ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 325
Offentligt

8. juni 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2022

Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger

(ESAP)

KOM (2021)723, (2021)724 og (2021)725

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Nye indtægtskilder til EU's budget og MMF-revision

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport og fælles

EU-hvidvasktilsynsmyndighed

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422 og KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investerings-

fonde (FAIF) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) ECB's rapport om konvergens og udvidelse af euroområdet

KOM(2022) 282

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Økonomisk genopretning i EU: Rådsimplementerende beslutning vedr. Po-

lens genopretningsplan

KOM(2022) 268

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv

KOM(2022)600-627, KOM(2022)630

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 2 af 27

Dagsordenspunkt 1:

Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt

for virksomhedsoplysninger (ESAP)

KOM (2021)723, (2021)724 og (2021)725

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til etablering af et fælles europæisk

adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP). ESAP skal digitalt samle offentlige

finansielle og ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om bæredygtig-

hed, mhp. at bidrage til transparens om investeringsrelevante oplysninger og fremme investeringer,

særligt på tværs af grænserne i EU.

ESAP vil kunne medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Systemet skal finansieres delvist

af EU-budgettet og delvist af bidrag fra de nationale enheder (i Danmark Finanstilsynet og Er-

hvervsstyrelsen), der skal indsamle oplysninger, og udvikle deres IT-systemer til nye opgaver.

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, men elementer heraf. For-

mandskabet har indikeret, at man ønsker at forsøge at nå enighed i Rådet i løbet af juni 2022,

trods væsentlige udeståender. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 17. juni 2022.

Regeringen støtter generelt arbejdet med ESAP, der vil kunne bidrage til øget transparens, særligt

ift. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU. ESAP kan blive et vigtig skridt imod en velfun-

gerende kapitalmarkedsunion og en vigtig brik i at fremme private investeringer i den bæredygtige

omstilling. Regeringen arbejder bl.a. for, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksiste-

rende systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, opbygges trinvist, begrænse om-

kostninger og kompleksitet for virksomheder og myndigheder mest muligt, og at ESAP indeholder

informationsområder, der modsvarer egentlig efterspørgsel fra brugerne.

Regeringen vil tage stilling til et samlet kompromisforslag fra formandskabet, når det måtte blive

fremlagt. Regeringen vil tilslutte sig kompromisforslaget, som kan samle bred støtte blandt de andre

lande, og som i tilstrækkeligt omfang imødekommer danske prioriteter.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens forslag og formand-

skabets foreløbige kompromisforslag. For uddybning henvises generelt til grund- og nærhedsnotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2022. Der henvises også til orientering om

forslaget den 1. december 2021 ifm. ECOFIN den 7. december 2021.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til etableringen af

et fælles europæisk adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP), som

digitalt skal samle offentlige finansielle og ikke-finansielle oplysninger om europæi-

ske virksomheder, herunder om bæredygtighed.

Forslaget er en del af EU’s kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU),

som har til formål at styrke det finansielle indre marked for alle EU-lande, herunder

ved at gøre virksomhedsinformation lettere tilgængelig på tværs af EU.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 3 af 27

Finanstilsynets indsamling og offentliggørelse af information om selskaber sker via

en udpeget mekanisme for børsoplysninger (”Officially Appointed Mechanism” –

OAM) og indeholder alene information om selskaber, der er optaget til handel på

et reguleret marked i Danmark, dvs. Nasdaq København. I Finanstilsynets OAM-

system modtages der i dag bl.a. indberetninger fra udstedere af værdipapirer, stor-

aktionærer, ledende medarbejdere og deres nærtstående.

Erhvervsstyrelsen driver CVR-registeret, som modtager information om alle danske

virksomheders stamdata ifm. stiftelse, ændringer og ophør, herunder årsrapporter

fra alle selskaber mv. omfattet af årsregnskabsloven. Oplysningerne indberettes

gennem den fællesoffentlige virksomhedsportal VIRK. Erhvervsstyrelsen fører

endvidere et register over godkendte revisorer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er med-lovgivere. Rå-

det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

ESAP skal være en offentlig digital fælles europæisk portal for finansielle og ikke-

finansielle virksomhedsoplysninger. ESAP skal give investorer og andre private ak-

tører en central adgang til finansielle og ikke-finansielle informationer, herunder om

bæredygtighed, vedr. store virksomheder på tværs af EU, både børsnoterede og

ikke-noterede virksomheder. Det skal gøre det lettere at sammenligne og analysere

virksomhederne. Portalen skal dermed gøre det lettere at investere i virksomheder,

herunder på tværs af grænserne i EU.

3.1. Anvendelsesområde

Kommissionen foreslår, at virksomheder underlagt nuværende og kommende EU-

krav om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten (aktuelt i Danmark omtrent

2.300 rapporterende virksomheder) samt finansielle virksomheder (aktuelt i Dan-

mark omtrent 600 rapporterende finansielle virksomheder) skal indsende udvalgte

oplysninger om virksomheden og dens finansielle produkter til ESAP.

Derudover

foreslår Kommissionen, at oplysninger i revisorregisteret og revisionsvirksomhe-

dernes gennemsigtighedsoplysninger indsendes. Myndigheder vil også skulle ind-

sende deres afgørelser om sanktioner og reaktioner efter fx markedsmisbrugsfor-

ordningen og revisordirektivet til ESAP.

Der vil være tale om oplysninger, som virksomhederne hhv. de nationale tilsyns-

myndigheder allerede er forpligtet til at offentliggøre i en eller anden form og som

har grundlag i 37 EU-retsakter. ESAP kræver således generelt ikke offentliggørelse

af nye typer af information. Derudover foreslår Kommissionen, at der skal være

bred adgang for virksomheder og fysiske personer til at indsende oplysninger, som

de måtte vurdere relevante i lyset af deres finansielle aktivitet.

Virksomheder, hvis værdipapirer handles på de finansielle markeder, fx NASDAQ Copenhagen, skal allerede

i dag indsende bl.a. årsrapporter til et centralt register.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 4 af 27

Kommissionen lægger op til en indfasning af offentliggørelse af oplysninger i ESAP

i faser over to år fra 1. januar 2024 til 1. januar 2026,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Indfasning af oplysninger i ESAP

Faser

1. fase

Oplysninger i ESAP

Information for børsnoterede selskaber, som de allerede i dag indberetter til

tilsynsmyndigheder (til Finanstilsynet fsva. danske finansielle virksomheder)

iht. EU-regler, fx prospekter og storaktionærmeddelelser

Årsrapporter (der i Danmark indberettes til CVR-registret)

Information om bæredygtighed (hvor visse oplysninger ikke indberettes til

tilsynsmyndigheder i dag, fx efter disclosureforordningen, idet lovgivningen

først for nylig er trådt i kraft og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside)

Oplysninger med tilknytning til børsnoterede selskaber, fx ledende

medarbejderes erhvervelse af værdipapirer

Standardiseret information om virksomheder, som først skal yderligere

standardiseres ved kommende revisioner af sektorretsakter, fx om

virksomhedernes kapitalgrundlag, oplysninger til internationale rapporter,

ækvivalensforhold, information til brug for tilsynsarbejde, sanktioner, mv.

2. fase

3. fase

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Første fase vil være information for børsnoterede selskaber, fx prospekter, årsrap-

porter, samt information om bæredygtighed. Anden fase vil være, at ESAP udvides

til at omfatte oplysninger, som har tilknytning til børsnoterede selskaber, fx ledende

medarbejders erhvervelser af værdipapirer. Tredje fase vil være, at ESAP udvides

med specifikke virksomhedsinformationer, herunder økonomiske nøgletal.

Nogle overordnede formatkrav er fastlagt i forslaget, men det nærmere indhold vil

blive nærmere fastlagt i tekniske standarder udviklet af Den Europæiske Værdipa-

pirs- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i samarbejde med Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-

rings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Et kompromisforslag ventes at fastholde store dele af de af Kommissionen foreslå-

ede informationer og retsakter, evt. med fjernelse af information, der primært ind-

sendes til og anvendes af tilsynsmyndighederne i deres tilsynsaktiviteter. Ligeledes

forventes adgangen til virksomheders indsendelse af anden type information at

blive præciseret. Dernæst forventes et kompromisforslag at lægge op til en længere

indfasning end to år, bl.a. mhp. udvikling af systemer, informations- og formatkrav

samt afprøvning og evaluering af IT-systemerne.

