ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 359
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - Bilag 359

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om beta-

lingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love

§1

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder, som ændret

ved § 11 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 801 af 9. juni

2020, § 9 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 11 i lov nr. 2382 af 14.

december 2021 og § 11 i lov nr. 570 af 5. oktober 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 3, nr. 1,

affattes således:

»1)

Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og

omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for varen eller tjenesteydelsen

på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen, men ikke senere end

90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en tredjepart, der tilbyder kredit.«

§ 1, stk. 3,

indsættes efter nr. 1 som nyt nr.:

»2)

Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede transakti-

onsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato,

dog senest 40 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller

omkostninger i forbindelse med kreditten.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-

somhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2) - lovudkast, fra erhvervsministeren

UDKAST

§2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 8. juni 2019, som

ændret ved lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 3, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1)

Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og

omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for varen eller tjenesteydelsen

på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen, men ikke senere end

90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en tredjepart, der tilbyder kredit.«

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nr.:

»2)

Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede transak-

tionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato,

dog senest 40 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller

omkostninger i forbindelse med kreditten. Lovens § 8 b, stk. 2, finder dog

anvendelse.«

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 3-8

§3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts

2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december 2021 og § 13 i lov

nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra a,

ændres »5 mio. euro« til: »5,4 mio. euro«.

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra b

ændres »25 mio. euro« til: »26,6 mio.

euro«.

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra d,

ændres »0,5 mio. euro« til: »0,6 mio. euro« og

»2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

§ 126, stk. 2, nr. 1,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

§ 126, stk. 2, nr. 2,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

§ 126, stk. 2, nr. 3,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

UDKAST

§ 126, stk. 2, nr. 4,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

§ 126 d, stk. 5, nr. 1,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

§ 126 d, stk. 5, nr. 2,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

10.

§ 126 d, stk. 5, nr. 3,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

11.

§ 126 d, stk. 5, nr. 4,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

12.

§ 126 d, stk. 5, nr. 5,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

13.

§ 417 b, stk. 4, nr. 6,

ændres »3,7 mio. euro« til: » 4 mio. euro«.

14.

§ 417 b, stk. 4, nr. 7,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

15.

§ 417 b, stk. 4, nr. 8,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

16.

§ 417 b, stk. 4, nr. 9,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

17.

§ 417 b, stk. 4, nr. 10,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

§4

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts

2022, foretages følgende ændring:

§ 2, nr. 8, litra c, nr. i,

ændres »46,3 mio. kr.« til: »49,3 mio. kr.«.

§ 2, nr. 8, litra c, nr. ii,

ændres »95,5 mio. kr.« til: »101,6 mio. kr.«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023

Stk. 2.

Loven har virkning for kreditaftaler indgået efter lovens ikrafttræ-

den.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

UDKAST

Stk. 2.

Lovens § 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Lovens § 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Beløbsregulering af grundbeløb i henhold til artikel 300 i Solvens II-direkti-

vet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der

udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter

– også kaldet ”Køb-nu-betal-

senere”.

Det er lån, hvor forbrugeren kan udstrække betalingen af køb, her-

under også små dagligdags indkøb, over flere måneder. Det kan være risi-

kabelt for forbrugerne, fordi de kan ende med en gæld, de ikke kan betale

tilbage. Lovforslaget har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved at lade

denne type lån være omfattet af anvendelsesområdet for lov om forbrugs-

lånsvirksomheder og kreditaftaleloven. Endvidere skal lovforslaget bevirke

klare rammer for denne type kreditgivning, der ikke hidtil har været under-

lagt regulering.

Lovforslaget indeholder videre beløbsregulering af en række grundbeløb i

lov om finansiel virksomhed, der er udtrykt i euro. Det fremgår af artikel

300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-direktivet), at beløb

UDKAST

udtrykt i euro i direktivet bliver revideret hvert femte år med start fra direk-

tivets ikrafttræden den 1. januar 2016. Grundbeløbene udtrykt i Solvens II-

direktivet bliver ændret med den procentuelle ændring i samtlige medlems-

staters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres

af Eurostat.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksom-

heder

2.1.1. Gældende ret

Kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, er i dag undtaget

fra anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder. Det følger af

lovens § 1, stk. 3, nr. 1. Kreditaftaleloven indeholder en tilsvarende bestem-

melse.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om forbrugslånsvirksomheder § 1,

stk. 3, nr. 1, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 158 som fremsat, side 27,

at undtagelsen kun finder anvendelse, hvis der ikke skal betales nogen form

for oprettelsesomkostninger, løbende omkostninger eller rente. Det har ikke

betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller til tredje-

mand. Undtagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse til-

skrives renter og gebyrer efter renteloven.

Undtagelsen medfører bl.a., at rente- og omkostningsfrie kreditter ikke er

underlagt Finanstilsynets tilladelseskrav og tilsyn.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Der har den seneste tid været en fremgang af virksomheder, der udbyder

kreditter, som er rentefrie og uden yderligere omkostninger blandt andet ved

brug af metoden ”Køb

– betal senere”. Metoden tilbyder forbrugeren at

udskyde og opdele betalingen af køb ved hjælp af en afbetalingsordning.

Det foregår f.eks. ved, at forbrugeren ved køb af en vare på f.eks. en hjem-

meside, kan vælge at dele betalingen op ved hjælp af en finansieringsløs-

ning, der tilbydes af tredjepart.

Efter gældende ret er virksomheder, der tilbyder rente- og omkostningsfrie

kreditter, undtaget fra lov om forbrugslånsvirksomheder. Disse kreditter kan

derfor ydes, uden at der foretages en kreditværdighedsvurdering af forbru-

geren, og kreditterne er ikke omfattet af de øvrige forbrugerbeskyttende reg-

UDKAST

ler i lov om forbrugslånsvirksomheder, herunder omkostningsloft. Forbru-

geren risikerer derfor at optage kreditter, som forbrugeren ikke har råd til,

ligesom der uden et omkostningsloft ikke er sat en grænse for misligholdel-

sesomkostningerne for forbrugeren. Selvom kreditten i sig selv er rente- og

omkostningsfri, kan forbrugeren dermed blive pålagt rykkergebyrer og ren-

ter, hvis forbrugeren ikke overholder afdragsordningen, og på den måde

ende med en gæld, som den pågældende ikke har mulighed for at betale

tilbage.

Det vurderes derfor, at der er behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen ved

at sikre, at en forbruger kun får den kredit, som vedkommendes økonomi

kan bære og hvor forbrugerens eventuelle misligholdelsesomkostninger be-

grænses med et omkostningsloft.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1, at affatte undtagelsen om

rente- og omkostningsfrie kreditter således, at aftaler om køb af varer eller

tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit tillader forbruge-

ren at betale for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere

end aftaleindgåelsen, men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen,

uden der er en tredjepart, der tilbyder kredit, undtages fra lovens anvendel-

sesområde.

Den foreslåede ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 3, nr.

1, vil medføre, at den situation, hvor en forbruger i forbindelse med køb af

f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kredit-

aftale, der udbydes af en tredjepart, bliver omfattet af lov om forbrugslåns-

virksomheder. Det vil sige, at udbyderen af kreditten bliver forpligtet til at

overholde reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder. Virksomhederne

skal derfor have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed hos Finanstilsy-

net. Tilsvarende vil lovændringen få betydning for virksomheder, der alle-

rede i dag har tilladelse som forbrugslånsvirksomhed og som yder denne

type lån. Virksomhederne skal med lovændringen foretage en kreditværdig-

hedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage en sådan kredit, og

drive deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og

god praksis inden for virksomhedsområdet. Desuden bliver virksomhederne

pålagt at efterleve reglerne om identifikation af målgrupper, loftet for årlige

omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet i loven.

Nogle situationer vurderes dog fortsat at skulle undtages fra lovens anven-

delsesområde. Det er blandt andet situationer, hvor en udbyder selv giver

forbrugeren mulighed for at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et

UDKAST

tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen. Det sigter på den situation,

hvor en erhvervsdrivende, uden indblanding fra en tredjepart, tillader for-

brugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse på et senere tidspunkt. Det

kan f.eks. være relevant i situationer, hvor en forbruger får leveret en hånd-

værksydelse og i den forbindelse får en faktura af den erhvervsdrivende,

som kan betales på et tidspunkt efter aftaleindgåelsen. Sådanne ordninger

med udskudt betaling, som er udbredt og sædvanlig praksis, vurderes at

være til gavn for både erhvervsdrivende og forbrugere, da det giver mulig-

hed for fleksibilitet i forhold til betalingen.

Den foreslåede ændring vil derfor betyde, at den situation, hvor en erhvervs-

drivende rente- og omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for varer

eller tjenesteydelser på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen,

men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en tredje-

part, der tilbyder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde.

Desuden vurderes det, at situationer, hvor der er indgået aftaler om debet-

kort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på

kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, uden der skal betales

renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten, ikke skal være omfat-

tet af loven. Visse betalingskort er indrettet på den måde, at transaktionsbe-

løbet først trækkes på et senere tidspunkt, hvilket gør det muligt for forbru-

gerne at indrette deres privatøkonomi på den for dem mest hensigtsmæssige

måde.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at undtage aftaler om debetkort

med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kort-

indehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter

transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse

med kreditten. Ændringen vil medføre, at denne type kort fortsat vil være

undtaget fra lovens anvendelsesområde.

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at loven ikke finder

anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre om-

kostninger. Det fremgår endvidere, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på

aftaler om kortfristede forbrugslån. § 8 c indeholder regler om en obligato-

risk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugs-

lån.

UDKAST

Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf.

Folketingstidende 2009-10, A, L 91 som fremsat, side 47, at undtagelsen

kun finder anvendelse, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettel-

sesomkostninger, løbende omkostninger eller rente. Det har ikke betydning,

om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller til tredjemand. Und-

tagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse tilskrives renter

og gebyrer efter renteloven.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der

udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter

– også kaldet ”Køb-nu-betal-

senere”. Denne metode gør det muligt for forbrugeren at udskyde eller op-

dele betalingen ved hjælp af en afbetalingsordning. Det foregår ofte ved, at

forbrugeren ved køb af en vare på f.eks. en hjemmeside, kan vælge at dele

betalingen op ved hjælp af en finansieringsløsning, der tilbydes af tredjepart.

Rente- og omkostningsfrie kreditter er i dag undtaget fra kreditaftalelovens

anvendelsesområde. Det vil sige, at udbydere af denne type kreditter ikke er

forpligtede til at overholde eksempelvis lovens oplysningspligter eller kra-

vet om, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren,

inden aftalen indgås. Herudover har forbrugeren ikke de rettigheder, der føl-

ger af kreditaftaleloven som f.eks. fortrydelsesret og ret til førtidig indfri-

else.

Rente- og omkostningsfrie kreditter kan imidlertid også være risikable for

forbrugerne. Selvom kreditten i sig selv er rente- og omkostningsfri, kan

forbrugeren blive pålagt rykkergebyrer og renter, hvis vedkommende ikke

kan betale tilbage. På den måde kan forbrugeren ende med en gæld, som den

pågældende ikke har mulighed for at betale tilbage.

Det vurderes derfor, at der er behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen, så

det bl.a. sikres, at der foretages en grundig kreditværdighedsvurdering i si-

tuationer, hvor en forbruger optager kredit via tredjepart i forbindelse med

køb af varer eller tjenesteydelser.

Justitsministeriet finder dog, at den situation, hvor en udbyder selv giver

forbrugeren mulighed for at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et

tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen, fortsat bør være undtaget

fra lovens anvendelsesområde. Det sigter på den situation, hvor en erhvervs-

drivende, uden indblanding fra en tredjepart, tillader forbrugeren at betale

UDKAST

for en vare eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end aftale-

indgåelsen. Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor en forbruger får

leveret en håndværksydelse og i den forbindelse får en faktura af den er-

hvervsdrivende, som kan betales på et tidspunkt efter aftaleindgåelsen. Det

er Justitsministeriets opfattelse, at sådanne ordninger, som er udbredt og

sædvanlig praksis, er til gavn for både erhvervsdrivende og forbrugere, da

det giver mulighed for fleksibilitet i forhold til betalingen.

Justitsministeriet finder endvidere, at aftaler om debetkort med udskudt be-

taling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers

konto på en forud aftalt bestemt dato, uden der skal betales renter eller om-

kostninger i forbindelse med kreditten, fortsat bør være undtaget fra lovens

anvendelsesområde. Visse betalingskort er indrettet på den måde, at trans-

aktionsbeløbet først trækkes på et senere tidspunkt, hvilket gør det muligt

for forbrugerne at indrette deres privatøkonomi på den for dem mest hen-

sigtsmæssige måde. Justitsministeriet finder dog, at lovens § 8 b, stk. 2, som

omhandler oplysninger til forbrugeren i tilfælde af et væsentligt overtræk i

en periode på over 1 måned, bør finde anvendelse.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at affatte undtagelsen om rente- og

omkostningsfri kreditter således, at aftaler om køb af varer eller tjeneste-

ydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit tillader forbrugeren at

betale for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end

aftaleindgåelsen, men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen, uden

der er en tredjepart, der tilbyder kredit, undtages fra lovens anvendelsesom-

råde.

Den foreslåede ændring af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre,

at den situation, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller

tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der udbydes

af tredjepart, bliver omfattet af kreditaftaleloven. Det vil sige, at udbyderen

bliver forpligtet til at overholde reglerne i kreditaftaleloven. Herudover kan

forbrugere, der indgår sådanne aftaler, udøve de rettigheder, der følger af

kreditaftaleloven.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at den situation, hvor en er-

hvervsdrivende rente- og omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for

varer eller tjenesteydelser på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgå-

elsen, men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en

tredjepart, der tilbyder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde.

UDKAST

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at undtage aftaler om debetkort

med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kort-

indehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter

transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse

med kreditten. Ændringen vil medføre, at aftaler om denne type kort fortsat

vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde. Dog foreslås det, at lovens

§ 8 b, stk. 2, om oplysninger i tilfælde af væsentlige overtræk, skal finde

anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne

hertil.

2.3. Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold til

artikel 300 i Solvens II-direktivet

2.3.1. Gældende ret

I henhold til artikel 300 i Solvens II-direktivet skal de beløb, der er udtrykt

i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro

med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige har-

moniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a.

beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som ab-

solutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselska-

bers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne

justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb

med hjemmel i Solvens II-direktivets artikel 300. Solvens II-direktivet har

fundet anvendelse siden 1. januar 2016 og den første femårige periode gik

fra 31. december 2015 til 31. december 2020. Beløbene blev derfor revideret

af Kommissionen i 2021 og de reviderede beløb skal gennemføres i med-

lemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er afspejlet i en

række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed indeholder

definitionen af et gruppe 1-forsikringsselskab. I denne definition indgår en

række betingelser indeholdende beløbsgrænser, som skal opfyldes for at

opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 1, i Solvens II-direktivet, som

omhandler anvendelsesområdet for direktivets regler, hvor afgrænsningen

UDKAST

af Solvens II-reglerne foretages ved at udelukke selskaber under en vis stør-

relse. Størrelsen opgøres i beløbsgrænser for bl.a. årlige bruttopræmieind-

tægter. Bestemmelsen sikrer, at alle forsikringsselskaber i EU over disse

størrelser er omfattet af Solvens II-reglernes anvendelsesområde. I henhold

til § 5, stk. 1, nr. 23 defineres forsikringsselskaber, der ikke opfylder beløbs-

grænserne i Solvens II-direktivet, for gruppe 2-forsikringsselskaber...

