ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 336
Offentligt

Betalingsrapport 2022

Juni 2022

Betalingsrapport 2022

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN: 978-87-7029-779-0

Juni 2022

Betalingsrapporten er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel 1

Resumé.................................................................................................................................................5

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

5.1

5.2

Danskernes brug af betalingsløsninger ....................................................................................... 5

Styrelsens håndhævelse af betalingsloven siden 2020 ........................................................ 7

Nye regler på betalingsområdet ................................................................................................... 10

Kapitel 2

Introduktion til betalingskort og kortsystemer ................................................................ 12

Kapitel 3

Regulering af nationale kortsystemer .................................................................................. 17

Indledning ............................................................................................................................................... 12

Centrale aktører i et kortsystem .................................................................................................. 12

Betalingsinstrumenter ...................................................................................................................... 13

Mobile betalingsløsninger ............................................................................................................... 13

Gebyrstruktur i et firepartssystem ............................................................................................. 14

Tosidet marked .................................................................................................................................... 15

Kapitel 4

Tilsynsaktiviteter.......................................................................................................................... 22

Indledning ............................................................................................................................................... 22

Påbud til pengeinstitutter vedrørende urimeligt høje avancer for valutatillæg .... 22

Påbud og indskærpelser til pengeinstitutter vedrørende betalingsinstitutters

adgang til betalingskontotjenester.............................................................................................. 24

Påbud til virksomheder for at overtræde ”frit valg”-reglerne i

interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6....................................................................... 28

Virksomheders opkrævning af betalingskortgebyrer ........................................................ 29

Politianmeldelse af virksomheder for overtrædelser af betalingsloven og

interbankgebyrforordningen ......................................................................................................... 30

Analyser, undersøgelser og vejledninger ................................................................................. 31

Internationalt samarbejde .............................................................................................................. 32

Verserende retssager......................................................................................................................... 32

Indledning ............................................................................................................................................... 34

Forbrugernes brug af forskellige betalingsløsninger ......................................................... 35

Indledning ............................................................................................................................................... 17

Regulering af Dankort i fysisk handel ........................................................................................ 17

Undersøgelse af omkostninger ved drift af Dankort-systemet i fysisk handel i

2020 ........................................................................................................................................................... 18

Dankort-indløsningsgebyr i online handlen ........................................................................... 20

Kapitel 5

Forbrugerundersøgelse om valg af betalingsløsninger.................................................. 34

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

5.3

5.4

5.5

Bilag 1

Statistik ............................................................................................................................................. 44

Forklaringer på brug/ikke brug af mobile betalingsløsninger ...................................... 39

Mobile betalinger – De bagvedliggende betalingskort ....................................................... 41

Anvendelse af flere betalingsinstrumenter ............................................................................. 42

Udstedte betalingskort.................................................................................................................................. 45

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark ................................................................. 47

Grænseoverskridende transaktioner med betalingskort ............................................................. 52

Misbrug med udstedte betalingskort ..................................................................................................... 56

Bilag 2

Regler på betalingsområdet...................................................................................................... 59

Regulering ........................................................................................................................................................... 59

Lov om betalinger............................................................................................................................................ 59

EU-regulering .................................................................................................................................................... 71

Bekendtgørelser ............................................................................................................................................... 77

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 5

BETALINGSRAPPORT 2022

Kapitel 1

Resumé

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder hvert andet år en rapport, der beskriver reg-

lerne og udviklingen på betalingsområdet. Baggrunden for rapporten er betalingslovens § 145,

stk. 10, hvoraf det fremgår, at erhvervsministeren hvert andet år afgiver en rapport om forhol-

dene på betalingskortmarkedet til Folketinget, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ud-

arbejder rapporten.

Undersøgelsen viser, at digitale betalingsløsninger, som mobile betalingsløsninger via apps

samt PayPal, har vundet fodfæste på markedet og for mange forbrugere – især i online forret-

ninger – udgør et vigtigt alternativ til de traditionelle, fysiske betalingskort. Et flertal af for-

brugerne (51 pct.) svarede, at de brugte en digital løsning til betaling ved deres seneste køb i

en online forretning. Forbrugerne svarer endvidere, at MobilePay er deres mest benyttede be-

talingsløsning ved den seneste betaling i online forretninger, jf. Figur 1.1.

Lidt over hver femte forbruger benyttede en digital betalingsløsning ved deres seneste beta-

ling i en fysisk forretning. Apple Pay, der er den mest benyttede digitale løsning i de fysiske

forretninger, blev brugt af ca. 10 pct. af forbrugerne ved deres seneste betaling, jf. Figur 1.1.

Forbrugerundersøgelse om brug af betalingsløsninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i marts 2022 gennemført en spørgeskemaundersø-

gelse blandt flere end 2.000 forbrugere, som belyser, hvordan forbrugerne betaler ved køb af

varer eller tjenesteydelser i både fysiske og online forretninger.

I rapporten gennemgås brugen og misbruget af betalingsløsninger.

Danske forbrugere og virksomheder anvender i vidt omfang betalingskort og andre betalings-

løsninger, når de køber varer og tjenesteydelser. Det er derfor vigtigt, at betalingsområdet er

velfungerende og præget af gode rammevilkår.

1.1

Danskernes brug af betalingsløsninger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 RESUMÉ

Figur 1.1

Hvilken betalingsløsning brugte forbrugeren ved det seneste køb i online for-

retninger

Note:

Anm.:

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Styrelsen har også spurgt forbrugerne, om de anvendte kontanter sidste gang de handlede i fysiske forretninger. Idet

der i kapitlet er fokus på fysiske betalingskort og digitale betalingsløsninger, er kontanter ikke medtaget i denne figur,

men ca. 7 pct. svarede, at de anvendte kontanter.

Figuren (rangeret efter fysiske butikker) er baseret på svarene på to spørgsmål:

1) Sidste gang du handlede i en fysisk forretning, hvilken betalingsløsning brugte du så? (Antal besvarelser: 2106)

2) Sidste gang du handlede i en online forretning, hvilken betalingsløsning brugte du så? (Antal besvarelser: 2106)

Det ”traditionelle” fysiske betalingskort er dog fortsat den mest udbredte løsning. Dette gæl-

der særligt ved betaling i fysiske forretninger.

Forbrugerne forklarer, at de anvender mobile betalingsløsninger, fordi løsningerne er hurtige

og nemme at anvende. Blandt forbrugere, der ikke anvender mobile betalingsløsninger, er den

primære forklaring, at de er vant til at bruge det fysiske betalingskort.

Ca. 80 pct. af forbrugerne svarer, at de benytter flere betalingsløsninger i det daglige. Hver

tredje af disse svarer, at de anvender flere betalingsløsninger, fordi de ikke har én fortrukken

betalingsløsning.

Når forbrugerne bruger mobile betalingsløsninger, er der dog ofte et fysisk betalingskort til-

knyttet disse løsninger. Næsten halvdelen af forbrugerne svarer, at de har aktiveret et

Visa/Dankort i deres mobile betalingsløsning – nærmere bestemt 48 pct. af de aktiverede kort.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 7

BETALINGSRAPPORT 2022

Statistik om misbrug og brug af betalingskort

Der er et sket et betydeligt fald i misbrug af betalingskort de senere år. Eksempelvis er antallet

af misbrugstransaktioner i Danmark med dansk udstedte kort mere end halveret siden 2017.

Der er ligeledes sket et fald i misbruget ved grænseoverskridende transaktioner. Dette gælder

både danske kort, som bliver brugt i udlandet, og udenlandske kort, som bliver brugt i Dan-

mark. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at antallet af transaktioner med falske danske kort i ud-

landet er faldet til at udgøre kun 475 transaktioner i 2021.

Dette indikerer alt i alt, at betalingskort er blevet et endnu sikrere betalingsmiddel for forbru-

gere i Danmark og i udlandet. Dette kan til dels skyldes den øgede sikkerhed, der er blevet im-

plementeret for kortbetalinger de senere år.

Brugen af dansk udstedte kort stiger fortsat, og der blev i 2021 for første gang gennemført

over to milliarder korttransaktioner. Danske forbrugere benytter stadig oftest det co-badgede

Dankort, VISA/Dankort, selv om internationale kort er på fremmarch. I 2021 stod co-badgede

Dankort for to ud ad tre transaktioner i Danmark. Det co-badgede Dankort har således fortsat

et betydeligt fodfæste i Danmark.

Konkurrencerådet traf den 30. marts 2022 afgørelse i to sager vedrørende betalingslovens

forbud mod urimeligt høje priser og avancer. Både Danske Bank og Nordea havde overtrådt

betalingslovens § 122, stk. 1, ved at anvende urimeligt høje priser og avancer ved opkrævnin-

gen af deres såkaldte valutatillæg. Valutatillægget er pengeinstitutternes gebyr for valutaom-

veksling og opkræves hver gang en kortholder foretager en transaktion i udenlandsk valuta

med et dansk udstedt Visa/Dankort. I begge sager fandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

at valutatillægget hos Danske Bank og Nordea, indebærer en urimeligt høj avance, og at tillæg-

get dermed er fastsat i strid med betalingslovens § 122, stk. 1.

Forbud mod urimelige priser m.m.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med betalingslovens § 122, stk. 1, der forby-

der urimeligt høje priser og avancer i forbindelse med gennemførslen af betalingstransaktio-

ner. Bestemmelsen anses for nødvendig, da der ikke er skabt fuld og reel konkurrence på beta-

lingskortområdet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden den seneste betalingsrapport gennemført en

række tilsynsaktiviteter. Dette omfatter konkrete håndhævelsessager, udarbejdelse af analy-

ser, vejledning af og dialog med betalingsområdets aktører samt håndtering af ankesager.

Størstedelen af transaktionerne med dansk udstedte kort bliver foretaget kontaktløst, dvs. at

kortbetalingen sker uden at der indtastes PIN-kode (ca. 96 pct. i 2021). Endvidere foretager

danskerne flere og flere transaktioner online, men flest transaktioner foregår fortsat i fysiske

forretninger.

1.2

Styrelsens håndhævelse af betalingsloven siden 2020

Østre Landsret stadfæstede den 21. februar 2021 styrelsens afgørelser tilbage fra 2012 og 2013

om, at Nets’ gebyrer for indløsning af Dankort i online handel var urimeligt høje. I den første

afgørelse fandt styrelsen, at Nets’ dankortgebyrer i online handel ikke stod i rimeligt forhold til

Nets’ omkostninger og førte til en overnormal indtjening. Herefter påbød styrelsen Nets at ned-

sætte dankortgebyrerne ved online handel til ”et rimeligt niveau” senest den 31. januar 2013.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede i den anden afgørelse, at Nets ikke havde efter-

levet styrelsens påbud. Styrelsen påbød derfor Nets at nedsætte gebyrerne til et beløb, som ikke

oversteg 1,20 kroner i gennemsnit. Nets nedsatte herefter gebyret i juli 2013. Nets har anket

landsrettens dom, der nu verserer ved Højesteret.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 1 RESUMÉ

Konkurrencerådet traf den 29. august 2018 afgørelse om, at kortindløseren Teller (nu Nets)

havde overtrådt konkurrencelovens § 11 ved at have misbrugt sin dominerende stilling i peri-

oden 2012-2016 gennem loyalitetsskabende rabatter over for Tellers største kunder. Teller, der

på daværende tidspunkt var et datterselskab i Nets-koncernen, var den største indløser af

transaktioner med internationale betalingskort i Danmark. Tellers loyalitetsskabende rabatter

var egnede til at afskærme markedet for konkurrenter. Derfor påbød Konkurrencerådet Teller

at ophøre med den ulovlige adfærd. Nets ankede imidlertid sagen, der fortsat verserer for Sø-

og Handelsretten. Sagen blev herefter anmeldt til SØIK (nu NSK) med henblik på strafferetlig

forfølgelse. Østre Landsret har den 5. maj 2021 afgjort, at afgørelsen fra 2018 kan offentliggøres

som den forelå, og at der således ikke var fortrolige oplysninger i afgørelsen.

De seneste to år har styrelsen udstedt syv påbud for overtrædelse af reglerne om betalingsin-

stitutters adgang til en betalingskontotjenester. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Kon-

kurrencerådet har bl.a. truffet afgørelse om, at pengeinstitutter har overtrådt betalingslovens

§ 63, stk. 1, ved, at pengeinstitutternes adgangsvilkår ikke var fastsat objektivt, og afgørelse

om, at pengeinstitutterne havde administreret disse vilkår på en diskriminerende og/eller

ikke-proportional måde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet har i disse

sager navnlig fundet,

at der kan stilles krav til et betalingsinstituts forretningsmodel, men de skal være klare,

at der kan stilles krav om overholdelse af visse typer af relevant lovgivning,

at der ikke i forhold til ejerskab må diskrimineres mellem betalingsinstitutter og andre ak-

Betalingsinstitutters adgang til pengeinstitutter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører også tilsyn med betalingslovens § 63, der forpligter

pengeinstitutter til at give betalingsinstitutter adgang til betalingskontotjenester på objektive,

ikke-diskriminerende og proportionale vilkår. Formålet med § 63 er netop at sikre betalings-

institutters adgang til betalingskontotjenester og dermed også styrke konkurrencen inden for

betalingsmarkedet.

I oktober 2021 gjorde Konkurrencerådet status på disse tiltag. Eksempelvis har styrelsen un-

dersøgt både Mastercards (tidligere Nets) og pengeinstitutternes omkostninger og indtægter

ved Betalingsservice. Undersøgelsen viste samlet set, at Mastercards og pengeinstitutternes

indtægter ligger mærkbart højere end omkostningerne ved at drive Betalingsservice. Der blev

ikke igangsat en sag om eventuelt urimeligt høje priser efter betalingsloven, men Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen følger forhandlingerne mellem Mastercard og pengeinstitut-

terne om Betalingsservice tæt.

Konkurrencerådet offentliggjorde i september 2020 en analyse af konkurrencen på området

for automatiske regningsbetalinger, der navnlig anvendes ved tilbagevendende betalinger i

løbende kontraktforhold. Særligt løsningerne automatisk kortbetaling, MobilePay Subscripti-

ons og Betalingsservice anvendes i Danmark. Styrelsen fandt i analysen, at Betalingsservice

står for den største andel af de samlede transaktioner, og at Nets har en forholdsvis høj over-

skudsgrad fra Betalingsservice. Konkurrencerådet fandt, at der var grundlag for at styrke kon-

kurrencen på området for automatiske regningsbetalinger. Konkurrencerådet fremsatte heref-

ter en række anbefalinger for at modvirke uhensigtsmæssige loyalitetsvirkninger og for at for-

bedre mulighederne for konkurrerende løsninger. Endvidere skulle Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen have særskilt fokus på, at nye samarbejder inden for betalingsområdet ville bi-

drage til at øge konkurrencen, og styrelsen skulle undersøge bankernes omkostninger ved Be-

talingsservice sammenholdt med Nets’ honorering af bankerne.

Flere af afgørelserne er truffet over for de samme pengeinstitutter og vedrører både deres vil-

kår generelt såvel som den konkrete anvendelse over for enkelte betalingsinstitutter.

tører (ubegrundet)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 9

BETALINGSRAPPORT 2022

Bestemmelsen om betalingsinstitutters adgang til kontotjenester trådte i kraft i 2018. Konkur-

rencerådet har i 2022 meldt ud, at rådet fremadrettet vil politianmelde overtrædelser af beta-

lingslovens § 63, når det er relevant. Det skal ses i lyset af, at Konkurrencerådet sammen med

Finanstilsynet har udgivet en vejledning om reglerne, og at der foreligger en række afgørelser

på området, herunder fra Konkurrenceankenævnet, som fastlægger praksis, og som pengein-

stitutter kan orientere sig i.

Forretningernes betaling for brug af Dankortet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har håndhævet reguleringen af nationale betalingskort,

hvis anvendelse omfatter en væsentlig del af det samlede antal transaktioner i Danmark. Dan-

kortet er det eneste betalingskort, som falder under denne definition, og som derfor er omfat-

tet af disse regler. Reglerne indebærer bl.a., at fysiske forretningers maksimale betaling til

kortindløser (dvs. Nets) for indløsning af kundernes betalinger med Dankort fastsættes på

baggrund af en omkostningsundersøgelse, som styrelsen foretager hvert andet år.

Omkostningerne ved driften af Dankort-systemet har været faldende siden 2012, jf. Figur 1.2.

Figur 1.2

Omkostninger ved driften af Dankort-systemet for fysisk handel i mio. kr. (lø-

bende priser)

Note:

Figuren er baseret på de resultater som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fundet i styrelsens undersøgelser af om-

kostningerne ved indløsning af Dankortet i fysiske forretninger siden 2011

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens omkostningsundersøgelser af Dankortet

Undersøgelsen fra 2021 viste, at de relevante omkostninger til driften af Dankort-systemet i

2020 udgjorde 436,4 mio. kr. Det svarer til 0,45 kr. pr. dankorttransaktion i 2020. Den sam-

lede maksimale betaling, som Nets må tage for indløsning af dankorttransaktioner i fysisk

handel pr. år i 2022 og 2023, er således 436,4 mio. kr. Dette udgør et fald på 33,2 mio. kr. eller

7,1 pct. i forhold til det, som Nets måtte opkræve for indløsning pr. år i 2020 og 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 10

KAPITEL 1 RESUMÉ

Forbud mod opkrævning af gebyr hos forbrugerne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2020 og 2021 modtaget 54 henvendelser vedrø-

rende opkrævning af gebyrer for anvendelsen af betalingskort i fysiske eller online forretnin-

ger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 19 af disse sager udstedt påbud til virksomhe-

den om at ophøre med at opkræve gebyrer i strid med betalingslovens § 121, stk. 3. Sammen-

lignet med 2018-2019, der blev beskrevet i den seneste betalingsrapport, er der således sket

et væsentligt fald i antallet af henvendelser fra mere end 200 til 54. Desuden er antallet af ud-

stedte påbud faldet fra 80 påbud til 19. Det er således et fald i henvendelser og påbud på om-

kring 75 pct. fra perioden 2018/2019 til 2020/2021.

Efter opfordring fra erhvervsministeren inviterede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i

2020 relevante aktører til dialog om udfordringerne med, at en del forretninger ulovligt op-

krævede gebyrer, når betaling skete gennem mobile betalingsløsninger så som Apple Pay og

Google Pay. Ved flere lejligheder viste det sig, at nogle forretningers betalingsterminaler regi-

strerede betalinger med mobile betalingsløsninger fejlagtigt. Frem for at blive registreret som

en betaling med et kort udstedt i Danmark, blev de i stedet registreret som en betaling med et

betalingskort udstedt uden for EU/EØS, hvor gebyropkrævning netop er tilladt.

Problemerne kan fx opstå, hvis forretningerne – som har det formelle ansvar for at der opkræ-

ves korrekt – ikke rettidigt har modtaget visse oplysninger fra de internationale kortselskaber,

forhold relateret til bl.a. bankernes rolle som kortudstedere eller forhold hos leverandørerne

af mobile betalingsløsninger. Styrelsen anbefalede som midlertidig løsning, at forretningerne

ophørte med at opkræve gebyrer for betalingskort udstedt uden for EU.

På baggrund af dialogen mellem aktørerne og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilkende-

gav en række aktører, at de enten ville eller allerede havde iværksat tiltag for at afhjælpe pro-

blemerne. Udviklingen i antallet af henvendelser og påbud peger på, at indsatsen fra aktører-

nes side har haft virkning.

Endelig er klage- og ankestrukturen inden for betalingsområdet ændret. Herefter kan materi-

elle sager indbringes for Konkurrenceankenævnet eller direkte for domstolene. Rent formelle

Lovændringerne har endvidere kodificeret den hidtidige praksis hos Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, hvor styrelsen kan prioritere sagerne inden for betalingsområdet. Det fremgår

nu direkte af betalingsloven, at styrelsen har denne mulighed. Prioriteringsbeføjelsen indebæ-

rer navnlig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan beslutte, om der er tilstrækkelig an-

ledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, eller om sagsbehandlingen skal indstil-

les, fx af ressourcemæssige hensyn.

Siden seneste betalingsrapport er der sket en række ændringer inden for betalingslovens om-

råde. Det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn varetages nu af

Konkurrencerådet, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere varetog opgaverne un-

der ministeransvar. Konkurrencerådet træffer afgørelse i principielle sager og sager med stor

betydning. Konkurrencerådet kan delegere kompetencen til at træffe afgørelser i andre sager

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I bilag 2 gives en udførlig indføring i de bestemmel-

ser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med.

Strafferetlig forfølgelse af overtrædelser af betalingsloven

Som følge af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn med betalingsloven er fem virksom-

heder blevet politianmeldt i løbet af de seneste to år. Virksomhederne er blevet anmeldt med

henblik på, at de bliver pålagt bødestraf for overtrædelser af betalingsloven, herunder beta-

lingslovens § 63, stk. 1, og § 121, stk. 3 samt interbankgebyrforordningen. I skrivende stund er

én af bøderne vedtaget. De resterende sager verserer fortsat.

1.3

Nye regler på betalingsområdet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 11

BETALINGSRAPPORT 2022

sager (fx vedrørende aktindsigt og fortrolighed mv.) skal først forelægges Konkurrenceanke-

nævnet. Sagen kan herefter indbringes for domsstolene, når nævnet har truffet afgørelse. Fri-

sten for at indbringe en sag for domstolene eller Konkurrenceankenævnet er ligeledes ændret

fra 4 til 8 uger. Fristen gælder både for afgørelser truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen og Konkurrenceankenævnet. Disse klage- og ankemuligheder svarer til, hvad der gælder

på konkurrenceområdet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL BETALINGSKORT OG KORTSYSTEMER

Kapitel 2

Introduktion til betalingskort og kortsystemer

Når forbrugerne foretager deres daglige indkøb, har de ofte mulighed for at vælge mellem

flere betalingsformer i betalingsøjeblikket.

2.1

Indledning

Betaler forbrugeren med betalingskort eller en mobil betalingsløsning, skal der overføres

penge fra forbrugerens til forretningens konto. Det foregår i et komplekst samspil, der er fast-

lagt i et net af aftaler mellem de involverede aktører. Aftalerne danner grundlag for det beta-

lingssystem, der gør det muligt for aktørerne, forbrugerne og forretningerne, på betalingskort-

områdets to sider at interagere.

De mest udbredte betalingssystemer i Danmark er kortsystemer og de bedst kendte eksem-

pler i Danmark er Dankort, Visa og Mastercard. Fælles for disse er, at de er organiseret i et så-

kaldt firepartssystem, hvor de fire aktører ud over kortselskabet omfatter kortholder, kortud-

steder, kortindløser og betalingsmodtager, jf. figur 2.1.