3.2. Bygge på nationale systemer

Kommissionen foreslår, at virksomheder skal indberette oplysninger gennem eksi-

sterende indberetningsveje og registre. De enheder, der står for dette, benævnes

”indsamlende enheder”. I

Danmark vil de indsamlende enheder være Finanstilsynet

og Erhvervsstyrelsen. Der kan være flere indsamlende enheder i et EU-land, og

disse skal gøre de relevante oplysninger tilgængelige for brugere igennem ESAP, så

en bruger kan tilgå oplysninger fra alle EU-lande i ESAP.

Et kompromisforslag ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 5 af 27

3.3. Tekniske krav til indberetning og systemer

Kommissionen lægger op til, at der indføres formkrav og tekniske specifikationer,

som virksomheder skal følge, når de indberetter informationer til de indsamlende

enheder mhp. at sikre ensartet indberetning og søgemuligheder i ESAP.

Det vil bl.a. være stamdata som navn, informationstype og globalt CVR-nummer

(”Legal Entity Identifier” –

LEI). Virksomhederne vil skulle indberette med elek-

tronisk signering. Der skal ske automatisk validering af formater, der indberettes i

og information oversendes til ESAP fra de nationale systemer.

Den automatiske validering sker ved, at de indsamlende enheder skal verificere, at

indberetninger fra virksomheder overholder krav til format, metadata og elektro-

nisk signering. Dernæst skal ESMA verificere, at informationer fra de indsamlende

enheder til ESAP overholder selvsamme krav og automatisk notificere de indsaml-

ende enheder, hvis det ikke er tilfældet. Virksomheder, der indberetter data, vil dog

fortsat have ansvaret for rigtigheden af indsendte informationer.

De indsamlende enheder vil være forpligtet til at afvise indberetninger, der fejler i

den automatiske validering, ikke er passende eller udenfor ESAPs anvendelsesom-

råde. De nærmere krav til validering vil blive nærmere fastlagt i standarder udviklet

af ESMA i samarbejde med EBA og EIOPA.

Det er endnu uklart, hvordan et kompromisforslag vil forholde sig til Kommissio-

nens forslag.

3.4. Governance

Kommissionen foreslår, at ESAP bliver placeret hos og administreret af ESMA. De

indsamlende enheder skal varetage den løbende kontakt med de indberettende virk-

somheder og personer i tilfælde af afviste indberetninger og yde assistance ifm. for-

ståelse af reglerne og systemet.

Et kompromisforslag ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag.

3.5. Finansiering

Oplysningerne i ESAP vil i udgangspunktet være frit tilgængelige for alle myndig-

heder i EU samt private og professionelle brugere, herunder virksomheder. Kom-

missionen foreslår dog, at ESMA i særlige tilfælde vil kunne opkræve gebyrer fra

private brugere af platformen, fx brugere med behov for meget store volumen af

data eller hyppige opdateringer. Niveauet for gebyrer vil skulle fastlægges i delege-

rede retsakter, som Kommissionen bemyndiges til at udarbejde.

Kommissionen foreslår, at ESAP skal finansieres dels gennem EU-budgettet og

dels af ESMA (se afsnit 7). Dertil skal hver indsamlende enhed afholde egne om-

kostninger ifm. omstilling og udvikling af systemer til at videreformidle oplysninger

til ESAP.

Et kompromisforslag ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 6 af 27

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet har tidli-

gere opfordret til at se nærmere på og udtrykt stærk støtte til etableringen af ESAP.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da det vil kræve en

koordineret indsats at sikre harmoniserede indberetningsmekanismer- og formater

samt passende brugsvilkår, sproglige specifikationer mv. mhp. at sikre interopera-

bilitet samt bruger- og adgangsmuligheder på tværs af EU-landene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

ESAP-forordningen og medfølgende lovgivning vil i sig selv have direkte virkning

uden behov for implementering. Det kan dog ikke udelukkes, at rapporteringskrav

i sektorlovgivningen vil skulle justeres.

7. Økonomiske konsekvenser

Der henvises til grund- og nærhedsnotat for en uddybende gennemgang af

økonomiske konsekvenser af forslaget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget lægger op til, at

ESAP skal finansieres inden for EU-budgettet og ESMA. I begge tilfælde udgør det

danske bidrag ca. 2 pct.

Implementering hos ESMA

Kommissionen skønner, at implementering og driften af ESAP i perioden 2022-

2027 for EU vil beløbe sig til samlet ca. EUR 16,5 mio., heraf ca. EUR 2,3 mio. i

administrationsomkostninger og ca. EUR 14,2 mio. i driftsomkostninger.

Af driftsomkostningerne finansieres omtrent 70 pct. af EU-budgettet under den

eksisterende flerårige EU-budgetaftale (2021-2027), mens omtrent 30 pct. finansie-

res ved bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder under ESMA. Administrations-

omkostningerne finansieres af EU-budgettet.

Dertil kommer ESMA’s drift af ESAP i perioden 2024-2027

(henset til at ESAP

etableres i 2024), hvor Kommissionens skønner, at de samlede omkostninger vil

udgøre EUR ca. 11,5 mio., hvoraf 40 pct. finansieres af EU-budgettet og 60 pct. fra

de nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) efter den nuværende

fordeling.

Estimater vedr. omkostninger for de nationale indsamlende enheder

Kommissionen skønner derudover, at der for hver af de nationale indsamlende en-

heder vil være omkostninger ift. at koble deres systemer til ESAP, hvilket ifølge

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 7 af 27

Kommissionens skøn for hver enhed vil indebære engangsomkostninger på EUR

50.800 (DKK 381.000) og årlige udgifter på EUR 6.500 (DKK 48.750).

Kommissionens skøn kan undervurdere de potentielle nationale omkostninger ved

at tilpasse de nationale systemer i Danmark til ESAP, idet disse skal varetage væ-

sentlige andre opgaver end i dag, ligesom man vil skulle justere systemet for indbe-

retning af oplysninger fra børsnoterede selskaber (OAM) hos Finanstilsynet og evt.

virksomhedsregister hos Erhvervsstyrelsen samt løbende driftsudgifter. Der er ca.

200 selskaber i Danmark, som udsteder værdipapirer, der også benytter OAM.

Systemforventninger, indberetninger, tidsplan mv.

Forslaget forudsætter, at de eksisterende systemer og den eksisterende IT-infra-

struktur anvendes. Det ventes kræve en ombygning af systemer som OAM, ligesom

Kommissionens forslag forudsætter løbende justeringer af systemerne.

Forslaget vil potentielt kunne medføre omkostninger som følge af, at Erhvervssty-

relsen og Finanstilsynet vil skulle modtage, validere og videresende oplysninger fra

en stor gruppe små- og mellemstore virksomheder, som vælger at benytte sig af en

frivillig indsendelsesmulighed for oplysninger, som ligger udover de obligatoriske

oplysninger, og som Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet ellers ikke har tilsynspligt

med. Derudover følger en række forpligtelser til assistance til de indberettende virk-

somheder.

Kommissionens forslag til tidsplan for etablering af ESAP over to år og de medføl-

gende ændringer i nationale systemer og datafødende systemer vurderes ambitiøs

uden rum for forsinkelser eller valideringsøvelse af systemer og merværdi for bru-

gerne. De løbende udgifter til at håndtere verifikation og indberetning af data til

ESAP vil afhænge af de krav, der stilles hertil i delegerede retsakter.

Det bemærkes, at de afledte nationale merudgifter skal holdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af ESAP vurderes at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. De positive samfundsøkonomiske konsekvenser kommer bl.a. af, at

ESAP potentielt vil kunne sikre virksomheder mere synlighed og lettere adgang til

finansiering på tværs af EU. Forslaget vurderes at kunne bidrage ved at sikre inve-

storer bedre og centraliseret adgang til relevante informationer om virksomheder i

EU, hvilket kan mindske omkostningerne forbundet med at udsøge virksomheds-

information og styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Derudover ventes ESAP at kunne understøtte private investeringer i den grønne

omstilling af økonomien, idet investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, får

lettere adgang til bæredygtighedsrelaterede oplysninger om virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Etablering af ESAP ventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det ventes

bl.a., at ESMA kan pålægge gebyrer for brugeres adgang til data i visse tilfælde.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 8 af 27

Dernæst ventes alle virksomheder, der stilles krav om indberetning af virksomheds-

oplysninger, at opleve byrder ift. at justere formater for informationer, som skal

indberettes efter maskinlæsbare formater og standarder. Formaterne ventes at følge

dem, som i dag skal anvendes af børsnoterede selskaber. Slutteligt ventes en række

virksomheder at skulle indberette til myndighederne frem for som nu offentliggø-

relse på fx egne hjemmesider. Virksomhederne vil fortsat kunne vælge at offentlig-

gøre på egne hjemmesider.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Finans Danmark

(FIDA), Forsikring & Pension (F&P) og Foreningen for Statsautoriserede Reviso-

rer (FSR). Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 24. marts 2022 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt udtrykt støtte til formålet med ESAP, men er fortsat i gang

med at analysere forslaget og påvirkningen af nationale systemer såvel som forstå-

else af de nye krav til myndigheder og indsamlende enheder og ventes på den bag-

grund at tage stilling til et samlet kompromisforslag.

