ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 357: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 1), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 357
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - Bilag 357

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om beta-

lingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love

(Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger,

basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger og ændring af

dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at

omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed i Danmark)

§1

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2067 af 12. november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Fonden skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i

henhold til § 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3,

stk. 1 og 2, når

1) erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale med et skadesfor-

sikringsselskab, som bliver erklæret konkurs, eller

2) et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse

til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet

har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal

tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller §

243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 2

indsættes efter »stk. 1«: » og 2«.

§ 3, stk. 1,

ændres »forsikringsselskaber« til »skadesforsikringssel-

skaber«.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med beta-

lingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner,

EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 214, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/2034/EU af 27. november 2019 (IFD),

EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64 og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2021/338/EU af 16. februar 2021 om ændring af di-

rektiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og

af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investe-

ringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen,

EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 357: Lovudkast - Høring vedr. lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 1), fra erhvervsministeren

UDKAST

»Stk.

Følgende livsforsikringsselskaber skal være medlem af og yde

bidrag til Fonden:

1) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsy-

nets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livsforsikrings-

selskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område.

3) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at

drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænse-

overskridende tjenesteydelsesvirksomhed.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 2 eller

3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

§ 10, stk. 3,

ændres »skadesforsikringsselskab« til: »forsikringssel-

skab«.

§2

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som æn-

dret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 26,

affattes således:

»26)

Udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud

og/eller salg af virtuelle valutaer.«

§ 2, nr. 8, litra a,

indsættes efter »assisterende minister«: », og særlig

rådgiver for en minister«.

§ 10, nr. 2, litra d,

ændres »udstedelse af virtuel valuta« til: »tjene-

ster relateret til udstedelse af virtuel valuta«.

§ 38, stk. 6,

ændres »forudsat at« til: »forudsat, at«.

I §

41, nr. 2,

indsættes efter »ledelsesansvarlige«: » og virksomhedens

ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksom-

hed,«.

UDKAST

I §

42, nr. 5,

indsættes efter »ledelsesansvarlige for virksomheden«: »

og virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed«.

42, nr. 6,

affattes således:

»6)

Oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf. §

5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling

udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren og størrelsen

af disses andele.«

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutaveks-

lingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed,«.

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »ledelsesansvarlige«: » og valuta-

vekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i

lov om finansiel virksomhed,« og efter »virksomhedens ledelse«: »,

som ejer af kvalificerede andele«.

10.

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »pengeoverførsler, og « til: »pengeover-

førsler samt love og«.

11.

§ 55, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »givet« til: »tildelt«.

12.

§ 57, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og forordninger udstedt af Europa-Parla-

mentet og Rådet« til: »samt love og forordninger«.

13.

§ 64, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »samt Europa-Parlamentets og Rådets

forordninger« til: »samt love og forordninger«.

14.

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »i medfør heraf, og« til: »i medfør heraf

samt love og«.

15.

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »§ 48, stk. 1«: »-2«.

16.

§ 85

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

De dele af § 57, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grøn-

land, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«

§3

UDKAST

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts

2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december 2021 og § 13 i lov

nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§§ 354 a« til: »354 a og b«.

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og

354 a« til: » § 347, stk. 1-3, 5 og 7, § 348, §§ 354 a og b samt § 363 b,

stk. 1 og 2«.

§ 1, stk. 6,

indsættes efter »§ 348«: », § 363 b, stk. 4,«.

§ 12, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Finansielle holdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller an-

partsselskaber.«

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter » virksomheder«: »og aktie- eller

anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomheder«.

§ 13, stk. 2,

indsættes efter »realkreditinstitutter«: », finansielle hol-

dingvirksomheder« og »i aktieklasser« ændres til: »eller anpartskapi-

talen i klasser«.

§ 13 a

ændres »og realkreditinstitutter« til: », realkreditinstitutter og

finansielle holdingvirksomheder«.

§ 33

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt

kreditinstituttet ikke længere opfylder kravene til at få en tilladelse, el-

ler hvis afgiften til Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4, ikke er betalt

rettidigt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 33 a, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud

over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223-224, kan Finanstilsynet

inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis afgiften til Finanstilsy-

net efter § 363 a og § 363 b, stk. 3, ikke er betalt rettidigt.«

10.

§ 61, stk. 2,

ændres ». Tilsvarende gælder ved modtagelse af materi-

ale efter stk. 4« til: », eller yderligere oplysninger, jf. stk. 4, over for

den påtænkte erhverver«.

UDKAST

11.

§ 64 b

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet

i stk. 1, hvis medlemmets sproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige

til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1 og et godkendt kursus

ikke udbydes på engelsk. Undtagelsen er betinget af, at medlemmet

hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen

gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er

godkendt af Finanstilsynet, herunder en introduktion til den danske

selskabsretlige struktur og relevante områder, der er særlige for dan-

ske finansielle virksomheder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

12.

§ 64 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: » og stk. 3«.

13.

§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »En fi-

nansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjenesteudbyder«.

14.

§ 75 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »og en finansiel virksomhed«:

»eller en crowdfundingtjenesteudbyder«.

15.

§ 75 c, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »og den finansielle virksom-

hed.«: »eller crowdfundingtjenesteudbyderen«.

16.

§ 128 a

indsættes efter »finansielle virksomheders«: »og finansielle

holdingvirksomheders« og efter » aktie-,«: anparts-,«.

17.

§ 361, stk. 7,

affattes således:

»Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om for-

valtere af alternative investeringsfonde m.v. betaler årligt et grundbe-

løb til Finanstilsynet:

1) Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, som i henhold til § 88 i lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v. i Danmark markedsfører andele i

en alternativ investeringsfond fra et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået af-

tale med på det finansielle område, betaler et årligt grundbe-

løb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

2) Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

UDKAST

område, som i henhold til § 109 i lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde m.v. i Danmark har tilladelse til at

markedsføre andele i en alternativ investeringsfond fra et

tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på

8.000 kr.

3) Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i et tredjeland, som i henhold til § 130 i lov om for-

valtere af alternative investeringsfonde m.v. har tilladelse til

markedsføring i Danmark af andele i en alternativ investe-

ringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Fi-

nanstilsynet på 8.000 kr.

4) Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v. forvalter alternative investerings-

fonde, der er etableret i Danmark, betaler et årligt grundbeløb

til Finanstilsynet på 4.100 kr.

5) Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. har etableret en filial i Dan-

mark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100

kr.«

18.

§ 361, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om

investeringsforeninger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsy-

net på 5.000 kr., hvis de markedsfører færre end 10 afdelinger og

11.000 kr., hvis de markedsfører 10 afdelinger eller flere.«

19.

Efter

§ 363 a

indsættes:

»§ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virk-

somhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstil-

synet på 8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse, når virksomheden udøves her

i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske investeringsselskaber og

kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksom-

hed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

UDKAST

investerings-service og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæi-

ske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-

sielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der

er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i §

13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unio-

nen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for

hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse

som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for fi-

nansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere

er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med

investeringsservice og

–aktiviteter

her i landet, betaler årligt en af-

gift til Finanstilsynet på 8.000 kr.«

§4

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november

2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, § 4 i lov nr. 2382

af 14. december 2021 og § 2 i lov nr. 2383 af 14. december 2021, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel

virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice- og aktiviteter«.

§ 3

indsættes som nr. 38:

»38) Overvejende kommerciel koncern: Enhver koncern, hvis hoveder-

hverv ikke er at yde investeringsservice, som defineret i § 10, nr.

2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -akti-

viteter, at udføre en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om fi-

nansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvarederi-

vater.«

§ 6, stk. 1, nr. 1,

§ 7, nr. 2,

ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov

om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksom-

hed« til »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice- og aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed«.

UDKAST

§5

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 641 af 19.

maj 2020, lov nr. 2382 af 14. december 2021 og § 15 i lov nr. 2601 af 28.

december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 136 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.

§6

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og

–aktiviteter,

som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december

2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:

»§

1 a.

For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betin-

gelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingel-

serne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af

loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg-

lerselskaber, efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor

betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse. Kravene

ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt.,

hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har opfyldt alle

betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes

forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse, og fondsmægler-

selskabet har underrettet Finanstilsynet herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere

opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke ind-

byrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstil-

synet herom og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler

udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfyl-

der alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyldes senest 12

måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af

loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne

for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder

anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolide-

ret niveau, jf. dog stk. 4. Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i

UDKAST

denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglersel-

skaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som

små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke an-

vendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situ-

ation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den

Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente

myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmægler-

selskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i

denne lov er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse

datterselskaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af kon-

cernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og

i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der

ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på in-

dividuelt niveau.«

§ 8, stk. 1

indsættes efter »262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller an-

partsselskaber.«

I §

26, stk. 2,

indsættes efter »Aktiekapitalen«: »eller anpartskapitalen«

og efter »aktiekapital«: »eller anpartskapital«.

§ 26, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktie-

klasser med forskellige stemmeværdi ikke finde sted.«

§ 26

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers

og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med

vilkår om konvertering til aktie-eller anpartskapital, herunder i hvilket

omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse

.«

§ 27

indsættes efter »fondsmæglerselskaber«: » og fondsmæglerhol-

dingvirksomheder«.

§ 41

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

UDKAST

»Stk.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1,

hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis af-

giften til Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksom-

hed ikke er betalt rettidigt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 43, stk. 3, nr. 7,

ændres »§§ 45-48« til: »§§ 44-48«.

10.

§ 43, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud

over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan Finanstilsynet ind-

drage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis afgiften efter § 363 b, stk.

3, i lov om finansiel virksomhed ikke er betalt rettidigt.«

11.

§ 94

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsent-

lige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapital-

grundlaget.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed

skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de trufne foran-

staltninger for effektive former for virksomhedsstyring.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

12.

Efter § 224 indsættes før overskriften før § 225:

»§

224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville være

den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i

Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæg-

lerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i

Unionen og anvende artikel 7 eller 8 i

forordning (EU) 2019/2033 af

27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne

fondsmægler-

holdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.«

13.

§ 232, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede

finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og

personer, som tilhører disse virksomheder, samt leverandører og under-

leverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige

for Finanstilsynets virksomhed.«

14.

§ 233, stk. 1,

affattes således:

»Finanstilsynet

kan til enhver tid mod behørig legitimation uden rets-

kendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglersel-

skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, herunder ved inspektio-

ner, samt blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-

dingvirksomheder. 1. pkt. gælder tillige enhver anden virksomhed, der

UDKAST

indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel

8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (U) 2019/2033 af 27.

november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, for-

udsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.«

15.

§ 233

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan foretage kontrol på stedet af oplysninger,

der er modtaget fra blandede holdingselskaber og deres datterselska-

ber. Finanstilsynet kan lade eksterne tilsynsførende foretage kontrol-

len på Finanstilsynets vegne.«

16.

Efter § 252 indsættes før overskriften før § 253:

»Verifikation

af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere betingelsen i

artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019 /2033

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselska-

ber anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjem-

land om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre,

der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margen-

krav.«

17.

265, stk. 1,

affattes således:

»Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt

udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investerings-

service og

–aktiviteter

her i landet gennem en filial eller tilknyttede

agenter, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsy-

net.«

18.

§ 265

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og

–aktiviteter,

i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med

på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen

ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan af-

gørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tje-

nesteydelser med investeringsservice og

–aktiviteter

her i landet, skal

betale afgift til Finanstilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19.

Bilag 3, nr. 2,

affattes således:

UDKAST

2) Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, beregnes ved anven-

delse af følgende formel:

Z=2×η+2×θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk. 1, i

Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

θ =

Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør

af § 121, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.«

§7

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts

2022, foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk person-

ligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtig-

hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

§8

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virk-

somhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investerings-

foreninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte debite-

ring, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring

tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med

begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring

af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.) som ændret ved

§ 12, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 7,

ophæves.

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 10, 12, 13 og 14 træder i kraft den 2. april 2023.

UDKAST

Stk. 3.

For crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattet

af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved

denne lovs § 3 nr. 13, finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virk-

somhed anvendelse fra den 17. december 2023.

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Lovens §§ 2-6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af dækningsområde og medlemskreds for Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der

udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede

personer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af hvidvasklovens anvendelsesområde for udstedere af

virtuelle valutaer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslået ordning

2.4. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i

valutavekslingsvirksomheder

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslået ordning

2.5. Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Undtagelse til krav for bestyrelsesmedlemmer om gennemførelse af

grundkursus

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

2.8. Anpartskapital som egentligt kernekapitalinstrument for finansielle

holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder

2.8.1.

2.8.2.

ordning

2.9.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

Kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

2.9.1.

2.9.2.

ordning

2.10.

Kapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomheder

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

2.10.1.

2.10.2.

ordning

2.11.

Tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

for

udenlandske

forvaltere

alternative

2.11.1.

2.11.2.

ordning

2.12.

Afgifter

investeringsfonde

2.12.1.

2.12.2.

ordning

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

2.13.

Afgifter

for

udenlandske

investeringsselskaber

kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde og udføre investeringsservice

–aktiviteter

2.13.1.

2.13.2.

ordning

2.14.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

Implementering af IFD-direktivet

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

2.14.1.

2.14.2.

ordning

2.15. Ændring af revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

2.16.

Udvidelse af tilsynskompetencen i anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme § 57.

2.16.1.

2.16.2.

ordning

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ansøgninger

2.17.

Finanstilsynets vurderingsperiode ved

erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel

2.17.1.

2.17.2.

ordning

2.18.

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

Definition af overvejende kommerciel koncern

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

2.18.1.

2.18.2.

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer på det finansielle område,

som blandt andet har til formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat

er tidsvarende. Det understøtter en robust finansiel sektor samt forbrugernes

og investorernes tillid til de finansielle markeder.

Lovforslaget har blandt andet til formål at sikre, at Garantifonden for ska-

desforsikringsselskaber kan dække arbejdsulykkesforsikringer, også når en

arbejdsulykkesforsikring er tegnet i et livsforsikringsselskab. På den bag-

grund foreslås det, at medlemskreds og dækningsområde for Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber fremadrettet skal omfatte livsforsikringssel-

skaber og filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed i Danmark. Som en konsekvens heraf foreslås det, at

livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringer i Danmark,

skal melde sig ind i og betale bidrag til Garantifonden for skadesforsikrings-

selskaber for så vidt angår arbejdsulykkesforsikringsbestanden.

