 52
Erhvervsministeriets overvejelser ................................ 57
Den foreslåede ordning ................................................ 58
3.2.1.
3.2.1.1.
3.2.1.2.
3.2.1.3.
3.2.1.4.
3.2.2.
Interessekonflikt eller inhabilitet ......................................... 59
Gældende ret ................................................................ 59
3.2.2.1.
3.2.2.1.1. Forbud mod visse aftaler og eksponeringer ............ 59
3.2.2.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser..................................... 60
28
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0029.png
UDKAST
3.2.2.2.1. Omvendt bevisbyrde ............................................... 61
3.2.2.2.2. Hæftelsesansvar ...................................................... 62
3.2.2.2.3. Krav til aftaler og eksponeringer med mulige
interessekonflikter ..................................................................... 64
3.2.2.3.
3.2.2.4.
3.3.
Erhvervsministeriets overvejelser ................................ 66
Den foreslåede ordning ................................................ 67
Fratrædelsesordninger ............................................................... 69
Gældende ret ....................................................................... 69
Ansvarsudvalgets overvejelser ............................................ 72
Definition af fratrædelsesgodtgørelser ......................... 74
3.3.1.
3.3.2.
3.3.2.1.
3.3.2.2. Offentliggørelseskrav
for
aftaler
om
større
fratrædelsesordninger .................................................................... 74
3.3.2.3.
3.3.2.4.
Udbetalingsbegrænsninger af løn i opsigelsesperioden 75
Udbetalingsbegrænsninger af fratrædelsesgodtgørelser
75
3.3.3. Erhvervsministeriets
og
Beskæftigelsesministeriets
overvejelser ....................................................................................... 78
3.3.4.
Den foreslåede ordning ....................................................... 80
3.3.4.1. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond................................................................................ 82
3.3.4.1.1. Den omfattede personkreds i Arbejdsmarkedets
Tillægspension .......................................................................... 82
3.3.4.1.2. Den omfattede personkreds i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond................................................................................ 83
3.4.
Offentliggørelse af lønpolitik og krav om vederlagsrapport ..... 84
Gældende ret ....................................................................... 84
Erhvervsministeriets overvejelser ....................................... 85
Den foreslåede ordning ....................................................... 87
3.4.1.
3.4.2.
3.4.3.
3.5.
Egnetheds- og hæderlighedsvurdering ...................................... 88
Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlighed .. 88
Gældende ret ................................................................ 88
Erhvervsministeriets overvejelser ................................ 90
Den foreslåede ordning ................................................ 92
29
3.5.1.
3.5.1.1.
3.5.1.2.
3.5.1.3.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0030.png
UDKAST
3.5.2. Varighed af afslag og påbud på baggrund af manglende
hæderlighed ....................................................................................... 93
3.5.2.1.
3.5.2.2.
3.5.2.3.
Gældende ret ................................................................ 93
Erhvervsministeriets overvejelser ................................ 93
Den foreslåede ordning ................................................ 94
3.5.3. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for
domstolene ........................................................................................ 95
3.5.3.1.
3.5.3.2.
3.5.3.3.
Gældende ret ................................................................ 95
Erhvervsministeriets overvejelser ................................ 96
Den foreslåede ordning ................................................ 97
3.5.4. Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang i forbindelse
med vurdering af kompetence- og erfaringskrav i finansielle
virksomheder ..................................................................................... 97
3.5.4.1.
3.5.4.2.
3.5.4.3.
Gældende ret ................................................................ 97
Erhvervsministeriets overvejelser ................................ 98
Den foreslåede ordning .............................................. 101
3.5.5 Realkreditinstitutter ................................................................ 104
3.5.5.1 Gældende ret ................................................................... 104
3.5.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser ................................... 104
3.5.5.1 Den foreslåede ordning ................................................... 105
3.5.6.
Betingede egnethedsgodkendelser .................................... 105
Gældende ret .............................................................. 105
Erhvervsministeriets overvejelser .............................. 106
Den foreslåede ordning .............................................. 108
3.5.6.1.
3.5.6.2.
3.5.6.3.
3.5.7. Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner .................................................................................. 108
3.5.7.1.
3.5.7.2.
3.5.7.3.
Gældende ret .............................................................. 108
Erhvervsministeriets overvejelser .............................. 109
Den foreslåede ordning .............................................. 110
3.5.8. Særlige krav til formænd for bestyrelser for finansielle
virksomheder ................................................................................... 111
3.5.8.1.
3.5.8.2.
Gældende ret .............................................................. 111
Ansvarsudvalgets overvejelser................................... 113
30
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0031.png
UDKAST
3.5.8.3.
3.5.8.4.
Erhvervsministeriets overvejelser .............................. 115
Den foreslåede ordning .............................................. 116
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................. 118
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
120
Administrative konsekvenser for borgerne ..................................... 120
Klima- og miljømæssige konsekvenser........................................... 121
Konsekvenser for verdensmålene.................................................... 121
Forholdet til EU-retten .................................................................... 121
Hørte myndigheder og organisationer mv. .................................. 122
Sammenfattende skema ............................................................... 122
1.
Indledning
Banker og andre finansielle virksomheder spiller en central rolle i det danske
samfund. Sektoren er bl.a. betroet at levere trygge rammer om danskernes pri-
vatøkonomi og er afgørende for, at virksomhederne har adgang til kapital mv.,
når de skaber arbejdspladser og vækst og fremgang. Sektorens betydning un-
derstreger behovet for god ledelse og ordentlig virksomhedsførelse. Det er et
vigtig led heri, at der er mulighed for at stille finansielle virksomheder ansvar-
lige for overtrædelser, der påvirker en forsvarlig drift.
Det er afgørende for retsfølelsen, at ledelsen og de enkelte ledelsesmedlem-
mer i en finansiel virksomhed kan holdes strafferetligt ansvarlige for over-
trædelse af den finansielle regulering og erstatningsansvarlige i det omfang
en uforsvarlig ledelsespraksis har medført tab. Erfaringerne fra bl.a. det ret-
lige efterspil efter den finansielle krise og de deraf følgende afviklinger af
pengeinstitutter har vist, at det efter de gældende regler er vanskeligt at gøre
et strafferetligt ansvar gældende. Ligeledes har det været vanskeligt at fast-
slå et erstatningsansvar over for ledelsesmedlemmer, der generelt leder en
bank uforsvarligt, og dermed påfører kreditorer m.fl. tab.
Lovforslaget har derfor til formål at bidrage til, at det i højere grad vil blive
muligt at holde ledelsen i en finansiel virksomhed straffe- og erstatningsret-
ligt ansvarlig for grove ledelsessvigt og uforsvarlig adfærd. Med lovforsla-
get gennemføres anbefalingerne fra Udvalget om skærpet ansvarsvurdering
31
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0032.png
UDKAST
af ledelse af finansielle virksomheder (Ansvarsudvalget), som fremgår af
betænkning nr. 1575/2021.
Det overordnede formål med de aflønningsregler, der foreslås gennemført
for den finansielle sektor med lovforslaget, er at sikre, at finansielle virk-
somheder fører en forsvarlig vederlagspolitik, der fremmer en sund og for-
sigtig virksomhedsledelse. Offentlighed om aflønning står centralt i reg-
lerne. Ansvarsudvalgets anbefalinger om fratrædelsesgodtgørelse bidrager
til øget transparens om aflønning af de registrerede direktører og vil moti-
vere virksomhederne til at overveje det rimelige i en aftalt fratrædelsesord-
ning i en given situation.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om egnethed og
hæderlighed for ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i finansielle virksom-
heder. Reglerne om egnethed og hæderlighed understøtter rammerne for god
ledelse i de finansielle virksomheder.
Sektorens centrale position forudsætter, at de finansielle virksomheder ledes
af kompetente personer med høj integritet og en høj grad af ordentlighed
hos ledelsesmedlemmer og i organisationen. Tilsvarende er det afgørende
for de finansielle virksomheders økonomiske robusthed – og dermed den
finansielle stabilitet i Danmark – at virksomhederne til daglig drives og le-
des af personer, der kender til virksomhedernes kerneforretning og de risici,
der er forbundet med denne.
Sektoren har imidlertid også brug for diversitet, indsigt og inspiration fra
det omkringliggende samfund i den øverste ledelse. Det kan bidrage til at
sikre løbende tilpasning af forretningsmodellen til samfundets behov for fi-
nansielle produkter og tjenesteydelser. Helt centralt er det desuden, at en
løbende tilførsel af personer, der også har erfaringer fra andre sektorer, or-
ganisationer eller myndigheder, kan medvirke til at holde sektoren i trit med
omverdenens forventninger til sektorens generelle samfundsansvar og ad-
færd.
Lovforslaget har til formål at understøtte god ledelse i den finansielle sektor
og at bidrage til, at flere personer med relevante kompetencer og med erfa-
ringer ikke kun fra den finansielle sektor kan se sig selv i ledelsen i disse
virksomheder. Dette skal ske både ved at synliggøre, hvilke erfaringer, der
kan være relevante i en egnethedsvurdering, men også ved at styrke retssik-
kerheden for kandidater, der ansøger om godkendelse efter reglerne om eg-
nethed og hæderlighed.
Forslaget har til hensigt at udvide rekrutteringsgrundlaget for ledelsesmed-
lemmer i danske finansielle virksomheder ved at fjerne nogle af de barrierer
32
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0033.png
UDKAST
som kan medvirke til, at personer, der har både kompetencer og relevante
erfaringer, afholder sig fra at søge. Dette skal bl.a. ske ved at øge transpa-
rensen om, hvad der anses for relevante og tilstrækkelig kompetencer til
stillinger i ledelsen, herunder de to ligestillede processer i forbindelse med
Finanstilsynets vurdering af ansøgeres egnethed. Med forslaget introduceres
en formodningstilgang baseret på objektive kriterier som supplement til en
mere helhedsorienteret tilgang til vurdering af en ansøgers egnethed til en
stilling. Forslaget skal således modvirke, at egnede kandidater afholder sig
fra at søge stillinger i sektoren. Målet er, at flere relevante og kompetente
personer kommer i spil til ledelsesposter i den finansielle sektor.
Forslaget giver mulighed for betingede egnethedsgodkendelser til direktører
og nøglepersoner i den finaniselle sektor. Forslaget udvider på dette punkt
rekrutteringsgrundlaget til sektoren med de personer, der blot mangler lidt
for at kunne godkendes til en stilling.
Med forslaget undtages afgørelser om egnethed og hæderlighed desuden fra
krav om offentliggørelse, og retssikkerheden for kandidaterne styrkes yder-
ligere ved at indføre krav om, at varigheden af et afslag på grund af en vur-
dering om utilstrækkelig hæderlighed altid skal fremgå af afgørelsen. Her-
udover udbygges de eksisterende regler således, at en kandidat, der får af-
slag på en ansøgning, kan anmode Finanstilsynet om at indbringe sagen for
domstolene.
Endelig lempes godkendelseskravene til nøglepersoner for de mindre pen-
geinstitutter. Lovforslaget indeholder en ændring, hvorefter Finanstilsynet
fremover alene vil skulle egnethed- og hæderlighedsvurdere visse af virk-
somhedens nøglepersoner i de mindste institutter.
Som del af justeringen af egnethed- og hæderlighedsreglerne gennemføres
dele af anbefalingerne fra Udvalget om kompetence- og erfaringskrav samt
ansvarsområder for direktionsmedlemmer og nøglepersoner i visse finan-
sielle virksomheder (Fagudvalget) fra april 2020.
2.
Lovforslagets baggrund
Forslaget bygger på den politiske aftale af 16. juni 2022 mellem
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle
virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den
finansielle sektor.
33
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0034.png
UDKAST
Aftalen vedrører for det første de forslag som udvalget om skærpet
ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder
(Ansvarsudvalget) fremsatte i betænkning 1575 af 27. januar 2021.
Ansvarsudvalget blev nedsat på baggrund af den politiske aftale af 27. marts
2019 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet
nedsatte erhvervsministeren den 20. november 2019 et udvalg om skærpet
ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder
(Ansvarsudvalget). Udvalget havde til opgave at komme med forslag til,
hvordan det i højere grad kan sikres, at den ansvarlige ledelse og
nøglepersoner i en finansiel virksomhed kan holdes strafferetligt ansvarlig
for overtrædelse af den finansielle lovgivning. Udvalget skulle i den
forbindelse undersøge, om strafansvaret for ledelsesmedlemmers
medvirken til finansiel kriminalitet, herunder hvidvask kan skærpes.
Udvalget skulle desuden vurdere, om der er behov for at skærpe den
erstatningsretlige ansvarsvurdering overfor ledelsen og nøglepersoner i
finansielle virksomheder. Endelig skulle udvalget skal se på spørgsmålet om
at fratage fratrædelsesgodtgørelsen, når modtageren er et ledelsesmedlem,
der er ansvarlig for, at en bank er nødlidende, eller hvor modtageren har
deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er – eller har været –
involveret i finansiel kriminalitet m.v.
Aftalen af 16. juni 2022 indeholder herudover en række forslag vedrørende
de egnetheds- og hæderlighedskrav som den finansielle lovgivning
fastsætter for ledelse og nøglepersoner i finansielle virksomheder. Formålet
med aftalen for så vidt angår egnetheds- og hæderlighedsreglerne er at skabe
mulighed for et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelsesposter og
nøglepersonstillinger i den finansielle sektor. Med initiativerne i aftalen
styrkes retssikkerheden for ansøgere i sager om egnethed og hæderlighed,
og transparensen om hvilke kompetencer og erfaringer, der anses for
relevante og tilstrækkelige for at kunne godkendes til ledende stillinger i den
finansielle sektor, øges. En del af denne øgede transparens tager
udgangspunkt i anbefalingerne fra Fagudvalget fra april 2020.
Fagudvalget blev nedsat i efteråret 2018 bl.a. på baggrund af den politiske
aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen
mod hvidvask og terrorfinansiering af 19. september 2018, hvor det blev det
besluttet, at der skulle fastlægges kompetencekrav og ansvarsområder for
direktionsmedlemmer og nøglepersoner i pengeinstitutter med henblik på at
skabe klarhed om ansvar, roller og arbejdsdeling.
34
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0035.png
UDKAST
Fagudvalget skulle komme med konkrete anbefalinger vedrørende
kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner og
medlemmer af direktionen i pengeinstitutter samt for den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse og for medlemmer af den faktiske ledelse, der er
ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse i e-penge- og
betalingsinstitutter. Fagudvalget færdiggjorde sin rapport ”Anbefalinger til
fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder” i april
2020.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.1.1.
Lovforslagets hovedpunkter
Det strafferetlige ansvarsgrundlag m.v.
Gældende ret
Strafbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed
Hovedreglen om straf for overtrædelse af reglerne i lov om finansiel
virksomhed findes i lovens § 373, som hjemler bødestraf henholdsvis
fængselsstraf for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.
Bestemmelserne § 373, stk. 6 og 7, angiver strafansvar for ledelsen i de
omfattede virksomheder ved henholdsvis passivitet i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse og ved afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger eller grov eller oftere gentaget forsømmelse
eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne,
de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed.
Efter § 373, stk. 6, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed straffes et medlem
af en finansiel virksomheds, en finansiel holdingvirksomheds eller en
forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, hvis vedkommende undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse.
Efter § 373, stk. 7, 1. led, i lov om finansiel virksomhed straffes finansielle
virksomheder og personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, som
giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende
virksomheden med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Efter § 373, stk. 7, 2. led, i lov om finansiel virksomhed straffes finansielle
virksomheder og personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, som
gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,
35
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0036.png
UDKAST
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7, er simpel
uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Der er således ikke krav om, at
eksempelvis den konkrete undladelse af at træffe passende foranstaltninger
i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse er
foretaget forsætligt eller groft uagtsomt.
Strafbestemmelserne skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 70, der
stiller krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion, herunder
forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker, § 71, der stiller
krav om effektive former for virksomhedsstyring, og de bekendtgørelser,
der er udstedt med hjemmel i § 70, stk. 7, og § 71, stk. 3. Overtrædelse af §
70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 2, og store dele af de bestemmelserne, der er
fastsat i bekendtgørelserne, kan straffes med bøde, jf. bl.a. § 373, stk. 2, 1.
pkt.
3.1.1.2.
Medvirken til finansiel kriminalitet, herunder hvidvask
Strafansvar for en kriminel handling omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd
eller dåd har medvirket til den strafbare handling, jf. straffelovens § 23, stk.
1, 1. pkt. Strafbart medvirkensansvar forudsætter, at den pågældende har
den fornødne tilregnelse, det vil sige på straffelovens område som udgangs-
punkt forsæt, jf. nærmere straffelovens § 19.
Der sondres ikke retligt mellem deltagerne i en strafbar gerning alt efter de-
res rolle. Kriminalitet straffes lige hårdt, uanset om den, der pådrager sig det
strafferetlige ansvar, selv har realiseret det konkrete gerningsindhold eller
har medvirket hertil ved tilskyndelse, råd eller dåd. Med straffelovens § 23,
stk. 1, 2. pkt., kan der dog ved strafudmålingen tages hensyn til den enkeltes
indsats, herunder graden af medvirken.
Strafbar medvirken til eksempelvis hvidvask i strid med straffelovens § 290
a i form af konvertering eller overførsel af penge, der direkte eller indirekte
er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulov-
lige oprindelse, kan komme på tale hvis et ledelsesmedlem i en finansiel
virksomhed individuelt har medvirket til hvidvask ved tilskyndelse, råd eller
dåd og har den fornødne tilregnelse i form af forsæt.
3.1.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser
3.1.2.1.
Udvalgets overvejelser om årsager til at kun få straffesager
har været prøvet ved domstolene
36
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0037.png
UDKAST
Siden finanskrisen har Finanstilsynet politianmeldt en række pengeinstitut-
ter, medlemmer af ledelsen af disse og selskabernes revision for en række
forskellige overtrædelser af den finansielle regulering – herunder bl.a. mar-
kedsmanipulation og overtrædelser af hvidvaskloven. Særligt med hensyn
til overtrædelse af de centrale ledelsesregler i §§ 70 og 71 og § 373, stk. 6
og 7, i lov om finansiel virksomhed, anmeldte Finanstilsynet i perioden fra
2008-2019 i ti sager ledelsesmedlemmer fra i alt syv pengeinstitutter til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i dag
National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK). I otte af de ti sager har Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet imidlertid
måttet indstille efterforskningen eller opgive påtale efter retsplejelovens
regler herom.
Generelt var begrundelsen for at indstille efterforskningen, at der ikke i de
sager, som Finanstilsynet anmeldte, var en rimelig formodning for, at der
var begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. I nogle af
sagerne blev der lagt betydelig vægt på det skøn, som vurderingen af den
retlige standard i § 71 i lov om finansiel virksomhed indebar.
For så vidt angår beslutninger om påtaleopgivelse, var begrundelsen bl.a.,
at det ikke var muligt at påvise ledelsesmæssige svigt i form af en sådan
grad af individuel pligtforsømmelse, at der kunne gøres et strafansvar gæl-
dende. Endelig angik en del af begrundelserne, at der i bevismæssig hen-
seende ikke fandtes den fornødne klarhed for, at der har været tale om en
handlemåde, der kunne anses for en strafbar lovovertrædelse.
Udvalget har dermed konstateret, at kun et yderst beskedent antal straffesa-
ger mod ledelsesmedlemmer er prøvet ved domstolene efter finanskrisen,
og at dette må antages bl.a. at være begrundet i, at de gældende regler om
ledelsesansvar på det strafferetlige område i lov om finansiel virksomhed er
utilstrækkelige til at danne grundlaget for gennemførelsen af straffesager.
Dette fandt udvalget utilfredsstillende.
Bevisførelsen i sager om strafferetligt ledelsesansvar vil ofte være omfat-
tende, og både efterforskning og strafforfølgning kræver betydelige ressour-
cer. I de tilfælde, hvor der ikke har foreligget klare individuelle overtrædel-
ser af den finansielle lovgivning, kan kompleksiteten af sagerne og de van-
skeligheder, de omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre dem
– sammenholdt med den straf, som det forventedes, at de pågældende per-
soner eventuelt ville blive idømt – efter udvalgets opfattelse have påvirket
antallet af sager, der har fundet vej til domstolene.
Dette har efter udvalgets opfattelse tydeliggjort behovet for, at både strafbe-
stemmelser og den underliggende regulering af det finansielle område er
37
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0038.png
UDKAST
indrettet på en måde, der egner sig til at danne grundlag for at gøre et straf-
feretligt ansvar gældende i forbindelse med ledelsesmæssige pligtforsøm-
melser.
Et eventuelt ledelsesmæssigt strafansvar knytter sig i vidt omfang til bredt
formulerede bestemmelser, der efterlader en betydelig grad af usikkerhed
med hensyn til det nærmere indhold af ledelsesmedlemmernes pligter og
karakteren af eventuelle strafbare pligtforsømmelser. Endvidere indeholder
lovgivningen en række – i strafferetlig sammenhæng – vage og ubestemte
retlige standarder. Da behovet for at kunne afgøre, om der er begået en over-
trædelse med de følger dette kan få, er særligt udtalt på det strafferetlige
område, må der stilles høje krav til klarheden af regulering. En sådan klar-
hed kan eksempelvis foreligge gennem mangeårig retspraksis, eller ved at
forarbejderne til bestemmelsen nærmere redegør for eller eksemplificerer
gerningsindholdet i bestemmelsen. Foreligger sådanne udfyldende bidrag til
forståelsen af bestemmelsen ikke, kan det forventede udfald af en retssag
være forbundet med betydelig usikkerhed. Dette må efter udvalgets opfat-
telse antages at være indgået i anklagemyndighedens beslutning om, hvor-
vidt sagerne har skullet gennemføres.
Henset til det finansielle områdes kompleksitet og til de mange og forskel-
ligartede potentielle pligtforsømmelser, som reguleringen skal omfatte, må
ordlyden af de bestemmelser, der regulerer ledelsesmedlemmers eventuelle
strafansvar, nødvendigvis være bred og indeholde en vis grad af skøn.
Det er imidlertid Udvalgets opfattelse, at der hidtil har været tvivl om straf-
bestemmelsernes rækkevidde. Således har forarbejderne til de relevante
strafbestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder § 373, stk. 6 og
7, ikke i tilstrækkelig grad indeholdt retningslinjer, bidrag eller eksempler
på den adfærd, der skulle kunne danne grundlag for et strafferetligt ledel-
sesansvar. I praksis har denne mangel på relevante fortolkningsbidrag til
strafbestemmelserne efter Udvalgets opfattelse gjort det vanskeligt i kon-
krete sager at definere en tilstrækkeligt præcis handlenorm, som de enkelte
ledelsesmedlemmers adfærd kunne holdes op imod.
Disse vanskeligheder giver Udvalget anledning til at foreslå justeringer og
styrkelser af det strafferetlige værn på området.
3.1.2.2.
Ny bestemmelse om grove ledelsessvigt
Udvalget har vurderet, at den bedste mulighed for at sikre, at ledelsen og
nøglepersoner i finansielle virksomheder ved grove ledelsessvigt eller grov
tilsidesættelse af almindelige normer for forsvarlig ledelsesadfærd i højere
grad vil kunne holdes strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af § 373, stk.
38
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0039.png
UDKAST
6 og 7, vil være at nyaffatte disse bestemmelser. I forbindelse med nyaffat-
telsen kan muligheden for i større omfang at angive flere og mere udførlige
fortolkningsbidrag i lovbemærkningerne udnyttes.
Udvalget har taget udgangspunkt i de eksisterende strafbestemmelser, men
har dog samtidig fundet anledning til at foreslå enkelte justeringer, navnlig
med hensyn til de følgevirkninger, som udvist adfærd skal give anledning
til, før der kan pålægges et strafansvar.
Udvalget foreslår at nyaffatte § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksom-
hed. I den forbindelse foreslår Udvalget at opdele de to bestemmelser, der
tilsammen rummer tre selvstændige og mere præcist afgrænsede gernings-
indhold, i tre bestemmelser i stk. 6-8.
I dag består den kriminaliserede adfærd for et medlem af en finansiel virk-
somheds, en finansiel holdingvirksomheds eller en forsikringsholdingvirk-
somheds bestyrelse og direktion efter § 373, stk. 6, i undladelse af at træffe
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab
af væsentlig størrelse. For personer, der er knyttet til en finansiel virksom-
hed er det efter stk. 7, 1. pkt., 1. led, kriminaliseret at afgive urigtige og
vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden, og efter 2.
led er grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan
medføre tab strafbart med ind til 2 års fængsel.
Udvalget har overvejet, om betegnelsen ”ledelsessvigt” er bedre egnet til at
beskrive den uønskede adfærd, der ønskes strafbelagt for så vidt angår le-
delsen og visse nøglepersoner end at undlade af at træffe nødvendige foran-
staltninger.
Udvalget finder, at selve betegnelsen ”ledelsessvigt” er en passende og dæk-
kende betegnelse med hensyn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
og ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse. Disse personer
udøver i kraft af valget eller ansættelsen af dem og deres funktion ledelse
og styring af forskellige dele af en finansiel virksomhed eller holdingvirk-
somhed. I deres ledelsesfunktion vil de således træffe – eller undlade at
træffe – ledelsesmæssige beslutninger, herunder af forretningsmæssig og
strategisk karakter. Adfærd udøvet som en del af ledelsesfunktionen vil i
nogle tilfælde kunne være af så mangelfuld karakter, at der vil kunne fore-
ligge et ledelsessvigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil
kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem foretager en
aktiv handling, der indebærer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et ledelses-
medlem undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
39
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0040.png
UDKAST
Udvalget foreslår således i en ny selvstændig bestemmelse i § 373, stk. 6, at
strafsanktionere grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab
eller risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed. Som
noget nyt gælder det samme, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget
risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led
i finansiel kriminalitet. I begge tilfælde skal forholdet være begået af et med-
lem af en finansiel virksomheds, en finansiel holdingvirksomheds eller en
forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der
i det daglige er en del af den faktiske ledelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klar hjemmel til at
kunne straffe medlemmer af den finansielle virksomheds ledelse, hvis ad-
færd anses for at være udtryk for grove eller oftere gentagne ledelsessvigt,
når adfærden har betydelige konsekvenser i form af tab, risiko for tab eller
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes til
finansiel kriminalitet. Det skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen
samtidig gøres mere operationel ved, at der i bemærkningerne knyttes en
række eksempler på situationer, der vil kunne udgøre strafbare grove ledel-
sessvigt m.v.
Udvalget foreslår i en anden ny selvstændig bestemmelse i § 373, stk. 7, at
kriminalisere grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de for-
sikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virk-
somhed, begået af personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed uden
at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en ansat, der i det dag-
lige er en del af den faktiske ledelse. Formålet med den foreslåede bestem-
melse er at skabe tilsvarende klar hjemmel til at kunne straffe personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed uden at være direktør, et bestyrelses-
medlem eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, hvis
adfærd anses for at være udtryk for grov eller oftere gentagen forsømmelse
eller skødesløshed.
Samme strafansvar foreslås at gælde for ansatte med ansvar for en nøgle-
funktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget
risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led
i kriminalitet.
En ansat, der i henhold til § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed har
ansvar for en nøglefunktion i en finansiel virksomhed, har herefter en straf-
feretlig sanktioneret pligt til at medvirke til at beskytte virksomheden dels
40
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0041.png
UDKAST
mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et
redskab i udenforstående aktørers kriminalitet.
Det er ikke hensigten med afgrænsningen af de foreslåede personkredse at
foretage en indskrænkning af, hvem der efter den almindelige regel om med-
virkensansvar i straffelovens § 23 kan gøres ansvarlig som medvirkende til
grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, jf. i øvrigt herved straffelovens §
2. Efter omstændighederne vil andre personer end de i bestemmelserne op-
regnede således kunne straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmel-
serne.
3.1.2.3.
Groft ledelsessvigt samt forsømmelse og skødesløshed
Som anført ovenfor under 3.1.2.2 foreslår udvalget, at strafbestemmelsen i
det foreslåede stk. 6 fremover finder anvendelse for den adfærd, der kan
betegnes som grove eller oftere gentagne ledelsessvigt.
Med den foreslåede betegnelse ”grove eller oftere gentagne” ledelsessvigt
foretages en kvalifikation af den karakter, som et ledelsessvigt skal have,
før den vil være strafværdig. Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt,
der er af en betydelig alvorlighed. Her vil størrelsen af det tab, som er op-
stået, eller som der forelå en risiko for, bl.a. kunne inddrages. Var det kon-
krete tab, som der forelå risiko for, af mindre størrelse, vil ledelsessvigtet
alligevel efter omstændighederne kunne bedømmes som groft, hvis virk-
somheden som resultat af ledelsessvigtet f.eks. vil kunne risikere at lide et
betydeligt tab af omdømme, og som afledt konsekvens heraf tab af fremtidig
indtjening. Det strafbare område for bestemmelsen omfatter desuden et groft
ledelsessvigt, der har medført en væsentligt øget risiko for, at virksomheden
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet, vil være strafbart.
Er der begået en overtrædelse af lovgivningen, som efter § 373, stk. 1 eller
2, selvstændigt er forbundet med strafansvar, vil dette kunne indgå som et
skærpende moment i vurderingen af, om ledelsessvigtet i det konkrete til-
fælde er groft. Det vil dog ikke være en betingelse herfor. Indgår det i vur-
deringen af ledelsessvigtets karakter, bør der efter udvalgets opfattelse dog
ikke fastsættes straf for både overtrædelse af den bestemmelse, der er for-
bundet med strafansvar efter stk. 1 eller 2 og den foreslåede bestemmelse
om grove ledelsessvigt i stk. 6.
I den af Udvalget foreslåede bestemmelse i stk. 7 for øvrige ansatte i en
finansiel virksomhed videreføres de nugældende betegnelser for den krimi-
naliserede adfærd gennem begreberne ”forsømmelse eller skødesløshed”,
idet de ansatte arbejder under ledelse af medlemmer af direktionen eller den
faktiske ledelse i den finansielle virksomhed. De udøver således ikke ledelse
41
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0042.png
UDKAST
og styring af virksomheden som sådan og vil derfor i mindre grad træffe
beslutninger af forretningsmæssig og strategisk karakter.
De ansatte omfattet af stk. 7 kan have en anden form for ledelsesansvar,
f.eks. personaleansvar. De opgavetyper, som personkredsen udfører, vil
imidlertid være under organisatorisk og ledelsesmæssigt ansvar hos andre i
virksomheden, og personerne vil derfor handle efter ordre, mandat eller stil-
lingsfuldmagt.
Den adfærd, der efter hensigten i grove eller gentagne tilfælde skal være
omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil derfor ikke have karakter af le-
delsessvigt i den forstand, at svigtet relaterer sig til styringen eller ledelsen
af virksomheden. Derimod vil adfærden bestå af manglende eller meget util-
strækkelig udførelse af de opgaver, der er forbundet med varetagelse af den
konkrete stilling, og som i mange tilfælde vil blive pålagt virksomheden at
udføre i medfør af den finansielle lovgivning.
Denne adfærd kan efter Udvalget opfattelse passende karakterises som for-
sømmelse eller skødesløshed, som tilfældet allerede er i dag efter § 373, stk.
7.
Udvalget bemærker, at det ikke med det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” i
stk. 6 er hensigten at udvide det strafbare anvendelsesområde sammenholdt
med den adfærd, der i dag er strafbar efter stk. 6, 1. pkt. Det er formålet at
foreslå en mere dækkende betegnelse for den adfærd – og dermed gernings-
indholdet – som de omfattede personkredse vil kunne udvise som led i deres
funktion og stilling.
Tilsvarende er det med betegnelsen ”forsømmelse og skødesløshed” ikke
Udvalgets hensigt at indsnævre det strafbare anvendelsesområde i det fore-
slåede stk. 7, 1. pkt., 2. led, sammenholdt med, hvad der er strafbart efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 6.
Endvidere er det ikke hensigten med de af Udvalget foreslåede begreber, at
anvendelsesområdet for bestemmelserne – som følge af forskellen i beteg-
nelserne for adfærden – skal være forskellig.
3.1.2.4.
Tilregnelseskravet
For at kunne ifalde strafansvar er der efter den nuværende bestemmelse i §
373, stk. 6 krav om simpel uagtsomhed, mens der i bestemmelsen i stk. 7,
2. led, må antages at være krav om grov uagtsomhed, jf. herved anvendelsen
af betegnelsen grov forsømmelse eller skødesløshed.
42
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0043.png
UDKAST
Udvalget har vurderet, at det må antages, at der også ved overtrædelser af
den nuværende bestemmelse i stk. 6 vil skulle foreligge forhold af en vis
grovhed, og at bestemmelsen dermed i praksis var tiltænkt at skulle anven-
des til strafforfølgning i navnlig sager om tilsidesættelse af normer og hand-
lepligter begået ved grov uagtsomhed eller forsæt. Strafforfølgning af for-
hold begået ved simpel uagtsomhed vil i den forbindelse også kunne rejse
spørgsmål om, hvorvidt den udviste adfærd er strafværdig.
Udvalget har på den baggrund fundet, at der bør stilles krav om, at der fore-
ligger grov uagtsomhed. Der er herved lagt vægt på, at det vil være naturligt
at stille krav om grov uagtsomhed for adfærd, der også i sig selv skal inde-
bære en vis grovhed. En betingelse om grov uagtsomhed for strafansvar vil
desuden understøtte den tilgang til politianmeldelser, som Finanstilsynet
som tilsynsmyndighed på området hidtil har anlagt. Der er således i Finans-
tilsynet en praksis for, at forhold, der ikke vurderes at være tilstrækkeligt
grove eller begået groft uagtsomt eller forsætligt, ikke fører til politianmel-
delse, men påtales eller håndteres på anden vis gennem forvaltningsretlige
reaktionsmidler.
Udvalget har endvidere lagt vægt på, at der med de foreslåede krav til de
konsekvenser, som ledelsessvigtet, forsømmelsen eller skødesløsheden skal
have medført eller medført risiko for, vil være en fare for, at ikke-strafvær-
dige ledelsessvigt m.v. risikerer at blive strafbare, hvis tilregnelseskravet
blot er simpel uagtsomhed. Dette vil kunne føre til, at bestemmelserne stiller
sig i vejen for sædvanlig ledelse og drift af finansielle virksomheder og der-
med kommer til at virke handlingslammende. Udvalget finder derfor, at til-
regnelseskravet bør være grov uagtsomhed, og at dette eksplicit bør fremgå
af bemærkningerne til bestemmelserne.
Nye strafbestemmelser for bl.a. det øverste ledelseslag må forventes at få en
vis opmærksomhed og give anledning til drøftelser, og det er i den forbin-
delse vigtigt, at understrege, at simpel uagtsomhed ikke længere er omfattet
af bestemmelsen.
3.1.2.5.
minalitet
Ansvar for at virksomheden udsættes for eller anvendes til kri-
Udvalget har undersøgt, om strafansvaret for ledelsesmedlemmers medvir-
ken til finansiel kriminalitet, herunder hvidvask, bør skærpes.
Hvidvaskloven er gennem de seneste fem år ændret og udvidet, navnlig så-
ledes at lovens pligter og konsekvenserne ved manglende overholdelse heraf
er skærpet. Det gælder både lovgivning fra EU-direktiver og lovgivning, der
i Danmark i vidt omfang udspringer af politiske aftaler på hvidvaskområdet.
43
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0044.png
UDKAST
Samtidig er der indført en ny selvstændig bestemmelse om hvidvask i straf-
felovens § 290 a.
Udvalget fandt, at strafbar medvirken til eksempelvis hvidvask må antages
at kunne omfatte den type handlinger, hvor man bistår ved at stille en tjene-
ste til rådighed, som gør det muligt i strid med straffelovens § 290 a at kon-
vertere eller overføre penge, der direkte eller indirekte er udbytte af en straf-
bar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
Det kan i den forbindelse komme på tale at gøre et strafansvar gældende
over for et ledelsesmedlem, hvis ledelsesmedlemmet individuelt har med-
virket til eksempelvis hvidvask ved tilskyndelse, råd eller dåd og har den
fornødne tilregnelse i form af forsæt.
Et ledelsesmedlems undladelse af at gribe ind i tilfælde, hvor den finansielle
virksomheds tjenester udnyttes til at begå finansiel kriminalitet, kan efter
omstændighederne strafferetligt udgøre passiv medvirken. Således må et le-
delsesmedlem kunne blive straffet for medvirken, hvis medlemmet f.eks.
lader et forretningsområde udvikle sig, selvom meget tyder på, at det omfat-
ter suspekte transaktioner, såfremt der foreligger det nødvendige forsæt, og
det kan fastslås, at der i situationen kunne forventes en aktiv handling fra
den pågældende rettet mod at forhindre forbrydelsen eller bringe den til op-
hør.
Ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed, der individuelt, aktivt eller
passivt medvirker til hvidvask eller anden finansiel kriminalitet, kan således
efter de gældende regler straffes på lige fod med den person, der realiserer
gerningsindholdet i den relevante straffebestemmelse.
Udvalget har på den baggrund, og idet udførlige medvirkensregler i speci-
alstrafferetten risikerer at skabe uklarhed om forholdet mellem de særlige
og de almindelige regler, ikke fundet det hensigtsmæssigt at foreslå særlige
medvirkensregler for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder.
Det er imidlertid Udvalgets opfattelse, at det eksisterende strafferetlige værn
i praksis ikke i tilstrækkelig grad dækker de tilfælde, hvor finansielle virk-
somheders og deres ledelsesmedlemmers adfærd, herunder navnlig passivi-
tet, gør det muligt eller lettere for andre at begå finansiel kriminalitet, men
hvor der ikke kan siges at foreligge det fornødne forsæt, eller hvor det er
vanskeligt at bevise, at forsættet foreligger.
Udvalget foreslår på den baggrund, at bl.a. grove ledelsessvigt og nøgleper-
soners grove eller oftere gentagne forsømmelser, der fører til væsentlig øget
44
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0045.png
UDKAST
risiko for, at virksomheden bliver udsat for eller anvendt som led i krimina-
litet, gøres særskilt strafbare. En sådan udvidelse af det strafbare område i
bestemmelsen vil således bl.a. kunne supplere og styrke det strafferetlige
værn mod hvidvask efter straffelovens § 290 a, herunder i sager, hvor der
ikke foreligger tilstrækkelige beviser for medvirken til hvidvask.
Udvalgets forslag indebærer, at ledelsen og nøglepersoner har en forplig-
telse til at aktivt at forsøge at udgøre et bolværk mod kriminalitet, og at groft
uagtsomt eller forsætlig undladelse af dette vil kunne straffes. Bestemmel-
sens 1. led om væsentlig øget risiko for at virksomheden udsættes for krimi-
nalitet må antages allerede at være indeholdt i den traditionelle forståelse af
ledelsesansvaret, men indeholder dog en præcisering heraf og et klarere
hjemmelsmæssigt grundlag herfor. Derimod er bestemmelsens 2. led om
udsættelse for væsentlig øget risiko for, at virksomheden anvendes til kri-
minalitet, en udvidelse af grundlaget for strafansvar og dermed efter Udval-
gets opfattelse en afvigelse fra, hvad der almindeligvis vil være omfattet af
et strafferetligt ledelsesansvar i dansk ret. Det skal navnlig ses i sammen-
hæng med Udvalgets vurdering af, at det eksisterende strafferetlige værn i
praksis ikke i tilstrækkelig grad dækker de tilfælde, hvor finansielle virk-
somheders og deres ledelsesmedlemmers adfærd, herunder navnlig passivi-
tet, gør det muligt eller lettere for andre at begå finansiel kriminalitet, men
hvor der ikke kan siges at foreligge det fornødne forsæt, eller hvor det er
vanskeligt at bevise, at forsættet foreligger.
Dette bør efter Udvalgets opfattelse ikke alene gælde for grove ledelsessvigt
begået af medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse efter det foreslåede stk. 6, men også
for de nøglepersoner, der i henhold til §§ 64 c og 64 d i lov om finansiel
virksomhed har ansvar for en nøglefunktion, uden at de er en del af den
faktiske ledelse, hvis de pågældende samtidig udviser grov eller oftere gen-
tagen forsømmelse eller skødesløshed efter det foreslåede stk. 7.
Disse nøglepersoner er bl.a. den hvidvaskansvarlige i et pengeinstitut og den
complianceansvarlige i et forsikringsselskab, som begge har et væsentligt
ansvar for at sikre, at instituttet er rustet til at modstå at blive udsat for eller
anvendt som led i kriminalitet, herunder hvidvask, og i tilfælde af, at det
konstateres, at virksomheden har været udsat for kriminalitet, at orientere
den ansvarlige ledelse samt foreslå og iværksætte foranstaltninger, der er
egnet til at forebygge fremtidige forsøg på kriminalitet.
Udvalget har overvejet, om der ville være grundlag for nærmere at kvalifi-
cere, hvilken form for kriminalitet der skal foreligge væsentlig øget risiko
for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i. Udvalget finder
dog, at det vil være uhensigtsmæssigt at foretage en nærmere afgrænsning
45
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0046.png
UDKAST
til eksempelvis ”økonomisk kriminalitet”, idet også andre former for krimi-
nalitet vil kunne indebære tab af tillid til den finansielle sektor i Danmark.
3.1.3.
Erhvervsministeriet overvejelser
Det er afgørende for retsfølelsen, at ledelsen af en finansiel virksomhed kan
holdes strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af den finansielle regulering
og erstatningsansvarlig i det omfang en uforsvarlig ledelsespraksis har med-
ført tab. Uforsvarlig ledelsesadfærd i finansielle virksomheder skal kunne
straffes.
Straffebestemmelser og risikoen for straf skal virke forebyggende og ad-
færdsregulerende. Bestemmelsernes forebyggende effekt vil imidlertid kun
være mulig, hvis risikoen for at blive idømt en straf både er og opleves som
reel. Det er derfor afgørende, at strafbestemmelserne er klare og operatio-
nelle, ellers vil de ikke virke, og risikoen for straf ikke opleves som reel.
På baggrund af erfaringerne fra bl.a. det retlige efterspil efter den finansielle
krise må det konstateres, at det efter de gældende regler er vanskeligt at gøre
et strafferetligt ansvar gældende.
Som Ansvarsudvalget finder Erhvervsministeriet det utilfredsstillende, at
kun ganske få politianmeldte sager har fundet vej til domstolene, uanset at
sagerne har haft stor samfundsmæssig betydning.
Efter Udvalgets opfattelse var den primære årsag til de få straffesager og
domfældelser, at den hidtidige regulering ikke med tilstrækkelig klarhed
fastlagde rammerne for, hvilken ledelsesadfærd der kunne medføre strafan-
svar. Erhvervsministeriet er enig i Udvalgets konklusion om, at det i lovgiv-
ningen må fastsættes klarere, hvilken konkret ledelsesadfærd der er straf-
værdig, og som derfor skal kunne straffes.
Det er vurderingen, at Udvalgets forslag vil udgøre den nødvendige styr-
kelse af det strafferetlige værn. Det er således også forventningen, at det
klarere retsgrundlag – sammenholdt med de øvrige ændringer, der er gen-
nemført siden finanskrisen – vil føre til, at eventuelle fremtidige tilfælde af
grove ledelsessvigt i den finansielle sektor vil blive strafforfulgt ved dom-
stolene. Der kan selvsagt ikke sættes et kvantitativt mål for, hvor mange
domfældelser de nye regler skal medføre for at virke efter hensigten, idet
reglerne forhåbentligt vil have tilstrækkelig disciplinerende og præventiv
effekt til at grove ledelsessvigt undgås. Det afgørende er, at straffebestem-
melserne i den finansielle lovgivning er tilstrækkeligt klare og operationelle
til at kunne anvendes, hvis en finansiel virksomhed igen oplever massive
svigt i ledelsen, som det eksempelvis sås under finanskrisen.
46
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0047.png
UDKAST
Erhvervsministeriet er derudover enig med Udvalget i, at der ikke bør æn-
dres på den tiltalepraksis, der i dag foreligger i valget mellem at tiltale den
juridiske person alene eller samtidig med tiltale af navnlig ledelsesmedlem-
mer inden for den juridiske person. Det er vigtigt at fastholde et ansvar for
ledelsesmedlemmer, der i kraft af deres ledelsesposition har haft en afgø-
rende indflydelse på, om selve virksomheden eksempelvis overholder de
gældende regler. Har ledelsesmedlemmet derfor handlet forsætligt eller ud-
vist grov uagtsomhed, bør der, som det er tilfældet i dag, søges at blive gjort
et ansvar gældende imod både den juridiske person og den eller de person-
ligt ansvarlige.
I den forbindelse skal det bemærkes, at der fortsat som i dag vil være tale
om et individuelt strafansvar, der forudsætter, at det enkelte ledelsesmedlem
ud fra dennes forudsætninger, kompetencer og viden på det tidspunkt, hvor
ledelsessvigtet begås, kan bebrejdes at have svigtet sit ansvar. Er et ledel-
sessvigt derfor begået i virksomhedens bestyrelse, beror vurderingen af det
enkelte bestyrelsesmedlems strafansvar, i lighed med, hvad der er gældende
i dag, på bestyrelsesmedlemmets viden, kompetencer og erfaring med det
pågældende problem, som bestyrelsen eksempelvis er blevet forelagt.
Selvom bestyrelsen således i selskabsretlig kontekst – både efter gældende
regler og efter gennemførelse af de foreslåede – fungerer som et kollektivt
organ og tager beslutninger i fællesskab på selskabets vegne, pålægges et
strafferetligt ansvar ikke bestyrelsen som et kollektiv.
Erhvervsministeriet vurderer, at klarhed om den ønskede adfærd i kombina-
tion med angivelse af eksempler i forarbejderne vil sikre en tydeliggørelse
af, hvad der vil kunne være strafbart efter bestemmelsen.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det med indførelse af ek-
semplerne i forarbejderne ikke er et formål, at ledelsesmedlemmer som led
i forretningsførelsen fremover ikke skal kunne tage en risiko gennem enga-
gementer eller lignende. Det er en central del af det at drive en finansiel
virksomhed, at virksomheden påtager sig kalkulerede risici, som i visse si-
tuationer kan medføre tab for virksomheden. Det er afgørende både for den
finansielle sektor, men også for erhvervslivets og forbrugernes mulighed for
at få dækket bl.a. kredit-, likviditets- og forsikringsbehov, at dette aspekt
ikke begrænses unødigt. Forslaget til straffebestemmelse vurderes ikke at
påvirke denne centrale funktion for samfundet. Finansielle virksomheder
kan fortsat tage risici.
Det er samtidig vigtigt, at det tydeligt fremgår af lovgivningen, at det kan
være forbundet med strafansvar for ledelsen, hvis der i en finansiel virksom-
hed tages risici, der klart går ud over, hvad der er forsvarligt set i forhold til
den forretningsmodel, som virksomheden drives efter.
47
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0048.png
UDKAST
Om en risiko var forsvarlig at tage set i forhold til generelle forhold og virk-
somhedens forretningsmodel, vil afhænge af den viden, som virksomheden
og ledelsen var i besiddelse af på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truf-
fet. Udvikling i konjunkturer eller konkrete markeder, som ikke med almin-
delig omhu kunne være forudset, vil ikke med tilbagevirkende kraft kunne
påvirke, om en beslutning var forsvarlig.
Erhvervsministeriet er enig med Ansvarsudvalget i, at et afgørende middel
for at opnå en mere klar retstilstand og dermed reelle muligheder for dom-
fældelse i sager, hvor ledelsesmedlemmer har udvist uacceptabel adfærd el-
ler har svigtet deres ansvar som ledelsesmedlem i en samfundsvigtig insti-
tution er en angivelse af flere og mere udførlige fortolkningsbidrag til be-
stemmelsernes gerningsindhold, herunder gennem en række eksempler i
lovbemærkningerne.
Den nye bestemmelse skal sikre, at både Finanstilsynet som tilsynsmyndig-
hed og anklagemyndigheden samt domstolene har en retningsgivende tyde-
liggørelse af, hvilken form for adfærd, herunder niveauet for grovheden af
adfærden, som lovgiver ønsker som grundlag for et strafansvar. I den for-
bindelse er det afgørende, at sagerne bliver indbragt for domstolene og ikke
bliver afvist hos anklagemyndigheden som følge af bl.a. fortolkningstvivl.
Den finansielle sektor har bl.a. på grund af sektorens strukturelle placering
i pengeoverførselssystemet et betydeligt samfundsansvar for aktivt at med-
virke til forebyggelse af kriminalitet, eksempelvis hvidvask og terrorfinan-
siering. Udvalgets foreslår som noget nyt at strafsanktionere adfærd hos le-
delsesmedlemmer og nøglepersoner, som væsentligt øger risikoen for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes til kriminalitet. Erhvervsministe-
riet finder det hensigtsmæssigt, at bl.a. grove ledelsessvigt og nøgleperso-
ners grove eller oftere gentagne forsømmelser, der fører til risiko for, at
virksomheden bliver udsat for eller anvendt som led i kriminalitet, gøres
særskilt strafbare. En sådan udvidelse af det strafbare område i straffebe-
stemmelserne i § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed vil således
kunne supplere og styrke det strafferetlige værn mod hvidvask efter straffe-
lovens § 290 a, herunder i sager, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige be-
viser for medvirken til hvidvask. Det straffri grænseområde mellem de fo-
reslåede bestemmelser og medvirken til hvidvask efter straffeloven bliver
dermed indsnævret.
Erhvervsministeriet er enig i Ansvarsudvalgets forslag om, at der i de nyaf-
fattede strafbestemmelser fremover skal være krav om, at ledelsesmedlem-
met mv. har udvist grov uagtsomhed og ikke blot simpel uagtsomhed, som
48
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0049.png
UDKAST
det er tilfældet i dag. Denne ændring i tilregnelseskrav, og deraf indsnæv-
ring af anvendelsesområdet for bestemmelserne, skal bl.a. ses som afbalan-
cering i forhold til den nye formulering af krav til de konsekvenser, som
ledelsessvigtet, forsømmelsen eller skødesløsheden skal have medført eller
medført risiko for i det foreslåede stk. 6. Kravet vil fremover være tab eller
risiko for tab, hvilket svarer til kravet i den nugældende bestemmelse i §
373, stk. 7, mens kravet vil være skærpet, i forhold hvad der i dag gælder
efter § 373, stk. 6. Ændringen i tilregnelseskravet sikrer dertil, som nævnt
af Ansvarsudvalget, at der ikke vil være tvivl om, hvorvidt den pågældende
adfærd er strafværdig, og vil samtidig understøtte Finanstilsynets hidtidige
praksis for, at overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der ikke vur-
deres at være tilstrækkeligt grove eller begået groft uagtsomt eller forsætligt,
ikke fører til politianmeldelse, men påtales eller håndteres på anden vis gen-
nem forvaltningsretlige reaktionsmidler.
Erhvervsministeriet er principielt enig i Udvalgets forslag om, at størrelsen
af et tab, sandsynligheden for at tabet indtræder, samt om der er sket eller
indtrådt risiko for tab af omdømme for virksomheden, kan indgå i den sam-
lede vurdering, af om der er begået et strafbart groft ledelsessigt. For så vidt
angår elementet om omdømmetab vil det dog i praksis kunne bero på tilfæl-
digheder, om et givent ledelsessvigt overhovedet kommer til offentlighe-
dens kendskab og om eventuel medieomtale af sagen fører til et proportio-
nalt tab af omdømme. Desuden vurderer ministeriet, at det vil kunne være
særdeles vanskeligt for anklagemyndigheden i konkrete sager, hvor der ikke
har været medieomtale mv., at løfte bevis for, at der forelå en risiko for om-
dømmetab og dermed afledt tab for virksomheden mv.
Erhvervsministeriet finder derfor, at omdømmetab som en konsekvens af
ledelsessvigtet ikke bør opregnes som et alternativ til et økonomisk tab eller
risiko herfor. Fjernes omdømmetab som en del af betingelsen om, at svigtet
skal kunne have konsekvenser, vil der imidlertid kunne forekomme grove
ledelsessvigt, som ikke kan straffes, fordi de nok indebærer tab eller risiko
for tab for kunder, men kun et deraf afledt omdømmetab for virksomheden.
Det kan eksempelvis være som følge af en ledelsesmæssigt forankret beslut-
ning om at sælge produkter til virksomhedens kunder, som ikke er til gavn
for kunderne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at disse situationer ikke kan om-
fattes af straffebestemmelsen. For at sikre, at ledelsessvigt, der kan påføre
kunder i virksomheden tab, selvom adfærden kun indirekte påvirker virk-
somheden negativt, foreslås det, at ”kunder” tilføjes til kredsen af de perso-
ner, der efter de foreslåede bestemmelser skal have lidt et tab eller have haft
risiko herfor. For så vidt angår forsikringsselskaber, medfører ændringen
ingen konsekvenser, da de forsikrede, som er forsikringsselskabernes kun-
der, allerede indgår i personkredsen i den gældende bestemmelse.
49
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0050.png
UDKAST
Med hensyn til fondsmæglerselskaber er vurderingen, at en særlig strafbe-
stemmelse for ledelsesmedlemmer er nødvendig henset til den rolle, fonds-
mæglerselskaber har i den finansielle sektor og det finansielle system.
Fondsmæglerselskaber har således sammen med visse andre virksomheds-
typer, beroende på den enkelte virksomheds tilladelse, eneret til at varetage
betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler samt mulighed for at
handle på de finansielle markeder på egne og/eller tredjemands vegne. Her-
til kommer, at visse fondsmæglerselskaber opbevarer kunders midler og fi-
nansielle instrumenter. Det er vurderingen, at der bør gælde et særligt ledel-
sesansvar for sådanne selskaber på samme måde som over for pengeinsti-
tutter og forsikringsselskaber.
Der forventes fremsat et lovforslag til ny lov om forsikringsvirksomhed,
som vil føre til, at forsikrings- og pensionsvirksomheder vil være reguleret
af denne lov fremfor lov om finansiel virksomhed. Frem til den nye lov træ-
der i kraft, bør der gælde særskilte strafbestemmelser om grove ledelsessvigt
og grov forsømmelse og skødesløshed for forsikrings- og pensionsvirksom-
hederne. De eksempler, der indgår i lovbemærkningerne til disse bestem-
melser målrettes forsikrings- og pensionsbranchen. Det vil samtidig side-
stille forsikrings- og pensionsbranchen med fondsmæglerområdet, som si-
den 26. juni 2021 har haft sin egen lov, og hvor der derfor med dette lov-
forslag stilles forslag om ændring af de bestemmelser i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der svarer til § 373, stk.
6 og 7, i lov om finansiel virksomhed.
3.1.4.
Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve de gældende bestemmelse i § 373, stk. 6 og 7, og
erstatte bestemmelserne med de foreslåede stk. 6-8, der tilsammen rummer
tre selvstændige gerningsindhold.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt., er en selvstændig strafbestem-
melse, der kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelsessvigt. Bestem-
melsen omfatter den adfærd, der i dag er omfattet af § 373, stk. 6, og § 373,
stk. 7, 2. led, og skaber en klar hjemmel til at straffe en direktør, et bestyrel-
sesmedlem eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
hvis adfærd udgør ledelsessvigt af grov eller oftere gentagen karakter, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligations-
ejerne eller andre investorer eller kunder i den finansielle virksomhed. Be-
stemmelsen er dermed også i vidt omfang en præcisering af disse bestem-
melser.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at det samme gælder, hvis ledelsessvigtet med-
fører væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for
eller anvendes som led i kriminalitet.
50
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0051.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af en finansiel virk-
somhed har en strafferetlig sanktioneret pligt til at beskytte virksomheden
dels mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive anvendt som
et redskab i forbindelse med udenforstående aktørers kriminalitet.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at 1. og 2. pkt. tilsvarende gælder et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et
administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a., der således kan straffes, hvis
de gør sig skyldige i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører
tab eller risiko for tab. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væ-
sentlig øget risiko for, at sparevirksomheden eller administrationsboet ud-
sættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe et klart og forudsige-
ligt grundlag for at fastslå, om handlinger eller undladelser udgør strafvær-
dige ledelsessvigt, når denne adfærd konstateres hos en direktør, et besty-
relsesmedlem eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske le-
delse. Det foreslås at indføre en række eksempler i lovforarbejderne, som
kan tydeliggøre bestemmelsernes anvendelsesområde og fungere som vig-
tigt fortolkningsbidrag. Dermed skabes et hjemmelsmæssigt mere sikkert
grundlag for anklagemyndigheden at føre sager på.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil kriminalisere grov eller oftere gen-
taget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab
for virksomheden, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer el-
ler kunder i den finansielle virksomhed, begået af personer der er knyttet til
en finansiel virksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse. Straffe-
rammen er bøde eller fængsel indtil to år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det foreslås i 2. pkt., at det samme
gælder ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller
skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at den finansielle virk-
somhed udsættes for eller anvendes som led i finansiel kriminalitet. Endvi-
dere foreslås det i stk. 3, at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem af be-
styrelsen eller direktionen eller i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
og administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe en tilsvarende klar
hjemmel til at straffe personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed
uden at være direktør, bestyrelsesmedlem eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for grov
eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed.
51
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0052.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 er en videreførelse af den eksisterende
straffebestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt., 1. led, om afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger.
Det foreslås samtidig i § 373 b i lov om finansiel virksomhed og § 268 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter at fastsætte
strafbestemmelser om grove ledelsessvigt og grov forsømmelse og skødes-
løshed for fysiske personer i hhv. forsikringsselskaber og fondsmæglersel-
skaber svarende til dem, der foreslås nyaffattet i § 373, stk. 6 og 7, i lov om
finansiel virksomhed.
3.2.
3.2.1.
3.2.1.1.
Det erstatningsretlige ansvarsgrundlag m.v.
Betydningen af tilsidesættelse af interne retningslinjer m.v.
Gældende ret
Efter § 70 i lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen udarbejde skrift-
lige retningslinjer til direktionen. Dette skal ske på grundlag af bestyrelsens
overvejelser og beslutninger om forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil
og politikker. Beslutningen om retningslinjerne til direktionen skal bl.a. in-
deholde de kvantitative og kvalitative rammer, inden for hvilke direktionen
kan disponere. Samtidig skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositi-
oner, direktionen kan træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræ-
ver bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner,
der efter den finansielle virksomheds forhold er af usædvanlig art eller af
stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til den finansielle
virksomheds risikoprofil og politikker. Også § 71 i lov om finansiel virk-
somhed og ledelsesbekendtgørelserne indeholder krav om udarbejdelse af
politikker og interne retningslinjer, med det overordnede formål at den fi-
nansielle virksomhed drives på en betryggende måde.
3.2.1.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser
Udvalget har ifølge sit kommissorium haft til opgave at vurdere, om der er
behov for at skærpe den erstatningsretlige ansvarsvurdering i relation til le-
delsen i finansielle virksomheder. Dette indebærer bl.a., at Udvalget skulle
undersøge og klarlægge, om der er behov for at skærpe den erstatningsret-
lige ansvarsnorm (ansvarsgrundlaget) for den ansvarlige ledelse og nøgle-
personer.
Udvalget har herudover overvejet, hvordan en skærpelse i givet fald kan
gennemføres gennem justeringer af bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed eller andre retsregler på det finansielle område.
52
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0053.png
UDKAST
Udvalget har overvejet, hvilken betydning fravigelse af en finansiel virk-
somheds interne regler, herunder politikker og skriftlige retningslinjer, har
for vurderingen af et eventuelt erstatningsansvar for ledelsen af den finan-
sielle virksomhed.
Højesterets dom om Capinordic Bank er på linje med den retsopfattelse, der
har været udtrykt i forbindelse med betydningen af fravigelser af forret-
ningsordenen for aktieselskabsbestyrelser. I den tidligere gældende aktie-
selskabslov blev der ved lov nr. 1060 af 23. december 1992 med § 56, stk.
5, indført en række specifikke minimumskrav til forretningsordenen for be-
styrelsen i selskaber med aktier optaget til notering på Københavns Fonds-
børs. Forretningsordenen skulle således bl.a. fastlægge, med hvilket interval
der skulle afholdes møder, retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder for-
retningsgange, bemyndigelser og instrukser mellem bestyrelsen og direkti-
onen eller andre etablerede organer, samt hvorledes bestyrelsen ville føre
tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og med dattersel-
skaber. Der var bl.a. også krav om bestemmelser, hvorefter bestyrelsen
skulle tage stilling til selskabets organisation, herunder regnskabsfunktion,
intern kontrol, edb-organisation og budgettering, ligesom der skulle være
bestemmelser, hvorefter bestyrelsen skulle skaffe sig de oplysninger, der var
nødvendige til opfyldelse af dens opgaver, følge op på planer, budgetter og
lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebe-
holdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finan-
sieringsforhold, pengestrømme og særlige risici.
I forbindelse med vedtagelsen i 2009 af selskabsloven, der bl.a. afløste ak-
tieselskabsloven, blev tilgangen ændret, og de anførte mindstekrav til for-
retningsordenen udgik. Aktieselskabslovens bestemmelser nævnes imidler-
tid her, fordi der i kølvandet på 1992-lovændringen var en diskussion i den
juridiske teori om betydningen af forretningsordenen for bedømmelsen af
bestyrelsens eventuelle erstatningsansvar. Den herskende opfattelse med
hensyn til dette er udtrykt af Bernhard Gomard i UfR1993B.145, hvor det
bl.a. hedder: ”En bestemmelse i en forretningsorden kan ikke fortolkes på
samme måde som en lovregel. Bestyrelsen er inden for vide rammer herre
over, hvad bestemmelsen skal gå ud på og må også kunne fravige reglen i
særlige tilfælde, hvor den finder grund dertil. Undladelse af at følge et pro-
gram, en instruks eller forretningsorden, man selv har vedtaget, er ikke et
retsbrud.”
Udvalget er generelt enig i, at der kan være gode grunde til at fravige ret-
ningslinjer vedtaget af en bestyrelse, og at bestemmelserne i forretningsor-
denen for en bestyrelse overvejende er et internt arbejdsredskab, hvilket da
også afspejles i den gældende bestemmelse om forretningsorden for besty-
53
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0054.png
UDKAST
relse og tilsynsråd i kapitalselskaber i selskabslovens § 130, der ikke inde-
holder specifikke minimumskrav til forretningsordener. Af lovbemærknin-
gerne til bestemmelsen fremgår, at de tidligere gældende regler bl.a. blev
anset for at være for ufleksible, og at det i forbindelse med udformningen af
forretningsordenen understreges, at det er det enkelte kapitalselskabs ønsker
og behov, der er afgørende, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side
5478. Den samme fleksibilitet findes ikke i forbindelse med reguleringen af
finansielle virksomheders interne regler. Lov om finansiel virksomhed stil-
ler således specifikke krav om, at finansielle virksomheder på forskellige
områder skal vedtage og påse overholdelsen af interne regler.
Reguleringen af ledelsen og styringen af finansielle virksomheder adskiller
sig desuden fra den sædvanlige udformning af pligter for borgere og virk-
somheder, hvor lovgiver i almindelighed vil fastsætte pligter gennem lov-
givningen. Retsgrundlaget for adfærdsnormeringen og det dertil hørende an-
svar vil således i almindelighed bestå af pligter i loven, som kan suppleres
af bekendtgørelser, der nærmere udmønter disse pligter, og eventuelt cirku-
lærer, der retter sig mod myndighedernes praksis. Borgere og virksomheder
vil således i almindelighed ikke selv skulle udfylde eller udforme en del af
de regler, det i kraft af lovgivningen påhviler dem at efterleve.
Denne tilgang til reguleringen af ledelsen og styringen af finansielle virk-
somheder, som altså betyder, at kravene i lovgivningen suppleres af krav
om, at den enkelte finansielle virksomhed selv skal fastsætte og påse over-
holdelsen af interne regler, adskiller sig både fra de almindelige krav til for-
retningsordenen for kapitalselskabers bestyrelse og fra den klassiske tilgang
til regulering af virksomheder generelt. De hensyn, der ligger bag kravet om
interne regler i finansielle virksomheder, adskiller sig principielt ikke fra de
hensyn, der ligger bag den regulering af ledelsen og styringen af finansielle
virksomheder, der findes i lovgivningen. Interne regler kan tjene mange for-
skellige formål og have meget forskelligt indhold, men der er i hvert fald en
del af de interne regler, hvis overholdelse således er lige så væsentlig som
overholdelsen af de regler, der er fastsat i den finansielle lovgivning.
De hensyn, der nødvendiggør regulering i almindelighed, og de hensyn, der
nødvendiggør regulering af ledelsen og styringen af finansielle virksomhe-
der, er for en væsentlig dels vedkommende sammenfaldende. Det kan såle-
des ikke antages at være mindre nødvendigt at regulere de finansielle virk-
somheder, ligesom overholdelsen af en del af de regler, der i dag findes i
politikker og interne retningslinjer er lige så central som overholdelsen af
regler på andre områder, selvom reguleringen i et vist omfang afviger fra
den almindelige lovgivningsmodel, hvor kravene til den enkelte virksomhed
eller fysiske person fremgår af lov eller bekendtgørelse. Finansielle virk-
somheder har en meget central samfundsmæssig betydning, hvorfor det er
54
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0055.png
UDKAST
væsentligt, at virksomhederne drives på en forsvarlig måde – ikke bare af
hensyn til den enkelte virksomhed, men også af hensyn til kapitalejere, kre-
ditorer, kunder og samfundet som sådant.
Efter Udvalgets opfattelse er det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der
tages stilling til de kategorier af interne regler, som i hvert fald i de i praksis
forekommende typetilfælde må anses for relevante ved ansvarsbedømmel-
sen, og hvis tilsidesættelse i typetilfældene må antages at ville kunne få be-
tydning. Den omstændighed, at en eller flere af disse kategorier af regler er
tilsidesat, bør i lyset af det anførte efter Udvalgets opfattelse tillægges større
vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager, der anlægges mod ledel-
sen. Med udtrykkene ”tilsidesættelse” og ”tilsidesat” sigter Udvalget dels
på tilfælde, hvor direktionen på egen hånd fraviger interne regler, som be-
styrelsen har fastsat, dels på tilfælde, hvor bestyrelsen fraviger eller accep-
terer en fravigelse af interne regler, i begge tilfælde uden at dette i det kon-
krete tilfælde er velbegrundet.
Udvalget har vurderet, at det eksisterende regelsæt om bl.a. direktionens
overholdelse af politikker og skriftlige retningslinjer, bestyrelsens tilsyns-
forpligtelse og forpligtelse til at dokumentere sine overvejelser og drøftelser
er tilstrækkelige. Dette skal navnlig ses i lyset af de ændringer og justerin-
ger, der er foretaget af § 70 i lov om finansiel virksomhed, og i særdeleshed
de mange pligter, der blev pålagt både direktion og bestyrelsen ved udste-
delsen af bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl. med de efterfølgende ændringer, der er foretaget
heri.
I lyset af de mange krav, lovgivningen stiller i dag, finder Udvalget, at der
ikke foreligger behov for at supplere de eksisterede regler med nye lovkrav
eller pligter. Udvalget finder imidlertid, at det gældende regelsæt om fravi-
gelse af egne politikker og interne retningslinjer fremstår fragmenteret, idet
reglerne ikke alene findes flere steder i lov om finansiel virksomhed, men
også i ledelsesbekendtgørelserne, herunder i bilagene til ledelsesbekendtgø-
relserne. På den baggrund finder Udvalget det hensigtsmæssigt, at de eksi-
sterende regler tydeliggøres ved at fremhæve ledelsens pligter med hensyn
til fravigelse af interne politikker og retningslinjer i lov om finansiel virk-
somhed i forbindelse med, at det i bemærkningerne anføres, at det fremover
bør tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager i for-
bindelse med tab, som den finansielle virksomhed har lidt på eksponeringer,
hvis visse af virksomhedens politikker eller retningslinjer er tilsidesat.
§§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed og ledelsesbekendtgørelserne
indeholder som nævnt krav om udarbejdelse af politikker og interne ret-
ningslinjer. Nogle af disse krav angår mere ordensmæssige emner, herunder
55
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0056.png
UDKAST
dele af kravene til bestyrelsens forretningsorden, mens andre f.eks. har til
formål at forhindre, at den finansielle virksomhed påtager sig risici, ud over
hvad der er forsvarligt, eller risici, som ikke afspejler virksomhedens forret-
ningsmodel eller risikoappetit, og som vil indebære en forøget risiko for tab
for virksomheden.
Fælles for de nedenfor anførte politikker og de hertil knyttede retningslinjer
er, at de har til formål at sikre, at finansielle virksomheder drives på en for-
svarlig måde, navnlig med henblik på at imødegå overdreven risikotagning,
som kan lede til betydelige tab for virksomhederne, hvis risikoen materiali-
serer sig. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at bl.a. disse politik-
ker og tilknyttede retningslinjer kan være relevante i forbindelse med vur-
dering af et erstatningsansvar for ledelsen:
Kreditpolitikken
Markedsrisikopolitikken
Politikken for operationelle risici
Politikken for forsikringsmæssig afdækning af risici
Likviditetspolitikken
Politikken for risiko for overdreven gearing
It-sikkerhedspolitikken og it-risikostyringspolitikken
Hvidvaskpolitikken.
Kravene om politikker og interne retningslinjer har kun til formål at forhin-
dre uforsvarlig risikotagning, da driften af en virksomhed, herunder også
finansielle virksomheder, notorisk indebærer, at der træffes risikofyldte be-
slutninger, som kan medføre tab, uden at det i sig selv er ansvarspådragende.
En række af politikkerne er kendetegnet ved, at de tjener til at sikre, at den
finansielle virksomhed forholder sig til de risici, der er forbundet med dens
virksomhed, herunder eksempelvis likviditetsrisikoen eller risikoen for
overdreven gearing. Tilsvarende vil en tilsidesættelse af politikken for mar-
kedsrisikoen kunne øge tabsrisikoen, f.eks. hvis retningslinjerne for, hvilke
typer af finansielle instrumenter der må handles eller tages positioner i, fra-
viges i forbindelse med enkelteksponeringer.
Det er Udvalgets opfattelse, at kreditpolitikken i pengeinstitutter må anses
for særlig relevant i relation til tabsgivende dispositioner, idet kreditpolitik-
kens hovedformål er at sikre, at virksomheden ikke påtager sig uforsvarlige
risici på kreditområdet, herunder hvad angår virksomhedens risikoappetit.
Det følger af ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 1, at kreditpolitikken
56
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0057.png
UDKAST
skal vedtages efter et princip om forsigtighed. Kreditpolitikken skal inde-
holde stillingtagen til, hvilken kreditrisikoprofil, bestyrelsen ønsker, at virk-
somheden skal have, herunder principper for klassifikation af kunder ud fra
den skønnede risiko, konsolidering af eksponeringer mod indbyrdes for-
bundne kunder, de typer af sikkerheder, virksomheden vil lade indgå i sine
kreditbeslutninger, omfanget af koncentrationsrisiko og geografiske ekspo-
neringer. Kreditpolitikken har således både til formål at sikre, at de enkelte
eksponeringer er foretaget på et betryggende grundlag, og at virksomhedens
samlede kreditrisiko er forsvarlig. Tilsidesættelse af kreditpolitikken vil så-
ledes kunne føre til eksponering på et uforsvarligt grundlag.
Tilsvarende vil kunne være tilfældet for tilsidesættelse af f.eks. virksomhe-
dens hvidvaskpolitik eller tilsidesættelse af politikken for forsikringsmæs-
sige risici i skades- eller livsforsikringsselskaber, hvor overdreven risiko-
tagning kan indebære en øget tabsrisiko.
3.2.1.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
Efter retspraksis har tilsidesættelse af interne regler kun i ringe grad påvirket
ansvarsvurderingen af ledelsen til trods for, at de hensyn, der ligger bag kra-
vet om interne regler i finansielle virksomheder, ikke adskiller sig princi-
pielt fra de hensyn, der ligger bag den regulering af ledelsen og styringen af
finansielle virksomheder, som findes i lovgivningen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at fravigelse af interne retningslinjer
i lyset af retspraksis, herunder Højesterets dom i erstatningssagen om Capi-
nordic Bank, efter omstændighederne kan have betydning for ansvarsbe-
dømmelsen i erstatningssager.
Finansielle virksomheder har en meget central samfundsmæssig betydning,
hvorfor Erhvervsministeriet vurderer, at det er væsentligt, at virksomhe-
derne drives på en forsvarlig måde – ikke bare af hensyn til den enkelte
virksomhed, men også af hensyn til kapitalejere, kreditorer, kunder og sam-
fundet som sådant.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse er det på den baggrund hensigtsmæs-
sigt, at interne regler, som må anses for relevante ved ansvarsbedømmelsen,
og hvis tilsidesættelse må antages at ville kunne få betydning for denne, bør
tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager, der an-
lægges mod ledelsen i finansielle virksomheder i forbindelse med tab, som
den finansielle virksomhed har lidt på eksponeringer, hvis visse af virksom-
hedens politikker eller retningslinjer er tilsidesat.
57
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0058.png
UDKAST
Grov eller gentagen tilsidesættelse af de mest kritiske interne regler indgår
desuden i eksempler på adfærd, der kan udgøre grove ledelsessvigt i forbin-
delse med den foreslåede nyaffattelse af strafbestemmelsen i lov om finan-
siel virksomhed. Adfærden er dog kun omfattet af den foreslåede straffebe-
stemmelse, hvis adfærden har medført tab eller risiko for tab eller har for-
øget risikoen væsentligt for at virksomheden udsættes for eller anvendes til
finansiel kriminalitet. Der henvises til afsnit 3.1.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Med hensyn til fondsmæglerselskaber er vurderingen, at en fravigelse af in-
terne retningslinjer efter omstændighederne også kan have betydning for an-
svarsbedømmelsen i erstatningssager, der vedrører fondsmæglerselskaber.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er væsentligt, at virksomhederne drives
på en forsvarlig måde henset til den rolle, fondsmæglerselskaber har i den
finansielle sektor og det finansielle system. Fondsmæglerselskaber har såle-
des eneret til at varetage betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler
samt mulighed for at handle på de finansielle markeder på egne og/eller
tredjemands vegne. Hertil kommer, at fondsmæglerselskaber opbevarer
kunders midler og finansielle instrumenter.
3.2.1.4.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, i § 70, stk. 1, at indsætte, at bestyrelsens fastlæggelse af bl.a.,
hvilke kerneaktiviteter virksomheden skal udføre og udarbejde politikker
for, og hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige
aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, skal ske med henblik på at sikre,
at virksomheden drives betryggende.
Den foreslåede ændring indebærer ikke nye pligter for bestyrelsen i en fi-
nansiel virksomhed, men skal tydeliggøre, at virksomhedens fastlagte risi-
koprofil, politikker og skriftlige retningslinjer til direktionen er centrale for,
at virksomheden drives på en betryggende måde. Fastlæggelsen heraf er så-
ledes bestyrelsens måde at angive, hvordan virksomheden skal drives, så det
sker med den nødvendige hensyntagen til virksomhedens risikoprofil og for-
retningsmodel.
Med den foreslåede ændring tilsigtes, at tilsidesættelse af visse af de poli-
tikker og skriftlige retningslinjer, som de finansielle virksomheder skal fast-
sætte efter § 70 og ledelsesbekendtgørelserne, fremover tillægges større
vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager i forbindelse med tab, som
den finansielle virksomhed har lidt på eksponeringer, hvor virksomhedens
politikker eller retningslinjer er tilsidesat.
58
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0059.png
UDKAST
Det foreslås, at bestyrelsens pligt til løbende vurdering af direktionen med
hensyn til fravigelse af virksomhedens risikoprofil, poltikker eller retnings-
linjer for direktionen tydeliggøres i § 70, stk. 4, 1. pkt.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 70, stk. 5, hvorefter bestyrelsens
beslutning om at fravige eller acceptere en fravigelse af den fastlagte risiko-
profil, de fastlagte politikker eller retningslinjer for direktionen, skal indfø-
res i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse for be-
grundelsen for beslutningen.
Det foreslås samtidig i § 67, stk. 1, stk. 4 og stk. 5, i lov om fondsmægler-
selskaber og investeringsservice- og aktiviteter at fastsætte bestemmelser
om betydningen af tilsidesættelse af visse af de politikker og skriftlige ret-
ningslinjer for fondsmæglerselskaber svarende til dem, der foreslås i § 70,
stk. 1, stk. 4 og stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
3.2.2.
3.2.2.1.
3.2.2.1.1.
Interessekonflikt eller inhabilitet
Gældende ret
Forbud mod visse aftaler og eksponeringer
Efter § 76 i lov om finansiel virksomhed må en direktør ikke uden
bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den finansielle virksomhed
og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand,
hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den
finansielle virksomheds interesse.
Efter § 78, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed må en finansiel virksomhed
ikke uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i
forhandlingsprotokollen, bevilge eksponering mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle
virksomhed eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører
i den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besidder af en
kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
Bestemmelsen gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører, jf. § 78, stk. 4.
Bestemmelsen i § 78, stk. 1, er ikke til hinder for, at medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer kan bevilges eksponeringer på samme vilkår som
medarbejderne i den pågældende finansielle virksomhed i øvrigt, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4818, og bilag 6, pkt. 15, i
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
59
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0060.png
UDKAST
Bestemmelserne i §§ 76 og 78 i lov om finansiel virksomhed har til formål
at imødegå interessekonflikter mellem den finansielle virksomhed og dens
ledelsesmedlemmer, der tegner virksomheden og træffer beslutning om
bevilling eller udvidelse af eksponering.
Reglerne i §§ 76 og 78 har således til formål at beskytte den finansielle
virksomhed mod de iboende interessekonflikter, der opstår, når et
ledelsesmedlem i den finansielle virksomhed også har direkte eller indirekte
interesser knyttet til kundesiden i en aftale. Aftaler, hvor en sådan
interessekonflikt kan opstå, skal efter de gældende regler forelægges
bestyrelsen. Procedurerne skal sikre, at interessekonflikten ikke medfører,
at den finansielle virksomheds interesser tilsidesættes på grund af
ledelsesmedlemmets position i virksomheden. Indgås aftalen med et
bestyrelsesmedlem eller dennes nærtstående, medfører § 78 desuden, at det
pågældende bestyrelsesmedlem ikke kan deltage i at træffe beslutningen om
engagementet, når det forelægges bestyrelsen.
3.2.2.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser
Erfaringerne fra finanskrisen har vist, at det i forbindelse med nogle
erstatningssager mod en finansiel virksomheds tidligere ledelse har været
vanskeligt at tilvejebringe det nødvendige grundlag med henblik på at
efterprøve forsvarligheden af de enkelte eksponeringer, der har været mod
den finansielle virksomheds ledelsesmedlemmer, og som har medført et tab
for virksomheden. Det ses bl.a. i Finansiel Stabilitets erstatningssag mod
den tidligere ledelse i ebh bank, hvor landsretten bl.a. udtalte, at den
omstændighed, at ledelsesmedlemmerne var inhabile (efter bl.a. § 76 i lov
om finansiel virksomhed), ikke i sig selv medførte, at de var
erstatningsansvarlige, idet det må bero på en samlet vurdering af, om det var
uforsvarligt at yde lånene. Landsretten udtalte videre, at der ikke var
grundlag for at antage, at bestyrelsen ville have afslået at yde lånene, såfremt
bestyrelsen havde været bekendt med de pågældende ledelsesmedlemmers
interesser i sagen.
Bestemmelserne i §§ 76 og 78 i lov om finansiel virksomhed har til formål
at imødegå interessekonflikter mellem den finansielle virksomhed og dens
ledelsesmedlemmer, der tegner virksomheden og træffer beslutning om
bevilling eller udvidelse af eksponering. Formålet er således at undgå, at der
ved bevilling af eksponeringer eller ved senere udvidelse af allerede
bevilligede eksponeringer indgår uvedkommende hensyn i beslutningen,
f.eks. en for velvillig bedømmelse af den pågældende som debitor,
pantsætter eller kautionist, og at bestyrelsesmedlemmer eller direktører
påfører den finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers ikke
ville have taget.
60
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0061.png
UDKAST
Udvalget vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der skabes bedre
grundlag for at efterprøve forsvarligheden af beslutninger om at indgå aftale
mellem den finansielle virksomhed og dens ledelsesmedlemmer. Dette kan
være relevant i forbindelse med senere erstatningssager og kan ske ved, at
grundlaget for bestyrelsens beslutning om bevillingen eller udvidelsen af
bevillingen i videre omfang end i dag dokumenteres.
De eksisterende bestemmelsers formål er at sikre, at der ikke indgår
uvedkommende hensyn i bevillingsbeslutningen. Udvalget finder, at kravet
om, at bestyrelsen skal godkende aftaler, eksponeringer eller
sikkerhedsstillelser efter §§ 76 og 78 må indebære, at bestyrelsen ved
bevillingen af en eksponering eller ved en udvidelse af en eksisterende
eksponering efter bestemmelserne udviser den agtpågivenhed og omhu, som
ledelsen af den finansielle virksomhed tilsiger, herunder navnlig med
hensyn til forsvarligheden af de pågældende aftaler, eksponeringer eller
sikkerhedsstillelse.
3.2.2.2.1.
Omvendt bevisbyrde
Dette bør efter Udvalgets opfattelse bl.a. medføre, at medlemmerne af
bestyrelsen bør kunne godtgøre, at selve indgåelsen og en eventuel
udvidelse af en sådan aftale var forsvarlig, hvis den efterfølgende viser sig
at lede til et tab for den finansielle virksomhed. Derfor finder Udvalget også,
at det vil være rimeligt, at det i forbindelse med eventuelle erstatningssager
vil påhvile bestyrelsesmedlemmerne at godtgøre, at der ikke er handlet
ansvarspådragende i forbindelse med beslutningen om at bevillige
eksponeringen mod et ledelsesmedlem, idet sådanne bevillinger eller
udvidelse af eksponeringer må kræve en særlig agtpågivenhed og omhu med
hensyn til forsvarligheden.
Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en omvendt bevisbyrde med
hensyn til bestyrelsens overvågning af og eventuel opfølgning på aftaler,
eksponeringer eller sikkerhedsstillelse omfattet af §§ 76 og 78. Det
bemærkes i den forbindelse, at grovere tilfælde af manglende overvågning
og opfølgning på aftaler, eksponeringer eller sikkerhedsstillelse omfattet af
§§ 76 og 78 efter omstændighederne vil kunne føre til strafansvar efter den
foreslåede bestemmelse om grove ledelsessvigt i § 373, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed.
Udvalget har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at vende
bevisbyrden for de øvrige erstatningsbetingelser, herunder kausalitet og
adækvans. Udvalget finder imidlertid, at det er mest nærliggende, at
sagsøgeren skal godtgøre, at der er lidt et påregneligt tab, som er en følge af
den påståede ansvarspådragende handling. Med en ændring af bevisbyrden
for samtlige erstatningsbetingelser risikeres
bl.a. også, at
61
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0062.png
UDKAST
ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder i for høj grad vil kunne blive
genstand for søgsmål, eftersom sagsøgeren ikke selv vil skulle løfte en del
af bevisbyrden.
3.2.2.2.2.
Hæftelsesansvar
Ansvaret ville kunne skærpes ved, at der gennem ændring af
ansvarsgrundlaget indføres et objektivt ansvar, det vil sige et ansvar, der
ikke er afhængigt af, at ledelsen kan bebrejdes noget. Det fremgår af
Udvalgets kommissorium, at der ikke sigtes efter at indføre et objektivt
ansvar for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Udvalget har på
den baggrund ikke fundet anledning til eller behov for at drøfte objektivt
ansvar som en alternativ ansvarsnorm til den gældende, men har dog drøftet
eventuelle fordele og ulemper ved et objektiveret hæftelsesansvar på enkelte
afgrænsede områder med særlig risiko for finansielle virksomheder.
Bestyrelsesmedlemmer skal ikke pålægges bevisbyrden for, at et
engagement, som efter reglerne burde være forelagt bestyrelsen, var
forsvarligt at indgå, hvis bestyrelsen aldrig har fået forelagt engagementet
til vurdering. Dette kan imidlertid medføre et uhensigtsmæssigt incitament
til ikke at følge de foreskrevne procedurer i loven om godkendelse af
engagementer, da bevisbyrden for, at engagementet var forsvarligt, i
erstatningssager over for direktionsmedlemmer er ligefrem.
Der kan f.eks. drages paralleller til en bestemmelse om hæftelsesansvar i
selskabslovens § 215, hvorefter personer, der i strid med reglerne har truffet
beslutning om f.eks. at yde eller opretholde lån til selskabets ledelse eller
kapitalejere, jf. selskabslovens § 210, eller f.eks. at yde lån til finansiering
af køb af selskabets kapitalandele, jf. selskabslovens § 206, hæfter
personligt for indfrielse af lånet.
På den baggrund foreslår Udvalget, at der indføres et hæftelsesansvar for
ledelsesmedlemmer, til hvis fordel der indgås en aftale med den finansielle
virksomhed, hvis beslutningen ikke forelægges bestyrelsen efter reglerne
herom i lov om finansiel virksomhed.
Incitamentet til ikke at følge procedurerne i §§ 76 og 78 kan eventuelt
forstærkes af, at det efter retspraksis ikke i sig selv vurderes som
ansvarspådragende, at en regel eller retningslinje, der foreskriver en bestemt
procedure for en bevilling, er overtrådt.
Reglerne i §§ 76 og 78 har til formål at beskytte den finansielle virksomhed
mod de iboende interessekonflikter, der opstår, når et ledelsesmedlem i den
finansielle virksomhed også har direkte eller indirekte interesser knyttet til
kundesiden i en aftale. Aftaler, hvor en sådan interessekonflikt kan opstå,
62
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0063.png
UDKAST
skal efter de gældende regler forelægges bestyrelsen. Procedurerne skal
sikre, at interessekonflikten ikke medfører, at den finansielle virksomheds
interesser tilsidesættes på grund af ledelsesmedlemmets position i
virksomheden. Indgås aftalen med et bestyrelsesmedlem eller dennes
nærtstående, medfører § 78 desuden, at det pågældende bestyrelsesmedlem
ikke kan deltage i at træffe beslutningen om engagementet, når det
forelægges bestyrelsen.
Udvalget vurderer derfor, at der er behov for en værnsregel, der skal sikre,
at de foreslåede regler om omvendt bevisbyrde ikke skaber et incitament til
at undlade at forelægge beslutningerne om sådanne aftaler for bestyrelsen.
Udvalget foreslår på den baggrund at indføre en hæftelse på objektivt
grundlag for aftaler, der i strid med §§ 76 eller 78 indgås uden at være
forelagt for bestyrelsen. Hæftelsen skal påhvile det ledelsesmedlem, i hvis
interesse aftalen indgås, men skal også omfatte aftaler, der indgås med
ledelsesmedlemmets nærtstående m.v., som i dag også er omfattet af § 78,
jf. § 78, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at en direktør hæfter for tab på aftaler, der er indgået
mellem den finansielle virksomhed og en tredjemand, hvori direktøren har
en væsentlig interesse, hvis aftalen ikke er blevet forelagt bestyrelsen efter
procedurerne i § 76. Tilsvarende vil en direktør eller et bestyrelsesmedlem
hæfte for aftaler indgået med virksomheder, hvor direktøren eller
bestyrelsesmedlemmet
besidder en kvalificeret ejerandel, er
bestyrelsesmedlem eller direktør eller med bestyrelsesmedlemmet eller
direktørens nærtstående m.v., hvis aftalen ikke er godkendt af bestyrelsen
efter procedurerne i § 78.
Hæftelsesreglen gælder ikke i den situation, hvor direktøren eller
bestyrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde have kendskab til
de omstændigheder, der medfører, at forholdet er omfattet af kravet om
forelæggelse for bestyrelsen.
Indgås aftalen direkte med direktøren eller bestyrelsesmedlemmet, hæfter
den pågældende i sagens natur allerede som part i aftalen for engagementets
indfrielse.
Udvalget har i sin vurdering af, at en regel om hæftelse på objektivt grundlag
– og dermed hæftelse uanset om aftalen faktisk har været inden for
rammerne af det ansvarlige ved indgåelsen – ikke er urimelig for de
pågældende ledelsesmedlemmer lagt vægt på, at det foreslåede
hæftelsesansvar kan undgås ved at få godkendt det konkrete engagement i
bestyrelsen, hvilket netop skal sikre en uvildig vurdering af engagementets
forsvarlighed. Bestyrelsen får dermed den tiltænkte anledning til at tage
stilling til, om det er forsvarligt at indgå aftalen, under særlig hensyntagen
63
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0064.png
UDKAST
til den iboende interessekonflikt, som det forventes, at den foreslåede
bestemmelse om omvendt bevisbyrde vil medføre.
