ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 326
Offentligt

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Dato:

9. juni 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2018-0091-0183

Dok.:

2442824

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om æn-

dring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tje-

nesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv

2002/65/EF

Nyt notat.

KOM (2022) 204 endelig.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 et direktivforslag om ændring af

direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser

indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF. Med forsla-

get sigtes der mod at forenkle og modernisere den lovgivningsmæssige

ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve det gældende direktiv

om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og samtidig indsætte relevante

bestemmelser i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerret-

tighedsdirektivet). Det overordnede formål med direktivforslaget er at

fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser på det

indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Det foreslås bl.a. at udvide visse bestemmelser i forbrugerrettighedsdirek-

tivet til også at gælde for finansielle tjenesteydelser, herunder bestemmelser

om håndhævelse og sanktioner. Endvidere foreslås det at modernisere op-

lysningspligterne ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, samt at indføre

en fortrydelsesknap med henblik på at sikre forbrugeren en nem adgang til

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

at fortryde en fjernsalgsaftale om levering af finansielle tjenesteydelser. En-

delig foreslås to nye bestemmelser, der skal forbedre retfærdigheden for

forbrugeren ved køb af finansielle tjenesteydelser online.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen på områ-

det for aftaler om finansielle tjenesteydelser er effektiv og tidssvarende, og

regeringen er derfor generelt positiv over for forslaget. Regeringen finder

det positivt, at der lægges op til at modernisere oplysningspligter og sikre

retfærdighed online. Regeringen finder desuden, at det giver mening at

samle reglerne i et direktiv, hvilket i vidt omfang afspejler den danske im-

plementering. Regeringen finder dog, at visse af de foreslåede bestemmelser

giver anledning til tvivl om forståelsen.

Forslaget forventes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der

lægges op til en øget sanktionering af reglerne. Forslaget forventes endvi-

dere at kunne medføre administrative byrder for leverandører af finansielle

tjenesteydelser.

2. Baggrund

Kommissionen gennemførte i 2019-2020

et ”fitness-check” (REFIT)

af det

gældende direktiv nr. 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

til forbrugere (fjernsalgsdirektivet) fra 2002. Formålet var at vurdere, om

direktivet har opfyldt dets målsætninger og virker efter hensigten. Evalue-

ringen af direktivet blev offentliggjort den 5. november 2020.

Resultaterne af evalueringen kan overordnet sammenfattes i to konklusio-

ner.

For det første

viste evalueringen, at der efter fjernsalgsdirektivets

ikrafttræden er vedtaget en række sektorspecifikke EU-retsakter (som f.eks.

forbrugerkreditdirektivet og realkreditdirektivet) og horisontal EU-lovgiv-

ning (som f.eks. databeskyttelsesforordningen), som dækker aspekter af for-

brugernes forhold og rettigheder i forbindelse med aftaler om finansielle tje-

nesteydelser. Det har medført, at direktivets relevans og anvendelse er ble-

vet reduceret.

For det andet

viste evalueringen dog, at fjernsalgsdirektivet

fortsat er relevant på en række områder, og at direktivet udgør et sikkerheds-

net, som garanterer forbrugerne et vist beskyttelsesniveau, hvis en fjern-

salgsaftale ikke er omfattet af anden EU-lovgivning.

Herudover har digitaliseringen betydet, at området for finansielle tjeneste-

ydelser har udviklet sig, således at der er kommet nye aktører til (f.eks. fin-

techvirksomheder) samt nye forretningsmodeller og distributionskanaler

(f.eks. finansielle tjenesteydelser, der sælges online).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Den 13. november 2020 præsenterede Kommissionen meddelelsen om

”En

ny forbrugerdagsorden - om styrkelse af forbrugernes stilling med henblik

på at opnå bæredygtig genopretning”. Med meddelelsen fastlagde Kommis-

sionen en samlet tilgang til EU’s politikområder, der har særlig relevans for

forbrugerne.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse har Rådet i januar 2021

vedtaget rådskonklusioner. Af rådskonklusionerne fremgår, at Rådet støtter

Kommissionens planer om at revidere fjernsalgsdirektivet, især med henblik

på at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre specifikke foranstalt-

ninger til forebyggelse af bl.a. misinformation af forbrugerne. Rådet har i

den forbindelse understreget behovet for, at forbrugere prækontraktuelt

modtager klare, nødvendige og passende oplysninger for at kunne træffe in-

formerede valg og samtidig undgå såkaldt information overload. Rådet har

desuden understreget, at den dynamiske og hurtige transformation af finan-

sielle detailtjenesteydelser, som gør nye digitale kanaler og produkter til-

gængelige for forbrugerne, kræver lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige

tilgange for at beskytte forbrugernes interesser.