Det følger af § 126, stk. 2, nr. 1-4, i lov om finansiel virksomhed, at kravet

til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselslaber skal udgøre et

beløb fastsat i euro afhængig af, om forsikringsselskabet er et livsforsik-

ringsselskab eller et skadesforsikringsselskab samt afhængig af, hvilke klas-

ser forsikringsselskabet udøver virksomhed indenfor.

Den gældende § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, indeholder

bestemmelser om den nedre grænse for minimumskapitalkravet for gruppe

1-forsikringsselskaber. Den nedre grænse for minimumskapitalkravet er

fastsat som en beløbsmæssig størrelse i euro, der varierer alt efter den virk-

somhed, som forsikringsselskabet udøver. Bestemmelsen implementerer ar-

tikel 129, stk. 1, litra d, i Solvens II-direktivet.

Det følger af § 417 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et gruppe 1-

forsikringsselskab indtil den 1. januar 2032 kan få tilladelse fra Finanstilsy-

net til at anvende et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort

efter bestemmelsens stk. 2. Det følger af § 417 b, stk. 4, at Finanstilsynet

kan begrænse fradraget opgjort efter bestemmelsens stk. 2, hvis anvendelsen

heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end det største

af summen af beløbene nævnt i § 417 b, stk. 4, nr. 1-5, og det største af det

for selskabet relevante beløb i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10. § 417 b, stk. 4, nr. 6-

10, indeholder de samme beløbsgrænser, som også fremgår af § 126, stk. 2,

nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5.

§ 2, nr. 8, i lov om forsikringsformidling indeholder en definition af store

risici. Det følger af bestemmelsens litra c, at risici under forsikringsklas-

serne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, er defineret

som en stor risici, hvis forsikringstageren opfylder mindst to af tre betingel-

ser, som er oplistet i § 2, nr. 8, litra c, nr. i-iii. I nr. i og ii er der angivet

beløbsgrænser i DKK. Bestemmelsen om store risici i lov om forsikrings-

formidling gennemfører IDD-direktivets bestemmelse herom. IDD direkti-

vets definition af store risici henviser til Solvens II direktivet. Store risici er

defineret i Solvens II-direktivets artikel 13, nr. 27.

UDKAST

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kommissionen har 19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions Tidende

2021/C 423/25 meddelt, at beløbene i Solvens II-direktivet udtrykt i euro i

artikel 4, stk. 1, litra a, b, c og e, artikel 13, nr. 27, litra c, nr. i og ii, og artikel

129, stk. 1, litra d, nr. i-iii, skal ændres.

Det vurderes derfor nødvendigt at ændre en række bestemmelser i lov om

finansiel virksomhed og lov om forsikringsformidling, der implementerer

Solvens II-direktivet og IDD direktivet, hvori der indgår beløbsgrænser

udtrykt i euro. Bestemmelserne skal afspejle Solvens II-direktivets krav, så

dansk lovgivning lever op til EU-reguleringen. Dette vil kræve en justering

af de gældende regler for så vidt angår beløbsgrænserne.

Gruppe 2-forsikringsselskaber er på grund af deres begrænsede størrelse

og aktivitetsområde ikke omfattet af Solvens II-direktivet, hvorfor de hel-

ler ikke er omfattet af solvensreglerne i Solvens II-direktivet. Det følger

dog af lov om finansiel virksomhed, at for at sikre en ensartet beskyttelse

af forsikringstagerne, skal beløbsgrænserne for gruppe 2-forsikringsselska-

berne reguleres sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d, stk. 5.

Det vurderes endvidere nødvendigt, for at sikre fremadrettet konsistens, at

ændre beløbsgrænserne i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10, i lov om finansiel virk-

somhed, da de indeholder de samme beløbsgrænser, som også fremgår af §

126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede ændring vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkost-

ningsfrit og som med forslaget bliver underlagt krav i lov om forbrugslåns-

virksomheder, forventes at medføre mindre ressourcemæssige konsekven-

ser for Finanstilsynet, som vil blive holdt inden for Finanstilsynets egen

ramme.

De ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet skyldes, at flere virk-

somheder med lovforslaget skal have en tilladelse hos Finanstilsynet til at

drive forbrugslånsvirksomhed. Finanstilsynet vil skulle sikre, at virksomhe-

derne lever op til kravene i lov om forbrugslånsvirksomhed for at få en til-

UDKAST

ladelse. Finanstilsynet skal i den forbindelse sikre, at virksomhederne op-

fylder lovens krav til virksomhedens ledelse, og at der foreligger de for-

nødne forretningsgange for blandt andet kreditværdighedsvurdering.