Udvalget har desuden overvejet, om den foreslåede hæftelsesregel ville
kunne øge antallet af unødige sager på bestyrelsens dagsorden og dermed
belaste bestyrelsens arbejde urimeligt med eksempelvis sager om
eksponeringer uden større strategisk betydning. Hæftelsesbestemmelsen
kan imidlertid ikke i sig selv antages at påvirke antallet af sager, der efter
reglerne skal forelægges bestyrelsen. Bestemmelsen vil imidlertid kunne
bringe sager i bestyrelsen, som allerede efter de gældende regler hører til i
dette forum. Derudover kan sådanne kreditbevillinger ikke karakteriseres
som trivielle bevillinger netop på grund af den indbyggede risiko for
interessekonflikt.
§§ 76 og 78 gælder i dag for alle finansielle virksomheder. For finansielle
virksomheder, der er kapitalselskaber, men ikke er penge- eller
realkreditinstitutter, vil ledelsesmedlemmer, der træffer beslutning om
økonomisk bistand til eller sikkerhedsstillelse for ledelsesmedlemmer eller
nærtstående, desuden være omfattet af hæftelsesreglen i selskabslovens §
215, stk. 2. Det er alene pengeinstitutter og realkreditinstitutter (for så vidt
angår realkreditlån), der efter selskabslovens § 213 er undtaget fra forbuddet
i selskabslovens § 210 om økonomisk bistand til bl.a. ledelsesmedlemmer
eller deres nærtstående.
For at foregribe situationer, hvor en direktør i en finansiel virksomhed, der
drives i kapitalselskabsform og som ikke er et penge- eller realkreditinstitut,
både vil hæfte efter den foreslåede hæftelsesregel i §§ 76 og 78 og
selskabslovens § 215, stk. 2, foreslår Udvalget, at hæftelsesreglen for
overtrædelse af reglerne i de nugældende bestemmelser i §§ 76 og 78 gøres
subsidiær til selskabslovens hæftelsesregel i § 215, stk. 2.
3.2.2.2.3.
ter
Krav til aftaler og eksponeringer med mulige interessekonflik-
Udvalget har ved gennemgangen af bestemmelserne i §§ 76 og 78 i lov om
finansiel virksomhed konstateret, at der et vist overlap i bestemmelsernes
formål og anvendelsesområde, herunder navnlig kravet om bestyrelsens
behandling og godkendelse af eksponeringer, som den finansielle
virksomhed indgår med en direktør, når eksponeringen er mod direktøren
eller tredjepart, som direktøren har en interesse i.
Begge bestemmelser har til formål at imødegå interessekonflikter mellem
den finansielle virksomhed og de ledelsesmedlemmer, der indgår aftaler på
virksomhedens vegne eller træffer beslutning om bevilling og udvidelse af
eksponering. Formålet er således at undgå, at der ved indgåelse af aftaler og
64
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0065.png
UDKAST
bevilling af eksponeringer eller ved senere udvidelse af allerede bevilligede
eksponeringer, indgår uvedkommende hensyn i beslutningen, f.eks. en for
velvillig bedømmelse af den pågældende som debitor, pantsætter eller
kautionist, og at bestyrelsesmedlemmer eller direktører ikke påfører den
finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers ikke ville have
accepteret.
Begge bestemmelser har dermed til formål at forebygge økonomiske tab for
den finansielle virksomhed som følge af interessekonflikter og inhabilitet
ved virksomhedens indgåelse af aftaler med ledelsesmedlemmer.
Bestemmelsen i § 78 indeholder dog flere krav til aftaler om eksponering
eller sikkerhedsstillelse, end der opstilles i § 76. Det kræves i § 78, stk. 2, 1.
pkt., bl.a., at eksponeringer skal bevilges i henhold til den finansielle
virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår.
Samtidig indeholder bestemmelsen i § 76 efter praksis en bagatelgrænse,
idet det fremgår af forarbejderne, at der skal være tale om større
dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4815.
Udvalget finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke foreligger større klarhed
med hensyn til, hvad der efter bestemmelsen i § 76 kræver bestyrelsens
godkendelse, navnlig henset til at Udvalget foreslår, at bestyrelsen pålægges
omvendt bevisbyrde med hensyn til sin godkendelse af en aftales
forsvarlighed, og at direktøren pålægges et hæftelsesansvar, hvis
beslutningen ikke er forelagt bestyrelsen til godkendelse. Når der indføres
så betydelige afvigelser fra almindelige bevisbyrderegler og
ansvarsprincipper, bør der være klarhed om anvendelsesområdet for den
konkrete handlepligt.
Udvalget finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at §§ 76 og 78 skrives
sammen, da der som nævnt ovenfor er ligheder og et vist overlap mellem de
to bestemmelser, og at der i den forbindelse gives yderligere
fortolkningsbidrag og eksempler på, hvilke former for aftaler der ikke
kræver bestyrelsens godkendelse.
Efter den gældende § 76 er det alene direktøren, der er pligtsubjekt og
dermed omfattet af forbuddet mod at indgå aftaler omfattet af bestemmelsen
uden bestyrelsens godkendelse. En konsekvens af sammenskrivningen er, at
den finansielle virksomhed fremover bliver pligtsubjekt med hensyn til
aftaler omfattet af bestemmelsen, det vil sige at både den finansielle
virksomhed og direktøren har pligt til at sikre, at aftaler omfattet af den
foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2, ikke indgås uden bestyrelsens godkendelse.
65
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0066.png
UDKAST
Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at den finansielle virksomhed
pålægges pligter med hensyn til virksomhedens aftaler med bl.a.
virksomhedens direktør, hvor direktøren har en interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds, med henblik på at sikre, at
aftaler af denne type ikke indgås uden bestyrelsens godkendelse. Ændringen
indebærer, at finansielle virksomheder pålægges et forbud mod at indgå
aftaler omfattet af § 76 uden bestyrelsens godkendelse i lighed med det
forbud, der i dag gælder for virksomhedernes eksponeringer og
sikkerhedsstillelse rettet mod en direktør efter den gældende § 78, stk. 1.
Sammenskrivningen giver samtidig mulighed for, at det fremover vil fremgå
af lovbestemmelsen og ikke kun af lovbemærkningerne, at kravet om
bestyrelsens godkendelse alene gælder for større dispositioner i forhold til
direktørens økonomi, når en aftale indgås mellem den finansielle
virksomhed og direktøren.
3.2.2.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
De eksisterende bestemmelsers formål er at sikre, at der ikke indgår
uvedkommende hensyn i bevillingsbeslutningen. Erhvervsministeriet
finder, at kravet om, at bestyrelsen skal godkende aftaler, eksponeringer
eller sikkerhedsstillelser efter §§ 76 og 78 må indebære, at bestyrelsen ved
bevillingen af en eksponering eller ved en udvidelse af en eksisterende
eksponering efter bestemmelserne udviser den agtpågivenhed og omhu, som
ledelsen af den finansielle virksomhed tilsiger, herunder navnlig med
hensyn til forsvarligheden af de pågældende aftaler, eksponeringer eller
sikkerhedsstillelse. Erhvervsministeriet er enig i Udvalgets opfattelse,
hvorefter dette bl.a. vil medføre, at medlemmerne af bestyrelsen bør kunne
godtgøre, at selve indgåelsen og en eventuel udvidelse af en sådan aftale var
forsvarlig, hvis den efterfølgende viser sig at lede til et tab for den finansielle
virksomhed.
Derfor finder Erhvervsministeriet også, at det vil være rimeligt, at det i
forbindelse
med
eventuelle
erstatningssager
vil
påhvile
bestyrelsesmedlemmerne at godtgøre, at der ikke er handlet
ansvarspådragende i forbindelse med beslutningen om at bevillige
eksponeringen mod et ledelsesmedlem, idet sådanne bevillinger eller
udvidelse af eksponeringer må kræve en særlig agtpågivenhed og omhu med
hensyn til forsvarligheden.
Erhvervsministeriet finder det endvidere vigtigt at sikre, at forsvarligheden
af aftaler med indbyggede interessekonflikter i højere grad end i dag skal
kunne efterprøves, hvis det efterfølgende viser sig, at bevillingen eller
66
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0067.png
UDKAST
udvidelsen af en eksponering eller anden konkret aftale har været
tabsgivende for den finansielle virksomhed.
Erhvervsministeriet vurderer, at dette hensyn kan tilgodeses ved Udvalgets
forslag om hæftelsesansvar for ledelsesmedlemmer, til hvis fordel der
indgås en aftale med den finansielle virksomhed, hvis beslutningen ikke
forelægges bestyrelsen efter reglerne herom i lov om finansiel virksomhed.
Med hensyn til fondsmæglerselskaber er de gældende nationale regler i vid
udstrækning fortsat begrundet i den rolle, fondsmæglerselskaber har i den
finansielle sektor og det finansielle system, samt den omstændighed at
fondsmæglerselskaber konkurrerer på områder med andre aktører i den
finansielle sektorer. Fondsmæglerselskaber har således sammen med andre
aktører i den finansielle sektor eneret til at varetage betroede opgaver, f.eks.
pleje af tredjemandsmidler samt mulighed for at handle på de finansielle
markeder på egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer, at
fondsmæglerselskaber må opbevare kunders midler og finansielle
instrumenter.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse er det på den baggrund
hensigtsmæssigt, at forsvarligheden af aftaler med indbyggede
interessekonflikter skal kunne efterprøves, hvis det efterfølgende viser sig,
at en konkret aftale har været tabsgivende for fondsmæglerselskabet.
Erhvervsministeriet vurderer, at dette hensyn kan tilgodeses ved forslaget
om hæftelsesansvar for ledelsesmedlemmer, til hvis fordel der indgås en
aftale med fondsmæglervirksomheden, hvis beslutningen ikke forelægges
bestyrelsen efter reglerne herom i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og – aktiviteter på samme måde som for pengeinstitutter
og forsikringsselskaber.
3.2.2.4.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 78, stk. 1, nr. 1 og 2, bliver
sammenskrevet med den gældende § 76. Den foreslåede sammenskrevne
bestemmelse indeholder i forhold til, hvad der gælder efter § 78, stk. 1, ingen
materielle ændringer, idet der alene foreslås sproglige ændringer af
sammenskrivningen.
Samtidig foreslås, at de pligter, der følger af de nugældende bestemmelser i
§ 78, stk. 2-4, også skal gælde for aftaler omfattet af den nugældende § 76.
Dette indebærer bl.a., at aftaler omfattet af den nugældende § 76 skal
bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, og at der skal afgives
revisionserklæring herom.
67
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0068.png
UDKAST
Derudover skal direktionen og bestyrelsen overvåge forsvarligheden og
forløbet af aftaler omfattet af den gældende § 76. Dette vil dog kun gælde,
hvor der efter aftalens indhold er forhold, der kan overvåges.
Endelig vil kravene til godkendelse og revision også gælde eksponeringer
og aftaler mod personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i
mindst to år eller slægtskab i op- eller nedstigende linje eller som søskende,
og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører. Dette vil i
vidt omfang svare til den eksisterende praksis for, hvad der efter den
nuværende bestemmelse i § 76 forstås ved ”tredjemand, hvori direktøren har
en væsentlig interesse”.
Det foreslås i § 78, stk. 1, nr. 2, at en finansiel virksomhed ikke uden
bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens
forhandlingsprotokol må indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter
større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med
en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds.
Det foreslås i § 78, stk. 2, at medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som
den finansielle virksomhed lider som følge af bevillinger og
sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af § 78, stk. 1, der er godkendt af
bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være
afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den
finansielle virksomhed tilsiger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende bevisbyrden i
sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt på eksponeringer,
sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af den foreslåede § 78, stk. 1.
Reglen om omvendt bevisbyrde omfatter ikke den situation, hvor
bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering, sikkerhedsstillelse eller
aftale uden at have kendskab til – og uden at burde have kendskab til – de
omstændigheder, der medfører, at dispositionen omfattes af den foreslåede
§ 78, stk. 1. Et eksempel herpå kan være en aftale mellem den finansielle
virksomhed og tredjemand, som en af direktørens søskende har en væsentlig
interesse i, der strider mod den finansielle virksomheds interesse, jf.
forslaget til § 78, stk. 7, men hvorom oplysning om slægtskab ikke er tilgået
bestyrelsen.
Det foreslås i § 78, stk. 3, at en direktør, der uden bestyrelsens godkendelse
bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler
omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som den finansielle virksomhed måtte
68
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0069.png
UDKAST
blive påført som følge af den pågældende aftale, medmindre direktøren
hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte den
finansielle virksomhed mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem
direktionen og den finansielle virksomhed. Formålet er endvidere at
beskytte de finansielle virksomheder mod at lide tab på aftaler, som en
direktør på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori en direktør
besidder en kvalificeret ejerandel eller i øvrigt har en væsentlig interesse,
der kan være stridende mod virksomhedens. Hæftelsesreglen i
bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor direktøren ikke har
kendskab til eller burde have kendskab til omstændigheder, der medfører, at
forholdet er omfattet af § 78, stk. 1.
Det foreslås i § 78, stk. 4, at de foreslåede bestemmelser i § 78, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2-4, fremover også vil gælde for eksponeringer mod og aftaler
indgået med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i
mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører
eller ejer en kvalificeret andel i.
Det foreslås samtidig i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter at sammenskrive de gældende
bestemmelser i § 88, stk. § 1, nr. 1 og 2, med den gældende § 82, og at de
pligter, der følger af de nugældende bestemmelser i § 88, stk. 2-4, også skal
gælde for aftaler omfattet af den nugældende § 82, svarende til dem, der
foreslås i § 78, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 78, stk. 2-4, i lov om finansiel
virksomhed.
Da fondsmæglerselskaber som kapitalselskaber imidlertid er omfattet af
hæftelsesregler i selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210, stk. 1, vil de
foreslåede bestemmelser i § 88 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter alene finde anvendelse for bevilling af lån
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvor
bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet er direkte eller
indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
Det indebærer, at de foreslåede bestemmelser i § 88 vil indebære hæftelse i
tilfælde, hvor selskabslovens bestemmelser om hæftelse ikke finder
anvendelse.
3.3.
3.3.1.
Fratrædelsesordninger
Gældende ret
I dag er aflønning i den finansielle sektor reguleret på tværs af den
finansielle regulering afhængig af virksomhedstypen. Aflønning, herunder
69
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0070.png
UDKAST
udbetaling af variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, bekendtgørelse nr. 16
af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser, bekendtgørelse
nr. 1151 af 24. november 2017 om lønpolitik og aflønning i forvaltere af
alternative investeringsfonde, bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018
om lønpolitisk og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt
bekendtgørelse nr. 1215 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Derudover er aflønning i den finansielle sektor endvidere reguleret i diverse
forordninger, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013
(CRR II), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) og
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv
2009/138/EF (Solvens II).
Med baggrund i den politiske aftale af 31. august 2010 mellem den
daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, er aflønningsreglerne i den finansielle regulering forsøgt
ensrettet så vidt muligt under hensyn til diverse EU-retsakter.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
varetager væsentlige finansielle opgaver og underlægges derfor tilsvarende
regler som den finansielle sektor på dette område med de tilpasninger, der
er nødvendige i relation til de forhold, der er særlige for Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Fratrædelsesordninger er imidlertid ikke reguleret i den gældende
finansielle regulering. Fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af
bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil (væsentlige risikotagere), er
reguleret i de gældende bekendtgørelser om aflønning. Det følger heraf, at
reglerne om udbetaling af variabel løn ikke finder anvendelse på aftaler om
ikke resultatafhængig fratrædelsesgodtgørelse, der er indgået i forbindelse
70
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0071.png
UDKAST
med besættelse af stillingen, hvis denne på fratrædelsestidspunktet udgør en
værdi, der er mindre end en værdi svarende til de sidste to års samlede
vederlag inklusive pension. Er aftalen indgået i forbindelse med
fratrædelsen, finder reglerne om udbetaling af variabel løn anvendelse på
aftalen, hvis værdien heraf overstiger en værdi svarende til ét års samlet
vederlag inklusive pension. Fratrædelsesgodtgørelser, der ikke opfylder
disse betingelser, skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen over en periode. Ingen fratrædelsesgodtgørelse må imidlertid
belønne forseelser eller manglende resultater. Løn under opsigelse indgår
ikke i beregningen af værdien af en fratrædelsesgodtgørelse.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, der ikke opfylder de nævnte
undtagelsesbetingelser, reguleres som variabel løn.
Det følger af reglerne om udbetaling af variabel løn, at et medlem af
bestyrelsen eller direktionen højst må modtage 50 pct. af sin faste løn
inklusive pension i variabel løn. For andre væsentlige risikotagere udgør
denne grænse 100 pct. af den faste løn inklusive pension i variabel løn.
Denne grænse kan hæves til 200 pct., hvis en række betingelser herfor er
opfyldt. Derudover skal mindst 50 pct. af den variable løndel til denne
personkreds bestå af en balance af finansielle instrumenter. Højst 12,5 pct.
af henholdsvis den faste løn inklusive pension må bestå af aktieoptioner eller
lignende instrumenter for så vidt angår bestyrelsen og direktionen.
Finansielle instrumenter, der overdrages som en del af den variable løn til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risikotagere må
ikke afhændes af modtageren i en passende periode, ligesom personen ikke
må foretage en afdækning af de risici, der knytter sig til instrumenterne.
Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større
beløb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 4 år for så vidt
angår væsentlige risikotagere (3 år for virksomheder omfattet af
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser, bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om
lønpolitisk og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt
bekendtgørelse nr. 1215 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond) og mindst 5 år for medlemmer af ledelsen
(4 år for virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019
om
lønpolitik
og
aflønning
i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser, bekendtgørelse
nr. 1216 af 10. oktober 2018 om lønpolitisk og aflønning i
Arbejdsmarkedets Tillægspension samt bekendtgørelse nr. 1215 af 10.
oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Lønmodtagernes
71
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0072.png
UDKAST
Dyrtidsfond),med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden. Virksomheden skal sikre sig, at udbetalingen
af den udskudte variable løndel er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på
tidspunktet for udbetalingen, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for
en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, samt
betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentlig
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.
Virksomheden skal endvidere sikre sig, at bestyrelsen, direktionen og andre
væsentlige risikotagere tilbagebetaler en udbetalt variabel løndel helt eller
delvist, hvis den variable løn er udbetalt på fejlagtige oplysninger, og hvis
modtageren er i ond tro.
Det følger endvidere af reglerne om udbetaling af variabel løn, at
virksomheden kan undlade at udbetale variabel løn helt eller delvist, hvis
virksomheden på udbetalingstidspunktet ikke overholder kapitalkravet eller
solvenskravet (solvenskapitalkravet for forsikringsselskaber), eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor. Virksomheden
udbetaler ikke variabel løn til medlemmer af ledelsen, hvis virksomheden i
optjeningsperioden får en frist fra Finanstilsynet om at udarbejde en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomiske stilling.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at offentliggøre
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere. Dette omfatter
bl.a. offentliggørelse af oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er
tildelt og udbetalt i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere.
Derudover skal virksomhederne offentliggøre størrelsen af den højeste
fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person i regnskabsåret.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som
virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Virksomhederne skal endvidere
offentliggøre det samlede optjente vederlag for hvert enkelt medlem af
ledelsen i årsrapporten.
3.3.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser
Udvalget havde til opgave at klarlægge, om der inden for gældende ret er
muligheder for at hindre, at der udbetales fratrædelsesgodtgørelse i
situationer, hvor modtageren er ansvarlig for, at den finansielle virksomhed
er nødlidende eller har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er
– eller har været – involveret i finansiel kriminalitet.
72
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0073.png
UDKAST
Det kan forekomme stødende, hvis et direktionsmedlem, der bærer ansvaret
for, at en virksomhed er endt i enten økonomiske vanskeligheder eller bærer
et ansvar for, at virksomheden har været impliceret i overtrædelser af
lovgivningen, modtager et ”gyldent håndtryk” i forbindelse med sin
fratrædelse.
En virksomhed vil ofte være afskåret fra at foretage ansættelsesretlige
indgreb, hvis det først på et senere tidspunkt efter et direktionsmedlems
fratrædelse viser sig, at direktøren har været involveret i eller ansvarlig for,
at den finansielle virksomhed er nødlidende eller har været involveret i
finansiel kriminalitet.
Udvalget har på baggrund af sin gennemgang af de gældende
aflønningsregler konstateret, at der findes muligheder for de finansielle
virksomheder til at standse udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse og
kræve tilbagebetaling af en allerede udbetalt godtgørelse, hvis denne er
udbetalt på grundlag af fejlagtige resultater, som modtageren har været i ond
tro om. Baseret på Finanstilsynets erfaringer med lønpolitikker og
vederlagsrapporter har Udvalget imidlertid erfaret, at de fleste
fratrædelsesgodtgørelser er undtaget fra reglerne om udbetaling af variabel
løn.
Derudover har Udvalget konstateret, at en fratrædelsesordning sjældent
består af en fratrædelsesgodtgørelse alene, men typisk også løn i
opsigelsesperioden. Den samlede fratrædelsespakke vil derfor ofte
indeholde flere elementer end blot en fratrædelsesgodtgørelse.
Da virksomhedernes mulighed for at indstille udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse
eller
kræve
en
allerede
udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse tilbage i praksis har vist sig at være beskedne,
foreslår Udvalget, at der fastsættes nærmere regler for fratrædelsesordninger
samt udbetalingen af både løn i opsigelsesperioden og
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen.
Udvalget har i den forbindelse fundet det tilstrækkeligt at regulere
fratrædelsesordninger for så vidt angår medlemmer af direktionen, da
medlemmer af bestyrelsen sjældent modtager særligt store
fratrædelsesordninger i forbindelse med deres udtræden fra bestyrelsen.
Udvalget anfører desuden, at virksomhedernes egne interesser i ikke at
betale høj fratrædelsesgodtgørelse til ansatte uden for direktionen i
tilstrækkelig grad, efter Udvalgets opfattelse, kan regulere forholdet. Af
disse grunde ser Udvalget ikke behov for at udstrække den foreslåede
stramning af reglerne for fratrædelsesgodtgørelse til at omfatte alle
væsentlige risikotagere.
73
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0074.png
UDKAST
Det har været afgørende for Udvalget, at de foreslåede regler ikke vil udgøre
en hindring for at tilbyde en direktør i en finansiel virksomhed en
fratrædelsesordning, hvor det er rimeligt. Fratrædelsesgodtgørelser er ikke
usædvanlige i forbindelse med aflønning af direktionsmedlemmer, og det er
væsentligt, at de danske finansielle virksomheder fortsat vil kunne
konkurrere om topledelsesposter både på det europæiske og det danske
marked.
3.3.2.1.
Definition af fratrædelsesgodtgørelser
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret i den gældende
finansielle regulering.
Udvalget har fundet det nødvendigt, at der fastsættes en definition af
begrebet ”fratrædelsesgodtgørelse” i loven for at sikre, at de foreslåede
regler omfatter de vederlagstyper, som det er hensigten at regulere.
Udvalget finder ikke, at løn i opsigelsesperioden skal være omfattet af
begrebet fratrædelsesgodtgørelse, da løn i opsigelsesperioden modsvares af,
at modtageren endnu er bundet af ansættelsesaftalen – også selvom
modtageren kan være fritstillet i hele eller dele af perioden. Derudover
finder Udvalget ikke, at rimelig kompensation for konkurrenceklausuler
eller kundeklausuler skal være omfattet af begrebet. Dette skyldes, at der
kan være behov for at indgå denne type af aftaler, og derfor skal modtageren
heraf kunne modtage en rimelig kompensation for at påtage sig en sådan
klausul.
Det er afgørende, at betalingen har relation til modtagerens fratrædelse. En
bonus, som modtageren har optjent under sin ansættelse, der forfalder på
fratrædelsestidspunktet, men som modtageren ikke opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse, er således ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse.
Det samme gælder en optjent skønsmæssig pensionsfordel. Både bonusser
og skønsmæssige pensionsfordele er i øvrigt i forvejen reguleret af
restriktive udbetalingsbegrænsninger i reglerne om variabel løn.
Aftaletidspunktet har ikke betydning for begrebet. Det vil således være tale
om en fratrædelsesgodtgørelse, uanset om aftalen herom er indgået i
forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem.
3.3.2.2.
ninger
Offentliggørelseskrav for aftaler om større fratrædelsesord-
74
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0075.png
UDKAST
Udvalget foreslår, at der indføres et offentliggørelseskrav for særligt store
fratrædelsesordninger, der skal finde anvendelse som supplement til de
gældende offentliggørelseskrav.
Udvalget vurderer, at den disciplinerende effekt, som denne transparens om
aflønningsforholdene i finansielle virksomheder har, er medvirkende til at
holde fratrædelsesgodtgørelser på et niveau, der er rimeligt, og samtidig
giver plads til, at virksomhederne kan tilbyde konkurrencedygtige
lønforhold.
Udvalget finder det således hensigtsmæssigt, at der også sker
offentliggørelse af særligt store aftaler om fratrædelsesordninger på
aftaletidspunktet.
Offentliggørelsen bør omfatte enhver fratrædelsesordning til et medlem af
direktionen, hvis ordningens værdi overstiger en værdi svarende til to års
samlet vederlag inklusive pension. For sådanne aftaler, bør virksomheden
offentliggøre oplysninger om det samlede vederlag, størrelsen af de enkelte
komponenter i fratrædelsesordningen samt en begrundelse for
komponenternes størrelse, således at der er større gennemsigtighed med
hensyn til sammensætningen af en stor fratrædelsesordning.
Det er Udvalgets opfattelse, at offentliggørelsen af de nævnte oplysninger
på aftaletidspunktet vil medvirke til at motivere virksomhederne til kun at
anvende denne type ordninger efter nøje overvejelser i den givne situation.
Med bestemmelsen vil både kapitalejerne og offentligheden endvidere
kunne gøre sig bekendt med, hvilke beløb, der betales i forbindelse med en
direktørs fratrædelse allerede fra aftalens indgåelse.
3.3.2.3.
Udbetalingsbegrænsninger af løn i opsigelsesperioden
Udvalget foreslår, at der fastsættes nærmere regler for udbetalingen af løn i
en eventuel fritstillingsperiode for medlemmer af direktionen i en finansiel
virksomhed. Hensigten med kravene er at forhindre, at lønnen kapitaliseres
og udbetales til modtageren på fritstillingstidspunktet. Udskydelsen af
udbetalingen giver virksomheden mulighed for at anvende
ansættelsesretlige indgreb frem til udløbet af opsigelsesperioden. Udvalget
har overvejet, om den foreslåede udbetalingsbegrænsning skulle gælde for
al løn i opsigelsesperioden. Henset til at kapitalisering af løn i
opsigelsesperioden sædvanligvis alene sker ved fritstilling, har Udvalget
fundet det tilstrækkeligt, at kravene om udbetaling begrænses til den del af
lønnen, der vedrører fritstillingsperioden.
3.3.2.4.
Udbetalingsbegrænsninger af fratrædelsesgodtgørelser
75
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0076.png
UDKAST
Udvalget foreslår, at der fastsættes nærmere regler for udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i en finansiel
virksomhed. Udvalget foreslår en model inspireret af de gældende regler om
udbetalingen af variabel løn, men tilpasset fratrædelsesgodtgørelsers særlige
forhold.
Artikel 94, stk. 1, litra h, i CRD IV og artikel 32, stk. 1, litra f, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (IFD) fastslår, at
godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tid, skal
afspejle de resultater, der er opnået over en periode og ikke belønne
manglende resultater eller forseelser. Tilsvarende bestemmelse findes i
artikel 275, stk. 2, litra f, i Solvens II-forordningen, hvorefter en
fratrædelsesgodtgørelse skal baseres på medarbejderens resultater i hele
ansættelsesperioden og være udformet på en måde, hvor det sikres, at fejl
ikke belønnes. Heri ligger bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må
tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan
lægges til grund for omgående afskedigelse af direktøren. De foreslåede
bestemmelser, der modsvarer artikel 94, stk. 1, litra h, artikel 32, stk. 1, litra
f, i IFD og artikel 275, stk. 2, litra f, i Solvens II-forordningen, tilsigter ikke
at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag, hvorefter
fratrædelsesgodtgørelse typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger.
Udvalget finder det hensigtsmæssigt at regulere selve udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser, således at udbetalingen sker løbende, og at
bestyrelsen har tilstrækkelig tid til at afdække eventuelle kritisable forhold,
som kan tilregnes den fratrådte direktør.
Udvalget finder det endvidere hensigtsmæssigt, at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har udvist en adfærd,
der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en påbegyndt
udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt godtgørelse kræves tilbage,
hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Udvalget foreslår således, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser, hvis den bliver bekendt med, at den fratrådte
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Derudover foreslås det, at
bestyrelsen tilbageholder udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt
med, at den fratrådte direktør er sigtet for forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse.
76
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0077.png
UDKAST
Virksomhedens bestyrelse har ansvaret for at vurdere, om en adfærd må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Har personen deltaget
i, medvirket til eller været ansvarlig for kriminelle aktiviteter eller øvrige
stærkt kritisable forhold i virksomheden, vil dette udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt.
Forslaget om, at virksomheden skal tilbageholde udbetalingen af
godtgørelser midlertidigt, hvis virksomheden sigtes for forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør er sigtet for forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse, er imidlertid en objektiv betingelse for
udbetalingen. Det vil sige, at udbetalingen skal tilbageholdes, uanset om
bestyrelsen vurderer, at forholdet er et ledelsesmæssigt svigt eller ej.
Bestyrelsen kan også vælge at indstille udbetalingen forud for eller på
tidspunktet for sigtelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren har haft en
adfærd under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, uagtet domstolenes endelige afgørelse.
Udvalget har drøftet forskellige muligheder med hensyn til
udbetalingsbegrænsninger for fratrædelsesgodtgørelser, herunder objektive
betingelser og at knytte udbetalingen til andre kendte juridiske begreber.
Udvalget har fundet det nødvendigt at knytte udbetalingen til subjektive
betingelser, således at fratrædelsesgodtgørelser alene indstilles eller kræves
betalt tilbage for så vidt angår medlemmer af direktionen, hvis ledelsen af
virksomheden kan kritiseres. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25
om udbetalingsbegrænsninger opstiller flere eksempler på, hvornår
bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser til
medlemmer af direktionen. Eksemplerne er ikke udtømmende, men har til
hensigt at illustrere niveauet for, hvornår Udvalget mener, at en
fratrædelsesgodtgørelse bør fratages. Der skal være tale om alvorlige
ledelsesmæssige svigt, som kan tilregnes direktøren.
Udvalget har med eksemplerne i bemærkningerne bl.a. forsøgt at beskrive,
hvornår et kritisabelt forhold kan tilregnes direktøren i en sådan grad, at
fratrædelsesgodtgørelsen skal bortfalde, og hvilke situationer, der ikke bør
resultere i, at direktøren fratages sin fratrædelsesgodtgørelse. Da der er tale
om subjektive betingelser, vil der være gråzoner, hvor virksomhedens
bestyrelse må vurdere, om direktørens adfærd har været så kritisabel, at den
må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt.
Det er således ikke hensigten, at en direktør, der muligvis ikke i tilstrækkelig
grad har magtet opgaven, aldrig kan modtage en fratrædelsesgodtgørelse.
En direktør skal heller ikke fratages sin fratrædelsesgodtgørelse, hvis der er
77
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0078.png
UDKAST
foregået kritisable forhold i virksomheden under vedkommendes ledelse,
som ikke kan tilregnes direktøren, eller som direktøren ikke har været
vidende om. Der skal være plads for direktøren til at foretage skønsmæssige
beslutninger, der muligvis resulterer i et tab for virksomheden, uden at
direktøren fratages sin fratrædelsesgodtgørelse.
De foreslåede udbetalingsbegrænsninger sigter ikke på at begrænse
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmuligheder og
misligholdelsesbeføjelser. Bestemmelserne har til formål at sikre, at
virksomhedernes bestyrelse foretager en vurdering af udbetalingens
berettigelse, og at bestyrelsen har tilstrækkelig tid til at afdække direktørens
forhold efter dennes fratrædelse.
Udvalget foreslår, at bestyrelsen skal kræve en fratrædelsesgodtgørelse til
et medlem af direktionen tilbagebetalt, hvis godtgørelsen er helt eller delvist
udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Dette medfører, at bestyrelsen på det tidspunkt, hvor den bliver bekendt med
en sådan adfærd, skal udfolde rimelige bestræbelser på at kræve den
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt. Udvalget er opmærksom på,
at den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse kan være forbrugt, eller at
forfølgelse af tilbagebetalingskrav kan medføre så uforholdsmæssigt store
omkostninger for virksomheden, at det ikke kan betale sig. I sådanne
tilfælde forventes det ikke, at bestyrelsen forfølger kravet. Bestyrelsen vil
imidlertid i disse situationer skulle kunne dokumentere over for
Finanstilsynet, at den på tilstrækkelig vis har undersøgt mulighederne for at
kræve tilbagebetaling.
Det er udvalgets opfattelse, at tilbagebetalingskravet ikke kun skal anses
som en pligt for virksomheden, men også som en hjælp for virksomhederne,
således at de har tilstrækkeligt retligt grundlag for at kræve en
fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt, hvis direktøren skulle have udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
3.3.3.
ser
Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets overvejel-
De eksisterende aflønningsregler indeholder muligheder for at hindre
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, men erhvervsministeriet finder
ikke at disse muligheder er tilpasset fratrædelsesgodtgørelsers særlige
karakter, ligesom fratrædelsesgodtgørelser alt overvejende i praksis er
undtaget fra disse aflønningsregler. Erhvervsministeriet er således enig i
Udvalgets opfattelse af, at der ikke er de rette redskaber til at fratage en
78
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0079.png
UDKAST
fratrædelsesgodtgørelse fra et ledelsesmedlem, når modtageren har været
ansvarlig for, at en bank er nødlidende, eller hvor modtageren har deltaget i
ledelsen af en finansiel virksomhed, der er – eller har været – involveret i
finansiel kriminalitet m.v. Derfor er det rimeligt at indføre nærmere krav for
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser.
Ligesom Udvalget vurderer Erhvervsministeriet, at aftaler i forbindelse med
et ledelsesmedlems fratrædelse sjældent begrænser sig til
fratrædelsesgodtgørelser, hvorfor erhvervsministeriet finder det
hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet til at omfatte hele
fratrædelsesordninger.
Endvidere finder Erhvervsministeriet det rimeligt, at forslagets
anvendelsesområde er begrænset til direktionsmedlemmer, da
bestyrelsesmedlemmer sjældent modtager store fratrædelsesordninger i
forbindelse med deres udtrædelse fra bestyrelsen.
Erhvervsministeriet finder, at transparens vedrørende aflønning generelt
motiverer virksomhederne til kun at anvende ordninger, der er rimelige.
Omvendt afskærer offentliggørelseskrav ikke virksomhederne fra at tilbyde
konkurrencedygtige fratrædelsesordninger, hvor dette er nødvendigt.
Erhvervsministeriet finder således, at det foreslåede offentliggørelseskrav er
hensigtsmæssigt.
Løbende udbetaling af løn i fritstillingsperioden og af
fratrædelsesgodtgørelser vil sikre, at løn ikke kapitaliseres og udbetales på
en gang. På den måde får virksomheden mere tid til at afdække, om
direktøren har haft en adfærd under sin ansættelse, som må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Det er hensigtsmæssigt at indføre muligheder for virksomheden til at fratage
en fratrædelsesgodtgørelse fra et medlem af direktionen i de tilfælde, hvor
vedkommende har udvist en adfærd under sin ansættelse, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Vurderingen skal foretages af
bestyrelsen på baggrund af de foreslåede eksempler, hvilket må anses for at
give bestyrelsen i de finansielle virksomheder en tilpas målestok til at kunne
foretage disse vurderinger. Har et alvorligt ledelsesmæssigt svigt eller anden
misligholdelse af ansættelsesforholdet været årsag til direktørens
afskedigelse, bør dette indgå i opgørelsen af fratrædelsesgodtgørelsen og
eventuelt helt lade udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen bortfalde.
De tilfælde, hvor et medlem af direktionen sigtes for overtrædelser af
lovgivningen, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse,
og som kan tilregnes vedkommende, må siges at være så alvorlige, at det
79
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0080.png
UDKAST
berettiger en tidlig mulighed for bestyrelsen til at gribe ind over for
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, således at den endelige
stillingtagen til udbetalingen foretages efter domstolenes afgørelse af sagen.
Krav om tilbagebetaling af udbetalte fratrædelsesgodtgørelser synes særligt
indgribende og i visse tilfælde umulige. I de tilfælde, hvor virksomhedens
bestyrelse først efter fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling får endeligt
afdækket direktørens forhold under vedkommendes ansættelse, synes det
imidlertid rimeligt, at bestyrelsen udøver tilstrækkelige bestræbelser for at
få beløbet tilbagebetalt.
Erhvervsministeriet finder, at de foreslåede regler om fratrædelsesordninger
og udbetalingsbegrænsninger for løn i opsigelsesperioden og
fratrædelsesgodtgørelser giver virksomhederne bedre tid til at afdække et
eventuelt behov for at begrænse udbetaling af løn og en
fratrædelsesgodtgørelse. De foreslåede regler giver derfor i videre omfang
end de gældende muligheder for at hindre udbetalingen - eller kræve
tilbagebetaling - af fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i
situationer, hvor modtageren er ansvarlig for, at den finansielle virksomhed
er nødlidende eller har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er
– eller har været – involveret i finansiel kriminalitet, herunder hvidvask,
eller andre kritiske forhold.
Udvalget har anbefalet, at tilsvarende bestemmelser sættes i kraft for
forsikringsselskaber. Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for så vidt angår
aflønningsreglerne i finansielle virksomheder, inklusive Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Erhvervsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at tilsvarende regler
sættes i kraft for forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der også har væsentlig finansiel aktivitet. Det
vil bl.a. medvirke til at sikre en ensartet retstilstand på tværs af sektoren og
dermed bidrage til level playing field i den finansielle sektor i Danmark.
Erhvervsministeriet finder det imidlertid nødvendigt også at sætte de
foreslåede regler om fratrædelsesordninger i kraft for finansielle
holdingvirksomheder. Dette sikrer, at reglerne ikke omgås ved, at aftaler om
fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen indgås i de finansielle
holdingvirksomheder eller andre virksomheder i koncernen, der ikke er
omfattet af reglerne. På tilsvarende måde som for kreditinstitutter, finder
Erhvervsministeriet det ud fra et omgåelseshensyn hensigtsmæssigt også at
sætte disse regler i kraft for forsikringsholdingvirksomheder.
3.3.4.
Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres nye krav til aftaler om fratrædelsesordninger for
så vidt angår medlemmer af den registrerede direktion i finansielle
80
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0081.png
UDKAST
virksomheder,
finansielle
forsikringsholdingvirksomheder.
holdingvirksomheder
og
Det foreslås at definere en fratrædelsesgodtgørelse som enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden eller
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller som ikke følger af præceptiv lovgivning.
Det foreslås endvidere at indføre et offentliggørelseskrav, der supplerer de
eksisterende offentliggørelseskrav. Efter det foreslåede skal finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder offentliggøre oplysninger
om fratrædelsesordninger til medlemmer af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag for modtageren. Offentliggørelsen
skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens
lønpolitik er offentliggjort, og skal ske umiddelbart efter aftaletidspunktet.
Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordninger skal
være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Det foreslås, at løn i opsigelsesperioden, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales løbende i månedsvise rater over
fritstillingsperioden.
Derudover foreslås det, at fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af
direktionen skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen og ikke må belønne forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås, at sådanne fratrædelsesgodtgørelser ikke må udbetales inden
en løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud, og at de skal udbetales
løbende i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens
gennemsnitlige månedsløn i regnskabsåret inden fratrædelsen.
Endelig foreslås det, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser til
medlemmer af direktionen skal være betinget af, at direktøren ikke har
udvist en adfærd under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Bliver virksomhedens bestyrelse bekendt med en
sådan adfærd, inden hele fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt, skal
bestyrelsen indstille udbetalingen og lade den resterende del af den udskudte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde. Bestyrelsen skal derudover tilbageholde
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i de tilfælde, hvor virksomheden
sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
Er hele eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen allerede udbetalt på det
81
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0082.png
UDKAST
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med en sådan adfærd eller
sådanne forhold, kan bestyrelsen kræve den udbetalte del af
fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt.
3.3.4.1.
tidsfond
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
Finansielle virksomheder registrerer deres direktører eller direktion i
Erhvervsstyrelsen, og det er for finansielle virksomheder denne
personkreds, den registrerede direktion, der foreslås omfattet af reglerne.
Der er blandt de finansielle virksomheder forskel på, hvem den finansielle
virksomhed vælger at registrere som del af direktionen ud over den
administrerende direktør. Personkredsen i de større livsforsikringsselskaber
dækker typisk over direktører med ansvar for investerings-, finans-, kunde-
, produkt- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for
virksomheden.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
registrerer ikke den administrerende direktør eller direktion hos
Erhvervsstyrelsen, men både Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager væsentlige finansielle aktiviteter
svarende til større livsforsikringsselskaber og foreslås derfor omfattet på
lige fod med disse. Det vil bl.a. medvirke til at sikre en ensartet retstilstand
på tværs af sektoren og dermed bidrage til lige vilkår (level playing field) i
den finansielle sektor i Danmark.
3.3.4.1.1.
sion
Den omfattede personkreds i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og investeringsforretning kan
sidestilles med større finansielle virksomheder. I Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil medlemmer af direktionen, og dermed omfattet af
reglerne, derfor blive anset for at være de personer i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions ledelse, der kan sidestilles med de medlemmer af
direktionen i større finansielle virksomheder, der typisk registreres i
Erhvervsstyrelsen.
Det vil i Arbejdsmarkedets Tillægspension omfatte direktører eller et
medlem af den finansielle ledelse med ansvar for f.eks. investerings, finans-
, kunde-, produkt- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for
pensions- og investeringsforretningen. Der kan ikke fastsættes en yderligere
afgrænsning af begrebet, da reglerne skal kunne favne eventuelle ændringer
i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsområder og organisatoriske
set up. Der må derfor ved afgrænsningen af personkredsen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension tages afsæt i den til enhver tid værende
82
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0083.png
UDKAST
organisering og ledelse, herunder de ansvarsområder, som de enkelte
medlemmer af ledelsen har. Som udgangspunkt vil følgende typer af
ledelsesmedlemmer
være
omfattet:
Administrerende
direktør,
viceadministrerende direktør, finansdirektør, investeringsdirektør,
koncerndirektør og Chief Risk Officer.
I dette lovforslag, er den omfattede persongruppe for Arbejdsmarkedets
Tillægspension defineret som direktøren og medlemmer af den finansielle
ledelse. Der tages hensyn til den enhver tid værende organisering og ledelse.
Reglerne gælder dog ikke for de personer af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions ledelse med et ansvarsområde, der ikke er relateret til
pensions- og investeringsforretningen.
3.3.4.1.2.
Den omfattede personkreds i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forvaltning af midlerne i Lønmodtagernes
Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler kan sidestilles med
mellemstore finansielle virksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes
efter den gældende ledelsesbestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, af en bestyrelse og en direktør.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at ledelsesstrukturen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond bør sidestilles med andre mellemstore
pensionsvirksomheder samtidig med, at ledelsesstrukturen fremtidssikres.
På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet grundlag for at foreslå, at
ledelsesbestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
ændres således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en
direktion.
Det foreslås samtidig, at den omfattede persongruppe for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i dette lovforslag defineres som medlemmer af direktionen.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registrering af direktører hos
Erhvervsstyrelsen. Afgørende for, hvilke personer der må anses for
medlemmer af direktionen, vil derfor være bestyrelsens beslutninger herom.
På tidspunktet for dette lovforslags vedtagelse, vil alene direktøren i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1,
være et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Såfremt
bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond på et senere tidspunkt måtte
ønske at benytte sin kompetence til at udvide direktionen, vil de nye
medlemmer af direktionen tilsvarende omfattes af de foreslåede regler om
fratrædelsesordninger.
83
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0084.png
UDKAST
3.4.
3.4.1.
Offentliggørelse af lønpolitik og krav om vederlagsrapport
Gældende ret
Krav til de finansielle virksomheders lønpolitik og offentliggørelse af
oplysninger om aflønning fremgår af lov om finansiel virksomhed § 77 d,
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 107
og bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Den finansielle
regulering indeholder dog ingen regler om vederlagsrapport og forpligter
ikke de finansielle virksomheder til at offentliggøre deres lønpolitik,
herunder i hvilken form oplysninger om aflønning skal offentliggøres.
Finansielle virksomheder, der har aktier optaget til handel på et reguleret
marked, der er beliggende eller aktivt i et EU/EØS-land, skal imidlertid
tillige efterleve kravene i selskabslovens §§ 139-139 b, der fastsætter krav
om udarbejdelse og offentliggørelse af vederlagspolitik og
vederlagsrapport. Virksomheder, der omfattes af begge regelsæt, skal ved
uoverensstemmelse mellem de to regelsæt efterleve det strengeste af
kravene.
En finansiel virksomhed skal have en skriftlig, kønsneutral lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Virksomhedens lønpolitik skal fastlægge virksomhedens pensionspolitik og
retningslinjer for tildeling af variable løndele, fratrædelsesgodtgørelser og
identifikation af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil. Virksomhedens lønpolitik skal endvidere være
i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, værdier og
langsigtede mål, herunder en holdbar forretningsmodel. Det følger af § 77
d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 107, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter samt
aflønningsbekendtgørelsens § 9.
Det er virksomhedens bestyrelse, der under hensyntagen til virksomhedens
størrelse og organisation samt omfanget og kompleksiteten af
virksomhedens aktiviteter skal fastlægge virksomhedens lønpolitik for
bestyrelsen og ansatte. Bestyrelsen skal løbende gennemgå virksomhedens
lønpolitik og tilpasse til virksomhedens udvikling, herunder årligt foretage
kontrol af lønpolitikkens overholdelse.
Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik,
herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og retningslinjer for
fratrædelsesgodtgørelser. Bestyrelsesformanden skal i sin beretning
redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion.
84
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0085.png
UDKAST
Virksomheden skal i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for
hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som
led i dette hverv har optjent fra virksomheden eller som optjent inden for
samme koncern. Dette følger af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
og § 107, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
Virksomheden skal i øvrigt mindst én gang årligt offentliggøre en række
oplysninger om sin lønpolitik og praksis for aflønning af bestyrelsen,
direktionen
og
andre
væsentlige
risikotagere,
jf.
aflønningsbekendtgørelsens §§ 16-19. Det gælder eksempelvis oplysninger
om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af lønpolitikken.
Virksomheden kan under hensyntagen til dens størrelse, interne
organisation og omfanget og kompleksiteten af dens aktiviteter helt eller
delvist undlade at offentliggøre en eller flere af de nævnte oplysninger. En
virksomhed, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i Danmark, og som har en balancesum på under 500 mio. kr. i to på
hinanden følgende regnskabsår, kan undlade at offentliggøre de nævnte
oplysninger. Dette følger af § 16, stk. 4, i aflønningsbekendtgørelsen.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor
de naturligt hører hjemme. Har virksomheden ikke en hjemmeside, skal
interesserede ved henvendelse til virksomheden kunne få udleveret eller
tilsendt oplysningerne. Offentliggøres oplysningerne til opfyldelse af andre
krav, anses oplysningspligten for overholdt herved. Er oplysningerne ikke
indeholdt i årsrapporten, skal virksomheden i årsrapporten angive, hvor
oplysningerne kan findes, jf. § 16, stk. 5, i aflønningsbekendtgørelsen.
3.4.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Komitéen for god Selskabsledelse har revideret sine anbefalinger fra
Komitéen for god Selskabsledelse (anbefalingerne) med virkning fra den 2.
december 2020. Disse anbefalinger er trådt i kraft for regnskabsåret, der
begyndte fra den 1. januar 2021 og erstattede anbefalingerne af 23.
november 2017.
Anbefalingerne finder anvendelse for selskaber, som har aktier optaget til
handel på et reguleret marked i Danmark efter et følg eller forklar-princip,
jf. årsregnskabslovens § 107 b.
Med den politiske aftale af 31. august 2010 mellem regeringen (Venstre og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor opfordredes finansielle
85
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0086.png
UDKAST
virksomheder til at følge anbefalingerne efter følg eller forklar-princippet –
også selvom virksomheden ikke var børsnoteret.
Anbefalingerne indeholdt indtil revisionen i december 2020 anbefalinger
om vederlagspolitikkens og vederlagsrapportens udarbejdelse, indhold,
vedtagelse og offentliggørelse. Krav til vederlagspolitikken og
vederlagsrapporten er med gennemførelsen af aktionærrettighedsdirektivet
indført i §§ 139-139 b i selskabsloven og er derfor skrevet ud af
anbefalingerne. Kravene i selskabsloven gælder for aktieselskaber, der har
aktier optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller er
aktivt i et EU/EØS-land.
Opfordringen i den politiske aftale fra 2010 om at følge anbefalingerne efter
et følg eller forklar-princip medfører således ikke længere, at
virksomhederne
følger
anbefalinger
om
vederlagspolitik
og
vederlagsrapport.
På nuværende tidspunkt er finansielle virksomheder, der ikke har aktier
optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et
EU/EØS-land, således alene omfattet af de krav til lønpolitikken, der følger
af den finansielle regulering.
Erhvervsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale hidtil alene
har været tale om en opfordring til at følge anbefalingerne efter følg eller
forklar-princippet, men ikke om et egentligt lovkrav om f.eks.
offentliggørelse af lønpolitikken og udarbejdelse af vederlagsrapport.
Gennemføres forslaget vil der derfor indføres nye krav for finansielle
virksomheder uden aktier optaget til handel på et reguleret marked.
I forbindelse med Ansvarsudvalgets arbejde fandt udvalget anledning til at
anbefale, at der fastsættes en egentlig pligt også for de finansielle
virksomheder, der ikke er omfattet af selskabslovens § 139 og § 139 b, til at
offentliggøre lønpolitikken. Pligten til offentliggørelse skal supplere
kravene om lønpolitik og offentliggørelse af oplysninger om aflønning i den
gældende finansielle regulering. Endvidere anbefalede udvalget at indføre
krav til finansielle virksomheder om udarbejdelse af vederlagsrapport og
krav til dennes indhold og offentliggørelse.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at det er den mest
hensigtsmæssige løsning med henblik på at videreføre den retstilstand, der
gjaldt før de reviderede anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse
(2020). Erhvervsministeriet bemærker, at når forpligtelserne indføres som
lovkrav og ikke efter et følg eller forklar-princip som hidtil, sikres der
86
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0087.png
UDKAST
desuden i højere grad ensartede krav til de finansielle virksomheder samt
større transparens om aflønningen af ledelsen i de finansielle virksomheder.
Forslaget indebærer, at finansielle virksomheder, der har aktier optaget til
handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU/EØS-
land, omfattes af dobbeltregulering. Disse virksomheder anses for at opfylde
betingelserne i de foreslåede regler om vederlagsrapport, såfremt de
efterlever selskabslovens § 139 b, idet disse regler er mere omfattende.
3.4.3.
Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås en række ændringer og nye bestemmelser i § 77 d
i lov om finansiel virksomhed og § 107 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter. Lovforslaget har til formål at forbedre
gennemsigtigheden af aflønningen af ledelsen i finansielle virksomheder
med henblik på at tilskynde til forsvarlige lønpolitikker i den finansielle
sektor.
Det foreslås at indføre en pligt for finansielle virksomheder til at
offentliggøre deres lønpolitik på deres hjemmeside. Lønpolitikken skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe politikken er
gældende.
Det foreslås endvidere, at formanden for bestyrelsen skal forklare og
begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for
virksomhedens øverste organ.
Det foreslås, at bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, en finansiel holdingvirksomhed, et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal udarbejde
en vederlagsrapport. Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om det
samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og direktionen, som led
i dette hverv, har optjent fra virksomheden og andre virksomheder inden for
samme koncern i de seneste tre år, herunder oplysninger om fastholdelses-
og fratrædelsesordningers væsentligste indhold samt en redegørelse for
sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og
relevante mål herfor.
Der foreslås desuden, at vederlagsrapporten hurtigst muligt efter
generalforsamlingens afholdelse skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside. Vederlagsrapporten skal forblive offentligt tilgængelig på
hjemmesiden i en periode på 10 år. Vederlagsrapporten kan være
tilgængelig i en længere periode, forudsat at den ikke længere indeholder
personoplysninger.
87
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0088.png
UDKAST
Det foreslås desuden at indsætte hjemmel i lov om finansiel virksomhed og
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter til at
straffe overtrædelser af de pågældende bestemmelser.
3.5.
3.5.1.
3.5.1.1.
Egnetheds- og hæderlighedsvurdering
Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlighed
Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlemmer af
bestyrelsen og direktionen og personer identificeret som nøglepersoner i en
finansiel virksomhed skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at
varetage hvervet eller stillingen i virksomheden. Lov om finansiel
virksomhed stiller desuden krav om, at et ledelsesmedlem afsætter
tilstrækkelig tid til sit arbejde.
Kravet om egnethed og hæderlighed følger af § 64, stk. 1, nr. 1-6, og
reglerne om tilstrækkelig tid følger af § 64 a i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022.
Afgørelser af principiel betydning, eller som har videregående betydelige
følger for en part, når afgørelsen træffes af Finanstilsynets bestyrelse efter §
345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, skal offentliggøres med
angivelse af virksomhedens navn. Offentliggørelsespligten følger af § 354
a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afslag og påbud om nedlæggelse af
hverv eller stilling i sager om egnethed og hæderlighed og om afsættelse af
tilstrækkelig tid er afgørelser, der har videregående betydelige følger, og er
derfor omfattede af reglen.
I sager om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, og sager om
hvorvidt et ledelsesmedlem afsætter tilstrækkelig tid til sit arbejde, er både
virksomheden og den fysiske person, som afgørelsen om egnetheds- og
hæderlighedsvurderingen vedrører, parter i sagen. Det følger af § 355, stk.
4, i lov om finansiel virksomhed. Afgørelsen træffes derfor både overfor den
fysiske person og virksomheden.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at baggrunden for § 354 a er et
ønske om at åbne yderligere op for offentlighedens mulighed for at få
indblik i Finanstilsynets arbejde, primært ved at skabe mere stringens i de
gældende regler på området. Det fremgår derudover bl.a., at baggrunden
også er, at det vil være til gavn for virksomhederne under tilsyn, at de kan
indrette deres virksomhed i overensstemmelse med den praksis, som bliver
offentliggjort, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 87 som fremsat,
side 29.
88
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0089.png
UDKAST
Der er ved udformningen af § 354 a taget stilling til, at alene afgørelser, der
træffes over for en virksomhed, er omfattet af bestemmelsen. Dette
suppleres i forarbejderne til bestemmelsen med, at der alene kan ske
offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 87 som fremsat, side 60. Der kan
således ikke ske offentliggørelse af reaktioner med navns nævnelse, som
angår personer.
Forarbejderne anfører videre, at det bl.a. indebærer, at en afgørelse om, at et
ledelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed, skal offentliggøres af Finanstilsynet i anonymiseret form.
Offentliggørelse efter § 354 a, stk. 1, kan ikke ske, hvis det vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, det vil bringe de finansielle
markeders stabilitet i fare eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse, jf. stk. 4. Offentliggørelsen må heller ikke indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i
offentlighedsloven, dvs. oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold eller lignende. Herudover må offentliggørelsen ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der oprindeligt kommer fra udenlandske
finansielle tilsynsmyndigheder, medmindre myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse hertil.
Udgangspunktet efter § 354 a er, at en afgørelse over for en virksomhed
truffet af Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, medmindre de
særlige betingelser for helt at undlade offentliggørelse finder anvendelse.
Da § 354 a medfører offentliggørelsespligt for afgørelser over for
virksomheder truffet af Finanstilsynets bestyrelse, er det på baggrund af
forarbejderne Finanstilsynets praksis, at afgørelser, hvor også en fysisk
person er part, bliver offentliggjort i anonymiseret form. Der sker alene
offentliggørelse af resuméer af afgørelserne.
Hverken § 354 a eller forarbejderne angiver mulighed for at undlade
offentliggørelse ud fra hensyn til en fysisk person, eller omtaler det
potentielle problem, der kan ligge i, at en anonymisering ikke altid vil være
en reel beskyttelse af en fysisk person, fordi offentligheden har kendskab til
de omtalte omstændigheder i afgørelsen.
En tilstrækkelig effektiv anonymisering forudsætter, at tidligere arbejdsgi-
vere, forretningsforbindelser, tidligere eller nuværende kolleger eller kredi-
torer ikke kan genkende den pågældende ud fra det resumé, som Finanstil-
synet offentliggør i sagen. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af en meget
konkret vurdering af indholdet af det offentliggjorte resumé sammenholdt
89
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0090.png
UDKAST
med de oplysninger, som modtageren i forvejen er i besiddelse af, herunder
gennem evt. mediedækning.
Ved siden af bestemmelsen om offentliggørelse efter § 354 a findes endnu
en offentliggørelsesregel i § 354 e. Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov
om finansiel virksomhed forpligter Finanstilsynet til at offentliggøre bl.a.
påbud i sager om overtrædelse af kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og påbud i sager om kravet om
afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 64 a i lov om finansiel virksomhed.
Udgangspunktet efter § 354 e er, at en afgørelse om bl.a. et påbud, der er
truffet af Finanstilsynet eller af Finanstilsynets bestyrelse, og som er
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, skal offentliggøres med
angivelse af navnet på den relevante virksomhed eller fysiske person,
medmindre betingelserne for en anonymiseret offentliggørelse efter denne
bestemmelse er opfyldt. I yderste konsekvens kan en anonymiseret
offentliggørelse helt undlades, hvis anonymisering ikke kan foretages
tilstrækkelig effektivt.
I sager om egnethed og hæderlighed finder offentliggørelsespligten i § 354
e dog kun anvendelse i sager om overtrædelse af kravene i § 64, stk. 1. Det
skyldes, at § 354 e, stk. 2, indeholder krav om, at et eller flere af kravene i
§ 64 skal være overtrådt, og at Finanstilsynet skal have reageret med en
påtale eller et påbud.
Det bemærkes, at der i store træk gælder lignende regler for offentliggørelse
af reaktioner over for fondsmæglerselskaber i sager om egnethed og
hæderlighed af ledelsesmedlemmer i sådanne selskaber, jf. §§ 279 og 282 i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lov
nr. 1155 af 8. juni 2021.
3.5.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Vurderingen af, om en person opfylder kravene til at være egnet og
hæderlighed til en konkret stilling i en virksomhed i den finansielle sektor,
er en konkret vurdering af den enkelte person i forhold til den stilling eller
det hverv, som personen skal varetage.
Offentlighed om oplysningen om, hvorvidt en given kandidat opfylder
kravene, kan derfor være stigmatiserende og potentielt ødelæggende for den
enkelte persons omdømme i den finansielle sektor, navnlig ved afgørelser,
hvor Finanstilsynet har vurderet, at vedkommende ikke er tilstrækkeligt
hæderlig.
90
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0091.png
UDKAST
Der er pligt for Finanstilsynet til effektivt at anonymisere et resumé til
offentliggørelse i en sådan grad, at personen, som afgørelsen vedrører, ikke
kan genkendes ud fra resuméet. I praksis vil personer med kendskab til den
finansielle sektor i Danmark i nogle tilfælde imidlertid med en vis
sandsynlighed kunne gætte sig frem til identiteten på den person, som
afgørelsen vedrører, ligesom journalister på erhvervsområdet kan nå frem
til denne information gennem henvendelser til kilder i den finansielle sektor.
Dette kan være tilfældet, selvom der efter de juridiske rammer er foretaget
en anonymisering.
Åbenhed om afgørelserne på dette område kan have alvorlige
karrieremæssige konsekvenser for den person, som afgørelsen vedrører. I
det omfang en person er i tvivl om, hvorvidt kompetence eller
hæderlighedskrav er opfyldt, kan det afholde personen fra at søge en stilling,
der kræver en fit and proper-godkendelse og dermed markant begrænse
rekrutteringsgrundlaget til de pågældende stillinger. I praksis konstateres
det desuden, at nogle ansøgere trækker deres ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse, og dermed trækker sig fra deres stilling eller
potentielle stilling, i tilfælde, hvor de under partshøringen modtager et
udkast til en afgørelse om, at Finanstilsynet ikke finder ansøgeren egnet eller
hæderlig til den konkrete stilling, i høring, dvs. inden Finanstilsynets
bestyrelse træffer afgørelse. Dermed undgår den pågældende ansøger, at et
resumé af afgørelsen skal offentliggøres. Samtidigt udelukkes ansøgeren
imidlertid også fra at få prøvet afslaget ved administrativ rekurs eller ved
domstolene.
Erhvervsministeriet finder, at hensynet til at sikre fortroligheden om den
konkrete ansøgers identitet eller identiteten på den konkrete person, som en
egnetheds- og hæderlighedsafgørelse retter sig imod samt den person som
er genstand for en afgørelse om at afsætte tilstrækkelig tid til sit arbejde,
fremover skal vægtes højere. Hensynet til den enkelte person vejer således
tungere end hensynet til transparens vedrørende Finanstilsynets
afslagspraksis i egnetheds- og hæderlighedssager. Afgørelser om egnethed
og hæderlighed truffet af Finanstilsynets bestyrelse og påbud om
nedlæggelse af hverv eller stillinger som følge af manglende opfyldelse af
kravene, bør derfor ikke offentliggøres. Tilsvarende bør afgørelser om
afsættelse af tilstrækkelig tid ikke offentliggøres.
På den baggrund foreslås det, at de nuværende offentliggørelsesregler
ændres, så der fremover indsættes en undtagelse for sager om egnethed og
hæderlighed. Undtagelsen vil gælde for alle typer af egnetheds- og
hæderlighedssager, det vil sige både for sager, hvor vurderingen efter
ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling, og
91
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0092.png
UDKAST
sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse
af sit hverv. På samme måde foreslås det at der indsættes en undtagelse for
sager om afsættelse af tilstrækkelig tid.
For at modvirke den mindre transparens på området, som forårsages af, at
der fremover ikke offentliggøres resuméer af afslag, foreslås det i stedet at
øge transparensen om Finanstilsynets tilladelsespraksis. At virksomhederne
har forudgående kendskab til, hvad Finanstilsynet lægger til grund i sin
vurdering, er en forudsætning for, at virksomhederne ved udvælgelse af
kandidater kan indrette sig herefter.
Øget transparens om praksis ved egnethedsvurderinger vil være til fordel for
de omfattede virksomheder, som ved udvælgelse af kandidater nemmere
kan indrette sig efter kravene. Det er virksomhederne, der er ansvarlige for
at rekruttere og udnævne ledelsesmedlemmer og nøglepersoner med de for-
nødne kompetencer og erfaring. Det vil give virksomhederne bedre mulig-
hed for at løfte dette ansvar, herunder understøtte den nødvendige successi-
onsplanlægning, hvis der skabes mere klarhed om Finanstilsynets forvent-
ninger til ledelsesmedlemmers og nøglepersoners egnethed forud for Fi-
nanstilsynets vurdering af disse.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt samtidig at indsætte en forpligtelse for
Finanstilsynet til at offentliggøre en redegørelse minimum én gang årligt,
der skaber transparens om Finanstilsynets praksis. Redegørelsens primære
fokus vil være tilladelser og godkendelser.
3.5.1.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at afgørelser om egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og afgørelser om, at
ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres stilling
eller hverv, jf. § 64 a i lov finansiel virksomhed, fremover undtages fra de
gældende offentliggørelsesregler.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 1. pkt. i § 354 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter der ikke skal ske offentliggørelse efter
hovedreglen i bestemmelsens stk. 1 i sager om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås desuden, at der sker en ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter der ikke skal ske offentliggørelse i
påbudssager om overtrædelse af kravene om egnethed og hæderlighed og
sager om, at ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage
deres stilling eller hverv.
92
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0093.png
UDKAST
Endelig foreslås det, at indføre en forpligtelse for Finanstilsynet til med
jævnlig frekvens at offentliggøre en redegørelse, der skaber transparens om
Finanstilsynets praksis.
Redegørelsen kan afgives i form af f.eks. en kommenteret beskrivelse af den
retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vej-
ledende karakter. Vejledende udtalelser indeholder Finanstilsynets fortolk-
ning af, hvordan man skal forstå og anvende en specifik bestemmelse på et
retsområde.
Offentliggørelse forventes at ske 1-2 gange årligt ud fra en konkret vurde-
ring af behovet, herunder antallet af afgørelser, der er truffet i perioden, og
om der er truffet afgørelser, der vurderes væsentligt at kunne bidrage til at
øge kendskabet til Finanstilsynets praksis.
3.5.2.
derlighed
3.5.2.1.
Varighed af afslag og påbud på baggrund af manglende hæ-
Gældende ret
Finanstilsynets påbud om, at et medlem af bestyrelsen i en finansiel
virksomhed skal nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist på baggrund af den pågældendes manglende hæderlighed efter § 64,
stk. 1, nr. 2 og 4-6, i lov om finansiel virksomhed, skal indeholde varigheden
af påbuddet, jf. § 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. En
varighedsangivelse angiver, hvor længe Finanstilsynet vil anse de passerede
forhold for diskvalificerende for den pågældende part i forbindelse med en
eventuel ny ansøgning om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Der gælder imidlertid ikke et tilsvarende krav om, at varigheden skal fremgå
af et påbud fra Finanstilsynet om, at en finansiel virksomhed skal afsætte en
direktør eller en nøgleperson på baggrund af manglende hæderlighed. Der
gælder ligeledes ingen krav om angivelse af afgørelsens varighed ved afslag
på ansøgning om godkendelse som følge af manglende hæderlighed i
forbindelse med nye bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller
nøglepersoners tiltræden.
3.5.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør eller nøgleperson i en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at
personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene. Såfremt
Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
93
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0094.png
UDKAST
finansielle virksomhed. Efter gældende ret er et afslag på baggrund af
manglende hæderlighed ikke underlagt et krav om, at der skal fastsættes en
varighed for afslaget. En person, der har modtaget afslag på grund af
manglende hæderlighed, vil derfor ikke altid vide, hvornår de forhold, der
har medført afslaget, ikke længere vil have betydning for en eventuel ny
vurdering i Finanstilsynet. Finanstilsynets påbud til en finansiel virksomhed
om at afsætte en direktør eller en nøgleperson på baggrund af manglende
hæderlighed indeholder heller ikke et krav om, at der skal fastsættes en
varighed for afgørelsen. Kun Finanstilsynets påbud til et bestyrelsesmedlem
om at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed skal
indeholde varigheden af påbuddet.
Finanstilsynets afgørelser om afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning på baggrund af manglende hæderlighed, og
Finanstilsynets påbud om, at et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en
nøgleperson skal forlade sit hverv eller sin stilling, er en indgribende
afgørelse for den person, afgørelsen retter sig mod.
Angivelse af varighed af et afslag eller påbud begrundet i utilstrækkelig
hæderlighed vil styrke retssikkerheden for bestyrelsesmedlemmer,
direktører og nøglepersoner, da det bidrager til at skabe øget forudsigelighed
og klarhed i retstilstanden. En yderligere styrkelse af retssikkerheden opstår
ved, at afslagets varighed bliver en del af afgørelsen, der kan påklages
særskilt.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynets meddelelse af afslag på en ansøgning
om egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynets påbud til en finansiel
virksomhed om at afsætte en direktør eller en nøglepersoner grundet
manglende hæderlighed skal forholde sig til varigheden af afgørelsen.
Det bemærkes, at et afslag på en ansøgning på baggrund af Finanstilsynets
egnethedsvurdering af personen, jf. § 64, stk. 1, nr.1, ikke skal indeholde
varigheden af afgørelsen. Dette skyldes, at en person, der ikke findes egnet
til en konkret stilling i et konkret finansielt institut, eventuelt godt vil kunne
findes egnet til en anden stilling, som ikke kræver samme kompetenceni-
veau. Dertil kommer, at kompetencer og erfaring kan udvikles, men i sagens
natur ikke nødvendigvis gør det, selvom tiden går.
3.5.2.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynets meddelelse af afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning, og Finanstilsynets påbud til den finansielle
virksomhed om at afsætte en direktør eller en nøgleperson grundet
manglende hæderlighed skal indeholde varigheden af afgørelsen.
94
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0095.png
UDKAST
Det foreslåede § 64, stk. 3, bestemmer, at det skal angives i afgørelsen i
medfør af det foreslåede i § 64, stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2-6,
hvor længe afgørelsen har virkning. Den foreslåede ændring til § 351, stk.
6, bestemmer, at varigheden også for direktører og nøglepersoner skal
angives i påbuddet, når dette er begrundet i manglende hæderlighed.
Det vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der vil give anledning til
afgørelsen eller påbuddet, hvor længe afgørelsen eller påbuddet skal have
virkning. Det foreslås, at varigheden som udgangspunkt skal sættes til et
bestemt tidsrum målt i år, der ikke overstiger fem år, dog således at der er
mulighed for, at det i særligt alvorlige sager kan fastsættes til ”indtil videre”.
Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de
passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en
periode forholdene har stået eller stod på og hvor lang tid der er gået siden
de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden
skal Finanstilsynet foretage en samlet vurdering.
3.5.3.
Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for
domstolene
3.5.3.1.
Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal være tilstrækkelig
egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen i virksomheden.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan generelt ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller for domstolene af den part, som afgø-
relsen vedrører.
Påbud om at et ledelsesmedlem eller en nøgleperson skal fratræde sin stil-
ling eller sit hverv på grund af manglende overholdelse af kravene til eg-
nethed og hæderlighed kan af den finansielle virksomhed og af den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt af Finanstilsynet for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at på-
buddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virk-
ning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens be-
handling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former, jf. § 351, stk. 7.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at baggrunden for § 351, stk. 7,
er et ønske om at sikre en effektiv og hurtig domstolsprøvelse af Finanstil-
95
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0096.png
UDKAST
synets indgreb i sager om egnethed og hæderlighed. Anmodning om ind-
bringelse for domstolene er dermed i denne type egnetheds- og hæderlig-
hedssager et alternativ til en prøvelse ved Erhvervsankenævnet. Tilsvarende
mulighed for at anmode om, at Finanstilsynet indbringer sagen findes ikke
i sager om afgørelser, der træffes i forbindelse med ansættelse i stillinger i
finansielle virksomheder eller om tiltrædelse i bestyrelser i finansielle virk-
somheder.
3.5.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Vurderingen af, om en person opfylder kravene til at være egnet og hæderlig
til en konkret stilling i en virksomhed i den finansielle sektor, er en konkret
vurdering af den enkelte person i forhold til den stilling eller det hverv, som
personen skal varetage.
Når Finanstilsynet meddeler påbud efter en af bestemmelserne i § 351, dvs.
giver påbud til en finansiel virksomhed om at afsætte en direktør, giver
påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv eller påbud til en
finansiel virksomhed om at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson, kan den finansielle virksomhed eller den person, som påbuddet
vedrører, forlange, at Finanstilsynet indbringer påbuddet for domstolene.
Det følger af § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, og retten til at
forlange påbuddet indbragt tilfalder både den finansielle virksomhed og den
person, som påbuddet vedrører.
Bestemmelsen er udtryk for et dobbelt retssikkerhedsprincip, idet personen
for det første kan påklage administrativt eller indbringe påbuddet for
domstolene selv eller for det andet forlange, at Finanstilsynet indbringer
påbuddet for domstolene.
Der er derimod ikke i dag i loven fastsat nogen ret for hverken virksomheden
eller den person, som afgørelsen vedrører, til at forlange, at Finanstilsynet
indbringer en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for domstolene,
når egnetheds- eller hæderlighedsvurderingen indgår i en afgørelse i
forbindelse med ansættelsen eller tiltrædelsen. Der gælder således ikke et
dobbelt retssikkerhedsprincip i disse sager.
Det betyder, at retsstillingen for nærværende er, at en virksomhed eller
person, der ansøger om, at Finanstilsynet godkender, at en person er egnet
og hæderlig i forbindelse med personens tiltræden i stillingen eller hvervet,
ikke har samme retssikkerhed, som en person, der er genstand for en negativ
egnetheds- og hæderlighedsvurdering i form af et påbud om at afsætte et
ledelsesmedlem. Et afslag på godkendelse kan imidlertid være lige så
indgribende for den fysiske persons fremtidige muligheder for at arbejde i
96
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0097.png
UDKAST
den finansielle sektor, som et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af
hverv vil være.
På den baggrund foreslås det, at de nuværende regler om domstolsprøvelse
ændres, således at også negative egnetheds- og hæderlighedsvurderinger, i
form af afslag på godkendelse, kan indbringes for domstolene via
Finanstilsynet.
3.5.3.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at negative egnetheds- og hæderlighedsvurderinger, som er
meddelt den finansielle virksomhed og det ledelsesmedlem eller den
nøgleperson, som afgørelsen vedrører, kan forlanges indbragt for
domstolene.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 10 i § 351, hvorefter der
fastsættes en ret for virksomheden eller personen, som en negativ egnetheds-
og hæderlighedsvurdering vedrører, til at forlange en sådan afgørelse
indbragt for domstolene.
Det foreslås, at en indbringelse af afgørelsen for domstolene ikke har
opsættende virkning. I lighed med hvad der gælder for indbringelse af
påbud, foreslås det at fastsætte, at retten ved kendelse kan bestemme, at
personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling,
som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til.
3.5.4.
Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang i forbindelse
med vurdering af kompetence- og erfaringskrav i finansielle virksomheder
3.5.4.1.
Gældende ret
Den finansielle regulering indeholder krav om, at medlemmer af ledelsen i
finansielle virksomheder skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav,
jf. § 64, stk. 1. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for
nøglepersoner i pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed. Det betyder, at direktører og nøglepersoner skal have
tilstrækkelig viden, faglige kompetence og erfaring til at kunne varetage den
pågældende stilling, som vedkommende skal bestride. Det betyder også, at
direktører og nøglepersoner skal have tilstrækkelig godt omdømme og
kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved
varetagelsen af hvervet eller stillingen, samt at de ikke må have udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Egnetheds- og hæderlighedskravet gælder desuden den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og medlemmer af den
97
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0098.png
UDKAST
faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter leve op til
egnetheds- og hæderlighedskrav, jf. § 30, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om
betalinger.
Kravet medfører, at et ledelsesmedlem skal have konkret erfaring med den
type af finansiel virksomhed, som personen skal have ansvaret for. Efter
Finanstilsynets praksis vil relevant og nylig erfaring, herunder niveauet
erfaringen er opnået på, bl.a. blive inddraget i vurderingen. Tilsvarende
følger af europæisk praksis på området, da ECB f.eks. anfører i sine
retningslinjer, at en kandidat til direktionen i et SIFI-kreditinstitut skal have
konkret erfaring med de vigtigste forretningsområder, der er centrale for det
givne institut, og skal have opnået en stor del af denne erfaring på
direktionsniveau eller niveauet lige under.
Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om kompetence- og
erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner og direktører i
pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), jf. § 64 c, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed. Erhvervsministeren er desuden bemyndiget til at
fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for
den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og
medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, jf. § 30 a
i betalingsloven.
Finanstilsynet kan efter gældende ret påbyde de ovenfor nævnte
virksomheder at afsætte en direktør eller en nøgleperson, hvis
vedkommende ikke længere lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Det overordnede formål med kravene til egnethed og hæderlighed er at
sikre, at finansielle virksomheder ledes forsvarligt, således at tilliden til den
finansielle sektor opretholdes, og den finansielle stabilitet herved
understøttes.
3.5.4.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Finansielle virksomheder spiller en særlig rolle for samfundsøkonomien. De
finansielle virksomheder er bl.a. betroet at levere trygge rammer om
danskernes privatøkonomi og er afgørende for, at virksomhederne har
adgang til lånekapital m.v. Denne centrale position forudsætter, at de
finansielle virksomheder ledes af kompetente personer med høj integritet og
høj grad af ordentlighed. Tilsvarende er det afgørende for de finansielle
98
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0099.png
UDKAST
virksomheders økonomiske robusthed – og dermed den finansielle stabilitet
i Danmark – at virksomhederne til daglig drives og ledes af personer, der
kender til virksomhedernes kerneforretning og ikke mindst de risici, der er
forbundet med denne. De finansielle virksomheder er derfor generelt tættere
reguleret end andre virksomheder. Det gør sig også gældende i forbindelse
med de egnethedskrav, der efter regler og praksis stilles til
ledelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder.
Det er imidlertid samtidig centralt, at rekrutteringsgrundlaget til
ledelsesposter i finansielle virksomheder er tilstrækkelig bredt, så diversitet,
erfaring og inspiration fra andre sektorer også kan komme den finansielle
sektor til gode. Det er vurderingen, at rekrutteringsgrundlaget til
ledelsesposter i den finansielle sektor gerne må blive bredere.
De danske finansielle virksomheder skal have samme gode muligheder for
at rekruttere egnede kandidater som deres udenlandske konkurrenter. Dansk
praksis vedrørende egnethed og hæderlighed af ledelsesmedlemmer og
nøglepersoner skal være i overensstemmelse med regelsættet i EU og ikke
være mere restriktiv end praksis, der generelt observeres i sammenlignelige
europæiske lande – herunder Holland, Sverige og Tyskland. Finanstilsynet
skal derfor holde sig løbende orienteret om andre relevante
sammenlignelige EU-landes praksis, således at det sikres, at dansk praksis
ikke udvikler sig mere restriktivt end disse. Da afslag på egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelser normalt ikke offentliggøres i EU-
medlemslandene vil praksis fra sammenlignelige lande skulle bygges på
vejledninger fra henholdsvis ECB og de nationale myndigheder, der
offentliggør sådanne vejledninger. Finanstilsynet bør desuden tage kontakt
til andre myndigheder i forbindelse med sager, hvor der opstår tvivl om en
kandidats egnethed. Da ansøgere skal kunne sikres fortrolighed, kan
konkrete sager dog kun drøftes med andre myndigheder i fuld fortrolighed
og kun ved brug af fuldt anonymiserede oplysninger. Finanstilsynet træffer
afgørelser i egnetheds- og hæderlighedssager på baggrund af sagernes
konkrete forhold og vil også inddrage relevant viden om praksis i andre
relevante lande.
Det er de finansielle virksomheder, der efter reglerne i den finansielle
lovgivning er ansvarlige for at sikre, at ledelsesmedlemmer og
nøglepersoner er tilstrækkeligt egnede. Erhvervsministeriet finder derfor, at
mere transparens om, hvad der anses for tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring, vil være til fordel for de omfattede virksomheder.
Bl.a. mere transparens om hvilke erfaringer og kompetencer, der udover rent
finansielle kompetencer og erfaringer, vil anses for relevante for finansielle
virksomheder vil hjælpe virksomhederne med at vurdere om en potentiel
kandidat også vil kunne godkendes af Finanstilsynet.
99
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0100.png
UDKAST
Øget transparens om tilladelsespraksis vil medvirke til at synliggøre overfor
virksomhederne, hvilke krav der stilles til ledelsesmedlemmers og
nøglepersoners egnethed. Virksomhedernes ledelsesansvar, som bl.a. også
består i at sikre, at relevante poster er bemandet med egnede personer, og at
den nødvendige successionsplanlægning foretages, understøttes ved at
skabe mere klarhed om kravene til ledelsesmedlemmers og nøglepersoners
egnethed forud for Finanstilsynets vurdering af disse. Øget transparens om
kompetence- og erfaringskrav vil samlet set bidrage til mere målrettede og
effektive egnethedsvurderinger både i virksomhederne og i Finanstilsynet.
Efter gældende regler og praksis tager vurdering af en kandidats egnethed
udgangspunkt i en skønsbaseret vurdering af en kandidats samlede
kompetencer i forhold til den konkrete stilling, som ansøgeren skal varetage.
Det vil sige en helhedsvurdering af ansøgerens kompetencer og erfaringer.
Det gælder både erfaringer, der er opnået på det konkrete finansielle
fagområde, beslægtede finansielle fagområder og relevante kompetencer fra
andre erhverv. I skønnet om ansøgeren kan anses for tilstrækkeligt egnet,
foretages vurderingen altid konkret i forhold til hvilke ansvarsområder og
opgaver, den pågældende ansøger forventes at skulle varetage.
Med forslaget om styrkelse af offentliggørelse af tilsynspraksis vedrørende
godkendelser er det hensigten at skabe transparens om, hvilke kompetencer
og erfaringer, der ud over rent finansielle kompetencer, anses for relevante
for forskellige stillinger i finanselle virksomheder. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.1.
For yderligere at øge transparens og klarhed finder Erhvervsministeriet, at
introduktion af en såkaldt formodningsregel som supplement til
helhedstilgangen med det brede skøn over en kandidats samlede
kompetencer og erfaringer, vil være egnet til at give indblik i det niveau af
kompetencer og erfaringer, som Finanstilsynet altid vil finde tilstrækkeligt
for ansøgere til de omfattede stillinger. Formodningstilgangen tager
udgangspunkt i en række foruddefinerede kriterier om kompetencer og
erfaringer for direktører og nøglepersoner i en finansiel virksomhed.
Opfylder en kandidat de opstillede kriterier, formodes kandidaten at være
egnet til den pågældende stilling.
Formodningstilgangen og den heraf følgende hurtigere procedure for de helt
åbenlyst egnede kandidater er en praksis, der også kendes i den Europæiske
Central Bank (ECB). ECB er tillagt kompetence til egnetheds- og hæderlig-
hedsvurderinger for SIFI’er i bankunionen.
For så vidt angår pengeinstitutter, realkreditinstitutter, betalingsinstitutter
og e-pengeinstitutter, finder Erhvervsministeriet, at kriterierne i
100
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0101.png
UDKAST
formodningsreglen kan fastlægges, som de anbefales af Fagudvalget
vedrørende kompetence- og erfaringskrav, dog således at erfaringskravene
til administrerende direktører lempes til 4 år for institutter i gruppe 3 og 4.
Med forslaget etableres også en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav for direktører og
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber.
Udnyttelse af
bemyndigelsen til at fastlægge indholdet af en formodningsregel for
forsikringsselskaber, forudsætter en forudgående analyse af de behov som
erfaringer og kompetencer skal tilfredsstille, således at kriterierne vil
afspejle det, der vil være relevant og tilstrækkeligt for direktører og
nøglepersoner i disse virksomheder. Det forudsættes med forslaget, at en
fastlæggelse af foruddefinerede kriterier til brug for en formodningsregel
for forsikringsselskaber skal ske med inddragelse af repræsentanter fra
sektoren.
Vurderingen af en ansøgers viden, faglige kompetencer og erfaring både
under den helhedsorienterede tilgang og under formodningstilgangen skal
altid være proportional og dermed tage hensyn til, at de finansielle
virksomheder varierer i størrelse, art og kompleksitet. Overordnet vil der
inden for de opstillede erfaringskrav i formodningstilgangen sondres
mellem det antal års erfaring, som eksempelvis medlemmer af direktionen i
et SIFI-institut og i et ikke-SIFI-institut skal have for utvivlsomt at have
tilstrækkelig erfaring under formodningstilgangen.
Der er ligeledes i den politiske aftale af 16. juni 2022 om skærpet
ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og
bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sektor aftalt, at
erfaringskrav til den administrerende direktør i pengeinstitutter i gruppe 3
og 4 sænkes med et år i forhold til de 5 års erfaring, som følger af
Fagudvalgets anbefaling.
3.5.4.3.
Den foreslåede ordning
Med lovforslaget introduceres to ligestillede processer for
egnethedsvurderinger for direktører og nøglepersoner. Lovens
udgangspunkt er den helhedsorienterede, skønsbaserede vurdering af
direktører og nøglepersoner. Som supplement hertil vil der gælde en
formodningstilgang, hvor der ved bekendtgørelse vil blive fastsat en række
stillingsspecifikke kriterier, som vil være egnet til at give indblik i det niveau
af kompetencer og erfaringer, som Finanstilsynet altid vil finde
tilstrækkeligt for ansøgere til de omfattede stillinger. Når en ansøger er
godkendt er der ingen forskel på om vedkommende er godkendt efter den
ene eller den anden proces.
101
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0102.png
UDKAST
Den helhedsorienterede tilgang tager udgangspunkt i en samlet vurdering af
en kandidats individuelle kompetencer og samtlige øvrige forhold af
relevans til kravene til det konkrete job. Det gælder både erfaringer, der er
opnået på det konkrete finansielle fagområde, beslægtede finansielle
fagområder og relevante kompetencer fra andre erhverv, myndigheder og
organisationer. Ved vurderingen af ansøgerne skal Finanstilsynet aktivt
understøtte virksomhedernes behov for successionsplanlægning.
Efter reglerne om egnethed skal medlemmer af direktionen og
nøglepersoner besidde tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
opnået i relevante positioner over tilstrækkelig lang tid til at varetage deres
opgaver.
Som udgangspunkt skal praktisk erfaring være opnået i en lignende
virksomhed i tilsvarende positioner. Andre erfaringer og kompetencer kan
imidlertid også være relevante for finansielle virksomheder og disse
erfaringer og kompetencer indgår i skønnet.
Et eksempel på dette kan være, at en kandidat til stillingen som
administrerende direktør kan have lang erfaring fra en finansiel virksomhed
med et begrænset forretningsområde. Varigheden af vedkommendes
erfaring vil efter omstændighederne kunne kompensere for den smalle
erfaring, idet vedkommende må formodes at have oparbejdet en række
øvrige kompetencer i perioden.
Et andet eksempel er, at erfaring fra en anden stilling som medlem af
direktionen skal anerkendes, således at en kandidat kan skifte mellem
forskellige ansvarsområder eller påtage sig nye ansvarsområder i
direktionen eller den faktiske ledelse, da dette er en af måderne, hvorpå en
kandidat kan opnå tilpas bred erfaring til på et tidspunkt at bestride posten
som administrerende direktør.
Et tredje eksempel er, at den hvidvaskansvarlige under
formodningstilgangen skal have konkret erfaring fra et sammenligneligt
institut, men at erfaring fra andre områder kan være relevant. F.eks. vil
erfaring med risiko-kontroller, compliance, betalingsområdet, kreditstyring,
kontrolfunktion i første forsvarslinje, ledelsesrapportering eller en
rådgivningsfunktion inden for området eller eksempelvis erfaring fra SØIK
være relevant og kunne erstatte erfaring fra tilsvarende stilling helt eller
delvist.
I den helhedsorienterede sagsbehandling er det således tanken, at konkret
praktisk erfaring fra en lignende virksomhed i en vis udstrækning kan
erstattes af anden erfaring, der er relevant for den konkrete stilling. Erfaring
fra eksempelvis andre typer af finansiel virksomhed eller fra offentlige
myndigheder, som f.eks. Nationalbanken, Finans- eller Erhvervsministeriet,
Finanstilsynet, eller den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet vil således
102
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0103.png
UDKAST
også kunne tages i betragtning afhængigt af, hvilken stilling vurderingen
foretages til.
Finanstilsynets administration af reglerne om egnethed og hæderlighed skal
– bl.a. med hensyn til hvilke typer af erfaringer, der kan være relevante at
inddrage i den helhedsorienterede tilgang – sikre, at dansk praksis ikke er
mere restriktiv end der generelt kan observeres i sammenlignelige
europæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland.
Det foreslåede supplement til den helhedsorienterede tilgang,
formodningstilgangen, tager udgangspunkt i en række objektive krav til
kompetencer og erfaringer for direktører og nøglepersoner i en finansiel
virksomhed. Opfylder en kandidat de opstillede kriterier formodes
kandidaten at være egnet. Kriterierne fastlægges for så vidt angår
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
betalingsinstitutter
og
e-
pengeinstitutter, som de anbefales af Fagudvalget vedrørende kompetence-
og erfaringskrav, dog således at erfaringskravene til administrerende
direktører lempes til 4 år for institutter i gruppe 3 og 4, jf. nedenfor.
