ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Kopi af EUU alm. del - svar på spm. 1 om at forholde sig til henvendelsen fra Dansk Industri vedr. direktivforslag om virksomhedernes due diligence og bæredygtighed (EUU KOM (2022) 0071 - bilag 4), hvor der argumenteres for, at nærhedsprincippet er overtrådt fsva. direktivforslagets elementer om selskabsledelse bl.a. ved at pointere forskellen mellem regulering af due diligence og intern selskabsledelse samt forskellen mellem soft law og hard law, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 344
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 1 alm. del stillet af udvalget den 23. maj

2022 efter ønske fra Kim Valentin (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes forholde sig til henvendelsen fra Dansk Industri vedr.

direktivforslag om virksomhedernes due diligence og bæredygtighed

(EUU KOM (2022) 0071 - bilag 4), hvor der argumenteres for, at nær-

hedsprincippet er overtrådt fsva. direktivforslagets elementer om sel-

skabsledelse bl.a. ved at pointere forskellen mellem regulering af due

diligence og intern selskabsledelse samt forskellen mellem soft law og

hard law.

Svar:

Lad mig indlede med, at slå fast, at regeringen bakker op om formålet

med det nye forslag om virksomheders due diligence for bæredygtighed

og mener, at dette reguleres bedst på EU-niveau. Omstillingen til en bæ-

redygtig økonomi indebærer, at den private sektor aktivt tager ansvar for

deres påvirkning på samfundet og miljøet.

Regeringen deler Dansk Industris kritik ift. selskabsledelsesdelen af for-

slaget. Regeringen mener ikke, at Europa-Kommissionen har godtgjort, at

der er et behov for en generel regulering af selskabsledelse eller fremvist

dokumentation for, at dette forslag vil forbedre situationen. Regeringen

vil derfor arbejde for, at disse dele udgår.

Regeringen mener dog umiddelbart ikke, at forslaget strider mod nær-

hedsprincippet, men mener i højre grad, at der kan stilles spørgsmålstegn

ved, om proportionalitetsprincippet er overholdt fsva de dele af direktivet,

der vedrører selskabsledelse. For en uddybelse af dette henviser jeg til

svar på spørgsmål 2.

Efter regeringens opfattelse lægges der ud over due diligence-

forpligtelserne op til en generel regulering af selskabsledelse i artikel 15

og 25, og derudover er rækkevidden af artikel 26 uklar. Dette går ifølge

regeringen videre end, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv due

diligence-lovgivning. Regeringen mener ikke, at det er godtgjort tilstræk-

keligt, at forslaget er proportionalt i denne henseende.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Kopi af EUU alm. del - svar på spm. 1 om at forholde sig til henvendelsen fra Dansk Industri vedr. direktivforslag om virksomhedernes due diligence og bæredygtighed (EUU KOM (2022) 0071 - bilag 4), hvor der argumenteres for, at nærhedsprincippet er overtrådt fsva. direktivforslagets elementer om selskabsledelse bl.a. ved at pointere forskellen mellem regulering af due diligence og intern selskabsledelse samt forskellen mellem soft law og hard law, fra erhvervsministeren

Hvor lovgivningen (hard law) typisk beskriver en minimumstandard, som

opstiller rammer for selskabers ageren, er soft law ofte et udtryk for “best

practice”. Soft law er kendetegnet ved en høj grad af frivillighed

baseret

på principper eller retningslinjer og er ofte et alternativ til lovgivning.

Soft law kan medvirke til, at lovgiver undlader at indføre hard law på

områder, hvor der er behov for større fleksibilitet til løbende at tilpasse

reguleringen til samfundsudviklingen. Hvad angår due diligence for men-

neskerettigheder og miljø har vi siden 2011 haft et soft law-regime i form

af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s vej-

ledende principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Det er disse

internationale retningslinjer, der nu skal konverteres til lovgivning på

EU-plan.

Det er en naturlig del og en bagvedliggende forudsætning for effektiv due

diligence, at arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed forankres

på øverste niveau i en virksomhed. Med det kommende direktiv bliver

due diligence lovpligtigt for virksomheder. Når lovgiver lægger et juri-

disk ansvar på en virksomhed, bliver det automatisk en del af ledelsens

opgaver og ansvar, at lovgivningen overholdes. Det er derfor juridisk set

ikke nødvendigt at skrive eksplicit i lovgivningen, at ledelsen er ansvarlig

for, at virksomheden overholder loven. Heller ikke, når due diligence skal

konverteres fra soft law til hard law.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup