ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 36
Offentligt

27. oktober 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 9. november

2021

1) Forslag til EU-standard for grønne obligationer

KOM(2021)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Revision af EU’s kapitalkravsregler

(gennemførelse af Basel-anbefalinger mv.)

KOM(2021)663, KOM(2021)664, KOM(2021) 665

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer

KOM(2021)662

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Økonomisk genopretning: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF), rådsimple-

menterende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner og finansiering af gen-

opretningsinstrumentet (NGEU)

KOM(2020)408, KOM(2020)411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Udviklingen i energipriser

KOM(2021)660

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner om fremtiden for det europæiske semester

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 13.-14. oktober 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 2 af 33

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til EU-standard for grønne obligationer

KOM(2021)391

1. Resume

Kommissionen præsenterede 6. juli 2021 forslag til en forordning om europæiske grønne obligati-

oner. Grønne obligationer er obligationer, hvor provenuet, dvs. indtægten, fra udstedelsen finansierer

bæredygtige aktiviteter.

Forslaget introducerer en ny EU-standard for grønne obligationer, som bl.a. har til formål at

bidrage til at nå Paris-målene for at reducere udledningen af drivhusgasser. Standarden bidrager

hertil ved at udvikle markederne for grønne obligationer af høj kvalitet og sikre at investorer kan

have tillid til europæiske grønne obligationer, hvilket kan fremme finansieringen af den bæredygtige

omstilling. Det er frivilligt at benytte standarden, både for stater og private.

Standarden er baseret på fire overordnede elementer:

1) De finansierede aktiviteter skal leve op til EU-taksonomien mhp. at sikre, at hele pro-

venuet fra en europæisk grøn obligation går til bæredygtige aktiviteter.

2) Udstederen, fx en stat eller en virksomhed, pålægges krav om at rapportere om anvendel-

sen af provenuet og effekten på klima og miljø.

3) Udstederen underlægges ekstern kontrol med, hvorvidt obligationens provenu er anvendt

til tilstrækkeligt grønne aktiviteter, både før og efter midlerne er brugt.

4) Der etableres et tilsyn med de eksterne kontrollanter, der verificerer, at obligationens pro-

venu er anvendt til bæredygtige aktiviteter.

De fire elementer skal først og fremmest sikre, at standarden giver en høj sikkerhed for, at de

underliggende aktiver, som obligationerne finansierer, reelt understøtter den grønne omstilling. Der-

udover skal standarden sikre, at obligationerne under standarden har en ensartet struktur og

rapporteringskrav for både udstedere og investorer, ligesom standarden kan reducere omkostnin-

gerne i forbindelse med at udstede grønne obligationer.

Forslaget forhandles aktuelt i Rådet, og det slovenske EU-formandskab sigter på at nå enighed i

Rådet (en generel indstilling) inden årets udgang. Formandskabet har endnu ikke fremsat et kom-

promisforslag.

Regeringen støtter generelt et ambitiøst forslag, der kan understøtte såvel europæiske tiltag (herun-

der den europæiske grønne pagt) som nationale tiltag (herunder klimaloven) ved at øge adgangen

til grøn finansiering for både realøkonomien og den finansielle sektor gennem en fælles standard.

Forslaget vil skabe et større marked for grønne obligationer med mere gennemsigtighed og potentielt

lavere omkostninger for udstedere og investorer, hvilket regeringen finder positivt.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget kan fungere sammen med eksisterende forhold på de finan-

sielle markeder og dermed hurtigt kan finde optag i markederne. Herunder vil regeringen lægge

vægt på, at EU-standarden udarbejdes, så investorer kan være sikre på, at grønne obligationer vil

bevare deres status som grønne, selvom definitionen af grønne udgifter måtte ændre sig over tid.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 3 af 33

Endvidere vil regeringen arbejde for et proportionalt og effektivt tilsyn, som også kan understøtte

eksterne kontrollanter, der skal verificere grønne obligationer.

Regeringen vil arbejde for, at standarden fungerer sammen med anden EU-lovgivning vedr. bære-

dygtig finansiering, herunder EU-taksonomien og lovgivning om bæredygtighedsrapportering

(disclosureforordningen), der bl.a. fastætter krav til, hvilke oplysninger om bæredygtighed, som de

fleste store virksomheder skal offentliggøre. Regeringen vil arbejde for, at der er de rette rammer for

afrapportering, og at valideringen baseres på valide data for private såvel som offentlige udstedere.

Regeringen kan støtte et endeligt kompromisforslag, der i væsentligt omfang imødekommer regerin-

gens prioriteter.

Der henvises i øvrigt til samlenotat ifm. ECOFIN 13. juli 2021 og grund- og nærhedsnotat om

forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2021.

2. Baggrund

Kommissionen har 6. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet

om en forordning, der skal etablere en frivillig EU-standard for grønne obligationer

(”European Green Bond” –

EuGB). Forslaget er fremsat som del af Kommissio-

nens pakke for bæredygtig finansiering, der også indeholder en ny strategi for bæ-

redygtig finansiering.

Pakken har til formål at understøtte finansieringen af bære-

dygtige økonomiske aktiviteter og muliggøre omstillingen til en CO2-neutral øko-

nomi inden 2050.

Arbejdet med grønne obligationer i EU udspringer af Kommissionens handlings-

plan for bæredygtig finansiering fra 2018

, hvori det indgår, at Kommissionen vil

fremsætte et forslag til en EU-standard for grønne obligationer.

Forslaget til en EU-standard hænger sammen med, at Kommissionen i sin hand-

lingsplan fra 2018 foreslog en såkaldt EU-taksonomi (klassifikationssystem). Med

forordningen om EU-taksonomien etableres EU-fælles definitioner af, hvilke øko-

nomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige, fx energiproduktion.

EU-taksonomien kan dermed danne grundlag for udstedelser af fx grønne obliga-

tioner, eftersom taksonomien fastlægger tekniske standarder for, hvad der er miljø-

mæssigt bæredygtigt.

Taksonomiforordningen blev vedtaget i november 2019, og implementeres gennem

delegerede retsakter fra Kommissionen. Den første delegerede retsakt blev vedtaget

i juni 2021 og har virkning fra 2022, hvis der ikke bliver gjort indsigelse af Rådet

eller Europa-Parlamentet. Retsakten indeholder de konkrete tekniske kriterier, som

økonomiske aktiviteter i en række sektorer (energiproduktion, byggeri, mv.) skal

Meddelelse fra Kommissionen om Strategi for bæredygtig finansiering, KOM/2021/390

KOM/2018/097 final

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 4 af 33

efterleve for at bidrage væsentligt til to af de seks klimarelaterede mål i taksonomien,

hhv.

modvirkning af

tilpasning til

klimaændringer.

Forslaget hænger også sammen med Kommissionens forslag om bæredygtigheds-

rapportering

(disclosureforordningen), som indebærer, at store virksomheder samt

de fleste børsnoterede virksomheder, og dermed mange obligationsudstedere, skal

rapportere om bæredygtighedsoplysninger i henhold til EU-taksonomien.

Grønne obligationer er obligationer, hvor midlerne er øremærket økonomiske ak-

tiviteter, der bidrager væsentligt til klima- og miljømæssige formål. Princippet er, at

når der udstedes en grøn obligation, skal der afholdes grønne udgifter svarende til

obligationsudstedelsens provenu. Det gælder både for private og offentlige udste-

dere af grønne obligationer. Grønne obligationer kan dermed spille en vigtig rolle i

finansieringen af den bæredygtige omstilling.

Markedet for grønne obligationer er hastigt voksende. Der er imidlertid to overord-

nede problemstillinger, som risikerer at hæmme markedets bidrag til finansieringen

af den grønne omstilling. For det første er det nuværende marked for grønne obli-

gationer præget af forskellige standarder, som stiller forskellige krav til opgørelse,

dokumentation og kontrol med anvendelse af provenuet fra grønne obligationsud-

stedelser. For det andet er markedet aktuelt kendetegnet ved dets mangel på klare

og harmoniserede definitioner af, hvad der er klima- og miljømæssigt bæredygtigt.

Fraværet af en ensartet juridisk definition og et tilsyn med ensartede oplysningsfor-

pligtelser medfører en mangel på gennemsigtighed. Det kan forhindre markedet i

at opnå sit fulde potentiale, da fragmenteringen af markeder kan føre til større om-

kostninger for investorer og risiko for såkaldt greenwashing.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget til en EU-standard for grønne obligationer

er at udnytte det indre marked til at bidrage til at

opfylde EU’s klima-

og miljømål i

overensstemmelse med Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale tem-

peraturstigning til 1,5 °C og den europæiske grønne pagts

ambition om at omdanne

EU til en ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi. Standarden bidrager hertil

ved at udvikle markederne for grønne obligationer af høj kvalitet og sikre at inve-

De fire øvrige bæredygtighedsmål i EU-taksonomien er bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og

havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse

og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Forslag til direktiv, KOM/2021/189 final

Greenwashing betyder, at en aktivitet eller vare gives ud for at være mere klima- eller miljømæssigt bæredygtig

end det faktisk er. Tilfælde med greenwashing kan underminere tilliden til et marked, et mærke eller en standard

og have negative effekter på den grønne omstilling.

Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske grønne pagt, COM/2019/640 final

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 5 af 33

storer kan have tillid til europæiske grønne obligationer, hvilket kan fremme finan-

sieringen af den bæredygtige omstilling, både for stater og private. Derudover øn-

sker Kommissionen, at standarden for grønne obligationer kan opnå global udbre-

delse, idet man er først med en både ambitiøs og lovfæstet standard. Det skal ses i

lyset af at forslaget er forankret i taksonomiforordningen

, som ifølge Kommissio-

nen allerede har global interesse og tegner til at blive brugt uden for EU.

Forslaget gør det muligt for udstedere af grønne obligationer at anvende en juridisk

bindende standard under

betegnelsen ”European green bond” eller ”EuGB”,

for-

udsat at de overholder alle kravene i forordningen. Betegnelsen vil kunne anvendes

af både private og offentlige samt europæiske og ikke-europæiske aktører. Dvs. at

såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder eller fx stater vil kunne udstede

grønne obligationer pba. standarden, uagtet om de er placeret i eller uden for EU.

Forordningen skal sikre en standard med høj sikkerhed og integritet, som kan bi-

drage til, at der mobiliseres flere offentlige og private midler til miljømæssigt bære-

dygtige investeringer, hvor investorer kan vide sig sikre på, at hele provenuet fra en

grøn obligation anvendes til miljø- og klimamæssigt bæredygtige investeringer.

Da der er tale om en frivillig standard, vil ingen aktører i markedet være bundet til

at udstede grønne obligationer, uagtet om de har grønne aktiviteter eller ej. Først i

det øjeblik en privat eller offentlig aktør vælger at udstede en obligation under be-

tegnelsen ”European green bond” eller ”EuGB”, er det obligatorisk at opfylde kra-

vene i forordningen. Dvs. at en stat eller virksomhed stadig må anvende andre stan-

darder eller udstede traditionelle ikke-grønne obligationer, selvom hele provenuet

finansierer bæredygtige aktiviteter.

Forslaget er baseret på fire overordnede elementer:

Definitioner:

Standarden indebærer, at kun aktiviteter, der efterlever kravene i

EU-taksonomien, kan finansieres med provenuet fra EuGB, dvs. hele prove-

nuet fra grønne obligationer under EuGB skal anvendes på aktiviteter, der lever

op til kravene i taksonomien. Standarden skal herunder understøtte konkret om-

stilling af eksisterende aktiviteter og gør det således muligt at finansiere disse

aktiviteter med EuGB, såfremt de lever op til taksonomien inden for højst fem

år eller under visse undtagelser 10 år. Dermed skal standarden gøre det lettere

for investorer at identificere grønne obligationer og sammenligne dem med hin-

anden, hvilket skal reducere risikoen for at blive udsat for greenwashing. Stan-

darden skal derudover gøre det lettere for udstedere og investorer at identificere

grønne aktiviteter på udstederes balancer, hvilket kan understøtte udstedelses-

processen. Kommissionen har i forhandlingerne tilkendegivet, at obligationer,

hvor provenuet er allokeret, vil forblive under standarden hele deres løbetid,

såkaldt ”grandfathering”, selvom EU-taksonomien

ændres under løbetiden, og

aktiviteterne, de har finansieret, ikke nødvendigvis lever op til de nye krav. I

Kommissionens forslag er omfanget af grandfathering ikke præciseret.

Forordning (EU) 2020/852

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 6 af 33

Rapporteringskrav:

Standarden indebærer specifikke krav for rammer og pro-

cedurer for udstedelse af en EuGB, herunder hvad udstederen skal oplyse før

udstedelsen i et såkaldt faktaark samt hvilke rapporter, der skal offentliggøres

og hvornår. Standarden fastsætter krav til, at udstederen skal rapportere om bru-

gen af provenuet i en såkaldt allokeringsrapport og redegøre for den bæredyg-

tige effekt af aktiviteterne finansieret af provenuet fra EuGB i en såkaldt miljø-

redegørelse. Standarden skal derved sikre at markedet for grønne obligationer

er baseret på harmoniserede oplysninger og gennemsigtighed. Ved obligations-

udstedelser over kr. 60 mio., skal udstederen derudover i henhold prospektfor-

ordningen

offentliggøre et prospekt, hvilket allerede i dag er underlagt tilsyn

(Finanstilsynet i Danmark). Forslaget indebærer at udstederen i prospektet skal

offentliggøre, hvis udstedelsen efterlever EuGB-standarden

Eksterne kontrollanter:

En uafhængig tredjepart, såkaldte eksterne kontrol-

lanter, skal gennemse og validere udstederens oplysninger i faktaarket og efter

obligationens løbetid godkende den endelige allokeringsrapport (se

figur 1).

ekstern kontrollant ventes typisk at være en privat virksomhed. Udstedere af

grønne obligationer, fx stater, anvender allerede i dag i vid udstrækning tredje-

partsvurderinger til at verificere at provenuet finansierer reelt bæredygtige akti-

viteter, hvilket dog beror på forskellige metoder. Kravene til verificering er over-

ordnet højere ved EuGB end for andre standarder for grønne obligationer.

Tilsyn:

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) skal føre

tilsyn med de eksterne kontrollanter, der skal registreres og godkendes af

ESMA. Målet med tilsynet er særligt at øge kvaliteten af og tilliden til de eksterne

kontrollanter, som skal bekræfte rigtigheden af obligationsudstederes oplysnin-

ger om klima- og miljømæssige forhold. Igennem krav til eksterne kontrollanter

om registrering og effektiv implementering af politikker og procedurer skal stan-

darden tilføje et ekstra lag af sikkerhed, som sikrer kvalitet, uafhængighed og

integritet af tredjepartsvurderingerne. Tilsynet med de eksterne kontrollanter vil

også adskille EuGB fra øvrige markedsstandarder, og ifølge Kommissionen vil

EuGB understøtte hensigten om at etablere en høj og international anerkendt

standard for grønne obligationer. Derudover skal de nationale kompetente

myndigheder (Finanstilsynet i Danmark) føre tilsyn med, hvorvidt udstedere af

EuGB opfylder oplysningskravene under forordningen.

Standarden sikrer derudover, at kravene for

offentlige

udstedere af EuGB er tilpasset

de særlige forhold, der gør sig gældende for disse udstedere, fx stater eller kommu-

ner. Forslaget tager bl.a. højde for særlige karakteristika ved at opgøre statslige

grønne udgifter, herunder hvilke typer af offentlige udgifter, der er mulige at om-

fatte. Foruden investeringer i fysiske aktiver, gør forslaget det bl.a. muligt for of-

fentlige udstedere at anvende EuGB til at finansiere subsidier eller skatterabatter,

der understøtter den bæredygtige omstilling på linje med EU-taksonomien. Forsla-

get indebærer også muligheden for, at en statsrevision kan føre tilsyn med EuGB

EU’s prospektforordning

(2017/1129) fastsætter reglerne om det prospekt, der skal offentliggøres, når vær-

dipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. Den trådte i kraft i 2017.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 7 af 33

udstedt af en offentlig udsteder og dermed træde i stedet for de eksterne kontrol-

lanter. I modsætning til almindelige eksterne kontrollanter, vil statsrevisorer ikke

være underlagt tilsyn af ESMA.

Figur 1

Proces for udstedelse af EuGB

Anm.: 1) For enkeltudstedelser af EuGB over kr. 60 mio. (euro 8 mio.) skal udstederen derudover udarbejde et

prospekt, hvor det skal fremgå at udstedelsen efterlever kravene for EuGB. 2) For udstedelser, der finansiere

enten gæld eller egenkapital, skal allokeringsrapporten hvert år godkendes af en ekstern kontrollant.

Kilde: Egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 8 af 33

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at markedet for grønne obligationer i sin natur er grænse-

overskridende og internationalt og derfor er bedst reguleret på europæisk niveau.

En ny standard vil kræve ensartede definitioner og rammer for ikke at fragmentere

markedet, og på den baggrund vurderer Kommissionen, at et forslag til en forord-

ning er bedst egnet hertil.

Endvidere angiver Kommissionen, at tredjepartsvirksomheder, som kontrollerer

grønne obligationer, ligeledes opererer på et grænseoverskridende niveau, og at

disse aktører mest hensigtsmæssigt reguleres på fælleseuropæisk niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder på den baggrund, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes væsentligt at

sikre, at tilsynet med de eksterne kontrollanter er indrettet, så det tager højde for de

faktiske aktører og aktiviteter.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er for nærværende ingen dansk lov for grønne obligationer.

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Det er

frivilligt om udstedere ønsker at anvende EuGB-standarden.

Ud over en udvidelse af prospektforordningen til at indbefatte nye oplysningsfor-

pligtelser for de udstedere af grønne obligationer, som vælger at være omfattet af

nævnte forordning, forventes der ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Såfremt re-

geringen skulle beslutte at udstede grønne statsobligationer, vil forslaget ikke påføre

yderligere omkostninger ift. selve obligationsudstedelsen, idet ekstern kontrol alle-

rede er en markedsstandard for grønne obligationer.

Hvis staten vælger at anvende EU-standarden til at udstede grønne statsobligatio-

ner, kan der være omkostninger forbundet med den obligatoriske anvendelse af

EU-taksonomien på de berørte offentlige udgifter. Anvendelsen forudsætter bl.a.

ressourcer til at identificere og vurdere hvilke økonomiske aktiviteter, som stemmer

overens med taksonomien. En tilsvarende udgift vil dog også gøre sig gældende ved

brug af andre standarder for grønne obligationer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 9 af 33

Det er uvist, hvorvidt evt. grønne danske statsobligationer baseret på EuGB-stan-

darden vil gøre det muligt for staten at låne penge billigere end ved konventionelle

obligationer. Grønne statsobligationer baseret på standarden ventes dog at kunne

bidrage til, at flere forskellige typer af investorer vil investere i danske statsobligati-

oner, hvilket kan sikre mere stabile låneomkostninger for staten.

For så vidt angår det foreslåede tilsynsregime med eksterne kontrollanter, vil der

ikke være direkte statsfinansielle konsekvenser, da ESMAs tilsyn med disse foreslås

finansieret gennem afgifter pålagt de pågældende virksomheder.

Der kan som følge af forslaget forudses et nationalt tilsyn med virksomheder, der

ønsker at udstede EuGB. Et sådant tilsyn kan kræve flere ressourcer i de nationale

tilsynsmyndigheder, hvilket i Danmark er Finanstilsynet. Omfanget af tilsynet og

evt. ressourcebehov vil være afhængig af udstedelsesfrekvens og -volumen i Dan-

mark. Finanstilsynet finansieres gennem gebyrer pålagt de finansielle virksomheder

under tilsyn, og det vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet en

ambitiøs EU-standard for grønne obligationer kan understøtte omstillingen af den

danske økonomi i overensstemmelse med klimaloven.

Såfremt danske udstedere skulle beslutte at anvende EU-standarden, kan det ikke

udelukkes, at det på kort sigt kan påvirke likviditetsforholdene, dvs. hvor let det er

på kort tid at sælge eller købe obligationerne til den gældende markedspris. Det

skyldes, at grønne obligationsudstedelser, i hvert fald på kort sigt, ikke ventes at

kunne opnå samme volumen som konventionelle udstedelser. Det ventes på læn-

gere sigt at blive lettere at omsætte EuGB-obligationer i takt med at volumen af

udstedelser stiger, fx som følger af arbejdet med

EU’s klimamålsætning.

Derudover vil EU-standardens krav til gennemsigtighed for, at obligationsprove-

nuet reelt anvendes til grønne formål, kunne øge efterspørgslen efter EuGB sam-

menlignet med andre grønne obligationsudstedelser, der ikke efterlever standarden.