Det foreslås samtidig at fastsætte tilsvarende hjemmel til udstedelse af regler
om egnethed og hæderlighed for direktører og nøglepersoner i gruppe-1
forsikringsselskaber. Udnyttelse af hjemlen vil forudsætte fastlæggelse af
de kriterier der vil være relevante og tilstrækkelige for direktører og
nøglepersoner i forsikringsselskaber.
Har en kandidat de kompetencer og den erfaring, som på forhånd er opstillet
som værende både relevant og tilstrækkelig for de enkelte
stillingskategorier, formodes vedkommende at være egnet. For de mest
åbenlyst egnede kandidater kan formodningstilgangen skabe
forudsigelighed for kandidaterne.
En konkret individuel vurdering kan i sjældne tilfælde føre til et afslag på
grund af manglende egnethed, uagtet at personen lever op til
formodningsreglen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en kandidat i
en tidligere ansættelse har vist sig ikke at være egnet til en tilsvarende
stilling. Der kan f.eks. være tale om, at et direktionsmedlems adfærd viser,
at vedkommende ikke har den tilstrækkelige viden om den finansielle
regulering til at bestride det område, som vedkommende søger om tilladelse
til. Dette til trods for, at kandidaten formelt opfylder foruddefinerede
kompetence- og erfaringskrav.
Den nærmere fastlæggelse af foruddefinerede kompetence- og erfaringskrav
i bekendtgørelsesform for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, e-
pengeinstitutter og betalingsinstitutter tager udgangspunkt i Fagudvalgets
103
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0104.png
UDKAST
anbefalinger og vil blive udmøntet med hjemmel i henholdsvis den
foreslåede §§ 64, stk. 6, og 64 c, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, og
den foreslåede § 30, stk. 4, i lov om betalinger. De oplistede kompetence-
og erfaringskrav til brug for vurderingen inden for formodningsreglen kan
således løbende tilpasses den internationale udvikling for derigennem sikre,
at dansk praksis ikke er mere restriktiv end praksis i sammenlignelige lande.
Med introduktion af formodningstilgangen etableres dermed et ”fast track”
for kandidater, som er åbenlyst egnede til en stilling, der efter loven og den
bagvedliggende EU-regulering kræver særlige kompetencer og erfaring.
For en godkendt kandidat er der ingen forskel på om vedkommendes
godkendelse opnås som følge af sagsbehandling efter den
helhedsorienterede tilgang eller formodningstilgangen. De to veje til en
godkendelse er dermed ligestillede.
3.5.5 Realkreditinstitutter
3.5.5.1 Gældende ret
Et pengeinstitutter skal som led i sin virksomhedsstyring identificere insti-
tuttets nøglepersoner. Tilsvarende gælder for et SIFI og et G-SIFI, som ikke
er et pengeinstitut. Identificerede nøglepersoner skal leve op til egnetheds-
og hæderlighedskrav. Det betyder, at nøglepersoner skal have tilstrækkelig
viden, faglige kompetence og erfaring til at kunne varetage den pågældende
stilling, som vedkommende skal bestride. Det betyder også, at nøgleperso-
ner skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af stillingen, samt
at de ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Gældende ret indeholder ikke krav om, at nøglepersoner i realkreditinstitut-
ter, som ikke er SIFI’er eller G-SIFI’er, skal være egnede og hæderlige. Der
gælder heller ikke krav om, at realkreditinstitutter, som ikke er SIFI’er eller
G-SIFI’er, skal identificere instituttets nøglepersoner og underrette Finans-
tilsynet herom.
3.5.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Realkreditinstitutter har en central samfundsmæssig betydning og er under-
lagt et omfattende regelsæt. Ledelsen og nøglepersoner i realkreditinstitutter
har forpligtelser og opgaver, der stiller store krav til kompetenceniveau og
erfaring. Formålet med at stille krav til nøglepersoners egnethed og hæder-
lighed er bl.a. at sikre, at den pågældende nøgleperson har tilstrækkelig fag-
lig tyngde og erfaring til at kunne udfylde sin rolle som nøgleperson og for
104
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0105.png
UDKAST
at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau og erfaring hos personkredsen om-
kring direktionen. Det er ligeledes vigtigt, at nøglepersoner har et godt om-
dømme og kan udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed ved vareta-
gelsen af stillingen.
Det er vurderes, at realkreditinstitutter som led i deres virksomhedsstyring
skal identificere instituttets nøglepersoner, som skal egnetheds- og hæder-
lighedsvurderes, da der bør gælde samme krav for direktionen og nøgleper-
soner i realkreditinstitutter, som for direktionen og nøglepersoner i penge-
institutter med de tilpasninger som forretningsmodellen nødvendiggør.
3.5.5.1 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at et realkreditinstitut, der ikke er et SIFI eller G-SIFI, som led
i realkreditinstituttets virksomhedsstyring skal identificere instituttets nøg-
lepersoner. Det foreslåede vil medføre, at nøglepersoner i realkreditinstitut-
ter, der ikke er et SIFI eller et G-SIFI, omfattes af reglerne om egnethed og
hæderlighed, ligesom Finanstilsynet vil få mulighed for at kunne påbyde et
realkreditinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson,
hvis vedkommende ikke kan bestride stillingen i henhold til reglerne om
egnethed og hæderlighed.
Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ingen realkreditinstitut-
ter i Danmark, der ikke er et SIFI, hvorfor der ikke vil ske ændringer for de
realkreditinstitutter, der har tilladelse i dag. Såfremt der måtte etableres re-
alkreditinstitutter, der ikke er et SIFI eller G-SIFI, vil disse skulle vurderes
efter samme praksis som Finanstilsynets hidtil har anlagt for eksisterende
realkreditinstitutter herunder inddragelse af de proportionalitetshensyn, der
indgår i Finanstilsynets praksis.
3.5.6.
3.5.6.1.
Betingede egnethedsgodkendelser
Gældende ret
Det følger af § 64, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal være tilstrækkelig egnet og hæderlig til at
varetage hvervet eller stillingen i virksomheden. Tilsvarende krav gælder
for nøglepersoner i pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter, som ikke er
pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 4, samt for nøglepersoner i gruppe 1-
forsikringsselskaber, jf. § 64 d, stk. 3. Finanstilsynet påser, at en person
opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i forbindelse med, at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør eller nøgleperson i en finansiel virksomhed, og Finanstilsynet kan
afvise den pågældende, såfremt vedkommende ikke lever op til kravene.
105
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0106.png
UDKAST
Finanstilsynet har ikke mulighed for at tillade, at en egnetheds- og
hæderlighedsansøger bestrider stillingen under nærmere fastsatte
betingelser, selvom det vurderes, at den pågældende inden for et relativt
afgrænset område ikke lever op til egnethedskravet i § 64, stk. 1.
Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) retningslinjer til egnetheds- og
hæderlighedsvurderinger for ledelsesmedlemmer i kreditinstitutter er som
de danske egnetheds- og hæderlighedskrav baseret på Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse
af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV) og indeholder mulighed
for at træffe betingede egnetheds- og hæderlighedsafgørelser. ECB’s
retningslinjer finder anvendelse for egnetheds- og hæderlighedsvurderinger af
ledelsesmedlemmer i de systemisk vigtige banker i EU, der er en del af den
fælles tilsynsmekanisme (SSM).
3.5.6.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Vurderingen af, om en person opfylder kravene til at være egnet til en
konkret stilling i en virksomhed i den finansielle sektor er en konkret
vurdering af den enkelte person i forhold til den stilling eller det hverv, som
personen skal varetage i den konkrete finansielle virksomhed.
En mulighed for at Finanstilsynet kan træffe betingede egnethedsafgørelser
i tilfælde, hvor en ansøger til stillingen som direktør eller nøgleperson ikke
fuldt ud vurderes at have den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller
erfaring til at kunne bestride stillingen, vil kunne udvide kandidatfeltet til
de omfattede stillinger. Betingede afgørelser vil kunne anvendes i tilfælde,
hvor alternativet ville være et afslag, men hvor årsagen til afslaget er, at den
pågældende på et eller få afgrænsede områder ikke lever fuldt op til
egnethedskravene.
Betingede godkendelser vil kunne gives i forskellige situationer. En
godkendelse kan gives under den betingelse, at en manglende kompetence
indhentes ved konkret oplæring eller uddannelse. Den manglende viden,
faglige kompetence eller erfaring skal kunne indhentes inden for relativt
kort tid, og den betingede tilladelse skal dermed kunne gives med konkrete,
målbare betingelser.
En anden mulighed for betingede godkendelser kan være, at en ansøger til
stillingen som eksempelvis medlem af direktionen ikke fuldt ud har den
tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et
ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den
106
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0107.png
UDKAST
påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i
direktionen. I så fald kan personen godkendes med betingelse om, at en eller
flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen og er til
kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Betingede afgørelser vil således kunne anvendes til at imødekomme en
kompetence- eller erfaringsmangel hos et medlem af direktionen eller hos
en nøgleperson og har til hensigt at udvide kandidatfeltet med personer, der
blot mangler lidt for at kunne vurderes egnede til den konkrete stilling. Det
er afgørende for at kunne træffe en betinget afgørelse, at der kan opstilles
veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan
vurderes egnet til stillingen, og at disse betingelser vil kunne opfyldes inden
for en relativt kort tidshorisont eller at en anden person med de nødvendige
kompetencer er tilstede i organisatorisk nærhed af personen.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperson med en betinget godkendelse er
som udgangspunkt det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder betingelsen i godkendelsen vedrører og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren eller nøglepersonen indhenter intern
eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse
områder. En betinget godkendt direktør eller nøgleperson kan dermed ikke
ubetinget påberåbe sig sin manglende erfaring – dokumenteret i form af en
betinget godkendelse – som eksempelvis undskyldningsgrund ved
vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.
Der kan også være tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at
personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det
samme. Godkendelse til slutstillingen kan gives på betingelse af, at den
pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne
form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil
blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
Det vurderes ikke relevant at indføre mulighed for betingede afgørelser for
bestyrelsesmedlemmer, da Finanstilsynets praksis viser, at de individuelle
107
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0108.png
UDKAST
egnethedskrav til bestyrelsesmedlemmer ikke udgør en barriere for at
tiltrække egnede kandidater.
3.5.6.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet kan træffe betingede afgørelser i tilfælde,
hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, målbare betingelser
for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen, f.eks. hvor den på-
gældende inden for et eller få afgrænsede områder ikke lever op til eg-
nethedskravene, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens
størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbun-
det med den konkrete stilling.
Finanstilsynet kan overordnet anvende to typer af betingede godkendelser.
For det første godkendelser betinget af forhold, der kan opfyldes sidelø-
bende med at ansøgeren tiltræder sin stilling og opnår det fulde ansvar, der
følger af stillingen. For det andet godkendelser som er betinget af opfyldelse
inden tiltræden i en stilling. I disse tilfælde har personen kun det ansvar, der
følger af den stilling som vedkommende bestrider frem til det tidspunkt,
hvor betingelsen er opfyldt og perioden udløber, hvorefter personen tiltræ-
der slutstillingen.
Det foreslås, at Finanstilsynet i begge tilfælde kan påse, at den pågældende
opfylder betingelserne, i forbindelse med betingelsestidens udløb. Finans-
tilsynet vil i denne sammenhæng ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvor-
vidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene, men
alene vurdere, hvorvidt betingelserne er opfyldt, således at personen vurde-
res at leve op til egnethedskravene. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den på-
gældende direktør eller nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser,
vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op
til egnethedskravet. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fri-
sten for opfyldelse af betingelserne, hvor der vurderes at være rimelig udsigt
til, at den pågældende inden for den nye frist vil kunne opfylde betingel-
serne. Forlængelse af fristen bør ikke overstige seks måneder.
3.5.7.
lepersoner
3.5.7.1.
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøg-
Gældende ret
Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at et pengeinstitut,
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, skal identificere instituttets
nøglepersoner. § 64 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for et SIFI eller
et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, jf. § 64 c, stk. 5.
108
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0109.png
UDKAST
Ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i et pengeinstitut, et SIFI
eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, skal være tilstrækkelig egnede
og hæderlige til at varetage stillingen i virksomheden, jf. § 64 c, stk. 4.
Virksomheden er forpligtet til at påse, at nøglepersonen opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, ved nøglepersonens indtræden og
løbende, så længe den pågældende nøgleperson varetager stillingen, jf. § 64
c, stk. 7. Virksomheden skal løbende overvåge egnetheden og hæderlighe-
den af nøglepersonerne og vurdere, om en egentlig ny vurdering af nøgle-
personen er nødvendig. Virksomheden skal tage højde for alle nye relevante
oplysninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om nøg-
lepersonens egnethed og hæderlighed. Virksomhedens forpligtelse til at
påse dette fratager ikke en nøgleperson ansvar for at opfylde kravene om
egnethed og hæderlighed. En nøgleperson skal til en hver tid opfylde kra-
vene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager stillingen.
Et pengeinstitut skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsy-
net, hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den
pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere
anses for at være en nøgleperson, jf. § 64, c. stk. 3, 2. pkt. Det samme gør
sig gældende for SIFI’er og G-SIFI’er, der ikke er pengeinstitutter, jf. § 64,
c, stk. 5.
Finanstilsynet påser i dag, at samtlige ansatte, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, lever op til kravene til egnethed og
hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 1-6, i forbindelse med, at den pågældende
tiltræder en stilling som nøgleperson samt løbende, mens den pågældende
fortsat bestrider stillingen. Nøglepersoner kan, i forbindelse med deres til-
trædelse af en stilling, vælge at udfylde et oplysningsskema for nøgleperso-
ner, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbin-
delse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af,
om vedkommende opfylder kravene i § 64, stk. 1, i forhold til den konkrete
stilling, og Finanstilsynet inddrager alle relevante oplysninger i Finanstilsy-
nets vurdering af den pågældendes egnethed og hæderlighed.
Når Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer Finanstilsy-
net afgørelse om den pågældende nøglepersons egnethed og hæderlighed.
Afgørelsen meddeles herefter vedkommende. Samtidig orienteres den på-
gældende finansielle virksomhed.
3.5.7.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
109
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0110.png
UDKAST
Formålet med reglerne om egnethed og hæderlighed er at understøtte kom-
petent og ordentlig ledelse af de finansielle virksomheder og dermed under-
bygge tilliden til sektoren. Siden finanskrisen er reglerne om egnethed og
hæderlighed skærpet ad flere omgange af et bredt politisk flertal i Folketin-
get.
Der har været et tilsvarende fokus på reglerne om egnethed og hæderlighed
i EU, som bl.a. har givet sig udslag i løbende udbygning af direktivkrav og
retningslinjer.
Reglerne om egnethed og hæderlighed for nøglepersoner er med til at sikre,
at ansatte, der varetager centrale poster, og som enten direkte kan påføre
instituttet væsentlige risici, eller hvis beslutninger har væsentlig indflydelse
på instituttets risikoprofil eller kontrolfunktioner, har tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage stillingen og har en høj
integritet og høj grad af ordentlighed. Personkredsen omkring den daglige
ledelse skal have kompetencer til og have tilstrækkelig integritet til at kunne
udfordre direktionen og dennes beslutninger. Kravet om, at Finanstilsynet
skal vurdere egnethed og hæderlighed opleves imidlertid som en barriere for
at kunne rekruttere medarbejdere. For så vidt angår nøglepersoner i de mind-
ste institutter er der ikke krav i EU-rammereglerne om tilsynsgodkendelse
af nøglepersoner. Det vurderes derfor at være tilstrækkeligt for tilliden til
sektoren og den finansielle stabilitet, at virksomhederne selv vurderer om
en ansøger er egnet og hæderlig til den pågældende stilling. Finanstilsynet
vejledninger på området vil give virksomhederne redskaber til denne vurde-
ring.
3.5.7.3.
Den foreslåede ordning
Med henblik på at skabe øget fleksibilitet for de mindre pengeinstitutter fo-
reslås det, at Finanstilsynet ikke skal egnetheds- og hæderlighedsvurdere
samtlige identificerede nøglepersoner i de mindste pengeinstitutter. Der fo-
reslås en tilgang, hvor Finanstilsynet fremover alene vil skulle egnetheds-
og hæderlighedsvurdere enkelte af de af pengeinstituttet identificerede nøg-
lepersoner i disse.
Det foreslås således at lempe kravet om, at alle nøglepersoner i pengeinsti-
tutter i gruppe 3 og 4 skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstil-
synet.
110
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0111.png
UDKAST
Det foreslås for gruppe 3-pengeinstitutter, at kun et udsnit af virksomheder-
nes nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsy-
net. Det drejer sig om ansatte, der er ansvarlige for følgende nøglefunktio-
ner: risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet og
hvidvaskforebyggelse.
Det foreslås for gruppe 4-pengeinstitutter at fjerne kravet om, at Finanstil-
synet skal egnetheds- og hæderlighedsvurdere nøglepersoner med undta-
gelse af den hvidvaskansvarlige. Da en virksomheds risiko for at blive ud-
nyttet – også i stor skala – til hvidvask og finansiel kriminalitet ikke afhæn-
ger direkte af pengeinstituttets størrelse, foreslås det at fastholde kravet om,
at Finanstilsynet skal egnetheds- og hæderlighedsvurdere den hvidvaskan-
svarlige i alle institutter.
Selvom en nøgleperson ikke skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Fi-
nanstilsynet, skal personen fortsat være både egnet og hæderlig. Det er imid-
lertid pengeinstitutterne, der er ansvarlige for at foretage denne vurdering
inden ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.
Forslaget indebærer også en tilsvarende ændring i forbindelse med Finans-
tilsynet mulighed for at påbyde et pengeinstitut at afsætte nøglepersoner.
3.5.8.
somheder
3.5.8.1.
Særlige krav til formænd for bestyrelser for finansielle virk-
Gældende ret
Egnetheds- og hæderlighedskravene følger af § 64, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Kravene finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og
direktionen og nøglepersoner i alle pengeinstitutter og også i SIFI-
institutter, som ikke er pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 4 og 5, i lov om
finansiel virksomhed. Desuden er nøglepersoner i gruppe 1-
forsikringsselskaber omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene, jf. §
64 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet, jf. § 64,
stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed (egnethedskrav). Efter stk. 2 skal
medlemmerne af bestyrelsen meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den
finansielle virksomheds ledelse.
111
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0112.png
UDKAST
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke stilles
ubetingede krav om, at et bestyrelsesmedlem skal have særlig indsigt i
finansielle virksomheders forhold, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A,
L 184 som fremsat, side 38.
Det fremgår desuden, at kravene i § 64 skal være opfyldt til enhver tid,
hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
bestyrelsesmedlemmet tiltræder hvervet i den finansielle virksomhed og i
hele den periode, hvori den pågældende person varetager hvervet. Når en
person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem, påser Finanstilsynet, at
vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne udøve hvervet i virksomheden og dermed, at den pågældende
opfylder kravene.
Der sondres som udgangspunkt ikke mellem, om kandidaten skal bestride
hvervet som bestyrelsesformand eller menigt bestyrelsesmedlem. Der
kræves således ikke ved udpegningen eller valget til bestyrelsesformand en
fornyet vurdering af personer fra Finanstilsynet, når bestyrelsesmedlemmet
allerede er vurderet som menigt medlem eller næstformand. En sådan
vurdering af formandskompetencer foretages alene i forbindelse med
direkte indtræden som bestyrelsesformand efter § 64, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2,
1. pkt.
Den europæiske tilsynsmyndigheds retningslinjer om intern ledelse
(EBA/GL/2017/11) indeholder et særligt afsnit om bestyrelsesformandens
rolle. Det fremgår bl.a., at bestyrelsesformanden bør stå for ledelsen af
bestyrelsen, bidrage til en effektiv informationsstrøm inden for bestyrelsen
og være ansvarlig for, at den generelt fungerer effektivt.
Bestyrelsesformanden skal også tilskynde og fremme en åben og kritisk
diskussion og sikre, at afvigende synspunkter kan komme til orde og blive
diskuteret i forbindelse med beslutningsprocessen.
Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) retningslinjer til egnetheds- og
hæderlighedsvurderinger for ledelsesmedlemmer i kreditinstitutter er som
de danske egnetheds- og hæderlighedskrav baseret på det Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse
af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV) og kan således anvendes
som et fortolkningsbidrag til bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.
ECB’s retningslinjer finder anvendelse for egnetheds- og
hæderlighedsvurderinger af ledelsesmedlemmer i de systemisk vigtige
banker i EU, der er en del af den fælles tilsynsmekanisme (SSM).
112
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0113.png
UDKAST
ECB’s
retningslinjer
skelner
eksplicit
mellem
menige
bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd og stiller særlige krav til
sidstnævnte. I retningslinjerne stilles der bl.a. krav til betydelig
ledelseserfaring fra en stilling i den øverste ledelse. I vurderingen indgår
graden af sammenlignelighed med hensyn til størrelse og kompleksitet af de
virksomheder, hvori erfaringen er opnået.
3.5.8.2.
Ansvarsudvalgets overvejelser
Ansvarsudvalget finder, at bestyrelsesformanden har en særlig rolle, der
fordrer, at vedkommende har tilstrækkelige personlige såvel som faglige
kompetencer og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft til at lede
arbejdet i bestyrelsen og give det faglige og ledelsesmæssige modspil, som
af en bestyrelsesformand for en finansiel virksomhed.
Det er Udvalgets opfattelse, at bestyrelsesformandens særlige rolle bl.a.
indebærer, at den pågældende har mulighed for løbende at stille spørgsmål,
udbede sig yderligere oplysninger og indgå i drøftelser med direktionen i
videre omfang, end det er muligt for og forventes af de øvrige
bestyrelsesmedlemmer. Den øvrige bestyrelse må derfor til en vis grad
forlade sig på, at formanden gennem sit tættere samarbejde med direktionen
får tilstrækkelige og korrekte oplysninger, som sætter bestyrelsen i stand til
at tilrettelægge sit arbejde, fastlægge de temaer, der skal træffes beslutning
om, og træffe beslutninger på et forsvarligt grundlag.
Samarbejdet og interaktionen mellem bestyrelsesformand og direktion må
efter Udvalgets opfattelse betyde, at bestyrelsesformanden kan påvirke
direktionen og dens beslutninger. Omvendt vil samarbejdet naturligt også
indebære, at direktionen kan påvirke bestyrelsesformanden. Denne
gensidige påvirkning er generelt nyttig og til gavn for virksomheden. Det er
imidlertid væsentligt, at bestyrelsen og ikke mindst bestyrelsesformanden
holder sig for øje, at samarbejdet med og forholdet til direktionen ikke må
føre til, at bestyrelsens tilsyn og kontrol med direktionen svækkes.
Udvalget har under sit arbejde været opmærksom på, at der er en betydelig
risiko for, at bestyrelsens kontrolfunktion over for direktionen svækkes, hvis
styrkeforholdet mellem direktion og bestyrelse ikke er afbalanceret. I dette
styrkeforhold er navnlig bestyrelsesformanden afgørende. Varetagelse af
rollen som formand kræver – ud over de rent faglige kvalifikationer – en
betydelig integritet, robusthed og personlig gennemslagskraft. Behovet for
at sikre, at bestyrelsens rolle fastholdes, har i praksis været særlig udtalt i de
tilfælde, hvor direktionen består af stærke personligheder.
Udvalget finder, at integritet og uafhængighed er afgørende for, om en
bestyrelsesformand kan udfylde sin rolle. Bestyrelsens formand skal kunne
113
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0114.png
UDKAST
”stå i modvind”. Udvalget bemærker imidlertid, at en bestyrelsesformand
allerede i kraft af sit hverv som bestyrelsesmedlem vil være omfattet af både
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Det medfører bl.a., at bestyrelsesformanden, ligesom ethvert
menigt medlem, skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise
hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet.
I lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets vejledning om egnetheds-
og hæderlighedsvurderinger sondres der imidlertid ikke mellem de krav, der
stilles til henholdsvis formænd og menige medlemmer af bestyrelsen. Ved
vurderingen af en kandidat til posten som formand for bestyrelsen vil det
bl.a. være et sagligt og relevant kriterium at lægge vægt på de personlige
kvalifikationer, som er væsentlige i forbindelse med ledelsen af arbejdet i
bestyrelsen og håndteringen af bestyrelsens forhold til direktionen. Der er
endvidere ikke praksis for at foretage en fornyet egnethedsvurdering, når et
menigt bestyrelsesmedlem eller en næstformand overgår til at være
bestyrelsesformand.
Det er Udvalgets opfattelse, at det altid er væsentligt at vurdere, om en
kandidat til posten som bestyrelsesformand – ud over de rent faglige
forudsætninger – har den fornødne robusthed og personlige
gennemslagskraft og dermed opfylder egnethedskravet i § 64, stk. 1, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Dette gælder, uanset om vedkommende
allerede har fungeret som menigt bestyrelsesmedlem, herunder som
næstformand eller del af et formandskab. Det følger af forarbejderne til
bestemmelsen, at der skal foretages en vurdering af den pågældendes viden,
faglige kompetencer og erfaring i forhold til det konkrete hverv eller den
konkrete stilling, som vedkommende skal varetage i virksomheden. Når det
lægges til grund, at der er forskel på de erfaringskrav m.v., der kan stilles til
et menigt bestyrelsesmedlem og en formand, må et skifte fra menigt medlem
til bestyrelsesformand også betragtes som et andet (nyt) hverv.
Udvalget foreslår derfor, at der indføres en lovbestemmelse, der skal sikre,
at der foretages en fornyet vurdering af et bestyrelsesmedlem efter § 64, stk.
1, nr. 1, når den pågældende udnævnes som formand for bestyrelsen. Her
vil det således særskilt skulle vurderes, om bestyrelsesmedlemmet har
tilstrækkelige personlige kompetencer i form af den nødvendige robusthed
og gennemslagskraft og den fornødne ledelsesmæssig tyngde til at lede
arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det faglige og ledelsesmæssige
modspil, som må forventes af en bestyrelsesformand for en finansiel
virksomhed.
114
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0115.png
UDKAST
Udvalget har desuden overvejet, om vurderingen bør foretages for
bestyrelsesformandsposter i alle finansielle virksomheder, eller om der
alene foreligger et behov herfor for visse finansielle virksomheder. I dag
stilles der krav om, at medlemmer af bestyrelsen i et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller et forsikringsselskab skal gennemføre et grundkursus
i bestyrelsesarbejde, jf. § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Årsagen til, at kravet stilles til bestyrelsesmedlemmer i disse typer af
finansielle virksomheder er, at det i forbindelse med Finanstilsynets
udarbejdelse af vejledningerne af 4. juli 2012 om evaluering af bestyrelsens
viden og erfaring blev vurderet, at der for disse typer af finansielle
virksomheder var et særligt behov for at stille krav til
bestyrelsesmedlemmernes viden og erfaring. På den baggrund og
sammenholdt med de samfundsmæssige skadevirkninger, som et kriseramt
pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab kan have både for
den finansielle sektor og for borgere og virksomheder i Danmark, finder
udvalget, at kravet om en fornyet vurdering af bestyrelsesmedlemmets
egnethed til posten som bestyrelsesformand bør stilles over for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Virksomheden vil gennem det pågældende bestyrelsesmedlems
forudgående periode som menigt medlem have et vist kendskab til personen,
men vil også kunne foretage andre undersøgelser, herunder sonderinger
gennem de øvrige bestyrelsesmedlemmers netværk med hensyn til øvrige
forhold, der bør inddrages i vurderingen. Det må på den baggrund antages,
at virksomhedens øvrige bestyrelsesmedlemmer vil have forudsætninger for
at foretage vurderingen, når det samtidig i lovbemærkningerne angives,
hvilke forhold der vil kunne indgå i vurderingen.
På den baggrund foreslår Udvalget, at der stilles krav om, at virksomhedens
indstilling af bestyrelsesmedlem til posten som bestyrelsesformand skriftligt
dokumenteres, og at der heri indgå en begrundelse for den vurdering af den
pågældendes personlige kompetencer, robusthed og gennemslagskraft, som
virksomheden har foretaget.
Dette forslag har til formål at supplere de øvrige lettere dokumenterbare
erfaringer og kompetencer, der indgår i vurderingen, herunder eksempelvis
den pågældendes cv. Det vil navnlig kunne styrke grundlaget for
Finanstilsynets vurdering og dermed i hvert fald delvist imødegå at udligne
den beskrevne forskel i oplysningsniveau.
3.5.8.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
Bestyrelsesformanden skal bl.a. facilitere et åbent og tillidsfuldt samarbejde
i bestyrelsen, hvor alle medlemmer får mulighed for og lyst til at deltage
med henblik på, at bestyrelsen træffer beslutning om de anliggender, som
115
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0116.png
UDKAST
det tilkommer bestyrelsen at afgøre, og at de beslutninger, der tages i
bestyrelsen, træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag.
Bestyrelsesformanden skal sørge for, at arbejdet i bestyrelsen tilrettelægges
således, at bestyrelsen fører et effektivt tilsyn og kontrol med direktionen.
Formanden skal endvidere tage initiativ til at sikre, at sammensætningen af
bestyrelsen repræsenterer de kompetencer, der er relevante for
virksomheden. Bestyrelsesformanden skal kunne evaluere bestyrelsens og
direktionens arbejde og være indstillet på at være virksomhedens ansigt
udadtil i situationer, hvor dette er påkrævet eller i øvrigt relevant.
Ved vurderingen af, om en kandidat til formandsposten besidder den
nødvendige robusthed og gennemslagskraft, bør det eksempelvis kunne
indgå, om den pågældende er egnet til og indstillet på at være den ledende
kraft i bestyrelsen og at være den, der sætter dagsordenen og faciliterer et
åbent og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen. Kandidaten skal være
ansvarsbevidst, overbevisende og i besiddelse af et godt overblik og en god
dømmekraft og kunne træffe og gennemføre også vanskelige beslutninger,
herunder overfor direktionen. Kandidaten skal have den nødvendige
forhandlingserfaring og strategiske indsigt samt de nødvendige
kommunikative evner. Egenskaber såsom ansvarsbevidsthed, overblik,
dømmekraft og evnen til at træffe og gennemføre beslutninger er vigtige,
når bestyrelsesformanden skal være drivkraften og indgå i den nævnte
relation til direktionen.
Tiden efter finanskrisen har vist, at det er afgørende, at en
bestyrelsesformand i penge- og realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
kan modstå et evt. pres fra en stærk direktion eller stærke
bestyrelsesmedlemmer.
På den baggrund er Erhvervsministeriet enig i Udvalgets forslag.
Det bemærkes i den forbindelse, at kravet om meddelelse af oplysninger til
Finanstilsynet om den pågældendes egnethed som bestyrelsesformand, og
kravet om at virksomhedens vurdering heraf skal foreligge i skriftlig form
delvist vil kunne opfyldes ved evt. relevante henvisninger til oplysninger
eller vurderinger, der tidligere er meddelt Finanstilsynet, eller som
foreligger dokumenteret i virksomheden.
3.5.8.4.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at et bestyrelsesmedlem skal meddele Finanstilsynet
oplysninger om pågældendes viden, faglige kompetencer og erfaring til at
kunne varetage hvervet, hvis et medlem af bestyrelsen udpeges eller vælges
til posten som formand for bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et forsikringsselskab.
116
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0117.png
UDKAST
Virksomhedens indstilling af et bestyrelsesmedlem til posten som
bestyrelsesformand skal skriftligt dokumenteres, og der skal heri indgå en
begrundet vurdering af den pågældendes personlige kompetencer, robusthed
og gennemslagskraft, som virksomheden har foretaget.
Det foreslåede vil indebære, at der fremover vil skulle foretages en særskilt
vurdering af, om det bestyrelsesmedlem, der skal varetage
bestyrelsesformandsposten, har tilstrækkelige personlige kompetencer i
form af den nødvendige robusthed og gennemslagskraft og den fornødne
ledelsesmæssige tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre, at
bestyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver overfor direktionen løses på effektiv
måde.
I vurderingen af kandidatens egnethed vil indgå den pågældendes evne til at
lede arbejdet i bestyrelsen og sikre et konstruktivt samarbejde med
direktionen, herunder give direktionen det nødvendige med- og modspil
med hensyn til strategiske og styringsmæssige anliggender samtidig med, at
bestyrelsens tilsyn og kontrol med direktionen fastholdes.
Det foreslås desuden, at virksomhedens vurdering af en
bestyrelsesformands personlige kompetencer omfattet af § 64, stk. 1, nr. 1,
skal foreligge i skriftlig form.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre, at
virksomheden aktivt tager stilling til, om pågældende, som virksomheden
overvejer at indstille som bestyrelsesformand, har tilstrækkelige personlige
kompetencer til at varetage dette hverv.
Ved ”personlige kompetencer” skal navnlig forstås, om den pågældende
besidder den robusthed og gennemslagskraft, der er påkrævet til at lede
arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne faglige og
ledelsesmæssige modspil. Der sigtes herved de mere personlige
kompetencer og egenskaber, som indgår i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 64, stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden har pligt til
skriftligt at dokumentere sin vurdering af ovennævnte egenskaber.
Der vil kunne foretages en vurdering med udgangspunkt i bl.a.
oplysningerne i kandidatens curriculum vitae (cv), herunder navnlig om den
pågældende har bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en finansiel
virksomhed eller anden erhvervsvirksomhed, eller en organisation
(eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) af tilsvarende kompleksitet,
117
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0118.png
UDKAST
størrelse eller samfundsmæssig betydning. Har den pågældende ingen sådan
erfaring, eller har den pågældende åbenbart haft ringe succes i sådanne
stillinger, vil det kunne have formodningen imod sig, at vedkommende
besidder tilstrækkelige faglige kompetencer og den nødvendige robusthed
og gennemslagskraft til at lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det
fornødne faglige og ledelsesmæssige modspil.
Virksomhedens bestyrelse vil i alle tilfælde kunne gennemføre interviews
som bidrag til en afklaring af de faktiske oplysninger, der relaterer sig til
formandskandidaters egnethed. Det kunne eksempelvis være med henblik
på mundtligt at drøfte forventninger til bestyrelsesformandsrollen, herunder
med henblik på en vurdering af, hvorvidt kandidaten har de nødvendige
personlige kompetencer og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft
til at lede arbejdet i en bestyrelse i den konkrete type af finansiel
virksomhed.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til en bestyrelsesformand i en
mindre og ikke-kompleks finansiel virksomhed, end hvis der er tale om en
stor og kompleks finansiel virksomhed. Vurderingen af, om en person
opfylder såvel de faglige krav som krav af mere personlig karakter, skal
foretages med udgangspunkt i hvervet som bestyrelsesformand i den
konkrete virksomhed. Det er således muligt, at en person på baggrund af sin
uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet
om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at være
bestyrelsesformand i en mindre finansiel virksomhed, men at den
pågældende ikke vil kunne opfylde kravene til rollen som
bestyrelsesformand i en stor kompleks eller landsdækkende virksomhed.
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Den del af lovforslaget, der gennemfører skærpede ansvarsregler og nye
regler om fratrædelsesgodtgørelse, medfører meget begrænsede
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Konsekvenserne udgør
Finanstilsynets fremtidige tilsyn med virksomhedernes udbetaling af
fratrædelsesgodtgørelse til direktionsmedlemmer. Finanstilsynet skal
endvidere sikre sig, at virksomhedernes bestyrelse foretager de nødvendige
vurderinger om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser i de tilfælde, hvor en
direktør har haft en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt.
Den del af lovforslaget, der vedrører regler om egnethed og hæderlighed,
medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
118
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0119.png
UDKAST
Lovforslagets § 1, nr. 12, der ændrer, hvilke nøglepersoner i gruppe 3- og
4-pengeinstitutter som Finanstilsynet skal godkende, vil medføre
økonomiske besparelser for gruppe 3- og 4-pengeinsitutterne.
Forslaget medfører begrænsede implementeringskonsekvenser for det
offentlige, da det forventes, at tilsynet med udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser kan foretages i Finanstilsynets nuværende
indberetningssystem for aflønning. I så fald er der alene tale om en tilføjelse
i et eksisterende system. Det forudsættes i den forbindelse, at allerede
eksisterende systemer kan anvendes.
Lovforslaget vurderes at efterleve de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Dette sker bl.a. ved at sikre klare retningslinjer for
virksomhederne.
Derudover understøtter lovforslaget digital kommunikation, da lovforslaget
ikke er til hinder for virksomhedens brug af digital kommunikation med
Finanstilsynet. Allerede i dag anvendes ansøgningsskema på virk.dk samt
digital kommunikation i langt de fleste sager om egnethed og hæderlighed.
Lovforslaget understøtter fortsat delvist digital sagsbehandling, når
direktionsmedlemmer og nøglepersoners egnethed skal vurderes.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at begreber og data bruges på tværs af
myndigheder. Data modtaget af Finanstilsynet, som led i Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed, vil dog være underlagt Finatilsynets tavshedspligt.
Lovforslaget giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter med
hensyn til tryg og sikker håndtering af virksomhedernes data.
Kravet om at meddele Finanstilsynet oplysninger om den pågældendes
egnethed og hæderlighed gælder allerede i dag. Oplysninger, som
Finanstilsynets modtager fra personer, der søger om at blive egnetheds- og
hæderlighedsgodkendt, vil blive behandlet via Finanstilsynets eksisterende
IT-systemer under iagttagelse af samme fortrolighed og sikkerhed som
hidtil, herunder i overensstemmelse med databeskyttelsesretlige regler.
Dette gør sig gældende i forbindelse med forslaget om at stille særlige krav
til bestyrelsesformanden. Her gør det sig også gældende, at Finanstilsynet
allerede modtager oplysninger fra den pågældende, der søger om at blive
egnetheds- og hæderlighedsgodkendt. Det vurderes i øvrigt, at de særlige
krav, som forslaget stiller til bestyrelsesformanden, allerede delvist vil
kunne opfyldes ved eventuelle relevante henvisninger til oplysninger eller
vurderinger, der tidligere er meddelt Finanstilsynet.
119
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0120.png
UDKAST
Endelig understøtter lovforslaget bedre kontrolmuligheder og dermed
forebyggelse af snyd og fejl, da forslaget medfører større krav til egnethed-
og hæderligheds-ansøgeres dokumentation af erfaring og kompetencer.
Den del af lovforslaget, der vedrører egnethed- og hæderlighedsreglerne,
medfører ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige, da det
forudsættes, at allerede eksisterende systemer kan anvendes.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
5.
mv.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det skyldes, at virksomhederne skal offentliggøre
oplysninger om fratrædelsesordninger for direktionsmedlemmerne, og
virksomhederne
skal
muligvis
genforhandle
eksisterende
fratrædelsesordninger, hvor kapitalisering af udbetalingen har været mulig.
Lovforslaget medfører endvidere begrænsede efterlevelseskonsekvenser for
erhvervslivet. Efterlevelseskonsekvenserne er foranlediget af ændringerne i
reglerne om fratrædelsesordninger, da virksomhederne løbende skal
udbetale fratrædelsesordninger, ligesom virksomhedernes bestyrelse
fremover skal revurdere udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, hvis der
skulle komme noget op om en direktørs forhold under ansættelsen, der
kunne have betydning for udbetalingen.
Det forventes ikke, at lovforslaget indebærer direkte erhvervsøkonomiske
konsekvenser på over 10 mio. kr.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes samlet set at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes ikke medføre konsekvenser for iværksættere. Der er
på denne baggrund ikke gennemført et iværksættertjek af lovforslaget.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være
relevante for dette lovforslag, da lovforslaget ikke vurderes at påvirke
virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale
teknologier og forretningsmodeller.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
120
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0121.png
UDKAST
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klima- eller miljømæssige konsekvenser.
8.
Konsekvenser for verdensmålene
Lovforslaget har indirekte konsekvenser for verdensmålenes delmål 16.4.
Ansvarsudvalget forslag om styrkelse af det strafferetlige værn mod
udnyttelsen af de finansielle virksomheder til kriminalitet (herunder
hvidvask af penge) kan medvirke til at vanskeliggøre ulovlige
pengestrømme.
9.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regulering.
Ændringerne til reglerne om fratrædelsesordninger udgør et nationalt
supplement til bestemmelserne om fratrædelsesgodtgørelser i art. 94, stk. 1,
litra h, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 (CRD IV)
og artikel 32, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 (IFD) og supplerer rammerne for aflønningsordninger i artikel
275, stk. 2, i Solvens II-forordningen. I den europæiske regulering
behandles fratrædelsesgodtgørelser som variabel løn og er dermed omfattet
af udbetalingsbegrænsningerne i direktivet eller forordningen. Med
lovforslaget fastsættes supplerende udbetalingsbegrænsninger for
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelser,
der
er
tilpasset
fratrædelsesgodtgørelsernes karakter. Ændringer til reglerne om
fratrædelsesordninger gennemføres også for virksomheder uden for de
relevante EU-retsakter. Det er eksempelvis tilfældet for så vidt angår
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne
tilpasning sker af hensyn til at fastholde den ensartede retstilstand, der
gælder på aflønningsområdet i den finansielle sektor.
Egnetheds- og hæderlighedskravene for nøglepersoner i pengeinstitutter
samt for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse og medlemmer af den
faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance og hvidvaskforebyggelse
i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter blev indført med lov nr. 552 af 7.
maj 2019 og udspringer af den politiske aftale af 19. september 2018 om
yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og
terrorfinansiering. Lovforslaget præciserer den gældende hjemmel for
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler, som udfylder det
gældende egnethedskrav, men ikke om et nyt krav. Med lovforslaget
foreslås det at stille krav om, at også nøglepersoner i realkreditinstitutter,
121
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0122.png
UDKAST
som ikke er udpeget som SIFI, skal underrette Finanstilsynet om
udpegningen og vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed.
Lovforslaget går i denne henseende videre end EU-reguleringen.
Lovforslagets § 1, nr. 38, medfører, at Finanstilsynet ikke skal offentliggøre
sager om egnethed og hæderlighed i medfør af § 354 e i lov om finansiel
virksomhed. § 354 e implementerer artikel 68, stk. 1, i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).
Artikel 68, stk. 1, 1. afsnit, fastsætter en pligt for tilsynsmyndighederne til
at offentliggøre administrative sanktioner, der ikke kan appelleres. Artikel
68, stk. 1, 2. afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for at offentliggøre ad-
ministrative sanktioner, der kan appelleres. Afgørelser om egnethed og hæ-
derlighed kan efter de danske regler altid appelleres. Da det kun er inappel-
lable afgørelser der efter direktivets regler altid skal offentliggøres ligger
forslaget inden for rammerne af CRD artikel 68, stk. 1.
10.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
[Afventer offentlig høring]
11.
Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Lovforslaget
medfører
direkte erhvervsøkonomiske
konsekvenser på under 10
mio. kr.
Lovforslaget
medfører
administrative konsekvenser
for erhvervslivet
på under 4 mio. kr.
Ingen
122
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0123.png
UDKAST
Klima- og
konsekvenser
miljømæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-
regulering. Lovforslaget indeholder ændringer til reglerne om
fratrædelsesordninger, som imidlertid udgør et nationalt
supplement til bestemmelserne om fratrædelsesgodtgørelser i
art. 94, stk. 1, litra h, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 (CRD IV) og artikel 32, stk. 1, litra f i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (IFD) og
supplerer rammerne for aflønningsordninger i artikel 275, stk.
2, i Solvens II-forordningen. I den europæiske regulering
behandles fratrædelsesgodtgørelser som variabel løn og er
dermed omfattet af udbetalingsbegrænsningerne i direktivet.
Med
lovforslaget
fastsættes
supplerende
udbetalingsbegrænsninger
for
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelser,
der
er
tilpasset
fratrædelsesgodtgørelsernes karakter.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, 1. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvilke
regler i lov om finansiel virksomhed, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 4. pkt., hvilke regler i lov om finansiel
virksomhed, der desuden finder anvendelse for blandede
holdingvirksomheder.
Som konsekvens af, at § 64, stk. 4 bliver til § 64, stk. 7, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, forslås det at ændre henvisningen i
§ 1, stk. 2, 1.
og
4. pkt.,
fra § 64,
stk. 4 til § 64, stk. 7.
123
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0124.png
UDKAST
Med de foreslåede ændringer ændres der ikke ved, hvilke af lovens
bestemmelser der finder anvendelse for henholdsvis finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder. Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed fastlægger, hvilke
ledelsesbestemmelser i lov om finansiel virksomhed der skal finde
anvendelse på hvilke organer, hvis et europæisk selskab ønsker et to-
strenget ledelsessystem og samtidig har tilladelse som finansiel virksomhed
fra Finanstilsynet. Det omfatter bl.a. den gældende § 76 og § 78, stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 20, at § 76 ophæves. Det foreslås
derudover i lovforslagets § 1, nr. 26, at bestemmelsen i den gældende § 76
sammenskrives med § 78, stk. 1, og i vidt omfang videreføres som ny § 78,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 2, at henvisningen i den
gældende
§ 1, stk. 14,
til § 76 udgår, og at henvisningen til § 78, stk. 1,
ændres til en henvisning til § 78, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 20 og 26, og indebærer ikke materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 77, i lov om finansiel virksomhed)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i lov om finansiel virksomhed i dag, men anses som variabel løn.
Variable løndele er defineret i § 5, stk. 1, nr. 48, i lov om finansiel
virksomhed, som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er
kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter,
engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste
løndel.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 77,
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som
enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
I EBA’s retningslinjer af 27. juni 2016 om forsvarlige aflønningspolitikker
i henhold til artikel 74, stk. 3, og 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og
124
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0125.png
UDKAST
offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU)
nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22) er fratrædelsesgodtgørelser defineret som
betalinger som kompensation for kontraktophør i utide.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af virksomheden.
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of
control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv
som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en
betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for
konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag
herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode
efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden
virksomhed eller tage kontakt til virksomhedens kunder. Hvis det vurderes,
at en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul
overstiger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning, er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
125
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0126.png
UDKAST
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 77 a i
lov om finansiel virksomhed.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset om aftalen herom er indgået i forbindelse
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i § 77 l i lov om finansiel virksomhed
for så vidt angår medlemmer af direktionen og i bekendtgørelse nr. 2160 af
22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, inve-
steringsforeninger og visse holdingvirksomheder for så vidt angår medlem-
mer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere.
Til nr. 4 (§ 64, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastlægger kravene til egnethed
og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel
virksomhed. Ifølge bestemmelsen skal medlemmer af en finansiel virksom-
heds bestyrelse og direktion opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed.
Til opfyldelse af regelsættet skal personer, der indtræder som bestyrelses-
medlem eller direktør i en finansiel virksomhed, afgive oplysninger til Fi-
nanstilsynet, som indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkom-
mende er tilstrækkelig egnet og hæderlighed i den finansielle lovgivnings
forstand.
Det foreslåede
stk. 2
fastsætter, at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel virksomhed,
påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
udmønter Finanstilsynets praksis, hvorefter
Finanstilsynet påser, at personer omfattet af bestemmelsen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, i forbindelse med, at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
126
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0127.png
UDKAST
direktør
eller
nøgleperson
i
en
finansiel
virksomhed.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner kan, i forbindelse med
deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling, vælge at udfylde et
oplysningsskema
for
bestyrelses-,
direktionsmedlemmer
eller
nøglepersoner, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i
den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets
vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 64, stk. 1, i forhold til
den konkrete stilling, og Finanstilsynet inddrager alle relevante oplysninger
i Finanstilsynets vurdering af den pågældendes egnethed og hæderlighed.
Når Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmedlems, direktørs
eller nøglepersons egnethed og hæderlighed. Afgørelsen meddeles herefter
vedkommende. Samtidig orienteres den pågældende finansielle
virksomhed.
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
vedrører den situation, hvor et
bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke opfylder kravene til egnethed i §
64, stk. 1, nr. 1, fordi den pågældende vurderes ikke at have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller
stillingen. Den vedrører også den situation, hvor vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke
længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, jf. § 64,
stk. 1, nr. 3. Det foreslåede stk. 2 vedrører desuden de øvrige situationer,
hvor et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en nøgleperson ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2 og nr. 4-6. Det drejer
sig om f.eks. de tilfælde, hvor vedkommende tages under
insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes
økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager
i driften af, har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab. Det
samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det
må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed i stk. 1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at
den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågældende ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, skal der i henhold til reglerne i
forvaltningsloven foretages en partshøring af den finansielle virksomhed og
af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for Finanstilsynets
bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstilsynets bestyrelse i medfør af §
127
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0128.png
UDKAST
345, stk. 7, nr. 4, træffer afgørelser i tilsynssager, der har videregående
betydelige følger.
Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses
både den berørte finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den
direktør eller den nøgleperson, som afgørelsen vedrører, jf. § 355, stk. 4.
Finanstilsynets
afgørelser
kan
sædvanligvis
påklages
til
Erhvervsankenævnet af den finansielle virksomhed eller af den pågældende
person, som afgørelsen retter sig imod, jf. § 372. Herudover vil
Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for
domstolene af den finansielle virksomhed og af den person, som afgørelsen
vedrører, jf. det foreslåede § 351, stk. 10. Der henvises til de specielle
bemærkninger til det foreslåede § 351, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen
ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-6, skal varigheden fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede medfører, at en afgørelse om, at en person ikke opfylder
hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, nr. 2-6, skal indeholde afgørelsens
varighed.
Virkningen af en angivelse af afgørelsens varighed vil være, at
Finanstilsynet som udgangspunkt ikke efter udløbet af den tid varigheden er
angivet til vil inddrage de forhold, der lå til grund for afgørelsen i
forbindelse med, at den person afgørelsen vedrører eventuelt på ny måtte
ansøge Finanstilsynet om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede ændrer ikke
på, at såfremt den pågældende, efter udløbet af varigheden, vil tiltræde et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller
nøgleperson på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om egnetheds- og
hæderlighedsvurdering. I denne nye vurdering vil de passerede forhold, der
tidligere førte til den negative afgørelse, blot ikke blive tillagt vægt.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan ansættes som udgangspunkt fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 er overladt til
Finanstilsynets skøn og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
gav anledning til afgørelsen.
128
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0129.png
UDKAST
I forbindelse med afgørelser vedrørende manglende opfyldelse af kravet i §
64, stk. 1, nr. 2, fremgår det af lovforarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 184 som fremsat, side 56, at Finanstilsynet
skal lægge vægt på alle strafbare og administrative overtrædelser,
inddragelse af tidligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere
afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af den pågældendes
omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af overtrædelsen, den tid
der er gået siden overtrædelsen, personens adfærd siden en eventuel strafbar
overtrædelse af loven, og om der er tale om gentagelsestilfælde. Når
Finanstilsynet således vurderer, om en person ikke har et tilstrækkeligt godt
omdømme og kan udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, skal
Finanstilsynet eksplicit forholde sig til tidsaspektet og personens ageren
siden en eventuel kritisabel adfærd.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold, og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører en anden type forhold end det første forhold
eller de andre forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for
fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en
tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 64, stk. 1, nr. 2-
6, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en samlet varighed svarende til,
hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og mere grove forhold. Finanstilsynet vil derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre overtrædelser i
samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af
varigheden. Ligesom en tilpas grov overtrædelse i særlig alvorlige sager kan
bevirke, at påbuddets varighed fastsætte til ”indtil videre”.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke inddrage forhold i en vurdering
af en persons hæderlighed, der er mere end 10 år gamle. Finanstilsynet kan
dog inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er
særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende
sagsforløb, hvor dele er mindre end 10 år gamle, eller hvor der er tale om
gentagelsestilfælde. Alvorlige forhold kan f.eks. være svindel, grov
129
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0130.png
UDKAST
tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav
eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse
om manglende opfyldelse af § 64, stk. 1, nr. 2-6 har således
gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af
samme art eller ej. Det betyder omvendt også, at der skal være særlige
forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet skal kigge mere end 10 år
tilbage ved vurderingen af en persons adfærd.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, lægger Finanstilsynet også vægt på, hvorvidt der er
grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet
eller stillingen på forsvarlig måde. Det beror på en vurdering af de konkrete
forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er
påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil
videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil, som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden skal Finanstilsynet foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 64, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år er således, at der
ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og
omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Udover
en konkret vurdering af grovheden af forholdene, vil Finanstilsynet også
kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover har tidsaspektet også betydning for fastsættelsen af varigheden,
hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering kan føre til
en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en
skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har
130
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0131.png
UDKAST
misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynets oplysninger om
forhold nævnt i § 64, stk. 1, i forbindelse med dennes indtræden, jf. det
foreslåede § 64, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 4.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, er, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en
samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det
samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold, og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truf-
fet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fra-
trådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden på ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det er således alene
i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil
videre”. Det kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med
overtrædelse
af
straffelovens
berigelsesforbrydelser,
åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen
som direktør eller nøgleperson i en finansiel virksomhed på en forsvarlig
måde.
131
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0132.png
UDKAST
Det foreslåede
stk. 4
fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet kan opstille betingelser, således
at et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at
personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med
den foreslåede ændring kan Finanstilsynet således finde, at den pågældende
person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere
betingelser bliver opfyldt.
Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til eller, hvor den betingede
godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med de samme, men
hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde træffer
Finanstilsynet kun betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende
inden for et relativ afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i
stk. 1, nr. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan f.eks. dreje sig om, at den
pågældende skal gennemgå konkret uddannelse, eller at den pågældende
igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den
pågældende har ansøgt om, eller på tilsvarende niveau.
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor den pågældende eksempelvis har
tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågæl-
dende finansielle virksomhed og derfor mangler kompetencer på et relevant
forretnings- eller kontrolområde, f.eks. hvidvaskforebyggelse, kredit eller
risikostyring. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse
af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for
det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald kan ansøgeren godkendes med betingelse
132
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0133.png
UDKAST
om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen
og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Der kan også være tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at
personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det
samme. Godkendelse til slutstillingen kan gives på betingelse af, at den
pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne
form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil
blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at institutterne varierer i størrelse, art og kompleksitet.
Finanstilsynet vil således tage hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, skal derfor
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
løfte i kraft af sine rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser til
personer tilhørende eksempelvis direktionen må således afspejle de
funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.
En betinget afgørelse vil derfor forudsætte, at der kan stilles relevante
betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter
§ 64, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette
findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og
kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete
stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser fastsættes derfor med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede, således at betingelserne skal
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
133
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0134.png
UDKAST
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksem-
pelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjæl-
pende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode.
Betingelserne vil derfor skulle fastsættes således, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet vil ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
64, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede ændrer ikke på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdende
efterfølgende ændres.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør eller nøgleperson
ikke opfylder de fastsatte betingelser vil konsekvensen være, at den pågæl-
dende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 64, stk. 1, nr.
1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse
af betingelserne, hvor der vurderes at være rimelig udsigt til, at den pågæl-
dende inden for den nye frist vil kunne opfylde betingelserne. Forlængelse
af fristen bør ikke overskride 6 måneder.
Betingede afgørelser vil også kunne anvendes for nøglepersoner, jf. den
foreslåede tilføjelse af § 64 c, stk. 5-7, og ændring af § 64 d, stk. 3, i
lovforslagets § 1, nr. 12 og 14.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperson med en betinget godkendelse er
som udgangspunkt det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder betingelsen i godkendelsen vedrører og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren eller nøglepersonen indhenter intern
eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse
områder. En betinget godkendt direktør eller nøgleperson kan dermed ikke
ubetinget påberåbe sig sin manglende erfaring – dokumenteret i form af en
betinget godkendelse – som eksempelvis undskyldningsgrund ved
vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.
134
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0135.png
UDKAST
Til nr. 5 (§ 64, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet, jf. § 64,
stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed (egnethedskrav). Efter stk. 2 skal
medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed
meddele Finanstilsynet bl.a. oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i
forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at egnethedskravene
varierer, alt efter om der er tale om et bestyrelseshverv eller en
direktionspost, og at der i øvrigt ikke stilles ubetingede krav om, at et
bestyrelsesmedlem skal have særlig indsigt i finansielle virksomheders
forhold, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 184 som fremsat, side
38.
Det fremgår desuden, at kravene i § 64 skal være opfyldt til enhver tid,
hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen i den
finansielle virksomhed og i hele den periode, hvori den pågældende person
varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en finansiel
virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage
stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kravene.
Det foreslås i
§ 64, stk. 5, 2. pkt.,
at hvis et medlem af bestyrelsen udpeges
eller vælges til posten som formand for bestyrelsen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, skal bestyrelsesmedlemmet
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et bestyrelsesmedlem i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, der skal
varetage hvervet som bestyrelsesformand for den samme virksomhed, er
forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om pågældendes viden,
kompetencer og erfaring, der er afgørende for, at den pågældende kan
varetage hvervet som bestyrelsesformand i virksomheden. Bestemmelsen er
således først og fremmest en oplysningspligt, der skal supplere
Finanstilsynets pligt til at oplyse sagen som led i sagsbehandling, jf.
officialmaksimen.
Ved ”et medlem af bestyrelsen” skal forstås både menige medlemmer og
eventuelle næstformænd.
135
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0136.png
UDKAST
Bestemmelsen har til formål at sikre, at et menigt bestyrelsesmedlem eller
en næstformand, der efter udpegning eller valg m.v. skal varetage hvervet
som formand for bestyrelsen skal opfylde det egnethedskrav, der i henhold
til § 64, stk. 1, nr. 1, stilles til en person, der skal varetage hvervet som
bestyrelsesformand i virksomheden. Med udpegning eller valg skal forstås
enhver form for beslutning, der fører til, at det pågældende
bestyrelsesmedlem i en periode skal varetage bestyrelsesformandsposten i
virksomheden. Dette gælder dog ikke næstformandens varetagelse af
formandsposten på baggrund af sædvanligt forfald fra et eller enkeltstående
bestyrelsesmøder. Det vil endvidere ikke gælde kortvarig konstitution eller
varetagelse af formandsposten i tilfælde af, at bestyrelsesformanden må gå
af inden for sin udpegningsperiode som bestyrelsesmedlem.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fremover vil skulle
foretages en særskilt vurdering af, om det bestyrelsesmedlem, der skal
varetage bestyrelsesformandsposten, har tilstrækkelige personlige
kompetencer i form af den nødvendige robusthed og gennemslagskraft og
den fornødne ledelsesmæssige tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen og
sikre, at bestyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver overfor direktionen løses
på effektiv måde.
I vurderingen af kandidatens egnethed vil indgå den pågældendes evne til at
lede arbejdet i bestyrelsen og sikre et konstruktivt samarbejde med
direktionen, herunder give direktionen det nødvendige med- og modspil
med hensyn til strategiske og styringsmæssige anliggender samtidig med, at
bestyrelsens tilsyn og kontrol med direktionen fastholdes.
Bestyrelsesformanden skal bl.a. facilitere et åbent og tillidsfuldt samarbejde
i bestyrelsen, hvor alle medlemmer får mulighed for og lyst til at deltage
med henblik på, at bestyrelsen træffer beslutning om de anliggender, som
det tilkommer bestyrelsen at afgøre, og at de beslutninger, der tages i
bestyrelsen, træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag.
Bestyrelsesformanden skal sørge for, at arbejdet i bestyrelsen tilrettelægges
således, at bestyrelsen fører et effektivt tilsyn og kontrol med direktionen.
Formanden skal endvidere tage initiativ til at sikre, at sammensætningen af
bestyrelsen repræsenterer de kompetencer, der er relevante for
virksomheden. Bestyrelsesformanden skal kunne evaluere bestyrelsens og
direktionens arbejde og være indstillet på at være virksomhedens ansigt
udadtil i situationer, hvor dette er påkrævet eller i øvrigt relevant.
Ved vurderingen af en kandidat vil der først og fremmest skulle inddrages
den pågældendes hidtidige erfaring fra bestyrelseshverv eller
toplederstillinger i private virksomheder, offentlige myndigheder eller
private eller faglige organisationer. Der skal ved vurderingen bl.a. lægges
136
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0137.png
UDKAST
vægt på, hvilke tidligere og nuværende poster eller hverv, den pågældende
har varetaget eller varetager, den tidsmæssige udstrækning af posterne eller
hvervene, deres art og kompleksitet samt karakteren af de virksomheder
m.v., der er tale om, herunder om der heriblandt er virksomheder inden for
den finansielle sektor. De nævnte forhold tillige med den pågældendes
uddannelse, teoretiske og praktiske kendskab til virksomhedens
kerneområder, herunder virksomhedens forretningsmodel, vil kunne danne
grundlag for en formodning om, at vedkommende har de nødvendige
personlige og ledelsesmæssige tyngde til at kunne påtage sig rollen som
bestyrelsesformand i virksomheden.
Ved vurderingen af, om kandidaten besidder den nødvendige robusthed og
gennemslagskraft vil eksempelvis kunne indgå, om den pågældende er egnet
til og indstillet på at være den ledende kraft i bestyrelsen og at være den, der
sætter dagsordenen og faciliterer et åbent og tillidsfuldt samarbejde i
bestyrelsen. Kandidaten skal være ansvarsbevidst, overbevisende og i
besiddelse af et godt overblik og en god dømmekraft og kunne træffe og
gennemføre også vanskelige beslutninger, herunder overfor direktionen.
Kandidaten skal have den nødvendige forhandlingserfaring og strategiske
indsigt samt de nødvendige kommunikative evner. Egenskaber såsom
ansvarsbevidsthed, godt overblik, god dømmekraft og evnen til at træffe og
gennemføre beslutninger er vigtige, når bestyrelsesformanden skal være
drivkraften og indgå i den nævnte relation til direktionen.
De ovenfor anførte egenskaber og karakteristika er ikke udtømmende.
Der vil kunne foretages en vurdering med udgangspunkt i bl.a.
oplysningerne i kandidatens curriculum vitae (cv), herunder navnlig om
pågældende har bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en finansiel
virksomhed eller anden erhvervsvirksomhed eller organisation
(eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) af tilsvarende kompleksitet,
størrelse eller samfundsmæssig betydning. Har den pågældende ingen sådan
erfaring, eller har den pågældende åbenbart haft ringe succes i sådanne
stillinger, vil det kunne have formodningen imod sig, at vedkommende
besidder tilstrækkelige faglige kompetencer og den nødvendige robusthed
og gennemslagskraft til at lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det
fornødne faglige og ledelsesmæssige modspil.
Virksomhedens bestyrelse vil kunne gennemføre interviews som bidrag til
en afklaring af de faktiske oplysninger, der relaterer sig til kandidatens
egnethed. Det kunne eksempelvis være med henblik på mundtligt at drøfte
forventninger til bestyrelsesformandsrollen, herunder med henblik på en
vurdering af, hvorvidt kandidaten har de nødvendige personlige
137
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0138.png
UDKAST
kompetencer og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft til at lede
arbejdet i en bestyrelse i den konkrete type af finansiel virksomhed.
Oplysninger
om
kandidatens
eksamensbeviser,
certificeringer,
uddannelsesbeviser m.v. angår først og fremmest viden og kompetencer og
i mindre grad, hvorvidt den pågældende besidder den fornødne robusthed
og gennemslagskraft som person. Den pågældendes uddannelsesprofil eller
uddannelsesniveau vil således aldrig kunne stå alene, dels fordi det i sig selv
ikke opfylder kravet om erfaring og kompetencer, og dels fordi vurderingen
også vil skulle vedrøre den pågældendes personlige robusthed og
gennemslagskraft. De nævnte forhold vil dog kunne indgå med nogen vægt
i den samlede vurdering.
Oplysninger om kandidatens praktiske erfaring gennem tidligere stillinger
vil også indgå i vurderingen, herunder den pågældendes roller og opgaver
og de krævede kvalifikationer, eksempelvis typen af den tidligere stilling og
ansvarsområder, ansættelsesforholdets varighed, typen og kompleksiteten
af den eller de virksomheder, hvor vedkommende var ansat, herunder
vedkommendes beslutningsbeføjelser og ansvar og antal underordnede kan
indgå. Anbefalinger fra tidligere ansættelse kan skabe en formodning om
den pågældendes professionelle adfærd.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til en bestyrelsesformand i en
mindre og ikke-kompleks finansiel virksomhed, end hvis der er tale om en
stor og kompleks finansiel virksomhed. Vurderingen af, om en person
opfylder såvel de faglige krav som krav af mere personlig karakter, skal
foretages med udgangspunkt i hvervet som bestyrelsesformand i den
konkrete virksomhed. Det er således muligt, at en person på baggrund af sin
uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet
om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at være
bestyrelsesformand i en mindre finansiel virksomhed eller en finansiel
virksomhed med en ikke-kompleks forretningsmodel, men at den
pågældende ikke vil kunne opfylde kravet til rollen som bestyrelsesformand
i en mere kompleks eller stor landsdækkende virksomhed.
Det bemærkes, at sker udpegningen eller valget til bestyrelsesformand ikke
som led i et skifte fra menigt bestyrelsesmedlem eller næstformand, vil
vurderingen skulle foretages i forbindelse med den pågældendes direkte
indtræden i bestyrelsesformandsposten efter § 64, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, 1.
pkt.
Det foreslås i
§ 64, stk. 2, 3. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, der bliver
stk. 5, 3. pkt., at virksomhedens vurdering af en bestyrelsesformands
138
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0139.png
UDKAST
personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i skriftlig
form.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre, at
virksomheden aktivt tager stilling til, om pågældende, som virksomheden
overvejer at indstille som bestyrelsesformand, har tilstrækkelige personlige
egenskaber til at varetage dette hverv.
Ved ”personlige kompetencer” skal forstås navnlig, om pågældende
besidder den robusthed og gennemslagskraft, der er påkrævet til at lede
arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne faglige og
ledelsesmæssige modspil. Der sigtes herved til de mere personlige
kompetencer og egenskaber, som indgår i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 64, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Forslaget vil indebære, at virksomheden har pligt til skriftligt at
dokumentere sin vurdering af ovennævnte egenskaber.
Forslaget skal ses i lyset af, at vurderingen af de personlige kompetencer
ofte vil være baseret på mere skønsmæssige og friere overvejelser end de
øvrige krav efter stk. 1, nr. 1.
Til nr. 6 (§ 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
egnetheds- og hæderlighedskravene til medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel virksomhed.
§ 64, stk. 2, fastsætter medlemmernes pligt til at meddelle Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i
den finansielle virksomheds ledelse, og forholdene nævnt i stk. 1, nr. 2-6,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 64, stk. 3, fastsætter, at den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse
overholdelsen af stk. 1.
§ 64, stk. 4, fastsætter, at stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3 finder tilsvarende
anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel
holdingvirksomhed,
en
blandet
holdingvirksomhed
eller
en
forsikringsholdingvirksomhed.
Det foreslås i
§ 64, stk. 4,
der bliver stk. 7, at ændre »og stk. 2 og 3« til: »stk.
2-6«.
139
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0140.png
UDKAST
Det foreslåede medfører, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en
finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed eller en
forsikringsholdingvirksomhed vil kunne få meddelt betingede egnetheds-
og hæderligheds-afgørelser og få meddelt varigheden af afgørelserne i
henhold til § 64, stk. 3-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslaget § 1, nr.
4.
Til nr. 7 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
egnetheds- og hæderlighedskravene til medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel virksomhed.
§ 64, stk. 2, fastsætter medlemmernes pligt til at meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i
den finansielle virksomheds ledelse, og forholdene nævnt i stk. 1, nr. 2-6,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 64, stk. 5, fastsætter, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for gene-
ralagenter, jf. § 35.
Det foreslås i
§ 64, stk. 5,
der bliver til stk. 8, at ændre »Stk. 1-2« til: »Stk.
2-6«.
Det foreslåede medfører, at generalagenter i medfør af § 35 i lov om
finansiel virksomhed vil skulle påse overholdelsen af stk. 1. Det foreslåede
vil også medføre, at bestyrelses- og direktionsmedlemmer vil kunne få
meddelt betingede egnetheds- og hæderligheds-afgørelser og få meddelt
varigheden af afgørelserne i henhold til § 64, stk. 3-4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslaget § 1, nr.
4.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64 c, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger
erhvervsministeren til at kunne fastsætte regler om kompetence- og
erfaringskrav for bl.a. direktører i pengeinstitutter, SIFI og G-SIFI.
Den gældende § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed fastlægger
kravene til egnethed for et medlem af direktionen i en finansiel virksomhed.
140
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0141.png
UDKAST
Ifølge bestemmelsen skal medlemmer af direktionen i en finansiel
virksomhed have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage stillingen.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal
opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen i den
finansielle virksomhed og i hele den periode, hvori den pågældende person
varetager stillingen. Når en person tiltræder en stilling som direktør for en
finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende har
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kravene
til egnethed. Den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse
overholdelsen af egnethedskravene i stk. 1. Det er således den finansielle
virksomhed, der har hovedansvaret for at sikre, at medlemmer af
ledelsesorganet til enhver tid besidder tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver, jf. § 64, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 9,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kompetence- og erfaringskrav i henhold til § 64, stk. 1, for medlemmer af
direktionen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI).
Det foreslåede stk. 9 er en videreførelse af § 64 c, stk. 6, hvorefter
erhvervsministeren kan fastsætte kompetence- og erfaringskrav for
medlemmer af direktionen i pengeinstitutter, SIFI og G-SIFI. Det foreslåede
vil som noget nyt medføre, at erhvervsministeren får bemyndigelse til også
at kunne fastsætte udfyldende regler for realkreditinstitutter, der ikke er SIFI
eller G-SIFI. Dette skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, om
forslag til § 64 c, stk. 9.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammerne for den
helhedsorienterede vurderingsproces, hvor der tages højde for, at der efter
EU-reglerne til flere stillinger vil være krav om tilstrækkelig praktisk og
faglig erfaring fra en ledelsesfunktion over en tilstrækkelig lang periode. En
ansøgers erfaringer fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende
eller relevant beslægtet finansiel virksomhed vil derfor være faktorer, der
tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den helhedsorienterede
ansøgningsproces.
Bemyndigelsen giver desuden mulighed for at fastsætte krav og konkrete
tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring til brug for
sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstilgang”.
141
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0142.png
UDKAST
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever op til en række
foruddefinerede tærskelniveauer til kompetence og erfaring, vil
vedkommende formodes at være egnet. Modellen opstiller dermed en
mulighed for forenklet sagsbehandling for ansøgere med åbenbart
tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre transparens om
kriterier, der anses for både relevante og tilstrækkelige for specifikke
stillinger i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI).
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være proportionale
set i forhold til virksomhedernes varierende størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitetsafvejningen vil skulle foretages konkret for det enkelte
virksomhed med udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en persons egnethed til
en stilling som medlem af direktionen. Der vil således skulle tages hensyn
til, at virksomheder varierer i størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelige erfaring kan ses
enten i forhold til, hvor mange års erfaring en person skal have fra et givent
område eller i forhold til hvilke roller, erfaringen er opnået i. Regler og
vejledning på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.
Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgangen forudsætter et
bestemt antal års relevant erfaring fra kreditområdet for det medlem af
direktionen, der har ansvaret for kreditområdet i et SIFI, så vil det forudsætte
nogenlunde samme antal års erfaring for et medlem af direktionen i et
mindre pengeinstitut med ansvar for kreditområdet. Til gengæld kan den
relevante erfaring været opnået i et mindre institut, end hvad tilfældet ville
være, hvis personen skulle godkendes til en stilling i et SIFI.
Bemyndigelsesbestemmelsen giver erhvervsministeren hjemmel til at
gennemføre en række af anbefalingerne i rapporten ”Anbefalinger til
fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder”, fra
Fagudvalget afgivet i foråret 2020, jf. afsnit 2 i de almindelige
bemærkninger om lovforslagets baggrund. Anbefalingerne vedrører
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
betalingsinstitutter
og
e-
pengeinstitutter.
142
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0143.png
UDKAST
Fagudvalget lod sig bl.a. inspirere af ECB’s (European Central Bank) for-
modningstilgang, der er beskrevet i ECB’s retningslinjer, Guide to fit and
proper assessments. Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at fast-
sætte kompetence- og erfaringskrav forventes derfor at tage udgangspunkt i
denne tilgang.
Det foreslås i
stk. 10,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompe-
tence- og erfaringskrav for direktører i forsikringsselskaber.
Den foreslåede bemyndigelse til erhvervsministeren i stk. 10 er ny. Den
nærmere udmøntning af bemyndigelserne i stk. 10 forventes at indeholde
regler om sagsbehandlingsprocesser samt kompetence- og erfaringskrav til
direktionen i et forsikringsselskab. Udgangspunktet for processen i
vurderingen af en ansøgers egnethed, vil være et helhedsorienteret og samlet
billede af ansøgerens erfaringer og kompetencer set i forhold til den
konkrete stilling, som personen skal bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den helhedsorienterede
vurderingsproces, hvor der tages højde for, at der efter EU-reglerne til flere
stillinger vil være krav om tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring fra en
ledelsesfunktion over en tilstrækkelig lang periode. En ansøgers erfaringer
fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende eller relevant beslægtet
finansiel virksomhed vil derfor være faktorer, der tillægges betydelig vægt
i afgørelserne i den helhedsorienterede ansøgningsproces.
Bemyndigelsen giver desuden mulighed for at fastsætte krav og konkrete
tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring til brug for
sagsbehandling efter en ”formodningstilgang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever op til en række
foruddefinerede tærskelniveauer til kompetence og erfaring, vil
vedkommende formodes at være egnet. Modellen opstiller dermed en
mulighed for forenklet sagsbehandling for ansøgere med åbenbart
tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre transparens om
kriterier, der anses for både relevante og tilstrækkelige for direktører i
forsikringsselskaber.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være proportionale
set i forhold til virksomhedernes varierende størrelse, art og kompleksitet.
143
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0144.png
UDKAST
Proportionalitetsafvejningen vil skulle foretages konkret for det enkelte
virksomhed med udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en persons egnethed til
en stilling som medlem af direktionen. Der vil således skulle tages hensyn
til, at virksomheder varierer i størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelige erfaring kan ses
enten i forhold til, hvor mange års erfaring en person skal have fra et givent
område eller i forhold til hvilke roller, erfaringen er opnået i. Regler og
vejledning på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.
For forsikringsselskaber vil proportionalitet i praksis f.eks. betyde, at hvis
formodningstilgangen forudsætter et bestemt antal års relevant erfaring fra
risikostyringsområdet for det medlem af direktionen, der har ansvaret for
risikostyringsområdet i et gruppe 1-forsikringsselskab, vil det forudsætte
nogenlunde samme antal års erfaring for et medlem af direktionen i et
mindre forsikringsselskab med ansvar for risikostyringsområdet. Til
gengæld kan den relevante erfaring været opnået i et mindre
forsikringsselskab eller beslægtet finansiel virksomhed, end hvad tilfældet
ville være, hvis personen skulle godkendes til en stilling i et gruppe 1-
forsikringsselskab.
Til nr. 9 (§ 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 64 c, stk. 10, i lov om
finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
pengeinstitutter, som led i deres virksomhedsstyring skal identificere
instituttets nøglepersoner. Tilsvarende gælder for SIFI’er og G-SIFI’er, som
ikke er pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 5.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 64 c, stk. 1,
at realkreditinstitutter
som led i deres virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, vil skulle identificere
instituttets nøglepersoner.
Begrebet nøglepersoner er defineret i § 64 c, stk. 2, som vil finde anvendelse
for realkreditinstitutter i sin helhed. Den gældende § 64 c, stk. 5, der med
lovforslagets § 1, nr. 7, bliver stk. 9, henviser alene til stk. 2, nr. 1-4, som
gældende for SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, dvs. f.eks.
et realkreditinstitut, som er udpeget som SIFI. Realkreditinstitutter er
imidlertid omfattet af hvidvasklovens krav om at udpege en
hvidvaskansvarlig, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven. Bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering er særdeles vigtigt for tilliden til den finansielle sektor,
144
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0145.png
UDKAST
hvorfor det vurderes relevant, at også den hvidvaskansvarlige i
realkreditinstitutter anses som en nøgleperson og dermed er omfattet af
egnetheds- og hæderlighedskravet i § 64, stk. 1. Det samme gælder
complianceområdet, hvorfor også eventuelle
medlemmer af den faktiske
ledelse,
der
er
ansvarlige
for
compliancefunktionen
eller
hvidvaskforebyggelse, men som ikke er den ansvarlige for
compliancefunktionen, jf. § 64 c, stk. 2, nr. 2, eller den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. § 64 c, stk. 2, nr. 5, bør udpeges som
nøglepersoner.
Nøglepersoner i realkreditinstitutter vil således i lighed med nøglepersoner
i pengeinstitutter være ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder den
ansvarlige
for
risikostyringsfunktionen,
den
ansvarlige
for
compliancefunktionen, den ansvarlige for kreditområdet, den ansvarlige for
intern revision, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse og medlemmer af
den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller
hvidvaskforebyggelse, men som ikke er den ansvarlige for
compliancefunktionen eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse jf. §
64 c, stk. 2, nr. 1-6.
Det fremgår af § 64 c, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at
pengeinstitutter skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er
identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågældende
varetager. Et pengeinstitut skal desuden oplyse, hvilke områder eller
funktioner de pågældende nøglepersoner er ansvarlige for. Et pengeinstitut,
skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling, eller hvis der sker væsentlige ændringer
af nøglepersonens ansvarsområder eller funktioner, som den pågældende er
ansvarlig for, jf. § 64 c, stk. 3, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 64 c, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
at
realkreditinstitutter i lighed med pengeinstitutter uden unødigt ophold skal
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende
varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige
for. Realkreditinstituttet vil desuden uden unødigt ophold skulle underrette
Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller
funktioner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en
ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at realkreditinstitutter i lighed
med pengeinstitutter skal identificere instituttets nøglepersoner, jf. den
foreslåede ændring til § 64 c, stk. 1.
145
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0146.png
UDKAST
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af bestemmelsens
ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 64
c, stk. 1, til også at omfatte realkreditinstitutter. Anvendelsesområdet for §
64 c, stk. 3, vil således med den foreslåede ændring også omfatte
realkreditinstitutter.
Det følger af § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 12, bliver til stk.
10, at et pengeinstitut, et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut,
er forpligtet til at påse, at nøglepersoner overholder § 64, stk. 1.
Heri ligger en forpligtelse til at påse, at nøglepersonen opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, ved nøglepersonens tiltrædelse og
løbende, så længe den pågældende nøgleperson varetager stillingen.
Virksomheden skal løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af
nøglepersonerne og vurdere, om en egentlig ny vurdering af nøglepersonen
er nødvendig. Virksomheden skal tage højde for alle nye relevante
oplysninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om
nøglepersonens egnethed og hæderlighed. Virksomhedens forpligtelse til at
påse dette, fratager ikke en nøgleperson ansvar for at opfylde kravene om
egnethed og hæderlighed, mens personen varetager stillingen.
Det foreslås at lade realkreditinstitutter omfatte af
§ 64 c, stk. 7,
der med
lovforslagets § 1, nr. 12, bliver stk. 10.
Ændringen er en konsekvens af, at realkreditinstitutter i lighed med
pengeinstitutter skal identificere instituttets nøglepersoner, jf. den
foreslåede ændring af § 64 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslåede medfører, at et realkreditinstitut, som ikke er et SIFI eller G-
SIFI, er forpligtet til at påse, at nøglepersonerne overholder egnetheds- og
hæderlighedskravene. Den foreslåede ændring er således en tilpasning af
bestemmelsens ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide
anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 1 og stk. 4, til også at omfatte
realkreditinstitutter,
der
ikke
er
SIFI’er
eller
G-SIFI’er.
Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 12,
bliver stk. 10, vil således med den foreslåede ændring være pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller
et realkreditinstitut.
Til nr. 10 (§ 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed finder §
64, stk. 1 og 2, anvendelse for ansatte i et pengeinstitut, der er identificeret
146
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0147.png
UDKAST
som nøglepersoner og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.
Det indebærer, at nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er,
som ikke er pengeinstitutter, til enhver tid skal leve op til kravene om
egnethed og hæderlighed og har pligt til at orientere Finanstilsynet om
forhold som nævnt i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
indtræden og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64, stk. 2 og § 64 c, stk. 3. 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 64 c, stk. 4,
at ændre stk. 1 og 2 til stk. 1 og 5.
Det foreslåede er en konsekvens af, at § 64, stk. 1 og 2, bliver § 64, stk. 1
og stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Henvisningen til § 64, stk. 3, i § 64 c, stk. 4, udmønter Finanstilsynet praksis,
hvorefter Finanstilsynet påser, at den pågældende nøgleperson opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, når den pågældende
tiltræder stillingen. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende
nøgleperson ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk.
1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride
stillingen i den pågældende finansielle virksomhed, jf. henvisningen til § 64,
stk. 2.
Som konsekvens af den foreslåede ændring skal Finanstilsynets afgørelser
efter det foreslåede § 64 stk. 2, 2. pkt., på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2-6,
jf. § 64 c, stk. 4, indeholde varigheden af afgørelsen. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Henvisningen til § 64, stk. 4, i § 64 c, stk. 4, medfører, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 64 c, stk. 1 ikke lever op til egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1, kan
tillade, at den pågældende person bestrider stillingen under nogle nærmere
fastsatte betingelser. En sådan tilladelse vil forudsætte, at der kan stilles
relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller
erfaring efter § 64, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at
opfylde, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse,
omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med
den konkrete stilling.
147
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0148.png
UDKAST
Der kan eksempelvis være tale om en kandidat til stillingen som
kreditansvarlig, der ikke har den nødvendige krediterfaring til at blive
vurderet egnet til stillingen. Personen vil da kunne godkendes på betingelse
af, at personen i en periode arbejder i kreditafdelingen. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 64, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås i
§ 64 c, stk. 4,
at indsætte ”og et realkreditinstitut”.
Det medfører, at § 64, stk. 1 og 5, også vil finde anvendelse på nøglepersoner
i realkreditinstitutter, der ikke er et SIFI eller et G-SIFI
Det foreslåede medfører, at nøglepersoner i realkreditinstitutter, der ikke er
et SIFI eller et G-SIFI, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed i
§ 64, stk. 1 og 5. Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke
realkreditinstitutter, der ikke er et SIFI.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der bør gælde de samme krav
til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i realkreditinstitutter som for
nøglepersoner i pengeinstitutter med de tilpasninger, som
forretningsmodellen nødvendiggør.
Den foreslåede ændring ændrer ikke kravene til medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er, som
ikke er pengeinstitutter, der som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1 og 2, der
med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 1 og 5.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring til § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
Finanstilsynet vil få mulighed for at give et realkreditinstitut et påbud om at
afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende nøgleperson ikke længere
lever op til kravene om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 64 c, stk. 4, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, finder §
64, stk. 1 og 2, anvendelse for ansatte i et pengeinstitut, der er identificeret
som nøglepersoner og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.
Den foreslåede ændring af
§ 64 c, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed, er
en konsekvens af, at realkreditinstitutter i lighed med pengeinstitutter skal
148
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0149.png
UDKAST
identificere instituttets nøglepersoner, jf. den foreslåede ændring af § 64 c,
stk. 1.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af bestemmelsens
ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 64
c, stk. 1, stk. 2 og stk. 3 til også at omfatte realkreditinstitutter.
Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 4, vil således med den foreslåede
ændring være SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut. Realkreditinstitutter, som er SIFI’er eller G-SIFI’er vil i
lighed med pengeinstitutter, som er SIFI’er eller et G-SIFI’er, være omfattet
af direkte af ordlyden af § 64 c, stk. 1, stk. 2 og stk. 3.
Det fremgår af § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 12, bliver stk. 8,
jf. stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke
er pengeinstitutter, som led i deres virksomhedsstyring skal identificere
instituttets nøglepersoner.
Nøglepersoner i SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, er
defineret i § 64 c, stk. 2, nr. 1-4, jf. § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1,
nr. 12, bliver stk. 8.
SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, skal underrette
Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner,
herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, jf. § 64 c, stk. 5, der med
lovforslagets § 1, nr. 12, bliver stk. 8, jf. stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed. Et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, skal
desuden oplyse om, hvilke områder eller funktioner de pågældende
nøglepersoner er ansvarlige for. Et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et
pengeinstitut, skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, hvis en
nøgleperson ikke længere varetager sin stilling, eller hvis der sker
væsentlige ændringer af nøglepersonens områder eller funktioner, som den
pågældende er ansvarlig for, jf. § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr.
12, bliver stk. 8, jf. stk. 3, 2. pkt.
Den foreslåede ændring af
§ 64 c, stk. 5,
der med lovforslagets § 1, nr. 12,
bliver stk. 8, er en konsekvens af, at realkreditinstitutter i lighed med
pengeinstitutter skal identificere instituttets nøglepersoner, jf. den
foreslåede ændring til § 64 c, stk. 1.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af bestemmelsens
ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 64
c, stk. 1, stk. 2 og stk. 3 til også at omfatte realkreditinstitutter.
Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 12,
bliver stk. 8, vil således med den foreslåede ændring være SIFI’er og G-
149
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0150.png
UDKAST
SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.
Realkreditinstitutter, som er SIFI’er eller G-SIFI’er vil i lighed med
pengeinstitutter, som er SIFI’er eller et G-SIFI’er, være omfattet af direkte
af ordlyden af § 64 c, stk. 1, stk. 2 og stk. 3.
Et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut, er
forpligtet til at påse, at nøglepersoner overholder § 64, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Heri ligger en forpligtelse til at påse, at nøglepersonen opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, ved nøglepersonens tiltrædelse og
løbende, så længe den pågældende nøgleperson varetager stillingen.
Den foreslåede ændring af
§ 64 c, stk. 7,
der med lovforslagets § 1, nr. 12,
bliver stk. 10, er en konsekvens af, at realkreditinstitutter i lighed med
pengeinstitutter skal identificere instituttets nøglepersoner, jf. den
foreslåede ændring til § 64 c, stk. 1, og omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
den foreslåede ændring til § 64 c, stk. 4.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af bestemmelsens
ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 64
c, stk. 1, og stk. 4 til også at omfatte realkreditinstitutter, der ikke er SIFI’er
eller G-SIFI’er. Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets
§ 1, nr. 12, bliver stk. 10, vil således med den foreslåede ændring være
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut.
Til nr. 12 (§ 64 c, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed.)
Det følger af den gældende § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
pengeinstitutter som led i deres virksomhedsstyring skal identificere
instituttets nøglepersoner. Tilsvarende gælder for SIFI’er og G-SIFI’er, som
ikke er pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 12,
bliver stk. 8.
§ 64 c, stk. 4, fastsætter, at § 64, stk. 1 og 2, finder anvendelse for ansatte i
et pengeinstitut, der er identificeret som nøglepersoner og for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner i et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke
er et pengeinstitut. Det indebærer, at kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 64, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for de pågældende institutters
nøglepersoner.
150
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0151.png
UDKAST
Finanstilsynet påser i dag, at samtlige ansatte i pengeinstitutter, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, i forbindelse med, at den
pågældende tiltræder en stilling som nøgleperson, samt løbende mens den
pågældende bestrider stillingen. Nøglepersoner kan, i forbindelse med deres
tiltrædelse af en stilling, vælge at udfylde et oplysningsskema for
nøglepersoner, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i
den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets
vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 64, stk. 1, i forhold til
den konkrete stilling, og Finanstilsynet inddrager alle relevante oplysninger
i Finanstilsynets vurdering af den pågældendes egnethed og hæderlighed.
Når Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om den pågældende nøglepersons egnethed og
hæderlighed. Afgørelsen meddeles herefter vedkommende. Samtidig
orienteres den pågældende finansielle virksomhed.
Det foreslås i
stk. 5,
at for gruppe 1- og 2-pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) og
globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er), som ikke er
penge- eller realkreditinstitutter, finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse
for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.
Det foreslåede stk. 5 indebærer ikke materielle ændringer med hensyn til
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurderinger af nøglepersoner i
gruppe 1- og 2-pengeinstiutter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et penge-
eller realkreditinstitut.
Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at nøglepersoner i realkreditinstitutter,
som ikke er SIFI eller G-SIFI, vil omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der er på
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke realkreditinstitutter, der ikke
er et SIFI. Da alle realkreditinstitutter i dag er udpeget som SIFI, får
ændringen ikke betydning får de eksisterende selskaber.
Det foreslås i
stk. 6,
at for gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5.