Direktivforslaget, som er en opfølgning på evalueringen, er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 12. maj 2022. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 114 og 169 om harmonisering af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og målsætning og for-

anstaltninger vedrørende forbrugerbeskyttelse, og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forenkle og modernisere den lovgivningsmæs-

sige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve det gældende fjern-

salgsdirektiv og samtidig indsætte relevante bestemmelser i direktiv

2011/83/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet), hvis

anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle tjenesteydelser.

Det overordnede formål, som forbliver uændret, er at fremme indgåelsen af

fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser på det indre marked og sam-

tidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

3.1. Forbrugerrettighedsdirektivets anvendelse på finansielle tjeneste-

ydelser

Det gældende forbrugerrettighedsdirektiv finder ikke anvendelse på finan-

sielle tjenesteydelser. Det foreslås, at forbrugerrettighedsdirektivets anven-

delsesområde udvides, således at visse af direktivets bestemmelser også skal

omfatte aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det gælder for

følgende bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet:

Direktivets bestemmelser om formål, definitioner, forrang, harmo-

niseringsniveau og direktivets ufravigelige karakter.

Direktivets bestemmelse, som skal sikre, at erhvervsdrivende ikke

må opkræve gebyrer i forbindelse med anvendelsen af et betalings-

middel, der overstiger de udgifter, der afholdes af den erhvervsdri-

vende i forbindelse med anvendelsen af betalingsmidlet.

Direktivets bestemmelse, som skal sikre, at forbrugeren ikke kan

blive forpligtet til at betale mere end basistelefontaksten, hvis for-

brugeren kontakter den erhvervsdrivende ved en telefontjeneste,

som den erhvervsdrivende har stillet til rådighed.

Direktivets krav om, at forbrugeren skal samtykke til eventuelle eks-

tra betalinger ud over betalingen for den primære ydelse, inden afta-

len indgås.

Direktivets bestemmelser om håndhævelse og sanktioner.

Direktivets bestemmelse om information til forbrugere og erhvervs-

drivende om national lovgivning, der gennemfører forbrugerret-

tighedsdirektivet.

Ved at udvide anvendelsesområdet for visse af forbrugerrettighedsdirekti-

vets bestemmelser, sikres det, at aftaler om fjernsalg af finansielle tjeneste-

ydelser underlægges lignende bestemmelser som andre fjernsalgsaftaler.

Hvis der er tale om en aftale om finansielle tjenesteydelser, der bliver efter-

fulgt af en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis periode,

er det gældende fjernsalgsdirektiv afgrænset til den første aftale om tjene-

steydelser. Det betyder f.eks., at ved oprettelsen af en bankkonto vil selve

oprettelsen udgøre den første aftale, som vil være omfattet af direktivet,

hvorefter f.eks. indsættelse af penge på kontoen vil udgøre de efterfølgende

enkeltoperationer. Denne afgrænsning foreslås videreført i forbrugerret-

tighedsdirektivet.

3.1.1. Særligt om sanktioner

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder en sanktionsbestemmelse, som

forpligter medlemsstaterne til at sikre effektive sanktioner for overtrædelse

af forbrugerrettighedsdirektivets bestemmelser. Det følger endvidere af be-

stemmelsen, at medlemsstaterne skal indføre maksimumbøder på mindst 4

pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning ved udbredte overtrædelser.

Det foreslås, at aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser ligeledes

skal være omfattet af denne sanktionsbestemmelse.

3.2. Nye bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet

Det foreslås desuden at indsætte et nyt kapitel IIIa i forbrugerrettighedsdi-

rektivet, som skal finde anvendelse på aftaler om fjernsalg af finansielle tje-

nesteydelser. De nye bestemmelser gennemgås i det følgende:

3.1.1. Oplysningspligter (art. 16 a)

Der foreslås indsat en bestemmelse om krav til oplysninger, der skal gives

til forbrugeren inden denne bindes af en aftale om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser.

