ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 324
Offentligt

BEMÆRK, AT PROGRAMMET ER I UDKAST.

DET ER IKKE ENDELIGT GODKENDT AF EUROPA-KOMMISSIONEN.

DER KAN DERFOR SKE ÆNDRINGER

Nationalt program for EU’s Regionalfond

DANMARK

3. juni 2022

Stærke virksomheder gennem innovation,

digitalisering og grøn omstilling

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 2

1. Programstrategi: Vigtigste udviklingsmæssige udfordringer og politiske løsninger ........ 4

Vækstudfordringer ................................................................................................................... 4

Velstand ......................................................................................................................................................... 5

Produktivitet .................................................................................................................................................. 7

Vækstpotentiale og velfærdsteknologi .......................................................................................................... 7

Innovation ...................................................................................................................................................... 8

Digitalisering ................................................................................................................................................ 11

Turisme ........................................................................................................................................................ 12

Grøn omstilling ...................................................................................................................... 14

Bæredygtig byudvikling .......................................................................................................... 16

EU’s makroregionale

strategi for Østersøregionen .................................................................. 17

FN’s verdensmål

..................................................................................................................... 17

Tabel 1 ................................................................................................................................... 18

2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand .......................................................................... 23

Prioritet 1 Innovation, konkurrenceevne og digitalisering ........................................................ 23

1.1 Mere forskning og innovation i danske SMV’er

..................................................................................... 23

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 23

1.2 Digitale løsninger der gør SMV’er stærkere

........................................................................................... 31

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 31

1.3 Stærkere SMV’er gennem internationalisering, digitalisering og grøn omstilling

................................. 36

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 36

Prioritet 2 Grøn omstilling i SMV’er

........................................................................................ 43

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 43

Prioritet 3 Udvikling af turismeområder (turismeinfrastruktur)................................................ 50

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 50

Prioritet 4 Levende og bæredygtige bymidter.......................................................................... 56

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 56

Prioritet 5 Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi ................................................... 63

Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 63

2.T Prioriteter vedrørende teknisk bistand ...................................................................... 70

Prioritet 6 vedrørende teknisk bistand .................................................................................... 70

3. Finansieringsplan........................................................................................................ 73

4. Grundforudsætninger ................................................................................................. 75

5. Programmyndigheder ................................................................................................. 97

6. Partnerskab ................................................................................................................ 97

7. Kommunikation og synlighed ...................................................................................... 99

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Formål ................................................................................................................................... 99

Målgrupper ............................................................................................................................ 99

Kanaler ................................................................................................................................ 100

Indikatorer for overvågning og evaluering............................................................................. 101

Budget ................................................................................................................................. 101

8. Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke

er knyttet til omkostningerne ....................................................................................... 101

9. Liste over planlagte operationer af strategisk betydning med en tidsplan (Tillæg 3) .. 102

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

1. Programstrategi: Vigtigste udviklingsmæssige udfor-

dringer og politiske løsninger

Det går godt i store dele af Danmark, men væksten er ulige fordelt. Væksten er særligt steget i

de større bykommuner, mens stigningen har været mindre i kommuner længere væk fra en

større by. Regionalfondsmidlerne investeres med henblik på at bidrage til at styrke udviklingen

og mulighederne for at drive virksomhed i hele Danmark.

Regeringen ønsker, at Danmark tager lederskab på den grønne omstilling. Regeringen har med

klimapartnerskaberne sendt et klart signal om, at erhvervslivet har en vigtig rolle i at bidrage

til et grønnere Danmark, herunder indsatsen for at realisere regeringens mål om 70 pct. reduk-

tion af drivhusgasudledning i Danmark i 2030. Målsætningen skal nås på en måde, hvor man

samtidig understøtter arbejdspladser, velfærd, vækst, eksport og konkurrenceevne. Regional-

fonden kan bidrage til, at den grønne omstilling kommer ud til de små og mellemstore virk-

somheder i hele landet.

Beskæftigelsen er i øjeblikket høj i Danmark. Men Danmark og danske virksomheder står over

for en række nye udfordringer som følge af den teknologiske udvikling, globaliseringen og

ændringer i internationale handelsmønstre. Derfor er der behov for indsatser, der styrker inno-

vation og virksomhedernes omstillingsparathed.

I det følgende belyses den overordnede økonomiske situation i Danmark med særligt fokus på

de udfordringer, som regionalfondsindsatsen skal bidrage til at løse.

Vækstudfordringer

Danmark hører til blandt verdens rigeste lande, og i 2020 var Danmark blandt de ti mest vel-

stående lande i OECD målt ved BNP pr. indbygger. Den relativt høje velstand i Danmark skyl-

des især en høj produktivitet, mens arbejdsudbuddet målt i timer pr. indbygger ligger noget

under OECD-gennemsnittet (OECD.stat).

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Velstand

Figur 1. BNP pr. indbygger, 2019

Velstanden afhænger af, hvor meget vi arbejder, og hvilken værdi vi skaber, når vi arbejder

(produktiviteten). På kort sigt kan velstanden både hæves ved, at der arbejdes mere, og ved at

produktiviteten hæves. På længere sigt afhænger velstandsudviklingen hovedsageligt af pro-

duktivitetsvæksten.

Velstandsniveauet varierer betydeligt på tværs af regionerne. Velstanden er højere i Region

Hovedstaden end i resten af landet, jf. Figur 1. Det høje velstandsniveau i Region Hovedsta-

den skyldes både en relativt høj produktivitet og et relativt højt arbejdsudbud (Erhvervsstyrel-

sen (2019): Statistik om decentrale vækstvilkår). BNP pr. indbygger er lavest i Region Sjæl-

land.

De regionale forskelle i velstandsniveauet kan i nogen grad tilskrives pendlingsmønstre. En

betydelig del af Region Sjællands efterslæb med hensyn til BNP pr. indbygger kan tilskrives

pendling til hovedstadsområdet. Mange indbyggere i Region Sjælland pendler til Region Ho-

vedstaden for at arbejde. Disse personer trækker BNP pr. indbygger nedad i Region Sjælland -

og opad i Region Hovedstaden - fordi BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet

opgøres på bopælen. Personer, som pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, har

den modsatte effekt, men netto er der en meget stor pendling fra Region Sjælland til Region

Hovedstaden. Omkring halvdelen af afstanden mellem BNP pr. indbygger i Region Sjælland

og landsgennemsnittet kan tilskrives pendling, jf. Figur 2.

Velstandsniveauet i Region Hovedstaden ligger ca. 25 pct. over landsgennemsnittet. Halvdelen

af forskellen skyldes højere produktivitet, mens demografien forklarer knap 4 pct. I de tre vest-

danske regioner forklares hovedparten af afstanden til landsgennemsnittet af et relativt lavt

produktivitetsniveau.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Figur 2. BNP pr. indbygger ift. landsgennemsnittet fordelt på bidrag fra produktivitet,

pendling, beskæftigelsesfrekvens og demografi, 2019

For at tage højde for pendling mellem regionerne kan velstandsniveauet også belyses ved er-

hvervsindkomst pr. indbygger. I modsætning til BNP opgøres erhvervsindkomsten på bopæls-

adressen ligesom indbyggertallet. De geografiske variationer reduceres betydeligt, når vel-

standsniveauet belyses ved hjælp af erhvervsindkomsten pr. indbygger, jf. Figur 3. Målt på

erhvervsindkomst pr. indbygger ligger Region Sjælland på niveau med Region Midtjylland.

Erhvervsindkomsten pr. indbygger er højest i Region Hovedstaden.

Figur 3. Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2019

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Produktivitet

Produktiviteten er et udtryk for, hvor effektivt de tilgængelige ressourcer udnyttes. Hvis der

kan skabes mere (eller samme) værdi uden at øge ressourceforbruget (eller med et mindre res-

sourceforbrug), er det et udtryk for produktivitetsfremgang. En stærk produktivitetsvækst er

central for den langsigtede udvikling i velstanden. Region Hovedstaden har oplevet den kraf-

tigste vækst i produktiviteten fra 2009 til 2019, jf. Figur 4. Produktivitetsudviklingen i Region

Sjælland ligger lidt under Region Hovedstaden, men højere end landsgennemsnittet. Region

Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger under landsgennemsnittet.

Figur 4. Gennemsnitlig årlig vækst i produktiviteten, 2009-2019

Vækstpotentiale og velfærdsteknologi

Målt på andelen af alle virksomheder, der udvikler sig til vækstvirksomheder, ligger Danmark

under gennemsnittet for OECD-landene (Redegørelse

om vækst og konkurrenceevne,

Regerin-

gen 2018).

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksom-

heder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og at beskæftigelsen i vækstvirksomhe-

der ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i indsatser,

der fremmer vækst og internationalisering samt øget innovation blandt SMV’er.

Danmark er et lille hjemmemarked, og derfor spiller øget internationalisering i de danske virk-

somheder og international samhandel en afgørende betydning for virksomhedernes konkurren-

ceevne, produktivitet og vækst. En relativt lille andel af de danske virksomheder retter sig mod

det internationale marked. Særligt blandt SMV’er er internationaliseringsgraden lav, og i de

seneste ti år er danske virksomheders eksport vokset mindre end i de fleste andre OECD-lande

(Redegørelse

om vækst og konkurrenceevne,

Regeringen 2018). Analyser viser, at manglende

erfaringer, ressourcer og kompetencer, herunder viden om finansiering, er nogle af de centrale

udfordringer,

der hæmmer SMV’ernes eksport. Hermed findes et uforløst potentiale i at sikre

flere internationalt orienterede og eksportparate SMV’er.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Overalt i verden kommer velfærdsstaten under øget pres bl.a. som følge af den demografiske

udvikling. Der er et globalt voksende potentiale for afsætning af produkter og løsninger, som

kan føre til bedre kvalitet for borgeren og mere omkostningseffektiv sundhed og velfærd. Det

velfærdsteknologiske område har et stort potentiale til at bidrage med løsninger på nogle af de

store velfærds- og sundhedsmæssige udfordringer både i og uden for Danmark. Det overord-

nede billede af udviklingen inden for velfærdsteknologien vidner ligeledes om et erhverv i

fremgang. I Danmark er der gode muligheder for at bidrage til løsningen af de store udfordrin-

ger og dermed styrke væksten. (Strategi

for decentral erhvervsfremme 2020-2023).