Når en forbruger benytter sit kort til betaling, initieres en elektronisk betaling. For at betalin-

gen gennemføres, igangsættes et samspil mellem en række aktører:

Kortselskab

Kortudsteder

Kortindløser

Betalingsmodtager

Kortholder

2.2

Centrale aktører i et kortsystem

Kortindløser

indgår ligeledes aftale med kortselskabet og får via aftalen licens til at indløse

betalinger på vegne af betalingsmodtagere. Det er fortsat alene Nets, der indløser dankort-

transaktioner, mens der er flere, der tilbyder indløsning af betalinger foretaget med de inter-

nationale kort. Ud over Nets, der er den største kortindløser i Danmark, kan betalingsmodta-

gere få indløst betalinger med disse kort via bl.a. Worldline (tidligere Bambora), Swedbank

Pay, Clearhaus, Ayden, Elavon og Valitor.

Kortudsteder

indgår aftale med kortselskabet og får ved licens tilladelse til at udstede beta-

lingskort under kortselskabets kortsystem og -mærke. Kortudstederne er typisk pengeinsti-

tutter, men kan fx også være et betalingsinstitut, kreditkortselskab, detailhandelskæde eller

benzinselskab. De sidstnævnte udsteder i reglen kun kort, der kan benyttes til betaling i på-

gældende kædes forretninger eller tankstationer.

Kortselskab

ejer kortsystemet og tilknyttede rettigheder. Kortselskabet opstiller regler og

krav, fx til sikkerhedsprocedurer, som kortudstedere og -indløsere skal følge, hvis de ønsker at

være en del af kortsystemet. De mest kendte internationale kortselskaber i Danmark er Visa,

Mastercard, American Express og Diners Club, mens de mest kendte danske kortselskaber er

Nets, der ejer rettighederne til Dankort, og Forbrugsforeningen.

Betalingsmodtager

er en forretning, der indgår indløsningsaftale med kortindløser for at

kunne modtage betalingskort. Forretningerne kan både være fysiske og ikke-fysiske (online),

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 13

BETALINGSRAPPORT 2022

Kortholder

er den, som betalingskortet er udstedt til, og kortholder kan bruge kortet til at be-

tale for varer eller tjenesteydelser. Det er typisk en forbruger, men kortholder kan også være

en ansat i en virksomhed og lignende, der har fået udstedt et kort i kraft af sit ansættelsesfor-

hold.

2.3

Betalingsinstrumenter

fx netbutikker. Betalingsmodtager kan også være læger, offentlige myndigheder og andre in-

stitutioner.

Forbrugerne har som regel i betalingsøjeblikket i de fysiske forretninger eller online mulighed

for at vælge mellem en række betalingsmidler eller -instrumenter, såsom kontanter, betalings-

kort, bankoverførsel og indbetalingskort. Hver af disse har forskellige karakteristika og regu-

leres på forskellig vis. I § 7 i lov om betalinger er betalingskort ikke defineret, men derimod

omfattet af betalingsinstrumenter og derfor defineret som ”et

personligt instrument eller et sæt

af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen, og som brugeren benytter til at

iværksætte en betalingsordre”.

Man kan tænke på betalingskort og kode som et samlet instrument eller en nøgle, der giver ad-

gang til kortholders betalingskonto, fx i pengeinstitut eller kreditkortselskab.

Der er mange typer af betalingskort med hver sine karakteristika. Et kort kan være nationalt,

internationalt eller udenlandsk; et debet- eller kreditkort; og endelig kan et kort være forud-

eller efterbetalt.

Nationale

betalingskort kan kun bruges til betalinger i det land, hvor det er udstedt. Dankort

og Forbrugsforeningens kort er danske eksempler på nationale betalingskort.

Internationale

betalingskort er udstedt af danske kortudstedere med licens fra internationale kortselskaber.

Disse kort kan bruges ved betalinger både i Danmark og udlandet.

Udenlandske

betalingskort

er udstedt af udenlandske kortudstedere og omfatter således både kort, der er udstedt med

licens fra enten internationale eller nationale kortselskaber.

Omvendt går der et vist tidsrum ved en betaling med

kreditkort,

inden beløbet hæves fra eller

kræves inddækket på kortholders betalingskonto. Hvor lang tid der går, afhænger af aftalen

mellem kortholder og -udsteder. Eksempler på kreditkort er Forbrugsforeningens kort, Ma-

stercard, Visa, Diners Club og American Express.

Ved betaling med

debetkort

hæves beløb fra kortholders konto, umiddelbart efter at betaling

blev foretaget eller senest næste bankdag. Dankort, Mastercard Debit og Visa Debit er de mest

kendte eksempler i Danmark.

Danskerne anvender i stigende omfang mobile betalingsløsninger i form af apps. Disse kan

bygge oven på den eksisterende betalingsinfrastruktur, hvis brugerne tilknytter ét eller flere

betalingskort eller -konti. De bedst kendte eksempler på mobile betalingsløsninger i Danmark

er Apple Pay, MobilePay, Google Pay og PayPal.

Nogle mobile betalingsløsninger, fx Apple Pay, fungerer udelukkende oven på kortinfrastruk-

turen. Derfor initieres og gennemføres en helt almindelig korttransaktion, der involverer de i

Efter- og forudbetalte kort

kan som oftest kun bruges i begrænset omfang, fx. alene til køb i

en detailhandelskæde eller i et butikscenter. Forudbetalte kort er typisk gavekort, mens et

klassisk efterbetalt kort er et kontokort, fx et benzinkort. Dog findes der forudbetalte interna-

tionale kort, der kan benyttes, hvor kortholder ellers benytter eksempelvis Mastercard eller

Visa.

2.4

Mobile betalingsløsninger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL BETALINGSKORT OG KORTSYSTEMER

Betalingskortområdet er kendetegnet ved en række forskellige gebyrer. Ved kortholderens be-

taling for køb af varer eller tjenesteydelser, opkræves en række gebyrer, der er tilknyttet selve

betalingskorttransaktionen, jf. figur 2.1.

Figur 2.1

Gebyrer i et firepartssystem

Andre mobile betalingsløsninger, som fx MobilePay, er omvendt hovedsageligt baseret på en

platform, der er baseret på konto til konto-overførsler.

2.5

Gebyrstruktur i et firepartssystem

det forrige afsnit beskrevne aktører, når brugeren benytter en sådan løsning ved betaling i en

fysisk forretning eller i e-handlen.

Anm.:

I et trepartssystem er gebyrstrukturen en smule anderledes. Kortselskabet opererer her både som kortudsteder og -ind-

løser. Det betyder, at der ikke er behov for et eksplicit interbankgebyr (3), som i det illustrerede firepartssystem. Endelig

kan betalingsmodtager overvælte sit indløsningsgebyr direkte på kortholder (5), hvis trepartssystemet ikke benytter en

licenstager til at udstede eller indløse transaktioner med betalingskortet, jf. nærmere herom i bilag 2.

Betalingsmodtageren betaler et indløsningsgebyr (også kaldet merchant service charge, MSC

(2)) til kortindløseren. Gebyret varierer alt efter, korttype, salgskanal mv., og hvilken forhand-

lingsevne/-styrke betalingsmodtageren har ved indgåelse af aftale med kortindløseren.

Kortholder betaler evt. et kortgebyr (1) til sin kortudsteder. Dette gebyr kan enten være et år-

ligt gebyr eller en engangsbetaling for udstedelse af kortet. Endelig tilbyder nogle kortudste-

dere betalingskortet gratis til kortholderen eller som en del af en samlet årlig betaling for

kortudstederens ydelser, fx som en del af en kundepakke i et pengeinstitut.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 15

BETALINGSRAPPORT 2022

Derudover betaler kortindløseren et transaktionsbestemt gebyr (3), kaldet et interbankgebyr

til kortholderens kortudsteder. Endvidere betaler både kortudsteder og -indløser et licensge-

byr til kortselskabet for retten til henholdsvis at udstede betalingskortet og indløse transakti-

oner foretaget med kortet (4).

Afhængigheden mellem aktørerne på hver sin side af betalingskortområdet betyder, at der op-

står netværkseffekter i kortsystemet. Netværkseffekterne er indirekte, idet betalingsmodta-

gernes gevinst ved at indgå aftale med kortindløserne vokser med antallet af kortholdere, der

bruger betalingskortet (eller ved at kortholdere bruger deres kort mere). Tilsvarende stiger

kortholderes nytte af betalingskortet med antallet af betalingsmodtagere, der tager imod beta-

ling med kortet.

En del af denne udfordring består for kortselskabet i at sætte den rette pris på hver af marke-

dets to sider. Tilstedeværelsen af de indirekte netværkseffekter medfører, at de to sider ikke

kan ses og fortolkes uafhængigt af hinanden. Prisdannelsen på én side af kortsystemet afhæn-

ger altså ikke kun af aktørernes efterspørgsel og omkostninger på denne side, men også af ak-

tørernes efterspørgsel på den anden side af kortsystemet.

For kortselskabet er udfordringen derfor at gøre det attraktivt for både betalingsmodtagerne

at tage imod betalinger med kortet og for kortholderne at få udstedt og bruge betalingskortet.

Betalingskortområdet er et velkendt eksempel på et tosidet marked. Betalingsmodtagere (og

kortindløsere) optræder på den ene side af markedet, mens kortholdere (og –udstedere) op-

træder på den anden. De to sider har brug for en fælles platform for at kunne interagere. Kort-

selskabets kortsystem er den platform, der muliggør og understøtter interaktion mellem dem.

Betalingskortområdet er i Danmark reguleret ved lov om betalinger med tilhørende bekendt-

gørelser. Her er bl.a. fastsat generelle regler for betalingsmodtageres mulighed for overvælt-

ning af gebyrer samt for kortindløseres gebyrfastsættelse. Endvidere er betalingskortområdet

EU-reguleret. Læs nærmere om de relevante regler i bilag 2.

Endelig kan betalingsmodtageren opkræve et gebyr af kortholderen (5), hvis kortholderen be-

taler med et firmakort eller andet betalingskort, der ikke er reguleret af reglerne om inter-

bankgebyrer, jf. nærmere herom i bilag 2.

2.6

Tosidet marked

På betalingskortmarkedet fastsættes derfor i teorien to priser eller gebyrer: ét gebyr for ind-

løsning af korttransaktioner, der aftales mellem kortindløser og betalingsmodtager og ét ge-

byr for udstedelse af betalingskort, der aftales mellem kortudsteder og kortholder jf. afsnit 2.5.

Da gebyrerne tager hensyn til de forskellige aktørers betalingsvillighed/prisfølsomhed og den

indbyrdes afhængighed, er gebyrerne ikke nødvendigvis knyttet tæt til omkostningerne på

hver af de to sider af betalingskortområdet.

I Danmark betaler kortholdere typisk et relativt lavt eller intet gebyr for brug af betalingskor-

tet til kortudstedere. Det betyder, at omkostningerne på denne side af kortområdet overve-

jende bæres af betalingsmodtagerne på den anden side.

__________________

Lov nr. 652 af 8. juni 2017 med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL BETALINGSKORT OG KORTSYSTEMER

Endelig er betalingskortområdet generelt kendetegnet ved en væsentlig koncentration, hvor få

store kortsystemer har en stor del af markedet. Tilstedeværelsen af netværkseffekter kan

virke som en adgangsbarriere for nye konkurrenter, der kan have svært ved at vinde fodfæste

på markedet, idet eksisterende kortsystemer kan have nemmere ved at tiltrække nye korthol-

dere og betalingsmodtagere – netop på grund af et allerede relativt højt antal aktører på

begge sider af betalingskortområdet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 17

BETALINGSRAPPORT 2022

Kapitel 3

Regulering af nationale kortsystemer

Dette kapitel vedrører reguleringen af nationale kortsystemer. Hvis et sådant kortsystem har

en tilstrækkelig stor udbredelse i Danmark, er dette system omfattet af nogle særlige regler

for brug af kortet i fysisk handel, dvs. fysiske forretninger.

3.1

Indledning

Dankort er det langt mest brugte betalingskort i Danmark og det eneste betalingskort, der er

omfattet af disse regler. Reglerne fastsætter bl.a., hvor meget betalingsmodtagere i fysisk han-

del skal betale for at kunne tage imod betalinger med Dankort, dvs. det gebyr de betaler for at

få indløst transaktioner foretaget med Dankort. Reglerne er nærmere beskrevet i dette kapitel.

Boks 3.1

Hovedkonklusioner

De væsentligste konklusioner i kapitlet er angivet i boks 3.1.

Den samlede maksimale betaling, som Nets må tage for indløsning af dankorttransaktioner

Den gennemsnitlige maksimale omkostning ved driften af dankortsystemet udgjorde i 2020

Nets ændrede den 1. januar 2022 indløsningsgebyret til 0,32 pct. af beløbet ved transaktio-

i fysisk handel i 2022 og 2023, blev fastsat til 436,4 mio. kr. Dette udgør et fald på 33,2 mio.

kr. eller 7,1 pct. i forhold til det, som Nets kunne tage for indløsning i 2020 og 2021

ifølge styrelsens beregninger 0,45 kr. pr. transaktion i fysisk handel. Det er en mindre stig-

ning i forhold til 2018, hvor omkostningen pr. transaktion udgjorde 0,43 kr.

ner i e-handlen. Tidligere var gebyret 0,54 kr. pr. transaktion tillagt 0,19 pct. af købsbelø-

bet, hvor gebyret set ikke kunne overstige 2,50 kr. pr. transaktion.

For at tage imod Dankort skal betalingsmodtagere have en kortindløsningsaftale med Nets,

der p.t. er den eneste indløser af dankorttransaktioner. Siden den 1. januar 2010 er den sam-

lede sum, som indløsere, dvs. Nets, må opkræve for indløsning af transaktioner foretaget i fy-

sisk handel, blevet fastsat på baggrund af de faktiske omkostninger ved driften af Dankort-sy-

stemet i den fysiske handel.

3.2

Regulering af Dankort i fysisk handel

I forbindelse med gennemførelsen af det andet betalingstjenestedirektiv blev der foretaget en-

kelte justeringer i reguleringen af Dankortet. Der blev eksempelvis i lov om betalinger ændret

en række bestemmelser vedrørende abonnementsordningen med henblik på at sikre større

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 3 REGULERING AF NATIONALE KORTSYSTEMER

Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke typer af omkostninger der skal indgå i opgørelsen af om-

kostningerne ved driften af Dankort-systemet. I opgørelsen indgår alene omkostninger, der er

forbundet med driften af betalingssystemet i den fysiske handel.

Et betalingssystem er i lov om betalinger, jf. § 7 nr. 13, defineret som:

”Et system til overførsel

af midler med formelle og standardiserede rutiner og fælles regler for behandling, clearing eller

afvikling af betalingstransaktioner”.

De samlede omkostninger ved driften omfatter både pengeinstitutternes omkostninger ved at

udstede og administrere Dankort, og Nets’ omkostninger ved at indløse transaktioner med

Dankort for betalingsmodtagere i fysisk handel.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert andet år skal

foretage en undersøgelse af omkostningerne ved driften af Dankort-systemet i fysisk handel.

Undersøgelsen danner grundlaget for fastsættelsen af den samlede maksimale sum af betalin-

ger pr. år, som kortindløsere må opkræve fra betalingsmodtagere for indløsning af Dankortet i

fysisk handel de kommende to år.

teknologineutralitet. Samtidig blev reglerne justeret, så erhvervsministeren i dag har bemyn-

digelse til at fastsætte hvilke typer af betalingsinstrumenter, der er omfattet af reguleringen.

Denne bemyndigelse er anvendt til at udstede bekendtgørelsen om prismodeller for visse ty-

per af betalingsinstrumenter (prismodelbekendtgørelsen) i henhold til § 123, stk. 4 og stk. 5, i

lov om betalinger, hvor det er angivet, hvilke betalingsinstrumenter, der er omfattet af be-

stemmelsen og de nærmere kriterier.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2021 en undersøgelse af omkostningerne i

2020 ved driften af Dankort-systemet i den fysiske handel. Styrelsen traf afgørelse om, at de

relevante omkostninger til driften udgjorde 436,4 mio. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører med afsæt i afgørelsen om omkostningsundersø-

gelsen løbende tilsyn med, at de af kortindløsere fastsatte abonnements- og procentsatser er i

overensstemmelse med styrelsens afgørelse. Samtidig understøtter undersøgelserne, at den

beregnede maksimale sum af betalinger med en vis forsinkelse følger udviklingen i de faktiske

omkostninger.

3.3

Undersøgelse af omkostninger ved drift af Dankort-systemet i fysisk handel i 2020

__________________

Det følger af betalingslovens § 123, stk. 4, at ”Erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at udbyderen for visse typer

af betalingsinstrumenter alene kan pålægge betalingsmodtageren at betale et årligt abonnement til dækning af udbyderens

omkostninger til driften af betalingssystemet.”

Jf. prismodelbekendtgørelsens § 14.

Bekendtgørelse nr. 2163 af 18. december 2020 om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter.

Jf. prismodelbekendtgørelsens § 8 og 9, smh. § 1, stk. 2.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 19

BETALINGSRAPPORT 2022

33,2 mio. kr. eller 7,1 pct. i forhold til 2018, hvor omkostningerne blev opgjort til 469,6 mio.

kr.

Den gennemsnitlige maksimale omkostning ved driften af Dankort-systemet udgjorde ifølge

styrelsens beregninger 0,45 kr. pr. transaktion i fysisk handel i 2020. Det er en mindre stig-

ning i forhold til 2018, hvor omkostning pr. transaktion udgjorde 0,43 kr., jf. tabel 3.1. Det til-

skrives, at der bl.a. har været færre dankorttransaktioner i fysisk handel, og at der er (gen)ud-

stedt flere Dankort i 2020 end i 2018.

Konkret blev undersøgelsen af omkostninger gennemført ved, at styrelsen indhentede oplys-

ninger om omkostninger knyttet til drift af Dankort-systemet i 2020 fra Nets og fem pengein-

stitutter. De indrapporterede hver især direkte til styrelsen. Metoden følger den fremgangs-

måde, der blev fastlagt i 2015.

Tabel 3.1

Omkostninger ved driften af Dankort-systemet for fysisk handel

2016

486

1.028

0,47

2018

470

1.084

0,43

Samlede omkostninger ved driften af Dankort-systemet (mio. kr.)

Antal transaktioner i fysisk handel (mio. stk.)

Gennemsnitlig omkostninger pr. transaktion (kr.)

Den samlede maksimale betaling, som Nets derfor må tage for indløsning af dankorttransakti-

oner i fysisk handel, blev fastsat til 436,4 mio. kr. for 2022 og 2023, jf. prismodelbekendtgørel-

sens § 9.

2020

436

974

0,45

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger baseret på oplysninger fra pengeinstitutterne og Nets.

Kortholdere i de fem udvalgte pengeinstitutter foretog i 2020 samlet ca. 57 pct. af alle dan-

korttransaktioner i fysisk handel. Omkostningerne fra de fem institutter, blev sammen med

viden om antal transaktioner, brugt til at opgøre de samlede omkostninger for alle udstedere

af Dankort.

Efter indhentning af oplysninger fra pengeinstitutterne er der gennemført en omfattende ana-

lyse og validering af de indberettede oplysninger, herunder undersøgelse af de bagvedlig-

gende beregninger, samt årsager til eventuelle ændringer i forhold til tilsvarende omkostnin-

ger i 2018.

Pengeinstitutterne har, som udstedere af Dankort, en række omkostninger til bl.a. produktion,

transaktionsbehandling samt service og administration. Pengeinstitutternes produktionsom-

__________________

Se også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 8. december 2021.

Beskrivelse af den anvendte, og dengang reviderede, metode er beskrevet i afsnit 8.5 i Betalingsrapporten fra 2016.

https://www.kfst.dk/media/48953/20160427-betalingskortmarkedet-2016.pdf.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 3 REGULERING AF NATIONALE KORTSYSTEMER

Kortindløsere har siden april 1999 haft mulighed for at opkræve indløsningsgebyrer fra beta-

lingsmodtagere i den ikke-fysiske handel, fx online handel og selvbetjente automater.

Hvad angår Nets’ omkostninger, består disse primært af it-omkostninger til drift af Dankort-

systemet, herunder omkostninger til netværk og driftspersonale. Derudover har Nets bl.a. om-

kostninger til løbende vedligeholdelse og systemforvaltning af Dankort-systemet og Dankort-

infrastrukturen på Nets’ kortplatform.

3.4

Dankort-indløsningsgebyr i online handlen

Tilsvarende har styrelsen foretaget en analyse af Nets’ indberettede oplysninger og udvikling i

omkostninger med henblik på at sikre, at omkostningerne er retvisende og en eventuel om-

kostningsændring er tilstrækkeligt begrundet.

kostninger vedrører primært oprettelse af kortstamdata i institutternes systemer samt pro-

duktion og fremsendelse af Dankort til kortholdere (kunderne). Omkostninger til transakti-

onsbehandling er hovedsageligt knyttet til bogføring af dankorttransaktioner og produktion af

elektroniske kontoudtog. Endelig har institutterne omkostninger til servicering af dankortfo-

respørgsler, dvs. henvendelser fra kortholdere, herunder håndtering af kortspærringer og lig-

nende forespørgsler i relation til Dankort.

Nets’ indløsningsgebyr for transaktioner via en af disse øvrige salgskanaler er ikke omfattet af

ovenstående regulering.

Gebyrerne skal imidlertid være i overensstemmelse med betalingslovens § 122, stk. 1, hvoref-

ter gebyrer ikke må være urimeligt høje. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf i 2012 og

2013 afgørelser vedrørende Nets’ indløsningsgebyr for Dankort på internettet, jf. nærmere

herom i Bilag 2.

I den første afgørelse vurderede styrelsen, at Nets’ indløsningsgebyr for Dankort var for høje

og derved en overtrædelse af betalingstjenestelovens § 79 (nugældende § 122, stk. 1 i lov om

betalinger). Styrelsen påbød Nets at nedsætte indløsningsgebyret for Dankortet. På baggrund

af denne afgørelse nedsatte Nets sine gebyrer for indløsning af dankorttransaktioner i online

handlen. I den anden afgørelse vurderede styrelsen, at indløsningsgebyret fortsat var for højt,

hvorfor Nets igen blev påbudt at nedsætte indløsningsgebyret til et af styrelsen fastlagt ni-

veau. Påbuddet var gældende frem til den 31. december 2014. Afgørelsen blev den 17. februar

2021, opretholdt i Østre Landsret, jf. også kapitel 4.

I forbindelse med styrelsens anden afgørelse nedsatte Nets indløsningsgebyret, for Dankort i

online handel, til de satser som er angivet i, tabel 3.2. Disse gebyrer gjaldt frem til den 31. ja-

nuar 2018. Herefter har Nets ændret priserne to gange. Senest den 1. januar 2022, hvorefter

gebyret nu udgør 0,32 pct. af transaktionsbeløbet.

__________________

Ved urimeligt høje gebyrer forstås gebyrer, som er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence, jf. §

122 i lov om betalinger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 21

BETALINGSRAPPORT 2022

Tabel 3.2

Priser for indløsning af Dankort i online handel

Gældende til 31. januar 2018

Oprettelse

Ved egen betalingsserver

Årsabonnement

Transaktionsbeløb 0,00-50,00 kr.

Transaktionsbeløb 50,01-100,00 kr.

Transaktionsbeløb over 100,01kr.

Note:

Priserne er ikke momsbelagte.

Gældende til 31. december 2021

250 kr.

1.250 kr.

1.100 kr.

Gældende fra 1. januar 2022

0 kr.

250 kr.

1.250 kr.

1.000 kr.

0,70 kr. pr. transaktion

1,10 kr. pr. transaktion

1,39 kr. pr. transaktion

0,54 kr. pr. transaktion

+ 0,19 pct. af transaktionsbeløb 0,32 pct. af transaktionsbeløb

maks. 2,50 kr.

Kilde: Nets, www.dankort.dk/dk/priser

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

Kapitel 4

Tilsynsaktiviteter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bemyndiget til at føre tilsyn med en række bestem-

melser i betalingsloven, tilhørende bekendtgørelser og en række EU-forordninger, jf. Bilag 2.

Det er Konkurrencerådet, der har det overordnede ansvar for styrelsens tilsyn med betalings-

loven. Det er derfor rådet, der træffer afgørelse i principielle sager og sager af større betyd-

ning. Styrelsen udarbejder ligeledes løbende analyser, artikler og vejledninger inden for områ-

det. Derudover deltager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i det internationale samarbejde

på betalingsområdet gennem Europa-Kommissionen.

4.1

Indledning

Boks 4.1

Væsentligste tilsynsaktivi-

teter fra 2020 til 2022

De væsentligste af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsaktiviteter er opsummeret i

Boks 4.1. Derudover er styrelsens undersøgelse af omkostninger ved driften af Dankort, som

led i tilsynet med prismodelbekendtgørelsen, særskilt behandlet i afsnit 3.3 ovenfor.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bl.a.

Truffet afgørelse om to pengeinstitutters urimeligt høje avancer

Truffet en række afgørelse om betalingsinstitutters adgang til betalingskontotjenester

Udstedt mere end 15 påbud for overtrædelse af betalingslovens gebyrregler samt for over-

Politianmeldt fem virksomheder for overtrædelser af betalingsloven og interbankgebyrfor-

Undersøgt konkurrencen på området for automatiske regningsbetalinger

Deltaget i internationalt samarbejde

trædelser af interbankgebyrforordningen

ordningen

Danske Banks og Nordeas valutatillæg

Konkurrencerådet traf den 30. marts 2022 afgørelse i to sager vedrørende forbuddet mod uri-

meligt høje priser og avancer. Både Danske Bank og Nordea havde overtrådt betalingslovens

__________________

4.2

Påbud til pengeinstitutter vedrørende urimeligt høje avancer for valutatillæg

Offentliggørelsen af de to afgørelser afventer på nuværende tidspunkt afklaring af fortrolighedsspørgsmål. Når dette er afkla-

ret, kan de findes på styrelsens hjemmeside: https://www.kfst.dk/betalingsmarkedet/afgorelser/. Pressemeddelelsen om

afgørelserne kan imidlertid findes her: https://www.kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2022/20220330-konkurrenceradet-

griber-ind-over-for-bankers-valutatillaeg/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 23

BETALINGSRAPPORT 2022

§ 122, stk. 1, ved at have opnået urimeligt høje priser og avancer ved opkrævningen af deres

såkaldte valutatillæg. I begge sager fandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at efter en stig-

ning i valutatillægget på op til 50 procent hos Danske Bank og Nordea, var avancen ved op-

krævningen af valutatillægget urimelig og dermed ulovlig.

Valutatillægget er pengeinstitutternes gebyr for valutaomveksling og opkræves hver gang

kortholder foretager en transaktion i fremmede valuta med et Visa/Dankort udstedt i Dan-

mark. I 2017 hævede Danske Bank og Nordea deres valutatillæg fra 1 pct. til 1,5 pct. af trans-

aktionsbeløbet for brug af Visa/Dankort i Europa og fra 1,5 pct. til 2 pct. for brug af Visa/Dan-

kort uden for Europa.

Det følger af betalingslovens § 122, stk. 1, at der ved fastsættelse af gebyrer m.v. i forbindelse

med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument ikke må anvendes

urimelige priser og avancer. Det vil sige, at bestemmelsen omfatter:

enhver virksomhed,

der fastsætter gebyrer og vederlag

i forbindelse med brug af betalingsinstrumenter.

Styrelsen vurderede også, at betalingslovens § 122, stk. 1, skal fortolkes således, at styrelsen

kan vurdere, om et gebyr isoleret set står i et rimeligt forhold til de relevante omkostninger.

Styrelsen tillagde det også vægt, at betalingslovens forarbejder underbygger denne fortolk-

ning, fordi bestemmelsen er udformet generelt og omfatter alle virksomheders prisfastsæt-

telse. Derfor omfattes priserne hos enhver virksomhed, der fastsætter gebyrer i forbindelse

med kortbetalinger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt, at valutatillægget er omfattet af betalingslovens §

122, stk. 1. Styrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at der er tale om et gebyr, der er fast-

sat af pengeinstitutterne over for kortholder i forbindelse med gennemførelsen af en transak-

tion med et betalingsinstrument (i det konkrete tilfælde Visa/Dankort).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lagde vægt på, at bestemmelsens ordlyd understøtter, at

der i vurderingen af, om der er tale om urimelige priser og avancer kan tages udgangspunkt i

enhver aktørs gebyrer særskilt.

Endelig tillagde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen det vægt, at praksis efter betalingsreg-

lerne understøtter, at styrelsen kan undersøge prissætningen af et specifikt gebyr frem for

hele virksomhedens priser, som det var tilfældet i sagerne om PBS’ gebyrer og Nets’ ændring

af Dankortgebyrer i 2013, se mere herom i afsnit 4.9.

Priser og avancer er urimelige, når disse er højere, end hvad der ville være tilfældet under

virksom konkurrence. Afgørelsen af, om en pris er højere, end hvad der ville være tilfældet un-

der virksom konkurrence, og dermed i strid med § 122, stk. 1, sker gennem en kontrafaktisk

vurdering af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor

ikke kræves et egentligt bevis for, hvad prisen eller avancen ville være, men der kræves en væ-

sentlig sandsynliggørelse af ét af følgende tre forhold:

prisen ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling,

prisen står ikke i et rimeligt forhold til omkostningerne,

eller

prisen medfører en overnormal indtjening.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

Efter bestemmelsen stilles der desuden mindre omfattende krav, til hvornår et prisindgreb

kan foretages, end efter konkurrencelovens § 11. Der kan bl.a. gribes ind over for enhver

virksomhed, der ved at gennemføre betalingstransaktioner, opnår urimelig priser og avancer,

uden krav om, at det påvises, at den pågældende virksomhed har en dominerende stilling på

det pågældende marked.

I den forbindelse tog styrelsen udgangspunkt i en

Activity-Based Costing-metode

(ABC-me-

tode) til at beregne de relevante omkostninger i forbindelse med det relevante produkt, der i

begge sager var valutaomveksling. ABC-metoden er en aktivitetsbaseret omkostningsmetode,

som identificerer de ressourcer, der anvendes i relation til produktionen af et specifikt pro-

dukt eller tjenesteydelse, fx valutaomveksling, og allokerer omkostninger til disse ressourcer.

Derved identificeres pengeinstituttets henførbare omkostninger, som består af både direkte

og indirekte omkostninger til den pågældende specifikke produkt eller tjenesteydelse.

Herudover inddrog styrelsen en andel af pengeinstitutternes faste fællesomkostninger (over-

head-omkostninger) i beregningen. Overhead-omkostninger kan ikke henføres til et specifikt

aktivitetsområde (eller en gruppe af aktivitetsområder) eller et eller flere produkter eller tje-

nesteydelser i en virksomhed. de er således ikke-henførbare.

I de pågældende sager undersøgte styrelsen, om Danske Banks og Nordeas valutatillæg knyt-

tet til brug af Visa/Dankort, i perioden 2016-2019, stod i rimeligt forhold til omkostningerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med betalingslovens regler om adgang til be-

talingskontotjenester hos pengeinstitutter, jf. nærmere herom i Bilag 2. Betalingsinstitutter

har som udgangspunkt krav på adgang til betalingskontotjenester hos pengeinstitutter på ob-

jektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår, jf. betalingslovens § 63, stk. 1. Pengein-

stitutterne er forpligtet til at underrette Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når de giver et

betalingsinstitut afslag på adgang eller opsiger adgangen til en betalingskontotjenester. Beta-

lingslovens § 63, stk. 1, implementerer det andet betalingsdirektivs artikel 36, og formålet

med bestemmelsen er netop at sikre betalingstjenesteudbydere adgang til betalingskontotje-

nester og dermed styrke konkurrencen.

4.3

Påbud og indskærpelser til pengeinstitutter vedrørende betalingsinstitutters ad-

gang til betalingskontotjenester

Konkurrencerådet påbød herefter begge pengeinstitutter at nedsætte valutatillægget over for

kortindehaveren for transaktioner i udenlandske valuta med Visa-delen af Visa både inden og

uden for Europa, således at Danske Bank og Nordea ikke anvender urimelige priser og avancer

i henhold til betalingslovens § 122, stk. 1.

På baggrund af omkostningsopgørelsen baseret på de henførbare og ikke-henførbare omkost-

ninger beregnede styrelsen bl.a. pengeinstitutternes overskudsgrad for valutaomveksling. Sty-

relsen fandt, at begge valutatillæg ikke stod i rimeligt forhold til omkostningerne. I denne vur-

dering indgik en sammenligning med bl.a. overskudsgrad inden for betalingsområdet og andre

brancher. Baseret på det andet forhold, hvor prisen sammenholdes med de forbundne om-

kostninger, fandt styrelsen derfor, at valutatillæggene var i strid med § 122, stk. 1.

__________________

Se bl.a. Østre Landsret dom af 17. februar 2021, Nets Holding A/S mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, s. 283.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 25

BETALINGSRAPPORT 2022

Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden sidste rapport truffet syv

afgørelser vedrørende pengeinstitutters vilkår for adgang til betalingskontotjenester og beta-

lingsinstitutters adgang hertil. Styrelsen har vurderet en række pengeinstitutters vilkår og

blandt andet fundet i disse sager,

at der kan stilles krav til et betalingsinstituts forretningsmodel, men de skal være klare,

at der kan stilles krav om overholdelse af visse typer af lovgivning,

at der ikke i forhold til ejerskab må diskrimineres mellem betalingsinstitutter og andre ak-

Ringkjøbing Landbobank A/S I

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den 8. juli 2020 afgørelse om, at Ringkjøbing Land-

bobank A/S havde overtrådt betalingslovens § 63. stk. 1 ved at have fastsat vilkår for adgang

til betalingskontotjenester, der ikke var objektive, og at pengeinstituttet havde administreret

disse vilkår på en diskriminerende og/eller ikke-proportional måde.

På denne baggrund har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstedt en række påbud og poli-

tianmeldt et pengeinstitut.

tører (ubegrundet)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt navnlig, at vilkåret om, at Ringkjøbing Landbobank

ikke ønskede at betjene betalingsinstitutter, som i) havde en uigennemskuelig forretningsmo-

del, ii) og/eller antoges ikke at overholde gældende regler, iii) og/eller medførte en associe-

ring, der var skadelig for pengeinstituttet og kunne medføre unødig risikoeksponering for

pengeinstituttet, ikke var objektivt fastsat. Styrelsen fandt dog, at det eksempelvis kan være

nødvendigt for et pengeinstitut at kræve, at et betalingsinstituts forretningsmodel er gennem-

skuelig, men at et sådant krav forudsætter proportional administration.

Ligeledes påpegede styrelsen, at et krav om at overholde ”gældende

lovgivning”

kan være pro-

portionalt, men at det ikke nødvendigvis kan udstrækkes til alle former for lovgivning. Yder-

mere bemærkede styrelsen, hvis et pengeinstitut har et vilkår, hvorefter kundeforholdet ikke

må medføre en associering, der er skadelig for pengeinstituttet – eksempelvis kunder, der har

et negativt omdømme i den bredere offentlighed – kan det være både ikke-diskriminerende og

proportionalt. Dette vil dog forudsætte, at vilkåret håndhæves konsekvent og ensartet og der-

udover administreres proportionalt.

Styrelsen fandt endvidere, at Ringkjøbing Landbobanks administration af sine adgangsvilkår

var diskriminerende og/eller ikke-proportional. Styrelsen bemærkede, at kravet om proporti-

onal administration medfører, at et pengeinstitut skal angive over for sin kunde (betalingsin-

stituttet), hvilke konkrete forhold pengeinstituttet finder uigennemskuelige, når det stiller

krav om gennemskuelighed i forretningsmodellen. Endvidere er der tale om ikke-proportional

administration af vilkåret, når pengeinstituttet generelt afviser betalingsinstituttets adgang til

pengeinstituttets betalingskontotjenester, da nødvendigheden herfor skal sandsynliggøres.

Styrelsen fandt også i forhold til vilkåret vedrørende skadeligt omdømme, at dette vilkår var

__________________

Det bemærkes, at denne afgørelse er truffet før det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhæ-

velse af betalingsloven overgik fra Erhvervsministeren til Konkurrencerådet. Se nærmere herom i bilag 2.

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 8. juli 2020,

Påbud til Ringkjøbing Landbobank om bankens vilkår til

betalingsinstitutter,

18/19832. Afgørelsen kan findes på styrelsens hjemmeside: https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/be-

talingskort/afgoerelser/2020/20200708-ringkj%C3%B8bing-landbobank_endelig-afg%C3%B8relse-vedr-betalingslovens-

63-stk-1/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 26

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

Ringkjøbing Landbobank A/S II

Konkurrencerådet traf derudover den 27. oktober 2021 afgørelse om, at Ringkjøbing Landbo-

bank A/S’ vilkår for adgang til betalingskontotjenester og administrationen af disse vilkår ikke

var i overensstemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1. Blandt andet fandt styrelsen, at det

generelt kunne være legitimt at fastsætte vilkår om overholdelse af gældende regler om hvid-

vask og terrorfinansiering. Styrelsen fandt imidlertid, at det var diskriminerende, at alene be-

talingsinstituttets kunder skulle overholde disse regler. Det fremstod ikke begrundet, hvorfor

sådant et vilkår alene skulle gælde for betalingsinstitutter, og eksempelvis ikke for respon-

dent- eller korrespondentbanker eller andre finansielle aktører såsom vekselforretninger, fin-

tech-virksomheder eller lignende.

Derfor påbød Konkurrencerådet Ringkjøbing Landbobank at bringe deres vilkår i overens-

stemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1, og herefter sikre, at vilkårene for adgang til beta-

lingskontotjenester er objektive, ikke-diskriminerende og proportionale. Derudover blev pen-

geinstituttet påbudt at sikre, at det afviste betalingsinstitut fik adgang til pengeinstituttets be-

talingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.

Som følge heraf udstedte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbud til Ringkøbing Landbo-

bank om, at pengeinstituttet skulle sikre, at adgangsvilkårene til betalingskontotjenester er

objektive, ikke-diskriminerende og proportionale i henhold til betalingslovens § 63, stk. 1.

Endvidere påbød styrelsen Ringkjøbing Landbobank, at betalingsinstituttet skulle have ad-

gang til bankens betalingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale

vilkår, så instituttet kunne udbyde betalingstjenester uhindret og effektivt.

administreret diskriminerende. Styrelsen lagde bl.a. vægt på, at det ikke fremgik af Ringkjø-

bing Landbobanks fremsendte eksempler, hvilket vilkår de pågældende kundetyper blev afvist

efter, herunder om disse kundetyper var sammenlignelige med et betalingsinstitut. Endvidere

lagde styrelsen vægt på, at der ikke forelå konkrete eksempler på kunder eller potentielle kun-

der, der var blevet afvist, fordi kundeforholdet kunne skade pengeinstituttets renommé.

Sydbank A/S

Konkurrencerådet traf den 23. juni 2021 både afgørelse vedrørende Sydbank A/S’ vilkår for

adgang til betalingskontotjenester og afgørelse om Sydbanks afslag om adgang til betalings-

kontotjenester til en agent for et betalingsinstitut. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

fandt, at en række af Sydbanks vilkår ikke var fastsat objektivt, navnlig da det fremgik, at en

række vilkår var fastsat ”som udgangspunkt”, og det ikke fremgik, hvilke konkrete konstater-

bare forhold, der gjorde, at et betalingsinstitut kunne anses for omfattet af dette udgangs-

punkt, f.eks. hvornår en virksomhed ansås for ”bosiddende i lande forbundet med særlig høj

risiko for hvidvask” . Sydbank havde derfor på flere punkter et subjektivt skøn, der var for

bredt. Endvidere fandt styrelsen, at et vilkår, der ekskluderer virksomheder fra adgang til be-

talingskontotjenester, fordi de tilbyder en af de i betalingsloven definerede betalingstjenester,

var i strid med betalingslovens § 63, stk. 1. Dette skyldes, at betalingsinstitutter er virksomhe-

__________________

Konkurrencerådets afgørelse af 23. juni 2021,

Sydbanks vilkår,

19/10259-64, og Rådets afgørelse af 23. juni,

Sydbanks afslag,

19/10259-65. Afgørelserne kan findes på styrelsen hjemmeside: https://www.kfst.dk/media/ohzkotrj/20210624-syd-

banks-vilk%C3%A5r-final.pdf og https://www.kfst.dk/media/gdvnzabi/20210624-sydbanks-afslag-final.pdf.

Konkurrencerådets afgørelse af 27. oktober 2021,

Rinkjøbing Landbobanks vilkår,

13/10544-75, og afgørelse af 27. oktober

2021,

Ringkjøbing Landbobanks afslag,

19/10544-76. Afgørelserne kan findes på styrelsens hjemmeside:

https://www.kfst.dk/media/mhibsoua/20211027-ringkjobing-landbobanks-vilkar.pdf og https://www.kfst.dk/me-

dia/smwggkgq/20211027-ringkjobing-landbobanks-adgang.pdf.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 27

BETALINGSRAPPORT 2022

På baggrund af denne vurdering traf Konkurrencerådet afgørelse i begge sager og påbød Syd-

bank at sikre, at pengeinstituttets generelle vilkår for adgang til dennes betalingskontotjene-

ster er objektive, ikke-diskriminerende og proportionale i henhold til betalingslovens § 63,

stk. 1, og at Sydbank konkret skulle sikre, at betalingsinstitutter og disses agenter får adgang

til Sydbanks betalingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vil-

kår, således at betalingsinstituttet kan udbyde betalingstjenester uhindret og effektivt, jf. beta-

lingslovens § 63, stk. 1.

Arbejdernes Landsbank A/S

Konkurrencerådet traf ligeledes den 27. april 2022 afgørelse om, at Arbejdernes Landsbank

A/S havde overtrådt betalingslovens § 63, stk. 1, fordi flere af bankens vilkår ikke var objek-

tivt, ikke-diskriminerende eller proportionelt fastsat. Styrelsen fandt endvidere, at bankens

administration over for et betalingsinstitut var i strid med betalingslovens § 63, stk. 1.

der, der har tilladelse til at udbyde de i betalingsloven oplistede betalingstjenester. Betalings-

lovens § 63, stk. 1, giver netop disse virksomheder retskrav på adgang til betalingskontotjene-

ster på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår. Endelig fandt styrelsen, at

Sydbanks administration af vilkårene over for et betalingsinstituts agent var i strid med beta-

lingslovens § 63, stk. 1.

Konkurrencerådet påbød herefter Arbejdernes Landsbank at sikre, at vilkårene for adgang til

betalingskontotjenester er objektive, ikke-diskriminerende og proportionale i henhold til be-

talingslovens § 63, stk. 1, at pengeinstituttet skulle ophæve den konkrete opsigelse, samt at

__________________

Begge vilkår var ligeledes diskriminerende, da pengeinstituttet ikke havde peget på forhold,

der kunne retfærdiggøre en forskel i forhold til andre erhvervskunder, hvor udenlandsk ejer-

skab ikke var en hindring for at opnå kundeforhold. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vur-

derede endeligt, at vilkåret om ikke at tilbyde kundeforhold til udenlandske respondenter ikke

var fastsat proportionalt, idet vilkåret var formuleret for bredt i forhold til pengeinstituttets

tilsigtede formål; ønsket om at mindske risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Vilkåret gik

længere end nødvendigt for at nå det tilsigtede formål og var derfor ikke fastsat proportionalt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt navnlig, at Arbejdernes Landsbanks vilkår om ude-

lukkende at tilbyde kundeforhold til indenlandske respondentforbindelser, herunder til beta-

lingsinstitutter, ikke var fastsat objektivt og var diskriminerende. En respondentforbindelse er

eksempelvis et penge- eller betalingsinstitut, der har en konto i en i et (andet) pengeinstitut.

Et sådant kundeforhold giver disse institutter mulighed for at gennemføre betalinger via det

pengeinstitut, som de har en konto hos. Arbejdernes Landsbank havde bl.a. ikke klart define-

ret og nedskrevet hvilke konkrete, konstaterbare forhold, der skulle være opfyldt, før en virk-

somhed blev betragtet som en ”indenlandske respondent” og ikke en udenlandsk. Det fremgik

ikke nogen steder, at dette beroede på betalingsinstituttets ejerforhold. Det fremstod heller

ikke begrundet, hvorfor et sådan vilkår udelukkende skulle gælde for respondentforbindelser

og ikke erhvervskunder. Som følge heraf var vilkåret om ikke at tilbyde udenlandske respon-

denter kundeforhold ligeledes ikke objektivt fastsat, da definitionen fulgte modsætningsvis af

”indenlandsk respondent”.

Konkurrencerådets afgørelse af 27. april 2022,

Arbejdernes Landsbank A/S’ vilkår,

sagsnr. 21/11840-63 og Konkurrencerå-

dets afgørelse af 27. april 2022,

Arbejdernes Landsbank A/S’ opsigelse af Cleahaus A/S,

sagsnr. 21/11840-64. Afgørelserne kan

findes på styrelsens hjemmeside: https://www.kfst.dk/media/hieju5ps/20220427-arbejdernes-landsbanks-vilk%C3%A5r-

63.pdf og https://www.kfst.dk/media/hv2jkiot/20220427-clearhaus-adgang-til-arbejdernes-landsbanks-betalingskontotje-

nester.pdf.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

pengeinstituttet skulle sikre, at betalingsinstitutter får adgang til pengeinstituttet betalings-

kontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår, så betalingsinsti-

tuttet kan udbyde betalingstjenester uhindret og effektivt, jf. betalingslovens § 63, stk. 1.