Lovændringen vil samtidig betyde, at Finanstilsynets tilsyn med forbrugs-

lånsvirksomheder vil blive udvidet til at omfatte de virksomheder, der i dag

kan udbyde kreditter uden en tilladelse, fordi kreditterne udbydes rente- og

omkostningsfrit. Da disse virksomheder ikke tidligere har været underlagt

et krav om tilladelse, er en vurdering af antallet af virksomheder, som vil

blive omfattet af loven, forbundet med usikkerhed. Det forventes dog, at

udvidelsen af anvendelsesområdet vil omfatte minimum en håndfuld virk-

somheder.

På samme måde som Finanstilsynet allerede i dag fører tilsyn med de virk-

somheder, der er omfattet af loven, skal Finanstilsynet sikre, at virksomhe-

derne lever op til kravene om at identificere målgrupper og sikre, at de kun

udvikler og markedsfører produkter, der stemmer overens med målgruppens

interesser, formål og karakteristika. Derudover skal Finanstilsynet føre til-

syn med, at virksomhederne foretager en tilstrækkelig kreditværdighedsvur-

dering.

Lovændringen vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lov-

givning, idet ændringen vil medføre, at de virksomheder, der foreslås om-

fattet af lov om forbrugslånsvirksomheder, vil blive omfattet af lovens ind-

beretningsforpligtelse for forbrugslånsvirksomhederne. Disse oplysninger

bliver indberettet elektronisk gennem Finanstilsynets eksisterende systemer

for dataindberetning, der sikrer en tryg datahåndtering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovændringen vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og

som bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, vurderes at

have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovændringen vil medføre, at flere virksomheder bliver anset som forbrugs-

lånsvirksomheder og dermed underlagt Finanstilsynets tilsyn. Det er ikke

muligt at oplyse et nøjagtigt antal virksomheder, idet virksomhederne ikke

tidligere har været underlagt en tilladelse hos Finanstilsynet, men der for-

ventes at være tale om minimum en håndfuld virksomheder.

Lovændringen vurderes at have mindre efterlevelsesomkostninger for er-

hvervslivet, idet virksomhederne løbende skal være opmærksomme på de

UDKAST

omkostninger, der er forbundet med kreditaftalerne for at overholde omkost-

ningsloftet, og skal foretage kreditværdighedsvurderinger forud for kredit-

aftaleindgåelsen.

De af loven omfattede virksomheder skal betale afgift i henhold til bestem-

melser i lov om finansiel virksomhed. Betalingen udgør årligt 28.000 kr.

Grundbeløbet er anført på 2016 niveau og reguleres årligt svarende til ud-

viklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

De administrative omkostninger følger overvejende af omstillingsomkost-

ninger, som er forbundet med udarbejdelse af interne forretningsgange og

opsamling af oplysninger til brug for indberetningerne til Finanstilsynet.

Virksomhederne skal indsende en ansøgning om tilladelse for at udøve virk-

somhed som forbrugslånsvirksomhed til Finanstilsynet. I den forbindelse

skal den enkelte virksomhed redegøre for, at den opfylder betingelserne for

at få tilladelse. Når en virksomhed har fået tilladelse, skal den løbende give

meddelelse, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som

er lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Virksomheder, der har tilla-

delse til udøve forbrugslånsvirksomhed, skal endvidere en gang årligt ind-

berette en række nøgletal til Finanstilsynet. Omfanget af disse nøgletal er

fastlagt i bekendtgørelse nr. 1037 af 11. oktober 2019 om indberetning af

oplysninger til Finanstilsynet om forbrugslånsvirksomheders kreditaftaler.

Lov om forbrugslånsvirksomheders generelle god skik bestemmelse og den

tilhørende bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan udstede regler

herom, vil kunne medføre, at de omfattede virksomheder skal ændre forret-

ningsgange m.v. på en række områder.

Lovændringen vil herudover medføre administrative konsekvenser for de

virksomheder, der med den forslåede ændring bliver omfattet af loven, idet

forbrugslånsvirksomhederne som følge af lovændringen vil skulle tilpasse

deres forretningsmodeller samt interne forretningsgange. De berørte virk-

somheder vil blive omfattet af en række bekendtgørelser, herunder bekendt-

gørelsen nr. 1035 af 10. oktober 2019 om god skik for forbrugslånsvirksom-

heder, bekendtgørelse nr. 1417 af 25. juni 2021 om indberetning af oplys-

ninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og per-

soner omfattet af hvidvaskloven samt bekendtgørelse nr. 1219 af 20. no-

vember 2019 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndte-

ring af klager.

UDKAST

Lovændringen vurderes at fravige princippet om mulighed for at anvende

nye forretningsmodeller, som er en del af regeringens principper for agil

erhvervsrettet regulering. Dette skyldes, at lovændringen stiller forøgede

krav til forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med udbud af produkter.

Denne fravigelse er begrundet i et ønske om at fremme forbrugerpolitiske

hensyn. Fravigelsen vurderes på den baggrund berettiget.

Ændringen af beløbsgrænserne i lov om finansiel virksomhed og lov forsik-

ringsformidling indebærer, at beløbsgrænserne reguleres i opadgående ret-

ning. Det vurderes potentielt at medføre økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Beløbsreguleringen er dog en følge af Solvens II-direktivet, der skal indeks-

reguleres hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar

2016, og implementeres i national ret.

Opdelingen i gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-forsikringsselska-

ber sker, da ikke alle forsikringsselskaber skal være omfattet af samtlige

krav, der følger af implementering af Solvens II-direktivet. Definitionen

fremgår af § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om forsikringsvirksomhed. De små og

mindre komplekse forsikringsselskaber er undtaget fra direktivets anvendel-

sesområde og de selskaber, der falder i denne kategori, betegnes som gruppe

2-forsikringsselskaber. Selskaber, der i tre på hinanden følgende år oversti-

ger nærmere fastsatte beløbsgrænser, eller som i et af de kommende 5 år

forventer at overstige beløbsgrænserne, vil være gruppe 1-forsikringsselska-

ber. Beløbsreguleringen i opadgående retning, kan derfor påvirke den nu-

værende inddeling i gruppe 1-forsikringsvirksomhed og gruppe 2-forsik-

ringsvirksomhed, så forsikringsselskaber, der i dag er gruppe 1-forsikrings-

selskaber, ikke længere opfylder de nedre beløbsgrænser og dermed frem-

adrettet skal betegnes som gruppe 2-forsikringsselskaber.

Det vurderes, at når et gruppe 1-forsikringsselskab skal ændre status til et

gruppe 2-forsikringsselskab, vil det betyde en mindre administrativ lettelse,

grundet at solvensreglerne for disse selskaber forenkles.

Gruppe 1-forsikringsselskabet skal jf. § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virk-

somhed, godtgøre, at det råder over et basiskapitalgrundlag til dækning af

den nedre grænse for minimumskapitalkravet. Gruppe 2-forsikringsselska-

ber jf. § 126, stk. 2, skal være i besiddelse af en tilstrækkelig basiskapital til

at dække kravet til minimumsbasiskapitalen, der er et fastsat beløb, der va-

UDKAST

rierer alt efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver. Opgørel-

sen af minimumskapitalkravet er væsentlig mindre omfattende end opgørel-

sen af solvenskapitalkravet. Såfremt selskabet ikke opfylder solvenskapital-

kravet eller minimumskapitalkravet, er der afhængig af om selskabet er et

gruppe 1-forsikringsselskabs eller et gruppe 2-forsikringsselskab, krav om,

at selskabet udarbejder henholdsvis en plan for genoprettelse og en finan-

sieringsplan.

Opjustering af grundbeløbene i forbindelse med kravene til minimumskapi-

tal og minimumsbasiskapital kan medføre, at der kan blive behov for at

skaffe mere kapital for at opfylde kravene.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at indebærer administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Kreditaftaleloven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (forbrugerkreditdirektivet). Rente-

og omkostningsfrie kreditter er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, men hindrer ikke, at medlems-

staterne kan beslutte at lade direktivets regler finde anvendelse på kreditaf-

taler, der falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Lovændringen vedrørende rente- og omkostningsfrie kreditter, som bliver

omfattet af kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder, vurderes

at være en overimplementering, idet kreditaftaler, hvor kreditten ydes ren-

tefrit og uden andre omkostninger, og kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten

skal betales tilbage inden tre måneder, og som kun er forbundet med ubety-

delige omkostninger, er undtaget fra direktivets anvendelsesområde i med-

før af artikel 2, stk. 2, litra f.

UDKAST

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for kreditaftaleloven og lov om

forbrugslånsvirksomheder med det formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved

denne type kreditter. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at

udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter fremover vil blive forplig-

tede til at overholde reglerne i lovene, når de indgår kreditaftaler med for-

brugere.

Desuden er forbrugerkreditdirektivet under revision blandt andet med hen-

blik på at styrke forbrugerbeskyttelsen og understøtte digitaliseringen i sam-

fundet. Revisionen af forbrugerkreditdirektivet forventes at medføre at

rente- og omkostningsfrie kreditter vil blive reguleret.

Med lovforslagets § 3 og § 4 foretages de fornødne ændringer som følge af

de reviderede beløb i henhold til artikel 300 i Solvens II, offentliggjort den

19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions Tidende C 423/25. Der er tale

om en inflationsregulering, hvor grundbeløbet i euro forhøjes med den pro-

centuelle ændring i de harmoniserede forbrugerprisindekser i samtlige med-

lemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentlig-

gøres af Kommissionen (Eurostat).

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den x til den x været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Den foreslåede ændring vedrørende

kreditter, som er rentefrie og uden

yderligere omkostninger, og som bli-

ver underlagt krav i lov om forbrugs-

lånsvirksomheder, forventes at med-

føre ressourcemæssige konsekvenser

for Finanstilsynet, der vurderes at

UDKAST

have et begrænset omfang. Omkost-

ningerne vil blive holdt inden for Fi-

nanstilsynets egen ramme.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget vil medføre, at virk-

somheder, der udbyder kreditter, som

er rentefrie og uden yderligere om-

kostninger, bliver underlagt kravene

i lov om forbrugslånsvirksomheder.