Til trods

for det store potentiale ved at udbrede velfærdsteknologi i særligt den offentlige sektor, lider

den velfærdsteknologiske sektor under en række specifikke udfordringer, der på forskellig vis

hæmmer virksomhedernes vækstpotentiale såvel som den offentlige sektors optag og imple-

mentering af nye velfærdsteknologiske løsninger. Kommunernes Landsforening kortlagde i

2017 12 specifikke udfordringer forbundet med udbredelsen af velfærdsteknologi og indfriel-

sen af teknologiens potentialer for borgere, medarbejdere og kommuner. Disse omhandler

blandt andet udfordringer med implementering og realisering af gevinster, manglende kend-

skab/overblik over nye teknologier og deres potentialer samt et manglende fokus på velfærds-

teknologien blandt driftsledere (Barrierer

og udfordringer,

KL 2017). Udfordringsbilledet be-

kræftes desuden af virksomhederne, og i partnerskabsprocessen for udarbejdelsen af regional-

fondsprogrammet er særligt et velfungerende hjemmemarked blevet fremhævet som en væ-

sentlig forudsætning for, at danske velfærdsteknologiske løsninger kan afsættes på det globale

marked.

Innovation

Danske

SMV’er og iværksættere har

overordnet set en forståelse for vigtigheden og effekten

af arbejdet med innovation, men der findes flere barrierer for, at disse målgrupper engagerer

sig i innovationsaktiviteter. Barriererne er fx manglende viden om, hvilket innovationspotenti-

ale virksomheden har, og manglende viden om, hvordan man konkret arbejder med innovation.

Endelig er manglende viden om, hvilke innovationsaktiviteter der er tilgængelige og relevante

for virksomheden, og om, hvilke aktører der er værdi i at samarbejde med, væsentlige barrierer.

Det er afgørende at overkomme disse

barrierer for at sikre, at innovation sker i SMV’er og

iværksættervirksomheder, så den ønskede vækst, jobskabelse og udvikling kan realiseres. Og

det er således med dette udgangspunkt, at Regionalfonden vil investere yderligere i innovation

blandt SMV’er og iværksættervirksomheder.

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 anbefaler, at dette fx sker via klynger og

netværk. Klyngestrukturen i Danmark, som er udformet til at understøtte Danmarks strategi for

intelligent specialisering, skal bidrage til at få flere virksomheder i gang med at arbejde med

og samarbejde om innovation samt stifte kendskab med det relevante økosystem og øvrige

danske

innovationssysstem.

Men

klyngestrukturen

skal

også

understøtte

samarbejdsaktiviteteter med højt innovationsniveau, herunder både samarbejder mellem

virksomheder og videninstitutioner, GTS-institutter, offentlige myndigheder og andre

virksomheder.

Danske SMV’er og iværksættervirksomheder har meget varierende niveauer af

innovationsmodenhed, forstået som forudsætninger for og erfaring med at indgå i

samarbejdsaktiviteter om innovation.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Andelen af innovative virksomheder er størst i Region Sjælland og Region Midtjylland, jf.

Figur 5.

Figur 5. Andel innovative virksomheder, 2020

Virksomhedernes innovation kan bl.a. styrkes ved at samarbejde med andre virksomheder,

forskningsinstitutioner eller lignende om forskning og udvikling. Andelen af innovative virksomheder,

der samarbejder med eksterne om forskning og udvikling er højest i Region Nordjylland, jf.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Figur . Opgørelsen af innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning

og udvikling er alene baseret på de innovative virksomheder. Den relativ høje andel i Region

Nordjylland i forhold til de øvrige regioner er således alene et udtryk for, at relativ mange

innovative virksomheder i Region Nordjylland samarbejder med eksterne om forskning og ud-

vikling og ikke, at der samlet set er mange innovative virksomheder i Nordjylland.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Figur 6. Andel innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning og

udvikling, 2016

Jf. Figur 7 har virksomheder i Region Hovedstaden de største udgifter til innovation relativt til

BNP, mens Region Sjællands virksomheder har de laveste. Region Nordjylland ligger også

noget under landsgennemsnittet. Bemærk, at udgifter til innovation her ikke omfatter udgifter

til FoU, men derimod udgifter til løn og sociale udgifter, øvrige driftsudgifter, køb af materiel,

udstyr og software til innovation, køb af eksterne rettigheder, køb af anden ekstern viden og

køb af konsulentydelser.

Figur 7 Virksomhedernes udgifter til innovation i pct. af BNP, 2018

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Digitalisering

Danmark er et af de mest digitale lande i verden ifølge Erhvervsministeriets

Redegørelse om

Danmarks Digitale Vækst 2021.

Eksempelvis viser en opgørelse fra Eurostat, at Danmark i

2020 var det tredje mest digitale samfund i EU, kun overgået af Finland og Sverige. Danmark

lå dog nr. 1 ved seneste

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2019.

Digitaliseringen

understøtter innovation, produktivitet og konkurrenceevne i virksomhederne og har derfor i

sidste ende betydning for velstand og velfærd.

Danmark ligger dog lidt efter sammenlignelige lande, når det kommer til anvendelsen af mere

avanceret digital teknologi som kunstig intelligens

og ”Internet of Things”. Der er også tegn

på, at sammenlignelige lande er længere fremme på avancerede digitale kompetencer og har

en højere tilgængelighed af fx IT-specialister. Når det gælder anvendelsen af mere avancerede

teknologier, er forskellen mellem små og store virksomheder blevet større de senere år. Der

kan således være behov for indsatser, der får

SMV’erne tilstrækkeligt

i gang med digital

omstilling. I en international sammenhæng er de danske SMV’er dog generelt mere digitale

end EU-gennemsnittet.

Regeringens Digitaliseringspartnerskab har i oktober 2021 afleveret anbefalinger til, hvordan

Danmark bedst udnytter den digitale omstilling. Digitaliseringspartnerskabet har anbefalet 46

konkrete tiltag for at løfte Danmarks digitalisering, herunder anbefales bl.a. et indsatsområde

for øget vækst og eksport gennem verdens mest digitale og produktive virksomheder. Hertil

peges bl.a. på fire fundamenter for den digitale udvikling: digitale kompetencer, øget og

ansvarlig anvendelse af data, stærk cybersikkerhed og tidssvarende digital infrastruktur.

Regionalfondsprogrammet kan bidrage til at følge op på en lang række af anbefalingerne.

Som det fremgår af Europa-Kommissionens landerapport fra 2019 har Danmark behov for at

investere i yderligere digitalisering af

SMV’erne, men også behov for at investere i udviklingen

af nye digitale løsninger. Danske virksomheder er langt fremme, når det gælder de basale

digitale teknologier (fx regnskab, administration, salg og drift) og anvendelse af

industrirobotter.

På den baggrund anvendes Regionalfonden i 2021-2027 først og fremmest til at investere i

udviklingen af nye digitale teknologier og i SMV’ernes anvendelse af avancerede teknologier,

herunder de digitale.

Danske virksomheders generelt høje digitale niveau udvikles og understøttes dog også gennem

Regionalfonden ved investeringer i nye offentlige,

digitale løsninger til gavn for SMV’er.

I dag er virksomheders håndtering af data, som skal leveres til det offentlige eller som følge af

krav fra det offentlige, præget af tunge manuelle processer, som er kilde til fejl, og som er en

barriere for effektiv myndighedskontrol. Det er tidskrævende for både virksomheder og myn-

digheder. Der er behov for at igangsætte en række initiativer til at understøtte små og mellem-

store virksomheders potentiale for yderligere digitalisering og bane vejen for automatiseret

brug af finansielle og grønne data. Det vil skabe byrdelettelser for SMV’er, styrke deres kon-

kurrenceevne, gøre dem robuste over for kommende krav til dokumentation af produkters

miljø- og klimapåvirkning samt muliggøre en markedsdrevet grøn og cirkulær omstilling.

Udbudsområdet har væsentlige digitale udfordringer, som bl.a. gør det vanskeligere for særligt

små virksomheder at byde på offentlige opgaver. Virksomhederne bør ikke bruge unødvendig

tid på at afgive tilbud. Offentlige digitale løsninger vurderes at kunne mindske barriererne for

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

virksomheders adgang til udbud. Smidiggørelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i at

styrke mulighederne for datagenbrug, stordriftsfordele og lavere transaktionsomkostninger for

både ordre- og tilbudsgivere.

Turisme

Turisme er en styrkeposition for Danmark og har stor betydning for mange virksomheder og

områder i hele landet. Det gælder de klassiske turismevirksomheder som hoteller, camping-

pladser, restauranter, transportvirksomheder, attraktioner og forlystelser, men også særligt de-

tailhandlen nyder godt af den omsætning, der kommer fra danske og udenlandske turister. Som

afledt effekt af turisters forbrug på 132,5 mia. kr., blev det i 2018 til 169.000 fuldtidsjobs jf.

figur 8 (VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2018). Turismen er drevet

af nye vækstmarkeder, en voksende middelklasse og stigende rejselyst og udgør dermed et

markant vækstpotentiale for Danmark i den globale økonomi. På den måde bidrager turismen

til levende byer og attraktive lokalsamfund, der kan fremme beskæftigelse og bosætning i hele

landet.

I årene frem til COVID-19-pandemien var dansk turisme i kraftig vækst. Antallet af turistover-

natninger satte i 2019 rekord for 6. år i træk med 56,1 mio. overnatninger. Men COVID-19-

pandemien har haft store konsekvenser for dansk turisme. Pandemien estimeres at have påvir-

ket turismeomsætningen med et tab på omkring 40,6 mia. kr. i 2020 (VisitDenmark: Turismen

i Danmark 2021).

På den baggrund er der ifølge Genstartsteam for turisme behov for indsatser, der styrker turis-

meerhvervets forudsætninger for at gribe og udnytte nye markedsmuligheder på kort og langt

sigt. På kort sigt er der med REACT-EU og regeringens sommer- og erhvervspakke mv. i 2021

iværksat tiltag, som skal bidrage til at løfte dansk turisme og oplevelsesøkonomi ud af krisen.

På langt sigt er der behov for investeringer af strukturel betydning.

Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme og skaber grobund for

vækst og beskæftigelse i områder af Danmark, som er ramt af nedgang i befolkningstallet

–

blandt andet som følge af manglende beskæftigelsesmuligheder. Turismens betydning er såle-

des særligt stor i kyst- og naturturismen og i landdistriktskommunerne, hvor den udgør en stor

del af den samlede økonomi (VisitDenmark,

Turismens økonomiske betydning i Danmark

2019, tabel 1.6.1).

Men det er i høj grad storbyturismen, der gennem de senere år har drevet

væksten. Målt i antal overnatninger er storbyturismen steget med 119 pct. (4,8 mio. overnat-

ninger) i perioden 2008 til 2019, mens kyst- og naturturismen er steget med 15 pct. (5,3 mio.)

(VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020

(udgivet af det Nationale Turismeforum)).

Det er afgørende, at der er gode vilkår for udvikling i de områder, hvor turismens vækstpoten-

tiale ikke udnyttes, hvis Danmark skal tiltrække sin andel af de flere turister fremover, så tu-

rismebranchen og dens følgeerhverv kan få del i den forventede fremtidige globale stigning i

turismen. En forudsætning for denne vækst er, at der kan tilbydes et konkurrencedygtigt og

attraktivt turismeprodukt med kapacitet og plads til turisterne.

Figur 8 Beskæftigelse inden for turisme, fuldtid, 2019

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Kilde: VisitDenmark

Der er gennem de senere år set omfattende hotelinvesteringer i de store byer og ikke mindst i

hovedstaden, hvilket er medvirkende til at fastholde forudsætninger for væksten i storbyturis-

men. I kyst- og naturturismen opleves imidlertid en opbremsning i overnatningskapacitetens

udvikling. Antallet af fritidshuse til udlejning er stagneret på omkring 40.000 siden 2016. Ka-

paciteten og udnyttelsen på landets feriecentre har samtidig været svagt faldende de sidste par

år, mens campingpladsernes kapacitet og udnyttelse stort set har været uændret siden 2015

(VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020

(udgivet af det Nationale Turismeforum)). Dermed er der risiko for, at manglende investeringer

i kapacitet uden for storbyerne bliver en bremse for væksten og dermed for jobskabelse i om-

råderne uden for de større byer.

Dette underbygges af antallet af turismeovernatninger. Mens disse er steget med gennemsnit-

ligt 2,1 pct. årligt siden 2008, er den samlede årlige kapacitetsvækst på tværs af overnatnings-

former kun steget med ca. 1,2 pct.

Det danske turismeerhverv spiller en væsentlig rolle for befolkningens tilknytning til arbejds-

markedet. Gruppen af ufaglærte med en årsindkomst på under 150.000 kr. udgør 59 pct. af det

samlede turismeerhverv

–

mod 39 pct. af det øvrige erhvervsliv (VisitDenmark: Statusanalyse

af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020, figur 72.). Turismeerhvervet hol-

der dermed en stor koncentration af ufaglærte uden erhvervsfaglig eller videregående uddan-

nelse på arbejdsmarkedet. Ledigheden i turismebranchen som følge af COVID-19-pandemien

har derfor ramt de ufaglærte særligt hårdt, hvor de sociale og menneskelige konsekvenser ved

at stå uden for arbejdsmarkedet er store. For at genskabe jobs for især ufaglærte er der behov

for at investere i infrastruktur, som forbedrer turismeproduktet og forudsætningerne for at til-

trække private investeringer i overnatningskapacitet og oplevelser.

Regionalfondsprogrammet støtter på den baggrund projekter, der kan udvikle forudsætnings-

skabende turismeinfrastruktur.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Grøn omstilling

Grøn omstilling af danske virksomheder er et vigtigt element for at nå regeringens

og EU’s

ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Med en national målsætning om at re-

ducere drivhusgasudledninger med 70 pct. frem mod 2030 er det nødvendigt, at flere virksom-

heder tager del i omstillingen, men også at der tænkes i helt nye løsninger og metoder, som kan

komme danske virksomheder til gode, og som kan styrke danske virksomheders konkurrence-

evne ved at blive eksporteret til et internationalt marked, der lig Danmark søger nye, innovative

løsninger i den grønne omstilling.

I den nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 fremgår en redegørelse af Dan-

marks nuværende og fremtidige udvikling inden for bl.a. reduktion af drivhusgasudledninger,

energieffektivitet og konkurrenceevne. Grøn energi er en dansk erhvervsmæssig styrkeposi-

tion. Danmark har en ambitiøs klima- og energipolitik og har sat ambitiøse klimamål frem mod

2030. Men der er også udfordringer. Danmarks forbrug krævede i 2018 indvinding af godt 23

tons naturressourcer pr. person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 15 tons. Det giver

Danmark en udfordring i at fremme ressourceeffektiviteten og omstille sig til en mere cirkulær

økonomi. Udvinding og forarbejdning af naturressourcerne er både skyld i ca. halvdelen af de

globale udledninger af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Dan-

skerne har et højt forbrug, og i sidste ende bliver de ting, vi forbruger, til affald. Hvert år ge-

nererer vi i Danmark ca. 800 kg husholdningslignende affald pr. indbygger. Det giver Danmark

en kedelig topplacering i Europa. Derfor er det afgørende, at vi sikrer både bæredygtigt forbrug

og produktion for at nå klimamålene (jf. regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi

2020-2032).

Danmark har en bindende energispareforpligtelse over for EU fra 2021 til 2030, og Danmark

er forpligtet til at finde energibesparelser. De nuværende ordninger tager os et stykke ad vejen,

men to tredjedele skal stadig findes på nye måder. Det danske energiforbrug skal effektiviseres

på en omkostningseffektiv måde for at nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger

frem til 2030 (Klimarådet 2019, Status: Danmarks klimamålsætninger og forpligtelser). Regi-

onalfonden kan i Danmark primært bidrage til energibesparelser gennem støtte til udvikling af

innovative produkter og løsninger og udbredelsen af avanceret teknologi.

Omstilling til cirkulær økonomi er en nødvendighed for at nå de klimamål, vi har forpligtet os

til. Samtidig har regeringen mål om mindre affald, bedre udnyttelse af naturressourcerne samt

mere og bedre genanvendelse. Affald skal i langt højere grad genanvendes, og vi skal generere

mindre affald. I stedet skal naturressourcerne bruges bedre og genbruges til nye bæredygtige

materialer og produkter. Det kan bl.a. ske gennem udvikling af en cirkulær, bæredygtig bio-

økonomi, hvor biologisk materiale produceres bæredygtigt, forarbejdes gennem bl.a. bioraffi-

nering og anvendes til en række formål med høj samfundsøkonomisk gevinst, herunder høj-

værdiprodukter. Dette skal ske på en måde, der fremmer den cirkulære økonomi, ved bl.a. at

sikre genbrug, genanvendelse samt recirkulering af næringsstoffer. Optimal anvendelse af bi-

ologiske affalds-, rest- og sidestrømme spiller en central rolle, da det kan medvirke til at mind-

ske efterspørgslen efter nye, virgine biomasser og dermed reducere presset på naturressour-

cerne. De små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle i at bidrage til den fælles

indsats for at løse klimaudfordringerne. Det gælder både udvikling af nye grønne produkter og

services, men også når vi skal gentænke og tilpasse eksisterende produkter og services til cir-

kulær økonomi. Danmark har en innovativ tilgang til grøn omstilling, der skal bidrage til at

bekæmpe miljø- og klimaforandringerne.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Et af de forhold, der bliver fremhævet som en barriere for virksomhederne for at komme i gang

med udvikling af cirkulære forretningsmodeller, er manglende konkrete redskaber, rådgivning

og sparring mv. om muligheder og fordele forbundet med at komme i gang med cirkulær øko-

nomi. Det kan ligeledes være svært for virksomhederne at have tilstrækkelig viden på både det

strategiske og praktiske niveau, som kan vise vejen for, hvordan man med overskuelige tiltag

kan få igangsat omstilling til en mere bæredygtig forretning, der kan lønne sig både for virk-

somhedens økonomi og klimaet (SMVDanmarks klimaanalyse 2020).

COWI’s midtvejsevaluering af regionalfondsprogrammet 2014-2020 peger på, at det kan have

en central betydning for virksomhedernes forretningsmodel at omstille til et mere bæredygtigt

forbrug af materialer og håndtering af restprodukter. Det vil derfor være fordelagtigt med et

øget fokus på virksomheder, der har potentiale for at reducere deres materialeforbrug og især

for at udvikle konkurrencedygtige løsninger, som bidrager til, at andre virksomheder og for-

brugere opnår en mere effektiv brug af materialer og produkter.

I Danmark arbejder offentlige myndigheder ligeledes aktivt for at sikre bæredygtige løsninger

på udfordringer som fx nedbringelse og genanvendelse af affald, spildevandshåndtering, bæ-

redygtigt indkøb mv., som samlet skal bidrage til at nedbringe klimaaftrykket og presset på

naturressourcerne.

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi

peger fx på kom-

munerne som centrale aktører med henblik på at styrke genanvendelse gennem offentlige ind-

køb. Anbefalinger fra

Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning

samt en række rap-

porter (fx State of Green, Smart Cities, 2020) peger bl.a. også på potentialerne og behovet for

demonstration eller skalering af de velfungerende løsninger. Regeringen vil som led i imple-

menteringen af

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

i 2022 fremsætte et

lovforslag, som indebærer, at affald til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt affald,

fra husholdninger skal udbydes på det private marked. Lovforslaget vil medføre, at kommu-

nerne fremadrettet ikke må deltage i aktiviteter forbundet med sortering og behandling af affald

til materialenyttiggørelse. Regionalfondsprogrammets investeringer i cirkulær økonomi kan

styrke SMV’ernes rolle i affaldshåndteringen og giver gode muligheder for, at kommuner og

virksomheder kan finde deres roller under de nye rammevilkår.

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og Europa-Kommissionens anbefalinger om, at

Danmark skal sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissionssamfund og styrke ind-

satserne for at nå 2030-målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 55 pct. (Fit for 55),

støtter Regionalfonden indsatser, der bidrager til at fremme cirkulær økonomi og ressourceef-

fektivitet. Indsatser, der involverer udvikling eller test af nye løsninger, skal gennemføres i

overensstemmelse med Danmarks strategi for intelligent specialisering.