Med lovforslaget foreslås derudover en række ændringer af hvidvaskloven.

Ændringerne skal sikre, at udbydere af tjenester med virtuel valuta, som er

omfattet af hvidvaskloven, stemmer overens med den seneste vejledning fra

The Financial Action Taskforce (FATF). Ligeledes foreslås anvendelses-

området for politisk eksponerede personer udvidet til at omfatte ministres

særlige rådgivere. Desuden foreslås det at indføre egnetheds- og hæderlig-

hedskrav til ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder.

Endelig foreslås det at foretage en mindre justering af bestemmelsen vedrø-

rende videregivelse af oplysninger om underretninger. Formålet med æn-

dringen er at give mulighed for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse

med Europa-Kommissionens fortolkning af bestemmelsens anvendelsesom-

råde Ændringerne har til formål at styrke den løbende forebyggelse af hvid-

vask og terrorfinansiering i Danmark.

Det foreslås desuden, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndighe-

den og Advokatrådet fortsat skal føre tilsyn med love indeholdende finan-

sielle sanktioner for virksomheder, underlagt tilsyn efter hvidvaskloven.

Forslaget skal sikre, at de tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med forord-

ninger indeholdende finansielle sanktioner også skal føre tilsyn med even-

tuelle love, der indeholder finansielle sanktioner.

Med lovforslaget foretages derudover en række ændringer af lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

med henblik på en

direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

tilsyn med investeringsselskaber (IFD). Direktivet har til formål at sikre, at

fondsmæglerselskaber ledes og styres på en velordnet måde og i kundernes

UDKAST

bedste interesse. Lovforslaget skal dermed bidrage til en regulering af og et

tilsyn med fondsmæglerselskaber, der er målrettet og afstemt med fonds-

mæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt

størrelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af dækningsområde og medlemskreds for Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber,

der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan livsforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse

hertil, jf. lov om finansiel virksomhed § 19, stk. 2, udbyde arbejdsulykkes-

forsikringer, som er en skadesforsikring efter forsikringsklasse 1 i bilag 7 til

lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1-2, i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal yde

dækning i henhold til lovens § 5, når et direkte tegnende skadesforsikrings-

selskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirk-

somhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirk-

somhed udøver forsikringsvirksomhed i Danmark, bliver erklæret konkurs

eller får tilbagekaldt tilladelsen til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber dækker i dag ikke

forsikringstagerne og de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer tegnet i

livsforsikringsselskaber.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber, at kravet om at være medlem af og yde bidrag til Garanti-

fonden for skadesforsikringsselskaber omfatter 1) direkte tegnende skades-

forsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve for-

sikringsvirksomhed, 2) filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende

skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område og 3) direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til

at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjene-

steydelsesvirksomhed.

UDKAST

Efter gældende ret hverken kan eller skal danske eller udenlandske livfor-

sikringsselskaber være medlemmer af og yde bidrag til Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber. Det samme gælder for filialer af danske og

udenlandske livsforsikringsselskaber. Dette medfører blandt andet, at livs-

forsikringsselskaber og filialer af livsforsikringsselskaber kan tegne ar-

bejdsulykkesforsikringer i Danmark uden at yde bidrag til Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 226, stk. 3, 1. pkt., i lov om

finansiel virksomhed, at når Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringssel-

skabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, træffer Finanstilsynet

samtidig beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikrings-

bestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsik-

ringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge

forsikringsbestanden afviklet.

Særligt for livsforsikringsforsikringsselskaber følger det videre af § 226,

stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet kan beslutte, at livsforsikringsbestanden skal

overdrages til et såkaldt administrationsbo.

For forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

gælder det endvidere, at Finanstilsynet kan beslutte, at arbejdsulykkesfor-

sikringsbestanden tages under administration af Garantifonden for skades-

forsikringsselskaber, jf. § 226, stk. 3, 3. pkt. Forud for beslutning om over-

dragelse af en bestand til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal

Finanstilsynet afsøge, om bestanden kan overdrages til et andet forsikrings-

selskab her i landet, jf. § 226, stk. 3, 1. pkt.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag er der alene taget stilling til, hvad der gælder for håndteringen af ar-

bejdsulykkesforsikringer, når disse er tegnet i et skadesforsikringsselskab

og Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen til at udøve arbejdsulykkesforsik-

ringsvirksomhed. Dette indebærer en risiko for, at de sikrede under arbejds-

ulykkesforsikringer tegnet i livsforsikringsselskaber opnår en dårligere rets-

stilling, hvis Finanstilsynet særskilt tilbagekalder livsforsikringsselskabets

tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, da reglerne

ikke fastsætter, at disse forsikringer kan overføres til Garantifonden for ska-

desforsikringsselskaber, som det ellers gør sig gældende for skadesforsik-

ringsselskaber.

UDKAST

Det gælder for arbejdsulykkesforsikringer, at der typisk ikke vil være sam-

menfald mellem den sikrede og forsikringstageren. Under en arbejdsulyk-

kesforsikring vil forsikringstageren typisk være en arbejdsgiver, hvorimod

de sikrede vil være virksomhedens ansatte. Den sikrede under en arbejds-

ulykkesforsikring har derfor ikke selv nogen indflydelse på, om arbejds-

ulykkesforsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Arbejdsulykkesforsikringer giver anledning til et særligt beskyttelseshensyn

af de sikrede. For det første er det udgangspunktet, at den sikrede under en

arbejdsulykkesforsikring, som ovenfor anført, ikke selv vælger forsikrings-

selskab, herunder om det pågældende forsikringsselskab er medlem af Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskaber. For det andet vil de løbende er-

statningsudbetalinger under arbejdsulykkesforsikringer ofte udgøre hoved-

parten af de erstatningsberettigede sikredes indkomstgrundlag.

Der kan være forskellige årsager til, at Finanstilsynet træffer beslutning om

at tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse. Som udgangspunkt vil be-

grundelsen være, at forsikringsselskabets fortsatte udøvelse af forsikrings-

virksomhed indebærer betydelig risiko for forsikringstagernes og de sikre-

des interesser.

Hvis Finanstilsynet særskilt tilbagekalder et forsikringsselskabs tilladelse til

at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet samtidig

beslutte, at bestanden skal overdrages til et andet forsikringsselskab, fordi

administration af arbejdsulykkesforsikringsbestanden hos det forsikrings-

selskab, som får tilbagekaldt tilladelsen, indebærer en betydelig risiko for

de sikredes interesser.

Såfremt arbejdsulykkesforsikringsbestanden ikke viser sig at være salgsbar

og derfor ikke kan overdrages til et andet forsikringsselskab, fordi der ek-

sempelvis ikke knytter sig tilstrækkelige aktiver til bestanden, vil det være

hensigtsmæssigt, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden i sidste ende kan

overdrages til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber for at beskytte

de sikredes interesser under arbejdsulykkesforsikringsbestanden.

Det vil være en naturlig konsekvens, såfremt dækningsområdet udvides til

også at omfatte livsforsikringsselskabers arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed, at de pågældende livsforsikringsselskaber skal melde sig ind i og

betale bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

UDKAST

Det foreslås derfor, at lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

ændres, så pligten til at være medlem af og yde bidrag til Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber også omfatter livsforsikringsselskaber, der teg-

ner arbejdsulykkesforsikringer.

Den foreslåede ordning skal ses i lyset af, at livsforsikringsselskaber efter

gældende ret kan få tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikringer, som er

omfattet af dækningsområdet og bidragspligten hos Garantifonden for ska-

desforsikringsselskaber.

Den foreslåede ordning indebærer, at hvis Finanstilsynet træffer beslutning

om at tilbagekalde et livsforsikringsselskabs tilladelse til at udøve arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed, vil Finanstilsynet i sidste ende kunne be-

slutte, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal overdrages til Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber. Det vil være en forudsætning, at Finans-

tilsynet først har vurderet, at livsforsikringsselskabet ikke selv kan afvikle

bestanden på betryggende vis. Det vil endvidere være en forudsætning, at

det er undersøgt, om arbejdsulykkesforsikringsbestanden kan overdrages til

et andet forsikringsselskab, eller om selskabet på anden måde kan afvikle

arbejdsulykkesforsikringsbestanden på betryggende vis.

Den foreslåede ordning styrker de sikredes retsstilling i de tilfælde, hvor et

livsforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulyk-

kesforsikringsvirksomhed. Med den foreslåede ordning vil Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber fremadrettet dække de sikrede under arbejds-

ulykkesforsikringer i de særlige tilfælde hvor bestande overføres til Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber, uanset om forsikringen er tegnet i

et livs- eller skadesforsikringsselskab.

2.2. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede per-

soner

2.2.1. Gældende ret

Hvidvasklovens definitioner findes i hvidvasklovens §§ 2-4. Hvidvasklo-

vens § 2, nr. 8, litra a-h, fastsætter definitionen af politisk eksponerede per-

soner. Det fremgår af hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, at en politisk ekspo-

neret person er en fysisk person, der har eller har haft et af følgende offent-

lige erhverv: statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assiste-

rende minister. I praksis omfatter bestemmelsen ministre og departements-

chefer. Bestemmelsen implementerer artikel 3, nr. 9, i 4. hvidvaskdirektiv.

UDKAST

En person identificeres som politisk eksponeret person, såfremt vedkom-

mende bestrider et særligt offentligt tillidshverv og gennem dette hverv kan

være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Det er i samfundets

interesse at forebygge bestikkelse og korruption, og hvis det skulle ske, at

det opdages i tide og retsforfølges.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministres særlige rådgivere er i dag ikke omfattet af bestemmelsen i hvid-

vasklovens § 2, nr. 8, litra a, og behandles derfor ikke som politisk ekspo-

nerede personer.

De særlige rådgivere bestrider ikke en stilling, hvor de formelt kan træffe

beslutninger med virkninger for den konkrete myndighed, organisation mv.,

som det er tilfældet for de personer, som i dag er omfattet af reglerne om

politisk eksponerede personer. De særlige rådgivere varetager imidlertid et

erhverv meget tæt på de respektive ministre. De særlige rådgivere har i kraft

af deres position og rådgivning væsentlig mulighed for at påvirke beslutnin-

ger og interesser i det politiske system. Dermed kan særlige rådgivere også

være i en udsat position for forsøg på bestikkelse og anden korruption. Det

er på den baggrund vurderet, at der er et behov for, at ministres særlige råd-

givere omfattes af hvidvasklovens regler om politisk eksponerede personer.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det derfor, at ministres særlige rådgi-

vere bliver omfattet af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede

personer, således at bestemmelsen omfatter en fysisk person, der har eller

har haft et offentligt erhverv som statschef, regeringschef, minister, og vi-

ceminister eller assisterende minister, samt særlig rådgiver for en minister.

2.3. Ændring af hvidvasklovens anvendelsesområde for udstedere af vir-

tuelle valutaer

2.3.1. Gældende ret

Udstedere af virtuelle valutaer er reguleret i hvidvaskloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1062 af 19. maj 2021

om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme.

Udstedere af virtuelle valutaer blev sammen med udbydere af veksling mel-

lem én eller flere typer af virtuelle valutaer og udbydere af overførsel af

virtuelle valutaer omfattet af hvidvaskloven den 1. juli 2021, jf. lov nr. 1163

af 8. juni 2021.

UDKAST

Reguleringen af udstedere af virtuelle valutaer i hvidvaskloven er et resultat

af den internationale organisation The Financial Action Task Force’s

(FATF) anbefaling nr. 15, hvorefter medlemsstaterne, for at styre og afbøde

de risici der opstår ved virtuelle valutaer, bør sikre, at udbydere af tjenester

med virtuelle valutaer er reguleret for at forebygge hvidvask og finansiering

af terrorisme. Videre foreskriver anbefalingen, at medlemsstaterne bør

sikre, at udbydere af tjenester med virtuelle valutaer er licenseret eller regi-

streret og underlagt effektive systemer til overvågning og sikring af over-

holdelse af de relevante foranstaltninger, der kræves i FATF´s anbefalinger.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslået ordning

Ved udarbejdelse af den gældende regulering af udstedere af virtuelle valu-

taer blev der foretaget en konkret afgrænsning af, hvordan begrebet udsteder

af virtuel valuta skulle forstås. I vurderingen blev der taget udgangspunkt i

FATF´s dagældende vejledning om en risikobaseret tilgang til virtuelle va-

lutaer og udbydere af tjenester med virtuelle valutaer, ligesom en nabohø-

ring blev foretaget hos sammenlignelige lande i forhold til disses afgræsning

af begrebet udstedere af virtuelle valutaer.

På baggrund heraf blev det besluttet at afgrænse udstedere af virtuelle valu-

taer som virksomheder eller personer, som udsteder virtuel valuta, der kan

overdrages til tredjemand.

FATF har imidlertid i oktober 2021 opdateret vejledningen om en risikoba-

seret tilgang til virtuelle valutaer og udbydere af tjenester med virtuelle va-

lutaer. I vejledningen præciserer FATF, at udbydere af selve udstedelsen af

en virtuel valuta ikke bør reguleres for at forebygge hvidvask og finansie-

ring af terrorisme. FATF præciserer derimod, at udbydere af tjenester, som

relaterer sig til udstedelsen af virtuelle valutaer, bør reguleres.

Det foreslås derfor at ændre hvidvasklovens anvendelsesområde, så hvid-

vaskloven i overensstemmelse med FATF´s opdaterede vejledning vil om-

fatte udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller

virtuelle valutaer, som dermed vil være omfattet af de forpligtelser, der gæl-

der i hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at

udbydere af finansielle tjeneste re-

lateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer bliver omfat-

tet af hvidvaskloven, og at de dermed bl.a. skal overholde hvidvasklovens

regler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, under-

søgelse af transaktioner m.v. og underretning af Hvidvasksekretariatet. Den

UDKAST

foreslåede ændring indebærer, at

udbydere af selve udstedelsen af en virtuel

valuta isoleret set ikke er omfattet af hvidvaskloven.

2.4. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i

valutavekslingsvirksomheder

2.4.1. Gældende ret

Det følger af hvidvaskloven, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen

i en valutavekslingsvirksomhed skal være egnet og hæderlig til at bestride

stillingen. Det samme gælder for indehaveren af en enkeltmandsvirksom-

hed, som udbyder valutaveksling, og den ledelsesansvarlige i en valutaveks-

lingsvirksomhed, der drives som en juridisk person uden bestyrelse eller di-

rektion.