De af loven omfattede virksomheder

skal betale afgift i henhold til be-

stemmelser i lov om finansiel virk-

somhed. Betalingen udgør årligt

28.000 kr. Grundbeløbet er anført på

2016 niveau. Desuden forventes

mindre efterlevelsesomkostninger

for erhvervslivet, idet virksomhe-

derne løbende skal være opmærk-

somme på de omkostninger, der er

forbundet med kreditaftalerne, og

skal foretage kreditværdighedsvur-

deringer forud for kreditaftaleindgå-

elsen.

Opjustering af grundbeløbene i for-

bindelse med kravene til minimums-

kapital og minimumsbasiskapital kan

medføre økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovændringen om kreditter, der ydes

rente- og omkostningsfrit, og medfø-

rer at virksomhederne omfattes af lov

om forbrugslånsvirksomheder med-

føre administrative konsekvenser for

de virksomheder, der med den forslå-

ede ændring bliver omfattet af loven,

UDKAST

idet virksomhederne skal have en til-

ladelse som forbrugslånsvirksomhed

fra Finanstilsynet. Desuden skal

virksomhedernes forretningsmodel-

ler samt interne forretningsgange æn-

dres efterlever en række bekendtgø-

relser, som forbrugslånsvirksomhe-

der skal efterleve. Forbrugslånsvirk-

somhederne vil desuden årligt skulle

indberette en række oplysninger til

Finanstilsynet.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Det vurderes, at lovforslaget vedrørende kreditter, som er rentefrie og uden

retten

yderligere omkostninger, og som bliver underlagt de samme krav i lov om

forbrugslånsvirksomheder, går videre end de gældende EU-retlige forplig-

telser på området, fordi artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (forbrugerkreditdi-

rektivet) med forslaget får et bredere anvendelsesområde end forbrugerkre-

ditdirektivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaf-

taler er implementeret i kreditaftaleloven.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

UDKAST

Til § 1

Til nr.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

(§ 1, stk. 3, nr. 1, i lov om for-

brugslånsvirksomheder)

Det fremgår af den gældende § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirk-

somhed, at virksomheder, der udbyder kreditter, der ydes rentefrit og uden

andre omkostninger, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Undtagel-

sen medfører, at rente- og omkostningsfrie kreditaftaler, der alene ved mis-

ligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af

lovens anvendelsesområde.

Den gældende undtagelse medfører, at virksomheder, der yder rente- og om-

kostningsfrie kreditter, ikke skal have en tilladelse som forbrugslånsvirk-

somhed i Finanstilsynet, og ikke er underlagt krav om redelig forretnings-

skik og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrup-

per, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet i

lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslås at affatte lov om forbrugslånsvirksomheders

§ 1, stk. 3, nr. 1,

således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen

rente- og omkostningsfrit giver forbrugeren mulighed for at betale for varen

eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen,

men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en tredje-

part, der tilbyder kredit, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne i lov om forbrugslånsvirk-

somheder fremover vil finde anvendelse på situationer, hvor en forbruger i

forbindelse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og

omkostningsfri kreditaftale, der udbydes af tredjepart, bliver omfattet af lov

om forbrugslånsvirksomheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udbydere af rente- og omkostnings-

frie kreditter, der agerer tredjepart, og som allerede har en tilladelse som

forbrugslånsvirksomhed eller er et pengeinstitut, også vil skulle leve op til

reglerne om kreditværdighedsvurdering og omkostningsloft på de rente- og

omkostningsfrie kreditter.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og om-

kostningsfrie kreditter, der agerer som tredjepart, og ikke på anden vis er

undtaget fra loven, skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed hos

UDKAST

Finanstilsynet. For at få en tilladelse, skal en virksomhed opfylde betingel-

serne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3. Det betyder, at virksomheden skal være

hjemhørende i Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle om-

råde. Desuden skal virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren

af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, eller, hvis

virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direk-

tion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, opfylde betingel-

serne i lovens § 4. Endvidere skal virksomheden have forretningsgange for

efterlevelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis efter lovens

§ 7, for kreditværdighedsvurdering efter § 9 og for identifikation af mål-

grupper efter § 10.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og om-

kostningsfrie kreditter, der agerer som tredjepart, og ikke på anden vis er

undtaget fra loven, i medfør af lovens § 30 kan straffes med bøde eller fæng-

sel i op til fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, hvis de driver forbrugslånsvirksomhed uden at have tilladelse

efter loven.

Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis et medlem af bestyrelsen eller et med-

lem af direktionen i en forbrugslånsvirksomhed eller indehaveren af en for-

brugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed undlader at give

meddelelse til Finanstilsynet om forhold, der har betydning for vurderingen

af den pågældendes egnethed og hæderlighed enten i forbindelse med den

pågældendes indtræden i forbrugslånsvirksomhedens ledelse, eller hvis for-

holdene ændrer sig. Det samme gælder tilfælde, hvor forbrugslånsvirksom-

heden eller dens ansatte videregiver fortrolige oplysninger i strid med lovens

§ 12, stk. 1.

En tilsvarende straf kan desuden gives i tilfælde af grove eller gentagende

overtrædelser af reglerne om loft for årlige omkostninger i procent (ÅOP)

eller omkostningsloftet.