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 peger desuden

på, at mange danske SMV’er har

behov for at øge deres innovationskapacitet og innovationsaktiviteter, herunder anvendelse af

avanceret teknologi. I Danmark hænger innovation og grøn omstilling tæt sammen, fordi vejen

til indfrielse af klimamålene både skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og sam-

arbejdsformer til virksomheder, der ikke anvender dem, og ved at udvikle nye.

Regionalfonden vil bidrage til en reduceret belastning af miljøet, herunder belastning på flora

og fauna (jf.

Miljøvurdering af regionalfondsprogrammet

2021-2027, COWI 2021). Anven-

delse af naturressourcer og efterfølgende affaldsbehandling medfører et pres på miljøet i for-

bindelse med udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse. Genanvendelse af affald og

høj kvalitet i genanvendelsen betyder, at naturressourcerne anvendes mere effektivt, hvormed

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

man reducerer miljøbelastningen, herunder tabet af biodiversitet. Samtidig vil større ressour-

ceeffektivitet støtte op om EU's Biodiversitetsstrategi, som bl.a. har til formål at bevare den

biologiske mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.

Fremme af cirkulær økonomi omfatter 30 % af regionalfondsprogrammets samlede midler.

Bæredygtig byudvikling

Danmark har en bystruktur præget af få store byer og mange mindre byer, som danner grundlag

for både arbejdspladser, adgang til velfærd, uddannelse m.m. Bymidterne i de mindre og mel-

lemstore byer er udfordret af, at butikkerne lukker, og vigtige funktioner flytter til større byer.

Udviklingen sker primært pga. ændrede handelsmønstre og ændringer i detailhandelstrukturen.

Der er gennem flere årtier sket en udvikling mod færre, men større butikker, og der er opstået

store eksterne koncentrationer af butikker uden for bymidterne. Grundlæggende forandringer i

familie- og hverdagsliv nødvendiggør sammen med øget e-handel og konkurrence fra butikker

og butikscentre uden for bymidterne en omfattende omstilling af bymidterne. Det er afgørende

for såvel den enkelte bys som de omgivende landsbyers og landdistrikters udvikling, at der

fastholdes en levende bymidte med de nødvendige funktioner og et attraktivt byliv.

Siden 2006 er hver femte udvalgsvarebutik forsvundet, samtidig med at mere end hver tiende

dagligvarebutik er lukket. Det betyder tomme lokaler og færre mennesker i bymidternes gader.

Dette påvirker bymidternes andre funktioner negativt og er ofte begyndelsen på en negativ

spiral.

Tomme lokaler i bymidten smitter af på de andre funktioner og erhverv i bymidterne. Ejen-

domspriserne falder, investeringerne i bymidterne stagnerer, og bymidterne mister den vigtige

rolle som økonomiske drivkræfter for oplandet og resten af byerne. Som følge heraf bliver det

mindre attraktivt at bosætte sig eller etablere virksomhed i og omkring byerne.

Bymidterne udfylder en vigtig funktion som mødested for alle byens borgere og som rammen

for sociale og kulturelle mødesteder, oplevelser, fællesskaber og identitet. Bymidterne under-

støtter dermed den lokale sammenhængskraft. Et af pejlemærkerne i regeringens Vækstplan

for Handel og Logistik (2020) er at fastholde levende bymidter i hele landet, da de understøtter

udviklingsmulighederne i lokalsamfundene og betingelserne for bosætning og erhverv i de

mindre og mellemstore byer.

Bymidterne skal derfor omstilles til en ny virkelighed, hvor detailhandel gradvist fylder mindre

i bybilledet, og hvor bymidterne i stedet udgøres af flere andre udadvendte funktioner som

spisesteder, wellness, sociale mødesteder og aktiviteter, kultur- og foreningstilbud, frilufts- og

sportsaktiviteter eller uddannelsesinstitutioner og andre kommunale funktioner. Nye udad-

vendte aktiviteter, som tiltrækker en strøm af borgere og turister, vil bidrage til at understøtte

den detailhandel, der stadig finder sted i byerne.

Der er brug for at omstille tomme lokaler og ejendomme i bymidterne til nye formål og sikre

attraktive byrum og mødesteder, der svarer til fremtidens behov. Det kan være ændringer i

bymidternes struktur med et fornyet blik på bevaringsværdige ejendomme, torve, pladser og

forbindelser eller nye typer af iværksættere og detailhandelskoncepter. Det vil sige en fysisk

omstilling af bymidten. Det forventes, at der afsættes nationale midler til byfornyelse, som også

kan understøtte den fysiske omstilling af bymidterne, herunder den bevaringsværdige byg-

ningsarv.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Danmark vil få flere ekstreme oversvømmelser og øget pres på bl.a. de danske kyster. Om

sommeren vil nedbøren være stort set uændret, men med flere og kraftigere nedbørshændelser.

Stormfloder og erosion af kysterne øges, og klimaforandringerne vil påvirke hele vandkreds-

løbet. Med Paris-aftalen i 2015 er der formuleret konkrete målsætninger om tiltag med klima-

tilpasning, hvor alle lande skal foretage planlægning og implementering af klimatilpasnings-

indsatser, hvis det er relevant. En bæredygtig håndtering af klimaforandringerne kræver en

ambitiøs, effektiv og koordineret indsats, som integrerer byudvikling og klimatilpasning.

EU’s makroregionale

strategi for Østersøregionen

Inden for rammerne af EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen samarbejder

Er-

hvervsstyrelsen med forvaltningsmyndigheder i andre lande og regioner for at finde løsninger

til fælles udfordringer og identificere og implementere potentielle samarbejder. Samarbejdet

sker primært i regi af netværket af forvaltningsmyndigheder, hvor der fx koordineres ansøg-

ningsrunder. Netværket bruges også til at skabe synergi mellem programmerne i Østersøregi-

onen og udveksle erfaringer om fælles udfordringer.

Fælles udfordringer er fx landdistriktsudvikling, demografiske forskydninger og klimatilpas-

ning (særligt oversvømmelser). Samtidig er Østersøregionen et økonomisk økosystem præget

af en høj grad af vækst, dynamik og innovation, såsom digitale teknologier, miljøteknologier

og life science, der alle tre udgør danske styrkepositioner og er udpeget som områder for intel-

ligent specialisering 2020-2023. Potentialet for samarbejde koncentrerer sig om forskning og

udvikling, internationalisering af virksomheder, klimatilpasning og udvikling og anvendelse af

energiteknologier.

FN’s verdensmål

Regionalfondsprogrammet er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens handlingsplan

for FN’s verdensmål (juni 2021) og støtter op om handlingsplanens

initiativer, herunder rege-

ringens fokus på Leave no one behind-princippet. Ifølge Eurostats opgørelse af EU-landenes

fremskridt henimod verdensmålene fra 2021 er Danmark på rette vej for langt de fleste ver-

densmål, og i mange tilfælde bedre på vej end EU-gennemsnittet. Danmark skal dog gøre mere

for især fire mål: kvalitetsuddannelse (4), bæredygtige byer og lokalsamfund (11), livet på land

(15) og partnerskaber for handling (17). Regionalfondsprogrammet bidrager primært til at for-

bedre udviklingen for målene 11 og 15. Som det fremgår, investerer Regionalfonden i udvik-

lingen af bæredygtige og levende bymidter målrettet Danmarks mellemstore byer. Dette bidra-

ger til bæredygtige byer og lokalsamfund ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at bo og leve i de

mindre byer og derved lette presset på de største byer i Danmark. Indsatsen forventes også at

bidrage til grønnere byer i takt med, at de mindre byer udvikler sig. Regionalfonden investerer

markant i at fremme cirkulær økonomi, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på livet

på land (mål 15) og særligt biodiversiteten. Investeringerne i bæredygtige byer og turismein-

frastruktur forventes også at bidrage positivt til livet på land ved at sikre bæredygtig tilgænge-

lighed og fysisk udvikling.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Tabel 1

Politikmålsætning

POLITIKMÅL-

SÆTNING 1: ET

MERE KONKUR-

RENCEDYGTIGT

OG INTELLI-

GENT EUROPA

VED AT

FREMME INNO-

VATIV OG IN-

TELLIGENT

ØKONOMISK

OMSTILLING OG

REGIONAL IKT-

KONNEKTIVI-

TET

Specifik målsæt-

ning

i) at udvikle og

styrke forsknings-

og innovationska-

paciteten og udbre-

delsen af avance-

rede teknologier

Begrundelse (sammenfatning)

[2 000 pr. specifik målsætning ]

Innovation bidrager til at skabe de fremskridt og for-

udsætninger, der er nødvendige for at kunne løse sam-

fundsudfordringer som grøn omstilling, digital omstil-

ling og afbøde presset på velfærdsstaten.

Flertallet af danske SMV’er ruster sig ikke tilstrække-

ligt til fremtiden via innovation og omstilling. Der er

derfor behov for at investere i

at forbedre SMV’ernes

innovationskapacitet og indførelsen af avancerede tek-

nologier.

Selvom der overordnet set er en forståelse for vigtig-

heden og effekten af arbejdet med innovation blandt

SMV’er og iværksættere, er der flere barrierer for, at

disse målgrupper engagerer sig i innovationsaktivite-

ter. Barriererne er fx manglende viden om, hvilket in-

novationspotentiale virksomheden har, og manglende

viden om, hvordan man konkret arbejder med innova-

tion. Endelig er manglende viden om, hvilke innovati-

onsaktiviteter der er tilgængelige og relevante for virk-

somheden, og manglende viden om, hvilke aktører der

er værdi i at samarbejde med, væsentlige barrierer.

Barriererne er centrale at overkomme, så den ønskede

vækst, jobskabelse og udvikling kan realiseres. Det er

årsagen til, at der ønskes at investere yderligere i inno-

vation blandt SMV’er og iværksættervirksomheder.

Som det også fremgår af Kommissionens landerapport

fra 2019, har Danmark behov for at investere i

udviklingen af nye digitale løsninger.

Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt

blandt danske SMV’er. Til innovation og internationa-

lisering savner SMV’er også kapital, men

der eksiste-

rer allerede en række nationalt finansierede finansielle

instrumenter i Danmark til at imødekomme dette be-

hov. Via tilskud er det også muligt at reducere

SMV’ernes risiko ved private investeringer

og tilbyde

dem faciliterede indsatser, som kan udløse udvikling

og innovation. Dette understøttes af input fra

partnerskabet og af midtvejsevalueringen af

regionalfondsprogrammet 2014-2020, som viste, at

SMV’erne har svært ved at tilvejebringe

private

investeringer, hvilket bl.a. kan skyldes, at indsatserne

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politikmålsætning

Specifik målsæt-

ning

Begrundelse (sammenfatning)

[2 000 pr. specifik målsætning ]

kræver en længerevarende rekrutterings- og

faciliteringsproces.