De foreslåede oplysningspligter svarer i vid udstrækning til de oplysnings-

pligter, der i kraft af det gældende fjernsalgsdirektiv allerede gælder ved

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Med bestemmelsen foreslås dog en

række ændringer, der har til formål at modernisere bestemmelsen om retten

til oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Der fastsættes således bestemmel-

ser om:

- hvilke oplysninger der skal gives til forbrugeren (f.eks. oplysning

om e-mailadresse, risiko og afkast, samt oplysning om

–

hvis rele-

vant

–

at en pris er personaliseret),

- hvordan oplysninger skal gives til forbrugeren (f.eks. muligheden

for at anvende lagdeling af oplysninger, dvs. at visse oplysninger

fremhæves og andre oplysninger gives via links eller lignende),

- samt hvornår oplysningerne skal nå frem til forbrugeren, idet det

som standard angives, at oplysningerne skal gives til forbrugeren

mindst én dag før forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg.

3.1.2. Fortrydelsesret (art. 16 b og art. 16 c)

Der foreslås indsat en bestemmelse om fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler

om finansielle tjenesteydelser i art. 16 b. Fortrydelsesretten skal ikke finde

anvendelse på finansielle tjenesteydelser, hvor prisen afhænger af udsving

på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse

på.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelse svarer i vid udstrækning til den fortrydelsesret,

der i kraft af det gældende fjernsalgsdirektiv allerede gælder ved fjernsalg

af finansielle tjenesteydelser. Der lægges op til, at den mulighed, som med-

lemsstaterne har haft til at undtage visse aftaler om finansielle tjenesteydel-

ser fra fortrydelsesretten, fjernes.

Det foreslås, som noget nyt, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren

mulighed for at benytte en fortrydelsesknap, så det gøres nemmere at udøve

fortrydelsesretten.

Knappen skal være tydeligt mærket med ordene ”Fortryd

aftale” eller en tilsvarende utvetydig formulering,

og skal være placeret på

en fremtrædende måde i hele den periode, hvor fortrydelsesretten er gæl-

dende.

Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse om betaling af ydelser leveret

inden udøvelsen af fortrydelsesretten i art. 16 c. Den foreslåede bestem-

melse svarer i vid udstrækning til bestemmelsen om betaling af ydelser le-

veret inden udøvelsen af fortrydelsesretten i det gældende fjernsalgsdirek-

tiv.

3.1.3. Fyldestgørende redegørelse

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, som skal sikre, at de erhvervsdri-

vende inden indgåelsen af en fjernsalgsaftale om finansielle tjenesteydelser

giver forbrugeren en fyldestgørende redegørelse for de relevante oplysnin-

ger for aftalen. Redegørelsen skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere,

om den foreslåede aftale og de tilknyttede tjenesteydelser er tilpasset for-

brugerens behov og finansielle situation.

Redegørelsen skal omfatte de oplysninger, der skal gives forbrugeren forud

for aftaleindgåelsen, de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,

og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for for-

brugeren, herunder konsekvenserne ved forbrugerens manglende eller for-

sinkede betaling.

Det foreslås, at forbrugeren skal have ret til at få personlig betjening, hvis

den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, som f.eks. robotværktøjer,

til at give disse informationer.

3.1.4. Yderligere beskyttelse i forbindelse med onlinegrænseflader

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, som skal sikre, at den erhvervsdri-

vende ikke anvender sin onlinegrænseflades struktur, udformning, funktion

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

eller driftsmetode på en måde, der kan forvride eller begrænse forbrugerens

evne til at træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger eller valg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålene

med direktivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

alene, da den grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser

forventes at stige som følge af digitaliseringen og nye digitale aktørers po-

tentielle indtræden på det finansielle marked.

Derfor er det nødvendigt med en indsats på EU-plan for at sikre et velfun-

gerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og fri ud-

veksling af tjenesteydelser.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at

modernisere og erstatte det eksisterende fjernsalgsdirektiv, regeringens

holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Forbrugeraftaleloven

Det nuværende fjernsalgsdirektiv er hovedsageligt implementeret i forbru-

geraftaleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler

og den erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugeren med henblik på at

indgå en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en

erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbru-

geren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Forbrugeraftaleloven fin-

der ikke anvendelse på forsikringsaftaler, som er omfattet af forsikringsaf-

taleloven (se nedenfor).