De fleste EU-lande har udtrykt bekymring for særligt følgende forhold. For det

første, at ESAP vurderes bred ift. typen af information og antallet af retsakter, der

vil være relevant at medtage oplysninger om i ESAP. Dernæst, at en del information

endnu ikke er tilstrækkeligt standardiseret, hvorfor det ikke vil være muligt med en

meningsfuld sammenligning. For det tredje er det vanskeligt at håndtere frivillig

information, udover den obligatoriske information, fra enheder, som ikke er under

tilsyn hos de indsamlende enheder og som ikke vil være underlagt formkrav for det

indberettede information. For det fjerde er den af Kommissionen foreslåede tids-

plan for at have et operationelt system både hos ESMA og hos EU-landene ureali-

stisk. For det femte er omfanget af økonomiske konsekvenser og forventninger

langt fra fuldt ud belyst i Kommissionens konsekvensanalyse, særligt hvad angår

økonomiske konsekvenser for de nationale indsamlende enheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med ESAP, der kan bidrage til transparens og adgang

til virksomhedsoplysninger på tværs af EU, særligt ift. bæredygtighedsrelaterede op-

lysninger. ESAP kan derfor bidrage til en velfungerende kapitalmarkedsunion og

kan medvirke til at fremme flere private investeringer i den grønne omstilling af

EU-landenes økonomier.

For at opnå disse fordele og samtidig begrænse byrder og omkostninger for de ind-

berettende virksomheder og de nationale systemer mest muligt, er det vigtigt for

regeringen, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksisterende systemer, fx

vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, så virksomheder ikke skal indberette

den samme oplysning flere gange. ESAP bør følge et proportionalitetsprincip og

ikke gå længere, end hvad der er nødvendigt eller efterspurgt af brugerne af finansiel

og ikke-finansiel information.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 9 af 27

Regeringen finder det vigtigt, at valideringen af data ikke pålægger danske myndig-

heder og virksomheder yderligere unødige byrder.

Regeringen finder det vigtigt, at ESAP bygger på retvisende estimater for omfanget

af forestående arbejde, omkostningsniveauet for etableringen såvel som driften af

ESAP både på EU-niveau og nationalt plan. I den forbindelse er det også væsentligt,

at arbejdet følger en realistisk og hensigtsmæssig tidsplan.

Regeringen arbejder for, at ESAP udbygges trinvist, hvor første fase af oplysninger

alene angår oplysninger om bæredygtighed og årsregnskaber frem for yderligere

børsrelaterede informationer, som i dag kan tilgås i OAM-systermerne. Yderligere

virksomhedsoplysninger ville kunne tilføjes, i det omfang oplysningerne efterspør-

ges, har klar merværdi og indholdet er tilstrækkeligt standardiseret.

Erfaringerne med ESAP for oplysninger om bæredygtighed og årsregnskaber bør

evalueres, inden eventuelle nye typer oplysninger omfattes. Regeringen arbejder for,

at indberetning på frivillig basis, udover den obligatoriske indberetning (om bære-

dygtighed, regnskaber mv.), muliggøres, dog således, at den frivillige indberetning

begrænses til at omfatte oplysninger, der følger eksisterende, anerkendte standarder

under relevant lovgivning.

Regeringen vil tage stilling til et samlet kompromisforslag, når det måtte blive frem-

lagt og tilslutte sig et kompromisforslag, som kan samle bred støtte blandt de andre

lande, og som i tilstrækkeligt omfang imødekommer danske prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 1. de-

cember 2021 forud for en præsentation af Kommissionens pakke af forslag til ud-

vikling af kapitalmarkedsunionen på ECOFIN 7. december 2021.

Grund- og Nærhedsnotat om forslaget er oversendt den 24. marts 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 10 af 27

Dagsordenspunkt 4:

Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

1. Resume

Formandsskabet lægger op til, at ECOFIN 17. juni 2022 opnår enighed om et kompromisfor-

slag vedr. en revision af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF), der udgør det overordnede

regelsæt og forsikrings- og pensionsselskaber.

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-direktivet har til formål at gøre forsikrings- og

pensionsselskaber mere robuste over for kriser i fremtiden og perioder med lave og endda negative

renter som har været udbredte i de senere år. Forslaget skal endvidere forenkle og sikre mere

proportionale regler for små og mindre komplekse selskaber.

Kommissionens forslag fremsat 22. september 2021 fastholdes overordnet med formandsskabets

kompromisforslag, der også generelt imødekommer danske prioriteter på linje med Folketingets

mandat 19. maj 2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022. Fra dansk side vil man derfor tilslutte

sig kompromisforslaget.

Samlenotatet giver en kort gennemgang af forslaget. Der henvises generelt til samlenotat om sagen

oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN 24. maj 2022 samt grund- og nærhedsnotat over-

sendt 15. december 2021, der begge uddyber sagen.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 22. september 2021 en pakke af forslag på forsikrings-

og pensionsområdet, herunder en revision af Solvens II-direktivet (2009/138/EF).

Dette direktiv udgør, sammen med særligt den tilknyttede delegerede forordning

2015/35 (herefter den delegerede Solvens II-forordning),

EU’s

overordnede regel-

sæt for forsikrings- og pensionsselskaber, kaldet Solvens II-reglerne.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at

understøtte den finansielle stabilitet, at give selskaberne ensartede regler inden for

det indre marked og at øge europæiske selskabers konkurrenceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herunder ska-

desforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber.

fleste danske pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og er dermed underlagt

Solvens II. I dansk ret er det derudover fastlagt, at de fleste danske pensionsselska-

ber, der ikke er livsforsikringsselskaber, men er organiseret som pensionskasser,

også skal være underlagt Solvens II-reglerne. Dette er ud fra hensynet til, at kun-

derne i hele pensionssektoren skal have en ensartet beskyttelse, samt for at sikre lige

konkurrencevilkår på det danske pensionsmarked.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav for forsikrings-

og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente og kan imødekomme deres

fremtidige forpligtelser (fx forsikrings- og pensionsudbetalinger).

Livsforsikringsselskaber er selskaber, hvor den forsikredes liv er af interesse. De kan fx indebære pensionsud-

betalinger (en såkaldt livrente) eller udbetalinger i tilfælde af dødsfald.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 11 af 27

Kommissionen præsenterede sit forslag som en del af en bredere pakke, herunder

også en meddelelse, hvori Kommissionen redegør for de overordnede overvejelser

om de foreslåede ændringer af Solvens II-reglerne.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-direktivet har til formål at gøre

forsikrings- og pensionsselskaber mere robuste over for kriser i fremtiden og peri-

oder med lave og endda negative renter som har været udbredte i de senere år.

Forslaget skal endvidere forenkle og sikre mere proportionale regler for små og

mindre komplekse selskaber. Derudover er formålet at styrke de europæiske forsik-

ringsselskabers bidrag til den økonomiske genopretning efter COVID-19-pande-

mien, bidrage til at styrke kapitalmarkederne i EU (den såkaldte kapitalmarkeds-

union) samt understøtte flere bæredygtige investeringer på linje med den europæi-

ske grønne pagt (European Green Deal).

Revisionen af Solvens II-direktivet indebærer på en række områder forslag om at

ændre Kommissionens bemyndigelser til at udstede delegerede retsakter. Det vil

sige, at de foreslåede ændringer konkret skal udmøntes i en kommende ændring af

den delegerede Solvens II-forordning, hvilket formelt vil ske efter vedtagelsen og

ikrafttrædelse af det ændrede Solvens II-direktiv.

Forslaget indfører nye eller væsentligt ændrede bestemmelser på i alt otte områder.

Formandsskabet har 2. juni 2022 fremsat et kompromisforslag, der generelt fast-

holder Kommissionens forslag,

jf. tabel 1.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Forslaget be-

handles pt. i Europa-Parlamentets ECON-udvalg. Der er senest afholdt et møde

om forslaget i ECON-udvalget 20. april 2022. Der tegner sig ligesom i Rådet grund-

læggende opbakning til forslaget fra Europa-Parlamentets side.