POLITIKMÅL-

SÆTNING 1: ET

MERE KONKUR-

RENCEDYGTIGT

OG INTELLI-

GENT EUROPA

VED AT

FREMME INNO-

VATIV OG IN-

TELLIGENT

ØKONOMISK

OMSTILLING OG

REGIONAL IKT-

KONNEKTIVI-

TET

ii) at udnytte forde-

lene ved digitalise-

ring for borgere,

virksomheder,

forskningsorgani-

sationer og offent-

lige myndigheder

De danske virksomheder anvender i vidt omfang

digitale teknologier. Eksempelvis er danske

virksomheder i front, når det gælder brug af e-handel,

hjemmesider og sociale medier. De ligger dog lidt

efter sammenlignelige lande, når det kommer til

anvendelsen af mere avanceret digital teknologi som

kunstig intelligens og ”Internet of Things”.

I dag er virksomheders håndtering af data præget af

tunge manuelle processer, som er kilde til fejl, og som

er en barriere for effektiv myndighedskontrol. Det er

tidskrævende for både virksomheder og myndigheder.

Der er behov for at igangsætte en række initiativer til

at understøtte en gennemgribende digitalisering af de

små og mellemstore virksomheder og bane vejen for

automatiseret brug af finansielle og grønne data. Det

vil skabe byrdelettelser for SMV’er, styrke deres kon-

kurrenceevne, gøre dem robuste over for kommende

krav til dokumentation af produkters miljø- og klima-

påvirkning og muliggøre en markedsdrevet, grøn og

cirkulær omstilling.

Øget automatisering kræver, at udvekslingen af finan-

sielle data imellem virksomheder og mellem virksom-

heder og myndigheder struktureres og standardisere-

sved bl.a. at udbrede brugen af elektroniske fakturaer

og standardkonto-planer. Det kan det private marked

ikke gøre alene, og der er derfor behov for en systema-

tisk indsats, hvor myndigheder og private aktører sam-

men sikrer en hurtig omstilling af markedet og en fæl-

les retning for udviklingen af standarder.

Forenklingsudvalget for erhvervsfremme vurderede i

2018, at det daværende erhvervsfremmesystem ikke

var indrettet og organiseret med øje for de muligheder,

der ligger i digitale løsninger. Systematisk brug af di-

gitale løsninger kan bidrage markant til at forenkle og

effektivisere erhvervsfremmeindsatsen og øge kvalite-

ten og tilgængeligheden for virksomhederne.

På den baggrund støtter Regionalfonden udviklingen

og implementeringen af offentlige ikt-løsninger, der

gør

danske SMV’er mere digitale og mere konkurren-

cedygtige.

Støtten ydes som tilskud, da aktiviteterne ikke må om-

fatte økonomisk aktivitet.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politikmålsætning

POLITIKMÅL-

SÆTNING 1: ET

MERE KONKUR-

RENCEDYGTIGT

OG INTELLI-

GENT EUROPA

VED AT

FREMME INNO-

VATIV OG IN-

TELLIGENT

ØKONOMISK

OMSTILLING OG

REGIONAL IKT-

KONNEKTIVI-

TET

Specifik målsæt-

ning

iii) at fremme bæ-

redygtig vækst og

konkurrenceevne

samt jobskabelse i

SMV'er, herunder

ved produktive in-

vesteringer

Begrundelse (sammenfatning)

[2 000 pr. specifik målsætning ]

Konkurrencedygtige virksomheder er fundamentet for

at bevare og skabe gode arbejdspladser i Danmark og

for at have en høj eksport.

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 frem-

hæver, at forholdsvis få danske virksomheder kommer

ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og beskæftigel-

sen i vækstvirksomheder ligger under det europæiske

gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i

indsatser, der fremmer vækst og internationalisering

samt øget innovation blandt SMV’er.

Som det også fremgår af Kommissionens landerapport

fra 2019, har Danmark behov for at investere i

yderligere digitalisering af SMV’erne.

Investeringer i nye teknologier udgør en væsentlig

drivkraft for produktivitet og vækst og skaber samtidig

grobund for udvikling af nye produktioner og proces-

ser. En analyse viser, at de mest digitale virksomheder

i gennemsnit har ca. 6 pct. højere arbejdsproduktivitet

end de mindst digitale virksomheder (Erhvervsministe-

riet (2017): Digitalisering og produktivitet - Vækstpo-

tentiale i danske virksomheder).

Danmark har en række styrkepositioner, men velfærds-

teknologi har et særligt potentiale for at løse udfordrin-

ger, som mange lande står over for nu og i fremtiden,

men står samtidig i Danmark over for et dysfunktionelt

hjemmemarked. Derfor investeres der særligt i styrkel-

sen af hjemmemarkedet for velfærdsteknologiske løs-

ninger.

Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt

blandt danske SMV’er. Til internationalisering savner

SMV’er også kapital, men

der eksisterer allerede en

række nationalt finansierede finansielle instrumenter i

Danmark til at imødekomme dette behov. Via tilskud

er det også muligt at reducere SMV’ernes risiko ved

private investeringer og tilbyde dem faciliterede ind-

satser, som kan styrke deres konkurrenceevne. Dette

understøttes af input fra partnerskabet og af

midtvejsevalueringen af regionalfondsprogrammet

2014-2020, som viste,

at SMV’erne har svært ved at

tilvejebringe private investeringer, hvilket bl.a. kan

skyldes, at indsatserne kræver en længerevarende

rekrutterings- og faciliteringsproces.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politikmålsætning

POLITIKMÅL-

SÆTNING 2: ET

GRØNNERE OG

ROBUST EU-

ROPA MED EN

KULSTOFFAT-

TIG OMSTILLING

TIL EN KUL-

STOFNEUTRAL

ØKONOMI VED

AT FREMME EN

REN OG FAIR

ENERGIOMSTIL-

LING, INVESTE-

RING I DE

GRØNNE OG

BLÅ ØKONO-

MIER, DEN CIR-

KULÆRE ØKO-

NOMI, MOD-

VIRKNING AF

OG TILPASNING

TIL KLIMAFOR-

ANDRINGER, RI-

SIKOFOREBYG-

GELSE OG -STY-

RING SAMT BÆ-

REDYGTIG MO-

BILITET I BYER

Specifik målsæt-

ning

vi) at fremme over-

gangen til en cirku-

lær og ressourceef-

fektiv økonomi

Begrundelse (sammenfatning)

[2 000 pr. specifik målsætning ]

Omstilling til en mere bæredygtig og ressourceeffektiv

forretning i

SMV’er

er afgørende for at nå klimamå-

lene, bidrage til at imødegå klimaforandringerne og

nedsætte forbruget af naturressourcer. Trods et stort

potentiale for danske virksomheder i at udvikle og an-

vende nye, grønne og cirkulære løsninger kan det være

vanskeligt for

SMV’er

at komme i gang med den

grønne omstilling.

Desuden peger Europa-Kommissionens landerapport

for 2019 på, at mange danske SMV’er har behov for at

øge deres innovationskapacitet og innovationsaktivite-

ter, herunder anvendelse af avanceret teknologi. I Dan-

mark hænger innovation og grøn omstilling tæt sam-

men, fordi vejen til indfrielse af klimamålene både

skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og

samarbejdsformer til virksomheder, der ikke anvender

dem, og ved at udvikle nye.

Investeringer i grøn omstilling er også afgørende for

realiseringen af den europæiske grønne pagt. Fremme

af cirkulær økonomi vil ifølge den strategiske miljø-

vurdering af regionalfondsprogrammet bidrage til en

reduceret belastning af miljøet, herunder belastning på

flora og fauna. Anvendelse af naturressourcer og efter-

følgende affaldsbehandling medfører et pres på miljøet

i forbindelse med udvinding, produktion og anven-

delse. Genanvendelse af affald og høj kvalitet i genan-

vendelsen betyder, at naturressourcerne anvendes mere

effektivt, hvormed man reducerer miljøbelastningen,

herunder tabet af biodiversitet. Samtidig vil større res-

sourceeffektivitet understøtte EU's Biodiversitetsstra-

tegi, som bl.a. har til formål at bevare den biologiske

mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af

naturens ressourcer.

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og

Kommissionens anbefalinger om at Danmark skal

sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissi-

onssamfund og styrke indsatserne for at nå 2030-målet

om at reducere emissionerne med 39 pct., skal indsat-

ser under denne specifikke målsætning bidrage til at

fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.

Indsatser, der involverer udvikling eller test af nye løs-

ninger, skal gennemføres i overensstemmelse med

Danmarks strategi for intelligent specialisering.

Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt

blandt danske SMV’er

for at komme videre med grøn

omstilling. Via tilskud er det også muligt at reducere

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politikmålsætning

Specifik målsæt-

ning

Begrundelse (sammenfatning)

[2 000 pr. specifik målsætning ]

SMV’ernes risiko ved private investeringer

og tilbyde

dem samarbejdskonstellationer og faciliterede indsat-

ser, som kan fremme deres grønne omstilling.

POLITIKMÅL-

SÆTNING 4: ET

MERE SOCIALT

OG INKLUSIVT

EUROPA - GEN-

NEMFØRELSE

AF DEN EURO-

PÆISKE SØJLE

FOR SOCIALE

RETTIGHEDER

v) at styrke kultu-

rens og den bære-

dygtige turismes

rolle i økonomisk

udvikling, social

inklusion og social

innovation

Det danske turismeerhverv spiller en væsentlig rolle

for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Gruppen af ufaglærte med en årsindkomst på under

150.000 kr. udgør 68 pct. af det samlede turismeer-

hverv mod 37 pct. af det øvrige erhvervsliv. Turisme-

erhvervet holder en stor koncentration af ufaglærte

uden erhvervsfaglig eller videregående uddannelse på

arbejdsmarkedet. For at genskabe jobs for især ufag-

lærte er der behov for at investere i infrastruktur, som

forbedrer forudsætningerne for at tiltrække private in-

vesteringer i overnatningskapacitet og oplevelser.

Flere studier indikerer nemlig, at der er en positiv sam-

menhæng mellem offentlige og private investeringer

således, at når det offentlige går forrest med investe-

ringer, øges incitamentet samtidig hos de private inve-

storer.

Ved udvælgelse af projekter vil det derfor være et væ-

sentligt kriterium, at der kan demonstreres en dialog

med private virksomheder og/eller investorer, ligesom

det vil være et væsentligt kriterium, at der opstilles en

effektkæde for, hvordan projektets gennemførsel til-

trækker private investeringer og kan bidrage til at øge

beskæftigelsen lokalt. De støttede projekter skal desu-

den inkludere bæredygtige hensyn til nærmiljøet, her-

under fungere inden for de gældende rammer for kyst-

sikring og klitfredede og strandbeskyttede arealer. De

støttede projekter skal endvidere have potentiale for

synergi med Socialfonden Plus’ indsatser for kompe-

tenceudvikling, fx digitale kompetencer, og iværksæt-

teri, hvis adgang til kvalificeret arbejdskraft og lokal

oplevelseskapacitet er identificeret som udfordringer

for realisering af det stedbundne potentiale for vækst i

turismen.

Med disse kriterier skabes med de offentlige investe-

ringer et grundlag for kommercielle investeringer,

hvor de private virksomheder og/eller investorer selv

er med til at påvirke tilvejebringelsen og udformnin-

gen af projekterne, hvilket skaber grundlaget for at

genskabe jobs for især ufaglærte på arbejdsmarkedet.

Støtten ydes som tilskud, da finansielle instrumenter

ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet

der i vidt omfang vil blive tale om investeringer i

fæl-

les goder.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politikmålsætning

POLITIKMÅL-

SÆTNING 5: ET

EUROPA TÆT-

TERE PÅ BOR-

GERNE VED AT

FREMME EN BÆ-

REDYGTIG OG

INTEGRERET

UDVIKLING AF

ALLE TYPER

TERRITORIER

OG LOKALE INI-

TIATIVER

Specifik målsæt-

ning

i) at fremme en in-

tegreret og inklusiv

social, økonomisk

og miljømæssig

udvikling, kultur,

naturarv, bæredyg-

tig turisme og sik-

kerhed i byområder

Begrundelse (sammenfatning)

[2 000 pr. specifik målsætning ]

De mellemstore byer i Danmark forsyner landdistrik-

terne med velfærdstilbud, uddannelsesmuligheder, ar-

bejdspladser og privat service. Bymidterne er generelt

under pres, blandt andet fordi den stigende e-handel og

ændrede handelsmønstre presser de fysiske butikker.

Der bliver flere og flere tomme lokaler i bymidternes

gader, hvilket betyder færre kunder til bymidternes er-

hverv og øvrige service- og kulturtilbud. Dette under-

streges af, at der ved indgangen til tredje kvartal 2020

blev sat rekord i antal tomme lokaler med 852.400 kva-

dratmeter udbudt til leje eller til salg. Den hidtidige re-

kord var på knap 837.000 udbudte kvadratmeter og blev

sat ved indgangen til 2020. Danmark har i alt godt 12,5

millioner kvadratmeter lokaler til butikker og spiseste-

der.

Et af de vigtigste instrumenter til at skabe en positiv ud-

vikling i byen er at etablere et bredt og formelt bysam-

arbejde mellem de lokale aktører i bymidten. Da der er

tale om en markant omstilling, bør private såvel som

offentlige aktører og kulturinstitutioner/foreninger

indgå i samarbejdet, og der skal være formelle rammer

mht. fælles vision og strategi, organisering og møde-

struktur samt økonomi. Et sådant samarbejde kan sikre

en vedvarende indsats, hvor alle parter arbejder i samme

retning og bidrager til samme mål.

Derfor investerer Regionalfonden i udvikling af part-

nerskabsdrevne bystrategier med fokus på levende by-

midter, og programmet giver også mulighed for støtte

til implementeringen af strategier.

Støtten ydes som tilskud, da finansielle instrumenter

ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet

der i vidt omfang vil blive tale om investeringer i kom-

petencer eller

fælles goder.

2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand

Prioritet 1 Innovation, konkurrenceevne og digitalisering

1.1

Mere forskning og innovation i danske SMV’er

Specifik målsætning

i) at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

Europa-Kommissionens

landerapport for 2019 fremhæver, at flertallet af danske SMV’er ikke

i tilstrækkelig grad ruster sig til fremtiden gennem innovation og omstilling. Kommissionen

anbefaler, at SMV’ernes innovationskraft øges ved

at forbedre forsknings- og innovationska-

paciteten og indførelsen af avancerede teknologier i SMV'er,

og at dette fx sker via klynger og

netværk. Landerapporten anbefaler også, at Danmark investerer i at

udvikle kvalifikationer for

intelligent specialisering, industriel om stilling og iværksætteri og skabe synergivirkninger

med foranstaltninger til livslang læring.

Fra danske virksomheder og det brede partnerskab om

fondene efterspørges integrerede projekter, hvor virksomheder tilbydes relevant kompetence-

udvikling sammen med andre tiltag. Denne prioritet skal derfor levere investeringer, som svarer

på begge anbefalinger fra landerapporten, mens Socialfonden Plus som følge af arbejdsdelin-

gen mellem fondene i Danmark støtter længerevarende kompetenceforløb.

Med innovation forstås implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller

tjenesteydelse), en ny eller væsentligt forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode

eller en væsentlig ny markedsføringsmetode (OECD, Oslo-Manual). Det er således vigtigt at

pointere, at der i regionalfondsindsatsen lægges en bred forståelse af innovation til grund for

bedst at kunne understøtte brede og sammenhængende innovationsforløb uanset virksomhe-

dens erfaring eller modenhed til at indgå i arbejdet med innovation.

Indsatsen bygger på en samarbejdslogik, hvor innovation sker i samarbejde og samskabelse

med andre, herunder fx videninstitutioner, andre virksomheder eller offentlige aktører. Der kan

med indsatsen derfor ydes støtte til en bred række af aktiviteter, som alle øger graden af sam-

arbejde i de danske erhvervsmæssige økosystemer.

Danske

SMV’er og iværksættervirksomheder har varierende niveauer af innovationsmoden-

hed, forstået som forudsætningerne for og erfaringen med at indgå i samarbejdsaktiviteter om

innovation.

Der kan derfor støttes længerevarende og skræddersyede innovationsforløb, så indsatsen dels

kan rumme virksomheder med høj innovationsmodenhed, som blot er i tvivl om, hvilken anden

aktør, de skal samarbejde med for at skabe innovation, dels virksomheder, der i mindre grad

har haft kontakt med innovationssystemet, og som fx endnu ikke har fået klarlagt deres inno-

vationspotentiale, og som desuden har brug for et løft af deres innovationsmodenhed.

Regionalfonden kan under iagttagelse af relevante forordninger og i overensstemmelse med

Kommissionens vejledning anvendes til medfinansiering af operationer inden for Digital Eu-

ropa-programmet. Støttede aktiviteter skal falde inden for de indsatstyper, som er beskrevet i

denne prioritet og bidrage til regionalfondsprogrammets mål.

Indsatstyper

A. Fremme af innovationskapacitet og samarbejdsprojekter

Der kan støttes innovationssamarbejdsprojekter, herunder forprojekter og gennemførligheds-

undersøgelser, med fokus på produkt-, service-, markedsførings-, proces- eller organisatorisk

innovation i samspil mellem virksomheder og med andre nationale og internationale aktører på

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

fagområdet såsom videninstitutioner, iværksættermiljøer, investorer, private rådgivere og myn-

digheder, fx via samarbejdsbaserede F&U-aktiviteter, B2B-samarbejder, offentlig-privat-sam-

arbejde, konceptudviklingsforløb samt behovs- og potentialeafdækning.

Virksomhedernes udvikling af nye løsninger kan også støttes. Det kan ske gennem ekstern

rådgivning om innovation og styrket udnyttelse af avancerede teknologier. Det kan også være

samarbejde mellem SMV’er eller iværksættervirksomheder og andre aktører, fx videninstituti-

oner, om udviklingen af nye løsninger, herunder også løsninger, der styrker den digitale og/el-

ler grønne omstilling, fx kunstig intelligens.

Der skal indgå mindst én SMV eller iværksættervirksomhed i samarbejdsprojektet. Der stilles

ikke krav om en bestemt sammensætning af yderligere aktørtyper, der involveres i samarbejdet,

da det afgørende er selve samarbejdselementet. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at én

klyngeor-

ganisation

samarbejder med én SMV eller iværksættervirksomhed.

I forbindelse med samarbejdsprojekterne vil der derudover kunne støttes aktiviteter rettet mod

kompetenceudvikling af virksomheders ledelse og medarbejdere med henblik på at øge virk-

somhedens modenhed til at indgå i innovationsaktiviteter eller anvende nye, avancerede tek-

nologier og/eller åbne nye markeder for virksomheden. Dette

har til formål at ruste SMV’er og

iværksættere til at indgå i innovationsaktiviteter og dermed øge kontaktfladen mellem SMV’er

og iværksættere og det danske innovationssystem. På denne måde er det ikke kun i den regio-

nalfondsfinansierede indsats, der skabes værdi, men også i et bredere perspektiv for virksom-

hederne og for det danske samfund.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter

ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

B. Test- og demonstrationsfaciliteter

Det er muligt at støtte etablering af test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter, der er til-

gængelige for SMV’er.

Regionalfonden kan også støtte tiltag, der understøtter og faciliterer

SMV’ernes adgang til og samarbejde

om brug af nyetablerede eller eksisterende test-, udvik-

lings- og demonstrationsfaciliteter. Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke

blot være etablering af parallel kapacitet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og

anlæg, der

bidrager til øget adgang for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer

faciliteter, kan ligeledes støttes, herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og

udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke. Støttemodta-

geren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demonstrationsfacili-

tetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse). Der kan godt ydes støtte til

SMV’ers

betaling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirk-

ning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgiv-

ning.

C. Matchmaking, netværksskabelse og viden

For at øge optaget af SMV’er og iværksættere i de relevante økosystemer og innovationssyste-

mer i bred forstand støttes opsøgende arbejde rettet mod bl.a. virksomheder, der ikke tidligere

har deltaget i innovationsaktiviteter. Dette kan fx være offentligt åbne konferencer, seminarer,

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

gåhjemmøder, matchmaking-arrangementer, workshops, faglige netværk mv., hvor målgrup-

pen mødes og inspireres til at samarbejde.

Derudover kan generel B2B-matchmaking og kollektive forløb mellem virksomheder og po-

tentielle samarbejdspartnere i ind- og udland støttes for at nedbryde barrierer for samarbejde

mellem virksomheder og for at afklare virksomheders potentiale ved at indgå i samarbejdsak-

tiviteter om innovation.

Dertil kan idégenereringsforløb mellem virksomheder og med andre aktører støttes for at sikre,

at innovationen sker med kobling til relevante problemstillinger, dels på enkeltvirksomhedsni-

veau, dels på samfundsniveau.

Der kan ydes støtte til innovationsklyngers udveksling af erfaringer og viden samt kommuni-

kation herom, hvis det indgår som led i virksomhedsrettede aktiviteter. Innovationsklyngers

udarbejdelse af analyser, som er relevante for at styrke forsknings- og innovationskapaciteten

hos SMV’er og

udbrede avancerede teknologier, kan også støttes. Innovationsklynger skal i

denne forbindelse være udpeget af uddannelses- og forskningsministeren til at varetage klyn-

geindsatsen for et erhvervs- og teknologiområde i henhold til lov om erhvervsfremme og stra-

tegien for decentral erhvervsfremme eller yderligere spirende erhvervs- og teknologiområder.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter

ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

Generelle forudsætninger

Store virksomheder

Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én

til én-samarbejder, medvirke i bredere samarbejder og styrke økosystemet omkring de delta-

gende SMV’er. De store

virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet eller

indkøbes som eksterne leverandører. Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen

til statsstøttereglerne.

Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens

eller iværksætter-

virksomhedens innovationskapacitet, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løs-

ninger. Tidlige innovationspartnerskaber mellem iværksættervirksomheder og SMV’er er cen-

trale for innovation i flere brancher. Iværksætterne og SMV'erne er ofte

first movers

inden for

forretningsanvendelse af ny teknologi, mens de etablerede virksomheder i mange tilfælde er

vejen til markedet for de nye idéer.

Statsstøtte

Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx

de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter grup-

pefritagelsesforordningen.

De vigtigste målgrupper

Indsatsernes målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder inden

for Danmarks områder

for intelligent specialisering, der er beskrevet i Danmarks strategi for intelligent specialisering,

jf. lov om erhvervsfremme.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde

mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være

fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for

indsatserne. Primærsektordeltagelse kan fx være relevant ved udvikling af nye løsninger til

landbruget, eller hvor primærproduktion leverer input til udvikling af nye løsninger.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling

for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale

grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de

horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en

tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om

ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil

fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de

relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om

tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det

danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som

projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er

der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og

organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.

Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i

regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre

end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder

skal derudover overholde FN’s

handicapkonvention, der fx omtaler

universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og

tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk

oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at

ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til

ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af

territoriale redskaber

Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

Interregionale og tværnationale aktioner

I Danmark tilstræbes synergi med Horisont Europa (HEU) ved at målrette Regionalfonden til

at modne flere danske SMV’er til deltagelse i

innovationsprojekter, fx HEU-partnerskaber,

med det formål at understøtte

danske, innovative virksomheders internationalisering.

Erhvervsstyrelsen har et tæt samarbejde om innovationsklyngeindsatser med Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen, der har ressortansvaret for Horisont Europa i Danmark. Alle nationalt

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

udpegede klyngeorganisationer for perioden 2021-2024 er pålagt at gennemføre

internationaliseringsaktiviteter. De er derfor et oplagt omdrejningspunkt for internationalt

samarbejde på innovationsområdet.

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af

projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede

eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede

ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks

strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.

Særligt

relevante geografiske områder for samarbejde på innovationsområdet er fx Tyskland (fx

Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-

Blekinge-regionen), hvor der forudses potentiale for bl.a. klynge-til-klynge-samarbejde for at

binde innovationsøkosystemet tættere sammen på tværs af den dansk-svenske grænse.

EU’s strategi for Østersøregionen

er der særligt identificeret potentiale for internationalt

samarbejde inden for områderne Innovation, Nutri, Hazards, Bio-economy, Safe, Ship og

Transport.

Der er også muligheder for samarbejde forud for eller efter projekter i regi af instrumentet til

interregionale innovationsinvesteringer (I3), bl.a. med aktører fra Polen, Estland, Letland og

Litauen.

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for,

at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende

Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg

og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne

ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Støtten ydes som tilskud, da

dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er,

og da indsatsen

ikke involverer produktive investeringer i væsentlig grad. Til innovation og internationalise-

ring savner SMV’er også kapital, men

der eksisterer allerede en række relevante finansielle

instrumenter i Danmark til at imødekomme dette behov. Via tilskud er det også muligt at redu-

cere SMV’ernes risiko ved private investeringer

og tilbyde dem faciliterede indsatser, som kan

udløse udvikling og innovation.

Usikkerhed om gevinsten fremhæves af mange SMV’er som

en primær barriere for, at de ikke investerer mere i innovation. Dette understøttes af input fra

partnerskabet og af midtvejsevalueringen af regionalfondsprogrammet 2014-2020, som viste,

at SMV’erne har svært ved at tilvejebringe private investeringer, hvilket bl.a. kan skyldes, at

indsatserne kræver en længerevarende rekrutterings- og faciliteringsproces.

Indikatorer

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Tabel 2. Outputindikatorer

Priori-

tet

Specifik

målsæt-

ning

1 RSO1.1.

Fond

Regionska-

tegori

Mere udvik-

lede regioner

Mere udvik-

lede regioner

Mere udvik-

lede regioner

Mere udvik-

lede regioner

Mere udvik-

lede regioner

Overgangsre-

gioner

Overgangsre-

gioner

Overgangsre-

gioner

Overgangsre-

gioner

Overgangsre-

gioner

Indikator

Virksomheder, der har modta-

get støtte (herunder: mikrovirk-

somheder, små, mellemstore og

store virksomheder)

Virksomheder, der har modta-

get støtte i form af tilskud

Nominel værdi af forsknings-

og innovationsudstyr

Virksomheder, der samarbejder

med forskningsorganisationer

Antal SMV’er og mikrovirk-

somheder, der har deltaget i

kollektive innovationsrettede

aktiviteter

Virksomheder, der har modta-

get støtte (herunder: mikrovirk-

somheder, små, mellemstore og

store virksomheder)

Virksomheder, der har modta-

get støtte i form af tilskud

Nominel værdi af forsknings-

og innovationsudstyr

Virksomheder, der samarbejder

med forskningsorganisationer

Antal SMV’er og mikrovirk-

somheder, der har deltaget i

kollektive innovationsrettede

aktiviteter

Måleen-

hed

Virksom-

heder

Virksom-

heder

EUR

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

EUR

Virksom-

heder

virksom-

heder

Delmål (2024)

Mål (2029)

EFRU

RCO01

RCO02

RCO08

RCO10

PO1

130

7.915.000

620

600

22.984.000

300

2.600

1 RSO1.1.

EFRU

RCO01

RCO02

RCO08

RCO10

PO1

2.428.000

190

200

7.049.000

100

800

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prio-

ritet

Speci-

fik

mål-

sæt-

ning

Fond

Regions-

kategori

Indikator

Reference-

Måleen-

scenarie el-

hed

ler -værdi

Mål

(2029)

Data-

kilde

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Be-

mærk-

ninger

1 RSO1.1. EFRU

Mere udvik- RCR

lede regioner 02

Private investeringer, som svarer

Virksom-

til offentlig støtte (herunder tilskud

heder

og finansielle instrumenter)

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

Virksom-

heder

0 31.897.000

190

6.521.000

Mere udvik-

Antal SMV’er, der indfører pro-

RCR03

lede regioner

dukt- eller procesinnovation

Mere udvik- RCR

lede regioner 04

Mere udvik-

PR1

lede regioner

Overgangs-

regioner

Overgangs-

regioner

Overgangs-

regioner

Overgangs-

regioner

RCR

RCR03

RCR

PR1

Antal SMV'er, der indfører mar-

kedsførings- eller organisationsin-

novation

Antal SMV'er, der har udviklet

koncepter til nye produkter eller

løsninger

Private investeringer, som svarer

til offentlig støtte (herunder tilskud

og finansielle instrumenter)

Antal SMV’er, der indfører pro-

dukt- eller procesinnovation

SMV'er, der indfører markedsfø-

rings- eller organisationsinnova-

tion

Antal SMV'er, der har udviklet

koncepter til nye produkter eller

løsninger

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Tabel 4. Dimension 1

–

interventionsområder

Prio-

ritet

Fond

1 EFRU

Regionskategori

Mere udviklede re-

gioner

Mere udviklede re-

gioner

Mere udviklede re-

gioner

Mere udviklede re-

gioner

Mere udviklede re-

gioner

Specifik mål-

sætning

RSO1.1.

Kode

Interventionsområde

Beløb (EUR)

3.064.537

1 EFRU

RSO1.1.

1 EFRU

RSO1.1.

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-

struktur, i små og mellemstore virksomheder (herunder

002

private forskningscentre), der er direkte forbundet med

forsknings- og innovationsaktiviteter

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-

003 struktur, i store virksomheder, der er direkte forbundet

med forsknings- og innovationsaktiviteter

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-

struktur, i offentlige forskningscentre og højere lærean-

004

stalter, der er direkte forbundet med forsknings- og in-

novationsaktiviteter

010

Forsknings- og innovationsaktiviteter i små og mellem-

store virksomheder, herunder netværksaktiviteter

Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverfør-

sel og samarbejde mellem virksomheder, forsknings-

centre og universiteter med fokus på lavemissionsøko-

nomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til

klimaforandringer

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-

struktur, i små og mellemstore virksomheder (herunder

private forskningscentre), der er direkte forbundet med

forsknings- og innovationsaktiviteter

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-

struktur, i store virksomheder, der er direkte forbundet

med forsknings- og innovationsaktiviteter

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-

struktur, i offentlige forskningscentre og højere lærean-

stalter, der er direkte forbundet med forsknings- og in-

novationsaktiviteter

Forsknings- og innovationsaktiviteter i små og mellem-

store virksomheder, herunder netværksaktiviteter

3.064.537

3.064.538

1 EFRU

RSO1.1.