Ved egnethed forstås, at den pågældende skal have tilstrækkelig viden, fag-

lig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Ved

hæderlighed forstås, at den pågældende skal have et tilstrækkelig godt om-

dømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-

hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Pågældende må ikke være

pålagt strafansvar for f.eks. overtrædelse af den finansielle lovgivning, være

under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, og have udvist en ad-

færd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hver-

vet eller stillingen på forsvarlig måde.

For at kunne drive valutavekslingsvirksomhed i Danmark kræver det en til-

ladelse fra Finanstilsynet. Finanstilsynet påser, at en virksomhed, som an-

søger om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, opfylder hvid-

vasklovens krav til at drive valutavekslingsvirksomhed, herunder bl.a. om

bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, indehavere af enkeltmands-

virksomheder eller relevante ledelsesansvarlige opfylder kravene om egnet-

og hæderlighed.

Finanstilsynet påser videre, at virksomhedens ejere af kvalificerede ejeran-

dele er egnede til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksom-

heden.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslået ordning

Europarådet gennemførte i 2021 en undersøgelse og vurdering af Danmarks

konkrete implementering og effektive anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv. På

UDKAST

baggrund af undersøgelsen anbefalede Europarådet, at Danmark implemen-

terer krav om egnethed og hæderlighed for reelle ejere af valutavekslings-

virksomheder.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2015/849/EU af 20.

maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-

sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og

om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt

Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) artikel 47, stk. 2,

at medlemsstater skal pålægge de kompetente myndigheder at sikre, at de

personer, som varetager en ledelsesfunktion i valutavekslingsvirksomheder,

eller som er de reelle ejere af sådanne virksomheder, besidder den fornødne

egnethed og hæderlighed.

Det er vurderet, at Danmark bør følge Europarådets anbefaling. Derfor fo-

reslås det at indføre et krav i hvidvaskloven om en egnetheds- og hæderlig-

hedsvurdering af en valutavekslingsvirksomheds reelle ejere, således at

både ledelsen i virksomheden

de reelle ejere omfattes.

Hensynet bag forslaget om at følge Europarådets anbefaling er at undgå en

omgåelse af reglerne om egnethed og hæderlighed. En sådan omgåelse kan

foregå ved, at en ejer af kvalificerede andele af en valutavekslingsvirksom-

hed ikke selv opfylder kravene til egnethed og hæderlighed og derfor ikke

indsætter sig selv som direktør, men i stedet udpeger en tredjemand som

direktør. Såfremt denne tredjemand vurderes egnet og hæderlig, vil tredje-

mand formelt være direktør i valutavekslingsvirksomheden, mens ejeren af

kvalificerede andele reelt træffer de afgørende beslutninger for virksomhe-

den.

En implementering af kravene om egnethed og hæderlighed for ejere af kva-

lificerede andele af valutavekslingsvirksomheder vil medføre, at en virk-

somhed, som ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udbyde valutaveks-

lingsvirksomhed, skal kunne dokumentere, at også virksomhedens ejere af

kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæder-

lighed.

Det følger allerede af § 42, nr. 5, i hvidvaskloven, at ejere af kvalificerede

andele i en valutavekslingsvirksomhed skal være egnede til at sikre fornuftig

og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

UDKAST

Begrebet ”ejere af kvalificerede andele” anvendes i øvrigt i anden lovgiv-

ning på det finansielle område, bl.a. i lov om finansiel virksomhed.

Ved ejere af kvalificerede andele forstås en person, som direkte eller indi-

rekte besidder mindst 10 % af virksomhedens andele. Ved reel ejer forstås

en person, som direkte eller indirekte besidder mindst 25 % af virksomhe-

dens andele.

Under hensyn til at sikre ensartetheden på tværs af den finansielle lovgiv-

ning og for at sikre, at der ikke lempes på det gældende egnethedskrav for

ejere af kvalificerede andele efter hvidvaskloven, er det fundet hensigts-

mæssigt, at kravet om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksom-

heder skal omfatte ejere af kvalificerede andele i stedet for reelle ejere.

2.5. Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 55, stk. 1, i hvidvaskloven, at reaktioner givet efter § 47,

stk. 1 og 2, eller § 51 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsy-

nets bestyrelse skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjem-

meside, jf. dog stk. 6. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig

efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 6. Of-

fentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog

§ 55, stk. 3.

Det fremgår af § 55, stk. 6, 1. pkt., at offentliggørelse efter stk. 1, ikke kan

ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller

efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

Det fremgår af § 47, stk. 1, at Finanstilsynets påser overholdelsen af hvid-

vaskloven, regler udsted i medfør heraf og af forordning 2015/847/EU af

20. maj 2015.

Det fremgår af § 47, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet

efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345

i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af § 51, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder at foretage

de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i

UDKAST

denne lov, regler udsted i medfør heraf og af forordning 2015/847/EU af 20.

maj 2015

§ 55, stk. 1, blev indført ved lov nr. 658 af 8. juni af 2017. Det fremgår af

bestemmelsens bemærkninger, at begrebet reaktioner omfatter alle de reak-

tioner, Finanstilsynets bestyrelse eller Finanstilsynet efter delegation fra Fi-

nanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder

afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politi-

mæssig efterforskning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som

fremsat, s. 156.

§ 55 implementerer artikel 60, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod an-

vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme (4. hvidvaskdirektiv). Det følger af artikel 60, stk. 1, 1. pkt., at

medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse, der ikke kan påklages, om pålæg-

gelse af en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af

nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, offentliggøres af de

kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at

den person, der pålægges sanktionen, er underrettet om afgørelsen.

Ved lov nr. 1563 af 27. december 2019, blev § 78 a indsat i hvidvaskloven.

§ 78 a fastsætter, at Finanstilsynet i et administrativt bødeforelæg kan til-

kendegive, at sager om overtrædelse af en række oplistede bestemmelser,

kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i det

administrative bødeforelæg, jf. dog stk. 2.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg efter § 78

a blev indført ved lov nr. 1563 af 27. december 2019 på baggrund af den

politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og

Dansk Folkeparti af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet. Offentliggørelsesbestemmelsen i hvidvasklovens § 55 blev

fastsat forud for reglerne om administrativt bødeforelæg, hvorfor det ikke af

bemærkningerne fremgår, at reaktioner i medfør af § 55 også dækker ved-

tagne administrative bødeforelæg.

UDKAST

Pligt til offentliggørelse af vedtagne administrative bødeforelæg vurderes at

have en forebyggende effekt i forhold til overtrædelser af hvidvaskloven.

Offentliggørelse er imidlertid også indgribende over for virksomhederne, og

der må ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt administrative bødeforelæg er

omfattet af pligten til at offentliggøre. Det er derfor vurderet hensigtsmæs-

sigt, at tydeliggøre i bemærkningerne til bestemmelsen, at vedtagne admi-

nistrative bødeforelæg er en reaktion omfattet af offentliggørelsesbestem-

melsen.

Det vurderes videre, at artikel 60, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv pålægger med-

lemsstaterne at offentliggøre også denne type af reaktioner, såfremt det ad-

ministrative bødeforelæg er meddelt på baggrund af et forhold omfattet af

hvidvaskdirektivet. De forhold, der kan tildeles bødeforelæg for på bag-

grund af § 78 a, er alle indeholdt i hvidvaskdirektiverne.

Det foreslås derfor at tydeliggøre i hvidvaskloven, at Finanstilsynet har pligt

til at offentliggøre administrative bødeforelæg.

2.6. Undtagelse til krav for bestyrelsesmedlemmer om gennemførelse af

grundkursus

2.6.1. Gældende ret

Det følger af § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af

bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab

hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen skal gen-

nemføre et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage

de forpligtelser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i den

virksomhedstype, som den pågældende er indtrådt i.

Det følger af Finanstilsynets praksis, at Finanstilsynet kan undtage bestyrel-

sesmedlemmer fra kravet om at gennemføre det lovpligtige grundkursus,

hvis medlemmets sproglige færdigheder ikke er tilstrækkelig til at gennem-

føre og få udbytte af et dansksproget grundkursus. Finanstilsynets praksis er

i overensstemmelse med fagudvalgets anbefalinger i rapport om grundkur-

sus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-

sikringsselskaber (april 2016), som anfører, at der ikke bør være krav om,

at grundkurset udbydes på engelsk, og som konsekvens heraf skal bestyrel-

sesmedlemmer meddeles dispensation fra gennemførelse af grundkurset.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at lovfæste Finanstilsynets praksis om dispen-

sation for gennemførelse af grundkurset for ikke-dansktalende bestyrelses-

UDKAST

medlemmer, der på grund af manglende sprogfærdigheder ikke kan gen-

nemføre kurset, således at det fremgår eksplicit af bestemmelsen, at Finans-

tilsynet kan undtage et udenlandsk bestyrelsesmedlem fra at gennemføre

grundkurset, hvis det pågældende medlem ikke har tilstrækkelige sproglige

færdigheder til at gennemføre kurset, og hvis medlemmet i stedet gennem-

fører anden undervisning. En klar hjemmel kan synliggøre denne mulighed

for potentielle kandidater til bestyrelsesposter i danske finansielle virksom-

heder.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet fortsat kan undtage

udenlandske bestyrelsesmedlemmer, som ikke har tilstrækkelige sproglige

færdigheder til at gennemføre et grundkursus og et godkendt kursus ikke

udbydes på engelsk, hvis medlemmet i stedet gennemfører anden undervis-

ning. Undervisningen skal bl.a. introducere den danske selskabsretlige

struktur samt relevante områder, der er særlige for danske finansielle virk-

somheder. De indholdsmæssige rammer for undervisningen skal godkendes

af Finanstilsynet.

2.7. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

2.7.1. Gældende ret

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. oktober 2019 direktiv om be-

skyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whisteblo-

werdirektivet). Whisteblowerdirektivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til

at sikre, at alle juridiske enheder i den offentlige og private sektor med 50

eller flere arbejdstagere etablerer whistleblowerordninger og fastsætter pro-

cedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger om overtrædelser

eller potentielle overtrædelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfunding-

tjenesteudbydere for erhvervslivet (crowdfundingforordningen) har til for-

mål at fastsætte ensartede krav for udbud af crowdfundingtjenester og krav

til crowdfundingtjenesteudbydere. Forordningens artikel 47 ændrer i whi-

steblowerdirektivets bilag del I.B, således at indberetninger om aktuelle el-

ler potentielle overtrædelser af crowfundingforordningens bestemmelser

omfattes af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde. Herved sikres det,

at ansatte i crowdfundingtjenesteudbydere, der er forpligtet til at etablere en

whistleblowerordning efter direktivet, kan indberette overtrædelser af crow-

dfundingforordningen til sin arbejdsgiver og omfattes af beskyttelsesreg-

lerne, herunder forbuddet med repressalier.

Whisteblowerdirektivet er implementeret i dansk ret med lov om beskyttelse

af whistleblowere, der blev vedtaget den 24. juni 2021. Loven forpligter alle

UDKAST

arbejdsgivere i den private sektor med 50 eller flere ansatte til at etablere en

intern whistleblowerordning. På det finansielle område gælder det særligt,

at virksomheder med færre end 50 ansatte skal efterleve kravene i lov om

beskyttelse af whistleblowere, såfremt de omfattes af de sektorspecifikke

retsakter i whistleblowerdirektivets bilag del II eller de nationale særreg-

ler.som blev indført med lov nr. 2382 af 14. december 2021.

Crowdfundingtjenesteudbydere, hvis virksomhed reguleres af crowdfun-

dingforordningen og som ikke samtidig omfattes af de nationale særregler

på området, omfattes derfor kun af lov om beskyttelse af whisteblowere,

hvis de har 50 eller flere ansatte.

Lov om whistleblowere trådte i kraft den 17. december 2021. Kapitel 3, der

bl.a. indeholder regler om etablering af en intern whistleblowerordning, får

først virkning den 17. december 2023 for virksomheder med mellem 50 og

249 ansatte, herunder crowdfundingtjenesteudbydere, der ikke omfattes af

de sektorspecifikke retsakter i whistleblowerdirektivets bilag del II.

Lov om finansiel virksomhed §§ 75 a-75 c indeholder regler på whistleblo-

werområdet, som supplerer reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Finansielle virksomheder er efter lov om finansiel virksomhed forpligtet til

at etablere en intern whistleblowerordning, hvor virksomhedens ansatte via

en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller

potentielle overtrædelser af den finansielle regulering og anden relevant re-

gulering begået af virksomheden,

herunder af bl.a. ansatte eller medlemmer

af bestyrelsen i virksomheden.

Indberetninger til whistleblowerordningen

skal bl.a. kunne foretages anonymt, og virksomheden skal følge op på ind-

beretninger til whistleblowerordningen og skriftligt kunne dokumentere

hvordan opfølgningen er foretaget. Lov om finansiel virksomhed beskytter

herudover ansatte imod repressalier fra arbejdsgiveren og sikrer adgangen

til at foretage indberetninger for ansatte som måtte være underlagt tavsheds-

klausuler.

Crowdfundingtjenesteudbydere er ikke omfattet af definitionen af en finan-

siel virksomhed i § 5 i lov om finansiel virksomhed, hvorfor §§ 75 a, 75 b

og 75 c i lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for crowdfun-

dingtjenesteudbydere. Der gælder i dag således ikke et krav for en crowd-

fundingtjenesteudbyder om at etablere en whistleblowerordning i henhold

til den finansielle regulering.

UDKAST

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Whistleblowerreglerne i den finansielle regulering er i overensstemmelse

med hensynet bag de politiske aftaler på området gennemført på tværs af

sektoren for at sikre en ensartet og stærk beskyttelse af alle ansatte i sektoren

uafhængig af ansættelsessted. Der henvises i den forbindelse til den politi-

ske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Ra-

dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk

vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditin-

stitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Det

blev med Bankpakke 6 bl.a. besluttet at stille krav om etablering af whist-

leblowerordninger for alle finansielle virksomheders overtrædelser af den

finansielle regulering.

Crowdfundingtjenesteudbydere er i dag ikke omfattet af whistleblowerreg-

lerne i den finansielle regulering, men er med crowdfundingforordningen

underlagt krav om tilladelse, tilsyn mv. i tråd med principperne i den øvrige

finansielle regulering.

Det fremgår ydermere af præamblen til crowdfundingforordningen, at crow-

dfundingtjenester kan være udsat for risici vedrørende hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme, hvilket understreger behovet for at sikre, at an-

satte og tidligere ansatte ved crowdfundingtjenesteudbydere skal have mu-

lighed for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den

finansielle regulering via en uafhængig, selvstændig kanal.