Som følge af overtrædelsen af betalingslovens § 63, stk. 1, politianmeldte Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen Arbejdernes Landsbank A/S med henblik på strafforfølgning.

Bestemmelsen om betalingsinstitutters adgang til kontotjenester trådte i kraft i 2018. Konkur-

rencerådet har i 2022 meldt ud, at rådet fremadrettet vil politianmelde overtrædelser af beta-

lingslovens § 63, når det er relevant. Det skal ses i lyset af, at Konkurrencerådet sammen med

Finanstilsynet har udgivet en vejledning om reglerne, og at der foreligger en række afgørelser

på området, herunder fra Konkurrenceankenævnet, som fastlægger praksis, og som pengein-

stitutter kan orientere sig i.

Indskærpelse over for et pengeinstitut

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den 17. marts 2022 afgørelse om at indstille sagsbe-

handlingen vedrørende en klage over et pengeinstitut. I denne forbindelse indskærpede

styrelsen over for instituttet, at det var en overtrædelse af betalingslovens § 63, stk. 2, hvis et

pengeinstitut ikke underrettede styrelsen om et afslag til en virksomhed med begrænset tilla-

delse til at udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1 nr. 1-6 i lov om betalinger, kort be-

nævnt et betalingsinstitut med begrænset tilladelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vur-

derer således, at de betalingsinstitutter betalingslovens § 63, stk. 1 og 2 henviser til, også om-

fatter virksomheder med begrænset tilladelse efter lovens § 9, jf. § 51.

4.4

Påbud til virksomheder for at overtræde ”frit valg”-reglerne i interbankgebyrfor-

ordningens artikel 8, stk. 6

I perioden siden seneste betalingsrapport har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen truffet én

afgørelse vedrørende interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6. Det bemærkes, at en over-

trædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde. Se nærmere om bøder i afsnit 4.6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører løbende tilsyn med interbankgebyrforordningens

bestemmelser og har navnlig truffet afgørelse i sager om artikel 8, stk. 6, der vedrører ”frit

valg” i betalingsøjeblikket. Interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6, vedrører såkaldte co-

badgede betalingskort, fx Visa/Dankort, og forpligter visse udbydere og betalingsmodtagere

til at lade en kortholder (betaler) vælge, om denne vil betale med enten Visa- eller Dankort-

delen af kortet jf. nærmere herom i Bilag 2.

__________________

Se pressemeddelelsen af 27. april 2022 her: https://www.kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2022/20220427-konkurrencera-

det-politianmelder-arbejdernes-landsbank-i-sag-om-opsigelse-af-et-betalingsinstitut/.

Hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke træffer afgørelse i sagen, eksempelvis på grund af ressourcehensyn, men fin-

der anledning til at gøre opmærksom på de gældende regler, kan styrelsen ved en indskærpelse gøre en virksomhed op-

mærksom på, at der i det pågældende tilfælde kan være tale om en overtrædelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 17. marts 2022,

Indskærpelse,

https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/be-

talingskort/indskaerpelser/2022/20220317-indskaerpelse-vedrorende-etablering-af-portefoljekonto-og-indlosningsaftale/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 29

BETALINGSRAPPORT 2022

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den 28. oktober 2021 afgørelse om, at Salling Group

havde overtrådt interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6, ved ikke at give kunder mulig-

hed at for at vælge at betale med Visa-delen, når kunder benyttede et Visa/Dankort til at be-

tale med, og således hindrede kundes frie valg.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen erfarede gennem sit tilsynsarbejde, at der var udfordrin-

ger med, at en del forretninger ulovligt havde opkrævet gebyrer, når der blev betalt med mo-

bile betalingsløsninger som fx Apple Pay og Google Pay. På opfordring fra erhvervsministeriet

inviterede styrelsen en række centrale aktører til møde herom i oktober 2020. Udfordringen

kunne blandt andet være opstået, fordi nogle forretningers betalingsterminaler i nogle til-

fælde registrerede betalingerne forkert. Betalingerne registreredes fejlagtigt som betalinger

med kort udstedt uden for EU, selvom det tilknyttede et kort var udstedt i EU, hvilket kunne

medføre en ulovlig gebyropkrævning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget 54 henvendelser vedrørende opkrævning

af gebyrer for anvendelsen af betalingskort i 2020 og 2021. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har i 19 af disse sager udstedt påbud til virksomheden om at ophøre med at opkræve ge-

byrer i strid med betalingslovens § 121, stk. 3.Sammenlignet med 2018-2019, der blev beskre-

vet i seneste betalingsrapport, er der således sket et væsentligt fald i antallet af henvendelser

fra mere end 200 til 54. Desuden er antallet af udstedte påbud faldet fra 80 påbud til 19. Det er

således et fald i henvendelser og påbud på omkring 75 pct. fra perioden 2018/2019 til

2020/2021.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbød herefter Salling Group at ophøre med at hindre

betalere i at vælge betalingsvaremærke og/eller betalingsapplikation for de kategorier af kort

eller relaterede betalingsinstrumenter, som Salling tager imod, såfremt det ikke allerede er

sket. Det bemærkes, at en overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde. Se nærmere

herom i afsnit 4.6

4.5

Virksomheders opkrævning af betalingskortgebyrer

Styrelsen opfordrede herefter forretningerne til – som en midlertidig løsning – at vælge slet

ikke at opkræve gebyrer for kort udstedt uden for EU, hvilket de kunne sikre ved at kontakte

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde også i praksis set eksempler på, at forretningerne

ikke var opmærksomme på at opdatere deres betalingsterminaler. En anden årsag kunne mu-

ligvis være, at de internationale kortselskaber sendte de nødvendige oplysninger for sent til

kortindløserne, at kortindløserne ikke rettidigt videreformidlede oplysningerne fra kortsel-

skaberne til forretningerne, eller forhold relateret til eksempelvis bankernes rolle som kortud-

stedere. Endelig kunne det ikke udelukkes, at leverandørerne af de mobile løsninger kunne

spille en rolle, i forhold til hvordan problemerne opstår og kan løses.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse kan læses her: https://www.kfst.dk/media/adnmt3hq/20211028-salling-

group.pdf.

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse af 23. september 2020: https://www.kfst.dk/pressemeddelel-

ser/kfst/2020/20200923-indsats-mod-ulovlige-gebyrer-pa-betalinger/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

Efter møderne med de centrale, herunder kortselskaberne Mastercard og Visa, indløserne

Nets og Bambora samt brancheorganisationen Dansk Erhverv, tilkendegav en række aktører,

at de ville eller allerede havde iværksat tiltag, der skulle løse de førnævnte udfordringer og

dermed gøre det nemmere for forretningerne at overholde lovgivningen. Aktørerne ville

skærpe fokus på, at betalingssystemerne var opdaterede, og Dansk Erhverv tilkendegav, at de

ville bidrage med målrettet kommunikation til medlemmerne om, at de løbende skal opdatere

deres betalingsterminaler. Udviklingen i antallet af henvendelser og påbud peger på, at ind-

satsen fra aktørernes side har haft virkning.

4.6

Politianmeldelse af virksomheder for overtrædelser af betalingsloven og inter-

bankgebyrforordningen

deres indløser. For mange forretninger ville gebyrerne for disse kort i forvejen spille en lille

rolle.

En række af de afgørelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet, vedrører virk-

somheder, der tidligere har modtaget et påbud fra styrelsen. Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen har i disse tilfælde politianmeldt virksomhederne. Nærmere herom i afsnit 4.6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anmeldt Arbejdernes Landsbank A/S for at over-

træde betalingslovens § 63. Konkurrencerådet traf den 27. april 2022 afgørelse om, at Arbej-

dernes Landsbanks vilkår for adgang til betalingskontotjenester var i strid med betalingslo-

vens § 63, stk. 1, fordi kriterierne heri ikke var objektivt fastslagt, samt at pengeinstituttets

opsigelse af et betalingsinstitut var i strid med betalingslovens § 63, stk. 1, se nærmere herom

i afsnit 4.3, ovenfor. Overtrædelser af denne bestemmelse straffes med bøde, jf. betalingslo-

vens § 152, stk. 2. Konkurrencerådet besluttede derfor at anmelde Arbejdernes Landsbank til

Københavns Politi med henblik på strafforfølgelse.

I henhold til betalingslovens § 152, stk. 2 og 3, er der hjemmel til at straffe overtrædelser af en

række bestemmelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med, med bøde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anmeldt fem virksomheder til politiet for sådanne

overtrædelser med henblik på, at de bliver pålagt bødestraf.

Konkurrencerådet har i tre tilfælde besluttet at anmelde virksomheder for overtrædelser af

tidligere påbud udstedt i medfør af betalingslovens § 145, stk. 2. I alle tre tilfælde vedrørte de

indledende påbud overtrædelser af betalingslovens § 121, stk. 3, der forbyder opkrævningen

af gebyrer for anvendelsen af betalingsinstrumenter, hvor gebyrsatserne er reguleret af inter-

bankgebyrforordningen.

Styrelsen udstedte derfor påbud til de tre virksomheder om at ophøre med at opkræve geby-

rer i strid med betalingslovens § 121, stk. 3. Styrelsen har efterfølgende truffet afgørelse ved-

rørende de samme tre virksomheder, hvor styrelsen fandt, at virksomhederne igen havde

__________________

Beslutningen om at oversende sagen til strafferetlig forfølgelse kan læses her: https://www.kfst.dk/pressemeddelel-

ser/kfst/2022/20220427-konkurrenceradet-politianmelder-arbejdernes-landsbank-i-sag-om-opsigelse-af-et-betalingsinsti-

tut/.

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse af 24. juni 2021: https://www.kfst.dk/pressemeddelel-

ser/kfst/2021/20210624-tiltag-mod-ulovlige-gebyrer-pa-mobilbetaling/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 31

BETALINGSRAPPORT 2022

overtrådt betalingslovens § 121, stk. 3, og derfor havde overtrådt styrelsens påbud. Som følge

heraf besluttede Konkurrencerådet, at virksomhederne skulle anmeldes til politiet med hen-

blik på strafferetlig forfølgelse.

Konkurrencerådet offentliggjorde den 15. september 2020 en analyse af konkurrencen på om-

rådet for automatiske regningsbetalinger, der navnlig anvendes ved tilbagevendende betalin-

ger i løbende kontraktforhold. Automatiske regningsbetalinger formidler automatisk beta-

ling fra en kunde til en forretningsdrivende og kan anvendes både til betaling af faste og varri-

erende beløb. Særligt løsningerne automatisk kortbetaling, MobilePay Subscriptions og Beta-

lingsservice anvendes i Danmark.

Analysen viste, at Betalingsservice står for den største andel af de samlede transaktioner,

nemlig [50-75] pct., og at Nets i denne forbindelse har en forholdsvis høj overskudsgrad. Kon-

kurrencerådet konkluderede herefter, at der var grundlag for at styrke konkurrencen på om-

rådet for automatiske regningsbetalinger.

På nuværende tidspunkt har en virksomhed vedtaget en bøde på 60.000 kr. De resterende sa-

ger verserer fortsat.

4.7

Analyser, undersøgelser og vejledninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere politianmeldt én virksomhed for at over-

træde interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6, der foreskriver, at betalere og betalings-

modtagere skal have mulighed for at vælge betalingsvaremærke eller betalingsapplikation, el-

ler begge, ved brug af et co-badget betalingsinstrument. Endvidere er det forbudt for beta-

lingsmodtagere at forhindre betalere i at fravælge et automatisk valg af betalingskortvare-

mærke ved et co-badget betalingsinstrument.

Konkurrencerådet fremsatte i denne forbindelse en række anbefalinger og tiltag for at mod-

virke uhensigtsmæssige loyalitetsvirkninger og for at forbedre mulighederne for konkurre-

rende løsninger. Endvidere skulle Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have særskilt fokus på,

at nye samarbejder inden for betalingsområdet ville bidrage til at øge konkurrencen. Styrelsen

skulle også undersøge visse pengeinstitutters omkostninger og indtjening ved Betalingsser-

vice. Det blev ligeledes foreslået at overveje et loft over interbankgebyrer ved kortbetaling,

I oktober 2021 gjorde Konkurrencerådet status på disse tiltag. Styrelsens undersøgelse af

både Mastercards (tidligere Nets) og pengeinstitutternes omkostninger og indtægter ved Be-

__________________

Beslutningerne om at oversende sagerne til strafferetlig forfølgelse kan læses her: https://www.kfst.dk/afgorelser-ru-

ling/betalingskort/afgoerelser/2019/20190318-pabud-om-ophor-af-gebyropkraevning-dantaxi4x48-as/,

https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/afgoerelser/2019/20191008-pabud-om-ophor-af-gebyropkraevning-

silvan-as/ og https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/afgoerelser/2021/20211028-camola-aps-gebyropkraev-

ning/.

Beslutningen om at oversende sagen til strafferetlig forfølgelse kan læses her: https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/beta-

lingskort/afgoerelser/2021/20211028-salling-group-as-pabud-om-ophor/.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse kan findes her: https://www.kfst.dk/analyser/kfst/publikatio-

ner/dansk/2020/20200915-regningsbetaling/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 32

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

talingsservice viste samlet set, at Mastercards og pengeinstitutternes indtægter ligger mærk-

bart højere end omkostningerne ved at drive Betalingsservice. Der blev ikke igangsat en sag

om eventuelt urimeligt høje priser efter betalingsloven, men Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen følger forhandlingerne mellem Mastercard og pengeinstitutterne om Betalingsservice

tæt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltager i flere internationale ekspertgrupper inden for

betalingsområdet gennem EU-Kommissionen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også – i samarbejde med Finanstilsynet – udarbejdet

en vejledning om betalingslovens § 63 om betalingsinstitutters adgang til betalingskontotjene-

ster hos pengeinstitutter. Vejledningen blev offentliggjort den 12. februar 2021 og kan findes

her .

4.8

Internationalt samarbejde

Konkurrencerådet har truffet tre afgørelser inden for betalingsområdet, der verserer ved

domstolene.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samarbejder desuden løbende med EU-Kommissionen

og andre tilsynsmyndigheder i forhold til konkrete tilsynssager.

4.9

Verserende retssager

I perioden siden seneste betalingsrapport har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltaget i

EU-Kommissionens ekspertgruppe omkring interbankgebyrforordningen for at sikre en ens-

artet fortolkning på tværs af de nationale kompetente myndigheder. Derudover har styrelsen

delt sine erfaringer vedrørende tilsynet med betalingsloven med Finanstilsynet som led i EU-

samarbejdet.

Tellers kontraktvilkår

Konkurrencerådet traf den 29. august 2018 afgørelse om, at kortindløseren Teller (nu Nets)

havde misbrugt sin dominerende stilling i perioden 2012-2016 . I denne periode var Teller

datterselskab i Nets-koncernen og samtidig den største indløser af transaktioner med interna-

tionale betalingskort i Danmark. Afgørelsen er imidlertid truffet efter konkurrencelovens reg-

ler om forbud mod misbrug af dominerende stilling og vedrører således ikke betalingsloven.

Konkurrencerådet fandt, at Tellers kontrakter med nogle af de største kunder indeholdt rabat-

ter og kontraktvilkår, der havde en loyalitetsskabende effekt og derved kunne afskærme mar-

kedet for konkurrenter, hvilket udgjorde et misbrug af dominerende stilling. Konkurrencerå-

det har blandt andet påbudt, at virksomheden skal ophøre med den ulovlige adfærd.

__________________

Konkurrencerådets afgørelse af 29. august 2019,

Tellers kontraktbetingelser.

Afgørelsen kan findes på styrelsens hjemme-

side: https://www.kfst.dk/afgoerelser-ruling/konkurrenceomraadet/afgoerelser/2018/20180829-tellers-kontraktbetingel-

ser/.

https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2021/20210212-vejledning-om-betalingslovens-63-kfst-som-

uafh%C3%A6ngig-myndighed/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 33

BETALINGSRAPPORT 2022

Nets ankede afgørelsen til Konkurrenceankenævnet, der stadfæstede Konkurrencerådets af-

gørelse i sagen den 18. september 2019. Sagen blev herefter anmeldt til Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK (nu NSK), med henblik på strafferetlig

forfølgelse.

Nets indbragte imidlertid styrelsens afgørelser til Konkurrenceankenævnet, der opretholdte

begge afgørelser i 2013. Nets ankede herefter nævnets kendelserne til domstolene.

Efterfølgende vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i den anden afgørelse, at Nets

ikke havde efterlevet styrelsens påbud. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbød derfor

Nets at nedsætte gebyrerne til et beløb, som ikke oversteg 1,20 kroner i gennemsnit. Nets ned-

satte herefter gebyret i juli 2013.

Nets’ dankortgebyrer i e-handlen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den 29. november 2012 og 23. maj 2013 afgørelse

om Nets’ gebyrer for indløsning af Dankort på e-handlen, som nævnt i afsnit 3.4 ovenfor. Sty-

relsen fandt i den første afgørelse, at Nets’ dankortgebyrer i e-handlen ikke stod i rimeligt for-

hold til Nets’ omkostninger og førte til en overnormal indtjening. Gebyrerne var derfor i strid

med dagældende betalingstjenestelovs § 79 (bestemmelsen svarer til betalingslovens § 122,

stk. 1, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.2 og Bilag 2.) Herefter påbød styrelsen Nets at ned-

sætte dankortgebyrerne ved nethandel til ”et rimeligt niveau” senest den 31. januar 2013.

Nets har efterfølgende indbragt sagen for Sø- og Handelsretten, hvor sagen fortsat verserer.

Østre Landsret har dog den 5. maj 2021 afgjort, at afgørelsen fra 2018 kan offentliggøres som

den forelå, og at der således ikke var fortrolige oplysninger i afgørelsen.

Østre Landsret afsagde i den forbindelse dom den 21. februar 2021, hvorved landsretten lige-

ledes har opretholdt styrelsens afgørelser i sagerne om Nets’ urimeligt høje gebyrer for indløs-

ning af Dankort på internettet. Nets har anket Østre Landsrets dom til Højesteret, hvor den

fortsat verserer.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Konkurrenceankenævnets afgørelser samt Østre Landsrets dom kan findes her:

https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/domsafgoerelser/20210217-ostre-landsret-nets-gebyrer/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 34

KAPITEL 5 FORBRUGERUNDERSØGELSE OM VALG AF BETALINGSLØSNINGER

Kapitel 5

Forbrugerundersøgelse om valg af betalingsløsnin-

ger

5.1

Indledning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i marts 2022 gennemført en spørgeskemaundersø-

gelse blandt mere end 2.000 forbrugere om, hvordan forbrugerne betaler ved køb af varer

eller tjenesteydelser i både fysiske forretninger og online forretninger. Der er i undersøgelsen

navnlig fokus på forbrugernes valg af digitale betalingsløsninger, herunder særligt mobile be-

talingsløsninger.

Med mobile betalingsløsninger forstås betalingsløsninger, som bruges via mobiltelefon, fx

Apple Pay, Google Pay og MobilePay. Med digitale betalingsløsninger menes mobile betalings-

løsninger og PayPal, der primært udgør en digital betalingsløsning ved betalinger i online for-

retninger.

Dette kapitel beskriver de centrale resultater fra denne undersøgelse. De væsentligste konklu-

sioner er angivet i boks 5.1.

Styrelsen har ligeledes undersøgt forbrugernes brug af de traditionelle fysiske betalingskort,

dvs. kort som Dankort, Mastercard og Visa.

__________________

Paypal kan både udgøre en mobil og fysisk betalingsløsning ved betalinger i fysiske forretninger. Fordi anvendelsen af Paypal

blandt forbrugerne hovedsageligt er online, medregnes Paypal kun som en digital betalingsløsning i fysiske forretninger.

Forbrugerundersøgelsen bestod af 14 spørgsmål. 2.106 respondenter, repræsentativt fordelt i forhold til alder, køn, uddan-

nelse, region og lønindkomst, indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført i marts 2022 ved brug af Norstats pa-

nel.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 35

BETALINGSRAPPORT 2022

Boks 5.1

Konklusioner

De digitale betalingsløsninger, som forbrugerne i dag har adgang til, har vundet fodfæste og

Der er en række fællestræk i begrundelserne på, hvorfor forbrugerne anvender eller undla-

udgør et reelt alternativ til de traditionelle, fysiske betalingskort– især i online forretnin-

ger:

44 pct. af forbrugerne svarer, at de bruger en digital løsning i online forretninger, og 62

pct. af forbrugerne svarer, at de benyttede en digital løsning til deres seneste betaling i

en online forretning.

Godt en fjerdedel af forbrugerne svarer, at de både bruger en digital betalingsløsning i

fysiske forretninger og sidst de handlede i en online forretning.

Samlet set er ”traditionelle”, fysiske betalingskort fortsat den hyppigst anvendte beta-

lingsform blandt forbrugerne.

Når forbrugere anvender mobile betalingsløsninger, er der dog ofte et fysiske betalingskort

Forbrugerne anvender flere betalingsløsninger:

der at anvende mobile betalingsløsninger:

Brugere af mobile betalingsløsninger angiver som den primære forklaring på, at de an-

vender løsningerne, fordi de er hurtige og nemme at benytte.

Ikke-brugere af mobile betalingsløsninger angiver omvendt, som den primære forklaring

på, at de ikke anvender løsningerne, at de er vant til at bruge det fysiske betalingskort.

tilknyttet de mobile betalingsløsninger:

De fleste respondenter svarer, at de har aktiveret et Visa/Dankort i deres mobile beta-

lingsløsning

Hvilken betalingsløsning brugte forbrugeren ved seneste køb

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen spurgte ind til, hvilken betalingsløsning forbrugerne be-

nyttede ved seneste betaling i henholdsvis fysiske forretninger og i online forretninger. Base-

ret på forbrugernes svar er det tydeligt, at forbrugerne oftest greb efter et Visa/Dankort eller

Dankort ved kassen i de fysiske forretninger, men efter mobilen i online handlen for at benytte

MobilePay.

Sidst de handlede i en online forretning benyttede over 40 pct. MobilePay, mens ca. 30 pct.

fandt et Dankort eller Visa/Dankort frem.

Lidt under hver anden svarede, at de ved seneste køb betalte med Visa/Dankort eller Dankort

i en fysisk forretning, mens den næst hyppigst benyttede betalingsform i forretninger var

Apple Pay, som 10 pct. af forbrugerne havde anvendt, jf. Figur 5.1.

5.2

Forbrugernes brug af forskellige betalingsløsninger

Knap 80 pct. af forbrugerne svarer, at de benytter flere betalingsløsninger.