6.1.1. Oplysningspligter

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger for-

brugeren skal have, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en fi-

nansiel tjenesteydelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Det betyder, at den erhvervsdrivende bl.a. skal oplyse om tjenesteydelsens

vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, tjenesteydelsens sam-

lede pris, vilkår om betaling og levering, fortrydelsesret, klageadgang, særlige

risici ved tjenesteydelsen mv. Det vil desuden kunne straffes med bøde, så-

fremt den erhvervsdrivende ikke oplyser om eksistensen af en fortrydelsesret.

Såfremt den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik

på at indgå en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den er-

hvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen blandt andet oplyse forbrugeren

om den erhvervsdrivendes identitet og formålet med henvendelsen.

Forbrugeraftaleloven indeholder desuden bestemmelser om, hvordan oplys-

ningerne skal være meddelt forbrugeren. Det følger heraf, at oplysningerne

skal gives på papir eller et andet varigt medium. De skal desuden gives i rime-

lig tid, og være klare, tydelige og forståelige. Forbrugeren har endvidere på

ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til at få udleveret aftalevilkårene på

papir.

6.1.2. Fortrydelsesret

Forbrugeraftaleloven indeholder en generel ret for forbrugeren til at træde

tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler

indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

Af relevans for finansielle tjenesteydelser, gælder fortrydelsesretten ikke for

fjernsalgsaftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis prisen af-

hænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har

nogen indflydelse på. Fortrydelsesretten gælder desuden ikke for finansielle

tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v.

Forbrugeren har som udgangspunkt en frist på 14 dage til at benytte sin for-

trydelsesret. Ved aftaler om individuelle pensionsordninger gælder der dog

en frist på 30 dage. Der kan ikke stilles krav om, at forbrugeren skal angive

årsagen til fortrydelsen. Fristen løber fra den dag, hvor aftalen indgås, eller

fra den dag, hvor den erhvervsdrivende giver de lovpligtige oplysninger til

forbrugeren.

Der gælder desuden regler om den erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde

af udøvelse af fortrydelsesretten. Det følger heraf, at den erhvervsdrivende

som udgangspunkt skal tilbagebetale et evt. modtaget beløb til forbrugeren

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

snarest muligt og senest 30 dage efter, forbrugeren har udnyttet sin fortry-

delsesret. Forbrugeren skal på tilsvarende vis tilbagelevere ethvert beløb el-

ler formuegode, som forbrugeren måtte have modtaget af den erhvervsdri-

vende. Forbrugeren kan under visse betingelser blive forpligtet til at betale

for den del af tjenesteydelsen, der allerede er leveret ved tidspunktet for for-

brugerens udnyttelse af fortrydelsesretten.

6.2. Forsikringsaftaleloven

De dele af det gældende fjernsalgsdirektiv, der omhandler forsikringsaftaler,

er gennemført i forsikringsaftaleloven. Forsikringsaftaleloven finder anven-

delse på forsikringsaftaler, der indgås med forsikringsaktieselskaber, gensi-

dige forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der driver

forsikringsvirksomhed.

6.2.1. Oplysningspligter

Forsikringsaftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger

forsikringsselskabet skal give til forbrugeren ved forsikringsaftaler, der ind-

gås ved fjernsalg.

Forsikringsselskabet skal bl.a. oplyse om selskabets identitet, de væsentlig-

ste egenskaber ved forsikringsydelsen, den samlede pris for forsikringsydel-

sen, vilkår om betaling og levering, fortrydelsesret, klageadgang, særlige

risici ved forsikringsydelsen mv.

Såfremt forsikringsselskabet kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på

at indgå en forsikringsaftale, skal forsikringsselskabet ved begyndelsen af

samtalen blandt andet oplyse forbrugeren om den erhvervsdrivendes identitet

og formålet med henvendelsen.

Forsikringsaftaleloven indeholder desuden bestemmelser om, hvordan oplys-

ningerne skal være meddelt forbrugeren. Det følger heraf, at oplysningerne

skal gives på papir eller et andet varigt medium. De skal desuden gives i rime-

lig tid og være klare, tydelige og forståelige. Forbrugeren har endvidere på

ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til at få udleveret aftalevilkårene på

papir.