Europa-Parlamentet ventes særligt at have fokus på klima- og bæredygtighedsrela-

terede risici, justeringerne af reglerne som påvirker kapitalforhold (værdiansættel-

ser af de langsigtede forpligtelser og ændring af volatilitetsjusteringen), proportio-

nalitet og forholdet mellem reguleringen i direktivet og den efterfølgende delege-

rede Solvens II-forordning, som Kommissionen kan fremsætte inden for ram-

merne af delegationerne i direktivet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 12 af 27

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Område

Kommissionens forslag

Formandskabets

kompromisforslag

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt. Kompromisforslaget tilføjer, at selska-

berne frem mod 2032 skal udarbejde ind-

fasningsplaner ifm. den ændrede metode.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kompromisforslaget præciserer endvidere,

at der i den selskabsspecifikke beregning

af VA’en skal tages højde for, at selskaber

hjemmehørende i EU-lande med fastkurs

overfor euro, fx Danmark, kan medregne

deres investeringer i euro ifm. afdækning

af deres hensættelser.

1. Værdiansættelse af langsigtede forpligtelser, fx pensionsudbetalinger

Ændret bereg-

ningsmetode

- Ændring af metoden som selskaberne benytter til at beregne og vær-

diansætte deres langsigtede forpligtelser, fx pensionsudbetalinger.

Ændringen betyder, at beregningen gradvist frem mod 2032 i højere

grad vil afhænge af markedsrenterne og i mindre grad af antagelser.

2. Undgåelse af adfærd der forstærker konjunkturer

- En større lempelse af selskabernes kapitalkrav end i dag, der skal

tage højde for udsving på de finansielle markeder, den såkaldte vola-

tilitetsjustering (VA). Ændringen skal sikre, at udsvingene i værdien

på særligt obligationer ikke tvinger selskaberne til at sælge aktiver og

dermed skaber større udsving.

Volatilitetsjustering - Ændring af metoden for beregning af VA for bl.a. at undgå såkaldt

(VA)

"overkorrektion", hvor selskabernes kapitalkrav fx lempes så meget

på baggrund af et negativt udsving i priserne på deres investeringer i

særligt obligationer, at selskaber bliver mere solvente i dårlige tider.

- Beregningen af VA gøres mere selskabsspecifik, hvor der skal tages

højde for, hvilke aktiver, særligt obligationer, selskabet har investeret i

mhp. at afdække deres forpligtelser, fx pensionsudbetalinger.

- Udvidelse af aktiejusteringen. Aktiejusteringen indebærer, at selska-

bernes kapitalkrav for almindelige aktieinvesteringer strammes ved

Symmetrisk aktieju-

store opsving på aktiemarkederne og lempes ved større fald. Selska-

stering

bernes kapitalkrav for aktier kan allerede i dag stige eller falde i et

spænd på 10 pct. Kommissionen foreslår at øge spændet til 17 pct.

3. Renterisiko

Kapitalkrav som

følge af risiko ved

negative renter

- Selskaberne skal hensætte kapital, så de i højere grad tager højde

for, at renterne kan falde selvom de allerede er meget lave eller nega-

tive. I dag skal selskaberne i deres kapitalkrav ikke tage højde for, at

renterne kan blive negative.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Det tilføjes, at ændringen indfases over

maksimalt fem år.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kompromisforslaget fjerner den foreslåede

udvidelse af aktiejusteringen, således de

nuværende regler fastholdes, dvs. kapital-

kravet for aktier kan stige eller falde i et

spænd på 10 pct.

4. Langsigtede investeringer

Lempelse af betin-

gelser for at opnå

lavere kapitalkrav

5. Proportionalitet

Højere tærskel for

gruppe 2-forsik-

ringsselskaber

Lavrisikoprofilsel-

skaber (LRP-sel-

skaber)

- Grænserne for hvornår et selskab kan undtages Solvens II-reglerne

(såkaldte gruppe 2-forsikringsselskaber) hæves, således flere særligt

små skadesforsikringsselskaber nationalt kan undtages fra reglerne.

- Der etableres en ny kategori for selskaber med lav risiko, såkaldte

LRP-selskaber, der vil blive fritaget fra en række af Solvens II-reg-

lerne, herunder færre rapporteringskrav.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt, men kategoriens navn ændres til

små

og ikke-komplekse selskaber.

- Kompromisforslaget fjerner dette som et

generelt krav, men gør det i stedet muligt

for den nationale tilsynsmyndighed at på-

lægge enkeltselskaber kravene.

- Kompromisforslaget fjerner dette som et

generelt krav, men gør det i stedet muligt

for den nationale tilsynsmyndighed at på-

lægge enkeltselskaber kravene.

- Kompromisforslaget fastholder mulighe-

den for at begrænse og suspendere udbe-

taling af dividende, men indebærer større

fleksibilitet ifm. implementering i landene.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kommissionens forslag fastholdes.

- Derudover gives EOPIA mandat til at vur-

dere, om selskaberne tager højde for risici

vedr. biodiversitet.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kriterierne lempes for at en investering kan opnå status som en lang-

sigtet investering og dermed få tilkendt et lavere kapitalkrav.

6. Makroprudentielle værktøjer

Makroøkonomiske

overvejelser

- Selskaberne skal i deres årlige vurderinger af egen risiko og solvens

bl.a. tage højde for den samlede økonomi (makroøkonomi) og hvor-

dan deres adfærd påvirker den samlede finansielle sektor.

- Selskaberne pålægges krav om likviditetsstyring og likviditetsplan-

lægning, herunder i et makroprudentielt perspektiv, så Solvens II-re-

guleringen lever op til internationale standarder på området.

- De nationale tilsynsmyndigheder skal kunne begrænse og suspen-

dere selskabers udbetaling af dividender, tilbagekøb af aktier, mv, i

exceptionelle situationer, hvor den finansielle stabilitet eller det sam-

lede finansielle system er truet.

- Selskaberne skal analysere hvordan klimarelaterede risici kan få kon-

sekvenser for deres forretningsmodeller gennem mindst to klimasce-

narieanalyser.

- EIOPA skal vurdere, om der er fagligt grundlag for at pålægge miljø-

mæssigt bæredygtige investeringer lavere kapitalkrav, og miljøbela-

stende aktiviteter højere kapitalkrav.

Likviditetsstyring

Udbetaling af divi-

dende

7. Klima og bæredygtighed

Klimaanalyser

Vurdering af kapi-

talkrav

8. Tilsyn

Grænseoverskri-

dende tilsyn

- For grænseoverskridende aktivitet får tilsynsmyndighederne i værts-

lande (dvs. lande udover hjemlandet) større bemyndigelse til indhente

relevante informationer fra hjemlandets myndigheder.

Kilde: Kommissionens forslag, formandsskabets kompromisforslag af 2. juni 2022 og egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 13 af 27

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der er behov for at sikre en fælles ramme for forsikrings-

selskabers ret til fri etablering og bevægelighed af tjenester, hvilket Kommissionen

vurderer, at landene ikke kan tilvejebringe hver for sig. Regeringen vurderer på linje

med Kommissionen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Solvens II-direktivet er hovedsageligt implementeret i lov om finansiel virksomhed

med tilhørende bekendtgørelser. Dertil finder den eksisterende lovgivning i den de-

legerede Solvens II-forordning direkte anvendelse i Danmark.

Kommissionens forslag ventes at medføre et behov for ændringer i lov om finansiel

virksomhed og tilhørende bekendtgørelser.

7. Økonomiske konsekvenser

Det ventes, at Kommissionens kommende forslag til en ændring af den delegerede

Solvens II-forordning kan have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Samlenotatet oversendt forud for ECOFIN 24. maj 2022 samt grund- og nærheds-

notat om sagen behandler de økonomiske konsekvenser mere dybdegående.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, herunder til at

håndtere tilsyn med selskabernes vurderinger af bæredygtighedsrelaterede risici, der

introduceres med forslaget.

Finanstilsynet finansieres gennem bidrag fra de finansielle virksomheder under til-

syn, og forslaget vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

det bidrager til at sikre robustheden af forsikrings- og pensionssektoren og under-

støtter finansiel stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for forsik-

rings- og pensionsselskaber, særligt i lyset af de justerede kapitalkravsregler for sel-

skaberne, herunder særligt hvordan selskaberne beregner deres langsigtede forplig-

telser. De endelige konsekvenser kan dog ikke kvantificeres og vurderes nærmere,

før Kommissionen har præsenteret et forslag til en revision af den delegerede Sol-

vens II-forordning.

Kommissionen vurderer samlet set og på tværs af hele EU, at revisionen af de sam-

lede Solvens II-regler (dvs. direktivet samt den følgende revision af den delegerede

Solvens II-forordning) på længere sigt vil betyde, at selskabernes kapitalkrav er mere

eller mindre uændrede. Dermed vil selskaberne have omtrent samme mængde fri

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 14 af 27

kapital, hvilket de ikke skal hensætte til fremtidige forpligtelser. Selskaberne vil der-

for som hidtil kunne investere og understøtte økonomien også med risikovillig ka-

pital. Kommissionen har ikke analyseret konsekvenser for de enkelte EU-lande.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 7. oktober 2021. Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2021 for

en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt støttet forslaget, der anses at kunne styrke robustheden af

forsikrings- og pensionssektoren. Landene ventes generelt at kunne støtte for-

mandsskabets kompromisforslag ifm. ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Solvens II-reglerne er vigtige for at sikre en velfungerende og robust forsikrings- og

pensionssektor. Regeringen finder, at Solvens II-reglerne generelt er velfungerende

og støtter en revision, der medfører en målrettet udvikling af de eksisterende regler,

så reglerne bliver mere tidssvarende.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der styrker Solvens II-reglernes

overordnede formål om at beskytte forsikringstagerne, understøtte den finansielle

stabilitet og give forsikringsselskaberne

ensartede regler inden for EU’s indre mar-

ked. Det er vigtigt, at kapitalkravene for sektoren afspejler de reelle risici og støtter

derfor, at selskaberne generelt bliver mere robuste gennem den ændrede metode

for beregning af langsigtede forpligtelser og at kapitalkravene tager højde for risici

ved meget lave renter. Det er samtidigt vigtigt, at undgå uforholdsmæssige stignin-

ger i kapitalkravene.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer generelt danske prioriteter på

linje med mandatet givet af Folketingets Europaudvalgs 19. maj 2022 forud for

ECOFIN 24. maj 2022. Fra dansk side vil man derfor tilslutte sig kompromisfor-

slaget eller en løsning på linje hermed.

Regeringen vil vende tilbage til Europaudvalget forud for, at Kommissionen ændrer

og vedtager den delegerede Solvens II-forordning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er senest blev forelagt Folketingets Europaudvalg 19. maj 2022 til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN 24. maj 2022. Sagen blev forelagt til orientering

forud for ECOFIN 5. oktober 2021. Der henvises desuden til grund- og nærheds-

notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 15 af 27

Dagsordenspunkt 5:

EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport og fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

1. Resume

Formandskabet ventes på ECOFIN 17. juni 2022 (evt. som a-punkt uden videre drøftelse) at

fremlægge en fremskridtsrapport, som gør status for de hidtidige drøftelser om hvidvaskpakken.

Det er ligeledes muligt, at EU-landene snart vil opnå enighed om en fælles EU-tilsynsmyndighed

til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Hvidvaskpakken består ud over forslaget til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

af forslag til en hvidvaskforordning, forslag til et nyt hvidvaskdirektiv samt forslag til ændring af

forordning om pengeoverførsler. Drøftelser af forslag i hvidvaskpakken ventes at fortsætte under

det tjekkiske formandskab i 2. halvår 2022.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, som indebærer, at den fælles EU-hvidvasktil-

synsmyndighed skal føre direkte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede enheder. Disse udvælges

efter en risikobaseret tilgang, som betyder, at de forpligtede enheder, hvor risikoen for hvidvask er

størst, underlægges direkte tilsyn. Hertil kommer et geografisk princip, som ville kunne indebære,

at myndigheden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land.

Det bemærkes, at der i december 2021 blev opnået enighed i Rådet om forslag til ændring af

pengeoverførselsforordningen, som nu forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen har en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af hvidvask og vurderer det afgørende, at der

slås hårdt ned på denne type kriminalitet. Regeringen støtter derfor Kommissionens hvidvask-

pakke, som kan bidrage betydeligt til en styrket indsats på området. Regeringen støtter ligeledes

en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed på baggrund af mere harmoniserede EU-hvidvaskregler

og kan tiltræde en løsning på linje med det aktuelle kompromis, som vurderes at kunne styrke

samarbejde og koordinering mellem EU-landene i indsatsen mod grænseoverskridende hvidvask

og terrorfinansiering, og som ligger inden for rammerne af Folketingets Europaudvalgs mandat.

For uddybning af forslagene i hvidvaskpakken og regeringens holdning hertil henvises til grund- og

nærhedsnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. og 15. oktober 2021. Europaudvalget

gav 19. maj 2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022 regeringen mandat til forslaget om EU-

hvidvasktilsynsmyndigheden. Der henvises i den forbindelse til samlenotat om sagen.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. juli 2021 en hvidvaskpakke med en række forslag til

at styrke EU’s

rammer for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme

(herefter ’hvidvask’), herunder forslag til en ny EU-myndighed

for bekæmpelse af

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 16 af 27

hvidvask.

Forslagene forhandles aktuelt i EU’s lovgivningsprocedure, hvor Rådet

og Europa-Parlamentet sammen træffer beslutning.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at formålet med hvidvaskpakken overordnet er at adressere

tre problemer:

1) Mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herunder som

følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne

2) Uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig koordination

mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseoverskridende sager

3) Utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem nationale

finansielle efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” – FIU’er) og

mellem FIU’er og de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Hvidvaskpakken består af følgende forslag,

jf. tabel 1:

1. Forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Money Laundering Authority” –

AMLA).

Forslaget indebærer

etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed omfattende alle EU-lande,

som skal fungere på basis af et fælles og harmoniseret regelsæt samt i sam-

arbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

2. Forslag til en

hvidvaskforordning (”Anti-Money

Laundering Regula-

tion” –

AMLR).

Med forslaget overføres dele af hvidvaskdirektivet til en

hvidvaskforordning, som vil være direkte gældende i EU-landene. Det skal

sikre høje og mere harmoniserede standarder for hvidvaskbekæmpelse på

tværs af EU. Hvidvaskdirektivet og hvidvaskforordningen skal tilsammen

udgøre et fælles EU-regelsæt på hvidvaskområdet

(”EU single rule book”).

3. Forslag til et nyt EU-hvidvaskdirektiv

(”Anti-Money

Laundering Di-

rective” –

AMLD).

AMLD udgør i dag grundlaget for forebyggelsen og

bekæmpelsen af hvidvask i EU. Forslaget skal opdatere regler og sikre sam-

menhæng med de andre forslag i hvidvaskpakken, herunder en ny EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed og en ny hvidvaskforordning.

4. Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

(”Transfer of

Funds Regulation” –

TFR),

som udbreder kravene i forordningen til også

at dække såkaldte kryptoaktiver. Kryptoaktiver er et rent digitalt aktiv (fx

valuta eller værdipapirer), der alene udstedes, handles og opbevares digitalt.

På ECOFIN 17. juni 2022 ventes formandskabet at fremlægge en fremskridtsrap-

port, hvor det gør status for de hidtidige drøftelser i rådsarbejdsgruppen:

•

EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA):

Formandskabet søger at opnå

enighed i Rådet om centrale dele af et kompromisforslaget.

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and countering the fi-

nancing of terrorism legislative package | European Commission (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 17 af 27

•

Hvidvaskforordning (AMLR):

Formandskabet har igangsat substans-

drøftelser om forslaget, som Rådet i 2. halvår 2022 vil bygge videre på. For-

mandskabet har fokuseret på afklaring af forslagets definitioner, anvendel-

sesområde mv.

Hvidvaskdirektiv (AMLD):

Formandskabet har fokuseret på emner i re-

lation til koordination og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder, sanktio-

ner og tilsynsværktøjer, analyser og informationsudveksling mellem

finansielle efterretningsenheder

(FIU’er) mv. samt disses kompetencer.

Pengeoverførselsforordningen (TFR):

Formandskabet gennemfører ak-

tuelt trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Formandskabet oply-

ser, at man vil arbejde for et endeligt kompromis, som indebærer stærke

krav til gennemsigtighed for handel med kryptoaktiver, som er på linje med

anbefalingen fra Financial Action Task Force (FATF) og indebærer en høj

grad af databeskyttelse på linje med EU-regler.

Tabel 1

Hvidvaskpakken

–

indhold og status

Forslag

1. Forslag til EU-

hvidvasktilsynsmyndig-

hed (AMLA)

Indhold

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a.:

Direkte tilsyn:

Føre

direkte tilsyn med udvalgte af EU’s største

og grænseoverskridende kreditinstitutter og andre finansielle

institutter, hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Det

risikobaserede princip vil gælde fra og med 1.

udvælgelsesrunde i 2026. Der ventes i alt udvalgt 40

finansielle forpligtede enheder til direkte tilsyn i 1.

udvælgelsesrunde.