Der er derfor behov for at sikre samme beskyttelse af ansatte i crowdfun-

dingtjenesteudbydere som gælder generelt i den finansielle regulering.

Det foreslås på den baggrund at tilføje crowdfundingtjenesteudbydere i §§

75 a-c, i lov om finansiel virksomhed, så crowdfundingtjenesteudbydere un-

derlægges de samme krav om whistleblowerordning mv., som gælder for de

finansielle virksomheder, der i øvrigt er omfattet af loven. Den foreslåede

ændring medfører, at crowdfundingtjenesteudbydere vil være omfattet af §§

75 a-c på samme måde som andre finansielle virksomheder, der er omfattet

af lov om finansiel virksomhed, som bl.a. sikrer beskyttelse af ansatte eller

tidligere ansatte, der anvender virksomhedens whistleblowerordning.

Lovforslaget medfører desuden, at crowdfundingtjenesteudbydere med

færre end 50 ansatte omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere, som

følge af henvisningen hertil i § 75 a, stk. 1, 4. pkt. Herved sikres samme høje

UDKAST

beskyttelsesniveau af whistleblowere, som gælder i den øvrige finansielle

regulering.

Det foreslås videre, at for crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50

ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., først

anvendelse fra den 17. december 2023. Dette skal sikre, at crowdfunding-

tjenesteudbydere, som lov om beskyttelse af whistleblowere ikke finder

umiddelbar anvendelse på, skal have passende tid til at tilpasse deres ord-

ninger til kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere.

2.8. Anpartskapital som egentligt kernekapitalinstrument for finansielle

holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder

2.8.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke krav til selskabsformen i finansielle holdingvirksom-

heder eller i fondsmæglerholdingvirksomheder i dansk lovgivning. Begge

typer af holdingvirksomheder skal imidlertid opgøre kapitalgrundlag, her-

under sin egentlige kernekapital, efter reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber (CRR). Finansielle holdingvirksomheder er umiddelbart om-

fattet af reglerne i CRR, mens fondsmæglerholdingvirksomheder skal op-

gøre kapitalgrundlag efter reglerne i CRR, jf. Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til investeringsselskaber (IFR).

CRR stiller en række krav til kvaliteten af egentlige kernekapitalinstrumen-

ter, for at disse kan medregnes i kapitalgrundlaget. Blandt andet skal egent-

lige kernekapitalinstrumenter godkendes af Finanstilsynet, og Finanstilsy-

net skal i den forbindelse konsultere European Banking Authority (EBA).

EBA fører og offentliggør en liste over godkendte egentlige kernekapitalin-

strumenter i medlemslandene i EU.

I Danmark er alene aktiekapital, garantkapital og andelskapital godkendte

egentlige kernekapitalinstrumenter. De tre typer kapital blev indmeldt til

EBA ved ikrafttrædelse af CRR i 2013.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der eksisterer i dag enkelte finansielle holdingvirksomheder, der er etableret

som anpartsselskaber. Der er ligeledes etableret flere fondsmæglerholding-

virksomheder som anpartsselskaber.

UDKAST

Da anpartskapital i dag ikke er et godkendt kernekapitalinstrument, er det

efter den gældende retsstilling nødvendigt, at finansielle holdingvirksomhe-

der og fondsmæglerholdingvirksomheder er etableret som aktieselskaber for

at kunne medregne kapitalen i kapitalgrundlaget.

Lov om finansiel virksomhed blev ved lov nr. 268 af 23. maj 2014 tilpasset

CRR. Ved tilpasningen fik man imidlertid ikke sikret den nødvendige over-

ensstemmelse mellem nationale krav og CRR’s krav til kapitalinstrumenter

for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Da kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder og fondsmægler-

holdingvirksomheder også skal opfylde kravene til kapital i CRR, vurderes

det hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelser i lov om finansiel virksomhed,

så både anparts- og aktiekapital i finansielle holdingvirksomheder opfylder

kravene til kapitalinstrumenter i CRR. Tilsvarende vurderes det hensigts-

mæssigt at tilpasse bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og

–aktiviteter,

så både anparts- og aktiekapital i fondsmæg-

lerholdingvirksomheder ligeledes opfylder kravene til kapitalinstrumenter.

Den væsentligste grund til at tillade, at finansielle holdingvirksomheder og

fondsmæglerholdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber er, at

de finansielle aktiviteter i koncernen ligger i datterselskaber, der alene kan

etableres som aktieselskaber og derfor er underlagt krav til bestyrelse mm.

i henhold til selskabsloven.

Selskabsloven stiller krav om, at et aktieselskab har en bestyrelse. Samme

krav stilles ikke til anpartsselskaber. Herudover adskiller kravene i selskabs-

loven, der vedrører finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-

der, fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder sig ikke

væsentligt for aktieselskaber og anpartsselskaber.

I finansielle virksomheder, hvor aktiviteterne er placeret i virksomheden,

har bestyrelsen og direktionen en afgørende betydning for blandt andet sty-

ring af risici og kapitalforhold. Samme behov findes ikke i holdingvirksom-

heder, der ikke har egne finansielle aktiviteter. Finansielle holdingvirksom-

heder er desuden omfattet af et godkendelseskrav, jf. lov om finansiel virk-

somhed § 175 g. Det betyder, at Finanstilsynet skal godkende, at den finan-

sielle holdingvirksomhed har tilstrækkelige koncernstrukturer og

–proces-

ser. Den finansielle holdingvirksomhed kan dog undtages fra godkendelses-

kravet, hvis en række forhold er opfyldt, herunder at styring af koncernens

risici og kapitalforhold er uddelegeret til og i praksis styres af ledelsen i

UDKAST

dattervirksomheden, der er den finansielle virksomhed i koncernen. Undta-

gelse til godkendelseskravet gives typisk, hvor holdingvirksomheden ejer

100 pct. af aktierne i datterselskaber, hvor koncernstrukturen er simpel med

ét eller få datterselskaber, og hvor holdingvirksomheden ikke har andre ak-

tiviteter end at eje aktier i dattervirksomhederne.

Det vurderes, at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholding-

virksomheder ikke bør kunne etableres i andre virksomhedsformer end ak-

tie- og anpartsselskaber. Det skyldes, at andre virksomhedsformer end aktie-

og anpartsselskaber ikke er reguleret i samme grad som aktie- og anparts-

selskaber. Samtidig er aktiekapital og anpartskapital kapitalformer, der er

bredt kendt i kapitalmarkedet både nationalt og internationalt.

Mulighederne for at tiltrække ny kapital forbedres, når der ikke er tvivl om

det juridiske grundlag. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at tillade andre

virksomhedsformer end de foreslåede.

Det foreslås derfor at ændre § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, så

finansielle holdingvirksomheder skal etableres som aktieselskaber eller som

anpartsselskaber.

Det foreslås videre at ændre § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og

–aktiviteter,

så fondsmæglerholdingvirksomheder

skal etableres som aktieselskaber eller som anpartsselskaber.

Den foreslåede ordning er nødvendig for, at anpartskapital kan blive et god-

kendt kernekapitalinstrument i henhold til CRR for finansielle holdingvirk-

somheder og fondsmæglerholdingvirksomheder.

2.9. Kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at

aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal være fuldt indbetalt. Bestem-

melsen er en skærpelse af kravene i selskabsloven, der ikke stiller krav om

fuld indbetaling.

Det fremgår af den gældende §13, stk. 2 at i pengeinstitutter, investerings-

forvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og i forsikringsselskaber må de-

ling af aktiekapital i klasser med forskellige stemmeværdier ikke finde sted,

med en enkelt undtagelse i § 13, stk. 3.

UDKAST

I den gældende § 13 a er pengeinstitutter og realkreditinstitutter undtaget fra

bestemmelser i selskabsloven om minoritetskapitalejeres ret til at kræve ka-

pitalindskud indløst af selskabet i visse tilfælde. Undtagelsesbestemmelsen

er nødvendig for, at institutternes egentlige kapitalinstrumenter lever op til

betingelserne i CRR om, at kapitalindskyder aldrig må kunne kræve kapi-

talindskud indløst af selskabet.

Efter den gældende § 128 a kan Finanstilsynet fastsætte regler om finansielle

virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til ak-

tie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens

kapitel 10 finder anvendelse. Bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020

om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov er

udstedt i medfør af § 128 a. Bekendtgørelsen fastlægger visse undtagelser

fra selskabsloven om udstedelse af kapitalinstrumenter. Undtagelserne er

nødvendige for, at de finansielle virksomheders udstedelse af kapitalinstru-

menter lever op til kravene i CRR. Bestemmelsen i § 128 a giver alene hjem-

mel til at fastsætte regler for finansielle virksomheder.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at finansielle holdingvirksomheder omfattes

af kravet der forhindrer, at aktionærer, der kun ejer en beskeden kapitalan-

del, kan dominere virksomheden. Forslaget vil således medføre, at alle ak-

tionærer vil have lige stemmerettigheder.

CRR stiller visse begrænsninger for udlodning, herunder at aftaler om dif-

ferentieret udlodning skal være begrundet i forskellige stemmerettigheder.

Der gælder altså ikke et forbud i CRR mod forskellige aktieklasser, men i

dansk ret har man tidligere, med lov om finansiel virksomheds § 13, stk. 2,

besluttet, at denne mulighed skulle afskæres for pengeinstitutter, investe-

ringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Ved ikke at tillade opdeling i klasser med forskellige stemmerettigheder,

afskæres virksomheder således også for at indgå aftaler om differentieret

udlodning. Jo mere simpel kapitalstrukturen er, des lettere er det for even-

tuelle nye investorer at overskue kapitalstrukturen og deres rettigheder. Det

vurderes derfor hensigtsmæssigt, at finansielle holdingvirksomheder også

omfattes af forbuddet mod opdeling i aktieklasser med forskellige stemme-

rettigheder. Det foreslås, at bestemmelsen tilpasses, så den også kommer til

at omfatte anpartskapital.

UDKAST

Lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at aktiekapitalen i finansielle

virksomheder er fuldt indbetalt, jf. § 13. Kravet er en skærpelse af selskabs-

loven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling. Kravet er stillet for at sikre,

at kapitalen i finansielle virksomheder er tabsabsorberende og reelt er til

stede i virksomheden. Der stilles samme krav i CRR, for at kapitalen kan

medregnes i kapitalgrundlaget. Da finansielle holdingvirksomheder også er

omfattet af krav i CRR og under hensynet til, at kapitalen skal være til stede,

vurderes det hensigtsmæssigt, at kravet om fuld indbetaling også bør gælde

for finansielle holdingvirksomheder. Det foreslås, at bestemmelsen bliver

tilpasset, så den også kommer til at omfatte anpartskapital, grundet den fo-

reslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 2.

Den forslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, vil

medføre, at kravet om fuld indbetaling af egentlig kernekapital vil gælde for

finansielle holdingvirksomheder, som det gælder for finansielle virksomhe-

der. Tilsvarende vil ændringen af §13, stk. 2, medføre, at aktiekapital eller

anpartskapital i finansielle holdingvirksomheder ikke kan deles i klasser

med forskellig stemmeværdi, som det er gældende i nuværende regulering

for aktiekapital i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, real-

kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Undtagelsen fra bestemmelserne om indløsningsret i selskabsloven vil med

lovforslaget også gælde for finansielle holdingvirksomheder. Det er en for-

udsætning for, at egentlige kernekapitalinstrumenter i finansielle holding-

virksomheder kan medregnes i kapitalgrundlaget, at de opfylder betingel-

serne i CRR om at ejere af egentlige kernekapitalinstrumenter ikke under

nogen omstændigheder må kunne stille krav til selskabet om indløsning af

kapitalen. Med forslaget ændres § 13 a til også at omfatte finansielle hol-

dingvirksomheder.

For at sikre at også finansielle holdingvirksomheder efterlever kravene i

CRR skal lovforslaget sikre Finanstilsynet den nødvendige hjemmel til også

at udstede regler for finansielle holdingvirksomheder efter § 128 a om ud-

stedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller

andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder

anvendelse. Der foreslås derfor en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen

i §128 a således at også finansielle holdingvirksomheder omfattes af be-

stemmelsen.

UDKAST

2.10. Kapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomheder

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter, at aktiekapitalen i fondsmæglersel-

skaber skal være fuldt indbetalt. Bestemmelsen er en skærpelse af kravene i

selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling.

Det følger af § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og

–aktiviteter,

at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskel-

lig stemmeværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

I den gældende § 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

–aktiviteter

er fondsmæglerselskaber undtaget fra bestemmelser i sel-

skabsloven om minoritetskapitalejeres ret til at kræve kapitalindskud indløst

af selskabet i visse tilfælde. Undtagelsesbestemmelsen er nødvendig for, at

fondsmæglerselskabers egentlige kapitalinstrumenter lever op til betingel-

serne i CRR om, at kapitalindskyder aldrig må kunne kræve kapitalindskud

indløst af selskabet.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fondsmæglerholdingvirksomheder skal opgøre kapitalgrundlag efter reg-

lerne i CRR, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

(IFR). Det Årsagen til at der er et sådan krav for fondsmæglerselskaber er

en logisk konsekvens af, at kapitalen i fondsmæglerselskaber skal være tabs-

absorberende, og at det skal sikres, at kapitalen reelt er til stede i virksom-

heden. Dette hensyn gør sig også gældende for fondsmæglerholdingvirk-

somheder.

Det forslås derfor i § 26, stk. 2, at kravet om fuld indbetaling af egentlig

kernekapital skal gælde for fondsmæglerholdingvirksomheder, ligesom for

fondsmæglerselskaber.

For at fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat har mulighed for at dele de-

res aktie- eller anpartskapital i klasser med forskellig stemmeværdi, vil det

være nødvendigt ændre § 26, stk. 3, så det gøres klart, at forbuddet kun gæl-

der fondsmæglerselskaber.

Det foreslås derfor i § 26, stk. 3, at anparts- og aktiekapital i fondsmægler-

selskaber ikke kan deles i klasser med forskellig stemmeværdi, mens det

samme ikke er tilfældet for fondsmæglerholdingvirksomheder.

UDKAST

Undtagelsen fra bestemmelserne om indløsningsret i selskabsloven vil med

lovforslaget også gælde for fondsmæglerholdingholdingvirksomheder. Det

er en forudsætning for, at egentlige kernekapitalinstrumenter i fondsmæg-

lerholdingholdingvirksomheder kan medregnes i kapitalgrundlaget, at de

opfylder betingelserne i CRR om at ejere af egentlige kernekapitalinstru-

menter ikke under nogen omstændigheder må kunne stille krav til selskabet

om indløsning af kapitalen.

Med lovforslaget foreslås det derfor i § 27, at fondsmæglerholdingvirksom-

heder i lighed med fondsmæglerselskaber vil blive omfattet af en række und-

tagelser til selskabsloven. Selskabsloven indeholder bestemmelser om,

hvornår en kapitalejer kan kræve sig indløst, og disse bestemmelser er bl.a.

fondsmæglerselskaber undtaget for.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder har mulighed

for at udstede hybrid kernekapital, som enten nedskrives eller konverteres

til aktie- eller anpartskapital, hvis virksomhedens kapitalniveau falder til et

forudbestemt niveau. For at selskaberne kan udstede hybrid kernekapital,

som konverteres til aktie- eller anpartskapital i en krisesituation, er der be-

hov for at fastsætte regler om, at bestyrelserne kan have en stående tilladelse

uden udløb til at udstede aktie- eller anpartskapital. Behovet følger af kravet

i CRR om, at de nødvendige bemyndigelser til at udstede aktiekapital er

tilstede til enhver tid fra tidspunktet for udstedelsen af hybride kernekapi-

talinstrumenter, der konverteres til aktivkapital ved en udløsende hændelse.

Det foreslås derfor at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i § 26, stk. 5,

så Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler, som giver bestyrel-

sen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder mulighed

for at opnå en bemyndigelse uden udløb til udstedelse af aktie- eller anparts-

kapital til brug for en eventuel konvertering af hybrid kernekapital.

2.11. Tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner

2.11.1. Gældende ret

Finanstilsynets, Erhvervsstyrelsens, Spillemyndighedens og Advokatrådets

tilsyn med love, der indeholder finansielle sanktioner, er fastsat ved en æn-

dring af hvidvaskloven i § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022 om restriktioner

på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland

og Belarus. Loven ophæves den 1. april 2023, jf. lovens § 8.

UDKAST

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ruslands invasion af Ukraine har aktualiseret behovet for, at Danmark kan

fastsætte love, der supplerer de forordninger vedtaget i Den Europæiske

Union, der indeholder finansielle sanktioner. I forlængelse af dette findes

det naturligt, at de samme tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med de fi-

nansielle sanktioner, der er fastsat ved forordninger, ligeledes skal have mu-

lighed for at føre tilsyn med love, der fastsætter finansielle sanktioner.

Det foreslås derfor i hvidvaskloven, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,

Spillemyndigheden og Advokatrådet skal kunne føre tilsyn med love inde-

holdende finansielle sanktioner for de virksomheder, der omfattet af hvid-

vaskloven, og som er under de respektive tilsynsmyndigheders tilsyn i hen-

hold til hvidvaskloven.

Det foreslåede viderefører § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022 om restriktio-

ner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rus-

land og Belarus, der ophæves den 1. april 2023.

2.12. Afgifter for udenlandske forvaltere af alternative investerings-

fonde

2.12.1. Gældende ret

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en række fysiske og juridiske

personer skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel

17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven),

som er meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ inve-

steringsfond i Danmark, betaler årligt 4.400 kr. pr. alternativ investerings-

fond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden. Det følger af § 361, stk. 7, nr. 1, i

lov om finansiel virksomhed.

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er

meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, beta-

ler årligt 44.500 kr. Det følger af § 361, stk. 7, nr. 2, i lov om finansiel

virksomhed.

Afgiftsbestemmelserne i § 361, stk. 7, indeholder imidlertid en fejlhenvis-

ning, herunder til FAIF-lovens kapitel 17 om regler for tredjelands forval-

tere af alternative investeringsfonde og om fastlæggelse af referenceland,

som ikke er trådt i kraft, da de omhandlede regler i FAIF-direktivet ikke er

trådt i kraft.

UDKAST

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som i henhold til

FAIF-loven, markedsfører andele i en alternativ investeringsfond i Dan-

mark, eller som i henhold til FAIF-loven forvalter alternative investerings-

fonde, der er etableret i Danmark, indebærer forpligtelser for Finanstilsynet

i forbindelse med tilsyn eller registreringer.

Det vurderes, at afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed for

udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde bør ændres, blandt

andet så der ikke henvises til kapitel 17 i FAIF-loven.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de udenlandske forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde, betaler en afgift til Finanstilsynet og dermed bidra-

ger til finansieringen af Finanstilsynets tilsynsaktivitet. Det vil understøtte

Finanstilsynets effektive tilsyn og dermed bidrage til investorbeskyttelse og

den finansielle stabilitet her i landet.

2.13. Afgifter for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter,

der har tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og

–akti-

viteter

2.13.1. Gældende ret

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

fast-

sætter, at

udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er med-

delt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og

–aktiviteter

i et

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande), og som udøver så-

dan virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttet agent, der er etab-

leret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet. Det følger af

§ 265, jf.

§ 5.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksom-

hed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–

aktiviteter, at

udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er

meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og

–aktiviteter

et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået af-

tale med på det finansielle område (tredjelande), og som udøver sådan virk-

somhed her i landet gennem filial, skal betale afgift til Finanstilsynet. Det

følger af

§ 265, jf. § 7, stk. 3.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i

lov om finansiel virksomhed.

UDKAST

Udenlandske

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller

udføre investeringsservice og

–aktiviteter

i et tredjeland, kan ansøge om til-

ladelse til at udøve sådan virksomhed her i landet gennem en filial i henhold

til §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter. Har Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensaf-

gørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som om-

handlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markeder for finansielle instrumenter, eller er en sådan afgørelse ikke læn-

gere gyldig, kan tredjelandsinvesteringsselskabet ansøge om tilladelse til at

udøve sådan virksomhed grænseoverskridende uden filialetablering til god-

kendte modparter eller professionelle kunder, jf. § 41 i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Regler svarende til §§ 41-43 om tredjelandsinvesteringsselskaber i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

er for uden-

landske tredjelandskreditinstitutter fastsat i lov om finansiel virksomhed §§

33 og 33 a om særlige regler for udenlandske kreditinstitutter.

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfø-

rer investeringsservice og

–aktiviteter

her i landet, er underlagt Finanstilsy-

nets tilsyn.

Det vurderes derfor, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitut-

ter, der yder eller udfører investeringsservice og

–aktiviteter

her i landet bør

betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til de afgiftsbestemmelser, der er fastsat i ka-

pitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Kapitel 22 i lov om finansiel virk-

somhed fastsætter imidlertid ikke en afgift for udenlandske investeringssel-

skaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og

–

aktiviteter her i landet gennem filialer eller tilknyttede agenter.

Hverken lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktivite-

ter eller lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om, at udenlandske

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse i et tredjeland,

og som har fået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde el-

ler udføre investeringsservice her i landet til godkendte modparter eller pro-

fessionelle kunder, skal betale afgift til Finanstilsynet.

UDKAST

Det foreslås, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der

yder eller udfører investeringsservice og

–aktiviteter

her i landet, skal betale

en afgift til Finanstilsynet, og dermed bidrage til finansieringen af Finans-

tilsynets tilsynsaktiviteter. Det vil understøtte et effektivt tilsyn og dermed

bidrage til investorbeskyttelse og den finansielle stabilitet her i landet.

Det er videre vurderingen, at Finanstilsynet bør have mulighed for at ind-

drage en tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og

–aktivitet

her

i landet grænseoverskridende eller gennem filial, som Finanstilsynet har

meddelt til et udenlandsk investeringsselskab eller kreditinstitut, der er med-

delt tilladelse i et tredjeland, hvis investeringsselskabet eller kreditinstituttet

ikke har betalt sin afgift til Finanstilsynet rettidigt. Forslaget skal dels un-

derstøtte virksomhedernes incitament til at bidrage til finansieringen af Fi-

nanstilsynets tilsynsaktiviteter dels understøtte investorbeskyttelse og den

finansielle stabilitet her i landet.

Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en sådan

tilladelse, hvis afgiftsbetalingen til Finanstilsynet ikke sker rettidigt.

Finanstilsynet er kompetent myndighed for at give tilladelse til og føre tilsyn

med udenlandske tredjelandsinvesteringsselskabers og -kreditinstitutters

grænseoverskridende ydelse og udførelse af investeringsservice og

–aktivi-

teter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder. Som

kompetent myndighed er Finanstilsynet også tillagt kompetence til at ind-

drage en tilladelse, hvis kravene for at opnå tilladelse ikke længere er op-

fyldt. Denne kompetence fremgår imidlertid ikke eksplicit af henholdsvis

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

og lov

om finansiel virksomhed om tilladelse til grænseoverskridende at yde eller

udføre investeringsservice og

–aktiviteter

her i landet til godkendte modpar-

ter og professionelle kunder. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå denne

beføjelse, så Finanstilsynet får beføjelse til at inddrage en sådan tilladelse,

hvis afgiftsbetalingen til Finanstilsynet ikke er sket rettidigt.

2.14. Implementering af IFD-direktivet

2.14.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselska-

ber (IFD) er implementeret i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og

–aktiviteter

og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

IFD fastsætter en række tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmægler-

selskaber. Bl.a. er der fastsat krav til fondsmæglerselskaberne i relation til

UDKAST

kapital, solvens og likviditet samt ledelse og styring af risici, herunder skær-

pede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for

klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Videre er der fastsat rammer for udpegning af kompetente tilsynsmyndig-

heder og disses tilsynsbeføjelser samt -redskaber over for fondsmæglersel-

skaber og fondsmæglerselskabskoncerner, herunder også i tilfælde, hvor en

modervirksomhed til fondsmæglerselskaber i Unionen er etableret i et tred-

jeland.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter,

som

bl.a. implementerer IFD, indeholder derfor regler for fondsmæglerselskaber

og holdingvirksomheder og for tilsynet med disse. Bl.a. fastsætter loven

skærpede krav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglersel-

skaber, og krav om virksomhedsstyring, herunder om effektive procedurer

til risikostyring. Videre fastsætter loven regler for udenlandske investerings-

selskabers ydelse og udførelse af investeringsservice og

–aktiviteter

her i

landet, herunder for tredjelandsinvesteringsselskabers filialetablering. End-

videre fastsætter loven Finanstilsynets tilsynskompetencer, herunder befø-

jelse til at indhente oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virk-

somhed, og til at få adgang til bl.a. fondsmæglerselskabers forretningsloka-

ler.

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre en række ændringer i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

med henblik

på at sikre en direktivnær implementering af bestemmelserne i IFD. Det

gælder bl.a. i relation til at fastsætte, hvornår et fondsmæglerselskab skal

opfylde eller kan ophøre med at opfylde skærpede krav for de mest risiko-

betonede fondsmæglerselskaber. Med lovforslaget foreslås det at indføre

regler, der skal understøtte Finanstilsynets effektive tilsyn, herunder i til-

fælde hvor en modervirksomhed er etableret i et tredjeland, og hvor Finans-

tilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var

etableret i Den Europæiske Union.

Lovændringerne vil bidrage til en regulering af og et tilsyn med fondsmæg-

lerselskaber og fondsmæglerselskabskoncerner, der er målrettet og afstemt

med fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikopro-

filer samt størrelse. Det sker uden at pålægge det enkelte fondsmæglersel-

skabs uforholdsmæssige byrder i forhold til de risici, det udgør for kunder,

markeder og sig selv.

UDKAST

Den foreslåede ordning fastsætter regler for, hvornår et fondsmæglerselskab

skal opfylde eller kan ophøre med at opfylde de skærpede krav i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

til de mest ri-

sikobetonede fondsmæglerselskaber, jf. forslaget til ny § 1 a. Samtidig ska-

ber den foreslåede ordning klarhed over reguleringen angående de krav, der

stilles til fondsmæglerselskabers risikostyringsprocedurer

og fastsætter krav

til fondsmæglerselskabers registrering af transaktioner og dokumentation af

risikostyringsprocedurer,

jf. de foreslåede ændringer til § 94.

Videre fastsætter den foreslåede ordning Finanstilsynets beføjelser i det til-

fælde, hvor to eller flere fondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union,

der er datterselskab af samme modervirksomhed, som har hovedkontor i et

tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau, og hvor Fi-

nanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden

var etableret i Unionen, jf. forslaget til ny § 224 a.

Den foreslåede ordning fastsætter endvidere, at Finanstilsynet har beføjelse

til at indhente og kontrollere oplysninger modtaget som led i Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed kan anvendes over for virksomhedernes ledelser og an-

satte samt repræsentanter,

jf. de foreslåede ændringer til §§ 232 og 233.

2.15. Ændring af revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

2.15.1. Gældende ret

Det følger af § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring

af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder,

lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre

love (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byg-

geskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for

virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Fi-

nanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionæ-

rer m.v.), som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, om

ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om

investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklings-

myndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsik-

ringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.), at er-

hvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23 fremsætter forslag om re-

vision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

UDKAST

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af en politisk aftale af 19. september 2019 mellem regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede

indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger blev

betalingslovens § 122 ved § 7, nr. 5 i lov nr. 1374 af 13. december 2019,

udvidet. Herefter finder forbuddet i betalingslovens § 122, stk. 1, om, at der

ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalings-

transaktioner med et betalingsinstrument ikke må anvendes urimelige priser

og avancer, tilsvarende anvendelse ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbin-

delse med gennemførelse af direkte debitering, jf. betalingslovens § 122,

stk. 2.

Den politiske aftaletekst om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer

m.v. på betalingsserviceløsninger omfatter følgende afsnit om en evaluering

af lovændringen:

”Aftaleparterne

er derudover enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive eva-

lueret to år efter lovændringens ikrafttræden. Evalueringen skal afdække,

om lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke

betaler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte debiterings-

løsninger.”

Det fremgår således af aftaleteksten, at aftaleparterne er enige om, at udvi-

delsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræden.

Udvidelsen af § 122 trådte i kraft per 1. januar 2020, og evalueringen kan

derfor først foretages primo 2022.

Evalueringen af bestemmelsen i § 122, stk. 2, er påbegyndt primo 2022 og

forventes forelagt Folketinget senest den 1. juli 2023.