Såfremt der er større efterspørgsel vil det kunne medføre, at flere grønne investe-

ringer vil kunne realiseres, fordi omkostninger til finansiering for udstederne er la-

vere. Den øgede efterspørgsel vil således kunne reducere finansieringsomkostnin-

gerne for udstederne. Lavere finansieringsomkostninger vil alt andet lige bidrage til

at øge incitamentet for at investere i grønne projekter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Idet standarden er frivillig at benytte, vil forordningen ikke påføre obligationsud-

stedere uomgængelige administrative byrder. De virksomheder, som finder det at-

traktivt at udstede obligationer i henhold til EU-standarden, vil skulle indregne res-

sourcer til at identificere, opgøre og kontrollere deres grønne udgifter. Disse om-

kostninger forventes ikke at adskille sig markant fra udgifterne forbundet med en

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 10 af 33

udstedelse på det nuværende marked for grønne obligationer, hvor udstedelserne

ofte også skal dokumenteres og verificeres af en tredjepart.

Derudover skal udgifterne til anvendelse af EU-taksonomien ses i forhold til om-

kostningerne ved fraværet af en fælles standard for opgørelse af grønne udgifter.

Disse vurderes at være større, idet et fragmenteret marked med forskellige standar-

der trækker større veksler på virksomheders tid og ressourcer.

I det omfang at efterspørgslen er større for grønne obligationer end konventionelle

obligationer, vil standarden potentielt kunne sikre virksomheder lavere renteom-

kostninger. Både renteomkostninger og omkostninger til grønne rammeværk og

kontrol kan variere meget afhængigt af den enkelte udstedelse.

Udstedere af EuGB er underlagt nationalt tilsyn ifm., at de skal offentliggøre en

række dokumenter før en udstedelse. Udstederne ventes ifm. udstedelsen at blive

pålagt en afgift til at finansiere tilsynet.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-udvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 20. august 2021. Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2021 for

en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har generelt fået en god modtagelse i Rådet, og der er således generel

støtte til en EU-standard for grønne obligationer. Landene ser EuGB som et natur-

ligt skridt i udvikling af bæredygtig finansiering og der er enighed om, at EuGB kan

hjælpe med at flytte kapital mod flere bæredygtige aktiviteter.

Flere lande har efterspurgt en fleksibilitet i standarden, således at ikke al provenuet

fra en EuGB skal opfylde kravene i EU-taksonomien. Derudover har flere lande

ønsket at udvide mulighederne for, at obligationer udstedt under EuGB-standarden

skal forblive under standarden hele deres løbetid, uanset at kravene til at være mil-

jømæssigt bæredygtig bliver ændret over tid (grandfathering), ligesom nogle lande

ønsker, dette også skal gælde for midler, der endnu ikke er allokeret på det tids-

punkt, hvor kravene ændres.

Der er desuden bred opbakning blandt landene til at udvide frister for rapportering

og offentliggørelse af rapporter under EuGB, således at disse i højere grad følger

de nuværende markedsstandarder.

Enkelte lande ser gerne, at tilsynet med eksterne kontrollanter også lå nationalt og

har kritiseret Kommissionen for ikke at have undersøgt muligheden i det forbere-

dende arbejde tilstrækkeligt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 11 af 33

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt en ambitiøs standard, der kan bidrage til at fremme fi-

nansieringen af den grønne omstilling og skabe gennemsigtighed på de finansielle

markeder. Således støtter regeringen formålet om at skabe en fælles EU-standard

for grønne obligationer med høje krav til gennemsigtighed, kontroltjek af oplysnin-

ger og en klar definition af, hvad der kan kaldes grønt.

Regeringen støtter, at standarden fungerer sammen med anden lovgivning vedr.

bæredygtig finansiering, herunder disclosureforordningen og EU-taksonomien, så

reguleringen styrker markedet for bæredygtig finansiering. Det vurderes, at forslaget

er strømlinet med eksisterende finansiel lovgivning i EU, herunder også for bære-

dygtig finansiering, hvorfor det flugter med regeringens prioriteter.

Regeringen lægger vægt på, at EU-standarden skal understøtte forudsigelighed og

skabe sikkerhed for, at provenuet fra grønne obligationer anvendes til miljømæssigt

bæredygtige investeringer, der lever op til kravene i EU-taksonomien. Samtidig vil

regeringen arbejde for, at der stilles krav om, at eksisterende aktiver, som finansieres

via provenu fra EuGB mhp. at omstille dem til at opfylde taksonomien, inden for

en kort periode efter udstedelse skal være i overensstemmelse med den på udste-

delsestidspunktet gældende taksonomi. Fuld overensstemmelse med taksonomien

og en relativt kort omstillingsperiode skal bidrage til, at investorer ved, at provenuet

fra EuGB aktivt understøtter miljømæssigt bæredygtige investeringer. Disse priori-

teter er til dels imødekommet i Kommissionens forslag.

Derudover lægger regeringen vægt på, at investorer og udstedere har sikkerhed for,

at en obligation udstedt under EuGB fastholdes under standarden, selvom definiti-

onen på grønne aktiviteter ændrer sig som følge af de planlagte og regelmæssige

opdateringer af de tekniske krav under EU-taksonomien. Det indebærer, at en ob-

ligationsudstedelse, der opfylder kravene i EU-taksonomien, og hvor provenuet er

allokeret, skal forblive under EuGB-standarden, også selvom kravene i taksonomi-

forordningen bliver ændret under obligationens løbetid. Dermed kan investorer i

EuGB have vished om, at obligationen lever op til standarden i hele løbetiden, så-

kaldt ”grandfathering”, også i tilfælde, hvor obligationerne finansierer større, læn-

gerevarende projekter. Omfanget af "grandfathering" i Kommissionens forslag er

uklart, og det vil derfor skulle afklares nærmere i et kommende kompromisforslag.

Regeringen støtter, at statsobligationer og andre offentlige obligationsudstedelser

ligeledes skal kunne udstedes ved hjælp af EU-standarden. Det vil kunne bidrage til

den grønne omstilling og finansieringen heraf, som også inkluderer offentlige mid-

ler. Det er i den henseende vigtigt, at der tages højde for både markedsforhold og

de særlige karakteristika ved offentlige udgifter. Flest mulige aktører skal kunne ud-

stede obligationer under EuGB samtidig med, at der ikke skal etableres forskellige

regimer for offentlige og private udstedelser. EuGB skal kunne rumme flest mulige

aktiviteter og udgifter, så længe de opfylder kravene i forordningen og EU-takso-

nomien og ikke kan være kilde til greenwashing. I forslaget er det særegne ved stats-

lige udgifter, fx at en EuGB kan finansiere grønne subsidier og skattelempelser,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 12 af 33

inkluderet sammen med muligheden for, at en statsrevision kan føre kontrol af

statslige udgifter, hvilket imødekommer regeringens prioriteter.

Regeringen støtter, at der føres et effektivt og proportionalt tilsyn med såvel EuGB-

udstedelser som eksterne kontrollanter. Tilsynsregimet bør således afspejle marke-

dets karakteristika, være omkostningseffektivt og proportionalt med størrelsen af

markedet. Det er vurderingen, at markedet for ydelser fra eksterne kontrollanter i

høj grad vil fungere på tværs af grænserne i EU og være placeret ved et begrænset

antal udbydere. Ud fra en faglig vurdering, finder regeringen det på den baggrund

hensigtsmæssigt, at det foreslåede tilsyn med eksterne kontrollanter placeres ved

ESMA på dette område. Disse prioriteter er afspejlet i Kommissionens forslag.

Regeringen vil arbejde for, at afrapportering og kontroltjek af allokering af provenu

mv. er baseret på valide data. I den forbindelse er det væsentlig, at kravene til tids-

punkter for afrapportering og kontroltjek fastlægges, så udsteder skal afrapportere

inden for rimelig tid og med en vis fleksibilitet, men samtidig har valide data tilgæn-

gelige. Det gælder både ift. private og offentlige udstedere. Tidspunktet for afrap-

portering ventes i et kommende kompromisforslag at blive forlænget, således at de

i højere grad afspejler frister i markedet, hvilket giver den fornødne fleksibilitet som

regeringen arbejder for i forhandlingerne.

Regeringen kan støtte et endeligt kompromisforslag på grundlag af Kommissionens

forslag, der i væsentligt omfang imødekommer regeringens ovennævnte prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Som en del af Kommissionens pakke for bæredygtig finansiering, er forslaget blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg i samlenotat af 30. juni 2021 forud for ECO-

FIN rådsmøde den 13. juli 2021.

Derudover henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 27. september 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 13 af 33

Dagsordenspunkt 2:

Revision af EU’s kapitalkravsregler

(gennemførelse af Basel-anbefalinger mv.)

KOM(2021) 663, KOM(2021) 664, KOM(2021) 665

1. Resume

På ECOFIN 9. november 2021 ventes Kommissionen at præsentere et forslag til revision af

EU’s kapitalkravsregler, som bl.a. har til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

i EU-lovgivningen. Der er tale om de seneste Basel-anbefalinger om kapital- og likviditetskrav til

kreditinstitutter, som er besluttet efter den finansielle krise 2008-10, og hvor nogle af anbefalin-

gerne allerede er gennemført i EU og trådt i kraft, mens andre anbefalinger udestår at gennemføre.

Forslaget ventes bl.a. at gennemføre Basel-anbefalinger om et kapitalgulv

(en ”bund” under kapi-

talkrav), en revideret standardmetode for kreditrisiko, revision af rammer for interne modeller

(IRB-metoder) til beregning af kreditrisiko samt anbefalinger vedr. markedsrisiko og operationel

risiko. Derudover ventes forslag på andre områder, der ikke har baggrund i Basel-anbefalinger.

Det gælder bl.a. øget integration af bæredygtighedsrisici i reguleringen, harmonisering af rammerne

for tredjelandsfilialer, samt en harmonisering af visse krav fsva. tilsyn, sanktioner og ledelsesmed-

lemmers egnethed. Forslaget og Basel-anbefalingerne har stor betydning for rammevilkårene for

danske penge- og realkreditinstitutter.

Forslaget ventes fremsat 27. oktober 2021. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om Kommis-

sionens forslag i overensstemmelse med de normale EU-procedurer, som vil uddybe og præcisere

beskrivelsen af Kommissionens forslag i nærværende notat.

Regeringen vil tage nærmere stilling til forslaget ifm. udarbejdelse af grund- og nærhedsnotat på

baggrund af hidtidige prioriteter. Det er af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af Basel-

anbefalinger tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, her-

under særlige forretningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.