Der ventes fra og med 2. udvælgelsesrunde i 2029 indført et

geografisk princip om, at myndigheden skal føre direkte tilsyn

med mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land. Forpligtede

enheder er de virksomheder, fx kreditinstitutter, som skal

efterleve hvidvaskreglerne. Konkret ventes det geografiske

princip at kunne indebære, at såfremt der i et EU-land ikke er

udvalgt finansielle forpligtede enheder, herunder udenlandske

datterbanker, etableret i det pågældende land til direkte tilsyn,

så omfatter det direkte tilsyn også den finansielle forpligtede

enhed, herunder en udenlandsk datterbank, etableret i landet,

hvor hvidvaskrisikoen anses for høj. Såfremt flere finansielle

forpligtede enheder, herunder udenlandske datterbanker,

etableret i landet har en høj hvidvaskrisiko, så udvælges den

forpligtede enhed til direkte tilsyn, som har den højeste andel

af grænseoverskridende transaktioner ift. samlede

transaktioner.

Indirekte tilsyn:

Myndigheden skal føre tilsyn med de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder og derigennem indirekte tilsyn

med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til

myndighedens direkte tilsyn

Samarbejde mellem FIU’er:

Yderligere etableres med

myndigheden en mekanisme for at styrke samarbejde og

informationsudveksling mellem nationale finansielle

efterretningsenheder (FIU’er)

Horisontale opgaver:

Endelig skal myndigheden have en

række beføjelser vedr. udarbejdelse af tekniske standarder og

retningslinjer samt anbefalinger til, hvordan de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder fører hvidvasktilsyn

Forslaget indeholder bl.a.:

En udvidelse af listen over forpligtede enheder

Øget detaljeringsgrad i kravene til de forpligtede enheders

hvidvaskpolitikker, forretningsgange og kontroller

Yderligere krav til kundekendskab

Yderligere krav til gennemsigtighed af reelle ejere af

virksomheder, fonde mv.

Yderligere krav til underretning af myndigheder om

mistænkelige transaktioner

Loft for modtagelse og betaling af kontanter på EUR 10.000

Politikker vedr. tredjelande, dvs. lande uden for EU

Status

Forhandles

aktuelt i Rådet.

Samlet

kompromisforslag

er fremlagt

2. Forslag til

hvidvaskforordning

(AMLR)

Forhandles

aktuelt i Rådet.

Samlet

kompromisforslag

er endnu ikke

fremlagt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 18 af 27

Tabel 1

Hvidvaskpakken

–

indhold og status

3. Forslag til nyt

hvidvaskdirektiv

(AMLD)

Forslaget indeholder bl.a.:

Overnationale (supranationale) og nationale risikovurderinger

Indberetning af data til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer og

reelle ejere af selskaber mv.

Tilpasninger af krav til registre over reelle ejere, bankkonti og

ejendomme

Tilpasninger af krav til nationale finansielle

efterretningsenheder (FIU’er) og

nationalt hvidvasktilsyn

Krav vedr. hvidvaskmyndigheders koordination og samarbejde

Forslaget indebærer, at den information, som skal opgives ifm.

pengeoverførsler, udbredes til også at dække kryptoaktiver

foretaget af kryptoaktivtjenester

Forslaget implementerer en anbefaling fra Financial Action

Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt internationalt

samarbejde om hvidvaskbekæmpelse, hvor bl.a. Danmark og

andre EU-lande deltager

Forhandles

aktuelt i Rådet.

Samlet

kompromisforslag

er endnu ikke

fremlagt

4. Forslag til ændring af

pengeoverførselsforord

ningen (TFR)

Rådet nåede

enighed 1.

december 2021.

Forhandles

aktuelt med

Europa-

Parlamentet

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets fremskridtsrap-

port om forslagene til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget om en fælles

EU-tilsynsmyndighed.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslagene ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene alene gennem det nuværende hvidvaskdirektiv, som fast-

lægger minimumsstandarder, da kriminelle grundet hvidvasks grænseoverskridende

natur kan udnytte forskellene i EU-landenes implementering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask er grænseoverskridende kri-

minalitet, og at der kan være en risiko for, at de kriminelle vælger at udøve de kri-

minelle aktiviteter i de EU-lande, hvor reglerne er mest lempelige. Det er på den

baggrund regeringens vurdering, at forslagene i hvidvaskpakken er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret på hvidvaskområdet udgøres af lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Dertil kom-

mer en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af hvidvaskloven. Pligten

til at indhente, opbevare og registrere reelle ejere er fastlagt i selskabsloven, lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde mv.

Forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er en forordning, som vil være direkte

gældende i Danmark. Hvidvaskforordningen og hvidvaskdirektivet går på nogle

områder videre end hvidvaskloven, og der vil derfor være behov for ændringer af

nogle bestemmelser. Hvidvaskforordningen vil være direkte gældende i Danmark.

Hvidvaskdirektivet skal gennemføres i dansk ret.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 19 af 27

Ligeledes er der områder, hvor hvidvaskloven går videre end forslaget til hvidvask-

forordning. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde

danske regler på området, idet det dog skal analyseres nærmere.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har statsfinansielle konsekvenser.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden ventes finansieret dels af gebyrer opkrævet fra de

udvalgte og visse ikke-udvalgte forpligtede enheder, dels af EU-budgettet. Danmark

finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget har dermed statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark gennem EU’s budget.

Nye krav og processer ift. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder kan indebære

et behov for yderligere ressourcer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, dvs.

Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under

tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinansielle konsekvenser. Advokatrådet finansie-

res af årlige bidrag fra advokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinan-

sielle konsekvenser. Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden finansieres på bag-

grund af en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressourcebe-

hov kan have statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes også, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for

eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og

styrke tilliden til og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede regler på hvidvaskom-

rådet ventes på den baggrund generelt at kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed kan medføre administra-

tive og økonomiske konsekvenser for forpligtede enheder i Danmark, som skal efter-

leve hvidvaskreglerne (forpligtede enheder).

De administrative konsekvenser består i, at de forpligtede enheder vil opleve et inten-

siveret tilsyn som følge af etableringen af myndigheden.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 20 af 27

De økonomiske konsekvenser består i, at udvalgte og visse ikke-udvalgte forpligtede

enheder i Danmark kan skulle bidrage til gebyrfinansieringen af myndigheden.

De øvrige forslag i hvidvaskpakken, herunder de standarder, som myndigheden skal

fastlægge, vil også kunne medføre både økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Det gælder fx øgede krav til interne politikker, forretningsgange

og kontroller for forpligtede enheder.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger d. 16. august 2021.

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvask-

pakken oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. oktober 2021 (om hvidvaskfor-

ordning, hvidvaskdirektiv og pengeoverførselsforordningen) og 15. oktober 2021

(om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en ny

EU-hvidvasktilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

Nogle lande lægger særlig vægt på et tæt samarbejde og klar arbejdsdeling mellem

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

EU-landene støtter generelt en risikobaseret tilgang til at udvælge finansielle for-

pligtede enheder til myndighedens direkte tilsyn. Nogle lande støtter, at man kom-

binerer et risikobaseret og et geografisk udvælgelseskriterium, så myndigheden fører

direkte tilsyn med mindst én enhed i hvert EU-land. Andre lande er skeptiske, da

de mener, at et geografisk udvælgelseskriterium vil fravige en risikobaseret tilgang.

Landene støtter generelt mere harmoniserede regler gennem en hvidvaskforord-

ning. Nogle lande understreger, at mere ensartede regler ikke må svække indsatsen

i lande med høje standarder på hvidvaskområdet. Nogle lande betoner særligt vig-

tigheden af brug af teknologi og digitale værktøjer til at styrke bekæmpelsen af hvid-

vask. Nogle lande finder det særligt vigtigt, at kryptoaktiver inkluderes i regelsættet.

Nogle lande støtter forslaget om et loft for kontantbetalinger på EUR 10.000, mens

andre lande ønsker en højere, lavere eller slet ingen tærskel.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der bliver

slået hårdt ned over for denne type kriminalitet ikke mindst for at bekæmpe den

bagvedliggende kriminalitet. En styrket indsats skal både finde sted nationalt og på

EU-niveau i lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 21 af 27

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Initiativerne ligger i forlængelse af de seneste års danske initiati-

ver til hvidvaskbekæmpelse. Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer

på hvidvaskområdet får den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og

indeholder en klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gø-

res bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter ligeledes en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, som skal fo-

kusere sine ressourcer, hvor risikoen for hvidvask er størst (risikobaseret tilgang)

samtidig med, at myndighedens tilsyn forankres i alle EU-lande. På den baggrund

støtter regeringen det aktuelle kompromisforslag, som ud over den risikobaserede

tilgang tilføjer et geografisk princip (dvs. at myndigheden skal føre tilsyn med

mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land), som vurderes at kunne styrke samar-

bejde og koordinering mellem EU-landene i indsatsen mod grænseoverskridende

hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, som

ligger inden for rammerne af Folketingets Europaudvalgs mandat.