Hver tredje af disse svarede, at de anvender flere betalingsløsninger, fordi de ikke har én

fortrukken betalingsløsning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 36

KAPITEL 5 FORBRUGERUNDERSØGELSE OM VALG AF BETALINGSLØSNINGER

Figur 5.1

Hvilken betalingsløsning brugte forbrugeren ved det seneste køb efter salgska-

nal

Note:

Anm.:

Styrelsen har også spurgt forbrugerne, om de anvendte kontanter sidste gang de handlede i fysiske forretninger. Idet

der i kapitlet er fokus på fysiske betalingskort og digitale betalingsløsninger, er kontanter ikke medtaget i denne figur,

men ca. 7 pct. svarede, at de anvendte kontanter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

1) Sidste gang du handlede i en fysisk forretning, hvilken betalingsløsning brugte du så? (Antal besvarelser: 2106)

2) Sidste gang du handlede i en online forretning, hvilken betalingsløsning brugte du så? (Antal besvarelser: 2106)

Kilde:

Samlet svarer ca. halvdelen af forbrugerne, at de brugte en digital betalingsløsning sidste gang

de handlede i en online forretning jf. Figur 5.1. For handel i fysiske forretninger svarede lidt

over hver femte, at de benyttede en digital løsning ved køb i en fysisk forretning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 37

BETALINGSRAPPORT 2022

Figur 5.2

Andel af forbrugere, der valgte en mobil betalingsløsning ved seneste køb

Note:

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

Anm.:

Kilde:

Styrelsen har grupperet svarene, så ”Fysiske betalingsløsninger” omfatter svarene: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard

(debetkort), Mastercard (kreditkort), Visa (debetkort), Visa (kreditkort) og Forbrugsforeningen, mens ”digitale beta-

lingsløsninger” omfatter svarene: MobilePay, Dankort app, Apple Pay, Google Pay og PayPal

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

1) Sidste gang du handlede i en fysisk forretning, hvilken betalingsløsning brugte du så? (Antal besvarelser: 2106)

2) Sidste gang du handlede i en online forretning, hvilken betalingsløsning brugte du så? (Antal besvarelser: 2106)

Selv om flest forbrugere svarer, at de anvender MobilePay, er det ikke den eneste mobile beta-

lingsløsning, som de bruger. Knap hver sjette forbruger (16 pct.) svarer, at de anvender Apple

Pay i fysiske forretninger, mens knap én ud af ti forbrugere svarer, at de anvender Apple Pay i

online forrentninger. Dette betyder, at Apple Pay har fået en udbredelse der er på niveau med

de fysiske betalingsløsninger med undtagelse af Visa/Dankort eller Dankort, der fortsat er

mere udbredt. Især i fysiske forretninger er Apple Pay kommet godt med.

Forbrugernes svar i undersøgelsen indikerer ligeledes, at PayPal tilsyneladende er lige så ud-

bredt blandt forbrugerne som de øvrige betalingsformer med undtagelse af MobilePay og

Visa/Dankort eller Dankort i online handlen. Blot lidt mere end 3 pct. af forbrugerne svarer, at

de benytter Google Pay i fysiske forretninger og online forretninger.

Det omvendte billede ses i online forretninger, hvor flest forbrugere svarer, at de anvender

MobilePay (70 pct.). Den næstmest udbredte betalingsform i online forretninger er Visa/Dan-

kort eller Dankort (63 pct.).

Hvilke betalingsløsninger anvender forbrugeren

Visa/Dankort eller Dankort er den betalingsløsning, som flest af de adspurgte forbrugere sva-

rer, de bruger i fysiske forretninger (66 pct.). Knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de

bruger den mobile betalingsløsning MobilePay i fysiske forretninger (48 pct.), jf. Figur 5.3.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 38

KAPITEL 5 FORBRUGERUNDERSØGELSE OM VALG AF BETALINGSLØSNINGER

Figur 5.3

Betalingsløsninger efter salgssted

Note:

Anm.:

Kilde:

Styrelsen har også hørt forbrugerne, om de anvender kontanter i fysiske forretninger. Idet der i kapitlet er fokus på

fysiske kort og digitale betalingsløsninger, er kontanter ikke medtaget i denne figur. Ca. 32 pct. svarer, at de anvender

kontanter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

1) Når du køber varer eller serviceydelser i fysiske forretninger, hvordan betaler du? (Antal besvarelser: 2107)

2) Når du køber varer eller serviceydelser i online forretninger, hvordan betaler du? (Antal besvarelser: 2107)

Samlet udgør digitale betalingsløsninger over 1/3 af de betalingsløsninger, som forbrugerne

svarer, de anvender i fysiske forretninger. I online forretninger er det godt 40 pct. af forbru-

gerne, der anvender digitale betalingsløsninger, jf. Figur 5.4.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 39

BETALINGSRAPPORT 2022

Figur 5.4

Mobile betalingsløsningers andel af samlede betalingsformer

Note:

Anm.:

Kilde:

Styrelsen har grupperet svarene, så ”Fysiske betalingsløsninger” omfatter svarene: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard

(debetkort), Mastercard (kreditkort), Visa (debetkort), Visa (kreditkort) og Forbrugsforeningen, mens ”digitale beta-

lingsløsninger” omfatter svarene: MobilePay, Dankort app, Apple Pay, Google Pay og PayPal.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

1) Når du køber varer eller serviceydelser i fysiske forretninger, hvordan betaler du? (Antal besvarelser: 2106)

2) Når du køber varer eller serviceydelser i online forretninger, hvordan betaler du? (Antal besvarelser: 2106)

Styrelsen spurgte i undersøgelsen forbrugerne, der anvender mobile betalingsløsninger, hvor-

for de anvender disse. Den primære forklaring på, hvorfor forbrugerne benytter mobile beta-

lingsløsninger er, at de er hurtige og nemme. Dette svarede 60 pct. af forbrugerne for så vidt

angår brugen i fysiske forretninger, mens hele 75 pct. angav dette som forklaring for så vidt

angår brugen i online forretninger, jf. figur 5.5.

Den næst hyppigst angivne begrundelse er, at forbrugeren ved brug af en mobil betalingsløs-

ning kan slippe for at tage pung, kort eller kontanter med.

Det fremstår således umiddelbart som et aktivt valg at bruge mobile betalingsløsninger. Dette

understøttes af de lave svarprocenter for svaralternativerne ”Jeg

bruger kun løsningen, når det

er den eneste mulighed i den pågældende forretning”

og ”Jeg

bruger kun løsningen, når jeg har

glemt pung, kort eller kontanter”.

5.3

Forklaringer på brug/ikke brug af mobile betalingsløsninger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 40

KAPITEL 5 FORBRUGERUNDERSØGELSE OM VALG AF BETALINGSLØSNINGER

Figur 5.5

Årsag til tilvalg af en mobil betalingsløsning efter salgskanal

Note:

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

1) Hvorfor bruger du mobile betalingsløsninger i fysisk handel? (Antal besvarelser: 1207)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Kilde:

2) Hvorfor bruger du mobile betalingsløsninger i online handel? (Antal besvarelser: 1507)

Der er relativt få forbrugere, som ser ulemper ved mobile betalingsløsningerne. Kun 12 pct.

svarer, at de ikke har tillid til mobile betalingsløsninger i online forretninger, og blot 6 pct.

svarer det samme for så vidt angår fysiske forretninger. Det bemærkes endvidere, at 17 pct. af

de forbrugere, der ikke benytter mobile betalingsløsninger i fysiske forretninger, svarer, at de

ikke har sat en mobil betalingsløsning op. Derved har disse forbrugere selvsagt ingen mulig-

hed for at betale med en mobil betalingsløsning i en fysisk forretning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen spurgte tilsvarende de forbrugere, der svarede, at de

ikke brugte mobile betalingsløsninger, hvorfor forbrugerne ikke anvender disse løsninger.

Den hyppigst angivne begrundelse er, at forbrugerne er vant til at betale med det fysisk beta-

lingskort. Det gælder især i fysiske forretninger, jf. figur 5.6.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 41

BETALINGSRAPPORT 2022

Figur 5.6

Årsag til fravalg af mobil betalingsløsning efter salgskanal

Note:

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

1) Hvorfor anvender du ikke mobile betalingsløsninger i fysiske forretninger? (Antal besvarelser: 522)

2) Hvorfor anvender du ikke mobile betalingsløsninger i online forretninger? (Antal besvarelser: 351)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Kilde:

Mobile betalingsløsninger gennemfører betalinger ved anvendelse af et bagvedliggende beta-

lingskort (kortbaseret transaktion) eller via brugerens bankkonto (konto til konto-overfør-

sel) .

5.4

Mobile betalinger – De bagvedliggende betalingskort

De fleste respondenter svarer, at de har aktiveret et Visa/Dankort i deres mobile betalingsløs-

ning jf. figur 5.7. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at aktivere Dankort i hverken

Apple Pay eller Google Pay. Af svarene i styrelsens undersøgelse kan det derfor ses, at nogle

forbrugere fejlagtigt tror, at de har aktiveret, deres Dankort i disse løsninger, når det er mest

nærliggende, at de har aktiveret deres Visa/Dankort.

__________________

Det vil sige, den bagvedliggende transaktion er en kontooverførsel fra brugerens bankkonto til forretningens bankkonto evt.

via udbyderens mellemregningskonto. Det kan eksempelvis ske ved, at brugerens/betalerens konto enten er oplyst direkte af

brugeren ved oprettelsen/aktiveringen af den mobile betalingsløsning eller ved at udbyderen, via det tilknyttede betalings-

kort, kan identificere den bagvedliggende betalingskonto.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 42

KAPITEL 5 FORBRUGERUNDERSØGELSE OM VALG AF BETALINGSLØSNINGER

Hver fjerde Apple Pay-bruger svarer, at de har aktiveret et Mastercard (debetkort), mens hver

fjerde Google Pay-bruger svarer, at de har aktiveret et Visa (debetkort) jf. figur 5.7.

Figur 5.7

Hvilke(t) betalingskort har du aktiveret i den enkelte mobile betalingsløsning?

Note:

Figuren er baseret på svarene på tre spørgsmål:

1) Hvilke(t) betalingskort har du aktiveret i Apple Pay? (Antal besvarelser: 379)

2) Hvilke(t) betalingskort har du aktiveret i Google Pay? (Antal besvarelser: 110)

3) Hvilke(t) betalingskort har du aktiveret i MobilePay? (Antal besvarelser: 1632)

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

En næsten lige så stor andel (31 pct.) svarer, at de bruger flere betalingsløsninger, fordi de

ikke altid har pungen med og derfor bruger en mobil betalingsløsning. Det modsatte, hvor for-

brugeren har glemt sin mobil og derfor bruger sin pung, ses i mindre grad (16 pct.).

80 pct. af forbrugerne svarer, at de bruger mere end ét betalingsinstrument. En tredjedel af

disse svarer, at de anvender flere betalingsløsninger, fordi de ikke har en fortrukken beta-

lingsløsning.

5.5

Anvendelse af flere betalingsinstrumenter

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 43

BETALINGSRAPPORT 2022

Figur 5.8

Hvorfor forbrugerne vælger at bruge flere betalingsformer

Note:

Figuren er baseret på svarene på spørgsmålet:

Hvorfor bruger du flere betalingsformer?

(antal besvarelser: 1734)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, marts 2022

Kilde:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 44

BILAG 1 STATISTIK

Bilag 1

Statistik

Bilaget indeholder en række tabeller om antal udstedte kort, brug og misbrug af disse ud-

stedte kort i Danmark og udlandet, samt brug og misbrug af udenlandsk-udstedte kort i Dan-

mark.

Tabel 1

Tabel 2

Tabel 3

Tabel 4

Tabel 5

Tabel 6

Tabel 7

Tabel 8

Tabel 9

Tabel 10

Tabel 11

Tabel 12

Tabel 13

Tabel 14

Tabel 15

Udstedte betalingskort efter korttype

Udstedte betalingskort med kontaktløs funktion efter korttype

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter korttype

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter anvendelsessted

Værdi af transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter korttype

Værdi af transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter anvendel-

sessted

Gennemsnitlig transaktionsværdi med udstedte betalingskort efter anvendel-

sessted

Grænseoverskridende transaktioner

Grænseoverskridende transaktioner med betalingskort efter anvendelsessted

Grænseoverskridende transaktioner efter anvendelsessted: Udenlandske kort

brugt i Danmark

Værdi af grænseoverskridende transaktion med betalingskort efter korttype

Værdi af grænseoverskridende transaktioner efter anvendelsessted

Misbrug med udstedte kort i Danmark efter misbrugstype

Misbrug med udstedte betalingskort i Danmark efter anvendelsessted

Grænseoverskridende kortmisbrug efter misbrugstype

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 45

BETALINGSRAPPORT 2022

Udstedte betalingskort

Tabel 1

Udstedte betalingskort efter korttype

I alt

Dankort

Co-badged

Dankort

Antal (1.000 stk.)

2017

2018

2019

2021

8.985

9.252

9.470

9.486

9.567

483

406

355

316

263

4.275

4.416

4.507

4.524

4.553

2.473

2.678

2.872

2.979

3.108

1.754

1.752

1.736

1.667

1.643

Internationale

debetkort

Internationale

kreditkort

Vækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2021

2,0

3,0

2,4

0,2

0,9

-12,0

-15,9

-12,6

-11,0

-16,8

1,3

3,3

2,1

0,4

0,6

9,4

8,3

7,2

3,7

4,3

-1,2

-0,1

-0,9

-4,0

-1,4

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2021

100,0

6,2

5,4

4,4

3,7

3,3

47,9

47,6

47,7

47,6

47,7

25,7

27,5

28,9

30,3

31,4

20,2

19,5

18,9

18,3

17,6

Vækstbidrag (pct., år-år)

2017

2018

2019

2021

2,0

3,0

2,4

0,2

0,9

-0,7

-0,9

-0,6

-0,4

-0,6

0,6

1,6

1,0

0,2

0,3

2,4

2,3

2,1

1,1

1,4

-0,2

0,0

-0,2

-0,7

-0,3

Note:

Anm.:

Kilde:

Antal aktive udstedte kort ultimo året.

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort. I Danmarks Nationalbanks statistik omtales co-badgede Dankort som ”co-bran-

dede Dankort”.

Danmarks Nationalbanks Statistikbank, tabel DNBSUK (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne bereg-

ninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 46

BILAG 1 STATISTIK

Tabel 2

Udstedte betalingskort med kontaktløs funktion efter korttype

I alt

Dankort

Co-bagdede

Dankort

Antal (1.000 stk.)

Internationale

debetkort

Internationale

kreditkort

2017

2018

2019

2021

6.454

7.725

8.507

8.635

9.145

143

178

196

207

204

3.515

4.153

4.499

4.517

4.549

2.241

2.594

2.842

2.948

3.106

555

800

970

963

1.286

Vækstbidrag (pct., år-år)

2017

2018

2019

2021

24,3

19,7

10,1

1,5

5,9

0,8

0,5

0,2

0,1

0,0

13,7

9,9

4,5

0,2

0,4

10,2

5,5

3,2

1,2

1,8

-0,3

3,8

2,2

-0,1

3,7

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2021

100,0

2,2

2,3

2,4

2,2

54,5

53,8

52,9

52,3

49,7

34,7

33,6

33,4

34,1

34,0

8,6

10,4

11,4

11,2

14,1

Andel af udstedte kort, der er udstedt med kontaktløs funktion (pct.)

2017

2018

2019

2021

71,8

83,5

89,8

91,0

95,6

29,6

43,8

55,2

65,5

77,6

82,2

94,0

99,8

99,9

90,6

96,9

99,0

99,9

31,6

45,7

55,9

57,8

78,3

Note:

Anm.:

Kilde:

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort. I Danmarks Nationalbanks statistik omtales co-badgede Dankort som ”co-bran-

dede Dankort”.

Antal aktive udstedte kort ultimo året.

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSUK (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne bereg-

ninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 47

BETALINGSRAPPORT 2022

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark

Tabel 3

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter korttype

I alt

Dankort

Co-badgede

Dankort

Antal (1.000 stk.)

Internationale

debetkort

Internationale

kreditkort

2017

2018

2019

2021

1.846.547

1.876.912

1.989.160

1.978.521

2.048.163

66.905

54.682

45.405

38.680

31.556

1.313.914

1.330.917

1.387.015

1.370.029

1.388.857

430.711

450.874

509.044

525.041

584.158

35.017

40.439

47.696

44.771

43.592

Vækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2021

8,7

1,6

6,0

-0,5

3,5

-13,6

-18,3

-17,0

-14,8

-18,4

7,5

1,3

4,2

-1,2

1,4

18,1

4,7

12,9

3,1

11,3

0,1

15,5

17,9

-6,1

-2,6

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2021

100,0

3,6

2,9

2,3

2,0

1,5

71,2

70,9

69,7

69,2

67,8

23,3

24,0

25,6

26,5

28,5

1,9

2,2

2,4

2,3

2,1

Vækstbidrag (pct., år-år)

2017

2018

2019

2021

8,7

1,6

6,0

-0,5

3,5

-0,6

-0,7

-0,5

-0,3

-0,4

5,4

0,9

3,0

-0,9

1,0

3,9

1,1

3,1

0,8

3,0

0,0

0,3

0,4

-0,1

Note:

Anm.:

Kilde:

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort. I Danmarks Nationalbanks statistik omtales co-badgede Dankort som ”co-bran-

dede Dankort”.

Eksklusive kontanthævninger.

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSTS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne bereg-

ninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 48

BILAG 1 STATISTIK

Tabel 4

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter anvendelsessted

I alt

Fysiske

forretninger

Online handel mv.

Antal (1.000 stk.)

Selvbetjening og

automatsalg

2017

2018

2019

2020

2021

1.846.547

1.876.912

1.989.160

1.978.521

2.048.163

1.425.560

1.516.676

1.601.781

1.556.741

1.571.044

326.555

266.305

290.388

337.335

384.902

94.432

93.931

96.991

84.445

92.217

Vækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2020

2021

8,7

1,6

6,0

-0,5

3,5

5,8

6,4

5,6

-2,8

0,9

25,0

-18,5

9,0

16,2

14,1

3,9

-0,5

3,3

-12,9

9,2

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

100,0

77,2

80,8

80,5

78,7

76,7

17,7

14,2

14,6

17,0

18,8

5,1

5,0

4,9

4,3

4,5

Vækstbidrag (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

8,7

1,6

6,0

-0,5

3,5

4,6

4,9

4,5

-2,3

0,7

3,8

-3,3

1,3

2,4

0,2

0,0

0,2

-0,6

0,4

Note:

Anm.:

Transaktioner i online handel mv. er alle

Card-Not-Pressent

(CNP) transaktioner og omfatter således mere end blot

transaktioner i online handlen. Inkluderet er fx transaktioner via køb i apps og betalinger i tilknytning til postordre og

telefonsalg.

MobilePay ændrede platform, så transaktioner fra 2018 hovedsageligt bliver afviklet via konto til konto-overførsler og

dermed ikke via den tidligere platform, der byggede oven på kortinfrastrukturen. Skiftet bidrager til fald i antal transak-

tioner i online handlen mv. fra 2017 til 2018, se Nationalbankens Stat NYT fra 1. juni 2018. (https://www.nationalban-

ken.dk/da/statistik/find_statistik/Documents/Betalinger/Betalinger%20-%2020180601.pdf).

Kilde:

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSTS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne bereg-

ninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 49

BETALINGSRAPPORT 2022

Tabel 5

Værdi af transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter korttype

I alt

Dankort

Co-badgede

Dankort

Værdi (mio. kr.)

Internationale

debetkort

Internationale

kreditkort

2017

2018

2019

2020

2021

575.385

569.611

585.572

588.545

629.181

24.490

19.324

15.846

13.534

11.227

426.003

422.217

427.620

430.063

454.824

101.831

101.837

111.398

118.166

135.295

23.061

26.233

30.708

26.782

27.835

Vækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2020

2021

9,3

-0,8

5,1

3,1

7,8

-15,5

-21,2

-18,1

-12,8

-16,2

7,1

-1,5

3,3

2,9

6,4

33,2

3,7

14,1

12,0

17,3

14,6

15,8

20,0

-11,8

4,7

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

100,0

4,0

3,2

2,5

2,1

1,6

77,4

76,9

75,6

75,4

74,5

14,3

15,0

16,3

17,7

19,2

4,2

4,9

5,6

4,8

4,7

Vækstbidrag (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

9,3

-0,7

5,1

3,2

7,8

-0,8

-0,6

-0,3

5,6

-1,1

2,6

2,2

4,8

3,9

0,5

2,1

2,0

3,1

0,6

0,7

1,0

-0,7

0,2

Note:

Anm:

Eksl. kontanthævningerKilde :Danmarks Nationalbanks statistikbank om betalinger, tabel DNBSTS (marts 2022), og Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort. I Danmarks Nationalbanks statistik omtales co-badgede Dankort som ”co-bran-

dede Dankort”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 50

BILAG 1 STATISTIK

Tabel 6

Værdi af transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark efter anvendel-

sessted

I alt

Fysiske

forretninger

Online handel mv.

Selvbetjening og

automatsalg

Værdi (mio. kr.)

2017

2018

2019

2020

2021

492.417

488.503

513.305

529.453

570.738

343.083

348.241

360.680

361.028

366.852

129.778

119.478

130.830

149.526

179.326

19.556

20.784

21.795

18.899

24.560

Vækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2020

2021

9,3

-0,8

5,1

3,1

7,8

2,7

1,5

3,6

0,1

1,6

31,7

-7,9

9,5

14,3

19,9

8,3

6,3

4,9

-13,3

30,0

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

100,0

69,7

71,3

70,3

68,2

64,3

26,4

24,5

25,5

28,2

31,4

4,0

4,3

4,2

3,6

4,3

Vækstbidrag (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

9,3

-0,8

5,1

3,1

7,8

2,0

1,0

2,5

0,1

1,1

6,9

-2,1

2,3

3,6

5,6

0,3

0,2

-0,6

1,1

Anm:

Eksl. kontanthævninger

Kilde:

Danmarks Nationalbanks statistikbank om betalinger, tabel DNBSTS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 51

BETALINGSRAPPORT 2022

Tabel 7

Gennemsnitlig transaktionsværdi med udstedte betalingskort efter anvendel-

sessted

I alt

Fysiske

forretninger

Online handel mv.

Værdi (kr.)

Selvbetjening og

automatsalg

2017

2018

2019

2020

2021

302

295

288

292

302

241

230

225

232

234

397

449

451

443

466

207

221

225

224

266

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Nationalbanks statistikbank om betalinger,

tabel DNBSTS (marts 2022).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 52

BILAG 1 STATISTIK

Grænseoverskridende transaktioner med betalingskort

Tabel 8

Grænseoverskridende transaktioner med betalingskort efter korttype

Danske kort (brugt i udlandet)

I alt,

danske kort

Co-badgede

Dankort

Internationale

debetkort

Internatio-

nale

kreditkort

20.996

22.448

24.112

26.150

16.268

Udenlandske kort (brugt i Danmark)

I alt,

Udenland-

ske kort

69.597

81.238

97.153

103.538

53.805

Udenlandske

debetkort

Udenland-

ske

kreditkort

26.474

31.292

37.532

38.330

17.194

Antal (1.000 stk.)