I forbindelse med udvidelsen af betalingslovens § 122 som fastsat ved § 7,

nr. 5 i lov nr. 1374 af 13. december 2019 blev der imidlertid samtidig indsat

en bestemmelse om revision af udvidelsen i lovens § 19, stk. 7. Denne be-

stemmelse fastsætter, at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23

fremsætter forslag om revision af betalingslovens § 122, stk. 2, jf. § 19, stk.

7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1 i lov nr.

570 af 10. maj 2022.

UDKAST

Erhvervsministeren er således i henhold til gældende ret forpligtet til at

fremsætte forslag om revision af betalingslovens § 122, stk. 2, senest i fol-

ketingsåret 2022-2023, uanset om resultatet af den ved den ovenfor be-

skrevne politisk aftalte evaluering måtte give anledning til at revidere beta-

lingslovens § 122, stk. 2, eller ej. De foreløbige erfaringer med udvidelsen

af betalingslovens § 122, stk. 2, peger indtil videre på, at der ikke er grund-

lag for at revidere bestemmelsen.

Den påbegyndte evaluering foretages med henblik på, at erhvervsministeren

kan fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, såfremt resultatet af eva-

lueringen måtte give anledning hertil. Revisionsbestemmelsen i § 19, stk. 7,

i lov nr. 1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr.

570 af 10. maj 2022. bør som konsekvens heraf ophæves, således at mini-

steren ikke forpligtes til at fremsætte forslag om revision, såfremt resultatet

af evalueringen ikke giver anledning hertil.

Det foreslås herefter, at erhvervsministerens forpligtelse til senest i folke-

tingsåret 2022-2023 at fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov

om betalinger ophæves.

Denne ændring gør det muligt at foretage en evaluering af udvidelsen af §

122 i lov om betalinger, uden at erhvervsministeren forpligtes til at frem-

sætte forslag om revision af bestemmelsen. Dette er hensigtsmæssigt, idet

erfaringerne med udvidelsen af § 122 i lov om betalinger peger på, at der

ikke er grundlag for at fjerne udvidelsen af bestemmelsen. Den foreslåede

ordning vil være i overensstemmelse med aftaleteksten bag den politiske

aftale af den 19. september 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede indgrebsmuligheder

over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger.

Mastercard Payment Services Denmark A/S og pengeinstitutterne forhand-

ler i øjeblikket med henblik på at indgå en aftale for det fremtidige samar-

bejde omkring Betalingsservice

–

herunder Mastercards afregning til pen-

geinstitutterne. Resultatet af disse forhandlinger forventes ikke at være

kendt før ultimo juni 2022.

UDKAST

2.16. Udvidelse af tilsynskompetencen i anordning om ikrafttræden for

Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme § 57.

2.16.1. Gældende ret

Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terro-

risme (hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (den danske hvidvas-

klov) sat i kraft for Grønland.

Det følger af den danske hvidvasklov, at Erhvervsstyrelsen påser, at visse

virksomheder og personer overholder loven, regler udstedt i medfør heraf

og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,

personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Det indebærer, at Er-

hvervsstyrelsen blandet andet påser overholdelse af hvidvaskloven for visse

revisorer og revisionsvirksomheder, visse kunsthandlere samt virksomheder

og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advoka-

ter samt visse revisorer og revisionsvirksomheder.

Det følger af hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, at Erhvervsstyrel-

sen påser, at visse virksomheder og personer overholder loven, regler ud-

stedt i medfør heraf og forordninger indeholdende regler om finansielle

sanktioner mod lande, personer, grupper og juridiske enheder. Det indebæ-

rer, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af hvidvaskloven i Grønland for

visse revisorer og revisionsvirksomheder samt visse kunsthandlere.

Det fremgår af hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, at loven blandt

andet finder anvendelse på virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt

leverer samme ydelser som visse advokater samt visse revisorer og revisi-

onsvirksomheder, herunder revisorer, der ikke er godkendt i henhold til re-

visorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er konstateret, at ingen myndigheder har hjemmel til i Grønland at påse

overholdelse af hvidvaskloven for så vidt angår virksomheder og personer,

der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advokater samt visse

revisorer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, der ikke er god-

kendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.

I Danmark har Erhvervsstyrelsen kompetence til at påse overholdelse af

hvidvaskloven for så vidt angår disse virksomheder og personer.

UDKAST

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 2 i anordningshjemlen i den danske

hvidvasklov. Den foreslåede ændring vil medføre, at anordningshjemlen

kan anvendes på ny med henblik på at indsætte en henvisning til § 1, stk. 1,

nr. 17 i hvidvasklovens § 57, stk. 1, som sat kraft for Grønland.

2.17. Finanstilsynets vurderingsperiode ved ansøgninger om erhver-

velse eller forøgelse af en kvalificeret andel

2.17.1. Gældende ret

En fysisk eller juridisk person, der påtænker at erhverve en kvalificeret an-

del i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-

sikringsholdingvirksomhed skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om god-

kendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved en påtænkt

forøgelse af den kvalificerede andel, hvis denne efter erhvervelsen vil ud-

gøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct., eller 50 pct.,

af selskabskapitalen eller stemmerettighederne eller vil medføre, at den fi-

nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikrings-

holdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed, jf. § 61, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed.

Finanstilsynet skal i henhold til § 61, stk. 2, bekræfte modtagelsen af en

sådan ansøgning senest to arbejdsdage efter modtagelsen.

Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagel-

sen af ansøgningen og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves ved-

lagt ansøgningen, en periode på 60 arbejdsdage til at vurdere ansøgningen.

Det følger af § 61 a, hvilke hensyn, Finanstilsynet skal inddrage ved vurde-

ringen af en ansøgning. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af an-

søgningen, skal Finanstilsynet underrette den påtænkte erhverver om den

dato, hvor vurderingsperioden udløber. Det følger af § 61, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden skriftligt

anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ansøg-

ningen. Første gang Finanstilsynet fremsætter anmodning om yderligere op-

lysninger, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for

anmodningen og modtagelse af svar på anmodningen. Afbrydelsen af vur-

deringsperioden kan som udgangspunkt ikke overstige 20 arbejdsdage. Det

følger af § 61, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

UDKAST

Det fremgår af bemærkningerne til § 61, stk. 2, at Finanstilsynets bekræf-

telse af en ansøgning alene er en bekræftelse af, at Finanstilsynet har mod-

taget de nødvendige dokumenter henholdsvis supplerende oplysninger, jf.

stk. 4. Det er ikke en bekræftelse af det modtagene materiales fuldstændig-

hed. Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler do-

kumenter, som burde være medsendt. Selvom det bekræftes, at alle doku-

menter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige. Hvor ansøgningen

er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte er-

hverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter, begynder

fristen i stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det følger af

bemærkningerne til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende

2008-09, tillæg A, side 2779.

Bestemmelserne om Finanstilsynets vurdering af en ansøgning om erhver-

velse af en kvalificeret andel i lov om finansiel virksomhed implementerer

dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/36/EU af 26. juni

2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv

2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD

IV). Bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af en

ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel eller yder-

ligere oplysninger blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 133

af 24. februar 2009.

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har efter implementeringen

af bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af en an-

søgning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel eller yderli-

gere oplysninger, udstedt fælles retningslinjer for tilsynsmæssig vurdering

af erhvervelser og forøgelser af kvalificerede kapitalandele i den finansielle

sektor (de fælles retningslinjer). De fælles retningslinjer har fundet anven-

delse fra den 1. oktober 2017.

De fælles retningslinjer er udstedt i henhold til artikel 16 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om

oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed) (ESA-forordningen). I henhold til ESA-forordningernes artikel

16, stk. 3, skal de kompetente myndigheder bestræbe sig på bedst muligt at

efterleve disse retningslinjer. De fælles retningslinjer fastsætter, hvad der

ifølge ESA'erne er hensigtsmæssig tilsynspraksis, eller hvordan EU-lovgiv-

UDKAST

ningen bør anvendes inden for et bestemt område. De kompetente myndig-

heder, som er omfattet af de fælles retningslinjer, bør efterleve disse ved at

indarbejde dem i deres tilsynspraksis efter behov, f.eks. ved at ændre deres

retlige rammer eller deres tilsynsprocesser.

De fælles retningslinjer præciserer bl.a., hvornår den vurderingsperiode,

som de relevante tilsynsmyndigheder har til at vurdere ansøgninger om er-

hvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel, indledes.

Det fremgår af de fælles retningslinjer, at den kompetente myndigheds an-

erkendelse af modtagelsen af ansøgningen, som skal ske straks og under alle

omstændigheder efter to arbejdsdage, udelukkende bør udgøre et procedu-

remæssigt skridt vedrørende ansøgningens formelle fuldstændighed. Ander-

kendelsen bevirker, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes.

I henhold til de fælles retningslinjer bør ansøgningen anses for at være fuld-

stændig, når den indeholder alle de nødvendige oplysninger i den liste, som

er blevet offentliggjort med henblik på den kompetente tilsynsmyndigheds

vurdering. Listen over nødvendige oplysninger er offentligt tilgængelig på

Finanstilsynets hjemmeside sammen med de relevante ansøgningsskemaer.

Yderligere fremgår det af de fælles retningslinjer, at hvis ansøgningen er

ufuldstændig, bør tilsynsmyndigheden ligeledes anerkende modtagelsen.

Dette vil imidlertid ikke medføre, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage

indledes. I en sådan anerkendelse er tilsynsmyndigheden ikke forpligtet til

at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere dette i

et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en rimelig frist. Tilsynsmyn-

digheden bør efter modtagelsen af alle de nødvendige dokumenter aner-

kende modtagelsen skriftligt. Herved indledes vurderingsperioden på 60 ar-

bejdsdage.

Det er vurderet hensigtsmæssigt at ændre ordlyden af § 61, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed med henblik på en tekstnær implementering af CRD

IV.

Det er videre vurderet hensigtsmæssigt at tilpasse bemærkningerne til § 61,

stk. 2, så bemærkningerne bringes i overensstemmelse med de fælles ret-

ningslinjer, som er udstedt efter bestemmelsens ikrafttrædelse. Det bør ty-

deligt fremgå af bemærkningerne, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage

først indledes, når Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning.

Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af en ufuldstændig ansøgning

UDKAST

medfører således ikke, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage bliver ind-

ledt. På denne måde bringes bemærkningerne i overensstemmelse med de

fælles retningslinjer.

Det foreslås derfor at ændre ordlyden i § 61, stk. 2, i lov om finansiel virk-

somhed, med henblik på en tekstnær implementering af CRD IV artikel 22,

stk. 2.

Det foreslås samtidig at tilpasse bemærkningerne til § 61, stk. 2, så det ty-

deligt fremgår, at Finanstilsynets vurderingsperiode på 60 arbejdsdage først

indledes, når Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning om er-

hvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel. Finanstilsynets bekræf-

telse af en ufuldstændig ansøgning medfører således ikke, at vurderingspe-

rioden på 60 arbejdsdage bliver indledt.

2.18.Definition af overvejende kommerciel koncern

2.18.1. Gældende ret

Reglerne om handel med råvarederivater findes i kapitel 23 i lov om kapi-

talmarkeder samt bekendtgørelse om fastsættelse af grænser for besiddelse

af råvarederivater.

Formålet med reglerne er at undgå, at enkelte aktører har så store positioner,

at de potentielt har mulighed for at manipulere prisen på et råvarederivat.

Ved opgørelsen af en nettoposition medregnes alle de positioner, som en

fysisk eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der besiddes på

koncernniveau, jf. § 129, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Som undtagelse hertil fremgår af § 129, stk. 2, nr. 1-4, fire tilfælde, hvor

positioner ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition. Be-

stemmelsen blev i december 2021 nyaffattet med den følge, at opgørelsen

af positioner, der ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposi-

tion, blev udvidet.

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En af de fire ovenfor nævnte undtagelser i § 129, stk. 2, anvender begrebet

”overvejende kommerciel koncern”. Begrebet er defineret i artikel 4, stk. 1,

nr. 65, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), og blev indsat

ved § 1, stk. 2, litra e, i CMRP MiFID II.

UDKAST

CMRP MIFID II er Europa-Parlamentets og Rådets samlede ændringsdirek-

tiv der ændrede i direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav,

produktstyring og positionslofter, direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878,

for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder. Ændrings-

direktivet blev gennemført i dansk lov ved § 2 i lov nr. 2383 af 14. december

2021 om ændring af lov om finansiel virksomhed.

CMRP MIFID II kom som følge af de økonomiske konsekvenser forbundet

med COVID-19 pandemien og med henblik på at bidrage til genopretningen

på kapitalmarkedsområdet efter pandemien.

Definitionen af ”overvejende kommerciel koncern” blev imidlertid ikke

gennemført i dansk ret sammen med den øvrige del af CMRP MiFID II.

Det foreslås derfor at indføre en ny definition i lov om kapitalmarkeder, så

der indsættes en definition af en overvejende kommerciel koncern, som her-

efter defineres ved enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde inve-

steringsservice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en aktivitet, der er opført i

bilag 2 til lov om finansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for

råvarederivater. Hermed sikres fuld implementering af artikel 4, stk. 1, nr.

65, i MiFID II.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets del om tilsyn med love indeholdende finansielle sanktioner

forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der

på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er nationale love, der indeholder

finansielle sanktioner, som Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyn-

digheden eller Advokatrådet fører tilsyn med i henhold til hvidvaskloven.

I tilfælde af, at der fastsættes en lov, der indeholder finansielle sanktioner,

vil en vurdering af de økonomiske konsekvenser for de pågældende myn-

digheder skulle foretages ved det pågældende lovforslag.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske konse-

kvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget om at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholding-

virksomheder skal etableres som aktie- eller anpartsselskaber, vil medføre,

at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder,

UDKAST

der allerede er etableret som anpartsselskaber, ikke vil skulle omdannes til

aktieselskaber. Forslaget vurderes at have en positiv økonomisk virkning for

erhvervslivet, da processen med at omdanne holdingvirksomheden, typisk

er forbundet med visse udgifter og administrative konsekvenser, som und-

gås med den foreslåede ændring.

Forslaget om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber vurderes at have økonomiske og administrative konsekvenser for livs-

forsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i

Danmark.

Det vurderes, at livsforsikringsselskabers mulighed for at tegne arbejdsulyk-

kesforsikringer i Danmark indtil videre været udnyttet i yderst begrænset

omfang.