16.225.574

1 EFRU

RSO1.1.

029

24.338.362

1 EFRU

Overgangsregioner

RSO1.1.

002

1.409.736

1 EFRU

Overgangsregioner

RSO1.1.

003

1.409.735

1 EFRU

Overgangsregioner

RSO1.1.

004

1.409.735

1 EFRU

Overgangsregioner

RSO1.1.

010

7.464.019

1 EFRU

Overgangsregioner

RSO1.1.

Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverfør-

sel og samarbejde mellem virksomheder, forsknings-

029 centre og universiteter med fokus på lavemissionsøko-

nomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til

klimaforandringer

11.196.030

Tabel 5: Dimension 2

—

finansieringsform

Prioritet nr.

Fond

EFRU

Regionskategori

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Specifik

målsætning

RSO1.1.

Kode

Beløb (EUR)

49.757.548

22.889.255

Tabel 6: Dimension 2

—

territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet nr.

Fond

EFRU

Regionskategori

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Specifik målsætning

RSO1.1.

Kode

Beløb (EUR)

49.757.548

22.889.255

Tabel 8: Dimension 7

—

ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden

og FRO

Prioritet nr.

Fond

EFRU

Regionskategori

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Specifik

målsætning

RSO1.1.

Kode

Beløb (EUR)

49.757.548

22.889.255

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

1.2

Digitale løsninger der gør SMV’er stærkere

Specifik målsætning

ii) at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

Danmark ligger ifølge landerapporten for 2019 højt i EU med hensyn til virksomheders anven-

delse af digitale teknologier. Der er dog fortsat uudnyttede potentialer. Særligt SMV’erne halter

efter i anvendelsen. SMV’er er generelt mindre digitale og automatiserede end store virksom-

heder. Udviklingen af offentlige it-løsninger,

som letter de administrative byder for SMV’er,

kan

være med til at drive SMV’ernes anvendelse af digitale

og avancerede teknologier.

Indsatstyperne nedenfor er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af

deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

Indsatstyper

A. Offentlige aktørers udvikling af nationale it-løsninger

Regionalfonden kan støtte udviklingen og implementeringen af nationale it-løsninger, der er til

gavn for virksomheder

og særligt SMV’er, mikrovirksomheder og iværksættere.

Udviklingen

og implementeringen kan forankres i Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder un-

der Erhvervsministeriets ressort, som har mulighed for at indkøbe ekstern bistand efter behov

i henhold til de gældende udbudsregler. Erhvervsministeren kan i overensstemmelse med lov

om administration beslutte at udmønte midlerne til nedenstående indsatstyper.

Følgende indsatser kan igangsættes:

•

Udbredelse af elektronisk fakturering,

herunder bl.a. udbredelse af en fælles

fakturastandard blandt regnskabssystemudbydere i Danmark, videreudvikling af den

offentlige infrastruktur for e-fakturering (Nemhandelsregisteret).

Udbredelse af digital bogføring,

herunder bl.a. at få flere virksomheder til at anvende

digitale bogføringssystemer og sikre, at systemerne understøtter automatisering af

virksomhedernes bogføring, regnsskab og indberetninger til myndigheder. Der kan

etableres en certificeringsordning for udbyderne af bogføringssystemerne, så det

understøtter relevante bogførings-krav, IT-sikkerhedsstandarder og opfylder krav som

er nødvendige for, at systemet kan fungere sammen med den øvrige digitale

infrastruktur, fx understøtte en standardkontoplan og elektronisk fakturering.

Udarbejdelse af ny fællesoffentlig standardkontoplan,

herunder bl.a. en indsats for at

standardisere virksomhedernes bogføringsdata, sikre at det bliver muligt for

Side

103

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

virksomhederne at indberette til myndighederne direkte fra deres bogføringssystemer,

samt at myndighederne effektivt kan indhente relevante bogføringsdata fra

virksomhederne i kontroløjemed.

•

Opgradering og udvidelse af digital infrastruktur for finansielle data,

herunder

opgradering af den digitale infrastruktur, så større mængder finansielle data kan

udveksles på en ensartet og standardiseret måde. Der kan ligeledes igangsættes

udvikling af nye digitale dokumentstandarder, fx e-faktura og e-ordre, så flere manuelle

arbejdsgange relateret til handels- og bogføringsprocesser kan automatiseres.

Udvikling af digitaliserede, grønne produktdata, der nemt kan deles med relevante

parter,

herunder bl.a. en indsats for at udvikle fælles digitale formater for produktdata

og en fælles digital infrastruktur, der understøtter omkostningseffektiv deling af

produktdata med fx handelsparter i værdikæder, offentlige myndigheder, forbrugere,

investorer mv.

Etablering

offentligt-privat-partnerskab

med

repræsentanter

fra

erhvervsorganisationer, relevante myndigheder og udvalgte private interessenter, fx it-

serviceleverandører, regnskabssystemudbydere mv. Partnerskabet skal sikre dialog og

samarbejde samt en effektiv implementering af ovennævte indsatser.

Udvikling og implementering af digitale løsninger, der gør udbud mere tilgængelige

for SMV’er,

mikrovirksomheder og iværksættere.

Indsatsen skal smidiggøre

udbudsprocessen ved bl.a. at tage udgangspunkt i at styrke mulighederne for

datagenbrug, stordriftsfordele og lavere transaktionsomkostninger for både ordre- og

tilbudsgivere. Det kan fx ske ved at reducere antallet af systemer og

brugergrænseflader, som virksomheder skal anvende. Indsatser skal bidrage til en

standardiseret implementering af det europæiske udbudsdokument ESPD og e-forms.

•

B. Digital erhvervsfremme

Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, jf. lov om erhvervsfremme, der har

til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelig for

virksomheder. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets

tilbud samt information, vejledning og erhvervsserviceydelser, der knytter sig til opstart, drift

og udvikling af virksomhed. Dermed skal platformen forstærke de effekter, som iværksættere

og etablerede virksomheder i dag opnår ved at komme i kontakt med det offentlige

erhvervsfremmesystem.

Den Digitale Erhvervsfremmeplatform skal i højere udstrækning medvirke til digitalsering af

den erhvervsfremmende indsats blandt en bredere skare af aktører i ”erhvervsfremme-

økosystemet” til gavn for dansk erhvervsliv.

Derfor er den Digitale Erhvervsfremmeplatform blevet videreudbygget således, at den i dag

kan fungere som ”stikkontakt” for digitale redskaber, der kan bygges og driftes af en bred skare

af aktører med erhvervsfremmende virke. De digitale redskaber kaldes også for ”tredjeparts-

applikationer”. En

applikation er en selvstændig it-komponent, der afvikler afgrænset indhold

på Virksomhedsguiden og/eller en anden hjemmeside knyttet til den Digitale Erhvervsfrem-

meplatform.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Regionalfonden kan under denne prioritet støtte indsatser, hvor aktører i

erhvervsfremmesystemet udvikler digitale redskaber, interaktive guides mv. til dansk

erhvervsliv med henblik på at skabe erhvervsfremmende effekter. De digitale redskaber,

interaktive guides mv. skal placeres på den Digitale Erhvervsfremmeplatform med henblik på

at målrette redskaberne til så mange danske virksomheder som muligt.

Tredjepartsapplikationer på Virksomhedsguiden skal have en erhvervsfremmende og almen-

nyttig karakter. Det vil sige, at indholdet og funktionaliteten skal være rettet mod virksomheder

med henblik på at styrke information og viden om opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Indholdet og funktionaliteten må ikke direkte eller indirekte anprise bestemte kommercielle

produkter eller aktiviteter på markedsvilkår.

Indholdet og funktionaliteten skal tilrettelægges således, at det er åbent og inkluderende uden

bindinger for målgruppen.

Nedenfor beskrives krav til indholdet og funktionaliteten i tredjeparts-applikationer. Alle krav

skal være opfyldt for at modtage støtte.

Skal have et selvstændigt virke med begrænset back-linking

Det er centralt, at tredjeparts-applikationen i sig selv udgør en ydelse/service, som brugeren får

en direkte nytte af. Det vil sige, at applikationen skal have et selvstændigt virke, hvor det ikke

er en forudsætning for resultatet, at brugerne skal navigere videre til anden hjemmeside eller

lignende. Der må gerne i moderat omfang linkes til digitale ydelser uden for applikationen,

men disse links skal have en supplerende karakter.

Skal have interaktive elementer

Tredjeparts-applikationer skal have et interaktivt element. Det vil sige, at brugerne skal kunne

have interaktion med indholdet. Det kan være en klikbar guide, et beregningsværktøj og lig-

nende.

Skal være kompatibel med gældende semantik og klassifikation på Virksomhedsguiden

Begreber og definitioner i tredjeparts-applikationernes indhold skal anvendes på samme måde

som på Virksomhedsguiden. Det gælder fx begreber og definitioner af selskaber eller finansie-

ringsformer.

Hvis applikationen ønsker at anvende en form for emneklassifikation, er det alene tilladt at

anvende emneklassifikationen fra Virksomhedsguiden.

Applikationen skal naturligvis også overholde gældende dansk og EU-ret om ligestilling,

inklusion og forskelsbehandling.

De vigtigste målgrupper

A. Digitale løsninger,

der gør SMV’er stærkere

Slutbrugerne af løsningerne er SMV’er og andre danske virksomheder. Støttemodtageren er

Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente nationale myndighed for erhvervsrapportering, eller

andre myndigheder under erhvervsministerens ressort.

Side

103

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

B. Digital erhvervsfremme

Målgruppen for de udviklede digitale værktøjer, dvs. de forventede brugere, skal være danske

virksomheder og iværksættere samt erhvervsfremmeaktører.

Det er en grundlæggende forudsætning for støtte, at aktører, der får til opgave at udvikle og

drifte selvstændige digitale redskaber (tredjeparts-applikationer) på den Digitale

Erhvervsfremmeplatform, skal være CVR-registrerede juridiske enheder, der kan indgå en

tilslutningsaftale med Erhvervsstyrelsen, som har til opgave at føre den Digitale

Erhvervsfremmeplatform.

Det forventes, at erhvervshuse, videninstitutioner og andre erhvervsfremmeaktører vil byde på

denne type opgaver i samarbejde med underleverandører med nødvendige tekniske kompeten-

cer inden for it-udvikling.