Bekendtgørelse nr. 973/2004 vedrørende oplysning om fortrydelsesret i

henhold til lov om forsikringsaftaler indeholder desuden supplerende regler

om forsikringsselskabets oplysning om fortrydelsesretten.

6.2.2. Fortrydelsesret

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Forsikringsaftaleloven indeholder en ret for forbrugeren til at træde tilbage

fra en forsikringsaftale (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset

om forsikringstiden er begyndt eller ej, men dog kun indtil aftalen efter for-

brugerens udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt af begge parter. Der gæl-

der ikke en fortrydelsesret ved aftaler om rejse- og bagageforsikringspolicer

eller tilsvarende forsikringspolicer med en begrænset løbetid på højst 1 må-

ned, eller ved aftaler om forsikringsydelser, hvis pris afhænger af udsving

på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet ikke har nogen indflydelse på.

Forbrugeren har som udgangspunkt en frist på 14 dage til at benytte sin for-

trydelsesret. Ved aftaler om livsforsikring og individuel pensionsordning

gælder der dog en frist på 30 dage. Fristen løber fra den dag, hvor aftalen

indgås, eller fra den dag, hvor den erhvervsdrivende giver de lovpligtige

oplysninger til forbrugeren.

Hvis forbrugeren har anvendt sin fortrydelsesret, kan forsikringsselskabet

som udgangspunkt ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod forbru-

geren.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivet vil, såfremt det vedtages i sin foreliggende form, medføre behov

for ændringer i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven.

I forbrugeraftaleloven vil der blandt andet være behov for at indsætte nye

bestemmelser om, at den erhvervsdrivende skal give en fyldestgørende re-

degørelse om den foreslåede aftale, og at den erhvervsdrivende ikke må an-

vende deres onlinegrænseflades struktur, udformning, funktion eller drifts-

metode på en måde, der kan forvride eller begrænse forbrugerens evne til at

træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger eller valg. Herudover

vil der være behov for at tage stilling til, om de nuværende bestemmelser

om oplysningspligt og fortrydelsesret, herunder via en fortrydelsesknap op-

fylder kravene i det nye direktiv.

Direktiv nr. 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reg-

lerne om forbrugerbeskyttelse pålægger medlemsstaterne at sikre effektive

sanktioner for overtrædelsen af bestemmelser i forbrugerrettighedsdirekti-

vet. Det vil således være nødvendigt at overveje, om forbrugeraftalelovens

bestemmelser om straf i § 34 skal udvides til også at gælde for overtrædelser

af reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

På tilsvarende vis vil der være behov for at undersøge, om de nuværende

regler om oplysningspligt og fortrydelsesret i forsikringsaftaleloven lever

op til kravene i det nye direktiv.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil potentielt kunne have statsfinansielle konsekvenser. Dette vil

blive afdækket nærmere, når der er større klarhed over, hvordan forslaget

konkret skal implementeres. Der vil blandt andet skulle tages stilling til,

hvilken sanktion en overtrædelse af bestemmelserne skal kunne medføre,

herunder om bestemmelserne skal kunne sanktioneres med bøde. Såfremt

der som følge af forslagets implementering sker en yderligere tilgang af sa-

ger til straffesagskæden, vil det kunne have økonomiske konsekvenser på

Justitsministeriets område.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative byrder for leverandø-

rer af finansielle tjenesteydelser.

De administrative konsekvenser vil bl.a. bestå i, at virksomhederne vil

skulle tilpasse sig til det opdaterede direktiv om forbrugerrettigheder. En

sådan tilpasning kan indebære opdatering af virksomhedernes IT-systemer,

uddannelse af personale, opdateringer af virksomhedernes websider og

ajourføre aftaler. En opdatering af virksomhedernes websider vil f.eks. in-

debære omstillingsomkostninger i forbindelse med udvikling af den foreslå-

ede fortrydelsesknap, der skal stilles til rådighed for forbrugeren, når denne

indgår en fjernsalgsaftale om finansielle tjenesteydelser.