De administrative konsekvenser forbundet med ændringerne i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber vil bestå i, at de livsforsikringssel-

skaber, som bliver omfattet af lovforslaget, årligt skal indsende en opgørelse

over antallet af sikrede under arbejdsulykkesforsikringer til Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil bestå i indbetalingerne

til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, hvor der årligt indbetales

et beløb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikring. Det har hidtil været

praksis hos de bidragspligtige skadesforsikringsselskaber, at de løbende bi-

drag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber opkræves direkte hos

forsikringstagerne. I det omfang forsikringsselskaberne vælger at opkræve

bidragene direkte hos forsikringstagerne, vil forslaget ikke indebære økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet.

Der vil ligeledes være økonomiske konsekvenser for livsforsikringsselska-

ber, idet de omfattede livsforsikringsselskaber skal indbetale et engangsbi-

drag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, som efter gældende

ret er 100.000 kr. for hvert nyt medlem.

For så vidt angår den foreslåede ændring af hvidvasklovens anvendelsesom-

råde for udstedere af virtuelle valuta vil der i dag for en lang række valuta-

vekslingsvirksomheder i Danmark være personsammenfald mellem indeha-

veren, direktøren, en reel ejer eller en ejer af kvalificerede andele. Den fo-

reslåede udvidelse af kravene om egnethed og hæderlig forventes derfor

UDKAST

ikke at få praktisk betydning for størstedelen af danske valutavekslingsvirk-

somheder.

Forslaget om at kapitalejere i finansielle holdingvirksomheder og fonds-

mæglerholdingvirksomheder undtages retten til at kræve, at kapitalselskabet

under visse forhold indløser kapitalejernes kapitalandele, vil have negative

konsekvenser for kapitalejerne. Det skyldes, at kapitalejere i finansielle hol-

dingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, som det også er

gældende for kapitalejere i pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-

mæglerselskaber, ikke vil have den samme indløsningsret som kapitalejere

i andre kapitalselskaber. De foreslåede ændringer vil imidlertid sikre, at ak-

tiekapitalen i finansielle holdingselskaber og fondsmæglerholdingvirksom-

heder lever

op til CRR’s krav om, at aktionærer ikke må have krav på, at

instituttet indløser aktionærernes aktier. Den foreslåede ændring sikrer såle-

des værdien af aktionærernes aktier, idet aktiekapitalen i finansielle holding-

virksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat vil kunne tælle

med i kapitalgrundlaget i henhold til artikel 28 i CRR. Ændringen vil med

forslaget også gælde for anpartskapital.

Ændringen af afgiftsbeløbet i lovforslagets § 3, nr. 17, vil medføre at uden-

landske forvaltere af alternative investeringsfonde, som i henhold til lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., markedsfører andele i en

alternativ investeringsfond i Danmark, eller som i henhold til lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde m.v., forvalter alternative investerings-

fonde, der er etableret i Danmark, betaler en afgift til Finanstilsynet.

Lovforslagets § 3, nr. 18 og 19, vil medføre, at udenlandske investeringssel-

skaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og

–

aktiviteter her i landet, betaler afgift til Finanstilsynet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

For så vidt angår den foreslåede ændring, hvorefter en ministers særlige råd-

giver også omfattes af definitionen af en politisk eksponeret person, går lov-

forslaget videre end artikel 3, nr. 9, i 4. hvidvaskdirektiv.

UDKAST

Ministres særlige rådgivere er ikke omfattet af direktivets definition af en

politisk eksponeret person. Derfor vil der som udgangspunkt være tale om

overimplementering. Det vil primært være de pågældende rådgivere, som

bliver omfattet af definitionen politisk eksponeret person, der som følge af

ændringen vil blive pålagt mindre byrder, f.eks. i form af skærpede kunde-

kendskabsprocedurer i disses pengeinstitutter. Virksomhederne omfattet af

hvidvaskloven vil blive pålagt visse byrder, idet de skal foretage skærpet

overvågning af en forretningsforbindelse med en politisk eksponeret person,

jf. hvidvasklovens § 18, stk. 4.

Derudover går den foreslåede udvidelse af hvidvasklovens krav om eg-

nethed og hæderlighed til også at omfatte ejere af kvalificerede andele af

valutavekslingsvirksomheder, videre end kravet i 4. hvidvaskdirektivs arti-

kel 47, stk. 2, da direktivet alene vedrører reelle ejere og ikke ejere af kva-

lificerede ejerandele, og at direktivets bestemmelse er formuleret således, at

det er personer, som varetager en ledelsesfunktion i en valutavekslingsvirk-

somhed eller dennes reelle ejere, som skal besidde den fornødne egnethed

og hæderlighed. Det vurderes således, at den foreslåede udvidelse udgør en

overimplementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Med lovforslaget foretages de fornødne tilpasninger af bestemmelser i lov

om finansiel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og

–aktiviteter,

så de nationale regler for kapitalinstrumenter i finan-

sielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder bringes i

overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber (CRR). Dermed kan kapitalen i finansielle holdingvirk-

somheder også tælles med i kapitalgrundlaget. Med forslaget bliver det des-

uden muligt for finansielle holdingvirksomheder og for fondsmæglerhol-

dingvirksomheder at etablere sig som anpartsselskaber. Hvis anpartskapital

skal kvalificere som egentlig kernekapital i henhold til CRR, er det desuden

nødvendigt, at der indføres undtagelser fra selskabsloven om indløsningsret

i visse situationer.

Den foreslåede ændring af § 61, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal

sikre en tekstnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets Direk-

tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om

ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og

2006/49/EF (CRD IV).

UDKAST

Den foreslåede ændring af lov om kapitalmarkeder vedrørende definition af

overvejende kommerciel koncern implementerer dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af

direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og

positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt an-

går deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bi-

drage til genopretningen efter COVID-19 pandemien.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformid-

lere sikrer Finanstilsynets tilsynskompetencer over for forsikringsformid-

lere i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede op-

lysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen)

og regler udstedt i medfør heraf.

Med lovforslaget foretages en række ændringer af lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og

–aktiviteter

med henblik på en direktivnær

implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034

af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

….

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Ingen

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Ingen

Økonomiske kon- Forslaget om, at finansielle holding- Forslaget om ændring af lov om en

sekvenser for er- virksomheder kan etableres som an- garantifond for skadesforsikringssel-

hvervslivet

partsselskaber, vurderes at have en skaber vurderes alene at have ubety-

positiv økonomisk virkning for er- delige økonomiske konsekvenser for

hvervslivet, idet forslaget vil med- erhvervslivet.

føre, at finansielle holdingvirksom-

heder, der allerede er etableret som Forslaget om, at indløsningsretten

anpartsselskaber, ikke vil skulle om- for kapitalejere i finansielle holding-

dannes til aktieselskaber.

virksomheder bortfalder, vil have ne-

gative konsekvenser for kapitalejere

i finansielle holdingvirksomheder,

idet kapitalejerne, som det også er

gældende for aktionærer i pengein-

stitutter og realkreditinstitutter, stil-

les dårligere sammenlignet med ka-

pitalejere i andre kapitalselskaber.

Ændringen af afgiftsbeløbet i lov-

forslagets § 3, nr. 17, vil medføre at

udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde, som i henhold til

UDKAST

lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v., markedsfører an-

dele i en alternativ investeringsfond i

Danmark, eller som i henhold til lov

om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v., forvalter alternative

investeringsfonde, der er etableret i

Danmark, betaler en afgift til Finans-

tilsynet.

Lovforslagets § 3, nr. 19, vil med-

føre, at udenlandske investeringssel-

skaber og kreditinstitutter, der yder

eller udfører investeringsservice og

–

aktiviteter her i landet, betaler afgift

til Finanstilsynet.

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget om ændring af lov om en

garantifond for skadesforsikringssel-

skaber vurderes alene at have ubety-

delige administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Ingen

Administrative

Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Med lovforslaget foretages en række ændringer af lov om fondsmægler-

retten

selskaber og investeringsservice og

–aktiviteter

med henblik på en direk-

tivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(IFD).

Den foreslåede ændring af § 61, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal

sikre en tekstnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets Di-

rektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-

ber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV).

UDKAST

Den foreslåede ændring af lov om kapitalmarkeder vedrørende definition

af overvejende kommerciel koncern gennemfører dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring

af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring

og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt

angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at

bidrage til genopretningen efter COVID-19 pandemien

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformid-

lere sikrer Finanstilsynets tilsynskompetencer over for forsikringsformid-

lere i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelate-

rede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt

i medfør heraf.

Er i strid med de

principper for im-

plementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mi-

nimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber)

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skades-

forsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal

yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via

filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsik-

ringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5 i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, når skadesforsikringsselskabet bliver erklæret

konkurs og når skadesforsikringsselskabet får tilbagekaldt sin tilladelse til

at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truf-

fet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under

administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan efter gældende ret ligeledes tilbagekalde et livsforsik-

ringsselskabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed

særskilt. Finanstilsynet kan for eksempel særskilt tilbagekalde en tilladelse

til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvis Finanstilsynet vur-

derer, at livsforsikringsselskabet ikke på betryggende vis kan færdigadmi-

nistrere en arbejdsulykkesforsikringsbestand.

Finanstilsynet skal ved særskilt tilbagekaldelse af en tilladelse til at udøve

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed følge fremgangsmåden i § 226, stk.

3, i lov om finansiel virksomhed. Dette indebærer, at Finanstilsynet først

skal vurdere, om livsforsikringsselskabet selv kan afvikle arbejdsulykkes-

forsikringsbestanden på betryggende vis. Hvis dette ikke er tilfældet, kan

Finanstilsynet træffe afgørelse om, at livsforsikringsselskabet skal søge be-

standen overdraget til et andet forsikringsselskab med tilladelse til at ud-

øve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Hvis det ikke er muligt at over-

drage arbejdsulykkesforsikringsbestanden til et andet forsikringsselskab,

kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at bestanden skal overdrages til

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber sammen med samtlige ret-

tigheder og forpligtelser, der knytter sig til bestanden efter fremgangsmå-

den i § 230 a i lov om finansiel virksomhed.

UDKAST

Det foreslås at nyaffatte

§ 1, stk. 2,

så Fonden fremover skal yde dækning

til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsik-

ringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at Fonden skal dække erstatningskrav, der ud-

springer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bli-

ver erklæret konkurs.

Det foreslås videre i

stk. 2, nr. 2,

at Fonden også skal dække, når et livs-

eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslut-

ning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under admini-

stration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om fi-

nansiel virksomhed.

Ordlyden i den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber kan give anledning til den misforståelse, at det er de om-

fattede forsikringsselskaber, som opnår dækning hos Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber. Dette strider mod virkeligheden, hvor det er

forsikringstagerne og de sikrede, som kan opnå dækning hos Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber. Det foreslås derfor med bestemmelsen

at præcisere, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber dækker for-

sikringstagere og de sikrede i de omfattede forsikringsselskaber.

Det foreslås, at det samtidig præciseres i § 3, stk. 1, nr. 1, at Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber dækker erstatningskrav, som udspringer af

en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret

konkurs. Det er ikke hensigten med forslaget til den nye formulering, at

Garantifondens dækningsområde udvides til at omfatte andre typer af ret-

lige krav end efter gældende ret, når skadesforsikringsselskaber går kon-

kurs. De omfattede erstatningskrav skal således svare til de forsikrings-

krav, som en forsikringstager eller sikret ville kunne rette mod det pågæl-

dende forsikringsselskab, såfremt der ikke var indtrådt en konkurs og for-

sikringsaftalen stadig var i kraft.

Forslaget indebærer, at dækningsområdet i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber fremadrettet udvides til at omfatte livsforsikrings-

selskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark. Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber vil efter forslaget fremadrettet dække sik-

UDKAST

rede under en arbejdsulykkesforsikring, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber uanset om arbejdsulykkesforsik-

ringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Formålet med ændringen er at sikre, at forsikringstagere og de sikrede un-

der arbejdsulykkesforsikringer opnår samme beskyttelse og ultimativt kan

overføres til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, uanset om for-

sikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Forslaget ændrer ikke de af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

omfattede forsikringstyper.

Til nr. 2 (§ 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 2 i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber, at Fonden dækker den virksomhed, som de forsikringssel-

skaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i Danmark, for risici i Danmark.

Det foreslås, at ændre

§ 2,

så den også henviser til § 3, stk. 2, i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Forslaget af en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter også livs-

forsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i

Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber.

Den foreslåede ændring skal sikre overensstemmelse mellem lovens for-

mål og anvendelsesområde og kredsen af bidragsydende medlemmer i Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, regulerer, hvilke forsikringsselskaber, der skal være medlemmer af

og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, at direkte tegnende skadesfor-

sikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsik-

ringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber.

UDKAST

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, at filialer beliggende i Dan-

mark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et an-

det land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område skal være medlemmer af og

yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, at direkte tegnende skadesfor-

sikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, der er anmeldt til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark via

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være medlemmer af

og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at ændre ordet forsikringsselskaber til skadesfor-

sikringsselskaber.

Det er hensigten med den foreslåede ændring, at bestemmelsen fremover

alene skal omfatte skadesforsikringsselskaber. Forslaget ændrer ikke på

kredsen af bidragsydende medlemmer for så vidt angår skadesforsikrings-

selskaber. Den foreslåede bestemmelse udgør derfor en præcisering af lov-

teksten og indebærer ikke materielle ændringer i gældende ret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvor

det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 3 i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber, hvorefter også livsforsikringsselskaber, herunder

også filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsik-

ringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber for så vidt angår deres ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber oplister forsikringsselskaber, som skal være medlemmer af og yde

bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at opliste livsforsikringsselskaber, som skal være

medlem af og yde bidrag til Fonden.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der

har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at filialer beliggende i Danmark af direkte teg-

nende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulyk-

kesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, skal være medlemmer af og yde bidrag til Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at direkte tegnende livsforsikringsselskaber med

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er an-

meldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være medlemmer af

og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Med den foreslåede bestemmelse indføres bestemmelser for livsforsik-

ringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Dan-

mark, der svarer til de for skadesforsikringsselskaber gældende bestem-

melser i § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en garantifond for skadesforsikrings-

selskaber.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er overens-

stemmelse mellem bidragsydende medlemmer hos Garantifonden for ska-

desforsikringsselskaber og de dækkede forsikringer.

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte nyt § 3, stk. 2, i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber bliver de gældende stk. 2-11

herefter til stk. 3-12.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af forslaget om, at Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber fremadrettet også skal dække de sikrede

under arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, når forsikringen er tegnet i et

livsforsikringsselskab, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1.