Det foreslåede medfører, at færre nøglepersoner i gruppe 3-pengeinstitutter
vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Det vil fremover alene være nøglepersoner i henhold til § 64 c, stk. 2, nr. 1-
5, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Nøglepersonerne i henhold til § 64 c, stk. 2, nr. 1-5, er den ansvarlige for
151
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0152.png
UDKAST
risikostyringsfunktionen, den ansvarlige for compliancefunktionen, den
ansvarlige for kreditområdet, den ansvarlige for intern revision og den
ansvarlige for hvidvaskforebyggelse.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at gruppe 3-pengeinstituttet er
forpligtet til at sikre, at samtlige af dets ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, er tilstrækkeligt egnede og
hæderlige til stillingen, jf. § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 12,
bliver til stk. 10, ligesom den foreslåede ændring ikke fratager en
nøgleperson ansvaret for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed,
jf. § 64 c, stk. 4. En nøgleperson skal til en hver tid opfylde kravene om
egnethed og hæderlighed, mens personen varetager stillingen, jf. § 64 c, stk.
7, der med lovforslagets § 1, nr. 12, bliver til stk. 10.
Det foreslås i
stk. 7,
at for gruppe 4-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse for den ansatte, der er identificeret som nøgleperson
i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5.
Det foreslåede medfører, at færre nøglepersoner i gruppe 4-pengeinsitutter
vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Det vil fremover alene være den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at gruppe 4-pengeinstituttet er
forpligtet til at sikre, at samtlige af dets ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, er tilstrækkeligt egnede og
hæderlige til stillingen, jf. § § 64, stk. 7, der bliver til stk. 10, ligesom den
foreslåede ændring ikke fratager en nøgleperson ansvar for at opfylde
kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64 c, stk. 4, mens personen
varetager stillingen, jf. § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 12, bliver
til stk. 10.
De foreslåede stk. 5-7 baserer sig på Finanstilsynets størrelsesgruppering af
pengeinstitutter i Danmark. Finanstilsynet offentliggør hvert år en
størrelsesgruppering af pengeinstitutter i Danmark. Danske pengeinstitutter
placeres i en gruppe fra 1-4 ud fra deres arbejdende kapital. Skillegrænserne
mellem grupperne opdateres, når der vurderes at være grundlag herfor. I
2022 var skillegrænsen arbejdende kapital over 75 mia. kr. for gruppe 1-
pengeinstitutter, arbejdende kapital over 15 mia. kr. for gruppe 2-
pengeinstiutter, arbejdende kapital over 1 mia. kr. for gruppe 3-
pengeinstitutter og arbejdende kapital under 1 mia. kr. for gruppe 4-
pengeinstiutter.
152
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0153.png
UDKAST
Henvisningerne til § 64, stk. 2, i stk. 5 og 6 indebærer, at når en person
tiltræder en stilling som nøgleperson i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et SIFI eller G-SIFI, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1. Finanstilsynet træffer i den
forbindelse afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride stillingen i den
pågældende virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet i gruppe 3-pengeinstitutter
fremover alene påse, at den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, den
ansvarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige for kreditområdet, den
ansvarlige for intern revision og den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse,
jf. § 64 c, stk. 2, nr. 1-5, opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i §
64, stk. 1. Finanstilsynets træffer afgørelse i forbindelse med, at den
pågældende person tiltræder sin stilling som nøgleperson.
Henvisningen til § 64, stk. 2, i stk. 7 indebærer, at når en person tiltræder en
stilling som nøgleperson, jf. § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, i et gruppe 4-
pengeinstitut, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i § 64, stk. 1. Finanstilsynet træffer i den forbindelse
afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride stillingen i den pågældende
virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet i gruppe 4-pengeinstitutter
fremover alene påse, at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 64 c,
stk. 2, nr. 5, opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1.
Finanstilsynets træffer afgørelse i forbindelse med, at den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse tiltræder sin stilling.
Hvis Finanstilsynet eksempelvis vurderer, at en nøgleperson ikke opfylder
kravene til egnethed i § 64, stk. 1, nr. 1, fordi den pågældende vurderes ikke
at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
varetage hvervet eller stillingen, træffer Finanstilsynet afgørelse herom. Den
foreslåede bestemmelse kan også vedrøre den situation, hvor Finanstilsynet
træffer afgørelse om, at vedkommende ikke kan bestride den pågældende
nøglepersonsstilling, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som
følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sin
stilling på forsvarlig vis, jf. § 64, stk. 1, nr. 3. Endvidere angår stk. 8 de
øvrige situationer, hvor en nøgleperson ikke opfylder kravene til
hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2 og nr. 4-6. Det drejer sig om f.eks. de
tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller
gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller
selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført den
finansielle virksomhed tab eller risiko for tab. Det samme gælder
153
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0154.png
UDKAST
situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at
den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig
vis.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, træffer Finanstilsynet afgørelse
om, at den pågældende ikke kan bestride stillingen i den pågældende
virksomhed.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågældende ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, skal der i henhold til
reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af den finansielle
virksomhed og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for
Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstilsynets bestyrelse
i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, træffer afgørelser i tilsynssager, der har
videregående betydelige følger.
Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses
både den berørte finansielle virksomhed og den nøgleperson, som
afgørelsen vedrører, jf. § 355, stk. 4.
Henvisningen til § 64, stk. 3, i stk. 5-7 indebærer, at Finanstilsynet, hvis
Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr.
2-6, skal det fremgå af afgørelsen, hvor længe Finanstilsynet vil anse, at de
forhold, som medfører at en person ikke anses for tilstrækkelig hæderlig, vil
have betydning for en eventuel ny egnethedsvurdering, det vil sige
varigheden af afgørelsen.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet skulle angive
varigheden af Finanstilsynets afgørelser, hvis Finanstilsynet træffer
afgørelse om, at en nøgleperson ikke opfylder hæderlighedskravet på
baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2-6 og derfor ikke kan bestride den pågældende
stilling som nøgleperson i det pågældende penge- eller realkreditinstitut. For
nærmere om kriterierne for Finanstilsynets fastsættelse af varigheden
henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 64, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Henvisningen til § 64, stk. 4, i stk. 5-7 indebærer, at i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en nøgleperson ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som nøgleperson, som
den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride
stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
154
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0155.png
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet fremover i særlige
tilfælde kunne træffe afgørelse om, at en nøgleperson kan bestride stillingen
under nærmere fastsatte betingelser. Det foreslås derved, at Finanstilsynet
har mulighed for at opstille betingelser, således at en nøgleperson kan
meddeles en betinget afgørelse, uanset at den pågældende nøgleperson ikke
umiddelbart lever op til egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1. Med den
foreslåede ændring kan Finanstilsynet således finde, at den pågældende
nøgleperson ville opfylde egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1, hvis en eller
flere betingelser bliver opfyldt. For nærmere om kriterierne for
Finanstilsynets betingede afgørelser henvises til de specielle bemærkninger
til den foreslåede § 64, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 13 (§ 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64 c, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger
erhvervsministeren til at kunne fastsætte regler om kompetence- og
erfaringskrav for bl.a. nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI og G-SIFI.
Den gældende § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed fastlægger
kravene til egnethed for et medlem af direktionen i en finansiel virksomhed.
Kravene finder også anvendelse for nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 4.
Ifølge § 64, stk. 1, nr. 1, jf. § 64 c, stk. 4, skal nøglepersoner have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
stillingen.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal
opfyldes fra det tidspunkt, hvor nøglepersonen tiltræder stillingen i
virksomheden og i hele den periode, hvori den pågældende person varetager
stillingen. Når en person tiltræder en stilling som nøgleperson i
virksomheden, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller
varetage stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder
kravene til egnethed. Den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse
overholdelsen af egnethedskravene i stk. 1. Det er således virksomheden,
der har hovedansvaret for at sikre, at nøglepersoner til enhver tid besidder
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at varetage deres
opgaver, jf. § 64 c, stk. 7.
Det foreslås i
§ 64 c, stk. 9,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kompetence- og erfaringskrav i henhold til § 64, stk. 1, for
nøglepersoner i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI).
155
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0156.png
UDKAST
Det foreslåede stk. 9 er en videreførelse af § 64 c, stk. 6, hvorefter
erhvervsministeren kan fastsætte kompetence- og erfaringskrav for
nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI og G-SIFI. Det foreslåede vil som
noget nyt medføre, at erhvervsministeren får bemyndigelse til også at kunne
fastsætte udfyldende regler for nøglepersoner i realkreditinstitutter, der ikke
er SIFI eller G-SIFI. Dette skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 13, om forslag til ændring af § 64 c, stk. 1.
Den nærmere udmøntning af bemyndigelserne i stk. 9 forventes at indeholde
regler om sagsbehandlingsprocesser samt kompetence- og erfaringskrav til
nøglepersoner i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et SIFI eller et G-SIFI.
Udgangspunktet for processen i vurderingen af en ansøgers egnethed, vil
være et helhedsorienteret og samlet billede af ansøgerens erfaringer og
kompetencer set i forhold til den konkrete stilling, som personen skal
bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den helhedsorienterede
vurderingsproces, hvor der tages højde for, at der efter EU-reglerne til flere
stillinger vil være krav om tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring fra en
ledelsesfunktion over en tilstrækkelig lang periode. En ansøgers erfaringer
fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende eller relevant beslægtet
finansiel virksomhed vil derfor være faktorer, der tillægges betydelig vægt
i afgørelserne i den helhedsorienterede ansøgningsproces.
Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og konkrete
tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring til brug for
sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstilgang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever op til en række
foruddefinerede tærskelniveauer til kompetence og erfaring, vil
vedkommende formodes at være egnet. Modellen opstiller dermed en
mulighed for forenklet sagsbehandling for ansøgere med åbenbart
tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre transparens om
kriterier, der anses for både relevante og tilstrækkelige for specifikke
stillinger i den finansielle sektor.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være proportionale
set i forhold til virksomhedernes varierende størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitetsafvejningen vil skulle foretages konkret for den enkelte
virksomhed med udgangspunkt i tærskelniveauerne.
156
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0157.png
UDKAST
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en persons egnethed til
en stilling som nøgleperson. Bekendtgørelsen forventes at fastsætte regler,
der vil skulle tage hensyn til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og
kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelige erfaring kan ses
enten i forhold til, hvor mange års erfaring en person skal have fra et givent
område eller i forhold til hvilke roller, erfaringen er opnået i. Regler og
vejledning på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.
Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgangen forudsætter
fem års relevant erfaring fra kreditområdet for den nøgleperson, der er
ansvarlig for kreditområdet i et SIFI, så vil det forudsætte nogenlunde
samme antal års erfaring for en nøgleperson med ansvar for kreditområdet i
et mindre pengeinstitut. Til gengæld kan den relevante erfaring været opnået
i et mindre institut, end hvad tilfældet ville være, hvis personen skulle
godkendes til en stilling i et SIFI.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil dermed give erhvervsministeren hjemmel
til at gennemføre en række af anbefalingerne i rapporten ”Anbefalinger til
fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder”, fra
Fagudvalget afgivet i foråret 2020, jf. afsnit 2 i de almindelige
bemærkninger om lovforslagets baggrund. Anbefalingerne vedrører
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
betalingsinstitutter
og
e-
pengeinstitutter.
Fagudvalget lod sig bl.a. inspirere af ECB’s (European Central Bank)
formodningstilgang, der er beskrevet i ECB’s retningslinjer, Guide to fit and
proper assessments. Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at
fastsætte kompetence- og erfaringskrav forventes derfor at tage
udgangspunkt i denne tilgang.
Til nr. 14 (§ 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, finder §
64, stk. 1 og 2, anvendelse for ansatte i et gruppe 1-forsikringsselskab, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 64 d, stk. 1.
Det foreslås i
§ 64 d, stk. 3,
at ændre »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 1-5«.
157
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0158.png
UDKAST
Den foreslåede ændring er alene en tilpasning af henvisningen i § 64 d, stk.
3, fra § 64, stk. 1 og 2, til § 64, stk. 1 til 5. Den foreslåede ændring er en
konsekvens af det foreslåede nye stk. 2-4 til § 64, jf. lovforslaget § 1, nr. 4.
Henvisning til § 64, stk. 2, i § 64 d, stk. 3, udmønter Finanstilsynet praksis,
hvorefter Finanstilsynet påser, at den pågældende nøgleperson opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, når den pågældende
tiltræder stillingen. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende
nøgleperson ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk.
1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride
stillingen i den pågældende finansielle virksomhed, jf. henvisningen til § 64,
stk. 2.
Som konsekvens af den foreslåede ændring skal Finanstilsynets afgørelser
efter det foreslåede § 64, stk. 2, 2. pkt., på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2-6,
jf. § 64 d, stk. 3, indeholde varigheden af afgørelsen. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Henvisningen til § 64, stk. 4, i § 64 d, stk. 3, medfører, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør
af stk. 1, ikke lever op til egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1, kan tillade,
at den pågældende person bestrider stillingen under nogle nærmere fastsatte
betingelser. En sådan tilladelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante
betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter
§ 64, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at opfylde, og hvis
dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og
kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete
stilling. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 64, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 15 (§ 64 d, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, nr. 1, jf. § 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed, fastlægger bl.a. kravene til egnethed for nøglepersoner i et gruppe
1-forsikringsselskab.
Ifølge § 64, stk. 1, nr. 1, jf. § 64 d, stk. 3, skal nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne varetage stillingen.
De ansvarlige personer for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen,
aktuarfunktionen og intern auditfunktionen i et gruppe 1-forsikringsselskab
anses for at være nøglepersoner. Herudover vil det være op til det enkelte
gruppe 1-forsikringsselskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner
158
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0159.png
UDKAST
og udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson. Funktioner, som
er afgørende for selskabets virksomhed og organisation, vil skulle anses som
nøglefunktioner. Hvilke andre funktioner, som udover selskabets risikosty-
ringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne auditfunk-
tion, vil skulle anses som nøglefunktioner, vil afhænge af gruppe 1-forsik-
ringsselskabets forretningsmodel.
Kravene til egnethed for nøglepersoner skal være opfyldt til enhver tid, hvil-
ket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor nøgleperso-
nen tiltræder stillingen i gruppe 1-forsikringsselskabet og i hele den periode,
hvori den pågældende person varetager stillingen. Når en person tiltræder
en stilling som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab, påser Finans-
tilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage stillingen i selskabet og dermed, at den pågæl-
dende opfylder kravene til egnethed. Gruppe 1-forsikringsselskabet er for-
pligtet til at påse overholdelsen af egnethedskravene i stk. 1. Det er således
gruppe 1-forsikringsselskabet, der har hovedansvaret for at sikre, at dets
nøglepersoner til enhver tid besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring til at varetage sine opgaver, jf. § 64 d, stk. 5.
Det foreslås i
§ 64 d, stk. 7,
at erhvervsministeren fastsætter regler om kom-
petence- og erfaringskrav for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber.
Den foreslåede bemyndigelse til erhvervsministeren er ny.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 7, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for nøgleperso-
ner i gruppe 1-forsikringsselskaber.
Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen i stk. 7 forventes at indeholde
regler om sagsbehandlingsprocesser samt kompetence- og erfaringskrav til
nøglepersoner i et gruppe 1-forsikringsselskab. Udgangspunktet for
processen i vurderingen af en ansøgers egnethed, vil være et
helhedsorienteret og samlet billede af ansøgerens erfaringer og kompetencer
set i forhold til den konkrete stilling, som personen skal bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den helhedsorienterede
vurderingsproces, hvor der tages højde for, at der efter EU-reglerne til flere
stillinger vil være krav om tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring fra en
ledelsesfunktion over en tilstrækkelig lang periode. En ansøgers erfaringer
fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende eller relevant beslægtet
159
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0160.png
UDKAST
finansiel virksomhed vil derfor være faktorer, der tillægges betydelig vægt
i afgørelserne i den helhedsorienterede ansøgningsproces.
Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og konkrete
tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring til brug for
sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstilgang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever op til en række
foruddefinerede tærskelniveauer til kompetence og erfaring, vil
vedkommende formodes at være egnet. Modellen opstiller dermed en
mulighed for forenklet sagsbehandling for ansøgere med åbenbart
tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre transparens om
kriterier, der anses for både relevante og tilstrækkelige for specifikke
stillinger i den finansielle sektor.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være proportionale
set i forhold til virksomhedernes varierende størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitetsafvejningen vil skulle foretages konkret for den enkelte
virksomhed med udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en persons egnethed til
en stilling som nøgleperson. Bekendtgørelsen forventes at fastsætte regler,
der vil skulle tage hensyn til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og
kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelige erfaring kan ses
enten i forhold til, hvor mange års erfaring en person skal have fra et givent
område eller i forhold til hvilke roller, erfaringen er opnået i. Regler og
vejledning på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.
Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgangen forudsætter 5
års relevant erfaring fra risikostyringsområdet for den risikoansvarlige i et
større gruppe 1-forsikringsselskab, så vil det forudsætte nogenlunde samme
antal års erfaring for den risikoansvarlige i et mindre gruppe 1-
forsikringsselskab. Til gengæld kan den relevante erfaring været opnået i et
mindre forsikringsselskab eller beslægtet finansiel virksomhed, end hvad
tilfældet ville være, hvis personen skulle godkendes til en stilling i et større
gruppe 1-forsikringsselskab.
160
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0161.png
UDKAST
Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte kompetence- og
erfaringskrav forventes derfor at tage udgangspunkt i denne tilgang og vil i
relevant omfang inddrage retningslinjer fra Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA) for ledelsessystem, der vedrører selskabernes organisering,
herunder nøglefunktionerne.
Til nr. 16 (§ 70, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Dette omfatter
løbende stillingtagen til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter,
risikoprofil og politikker m.v. Samtidig indeholder bestemmelsen krav til
bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til direktionens
rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici. Endelig indeholder
bestemmelsen krav til bestyrelsens opfølgning på, om risikoprofil og
politikker følges i virksomheden, og til, at bestyrelsen træffer de fornødne
forholdsregler, hvis risikoprofil og politikker ikke længere er forsvarlige for
den finansielle virksomhed.
Kravene gælder for alle finansielle virksomheder. Efter § 70, stk. 1, nr. 1,
skal bestyrelsen for en finansiel virksomhed fastlægge, hvilke
forretningsmæssige aktiviteter virksomheden vil beskæftige sig med inden
for virksomhedens formålsparagraf. I et pengeinstitut vil bestyrelsen
eksempelvis skulle beslutte, hvilke pengeinstitutaktiviteter (indlån, udlån,
investeringsservice m.v.) virksomheden skal beskæftige sig med.
Bestyrelsen i et forsikringsselskab vil f.eks. skulle tage stilling til, hvilke
forsikringsklasser og -produkter selskabet skal udbyde.
Bestyrelsen skal desuden efter stk. 1, nr. 2, identificere og kvantificere de
væsentlige risici, som virksomheden påtager sig, dels ved sine
forretningsmæssige aktiviteter, dels ved sin indretning. Bestyrelsen skal
herunder træffe beslutning om virksomhedens risikoprofil, der er den
overordnede ramme for, hvilke og hvor store risici virksomheden ønsker at
påtage sig. Eksempelvis skal bestyrelsen i et pengeinstitut fastlægge, hvilke
kreditrisici pengeinstituttet vil kunne påtage sig som følge af de aktiviteter,
som pengeinstituttet skal udføre. Bestyrelsen skal desuden fastlægge, hvor
store disse risici må være. Det kan f.eks. være grænser for eksponeringer
mod bestemte brancher og for eksponeringer mod bestemte geografiske
områder. I et forsikringsselskab skal bestyrelsen f.eks. fastlægge, hvilke og
hvor store forsikrings- og markedsrisici selskabet vil påtage sig.
Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter § 70, stk. 1, nr. 3,
fastlægge politikker m.v. for virksomhedens væsentlige aktiviteter og
161
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0162.png
UDKAST
tilknyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem disse. Med
politikker menes principper for, hvordan virksomheden skal drives, for at
risikoprofilen kan overholdes. For et pengeinstitut kan der f.eks. være tale
om, at bestyrelsen skal fastlægge overordnede principper for, hvorledes
kreditrisici holdes inden for de fastlagte rammer, f.eks. gennem opfølgning
på hvordan kreditterne udvikler sig. I et forsikringsselskab vil det f.eks.
kunne dreje sig om de overordnede principper for selskabets
forsikringsmæssige risici og opfølgning på, hvordan bl.a.
forsikringsudbetalingerne udvikler sig, og om de indlagte forudsætninger
holder.
Efter § 70, stk. 1, nr. 4, skal der fastsættes regler for, hvorledes direktionen
skal rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal sikre, at bestyrelsen til
stadighed har kendskab til den finansielle virksomheds aktuelle risici,
herunder om virksomheden overholder lovgivningens krav til, hvor store
risici, virksomheden må påtage sig. Dette skal dels gøre det muligt for
bestyrelsen at gribe ind i tide overfor uønskede risici, dels udgøre en del af
beslutningsgrundlaget, når bestyrelsen skal revurdere risikoprofilen.
Bestyrelsen skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte
politikker for virksomheden give direktionen skriftlige retningslinjer, der
som minimum skal indeholde 1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor
store risici direktionen må påføre virksomheden 2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper 3) regler om, hvilke dispositioner der
kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan
foretage som led i sin stilling og 4) regler for, hvordan og i hvilket omfang
direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici,
herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og
om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de
risici, som virksomheden må påtage sig.
Det foreslås, at det i
stk. 1
indsættes, at bestyrelsens fastlæggelse af bl.a.,
hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal
udføre og politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, skal
ske med henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende.
Den foreslåede ændring indebærer ikke nye pligter for bestyrelsen i en
finansiel virksomhed, men skal tydeliggøre, at virksomhedens fastlagte
risikoprofil, politikker og skriftlige retningslinjer til direktionen er centrale
for, at virksomheden drives på en betryggende måde. Fastlæggelsen heraf
er således bestyrelsens måde at angive, hvordan virksomheden skal drives,
så det sker med den nødvendige hensyntagen til virksomhedens risikoprofil
og forretningsmodel.
162
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0163.png
UDKAST
Med den foreslåede ændring tilsigtes det imidlertid, at tilsidesættelse af
visse af de politikker og skriftlige retningslinjer, som de finansielle
virksomheder skal fastsætte efter § 70 og ledelsesbekendtgørelserne,
fremover tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager
i forbindelse med tab, som den finansielle virksomhed har lidt som følge af
tilsidesættelse af virksomhedens politikker eller retningslinjer.
Tilsidesættelse af en forskrift i interne retningslinjer vil kunne være relevant
for ansvarsbedømmelsen, når formålet med den skriftlige retningslinje helt
eller delvis er at regulere, hvad der udgør forsvarlig optræden i den givne
situation, f.eks. i forbindelse med bevillingen af et lån eller ved ydelsen af
investeringsservice. Sådanne interne retningslinjer, hvis hovedformål er at
sikre, at finansielle virksomheder drives på en forsvarlig måde, bl.a. med
henblik på at imødegå overdreven risikotagning, som kan lede til betydelige
tab for virksomhederne, samt sikre, at virksomhederne drives ærligt, redeligt
og professionelt og i sine kunders bedste interesse, vil eksempelvis kunne
være virksomhedens kreditpolitik, markedsrisikopolitik, politik for
operationelle risici, politik for forsikringsmæssig afdækning af risici,
likviditetspolitik, politik for risiko for overdreven gearing, hvidvaskpolitik,
it-sikkerhedspolitik,
it-risikostyringspolitik,
politikker
for
produktgodkendelse og for udbud og distribution af tjenesteydelser og
produkter til kunderne og interessekonfliktpolitikker.
Tilsidesættelse af en forskrift i skriftlige retningslinjer vil i
erstatningsmæssig sammenhæng i praksis kunne være relevant i tilfælde,
hvor en finansiel virksomhed i forbindelse med bevillingen af et lån har
fraveget de skriftlige retningslinjer, som virksomhedens bestyrelse har
fastsat med hensyn til efterlevelsen af kreditpolitikken, og hvor det
efterfølgende viser sig, at virksomheden har lidt et tab på eksponeringen.
Eksempelvis vil det ved vurderingen af en direktørs erstatningsansvar være
relevant at inddrage den omstændighed, at en bevilling i strid med
kreditpolitikkens bevillingsbeføjelse ikke har været forelagt bestyrelsen.
Stiller kreditpolitikken krav om grundige analyser af kundens årsopgørelse,
budget og indkomst- og formueopgørelse, vil det være relevant for den
erstatningsretlige vurdering af en direktørs eller et bestyrelsesmedlems
ansvar, at en sådan analyse ikke er foretaget i forbindelse med bevillingen,
eller at bestyrelsen ikke har efterspurgt en sådan analyse ved bevillingen.
I forbindelse med ydelsen af investeringsservice vil tilsidesættelse af en
forskrift i skriftlige retningslinjer i erstatningsmæssig sammenhæng i
praksis kunne være relevant i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed har
fraveget de skriftlige retningslinjer, som virksomhedens bestyrelse har
fastsat med hensyn til efterlevelsen af eksempelvis politikkerne for
163
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0164.png
UDKAST
produktgodkendelse og for udbud og distribution af tjenesteydelser og
produkter til kunderne, og hvor det efterfølgende viser sig, at kunderne
eksempelvis er blevet eksponeret mod risici, som ikke er egnede eller
hensigtsmæssige for kunderne. Eksempelvis vil det ved vurderingen af en
direktørs erstatningsansvar være relevant at inddrage den omstændighed, at
produkter med produktegenskaber i strid med politikken for udbud og
distribution ikke har været forelagt bestyrelsen.
Ansvarsbedømmelsen i erstatningssager vedrørende tilsidesættelse af
politikker eller skriftlige retningslinjer vil i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Der tilsigtes ikke en ændring af, hvilken betydning tilsidesættelse af interne
retningslinjer, der alene har en ordensmæssig karakter, tillægges ved
ansvarsbedømmelsen.
Til nr. 17 (§ 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at
indsætte et nyt stk. 5 i § 70 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at
§ 70, stk. 1, nr. 4,
ændres, så henvisningen
til stk. 5 ændres til stk. 6.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 19.
Til nr. 18 (§ 70, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette skal
ske på grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om
forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutningen om
retningslinjerne til direktionen skal bl.a. indeholde de kvantitative og
kvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan disponere. Såvel de
kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerbare således, at
det er muligt for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge
op på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af
rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke principper risici skal
opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig
skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositioner, direktionen kan
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, der efter den
164
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0165.png
UDKAST
finansielle virksomheds forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til den finansielle virksomheds
risikoprofil og politikker.
Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 4, skal bestyrelsen for
virksomheden løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i
overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. De nødvendige forholdsregler
afhænger af karakteren af den manglende overholdelse.
Efter § 70, stk. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed, en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed efter
bestemmelserne i § 70, stk. 1-4.
Finanstilsynet har med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1706 af 27.
november 2020 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse af styring af
forsikringsselskaber
m.v.
(ledelsesbekendtgørelserne).
Ledelsesbekendtgørelserne indeholder bl.a. nærmere krav til indholdet af de
skriftlige retningslinjer, bestyrelsen skal give til direktionen efter § 70, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, herunder om hvilke beføjelser, der ikke
kan henlægges til direktionen.
Det følger af bekendtgørelsen om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.,
at bestyrelsen for en finansiel virksomhed i sin forretningsorden skal have
procedurer for bestyrelsens tilsyn med direktionens ledelse af den
finansielle virksomhed og eventuelle datterselskaber, herunder vurdering af,
om direktionen varetager sine opgaver på behørig måde og i
overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
bestyrelsens retningslinjer til direktionen.
Direktionen skal sikre, at der løbende sker skriftlig og betryggende
rapportering på alle relevante ledelsesmæssige niveauer om overholdelsen
og udnyttelsen af væsentlige grænser for risikotagning indeholdt i medfør
af de retningslinjer som bestyrelsen har fastsat, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt., i
bekendtgørelsen nr. 1706 af 2. november 2020 om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. Direktionen skal desuden sikre, at der sker
rapportering om andre væsentlige forhold, der ikke måtte være omfattet af
beføjelser fastsat i retningslinjerne eller i videregivne beføjelser, jf.
bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt.
165
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0166.png
UDKAST
Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. indeholder
desuden nærmere regler for rapportering for bl.a. efterlevelsen af de enkelte
politikker. For kreditpolitikken gælder f.eks., at bestyrelsen mindst hvert
kvartal skal modtage rapportering på kreditområdet. Mindst to af
rapporteringerne i løbet af et år skal i fuldt omfang opfylde kravene i bilag
1, nr. 32-36, mens de øvrige rapporteringer kan være mindre omfattende.
Rapporteringen skal bl.a. belyse, hvordan virksomheden efterlever de
enkelte elementer i kreditpolitikken samt bestyrelsens retningslinjer til
direktionen på kreditområdet, jf. bilag 1, nr. 32.
Heraf følger, at bestyrelsen som et led i sin forpligtelse til løbende at vurdere
såvel virksomhedens risici som direktionens varetagelse af sine opgaver i
retningslinjerne til direktionen skal tage stilling til omfanget af direktionens
forpligtelse til at rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte
både alle retningslinjernes rammer og alle de grænser, der er fastsat i
lovgivningen. Reglerne i ledelsesbekendtgørelsen indebærer således også,
at direktionen skal rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i
virksomheden eller på de finansielle markeder, der indebærer, at de af
bestyrelsen fastlagte risikoprofil og politikker ikke længere kan overholdes,
også selvom direktionen følger retningslinjerne.
Det foreslås, at det i
§ 70, stk. 4, 1. pkt.,
præciseres, at bestyrelsen løbende
skal vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse
med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjer for
direktionen, herunder om direktionen har fraveget disse, og om det i givet
fald har været forsvarligt.
Der er tale om en sproglig præcisering af lovteksten, som har til formål at
tydeliggøre bestyrelsens pligter i forhold til bestyrelsens løbende vurdering
af direktionen med hensyn til fravigelse af virksomhedens risikoprofil,
politikker eller retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring
i lovforslagets § 1, nr. 16, (§ 70, stk. 1), hvorefter det foreslås, at
tilsidesættelse af den finansielle virksomheds fastlagte risikoprofil, fastlagte
politikker og retningslinjer for direktionen tillægges større vægt ved
ansvarsbedømmelsen i erstatningssager, idet det på den baggrund vurderes
at være hensigtsmæssigt, at tydeliggøre bestyrelsens pligter med hensyn til
den løbende vurdering af direktionens opgavevaretagelse efter § 70, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke materielle ændringer med
hensyn til bestyrelsens pligter efter § 70, stk. 4.
166
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0167.png
UDKAST
Til nr. 19 (§ 70, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette skal
ske på grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om
forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutningen om
retningslinjerne til direktionen skal bl.a. indeholde de kvantitative og
kvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan disponere. Såvel de
kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerbare således, at
det er muligt for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge
op på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af
rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke principper risici skal
opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig
skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositioner, direktionen kan
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, der efter den
finansielle virksomheds forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til den finansielle virksomheds
risikoprofil og politikker.
Efter § 74, stk. 1, skal bestyrelsesformanden sørge for, at bestyrelsen mødes,
når det er nødvendigt. Det fremgår desuden af bilag 6, pkt. 5, til
bekendtgørelse nr. 788 af 1. juni 2022 om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl., at bestyrelsen skal mødes, når der skal træffes
beslutning om forhold, der ikke er omfattet af de beføjelser, bestyrelsen har
givet til direktionen. Det vil således være nødvendigt at bestyrelsen mødes,
hvis der skal behandles sager om fravigelse af virksomhedens fastlagte
risikoprofil, fastlagte politikker eller de retningslinjerne for direktionen,
medmindre muligheden for at fravige disse fremgår af virksomhedens
interne regler.
Efter § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. kan retningslinjerne kun undtagelsesvis give mulighed for, at
direktionen kan disponere risici i en størrelsesorden, der ligger uden for den
fastlagte risikoprofil og retningslinjernes grænser og da kun, hvis
forudsætningerne herfor fremgår af retningslinjerne. Hvis disse
forudsætninger ikke kan fastlægges, kan direktionen ikke forudgående gives
beføjelser til overskridelse af retningslinjernes grænser.
Efter § 74, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed skal der føres
protokol over forhandlingerne i bestyrelsen, og protokollen skal
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Bestemmelsen
indebærer af hensyn til senere mulighed for dokumentation og eventuelt
placering af ansvar, at protokollen skal være en forhandlingsprotokol og
167
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0168.png
UDKAST
ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det efterfølgende være
muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.
Det vil således skulle fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol, når
bestyrelsen har drøftet sager om fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de
fastlagte politikker eller retningslinjerne for direktionen, jf. § 70, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed, herunder hvilke forudsætninger der ligger til
grund for beslutningen om at godkende eller acceptere en fravigelse af
virksomhedens fastlagte risikoprofil, fastlagte politikker eller
retningslinjerne for direktionen.
Det foreslås, at der i § 70 indsættes et nyt
stk. 5,
hvorefter bestyrelsens
beslutning om konkret at fravige eller acceptere en fravigelse af den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for
direktionen, skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med
en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre bestyrelsens pligter
med hensyn til fravigelse af virksomhedens risikoprofil, politikker eller
retningslinjerne for direktionen. Kravene til redegørelsen for begrundelsen
for beslutningen vil svare til de eksisterende krav efter § 74, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed. Det indebærer bl.a., at det skal være muligt at
genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted i
bestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor fravigelsen af
virksomhedens risikoprofil, politikker eller retningslinjerne for direktionen
er sket efter beslutning fra bestyrelsen, eller hvor bestyrelsen har accepteret,
at direktionen har fraveget disse.
Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte tilfælde, hvor direktionen uden
bestyrelsens vidende har fraveget risikoprofilen, politikker eller
retningslinjerne for direktionen, og hvor bestyrelsen først efterfølgende
bliver opmærksom herpå. Sådanne tilfælde vil i stedet være omfattet af den
gældende bestemmelse i § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om
bestyrelsens løbende vurdering af direktionens varetagelse af sine opgaver,
hvorefter bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis direktionen
ikke varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte
risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring indebærer ikke nye pligter for bestyrelsen for
finansielle virksomheder, der efter de gældende regler skal føre eventuelle
fravigelser af virksomhedens risikoprofil, politikker eller retningslinjerne
for direktionen til protokols, jf. § 74 i lov om finansiel virksomhed.
168
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0169.png
UDKAST
Til nr. 20 (§ 76 i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 76 i lov om finansiel virksomhed må en direktør ikke uden
bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den finansielle virksomhed
og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand,
hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den
finansielle virksomheds interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestyrelsen skal tage
stilling til aftalens væsentligste indhold, og at godkendelsen skal være
udtrykkelig og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4815. Det fremgår desuden, at
bestemmelsen kun vedrører større dispositioner i forhold til direktørens
økonomiske forhold. Almindelige dispositioner såsom veksling af valuta og
ind- og udbetaling på indlånskonti er ikke omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde.
Det foreslås, at
§ 76
ophæves, idet bestemmelsen i vidt omfang videreføres
som stk. 1, nr. 2, i § 78, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 21 (§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 77 d, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed at virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Det følger desuden af § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, at virksomhedens
lønpolitik bl.a. skal fastlægge virksomhedens retningslinjer for tildeling af
variable løndele og fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte ”ved enhver væsentlig
ændring og mindst hvert fjerde år.”
Det foreslåede indebærer, at det øverste organ i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed skal godkende virksomhedens lønpolitik ved enhver
væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år.
169
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0170.png
UDKAST
En væsentlig ændring vil f.eks. være en justering af rammerne for
fordelingen mellem fast og variabel løn eller introduktion af nye
komponenter i lønpolitikken. Helt formelle ændringer i lønpolitikken,
herunder tilpasning af formalia og lign., anses ikke for at udgøre en
væsentlig ændring.
Enhver ændring af lønforholdene for medlemmer af direktionen og
bestyrelsen anses for at udgøre en væsentlig ændring.
Virksomhedens øverste organ skal som minimum godkende virksomhedens
lønpolitik hvert fjerde år, også hvis der ikke foretages ændringer.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 2, 2. pkt.,
at virksomhedens lønpolitik hurtigst
muligt efter godkendelsen skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside.
Lønpolitikken skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside hurtigst
muligt, hvilket vil sige, at lønpolitikken skal offentliggøres umiddelbart
efter godkendelsen uden unødigt ophold.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 2, 3. pkt.,
at lønpolitikken skal forblive offentligt
tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gældende.
I medfør af den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, er § 77 d, stk. 1-4, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at 77 d,
stk. 2, fortsat skal være strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 2, der foreslås ændret, er den finansielle
virksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at den
finansielle virksomhed undlader af offentliggøre sin lønpolitik, eller at den
finansielle virksomhed undlader at forelægge en ny lønpolitik, der medfører
væsentlige ændringer i aflønningen i den pågældende virksomhed, for det
øverste organ.
Til nr. 22 (§ 77 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed at formanden for bestyrelsen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed i sin beretning for virksomhedens øverste organ skal
redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og kommende
regnskabsår.
170
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0171.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 3, 3. pkt.,
at fastsætte, at formanden for bestyrelsen
skal forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin
beretning for virksomhedens øverste organ.
Formandens beretning skal navnlig adressere de overordnede komponenter
i virksomhedens lønpolitik og uddybe hensigten hermed. Derudover skal
bestyrelsesformanden forklare lønpolitikkens efterlevelse, herunder tilfælde
hvor lønpolitikken eventuelt ikke efterleves.
Hvis det øverste organ skal godkende forslag til revideret lønpolitik, jf. den
foreslåede ændring til § 77 d, stk. 2 ovenfor, kan formanden for bestyrelsen
begrænse forklaringen af og begrundelsen for lønpolitikkens indhold og
dens efterlevelse til ændringerne af lønpolitikken og initiativet bag disse
ændringer.
I medfør af den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, er § 77 d, stk. 1-4, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at 77 d,
stk. 3, fortsat skal være strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 3, 3. pkt., der foreslås ændret, er den
finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
formanden ikke forklarer lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin
beretning for virksomhedens øverste organ.
Til nr. 23 (§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 d, stk. 2, at virksomhedens øverste organ
skal godkende virksomhedens lønpolitik, herunder rammerne for
bestyrelsens aflønning. Det følger imidlertid ikke af gældende ret, at
virksomhedens øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhedens
bestyrelse for det igangværende regnskabsår.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 4,
at virksomhedens øverste organ skal godkende
aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at virksomhedens øverste organ skal godkende
aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår
særskilt.
I medfør af den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, er § 77 d, stk. 1-4, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at 77 d,
stk. 4, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet i § 77 d, stk.
4, der foreslås ændret, er den finansielle virksomhed. Den strafbare handling
171
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0172.png
UDKAST
kan eksempelvis bestå i, at virksomhedens øverste organ undlader at
godkende aflønningen af bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.
Til nr. 24 (§ 77 d, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder årligt skal offentliggøre en række oplysninger om sin
lønpolitik og praksis for aflønningen af ledelsen og andre væsentlige
risikotagere. Oplysningerne skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside, og er oplysningerne ikke indeholdt i årsrapporten, skal det
fremgå af årsrapporten, hvor oplysningerne kan findes.
Derudover følger det af den gældende § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed,
at
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder skal
offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt ledelsesmedlem
Virksomheden skal angive i årsrapporten, hvor oplysningerne om ledelsens
samlede vederlag kan findes. Oplysningerne skal være offentligt
tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
Den gældende finansielle regulering stiller imidlertid ikke krav om
udarbejdelse af en vederlagsrapport.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 5,
at bestyrelsen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel
holdingvirksomhed skal udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.
Det foreslåede indebærer, at bestyrelsen skal udarbejde en klar og forståelig
vederlagsrapport, som giver et overblik over den samlede aflønning af
ledelsesmedlemmerne i virksomheden i medfør af lønpolitikken, jf. stk. 1.
Den samlede aflønning skal forstås som summen af fast og variabel løn,
herunder eventuelle godtgørelser og lignende, som hvert medlem af
bestyrelsen eller direktionen har optjent.
Alle goder uanset form betragtes i relation til vederlagsrapporten som
aflønning, der således også gælder typer af goder, der ikke er nævnt direkte
i virksomhedens lønpolitik.
172
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0173.png
UDKAST
Udover de oplysnings- og offentliggørelseskrav, der stilles i det foreslåede
stk. 5-7, stilles der ikke formkrav til, hvordan virksomheden udformer
vederlagsrapporten.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, der
er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-land, anses for at opfylde
betingelserne i denne bestemmelse, hvis virksomheden efterlever kravene
til virksomhedens vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 5 vil kunne straffes med bøde efter §
373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 41.
Ansvarssubjektet i det foreslåede § 77 d, stk. 5, der foreslås ændret, er den
finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
en virksomhed omfattet af bestemmelsen helt undlader at udarbejde en
vederlagsrapport.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 6,
at vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger
nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
Oplysningerne har til formål at bibringe aktionærerne, investorerne og
interessenterne et bedre grundlag for at vurdere, om der er forbindelse
mellem løn og resultater for hvert enkelt ledelsesmedlem. Herudover skal
oplysningerne forbedre aktionærernes, potentielle investorers og øvrige
interessenters mulighed for at udøve aktivt ejerskab i forbindelse med
virksomhedens lønpolitik.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 6 straffes med bøde efter § 373 stk. 2,
1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 37.
Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 6, der foreslås ændret, er den finansielle
virksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
virksomhedens vederlagsrapport helt eller delvist ikke indeholder
oplysningerne nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 6, nr. 1,
at vederlagsrapporten skal indeholde
oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og
direktionen har optjent fra virksomheden og andre virksomheder inden for
samme koncern i de seneste tre år, herunder oplysninger om fastholdelses-
og fratrædelsesordningers væsentligste indhold.
Vederlagsrapporten skal give et samlet overblik over den aflønning, som de
enkelte ledelsesmedlemmer, herunder nye og tidligere, har optjent fra
virksomheden og andre virksomheder inden for samme koncern i de seneste
tre år. Vederlagsrapporten skal angive de pågældende ledelsesmedlemmer
med navn og skal således oplyse vederlaget fordelt på individniveau.
173
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0174.png
UDKAST
Ved optjente beløb forstås både faste og variable løndele, som er udbetalt,
såvel som løndele, der endnu ikke er kommet til udbetaling.
Der skal ikke kun rapporteres om ledelsesmedlemmer, der har fungeret i et
helt regnskabsår eller samtlige af de tre seneste år, men om alle eksisterende,
nye og tidligere ledelsesmedlemmer, der har optjent vederlag som er
udbetalt eller endnu ikke er kommet til udbetaling i den pågældende treårige
periode. For tidligere ledelsesmedlemmer oplyses eksempelvis om
eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, der er blevet udbetalt i perioden efter
fratrædelsen.
Vederlagsrapporten må ikke indeholde de særlige kategorier af
personoplysninger, som er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen).
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 6, nr. 2,
at vederlagsrapporten skal indeholde en
redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og
virksomhedens strategi og relevante mål herfor.
Det foreslåede indebærer, virksomheden i vederlagsrapporten skal beskrive
sammenhængen mellem den faktiske aflønning af ledelsen, virksomheden
lønpolitik og de bagvedlæggende mål, som aflønningspolitikken
understøtter.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, der
er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-land, anses for at opfylde
betingelserne i denne bestemmelse, hvis virksomheden efterlever kravene
til virksomhedens vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 7, 1. pkt.,
at vederlagsrapporten hurtigst muligt
efter generalforsamlingens afholdelse skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside.
Hurtigst muligt er ensbetydende med, at vederlagsrapporten skal
offentliggøres umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse uden
unødigt ophold.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 7, 2. pkt.,
at vederlagsrapporten skal forblive
offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en periode på 10 år.
174
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0175.png
UDKAST
Offentliggørelse af vederlagsrapporten er nødvendig for, at aktionærer,
potentielle investorer og interessenter bedre kan vurdere, hvordan
virksomheden gennemfører sin lønpolitik i praksis, herunder aflønningen af
de enkelte ledelsesmedlemmer, og i hvilken udstrækning denne aflønning
er afpasset virksomhedens strategi og mål.
Ti-årsfristen regnes fra den offentliggørelse af vederlagsrapporten, der sker
efter generalforsamlingens afholdelse.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 7, 3. pkt.,
at vederlagsrapporten kan være
tilgængelig i en længere periode, forudsat at den ikke længere indeholder
personoplysninger.
Det foreslåede indebærer, at virksomhedens øverste organ kan vælge at lade
vederlagsrapporten være tilgængelig i en længere periode end 10 år forudsat,
at vederlagsrapporten ikke indeholder personoplysninger.
Det vil i praksis betyde, at der skal laves en version af vederlagsrapporten,
hvor det ikke længere fremgår, hvilke ledelsesmedlemmer – nuværende
eller tidligere - der har modtaget hvilke vederlag. Dette vil som minimum
betyde, at navnene på alle de pågældende ledelsesmedlemmer skal fjernes
fra rapporten.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 7 vil kunne straffes med bøde efter §
373 stk. 2, 1. pkt., jf. forslagets
§
1, nr. 37. Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 7,
der foreslås ændret, er den finansielle virksomhed. Den strafbare handling
kan eksempelvis bestå i, at en virksomhedens undlader at offentliggøre
vederlagsrapporten eller, at virksomhedens vederlagsrapport er
offentliggjort i længere end 10 år, uden at personoplysningerne fjernes.
Til nr. 25 (§§ 77 j-77m i lov om finansiel virksomhed)
Til § 77 j
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et absolut loft for
størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor opfordrede man
imidlertid de finansielle virksomheder til at følge de gældende anbefalinger
fra Komitéen for god Selskabsledelse. Anbefalingerne indeholder i dag
begrænsninger med hensyn til størrelsen af den samlede værdi af vederlag i
forbindelse med opsigelsen inklusive fratrædelsesgodtgørelser. De
finansielle virksomheder opfordres dermed til at overholde grænserne for
størrelsen af vederlag i forbindelse med opsigelsen efter et ”følg eller
forklar”-princip. Dette betyder, at hvis virksomheden ikke opfylder de
175
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0176.png
UDKAST
nævnte begrænsninger, bør virksomheden i førstkommende årsrapport
forklare, hvilke hensyn der ligger til grund for, at grænsen ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for variabel løn. Løn
i opsigelsesperioden karakteriseres som fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse
er således som udgangspunkt omfattet af begrænsningerne for brug af
variabel løn i § 77 a i lov om finansiel virksomhed og § 18 i bekendtgørelse
nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser. Den nævnte
bestemmelse fastsætter bl.a. et forholdsmæssigt loft over størrelsen på en
variabel løndel til medlemmer af direktionen set i forhold til vedkommendes
faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være
undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel løn i medfør af § 15 i
bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og
investeringsforeninger og § 21 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om
lønpolitik
og
aflønning
i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser. Det følger heraf
bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales
på ansættelsestidspunktet, og som ikke udgør en værdi større end to års
samlet løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en
fratrædelsesgodtgørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del
af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års
samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører, at langt de
fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en størrelsesorden mellem et til
to års samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at offentliggøre
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og virksomhedens væsentlige risikotagere. Dette
omfatter bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i
løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudover skal den
finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen af de tildelte
fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere
heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Dette følger af
artikel 450, stk. 1, litra h, nr. 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013 og § 26, stk. 1, nr. 8, litra e og f, i bekendtgørelse nr. 16 af 4.
januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser. Ud over den
største fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
176
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0177.png
UDKAST
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongruppe.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme. Endelig skal virksomheden offentliggøre det samlede optjente
vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 77 d, stk.
4, i lov om finansiel virksomhed og § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 16 af
4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 77 j
fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for medlemmer af
direktionen
i
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen
i
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed. Medlemmer af
direktionen omfatter de personer, der er registreret som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle vederlagsdele,
som en person opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så længe
denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed indgår
en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og
værdien af ordningen overstiger et beløb svarende til vedkommendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal
virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder
størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
177
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0178.png
UDKAST
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pension for modtageren.
For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et
medlem af direktionen er virksomheden således forpligtet til at offentliggøre
størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de enkelte
vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om en direktørs fratrædelsesordning skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort og skal ske
hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse.
Efter
forslaget
er
pengeinstituttet,
realkreditinstituttet,
investeringsforvaltningsselskabet, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed forpligtet til at
offentliggøre oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning, hvis
vederlaget overstiger en værdi svarende til vedkommendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at virksomheden
umiddelbart efter aftaleindgåelse med et direktionsmedlem om en
fratrædelsesordning skal offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse,
de enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes
178
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0179.png
UDKAST
størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som
virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen om
fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden og
i hele perioden indtil et eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt
afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelsesordning i
ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal virksomheden
fjerne oplysningerne om direktørens tidligere fratrædelsesordning.
Oplysningerne erstattes af oplysninger om direktørens nye
fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 77 m, at bestemmelserne i den foreslåede § 77 j
ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 373, stk. 2, 1. pkt., at en overtrædelse
af det foreslåede § 77 j kan straffes med bøde.
Til § 77 k
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor indeholder ikke krav
til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne
regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
variabel løn, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, i lov om finansiel virksomhed og § 5, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser. Da løn i en aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn,
er denne ikke omfattet af de gældende begrænsninger for brug af variabel
løn, der følger af § 77 a, i lov om finansiel virksomhed eller § 18 i
179
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0180.png
UDKAST
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 77 k,
at løn i en aftalt
opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed, der
ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales
månedsvis over fritstillingsperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen
i
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed. Medlemmer af
direktionen omfatter de personer, der er registrerede som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede indebærer, at løn i en direktørs opsigelsesperiode skal
udbetales månedsvis over fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af
lønnen, som ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor
direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at en direktør, der
befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at fortsætte sit
sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling og alene
fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i
opsigelsesperioden, der vedrører fritstillingsperioden, opfylde det
foreslåede krav til udbetalingen.
Har en virksomhed og en direktør i virksomheden f.eks. aftalt en
opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at direktøren skal fortsætte
sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i resten af
perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der ikke modsvares
af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte direktør fortsætter i sit
sædvanlige virke i virksomheden. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den
180
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0181.png
UDKAST
fratrådte direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
virksomheden i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som den fratrådte direktør har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele
fritstillingsperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af direktøren.
Kompleksiteten af navnlig pengeinstitutters, realkreditinstitutters og
investeringsforvaltningsselskabers og forsikringsselskabers virksomhed vil
ofte medføre, at omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres
efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra
fritstillingen, før det kan konstateres, om grundlaget for udbetalingen har
været og fortsat er til stede. Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er
udbetalt i forbindelse med fritstillingen af direktøren, reduceres muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver virksomhedens bestyrelse
mulighed for løbende at reagere, hvis den pågældende direktør har udvist en
adfærd, der kan udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet,
inden hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens fritstilling
bliver bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der er udtryk for en væsentlig misligholdelse af
ansættelsesforholdet, har virksomheden således mulighed for at iværksætte
ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens udbetalingen
fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den fratrådte direktørs
side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse med
fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til den
foreslåede § 77 l nedenfor.
Det følger af forslaget til § 77 m, at bestemmelsen i den forslåede § 77 k
ikke kan fraviges ved aftale.
§ 77 l
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel løn, således at der
med hensyn til variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
181
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0182.png
UDKAST
væsentlige risikotagere er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til
modtagerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse må en
variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkommendes faste løn
inklusive pension. Aflønningsreglerne fastsætter endvidere krav om, at
mindst 50 pct. af en variabel løn til den nævnte persongruppe skal bestå af
finansielle instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at finansielle
instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes eller afdækkes i en
passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal den finansielle
virksomhed sikre, at kriterierne for tildelingen af den variable løn fortsat er
opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den
udskudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfalde. En
finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebetaling af en allerede
udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen er sket på grundlag af oplysninger
om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren
er i ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt
omfattet af de nævnte begrænsninger for brug af variabel løn. I praksis vil
langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være undtaget regelsættet
om variabel løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december
2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
finansielle
holdingvirksomheder og investeringsforeninger eller i medfør af § 21 i
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser. Det følger heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse,
der ikke er resultatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet og som
ikke udgør en værdi større end to års samlet løn kan undtages fra
aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse aftales på tidspunktet
for fratrædelsen, kan den del af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør
en værdi større end et års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller manglende
resultater. Dette gælder uanset om undtagelsesbetingelserne i § 15 i
bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og
investeringsforeninger eller § 21 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019
om
lønpolitik
og
aflønning
i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser er opfyldt.
182
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0183.png
UDKAST
Det følger af artikel 94, stk. 1, litra h, i CRD IV, at godtgørelser, der kommer
til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tid, skal afspejle de resultater, der
er opnået over en periode og ikke belønne manglende resultater eller
forseelser. Det følger endvidere af artikel 275, stk. 2, litra f, i Solvens II, at
en fratrædelsesgodtgørelse skal baseres på medarbejderens resultater i hele
ansættelsesperioden og være udformet på en måde, hvor det sikres, at fejl
ikke belønnes.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 77 l
fastsætter nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed samt
til udbetalingen heraf. eller en finansiel holdingvirksomhed samt til
udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen
i
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller et forsikringsholdingvirksomhed. Medlemmer af
direktionen omfatter de personer, der er registreret som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75, som enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal afspejle de
resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen og ikke må belønne
forseelser eller manglende resultater.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 94, stk. 1, litra h, i CRD
IV, hvorefter godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten
opsiges før tid, skal afspejle de resultater, der er opnået over en periode og
ikke belønne manglende resultater eller forseelser. Artikel 94, stk. 1, litra h,
i CRD IV, er som hidtil også implementeret ved § 15, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og
183
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0184.png
UDKAST
investeringsforeninger. Fratrædelsesgodtgørelser er for så vidt angår
forsikringsselskaber reguleret i artikel 275, stk. 2, litra f, i Solvens II,
hvorefter en fratrædelsesgodtgørelse skal baseres på medarbejderens
resultater i hele ansættelsesperioden og være udformet på en måde, hvor det
sikres, at fejl ikke belønnes. Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt
at gå videre end den delegerede forordning.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har opnået eller ikke
har opnået over en periode inden vedkommendes fratrædelse afspejles i
ordningen. Ved vurderingen af manglende resultater bør der tages hensyn
til både virksomhedens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må virksomheden ikke tildele
fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end direktørens
svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan tilregnes direktøren,
skal tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale om
fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende resultater.
Forhold af en karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
De foreslåede bestemmelser tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der
eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et
bestemt antal månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid
klart, at udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis
direktøren har udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
ligesom en påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt
godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres på et
senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal
184
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0185.png
UDKAST
ske i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige
månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel løn,
der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår også i
opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som direktøren har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med
en ligelig fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har indgået
aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års samlede løn
inklusive pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne
udbetales året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf.
det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
virksomheden i at udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge
udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af navnlig pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
investeringsforvaltningsselskabers og forsikringsselskabers virksomhed vil
ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har
185
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0186.png
UDKAST
til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis virksomheden sigtes
for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen
tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
tidligst kan begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt
fuldt ud i overensstemmelse med det foreslåede § 77 k. Se nærmere herom
i bemærkningerne til lovforslagets § 77 k.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen eventuel løn i opsigelsesperioden. Hermed menes
alene den aftale faste løn i opsigelsesperioden. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af
eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til § 77 a,
stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed eller § 18, stk. 1, nr. 5, i
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser.
Kompleksiteten af navnlig pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
investeringsforvaltningsselskabers og forsikringsselskabers virksomhed vil
ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har
til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
186
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0187.png
UDKAST
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal
indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen, hvis
virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare
forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør har udvist en
adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under
sin ansættelse i virksomheden, skal bestyrelsen bestræbe sig på at kræve
tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal indstille
udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist
en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt og indstille udbetalingen og
dermed lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis
dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret udviste
adfærd,
om
bestyrelsen
skal
indstille
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis
direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af virksomheden konkret
vurderes i betydelig grad at have medvirket til, at Finanstilsynet i medfør af
187
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0188.png
UDKAST
§ 243 a, stk. 2, påbyder virksomheden at iværksætte sin genoprettelsesplan,
eller hvis direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af virksomheden i
betydelig grad har medvirker til, at virksomheden bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
eller at virksomheden må overdrages til afvikling i Finansiel Stabilitet.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis virksomheden kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og
disse i høj grad kan tilregnes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde
ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at direktøren har
handlet i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen fastsatte rammer
og har påført virksomheden store risici som en følge heraf. Det kan også
være tilfældet, hvor direktøren har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der
i betragteligt omfang har bidraget til virksomhedens problemer, eller hvor
problemerne skyldes, at direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en
fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at virksomhedens
økonomiske problemer kan tilregnes direktørens adfærd eller passivitet, og
at denne adfærd eller passivitet i den givne situation må anses for at udgøre
et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at virksomhedens
økonomiske problemer hovedsageligt udspringer af forhold, som ikke kan
tilregnes direktørens adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen ikke
krav om indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
virksomhedens økonomiske problemer først konstateres, efter den
pågældende direktør er fratrådt virksomheden.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virksomhedens økonomiske
situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret
vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte
direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab eller skade
for virksomheden, som med rimelighed burde have været undgået.
Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes
direktørens adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil
bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at tilliden
til virksomheden forværres markant. Hvis virksomheden har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked, kan mistillid til virksomheden
eksempelvis give sig udslag i betydeligt fald i virksomhedens aktiekurs,
men vil ikke være begrænset hertil.
188
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0189.png
UDKAST
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
virksomheden er blevet påført, kan tilregnes direktørens kritisable adfærd.
Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved
sin adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illoyal
adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade på
virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige forpligtelser efter den
finansielle og selskabsretlige regulering vil som udgangspunkt blive anset
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller gennemført de
politikker og retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen efter § 70 i lov om
finansiel virksomhed, eller hvis direktøren ikke har formået at bidrage til en
effektiv virksomhedsstyring efter § 71 i lov om finansiel virksomhed.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle og erhvervsretlige
regulering i øvrigt anses som udgangspunkt for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes direktøren.
Modtager virksomheden eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra
Finanstilsynet for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold,
som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren har haft en mangelfuld
opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren
generelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis direktørens
handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at den fratrådte
direktør eller virksomheden dømmes for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren eller
virksomheden
dømt
for
en
sådan
overtrædelse
skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, at
overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens varetagelse af sine
pligter i virksomheden. Er direktøren dømt for strafbare forhold begået i
direktørens privatsfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler
forpligtet
til
at
indstille
udbetalingen
af
vedkommendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, den
finansielle regulering eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen kun
189
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0190.png
UDKAST
relevant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen
enten er begået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på
området. Eksempelvis, hvis det påvises, at direktøren ved sin passivitet
muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor virksomheden og/eller direktøren
sigtes, til at der placeres et strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være
helt udbetalt inden et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden
bliver sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, eller på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for et
sådant strafbart forhold, som er begået under vedkommendes ansættelse i
virksomheden. Se nærmere herom nedenfor under bemærkningerne til det
foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
direktør eller virksomheden efterfølgende findes skyldig i strafbare forhold.
Det kan forekomme, at domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at
dømme vedkommende eller virksomheden efter tiltalen, men hvor forholdet
alligevel udgør et sådant alvorligt ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at
de forhold og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
virksomheden en så betydelig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør.
Dette vil være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under
direktørens ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor
en direktørs adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalingen af den pågældendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen
bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner fra
Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
190
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0191.png
UDKAST
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens krav på den ikke-udbetalte del
af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen,
skal
bestyrelsen,
kræve
tilbagebetaling
af
den
del
af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller delvist,
jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
eksempelvis ved domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af
fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse
som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at bestyrelsen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til et medlem af
direktionen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse
med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
virksomheden eller direktøren for overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører
direktørens aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i
virksomheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af en direktørs
fratrædelsesgodtgørelse, hvis virksomheden eller direktøren sigtes for
overtrædelse af eller medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om
terrorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask,
for forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse har deltaget i
eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
§ 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som følge af grove eller
191
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0192.png
UDKAST
gentagne ledelsessvigt skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af
godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved sigtelse for overtrædelser af relevante
strafbelagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug)
begået i forbindelse med ansættelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodtgørelse, hvis
indholdet i sigtelsen af direktøren har relation til vedkommendes ansættelse.
Sigtelser af direktøren for forhold begået i direktørens privatsfære er ikke
omfattet
af
pligten
til
at
tilbageholde
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelser.
En domfældelse af virksomheden eller direktøren for forhold som de nævnte
vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt.
Behovet
for
at
kunne
tilbageholde
udbetalingen
af
en
fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at direktøren eller
virksomheden er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren,
skal ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden et strafansvar
bliver placeret. Hensynet til at sikre, at medlemmer af direktionen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et
forsikringsselskab,
en
finansiel
holdingvirksomhed
eller
en
forsikringsholdingvirksomhed ikke belønnes for strafbare handlinger, som
de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at
tilbageholde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist
inden udbetalingen heraf for at afværge risikoen for, at formålet med
bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte
direktør skyldig i strafbare forhold, og konstaterer bestyrelsen på den
baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den tilbageholdte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
192
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0193.png
UDKAST
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal kræve
tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at den fratrådte direktør har udvist en adfærd
under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må anses for opfyldt,
selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen har udfoldet
rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf. det
foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af eventuel
udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår
af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af om
udbetalingen skal indstilles være afhængig af straffesagens endelige
afgørelse.
193
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0194.png
UDKAST
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af
direktørens fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen
f.eks. bliver bekendt med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele
fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt
til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at
forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis, efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 77 l, stk. 2.
§ 77 m
De gældende aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed og i
aflønningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold
omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det foreslås i
§ 77 m, stk. 1,
at §§ 77 j-77 l ikke kan fraviges ved aftale,
herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et
forsikringsselskab,
en
finansiel
holdingvirksomhed
eller
en
forsikringsholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksomhed i
koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at fastsætte,
at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de nævnte
bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den tilsigtede
virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse
indebærer således ikke en ændring i, hvilke bestemmelser i lov om finansiel
virksomheder der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
194
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0195.png
UDKAST
Til nr. 26 (§ 78, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 78, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed må en finansiel virksomhed
ikke uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i
forhandlingsprotokollen, bevilge eksponering mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle
virksomhed eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører
i den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besidder af en
kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
Bestemmelsen gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører, jf. § 78, stk. 4.
Bestemmelsen i § 78, stk. 1, er ikke til hinder for, at medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer kan bevilges eksponeringer på samme vilkår som
medarbejderne i den pågældende finansielle virksomhed i øvrigt, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4818, og bilag 6, pkt. 15, i
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Efter bilag 6, pkt. 13, i bekendtgørelse nr. 1706 af 27. november 2020 om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., skal det udtrykkeligt anføres i
henholdsvis bevillingsprotokollen og forhandlingsprotokollen, når der
behandles eksponeringer omfattet af § 78, stk. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed. De pågældende bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke
være til stede under sagens behandling, og det skal protokolleres, at de ikke
er til stede. Det er dog ikke til hinder for, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør, der tillige deltager i ledelsen af et moderselskab, der ejer hele
kapitalen i virksomheden, eller i et 100 pct. ejet søster- eller datterselskab,
deltager i behandlingen af spørgsmål om eller eksponeringer mod dette
selskab.
Det foreslås, at
§ 78, stk. 1,
ophæves, og der indsættes nye bestemmelser i
stk. 1-4.
Det foreslås således i
§ 78, stk. 1, nr. 1,
at en finansiel virksomhed ikke uden
bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens
forhandlingsprotokol må bevilge eksponering mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle
virksomhed eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i
den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besidder af en
kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
195
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0196.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse indeholder i forhold til, hvad der gælder efter
§ 78, stk. 1, ingen materielle ændringer, idet der alene foreslås sproglige
ændringer som led i nyaffattelsen, herunder at den nuværende nr. 1 og 2, i §
78, stk. 1, samles som et nyt § 78, stk. 1, nr. 1.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som hidtil at medvirke til at
begrænse interessekonflikter, så bestyrelsesmedlemmer eller direktører ikke
påfører den finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers ikke
ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav til
finansielle virksomheders bevilling af eksponeringer m.v. med
medlemmerne af bestyrelsen og direktionen, så der stilles krav om
bestyrelsens godkendelse.
”Eksponering” er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed
som summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for
virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder.
Der er i § 5, stk. 1, nr. 18, 2. pkt., litra a-d, fastsat særlige undtagelser fra
eksponeringsdefinitionen for eksponeringer omfattet af §§ 78 eller 182.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at eksempelvis valutatransaktioner, som er
opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et
tidsrum på 48 timer efter, at betaling har fundet sted, ikke er omfattet af
kravet om bestyrelsens godkendelse af eksponeringer efter § 78.
”Kvalificeret ejerandel” er defineret i § 5, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter der ved kvalificeret ejerandel forstås direkte eller
indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne
eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed
eller forsikringsholdingvirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at bestyrelsesmedlemmer eller
direktører i et pengeinstitut ikke må overtrække konti i instituttet, uden at
bestyrelsen forudgående har godkendt dette.
Bestemmelsen indebærer samtidig, at bestyrelsen skal godkende konkrete
eksponeringer og sikkerhedsstillelser. Der kan således ikke efter
bestemmelsen gives generelle godkendelser, der ikke knytter sig til en eller
flere konkrete eksponeringer eller sikkerhedsstillelser.
196
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0197.png
UDKAST
Efter den gældende § 76 i lov om finansiel virksomhed må en direktør ikke
uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den finansielle
virksomhed og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestyrelsen skal tage
stilling til aftalens væsentligste indhold, og at godkendelsen skal være
udtrykkelig og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4815. Det fremgår desuden, at
bestemmelsen kun vedrører større dispositioner i forhold til direktørens
økonomiske forhold. Almindelige dispositioner såsom veksling af valuta og
ind- og udbetaling på indlånskonti er ikke omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde.
Bestemmelsen er en skærpelse af § 117, stk. 1, i selskabsloven, hvorefter
direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og kan indgå aftaler
på vegne af selskabet, så længe aftalen ligger inden for den daglige drift og
ikke er af usædvanlig art eller stor betydning. Efter § 76 kræver det
godkendelse af bestyrelsen, hvis aftalen er væsentlig for direktøren. Dette
vil kunne gøre sig gældende, selvom aftalen er sædvanlig for virksomheden.
Det foreslås, at den gældende § 76 videreføres som § 78, stk. 1, nr. 2, i lov
om finansiel virksomhed med materielle, redaktionelle og sproglige
ændringer.
Det foreslås således i
§ 78, stk. 1, nr. 2,
at en finansiel virksomhed ikke uden
bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens
forhandlingsprotokol må indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter
større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med
en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds.
Efter den gældende § 76 er det alene direktøren, der er pligtsubjekt. Den
materielle ændring fra den gældende § 76 består i, at den finansielle
virksomhed også bliver pligtsubjekt for aftaler omfattet af bestemmelsen,
dvs. at både den finansielle virksomhed og direktøren har pligt til at sikre,
at aftaler omfattet af den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2, ikke indgås uden
bestyrelsens godkendelse, der indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse
interessekonflikter, så direktører ikke påfører den finansielle virksomhed
risici, som virksomheden ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller
på baggrund heraf skærpede krav til aftaler, som en direktør i en finansiel
197
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0198.png
UDKAST
virksomhed på virksomhedens vegne indgår med sig selv, hvorfor der
gælder krav om bestyrelsens godkendelse.
For at der efter bestemmelsen stilles krav om bestyrelsens godkendelse, skal
der være tale om indgåelse af aftaler. Det er i den forbindelse en
forudsætning, at der er tale om dispositioner, som kræver udøvelse af et
skøn, som direktøren potentielt kan påvirke, f.eks. en kreditvurdering,
værdiansættelse, prisfastsættelse eller fastsættelsen af forsikringsvilkår.
Omvendt vil en aftale, hvor prisen er standardiseret eller baseret på en fast
personalepris, der gælder for hele virksomheden, ikke være en disposition,
der er omfattet af bestemmelsen og dermed kravet om bestyrelsens
godkendelse. Dette sidste vil eksempelvis kunne være tilfældet ved gebyrer
for valutaveksling, gebyrer for ind- og udbetaling på indlånskonti eller gebyr
eller kurtage for transaktioner i værdipapirer. Det samme gælder tilfælde,
hvor en direktør i et forsikringsselskab tegner en forsikring i selskabet med
samme vilkår, som selskabets øvrige ansatte kan tegne, f.eks. hvis
direktøren tegner en ansvarsforsikring på sin bil, hvor der alene knyttes
sædvanlige vilkår. Begrebet aftale vil også omfatte aftaler, hvor der sker
sikkerhedsstillelse, eller hvor der opstår eller vil kunne opstå en
eksponering, f.eks. ved aftale om et kreditkort knyttet til en kassekredit på
50.000 kr.
Med større dispositioner forstås dispositioner, der i forhold til den konkrete
direktørs økonomi vil være store dispositioner. Det vil således bero på en
konkret vurdering af direktørens økonomiske forhold og den konkrete
aftale, om dispositionen er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også aftaler mellem den finansielle
virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod den finansielle virksomheds.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse
interessekonflikter, så direktører ikke påfører den finansielle virksomhed
risici, som virksomheden ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller
på baggrund heraf skærpede krav til aftaler, som en direktør i en finansiel
virksomhed indgår med tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig
interesse, der kan være stridende mod den finansielle virksomheds.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om godkendelse fra
bestyrelsen også gælder aftaler mellem den finansielle virksomhed og
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds.
198
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0199.png
UDKAST
Til forskel fra det foreslåede stk. 1, nr. 1, er også tredjemænd, hvori
direktøren har en ejerandel, der ikke nødvendigvis udgør en kvalificeret
ejerandel på minimum 10 pct. i henhold til definitionen heraf i § 5, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, omfattet. Dette skal dog holdes op mod, at der
fortsat skal foreligge en interesse af en sådan størrelse, at den kan være
stridende mod den finansielle virksomheds, og at der dermed kan foreligge
en interessekonflikt mellem direktørens og den finansielle virksomheds
interesser.
Det foreslås i
§ 78, stk. 2,
at medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som
den finansielle virksomhed lider som følge af bevillinger og
sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af § 78, stk. 1, der er godkendt af
bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være
afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den
finansielle virksomhed tilsiger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende bevisbyrden i
sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt på eksponeringer,
sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af den foreslåede § 78, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som den
finansielle virksomhed har lidt ved at bevilge en eksponering mod, modtage
sikkerhedsstillelse fra eller indgå en aftale med en direktør, et
bestyrelsesmedlem m.fl. omfattet af det foreslåede stk. 1, set i forhold til,
hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det fremover vil være
det enkelte bestyrelsesmedlem, der i forbindelse med eksponeringer og
sikkerhedsstillelser omfattet af stk. 1, nr. 1, skal godtgøre, at der ikke er
handlet ansvarspådragende i forbindelse med bevillingen eller udvidelsen af
eksponeringer mod eller sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og
direktører i den finansielle virksomhed eller virksomheder, hvor
bestyrelsesmedlemmer eller direktører i den finansielle virksomhed er
direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør. Det samme vil være tilfældet med hensyn til aftaler efter stk.
1, nr. 2.
Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til at ændre på, at flere
medlemmer af bestyrelsen vil kunne hæfte solidarisk, hvis mere end ét
medlem har handlet ansvarspådragende.
Den foreslåede omvendte bevisbyrde omfatter både bestyrelsens bevilling
af eksponeringen, dvs. den oprindelige godkendelse af aftalen mellem den
finansielle virksomhed og direktøren, og en eventuel senere udvidelse af en
199
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0200.png
UDKAST
tidligere godkendt eksponering. Ved udvidelse af en eksponering menes, at
den finansielle virksomhed udvider sin forpligtelse overfor eller
eksponering mod det pågældende ledelsesmedlem. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet ved udvidelsen af en tidligere bevilliget kredit, accept af, at
ledelsesmedlemmet udtræder som kautionist eller accept af mindre
sikkerhed, end oprindelig aftalt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dispositioner, der ikke er
godkendt af bestyrelsen, herunder aftaler, som et direktionsmedlem på
virksomhedens vegne har indgået med sig selv, uden at bestyrelsen var
bekendt hermed. Reglen om omvendt bevisbyrde omfatter heller ikke den
situation, hvor bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering,
sikkerhedsstillelse eller aftale uden at have kendskab til, og uden at burde
have kendskab til, omstændigheder, der medfører, at eksponeringen,
sikkerhedsstillelsen eller aftalen omfattes af den foreslåede § 78, stk. 1. Et
eksempel herpå kan være en aftale mellem den finansielle virksomhed og
tredjemand, som en af direktørens søskende har en væsentlig interesse i, der
strider mod den finansielle virksomheds, jf. forslaget til § 78, stk. 7, men
hvorom oplysning ikke er tilgået bestyrelsen.
Bestemmelsen omfatter heller ikke overvågning af og eventuel opfølgning
på eksponeringer, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af § 78, stk. 1.
Med den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den finansielle
virksomhed tilsiger, skal forstås handlinger, der efter en almindelig
culpanorm vil indebære, at den pågældende ikke kan gøres
erstatningsansvarlig.
Det er med den foreslåede ændring ikke formålet, at selve
ansvarsbedømmelsen af handlinger eller undladelse foretaget af
bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder skal ændres.
Ansvaret vil således fortsat skulle vurderes efter culpareglen, men den
foreslåede ændring indebærer, at der fremover vil gælde en omvendt
bevisbyrde med hensyn til ansvarsgrundlaget.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at bevisbyrden for, at de øvrige
erstatningsbetingelser er opfyldt, vendes. Det vil således fortsat være
sagsøgeren, der skal godtgøre, at der er lidt et tab, og at der foreligger den
nødvendige kausalitet og adækvans.
Den foreslåede ændring skal bidrage til at sikre, at forsvarligheden af aftaler
omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 78, stk. 1, i højere grad end i dag
vil kunne efterprøves, hvis det efterfølgende viser sig, at bevillingen eller
200
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0201.png
UDKAST
udvidelsen af en eksponering eller anden konkret aftale har været
tabsgivende for den finansielle virksomhed.
Det foreslås i
§ 78, stk. 3,
at en direktør, der uden bestyrelsens godkendelse
bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler
omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som den finansielle virksomhed måtte
blive påført som følge af den pågældende aftale, medmindre direktøren
hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte den
finansielle virksomhed mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem
direktionen og den finansielle virksomhed. Formålet er endvidere at
beskytte de finansielle virksomheder mod at lide tab på aftaler, som en
direktør på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori en direktør
besidder en kvalificeret ejerandel eller i øvrigt har en væsentlig interesse,
der kan være stridende mod virksomhedens. Hæftelsesreglen i
bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor direktøren ikke har
kendskab til eller burde have kendskab til omstændigheder, der medfører, at
forholdet er omfattet af § 78, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som den
finansielle virksomhed har lidt ved at bevilge en eksponering mod, modtage
sikkerhedsstillelse fra eller indgå en aftale med en direktør m.fl. omfattet af
det foreslåede stk. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet
gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen, sikkerhedsstillelsen eller aftalen
efter § 78, stk. 1, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse, idet
bestyrelsen forventes at have påset forsvarligheden af aftalen, herunder
sikret at den mulige interessekonflikt mellem direktør og selskab ikke har
påvirket
forsvarlighedsvurderingen.
Tab
på
eksponeringer,
sikkerhedsstillelse eller aftalen som bestyrelsen har godkendt efter § 78, stk.
1, vil i stedet være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter
bevisbyrden for ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter en direktørs bevilling uden
bestyrelsens godkendelse af eksponeringer og modtagelse af
sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 1, samt indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr.
2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil direktøren skulle indestå for sådanne
bevillinger, modtagelser eller aftaler. Indeståelsen indebærer en hæftelse på
objektivt grundlag og er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er
forsvarlig. Hæftelsen indtræder som følge af, at den indførte
201
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0202.png
UDKAST
sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke er overholdt.
Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til værdien af aftalen mellem den
finansielle virksomhed eller eksponering. Hermed forstås f.eks.
hovedstolen, renter og stiftelsesomkostninger på en kredit.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftelsesgrundlaget til
den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selskabsloven og er en særregel
med hensyn til hæftelse for tab på aftaler omfattet af den foreslåede
bestemmelser i stk. 1. Selskabslovens § 215, stk. 2, finder imidlertid ikke
anvendelse for direktører i pengeinstitutter eller realkreditinstitutter (for så
vidt angår realkreditlån). Den foreslåede bestemmelse skaber således en
retstilstand for direktører i disse institutter, der svarer til hæftelsesreglen i
selskabslovens § 215, stk. 2, når en direktør overtræder den foreslåede
bestemmelse i stk. 1. Det foreslås på den baggrund også, at den foreslåede
hæftelsesregel efter omstændighederne finder anvendelse, medmindre der
indtræder hæftelse efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210. Det
foreslåede indebærer, at direktører i finansielle virksomheder, der er
kapitalselskaber, men ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter,
fortsat vil være omfattet af hæftelsesreglen i selskabslovens § 215, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse har i praksis ikke betydning for aftaler som den
finansielle virksomhed indgår med en af direktørerne selv, da direktøren
allerede vil hæfte for sådanne aftaler i kraft af at være aftalepart.
Det foreslås i
stk. 4,
at er en bevilling eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
omfattet af stk. 1, nr. 1, indgået med et bestyrelsesmedlem i den finansielle
virksomhed eller en virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller
indirekte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør,
indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som den finansielle virksomhed
måtte blive påført, medmindre bestyrelsesmedlemmer hæfter efter
selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte den
finansielle virksomhed mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem
bestyrelsesmedlemmer og den finansielle virksomhed. Formålet er
endvidere at beskytte den finansielle virksomhed mod at lide tab på aftaler,
som bestyrelsesmedlemmer – uden om den samlede bestyrelse – på
virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori et bestyrelsesmedlem
har en væsentlig interesse. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke
den situation, hvor bestyrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde
have kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er omfattet af
§ 78, stk. 1, nr. 1.
202
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0203.png
UDKAST
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som den
finansielle virksomhed har lidt ved at bevilge en eksponering mod eller
modtage sikkerhedsstillelse fra en direktør m.fl. omfattet af det forslåede
stk. 1, nr. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen efter §
78, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, vil den foreslåede
bestemmelse ikke finde anvendelse, idet bestyrelsen forventes at have påset
forsvarligheden af eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen, herunder sikret
at den mulige interessekonflikt mellem bestyrelsesmedlemmet og selskabet
ikke har påvirket forsvarlighedsvurderingen. Tab på eksponeringer eller
sikkerhedsstillelse, som bestyrelsen har godkendt efter § 78, stk. 1, nr. 1, vil
i stedet være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter
bevisbyrden for ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, omfatter alene eksponeringer eller
sikkerhedsstillelser efter den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 1, og ikke aftaler,
som direktøren indgår efter den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2. Den foreslåede
bestemmelse finder således anvendelse på aftaler om eksponeringer og
sikkerhedsstilles, hvor den mulige uvedkommende interesse vedrører et
bestyrelsesmedlem, og ikke den direktør, som er med til at indgå aftalen på
den finansielle virksomheds vegne. Den foreslåede bestemmelse skal ses i
lyset af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om direktørers indeståelse for
tab på bevilling af eksponeringer eller modtagelse af sikkerhedsstillelser
omfattet af stk. 1, nr. 1, som den finansielle virksomhed måtte blive påført,
hvis der ikke foreligger godkendelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen er
således en modifikation til den foreslåede hæftelsesregel og har til formål at
friholde direktøren for hæftelse i denne forbindelse og sikre, at hæftelsen
pålægges det bestyrelsesmedlem, der har interessen i den omfattede aftale.
Med den foreslåede bestemmelse vil et bestyrelsesmedlem skulle indestå for
aftaler, der indgås mellem den finansielle virksomhed og en virksomhed,
hvor bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret
andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør, uden at bestyrelsen har godkendt
aftalen. Indeståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grundlag og er
derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er forsvarlig. Hæftelsen
indtræder som følge af, at den indførte sikkerhedsmekanisme – forelæggelse
for bestyrelsen – ikke er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være
begrænset til værdien af eksponeringen. Hermed forstås f.eks. hovedstolen
på en kredit eller værdien af sikkerhedsstillelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftelsesgrundlaget til
den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selskabsloven og er en særregel
med hensyn til hæftelse for tab på aftaler omfattet af den foreslåede
203
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0204.png
UDKAST
bestemmelse i stk. 1. Selskabslovens § 215, stk. 2, finder imidlertid ikke
anvendelse for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter (for så vidt angår realkreditlån). Den foreslåede
bestemmelse skaber således en retstilstand for bestyrelsesmedlemmer i disse
institutter, der svarer til hæftelsesreglen i selskabslovens § 215, stk. 2, når
et eller flere bestyrelsesmedlemmer overtræder den foreslåede bestemmelse
i stk. 1. Det foreslås på den baggrund også, at den foreslåede § 78, stk. 4,
efter omstændighederne finder anvendelse, medmindre der indtræder
hæftelse efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. §§ 206 eller 210. Det
foreslåede indebærer, at bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder,
der er kapitalselskaber, men ikke er pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter, fortsat vil være omfattet af hæftelsesreglen i
selskabslovens § 215, stk. 2.
Til nr. 27 (§ 78, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 78, stk. 2, 1. pkt., skal de eksponeringer, der er
omfattet af § 78, stk. 1, bevilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
penge- og realkreditinstitutter i forbindelse med deres almindelige
ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på den finansielle virksomheds
almindelige personalevilkår, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side
4818, og bilag 6, pkt. 15, i bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl.
Efter den gældende § 78, stk. 2, 2. pkt., har den finansielle virksomheds
eksterne revisor pligt til i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten at
afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
I almindelighed vil engagementer ydet på den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede
vilkår. Der kan imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af
omstændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der gøres
anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest i forbindelse med
udarbejdelse af revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten. Det er
tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring om, at engagementerne
er ydet i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Derudover er det
bestemt, at der i den finansielle virksomheds årsrapport skal gives samlede
oplysninger om den finansielle virksomheds engagementer med
henholdsvis bestyrelsen og direktionen.
204
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0205.png
UDKAST
Den gældende § 78, stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at føres der ikke en
revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende
dokumentation.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der med anden
tilsvarende dokumentation forstås den dokumentation, som den eksterne
revisor udarbejder og afgiver til en virksomheds ledelse i forbindelse med
sin revision af virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den
lovpligtige kommunikation af oplysninger og erklæringer, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 39 som fremsat, side 75. Den anden
tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor udarbejder, skal
indsendes til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisionsprotokollen. Den
krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor skal dog uændret
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en sådan.
Det foreslås i
§ 78, stk. 5, 1. pkt.,
at eksponeringer, sikkerhedsstillelser og
aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås i henhold til den finansielle
virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår, medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem på personalevilkår.
Forslaget indebærer, at de betingelser og pligter, der følger af de
nugældende bestemmelser i § 78, stk. 2, og som i dag omfatter
eksponeringer efter § 78, stk. 1, udvides til også at omfatte aftaler, der er
omfattet af den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2.
De foreslåede ændringer betyder, at aftaler omfattet af den foreslåede § 78,
stk. 1, nr. 2, skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Derudover
skal den eksterne revisor i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten
afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt for aftaler omfattet
af den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal
erklæringen fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Det foreslås endvidere, at den undtagelse for eksponeringer over for
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der følger af forarbejderne,
fastsættes direkte i lovteksten. Det er hensigten at tydeliggøre, at den
foreslåede bestemmelse ikke skal være til hinder for, at medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i penge- og realkreditinstitutter i forbindelse med
deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på den finansielle
virksomheds
almindelige
personalevilkår.
Undtagelsen
for
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil dog gælde for eksponeringer
indgået på personalevilkår. Undtagelsen vil derfor alene give adgang til
bevilling heraf i henhold til almindelige personalevilkår og dermed ikke
205
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0206.png
UDKAST
vilkår, der er gunstigere, end hvad der er adgang til for det øvrige personale
i virksomheden.
Til nr. 28 (§ 78, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 78, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal
direktionen og bestyrelsen især overvåge forsvarligheden og forløbet af de
i stk. 1 nævnte eksponeringer.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at den finansielle virksomheds
eksponeringer eller sikkerhedsstillelser over for bestyrelsesmedlemmer og
direktører efter § 78, stk. 1, løbende skal overvåges af bestyrelsen og
direktionen. Overvågningspligten efter § 78, stk. 3, omfatter eksponeringer
omfattet af den gældende § 78, stk. 1, men ikke aftaler efter § 76.
Det foreslås i
§ 78, stk. 6,
at direktionen og bestyrelsen især skal overvåge
forsvarligheden og forløbet af eksponeringer og aftaler efter stk. 1.
Ændringen indebærer, at direktionens og bestyrelsens løbende
overvågningspligt udvides til også at omfatte aftaler efter den foreslåede §
78, stk. 1, nr. 2.
Dette vil dog kun gælde, hvor der efter aftalens indhold er forhold, der kan
følges og overvåges. Eksempelvis vil en enkeltstående ejendomshandel,
hvor et pengeinstituts direktør køber en fast ejendom kontant af
pengeinstituttet, som forud herfor har købt ejendommen på tvangsauktion,
almindeligvis ikke kræve opfølgning eller overvågning.
Til nr. 29 (§ 78 stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
gælder reglerne i stk. 1-3 også eksponeringer mod personer, der er knyttet
til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører.
Det foreslås i
§ 78, stk. 4,
der bliver stk. 7, at reglerne i stk. 1-6 også gælder
eksponeringer og aftaler mod personer, der er knyttet til direktører ved
ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer
er direktører eller ejer en kvalificeret andel i.
Den foreslåede ændring indebærer, at de foreslåede bestemmelser i § 78,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, fremover også vil gælde
206
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0207.png
UDKAST
for eksponeringer mod og aftaler indgået med personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører eller ejer en kvalificeret andel i.
Den foreslåede tilføjelse om, at reglerne i stk. 1-6 også gælder eksponeringer
og aftaler mod virksomheder, som personer, der er knyttet til direktører ved
ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, ejer en kvalificeret andel i, er en præcisering af,
hvad der efter praksis allerede gælder efter bestemmelsen.
Ændringen indebærer således for så vidt angår den foreslåede bestemmelse
i § 78, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, at aftaler mellem den
finansielle virksomhed og tredjemand, som eksempelvis direktørens
søskende har en væsentlig interesse i, der strider mod den finansielle
virksomheds er omfattet af stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil gøre sig gældende
for bestyrelsesmedlemmernes omvendte bevisbyrde samt en direktørs og et
bestyrelsesmedlems hæftelse efter de foreslåede bestemmelser i § 78, stk. 2-
4 sammenholdt med de foreslåede ændringer i stk. 4, der bliver stk. 7.
Til nr. 30 (§ 351, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk.
1 og stk. 5, jf. stk. 1, eller påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk.
1, jf. § 64 c, stk. 4, eller § 64, stk. 1, jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan bestride
stillingen.
Med den foreslåede ændring af § 64 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
foreslås det, at et realkreditinstitut som led i dets virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, skal identificere instituttets nøglepersoner.
Som konsekvens heraf foreslås det at tilføje realkreditinstitutter til
§ 351,
stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed, således at Finanstilsynet får mulighed
for at påbyde et realkreditinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson, i medfør af § 64 c, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få samme
reaktionsmulighed over for nøglepersoner i et realkreditinstitut, som i dag
gælder for nøglepersoner i et pengeinstitut, et SIFI, et G-SIFI eller et gruppe
1-forsikringsselskab.
207
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0208.png
UDKAST
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at dette lovforslags § 1, nr. 9-
11, udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte
realkreditinstitutter.
Lovforslaget vil ikke medføre materielle ændringer i Finanstilsynets
eksisterende muligheder for at påbyde et SIFI, et G-SIFI eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson,
hvis denne efter egnetheds- og hæderlighedsreglerne ikke kan bestride
stillingen. For så vidt angår Finanstilsynets muligheder for at afsætte en
ansat, der er identificeret som nøgleperson i et pengeinstitut, der ikke er et
SIFI eller G-SIFI, henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 32.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør
eller en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, der med
lovforslagets § 1, nr. 7, bliver stk. 8, jf. stk. 1, eller i medfør af § 64 d, stk.
1, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, at nøglepersonen i et pengeinstitut,
i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3,
jf. § 64 c, stk. 4, eller at nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under
samme betingelser som i § 351, stk. 5, 1. pkt., påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Med ændring af
§ 351, stk. 5,
foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde et
realkreditinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 64 c, stk. 1, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, at
nøglepersonen i et realkreditinstitut ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr.
3, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. §
64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få samme
reaktionsmulighed over for nøglepersoner i et realkreditinstitut som i dag
gælder for nøglepersoner i et pengeinstitut, et SIFI, et G-SIFI eller et gruppe
208
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0209.png
UDKAST
1-forsikringsselskab. Finanstilsynets muligheder for at afsætte en ansat, der
er identificeret som nøgleperson i et pengeinstitut, der ikke er et SIFI eller
G-SIFI, ændres ved lovforslagets § 1, nr. 32 og 33.
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at dette lovforslags § 1, nr. 9-
11, udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte
realkreditinstitutter.
Til nr. 31 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 351, stk. 4, fastsætter Finanstilsynets adgang til at påbyde
et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson, inden for en Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter ikke kan bestride stillingen i
henhold til reglerne om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås i
§ 351, stk. 4,
at ændre »et
pengeinstitut,«
til: »gruppe
1- og
2-pengeinstitut, et realkreditinstitut,«,
og at indsætte som
2.
og
3. pkt.,
at
Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en ansat, der
er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-
5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter §
64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan
påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c,
stk. 4, ikke kan bestride stillingen.
Det foreslåede viderefører den gældende retstilling for så vidt angår gruppe
1- og 2-pengeinsiutter og realkreditinstitutter.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet alene vil kunne påbyde gruppe 3-
og 4-pengeinsitutter at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgleperso-
ner, og som vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet
i henhold til § 64 c, stk. 4-7, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 351, stk. 5, fastsætter Finanstilsynets adgang til at påbyde
et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en direktør eller ansat, der er er identificeret som nøgleperson, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
209
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0210.png
UDKAST
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, ind-
til straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, at nøglepersonen i et pengeinstitut, i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64
c, stk. 4, eller at nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfyl-
der kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
Det foreslås i
§ 351, stk. 5,
at indsætte efter »direktør
eller en ansat«:
»i
et
gruppe 1- eller 2-pengeinstitut eller et realkreditinstitut,«,
og efter »nøgle-
personen i et pengeinstitut,«
indsættes: »i
et realkreditinstitut,«,
og efter 1.
pkt. at indsætte, at Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk.
1, jf. stk. 2, nr. 1-5, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag
om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil inde-
bære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk.
4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr.
5, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4.
Det foreslåede viderefører den gældende retstilling for så vidt angår gruppe
1- og 2-pengeinstiutter.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet alene vil kunne påbyde gruppe 3-
og 4-pengeinsitutter at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgleperso-
ner, og som vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet
i henhold til § 64, c, stk. 4-7, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, bestemmer, at varigheden af
påbud meddelt efter § 351, stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6,
skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et
medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv på
baggrund af manglende hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal
varigheden fremgå af påbuddet.
Det foreslås, at ændre
§ 351, stk. 6,
i lov om finansiel virksomhed, således,
at Finanstilsynets påbud til en finansiel virksomhed om at afsætte en direktør
210
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0211.png
UDKAST
eller en nøgleperson på baggrund af manglende hæderlighed også skal
indeholde påbuddets varighed.
Det foreslåede medfører således, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 351,
stk. 1, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at
afsætte en direktør i den finansielle virksomhed, hvis denne efter § 64, stk.
1, nr. 2-6, ikke kan bestride stillingen, skal indeholde varigheden af
påbuddet. Det medfører også, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 351,
stk. 4, skal indeholde varigheden af påbuddet.
Den foreslåede ændring medfører, at det ikke udelukkende vil være, når
Finanstilsynets udsteder et påbud på baggrund af manglende hæderlighed til
et bestyrelsesmedlem, at varigheden skal fremgå af påbuddet. Varigheden
af påbuddet vil således også skulle fremgå, når Finanstilsynet udsteder
påbud til en finansiel virksomhed om at afsætte en direktør eller en
nøgleperson på baggrund af manglende hæderlighed. Formålet med
ændringen er at sikre en mere ensartet og forudsigelig retstilstand for
finansielle virksomheder, direktører og nøglepersoner.
Den foreslåede ændring medfører endvidere, at Finanstilsynets påbud om,
at den pågældende ikke kan bestride sit hverv eller sin stilling i den situation,
hvor vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko
for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, jf. § 64, stk. 1, nr. 3, også skal indeholde varigheden af
påbuddet. Man vil således f.eks. ikke kunne forvente, at man straks efter at
være blevet pålagt af et strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed
og hæderlighed.
For nærmere om kriterierne for Finanstilsynets fastsættelse af varigheden
henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 64, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 351, stk. 9, at Finanstilsynet kan inddrage en
finansiel virksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke har afsat en
direktør. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen for et
pengeinstitut, et systematisk vigtigt finansiel institut (SIFI), et globalt
systematisk vigtigt finansiel institut (G-SIFI), eller et gruppe-1
forsikringsselskab, der ikke har afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson. Finanstilsynet kan endvidere inddrage en virksomheds
211
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0212.png
UDKAST
tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i
medfør af § 351, stk. 2 og 3 og 5.
Det foreslås at ændre
§ 351, stk. 9,
således, at Finanstilsynet også vil kunne
inddrage et realkreditinstituts tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis
realkreditinstituttet ikke har afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, inden for den fastsatte frist.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få samme
reaktionsmulighed over for et realkreditinstitut som i dag gælder for et
pengeinstitut, et SIFI, et G-SIFI eller et gruppe 1-forsikringsselskab.
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at dette lovforslags § 1, nr. 9-
11, udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte
realkreditinstitutter.
Lovforslaget vil ikke medføre nogle materielle ændringer i Finanstilsynets
eksisterende muligheder for at inddrage et pengeinstitut, et SIFI, et G-SIFI
eller et gruppe 1-forsikringsselskab tilladelse i medfør af § 351, stk. 9.
Til nr. 35 (§ 351, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
§ 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder en bestemmelse om,
at når Finanstilsynet meddeler påbud i henhold til stk. 1-5, kan påbuddet
forlanges indbragt for domstolene. Retten til at forlange påbuddet indbragt
tilfalder både den finansielle virksomhed og den person, påbuddet vedrører.
En anmodning om indbringelse af påbud for domstolene skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende
bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller
sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 10,
i § 351, hvorefter afgørelser meddelt
i henhold til det foreslåede § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 5-7, og § 64 d, stk. 3,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, 10, 11 og 14, kan forlanges indbragt
for domstolene af den finansielle virksomhed og af den person, som
afgørelsen vedrører. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det foreslås
samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som
udgangspunkt ikke har opsættende virkning for afgørelsen, idet det vil stride
212
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0213.png
UDKAST
mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om
egnethed og hæderlighed. Det foreslås dog, at retten ved kendelse kan
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv
eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Forslaget indebærer, at retsstillingen for den virksomhed eller det
ledelsesmedlem eller nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en
egnetheds- og hæderlighedsansøgning retter sig mod, bliver den samme som
for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et
hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil
således på samme måde som i påbudssager, gælde et dobbelt
retssikkerhedsprincip i afgørelsessager, idet personen eller virksomheden
også har mulighed for at indbringe en negativ egnetheds- og
hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller for selv at indbringe
påbuddet for domstolene.
Til nr. 36 (§ 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i
finansielle virksomheder.
Det fremgår af § 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, at reaktioner givet efter § 345,
stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
Ved reaktioner forstås ifølge forarbejderne til bestemmelsen afgørelser i
forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reaktioner
dækker også over risikooplysninger m.v., jf. Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 133 som fremsat, side 186.
Offentliggørelse efter § 354 a, stk. 1, ikke kan ske, hvis det vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, det vil bringe de finansielle
markeders stabilitet i fare eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse, jf. stk. 4. Offentliggørelsen må heller ikke indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i
offentlighedsloven, dvs. oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold eller lignende. Herudover må offentliggørelsen ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der oprindeligt kommer fra udenlandske
213
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0214.png
UDKAST
finansielle tilsynsmyndigheder, medmindre myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse hertil.
Udgangspunktet efter § 354 a er, at en afgørelse truffet af Finanstilsynets
bestyrelse skal offentliggøres, medmindre de særlige betingelser for at
undlade offentliggørelse efter stk. 4 finder anvendelse, og at
offentliggørelse, hvor afgørelsen også vedrører en specifik fysisk person,
sker i anonymiseret form, hvilket omfatter sager om egnethed og
hæderlighed.
Det foreslås i
§ 354 a, stk. 4, 1. pkt.,
at der ikke skal ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 64, stk. 1, stk. 6, jf. stk. 1, eller stk. 7,
jf. stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller §
64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.
Forslaget indebærer, at der fremover ikke kan ske offentliggørelse efter §
354 a af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og hæderlighed efter
§ 64, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er dermed en ufravigelig
undtagelse til offentliggørelsespligten i § 354 a, stk. 1.
Forslaget har til formål at sikre fortrolighed om sagerne af hensyn til de
personer, som vurderingerne af egnethed og hæderlighed vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 37 (§ 354 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, der med den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 36, bliver 2. pkt., at offentliggørelse efter §
354 a, stk. 1, ikke kan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden, det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare
eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, jf. stk. 4.
Offentliggørelsen må heller ikke indeholde fortrolige oplysninger om
kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i offentlighedsloven, dvs.
oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold eller
lignende. Herudover må offentliggørelsen ikke indeholde fortrolige
oplysninger, der oprindeligt kommer fra udenlandske finansielle
tilsynsmyndigheder, medmindre myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse hertil.
Det følger af § 354 a, stk. 5, 1. pkt.,
at hvis offentliggørelse er undladt i
henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de
214
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0215.png
UDKAST
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende.
Bestemmelsen er en undtagelse til de undtagelser for offentliggørelse, der
fremgår af
§
354 a, stk. 4, 1. pkt.
Det foreslås i
§ 354 a, stk. 5, 1. pkt.,
at henvisningen til »1. pkt.« ændres til:
»2. pkt.«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 36, hvor der indsættes et
punktum før det nuværende 1. pkt. i § 354 a, stk. 4. Med forslaget sikres, at
§ 354 a, stk. 5, 1. pkt., fortsat korrekt henviser til undtagelserne til
offentliggørelse i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver 2. pkt.
Til nr. 38 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i
finansielle virksomheder. § 64 a indeholder krav om, at et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal afsætte
tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller
direktør i den pågældende virksomhed.
Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, at Finanstilsynet skal foretage
offentliggørelse i bl.a. sager om overtrædelse af § 64, stk. 1, og § 64 a, i lov
om finansiel virksomhed, hvor der træffes afgørelse om påbud, påtale eller
tvangsbøder meddelt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1, eller af
Finanstilsynets bestyrelse. Navnet på virksomheden eller den fysiske
person, som bliver meddelt påbuddet, påtalen eller tvangsbøden, skal som
udgangspunkt fremgå af offentliggørelsen.
Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed forpligter
derfor Finanstilsynet til at offentliggøre afgørelser om påbud, påtaler eller
tvangsbøder, hvor navnet på den fysiske eller juridiske person står angivet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutterne, som senere ændret (CRD IV), og
formålet er at øge de nationale administrative sanktioners effektivitet og
præventive virkning. Efter artikel 68, stk. 1, er der krav om, at afgørelser
om overtrædelser af reglerne om egnethed og hæderlighed, der ikke kan
appelleres, skal offentliggøres af Finanstilsynet. Bestemmelsen skal ses i
lyset af, at ikke alle EU-lande har den samme åbenhed om deres praksis,
som der er efter dansk ret, herunder ift. offentliggørelse af afgørelser truffet
af Finanstilsynets bestyrelse.
215
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0216.png
UDKAST
Eftersom Finanstilsynets afgørelser kan appelleres ved at blive indbragt for
en klageinstans eller en højere retsinstans, herunder domstolene, går den
danske implementering i § 354 e videre end minimumskravet i den EU-
retlige bestemmelse ved også at lade afgørelser, som kan appelleres, være
omfattet af den nationale offentliggørelsesregel.
I § 354 e, stk. 3, er der indsat en eksplicit hjemmel til anonymisering. Det
fremgår heraf, at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form, hvis
offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden
eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller
hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må
vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen. Dette er en
implementering af de krav til undtagelser til offentliggørelse, der fremgår af
artikel 68, stk. 2, i CRDIV.
Som eksempel nævnes i forarbejderne til bestemmelsen, at offentliggørelse
skal ske i anonymiseret form, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse
må vurderes ikke at ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til
det indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkommendes personlige
integritet, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som fremsat, side
189. Hvis offentliggørelsen ikke kan ske i anonymiseret form, vil
offentliggørelsen ikke skulle foretages efter bestemmelsen.
Det foreslås i
§ 354 e, stk. 2,
at »§§ 61 b og 61 c, § 64, stk. 1, § 64 a,«
ændres: til: »§§ 61 b og 61 c,«. Forslaget medfører, at henvisningen i § 354
e, stk. 2, til § 64, stk. 1, og § 64 a udgår.
Forslaget indebærer, at der fremover ikke kan ske offentliggørelse efter §
354 e af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og hæderlighed efter
§ 64, stk. 1, eller sager om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af
hvervet som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen.
Forslaget har til formål at sikre fortrolighed om sagerne af hensyn til de
personer, som vurderingerne af egnethed og hæderlighed og afsættelse af
tilstrækkelig tid vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 39 (§ 354 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
216
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0217.png
UDKAST
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finan-
sielle virksomheder. Afgørelser efter § 64, stk. 1, omfatter dels en vurdering
af kandidatens egnethed til at bestride stilling (nr. 1), og dels en vurdering
af, om kandidaten kan anses for tilstrækkelig hæderlig (nr. 2-6).
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt op-
lysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplys-
ningerne udgør en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige person-
oplysninger, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Alminde-
lige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysnin-
ger.
Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssyste-
mer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis
mv.
Det foreslås i
§ 354 e, stk. 6, 1. pkt.,
at indføre en forpligtelse for Finanstil-
synet til at offentliggøre en redegørelse for Finanstilsynets praksis efter §
64, stk. 1, nr. 1, dvs. afgørelser om egnethed. Redegørelsen, der vil have
fokus på positive egnethedsafgørelser, kan afgives i form af f.eks. kommen-
teret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil
knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme
forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til,
hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans.
Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstræk-
ning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske per-
soner, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne vare-
tage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at
give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der
er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret
217
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0218.png
UDKAST
begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være van-
skeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende for-
valtningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer
en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter
i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågæl-
dende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillæg-
ger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant
for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier
fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Fi-
nanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person,
som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at
sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i
redegørelsen.
Det foreslås i
§ 354 e, stk. 6, 2. pkt.,
at redegørelsen skal offentliggøres med
jævnlig frekvens.
Med jævnlig frekvens skal forstås 1-2 gange årligt ud fra en konkret vurde-
ring af behovet, herunder også antallet af afgørelser, der er truffet i perioden,
og om der er truffet afgørelser, der vurderes væsentligt at kunne bidrage til
at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis.
Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven og i
forordninger straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
øvrige lovgivning. Det omfatter bl.a. den gældende § 64 og § 76.
Som følge af de foreslåede ændringer til § 64, i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås en konsekvensændring i bestemmelsen.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 373, stk. 1,
fra § 64, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4 til § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 til § 64
c, stk. 4, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 5, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4.
218
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0219.png
UDKAST
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 20, at § 76 ophæves. Det foreslås
derudover med lovforslagets § 1, nr. 26, at § 78, stk. 1, ophæves, og at der i
stedet indsættes fire nye stykker.
Det foreslås på den baggrund i
§ 373, stk. 1,
at »§§ 76, 78 og 101« ændres
til »§ 78, stk. 1 og 5-8, § 101«.
Den foreslåede ændring indebærer ikke materielle ændringer, men er en
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20 og 26, hvor der i
den forbindelse ikke er grundlag for at fastsætte strafansvar for overtrædelse
af § 78, stk. 2-4.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, udgør en
straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte
bestemmelser kan straffes med bøde. Det omfatter bl.a. den gældende § 70,
stk. 1-4, og § 77 d, stk. 1-4.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 19, at der indsættes en ny
bestemmelse i § 70, stk. 5, hvorefter bestyrelsens beslutning om konkret at
fravige eller acceptere en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte
politikker eller retningslinjerne for direktionen, skal indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse for begrundelsen for
fravigelsen.
Det foreslås på den baggrund i
stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til § 70, stk. 1-
4, ændres til en henvisning til § 70, stk. 1-5.
Den foreslåede ændring indebærer, at overtrædelse af pligten til at indføre
bestyrelsens beslutninger om at fravige eller acceptere en fravigelse af den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for
direktionen, på samme måde som de øvrige pligter i den gældende § 70, stk.
1-4, kan straffes med bøde.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at yderligere pligter for bestyrelsen
i finansielle virksomheder bliver strafbelagt, idet den foreslåede
bestemmelse i § 70, stk. 5, har til formål at samle og tydeliggøre
eksisterende pligter, der er strafbelagte efter de gældende regler. Med den
foreslåede ændring vil overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 70,
stk. 5, dog være selvstændigt strafbelagt.
219
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0220.png
UDKAST
Med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det i § 77 j at indsætte et krav om
offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem
opnår ret til i kraft af sin fratrædelse
Det foreslås på den baggrund i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte § 77 j i
bestemmelsen.
Den foreslåede § 77 j vedrører offentliggørelseskrav med hensyn til større
fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse. Den foreslåede ændring indebærer derfor, at der vil kunne
fastsættes bødestraf for overtrædelse af offentliggørelseskravet.
Ansvarssubjektet
er
pengeinstituttet,
realkreditinstituttet,
investeringsforvaltningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed
og gerningsindholdet består i, at virksomheden ikke offentliggør alle de
nævnte oplysninger hurtigst muligt eller senest 3 hverdage efter
aftaleindgåelsen af en større fratrædelsesordning på virksomhedens
hjemmeside, på samme sted som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Der er således flere momenter i § 77 j, der særskilt vil kunne føre til et
eventuelt strafansvar, herunder manglende offentliggørelse, for sen
offentliggørelse og offentliggørelse et andet sted på hjemmesiden end hvor
virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Endelig kan det straffes med
bøde, hvis virksomheden fjerner oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen fortsat finder
anvendelse.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
fra § 64, stk. 3, til
§ 64, stk. 6.
Det foreslås i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre § 77 d, stk. 1-4, til § 77 d, således
at overtrædelser af de nye foreslåede bestemmelser i § 77 d, stk. 5-7, også
kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i de pågældende bestemmelser er
den finansielle virksomhed.
For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at der er fastsat
bødestrafansvar for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser samt
overtrædelse af visse bestemmelser i de anførte forordninger.
Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 1, at overtrædelser af andre
bestemmelser i loven samt visse forordninger straffes med bøde eller
220
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0221.png
UDKAST
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder således en højere
strafferamme for bestemte overtrædelser af loven samt visse forordninger
på det finansielle område.
Efter § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed straffes et medlem af en
finansiel virksomheds, en finansiel holdingvirksomheds eller en
forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, hvis vedkommende undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse. Tilsvarende gælder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør
af § 247 a i lov om finansiel virksomhed.
Efter § 373, stk. 7, 2. led, i lov om finansiel virksomhed straffes finansielle
virksomheder og personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, som
gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7, er uagtsomhed, jf.
straffelovens § 19. Der er således ikke krav om, at f.eks. den konkrete
undladelse af at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse er foretaget forsætligt.
Det foreslås at ophæve stk. 6 og erstatte bestemmelsen med de foreslåede
stk. 6 og 7.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at hvis et medlem af en finansiel virksomheds,
en finansiel holdingvirksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse, gør sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt,
der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis
højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, for så vidt
angår medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, eller den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er en selvstændig strafbestemmelse, der
kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelsessvigt. Bestemmelsen
221
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0222.png
UDKAST
omfatter den adfærd, der i dag er omfattet af § 373, stk. 6,
direktionsmedlemmers eller bestyrelsesmedlemmers og ansatte, der i det
daglige er den del af den faktiske ledelses, adfærd omfattet af § 373, stk. 7,
2. led, samt anden adfærd, som udgør ledelsessvigt af grov eller oftere
gentagen karakter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klar hjemmel til at
straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for grove
eller oftere gentagne ledelsessvigt. Dermed skabes bl.a. et hjemmelsmæssigt
mere sikkert grundlag for anklagemyndigheden at føre sager på, jf.
straffelovens § 1.
Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil være
medlemmer af bestyrelsen eller direktion eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse. Det er dog ikke hensigten, at der med
bestemmelsen foretages en indskrænkning af, hvem der efter den
almindelige regel om medvirkensansvar i straffelovens § 23 kan gøres
ansvarlig som medvirkende til grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, jf.
i øvrigt herved straffelovens § 2. Efter omstændighederne vil andre personer
således kunne straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Udtrykket ”en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse”, skal
forstås i overensstemmelse med § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af forarbejderne til § 64 c, stk. 2, at en ansat vil skulle identificeres
som nøgleperson i kraft af sin stilling enten som en del af den faktiske
ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, jf. Folketingstidende 2018-
19, 1. samling, tillæg A, L 189, s. 67f. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi
de varetager en nøglefunktion, men ikke er en del af den faktiske ledelse, vil
ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse, men vil efter
omstændighederne kunne ifalde strafansvar efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 7 om personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed.
Det følger derudover af forarbejderne, at det afgørende for vurderingen af,
om den pågældende ansatte i en finansiel virksomhed vil skulle anses for at
være en del af den faktiske ledelse, er, om den ansatte træffer beslutninger
eller medvirker til at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk
karakter, der har en væsentlig betydning for virksomhedens drift. En ansat
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et område af
væsentlig betydning for virksomhedens drift, eksempelvis en
økonomidirektør, vil skulle anses som et medlem af den faktiske ledelse.
Herudover vil eksempelvis en ansat, der på ledelsesniveau medvirker til at
træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller på
ledelsesniveau medvirker til at sikre, at bestyrelsens vedtagne politikker og
222
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0223.png
UDKAST
retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift, skulle anses
som et medlem af den faktiske ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificerede som nøglepersoner, eller
som lovteknisk ikke er omfattet af begrebet nøgleperson i § 64 c, er omfattet
af det foreslåede stk. 6, hvis vedkommende indgår i den faktiske ledelse.
Ansatte i finansielle virksomheder, som ikke har pligt til at identificere
nøglepersoner efter § 64 c, er således omfattet, hvis de er en del af den
faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlemmer af den faktiske
ledelse i et gruppe 2 forsikringsselskab.
Det afgørende fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at de som
led i deres ansættelse og funktion udøver ledelse og styring af forskellige
dele af en finansiel virksomhed. I deres funktion vil de således træffe
ledelsesmæssige beslutninger eller undlade at træffe sådanne beslutninger.
En ledelsesmæssig adfærd vil i nogle tilfælde kunne være af en så
mangelfuld eller kritisabel karakter, at der vil kunne foreligge et
ledelsessvigt.
Det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil således efter omstændighederne
kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem foretager en
aktiv handling, der indebærer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et
ledelsesmedlem undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
Nedenfor angives to eksempler på bestemmelser i lov om finansiel
virksomhed, der indeholder centrale pligter for ledelsen. En ledelses
tilsidesættelse af pligterne vil efter omstændighederne kunne udgøre et
ledelsessvigt.
En central ledelsespligt fremgår af § 70 i lov om finansiel virksomhed, der
stiller krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Bestyrelsen
i et pengeinstitut skal således fastlægge, hvilke kreditrisici pengeinstituttet
vil kunne påtage sig som følge af de aktiviteter, som pengeinstituttet udfører.
Bestyrelsen skal desuden fastlægge, hvor store disse risici må være. Det kan
eksempelvis være grænser for eksponeringer mod bestemte brancher eller
mod bestemte geografiske områder. I et forsikringsselskab skal bestyrelsen
f.eks. fastlægge, hvilke og hvor store forsikrings- og markedsrisici selskabet
vil påtage sig. For et pengeinstitut vil der endvidere f.eks. være tale om, at
bestyrelsen skal fastlægge overordnede principper for, hvorledes kreditrisici
holdes inden for de fastlagte rammer, bl.a. opfølgning på hvordan
kreditterne udvikler sig. I et forsikringsselskab vil det eksempelvis være de
overordnede principper for selskabets forsikringsmæssige risici og
opfølgning på, hvordan bl.a. forsikringsudbetalingerne udvikler sig, og om
de indlagte forudsætninger holder.
223
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0224.png
UDKAST
Generelt vil det kunne anses som et ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke fører
tilstrækkeligt tilsyn med direktionen, herunder tager stilling til om
direktionen har fraveget den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjerne for direktionen og har vurderet forsvarligheden af
fravigelsen, jf. dette lovforslags § 1, nr. 18. Hvis bestyrelsen ikke modtager
tilstrækkelig rapportering til løbende at kunne vurdere virksomhedens risici,
jf. § 70 i lov om finansiel virksomhed, vil det kunne udgøre et ledelsessvigt,
hvis forholdet ikke påtales over for direktionen eller søges forbedret, når den
mangelfulde rapportering konstateres. Samtidig vil det kunne udgøre et
ledelsessvigt for et direktionsmedlem, hvis denne ikke giver bestyrelsen
tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en løbende vurdering af
virksomhedens risici.
En anden central ledelsespligt fremgår af § 71 i lov om finansiel
virksomhed, der stiller krav til effektive former for virksomhedsstyring.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at organisationen
indrettes på en sådan måde, at der er klart definerede ansvars- og
arbejdsområder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af
samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig, at der sker en rapportering
til et højere ledelsesniveau af de risici, som virksomheden påtager sig, samt
at der finder en løbende overvågning sted af virksomhedens
forretningsområder. De omhandlede foranstaltninger skal omfatte hele
virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og
kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at det
konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som værende groft. Bestemmelsen
omfatter dog også tilfælde, hvor der foreligger flere ledelsessvigt, der
isoleret set ikke kan betegnes som grove, men hvor svigtene ud fra en samlet
bedømmelse vurderes at udgøre et groft forhold.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig
alvorlighed, eller hvor adfærden i øvrigt må vurderes som grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed. Her vil størrelsen af det tab, som
er opstået, eller som der forelå en risiko for, kunne inddrages. Manglende
opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner vil også efter omstændighederne
indebære et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et ledelsessvigt
kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidligere har udstedt et påbud eller
påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden. Det må dog
sædvanligvis antages at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har
224
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0225.png
UDKAST
udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden,
som beskrevet nærmere nedenfor.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken betydning
Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsbesøg, skal tillægges ved
vurderingen af ledelsens ansvar. Det vil for denne vurdering bl.a. have
betydning, hvilket materiale der har været fremlagt for Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøget, og hvornår dette har fundet sted.
Det er en betingelse for strafansvar efter stk. 6, 1. pkt., at ledelsens svigt har
haft økonomiske konsekvenser for virksomheden selv, dens kunder eller
andre. Også en risiko for et tab vil kunne opfylde denne betingelse, uden at
tabet er aktualiseret. Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten, at
også ledelsessvigt, der vil være egnet til at udløse væsentlige konsekvenser
f.eks. virksomhedens økonomiske stilling m.v., som nævnt ovenfor, vil være
omfattet af bestemmelsen, selvom den konkrete konsekvens ikke er indtrådt.
Vurderingen af, om et ledelsessvigt medfører risiko for tab, vil således
skulle foretages ud fra en objektiv vurdering af ledelsessvigtets egnethed til
at medføre tab.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 6 er grov uagtsomhed. Det
bemærkes at kravet om grov uagtsomhed harmonerer med, at den strafbare
adfærd i sig selv skal være af en vis grovhed. Det afgørende for
uagtsomhedsvurderingen er, hvad det pågældende ledelsesmedlem burde
havde indset på det tidspunkt, hvor det grove ledelsessvigt begås. Om det er
tilfældet, beror på en individuel vurdering af, om ledelsesmedlemmet
objektivt har tilsidesat de handlenormer, der må anses for rimelige for netop
det pågældende ledelsesmedlem, bl.a. ud fra ledelsesmedlemmets viden,
kompetencer og erfaringer. Vurderingen af, om en adfærd eller undladelse
er udtryk for grov uagtsomhed, træffes dermed på baggrund af den viden,
som ledelsesmedlemmet havde, og de forhold, som var gældende, og som
ledelsesmedlemmet var bekendt med, på tidspunktet for adfærden. Senere
indtrufne omstændigheder, som kan påvirke både sandsynligheden for tab
og tabets størrelse, indgår ikke i vurdering af tilregnelsen. Opnår et
ledelsesmedlem senere en viden om forhold, kan dette i sig selv fordre
handling, men dette påvirker ikke vurderingen af tilregnelsen for handling
eller undladelse før ledelsesmedlemmet fik denne viden.
Det bemærkes yderligere, at tab på konkrete engagementer,
forsikringsdækninger eller investeringer er en uundgåelig og helt naturlig
konsekvens af driften af en finansiel virksomhed. Lov om finansiel
virksomhed åbner mulighed for, at finansielle virksomheder kan have
forskellige risikoprofiler. Den enkelte virksomhed kan således vælge en
forretningsmodel, der indebærer større eller mindre risikovillighed i
225
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0226.png
UDKAST
forbindelse med eksempelvis kreditgivning. Høj risikotagning er ikke i sig
selv udtryk for ledelsessvigt, hvis virksomhedens ledelse har taget højde
herfor i sin forretningsmodel. Samtidig er risiko for tabuvægerligt forbundet
med det at drive forretning, herunder ikke mindst på det finansielle område.
Det gælder uanset, om der er tale om tab på en kreditorer eller investeringer.
Det er ikke hensigten med den foreslåede strafbestemmelse, at der fremover
ikke skal kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller, som
indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten, at det kan være forbundet
med strafansvar, hvis der i finansielle virksomheder tages risici, der klart
går ud over, hvad der er forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i
den forretningsmodel, som virksomheden drives efter, jf. herved bl.a. § 70,
stk. 1, nr. 1.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændighederne vil kunne
aktualisere anvendelse af den foreslåede bestemmelse. De anførte
typetilfælde skal ikke forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde,
der falder ind under den foreslåede bestemmelse, også andre situationer kan
være omfattede. Omvendt vil ikke alle de tilfælde, der falder under
beskrivelserne af opstillede situationer være strafbare, selvom de faktuelt
kan svare til et anført eksempel. Det vil afhænge af den konkrete vurdering
af den flerhed af omstændigheder, der vil foreligge i praksis, som
Ansvarsudvalget bl.a. også anfører under pkt. 5.4.2 i betænkning 1575/2021
om forhold, hvor der fra et ledelsesmedlems side foreligger passivitet.
I de eksempler, hvor ledelsessvigtet er beskrevet som undladelse af en
bestemt handling eller foranstaltning, kan tab eller risikoen for tab på
ansvarsfritagende vis være afværget ved andre tiltag. Er det pågældende
ledelsesmedlem over for hvem, der ellers ville have foreligget en
strafsanktioneret handlepligt, bekendt med tiltag, vil der ikke foreligge et
groft ledelsessvigt. Modsat er det ikke hensigten, at de andre tiltag skal være
ansvarsfritagende for ledelsesmedlemmets eget grove ledelsessvigt, hvis
ledelsesmedlemmet ikke var bekendt med tiltagene, jf. straffelovens § 21
om forsøg. Eksemplerne nedenfor skal således ses i lyset af det subjektiv
tilregnelseskrav i bestemmelsen og med den forudsætning, at den udøvede
adfærd medfører tab eller risiko for tab.
Bestyrelsens og direktionens utilstrækkelige overholdelse af den finansielle
lovgivning på væsentlige områder af stor betydning for virksomhedens
finansielle situation, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Eksempelvis vil det efter omstændighederne kunne udgøre et groft
ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen ikke har sikret, at relevante
funktioner i virksomheden, f.eks. compliancefunktionen, risikofunktionen
og den interne revision, i praksis rapporterer i behørigt omfang til ledelsen
226
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0227.png
UDKAST
om manglende overholdelse af den finansielle lovgivning eller
hvidvasklovgivningen på væsentlige områder. Tilsvarende vil bestyrelsens
og direktionens vedvarende manglende iværksættelse af adækvate
foranstaltninger til sikring af, at virksomheden overholder den finansielle
lovgivning eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områder for
virksomheden kunne udgøre et groft ledelsessvigt. Tilsvarende vil gælde for
en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse.
Et eksempel på et ledelsessvigt på kreditområdet, der efter
omstændighederne kan være groft, kan være den situation, hvor bestyrelsen
eller direktionen undlader at reagere på situationer, hvor der bevilges klart
uforsvarlige eksponeringer, f.eks. bevilling af en byggekredit ydet med
sikkerhed i forventet færdiggjort byggeri til finansiering af et byggeprojekt
(opførelse af bolig-/erhvervsejendom til videresalg eller udlejning), hvor
kunden i begrænset omfang er kreditværdig, og kunden uden begrænsninger
og på egen hånd kan foretage betalinger fra konti i pengeinstituttet. Da en
byggekredit er ydet med sikkerhed i det forventede færdiggjorte byggeri,
bør instituttet løbende føre tilsyn med fremdriften af byggeriet inden
frigivelse af rater under kreditten og i forbindelse med betaling af regninger
fra leverandører, håndværkere m.v. på vegne af kunden. Det vil også kunne
være et ledelsessvigt, hvis bestyrelsen systematisk eller gentagne gang
forsømmer at foretage gennemgang eller opfølgning på virksomhedens
væsentligste eksponeringer, som der er pligt til i medfør af
ledelsesbekendtgørelsen.
Klart uforsvarlige eksponeringer kan også være i form af meget store lån
med et betydeligt blanco element, eller store eksponeringer, der bevilges på
et grundlag, der ikke er oplyst tilstrækkeligt. Hvis sådanne eksponeringer
ikke er bevilget på ledelsesniveau, vil det også kunne være et groft
ledelsessvigt, hvis navnlig direktionen ikke inden for en rimelig tid, efter at
manglerne i beslutningsgrundlaget er konstateret i forbindelse med den
løbende kontrol, har reageret.
En stor koncentrationsrisiko på specifikke områder, som banken ikke på et
strategisk niveau har besluttet at arbejde med og derfor heller ikke har
opbygget særlige kompetencer til at håndtere, med deraf følgende tab eller
risiko for tab, vil også efter omstændighederne kunne udgøre et groft
ledelsessvigt.
Der vil eksempelvis kunne foreligge grove ledelsessvigt, hvis bestyrelsen
eller direktionen generelt eller gentagne gange har taget væsentlig større
risici end forretningsmodellen berettiger, eller hvad der må anses for
forsvarligt i lyset af indretningen af virksomheden. Dette kan f.eks. være
tilfældet på kreditområdet, hvis der bevilges kreditter med væsentligt større
227
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0228.png
UDKAST
risici end berettiget i forhold til de forretningsmæssige hensyn, der ligger i
den valgte forretningsmodel. Det kan også udgøre et groft ledelsessvigt, at
der ikke er etableret forsvarlige rammer på kreditområdet, og at bestyrelsen
ikke har sikret sig, at f.eks. en banks udlånsvækst finder sted inden for
overordnede rammer og klare og præcise procedurer for kreditrisici og
kreditstyring.
Ledelsessvigt på kreditområdet, der ikke nødvendigvis i sig selv er omfattet
af den foreslåede bestemmelse, kan føre til et strafansvar, hvis
ledelsessvigtet gentager sig. Eksempelvis hvor kreditsagsbehandling ikke
udføres efter de fastlagte retningslinjer, og direktionen gentagne gange ikke
har udført den nødvendige kontrol, hvorved omfattende fravigelser af
retningslinjerne for kreditsagsbehandling ikke er konstateret.
Et andet eksempel kan være situationer, hvor ledelsen gentagne gange
vælger ikke at reagere på advarsler om betydelige risici fra f.eks. revisor
eller den compliance- eller risikostyringsansvarlige, og ledelsen vidste eller
burde have indset, at eventuelt allerede iværksatte foranstaltninger til
mitigering af sådanne risici var klart utilstrækkelige.
Det vil ligeledes kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis f.eks.
bestyrelsesformanden forholder sig passivt til oplysninger og redegørelser
fra direktionen og andre bestyrelsesmedlemmer om f.eks. øget risikotagning
i forbindelse med bevilling af kredit, der eksempelvis går ud over de
fastlagte rammer eller ikke overholder de for instituttet gældende
procedurer.
Det grove ledelsessvigt vil kunne foreligge, hvis ledelsen ikke har sikret et
tilstrækkeligt effektivt kontrolmiljø, der kunne have konstateret det
passerede forhold. Der kan f.eks. foreligge groft ledelsessvigt, hvis der ikke
er etableret et tilstrækkeligt system til at sikre, at der tages og tinglyses
fornødent pant, når dette er en betingelse for bevillingen. Et andet eksempel
på, at ledelsen ikke har sikret et tilstrækkeligt effektivt kontrolmiljø er, hvis
ledelsen bliver bekendt med, men ikke reagerer på, at der foretages
bevillinger ”bag om” systemet, hvor der i stedet for forhøjelse af et lån via
en låneindstilling, alene sker en tilretning af lånebeløbet i selve systemet.
Manglende
dokumentation
af
eksempelvis
direktionens
beslutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelsessvigt, men det
forhold, at der helt åbenbart ikke har været det fornødne grundlag for
bestyrelsen at følge op på og dermed foretage kontrol, vil efter
omstændighederne kunne anses som groft ledelsessvigt fra direktionens
side.
228
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0229.png
UDKAST
Bestyrelsens accept af, at den kreditinstruks, som bestyrelsen har vedtaget,
i betydelig grad tilsidesættes gennem misbrug af instruksens
undtagelsesbestemmelser
om
presserende
sager,
kan
efter
omstændighederne udgøre groft ledelsessvigt. Kreditinstruksens
undtagelsesbestemmelse kan tillade direktionen at fravige de fastlagte
bevillingsprocedurer, hvis en sags hastende karakter nødvendiggør dette. Et
misbrug af kreditinstruksens undtagelsesbestemmelser vil navnlig foreligge,
hvis undtagelserne systematisk anvendes i sager, hvor forudsætningen om
hastende karakter ikke er opfyldt.
Bevilling af et enkelt lån i strid med virksomhedens kreditinstruks, vil som
udgangspunkt ikke i sig selv vil være omfattet af den foreslåede
bestemmelse. Omstændigheder som f.eks. åbenbar inhabilitet eller
varetagelse af andre interesser end den finansielle virksomheds kan
imidlertid indgå i vurderingen af, om svigtet i sig selv er tilstrækkeligt groft
til at kunne være omfattet af bestemmelsen.
Bestyrelsens passivitet over for direktionens åbenbart utilstrækkelige
opfølgning på eksponeringer, vil kunne være omfattet af den foreslåede
bestemmelse. Utilstrækkelig opfølgning kan bestå i, at direktionen undlader
at sikre, at der foreligger tilstrækkelige procedurer og kontroller for
realisering af sikkerheder på nødlidende eksponeringer, hvor realisering er
påkrævet og væsentligt, ikke følger Finanstilsynets advarsler om manglende
bonitets- og nedskrivningsvurderinger, generelt mangler bevågenhed over
for overtræk og kunders samlede gæld i forhold til indtjeningsevne eller
tilsidesætter løbende ajourføring af vurderingen af noterede sikkerheder.
Det vil også være et moment, der kan tale for et strafansvar, hvis der generelt
ikke foreligger opdateret økonomisk materiale på eksponeringerne.
Groft ledelsessvigt vil også kunne foreligge i situationer, hvor ledelsen ikke
har forholdt sig til manglende ressourcer eller åbenbart uforsvarlig
organisering i virksomheden. Direktionens manglende orientering af
bestyrelsen om, at et væsentligt forretningsområde har behov for tilførsel af
yderligere ressourcer, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for et strafansvar, kan bl.a. indgå,
om direktionen har sikret den fornødne ressourcemæssige kapacitet til at
løse kreditafdelingens opgaver, og om kreditafdelingen er bemandet med
tilstrækkeligt kompetente medarbejdere.
Det er ikke hensigten, at en forventeligt forbigående situation, som ledelsen
har taget skridt til at imødegå gennem rekruttering eller uddannelse af
medarbejdere, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt efter den foreslåede
bestemmelse.
229
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0230.png
UDKAST
Klart uforsvarlig organisering på økonomiområdet vil kunne udgøre groft
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, eksempelvis hvor
organiseringen medfører gentagne fejl i den finansielle virksomheds
regnskabsføring, gentagne brud på kapitalkrav eller manglende
likviditetsstyring.
Hvis bestyrelsen og direktionen tilsidesætter pligten til at sikre en forsvarlig
organisation f.eks. ved manglende eller utilstrækkelig tildeling af ressourcer
til eksempelvis økonomifunktionen i en finansiel virksomhed (f.eks.
kompetencer, antal årsværk, it-værktøjer m.v.) kan det udgøre et groft
ledelsessvigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forberedelsen af
regnskabsaflæggelsen er mangelfuld med den konsekvens, at der opstår en
stor risiko for, at årsrapporten ikke er retvisende, hvilket bl.a. kan have en
negativ indvirkning på kursen på virksomhedens aktier. Herudover vil en
regnskabsbruger træffe beslutninger på baggrund af årsrapporten, som kan
påføre regnskabsbrugeren økonomiske tab.
Der kan opstå grove ledelsessvigt i forbindelse med en direktions
utilstrækkelige orientering af bestyrelsen om væsentlige forhold for bankens
drift eller balance. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om direktionens
manglende orientering til bestyrelsen om en negativ udvikling i
mulighederne for løbende at sikre refinansiering af bankens kapital eller
anden væsentlig finansiering. Det vil også kunne dreje sig om situationer,
hvor direktionen ikke orienterer bestyrelsen om, at udlån til nye store kunder
inden for en bestemt sektor ikke undergives den kreditsagsbehandling og
kontrol, der er forudsat i retningslinjerne.
Hvorvidt de beskrevne hændelsesforløb er tilstrækkelig grove vil bl.a.
afhænge af, hvor negativ udviklingen for at sikre refinansiering må være,
om der foreligger flere manglende orienteringer, eller om disse konsekvent
mangler over en længere periode.
Overtrædelse af virksomhedsområdet ved drift af virksomhed uden
fornøden tilladelse kan efter omstændighederne udgøre et groft
ledelsessvigt. Eksempelvis kan et realkreditinstituts ydelse af lån uden
sikkerhed i form af pant i fast ejendom udgøre ulovlig virksomhed og
dermed et groft ledelsessvigt.
På realkreditområdet kan grove ledelsessvigt eksempelvis opstå i
forbindelse med en åbenbar tilsidesættelse af eller manglende
opmærksomhed på obligationsinvestorernes interesser. Grovheden af
ledelsessvigtet vil være påvirket af, om en sådan åbenbar tilsidesættelse af
eller manglende opmærksomhed på obligationsinvestorernes interesser sker
230
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0231.png
UDKAST
til fordel for instituttet. Ledelsesdispositioner, der uretmæssigt forrykker
retsforholdet mellem instituttets kreditorer, f.eks. dispositioner, der er til
fordel for én gruppe af investorer på bekostning af en anden gruppe, vil
kunne udgøre et groft ledelsessvigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der
i væsentlig grad indlægges færre eller ringere sikkerheder i ét kapitalcenter
end i andre kapitalcentre i strid med obligationsbetingelserne for det eller de
pågældende kapitalcentre.
Andre åbenbare og væsentlige overtrædelser af obligationsbetingelserne til
ugunst for investorerne kan ligeledes være omfattet. Det vil f.eks. kunne
anses for groft ledelsessvigt, hvis der i væsentlig grad er tale om manglende
indlæggelse af tilstrækkelige aktiver i kapitalcentret, eller hvis
kapitalcentret påtager sig forpligtelser, der ligger uden for
obligationsbetingelserne. For finansielle virksomheder vil det kunne udgøre
et groft ledelsessvigt, hvis ledelsen bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af
prospektmateriale undlader at gøre en investor opmærksom på, at
Finanstilsynets inspektion ikke er afsluttet, men hvor ledelsen i
virksomheden som led i Finanstilsynets partshøring er blevet forelagt udkast
til en række alvorlige påbud.
Det vil kunne udgøre groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen og direktionen
ikke har sikret sig, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets
(koncernens) aktiver, passiver og finansielle stilling m.v., f.eks. fordi
årsrapporten ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav.
Dette vil kunne være tilfældet, hvis det viser sig, at selskabets årsrapport
ikke er retvisende, f.eks. fordi bestyrelsen og direktionen ikke har sikret sig,
at bankens udlån er nedskrevet i overensstemmelse med regnskabsreglerne,
selvom der foreligger indikationer på behov for at følge op. En årsrapport
er bl.a. beslutningsgrundlag for en regnskabsbruger, hvorfor årsrapporten
skal være retvisende, og hvis dette ikke er tilfældet, kan årsrapporten påføre
regnskabsbrugeren risiko for tab.
Det vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller
direktionen i et kreditinstitut træffer beslutning om udbud af produkter eller
iværksættelse af transaktioner, hvor der ikke foretages nogen
risikovurdering af produktets eller transaktionens indvirkning på instituttets
LCR (likviditetsmål) eller NSFR (tilstrækkelig funding i forhold til
fundingbehovet), og hvor der ikke eksisterer et datamæssigt set-up til at
foretage en sådan risikovurdering. LCR-kravet er et lovbestemt krav, der
skal sikre, at kreditinstitutter har tilstrækkelig likviditet til at imødekomme
udgående pengestrømme den næste måned. NFSR-kravet er ligeledes et
lovbestemt krav, der skal sikre, at kreditinstitutter har tilstrækkelig funding
i forhold til fundingbehovet, eksempelvis udlån. NFSR-kravet er et mere
langsigtet likviditetsmål end LCR-kravet.
231
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0232.png
UDKAST
Det kan endvidere være et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller
direktionen i et kreditinstitut gentagne gange ikke sikrer, at bestyrelses- og
direktionsbeslutninger af væsentlig betydning for instituttets efterlevelse af
LCR eller NSFR-krav, der viser sig baseret på fejlbehæftede data og øvrig
information i et ikke-trivielt omfang, genbesøges hurtigst muligt efter at
fejlen er konstateret på basis af korrigeret data og øvrig information.
Det vil også kunne udgøre ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen
træffer beslutninger, der forudsætter tilladelser fra myndigheder, som
ledelsen er klar over, at virksomheden ikke har eller vil kunne opnå, f.eks.
om tilbagekøb af kapitalandele med den virkning, at virksomhedens
ejerandele krydser en grænseværdi, der indebærer, at virksomheden skal
have Finanstilsynets forudgående tilladelse hertil. Sker dette gentagne
gange, vil det kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Som noget nyt tilføjes ”kunder” til den personkreds, der skal lide eller have
risiko for at lide et tab som betingelse for, at et groft ledelsessvigt vil være
strafbart efter den foreslåede bestemmelse. Et strafferetligt værn om disse
personer vil kunne være relevant ved eksempelvis en finansiel virksomheds
markedsføring af produkter. Et eksempel på en adfærd, der vil kunne udgøre
et groft ledelsessvigt, er en ledelse i en finansiel virksomhed, der er bekendt
med og stiltiende accepterer eller aktivt opfordrer til, at virksomheden
overtræder regler om markedsføring af finansielle produkter og
tjenesteydelser ved at sælge produkter til kunder på en vildledende eller
illoyal måde. Det vil kunne være konkrete tilfælde, hvor ledelsen i en
finansiel virksomhed i strid med den produktgodkendelse, som
virksomheden skal foretage efter produktgodkendelsesbekendtgørelsen,
bevidst beslutter eller stiltiende accepterer og tilbageholder viden om, at
produkter aktivt promoveres til kunder, for hvem produktet ikke er egnet –
eksempelvis yder lån til kunder, der klart ikke er kreditværdige.
Forsøg på groft ledelsessvigt vil kunne straffes efter den almindelige regel
herom i straffelovens § 21. Det følger af straffelovens § 21, stk. 3, at det
som udgangspunkt ikke er muligt at straffe forsøg, når straffen ikke kan
overstige 4 måneders fængsel. Med den eksisterende strafferamme på 2 år –
der foreslås opretholdt – er denne betingelse opfyldt. Der vil dog ikke kunne
straffes for forsøg på grove ledelsessvigt, der alene kan tilregnes den
pågældende som uagtsomt. Forsøgsstraf forudsætter således, at adfærden
kan tilregnes pågældende som forsætlig, og indebærer derfor, at den
pågældende har været bekendt med de relevante faktiske forhold. Da den
foreslåede bestemmelse kriminaliserer ledelsessvigt, der indebærer risiko
for tab, må området for et forsøgsansvar imidlertid under alle
omstændigheder i praksis antages at være begrænset. Har f.eks. en direktør
232
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0233.png
UDKAST
i en finansiel virksomhed valgt at forholde sig passiv til en uhensigtsmæssig
forretningsdrift m.v., der har indebåret en risiko for tab for virksomheden
eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer
i den finansielle virksomhed, vil vedkommende kunne straffes for
fuldbyrdet overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, såfremt
passiviteten efter omstændighederne kan karakteriseres som et groft
ledelsessvigt.
Medvirken kan straffes efter den almindelige regel i straffelovens § 23.
Bestemmelsen vil således i kraft reglen i straffelovens § 23, stk. 1, også
omfatte den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til grove eller
gentagne ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, uanset at
vedkommende ikke selv er medlem af bestyrelsen eller direktionen eller er
en ansat, der er en del af den faktiske ledelse. Det er således forudsat i § 23,
stk. 2, at personer, der står uden for et særligt pligtforhold, men medvirker
til at krænke dette, vil kunne straffes efter den almindelige medvirkensregel
i stk. 1. Det følger dog samtidig af § 23, stk. 2, at straffen vil kunne nedsættes
for den udenforstående.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens § 50, stk. 2, vil
være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde som tillægsstraf til en
frihedsstraf, hvis den pågældende ved ledelsessvigtet har opnået eller
tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.
Med den foreslåede henvisning til straffelovens § 290 b, stk. 1, sigtes der til
de tilfælde, hvor medlemmer af direktionen eller bestyrelsen har begået et
eller flere ledelsessvigt, der er så grove, at de bør henføres til straffelovens
forhøjede strafferamme. Det bemærkes, at straffelovens § 290 b, stk. 1,
alene finder anvendelse for medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI). Henvisningen har således ingen
retsvirkning for ledelsesmedlemmer i andre finansielle virksomheder eller
for ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse.
I
stk. 6, 2. pkt.,
foreslås, at det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører
væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede 1.
pkt., hvorefter et medlem af en finansiel virksomheds, en finansiel
holdingvirksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller
direktion eller en nøgleperson, der gør sig skyldig i grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller
andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller
233
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0234.png
UDKAST
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af en finansiel
virksomhed har en strafferetlig sanktioneret pligt til at beskytte
virksomheden dels mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive
anvendt som et redskab i forbindelse med udenforstående aktørers
kriminalitet. Det er herved forudsat, at ledelsen har en forpligtelse til at
udgøre et bolværk mod kriminalitet, og at groft ledelsesmæssigt svigt heraf
vil kunne straffes efter bestemmelsen. Selvom bestemmelsens 1. led om
risiko for udsættelse for kriminalitet må antages at være indeholdt i den
traditionelle forståelse af ledelsesansvaret, indeholder bestemmelsen på
dette punkt en præcisering og et klarere hjemmelsmæssigt grundlag herfor,
mens 2. led om udsættelse for væsentligt øget risiko for kriminalitet vil
udvide grundlaget for strafansvar og afvige fra, hvad der almindeligvis vil
være omfattet af et strafferetligt ledelsesansvar i dansk ret.
Det foreslåede indebærer dermed, at grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at den finansielle virksomhed
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet, efter omstændighederne
vil være forbundet med strafansvar. Uanset at der således med
bestemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret handlepligt for
ledelsen til at beskytte virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet eller
mod at blive anvendt som led i kriminalitet, bør det i sammenhæng hermed
indgå i vurderingen, hvilke konkrete modforanstaltninger ledelsen efter
omstændighederne med rimelighed burde have foretaget. Med hensyn til
kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil det være naturligt, at
ledelsen skrider til politianmeldelse, eller som minimum tager konkrete
skridt til at imødegå og bringe kriminaliteten til ophør, så snart ledelsen
bliver bekendt hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med
bestemmelsen en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed efter den
foreslåede bestemmelse vil ofte forudsætte, at ledelsen eller ansatte, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse, foretager foranstaltninger, der
sikrer, at virksomheden konkret ikke fortsat faciliterer og understøtter det
pågældende kriminelle forhold, herunder f.eks. ved at bringe relevante
kundeforhold til ophør. Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages
i nær tidsmæssig sammenhæng med det tidspunkt, hvor pågældende bliver
orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at det
konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som værende groft. Tilfælde, hvor
der foreligger flere ledelsessvigt fra samme medlem af direktionen eller
bestyrelsen, og forholdet efter en samlet bedømmelse af svigtene må
vurderes at være groft, vil dog også være omfattet.
234
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0235.png
UDKAST
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig
alvorlighed eller et betydeligt omfang, eller hvor adfærden i øvrigt må
vurderes som grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed.
Eksempelvis handlinger og undladelser, der medfører, at virksomheden
bliver udnyttet til at gennemføre hvidvask eller anden økonomisk
kriminalitet, eller at virksomheden eksponeres for en nærliggende risiko for
dette, vil kunne være omfattet og straffes efter den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et ledelsessvigt
kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidligere har udstedt et påbud eller
påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden. Men det må
sædvanligvis antages at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har
udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden,
som beskrevet nærmere nedenfor. Derudover vil manglende opfølgning på
væsentlige tilsynsreaktioner efter omstændighederne kunne indebære et
groft ledelsessvigt.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken betydning
Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsbesøg, skal tillægges ved
vurderingen af ledelsens ansvar.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter bestemmelsen er grov uagtsomhed.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændighederne vil kunne
aktualisere anvendelse af det foreslåede stk. 6, 2. pkt. Det bemærkes, at de
anførte typetilfælde ikke skal forstås som en udtømmende angivelse af de
tilfælde, der falder ind under den foreslåede bestemmelse.
Strafansvar vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor ledelsen eller ansatte,
der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, ikke har taget tilstrækkelige
skridt til at imødegå åbenlyse og graverende operationelle risici eller ikke
håndterer rapporterede operationelle hændelser forsvarligt med den
konsekvens, at der opstår væsentlig øget risiko for, at den finansielle
virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. Det kan f.eks.
være tilfælde, hvor ledelsen ikke har sikret sig, at virksomheden har en
beredskabsplan for væsentlige it-systemer, selvom virksomhedens drift i høj
grad baserer sig på en sikker og robust it-infrastruktur. Det samme gælder
ledelsens vedvarende manglende håndtering af kritiske cyberhændelser,
navnlig hvis sådanne hændelser er indtruffet og ledelsen orienteret herom,
uden at det har ført til nye tiltag.
Det vil også kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke følger
op på bemærkninger fra intern revision i revisionsprotokollatet om
235
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0236.png
UDKAST
væsentlige svagheder eller mangler i kontroller, der medfører en væsentlig
øget risiko for, at virksomheden kan blive udsat for besvigelser eller anden
kriminalitet, eller følger for sent op på bemærkningerne, herunder på om
bemærkningerne er blevet håndteret tilfredsstillende af den daglige ledelse.
Ligeledes vil klart utilstrækkelig markedsovervågning af handelsaktiviteter
med finansielle instrumenter, der indebærer risiko for markedsmisbrug,
f.eks. insiderhandel eller markedsmanipulation, kunne udgøre et groft
ledelsessvigt.
Forsøg og medvirken kan straffes efter de almindelige regler i straffelovens
§§ 21 og 23. Bestemmelsen vil således i kraft af den almindelige
medvirkensregel i straffelovens § 23, stk. 1, også omfatte den, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til grove eller gentagne
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse. Står den pågældende
selv uden for et særligt pligtforhold, som vedkommende medvirker til at
krænke, vil straffen således også kunne nedsættes, jf. stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens § 50, stk. 2, vil
være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde som tillægsstraf til en
frihedsstraf, hvis den pågældende ved ledelsessvigtet har opnået eller
tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre. Dette vil efter
omstændighederne i praksis være relevant i tilfælde, hvor der ikke kan ske
konfiskation, eller hvor tillægsbøde af andre grunde vil være at foretrække
frem for konfiskation.
Det foreslås i
stk. 6, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. tilsvarende gælder et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et
administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Bestemmelsen indebærer, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør
af § 247 a i lov om finansiel virksomhed kan straffes, hvis den pågældende
gør sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab
eller risiko for tab. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører
væsentlig øget risiko for, at sparevirksomheden eller administrationsboet
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
En administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed har til opgave at arbejde for et salg af boets
forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b
til et andet kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
236
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0237.png
UDKAST
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller
administrator i et administrationsbo, oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed kan således straffes på samme måde som bestyrelses-
eller direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder, hvis de eksempelvis
udviser passivitet, og dette medfører tab eller risiko for tab eller væsentlig
øget risiko for at sparevirksomheden eller administrationsboet udsættes for
eller anvendes som led i kriminalitet.
Groft ledelsessvigt i en sparevirksomhed vil f.eks. kunne foreligge i
situationer, hvor ledelsen ikke har forholdt sig til manglende ressourcer eller
åbenbart uforsvarlig organisering i virksomheden. Direktionens manglende
orientering af bestyrelsen om, at et væsentligt forretningsområde har behov
for tilførsel af yderligere ressourcer, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Der vil efter omstændighederne også kunne være tale om et groft
ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke har fulgt op på oplysninger om væsentlig
underbemanding eller andre store problemer i virksomhedens centrale
afdelinger.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for et strafansvar, kan bl.a. indgå,
om direktionen har sikret den fornødne ressourcemæssige kapacitet til at
løse den pågældende afdelings opgaver, og om afdelingen er bemandet med
tilstrækkeligt kompetente medarbejdere.
Det foreslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at personer, der er knyttet til en finansiel
virksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det
daglige en del af den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller
oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller
risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen er en videreførelse af
den gældende § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led, for så vidt angår virksomheder og
personer uden for ledelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der er knyttet til en finansiel
virksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det
daglige en del af den faktiske ledelse, vil kunne straffes efter bestemmelsen,
hvis der ved grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed
påføres virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed tab
eller risiko for tab.
En person anses som knyttet til den finansielle virksomhed, når modtageren
af oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person
237
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0238.png
UDKAST
repræsenterer den finansielle virksomhed. Det er ingen betingelse, at der
f.eks. er tale om et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal
være medlem af bestyrelsen. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i den
personkreds, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold
til, hvem der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 373, stk. 7, 1.
pkt., 2. led. Der kan ved vurderingen af begreberne forsømmelse og
skødesløshed drages paralleller til straffelovens § 157, der kriminaliserer
tilsvarende grov eller oftere gentagen uønsket adfærd for personer, der
virker i offentlig tjeneste.
Personer, der er medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige
en del af den faktiske ledelse, er ikke omfattet af bestemmelsen, da disse
personer vil være omfattet af det foreslåede stk. 6. Udtrykket ”en ansat, der
i det daglige er en del af den faktiske ledelse”, skal forstås i
overensstemmelse med § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det
følger af forarbejderne til § 64 c, stk. 2, at en ansat vil skulle identificeres
som nøgleperson i kraft af sin stilling enten som en del af den faktiske
ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, jf. Folketingstidende 2018-
19, 1. samling, tillæg A, L 189, s. 67f. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi
de varetager en nøglefunktion, men ikke er en del af den faktiske ledelse, vil
ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, men vil kunne
ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7 om personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed.
Det følger derudover af forarbejderne, at det afgørende for vurderingen af,
om den pågældende ansatte i en finansiel virksomhed vil skulle anses for at
være en del af den faktiske ledelse, er, om den ansatte træffer beslutninger
eller medvirker til at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk
karakter, der har en væsentlig betydning for virksomhedens drift. En ansat
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et område af
væsentlig betydning for virksomhedens drift, eksempelvis en
økonomidirektør, vil skulle anses som et medlem af den faktiske ledelse.
Herudover vil eksempelvis en ansat, der på ledelsesniveau medvirker til at
træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller på
ledelsesniveau medvirker til at sikre, at bestyrelsens vedtagne politikker og
retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift, skulle anses
som et medlem af den faktiske ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificeret som nøglepersoner, eller
som lovteknisk ikke er omfattet af begrebet nøgleperson i § 64 c, er omfattet
af det foreslåede stk. 6, hvis vedkommende indgår i den faktiske ledelse.
Ansatte i finansielle virksomheder, som ikke har pligt til at identificere
nøglepersoner efter § 64 c, er således omfattet, hvis de er en del af den
238
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0239.png
UDKAST
faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlemmer af den faktiske
ledelse i et gruppe 2 forsikringsselskab.
Det fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at de arbejder under
ledelse af direktionen eller andre ledere i den finansielle virksomhed. De
udøver således ikke ledelse og styring af virksomheden som sådan. Det
betyder dog ikke, at de ikke vil kunne have en anden form for
ledelsesansvar, f.eks. personaleansvar. De opgavetyper, som personkredsen
udfører, vil imidlertid være under organisatorisk og ledelsesmæssigt ansvar
hos andre i virksomheden, og personerne vil derfor handle efter ordre,
mandat eller stillingsfuldmagt. Den adfærd, der efter hensigten i grove eller
gentagne tilfælde skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil
derfor ikke have karakter af ledelsessvigt i den forstand, at svigtet relaterer
sig til styringen eller ledelsen af virksomheden. Derimod vil adfærden bestå
af manglende eller meget utilstrækkelig udførelse af de opgaver, der er
forbundet med varetagelse af den konkrete stilling, og som det i mange
tilfælde vil være pålagt virksomheden at udføre i medfør af lovbestemmelser
i den finansielle lovgivning. Denne adfærd karakterises terminologisk som
forsømmelse eller skødesløshed.
Grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed vil eksempelvis
kunne foreligge, hvis en person, der er knyttet til en finansiel virksomhed
uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen gentagne gange
tilsidesætter virksomhedens interne retningslinjer og instrukser.
Der vil også kunne være tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse
eller skødesløshed, hvis den ansvarlige for en nøglefunktion, f.eks. intern
revision, den complianceansvarlige eller den ansvarlige for
risikostyringsfunktionen forsømmer at give nødvendige advarsler til
bestyrelsen og direktionen om betydelige risici for virksomheden.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 7 er grov uagtsomhed. Det
bemærkes at kravet om grov uagtsomhed harmonerer med, at den strafbare
adfærd i sig selv skal være af en vis grovhed. Det bemærkes yderligere, at
tab på konkrete engagementer, forsikringsdækninger eller investeringer er
en uundgåelig og helt naturlig konsekvens af driften af en finansiel
virksomhed. Risiko for tab er uvægerligt forbundet med det at drive
forretning, herunder ikke mindst på det finansielle område. Det gælder
uanset, om der er tale om tab på en enkelt forsikringstager, en kreditor eller
en investering. Det er ikke hensigten med den foreslåede strafbestemmelse,
at der fremover ikke skal kunne tages risici eller udvikles
forretningsmodeller, som indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten,
at det kan være forbundet med strafansvar, hvis der i finansielle
virksomheder tages risici, der klart går ud over, hvad der er forsvarligt set i
239
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0240.png
UDKAST
forhold til den risiko, der ligger i den forretningsmodel, som virksomheden
drives efter, jf. herved bl.a. § 70, stk. 1, nr. 1.
Det er med bestemmelsen ikke hensigten, at der foretages en indskrænkning
af det almindelige medvirkensansvar efter straffelovens § 23, jf. herved
straffelovens § 2. Det beror således på en konkret vurdering efter
straffelovens § 23, om og i hvilket omfang personer, der falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, som følge af manglende tilknytning til
den finansielle virksomhed, kan ifalde et strafansvar for medvirken, der i
givet fald formentlig typisk må rubriceres som medvirken til overtrædelse
af den foreslåede bestemmelse i stk. 6. Det kan dog endvidere ikke
udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor personer, der ikke er omfattet
af stk. 7, medvirker til overtrædelse af også denne bestemmelse, jf. herved
forudsætningsvis straffelovens § 23, stk. 2. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis en person A med den fornødne tilknytning til den finansielle
virksomhed har rådført sig med en udenforstående B om virksomhedens
uhensigtsmæssige og meget risikofyldte forretningsmodel. Såfremt A og B
sammen bliver enige om ikke at foretage sig noget, herunder f.eks. ved at
advisere bestyrelsen, kan begge personer efter omstændighederne ifalde et
strafansvar for overtrædelse af det foreslåede stk. 7, såfremt undladelsen
efter omstændighederne har karakter af en grov forsømmelse. A’s ansvar vil
i denne situation være en direkte overtrædelse af det foreslåede stk. 7, mens
B’s overtrædelse må kategoriseres som medvirken hertil.
Det foreslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at det samme gælder for ansatte med ansvar for
en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører
væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet.
Det foreslåede indebærer, at de ansatte, der i henhold til § 64 c, stk. 2, har
ansvaret for en nøglefunktion vil kunne straffes i tilfælde af grov eller oftere
gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der medfører væsentlig øget
risiko for, at den finansiel virksomhed udsættes for eller anvendes som led i
kriminalitet.
Det foreslåede indebærer dermed, at, grov eller oftere gentagen
forsømmelse eller skødesløshed, der væsentligt øger risikoen for, at den
finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet,
efter omstændighederne vil være forbundet med strafansvar. Uanset at der
således med bestemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret
handlepligt for en ansat med ansvar for en nøglefunktion til at beskytte
virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet eller mod at blive anvendt
som led i kriminalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke
konkrete
modforanstaltninger
den
pågældende
efter
240
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0241.png
UDKAST
omstændighederne med rimelighed burde have foretaget. I forbindelse med
kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil det være naturligt at
skride til politianmeldelse eller som minimum tage konkrete skridt til at
imødegå og bringe kriminaliteten til ophør, så snart den pågældende bliver
bekendt hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med
bestemmelsen en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed efter den
foreslåede bestemmelse vil ofte forudsætte, at den ansatte med ansvar for en
nøglefunktion, foretager foranstaltninger, der sikrer, at virksomheden
konkret ikke fortsat faciliterer og understøtter det pågældende kriminelle
forhold. Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær
tidsmæssig sammenhæng med det tidspunkt, hvor den pågældende bliver
orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede 1.
pkt., hvorefter en person, der er knyttet til en finansiel virksomhed uden at
være medlem af bestyrelsen eller direktionen, eller i det daglige en del af
den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller
andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ansatte med ansvar for en
nøglefunktion i en finansiel virksomhed har en strafferetlig sanktioneret
pligt til at medvirke til at beskytte virksomheden dels mod selv at blive udsat
for kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i udenforstående
aktørers kriminalitet. Det er herved forudsat, at ansatte med ansvar for en
nøglefunktion har en forpligtelse til at understøtte ledelsens arbejde med at
beskytte virksomheden mod kriminalitet, og at grov forsømmelse eller
skødesløshed i forbindelse hermed vil kunne straffes efter bestemmelsen.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at den
konkrete forsømmelse eller skødesløshed kan kvalificeres som værende
grov. Situationer, hvor der foreligger flere tilfælde af forsømmelse eller
skødesløshed fra samme ansatte med ansvar for en nøglefunktion, og
forholdet ud fra samlet bedømmelse vurderes at være groft, vil dog også
være omfattet.
Det foreslås i
stk. 7, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem af
bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige er en del af den faktiske
ledelse eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247
a.
241
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0242.png
UDKAST
Bestemmelsen indebærer, at sparevirksomheder og personer, der er knyttet
til en sparevirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og
administratorer i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed kan straffes, hvis de gør sig skyldig i grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for
tab.
En administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed har til opgave at arbejde for et salg af boets
forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b
til et andet kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller
administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed kan således straffes på samme måde som bestyrelses-
eller direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder, hvis de gør sig
skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der
medfører tab eller risiko for tab.
Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende § 373, stk. 7, 2. pkt.
Det foreslås i
stk. 8, 1. pkt.,
at finansielle virksomheder og personer, der er
knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige
myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere,
de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige
lovgivning.
Bestemmelsen omfatter finansielle virksomheder og alle, der er knyttet til
en finansiel virksomhed. En person anses som knyttet til den finansielle
virksomhed, når modtageren af oplysningerne har en berettiget forventning
om, at den pågældende person repræsenterer den finansielle virksomhed.
Det indebærer, at både personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 6 og
det foreslåede stk. 7 vil være omfattet af bestemmelsen. Det er ingen
betingelse, at der f.eks. er tale om et egentligt ansættelsesforhold, eller at
den pågældende skal være medlem af bestyrelsen. Der er herved ikke
tilsigtet ændringer i den personkreds, som vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem der er omfattet af den gældende
bestemmelse i § 373, 1. pkt., 1. led.
242
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0243.png
UDKAST
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om
urigtige og vildledende oplysninger til offentlige myndigheder og til
offentligheden.
Det følger således af straffelovens § 162, at den, som ellers for eller til en
offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke
den pågældende er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Bestemmelsen omfatter både skriftlige og
mundtlige forklaringer, men forudsætter samtidig, at en fysisk person er
forpligtet til at afgive forklaring til eller for en offentlig myndighed. Et
eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde er retsplejelovens § 497,
stk. 1, om fyldestgørelsesobjekter afgivet af skyldneren under
fogedforretninger. Forpligtelsen til at give Finanstilsynet oplysninger
påhviler imidlertid efter den finansielle lovgivning virksomhederne, dvs. de
juridiske personer, jf. eksempelvis § 347, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter bl.a. finansielle virksomheder skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Endvidere følger det af straffelovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i
retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart
medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende
ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Omfattet af bestemmelsen er oplysninger til brug i retsforhold, hvilket
omfatter urigtige oplysninger fra en borger eller virksomhed til en offentlig
institution. Der skal endvidere være tale om oplysninger, som er urigtige
eller bevidst vildledende. Bestemmelsen vil således efter omstændighederne
kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed forsætligt
afgiver urigtige oplysninger til Finanstilsynet på et skriftligt grundlag. Som
følge af maksimumstraffen på fængsel i 4 måneder er forældelsesfristen for
strafansvaret imidlertid 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 1. pkt., vil således supplere
straffelovens § 163. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil dog –
udover hvad der er omfattet af straffelovens § 163 – også omfatte urigtige
oplysninger afgivet til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til
indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den
finansielle virksomhed og dermed ikke blot oplysninger givet til
Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder. Endvidere vil et
strafansvar efter bestemmelsen først forældes 5 år efter tidspunktet for
afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 373, stk. 8,
hvorefter forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelse i lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af denne lov er 5 år.
243
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0244.png
UDKAST
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373, stk. 7, 1. pkt., 1.
led.
Det foreslås i
stk. 8, 2. pkt.,
at tilsvarende gælder sparevirksomheder og
personer knyttet til en sparevirksomhed eller administrator i et
administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Bestemmelsen indebærer, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
sparevirksomhed og personer, der er knyttet til en sparevirksomhed, eller
administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed og som giver urigtige eller vildledende oplysninger
om forhold vedrørende virksomheden til bl.a. offentlige myndigheder, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373, stk. 7, 1. pkt., 1.
led, og 2. pkt.
En administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed har til opgave at arbejde for et salg af boets
forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b
til et andet kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller
administrator i et administrationsbo, oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed kan således straffes på samme måde som bestyrelses-
eller direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder, hvis de gør sig
skyldig i afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om forhold
vedrørende virksomheden til bl.a. offentligheden.
Til nr. 43 (§ 373, stk. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 8, er forældelsesfristen for overtrædelse af
lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven 5 år, jf. dog stk.
9.
Udgangspunktet er således, at den strafferetlige forældelsesfrist for
overtrædelser af loven eller regler udstedt i medfør af loven, som er
forbundet med strafansvar, forældes efter 5 år i overensstemmelse med de
øvrige almindelige regler om forældelse i straffelovens 11. kapitel. Der er
imidlertid fastsat end 10-årig forældelsesfrist for overtrædelse af nærmere
bestemte bestemmelser i lovens bestemmelser i § 373, stk. 10.
244
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0245.png
UDKAST
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 373, stk. 8,
der bliver til stk. 9, til den
forlængede forældelsesfrist i stk. 9 til stk. 10.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter der
indsættes tre nye stykker i § 373, stk. 6-8, i stedet for de nuværende
bestemmelser i stk. 6 og 7. Forslaget indebærer således ingen materielle
ændringer.
Efter den gældende § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed er
forældelsesfristen 10 år for overtrædelse af en række af lovens
bestemmelser. Det omfatter bl.a. § 76 og § 78, stk. 1-4.
Det fremgår af forarbejderne til § 373, stk. 9, at fælles for de bestemmelser
i lov om finansiel virksomheder, der er omfattet af den 10-årige
strafferetlige forældelsesfrist i § 373, stk. 9, er, at de enten angår grove
forhold, og at overtrædelse kan have alvorlige økonomiske konsekvenser
for en virksomhed, indskyderne, investorerne m.v., eller at de er
karakteristeret ved, at de kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre et
effektivt tilsyn med, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 58 som
fremsat, s. 138. Dette kan skyldes, at en konstatering af en overtrædelse ofte
vil kræve gennemgang af omfattende materiale og længerevarende
undersøgelser.
Det fremgår desuden, at det har været hensigten, at den foreslåede
forlængede forældelsesfrist skal medvirke til at sikre en øget og styrket
håndhævelses- og sanktioneringsmulighed over for både grove
overtrædelser, men også overtrædelser, som isoleret set ikke nødvendigvis
er meget alvorlige, men som kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre
et effektivt tilsyn med.
Det foreslås i lovforslagets nr. 20, at § 76 ophæves. Det foreslås derudover
i lovforslagets nr. 26, at bestemmelsen i den gældende § 76 i vidt omfang
videreføres som nyt stk. 1, nr. 2, i § 78. Samtidig indsættes der regler om
bevisbyrde og hæftelse i § 78, stk. 2-4.
Det foreslås på den baggrund i
§ 373, stk. 9,
der bliver
stk. 10,
at
henvisningen til § 76 udgår, og at § 78, stk. 1-4, ændres til § 78, stk. 1 og 5-
7.
Den foreslåede ændring indebærer, at forældelsesfristen for overtrædelse af
bestemmelser i det foreslåede § 78, stk. 1 eller 5-7, vil være 10 år.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1 nr. 20 og 26.
245
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0246.png
UDKAST
Til nr. 44 (§ 373, stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 11, 1. pkt., at der ved udmåling af bøder efter stk.
1-7 og 10 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens
økonomiske forhold. Af bestemmelsens stk. 12 følger, at der skal udmåles
en skærpet bøde for de typer af overtrædelser efter stk. 1-7 og 10, der er
nævnt i bestemmelsens nr. 1-3.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 42, at ophæve § 373, stk. 6 og 7, og
erstatte det med tre nye stykker. Der sker således rykning af stykkerne i §
373, stk. 8-13, således at de bliver stk. 9-14.
Som konsekvens heraf foreslås det i
§ 373 stk. 11, 1. pkt.,
og
stk. 12,
der
bliver stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, at der ved udmåling af bøder efter stk. 1-8
og 11, lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens
økonomiske forhold, og at der skal udmåles en skærpet bøde for de typer af
overtrædelser efter stk. 1-9 og 11.
Forslaget er alene en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 45 (§ 373 b i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed straffes et medlem af en
finansiel virksomheds, en finansiel holdingvirksomheds eller en
forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, hvis vedkommende undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse. Tilsvarende gælder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør
af § 247 a i lov om finansiel virksomhed.
Efter § 373, stk. 7, 2. led, i lov om finansiel virksomhed straffes finansielle
virksomheder og personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, som
gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7, er uagtsomhed, jf.
straffelovens § 19. Der er således ikke krav om, at f.eks. den konkrete
246
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0247.png
UDKAST
undladelse af at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse er foretaget forsætligt.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 373 b
i lov om finansiel
virksomhed, der skal være gældende for forsikringsselskaber, indtil
ikrafttrædelsen af en ny lov om forsikringsvirksomheder m.v.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at hvis et medlem af et forsikringsselskabs eller
en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat,
der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, groft uagtsomt eller
forsætligt gør sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, de forsikrede eller
investorer i forsikringsselskabet, straffes vedkommende med bøde eller
fængsel indtil 2 år, hvis højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens §
290 b, stk. 1, for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen eller direktionen,
eller den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er en generel strafbestemmelse, der
kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelsessvigt. Bestemmelsen
omfatter den adfærd, der i dag er omfattet af § 373, stk. 6,
direktionsmedlemmers eller bestyrelsesmedlemmers og ansatte, der i det
daglige er den del af den faktiske ledelses, adfærd omfattet af § 373, stk. 7,
2. led, samt anden adfærd, som udgør ledelsessvigt af grov eller oftere
gentagen karakter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klar hjemmel til at
straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for grove
eller oftere gentagne ledelsessvigt. Dermed skabes bl.a. et hjemmelsmæssigt
mere sikkert grundlag for anklagemyndigheden at føre sager på, jf.
straffelovens § 1.
Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil være
medlemmer af bestyrelsen eller direktion eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse. Det er dog ikke hensigten, at der med
bestemmelsen foretages en indskrænkning af, hvem der efter den
almindelige regel om medvirkensansvar i straffelovens § 23 kan gøres
ansvarlig som medvirkende til grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, jf.
i øvrigt herved straffelovens § 2. Efter omstændighederne vil andre personer
således kunne straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Udtrykket ”en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse”,
omfatter f.eks. direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del af den
daglige ledelse, men som ikke er registreret som direktører i
247
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0248.png
UDKAST
Erhvervsstyrelsen. Det kan f.eks. være en skadesforsikringsdirektør med
ansvar for antagelse af forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og
særlige vilkår (direktør for underwriting). Eksempelvis et
forsikringsselskabs økonomidirektør og HR direktør, vil være omfattet af
udtrykket ”en ansat der i det daglige er en del af den faktiske ledelse”.
Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab at identificere de
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Ansatte, der er
nøglepersoner, fordi de varetager en nøglefunktion, men ikke er en del af
den faktiske ledelse, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse,
men vil efter omstændighederne kunne ifalde strafansvar efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 2 om personer, der er knyttet til en finansiel
virksomhed.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansatte vil skulle
udpeges som nøglepersoner efter § 64 d, stk. 1, som værende en del af den
faktiske ledelse, er, om den ansatte træffer beslutninger eller medvirker til
at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk karakter, der har
en væsentlig betydning for virksomhedens drift. En ansat med ansvar for et
væsentligt forretningsområde eller for et område af væsentlig betydning for
virksomhedens drift, eksempelvis en skadedirektør, vil skulle anses som et
medlem af den faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis en ansat, der på
ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på baggrund af
bestyrelsens strategiske mål eller på ledelsesniveau medvirker til at sikre, at
bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i
virksomhedens daglige drift, skulle anses som et medlem af den faktiske
ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificerede som nøglepersoner, er
omfattet af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., hvis vedkommende indgår i den
faktiske ledelse. Ansatte i forsikringsselskaber, som ikke har pligt til at
identificere nøglepersoner efter § 64 d, er således omfattet, hvis de er en del
af den faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlemmer af den
faktiske ledelse i et gruppe 2-forsikringsselskab.
Det afgørende fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at de som
led i deres ansættelse og funktion udøver ledelse og styring af forskellige
dele af en finansiel virksomhed. I deres funktion vil de således træffe
ledelsesmæssige beslutninger eller undlade at træffe sådanne beslutninger.
En ledelsesmæssig adfærd vil i nogle tilfælde kunne være af en så
mangelfuld eller kritisabel karakter, at der vil kunne foreligge et
ledelsessvigt.
248
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0249.png
UDKAST
Det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil således efter omstændighederne
kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem foretager en
aktiv handling, der indebærer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et
ledelsesmedlem undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
Nedenfor angives to eksempler på bestemmelser i lov om finansiel
virksomhed, der indeholder centrale pligter for ledelsen. En ledelses
tilsidesættelse af pligterne vil efter omstændighederne kunne udgøre et
ledelsessvigt.
En central ledelsespligt fremgår af § 70 i lov om finansiel virksomhed, der
stiller krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Bestyrelsen
i et forsikringsselskab skal således fastlægge, hvilke og hvor store risici
virksomheden vil kunne påtage sig. I et forsikringsselskab skal bestyrelsen
f.eks. fastlægge, hvilke og hvor store forsikrings- og markedsrisici selskabet
vil påtage sig. Derudover skal bestyrelsen fastlægge de overordnede
principper for opgørelse af de enkelte risikotyper, herunder selskabets
forsikringsmæssige risici og investeringsmæssige risici. Bestyrelsen skal
løbende følge op på, at der er overensstemmelse mellem, hvad
forsikringsselskabet vil og gør, herunder følge op på virksomhedens
overordnede strategiske mål, de fastsatte rammer mv. for relevante
risikoområder. Det indebærer, at bestyrelsen løbende vurderer de mål og
anvisninger, der er besluttet, herunder inddrager de forudsætninger som
sådanne er baseret på.
F.eks. skal bestyrelsen på investeringsområdet bl.a. drøfte og beslutte den
ønskede risikoprofil for selskabets investeringer og fastsætte en politik med
tilhørende retningslinjer, der udmønter det enkelte pensionsselskabs
investeringsstrategi og fastlægger klare rammer og afgrænsninger for de
ønskede risici. Bestyrelsen skal løbende følge op på, om de forudsætninger
som risikoprofil mv. bygger på ændrer sig og der opstår behov for at
foretage justeringer.
Generelt vil det kunne anses som et ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke fører
tilstrækkeligt tilsyn med direktionen, herunder tager stilling til om
direktionen har fraveget den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjerne for direktionen og har vurderet forsvarligheden af
fravigelsen, jf. dette lovforslags § 1, nr. 18. Hvis bestyrelsen ikke modtager
tilstrækkelig rapportering til løbende at kunne vurdere virksomhedens risici,
jf. § 70 i lov om finansiel virksomhed, vil det kunne medføre strafansvar,
hvis forholdet ikke påtales over for direktionen eller søges forbedret, når den
mangelfulde rapportering konstateres. Samtidig vil det kunne medføre
strafansvar for direktionen, hvis denne ikke giver bestyrelsen tilstrækkelige
oplysninger til at kunne foretage en løbende vurdering af virksomhedens
249
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0250.png
UDKAST
risici. Hvis direktionen tilbageholder væsentlige oplysninger for
bestyrelsen, herunder oplysninger der kan påvirke virksomhedens drift, vil
det ligeledes kunne medføre strafansvar.
En anden central ledelsespligt fremgår af § 71 i lov om finansiel
virksomhed, der stiller krav til effektive former for virksomhedsstyring.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at organisationen
indrettes på en sådan måde, at der er klart definerede ansvars- og
arbejdsområder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af
samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig, at der sker en rapportering
til et højere ledelsesniveau af de risici, som virksomheden påtager sig, samt
at der finder en løbende overvågning sted af virksomhedens
forretningsområder. De omhandlede foranstaltninger skal omfatte hele
virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og
kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at det
konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som værende groft. Bestemmelsen
omfatter dog også tilfælde, hvor der foreligger flere ledelsessvigt, der
isoleret set ikke kan betegnes som grove, men hvor svigtene ud fra en samlet
bedømmelse vurderes at udgøre et groft forhold.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig
alvorlighed, eller hvor adfærden i øvrigt må vurderes som grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed. Her vil størrelsen af det tab, som
er opstået, eller som der forelå en risiko for, kunne inddrages. Manglende
opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner vil også efter omstændighederne
indebære et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et ledelsessvigt
kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidligere har udstedt et påbud eller
påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden. Det må dog
sædvanligvis antages at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har
udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden,
som beskrevet nærmere nedenfor.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken betydning
Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsbesøg, skal tillægges ved
vurderingen af ledelsens ansvar. Det vil for denne vurdering bl.a. have
betydning, hvilket materiale der har været fremlagt for Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøget, og hvornår dette har fundet sted.
Det er en betingelse for strafansvar efter stk. 1, 1. pkt., at ledelsens svigt har
haft økonomiske konsekvenser for selskabet selv, dens forsikringstagere
250
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0251.png
UDKAST
eller andre. Også en risiko for et tab vil kunne opfylde denne betingelse,
uden at tabet er aktualiseret. Det er med den foreslåede bestemmelse
hensigten, at også ledelsessvigt, der vil være egnet til at udløse væsentlige
konsekvenser f.eks. selskabets økonomiske stilling m.v., som nævnt
ovenfor, vil være omfattet af bestemmelsen, selvom den konkrete
konsekvens ikke er indtrådt. Vurderingen af, om et ledelsessvigt medfører
risiko for tab, vil således skulle foretages ud fra en objektiv vurdering af
ledelsessvigtets egnethed til at medføre tab.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 1 er forsæt eller grov
uagtsomhed. Det bemærkes, at minimumskravet om grov uagtsomhed
harmonerer med, at den strafbare adfærd i sig selv skal være af en vis
grovhed. Det afgørende for uagtsomhedsvurderingen er, hvad det
pågældende ledelsesmedlem burde have indset på det tidspunkt, hvor det
grove ledelsessvigt begås. Om det er tilfældet, beror på en individuel
vurdering af, om ledelsesmedlemmet objektivt har tilsidesat de
handlenormer, der må anses for rimelige for netop det pågældende
ledelsesmedlem, bl.a. ud fra ledelsesmedlemmets viden, kompetencer og
erfaringer. Vurderingen af, om en adfærd eller undladelse er udtryk for grov
uagtsomhed, træffes dermed på baggrund af den viden, som
ledelsesmedlemmet havde, og de forhold, som var gældende, og som
ledelsesmedlemmet var bekendt med, på tidspunktet for adfærden. Senere
indtrufne omstændigheder, som eksempelvis kan påvirke både
sandsynligheden for tab og tabets størrelse, indgår ikke i vurdering af
tilregnelsen. Opnår et ledelsesmedlem senere en viden om forhold, kan dette
i sig selv fordre handling, men dette påvirker ikke vurderingen af
tilregnelsen for handling eller undladelse før ledelsesmedlemmet fik denne
viden.
Det bemærkes yderligere, at tab på engagementer, forsikringsdækninger
eller investeringer er en uundgåelig og helt naturlig konsekvens af driften af
et forsikringsselskab. Lov om finansiel virksomhed åbner mulighed for, at
finansielle virksomheder kan have forskellige risikoprofiler. Den enkelte
virksomhed kan således vælge en forretningsmodel, der indebærer større
eller mindre risikovillighed i forbindelse med eksempelvis
forsikringsmæssige eller investeringsmæssige områder. Høj risikotagning er
ikke i sig selv udtryk for ledelsessvigt, hvis virksomhedens ledelse har taget
højde herfor i sin forretningsmodel. Risiko for tab er uvægerligt forbundet
med det at drive forretning på forsikringsområdet. Det gælder uanset, om
der er tale om tab på forsikringstagere, kreditorer eller investeringer. Det er
ikke hensigten med den foreslåede strafbestemmelse, at der fremover ikke
skal kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller, som indebærer
risiko for tab. Det er derimod hensigten, at det kan være forbundet med
strafansvar, hvis der i forsikringsselskaber tages risici, der klart går ud over,
251
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0252.png
UDKAST
hvad der er forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i den
forretningsmodel, som virksomheden drives efter, jf. herved bl.a. § 70, stk.
1, nr. 1.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændighederne vil kunne
aktualisere anvendelse af den foreslåede bestemmelse. De anførte
typetilfælde skal ikke forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde,
der falder ind under den foreslåede bestemmelse, også andre situationer kan
være omfattede. Omvendt vil ikke alle de tilfælde, der falder under
beskrivelserne af opstillede situationer være strafbare, selvom de faktuelt
kan svare til et anført eksempel. Det vil afhænge af den konkrete vurdering
af den flerhed af omstændigheder, der vil foreligge i praksis, som
ansvarsudvalget bl.a. også anfører under pkt. 5.4.2, i betænkningen, om
forhold, hvor der fra et ledelsesmedlems side foreligger passivitet.