2017

2018

2019

2020

2021

176.896

206.119

238.152

264.002

233.554

107.829

124.313

142.013

152.394

130.022

48.071

59.358

72.027

85.458

87.264

43.123

49.946

59.621

65.208

36.611

Vækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2020

2021

16,5

15,5

10,9

-11,5

8,0

15,3

14,2

7,3

-14,7

8,3

23,5

21,3

18,6

2,1

8,5

6,9

7,4

8,5

-37,8

2,4

16,7

19,6

6,6

-48,0

18,6

15,8

19,4

9,4

-43,9

20,6

18,2

19,9

2,1

-55,1

14,4

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

100,0

60,3

59,6

57,7

55,7

55,9

28,8

30,2

32,4

37,4

37,5

10,9

10,1

9,9

7,0

6,6

100,0

61,5

61,4

63,0

68,0

69,2

38,5

38,6

37,0

32,0

30,8

Vækstbidrag (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

16,5

15,5

10,9

-11,5

8,0

9,3

8,6

4,4

-8,5

4,6

6,4

6,1

5,6

0,7

3,2

0,8

0,9

-3,7

0,2

16,7

19,6

6,6

-48,0

18,6

9,8

11,9

5,8

-27,6

14,0

6,9

7,7

0,8

-20,4

4,6

Note:

Anm.:

Kilde:

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort. I Danmarks Nationalbanks statistik omtales co-badgede Dankort som ”co-bran-

dede Dankort”.

Eksklusive kontanthævninger.

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSTS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen bereg-

ninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 53

BETALINGSRAPPORT 2022

Tabel 9

Grænseoverskridende transaktioner med betalingskort efter anvendelses-

sted

I alt

Fysiske

forretninger

Online handel mv.

Kontant-

hævninger

Antal (1.000 stk.)

2017

2018

2019

2020

2021

206.119

238.152

264.002

233.554

252.151

72.684

86.166

89.952

48.057

66.039

127.209

145.929

168.444

183.371

183.865

6.226

6.057

5.606

2.126

2.247

Årligvækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2020

2021

16,5

15,5

10,9

-11,5

8,0

16,5

18,5

4,4

-46,6

37,4

17,4

14,7

15,4

8,9

0,3

1,5

-2,7

-7,4

-62,1

5,7

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

100,0

35,3

36,2

34,1

20,6

26,2

61,7

61,3

63,8

78,5

72,9

3,0

2,5

2,1

0,9

Vækstbidrag (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

16,5

15,5

10,9

-11,5

8,0

5,8

6,5

1,6

-15,9

7,7

10,7

9,1

9,5

5,7

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-1,3

0,1

Kilde:

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSTS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne bereg-

ninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 54

BILAG 1 STATISTIK

Tabel 10

Grænseoverskridende transaktioner efter anvendelsessted: Udenlandske

kort brugt i Danmark

I alt

Fysiske

forretninger

Online handel mv.

Antal (1.000 stk.)

2017

2018

2019

2020

2021

81.238

97.153

103.538

53.805

63.809

64.065

76.756

84.988

37.961

48.181

14.579

18.199

16.580

14.845

14.682

Kontant-

hævninger

2.594

2.198

1.970

999

946

Årligvækst (pct., år-år)

2017

2018

2019

2020

2021

16,7

19,6

6,6

-48,0

18,6

78,9

79,0

82,1

70,6

75,5

17,9

18,7

16,0

27,6

23,0

3,2

2,3

1,9

1,5

Andel (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

100,0

35,3

36,2

34,1

20,6

26,2

61,7

61,3

63,8

78,5

72,9

3,0

2,5

2,1

0,9

Vækstbidrag (pct.)

2017

2018

2019

2020

2021

16,7

19,6

6,6

-48,0

18,6

8,5

15,6

8,5

-45,4

19,0

8,8

4,5

-1,7

-0,3

-0,6

-0,5

-0,2

-0,9

-0,1

Kilde: Nationalbanks Statistikbank om betalinger, tabel DNBSTS (marts 2022), samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne

beregninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 55

BETALINGSRAPPORT 2022

Tabel 11

Værdi af grænseoverskridende transaktion med betalingskort efter korttype

Danske kort (brugt i udlandet)

Co-badgede

Dankort

Udenlandske kort (brugt i Danmark)

Udl.

debetkort

I alt

Int.

debetkort

Int.

kreditkort

Værdi (mio. kr.)

2017

2018

2019

2020

2021

85.586

94.910

101.148

75.675

89.213

45.597

50.315

51.166

37.995

44.262

3.435

4.199

4.703

3.089

5.156

10.139

10.081

10.214

4.138

5.032

35.684

39.046

40.767

21.358

25.303

16.708

17.725

18.912

11.182

13.807

18.976

21.321

21.855

10.176

11.496

I alt

Udl.

kreditkort

Note:

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort, men kunne fx også være Mastercard/Dankort. I Danmarks Nationalbanks statistik

omtales co-badgede Dankort som ”co-brandede Dankort”.

Kilde: Nationalbanks Statistikbank om betalinger, tabel DNBSTS (marts 2022).

Tabel 12

Værdi af grænseoverskridende transaktioner efter anvendelsessted

Danske kort (brugt i udlandet)

Fysiske

forretninger

I alt

Online handel

I alt

mv.

Værdi (mio. kr.)

47.044

54.281

61.231

57.114

64.527

Fysiske

forretninger

Udenlandske kort (brugt i Danmark)

Online handel mv.

2017

2018

2019

2020

2021

85.586

94.910

101.148

75.675

89.213

31.001

33.305

32.984

15.725

21.720

35.684

39.046

40.767

21.358

25.303

23.338

25.905

26.213

10.704

14.586

9.294

10.523

12.139

9.213

9.326

Kilde: Nationalbanks Statistikbank om betalinger, tabel DNBSTS (marts 2022).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 56

BILAG 1 STATISTIK

Misbrug med udstedte betalingskort

Tabel 13

Misbrug med udstedte kort i Danmark efter misbrugstype

I alt

Tabte og stjålne kort

Antal (stk.)

2017

2018

2019

2020

2021

70.076

63.240

52.656

40.509

24.641

26.193

23.939

19.097

12.782

10.177

Værdi (1.000 kr.)

2017

2018

2019

2020

2021

118.388

78.930

50.893

35.030

28.311

60.299

33.785

21.897

14.293

14.947

Andel af samlede antal transaktioner (promille)

2017

2018

2019

2020

2021

0,04

0,03

0,02

0,01

0,02

0,01

Andel af samlede kortomsætning (promille)

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde:

0,21

0,14

0,09

0,06

0,04

0,14

0,08

0,05

0,03

0,00

0,45

0,37

0,22

0,14

0,07

0,00

0,13

0,15

0,12

0,08

0,04

196

1.351

213

460

57.893

43.794

28.783

20.277

13.357

184

599

158

43.699

38.702

33.499

27.569

14.457

Falske kort

Online handel

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSTS og DNBSMIS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens egne beregninger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 57

BETALINGSRAPPORT 2022

Tabel 14

Misbrug med udstedte betalingskort i Danmark efter anvendelsessted

I alt

Forretninger

(Total)

Forretninger

(pin & chip)

Forretninger

(kontaktløs)

Kontant-

automat

Online handel

Antal (stk.)

2017

2018

2019

2020

2021

70.076

63.240

52.656

40.509

24.641

14.554

17.657

15.081

10.721

8.004

7.670

7.891

3.937

3.345

1.365

6.884

9.766

11.144

7.376

6.639

11.823

6.881

4.076

2.219

2.180

43.699

38.702

33.499

27.569

14.457

Samlede værdi ved misbrug (1.000 kr.)

2017

2018

2019

2020

2021

118.388

78.930

50.893

35.030

28.311

13.393

11.042

9.602

7.156

6.801

12.564

9.508

7.413

5.648

4.048

829

1.534

2.189

1.508

2.753

47.102

24.094

12.508

7.597

8.153

57.893

43.794

28.783

20.277

13.357

Andel af samlede antal transaktioner (promille)

2017

2018

2019

2020

2021

0,04

0,03

0,02

0,01

0,00

0,01

0,00

0,01

0,00

0,20

0,13

0,09

0,06

0,07

0,13

0,15

0,12

0,08

0,04

Andel af samlede kortomsætning (promille)

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde:

0,21

0,14

0,09

0,06

0,04

0,03

0,02

0,03

0,02

0,01

0,00

0,01

0,00

0,01

0,57

0,30

0,17

0,13

0,14

0,45

0,37

0,22

0,14

0,07

Danmarks Nationalbanks Statistikbank, tabel DNBSTS og DNBSMIS (marts 2022), og Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens egne beregninger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 58

BILAG 1 STATISTIK

Tabel 15

Grænseoverskridende kortmisbrug efter misbrugstype

Danske kort brugt i udlandet

I alt

Tabte og

stjålne kort

Falske kort

Online

handel

I alt

Udenlandske kort brugt i Danmark

Tabte og

stjålne kort

Falske kort

Online

handel

Antal (stk.)

2017

2018

2019

2020

2021

2017

2018

2019

2020

2021

2017

2018

2019

2020

2021

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde:

211.181

258.905

243.452

209.034

154.862

215.557

221.832

188.839

131.141

115.771

1,02

1,09

0,92

0,90

0,61

2,52

2,34

1,87

1,73

1,30

5.596

6.865

6.266

3.898

4.358

7.421

6.853

9.107

9.744

11.312

0,07

0,08

0,06

0,19

0,17

0,23

0,52

0,46

24.892

16.357

9.130

4.301

475

31.783

22.284

12.811

5.545

758

0,32

0,18

0,10

0,09

0,01

0,82

0,55

0,32

0,30

0,03

180.693

235.683

228.056

200.835

150.029

176.353

192.695

166.921

115.852

103.701

1,42

1,62

1,35

1,10

0,82

3,75

3,55

2,73

2,03

1,61

56.143

52.659

21.109

20.129

13.856

47.507

37.134

21.270

18.525

13.200

0,69

0,54

0,20

0,19

0,26

1,33

0,95

0,52

0,87

0,52

5.130

3.962

4.234

2.697

2.123

8.047

4.391

3.687

2.780

2.094

0,08

0,05

0,07

0,04

0,30

0,15

0,13

0,23

0,13

1.103

376

250

407

293

1.584

824

568

432

335

0,02

0,00

0,01

0,06

0,03

0,02

0,04

0,02

49.910

48.321

16.625

17.025

11.440

37.876

31.919

17.015

15.313

10.771

3,42

2,66

1,007

1,15

0,78

4,08

3,03

1,40

1,66

1,15

Værdi (1.000 kr.)

Andel af samlede antal transaktioner (promille)

Andel af samlede kortomsætning (promille)

Danmarks Nationalbanks statistikbank, tabel DNBSTS og DNBSMIS (marts 2022),og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 59

BETALINGSRAPPORT 2022

Bilag 2

Regler på betalingsområdet

Brugen af betalingskort i Danmark reguleres af en række danske og fælleseuropæiske regler.

En række af disse regler er underlagt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn. Dette tilsyn

omfatter flere bestemmelser i lov om betalinger , interbankgebyrforordningen og prismo-

delbekendtgørelsen , der er behandlet i afsnit 3.2, og bekendtgørelse om offentliggørelse af

maksimale gebyrer for betalingsmodtagere i fysisk handel .

Regulering

Som led i at beskrive indholdet af reglerne, indeholder dette bilag også en redegørelse for

praksis, der er relevant for de enkelte bestemmelser, da disse bidrager til fortolkningen af reg-

lerne. Redegørelsen er begrænset til praksis t.o.m. sidste rapport fra 2020. Styrelsens tilsyns-

aktiviteter efter sidste rapport beskrives i kapitel 4.

Lov om betalinger

Betalingsloven gennemfører det andet betalingsdirektiv (PSD2) . Loven finder anvendelse for

udstedere af elektroniske penge, udbydere af betalingstjenester og betalingsmodtagere. Beta-

lingsloven indeholder også en række nationale særregler, herunder bl.a. de lovgivningsmæs-

sige rammer for prismodelbekendtgørelsen.

Nedenfor følger en oversigt og kort beskrivelse af disse regler samt de ændringer, der er fore-

taget siden seneste rapport, Betalingsmarkedet 2020, der blev udgivet i foråret 2020. Det ved-

rører navnlig ændringen af betalingsloven, hvormed beslutningskompetencen er overgået til

Konkurrencerådet.

__________________

Lov nr. 652 af 8. juni 2017 med senere ændringer.

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede beta-

lingstransaktioner.

Bekendtgørelse nr. 2163 af 18. december 2020 om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter i henhold til § 123,

stk. 4 og 5, i lov om betalinger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked.

Bekendtgørelse nr. 1364 af 1. december 2017 om offentliggørelse af maksimale gebyrer for betalingsmodtagere i fysisk han-

del.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 60

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Tilsynet med loven er delt mellem Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen fører tilsyn med betalingslovens

I det følgende redegøres for betalingsloven og ovenstående bestemmelser. Indledningsvis

fremhæves eventuelle ændringer, dernæst redegøres for reglernes indhold i øvrigt.

§ 63 adgang til betalingskontotjenester i pengeinstitutter

§ 64 adgang til betalingssystemer

§§ 120-123 om fastsættelse og opkrævning af gebyrer for betalingstjenester.

Ændringer i betalingsloven

Siden seneste rapport er der gennemført en række ændringer af betalingsloven. Det er dog

ikke alle ændringer, der er relevante for de bestemmelser, som Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen fører tilsyn med eller tilsynet i øvrigt. Disse er derfor forbigået nedenfor, hvor der

fokuseres på de relevante ændringer.

Ændring af ansvarsfordeling

I december 2020 vedtog Folketinget en ændringslov , hvorefter det overordnede ansvar for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn med betalingsloven overgik fra erhvervsministe-

ren til Konkurrencerådet.

Ved ændringsloven blev § 145 a indsat. Det følger af bestemmelsen, at Konkurrencerådet har

det overordnede ansvar for styrelsens administration efter betalingsloven og regler udstedt

efter denne. Det er herefter Konkurrencerådet, der træffer afgørelse i principielle sager og sa-

ger af særlig stor betydning. Rådet kan også delegere sin beslutningskompetence til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Navnlig har det medført, at tilsynet med loven nu er uaf-

hængigt af erhvervsministeren.

Endelig har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i betalingslovens § 145 b fået hjemmel di-

rekte i betalingsloven til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er tilstrækkelig anledning til at

undersøge en sag, herunder om sagsbehandlingen skal indstilles midlertidigt eller endeligt.

bestemmelsen kodificerede styrelsens hidtidige praksis, hvorefter sagsbehandlingen eksem-

pelvis kunne indstilles af ressourcemæssige hensyn.

Ændring af appelsystem

Appelsystemet inden for betalingsområdet er ligeledes blevet ændret. Denne mindre åbenbare

ændring af reglerne på betalingsområdet følger af henvisningen til konkurrencelovens § 20 i

__________________

Lov nr. 1940 af 15. december 2020 om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige

andre love.

Jf. betalingslovens § 145 a, stk. 1.

Jf. betalingslovens § 145 a, stk. 2.

Jf. betalingslovens § 145 a, stk. 3.

Jf. betalingslovens § 145, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 61

BETALINGSRAPPORT 2022

Konkurrencelovens § 20 medfører efter sin ændring, at materielle afgørelser efter betalings-

loven kan indbringes for Konkurrenceankenævnet eller direkte for domstolene, uden først at

indbringes for Konkurrenceankenævnet. Omvendt kan formelle afgørelser, som fx afslag på

aktindsigt, ikke indbringes for domstolene, før sagen har været forelagt Konkurrenceanke-

nævnet, og nævnet har truffet afgørelse.

betalingslovens § 145, stk. 4, 2. pkt. Konkurrencelovens § 20 blev ændret som led i gennemfø-

relsen af det såkaldte ECN+-direktiv . Ændringsloven til konkurrenceloven trådte i kraft 4.

marts 2021.

Adgang til betalingskontotjenester og -systemer

Betalingslovens §§ 63-64 regulerer adgangen til betalingskontotjenester og -systemer. Penge-

institutter og betalingssystemer pålægges en række forpligtelser, navnlig at stille betalings-

kontotjenester og -systemer til rådighed for henholdsvis betalingsinstitutter og betalingstje-

nesteudbydere på nærmere angivne vilkår. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Finanstil-

synet har i fælleskab i februar 2021 udarbejdet en vejledning om betalingslovens § 63. Der

redegøres kort for reglerne i det følgende.

Klagefristen på otte uger gælder for afgørelser truffet af Konkurrencerådet og Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen til både Konkurrenceankenævnet og domstolene. Tilsvarende gælder

en frist på otte uger for at indbringe Konkurrenceankenævnets afgørelser for domstolene.

Hvis ikke afgørelsen er indbragt til efterprøvelse inden for de otte uger, er den endelig.

Endvidere er fristen for klager over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser truffet i

medfør af betalingsloven nu udvidet fra fire til otte uger.

Adgangen til betalingskontotjenester – betalingslovens § 63

Ifølge betalingslovens § 63, stk. 1, skal pengeinstitutter give betalingsinstitutter adgang til

deres

betalingskontotjenester

på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår. Ad-

gangen skal gøre betalingsinstituttet i stand til at udbyde betalingstjenester uhindret og effek-

tivt. Betalingslovens § 63 implementerer PSD2-direktivets artikel 36. Bestemmelserne skaber

derfor pligter og rettigheder for pengeinstitutter og betalingsinstitutter i alle medlemsstater.

__________________

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyn-

digheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked.

Lov nr. 207 af 15. februar 2021 om ændring af konkurrenceloven og straffeloven.

Lov nr. 384 af 10. juni 1997 med senere ændringer.

Lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021.

Jf. konkurrencelovens § 20, stk. 1, 2. pkt.

Jf. konkurrencelovens § 20, stk. 2.

Jf. konkurrencelovens § 20, stk. 3.

Jf. konkurrencelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., smh. stk. 1, 2. pkt.

Et betalingsinstitut er en juridisk person, der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester efter betalingslovens § 9,

og institutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller EØS-land, jf. betalingslovens § 7, nr. 2. Dette omfatter også virk-

somheder, der har begrænset tilladelse efter betalingslovens § 51, jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indskærpelse af

17. marts 2022: https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/indskaerpelser/2022/20220317-indskaerpelse-

vedrorende-etablering-af-portefoljekonto-og-indlosningsaftale/.

Se vejledningen her: https://www.kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2021/20210212-ny-vejledning-om-betalingsloven-og-

hvidvaskloven/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 62

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som tilsynsmyndighed også kompetence til at ud-

stede et påbud til et pengeinstitut om at give adgang for en betalingstjenesteudbyder til at op-

rette og føre en betalingskonto i det pågældende betalingsinstitut. Endvidere kan en overtræ-

delse af både adgangs- og underretningspligten straffes med bøde.

Praksis

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet en række afgørelser vedrørende betalingslo-

vens § 63, stk. 1, om adgangen til betalingskontotjenester.

tyrelsen har både truffet afgørel-

ser om adgangsvilkårene generelt og den konkrete administration af vilkår over for betalings-

institutterne.

Adgangsvilkår

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har eksempelvis fundet, at en række af Arbejdernes

Landsbank A/S’ vilkår var i strid med betalingslovens § 63, stk. 1, da de ikke var fastsat objek-

tivt og/eller administreret proportionalt. Dette omfattede vilkår i henhold til hvilke et beta-

lingsinstitut skulle

opsige en nærmere bestemt andel af sine kunder, hvor der knyttede sig en begrundet kon-

Hvis et pengeinstitut giver afslag på adgang til et betalingsinstitut, skal pengeinstituttet under-

rette Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt behørigt begrunde afslaget. Styrelsen kan

også fastsætte nærmere regler om underretninger.

Da der er tale om en implementering af en EU-retsakt, skal betalingsloven fortolkes i lyset af

direktivet og EU-Domstolens praksis.

kret mistanke om ulovlige transaktioner m.v.

nedbringe en nærmere bestemt andel af sine erhvervskunder registreret uden for Danmark

til en nærmere angivet maksimal andel af betalingsinstituttets samlede erhvervskunder, og

udenlandske erhvervskunders transaktioner, der via betalingsinstituttet gennemførtes gen-

nem pengeinstituttet, til en nærmere angivet maksimal andel af betalingsinstituttets sam-

lede udenlandske transaktioner

afbryde eller afvikle visse forretningsforbindelser, der er foreningskunder registreret uden

for Danmark, eller hvis virksomhed primært bestod i udstedelse eller forhandling af, eller

som på anden vis relaterede sig til virtuelle valutaer (kryptovalutaer).

__________________

Jf. betalingslovens § 63, stk. 2.

Jf. betalingslovens § 63, stk. 3.

Jf. betalingslovens § 145, stk. 2, nr. 1.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 2.

Se styrelsens praksis her: https://www.kfst.dk/betalingsmarkedet/afgorelser/styrelsesafgorelser/.

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 28. juni 2019,

Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om ad-

gang til betalingskonti, der føres i kreditinstitutter,

j.nr. 19/06783. Afgørelsen kan læses her: https://www.kfst.dk/afgorelser-

ruling/betalingskort/afgoerelser/2019/20190628-adgang-til-betalingskonti-der-fores-i-kreditinstitutter/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 63

BETALINGSRAPPORT 2022

Administration af adgangsvilkår

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også truffet afgørelser om den konkrete administra-

tion af adgangsvilkår.

Adgang til betalingssystemer – betalingslovens § 64

Efter betalingslovens § 64, stk. 1, skal vilkår for

adgang til betalingssystemer

for betalingstje-

nesteudbydere være objektive, ikke-diskriminerende og proportionale. Vilkårene må derfor

ikke forhindre adgang i videre omfang end nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici og

for at sikre betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet. Risici kan fx være afvik-

lingsrisici, operationelle risici og forretningsmæssige risici.

Underretningspligten

Styrelsen har også løbende truffet afgørelser omkring underretningspligten i betalingslovens §

63, stk. 2.

Styrelsen har blandt andet fundet, at en underretning 1. august 2018 i forbindelse

med et afslag den 2. marts 2018 ikke var rettidigt. Styrelsen lagde også vægt på, at underret-

ningen først skete, efter styrelsen havde rettet henvendelse om forholdet.