Virksomheder, der omfattes af lov om forbrugslånsvirksomheder kan desu-

den straffes med bøde i tilfælde af overtrædelse af lovens krav om en whist-

leblowerordning og beskyttelse af ansatte og tidligere ansatte, der har ind-

berettet virksomheden til Finanstilsynet.

Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsy-

net, kan desuden straffes med bøde.

UDKAST

Ved manglende overholdelse af en del af de pligter, som gælder i henhold

til loven, herunder overholdelse af påbud meddelt af Finanstilsynet, kan

virksomheden i medfør af § 31 som tvangsmiddel blive pålagt daglige eller

ugentlige bøder.

Finanstilsynet fører tilsyn med, om virksomheder omfattet af loven efterle-

ver kravene om redelig forretningsskik og god praksis, kreditværdigheds-

vurdering, identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i pro-

cent (ÅOP) og omkostningsloftet.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den situation, hvor en er-

hvervsdrivende rente- og omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for

en vare eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleind-

gåelsen, men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en

tredjepart, der tilbyder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde.

Det omfatter f.eks. den situation, hvor den erhvervsdrivende udsteder en

regning med henblik på betaling inden for en bestemt frist. Det kunne ek-

sempelvis være tilfælde, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse,

og får en faktura direkte af den pågældende erhvervsdrivende, som skal be-

tales på et senere tidspunkt. Et andet eksempel kan være den situation, hvor

en forbruger ved et tandlægebesøg får en regning med i stedet for at betale

beløbet med det samme. Tilsvarende vil den erhvervsdrivende endvidere

fortsat kunne reservere det fulde beløb på forbrugerens konto, men først

trække beløbet på et senere tidspunkt, uden at situationen bliver omfattet af

lovens anvendelsesområde. Det afgørende er således, at der i disse situatio-

ner ikke gøres brug af en finansieringsløsning, der tilbydes af en tredjepart,

men blot indgås en aftale direkte mellem den erhvervsdrivende og forbru-

geren om, hvornår betaling skal ske. Undtagelsen finder anvendelse, selvom

der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven.

Der fastsættes en frist for tilbagebetaling af køb med udskudt betaling på 90

dage for at sikre, at den udskudte betaling ikke bliver en kredit, der lige såvel

kunne have være ydet af en tredjepart.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, nr. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at loven

ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden

andre omkostninger.

UDKAST

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheders

§ 1, stk. 3, nr. 2,

hvorefter aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor

det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en forud

aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter transaktionen, uden der skal

betales renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten, undtages fra

lovens anvendelsesområde.

Det vil medføre, at kreditter på baggrund af denne type kort fortsat vil være

undtaget fra lovens anvendelsesområde. Et debetkort med udskudt betaling

er et betalingsinstrument, som bliver udstedt af et penge- eller betalingskre-

ditinstitut, og som muliggør debitering eller betaling af det samlede beløb

af transaktioner fra kortholderens betalingskonto på en forud aftalt specifik

dato, typisk en gang om måneden, og uden renter og gebyrer.

Der fastsættes en frist på 40 dage for at begrænse undtagelsens anvendelses-

område til korte kreditter.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven)

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at loven ikke finder

anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre om-

kostninger. Det fremgår endvidere, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på

aftaler om kortfristede forbrugslån. § 8 c indeholder regler om en obligato-

risk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugs-

lån.

Det foreslås at affatte kreditaftalelovens

§ 3, stk. 1, nr. 1,

således, at aftaler

om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkost-

ningsfrit giver forbrugeren mulighed for at betale for varen eller tjeneste-

ydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen, men ikke

senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen, uden der er en tredjepart, der til-

byder kredit, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det vil medføre, at reglerne i kreditaftaleloven fremover vil finde anven-

delse på situationer, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer

eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der ud-

bydes af tredjepart. Det vil sige, at udbyderen bliver forpligtet til at over-

holde reglerne i kreditaftaleloven, herunder bl.a. lovens oplysningspligter

UDKAST

og krav om, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbruge-

ren inden aftaleindgåelse. Herudover vil forbrugere, som indgår denne type

aftaler kunne udøve de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven, herunder

f.eks. fortrydelsesretten og retten til førtidig indfrielse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at udbydere af rente-

og omkostningsfri kreditter, der agerer som tredjepart, kan straffes efter reg-

lerne i kreditaftalelovens § 56. Det vil ligeledes betyde, at reglerne i kredit-

aftalelovens § 57 om frakendelse af retten til at drive virksomhed med kre-

ditgivning, vil finde anvendelse på udbydere af rente- og omkostningsfri

kreditter, der agerer som tredjepart.

Herudover vil udbydere af rente- og omkostningsfri kreditter, der agerer

som tredjepart, og som ikke foretager kreditværdighedsvurdering i henhold

til kreditaftalelovens § 7 c, kunne meddeles et påbud af Forbrugerombuds-

manden eller Finanstilsynet efter reglerne i henholdsvis markedsføringslo-

vens § 32, stk. 2, og § 348 i lov om finansiel virksomhed. Virksomheder,

der ikke efterkommer et påbud, kan straffes med bøde eller

–

for så vidt

angår markedsføringsloven

–

med fængsel i op til fire måneder.