I de eksempler, hvor ledelsessvigtet er beskrevet som undladelse af en
bestemt handling eller foranstaltning, kan tab eller risikoen for tab på
ansvarsfritagende vis være afværget ved andre tiltag. Er det pågældende
ledelsesmedlem over for hvem, der ellers ville have foreligget en
strafsanktioneret handlepligt, bekendt med tiltag, vil der ikke foreligge et
groft ledelsessvigt. Modsat er det ikke hensigten, at de andre tiltag skal være
ansvarsfritagende for ledelsesmedlemmets eget grove ledelsessvigt, hvis
ledelsesmedlemmet ikke var bekendt med tiltagene, jf. straffelovens § 21
om forsøg. Eksemplerne nedenfor skal således ses i lyset af det subjektiv
tilregnelseskrav i bestemmelsen og med den forudsætning, at den udøvede
adfærd medfører tab eller risiko for tab.
Bestyrelsens og direktionens utilstrækkelige overholdelse af den finansielle
lovgivning på væsentlige områder af stor betydning for
forsikringsselskabets finansielle situation, vil kunne udgøre et groft
ledelsessvigt.
Eksempelvis vil det efter omstændighederne kunne udgøre et groft
ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen ikke har sikret, at relevante
funktioner
i
forsikringsselskabet,
f.eks.
aktuarfunktionen,
compliancefunktionen, risikofunktionen og intern audit, i praksis
rapporterer i behørigt omfang til ledelsen om manglende overholdelse af den
finansielle lovgivning eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områder.
Tilsvarende vil bestyrelsens og direktionens vedvarende manglende
iværksættelse af adækvate foranstaltninger til sikring af, at virksomheden
overholder den finansielle lovgivning eller hvidvasklovgivningen på
væsentlige områder for virksomhedens finansielle situation kunne udgøre et
groft ledelsessvigt. Tilsvarende vil gælde for en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse.
252
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0253.png
UDKAST
Et andet eksempel kan være situationer, hvor ledelsen gentagne gange
vælger ikke at reagere på advarsler om betydelige risici fra f.eks. revisor
(intern revision, intern audit eller ekstern revisor) eller den compliance- eller
risikostyringsansvarlige, og ledelsen vidste eller burde have indset at
eventuelt allerede iværksatte foranstaltninger til mitigering af sådanne risici
var klart utilstrækkelige.
Det vil ligeledes kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis f.eks.
bestyrelsesformanden forholder sig passivt til oplysninger og redegørelser
fra direktionen og andre bestyrelsesmedlemmer om f.eks. øget
risikotagning, der eksempelvis går ud over de fastlagte rammer eller ikke
overholder de for forsikringsselskabet gældende procedurer.
Grove ledelsessvigt vil kunne foreligge i forbindelse med
forsikringsselskabers risikostyring. Det vil eksempelvis kunne foreligge,
hvis selskabernes risikostyringssystemer og interne kontrolsystemer er klart
utilstrækkelige for den virksomhed, som selskaberne driver, og dermed
udsætter selskabet for risici for, at væsentlige fejl ikke konstateres, eller
undervurdering af de risici, som selskabet er udsat for.
Manglende
dokumentation
af
eksempelvis
direktionens
beslutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelsessvigt, men det
forhold, at der helt åbenbart ikke har været det fornødne grundlag for
bestyrelsen at følge op på og dermed foretage kontrol, vil efter
omstændighederne kunne anses som groft ledelsessvigt fra direktionens
side.
Groft ledelsessvigt vil også kunne foreligge i situationer, hvor ledelsen ikke
har forholdt sig til manglende ressourcer eller åbenbar uforsvarlig
organisering i selskabet. Direktionens manglende orientering af bestyrelsen
om, at et væsentligt forretningsområde har behov for tilførsel af yderligere
ressourcer, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for et strafansvar, kan bl.a. indgå,
om direktionen har sikret den fornødne ressourcemæssige kapacitet til at
løse eksempelvis de forsikringsmæssige opgaver, og om relevante
afdelinger, herunder f.eks. en given nøglefunktion, aktuariatet eller
investeringsafdelingen er bemandet med tilstrækkeligt kompetente
medarbejdere.
Der vil efter omstændighederne også kunne være tale om et groft
ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke har fulgt op på oplysninger om væsentlig
253
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0254.png
UDKAST
underbemanding eller andre store problemer i virksomhedens centrale
afdelinger.
Er situationen forventeligt forbigående, og har ledelsen taget skridt til at
imødegå denne gennem rekruttering eller uddannelse af medarbejdere, vil
der ikke foreligge grove ledelsessvigt.
Klart uforsvarlig organisering på økonomiområdet vil kunne udgøre groft
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, eksempelvis hvor
organiseringen medfører gentagne fejl i selskabets regnskabsføring,
gentagne brud på kapitalkrav eller manglende likviditetsstyring.
Hvis bestyrelsen og direktionen således tilsidesætter pligten til at sikre en
forsvarlig organisation f.eks. ved manglende eller utilstrækkelig tildeling af
ressourcer til eksempelvis økonomifunktionen i selskabet (f.eks.
kompetencer, antal årsværk, it-værktøjer m.v.) kan det udgøre et groft
ledelsessvigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forberedelsen af
regnskabsaflæggelsen er mangelfuld med den konsekvens, at der opstår en
stor risiko for, at årsrapporten ikke er retvisende, hvilket bl.a. kan have en
negativ indvirkning på kursen på forsikringsselskabets aktier.
Manglende
dokumentation
af
eksempelvis
direktionens
beslutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelsessvigt, men det
forhold, at der ikke har været det fornødne grundlag for bestyrelsen at følge
op på og dermed foretage kontrol, vil efter omstændighederne kunne anses
som groft ledelsessvigt fra direktionens side.
Lov om finansiel virksomhed åbner mulighed for, at finansielle
virksomheder kan have forskellige risikoprofiler. Det enkelte
forsikringsselskab kan således vælge en forretningsmodel, der indebærer
større eller mindre risikovillighed i forbindelse med eksempelvis
forsikringstegning eller investering. Høj risikotagning er ikke i sig selv
udtryk for ledelsessvigt, hvis virksomhedens ledelse har taget højde herfor i
sin forretningsmodel. Der vil imidlertid kunne foreligge grove ledelsessvigt,
hvis bestyrelsen eller direktionen generelt eller gentagne gange har taget
væsentlig større risici end forretningsmodellen berettiger, eller hvad der må
anses for forsvarligt i lyset af indretningen af virksomheden. Eksempelvis
betydelige investeringer, der foretages på et åbenbart ufuldstændigt
grundlag.
Direktionens utilstrækkelige orientering af bestyrelsen om væsentlige
forhold for virksomhedens drift eller balance f.eks. udvikling i de
forsikrings- eller investeringsmæssige risici eller kapitalforhold mv., kan
efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen.
254
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0255.png
UDKAST
Overtrædelse af virksomhedsområdet ved drift af virksomhed uden
fornøden tilladelse kan efter omstændighederne udgøre et groft
ledelsessvigt.
For så vidt angår forsikringsselskabets markedsføring af forsikringer vil det
kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis ledelsen er bekendt med og
stiltiende accepterer, at virksomheden overtræder regler om markedsføring
af forsikringer, og dermed tegner forsikringer for kunder på en vildledende
eller illoyal måde. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor ledelsen i
strid med den produktgodkendelse, som virksomheden skal foretage efter
produktgodkendelsesbekendtgørelsen, bevidst beslutter eller stiltiende
accepterer og tilbageholder viden om, at forsikringer aktivt promoveres til
kunder, for hvem produktet ikke er egnet – eksempelvis sælger forsikringer
til kunder, der aldrig vil kunne opfylde betingelserne for at have en
dækningsberettiget skade, hvorved kunden lider et tab.
Endvidere vil det kunne udgøre groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen og
direktionen ikke har sikret sig, at årsrapporten giver et retvisende billede af
selskabets (koncernens) aktiver, passiver og finansielle stilling m.v., f.eks.
fordi årsrapporten ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav. Dette vil f.eks., kunne være tilfældet, hvis det viser sig, at selskabets
årsrapport ikke er retvisende, selvom der foreligger indikationer på behov
for at følge op. En årsrapport er bl.a. beslutningsgrundlag for en
regnskabsbruger, hvorfor årsrapporten skal være retvisende, og hvis dette
ikke er tilfældet, kan årsrapporten påføre regnskabsbrugeren risiko for tab.
Grove ledelsessvigt vil også kunne foreligge i form af uforsvarlig
værdiansættelse af aktiver og passiver, der får selskabets egenkapital og
solvensgrad til at fremstå bedre end den egentlig er. Eksempelvis ved
indregning af tilgodehavender hos konkursramte modparter, hvor der ikke
er udsigt til dividende, indregning af genforsikringskontrakter uden
overførsel af risiko, klar undervurdering af de forsikringsmæssige
hensættelser samt ved urealistiske værdiansættelser af aktiver.
Det vil også kunne udgøre ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen
træffer beslutninger, der forudsætter tilladelser fra myndigheder, som
ledelsen er klar over, at virksomheden ikke har eller vil kunne opnå. Det
kunne f.eks. være hvis et skadesforsikringsselskab begynder at udbyde
forsikringsklasser, der ikke er opnået tilladelse til, eller hvis et
livsforsikringsselskab begynder at udbyde syge-og ulykkesforsikringer
uden at indhente den fornødne tilladelse til det. Derudover kan det være i
situationer, hvor en virksomhed vælger at oprette en dattervirksomhed f.eks.
255
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0256.png
UDKAST
med henblik på at overlade visse investeringsmæssige områder til denne, og
der ikke indhentes fornøden tilladelse til den pågældende dattervirksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at det samme gælder, hvis ledelsessvigtet
medfører væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes
for eller anvendes som led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede 1.
pkt., hvorefter et medlem af et forsikringsselskabs eller en
forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en
nøgleperson, der gør sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt,
der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, de forsikrede eller
investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290
b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af et
forsikringsselskab har en strafferetlig sanktioneret pligt til at beskytte
virksomheden dels mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive
anvendt som et redskab i forbindelse med udenforstående aktørers
kriminalitet. Det er herved forudsat, at ledelsen har en forpligtelse til at
udgøre et bolværk mod kriminalitet, og at groft ledelsesmæssigt svigt heraf
vil kunne straffes efter bestemmelsen. Selvom bestemmelsens 1. led om
risiko for udsættelse for kriminalitet må antages at være indeholdt i den
traditionelle forståelse af ledelsesansvaret, indeholder bestemmelsen på
dette punkt en præcisering og et klarere hjemmelsmæssigt grundlag herfor,
mens 2. led om udsættelse for væsentligt øget risiko for kriminalitet vil
udvide grundlaget for strafansvar og afvige fra, hvad der almindeligvis vil
være omfattet af et strafferetligt ledelsesansvar i dansk ret.
Det foreslåede indebærer dermed, at grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at forsikringsselskabet
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet, efter omstændighederne
vil være forbundet med strafansvar. Uanset at der således med
bestemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret handlepligt for
ledelsen til at beskytte virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet eller
mod at blive anvendt som led i kriminalitet, bør det i sammenhæng hermed
indgå i vurderingen, hvilke konkrete modforanstaltninger ledelsen efter
omstændighederne med rimelighed burde have foretaget. Med hensyn til
kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil det være naturligt, at
ledelsen skrider til politianmeldelse, eller som minimum tager konkrete
skridt til at imødegå og bringe kriminaliteten til ophør, så snart ledelsen
bliver bekendt hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med
bestemmelsen en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed efter den
256
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0257.png
UDKAST
foreslåede bestemmelse vil ofte forudsætte, at ledelsen eller ansatte, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse, foretager foranstaltninger, der
sikrer, at virksomheden konkret ikke fortsat faciliterer og understøtter det
pågældende kriminelle forhold, herunder f.eks. ved at bringe relevante
kundeforhold til ophør. Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages
i nær tidsmæssig sammenhæng med det tidspunkt, hvor pågældende bliver
orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at det
konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som værende groft. Tilfælde, hvor
der foreligger flere ledelsessvigt fra samme medlem af direktionen eller
bestyrelsen, og forholdet efter en samlet bedømmelse af svigtene må
vurderes at være groft, vil dog også være omfattet.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig
alvorlighed eller et betydeligt omfang, eller hvor adfærden i øvrigt må
vurderes som grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed.
Eksempelvis handlinger og undladelser, der medfører, at selskabet bliver
udnyttet til at gennemføre hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet,
eller at selskabet udsættes for en nærliggende risiko for dette, vil kunne være
omfattet og straffes efter den foreslåede bestemmelse. Der vil også kunne
foreligge et groft ledelsessvigt ved undladelse af at iværksætte relevante
kontrolforanstaltninger over for konstateret åbenbar systematisk
forsikringssvindel i skadessager, hvor en eller flere forsikringstagere
anmelder skader, som ikke er sket.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et ledelsessvigt
kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidligere har udstedt et påbud eller
påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden. Men det må
sædvanligvis antages at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har
udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden,
som beskrevet nærmere nedenfor. Derudover vil manglende opfølgning på
væsentlige tilsynsreaktioner efter omstændighederne kunne indebære et
groft ledelsessvigt.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken betydning
Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsbesøg, skal tillægges ved
vurderingen af ledelsens ansvar.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter bestemmelsen er grov uagtsomhed.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændighederne vil kunne
aktualisere anvendelse af det foreslåede stk. 1, 2. pkt. Det bemærkes, at de
257
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0258.png
UDKAST
anførte typetilfælde ikke skal forstås som en udtømmende angivelse af de
tilfælde, der falder ind under den foreslåede bestemmelse.
Strafansvar vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor ledelsen eller ansatte,
der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, ikke har taget tilstrækkelige
skridt til at imødegå åbenlyse og graverende operationelle risici eller ikke
håndterer rapporterede operationelle hændelser forsvarligt med den
konsekvens, at der opstår væsentlig øget risiko for, at selskabet udsættes for
eller anvendes som led i kriminalitet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor
selskabet ikke har en beredskabsplan for væsentlige it-systemer, selvom
selskabets drift i høj grad baserer sig på en sikker og robust it-infrastruktur.
Manglende IT-risikostyring og håndtering af IT-risici vil således kunne
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det samme gælder
vedvarende manglende håndtering af omfattende cyberhændelser, der
eksempelvis forhindrer forsikringstagere i at komme i kontakt med deres
forsikringsselskaber i tilfælde af personskadesager i udlandet, navnlig hvis
sådanne hændelser er indtruffet og ledelsen orienteret herom, uden at det har
ført til nye tiltag.
Det vil også kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke følger
op på bemærkninger fra intern audit funktionen i revisionsprotokollatet om
væsentlige svagheder eller mangler i kontroller, der medfører en væsentlig
øget risiko for, at selskabet kan blive udsat for besvigelser eller anden
kriminalitet, eller følger for sent op på bemærkningerne, herunder på om
bemærkningerne er blevet håndteret tilfredsstillende af den daglige ledelse.
Forsøg og medvirken kan straffes efter de almindelige regler i straffelovens
§§ 21 og 23. Bestemmelsen vil således i kraft af den almindelige
medvirkensregel i straffelovens § 23, stk. 1, også omfatte den, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til grove eller gentagne
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse. Står den pågældende
selv uden for et særligt pligtforhold, som vedkommende medvirker til at
krænke, vil straffen således også kunne nedsættes, jf. stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens § 50, stk. 2, vil
være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde som tillægsstraf til en
frihedsstraf, hvis den pågældende ved ledelsessvigtet har opnået eller
tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre. Dette vil efter
omstændighederne i praksis være relevant i tilfælde, hvor der ikke kan ske
konfiskation, eller hvor tillægsbøde af andre grunde vil være at foretrække
frem for konfiskation.
258
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0259.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at personer, der er knyttet til et
forsikringsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som groft uagtsomt eller
forsætligt gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller
skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen er en
videreførelse af den gældende § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led, for så vidt angår
virksomheder og personer uden for ledelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der er knyttet til et forsikringsselskab
uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en
del af den faktiske ledelse, vil kunne straffes efter bestemmelsen, hvis der
ved grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed påføres
virksomheden, de forsikrede eller investorer i den finansielle virksomhed
tab eller risiko for tab.
En person anses som knyttet til forsikringsselskabet, når modtageren af
oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person
repræsenterer forsikringsselskabet. Det er ingen betingelse, at der f.eks. er
tale om et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være
medlem af bestyrelsen. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i den
personkreds, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold
til, hvem der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 373, stk. 7, 1.
pkt., 2. led. Der kan ved vurderingen af begreberne forsømmelse og
skødesløshed drages paralleller til straffelovens § 157, der kriminaliserer
tilsvarende grov eller oftere gentagen uønsket adfærd for personer, der
virker i offentlig tjeneste.
Personer, der er medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige
en del af den faktiske ledelse, er ikke omfattet af bestemmelsen, da disse
personer vil være omfattet af det foreslåede stk. 1. De personer, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af selskabet, selvom de ikke er
registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, er eksempelvis en
skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af forsikringer, herunder
fastsættelse af præmier og særlige vilkår. Ansatte, der er nøglepersoner,
fordi de varetager en nøglefunktion, der er vigtig for forsikringsselskabets
drift, jf. § 64 d, stk. 1 og § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring
af forsikringsselskaber m.v., men ikke er en del af den faktiske ledelse, vil
ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, men vil kunne
ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed.
259
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0260.png
UDKAST
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansatte i et
forsikringsselskab vil skulle anses for at være en del af den faktiske ledelse,
er, om den ansatte træffer beslutninger eller medvirker til at træffe
beslutninger af forretningsmæssig og strategisk karakter, der har en
væsentlig betydning for virksomhedens drift. En ansat med ansvar for et
væsentligt forretningsområde eller for et område af væsentlig betydning for
virksomhedens drift, eksempelvis en økonomidirektør, vil skulle anses som
et medlem af den faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis en ansat, der
på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på baggrund af
bestyrelsens strategiske mål eller på ledelsesniveau medvirker til at sikre, at
bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i
virksomhedens daglige drift, skulle anses som et medlem af den faktiske
ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificeret som nøglepersoner, er
omfattet af det foreslåede stk. 1, hvis vedkommende indgår i den faktiske
ledelse. Ansatte i finansielle virksomheder, som ikke har pligt til at
identificere nøglepersoner er således omfattet, hvis de er en del af den
faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlemmer af den faktiske
ledelse i et gruppe 2-forsikringsselskab.
Der vil kunne være tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, hvis den ansvarlige for en nøglefunktion, f.eks. den
ansvarlige for aktuarfunktionen, intern audit, den compliance-ansvarlige
eller den ansvarlige for risikostyringsfunktionen forsømmer at rapportere
nødvendige advarsler til bestyrelsen og direktionen om betydelige risici for
virksomheden, som der ikke er taget højde for i virksomhedens
risikostyring.
Tilsidesættelse af f.eks. politikker for forsikringsmæssige risici i skades-
eller livsforsikringsselskaber, hvor overdreven risikotagning kan indebære
en øget tabsrisiko.
Hvis en policechef, salgsdirektør eller underwriting-ansvarlig eksempelvis
accepterer en stor bygningsbrandforsikring, der ligger uden for mandatet i
politikken for forsikringsmæssige risici, og forsømmer at afdække risikoen
med reassurance, kan dette medføre en øget tabsrisiko. Selv hvis
vedkommende har husket at afdække risikoen med reassurance, kan der
være øget tabsrisiko, hvis selskabet ikke råder over kvalificerede
medarbejdere til at håndtere skadesbegivenheder i en størrelse som den i
eksemplet forsikrede bygningsbrand.
I politikken for investeringsområdet tager bestyrelsen stilling til, hvilke
aktiver, der må investeres i og hvor mangle midler, der må investeres i hver
260
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0261.png
UDKAST
aktivklasse. Dette giver en risikoprofil, som bestyrelsen har fundet
acceptabel. Overskrider den investeringsansvarlige grænserne i politikken
for investeringsområdet uden bestyrelsens accept, vil der efter
omstændighederne kunne foreligge et groft ledelsessvigt. Det samme vil
kunne være tilfældet, hvis der alene investeres i illikvide aktiver, hvorved
selskabet risikerer ikke at kunne betale sine løbende forpligtelser.
Grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed vil eksempelvis
kunne foreligge, hvis en person, der er knyttet til selskabet uden at være
medlem af bestyrelsen eller direktionen gentagne gange tilsidesætter
virksomhedens interne retningslinjer og instrukser.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 2 er grov uagtsomhed. Det
bemærkes at kravet om grov uagtsomhed harmonerer med, at den strafbare
adfærd i sig selv skal være af en vis grovhed. Det bemærkes yderligere, at
tab på konkrete forsikringsdækninger eller investeringer er en uundgåelig
og helt naturlig konsekvens af driften af et forsikringsselskab. Risiko for tab
er uvægerligt forbundet med det at drive forretning, herunder ikke mindst
på det finansielle område. Det gælder uanset, om der er tale om tab på en
enkelt forsikringstager, en kreditor eller en investering. Det er ikke
hensigten med den foreslåede strafbestemmelse, at der fremover ikke skal
kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller, som indebærer risiko
for tab. Det er derimod hensigten, at det kan være forbundet med strafansvar,
hvis der i forsikringsselskaber tages risici, der klart går ud over, hvad der er
forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i den forretningsmodel, som
selskabet drives efter, jf. herved bl.a. § 70, stk. 1, nr. 1.
Det er med bestemmelsen ikke hensigten, at der foretages en indskrænkning
af det almindelige medvirkensansvar efter straffelovens § 23, jf. herved
straffelovens § 2. Det beror således på en konkret vurdering efter
straffelovens § 23, om og i hvilket omfang personer, der falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, som følge af manglende tilknytning til
forsikringsselskabet, kan ifalde et strafansvar for medvirken, der i givet fald
formentlig typisk må rubriceres som medvirken til overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse i stk. 1. Det kan dog endvidere ikke udelukkes, at
der kan opstå en situation, hvor personer, der ikke er omfattet af stk. 2,
medvirker til overtrædelse af også denne bestemmelse, jf. herved
forudsætningsvis straffelovens § 23, stk. 2. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis en person A med den fornødne tilknytning til forsikringsselskabet har
rådført sig med en udenforstående B om virksomhedens uhensigtsmæssige
og meget risikofyldte forretningsmodel. Såfremt A og B sammen bliver
enige om ikke at foretage sig noget, herunder f.eks. ved at advisere
bestyrelsen, kan begge personer efter omstændighederne ifalde et
strafansvar for overtrædelse af det foreslåede stk. 2, såfremt undladelsen
261
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0262.png
UDKAST
efter omstændighederne har karakter af en grov forsømmelse. A’s ansvar vil
i denne situation være en direkte overtrædelse af det foreslåede stk. 2, mens
B’s overtrædelse må kategoriseres som medvirken hertil.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at det samme gælder for ansatte med ansvar for
en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører
væsentlig øget risiko for, at selskabet udsættes for eller anvendes som led i
kriminalitet.
Det foreslåede indebærer, at de ansatte, der i henhold til § 64 d, stk. 1, jf. §
17, stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber
m.v., har ansvaret for en nøglefunktion, vil kunne straffes i tilfælde af grov
eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der medfører
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet.
Det foreslåede indebærer dermed, at, grov eller oftere gentagen
forsømmelse eller skødesløshed, der væsentligt øger risikoen for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet, efter
omstændighederne vil være forbundet med strafansvar. Uanset at der
således med bestemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret
handlepligt for en ansat med ansvar for en nøglefunktion til at beskytte
virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet eller mod at blive anvendt
som led i kriminalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke
konkrete
modforanstaltninger
den
pågældende
efter
omstændighederne med rimelighed burde have foretaget. I forbindelse med
kriminalitet, der begås over for selskabet, vil det være naturligt at skride til
politianmeldelse eller som minimum tage konkrete skridt til at imødegå og
bringe kriminaliteten til ophør, så snart den pågældende bliver bekendt
hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med bestemmelsen
en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed efter den foreslåede
bestemmelse vil ofte forudsætte, at den ansatte med ansvar for en
nøglefunktion, foretager foranstaltninger, der sikrer, at selskabet konkret
ikke fortsat faciliterer og understøtter det pågældende kriminelle forhold.
Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæssig
sammenhæng med det tidspunkt, hvor den pågældende bliver orienteret om
eller konstaterer de kriminelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede 1.
pkt., hvorefter en person, der er knyttet til et forsikringsselskab uden at være
medlem af bestyrelsen eller direktionen, eller i det daglige en del af den
faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for
forsikringsselskabet, de forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet
262
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0263.png
UDKAST
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ansatte med ansvar for en
nøglefunktion i forsikringsselskabet har en strafferetlig sanktioneret pligt til
at medvirke til at beskytte selskabet dels mod selv at blive udsat for
kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i udenforstående
aktørers kriminalitet. Det er herved forudsat, at ansatte med ansvar for en
nøglefunktion har en forpligtelse til at understøtte ledelsens arbejde med at
beskytte virksomheden mod kriminalitet, og at grov forsømmelse eller
skødesløshed i forbindelse hermed vil kunne straffes efter bestemmelsen.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at den
konkrete forsømmelse eller skødesløshed kan kvalificeres som værende
grov. Situationer, hvor der foreligger flere tilfælde af forsømmelse eller
skødesløshed fra samme ansatte med ansvar for en nøglefunktion, og
forholdet ud fra samlet bedømmelse vurderes at være groft, vil dog også
være omfattet.
Det foreslås i
stk. 3,
at forsikringsselskaber og personer, der er knyttet til
forsikringsselskabet, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til
offentligheden, til noget selskabsorgan eller til de forsikrede eller investorer
i forsikringsselskabet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den
øvrige lovgivning.
Bestemmelsen omfatter forsikringsselskaber og alle, der er knyttet til
virksomheden. En person anses som knyttet til selskabet, når modtageren af
oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person
repræsenterer selskabet. Det indebærer, at både personkredsen omfattet af
det foreslåede stk. 1 og det foreslåede stk. 2 vil være omfattet af
bestemmelsen. Det er ingen betingelse, at der f.eks. er tale om et egentligt
ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af
bestyrelsen. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i den personkreds, som
vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem der er
omfattet af den gældende bestemmelse i § 373, 1. pkt., 1. led.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om
urigtige og vildledende oplysninger til offentlige myndigheder og til
offentligheden.
Det følger således af straffelovens § 162, at den, som ellers for eller til en
offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke
263
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0264.png
UDKAST
den pågældende er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Bestemmelsen omfatter både skriftlige og
mundtlige forklaringer, men forudsætter samtidig, at en fysisk person er
forpligtet til at afgive forklaring til eller for en offentlig myndighed. Et
eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde er retsplejelovens § 497,
stk. 1, om fyldestgørelsesobjekter afgivet af skyldneren under
fogedforretninger. Forpligtelsen til at give Finanstilsynet oplysninger
påhviler imidlertid efter den finansielle lovgivning selskaberne, dvs. de
juridiske personer, jf. eksempelvis § 347, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter bl.a. forsikringsselskaber skal give Finanstilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Endvidere følger det af straffelovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i
retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart
medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende
ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Omfattet af bestemmelsen er oplysninger til brug i retsforhold, hvilket
omfatter urigtige oplysninger fra en borger eller virksomhed til en offentlig
institution. Der skal endvidere være tale om oplysninger, som er urigtige
eller bevidst vildledende. Bestemmelsen vil således efter omstændighederne
kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed forsætligt
afgiver urigtige oplysninger til Finanstilsynet på et skriftligt grundlag. Som
følge af maksimumstraffen på fængsel i 4 måneder er forældelsesfristen for
strafansvaret imidlertid 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil således supplere straffelovens §
163. Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse vil dog – udover hvad der
er omfattet af straffelovens § 163 – også omfatte urigtige oplysninger afgivet
til offentligheden, til noget selskabsorgan, de forsikrede eller investorer i
den forsikringsselskabet og dermed ikke blot oplysninger givet til
Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder. Endvidere vil et
strafansvar efter bestemmelsen først forældes 5 år efter tidspunktet for
afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 373, stk. 8,
hvorefter forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelse i lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af denne lov er 5 år.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373, stk. 7, 1. pkt., 1.
led.
Til nr. 46 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 374, stk. 3, fastsætter Finanstilsynets adgang til at pålægge
finansielle virksomheder daglige ugentlige bøder, hvis de undlader at
efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1, og 4, og stk. 5, 1.
pkt.,
264
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0265.png
UDKAST
§ 351, stk. 5, 1. pkt., fastsætter Finanstilsynets adgang til at påbyde et
pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), et gruppe 1-forsikringsselskab
at afsætte en direktør eller ansat, der er er identificeret som nøgleperson, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning.
Det foreslås at ændre
§ 374, stk. 3,
således at henvisningen til stk. 5, 1. pkt.,
ændres til en henvisning til stk. 5. 1-3. pkt.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr.
32, der indsætter et nyt 2. og et nyt 3. pkt. i § 351, stk. 5.
Til § 2
Efter straffelovens § 290 b, stk. 1, straffes den, der som medlem af
direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
gør sig skyldig i overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel
virksomhed, med bøde eller fængsel indtil 3 år.
De nævnte overtrædelser i lov om finansiel virksomhed angår bl.a.
direktions- og bestyrelsesmedlemmers undladelse af at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse, jf. § 373, stk. 6, og afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige
myndigheder m.v. samt grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed, jf. § 373, stk. 7.
Efter straffelovens § 290 b, stk. 2, straffes med fængsel indtil 3 år den, der
som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) gør sig skyldig i en overtrædelse omfattet af hvidvasklovens
§ 78, stk. 2.
Den nævnte bestemmelse i hvidvasklovens § 78, stk. 2, indebærer, at
straffen for særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af en
række af hvidvasklovens bestemmelser kan stige til fængsel indtil 6
måneder. Det drejer sig om overtrædelse af § 5 om forbud mod at modtage
kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, § 9, stk. 2 om efterlevelse af
politikker og procedurer i koncernforhold, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, om krav til
kundekendskabsprocedurer, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20 om skærpede krav
265
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0266.png
UDKAST
til kundekendskabsprocedurer, § 21, stk. 1, 2. pkt., om lempede krav til
kundekendskabsprocedurer, § 25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
og § 30 om undersøgelses-, underretnings- og opbevaringspligt, § 31 om
grænseoverskridende virksomhed m.v., § 40 om valutavekslingsvirksomhed
og artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler.
Det er efter § 290 b muligt at idømme en forhøjet straf på fængsel indtil 3
år for overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed
eller for overtrædelser omfattet af hvidvasklovens § 78, stk. 2, når
overtrædelsen begås af medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Der er således tale om en
skærpet strafferamme i forhold til den strafferamme, der følger af § 373, stk.
6 og 7, i lov om finansiel virksomhed og hvidvasklovens § 78, stk. 2.
Gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse svarer til det, der følger af
§ 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed og overtrædelserne omfattet
af hvidvasklovens § 78, stk. 2.
For at § 290 b kan finde anvendelse, er det endvidere et krav, at den strafbare
handling (eller undladelse) er begået, mens gerningspersonen er et medlem
af direktionen eller bestyrelsen i et finansielt institut. Det er endvidere et
krav, at det pågældende institut på gerningstidspunktet er udpeget som
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).
Hvis betingelserne i § 290 b ikke er opfyldt, vil § 373, stk. 6 og 7, i lov om
finansiel virksomhed eller hvidvasklovens § 78, stk. 2, i stedet kunne finde
anvendelse.
Straffelovens § 290 b finder kun anvendelse på forsætlige overtrædelser, jf.
straffelovens § 19, 1. pkt. Uagtsomme overtrædelser af 373, stk. 6 og 7, i
lov om finansiel virksomhed eller hvidvasklovens § 78, stk. 2, vil derfor
skulle henføres under disse bestemmelser, uanset at de er begået af et
medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI).
Det er med hensyn til spørgsmålet om strafbar medvirken forudsat i
forarbejderne til bestemmelsen, at sådan medvirken kun kan foreligge for
den, der medvirker til en overtrædelse, når vedkommende selv er medlem
af direktionen eller bestyrelsen i det samme eller et andet systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og selve overtrædelsen er begået af et medlem af
direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI),
jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 58 som fremsat, side141. I modsat
266
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0267.png
UDKAST
fald vil vedkommende efter omstændighederne kunne straffes for
overtrædelse af 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed eller
hvidvasklovens § 78, stk. 2, eller medvirken hertil.
Samme sted fremgår, at det i tilfælde hvor en overtrædelse af de nævnte
bestemmelser er blevet opretholdt over en periode (tilstandsforbrydelse), er
tilstrækkeligt for at anvende § 290 b, at gerningspersonen i en del af
perioden har været medlem af direktionen eller bestyrelsen i et finansielt
institut, som på det pågældende tidspunkt var udpeget som et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI). Det vil dog efter omstændighederne kunne
have betydning for udmålingen af straffen, hvis betingelserne for at anvende
den forhøjede strafferamme kun har været opfyldt i en mindre del af den
samlede periode, hvor overtrædelsen har været opretholdt.
Det foreslås i
§ 290 b, stk. 1,
at ændre henvisningen til lov om finansiel om
virksomhed fra »stk. 6 eller 7« til »stk. 6 eller 8«.
Ændringen indebærer, at den forhøjede strafferamme i straffelovens § 290
b, stk. 1, fremover vil finde anvendelse for overtrædelser af § 373, stk. 6 og
8, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42, hvor § 373, stk. 6 og
7, foreslås ophævet og erstattet med stk. 6-8. Efter den foreslåede affattelse
af stk. 7 vedrører denne bestemmelse alene ledelsesmedlemmer, som ikke
er medlemmer af direktion eller bestyrelsen for den pågældende
virksomhed. Straffelovens § 290 b, stk. 1, finder alene anvendelse for
medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 373, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, er således ikke
omfattet af straffelovens § 290 b, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
i dag, men anses som variabel løn. Variable løndele er defineret i § 10, nr.
43, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på
forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og
andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.
267
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0268.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 10, nr. 63,
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
I EBA’s retningslinjer af 27. juni 2016 om forsvarlige aflønningspolitikker
i henhold til artikel 74, stk. 3, og 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og
offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU)
nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22) er fratrædelsesgodtgørelser defineret som
betalinger som kompensation for kontraktophør i utide.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af virksomheden.
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of
control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv
som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en
betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for
konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag
herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode
efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden
virksomhed eller tage kontakt til virksomhedens kunder. Hvis det vurderes,
at en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul
overstiger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
268
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0269.png
UDKAST
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten, at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 109 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset om aftalen herom er indgået i forbindelse
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i det foreslålede § 109 c for så vidt
angår medlemmer af direktionen og i bekendtgørelse nr. 2160 af 22.
december 2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og andre
væsentlige risikotagere.
Til nr. 2 (§ 67, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Den gældende bestemmelse i § 67 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter indeholder krav til bestyrelsens
overordnede og strategiske funktion. Dette omfatter løbende stillingtagen til
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker
m.v. Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens fastlæggelse
af retningslinjer til direktionen og til direktionens rapportering til
bestyrelsen om virksomhedens risici. Endelig indeholder bestemmelsen
krav til bestyrelsens opfølgning på, om risikoprofil og politikker følges i
virksomheden, og til, at bestyrelsen træffer de fornødne forholdsregler, hvis
269
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0270.png
UDKAST
risikoprofil og politikker
fondsmæglerselskabet.
ikke
længere
er
forsvarlige
for
Efter § 67, stk. 1, nr. 1, skal bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed fastlægge, hvilke forretningsmæssige
aktiviteter virksomheden vil beskæftige sig med inden for virksomhedens
formålsparagraf.
Bestyrelsen skal desuden efter stk. 1, nr. 2, identificere og kvantificere de
væsentlige risici, som virksomheden påtager sig, dels ved sine
forretningsmæssige aktiviteter, dels ved sin indretning. Bestyrelsen skal
herunder træffe beslutning om virksomhedens risikoprofil, der er den
overordnede ramme for, hvilke og hvor store risici virksomheden ønsker at
påtage sig.
Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter § 67, stk. 1, nr. 3,
fastlægge politikker m.v. for virksomhedens væsentlige aktiviteter og
tilknyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem disse. Med
politikker menes principper for, hvordan virksomheden skal drives, for at
risikoprofilen kan overholdes.
Bestyrelsen skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte
politikker for virksomheden give direktionen skriftlige retningslinjer, der
som minimum skal indeholde 1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor
store risici direktionen må påføre virksomheden 2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper 3) regler om, hvilke dispositioner der
kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan
foretage som led i sin stilling og 4) regler for, hvordan og i hvilket omfang
direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici,
herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og
om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de
risici, som virksomheden må påtage sig.
Det foreslås, at det i
stk. 1
indsættes, at bestyrelsens fastlæggelse af bl.a.,
hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal
udføre og politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, skal
ske med henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende.
Den foreslåede ændring indebærer ikke nye pligter for bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab, men skal tydeliggøre, at virksomhedens fastlagte
risikoprofil, politikker og skriftlige retningslinjer til direktionen er centrale
for, at virksomheden drives på en betryggende måde. Fastlæggelsen heraf
er således bestyrelsens måde at angive, hvordan virksomheden skal drives,
270
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0271.png
UDKAST
så det sker med den nødvendige hensyntagen til virksomhedens risikoprofil
og forretningsmodel.
Med den foreslåede ændring tilsigtes det imidlertid, at tilsidesættelse af
visse af de politikker og skriftlige retningslinjer, som fondsmæglerselskabet
skal fastsætte efter § 67 fremover tillægges større vægt ved
ansvarsbedømmelsen i erstatningssager i forbindelse med tab, som
fondsmæglerselskabet har lidt som følge af tilsidesættelse af virksomhedens
politikker eller retningslinjer.
Tilsidesættelse af en forskrift i interne retningslinjer vil kunne være relevant
for ansvarsbedømmelsen, når formålet med den skriftlige retningslinje helt
eller delvis er at regulere, hvad der udgør forsvarlig optræden i den givne
situation ved pådragelsen af en eksponering ydelsen eller ved udførelsen af
investeringsservice- og- aktiviteter samt levering af accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter. Sådanne interne retningslinjer, hvis
hovedformål er at sikre, at fondsmæglerselskaber drives på en forsvarlig
måde, bl.a. med henblik på at imødegå overdreven risikotagning, som kan
lede til betydelige tab for virksomhederne. Derudover skal interne
retningslinjer sikre, at virksomhederne drives ærligt, redeligt og
professionelt og i kundernes bedste interesse, og vil udspringe af
virksomhedernes politik vedrørende de tjenesteydelser, aktiviteter,
produkter og transaktioner, der tilbydes eller leveres, i overensstemmelse
med virksomhedens risikovillighed samt de karakteristika og behov, der
kendetegner selskabets kunder, som de vil blive tilbudt eller leveret til,
herunder eksempelvis politikker for produktgodkendelse og for udbud og
distribution
af
tjenesteydelser
og
produkter
til
kunderne,
interessekonfliktspolitikker, politikker for markeds-, modparts-, kredit- og
likviditetsrisici, politik for operationelle risici, it-sikkerhedspolitik og it-
risikostyringspolitik.
Tilsidesættelse af en forskrift i skriftlige retningslinjer vil i
erstatningsmæssig sammenhæng i praksis kunne være relevant i tilfælde,
hvor et fondsmæglerselskab i forbindelse med ydelsen eller udførelsen af
investeringsservice- og aktiviteter samt levering af accessoriske
tjenesteydelser, som fastsat i bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og - aktiviteter, har fraveget de skriftlige retningslinjer,
som virksomhedens bestyrelse har fastsat med hensyn til efterlevelsen af
eksempelvis politikkerne for produktgodkendelse og for udbud og
distribution af tjenesteydelser og produkter til kunderne, og hvor det
efterfølgende viser sig, at kunderne eksempelvis er blevet eksponeret mod
risici, som ikke er egnede eller hensigtsmæssige for kunderne. Eksempelvis
vil det ved vurderingen af en direktørs erstatningsansvar være relevant at
271
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0272.png
UDKAST
inddrage den omstændighed, at produkter med produktegenskaber i strid
med politikken for udbud og distribution ikke har været forelagt bestyrelsen.
Ansvarsbedømmelsen i erstatningssager vedrørende tilsidesættelse af
politikker eller skriftlige retningslinjer vil i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Tilsidesættelsen af forskrifter i interne retningslinjer vil ikke i sig selv
medføre erstatningsansvar, selvom retningslinjerne har til formål at
regulere, hvad der er forsvarlig optræden i den pågældende situation.
Tilsidesættelse vil således eksempelvis i det konkrete tilfælde kunne
vurderes at være uden betydning for tabet. Der tilsigtes ikke en ændring af,
hvilken betydning tilsidesættelse af interne retningslinjer, der alene har en
ordensmæssig karakter, tillægges ved ansvarsbedømmelsen.
Til nr. 3 (§ 67, stk. 4, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter)
Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter skal
bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette skal ske
på grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om
forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutningen om
retningslinjerne til direktionen skal bl.a. indeholde de kvantitative og
kvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan disponere. Såvel de
kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerbare således, at
det er muligt for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge
op på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af
rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke principper risici skal
opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig
skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositioner, direktionen kan
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, der efter
fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingselskabets forhold er af
usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i
forhold til virksomhedens risikoprofil og politikker.
Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, skal bestyrelsen for
virksomheden løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i
overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. De nødvendige forholdsregler
afhænger af karakteren af den manglende overholdelse.
272
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0273.png
UDKAST
Efter § 67, stk. 5, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for et fondsmæglerselskab efter
bestemmelserne i § 67, stk. 1-4.
Det foreslås, at det i
§ 67, stk. 4, 1. pkt.,
præciseres, at bestyrelsens løbende
skal vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse
med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjer for
direktionen, herunder om direktionen har fraveget disse, og om det i givet
fald har været forsvarligt.
Der er tale om en sproglig præcisering af lovteksten, som alene har til formål
at tydeliggøre bestyrelsens pligter i forhold til bestyrelsens løbende
vurdering af direktionen med hensyn til fravigelse af virksomhedens
risikoprofil, politikker eller retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring
i lovforslagets § 3, nr. 2, (§ 67, stk. 1), hvorefter det foreslås, at
tilsidesættelse af fastlagte risikoprofil, fastlagte politikker og retningslinjer
for direktionen tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i
erstatningssager, idet det på den baggrund vurderes at være
hensigtsmæssigt, at tydeliggøre bestyrelsens pligter med hensyn til den
løbende vurdering af direktionens opgavevaretagelse efter § 67, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke materielle ændringer med
hensyn til bestyrelsens pligter efter § 67, stk. 4.
Til nr. 4 (§ 67, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter skal
bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette skal ske
på grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om
forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutningen om
retningslinjerne til direktionen skal bl.a. indeholde de kvantitative og
kvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan disponere. Såvel de
kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerbare således, at
det er muligt for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge
op på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af
rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke principper risici skal
opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig
skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositioner, direktionen kan
273
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0274.png
UDKAST
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, der efter den
finansielle virksomheds forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til fondsmæglerselskabets
risikoprofil og politikker.
Efter § 69, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter skal der føres protokol over forhandlingerne i bestyrelsen, og
protokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Bestemmelsen indebærer af hensyn til senere mulighed for dokumentation
og eventuelt placering af ansvar, at protokollen skal være en
forhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det
efterfølgende være muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser,
der har fundet sted. Det vil således skulle fremgå af bestyrelsens
forhandlingsprotokol, når bestyrelsen har drøftet sager om fravigelse af den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for
direktionen, jf. § 67, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter, herunder hvilke forudsætninger der
ligger til grund for beslutningen om at godkende eller acceptere en
fravigelse af virksomhedens fastlagte risikoprofil, fastlagte politikker eller
retningslinjerne for direktionen.
Det foreslås, at der i § 67 indsættes et nyt
stk. 5,
hvorefter bestyrelsens
beslutning om konkret at fravige eller acceptere en fravigelse af den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for
direktionen, skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med
en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre bestyrelsens pligter
med hensyn til fravigelse af virksomhedens risikoprofil, politikker eller
retningslinjerne for direktionen. Kravene til redegørelsen for begrundelsen
for beslutningen vil svare til de eksisterende krav efter § 69, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter.
Det indebærer bl.a., at det skal være muligt at genfinde forudsætningerne
for de drøftelser, der har fundet sted i bestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor fravigelsen af
virksomhedens risikoprofil, politikker eller retningslinjerne for direktionen
er sket efter beslutning fra bestyrelsen, eller hvor bestyrelsen har accepteret,
at direktionen har fraveget disse.
Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte tilfælde, hvor direktionen uden
bestyrelsens vidende har fraveget risikoprofilen, politikker eller
274
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0275.png
UDKAST
retningslinjerne for direktionen, og hvor bestyrelsen først efterfølgende
bliver opmærksom herpå. Sådanne tilfælde vil i stedet være omfattet af den
gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter om bestyrelsens løbende vurdering af
direktionens varetagelse af sine opgaver, hvorefter bestyrelsen skal træffe
passende foranstaltninger, hvis direktionen ikke varetager sine opgaver i
overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring indebærer ikke nye pligter for bestyrelsen for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der efter de
gældende regler skal føre eventuelle fravigelser af virksomhedens
risikoprofil, politikker eller retningslinjerne for direktionen til protokols, jf.
§ 69, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter.
Til nr. 5 (§ 82, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter)
Efter § 82 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –
aktiviteter) må en direktør ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale
mellem den fondsmæglervirksomheden og sig selv eller aftale mellem den
fondsmæglervirksomheden og tredjemand, hvori direktøren har en
væsentlig
interesse,
der
kan
være
stridende
mod
den
fondsmæglervirksomhedens interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestyrelsen i
fondsmæglerselskabet skal tage stilling til enhver aftale mellem direktøren
og fondsmæglerselskabet eller på vegne af fondsmæglerselskabet overfor
tredjemand, hvor direktøren har en væsentlig personlig interesse. Det vil
alene være et krav, at aftalen kan stride imod fondsmæglerselskabets
interesse. Derfor skal også aftaler, som ikke umiddelbart eller tydeligt
strider imod fondsmæglerselskabets interesse, godkendes af bestyrelsen,
hvis der potentielt kan være en interessekonflikt. Bestemmelsen indeholder
en implicit bagatelgrænse og vedrører derfor alene større dispositioner i
forhold til direktørens økonomiske forhold. Det fremgår endvidere, at
godkendelsen skal være udtrykkelig og indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, side 301.
Det foreslås, at
§ 82
ophæves, idet bestemmelsen i vidt omfang videreføres
som stk. 1, nr. 2, i § 88.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 6.
275
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0276.png
UDKAST
Til nr. 6 (§ 88, stk. 1-4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter)
Efter § 88, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter må en fondsmæglervirksomhed ikke uden bestyrelsens
godkendelse, som skal indføres i forhandlingsprotokollen, bevilge
eksponering
mod
eller
modtage
sikkerhedsstillelse
fra
bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglervirksomheden eller
virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører i
fondsmæglervirksomheden er direkte eller indirekte besidder af en
kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
Bestemmelsen gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører, jf. § 88, stk. 4.
Det foreslås, at
§ 88, stk. 1,
ophæves, og der indsættes nye bestemmelser i
stk. 1-4.
Det foreslås således i
§ 88, stk. 1, nr. 1,
at en fondsmæglervirksomhed ikke
uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens
forhandlingsprotokol må bevilge eksponering mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og
direktører i den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besidder af
en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i forhold til, hvad der gælder efter
§ 88, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –
aktiviteter den materielle ændring, at bevilling af lån eller modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i
fondsmæglerselskabet ikke er medtaget, idet disse tilfælde er omfattet af
bestemmelsen i § 210, stk. 1, i selskabsloven, som omfatter
fondsmæglerselskaber. Herudover foreslås alene sproglige ændringer som
led i nyaffattelsen, herunder at den nuværende nr. 1 og 2, i § 88, stk. 1,
samles som et nyt § 88, stk. 1, nr. 1.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som hidtil at medvirke til at
begrænse interessekonflikter, så bestyrelsesmedlemmer eller direktører ikke
påfører fondsmæglervirksomheden risici, som virksomheden ellers ikke
ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav til
fondsmæglervirksomheders bevilling af eksponeringer m.v. til
virksomheder, hvor medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
276
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0277.png
UDKAST
fondsmæglerselskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret
ejerandel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
”Eksponering” er defineret i § 10, stk. 1, nr. 47 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter som summen
af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for fondsmæglerselskabet,
og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder.
Der er i § 10, stk. 1, nr. 47, 2. pkt., litra a-d, fastsat særlige undtagelser fra
eksponeringsdefinitionen for eksponeringer omfattet af bl.a. § 88.
Bestemmelsen indebærer blandt andet, at eksempelvis valutatransaktioner,
som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion,
i et tidsrum på 48 timer efter, at betaling har fundet sted, ikke er omfattet af
kravet om bestyrelsens godkendelse af eksponeringer efter § 88.
”Kvalificeret andel” er defineret i § 10, stk. 1, nr. 27, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, hvorefter der
ved kvalificeret ejerandel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst
10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver
mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen skal godkende konkrete
eksponeringer og sikkerhedsstillelser. Der kan således ikke efter
bestemmelsen gives generelle godkendelser, der ikke knytter sig til en eller
flere konkrete eksponeringer eller sikkerhedsstillelser.
Efter den gældende § 82 i lov om lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter må en direktør ikke uden bestyrelsens
godkendelse indgå aftale mellem fondsmæglervirksomheden og sig selv
eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori
direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
fondsmæglerselskabets interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestyrelsen skal tage
stilling til aftalens væsentligste indhold, og at godkendelsen skal være
udtrykkelig og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 207 som fremsat, side 301. Det
fremgår desuden, at bestemmelsen kun vedrører større dispositioner i
forhold til direktørens økonomiske forhold. Almindelige dispositioner
såsom veksling af valuta og ind- og udbetaling på indlånskonti er ikke
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
277
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0278.png
UDKAST
Bestemmelsen er en skærpelse af § 117, stk. 1, i selskabsloven, hvorefter
direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og kan indgå aftaler
på vegne af selskabet, så længe aftalen ligger inden for den daglige drift og
ikke er af usædvanlig art eller stor betydning. Efter § 82 kræver det
godkendelse af bestyrelsen, hvis aftalen er væsentlig for direktøren. Dette
vil kunne gøre sig gældende, selvom aftalen er sædvanlig for virksomheden.
Det foreslås, at den gældende § 82 videreføres som § 88, stk. 1, nr. 2, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter med
materielle, redaktionelle og sproglige ændringer.
Det foreslås således i
§ 88, stk. 1, nr. 2,
at en fondsmæglervirksomhed ikke
uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens
forhandlingsprotokol må indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter
større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med
en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den fondsmæglervirksomhedens.
Efter den gældende § 82 er det alene direktøren, der er pligtsubjekt. Den
materielle ændring fra den gældende § 82 består i, at fondsmæglerselskabet
også bliver pligtsubjekt for aftaler omfattet af bestemmelsen, dvs. at både
fondsmæglerselskabet og direktøren har pligt til at sikre, at aftaler omfattet
af den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2, ikke indgås uden bestyrelsens
godkendelse, der indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse
interessekonflikter, så direktører ikke påfører fondsmæglerselskabet risici,
som virksomheden ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på
baggrund heraf skærpede krav til aftaler, som en direktør i en
fondsmæglervirksomhed på virksomhedens vegne indgår med sig selv,
hvorfor der gælder krav om bestyrelsens godkendelse.
For at der efter bestemmelsen stilles krav om bestyrelsens godkendelse, skal
der være tale om indgåelse af aftaler. Det er i den forbindelse en
forudsætning, at der er tale om dispositioner, som kræver udøvelse af et
skøn, som direktøren potentielt kan påvirke, f.eks. en kreditvurdering,
værdiansættelse eller prisfastsættelse. Omvendt vil en aftale, hvor prisen er
standardiseret eller baseret på en fast personalepris, der gælder for hele
virksomheden, ikke være en disposition, der er omfattet af bestemmelsen og
dermed kravet om bestyrelsens godkendelse. Dette sidste vil eksempelvis
kunne være tilfældet ved gebyr eller kurtage for transaktioner i værdipapirer.
278
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0279.png
UDKAST
Med større dispositioner forstås dispositioner, der i forhold til den konkrete
direktørs økonomi vil være store dispositioner. Det vil således bero på en
konkret vurdering af direktørens økonomiske forhold og den konkrete
aftale, om dispositionen er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også aftaler mellem
fondsmæglerselskabet og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig
interesse, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse
interessekonflikter, så direktører ikke påfører fondsmæglerselskabet risici,
som virksomheden ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på
baggrund heraf skærpede krav til aftaler, som en direktør i et
fondsmæglerselskab indgår med tredjemand, hvori direktøren har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om godkendelse fra
bestyrelsen også gælder aftaler mellem fondsmæglerselskabet og
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende modfondsmæglerselskabets.
Til forskel fra det foreslåede stk. 1, nr. 1, er også tredjemænd, hvori
direktøren har en ejerandel, der ikke nødvendigvis udgør en kvalificeret
ejerandel på minimum 10 pct. i henhold til definitionen heraf i §10, stk. 1,
nr. 21, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–
aktiviteter, omfattet. Dette skal dog holdes op mod, at der fortsat skal
foreligge en interesse af en sådan størrelse, at den kan være stridende
modfondsmæglerselskabet, og at der dermed kan foreligge en
interessekonflikt mellem direktørens og den fondsmæglerselskabets
interesser.
Det foreslås i §
88, stk. 2,
at medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som
fondsmæglerselskabet lider som følge af bevillinger og sikkerhedsstillelser
eller aftaler omfattet af § 88, stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen,
medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem
den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af fondsmæglerselskabet tilsiger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende bevisbyrden i
sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt på eksponeringer,
sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af den foreslåede § 88, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som
fondsmæglerselskabet har lidt ved at bevilge en eksponering mod, modtage
sikkerhedsstillelse fra eller indgå en aftale med en direktør, et
279
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0280.png
UDKAST
bestyrelsesmedlem m.fl. omfattet af det foreslåede stk. 1, set i forhold til,
hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det fremover vil være
det enkelte bestyrelsesmedlem, der ved eksponeringer og
sikkerhedsstillelser omfattet af stk. 1, nr. 1, skal godtgøre, at der ikke er
handlet ansvarspådragende i forbindelse med bevillingen eller udvidelsen af
eksponeringer mod eller sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og
direktører
i
fondsmæglerselskabet
eller
virksomheder,
hvor
bestyrelsesmedlemmer eller direktører i fondsmæglerselskabet er direkte
eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller
direktør. Det samme vil være tilfældet med hensyn til aftaler efter stk. 1, nr.
2.
Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til at ændre på, at flere
medlemmer af bestyrelsen vil kunne hæfte solidarisk, hvis mere end ét
medlem har handlet ansvarspådragende.
Den foreslåede omvendte bevisbyrde omfatter både bestyrelsens bevilling
af eksponeringen, dvs. den oprindelige godkendelse af aftalen mellem den
finansielle virksomhed og direktøren, og en eventuel senere udvidelse af en
tidligere godkendt eksponering. Ved udvidelse af en eksponering menes, at
fondsmæglerselskabet udvider sin forpligtelse overfor eller eksponering
mod det pågældende ledelsesmedlem. Det vil f.eks. kunne være tilfældet
ved udvidelsen af en tidligere bevilliget kredit, accept af, at
ledelsesmedlemmet udtræder som kautionist eller accept af mindre
sikkerhed, end oprindelig aftalt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dispositioner, der ikke er
godkendt af bestyrelsen, herunder aftaler, som et direktionsmedlem på
virksomhedens vegne har indgået med sig selv, uden at bestyrelsen var
bekendt hermed. Reglen om omvendt bevisbyrde omfatter heller ikke den
situation, hvor bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering,
sikkerhedsstillelse eller aftale uden at have kendskab til, og uden at burde
have kendskab til, omstændigheder, der medfører, at eksponeringen,
sikkerhedsstillelsen eller aftalen omfattes af den foreslåede § 88, stk. 1. Et
eksempel herpå kan være en aftale mellem fondsmæglerselskabet og
tredjemand, som en af direktørens søskende har en væsentlig interesse i, der
strider mod fondsmæglerselskabets, jf. forslaget til § 88, stk. 7, men hvorom
oplysning ikke er tilgået bestyrelsen.
Bestemmelsen omfatter heller ikke overvågning af og eventuel opfølgning
på eksponeringer, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af § 88, stk. 1.
280
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0281.png
UDKAST
Med den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den finansielle
virksomhed tilsiger, skal forstås handlinger, der efter en almindelig
culpanorm vil indebære, at den pågældende ikke kan gøres
erstatningsansvarlig.
Det er med den foreslåede ændring ikke formålet, at selve
ansvarsbedømmelsen af handlinger eller undladelse foretaget af
bestyrelsesmedlemmer i fondsmæglerselskaber skal ændres.
Ansvaret vil således fortsat skulle vurderes efter culpareglen, men den
foreslåede ændring indebærer, at der fremover vil gælde en omvendt
bevisbyrde med hensyn til ansvarsgrundlaget.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at bevisbyrden for, at de øvrige
erstatningsbetingelser er opfyldt, vendes. Det vil således fortsat være
sagsøgeren, der skal godtgøre, at der er lidt et tab, og at der foreligger den
nødvendige kausalitet og adækvans.
Den foreslåede ændring skal bidrage til at sikre, at forsvarligheden af aftaler
omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 88, stk. 1, i højere grad end i dag
vil kunne efterprøves, hvis det efterfølgende viser sig, at bevillingen eller
udvidelsen af en eksponering eller anden konkret aftale har været
tabsgivende for fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i
§ 88, stk. 3,
at en direktør, der uden bestyrelsens godkendelse
bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler
omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som fondsmæglerselskabet måtte
blive påført som følge af den pågældende aftale.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte den
fondsmæglerselskabet mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem
direktionen og fondsmæglerselskabet. Formålet er endvidere at beskytte
fondsmæglerselskaber mod at lide tab på aftaler, som en direktør på
virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori en direktør besidder en
kvalificeret ejerandel eller i øvrigt har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod virksomhedens. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter
ikke den situation, hvor direktøren ikke har kendskab til eller burde have
kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er omfattet af § 88,
stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som
fondsmæglerselskabet har lidt ved at bevilge en eksponering mod, modtage
sikkerhedsstillelse fra eller indgå en aftale med en direktør m.fl. omfattet af
281
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0282.png
UDKAST
det foreslåede stk. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet
gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen, sikkerhedsstillelsen eller aftalen
efter § 88, stk. 1, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse, idet
bestyrelsen forventes at have påset forsvarligheden af aftalen, herunder
sikret at den mulige interessekonflikt mellem direktør og selskab ikke har
påvirket
forsvarlighedsvurderingen.
Tab
på
eksponeringer,
sikkerhedsstillelse eller aftalen som bestyrelsen har godkendt efter § 88, stk.
1, vil i stedet være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter
bevisbyrden for ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter en direktørs bevilling uden
bestyrelsens godkendelse af eksponeringer og modtagelse af
sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 1, samt indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr.
2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil direktøren skulle indestå for sådanne
bevillinger, modtagelser eller aftaler. Indeståelsen indebærer en hæftelse på
objektivt grundlag og er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er
forsvarlig. Hæftelsen indtræder som følge af, at den indførte
sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke er overholdt.
Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til værdien af aftalen mellem
fondsmæglerselskabet eller eksponering. Hermed forstås f.eks. hovedstolen,
renter og stiftelsesomkostninger på en kredit.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftelsesgrundlaget til
den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selskabsloven og er en særregel
med hensyn til hæftelse for tab på aftaler omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 1.
Det foreslås i § 88,
stk. 4,
at er en bevilling eller modtagelse af
sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, indgået med en virksomhed,
hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret
andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet
for det tab, som fondsmæglerselskabet måtte blive påført.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte
fondsmæglerselskabet mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem
virksomheder,
hvor
bestyrelsesmedlemmer
og
direktører
i
fondsmæglerselskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret
andel, bestyrelsesmedlem eller direktør og fondsmæglerselskabet og at
beskytte fondsmæglerselskabet mod at lide tab på aftaler, som
bestyrelsesmedlemmer – uden om den samlede bestyrelse – på
282
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0283.png
UDKAST
virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori et bestyrelsesmedlem
har en væsentlig interesse. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke
den situation, hvor bestyrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde
have kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er omfattet af
§ 88, stk. 1, nr. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som
fondsmæglerselskabet har lidt ved at bevilge en eksponering mod eller
modtage sikkerhedsstillelse fra en direktør m.fl. omfattet af det forslåede
stk. 1, nr. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen efter §
88, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse, idet
bestyrelsen forventes at have påset forsvarligheden af eksponeringen eller
sikkerhedsstillelsen, herunder sikret at den mulige interessekonflikt mellem
bestyrelsesmedlemmet
og
selskabet
ikke
har
påvirket
forsvarlighedsvurderingen. Tab på eksponeringer eller sikkerhedsstillelse,
som bestyrelsen har godkendt efter § 88, stk. 1, nr. 1, vil i stedet være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter bevisbyrden for
ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, omfatter alene eksponeringer eller
sikkerhedsstillelser efter den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 1, og ikke aftaler,
som direktøren indgår efter den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2. Den foreslåede
bestemmelse finder således anvendelse på aftaler om eksponeringer og
sikkerhedsstilles, hvor den mulige uvedkommende interesse vedrører et
bestyrelsesmedlem, og ikke den direktør, som er med til at indgå aftalen på
den finansielle virksomheds vegne. Den foreslåede bestemmelse skal ses i
lyset af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om direktørers indeståelse for
tab på bevilling af eksponeringer eller modtagelse af sikkerhedsstillelser
omfattet af stk. 1, nr. 1, som fondsmæglerselskabet måtte blive påført, hvis
der ikke foreligger godkendelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen er således en
modifikation til den foreslåede hæftelsesregel og har til formål at friholde
direktøren for hæftelse i denne forbindelse og sikre, at hæftelsen pålægges
det bestyrelsesmedlem, der har interessen i den omfattede aftale.
Med den foreslåede bestemmelse vil et bestyrelsesmedlem skulle indestå for
aftaler, der indgås mellem fondsmæglerselskabet og en virksomhed, hvor
bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel,
er bestyrelsesmedlem eller direktør, uden at bestyrelsen har godkendt
aftalen. Indeståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grundlag og er
derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er forsvarlig. Hæftelsen
indtræder som følge af, at den indførte sikkerhedsmekanisme – forelæggelse
283
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0284.png
UDKAST
for bestyrelsen – ikke er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være
begrænset til værdien af eksponeringen. Hermed forstås f.eks. hovedstolen
på en kredit eller værdien af sikkerhedsstillelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftelsesgrundlaget til
den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selskabsloven og er en særregel
med hensyn til hæftelse for tab på aftaler omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 1.
Til nr. 7 (§ 88, stk. 5, 1 . pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende § 88, stk. 2, 1. pkt., skal de eksponeringer, der er
omfattet af § 88, stk. 1, bevilges i henhold til fondsmæglerselskabets
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
fondsmæglerselskaber
i
forbindelse
med
deres
almindelige
ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på den finansielle virksomheds
almindelige personalevilkår.,
Efter den gældende § 88, stk. 2, 2. pkt., har fondsmæglerselskabets eksterne
revisor pligt til i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten at afgive
erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
I almindelighed vil engagementer ydet på fondsmæglerselskabets
sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede
vilkår. Der kan imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af
omstændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der gøres
anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest i forbindelse med
udarbejdelse af revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten. Det er
tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring om, at engagementerne
er ydet i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Derudover er det
bestemt, at der i fondsmæglerselskabets årsrapport skal gives samlede
oplysninger om fondsmæglerselskabets engagementer med henholdsvis
bestyrelsen og direktionen.
Den gældende § 88, stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at føres der ikke en
revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende
dokumentation.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der med anden
tilsvarende dokumentation forstås den dokumentation, som den eksterne
284
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0285.png
UDKAST
revisor udarbejder og afgiver til fondsmæglerselskabets ledelse i forbindelse
med sin revision af fondsmæglerselskabets årsrapport og i forbindelse med
den lovpligtige kommunikation af oplysninger og erklæringer, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 207 som fremsat, side 308. Den
anden tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor udarbejder, skal
indsendes til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisionsprotokollen. Den
krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor skal dog uændret
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en sådan.
Det foreslås i
§ 88, stk. 5, 1. pkt.,
at eksponeringer, sikkerhedsstillelser og
aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås i henhold til den finansielle
virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår, medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem på personalevilkår.
Forslaget indebærer, at de betingelser og pligter, der følger af de
nugældende bestemmelser i § 88, stk. 2, og som i dag omfatter
eksponeringer efter § 88, stk. 1, udvides til også at omfatte aftaler, der er
omfattet af den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2.
De foreslåede ændringer betyder, at aftaler omfattet af den foreslåede § 88,
stk. 1, nr. 2, skal bevilges i henhold til fondsmæglerselskabets sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Derudover skal den
eksterne revisor i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive
erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt for aftaler omfattet af den
foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal
erklæringen fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Det foreslås endvidere, at den undtagelse for eksponeringer over for
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der følger af forarbejderne,
fastsættes direkte i lovteksten. Det er hensigten at tydeliggøre, at den
foreslåede bestemmelse ikke skal være til hinder for, at medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i fondsmæglerselskabet i forbindelse med deres
almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på den fondsmæglerselskabets
almindelige personalevilkår. Undtagelsen for medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer vil dog gælde for eksponeringer indgået på
personalevilkår. Undtagelsen vil derfor alene give adgang til bevilling heraf
i henhold til almindelige personalevilkår og dermed ikke vilkår, der er
gunstigere, end hvad der er adgang til for det øvrige personale i
virksomheden.
Til nr. 8 (§ 88, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
285
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0286.png
UDKAST
Efter den gældende § 88, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter skal direktionen og bestyrelsen især
overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte eksponeringer.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at fondsmæglerselskabets eksponeringer
eller sikkerhedsstillelser over for bestyrelsesmedlemmer og direktører efter
§ 88, stk. 1, løbende skal overvåges af bestyrelsen og direktionen.
Overvågningspligten efter § 88, stk. 3, omfatter eksponeringer omfattet af
den gældende § 88, stk. 1, men ikke aftaler efter § 82.
Det foreslås i
§ 88, stk. 6,
at direktionen og bestyrelsen især skal overvåge
forsvarligheden og forløbet af eksponeringer og aftaler efter stk. 1.
Ændringen indebærer, at direktionens og bestyrelsens løbende
overvågningspligt udvides til også at omfatte aftaler efter den foreslåede §
88, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Dette vil dog kun gælde, hvor der efter aftalens indhold er forhold, der kan
følges og overvåges. Eksempelvis vil en enkeltstående ejendomshandel,
hvor et fondsmæglerselskabs direktør køber en fast ejendom kontant af
fondsmæglerselskabet, som forud herfor har købt ejendommen på
tvangsauktion, almindeligvis ikke kræve opfølgning eller overvågning.
Til nr. 9 (§ 88, stk. 7, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Efter den gældende bestemmelse i § 88, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
gælder reglerne i stk. 1-3 også eksponeringer mod personer, der er knyttet
til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører.
Det foreslås i
§ 88, stk. 4,
der bliver stk. 7, at reglerne i stk. 1-6 også gælder
eksponeringer og aftaler mod personer, der er knyttet til direktører ved
ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer
er direktører eller ejer en kvalificeret andel i.
Den foreslåede ændring indebærer, at de foreslåede bestemmelser i § 88,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2-4, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, fremover også vil gælde
for eksponeringer mod og aftaler indgået med personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører eller ejer en kvalificeret andel i.
286
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0287.png
UDKAST
Den foreslåede tilføjelse om, at reglerne i stk. 1-6 også gælder eksponeringer
og aftaler mod virksomheder, som personer, der er knyttet til direktører ved
ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, ejer en kvalificeret andel i, er en præcisering af,
hvad der efter praksis allerede gælder efter bestemmelsen.
Ændringen indebærer således for så vidt angår den foreslåede bestemmelse
i § 88, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, at aftaler mellem
fondsmæglerselskabet og tredjemand, som eksempelvis direktørens
søskende har en væsentlig interesse i, der strider mod
fondsmæglerselskabets er omfattet af stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil gøre sig
gældende for bestyrelsesmedlemmernes omvendte bevisbyrde samt en
direktørs og et bestyrelsesmedlems hæftelse efter de foreslåede
bestemmelser i § 88, stk. 2-4 sammenholdt med de foreslåede ændringer i
stk. 4, der bliver stk. 7.
Til nr. 10 (§ 107, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 107, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at det øverste
organ i fondsmæglerselskabet og fondsmæglerholdingvirksomheden skal
godkende virksomhedens lønpolitik.
Det følger desuden af § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, at virksomhedens
lønpolitik bl.a. skal fastlægge virksomhedens retningslinjer for tildeling af
variable løndele og fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslås i
§ 107, stk. 2,
at indsætte ”ved enhver væsentlig ændring og
mindst hvert fjerde år.”
Det foreslåede indebærer, at det øverste organ i et fondsmæglerselskab og
en fondsmæglervirksomhed skal godkende virksomhedens lønpolitik ved
enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år.
En væsentlig ændring vil f.eks. være en justering af rammerne for
fordelingen mellem fast og variabel løn eller introduktion af nye
komponenter i lønpolitikken. Helt formelle ændringer i lønpolitikken,
herunder tilpasning af formalia og lign., anses ikke for at udgøre en
væsentlig ændring.
287
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0288.png
UDKAST
Enhver ændring af lønforholdene for medlemmer af direktionen og
bestyrelsen anses for at udgøre en væsentlig ændring.
Virksomhedens øverste organ skal som minimum godkende virksomhedens
lønpolitik hvert fjerde år, også hvis der ikke foretages ændringer.
Det foreslås i
§ 107, stk. 2, 2. pkt.,
at virksomhedens lønpolitik hurtigst
muligt efter godkendelsen skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside.
Lønpolitikken skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside hurtigst
muligt, hvilket vil sige, at lønpolitikken skal offentliggøres umiddelbart
efter godkendelsen uden unødigt ophold.
Det foreslås i
§ 107, stk. 2, 3. pkt.,
at lønpolitikken skal forblive offentligt
tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gældende.
I medfør af den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og –aktiviteter, er § 107, stk. 2, strafbelagt med bøde.
Det foreslås, at § 107 stk. 2, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det
indebærer, at de forslåede ændringer til § 107, stk. 2, også er strafbelagt med
bøde.
Ansvarssubjektet i § 107, stk. 2, der foreslås ændret, er
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Den
strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden undlader af offentliggøre sin lønpolitik,
eller at virksomheden undlader at forelægge en ny lønpolitik, der medfører
væsentlige ændringer i aflønningen i den pågældende virksomhed, for det
øverste organ.
Til nr. 11 (§ 107, stk. 3, 3. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 107, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at formanden
for
bestyrelsen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed i sin beretning for virksomhedens øverste
organ skal redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og
direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det
foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og
kommende regnskabsår.
288
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0289.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 107, stk. 3, 3. pkt.,
at fastsætte, at formanden for bestyrelsen
skal forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin
beretning for virksomhedens øverste organ.
Formandens beretning skal navnlig adressere de overordnede komponenter
i virksomhedens lønpolitik og uddybe hensigten hermed. Derudover skal
bestyrelsesformanden forklare lønpolitikkens efterlevelse, herunder tilfælde
hvor lønpolitikken eventuelt ikke efterleves.
Hvis det øverste organ skal godkende forslag til revideret lønpolitik, jf. den
foreslåede ændring til § 107, stk. 2, ovenfor, kan formanden for bestyrelsen
begrænse forklaringen af og begrundelsen for lønpolitikkens indhold og
dens efterlevelse til ændringerne af lønpolitikken og initiativet bag disse
ændringer.
I medfør af den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og –aktiviteter er § 107, stk. 3, strafbelagt med bøde.
Det foreslås, at § 107, stk. 3, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det
indebærer, at de forslåede ændringer til § 107, stk. 3, også er strafbelagt med
bøde.
Ansvarssubjektet i § 107, stk. 3, 3. pkt., der foreslås ændret, er
fondsmæglerselskabet og fondsmæglerholdingvirksomheden. Den strafbare
handling kan eksempelvis bestå i, at formanden ikke forklarer
lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for
virksomhedens øverste organ.
Til nr. 12 (§ 107, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 107, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter, at fondsmæglerselskabet og
fondsmæglervirksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens
lønpolitik. Det følger imidlertid ikke af gældende ret, at virksomhedens
øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for
det igangværende regnskabsår.
Det foreslås at nyaffatte
§ 107, stk. 4,
således, at virksomhedens øverste
organ skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det
igangværende regnskabsår.
Det
foreslåede
indebærer,
fondsmæglerholdingvirksomheden
at
fondsmæglerselskabets
og
øverste organ skal godkende
289
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0290.png
UDKAST
aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår
særskilt.
I medfør af den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og –aktiviteter er § 107, stk. 4, strafbelagt med bøde.
Det foreslås, at § 107, stk. 4, fortsat skal være strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i § 107, stk. 4, der foreslås ændret, er
fondsmæglerselskabet og fondsmæglervirksomheden. Den strafbare
handling kan eksempelvis bestå i, at virksomhedens øverste organ undlader
at godkende aflønningen af bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.
Til nr. 13 (§ 107, stk. 5-7, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger
og
visse
holdingvirksomheder,
at
fondsmæglerselskaber og fondsmæglervirksomheden årligt skal
offentliggøre en række oplysninger om sin lønpolitik og praksis for
aflønningen af ledelsen og andre væsentlige risikotagere. Oplysningerne
skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, og er oplysningerne ikke
indeholdt i årsrapporten, skal det fremgå af årsrapporten, hvor
oplysningerne kan findes.
Derudover følger det af den gældende § 107, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter at
fondsmæglerselskaber
og
fondsmæglerholdingvirksomheder
skal
offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt ledelsesmedlem.
Virksomheden skal angive i årsrapporten, hvor oplysningerne om ledelsens
samlede vederlag kan findes. Oplysningerne skal være offentligt
tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
Den gældende regulering stiller imidlertid ikke krav om udarbejdelse af en
egentlig vederlagsrapport.
Det foreslås i
§ 107, stk. 5,
at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed årligt skal udarbejde og offentliggøre en
vederlagsrapport.
Det foreslåede indebærer, at bestyrelsen skal udarbejde en klar og forståelig
vederlagsrapport, som giver et overblik over den samlede aflønning af
ledelsesmedlemmerne i virksomheden i medfør af lønpolitikken, jf. stk. 1.
290
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0291.png
UDKAST
Den samlede aflønning skal forstås som summen af fast og variabel løn,
herunder eventuelle godtgørelser og lignende, som hvert medlem af
bestyrelsen eller direktionen har optjent.
Alle goder uanset form betragtes i relation til vederlagsrapporten som
aflønning, der således også gælder typer af goder, der ikke er nævnt direkte
i virksomhedens lønpolitik.
Ud over de oplysnings- og offentliggørelseskrav, der stilles i det foreslåede
stk. 5-7, stilles der ikke formkrav til, hvordan virksomheden udformer
vederlagsrapporten.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, der
er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-land, anses for at opfylde
betingelserne i denne bestemmelse, hvis virksomheden efterlever kravene
til virksomhedens vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Det foreslås, at overtrædelser af stk. 5 skal kunne straffes med bøde efter
den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter. Ansvarssubjektet i § 107, stk. 5, der
foreslås
ændret,
er
fondsmæglerselskabet
eller
fondsmæglerholdingvirksomheden. Den strafbare handling kan
eksempelvis bestå i, at en virksomhed omfattet af bestemmelsen helt
undlader at udarbejde en vederlagsrapport.
Det foreslås i
§ 107, stk. 6,
at vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger
nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
Oplysningerne har til formål at bibringe aktionærerne, investorerne og
interessenterne et bedre grundlag for at vurdere, om der er forbindelse
mellem løn og resultater for hvert enkelt ledelsesmedlem. Herudover skal
oplysningerne forbedre aktionærernes, potentielle investorers og øvrige
interessenters mulighed for at udøve aktivt ejerskab i forbindelse med
virksomhedens lønpolitik.
Det foreslås, at overtrædelser af stk. 6 skal kunne straffes med bøde efter
den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter. Ansvarssubjektet i § 107, stk. 6, der
foreslås
ændret,
er
fondsmæglerselskabet
eller
fondsmæglerholdingvirksomheden. Den strafbare handling kan
eksempelvis bestå i, at virksomhedens vederlagsrapport helt eller delvist
ikke indeholder oplysningerne nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
291
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0292.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 107, stk. 6, nr. 1,
at vederlagsrapporten skal indeholde
oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og
direktionen har optjent fra virksomheden og andre virksomheder inden for
samme koncern i de seneste tre år, herunder oplysninger om fastholdelses-
og fratrædelsesordningers væsentligste indhold.
Vederlagsrapporten skal give et samlet overblik over den aflønning, som de
enkelte ledelsesmedlemmer, herunder nye og tidligere, har optjent fra
virksomheden og andre virksomheder inden for samme koncern i de seneste
tre år. Vederlagsrapporten skal angive de pågældende ledelsesmedlemmer
med navn og skal således oplyse vederlaget fordelt på individniveau.
Ved optjente beløb forstås både faste og variable løndele, som er udbetalt,
såvel som løndele, der endnu ikke er kommet til udbetaling.
Der skal ikke kun rapporteres om ledelsesmedlemmer, der har fungeret i et
helt regnskabsår eller samtlige af de tre seneste år, men om alle eksisterende,
nye og tidligere ledelsesmedlemmer, der har optjent vederlag som er
udbetalt eller endnu ikke er kommet til udbetaling i den pågældende treårige
periode. For tidligere ledelsesmedlemmer oplyses eksempelvis om
eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, der er blevet udbetalt i perioden efter
fratrædelsen.
Vederlagsrapporten må ikke indeholde de særlige kategorier af
personoplysninger, som er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen).
Det foreslås i
§ 107, stk. 6, nr. 2,
at vederlagsrapporten skal indeholde en
redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og
virksomhedens strategi og relevante mål herfor.
Det foreslåede indebærer, virksomheden i vederlagsrapporten skal beskrive
sammenhængen mellem den faktiske aflønning af ledelsen, virksomheden
lønpolitik og de bagvedliggende mål, som aflønningspolitikken
understøtter.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, der
er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-land, anses for at opfylde
betingelserne i denne bestemmelse, hvis virksomheden efterlever kravene
til virksomhedens vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
292
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0293.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 107, stk. 7, 1. pkt.,
at vederlagsrapporten hurtigst muligt efter
generalforsamlingens afholdelse skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside.
Hurtigst muligt er ensbetydende med, at vederlagsrapporten skal
offentliggøres umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse uden
unødigt ophold.
Det foreslås i
§ 107, stk. 7, 2. pkt.,
at vederlagsrapporten skal forblive
offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en periode på 10 år.
Offentliggørelse af vederlagsrapporten er nødvendig for, at aktionærer,
potentielle investorer og interessenter bedre kan vurdere, hvordan
virksomheden gennemfører sin lønpolitik i praksis, herunder aflønningen af
de enkelte ledelsesmedlemmer, og i hvilken udstrækning denne aflønning
er afpasset virksomhedens strategi og mål.
Ti-årsfristen regnes fra offentliggørelsen af vederlagsrapporten, der sker
efter generalforsamlingens afholdelse.
Det foreslås i
§ 107, stk. 7, 3. pkt.,
at vederlagsrapporten kan være
tilgængelig i en længere periode, forudsat at den ikke længere indeholder
personoplysninger.
Det foreslåede indebærer, at virksomhedens øverste organ kan vælge at lade
vederlagsrapporten være tilgængelig i en længere periode end 10 år forudsat,
at vederlagsrapporten ikke indeholder personoplysninger.
Det vil i praksis betyde, at der skal laves en version af vederlagsrapporten,
hvor det ikke længere fremgår, hvilke ledelsesmedlemmer – nuværende
eller tidligere - der har modtaget hvilke vederlag. Dette vil som minimum
betyde, at navnene på alle de pågældende ledelsesmedlemmer skal fjernes
fra rapporten.
Det foreslås, at overtrædelser af stk. 7 skal kunne straffes med bøde efter
den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og –aktiviteter. Ansvarssubjektet i § 107, stk. 7, der foreslås
ændret, er fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en virksomheden undla-
der at offentliggøre vederlagsrapporten eller, at virksomhedens vederlags-
rapport er offentliggjort i længere end 10 år uden at personoplysningerne
fjernes.
293
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0294.png
UDKAST
Til nr. 14 (§ 109 a-§ 109d i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter)
§ 109 a
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et absolut loft for
størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politiske aftale om forsvarlig
aflønning fra 2010 opfordrede man imidlertid de finansielle virksomheder
til at følge de gældende anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse.
Anbefalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn til størrelsen af
den samlede værdi af vederlag i forbindelse med opsigelsen inklusive
fratrædelsesgodtgørelser. De finansielle virksomheder opfordres dermed til
at overholde grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med
opsigelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder, at hvis
virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsninger, bør virksomheden i
førstkommende årsrapport forklare, hvilke hensyn der ligger til grund for,
at grænsen ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for variabel løn. Løn
i opsigelsesperioden karakteriseres som fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse
er således som udgangspunkt omfattet af begrænsningerne for brug af
variabel løn i § 109 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter. Den nævnte bestemmelse fastsætter bl.a. et forholdsmæssigt
loft over størrelsen på en variabel løndel til medlemmer af direktionen set i
forhold til vedkommendes faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være
undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel løn i medfør af § 15 i
bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger bl.a. heraf,
at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales på
ansættelsestidspunktet, og som ikke udgør en værdi større end to års samlet
løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års samlet
løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører, at langt de fleste
fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en størrelsesorden mellem et til to års
samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at offentliggøre
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og virksomhedens væsentlige risikotagere. Dette
294
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0295.png
UDKAST
omfatter bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i
løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudover skal den
finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen af de tildelte
fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere
heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Dette følger af
artikel 51, stk. 1, litra c, nr. 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2033/2019 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber. Ud over den største fratrædelsesgodtgørelse, der
er tildelt en enkelt person, skal offentliggørelsen ske kumuleret for den
enkelte persongruppe. Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse
af årsregnskabets afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor
det naturligt hører hjemme. Endelig skal virksomheden offentliggøre det
samlede optjente vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen i
årsrapporten, jf. § 107, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 109 a
fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for medlemmer af
direktionen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed. Medlemmer af direktionen omfatter de
personer, der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle vederlagsdele,
som en person opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så længe
denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed indgår en aftale om en fratrædelsesordning
med et medlem af direktionen, og værdien af ordningen overstiger et beløb
svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
295
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0296.png
UDKAST
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pension for modtageren.
For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et
medlem af direktionen er virksomheden således forpligtet til at offentliggøre
størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de enkelte
vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om en direktørs fratrædelsesordning skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort og skal ske
hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse.
Efter
forslaget
er
fondsmæglerselskabet
eller
fondsmæglerholdingvirksomheden forpligtet til at offentliggøre oplysninger
om en direktørs fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger en værdi
svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at virksomheden
296
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0297.png
UDKAST
umiddelbart efter aftaleindgåelse med et direktionsmedlem om en
fratrædelsesordning skal offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse,
de enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes
størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som
virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen om
fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden og
i hele perioden indtil et eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt
afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelsesordning i
ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal virksomheden
fjerne oplysningerne om direktørens tidligere fratrædelsesordning.
Oplysningerne erstattes af oplysninger om direktørens nye
fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 109 d, at bestemmelserne i den foreslåede § 109
a ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 266, stk. 1, nr. 1, at en overtrædelse af
det foreslåede § 109 a kan straffes med bøde.
§ 109 b
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor indeholder ikke krav
til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne
regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
variabel løn, jf. § 10, nr. 43, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. Da løn i en aftalt opsigelsesperiode anses
som fast løn, er denne ikke omfattet af de gældende begrænsninger for brug
297
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0298.png
UDKAST
af variabel løn, der følger af § 109, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det følger af det foreslåede
§ 109 b,
at løn i en aftalt opsigelsesperiode til et
medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis over fritstillingsperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed. Medlemmer af direktionen omfatter de
personer, der er registrerede som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede indebærer, at løn i en direktørs opsigelsesperiode skal
udbetales månedsvis over fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af
lønnen, som ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor
direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at en direktør, der
befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at fortsætte sit
sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling og alene
fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i
opsigelsesperioden, der vedrører fritstillingsperioden, opfylde det
foreslåede krav til udbetalingen.
Har en virksomhed og en direktør i virksomheden f.eks. aftalt en
opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at direktøren skal fortsætte
sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i resten af
perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der ikke modsvares
af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte direktør fortsætter i sit
sædvanlige virke i virksomheden. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den
fratrådte direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
virksomheden i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
298
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0299.png
UDKAST
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som den fratrådte direktør har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele
fritstillingsperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af direktøren.
Kompleksiteten af navnlig fondsmæglerselskabers virksomhed vil ofte
medføre, at omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter
direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fritstillingen,
før det kan konstateres, om grundlaget for udbetalingen har været og fortsat
er til stede. Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse
med fritstillingen af direktøren, reduceres muligheden for senere at kunne
kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver virksomhedens bestyrelse
mulighed for løbende at reagere, hvis den pågældende direktør har udvist en
adfærd, der kan udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet,
inden hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens fritstilling
bliver bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der er udtryk for en væsentlig misligholdelse af
ansættelsesforholdet, har virksomheden således mulighed for at iværksætte
ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens udbetalingen
fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den fratrådte direktørs
side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse med
fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 14.
Det følger af forslaget til § 109 d, at bestemmelsen i den forslåede § 109 b
ikke kan fraviges ved aftale.
§ 109 c
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel løn, således at der
med hensyn til variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
væsentlige risikotagere er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til
modtagerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse må en
variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkommendes faste løn
inklusive pension. Aflønningsreglerne fastsætter endvidere krav om, at
mindst 50 pct. af en variabel løn til den nævnte persongruppe skal bestå af
finansielle instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
299
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0300.png
UDKAST
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at finansielle
instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes eller afdækkes i en
passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal den finansielle
virksomhed sikre, at kriterierne for tildelingen af den variable løn fortsat er
opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den
udskudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfalde. En
finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebetaling af en allerede
udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen er sket på grundlag af oplysninger
om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren
er i ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt
omfattet af de nævnte begrænsninger for brug af variabel løn. I praksis vil
langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være undtaget regelsættet
om variabel løn i medfør af § 15 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som
aftales på ansættelsestidspunktet og som ikke udgør en værdi større end to
års samlet løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en
fratrædelsesgodtgørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del
af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års
samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller manglende
resultater. Dette gælder uanset om undtagelsesbetingelserne i § 15 i
aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 109 c
fastsætter nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed samt til
udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Medlemmer af direktionen omfatter de personer, der er registreret som
direktører i Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i den foreslåede § 10, nr. 63, som enhver form for betaling, som
modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
300
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0301.png
UDKAST
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal afspejle de resultater, der er opnået
ved varetagelse af stillingen og ikke må belønne forseelser eller manglende
resultater.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk. 1, litra f, i IFD,
hvorefter godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis en
ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler de resultater, som den
pågældende medarbejder har opnået i en periode, og må ikke belønne
manglende resultater eller forseelser. Artikel 32, stk. 1, litra f, i IFD, er som
hidtil også implementeret ved § 15, stk. 3, i aflønningsbekendtgørelsen.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har opnået eller ikke
har opnået over en periode inden vedkommendes fratrædelse afspejles i
ordningen. Ved vurderingen af manglende resultater bør der tages hensyn
til både virksomhedens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må virksomheden ikke tildele
fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end direktørens
svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan tilregnes direktøren,
skal tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale om
fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende resultater.
Forhold af en karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
Gennemførelsen af artikel 32, stk. 1, litra f, i IFD, direkte i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter tilsigter ikke
at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag, hvorefter
fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en
301
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0302.png
UDKAST
påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt godtgørelse skal
kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens
udbetaling
af
en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal ske i månedsvise rater
svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel løn,
der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår også i
opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som direktøren har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med
en ligelig fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har indgået
aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års samlede løn
inklusive pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne
udbetales året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf.
det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
virksomheden i at udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge
udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af navnlig fondsmæglerselskabers virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
302
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0303.png
UDKAST
kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har
til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis virksomheden sigtes
for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen
tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed tidligst kan
begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud i
overensstemmelse med det foreslåede § 109 b. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 109 b.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen eventuel løn i opsigelsesperioden. Hermed menes
alene den aftale faste løn i opsigelsesperioden. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af
eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til § 109,
stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –
aktiviteter.
Kompleksiteten af navnlig fondsmæglerselskabers virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har
303
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0304.png
UDKAST
til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal indstille udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold,
der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør har udvist en
adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under
sin ansættelse i virksomheden, skal bestyrelsen bestræbe sig på at kræve
tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller
fondsmæglerholdingvirksomhed skal indstille udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt og indstille udbetalingen og
dermed lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis
dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret udviste
adfærd,
om
bestyrelsen
skal
indstille
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis
direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af virksomheden konkret
304
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0305.png
UDKAST
vurderes i betydelig grad at have medvirket til, at Finanstilsynet i medfør af
§ 177, stk. 2, påbyder virksomheden at iværksætte sin genoprettelsesplan,
eller hvis direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af virksomheden i
betydelig grad har medvirker til, at virksomheden bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 165, stk. 1, nr. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, eller at
virksomheden må overdrages til afvikling i Finansiel Stabilitet.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis virksomheden kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og
disse i høj grad kan tilregnes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde
ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at direktøren har
handlet i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen fastsatte rammer
og har påført virksomheden store risici som en følge heraf. Det kan også
være tilfældet, hvor direktøren har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der
i betragteligt omfang har bidraget til virksomhedens problemer, eller hvor
problemerne skyldes, at direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en
fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at virksomhedens
økonomiske problemer kan tilregnes direktørens adfærd eller passivitet, og
at denne adfærd eller passivitet i den givne situation må anses for at udgøre
et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at virksomhedens
økonomiske problemer hovedsageligt udspringer af forhold, som ikke kan
tilregnes direktørens adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen ikke
krav om indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
virksomhedens økonomiske problemer først konstateres, efter den
pågældende direktør er fratrådt virksomheden.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virksomhedens økonomiske
situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret
vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte
direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab eller skade
for virksomheden, som med rimelighed burde have været undgået.
Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes
direktørens adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil
bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at tilliden
til virksomheden forværres markant. Mistillid kan eksempelvis give udslag
i betydeligt fald i virksomhedens indtjeningsevne som følge af et fald i
aktiver under forvaltning, idet der vil søges øvrige formueforvaltere.
305
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0306.png
UDKAST
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
virksomheden er blevet påført, kan tilregnes direktørens kritisable adfærd.
Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved
sin adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illoyal
adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade på
virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige forpligtelser efter den
finansielle- og selskabsretlige regulering vil som udgangspunkt blive anset
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller gennemført de
politikker og retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen efter § 67 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, eller hvis
direktøren ikke har formået at bidrage til en effektiv virksomhedsstyring
efter § 94 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle- og erhvervsretlige
regulering i øvrigt anses som udgangspunkt for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes direktøren.
Modtager virksomheden eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra
Finanstilsynet for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold,
som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren har haft en mangelfuld
opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren
generelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis direktørens
handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at den fratrådte
direktør eller virksomheden dømmes for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren eller
virksomheden
dømt
for
en
sådan
overtrædelse
skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, at
overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens varetagelse af sine
pligter i virksomheden. Er direktøren dømt for strafbare forhold begået i
direktørens privatsfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler
forpligtet
til
at
indstille
udbetalingen
af
vedkommendes
fratrædelsesgodtgørelse.
306
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0307.png
UDKAST
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, den
finansielle regulering eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen kun
relevant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen
enten er begået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på
området. Eksempelvis, hvis det påvises, at direktøren ved sin passivitet
muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor virksomheden og/eller direktøren
sigtes, og der placeres et strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være
helt udbetalt inden et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden
bliver sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, eller på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for et
sådant strafbart forhold, som er begået under vedkommendes ansættelse i
virksomheden. Se nærmere herom nedenfor under bemærkningerne til det
foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
direktør eller virksomheden efterfølgende findes skyldig i strafbare forhold.
Det kan forekomme, at domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at
dømme vedkommende eller virksomheden efter tiltalen, men hvor forholdet
alligevel udgør et sådant alvorligt ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at
de forhold og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
virksomheden en så betydelig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør.
Dette vil være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under
direktørens ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor
en direktørs adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalingen af den pågældendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen
bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner fra
307
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0308.png
UDKAST
Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens krav på den ikke-udbetalte del
af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen,
skal
bestyrelsen,
kræve
tilbagebetaling
af
den
del
af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller delvist,
jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
eksempelvis ved domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af
fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse
som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen til et medlem af direktionen, hvis virksomheden
sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse i virksomheden.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
virksomheden eller direktøren for overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører
direktørens aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i
virksomheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af en direktørs
fratrædelsesgodtgørelse, hvis virksomheden eller direktøren sigtes for
overtrædelse af eller medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om
terrorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask,
for forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse har deltaget i
eller ved sin passivitet har muliggjort.
308
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0309.png
UDKAST
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
§ 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som følge af grove eller
gentagne ledelsessvigt skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af
godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved sigtelse for overtrædelser af relevante
strafbelagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug)
begået i forbindelse med ansættelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodtgørelse, hvis
indholdet i sigtelsen af direktøren har relation til vedkommendes ansættelse.
Sigtelser af direktøren for forhold begået i direktørens privatsfære er ikke
omfattet
af
pligten
til
at
tilbageholde
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelser.
En domfældelse af virksomheden eller direktøren for forhold som de nævnte
vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt.
Behovet
for
at
kunne
tilbageholde
udbetalingen
af
en
fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at direktøren eller
virksomheden er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren,
skal ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden et strafansvar
bliver placeret. Hensynet til at sikre, at medlemmer af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke belønnes
for strafbare handlinger, som de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at
det skal være muligt at tilbageholde den udskudte del af en
fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist inden udbetalingen heraf for at
afværge risikoen for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte
direktør skyldig i strafbare forhold., og konstaterer bestyrelsen på den
baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den tilbageholdte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
309
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0310.png
UDKAST
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal kræve tilbagebetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, der er udbetalt helt
eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at den fratrådte direktør har udvist en adfærd
under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må anses for opfyldt,
selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen har udfoldet
rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf. det
foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af eventuel
udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår
af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af om
udbetalingen skal indstilles være afhængig af straffesagens endelige
afgørelse.
310
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0311.png
UDKAST
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af
direktørens fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen
f.eks. bliver bekendt med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele
fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt
til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at
forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 109 c, stk. 2.
§ 109 d
De gældende aflønningsregler i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsforeninger og -aktiviteter og i aflønningsbekendtgørelsen finder
ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv
overenskomst.
Det foreslås i
§ 109 d, stk. 1,
at §§ 109 a-109 c ikke kan fraviges ved aftale,
herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås
med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at fastsætte,
at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de nævnte
bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den tilsigtede
virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -
aktiviteter. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en ændring
i forhold til, hvilke bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og
311
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0312.png
UDKAST
investeringsservice og –aktiviteter der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges
ved aftale.
Til nr. 15 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
bøde.
Med lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås det i § 109 a at indsætte et krav om
offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem
opnår ret til i kraft af sin fratrædelse
Det foreslås på den baggrund i
§ 266, stk. 1, nr. 1,
at indsætte § 109 a i
bestemmelsen.
Den foreslåede § 109 a vedrører offentliggørelseskrav med hensyn til større
fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse. Den foreslåede ændring indebærer derfor, at der vil kunne
fastsættes bødestraf for en overtrædelse af offentliggørelseskravet.
Ansvarssubjektet
er
fondsmæglerselskaber
og
fondsmæglerholdingvirksomheder og gerningsindholdet består i, at
virksomheden ikke offentliggør alle de nævnte oplysninger hurtigst muligt
eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af en større
fratrædelsesordning på virksomhedens hjemmeside, på samme sted som
virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Der er således flere momenter i
§ 109 a, der særskilt vil kunne føre til et eventuelt strafansvar, herunder
manglende offentliggørelse, for sen offentliggørelse og offentliggørelse et
andet sted på hjemmesiden end hvor virksomhedens lønpolitik er
offentliggjort. Endelig kan det straffes med bøde, hvis virksomheden fjerner
oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning i den
periode, hvor aftalen fortsat finder anvendelse.
Til nr. 16 (§ 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 266, stk. 2, nr. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, at
overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven og i
forordninger straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
øvrige lovgivning. Det omfatter bl.a. den gældende § 82.
312
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0313.png
UDKAST
Det foreslås med lovforslagets § 3 nr. 5, at § 82 ophæves. Det foreslås
derudover med lovforslagets § 3, nr. 6, at § 88, stk. 1, ophæves, og at der i
stedet indsættes fire nye stykker.
Det foreslås på den baggrund i
§ 266, stk. 2,
at »76, 82 og 88« ændres til:
»§§ 76, 88, stk. 1 og 5-8«.
Den foreslåede ændring indebærer ikke materielle ændringer, men er en
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, hvor der i den
forbindelse ikke er grundlag for at fastsætte strafansvar for overtrædelse af
§ 88, stk. 2-4.
Til nr. 17 (§ 268 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter)
Efter § 268, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter (fondsmæglerloven) straffes et
medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed,
der undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse med bøde eller fængsel indtil 2
år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Efter § 268, stk. 2,
straffes personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, og som gør sig skyldige i grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab
for virksomheden eller indskyderne eller
obligationsejerne eller andre
investorer
i virksomheden med bøde eller fængsel indtil 2 år, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 268 er uagtsomhed, jf. straffelovens
§ 19. Der er således ikke krav om, at f.eks. den konkrete undladelse af at
træffe passende foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse er foretaget forsætligt.
Det foreslås at nyaffatte § 268 i fondsmæglerloven med henblik på at
gennemføre forslaget fra udvalget om skærpet ansvarsvurdering af
ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder om at kriminalisere
grove og gentagne ledelsessvigt.
Det foreslås i
§ 268, stk. 1, 1. pkt.,
at et medlem af et fondsmæglerselskabs
eller en fondsmæglerholdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion eller en
ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, groft uagtsomt eller
313
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0314.png
UDKAST
forsætligt gør sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dets aktionærer eller
andre investorer eller kunder, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år, hvis højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er en generel strafbestemmelse, der
kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelsessvigt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klar hjemmel til at
straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for groft
eller oftere gentagent ledelsessvigt. Dermed skabes bl.a. et
hjemmelsmæssigt mere sikkert grundlag for anklagemyndigheden at føre
sager på, jf. straffelovens § 1.
Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil være
medlemmer af bestyrelsen eller direktion eller en ansat, der i det daglige er
en del af den faktiske ledelse. Det er dog ikke hensigten, at der med
bestemmelsen foretages en indskrænkning af, hvem der efter den
almindelige regel om medvirkensansvar i straffelovens § 23 kan gøres
ansvarlig som medvirkende til grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, jf.
i øvrigt herved straffelovens § 2. Efter omstændighederne vil andre personer
således kunne straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansatte vil skulle
anses for at være en del af den faktiske ledelse, er, om den ansatte træffer
beslutninger eller medvirker til at træffe beslutninger af forretningsmæssig
og strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for
fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens
drift. En
ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et område af
væsentlig betydning for virksomhedens drift, eksempelvis en
økonomidirektør, vil skulle anses som et medlem af den faktiske ledelse.
Herudover vil eksempelvis en ansat, der på ledelsesniveau medvirker til at
træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller på
ledelsesniveau medvirker til at sikre, at bestyrelsens vedtagne politikker og
retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift, skulle anses
som et medlem af den faktiske ledelse.
Det afgørende fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at de som
led i deres ansættelse og funktion udøver ledelse og styring af forskellige
dele af virksomheden. I deres funktion vil de således træffe ledelsesmæssige
beslutninger eller undlade at træffe sådanne beslutninger. En
ledelsesmæssig adfærd vil i nogle tilfælde kunne være af en så mangelfuld
eller kritisabel karakter, at der vil kunne foreligge et ledelsessvigt.
314
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0315.png
UDKAST
Det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil således efter omstændighederne
kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem foretager en
aktiv handling, der indebærer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et
ledelsesmedlem undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
Nedenfor angives to eksempler på bestemmelser i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der indeholder
centrale pligter for ledelsen. En ledelses tilsidesættelse af pligterne vil efter
omstændighederne kunne udgøre et ledelsessvigt.
En central ledelsespligt fremgår af § 67 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, der stiller krav om, at bestyrelsen for et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal fastlægge,
hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter, virksomheden skal
udføre, samt identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og
fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig. I virksomhederne skal bestyrelsen
fastlægge, hvilke forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre
inden for sin tilladelse samt de risici, som virksomheden er eller kan blive
udsat for. Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab skal bl.a. fastsætte, hvilke
markedsrisici selskabet vil påtage sig i forbindelse med placering af
kapitalgrundlaget og evt. i forbindelse med de forretningsmæssige
aktiviteter.
Generelt vil det kunne anses som et ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke fører
tilstrækkeligt tilsyn med direktionen, herunder løbende vurderer, om
direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte
risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen, samt
træffer passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet, jf. § 67, stk. 4,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Hvis
bestyrelsen ikke modtager direktionens rapportering om virksomhedernes
risici, som det er fastlagt i retningslinjerne, jf. § 67, stk. 2, nr. 4, vil det kunne
udgøre et ledelsessvigt, hvis forholdet ikke påtales over for direktionen eller
søges forbedret, når den mangelfulde rapportering konstateres. Samtidig vil
det kunne udgøre et ledelsessvigt for et direktionsmedlem, hvis denne ikke
giver bestyrelsen den information, bestyrelsen har anmodet om, samt den
information, direktionsmedlemmet vurderer, kan være af betydning for
bestyrelsens arbejde, herunder tilstrækkelige oplysninger til at kunne
foretage en løbende vurdering af virksomhedens risici.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at det
konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som værende groft. Bestemmelsen
omfatter dog også tilfælde, hvor der foreligger flere ledelsessvigt, der
315
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0316.png
UDKAST
isoleret set ikke kan betegnes som grove, men hvor svigtene ud fra en samlet
bedømmelse vurderes at udgøre et groft forhold.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig
alvorlighed, eller hvor adfærden i øvrigt må vurderes som grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed. Her vil størrelsen af det tab, som
er opstået, eller som der forelå en risiko for, kunne inddrages. Manglende
opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner vil også efter omstændighederne
indebære et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et ledelsessvigt
kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidligere har udstedt et påbud eller
påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden. Det må dog
sædvanligvis antages at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har
udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden,
som beskrevet nærmere nedenfor.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken betydning
Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsbesøg, skal tillægges ved
vurderingen af ledelsens ansvar. Det vil for denne vurdering bl.a. have
betydning, hvilket materiale der har været fremlagt for Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøget, og hvornår dette har fundet sted.
Det er en betingelse for strafansvar efter stk. 1, 1. pkt., at ledelsens svigt har
haft økonomiske konsekvenser for virksomheden selv eller dets aktionærer
eller andre investorer eller kunder. Også en risiko for et tab vil kunne
opfylde denne betingelse, uden at tabet er aktualiseret. Det er med den
foreslåede bestemmelse hensigten, at også ledelsessvigt, der vil være egnet
til at udløse væsentlige konsekvenser f.eks. virksomhedens økonomiske
stilling, som nævnt ovenfor, vil være omfattet af bestemmelsen, selvom den
konkrete konsekvens ikke er indtrådt. Vurderingen af, om et ledelsessvigt
medfører risiko for tab, vil således skulle foretages ud fra en objektiv
vurdering af ledelsessvigtets egnethed til at medføre tab.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 1 er forsæt eller grov
uagtsomhed. Det bemærkes, at minimumskravet om grov uagtsomhed
harmonerer med, at den strafbare adfærd i sig selv skal være af en vis
grovhed. Det afgørende for uagtsomhedsvurderingen er, hvad det
pågældende ledelsesmedlem burde have indset på det tidspunkt, hvor det
grove ledelsessvigt begås. Om det er tilfældet, beror på en individuel
vurdering af, om ledelsesmedlemmet objektivt har tilsidesat de
handlenormer, der må anses for rimelige for netop det pågældende
ledelsesmedlem, bl.a. ud fra ledelsesmedlemmets viden, kompetencer og
erfaringer. Vurderingen af, om en adfærd eller undladelse er udtryk for grov
316
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0317.png
UDKAST
uagtsomhed, træffes dermed på baggrund af den viden, som
ledelsesmedlemmet havde, og de forhold, som var gældende, og som
ledelsesmedlemmet var bekendt med på tidspunktet for adfærden. Senere
indtrufne omstændigheder, som kan påvirke både sandsynligheden for tab
og tabets størrelse, indgår ikke i vurdering af tilregnelsen. Opnår
ledelsesmedlemmet senere en viden om forhold, kan dette i sig selv fordre
handling, men dette påvirker ikke vurderingen af tilregnelsen for handling
eller undladelse før ledelsesmedlemmet fik denne viden. Det bemærkes
yderligere, at risiko for tab for virksomheden, aktionærer eller andre
investorer eller kunder opstået i forbindelse med de forretningsmæssige
aktiviteter er forbundet med det at drive forretning, herunder ikke mindst på
fondsmæglerområdet. Det er ikke hensigten med den foreslåede
strafbestemmelse, at der fremover ikke skal kunne tages risici eller udvikles
forretningsmodeller, som indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten,
at det kan være forbundet med strafansvar, hvis der i virksomheden tages
risici, der klart går ud over, hvad der er forsvarligt set i forhold til
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer,
herunder kapital og likviditet, og de markedsforhold, som virksomhedens
aktiviteter drives under, jf. herved bl.a. § 67, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændighederne vil kunne
aktualisere anvendelse af den foreslåede bestemmelse. Det bemærkes, at de
anførte typetilfælde ikke skal forstås som en udtømmende angivelse af de
tilfælde, der falder ind under den foreslåede bestemmelse. Omvendt vil ikke
alle de tilfælde, der falder under beskrivelserne af opstillede situationer være
strafbare, selvom de faktuelt kan svare til et anført eksempel. Det vil
afhænge af den konkrete vurdering af den flerhed af omstændigheder, der
vil foreligge i praksis, som Ansvarsudvalget bl.a. også anfører under pkt.
5.4.2 i betænkning 1575/2021 om forhold, hvor der fra et ledelsesmedlems
side foreligger passivitet.
I de eksempler, hvor ledelsessvigtet er beskrevet som undladelse af en
bestemt handling eller foranstaltning, kan tab eller risikoen for tab på
ansvarsfritagende vis være afværget ved andre tiltag. Er det pågældende
ledelsesmedlem over for hvem, der ellers ville have foreligget en
strafsanktioneret handlepligt, bekendt med tiltag, vil der ikke foreligge et
groft ledelsessvigt. Modsat er det ikke hensigten, at de andre tiltag skal være
ansvarsfritagende for ledelsesmedlemmets eget grove ledelsessvigt, hvis
ledelsesmedlemmet ikke var bekendt med tiltagene, jf. straffelovens § 21
om forsøg. Eksemplerne nedenfor skal således ses i lyset af det subjektiv
tilregnelseskrav i bestemmelsen og med den forudsætning, at den udøvede
adfærd medfører tab eller risiko for tab.
317
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0318.png
UDKAST
Generelt vil bestyrelsens og direktionens utilstrækkelige overholdelse af den
finansielle lovgivning på væsentlige områder af stor betydning for
investorbeskyttelsen § 373. stk. 6. Tilsvarende vil gælde for en ansat, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse.
Eksempelvis vil det efter omstændighederne kunne udgøre et groft
ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen gentagne gange vælger ikke
at reagere på advarsler om betydelig risiko for utilstrækkelig
investorbeskyttelse, herunder salg af investeringsprodukter, der er uegnede
for kunderne eller betydelige risici for virksomhedens finansielle situation
eller ikke har sikret sig, at relevante funktioner i virksomheden i praksis
rapporterer i behørigt omfang til ledelsen om manglende overholdelse af den
finansielle regulering eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områder.
Tilsvarende vil bestyrelsens og direktionens vedvarende manglende
iværksættelse af adækvate foranstaltninger til sikring af, at virksomheden
overholder den finansielle lovgivning eller hvidvasklovgivningen på
væsentlige områder for virksomheden kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Tilsvarende vil gælde for en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse.
Det vil ligeledes kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis f.eks. bestyrelsen
forholder sig passivt til oplysninger og redegørelser fra direktionen i
forbindelse med udøvelsen af virksomhedens forretningsmodel. Groft
ledelsessvigt vil også kunne foreligge i situationer, hvor ledelsen ikke har
forholdt sig til manglende ressourcer eller åbenbart uforsvarlig organisering
i virksomheden. Direktionens manglende orientering af bestyrelsen om, at
et væsentligt forretningsområde har behov for tilførsel af yderligere
ressourcer, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt. Ved vurderingen af, om
der er grundlag for et strafansvar, kan bl.a. indgå, om direktionen har sikret
de fornødne ressourcer og kompetencer til at varetage et væsentligt
forretningsområde på forsvarlig vis. Desuden vil det kunne indgå, om
direktionen har sikret den fornødne ressourcemæssige kapacitet til at løse
det pågældende forretningsområdes opgaver, og om afdelingen er bemandet
med tilstrækkeligt kompetente medarbejdere i forhold til afdelingens
opgaver. Er situationen forventeligt forbigående, og har ledelsen taget skridt
til at imødegå denne gennem rekruttering eller uddannelse af medarbejdere,
vil der ikke foreligge grove ledelsessvigt. Der vil efter omstændighederne
også kunne være tale om et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke har
fulgt op på oplysninger om væsentlig underbemanding eller andre store
problemer i virksomheden af væsentlig betydning for den udbudte
investeringsservice og -aktiviteter og risikostyringen heraf.
Det er dog ikke hensigten, at en forventeligt forbigående situation, som
ledelsen har taget skridt til at imødegå gennem rekruttering eller uddannelse
318
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0319.png
UDKAST
af medarbejdere, vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt efter den foreslåede
bestemmelse.
Klart uforsvarlig organisering på økonomiområdet vil kunne udgøre groft
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, eksempelvis hvor
organiseringen medfører gentagne fejl i virksomhedens regnskabsføring
eller gentagne brud på virksomhedens krav til kapitalgrundlag eller
likviditet.
Hvis bestyrelsen og direktionen tilsidesætter pligten til at sikre en forsvarlig
organisation, f.eks. ved manglende eller utilstrækkelig tildeling af
ressourcer til eksempelvis økonomiområdet (f.eks. kompetencer, antal
årsværk, it-værktøjer m.v.) kan det udgøre et groft ledelsessvigt. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis forberedelsen af regnskabsaflæggelsen er
mangelfuld med den konsekvens, at der opstår en stor risiko for, at
årsrapporten ikke er retvisende med risiko for, at regnskabsbruger træffer
beslutninger på et forkert grundlag. Det vil også kunne udgøre groft
ledelsessvigt, hvis bestyrelsen og direktionen konstaterer, at et udkast til
årsrapport ikke giver et retvisende billede af virksomhedens (koncernens)
aktiver, passiver og finansielle stilling m.v., f.eks. fordi udkastet til
årsrapport ikke overholder lovgivningens krav, og undlader at iværksætte
foranstaltninger, der vil kunne rette op på dette.
Manglende
dokumentation
af
eksempelvis
direktionens
beslutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelsessvigt, men det
forhold, at der helt åbenbart ikke har været det fornødne grundlag for
bestyrelsen at følge op på og dermed foretage kontrol, vil efter
omstændighederne kunne anses som groft ledelsessvigt fra direktionens
side.
Der vil eksempelvis kunne foreligge grove ledelsessvigt, hvis bestyrelsen
eller direktionen udøver en forretningsmodel, der påfører virksomheden
eller dens aktionærer eller andre investorer eller kunder større risici end,
hvad der må anses for forsvarligt i lyset af indretningen af virksomheden.
Dette kan f.eks. være en forretningsmodel, hvor virksomheden er udsat for
risici, der kan have væsentlig påvirkning af virksomhedens finansielle
situation, uden at bestyrelsen eller direktionen har sikret sig den fornødne
risikostyring og -rapportering.
Der kan opstå grove ledelsessvigt i forbindelse med en direktions
utilstrækkelige orientering af bestyrelsen om væsentlige forhold for
virksomhedens drift eller kapitalgrundlag. Det vil kunne dreje sig om
situationer, hvor direktionen ikke orienterer bestyrelsen om
risikoeksponeringer, der ligger ud over de af bestyrelsen givne rammer for
319
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0320.png
UDKAST
risikoeksponeringer, eller henvendelser fra kunder, modparter eller andre
om bekymring eller alvorlige klager vedrørende den ydede
investeringsservice.
Et eksempel på et ledelsessvigt på området for investorbeskyttelse, der efter
omstændighederne kan være groft, kan være den situation, hvor bestyrelsen
eller direktionen undlader at reagere på situationer, hvor de står klart, at
virksomheden sælger investeringsprodukter til kunder, som produkterne
ikke er egnede for, eller at rådgivningen er vildledende eller sker på en
illoyal måde. Det kunne eksempelvis være salg af meget komplekse og
risikofyldte investeringsprodukter til meget risikoaverse detailinvestorer.
Det kunne også være den situation, hvor et investeringsprodukt fortsat
sælges til en kunde eller en kundemålgruppe, selvom det er blevet klart, at
investeringsproduktet ikke længere er egnet for kunden eller
kundemålgruppen. Hvis navnlig direktionen ikke har reageret inden for en
rimelig tid, efter at en sådan situation er konstateret i forbindelse med den
løbende vurdering af de udbudte investeringsprodukter, vil det kunne være
et groft ledelsessvigt.
Det vil også kunne udgøre ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen
træffer beslutninger, der forudsætter tilladelser fra myndigheder, som
ledelsen er klar over, at virksomheden ikke har eller vil kunne opnå.
Overtrædelse af virksomhedens tilladelsesområde, herunder det tilladte
virksomhedsområde, kan efter omstændighederne udgøre et groft
ledelsessvigt. Overtrædelse af virksomhedsområdet ved drift af virksomhed
uden fornøden tilladelse kan eksempelvis udgøre et groft ledelsessvigt.
Derudover vil udøvelse af skønsmæssig porteføljepleje uden tilladelse efter
omstændighederne kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Ledelsessvigt på området for investeringsservice – og aktiviteter, der ikke
nødvendigvis i enkeltstående tilfælde er groft, kan føre til et strafansvar, hvis
ledelsessvigtet gentager sig. Et groft ledelsessvigt vil kunne foreligge, hvis
ledelsen ikke har sikret et tilstrækkeligt effektivt kontrolmiljø, der kunne
have konstateret de passerede forhold. Der kan f.eks. foreligge et groft
ledelsessvigt, hvis der ikke er etableret interne kontroller til sikring af
overholdelsen af aftalerne med kunderne, herunder af at kunderne gives den
fornødne investorbeskyttelse eller af virksomhedens egne risikorammer.
Forsøg på groft ledelsessvigt vil kunne straffes efter den almindelige regel
herom i straffelovens § 21. Det følger af straffelovens § 21, stk. 3, at det
som udgangspunkt ikke er muligt at straffe forsøg, når straffen ikke kan
overstige 4 måneders fængsel. Med den eksisterende strafferamme på 2 år –
der foreslås opretholdt – er denne betingelse opfyldt. Der vil dog ikke kunne
straffes for forsøg på grove ledelsessvigt, der alene kan tilregnes den
320
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0321.png
UDKAST
pågældende som uagtsomt. Forsøgsstraf forudsætter således, at adfærden
kan tilregnes pågældende som forsætlig, og indebærer derfor, at den
pågældende har været bekendt med de relevante faktiske forhold. Da den
foreslåede bestemmelse kriminaliserer ledelsessvigt, der indebærer risiko
for tab, må området for et forsøgsansvar imidlertid under alle
omstændigheder i praksis antages at være yderst begrænset. Har f.eks. en
direktør i et fondsmæglerselskab valgt at forholde sig passiv til en
uhensigtsmæssig forretningsdrift m.v., der har indebåret en risiko for tab for
fondsmæglerselskab eller dets aktionærer eller andre investorer eller
kunder, vil vedkommende kunne straffes for fuldbyrdet overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse, såfremt passiviteten efter omstændighederne kan
karakteriseres som et groft ledelsessvigt.
Medvirken kan straffes efter den almindelige regel i straffelovens § 23.
Bestemmelsen vil således i kraft af reglen i straffelovens § 23, stk. 1, også
omfatte den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til grove eller
gentagne ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, uanset at
vedkommende ikke selv er medlem af bestyrelsen eller direktionen eller er
en ansat, der er en del af den faktiske ledelse. Det er således forudsat i § 23,
stk. 2, at personer, der står uden for et særligt pligtforhold, men medvirker
til at krænke dette, vil kunne straffes efter den almindelige medvirkensregel
i stk. 1. Det følger dog samtidig af § 23, stk. 2, at straffen vil kunne nedsættes
for den udenforstående.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens § 50, stk. 2, vil
være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde som tillægsstraf til en
frihedsstraf, hvis den pågældende ved ledelsessvigtet har opnået eller
tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.
I
stk. 1, 2. pkt.,
foreslås, at det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede 1.
pkt., hvorefter et medlem af et fondsmæglerselskabs eller en
fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat,
der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, der gør sig skyldig i grove
eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden eller dets aktionærer eller andre investorer eller kunder
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed har en
321
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0322.png
UDKAST
strafferetlig sanktioneret pligt til at beskytte virksomheden dels mod selv at
blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i
forbindelse med udenforstående aktørers kriminalitet. Det er herved
forudsat, at ledelsen har en forpligtelse til at udgøre et bolværk mod
kriminalitet, og at groft ledelsesmæssigt svigt heraf vil kunne straffes efter
bestemmelsen. Selvom bestemmelsens 1. led om risiko for udsættelse for
kriminalitet må antages at være indeholdt i den traditionelle forståelse af
ledelsesansvaret, indeholder bestemmelsen på dette punkt en præcisering og
et klarere hjemmelsmæssigt grundlag herfor, mens 2. led om udsættelse for
væsentligt øget risiko for kriminalitet vil udvide grundlaget for strafansvar
og afvige fra, hvad der almindeligvis vil være omfattet af et strafferetligt
ledelsesansvar i dansk ret.
Det foreslåede indebærer dermed, at grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at virksomheden udsættes for
eller anvendes som led i kriminalitet, efter omstændighederne vil være
forbundet med strafansvar. Uanset at der således med bestemmelsens 2. pkt.
lovfæstes en positiv strafsanktioneret handlepligt for ledelsen til at beskytte
virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet eller mod at blive anvendt
som led i kriminalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke konkrete modforanstaltninger ledelsen efter omstændighederne med
rimelighed burde have foretaget. Med hensyn til kriminalitet, der begås over
for virksomheden, vil det være naturligt, at ledelsen skrider til
politianmeldelse, eller som minimum tager konkrete skridt til at imødegå og
bringe kriminaliteten til ophør, så snart ledelsen bliver bekendt hermed. Der
foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med bestemmelsen en pligt til at
foretage politianmeldelse. Straffrihed efter den foreslåede bestemmelse vil
ofte forudsætte, at ledelsen eller ansatte, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse, foretager foranstaltninger, der sikrer, at virksomheden
konkret ikke fortsat faciliterer og understøtter det pågældende kriminelle
forhold, herunder f.eks. ved at bringe relevante kundeforhold til ophør.
Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæssig
sammenhæng med det tidspunkt, hvor pågældende bliver orienteret om eller
konstaterer de kriminelle forhold.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at det
konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som værende groft. Tilfælde, hvor
der foreligger flere ledelsessvigt fra samme medlem af direktionen eller
bestyrelsen, og forholdet efter en samlet bedømmelse af svigtene må
vurderes at være groft, vil også være omfattet.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig
alvorlighed eller et betydeligt omfang, eller hvor adfærden i øvrigt må
vurderes som grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed.
322
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0323.png
UDKAST
Eksempelvis handlinger og undladelser, der medfører, at virksomheden
bliver udnyttet til at gennemføre hvidvask eller anden økonomisk
kriminalitet, eller at virksomheden udsættes for en nærliggende risiko for
dette, vil kunne være omfattet og straffes efter den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et ledelsessvigt
kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidligere har udstedt et påbud eller
påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden. Men det må
sædvanligvis antages at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har
udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomheden,
som beskrevet nærmere nedenfor. Derudover vil manglende opfølgning på
væsentlige tilsynsreaktioner efter omstændighederne kunne indebære et
groft ledelsessvigt.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken betydning
Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder tilsynsbesøg, skal tillægges ved
vurderingen af ledelsens ansvar.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter bestemmelsen er grov uagtsomhed.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændighederne vil kunne
aktualisere anvendelse af det foreslåede stk. 1, 2. pkt. Det bemærkes, at de
anførte typetilfælde ikke skal forstås som en udtømmende angivelse af de
tilfælde, der falder ind under den foreslåede bestemmelse.
Strafansvar vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor ledelsen eller ansatte,
der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, ikke har taget tilstrækkelige
skridt til at imødegå åbenlyse operationelle risici eller ikke håndterer
operationelle hændelser forsvarligt med den konsekvens, at der opstår
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor virksomheden ikke har
en beredskabsplan for væsentlige it-systemer, selvom selskabets drift i høj
grad baserer sig på en sikker og robust it-infrastruktur. Manglende IT-
risikostyring og håndtering af IT-risici vil således kunne være omfattet af
den foreslåede bestemmelse. Det samme gælder vedvarende manglende
håndtering af cyberhændelser, navnlig hvis sådanne hændelser er indtruffet
og ledelsen orienteret herom, uden at det har ført til nye tiltag.
Det vil også kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke følger
op på bemærkninger i revisionsprotokollatet fra intern eller ekstern revision
om væsentlige svagheder eller mangler i kontroller, der medfører en øget
risiko for, at selskabet kan blive udsat for besvigelser eller anden
kriminalitet, eller følger for sent op på bemærkningerne, herunder på om
bemærkningerne er blevet håndteret tilfredsstillende af den daglige ledelse.
323
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0324.png
UDKAST
Ligeledes vil klart utilstrækkelig markedsovervågning af handelsaktiviteter
med finansielle instrumenter, der indebærer risiko for markedsmisbrug,
f.eks. insiderhandel eller markedsmanipulation, kunne udgøre et groft
ledelsessvigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens § 50, stk. 2, vil
være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde som tillægsstraf til en
frihedsstraf, hvis den pågældende ved ledelsessvigtet har opnået eller
tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre. Dette vil efter
omstændighederne i praksis være relevant i tilfælde, hvor der ikke kan ske
konfiskation, eller hvor tillægsbøde af andre grunde vil være at foretrække
frem for konfiskation.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed uden at være medlem af
bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse,
og som groft uagtsomt eller forsætligt gør sig skyldig i grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for
tab for virksomheden eller dets aktionærer eller andre investorer eller
kunder, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Bestemmelsen er en videreførelse
af den gældende § 268, stk. 2, for så vidt angår virksomheder og personer
uden for ledelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der er knyttet til et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed uden at være
medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den
faktiske ledelse, vil kunne straffes efter bestemmelsen, hvis der ved grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed påføres virksomheden
eller dets aktionærer eller andre investorer eller kunder tab eller risiko for
tab.
En person anses som knyttet til fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomhed, når modtageren af oplysningerne har en
berettiget forventning om, at den pågældende person repræsenterer
virksomheden. Det er ingen betingelse, at der f.eks. er tale om et egentligt
ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af
bestyrelsen. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i den personkreds, som
vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem der er
omfattet af den gældende bestemmelse i § 268, stk. 2. Der kan ved
vurderingen af begreberne forsømmelse og skødesløshed drages paralleller
til straffelovens § 157, der kriminaliserer tilsvarende grov eller oftere
gentagen uønsket adfærd for personer, der virker i offentlig tjeneste.
324
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0325.png
UDKAST
Personer, der er medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige
en del af den faktiske ledelse, er ikke omfattet af bestemmelsen, da disse
personer vil være omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansatte i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed vil skulle
anses for at være en del af den faktiske ledelse, er, om den ansatte træffer
beslutninger eller medvirker til at træffe beslutninger af forretningsmæssig
og strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for virksomhedens
drift. En ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et
område af væsentlig betydning for virksomhedens drift, eksempelvis en
ansat med ansvar for økonomi eller selskabets produkter, vil skulle anses
som et medlem af den faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis en ansat,
der på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på baggrund af
bestyrelsens strategiske mål eller på ledelsesniveau medvirker til at sikre, at
bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i
virksomhedens daglige drift, skulle anses som et medlem af den faktiske
ledelse.
Det fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at de arbejder under
ledelse af direktionen eller andre ledere i den finansielle virksomhed. De
udøver således ikke ledelse og styring af virksomheden som sådan. Det
betyder dog ikke, at de ikke vil kunne have en anden form for
ledelsesansvar, f.eks. personaleansvar. De opgavetyper, som personkredsen
udfører, vil imidlertid være under organisatorisk og ledelsesmæssigt ansvar
hos andre i virksomheden, og personerne vil derfor handle efter ordre,
mandat eller stillingsfuldmagt. Den adfærd, der efter hensigten i grove eller
gentagne tilfælde skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil
derfor ikke have karakter af ledelsessvigt i den forstand, at svigtet relaterer
sig til styringen eller ledelsen af virksomheden. Derimod vil adfærden bestå
af manglende eller meget utilstrækkelig udførelse af de opgaver, der er
forbundet med varetagelse af den konkrete stilling, og som det i mange
tilfælde vil være pålagt virksomheden at udføre i medfør af lovbestemmelser
i den finansielle lovgivning. Denne adfærd karakterises terminologisk som
forsømmelse eller skødesløshed.
Grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed vil eksempelvis
kunne foreligge, hvis en person, der er knyttet til en finansiel virksomhed
uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen gentagne gange og
uden ledelsesmæssig godkendelse tilsidesætter væsentlige interne
retningslinjer og instrukser i virksomheden.
325
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0326.png
UDKAST
Der vil kunne være tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, hvis den ansvarlige for en væsentlig funktion, f.eks. intern
revision, den compliance-ansvarlige eller den ansvarlige for
risikostyringsfunktionen forsømmer at rapportere nødvendige advarsler til
bestyrelsen og direktionen om betydelige risici for virksomheden, som der
ikke er taget højde for i virksomhedens risikostyring.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 2 er forsæt eller grov
uagtsomhed. Det bemærkes, at minimumskravet om grov uagtsomhed
harmonerer med, at den strafbare adfærd i sig selv skal være af en vis
grovhed. Det bemærkes yderligere, at risiko for tab for bl.a.
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden selv opstået
i forbindelse med de forretningsmæssige aktiviteter med kunder er
forbundet med det at drive forretning. Det er ikke hensigten med den
foreslåede strafbestemmelse, at der fremover ikke skal kunne tages risici
eller udvikles forretningsmodeller, som indebærer risiko for tab. Det er
derimod hensigten, at det kan være forbundet med strafansvar, hvis der i
virksomheden tages risici, der klart går ud over, hvad der er forsvarligt set i
forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og
ressourcer, herunder kapital og likviditet, og de markedsforhold, som
virksomhedens aktiviteter drives under, jf. herved bl.a. § 67, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det er med bestemmelsen ikke hensigten, at der foretages en indskrænkning
af det almindelige medvirkensansvar efter straffelovens § 23, jf. herved
straffelovens § 2. Det beror således på en konkret vurdering efter
straffelovens § 23, om og i hvilket omfang personer, der falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, som følge af manglende tilknytning til
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, kan ifalde
et strafansvar for medvirken, der i givet fald formentlig typisk må rubriceres
som medvirken til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Det
kan dog endvidere ikke udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor
personer, der ikke er omfattet af stk. 2, medvirker til overtrædelse af også
denne bestemmelse, jf. herved forudsætningsvis straffelovens § 23, stk. 2.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person A med den fornødne tilknytning
til virksomheden har rådført sig med en udenforstående B om
virksomhedens uhensigtsmæssige og meget risikofyldte forretningsmodel.
Såfremt A og B sammen bliver enige om ikke at foretage sig noget, herunder
f.eks. ved at advisere bestyrelsen, kan begge personer efter
omstændighederne ifalde et strafansvar for overtrædelse af det foreslåede
stk. 2, såfremt undladelsen efter omstændighederne har karakter af en grov
forsømmelse. A’s ansvar vil i denne situation være en direkte overtrædelse
af det foreslåede stk. 2, mens B’s overtrædelse må kategoriseres som
medvirken hertil.
326
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0327.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at det samme gælder for ansatte med ansvar for
en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet.
Det foreslåede indebærer, at de ansatte, der i henhold til artikel 22-24 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 565/2017 af 25. april 2016 er
udpeget som ansvarlige for compliancefunktionen, risikostyringsfunktionen
eller den interne revision og dermed er ansvarlig for en nøglefunktion, vil
kunne straffes i tilfælde af grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Det foreslåede indebærer dermed, at, grov eller oftere gentagen
forsømmelse eller skødesløshed, der væsentligt øger risikoen for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet, efter
omstændighederne vil være forbundet med strafansvar. Uanset at der
således med bestemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret
handlepligt for en ansat med ansvar for en nøglefunktion til at beskytte
virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet eller mod at blive anvendt
som led i kriminalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke
konkrete
modforanstaltninger
den
pågældende
efter
omstændighederne med rimelighed burde have foretaget. I forbindelse med
kriminalitet, der begås over for selskabet, vil det være naturligt at skride til
politianmeldelse eller som minimum tage konkrete skridt til at imødegå og
bringe kriminaliteten til ophør, så snart den pågældende bliver bekendt
hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med bestemmelsen
en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed efter den foreslåede
bestemmelse vil ofte forudsætte, at den ansatte med ansvar for en
nøglefunktion, foretager foranstaltninger, der sikrer, at selskabet konkret
ikke fortsat faciliterer og understøtter det pågældende kriminelle forhold.
Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæssig
sammenhæng med det tidspunkt, hvor den pågældende bliver orienteret om
eller konstaterer de kriminelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede 1.
pkt., hvorefter en person, der er knyttet til et fondsmæglerselskab uden at
være medlem af bestyrelsen eller direktionen, eller i det daglige en del af
den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for
fondsmæglerselskabet, dets aktionærer eller andre investorer eller kunder i
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, straffes
327
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0328.png
UDKAST
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ansatte med ansvar for en
nøglefunktion i et fondsmæglerselskab har en strafferetlig sanktioneret pligt
til at medvirke til at beskytte selskabet dels mod selv at blive udsat for
kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i udenforstående
aktørers kriminalitet. Det er herved forudsat, at ansatte med ansvar for en
nøglefunktion har en forpligtelse til at understøtte ledelsens arbejde med at
beskytte virksomheden mod kriminalitet, og at grov forsømmelse eller
skødesløshed i forbindelse hermed vil kunne straffes efter bestemmelsen.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestemmelsen, at den
konkrete forsømmelse eller skødesløshed kan kvalificeres som værende
grov. Situationer, hvor der foreligger flere tilfælde af forsømmelse eller
skødesløshed fra samme ansatte med ansvar for en nøglefunktion, og
forholdet ud fra samlet bedømmelse vurderes at være groft, vil dog også
være omfattet.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 3, nr. 27, i lov om firmapensionskasser)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning
i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser (aflønningsbekendtgørelsen), men anses som variabel
løn. Variable løndele er defineret i § 5, stk. 1, i aflønningsbekendtgørelsen,
som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på
forhånd.
Det foreslås i
§ 3, nr. 27,
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af firmapensionskassen.
328
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0329.png
UDKAST
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of
control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv
som opsagt af firmapensionskassen.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en
betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for
konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag
herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode
efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden
virksomhed eller tage kontakt til firmapensionskassens kunder. Hvis det
vurderes, at en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul
overstiger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten, at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 18 i
aflønningsbekendtgørelsen.
329
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0330.png
UDKAST
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i forbindelse
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i det foreslålede § 43 c, jf.
lovforslagets § 4, nr. 2, for så vidt angår medlemmer af direktionen og i
aflønningsbekendtgørelsen for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og
andre væsentlige risikotagere.
Til nr. 2 (§§ 43 a-43 d i lov om firmapensionskasser)
Til § 43 a
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et absolut loft for
størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politiske aftale om forsvarlig
aflønning fra 2010 opfordrede man imidlertid de finansielle virksomheder
til at følge de gældende anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse.
Anbefalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn til størrelsen af
den samlede værdi af vederlag i forbindelse med opsigelsen inklusive
fratrædelsesgodtgørelser. De finansielle virksomheder opfordres dermed til
at overholde grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med
opsigelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder, at hvis
virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsninger, bør virksomheden i
førstkommende årsrapport forklare, hvilke hensyn der ligger til grund for,
at grænsen ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for variabel løn. Løn
i opsigelsesperioden karakteriseres som fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse
er således som udgangspunkt omfattet af begrænsningerne for brug af
variabel løn i § 18 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik
og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og
firmapensionskasser
(aflønningsbekendtgørelsen).
Den
nævnte
bestemmelse fastsætter bl.a. et forholdsmæssigt loft over størrelsen på en
variabel løndel til medlemmer af direktionen set i forhold til vedkommendes
faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være
undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel løn i medfør af § 21 i
aflønningsbekendtgørelsen.
Det
følger
heraf
bl.a.,
at
en
fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales på
ansættelsestidspunktet, og som ikke udgør en værdi større end to års samlet
løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
330
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0331.png
UDKAST
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års samlet
løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører, at langt de fleste
fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en størrelsesorden mellem et til to års
samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at offentliggøre
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og virksomhedens væsentlige risikotagere. Dette
omfatter bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i
løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudover skal den
finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen af de tildelte
fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere
heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Dette følger af
§ 26 i aflønningsbekendtgørelsen. Ud over den største
fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongruppe.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme. Endelig skal virksomheden offentliggøre det samlede optjente
vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 14, stk. 3,
i aflønningsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 43 a
fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for medlemmer af
direktionen i en firmapensionskasse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en firmapensionskasse. Medlemmer af direktionen omfatter de
personer, der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle vederlagsdele,
som en person opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så længe
denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis en firmapensionskasse indgår en
aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og værdien
af ordningen overstiger et beløb svarende til vedkommendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal
firmapensionskassen offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag,
331
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0332.png
UDKAST
herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pension for modtageren.
For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et
medlem af direktionen er firmapensionskassen således forpligtet til at
offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de
enkelte vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om en direktørs fratrædelsesordning skal ske på firmapensionskassens
hjemmeside på samme sted, som firmapensionskassens lønpolitik er
offentliggjort og skal ske hurtigst muligt og senest tre hverdage efter aftalens
indgåelse.
Efter forslaget er firmapensionskassen forpligtet til at offentliggøre
oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger
en værdi svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår inklusive pension.
332
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0333.png
UDKAST
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
tre hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at firmapensionskassen
umiddelbart efter aftaleindgåelse med et direktionsmedlem om en
fratrædelsesordning skal offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse,
de enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes
størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på firmapensionskassens hjemmeside på samme
sted, som firmapensionskassens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på firmapensionskassens hjemmeside på samme sted,
som firmapensionskassens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen om
fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden og
i hele perioden indtil et eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt
afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelsesordning i
ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal
firmapensionskassen fjerne oplysningerne om direktørens tidligere
fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes af oplysninger om direktørens
nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 43 d, at bestemmelserne i den foreslåede § 43 a
ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 117, stk. 2, 1. pkt., at en overtrædelse
af det foreslåede § 43 a kan straffes med bøde.
Til § 43 b
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor indeholder ikke krav
til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne
regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
333
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0334.png
UDKAST
variabel løn, jf. § 5, stk. 2, i aflønningsbekendtgørelsen. Da løn i en aftalt
opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke omfattet af de gældende
begrænsninger for brug af variabel løn, der følger af § 18 i
aflønningsbekendtgørelsen.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det følger af det foreslåede
§ 43 b,
at løn i en aftalt opsigelsesperiode til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der ikke modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis over
fritstillingsperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en firmapensionskasse. Medlemmer af direktionen omfatter de
personer, der er registrerede som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede indebærer, at løn i en direktørs opsigelsesperiode skal
udbetales månedsvis over fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af
lønnen, som ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor
direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at en direktør, der
befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at fortsætte sit
sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling og alene
fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i
opsigelsesperioden, der vedrører fritstillingsperioden, opfylde det
foreslåede krav til udbetalingen.
Har en firmapensionskasse og en direktør i firmapensionskassen f.eks. aftalt
en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at direktøren skal
fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i
resten af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der ikke
modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte direktør fortsætter i sit
sædvanlige virke i firmapensionskassen. Det er således ikke tilstrækkeligt,
at den fratrådte direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
firmapensionskassen i opsigelsesperioden.
334
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0335.png
UDKAST
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som den fratrådte direktør har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele
fritstillingsperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af direktøren.
Kompleksiteten af firmapensionskassens virksomhed vil ofte medføre, at
omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter direktørens
fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fritstillingen, før det kan
konstateres, om grundlaget for udbetalingen har været og fortsat er til stede.
Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med
fritstillingen af direktøren, reduceres muligheden for senere at kunne kræve
pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver firmapensionskassens bestyrelse
mulighed for løbende at reagere, hvis den pågældende direktør har udvist en
adfærd, der kan udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet,
inden hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens fritstilling
bliver bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der er udtryk for en væsentlig misligholdelse af
ansættelsesforholdet, har firmapensionskassen således mulighed for at
iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens
udbetalingen fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den fratrådte direktørs
side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse med
fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 43 c, stk. 4.
Det følger af forslaget til § 43 d, at bestemmelsen i den forslåede § 43 b ikke
kan fraviges ved aftale.
Til § 43 c
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel løn, således at der
med hensyn til variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
væsentlige risikotagere er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til
modtagerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse må en
variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkommendes faste løn
inklusive pension. Aflønningsreglerne fastsætter endvidere krav om, at
335
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0336.png
UDKAST
mindst 50 pct. af en variabel løn til den nævnte persongruppe skal bestå af
finansielle instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at finansielle
instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes eller afdækkes i en
passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal den finansielle
virksomhed sikre, at kriterierne for tildelingen af den variable løn fortsat er
opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den
udskudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfalde. En
finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebetaling af en allerede
udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen er sket på grundlag af oplysninger
om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren
er i ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt
omfattet af de nævnte begrænsninger for brug af variabel løn. I praksis vil
langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være undtaget regelsættet
om variabel løn i medfør af § 21 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som
aftales på ansættelsestidspunktet og som ikke udgør en værdi større end to
års samlet løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en
fratrædelsesgodtgørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del
af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års
samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller manglende
resultater. Dette gælder uanset om undtagelsesbetingelserne i § 21 i
aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 43 c
fastsætter nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i en
firmapensionskasse samt til udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en firmapensionskasse. Medlemmer af direktionen omfatter de
personer, der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i den foreslåede § 3, nr. 27, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
336
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0337.png
UDKAST
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse skal afspejle de resultater,
der er opnået ved varetagelse af stillingen og ikke må belønne forseelser
eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har opnået eller ikke
har opnået over en periode inden vedkommendes fratrædelse afspejles i
ordningen. Ved vurderingen af manglende resultater bør der tages hensyn
til både firmapensionskassens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må firmapensionskassen ikke
tildele fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil
direktørens fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden udbetalingen heraf
påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end direktørens
svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan tilregnes direktøren,
skal tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale om
fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende resultater.
Forhold af en karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag,
hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en
påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt godtgørelse skal
kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at firmapensionskassens udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i firmapensionskassen
skal ske i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens
gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
337
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0338.png
UDKAST
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel løn,
der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår også i
opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som direktøren har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med
en ligelig fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har indgået
aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års samlede løn
inklusive pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne
udbetales året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf.
det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
firmapensionskassen i at udbetale mindre månedlige beløb og således
forlænge udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af firmapensionskassers virksomhed vil ofte medføre, at
bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt kritisable
forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra
fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse
kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede
krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at
sikre, at firmapensionskassens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække,
om der er behov for at indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
338
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0339.png
UDKAST
Det foreslåede
stk. 2
skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis firmapensionskassen
sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse tidligst kan begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud i overensstemmelse med det
foreslåede § 43 b. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets §
4, nr. 2, om § 43 b i lov om firmapensionskasser.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen eventuel løn i opsigelsesperioden. Hermed menes
alene den aftale faste løn i opsigelsesperioden. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af
eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til § 18,
stk. 1, nr. 5, i aflønningsbekendtgørelsen.
Kompleksiteten af firmapensionskassers virksomhed vil ofte medføre, at
bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt kritisable
forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra
fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse
kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede
krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til hensigt at
sikre, at firmapensionskassens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække,
om der er behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i en firmapensionskasse
skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen, hvis
firmapensionskassen sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
339
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0340.png
UDKAST
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet
for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør har udvist en
adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under
sin ansættelse i firmapensionskassen, skal bestyrelsen bestræbe sig på at
kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i en firmapensionskasse skal indstille
udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist
en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt og indstille udbetalingen og
dermed lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis
dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret udviste
adfærd,
om
bestyrelsen
skal
indstille
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis
direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af firmapensionskassen
konkret vurderes i betydelig grad at have medvirket til, at Finanstilsynet i
medfør af § 243 a, stk. 2, har behov for at gribe ind for at sikre beskyttelse
af medlemmernes interesser, f.eks. hvis direktørens adfærd eller
mangelfulde ledelse af firmapensionskassen i betydelig grad har medvirker
til, at firmapensionskassen bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis firmapensionskassen kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder,
og disse i høj grad kan tilregnes direktørens kritisable adfærd eller
mangelfulde ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at
direktøren har handlet i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen
fastsatte rammer og har påført firmapensionskassen store risici som en følge
heraf. Det kan også være tilfældet, hvor direktøren har udvist passivitet eller
340
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0341.png
UDKAST
illoyal adfærd, der i betragteligt omfang har bidraget til
firmapensionskassens problemer, eller hvor problemerne skyldes, at
direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at
firmapensionskassens økonomiske problemer kan tilregnes direktørens
adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller passivitet i den givne
situation må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer
bestyrelsen, at firmapensionskassens økonomiske problemer hovedsageligt
udspringer af forhold, som ikke kan tilregnes direktørens adfærd eller
passivitet, er der efter bestemmelsen ikke krav om indstilling af
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
firmapensionskassens økonomiske problemer først konstateres, efter den
pågældende direktør er fratrådt firmapensionskassen.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale firmapensionskassens
økonomiske situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra
en konkret vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den
fratrådte direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab eller skade
for firmapensionskassen, som med rimelighed burde have været undgået.
Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes
direktørens adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil
bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at tilliden
til firmapensionskassen forværres markant.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
firmapensionskassen er blevet påført, kan tilregnes direktørens kritisable
adfærd. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i
eller ved sin adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en
illoyal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade på
firmapensionskassens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige forpligtelser efter den
finansielle- og selskabsretlige regulering vil som udgangspunkt blive anset
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller gennemført de
politikker og retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen efter § 70 i lov om
finansiel virksomhed, eller hvis direktøren ikke har formået at bidrage til en
effektiv virksomhedsstyring efter § 29 i lov om firmapensionskasser.
341
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0342.png
UDKAST
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle- og erhvervsretlige
regulering i øvrigt anses som udgangspunkt for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes direktøren.
Modtager firmapensionskassen eksempelvis gentagne påtaler eller påbud
fra Finanstilsynet for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold,
som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren har haft en mangelfuld
opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren
generelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis direktørens
handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at den fratrådte
direktør eller firmapensionskassen dømmes for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren
eller firmapensionskassen dømt for en sådan overtrædelse skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, at
overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens varetagelse af sine
pligter i firmapensionskassen. Er direktøren dømt for strafbare forhold
begået i direktørens privatsfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de
foreslåede regler forpligtet til at indstille udbetalingen af vedkommendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis firmapensionskassen bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, den
finansielle regulering eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen kun
relevant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen
enten er begået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på
området. Eksempelvis, hvis det påvises, at direktøren ved sin passivitet
muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor firmapensionskassen og/eller
direktøren sigtes, og der placeres et strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen
kan være helt udbetalt inden et strafansvar er placeret, hvilket reducerer
muligheden for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at
blive relevant. Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen skal tilbageholde
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor
firmapensionskassen bliver sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren er sigtet for et sådant strafbart forhold, som er begået under
342
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0343.png
UDKAST
vedkommendes ansættelse i firmapensionskassen. Se nærmere herom
nedenfor under bemærkningerne til det foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
direktør eller firmapensionskassen efterfølgende findes skyldig i strafbare
forhold. Det kan forekomme, at domstolene ikke finder tilstrækkeligt
grundlag for at dømme vedkommende eller firmapensionskassen efter
tiltalen, men hvor forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal
indstilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold og den adfærd, der
har ført til straffesagen, i sig selv har påført firmapensionskassen en så
betydelig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør. Dette vil være
tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under direktørens
ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor
en direktørs adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalingen af den pågældendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen
bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner fra
Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens krav på den ikke-udbetalte del
af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen,
skal
bestyrelsen,
kræve
tilbagebetaling
af
den
del
af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller delvist,
jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
eksempelvis ved domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af
fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
343
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0344.png
UDKAST
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse
som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at bestyrelsen i en firmapensionskasse
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til et medlem af
direktionen, hvis firmapensionskassen sigtes for strafbare forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse
med vedkommendes ansættelse i firmapensionskassen.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
firmapensionskassen eller direktøren for overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører
direktørens aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i
firmapensionskassen.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af en direktørs
fratrædelsesgodtgørelse, hvis firmapensionskassen eller direktøren sigtes
for overtrædelse af eller medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b
om terrorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask,
for forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse har deltaget i
eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
§ 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som følge af grove eller
gentagne ledelsessvigt skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af
godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved sigtelse for overtrædelser af relevante
strafbelagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug)
begået i forbindelse med ansættelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodtgørelse, hvis
indholdet i sigtelsen af direktøren har relation til vedkommendes ansættelse.
Sigtelser af direktøren for forhold begået i direktørens privatsfære er ikke
omfattet
af
pligten
til
at
tilbageholde
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelser.
344
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0345.png
UDKAST
En domfældelse af firmapensionskassen eller direktøren for forhold som de
nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt.
Behovet
for
at
kunne
tilbageholde
udbetalingen
af
en
fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at direktøren eller
firmapensionskassen er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren, skal ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden
et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at sikre, at medlemmer af
direktionen i en firmapensionskasse ikke belønnes for strafbare handlinger,
som de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at
tilbageholde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist
inden udbetalingen heraf for at afværge risikoen for, at formålet med
bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte
direktør skyldig i strafbare forhold., og konstaterer bestyrelsen på den
baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den tilbageholdte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i en firmapensionskasse skal kræve
tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
345
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0346.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at den fratrådte direktør har udvist en adfærd
under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må anses for opfyldt,
selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen har udfoldet
rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf. det
foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af eventuel
udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår
af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af om
udbetalingen skal indstilles være afhængig af straffesagens endelige
afgørelse.
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af
direktørens fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen
f.eks. bliver bekendt med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele
fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt
til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for firmapensionskassen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet
til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
346
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0347.png
UDKAST
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 43 c, stk. 2.
Til § 43 d
De gældende aflønningsregler i aflønningsbekendtgørelsen finder ikke
anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det foreslås i
§ 43 d, stk. 1,
at §§ 43 a-43 c ikke kan fraviges ved aftale,
herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som
ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at
understrege, at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de
nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den
tilsigtede virkning.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter ikke en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om firmapensionskasser. Den foreslåede bestemmelse
indebærer således ikke en ændring i, hvilke bestemmelser i lov om
firmapensionskasser der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 3 (§ 117, stk. 2, 1. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117, stk. 2, 1. pkt., udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
bøde.
Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det i § 43 a at indsætte et krav om
offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem
opnår ret til i kraft af sin fratrædelse.
Det foreslås på den baggrund i
§ 117, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte § 43 a i
bestemmelsen.
Den foreslåede § 43 a vedrører offentliggørelseskrav med hensyn til større
fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse. Den foreslåede ændring indebærer derfor, at der vil kunne
fastættes bødestraf for en overtrædelse af offentliggørelseskravet.
Ansvarssubjektet er firmapensionskasser og gerningsindholdet består i, at
firmapensionskassen ikke offentliggør alle de nævnte oplysninger hurtigst
347
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0348.png
UDKAST
muligt eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af en større
fratrædelsesordning på firmapensionskassens hjemmeside, på samme sted
som firmapensionskassens lønpolitik er offentliggjort. Der er således flere
momenter i § 43 a, der særskilt vil kunne føre til et eventuelt strafansvar,
herunder manglende offentliggørelse, for sen offentliggørelse og
offentliggørelse et andet sted på hjemmesiden end hvor
firmapensionskassens lønpolitik er offentliggjort. Endelig kan det straffes
med bøde, hvis firmapensionskassen fjerner oplysningerne om et medlem
af direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen fortsat finder
anvendelse.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 27, i lov investeringsforeninger m.v.)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i lov om –investeringsforeninger m.v. i dag, men anses som variabel
løn. Variable løndele er defineret i § 2, nr. 26, i lov om
investeringsforeninger m.v., som aflønningsordninger, hvor den endelige
værdi ikke er kendt på forhånd.
Det foreslås i
§ 2, nr. 27,
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller investorklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af investeringsforeningen.
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller investorklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Investorklausuler skal i
forbindelse med investeringsforeninger forstås
som en aftale mellem en
direktør og investeringsforeningen om, at direktøren efter fratrædelsen ikke må
tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte have erhvervsmæssig kontakt
med nogle eller samtlige af sin tidligere arbejdsgivers investorer og andre
forretningsmæssige forbindelser.
Det er imidlertid en betingelse for
undtagelsen af aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og
investorklausul, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som i passende
348
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0349.png
UDKAST
grad kompenserer for, at modtageren i en periode efter fratrædelsen f.eks.
er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden virksomhed eller tage
kontakt til investeringsforeningens investorer. Hvis det vurderes, at en
kompensation for en konkurrenceklausul eller investorklausul overstiger,
hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være omfattet af
begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten, at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 48 a i
lov om investeringsforeninger m.v.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i forbindelse
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i det foreslålede § 48 g, jf.
lovforslagets § 5, nr. 2, for så vidt angår medlemmer af direktionen og i
bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
349
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0350.png
UDKAST
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og andre
væsentlige risikotagere.
Til nr. 2 (§ 48 e-h i lov investeringsforeninger m.v.)
Til § 48 e
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et absolut loft for
størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politiske aftale om forsvarlig
aflønning fra 2010 opfordrede man imidlertid de finansielle virksomheder
til at følge de gældende anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse.
Anbefalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn til størrelsen af
den samlede værdi af vederlag i forbindelse med opsigelsen inklusive
fratrædelsesgodtgørelser. De finansielle virksomheder opfordres dermed til
at overholde grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med
opsigelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder, at hvis
virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsninger, bør virksomheden i
førstkommende årsrapport forklare, hvilke hensyn der ligger til grund for,
at grænsen ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for variabel løn. Løn
i opsigelsesperioden karakteriseres som fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse
er således som udgangspunkt omfattet af begrænsningerne for brug af
variabel løn i § 48 a i lov om investeringsforeninger m.v. Den nævnte
bestemmelse fastsætter bl.a. et forholdsmæssigt loft over størrelsen på en
variabel løndel til medlemmer af direktionen set i forhold til vedkommendes
faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være
undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel løn i medfør af § 15 i
bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger heraf bl.a., at
en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales på
ansættelsestidspunktet, og som ikke udgør en værdi større end to års samlet
løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års samlet
løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører, at langt de fleste
fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en størrelsesorden mellem et til to års
samlet løn.
350
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0351.png
UDKAST
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at offentliggøre
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og virksomhedens væsentlige risikotagere. Dette
omfatter bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i
løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudover skal den
finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen af de tildelte
fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere
heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Dette følger af
§ 16 i aflønningsbekendtgørelsen. Ud over den største
fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongruppe.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme. Endelig skal virksomheden offentliggøre det samlede optjente
vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 48 c, stk.
4, i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i
§ 48 e
at fastsætte nærmere offentliggørelseskrav til aftaler
om fratrædelsesordninger for medlemmer af direktionen i en
investeringsforening.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en investeringsforening. Medlemmer af direktionen omfatter
de personer, der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle vederlagsdele,
som en person opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så længe
denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis en investeringsforening indgår en
aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og værdien
af ordningen overstiger et beløb svarende til vedkommendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal
investeringsforeningen offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag,
herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
351
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0352.png
UDKAST
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pension for modtageren.
For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et
medlem af direktionen er investeringsforeningen således forpligtet til at
offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de
enkelte vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om en direktørs fratrædelsesordning skal ske på investeringsforeningens
hjemmeside på samme sted, som investeringsforeningens lønpolitik er
offentliggjort og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter aftalens
indgåelse.
Efter forslaget er investeringsforeningen forpligtet til at offentliggøre
oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger
en værdi svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at virksomheden
umiddelbart efter aftaleindgåelse med et direktionsmedlem om en
fratrædelsesordning skal offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse,
de enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes
352
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0353.png
UDKAST
størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på investeringsforeningens hjemmeside på
samme sted, som investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på investeringsforeningens hjemmeside på samme sted,
som investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen
om fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden
og i hele perioden indtil et eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt
afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelsesordning i
ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal
investeringsforeningen fjerne oplysningerne om direktørens tidligere
fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes af oplysninger om direktørens
nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 48 h, at bestemmelserne i den foreslåede § 48 e
ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 190, stk. 1, 2. pkt., at en overtrædelse
af det foreslåede § 48 e kan straffes med bøde.
Til § 48 f
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor indeholder ikke krav
til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne
regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
variabel løn, jf. § 2, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v. Da løn i en
aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke omfattet af de
gældende begrænsninger for brug af variabel løn, der følger af § 48 a, i lov
om investeringsforeninger m.v.
353
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0354.png
UDKAST
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det følger af det foreslåede
§ 48 f,
at løn i en aftalt opsigelsesperiode til et
medlem af direktionen i en investeringsforening, der ikke modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis over
fritstillingsperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en investeringsforening. Medlemmer af direktionen omfatter
de personer, der er registrerede som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede indebærer, at løn i en direktørs opsigelsesperiode skal
udbetales månedsvis over fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af
lønnen, som ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor
direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at en direktør, der
befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at fortsætte sit
sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling og alene
fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i
opsigelsesperioden, der vedrører fritstillingsperioden, opfylde det
foreslåede krav til udbetalingen.
Har en investeringsforening og en direktør i investeringsforeningen f.eks.
aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at direktøren skal
fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i
resten af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der ikke
modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte direktør fortsætter i sit
sædvanlige virke i investeringsforeningen. Det er således ikke tilstrækkeligt,
at den fratrådte direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
investeringsforeningen i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som den fratrådte direktør har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele
fritstillingsperioden.
354
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0355.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af direktøren.
Kompleksiteten af investeringsforeningens virksomhed vil ofte medføre, at
omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter direktørens
fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fritstillingen, før det kan
konstateres, om grundlaget for udbetalingen har været og fortsat er til stede.
Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med
fritstillingen af direktøren, reduceres muligheden for senere at kunne kræve
pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver investeringsforeningens bestyrelse
mulighed for løbende at reagere, hvis den pågældende direktør har udvist en
adfærd, der kan udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet,
inden hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens fritstilling
bliver bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der er udtryk for en væsentlig misligholdelse af
ansættelsesforholdet, har investeringsforeningen således mulighed for at
iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens
udbetalingen fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den fratrådte direktørs
side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse med
fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 48 g, stk. 4.
Det følger af forslaget til § 48 h, at bestemmelsen i den forslåede § 48 f ikke
kan fraviges ved aftale.
Til § 48 g
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel løn, således at der
med hensyn til variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
væsentlige risikotagere er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til
modtagerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse må en
variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkommendes faste løn
inklusive pension. Aflønningsreglerne fastsætter endvidere krav om, at
mindst 50 pct. af en variabel løn til den nævnte persongruppe skal bestå af
finansielle instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at finansielle
instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes eller afdækkes i en
passende periode herefter.
355
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0356.png
UDKAST
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal den finansielle
virksomhed sikre, at kriterierne for tildelingen af den variable løn fortsat er
opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den
udskudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfalde. En
finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebetaling af en allerede
udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen er sket på grundlag af oplysninger
om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren
er i ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt
omfattet af de nævnte begrænsninger for brug af variabel løn. I praksis vil
langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være undtaget regelsættet
om variabel løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december
2020om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger
og
visse
holdingvirksomheder
(aflønningsbekendtgørelsen).
Det følger heraf bl.a., at en
fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales på
ansættelsestidspunktet og som ikke udgør en værdi større end to års samlet
løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års samlet
løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller manglende
resultater. Dette gælder uanset om undtagelsesbetingelserne i § 15 i
aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 48 g
fastsætter nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i en
investeringsforening samt til udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en investeringsforening. Medlemmer af direktionen omfatter
de personer, der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i lovforslagets § 5, nr. 1, som enhver form for betaling, som
modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
356
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0357.png
UDKAST
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen i en investeringsforening skal afspejle de resultater,
der er opnået ved varetagelse af stillingen og ikke må belønne forseelser
eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har opnået eller ikke
har opnået over en periode inden vedkommendes fratrædelse afspejles i
ordningen. Ved vurderingen af manglende resultater bør der tages hensyn
til både investeringsforeningens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må investeringsforeningen ikke
tildele fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil
direktørens fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden udbetalingen heraf
påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end direktørens
svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan tilregnes direktøren,
skal tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale om
fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende resultater.
Forhold af en karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag,
hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en
påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt godtgørelse skal
kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at investeringsforeningens udbetaling af
en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i
investeringsforeningen skal ske i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår.
357
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0358.png
UDKAST
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel løn,
der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår også i
opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som direktøren har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med
en ligelig fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har indgået
aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års samlede løn
inklusive pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne
udbetales året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf.
det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
investeringsforeningen i at udbetale mindre månedlige beløb og således
forlænge udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af investeringsforeningers virksomhed vil ofte medføre, at
bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt kritisable
forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra
fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse
kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede
krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at
sikre, at investeringsforeningens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
358
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0359.png
UDKAST
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis investeringsforeningen
sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en
investeringsforening tidligst kan begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 f. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets §
48 f.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen eventuel løn i opsigelsesperioden. Hermed menes
alene den aftale faste løn i opsigelsesperioden. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af
eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til § 48 a,
stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.
Kompleksiteten af investeringsforeningers virksomhed vil ofte medføre, at
bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt kritisable
forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra
fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse
kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede
krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til hensigt at
sikre, at investeringsforeningers bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i en investeringsforening
skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen, hvis
investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
359
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0360.png
UDKAST
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet
for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør har udvist en
adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under
sin ansættelse i investeringsforeningen, skal bestyrelsen bestræbe sig på at
kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i en investeringsforening skal indstille
udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist
en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt og indstille udbetalingen og
dermed lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis
dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret udviste
adfærd,
om
bestyrelsen
skal
indstille
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis
direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af investeringsforeningen
konkret vurderes i betydelig grad at have medvirket til, at Finanstilsynet har
truffet beslutning om at inddrage den danske UCITS’s tilladelse i medfør af
§ 110 i lov om investeringsforeninger m.v.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis investeringsforeningen kommer i alvorlige økonomiske
vanskeligheder, og disse i høj grad kan tilregnes direktørens kritisable
adfærd eller mangelfulde ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis
bestå i, at direktøren har handlet i strid med sine beføjelser eller de af
bestyrelsen fastsatte rammer og har påført investeringsforeningen store
risici som en følge heraf. Det kan også være tilfældet, hvor direktøren har
udvist passivitet eller illoyal adfærd, der i betragteligt omfang har bidraget
360
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0361.png
UDKAST
til investeringsforeningens problemer, eller hvor problemerne skyldes, at
direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at
investeringsforeningens økonomiske problemer kan tilregnes direktørens
adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller passivitet i den givne
situation må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer
bestyrelsen,
at
investeringsforeningens
økonomiske
problemer
hovedsageligt udspringer af forhold, som ikke kan tilregnes direktørens
adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen ikke krav om indstilling
af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
investeringsforeningens økonomiske problemer først konstateres, efter den
pågældende direktør er fratrådt investeringsforeningen.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale investeringsforeningens
økonomiske situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra
en konkret vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den
fratrådte direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab eller skade
for investeringsforeningen, som med rimelighed burde have været undgået.
Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes
direktørens adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil
bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at tilliden
til investeringsforeningen forværres markant.
Mistillid kan bestå i, men er ikke begrænset til, en situation hvor
investorerne i en investeringsforening grundet mistillid til direktøren, i høj
grad søger at lade sig indløse.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
investeringsforeningen er blevet påført, kan tilregnes direktørens kritisable
adfærd. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i
eller ved sin adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en
illoyal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade på
investeringsforeningens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige forpligtelser efter den
finansielle- og selskabsretlige regulering vil som udgangspunkt blive anset
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller gennemført de
politikker og retningslinjer, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 865 af
02/07/2014 om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
361
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0362.png
UDKAST
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle- og erhvervsretlige
regulering i øvrigt anses som udgangspunkt for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes direktøren.
Modtager investeringsforeningen eksempelvis gentagne påtaler eller påbud
fra Finanstilsynet for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold,
som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren har haft en mangelfuld
opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren
generelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis direktørens
handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at den fratrådte
direktør eller investeringsforeningen dømmes for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er
direktøren eller investeringsforeningen dømt for en sådan overtrædelse skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, at
overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens varetagelse af sine
pligter i investeringsforeningen. Er direktøren dømt for strafbare forhold
begået i direktørens privatsfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de
foreslåede regler forpligtet til at indstille udbetalingen af vedkommendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis investeringsforeningen bliver dømt for overtrædelser af straffeloven,
den finansielle regulering eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen
kun relevant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen
enten er begået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på
området. Eksempelvis, hvis det påvises, at direktøren ved sin passivitet
muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor investeringsforeningen og/eller
direktøren sigtes, og der placeres et strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen
kan være helt udbetalt inden et strafansvar er placeret, hvilket reducerer
muligheden for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at
blive relevant. Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen skal tilbageholde
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor
investeringsforeningen bliver sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren er sigtet for et sådant strafbart forhold, som er begået under
362
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0363.png
UDKAST
vedkommendes ansættelse i investeringsforeningen. Se nærmere herom
nedenfor under bemærkningerne til det foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
direktør eller investeringsforeningen efterfølgende findes skyldig i strafbare
forhold. Det kan forekomme, at domstolene ikke finder tilstrækkeligt
grundlag for at dømme vedkommende eller investeringsforeningen efter
tiltalen, men hvor forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal
indstilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold og den adfærd, der
har ført til straffesagen, i sig selv har påført investeringsforeningen en så
betydelig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør. Dette vil være
tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under direktørens
ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor
en direktørs adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalingen af den pågældendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen
bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner fra
Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens krav på den ikke-udbetalte del
af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen,
skal
bestyrelsen,
kræve
tilbagebetaling
af
den
del
af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller delvist,
jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
eksempelvis ved domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af
fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
363
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0364.png
UDKAST
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse
som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at bestyrelsen i en investeringsforening
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til et medlem af
direktionen, hvis investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse
med vedkommendes ansættelse i investeringsforeningen.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
investeringsforeningen eller direktøren for overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører
direktørens aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i
investeringsforeningen.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af en direktørs
fratrædelsesgodtgørelse, hvis investeringsforeningen eller direktøren sigtes
for overtrædelse af eller medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b
om terrorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask,
for forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse har deltaget i
eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse i medfør af § 190, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., som følge af manglende iværksættelse af
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab
af væsentlig størrelse skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af
godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved sigtelse for overtrædelser af relevante
strafbelagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug)
begået i forbindelse med ansættelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodtgørelse, hvis
indholdet i sigtelsen af direktøren har relation til vedkommendes ansættelse.
Sigtelser af direktøren for forhold begået i direktørens privatsfære er ikke
364
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0365.png
UDKAST
omfattet
af
pligten
fratrædelsesgodtgørelser.
til
at
tilbageholde
udbetalingen
af
En domfældelse af investeringsforeningen eller direktøren for forhold som
de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1.
pkt. Behovet for at kunne tilbageholde udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at direktøren eller
investeringsforeningen er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren, skal ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden
et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at sikre, at medlemmer af
direktionen i en investeringsforening ikke belønnes for strafbare handlinger,
som de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at
tilbageholde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist
inden udbetalingen heraf for at afværge risikoen for, at formålet med
bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte
direktør skyldig i strafbare forhold., og konstaterer bestyrelsen på den
baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den tilbageholdte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i en investeringsforening skal kræve
tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
365
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0366.png
UDKAST
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at den fratrådte direktør har udvist en adfærd
under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må anses for opfyldt,
selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen har udfoldet
rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf. det
foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af eventuel
udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår
af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af om
udbetalingen skal indstilles være afhængig af straffesagens endelige
afgørelse.
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af
direktørens fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen
f.eks. bliver bekendt med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele
fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt
til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for investeringsforeningen, vil bestyrelsen ikke være
forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
366
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0367.png
UDKAST
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 48 g, stk. 2.
§ 48 h
De gældende aflønningsregler i lov om investeringsforeninger m.v. og i
aflønningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold
omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det foreslås i
§ 48 h, stk. 1,
at §§ 48 e-48 g ikke kan fraviges ved aftale,
herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en
investeringsforening, der indgås med en anden virksomhed i koncernen,
som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at fastsætte,
at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de nævnte
bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den tilsigtede
virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om investeringsforeninger m.v. Den foreslåede
bestemmelse indebærer således ikke en ændring i, hvilke bestemmelser i lov
om investeringsforeninger m.v. der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved
aftale.
Til nr. 3 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, 2. pkt., udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
bøde.
Med lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det i § 48 e at indsætte et krav om
offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem
opnår ret til i kraft af sin fratrædelse
Det foreslås på den baggrund i
§ 190, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre § 48 b og § 48
c til §§ 48 b, 48 c og 48 e i bestemmelsen. Den materielle ændring i
bestemmelsen er begrænset til indførelsen af § 48 e.
Den foreslåede § 48 e vedrører offentliggørelseskrav med hensyn til større
fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse. Den foreslåede ændring indebærer derfor, at der vil kunne
fastsættes bødestraf for overtrædelse af offentliggørelseskravet.
367
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0368.png
UDKAST
Ansvarssubjektet er investeringsforeninger og gerningsindholdet består i, at
investeringsforeningen ikke offentliggør alle de nævnte oplysninger hurtigst
muligt eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af en større
fratrædelsesordning på investeringsforeningens hjemmeside, på samme sted
som investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort. Der er således flere
momenter i § 48 e, der særskilt vil kunne føre til et eventuelt strafansvar,
herunder manglende offentliggørelse, for sen offentliggørelse og
offentliggørelse et andet sted på hjemmesiden end hvor
investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort. Endelig kan det straffes
med bøde, hvis investeringsforeningen fjerner oplysningerne om et medlem
af direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen fortsat finder
anvendelse.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 55, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i dag, men
anses som variabel løn. Variable løndele er defineret i § 3, stk. 1, nr. 49, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, som aflønningsordninger
og anden form for betaling, hvor den endelige værdi ikke er kendt på
forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, præferenceafkast,
engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste
løndel.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 55,
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som
enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af forvalteren af alternative investeringsfonde.
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of
368
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0369.png
UDKAST
control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv
som opsagt af forvalteren.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en
betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for
konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag
herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode
efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden
virksomhed eller tage kontakt til forvalterens kunder. Hvis det vurderes, at
en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul overstiger,
hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være omfattet af
begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten, at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 20, stk.
2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i forbindelse
369
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0370.png
UDKAST
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i det foreslålede § 20 c for så vidt
angår medlemmer af direktionen og i bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober
2017 om lønpolitik og aflønning i forvaltere af alternative investeringsfonde
for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige
risikotagere.
Til nr. 2 (§§ 20 a-20 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Til § 20 a
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et absolut loft for
størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politiske aftale om forsvarlig
aflønning fra 2010 opfordrede man imidlertid de finansielle virksomheder
til at følge de gældende anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse.
Anbefalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn til størrelsen af
den samlede værdi af vederlag i forbindelse med opsigelsen inklusive
fratrædelsesgodtgørelser. De finansielle virksomheder opfordres dermed til
at overholde grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med
opsigelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder, at hvis
virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsninger, bør virksomheden i
førstkommende årsrapport forklare, hvilke hensyn der ligger til grund for,
at grænsen ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for variabel løn. Løn
i opsigelsesperioden karakteriseres som fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse
er således som udgangspunkt omfattet af begrænsningerne for brug af
variabel løn i § 20, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Den nævnte bestemmelse fastsætter bl.a. et forholdsmæssigt loft over
størrelsen på en variabel løndel til medlemmer af direktionen set i forhold
til vedkommendes faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være
undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel løn i medfør af § 15 i
bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober 2017 om lønpolitik og aflønning i
forvaltere af alternative investeringsfonde (aflønningsbekendtgørelsen). Det
følger heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er
resultatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som ikke udgør
en værdi større end to års samlet løn kan undtages fra aflønningsreglerne.
Hvis en fratrædelsesgodtgørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan
den del af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et
370
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0371.png
UDKAST
års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører, at langt de
fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en størrelsesorden mellem et til
to års samlet løn.
I dag er forvaltere af alternative investeringsforeninger forpligtet til årligt at
offentliggøre oplysninger om aflønning i forvalteren herunder den samlede
lønsum for alle arbejdstagerne i forvalteren med angivelse af antallet af
modtagere, den samlede lønsum til de arbejdstagere i forvalteren, der er helt
eller delvist inddraget i den alternative investeringsfonds aktiviteter med
angivelse af antallet af modtagere og andelen af den samlede lønsum til
forvalterens arbejdstagere, som henføres til den alternative
investeringsfond, med angivelse af antallet af modtagere. Dette følger af §
19 i aflønningsbekendtgørelsen og artikel 107 i kommissionens delegerede
forordning nr. 2013/231/EU af 19. december 2012 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser,
generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Ud over den største fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person,
skal offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongruppe.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme. Endelig skal virksomheden offentliggøre det samlede optjente
vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 22, stk. 3,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås i
§ 20 a
at fastsætte nærmere offentliggørelseskrav til aftaler
om fratrædelsesordninger for medlemmer af direktionen i en forvalter af
alternative investeringsfonde.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde. Medlemmer af
direktionen omfatter de personer, der er registreret som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle vederlagsdele,
som en person opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så længe
denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis en forvalter af alternative
investeringsfonde indgår en aftale om en fratrædelsesordning med et
medlem af direktionen, og værdien af ordningen overstiger et beløb
371
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0372.png
UDKAST
svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal forvalteren offentliggøre størrelsen af det samlede
vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pension for modtageren.
For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et
medlem af direktionen er forvalteren således forpligtet til at offentliggøre
størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de enkelte
vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om en direktørs fratrædelsesordning skal ske på forvalteren af alternative
investeringsfondes hjemmeside på samme sted, som forvalterens lønpolitik
er offentliggjort og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter
aftalens indgåelse.
Efter forslaget er forvalteren forpligtet til at offentliggøre oplysninger om
en direktørs fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger en værdi
372
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0373.png
UDKAST
svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
tre hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at forvalteren umiddelbart
efter aftaleindgåelse med et direktionsmedlem om en fratrædelsesordning
skal offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse,
hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af modtagerens samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på forvalterens hjemmeside på samme sted, som
forvalterens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på forvalterens hjemmeside på samme sted, som
forvalterens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen om
fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden og
i hele perioden indtil et eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt
afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelsesordning i
ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal forvalteren
fjerne oplysningerne om direktørens tidligere fratrædelsesordning.
Oplysningerne erstattes af oplysninger om direktørens nye
fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 20 d nedenfor, at bestemmelserne i den
foreslåede § 20 a ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 190, stk. 1, at en overtrædelse af det
foreslåede § 20 a kan straffes med bøde.
Til § 20 b
373
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0374.png
UDKAST
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor indeholder ikke krav
til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne
regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
variabel løn, jf. § 3, nr. 49, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Da løn i en aftalt opsigelsesperiode anses som fast
løn, er denne ikke omfattet af de gældende begrænsninger for brug af
variabel løn, der følger af § 20, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det foreslås i
§ 20 b,
at løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der ikke
modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis
over fritstillingsperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde. Medlemmer af
direktionen omfatter de personer, der er registrerede som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede indebærer, at løn i en direktørs opsigelsesperiode skal
udbetales månedsvis over fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af
lønnen, som ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor
direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at en direktør, der
befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at fortsætte sit
sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling og alene
fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i
opsigelsesperioden, der vedrører fritstillingsperioden, opfylde det
foreslåede krav til udbetalingen.
Har en forvalter af alternative investeringsfonde og en direktør i forvalteren
f.eks. aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at direktøren
skal fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og
fritstilles i resten af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden,
der ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af
bestemmelsen.
374
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0375.png
UDKAST
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte direktør fortsætter i sit
sædvanlige virke i forvalteren. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den
fratrådte direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
forvalteren i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som den fratrådte direktør har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele
fritstillingsperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af direktøren.
Kompleksiteten af forvaltere af alternative investeringsfondes virksomhed
vil ofte medføre, at omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres
efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra
fritstillingen, før det kan konstateres, om grundlaget for udbetalingen har
været og fortsat er til stede. Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er
udbetalt i forbindelse med fritstillingen af direktøren, reduceres muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver forvalterens bestyrelse mulighed
for løbende at reagere, hvis den pågældende direktør har udvist en adfærd,
der kan udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden
hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens fritstilling bliver
bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der er udtryk for en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, har
forvalteren således mulighed for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag over
for den pågældende, imens udbetalingen fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den fratrådte direktørs
side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse med
fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 20 c, stk. 4.
Det følger af forslaget til § 20 d nedenfor, at bestemmelsen i den forslåede
§ 20 b ikke kan fraviges ved aftale.
Til § 20 c
375
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0376.png
UDKAST
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel løn, således at der
med hensyn til variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
væsentlige risikotagere er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til
modtagerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse må en
variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkommendes faste løn
inklusive pension. Aflønningsreglerne fastsætter endvidere krav om, at
mindst 50 pct. af en variabel løn til den nævnte persongruppe skal bestå af
finansielle instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at finansielle
instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes eller afdækkes i en
passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal den finansielle
virksomhed sikre, at kriterierne for tildelingen af den variable løn fortsat er
opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den
udskudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfalde. En
finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebetaling af en allerede
udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen er sket på grundlag af oplysninger
om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren
er i ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt
omfattet af de nævnte begrænsninger for brug af variabel løn. I praksis vil
langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidlertid være undtaget regelsættet
om variabel løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december
2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
finansielle
holdingvirksomheder
og
investeringsforeninger
(aflønningsbekendtgørelsen). Det følger heraf bl.a., at en
fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales på
ansættelsestidspunktet og som ikke udgør en værdi større end to års samlet
løn kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års samlet
løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller manglende
resultater. Dette gælder uanset om undtagelsesbetingelserne i § 15 i
aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Det foreslås i
§ 20 c
fastsætter nærmere krav om fratrædelsesgodtgørelser
til medlemmer af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde
samt til udbetalingen heraf.