For regeringens uddybede holdning til forslagene i hvidvaskpakken henvises til

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. og 15. oktober

2021, samt samlenotater forud for ECOFIN 7. december 2021 og 24. maj 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt skriftligt fo-

relagt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

Grund- og nærhedsnotater om forslagene i hvidvaskpakken er oversendt til Euro-

paudvalget 7. og 15. oktober 2021. Samlenotat om hvidvaskpakken og en frem-

skridtsrapport er oversendt forud for ECOFIN 7. december 2021.

Samlenotat om pengeoverførselsforordningen er oversendt 24. november 2021

forud for ECOFIN 7. december 2021, hvor Europaudvalget gav regeringen mandat

til forslaget 2. december 2021. Samlenotat om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden er

oversendt 11. maj 2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022, hvor Europaudvalget gav

regeringen mandat til forslaget 19. maj 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 22 af 27

Dagsordenspunkt 6:

Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere

af alternative investeringsfonde (FAIF) og

kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

1. Resume

Formandskabet lægger op til, at ECOFIN 17. juni 2022 når til enighed om et kompromisforslag

om ændring af direktiv om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) og ændring af direktiv om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).

Kommissionen fremsatte forslaget i november 2021. Efterfølgende er der pågået tekniske forhand-

linger i Rådet. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer generelt danske prioriteter på linje med Folke-

tingets Europaudvalgs mandat 1. april forud for ECOFIN 5. april 2022. Fra dansk side vil

man derfor tilslutte sig kompromisforslaget.

Der henvises for en uddybning af sagen til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

2. Baggrund

Et institut for kollektiv

investering (”Undertakings for Collective Investment in

Transferable Securities”

–

UCITS) er et institut etableret i EU, der investerer i vær-

dipapirer (aktier og obligationer) eller visse andre likvide finansielle aktiver med ka-

pital, som den indhenter ved at henvende sig til både detail- og professionelle inve-

storer. Et eksempel på en UCITS er en investeringsforening. En UCITS bygger på

princippet om risikospredning og investerer i en bred portefølje af værdipapirer mv.

En alternativ investeringsfond

(”Alternative Investment Fund” –

AIF) er en kol-

lektiv investeringsvirksomhed eller en afdeling heraf, der ikke er godkendt af en

tilsynsmyndighed som UCITS, og som rejser kapital fra en række investorer, som

den investerer i overensstemmelse med fondens investeringspolitik. En AIF har

ofte fokus på alternative investeringer og kan være målrettet såvel private som pro-

fessionelle investorer. En AIF kan investere i et stort set ubegrænset udvalg af ak-

tiver, bl.a. aktier og obligationer, valuta, råvarer og reale aktiver såsom ejendomme.

Der vil typisk være større risiko for en investor forbundet med at investere i en AIF

frem for en UCITS.

UCITS-direktivet trådte i kraft i 2009. Det gældende direktiv om forvaltere af alter-

native investeringsfonde (FAIF-direktivet) trådte i kraft i 2011. Både

UCITS-direk-

tivet og FAIF-direktivet indeholder regler for godkendelse, tilsyn, aktiviteter, risiko-

og likviditetsstyring, delegering af opgaver, udpegning af depositarer samt oplysnin-

ger, der skal offentliggøres. Begge direktiver, særligt UCITS-direktivet, indeholder

regler for at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 23 af 27

3. Formål og indhold

Kommissionen fremsatte 25. november 2021 et forslag til målrettede justeringer af

både UCITS- og FAIF-direktiverne. Formålet med forslaget er overordnet at

strømline reglerne på investeringsfondsområdet. Der henvises for en uddybning af

sagen til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN 5. april 2022 samt

til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

Forslaget omfatter bl.a. følgende elementer,

jf. tabel 1:

•

Indførelse af regler for AIF’er, der

yder lån (lånudstedende fonde)

Grænseoverskridende udbud af depositarydelser for AIF’er

(en depositar

er fx et kreditinstitut, som sikrer, at fondens aktiver reelt er til stede)

Samme ydelser, samme krav for -AIF’ers

accessoriske ydelser (dvs. services

tillæg til selve forvaltningen af AIF’er)

Værktøjer til bedre at styre likviditet (pengebevægelser) i åbne fonde (hvor

investorer løbende kan indløse deres investeringer)

Skærpet regulering af delegationsaftaler mv. (dvs. at en opgave, som en AIF

og UCITS selv skulle have lavet, i stedet udføres af en tredjepart, fx porte-

føljeforvaltning, rådgivning, risikostyring, markedsføring, administration af

fast ejendom og rapportering)

Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde.

•

Tabel 1

Ændring af UCITS- og FAIF-direktiverne

Område

Lånudste-

dende

fonde

Forslag

vedrører

AIF’er

Kommissionens forslag

Formandskabets

kompromisforslag

Harmonisering:

Harmonisere nationale regler og indføre

Fastholder generelt

specifikke regler i FAIF-direktivet for lånudstedende fonde, Kommissionens forslag. Dog med

bl.a. om politikker, procedurer og for lån, vurdering af

en række tilføjelser/ændringer af

kreditrisiko samt administration og overvågning af lån.

krav til fonden, fx:

Begrænsning på långivning:

En AIF vil

–

for at sikre

risikospredning

–

højest kunne yde lån til én låntager på

Landene kan forbyde

20 pct. af sin kapital, når låntageren er enten en finansiel

udstedelse af lån til

virksomhed, en AIF eller en UCITS.

forbrugere.

Imødegå interessekonflikter:

En AIF kan

–

for at undgå

5 pct.-

interessekonflikter

–

ikke yde lån til sin forvalter eller

tilbageholdelseskravet

dennes ansatte, sin depositar eller tredjepart, som den har

begrænses til to år, og visse

indgået en delegationsaftale med.

praktiske undtagelser

Risikotilbageholdelse:

En AIF skal

–

for at sikre

tilføjes.

hensigtsmæssig risikostyring

–

beholde 5 pct. af et lån,

Fonden må højest have

når lånet frasælges umiddelbart efter, det er formidlet.

indlån af kontanter

Fondsstruktur:

En AIF, der yder lån, skal

–

for at sikre sig

svarende til 100 pct. af de

mod likviditetsrisiko

–

være en lukket fond (hvor investorer

samlede aktiver, samt

ikke løbende kan indløse deres investering), hvis de sam-

samlede aktiver ift. indlån af

lede lån overstiger 60 pct. af de samlede aktiver.

kontanter (gearing) på

højest 300 pct.

Lånudstedende fonde skal

være lukkede, med mindre

fondens likviditetsstyring er

tilstrækkeligt effektiv til, at

fonden kan være åben (dvs.

hvor investorer løbende kan

indløse deres investering).

Godkendelse af depositarydelser på tværs af EU:

Fastholder generelt

Nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

Kommissionens forslag, idet der

kan tillade, at AIF’er etableret i EU kan

anvende en

fastsættes yderligere krav for at

depositar (dvs. fx et kreditinstitut, som sikrer, at fondens

give tillladelse til depositarydelser

aktiver reelt er til stede) etableret i et andet EU-land, dvs.

på tværs af grænser i EU:

grænseoverskridende depositarydelser. Det skal fremme

udbud og konkurrence for sådanne ydelser i EU. I dag er

Det præciseres, at

der krav om, at depositaren befinder sig i samme EU-land,

tilsynsmyndigheder skal

som fonden befinder sig i.

foretage en individuel

vurdering af en depositar.

Depositar-

ydelser på

tværs af

trænser i

Forslag

vedrører

AIF’er

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 24 af 27

Tabel 1

Ændring af UCITS- og FAIF-direktiverne

Evt. europæiske depositarpas:

På sigt lægges op til at

overveje indførelsen af et europæisk depositarpas, dvs. en

ret til at markedsføre AIF’er på tværs af EU. Det vil i givet

fald forudsætte et nyt forslag fra Kommissionen.

Forvalteren skal redegøre

for, at der mangler relevante

depositarydelser på

markedet.

AIF’ens hjemland skal leve

op til nogle kriterier for, at

der objektivt er tale om et

land med begrænset udbud

af depositarydelser.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag.

Samme

ydelser,

samme

krav

Forslag

vedrører

AIF’er

Likviditets-

styring

Forslag

vedrører

både AIF’er

og UCITS

Regler om markeder for finansielle instrumenter:

Forvaltere af alternative fonde (FAIF) skal efterleve regler

om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II-

reglerne), fx porteføljeforvaltning og

investeringsrådgivning.

FAIF’er er investeringsselskaber,

men er i dag ikke automatisk underlagt MiFID II-reglerne.