2. Baggrund

EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og

–direktiv (”Capi-

tal Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital Requirements Directive” (CRD

V)). Kapitalkravsforordningen og

–direktivet

udgør centrale rammer for regulerin-

gen af kreditinstitutter i EU og gennemfører bl.a. internationale anbefalinger vedr.

regulering og tilsyn med kreditinstitutter, herunder fra Basel-komitéen.

Færdiggørelse af Basel III

Basel-anbefalingerne udgør det overordnede internationale rammeværk for regule-

ring af kapital- og likviditetskrav til kreditinstitutter, som er styrket med Basel III-

anbefalingerne besluttet efter den finansielle krise 2008-10. Basel III-anbefalingerne

er gennemført i EU-lovgivningen og trådt i kraft på en række områder, herunder

Basel-komitéen er et internationalt standardsættende organ vedr. regulering af bankvirksomhed. Det har del-

tagelse af G20-lande m.fl., herunder en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene,

Spanien, Sverige, Tyskland), USA og Storbritannien. Danmark er ikke medlem.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 14 af 33

skærpede risikobaserede kapitalkrav (krav til kapitalgrundlag ift. risikovægtede ek-

sponeringer), likviditetskrav (”Liquidity Coverage Ratio” –

LCR), gearingskrav

(krav til kapitalgrundlag ift. ikke-risikovægtede eksponeringer) samt krav om stabil

finansiering (”Net Stable Funding Ratio” –

NSFR). Disse Basel-anbefalinger er gen-

nemført i EU med tidligere revisioner af kapitalkravsreglerne (CRR / CRD IV og

CRR II / CRD V vedtaget i hhv. juni 2013 og maj 2019).

Basel-komitéen færdiggjorde i december 2017 en række anbefalinger til at færdig-

gøre Basel III

(”Basel

III: Finalising post-crisis reforms”).

Formålet med anbefa-

lingerne er generelt at reducere udsving i kreditinstitutters risikobaserede kapital-

krav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af forskelle i reelle risici for

tab på institutternes udlån og andre eksponeringer. Formålet er i sammenhæng her-

med at styrke tilliden til institutternes kapitalgrundlag ved at forbedre konsistens og

sammenlignelighed på tværs af institutterne. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke

i sig selv at øge kapitalkravet til institutterne væsentligt.

Disse anbefalinger gennemføres nu i EU med Kommissionens forslag til revision

af kapitalkravsreglerne. Basel-komitéens frist for gennemførelse af anbefalingerne

er 1. januar 2023 (udskudt fra 1. januar 2022 i lyset af COVID-19-krisen).

Risikobaserede kapitalkrav

–

interne modeller og standardmetode

Kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i pct. af risi-

kovægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer (udlån mv.) vægtet efter

risiko.

Risikovægtede eksponeringer udgøres af tre forskellige typer risiko: kreditrisiko,

markedsrisiko og operationel risiko. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af

låntageres misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier,

obligationer mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.

Risikobaserede kapitalkrav kan generelt beregnes ved interne modeller (”Internal

Rating Based Approach” –

IRB-metoder), en standardmetode eller en kombination.

Brug af IRB-metoder betyder, at kreditinstitutter

–

inden for regulering og tilsyn

–

bruger egne interne risikomodeller til at estimere de parametre og risikovægte, der

indgår i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. Under standardmetoden

er risikovægte for de forskellige eksponeringsklasser regulerings- og tilsynsmæssigt

fastsatte og er ens for alle institutter. IRB-metoder anvendes typisk af de større

institutter, mens standardmetoden primært anvendes af de mindre.

De risikovægtede eksponeringer (beregnet ved hjælp af enten IRB-metoder eller

standardmetoden) er grundlaget for beregningen af delkrav til kapital og dermed

for fastsættelsen af det samlede kapitalkrav til institutterne (summen af delkravene).

Delkravene til kapital er minimumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapital-

kravet til individuelle institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter

(SIFI-krav) og de forskellige såkaldte kapitalbuffere,

jf. bilag 1.

Link til Basel-komitéens hjemmeside vedr. færdiggørelse af Basel III:

Basel III: Finalising post-crisis reforms

(bis.org).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 15 af 33

ECOFIN-konklusioner vedr. færdiggørelse af Basel III

ECOFIN 12. juli 2016 vedtog konklusioner om EU’s gennemførelse af anbefalin-

gerne til færdiggørelse af Basel III.

Konklusionerne indebærer, at Rådet:

•

Støtter Basel-komitéens arbejde med Basel III og med at sikre, at regulerin-

gen er klar, sammenhængende og effektiv, idet reguleringens risikofølsom-

hed skal bevares (dvs. reguleringen / kapitalkrav skal tage højde for forskelle

i risiko og kravene således være lave, når risikoen for tab er lav og omvendt

høj, når risikoen for tab er høj).

Understreger vigtigheden af, at Basel-komitéen nøje vurderer udformning

og kalibrering af sine anbefalinger, på basis af en omfattende og gennem-

sigtig kvantitativ konsekvensanalyse, som også tager højde for konsekven-

serne for forskellige bankforretningsmodeller og jurisdiktioner.

Noterer sig, at anbefalingerne ikke skal forventes at betyde en væsentlig for-

højelse af de samlede kapitalkrav for den europæiske banksektor.

•

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes 27. oktober 2021 at fremsætte

forslag om revision af EU’s

kapitalkravsregler (CRRIII / CRD VI). Kommissionen ventes i den forbindelse at

fremlægge en konsekvensanalyse.

Forslaget har til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen om kapital-

krav til kreditinstitutter i EU-lovgivningen og bygger bl.a. på anbefalinger og analyse

fra den europæiske tilsynsmyndighed for kreditinstitutter (”European Banking Au-

thority” –

EBA).

Derudover har forslaget til formål at adressere andre områder,

hvor Kommissionen har fundet behov for justeringer af reglerne, uden at dette føl-

ger af Basel III-anbefalingerne.

På ECOFIN 9. november 2021 ventes Kommissionen at præsentere forslaget, som

herefter skal forhandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den al-

mindelige EU-lovgivningsprocedure.

Basel-komitéens anbefalinger til færdiggørelse af Basel III

Basel-komitéens anbefalinger til færdiggørelse af Basel III omfatter:

•

Revision af standardmetode for kreditrisiko (”Revised standardised

approach for credit risk”):

Revisionen sigter på at gøre standardmetoden

for kreditrisiko mere risikofølsom. Revision af standardmetoden til bereg-

ning af kreditrisiko justerer bl.a. risikovægte for:

Detailudlån, herunder lån sikret ved pant i fast ejendom (boliglån),

jf. bilag 2 (tabel 3).

Standardmetoden for boliglån indebærer generelt

Link til ECOFIN-konklusioner vedr. færdiggørelse af Basel III, juli 2016:

Council conclusions on finalizing

the post crisis Basel reforms - Consilium (europa.eu).

Link til EBA’s hjemmeside vedr. anbefalinger og analyse af færdiggørelsen af Basel III:

EBA advises the

European Commission on the implementation of the final Basel III framework | European Banking Authority

(europa.eu)

Quantitative impact study/Basel III monitoring | European Banking Authority (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 16 af 33

•

højere risikovægte, desto højere lån ift. boligens værdi (”Loan-to-

Value” –

LTV) og højere kreditrisiko.

Der fastlægges udover risikovægte rammer for, hvordan værdien af

en bolig ved belåning skal opgøres. Værdien af boligen skal som

udgangspunkt fastholdes på højest den værdi, der blev målt ved be-

villingen af lånet, og der er udelukkende mulighed for at tilpasse

værdien op efterfølgende, såfremt der er lavet modifikationer på

ejendommen, der med sikkerhed har øget værdien. Værdien skal

vurderes uafhængigt og konservativt.

Udlån til virksomheder, herunder lån til små og mellemstore virk-

somheder (erhvervslån),

jf. også bilag 2 (tabel 3).

Standardmetoden for

erhvervslån indebærer generelt lavere risikovægte, desto lavere kre-

ditrisiko og bedre ekstern kreditvurdering (dvs. kreditvurdering fra

eksterne kreditvurderingsbureauer).

Eksponeringer mod kreditinstitutter

Beholdninger af realkreditobligationer

Beholdninger af aktier

Kredittilsagn som kan opsiges uden varsel (fx kassekreditter).

Revision af rammer for interne risikomodeller til beregning af kapi-

talkrav (IRB-metoder)

(”Revised IRB framework”):

Revisionen sigter

på at rette kreditinstitutters svagheder og imødegå aggressiv brug af egne

interne modeller til beregning af risikovægte og dermed kapitalkrav (IRB-

metoder), herunder mindske kompleksitet samt styrke sammenlignelighed

og robusthed. Revisionen indebærer følgende ændringer:

Fjerner mulighed for de mest komplekse dele af IRB-metoden for

visse typer af eksponeringer, herunder udlån til store virksomheder

og kreditinstitutter. Muligheden for IRB-metoden fjernes helt for

institutters beholdninger af aktier.

Indfører nye eller reviderede gulve (minimumsværdier) for visse pa-

rametre, som indgår i IRB-metoder

(parametrene ’sandsynlighed

for

misligholdelse’, ’tab givet misligholdelse’ og ’eksponeringens stør-

relse’).

Mere specifikke krav til, hvordan parametre som indgår i IRB-me-

toder skal beregnes.

Kapitalgulv (outputgulv) (”Output floor”):

Et kapitalgulv for institutter,

som anvender IRB-metoder.

Gulvet udgør en ”bund” under kapitalkrav

opgjort efter IRB-metoder. Det skal sikre, at institutter ikke undervurderer

risici, når de benytter IRB-metoder. Gulvet indebærer, at de risikovægtede

eksponeringer i form af udlån mv. (som udgør beregningsgrundlaget for

delkravene til kapital) vil være det højeste af flg.:

A) de risikovægtede eksponeringer beregnet ved institutternes IRB-

metoder og

B) 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer beregnet under stan-

dardmetoden.

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 17 af 33

•

Nominelle kapitalkrav beregnes ved at gange de risikovægtede eksponerin-

ger (den højeste værdi af A eller B) med delkravene til kapital, dvs. mini-

mumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapitalkravet til individuelle

institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter (SIFI-krav)

og de forskellige såkaldte kapitalbuffere.

Tilgangen til kapitalgulvet anbefalet af Basel-komitéen benævnes en et-søj-

let tilgang (”Single Stack Approach”),

jf. bilag 3.