Derudover foreslås oplysningspligterne forud for aftaleindgåelsen moderni-

seret, hvilket kan medføre en udvidelse af de oplysningskrav, virksomhe-

derne skal efterleve og indebære, at virksomhederne skal levere yderligere

oplysninger ift. forbrugerne. Virksomhederne vil bl.a. skulle give en fyldest-

gørende redegørelse for den aftale, der indgås, hvilket forventes at ville

medføre administrative byrder for den erhvervsdrivende, f.eks. som følge af

forbrugerens ret til at få personlig betjening. Det fastsættes samtidig at op-

lysningerne skal være forbrugeren i hænde mindst én dag før selve under-

skrivelse af aftalen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Med forslaget er der lagt vægt på at sikre, at den erhvervsdrivende ikke om-

fattes af flere forskellige regelsæt. Det følger således af direktivet, at hvis

en bestemmelse i direktivet er i konflikt med en bestemmelse i en sektor-

specifik EU-retsakt, vil bestemmelsen i den sektorspecifikke EU-retsakt

have forrang. Det forventes, at det vil skabe klarhed for den erhvervsdri-

vende.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres

på nuværende tidspunkt. Det skyldes blandet andet manglende viden om,

hvor mange virksomheder forslaget vil påvirke samt manglende kendskab

til omkostningerne ved efterlevelse af forslagets artikler.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til bedre beskyttelse af danske forbrugere

ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Direktivet indeholder således

bl.a. foranstaltninger, der har til formål at sikre, at forbrugerne er ordentligt

oplyst om den aftale, der indgås, at gøre det lettere for forbrugeren at for-

tryde en aftale, at sikre retfærdighed online, samt at styrke reglerne for hånd-

hævelsen af bestemmelserne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at kunne bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i

EU og Danmark og at fremme leveringen af finansielle tjenesteydelser på

det indre marked.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde, for konkurrence, vækst og forbrugerspørgs-

mål samt for den finansielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra F&P,

Finans Danmark, Finans & Leasing og Forbrugerrådet Tænk.

Generelle bemærkninger

F&P støtter overordnet set forslaget om at ophæve fjernsalgsdirektivet og i

den forbindelse indsætte et særligt kapitel i forbrugerrettighedsdirektivet,

der gælder for aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjern-

salg. Bestemmelserne i fjernsalgsdirektivet er i vidt omfang blevet erstattet

og overflødiggjort ved ikrafttrædelsen af efterfølgende

—

produktspeci-

fikke og horisontale

—

EU-retsakter. Disse retsakter specificerer, ligesom

fjernsalgsdirektivet, bl.a. hvilke oplysninger, der skal gives til forbrugerne,

dels om produktet, dels om leverandøren. Dette gælder hvad enten produktet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

sælges online eller ej. F&P lægger vægt på, at der med forslaget sikres

overensstemmelse med de gældende regler for finansielle tjenesteydelser.

Det er således positivt, at det er et gennemgående princip, at den produkt-

specifikke EU-regulering har forrang i tilfælde af konflikt med bestemmel-

serne i de nye regler, navnlig hvad angår retten til oplysninger forud for

aftaleindgåelsen, fortrydelsesretten og fyldestgørende redegørelser. F&P

vurderer i den forbindelse, at de foreslåede nye bestemmelser kun i begræn-

set omfang vil finde anvendelse på forsikringsområdet; det gælder f.eks. i

forhold til fortrydelsesretten.

Finans Danmark er generelt positiv overfor den gennemførte revision og

anfører, at det er hensigtsmæssigt at reglerne om fjernsalg af finansielle tje-

nesteydelser inkluderes i forbrugerrettighedsdirektivet. Finans Danmark

finder dog, at direktivforslaget på visse områder indeholder unødig detail-

regulering, og bemærker, at for en række af de mere komplicerede finan-

sielle produkter gælder der i dag særregulering, hvorfor det nærværende di-

rektivforslag de facto vil ramme de mere ”simple” produkter,

som f.eks. op-

rettelse af en bankkonto. På den baggrund vurderes reglerne om oplysnings-

pligt (særligt betænkningstiden på en dag), fortrydelsesret og fyldestgørende

redegørelse som voldsomme. Finans Danmark bemærker endelig, at det

mudrer billedet, at der i præamblen ikke henvises til PSD2-direktivet (som

omhandler betalingstjenester), idet det forudsættes, at direktivforslaget også

vil finde anvendelse på tjenesteydelser omfattet af PSD2-direktivet.