Accessoriske services:

Accessoriske services, som en

forvalter af en FAIF må udføre, udvides. Accessoriske

services er services i tillæg til kerneopgaven med

forvaltning af fonden, fx rådgivning og ordreformidling.

Harmonisering:

Harmonisere tilgangen og samarbejdet i

EU for at håndtere likviditetsforhold (pengebevægelser) i

UCITS og åbne AIF’er (hvor investorer løbende kan

indløse deres investering) i stressede markeder.

En UCITS og AIF skal i deres politikker og procedurer

indføre mindst

ét likviditetsstyringsværktøj (”Liquidity Ma-

nagement

Tool” –

LMT) fra en EU-harmoniseret liste, fx

udtrædelsesvarsel, gebyr for udtrædelse og betingelser for

indløsning af aktiver. EU-landene kan hver især yderligere

tillade brug af andre LMT’er.

Suspendering af tilbagekøb og indløsning:

Nationale til-

synsmyndigheders muligheder for at kræve suspendering

af tilbagekøb og indløsning af andele i en fond styrkes.

Aktivering af LMT’er:

Nationale tilsynsmyndigheder kan

under visse betingelser kræve aktivering af den eller de

LMT’er, som en UCITS og AIF har valgt

at benytte.

Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed (ESMA) kan under særlige

betingelser også anmode en national tilsynsmyndighed

om aktivering af et LMT over for en UCITS og AIF.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag, med

enkelte ændringer, fx:

UCITS og åbne AIF’er skal

minimum vælge to LMT’er

fra EU-listen

af LMT’er.

En såkaldt

dobbeltprismetode

inkluderes i listen af LMT’er.

Med denne metode

tilpasses indløsningspriser

løbende, så det er

køber/sælger, der bærer

transaktionsomkostninger,

mens værdien af

eksisterende investorers

andele/aktier ikke påvirkes.

Metoden er særligt anvendt

af danske fonde.

Visse typer fonde undtages

fra LMT-kravene.

De gældende regler for

tilsynsmyndighedernes

kompetencer fsva.

aktivering af LMT’er

fastholdes, så de alene kan

kræve suspendering af

udstedelse, tilbagekøb eller

indløsning af andele.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag med

enkelte væsentlige ændringer:

Tilsynsmyndighedernes

opgave ændres til

rapporteringskrav om

forvalteres/administrations-

selskabers delegering til

virksomheder både indenfor

og udenfor EU.

Forvaltere/administrations-

selskaber rapporterer til den

nationale tilsynsmyndighed,

der rapporterer til ESMA.

Kravet om peer reviews

hvert andet år slettes.

Delegations

-aftaler

Forslag

vedrører

både AIF’er

og UCITS

Styrket fokus på delegationsaftaler:

Øget fokus på delega-

tionsaftaler, særligt strengere oplysningskrav ifm. UCITS

og AIF’ers delegering af opgaver, fx porteføljeforvaltning,

rådgivning og risikostyring, til virksomheder uden for EU.

En AIF eller UCITS skal redegøre for, hvordan den vil

kontrollere virksomheder, den delegerer opgaver til uden

for EU. Tilsvarende foreslås ikke inden for EU.

Nationale tilsynsmyndigheder skal føre tilsyn med

omfanget af de funktioner vedr. porteføljeforvaltning og

risikostyring, AIF og UCITS delegerer til virksomheder

uden for EU. Evt. indberetning til ESMA, hvis omfanget af

delegering er tilstrækkelig stort. ESMA skal udarbejde

tekniske standarder for disse indberetninger.

Evalueringer:

Gennemførelse af

evalueringer (”peer

reviews”) mindst hvert andet år, hvor ESMA gennemfører

undersøgelse af nationale tilsynsmyndigheders praksis for -

anvendelse af delegeringsreglerne.

Notifikation:

For UCITS skal den nationale

tilsynsmyndighed notificeres, før en opgave kan delegeres

til en virksomhed, uanset om denne er hjemmehørende i

eller uden for EU.

Skalselskaber

(”postkasseselskaber”):

Mindst to personer

med tilstrækkeligt godt omdømme og erfaring, der står for

drift af AIF og UCITS, skal være fuldtidsansatte el.lign. og

have bopæl i EU. Formålet er at sætte ind over for skalsel-

skaber eller postkasseenheder.

Sammenhæng med hvidvask- og skatteregler:

Sikrer kon-

sistens med hvidvaskregler og internationale konventioner

om samarbejde vedr. skattespørgsmål.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 25 af 27

Tabel 1

Ændring af UCITS- og FAIF-direktiverne

Data og

rapporte-

ring

Forslag

vedrører

både AIF’er

og UCITS

Strømline datarapporteringskrav:

Datarapporteringskrav i

UCITS- og FAIF-direktiverne strømlines. ESMA skal un-

dersøge muligheder for et integreret rapporteringssystem.

Formålet er at ensrette regelsæt, undgå unødvendig dob-

beltrapportering samt forbedre datastandardisering og ef-

fektiv datadeling.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, dog med visse ju-

steringer. Kompromisforslaget vurderes i højere grad end Kommissionens forslag

at give tilsynsmyndigheder mulighed for at monitorere

AIF’er og UCITS

delegering

af opgaver, fx porteføljeforvaltning, rådgivning og risikostyring, til virksomheder

uden for EU, uden at tilføre unødige byrder ifm. informationsindsamlingen. Det

gøres derudover tydeligere, at tilsynsmyndigheder kan tillade grænseoverskridende

depositarydelser alene på baggrund af en konkret vurdering af det konkrete behov

og depositarens forhold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at justeringerne af UCITS- og FAIF-direktiverne skal for-

bedre den juridiske ramme med yderligere klarhed i lovgivning og sikre en balance

mellem nøglerisikohåndtering og ensartet praktisk anvendelse af reglerne. Det vil

ifølge Kommissionen øge investorbeskyttelsen i EU, hvilket bedre kan opnås på

EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) er imple-

menteret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

(FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) er

implementeret i dansk ret ved lov om investeringsforeninger mv. (LIF) og lov om

finansiel virksomhed (FIL).

Forslaget vil indebære ændringer af FAIF-loven, LIF og FIL.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet Finanstilsynet er

finansieret gennem afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at de øgede krav til tilsyn medfører et øget ressourcebehov for Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 26 af 27

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter skal afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

For uddybning henvises til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

For uddybning henvises til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og Aktive Ejere (AE).

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til

Folketingets Europaudvalg 8. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

I drøftelserne i Rådet har flere EU-lande givet udtryk for generel støtte til formålet

med forslaget og en tilgang med målrettede justeringer af de gældende regler og en

strømlining af reglerne i UCITS- og FAIF-direktiverne, hvor det er sagligt velbe-

grundet. Drøftelserne har særligt fokuseret på delegationsaftaler, lånudstedende

fonde, grænseoverskridende depositarydelser og likviditetsstyringsværktøjer.

Der ventes generel støtte til kompromisforslaget, at nationale tilsynsmyndigheder

kan give tilladelse til grænseoverskridende depositarydelser på baggrund af en kon-

kret vurdering.

Fsva. delegationsaftaler har en række lande udtrykt skepsis over for forslag vedr.

delegation, som landene finder unødigt byrdefulde og forstyrrende for eksisterende

delegationsforhold. Der ventes generel støtte til kompromisforslaget, hvor delege-

ring kan monitoreres uden at tilføre unødige byrder ifm. informationsindsamlingen.

Der er ønske om, at revision af UCITS- og FAIF-reglerne skal sikre et fortsat højt

niveau af investorbeskyttelse, hvilket kompromisforslaget imødekommer.

10. Regeringens generelle holdning

Formandskabets kompromisforslag imødekommer danske prioriteter på linje med

Folketingets Europaudvalgs mandat 1. april forud for ECOFIN 5. april 2022, sær-

ligt et fokus på et højt niveau af investorbeskyttelse. Kompromisforslaget indebæ-

rer, at reglerne på området for delegering giver mulighed for at monitorere

AIF’er

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 325: Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni, fra finansministeren

Side 27 af 27

og UCITS delegering af opgaver, og samtidigt er pragmatiske uden at tilføre unø-

dige byrder ifm. informationsindsamlingen. Tilsynsmyndigheder kan derudover til-

lade grænseoverskridende depositarydelser alene på baggrund af en konkret vurde-

ring af det konkrete behov og depositarens forhold. Fra dansk side vil man derfor

tilslutte sig kompromisforslaget eller en løsning på linje med dette.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg til mandat 1. april forud for ECO-

FIN 5. april 2022 og til orientering 2. december forud for ECOFIN 5. december

2021 (under punktet "Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsen-

tation af forslag"). Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 8. marts 2022.