Kapitalgulvet betyder, at institutter, der benytter IRB-modeller, højest kan

få et kapitalkrav, der er 27,5 pct. lavere, end hvis instituttet havde benyttet

standardmetoden.

Kreditværdijusteringer (CVA) (”Revised CVA framework”):

Revisio-

nen sigter på at styrke risikofølsomhed, robusthed og konsistens i risiko-

vægte vedr. kreditværdijusteringer (CVA), dvs. justeringer i værdien af et

instituts derivater (afledte finansielle instrumenter hvis værdi afhænger af

værdien af et andet underliggende aktiv, fx en aktie og obligation) som følge

af en forringet kreditrisiko hos instituttets modparter. Revision indebærer

følgende ændringer:

Fjerner mulighed for at anvende IRB-metoder for CVA

Indfører mere simple metoder til opgørelse af CVA: Der kan vælges

mellem en standardmetode og en basismetode (som er mere simpel

end standardmetoden).

Revision af rammer for operationel risiko (”Revised operational risk

framework”):

Revisionen fjerner mulighed for at anvende IRB-metoder og

nuværende standardmetoder for operationel risiko, dvs. risiko for tab vedr.

menneskelige eller systemmæssige fejl (it-fejl o.l.). De nuværende metoder

erstattes med én risikofølsom standardmetode, som alle institutter skal an-

vende, og som baseres på et mål for instituttets indtægter og et mål for dets

historiske tab.

Revision af rammer for markedsrisiko

(”Revised market risk

framework” – ”Fundamental Review of Trading Book” –

FRTB):

Re-

visionen sigter på at adressere mangler i de nuværende anbefalinger for mar-

kedsrisiko, så kapitalkrav bedre afspejler markedsrisiko. Markedsrisiko er

kapitalkrav, som afspejler risikoen på institutternes beholdninger af værdi-

papirer, fx aktier og obligationer. Revision indebærer følgende ændringer:

En ny mere risikofølsom standardmetode, herunder ændring af ka-

pitalkrav vedr. realkreditobligationer, valuta- og renterisiko

Mere robuste IRB-metoder.

•

Kommissionens forslag til revision af EU’s kapitalkravsregler

Forslagets hovedelementer ventes at være:

•

Gennemføre anbefalinger til færdiggørelse af Basel III:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 18 af 33

•

Principper:

Forslaget ventes at gennemføre anbefalinger til færdiggørelse af

Basel III (som beskrevet i det foregående afsnit). Kommissionen ventes i

sit forslag at holde sig til følgende principper:

Rettidig og trofast overfor internationale standarder for at skabe ju-

ridisk klarhed og signalere støtte til EU’s

internationale partnere.

Undgå en væsentlig stigning i

EU’s kreditinstitutters samlede

kapi-

talkrav, på linje med ønske fra Rådet og Europa-Parlamentet (se af-

snit 2 vedr. ECOFIN-konklusioner om færdiggørelse af Basel III

og afsnit 4 om Europa-Parlamentets holdning).

Passende udnyttelse af fleksibilitet i Basel-anbefalinger mhp. at re-

ducere den samlede effekt.

Overveje hensyn til særlige europæiske forhold, hvor Basel-anbefa-

lingerne vil resultere i en utilsigtet og disproportional effekt på EU’s

kreditsektor og den bredere økonomi. Hvor muligt, skal tilpasninger

have form af overgangsordninger.

Undgå konkurrencemæssige forvridninger og ulemper

for EU’s kre-

ditinstitutter, særligt hvad angår handelsaktiviteter, hvor institutter i

EU konkurrerer direkte mod internationale banker.

Undgå yderligere fragmentering af

EU’s

indre marked for finansielle

tjenester og sikre sammenhæng med det styrkede banksamarbejde

(bankunionen).

Sikre proportionalitet i reglerne og mindske administrative byrder,

særligt for små og ikke-komplekse institutter, uden at gå på kom-

promis med høje standarder for reglernes udformning.

Kapitalgulv:

Forslaget ventes at indebære, at kapitalgulvet gennemføres som

en et-søjlet tilgang og med et niveau svarende til 72,5 pct. af risikovægtede

eksponeringer beregnet under standardmetoden, som det anbefales af Ba-

sel-komitéen og EBA. Kapitalgulvet ventes ifølge forslaget at omfatte alle

EU's delkrav til kapital.

Forslaget indebærer, at samme risici vedr. IRB-metoder ikke skal adresseres

to gange i kapitalkravene, dvs. adresseres både under søjle II-krav og/eller

systemisk kapitalbuffer (SRB) samt under kapitalgulvet. Søjle II-krav fast-

sættes af tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet). Den systemiske

kapitalbuffer fastsættes af landene.

Kapitalgulvet ventes gradvist indfaset 2025-30.

Boliglån (fast ejendom):

Risikovægte: Forslaget ventes at søge at tage højde for

lavrisiko boliglån under standardmetoden, hvor effekten af kapitalgulvet el-

lers vil være betydelig for de institutter, som benytter interne modeller, hvis

Basel-anbefalingen gennemføres uden afvigelse,

jf. tabel 1.

Forslaget ventes at indebære en undtagelse fra den generelle standardme-

tode, når kapitalkravet ifølge kapitalgulvet beregnes. Undtagelsen er, at lan-

dene indtil udgangen af 2032 kan benytte en relativt lav risikovægt på 10

pct. risikovægt for boliglån med lån-til-værdi (LTV) på 0-55 pct. (den så-

kaldt sikrede del af lånet) og indtil udgangen af 2029 en risikovægt på 45

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 19 af 33

•

pct. for boliglån med LTV på 55-80 pct. (den såkaldt usikrede del af lånet).

Risikovægten på 45 pct. forøges gradvist i 2030, 2031 og 2032.

Kriterierne for at anvende disse risikovægte er en tabshistorik, hvor der hø-

jest har været et tab på 0,25 pct. af lånet i hvert af de seneste seks år.

Risikovægten, som finder anvendelse under den generelle standardmetode

(ud over den midlertidige undtagelse ift. kapitalgulvet) udgør 20 pct. for 0-

55 pct. LTV (i stedet for 10 pct.), mens der for 55-80 LTV gælder en risi-

kovægt afhængig af modpartens risikovægt (for detaileksponeringer ikke re-

lateret til fast ejendom gælder som udgangspunkt en risikovægt på 75 pct.)

(i stedet for de i udgangspunktet 45 pct.).

Undtagelsen ventes at være midlertidig indtil udgangen af 2032, hvorefter

den generelle standardmetode som udgangspunkt vil finde anvendelse, også

når kapitalkravet ifølge kapitalgulvet beregnes. Undtagelsen kan forlænges

efter forslag fra Kommissionen, som skal besluttes af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Værdiansættelse: Størrelsen på det lån, som låntager kan opnå til en bolig

(fast ejendom), afhænger af værdien af boligen. Forslaget ventes at inde-

holde et værdiansættelsesloft, hvorefter markedsværdien af fast ejendom

ved belåning som udgangspunkt højst kan fastsættes til gennemsnittet af

markedsværdien de seneste seks år for boliger og tre år for erhvervsejen-

domme, og ikke til den aktuelle markedsværdi.

Der ventes en undtagelse herfra, hvor der kan tillades værdiansættelse til

eller under aktuel markedsværdi, såfremt den kompetente tilsynsmyndighed

godkender en sådan anvendelse eller lande har fastlagt lovrammer for vur-

dering af værdi af fast ejendom.

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 20 af 33

Tabel 1

Uddrag af Kommissionens forslag vedr. standardmetoden for kreditrisiko, risikovægte til boliglån og

lån til virksomheder

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Generelle

standardmetode

–

lån

opdeles (“Loan

splitting approach”),

risikovægt (pct.)

Under 55

pct.

55-80 pct.

80-100 pct.

Modparts risikovægt (fx 75)

Midlertidig

undtagelse

ved

10 (til og

beregning

med

kapitalgulvet

–

lån

2032)*

opdeles

(“Loan

splitting approach”),

Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 20

45 (til og med 2029), 52,5 (2030), 60

pct. (2031), 67,5 (2032)*

Fra og med 2033: Modparts

risikovægt (fx 75)

Modparts risikovægt (fx 75)

Lån til virksomheder / erhvervslån

(”Exposures to general corporates”)

–

kreditvurdering ikke til rådighed

Standardiseret

Virksomhe

kreditvurdering

der der

(”Standardised Credit

anses for

Risk assessment”

– ’Investment

SCRA)

grade’

Midlertidig

65 (til og

undtagelse

ved

med

beregning

2032)**

kapitalgulvet

–

virksomheder,

Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 100

Generelle

standardmetode

–

SMV,

risikovægt

(pct.)

Andre virksomheder

100

76-85

Anm.: * Kriterierne for at anvende disse risikovægte er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct.

af lånet i hvert af de seneste seks år. ** Kriterierne for at anvende denne risikovægt

er en parameter for ’sand-

synlighed for tab’ på højest 0,5 pct.

af lånet pr. år. Denne risikovægt kan anvendes af alle virksomheder uden

kreditvurdering, uanset om de er børsnoterede eller ej. Modparts risikovægt indebærer, at eksponeringen til-

deles en risikovægt, som var den ikke relateret til fast ejendom. Detaileksponeringer ikke relateret til fast ejen-

dom tildeles som udgangspunkt en risikovægt på 75 pct.

Kilde: Kommissionen.

•

Erhvervslån:

Forslaget ventes at søge at tage højde for lån til virksomheder

uden kreditvurdering under standardmetoden, hvor effekten af kapitalgul-

vet ellers vil være betydelig for de institutter, som benytter interne modeller,

hvis Basel-anbefalingen gennemføres uden afvigelse.

Forslaget ventes at indebære en undtagelse fra den generelle standardme-

tode, hvor landene kan benytte en 65 pct. risikovægt for lån til virksomheder

uden kreditvurdering, når kapitalkravet under kapitalgulvet beregnes.

Kriterierne for at anvende denne risikovægt

er en parameter for ’sandsyn-

lighed for tab’ på højest 0,5 pct. af lånet pr. år.

Denne risikovægt kan an-

vendes af alle virksomheder uden kreditvurdering, uanset om de er børsno-

terede eller ej.