Senere har styrelsen truffet afgørelse om, at Arbejdernes Landsbank ikke havde administreret

opsigelsen af et betalingsinstitut proportionalt, da pengeinstituttet ikke angav årsagen til opsi-

gelsen af kundeforholdet samt ikke varslede opsigelsen i rimelig tid. Pengeinstituttet diskrimi-

nerede også betalingsinstituttet ved ikke at følge sine egne retningslinjer for opsigelse.

Sty-

relsen udtalte i denne forbindelse, at et vilkår, der er fastsat proportionalt, også skal admini-

streres proportionalt. Det indebærer, at pengeinstituttet skal fastsætte en rimelig frist for, at

betalingsinstituttet får mulighed for at opfylde vilkårene og dermed få eller opretholde adgang

til pengeinstituttets betalingskontotjenester.

Styrelsen har eksempelvis truffet afgørelse om, at Arbejdernes Landsbank A/S diskriminerede

et betalingsinstitut ved at stille vilkår om, at instituttet skulle afbryde eller afvikle visse forret-

ningsforbindelser, der var foreningskunder registreret uden for Danmark, når sammenligne-

lige kunder efter Arbejdernes Landsbanks generelle vilkår var tilladt at have foreningskunder

registreret uden for Danmark.

__________________

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 28. juni 2019,

Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om ad-

gang til betalingskonti, der føres i kreditinstitutter,

j.nr. 19/06783.

Ibid., s. 7.

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 7. november 2019,

Opsigelse af et betalingsinstituts betalingskonto,

j.nr.

19/09337.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 6. november 2018,

Afgørelse vedrørende manglende underretning til Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen efter betalingslovens § 63, stk.

– Den Jyske Sparekasse A/S,

j.nr. 18/13090. Afgørelsen er til-

gængelig via ovenstående link.

Jf. betalingslovens § 64, stk. 1.

Se styrelsens praksis her: https://www.kfst.dk/betalingsmarkedet/afgorelser/styrelsesafgorelser/.

Se eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser af 6. november 2018 over for en række betalingsinstitutter:

https://www.kfst.dk/betalingsmarkedet/afgorelser/styrelsesafgorelser/.

Et betalingssystem er et system til overførsel af midler med formelle og standardiserede rutiner og fælles regler for behand-

ling, clearing eller afvikling af betalingstransaktioner, jf. betalingslovens § 7, nr. 13.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 64

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Formålet med bestemmelsen er at sikre ens behandling af forskellige betalingstjenesteudby-

dere i EU og at stimulere konkurrencen mellem disse ved at undgå en situation, hvor nogle be-

talingssystemer kan diskriminere mellem forskellige betalingstjenesteudbydere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om, at vilkår for adgang til et beta-

lingssystem for betalingstjenesteudbydere skal ændres. En overtrædelse af bestemmelsen

kan straffes med bøde.

Kravene i § 64, stk. 1, gælder, uanset om der er tale om trepartssystemer, som benytter licens-

havere, firepartssystemer eller direkte debitering.

Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at betalingssystemer ikke må pålægge betalingstje-

nesteudbydere, brugere af betalingstjenester eller andre betalingssystemer en række nær-

mere oplistede krav. Et betalingssystem må fx ikke pålægge regler, der forskelsbehandler ud-

bydere af betalingstjenester for så vidt angår deltagernes rettigheder, forpligtelser og beføjel-

ser.

Overførsel af det fulde beløb ved en betalingsordre – betalingslovens § 120

Det følger af betalingslovens § 120, stk. 1, at betalerens udbyder, betalingsmodtagerens udby-

der og deres eventuelle formidlere skal overføre det fulde beløb uden fradrag af gebyrer. Be-

stemmelsen skal sikre, at det fulde beløb, som betaleren har iværksat, kommer frem til modta-

geren. Endvidere omfatter bestemmelsen alle betalingstransaktioner, herunder kreditover-

førsler, kortbetalinger og direkte debiteringer.

En undtagelse følger af stk. 2, 1. pkt., hvorefter betalingsmodtageren og dennes udbyder kan

aftale, at udbyderen trækker sine gebyrer fra det overførte beløb, før det krediteres betalings-

modtageren. Efter stk. 2, 2. pkt., skal betalingsmodtageren særskilt oplyses i overensstem-

melse med §§ 71 og 78 om betalingstransaktionens fulde beløb og størrelsen af gebyrerne.

Regulering af gebyrer

Betalingsloven indeholder en række bestemmelser, der regulerer fastsættelsen og opkrævnin-

gen af gebyrer. Reglerne henvender sig både til betalingsmodtagere samt udbydere af beta-

lingstjenester.

__________________

Jf. betalingslovens § 64, stk. 1, sidste pkt. og nr. 2.

Jf. præambelbetragtning nr. 52 i PSD2.

Jf. præambelbetragtning pkt. 49-52.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 2.

Jf. betalingslovens § 145, stk. 2, nr. 2.

Om betalingsmodtagerens udbyders pligt til at give oplysninger til betalingsmodtageren ved enkeltstående transaktioner.

Om betalingsmodtagerens udbyders pligt til at give oplysninger til betalingsmodtageren ved transaktioner omfattet af ram-

meaftaler.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 65

BETALINGSRAPPORT 2022

Betalingslovens § 121, stk. 1 fastslår, at betalingsmodtageren skal betale de gebyrer, som den-

nes udbyder opkræver, og betaleren skal betale de gebyrer, som dennes udbyder opkræver,

når en betalingstransaktion gennemføres inden for EU. Bestemmelsen omfatter alle betalings-

transaktioner, herunder kreditoverførsler, kortbetalinger og direkte debiteringer.

Efter § 121, stk. 2, må betalingsmodtagerens udbyder ikke hindre betalingsmodtageren i at

opkræve gebyr hos betaleren for brug af det pågældende betalingsinstrument, hindre beta-

lingsmodtageren i at tilbyde betaleren en rabat eller hindre betalingsmodtageren i på anden

måde at tilskynde betaleren til at anvende et givent betalingsinstrument, jf. dog § 121, stk. 3.

Formålet med denne bestemmelse er at fremme gennemsigtigheden og konkurrencen.

Opkrævning af gebyrer – betalingslovens § 121

Betalingslovens § 121 fastsætter udgangspunktet for opkrævning af gebyrer mellem beta-

lingsmodtager og dennes udbyder samt betaler og dennes udbyder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede de nødvendige påbud for at sikre overhol-

delsen af reglerne, og en overtrædelse af betalingslovens § 120, stk. 1, kan straffes med bøde

ligesom en overtrædelse af et af styrelsens påbud.

Hvis der trækkes andre gebyrer end dem, som er nævnt i § 120, stk. 2, fra det overførte beløb,

skal betalerens udbyder sikre, at betalingsmodtageren modtager det fulde beløb. Ved beta-

lingstransaktioner, der iværksættes af eller via betalingsmodtageren, gælder forpligtelsen

imidlertid betalingsmodtagerens udbyder.

Hvis en betalingsmodtager opkræver et gebyr hos betaleren for anvendelse af et betalingsin-

strument, må gebyret dog ikke overstige betalingsmodtagerens omkostninger til at gennem-

føre betalingstransaktionen.

Betalingslovens § 121, stk. 3, modificerer dette udgangspunkt for opkrævning af gebyrer. Her-

efter må betalingsmodtageren ikke opkræve gebyrer for

anvendelsen

af betalingsinstrumen-

ter, for hvilke interbankgebyrerne er reguleret i forordningen om interbankgebyrer for kort-

baserede betalingstransaktioner – populært omtalt som ”forbuddet mod overvæltning”. Dette

gælder endvidere for visse betalingstjenester. Bestemmelsen omfatter bl.a. de mest udbredte

kortmærker i Danmark, fx Dankort, Visa og Mastercard. Det gælder både betalinger i fysisk

handel og online handel mv., og der skelnes ikke mellem debet- og kreditkort. Endvidere om-

fatter bestemmelen også digitale betalingstjenester, herunder mobile betalingsløsninger, hvor

overførslen af midler sker via en sådan betalingskorttransaktion.

På trods af formuleringen ”forbud mod overvæltning”, omfatter bestemmelsen også gebyrer,

der ikke blot ”sender” et gebyr videre fra betalingsmodtageren, som denne skal betale til sin

__________________

Jf. § 120, stk. 3.

Dvs. for de betalingstjenester, på hvilke forordning af 14. marts 2012 (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige

krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordningen (EF) nr. 929/2009 finder anvendelse,

jf. § 121, stk. 3. Denne forordning er således ikke relevant for direkte debiteringer i danske kroner.

Jf. betalingslovens § 145, stk. 2.

Jf. § 120, stk. 2, 2. pkt.

Jf. henholdsvis betalingslovens § 152, stk. 2, og stk. 3.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 66

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Forbuddet omfatter ikke transaktioner med firmakort (commercial

cards)

eller med betalings-

kort udstedt af kortordninger (kortsystemer), der er organiseret som trepartssystemer, samt

hævning af kontanter i kontantautomater eller ved disken hos en betalingstjenesteudbyder.

For disse må der således stadig opkræves gebyr af betaler (kortholder).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede de nødvendige påbud for at sikre overhol-

delsen af § 121, stk. 1-3. Overtræder en virksomhed et sådant påbud, kan dette straffes med

bøde. Endvidere er overtrædelsen af § 121, stk. 2, 1. pkt., bødebelagt direkte.

Dantaxi4x48 A/S’ manglende opdatering af betalingsterminaler, der resulterede i en op-

udbyder (kortindløser), til betaleren (kortholderen), men også gebyrer, der selvstændigt på-

lægges for

anvendelsen

af de omfattede betalingsinstrumenter.

Baggrunden for reglerne er ensretning af gebyrpraksis i EU og at sænke gebyrerne, der op-

kræves over for betalerne.

Praksis

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse i en lang række sager, navnlig ved-

rørende betalingslovens § 121, stk. 3. Eksempelvis har styrelsen fundet, at

krævning af gebyr ved brug af betalingskort, var omfattet af betalingslovens § 121, stk. 3.

Silvan A/S ligeledes havde opkrævet gebyrer ved brug af betalingskort, da deres terminaler

havde været ramt af fejl i en periode, og derfor overtrådt betalingslovens § 121, stk. 3.

I begge tilfælde fandt styrelsen også, at der var tale om en overtrædelse af tidligere udstedte

påbud.

Forbud mod anvendelse af urimelige priser og avancer i forbindelse med gennemførelse af beta-

linger – betalingslovens § 122

Betalingslovens § 122, stk. 1 forbyder, at virksomheder opkræver urimelige priser og avancer

i forbindelse med gennemførslen af betalingstransaktioner med betalingsinstrumenter, herun-

der fx kortbetalinger og overførsler via netbank eller mobile betalingsløsninger. Efter ordly-

__________________

Jf. Forordningens artikel 1, stk. 3.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 3.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 2.

Der henvises i den forbindelse til kapitel 7 om styrelsens tilsyn.

Jf. Præambelbetragtning nr. 66 i PSD2.

Se styrelsens praksis her: https://www.kfst.dk/betalingsmarkedet/afgorelser/styrelsesafgorelser/?page=0.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 18. marts 2019,

Afgørelse vedrørende Dantaxi4x48 A/S’ opkrævning af ge-

byr ved brug af betalingskort,

j.nr. 18/15680.

Betalingslovens § 122 omfatter efter sin ordlyd alle former for betalingsinstrumenter, således som disse er defineret i beta-

lingslovens § 7, nr. 18. Bestemmelsen viderefører betalingstjenestelovens § 79. Bestemmelsen blev først indført ved lov i

1999 (den dagældende betalingskortlov).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 8. oktober 2019,

Afgørelse vedrørende Silvan A/S’ opkrævning af gebyr ved

brug af betalingskort,

j.nr. 19/0654.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 67

BETALINGSRAPPORT 2022

Boks 1

Hvad er en teknisk tjene-

ste?

Der er herved taget højde for, at betalingssystemer kan organiseres på mange forskellige må-

der, og at funktioner kan foregå i forskellige virksomheder. Forbuddet mod urimelige priser

og avancer omfatter også ”tekniske tjenester” , jf. Boks 1 nedenfor.

En teknisk tjeneste kan bestå i mange ting, men mere konkret kan der blandt andet være tale

om følgende ydelser:

Håndtering og lagring af data

Databeskyttelse

Datavalidering

Drift af kommunikationsnetværk

Levering og vedligeholdelse af betalingsterminaler og betalingsmodul (payment gateway)

den og forarbejderne omfattes enhver virksomhed, der fastsætter gebyrer og vederlag

i forbin-

delse med

brug af betalingsinstrumenter. Samtidig omfatter bestemmelsen alle gebyrer og

vederlagstyper, der opkræves, når en betaling gennemføres. Bestemmelsen finder eksempel-

vis anvendelse på pengeinstitutters opkrævning af valutatillæg for brug af betalingskort i ud-

landet, da bestemmelsen omfatter ethvert gebyr fastsat i forbindelse med gennemførelse af

betalingstransaktioner med betalingsinstrumenter. Konkurrencerådet har den 30. marts 2022

truffet afgørelser om Danske Bank og Nordeas valutatillæg, der er beskrevet mere indgående i

kapitel 4.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gribe ind over for alle aktørers anvendelse af urime-

lige priser og avancer i forbindelse med gennemførsel af kortbetalinger eller direkte debite-

ring, uagtet hvilke ydelser de måtte levere, og hvordan de måtte være organiseret. Overtræ-

delser af § 122, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde.

Forarbejderne til betalingslovens § 122 præciserer nærmere, at urimelige priser og avancer er

priser og avancer, der er højere, end de ville være under virksom konkurrence. For at afgøre

dette foretages en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et kon-

kurrencepræget marked. Der stilles derfor ikke krav om et egentligt bevis for, hvad prisen el-

ler avancen ville være, men der en væsentlig sandsynliggørelse. Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan gribe ind over for aktører, der

__________________

Interbankgebyrer suppleres dog af et prisloft, som blev indført med forordningen om interbankgebyrer. Forordningen er

nærmere beskrevet nedenfor.

Jf. nærmere forarbejderne til lov nr. 217 af 13. april 1999 om ændring af lov om betalingskort m.v. (1998/1 LFS 129).

Jf. betalingslovens § 5, nr. 10.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 2.

Jf. FT 2016-17, tillæg A, bemærkninger til L 157, side 259 hs.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 68

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

1. fastsætter priser, som ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling,

2. fastsætter priser, der ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne, eller

9394

fastsætter priser, der medfører en overnormal indtjening.

Ifølge § 122, stk. 2, omfatter forbuddet også fastsættelse af gebyr mv. i forbindelse med gen-

nemførsel af direkte debitering. Herefter kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også gribe

ind, hvis gebyrerne på direkte debiteringsprodukter, der bl.a. omfatter Betalingsservice, vur-

deres at være urimeligt høje og overstiger, hvad de ville være, hvis der var virksom konkur-

rence på området.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bl.a. truffet to afgørelser, der angik, om Nets havde

opkrævet urimelige gebyrer for indløsning af dankorttransaktioner i online handlen i 2012 og

i 2013. Den første sag var foranlediget af en klage fra Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), der mente, at Dankort-indløsningsgebyrerne i online handlen var for høje og derfor i

strid med betalingstjenestelovs § 79.

Praksis

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere truffet afgørelse efter betalingstjenestelo-

vens § 79. Betalingslovens § 122, stk. 1, viderefører den tidligere bestemmelse, hvorfor

praksis efter betalingstjenestelovens § 79 også er relevant for betalingslovens § 122, stk. 1.

I den første afgørelse (FDIH1) vurderede styrelsen, at Nets’ gebyrer var for høje og derved

udgjorde en overtrædelse af betalingstjenestelovens § 79. Styrelsen påbød derfor Nets at ned-

sætte gebyrerne. På baggrund af denne afgørelse nedsatte Nets gebyrerne.

Sagen er nærmere beskrevet i afsnit 4.9.

I den anden afgørelse (FDIH2) vurderede styrelsen, at indløsningsgebyrerne fortsat var for

høje, hvorfor Nets igen blev påbudt at nedsætte gebyrerne til ikke højere end gennemsnitligt

1,20 kr. i halvandet år, hvorefter det påligger Nets ikke at overtræde betalingstjenestelovens §

79 (læs: betalingslovens § 122). Ligeledes er denne sag nærmere beskrevet i afsnit 4.9.

Nets havde som følge af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud i FDIH1 reduceret sine

indløsningsgebyrer for dankorttransaktioner i online handlen den 31. januar 2013. Ændrin-

gen bestod primært i, at Nets gjorde det billigere at modtage betalinger med dankort i beløbs-

intervallet

__________________

Ifølge forarbejderne forstås herved: ”[…]

en forretning af investeringerne i det pågældende forretningsområde, der overstiger

forrentningen for tilsvarende virksomheder i virksom konkurrence.”,

jf. FT 2016-17, tillæg A, bemærkninger til L 157, side 259

hs og 260 vs.

Jf. FT 2016-17, tillæg A, bemærkninger til L 157, side 259 hs.

Jf. FT 2016-17, tillæg A, bemærkninger til L 157, side 259 vs.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 23. maj 2013, Vurdering

af Nets’ ændring af dankortgebyrer som følge af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 30. november 2012.

Lov nr. 385 af 25. maj 2009 om betalingstjenester og elektroniske penge med senere ændringer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 30. november 2012,

FDIH’s klage over dankortgebyrer på internettet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 69

BETALINGSRAPPORT 2022

Begge afgørelser er opretholdt ved Konkurrenceankenævnets afgørelser og ved Østre Lands-

100

rets dom af 17. februar 2021, men verserer fortsat for Højesteret.

Gebyrtyper

Betalingsloven regulerer ikke nærmere, hvilke typer af gebyrer betalingsmodtageres udby-

dere (kortindløsere) kan eller skal anvende. Udbydere kan derfor vælge, om et gebyr skal

være transaktionsbestemt, udgøre en procentdel af transaktionsbeløbet eller en kombination

heraf.

Selv om § 122 gælder for alle udbyderes fastsættelse af gebyrer, betyder den ikke, at gebyrer

skal være ens for alle former for brug af et betalingskort, hvorfor der i princippet kan anven-

des forskellige gebyrer for fysisk og ikke-fysisk handel.

Betalingslovens § 122 suppleres af prismodelbekendtgørelsen, se afsnit 3.2.

Interbankgebyrforordningen fastsætter dog, at betalingsmodtagerens udbyder som udgangs-

punkt skal opkræve

individuelt specificerede gebyrer for forskellige korttyper,

medmindre beta-

101

lingsmodtageren skriftligt anmoder om ens gebyrer for forskellige korttyper.

Fordelingen af omkostninger ved driften af betalingssystemer – betalingslovens § 123

Ifølge betalingslovens § 123, stk. 1, kan en udbyder af betalingstjenester (kortindløser) på-

lægge betalingsmodtageren (forretningen) at betale til driften af et betalingssystem. Vederla-

get kan eksempelvis fastsættes til en procentsats af transaktionsbeløbet, som en fast ydelse

(abonnement) eller som en kombination af de to.

Gebyrerne fastsættes i overensstemmelse med betalingslovens § 122, og prismodelbekendtgø-

relsen, jf. ovenfor og afsnit 3.2. Til dette udgangspunkt gælder dog nogle modifikationer og

undtagelser.

Bestemmelsen i § 123, stk. 4, begrænser adgangen for udbyderen af visse typer af betalingsin-

strumenter til at kræve sine omkostninger ved driften af betalingssystemet dækket af beta-

lingsmodtageren. Det følger af bestemmelsen, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke prismodeller der kan anvendes. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte

nærmere regler om beregningen af betalingen i disse modeller, jf. betalingslovens § 123, stk. 5,

hvilket er sket i prismodelbekendtgørelsen, jf. afsnit 3.2.

Efter § 123, stk. 3, kan betalingstjenesteudbydere og betalingsmodtagere indgå aftale om beta-

ling for særlige ordninger tilknyttet det enkelte betalingsinstrument, i det omfang disse ikke

er omfattet af betalingslovens § 123, stk. 4.

__________________

100

101

Hhv. Konkurrenceankenævnets kendelse af 25. juni 2013,

Nets Holding A/S mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

og Kon-

kurrenceankenævnets kendelse af 11. december 2013,

Nets Holding A/S mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Se https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/domsafgoerelser/20210217-ostre-landsret-nets-gebyrer/.

Jf. artikel 9 (1), i interbankgebyrforordningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 70

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

En eventuel aftale om særskilt betaling for en særlig ordning skal være indgået frivilligt. Udby-

derne kan derfor ikke afvise at udbyde eksisterende ydelser med henvisning til, at der er tale

102

om en særlig ordning, som betalingsmodtager skal betale for.

Efter § 123, stk. 2, skal en udbyder fastsætte gebyrer uafhængigt af betalingsmodtagerens for-

hold ved opkrævning af gebyr fra betaler (kortholder) for betalers anvendelse af et betalings-

instrument (betalingskort). Formålet er at forhindre udbydere i at diskriminere betalingsmod-

tagerne gennem betalere afhængigt af eksempelvis betalingsmodtagerens størrelse. Udbydere

104

kan derfor ikke via gebyrfastsættelse påvirke betaleres valg af betalingsmodtager.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede de nødvendige påbud for overholdelsen af

105

disse bestemmelser, og en overtrædelse af et sådant påbud kan straffes med bøde. Endvi-

106

dere er overtrædelse af betalingslovens § 123, stk. 1 og 2, direkte pålagt bødestraf.

Erhvervsministeren kan også fastsætte nærmere regler om, hvilke særlige ordninger der kan

103

indgås aftale om.

Hvis danske forbrugere handler

”uopfordret”

i udenlandske netbutikker, der ikke direkte

Reglerne for, hvornår de såkaldte informationssamfundstjenester er undtaget fra betalingslo-

107

108

ven, følger dels af e-handelsdirektivet , dels af e-handelsloven . Definitionen på ”informati-

onssamfundstjenester” følger af e-handelslovens § 2, nr. 1, jf. Boks 2.

henvender sig til det danske marked. Her vil det være lovgivningen i den enkelte netbutiks

hjemland, der gælder for forretningens (betalingsmodtagerens) fastsættelse og opkrævning

af gebyrer for betaling med betalingskort, der ikke er omfattet af forbuddet mod overvælt-

ning i § 121, stk. 3.

Hvis betalingsmodtagere, der er etableret i andre EU/EØS-lande, leverer såkaldte

”informa-

tionssamfundstjenester”

til danske forbrugere, finder betalingsloven heller ikke anvendelse.

Her vil det ligeledes være lovgivningen i den enkelte betalingsmodtagers hjemland, der

gælder.

Der er dog to situationer, hvor betalingslovens regler som udgangspunkt ikke gælder for beta-

lingsmodtagers salg af varer og tjenesteydelser i online handlen.