Til nr. 5 (§ 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber)

UDKAST

Efter den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skades-

forsikringsselskaber, at en forsikringstager med øjeblikkeligt varsel kan

opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2

eller 3, hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve virksom-

hed i Danmark, jf. § 14, stk. 3. Forsikringsselskabet må ved en opsigelse

efter den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., ikke opkræve et gebyr hos forsik-

ringstageren.

Efter den gældende § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skades-

forsikringsselskaber, kan Finanstilsynet forbyde et forsikringsselskab

nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af

§ 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke over-

holder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i

Fondens vedtægter.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

at indsætte en hen-

visning til § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.

De foreslåede henvisninger til § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at Fi-

nanstilsynet kan forbyde et livsforsikringsselskab at udøve arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel

virksomhed.

Den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, indebærer, at forsikringstagerne under

en arbejdsulykkesforsikring tegnet i et livsforsikringsselskab, som har

modtaget forbud mod at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i

Danmark, med øjeblikkeligt varsel kan opsige arbejdsulykkesforsikringen

uden at blive opkrævet et opsigelsesgebyr.

Det er formålet med forslaget, at forsikringstageren skal have mulighed for

at iagttage sine interesser ved at kunne opsige forsikringen i det forsik-

ringsselskab, som har modtaget forbud mod at udøve arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed, så forsikringstager i stedet kan tegne forsikring i et

andet forsikringsselskab, hvis forsikringstageren vurderer, at det vil være

hensigtsmæssigt at lade et andet selskab varetage administrationen af ar-

bejdsulykkesforsikringen.

Finanstilsynet har efter gældende ret mulighed for at forbyde et uden-

landsk forsikringsselskab med hjemsted i EU/EØS at udøve virksomhed i

Danmark gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser i Danmark i

medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet får således

UDKAST

ikke med den foreslåede bestemmelse en ny reaktionsmulighed over for

udenlandske forsikringsselskaber, men kan anvende reaktioner som fore-

skrevet i § 243 i lov om finansiel virksomhed efter samme fremgangs-

måde, som i øvrigt anvendes i forhold til § 243 i lov om finansiel virksom-

hed.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 3, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 4, hvorefter der foreslås fastsat et krav om, at også livsforsik-

ringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed, som har hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er anmeldt til at drive for-

sikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Overholder de pågældende livsforsikringsselskaber ikke regler i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber, regler udstedt i medfør af lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller bestemmelser i Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskabers vedtægter, er det ikke tilstræk-

keligt at udelukke livsforsikringsselskaberne fra Garantifonden for skades-

forsikringsselskaber.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 3, har derfor til formål at sikre, at Fi-

nanstilsynet også kan forbyde et forsikringsselskab efter § 3, stk. 2, nr. 2

eller 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, at drive virksomhed i Danmark i

medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet

ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller be-

stemmelser i Garantifonden for skadesforsikringsselskabers vedtægter.

Med den forslåede bestemmelse kommer Finanstilsynets bemyndigelse til

at forbyde et forsikringsselskab af udøve virksomhed i Danmark til at

fremgå eksplicit af bestemmelsen.

Finanstilsynet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne forbyde et

forsikringsselskab at drive virksomhed i Danmark, hvis selskabet f.eks.

ikke betaler engangsbidraget til Garantifonden for skadesforsikringsselska-

ber, eller hvis selskabet f.eks. ikke betaler det løbende bidrag til Garanti-

fonden for skadesforsikringsselskaber. Det skal understøtte en effektiv

håndhævelse af kravet om medlemskab af Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskaber, når et udenlandsk livsforsikringsselskab via filial eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed udøver arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed i Danmark.

UDKAST

Finanstilsynet har samme reaktionsmulighed over for danske forsikrings-

selskaber efter den gældende § 14, stk. 2, i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet tilba-

gekalde selskabets tilladelse til at drive virksomhed, hvis det ikke overhol-

der lovens regler, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskabers vedtægter.

Det følger endvidere af den gældende § 14, stk. 3, 2. pkt., i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber, at et forsikringsselskab straks ef-

ter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. skal give hver enkelt forsik-

ringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsik-

ringsselskab i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger

om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sik-

rede. Bestemmelsen vil fremadrettet ligeledes omfatte livsforsikringssel-

skaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Til nr. 6 (§ 10, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber, at formanden eller næstformanden hos Garanti-

fonden for skadesforsikringsselskaber ikke kan være en person, der delta-

ger i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsik-

ringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette

og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

at erstatte »skadesforsikringsselskab« med »for-

sikringsselskab«.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at formanden eller

næstformanden hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber ikke kan

være en person, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknyt-

ning til et forsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekonflikter.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 3,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter også livsforsikringsselskaber,

der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af

og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Forslaget indebærer, at formanden eller næstformanden hos Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber fremadrettet heller ikke må have interesser i

UDKAST

et livsforsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekonflikter i for-

hold til varetagelsen af hvervet. Formålet med ændringen er således at

sikre, at der ikke opstår interessekonflikter hos ledelsen i Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 26 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26, at udstedere af virtuelle va-

lutaer er omfattet hvidvaskloven.

Dette omfatter virksomheder og personer, som udsteder virtuel valuta med

henblik på overdragelse til tredjemand.

Det foreslås, at

§ 1, stk. 1, nr. 26,

affattes, så udbydere af tjenester relateret

til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring omfatter virksomheder og personer, som

ved at levere finansielle tjenester bistår med at udbyde og/eller sælge virtuel

valuta typisk i forbindelse med initial coin offerings (ICOs). En ICO anven-

des som udgangspunkt til at finansiere en virksomhed i et meget tidligt sta-

die og betyder i praksis, at der udstedes en ny virtuel valuta, der bl.a. sælges

med henblik på at rejse kapital.

Udbyderne af de finansielle tjenerester kan have indgået en samarbejdsaf-

tale med udstederen af de virtuelle valutaer om at yde bistand eller kan le-

vere sin bistand uden, der er indgået en samarbejdsaftale. Bistanden kan

omfatte selve udstedelsen, udbud, salg, distribution, markedscirkulation og

veksling.

Et eksempel herpå kan være en udbyder, der tager imod købsordrer af vir-

tuelle valutaer, der udstedes ved en ICO. Andre eksempler er en udbyder,

der indkøber virtuelle valutaer direkte fra udstederen med henblik på vide-

resalg eller distribuering. Til sidst kan nævnes eksempler som opbygning af

en ordrebog, market making mv.

For klarheds skyld præciseres det, at udstedelse af virtuelle valutaer isoleret

set ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 26.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil indebære, at udbydere af finansielle tjenester,

relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer, bliver om-

fattet af hvidvaskloven, og at de dermed skal overholde hvidvasklovens reg-

ler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, undersø-

gelse af transaktioner m.v. og underretning af Hvidvasksekretariatet.

Det betyder, at udbyderen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når

der etableres en forretningsforbindelse og løbende igennem kundeforholdet.

Til nr. 2 (§ 2, nr. 8, litra a, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, at en politisk eksponeret per-

son er en fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige er-

hverv: Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende

minister.

Det foreslås, at

§ 2, nr. 8, litra a,

ændres, hvorefter ministres særlige rådgi-

vere også omfattes af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede per-

soner.

Med ”særlig rådgiver” henvises til en rådgiver, hvis ansættelse og aflønning

er omfattet af Statsministeriets rammer af 24. november 2021 for ansættelse

af særlige rådgivere, og som således ikke er omfattet af de sædvanlige an-

sættelsesvilkår for ansatte i staten. Et sætligt kendetegn ved stillingen er, at

ansættelsen bringes til ophør samtidig med udskrivelse af valg til Folketin-

get eller ved udnævnelse af en ny minister.

En særlig rådgiver vil typisk varetage presserelaterede opgaver, sekretari-

atsbetjening af ministeren, rådgivning af ministeren i form af generel spar-

ring, udarbejdelse af taleudkast, ledsagelse af ministeren til forskellige for-

mer for møder og varetagelse af eksterne kontakter til Folketinget, interes-

seorganisationer, andre ministerier mv. Denne rådgivning sker gennem ind-

dragelse af rådgiveren i møder, hvor også departementschefen og måske an-

dre embedsmænd deltager, gennem rådgivernes kommentarer til notater og

indstillinger til forelæggelse for ministeren samt gennem møder med mini-

steren.

Bestemmelsen indebærer, at de særlige rådgivere bliver omfattet af reglerne

for politiske eksponerede personer og skal optages på Finanstilsynets liste

over politisk eksponerede personer.

Til nr. 3 (§ 10, nr. 2, litra d, i hvidvaskloven)

UDKAST

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 10, stk. 1, nr. 2, litra d,

fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal

gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 10-21, når de udfører en en-

keltstående transaktioner på euro 1.000 eller derover ved veksling mellem

en eller flere typer af virtuel valuta, overførsel af virtuel valuta og udste-

delse af virtuel valuta, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som

flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Det foreslås at ændre

§ 10, nr. 2, litra d,

så udstedelse af virtuel valuta æn-

dres til tjenester relateret til udstedelse af virtuel valuta. Ændringen fore-

slås gennemført som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets

§ 2, nr. 1, hvorefter udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle

valutaer foreslås omfattes af hvidvaskloven.

Til nr. 4 (§ 38, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 1, at virksomheder og personer om-

fattet af hvidvaskloven, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos

disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført sær-

lige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde,

at der er givet underretning til hvidvasksekretariatet efter hvidvaskloven §

26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværk-

sat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at oplysninger om, at der er givet

underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er

eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives

mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-14,

16, 18, 20 og 22-26, forudsat at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og

samme transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til be-

kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i

Europa-Parlamentets og Rådets hvidvaskdirektiv, og 3) modtageren er un-

derlagt forpligtigelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af person-

oplysninger.

Tavshedspligten efter § 38, stk. 1, er således ikke til hinder for videregivelse

af oplysninger efter § 38, stk. 6.

Hvidvasklovens § 38 gennemfører 4. hvidvaskdirektivs art. 39.

UDKAST

Af de specielle bemærkninger til § 38, stk. 6, jf. Folketingstidende A, lov-

forslag L41, fremsat den 13. oktober 2016, fremgår det, at den første betin-

gelse i henhold til stk. 6, nr. 1, er, at oplysningerne vedrører samme kunde

og samme transaktion. Det er herefter et krav, at kunden er kunde hos både

modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører

en transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen. Bestemmel-

sen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunden er kunde ved to

virksomheder eller personer. Transaktionen skal også involvere begge par-

ter, det vil sige f.eks. ved en overførsel af midler.

Det betyder eksempelvis, at to pengeinstitutter ikke må udveksle denne type

oplysninger, hvis en transaktion foretages imellem de to pengeinstitutter,

men vedrører henholdsvis én kunde i pengeinstitut A og én anden kunde i

pengeinstitut B.

Europa-Kommissionen er den 2. februar 2022, efter forespørgsel fra Er-

hvervsministeriet, kommet med et fortolkningsbidrag til forståelsen af § 38,

stk. 6, nr. 1. Det følger heraf, at ”samme kunde og samme transaktion” skal

forstås som værende situationer, hvor to eller flere virksomheder og perso-

ner er involveret i den samme transaktion, som vedrører den samme kunde.

Den pågældende kunde behøver ikke at være kunde hos både modtageren

og afsenderen. Fortolkningsbidraget giver anledning til, at tilpasse forarbej-

derne til § 38, stk. 6, idet der er tale om implementering af EU-ret.

Det foreslås i

§ 38, stk. 6,

at indsætte et lovteknisk komma i bestemmelsen,

så der står »forudsat, at«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at

give mulighed for at præcisere bemærkningerne til § 38, stk. 6, nr. 1.

Formålet med ændringen af bestemmelsen er således at præcisere anvendel-

sesområdet for § 38, stk. 6, nr. 1. og tilpasse bemærkningerne til bestem-

melsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens udtalelse. Med

formuleringen ”samme kunde og samme transaktion” forstås herefter situa-

tioner, hvor to eller flere virksomheder og personer er involveret i den

samme transaktion, som vedrører den samme kunde. Den pågældende

kunde behøver således ikke at være kunde hos både modtageren og afsen-

deren, men den pågældende transaktion skal finde sted mellem modtager-

og afsendervirksomheden. Hertil må der alene udveksles oplysninger, som

vedrører den pågældende transaktion. Denne præcisering af bestemmelsens

UDKAST

anvendelsesområde er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens

fortolkningsbidrag af 2. februar 2022.

Kravet om samme kunde og samme transaktion kan således ikke læses ad-

skilt og udstrækkes til at omfatte flere strømme eller netværk af transaktio-

ner. Begrebet transaktion skal fortolkes som en specifik transaktion eller en

specifik aktivitet og ikke en serie af transaktioner på tværs af institutter, som

potentielt involverer personer, som ikke er part i den oprindelige transaktion

eller aktivitet.

Til nr. 5 (§ 41, nr. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 2, at Finanstilsynet kan give tilladelse

til valutavekslingsvirksomhed, hvis medlemmerne af virksomhedens besty-

relse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirk-

somhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person

uden bestyrelse og direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvar-

lige opfylder en række krav i hvidvasklovens § 45.

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 3, at Finanstilsynet kan give tilladelse

til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomhedens ejere af kvalificerede

andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville

modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen

eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling

udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutaveks-

lingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direk-

tion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal

have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integri-

tet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillin-

gen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den

finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen

indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin

stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller

være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5)

ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at ved-

kommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 41, nr. 2,

ændres, så valutavekslingsvirksomhedens ejere

af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omfat-

tes af bestemmelsen, og således skal opfylde kravene i hvidvasklovens § 45,

for at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed.

Ejere af kvalificerede andele er defineret i § 5, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal vurdere, om ejere

af kvalificerede andele af virksomheden opfylder hvidvasklovens krav om

egnethed og hæderlighed, når Finanstilsynet skal vurdere, om en virksom-

hed kan få tilladelse til at udbyde valutavekslingsvirksomhed.

For så vidt angår betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed og kravene til en ansøgning om tilladelse til va-

lutavekslingsvirksomhed henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1.

samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6-9 samt bemærkningerne her-

til.

Til nr. 6 (§ 42, nr. 5, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 5, at en ansøgning om tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødven-

dige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er op-

fyldt. Dette gælder bl.a. oplysninger om medlemmer af virksomhedens be-

styrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmands-

virksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk per-

son uden bestyrelse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for virk-

somheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45 er opfyldt.