376
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0377.png
UDKAST
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til medlemmer af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde. Medlemmer af
direktionen omfatter de personer, der er registreret som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 55, som enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde skal
afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen og ikke må
belønne forseelser eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har opnået eller ikke
har opnået over en periode inden vedkommendes fratrædelse afspejles i
ordningen. Ved vurderingen af manglende resultater bør der tages hensyn
til både forvalterens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må forvalteren ikke tildele
fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end direktørens
svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan tilregnes direktøren,
skal tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale om
fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende resultater.
Forhold af en karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag,
hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
377
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0378.png
UDKAST
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en
påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt godtgørelse skal
kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at forvalteren af alternative
investeringsfondes udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem
af direktionen i forvalteren af alternative investeringsfonde skal ske i
månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige
månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel løn,
der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår også i
opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som direktøren har modtaget under sin ansættelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med
en ligelig fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har indgået
aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års samlede løn
inklusive pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne
udbetales året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf.
det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
investeringsforeningen i at udbetale mindre månedlige beløb og således
forlænge udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af forvaltere af alternative investeringsfondes virksomhed
vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af
378
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0379.png
UDKAST
eventuelt kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor
forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en
fratrådt direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har
til hensigt at sikre, at forvalterens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis forvalteren sigtes for
strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver
bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold, som er
begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen
tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en forvalter af
alternative investeringsfonde tidligst kan begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud i overensstemmelse med det
foreslåede § 20 b. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets §
20 b.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen eventuel løn i opsigelsesperioden. Hermed menes
alene den aftale faste løn i opsigelsesperioden. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af
eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til § 20,
stk. 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Kompleksiteten af forvaltere af alternative investeringsfondes virksomhed
vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af
eventuelt kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor
forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en
fratrådt direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har
til hensigt at sikre, at forvalteres bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
379
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0380.png
UDKAST
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i en forvalter af alternative
investeringsfonde skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse
til et medlem af direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde
udbetalingen, hvis forvalteren sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet
for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør har udvist en
adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under
sin ansættelse i investeringsforeningen, skal bestyrelsen bestræbe sig på at
kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i en forvalter af alternative
investeringsfonde skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse
til et medlem af direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt og indstille udbetalingen og
dermed lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis
dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret udviste
adfærd,
om
bestyrelsen
skal
indstille
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis
direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse af forvalteren konkret vurderes
i betydelig grad at have medvirket til, at Finanstilsynet påbyder en forvalter
af alternative investeringsfonde at foretage de i § 166 i lov om forvaltere af
380
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0381.png
UDKAST
alternative investeringsfonde nævnte foranstaltninger i medfør af § 167 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller hvis Finanstilsynet
inddrager forvalterens tilladelse i medfør af § 167, stk. 2, i lov om alternative
investeringsfonde.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis forvalteren kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og disse i
høj grad kan tilregnes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde
ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at direktøren har
handlet i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen fastsatte rammer
og har påført forvalteren store risici som en følge heraf. Det kan også være
tilfældet, hvor direktøren har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der i
betragteligt omfang har bidraget til forvalterens problemer, eller hvor
problemerne skyldes, at direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en
fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at forvalterens
økonomiske problemer kan tilregnes direktørens adfærd eller passivitet, og
at denne adfærd eller passivitet i den givne situation må anses for at udgøre
et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at forvalterens økonomiske
problemer hovedsageligt udspringer af forhold, som ikke kan tilregnes
direktørens adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen ikke krav om
indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
forvalterens økonomiske problemer først konstateres, efter den pågældende
direktør er fratrådt forvalteren.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale forvalterens økonomiske
situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret
vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte
direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab eller skade
for forvalteren, som med rimelighed burde have været undgået.
Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes
direktørens adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil
bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at tilliden
til forvalteren forværres markant. Hvis forvalteren har værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked, kan mistillid til forvalteren eksempelvis
give sig udslag i betydeligt fald i forvalterens aktiekurs, men vil ikke være
begrænset hertil.
381
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0382.png
UDKAST
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
forvalteren er blevet påført, kan tilregnes direktørens kritisable adfærd. Det
vil eksempelvis være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved sin
adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illoyal
adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade på forvalterens
omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige forpligtelser efter den
finansielle- og selskabsretlige regulering vil som udgangspunkt blive anset
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis direktøren ikke har formået at bidrage til en effektiv
virksomhedsstyring efter § 18 og § 27 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle- og erhvervsretlige
regulering i øvrigt anses som udgangspunkt for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes direktøren.
Modtager forvalteren eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra
Finanstilsynet for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold,
som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren har haft en mangelfuld
opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren
generelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis direktørens
handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at den fratrådte
direktør eller forvalteren dømmes for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren eller
forvalteren dømt for en sådan overtrædelse skal fratrædelsesgodtgørelsen
indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, at
overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens varetagelse af sine
pligter i forvalteren. Er direktøren dømt for strafbare forhold begået i
direktørens privatsfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler
forpligtet
til
at
indstille
udbetalingen
af
vedkommendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis forvalteren bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, den
finansielle regulering eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen kun
relevant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen
382
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0383.png
UDKAST
enten er begået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på
området. Eksempelvis, hvis det påvises, at direktøren ved sin passivitet
muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor forvalteren og/eller direktøren
sigtes, og der placeres et strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være
helt udbetalt inden et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor forvalteren bliver
sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, eller på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for et
sådant strafbart forhold, som er begået under vedkommendes ansættelse i
forvalteren. Se nærmere herom nedenfor under bemærkningerne til det
foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
direktør eller forvalteren efterfølgende findes skyldig i strafbare forhold.
Det kan forekomme, at domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at
dømme vedkommende eller forvalteren efter tiltalen, men hvor forholdet
alligevel udgør et sådant alvorligt ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at
de forhold og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
forvalteren en så betydelig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør.
Dette vil være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under
direktørens ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor
en direktørs adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalingen af den pågældendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen
bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner fra
Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
383
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0384.png
UDKAST
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens krav på den ikke-udbetalte del
af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen,
skal
bestyrelsen,
kræve
tilbagebetaling
af
den
del
af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller delvist,
jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
eksempelvis ved domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af
fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse
som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at bestyrelsen i en forvalter af alternative
investeringsfonde
skal
tilbageholde
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelsen til et medlem af direktionen, hvis forvalteren
sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse i forvalteren.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
forvalteren eller direktøren for overtrædelse af straffe- og særlovgivningen
skal kun ske, hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører direktørens
aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i forvalteren.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af en direktørs
fratrædelsesgodtgørelse, hvis forvalteren eller direktøren sigtes for
overtrædelse af eller medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om
terrorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask,
for forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse har deltaget i
eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør i medfør af§ 190, stk. 8, manglende iværksættelse
af nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab
af væsentlig størrelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af
godtgørelsen.
384
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0385.png
UDKAST
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved sigtelse for overtrædelser af relevante
strafbelagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug)
begået i forbindelse med ansættelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodtgørelse, hvis
indholdet i sigtelsen af direktøren har relation til vedkommendes ansættelse.
Sigtelser af direktøren for forhold begået i direktørens privatsfære er ikke
omfattet
af
pligten
til
at
tilbageholde
udbetalingen
af
fratrædelsesgodtgørelser.
En domfældelse af forvalteren eller direktøren for forhold som de nævnte
vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt.
Behovet
for
at
kunne
tilbageholde
udbetalingen
af
en
fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at direktøren eller
forvalteren er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, skal
ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden et strafansvar
bliver placeret. Hensynet til at sikre, at medlemmer af direktionen i en
forvalter ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har deltaget i eller
bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at tilbageholde den udskudte del
af en fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist inden udbetalingen heraf for
at afværge risikoen for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte
direktør skyldig i strafbare forhold., og konstaterer bestyrelsen på den
baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den tilbageholdte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
385
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0386.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i en forvalter af alternative
investeringsfonde skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse
til et medlem af direktionen, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at den fratrådte direktør har udvist en adfærd
under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må anses for opfyldt,
selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen har udfoldet
rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf. det
foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af eventuel
udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår
af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af om
udbetalingen skal indstilles være afhængig af straffesagens endelige
afgørelse.
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af
direktørens fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen
f.eks. bliver bekendt med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele
386
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0387.png
UDKAST
fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt
til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for forvalteren, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at
forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 20 c, stk. 2.
Til § 20 d
De gældende aflønningsregler i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. og i aflønningsbekendtgørelsen finder ikke
anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 20 d, stk. 1, at §§ 20 a-20 c ikke kan fraviges ved aftale,
herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en
forvalter af alternative investeringsfonde, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at fastsætte,
at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de nævnte
bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den tilsigtede
virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den
foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en ændring i forhold til,
hvilke bestemmelser i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 3 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
bøde.
387
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0388.png
UDKAST
Med lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås det i § 20 a at indsætte et krav om
offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem
opnår ret til i kraft af sin fratrædelse
Det foreslås på den baggrund i
§ 190, stk. 1,
at indsætte § 20 a i
bestemmelsen.
Den foreslåede § 20 a vedrører offentliggørelseskrav med hensyn til større
fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse. Den foreslåede ændring indebærer derfor, at der vil kunne
fastsættes bødestraf for overtrædelse af offentliggørelseskravet.
Ansvarssubjektet er forvaltere af alternative investeringsfonde og
gerningsindholdet består i, at forvalteren ikke offentliggør alle de nævnte
oplysninger hurtigst muligt eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af
en større fratrædelsesordning på forvalterens hjemmeside, på samme sted
som forvalterens lønpolitik er offentliggjort. Der er således flere momenter
i § 20 a, der særskilt vil kunne føre til et eventuelt strafansvar, herunder
manglende offentliggørelse, for sen offentliggørelse og offentliggørelse et
andet sted på hjemmesiden end hvor forvalterens lønpolitik er offentliggjort.
Endelig kan det straffes med bøde, hvis forvalteren fjerner oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor
aftalen fortsat finder anvendelse.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det foreslås at ophæve
§ 24 f
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. §
24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nyaffattes og bliver til en
ny § 24 k. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 24 k.
Til nr. 2 (§ 24 j-o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det foreslås i
§ 24 j,
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som enhver form
for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse,
og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Det bemærkes, at fratrædelsesgodtgørelser ikke er nærmere defineret som
et selvstændigt begreb i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller i
388
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0389.png
UDKAST
bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i
Arbejdsmarkedets Tillægspension (aflønningsbekendtgørelsen) i dag, men
anses som variabel løn. Variable løndele er defineret i § 3, i
aflønningsbekendtgørelsen, som aflønningsordninger, hvor den endelige
aflønning ikke er kendt på forhånd.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of
control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv
som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en
betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for
konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag
herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode
efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden
virksomhed eller tage kontakt til virksomhedens kunder. Hvis det vurderes,
at en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul
overstiger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten, at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
389
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0390.png
UDKAST
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 10 i
aflønningsbekendtgørelsen.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i forbindelse
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i det foreslåede §§ 24 j – 24 o for så
vidt angår direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse.
Aflønningsbekendtgørelsen regulerer bl.a. balancen mellem variabel og fast
løn, herunder i visse tilfælde også fratrædelsesordninger, samt
repræsentantskabets godkendelse af retningslinjer for fratrædelsesordninger
for så vidt angår medlemmer af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren
og andre væsentlige risikotagere.
Det foreslås i
§ 24 k, stk. 1,
at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 24 f for så vidt
angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil (væsentlige risikotagere).
§ 2 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter minimumskriterier
for udpegning af væsentlige risikotagere i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bestyrelsen har ansvaret for at identificere virksomhedens væsentlige
risikotagere under hensyntagen til virksomhedens størrelse og organisation
samt omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter. Bestyrelsen
fastsætter selv supplerende kriterier for udpegningen af væsentlige
risikotagere, hvis bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
390
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0391.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen,
direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 24 f for så vidt
angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets
Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende
Finanstilsynets tilsyn.
Finanstilsynet fører bl.a. tilsyn med, at virksomhedens anvendelse af
variabel løn til medlemmer af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil (væsentlige risikotagere), jf. § 10 i
aflønningsbekendtgørelsen, og at virksomhedens lønpolitik afspejler
virksomhedens lønpraksis.
§ 19 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter oplysnings- og
indberetningskrav for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det følger bl.a.
heraf, at virksomheden mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger
vedrørende sin lønpolitik og praksis for repræsentantskabet, bestyrelsen,
direktionen og væsentlige risikotagere, herunder de samlede kvantitative
oplysninger om aflønning opdelt efter repræsentantskabet, bestyrelsen,
direktøren og ansatte, der har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil.
Oplysningerne skal indsendes til Finanstilsynet hvert år og samtidig hermed
offentliggøres på virksomhedens hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens
lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af repræsentantskabet,
bestyrelsen, andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 24 f for så vidt
angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for indholdet af den i §
23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik, hvorefter Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
391
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0392.png
UDKAST
Den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter nærmere regler om
virksomhedens lønpolitik og aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen,
direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Det følger bl.a. af aflønningsbekendtgørelsens § 5, at bestyrelsen under
hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse og organisation
samt omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter skal
fastlægge en lønpolitik, herunder en pensionspolitik, retningslinjer for
tildeling af variable løndele, fratrædelsesgodtgørelser og identifikation af
væsentlige risikotagere. Bestyrelsen har endvidere ansvaret for
lønpolitikkens gennemførelse. Repræsentantskabet skal godkende
lønpolitikken. Aflønningsbekendtgørelsen indeholder endvidere krav til
lønpolitikkens indhold.
Aflønningsbekendtgørelsen indeholder krav til aflønningen af
repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre væsentlige
risikotagere. Anvendelsen af variabel løn for denne persongruppe er
eksempelvis reguleret i bekendtgørelsens § 10.
Det følger af det foreslåede, at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren i øvrigt kan fastsætte nærmere regler om
virksomhedens vederlagsrapporten. Den gældende bekendtgørelsen
indeholder ikke krav om udarbejdelsen af en vederlagsrapporten. Det
foreslås, at der indføres nærmere krav om vederlagsrapporten udarbejdelse,
indhold og offentliggørelse i bekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 24 l
fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for direktøren og
medlemmer af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den foreslåede § 24 l vedrører offentliggørelseskrav med hensyn til større
fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin
fratrædelse. Den foreslåede ændring indebærer derfor, at der vil kunne
fastsættes bødestraf for overtrædelse af offentliggørelseskravet
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis Arbejdsmarkedet Tillægspension
indgår en aftale om en fratrædelsesordning med direktøren, eller
medlemmer af den finansielle ledelse, og værdien af ordningen overstiger et
beløb svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen
af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele,
samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
392
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0393.png
UDKAST
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusiv pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusiv pension. Ved opgørelsen heraf indgår både modtagerens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med direktøren eller medlemmer af den finansielle
ledelse, der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive
pension for modtageren. For enhver aftale om fratrædelsesordning af den
nævnte størrelse til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelseer
Arbejdsmarkedets Tillægspension således forpligtet til at offentliggøre
størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de enkelte
vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesordning skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensions
hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets Tillægspensions
lønpolitik er offentliggjort og skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage
efter aftalens indgåelse.
Efter forslaget er Arbejdsmarkedets Tillægspension forpligtet til at
offentliggøre oplysninger om direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelses fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger en værdi svarende
til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension.
393
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0394.png
UDKAST
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension umiddelbart efter aftaleindgåelse med direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse om en fratrædelsesordning skal
offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse,
hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af modtagerens samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensions
hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets Tillægspensions s
lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på
samme sted, som Arbejdsmarkedets Tillægspensionslønpolitik er
offentliggjort, så længe aftalen om fratrædelsesordningen er gældende,
herunder i hele udbetalingsperioden og i hele perioden indtil et eventuelt
krav om tilbagebetaling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i direktøren eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for
fratrædelsen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension fjerne oplysningerne
om modtagerens tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes af
oplysninger om direktørens nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 24 o, at bestemmelserne i den foreslåede § 24 l
ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 32 a, stk. 1, at en overtrædelse af det
foreslåede § 24 l kan straffes med bøde.
Det følger af § 19 i aflønningsbekendtgørelsen, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension i dag er forpligtet til årligt at offentliggøre samlede
kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområder, for
394
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0395.png
UDKAST
repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Dette omfatter bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er
udbetalt i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudover
skal Arbejdsmarkedets Tillægspension, offentliggøre størrelsen af de
tildelte fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af
modtagere heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Ud
over den største fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongruppe.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme.
Den omfattede personkreds
Finansielle virksomheder registrerer deres direktører i Erhvervsstyrelsen, og
det er for finansielle virksomheder denne personkreds, den registrerede
direktion, der foreslås omfattet af reglerne. Der er blandt de finansielle
virksomheder forskel på, hvem den finansielle virksomhed vælger af
registrere som del af direktionen ud over den administrerende direktør.
Personkredsen i de større livsforsikringsselskaber dækker typisk over
direktører med ansvar for investerings-, finans-, kunde-, produkt- eller andre
driftsområder af væsentlig betydning for virksomheden.
ATP og LD Fonde registrerer kun den administrerende direktør i
Erhvervsstyrelsen, men varetager både ATP og LD Fonde varetager
væsentlige finansielle aktiviteter svarende til større livsforsikringsselskaber
og foreslås derfor omfattet på lige fod med disse. Det vil bl.a. medvirke til
at sikre en ensartet retstilstand på tværs af sektoren og dermed bidrage til
level playing field i den finansielle sektor i Danmark.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgaver i relation til pensions- og
investeringsforretningen kan sidestilles med større finansielle
virksomheder. I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil medlemmer af
direktionen, og dermed omfattet af reglerne, derfor blive anset for at være
de personer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, der kan sidestilles
med de medlemmer af direktionen i større finansielle virksomheder, der
typisk registreres i Erhvervsstyrelsen.
Det vil omfatte direktører med ansvar for f.eks. investerings-, finans-,
kunde-, produkt- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for
pensions- og investeringsforretningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der kan ikke fastsættes en yderligere afgrænsning af begrebet, da reglerne
skal kunne favne eventuelle ændringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
395
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0396.png
UDKAST
forretningsområder og organisatoriske set up. Der må derfor i
afgrænsningen af personkredsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension tages
afsæt i den til enhver tid værende organisering og ledelse, herunder de
ansvarsområder, som de enkelte medlemmer af ledelsen har. Som
udgangspunkt vil følgende typer af ledelsesmedlemmer være omfattet:
Administrerende direktør, viceadministrerende direktør, finansdirektør,
investeringsdirektør, koncerndirektør og Chief Risk Officer.
Under hensyn til den enhver tid værende organisering og ledelse, vil den
omfattet persongruppe i ATP loven defineres som direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse.
Reglerne gælder dog ikke for de personer af ATP’s ledelse med et
ansvarsområde,
der
ikke
er
relateret
til
pensions-
og
investeringsforretningen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle vederlagsdele,
som en person opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så længe
denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Det følger af den foreslåede
§ 24 m,
at løn i en aftalt opsigelsesperiode til
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse,
skal udbetales månedsvis over fritstillingsperioden.
Det foreslåede indebærer, at løn i en direktør eller et medlem af den
finansielle ledelses opsigelsesperiode skal udbetales månedsvis over
fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares
af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse er fritstillet i
opsigelsesperioden. Det betyder, at en direktør eller et medlem af den
finansielle ledelse, der befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet
til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke
er omfattet af den foreslåede bestemmelse. For en direktør eller et medlem
af den finansielle ledelse, der er fratrådt sin stilling og alene fritstillet i en
del af opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i opsigelsesperioden, der
vedrører fritstillingsperioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
396
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0397.png
UDKAST
Har Arbejdsmarkedet Tillægspension og en direktør eller et medlem af den
finansielle ledelse i virksomheden f.eks. aftalt en opsigelsesperiode på et år,
og medfører aftalen, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
skal fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og
fritstilles i resten af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden,
der ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af
bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte direktør eller medlem af den
finansielle ledelse fortsætter i sit sædvanlige virke i virksomheden. Det er
således ikke tilstrækkeligt, at den fratrådte direktør eller medlem af den
finansielle ledelse virker som konsulent på deltid eller lignende for
virksomheden i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som den fratrådte direktør eller et medlem af den finansielle
ledelse har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen skal således være
ligeligt fordelt og fortsætte over hele fritstillingsperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse. Kompleksiteten af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions virksomhed vil ofte medføre, at
omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter direktørens
eller et medlem af den finansielle ledelses fratrædelse. Der kan derfor
forløbe en vis tid fra fritstillingen, før det kan konstateres, om grundlaget
for udbetalingen har været og fortsat er til stede. Hvis løn i
opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med fritstillingen af
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, reduceres muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver virksomhedens bestyrelse
mulighed for løbende at reagere, hvis den pågældende direktør eller et
medlem af den finansielle ledelse har udvist en adfærd, der kan udgøre en
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden hele beløbet er
udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens eller et medlem af den
finansielle ledelses fritstilling bliver bekendt med, at den pågældende under
sin ansættelse har udvist en adfærd, der er udtryk for en væsentlig
misligholdelse af ansættelsesforholdet, har virksomheden således mulighed
for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens
udbetalingen fortsat er udskudt.
397
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0398.png
UDKAST
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den fratrådte direktørs
side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse med
fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 24 n, stk. 4.
De gældende aflønningsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension
indeholder ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode.
Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler
karakteriseres som variabel løn, jf. § 3 i aflønningsbekendtgørelsen. Da løn
i en aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke omfattet af de
gældende begrænsninger for brug af variabel løn, der følger af § 10 i
aflønningsbekendtgørelsen.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det følger af forslaget til § 24 o, at bestemmelsen i den forslåede § 24 m
ikke kan fraviges ved aftale.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 24 n
fastsætter nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt til udbetalingen heraf.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i den foreslåede § 24 j, som enhver form for betaling, som
modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen og ikke må belønne forseelser eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse har opnået eller ikke har opnået over en periode inden
vedkommendes fratrædelse afspejles i ordningen. Ved vurderingen af
manglende resultater bør der tages hensyn til både virksomhedens og den
pågældendes forhold.
398
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0399.png
UDKAST
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse.
Skyldes direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses afskedigelse
eksempelvis, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk.
4, må virksomheden ikke tildele fratrædelsesgodtgørelsen til den
pågældende. I et sådant tilfælde vil fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden
udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end direktørens eller
et medlem af den finansielle ledelses svigt. Kun forhold bag de manglende
resultater, der kan tilregnes den pågældende, skal tillægges vægt i
vurderingen af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på
baggrund af manglende resultater. Forhold af en karakter, der kunne føre til
en bortvisning af den pågældende, vil som udgangspunkt medføre at en
fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag,
hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren eller
et medlem af den finansielle ledelse har udvist en adfærd, der udgør et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal
indstilles og allerede udbetalt godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en sådan
adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et medlem af
den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ske i
månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige
månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både direktørens eller et medlem
af den finansielle ledelses faste og variable løndele i det seneste regnskabsår
fra fratrædelsestidspunktet. Evt. variabel løn, der er tildelt i aktier, og evt.
variabel løn under udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
399
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0400.png
UDKAST
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med en ligelig
fordeling svarende til den pågældendes gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør eller et medlem af
den finansielle ledelse f.eks. har indgået aftale om en
fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års samlede løn inklusive
pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales året
efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det foreslåede
stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
virksomheden i at udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge
udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør eller er medlem af den finansielle ledelse under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan være vanskelig at
konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at sikre, at virksomhedens
bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er behov for at indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør eller medlem af den finansielle ledelse under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der
400
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0401.png
UDKAST
kan tilregnes direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at vedkommende er sigtet for strafbare
forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse, skal
bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension tidligst kan begynde, efter en
eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud i overensstemmelse
med det foreslåede § 24 m. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 24 m.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen af eventuel løn i opsigelsesperioden.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af
udbetalingen af eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i
henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, i aflønningsbekendtgørelsen.
Kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før
bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt under sin ansættelse har udvist
en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan være vanskelig at
konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til hensigt at sikre, at virksomhedens
bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er behov for at indstille
udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, hvis bestyrelsen bliver
bekendt med, at vedkommende under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for strafbare
forhold, der kan tilregnes direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse er sigtet for strafbare forhold, som er
begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse.
401
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0402.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør eller medlem af den
finansielle ledelse har udvist en adfærd, som må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt under sin ansættelse i virksomheden, skal
bestyrelsen bestræbe sig på at kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5,
som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
vedkommende under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om en fratrådt direktør eller et medlem af den finansielle ledelse
har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt og indstille udbetalingen og dermed lade en eventuel udskudt
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette er tilfældet. Det vil afhænge af
karakteren af den konkret udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis virksomheden kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og
disse i høj grad kan tilregnes direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses kritisable adfærd eller mangelfulde ledelse. Den kritisable adfærd
kan eksempelvis bestå i, at vedkommende har handlet i strid med sine
beføjelser eller de af bestyrelsen fastsatte rammer og har påført
virksomheden store risici som en følge heraf. Det kan også være tilfældet,
hvor vedkommende har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der i
betragteligt omfang har bidraget til virksomhedens problemer, eller hvor
problemerne skyldes, at vedkommende åbenlyst har tilsidesat hensynet til
en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at virksomhedens
økonomiske problemer kan tilregnes direktørens eller et medlem af den
finansielle ledelses adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller
passivitet i den givne situation må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt
svigt. Vurderer bestyrelsen, at virksomhedens økonomiske problemer
402
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0403.png
UDKAST
hovedsageligt udspringer af forhold, som ikke kan tilregnes direktørens eller
et medlem af den finansielle ledelses adfærd eller passivitet, er der efter
bestemmelsen ikke krav om indstilling af udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
virksomhedens økonomiske problemer først konstateres, efter den
pågældende direktør eller medlem af den finansielle ledelse er fratrådt
virksomheden.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virksomhedens økonomiske
situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret
vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte
direktør eller medlem af den finansielle ledelse under sin ansættelse har
deltaget i eller været ansvarlig for handlinger eller undladelser, der har
resulteret i betydelige tab eller skade for virksomheden, som med rimelighed
burde have været undgået. Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig
skade, som skyldes direktørens eller et medlem af den finansielle ledelse
adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være
tilfældet, hvis vedkommendes kritisable adfærd har medført, at tilliden til
virksomheden forværres markant.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
virksomheden er blevet påført, kan tilregnes direktørens eller et medlem af
den finansielle ledelses kritisable adfærd. Det vil eksempelvis være
tilfældet, hvis vedkommende har deltaget i eller ved sin adfærd har
muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illoyal adfærd, der har
resulteret i en betydelig mistillid til og skade på virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses ledelsesmæssige forpligtelser efter den finansielle- og
selskabsretlige regulering vil som udgangspunkt blive anset for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet,
hvis den fratrådte ikke har fulgt eller gennemført de politikker og
retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen efter § 23, stk. 7-12, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller hvis vedkommende ikke har
formået at bidrage til en effektiv virksomhedsstyring efter § 23b, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Også væsentlig tilsidesættelse af den regulering, der gælder for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt anses som udgangspunkt for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse. Modtager
403
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0404.png
UDKAST
virksomheden eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Finanstilsynet
for overtrædelser af centrale regler under direktørens ledelse, vil dette anses
for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for
bestemmelsens anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner
vedrører forhold, som kan tilregnes direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse, eller at vedkommende har haft en mangelfuld opfølgning
på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at vedkommende generelt
sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis direktørens
eller et medlem af den finansielle ledelses handlinger eller undladelser under
ansættelsen medfører, at den fratrådte direktør eller et medlem af den
finansielle ledelses eller virksomheden dømmes for overtrædelse af
straffeloven, lovgivning relateret til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
anden relevant lovgivning. Er direktøren eller virksomheden dømt for en
sådan overtrædelse skal fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
at overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens eller et medlem af
den finansielle ledelses varetagelse af sine pligter i virksomheden. Er
vedkommende dømt for strafbare forhold begået i vedkommendes
privatsfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler forpligtet til
at indstille udbetalingen af vedkommendes fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straffeloven,
lovgivning relateret til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden
relevant lovgivning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen af
fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er begået af direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis overtrædelsen har
kunnet passere, fordi vedkommende ikke i tilstrækkeligt omfang har udført
sine pligter på området. Eksempelvis, hvis det påvises, at vedkommende ved
sin passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor virksomheden og/eller direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse sigtes, og der placeres et
strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt inden et
strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden for senere at kunne
kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant. Derfor foreslås det
i § 24 n, stk. 1, 2. pkt., at bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden
bliver sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse, eller på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med, at vedkommende er sigtet for et sådant strafbart forhold,
404
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0405.png
UDKAST
som er begået under vedkommendes ansættelse i virksomheden. Se nærmere
herom nedenfor under bemærkningerne til det foreslåede § 24 n, stk. 1, 2.
pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
direktør, eller medlem af den finansielle ledelse eller virksomheden
efterfølgende findes skyldig i strafbare forhold. Det kan forekomme, at
domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at dømme vedkommende
eller virksomheden efter tiltalen, men hvor forholdet alligevel udgør et
sådant alvorligt ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at
de forhold og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
virksomheden en så betydelig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør
eller medlem af den finansielle ledelse. Dette vil være tilfældet, hvis de
passerede forhold henhører under vedkommendes ansvarsområde og udgør
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor
en direktørs eller et medlem af den finansielle ledelses adfærd må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at
indstille udbetalingen af den pågældendes fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør eller medlem
af den finansielle ledelse under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være
nærmest til at konstatere, om en sådan adfærd er udvist, men det kan også
forekomme, at bestyrelsen bliver bekendt hermed på anden måde
eksempelvis via reaktioner fra Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i
forbindelse med efterforskningen af en konkret sag eller via anden
kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses krav på den ikke-udbetalte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter
bestyrelsens indstilling af udbetalingen, skal bestyrelsen, kræve
tilbagebetaling af den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede
er udbetalt helt eller delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
405
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0406.png
UDKAST
eksempelvis ved domstolene, vil direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse kunne kræve resten af fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af en direktørs eller et medlem af den
finansielle ledelses fratrædelsesgodtgørelse som følge af misligholdelse af
ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
§ 24 n, stk. 1, 2. pkt.,
at bestyrelsen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
vedkommende, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte
direktør eller medlem af den finansielle ledelse er sigtet for strafbare
forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i
virksomheden.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
virksomheden, direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse for
overtrædelse af straffe- og særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare
forhold i sigtelsen vedrører den pågældendes aktive handlinger eller
forsømmelse af direktørens pligter i virksomheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af en direktørs eller
et medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesgodtgørelse, hvis
virksomheden eller vedkommende sigtes for overtrædelse af eller
medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfinansiering, §
289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask, for forhold, som
direktøren under og som led i sin ansættelse har deltaget i eller ved sin
passivitet har muliggjort.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses fratrædelsesgodtgørelse, hvis indholdet i sigtelsen af vedkommende
har relation til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse for forhold begået i vedkommendes
privatsfære er ikke omfattet af pligten til at tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser.
406
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0407.png
UDKAST
En domfældelse af virksomheden, direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse for forhold som de nævnte vil udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne
tilbageholde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse allerede i
forbindelse med, at direktøren, et medlem af den finansielle ledelse eller
virksomheden er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse, skal ses i lyset af, at det i de fleste
tilfælde tager lang tid, inden et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at
sikre, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i virksomheden
ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har deltaget i eller bidraget
til, tilsiger, at det skal være muligt at tilbageholde den udskudte del af en
fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist inden udbetalingen heraf for at
afværge risikoen for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte
direktør eller medlem af den finansielle ledelse skyldig i strafbare forhold,
og konstaterer bestyrelsen på den baggrund, at der foreligger et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den
tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt.
og samtidig udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den
allerede udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i Arbejdsmarkedet Tillægspension skal
kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
407
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0408.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at den fratrådte direktør eller medlem af den
finansielle ledelse har udvist en adfærd under sin ansættelse, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det forudsættes dog i den
forbindelse, at pligten må anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket
tilbagebetaling, når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbelser på at
kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal
bestyrelsen
kræve
tilbagebetaling
af
eventuel
udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at
indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den resterende del
bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår af
bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af om
udbetalingen skal indstilles være afhængig af straffesagens endelige
afgørelse.
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af
direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at vedkommende under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen f.eks.
bliver bekendt med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele
fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt
til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at
forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
408
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0409.png
UDKAST
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 24 o, stk. 2.
Det foreslås i
§ 24 o,
at §§ 24 k -24 n ikke kan fraviges ved aftale, herunder
ved aftale om fratrædelsesordning til direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelses i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås med en
anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at fastsætte,
at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de nævnte
bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den tilsigtede
virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrige
bestemmelser i aflønningsbekendtgørelsen. Den foreslåede bestemmelse
indebærer således ikke en ændring i forhold til, hvilke bestemmelser i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller aflønningsbekendtgørelsen, der
i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 3 (§ 32 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det foreslås at nyaffatte
§ 32 a, stk. 1,
der indeholder straffebestemmelser,
hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan
straffes med bøde. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser og
tilføjer § 24 k.
I forbindelse med offentliggørelseskravet i § 24 k er ansvarssubjektet
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og gerningsindholdet består i, at
virksomheden ikke offentliggør alle de nævnte oplysninger hurtigst muligt
eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af en større
fratrædelsesordning på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside, på
samme sted som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Der er således flere forhold i § 24 k, der særskilt vil kunne føre til et
eventuelt strafansvar, herunder manglende offentliggørelse, for sen
offentliggørelse og offentliggørelse et andet sted på hjemmesiden end hvor
virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, hvor det eksempelvis forsøges
skjult i forhold til anden information af samme karakter. Endelig kan det
straffes med bøde, hvis virksomheden fjerner oplysningerne om direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesordning i den periode,
hvor aftalen fortsat finder anvendelse.
409
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0410.png
UDKAST
Til nr. 4 (Overalt i loven i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Ændringerne er en konsekvens af ressortomlægningen efter regeringsskiftet
i november 2016.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det følger af den foreslåede ændring i §
4, stk. 1, 1. pkt.,
at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion.
Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan ansætte en eller flere direktører, der vil
udgøre direktionen. Lønmodtagernes Dyrtidsfond gives herved mulighed
for at vælge, om direktionen alene skal bestå af én direktør – sådan som
ordningen er efter den gældende lov – eller om direktionen skal bestå af
flere direktører i forening. Formålet med forslaget er at sidestille
ledelsesstrukturen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond med andre
pensionsvirksomheder samtidig med, at ledelsesstrukturen fremtidssikres.
Forslaget tilstræber herved at give Lønmodtagernes Dyrtidsfond en større
fleksibilitet ved indretningen af sin ledelsesstruktur.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registrering af direktører hos
Erhvervsstyrelsen. Afgørende for, hvilke personer der må anses for
medlemmer af direktionen, vil derfor være bestyrelsens beslutninger herom.
På tidspunktet for dette lovforslags vedtagelse, vil alene direktøren, der er
omfattet af den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., være et medlem af direktionen.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende §
4, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til at fastsætte nærmere
regler i fondens vedtægter om bestyrelsens adgang til at ansætte medlemmer
af direktionen samt dokumentation herfor.
Der er ikke med den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 1. pkt., tilsigtet en
indholdsmæssig ændring af lovens øvrige bestemmelser om
kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og direktøren. Direktionen vil
derfor være underlagt de samme beføjelser og forpligtelser som direktøren
i den gældende lov.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ overalt i loven i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
410
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0411.png
UDKAST
Med ændringsforslaget foreslås det, at ”direktøren” overalt i loven ændres
til ”direktionen”. Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 8, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
Til nr. 3 (§ 4 b, stk. 2, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 4 b, stk.
2, nr. 3.
Til nr. 4 (§ 5 b, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 5 b,
stk. 1.
Til nr. 5 (§ 5 b, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 5 b,
stk. 5.
Til nr. 6 (§ 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det foreslås at ophæve § 5 e, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, idet
der i stedet vil indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede
§ 5 j.
Til nr. 7 (§ 5§ i-5n i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det foreslås i
§ 5 i
at definere en fratrædelsesgodtgørelse som enhver form
for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse,
og som ikke udgør enten løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
rimelig
kompensation
for
påtagelse
af
konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Det bemærkes, at fratrædelsesgodtgørelser ikke er nærmere defineret som
et selvstændigt begreb i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller i
bekendtgørelse nr. 1215 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (aflønningsbekendtgørelsen) i dag, men anses
som variabel løn. Variable løndele er defineret i § 3, i
411
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0412.png
UDKAST
aflønningsbekendtgørelsen, som aflønningsordninger, hvor den endelige
aflønning ikke er kendt på forhånd.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for
betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse.
Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren
afskediges af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det
foreslåede
begreb
omfatter
også
aftalebaserede
fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd
eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of
control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv
som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er
ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en
betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for
konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag
herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode
efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden
virksomhed eller tage kontakt til virksomhedens kunder. Hvis det vurderes,
at en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul
overstiger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en
fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på
forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på
tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af
opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere
være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning, er heller ikke
omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten, at berøre de
rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse
på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke
som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af
vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til
denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele
412
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0413.png
UDKAST
heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent
skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en
fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis
aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele
er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 10 i
aflønningsbekendtgørelsen.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i forbindelse
med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt herimellem. Det afgørende
er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i det foreslåede §§ 5 i – 5 n for så vidt
angår et medlem af direktionen. Aflønningsbekendtgørelsen regulerer bl.a.
balancen mellem variabel og fast løn, herunder i visse tilfælde også
fratrædelsesordninger, samt bestyrelsens ansvar for lønpolitikkens
gennemførelse for så vidt angår bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
risikoprofil, jf. aflønningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Det foreslås i
§ 5 j, stk. 1,
at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 5 e for så vidt
angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil (væsentlige risikotagere).
§ 2, stk. 2-4 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter
minimumskriterier for udpegning af væsentlige risikotagere i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Bestyrelsen har ansvaret for at identificere virksomhedens væsentlige
risikotagere under hensyntagen til virksomhedens størrelse og organisation
samt omfanget og kompleksiteten af organisationens aktiviteter, jf.
aflønningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv
supplerende kriterier for udpegningen af væsentlige risikotagere, hvis
bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
413
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0414.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds risikoprofil, jf. aflønningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 5 e for så vidt
angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende
Finanstilsynets tilsyn.
Finanstilsynet fører bl.a. tilsyn med, at virksomhedens anvendelse af
variabel løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
risikoprofil (væsentlige risikotagere), jf. § 10 i aflønningsbekendtgørelsen,
og at virksomhedens lønpolitik afspejler virksomhedens lønpraksis.
§ 19 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter oplysnings- og
indberetningskrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det følger bl.a. heraf,
at virksomheden mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger
vedrørende sin lønpolitik og praksis for bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på organisationens
risikoprofil, herunder de samlede kvantitative oplysninger om aflønning
opdelt bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på organisationens risikoprofil.
Oplysningerne skal indsendes til Finanstilsynet hvert år og samtidig hermed
offentliggøres på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens
lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af bestyrelsen, direktionen andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på organisationens
risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 5 e for så vidt
angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for indholdet af den i §
4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik, hvorefter Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter nærmere regler om
virksomhedens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
414
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0415.png
UDKAST
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på organisationens
risikoprofil.
Det følger bl.a. af aflønningsbekendtgørelsens § 5, at bestyrelsen under
hensyntagen til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds størrelse og organisation
samt omfanget og kompleksiteten af organisationens aktiviteter skal
fastlægge en lønpolitik, herunder en pensionspolitik, retningslinjer for
tildeling af variable løndele, fratrædelsesgodtgørelser og identifikation af
væsentlige risikotagere. Bestyrelsen har endvidere ansvaret for
lønpolitikkens gennemførelse. Bestyrelsen skal godkende lønpolitikken.
Aflønningsbekendtgørelsen indeholder endvidere krav til lønpolitikkens
indhold.
Aflønningsbekendtgørelsen indeholder krav til aflønningen af bestyrelsen,
direktionen og andre væsentlige risikotagere. Anvendelsen af variabel løn
for denne persongruppe er eksempelvis reguleret i bekendtgørelsens § 10.
Det følger af det foreslåede, at erhvervsministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren i øvrigt kan fastsætte nærmere regler om
virksomhedens vederlagsrapport. Den gældende bekendtgørelse indeholder
ikke krav om udarbejdelsen af en vederlagsrapport. Det foreslås, at der
indføres nærmere krav om vederlagsrapportens udarbejdelse, indhold og
offentliggørelse i bekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 5 k
fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om større fratrædelsesordninger for
medlemmer af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Ved begrebet fratrædelsesordninger forstås alle vederlagsdele, som et
medlem af direktionen opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder
fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for
begrebet falder bl.a. bonusser, som et medlem af direktionen har optjent som
led i sin ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestidspunktet, så
længe denne bonus ikke er betinget af personens opsigelse.
Den foreslåede bestemmelse vedrører aftaler om fratrædelsesordninger med
medlemmer af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke foretager registrering af direktører hos
Erhvervsstyrelsen, vil afgørende for, hvilke personer der må anses for
medlemmer af direktionen, være bestyrelsens beslutninger herom. På
tidspunktet for dette lovforslags vedtagelse, vil alene direktøren i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1, 1.
pkt., være et medlem af direktionen. Såfremt bestyrelsen i Lønmodtagernes
415
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0416.png
UDKAST
Dyrtidsfond på et senere tidspunkt måtte ønske at benytte sin kompetence
til at udvide direktionen, vil de nye medlemmer af direktionen tilsvarende
omfattes af den foreslåede bestemmelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond
indgår en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen,
og værdien af ordningen overstiger et beløb svarende til vedkommendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal
virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder
størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det
foreslåede
offentliggørelseskrav
vedrører
aftaler
om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til modtagerens
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusiv pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede bestemmelse ses i
forhold til modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusiv pension. Ved opgørelsen heraf indgår både modtagerens faste og
variable løndele i de seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet.
Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse indgår
også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som værdien på
beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidligere tidspunkt end på
fratrædelsestidspunktet, hvor modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal
fratrædelsesordningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set ud fra
modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt loft for
fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de gældende krav til
offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale om
fratrædelsesordninger med et medlem af direktionen, der overstiger en
værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pension for modtageren.
For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et
medlem af direktionen er Lønmodtagernes Dyrtidsfond således forpligtet til
at offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de
enkelte vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
416
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0417.png
UDKAST
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at offentliggørelsen af oplysninger
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal ske på
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på samme sted, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds lønpolitik er offentliggjort og skal ske
hurtigst muligt og senest tre hverdage efter aftalens indgåelse.
Efter forslaget er Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til at offentliggøre
oplysninger om et medlem af direktionens fratrædelsesordning, hvis
vederlaget overstiger en værdi svarende til vedkommendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt og senest
tre hverdage efter aftalens indgåelse. Det betyder, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond umiddelbart efter aftaleindgåelse med et medlem af direktionen
om en fratrædelsesordning skal offentliggøre oplysninger om vederlagets
størrelse, de enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for
vederlagsdelenes størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelsestidspunktet, på
tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på
samme sted, som Lønmodtagernes Dyrtidsfonds lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige så længe aftalen er
gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de enkelte
vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes størrelse skal
være tilgængelige på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på samme
sted, som Lønmodtagernes Dyrtidsfonds lønpolitik er offentliggjort, så
længe aftalen om fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele
udbetalingsperioden og i hele perioden indtil et eventuelt krav om
tilbagebetaling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelsesordning i
ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal
Lønmodtagernes Dyrtidsfond fjerne oplysningerne om modtagerens
tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes af oplysninger om et
medlem af direktionens nye fratrædelsesordning.
417
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0418.png
UDKAST
Det følger af forslaget til § 5 n, at bestemmelserne i den foreslåede § 5 k
ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 14 a, stk. 1, at en overtrædelse af det
foreslåede § 5 k kan straffes med bøde.
Det følger af § 19 i aflønningsbekendtgørelsen, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i dag er forpligtet til årligt at offentliggøre samlede kvantitative
oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområder, for bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
organisationens risikoprofil.
Dette omfatter bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er
udbetalt i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudover
skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre størrelsen af de tildelte
fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af modtagere
heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Ud over den
største fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongruppe.
Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme.
Det følger af den foreslåede
§ 5 l,
at løn i en aftalt opsigelsesperiode til et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke modsvares
af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis over
fritstillingsperioden.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registrering af direktører hos
Erhvervsstyrelsen. Afgørende for, hvilke personer der må anses for
medlemmer af direktionen, vil derfor være bestyrelsens beslutninger herom.
På tidspunktet for dette lovforslags vedtagelse, vil alene direktøren i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1, 1.
pkt., være et medlem af direktionen. Såfremt bestyrelsen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond på et senere tidspunkt måtte ønske at benytte sin kompetence
til at udvide direktionen, vil de nye medlemmer af direktionen tilsvarende
omfattes af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at løn til et medlem af direktionen
i en aftalt opsigelsesperiode skal udbetales månedsvis over
fritstillingsperioden, for så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares
af en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
418
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0419.png
UDKAST
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de tilfælde, hvor et
medlem af direktionen er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at et
medlem af direktionen, der befinder sig i opsagt stilling, men som er
forpligtet til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens
udløb, ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse. For et medlem af
direktionen, der er fratrådt sin stilling og alene fritstillet i en del af
opsigelsesperioden, skal den del af lønnen i opsigelsesperioden, der
vedrører fritstillingsperioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen f.eks. aftalt
en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at et medlem af
direktionen skal fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter
opsigelsen og fritstilles i resten af perioden, vil de ni måneders løn i
opsigelsesperioden, der ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være
omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse, at det fratrådte medlem af direktionen
fortsætter i sit sædvanlige virke i virksomheden. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at det fratrådte medlem af direktionen virker som konsulent
på deltid eller lignende for virksomheden i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn i
fritstillingsperioden ske månedsvis over perioden. Det vil sige, at
udbetalingen i fristillingsperioden skal ske med de sædvanlige månedsvise
betalinger, som det fratrådte medlem af direktionen har modtaget under sin
ansættelse. Udbetalingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over
hele fritstillingsperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt opsigelsesperiode
ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse med fritstillingen af et medlem
af direktionen. Kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
virksomhed vil ofte medføre, at omfanget af eventuelt kritisable forhold
først konstateres efter et medlem af direktionens fratrædelse. Der kan derfor
forløbe en vis tid fra fritstillingen, før det kan konstateres, om grundlaget
for udbetalingen har været og fortsat er til stede. Hvis løn i
opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med fritstillingen af et
medlem af direktionen, reduceres muligheden for senere at kunne kræve
pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
bestyrelse mulighed for løbende at reagere, hvis det pågældende medlem af
direktionen har udvist en adfærd, der kan udgøre en væsentlig
misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden hele beløbet er udbetalt. Hvis
419
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0420.png
UDKAST
bestyrelsen efter et medlem af direktionens fritstilling bliver bekendt med,
at den pågældende under sin ansættelse har udvist en adfærd, der er udtryk
for en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, har
Lønmodtagernes Dyrtidsfond således mulighed for at iværksætte
ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens udbetalingen
fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige svigt eller
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra det fratrådte medlem af
direktionens side, vil også krav på eventuelle andre vederlag i forbindelse
med fratrædelsen bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 5 m, stk. 4.
De gældende aflønningsregler for Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder
ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode.
Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der efter de gældende regler
karakteriseres som variabel løn, jf. § 3 i aflønningsbekendtgørelsen. Da løn
i en aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke omfattet af de
gældende begrænsninger for brug af variabel løn, der følger af § 10 i
aflønningsbekendtgørelsen.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for udbetalingen af løn
i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde, hvor en person er fritstillet fra sin
stilling i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Det følger af forslaget til § 5 n, at bestemmelsen i den forslåede § 5 l ikke
kan fraviges ved aftale.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 5 m
fastsætter nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond samt til udbetalingen heraf.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registrering af direktører hos
Erhvervsstyrelsen. Afgørende for, hvilke personer der må anses for
medlemmer af direktionen, vil derfor være bestyrelsens beslutninger herom.
På tidspunktet for dette lovforslags vedtagelse, vil alene direktøren i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1, 1.
pkt., være et medlem af direktionen. Såfremt bestyrelsen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond på et senere tidspunkt måtte ønske at benytte sin kompetence
til at udvide direktionen, vil de nye medlemmer af direktionen tilsvarende
omfattes af den foreslåede bestemmelse.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der er nærmere
defineret i den foreslåede § 5 i, som enhver form for betaling, som
420
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0421.png
UDKAST
modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør hverken løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afspejle de
resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen og ikke må belønne
forseelser eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, et medlem af direktionen har
opnået eller ikke har opnået over en periode inden vedkommendes
fratrædelse afspejles i ordningen. Ved vurderingen af manglende resultater
bør der tages hensyn til både virksomhedens og den pågældendes forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse kan lægges til
grund for omgående opsigelse af kontrakten eller afskedigelse af et medlem
af direktionen.
Skyldes et medlem af direktionens afskedigelse eksempelvis, at den
pågældende under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må
virksomheden ikke tildele fratrædelsesgodtgørelsen til den pågældende. I et
sådant tilfælde vil fratrædelsesgodtgørelse bortfalde inden udbetalingen
heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end et medlem af
direktionens svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan
tilregnes den pågældende, skal tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale
om fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende
resultater. Forhold af en karakter, der kunne føre til en bortvisning af den
pågældende, vil som udgangspunkt medføre at en fratrædelsesgodtgørelse
ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag,
hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis et medlem af
direktionen har udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt
godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres på et
senere tidspunkt.
421
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0422.png
UDKAST
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ske i månedsvise rater svarende til
størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det
seneste regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at fratrædelsesgodtgørelser skal udbetales i
månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre en værdi svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Ved opgørelsen heraf indgår både et medlem af direktionens
faste og variable løndele i det seneste regnskabsår fra
fratrædelsestidspunktet. Evt. variabel løn, der er tildelt i aktier, og evt.
variabel løn under udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de sædvanlige
månedsvise betalinger, som et medlem af direktionen har modtaget under
sin ansættelse. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal således
udskydes og ske med en ligelig fordeling svarende til den pågældendes
gennemsnitlige månedsløn inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er
udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at sikre, at der er
et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om
forudsætningerne for tildelingen har ændret sig.
Udskydelsesperiodens
længde
afhænger
af,
hvor
stor
fratrædelsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis et et medlem af direktionen f.eks.
har indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års
samlede løn inklusive pension, vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen
kunne udbetales året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er
udbetalt, jf. det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb svarende til
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste
regnskabsår. Den foreslåede bestemmelse begrænser således ikke
virksomheden i at udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge
udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at et fratrådt
422
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0423.png
UDKAST
medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt
væsentligheden af en misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på
fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at sikre, at virksomhedens
bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er behov for at indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at det
fratrådte medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis
virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes et medlem af
direktionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at vedkommende er
sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond tidligst kan begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden
er udbetalt fuldt ud i overensstemmelse med det foreslåede § 5 m. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 5 m.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens udbetaling er
afhængig af udbetalingen af eventuel løn i opsigelsesperioden.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen er imidlertid ikke afhængig af
udbetalingen af eventuel variabel løn, der måtte være under udskydelse i
henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, i aflønningsbekendtgørelsen.
Kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget af eventuelt
kritisable forhold efter et medlem af direktionens fratrædelse. Der kan derfor
forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en
fratrådt under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en
misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet.
De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har
til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med kravet i forslaget
til stk. 4.
423
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0424.png
UDKAST
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at bestyrelsen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
vedkommendeunder under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold,
der kan tilregnes et medlem af direktionen eller hvis bestyrelsen bliver
bekendt med, at et medlem af direktionen er sigtet for strafbare forhold, som
er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne
ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er således begrænset
til den udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Den del af en
fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte medlem af direktionen har
udvist en adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt under sin ansættelse i virksomheden, skal bestyrelsen bestræbe sig på
at kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i
1. pkt.,
at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen, hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at vedkommende under
sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen er forpligtet til at
vurdere, om et fratrådt medlem af direktionen har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt og indstille
udbetalingen og dermed lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse
bortfalde, hvis dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den
konkret udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis virksomheden kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og
disse i høj grad kan tilregnes et medlem af direktionens kritisable adfærd
eller mangelfulde ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at
vedkommende har handlet i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen
fastsatte rammer og har påført virksomheden store risici som en følge heraf.
Det kan også være tilfældet, hvor vedkommende har udvist passivitet eller
illoyal adfærd, der i betragteligt omfang har bidraget til virksomhedens
424
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0425.png
UDKAST
problemer, eller hvor problemerne skyldes, at vedkommende åbenlyst har
tilsidesat hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at virksomhedens
økonomiske problemer kan tilregnes et medlem af direktionens adfærd eller
passivitet, og at denne adfærd eller passivitet i den givne situation må anses
for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at
virksomhedens økonomiske problemer hovedsageligt udspringer af forhold,
som ikke kan tilregnes et medlem af direktionens adfærd eller passivitet, er
der efter bestemmelsen ikke krav om indstilling af udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes, selvom
virksomhedens økonomiske problemer først konstateres, efter det
pågældende medlem af direktionen er fratrådt virksomheden.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt, uden at
Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virksomhedens økonomiske
situation, som i de ovenfor nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret
vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte
medlem af direktionen under sin ansættelse har deltaget i eller været
ansvarlig for handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab
eller skade for virksomheden, som med rimelighed burde have været
undgået. Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes
et medlem af direktionens adfærd, kunne udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis vedkommendes
kritisable adfærd har medført, at tilliden til virksomheden forværres
markant.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab eller skade, som
virksomheden er blevet påført, kan tilregnes et medlem af direktionens
kritisable adfærd. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis vedkommende
har deltaget i eller ved sin adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller
har udvist en illoyal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og
skade på virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af et medlem af direktionens ledelsesmæssige
forpligtelser efter den finansielle- og selskabsretlige regulering vil som
udgangspunkt blive anset for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den fratrådte ikke har fulgt
eller gennemført de politikker og retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen
efter § 4 b, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, eller hvis vedkommende
ikke har formået at bidrage til en effektiv virksomhedsstyring efter § 4 c, i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
425
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0426.png
UDKAST
Også væsentlig tilsidesættelse af den regulering, der gælder for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt anses som udgangspunkt for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes et
medlem af direktionen. Modtager virksomheden eksempelvis gentagne
påtaler eller påbud fra Finanstilsynet for overtrædelser af centrale regler
under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgøre et ledelsesmæssigt
svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold, som kan
tilregnes et medlem af direktionen, eller at vedkommende har haft en
mangelfuld opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at
vedkommende generelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette
tillige udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis et medlem af
direktionens handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at den
fratrådte medlem af direktionen eller virksomheden dømmes for
overtrædelse af straffeloven, lovgivning relateret til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond eller anden relevant lovgivning. Er direktøren eller
virksomheden
dømt
for
en
sådan
overtrædelse
skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
at overtrædelsen er begået i forbindelse med et medlem af direktionens
varetagelse af sine pligter i virksomheden. Er vedkommende dømt for
strafbare forhold begået i vedkommendes privatsfære, er bestyrelsen derfor
ikke efter de foreslåede regler forpligtet til at indstille udbetalingen af
vedkommendes fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straffeloven,
lovgivning relateret til Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller anden relevant
lovgivning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen af
fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er begået af et medlem af
direktionen, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere, fordi
vedkommende ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på
området. Eksempelvis, hvis det påvises, at vedkommende ved sin passivitet
muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor virksomheden og/eller et medlem
af
direktionen
sigtes,
og
der
placeres
et
strafansvar.
Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt inden et strafansvar er
placeret, hvilket reducerer muligheden for senere at kunne kræve pengene
retur, hvis det viser sig at blive relevant. Derfor foreslås det i 2. pkt., at
bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen
426
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0427.png
UDKAST
allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver sigtet for et strafbart
forhold, der kan tilregnes et medlem af direktionen, eller på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at vedkommende er sigtet for et sådant
strafbart forhold, som er begået under vedkommendes ansættelse i
virksomheden. Se nærmere herom nedenfor under bemærkningerne til det
foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den fratrådte
medlem af direktionen eller virksomheden efterfølgende findes skyldig i
strafbare forhold. Det kan forekomme, at domstolene ikke finder
tilstrækkeligt grundlag for at dømme vedkommende eller virksomheden
efter tiltalen, men hvor forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal
indstilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold og den adfærd, der
har ført til straffesagen, i sig selv har påført virksomheden en så betydelig
omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen til det fratrådte medlem af direktionen. Dette vil
være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under vedkommendes
ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre tilfælde, hvor et
medlem af direktionens adfærd må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalingen af
den pågældendes fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at det fratrådte medlem af direktionen
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen
bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner fra
Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede
1. pkt., indebærer et bortfald af et medlem af direktionens krav på den ikke-
udbetalte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af
udbetalingen, skal bestyrelsen, kræve tilbagebetaling af den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller delvist,
jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfrister få nye
oplysninger, der giver anledning til at omgøre beslutningen om at indstille
udbetalingen, eller underkendes bestyrelsens indstilling af udbetalingen
427
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0428.png
UDKAST
eksempelvis ved domstolene, vil et medlem af direktionen kunne kræve
resten af fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til bestyrelsens
almindelige
kontraktbaserede
indgrebsmuligheder
og
misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke bestyrelsens mulighed
for at gribe ind over for udbetalingen af et medlem af direktionens
fratrædelsesgodtgørelse som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet
i øvrigt.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at bestyrelsen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til
et medlem af direktionen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold,
der kan tilregnes vedkommende, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at det fratrådte medlem af direktionen er sigtet for strafbare forhold, som er
begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med sigtelser af
virksomheden, et medlem af direktionen for overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører
den pågældendes aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter
i virksomheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af et medlem af
direktionens
fratrædelsesgodtgørelse,
hvis
virksomheden
eller
vedkommende sigtes for overtrædelse af eller medvirken til overtrædelse af
straffelovens § 114 b om terrorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller
§ 290 a om hvidvask, for forhold, som direktøren under og som led i sin
ansættelse har deltaget i eller ved sin passivitet har muliggjort.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant lovgivning
medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratrædelsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen
skal
tilbageholde
et
medlem
af
direktionens
fratrædelsesgodtgørelse, hvis indholdet i sigtelsen af vedkommende har
relation til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af et medlem af direktionen
for forhold begået i vedkommendes privatsfære er ikke omfattet af pligten
til at tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser.
En domfældelse af virksomheden eller et medlem af direktionen for forhold
som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne tilbageholde udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at et medlem af
direktionen eller virksomheden er sigtet for et strafbart forhold, der kan
428
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0429.png
UDKAST
tilregnes et medlem af direktionen, skal ses i lyset af, at det i de fleste
tilfælde tager lang tid, inden et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at
sikre, at et medlem af direktionen i virksomheden ikke belønnes for
strafbare handlinger, som de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at det
skal være muligt at tilbageholde den udskudte del af en
fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist inden udbetalingen heraf for at
afværge risikoen for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse
kan udbetales, eller om den bortfalder, på det tidspunkt, hvor sagen afgøres
endeligt i retten, eller hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes det fratrådte
medlem af direktionen skyldig i strafbare forhold, og konstaterer bestyrelsen
på den baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det
foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den tilbageholdte
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede
udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet for sigtelsen
træffe beslutning om, at indstille fratrædelsesgodtgørelsen og kræve en
eventuelt udbetalt del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet
domstolenes endelige afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet endelig beslutning.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal kræve
tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen,
der er udbetalt helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med
adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
4, hvis anvendelse er begrænset til den udskudte del af
fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesområdet for det foreslåede stk. 5 er
begrænset til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det
tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrelsen til at kræve
en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de tilfælde, hvor det efter
udbetalingen heraf viser sig, at det fratrådte medlem af direktionen har
udvist en adfærd under sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må
429
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0430.png
UDKAST
anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen
har udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen
tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at bestyrelsen skal
kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor hele
eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med det fratrådte medlem af direktionens
kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor et medlem af direktionens fratrædelsesgodtgørelse
tilbageholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve
tilbagebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen
vurderer, at der er grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del
og lade den resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som
det fremgår af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan
vurderingen af om udbetalingen skal indstilles være afhængig af
straffesagens endelige afgørelse.
Pligten
for
bestyrelsen
til
at
kræve
tilbagebetaling
af
fratrædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Dette indebærer, at
bestyrelsen skal undersøge mulighederne for at kræve tilbagebetaling af et
medlem af direktionens fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen bliver bekendt med, at vedkommende under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan adfærd på et
tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt
ikke er rimelig udsigt til, at en forfølgelse af kravet vil føre til
tilbagebetaling, eller hvor forfølgelse af kravet vil være forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke
være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne godtgøre over for
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at have udfoldet rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, vil løbe
successiv månedsvis efterhånden som fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i
henhold til § 5, stk. 2.
Det foreslås i
§ 5 n,
at §§ 5 k – 5 m ikke kan fraviges ved aftale, herunder
ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i
430
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0431.png
UDKAST
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås med en anden virksomhed i
koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på entydigt at fastsætte,
at der ikke kan indgås bindende aftaler om fravigelse af de nævnte
bestemmelser, idet bestemmelserne i så fald ikke ville få den tilsigtede
virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en ændring af øvrige
bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller øvrige
bestemmelser i aflønningsbekendtgørelsen. Den foreslåede bestemmelse
indebærer således ikke en ændring i forhold til, hvilke bestemmelser i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller aflønningsbekendtgørelsen, der i
øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 8 (§ 8 n, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 8 n,
stk. 2.
Til nr. 9 (§ 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det foreslås at tilføje en henvisning til den foreslåede § 5 j i bestemmelsen.
Ændringsforslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan påse overholdelsen af
regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 5 j. Ændringsforslaget er
en følge af, at der i stedet for den gældende § 5 e, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede §
5 j.
Til nr. 10 (§ 10, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 10,
stk. 4.
Til nr. 11 (§ 10, stk. 5, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 10,
stk. 5.
Til nr. 12 (§ 10, stk. 6, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
431
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0432.png
UDKAST
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 10,
stk. 6.
Til nr. 13 (§ 14, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8,
nr. 1. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 14,
stk. 1.
Til nr. 14 (§ 14 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det foreslås at tilføje en henvisning til den foreslåede § 5 k i bestemmelsen.
Ændringsforslaget vil medføre, at en overtrædelse af den foreslåede § 5 k
kan straffes med bøde.
I forbindelse med offentliggørelseskravet i § 5 k er ansvarssubjektet
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Gerningsindholdet består i, at fonden ikke
offentliggør alle de nævnte oplysninger hurtigst muligt eller senest 3
hverdage efter aftaleindgåelsen af en større fratrædelsesordning på
Lønmodtagernes Dyrtidsfond hjemmeside, på samme sted som fondens
lønpolitik er offentliggjort.
Der er således flere forhold i § 5 k, der særskilt vil kunne føre til et eventuelt
strafansvar, herunder manglende offentliggørelse, for sen offentliggørelse
og offentliggørelse et andet sted på hjemmesiden end hvor virksomhedens
lønpolitik er offentliggjort, hvor det eksempelvis forsøges skjult i forhold til
anden information af samme karakter. Endelig kan det straffes med bøde,
hvis fonden fjerner oplysningerne om et medlem af direktionens
fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen fortsat finder anvendelse.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 30, stk. 4, i lov om betalinger)
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen, den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den
faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse i et e-pengeinstitut og betalingsinstitut skal opfylde
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 30, stk. 1 og 2, jf. § 30, stk. 3.
Erhvervsministeren er efter den gældende § 30 a, i lov om betalinger,
bemyndiget til at fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav samt
ansvarsområder for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2,
432
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0433.png
UDKAST
i hvidvaskloven, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige
for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter.
Den gældende bemyndigelse til erhvervsministeren har til formål at sikre, at
der via udfyldende regler på området skabes klarhed om ansvar, roller og
arbejdsdeling blandt ledende medarbejdere og ledelsen i et e-pengeinstitut
og i et betalingsinstitut. Der er aktuelt ikke udstedt en bekendtgørelse i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
Betalingsinstitutter er defineret i § 7, nr. 2, i lov om betalinger. I lov om
betalinger forstås ved et betalingsinstitut en juridisk person, der er meddelt
tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 9 i lov om betalinger, og
institutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller EØS-land.
E-pengeinstitutter er defineret i § 7, nr. 3, i lov om betalinger, og de udgør
en juridisk person, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske penge,
jf. § 8 i lov om betalinger, og institutter, der er meddelt tilladelse i et andet
EU- eller EØS-land.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 4
i § 30 i lov om betalinger, således at
bemyndigelsesbestemmelsen i § 30 a, i lov om betalinger, med en få
sproglige tilpasninger, vil fremgå af § 30, stk. 4, i lov om betalingerne. Med
den foreslåede § 30, stk. 4, vil Erhvervsministeren således fortsat have
bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav
for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2,
og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.
Den nærmere udmøntning af bemyndigelserne i stk. 4 forventes at indeholde
regler om sagsbehandlingsprocesser samt kompetence- og erfaringskrav til
den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og
medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.
Udgangspunktet for processen i vurderingen af en ansøgers egnethed, vil
være et helhedsorienteret og samlet billede af ansøgerens erfaringer og
kompetencer set i forhold til den konkrete stilling, som personen skal
bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den helhedsorienterede
vurderingsproces. En ansøgers erfaringer fra tilsvarende eller beslægtet
stilling i en tilsvarende eller relevant beslægtet finansiel virksomhed vil
være faktorer, der tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den
helhedsorienterede ansøgningsproces.
433
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0434.png
UDKAST
Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og konkrete
tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring til brug for
sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstilgang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever op til en række
foruddefinerede tærskelniveauer til kompetence og erfaring, vil
vedkommende formodes at være egnet. Modellen opstiller dermed en
mulighed for forenklet sagsbehandling for ansøgere med åbenbart
tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre transparens om
kriterier, der anses for både relevante og tilstrækkelige for specifikke
stillinger i den finansielle sektor.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være proportionale
set i forhold til virksomhedens varierende størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitetsafvejningen vil skulle foretages konkret for det enkelte
virksomhed med udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en persons egnethed til
en stilling som nøgleperson. Bekendtgørelsen forventes at fastsætte regler,
der vil skulle tage hensyn til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og
kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelige erfaring kan ses
enten i forhold til, hvor mange års erfaring en person skal have fra et givent
område eller i forhold til hvilke roller, erfaringen er opnået i. Regler og
retningslinjer på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt
i de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil dermed give erhvervsministeren hjemmel
til at gennemføre en række af anbefalingerne i rapporten ”Anbefalinger til
fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder”, fra
Fagudvalget afgivet i foråret 2020, jf. afsnit 2 i de almindelige
bemærkninger om lovforslagets baggrund.
Fagudvalget lod sig bl.a. inspirere af ECB’s (European Central Bank)
formodningstilgang, der er beskrevet i ECB’s retningslinjer, Guide to fit and
proper assessments. Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at
fastsætte kompetence- og erfaringskrav forventes derfor at tage
udgangspunkt i denne tilgang.
434
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0435.png
UDKAST
Til nr. 2 (§ 30 a i lov om betalinger)
Erhvervsministeren er efter den gældende § 30 a, i lov om betalinger,
bemyndiget til at fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav samt
ansvarsområder for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2,
i hvidvaskloven, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige
for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter.
Den gældende bemyndigelse til erhvervsministeren har til formål at sikre, at
der via udfyldende regler på området skabes klarhed om ansvar, roller og
arbejdsdeling blandt ledende medarbejdere og ledelsen i et e-pengeinstitut
og i et betalingsinstitut. Der er aktuelt ikke udstedt en bekendtgørelse i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
Det foreslås, at
§ 30 a
i lov om betalinger ophæves, da
bemyndigelsesbestemmelsen til Erhvervsministeren til at kunne fastsætte
regler om kompetence- og erfaringskrav for den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den
faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter som følge
af lovforslagets § 9, nr. 1, vil fremgå af § 30, stk. 4.
Den foreslåede ændring er således alene en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter bemyndigelsesbestemmelsen vil fremgå
af § 30, stk. 4.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslåede
stk. 2
tager stilling til, hvordan det foreslåede § 64 c, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, om identificering
af nøglepersoner i et realkreditinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal finde
anvendelse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager
en stilling i et realkreditinstitut, der indebærer, at de ansatte identificeres
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Den foreslåede ændring af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, skal gælde for nøglepersoner i realkreditinstitutter,
vil gældefor ansatte, der identificeres som nøglepersoner efter lovens
435
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0436.png
UDKAST
ikrafttræden den 1. januar 2023. Det ville dog være yderst indgribende, hvis
reglerne gjaldt for ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer,
at de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1 og 2, i lov
om finansiel virksomhed i forbindelse med lovens ikrafttræden den 1. januar
2023.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at en ansat i et realkreditinstitut, som allerede på
tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager en stilling i et realkreditinstitut,
som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte som nøgleperson i
medfør af § 64 c, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, eller en ansat i
et realkreditinstitut, som er et SIFI eller G-SIFI, som allerede på tidspunktet
for lovens ikrafttræden varetager en stilling, som indebærer, at instituttet
skal identificere den ansatte som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 2, nr.
5 og 6, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet oplysninger om dennes
egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at disse ansatte ikke vil
skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2023. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden
ikke måtte opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Konsekvensen ville
i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde,
hvor nøglepersonen f.eks. er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået
konkurs, jf. § 64, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed før lovens
ikrafttræden den 1. januar 2023.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den løbende
oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed fra lovens ikrafttræden. Det vil indebære, at hvis en nøgleperson
efter lovens ikrafttræden f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet herom. På baggrund
af nøglepersonens underretning til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en
vurdering af, om domfældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den
pågældende nøgleperson ikke længere vil kunne varetage sin stilling på
betryggende måde.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
at
forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke indgår ved en eventuel
efterfølgende vurdering af en nøglepersons egnethed og hæderlighed efter §
64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 11.
436
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0437.png
UDKAST
Overgangsbestemmelsen vil medføre, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig adfærd, jf. § 64,
stk. 1, nr. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed ikke vil indgå i
Finanstilsynets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene. Finanstilsynet vil kunne påbyde et realkreditinstitut,
der ikke er et SIFI eller et G-SIFI, at afsætte en ansat, der identificeres som
nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed
ved lovens ikrafttræden, hvis vedkommende efter lovens ikrafttræden bliver
pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64,
stk. 1, nr. 2-6, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Hvis en ansat i et realkreditinstitut, der ikke er et SIFI eller et G-SIFI, der
var identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed ved lovens ikrafttræden, efterfølgende skifter til en anden
stilling som nøgleperson, skal den pågældende egnetheds- og
hæderlighedsvurderes i medfør af § 64, stk. 1, jf. § 64 c og § 64 d i lov om
finansiel virksomhed, til den nye stilling. Det vil gøre sig gældende, uanset
om der er tale om en stilling i samme realkreditinstitut, der ikke er et SIFI
eller et G-SIFI. Forhold indtruffet før lovens ikrafttræden kan indgå i
egnetheds- og hæderlighedsvurderingen i forbindelse med den nye stilling.
Det foreslås i
stk. 3,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed og et medlem af
direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside i henhold til § 77 j i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 25, senest 6 måneder
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed og et medlem af
direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som overstiger et
beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår inklusive pension, skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af ordningens
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
437
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0438.png
UDKAST
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Oplysningerne om
direktionsmedlemmets fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så
længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 77 j er strafbelagt med bøde, jf. § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed. Det vil sige, at pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, investeringsforvaltningsselskabet, forsikringsselskabet,
den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirskomheden
kan straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har offentliggjort
oplysninger om fratrædelsesordninger i henhold til § 77 j, senest 6 måneder
efter, at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 77 k, § 77 l, stk. 2-5, og § 77 m i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et
forsikringsselskab,
en
finansiel
holdingvirksomhed
eller
en
forsikringsholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§ 77 k, § 77 l, stk. 2-5, og § 77 m, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen
i
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der er indgået,
men som endnu ikke er aktualiseret som følge af direktionsmedlemmets
fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde, hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, at
udbetalingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales samlet på
tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres således, at
udbetalingskravene i § 77 k og § 77 l, stk. 2-5, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen
i
et
pengeinstitut,
et
realkreditinstitut,
et
438
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0439.png
UDKAST
investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, der er
aktualiseret som følge af vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, finder de foreslåede udbetalingskrav i § 77 k, § 77 l,
stk. 2-5, og § 77 m ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er
aktualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan således udbetales i
henhold til de gældende aftaler. Heller ikke virksomhedernes mulighed for
at indstille udbetalingen eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et
forsikringsselskab,
en
finansiel
holdingvirksomhed
eller
en
forsikringsholdingvirksomhed er således omfattet af de gældende
aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn,
jf. § 77 a i lov om finansiel virksomhed, hvis ikke betingelserne for
undtagelse i § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december
2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
finansielle
holdingvirksomheder og investeringsforeninger, eller i § 21, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler, er, at
direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under
direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange år
frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således nødvendig
for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 77 l, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der
indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der indgås,
forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden skal afspejle de resultater,
der er opnået ved varetagelse af direktørens stilling.
439
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0440.png
UDKAST
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 77 l, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab,
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed ikke
må belønne forseelser eller manglende resultater. Dette følger på forhånd af
den gældende § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder og af § 18, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
Det foreslås i
stk. 6,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed og
et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, skal
offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i henhold til § 109 a i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 14, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed og
et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som
overstiger et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de
seneste to regnskabsår inklusive pension, skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af ordningens
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Oplysningerne om
440
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0441.png
UDKAST
direktionsmedlemmets fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så
længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 109 a er strafbelagt med bøde, jf. § 266, stk. 1, 1. nr. 1, i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Det vil
sige, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden kan
straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har offentliggjort oplysninger
om fratrædelsesordninger i henhold til § 109 a, senest 6 måneder efter, at
loven er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 7,
at § 109 b, § 109 c, stk. 2-5, og § 109 d i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§§ 109 b, § 109 c, stk. 2-5, og § 109 d, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
14, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der er indgået, men som endnu ikke er
aktualiseret som følge af direktionsmedlemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde, hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskaber
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed,
at
udbetalingen
af
fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales samlet på tidspunktet for
vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres således, at
udbetalingskravene i § 109 b og § 109 c, stk. 2-5, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der er aktualiseret som følge af
vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, finder
de foreslåede udbetalingskrav i §§ 109 b, § 109 c, stk. 2-5, og § 109 d ikke
anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de gældende aftaler.
Heller ikke virksomhedernes mulighed for at indstille udbetalingen eller
441
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0442.png
UDKAST
kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse vil finde
anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed er således
omfattet af de gældende aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser
behandles som variabel løn, jf. § 109 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, hvis ikke betingelserne for undtagelse i
§ 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber,
finansielle
holdingvirksomheder og investeringsforeninger, er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler er, at
direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under
direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange år
frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således nødvendig
for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 8,
at § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af
direktionen i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed,
der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse
af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed ikke må belønne forseelser eller
manglende resultater. Dette følger på forhånd af den gældende § 15, stk. 4,
i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning
i
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
442
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0443.png
UDKAST
investeringsforvaltningsselskaber,
holdingvirksomheder.
investeringsforeninger
og
visse
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
Det foreslås i
stk. 9,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem en firmapensionskasse og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på firmapensionskassens
hjemmeside i henhold til § 43 a i lov om firmapensionskasser, som affattet
ved denne lovs § 4, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem en firmapensionskasse og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, og som overstiger et beløb svarende til den
pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension, skal offentliggøres på firmapensionskassens hjemmeside senest
seks måneder efter lovens ikrafttræden.
Firmapensionskassen skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af
ordningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte
vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på firmapensionskassens hjemmeside på samme
sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Oplysningerne om
direktionsmedlemmets fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så
længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 43 a, er strafbelagt med bøde, jf. § 117, stk. 2, i lov om
firmapensionskasser. Det vil sige, at firmapensionskassen kan straffes med
bøde, hvis firmapensionskassen ikke har offentliggjort oplysninger om
fratrædelsesordninger i henhold til § 43 a, senest 6 måneder efter, at loven
er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 10,
at § 43 b, § 43 c, stk. 2-5, og § 43 d i lov om
firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler
om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse, som endnu ikke er aktualiseret på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§ 43 b, § 43 c, stk. 2-5, og § 43 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, finder
443
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0444.png
UDKAST
anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen
i en firmapensionskasse, der er indgået, men som endnu ikke er aktualiseret
som følge af direktionsmedlemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, at
udbetalingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales samlet på
tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres således, at
udbetalingskravene i § 43 b og § 43 c, stk. 2-5, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i en firmapensionskasse, der er aktualiseret som følge af
vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, finder
de foreslåede udbetalingskrav i § 43 b, § 43 c, stk. 2-5, og § 43 d ikke
anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de gældende aftaler.
Heller ikke firmapensionskassens mulighed for at indstille udbetalingen
eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse vil
finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse er således omfattet af de gældende aflønningsregler,
hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn, jf. § 18 i –
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder
og
firmapensionskasser, hvis ikke betingelserne for undtagelse i § 21, stk. 1 og
2, i bekendtgørelsen, er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler skyldes
det faktum, at direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende
under direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i
mange år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således
nødvendig for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra
lovens ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 11,
at § 43 c, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, jf.
lovforslagets § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en
444
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0445.png
UDKAST
firmapensionskasse, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der indgås, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden skal afspejle de resultater, der er opnået
ved varetagelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 43 c, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse ikke må belønne forseelser eller manglende resultater.
Dette følger på forhånd af den gældende § 21, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 16
af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
Det foreslås i
stk. 12,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem en investeringsforening og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på investeringsforeningens
hjemmeside i henhold til § 48 e i lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovforslagets § 5, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem en investeringsforening og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, og som overstiger et beløb svarende til den
pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension, skal offentliggøres på investeringsforeningens hjemmeside senest
6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Investeringsforeningen skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af
ordningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte
vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på investeringsforeningens hjemmeside på
samme sted, som investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort.
445
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0446.png
UDKAST
Oplysningerne om direktionsmedlemmets fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 48 e er strafbelagt med bøde, jf. § 190, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v. Det vil sige, at investeringsforeningen kan
straffes med bøde, hvis investeringsforeningen ikke har offentliggjort
oplysninger om fratrædelsesordninger i henhold til § 48 e, senest 6 måneder
efter, at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 13,
at § 48 f, § 48 g, stk. 2-5, og § 48 h i lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 5, nr. 2, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
investeringsforening, som endnu ikke er aktualiseret på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§ 48 f, § 48 g, stk. 2-5, og § 48 h, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, finder anvendelse
på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
investeringsforening, der er indgået, men som endnu ikke er aktualiseret
som følge af direktionsmedlemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde, hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en investeringsforening,
at udbetalingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales samlet
på tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres
således, at udbetalingskravene i § 48 f og § 48 g, stk. 2-5, respekteres i
aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i en investeringsforening, der er aktualiseret som følge af
vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, finder
de foreslåede udbetalingskrav i § 48 f, § 48 g, stk. 2-5, og § 48 h ikke
anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de gældende aftaler.
Heller ikke investeringsforeningernes mulighed for at indstille udbetalingen
eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse vil
finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
investeringsforening er således omfattet af de gældende aflønningsregler,
446
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0447.png
UDKAST
hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn, jf. § 48 a i lov
om investeringsforeninger m.v., hvis ikke betingelserne for undtagelse i §
15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 2160 af 22. december 2020 om lønpolitik
og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og
investeringsforeninger, er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler, er, at
direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under
direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange år
frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således nødvendig
for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 14,
at § 48 g, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
jf. lovforslagets § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en
investeringsforening, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i en investeringsforening, der indgås, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden skal afspejle de resultater, der er opnået
ved varetagelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 48 g, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at
en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en
investeringsforening ikke må belønne forseelser eller manglende resultater.
Dette følger på forhånd af den gældende § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr.
2160 af 22. december 2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
447
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0448.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 15,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem en forvalter af alternative investeringsfonde og et medlem af
direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på
forvalterens hjemmeside i henhold til § 20 a i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., jf. lovforslagets § 6, nr. 2, senest 6 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem en forvalter af alternative investeringsfonde og et medlem af
direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som overstiger et
beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår inklusive pension, skal offentliggøres på forvalterens
hjemmeside senest seks måneder efter lovens ikrafttræden.
Forvalteren skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af ordningens
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på forvalterens hjemmeside på samme sted, som
forvalterens
lønpolitik
er
offentliggjort.
Oplysningerne
om
direktionsmedlemmets fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så
længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 20 a er strafbelagt med bøde, jf. § 190, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det vil sige, at forvalteren
kan straffes med bøde, hvis forvalteren ikke har offentliggjort oplysninger
om fratrædelsesordninger i henhold til § 77 j, senest 6 måneder efter, at
loven er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 16,
at § 20 b, § 20 c, stk. 2-5, og § 20 d i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovforslagets § 6, nr. 2, finder
anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen
i en forvalter af alternative investeringsfonde, som endnu ikke er aktualiseret
på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§ 20 b, § 20 c, stk. 2-5 og § 20 d, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, finder anvendelse
på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
forvalter af alternative investeringsfonde, der er indgået, men som endnu
ikke er aktualiseret som følge af direktionsmedlemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
448
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0449.png
UDKAST
I de tilfælde, hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative
investeringsfonde, at udbetalingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og
udbetales samlet på tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen
revideres således, at udbetalingskravene i § 20 b og § 20 c, stk. 2-5,
respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der er aktualiseret
som følge af vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse, finder de foreslåede udbetalingskrav i § 20 b, § 20 c, stk. 2-
5, og § 20 d ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de
gældende aftaler. Heller ikke forvalternes mulighed for at indstille
udbetalingen eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en forvalter
af alternative investeringsfonde er således omfattet af de gældende
aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn,
jf. § 20, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvis
ikke betingelserne for undtagelse i § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr.
1151 af 24. oktober 2017 om lønpolitik og aflønning i forvaltere af
alternative investeringsfonde, er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler, er, at
direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under
direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange år
frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således nødvendig
for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 17,
at § 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., jf. lovforslagets § 6, nr. 2, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en
forvalter af alternative investeringsfonde, der indgås, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der
indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden skal afspejle de
resultater, der er opnået ved varetagelse af direktørens stilling.
449
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0450.png
UDKAST
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde ikke må belønne
forseelser eller manglende resultater. Dette følger på forhånd af den
gældende § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober 2017 om
lønpolitik og aflønning i forvaltere af alternative investeringsfonde.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
Det foreslås i
stk. 18,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og et medlem af direktionen på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside i henhold til § 24 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som affattet ved denne lovs § 7, senest seks måneder efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og direktøren eller et medlem af
den finansielle ledelse på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som
overstiger et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de
seneste to regnskabsår inklusive pension, skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af ordningens
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort. Oplysningerne om
direktørens eller medlemmet af den finansielle ledelses fratrædelsesordning
skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 24 l er strafbelagt med bøde, jf. § 32 a, stk. 2, 2. pkt., i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har
450
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0451.png
UDKAST
offentliggjort oplysninger om fratrædelsesordninger i henhold til § 24 l,
senest 6 måneder efter, at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 19,
at § 24 m, § 24 n, stk. 2-5, og § 24 o i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som endnu ikke er
aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§ 24 m, § 24 n, stk. 2-5 og § 24 o, som affattet ved denne lovs § 7, finder
anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
er indgået, men som endnu ikke er aktualiseret som følge af
direktionsmedlemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde, hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
i
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
at
udbetalingen
af
fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales samlet på tidspunktet for
vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres således, at
udbetalingskravene i § 24 m, § 24 n, stk. 2-5, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren og et
medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
er aktualiseret som følge af vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, finder de foreslåede udbetalingskrav i § 24 m, § 24 n,
stk. 2-5 og § 24 o ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er
aktualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan således udbetales i
henhold til de gældende aftaler. Heller ikke virksomhedernes mulighed for
at indstille udbetalingen eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren og et medlem af den
finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension er således omfattet af
de gældende aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som
variabel løn, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om
lønpolitik og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis ikke
betingelserne for undtagelse i § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen, er opfyldt.
451
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0452.png
UDKAST
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler, er, at
direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under
direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange år
frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således nødvendig
for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 20,
at § 24 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til direktøren og et medlem af den
finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås,
forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til
direktøren og et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden
skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af direktørens eller
medlemmet af den finansielle ledelses stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 24 n stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren og et medlem af
den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke må belønne
forseelser eller manglende resultater. Dette følger på forhånd af den
gældende § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om
lønpolitik og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
Det foreslås i
stk. 21,
at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, skal offentliggøres på fondens
hjemmeside i henhold til § 5 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som
affattet ved denne lovs § 8, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesordninger, der er indgået
mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen på
452
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0453.png
UDKAST
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som overstiger et beløb svarende til
den pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension, skal offentliggøres på fondens hjemmeside senest seks måneder
efter lovens ikrafttræden.
Fonden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af ordningens samlede
vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på fondens hjemmeside på samme sted, som
fondens
lønpolitik
er
offentliggjort.
Oplysningerne
om
direktionsmedlemmets fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så
længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 5 k er strafbelagt med bøde, jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil sige, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan straffes med bøde, hvis fonden ikke har offentliggjort
oplysninger om fratrædelsesordninger i henhold til § 5 k, senest 6 måneder
efter, at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i
stk. 22,
at § 5 l, § 5 m, stk. 2-5, og § 5 n i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 7, finder
anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som endnu ikke er aktualiseret på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.
Det foreslåede indebærer, at udbetalingskravene til fratrædelsesordninger i
§ 5 l, § 5 m, stk. 2-5, og § 5 n, som affattet ved denne lovs § 8, finder
anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er indgået, men som endnu ikke er
aktualiseret som følge af direktionsmedlemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse, hvis modtageren heraf er under opsigelse eller er
fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde, hvor det indgår som et vilkår i en allerede indgået aftale om
fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at udbetalingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og
udbetales samlet på tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen
revideres således, at udbetalingskravene i § 5 l, § 5 m, stk. 2-5, respekteres
i aftalen.
453
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0454.png
UDKAST
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er aktualiseret som følge af
vedkommendes fratrædelse på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, finder
de foreslåede udbetalingskrav i § 5 l, § 5 m, stk. 2-5, og § 5 n ikke
anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de gældende aftaler.
Heller ikke fondens mulighed for at indstille udbetalingen eller kræve
tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse vil finde
anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er således omfattet af de gældende
aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn,
jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 1215 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og
aflønning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis ikke betingelserne for
undtagelse i § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen, er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende aftaler, er, at
direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under
direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange år
frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelser er således nødvendig
for at sikre, at de foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i
stk. 23,
at § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
som affattet ved denne lovs § 8, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede indebærer, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås,
forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden skal afspejle de resultater,
der er opnået ved varetagelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået, forlænget eller
fornyet efter lovens ikrafttrædelse kan således tildeles på baggrund af de
kriterier, der indgår i den gældende aftale.
Det følger i øvrigt af § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
at en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke må belønne forseelser eller manglende resultater. Dette
følger på forhånd af den gældende § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1215 af
10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
454
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0455.png
UDKAST
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således fortsat ikke
indeholde kriterier, der kan medføre en belønning af forseelser eller
manglende resultater.
Til § 11
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslagets §§ 1, 3, 5, 6 og 9 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovforslagets §§ 1, 3-6 og 9 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslagets § 2 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
da Straffeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder
anordningshjemmel.
Lovforslagets § 4 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da
forsikringsområdet på Færøerne er hjemtaget og dermed reguleres af
færøske love. Lov om firmapensionskasser gælder derfor ikke for Færøerne
og indeholder ikke en anordningshjemmel.
Lovforslagets §§ 7 og 8 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke indeholder anordningshjemmel.
455
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2603056_0456.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret ved lov nr.
… af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§2
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som senest ændret ved
lov nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
…
§3
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret bl.a. ved
lov nr. … af … og senest ved lov
nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
…
456