Lovens rækkevidde

Som udgangspunkt gælder betalingslovens regler alle betalingsmodtagere, der sælger varer og

tjenesteydelser på det danske marked. Betalingsmodtagere, der ikke er etableret i Danmark, fx

ved et datterselskab eller en filial, men som via internettet henvender sig til danske forbru-

gere, skal ligeledes overholde betalingslovens regler.

__________________

102

103

104

105

106

107

Jf. betalingslovens § 145, stk. 2, og § 152, stk. 3.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 2.

Jf. FT 2016-17, tillæg A, bemærkninger til L 157, side 261, vs.

Jf. § 123, stk. 6. Denne bemyndigelse er endnu ikke udnyttet.

Jf. FT 2016-17, tillæg A, bemærkninger til L 157, side 261, vs.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjene-

ster, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 2000, nr. L 178 af 17. juli 2000, s. 1-16).

Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.

108

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 71

BETALINGSRAPPORT 2022

Boks 2

Definition af informations-

tjenester

E-handelslovens § 2, nr. 1, definerer tjenester i informationssamfundet (informationssam-

fundstjenester) som…

… ”enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte og som leveres online (ad elektronisk vej over

en vis distance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.”

Ved en ”tjenestemodtager” forstås enhver fysisk eller juridisk person, der modtager og an-

vender en informationssamfundstjeneste, jf. e-handelslovens § 2, nr. 4.

Boks 3

E-handelslovens formål

Når forbrugere (kortholder) betaler med betalingskort mv. for at købe disse tjenester i online

handlen, gælder de danske gebyrregler som udgangspunkt ikke.

E-handelsloven indeholder et afsenderlandsprincip. Danske myndigheder kan derfor – som

hovedregel – ikke gribe ind over for udbydere af informationssamfundstjenester, der retter

deres aktiviteter mod det danske marked, når forretningerne er etableret i et andet EU/EØS-

land, jf. e-handelslovens § 4.

Informationssamfundstjenester er tjenester, hvor forbrugerne af sig selv kontakter udbyderen

og beder om tjenester, som derpå leveres online. Det kan fx være flybilletter, som forbrugerne

bestiller, betaler for og får leveret via internettet eller til deres mobiltelefon fra et flyselskab

etableret i et andet EU/EØS-land.

EU-regulering

Det andet betalingsdirektiv (PSD2)

Det andet betalingsdirektiv er, som nævnt, gennemført i flere af betalingslovens bestemmel-

ser, og danner derfor grundlag for fortolkningen af betalingsloven. Derfor redegøres der ikke

særskilt for indholdet af direktivet.

Interbankgebyrforordningen

Interbankgebyrforordningen finder direkte anvendelse i Danmark. Konkurrence- og Forbru-

109

gerstyrelsen fører tilsyn med flere af forordningens bestemmelser.

En del af betalingsområdets regulering følger direkte af forordninger eller er en gennemførsel

af direktiver. Der er ikke sket ændringer af den relevante EU-regulering siden seneste beta-

lingsrapport, hvorfor der i det følgende alene redegøres for indholdet af den hidtidige regule-

ring.

__________________

109

Jf. betalingslovens § 145, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 72

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Interbankgebyrer er gebyrer, der betales direkte eller indirekte mellem kortudsteder og kort-

110

indløser, som deltager i en kortbaseret betalingstransaktion, for hver enkelt transaktion. Det

bemærkes, at bestemmelserne om interbankgebyrer ikke finder anvendelse på betalingskort-

systemer (betalingskortordninger) med tre parter og firmakort. Disse betalingskort er ikke

111

omfattet af betalingslovens § 121, stk. 3.

Det bemærkes at overtrædelse af hver enkelt af interbankgebyrforordningens bestemmelser

112

kan straffes med bøde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ligeledes udstede de nød-

113

vendige påbud.

Der foreligger på nuværende tidspunkt kun praksis vedrørende artikel 4 og artikel 8, stk. 6.

Artikel 3-5, loft på interbankgebyrer

Artikel 3-5 regulerer interbankgebyrerne for debet- og kreditkorttransaktioner.

Til gengæld finder artikel 3, stk. 3, ikke anvendelse efter 9. december 2020, hvorfor medlems-

stater ikke længere kan tillade anvendelsen af et vægtet gennemsnit på 0,20 pct. af den gen-

nemsnitlige årlige transaktionsværdi for debetkort for hver betalingskortsystem. Herefter skal

reglerne i artikel 3, stk. 1 og 2 anvendes, jf. nedenfor.

Artikel 4, stk. 1, fastsætter et lignende loft for kreditkorttransaktioner, dog på 0,30 pct. Det er

ikke muligt at modificere dette udgangspunkt.

De to bestemmelser suppleres af artikel 5, der forbyder enhver omgåelse af de to bestemmel-

ser. Dette skal sikre, at der ikke gennem alternative gebyrstrømme opkræves højere gebyrer.

Medlemsstaterne kan fastsætte et lavere procentuelt loft end 0,20 pct., der kan suppleres af et

114 115

loft på et fast beløb . Beregningsmetoden reguleres af artikel 3, stk. 4.

Ifølge artikel 3, stk. 1, må interbankgebyret for debetkorttransaktioner ikke overstige 0,20 pct.

af transaktionens værdi. Betalingstjenesteudbydere kan derfor bestemme størrelsen af inter-

bankgebyret, så længe den ikke overstiger denne tærskel.

Artikel 3 indeholder endvidere bestemmelser, der giver den tilsynsførende myndighed mulig-

hed for at indhente de nødvendige oplysninger for kontrollen af korrekt anvendelse af artikel

3-5.

Praksis

På baggrund af en undersøgelse af interbankgebyrer traf Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

__________________

110

111

112

113

114

115

Jf. interbankgebyrforordningen, art. 2, nr. 10.

Jf. betalingslovens § 152, stk. 3.

Jf. betalingslovens § 145, stk. 2.

Der henvises til afsnittet af Regulering af gebyrer.

Dog aldrig, så summen overstiger de 0,20 pct.

Jf. interbankgebyrforordningen, art. 3, stk. 2, litra a.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 73

BETALINGSRAPPORT 2022

den 12. marts 2019 afgørelse i medfør af interbankgebyrforordningens artikel 4. Styrelsen på-

bød Danske Bank A/S at ophøre med at tilbyde eller kræve et interbankgebyr per transaktion,

der udgjorde mere end 0,3 pct. af transaktionens værdi for kreditkorttransaktioner. Afgørel-

sen vedrørte primært kort af typen ”Corporate

Mastercards med privat hæftelse”,

der har be-

grænset udbredelse blandt danske kunder. Danske Bank samarbejdede med styrelsen om sa-

gen og oplyste, at pengeinstituttet har gennemført en række tiltag for at sikre efterlevelse af

116

forordningens artikel 4.

Artikel 7, adskillelse af betalingskortordning og behandlingsenhed

Artikel 7, stk. 1, regulerer forholdet mellem betalingskortordninger og behandlingsenheder.

Bestemmelsen opstiller en række krav angående uafhængighed samt et forbud mod diskrimi-

nering og bundling af priser. Formålet med bestemmelsen er at skabe bedre mulighed for kon-

kurrence om behandling af transaktioner med betalingskort inden for de respektive betalings-

kortordninger.

”Enheden” eller ”det beslutningstagende organ”, der har ansvaret for betalingskortordningen,

og den juridiske enhed, der varetager behandling af transaktionerne, skal derfor være adskilt

regnskabsmæssigt, organisatorisk og beslutningsmæssigt.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (European Banking Authority, EBA) har iht. artikel 7,

stk. 1a, jf. også artikel 7, stk. 6, udarbejdet nærmere tekniske standarder for adskillelsen, som

117

EU-Kommissionen godkendte 4. oktober 2017.

Den kompetente myndighed i medlemsstaten kan afkræve en betalingskortordning en uaf-

118

hængig rapport, der bekræfter overholdelsen af forpligtelserne i artikel 7, stk. 1.

Artikel 7, stk. 3-5, fastsætter også en række krav til de standarder og betingelser, der er til-

knyttet behandling af en ordnings betalingskort:

Restriktionerne kan i princippet både være fastsat i forhold til licensaftaler (fx i forholdet mel-

lem betalingskortordning og kortudsteder/-indløser), i forhold til udstedelse (forholdet mel-

lem kortholder og -udstederen) og i forhold til indløsning (forholdet mellem kortindløseren og

betalingsmodtageren).

Artikel 6, licenser og territoriale restriktioner

Artikel 6 forbyder territoriale restriktioner i licensaftaler eller lignende bestemmelser tilknyt-

tet en betalingskortordning. Det er ikke nærmere defineret i forordningen, hvad territoriale

restriktioner er.

__________________

116

117

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 12. marts 2019,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbud til Danske

Bank A/S,

j.nr. 18/10859. Afgørelsen kan læses her: https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/afgoerel-

ser/2019/20190502-konkurrence-og-forbrugerstyrelsens-pabud-til-danske-bank-a-s/.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 7, stk. 2.

118

Kommissionen foretog dog en række ændringer til EBA’s udkast til tekniske standarder, førend Kommissionen kunne god-

kende disse. Se https://ec.europa.eu/competition/sectors/financial_services/commission_letter_eba_2017_en.pdf. De tekni-

ske standarder forefindes i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/72 af 4. oktober 2017 om supplerende regler

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 74

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Betalingskortordninger skal give mulighed for at sikre, at godkendelses- og clearingmedde-

lelser i forbindelse med enkeltstående kortbaserede betalingstransaktioner kan adskilles

119

og behandles af forskellige behandlingsenheder,

Territorial forskelsbehandling i de bestemmelser om behandling, som betalingskortordnin-

120

ger anvender, er forbudt,

Behandlingsenheder i Unionen skal sikre, at deres system er teknisk interoperabelt med

systemer i andre behandlingsenheder i Unionen ved at bruge standarder, som er udviklet af

121

internationale eller europæiske standardiseringsorganer og

Betalingskortordninger må ikke vedtage eller anvende forretningsbestemmelser, der be-

122

grænser interoperabiliteten blandt behandlingsenheder i Unionen.

Artikel 8, co-badging og ”frit valg”

Det overordnede formål med artikel 8 er at styrke ”inter-brand”-konkurrencen mellem beta-

lingskortordninger. Navnlig ved, at en særlig ordning ikke skal sikres særlig status via aftaler,

da valget af betalingsapplikation skal ligge hos forbrugeren for at sikre effektiv konkurrence

123

mellem varemærker, dvs. kortmærkerne.

Co-badging

Bestemmelsen finder anvendelse på forholdet mellem aktørerne i firepartsmodellen (beta-

lingskortordning (kortselskab), kortudsteder, kortindløser, betalingsmodtager og betaler

(kortholder).

Disse regler sigter på at skabe mulighed for, at forskellige aktører kan behandle en given kort-

transaktion. Overordnet skal betalingskortordningen sikre, at godkendelses- og clearingsmed-

delelser ikke er låst til én behandlingsenhed, men kan varetages af konkurrerende aktører. Det

fordrer dels, at der ikke er territoriale krav i bestemmelser om behandling, dels at systemet er

teknisk interoperabelt med andre behandlingsenheder i EU.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 3-5, hvorefter betalingskortordninger ikke må

forskelsbehandle kortindløsere eller -udstedere i forbindelse med co-badging eller opkræv-

ning af gebyrer, hvis et givent betalingsvaremærke ikke benyttes på et co-badget betalingsin-

strument. En betalingskortordning kan derfor ikke aftale med en specifik udsteder at co-badge

givne kortmærker, uden at andre kortudstedere har samme mulighed. Eventuel forskelsbe-

124

handling skal begrundes objektivt og være ikke-diskriminerende.

Forordningens artikel 8, stk. 1, indeholder et forbud mod, at betalingskortordninger eller li-

censaftaler gør det svært for, eller forhindrer, at en kortudsteder co-badger to eller flere beta-

lingsvaremærker (kortmærker) eller -applikationer på ét kort.

__________________

119

120

121

122

123

124

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 7, stk. 3.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 7, stk. 4.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 7, stk. 5, 1. pkt.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 7, stk. 5, 2. pkt.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 8, stk. 3.

Jf. præambelbetragtning nr. 40 i interbankgebyrforordningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 75

BETALINGSRAPPORT 2022

En betalingskortordning må endvidere ikke opkræve gebyrer eller lignende med henblik på at

125

begrænse brugen af det konkurrerende betalingsvaremærke på samme betalingskort.

Endelig må ingen aktører i forbindelse med co-badgede betalingskort anvende tekniske foran-

staltninger eller lignende, som tvinger transaktionerne (som styrelsen forstår som den tekni-

ske behandling af disse) gennem en specifik kanal eller behandlingsenhed. Sådanne foranstalt-

126

ninger skal være ikke-diskriminerende. Eksempelvis vil det være diskriminerende at kræve

en række sikkerhedskrav til et givent betalingsvaremærke frem for et andet på et co-badged

betalingskort uden objektivt at kunne begrunde dette.

Frit valg af co-badgede betalingskort

I artikel 8, stk. 2, gives forbrugeren (kortholderen) en øget mulighed for at vælge, hvilke beta-

lingskortvaremærker, forbrugeren ønsker at sammensætte på et givent betalingskort.

Efter ordlyden får forbrugeren mulighed for over for en betalingstjenesteudbyder (kortudste-

der) at kræve, at denne skal udstede et kort med mere end ét betalingsvaremærke på (fx Ma-

stercard, Visa, Diners etc.). Det er imidlertid en betingelse, at forbrugeren er berettiget til et

127

kort med de pågældende mærker, og at udstederen i det hele taget tilbyder co-badging.

Valgfrihed i betalingsøjeblikket

Forordningens artikel 8, stk. 6, vedrører selve betalingsøjeblikket og skal give betaleren (kort-

holderen) øget valgfrihed i forbindelse med brug af et co-badget betalingsinstrument. Ingen

aktører, der er involveret i gennemførelsen af en betalingstransaktion, må hindre eller be-

grænse betalerens mulighed for at vælge det betalingsvaremærke, denne ønsker på et givent

co-badget betalingsinstrument.

Det bemærkes, at ansvaret for dette gælder alle aktører, dvs. terminalleverandører, indløsere,

udstedere, betalingskortordninger og andre udbydere af tekniske tjenester i forbindelse med

betalingstransaktionen.

Betalingsmodtagere har dog muligheden for at installere et prioriteret valg på deres termina-

ler, så terminalen eksempelvis er indstillet til at foreslå Dankort ved brug af Visa/Dankort. Be-

taleren (kortholderen) skal dog altid have mulighed for at ændre denne prioritering.

I forbindelse med brug af et co-badget betalingsinstrument såsom Visa/Dankort kan bestem-

melsen om frit valg af betalingsvaremærke - i kraft af den øgede valgfrihed – bidrage til en

mere effektiv konkurrence mellem forskellige betalingskort.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke regulerer, hvorvidt der må kræves betaling for udvikling

af disse løsninger, jf. dog stk. 4, hvor det fremgår, at der ikke må opkræves ”strafgebyrer”, hvis

der anvendes en anden betalingskortordning end den ønskede.

__________________

125

126

127

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 8, stk. 4.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 8, stk. 5.

DA:”[…]

forudsat at betalingstjenesteudbyderen tilbyder en sådan tjeneste.”

EN:”[…]

provided that such a service is offered by the payment service provider.”

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 76

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse i en række sager vedrørende mang-

lende mulighed for ”frit valg” af betalingsvaremærke. De pågældende sager har vedrørt beta-

lingsmodtageren og har blandt andet vedrørt Coop Danmark A/S, der ikke gav betalere mulig-

hed for i fysisk handel frit at vælge mellem VISA-siden og Dankortsiden på deres VISA/Dan-

128

kort, når de betalte. Styrelsen har truffet lignende afgørelse over for Dagrofa ApS, og PayEx

Danmark A/S.

Praksis

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på nuværende tidspunkt alene truffet afgørelse om

overtrædelse af forordningens artikel 8, stk. 6.

Endvidere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen truffet afgørelse over for Coop Danmark

A/S, og påbudt at det skal sikres, at betaleren frit kan vælge betalingsvaremærke og/eller be-

talingsapplikation. Dette påbud vedrørte betalingsfunktionen i Coops medlemsapp, hvor funk-

129

tionaliteten ikke efterlevede forordningens artikel 8, stk. 6.

Artikel 9, forbud mod blandede priser

Udgangspunktet efter artikel 9, stk. 1, skal indløsere tilbyde individuelt specificerede priser

130

for forskelige kategorier af betalingskort og -varemærker til forretningerne. Formålet er

samlet set at skabe gennemsigtighed i prisstrukturen og derved gøre det nemmere for forret-

ningen at vurdere hvilke betalingskort, der er mest attraktive.

Forretningen skal ud fra indløserens prissætning kunne se, hvilke betalingskort der er dyre,

og hvilke der er billige. Forpligtelsen omfatter differentierede gebyrer på tværs af betalings-

kortvaremærker, samt forskellige kategorier. Dertil kommer, at indløseren skal oplyse om in-

131

terbankgebyrer og ordningsgebyrer for de forskellige betalingskort.

Det er forsat muligt for forretningen at anmode om såkaldt ”blandede gebyrer”, dvs. ens geby-

132

rer for forskellige kategorier af betalingskort og for forskellige betalingskortvaremærker.

__________________

128

129

130

131

132

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 24. januar 2019,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til Coop

Danmark A/S,

j.nr. 18/08129-34. Afgørelsen kan læses her; https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/afgoerel-

ser/2019/20190221-konkurrence-og-forbrugerstyrelsens-pabud-til-coop-danmark-a-s/.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 9, stk. 1.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 9, stk. 2.

Jf. interbankgebyrforordningen, artikel 9, stk. 1, sidste led, og stk. 2, sidste led.

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 5. april 2018,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til Coop Dan-

mark A/S,

j.nr. 18/08129-5. Afgørelsen kan læses her: https://www.kfst.dk/afgorelser-ruling/betalingskort/afgoerel-

ser/2018/20180405-pabud-til-coop-danmark-a-s/.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 77

BETALINGSRAPPORT 2022

Artikel 10, ”Honour all cards”-rule

Forordningens artikel 10 vedrører forretningens valg eller fravalg af visse betalingskort. For-

målet er, at forretningen får muligheden for kun at modtage de betalingskort, som forretnin-

gen ønsker, uden at indløseren eller betalingskortordningen påtvinger forretningen andre

kort.

Den historiske baggrund for artikel 10, er de såkaldte ”honour

all cards”-regler.

Dette var afta-

levilkår, hvor betalingskortordninger krævede, at en forretning, hvis den blot ønskede at mod-

tage ét af ordningens betalingskort, skulle modtage alle ordningens betalingskort, modsat reg-

len i artikel 10.

Artikel 10, stk. 2 undtagelsesbestemmelse for så vidt angår samme kategori af betalingskort

inden for en given ordning, der er omfattet af samme interbankgebyrloft.

Ifølge artikel 10, stk. 4, skal det være muligt for forbrugeren at få et hurtigt overblik over,

hvilke betalingskort forretningen modtager.

Udstedere skal ifølge artikel 10, stk. 5, sikre, at betalingskort kan identificeres elektronisk og

visuelt, så det kan fastslås, hvilken kategori de tilhører. Den elektroniske identificering kan

133

f.eks. tilknyttes kortets BIN-nummer eller kortets EMV-chip.

Formålet er, at en betalingsmodtager får mulighed for at tilbyde rabatter eller benytte andre

redskaber for at tilskynde forbrugeren til at bruge betalingskort, som betalingsmodtageren

anser mest hensigtsmæssige.

Bekendtgørelser

Artikel 11, styring af forbrugere mod udvalgte betalingskort

Slutteligt forbyder forordningens artikel 11 bestemmelser, der hindrer betalingsmodtageren i

at styre forbrugeren (betaleren) mod de betalingskort, betalingsmodtageren måtte ønske.

Ændringer

Bekendtgørelse om interbankgebyrer for indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktio-

ner

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen førte tilsyn med bekendtgørelse om interbankgebyrer

for indenlandske forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner, der var udstedt i medfør af be-

talingslovens dagældende §§ 122, stk. 2 (nu stk. 3) og 152, stk. 7.

Bekendtgørelsen fastsatte, at betalingstjenesteudbydere i forbindelse med forbrugerrelate-

rede debetkorttransaktioner ikke måtte tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion,

__________________

133

Der er udstedt en række bekendtgørelser i medfør af betalingsloven, der supplerer både beta-

lingsloven og den øvrige regulering. I det følgende redegøres først for ændringer i disse regler

og dernæst for reglernes indhold i øvrigt.

Se evt. https://www.e-csg.eu/scs-volume-v8.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 336: Orientering vedr. betalingsrapport 2022, fra erhvervsministeren

SIDE 78

BILAG 2 REGLER PÅ BETALINGSOMRÅDET

som udgjorde mere end 0,20 pct. af transaktionens værdi. Dette kunne dog være et vægtet

135

gennemsnit beregnet på årsbasis.

134

136

Bekendtgørelse ophævedes automatisk 9. december 2020, hvorfor forholdene nu reguleres

af interbankgebyrforordningens artikel 3.

Bekendtgørelsen fastsætter, at alle indløsere har pligt til på en tydelig måde at offentliggøre

deres maksimale gebyrer, som de pålægger betalingsmodtagere, i forbindelse med betalings-

transaktioner.

Bekendtgørelse om offentliggørelse af maksimale gebyrer for betalingsmodtagere i fy-

sisk handel

Erhvervsministeren kan i medfør af betalingslovens § 123, stk. 5, 2. pkt., fastsætte supple-

rende regler for betalingsinstrumenter omfattet af § 123, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet

ved udstedelse af bekendtgørelse om offentliggørelse af maksimale gebyrer for betalingsmod-

137

tagere i fysisk handel .

Bestemmelsen omfatter alle betalingskort, både debet- og kreditkort, der kan bruges hos beta-

lingsmodtagere i den fysiske handel.

Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, at betalingsmodtageren kun må opkræve gebyrer fra betale-

ren, hvis betalingsmodtageren i forbindelse med transaktionens gennemførelse

med sikkerhed

kan fastslå, at transaktionen ikke er omfattet af betalingslovens § 121, stk. 3.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at indløsere skal offentliggøre det maksimale gebyr for

hver enkelt type betalingsinstrument, de indløser. Opkræver de samme maksimalgebyr for

forskellige betalingskort, er det tilstrækkeligt at offentliggøre én gebyrsats. Det skal dog angi-

ves, hvilke betalingskort det gælder for. Hvis en indløser opkræver forskellige maksimalgeby-

rer for forskellige betalingskort, fx danske og udenlandske, skal hvert af disse gebyrer offent-

138

liggøres.

__________________

134

135

136

137

Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Jf. bekendtgørelsens § 2.

Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2-3.

138

Bekendtgørelse nr. 1364 af 1. december 2017 om offentliggørelse af maksimale gebyrer for betalingsmodtagere i fysisk han-

del.