Forbrugerrådet Tænk har bemærket, at eftersom der er tale om fuld harmo-

nisering, bør særegen dansk forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser inddrages i direktivet. Der bør desuden fortsat være mulig-

hed for at forbedre forbrugerbeskyttelsen.

Finans og Leasing støtter, at det fremgår af de foreslåede art. 16 a og 16 b,

at reglerne ikke finder anvendelse, hvis aftalen omfattes af andre produkt-

specifikke regler. Samtidig ønskes det, at en tilsvarende bestemmelse ind-

sættes i den foreslåede art. 16 c om betaling af ydelser leveret inden fortry-

delsen.

Oplysningspligter

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er vigtigt, at de danske regler vedrø-

rende en forside på realkreditlån kan bestå under den foreslåede lovgivning,

og ønsker, at det skal være muligt at kunne udvide denne ordning til andre

finansielle produkter fremadrettet. Forbrugerrådet Tænk anfører endvidere,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

at det til enhver tid bør påhvile sælgeren at formidle nøgletal og pre-kon-

traktuelle informationer i et forståeligt sprog, samt at aftalen bør anses for

værende ugyldig, hvis sælgeren ikke har levet op til dette.

Finans Danmark anfører, at det er uklart, om det gælder for hele den fore-

slåede art. 16, at produktspecifik lovgivning vil have forrang. Derudover

finder Finans Danmark, at det er afgørende, at aftaler om kurssikring i for-

bindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån undtages fra reglen

om, at forbrugeren skal modtage oplysningerne senest et døgn inden aftale-

indgåelsen, idet det ikke vil være muligt at tilbyde kunderne en betænk-

ningstid på en dag. Finans Danmark ønsker endvidere, at det bliver muligt

at sende oplysningerne senere end et døgn før aftaleindgåelsen, forudsat at

virksomheden i så fald bliver forpligtet til at oplyse forbrugeren om fortry-

delsesretten og processen herfor. Visse af begreberne, såsom ”let læsbar”,

findes endvidere uklare.

Finans og Leasing anfører at forslaget om, at forbrugeren skal modtage op-

lysninger om aftalen senest et døgn før aftaleindgåelsen bør udgå. Hvis det

ikke er muligt at lade dette krav udgå, bør det fortsat være muligt at indgå

aftaler, selv om oplysningerne er givet under et døgn inden aftaleindgåelse,

på betingelse af at kunden informeres om fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret

Forbrugerrådet Tænk finder, at det er vigtigt, at der nemt og åbenlyst stilles

en fortrydelsesknap til rådighed. Såfremt dette ikke sker, bør forbrugeren

have mulighed for at fortryde aftalen efter fortrydelsesfristen. Fortrydelses-

retten bør desuden fremhæves, når forbrugeren får tilsendt den endelig af-

tale, efter den er indgået. Endelig mener Forbrugerrådet Tænk, at fortrydel-

sesperioden bør udvides til 31 dage frem for de nuværende 14 dage.

F&P bemærker, at den foreslåede fortrydelsesknap vil gøre det nemmere for

forbrugeren at udnytte fortrydelsesretten. Der gøres dog samtidig opmærk-

som på, at det kan få negative konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen, idet

risikoen for uforsikrede forbrugere øges, hvilket kan få store økonomiske

konsekvenser for den uforsikrede og være af stor betydning for skadelidte.

Det gælder særligt for de lovpligtige forsikringer. Hvis der indføres et krav

om en fortrydelsesknap, bør det suppleres med muligheden for at opsige

aftalen telefonisk og i den forbindelse få rådgivning. Kravet om fortrydel-

sesknap forventes endvidere at medføre betydelige administrative omkost-

ninger. Da forsikringsbranchen ikke generelt har haft problemer med at imø-

dekommende forbrugerens fortrydelsesret, stiller F&P spørgsmålstegn ved

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

merværdien af et krav om fortrydelsesknap. Såfremt en sådan knap indføres,

bør selskaberne sikres maksimal fleksibilitet med hensyn til at placere knap-

pen et logisk sted for kunderne, herunder at knappen bør kunne lede til en

side bag log-in.

Finans Danmark finder, at det er uklart, om realkreditlån med det nye forslag

fortsat kan være undtaget fra fortrydelsesretten, som retsstillingen er nu. Re-

alkreditlån blev ved implementeringen af det gældende direktiv undtaget, da

lånene finansieres ved obligationsudstedelse. Finans Danmark ønsker, at re-

alkreditlån fortsat kan være undtaget fra reglerne om fortrydelsesret. Finans

Danmark finder desuden, at det er uklart, om art. 16 c om betaling af ydelser

inden fortrydelsen kan fraviges i tilfælde af, at der gælder produktspecifik

regulering.

Fyldestgørende redegørelse

Finans Danmark anfører, at boligkreditdirektivet og forbrugerkreditdirekti-

vet anvender begrebet ”fyldestgørende forklaringer”, og finder det afgø-

rende, at der ikke er tvivl om, at forpligtelsen har samme indhold og række-

vidde. Endvidere opfordrer Finans Danmark til en præcisering af, at der i

bestemmelsen ikke er krav om personlig, fysisk betjening, således at per-

sonlig, telefonisk betjening, vil være tilstrækkeligt.

Onlinegrænsefladers struktur

Forbrugerrådet Tænk ønsker, at bestemmelsen i artikel 16 e om onlinegræn-

sefladers struktur mv. overføres til også at gælde, når forbrugeren vil opsige

en aftale, vil reklamere over en aftale, eller på anden måde ønsker service

fra virksomheden.

Sanktioner

F&P bemærker i forhold til, at fjernsalg af finansielle tjenesteydelser fore-

slås omfattet af forbrugerrettighedsdirektivets sanktionsbestemmelse, her-

under bestemmelsen om maksimale bødestørrelser på 4 % af virksomhedens

årlige omsætning, at bødestørrelsen ikke bør udmåles ved at inddrage netto-

omsætningen direkte i en matematisk model ved indeksering. Det skyldes

navnlig, at en sådan streng matematisk beregningsmodel er i strid med dansk

retstradition, bortset fra retsområder, hvor der er tale om overtrædelse af

ensartet grovhed, hvilket ikke er tilfældet i den finansielle lovgivning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at sikre høj forbrugerbeskyttelse på det

finansielle område, herunder ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, og

finder det vigtigt, at området er tilpasset digitaliseringen, således at der tages

højde for nye aktører og forretningsmodeller på området.

Regeringen finder det vigtigt, at direktivet begrænser såkaldt

information

overload

ved aftaleindgåelsen. På den baggrund støtter regeringen, at der

med forslaget lægges op til at simplificere og strømline direktivets oplys-

ningspligter, herunder i forhold til oplysningspligter i sektorspecifik regule-

ring. Oplysningspligterne må moderniseres og tilpasses den digitale virke-

lighed for at forbedre forbrugernes forståelse af oplysningerne og reducere

byrderne for erhvervslivet.

Regeringen er positiv over for intentionerne bag direktivet. Regeringen fin-

der dog, at visse af direktivets bestemmelser, herunder om tidspunktet for

den erhvervsdrivendes afgivelse af oplysninger til forbrugeren, reglerne om

fyldestgørende redegørelse og krav om, at den erhvervsdrivendes ikke må

anvende sin onlinegrænseflade på en måde, der kan forvride eller begrænse

forbrugerens evne til at træffe frie, selvstændige og informerede beslutnin-

ger eller valg, giver anledning til tvivl om den nærmere forståelse og af-

grænsning. Dertil ser regeringen gerne krav om, at den erhvervsdrivende

anvender et

let

forståeligt sprog.

Regeringen støtter intentionen om mere simpel adgang til at gøre brug af sin

fortrydelsesret ved hjælp af en fortrydelsesknap. Regeringen vil i den for-

bindelse arbejde for, at knappen bør findes der, hvor forbrugeren typisk ori-

enterer sig efter aftaleindgåelse; nemlig i de fremsendte oplysninger. Rege-

ringen vil endvidere arbejde for, at den nuværende undtagelse til fortrydel-

sesretten fsva. realkredit kan opretholdes.

Regeringen vil arbejde for at afklare ovenstående tvivlsspørgsmål under de

kommende arbejdsgruppemøder, ligesom regeringen vil være opmærksom

på, at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle om-

kostninger, og at de administrative byrder skal afbalanceres i forhold til for-

delene ved forslaget.

En nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring. I den for-

bindelse vil synspunkter fra relevante interessenter blive inddraget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 326: Grund- og nærhedsnotat (finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.