Risikovægten, som finder anvendelse under den generelle standardmetode

(ud over undtagelsen ift. kapitalgulvet) udgør 100 pct. for lån til virksomhe-

der uden kreditvurdering.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 21 af 33

•

Undtagelsen kan benyttes indtil udgangen af 2032, hvorefter den generelle

standardmetode som udgangspunkt vil finde anvendelse, også når kapital-

kravet ifølge kapitalgulvet beregnes. Undtagelsen kan forlænges ved forslag

fra Kommissionen, som skal besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Markedsrisiko:

Forslaget ventes at indebære, at rapporteringskrav vedr. regler

om markedsrisiko (indført med CRR II / CRD V) omdannes til kapitalkrav.

Institutterne rapporterer under gældende regler alene, om de efterlever ka-

pitalkravene som fastlagt i revisionen af markedsrisikoreglerne, men skal

endnu ikke efterleve dem. Med forslaget indføres kapitalkrav, som institut-

terne skal efterleve.

Kommissionen ventes med forslaget bemyndiget til, ved en delegeret rets-

akt, at kunne udskyde og tilpasse reglerne, hvis nødvendigt af hensyn til lige

konkurrencevilkår internationalt.

Integration af bæredygtighedsrisici i kapitalkravsregler:

Forslaget ven-

tes at integrere bæredygtighedsrisici (ESG-risici,

”Environmental,

Social

and Governance”) i

tilsyn og kreditinstitutters risikostyring og i krav om

offentliggørelse og rapportering. Forslaget bygger på forberedende arbejde

i EBA og følger op på en strategi for bæredygtig finansiering, Kommissio-

nen offentliggjorde 6. juli 2021.

Proportionalitet:

Forslaget ventes yderligere at søge at styrke proportiona-

liteten i reglerne og mindske administrative byrder, dvs. styrke hensynet i

reglerne til små og ikke-komplekse institutter, herunder vedr. krav til insti-

tutterne om offentliggørelse og rapportering. Forslaget bygger på tidligere

revisioner af kapitalkravsreglerne, som også har haft fokus på proportiona-

litet og mindske administrative byrder.

Tredjelandes filialer:

Forslaget ventes at harmonisere regulering og tilsyn

med filialer i EU af kreditinstitutter etableret i lande uden for EU (såkaldte

tredjelandsfilialer, ”Third Country Branches” –

TCB), herunder styrket

samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder og har-

monisering af minimumskrav vedr. krav om godkendelse, kapital, likviditet,

governance mv. Området er i dag kun i begrænset omfang reguleret på EU-

niveau. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af UK’s udtræden af EU (Brexit), og

at en række store filialer af banker etableret i UK har betydelige aktiviteter i

EU, samt at tredjelandes filialers aktiviteter i EU er steget betydeligt det

seneste år. Forslaget bygger på anbefalinger fra EBA.

Præcisering af regulering og tilsyn:

Forslaget ventes at præcisere regler

og definitioner vedr. et finansielt holdingselskab, en finansiel institution og

•

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. strategi for bæredygtig finansiering:

Strategy for financing the

transition to a sustainable economy | European Commission (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 22 af 33

tilhørende tjenester for at sikre klarhed om tilsynsansvar og regulering. For-

slaget ventes derudover at søge at styrke uafhængighed af tilsynsmyndighe-

der og undgå interessekonflikter, herunder ved at udbrede bedste praksis på

tværs af EU-lande. Forslaget skal ses i lyset af nylige sager i EU-landene,

hvor der har været uklarhed om regulering og tilsynsansvar med finansielle

koncerner, som både udbyder betalingstjenester og driver bankvirksomhed.

•

Harmonisering af tilsynskompetencer og sanktioner:

Forslaget ventes

at indebære en yderligere målrettet harmonisering af tilsynskompetencer og

sanktioner på nogle områder mhp. at sikre, at tilsynsmyndigheder har nød-

vendige værktøjer til rådighed og sikre lige vilkår på tværs af EU, herunder

tilsynskompetencer vedr. kreditinstitutters overtagelse af ejerandele, fusio-

ner, køb og salg af aktiver og forpligtigelser og tilføjelser til en liste over,

hvad der anses for brud på lovgivning og kan udløse en sanktion, herunder

krav vedr. rapportering, minimumskapitalkrav, krav til interne modeller og

krav vedr. aflønning. Forslaget ventes derudover at indebære en harmoni-

sering af visse krav fsva. institutters ledelsesmedlemmers egnethed (”Fit and

Proper”)

mhp. at sikre konsistens og effektivitet på tværs af EU. Forslaget

ventes at videreføre en valgfrihed til EU-landene mellem administrative og

strafferetlige sanktioner. EU-reglerne på disse områder er ifølge Kommis-

sionen implementeret meget forskelligt på tværs af EU-lande.

Justering vedr. afvikling og nedskrivningsegnede passiver (NEP):

Forslaget ventes også at indeholde en ændring af kapitalkravsforordningen

(CRR) og direktivet om restrukturering og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD). Formålet er at operationalisere og præcisere finansielle koncerners

mulighed for at udstede såkaldte interne nedskrivningsegnede passiver (in-

ternt NEP) inden for en afviklingskoncern (også kendt som såkaldt

”daisy

chain”-udstedelse”).

NEP er passiver, som kan nedskrives eller konverteres

mhp. på at bære tab eller deltage i rekapitalisering af et institut i en situation,

hvor instituttet bliver nødlidende og skal restruktureres eller afvikles. Sene-

ste ændring af BRRD gav EBA mandat til at specificere metoden for så-

danne udstedelser.

•

Effekter af fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne

Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) har tidligere skønnet (data pr. de-

cember 2019), at en fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne i EU vil indebære

en stigning i kapitalkravet for de største danske penge- og realkreditinstitutter på ca.

35 pct., heraf kapitalgulvet 22,1 pct.-point,

jf. figur 1.

. EU-gennemsnittet er en

stigning i kapitalkravet på ca. 18,5, heraf kapitalgulvet 6,7 pct.-point.

EBA’s

resultater vedr. fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne er på linje med

Link til EBA’s analyse:

EBA updates its Basel III impact study following

the EU Commission’s call for advice

| European Banking Authority (europa.eu).

EBA analyserer også et EU-specifikt scenarie med visse hensyn til

særlige europæiske forhold, hvor stigningen i kapitalkravet i gennemsnit i EU er 13,1 pct., heraf kapitalgulvet

6,9 pct.-point. For danske kreditinstitutter er stigningen i kapitalkravet i det EU-specifikke scenarie 29,3 pct.

Link til pressemeddelelse fra Finanstilsynet:

Korrektion af vurdering af effekten af implementering af revide-

rede Basel Standarder for kreditinstitutter (finanstilsynet.dk).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 23 af 33

vurderingerne fra en dansk ekspertgruppe fra februar 2018.

Figur 1

Fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne

–

stigning i kapitalkrav (pct.), december 2019

Pct.

-5

Kapitalgulv

Markedsrisiko

Operationel risiko

Gearingsratio

Kreditrisiko (standardmetode, IRB)

Kreditværdijusteringer

Andre forhold (modpartsrisiko, securitisering mv.)

I alt

-5

Kilde: EBA og egen tilvirkning.

Effekter af Kommissionens forslag til gennemførelse af Basel III

Kommissionens skønner, at forslaget til gennemførelse af Basel III vil indebære en

stigning i kapitalkravet for EU-landenes kreditinstitutter på samlet ca. 6,4-8,4 pct.

når endeligt indfaset i 2030,

jf. tabel 2.

Det skal sammenholdes med stigningen på

samlet ca. 18,5 pct. ved en fuld gennemførelse af Basel-anbefalingerne. Kommissi-

onen oplyser ikke landespecifikke skøn for effekterne af sit forslag.

Tabel 2

Skøn for effekt på EU-niveau af gennemførelse af Basel-anbefalinger

–

stigning i kapitalkrav

Tilgang

Fuld gennemførelse af Basel-anbefalinger

Gennemførelse af Basel-anbefalinger med

visse hensyn til særlige europæiske

forhold (Kommissionens forslag)

Kort sigt (til 2025), pct.

0,7-2,7

Lang sigt (til 2030), pct.

18,5

6,4-8,4

Kilde: Kommissionen.

Ekspertgruppen (bestående af Finanstilsynet (formand), Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomi-

og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt repræsentanter fra den danske finansielle sektor) pegede på, at

de største danske kreditinstitutters kapitalkrav (Danske Bank (inkl. Realkredit Danmark), Nykredit (inkl.

Nykredit Realkredit/Totalkredit), Jyske Bank (inkl. BRFkredit), Nordea Kredit og Sydbank) med Basel-

anbefalingerne ville stige med ca. 34 pct. (ca. 78 mia. kr.), herunder for realkreditinstitutterne en stigning i

kapitalkravet på 52 pct. (37 mia. kr.).

Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkre-

ditinstitutter (em.dk).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 24 af 33

Evaluering af kreditinstitutters interne modeller (IRB-metoder)

På EU-niveau i regi af EBA pågår et arbejde med at evaluere og styrke kreditinsti-

tutters interne modeller. Arbejdet omfatter alle EU-lande og kan, når retningslinjer

fra EBA er færdige og trådt i kraft 1. januar 2022, forhøje landenes institutters ka-

pitalkrav under IRB-metoder. Det har betydning for, i hvilket omfang kapitalkravet

vil stige som følge af Basel-anbefalingerne, herunder kapitalgulvet.

Den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (ECB/SSM) har i perioden 2016-21

allerede gennemført en evaluering af interne modeller for kreditinstitutter i de del-

tagende lande

(”Targeted

Review of Internal Models”

–

TRIM).

Evalueringen har

for institutterne i bankunionen betydet, at institutternes kapitalkrav i henhold til

interne modeller i gennemsnit er steget med ca. 12 pct. sammenlignet med kravene

inden evalueringen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

er medlovgiver om forslag til revision af EU’s kapitalkravsreg-

ler, som vedrører EU’s indre marked. Europa-Parlamentets

nærmere holdning til

forslaget kendes endnu ikke.

Europa-Parlamentet

vedtog i november 2016 en beslutning vedr. EU’s gennemfø-

relse af færdiggørelsen af Basel III.

5. Nærhedsprincippet

Forslagets relation til nærhedsprincippet vurderes nærmere i forbindelse med udar-

bejdelse af grund- og nærhedsnotat.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget

til revision af EU’s kapitalkravsregler,

herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutter, kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Disse konsekvenser vurderes nærmere i forbindelse med udarbej-

delse af grund- og nærhedsnotat om forslaget.

EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD)

er generelt implementeret i lov om finansiel virk-

somhed med tilhørende bekendtgørelser. Kapitalkravsforordningen (CRR) er di-

rekte gældende i Danmark. Forslag til ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD VI)

vil efterfølgende skulle implementeres i dansk lovgivning.

Link til ECB/SSM’s hjemmeside vedr.

TRIM:

ECB’s large-scale

review boosts reliability and comparability

of banks’ internal models (europa.eu).

Link til Europa-Parlamentets beslutning, november 2016:

Vedtagne tekster - Færdiggørelse af Basel III -

Onsdag den 23. november 2016 (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 25 af 33

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger, ventes som udgangspunkt ikke at have direkte statsfinansielle konse-

kvenser. Det kan have afledte statsfinansielle konsekvenser, i det omfang forslaget

har samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelse af

grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger, kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse

konsekvenser vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om forslaget.

Forslaget og Basel-anbefalingerne har generelt stor betydning for rammevilkårene

for danske penge- og realkreditinstitutter.

Det kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter at adressere ri-

sici, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den eksisterende regu-

lering, idet det kan styrke finansiel stabilitet og understøtte økonomisk aktivitet.

Gennemførelse af Basel-anbefalinger i EU kan dog også indebære betydelige ud-

fordringer for danske penge- og realkreditinstitutter, hvilket for dansk realkredit

skyldes den særlige forretningsmodel med boliglån med lav risiko. Kapitalgulvet kan

for danske penge- og realkreditinstitutter medføre en reduktion i kapitalkravenes

risikofølsomhed, dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på institut-

tets eksponeringer (udlån mv.), og en deraf afledt stigning i kapitalkravet. Derved

svækkes kapitalkravenes evne til at skelne mellem eksponeringer med høj og lav

risiko. Det kan øge institutternes risikotagning, idet kapitalkravet ikke nødvendigvis

ændres med højere risiko.

Basel-anbefalingerne er generelt udformet med store internationale banker for øje

og ikke særlige forretningsmodeller som dansk realkredit. Konsekvenserne for dan-

ske penge- og realkreditinstitutter af gennemførelsen af Basel-anbefalinger i EU vil

afhænge af, hvordan de gennemføres i EU.

8. Høring

Forslaget til

revision af EU’s kapitalkravsregler sendes i skriftlig høring i EU-Speci-

aludvalget for den finansielle sektor.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 26 af 33

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler ventes fremsat 27. oktober 2021, og

EU-landenes holdning til forslaget, herunder gennemførelse af Basel-anbefalinger,

kendes endnu ikke nærmere.

Landene ventes generelt at tage en præsentation af forslaget til efterretning og

grundlæggende at støtte, at EU gennemfører Basel-anbefalingerne. En række lande

ventes at lægge vægt på, at EU følger eller holder sig tæt til Basel-anbefalingerne,

herunder at støtte det ventede forslag om en et-søjlet tilgang til kapitalgulvet.

Nogle lande ventes at lægge vægt på hensyn til særlige europæiske forhold i gen-

nemførelsen og afvigelser fra Basel-anbefalingerne, hvor det er berettiget, herunder

hensyn til nationale boligmarkeder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens forslag ifm. udarbejdelse af

grund- og nærhedsnotat om forslaget, herunder på baggrund af en vurdering af

konsekvenserne af forslaget. Regeringen vil fastlægge sin tilgang til forhandlingerne

på baggrund af en samlet vurdering af Kommissionens forslag

Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et ro-

bust og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan opfylde sin rolle i sam-

fundsøkonomien og formidle lån til virksomheder og husholdninger.

Det er af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hen-

syn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder

særlige forretningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.

Regeringen støtter løsninger, hvor kapitalkrav afspejler den faktiske risiko på ek-

sponeringer (risikofølsomhed), samt at danske penge- og realkreditinstitutter kan

rummes i fælles og harmoniserede EU-regler. Dette vurderes hensigtsmæssigt, givet

at der er en række fordele forbundet med risikobaserede kapitalkrav. Risikobaserede

kapitalkrav, som er reguleret og under tilsyn, understøtter en hensigtsmæssig forde-

ling af kapital i økonomien og tilskynder kreditinstitutterne til at styre risici hen-

sigtsmæssigt.

Regeringen finder, at Basel-anbefalingerne kan bidrage til finansiel stabilitet, hvis de

indføres på en hensigtsmæssig måde i EU-lovgivningen. Basel-anbefalingerne, som

ligger til grund for Kommissionens forslag, indeholder væsentlige udfordringer i

den form, de er foreslået af Basel-komitéen, særligt kapitalgulvet, som indebærer et

absolut minimum under kapitalkravene og som kan forringe kapitalkravenes risiko-

følsomhed.

Regeringen støtter generelt Basel-anbefalingerne vedr. ændringerne i standardme-

toden, men finder samtidig, at der er visse udfordringer vedr. kapitalkrav til boliglån

og lån til virksomheder, hvor standardmetoden kunne være mere risikofølsom.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 27 af 33

Samlet set kan dette indebære en stigning i kravene, som er væsentlig højere, end

risici vil tilsige.

Regeringen støtter løsninger på kapitalgulvet og på reguleringen af boliglån og lån

til virksomheder, som anerkender særlige danske forhold og forretningsmodeller,

særligt dansk realkredit, og en påvist lav risiko for tab. Regeringen støtter, at danske

regler om værdiansættelse af fast ejendom ifm. belåning kan videreføres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater

vedr. EU’s gennemførelse af

Basel-anbefalinger om kapitalkrav til kre-

ditinstitutter er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder forud for

ECOFIN 12. juli 2016, som redegør for status på Basel-komitéens arbejde med

færdiggørelse af Basel III, og hvor Rådet vedtog konklusioner om sagen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 28 af 33

Bilag 1: Risikobaserede kapitalkrav

Alle kreditinstitutter er underlagt er regulatorisk kapitalkrav, der består af et indivi-

duelt solvensbehov (minimumskrav og søjle II-krav), der afspejler instituttets risi-

koprofil, og en række kapitalbuffere med forskellige formål,

jf. figur 2.

•

Minimumskapitalkrav (individuelt solvensbehov):

Minimumskravet

skal efterleves af alle kreditinstitutter. Kravet er 8 pct. af risikovægtede ek-

sponeringer, som udgøres af krav til minimum egentlig kernekapital (4,5

pct.-point), krav til minimum hybrid kernekapital (1,5 pct.-point) og krav til

minimum supplerende kapital (2 pct.-point).

•

Kapitalbevaringsbuffer (kapitalbuffer):

Kapitalbevaringsbufferen skal

sikre, at instituttet er yderligere modstandsdygtigt i en situation med ekstra-

ordinære tab, der ikke er knyttet til konjunkturudviklingen. Kapitalbeva-

ringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer

•

SIFI-krav (kapitalbuffer):

Kravet er individuelt og afhænger af et instituts

individuelle systemiske betydning. Dette krav afspejler, at nogle institutter

er vurderet som så betydelige, at en ukontrolleret krisehåndtering vil få store

konsekvenser for den finansielle stabilitet. Kravet er i figur 2 sat til 3 pct.

•

Kontracyklisk buffer (kapitalbuffer):

Den kontracykliske buffer kan i

udgangspunktet variere fra 0-2,5 pct. afhængig af den finansielle cyklus

(udlånsvækst mv.). Kravet er i figur 2 sat til 2,5 pct.

•

Søjle II-krav (individuelt solvensbehov):

Søjle II-krav er individuelt for

et institut. Det skal dække et instituts risici, som ikke er dækket af mini-

mumskravene (søjle I-krav), fx koncentrationsrisici eller risiko ved interne

modeller. Kravet er i figur 2 sat til 2 pct.

•

Systemisk risikobuffer:

Kravet skal adressere systemiske risici i det finan-

sielle system og økonomien. Kravet er i figur 2 sat til 2 pct.

Figur 2

Risikobaserede kapitalkrav (pct. af risikovægtede eksponeringer)

Pct.

Minimumskrav (søjle I)

Kontracyklisk buffer

Kapitalbevaringsbuffer

Søjle II-krav

SIFI-krav

Systemisk risikobuffer

Kilde: Finanstilsynet og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 29 af 33

Bilag 2: Standardmetoden for kreditrisiko

Basel-anbefalingen til revision af standardmetoden for kreditrisiko indeholder bl.a.

risikovægte for lån til fast ejendom (boliglån) og lån til virksomheder (erhvervslån),

herunder lån til små og mellemstore virksomheder,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Uddrag af Basel-anbefalinger vedr. standardmetoden for kreditrisiko, risikovægte for boliglån og lån

til virksomheder

Lån til fast ejendom / boliglån (”Residential real estate exposures”)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Lån betragtes under

ét

(”Whole

loan

approach”"),

risikovægt (pct.)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Lån opdeles (“Loan

splitting approach”),

risikovægt (pct.)

Under

50 pct.

50-60

pct.

60-70

pct.

70-80

pct.

80-90

pct.

90-100 pct.

Over 100 pct.

Under

55 pct.

55-100 pct.

Modparts risikovægt (fx 75)

Lån til virksomheder / erhvervslån

(”Exposures to general corporates”)

–

jurisdiktioner hvor

kreditvurderinger er tilladt

Ekstern

AAA

–

BBB+ -

BB+ -

Under

kreditvurdering

A+ - A-

Ingen kreditvurdering

AA-

BBB-

BB-

modpart

100 eller 85 hvis små og

Risikovægt (pct.)

100

150

mellemstore virksomheder (SMV)

Lån til virksomheder / erhvervslån

(”Exposures to general corporates”)

–

jurisdiktioner hvor

kreditvurderinger ikke er tilladt

Virksomh

Standardiseret

eder der

kreditvurdering

anses for

(”Standardised Credit

Andre virksomheder

’Investm

Risk assessment”

–

ent

SCRA)

grade’

Virksomheder (ikke

SMV),

risikovægt

100

(pct.)

SMV,

risikovægt

(pct.)

Anm.: Standardmetoden fastsætter risikovægte / kapitalkrav for en række typer af eksponeringer, herunder

eksponeringer mod boliger, virksomheder, banker, aktier og obligationer. Standardmetoden for boliglån

indebærer generelt højere risikovægte, desto højere LTV og højere kreditrisiko. Standardmetoden for

erhvervslån indebærer generelt lavere risikovægte, desto lavere kreditrisiko og bedre ekstern kreditvurdering.

Boliglån: Institutter kan under standardmetoden benytte en tilgang, hvor lånet

betragtes under ét (”Whole loan

approach”"), eller en tilgang, hvor lånet opdeles

(“Loan splitting approach”).

Begge tilgange forudsætter, at

visse kriterier er opfyldte. Når lån

betragtes under ét (”Whole loan

approach”"), så tildeles hele lånet en

risikovægt svarende til LTV, fx en risikovægt på 30 pct. for LTV 70-80 pct., dvs. lånet tildeles alene én

risikovægt. Når lån

opdeles (“Loan splitting approach”),

så tildeles lånet en risikovægt svarende til det

pågældende LTV-interval, fx en risikovægt på 20 pct. for LTV under 55 pct. (sikret del) og modparts risikovægt

for LTV 55-100 pct. (usikret del). Erhvervslån: Investment grade refererer til erhvervslån af en relativt høj

kreditkvalitet. Modparts risikovægt indebærer, at eksponeringen tildeles en risikovægt, som var den ikke rela-

teret til fast ejendom. Detaileksponeringer ikke relateret til fast ejendom tildeles som udgangspunkt en risiko-

vægt på 75 pct.

Kilde: Basel-komitéen.

Kommissionens forslag til revision af standardmetoden for kreditrisiko for lån til

fast ejendom (boliglån) og lån til virksomheder (erhvervslån) er vist i tabel 4.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 30 af 33

Tabel 4

Uddrag af Kommissionens forslag vedr. standardmetoden for kreditrisiko, risikovægte til boliglån og

lån til virksomheder

Lån til fast

ejendom / boliglån (”Residential real estate exposures”)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Generelle

standardmetode

–

lån betragtes under

ét

(”Whole

loan

approach”"),

risikovægt (pct.)

Lån

ift.

værdi

(”Loan to Value” –

LTV)

Generelle

standardmetode

–

lån

opdeles (“Loan

splitting approach”),

risikovægt (pct.)

Under 50

pct.

50-60

pct.

60-70

pct.

70-80

pct.

80-90

pct.

90-100

pct.

Over 100 pct.

105

Under 55

pct.

55-80 pct.

80-100 pct.

Modparts risikovægt (fx 75)

Midlertidig

undtagelse

ved

10 (til og

beregning

med

kapitalgulvet

–

lån

2032)*

opdeles

(“Loan

splitting approach”),

Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 20

45 (til og med 2029), 52,5 (2030), 60

pct. (2031), 67,5 (2032)*

Fra og med 2033: Modparts

risikovægt (fx 75)

Modparts risikovægt (fx 75)

Lån til virksomheder / erhvervslån

(”Exposures to general corporates”)

–

kreditvurdering til rådighed

Ekstern

kreditvurdering

modpart

Generelle

standardmetode

risikovægt (pct.)

–

AAA

–

AA-

A+ - A-

BBB+ -

BBB-

BB+ -

BB-

100

Under

BB-

150

Ingen kreditvurdering

100 eller 76-85 hvis små og

mellemstore virksomheder

(SMV)

Lån til virksomheder / erhvervslån

(”Exposures to general corporates”)

–

kreditvurdering ikke til rådighed

Standardiseret

Virksomhe

kreditvurdering

der der

(”Standardised Credit

anses for

Risk assessment”

– ’Investment

SCRA)

grade’

Midlertidig

65 (til og

undtagelse

ved

med

beregning

2032)**

kapitalgulvet

–

virksomheder,

Fra og med

risikovægt (pct.)

2033: 100

Generelle

standardmetode

–

SMV,

risikovægt

(pct.)

Andre virksomheder

100

76-85

Anm.: * Kriterierne for at anvende disse risikovægte er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct.

af lånet i hvert af de seneste seks år. ** Kriterierne for at anvende denne risikovægt

er en parameter for ’sand-

synlighed for tab’ på højest 0,5 pct. af lånet pr. år.

Denne risikovægt kan anvendes af alle virksomheder uden

kreditvurdering, uanset om de er børsnoterede eller ej.

Kilde: Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 31 af 33

Bilag 3: Kapitalgulvet

–

et-søjlet og parallel tilgang til kapitalgulvet

To tilgange til kapitalgulvet har været drøftet i Kommissionens forberedelse af sit

forslag og dialog med landene: en et-søjlet tilgang

(”Single Stack Approach”)

og en

parallel

tilgang (“Parallel Stack Approach”),

jf. tabel 5.

Under den et-søjlede tilgang er de risikovægtede eksponeringer (som udgør bereg-

ningsgrundlaget for delkravene til kapital) lig det højeste af A) risikovægtede ekspo-

neringer beregnet ved kreditinstitutternes interne modeller og B) 72,5 pct. (kapital-

gulvet) af risikovægtede eksponeringer beregnet under standardmetoden.

Under den parallelle tilgang beregnes to nominelle kapitalkrav

–

kreditinstituttet

skal leve op til det højeste:

Krav 1:

Et kapitalkrav uden kapitalgulvet, hvor beregningsgrundlaget er lig

de risikovægtede eksponeringer beregnet ved institutternes interne model-

ler. Det ganges med summen af

alle

delkrav til kapital.

Krav 2:

Et kapitalkrav med kapitalgulvet, hvor beregningsgrundlaget er lig

det højeste af A) risikovægtede eksponeringer beregnet ved institutternes

interne modeller og B) 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer beregnet

under standardmetoder. Det ganges med summen af

nogle

delkrav til kapital

(ikke alle), fx minimumskrav, kapitalbevaringsbuffer, SIFI-krav, kontracyk-

lisk buffer og søjle II-krav.

Tabel 5

Illustration af tilgange til EU-gennemførelse af kapitalgulvet

Et-søjlet

tilgang (”Single

Stack Approach”)

RVE (gulv) = maks [RVE

(IRB), 72,5 pct. * RVE (STD)]

✓

risikobuf-

✓

Sum af beregningsgrundlag *

delkrav til kapital

Parallel

tilgang (“Parallel Stack

Approach”) –

højeste af krav 1)

og 2) skal efterleves

RVE (gulv) =

maks [RVE

RVE (IRB)

(IRB), 72,5 pct. *

RVE (STD)]

✓

Krav 1:

Sum af

beregningsgrun

dlag * delkrav til

kapital

Krav 2:

Sum af

beregningsgrund

lag * delkrav til

kapital

✓

✓*

Overordnet tilgang

Beregningsgrundlag

Minimumskrav (søjle

Kapitalbevaringsbuf-

fer

Delkrav til kapital

SIFI-krav

Kontracyklisk buffer

Søjle II-krav

Systemisk

fer

Samlet nominelt kapitalkrav

Anm.: RVE (gulv): Risikovægtede eksponeringer (kapitalgulv). RVE (IRB): risikovægtede eksponeringer (beregnet

ved interne modeller). RVE (STD): risikovægtede eksponeringer (beregnet ved standardmetode). *Søjle II-

kravet (individuelt solvensbehov) kan tilpasses (reduceres), så risiko ved interne modeller ikke adresseres både

med kapitalgulv og med søjle II-kravet.

Kilde: Egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 32 af 33

Det vil afhænge af et instituts risikovægtede eksponeringer under interne modeller

ift. 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetoden, samt af del-

kravene til kapital, om den et-søjlede tilgang indebærer det højeste kapitalkrav til et

institut, eller den parallelle tilgang indebærer et lige så højt kapitalkrav.

For et institut med relativt lille risiko for tab, kan den et-søjlede tilgang betyde et

væsentligt højere kapitalkrav end under den parallelle tilgang,

jf. figur 3.

Figur 3

Illustration af et-søjlet og parallel tilgang til kapitalgulvet

–

illustration af nominelle kapitalkrav for

kreditinstitut med relativt lille risiko for tab på udlån mv.

Nominelt kapitalkrav

Parallel tilgang: Højeste af krav

1 og 2 skal efterleves

Nominelt kapitalkrav

Et-søjlede tilgang (interne modeller og

gulv - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 1 (interne

modeller - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 2 (gulv - udvalgte

delkrav til kapital)

Minimumskrav

Kapitalbevaringsbuffer

SIFI-krav

Kontracyklisk buffer

Søjle II-krav

Systemisk risikobuffer

Anm.: Antagelser: Risikovægtede eksponeringer: under interne modeller =

60,

under standardmetode = 100.

Kapitalgulv = 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode. Minimumskrav = 8 pct. af

risikovægtede eksponeringer. Kapitalbevaringsbuffer = 2,5 pct.SIFI-krav = 3 pct. (afhængig af et instituts

systemiske betydning). Kontracyklisk buffer = 0-2,5 pct. (2,5 pct. er vist). Søjle II-krav = 2 pct.

(institutspecifikt), hvoraf 1 pct.-point (50 pct.) vedrører interne modeller (adresseres under parallel tilgang).

Systemisk risikobuffer = 3 pct. (afhængig af systemiske risici).

Kilde: Egen tilvirkning.

For et institut med relativt høj risiko for tab kan den parallelle tilgang indebære et

lige så højt kapitalkrav som den et-søjlede tilgang,

jf. figur 4.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Samlenotat vedr. ECOFIN 9. november 2021, fra finansministeren

Side 33 af 33

Figur 4

Illustration af et-søjlet og parallel tilgang til kapitalgulvet

–

illustration af nominelle kapitalkrav for

kreditinstitut med relativt høj risiko for tab på udlån mv.

Nominelt kapitalkrav

Parallel tilgang: Højeste af krav

1 og 2 skal efterleves

Nominelt kapitalkrav

Et-søjlede tilgang (interne modeller og

gulv - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 1 (interne

modeller - alle delkrav til kapital)

Parallel tilgang, krav 2 (gulv - udvalgte

delkrav til kapital)

Minimumskrav

Kapitalbevaringsbuffer

SIFI-krav

Kontracyklisk buffer

Søjle II-krav

Systemisk risikobuffer

Anm.: Antagelser: Risikovægtede eksponeringer: under interne modeller =

90,

under standardmetode = 100.

Kapitalgulv = 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode. Minimumskrav = 8 pct. af

risikovægtede eksponeringer. Kapitalbevaringsbuffer = 2,5 pct.SIFI-krav = 3 pct. (afhængig af et instituts

systemiske betydning). Kontracyklisk buffer = 0-2,5 pct. (2,5 pct. er vist). Søjle II-krav = 2 pct.

(institutspecifikt), hvoraf 1 pct.-point (50 pct.) vedrører interne modeller (adresseres under parallel tilgang).

Systemisk risikobuffer = 3 pct. (afhængig af systemiske risici).

Kilde: Egen tilvirkning.